L 56 - svar på spm. 6 om, hvilke konkrete problemer ministeren lægger til grund for at underkende kompetencerne hos de syv kommuner, der i dag fører tilsyn med havbrug, fra miljøministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Implementering af VVM-direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug). (Spørgsmål 6)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Implementering af VVM-direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug). (Spørgsmål 6)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Implementering af VVM-direktivet). (Spørgsmål 6)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). (Ændring af myndighedskompetencen for havbrug). (Spørgsmål 6)
Aktører:
- Besvaret af: miljøministeren
- Adressat: miljøministeren
- Besvaret af: miljøministeren
- Adressat: miljøministeren
MOF L 56- svar på spm. 6.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l56/spm/6/svar/1713379/2280803.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 13. november 2020 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6 til L 56 forslag til lov om ændring af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Implementering af VVM-direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug). Af miljøminister Lea Wermelin (S). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Miljø- og Fødevareudvalget. Spørgsmål nr. 6 til L 56 ”Som opfølgning på ministerens besvarelse af MOF alm. del – spørgsmål 1085, bedes ministeren give et fyldestgørende opfølgende svar, der redegør for, hvilke konkrete problemer ministeren lægger til grund for at underkende kompetencerne hos de syv kommuner, der i dag fører tilsyn med havbrug, når gennemgangen af havbrugsområdet ikke fandt anledning til at kritisere det kommunale tilsyn?” Svar Som anført i mit svar på udvalgsspørgsmål nr. 1, fremsætter jeg ikke dette lovforslag som en kritik af det hidtidige kommunale tilsyn. Men når myndighedskompetencen for de 19 eksisterende havbrug deles mellem Miljøstyrelsen og 7 kommuner medfører det, at viden om branchens miljøforhold er spredt. Jeg fremsætter dette lovforslag for at samle og styrke de faglige kompetencer og sikre et mere effektivt miljøtilsyn med havbrugene. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med en kommende ændring af godkendelsesbekendtgørelsen, som overfører miljøgodkendelses- og tilsynskompetencen til Miljøstyrelsen. De to regelændringer tilgodeser hensynet til at samle og styrke den miljøfaglige viden om havbrugene, da Miljøstyrelsen herved får myndighedskompetencen over samtlige havbrug. Dertil kommer, at Miljøstyrelsen allerede i dag også har myndighedsansvaret for placeringstilladelser til havbrugene. Fremadrettet skal Miljøstyrelsen altså behandle placeringstilladelser og miljøgodkendelser inkl. VVM til havbrugene og føre tilsyn med havbrugene. Lovforslaget giver derfor efter min opfattelse væsentligt forbedrede muligheder for at koordinere arbejdet med at udarbejde placeringstilladelser og miljøgodkendelser. Det vil være en fordel. Dels fordi tilladelserne er indbyrdes afhængige, dvs. at havbrugsvirksomhed forudsætter begge tilladelser. Dels fordi begge tilladelser er omfattet af hhv. VVM- og habitatdirektivet og dermed giver anledning til vurderinger og sagsbehandling i medfør af disse regler. Lovforslaget sikrer dermed også synergi og effektiviseringer. Under henvisning til ovennævnte synspunkter, og de synspunkter, der følger af mit svar på udvalgsspørgsmål nr. 1, er det min klare opfattelse, at vi med samlingen af myndighedskompetencen sikrer en miljøfagligt stærk myndighed med et indgående kendskab til havbrugssektoren, og som derfor også kan føre et bedre og mere effektivt tilsyn. Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21 L 56 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt 2 Lea Wermelin / Henrik Hedeman Olsen
Svar på udvalgsspørgsmål 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l56/spm/6/svar/1713379/2280804.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 1. november 2020 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 56 forslag til lov om ændring af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Implementering af VVM-direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug). Af miljøminister Lea Wermelin (S). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V). Spørgsmål nr. 1 til L 56 ”Vil ministeren redegøre for grundlaget for at foreslå flytning af VVM-myndighedskompetencen for de kystnære havbrug fra kommunerne til staten, hvorved myndighedskompetencen for alle havbrug samles i staten, herunder redegøre for konkrete eksempler på mangelfuld varetagelse fra kommunernes side med den nuværende fordeling af kompetencen? Og hvordan vil ministeriet fremover sikre at have det lokale kendskab til havbrugene, når den relevante kommune ikke længere vil være involveret i tilsyn osv.?” Svar Lovforslaget følger op på rapport om status og grundig gennemgang af havbrugsområdet. Rapporten indeholder en række forslag til initiativer til styrkelse af miljøtilsynet med havbrugene. Der peges i rapporten bl.a. på samling af myndighedskompetencer på miljøområdet hos én myndighed (Staten), herunder at: ”Udfordringerne ved den eksisterende myndighedsstruktur, hvor kompetencen til at meddele tilladelser og føre tilsyn er fordelt på flere myndigheder, kan være at opbygge og opretholde særlige faglige kompetencer og viden i forhold til godkendelsesbehandling og tilsyn på området. Det kan medføre uensartet praksis i sagsbehandlingen, herunder også ved tilsynet.” Der henvises til rapportens kapitel 9 og særligt side 102. Forslaget om at samle miljø- og tilsynskompetencen er ikke en kritik af kommunernes hidtidige opgavevaretagelse, men har til formål at sikre en miljøfaglig stærk myndighed med et indgående kendskab til sektoren, og som derfor også kan føre et bedre og mere effektivt tilsyn. Lovforslaget er dermed både til gavn for miljøet og for erhvervet. Jeg synes også, at det skal tages seriøst, når Hedensted borgmester flere gange har udtrykt ønske om, at staten skal overtage opgaven. Hedensted Kommune er den relevante miljømyndighed for 5 ud af de 19 havbrug. For nogle kommuner er det her en stor og krævende opgave. Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21 L 56 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21 L 56 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt 2 Og så er der tale om en meget lille sektor. Det giver ikke mening, at tilsynet med 19 havbrug er spredt ud på 8 forskellige myndigheder, der hver især skal have eksperter på området. Her kan vi bruge kræfterne bedre. Endeligt bemærker jeg, at Miljøstyrelsen varetager miljøkompetencen på andre områder og har langvarig erfaring med at føre tilsyn med virksomheder. Jeg mener ikke, at der er grundlag for at antage, at Miljøstyrelsen ikke vil inddrage de relevante hensyn og forhold. Det er endvidere tale om en meget begrænset arbejdsopgave – svarende til ca. 0,1-0,2 årsværk og uden flytning af medarbejdere. Miljøstyrelsen er som en del af udflytningen af statslige arbejdspladser placeret uden for hovedstadsområdet. Så der sker ikke en centralisering i København. De overførte myndighedsopgaver vil fysisk blive placeret hos Miljøstyrelsens virksomhedsafdelinger i Slagelse og Aarhus. Lea Wermelin / Henrik Hedeman Olsen