L 54 - svar på spm. 3, om det vil være lettere at administrere en lovgivning, hvor det var brændeovne produceret før 2008, som skulle udskiftes eller nedlægges, fra miljøministeren
Tilhører sager:
Aktører:
MOF L 54 - svar på spm. 3.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l54/spm/3/svar/1714065/2281703.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk J.nr. 2020-16682 Den 16. november 2020 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 til L 54, forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Pligt til udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg til fast brændsel ved ejerskifte af fast ejendom) stillet 26. oktober 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål nr. 3 ”Vil ministeren redegøre for, om det ikke vil være lettere at administrere en lovgivning, hvor det var brændeovne produceret før 2008, som skulle udskiftes eller nedlægges, i stedet for at anvende skæringsåret 2003, idet brændeovne fra 2008 skal have en prøvningsattest?” Svar Med dette lovforslag stiller vi for første gang obligatoriske krav til udskiftning af eksisterende brændeovne i Danmark. Rent administrativt vil 2008 være en enklere model, idet alle brændeovne installeret efter den 1. juli 2008 skal have en såkaldt prøvningsattest, der dokumenterer anlæggets partikelemissioner. 2003 som skæringsår er i første omgang valgt for at ramme en balance mellem miljøhensyn og hensynet til, hvor mange nye boligejere med en brændeovn, der omfattes af ordningen. Bemyndigelsen rummer mulighed for at omfatte flere typer af fyringsanlæg, skærpe det fastsatte alderskrav eller fastsætte et partikeludledningskrav, men kun i tilfælde af, at det findes nødvendigt af miljø- og sundhedsmæssige hensyn eller nuværende eller fremtidige EU- eller internationale forpligtigelser, herunder Danmarks reduktionsforpligtigelser i NEC-direktivet. Lea Wermelin / Mikkel Dam Schwartz Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21 L 54 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt