Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 12. november 2020

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 12. november 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
(Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2021,
fastholdelse af merbidragssats og justering af aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2021)
[af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)]
1. Ændringsforslag
Venstres, Dansk Folkepartis, Det Konservative Folkepar‐
tis og Nye Borgerliges medlemmer af udvalget har stillet 2
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL, LA og Uffe Elbæk
(UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (V) vil redegøre for sin stilling til
lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (DF) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for de stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal i udvalget (KF) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for de stillede ændringsforslag.
Et fjerde mindretal i udvalget (NB) indstiller lovforslaget
til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de stillede ændringsforslag.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folke‐
partis medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, fordi lov‐
forslaget er en opfølgning på den trepartsaftale, der skal
sikre flere praktikpladser, og som den tidligere V-regering
selv stod bag i 2016. Formålet med lovforslaget burde også i
henhold til trepartsaftalen sikre, at der er balance i arbejdsgi‐
vernes uddannelsesbidrag (AUB-systemet).
Derfor er det med utilfredshed, at V, DF og KF konstate‐
rer, at på trods af at vi allerede under behandlingen af lov‐
forslag nr. L 60 om modelparametre for erhvervsuddannel‐
ser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejds‐
giverbidrag for 2020 og justering af det aktivitetsafhængige
VEU-bidrag for 2020 m.v., som blev vedtaget i folketings‐
året 2019-20, jf. lov nr. 1560 af 27. december 2019, gjorde
ministeren opmærksom på, at der fandt – og dermed stadig
finder – en uhensigtsmæssig og lovstridig overopkrævning
sted på ca. 1-1,5 mia. kr. årligt, har ministeren ikke engang
forsøgt at rette op og bringe balance i AUB-opkrævningen
blandt arbejdsgiverne med nærværende lovforslag.
Det er i partiernes optik uacceptabelt, at der hverken tag‐
es højde for den kritik, der er kommet fra de politiske parti‐
er, fra Rigsrevisionen og efterfølgende fra Statsrevisorerne
samt i den diskussion, vi havde i Folketingssalen i forbindel‐
se med behandlingen af lovforslag nr. L 60 (folketingsåret
2019-20), og igen i foråret i forbindelse med fremsættelsen
af nr. B 170 om forslag til folketingsbeslutning om suspen‐
dering af virksomheders betaling til AUB-ordningen i 2020
(folketingsåret 2019-20).
Regeringen lægger altså op til at videreføre det forhøjede
AUB-bidrag, så arbejdsgiverne også i 2021 skal betale 1,2
mia. kr. for meget i AUB-bidrag. Dette sker, selv om rege‐
ringen – efter pres fra bl.a. borgerligt-liberale partier, parter‐
ne og uddannelsesorganisationerne – indgik en trepartsaftale
med arbejdsmarkedets parter i maj 2020, hvoraf det frem‐
går, at der skal etableres et aktivitetsafhængigt AUB-bidrag,
der træder i kraft i 2021, så arbejdsgivernes AUB-bidrag
fremover skal svare til udgifterne i ordningen. Partierne kan
imidlertid konstatere, at regeringen endnu ikke har taget
de fornødne lovgivningsmæssige initiativer til at sikre et
Til lovforslag nr. L 48 Folketinget 2020-21
AX025130
aktivitetsafhængigt AUB-bidrag i 2021, selv om fristen for
en sådan fremsættelse (senest den 1. december 2020) er ved
at være nået.
Derfor har V, DF, KF og NB stillet et ændringsforslag,
der skal nedsætte arbejdsgivernes uddannelsesbidrag i 2021
med 333 kr. pr. fuldtidsmedarbejder svarende til 700 mio. kr.
for at sikre virksomhederne en betydelig likviditetsindsprøjt‐
ning midt i covid-19-krisen. Med ændringsforslaget vil der
fortsat være 500 mio. kr. i merindbetaling til AUB, der, jf.
trepartsaftalen fra maj 2020, indgår som økonomisk ramme
i de igangværende trepartsforhandlinger mellem regeringen
og arbejdsmarkedets parter i forhold til at sikre flere praktik‐
pladser og faglærte medarbejdere. Det betyder, at ændrings‐
forslaget ikke har nogen råderumseffekt ud over det allerede
afsatte råderum i finanslovsforslaget for 2021. V, DF og KF
håber på bred opbakning til ændringsforslaget med særlig
henblik på den økonomiske krise, vi står midt i.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af et mindretal (V, DF, KF og NB):
Til titlen
1) I undertitlen indsættes efter »justering af« ordene:
»AUB-bidraget og«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]
Til § 1
2) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 18, stk. 1, 6. pkt., ændres »2.312 kr. årligt pr. fuld‐
tidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau« til: »2.199 kr.
årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2020-pris- og -lønniveau«.«
[Nedsættelse af arbejdsgivernes uddannelsesbidrag]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det foreslås at ændre undertitlen, så den afspejler, at
lovforslaget også omhandler en justering af AUB-bidra‐
get. Med ændringen bliver undertitlen »Modelparametre
for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktik‐
pladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2021, fastholdelse af
merbidragssats og justering af AUB-bidraget og aktivitetsaf‐
hængigt VEU-bidrag for 2021«.
Forslaget er en konsekvensændring af ændringsforslag nr.
2.
Til nr. 2
Det følger af § 18, stk. 1, 3.-6. pkt., at:
»I 2015 udgør bidraget 2.276 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget
i 2015-pris- og -lønniveau. I 2016 udgør bidraget 2.213 kr.
pr. fuldtidsbeskæftiget i 2015-pris- og -lønniveau. I 2017
udgør bidraget 2.382 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris‐
og -lønniveau. Herefter udgør bidraget 2.312 kr. årligt pr.
fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau.«
Det foreslås at ændre § 18, stk. 1, 6. pkt., så bidraget
fastsættes til 2.199 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2020-
pris- og -lønniveau. Forslaget betyder, at arbejdsgivernes
uddannelsesbidrag i 2021 vil blive nedsat med 333 kr. pr.
fuldtidsmedarbejder svarende til 700 mio. kr.
Forslaget kan sikre virksomhederne en betydelig likvidi‐
tetsindsprøjtning i en tid, hvor mange virksomheder stadig
er økonomisk presset på grund af covid-19-pandemien.
Jævnfør finanslovsforslaget for 2021 står arbejdsgiverne
fortsat til at skulle betale 1,2 mia. kr. mere ind til Arbejdsgi‐
vernes Uddannelsesbidrag (AUB), end der forventes udgif‐
ter i ordningen. Det sker, selv om Venstre sammen med
Dansk Folkeparti, Det Konservativt Folkeparti, Nye Borger‐
lige og Liberal Alliance allerede i december 2019 gjorde
opmærksom på ubalance i ordningen ved behandlingen af
lovforslag nr. L 60 (folketingsåret 2019-20), ligesom Rigsre‐
visionen og Statsrevisorerne den 17. april 2020 kritiserede
Børne- og Undervisningsministeriet og børne- og undervis‐
ningsministeren for ikke at sikre balance i ind- og udbetalin‐
gerne til AUB-ordningen.
På daværende tidspunkt blev det foreslået at nedsætte
arbejdsgivernes bidrag med godt 26 pct. af det beløb, som
arbejdsgiverne årligt betaler pr. fuldtidsansat til AUB-ord‐
ningen, for at sikre, at arbejdsgiverne ikke betaler mere til
AUB, end der er udgifter i ordningen.
Siden 2016 er arbejdsgiverne årligt blevet opkrævet 1-1,5
mia. kr. for meget til ordningen, hvilket ved udgangen af
2019 resulterede i et samlet akkumuleret overskud på 4 mia.
kr. Det løbende overskud i AUB skyldes, at arbejdsgivernes
AUB-bidrag i 2011 blev hævet substantielt af Folketinget
– alene med henblik på at få AUB’s økonomi i balance
efter en periode med underskud som følge af den tidligere
præmieringsordning. Denne midlertidige forhøjelse blev de
følgende år videreført.
Regeringen indgik i maj 2020 efter pres fra de blå parti‐
er en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter, hvor det
fremgår, at der skal etableres et aktivitetsafhængigt AUB-bi‐
drag, der træder i kraft i 2021, så arbejdsgivernes AUB-bi‐
drag fremover skal svare til udgifterne i ordningen.
Partierne kan imidlertid konstatere, at regeringen endnu
ikke har taget de fornødne lovgivningsmæssige initiativer til
at sikre et aktivitetsafhængigt AUB-bidrag i 2021, selv om
fristen for en lovgivning herom er ved at være nået.
Regeringen lægger således op til at videreføre et forhøjet
AUB-bidrag, så arbejdsgiverne også i 2021 skal betale 1,2
mia. kr. for meget i AUB-bidrag trods kritik fra Rigsrevisio‐
nen og Statsrevisorerne og det forhold, at mange arbejdsgi‐
vere er presset økonomisk på grund af konsekvenserne af
covid-19.
Derfor foreslår Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konserva‐
tive Folkeparti og Nye Borgerlige at nedsætte arbejdsgiver‐
nes uddannelsesbidrag i 2021 med 333 kr. pr. fuldtidsmedar‐
bejder svarende til 700 mio. kr. Forslaget kan sikre virksom‐
hederne en betydelig likviditetsindsprøjtning i en tid, hvor
mange virksomheder stadig er økonomisk presset på grund
af covid-19-pandemien.
2
Med ændringsforslaget vil der fortsat være 500 mio. kr.
i merindbetaling til AUB, der, jf. trepartsaftalen fra maj
2020, indgår som økonomisk ramme i de igangværende tre‐
partsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets
parter i forhold til at sikre flere praktikpladser og faglærte
medarbejdere.
Ændringsforslaget har ingen råderumseffekt ud over det
allerede afsatte råderum i finanslovsforslaget 2021.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2020 og var til
1. behandling den 30. oktober 2020. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervis‐
ningsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring. Den 8. oktober 2020 sendte børne- og un‐
dervisningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til
udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla‐
get.
Anders Kronborg (S) fmd. Tanja Larsson (S) Jens Joel (S) Jesper Petersen (S) Julie Skovsby (S) Kasper Sand Kjær (S)
Orla Hav (S) Lotte Rod (RV) Anne Sophie Callesen (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF) Ina Strøjer-Schmidt (SF)
Astrid Carøe (SF) Jakob Sølvhøj (EL) Mai Villadsen (EL) Uffe Elbæk (UFG) Anni Matthiesen (V) Marie Bjerre (V)
Ellen Trane Nørby (V) Kristian Jensen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Stén Knuth (V) nfmd. Marie Krarup (DF)
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Katarina Ammitzbøll (KF) Mai Mercado (KF) Mette Thiesen (NB)
Henrik Dahl (LA)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
Dansk Folkeparti (DF) 16
Radikale Venstre (RV) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 13
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Alternativet (ALT) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 4
3