REU alm. del - svar på spm. 1632 om bistandsværgen kan og må klage over behandlingen og omsorgen for den dømte, selvom den dømte er så psykisk syg, at han ikke selv kan se, at han bliver udsat for behandlings- og omsorgssvigt, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1634 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. august 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Niklas Velling Johansen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 21. september 2020
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Mikkel Holt Christensen
Sagsnr.: 2020-0030-4564
Dok.: 1581600
Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1634
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 1634 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om bistandsværgen kan og må klage
over behandlingen og omsorgen for den dømte, selvom den
dømte er så psykisk syg, at han ikke selv kan se, at han bliver
udsat for behandlings- og omsorgssvigt?”
Svar:
Der henvises til de samtidige besvarelser af spørgsmål nr. 1628 (Alm. del),
spørgsmål nr. 1631 (Alm. del) og spørgsmål nr. 1640 (Alm. del) fra Folke-
tingets Retsudvalg.


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1631 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. august 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Niklas Velling Johansen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 21. september 2020
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Mikkel Holt Christensen
Sagsnr.: 2020-0030-4561
Dok.: 1581577
Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1634
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 1631 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om bistandsværgen reelt kun er en kla-
gevejleder med samme opgaver som patientrådgiverne?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Sundheds- og Ældreministeriet, der har oplyst følgende:
”Patienter, som enten er tvangsindlagt, tvangstilbageholdt eller
undergivet tvangsforanstaltninger, har ret til at få beskikket en
patientrådgiver, jf. psykiatrilovens § 24, stk. 1.
Patientrådgivere skal vejlede og rådgive patienten med hensyn
til alle forhold i forbindelse med indlæggelse, ophold og be-
handling på psykiatrisk afdeling, jf. psykiatrilovens § 24, stk. 2.
Patientrådgiveren skal endvidere bistå patienten med iværksæt-
telse og gennemførelse af eventuelle klager.
Det er muligt at klage til Det Psykiatriske Patientklagenævn
over bl.a. afgørelser om tvangsindlæggelse og tvangsforanstalt-
ninger, herunder tvangsfiksering og tvangsmedicinering, jf. psy-
kiatrilovens kapitel 10. Retspsykiatriske patienter er dog undta-
get muligheden for at klage over afgørelser om tvangsindlæg-
gelse, tvangstilbageholdelse og tilbageførsel, jf. § 2, stk. 1, i be-
kendtgørelse nr. 1414 af 10. december 2010 om personer indlagt
på psykiatrisk afdeling i henhold til strafferetlig afgørelse.
Sundheds- og Ældreministeriet kan for så vidt angår spørgsmå-
let om klage over behandling endvidere oplyse, at det fremgår
af betænkning nr. 1109/1987 side 87, at patientrådgiveren ikke
er værge for patienten og normalt ikke er beføjet til at handle på
egen hånd uden patientens samtykke.
Herudover er det angivet i betænkning nr. 1068/1986, bind 2,
side 350, at en patientrådgiver som udgangspunkt ikke skal tage
initiativ, hvis patienten selv magter at gøre dette, medmindre pa-
tienten anmoder rådgiveren herom. Det er i øvrigt specificeret,
at patientrådgiveren ved jævnlige samtaler med patienten skal
afklare, om denne ønsker, at rådgiveren skal handle på hans
vegne og i bekræftende fald først gøre dette efter at have drøftet
det ønskelige heri.
Vedrørende selve patienten er det anført i betænkning nr.
1068/1986, bind 2, side 343, at en patient, der får beskikket en
patientrådgiver, er lige så myndig og habil, som vedkommende
var, før beskikkelsen fandt sted. I forlængelse heraf fremgår det,
at en frihedsberøvet sindssyg person ikke er umyndiggjort i
hverken økonomisk eller personlig henseende. Patienten har –
3
så længe den givne tvangsforanstaltning varer – blot fået tildelt
en særlig tillidsperson, som den pågældende kan rådføre sig
med.
Omvendt fremgår det af betænkning nr. 1068/1986, bind 2, side
350, at i det tilfælde patienten ikke selv er i stand til at handle
eller tage stilling til, hvad der eventuelt bør gøres, påhviler det
patientrådgiveren på egen hånd at varetage patientens interesser
bedst muligt og navnlig at sikre, at frihedsberøvelse og anden
tvang ikke anvendes i videre omfang end strengt nødvendigt.
Det anføres i denne sammenhæng i betænkningen, side 406, at
patientrådgiveren skal påse, at der klages over en given tvangs-
foranstaltning, hvis der er belæg herfor – også når patienten ikke
selv er i stand hertil eller blot ikke magter at tage et sådant initi-
ativ.
Patientrådgiveren skal således sætte sig i patientens sted og
handle, som patienten måtte antages selv at have ville gjort, når
patienten undtagelsesvist er forhindret i at varetage sine interes-
ser som følge af sin sindssygdom.
Således er det Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at det
som overvejende hovedregel kræver patientens samtykke, hvis
patientrådgiveren skal indgive en klage til Det Psykiatriske Pa-
tientklagenævn. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være
særlige tilfælde, hvor patienten ikke er i stand til selv at klage,
og at det efter omstændighederne er tydeligt, at det både vil være
i patientens interesse og patientens eget ønske, at patientrådgi-
veren klager til Det Psykiatriske Patientklagenævn. Ministeriet
understreger i denne forbindelse, at dette ikke indebærer at pa-
tientrådgiveren betragtes som værge for patienten, eller at pa-
tienten umyndiggøres. Patienten kan således altid selv trække
klagen tilbage, hvis patienten efter patientrådgiverens indbrin-
gelse af klage ikke ønsker at gå videre med klagen.
Da bistandsværger på samme vis som patientrådgiverne skal rå-
dgive og vejlede den retspsykiatriske patient, herunder med at
udforme klageskrivelser, jf. bistandsværgebekendtgørelsens §
8, stk. 2, formodes det, at den ovenstående vurdering tilsvarende
gælder for bistandsværger.
Således vil det i særlige tilfælde være muligt for en bistands-
værge at indgive en klage i de tilfælde, hvor den retspsykiatriske
patient ikke selv er i stand hertil.
Det bemærkes til støtte herfor, at bistandsværger ofte er den
retspsykiatriske patients nærmest pårørende, hvorfor det derfor
formodes, at bistandsværgen vil varetage patientens interesser
bedst muligt og sikre, at frihedsberøvelse og anden tvang ikke
anvendes i videre omfang end strengt nødvendigt.”
4
Der henvises desuden til de samtidige besvarelser af spørgsmål nr. 1628
(Alm. del) og spørgsmål nr. 1640 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1640 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. august 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Niklas Velling Johansen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 21. september 2020
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Mikkel Holt Christensen
Sagsnr.: 2020-0030-4570
Dok.: 1581706
Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1634
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 1640 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om bistandsværgen kan klage over me-
dicineringen eller stille spørgsmål til den valgte medicinering til
den dømte? Vil ministeren i benægtende fald oplyse, hvem der
så kan bistå den behandlingsdømte i forhold til medicin?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Sundheds- og Ældreministeriet, der har oplyst følgende:
”Det fremgår af psykiatrilovens § 35, at der kan klages over føl-
gende tvangsforanstaltninger til Det Psykiatriske Patientklage-
nævn: tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel,
tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt,
beskyttelsesfiksering, anvendelse af personlige alarm- og pejle-
systemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt
varer mere end 24 timer, aflåsning af døre i afdelingen samt op-
pegående tvangsfiksering og aflåsning af patientstuer på Sik-
ringsafdelingen.
Det bemærkes, at tvangsbehandling bl.a. omfatter tvangsmedi-
cinering.
Idet det bl.a. fremgår af bistandsværgebekendtgørelsens § 8, stk.
2, at bistandsværgen skal rådgive den retspsykiatriske patient
om klageadgang, herunder i henhold til psykiatriloven, er det
således muligt for bistandsværgen at bistå patienten med at
klage over tvangsmedicinering. Dette kræver som overvejende
hovedregel patientens samtykke.
For så vidt angår spørgsmålet om skærmning, bemærkes det, at
Sundheds- og Ældreministeriet ikke umiddelbart har kendskab
til skærmning, som ikke er omfattet af psykiatrilovens bestem-
melser.
Sundheds- og Ældreministeriet kan således alene henvise til, at
det er muligt for bistandsværgen at bistå patienten med at klage
over personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 ti-
mer, jf. psykiatrilovens § 35. Dette kræver som overvejende ho-
vedregel patientens samtykke.
Det er endvidere muligt at klage til sygehusledelsen over an-
staltsforhold på afdelingen, bl.a. om regler om besøg. For så vidt
angår klager over sundhedsfaglig behandling og tilsidesættelse
af patientrettigheder er det desuden muligt at klage til Styrelsen
for Patientklager.
Idet bistandsværgen, jf. bistandsværgebekendtgørelsens § 8, stk.
3
2, skal rådgive den retspsykiatriske patient om klageadgang,
herunder i henhold til psykiatriloven, formodes det, at bistands-
værgen også kan bistå patienten med at klage over forhold, som
ikke er omfattet af psykiatrilovens bestemmelser.”
Der henvises desuden til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1631
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1628 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. august 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Niklas Velling Johansen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 21. september 2020
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Mikkel Holt Christensen
Sagsnr.: 2020-0030-4558
Dok.: 1581516
Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1634
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 1628 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvilke beføjelser og begrænsninger bi-
standsværgen har i forhold til de myndigheder, sygehuse (psy-
kiatrien som helhed) og bosteder, som den dømte er i kontakt
med? Og vil ministeren oplyse, om bistandsværgen er uafhæn-
gig af disse parter, således at disse skal respektere, at bistands-
værgen er beskikket af domstolene?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”1. En bistandsværge, som beskikkes under straffesagens be-
handling, har i første række til opgave sammen med den beskik-
kede forsvarer at bistå den sigtede eller tiltalte under sagens be-
handling, jf. herved straffelovens § 71, stk. 1. Efter dommen er
det ifølge straffelovens § 71, stk. 2, bistandsværgens opgave at
holde sig underrettet om den dømtes tilstand og at drage omsorg
for, at opholdet på sygehuset/sygehusafdelingen, i institutionen
eller anstalten og andre foranstaltninger ikke udstrækkes læn-
gere end nødvendigt.
Bistandsværgens opgaver er nærmere beskrevet i bistandsvær-
gebekendtgørelsen. Ifølge bistandsværgebekendtgørelsens § 8,
stk. 2, skal bistandsværgen rådgive og vejlede den sigtede, til-
talte eller dømte om klageadgang, herunder i henhold til lov om
frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, samt om mulig-
heden for at søge en idømt foranstaltning ændret eller ophævet.
Bistandsværgen er ikke begrænset til alene at rådgive om klager
over tvangsforanstaltninger, men vil også kunne rådgive og vej-
lede om klagemuligheder i relation til f.eks. behandling, omsorg
mv.
Bistandsværgen skal desuden hjælpe den dømte med at udforme
eventuelle klageskrivelser og anmodninger om ændring eller
ophævelse af foranstaltningen. Dette gælder også i de tilfælde,
hvor den dømte ikke er tvangsanbragt, men hvor der er mulig-
hed for tvangsanbringelse i henhold til en dom. Hvis en bi-
standsværge konstaterer, at den dømte har det dårligt eller bliver
udsat for omsorgssvigt, vil bistandsværgen således kunne vej-
lede og hjælpe den dømte med evt. at udforme klageskrivelser
vedr. de konstaterede forhold.
Bistandsværgen er forpligtet til snarest muligt efter beskikkel-
sen at besøge den person, bistandsværgen er beskikket for. Be-
søg skal herefter finde sted efter behov, jf. bistandsværgebe-
kendtgørelsens § 9, stk. 1. Dette gælder også i de tilfælde, hvor
3
den dømte ikke er tvangsanbragt, men hvor der er mulighed for
tvangsanbringelse i henhold til en dom.
Bistandsværgens opgave er således bredere end blot at være en
klagevejleder, idet en bistandsværge både skal vejlede, rådgive
og bistå den dømte samt varetage den centrale forpligtelse til at
drage omsorg for, at opholdet og andre foranstaltninger ikke ud-
strækkes længere end nødvendigt.
Bistandsværgen skal i den forbindelse alene varetage den sigte-
des, tiltaltes eller dømtes interesser i sagen, og bistandsværgen
er derfor uafhængig af det sygehus/den sygehusafdeling, insti-
tution, anstalt m.v., som den sigtede, tiltalte eller dømte er i kon-
takt med.
2. Af bistandsværgebekendtgørelsens § 13, stk. 1, fremgår det,
at et sygehus/en sygehusafdeling, en institution eller en anstalt
m.v., som modtager en person, der har en bistandsværge beskik-
ket, snarest skal underrette bistandsværgen, når den pågældende
påbegynder et ophold på stedet. Af bekendtgørelsens § 13, stk.
2, fremgår det endvidere, at sygehuset/sygehusafdelingen, insti-
tutionen eller en anstalt m.v. skal underrette bistandsværgen ved
afslutningen af den pågældendes ophold på stedet.
Det følger videre af bistandsværgebekendtgørelsens § 14, stk. 1,
at personalet på sygehuset/sygehusafdelingen, institutionen el-
ler anstalten m.v. skal give bistandsværgen enhver oplysning,
som er nødvendig for, at denne kan varetage sit hverv på for-
svarlig måde. En oplysning, som af lægelige grunde ikke gives
til den sigtede, tiltalte eller dømte, må heller ikke gives til bi-
standsværgen.
Bistandsværgen vil i kraft af sin funktion på den baggrund
kunne deltage i behandlingsmøder mellem den sigtede, tiltalte
eller dømte, og relevant behandlingspersonale.
Bekendtgørelsens § 14, stk. 1, ses tilsvarende at give mulighed
for, at bistandsværgen – med den begrænsning, der følger af §
14, stk. 1, 2. pkt. – kan få adgang til handleplaner for den sig-
tede, tiltalte eller dømte, hvis den pågældende opholder sig på
en institution eller et bosted, og handleplanen omhandler eller
indeholder oplysninger om helbred eller foranstaltninger for den
sigtede, tiltalte eller dømte.
Af § 14, stk. 2, fremgår det, at bistandsværgen har ret til at gøre
sig bekendt med oplysningerne i tvangsprotokollen vedrørende
den sigtede, tiltalte eller dømte, som den pågældende er beskik-
ket for.
Det følger yderligere af § 14, stk. 3, at bistandsværgen har ret til
at gøre sig bekendt med indholdet af den sigtedes, tiltaltes eller
4
dømtes journal, herunder behandlingsplan, såfremt den pågæl-
dende selv ville have adgang hertil, jf. § 37 i sundhedsloven, og
såfremt den pågældende meddeler samtykke til, at bistandsvær-
gen får adgang til journalen.
Derudover følger det af straffelovens § 72, stk. 2, at bistands-
værgen kan anmode om ændring eller ophævelse af en foran-
staltning efter §§ 68, 69 eller 70. Anmodningen fremsættes over
for anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer spørgs-
målet for retten.
Der er således i lovgivningen taget stilling til, hvilke oplysnin-
ger om den sigtede, tiltalte eller dømte bistandsværgen kan få
udleveret, og hvilke handlinger bistandsværgen kan foretage sig
på vegne af den sigtede, tiltalte eller dømte, uden samtykke fra
den pågældende.
Det bemærkes i den forbindelse, at bistandsværgebekendtgørel-
sen ikke indeholder hjemmel til, at den pågældende bistands-
værge af egen drift og uden forudgående samtykke kan klage på
den dømtes vegne over f.eks. manglende behandling eller om-
sorg.
Det bemærkes endvidere, at bistandsværgen så vidt muligt skal
handle i samråd med den sigtede, tiltalte eller dømte, jf. § 7 i
bistandsværgebekendtgørelsen.
En bistandsværge vil – i de tilfælde hvor bistandsværgen ikke
ellers har mulighed herfor – kunne få adgang til oplysninger og
klage på vegne af den dømte efter forvaltningslovens regler om
repræsentation, jf. § 8 i forvaltningsloven (lovbekendtgørelse nr.
433 af 22. april 2014). Dette forudsætter bl.a., at den pågæl-
dende dømte meddeler samtykke til at lade sig repræsentere og
selv ville have mulighed for at klage eller få de relevante oplys-
ninger udleveret.
Hvis bistandsværgen handler på vegne af den sigtede, tiltalte el-
ler dømte efter reglerne om partsrepræsentation, så skal bi-
standsværgens begæring eller klage behandles som var det den
pågældende sigtede, tiltalte eller dømte selv, som havde fremsat
begæringen/klagen.”
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Social- og Indenrigsministeriet, der har oplyst føl-
gende:
”Af servicelovens § 133, stk. 1, fremgår, at klager over perso-
nalets anvendelse af servicelovens regler om magtanvendelse i
§§ 124 b-124 d, § 136 a, stk. 1, og §§ 136 c-136 e kan indbringes
for kommunalbestyrelsen af den person, som foranstaltningen
vedrører.
5
Klager over kommunalbestyrelsens afgørelser truffet efter §
125, §§ 128-128 c, § 136 a, stk. 3, § 137 b og § 137 c, stk. 2, kan
indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedslo-
vens kapitel 10 af den person, som afgørelsen vedrører jf. § 133,
stk. 2.
En pårørende, en værge, en fremtidsfuldmægtig eller en anden
repræsentant for den person, som foranstaltningen vedrører, kan
klage efter § 133, stk. 1 og 2, når den person, som foranstaltnin-
gen eller afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til at klage.
Klage fra borgerens repræsentant forudsætter, at repræsentanten
ved, at der er anvendt magt over for borgeren. Derfor har perso-
nalelederen pligt til jævnligt at orientere borgerens pårørende,
fremtidsfuldmægtige, værge eller anden repræsentant om hvilke
indgreb, der er foretaget.
Reglerne om bistandsværger hører under Justitsministeriet res-
sort. Social- og Indenrigsministeriet kan derfor kun redegøre for
regler om mulighed for klage over behandling på botilbud efter
serviceloven.
Derudover skal socialtilsynet sikre, at borgerne ydes en indsats,
der er i overensstemmelse med formålet med offentlige og pri-
vate tilbud efter lov om social service. Det følger således mere
generelt af § 11, stk. 1, i lov om socialtilsyn, at tilsynet skal have
et telefonnummer og en e-postadresse, hvortil et tilbuds perso-
nale, beboere, pårørende og andre kan henvende sig anonymt
om bekymrende forhold i tilbuddet. Socialtilsynet skal oplyse
beboere og ansatte om muligheden for at rette henvendelse til
socialtilsynet efter bestemmelsen.
Alle kan således henvende sig til socialtilsynet, hvis de oplever
bekymrende forhold i et tilbud, og tilsynet skal som offentlig
myndighed altid tage henvendelsen alvorligt og vurdere, om den
giver anledning til at foretage sig nærmere, uanset på hvilken
måde og i hvilken form henvendelsen modtages.”
Der henvises endvidere til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1631
og spørgsmål nr. 1640 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.