L 59 - svar på spm. 1 om konkretisering af, hvilke oplysninger sundhedspersoner, private og myndigheder kan afkræve, som er nødvendige for styrelsens vurdering, fra sundheds- og ældreministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SUU L 59 - svar spå spm. 1 (D1454344).docx

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l59/spm/1/svar/1714445/2282419.pdf

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 til L 59 – Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Styrelsen for
Patientklagers vurdering af lægeerklæringer på indfødsretsområdet). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1:
”Det fremgår af lovforslaget, at sundhedspersoner, private og myndigheder kan af-
kræve enhver oplysninger, som er nødvendig for styrelsens vurdering. Vil ministeren
uddybende konkretisere, hvilke oplysninger der er tale om, og kan ministeren be-
kræfte, at bestemmelsen også omfatter oplysninger, som en patient har givet i for-
trolighed til en læge?”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet
bidrag fra Styrelsen for Patientklager, der har oplyst følgende:
”Styrelse for Patie tklager vil i forbi delse ed odtagelse af a od i ge fra Ud-
lændinge- og Integrationsministeriet modtage sagens akter, herunder den pågæl-
dende lægeerklæring. Styrelsen for Patientklager vil herefter i nødvendigt omfang
indhente sagens øvrige oplysninger, herunder eksempelvis journalmateriale, samt en
udtalelse fra den læge, der har udarbejdet erklæringen. Styrelsen for Patientklager
kan endvidere indhente supplerende oplysninger fra Udlændinge- og Integrationsmi-
nisteriet.
I de fleste tilfælde vil Styrelsen for Patientklager modtage alle nødvendige oplysnin-
ger fra Udlændinge- og Integrationsministeriet med henblik på, at Styrelsen for Pati-
entklager kan vurdere, om styrelsen er enig eller uenig i de lægelige vurderinger og
konklusioner i lægeerklæringen, eller om de lægelige vurderinger og konklusioner er
mangelfulde. Da det imidlertid ikke kan udelukkes, at Styrelsen for Patientklager i en-
kelte sager kan have brug for supplerende oplysninger, tilvejebringes i den foreslåede
§ 212 b, stk. 2, en hjemmel til, at styrelsen kan indhente sådanne oplysninger fra
sundhedspersoner, af private og af myndigheder, der som udgangspunkt er forplig-
tede til at give styrelsen oplysningerne. Bestemmelsen kan fx bruges, hvis der opstår
tvivl om, hvorvidt Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget alle de læge-
lige oplysninger, som den læge, der har udfærdiget lægeerklæringen, har inddraget
ved sin vurdering.
For så vidt angår sundhedspersoner følger det af sundhedslovens § 40, at sundheds-
personer skal iagttage tavshedshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv er-
farer eller får formodning om angående helbredsforhold og andre fortrolige oplysnin-
ger. Sundhedspersonerne har altså tavshedspligt. Det er derfor udgangspunktet, at
patientens samtykke skal indhentes, for at der kan videregives oplysninger omfattet
af bestemmelsen. Når sundhedspersonen er forpligtet til at videregive oplysningerne,
kan oplysningerne dog videregives uden patientens samtykke. Det antages dog, at
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 16-11-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPAYA
Sagsnr.: 2001812
Dok. nr.: 1454344
Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21
L 59 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2
sundhedspersonen, selv om sundhedspersonen er forpligtet til at videregive oplysnin-
gerne, i almindelighed skal forsøge at indhente patientens samtykke.
I ansøgningssager er det Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns og Styrelsen for Pati-
entklagers praksis, at sundhedspersonen ikke bør videregive oplysningerne, hvis det
ikke er muligt at få patientens samtykke hertil, heller ikke selv om sundhedspersonen
i princippet er forpligtet til at videregive oplysningerne. Sundhedspersonen skal i ste-
det meddele myndigheden, at det ikke har været muligt at få patientens samtykke til
at videregive oplysningerne. Myndigheden er herefter forpligtet til at underrette an-
søgeren om, at dennes manglende medvirken kan få betydning for, om ansøgningen
kan imødekom es”.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Aysu Altuntas