L 47 - svar på spm. 7, om ministeren mener, at de foreslåede justeringer i lovforslaget, foretaget på baggrund af høringssvar fra Datatilsynet, har medført, at lovforslaget opfylder kravene i GDPR-reglerne, fra finansministeren
Tilhører sager:
Aktører:
svar på SOU spm. 7 om L47.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l47/spm/7/svar/1714380/2282301.pdf
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Christiansborg 16. november 2020 Svar på Social- og Indenrigsudvalgets spørgsmål nr. 7 af 3. november 2020 til L 47 stillet efter ønske fra Christoffer Aagaard Melson (V) Spørgsmål nr. 7 Mener ministeren, at de foreslåede justeringer i lovforslaget, foretaget på baggrund af høringssvar fra Datatilsynet, har medført, at lovforslaget opfylder kravene i GDPR-reglerne, og mener ministeren, at Datatilsynets bemærkninger derned er imødekommet? Svar Digitaliseringsstyrelsen kan oplyse, at Datatilsynets bemærkninger fra deres hø- ringssvar er imødekommet og indarbejdet i lovforslaget. Lovforslaget lever derfor op til reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, hvilket ud- dybes nærmere nedenfor. Den nugældende lov om Digital Post fra offentlige afsendere blev skrevet ud fra den dagældende persondatalov, hvorfor persondataretten allerede var en del af lo- varbejdet også på daværende tidspunkt. Den foreslåede ændringslov tager først og fremmest højde for, at Digitaliserings- styrelsen fremover bliver systemejer, beslutningstager og dataansvarlig for Digital Post-løsningen. Dette medfører ændringer i den databeskyttelsesretlige del af lo- ven, som Digitaliseringsstyrelsen ændrer med dette lovforslag. Digitaliseringsstyrelsen hjemtager dataansvaret for Digital Post, hvilket medfører, at den hidtidige dataansvarskonstruktion og forholdet imellem de offentlige afsen- dere ændres. Med lovforslaget er det udspecificeret, hvor der sker databeskyttelsesretlige æn- dringer og hermed sikres gennemskuelighed ved indførelsen af § 2 a og mulighe- den for, at der udarbejdes bekendtgørelser om forholdet imellem såvel de dataan- svarlige offentlige afsendere og juridiske enheder. Digitaliseringsstyrelsen har efter den offentlige høring imødekommet Datatilsynets bemærkninger og indarbejdet Social- og Indenrigsudvalget 2020-21 L 47 endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Side 2 af 2 disse i det fremsatte lovforslag og de dertilhørende kommende bekendtgørelser om databehandling. Digitaliseringsstyrelsen kan oplyse, at § 2 a, stk. 5, vil blive udmøntet i bekendtgø- relser, der uddyber forholdet imellem Digitaliseringsstyrelsen som databehandler og de dataansvarlige offentlige afsendere og juridiske enheder, og som forventes sendt i offentlig høring primo december 2020. Digitaliseringsstyrelsen har sendt et foreløbigt udkast til bekendtgørelserne til Datatilsynet, hvorefter der forventes et høringssvar efter den offentlige høring. Digitaliseringsstyrelsen og den kommende leverandør overholder de gældende da- tabeskyttelsesretlige regler, herunder regler i databeskyttelsesforordningen, og hø- ringssvaret fra Datatilsynet har underbygget, at Digital Post-løsningen efterkom- mer såvel behandlingssikkerheden som borgeres og virksomheders rettigheder og beskyttelsen af brevhemmeligheden. Med venlig hilsen Nicolai Wammen Finansminister