Henvendelse af 12/11-20 fra Det Etiske Råd om høringssvar i forbindelse med høring over udkast til lovforslag om epidemier m.v. (epidemiloven)

Side 1 / 11
Det Etiske Råd M: kontakt@etiskraad.dk
W: www.etiskraad.dk
Høring over Lovforslag om epidemier m.v. (epidemiloven)
Det Etiske Råd takker for modtagelse af ovennævnte i høring.
Indledningsvist må Det Etiske Råd bemærke, at have modtaget mange henven-
delser i høringsperioden vedrørende nærværende lovforslag. Det være sig
borgere, foreninger og interesseorganisationer, som på forskellig vis og med
forskellig afsæt, har udtrykt bekymringer for rækkevidden og konsekvenserne
af lovforslagets indhold.
Det Etiske Råd noterer sig, at det understreges i høringsbrevet at politiske for-
handlinger over høringsmaterialet fortsat pågår i høringsprocessen.
Ved ekstraordinært rådsmøde den 9. november 2020, har rådet drøftet ind-
komne høring over udkast til Forslag til ny epidemilov m.v. (epidemiloven), og
i det følgende findes rådets bemærkninger.
Indledende betragtninger
COVID-19-epidemien har allerede haft en betydelig effekt på lovgivningen og
dermed også på betingelserne for myndighedsudøvelse, herunder lovgiv-
ningsmæssige restriktioner og anbefalinger i forhold til borgerne. Et afledt
perspektiv på dette er, hvad situationen betyder for tilliden i befolkningen.
Hensynet til borgere som autonome, rettighedsbærende individer, kommer
under pres, når en epidemi raser og mennesker både anskues som værdifulde,
men også som skrøbelige, potentielt farlige eller sårbare, der måske skal be-
skyttes af staten.
Den nuværende epidemi tydeliggør, at der forekommer et mellemværende
mellem den personlige frihed og den kollektive indgriben, og således giver det
anledning til overvejelser om hvordan afvejningen mellem frihedsrettigheder
og hensynet til en effektiv bekæmpelse af COVID-19 epidemien bør være. Vi-
Dato: 12-11-2020
Sagsnr.: 2014975
Dok.nr.: 1465744
Sagsbeh.: ABP.DKETIK
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
+45 72269000
Høringssvar til:
sum@sum.dk – og med kopi til fre@sum.dk
Udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21
UER Alm.del - Bilag 2, SUU Alm.del - Bilag 91
Offentligt
Side 2 / 11
dere giver det anledning til helt grundlæggende diskussioner og overvejelser
om, hvordan folkevalgte og myndighederne bør omgås ekstraordinær lovgiv-
ning.
Rådet har beskæftiget sig med hvilke etiske hensyn, der er relevante i en sådan
sammenhæng, og hvorledes myndighederne udviser den fornødne agtpågi-
venhed og sikrer balance i tiltagene, så tilliden opretholdes – både myndighe-
der og borgere imellem, men også borgerne hinanden i mellem.
Det er en kompleks balance. Samfundskontrakten byder os også, at vi kan have
tillid til at staten tager vare på ”alt og alle”; både de syge, gamle og sårbare,
skolebørnene, de unge, de fremtidigt syge, sygehusvæsenet, de erhvervsdri-
vende, kultur og idrætsorganisationerne, vel at mærke med de helt rette tiltag
til at håndtere en sundhedskrise, man ikke har det fulde greb om. Det er en
vanskelig opgave, men der må gøres hvad muligt er, for at sikre at konsekven-
serne ikke bliver skævvredne og uden proportionalitet. Gennemsigtighed og
en fortsat parlamentarisk kontrol er således af stor betydning, netop fordi det
giver legitimitet i beslutningerne og er fundamentet for befolkningens tillid.
For at borgernes tillid til myndighederne kan bestå gennem en krisetid, må
myndighederne udvise særlig agtpågivenhed og agere etisk forsvarligt. Vi er
vokset op med og rundet af en grundlæggende tillid til myndighederne, og for
at denne grundlæggende tillid kan opretholdes, bør de som har mest magt i
samfundet, forvalte magten og dermed de mennesker som lever i samfundet,
med ordentlighed og respekt. Således kan man argumentere for at åbenhed og
viden om beslutningsgrundlag forud for indgribende foranstaltninger må
være til stede, fordi det er medvirkende til forståelse for forskellige tiltag. For-
ståelse understøtter tilliden, såvel mellem borgere og myndigheder, men også
borgerne hinanden i mellem, som gennem de offentlige debatter og åbne pro-
cesser får bedre forudsætninger for at forstå hinandens forskellige perspekti-
ver, hvilket er en hjælp til opretholdelse af den grundlæggende tillid i samfun-
det.
Hvis vi ser tilbage i tiden, har paternalismen ikke været usædvanlig i sund-
hedsvæsenet, hvor det var at betragte som værende en fuldstændig naturlig
tilgang i forhold til at udvise omsorg, respekt og hensyn til patienterne. Og så-
ledes har man også set på epidemikommissionerne med andre øjne, fordi læ-
gerne og myndighederne vidste bedst og måtte gøre, hvad gøres skulle. Epide-
mikommissionerne har tidligere varetaget smitteopsporing og skulle stoppe
smitten med de værktøjer som loven bibragte. De handlede på baggrund af
sundhedsmyndighedernes anbefalinger, og bestemte hvilke tiltag der skulle
tages, når Danmark blev ramt af smitsomme sygdomme. Men dette ændrede
sig med COVID-19 epidemien og hasteloven. Nu har vi i mange år været forskå-
net for alvorlige epidemiudbrud, hvorfor epidemiloven ikke har været i brug,
Side 3 / 11
og samfundet har samtidigt udviklet sig på en måde, hvor autonomien er ble-
vet en grundsten i Sundhedsloven og hvor individets ret og rettigheder i højere
grad er i fokus. Derfor taler det heller ikke ind i vor samtid, at tildele beføjelser
alene til en styrelse eller én enkelt minister, som kan gøre indgreb i vore fri-
hedsrettigheder.
Der er en forventning om, at vi kan regne med det samfund vi bebor, at der
tages et grundlæggende ansvar for, at demokratiet virker med den fornødne
åbenhed, og endelig at en nødvendig handleplan for landets vej gennem epi-
demien - som er anlagt ud fra et forsigtighedsprincip - tillige nøje er balanceret
af principper om proportionalitet og retfærdighed. Dette er af stor betydning
for, at tilliden mellem lovgiver og befolkningen opretholdes.1
Kompetencefordelingen i § 2, stk. 5, 1. pkt.
Af den foreslåede § 2, stk. 5 fremgår en kompetencefordeling, og således følger
det af 1. pkt., at det vil tilkomme Sundhedsstyrelsen at fastsætte nærmere reg-
ler om hvilke sygdomme der omfattes af bestemmelsens stk. 2 og 3, henholds-
vis smitsomme sygdomme og alment farlige sygdomme.
Det Etiske Råd finder det fagligt betryggende, at Sundhedsstyrelsen, i henhold
til bestemmelsens 1. pkt. og stykke 2 og 3, har kompetencen til at sikre, at ka-
tegoriseringen af smitsomme sygdomme og alment farlige sygdomme sker på
baggrund af sundhedsfaglige vurderinger, herunder vurderinger om sygdom-
mens dødelighed, smitsomme karakter m.v.
Det følger af de særlige bemærkninger, at kategoriseringen af sygdomme efter
stk. 2 og 3, henholdsvis de smitsomme og de alment farlige sygdomme, vil
være dynamisk. Efter rådets opfattelse understøtter det dynamiske element
således behovet for at den løbende vurdering med eksempelvis sygdommens
udvikling, forskning i sygdommen, udviklingen af forebyggende og behand-
lende metoder og midler, herunder den medicinske udvikling, omfanget af im-
munitet i befolkning m.v. varetages af sundhedsfaglige med rette kompeten-
cer.
Bredere forståelse af sundhedsfaglighed og etikken som bærende element
I lovforslagets § 4 foreslås etableret en epidemikommission. Det Etiske Råd
anbefaler, at man i tilknytning hertil etablerer et udvalg af særlige sagkyndige.
Der kan både være tale om et udvalg af særlige sagkyndige inden for infek-
tionsepidemiologien og et udvalg af særligt sagkyndige inden for andre (sund-
1 Læs det Etiske Råds tekst om Balancen mellem frihed og sikkerhed (2020)
Side 4 / 11
heds-)fagligheder. De nævnte udvalg skal medvirke til at være ”second opi-
nion” på det sundhedsfaglige grundlag, der forelægges til afgørende politiske
beslutninger.
I denne sammenhæng må Det Etiske Råd understrege, at infektionsepidemio-
logien netop ikke er den eneste sundhedsfaglighed, der kan bidrage relevant.
Antallet af reddede menneskeliv eller leveår i forbindelse med epidemisk syg-
dom kan blive en målestok, der skygger for øvrige sundhedsområder og såle-
des må rådet foreslå, at man også bringer andre sundhedsfagligheder ind, i for-
bindelse med vurderinger af konsekvenser og gevinster af mulige tiltag. Det
Etiske Råd bidrager ligeledes gerne, fordi der er behov for at overveje etiske
spørgsmål i forbindelse med de medicinske og politiske beslutninger, hvis vi
ikke skal risikere at fortryde de valg, der blev truffet undervejs.
Kompetencefordelingen i § 2, stk. 5, 2. pkt.
Det Etiske Råd er bekymret i forhold til det foreslåede 2. pkt. i § 2 stk. 5, hvor-
efter det vil tilkomme Sundheds- og Ældreministeren at fastsætte nærmere
regler om hvilke sygdomme der omfattes som samfundskritiske (alment farlig
sygdom, hvis udbredelse medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyr-
relser af vigtige samfundsfunktioner). Den praktiske betydning af 2. pkt. vil
være, at Sundheds- og Ældreministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte den
nærmere kategorisering og klassifikationen af samfundskritiske sygdomme.
Kategoriseringen af en sygdom som ”samfundskritisk” åbner mulighed for
vidtgående indgreb i de frihedsrettigheder og rettigheder i øvrigt de enkelte
personer og patienter ellers har. En åbning for disse muligheder bør ikke alene
ske ved en ministerbeslutning.
Det er forståeligt, at politiske overvejelser medtages, når det skal besluttes om
given alment farlig sygdom, skulle udgøre en samfundskritisk sygdom, som
altså vil være karakteriseret ved at være alment farlig hvor en udbredelse med-
fører eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunk-
tioner. Men rådets bekymring består dels i at der lægges op til at den vurdering
skal være ren politisk, og dels i at den politiske vurdering, med det foreslåede,
knyttes til én minister.
Det Etiske Råd må understrege, at en sådan beslutning bør foretages på bag-
grund af en sundhedsfaglig vurdering – herunder fra epidemikommissionen
og særligt sagkyndige, ligesom det bør tilkomme et samlet Folketing at fore-
tage den vurdering på baggrund af en åben demokratisk debat, henset til hvil-
ken værktøjskasse af beføjelser der åbnes op for sammen med kategoriserin-
gen ”samfundskritisk sygdom”.
Side 5 / 11
I den sammenhæng bemærker Det Etiske Råd videre, at der er megen ”juridisk
elastik” i ordlyden ”risikere at medføre alvorlige forstyrrelser”. Hvis en beslut-
ning om, hvorvidt en kommende epidemi - med en alment farlig sygdom -
skulle betegnes som værende en samfundskritisk sygdom, skal tilkomme én
minister, så må man samtidigt have in mente, hvorledes der sammen med en
sådan beslutning åbnes for muligheder, beføjelser og indgreb. Det er god lov-
kvalitet, at udforme lovgivningen på en måde, så det sikres, at den ikke åbner
op for, at kunne benyttes til andet end det tiltænkte. Den parlamentariske kon-
trol bør derfor sikres i forbindelse med selve kategoriseringen samfundskri-
tisk sygdom, og i øvrigt så snart der er behov for at regulere med ekstraordi-
nære tiltag.
Det politiske ønske kan være forståeligt
Det Etiske Råd er således ikke uforstående over for selve ønsket - altså det
politiske ønske om, at have muligheden for at kunne agere hurtigt i krisesitu-
ationer. Ligesom det kan være ganske forståeligt, at have et ønske om at sikre,
at beslutninger - om hvorvidt en alment farlig sygdom skal kategoriseres som
en samfundskritisk sygdom - træffes politisk af Sundheds- og Ældreministe-
ren, for herved samtidigt at kunne garantere, at ansvaret for vurderingen af
sygdommens potentielt negative konsekvenser for samfundet - som er forud-
sætningen for, at en sygdom kategoriseres som en samfundskritisk sygdom -
kan placeres politisk. Og rådet anerkender behovet for at have gældende lov-
givning, som gør det muligt at afbøde konsekvenserne af eksisterende og frem-
tidige smitsomme sygdomme.
Men, Det Etiske Råd, må understrege, at det er afgørende for befolkningens
tillid til trufne beslutninger om indgreb, at den vanlige lovgivningsprocedure
i videst mulige omfang fastholdes, og at der er parlamentarisk opbakning - i
særdeleshed når der er tale om reguleringer, der kan være så indgribende i
borgernes grundlæggende rettigheder.
Der må manes til besindighed, evalueres og sikres bred opbakning
Det Etiske Råd anerkender, at der kan være helt særlige situationer, hvor lov
må hastes igennem med kortere processer end vanligt. Spørgsmålet er dog,
om ikke man må mane til besindighed i denne helt særlige situation, i stedet
for i vid udstrækning at lægge op til en permanentgørelse af de beføjelser mi-
nisteren blev tildelt ved hastelovgivningen i foråret. En evaluering af perioden
fra foråret og frem til nu bør efter rådets opfattelse indgå i lovgivningsarbej-
dets udarbejdelse. Særligt henset til at lovgivning på så vigtigt og indgribende
Side 6 / 11
et område må være gennemtænkt og gennemdebatteret, således at både for-
arbejder og lovens bestemmelser er solidt etisk og sundhedsfagligt forankret
med en bred opbakning fra de folkevalgte.
Decentralisering af beføjelserne
I denne forbindelse bemærker rådet også, at Sundheds- og Ældreministeriet
ifølge de almindelige bemærkninger er opmærksom på, at beføjelser til at
iværksætte foranstaltninger efter den gældende epidemilov hovedsageligt er
placeret hos Sundheds- og Ældreministeren, der via en række vidtgående og
brede bemyndigelser, kan fastætte foranstaltninger for samfundet, borgere og
erhvervslivet. Og videre fremgår af de almindelige bemærkninger, at beføjel-
serne til at iværksætte foranstaltninger ikke bør placeres hos Sundheds- og
Ældreministeren alene og der kan således efter ministeriets opfattelse med
fordel ske en decentralisering af beføjelserne. Det følger at en række af de be-
føjelser - som Sundheds- og Ældreministeren efter den gældende epidemilov,
har til at iværksætte foranstaltninger gennem udstedelse af bekendtgørelser -
via en ny lov kunne placeres hos Styrelsen for Patientsikkerhed, som derved
ville få originær kompetence til at kunne iværksætte foranstaltninger i kon-
krete situationer.
Det Etiske Råd er optaget af, at lovgivningen er klar, og således finder rådet, at
den række af beføjelser - som man ifølge de almindelige bemærkninger fore-
stiller sig skulle kunne overgå til Styrelsen for Patientsikkerhed, som skulle
tildeles originær kompetence - burde fremgå indholdsmæssigt i den foreslåede
epidemilov, på en sådan måde, at det er klart hvilke beføjelser, der vil blive
tale om. Altså et lovarbejde med gennemsigtighed.
Også her må rådet understrege, at det er af afgørende betydning for befolknin-
gens tillid til de beslutninger der skal gennemføres, at den vanlige parlamen-
tariske proces i videst mulige omfang fastholdes – i særdeleshed hvis der kan
blive tale om reguleringer, der kan være indgribende i borgernes grundlæg-
gende rettigheder.
Flere ministre kan delegeres en kompetence
Det følger videre af de almindelige bemærkninger, at man også forestiller sig,
at andre ministre kan delegeres en kompetence til at fastsætte nærmere regler
via bekendtgørelse. I den forbindelse nævnes andre områder, der har relation
til grundlæggende demokratiske principper og rettigheder, erhvervslivets for-
hold og kritisk infrastruktur, hvor kan være behov for restriktioner.
Side 7 / 11
Det vil således betyde, at muligheden for at fastsætte forbud mod større for-
samlinger, restriktioner for transportmidler, forbud mod og restriktioner for
erhvervslivet og anvendelsen af personlige smitteforebyggende midler, vil
kunne ske via bekendtgørelse. Og samtidigt foreslås, at regler i anden lovgiv-
ning eller fastsat i medfør af anden lovgivning kan fraviges med udmøntning
af ovenstående bemyndigelser. Rådet understreger atter, at vanlige lovgiv-
ningsprocedure i videst mulige omfang bør fastholdes, ved indgreb i borger-
nes grundlæggende rettigheder.
Særligt indgribende foranstaltninger kræver demokratisk lovbehandling
Det Etiske Råd er stærkt bekymret og minder om, at epidemiloven er en helt
særlig lovgivning til brug for helt særlige situationer.
Rådet anbefaler meget kraftigt, at man afstår fra at lave bemyndigelsesbeføjel-
ser knyttet til samfundskritisk sygdom i stk. 4, og i stedet arbejder mod at sikre
den demokratiske lovgivningsproces, for så vidt angår de tiltag, som berører
grundlæggende frihedsrettigheder og indgreb i den personlige frihed, der
måtte vise sig nødvendige i fremtiden.
Det er afgørende for borgernes tillid, at magten er i balance, når landet ram-
mes af en krise. Det Etiske Råd er derfor bekymret for, at de helt særlige og
ekstraordinære tiltag – som kan vurderes nødvendige som led i at forebygge
og inddæmme udbredelsen af den aktuelle epidemi og som samtidigt er inde
og berøre vores frihedsrettigheder – skal have afsæt i bekendtgørelser som
regeringen egenhændigt kan udarbejde.
Proportionalitetsbetragtninger
Rådet er opmærksom på, at forslaget i høring eksempelvis indeholder propor-
tionalitetsbetragtninger i § 8 stk. 4 og § 19 stk. 3 hvilket er værdsat. Men uagtet
at der tages højde for proportionalitetsbetragtninger, så ændrer det ikke ved,
at en bekendtgørelsesudstedelse alligevel passerer uden om den vanlige de-
mokratiske proces, hvor lovbehandlingen sker henover 3 gange i Folketinget.
Rådet finder det derfor ikke hensigtsmæssigt, at regeringen – uagtet beføjel-
serne fordeles på flere ministre - får egenhændige beføjelser til at indføre for-
samlingsforbud, til at tvangsbehandle, vaccinere eller isolere borgere.
Det Etiske Råd finder derimod, at det altid bør være en demokratisk og etisk
målsætning, at vi som samfund i den samtid vi lever i, holder fast i at regulering
knyttet til så alvorlige indgreb som netop nævnt, også behandles med en sær-
Side 8 / 11
lig respekt for demokratiets virke, og således alene bør ske gennem lovbe-
handlinger og ikke ved udstedelse af bekendtgørelser.
Klageadgang
Det Etiske Råd bemærker, at den foreslåede § 54 som vedrører klager over
afgørelser efter nærværende lov, tilsiger at sundheds- og ældreministeren kan
fastsætte nærmere regler om klageadgangen. Det fremgår af lovens særlige
bemærkninger til bestemmelsen, at det ikke er tiltænkt, at bemyndigelsen skal
kunne anvendes til helt eller delvist at afskære klageadgangen. Derudover
fremgår det ikke, hvad der i øvrigt er tiltænkt om klagemuligheder. Rådet fin-
der dette utilstrækkeligt, idet det må tydeliggøres i forarbejderne hvilke over-
vejelser, udover at klageadgangen ikke må afskæres, der gøres herom. Rådet
vil gerne foreslå, at man ikke laver klageadgang til ministeren, men i stedet
nedsætter et klagenævn i denne forbindelse.
Klarhed over kategorierne
Det Etiske Råd bemærker hvorledes kategoriseringen er tydeliggjort. Den ty-
deliggørelse af hvilke sygdomme loven omfatter i § 2, især sammen med ud-
foldelsen og særligt eksemplificeringen i de særlige bemærkninger hertil, er
medvirkende til at skabe klarhed over de 3 kategorier, hvilket rådet finder nyt-
tigt. Der er klarhed over hvordan smitsomme sygdomme vil være den over-
ordnede kategori, som de to andre kategorier – alment farlige og samfundskri-
tiske sygdomme – vil være underkategorier til, og at en sygdom kan kategori-
sereres som en smitsom sygdom alene, uden at den samtidigt hører til katego-
rien alment farlige eller samfundskritiske sygdomme, mens en alment farlig
eller samfundskritisk sygdom altid vil være en smitsom sygdom. En alment
farlig sygdom kan være – men er ikke nødvendigvis – samtidigt en samfund-
skritisk sygdom. Dette vil afhænge af sygdommens udbredelse og betydning
for samfundets kritiske og vigtige funktioner. Og en samfundskritisk sygdom
vil således efter forslaget altid være en underkategori til de alment farlige syg-
domme. Den udfoldelse og eksemplificering er nyttig og rådet forudsætter, at
dette også overføres til det endelige lovforslags bemærkninger.
Side 9 / 11
Behandling af personoplysninger i forbindelse med smitteopsporing og
overvågning af smitsomme sygdomme
Rådet må generelt opfordre til, at der udvises særlig forsigtighed og agtpågi-
venhed i forhold til sikre proportionalitet og tage højde for etikken, når der
skal forfattes lovgivning om forpligtelser til at overgive oplysninger og data
som er personoplysninger af mere eller mindre følsom karakter.
Det Etiske Råd må understrege, de etiske dilemmaer der er forbundet med op-
lysningspligten - når eksempelvis juridiske personer efter § 43, stk. 3 er for-
pligtet til, efter anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed, at afgive rele-
vante personoplysninger, der i denne sammenhæng beskrives som værende
oplysninger om personnummer, kontaktoplysninger på ansatte eller medlem-
mer samt oplysninger om deres færden.
Den nuværende krise fremhæver et klassisk trade-off mellem personlige fri-
heder og den offentlige sikkerhed og afvejningen mellem privatliv og den al-
mene sundhed. Risikerer man eksempelvis at smitte dødeligt sårbare grupper
ved at insistere på sin uregistrerede bevægelsesfrihed og ret til privatliv, må
disse rettigheder tælle mindre.2
Rådet finder dog det foreslåede for vidtgående, også selvom at der er lagt op
til, at de pågældende oplysninger skal kunne understøtte et påbud. Rådet må
her tydeliggøre, at en afledt effekt kan være en decideret stigmatisering og
uhensigtsmæssig overvågning, hvilket på ingen måde gavner tilliden i samfun-
det.
Frivillighed
Det Etiske Råd bemærker, at Styrelsen for Patientsikkerhed jf. § 8, stk. 2, skal
opfordre den person, som foranstaltningen er påtænkt rettet imod, til frivilligt
at medvirke til at gennemføre foranstaltningen, forinden der træffes afgørelse
om henholdsvis undersøgelse, indlæggelse og isolation jf. §§ 9-11, eller videre
forinden påbud om behandling jf. § 14 eller rensning jf. § 16.
Det følger af de særlige bemærkninger, at det med bestemmelsen sikres, at en
foranstaltning over for en enkeltperson ikke må iværksættes og opretholdes,
før personen er blevet opfordret til frivilligt at medvirke til foranstaltningen.
Det betyder ifølge de særlige bemærkninger, at frivillig medvirken altid skal
gå forud for en afgørelse om at iværksætte eller opretholde foranstaltninger
om undersøgelse, indlæggelse, isolation, eller behandling. En opfordring til
2 Se Det Etiske Råds tekst om Etiske hensyn ved digital kontaktopsporing (2020)
Side 10 / 11
frivillig medvirken kan efter denne bestemmelse bl.a. omfatte information,
motivation og assistance målrettet den konkrete borger og opfordring til fri-
villig medvirken kan efter de særlige bemærkninger ske mundligt eller skrift-
ligt.
Det Etiske Råd efterspørger, at dette i højere grad er foldet ud og beskrevet,
idet alternativet – altså et påbud og derved tvang – er meget indgribende. For
hvorledes kan opfordringen til frivillighed ske på en respektfuld og gavnlig
måde, uden at det klinger hult, når alternativet til en frivillig deltagelse er
tvang.
Rådet vil foreslå, at man i lovteksten herom, sammen med `information, moti-
vation og assistance målrettet den konkrete borger` også tilføjer, at borgeren
skal inddrages mest muligt, og alle tillidsskabende tiltag skal være afprøvet, før
der overhovedet kan træffes en beslutning om at anvende tvang, sådan som vi
også kender det fra anden lovgivning.
Restriktioner for eller forbud mod besøgendes adgang til behandlings-,
pleje- og omsorgsinstitutioner m.v.
Det Etiske Råd har været bekymret for de ældre, syge og sårbare, der som led
i at forebygge og inddæmme udbredelsen af den aktuelle epidemi, på forskellig
vis har oplevet - herunder ufrivilligt grundet restriktioner på de respektive
plejehjem, plejeboliger eller institutioner - at være afskåret fra besøg fra fami-
lie og pårørende. Selvbestemmelsesretten har altså været sat ud af kraft i be-
boernes eget hjem, hvilket rådet mener er meget vidtgående, da besøgsrestrik-
tionerne kan have store konsekvenser og eksempelvis medføre svær ensom-
hed blandt ældre, døende og alvorligt svækkede.
Det Etiske Råd opfordrer derfor til, at der i højere grad skal tages hånd herom,
og at en beskyttelse (af den ældre, den sårbare, den syge m.v. som i kraft af -
hvor de på tiden bor - kan underlægges helt særlige restriktioner) må sikres
og indføjes i forbindelse med lovgivningsarbejdet. 3 Rådet foreslår, at man gør
sig grundige overvejelser om, hvorledes man finder andre veje til at opret-
holde besøgsmulighederne, og får disse overvejelser indarbejdet i lovens for-
arbejder.
3 For øvrige betragtninger om sårbare og etik i forbindelse med COVID-19 se Det
Etiske Råds tekst om Beskyttelse af de sårbare i samfundet.
Side 11 / 11
Ingen skal risikere at blive afskåret helt fra besøg
Det Etiske Råd har bemærket, at det af de særlige bemærkninger til § 24 frem-
går, at et påbud om at fastsætte restriktioner blandt andet vil kunne omhandle
restriktioner for antallet af besøgende, herunder at der kun er adgang for et
bestemt antal personer ad gangen på de pågældende institutioner, eller at kun
nære pårørende har adgang til besøg. Det Etiske Råd noterer sig også, at et
forbud mod adgang til institutionen eksempelvis ikke vil kunne omfatte nære
pårørende, når der er tale om et uopsætteligt besøg til en kritisk syg person,
eller nære pårørende til børn, som opholder sig på et bosted.
Men, Det Etiske Råd finder dette utilstrækkeligt, idet der kan være behov for
besøg, uagtet man ikke kan tale om et uopsætteligt besøg til en kritisk syg per-
son, eller nære pårørende til børn, som opholder sig på et bosted. Ingen må
isoleres til ensomhed i beskyttelsens navn og ingen må dø alene - det er for høj
en pris at betale. Det Etiske Råd foreslår derfor, at man anlægger en etisk be-
tragtning og udbygger bemærkningen med en linje om, at der vil være en
nedre grænse, som sikrer, at ingen kan risikere at blive afskåret helt fra besøg.
Med venlig hilsen
på Det Etiske Råds vegne
Anne-Marie Gerdes
Formand