Svar på L 53, spm. 6 om de oplysninger, tilsynet beskriver i sin årsberetning eller i pressemeddelelser.

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af spm. nr. 6 (UFO).pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l53/spm/6/svar/1714309/2282146.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Slotsholmsgade101216KøbenhavnK.T +4572268400
F +4533933510
www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om
undersøgelse af visse forhold vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste
(L 53), som Folketingets Udvalg for Forretningsordenen har stillet til justits-
ministeren den 4. november 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kar-
stem Lauritzen (V).
Nick Hækkerup
/
Jesper Hagen
Folketinget
Udvalget for Forretningsordenen
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 16. november 2020
Kontor: Sikkerhedskontor I
Sagsbeh: Frederik Damgaard Jen-
sen
Sagsnr.: 2020-0037-0091
Dok.: 1701211
Udvalget for Forretningsordenen 2020-21
L 53 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen ved-
rørende forslag til lov om undersøgelse af visse forhold vedrørende For-
svarets Efterretningstjeneste (L 53):
”Kan ministeren bekræfte, at Tilsynet med Efterretningstjene-
sterne ikke har faglige forudsætninger for at vurdere, om de op-
lysninger, tilsynet beskriver i sin årsberetning eller i pressemed-
delelser, indeholder oplysninger, hvis offentliggørelse kan
skade staters sikkerhed, forholdet til udenlandske samarbejds-
partnere, efterretningstjenesternes kilder m.v., som det står be-
skrevet i lovgivningen om tilsyn med FE og PET?”
Svar:
1. Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) blev etableret den 1. januar
2014. Tilsynet består af fem medlemmer, som udpeges af justitsministeren
efter forhandling med forsvarsministeren. Formanden, der skal være lands-
dommer, udpeges efter indstilling fra præsidenterne for Østre Landsret og
Vestre Landsret. Medlemmerne beskikkes for fire år. Udpegning af med-
lemmerne af tilsynet med undtagelse af formanden sker efter drøftelse med
Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne.
Det følger af forarbejderne til lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)
(PET-loven), at der ikke stilles særlige krav om en bestemt uddannelses-
eller erhvervsmæssig baggrund for tilsynets øvrige medlemmer. Det afgø-
rende er, at de pågældende personer i kraft af deres individuelle egenskaber
nyder almindelig anerkendelse og besidder en høj grad af personlig integri-
tet.
Det følger endvidere af forarbejderne til PET-loven, at det er vigtigt at sikre,
at tilsynets formand og øvrige medlemmer fremstår som uvildige og uaf-
hængige i forhold til efterretningstjenesterne. Det indebærer, at der ikke kan
udpeges personer til tilsynet, som tidligere i deres karriere har beskæftiget
sig med efterretningsvirksomhed.
TET udøver sine funktioner i fuld uafhængighed, jf. PET-loven § 17.
TET bistås af et sekretariat. TET bestemmer selv, hvem der skal ansættes til
sekretariatet, herunder hvilken uddannelsesmæssig baggrund og øvrige kva-
lifikationer de pågældende skal have. Ved udgangen af 2019 bestod sekre-
tariatet af en sekretariatschef, en souschef, tre jurister, to it-konsulenter og
en kontorfunktionær.
3
2. TET afgiver årligt redegørelser om sin virksomhed til henholdsvis justits-
ministeren og forsvarsministeren. Redegørelserne skal offentliggøres, jf.
PET-loven § 22, lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) (FE-loven) §
19 og lov om Center for Cybersikkerhed (CFCS-loven) § 24.
Det følger af forarbejderne til PET-loven, FE-loven og CFCS-loven, at de
årlige redegørelser, fordi disse skal være egnede til offentliggørelse, ikke
må indeholde oplysninger, hvis offentliggørelse kan skade statens sikker-
hed, forholdet til udenlandske samarbejdspartnere, efterretningstjenestens
kilder, aktuelle efterforskninger mv.
Oplysninger, som tilsynet behandler, kan være klassificerede efter sikker-
hedscirkulæret, hvis bestemmelser tilsynet er underlagt. Klassificerede op-
lysninger må efter sikkerhedscirkulæret ikke gøres tilgængelige for perso-
ner, der ikke er sikkerhedsgodkendt til at behandle informationer af den på-
gældende klassifikationsgrad, ligesom tilsynet ikke må ned- eller afklassifi-
cere klassificerede informationer og ej heller må offentliggøre sådanne in-
formationer, f.eks. i tilsynets årlige redegørelser eller i pressemeddelelser.
3. TET har en løbende og tæt dialog med efterretningstjenesterne, og tilsynet
har i tvivlstilfælde mulighed for at rette henvendelse til efterretningstjene-
sterne med henblik på at afklare, om konkrete oplysninger kan offentliggø-
res. Som uafhængigt tilsyn tilkommer det dog TET at beslutte, hvad TET
offentliggør.