Svar på L 53, spm. 3 om, at undersøgelseskommissionen også får mulighed for at undersøge regeringen og dens rolle i sagen.
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om undersøgelse af visse forhold vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste. (Spørgsmål 3)
Aktører:
Besvarelse af spørgsmål nr. 3.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l53/spm/3/svar/1713892/2281386.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om undersøgelse af visse forhold vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste (L 53), som Folketingets Udvalg for Forretningsordenen har stillet til justits- ministeren den 26. oktober 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF). Nick Hækkerup / Henrik Skovgaard-Petersen Folketinget Udvalget for Forretningsordenen Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 16. november 2020 Kontor: Stats- og Menneskerets- kontoret Sagsbeh: Nanna Therkelsen Sagsnr.: 2020-0037-0088 Dok.: 1683490 Udvalget for Forretningsordenen 2020-21 L 53 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen ved- rørende forslag til lov om undersøgelse af visse forhold vedrørende For- svarets Efterretningstjeneste (L 53) ”Vil ministeren forpligte sig til at sikre, at undersøgelseskom- missionen også får mulighed for at undersøge regeringen og dens rolle i sagen, og nærmere bestemt hvordan vil ministeren i givet fald sikre dette?” Svar: Det fremgår af lovforslagets § 3, at undersøgelseskommissionen har til op- gave at undersøge og redegøre for visse forhold omfattet af Tilsynet med Efterretningstjenesternes særlige undersøgelse af Forsvarets Efterretnings- tjeneste, som blev afgivet til Forsvarsministeriet den 21. august 2020, jf. bestemmelsens 1. pkt. Det fremgår endvidere, at undersøgelseskommissio- nens opgaver fastlægges nærmere i et kommissorium, som fastsættes af justitsministeren, jf. bestemmelsens 2. pkt. Om afgrænsning af undersøgelsen fremgår følgende endvidere af pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger: ”Det er en grundlæggende præmis for regeringen, at Danmark historisk har været og fortsat skal være en fuldt integreret del af den vestlige sikkerhedspolitiske alliance. Den alliance bygger ikke mindst på, at Danmark bevarer et nært og tillidsfuldt sam- arbejde med vores allierede. Det er desuden af hensyn til Dan- marks og befolkningens sikkerhed en grundpræmis, at der ikke i forbindelse med undersøgelsen sker en spredning af meget sen- sitive oplysninger ud over det absolut nødvendige. Regeringen ønsker desuden, at undersøgelsen skal gennemføres hurtigst muligt – både af hensyn til de personer, der er involve- ret, og af hensyn til hurtigst muligt at afklare og normalisere for- holdene, så Forsvarets Efterretningstjeneste kan varetage sine opgaver effektivt. På den baggrund vil undersøgelsen fokusere på de mest centrale og konkrete punkter i Tilsynet med Efterretningstjenesternes kritik, herunder spørgsmål om mulig indhentning og videregi- velse af oplysninger vedrørende danske statsborgere, oriente- ring af skiftende forsvarsministre, Forsvarets Efterretningstje- nestes eventuelle tilbageholdelse af oplysninger og afgivelse af urigtige oplysninger til Tilsynet med Efterretningstjenesterne og 3 spørgsmål om Forsvarets Efterretningstjenestes uberettigede be- handling af oplysninger om en ansat i Tilsynet med Efterret- ningstjenesterne. Det forudsættes, at det fastsættes i kommissoriet, at kommissio- nen vil kunne rette henvendelse til justitsministeren, hvis kom- missionen anser det for at være af væsentlig betydning, at der gennemføres en undersøgelse af andre forhold. Justitsministeren træffer i givet fald i samråd med forsvarsministeren og Folke- tingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne beslutning om, hvorvidt disse forhold skal omfattes af undersøgelsen.” Undersøgelsen vil således bl.a. omfatte spørgsmål om orienteringen af skif- tende forsvarsministre. Som det fremgår, vil undersøgelseskommissionen efter lovforslaget have til opgave at undersøge og redegøre for visse forhold omfattet af Tilsynet med Efterretningstjenesternes særlige undersøgelse af Forsvarets Efterretnings- tjeneste, som blev afgivet til Forsvarsministeriet den 21. august 2020. Ifølge Tilsynet med Efterretningstjenesternes pressemeddelelse af 24. august 2020, blev denne særlige undersøgelse iværksat på baggrund af materiale, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne i november 2019 ved én eller flere whistleblowere kom i besiddelse af. Undersøgelsen vil således ikke omfatte perioden efter indgivelsen af det materiale, der har dannet grundlag for Tilsynets særlige undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste.