Henvendelse af 12/11-20 fra Jammerbugt Kommune vedr. etablering af naturnationalpark Han Herred

Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup
Miljø- og Fødevareministeriet Departementet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Miljøminister Lea Wermelin
Hvorfor lede længe efter store og sammenhængende arealer til vil-
dere natur?
Vi har dem allerede i Jammerbugt Kommune.
Nu, hvor der åbnes for etablering af store naturarealer med mere ”vild natur”, så er
det naturligt, at Jammerbugt Kommune også byder ind med et projekt. Vi byder ind
med areal, der har en størrelse, som gør det unikt på national plan.
Naturnationalpark Han Herred er et ønske om, med udgangspunkt i de sammen-
hængende statslige arealer i Tranum Klitplantage, at skabe et endog meget stort na-
turområde, hvorpå naturen kan udfolde sig på egne præmisser. Hvor naturen ikke,
eller kun i begrænset omfang, påvirkes af menneskelige aktiviteter som dyrkning,
græsning eller skovning. De store statslige arealer i Tranum Klitplantage giver den
mulighed, for et kerneområde, hvor den vilde natur virkelig er…vild.
Naturområdet i Han Herred er også omtalt i Rune Engelbreth’s bog ”Vildere vider i
dansk natur”, og fremhæves som et oplagt område for en naturnationalpark, grundet
den potentielle størrelse.
Naturen i den øvrige del af Han Herred rummer store arealer, der ligger uberørt,
kombineret med plantager og arealer, hvor der udføres naturpleje. Det er områder,
der også i en international sammenhæng har kvaliteter, der gør dem unikke. Fosda-
len og Svinkløv er bl.a. udpeget i Miljøstyrelsens Naturkanon som ét ud af 15 områ-
der i Danmark.
Jammerbugt Kommune har gennem mange år - sammen med landboorganisationer,
naturorganisationer, lodsejere og lokale ildsjæle - været aktiv i forhold til at udvikle
og pleje naturen i kommunen.
Naturen danner grundlag for udviklingen af hele området. Naturnationalpark Hane
Herred vil derfor også have flere afledte positive effekter for en helhedsorienteret og
bæredygtig udvikling af landdistrikter, turisme, friluftsliv, øget bosætning m.m.
Kort opsummeret er der en række gode grunde til at etablere en Naturnationalpark
Han Herred.
 Store naturområder.
Området er en mosaik af naturområder, hvor nogle af de store statsejede are-
aler relativt nemt kan bindes sammen og danne et kerneområde for vildere
natur.
Vækst og Udvikling
Vand og Natur
Toftevej 43, 9440 Aabybro
Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888
raadhus@jammerbugt.dk
www.jammerbugt.dk
Henrik Damsgaard
Direkte 7257 7345
hed@jammerbugt.dk
27-05-2020
Sagsnr.: 01.05.12-A00-1-20
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
B 81 Bilag 1
Offentligt
Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup
I de tilstødende områder er der relativt få arealer med konventionel land-
brugsproduktion, så der er potentiale for en udvikling, hvor de mindre natur-
områder bliver mere sammenhængende.
 En stor interesse blandt lokalbefolkningen.
Collective impact, LIFE projekter, en lang række naturplejeprojekter og andre
tiltag for at udvikle naturen i området, er gennem en lang årrække gennemført
i området, med Jammerbugt Kommune som initiativtager og med en stor in-
teresse og velvilje fra lokalbefolkningen
 Stor synlighed, både nationalt og internationalt.
Området støder op til en af Danmarks største turistdestinationer med mange
både danske og udenlandske besøgende, og nærhed til netop naturen er et
af de store aktiver i områdets turismeindsats. En Naturnationalpark Han Her-
red med både vild natur og et center for information vil kun understøtte den
interesse.
 Spiller sammen med lokale råvare- og fødevareproducenter.
Sideløbende skal der fokuseres på bevarelse og udvikling af den eksisteren-
de natur gennem naturpleje. Det harmonerer godt med initiativer, som en
række lokale fødevare producenter i området allerede har iværksat, om at
producere råvarer, fødevarer og drive restaurationer, der tager udgangspunkt
i de lokale kvalitetsråvarer.
 Stor rekreativ værdi for mange
Den korte afstand til Aalborg og til de store turistdestinationer, gør at området
vil kunne få en endnu større rekreativ værdi for rigtigt mange mennesker
 Nemt tilgængeligt.
Der er mange indfaldsveje til området.
Jeg håber med denne præsentation af mulighederne ved en Naturnationalpark Han
Herred at have vakt Ministerens interesse for ideen, og jeg ser frem til dialogen på
tirsdag d. 2. juni. Der vil jeg gerne uddybe tankerne og håber at vi sammen kan drøf-
te, hvordan vi kommer videre med at etablere et stort og for Danmark helt unikt na-
turområde med natur og biodiversitet i centrum.
Venlig hilsen
Mogens Chr. Gade
Borgmester
Jammerbugt Kommune


Side 1 af 4
Vækst og Udvikling
Vand og Natur
Toftevej 43, 9440 Aabybro
Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888
raadhus@jammerbugt.dk
www.jammerbugt.dk
Margrethe Kastrup Hejlskov
mkt@jammerbugt.dk
05-10-2020
Sagsnr.: 01.05.12-A00-1-20
Naturnationalpark Han Herred.
I Han Herred er der højt til loftet og god plads. God plads til vild natur med naturlig
dynamik og stor variation. God plads til Danmarks største Naturnationalpark.
Naturnationalpark Hanherred vil byde på enestående og oprindelig klitnatur dannet
siden sidste istid, unik og bevaringsværdig natur, mulighed for minimum 3000 ha
under hegn og stor aktiv lokal og kommunal opbakning.
Naturnationalpark Hanherred rummer alle de karakteristiske klitelementer og natur-
typer, der også indgår i de mange Natura 2000 områder, der er udpeget langs den
danske vestkyst. Naturnationalparken giver dermed en enestående mulighed for,
at sætte naturen fri i et stort område, der rummer oprindelig dansk natur af interna-
tional værdi.
Jammerbugt Kommune har gennem mange år været aktiv i forhold til at indgå i di-
verse udviklingsprojekter og i forhold til at udvikle og pleje naturen i kommunen, al-
tid med fokus på det brede samarbejde der inkluderer både universiteter, landbo-
og naturorganisationer samt lokale lodsejere.
Jammerbugt Kommune mener derfor også at have den ballast der skal til, for at
være med til at fremme et projekt af denne kaliber i vores område.
Naturen i Naturnationalpark Han Herred.
Den statsejede Tranum Klitplantage med Tranum Skydeterræn udgør tilsammen
over 3000 ha og kan udgøre første kerneområde i naturnationalparken. Størstede-
len af området er i dag allerede udpeget som Natura 2000 område, ligesom en stor
del er omfattet af fredning netop på grund af de store naturkvaliteter.
Her er kystklitter og afblæsningsflader, her er stille afsondret landskab og store
åbne vidder. De udstrakte klitlandskaber rummer alle de karakteristiske naturtyper
tilknyttet et landskab med aktiv klitdannelse og dynamisk vegetationsudvikling.
1100 ha er endvidere kortlagte habitatnaturtyper.
Hele området også plantagen er beliggende på hævet havbund, der er dækket af
flyvesand, og udgør således et årtusindgammelt og meget dynamisk landskab med
en mosaik af våde og tørre naturtyper. 45% af det samlede areal er i dag beskyt-
tede lysåbne naturtyper. Plantagen rummer også spændende lysåben skov med
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
B 81 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 4
Vækst og Udvikling
Vand og Natur
Toftevej 43, 9440 Aabybro
Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888
raadhus@jammerbugt.dk
www.jammerbugt.dk
Margrethe Kastrup Hejlskov
mkt@jammerbugt.dk
05-10-2020
Sagsnr.: 01.05.12-A00-1-20
bl.a. ældre skovfyr og eg, sumpede områder med birk og pil, og derudover bevoks-
ninger med forskellige eksoter der med fordel kan konverteres til mere lysåben
skov.
Til hele området er der knyttet et stort antal sjældne og sårbare arter. Området hu-
ser bl.a. flere truede sommerfugle, heriblandt hedepletvinge med 1/3 af hele den
danske bestand. Derudover yngler fugle som storspove, rørdrum og natravn. Der
er svampe som f.eks. småskællet kødpigsvamp og sortskællet væbnerhat, og af
planter er det værd at nævne dværg-siv og en meget stor bestand af thy-gøgeurt.
Området huser i dag også en større bestand af krondyr, der i naturnationalparken
vil skulle kombineres med en eller flere arter af de store græssere.
Naturstyrelsen har i egen målsætning for området allerede lagt op til, at der i større
grad skal genindføres naturlig hydrologi med deraf følgende større andel af sump-
skov med birk og pil. Derudover også mere urørt skov med hjemmehørende arter
og en større åbning af klitdannelserne i plantagen, så der vil komme flere lysåbne
arealer og større variation. Målsætningerne peger dermed allerede på, at flere om-
råder skal blive mere vilde og uberørte med fokus på den store andel af åben klit-
hede og mere lysåben skov. Naturindholdet er der, og potentialet er der for at
skabe endnu større kvalitet.
I Naturstyrelsens nuværende målsætning for friluftslivet er der også fokus på vild-
marksprægede oplevelser primært til fods og/eller på hesteryg. Med en udpegning
til naturnationalpark vil denne del også understøttes.
Potentialet
Med et areal på over 3000 ha begynder Naturnationalpark Han Herred at kunne
måle sig i international skala, og der er endvidere mulighed for udvidelser mod
vest. Her ligger flere større stats- og fondsejede arealer, der relativt nemt kan bin-
des sammen, så der på sigt kan etableres en naturnationalpark, der strækker sig
fra Rødhus i øst til Bulbjerg i vest og med Vejlerne mod syd. En større del af disse
områder er også i dag omfattet af både Natura 2000 og fredning.
En udvidelse mod vest vil også betyde en yderligere styrkelse af biodiversiteten in-
denfor naturnationalparken og bl.a. inkludere naturtyper som rigkær, kalkoverdrev
og kildevæld og sjældne arter knyttet hertil. Derudover vil endnu et landskabsele-
ment, der hører til den oprindelige danske kystnatur, tilknyttes i form af Lien-
skrænten der er Danmarks højeste indlandskystskrænt. Kystskrænten er flere ste-
der gennemskåret af dybe, skovbevoksede erosionskløfter, hvoraf Langdal, Dybdal
og Fosdal hører til de mest markante.
En inddragelse af Vejlerne vil inkludere 6000 ha vådområde og dermed et kerne-
område for en lang række ynglefugle, hvor bestandene af rørdrum, rørhøg, plettet
Side 3 af 4
Vækst og Udvikling
Vand og Natur
Toftevej 43, 9440 Aabybro
Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888
raadhus@jammerbugt.dk
www.jammerbugt.dk
Margrethe Kastrup Hejlskov
mkt@jammerbugt.dk
05-10-2020
Sagsnr.: 01.05.12-A00-1-20
rørvagtel, trane, klyde, almindelige ryle, brushane, dværgmåge og sortterne har
stor national betydning. Vejlerne har samtidig en stor national betydning for en lang
række trækfugle med store antal af skestorke, traner, svaner, gæs, ænder, vade-
fugle og rovfugle.
Udover de stats- og fondsejede arealer er der potentiale for udvidelse ved at sam-
menbinde mindre private naturområder, da der er relativt begrænsede arealer med
konventionel landbrugsproduktion i området.
Naturnationalpark Han Herred vil med hensyn til størrelse, geografi og naturtyper
adskille sig fra både Fussingø og Gribskov. Med de to udpegede østdanske natur-
nationalparker hvor fokus er på skov vil Naturnationalpark Han Herred give mulig-
hed for at sætte fokus på en anden stor og vigtig del af den oprindelige danske na-
tur nemlig kyst- og klitnaturen.
Ved at inddrage udvidelsespotentialet kan naturnationalparken endvidere nå op på
ikke mindre end 24.500 ha med 90 % stats-og fondsejet areal.
Proces
Der vil pågå et arbejde med at få tegnet de rette grænser for et første kerneom-
råde ud fra naturindhold, naturpotentiale, nuværende drift mv. Et kerneområde
med Tranum Klitplantage og Tranum Skydeterræn kunne evt. indhegnes som et
hele fra start, mens ændring af drift og udtagning af eksoter kan ske i flere faser.
Der kan med fordel ske udfasning af eksoter som sitkagran, omorikagran, contorta-
fyr og bjergfyr m.fl. over en periode på 10 - 25 år. En langsom proces kan have
flere fordele. Det giver bl.a. bedre mulighed for at følge udviklingen fra tæt nåle-
skov til mere lysåben skov og natur.
Opbakning
I Jammerbugt Kommune, med en placering mellem hav og fjord, er der gennem
årene kæmpet mange kampe om jorden, vandet og vinden. Potentialerne er
mange, og en rig natur er for kommunen et af de vigtigste. Derfor er der også stor
politisk opbakning til en naturnationalpark indenfor kommunegrænsen, ligesom de
lokale har en stor interesse og velvilje for udvikling af naturen i området. Kommu-
nen har med stor opbakning fra lokalbefolkningen allerede gennemført en række
større projekter indenfor udvidelsespotentialet – Collective impact, LIFE projekter
og en lang række naturplejeprojekter.
Naturnationalpark Han Herred vil spille godt sammen med eksisterende lokale rå-
og fødevareproducenter. En række lokale producenter og restaurationer arbejder
Side 4 af 4
Vækst og Udvikling
Vand og Natur
Toftevej 43, 9440 Aabybro
Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888
raadhus@jammerbugt.dk
www.jammerbugt.dk
Margrethe Kastrup Hejlskov
mkt@jammerbugt.dk
05-10-2020
Sagsnr.: 01.05.12-A00-1-20
allerede sammen om produkter, der tager udgangspunkt i de lokale kvalitetsråva-
rer. Sideløbende med udlægning af vild natur skal der derfor også fokuseres på
bevarelse og udvikling af den eksisterende natur gennem naturpleje.
Naturnationalpark Han Herred vil skabe stor synlighed, både nationalt og internati-
onalt. Området støder op mod en af Danmarks største turistdestinationer National-
park Thy med mange både danske og udenlandske besøgende. Den relativt korte
afstand til Aalborg og flere andre store turistdestinationer gør, at området vil kunne
få en endnu større rekreativ værdi.
I tilknytning til Naturnationalpark Han Herred er der flere gode muligheder for etab-
lering af nytænkende formidling f.eks. med et formidlingscentrum og tilknyttede la-
boratorier med fokus på naturens processer og naturlige dynamik, vild natur og
biodiversitet, landskabstyper og -dannelse m.fl. Formidling der vil give børn,
voksne, lokale og gæster ude fra mulighed for at lære om den danske vestkystna-
tur og de kystnære dynamikker, når området sættes mere fri.
I Jammerbugt Kommune kan vi altså byde ind med en 3. naturnationalpark, der ud-
mærker sig positivt i forhold til naturindhold, naturpotentiale, naturtyper, størrelse,
beliggenhed – oprindelig dansk kyst- og klitnatur, minimum 3000 ha i det nordvest-
lige Danmark. Endvidere er der en meget stor og aktiv kommunal og lokal opbak-
ning til en sådan udpegning.


Notat med konkretisering af Naturnationalpark Han Herred er vedlagt
Miljø- og Fødevareministeriet Depardementet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Miljøminister Lea Wermelin
Kære Lea Wermelin
Opfølgning vedr. Danmarks største naturnationalpark
Vi vil gerne sige tak for et godt og konstruktivt møde d. 2. juni 2020 og hermed invi-
tere dig til besigtigelse af området og til en drøftelse af den videre proces frem mod
udpegning af Naturnationalpark Han Herred.
Vi har forsat stor politisk opbakning i Jammerbugt Kommune til etablering af Naturna-
tionalpark Han Herred, og vi har siden mødet i juni arbejdet videre med mulighe-
derne. Politikerne har bl.a. drøftet sagen på et temamøde og været på rundvisning i
området. Her har vi med naturnationalparkbriller set de store vidder, den unikke natur
og det store naturpotentiale, der vil være i at sætte naturen fri indenfor rammerne af
en naturnationalpark. Den oplevelse vil vi også meget gerne give dig.
Vi vil derfor sammen med kommunalbestyrelsen med glæde fremvise og præsentere
enestående og oprindelig klitnatur dannet siden sidste istid, unik og bevaringsværdig
natur, mulighed for minimum 3000 ha under hegn samt de store potentialer for udvik-
ling og udvidelse. Med dette link får du en lille smagsprøve https://vimeo.com/465721841
I kommunalbestyrelsen er vi enige om at naturen er et af kommunens vigtigste po-
tentialer, og for netop dette område danner det også grundlaget for den fortsatte ud-
vikling. Det afspejles også i at Jammerbugt Kommune gennem mange år - sammen
med landbo- og naturorganisationer, lodsejere og lokale ildsjæle har været aktive i
forhold til at udvikle og pleje naturen. Det betyder, at der allerede er stor lokal opbak-
ning. Kommunalbestyrelsen og lokalbefolkningen er opmærksomme på, hvilke af-
ledte positive effekter Naturnationalpark Han Herred vil have – herunder en helheds-
orienteret og bæredygtig udvikling af landdistriktet, turismen og friluftslivet samt en
øget bosætning.
Kommunalbestyrelsen har fra 2021 og årene frem afsat midler på det kommunale
budget, og er dermed også klar med den nødvendige opbakning.
Vi ser derfor frem til en videre drøftelse om udpegning af Danmarks største natur-
nationalpark og til at kunne fremvise de store naturværdier og -potentialer.
Venlig hilsen
Mogens Christen Gade Niels Christian Golding
Borgmester Formand Teknik og Miljøudvalget
Vækst og Udvikling
Vand og Natur
Toftevej 43, 9440 Aabybro
Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888
raadhus@jammerbugt.dk
www.jammerbugt.dk
Margrethe Kastrup Hejlskov
Direkte 41912391
mkt@jammerbugt.dk
01-10-2020
Sagsnr.: 01.05.12-A00-1-20
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
B 81 Bilag 1
Offentligt


1
Naturen som potentiale for udvikling af
Naturnationalpark Han Herred (arbejdstitel)
Indhold
1. Indledning...................................................................................................................................................... 1
Naturen i området......................................................................................................................................... 3
2. Potentialer og muligheder i Han Herred ....................................................................................................... 5
Det naturmæssige potentiale........................................................................................................................ 5
Det turismemæssige potentiale .................................................................................................................... 6
Det fødevaremæssige potentiale.................................................................................................................. 7
3. Sammenhæng til statslige initiativer og målsætninger................................................................................. 7
Involvering af relevante aktører.................................................................................................................... 7
4. Samarbejde om fælles projekt................................................................................................................... 8
5. En mulig fase 1............................................................................................................................................... 8
6. En mulig fase 2............................................................................................................................................... 8
1. Indledning
Naturen i Han Herred kan danne grundlag for en helhedsorienteret og bæredygtig udvikling af området, fordi
området har et stort naturpotentiale. Naturen fra Rødhus til Bulbjerg rummer store arealer, der ligger
uberørt, kombineret med plantager og arealer, hvor der udføres naturpleje. Der er store områder, der også
i en international sammenhæng har kvaliteter, der gør dem unikke. Fosdalen og Svinkløv er bl.a. udpeget i
Miljøstyrelsens Naturkanon som ét ud af 15 områder i Danmark. Naturen i Han Herred kan derfor være med
til at danne grundlag for udviklingen af hele området og aflede flere positive effekter, såsom
sammenhængende natur, landdistriktsudvikling, turisme, friluftsliv, øget bosætning m.m.
Projektet tager sit udgangspunkt i ønsket om at skabe ét endog meget stort naturområde i Jammerbugt
Kommune, hvor der bliver skabt store sammenhængende arealer hvorpå naturen kan udfolde sig. Formålet
er først og fremmest at sikre naturområder hvorpå naturen kan udfolde sig på egne præmisser – hvor naturen
ikke udsættes for menneskehånd i form af dyrkning, græsning eller skovning. Altså områder hvor den vil de
atur rigtigt ok er…vild!
Sa tidig er det ta ke at sikre arealer ed forskellig grad af vildska – til eksempel kernenaturområder,
hvor naturen lever sit eget uberørte liv – og så andre grader af benyttelse, hvor arealerne kan have anlagte
stier, rideruter, cykelstier mv. Der er plads til begge dele.
Udgangspunktet er nemlig at naturen både skal beskyttes – og kunne benyttes. Men ikke nødvendigvis i de
samme områder. I de vildere naturområder tænkes kun at skulle kunne få menneskebesøg af gående i
terrænet, da der naturligvis ikke er anlagte stier i et sådant område.
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
B 81 Bilag 1
Offentligt
2
Naturstyrelsen er den største lodsejer i området, men der er også en række andre ejere, som har forskellig
interesse i området. Landbrug og jagt er nogle af de væsentligste. Naturen i området danner således ikke
alene livsgrundlag for den nuværende befolkning, men er uundværlig for de efterfølgende generationer. Han
Herred har derfor et stort natur- og samfundsmæssigt potentiale, som kan bringes i spil ved at se området
som samlet natur og arbejde helhedsorienteret med udviklingen og prioriteringen af arealanvendelsen i de
lokale landskaber, så der kan skabes samspil mellem naturen og de mange forskellige interesser der findes.
Det vil således være muligt at arbejde med bevarelsen af den artsrige natur, den rige kulturarv og den lokale
udvikling af erhvervslivet og bosætning med naturen i fokus.
Gennem en helhedsorienteret og bæredygtig forvaltning af naturen i Han Herred ønsker Jammerbugt
Kommune derfor at afprøve metoder, der forener beskyttelsen af den biologiske mangfoldighed med dets
bæredygtige benyttelse. Der kunne fx være tale om muligheder for at blive et demonstrationsprojekt, som
fx Naturpark (Friluftsrådet), Biosfæreområde (UNESCO) eller lignende. En mærkning/klassificering kan være
et kvalitetsstempel for bæredygtig udvikling, som kan føre til flere udviklingsprojekter, der kan gavne naturen
og sikre en samfundsudvikling med livskvalitet, bosætning og lokale arbejdspladser. Herudover kan en
klassificering skabe øget opmærksomhed, både nationalt og internationalt.
Helt i tråd ed ta ke o eskyttelse og e yttelse , ligger det samtidig lige for at benytte muligheden for
at lave naturformidling på et højt niveau. Konkret er der bl.a. mulighed for at inddrage det tidligere asylcenter
i Tranum som base for både formidling af naturen i området, der også at involvere universiteter og andre i
form af eksempelvis observatorier mv. Mulighederne er mange
3
Naturen i området
I området fra Rødhus til Bulbjerg er der mange ligheder, men også en række forskelle, der giver området
variation og karakter.
Hvad er en naturpark?
Danske naturparker er et kvalitetsstempel for større sammenhængende naturområder, der udvikler
natur, friluftsliv og lokal identitet. I Danmark findes der 11 Naturparker og Pilotnaturparker fordelt
over hele landet.
Mærkningsordningen Danske Naturparker sikrer en langsigtet planlægning og udvikling af natur,
kultur og friluftsliv i samspil med en landdistriktsudvikling til gavn for bosætning, turisme og øvrige
erhverv i naturparken.
Læs mere her: https://www.friluftsraadet.dk/kommuner/danskenaturparker
Hvad er et biosfæreområde?
Et biosfæreområde er en internationalt anerkendt betegnelse for visse typer naturreservater, som
fremmer løsninger, der forener bevarelsen af biodiversitet med en bæredygtig anvendelse. Der er
på verdensplan er 686 biosfærereservater i 122 lande.
UNESCO udnævnte i 2017 Møn og de omkringliggende øer til biosfæreområde. Anerkendelsen er
givet for områdernes enestående natur og for at skabe balance mellem mennesker og natur.
For at komme i betragtning til UNESCO's liste skal man have en natur, der er kendetegnet ved
varierede landskaber med en særlig artsrigdom af sårbare og truede dyre- og plantearter og ved, at
de mennesker, der bor og arbejder i området, arbejder aktivt for at skabe balance mellem mennesker
og natur.
Læs mere her: http://www.unesco.org/new/en/natural-sciences/environment/ecological-
sciences/man-and-biosphere-programme/
Hvad er Naturnationalparker?
En idé af Rune Engelbreth Larsen (Danariget.dk). Nationalnaturpark er en betegnelse, der adskiller
sig fra nationalparker og naturparker, ved at prioritere natur og biodiversitet højere end
nationalparker og naturparker.
Formålet med naturnationalparker er at sætte ind med naturindsats ved at udsætte flere større
planteædere og tillade naturens frie processer i en række store naturområder, hvor potentialet
allerede findes. Etablering af vild(ere), mere artsrig og selvforvaltende natur.
4
Statens arealer
I den nordlige del findes Tranum Klitplantage, der er et stort plantageområde med gamle klitter, der er
tilplantet primært med nåletræ. Området er præget af ensartet plantage med mindre partier af andre
naturtyper. Der er kun begrænset antal anlagte ruter, så den rekreative brug af området er meget ekstensiv.
Op til klitplantagen ligger Tranum Klit, og den privat ejede Tranum Aktieplantage, der er mere åbne
landskaber. På dele af de statslige arealer er der ekstensiv afgræsning for at fastholde den lysåbne karakter.
Der er både på de statslige arealer og i aktieplantagen anlagt stier.
På det flade land fra Lien og til stranden er en kombination af natur og agerland. Der er både privatejede
dyrkede eller afgræssede arealer, samt statslige arealer, der er klitnatur og som afgræsses ekstensivt for at
bevare den åbne natur. Ovenfor Lien ligger Langdal plantage og Fosdal Plantage, der er ejet af Naturstyrelsen.
Det er store arealer med skov, men der er større privatejede dyrkede arealer inde i området. Langdal og
Fosdal Plantager har stor rekreativ betydning, da de danner grundlag for den certificerede vandrerute
Tranum Fosdalen. Lien er Danmarks længste indlandskystskrænt, som viser, hvor havet gik til i stenalderen.
Digtere Je s August S hade kaldte skræ te for De lå jerge , da bakkerne morgen og aftentimerne får et
særligt skær
Svinkløv Plantage er et stort sammenhængende skovområde, som Naturstyrelsen har udlagt som urørt skov
og derfor på sigt skal udvikle sig til naturskov. Området har stor rekreativ værdi med mange vandre- og
mountainbikeruter, som er et aktiv for både borgere, turister og de erhvervsdrivende turismevirksomheder
i området ved Svinkløv og Slettestrand.
Området fra Grønnestrand til Vester Torup er en blanding af små plantager, lysåben klithede og
sommerhusområder. Området er også på landsplan unikt, med de store parabelklitter, der stammer fra de
perioder, hvor sandvandringen hærgede. De rekreative interesser er primært knyttet til sommerhusene i
området. Derforuden er der jagtinteresser i området.
Det kommunale areal Klim Bjerg, med mulighed for se ud over parabelklitterne og de lavereliggende arealer
og den nærved liggende Klim Kalkovn, er også af væsentlig rekreativ interesse.
Fra Vester Torup og til kommunegrænsen er præget af Vester Torup Klit Plantage. Der er etableret stier i
området, men der er kun ringe rekreative tilbud i området. Bulbjerg som ligger op til kommunegrænsen er
Danmarks eneste fuglefjeld og har derfor en national interesse.
5
2. Potentialer og muligheder i Han Herred
Kystområdet ved Jammerbugten fra Rødhus til Bulbjerg er synonym med varierede naturoplevelser,
landbrug, kysthistorie og kvalitetsfødevare, der baserer sig på de stedbundne potentialer, som naturen og
kystmiljøerne skaber. Naturværdier og oplevelsesværdier kan derfor gå hånd i hånd, men det kræver netop
et bredere og mere helhedsorienteret perspektiv i et større sammenhængende område, således at både det
naturmæssige og oplevelsesmæssige potentiale kan udfoldes.
Biosfæreudnævnelsen på Møn har gjort rigtig meget for udviklingen af lokalsamfundet, som gradvist bliver
vænnet til at kigge i en miljøvenlig retning.
I biosfæreområder i Sverige og Tyskland har de fx gode erfaringer med både med at trække turister til
området, men også med at skabe lokale job med udspring i Biosfære-tankegangen. I tråd med dette viser
erfaringer fra nationalparker i andre lande at områderne i de fleste tilfælde er en nationaløkonomisk gevinst.
Nationalparker tiltrækker flere turister og herved skabes der arbejdspladser, indtægter og
beskatningsgrundlag inden for transport, overnatning, bespisning etc.
Det naturmæssige potentiale
Dansk natur er trængt, og biodiversiteten truet. For at sikre arter og levesteder er der brug for vildere og
mere sammenhængende naturarealer i Danmark. I området findes der mange forskellige ønsker til
arealudnyttelsen og ved at se på hele området overordnet kan der skabe grobund for fælles multifunktionelle
løsninger, der varetager de forskellige interesser og derved skaber synergieffekt mellem beskyttelsen og
benyttelsen af naturen i området.
Naturstyrelsen er den største lodsejer i området, men der er også en række andre ejere, som har forskellig
interesse i området. Landbrug og jagt er nogle af de væsentligste.
Jammerbugt Kommune har god erfaring med at arbejde i det åbne land i samarbejde med de private
lodsejere. På det flade land fra Lien og til stranden køre Jammerbugt Kommune fx Life Rigkilde1
projetet.
Formålet med dette projekt er gennem naturpleje og fysiske tiltag at sikre og forbedre de mange forskellige
- især våde naturtyper - der er i området. Projektet foregår i et tæt samarbejde med de mange private
lodsejere. I området mellem Bulbjerg og Slettestrand har Jammerbugt Kommune gennemført Collective
impact2
. Det er et projekt, hvor man, gennem et tæt samarbejde mellem lokale interessenter og via
multifunktionel jordfordeling, undersøger mulighederne for at samle arealer med dyrkningsinteresser, natur
og lignende.
I forlængelse heraf ønsker Jammerbugt Kommune, som en del af dette tiltag, at samle op på resultaterne fra
den lange række af planer, strategier og projekter, som Jammerbugt Kommune har arbejder med, hvor der
er blevet arbejdet med udviklingen og naturen i Han Herred. Eksempler herpå er:
- Planstrategi
- Helhedsplan 2017
- Landskabskarakterkortlægning med 17 karakterområder
- Natura 2000-handleplaner
- Planlægning af det åbne land
- Frihedsgrader for landbrugt
1
https://www.jammerbugt.dk/borger/miljoe-natur-og-energi/natur/naturgenopretning-og-saerlige-
arter/naturgenopretning-svenstrup-kaer-life-projekt/
2
https://collectiveimpact.dk/det-aabne-land/demonstrations-projekter
6
- Screening efter SAK metoden efter kulturmiljøerne
- Collective Impact
- Jammerbugt i balance
Det turismemæssige potentiale
Jammerbugt Kommune er med sine 1,6 millioner årlige overnatninger forsat den største turistdestination i
Nordjylland målt på antallet af overnatninger. Dette vidner om turismen væsentlige betydning for området,
da turismen bidrager til at skabe vækst, beskæftigelse og oplevelser i kommunen, til gavn for både borgere,
turister og erhvervsdrivende. I Jammerbugten arbejdes der derfor strategisk med destinationsudvikling
således at området også fremover kan være et attraktivt besøgs-, bosætnings- og investeringsmål.
Området fra Rødhus til Bulbjerg er kendetegnet ved, at den turismemæssige koncentration ikke er så høj,
som i bl.a. Blokhus, Løkken og Skagen, men turismen er stigende i området, hvor blandt andet naturen og
nogle af landets bedste MTB-spor i Svinkløv og Slettestrand tiltrækker turister. Der er derfor et potentiale i
at udbygge turismen i området ved at fokusere på kvalitet og nicheoplevelser til udvalgte målgrupper med
afsæt i en rekreativ og kommerciel benyttelse af den rå og uberørte natur.
Den storslåede og uberørte natur er ubetinget Vestkystens – og Jammerbugtens – største styrke og
trækplaster. En helhedsorienteret udvikling af området som sammenhængende naturområde, kan derfor
potentielt styrke områdets generelle oplevelses- og bosætningstilbud med natur, friluftsliv, sammenhold og
bæredygtighed som omdrejningspunkt. Samtidig med at det kan tiltrække flere turister og skabe
arbejdspladser.
I tråd med dette arbejdes der allerede med flere projekter i samarbejde med bl.a. Dansk Kyst- og
Naturturisme, Naturstyrelsen, det lokale erhvervsliv, borgere, foreninger og øvrige interessenter. Trailhead
Slettestrand og Kystsporet kan nævnes som eksempler på projekter, hvor der arbejdes med tilgængelighed
og oplevelsesudvikling i naturen. Det handler derfor i høj grad om at aktivere naturen og de autentiske og
levende kulturmiljøer, som findes i netop dette område, således at turismeudvikling sker i pagt mellem
naturen og det levede, lokale liv.
Området Slettestrand/Thorupstrand er i Udviklingsplan for Vestkysten3
udpeget som et af i alt 18 stærke
feriesteder, som har et potentiale i form af kvaliteter såsom kulturmiljøer, stærk lokal identitet og indgang til
særligt spektakulære naturoplevelser
Området har potentiale til at udvikle sig yderligere med respekt for naturen og med udgangspunkt i de
stedbundne potentialer og værdier som findes. De levende lokalsamfund, den storslåede natur,
kulturmiljøerne samt fødevarer og lokalproduktion er alt sammen baseret på samspil mellem naturen og
dens brug. En klassificering/mærkning som fx Naturpark eller Biosfæreområde vil potentielt kunne medvirke
til denne udvikling, da området i forvejen har stort fokus på naturen, bæredygtighed, lokale produktion,
social økonomi m.m. Gæster kommer til området og borgere bosætter sig pga. naturens og lokalområdets
herligheder, og derfor vil e af ala eret e yttelse- eskyttelse tilgang også være udgangspunktet for
yderligere udvikling.
3
https://www.vestkystturisme.dk/media/1782/udviklingsplan-for-vestkysten.pdf
7
I området findes flere kommercielle overnatningsmuligheder, herunder campingpladser (Fx Tranum Klit
Camping, Klim Strand Camping, Svinkløv Camping), hoteller (Fx Hotel Nor, Svinkløv Badehotel, Hotel Klim
Bjerg, Rønnes Hotel), Feriecenter Slettestrand og flere B&B, hvoraf flere har fokus på natur, bæredygtighed
og lokale fødevarer.
Det fødevaremæssige potentiale
Området er desuden kendetegnet ved en lokalbaseret fødevareproduktion og forarbejdning, flere lokale
råvaremarkeder samt hyggelige gård- og fiskebutikker. Efterspørgslen på lokalt producerede fødevarer stiger
og den lokal fødevareproduktion kan i samspil med naturen og turismen derfor være et stærkt aktiv for
områdets samlede udvikling fremadrettet.
Fødevareproduktion omfatter i dag bl.a. en række lokale og økologiske højkvalitets-råvarer, herunder
Naturkød Jammerbugt, Svinkløv Kartofler, Professorens Økologiske Køkkenhave, Naturbruget Tranum,
Vester Hedegaard Økologisk Korn & Mel og det social økonomiske gartneri Råd & Dåd. Fiskeriet har også altid
spillet en stor rolle for området, hvor Thorupstrand bl.a. i dag er Nordeuropas største kystlandingsplads. Der
fiskes ud fra bæredygtige principper - dvs. naturskånsomt fiskeri med garn og snurrevod. I Jammerbugten
findes der også en række producenter af lokale specialiteter blandt andre Bugtens Bryghus, Blokhus Salt,
Åbybro Mejeri, Thorup strand Fisk og Nordisk Brænderi, hvor Svinkløvs natur lægger navn til en serie af
snapse. Beboere, turister og sommerhusejere kan nyde flere af de lokale kvalitetsfødevarer og produkter hos
hoteller og restauranter i området og produkterne kan også købes direkte hos producenterne, hos de lokale
købmænd, i detailhandlen i Fjerritslev, i gårdbutikker og på markeder i området.
Jammerbugten er allerede udpeget som et fødevare hotspot i 'Vestkystens kultur- og fødevareoplevelser'4
,
et projekt som skal synliggøre de mange gode smagsoplevelser, der findes langs Vestkysten og styrke de
lokale særkender.
En yderligere udvikling af den lokale fødevareproduktion og landbruget til i højere grad at have fokus på
bæredygtige højkvalitetsprodukter kan være med til at styrke den autentisk oplevelse af Jammerbugten som
et sammenhængende område med fokus på natur, bæredygtighed og lokal fødevareproduktion, hvilket kan
have betydning for den lokale identitet og for de turister, som besøger området.
3. Sammenhæng til statslige initiativer og målsætninger
Der er fra flere sider kritik af den nuværende naturforvaltning og flere undersøgelser påviser at den danske
natur og biodiversitet er under pres. Der er derfor ønske om at skabe mere sammenhængende natur på
større arealer. Ved at zoome ud og se på området som et samlet område med sammenhængende overordnet
planlægning, er der potentiale for at se nye og fælles muligheder for de forskellige interessegrupper som er
repræsenteret.
Naturrådet, Friluftsrådet og flere andre organisationer har tilsluttet sig at der liver eta leret større,
sammenhængende naturo råder .
Involvering af relevante aktører
Der er behov for en dialog med relevante interessenter, herunder staten, Friluftsrådet, fonde m.fl. om en
bæredygtig udvikling og aktivering af området, som sikre balance mellem benyttelse og beskyttelse af
naturen.
4
https://www.vestkystturisme.dk/media/1943/vestkystens-kultur-og-foedevareoplevelser_2019.pdf
8
Naturen omkring Svinkløv og Fosdalen er allerede udvalgt som ét af 15 natursteder i Miljøstyrelsens
Naturkanon, og det vil derfor være oplagt at tage en dialog med staten om yderligere muligheder i området
og tilgængeliggørelse heraf. I den forbindelse kan det også være relevant at inddrage diverse fonde,
herunder Nordea Fonden i forbindelse med udvikling og realisering af konkrete projekter.
4. Samarbejde om fælles projekt
Mennesker, myndigheder og virksomheder i Han Herred har en grundlæggende respekt for den natur, de bor
i og en forståelse for naturens bidrag til den lokale økonomi. Derfor pågår der allerede en række aktiviteter,
der falder i tråd med den bæredygtige udvikling, som der arbejdes henimod. I den sammenhæng arbejdes
der også med bæredygtig turis e i desti atio e og aktiveri g af FN s verde s ål i e lokal og
turismemæssig kontekst. Eksempler herpå er en Bæredygtighedsfestival i uge 42 og et nyt projekt i regi af
Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling (NBE), hvor der vil blive arbejdet med cirkulær innovation i
turismen i et partnerskab mellem NBE, Aalborg Universitet, Jammerbugt Kommune og lokale
turismevirksomheder.
5. En mulig fase 1
Mulighederne i området er mange, initiativer er der også – men der er ikke et samlet overblik over områdets
muligheder og potentiale. En første projektfase foreslås derfor at skulle:
 Kortlægge arealerne og deres nutidige status og anvendelse
 Afdække forskellige former for natur i en Naturnationalpark og beskrive de naturmæssige fordele
ved etableringen af NNP Han Herred
 Beskrive forskellige former for benyttelse og beskyttelse
 Beskrive muligheden for naturformidling
 Afdække det turistmæssige potentiale
 Beskrive hvilke ressourcer der vurderes nødvendige for at realisere projektet – gerne med
etapeinddeling over en årrække.
Og på baggrund deraf give konkrete anbefalinger til det videre arbejde med Naturnationalpark Han Herred.
Ressourcer og tid: Til at udarbejde denne første fase anbefales det at afsætte midler svarende til 1 ½ årsværk.
Der vil være behov for timer til at afdække ovenstående samt afholde møder med diverse interessenter –
herunder lodsejere og naboer, naturfaglige kapaciteter og erhvervsliv.
Tidsmæssigt vurderes det realistisk at der kan foreligge en fase 1-tilbagemelding efter 9 måneder efter
igangsættelse.
Såvel økonomisk som projektstøtte i form af medvirken i en projektgruppe fra Nordea-fondets side vil være
en markant løftestang til at kunne realisere igangsætningen af projektet.
6. En mulig fase 2
I denne fase skal der efter anbefalingerne fra fase 1 udarbejdes konkret projektplan, kortlægges hvor de
forskellige naturtyper mest fordelagtigt kan placeres, beskrives hvordan samarbejdet med det de lokale
aktører kan arrangeres mv. Lave budgetter for de konkrete tiltag samt arbejdes med – og findes - finansiering
af dem.
9
Fase 2 kan med fordel arbejde med en etapeinddeling, sådan at der arbejdes med åbningstræk, der hurtigt
kan igangsættes således at det opleves at projektet er i gang, hvorefter kommer de mere langsigtede og nok
også mere ressourcekrævende initiativer.
Denne fase vil kræve en dyb involvering af de mange interesseorganisationer, da fase 2 med
åbningstrækkene tager fat på realiseringsfasen, hvorefter arealerne vil ændre form og deres anvendelse
skifte henimod mere vild natur.
Det er så tidligt i processen vanskeligt at sætte tal på hvilken ressourcemængde, der skal til for at kunne
realisere Naturnationalpark Han Herred. Men det må forventes at være betydelige millionbeløb, der skal
søges finansieret af fonde, staten, Naturstyrelsen, kommune og private aktører. Fase 1 skal give en vurdering
herpå.
Konkret kan der dog allerede peges på disse delprojekter, der vil kræve væsentlig finansiering:
 Jordfordelingfond
 Naturformidlingscentrum
 Naturobservatorium
 Etablering af stier, vandre- og cykelruter, skiltning
 Evt. hegning af arealer i tilfælde af udsætning af dyr som eksempelvis bison, vildheste mv.
 Dertil kommer naturligvis de mange direkte private tiltag samt evt. uddannelsesmæssige
investeringer.


VILDHESTE (TEXEL, HOLLAND) – FREMTIDSBILLEDE AF JAMMERBUGT KOMMUNES NATUR? © RUNE ENGELBRETH LARSEN, NATURZONEN.DK
Jammerbugt Kommune: DK’s vildeste og mest spektakulære natur?
Rune Engelbreth Larsen
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
B 81 Bilag 1
Offentligt
SORTPLETTET BLÅFUGL © RUNE ENGELBRETH LARSEN, NATURZONEN.DK
Danske lokaliteter i - …
. Naturkrisen kan afhjælpes, men vi gør det forkerte
Danske lokaliteter 1902-2016
…
RØDLIG PERLEMORSOMMERFFUGL © RUNE ENGELBRETH LARSEN, NATURZONEN.DK
1. Naturkrisen kan afhjælpes, men vi gør det forkerte
SVALEHALE © RUNE ENGELBRETH LARSEN, NATURZONEN.DK
1. Naturkrisen kan afhjælpes, men vi gør det forkerte
»Biodiversitetskrisen er langt mere alvorlig end klimakrisen. Den videnskabelige
konsensus fastslår, at udryddelsen foregår 100-1.000 gange så hurtigt som den
naturlige rate for arters uddøen.«
Professor Carsten Rahbek
(Uniavisen, 2013)
»Mangfoldigheden er på retur i verden. Biologer taler om den sjette masseuddøden i
Jordens historie, for første gang forårsaget af et levende væsen, mennesket.«
Seniorforsker Rasmus Ejrnæs
(Global Økologi, 2010)
© RUNE ENGELBRETH LARSEN, NATURZONEN.DK
. Naturkrisen kan afhjælpes, men vi gør det forkerte
Naturbeskyttelsesloven og Natura er utilstrækkelig naturbeskyttelse
Selv om der er et langsigtet mål om at opfylde kriterierne for gunstig bevaringsstatus i
Natura områder, »udelukker naturudpegningen åbenlyst ikke en udnyttelse som
skader biodiversiteten … Den svage naturbeskyttelse på arealer som er omfattet af
Naturbeskyttelseslovens § eller udlagt som Natura områder betyder også, at anden
lovgivning let kommer til at have effekter ind i de mest værdifulde naturområder og ofte
gennemtvinger indgreb, som kan være naturødelæggende.« Rasmus Ejrnæs, Hans Henrik
Bruun, Jacob Heilmann-Clausen & Beate Strandberg: Virkemiddelkatalog for natur, 9
. Naturkrisen kan afhjælpes, men vi gør det forkerte
© RUNE ENGELBRETH LARSEN, NATURZONEN.DK
Nationalparkerne gavner ikke i tilstrækkelig grad naturen
I de syv af de otte undersøgte lande gælder, at en status som nationalpark indebærer en
beskyttelse af naturværdierne, mens »en nationalpark i Danmark ikke i sig selv medfører
nogen naturbeskyttelse.« (Beretning til Statsrevisorerne, 2013)
Hvad angår de tre første nationalparkers hovedformål om at styrke og udvikle naturen, har
Rigsrevisionen beregnet, at kun »5, 6 og 7% af nationalparkernes samlede udgifter er gået
til dette formål.« (Notat til Statsrevisorerne om nationalparkerne i Danmark, 2016)
Forskervurdering: »De danske nationalparker er nærmest at betragte som en dårlig
vittighed.« (Rasmus Ejrnæs, Jesper Bladt & Camilla Fløjgaard: Tidsskrift for Kortlægning og
Arealforvaltning nr. 48, 2017)
1. Naturkrisen kan afhjælpes, men vi gør det forkerte
© RUNE ENGELBRETH LARSEN, NATURZONEN.DK
Derfor: optimér statsnaturen og undgå konflikt ml. landbrugs- og naturinteresser
Stat og kommuner ejer ca. . hektar. Det svarer til arealet på Fyn. Hvorfor ikke
begynde med at gavne naturen mest muligt dér …?
Men hvordan? naturorganisationer med samlet ca. . medlemmer er enige med
biodiversitetsforskeres konsensus:
Store sammenhængende arealer under ét hegn, hvor biodiversitet har
førsteprioritet. Nul tømmerproduktion. Så vidt muligt naturlige vandforhold.
Udsætning af flere store planteædere, gerne vildhest, elg og bison. Helårsgræsning.
Nul tilskudsfodring. Reaktiv regulering.
© RUNE ENGELBRETH LARSEN, NATURZONEN.DK
. Hvad skal der til i stedet? Vildere og mere selvbærende natur
© RUNE ENGELBRETH LARSEN, NATURZONEN.DK
Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening m.fl. er enige om
»I det politiske grundlag for regeringen har I blandt andet varslet, at der skal sættes klare
mål for, hvordan biodiversiteten kan få bedre vilkår i Danmark. Vi ser således med
spænding frem til udmøntningen af ambitionerne om mere urørt skov, sammenhængende
natur, en biodiversitetsplan, naturnationalparker og naturzoner.«
Danmarks Biavlerforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitolgisk Forening,
Dansk Skovforening, Dyrenes Beskyttelse, Friluftsrådet, Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening 9. juli
9 .
2. Hvad skal der til i stedet? Vildere og mere selvbærende natur
© RUNE ENGELBRETH LARSEN, NATURZONEN.DK
Og det svarer ganske godt til den politiske enighed om retningen
Socialdemokratisk regeringsgrundlag: »Der er brug for mere urørt skov og flere
sammenhængende naturområder, hvor naturen får plads til at udbrede sig på mere
naturlige præmisser end i dag. En biodiversitetspakke skal give biodiversiteten bedre
vilkår i Danmark. Planen skal indeholde klare målsætninger for, hvor meget af Danmarks
areal, der skal disponeres til natur som naturzoner (inkl. urørt skov og
naturnationalparker), samt konkrete initiativer, der skal sikre, at målsætningerne nås.«
Jakob Ellemann-Jensen, tidl. miljøminister: »Der skal nogle store græssere ud, og så skal
naturen ellers være uberørt. Vi har en målsætning om, at vi skal have mere natur, større
natur og vildere natur.« (Aarhus Stiftstidende, 12.4.2019).
. Hvad skal der til i stedet? Vildere og mere selvbærende natur
© RUNE ENGELBRETH LARSEN, NATURZONEN.DK
KRITERIER for naturnationalparker som
kerneområder i og uden for nationalparker:
Plads til naturens udfoldelse, arternes udbredelse
Placering først og fremmest på offentlige arealer
Prioritering af de sårbare arter og levesteder gavner uundgåeligt almindelige arter
VIRKEMIDLER til at fremme vildere og naturligere natur i kerneområder:
Produktionsophør gennemføres, hvilket bl.a. indebærer hurtig afvikling af skovbrug
Planteædere genudsættes bag ét ydre hegn, f.eks. vildheste, bisoner og/eller elge
. Naturnationalpark på offentlige arealer i Jammerbugt Kommune?
© RUNE ENGELBRETH LARSEN, NATURZONEN.DK
3. Naturnationalpark på offentlige arealer i Jammerbugt Kommune?
KRITERIER for naturnationalparker som
kerneområder i (og uden for) nationalparker:
1) Plads til naturens udfoldelse, arternes udbredelse
2) Placering først og fremmest på offentlige arealer
3) Prioritering af de sårbare arter og levesteder (gavner uundgåeligt almindelige arter)
VIRKEMIDLER til at fremme vildere og naturligere natur i kerneområder:
4) Produktionsophør gennemføres, hvilket bl.a. indebærer hurtig afvikling af skovbrug
5) Planteædere genudsættes bag ét ydre hegn, f.eks. vildheste, bisoner og/eller elge
© RUNE ENGELBRETH LARSEN, NATURZONEN.DK
. Naturnationalpark på offentlige arealer i Jammerbugt Kommune?
© RUNE ENGELBRETH LARSEN, NATURZONEN.DK
. Naturnationalpark på offentlige arealer i Jammerbugt Kommune?
© RUNE ENGELBRETH LARSEN, NATURZONEN.DK
3. Naturnationalpark på offentlige arealer i Jammerbugt Kommune?
Det mest oplagte potentiale findes i disse områder, som dog ikke alle er sammenhæn-
gende, men kunne rumme 3-5 store separate vildere naturnationalparker – eller …
© RUNE ENGELBRETH LARSEN, NATURZONEN.DK
. Naturnationalpark på offentlige arealer i Jammerbugt Kommune?
Fase og fase …?
ca. ha + ca. . ha
EUROPÆISK BISON OG VILDHEST KONIK I KRAANSVLAK, HOLLAND. FOTO © RUUD MASKANT
. Naturnationalpark på offentlige arealer i Jammerbugt Kommune?
Myter afmystificeret …
Er vildere natur risikabelt i forhold til at miste naturværdier? Nej.
Er bisoner og vildheste farlige for besøgende? Nej, ikke farligere end kvæg.
Er vildheste opsøgende? Nej. Tamheste kan være opsøgende og nærgående.
Kræver bisoner et højt og robust hegn? Nej. Samme lave strømførende hegn som kvæg.
Kan man køre mountainbike i vildere natur? Ja. Friluftsliv er sjældent et problem.
Kan man ride gennem vildere natur? Ja. Det gør man også andre steder i indland og udland.
3. Naturnationalpark på offentlige arealer i Jammerbugt Kommune?
Ville danske vælgere vælge vildere natur i nationalparkerne, hvis de kunne? Ja.
Rød Bloks vælgere, der er enige eller overvejende enige: 74% (uenige: 5%)
Blå bloks vælgere, der er enige eller overvejende enige: 72% (uenige: 7%)
18-35 årige vælgere, der er enige eller overvejende enige: 83% (uenige: 3%)
36-59 årige vælgere, der er enige eller overvejende enige: 70% (uenige: 5%)
60+ årige vælgere, der er enige eller overvejende enige: 64% (uenige: 9%)
(Gallup-undersøgelse for Danmarks Naturfredningsforening, januar 2017)
VILDHESTE (EXMOOR) PÅ SYDLANGELAND © RUNE ENGELBRETH LARSEN, NATURZONEN.DK
. Naturnationalpark på offentlige arealer i Jammerbugt Kommune?
© RUNE ENGELBRETH LARSEN, NATURZONEN.DK
. Naturnationalpark på offentlige arealer i Jammerbugt Kommune?
ELG, LELYSTAD NATUURPARK, HOLLAND © RUNE ENGELBRETH LARSEN, NATURZONEN.DK
Publikum valfarter allerede til …
Genoprettet kæmpesø i Vestjylland, Filsø.
Bisonskov på Bornholm. Vildheste på
Sydlangeland og Mols. Vandbøfler og
vildheste ved Aarhus. Elgene i Lille Vildmose.
Hvis politikerne gør, som de siger, og
etablerer vildere naturnationalparker, har
Jammerbugt Kommune potentiale i særklasse
– og vidderne, der venter. Men skal det skille
sig ud, skal det være ambitiøst. Næste skridt:
Få udarbejdet et konkret forslag og køreplan.
Tak for ordet og opmærksomheden
UDSIGT FRA SVINKLØV TIL BULBJERG © RUNE ENGELBRETH LARSEN, NATURZONEN.DK
Tomme vidder venter på græssere
Vildere natur gavner naturværdierne
Vildere natur gavner oplevelsesværdierne
Vildere natur gavner alle arter – også turistarten
Jammerbugt Kommune kan blive Danmarks vildeste
© RUNE ENGELBRETH LARSEN, NATURZONEN.DK
Landets førende biodiversitetsforskere er helt enige om
»Vi anbefaler, at indfasning og forvaltning af urørt skov tager sigte på etablering af
selvbærende systemer i stor skala ... Ved selvbærende systemer forstås i denne
sammenhæng systemer, som ikke har behov for aktiv forvaltning for at levere en positiv
effekt i forhold til de nationale forpligtigelser for bevarelse af biodiversitet. ... Vi
anbefaler, at der overalt arbejdes med helårsgræsning uden tilskudsfodring, således at der
udvikles et naturligt græsningstryk primært baseret på den tilgængelige fødemængde og
de naturlige årstids- og klimabestemte variationer i denne ... fx kvæg, heste, bison, elg,
krondyr, dådyr, vildsvin og bæver, dvs. dyr, der er ude hele året og ikke sættes på stald.«
P.F. Møller, J. Heilmann-Clausen, V.K. Johannsen, R.M. Buttenschøn, I.K. Schmidt, C. Rahbek, H.H. Bruun, & R. Ejrnæs:
Anbefalinger vedrørende omstilling til forvaltning af skov til biodiversitetsformål.
Vildere og mere selvbærende natur
© RUNE ENGELBRETH LARSEN, NATURZONEN.DK
Nej, siger kritikere, der er ingen evidens for, at selvbærende natur virker – men
biodiversitetsforskere svarer: »Naturlig helårsgræsning er den bedste løsning generelt,
fordi vores danske økosystemer netop er udviklet sammen med store planteædere i
naturlige tætheder over millioner af år, og som hverken er blevet fodret eller taget på
stald om vinteren. ... Det er sandt, at vi savner dokumentation for biodiversitetseffekten
af naturforvaltningen, men denne mangel på evidens gælder ikke kun for en vildere
naturforvaltning, men i lige så høj grad for den klassiske naturpleje med
sommergræsning, som er et standardvilkår i Naturstyrelsens forpagtningskontrakter og
græsningsaftaler. Faktisk peger overvågningsdata på, at vores klassiske naturplejetilgang
ikke har kunnet vende tilbagegangen for biodiversiteten.«
R. Ejrnæs, J.-C. Svenning, H.H. Bruun, J. Heilmann-Clausen, C. Rahbek & M.D.D. Hansen: »Biodiversiteten er i
tilbagegang – også på statens arealer« Altinget.dk, . . 9 .
Vildere og mere selvbærende natur
© RUNE ENGELBRETH LARSEN, NATURZONEN.DK
Natur-NGO’er med ca. 5 . - . medlemmer er enige om
»Vi ønsker helt grundlæggende en forvaltning målrettet og tilpasset
naturindholdet/biodiversiteten på de respektive arealer, Naturstyrelsen har ansvaret for,
dvs. en forvaltning, der i højere grad bygger på selvforvaltende økosystemer med
græsning af store græssere. ... Med ’selvforvaltende økosystemer’ eller
’storskalaforvaltning’ forstår vi en forvaltning, der forudsætter inddragelse af store
græssere elg, urokse, vildhest eller deres erstatning, dvs. ekstensive husdyrracer og
naturlig dynamik bæver, vildsvin, ild, naturlig hydrologi, vanderosion, flyvesand etc. . I
de større selvforvaltende områder er det overordnede formål dermed på sigt minimering
af menneskelig indblanding i naturen.«
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Danmark, Dansk Botanisk Forening, Verdens
Skove, Dyrenes Beskyttelse, Dansk Entomologisk Forening, WWF Verdensnaturfonden, Natur & Ungdom, Dansk
Geologisk Forening, Dansk Svampeforening, Greenpeace, Jydsk Naturhistorisk Forening, Danmarks Sportsfiskerforbund
. juni 9 .
Vildere og mere selvbærende natur


Notat med konkretisering af Naturnationalpark Han Herred er vedlagt
Miljø- og Fødevareministeriet Depardementet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Miljøminister Lea Wermelin
Kære Lea Wermelin
Opfølgning vedr. Danmarks største naturnationalpark
Vi vil gerne sige tak for et godt og konstruktivt møde d. 2. juni 2020 og hermed invi-
tere dig til besigtigelse af området og til en drøftelse af den videre proces frem mod
udpegning af Naturnationalpark Han Herred.
Vi har forsat stor politisk opbakning i Jammerbugt Kommune til etablering af Naturna-
tionalpark Han Herred, og vi har siden mødet i juni arbejdet videre med mulighe-
derne. Politikerne har bl.a. drøftet sagen på et temamøde og været på rundvisning i
området. Her har vi med naturnationalparkbriller set de store vidder, den unikke natur
og det store naturpotentiale, der vil være i at sætte naturen fri indenfor rammerne af
en naturnationalpark. Den oplevelse vil vi også meget gerne give dig.
Vi vil derfor sammen med kommunalbestyrelsen med glæde fremvise og præsentere
enestående og oprindelig klitnatur dannet siden sidste istid, unik og bevaringsværdig
natur, mulighed for minimum 3000 ha under hegn samt de store potentialer for udvik-
ling og udvidelse. Med dette link får du en lille smagsprøve https://vimeo.com/465721841
I kommunalbestyrelsen er vi enige om at naturen er et af kommunens vigtigste po-
tentialer, og for netop dette område danner det også grundlaget for den fortsatte ud-
vikling. Det afspejles også i at Jammerbugt Kommune gennem mange år - sammen
med landbo- og naturorganisationer, lodsejere og lokale ildsjæle har været aktive i
forhold til at udvikle og pleje naturen. Det betyder, at der allerede er stor lokal opbak-
ning. Kommunalbestyrelsen og lokalbefolkningen er opmærksomme på, hvilke af-
ledte positive effekter Naturnationalpark Han Herred vil have – herunder en helheds-
orienteret og bæredygtig udvikling af landdistriktet, turismen og friluftslivet samt en
øget bosætning.
Kommunalbestyrelsen har fra 2021 og årene frem afsat midler på det kommunale
budget, og er dermed også klar med den nødvendige opbakning.
Vi ser derfor frem til en videre drøftelse om udpegning af Danmarks største natur-
nationalpark og til at kunne fremvise de store naturværdier og -potentialer.
Venlig hilsen
Mogens Christen Gade Jens Christian Golding
Borgmester Formand Teknik og Miljøudvalget
Vækst og Udvikling
Vand og Natur
Toftevej 43, 9440 Aabybro
Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888
raadhus@jammerbugt.dk
www.jammerbugt.dk
Margrethe Kastrup Hejlskov
Direkte 41912391
mkt@jammerbugt.dk
01-10-2020
Sagsnr.: 01.05.12-A00-1-20
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
B 81 Bilag 1
Offentligt


Hærvejen i Jammerbugt
76 km af Hærvejens vandrerute har siden 2014 gået igennem Jammerbugt Kommune. Ruten har en høj
vandre-kvalitet på strækningen mellem Fjerritslev til Pirup (nord for Hune). Rutens svage strækninger er på
asfaltveje, for at få forbindelse med Aggersund /Vesthimmerlands Kommune og Ryå v. Manna /Brønderslev
Kommune.
Udvikling Hærvejen (under navneforandring fra Destination Hærvejen)
Kommunerne langs Hærvejen har (efter at forskellige hærvejsprojekter i Nordjylland, og i Syd-Midtjylland
udløb i 2014) dannet en fælles forening, for dels at leve op til betingelserne i projektbevillingerne (holde
hjemmeside, app, kortmateriale mm. opdateret) og for at have en fælles
platform for markedsføring og udvikling af Hærvejen. Kommunerne betaler
ligeligt kr. 25.000 om året, og foreningen har ansat en koordinator på halv tid.
Foreningens formand er Morten Damgaard Nielsen, turismechef VisitVejle.
Hver kommune har en embedsmand i bestyrelsen: for Jammerbugt er det Lise
Holt.
Forprojekt
Udvikling Hærvejen er inspireret af den tyske succes med at certificere vandreruter, der har lokket millioner
af tyskere ud på gode oplevelser i naturen. Langs Hærvejen kan etableres vandrerundture af særlig høj
kvalitet i naturskønne områder, der skal certificeres som premiumruter (ligesom Tranum-Fosdal).
Udvikling Hærvejen har en god kontakt med Nordeafonden, som støtter det gode liv indenfor sundhed,
motion, natur og kultur. Fonden vil gerne støtte et ikonisk stiprojekt, og ønsker at også hovedruten får et løft,
ligesom oplevelser langs ruten kan forbedres. Nordeafonden har stillet 3cifret millionbeløb i udsigt til 50 %
medfinansiering. Fonden forestiller sig et hovedprojekt, der forløber over en periode på 10 år, som kan give
tid til at kommunale budgetter kan følge med.
For at konkretisere et større hovedprojekt arbejdes der pt. på et forprojekt, som kører fra juli2019-juni2020.
Kommunerne har medfinansieret forprojektet med hver kr. 33.000 (heraf halvdelen i medarbejdertimer),
resten er finansieret af Nordeafonden. VUF har for Jammerbugt indsendt en ufuldstændig liste over
projekter, som potentielt kan realiseres i hovedprojektet. Se bilag.
Hovedprojekt
Det skal løbende politisk prioriteres, hvilke projekter Jammerbugt ønsker at realisere. Det vil sandsynligvis
kræve en kommunal medfinansiering på 50 % eller medfinansiering fra andre kilder.
Hærvejens sekretariat vil formentlig skulle opgraderes bl.a. for at sikre de løbende forpligtelser overfor
fonden mm.
Bilag
Oversigt over potentielle projekter i Jammerbugt
Oversigtskort over Hærvejens forløb igennem Jammerbugt
HÆRVEJSPROJEKT
Morten Damgaard Nielsen
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
B 81 Bilag 1
Offentligt


Potentielle projekter i Hærvejens hovedprojekt i Jammerbugt
Hærvejens Perler
Jammerbugt har meldt ind med 4 vandrerundture som kan certificeres som Premiumruter, og dermed blive til hærvejs perler.
Projektnavn Afstand t.
ruten
Længde Indsatser Groft
budgetoverslag
Samarbejdspartnere
Slettestrand-
Fosdal
0 m Ca. 10 km Rundtur der delvis vil følge Hærvejens forløb mellem
Slettestrand og Fosdalen, og på nye stiforløb
igennem LIFE-projektområdet og på stier udlagt i Lien
fredningen
550.000 Naturstyrelsen, Destination
Svinkløv-Slettestrand-
Thorupstrand
Svinkløv
Plantage
0 m Ca. 15 km Rundtur der delvist vil følge Hærvejens forløb og
eksisterende forløb igennem Grønnestrand
fredningen og andre stier i Svinkløv Plantage
700.000 Naturstyrelsen, Destination
Svinkløv-Slettestrand-
Thorupstrand
Lille Norge –
Kettrup
Bjerge
? (afhænger
om
Hærvejen
bliver
omlagt)
Ca. 9 km Ruten vil gå på eksisterende stier i
sommerhusområdernes klitlandskaber mellem
Blokhus og Løkken.
600.000 Naturstyrelsen,
sommerhusgrundejerforening,
Guldager Camping
Rødhus Klit 0 Ca. 8 km Rundtur på ca. 8 km, hvorfra der er udsigt ud over
det øde skydeterræn.
250.000 Naturstyrelsen, Rødhus Klit
Camping, evt. Rødhus Klit
Feriecenter
Sammenlagt 2.100.000 kr.
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
B 81 Bilag 1
Offentligt
Projekter på vandreruten Hærvejen, og i nærheden af vandreruten. OBS. Ufuldstændig liste
Projektnavn Afstand
t. ruten
Indsatser Groft
budgetoverslag
Samarbejdspartnere Ønske stammer
fra
Sti100-
forlængelse
0 m Omlægning af Hærvejen, inkl. etablering af ny 7-8 km
multifunktionel sti (egnet til flere brugertyper:
vandrere, cyklister, ryttere, MTB)
12 mio. kr. Hjørring Kommune,
grundejerforeninger,
KKFF,
destinationsforening
Udviklingsplan
Blokhus-Løkken
Omlægning
Rødhusvej
0 m Få lagt ruten om bag grøft, i stedet for at vandre på
kørebanen – evt. også etablere et ridespor i
forbindelse med
300.000 kr. Samarbejde med
Naturstyrelsen
(lodsejer)
vil forbedre
Hærvejen
Svinkløv
Badehotel
0 m Ny sti/gangbro ved Svinkløv Badehotel, for at få
vandrerne væk fra kørebanen.
200.000 kr. Samarbejde med
Naturstyrelsen
(lodsejer)
vil forbedre
Hærvejen
Fjerritslev -
Aagaard
0 m Få ruten væk fra statsvejen syd for Fjerritslev, inkl. ny
cykel/gangtunnel under statsvejen.
4 mio. kr. Samarbejde med
lokale lodsejere og
Vejdirektoratet og
interessenter i
Fjerritslev by.
Bl.a. Fælles om
Fortiden
Rødhus 0 m Evt. ruteomlægning ved Rødhus 100.000 kr. Samarbejde med
Naturstyrelsen m.fl.
Afhænger af
udviklingen ved
Rødhus ferieby
vil forbedre
Hærvejen
Generelle
ruteforbedringer
0 m Skridsikring af gangbroer (sammenlagt ca. 800 m),
etablering af trædesten i vadested, udskiftning af
spang, forbedret afmærkning af ruten mm.
300.000 kr. vil forbedre
Hærvejen
Kørestolsruter ? Flere kortere kørestolsvenlige rundture (stenmel eller
slotsgrus) i nærheden af Hærvejen
600.000 kr. Samarbejde med
naturstyrelsen og
andre lodsejere,
handicapåd.
Ingstrup stier 2000 m Forbindelse fra Ingstrup til den nye sti100/Hærvej 300.000 kr. Samarbejde med
stigruppen i
Ingstrup, lodsejere,
KKFF
Ingstrup LUP
Trailhead
Slettestrand
300 m Udvikling af trailhead som knudepunkt /
udgangspunkt for cykel-, vandre- og MTBruter. Evt.
vandskyllende toilet
1.000.000 kr. Samarbejde med
naturstyrelsen,
Destination
Slettestrand,
Udvikling Hanherred
*Udviklingsplan
Slettestrand-
Thorupstrand
Tranum
Naturcenter
750 m Udvikling af Naturcenter til Naturnationalpark
Hanherred. Evt. omlægning af Hærvejen, så den
kommer tættere på.
4.000.000 kr. Omdannelse af
tidligere asylcenter
til besøgssted i
forbindelse med den
kommende
naturnationalpark
Hanherred.
Naturnationalpark
Hanherred
Bunkerprojekt
Blokhus-Løkken
? Formidling af de mange bunkere i Kettrup-Grønhøj-
Løkken området
600.000 kr. Samarbejde med
Hjørring Kommune
Destinations-
udviklingsprojekt
Blokhus-Løkken
Blokhus-Hune
Passage
0 m Skabe bedre adgang til Hærvejen fra henholdsvis
Hune og Blokhus, og dermed skabe en god
forbindelse mellem de to byer i ferielandet.
500.000 kr. Samarbejde med
bl.a. Naturstyrelsen
Udviklingsplan
Blokhus-Løkken
Kystfronten
Blokhus
1800 m Handicapvenlig adgang i klitterne mm. 10.000.000 Udviklingsplan
Blokhus-Løkken
Det fortællende
stinetværk – 6
steder
0? Arkitektoniske indgreb i landskabet Blokhus-Løkken,
som trækker folk ud på stierne.
18-24 mio. kr. Udviklingsplan
Blokhus-Løkken
Sammenlagt 50-60 mio. kr.


Vandreruten forløber primært på naturstier. Delvist på
eksisterende stiforløb og på nyetablerede stiforløb,
som er udpeget i den store Lien-fredning. Det har givet
mulighed for at give adgang til landskabet, hvor det
åbner sig med blik til Limfjorden, og storslåede
panoramaviews over det marine forland ud mod den
nordvendte nordsøkyst.
Ruten er certificeret so ”Pre iu
Va drerute” af Deutsches Wander-
institut, der stiller de strengeste krav
til vandreruter, for at de kan opnå
deres vandrecertifikat. Ruten er
certificeret med hele 79 point, og ligger dermed i top i
Danmark (sammen med Rebild Bakker Ruten).
Certificering sikrer en vandreoplevelse i særklasse.
Oversigt over premiumruter: www.vandreinstitut.dk
Frivillige kræfter i Tranum
Landsbyråd har arbejdet intenst på
at etablere vandreruten, inkl. ny-
designede bænke, piktogram,
gangbroer, indgangsportal, mv. mv.
Ruten er blevet til i samarbejde med Naturstyrelsen
Thy og Jammerbugt Kommune.
www.facebook.com/tranumfosdal/
Start/slut: Skovlegepladsen Tranum
Strandvejen 37, 9460 Brovst
VANDRERUTEN
TRANUM-FOSDAL
11 km Premium Vandrerute
• Overvejende naturstier
• Talrige bjergtagende udsigter
• Afvekslende og anstrengende
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
B 81 Bilag 1
Offentligt
Tranum-Fosdal er 11 km.
Den går op omkring
Jammerbugtens højeste
punkt Bavnehøj, og
videre via Ingeborgs
Bakker til Fosdalen.
Tilbageturen foregår langs overkanten af Lien med et
besøg i dybet i Langdalen.
Det er muligt at afkorte ruten – der skiltes 5 genveje,
så man kan nøjes med at trave 2,5 km, 6 km, 7 km,
10 km (vælger man turen via den røde snørklede sti ovenfor
Fosdalen, vil turen blive længere end 11 km).
Man kan også vælge at starte ud fra Fosdalen/Lerup
Kirke, hvor der ligeledes er muligt at tilrettelægge sin
tur med individuel længde.
Afsæt 3-4 timer til hele turen.