EUU alm del. - svar på spm. 331 om, Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan indføre, at Færdselsstyrelsen ved udskrivelse af bøder eller parkeringsafgifter til lastbiler fra EU-lande kan tilbageholde lastbilen og/eller godset, indtil bøden er betalt, fra transportministeren

Tilhører sager:

Aktører:


TRMs besvarelse af spm. 331 ad EUU alm. del.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/euu/spm/331/svar/1713125/2280388.pdf

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2020-1125 EKN 13. november 2020
SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Transport- og
Boligministeriets besvarelse af spørgsmål 331 ad EUU alm. del af 30.
september 2020 vedrørende udskrivelse af bøder og parkeringsafgifter til
lastbiler fra EU-lande.
Jeppe Kofod
Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 331
Offentligt


Ministersvar på EUU spm. 331.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/euu/spm/331/svar/1713125/2280387.pdf

TRANSPORTMINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Europaudvalget
Folketinget
13. november 2020
2020-7843
Europaudvalget har den 30. september 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(EUU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 331:
Ministeren bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan
indføre, at Færdselsstyrelsen ved udskrivelse af bøder eller parkeringsafgifter
til lastbiler fra EU-lande kan tilbageholde lastbilen og/eller godset, indtil bøden
er betalt.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Færdselsstyrelsen, der har
oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Det følger både af forordning 1071/2009 om udøvelse af vejtransporterhvervet
og forordning 1072/2009 om adgang til markedet for international godskørsel,
at medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes
ved overtrædelse af bestemmelserne i disse forordninger og træffer alle
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes.
Det er på nuværende tidspunkt alene det danske politi, som har kompetencen
til at tilbageholde motorkøretøjer, jf. godskørselslovens § 16, stk. 1 og stk. 2,
ved overtrædelse af transportlovgivningen. Tilsvarende bestemmelse findes i
færdselslovens § 120, hvorefter politiet kan tilbageholde køretøjer, indtil
forskyldte bøder, standsnings- og parkeringsafgifter m.m. er betalt.
Der er som udgangspunkt ikke noget i EU-retten på det givne transportområde,
som er til hinder for, at Færdselsstyrelsen skulle tillægges kompetence til at
tilbageholde motorkøretøjer.”
Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 331
Offentligt
Side 2/2
Det bemærkes endvidere, at hverken færdselsloven eller godskørselsloven på
nuværende tidspunkt giver politiet adgang til at tilbageholde gods. Endelig kan
jeg oplyse, at tilbageholdelse af køretøjer udgør et tvangsindgreb, som efter
regeringens opfattelse alene bør foretages af politiet.
Med venlig hilsen
Benny Engelbrecht