L 37 - svar på spm. 2, om den bevægelse, der ses i tilknytning til lovforslaget, er udtryk for en generel tendens i form af ressortoverdragelse fra politiet til Færdselsstyrelsen i forbindelse med færdselssikkerhedsmæssige opgaver, fra transportministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på TRU L 37 spm. 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/L37/spm/2/svar/1713896/2281394.pdf
TRANSPORTMINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transportudvalget Folketinget Transportudvalget har i brev af 23. oktober 2020 stillet mig følgende spørgsmål vedrørende L 37 – Forslag til lov om ændring af færdselsloven og lov om regi- strering af køretøjer (Forsøg med selvkørende enheder m.v.), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL). Spørgsmål nr. 2: Vil ministeren oplyse, om den bevægelse, der ses i tilknytning til lovforslaget, er udtryk for en generel tendens i form af ressortoverdragelse fra politiet til Færdselsstyrelsen i forbindelse med færdselssikkerhedsmæssige opgaver, samt hvilke mere generelle overvejelser og prioriteringer, som regeringen har i denne henseende? Svar: Jeg lægger til grund, at spørgeren med udtrykket ”den bevægelse, der ses i til- knytning til lovforslaget” henviser til, at der ifølge lovforslaget ikke skal foreta- ges en høring af politiet forud for meddelelse af tilladelse til forsøg. Om baggrunden for, hvorfor det ikke er vurderet nødvendigt at foretage en for- udgående høring af politiet, skal jeg henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 1. Som det fremgår heraf, er der tale om en vurdering af, hvad der er færdselssik- kerhedsmæssigt nødvendigt. Der er således ikke tale om en ressortoverdragelse eller lignende opgaveforskydning fra politiet til Færdselsstyrelsen. Med hensyn til mere generelle overvejelser og prioriteringer angående ressort- overdragelse af opgaver fra politiet til Færdselsstyrelsen, kan jeg oplyse, at der både i denne regering er, og den tidligere regering har været, overvejelser om ressortoverdragelse af fire konkrete færdselsopgaver, herunder afvikling af kø- reprøver, udstedelse og administration af kørekort, udstedelse af takografkort samt udstedelse af særtransporttilladelser. Der er i de konkrete tilfælde tale om opgaver af primært administrativ eller un- dervisningsmæssig karakter, som ligger uden for politiets kerneopgaver. Spørgsmålet er senest bragt op som led i de verserende politiforhandlinger. Med venlig hilsen Benny Engelbrecht 16. november 2020 2020-8364 Transportudvalget 2020-21 L 37 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt