Betænkning afgivet den 12. november 2020
Tilhører sager:
Aktører:
Bet. L 52
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l52/bilag/4/2280212.pdf
Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 12. november 2020 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Udskydelse af solnedgangsklausul) [af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)] 1. Indstillinger Et flertal i udvalget (S, V, RV, SF, EL, KF, LA og Uffe Elbæk (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Et mindretal i udvalget (DF og NB) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐ in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐ tænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 2. Politiske bemærkninger Venstre og Det Konservative Folkeparti Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovforslaget ud fra den ærgerlige erkendelse af, at der endnu ikke er indgået en aftale om en ny taxame‐ ter- og elevfordelingsmodel, som der ellers var lagt op til i det oprindelige lovforslag nr. L 61 om forslag til lov om æn‐ dring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannel‐ ser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler), som blev vedtaget af Folketin‐ get den 19. december 2019, jf. lov nr. 1562 af 27. december 2019. Det er således med utilfredshed, at V og KF konstaterer, at regeringen både på grund af covid-19-forsinkelserne og fejl i forhold til at få fremdrift i forhandlingerne har forpas‐ set muligheden for, at en ny model for taxametertilskud og en bedre fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser kunne træde i kraft næste år. Der er både et stort behov for at få løst problemerne med fordeling af elever i og omkring byerne, ligesom de mindre institutioner i yderområderne kæmper med økonomien, fordi de er presset af små årgange og fraflytninger fra områderne, som gør det vanskeligt at opretholde de ønskede ungdomsuddannelsestilbud. Dette var netop grunden til, der blev indsat en sol‐ nedgangsklausul i lovforslag nr. L 61 (folketingsåret 2019-20). Herudover iværksatte den tidligere VLAK-rege‐ ring af samme årsag både et institutions- og et taxameteref‐ tersyn, ligesom den nedsatte et ekspertudvalg, som skulle komme med anbefalinger til en bedre fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser. Endelig afsatte den tidligere regering også en reservationsbevilling til et bedre og lige ta‐ xametersystem på varigt 61,3 mio. kr. fremover, så forhand‐ lingerne var sikret økonomi til at løfte såvel yderområdein‐ stitutionerne og de meget polariserede gymnasier i byerne. Derfor ser V og KF sig nødsaget til at fremhæve de samme pointer, som V gjorde i betænkningen over L 61 (folketingsåret 2019-20): Igen synes V, at det er underligt, at ministeren ønsker 1,8 mio. kr. overført til regionerne, uden at der ligger en afklaring af, om der overhovedet vil være udgifter for et så højt beløb. Derudover kæmper V stadig for at få forhøjet udkantstilskuddene til de mindre institutioner, ligesom V mener, at en løsning skal findes i en kommende taxameterreform kombineret med nye regler for en bedre fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser og en generel nytænkning af organiseringen på ungdomsud‐ dannelsesområdet for at kunne sikre en holdbar, retfærdig og ordentlig balance i Danmark. På den baggrund støtter V og KF lovforslaget, men un‐ derstreger, at forslaget på ingen måde opfattes som en reel løsning. Til lovforslag nr. L 52 Folketinget 2020-21 AX025131 Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21 L 52 Bilag 4 Offentligt 3. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2020 og var til 1. behandling den 30. oktober 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervis‐ ningsudvalget. Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐ valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐ gets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde. Høringssvar Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 8. oktober 2020 sendte børne- og un‐ dervisningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på lovforsla‐ get. Anders Kronborg (S) fmd. Tanja Larsson (S) Jens Joel (S) Jesper Petersen (S) Julie Skovsby (S) Kasper Sand Kjær (S) Orla Hav (S) Lotte Rod (RV) Anne Sophie Callesen (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF) Ina Strøjer-Schmidt (SF) Astrid Carøe (SF) Jakob Sølvhøj (EL) Mai Villadsen (EL) Uffe Elbæk (UFG) Anni Matthiesen (V) Marie Bjerre (V) Ellen Trane Nørby (V) Kristian Jensen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Stén Knuth (V) nfmd. Marie Krarup (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Katarina Ammitzbøll (KF) Mai Mercado (KF) Mette Thiesen (NB) Henrik Dahl (LA) Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 48 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42 Dansk Folkeparti (DF) 16 Radikale Venstre (RV) 16 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Enhedslisten (EL) 13 Det Konservative Folkeparti (KF) 13 Nye Borgerlige (NB) 4 Liberal Alliance (LA) 3 Alternativet (ALT) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 4 2