L 37 - svar på spm. 1, om ministeren vil uddybe baggrunden for den faglige og færdselssikkerhedsmæssige vurdering af, at det ikke vurderes nødvendigt med en høring af politiet forud for meddelelse af tilladelse til forsøg med små selvkørende enheder, fra transportministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på TRU L 37 spm. 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l37/spm/1/svar/1713886/2281374.pdf
TRANSPORTMINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transportudvalget Folketinget Transportudvalget har i brev af 23. oktober 2020 stillet mig følgende spørgsmål vedrørende L 37 – Forslag til lov om ændring af færdselsloven og lov om regi- strering af køretøjer (Forsøg med selvkørende enheder m.v.), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL). Spørgsmål nr. 1: Vil ministeren uddybe baggrunden for den faglige og færdselssikkerhedsmæs- sige vurdering af, at det ikke vurderes nødvendigt med en høring af politiet forud for meddelelse af tilladelse til forsøg med små selvkørende enheder, hvil- ket står i modsætning til anbefalingen i Rigspolitiets høringssvar? Svar: Den foreslåede forsøgsordning er begrænset til mindre enheder, der som ud- gangspunkt kun må køre med 6 km i timen og alene på områder og stræknin- ger, hvor der er begrænset adgang for almindelig færdsel. Forsøg med selvkø- rende enheder har således en meget begrænset færdselssikkerhedsmæssig ri- siko. Det fremgår på den baggrund af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.1, at det ikke er vurderet nødvendigt at foretage en forudgående høring af politiet. Set i lyset af den begrænsede færdselssikkerhedsmæssige risiko er det min op- fattelse, at Færdselsstyrelsen er fuldt ud kompetent til at foretage den færdsels- sikkerhedsmæssige vurdering af et ansøgt forsøg. Jeg finder det samtidig ikke nødvendigt, at der i godkendelsesprocessen i for- søgsordningen tilføjes yderligere administrative skridt, så processen bliver tun- gere, når der ikke er et færdselssikkerhedsmæssigt behov herfor. Det fremgår dog af den foreslåede bestemmelse i § 92 m, stk. 2, 2. pkt., at poli- tiet skal underrettes om meddelte tilladelser til forsøg, så politiet ved, hvor en- hederne skal til at køre. Med venlig hilsen Benny Engelbrecht 16. november 2020 2020-8364 Transportudvalget 2020-21 L 37 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt