L 56 - svar på spm. 6 om, hvilke konkrete problemer ministeren lægger til grund for at underkende kompetencerne hos de syv kommuner, der i dag fører tilsyn med havbrug, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 13. november 2020
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6 til L 56 forslag til lov om ændring af lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og ændring af lov om
husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Implementering af VVM-direktivet og ændring af
myndighedskompetencen for havbrug). Af miljøminister Lea Wermelin (S).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 6 til L 56
”Som opfølgning på ministerens besvarelse af MOF alm. del – spørgsmål 1085, bedes ministeren give et
fyldestgørende opfølgende svar, der redegør for, hvilke konkrete problemer ministeren lægger til grund
for at underkende kompetencerne hos de syv kommuner, der i dag fører tilsyn med havbrug, når
gennemgangen af havbrugsområdet ikke fandt anledning til at kritisere det kommunale tilsyn?”
Svar
Som anført i mit svar på udvalgsspørgsmål nr. 1, fremsætter jeg ikke dette lovforslag som en kritik af det
hidtidige kommunale tilsyn. Men når myndighedskompetencen for de 19 eksisterende havbrug deles
mellem Miljøstyrelsen og 7 kommuner medfører det, at viden om branchens miljøforhold er spredt.
Jeg fremsætter dette lovforslag for at samle og styrke de faglige kompetencer og sikre et mere effektivt
miljøtilsyn med havbrugene. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med en kommende ændring af
godkendelsesbekendtgørelsen, som overfører miljøgodkendelses- og tilsynskompetencen til
Miljøstyrelsen. De to regelændringer tilgodeser hensynet til at samle og styrke den miljøfaglige viden
om havbrugene, da Miljøstyrelsen herved får myndighedskompetencen over samtlige havbrug. Dertil
kommer, at Miljøstyrelsen allerede i dag også har myndighedsansvaret for placeringstilladelser til
havbrugene. Fremadrettet skal Miljøstyrelsen altså behandle placeringstilladelser og miljøgodkendelser
inkl. VVM til havbrugene og føre tilsyn med havbrugene.
Lovforslaget giver derfor efter min opfattelse væsentligt forbedrede muligheder for at koordinere
arbejdet med at udarbejde placeringstilladelser og miljøgodkendelser. Det vil være en fordel. Dels fordi
tilladelserne er indbyrdes afhængige, dvs. at havbrugsvirksomhed forudsætter begge tilladelser. Dels
fordi begge tilladelser er omfattet af hhv. VVM- og habitatdirektivet og dermed giver anledning til
vurderinger og sagsbehandling i medfør af disse regler. Lovforslaget sikrer dermed også synergi og
effektiviseringer.
Under henvisning til ovennævnte synspunkter, og de synspunkter, der følger af mit svar på
udvalgsspørgsmål nr. 1, er det min klare opfattelse, at vi med samlingen af myndighedskompetencen
sikrer en miljøfagligt stærk myndighed med et indgående kendskab til havbrugssektoren, og som derfor
også kan føre et bedre og mere effektivt tilsyn.
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 56 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
2
Lea Wermelin / Henrik Hedeman Olsen


Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 1. november 2020
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 56 forslag til lov om ændring af lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og ændring af lov om
husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Implementering af VVM-direktivet og ændring af
myndighedskompetencen for havbrug). Af miljøminister Lea Wermelin (S).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 1 til L 56
”Vil ministeren redegøre for grundlaget for at foreslå flytning af VVM-myndighedskompetencen for de
kystnære havbrug fra kommunerne til staten, hvorved myndighedskompetencen for alle havbrug samles
i staten, herunder redegøre for konkrete eksempler på mangelfuld varetagelse fra kommunernes side
med den nuværende fordeling af kompetencen? Og hvordan vil ministeriet fremover sikre at have det
lokale kendskab til havbrugene, når den relevante kommune ikke længere vil være involveret i tilsyn
osv.?”
Svar
Lovforslaget følger op på rapport om status og grundig gennemgang af havbrugsområdet. Rapporten
indeholder en række forslag til initiativer til styrkelse af miljøtilsynet med havbrugene. Der peges i
rapporten bl.a. på samling af myndighedskompetencer på miljøområdet hos én myndighed (Staten),
herunder at:
”Udfordringerne ved den eksisterende myndighedsstruktur, hvor kompetencen til at meddele tilladelser
og føre tilsyn er fordelt på flere myndigheder, kan være at opbygge og opretholde særlige faglige
kompetencer og viden i forhold til godkendelsesbehandling og tilsyn på området. Det kan medføre
uensartet praksis i sagsbehandlingen, herunder også ved tilsynet.”
Der henvises til rapportens kapitel 9 og særligt side 102.
Forslaget om at samle miljø- og tilsynskompetencen er ikke en kritik af kommunernes hidtidige
opgavevaretagelse, men har til formål at sikre en miljøfaglig stærk myndighed med et indgående
kendskab til sektoren, og som derfor også kan føre et bedre og mere effektivt tilsyn. Lovforslaget er
dermed både til gavn for miljøet og for erhvervet.
Jeg synes også, at det skal tages seriøst, når Hedensted borgmester flere gange har udtrykt ønske om, at
staten skal overtage opgaven. Hedensted Kommune er den relevante miljømyndighed for 5 ud af de 19
havbrug. For nogle kommuner er det her en stor og krævende opgave.
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 56 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 56 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
2
Og så er der tale om en meget lille sektor. Det giver ikke mening, at tilsynet med 19 havbrug er spredt
ud på 8 forskellige myndigheder, der hver især skal have eksperter på området. Her kan vi bruge
kræfterne bedre.
Endeligt bemærker jeg, at Miljøstyrelsen varetager miljøkompetencen på andre områder og har
langvarig erfaring med at føre tilsyn med virksomheder. Jeg mener ikke, at der er grundlag for at antage,
at Miljøstyrelsen ikke vil inddrage de relevante hensyn og forhold. Det er endvidere tale om en meget
begrænset arbejdsopgave – svarende til ca. 0,1-0,2 årsværk og uden flytning af medarbejdere.
Miljøstyrelsen er som en del af udflytningen af statslige arbejdspladser placeret uden for
hovedstadsområdet. Så der sker ikke en centralisering i København. De overførte myndighedsopgaver
vil fysisk blive placeret hos Miljøstyrelsens virksomhedsafdelinger i Slagelse og Aarhus.
Lea Wermelin / Henrik Hedeman Olsen