L 7 - svar på spm. 5 om eventuelle yderligere høringssvar m.v., fra boligministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på BOU spm. 5 til L 7.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l7/spm/5/svar/1714049/2281668.pdf
BOLIGMINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Boligudvalget Folketinget Boligudvalget har i brev af 9. november 2020 stillet mig følgende spørgsmål vedrørende L 7 – forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Støtte til etablering og drift af midlertidigt husly til uddannelsessøgende, den almene boligsektors overgang til Digital Post og forsøg med opsigelse af lejere i almene ældre- og plejeboliger), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget. Spørgsmål nr. 5: Vil ministeren oversende eventuelle yderligere høringssvar mv., som Trans- port- og Boligministeriet måtte have modtaget efter oversendelse af høringsno- tat (inklusive høringssvar) til udvalget i forbindelse med fremsættelse af lov- forslaget, jf. BOU L 7 – bilag 1, og vil ministeren i givet fald også kommentere disse? Svar: Transport- og Boligministeriet har modtaget yderligere høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder, Danske Handicaporganisationer og LEV. Institut for Menneskerettigheder og Danske Handicaporganisationer har oplyst, at de har sendt deres høringssvar til Boligudvalget. LEV’s høringssvar er vedlagt. Jeg har læst og noteret mig indholdet af de indkomne høringssvar. Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 1 til L 7, hvoraf fremgår, at jeg har oversendt et forslag til udvalget om, at den del af lovforslaget, som omhandler forsøg med opsigelse af lejere i almene ældre- og plejeboliger, udgår. På den baggrund finder jeg ikke, at der er anledning til at kommentere yderligere på de pågældende høringssvar. Med venlig hilsen Kaare Dybvad 16. november 2020 2020-8746 Boligudvalget 2020-21 L 7 endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt
Høringssvar fra LEV - Livet med udviklingshandicap.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l7/spm/5/svar/1714049/2281669.pdf
1 / 3 Den 05 11 2020 D. nr. 509008 Sagsbeh. tg_lev Transport og Boligministeriet Rasmus Sjöholm Rønne, rsr@TRM.dk Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene (Støtte til etablering og drift af midlertidigt husly til uddannelsessøgende, den almene boligsektors overgang til Digital Post og forsøg med opsigelse af lejere i almene ældre- og plejeboliger). Forsinket høringssvar på grund af manglende høring Idet vi med stor beklagelse har måttet konstatere, at Danske Handicaporganisationer (DH), ULF, Institut for Menneskerettigheder, Lev samt flere andre relevante organisationer på området, ikke i første omgang har modtaget ovenstående lovudkast i høring, fremsender vi hermed et forsinket høringssvar. Vores bemærkninger sker med udgangspunkt i det allerede fremsatte lovforslag (L7). Levs kommentarer til lovforslaget vedrører alene ”Forsøg med opsigelse af lejere i almene ældre- og plejeboliger”,(nyt kapitel 14 a, § 89 a) idet vi vurderer, at den foreslåede ordning vil få meget betydelige konsekvenser for personer i Levs målgruppe. Lev er interesseorganisationen for børn, unge og voksne med udviklingshandicap og deres pårørende. Blandt den voksne del af målgruppen bor en meget stor andel i botilbud opført efter almenboliglovgivningen, og vi antager således, at ganske mange potentielt vil kunne blive berørt af den påtænkte forsøgsbestemmelse vedr. opsigelse fra deres bolig. Forslaget om forsøg med opsigelse af lejere bør forkastes Den foreslåede ordning til kapitel 14 a., § 89 a. (”Forsøg med opsigelse af lejere i almene ældre- og plejeboliger”), indebærer, at Boligministeren kan godkende, at der kan gennemføres forsøg, hvor lejere i almene ældre- handicapboliger kan få opsagt deres lejemål, hvis (1) lejerens plejebehov stiger eller hvis (2) lejerens tilstand er blevet bedre. Forsøgene gennemføres i perioden fra 1. januar 2021 til den 1. januar 2025. Boligudvalget 2020-21 L 7 endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt 2 / 3 Lev finder den foreslåede forsøgsordning stærkt problematisk, og opfordrer indtrængende til, at denne del af lovforslaget forkastes. Vi vurderer, at forsøgene vil få betydelige negative konsekvenser for en gruppe sårbare og udsatte borgere, hvis vilkår og rettigheder til deres egen bolig vil blive forringet markant. Vi finder, at de formål, som søges opnået med forsøgene, i langt de fleste tilfælde vil kunne opnås uden at foretage så indgribende forringelser af lejerettighederne for mennesker med udviklingshandicap i botilbud opført efter almenboliglovgivningen. Servicelovens § 107 om midlertidige botilbud er således designet til de formål, som er angivet. Ingen overvejelser om forholdet til dansk diskriminationsforbud samt Danmarks internationale konventionsforpligtelser Vi det stærkt betænkeligt, at der intet sted i forslagets bemærkninger er overvejelser om, hvordan den påtænkte forsøgsordning forholder sig til principper i dansk handicappolitik samt FNs handicapkonvention, som Danmark har ratificeret. Efter Levs opfattelse udgør forringelsen af borgere med handicaps lejerettigheder således et voldsomt og disproportionalt indgreb, der udelukkende er begrundet i disse borgeres behov for hjælp og støtte på grund af et handicap. Det er efter Levs opfattelse klart i strid med flere artikler i konventionen, og er desuden et markant brud med servicelovens princip om adskillelse af hjælp/service og bolig. Endelig afspejler forsøgsbestemmelsen en klar diskrimination af mennesker med handicap, hvorfor forslaget også bør vurderes i forhold til Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap. Hvori består ”helt særlige situationer”? Det anføres i indledningen til forslagets bemærkninger, at opsigelse af lejere i forbindelse med forsøg, kun vil kunne ske ”i helt særlige situationer”. Intet sted i forslaget er det imidlertid angivet, hvori disse ”helt særlige situationer” består. Tværtimod angives det, at kommunens vurdering af om en beboer skal opsiges fra sin bolig, alene hviler på om det er ”hensigtsmæssigt”, at borgeren opsiges og dermed tvangsflyttes (bemærkningerne, afsnit 2.3.2.). I strid med kommunens omsorgsforpligtelse. Lev finder det uantageligt, at mennesker med behov for hjælp og støtte på grund af et handicap, skal acceptere ringere beskyttelse af deres lejerettigheder, for at kunne modtage denne hjælp. Vi vurderer desuden, at den foreslåede model potentielt er i strid med kommunens omsorgsforpligtelse (jf. servicelovens § 82), idet det er uklart, hvordan borgeren er stillet, hvis han/hun ikke vil acceptere en 3 / 3 lejekontrakt, hvor de særlige opsigelsesbetingelser fremgår. Forestiller man sig, at kommunens omsorgspligt bortfalder i disse tilfælde? Folketinget har allerede én gang afvist tilsvarende forringelser af lejerettigheder for mennesker med handicap Vi vil desuden henlede opmærksomheden på, at den foreslåede forsøgsordning må betragtes som en variation over forslaget om såkaldte klausuler i lejekontrakter, som et flertal af Folketingets partier allerede én gang har afvist i forbindelse med forhandlingerne i 2018 om revision af servicelovens magtanvendelsesregler. Vi finder det beklageligt, at Trafik- og boligministeriet alligevel vælger at fremsætte nærværende forslag – og at der tilmed ikke skete høring af relevante organisationer, som dengang forholdt sig indgående til klausulforslaget. Mange ubesvarede spørgsmål Lev opfodrer som angivet til, at forslagets del om ”Forsøg med opsigelse af lejere i almene ældre- og plejeboliger” forkastes, og vi har i ovenstående angivet de mest centrale begrundelser for dette. Vi finder imidlertid, at forslaget giver anledning til en lang række yderligere spørgsmål og uklarheden, relateret til den konkrete implementering – forhold som yderligere underbygger vores bekymring for forslagets konsekvenser for mennesker med udviklingshandicap. Det drejer sig eksempelvis om klagemuligheder, opsættende virkning af en klage, hensynet til borgerens rådighedsbeløb i ny bolig mv. Afslutningsvis finder vi det relevant at erindre om, at mennesker med udviklingshandicap op gennem det tyvende århundrede har været gjort til genstand for talrige medicinske forsøg og omfattende rettighedskrænkelser fra danske myndigheder. Disse forsøg og krænkelser er i langt de fleste tilfælde sket med retfærdiggørelse i hensynet til ’omsorgen’ for de pågældende borgere. Med venlig hilsen Anni Sørensen Landsformand