Fremsat den 18. november 2020 af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)

Fremsat den 18. november 2020 af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort
(Forlængelse af forsøg med et socialt frikort)
§ 1
I lov om forsøg med et socialt frikort, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1160 af 15. november 2019, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1 ændres »2019 og 2020« til: »årene 2019-2022«.
2. I § 2, stk. 3, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»En borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2021,
kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i hvert af årene 2021 og
2022. En borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2022,
kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i året 2022.«
3. I § 6, stk. 2, ændres »2021« til: »2023«.
§ 2
Loven træder i kraft den 31. december 2020.
Lovforslag nr. L 91 Folketinget 2020-21
Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2020-9243
CY000791
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
Partierne bag Aftalen om udmøntning af reserven til foran‐
staltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet
2021-2024 har afsat midler til at forlænge forsøgsordningen
med et socialt frikort til borgere med særlige sociale proble‐
mer med to år.
Folketinget vedtog i 2018 lov nr. 689 af 8. juni 2018 om for‐
søg med et socialt frikort. Med et socialt frikort får borgere
med særlige sociale problemer, eksempelvis misbrug, hjem‐
løshed eller psykiske vanskeligheder, mulighed for at tjene
op til 20.000 kr. skattefrit årligt, uden at dette modregnes
i andre offentlige ydelser. Ordningen gælder i forsøgsperio‐
den 2019-2020 og er finansieret af aftalen om satspuljen for
2018 med i alt 45 mio. kr.
Frikortet har til formål at understøtte, at de mest udsatte
borgere i samfundet gives bedre muligheder for at deltage
i samfundets arbejdsfællesskaber, bidrage hertil og opleve
værdi i hverdagen.
Hensigten er desuden, at det sociale frikort tilskynder virk‐
somheder til at tage et socialt ansvar ved at engagere udsatte
borgere. Det sociale frikort skal således fjerne barrierer og
motivere borgere til at engagere sig.
Formålet med lovforslaget er at forlænge forsøgsperioden
for det sociale frikort med to år. Ordningen foreslås videre‐
ført uændret. Dette vil gøre det muligt at sikre yderligere
udbredelse af det sociale frikort blandt borgere og virksom‐
heder, samt at opnå mere viden om henholdsvis potentialer
og udfordringer ved ordningen.
2. Forlængelse af forsøg med et socialt frikort
2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1 i lov om forsøg med et socialt frikort,
at borgere med særlige sociale problemer i forsøgsperioden
2019 og 2020 har ret til et socialt frikort, såfremt betingel‐
serne i lovens § 2 er opfyldt.
Det sociale frikort giver, jf. lovens § 2, stk. 3, mulighed
for, at borgere kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit pr. ka‐
lenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder,
offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten fradrages i
forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentli‐
ge ydelser. En borger, der har fået udstedt et socialt frikort
i 2019, kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i hvert af årene
2019 og 2020. En borger, der har fået udstedt et socialt
frikort i 2020, kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i året
2020.
Det fremgår af lovens § 2, stk. 2, at målgruppen for ordnin‐
gen er borgere med særlige sociale problemer, der opfylder
betingelserne for at modtage hjælp og støtte efter afsnit V i
lov om social service. Derudover er det et krav, at borgerne
hverken har været under ordinær uddannelse eller har haft
en arbejdsindkomst på over 10.000 kr. inden for det seneste
år forud for tilkendelsen af et socialt frikort. Dertil skal
borgerne opfylde opholdskravet for ret til uddannelseshjælp
eller kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik.
Ifølge bemærkningerne til lovens § 2, er borgere med særli‐
ge sociale problemer defineret som personer, der er socialt
udsatte (f.eks. hjemløshed eller misbrug) eller har psykiske
vanskeligheder (f.eks. angst eller depression), jf. Folketings‐
tidende 2017-18, A, L 161 som fremsat, side 9. Personer
med handicap (kognitivt eller fysisk) indgår således ikke
i definitionen, medmindre de har særlige sociale proble‐
mer. Målgruppen kan dog omfatte unge i efterværn, jf. ser‐
vicelovens § 76, hvis kriterierne for socialt frikort i øvrigt
er opfyldt, da disse antages at opfylde betingelserne for at
modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i lov om social
service.
Det er kommunalbestyrelsen der, på baggrund af en ansøg‐
ning fra en borger, kan udstede et socialt frikort, jf. § 2, i lov
om forsøg med et socialt frikort. En afgørelse om afslag kan
påklages til Ankestyrelsen, jf. lovens § 5.
Det fremgår af lovens § 4, at indtægt på baggrund af et so‐
cialt frikort skal indberettes af virksomheden til kommunen
via en særskilt fælleskommunal it-løsning, som etableres og
drives af et aktieselskab, som KL ejer.
Det fremgår af § 6 stk. 2, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at loven ophæves den 1. januar 2021.
2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Pr. 1. oktober 2020 havde 740 borgere anvendt det sociale
frikort i forbindelse med en eller flere ansættelser, siden
ordningen startede i 2019. Det er færre borgere end den
oprindelige forventning, men for de borgere, der har anvendt
det sociale frikort, har ordningen haft stor betydning. Det
viser en evaluering af forsøgsordningen, som Ankestyrelsen
har gennemført.
Evalueringen viser desuden, at det sociale frikort har en
række gevinster for både borgere og virksomheder, og at
samarbejdet mellem virksomhederne og de borgere, der har
anvendt det sociale frikort, generelt er velfungerende. Flere
borgere fremhæver øget trivsel som en positiv følge af det
arbejde, de har udført, hvor det sociale frikort er anvendt.
I evalueringen fremgår det samtidig, at implementeringen af
ordningen har taget længere tid end ventet, men at antallet
af borgere med et socialt frikort, samt antallet af borgere,
der har anvendt et socialt frikort i forbindelse med en eller
flere ansættelser, er støt stigende. Det er derfor Social- og
2
Indenrigsministeriets vurdering, at der er brug for at forlæn‐
ge forsøgsperioden med to år.
En forlængelse af forsøgsperioden vil gøre det muligt at sik‐
re yderligere udbredelse af det sociale frikort blandt borgere
og virksomheder, og dermed vil det sikre et bedre grundlag
for at træffe en endelig beslutning om ordningens fremtid
efter forsøgsperioden.
Evalueringen har samtidig peget på flere udfordringer ved
den nuværende ordning, herunder kompliceret håndtering af
lønudbetaling til borgere, samt uklarheder vedr. ordningens
forbindelse til Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. I forbin‐
delse med ordningens ikrafttrædelse den 1. januar 2019 blev
der udarbejdet en række vejledningsmaterialer til hhv. bor‐
gere, kommunale sagsbehandlere og virksomheder. På bag‐
grund af evalueringens resultater og den foreslåede forlæn‐
gelse af forsøgsordningen vil dette vejledningsmateriale bli‐
ve opdateret. Dette gøres med særligt fokus på de spørgsmål
og udfordringer, der dels har vist sig i løbet forsøgsperioden,
og dels kommer til udtryk i evalueringen af ordningen.
En forlængelse af forsøgsperioden skal endvidere gøre det
muligt at blive klogere på eventuelle behov for justeringer i
ordningen efter forsøgsperioden.
2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at forsøgsperioden for det sociale frikort for‐
længes med to år. Det vil medføre, at borgere med særlige
sociale problemer også kan visiteres til og anvende et socialt
frikort i perioden 2021-2022. Borgere, der har været visite‐
ret til et socialt frikort i 2019 eller 2020, skal visiteres på ny
med henblik på at afklare, om de fortsat opfylder kriterierne
i lovens § 2, stk. 2. Indkomst baseret på et socialt frikort
indgår ikke i beregningerne af, hvorvidt borgere har haft en
arbejdsindkomst på over 10.000 kr. inden for det seneste år
forud for tilkendelsen af et socialt frikort.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven‐
ser for det offentlige
Der er i forbindelse med Aftale om udmøntning af reser‐
ven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmar‐
kedsområdet 2021-2024 afsat en ramme på 19,8 mio. kr. i
perioden 2021-2022. Midlerne skal finansiere følgende del‐
elementer.
Til finansiering af IT-løsningen er afsat en ramme på 3 mio.
kr.
Til dækning af merudgifter i forbindelse med visitation i
kommunerne, samt klagebehandling i kommunerne og An‐
kestyrelsen er afsat en ramme på 4,3 mio. kr.
Til dækning af umiddelbart skattemæssigt mindreprovenu er
afsat en ramme på 6,0 mio. kr.
Til dækning af manglende modregning i sociale ydelser er
afsat en ramme på 4,1 mio. kr.
Til finansiering af forankring, formidling og vejledning er
afsat en ramme på 2,0 mio. kr.
Til evaluering af ordningen er afsat en ramme på 0,4 mio. kr.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhand‐
les med kommunerne.
Lovforslaget berører ikke regionerne og har derfor ingen
økonomiske konsekvenser for regionerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs‐
livet mv.
Da det er frivilligt at ansætte borgere via et socialt frikort,
har lovforslaget ingen økonomiske og administrative konse‐
kvenser for erhvervslivet m.v., bortset fra for de virksomhe‐
der, der vælger at benytte ordningen og dermed ansætte en
borger via det sociale frikort.
Da skattefrihed og friholdelse for fradrag i offentlige forsør‐
gelsesydelser for en borger med et socialt frikort er betinget
af, at vederlaget indberettes af den udbetalende arbejdsgiver
via en særlig it-løsning, skal arbejdsgiveren påtage sig de
administrative forpligtelser, der er forbundet hermed i lighed
med, hvad der har været gældende i den hidtidige forsøgspe‐
riode.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Det sociale frikort er en frivillig ordning, som borgere kan
ansøge om at blive en del af. På baggrund af borgerens
ansøgning og en konkret, individuel vurdering af, om den
enkelte person er i målgruppen, skal kommunalbestyrelsen
træffe afgørelse om at tilbyde et socialt frikort.
Borgere, der har haft et socialt frikort i 2019 og/eller 2020,
skal revisiteres, hvis de ønsker at få et socialt frikort i 2021
og/eller 2022, da det sociale frikort ikke automatisk videre‐
føres.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekven‐
ser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Det er en forudsætning for visitation til det sociale frikort, at
borgeren opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp
eller kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik. Op‐
holdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp
gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter
EU-retten er berettigede til hjælpen.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 11. novem‐
ber 2020 til den 23. november 2020 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3
3F, Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, BL – Dan‐
marks Almene Boliger, Blå Kors, BoPaM (Børn og Pårø‐
rende af Misbrugere), Brugerforeningen for aktive stofmis‐
brugere, Brugernes Akademi, Børne- og kulturchefforenin‐
gen, Center for Rusmiddelforskning, Dansk Arbejdsgiver‐
forening (DA), Dansk Erhverv, Dansk Psykolog Forening,
Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Røde Kors, Dansk So‐
cialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Fysiotera‐
peuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Den Sociale Ud‐
viklingsfond (SUF), DI, Digitaliseringsstyrelsen, FH Fagbe‐
vægelsens Hovedorganisation, FOA - Fag og Arbejde, For‐
eningen af Danske Døgninstitutioner, Frelsens Hær, FSD –
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejds‐
markedschefer i Danmark, Gadejuristen, Hjem til alle, HK
Kommunal, HORESTA, Hus forbi, Institut for Menneskeret‐
tigheder, Justitia, KABS – behandlingscenter for stofbruge‐
re, KFUK’s Sociale Arbejde, KFUM’s Sociale Arbejde, Kir‐
kens Korshær, KL, Kofoeds Skole, Konkurrence- og Forbru‐
gerstyrelsen, Kriminalforsorgen, Landsforeningen af Kvin‐
dekrisecentre, Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS),
Landsforeningen LEV, Landsforeningen af nuværende og
tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af være‐
steder for stofafhængige og tidligere stofafhængige (LVS),
Landsforeningen Bedre Psykiatri, LOS – De private tilbud,
Mændenes Hjem, Projekt Udenfor, Reden Vesterbro, Rigs‐
revisionen, Røde Kors, Rådet for Socialt Udsatte, Sammen‐
slutningen af Boformer for Hjemløse i Danmark, SAND –
De Hjemløses Landsorganisation, Selveje Danmark, SIND,
SMVdanmark, Socialt Lederforum, Socialt Udviklingscen‐
ter (SUS) og Socialpædagogernes Landsforbund.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom‐
muner og regioner
Ingen Der er i Aftale om udmøntning af re‐
serven for foranstaltninger på social-,
sundheds- og arbejdsmarkedsområdet
2021-2024 afsat 19,8 mio. kr. til finansie‐
ring af lovforslaget.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget har administrative konse‐
kvenser i form af visitering og klagesags‐
behandling i kommunerne og Ankestyrel‐
sen. Til finansiering af dette er der afsat
en ramme på 4,3 mio. kr. Denne er en
delmængde af den samlede ramme til fi‐
nansiering af lovforslaget.
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli‐
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Det er frivilligt at ansætte borgere via
et socialt frikort. De virksomheder, der
vælger at benytte ordningen og dermed
ansætte en borger via det sociale frikort,
skal påtage sig de administrative forplig‐
telser, der er forbundet med, at vederlaget
skal indberettes via en særlig it-løsning,
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Det sociale frikort er en frivillig ordning,
som borgere kan ansøge om at blive en
del af. På baggrund af ansøgningen fra
borgeren og en konkret, individuel vurde‐
ring af, om den enkelte person er i mål‐
gruppen, skal kommunalbestyrelsen træf‐
fe afgørelse om at tilbyde et socialt fri‐
kort.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de principper for im‐
plementering af erhvervsrettet EU-regule‐
ring/Går videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
X
4
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 1 i lov om forsøg med et socialt frikort,
at borgere med særlige sociale problemer i forsøgsperioden
2019 og 2020 har ret til et socialt frikort, såfremt betingel‐
serne i lovens § 2, stk. 2, er opfyldt.
Med den foreslåede ændring af § 1 i lov om forsøg med et
socialt frikort, vil forsøgsordningen blive forlænget, så den
også gælder i 2021 og 2022.
Forslaget vil medføre, at borgere med særlige sociale pro‐
blemer, der opfylder § 2, stk. 2, i lov om forsøg med et
socialt frikort, kan visiteres til og anvende et socialt frikort
i 2021 og 2022. Indkomst baseret på et socialt frikort ind‐
går ikke i beregningerne af, hvorvidt borgeren har haft en
arbejdsindkomst på over 10.000 kr. inden for det seneste år
forud for tilkendelsen af et socialt frikort, jf. § 2, stk. 2, nr.
2, i lov om forsøg med et socialt frikort.
Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 2, stk. 3, 2. pkt., i lov om forsøg med et
socialt frikort, at en borger, der har fået udstedt et socialt
frikort i 2019, kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i hvert
af årene 2019 og 2020. En borger, der har fået udstedt et
socialt frikort i 2020, kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i
året 2020.
Da det med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at forsøgsord‐
ningen med et socialt frikort forlænges til og med 2022, er
der behov for en bestemmelse, der ligesom ovennævnte be‐
stemmelse tilsvarende regulerer muligheden for at tjene op
til 20.000 kr. skattefrit i 2021 og 2022. Det foreslås derfor,
at der i lov om forsøg med et socialt frikort indsættes et nyt
§ 2, stk. 3, 3. pkt. og 4. pkt., hvorefter borgere med særlige
sociale problemer, der opfylder lovens § 2, stk. 2, også kan
visiteres til og anvende et socialt frikort i 2021 og 2022.
Borgere, der har haft et socialt frikort i 2019 og/eller 2020,
skal revisiteres, hvis de ønsker at få et socialt frikort i 2021
og/eller 2022, da det sociale frikort ikke automatisk videre‐
føres.
Det foreslås, at visitationen til ordningen følger samme pro‐
cedure som i ordningens første forsøgsperiode. Således kan
en borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2021, tjene
op til 20.000 kr. skattefrit i hvert af årene 2021 og 2022,
mens en borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2022,
kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i året 2022.
Det foreslås dermed, at sociale frikort tildelt i 2021 nulstilles
1. januar 2022, således at der i løbet af 2022 igen kan tjenes
op til 20.000 kr. med frikortet.
Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af § 6, stk. 2, i lov om forsøg med et socialt
frikort, at loven ophæves den 1. januar 2021.
Da det med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at forsøgsord‐
ningen med et socialt frikort forlænges til og med 2022, er
det nødvendigt at ændre ophævelsesdatoen i lov om forsøg
med et socialt frikort. Det foreslås derfor med ændringen af
lovens § 6, stk. 2, at loven ophæves den 1. januar 2023.
Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 31. december 2020.
Da lov om forsøg med et socialt frikort, jf. § 8, ikke gælder
for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for
disse dele af riget, vil loven ikke gælde for Færøerne og
Grønland.
5
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om forsøg med et socialt frikort, jf. lovbekendtgø‐
relse nr. 1160 af 15. november 2019, foretages følgende
ændringer:
§ 1. Formålet med denne lov er i en forsøgsperiode i 2019
og 2020 at give borgere med særlige sociale problemer ret
til at modtage et socialt frikort, hvis betingelserne i § 2 er
opfyldt.
1. I § 1 ændres »2019 og 2020« til: »årene 2019-2022«.
§ 2. ---
Stk. 2. --- 2. I § 2, stk. 3, indsættes som 3. og 4. pkt.:
Stk. 3. Ved et socialt frikort forstås en mulighed for, at
borgeren kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit pr. kalenderår
ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder, offentli‐
ge myndigheder m.v., uden at indtægten fradrages i forsør‐
gelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydel‐
ser. En borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2019,
kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i hvert af årene 2019 og
2020.
»En borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2021,
kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i hvert af årene 2021 og
2022. En borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2022,
kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i året 2022.«
§ 6. ---
Stk. 2. Loven ophæves den 1. januar 2021. 3. I § 6, stk. 2 ændres »2021« til »2023«.
6