L 54 - svar på spm. 9 om, hvad det giver i statsprovenu at indføre en brændeovnsafgift, fra skatteministeren

Til Folketinget – Miljø- og Fødevareudvalget
Vedrørende L 54 - Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Pligt til ud-
skiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg til fast brændsel ved ejerskifte af fast ejen-
dom).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 9 af 10. november 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Zenia Stampe (RV).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
16. november 2020
J.nr. 2020 - 9775
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 54 endeligt svar på spørgsmål 9
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes beregne, hvad det giver i statsprovenu før og efter tilbageløb og adfærd,
i samfundsøkonomisk effekt og arbejdsudbud i hvert af årene 2021 – 2030 at indføre en
brændeovnsafgift indenfor bymæssig bebyggelse på 1.000 kr. for brændeovne nyere end
2005 og på 2.000 kr. for brændeovne ældre end 2005, og oplyse, hvad effekterne vil være,
hvis afgiften var dobbelt så høj?
Svar
Der er ca. 700.000 brændeovne og pejseindsatse mv. i Danmark. Skadesomkostningerne
varierer markant mellem ovnene mv., fx afhængig af alder, placering, herunder landzone
vs. byzone, brændselstype og fyringsvaner. Også nye brændeovne indebærer partikelud-
ledninger i betydeligt omfang.
Der findes ikke i dag et afgiftsgrundlag, hvorefter brændeovne mv. kan beskattes. De nu-
værende oplysninger om brændeovne i BBR-registeret vurderes at være mangelfulde. Der
vil derfor formentlig enten skulle ske en opdatering af BBR-registeret fsva. eksisterende
brændeovne eller udvikling af et nyt register. Århus Universitet har i 2017 på baggrund af
data fra Skorstensfejerlauget udarbejdet et register over landets brændeovne, som inde-
holder ca. 95 pct. af landets brændeovne på adresseniveau. Et sikkert register vil kræve, at
en uvildig tredjepart, fx en skorstensfejer, vil skulle kontrollere rigtigheden af registrerin-
gerne. Det anslås at ville tage mindst to år at udvikle et tilstrækkeligt register, der dertil lø-
bende ville skulle opdateres.
En årlig styk-afgift pr. brændeovn forventes at medføre, at en del borgere vil nedlægge
deres brændeovn med en positiv miljøeffekt til følge, og vil forventeligt have en afledt ef-
fekt på forbrug/installation af brændeovne i fx nybyggeri, hvor man kan forventes i hø-
jere grad at søge alternativer til opvarmning. Den kan dog også give et incitament til at
bruge brændeovnen, når først afgiften er betalt. Effekterne er vanskelige at kvantificere,
og det er derfor ikke muligt at beregne provenueffekter og afledt adfærd. Desuden skøn-
nes en styk-afgift på brændeovne at ville ramme lavindkomstgrupper hårdest.
Ved indførelse af afgifter vil der være tilpasningsomkostninger for ejerne af brændeov-
nene i form af udgifter til at skille sig af med den og ændrede fyringsvaner. Derudover vil
opvarmning fra en andel af brændeovnene skulle erstattes af anden rumvarme. Det sam-
lede billede ift. afledte konsekvenser er derfor usikkert. Samlet er det uklart, om de sund-
heds- og provenumæssige gevinster står mål med tilpasnings- og kompenserende omkost-
ninger, samt administrative omkostninger for staten ved udvikling af afgiftsgrundlag, ad-
ministration og kontrol.
Ved en differentieret afgift målrettet udledninger i bymæssig bebyggelse, hvor skadesom-
kostningerne er størst, kunne en mindre samfundsøkonomisk gevinst opstå. Der forelig-
ger dog ikke et afgiftsgrundlag til at indføre en sådan afgift, ligesom den lovgivningsmæs-
sige berettigelse til differentieringen skal undersøges. Der er derfor ikke foretaget de øn-
skede beregninger.