L 54 - svar på spm. 10 om helbredseffekter af at indføre en brændeovnsafgift, fra skatteministeren

Til Folketinget – Miljø- og Fødevareudvalget
Vedrørende L 54 - Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Pligt til ud-
skiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg til fast brændsel ved ejerskifte af fast ejen-
dom).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 10 af 10. november 2020. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Zenia Stampe (RV).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
16. november 2020
J.nr. 2020 - 9768
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 54 endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Hvad vil de forventede helbredseffekter (opgjort i samfundsøkonomisk effekt samt antal
for tidlige dødsfald) være af at indføre en brændeovnsafgift indenfor bymæssig bebyggelse
på 1.000 kr. for brændeovne nyere end 2005 og på 2.000 kr. for brændeovne ældre end
2005, og hvad vil effekterne være, hvis afgiften var dobbelt så høj?
Svar
Der er skadesomkostninger forbundet med forbrug af brændeovne i form af partikelforu-
rening. En nyere opgørelse fra Aarhus Universitet (DCE) af skadesomkostningerne ved
luftforurening fra brændefyring viser, at de årlige skadesomkostninger udgør 6,8 mia. kr.
om året. Aarhus Universitet (DCE) vurderede i 2019, at luftforurening er årsag til syg-
domstilfælde og ca. 4.200 for tidlige dødsfald årligt i Danmark. Heraf er ca. 1.200 døds-
fald koblet til danske forureningskilder. Af de 1.200 for tidlige dødsfald årligt som følge af
danske kilder til partikelemissioner anslås brændefyring at udgøre ca. halvdelen, heraf
brændeovne den største andel. Der er betydelig usikkerhed om tallene for skadevirknin-
gerne.
Der er ca. 700.000 brændeovne og pejseindsatse mv. i Danmark. Skadesomkostningerne
varierer markant mellem ovnene mv., fx afhængig af alder, placering, herunder landzone
vs. byzone, brændselstype og fyringsvaner. Også nye brændeovne indebærer partikelud-
ledninger i betydeligt omfang.
Ved indførelse af afgifter vil der være tilpasningsomkostninger for ejerne af brændeov-
nene i form af udgifter til at skille sig af med den og ændrede fyringsvaner. Derudover vil
opvarmning fra brændeovne skulle erstattes af anden rumvarme. Det samlede billede ift.
afledte konsekvenser er derfor usikkert. Samlet er det uklart, om de sundheds- og prove-
numæssige gevinster står mål med tilpasnings- og kompenserende omkostninger, samt
administrative omkostninger for staten ved udvikling af afgiftsgrundlag, administration og
kontrol.
Ved en differentieret afgift målrettet udledninger i bymæssig bebyggelse, hvor skadesom-
kostningerne er størst, kunne en mindre samfundsøkonomisk gevinst opstå. Der forelig-
ger dog ikke et afgiftsgrundlag til at indføre en sådan afgift, ligesom den lovgivningsmæs-
sige berettigelse til differentieringen skal undersøges.
Grundet de ovennævnte usikkerheder og uklarheder foreligger der ikke et grundlag til at
beregne forventede helbredseffekter.