L 60 - svar på spm.11, om udviklingen i antallet af henholdsvis reaktive individuelle tilsynssager og antallet af reaktive organisatoriske tilsynssager i årene 2016, 2017, 2018 og 2019, fra sundheds- og ældreministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: sundheds- og ældreministeren
- Adressat: sundheds- og ældreministeren
- Stiller: Stinus Lindgreen
SUU L 60 - svar på spm. 11 (D1444127).docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l60/spm/11/svar/1712617/2279617.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. oktober 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 11 (L 60 – Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om autorisation af sundheds- personer og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger (Oprettelse af Ankenævnet for Tilsynsafgørelser og Det Rådgivende Ud- valg for Tilsyn, lovfæstelse af Fagligt Forum for Patientsikkerhed, øget beskyttelse af personer ved rapportering af utilsigtede hændelser, krav om instrukser, sprogkrav til sundhedspersoner, forenkling af reglerne om virksomhedsansvarlige læger og tand- læger, dispensation fra fristen for indgivelse af ansøgning om autorisation som kon- taktlinseoptiker m.v.)) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV). Spørgsmål nr. 11: ”Vil ministeren oplyse udviklingen i antallet af henholdsvis reaktive individuelle til- synssager og antallet af reaktive organisatoriske tilsynssager i årene 2016, 2017, 2018 og 2019?” Svar: Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed, der oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til: ”Individuelle tilsyn Styrelsen henviser til vores tidligere opgørelse i svaret på SUU alm. del spørgsmål 408 (Folketingsåret 2017-18) samt styrelsens årsrapporter fra 2018 og 2019. Styrelsens individtilsyn er et reaktivt tilsyn. Styrelsen for Patientsikkerhed opretter så- ledes individtilsynssager i de tilfælde, hvor styrelsen modtager en indberetning eller på anden måde får en konkret mistanke om, at en sundhedsperson kan udgøre en ri- siko for patientsikkerheden. Styrelsen oplyser derefter sagen. Det kan eksempelvis ske ved indhentelse af journalmateriale og indhentelse af en udtalelse eller afhol- delse af samtale med den pågældende sundhedsperson. Oprettelse af en individtilsynssag er ikke ensbetydende med, at styrelsen finder grundlag for en tilsynssanktion, men skyldes styrelsens pligt til at undersøge forhol- dene. Hvis styrelsen – når sagen er oplyst – vurderer, at sundhedspersonen udgør en forringet sikkerhed for patienterne eller er til fare for patientsikkerheden, kan styrel- sen iværksætte den eller de sanktioner, som er nødvendige for at varetage patientsik- kerheden. Tabellen neden for viser antal oprettede individuelle tilsynssager i årene 2016 til 2019, der ifølge sagernes registrering vedrører sundhedspersonens faglige mangler eller manglende egnethed, f.eks. sygdom eller misbrug. Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 12-11-2020 Enhed: SUNDJUR Sagsbeh.: DEPSLBA Sagsnr.: 1904889 Dok. nr.: 1444127 Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21 L 60 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Side 2 År Antal oprettede individuelle til- synssager 2016 468 2017 1009 2018 634 2019 784 Styrelsen har som udgangspunkt ikke medtaget flere tilsynssager på samme person i tallene. Såfremt den samme sundhedsperson har både en faglig sag og en egnetheds- sag, er begge sager dog medtaget. Styrelsen skal bemærke, at vi i 2017 fik en mere strømlinet praksis for registrering. Ri- sikoen for fejlregistreringer vurderes således at være højere for 2016 end 2017, hvil- ket efter vores vurdering indebærer, at tallet for 2016 er lavere end det reelle antal tilsynssager. Organisationstilsyn Styrelsen for Patientsikkerhed har siden den 1. januar 2017 ført et risikobaseret sund- hedsfagligt tilsyn med behandlingssteder. Tilsynet udøves ud fra en løbende vurdering af, hvor der er størst risiko for patientsik- kerheden, og styrelsen udvælger behandlingssteder til planlagte tilsyn på stikprøve- basis. Styrelsen foretager herudover reaktive tilsyn, hvis styrelsen får en konkret mistanke om, at forholdene på et behandlingssted udgør en fare for patientsikkerheden. En del af de reaktive tilsyn sker som opfølgning på tidligere planlagte tilsyn. I 2016 gennemførte Styrelsen for Patientsikkerhed frekvensbaserede tilsyn på pleje- hjem, kosmetiske behandlingssteder og på private sygehus og klinikker. Tilsyn med plejehjem efter den gamle ordning ophørte med virkning pr. 1. juli 2016, mens de fa- ste tilsyn med kosmetiske behandlingssteder og med privatsygehuse og klinikker op- hørte pr. 1. januar 2017. Da ordningen med plejehjemstilsyn ophørte, havde styrelsen i 2016 gennemført 299 frekvensbaserede tilsyn på plejehjem. I perioden fra 1. juli 2016 til 31. december 2016 gennemførte styrelsen desuden 14 reaktive tilsyn på plejehjem. Styrelsen gennemførte 83 tilsyn på kosmetiske behandlingssteder i 2016. Styrelsens tal på kosmetiske tilsynsbesøg er fundet ved en manuel optælling, hvorfor disse tal er forbundet med en vis usikkerhed. Tabellen nedenfor viser udviklingen i antallet af sundhedsfaglige organisatoriske til- syn, herunder reaktive tilsyn, for 2017 til 2019, jf. styrelsens årsrapporter for de på- gældende år. Side 3 Tabel: Udviklingen i antallet af orga- nisatoriske tilsyn 2017 2018 2019 Reaktive tilsyn 106 179 251 Planlagte tilsyn inkl. admini- strative tilsyn 8751 1216 1269 I alt 981 1395 1520 1. De administrative tilsyn i 2017 blev ikke opgjort særskilt. Styrelsen vurderer derfor, at det samlede antal tilsyn i 2017 reelt overstiger 1000. De reaktive tilsyn omfatter både tilsyn foretaget som opfølgning på et tidligere plan- lagt tilsyn, og tilsyn foretaget på baggrund af konkrete bekymringer.” Jeg vedlægger til udvalgets orientering svar fra den tidligere sundhedsminister på spørgsmål nr. 408 (alm. del), som Styrelsen for Patientsikkerhed henviser til. Tilsva- rende gælder for styrelsens årsrapporter fra 2018 og 2019. Med venlig hilsen Magnus Heunicke / Frederik Rechenback Enelund . / .
SUU alm. del - svar på spm. 408_2017-18.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l60/spm/11/svar/1712617/2279618.pdf
&ŽůŬĞƚŝŶŐĞƚƐ^ƵŶĚŚĞĚƐͲŽŐůĚƌĞƵĚǀĂůŐŚĂƌĚĞŶϭϮ͘ũĂŶƵĂƌϮϬϭϴƐƚŝůůĞƚĨƆůŐĞŶĚĞƐƉƆƌŐƐͲ ŵĊůŶƌ͘ϰϬϴ;ůŵ͘ĚĞůͿƚŝůƐƵŶĚŚĞĚƐŵŝŶŝƐƚĞƌĞŶ͕ƐŽŵŚĞƌŵĞĚďĞƐǀĂƌĞƐĞŶĚĞůŝŐƚ͘^ƉƆƌŐƐͲ ŵĊůĞƚĞƌƐƚŝůůĞƚĞĨƚĞƌƆŶƐŬĞĨƌĂ^ƚŝŶĞƌŝdž; >Ϳ͘ ^ƉƆƌŐƐŵĊůŶƌ͘ϰϬϴ͗ ͟DŝŶŝƐƚĞƌĞŶďĞĚĞƐŽƉůLJƐĞ͕ŚǀŽƌŵĂŶŐĞŐĂŶŐĞ^ƚLJƌĞůƐĞŶĨŽƌWĂƚŝĞŶƚƐŝŬŬĞƌŚĞĚŚĂƌŝŐĂŶŐͲ ƐĂƚŚŚǀ͘ŽƌŐĂŶŝƐĂƚŽƌŝƐŬĞ;ĂĨŐƌčŶƐĞƚƚŝůƌĞĂŬƚŝǀĞƚŝůƐLJŶͿŽŐŝŶĚŝǀŝĚƵĞůůĞ;ƚŝůƐLJŶƌĞƚƚĞƚŝŵŽĚ ĞŶŬĞůƚƐƚĊĞŶĚĞƐƵŶĚŚĞĚƐƉĞƌƐŽŶͿƚŝůƐLJŶŝϮϬϭϲŽŐϮϬϭϳ͘͟ ^ǀĂƌ͗ ^ƚLJƌĞůƐĞŶĨŽƌWĂƚŝĞŶƚƐŝŬŬĞƌŚĞĚĨƆƌƚĞĨƆƌϭ͘ũĂŶƵĂƌϮϬϭϳĂůĞŶĞĞƚƌĞĂŬƚŝǀƚƚŝůƐLJŶŵĞĚďĞͲ ŚĂŶĚůŝŶŐƐƐƚĞĚĞƌŽŐŵĞĚƐƵŶĚŚĞĚƐƉĞƌƐŽŶĞƌ͕ďŽƌƚƐĞƚĨƌĂĚĞůŽǀďƵŶĚĞƉƌŽĂŬƚŝǀĞƚŝůďĂŐĞͲ ǀĞŶĚĞŶĚĞƚŝůƐLJŶŵĞĚƉůĞũĞŚũĞŵ͕ŬŽƐŵĞƚŝƐŬĞŬůŝŶŝŬŬĞƌŽŐƉƌŝǀĂƚĞůčŐĞůŝŐĞďĞŚĂŶĚůŝŶŐƐͲ ƐƚĞĚĞƌ͘ ZĞŐůĞƌŶĞŝŶĚĞďĂƌ͕Ăƚ^ƚLJƌĞůƐĞŶĨŽƌWĂƚŝĞŶƚƐŝŬŬĞƌŚĞĚ ŝŬŬĞĞĨƚĞƌĚĞ ĚĂǀčƌĞŶĚĞƌĞŐůĞƌ ;ƵĚĞŶĨŽƌƌĂŵŵĞƌŶĞĂĨĚĞůŽǀďƵŶĚŶĞƉƌŽĂŬƚŝǀĞƚŝůƐLJŶŵĞĚďů͘Ă͘ƉůĞũĞŚũĞŵͿǀĂƌĨŽƌƉůŝŐͲ ƚĞƚƚŝůĂƚĨŽƌĞƚĂŐĞĂŬƚŝǀŬŽŶƚƌŽůŝĨŽƌŵĂĨĞŬƐĞŵƉĞůǀŝƐƚŝůƐLJŶƐďĞƐƆŐ͕ŚǀŝƐƐƚLJƌĞůƐĞŶŝŬŬĞ ǀĂƌŝďĞƐŝĚĚĞůƐĞĂĨŽƉůLJƐŶŝŶŐĞƌ͕ĚĞƌŬŽŶŬƌĞƚŐĂǀďĞŐƌƵŶĚĞƚŵŝƐƚĂŶŬĞŽŵǀčƐĞŶƚůŝŐĞ ƌŝƐŝĐŝĨŽƌƉĂƚŝĞŶƚƐŝŬŬĞƌŚĞĚĞŶ͘ĞƚǀĂƌƐĊůĞĚĞƐŝŬŬĞŵĞĚĚĞĚĂǀčƌĞŶĚĞƌĞŐůĞƌĨŽƌƵĚƐĂƚ͕ ĂƚƐƚLJƌĞůƐĞŶůƆďĞŶĚĞŽŐĂŬƚŝǀƚŝŶĚƐĂŵůĞĚĞǀŝĚĞŶŵĞĚĚĞƚĨŽƌŵĊůĂƚŝĚĞŶƚŝĨŝĐĞƌĞŽŵƌĊͲ ĚĞƌ͕ŚǀŽƌĚĞƌǀĂƌǀčƐĞŶƚůŝŐĞƉĂƚŝĞŶƚƐŝŬŬĞƌŚĞĚƐŵčƐƐŝŐĞƉƌŽďůĞŵĞƌ͘ /ŬƆůǀĂŶĚĞƚƉĊĞŶƌčŬŬĞƵůLJŬŬĞůŝŐĞƐĂŐĞƌŵĞĚƐǀŝŐƚĨƌĂďĊĚĞƐƵŶĚŚĞĚƐƉĞƌƐŽŶĞƌŽŐĚĞŶ ĚĂǀčƌĞŶĚĞƚŝůƐLJŶƐŵLJŶĚŝŐŚĞĚŝŶĚŐŝŬĚĞŶĚĂǀčƌĞŶĚĞƌĞŐĞƌŝŶŐ;^ŽĐŝĂůĚĞŵŽŬƌĂƚĞƌŶĞŽŐ ZĂĚŝŬĂůĞsĞŶƐƚƌĞͿ͕sĞŶƐƚƌĞ͕ĂŶƐŬ&ŽůŬĞƉĂƌƚŝ͕^ŽĐŝĂůŝƐƚŝƐŬ&ŽůŬĞƉĂƌƚŝ͕ ŶŚĞĚƐůŝƐƚĞŶ͕>ŝͲ ďĞƌĂůůůŝĂŶĐĞŽŐĞƚ<ŽŶƐĞƌǀĂƚŝǀĞ&ŽůŬĞƉĂƌƚŝĚĞŶϳ͘ŵĂũϮϬϭϱĞŶƉŽůŝƚŝƐŬĂĨƚĂůĞŽŵ ĞůĞŵĞŶƚĞƌŶĞŝƚŝůƌĞƚƚĞůčŐŐĞůƐĞŶĂĨĨƌĞŵƚŝĚĞŶƐƚŝůƐLJŶ͘ĞƌďůĞǀƐŽŵůĞĚŝĂĨƚĂůĞŶďĞƐůƵƚͲ ƚĞƚĂƚĂĨƐčƚƚĞϰϲŵŝŽ͘Ŭƌ͘ŝƉĞƌŝŽĚĞŶϮϬϭϲͲϮϬϭϵƚŝůƐƚLJƌĞůƐĞĂĨŽŵƌĊĚĞƌ͕ŚǀŽƌĚĞƌĞƌƐƚƆƌƐƚ ďĞŚŽǀĨŽƌĂƚĨŽŬƵƐĞƌĞƉĊƉĂƚŝĞŶƚƐŝŬŬĞƌŚĞĚĞŶ͕ĨdžŝŶĚŝǀŝĚƚŝůƐLJŶĞƚ͘ ĨƚĂůĞŶďůĞǀƐƵƉƉůĞƌĞƚŵĞĚĞŶƉŽůŝƚŝƐŬĂĨƚĂůĞŵĞůůĞŵĚĞŶƐĞŶĞƌĞƌĞŐĞƌŝŶŐ;sĞŶƐƚƌĞͿ͕ ^ŽĐŝĂůĚĞŵŽŬƌĂƚĞƌŶĞ͕ĂŶƐŬ&ŽůŬĞƉĂƌƚŝ͕ ŶŚĞĚƐůŝƐƚĞŶ͕>ŝďĞƌĂůůůŝĂŶĐĞ͕ůƚĞƌŶĂƚŝǀĞƚ͕^ŽͲ ĐŝĂůŝƐƚŝƐŬ&ŽůŬĞƉĂƌƚŝŽŐĞƚ<ŽŶƐĞƌǀĂƚŝǀĞ&ŽůŬĞƉĂƌƚŝĂĨϭϭ͘ĨĞďƌƵĂƌϮϬϭϲ͕ƐŽŵŝŶĚĞďĂƌ͕ Ăƚ^ƚLJƌĞůƐĞŶĨŽƌWĂƚŝĞŶƚƐŝŬŬĞƌŚĞĚƐƚŝůƐLJŶŵĞĚďĞŚĂŶĚůŝŶŐƐƐƚĞĚĞƌƐŬƵůůĞŽŵůčŐŐĞƐƚŝůĞƚ ƌŝƐŝŬŽďĂƐĞƌĞƚƚŝůƐLJŶ͘^ĊůĞĚĞƐƐŬƵůůĞĚĞŶĞŬƐŝƐƚĞƌĞŶĚĞƉůŝŐƚƚŝůĂƚĨƆƌĞĞƚƌĞĂŬƚŝǀƚƚŝůƐLJŶƉĊ ŽŵƌĊĚĞƚƐƵƉƉůĞƌĞƐŵĞĚŝŶĚĨƆƌĞůƐĞŶĂĨĞŶƉůŝŐƚĨŽƌƐƚLJƌĞůƐĞŶƚŝůŽŐƐĊĂƚĨƆƌĞĞƚƉƌŽĂŬƚŝǀƚ͕ ƌŝƐŝŬŽďĂƐĞƌĞƚƚŝůƐLJŶ͘ĞƚďůĞǀƐĂŵƚŝĚŝŐďĞƐůƵƚƚĞƚ͕ĂƚƵĚŐŝĨƚĞƌŶĞŚĞƌƚŝůƐŬƵůůĞĨŝŶĂŶƐŝĞƌĞƐ ĂĨĞƚŶLJƚŐĞďLJƌ͕ĚĞƌƐŬƵůůĞŽƉŬƌčǀĞƐŚŽƐďĞŚĂŶĚůŝŶŐƐƐƚĞĚĞƌŶĞ͘ &ŽůŬĞƚŝŶŐĞƚƐ^ƵŶĚŚĞĚƐͲŽŐůĚƌĞƵĚǀĂůŐ ,ŽůďĞƌŐƐŐĂĚĞϲ <ͲϭϬϱϳ<ƆďĞŶŚĂǀŶ< dнϰϱϳϮϮϲϵϬϬϬ &нϰϱϳϮϮϲϵϬϬϭ DƐƵŵΛƐƵŵ͘ĚŬ tƐƵŵ͘ĚŬ ĂƚŽ͗ϮϳͲϬϮͲϮϬϭϴ ŶŚĞĚ͗:hZW^z< ^ĂŐƐďĞŚ͗͘ W&Z ^ĂŐƐŶƌ͗͘ϭϴϬϬϰϵϰ ŽŬ͘Ŷƌ͗͘ϱϰϴϯϮϳ Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21 L 60 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt 6LGH ĞŶƉŽůŝƚŝƐŬĞĂĨƚĂůĞĨƌĂĨĞďƌƵĂƌϮϬϭϲďůĞǀƵĚŵƆŶƚĞƚǀĞĚůŽǀĨŽƌƐůĂŐ>ϲϱϲĂĨϴ͘ũƵŶŝϮϬϭϲ͘ >ŽǀĞŶŐĂǀʹƵĚŽǀĞƌĚĞƌĞƚůŝŐĞƌĂŵŵĞƌĨŽƌĚĞƚƌŝƐŝŬŽďĂƐĞƌĞĚĞƚŝůƐLJŶŵĞĚďĞŚĂŶĚůŝŶŐƐͲ ƐƚĞĚĞƌʹ^ƚLJƌĞůƐĞŶĨŽƌWĂƚŝĞŶƚƐŝŬŬĞƌŚĞĚďĞĚƌĞŵƵůŝŐŚĞĚĞƌĨŽƌĂƚƐŬƌŝĚĞŝŶĚŽǀĞƌĨŽƌĂƵͲ ƚŽƌŝƐĞƌĞĚĞƐƵŶĚŚĞĚƐƉĞƌƐŽŶĞƌ͕ĚĞƌƵĚŐƆƌĞŶĨĂƌĞĨŽƌƉĂƚŝĞŶƚƐŝŬŬĞƌŚĞĚĞŶ͘ ^ƚLJƌĞůƐĞŶĨŽƌWĂƚŝĞŶƚƐŝŬŬĞƌŚĞĚŚĂƌŽƉůLJƐƚĨƆůŐĞŶĚĞŽŵĂŶƚĂůůĞƚĂĨŽƌŐĂŶŝƐĂƚŽƌŝƐŬĞ;ĂĨͲ ŐƌčŶƐĞƚƚŝůƌĞĂŬƚŝǀĞƚŝůƐLJŶͿŽŐŝŶĚŝǀŝĚƵĞůůĞ;ƚŝůƐLJŶƌĞƚƚĞƚŝŵŽĚĞŶŬĞůƚƐƚĊĞŶĚĞƐƵŶĚŚĞĚƐͲ ƉĞƌƐŽŶͿƚŝůƐLJŶŝϮϬϭϲŽŐϮϬϭϳ͕ƐŽŵũĞŐŬĂŶŚĞŶŚŽůĚĞŵŝŐƚŝů͗ ͟/ŶĚŝǀŝĚƵĞůůĞƚŝůƐLJŶ ^ƚLJƌĞůƐĞŶĨŽƌWĂƚŝĞŶƚƐŝŬŬĞƌŚĞĚƐĞŶĚĞƌŚĞƌŵĞĚĞƚĚĂƚĂƵĚƚƌčŬĨƌĂƐƚLJƌĞůƐĞŶƐũŽƵƌŶĂůŝƐĞͲ ƌŝŶŐƐƐLJƐƚĞŵ͕ĚĞƌǀŝƐĞƌĂŶƚĂůŽƉƌĞƚƚĞĚĞŝŶĚŝǀŝĚƵĞůůĞƚŝůƐLJŶƐƐĂŐĞƌŝŚĞŶŚŽůĚƐǀŝƐϮϬϭϲŽŐ ϮϬϭϳ͕ĚĞƌŝĨƆůŐĞƐĂŐĞƌŶĞƐƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐǀĞĚƌƆƌĞƌƐƵŶĚŚĞĚƐƉĞƌƐŽŶĞŶƐĨĂŐůŝŐĞŵĂŶŐůĞƌĞůůĞƌ ŵĂŶŐůĞŶĚĞĞŐŶĞƚŚĞĚ͕ĨdžƐLJŐĚŽŵĞůůĞƌŵŝƐďƌƵŐ͘ ĨŶĞĚĞŶƐƚĊĞŶĚĞĚĂƚĂƵĚƚƌčŬĨƌĞŵŐĊƌ͕ĂƚƐƚLJƌĞůƐĞŶŝϮϬϭϲŽŐϮϬϭϳŽƉƌĞƚƚĞĚĞĨĂŐůŝŐĞƐĂͲ ŐĞƌŽŐĞŐŶĞƚŚĞĚƐƐĂŐĞƌƉĊŝĂůƚϭϰϳϳƐƵŶĚŚĞĚƐƉĞƌƐŽŶĞƌ͘^ƚLJƌĞůƐĞŶŚĂƌƐĊůĞĚĞƐƐŽŵƵĚͲ ŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚŝŬŬĞŵĞĚƚĂŐĞƚĨůĞƌĞƚŝůƐLJŶƐƐĂŐĞƌƉĊƐĂŵŵĞƐƵŶĚŚĞĚƐƉĞƌƐŽŶŝƚĂůůĞŶĞ͘^ĊͲ ĨƌĞŵƚĚĞŶƐĂŵŵĞƐƵŶĚŚĞĚƐƉĞƌƐŽŶŚĂƌďĊĚĞĞŶĨĂŐůŝŐƐĂŐŽŐĞŶĞŐŶĞƚŚĞĚƐƐĂŐ͕ǀŝůďĞŐŐĞ ƐĂŐĞƌĚŽŐǀčƌĞŵĞĚƚĂŐĞƚ͘ ^ƚLJƌĞůƐĞŶƐŬĂůŽƉůLJƐĞ͕ĂƚƐƚLJƌĞůƐĞŶŚĂƌƌĞŐŝƐƚƌĞƌĞƚϭϴϱƚŝůƐLJŶƐƐĂŐĞƌŝƐƚLJƌĞůƐĞŶƐũŽƵƌŶĂůŝƐĞͲ ƌŝŶŐƐƐLJƐƚĞŵ͕ƐŽŵŝŬŬĞĞƌƌĞŐŝƐƚƌĞƌĞƚŵĞĚĞƚƚĞŵĂ͘^ƚLJƌĞůƐĞŶŬĂŶƐĊůĞĚĞƐŝŬŬĞƵĚĨƌĂĚĂͲ ƚĂƵĚƚƌčŬŬĞƚĂŶŐŝǀĞ͕ŽŵĚĞƌĞƌƚĂůĞŽŵƵĚƌĞĚŶŝŶŐƐƐĂŐĞƌǀĞĚƌƆƌĞŶĚĞĞŐŶĞƚŚĞĚĞůůĞƌĨĂŐͲ ůŝŐŚĞĚ͕ĞůůĞƌŽŵƐĂŐĞƌŶĞĚƌĞũĞƌƐŝŐŽŵŶŽŐĞƚƚƌĞĚũĞ͕ƐŽŵĨ͘ĞŬƐ͘ĞŶůĂŶĚƐƚĂŶĚůčŐĞŶčǀŶƐͲ ƐĂŐ͕ŚǀŽƌĚĞƌŝŬŬĞĞƌŐŝǀĞƚŬƌŝƚŝŬ͘ĞϭϴϱƐĂŐĞƌŝŶĚŐĊƌĚĞƌĨŽƌŝŬŬĞŝƚĂďĞůůĞŶŶĞĚĞŶĨŽƌ͘ ^ƚLJƌĞůƐĞŶƐŬĂůďĞŵčƌŬĞ͕ĂƚƐƚLJƌĞůƐĞŶŽƉƌĞƚƚĞƌƚŝůƐLJŶƐƐĂŐĞƌƉĊďĂŐŐƌƵŶĚĂĨŵĂŶŐĞĨŽƌͲ ƐŬĞůůŝŐĞŬŝůĚĞƌ͕ĚĞƌǀĞĚƌƆƌĞƌƉƌŽďůĞŵĞƌŵĞĚƉĂƚŝĞŶƚƐŝŬŬĞƌŚĞĚĞŶ͘^ƚLJƌĞůƐĞŶŬĂŶƐĊůĞĚĞƐ ŽƉƌĞƚƚĞĞŶƚŝůƐLJŶƐƐĂŐƉĊďĂŐŐƌƵŶĚĂĨĨ͘ĞŬƐ͘ďĞŬLJŵƌŝŶŐƐŚĞŶǀĞŶĚĞůƐĞƌĨƌĂĨ͘ĞŬƐ͘ĂƌďĞũĚƐŐŝͲ ǀĞƌĞ͕ ƉĊƌƆƌĞŶĚĞ͕ ŬŽůůĞŐĞƌ͕ ŚŽƐƉŝƚĂůĞƌ͕ ƉĂƚŝĞŶƚĞƌ͕ ŵŝƐďƌƵŐƐĐĞŶƚƌĞ͕ ƉůĞũĞŚũĞŵ ŽŐ ƉŽůŝƚŝ͘ ^ƚLJƌĞůƐĞŶŬĂŶŽŐƐĊĨŝŶĚĞĚĞƚŶƆĚǀĞŶĚŝŐƚĂƚŽƉƌĞƚƚĞĞŶƚŝůƐLJŶƐƐĂŐƉĊďĂŐŐƌƵŶĚĂĨĞŶŬůĂŐĞ ŝŶĚŐŝǀĞƚƚŝů^ƚLJƌĞůƐĞŶĨŽƌWĂƚŝĞŶƚƐŝŬŬĞƌŚĞĚĞůůĞƌƉĊďĂŐŐƌƵŶĚĂĨĞƚůŝŐƐLJŶ͕ĨŽƌĞƚĂŐĞƚĂĨƐƚLJͲ ƌĞůƐĞŶƐŽǀĞƌůčŐĞƌ͘^ƚLJƌĞůƐĞŶĨŽƌĞƚĂŐĞƌĚĞƌƵĚŽǀĞƌŽǀĞƌǀĊŐŶŝŶŐĂĨůčŐĞƌ͕ĚĞƌƵĚƐŬƌŝǀĞƌ ĞŬƐƚƌĂŽƌĚŝŶčƌƚƐƚŽƌĞŵčŶŐĚĞƌĂĨĂĨŚčŶŐŝŐŚĞĚƐƐŬĂďĞŶĚĞŵĞĚŝĐŝŶ͕ŚǀŝůŬĞƚŽŐƐĊŬĂŶĨƆƌĞ ƚŝůŽƉƌĞƚƚĞůƐĞĂĨĞŶƚŝůƐLJŶƐƐĂŐ͘ ŶĚǀŝĚĞƌĞŬĂŶŽŵƚĂůĞŝŵĞĚŝĞƌŶĞŽŐƐĊĨƆƌĞƚŝůŽƉƌĞƚƚĞůƐĞŶ ĂĨĞŶƚŝůƐLJŶƐƐĂŐ͘KǀĞŶƐƚĊĞŶĚĞĞƌŝŬŬĞĞŶƵĚƚƆŵŵĞŶĚĞůŝƐƚĞĂĨŵƵůŝŐĞŬŝůĚĞƌ͕ĚĂƐƚLJƌĞůƐĞŶ ĞƌĨŽƌƉůŝŐƚĞƚƚŝůĂƚƌĞĂŐĞƌĞƉĊĂůůĞĚĞŽƉůLJƐŶŝŶŐĞƌ͕ƐŽŵƐŬĂďĞƌĞŶďĞŐƌƵŶĚĞƚŵŝƐƚĂŶŬĞŽŵ ĞŶĨĂƌĞĨŽƌƉĂƚŝĞŶƚƐŝŬŬĞƌŚĞĚĞŶƵĂŶƐĞƚŬŝůĚĞ͘ ŶĚĞůŝŐƐŬĂůƐƚLJƌĞůƐĞŶďĞŵčƌŬĞ͕ĂƚƐƚLJƌĞůƐĞŶĨŝŬĞŶŵĞƌĞƐƚƌƆŵůŝŶĞƚƉƌĂŬƐŝƐĨŽƌƌĞŐŝƐƚƌĞͲ ƌŝŶŐŝϮϬϭϳ͘ZŝƐŝŬŽĞŶĨŽƌĨĞũůƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞƌǀƵƌĚĞƌĞƐƐĊůĞĚĞƐĂƚǀčƌĞŚƆũĞƌĞĨŽƌϮϬϭϲĞŶĚ ŝϮϬϭϳ͕ŚǀŝůŬĞƚĞĨƚĞƌƐƚLJƌĞůƐĞŶƐǀƵƌĚĞƌŝŶŐŝŶĚĞďčƌĞƌ͕ĂƚƚĂůůĞƚĨŽƌϮϬϭϲĞƌůĂǀĞƌĞĞŶĚĚĞƚ ƌĞĞůůĞĂŶƚĂůƚŝůƐLJŶƐƐĂŐĞƌ͘ 6LGH dĂďĞů͗ ƌ ŶƚĂůŽƉƌĞƚƚĞĚĞŝŶĚŝǀŝĚƵĞůůĞƚŝůƐLJŶƐƐĂŐĞƌ ϮϬϭϲ ϰϲϴ ϮϬϭϳ ϭϬϬϵ /Ăůƚ ϭϰϳϳ ^ƚLJƌĞůƐĞŶƐŬĂůďĞŵčƌŬĞ͕ĂƚĚĞƚŝŬŬĞĞƌĂůůĞŽƉƌĞƚƚĞĚĞƚŝůƐLJŶƐƐĂŐĞƌ͕ƐŽŵŚĂƌĨƆƌƚƚŝůĞŶ ƐĂŶŬƚŝŽŶĞůůĞƌĂŶĚĞŶŝŶĚŐƌŝďĞŶĚĞƚŝůƐLJŶƐĨŽƌĂŶƐƚĂůƚŶŝŶŐ͘^ƚLJƌĞůƐĞŶŬĂŶƐĊůĞĚĞƐŚĂǀĞŵŽĚͲ ƚĂŐĞƚŽƉůLJƐŶŝŶŐĞƌ͕ƐŽŵƐƚLJƌĞůƐĞŶŚĂƌƌĞĂŐĞƌĞƚƉĊǀĞĚĂƚŽƉƌĞƚƚĞĞŶƵĚƌĞĚŶŝŶŐƐƐĂŐ͕ŵĞŶ ŚǀŽƌĚĞŶŶčƌŵĞƌĞƵŶĚĞƌƐƆŐĞůƐĞŚĂƌĨƆƌƚƚŝůĞŶǀƵƌĚĞƌŝŶŐĂĨ͕ĂƚƐƵŶĚŚĞĚƐƉĞƌƐŽŶĞŶŝŬŬĞ ƵĚŐƆƌĞŶĨĂƌĞĨŽƌƉĂƚŝĞŶƚƐŝŬŬĞƌŚĞĚĞŶ͘&ŽƌĂƚŐŝǀĞĞƚďĞĚƌĞďŝůůĞĚĞĂĨ͕ŚǀŽƌŽĨƚĞƚŝůƐLJŶƐƐĂͲ ŐĞƌŶĞŚĂƌĨƆƌƚƚŝůĞŶƐĂŶŬƚŝŽŶ͕ŚĂƌƐƚLJƌĞůƐĞŶŝŶĚĚƌĂŐĞƚĞŶŽǀĞƌƐŝŐƚŽǀĞƌĂŶƚĂůůĞƚĂĨƐĂŶŬƚŝͲ ŽŶĞƌŝϮϬϭϳ͕ĚĞƌŽŵĨĂƚƚĞƌĚĞĨůĞƐƚĞĂĨƐƚLJƌĞůƐĞŶƐƐĂŶŬƚŝŽŶƐŵƵůŝŐŚĞĚĞƌ͘ dĂůůĞŶĞŽǀĞƌĂŶƚĂůůĞƚĂĨƐĂŶŬƚŝŽŶĞƌĞƌƚƌƵŬŬĞƚĨƌĂƐƚLJƌĞůƐĞŶƐZDͲƐLJƐƚĞŵ͕ƐŽŵĞƌƐLJƐƚĞͲ ŵĞƚďĂŐƵƚŽƌŝƐĂƚŝŽŶƐƌĞŐŝƐƚƌĞƚ͘ĞƌĨŽƌǀŝůĚĞƌŶĞĚĞŶĨŽƌŬƵŶĨƌĞŵŐĊƐĂŶŬƚŝŽŶĞƌ͕ƐŽŵŽĨͲ ĨĞŶƚůŝŐŐƆƌĞƐŝƵƚŽƌŝƐĂƚŝŽŶƐƌĞŐŝƐƚƌĞƚ͘ĞƚǀŝůƐŝŐĞ͕ĂƚĂŶƚĂůĂĨ͟ĂĨŐƆƌĞůƐĞŵĞĚǀŝůŬĊƌ͟ŽŐ ͟ƉĊďƵĚŽŵĂƚŵĞĚǀŝƌŬĞƚŝůŽƉůLJƐŶŝŶŐĂĨƐĂŐĞŶ͕͟ĞƌĚĞƚŝŬŬĞŵƵůŝŐƚĂƚƚƌčŬŬĞƚĂůĨŽƌ͘ ^ƚLJƌĞůƐĞŶƐŬĂůďĞŵčƌŬĞ͕ĂƚZDͲƐLJƐƚĞŵĞƚŝŬŬĞŬĂŶŐĞŵŵĞŚŝƐƚŽƌŝŬƉĊƐĂŶŬƚŝŽŶĞƌĂĨ ƐĂŵŵĞƚLJƉĞ͘ĞƚǀŝůƐŝŐĞ͕ĂƚƐĊĨƌĞŵƚĞŶƐƵŶĚŚĞĚƐƉĞƌƐŽŶŚĂƌĨĊĞƚĞŶƐĂŶŬƚŝŽŶŝϮϬϭϳŽŐ ƐĊĞĨƚĞƌĨƆůŐĞŶĚĞĨĊƌƐĂŵŵĞƐĂŶŬƚŝŽŶƐƚLJƉĞŝϮϬϭϴ͕Ĩ͘ĞŬƐ͘ǀĞĚĚŽŵ͕ƐĊǀŝůĚĞŶĨŽƌƌŝŐĞƐĂŶŬͲ ƚŝŽŶŝŬŬĞĨƌĞŵŐĊĂĨƚĂůůĞŶĞ͘ĞƚƚĞǀƵƌĚĞƌĞƐĚŽŐĂƚŚĂǀĞĞƚŵĞŐĞƚďĞŐƌčŶƐĞƚŽŵĨĂŶŐŝ ŶĞĚĞŶƐƚĊĞŶĚĞƚĂů͘ ĂĚĞƌĞƌƚĂůĞŽŵĞƚƵĚƚƌčŬƉĊĂŶƚĂůƐĂŶŬƚŝŽŶĞƌ͕ƐŽŵƐƚLJƌĞůƐĞŶŚĂƌƚƌƵĨĨĞƚĂĨŐƆƌĞůƐĞŽŵ͕ ĞƌĚĞƌŝŬŬĞƚƌƵŬŬĞƚƚĂůĨŽƌĨƌŝǀŝůůŝŐĞĂƵƚŽƌŝƐĂƚŝŽŶƐĨƌĂƐŬƌŝǀĞůƐĞƌ͕ůŝŐĞƐŽŵĨƌŝǀŝůůŝŐĞŽƌĚŝŶĂƚŝͲ ŽŶƐͲŽŐǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚƐŝŶĚƐŬƌčŶŬŶŝŶŐĞƌĞƌŵĂŶƵĞůƚĨƌĂƚƌƵŬŬĞƚƚĂůůĞŶĞŶĞĚĞŶĨŽƌ͘ ^ĂŶŬƚŝŽŶĞƌϮϬϭϳ ^ĂŶŬƚŝŽŶƐƚLJƉĞ ŶƚĂů ƌďĞũĚƐĨŽƌďƵĚ ϮϮ ƵƚŽƌŝƐĂƚŝŽŶƐĨƌĂƚĂŐĞůƐĞ ϲϰ &ĂŐůŝŐƚƉĊďƵĚ Ϯϳ KƌĚŝŶĂƚŝŽŶƐŝŶĚƐŬƌčŶŬŶŝŶŐĞƌ ϲ ^ŬčƌƉĞƚƚŝůƐLJŶ ϲϴ ^ƵƐƉĞŶƐŝŽŶ Ϯϯ sŝƌŬƐŽŵŚĞĚƐŝŶĚƐŬƌčŶŬŶŝŶŐ ϭϵ /Ăůƚ ϮϮϵ KƌŐĂŶŝƐĂƚŝŽŶƐƚŝůƐLJŶ͗ ^ƚLJƌĞůƐĞŶĨŽƌWĂƚŝĞŶƚƐŝŬŬĞƌŚĞĚŚĂƌƐŝĚĞŶĚĞŶϭ͘ũĂŶƵĂƌϮϬϭϳĨƆƌƚĞƚƌŝƐŝŬŽďĂƐĞƌĞƚƚŝůƐLJŶ ŵĞĚďĞŚĂŶĚůŝŶŐƐƐƚĞĚĞƌ͘ 6LGH ^ƚLJƌĞůƐĞŶƵĚǀčůŐĞƌďĞŚĂŶĚůŝŶŐƐƐƚĞĚĞƌƚŝůƉůĂŶůĂŐƚĞƚŝůƐLJŶ͕ĚĞůƐƵĚĨƌĂĞŶůƆďĞŶĚĞǀƵƌĚĞͲ ƌŝŶŐĂĨ͕ŚǀŽƌĚĞƌŬĂŶǀčƌĞƐƚƆƌƐƚƌŝƐŝŬŽĨŽƌƉĂƚŝĞŶƚƐŝŬŬĞƌŚĞĚĞŶ͕ĚĞůƐƉĊƐƚŝŬƉƌƆǀĞďĂƐŝƐ ƐŽŵůĞĚŝĂĨĚčŬŶŝŶŐĞŶĂĨƌŝƐŝŬŽƉƌŽĨŝůĞŶĨŽƌĨŽƌƐŬĞůůŝŐĞƚLJƉĞƌĂĨďĞŚĂŶĚůŝŶŐƐƐƚĞĚĞƌ͘ ^ƚLJƌĞůƐĞŶĨŽƌĞƚĂŐĞƌŚĞƌƵĚŽǀĞƌƌĞĂŬƚŝǀĞƚŝůƐLJŶ͕ŚǀŝƐƐƚLJƌĞůƐĞŶĨĊƌĞŶŬŽŶŬƌĞƚŵŝƐƚĂŶŬĞŽŵ͕ ĂƚĨŽƌŚŽůĚĞŶĞƉĊĞƚďĞŚĂŶĚůŝŶŐƐƐƚĞĚƵĚŐƆƌĞŶĨĂƌĞĨŽƌƉĂƚŝĞŶƚƐŝŬŬĞƌŚĞĚĞŶ͘ ŶĚĞůĂĨĚĞ ƌĞĂŬƚŝǀĞƚŝůƐLJŶƐŬĞƌƐŽŵŽƉĨƆůŐŶŝŶŐƉĊƚŝĚůŝŐĞƌĞƉůĂŶůĂŐƚĞƚŝůƐLJŶ͘^ƚLJƌĞůƐĞŶŐĞŶŶĞŵĨƆƌĞƌ ƐĊůĞĚĞƐŽĨƚĞĞƚƌĞĂŬƚŝǀƚƚŝůƐLJŶƉĊĞƚďĞŚĂŶĚůŝŶŐƐƐƚĞĚ͕ŚǀŝƐƐƚLJƌĞůƐĞŶǀĞĚĞƚƚŝĚůŝŐĞƌĞƉůĂŶͲ ůĂŐƚƚŝůƐLJŶƉĊĞƚďĞŚĂŶĚůŝŶŐƐƐƚĞĚŚĂƌĨƵŶĚĞƚ͕ĂƚĚĞƌǀĂƌƐĊƐƚŽƌĞƉƌŽďůĞŵĞƌŵĞĚƉĂƚŝĞŶƚͲ ƐŝŬŬĞƌŚĞĚĞŶ͕ĂƚĚĞƚŚĂƌŐŝǀĞƚĂŶůĞĚŶŝŶŐƚŝůĞƚƉĊďƵĚ͘ ^ƚLJƌĞůƐĞŶŚĂƌŝϮϬϭϳŐĞŶŶĞŵĨƆƌƚϴϳϱƚŝůƐLJŶƐďĞƐƆŐƐŽŵƉůĂŶůĂŐƚĞƚŝůƐLJŶƉĊďĞŚĂŶĚůŝŶŐƐͲ ƐƚĞĚĞƌ͘^ƚLJƌĞůƐĞŶŐĞŶŶĞŵĨƆƌƚĞŝϮϬϭϳŚĞƌƵĚŽǀĞƌϭϬϲƌĞĂŬƚŝǀĞƚŝůƐLJŶƐďĞƐƆŐƉĊďĞŚĂŶĚͲ ůŝŶŐƐƐƚĞĚĞƌ͕ŚǀŽƌĂĨĞŶĚĞůĂĨĚŝƐƐĞƐŬĞƚĞƐŽŵůĞĚŝŽƉĨƆůŐŶŝŶŐĞŶƉĊĞƚƚŝĚůŝŐĞƌĞƉůĂŶůĂŐƚ ƚŝůƐLJŶ͘ ^ƚLJƌĞůƐĞŶŚĂƌŚĞƌƵĚŽǀĞƌŝϮϬϭϳŐĞŶŶĞŵĨƆƌƚĞƚĂŶƚĂůĂĚŵŝŶŝƐƚƌĂƚŝǀĞƚŝůƐLJŶ͕ŚǀŽƌƚŝůƐLJŶĞƚ ĞƌĨŽƌĞŐĊĞƚƉĊƐŬƌŝĨƚůŝŐƚŐƌƵŶĚůĂŐĨ͘ĞŬƐ͘ŵĞĚŝŶĚŚĞŶƚŶŝŶŐĂĨĞŶƌĞĚĞŐƆƌĞůƐĞĨƌĂĞƚďĞŚĂŶĚͲ ůŝŶŐƐƐƚĞĚ͘^ƚLJƌĞůƐĞŶŚĂƌĚŽŐŝŬŬĞŽƉŐũŽƌƚƚĂůĨŽƌĚŝƐƐĞĂĚŵŝŶŝƐƚƌĂƚŝǀĞƚŝůƐLJŶ͘ /ϮϬϭϲŐĞŶŶĞŵĨƆƌƚĞ ^ƚLJƌĞůƐĞŶĨŽƌWĂƚŝĞŶƚƐŝŬŬĞƌŚĞĚĨƌĞŬǀĞŶƐďĂƐĞƌĞĚĞƚŝůƐLJŶƉĊ ƉůĞũĞͲ ŚũĞŵ͕ŬŽƐŵĞƚŝƐŬĞďĞŚĂŶĚůŝŶŐƐƐƚĞĚĞƌŽŐƉĊƉƌŝǀĂƚƐLJŐĞŚƵƐĞŽŐŬůŝŶŝŬŬĞƌ͘dŝůƐLJŶĞƚŵĞĚƉůĞͲ ũĞŚũĞŵŽƉŚƆƌƚĞŵĞĚǀŝƌŬŶŝŶŐƉƌ͘ϭ͘ũƵůŝϮϬϭϲ͕ŵĞŶƐĚĞĨĂƐƚĞƚŝůƐLJŶŵĞĚŬŽƐŵĞƚŝƐŬĞďĞͲ ŚĂŶĚůŝŶŐƐƐƚĞĚĞƌŽŐŵĞĚƉƌŝǀĂƚƐLJŐĞŚƵƐĞŽŐŬůŝŶŝŬŬĞƌŽƉŚƆƌƚĞƉƌ͘ϭ͘ũĂŶƵĂƌϮϬϭϳ͘ ĂŽƌĚŶŝŶŐĞŶŵĞĚƉůĞũĞŚũĞŵƐƚŝůƐLJŶŽƉŚƆƌƚĞ͕ŚĂǀĚĞƐƚLJƌĞůƐĞŶŝϮϬϭϲŐĞŶŶĞŵĨƆƌƚϮϵϵĨƌĞͲ ŬǀĞŶƐďĂƐĞƌĞĚĞƚŝůƐLJŶƉĊƉůĞũĞŚũĞŵ͘/ƉĞƌŝŽĚĞŶĨƌĂϭ͘ũƵůŝϮϬϭϲƚŝůϯϭ͘ĚĞĐĞŵďĞƌϮϬϭϲŐĞŶͲ ŶĞŵĨƆƌƚĞƐƚLJƌĞůƐĞŶĚĞƐƵĚĞŶϭϰƌĞĂŬƚŝǀĞƚŝůƐLJŶƉĊƉůĞũĞŚũĞŵ͘ ^ƚLJƌĞůƐĞŶŐĞŶŶĞŵĨƆƌƚĞϴϯƚŝůƐLJŶƉĊŬŽƐŵĞƚŝƐŬĞďĞŚĂŶĚůŝŶŐƐƐƚĞĚĞƌŝϮϬϭϲ͘^ƚLJƌĞůƐĞŶƐƚĂů ƉĊŬŽƐŵĞƚŝƐŬĞƚŝůƐLJŶƐďĞƐƆŐĞƌĨƵŶĚĞƚǀĞĚĞŶŵĂŶƵĞůŽƉƚčůůŝŶŐ͕ŚǀŽƌĨŽƌĚŝƐƐĞƚĂůĞƌďĞͲ ŚčĨƚĞƚŵĞĚĞŶǀŝƐƵƐŝŬŬĞƌŚĞĚ͘ ^ƚLJƌĞůƐĞŶŐĞŶŶĞŵĨƆƌƚĞϭϲϬƚŝůƐLJŶƉĊƉƌŝǀĂƚƐLJŐĞŚƵƐĞŽŐŬůŝŶŝŬŬĞƌŝϮϬϭϲ͘ ƌ ŶƚĂů ƚŝůƐLJŶ ƉĊ ƉůĞũĞͲ ŚũĞŵ ŶƚĂů ƚŝůƐLJŶ ƉĊ ŬŽƐŵĞƚŝͲ ƐŬĞ ďĞŚĂŶĚͲ ůŝŶŐƐƐƚĞĚĞƌ ŶƚĂů ƚŝůͲ ƐLJŶ ƉĊ ƉƌŝǀĂƚƐLJͲ ŐĞŚƵƐĞ ŽŐŬůŝŶŝŬͲ ŬĞƌ ŶͲ ƚĂů ƌŝƐŝͲ ŬŽͲ ďĂͲ ƐĞͲ ƌĞĚĞ ƚŝůͲ ƐLJŶ ŶƚĂů ƌĞĂŬͲ ƚŝǀĞ ƚŝůƐLJŶ ;ϮϬϭϳͿ ŝĂůƚ ϮϬϭϲ ϯϭϯ ϴϯ ϭϲϬ Ͳ Ͳ ϱϱϲ ϮϬϭϳ Ͳ Ͳ Ͳ ϴϳϱ ϭϬϲ ϵϴϭ /Ăůƚ Ͳ Ͳ Ͳ Ͳ Ͳ ϭϱϯϳ 6LGH ^ƚLJƌĞůƐĞŶƐŬĂůďĞŵčƌŬĞ͕ĂƚĚĞƚŝŬŬĞĞƌĂůůĞŽƉƌĞƚƚĞĚĞƚŝůƐLJŶƐƐĂŐĞƌŝŶĚĞŶĨŽƌĚĞƚƌŝƐŝŬŽďĂͲ ƐĞƌĞĚĞƚŝůƐLJŶŵĞĚďĞŚĂŶĚůŝŶŐƐƐƚĞĚĞƌ͕ĚĞƌŚĂƌĨƆƌƚƚŝůĞƚƉĊďƵĚ͘^ƚLJƌĞůƐĞŶŚĂƌƐĊůĞĚĞƐĂĨͲ ŚŽůĚƚƚŝůƐLJŶƐďĞƐƆŐ͕ŚǀŽƌĚĞƌŝŬŬĞĞƌŬŽŶƐƚĂƚĞƌĞƚĞŶƌŝƐŝŬŽĨŽƌƉĂƚŝĞŶƚƐŝŬŬĞƌŚĞĚĞŶ͕ĞůůĞƌ ŚǀŽƌĚĞƌĂůĞŶĞĞƌŬŽŶƐƚĂƚĞƌĞƚĨŽƌŚŽůĚĂĨŵŝŶĚƌĞďĞƚLJĚŶŝŶŐĨŽƌƉĂƚŝĞŶƚƐŝŬŬĞƌŚĞĚĞŶ͘ EĞĚĞŶĨŽƌƐĞƐĞŶŽǀĞƌƐŝŐƚŽǀĞƌĂŶƚĂůůĞƚĂĨƉĊďƵĚƚŝůďĞŚĂŶĚůŝŶŐƐƐƚĞĚĞƌŐŝǀĞƚŝϮϬϭϳ͘dĂůͲ ůĞŶĞŽǀĞƌĂŶƚĂůůĞƚĂĨƉĊďƵĚĞƌďĂƐĞƌĞƚƉĊĞŶŵĂŶƵĞůŽƉƚčůůŝŶŐ͘ĞƚďĞŵčƌŬĞƐ͕ĂƚƐƚLJƌĞůͲ ƐĞŶĞŶĚŶƵŝŬŬĞŚĂƌĨŽƌĞƚĂŐĞƚĞŶĞŶĚĞůŝŐŽƉŐƆƌĞůƐĞĂĨ͕ŚǀŽƌƐƚŽƌĞŶĂŶĚĞůĂĨŽƌŐĂŶŝƐĂƚŝͲ ŽŶƐƚŝůƐLJŶĞŶĞŝϮϬϭϳ͕ĚĞƌŚĂƌŐŝǀĞƚĂŶůĞĚŶŝŶŐƚŝůƉĊďƵĚ͘ĞƌĞƌƐĊůĞĚĞƐĨůĞƌĞǀĞƌƐĞƌĞŶĚĞ ƐĂŐĞƌǀĞĚƌƆƌĞŶĚĞƚŝůƐLJŶĨƌĂϮϬϭϳ͕ƐŽŵŬĂŶŐŝǀĞĂŶůĞĚŶŝŶŐƚŝůƵĚƐƚĞĚĞůƐĞĂĨƉĊďƵĚŝϮϬϭϴ͘ ^ĂŶŬƚŝŽŶĞƌϮϬϭϳ ^ĂŶŬƚŝŽŶƐƚLJƉĞ ŶƚĂů WĊďƵĚŽŵĂƚĞĨƚĞƌůĞǀĞŬƌĂǀ ϰϰ WĊďƵĚŽŵĂƚŝŶĚƐƚŝůůĞǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚŚĞůƚĞůůĞƌĚĞůǀŝƐƚ ϲ /Ăůƚ ϱϬ ͟ DĞĚǀĞŶůŝŐŚŝůƐĞŶ ůůĞŶdƌĂŶĞEƆƌďLJͬ&ƌĞĚĞƌŝŬZĞĐŚĞŶďĂĐŬ ŶĞůƵŶĚ
STPS-årsrapport 2018.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l60/spm/11/svar/1712617/2279619.pdf
Årsrapport 2018 Styrelsen for Patientsikkerhed Marts 2019 Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21 L 60 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Årsrapport 2018 Side 1 af 53 Kolofon Titel på udgivelsen: Årsrapport 2018 Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed Islands Brygge 67 2300 København S Telefon: 72 28 66 00 E-post: stps@stps.dk Udgivelsesår: 2019 Version: Nr. 1.0. Versionsdato: Marts 2019 Publikationen er tilgængelig på http://stps.dk/da/udgivelser ISBN-nr.: 978-87-998966-0-8 Årsrapport 2018 Side 2 af 53 Indhold 1 Påtegning 3 2 Beretning 4 2.1 Præsentation af Styrelsen for Patientsikkerhed 4 2.2 Ledelsesberetning 7 2.3 Kerneopgaver og ressourcer 19 2.4 Målrapportering 20 2.5 Forventninger til det kommende år 35 3 Regnskab 39 3.1 Anvendt regnskabspraksis 39 3.2 Resultatopgørelse 40 3.3 Balancen 44 3.4 Egenkapitalforklaring 46 3.5 Likviditet og låneramme 47 3.6 Opfølgning på lønsumsloft 47 3.7 Bevillingsregnskabet 48 4 Bilag 50 4.1 Noter til resultatopgørelse og balance 50 4.2 Gebyrfinansieret virksomhed 52 Årsrapport 2018 Side 3 af 53 1 Påtegning Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Styrelsen for Patientsikkerhed, CVR nr. 3710 5562, er ansvarlig for: x § 16.11.12. Styrelsen for Patientsikkerhed, x § 16.11.23. Erstatninger til andenhånds-eksponerede asbestofre x § 16.11.26. Erstatninger vedrørende lægemiddelskader x § 16.31.01. Vurdering og fagprøver for 3. lands sundhedspersonel x § 16.33.11. Tilskud til forskning o.l. i alternativ behandling x § 16.43.03. Sygesikring i øvrigt x § 16.43.04. International begravelseshjælp herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for 2018. Påtegning Det tilkendegives hermed: at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. København, den 18. marts 2019 København, den 18. marts 2019 Anne-Marie Vangsted, direktør Styrelsen for Patientsikkerhed Aarhus, d. 18. marts 2019 Per Okkels, departementschef Sundheds- og Ældreministeriet Årsrapport 2018 Side 4 af 53 2 Beretning 2.1 Præsentation af Styrelsen for Patientsikkerhed Styrelsen for Patientsikkerhed er en institution under Sundheds- og Ældreministeriet. Styrelsen er oprettet med virkning fra 8. oktober 2015 som følge af omorganisering på ministerområdet. Styrelsen for Patientsikkerhed er en fusion mellem § 16.11.22. Patientombuddet og dele af § 16.11.11. Sundhedsstyrelsen. Fra § 16.11.11. Sundhedsstyrelsen er overført tilsyn, autorisationer samt opgaver vedrørende blod, organer, væv og celler samt frem til 1. juli 2018 ankenævnet for abort mv. Styrelsen for Patientklager er oprettet med virkning pr. 1. juli 2018 under Sundheds- og Ældreministeriet. Fra § 16.11.12 Styrelsen for Patientsikkerhed er overdraget opgaver vedrørende klage- og erstatningssager samt ankenævnet for abort mv. Bevillingsmæssigt har oprettelsen af Styrelsen for Patientklager først effekt fra 1. januar 2019, så regnskabet er konteret for den gamle organisation, og denne årsrapport er udarbejdet i overensstemmelse med dette. I overensstemmelse hermed benyttes generelt termen Styrelsen for Patientsikkerhed om begge de nuværende styrelser. En undtagelse herfra er punkt 2.4. Målrapportering og punkt. 2.5. Forventninger til det kommende år, der er delt op i et afsnit vedrørende Styrelsen for Patientsikkerhed (omfattende både den gamle og nuværende Styrelsen for Patientsikkerhed) og et afsnit vedrørende Styrelsen for Patientklager. 2.1.1 Lovgrundlag Styrelsen for Patientsikkerheds virksomhed er reguleret af Sundhedsloven, Autorisationsloven, Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, Lov om brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere, Blodforsyningsloven, Vævsloven, Lov om assisteret reproduktion, Lov om en frivillig, brancheadministreret registreringsordning for tatovører, Lov om kvalitets- og sikkerhedskrav ved håndtering af menneskelige organer til transplantation, Lov om markedsføring af sundhedsydelser samt Psykiatriloven. 2.1.2 Styrelsen for Patientsikkerheds mission, vision og strategisk fokus Det er Styrelsens mission at arbejde for, at det er trygt at være patient. Styrelsens vision er et sikkert og lærende sundhedsvæsen. Styrelsen har nedenstående strategiske pejlemærker: A. Anvender risikobaseret tilsyn B. Sikrer kvalitet og kort procestid i sagsbehandling C. Kommunikerer løbende viden med henblik på læring D. Sikrer synergi og sammenhængende praksis på tværs af kerneydelser og fysiske lokaliteter E. Udvikler de skarpeste sundhedsfaglige, juridiske og administrative kompetencer F. Gennemfører aktiv interessenthåndtering herunder kommunikation med offentligheden. Årsrapport 2018 Side 5 af 53 2.1.3 Styrelsen for Patientsikkerheds kerneopgaver Styrelsens kerneopgaver er: Patientsikkerhed og kvalitet, Sundhedsvæsen og autorisationer, Læring i sundhedsvæsenet, International sygesikring, Afslutte klagesager, Afslutte ankesager vedr. erstatning og abort mv., Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration. I det følgende beskrives de faglige kerneopgaver efter opbygningen i Finansloven. 2.1.3.1 Patientsikkerhed og kvalitet Styrelsen for Patientsikkerhed fører det overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet og bistår ministeren med den centrale forvaltning af forhold vedrørende patienters sikkerhed og forhold vedrørende læring i sundhedsvæsenet. Er der fare for patientsikkerheden, har styrelsen en række muligheder for at gribe ind, herunder ved at udstede påbud og virksomhedsindskrænkninger til behandlingssteder og sundhedspersoner samt inddrage en sundhedspersons autorisation. Der anvendes en række forskellige kilder i forhold til underretning om mulige problemer med patientsikkerheden fx klagesagsafgørelser med kritik af sundhedspersoner, bekymringshenvendelser fra patienter, pårørende, hospitaler, kollegaer, misbrugscentre, plejehjem og politi. Andre underretninger kommer fra styrelsens overvågning af ordination af medicin samt fra ligsyn foretaget af styrelsens læger samt rapporter fra Sundhedsstyrelsens inspektorordning. Styrelsen varetager endvidere en række samfundsrelaterede opgaver af forskellig karakter og omfang, herunder retslægelige ligsyn, opgaver i relation til smitsomme sygdomme, opgaver i relation til helbredsforhold ved udstedelse af kørekort og rådgivning af sundhedspersoner og kommuner om bl.a. sundhedsjuridiske og miljømedicinske problemstillinger. Styrelsens rolle i sundhedsberedskabet omfatter bl.a. en vagtordning. Desuden har Styrelsen for Patientsikkerhed til opgave at føre tilsyn med kvaliteten og sikkerheden af blodprodukter og humant væv og celler, der håndteres af landets blodbanker og vævscentre, og som anvendes til behandling af patienter. Endeligt varetager Styrelsen for Patientsikkerhed administration og kontrol i medfør af bestemmelserne i Lov om kvalitets- og sikkerhedskrav ved håndtering af menneskelige organer til transplantation. 2.1.3.2 Sundhedsvæsen og autorisationer Styrelsen for Patientsikkerhed tildeler efter ansøgning autorisationer, som giver ansvar, rettigheder og pligter i udførelsen af den faglige virksomhed og er et bevis for sundhedsfaglig uddannelse. Autorisationer tildeles både på baggrund af dansk og udenlandsk uddannelse. Herudover kan der ansøges om selvstændigt virke som kiropraktor, læge eller tandlæge og anerkendelse som speciallæge eller specialtandlæge. Endvidere har styrelsen opgaver relateret til assisteret reproduktion, herunder udarbejdelse og revision af vejledningen om sundhedspersoners og vævscentres virksomhed og forpligtelser i forbindelse med assisteret reproduktion. Årsrapport 2018 Side 6 af 53 2.1.3.3 Læring i Sundhedsvæsenet Styrelsen for Patientsikkerhed bidrager til, at sundhedsvæsenet lærer af fejl med henblik på at forebygge gentagelser. Som et led heri har styrelsen ansvaret for den centrale administration af rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser, ligesom læringsaktiviteter er en integreret del af øvrige dele af styrelsens virksomhed, herunder det risikobaserede tilsyn og individtilsynet samt området for smitsomme sygdomme, miljøforhold, beredskab og sundhedsjura m.v. 2.1.3.4 International sygesikring Styrelsen for Patientsikkerhed varetager de statslige opgaver vedrørende international sygesikring efter EU-reglerne om koordinering af sociale sikringsordninger, nordisk konvention og bilaterale sikringsaftaler. Styrelsen vejleder og rådgiver borgere, regioner, kommuner, Udbetaling Danmark med flere og indhenter refusion til borgerne i enkeltsager. Styrelsen fungerer som forbindelsesorgan for koordinering af sundhedsydelser under EU-retten mm., og forestår den mellemstatslige afregning af udgifter til sundhedsydelser efter disse regler. Styrelsen for Patientsikkerhed fungerer som koordinerende nationalt kontaktpunkt, jf. sundhedslovens regler og EU-direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser. Styrelsen for Patientsikkerhed har etableret et samarbejde med regioner, kommuner, patientforeninger og faglige organisationer på sundhedsområdet med henblik på vidensdeling og udveksling af erfaring med anvendelsen af reglerne. 2.1.3.5 Afslutte klagesager Patienters klager kan afgøres af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, Styrelsen for Patientsikkerhed eller Det Psykiatriske Ankenævn. De klager, der afgøres af disciplinærnævnet, er klager over en behandling, hvor klager har ønsket, at en eventuel kritik skal rettes mod en konkret sundhedsperson. Styrelsen for Patientsikkerhed sekretariatsbetjener disciplinærnævnet. De klager, der afgøres af Styrelsen for Patientsikkerhed, er klager over en behandling, hvor klager har ønsket, at en eventuel kritik skal rettes mod behandlingsstedet og ikke mod en konkret sundhedsperson. Styrelsen for Patientsikkerhed afgør også rettighedsklager, fx klager over frit sygehusvalg og klager over kommunalbestyrelsers og regionsråds administrative afgørelser efter sundhedsloven. Heller ikke disse sager nævnsbehandles. Klager over tvang i psykiatrien skal rettes til det lokale psykiatriske patientklagenævn. Anke over det lokale nævns afgørelser om især tvangsbehandling skal indbringes for Det Psykiatriske Ankenævn. Styrelsen for Patientsikkerhed sekretariatsbetjener nævnet. Årsrapport 2018 Side 7 af 53 2.1.3.6 Afslutte ankesager vedr. erstatning og abort mv. Ankenævnet for Patienterstatning træffer afgørelser i påklagede sager vedrørende erstatning for behandlingsskader og lægemiddelskader. Det drejer sig om afgørelser hvor Patienterstatningen har truffet afgørelse som 1. instans. Abortankenævnet er ankeinstans for afgørelser der træffes i de regionale abort- og sterilisationssamråd jf. lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion og bekendtgørelse om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion. Begge nævn er domstolslignende organer, som er helt uafhængige i deres afgørelser. Formanden i begge nævn skal være en udnævnt dommer. Ankenævnets sekretariat betjenes af Styrelsen for Patientsikkerhed. Sekretariatet bistår begge nævn med alt praktik, herunder væsentlige opgaver som udarbejdelse af udkast til afgørelser og arbejdet med verserende retssager ved domstolene. 2.1.3.7 Styrket tilsyn på ældreområdet Styrelsen for Patientsikkerhed varetager social- og plejefaglige tilsyn, som skal hjælpe kommunerne med at sikre den fornødne kvalitet i den personlige hjælp, omsorg og pleje til de ældre. Det er et uvildigt tilsyn, der skal bidrage til læring og udvikling af de social- og plejefaglige indsatser på ældreområdet efter servicelovens § 83-87, som blandt andet handler om personlig og praktisk hjælp, rehabiliteringsforløb mv. 2.2 Ledelsesberetning 2.2.1 Faglige resultater 2.2.1.1 Patientsikkerhed og kvalitet Sundhedsfaglige tilsyn Organisationstilsyn 2018 var andet år af den treårige indkøringsperiode for det sundhedsfaglige, risikobaserede tilsyn, som blev indført pr. 1.1.2017. Det var det første år, og der var kun kort tid til udarbejdelse af målepunkter og tilsynsmetode før opstarten i 2017. Forberedelserne til tilsyn i 2018 indebar derfor udvikling i forhold til bl.a. inddragelse af over 50 eksterne interessenter i udarbejdelse af målepunkterne, udvikling af kriterier for udvælgelse af målepunkter, bedre forberedelse af de tilsynsførende i form af undervisningsdage på behandlingssteder og fortsat udvikling af selve tilsynsmetoden. Med inddragelse af strategisk følgegruppe blev årets temaer valgt: Medicinering og Overgange. I 2018 blev der i alt gennemført 1.395 tilsyn. Heraf blev der gennemført 1.129 udgående tilsyn i 2018, hvoraf 950 er blevet gennemført som planlagte tilsyn og 179 har været reaktive tilsynsbesøg, hvoraf Årsrapport 2018 Side 8 af 53 en del er gennemført som led i opfølgningen på et tidligere planlagt tilsyn. I tillæg hertil blev der gennemført i alt 266 administrative tilsyn1. Der blev gennemført planlagte tilsyn på følgende områder: somatiske og psykiatriske sygehuse, herunder børnepsykiatrien, bosteder, hjemmepleje/hjemmesygepleje/plejehjem/akutfunktioner, genoptræningsområdet, optikerområdet, speciallæger i psykiatri, tandlæger og tandplejere, diætistområdet, almen praksis, misbrugscentre og kosmetiske behandlere. Bl.a. kan det nævnes, at der blev identificeret fortsatte problemer med bosteder og hjemmepleje/hjemmesygepleje. Det bemærkes desuden, at styrelsen i 2018 udstedte i alt 95 påbud/forbud på baggrund af gennemførte tilsyn i både 2017 og 20182. 2018 startede med en lang række informationsmøder målrettet de typer af behandlingssteder, som skulle besøges i 2018. Resultaterne fra 2017 blev offentliggjort i form af erfaringsopsamlingsrapporter for de enkelte typer af behandlingssteder i forsommeren 2018, og på den baggrund blev det bl.a. besluttet at gennemføre temadage for bosteder. Der er blevet afholdt én temadag i 2018, og der afholdes yderligere tre temadage i 2019. De tilsynsførende kan berette, at bostederne har lært af hinanden, og nu tager de sundhedsfaglige opgaver langt mere alvorligt end i 2017. Det er fortsat medicinering og journalføring, som halter. Også på plejehjem/hjemmepleje/hjemmesygepleje-området er der sket noget. En del af problemerne har skyldtes overgang til nye IT-systemer, og styrelsen har kunnet bære erfaringer videre fra et sted til et andet og har også kunne hjælpe ved at bringe kommuner og IT-leverandør sammen, så der hurtigere kunne laves en handleplan til udbedring af IT- systemets mangler. Offentlig høring og offentliggørelse af de endelige målepunkter har bevirket, at mange behandlingssteder har anvendt målepunkterne i deres patientsikkerhedsarbejde, selvom de ikke har fået tilsyn. Tilsyn med organisationer baserer sig på sundhedslovens paragraf 213b. Styrelsen har også forpligtelsen til at føre tilsyn med sundhedspersoner efter autorisationsloven. Styrelsen har igangsat et arbejde med at få en risikobaseret udvælgelse af konkrete behandlingssteder. En forudsætning for dette er, at der etableres de nødvendige IT-miljøer og opnås adgang til data, der må bruges i udvælgelsen. IT-miljøerne er aktuelt ikke endeligt på plads, og det har derfor ikke været muligt at få udviklet en teknisk model for en risikobaseret udvælgelse af behandlingssteder. Alle planlagte tilsyn på behandlingssteder udvælges aktuelt som en stikprøve. Stikprøverne bruges til at afdække normalbilledet inden for de enkelte behandlingsstedstyper og udgør dermed grundlaget for en risikobaseret udvælgelse af behandlingsstedstyper i forhold til styrelsens fremadrettede tilsyn. Det sundhedsfaglige, planlagte risikobaserede tilsyn er blevet indført på organisationsområdet, og i forhold til tidligere er der lagt mange flere kræfter i organisationstilsynet på baggrund af den ændring af tilsynet, som blev indført pr. 1.1.17. Lovændringen har betydet bedre balance mellem de organisatoriske tilsyn og individtilsynet, hvilket løbende er i fokus. Hver gang styrelsen får bekymringshenvendelser, bliver det først vurderet, hvorvidt der overhovedet er grundlag for en tilsynssag, dernæst hvorvidt en tilsynssag skal rejses som organisationssag eller individsag. Det har de tilsynsførende altid gjort, men nu er der større fokus på, at behandlingsstedernes ledelser med 1 Af Årsrapport 2017 for Styrelsen for Patientsikkerhed fremgår det, at styrelsen i 2017 gennemførte 981 tilsyn, men at styrelsen ikke på dette tidspunkt havde opgjort antallet af administrative tilsyn i 2017. Det er siden blevet opgjort, at der blev gennemført i alt 130 administrative tilsyn i 2017. 2 Antallet af påbud/forbud er opgjort ud fra afgørelsesdatoen og ikke ud fra hvilket år, tilsynet blev gået. Tallet er endvidere udtryk for antallet af afgørelser med sanktioner i form af påbud eller forbud – ikke antallet af behandlingssteder, der har fået påbud. Det skyldes, at enkelte behandlingssteder har fået flere afgørelser om påbud. Årsrapport 2018 Side 9 af 53 ansvar for arbejdstilrettelæggelsen og ressource- og kompetencetildeling også har et ansvar for brist i patientsikkerheden. Styrelsen foretog i 2018 en evaluering af det sundhedsfaglige tilsyn. Det blev undersøgt, hvordan behandlingsstederne oplever tilsynsbesøgene, hvorvidt tilsynsbesøgene medfører initiativer, der øger patientsikkerheden, og hvorvidt behandlingssteder, der ikke har haft tilsynsbesøg, kender målepunkterne, og om de i givet fald har anvendt målepunkterne. Evalueringen viste en høj grad af tilfredshed med tilsynene (87 % var i høj eller meget høj grad tilfredse med tilsynsbesøgene), at tilsynene bidrog til initiativer, der kunne forbedre patientsikkerheden (53 % oplevede i høj eller meget høj grad, at tilsynet har bidraget med input til at forbedre patientsikkerheden; 31 % oplevede i middel grad, at tilsynet har bidraget med input), samt et udbredt kendskab til målepunkterne hos behandlingssteder, der ikke havde haft tilsynsbesøg (79 % af sundhedspersonalet på de behandlingssteder, der ikke blev udvalgt til tilsyn, kendte til målepunkterne) Individtilsyn 2018 har været det andet hele år, hvor styrelsen har udøvet individtilsyn på de ca. 290.000 autoriserede sundhedspersoner i Danmark efter det nye lovgrundlag, der trådte i kraft den 1. juli 2016. I 2018 blev der oprettet 6343 individuelle tilsynssager, og styrelsen har truffet afgørelse om gennemførsel af i alt 212 sanktioner – i 2017 var disse tal henholdsvis 1.009 tilsynssager og 229 sanktioner, jf. årsrapporten for 2017. Sanktionerne i 2018 fordeler sig på 29 arbejdsforbud (22 i 2017), 63 autorisationsfratagelser (64 i 2017), 23 faglige påbud (27 i 2017), 5 ordinationsindskrænkninger (6 i 2017), 32 skærpede tilsyn (68 i 2017), 36 suspensioner (23 i 2017) samt 24 virksomhedsindskrænkninger (19 i 2017)4. Kammeradvokatens undersøgelse af politianmeldelser Den såkaldte ”Svendborg-sag” skabte i starten af 2018 debat i især lægekredse om Styrelsen for Patientsikkerheds brug af politianmeldelser. Sundhedsministeren bad derfor Kammeradvokaten om at foretage en vurdering af styrelsens politianmeldelser i 2017. Kammeradvokaten vurderede, at samtlige af Styrelsen for Patientsikkerheds politianmeldelser i 2017 afspejlede de gældende regler og ministerielle udmeldinger om fortolkning af, hvornår en tilsynsmyndighed skal foretage politianmeldelse. Forurening af drikkevand med pesticider Når der i drikkevand påvises mikrobiologiske forureninger, kemiske stoffer eller afvigende lugt og smag skal den kommunale tilsynsmyndighed vurdere om drikkevandet udgør en sundhedsfare eller 3 De 634 oprettede individtilsynssager er opgjort efter samme metode, som for 2017, som dækker over, at antallet af oprettede individudredningssager er klassificeret som enten en egnethedssag eller en faglighedssag. Der er desuden tale om oprettede individudredningssager på individniveau, forstået på den måde, at der kun medtages ét oprettet tilsyn pr. individ, uagtet hvor mange sager, det enkelte individ måtte have. 4 Tallene over antallet af sanktioner er trukket fra styrelsens CRM-system, som er systemet bag Autorisationsregistret. Derfor indgår der kun sanktioner, som offentliggøres i Autorisationsregistret. Det vil sige, at antal af ”afgørelse med vilkår” og ”påbud om at medvirke til oplysning af sagen”, er det ikke muligt at trække tal for. Det bemærkes, at der i tallet for ordinations- og virksomhedsindskrænkninger også kan indgå enkelte frivillige ordinations- og virksomhedsindskrænkninger, da styrelsen pt. ikke ved dataudtræk fra CRM kan sondre mellem afgørelser om ordinations- og virksomhedsindskrænkninger og frivillige ordinations- og virksomhedsindskrænkninger. Årsrapport 2018 Side 10 af 53 om der er nærliggende fare for, at det kan blive sundhedsfarligt. Vurderingen af om vand er sundhedsfarligt skal ske efter rådgivning fra Styrelsen for Patientsikkerhed. I 2018 har der været særlig fokus på pesticider og nedbrydningsprodukter af pesticider i drikkevand, og der er målt pesticider i mange vandforsyningsboringer og i drikkevand fra vandværker fordelt over hele landet. Styrelsen har rådgivet kommunerne om anvendelsen af drikkevand, herunder om, hvorvidt der kan meddeles dispensation til overskridelser af kvalitetskravene til drikkevand i en kortere eller længere periode indtil rent drikkevand er skaffet. Styrelsen er medlem af Vandpanelet og har i 2018 deltaget i en arbejdsgruppe under Vandpanelet, der har haft til formål at formulere og afrapportere anbefalinger for udvælgelse af pesticider og nedbrydningsprodukter til statens grundvandsovervågning og til vandværkernes kontrol af pesticider i drikkevand. Arbejdsgruppens rapport er blevet forelagt miljø- og fødevareministeren, og denne har indgået i tillægsaftale til Aftale om Pesticidstrategi 2017-2020. Vandpanelet består af repræsentanter for Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Styrelsen for Patientsikkerhed, DANVA, Danske Vandværker, GEUS og Miljøstyrelsen. 2.2.1.2 Sundhedsvæsen og autorisationer Styrelsen for Patientsikkerhed udstedte i 2018 9.098 autorisationer til sundhedspersoner inden for de autoriserede faggrupper. Heraf blev 408 svarende til ca. 4% udstedt til sundhedspersoner med en udenlandsk uddannelse. Der blev udstedt 1.631 tilladelser til selvstændigt virke til læger, tandlæger og kiropraktorer. Endvidere udstedte styrelsen 984 speciallægeanerkendelser og 11 specialtandlægeanerkendelser. 2.2.1.3 Læring i sundhedsvæsenet Styrelsen for Patientsikkerhed har i 2018 arbejdet med læring i forbindelse med en række konkrete projekter og generelt som et integreret element i styrelsens virksomhed, herunder det sundhedsfaglige tilsyn og ældretilsynet. Epikriser Epikriser har været et fokusområde siden 2016 for Styrelsen for Patientsikkerhed og i 2018 udmøntede den langsigtede strategiske indsats på området sig i en væsentligt opdateret vejledning, som sætter rammen for bedre overblik og mere patientsikker overlevering mellem sygehus og patientens egen læge. De nye krav i vejledningen har desuden medført, at en ændret MedCom- standard er under implementering i regionerne. Den nye vejledning og den nye standard betyder, at: x Sygehuslægen skal markere hvilke epikriser, det anbefales, at der følges op på hos egen læge. x Sygehuslægen skal udfylde et fritekstfelt med kort beskrivelse af, hvilken opfølgning, der anbefales hos egen læge. x Egen læge modtager epikrisen i sin indbakke. Epikrisen er markeret, så det er tydeligt og dermed mere overskueligt hvilke patienter, der anbefales opfølgning for. Den enkelte epikrise vil også blive mere overskuelig, da anbefalingsfeltet vil fremgå allerøverst. Årsrapport 2018 Side 11 af 53 x Epikriser, der ikke er markeret til opfølgning, skal egen læge orientere sig i, når der er anledning til det, og senest ved første kontakt med patienten efter modtagelse af epikrisen. Den nye vejledning får virkning fra 1. juli 2019 Medicin uden skade I Danmark har sundhedspersoner pligt til at rapportere, når der sker utilsigtede hændelser. Hvert år rapporteres næsten 200.000 hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Trods mange års indsats for øget sikkerhed ved medicinering er medicineringsfejl stadig blandt de hyppigst rapporterede utilsigtede hændelser, både på sygehuse og i kommuner. I 2017 var medicinering baggrunden for 10.830 af samtlige hændelser rapporteret fra sygehusene (25 %) og 72.600 af samtlige hændelser rapporteret fra kommunerne (65 %). Det fremgår af årsrapporten for Dansk Patientsikkerhedsdatabase 2017. En indsats for at reducere fejl og skader som følge af medicinering har derfor stort potentiale. I marts 2018 lancerede Danmark det nationale patientsikkerhedsprogram Medicin uden skade som en del af WHO’s 3. globale indsats Medication Without Harm. Målet er en reduktion i antallet af alvorlige, forebyggelige medicineringsrelaterede skader på 50 % over de næste 5 år på globalt plan. Det skal ske ved hjælp af indsatser rettet mod tre WHO-definerede fokusområder: polyfarmaci, højrisikosituationer og patientovergange. Erfaringsopsamlinger Styrelsen udgav i første halvår af 2018 erfaringsopsamlinger fra det risikobaserede tilsyn i 2017 på følgende områder: kommunale akutfunktioner, almen praksis, bosteder, fodterapeutområdet, fysioterapeutområdet, hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, plejecentre, somatiske sygehuse, psykiatriske sygehuse samt tandlægeklinikker, Af erfaringsopsamleringerne fremgår det, at der som led i tilsynene blev identificeret et antal opmærksomhedspunkter, som kan danne grundlag for opfølgende indsatser og læringstiltag. Flere problemstillinger går igen inden for forskellige behandlingsstedstyper. Det gælder for eksempel medicinhåndtering, som var et af de temaer, tilsynet fokuserede på i 2017, og som var et af de punkter, der hyppigst gav anledning til anmærkninger ved tilsyn i blandt andet plejesektoren og på bosteder. Erfaringerne fra 2017 peger endvidere på, at tilsynet kan give anledning til læringsindsatser på flere niveauer. Det gælder indsatser, som styrelsen selv iværksætter, men det gælder i meget høj grad også lokale indsatser, der affødes af tilsynet, og som både kan løfte patientsikkerheden på de behandlingssteder, der har haft tilsyn, og på tværs af behandlingssteder gennem videndeling og erfaringsudveksling. 2.2.1.4 International sygesikring Borgerne sender ansøgninger om refusion af udgifter til behandling i udlandet til Styrelsen for Patientsikkerhed. Antallet af ansøgninger lå i 2016 på knap ca. 4.000. Det steg i 2017 til knap 4.500 ansøgninger og er i 2018 på tilsvarende niveau med ca. 4.500 ansøgninger. I 2018 har der været Årsrapport 2018 Side 12 af 53 afholdt to informationsmøder for regionerne om reglerne på området og mulighederne for at få refusion fra EU-/EØS-landene og Schweiz for sundhedsydelser, som disse landes borgere har modtaget her i landet. 2.2.1.5 Afslutte klagesager Regeringen besluttede i oktober 2015 som en del af regeringens udflytningsplaner, at 100 arbejdspladser, fortrinsvis til klagesagsbehandling, i Styrelsen for Patientsikkerhed skulle flyttes til Aarhus frem mod 2018. I slutningen af 2017 har styrelsen tilpasset bemandingen i Aarhus, så der ved udgangen af 2017 var etableret 80 arbejdspladser. I forbindelse med opbygning af kontoret i Aarhus havde en stor del af styrelsens erfarne medarbejdere været afsat til oplæring mv. I januar 2018 blev det offentliggjort, at Styrelsen for Patientsikkerhed, som en del af Bedre Balance II, skulle deles i to og dermed, at der skulle etableres en selvstændig styrelse i Aarhus, Styrelsen for Patientklager. Flere opgaveområder skulle derfor flyttes fra København til Aarhus, og planlægningen blev påbegyndt primo 2018. Den nye styrelse blev etableret formelt den 1. juli 2018. Forud lå et stort planlægningsarbejde med deling af de to styrelser, samt afklaring af de mange medarbejderes ønsker i forhold til udflytningen. På behandlingsklageområdet blev der i 2018 afsluttet 5.882 sager. Der blev i samme periode modtaget 7.397 sager – en stigning på 8 pct. i forhold til 2017, hvor der blev modtaget 6.848 klagesager. Der er ca. 6.476 verserende sager ved udgangen af 2018. I 2018 har styrelsen derudover fokuseret på at nedbringe antallet af ældre sager. Ved årets start var der 864 verserende sager fra 2016. Ved udgangen af 2018 havde styrelsen 51 verserende sager fra 2016. Ved udgangen af 2018 var gennemsnitssagsbehandlingen på 12,8 måneder, hvilket var knap 4 måneder over målet på 9 måneder. Det må forventes, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2019 vil bliver længere, hvilket skyldes, at der pt. afgøres færre sager end der modtages. For 2018 bliver opkrævet en takst på 14.101 kr. pr. klagesag, svarende til den aftalte maksimale takst på 15.402 kr. fratrukket korrektion på 1.301 kr. pr. klagesag, svarende til korrektionen på 6,8 mio. kr. vedr. oplæringsomkostninger i 2016-2017. Omkostninger forbundet med udflytning af statslige arbejdspladser indregnes ikke i den opkrævede takst. Ved indregning af udflytningsomkostningerne ville enhedsomkostningen pr. klagesag udgøre 25.704 kr. (ekskl. korrektion på 1.301 kr. pr. klagesag) – en overskridelse på 10.302 kr. i forhold til den aftalte maksimale takst. 2.2.1.6 Afslutte ankesager vedr. erstatning og abort mv. I forbindelse med regeringens initiativ med Danmark i Bedre Balance II, blev det besluttet at udflytte det kontor der sekretariatsbetjener Ankenævnet for Patienterstatning og Abortankenævnet fra København til Aarhus. Kontoret er placeret i en ny styrelse, Styrelsen for Patientklager. Udflytningen skete løbende i 2018. I forbindelse med udflytningen har der været en meget stor udskiftning af personalet. Det har derfor været nødvendigt at bruge en meget væsentlig del af kapaciteten på at oplære mange nye medarbejdere, hvilket har medført en sagsophobning i 2018. Der har desuden i perioden været fokus på at få afgjort gamle sager. Årsrapport 2018 Side 13 af 53 På erstatningsområdet blev der i 2018 afsluttet 2.432 sager. Der blev i samme periode modtaget 3.131 sager. Der er ca. 1.700 verserende sager på nuværende tidspunkt, herunder alene 2 sager fra 2016, samt 52 fra 2017. Alle øvrige sager er modtaget i 2018. Af det samlede antal afsluttede sager vedrørte 2.244 behandlingsskader, 185 vedrørte lægemiddelskader og 3 sager vedrørte andre områder. Kontoret behandler desuden sager vedrørende godtgørelse til indirekte asbestofre som 1. instans. Der er i 2018 afgjort 14 sager og modtaget 13 sager. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var 5,4 måneder i 2018 mod 5,2 måneder i 2017, hvorfor målsætningen om en sagsbehandlingstid på 6 mdr. blev nået trods udflytningen. Det må forventes, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2019 vil bliver længere, hvilket skyldes, at der pt. afgøres færre sager end der modtages. For 2018 bliver opkrævet en takst på 18.580 kr. pr. erstatningsankesag, svarende til den aftalte maksimale takst, da omkostninger forbundet med udflytning af statslige arbejdspladser ikke indregnes i den opkrævede takst. Ved indregning af udflytningsomkostningerne ville enhedsomkostningen pr. erstatningsankesag udgøre 23.131 kr. – en overskridelse på 4.551 kr. i forhold til den aftalte maksimale takst. 2.2.1.7 Styrket tilsyn på ældreområdet Pr. 1. juli 2018 fik styrelsen til opgave at føre tilsyn med, om den hjælp, der ydes til ældre efter servicelovens §§ 83-87, har en fornøden kvalitet. Der er tale om et organisatorisk tilsyn, som føres hos plejehjem, plejeboligbebyggelser, friplejeboligbebyggelser, andre tilsvarende boligenheder - herunder midlertidige pladser - og leverandører, som leverer hjælp efter servicelovens § 83. Tilsynet er en fireårig forsøgsordning, der udspringer af satspuljeaftalen for 2018-2021, og der er oprettet en strategisk følgegruppe med relevante aktører, der løbende skal rådgive styrelsen i forsøgsperioden. Tilsynet bliver foretaget ud fra 6 overordnede temaer: Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder en værdig død, trivsel og relationer, målgruppe og metoder, organisation, ledelse og kompetencer, procedure og dokumentation samt aktiviteter og rehabilitering Styrelsen har i 2018 gennemført 106 tilsynsbesøg. Heraf var 95 udtaget ved stikprøve, 3 var reaktive på baggrund af bekymringshenvendelser og 8 er foregået på skriftligt grundlag med indhentning af redegørelse fra plejeenheden.” 2.2.1.8 Vurdering af de faglige resultater På baggrund af ovenstående gennemgang af de faglige resultater samt målopfyldelsen på 86% for Styrelsen for Patientsikkerhed og 81,25% for Styrelsen for Patientklager vurderes de faglige resultater at være tilfredsstillende. Årsrapport 2018 Side 14 af 53 2.2.2 Økonomiske resultater Tabel 1. Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal Hovedtal (mio. kr.) 2017 2018 FL2019 (STPS) FL2019 (STPK) Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter -372,5 -378,2 -200,4 -173,5 -heraf bevilling -127,0 -165,5 -116,2 -28,4 -heraf takstindtægter -146,6 -119,3 0,0 -145,1 -heraf gebyrer -80,3 -82,5 -65,8 0,0 -heraf øvrige indtægter -18,6 -10,9 -18,4 0,0 Ordinære driftsomkostninger 362,8 415,6 200,4 173,5 Resultat af ordinære drift -9,7 37,4 0,0 0,0 Resultat før finansielle poster -9,7 31,8 0,0 0,0 Årets resultat -9,3 33,0 0,0 0,0 Balance Anlægsaktiver i alt, note B 1,0 1,1 - - Omsætningsaktiver, note B 88,1 179,5 - - Egenkapital, note B 19,9 -13,7 - - Langfristet gæld, note B 0,6 0,8 - - Kortfristet gæld, note B 65,6 81,3 - - Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen (pct.), note B 30,0 21,1 - - Bevillingsandel (pct.) 34,1 43,8 58,0 16,4 Negativ udsvingsrate 2,5 -3,4 - - Akk. overskudsgrad, note B 11% -12% - - Personaleoplysninger Antal årsværk 413,8 448,7 272,0 194,0 Årsværkspris (kr.), note A 611.644 619.156 534.926 626.804 Antal sygefraværsdage pr. ansat (inkl. langtidssyge) 9,8 9,3 9,6 9,6 Antal sygefraværsdage pr. ansat (ekskl. langtidssyge) 5,9 5,8 5,9 5,9 Kilde: Statens Koncern System (SKS), Statens Budgetsystem (SB) og FL 2019 Note A: Årsværksprisen er inkl. sagkyndige konsulenter og nævnsmedlemmer. Note B: Balancen - herunder egenkapitalen - er ikke fordelt på STPS og STPK endnu. Herved kan udnyttelsesgraden af lånerammen, det akkumulerede overskud og den negative udsvingsrate heller ikke opgøres for 2019. Det fremgår af tabel 1, at Styrelsen for Patientsikkerhed kom ud af 2018 med et underskud på 33,0 mio. kr., som er sammensat af 32,1 mio. kr. i samlet underskud på bevillingsområdet og 0,9 mio. kr. i samlet underskud på gebyrområdet. Resultatet betyder, at styrelsen ikke overholder disponeringsreglerne om overført overskud, da styrelsens akkumulerede underskud på 19,4 mio. kr. overskrider statsforskrivningen (egenkapitalen) på 5,6 mio. kr. med 13,7 mio. kr. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at styrelsen på forslag til tillægsbevillingslov for 2018 fik overført 35,8 mio. kr. fra § 16.35.01. Statens Serum Institut (SSI) netop med henblik på overholdelse af disponeringsreglerne. Tilførslen af de 35,8 mio. kr. viste sig ikke at være tilstrækkelig grundet regnskabsmæssige forhold, der blev kendt på så sent et tidspunkt, at det beklageligvis ikke var muligt at foretage yderligere bevillingstilførsler fra § 16.35.01. Statens Serum Institut, hvor der fortsat resterede ca. 17 mio. kr. i overført overskud efter den oven for anførte bevillingsoverførsel. Underskuddet på 32,1 mio. kr. på bevillingsområdet kan hovedsagligt tilskrives: x Vedr. underkonto 10 (37,8 mio. kr. i merforbrug): Årsrapport 2018 Side 15 af 53 o 18,0 mio. kr. i merforbrug i forhold til bevillingen på 48,5 mio. kr. vedr. Bedre Balance II. Udflytningsomkostningerne på i alt 66,5 mio. kr. er relateret til 7,2 mio. kr. vedr. medarbejderrelaterede omkostninger 15,5 mio. kr. vedr. istandsættelser, it og konsulenter 1,6 mio. kr. vedr. generel administration 33,7 mio. kr. vedr. produktivitetstab på klagesager 8,5 mio. kr. vedr. produktivitetstab på erstatningssager o 6,8 mio. kr. vedr. korrektion af oplæringsomkostninger i klagesagsbehandlingen i 2016 og 2017 i forbindelse med Bedre Balance I (første udflytningsrunde) til Aarhus jf. årsrapporten for 2017. o 2,8 mio. kr. vedr. afvikling af resterende 151 pukkelsager (sager fra før 2016). Bevillingen hertil blev givet i 2016 og 2017. o 10,2 mio. kr. i merforbrug i tilsynsenhederne, som primært kan henføres til 4,8 mio. kr. vedr. individtilsyn. Merforbruget vurderes at være en uforudset konsekvens af implementeringen af det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn. 3,6 mio. kr. vedr. ligsyn, der skyldes ekstra driftsomkostninger anvendt på specielt ligsynskonsulenter. Merforbruget skal set i lyset af en stigning på mere end 60 pct. i antal afsluttede ligsyn i perioden 2016-2018, som følge af, at regelefterlevelsen ikke tidligere har været fuldstændig. 1,2 mio. kr. kan henføres til en stigning i ressourceforbruget til opgaver vedr. blod, doping, organer og assisteret reproduktion. o -0,5 mio.kr. vedr. korrektion af fejl vedr. administration i forbindelse med indhentelse af refusion af offentlige sundhedsudgifter m.v. fra delregnskab 130 (gebyr) til delregnskab 100 (bevilling) jf. årsrapport 2017. x Vedr. underkonto 35: -0,3 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende demenshandlingsplanen, hvor der i finansloven for 2018 var afsat 1,4 mio. kr. x Vedr. underkonto 40: -4,7 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende styrket tilsyn på ældreområdet, hvor den samlede bevilling var 13,9 mio. kr. i 2018. x Vedr. underkonto 50: -0,7 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende alternativ (uk. 50), hvor der i finansloven for 2018 blev afsat 1,0 mio. kr. De resterende midler forventes udmøntet i 2019. Underskuddet på 0,9 mio. kr. på gebyrområdet kan hovedsagligt relateres til: x Et samlet underskud på 2,6 mio. kr. på gebyrområdet for autorisationer, der primært skyldes en øget indsats for at nedbringe sagsbehandlingstiden i relation til tredjelandsansøgere. x Et samlet underskud på 1,1 mio. kr. på gebyrområdet vedr. kosmetiske behandlere (KOS), idet aktiviteterne indtil nu har vist sig mere ressourcekrævende end forventet, hvilket i 2018 bl.a. skyldes forsinket ibrugtagning af CRM-systemet. x Et samlet underskud på 0,3 mio. kr. på gebyrområdet vedr. væv og celler, der er afspejler en grundlæggende ubalance mellem indtægter og omkostninger på området. x Et samlet overskud på 4,3 mio. kr. på gebyrområdet vedrørende det risikobaserede tilsyn, der primært skyldes ekstraindtægter som følge af, at der ultimo 2018 er flere registrerede behandlingssteder i forhold til det forudsatte og i forhold til ultimo 2017. Alt i alt vurderes det økonomiske resultat ikke at være tilfredsstillende, men skal bl.a. ses i lyset af den usikkerhed, der har været knyttet til de økonomiske konsekvenser af Bedre Balance II. Årsrapport 2018 Side 16 af 53 2.2.3. Hovedkonti Årsrapporten aflægges for følgende hovedkonti, som hører under Styrelsen for Patientsikkerhed: 16.11.12. Styrelsen for Patientsikkerhed (driftsbevilling) 16.11.23. Erstatning til andenhånds-eksponerede asbestofre (reservationsbevilling) 16.11.26. Erstatninger vedrørende lægemiddelskader (lovbunden) 16.31.01. Vurdering og fagprøver for 3. lands sundhedspersonel (reservationsbevilling) 16.43.03. Sygesikring i øvrigt (lovbunden) 16.43.04. International begravelseshjælp (lovbunden) Nedenstående tabel 2 opsummerer for disse hovedkonti bevægelserne i regnskabsåret 2018 i forhold til Finansloven for 2018 og Tillægsbevillingsloven for 2018. Tabel 2. Virksomhedens hovedkonti Drift (Mio. kr.) Bevilling Regnskab Overført overskud ultimo FL TB FL+TB 16.11.12. Styrelsen for Patientsikkerhed Udgifter 350,9 49,3 400,2 418,9 -19,4 Indtægter -234,7 0,0 -234,7 -220,5 Administrerede ordninger (Mio. kr.) Bevilling Regnskab Overført overskud ultimo FL TB FL+TB I alt Udgifter 469,6 0,0 469,6 443,4 6,4 Indtægter -37,9 0,0 -37,9 -49,5 16.11.23. Erstatning til andenhånds-eksponerede asbestofre Udgifter 0,9 0,0 0,9 2,3 6,4 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 16.11.26. Erstatninger vedrørende lægemiddelskader Udgifter 65,0 0,0 65,0 34,6 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 16.31.01. Vurdering og fagprøver for 3. lands sundhedspersonel Udgifter 2,5 0,0 2,5 3,3 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 16.43.03. Sygesikring i øvrigt Udgifter 401,1 0,0 401,1 403,1 0,0 Indtægter -37,9 0,0 -37,9 -49,5 16.43.04. International begravelseshjælp Udgifter 0,1 0,0 0,1 0,1 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 Afvigelse i tal skyldes afrunding § 16.11.12. Styrelsen for Patientsikkerhed Hovedkontoen omfatter udgifter til driften af Styrelsen for Patientsikkerhed, såsom aflønning af medarbejdere, udgifter til drift af kontorarbejdspladser, husleje samt drift af de nævn, som Styrelsen for Patientsikkerhed sekretariatsbetjener. Det fremgår af tabel 11, at der er et nettobrug under ”FL+TB” på 165,5 mio. kr. svarende til nettobevillingen, inkl. TB. Dette nettoforbrug er sammensat af samlede udgifter på 400,2 mio. kr. og indtægter på -234,7 mio. kr. Regnskabet viser derimod et nettoforbrug på 198,4 mio. kr. og er Årsrapport 2018 Side 17 af 53 sammensat af udgifter på 418,9 mio. kr. og indtægter på -220,5 mio. kr. Forskellen i nettoforbruget mellem ”FL+TB” og regnskabet dækker over et underskud på 33,0 mio. kr., der er sammensat af et merforbrug på bevillingsområdet på i alt 32,1 mio. kr. og et underskud på gebyrområdet på 0,9 mio. kr. jf. bemærkningerne under pkt. 2.2.2. Økonomiske resultater ovenfor. § 16.11.23. Erstatning til andenhånds-eksponerede asbestofre Hovedkontoen vedrører godtgørelse til andenhånds-eksponerede asbestofre inkl. de udgifter, der er forbundet med administration af ordningen. Der er i 2016 afsat 10 mio. kr. til udbetaling fra 2016 til 2025, begge år inklusiv, til godtgørelse til ægtefæller med lungehindekræft (underkonto 10). Ordningen er nu udvidet til at gælde børn og søskende samt kræft i bug- eller testikelhinde, og ikke kun kræft i lungehinderne. Der er derfor på tillægsbevillingsloven 2017 tildelt yderligere 0,9 mio. kr. til ordningen, og på ændringsforslag 2018 afsat 0,9 mio. kr. årligt i perioden 2018-2025 (underkonto 20). Ordningen fordeler sig således på to underkonti. UK 10. x I 2018 var der 5 udbetalinger på 0,9 mio. kr. samt overførsel af administrationsgebyr på 5.000 kr. pr. sag. Primo 2018 var der 7,2 mio. kr. i videreførte midler. Med et samlet forbrug på 0,9 mio. kr. giver det et samlet et beløb til videreførsel ultimo 2018 på 6,3 mio. kr. UK 20. x På den udvidede ordning vedrørende børn og søskende har der været 8 udbetalinger på i alt 1,3 mio. kr. samt overførsel af administrationsgebyr på 5.000 pr. sag svarende til et forbrug på i alt 1,4 mio. kr. Dette er 0,5 mio. kr. over den årlige pulje på 0,9. mio. kr., men finansieres af videreførsel fra 2017 på 0,6 mio. kr. Videreførselsbeløbet ultimo 2018 kan derfor opgøres til 0,1 mio. kr. til 2019. Det samlede videreførselsbeløb ultimo 2018 er således 6,4 mio. kr. – 6,3 mio. kr. fra uk. 10 og 0,1 mio. kr. fra uk. 20. § 16.11.26. Erstatninger vedrørende lægemiddelskader Hovedkontoen omfatter udbetaling af lægemiddelskadeerstatninger, og i 2018 er kontoen forhøjet med 12,5 mio. kr. I 2018 var der udgifter for 34,6 mio. kr. hvilket er 30,4 mio. kr. lavere end forventet på Finansloven. Der er ingen indtægter på kontoen. De færre udgifter skyldes, at der er modtaget væsentligt færre erstatninger til udbetaling end tidligere forventet. Der er således i 2018 udbetalt 278 færre erstatninger end 2017. Fra 1. juli 2018 er der blevet fratrukket et lovpligtigt egetbidrag fra erstatningerne. Egetbidraget er fastsat i klage- og erstatningsloven med 7.460 kr. for skader forårsaget i 2018 og 7.300 kr. for skader forårsaget i 2017 og tidligere. Egetbidraget beløber sig til 0,9 mio. kr. i regnskabet for 2018. § 16.31.01. Vurdering og fagprøver for 3. lands sundhedspersonel Kontoen omfatter Styrelsen for Patientsikkerheds udgifter til køb af tjenesteydelser fra relevante sundhedsfaglige uddannelsesinstitutioner til vurdering af eksamensbeviser for læger, tandlæger og andet sundhedspersonel uddannet i udlandet samt til afholdelse af fagprøver for de nævnte sundhedspersoner. I 2018 var der udgifter på 3,3 mio. kr., hvilket er 0,8 mio. kr. højere end Årsrapport 2018 Side 18 af 53 bevillingen. Merudgiften skyldes nedbringelse af sagsbehandlingstid, pukler på tredjelandsområdet, samt en stigning i antallet af indkommende sager. § 16.33.11 Tilskud til forsikring o.l. i alternativ behandling På finansloven for 2018 blev puljen i et enkelt år forhøjet med 4,0 mio. kr. målrettet forskningsprojekter inden for alternativ behandling. Der er ikke tildelt nogen midler til forskningsprojekter i 2018 fra puljen, og der videreføres derfor 4,0 mio. kr. til 2019. § 16.43.03. Sygesikring i øvrigt UK 10. x Der er i 2018 afholdt bruttoudgifter på 402,0 mio. kr., hvilket er 4,4 mio. kr. højere end bevillingen. Merforbruget skyldes, at der er modtaget væsentlig højere regningskrav fra Tyskland og Grækenland samt flere indberetninger fra regionerne. Modsat har der været færre udgifter vedrørende Frankrig og Spanien end tidligere. x Indtægter på kontoren lyder på 49,5 mio. kr., for ca. 13.000 regninger hvilket er 11,6 mio. kr. højere end budgetteret på finansloven. I 2018 opkrævede Styrelsen udlandet for 52,9 mio. kr. og afskrev fordringer for 3,4 mio. kr. Årsagen til flere opkrævninger er, at regionerne og kommunerne har indrapporteret flere regninger for udgifter til EU-borgere, som har modtaget sygehjælp eller plejeydelser i Danmark end forudsat. 4 nye kommuner har indrapporteret for plejeydelser i 2018. UK. 20. x Der blev i 2018 udbetalt 1,1 mio. kr. vedrørende arbejdsskader, hvilket er 2,4 mio. kr. lavere end bevillingen. Styrelsen har modtaget færre regninger fra AES – Arbejdsmarkedets Erhvervssikring end forventet. Årsrapport 2018 Side 19 af 53 § 16.43.04. International begravelseshjælp Kontoen vedrører administration af Udbetaling Danmarks aktiviteter i forbindelse med begravelseshjælp. I 2018 var der udgifter på kontoen på 0,1 mio. kr. svarende til bevillingen. 2.3 Kerneopgaver og ressourcer Tabel 3: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver Afvigelse i tal skyldes afrunding. Note : De i dtægtsførte evilli g er tek isk fordelt ift. ettoo kost i ger e på evilli gso rådet. Dog er der lagt de faktiske ke dte evilli g for de opgaver, hvor de direkte ka he føres. Det drejer sig o opgave , opgave og opgave . Note : Efter reg ska ets luk i g er det ko stateret, at der er fejlko teret , io. kr. vedr. opgave - styrket tilsy på ældreo rådet u der opgave - patie tsikkerhed og kvalitet. De e fejl er korrigeret i ta el . Opgave 1: Patientsikkerhed og kvalitet De samlede omkostninger til opgaven udgør 119,9 mio. kr. ekskl. generelle fællesomkostninger (organisationsoverhead) – efter korrektion for en fejkontering på 5,1 mio. kr., som retteligt skulle have været konteret under opgave 7 – styrket tilsyn på ældreområdet. Det er tilsynsopgaven, der er langt den største. Heraf er det det risikobaserede tilsyn (gebyrfinansieret) og individtilsynet (bevillingsfinansieret), der med omkostninger på hhv. 47,4 mio. kr. og 29,3 mio. kr., ekskl. generelle fællesomkostninger, har fyldt mest som enkeltstående aktiviteter. Herefter kommer aktiviteterne vedrørende ligsyn og kørekort, der ligeledes er bevillingsfinansierede, med omkostninger på henholdsvis 9,8 mio. kr. og 6,1 mio. kr., ekskl. generelle fællesomkostninger. Indtægterne stammer langt overvejende fra gebyrindtægterne på de risikobaserede organisationstilsyn. Opgave 2: Sundhedsvæsen og autorisationer De samlede omkostninger til opgaven er 9,0 mio. kr. ekskl. generelle fællesomkostninger. Opgaven er dels bevillingsfinansieret og dels gebyrfinansieret. Den bevillingsfinansierede del udgøres af bl.a. inspektioner af blodbanker og tappesteder, registrering af bivirkning og hændelser og formidling af informationer, besvarelse af henvendelse fra politi, told, m.fl. om doping samt vurdering af stoffer i den forbindelse, udarbejdelse af den årlige blodrapport, arbejdet forbundet med autorisationsområdets internationale forpligtelser samt anerkendelse af personer uden autorisation. Gebyrdelen består af autorisation af sundhedspersoner samt inspektioner af vævscenter og sites. Indtægterne stammer fra gebyrindtægterne for autorisation af sundhedspersoner og inspektion af vævscentre. Opgave og finansiering (beløb i mio. kr.) Bevilling (FL+TB), note 1 Øvrige indtæg- ter Omkostnin ger Andel af årets overskud Opgave 1: Patientsikkerhed og kvalitet -55,6 -74,6 119,9 -10,3 Opgave 2: Sundhedsvæsen og Autorisationer -0,2 -8,7 9,0 0,2 Opgave 3: Læring i sundhedsvæsenet -6,7 -0,1 8,2 1,4 Opgave 4: International sygesikring -7,7 -1,0 8,7 -0,1 Opgave 5: Afslutte klagesager -39,0 -70,0 86,2 -22,9 Opgave 6: Afslutte ankesager vedr. erstatning og abort m.v. -12,2 -49,3 53,6 -8,0 Opgave 7: Styrket tilsyn på ældreområdet -13,9 0,0 6,8 -7,1 Opgave 9: Hjælpefunktioner samt generel ledelse og adm. -30,2 -16,7 126,5 79,7 I alt -165,5 -220,5 418,9 33,0 Årsrapport 2018 Side 20 af 53 Opgave 3: Læring i Sundhedsvæsenet Inden for opgaven udgør de samlede omkostninger 8,2 mio. kr. ekskl. generelle fællesomkostninger. Opgaven, der er både bevillingsfinansieret og gebyrfinansieret, omfatter læringsaktiviteter i Styrelsen for Patientsikkerhed, herunder drift af Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) samt øvrige selvstændige læringsaktiviteter. Hertil kommer omkostninger på ca. 6,1 mio. kr., ekskl. generelle fællesomkostninger, til de læringsaktiviteter, der udøves og registreres i relation til ”Opgave 1: Patientsikkerhed og kvalitet”. Opgave 4: International Sygesikring Inden for opgaven udgør de samlede omkostninger 8,7 mio. kr. ekskl. generelle fællesomkostninger. Opgaven er langt overvejende bevillingsfinansieret. Dog er der -1,0 mio. kr. i indtægter fra regioner og kommuner, der skal betale et administrationsgebyr pr. indberettet og frigivet krav. Opgave 5: Afslutte klagesager Inden for opgaven udgør de samlede omkostninger 86,2 mio. kr. ekskl. generelle fællesomkostninger. Opgaven er primært finansieret via takstbetalinger fra regioner og kommuner, men er også for en mindre dels vedkommende bevillingsfinansieret. Den bevillingsfinansierede del dækker de statsfinansierede klagesager og i 2018 afslutningen af de resterende 151 pukkelsager (sager før 2016). Opgave 6: Afslutte ankesager vedr. erstatning og abort m.v. Inden for opgaven udgør de samlede omkostninger 53,6 mio. kr. ekskl. generelle fællesomkostninger. Opgaven er – ligesom klagesagsbehandlingen – primært finansieret via takstbetalinger fra regioner og kommuner, men er også for en mindre dels vedkommende bevillingsfinansieret. Den bevillingsfinansierede del dækker de statsfinansierede erstatningsankesager samt Abortankenævnet. Opgave 7: Styrket tilsyn på ældreområdet Inden for opgaven udgør de samlede omkostninger 6,8 mio. kr. ekskl. generelle fællesomkostninger korrigeret for 5,1 mio. kr., fejlagtigt er konteret under opgave 1 - Patientsikkerhed og kvalitet Opgaven er finansieret af en særskilt satspuljebevilling, der løber i perioden 2018-2021. Opgave 9: Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration Inden for opgaven udgør de samlede omkostninger 126,5 mio. kr. Opgaven består i langt overvejende grad af supportfunktioner, der fordeles ud over de faglige opgaver som overhead. 2.4 Målrapportering 2.4.1 Målrapportering 1. del: Oversigt over årets resultatopfyldelse Nedenstående opgørelse over årets målopfyldelse er udarbejdet på baggrund af udkast til resultatkontrakt 2018 for henholdsvis Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientklager. Årsrapport 2018 Side 21 af 53 Der opgøres separat målopfyldelse for de to styrelser. Styrelsen for Patientsikkerhed Resultatkontrakten for Styrelsen for Patientsikkerhed er jf. udkast 23. nov. 2018 opdelt i hhv. en STPS-del og en STPK-del. STPK-delen af STPS-resultatkontrakt vedrører klage- og erstatningssager, som blev udflyttet til Styrelsen for Patientklager 1. juli 2018, men som i første halvår af 2018 var en del af Styrelsen for Patientsikkerhed. I opgørelsen af den samlede målopfyldelse af resultatkontrakten for Styrelsen for Patientsikkerhed vægter STPK-delen 25 procent og STPS-delen vægter 75 procent. For hver del er der fordelt en 100 procent-vægtning. Tabel 4 (STPS-del): Årets resultatopfyldelse Mål Succeskriterium Opnåede resultater Vægt- ning Vægtet resultat Tilsyn 30 26,5 Resultatkrav 1A: Styrelsen gennemfører i 2018 tilsyn inden for 2 risikotemaer og 6 typer af behandlingssteder. 100%; Styrelsen gennemfører i 2018 tilsyn inden for 2 risikotemaer og 6 typer af behandlingssteder. 50%: Styrelsen gennemfører i 2018 tilsyn inden for 2 risikotemaer og 5 typer af behandlingssteder. 0%: Styrelsen gennemfører i 2018 tilsyn inden for færre end 2 risikotemaer og 5 typer af behandlingssteder Risikotemaerne har været medicinering og overgange. Typerne af behandlingssteder har været: almen praksis, bosteder, hjemmesygepleje / hjemmepleje, akutfunktioner/plejece ntre, genoptræning, sygehuse, tandlæger, tandplejere, speciallæger i psykiatri, optikere, diætister, misbrugsbehandling, KOS. (100% opfyldt) 7 7 Resultatkrav 1B – del 1: Antal gennemførte risikobaserede tilsyn 100%: Styrelsen gennemfører i 2018 tilsyn med 1.200 behandlingssteder eller mere 50%: Styrelsen gennemfører i 2018 tilsyn med 1.000 behandlingssteder eller mere. 0%: Styrelsen gennemfører i 2018 tilsyn med færre end 1.000 behandlingssteder. 1.395 4 4 Resultatkrav 1B- del 2: Erfaringsopsamlinger 100%: Styrelsen har senest 1. juli 2018 udgivet erfaringsopsamlinger for alle områder 50%: Styrelsen har senest 1.september 2018 udgivet erfaringsopsamlinger for alle områder 0%: Styrelsen har i 2018 ikke udgivet erfaringsopsamlinger for alle områder. Styrelsen udgav inden 1. juli 2018 erfaringsopsamlinger for alle områder (100% opfyldt) 4 4 Årsrapport 2018 Side 22 af 53 Resultatkrav 1C: Datadrevne analyser: Udvikling og ibrugtagning af analysemiljø til identifikation. 100%: -Dashboard udviklet. Ibrugtagning hos tilsynsførende. -Stikprøvemetode udviklet og anvendt i forbindelse med udpegning af behandlingssteder. -Trin 2 i PID afklaret indholdsmæssigt og implementeret 75%: To af punkterne er implementeret 50%: Kun ét af punkterne (punkt 1,2 eller 3) er implementeret i 2018. 0%: Ingen af punkterne i resultatkravet er implementeret Stikprøvemetode er teknisk udviklet og har været benyttet i forbindelse med udvælgelse af behandlingssteder til 2019. Der er lavet en pilotversion af dashboard som de tilsynsførende er præsenteret for og har kommenteret. Dog er datagrundlaget endnu ikke på plads i styrelsens analysemiljø hos SDS, så dashboardet foreligger derfor ikke i en driftsklar form. Trin 2 i PID’en er indholdsmæssigt afklaret, men ved udgangen af 2018 ikke indholdsmæssigt implementeret. (50 % opfyldt) 7 3,5 Resultatkrav 2: Arbejdsgruppen om instrukser, herunder ansvarsforhold i patientbehandlingen 100%: Arbejdsgruppen har afholdt 3-4 møder og arbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde inden udgangen af 2018 0%: Arbejdsgruppen har ikke afholdt 3- 4 møder og arbejdsgruppen har ikke afsluttet sit arbejde inden udgangen af 2018 Arbejdsgruppen har afholdt 4 møder og arbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde inden udgangen af 2018 8 8 Læring 35 35 Resultatkrav 3A: Nedbringelse af brug af antipsykotika til ældre med demens (demenshandlingsplanen) 100%: Der er gennemført to læringsindsatser over for centrale målgrupper. 50%: Der er gennemført én læringsindsats over for centrale målgrupper. 0%: Ingen læringsindsatser gennemført. Der er sammen med en bredt sammensat arbejdsgruppe udarbejdet et læringsmateriale til plejehjemslæger, som er målrettet plejepersonale på plejehjem og plejecentre. Materialet er bredt distribueret på bl.a. Lægedage og KL’s Ældrekonference og kan også findes på styrelsens hjemmeside. Der er udarbejdet en kort film til alle læger 4 4 Årsrapport 2018 Side 23 af 53 for at sætte fokus på reduktion af forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens. Filmen har særligt fokus på overgange, hvor læger skal være opmærksomme på overdragelse af ansvar for opfølgning og seponering. Filmen er distribueret via bl.a. Pro.Medicin’s hjemmeside, Nationalt Videnscenter for Demens samt flere regioner. Filmen kan også findes på styrelsens hjemmeside. (100% opfyldt) Resultatkrav 3B: Epikriser. Der udarbejdes en opdateret vejledning på epikrise-området 100%: Færdig vejledning vedrørende epikriser er sendt til Sundheds- og Ældreministeriets departement senest den 31/12 2018. 0%: Færdig vejledning vedrørende epikriser er ikke sendt til Sundheds- og Ældreministeriets departement i 2018 Vejledningen om epikriser er offentliggjort på Retsinformation 4. december 2018. (100% opfyldt) 7 7 Resultatkrav 3C: Temadag vedrørende patientovergange 100%: Der er afholdt temadag vedrørende patientovergange i 2018 0%: Der er ikke afholdt temadag vedrørende patientovergange i 2018 Temadagen blev afholdt i København 24. maj 2018. (100% opfyldt) 6 6 Resultatkrav 3D: Bedre udnyttelse af viden fra utilsigtede hændelser på sundhedsfaglige uddannelser 100%: Der er udviklet undervisningsmaterialer til afprøvning på sygeplejerskeuddannelserne på Metropol ved udgangen af 4. kvartal. 0%: Der er ikke udviklet undervisningsmaterialer til afprøvning på sygeplejerskeuddannelserne på Metropol ved udgangen af 4. kvartal. Styrelsen for Patientsikkerhed har offentliggjort læringsmateriale om risikosituationslægemi dler i form af cases baseret på utilsigtede hændelser til brug i farmakologiundervisni ngen på sygeplejerskeuddanne lsen. Casematerialet er udviklet i samarbejde med Københavns Professionshøjskole (tidligere Metropol), som har afprøvet materialet inden offentliggørelse. Det færdige læringsmateriale er gjort tilgængeligt til 4 4 Årsrapport 2018 Side 24 af 53 download på styrelsens hjemmeside 28. maj 2018. Landets øvrige sygeplejerskeuddanne lser er kontaktet og gjort opmærksom på muligheden for at inddrage materialet i undervisningen. (100% opfyldt) Resultatkrav 3E: Dialogmøde med forskningsmiljøet 100%: Der er afholdt dialogmøde med forskere i 2018. 0%: Der er ikke afholdt dialogmøde med forskere i 2018. Styrelsen for Patientsikkerhed holdt 22. marts 2018 dialogmøde med forskere. Temaet var: Hvordan kan rapporteringsordninge n for utilsigtede hændelser udvikles, så data i højere grad kan udnyttes? (100% opfyldt) 3 3 Resultatkrav 3F: Medication without Harm (Medicin uden skade) 100%: Der er formuleret en projektplan i samarbejde med nationale nøgleinteressenter på medicinområdet senest 1.12 2018. 0%: Der er ikke formuleret en projektplan i samarbejde med nationale nøgleinteressenter på medicinområdet senest 1.12.2018 Medicin uden skade er et samarbejde mellem nøgleaktører i det danske sundhedsvæsen. Der er formuleret en projektplan, som blev sendt til SUM den 30. november 2018. (100% opfyldt) 7 7 Resultatkrav 3G: Samarbejdsaftale med Lægevidenskabelige Selskaber 100%: Der er indgået en samarbejdsaftale senest 1.12.2018. 0%: Der er ikke indgået en samarbejdsaftale senest 1.12.2018 Styrelsen for Patientsikkerhed holdt 21/8 møde om mulige samarbejdsflader med LVS. På baggrund af mødet blev fremsendt et aftalepapir til LVS’ sekretariat 21/9 2018. (100% opfyldt) 4 4 International sygesikring 7 7 Resultatkrav 4:Afholdelse af informationsmøder for regionerne vedrørende afregning for sygehjælp i Danmark til personer fra andre EU-/EØS-lande og Schweiz. 100%: To informationsmøder vedr. afregning for sygehjælp er afholdt i 1. kvartal 2018 50%: To informationsmøder vedr. afregning for sygehjælp er afholdt i 2. kvartal 2018 0%: To informationsmøder vedr. afregning for sygehjælp i 2018 er afholdt i 3. eller 4. kvartal eller ikke afholdt i 2018. Der er afholdt to informationsmøder vedr. afregning for sygehjælp i marts 2018. (100% opfyldt) 7 7 Årsrapport 2018 Side 25 af 53 Styrket tilsyn på ældreområdet 14 14 Resultatkrav 10: Tilsyn på servicelovens område 100%: Der er senest 1. juli 2018 udarbejdet udkast til målepunkter for tilsynet til videreudvikling i 2. halvår 50%: Der er efter 1. juli 2018 udarbejdet udkast til målepunkter for tilsynet til videreudvikling i 2. halvår. 0%: Der er ikke i 2018 udarbejdet udkast til målepunkter for tilsynet 1.udkast til målepunkter blev udarbejdet henover sommeren 2018, og målepunkterne var i ekstern høring i juli- august 2018. (100% opfyldt) 14 14 Generelle fællesomkostninger It 14 10,5 Resultatkrav 11A – Opfølgning på Serviceeftersyn af informationssikkerhedsområdet (1) Løbende træning i informationssikkerhed 100%: Alle kontorer har gennemgået uddannelse ved DPA på kontormøder. 50%: Uddannelsesmateriale er udarbejdet, ikke alle kontorer har gennemført uddannelse. 0%: Uddannelsesmateriale er ikke udarbejdet, ingen uddannelse er gennemført. (2) Risikovurdering 100%: Risikovurdering er fuldt opdateret. 50% Risikovurdering er planlagt og delvist gennemført. 0%: Der er ingen plan for gennemførsel af risikovurdering. (1) Opfyldt med undtagelse af ét kontor som er udsat ad flere omgange. (50%) (2) Opfyldt. Risikovurdering er fuldt opdateret. Endelig rapport udestår. (100 %) 4 3 Resultatkrav 11B – etablering af nyt it-miljø 100%: Styrelsen er etableret i eget domæne og dataudveksling er fuldt etableret og it-understøttet. 50%: Styrelsens fremtidige it- understøttelse er specificeret, men ikke fuldt etableret 0%: Styrelsens fremtidige it- understøttelse er ikke specificeret eller implementeret. Delvist opfyldt. Det samlede program er forsinket og forventes afsluttet i april 2019. (50 %) 5 2,5 Generelle fællesomkostninger – Etablering af Styrelsen for Patientklager 5 5 Etablering af Styrelsen for Patientklager 100%: Styrelsen for Patientsikkerhed har bidraget til, at den nye Styrelse for Patientklager er etableret i Aarhus pr. 31. december 2018 ved udarbejdelse af følgende: Implementeringsplan og finanslovsbidrag for den nye styrelse. 50%: Styrelsen for Patientsikkerhed har bidraget til, at den nye Styrelse for Patientklager er etableret i Aarhus pr. 31. december 2018 ved udarbejdelse af enten implementeringsplan eller finanslovsbidrag for den nye styrelse. 0%: Der er hverken udarbejdet implementeringsplan eller Styrelsen for Patientsikkerhed har bidraget til, at den nye Styrelse for Patientklager er etableret i Aarhus pr. 31. december 2018 ved udarbejdelse af følgende: Implementeringsplan og finanslovsbidrag for den nye styrelse. (100% opfyldt) 5 5 Årsrapport 2018 Side 26 af 53 finanslovbidrag for den nye styrelse. I alt 100 93 Tabel 4 (STPK-del af STPS resultatkontrakt): Årets resultatopfyldelse Afslutte klagesager 60 25 Resultatkrav 5: Gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle patientklager modtaget fra 1. januar 2016 (Opgjort til og med 30. juni 2018) 100%: Rettighedssager: <= 5 mdr. Psykiatriske ankesager: <= 6 mdr. Disciplinærsager: <= 11 mdr. Styrelsessager: <= 9 mdr. 50% Rettighedssager: 5,1-5,5 mdr. Psykiatriske ankesager: = 6 mdr. Disciplinærsager: 11,1-11,5 mdr. Styrelsessager: 9,1-9,5 mdr. 0%: Rettighedssager: > 5,5 mdr. Psykiatriske ankesager: > 6 mdr. Disciplinærsager:> 11,5 mdr. Styrelsessager: > 9,5 mdr. Rettighedssager: 6,2 mdr. (Ikke opfyldt) Psykiatriske ankesager: 5,6 mdr. (Opfyldt) Disciplinærsager: 12,6 mdr. (Ikke opfyldt) Styrelsessager: 12,1 mdr. (Ikke opfyldt) (25% opfyldt) (Opgjort til og med 30. juni 2018) 20 5 Resultatkrav 6: Nedbringelse af antallet af ældre verserende klagesager Verserende sager ultimo marts 2018 100%: 0 50%: <=10 sager 0% => 10 sager Ultimo marts 2018 var der 17 verserende sager. Ultimo juni 2018 var der 0 verserende sager. (0% opfyldt) 20 0 Resultatkrav 7: Mål for enhedsomkostninger for klagesagerne* 100 %: Enhedsomkostning<=15.402 kr.5 50 %: Enhedsomkostning<=15.800 kr. 0 %: Enhedsomkostning> 15.800 kr. 14.1016 kr. (100 % opfyldt) (Opgjort for året) 20 20 Afslutte ankesager vedr. erstatning og abort mv. 40 40 Resultatkrav 8: Mål for gennemsnitlig sagsbehandlingstid for erstatningssager i Ankenævnet for Patienterstatningen 100%: <= 6 mdr. 75%: 6,1 mdr. – 6,5 mdr. 50%: 6,6 mdr. – 7,0 mdr. 0%: > 7,0 mdr. 4,7 mdr. (100 % opfyldt) (Opgjort til og med 30. juni 2018) 20 20 Resultatkrav 9: Mål for enhedsomkostninger for 100 %: Enhedsomkostning <=18.580 18.580 kr. (100 % 20 20 5 Taksten under ’Succeskriterium’ er i oprindeligt formuleret resultatkrav blevet beregnet ud fra en løn- og prisudvikling i 2018 på 2,9 %. Den realiserede løn- og prisudvikling, som er anvendt i beregningen af aftaletaksten er korrigeret til den faktiske på 2 %. 6 Den realiserede takst er inklusive en korrektion for oplæringsomkostninger på i alt 6,8 mio. kr. vedr. tidligere år, der i 2018 bæres af bevillingen, hvilket bevirker, at taksten lettes med 6,8 mio. kr. Den reelle, opnåede takst er derfor 15.402 kr. Årsrapport 2018 Side 27 af 53 erstatningsankesagerne. kr.7 50 %: Enhedsomkostning <=18.894 kr. 0 %: Enhedsomkostning > 18.894 kr. opfyldt) (Opgjort for året) I alt 100 65 STPK-delen af resultatkontrakten (vedrører klage- og erstatningssager) vægter 25%. STPS-delen af resultatkontrakten vægter 75%. Af nedenstående tabel fremgår den samlede målopfyldelse for STPS for 2018. Procentvis opgørelse af målopfyldelse Vægtning (STPK-del) Vægtning (STPS- del) Opnået målopfyldelse (STPK-del) Opnået målopfyldelse (STPS-del) Opnåede procentpoint (STPK-del) Opnåede procentpoint (STPS-del) Samlet målopfyldelse for STPS 25 75 65 93 16,25 69,75 86 Tabelen viser, at der for STPK-delen er opnået en 65 % målopfyldelse, mens der for STPS er opnået en målopfyldelse på 93 %. Med en vægtning af STPK-delen på 25 % og STPS-delen på 75 % betyder det en samlet målopfyldelse for STPS for 2018 på 86 %. 2.4.2 Målrapportering 2. del: Uddybende analyser og vurderinger (STPS) 1 A: Styrelsen gennemfører i 2018 tilsyn inden for 2 risikotemaer og 6 typer af behandlingssteder. Resultatkrav 1B – del 1 og del 2: Styrelsen har i 2018 gennemført sundhedsfagligt, risikobaseret tilsyn indenfor 2 overordnede risikotemaer "medicinering og overgange i patientforløb". Som yderligere afgrænsning har der været fokus på diabetes og skizofreni, hvor det var relevant. Tilsynet har omfattet 13 områder (almen praksis, bosteder, plejeområdet, genoptræningsområdet, somatiske sygehuse, psykiatrisk sygehuse, herunder børnepsykiatri, tandlæger, tandplejere, speciallæger i psykiatri, optikere, diætister, misbrugsbehandling og kosmetiske behandlere) hvilket er et led i afdækning af risikoprofiler for alle typer af behandlingssteder i det danske sundhedsvæsen. Styrelsens målsætning om 2 temaer og 6 områder er således 100% opfyldt (krav 1A). Der er i alt gennemført 1.129 udgående tilsyn i 2018, hvoraf 950 er blevet gennemført som planlagte tilsyn. 179 har været reaktive tilsynsbesøg, hvoraf en del er foretaget som led i opfølgningen på et tidligere planlagt tilsyn. I tillæg hertil er der gennemført administrative tilsyn på i alt 266 tilsyn. I alt er der dermed foretaget 1.395 tilsyn. Målsætningen om at nå 1.200 tilsyn blev således nået (resultatkrav 1B - del 1). 7 Taksten under ’Succeskriterium’ er i oprindeligt formuleret resultatkrav blevet beregnet ud fra en løn- og prisudvikling i 2018 på 2,9 %. Den realiserede løn- og prisudvikling, som er anvendt i beregningen af aftaletaksten er korrigeret til den faktiske på 2 %. Årsrapport 2018 Side 28 af 53 Styrelsen udgav i første halvår erfaringsopsamlingsrapporter for alle de områder, der var omfattet af det planlagte, udgående, sundhedsfaglige tilsyn i 2017 (resultatkrav 1B - del 2). På tidspunktet for udgivelserne var der stor kontakt til interessenter, og der har været meget stor interesse for erfaringsopsamlingerne. De har således udgjort et vigtigt led i styrelsens læringsstrategi. Resultatkrav 1C: Datadrevne analyser: Udvikling og ibrugtagning af analysemiljø til identifikation. Samlet set vurderes resultatmålet kun at være delvist opfyldt. Dashboard til tilsynsførende Styrelsen har i 2019 igangsat et arbejde med at udvikle et samlet overblik over forskellige data, som kan benyttes af de tilsynsførende til at få overblik over styrelsens data vedrørende behandlingssteder. Der er udviklet en prototype, som baserer sig på testdata, men det har ikke været muligt at implementere en driftsmoden version af dashboardet, der baserer sig på produktionsdata. Det skyldes, at der i samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen skal etableres et analysemiljø. Analysemiljøet er en forudsætning for, at styrelsen kan behandle data fra de forskellige produktionsmiljøer. Det har ikke i 2018 været muligt at færdigudvikle analysemiljøet, hvilket har sammenhæng til den manglende implementering af trin 2 i PID. Stikprøvegenerator Aktuelt udvælges alle behandlingssteder til det planlagte tilsyn på baggrund af en stikprøve. Stikprøven bruges til at afdække normalbilledet af den patientsikkerhedsmæssige tilstand inden for en behandlingsstedstype. Kortlægningen bruges til at afdække, om der er typer af behandlingssteder, der har flere udfordringer end andre. Samtidig skal kortlægningen gøre det muligt for styrelsen på sigt at se, om der sker en positiv eller negativ bevægelse af normalbilledet. Styrelsen har på den baggrund i 2018 udviklet en stikprøvegenerator, som kan komme med forslag til, hvilke behandlingssteder inden for en given behandlingsstedstype, som styrelsen skal gå tilsyn med. Stikprøvegeneratoren har været brugt i forhold til at pege på behandlingssteder, der kan omfattes af tilsynet i 2019. Trin 2 i PID I lovforslag 2015/1 LSF 184, der blev vedtaget 3. juni 2016 og fastsætter rammerne for styrelsens risikobaserede tilsyn, der trådte i kraft 1 januar 2017, beskrives det, at et risikobaseret tilsyn skal understøtte, at ressourcerne anvendes dér, hvor risikoen ud fra en løbende helhedsbetragtning er størst. Det skal blandt andet ske ved, at inddrage data mere intensivt i risikovurderingen af potentielle tilsynsområder. På den baggrund nedsatte Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsdatastyrelsen i sommeren 2017 en mindre arbejdsgruppe, der skulle udfærdige et projektinitieringsdokument for udvikling af det understøttende IT-værktøj for datadrevne analyser. Årsrapport 2018 Side 29 af 53 I PID’en identificeres behov for at udvikle to analysemiljøer. Dette for at sikre, at data opbevares og bruges i to lukkede og helt separate IT-miljøer, som overholder lovens krav til håndtering af personfølsomme data: x Et til styrelsens interne data x Et til eksterne data – i første omgang fra et udsnit af de nationale registre hos Sundhedsdatastyrelsen I PID’en identificeres endvidere behovet for, at projektet gennemføres i tre adskilte trin: x Trin 1, hvor der etableres standardløsninger på kendt teknologi, hvor data uploades manuelt x Trin 2, hvor der – med erfaringerne fra driften af trin 1 – etableres integrationer og automatiserede data-uploads og data-eksporter. x Trin 3, hvor datavarehuset flyttes til Sunddataplatformen Analysemiljøet til de eksterne data er etableret og funktionelt. I 2018 er der endvidere sket en indholdsmæssig afklaring af indholdet i trin 2 af PID’en. Trin 2 fokuserer primært på analysemiljøet til styrelsens interne data. Det har ikke i 2018 været muligt at få implementeret trin 2. Det skyldes ressourcemæssige udfordringer hos Sundhedsdatastyrelsen, samt at Sundhedsdatastyrelsen undervejs har sået tvivl om, hvilken teknisk løsning, der kunne løse Styrelsen for Patientsikkerheds behov. Der foreligger derfor med udgangen af 2018 ikke en funktionel løsning i forhold til styrelsens interne data. Resultatkrav 2: Arbejdsgruppen om instrukser Styrelsen for Patientsikkerhed var formand for en arbejdsgruppe om instrukser. Arbejdsgruppen skulle vurdere kravene til, hvordan lokale ledelser udarbejdede instrukser, og om ansvarsfordeling og ansvarsforhold i patientbehandlingen var tilstrækkelig klare og tidssvarende. Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde den 17. september 2018, og rapporten ’Afrapportering fra arbejdsgruppen om instrukser og ansvarsforhold i patientbehandlingen’ blev offentliggjort den 19. september 2018. Rapporten indeholder anbefalinger til, hvordan man ved nærmere regulering på et overordnet plan, kan placere det ledelsesmæssige ansvar for udarbejdelse af instrukser, hvordan de bør målrettes de forskellige sundhedsfaglige grupper, og hvordan de implementeres i sundhedssystemet. Krav 3B: Epikriser. Der udarbejdes en opdateret vejledning på epikrise-området Styrelsen har som led i sin samlede forbedringsindsats revideret Vejledning om epikriser væsentligt. Vejledningen blev offentliggjort på Retsinformation 4. december 2018. Den reviderede vejledning beskriver bl.a., hvad henholdsvis udskrivende/afsluttende læge og patientens alment praktiserende læge har ansvar for i overleveringen af patienten. I den nye vejledning pålægges udskrivende afsluttende læge ansvar for at markere de epikriser, hvori der er anbefalet opfølgning hos egen læge. Omvendt skal egen læge kun umiddelbart forholde sig de epikriser, som er markeret til opfølgning. Epikriser, der ikke er markeret, skal egen læge orientere sig i efter behov, dog senest ved første kontakt omkring patienten. Ovenstående resultat er gennemført inden for den aftalte tidsplan, hvorfor målopfyldelsen vurderes at være tilfredsstillende. Årsrapport 2018 Side 30 af 53 Krav 3E: Dialogmøde med forskningsmiljøet og Krav 3G: Samarbejdsaftale med Lægevidenskabelige Selskaber Det er en del af styrelsens særskilte strategi for læring, at interessenter inddrages på strategisk og fagligt niveau. I 2018 har styrelsen holdt dialogmøde med forskningsmiljøet, bl.a. med henblik på en højere datakvalitet i rapporterede utilsigtede hændelser. Blandt de perspektiver, der blev afdækket på dialogmødet, var bl.a. behovet for en bedre klassifikation, bedre forståelse for, hvad UTH’er kan anvendes til (kvalitative analyser, ikke statistik) og forlag om, at dele af klassifikationsopgaven kan flyttes fra rapportøren til sagsbehandleren, så en højere kvalitet og konsistens i datasøgninger bliver mulig. Ovenstående resultater er gennemført inden for den aftalte tidsplan, hvorfor målopfyldelsen vurderes at være tilfredsstillende. Resultatkrav 10: Tilsyn på servicelovens område Udarbejdelsen af målepunkter til det social- og plejefaglige tilsyn er et udviklingsprojekt, som vil løbe over hele den fireårige projektperiode. Der er taget udgangspunkt i den måde at udarbejde målepunkter på, som er kendt fra det sundhedsfaglige tilsyn. Dels fordi det forventes, at der tages udgangspunkt i de metoder, der er udviklet på sundhedsområdet, dels ud fra en betragtning om, at det er hensigtsmæssigt, idet mange af plejeenhederne kender metoderne. Målepunkterne til det social- og plejefaglige tilsyn bliver udviklet løbende, så der bliver endnu mere fokus på læring. Det svarer til udviklingen af målepunkterne til tilsynene på sundhedslovsområdet. Udarbejdelsen af målepunkter til det social- og plejefaglige tilsyn er sket i et samarbejde med en arbejdsgruppe med eksterne deltagere, der repræsenterer relevante driftsherrer, faglige organisationer, faglige selskaber og brugerorganisationer. Der har været afholdt en ekstern høring i juli-august 2018, hvorefter de endelige målepunkter har dannet grundlag for de tilsyn, som er gennemført i efteråret 2018. Der vil årligt ske en vurdering af behovet for at tilrette nogle af målepunkterne eller fokusere tilsynet anderledes. Samlet vurdering af målopfyldelsen På baggrund af en samlet målopfyldelse på 86 % og ovenstående analyser vurderes målopfyldelsen at være tilfredsstillende. Tabel 4: Årets resultatopfyldelse for Styrelsen for Patientklager Mål Succeskriterium Opnåede resultater Vægtning Vægtet resultat Etablering af Styrelsen for Patientklager 30,0 % 25,0 % Resultatkrav 1: Styrelsen er etableret i Aarhus pr. 1. januar 100 %: Styrelsen er samlet på én adresse i Aarhus den 1. januar 2019, styrelsen har egen hjemmeside og Styrelsen er samlet på én adresse i Aarhus den 1. januar 2019, styrelsen 20,0 % 20,0 % Årsrapport 2018 Side 31 af 53 2019 intranet den 1. juli 2018, styrelsen har opstillet økonomimodel den 1. november 2018 og styrelsen har egen telefonomstilling den 1. januar 2019 50 %: Styrelsen har opfyldt tre af de fire krav 0 %: Styrelsen har opfyldt under tre af de fire krav har egen hjemmeside og intranet den 1. juli 2018, styrelsen har opstillet økonomimodel den 1. november 2018 og styrelsen har egen telefonomstilling den 1. januar 2019 (100% opfyldt) Resultatkrav 2: Nyt IT-miljø 100 %: Styrelsen er etableret i eget domæne og dataudveksling er fuldt etableret og it-understøttet. 50 %: Styrelsens fremtidige it- understøttelse er specificeret, men ikke fuldt etableret 0 %: Styrelsens fremtidige it- understøttelse er ikke specificeret eller implementeret Styrelsen er etableret i eget domæne, men it- understøttelsen er ikke fuldt implementeret fra it- programmets side. Den restende implementering er planlagt til foråret 2019 (50% opfyldt) 10,0 % 5,0 % Afslutte klagesager 30,0 % 18,75 % Resultatkrav 3: Mål for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for klagesager 100 %: Rettighedssager <= 5 mdr., Psykiatriske ankesager <= 6 mdr., Disciplinærnævnssager <= 11 mdr. og Styrelsessager <= 9 mdr. 50 %: Rettighedssager 5,1 – 5,5 mdr., Psykiatriske ankesager <= 6 mdr., Disciplinærnævnssager 11,1 – 11,5 mdr. og Styrelsessager 9,1 – 9,5 mdr. 0 %: Rettighedssager > 5 mdr., Psykiatriske ankesager > 6 mdr., Disciplinærnævnssager > 11,5 mdr. og Styrelsessager > 9,5 mdr. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for Rettighedssager er opgjort til 7,1 mdr., Psykiatriske ankesager til 6 mdr., Disciplinærsager til 13,7 mdr. og Styrelsessager til 12,8 mdr. (25% opfyldt) 15,0 % 3,75 % Resultatkrav 4: Mål for enhedsomkostningerne for klagesagerne 100 %: Enhedsomkostning<=15.402 kr.8 Enhedsomkostninger er opgjort til 14.101 kr. 15,0 % 15,0 % 8 Taksten under ’Succeskriterium’ er i oprindeligt formuleret resultatkrav blevet beregnet ud fra en løn- og prisudvikling i 2018 på 2,9 %. Den realiserede løn- og prisudvikling, som er anvendt i beregningen af aftaletaksten er korrigeret til den faktiske på 2 %. Årsrapport 2018 Side 32 af 53 50 %: Enhedsomkostning<=15.800 kr. 0 %: Enhedsomkostning> 15.800 kr. (100% opfyldt) Afslutte ankesager vedr. erstatning og abort mv. 30,0 % 30,0 % Resultatkrav 5: Mål for gennemsnitlig sagsbehandlingstid i Ankenævnet for Patienterstatningen 100 %: Gennemsnitlig sagsbehandlingstid <=6,0 mdr. 75 %: Gennemsnitlig sagsbehandlingstid 6,1 – 6,5 mdr. 50 %: Gennemsnitlig sagsbehandlingstid 6,6 – 7,0 mdr. 0 %: Gennemsnitlig sagsbehandlingstid > 7,0 mdr. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for 2018 er opgjort til 5,4 mdr. (100% opfyldt) 15,0 % 15,0 % Resultatkrav 6: Mål for enhedsomkostningerne for erstatningsankesager 100 %: Enhedsomkostning <=18.580 kr. 9 50 %: Enhedsomkostning <=18.894 kr. 0 %: Enhedsomkostning > 18.894 kr. Enhedsomkostninger er opgjort til 18.580 kr. (100% opfyldt) 15,0 % 15,0 % Informationssikkerhed 10,0 % 7,5 % Resultatkrav 7: Uddannelse i informationssikkerhed 100 %: Alle kontorer har gennemgået uddannelse på kontormøder og der er i styrelsen afholdt kursus med ekstern underviser 50 %: Uddannelsesmateriale til kurserne er udarbejdet, men ikke alle kontorer har gennemgået denne uddannelse, der er afholdt kursus i styrelsen med ekstern underviser 0 %: Uddannelsesmateriale er ikke udarbejdet, ingen uddannelse er gennemført Der er gennemført undervisning ved ekstern underviser for alle relevante medarbejdere. (100% opfyldt) 5,0 % 5,0 % 9 Taksten under ’Succeskriterium’ er i oprindeligt formuleret resultatkrav blevet beregnet ud fra en løn- og prisudvikling i 2018 på 2,9 %. Den realiserede løn- og prisudvikling, som er anvendt i beregningen af aftaletaksten er korrigeret til den faktiske på 2 %. Årsrapport 2018 Side 33 af 53 Resultatkrav 8: Risikovurdering 100 %: Risikovurdering er fuldt opdateret. 50 %: Risikovurdering er planlagt og delvist gennemført. 0 %: Der er ingen plan for gennemførsel af risikovurdering. Risikovurdering er planlagt til foråret 2019 og delvist gennemført. (50% opfyldt) 5,0 % 2,5 % Samlet 100,0 % 81,25 % 2.4.3 2.4.2 Målrapportering 2. del: Uddybende analyser og vurderinger (STPK) Resultatkrav 1: Etablering af Styrelsen for Patientklager Resultatkrav 1 indebar, at styrelsen - var samlet på én ny adresse i Aarhus den 1. januar 2019, - med bistand fra Styrelsen for Patientsikkerhed har oprettet egen hjemmeside og intranet, - med bistand fra Styrelsen for Patientsikkerhed har opstillet en økonomimodel til brug for styring af produktion, omkostninger og bemanding - med bistand fra Styrelsen for Patientsikkerhed har beskrevet og etableret egen telefonomstilling Styrelsen blev pr. 1 januar 2019 samlet i nyetablerede lokaler på Olof Palmes Allé 18 H, 8200 Aarhus N. Ved styrelsens oprettelse pr. 1. juli 2018 var der oprettet særskilt hjemmeside og intranet. Økonomimodellen tog afsæt i modellen fra Styrelsen for Patientsikkerhed og er løbende blevet tilpasset og udbygget, så den desuden kan anvendes til ressourcesimulering. Ved indflytningen på Olof Palmes Allé, er der etableret selvstændig omstilling for Styrelsen for Patientklager. På den baggrund vurderes målopfyldelsen at være tilfredsstillende. Resultatkrav 2: Nyt IT-miljø Som led i etableringen af styrelsen er der etableret et it-opdelingsprogram ”Etablering af STPx” med deltagelse af Styrelsen for Patientklager, Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsdatastyrelsen. Som led i programmet skal Styrelsen for Patientklager selvstændigt it-understøttes i eget domæne og styrelsens IT-drift flyttes fra eget driftscenter til Sundhedsdatastyrelsen. Det indebærer endvidere, at der etableres it-understøttet data- og sagsudveksling mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientklager i overensstemmelse med forudsætningerne i loven om etablering af Styrelsen for Patientklager. STPx-programmet har ved årets udgang etableret et domæne, og Styrelsen for Patientklager er flyttet fra eget driftscenter til Sundhedsdatastyrelsen. Der udestår fuld implementering af ESDH-systemet WorkZone samt systemer, der understøtter data- og sagsudveksling mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientklager, da it-opdelingsprogrammet har udskudt implementeringen til 1. halvår af 2019. Årsrapport 2018 Side 34 af 53 Det vurderes, at der er opnået en delvis målopfyldelse. Resultatkrav 3: Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for patientklager modtaget fra 1. januar 2016 Styrelsen for Patientklager havde i 2018 målsætninger for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for hver af de forskellige sagstyper i klagesagsbehandlingen for klager, der er indgivet efter 1. januar 2016. Styrelsen har ikke overholdt målet (0 % målopfyldelse), da sagsbehandlingstiden for rettidighedssager var 7,1 mdr. mod en målsætning på 5 mdr. for disciplinærnævnssager 13,7 mdr. mod en målsætning på 11 mdr. og for styrelsessager 12,8 mdr. mod en målsætning på 9 mdr. Målet for psykiatriske ankesager er overholdt med 6,0 mdr. mod en målsætning på 6 mdr. Da én af de 4 målsætninger blev opfyldt opnåede styrelsen en målopfyldelse på 25 %. Resultaterne i 2018 har i stort omfang været påvirket af udflytningen i forbindelse med Bedre Balance II. Udflytningen har medført, at der kun er få ledere og medarbejdere, der er flyttet med og som konsekvens heraf har det været nødvendigt at anvende mange ressourcer på rekruttering og oplæring. Samtidig har kvaliteten i sagsbehandlingen været prioriteret højt, hvilket har medvirket til en længere sagsbehandlingstid. Antallet af indkomne klagesager steg fra 6.848 i 2017 til 7.397 sager i 2018. Endelig har styrelsen fået tilført nye opgaver, fx tandbehandlingsklager. Målopfyldelsen vurderes som ikke tilfredsstillende. Resultatkrav 4: Mål for enhedsomkostningerne for klagesagerne Det er styrelsens mål at sikre, at produktiviteten i sagsbehandlingen af klagesagerne medvirker til, at enhedsomkostningen holdes inden for de økonomiske rammer. I 2018 var det målet, at den gennemsnitlige enhedsomkostning pr. klagesag var højst 15.402 kr.10 For 2018 bliver opkrævet en takst på 14.101 kr. pr. klagesag, svarende til den aftalte maksimale takst fratrukket korrektion på 1.301 kr. pr. klagesag, svarende til korrektionen på 6,8 mio. kr. vedr. oplæringsomkostninger i 2016- 2017. Omkostninger forbundet med udflytning af statslige arbejdspladser indregnes ikke i den opkrævede takst. Ved indregning af udflytningsomkostningerne ville enhedsomkostningen pr. klagesag udgøre 25.704 kr. – en overskridelse på 10.302 kr. i forhold til den aftalte maksimale takst. Målopfyldelsen anses som tilfredsstillende. Resultatkrav 6: Mål for enhedsomkostninger for erstatningsankesager Det er styrelsens mål at sikre, at produktiviteten i sagsbehandlingen af erstatningsankesagerne medvirker til at enhedsomkostningen holdes inden for de økonomiske rammer. I 2018 var det målet, at den gennemsnitlige enhedsomkostning pr. ankesag var højst 18.580 kr.11 For 2018 bliver opkrævet en takst på 18.580 kr. pr. erstatningsankesag, svarende til den aftalte maksimale takst, da omkostninger forbundet med udflytning af statslige arbejdspladser ikke indregnes i den opkrævede takst. Ved indregning af udflytningsomkostningerne ville enhedsomkostningen pr. erstatningsankesag udgøre 23.131 kr. – en overskridelse på 4.551 kr. i forhold til den aftalte maksimale takst. Målopfyldelsen anses som tilfredsstillende. 10 Med den faktiske PL-regulering på 2,0 pct. for 2018. 11 Med den faktiske PL-regulering på 2,0 pct. for 2018. Årsrapport 2018 Side 35 af 53 Resultatkrav 8: Opdatering af risikovurdering på baggrund af opsplitning i to styrelser Som følge af opsplitningen af Styrelsen for Patientsikkerhed i to styrelser har der været behov for opdatering af risikovurderingen. På grund af travlhed hos Sundhedsdatastyrelsen har det ikke været muligt at foretage risikovurderingen i 2018 som planlagt. Risikovurderingen er planlagt til april 2019. Målet er planlagt, men ikke udført i 2018, hvorfor der kun er sket delvis målopfyldelse. Målopfyldelsen vurderes i nogen grad at være ikke tilfredsstillende 2.5 Forventninger til det kommende år Som led i regeringens beslutning om udflytning af statslige arbejdspladser er Styrelsen for Patientsikkerhed i 2018 blevet delt i to – Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientklager. Styrelsen for Patientklager er bevillings- og regnskabsmæssigt etableret fra den 1. januar 2019 med samlet lokalisering i Aarhus hvor der nedenfor redegøres for forventninger til det kommende år for hver af de to styrelser. Styrelsen for Patientsikkerhed I 2019 vil der være betydeligt ledelsesmæssigt fokus på at implementere styrelsens ambition: Vi vil skabe værdi til et sikkert og lærende sundhedsvæsen. Ambitionen er formuleret som resultatet af styrelsen strategiproces i 2. halvår 2018 og afløser styrelsens 2019-strategi, der opstillede en række strategiske pejlemærker for etableringen og udviklingen af styrelsen ved dens etablering i 2015. Inden for rammerne af vores mission og vision indebærer ambitionen, at vi af patienter, sundhedspersoner, politikere og i offentligheden i øvrigt betragtes som en central og værdiskabende medspiller i udviklingen af et sikkert og lærende sundhedsvæsen. For at opfylde ambitionen tager vi i vores arbejde afsæt i åbenhed, dialog og gensidig tillid som afgørende parametre i vores samarbejde med sundhedsvæsenets aktører, ligesom vi på de interne linjer har fokus på feedback og styrelsen som lærende organisation. Desuden vil styrelsen fortsat have fokus på at sikre en fornuftig balance mellem de organisatoriske tilsyn og individtilsynet, herunder i den konkrete vurdering af, hvorvidt en tilsynssag skal rejses som organisations- eller individsag. I 2019 går ældretilsynet ind i sit andet år ud af de i forsøgsperioden fastlagte 4 år. Parallelt med udviklingen af målepunkter og med etableringen af den organisatoriske ramme for ældretilsynet er godt og vel 80 tilsyn gennemført i opstartsfasen i 2. halvdel af 2018. I 2019 vil ældretilsynet går i fuld drift, og der skal gennemføres i alt 220 ældretilsyn. Parallelt hermed vil styrelsen fortsat udvikle på målepunkter og på tilsynsformen, eksempelvis vil der blive set på muligheden for genbesøg på plejeenheder for på den måde at undersøge effekten af det første ældretilsyn hos en plejeenhed. Et andet område, som der i andet halvår af 2019 også skal ses på, er muligheden for mere samtænkning mellem det sundhedsfaglige tilsyn og ældretilsynet, således at blandt andet plejeenheders og behandlingssteders tidsforbrug reduceres. Årsrapport 2018 Side 36 af 53 Generelt er der taget rigtig godt imod ældretilsynet, og som for det sundhedsfaglige tilsyns vedkommende gennemfører styrelsen løbende spørgeskemaundersøgelser, der giver plejeenhederne mulighed for at evaluere målepunkter, de gennemførte tilsyn, dialogen med styrelsen etc. For så vel ældretilsynet som det sundhedsfaglige tilsyn gælder herudover, at der også i 2019 vil blive arbejdet målrettet med korrekt selvregistrering af plejeenheder og behandlingssteder i behandlingsstedsregistret, således at tilsynene har det bedst mulige datagrundlag at planlægge tilsynene ud fra. Ved udgangen af 2019 vil styrelsen endvidere har gennemført sundhedsfaglige tilsyn på så mange typer af behandlingssteder, at en egentlig baseline for det fremtidige tilsyn vil være etableret. Temaerne for det sundhedsfaglige tilsyn i 2019 er diagnostik og behandling med fokus på det kirurgiske område og sårbare patienter. De behandlingsområder, der planlægges sundhedsfaglige tilsyn på i 2019, er bandagistområdet, bosteder, det kliniske tandteknikerområde, det præhospitale område, forsvarsområdet, føde og jordemoderområdet, kiropraktorområdet, misbrugscentre, plejeområdet, sygehuse (kirurgi), vaccinationsområdet og asylcentre og fængsler. I løbet af 2019 forventer styrelsen yderligere at komme med målepunktsæt for bl.a. vagtlægeordninger, det parakliniske område, sundhedsplejen og e-Health. Det følger af lovgivningen på området, at tre år efter etableringen af det sundhedsfaglige tilsyn skal tilsynsordningen evalueres blandt andet, hvad angår tilsynets kapacitet, og 2019 bliver således det sidste år i evalueringsperioden for det sundhedsfaglige tilsyn. Styrelsen vil også i 2019 udvikle på det sundhedsfaglige tilsyn blandt andet med afsæt i den feedback som styrelsen løbende modtager fra høringer, orienteringsmøder, strategisk følgegruppe og spørgeskemaundersøgelser. Et konkret tiltag i den forbindelse er udarbejdelsen af de såkaldte ’refleksionspunkter’ for tilsynene. Refleksionspunkterne bruges til em åben dialog med det enkelte behandlingsstedet om, hvordan man på behandlingsstedet kan arbejde for at styrke patientsikkerheden. Refleksionspunkterne illustrer balancen mellem kontrol og læring ved tilsyn, og refleksionspunkterne bidrager til at gøre det lærende aspekt af tilsynet mere tydeligt. Tilbagemeldinger fra både behandlingssteder og fra styrelsens tilsynsførende viser, at tilsynet på denne måde yderligere kan understøtte læring på behandlingsstederne. Den 1. juli 2019 træder en ny vejledning om epikriser i kraft. Vejledningen er udviklet i et tæt samarbejde mellem styrelsen, Lægeforeningen, Danske Regioner, Sundhedsdatastyrelsen og MedCom. Formålet med den nye vejledning er, at patienter får en mere sikker overlevering ved udskrivelse fra sygehus til egen læge eller ved anden afslutning af behandlingsforløb fx fra klinikker eller ved ambulant behandling. I første halvår af 2019 planlægger og understøtter Styrelsen for Patientsikkerhed i samarbejde med Lægeforeningen, Danske Regioner, Sundhedsdatastyrelsen og MedCom implementering af den nye vejledning. Det sker bl.a. via et støttemateriale målrettet læger, der afsender og modtager epikriser. Samlerapportering, som er en nem og hurtig måde at rapportere utilsigtede hændelser på, skal fra foråret 2019 udbredes til alle landets kommuner, så de får mere tid til læring. Samlerapportering er tidligere pilotafprøvet i 10 kommuner med meget positive erfaringer. Styrelsen samarbejder med KL om den nationale implementering, som vil foregå i etaper. Kommunerne vil undervejs blive instrueret Årsrapport 2018 Side 37 af 53 grundigt i, hvordan man får det største læringsudbytte af den nye rapporteringsmetode. Styrelsen forventer, at samlerapportering kan bidrage til at fremme den lokale læring og sikre bedre patientsikkerhed i hele landet. Endelig introduceres i 2019 indtil videre følgende grupper af autoriserede sundhedspersoner: Ambulancebehandlere og ambulancebehandlere med særlige kompetencer (paramedicinere) samt behandlerfarmaceuter. I 2019 autoriseres endvidere de første osteopater i henhold til ændringerne i autorisationsloven i 2018. Vedrørende Styrelsen for Patientklager Med etableringen af Styrelsen for Patientklager som en selvstændig styrelse er fundamentet skabt for udvikling af en samlet styrelse, som har en unik mulighed for at fokusere på kerneopgaven og sikre optimering af driften. Styrelsen står primo 2019 over for en række store udfordringer. Først og fremmest skal styrelsen fortsætte etableringsfasen, hvilket bl.a. indebærer yderligere rekruttering, da kun 7 ud af ca. 120 udflyttede medarbejdere har valgt at flytte med styrelsen til Aarhus. Det massive tab af erfaring og kompetencer har medført produktionstab i behandlingen af klage- og erstatningsankesager. Produktionstabet har resulteret i ophobning af sager, stigende sagsbehandlingstider og øgede enhedsomkostninger for behandlingen af klage- og erstatningsankesager. Sundheds- og Ældreministeriet vil i 1. kvartal 2019 fremlægge plan for afvikling af de ophobede sager samt nedbringelse af sagsbehandlingstider og enhedsomkostninger. Styrelsen for Patientklager har en række ambitioner for udvikling af styrelsen over den kommende treårige periode. Den overordnede ambition er, at Styrelsen for Patientklager senest i 2022 har skabt et flow i produktionen, som sikrer en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 9 måneder, at styrelsens omkostninger er i balance med indtægter, samt at der fortsat er tillid til styrelsens afgørelser både blandt dem, der klager, og dem, der er indklagede. Styrelsen vil i den treårige periode arbejde for, at brugernes behov i højere grad gennemsyrer måden, som styrelsen arbejder og kommunikerer på. Overordnet set skal det tydeliggøres, hvad det indebærer at klage eller at blive klaget over, hvilke former for klagemuligheder der er, og ikke mindst hvad udfaldet kan blive. Som grundlag for at leve op til ambitionen, vil 2019 være et konsolideringsår, hvor implementering af standarder, optimering af arbejdsprocesser, øget digitalisering samt yderligere rekruttering og intensiv oplæring vil fylde en del. Det sker for at skabe et flow i produktionen, hvor liggetiderne nedbringes således, at sagerne ikke ligger unødigt stille undervejs. Desuden vil det i 2019 fortsat være nødvendigt at bruge energi og ressourcer på at etablere en ny organisation, en styrelse, der har et stærkt blik for, hvem styrelsen er sat i verden for. Sagsbehandlingstid bliver sat højt på dagsordenen, uden at styrelsen går på kompromis med kvaliteten i sagsbehandlingen. Derfor vil der også være fokus på at skabe en organisation med fælles kultur, værdier og sammenhængskraft. Årsrapport 2018 Side 38 af 53 Tabel 5: Forventninger til det kommende år Regnskab 2018 STPS - FL 2019 STPK - FL 2019 Bevilling og øvrige indtægter -386,0 -200,4 -173,5 Udgifter 418,9 200,4 173,5 Resultat 33,0 0,0 0,0 Årsrapport 2018 Side 39 af 53 3 Regnskab 3.1 Anvendt regnskabspraksis Regnskabet 2018 for driftsbevillingen har Styrelsen for Patientsikkerhed aflagt efter principperne for omkostningsbevillinger, jf. bekendtgørelse nr. 116 af 19. februar 2018 om statens regnskabsvæsen. Regnskabspraksis følger Økonomisk Administrativ Vejledning. Styrelsen for Patientsikkerheds overheadomkostninger fordeles via en omkostningsfordelingsmodel, som er udviklet primo 2016. Modellen er udviklet med udgangspunkt i gældende principper om prisfastsættelse og omkostningsfordelinger fra Moderniseringsstyrelsens vejledninger, hvorefter der skal ske en fuld fordeling af organisationens omkostninger. Med dette forstås, at der foretages en fordeling af organisationens samlede omkostninger på alle relevante ydelser og underkonti (under hovedkonto § 16.11.12. Styrelsen for Patientsikkerhed). I regnskabs- og bilagsafsnittet benyttes generelt SKS-uddata, idet data fra Statens Budgetsystem dog benyttes i relation til resultatdisponering og egenkapitalforklaring og Navision-data anvendes til tabel 13 - Oversigt over gebyrordninger på § 16.11.12.30 med omkostningsdækning. Årsrapport 2018 Side 40 af 53 3.2 Resultatopgørelse Tabel 6. Resultatopgørelse (mio.kr.) Resultatopgørelse 2017 2018 GB 2019 FL2019 (STPS) FL2019 (STPK) Bevilling Indtægtsført bevilling -127,0 -165,5 -112,4 -116,2 -28,4 Bevilling -127,0 -165,5 -112,4 -116,2 -28,4 Reserveret af indeværende års bevillinger 0,0 0,0 Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger 0,0 0,0 Ordinære driftsindtægter -245,5 -212,7 -103,2 -84,2 -145,1 Salg af varer og tjenesteydelser -164,3 -128,4 -19,2 -18,4 -145,1 Eksternt salg af vare og tjenester -146,8 -111,9 0,0 0,0 -145,1 Internt statsligt salg af varer og tjenester -17,5 -16,5 -19,2 -18,4 0,0 Tilskud til egen drift 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige driftsindtægter Gebyrer -81,2 -84,3 -84,0 -65,8 0,0 Ordinære driftsindtægter i alt -372,5 -378,2 -215,6 -200,4 -173,5 Ordinære driftsomkostninger Ændringer i lagre Forbrugsomkostninger Husleje 18,0 21,0 10,5 7,7 11,1 Andre forbrugsomkostninger Forbrugsomkostninger i alt 18,0 21,0 10,5 7,7 11,1 Personaleomkostninger Lønninger 229,8 250,6 147,9 131,3 109,7 Pension 29,9 33,9 20,0 17,7 14,8 Lønrefusion -6,9 -7,4 -4,4 -3,9 -3,2 Andre personaleomkostninger 0,3 0,7 0,4 0,4 0,3 Personaleomkostninger i alt 253,1 277,8 163,9 145,5 121,6 Af- og nedskrivninger 0,4 0,8 0,3 0,0 0,0 Internt køb af varer og tjenesteydelser 8,9 21,7 6,7 0,5 0,0 Andre ordinære driftsomkostninger 82,4 94,2 37,2 46,7 40,8 Ordinære driftsomkostninger i alt 362,8 415,6 218,6 200,4 173,5 Resultat af ordinær drift -9,7 37,4 3,0 0,0 0,0 Andre driftsposter Andre driftsindtægter -0,1 -7,7 0,0 0,0 0,0 Andre driftsomkostninger 0,1 2,1 0,0 0,0 0,0 Resultat før finansielle poster -9,7 31,8 3,0 0,0 0,0 Finansielle poster Finansielle indtægter 0,0 -0,1 0,0 0,0 0,0 Finansielle omkostninger 0,4 1,2 0,0 0,0 0,0 Resultat før ekstraordinære poster -9,3 33,0 3,0 0,0 0,0 Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Ekstraordinære omkostninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Årets resultat -9,3 33,0 3,0 0,0 0,0 Kilde: Statens Koncern System (SKS), Statens Budgetsystem (SB), Grundbudget 2019 og Finanslov 2019 Afvigelse i tal skyldes afrunding. Årsrapport 2018 Side 41 af 53 Det fremgår af tabel 6, at Styrelsen for Patientsikkerhed kom ud af 2018 med et underskud på 33,0 mio. kr., som er sammensat af 32,1 mio. kr. i samlet underskud på bevillingsområdet og 0,9 mio. kr. i samlet underskud på gebyrområdet. Resultatet betyder, at styrelsen ikke overholder disponeringsreglerne om overført overskud, da styrelsens akkumulerede underskud på 19,4 mio. kr. overskrider statsforskrivningen (egenkapitalen) på 5,6 mio. kr. med 13,7 mio. kr. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at styrelsen på forslag til tillægsbevillingslov for 2018 fik overført 35,8 mio. kr. fra § 16.35.01. Statens Serum Institut (SSI) netop med henblik på overholdelse af disponeringsreglerne. Tilførslen af de 35,8 mio. kr. viste sig ikke at være tilstrækkelig grundet regnskabsmæssige forhold, der blev kendt på så sent et tidspunkt, at det beklageligvis ikke var muligt at foretage yderligere bevillingstilførsler fra § 16.35.01. Statens Serum Institut, hvor der fortsat resterede ca. 17 mio. kr. i overført overskud efter den oven for anførte bevillingsoverførsel. Underskuddet på 32,1 mio. kr. på bevillingsområdet kan hovedsagligt tilskrives: x Vedr. underkonto 10 (37,8 mio. kr. i merforbrug): o 18,0 mio. kr. i merforbrug i forhold til bevillingen på 48,5 mio. kr. vedr. Bedre Balance II. Omkostningerne på i alt 66,5 mio. kr. er relateret til 7,2 mio. kr. vedr. medarbejderrelaterede omkostninger 15,5 mio. kr. vedr. istandsættelser, it og konsulenter 1,6 mio. kr. vedr. generel administration 33,7 mio. kr. vedr. produktivitetstab på klagesager 8,5 mio. kr. vedr. produktivitetstab på erstatningssager o 6,8 mio. kr. vedr. korrektion af oplæringsomkostninger i klagesagsbehandlingen i 2016 og 2017 i forbindelse med Bedre Balance I (første udflytningsrunde) til Aarhus jf. årsrapporten for 2017. o 2,8 mio. kr. vedr. afvikling af resterende 151 pukkelsager. Bevillingen hertil blev givet i 2016 og 2017. o 10,2 mio. kr. i merforbrug i tilsynsenhederne, som primært kan henføres til 4,8 mio. kr. vedr. individtilsyn. Merforbruget vurderes at være en uforudset konsekvens af implementeringen af det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn. 3,6 mio. kr. vedr. ligsyn, der skyldes ekstra driftsomkostninger anvendt på specielt ligsynskonsulenter. Merforbruget skal set i lyset af en stigning på mere end 60 pct. i antal afsluttede ligsyn i perioden 2016-2018, som følge af, at regelefterlevelsen ikke tidligere har været fuldstændig. 1,2 mio. kr. kan henføres til en stigning i ressourceforbruget til opgaver vedr. blod, doping, organer og assisteret reproduktion. o -0,5 mio.kr. vedr. korrektion af fejl vedr. administration i forbindelse med indhentelse af refusion af offentlige sundhedsudgifter m.v. fra delregnskab 130 (gebyr) til delregnskab 100 (bevilling) jf. årsrapport 2017. x Vedr. underkonto 35: -0,3 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende demenshandlingsplanen, hvor der i finansloven for 2018 var afsat 1,4 mio. kr. x Vedr. underkonto 40: -4,7 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende styrket tilsyn på ældreområdet, hvor den samlede bevilling var 13,9 mio. kr. i 2018. Årsrapport 2018 Side 42 af 53 x Vedr. underkonto 50: -0,7 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende alternativ (uk. 50), hvor der i finansloven for 2018 blev afsat 1,0 mio. kr. De resterende midler forventes udmøntet i 2019. Underskuddet på 0,9 mio. kr. på gebyrområdet kan hovedsagligt relateres til: x Vedr. autorisationer: Et samlet underskud på 2,6 mio. kr., der primært skyldes en øget indsats for at nedbringe sagsbehandlingstiden i relation til tredjelandsansøgere. x Vedr. kosmetiske behandlere (KOS): Et samlet underskud på 1,1 mio. kr., idet aktiviteterne indtil nu har vist sig mere ressourcekrævende end forventet, hvilket i 2018 bl.a. skyldes forsinket ibrugtagning af CRM-systemet. x Vedr. væv og celler: Et samlet underskud på 0,3 mio. kr., der er afspejler en grundlæggende ubalance mellem indtægter og omkostninger på området. x Vedr. det risikobaserede tilsyn: Et samlet overskud på 4,3 mio. kr. på gebyrområdet vedrørende det risikobaserede tilsyn, der primært skyldes ekstraindtægter som følge af, at der ultimo 2018 er flere registrerede behandlingssteder i forhold til det forudsatte og i forhold til ultimo 2017. Nedenfor i tabel 6A er det samlede regnskabsmæssige resultat for 2018 på -33,0 mio. kr. fordelt på finansieringskilder. Tabel 6A. Fordeling af årets resultat på finansieringskilder Afvigelse i tal skyldes afrunding. Note A: Et positivt fortegn er udtryk for et underskud. Kilde: Navision Stat 3.2.1 Resultatdisponering Tabel 7. Resultatdisponering (mio. kr.) Tabel 7. Resultatdisponering (mio. kr.) Kilde: Statens Koncern System (SKS) Årets resultat blev et underskud på 33,0 mio. kr. mio. kr., der trækkes fra styrelsens overførte overskud, jf. tabel 8 vedr. egenkapitalforklaring. Resultatet betyder, at styrelsen ikke overholder disponeringsreglerne om overført overskud, da styrelsens akkumulerede underskud på 19,4 mio. kr. overskrider statsforskrivningen (egenkapitalen) på 5,6 mio. kr. med 13,7 mio. kr. En løsning herpå vil Resultatfordeling 2016 2017 2018 Nettobevilling (uk. 10) 28,1 4,3 37,8 Takst (uk. 20) 0,0 0,0 0,0 Gebyr (uk. 30) -5,0 -12,6 0,9 Nettobevilling (uk. 35) 0,0 -0,9 -0,3 Nettobevilling (uk. 40) 0,0 0,0 -4,7 Nettobevilling (uk. 50) 0,0 0,0 -0,7 Årets resultat i alt 23,0 -9,3 33,0 Disponeret til bortfald 2018 Disponeret til reserveret egenkapital (båndlagt) Disponeret til udbytte til statskassen Disponeret til overført overskud -33,0 Årsrapport 2018 Side 43 af 53 blive fundet i 2019 efter balancen er blevet regnskabsmæssigt delt mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientklager. Årsrapport 2018 Side 44 af 53 3.3 Balancen Tabel 8. Balancen (se noter i bilag 1) Note Aktiver (mio. kr.) Balance Balance 2017 2018 Anlægsaktiver 1 Immaterielle anlægsaktiver: - Færdiggjorte udviklingsprojekter 0,1 0,3 - Erhvervede koncessioner, patenter m.v. 0,0 0,0 - Udviklingsprojekter under opførelse 0,4 0,4 Immaterielle anlægsaktiver i alt 0,5 0,7 2 Materielle anlægsaktiver: - Grunde, arealer og bygninger 0,0 0,0 - Infrastruktur 0,0 0,0 - Transportmateriel 0,0 0,0 - Produktionsanlæg og maskiner 0,0 0,0 - Inventar og it-udstyr 0,5 0,4 - Igangværende arbejder for egen regning 0,0 0,0 Materielle anlægsaktiver i alt 0,5 0,4 Finansielle anlægsaktiver: - Statsforskrivning 5,6 5,6 Finansielle anlægsaktiver i alt 5,6 5,6 Anlægsaktiver i alt 6,6 6,8 Omsætningsaktiver Varebeholdning 0,0 0,0 Tilgodehavender 64,1 64,5 Periodeafgrænsningsposter 24,3 115,1 Likvide beholdninger: - FF5 Uforrentet konto 37,1 0,0 - FF7 Finansieringskonto 0,0 0,0 - Andre likvider 0,0 0,0 Likvide beholdninger i alt 37,1 0,0 Omsætningsaktiver i alt 125,5 179,5 Aktiver i alt 132,1 186,3 Årsrapport 2018 Side 45 af 53 Note Passiver (mio. kr.) Balance Balance 2017 2018 Egenkapital: - Startkapital 5,6 5,6 - Reserveret egenkapital 0,0 0,0 - Overført overskud 14,2 -19,4 Egenkapital i alt 19,9 -13,7 3 Hensatte forpligtigelser 4,3 3,3 Langfristede gældsposter: - FF4 Langfristet gæld 0,6 0,8 - FF6 Bygge og IT-kredit 0,0 0,0 - Donationer 0,0 0,0 - Anden langfristet gæld 0,0 0,0 Langfristet gæld i alt 0,6 0,8 Kortfristede gældsposter: - Leverandører af varer og tjenesteydelser 20,2 35,6 - Anden kortfristet gæld 3,2 4,8 - Skyldige feriepenge 32,2 36,1 - Reserveret bevilling 0,0 0,0 - Igangværende arbejder for fremmed regning 0,5 0,1 - Periodeafgrænsningsposter 9,8 4,5 - FF5 Uforrentet konto 0,0 3,9 - FF7 Finansieringskonto 41,4 110,5 - Andre likvider 0,1 0,2 Kortfristet gæld i alt 107,3 195,9 Gæld i alt 107,9 196,7 Passiver i alt 132,1 186,3 Kilde: Statens Koncern System (SKS). Afvigelse i tal skyldes afrunding. Som det fremgår af balancen i tabel 8, har Styrelsen for Patientsikkerhed aktiver for 186,3 mio. kr. efter reklassificering af poster. Dette modsvares af forpligtelser på 200,0 mio. kr. og en egenkapital på -13,7 mio. kr. STPS går således ud af 2018 med en overskridelse af budgetvejledningens bestemmelser om, at en negativ saldo for det overførte overskud ikke må overstige den regulerede egenkapital. På aktivsiden er der tilgodehavender på 64,5 mio. kr., hvilket er en stigning på 0,4 mio. kr., som skyldes, at der sidst på året er blevet udsendt regninger, der ikke likviditetsmæssigt er indbetalt til styrelsen endnu. Det gælder især afregninger vedrørende det risikobasserede tilsyn samt afregning til Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen for driften af Servicecentrets afregning for 4. kvartal. Stigning i periodeafgrænsningsposten på 90,8 mio. kr. (fra 24,3 mio. kr. i 2017 til 115,1 mio. kr. i 2018) skyldes primært, at der på tidspunktet for regnskabets afslutning ikke var opkrævet takstbetaling for 2018 for regioner og kommuner, hvilket overvejende skyldes, at styrelsen afventer ny takstbekendtgørelse, der giver hjemmel til at foretage opkrævning. Årsrapport 2018 Side 46 af 53 Ændringen på likviderne skyldes, at FF7-kontoen er reklassificeret til en passiv post, idet der som følge af årets bevægelse var et overtræk på kassekreditten ved årsskiftet på -110,5 mio. kr. Overtrækket skal ses bl.a. i sammenhæng med saldoen på periodeafgrænsningsposter. Som tidligere nævnt, er den primære årsag til stigningen, at takstopkrævningerne vedr. 2018 endnu ikke er foretaget. Dette forventes at ske i 2019. For så vidt angår FF5 kontoen foretages en årlig regnskabsteknisk regulering af kontoen inden udgangen af 1. kvartal. Reguleringen foretages på baggrund af saldoen på omsætningsaktiver, hensatte forpligtelser og kortfristede gældsforpligtelser pr. 31. december 2018. Dette betyder, at saldoen afspejler reguleringen for 2017, som blev foretaget i 1. kvartal 2018. Når FF5-kontoen opgøres, flyttes penge mellem FF7-kontoen og FF5-kontoen, hvilket betyder at FF7-kontoen også er påvirket af denne opgørelse. På passivsiden udgør egenkapitalen -13,7 mio. kr., hvilket er et fald på 33,6 mio. kr. i forhold til 2018 svarende til disponeringen af årets resultat til det overførte overskud (underskud). En specifikation af egenkapitalen fremgår af den følgende tabel 9. Forpligtelser udgør i alt 200,0 mio. kr. Den største post på passivsiden udgøres af kortfristet gæld, hvoraf FF7-kontoen (kassekreditten), gæld til leverandører af varer og tjenesteydelser, samt skyldige feriepenge udgør langt de største poster. 3.4 Egenkapitalforklaring Tabel 8. Egenkapitalforklaring Tabel 9. Egenkapitalforklaring Egenkapital primo (mio. kr.) 2017 2018 Reguleret egenkapital primo 5,6 5,6 + Ændring i reguleret egenkapital 0,0 0,0 Reguleret egenkapital ultimo 5,6 5,6 Reserveret egenkapital primo + Ændring i reserveret egenkapital Reserveret egenkapital ultimo Overført overskud primo 5,0 14,2 + Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse - (0,7) + Regulering af det overførte overskud + Overført fra årets resultat 9,3 -33,0 - Bortfald af årets resultat Overført overskud ultimo 14,2 -19,4 Egenkapital ultimo 19,9 -13,7 Kilde: Statens Koncern System (SKS). Afvigelse i tal skyldes afrunding. Styrelsen for Patientsikkerheds egenkapital var ved udgangen af 2018 på 13,7 mio. kr. Heraf er 5,6 mio. kr. reguleret egenkapital og -19,4 mio. kr. er overført overskud, hvoraf 0,7 mio. kr. vedrører en korrektion af overført overskud i forbindelse med deling af den tidligere Sundhedsstyrelses balance i 2016, som beskrevet i Styrelsens for Patientsikkerheds årsrapport 2017. Egenkapitalen er faldet med 33,6 mio. kr. som følge af disponeringen af årets resultat til overført overskud. Styrelsen for Patientsikkerhed overholder dermed ikke disponeringsreglerne vedrørende det overførte overskud. I nedenstående tabel 9A er det overførte overskud specificeret på finansieringskilder. Årsrapport 2018 Side 47 af 53 Tabel 9A. Fordeling af overført overskud på finansieringskilder Resultatfordeling 2016 2017 2018 Nettobevilling (uk. 10) -0,3 -4,5 -42,3 Takst (uk. 20) 0,0 0,0 0,0 Gebyr (uk. 30) 4,5 17,1 15,6 Nettobevilling (uk. 35) 0,0 0,9 1,2 Nettobevilling (uk. 40) 0,0 0,0 4,7 Nettobevilling (uk. 50) 0,0 0,0 0,7 Indtægtsdækket virksomhed (uk. 90) 0,7 0,7 0,7 Overført overskud i alt 5,0 14,2 -19,4 Note A: Et positivt fortegn i tabellen ovenfor er udtryk for et overskud. Afvigelse i tal skyldes afrunding. Kilde: Statens Koncern System (SKS) og Navision Stat 3.5 Likviditet og låneramme Tabel 10. Udnyttelse af låneramme 2018 (mio. kr.) Sum af immaterielle og materielle anlægsaktiver 1,1 Låneramme 5,3 Udnyttelsesgrad i pct. 21,1% Kilde: Statens Koncern System (SKS) Summen af de materielle og immaterielle anlægsaktiver udgør 1,1 mio. kr. ultimo 2018 jf. tabel 10. Lånerammen var på 5,3 mio. kr. Styrelsen for Patientsikkerhed har således en udnyttelse af lånerammen på 21,1 pct. og overholder dermed disponeringsreglerne vedrørende lånerammen. 3.6 Opfølgning på lønsumsloft Tabel 11. Opfølgning på lønsumsloft Hovedkonto 16.11.12. (mio. kr.) Lønsumsloft FL 254,1 Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker 265,0 Lønforbrug under lønsumsloft 277,8 Difference (+mindreforbrug/-merforbrug) -12,8 BV 2.6.5 vedr. flytning fra § 16.11.12.10.22 til § 16.11.12.10.18 0,0 Akk. opsparing ult. 2017 23,1 Akk. opsparing ult. 2018 10,3 Kilde: Statens Koncern System (SKS) og Navision Stat. Afvigelse i tal skyldes afrunding. Af tabel 11 fremgår, at Styrelsen for Patientsikkerhed i 2018 havde et lønforbrug på 277,8 mio. kr., mens lønsumsloftet, inkl. TB, var 265,0 mio. kr. Merforbruget i forhold til lønsumsloftet mindsker dermed den akkumulerede lønopsparing ultimo 2018 med 12,8 mio. kr. Da den akkumulerede opsparing ultimo 2017 var på 23,1 mio. kr., kan den akkumulerede opsparing ultimo 2018 opgøres til Årsrapport 2018 Side 48 af 53 10,3 mio. kr. Styrelsen for Patientsikkerhed overholder dermed disponeringsreglerne i relation til lønsumsloftet. 3.7 Bevillingsregnskabet Tabel 12. Bevillingsregnskab (mio. kr.) Hovedkonto Navn Bevillingstype Mio. kr. Bevilling Regnskab . . Styrelse for Patie tsikkerhed Drifts evilli g Udgifter , , I dtægter - , - , . . Erstat i g til a de hå ds-ekspo erede as estofre Reservatio s evilli g Udgifter , , I dtægter , , . . Erstat i ger vedrøre de læge iddelskader Lov u de evilli g Udgifter , , I dtægter , , . . Vurderi g og fagprøver for . la ds su dhedsperso er Reservatio s evilli g Udgifter , , I dtægter , , . . Sygesikri g i øvrigt Lov u de evilli g Udgifter , , I dtægter - , - , . . I ter atio al egravelseshjælp Lov u de evilli g Udgifter , , I dtægter , , Kilde: Statens Koncern System (SKS) og Navision Stat. Afvigelse i tal skyldes afrunding § 16.11.12. Styrelsen for Patientsikkerhed Det fremgår af tabel 11, at der er et nettoforbrug under ”Bevilling” på 165,5 mio. kr. svarende til nettobevillingen, inkl. TB. Dette nettoforbrug er sammensat af samlede udgifter på 400,2 mio. kr. og indtægter på -234,7 mio. kr. Regnskabet viser derimod et nettoforbrug på 198,4 mio. kr. og er sammensat af udgifter på 418,9 mio. kr. og indtægter på -220,5 mio. kr. Forskellen i nettoforbruget mellem ”Bevilling” og regnskabet dækker over et underskud på 33,0 mio. kr., der er sammensat af et merforbrug på bevillingsområdet på i alt 32,1 mio. kr. og et underskud på gebyrområdet på 0,9 mio. kr. jf. bemærkningerne under pkt. 2.2.2. Økonomiske resultater ovenfor. § 16.11.23. Erstatning til andenhånds-eksponerede asbestofre Bevillingen er en reservationsbevilling, som løber over en tiårig periode. Der er i 2016 afsat 10 mio. kr. til udbetaling fra 2016 til 2025, begge år inklusiv, til godtgørelse til ægtefæller med lungehindekræft. Ordningen er nu udvidet til at gælde børn og søskende samt tilfælde af kræft i bug- eller testikelhinde, og ikke kun kræft i lungehinderne. Der er derfor på tillægsbevillingsloven 2017 tildelt yderligere 0,9 mio. kr. til ordningen. Der er ved ændringsforslaget for 2018 afsat en bevilling på 0,9 mio. kr. årligt fra 2018-2025. Der er i 2018 et samlet forbrug for UK10 og UK 20 på 2,3 mio. kr. Der videreføres samlet set 6,4 mio. kr. på hovedkontoen. § 16.11.26. Erstatninger vedrørende lægemiddelskader Hovedkontoen omfatter udbetaling af lægemiddelerstatninger. Mindre forbruget på 30,4 mio. kr. skyldes at der er modtaget færre erstatninger til udbetaling for 2018. § 16.31.01. Vurdering og fagprøver for 3. lands sundhedspersoner Årsrapport 2018 Side 49 af 53 Merforbruget på 0,8 mio. kr. skyldes nedbringelse af sagsbehandlingstid og pukler på tredjelandsområdet. § 16.33.11. Tilskud til forsikring o.l. i alternativ behandling Kontoen er tildelt 4,0 mio. kr. i 2018, til en pulje målrettet forskningsprojekter inden for alternativ behandling. Der er ikke tildelt nogen midler til forskningsprojekter i 2018 fra Puljen, og 4,0 mio. kr. videreføres derfor til 2019. § 16.43.03. Sygesikring i øvrigt I relation til udgifter (brutto) samlet for puljen har der i 2018 været et merforbrug på 2,0 mio. kr. i forhold til bevillingen for 2018, der primært kan tilskrives merudgifter til Tyskland og Grækenland og flere indberetninger fra regioner/kommuner samt mindreudgifter vedrørende Frankrig og Spanien, og arbejdsskader I relation til indtægter har der været merindtægter på 11,6 mio. kr. i forhold til bevillingen, der primært kan tilskrives, at regioner og kommuner har indrapporteret flere regninger for udgifter til EU-borgerne, som har modtaget behandling i Danmark, end forudsat. § 16.43.04. International begravelseshjælp Bevillingen er en lovbunden bevillingen, og bliver administreret af Udbetaling Danmark. Udgifterne for 2018 svarer til bevillingen på 0,1 mio. kr. Årsrapport 2018 Side 50 af 53 4 Bilag 4.1 Noter til resultatopgørelse og balance Note 1a. Immaterielle anlægsaktiver (mio. kr.) Færdiggjorte udviklingsprojekter Erhvervede koncessioner, mv. I alt Kostpris pr. 31.12.2017 0,6 0,0 0,6 Primokorr. og flytning på bogføringskredse 0,0 0,0 0,0 Tilgang 0,3 0,0 0,3 Afgang 0,0 0,0 0,0 Kostpris pr. 31.12.2018 1,0 0,0 1,0 Akkumulerede afskrivninger -0,6 0,0 -0,6 Akkumulerede nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 Akkumulerede af- og nedskrivninger 31.12.2018 -0,6 0,0 -0,6 Regnskabsværdi pr. 31.12.2018 0,3 0,0 0,3 Årets afskrivninger -0,1 0,0 -0,1 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 Årets af- og nedskrivninger -0,1 0,0 -0,1 Afskrivningsperiode/år 5-8 år 3 år Kilde: State s Ko er Syste SKS og Navisio Stat Note 1b. Udviklingsprojekter under opførelse (mio. kr.) Udviklingsprojekter under opførelse Primo saldo pr. 1. januar 2018 0,4 Primokorrektion 0,0 Tilgang 0,4 Afgang -0,4 Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter 0,0 Kostpris pr. 31.12.2018 0,4 Kilde: Statens Koncern System (SKS) Årsrapport 2018 Side 51 af 53 Note 2. Materielle anlægsaktiver (mio. kr.) Grunde, arealer og bygninger Transport- materiel Produktions- anlæg og maskiner Inventar og it- udstyr I alt Kostpris (pr. 31.12.2017) 0,0 0,1 0,9 0,1 1,1 Primokorr. og flytninger ml. bogføringskredse 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Tilgang 0,0 0,0 0,2 0,0 0,2 Afgang 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kostpris pr. 31.12.2018 0,0 0,1 1,1 0,1 1,3 Akkumulerede afskrivninger 0,0 -0,1 -0,7 0,0 -0,9 Akkumulerede nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Akkumulerede af- og nedskrivninger 31.12.2018 0,0 -0,1 -0,7 0,0 -0,9 Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2018 0,0 0,0 0,3 0,0 0,4 Årets afskrivninger 0,0 0,0 -0,3 0,0 -0,3 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Årets af- og nedskrivninger 0,0 0,0 -0,3 0,0 -0,3 Afskrivningsperiode/år kontrakt 5 år 8-10 år 3-4 år Kilde: Statens Koncern System (SKS) og Navision Stat Note 3. Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser 2018 (mio. kr.) Hensættelse - resultatløn og fratrædelse 0,2 Hensættelse – åremålsansættelser 0,5 Hensættelse - reetablering af lejede lokaler, Finsensvej 15 2,7 I alt 3,3 Afvigelse i tal skyldes afrunding Der er i alt hensættelser for 3,3 mio. kr. Heraf udgør hensættelser vedrørende resultatløn, åremålsansættelser samt fratrædelsesordninger knap 0,7 mio. kr., og hensættelser vedrørende Årsrapport 2018 Side 52 af 53 reetablering af lejede lokaler ved fraflytning udgør 2,7 mio. kr. (vedrører styrelsens lokalitet på Frederiksberg). 4.2 Gebyrfinansieret virksomhed Gebyrer opkræves på områder, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed er myndighed og har lovmæssig hjemmel. Gebyrsatserne for ordninger, der administreres af Styrelsen for Patientsikkerhed, fastsættes ved udstedelse af bekendtgørelse af Sundheds- og Ældreministeriet. Tabel 13. Oversigt over gebyrordninger på § 16.11.12.30 med omkostningsdækning (mio. kr.) Årets resultat for gebyrordninger 2015 2016 2017 2018 Akk. Overskud 2015 - 2018 Risikobaseret organisationstilsyn 17,8 4,3 22,1 Autorisationsloven 0,2 -0,2 -3,8 -3,6 -7,5 Udstedelse af autorisationsgebyrer -0,2 -0,3 -2,5 -2,6 -5,6 Registrering af kosmetisk behandling 0,4 0,1 -1,3 -1,1 -1,9 Registreringsordning for alternative behandlere -0,1 -0,2 -0,1 0,1 -0,3 Tilsyn med private klinikker (ophørt ultimo 2016) 2,9 6,3 -0,3 0,0 9,0 Udstedelser af hygiejnecertifikater -0,2 -0,2 -0,1 -0,2 -0,6 Registreringsordning for tatovører -0,2 -0,2 -0,2 -0,3 -0,8 Vævsloven -0,8 -1,1 -0,7 -0,3 -2,9 I alt 1,8 4,5 12,6 0,0 18,9 Kilde: Navision Stat Note. Et plus i tabellen er udtryk for et overskud. Afvigelse i tal skyldes afrunding. Det fremgår af ovenstående tabel 13, at der er en række gebyrordninger, der ikke balancerer over en akkumuleret 4-års periode: x For gebyrordningen risikobaseret organisationstilsyn, der startede i 2017, er der i de første to år opnået et samlet overskud på 22,1 mio. kr., der primært skyldes en senere implementering af det risikobaserede tilsyn end forudsat samt ekstraindtægter som følge af væsentligt flere registrerede behandlingssteder i forhold til det forudsatte. Styrelsen følger hvert år op på gebyrordningen og vil også i de kommende år vurdere, om der er balance og en hensigtsmæssig gebyrstruktur. En større evaluering af det risikobaserede tilsyn, og herunder også gebyrordningen vil blive gennemført efter 3 år. x Autorisationsloven omfatter to ordninger: Udstedelse af autorisationer og registrering af kosmetiske behandlere. På udstedelse af autorisationer er der akkumuleret et 4-årigt underskud på 5,6 mio. kr. ultimo 2018, mens der vedr. registrering af kosmetisk behandling er et akkumuleret 4-årigt underskud på 1,9 mio. kr. ultimo 2018. Styrelsen forventer at påbegynde en gebyrsag i 2019 for herved at tilstræbe at skabe balance. x For gebyrordningen tilsyn med private behandlere er hovedårsagen til det akkumulerede overskud på 9,0 mio. kr., at Styrelsen for Patientsikkerhed i 2016 har udfaset aktiviteterne på gebyrområdet for at erstatte det af det nye risikobaserede tilsyn fra og med 2017. Årsrapport 2018 Side 53 af 53 x På Vævsloven var der i 2018 et underskud på 0,3 mio. kr. Ultimo 2018 er der dermed et akkumuleret 4-årigt underskud på 2,9 mio. kr. på vævsloven. 4.3 It-omkostninger Styrelsen for Patientsikkerhed havde i 2018 it-omkostninger for samlet set 18,4 mio. kr. jf. nedenstående tabel. Sammensætning Mio. kr. Interne personaleomkostninger til it (it-drift/-vedligehold/- udvikling) 4,2 It-systemdrift 2,3 It-vedligehold 4,3 It-udviklingsomkostninger 2,3 Udgifter til it-varer til forbrug 5,3 I alt 18,4 Note 1: De interne personaleomkostninger består af interne lønomkostninger for timer anvendt på aktiviteter vedr. adm. it drift og udvikling samt på hjemmeside.
STPS-årsrapport 2019.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l60/spm/11/svar/1712617/2279620.pdf
Årsrapport 2019 Styrelsen for Patientsikkerhed April 2020 1 Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21 L 60 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Årsrapport 2019 Side 1 af 43 Kolofon Titel på udgivelsen: Årsrapport 2019 Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed Islands Brygge 67 2300 København S Telefon: 72 28 66 00 E-post: stps@stps.dk Udgivelsesår: 2020 Version: Nr. 1.0. Versionsdato: April 2020 Publikationen er tilgængelig på http://stps.dk/da/udgivelser ISBN-nr.: 978-87-998966-4-6 2 Årsrapport 2019 Side 2 af 43 Indhold 1 Påtegning 3 2 Beretning 4 2.1 Præsentation af Styrelsen for Patientsikkerhed 4 2.2 Ledelsesberetning 6 2.3 Kerneopgaver og ressourcer 13 2.4 Målrapportering 14 2.5 Forventninger til det kommende år 24 3 Regnskab 27 3.1 Anvendt regnskabspraksis 27 3.2 Resultatopgørelse 28 3.3 Balancen 33 3.4 Egenkapitalforklaring 35 3.5 Likviditet og låneramme 36 3.6 Opfølgning på lønsumsloft 36 3.7 Bevillingsregnskabet 37 4 Bilag 38 4.1 Noter til resultatopgørelse og balance 38 4.2 Gebyrfinansieret virksomhed 41 4.3 It-omkostninger 42 3 Årsrapport 2019 Side 3 af 43 1 Påtegning 1.1.1 Årsrapporten omfatter Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Styrelsen for Patientsikkerhed, CVR nr. 3710 5562, er ansvarlig for: • § 16.11.12. Styrelsen for Patientsikkerhed, • § 16.11.23. Erstatninger til andenhånds-eksponerede asbestofre • § 16.11.24. Pulje til patienter med skader som følge af brug af lægemidlet Thalidomid • § 16.11.26. Erstatninger vedrørende lægemiddelskader • § 16.31.01. Vurdering og fagprøver for 3. lands sundhedspersonel • § 16.33.11. Tilskud til forskning o.l. i alternativ behandling • § 16.43.03. Sygesikring i øvrigt • § 16.43.04. International begravelseshjælp herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for 2019. 1.1.2 Påtegning Det tilkendegives hermed: At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende. At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. København, den 11. april 2020 København, den 11. april 2020 Anne-Marie Vangsted, direktør Styrelsen for Patientsikkerhed Per Okkels, departementschef Sundheds- og Ældreministeriet 4 Årsrapport 2019 Side 4 af 43 2 Beretning 2.1 Præsentation af Styrelsen for Patientsikkerhed Styrelsen for Patientsikkerhed er en institution under Sundheds- og Ældreministeriet. Styrelsen blev oprettet med virkning fra 8. oktober 2015 som følge af omorganisering på ministerområdet og som en fusion mellem § 16.11.22. Patientombuddet og dele af § 16.11.11. Sundhedsstyrelsen. Fra § 16.11.11. Sundhedsstyrelsen er overført tilsyn, autorisationer samt opgaver vedrørende blod, organer, væv og celler samt frem til 1. juli 2018 ankenævnet for abort mv. Som følge af oprettelsen af Styrelsen for Patientklager pr. 1. juli 2018 blev der overdraget opgaver vedrørende klage- og erstatningssager samt ankenævnet for abort mv. fra § 16.11.12. Styrelsen for Patientsikkerhed til § 16.11.18. Styrelsen for Patientklager. I den forbindelse blev formålsparagraffen i Sundhedsloven for Styrelsen for Patientsikkerhed ændret til: ”Styrelsen for Patientsikkerhed er en styrelse under sundheds- og ældreministeren, der bistår ministeren med den centrale forvaltning af forhold vedrørende patienters sikkerhed og forhold vedrørende læring i sundhedsvæsenet”, jf. Sundhedsloven §212a, stk. 1. 2.1.1 Lovgrundlag Styrelsen for Patientsikkerheds virksomhed er reguleret af sundhedsloven, autorisationsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere, serviceloven, blodforsyningsloven, vævsloven, lov om assisteret reproduktion, lov om en frivillig, brancheadministreret registreringsordning for tatovører, lov om kvalitets- og sikkerhedskrav ved håndtering af menneskelige organer til transplantation, lov om markedsføring af sundhedsydelser samt psykiatriloven. 2.1.2 Styrelsen for Patientsikkerheds mission, vision og ambition Det er Styrelsens mission at arbejde for, at det er trygt at være patient. Styrelsens vision er et sikkert og lærende sundhedsvæsen. Inden for rammerne af vores mission og vision, er vores ambition, at vi skaber værdi i udviklingen af et sikkert og lærende sundhedsvæsen. 2.1.3 Styrelsen for Patientsikkerheds kerneopgaver Styrelsens kerneopgaver er: Patientsikkerhed og kvalitet, Sundhedsvæsen og autorisationer, Læring i sundhedsvæsenet, International sygesikring, Styrket tilsyn på ældreområdet, Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration. I det følgende beskrives de faglige kerneopgaver efter opbygningen i Finansloven. 5 Årsrapport 2019 Side 5 af 43 2.1.3.1 Patientsikkerhed og kvalitet Styrelsen for Patientsikkerhed fører det overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet, og bistår ministeren med den centrale forvaltning af forhold vedrørende patienters sikkerhed og forhold vedrørende læring i sundhedsvæsenet. Er der fare for patientsikkerheden, har styrelsen en række muligheder for at gribe ind, herunder ved at udstede påbud og virksomhedsindskrænkninger til behandlingssteder og sundhedspersoner samt inddrage en sundhedspersons autorisation. Der anvendes en række forskellige kilder i forhold til underretning om mulige problemer med patientsikkerheden f.eks. klagesagsafgørelser med kritik af sundhedspersoner, bekymringshenvendelser fra patienter, pårørende, hospitaler, kollegaer, misbrugscentre, plejehjem og politi. Andre underretninger kommer fra styrelsens overvågning af ordination af medicin, fra ligsyn foretaget af styrelsens læger samt rapporter fra Sundhedsstyrelsens inspektorordning. Styrelsen varetager en række opgaver i relation til smitsomme sygedomme. En række alvorlige smitsomme sygdomme skal anmeldes både til Styrelsen for Patientsikkerhed og til Statens Serum Institut, og styrelsen kan i den forbindelse iværksætte blandt andet smitteopsporing. Styrelsens spiller en central rolle i det nationale sundhedsberedskab, som styrelsen indgår i med en døgnbemandet bredskabsvagt, som politi, læger, miljøinstitutioner og andre myndigheder kan kontakte i særlige situationer. Styrelsen varetager herudover en række samfundsrelaterede opgaver af forskellig karakter og omfang, herunder retslægelige ligsyn, opgaver i relation til helbredsforhold ved udstedelse af kørekort samt rådgivning af sundhedspersoner, regioner og kommuner om problemstillinger i forhold til bl.a. sundhedsjura, miljømedicin og smitsomme sygdomme. Desuden har Styrelsen for Patientsikkerhed til opgave at føre tilsyn med kvaliteten og sikkerheden af blodprodukter og humant væv og celler, der håndteres af landets blodbanker og vævscentre, og som anvendes til behandling af patienter. Endeligt varetager Styrelsen for Patientsikkerhed administration og kontrol i medfør af bestemmelserne i lov om kvalitets- og sikkerhedskrav ved håndtering af menneskelige organer til transplantation. 2.1.3.2 Sundhedsvæsen og autorisationer Styrelsen for Patientsikkerhed tildeler efter ansøgning autorisationer, som giver ansvar, rettigheder og pligter i udførelsen af den faglige virksomhed og er et bevis for sundhedsfaglig uddannelse. Autorisationer tildeles både på baggrund af dansk og udenlandsk uddannelse. Herudover kan der ansøges om selvstændigt virke som kiropraktor, læge eller tandlæge og anerkendelse som speciallæge eller specialtandlæge. I 2019 har to nye faggrupper fået mulighed for at opnå autorisation i medfør af autorisationsloven: behandlerfarmaceuter samt ambulancebehandlere. Sidstnævnte har derudover mulighed for at søge om registrering af specialet ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner). Endvidere har styrelsen opgaver relateret til assisteret reproduktion, herunder udarbejdelse og revision af vejledningen om sundhedspersoners og vævscentres virksomhed og forpligtelser i forbindelse med assisteret reproduktion. 6 Årsrapport 2019 Side 6 af 43 2.1.3.3 Læring i Sundhedsvæsenet Styrelsen for Patientsikkerhed bidrager til, at sundhedsvæsenet lærer af fejl med henblik på at forebygge gentagelser. Som et led heri har styrelsen ansvaret for den centrale administration af rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser, ligesom læringsaktiviteter er en integreret del af øvrige dele af styrelsens virksomhed, herunder det risikobaserede tilsyn og individtilsynet samt området for smitsomme sygdomme, miljøforhold, beredskab og sundhedsjura m.v. 2.1.3.4 International sygesikring Styrelsen for Patientsikkerhed varetager de statslige opgaver vedrørende international sygesikring efter EU-reglerne om koordinering af sociale sikringsordninger, nordisk konvention og bilaterale sikringsaftaler. Styrelsen vejleder og rådgiver borgere, regioner, kommuner, Udbetaling Danmark med flere og indhenter refusion til borgerne i enkeltsager. Styrelsen fungerer som forbindelsesorgan for koordinering af sundhedsydelser under EU-retten mm., og forestår den mellemstatslige afregning af udgifter til sundhedsydelser efter disse regler. Styrelsen for Patientsikkerhed fungerer som koordinerende nationalt kontaktpunkt, jf. sundhedslovens regler og EU-direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser. Styrelsen for Patientsikkerhed har etableret et samarbejde med regioner, kommuner, patientforeninger og faglige organisationer på sundhedsområdet med henblik på vidensdeling og udveksling af erfaring med anvendelsen af reglerne. 2.1.3.5 Styrket tilsyn på ældreområdet Styrelsen for Patientsikkerhed varetager social- og plejefaglige tilsyn, som skal hjælpe kommunerne med at sikre den fornødne kvalitet i den personlige hjælp, omsorg og pleje til de ældre. Det er et uvildigt tilsyn, der skal bidrage til læring og udvikling af de social- og plejefaglige indsatser på ældreområdet efter servicelovens § 83-87, som blandt andet handler om personlig og praktisk hjælp, rehabiliteringsforløb mv. 2.2 Ledelsesberetning De faglige resultater vurderes tilfredsstillende og gennemgås i afsnit 2.4. Styrelsen for Patientsikkerhed har i 2019 ikke været omfattet af en resultatkontrakt. Derfor afrapporteres der alene om de væsentligste opgaver, som Styrelsen for Patientsikkerhed har gennemført i 2019 i afsnittet om målrapportering. 2.2.1 Økonomiske resultater I tabel 1 vises Styrelsen for Patientsikkerheds økonomiske hoved- og nøgletal Tabel 1: Styrelsen for Patientsikkerheds økonomiske hoved- og nøgletal Hovedtal (mio. kr.) 2018 2019 FL2020 Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter -378,2 -240,9 -189,0 -heraf bevilling -165,5 -127,9 -104,0 7 Årsrapport 2019 Side 7 af 43 -heraf takstindtægter -119,3 0,0 0,0 -heraf gebyrer -82,5 -92,1 -67,4 -heraf øvrige indtægter -10,9 -35,8 -17,6 Ordinære driftsomkostninger 415,6 249,3 189,0 Resultat af ordinære drift 37,4 8,4 0,0 Resultat før finansielle poster 31,8 10,5 0,0 Årets resultat 33,0 10,6 0,0 Balance - Anlægsaktiver i alt 1,1 2,5 0,9 Omsætningsaktiver, ekskl. likvider 179,5 26,1 - Egenkapital -13,7 9,1 9,1 Langfristet gæld 0,8 0,9 0,9 Kortfristet gæld 81,3 48,6 - Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen (pct.) 21,1 78,6 27,0 Bevillingsandel (pct.) 43,8 53,1 -53,6 Negativ udsvingsrate -3,4 1,3 1,3 Akk. overskudsgrad -12% 2% 5% Personaleoplysninger Antal årsværk 448,7 278,4 249,0 Årsværkspris (kr.)* 619.156 615.493 548.594 Antal sygefraværsdage pr. ansat (inkl. langtidssyge) 9,3 8,5 - Antal sygefraværsdage pr. ansat (ekskl. langtidssyge) 5,8 5,1 - Kilde: Statens Koncern System (SKS), Statens Budgetsystem (SB) og FL2020 * Årsværksprisen på FL20 tager ikke højde for muligheden for udnyttelse af BV 2.6.5. og dermed et højere lønforbrug. Årsværksprisen forventes i 2020 at ligge på niveau med tidligere år. Det fremgår af tabel 1, at Styrelsen for Patientsikkerhed kom ud af 2019 med et underskud på 10,6 mio. kr., som er sammensat af et underskud på 8,7 mio. kr. på bevillingsområdet og 2,0 mio. kr. i underskud på gebyrområdet (afvigelse skyldes afrunding). Underskuddet skal endvidere ses i lyset af, at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2019 i alt blev tilført 12,5 mio. kr. fra henholdsvis Lægemiddelstyrelsen og Statens Serum Institut til medfinansiering af driftsunderskuddet på bevillingsområdet på underkonto 10, jf. neden for. Med TB-tilførslen overholder styrelsen disponeringsreglerne for overført overskud, således at der ultimo 2019 er et overført overskud på 5,2 mio. kr. Underskuddet på bevillingsområdet kan hovedsagelig tilskrives: • Underkonto 10 (merforbrug på 16,7 mio. kr.) o Merforbrug på 20,3 mio. kr. vedrørende individtilsyn og ligsyn. Merforbruget vedrørende individtilsyn vurderes for det første at skyldes flere oprettede individtilsynssager (fra 468 i 2016 til 784 i 2019), hvilket har medført en stigning i opfølgningssager og ressourceforbruget hertil i samme periode. For det andet har der i perioden 2015-2019 været en stigning i omkostninger til kammeradvokaten, ordinationsovervågning og IMI Alerts (et fælles advarselssystem i EU om sundhedspersoner, der kan være til fare for patientsikkerheden). Merforbruget vedrørende ligsyn skyldes, at antallet af retslægelige ligsyn er steget over en årrække fra 3.470 i år 2015 til 4.285 i år 2018, og i 2019 var antallet 4.2451. Stigningen 1 Dette opgjort som antal oprettede sager for det pågældende år. 8 Årsrapport 2019 Side 8 af 43 vurderes bl.a. at være en følge af en højere regelefterlevelse på området, som ikke tidligere har været fuldstændig. Merforbruget vedrørende individtilsyn og ligsyn, der er to af de mest omkostningstunge bevillingsfinansierede aktiviteter for styrelsen, skal endvidere ses i sammenhæng med, at de årlige omprioriteringsbidrag har reduceret styrelsens basisbevilling til bl.a. disse opgaver i samme periode som omkostningerne er steget. o Merforbrug på en række af styrelsens øvrige kerneopgaver: 2,7 mio. kr. vedr. blod, doping, organer og assisteret reproduktion. Vurderes væsentligst at skyldes fejlregistrering af timer, der har henført omkostninger til uk. 10 frem for uk. 55, jf. neden for. 2,1 mio. kr. vedr. rådgivning for smitsomme sygdomme 1,0 mio. kr. vedr. rådgivning vedr. social-sundhedsvæsen 1,4 mio. kr. vedrørende sundhedsberedskab (som følge af øget aktivitet på disse områder) 1,4 mio. kr. på EU-sygesikringsområdet (til EESSI-projektet, der sigter på at digitalisere sagsbehandlingen) 0,3 mio. kr. fordelt på styrelsens øvrige opgaver. • Underkonto 35 (mindreforbrug på -0,6 mio. kr.) vedrører demenshandlingsplanen, hvor der på finansloven for 2019 var afsat 1,4 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at der ikke er blevet gennemført aktiviteter i et omfang, der modsvarer bevillingen. • Underkonto 40 (merforbrug på 0,8 mio. kr.) vedrører styrket tilsyn på ældreområdet, hvor der i finansloven for 2019 var afsat 13,6 mio. kr. • Underkonto 50 (merforbrug på 0,2 mio. kr.) vedrører alternativ behandling, hvor der i finansloven for 2019 ikke var bevilling på underkontoen, men henstod et overført overskud på 0,7 mio. kr. • Underkonto 55 (mindreforbrug på - 8,4 mio. kr.) vedrører bloddonation og høreapparatbehandling, idet aktiviteterne ikke har været nær så omfattende som forudset. Styrelsen vurderer endvidere, at en del ressourceanvendelse i relation til aktiviteterne vedrørende bloddonation, herunder dialog med blodbanker og det videnskabelige selskab samt udarbejdelse af regler (bekendtgørelser, vejledninger mv.), fejlagtigt er blevet registreret på uk. 10. Dette vil styrelsen afdække nærmere i 2020 og i givet fald korrigere i regnskabet for 2020. Underskuddet på 2,0 mio. kr. på gebyrområdet kan hovedsagligt relateres til: • Et samlet underskud på 3,6 mio. kr. på gebyrområdet for autorisationer, der afspejler en grundlæggende ubalance mellem indtægter og omkostninger på området. Ubalancen skyldes bl.a., at der er tale om et udstedelsesgebyr og ikke et ansøgningsgebyr. Dette medfører, at styrelsen alene kan opkræve gebyr ved udstedelse af autorisation, men ikke kan opkræve gebyr ved meddelelse om afslag på autorisation, selvom styrelsen har haft sagsomkostninger i forbindelse med afgørelsen om afslag. Der forventes rejst en gebyrsag i 2020. 9 Årsrapport 2019 Side 9 af 43 • Et samlet underskud på 1,3 mio. kr. på gebyrområdet vedr. væv og celler, der er afspejler en grundlæggende ubalance mellem indtægter og omkostninger på området. Ubalancen vurderes bl.a. at skyldes, at antallet af betalende behandlingssteder er væsentligt mindre end forudsat ved den initiale gebyrberegning. Der forventes rejst en gebyrsag i 2020. • Et samlet underskud på 0,8 mio. kr. på gebyrområdet vedr. registreringsordningen for kosmetisk behandling, der er afspejler en grundlæggende ubalance mellem indtægter og omkostninger på området. Ubalancen vurderes bl.a. at skyldes, at den initiale gebyrberegning indeholder et for lavt estimat for de sagsomkostninger, der er forbundet ved registreringsordningen. Der forventes rejst en gebyrsag i 2020. • Et underskud på 0,3 mio. kr. vedr. udstedelse af hygiejnecertifikater. • Et samlet overskud på 4,0 mio. kr. på gebyrområdet vedrørende det risikobaserede organisationstilsyn, der blandt skyldes, at der har været flere efterbetalinger fra 2017 og 2018 på behandlingssteder oprettet før 2019 end forventet. Det bemærkes, at det efter regnskabsafslutning er konstateret følgende fejlregistreringer, som vil blive korrigeret i regnskabet for 2020: • En regning på 2,2 mio. kr. fra Styrelsen for Patientklager, der vedrører omkostninger til screening af patientklager for tilsynsaspekter, er alene henført til individtilsynet under det bevillingsmæssige område, men bør også henføres til det sundhedsfaglige tilsyn under gebyrområdet, da screeningen benyttes på samme måde til begge typer af tilsyn – ud fra styrelsens normale omkostningsfordelingsprincipper, jf. afsnit 3. • To regninger på i alt 1,6 mio. kr. fra Sundhedsdatastyrelsen, der vedrører omkostninger til projektledelse og licenser vedrørende CRM2, er henført til administrativ IT og dermed fordelt som organisationsoverhead på alle bevillings- og gebyrfinansierede opgaver, men bør alene henføres til de gebyrfinansierede opgaver, da systemet i al væsentlighed benyttes i forbindelse med bl.a. betalingsforretninger vedrørende styrelsens gebyrordninger – ud fra styrelsens normale omkostningsfordelingsprincipper, jf. afsnit 3. I forhold til balancen kan det bemærkes, at styrelsens egenkapital ultimo 2019 er på 9,1 mio. kr., hvilket afspejler en ændring på 22,8 mio. kr. i forhold til ultimo 2018, hvor styrelsens egenkapital var - 13,7 mio. kr. Ændringen afspejler for det første en nedskrivning af startkapitalen med -1,7 mio. kr. fra 5,6 mio. kr. til 3,9 mio. kr. som følge af den regnskabsmæssige deling af balancen mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientklager. For det andet skyldes ændringen en bevægelse på 24,6 mio. kr. i det overførte overskud fra -19,4 mio. kr. ultimo 2018 til 5,2 mio. kr. ultimo 2019. Heraf kan 35,2 mio. kr. tilskrives den regnskabsmæssige deling af balancen mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientklager, og de resterende -10,6 mio. kr. kan henføres til disponeringen af årets resultat til det overførte overskud. Som nævnt overholder Styrelsen for Patientsikkerhed dermed disponeringsreglerne for overført overskud. Det bemærkes endvidere, at faldet i antal årsværk fra 448,7 årsværk i 2018 til 278,1 årsværk i 2019 også primært kan henføres til delingen af Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientklager. 10 Årsrapport 2019 Side 10 af 43 Endeligt bemærkes, at styrelsen overholder disponeringsreglerne vedrørende lånerammen (med en udnyttelsesgrad på 78,6 %) og disponeringsreglerne i relation til lønsumsloftet (med en akkumuleret opsparing ultimo 2019 på 15,1 mio. kr.). Samlet set vurderes det økonomiske resultat ikke at være tilfredsstillende, hvilket skal ses i lyset af, at det var nødvendigt at tilføre styrelsen en bevilling på 12,5 mio. kr. på forslag til tillægsbevillingslov for 2019 med henblik på overholdelse af disponeringsreglerne i relation til overført overskud. Styrelsen tilstræber at opnå bedre økonomisk balance i 2020 og har med henblik herpå bl.a. iværksat et kvalificeret ansættelsesstop i 2020. 2.2.3. Hovedkonti Årsrapporten aflægges for følgende hovedkonti, som hører under Styrelsen for Patientsikkerhed: 16.11.12.Styrelsen for Patientsikkerhed (driftsbevilling) 16.11.23. Erstatning til andenhånds-eksponerede asbestofre (reservationsbevilling) 16.11.24 Pulje til patienter med skader som følge af brug af lægemidlet Thalidomid 16.11.26. Erstatninger vedrørende lægemiddelskader (lovbunden) 16.31.01. Vurdering og fagprøver for 3. lands sundhedspersonel (reservationsbevilling) 16.43.03. Sygesikring i øvrigt (lovbunden) 16.43.04. International begravelseshjælp (lovbunden) Nedenstående tabel 2 opsummerer for disse hovedkonti bevægelserne i regnskabsåret 2019 i forhold til Finansloven for 2019 og Tillægsbevillingsloven for 2019. 11 Årsrapport 2019 Side 11 af 43 Tabel 2. Virksomhedens hovedkonti Drift FL TB FL+TB Udgifter 200,4 11,7 212,1 252,9 Indtægter -84,2 0,0 -84,2 -114,3 Administrerede ordninger FL TB FL+TB Udgifter 464,2 0,0 464,2 437,3 Indtægter -38,2 0,0 -38,2 -31,1 Udgifter 0,9 0,0 0,9 1,2 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 Udgifter 1,5 0,0 1,5 1,5 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 Udgifter 53,5 0,0 53,5 28,4 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 16.31.01. Vurdering og fagprøver for 3. lands sundhedspersonel Udgifter 3,2 0,0 3,2 3,0 -0,2 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 Udgifter 0,0 0,0 0,0 2,5 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 16.43.03. Sygesikring i øvrigt Udgifter 405,0 0,0 405,0 403,1 0,0 Indtægter -38,2 0,0 -38,2 -31,1 16.43.04. International begravelseshjælp Udgifter 0,1 0,0 0,1 0,1 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 16.11.24. Pulje til patienter med skader som følge af brug af lægemidlet Thalidomid 0,0 -2,5 -8,7 -5,2 -6,1 0,0 Overført overskud ultimo Regnskab (Mio. kr.) 16.11.26. Erstatninger vedrørende lægemiddelskader 16.33.11. Tilskud til forskning o.l. i alternativ behandling Bevilling 16.11.12. Styrelsen for Patientsikkerhed 16.11.23. Erstatning til andenhånds-eksponerede asbestofre I alt Bevilling (Mio. kr.) Overført overskud ultimo Regnskab Afvigelse i tal skyldes afrunding § 16.11.12. Styrelsen for Patientsikkerhed En uddybning af regnskabsresultatet fremgår af bemærkningerne under pkt. 2.2.2. Økonomiske resultater ovenfor. § 16.11.23. Erstatning til andenhånds-eksponerede asbestofre (Reservationsbevilling) Hovedkontoen vedrører godtgørelse til andenhånds-eksponerede asbestofre inkl. de udgifter, der er forbundet med administration af ordningen. Der blev i 2016 afsat 10 mio. kr. til udbetaling fra 2016 til 2025, begge år inklusiv, til godtgørelse til ægtefæller med lungehindekræft (underkonto 10). Ordningen er udvidet til at gælde børn og søskende samt kræft i bug- eller testikelhinde, og ikke kun kræft i lungehinderne. Der blev derfor på forslag til tillægsbevillingslov for 2017 afsat yderligere 0,9 mio. kr. til ordningen, og på ændringsforslag til finanslovsforslaget for 2018 afsat 0,9 mio. kr. årligt i perioden 2018-2025 (underkonto 20). Ordningen fordeler sig således på de to underkonti. UK 10. • I 2019 var der 3 udbetalinger på i alt 0,5 mio. kr. samt overførsel af administrationsgebyr på 5.000 kr. pr. sag. Primo 2019 var der 6,3 mio. kr. i videreførte midler. Med et forbrug på 0,5 mio. kr. I 2019 udgør det akkumulerede overskud til videreførsel ultimo 2019 5,8 mio. kr. UK 20. • På den udvidede ordning vedrørende børn og søskende har der været 4 udbetalinger på i alt 0,7 mio. kr. inkl. overførsel af administrationsgebyr på 5.000 pr. sag. Ultimo 2019 videreføres 0,2 mio. kr. Hovedkontoens akkumulerede overskud til videreførsel ultimo 2019 kan herefter opgøres til 6,0 mio. kr. Det samlede videreførelsesbeløb ultimo 2019 er således 6,0 mio. kr. – 5,8 mio. kr. fra uk. 10 og 0,2 mio. kr. fra uk. 20. (Afvigelse i tal i forhold til ovenstående tabel skyldes afrunding) 12 Årsrapport 2019 Side 12 af 43 § 16.11.24 Pulje til patienter med skader som følge af brug af lægemidlet Thalidomid (Reservationsbevilling) Der blev afsat 1,5 mio. kr. i 2019 som led i satspuljeaftalen for 2018 af november 2017 til finansiering af udbetaling af erstatning til danske nulevende patienter der har skader som følge af brugen af Thalidomid Hovedkontoen vedrører udbetaling af erstatning til danske nulevende patienter der har skader som følge af brugen af Thalidomid. Der blev afsat 1,5 mio. kr. i satspuljen af november 2017 til brug i 2019. Der blev i 2019 udgiftsført 1,5 mio. kr. vedr. 11 patienter inkl. gebyr. § 16.11.26. Erstatninger vedrørende lægemiddelskader (lovbunden) Hovedkontoen omfatter udbetaling af lægemiddelskadeerstatninger. I 2019 blev der udbetalt erstatninger for 28,4 mio. kr. mio. kr. hvilket er 25,1 mio. kr. lavere end forventet på finansloven. De færre udgifter skyldes, at der er udbetalt væsentligt lavere erstatninger end tidligere forventet, hvorimod antallet har ligget på nogenlunde samme niveau som tidligere år. Fra 1. juli 2018 er der blevet fratrukket et lovpligtigt egetbidrag fra erstatningerne. Egetbidraget er fastsat i klage- og erstatningsloven med 7.625 kr. for skader forårsaget i 2019, 7.460 kr. for skader forårsaget i 2018 og 7.300 kr. for skader forårsaget i 2017 og tidligere. Egetbidraget beløber sig til 0,9 mio. kr. i regnskabet for 2019. § 16.31.01. Vurdering og fagprøver for 3. lands sundhedspersonel (reservationsbevilling) Kontoen omfatter Styrelsen for Patientsikkerheds udgifter til køb af tjenesteydelser fra relevante sundhedsfaglige uddannelsesinstitutioner til vurdering af eksamensbeviser for læger, tandlæger og andet sundhedspersonel uddannet i udlandet samt til afholdelse af fagprøver for de nævnte sundhedspersoner. I 2019 var der udgifter på 3,0 mio. kr., hvilket er 0,2 mio. kr. lavere end bevillingen. Mindre udgiften skyldes momskorrektioner vedr. tidligere år samt kreditnota fra Københavns universitet grundet dobbelt fakturering af ydelse i ultimo 2018. § 16.33.11 Tilskud til forskning o.l. i alternativ behandling (reservationsbevilling) På finansloven for 2018 blev der afsat 4 mio. kr. i 2018 målrettet forskningsprojekter inden for alternativ behandling. Der var ikke forbrug på kontoen i 2018, hvorfor midlerne er overført til 2019 som overført overskud. I 2019 blev der givet tilsagn til to forsikringsprojekter, i alt 2,5 mio. kr. Resten af puljen (1,5 mio. kr.). forventes anvendt i 2020. 13 Årsrapport 2019 Side 13 af 43 § 16.43.03. Sygesikring i øvrigt (lovbunden) UK 10. • Der er i 2019 afholdt bruttoudgifter på 394,9 mio. kr., hvilket er 6,6 mio. kr. mindre end bevillingen. Mindreforbruget skyldes, at der er modtaget væsentlig mindre regningskrav fra Grækenland og Frankrig samt forsinkelse i indberetninger fra regioner/kommuner som følge opdatering af LPR3. Indberetninger vedr. I/2019, som normalt ville været regnskabsført ultimo 2019, vil først blive indtægtsført i foråret 2020 på baggrund af indberetningerne fra regioner/kommuner. Indtægter på kontoren for 2019 lyder på 31,0 mio. kr., for ca. 8.000 regninger I 2019 opkrævede styrelsen udlandet for 32,0 mio. kr. og afskrev fordringer for 1,0 mio. kr. UK. 20. • Der blev i 2019 udbetalt for 0,0 mio. kr. vedrørende arbejdsskader, hvilket er 3,5 mio. kr. lavere end bevillingen. Styrelsen har ikke modtaget nogen regninger fra AES – Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. § 16.43.04. International begravelseshjælp (Lovbunden) Kontoen vedrører administration af Udbetaling Danmarks aktiviteter i forbindelse med begravelseshjælp. I 2019 var der udgifter på kontoen på 0,1 mio. kr. svarende til bevillingen. 2.3 Kerneopgaver og ressourcer 2.3.1 Tabel 3: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver Opgave og finansiering (beløb i mio. kr.) Bevilling (FL+TB) Øvrige indtæg- ter Omkostninger Andel af årets overskud Opgave 0: Hjælpefunktioner samt generel ledelse og adm. -46,7 -20,7 71,3 3,9 Opgave 1: Patientsikkerhed og kvalitet -55,7 -82,2 142,6 4,6 Opgave 2: Sundhedsvæsen og Autorisationer -0,6 -10,0 10,6 0,1 Opgave 3: Læring i sundhedsvæsenet -8,8 -0,2 9,7 0,7 Opgave 4: International sygesikring -6,3 -1,2 8,0 0,5 Opgave 6: Styrket tilsyn på ældreområdet -9,8 0,0 10,6 0,8 I alt -127,9 -114,3 252,8 10,6 Bemærkninger: (1): Afvigelse i tal skyldes afrunding; (2) Bevilling er teknisk fordelt efter nettoforbruget for de enkelte opgaver. 2.3.2 Opgave 0: Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration Inden for opgaven udgør de samlede omkostninger 71,3 mio. kr. Opgaven består i langt overvejende grad af supportfunktioner, der fordeles ud over de faglige opgaver som overhead. 2.3.3 Opgave 1: Patientsikkerhed og kvalitet De samlede omkostninger til opgaven udgør 142,6 mio. kr. ekskl. generelle fællesomkostninger (organisationsoverhead) Det er tilsynsopgaven, der er langt den største. Heraf er det det 14 Årsrapport 2019 Side 14 af 43 risikobaserede tilsyn (gebyrfinansieret) og individtilsynet (bevillingsfinansieret), der med omkostninger på henholdsvis 47,6 mio. kr. og 33,7 mio. kr. (ekskl. korrektion af fejlregistrering vedrørende screening af patientklager), ekskl. generelle fællesomkostninger, har fyldt mest som enkeltstående aktiviteter. Indtægterne stammer langt overvejende fra gebyrindtægterne på de risikobaserede organisationstilsyn. 2.3.4 Opgave 2: Sundhedsvæsen og autorisationer De samlede omkostninger til opgaven er 10,6 mio. kr. ekskl. generelle fællesomkostninger. Opgaven er dels bevillingsfinansieret og dels gebyrfinansieret. Den bevillingsfinansierede del udgøres af bl.a. inspektioner af blodbanker og tappesteder, registrering af bivirkning og hændelser samt formidling af informationer, besvarelse af henvendelse fra politi, told, m.fl. om doping samt vurdering af stoffer i den forbindelse, udarbejdelse af den årlige blodrapport, arbejdet forbundet med autorisationsområdets internationale forpligtelser samt anerkendelse af personer uden autorisation. Gebyrdelen består af autorisation af sundhedspersoner samt inspektioner af vævscenter og sites. Indtægterne stammer fra gebyrindtægterne for autorisation af sundhedspersoner og inspektion af vævscentre. 2.3.5 Opgave 3: Læring i Sundhedsvæsenet Inden for opgaven udgør de samlede omkostninger 9,7 mio. kr. ekskl. generelle fællesomkostninger. Opgaven, der er både bevillingsfinansieret og gebyrfinansieret, omfatter læringsaktiviteter i Styrelsen for Patientsikkerhed, herunder drift af Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) samt øvrige selvstændige læringsaktiviteter. Hertil kommer omkostninger på ca. 8,7 mio. kr., ekskl. generelle fællesomkostninger, til de læringsaktiviteter, der udøves og registreres i relation til ”Opgave 1: Patientsikkerhed og kvalitet”. 2.3.6 Opgave 4: International Sygesikring Inden for opgaven udgør de samlede omkostninger 8,0 mio. kr. ekskl. generelle fællesomkostninger. Opgaven er langt overvejende bevillingsfinansieret. Dog er der 0,5 mio. kr. i indtægter fra regioner og kommuner, der skal betale et administrationsgebyr pr. indberettet og frigivet krav. 2.3.7 Opgave 5: Styrket tilsyn på ældreområdet Inden for opgaven udgør de samlede omkostninger 10,6 mio. kr. ekskl. generelle fællesomkostninger. 2.4 Målrapportering I det følgende beskrives de faglige resultater, som styrelsen opnåede i 2019. Der er ikke indgået en resultatkontrakt mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundheds- og Ældreministeriets departement for 2019, og resultaterne vurderes derfor ikke i forhold til mål for året. De faglige resultater gennemgås i det følgende i relation til styrelsens hovedformål. 15 Årsrapport 2019 Side 15 af 43 Patientsikkerhed og kvalitet Sundhedsfaglige tilsyn (organisationstilsyn) Erfaringsopsamlingsrapporter fra tilsyn gennemført i 2018 Resultaterne fra tilsyn gennemført i 2018 blev offentliggjort i form af erfaringsopsamlingsrapporter for de enkelte typer af behandlingssteder. De blev udgivet løbende over hele 2019. De største problemer var ligesom i 2017 journalføring og medicinering på tværs af de fleste typer af behandlingssteder. Det gjaldt særligt bosteder, og på den baggrund blev det bl.a. besluttet at gennemføre tre temadage for bosteder. Udarbejdelse af målepunktsæt og udvælgelse af temaer for tilsyn i 2019 På baggrund af erfaringerne fra 2017 og 2018 foregik udarbejdelse af 4 nye målepunktssæt i regi af et antal arbejdsgrupper og med inddragelse af relevante interessenter. Arbejdsgruppernes opgave var at udpege de mest relevante risikosituationer, drøfte fokuspunkter for tilsynene og sikre relevans af tilsynene i klinikken. De 4 nye målepunktsæt rettede sig mod: sundhedsplejeområdet, paraklinikområdet, ørelægeområdet med anæstesi samt lægevagtområdet. I samarbejde med Strategisk Følgegruppe, der består af relevante aktører på sundhedsområdet, blev der udvalgt to overordnede temaer for tilsynene i 2019: diagnostik og behandling. På områder, hvor det har givet mening, har der været særligt fokus på det kirurgiske område og på sårbare patienter. Refleksionspunkter – et supplement til målepunkterne Der blev i 2019 gjort forsøg med refleksionspunkter med henblik på at fremme en bedre balance mellem kontrol- og læringselementet i tilsynet. Refleksionspunkter benyttes ikke i vurderingen af det enkelte behandlingssted, men er emner, som alene anvendes til drøftelse med behandlingsstedet med det formål at opnå gensidig læring. Styrelsen kan herved udbrede viden og kan selv erhverve viden, der bl.a. kan bruges til udvikling af læringsmateriale til sundhedsvæsenet og til forbedring af styrelsens tilsynsmetoder. Det er styrelsens vurdering, at refleksionspunkterne er et godt supplement til målepunkterne. Informationsmøder I 2018 var der stor tilfredshed med informationsmøder målrettet de typer af behandlingssteder, som skulle besøges i 2018. Derfor blev der i 2019 afholdt tilsvarende informationsmøder for nye typer af behandlingssteder. Gennemførelse af tilsyn I 2019 blev der i alt gennemført 1.520 tilsyn. Heraf blev der gennemført 1.378 udgående tilsyn, hvoraf 1.127 var planlagte tilsyn og 251 var reaktive tilsynsbesøg (både opfølgende tilsyn på baggrund af et tidligere besøg og tilsyn på baggrund af konkrete bekymringer). I tillæg hertil blev der gennemført i alt 142 administrative tilsyn. Der blev gennemført planlagte tilsyn på følgende områder: somatiske sygehuse med fokus på behandlingen af ileus-patienter, bosteder, hjemmepleje/hjemmesygepleje/plejehjem/akutfunktioner, 16 Årsrapport 2019 Side 16 af 43 kiropraktorklinikker, vaccinationsområdet, tandlæger og tandteknikere, øre-næse-hals-klinikker og tilknyttede anæstesifunktioner, det præhospitale område, misbrugscentre og kosmetiske behandlere. På trods af de to foregående års indsats blev der igen i 2019 identificeret større problemer med bosteder og hjemmepleje/hjemmesygepleje – særligt i relation til journalføring og medicinhåndtering. Det bemærkes desuden, at styrelsen i 2019 udstedte i alt 146 påbud/forbud på baggrund af gennemførte tilsyn i slutningen af 2017 og i hele 2018. Spørgeskemaundersøgelse for det sundhedsfaglige tilsyn 2019 I lighed med 2018 er det også i 2019 blevet undersøgt, hvordan behandlingsstederne oplever tilsynsbesøgene, hvorvidt tilsynsbesøgene medfører initiativer, der øger patientsikkerheden, og hvorvidt behandlingssteder, der ikke har haft tilsynsbesøg, kender målepunkterne, og om de i givet fald har anvendt målepunkterne. Undersøgelsen viste blandt andet: 1) En høj grad af tilfredshed med tilsynene (85 % af behandlingsstederne var i høj eller meget høj grad alt i alt tilfredse med tilsynsbesøgene) 2) Tilsynene bidrog til initiativer, der kunne forbedre patientsikkerheden (57 % af de behandlingssteder, der havde haft et tilsynsbesøg, svarede, at tilsynsbesøget i høj eller meget høj grad havde medvirket til, at de havde igangsat eller planlagde at igangsætte initiativer til forbedring af patientsikkerheden, mens 24 % oplevede dette i middel grad) 3) Et udbredt kendskab til målepunkterne blandt behandlingssteder, der ikke havde haft et sundhedsfagligt tilsynsbesøg i 2019 (78 % af de behandlingssteder, der ikke havde haft et sundhedsfagligt tilsynsbesøg i 2019, svarede, at de i høj eller meget høj grad var bekendt med de målepunkter, som var målrettet deres type af behandlingssted) 4) Målepunkterne bidrog til initiativer, der kunne forbedre patientsikkerheden blandt de behandlingssteder, der ikke havde haft et sundhedsfagligt tilsynsbesøg i 2019 (77% af de behandlingssteder, der ikke havde haft et tilsynsbesøg i 2019, svarede, at de i høj eller meget høj grad havde igangsat eller planlagde at igangsætte initiativer til forbedring af patientsikkerheden på baggrund af målepunkerne). Offentlig høring og offentliggørelse af de endelige målepunkter har bevirket, at mange behandlingssteder har anvendt målepunkterne i deres patientsikkerhedsarbejde, selvom de ikke har haft besøg af tilsynet. Dette har medvirket til det udbredte kendskab til målepunkterne hos behandlingsstederne, som spørgeskemaundersøgelsen viser. Spørgeskemaundersøgelsen illustrerer styrelsens ønske om løbende at udvikle metoder til at måle og indsamle data på effekten af tilsynsarbejdet. Afdækning af risikoprofil for behandlingsstedstyper Alle planlagte tilsyn på behandlingssteder blev i 2019 fortsat baseret på stikprøve. Den stikprøvebaserede tilgang anvendes til at afdække en risikoprofil inden for de enkelte behandlingsstedstyper og udgør dermed grundlaget for en senere mere risikobaseret udvælgelse af behandlingsstedstyper. Således har stikprøverne fra tidligere år været med til at afdække, at nogle behandlingsstedstyper har haft flere problemer med patientsikkerheden end andre. Det har medført, at styrelsen har fastholdt et tilsynsmæssigt fokus på disse behandlingsstedstyper. 17 Årsrapport 2019 Side 17 af 43 Med udgangen af 2019 er der gennemført stikprøvebaseret tilsyn med stort set alle kategorier typer af behandlingssteder, og styrelsen har dermed nu et godt overblik over hvilke typer af behandlingssteder, der har særlige problemstillinger. Kendskabet til risiko-temaer på forskellige typer af behandlingssteder vil blive brugt i planlægningen af den fremtidige tilsynsvirksomhed. It-understøttelse af risikobaseret udvælgelse af konkrete behandlingssteder Styrelsen har igennem de seneste par år arbejdet på at få udviklet en model for en risikobaseret udvælgelse af konkrete behandlingssteder. En forudsætning for dette er, at de nødvendige it-miljøer etableres og at der opnås adgang til de data, der må bruges i udvælgelsen. I første omgang har der derfor været fokus på-, at få etableret it-miljøerne. Styrelsen for Patientsikkerhed samarbejder aktuelt med Sundhedsdatastyrelsen om at få etableret disse it-miljøer. Styrelsen for Patientsikkerhed har i 2019 igangsat projektet ”Risikobaseret udvælgelse af behandlingssteder til tilsyn”, der fokuserer på behandlingsstedstyperne bosteder, almen praksis og plejehjem. Projektets mål er at belyse, om der for de tre behandlingsstedstyper kan findes en sammenhæng mellem udvalgte risikoparametre og hvilke behandlingssteder, der i 2017 og 2018, efter et tilsyn har fået tildelt kategorien ’større problemer for patientsikkerheden’ eller ’kritiske problemer for patientsikkerheden’. Projektet skal dermed danne grundlag for en efterfølgende vurdering af, om de udvalgte risikoparametre kan anvendes i en fremtidig algoritme til udvælgelse af behandlingssteder til tilsyn. Hvis projektet viser, at nogle af de udvalgte risikoparametre kan bruges til at sige noget om, hvilke behandlingssteder, der udgør en risiko for patientsikkerheden, kan der inden en model sættes i værk i praksis være behov for etablering af nødvendige lovhjemler til datasammenkørslerne. Individtilsyn Styrelsen fører tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, der udøves af de 300.000 autoriserede sundhedspersoner i Danmark. Det sker efter reglerne i autorisationsloven, som med virkning fra den 1. juli 2016 blev ændret for at sikre den lovmæssige ramme for et effektivt tilsyn, og som betød, at styrelsen fik en række nye sanktionsmuligheder. Oprettede sager og styrelsens oplysning af sagerne I 2019 blev der oprettet 784 individuelle tilsynssager. Til sammenligning oprettede styrelsen 634 individuelle tilsynssager i 2018. Styrelsen for Patientsikkerhed opretter individtilsynssager i de tilfælde, hvor styrelsen modtager en indberetning eller på anden måde får en konkret mistanke om, at en sundhedsperson kan udgøre en risiko for patientsikkerheden. Styrelsen oplyser derefter sagen. Det kan eksempelvis ske ved indhentelse af journalmateriale og indhentelse af en udtalelse eller afholdelse af samtale med den pågældende sundhedsperson. Oprettelse af en individtilsynssag er ikke ensbetydende med, at styrelsen finder grundlag for en tilsynssanktion, men skyldes styrelsens pligt til at undersøge forholdene. Hvis styrelsen – når sagen er oplyst – vurderer, at sundhedspersonen udgør en forringet sikkerhed for patienterne eller er til fare for patientsikkerheden, kan styrelsen iværksætte den eller de sanktioner, som er nødvendige for at varetage patientsikkerheden. Sanktioner i individtilsynssager En sanktion kan udspringe af en faglig problematik eller forhold vedrørende sundhedspersonens egnethed, f.eks. psykisk sygdom eller misbrug. Sanktionstyperne er forskellige for egnethedssager og 18 Årsrapport 2019 Side 18 af 43 faglige sager. Den mildeste sanktion i faglige sager er et skærpet tilsyn. Den mildeste sanktion i egnethedssager er en afgørelse med vilkår, som giver sundhedspersonen mulighed for at fortsætte sin faglige virksomhed på betingelse af, at sundhedspersonen går i f.eks. urinkontrol eller behandling. Den mest indgribende sanktion er midlertidig autorisationsfratagelse. Styrelsen kan også benytte sanktioner, mens styrelsen stadig er ved at undersøge sagen. Det gælder blandt andet arbejdsforbud, som styrelsen kan bruge, hvis der – allerede inden sagen er fuldt oplyst – er en begrundet mistanke om, at sundhedspersonen udgør en alvorlig fare for patientsikkerheden, og det vurderes nødvendigt, at sundhedspersonen straks ophører med faglig virksomhed. På styrelsens hjemmeside findes en oversigt over alle sanktionstyper. I 2019 har styrelsen truffet afgørelse om gennemførelse af i alt 176 sanktioner – i 2018 var det tilsvarende tal 212 sanktioner, jf. årsrapporten for 2018. Sanktionerne i 2019 fordeler sig på 20 arbejdsforbud (29 i 2018), 58 autorisationsfratagelser (63 i 2018), 17 faglige påbud (23 i 2018), 6 ordinationsindskrænkninger (5 i 2018), 23 skærpede tilsyn (32 i 2018), 33 suspensioner (36 i 2018) samt 19 virksomhedsindskrænkninger (24 i 2018).2 Når styrelsen har truffet afgørelse om en sanktion over for en sundhedsperson, tages samtidig for hver sag konkret stilling til, hvordan der skal følges op på sanktionen. I sager om faglige påbud sker opfølgningen typisk ved at styrelsen indhenter journaler for at se, om sundhedspersonen har forbedret sin praksis. I sager om autorisationsfratagelse, suspension eller virksomhedsindskrænkning sker opfølgningen typisk ved, at styrelsen med visse intervaller indhenter oplysninger fra skat, som kan belyse, om sundhedspersonen overtræder sanktionen. Opfølgningen på sanktioner kan i mange tilfælde strække sig over flere år. Styrelsens ressourceforbrug til opfølgningen på sådanne tilsynssanktioner har derfor også været stigende. Optimering af sagsbehandlingen i sager om permanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser om autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning er midlertidige. Styrelsen kan ikke træffe afgørelser om permanente fratagelser eller indskrænkninger. Hvis styrelsen vurderer, at der er grundlag for en permanent fratagelse eller virksomhedsindskrænkning, skal styrelsen anlægge retssag med påstand om dette. I praksis sker det med bistand fra Kammeradvokaten. Det er domstolene, der afgør, om en sundhedsperson permanent skal autorisationsfratages eller virksomhedsindskrænkning. Autorisationsloven har en særlig procedureregel, der betyder, at styrelsen altid – før en sådan retssag anlægges – skal indhente en udtalelse fra Retslægerådet. Samtidig følger det af autorisationsloven, at styrelsens midlertidige afgørelse om autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning bortfalder efter 2 år, hvis ikke styrelsen forinden har anlagt en retssag om permanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning. I efteråret 2019 indgik styrelsen en samarbejdsaftale med Retslægerådet og Kammeradvokaten for at sikre en smidigere sagsbehandling i disse sager, som forudsætter et tæt samspil mellem 2 Tallene over antallet af sanktioner er trukket fra styrelsens CRM-system, som er systemet bag Autorisationsregistret. Derfor indgår der kun sanktioner, som offentliggøres i Autorisationsregistret. Det vil sige, at antal af ”afgørelse med vilkår” og ”påbud om at medvirke til oplysning af sagen”, er det ikke muligt at trække tal for. Det bemærkes, at der i tallet for ordinations- og virksomhedsindskrænkninger også kan indgå enkelte frivillige ordinations- og virksomhedsindskrænkninger, da styrelsen pt. ikke ved dataudtræk fra CRM kan sondre mellem afgørelser om ordinations- og virksomhedsindskrænkninger og frivillige ordinations- og virksomhedsindskrænkninger. 19 Årsrapport 2019 Side 19 af 43 Retslægerådet, Kammeradvokaten og Styrelsen for Patientsikkerhed. Med samarbejdsaftalen er der aftalt målsætninger for den gode proces for sagerne, herunder målsætninger for procestiden for de enkelte dele af sagsbehandlingen frem mod anlæggelse af retssagen. Samarbejdsaftalen tilgodeser både hensyn til patientsikkerheden ved at imødegå risikoen for en overskridelse af 2-års fristen og hensynet til de implicerede sundhedspersoner, som har en interesse i, at procestiden ikke er unødigt lang. Digitalisering af kontrol med begrænsninger i ordinationsretten Styrelsen for Patientsikkerhed har til og med 2019 udsendt en fysisk liste til alle landets apoteker over sundhedspersoner, som helt eller delvist har begrænset ordinationsret. Dette er sket for at sikre, at apotekerne ved ekspedition af en recept kunne kontrollere, om recepten var udstedt af en sundhedsperson med begrænset ordinationsret, og der dermed ikke skulle ske udlevering på baggrund af recepten. Styrelsen igangsatte i 2017 en digitaliseringsproces sammen med Sundhedsdatastyrelsen for at sikre, at der – via det Fælles Medicinkort FMK og opkobling til apotekernes IT-systemer – sker en teknisk blokering af recepter, som er udskrevet af sundhedspersoner med en begrænsning i ordinationsretten. Det gælder også for papirrecepter og indtelefonerede recepter. Den nye løsning blev i sommeren 2019 implementeret på samtlige landets apoteker. Den nye løsning indebærer en effektiv sikring af, at der rent faktisk ikke udleveres medicin, som er ordineret af sundhedspersoner uden ret til at foretage ordinationen. Rådgivning vedrørende drikkevand Styrelsen for Patientsikkerhed yder sundhedsfaglig rådgivning til myndigheder i sager, hvor der er påvist problemer med drikkevandets kvalitet, både hvad angår mikrobiologiske parametre og naturlige og miljøfremmede stoffer. I 2019 har der igen været et særligt fokus på pesticider og nedbrydningsprodukter af pesticider i drikkevand, og emnet er behandlet i Vandpanelet og arbejdsgrupper nedsat af Vandpanelet. Vandpanelet er et forum til drøftelse af håndteringen af konkrete trusler fra grundvands- eller drikke- vandsforureninger. Vandpanelet blev i sin tid nedsat i erkendelse af, at grundvand og drikkevand er så vigtige ressourcer, at handlinger over for trusler kræver en hurtig og koordineret indsats. Derfor har alle de centrale aktører på området også plads i dette forum, det vil sige KL, DANVA, Danske Vandværker og Styrelsen for Patientsikkerhed. For nylig blev også Danske Regioner og GEUS faste medlemmer af panelet. Ved møde i Vandpanelet og i arbejdsgrupperne opnås så vidt muligt, at man kan være på forkant med at håndtere eventuelle fund af pesticidrester, og at erfaringer deles hurtigst muligt. I 2019 har vandforsyninger i Danmark undersøgt drikkevandet med en udvidet analysepakke for pesticider. Der har som følge heraf været henvendelser til styrelsen fra kommuner i sager, hvor der er påvist pesticider og nedbrydningsprodukter i drikkevandet. Styrelsen for Patientsikkerhed orienterer Miljøstyrelsen i situationer, hvor der påvises nye pesticider i drikkevandet. Styrelsen for Patientsikkerhed har en særlig rolle i forhold til at vurdere, hvorvidt det er sundhedsmæssigt sikkert at drikke vandet, herunder om der eventuelt er behov for restriktioner i forhold til anvendelse af drikkevand fra et vandværk, hvor der er fundet pesticider i drikkevandet. Fundet af stoffet chlorothalonil-amidsulfonsyre i drikkevand på et mindre vandværk på Sjælland medførte en beredskabssituation, som krævede en særlig indsats bl.a. i forhold til information til de involverede borgere og myndigheder. 20 Årsrapport 2019 Side 20 af 43 Rådgivning vedrørende alvorlige smitsomme sygdomme Som en del af Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsberedskab yder styrelsen rådgivning og iværksætter forebyggende foranstaltninger i forbindelse med alvorlige smitsomme sygdomme som for eksempel meningokoksygdom (smitsom meningitis), mæslinger, kighoste samt importerede alvorlige smitsomme sygdomme (Ebola, MERS, SARS og senest COVID-19 m.fl.). Styrelsen deltager også i forbindelse med udbrud af fugleinfluenza med rådgivning og udlevering af forebyggende medicin til de personer, som skal slå dyrene ned. Derudover sker der en betydelig rådgivning af myndigheder og institutioner ved mere almindeligt forekommende smitsomme sygdomme i dag- og døgninstitutioner samt på plejeområdet. I 2019 har styrelsen bl.a. ydet rådgivning af lokale myndigheder som følge af, at to børn døde på hhv. Fyn og i Københavnsområdet som følge af sjælden komplikation til E. coli-bakterien VTEC. Selv om begge børn var smittet med VTEC var bakterierne ikke identiske, hvorfor der ikke var mistanke om, at der var tale om samme smittekilde. Der var med andre ord ikke tale om et udbrud. Styrelsen udsendte i den forbindelse information til forældrene i de relevante institutioner. Styrelsen for Patientsikkerhed udsender som standardprocedure denne information til forældre, når der i en institution er et tilfælde af smitte med E. coli-bakterien VTEC. Dødsfald som følge af smitte med E. coli-bakterien VTEC er i øvrigt meget sjældne. Det kan også nævnes, at styrelsen i februar 2019 udsendte et brev til alle landets praktiserende læger og vagtlægeordninger om opmærksomhed og forholdsregler i forbindelse med risiko for mæslingesmitte. Baggrunden for udsendelsen af brevet var, at styrelsen og Statens Serum Institut forventede, at der i den kommende periode kunne blive påvist nye tilfælde af mæslinger, efter at danskere, der havde været på vinterferie i det franske skisportsområde Val Thorens, vendte hjem. Brevet indeholdt bl.a. information om prøvetagning, diagnostik og behandling (profylakse). Ligsyn Retslægelige ligsyn afholdes i henhold til Sundhedsloven § 179 af politiet i samarbejde med læger fra Tilsyn og Rådgivningsenhederne i Styrelsen for Patientsikkerhed. Lægen rådgiver politiet og har ansvaret for, at der skrives dødsattest. Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed og politiet ved det retslægelige ligsyn finder, at der er behov for yderligere undersøgelse, kan politiet beslutte, at der skal udføres en retslig obduktion på et af de tre retsmedicinske institutter i Danmark. Ved lovændring i 2017, blev det muligt for Politiet at få indhentet helbredsoplysninger fra sundhedsfaglige institutioner (Sygehuse, egen læge), hvilket giver et mere sikkert grundlag for gennemførelse af ligsyn og beslutningstagen omkring obduktion. Ligsyn og følgende obduktion kan give anledning til oprettelse af oplysningssager hos Styrelsen for Patientsikkerhed omkring sundhedsfaglige problemer i forløbet, f.eks. i et forudgående patientforløb. Patientsikkerheden er således også i fokus ved ligsyn. Antallet af retslægelige ligsyn er steget over en årrække fra 3.470 i år 2015 til 4.285 i år 2018, og i 2019 var antallet 42453. Stigningen vurderes bl.a. at være en følge af en højere regelefterlevelse på området, som ikke tidligere har været fuldstændig. 3 Dette opgjort som antal oprettede sager for det pågældende år. 21 Årsrapport 2019 Side 21 af 43 Sundhedsvæsen og autorisationer Styrelsen for Patientsikkerhed udstedte i 2019 9.488 autorisationer til sundhedspersoner inden for de autoriserede faggrupper. Heraf blev 666 svarende til ca. 7 % udstedt til sundhedspersoner med en udenlandsk uddannelse. De to nye faggrupper i 2019 udgør 1.072 af det samlede antal autorisationer (662 behandlerfarmaceuter og 410 ambulancebehandlere). Der blev udstedt 1.717 tilladelser til selvstændigt virke til læger, tandlæger og kiropraktorer. Endvidere udstedte styrelsen 935 speciallægeanerkendelser, 16 specialtandlægeanerkendelser og 205 registreringer af specialet ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner). Læring i sundhedsvæsenet Styrelsen for Patientsikkerhed har i stadigt stigende omfang fokus på læringsindsatsen – det har også været tilfældet i 2019. Læringselementer tænkes i stigende grad ind i tilsynsopgaverne, bl.a. indførelse af refleksionspunkter, som nævnt oven for. Nedenfor følger en række af de øvrige konkrete læringsprojekter og -initiativer, som styrelsen har arbejdet på i 2019: Epikriser Styrelsen udsendte i 2019 en revideret epikrise-vejledning. Den reviderede epikrise-vejledning og den understøttende epikrise-standard er resultatet af et tæt og givtigt samarbejde mellem Danske Regioner, PLO, MedCom, Sundheds- og Ældreministeriet og Styrelsen for Patientsikkerhed. Samarbejdet har bidraget til, at både overenskomsten mellem PLO og Danske Regioner for almen praksis, den reviderede epikrise-vejledning og it-systemerne alle indgår i én samlet løsning, hvilket skal gøre patienternes overgang fra sygehus til praktiserende læge mere sikker. Resultatet af evalueringen forventes at ligge færdig i begyndelsen af 2020. Styrelsen for Patientsikkerhed udsendte 1. november to nye vejledninger til sundheds- og plejepersonale om henholdsvis fravalg af livsforlængende behandling og fravalg af genoplivning. De to vejledninger skal understøtte et godt samarbejde mellem patient, behandlingsansvarlig læge og andre sundhedspersoner omkring en værdig afslutning på livet og sikre, at der bliver taget stilling til fravalg af livsforlængende behandling og fravalg af genoplivningsforsøg, så snart det vurderes sundhedsfagligt relevant, eller når patienten ønsker det. De to vejledninger blev udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af en lang række interessenter som læger, faglige organisationer, politiske organisationer og patientforeninger. En bred inddragelse har sikret klare og anvendelige vejledninger til de medarbejdergrupper, som har området inde på livet i deres hverdag. Derfor har der bl.a. været et øget fokus på, vejledningerne blev skrevet så kort og forståeligt som muligt. Arbejdsgruppen bestod foruden Styrelsen for Patientsikkerhed af Danske Regioner, Lægeforeningen, Kommunernes Landsforening, Dansk Sygeplejeråd, Ældresagen, Danske Seniorer, Danske Patienter og FOA. Der er udarbejdet to informationsfilm om genoplivning rettet mod henholdsvis til læger og andet sundhedsfagligt personale, som styrelsen udgav for at støtte op om implementeringen af de nye regler om genoplivning. 22 Årsrapport 2019 Side 22 af 43 Medicinhåndteringsguide Styrelsen for Patientsikkerhed udgav i november en medicinhåndteringsguide, som skal hjælpe personale og ledere på bl.a. plejecentre, i hjemmesygepleje og på bosteder med at håndtere medicin i det daglige. Guiden om korrekt håndtering af medicin træder i stedet for en tidligere guide på området og rummer elementer fra den gamle guide, men har også fået tilføjet nyt indhold baseret på rapporter om utilsigtede hændelser og input fra sundhedspersoner i forbindelse med styrelsens tilsynsbesøg. Et af de nye afsnit i guiden handler om lægemidler, der kræver særlig opmærksomhed – de såkaldte risikosituationslægemidler. Det drejer sig bl.a. om opioider, insulin og gigtmedicinen Methotrexat, hvor der er større risiko for fejl i medicinhåndteringen. Projekt Utilsigtede hændelser og læring i sundhedsvæsenet Styrelsen for Patientsikkerhed fortsatte i 2019 et bredt og tæt samarbejde med regionerne og kommunerne om en revidering af rapporteringspligten. Regionerne og kommunerne har givet værdifuldt input til, hvordan rapporteringspligten bedst vil kunne understøtte den kliniske virkelighed og det lokale lærings- og forbedringsarbejde i fremtiden. Regionerne og kommuner har været den drivende kraft i forhold til behovet for at få revideret rapporteringspligten og har deltaget i udarbejdelsen af selve indholdet i en revideret rapporteringspligt. Projektet ser bl.a. på, om rapporteringsformularen kan blive kortere og lettere at udfylde, og om kun hændelser, som har eller kunne have haft alvorlige eller dødelige konsekvenser, skal være rapporteringspligtige. Forslaget til en revideret rapporteringspligt og andre tiltag, der skal understøtte mere læring af utilsigtede hændelser, som er kommet ud af samarbejdet, afprøves i et pilotprojekt i første halvdel af 2020, hvor over 100 enheder fra hele sundhedsvæsenet deltager. Den reviderede rapporteringspligt forventes at træde i kraft i 2021. 23 Årsrapport 2019 Side 23 af 43 Læringsaktiviteter og drøftelser med faglige målgrupper Styrelsen for Patientsikkerhed har i 2019 haft en lang række aktiviteter med henblik på at møde sine faglige målgrupper og drøfte faglige problemstillinger i et læringsperspektiv. Det har både været ved en række faglige temadage, bl.a. to om medicinhåndtering, som styrelsen selv har arrangeret, og som har været meget efterspurgte – i flere tilfælde i så høj grad, at der har måttet oprettes ventelister. Også på andre organisationers konferencer på sundhedsområdet har Styrelsen for Patientsikkerhed været en flittig deltager med stand, så deltagerne har haft mulighed for dialog med styrelsen. Både styrelsens egne og andre arrangementer har været anvendt til at sætte fokus på styrelsens vidensformidling, bl.a. i form af den nye guide, Korrekt håndtering af medicin. Styrelsen kunne i 2019 mødes på Tandlægefaglige dage, KL Social- og sundhedspolitisk Forum, KL Ældrekonference, Lægedage (inklusive kursus i journalføring), Nationalt Videnscenter for Demens’ årlige konference ”Demensdagene” samt Demenskoordinatorernes Årskursus. International sygesikring Styrelsen for Patientsikkerhed modtager ansøgninger om refusion af udgifter til behandling i udlandet fra borgere. Antallet af ansøgninger lå i 2016 på ca. 4.000. Det steg i 2017 til knap 4.500 ansøgninger og er i 2018 på tilsvarende niveau med ca. 4.500 ansøgninger. I 2019 har der været ca. 4.200 ansøgninger. Styrket tilsyn på ældreområdet Ældretilsyn Pr. 1. juli 2018 fik Styrelsen for Patientsikkerhed til opgave at føre tilsyn med, om den hjælp, der ydes til ældre efter servicelovens §§ 83-87, har en fornøden kvalitet. Der er tale om et organisatorisk tilsyn, som føres med plejehjem, plejeboligbebyggelser, friplejeboligbebyggelser, andre tilsvarende boligenheder - herunder midlertidige pladser samt leverandører, som leverer hjælp efter servicelovens § 83. Tilsynet er en fireårig forsøgsordning, der udspringer af satspuljeaftalen for 2018-2021, og der er oprettet en strategisk følgegruppe med relevante aktører, der løbende skal rådgive styrelsen i forsøgsperioden. Temaer for ældretilsyn Tilsynet bliver foretaget ud fra 6 overordnede temaer: Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder en værdig død, trivsel og relationer, målgruppe og metoder, organisation, ledelse og kompetencer, procedure og dokumentation samt aktiviteter og rehabilitering Antal ældretilsyn i 2019 Styrelsen har i 2019 gennemført 232 tilsynsbesøg. Heraf var 191 planlagte besøg, 29 var reaktive på baggrund af bekymringshenvendelser og 12 tilsyn var administrative tilsyn. 24 Årsrapport 2019 Side 24 af 43 Spørgeskemaundersøgelse for ældretilsynet I 2019 er der blevet gennemført en spørgeskemaundersøgelse af ældretilsynet4. Undersøgelsen viste blandt andet: 1. En høj grad af tilfredshed med tilsynene (87 % af de plejeenheder, der havde haft besøg af ældretilsynet, var i høj eller meget høj grad alt i alt tilfredse med tilsynsbesøgene) 2. Tilsynene bidrog til initiativer, der kunne forbedre kvaliteten i plejeenhederne (65 % af de plejeenheder, der havde haft besøg af ældretilsynet, svarede, at tilsynsbesøget i høj eller meget høj grad havde medvirket til, at de havde igangsat eller planlagde at igangsætte initiativer til forbedring af kvaliteten i deres plejeenhed) 3. Et udbredt kendskab til målepunkterne blandt plejeenheder, der ikke havde haft besøg af ældretilsynet i 2019 (73 % var bekendt med målepunkterne til ældretilsynet). 4. Målepunkterne bidrog til initiativer, der kunne forbedre kvaliteten i plejeenhederne blandt de plejeenheder, der ikke havde haft besøg af ældretilsynet i 2019 (58 % af de plejeenheder, der ikke havde haft besøg af ældretilsynet i 2019, svarede, at de i høj eller meget høj grad havde igangsat eller planlagde at igangsætte initiativer til forbedring af kvaliteten i deres plejeenhed på baggrund af målepunkerne). Spørgeskemaundersøgelsen illustrerer styrelsens ønske om løbende at udvikle metoder til at måle og indsamle data på effekten af tilsynsarbejdet. 2.5 Forventninger til det kommende år På nuværende tidspunkt står det allerede klart, at Styrelsen for Patientsikkerheds arbejde i 2020 i høj grad vil være præget af indsatsen i forhold til COVID-19. Styrelsen indgår i det nationale beredeskab og medvirker i den forbindelse bl.a. til at hindre smittespredning i Danmark. Bestræbelserne på at opspore og inddæmme COVID-19 i krisens indledende fase samt den løbende rådgivning af myndigheder og sundhedspersoner har nødvendiggjort, at store dele af styrelsens ressourcer, herunder det sundhedsfaglige personale, har måttet prioriteres til dette arbejde. Det vil uundgåeligt påvirke indsatsen i relation til styrelsens øvrige opgaver. For at for at imødegå et øget pres på behandlingsstederne pga. COVID-19 har styrelsen aflyst planlagte sundhedsfaglige tilsyn på behandlingssteder i et omfang, som styrelsen ikke forventer at kunne indhent senere i 2020. Aflysningerne er sket for at sikre, at hospitaler, praktiserende læger mv. kan fokusere indsatsen i forhold til COVID-19. Pt. tilstræber styrelsen fortsat at gennemføre reaktive tilsyn på behandlingssteder og at opretholde en næsten uændret indsats i relation til individtilsyn – 4 Styrelsen evaluerer løbende, hvordan behandlingssteder oplever det planlagte sundhedsfaglige tilsyn og ældretilsyn, og om tilsynene bidrager til læring og øget patientsikkerhed og kvalitet på behandlingsstederne. Evalueringsindsatsen består i, at hvert behandlingssted, der har haft et sundhedsfagligt tilsyn/ældretilsyn, får et spørgeskema umiddelbart efter tilsynsbesøget (spørgeskema 1) og igen fire måneder senere (spørgeskema 2). Spørgeskemaerne bidrager med information om tilfredshed med tilsynet, relevans af målepunkter og om tilsynsbesøgene bidrager til læring og initiativer, der kan øge patientsikkerheden og kvaliteten. Der sendes også et spørgeskema til behandlingssteder, der ikke har haft et sundhedsfagligt/ældre tilsynsbesøg (spørgeskema 3). For det sundhedsfaglige tilsyn sendes spørgeskemaet til behandlingssteder inden for de behandlingsstedstyper, der er udvalgt til sundhedsfagligt tilsyn i det pågældende år. For ældretilsynet sendes det til et udsnit af plejeenheder. Dette spørgeskema bidrager med viden om kendskabet til og relevansen af målepunkterne, samt om behandlingsstederne har anvendt målepunkterne i deres patientsikkerheds- og kvalitetsarbejde. 25 Årsrapport 2019 Side 25 af 43 dog med hensynstagen til sundhedspersoners og behandlingssteders indsats imod COVID-19 - men denne prioritering kan også blive påvirket yderligere af udviklingen af COVID-19. I 2020 vil der herudover fortsat være ledelsesmæssigt fokus på at implementere styrelsens ambition: Vi skaber værdi i udviklingen af et sikkert og lærende sundhedsvæsen. Styrelsen for Patientsikkerhed vil derfor i 2020 fortsat have et stort fokus på læring i sundhedsvæsenet som et centralt tema for opgaveløsningen. Det gælder i forbindelse med tilsynsarbejdet, hvor læring er et central element før, under og efter et tilsyn, ligesom det gælder i relation til UTH-ordningen, der bidrager til, at man lokalt og nationalt lærer af utilsigtede hændelser, forebygger gentagelser og derigennem øger patientsikkerheden. I 2020 vil styrelsen fortsætte arbejdet med at integrere refleksionspunkter i tilsynene, ligesom styrelsen også i 2020 vil imødekomme efterspørgslen på faglige temadage og kontaktmøder mellem styrelsen og sundhedspersoner fra regioner og kommuner. Det er erfaringen, at den type møder understøtter både de lokale og nationale læringsindsatser. Styrelsens læringsindsats i relation til rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet vil bl.a. være koncentreret om ’Projekt Utilsigtede hændelser og læring i sundhedsvæsenet’ – inklusive forslag til og afprøvning af en revideret rapporteringspligt – og andre tiltag vil blive afprøvet i et pilotprojekt i første halvdel af 2020. Endvidere fuldføres processen omkring implementering af samlerapportering i kommunerne i 2020. Denne type samarbejder mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og repræsentanter fra regioner og kommuner illustrerer fint den rolle som facilitator af patientsikkerhedsstiltag, som styrelsen tilstræber løbende at indtage. Styrelsen vil i 2020 fortsætte udviklingen af det sundhedsfaglige tilsyn og ældretilsynet blandt andet med afsæt i den feedback som styrelsen løbende modtager fra høringer, orienteringsmøder, Strategisk Følgegruppe, andre interessenter og spørgeskemaundersøgelser. Styrelsen vil særligt arbejde videre med den risikobaserede udvælgelse af behandlingssteder og med metoderne for tilsyn og for læring Styrelsen for Patientsikkerhed vil også fortsat arbejde med at måle på effekten af sine tiltag – de første skridt i denne retning er taget med de nævnte spørgeskemaundersøgelser for tilsynene, som styrelsen også forventer at fortsætte med i 2020. På læringsområdet vil styrelsen i år igangsætte en tilsvarende undersøgelse af, i hvor høj grad Styrelsen for Patientsikkerhed bidrager til øget læring og patientsikkerhed i det danske sundhedsvæsen. Styrelsen vil undersøge målgruppernes kendskab til læringsprodukter og -aktiviteter, om de opleves som værdifulde, og hvilke præferencer målgrupperne har i forholdt til at tilegne sig sundhedsfaglig viden. Tilsvarende vil styrelsens digitale modenhedsniveau også være i fokus. Det gælder såvel i forhold til brugeres mulighed for på sigt at få adgang til egne sagsoplysninger som i forhold til styrelsens interne forretningsgange og brugen af digitale værktøjer til at sikre effektiv drift og valide data. I 2020 skal der ske en evaluering af den i 2016 ændrede lovgivning for individtilsynsområdet samt af etableringen af det risikobaserede tilsyn der trådte i kraft i 2017. Styrelsen ser frem til evalueringen, der blandt skal se på gebyrstrukturen for det risikobaserede tilsyn, tilsynets kapacitet, forholdet mellem kontrol og læring i tilsynet m.m. Endnu en central opgave i 2020 er arbejdet med en revision af journalføringsbekendtgørelsen. Dette arbejde skal sikre, at reglerne på området understøtter en enkel og fleksibel journalføring i praksis og 26 Årsrapport 2019 Side 26 af 43 tager højde for de vilkår, som sundhedspersonalet arbejder under. Første møde i den faglige referencegruppe er afholdt med bred deltagelse af en række hovedinteressenter, herunder Lægeforeningen, Tandlægeforeningen, PLO, FAS, DR, KL, DSR, FOA m.m. Styrelsen for Patientsikkerhed er formand for referencegruppen, hvis arbejde er i direkte forlængelse af de anbefalinger, som afrapporteringen fra arbejdsgruppen om journalføring nåede frem til, og som Sundheds- og Ældreministeriet publicerede i september 2019. Herudover er forventningen, at styrelsen også i 2020 vil skulle bruge betydelige ressourcer på at levere juridiske og sundhedsfaglige bidrag til lovforslag m.m. om forskellige autorisationsgrupper. 2.5.1 Tabel 5: Forventninger til det kommende år Regnskab 2019 GB2020 Bevilling og øvrige indtægter -242,2 -214,5 Udgifter 252,9 226,7 Resultat 10,6 12,2 Grundbudgettet for 2020 afspejler de økonomiske ubalancer der ligeledes har præget det økonomiske resultat for 2019, jf. oven for. Som nævnt tilstræber styrelsen at opnå bedre økonomisk balance. 27 Årsrapport 2019 Side 27 af 43 3 Regnskab 3.1 Anvendt regnskabspraksis Regnskabet 2019 for driftsbevillingen har Styrelsen for Patientsikkerhed aflagt efter principperne for omkostningsbevillinger, jf. bekendtgørelse nr. 116 af 19. februar 2018 om statens regnskabsvæsen. Regnskabspraksis følger Økonomisk Administrativ Vejledning. Styrelsen for Patientsikkerheds overheadomkostninger fordeles via en omkostningsfordelingsmodel, som er udviklet primo 2016. Modellen er udviklet med udgangspunkt i gældende principper om prisfastsættelse og omkostningsfordelinger fra Moderniseringsstyrelsens vejledninger, hvorefter der skal ske en fuld fordeling af organisationens omkostninger. Med dette forstås, at der foretages en fordeling af organisationens samlede omkostninger på alle relevante ydelser og underkonti (under hovedkonto § 16.11.12. Styrelsen for Patientsikkerhed). I regnskabs- og bilagsafsnittet benyttes generelt SKS-uddata, idet data fra Statens Budgetsystem dog benyttes i relation til resultatdisponering og egenkapitalforklaring og Navision-data anvendes til tabel 13 - Oversigt over gebyrordninger på § 16.11.12.30 med omkostningsdækning. 28 Årsrapport 2019 Side 28 af 43 3.2 Resultatopgørelse 3.2.1 Tabel 6. Resultatopgørelse (mio.kr.) Tabel 6. Resultatopgørelse (mio.kr.) Resultatopgørelse 2018 2019 FL2020 Bevilling Indtægtsført bevilling -165,5 -127,9 -104,0 Bevilling -165,5 -127,9 -104,0 Reserveret af indeværende års bevillinger 0,0 0,0 0,0 Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger 0,0 0,0 0,0 Ordinære driftsindtægter -212,7 -113,0 -85,0 Salg af varer og tjenesteydelser -128,4 -20,8 -17,6 Eksternt salg af vare og tjenester -111,9 -0,3 0,0 Internt statsligt salg af varer og tjenester -16,5 -20,5 -17,6 Tilskud til egen drift 0,0 0,0 0,0 Øvrige driftsindtægter Gebyrer -84,3 -92,1 -67,4 Ordinære driftsindtægter i alt -378,2 -240,9 -189,0 Ordinære driftsomkostninger Ændringer i lagre Forbrugsomkostninger Husleje 21,0 10,0 7,7 Andre forbrugsomkostninger Forbrugsomkostninger i alt 21,0 10,0 7,7 Personaleomkostninger Lønninger 250,6 151,6 139,2 Pension 33,9 23,2 - Lønrefusion -7,4 -3,4 Andre personaleomkostninger 0,7 -0,1 Personaleomkostninger i alt 277,8 171,3 139,2 Af- og nedskrivninger 0,8 0,3 Internt køb af varer og tjenesteydelser 21,7 17,3 2,9 Andre ordinære driftsomkostninger 94,2 50,3 39,2 Ordinære driftsomkostninger i alt 415,6 249,3 189,0 Resultat af ordinær drift 37,4 8,4 0,0 Andre driftsposter Andre driftsindtægter -7,7 -0,9 Andre driftsomkostninger 2,1 3,0 Resultat før finansielle poster 31,8 10,5 0,0 Finansielle poster Finansielle indtægter -0,1 -0,4 Finansielle omkostninger 1,2 0,5 Resultat før ekstraordinære poster 33,0 10,6 0,0 Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter 0,0 0,0 Ekstraordinære omkostninger 0,0 0,0 Årets resultat 33,0 10,6 0,0 Kilde: Statens Koncern System (SKS) og Finanslov 2020 (eks. forventet TB20) Afvigelse i tal skyldes afrunding. 29 Årsrapport 2019 Side 29 af 43 Det fremgår af tabel 6, at Styrelsen for Patientsikkerhed kom ud af 2019 med et underskud på 10,6 mio. kr., som er sammensat af et underskud på 8,7 mio. kr. på bevillingsområdet og 2,0 mio. kr. i underskud på gebyrområdet (afvigelse skyldes afrunding). Underskuddet skal endvidere ses i lyset af, at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2019 i alt blev tilført 12,5 mio. kr. fra henholdsvis Lægemiddelstyrelsen og Statens Serum Institut til medfinansiering af driftsunderskuddet på bevillingsområdet på underkonto 10, jf. neden for. Med TB-tilførslen overholder styrelsen disponeringsreglerne for overført overskud, således at der ultimo 2019 er et overført overskud på 5,2 mio. kr. Underskuddet på bevillingsområdet kan hovedsagelig tilskrives: • Underkonto 10 (merforbrug på 16,7 mio. kr.) o Merforbrug på 20,3 mio. kr. vedrørende individtilsyn og ligsyn. Merforbruget vedrørende individtilsyn vurderes for det første at skyldes flere oprettede individtilsynssager (fra 468 i 2016 til 784 i 2019), hvilket har medført en stigning i opfølgningssager og ressourceforbruget hertil i samme periode. For det andet har der i perioden 2015-2019 været en stigning i omkostninger til kammeradvokaten, ordinationsovervågning og IMI Alerts (et fælles advarselssystem i EU om sundhedspersoner, der kan være til fare for patientsikkerheden). Merforbruget vedrørende ligsyn skyldes, at antallet af retslægelige ligsyn er steget over en årrække fra 3.470 i år 2015 til 4.285 i år 2018, og i 2019 var antallet 4.2455. Stigningen vurderes bl.a. at være en følge af en højere regelefterlevelse på området, som ikke tidligere har været fuldstændig. Merforbruget vedrørende individtilsyn og ligsyn, der er to af de mest omkostningstunge bevillingsfinansierede aktiviteter for styrelsen, skal endvidere ses i sammenhæng med, at de årlige omprioriteringsbidrag har reduceret styrelsens basisbevilling til bl.a. disse opgaver i samme periode som omkostningerne er steget. o Merforbrug på en række af styrelsens øvrige kerneopgaver: 2,7 mio. kr. vedr. blod, doping, organer og assisteret reproduktion. Vurderes væsentligst at skyldes fejlregistrering af timer, der har henført omkostninger til uk. 10 frem for uk. 55, jf. neden for. 2,1 mio. kr. vedr. rådgivning for smitsomme sygdomme 1,0 mio. kr. vedr. rådgivning vedr. social-sundhedsvæsen 1,4 mio. kr. vedrørende sundhedsberedskab (som følge af øget aktivitet på disse områder) 1,4 mio. kr. på EU-sygesikringsområdet (til EESSI-projektet, der sigter på at digitalisere sagsbehandlingen) 0,3 mio. kr. fordelt på styrelsens øvrige opgaver. 5 Dette opgjort som antal oprettede sager for det pågældende år. 30 Årsrapport 2019 Side 30 af 43 • Underkonto 35 (mindreforbrug på -0,6 mio. kr.) vedrører demenshandlingsplanen, hvor der på finansloven for 2019 var afsat 1,4 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at der ikke er blevet gennemført aktiviteter i et omfang, der modsvarer bevillingen. • Underkonto 40 (merforbrug på 0,8 mio. kr.) vedrører styrket tilsyn på ældreområdet, hvor der i finansloven for 2019 var afsat 13,6 mio. kr. • Underkonto 50 (merforbrug på 0,2 mio. kr.) vedrører alternativ behandling, hvor der i finansloven for 2019 ikke var bevilling på underkontoen, men henstod et overført overskud på 0,7 mio. kr. • Underkonto 55 (mindreforbrug på - 8,4 mio. kr.) vedrører bloddonation og høreapparatbehandling, idet aktiviteterne ikke har været nær så omfattende som forudset. Styrelsen vurderer endvidere, at en del ressourceanvendelse i relation til aktiviteterne vedrørende bloddonation, herunder dialog med blodbanker og det videnskabelige selskab samt udarbejdelse af regler (bekendtgørelser, vejledninger mv.), fejlagtigt er blevet registreret på uk. 10. Dette vil styrelsen afdække nærmere i 2020 og i givet fald korrigere i regnskabet for 2020. Underskuddet på 2,0 mio. kr. på gebyrområdet kan hovedsagligt relateres til: • Et samlet underskud på 3,6 mio. kr. på gebyrområdet for autorisationer, der afspejler en grundlæggende ubalance mellem indtægter og omkostninger på området. Ubalancen skyldes bl.a., at der er tale om et udstedelsesgebyr og ikke et ansøgningsgebyr. Dette medfører, at styrelsen alene kan opkræve gebyr ved udstedelse af autorisation, men ikke kan opkræve gebyr ved meddelelse om afslag på autorisation, selvom styrelsen har haft sagsomkostninger i forbindelse med afgørelsen om afslag. Der forventes rejst en gebyrsag i 2020. • Et samlet underskud på 1,3 mio. kr. på gebyrområdet vedr. væv og celler, der er afspejler en grundlæggende ubalance mellem indtægter og omkostninger på området. Ubalancen vurderes bl.a. at skyldes, at antallet af betalende behandlingssteder er væsentligt mindre end forudsat ved den initiale gebyrberegning. Der forventes rejst en gebyrsag i 2020. • Et samlet underskud på 0,8 mio. kr. på gebyrområdet vedr. registreringsordningen for kosmetisk behandling, der er afspejler en grundlæggende ubalance mellem indtægter og omkostninger på området. Ubalancen vurderes bl.a. at skyldes, at den initiale gebyrberegning indeholder et for lavt estimat for de sagsomkostninger, der er forbundet ved registreringsordningen. Der forventes rejst en gebyrsag i 2020. • Et underskud på 0,3 mio. kr. vedr. udstedelse af hygiejnecertifikater. • Et samlet overskud på 4,0 mio. kr. på gebyrområdet vedrørende det risikobaserede organisationstilsyn, der blandt skyldes, at der har været flere efterbetalinger fra 2017 og 2018 på behandlingssteder oprettet før 2019 end forventet. Det bemærkes, at det efter regnskabsafslutning er konstateret følgende fejlregistreringer, som vil blive korrigeret i regnskabet for 2020: 31 Årsrapport 2019 Side 31 af 43 • En regning på 2,2 mio. kr. fra Styrelsen for Patientklager, der vedrører omkostninger til screening af patientklager for tilsynsaspekter, er alene henført til individtilsynet under det bevillingsmæssige område, men bør også henføres til det sundhedsfaglige tilsyn under gebyrområdet, da screeningen benyttes på samme måde til begge typer af tilsyn – ud fra styrelsens normale omkostningsfordelingsprincipper, jf. afsnit 3. • To regninger på i alt 1,6 mio. kr. fra Sundhedsdatastyrelsen, der vedrører omkostninger til projektledelse og licenser vedrørende CRM2, er henført til administrativ IT og dermed fordelt som organisationsoverhead på alle bevillings- og gebyrfinansierede opgaver, men bør alene henføres til de gebyrfinansierede opgaver, da systemet i al væsentlighed benyttes i forbindelse med bl.a. betalingsforretninger vedrørende styrelsens gebyrordninger – ud fra styrelsens normale omkostningsfordelingsprincipper, jf. afsnit 3. Samlet set vurderes det økonomiske resultat ikke at være tilfredsstillende, hvilket skal ses i lyset af, at det var nødvendigt at tilføre styrelsen en bevilling på 12,5 mio. kr. på forslag til tillægsbevillingslov for 2019 med henblik på overholdelse af disponeringsreglerne i relation til overført overskud. Styrelsen tilstræber at opnå bedre økonomisk balance i 2020 og har med henblik herpå bl.a. iværksat et kvalificeret ansættelsesstop i 2020. På FL20 er der budgetteret med et resultat i balance. Efterfølgende har styrelsen udarbejdet et grundbudget med udgangspunkt i det forventede resultat for 2019. Grundbudgettet for 2020 afspejler derfor de økonomiske ubalancer, der ligeledes har præget det økonomiske resultat for 2019, jf. ovf. Som nævnt tilstræber styrelsen at opnå bedre økonomisk balance. 3.2.2 Tabel 6A. Fordeling af årets resultat på finansieringskilder Nedenfor i tabel 6A er det samlede regnskabsmæssige resultat for 2019 på -10,6 mio. kr. fordelt på finansieringskilder. Det bemærkes, at korrektionen af fejlregistreringerne i relation til screening og CRM2 vil påvirke resultatet for finansieringskilderne i 2020. Tabel 6A. Fordeling af årets resultat på finansieringskilder Resultatfordeling 2017 2018 2019 Nettobevilling (uk. 10) 4,3 37,8 16,7 Takst (uk. 20) 0,0 0,0 0,0 Gebyr (uk. 30) -12,6 0,9 2,0 Nettobevilling (uk. 35) -0,9 -0,3 -0,6 Nettobevilling (uk. 40) 0,0 -4,7 0,8 Nettobevilling (uk. 50) 0,0 -0,7 0,2 Nettobevilling (uk. 55) 0,0 0,0 -8,4 Årets resultat i alt -9,3 33,0 10,7 Note A: Et positivt fortegn er udtryk for et underskud. Kilde: Navision Stat og SB Afvigelse i tal skyldes afrunding 32 Årsrapport 2019 Side 32 af 43 3.2.3 Resultatdisponering 3.2.4 Tabel 7. Resultatdisponering (mio. kr.) Tabel 7. Resultatdisponering (mio. kr.) Tabel 7. Resultatdisponering (mio. kr.) Disponeret til bortfald 2019 Disponeret til reserveret egenkapital (båndlagt) Disponeret til udbytte til statskassen Disponeret til overført overskud -10,6 Kilde: Statens Koncern System (SKS) Årets resultat blev et underskud på 10,6 mio. kr. mio. kr., der trækkes fra styrelsens overførte overskud, jf. tabel 8 vedr. egenkapitalforklaring. Resultatet betyder, at styrelsen overholder disponeringsreglerne om overført overskud, da styrelsens akkumulerede overskud er på 5,2 mio. kr. 33 Årsrapport 2019 Side 33 af 43 3.3 Balancen 3.3.1 Tabel 8. Balancen (se noter i bilag 1) Tabel 8. Balancen (se noter i bilag 1) Note Balance Balance Aktiver (mio. kr.) 2018 2019 Anlægsaktiver 1 Immaterielle anlægsaktiver: - Færdiggjorte udviklingsprojekter 0,3 0,7 - Erhvervede koncessioner, patenter m.v. 0,0 0,0 - Udviklingsprojekter under opførelse 0,4 0,2 Immaterielle anlægsaktiver i alt 0,7 0,8 2 Materielle anlægsaktiver: - Grunde, arealer og bygninger 0,0 0,0 - Infrastruktur 0,0 0,0 - Transportmateriel 0,0 0,0 - Produktionsanlæg og maskiner 0,0 0,0 - Inventar og it-udstyr 0,4 1,7 - Igangværende arbejder for egen regning 0,0 0,0 Materielle anlægsaktiver i alt 0,4 1,7 Finansielle anlægsaktiver: - Statsforskrivning 5,6 3,9 Finansielle anlægsaktiver i alt 5,6 3,9 Anlægsaktiver i alt 6,8 6,4 Omsætningsaktiver Varebeholdning 0,0 0,0 Tilgodehavender 64,5 25,4 Periodeafgrænsningsposter 115,1 0,6 Likvide beholdninger: - FF5 Uforrentet konto 0,0 25,1 - FF7 Finansieringskonto 0,0 1,6 - Andre likvider 0,0 0,0 Likvide beholdninger i alt 0,0 26,6 Omsætningsaktiver i alt 179,5 52,6 Aktiver i alt 186,3 59,0 34 Årsrapport 2019 Side 34 af 43 Note Balance Balance Passiver (mio. kr.) 2018 2019 Egenkapital: - Startkapital 5,6 3,9 - Reserveret egenkapital 0,0 0,0 - Overført overskud -19,4 5,2 Egenkapital i alt -13,7 9,1 3 Hensatte forpligtigelser 3,3 0,6 Langfristede gældsposter: - FF4 Langfristet gæld 0,8 0,9 - FF6 Bygge og IT-kredit 0,0 0,0 - Donationer 0,0 0,0 - Anden langfristet gæld 0,0 0,0 Langfristet gæld i alt 0,8 0,9 Kortfristede gældsposter: - Leverandører af varer og tjenesteydelser 35,6 19,6 - Anden kortfristet gæld 4,8 2,5 - Skyldige feriepenge 36,1 24,9 - Reserveret bevilling 0,0 0,0 - Igangværende arbejder for fremmed regning 0,1 0,0 - Periodeafgrænsningsposter 4,5 1,4 - FF5 Uforrentet konto 3,9 0,0 - FF7 Finansieringskonto 110,5 0,0 - Andre likvider 0,2 0,0 Kortfristet gæld i alt 195,9 48,4 Gæld i alt 196,7 49,3 Passiver i alt 186,3 59,0 Kilde: Statens Koncern System (SKS) Note 1: Der er foretaget reklassifikation i omsætningsaktiver og kortfristede gældsposter Note 2: Primotal er eksl. primokorrektioner Som det fremgår af balancen i tabel 8, har Styrelsen for Patientsikkerhed aktiver for 59,0 mio. kr. efter reklassificering af poster. Dette modsvares af forpligtelser på 39,9 mio. kr. og en egenkapital på 9,1 mio. kr., heraf 5,2 mio. kr. i overført overskud og 3,9 mio. kr. i startkapital. På aktivsiden er der tilgodehavender på 25,4 mio. kr., hvilket er et fald på 39,1 mio. kr., som primært skyldes, at balancen ultimo 2018 er blevet regnskabsmæssigt delt mellem Styrelsens for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientklager. Tilgodehavenderne vedrører primært udestående betalinger i relation til det sundhedsfaglige tilsyn og endelig afregning for det fælles servicecenter i havnestaden. Faldet i periodeafgrænsningsposten fra 115,1 mio. kr. ultimo 2018 til 0,6 mio. kr. ultimo 2019 skyldes ligeledes den regnskabsmæssige deling, idet periodeafgrænsningsposten i 2018 primært bestod af udestående takstbetaling for 2018 for regioner og kommuner, der relaterer sig til Styrelsen for Patientklagers virksomhed. 35 Årsrapport 2019 Side 35 af 43 For så vidt angår FF5 kontoen foretages en årlig regnskabsteknisk regulering af kontoen inden udgangen af 1. kvartal. Reguleringen foretages på baggrund af saldoen på omsætningsaktiver, hensatte forpligtelser og kortfristede gældsforpligtelser pr. 31. december 2018. Dette betyder, at saldoen afspejler reguleringen for 2018, som blev foretaget i 1. kvartal 2019. Når FF5-kontoen opgøres, flyttes penge mellem FF7-kontoen og FF5-kontoen, hvilket betyder at FF7-kontoen også er påvirket af denne opgørelse. På passivsiden udgør egenkapitalen 9,1 mio. kr., hvilket er en ændring på 22,8 mio. kr. i forhold til 2018, hvor styrelsens overførte overskud (underskud) var -13,7 mio. kr. Ændringen afspejler for det første en nedskrivning af startkapitalen med -1,7 mio. kr. fra 5,6 mio. kr. til 3,9 mio. kr. For det andet skyldes ændringen en bevægelse på 24,6 mio. kr. i det overførte overskud. Heraf kan 35,2 mio. kr. tilskrives den regnskabsmæssige deling af balancen mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientklager, og de resterende -10,6 mio. kr. kan henføres til disponeringen af årets resultat til det overførte overskud. En specifikation af egenkapitalen fremgår af den følgende tabel 9. Ud over egenkapitalen er de største poster på passivsiden ’skyldige feriepenge’ med 24,9 mio. kr. og gæld til ’leverandører af varer og tjenesteydelser’ med 19,6 mio. kr. 3.4 Egenkapitalforklaring 3.4.1 Tabel 9. Egenkapitalforklaring Tabel 9. Egenkapitalforklaring Egenkapital primo (mio. kr.) 2018 2019 Reguleret egenkapital primo 5,6 5,6 + Ændring i reguleret egenkapital 0,0 -1,7 Reguleret egenkapital ultimo 5,6 3,9 Reserveret egenkapital primo + Ændring i reserveret egenkapital Reserveret egenkapital ultimo Overført overskud primo 14,2 -19,4 + Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse (0,7) 35,2 + Regulering af det overførte overskud + Overført fra årets resultat -33,0 -10,6 - Bortfald af årets resultat Overført overskud ultimo -19,4 5,2 Egenkapital ultimo -13,7 9,1 Kilde: Statens Koncern System (SKS) Styrelsen for Patientsikkerheds egenkapital var ved udgangen af 2018 på -13,7 mio. kr. Heraf var 5,6 mio. kr. reguleret egenkapital og -19,4 mio. kr. var overført overskud. Egenkapitalen er steget med 22,8 mio. kr. i forhold til 2018, således at den ultimo 2019 er på 9,1 mio. kr. Ændringen afspejler for det første en nedskrivning af startkapitalen med -1,7 mio. kr. fra 5,6 mio. kr. til 3,9 mio. kr. som følge af den regnskabsmæssige deling af Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientklager. For det andet skyldes ændringen en bevægelse på 24,6 mio. kr. i det overførte overskud. Heraf kan 35,2 mio. kr. tilskrives den regnskabsmæssige deling af balancen, og de resterende -10,6 mio. kr. kan henføres til disponeringen af årets resultat til det overførte overskud. Styrelsen for Patientsikkerhed overholder dermed disponeringsreglerne vedrørende det overførte overskud, hvilket skal ses i lyset af, at Styrelsen fik tilført 12,5 mio. kr. på forslag til tillægsbevilling for 2019. 36 Årsrapport 2019 Side 36 af 43 3.4.2 Tabel 9A. Fordeling af overført overskud på finansieringskilder I nedenstående tabel 9A er det overførte overskud specificeret på finansieringskilder. Det bemærkes, at korrektionen af fejlregistreringerne i relation til screening og CRM2 vil påvirke fordelingen af det overførte overskud på finansieringsområder i 2020. Tabel 9A. Fordeling af overført overskud på finansieringskilder Resultatfordeling 2017 2018 2019 Nettobevilling (uk. 10) -4,5 -42,3 -28,9 Takst (uk. 20) 0,0 0,0 0,0 Gebyr (uk. 30) 17,1 15,6 18,7 Nettobevilling (uk. 35) 0,9 1,2 1,9 Nettobevilling (uk. 40) 0,0 4,7 3,9 Nettobevilling (uk. 50) 0,0 0,7 0,5 Nettobevilling (uk. 55) 0,0 0,0 8,4 Indtægtsdækket virksomhed (uk. 90) 0,7 0,7 0,8 Overført overskud i alt 14,2 -19,4 5,2 Bemærkninger: (1) Kilde: Statens Budgetsystem; (2) Et positivt fortegn i tabellen ovenfor er udtryk for et overskud. (3) Afvigelse i tal skyldes afrunding. 3.5 Likviditet og låneramme 3.5.1 Tabel 10. Udnyttelse af låneramme Tabel 10. Udnyttelse af låneramme 2019 (mio. kr.) Sum af immaterielle og materielle anlægsaktiver 2,5 Låneramme 3,2 Udnyttelsesgrad i pct. 78,6% Kilde: Statens Koncern System (SKS) Summen af de materielle og immaterielle anlægsaktiver udgør 2,5 mio. kr. ultimo 2019 jf. tabel 10, hvoraf de største poster vedrører hjemmeside, VCT-udstyr og kaffemaskiner. Lånerammen var på 3,2 mio. kr. Styrelsen for Patientsikkerhed har således en udnyttelse af lånerammen på 78,6 % og overholder dermed disponeringsreglerne vedrørende lånerammen. 3.6 Opfølgning på lønsumsloft 3.6.1 Tabel 11. Opfølgning på lønsumsloft Tabel 11. Opfølgning på lønsumsloft Hovedkonto 16.11.12. (mio. kr.) Lønsumsloft FL 145,5 Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker 155,1 Lønforbrug under lønsumsloft 171,3 Difference (+mindreforbrug/-merforbrug) -16,2 BV 2.6.5 vedr. flytning fra § 16.11.12.10.22 til § 16.11.12.10.18 21,1 Akk. opsparing ult. 2018 10,3 Akk. opsparing ult. 2019 15,1 Kilde: Statens Koncern System (SKS) og Navision Stat 37 Årsrapport 2019 Side 37 af 43 Af tabel 11 fremgår, at Styrelsen for Patientsikkerhed i 2019 havde et lønforbrug på 171,3 mio. kr., mens lønsumsloftet, inkl. TB, var 155,1 mio. kr., hvilket svarer til et merforbrug på -16,2 mio. kr. I henhold til særlig bevillingsbestemmelse kan lønsumsloftet i finansåret imidlertid forhøjes med op til 80 % af finansårets merindtægter fra gebyrbetalinger, som overstiger det budgetterede niveau. Ved anvendelse af denne bestemmelse forhøjes lønsumsloftet i 2019 med 21,1 mio. kr., hvorefter styrelsen opnår et samlet mindreforbrug på 4,8 mio. kr. i 2019. Med en akkumuleret opsparing ultimo 2018 på 10,3 mio. kr. kan styrelsen akkumulerede opsparing under lønsumsloftet opgøres til 15,1 mio. kr. ultimo 2019. Styrelsen for Patientsikkerhed overholder dermed disponeringsreglerne i relation til lønsumsloftet. 3.7 Bevillingsregnskabet 3.7.1 Tabel 12. Bevillingsregnskab (mio. kr.) Tabel 12. Bevillingsregnskab (mio. kr.) Hovedkonto Navn Bevillingstype Mio. kr. Bevilling Regnskab Udgifter 212,1 252,9 Indtægter -84,2 -114,3 Udgifter 0,9 1,2 Indtægter 0,0 0,0 Udgifter 1,5 1,5 Indtægter 0,0 0,0 Udgifter 53,5 28,4 Indtægter 0,0 0,0 16.31.01 Vurdering og fagprøver for 3. lands sundhedspersoner Reservationsbevilling Udgifter 3,2 3,0 Indtægter 0,0 0,0 16.33.11 Tilskud til forskning o.l. i alternativ behandling Reservationsbevilling Udgifter 0,0 2,5 Indtægter 0,0 0,0 16.43.03 Sygesikring i øvrigt Lovbunden bevilling Udgifter 405,0 395,0 Indtægter -38,2 -31,1 16.43.04 International begravelseshjælp Lovbunden bevilling Udgifter 0,1 0,1 Indtægter 0,0 0,0 Kilde: Statens Koncern System (SKS) Driftsbevilling Lovbunden bevilling Erstatninger vedrørende lægemiddelskader 16.11.26 16.11.12 Styrelsen for Patientsikkerhed 16.11.23 Erstatning til andenhånds-eksponerede asbestofre Reservationsbevilling 16.11.24 Pulje til patienter med skader som følge afbrug af lægemidlet Thalidomid Lovbunden bevilling For en gennemgang af resultaterne på de enkelte konti henvises til afsnit 2.2.3. og 3.2. 38 Årsrapport 2019 Side 38 af 43 4 Bilag 4.1 Noter til resultatopgørelse og balance 4.1.1 Note 1a. Immaterielle anlægsaktiver Note 1a. Immaterielle anlægsaktiver (mio. kr.) Færdiggjorte udviklingsprojekter Erhvervede koncessioner, mv. I alt Kostpris pr. 31.12.2018 1,0 0,0 1,0 Primokorr. og flytning på bogføringskredse -0,2 0,0 -0,2 Tilgang 0,6 0,0 0,6 Afgang -0,6 0,0 -0,6 Kostpris pr. 31.12.2019 0,8 0,0 0,8 Akkumulerede afskrivninger -0,1 0,0 -0,1 Akkumulerede nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 Akkumulerede af- og nedskrivninger 31.12.2019 -0,1 0,0 -0,1 Regnskabsværdi pr. 31.12.2019 0,7 0,0 0,7 Årets afskrivninger 0,5 0,0 0,5 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 Årets af- og nedskrivninger 0,5 0,0 0,5 Afskrivningsperiode/år 5-8 år 3 år Kilde: Statens Koncern System (SKS) og Navision Stat 39 Årsrapport 2019 Side 39 af 43 4.1.2 Note 1b. Udviklingsprojekter under opførelse Note 1b. Udviklingsprojekter under opførelse (mio. kr.) Udviklingsprojekter under opførelse Primo saldo pr. 1. januar 2019 0,4 Primokorrektion 0,0 Tilgang 0,5 Afgang -0,7 Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter 0,0 Kostpris pr. 31.12.2019 0,2 Kilde: Statens Koncern System (SKS) 40 Årsrapport 2019 Side 40 af 43 4.1.3 Note 2. Materielle anlægsaktiver Note 2. Materielle anlægsaktiver (mio. kr.) Grunde, arealer og bygninger Transport- materiel Produktions- anlæg og maskiner Inventar og it-udstyr I alt Kostpris (pr. 31.12.2018) 0,0 0,1 0,0 1,1 1,3 Primokorr. og flytninger ml. bogføringskredse 0,0 0,0 0,0 -0,6 -0,6 Tilgang 0,0 0,0 0,0 1,7 1,8 Afgang 0,0 0,0 0,0 -0,1 -0,1 Kostpris pr. 31.12.2019 0,0 0,2 0,0 2,2 2,3 Akkumulerede afskrivninger 0,0 -0,1 0,0 -0,5 -0,6 Akkumulerede nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Akkumulerede af- og nedskrivninger 31.12.2019 0,0 -0,1 0,0 -0,5 -0,6 Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2019 0,0 0,0 0,0 1,7 1,7 Årets afskrivninger 0,0 0,0 0,0 -0,1 -0,2 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Årets af- og nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 -0,1 -0,2 Afskrivningsperiode/år kontrakt 5 år 8-10 år 3-4 år Kilde: Statens Koncern System (SKS) 4.1.4 Note 3. Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser 2019 (mio. kr.) Hensættelse - resultatløn og fratrædelse 0,6 Hensættelse – åremålsansættelser 0,0 Hensættelse - reetablering af lejede lokaler, Finsensvej 15 0,0 I alt 0,6 Der er i alt hensættelser for 0,6 mio. kr. Hensættelserne vedrører resultatløn og fratrædelsesordninger. 41 Årsrapport 2019 Side 41 af 43 4.2 Gebyrfinansieret virksomhed Gebyrer opkræves på områder, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed er myndighed og har lovmæssig hjemmel. Gebyrsatserne for ordninger, der administreres af Styrelsen for Patientsikkerhed, fastsættes ved udstedelse af bekendtgørelse af Sundheds- og Ældreministeriet. 4.2.1 Tabel 13. Oversigt over gebyrordninger på § 16.11.12.30 med omkostningsdækning (mio. kr.) Tabel 13. Oversigt over gebyrordninger på $16.11.12.30 med omkostningsdækning ( Årets resultat for gebyrordninger 2016 2017 2018 2019 Akk. Oversku d 2016 - 2019 Risikobaseret organisationstilsyn 17,8 4,3 4,0 26,1 Autorisationsloven -0,2 -3,8 -3,6 -4,4 -12,1 Udstedelse af autorisationsgebyrer -0,3 -2,5 -2,6 -3,6 -9,0 Registrering af kosmetisk behandling 0,1 -1,3 -1,1 -0,8 -3,1 Registreringsordning for alternative behandlere -0,2 -0,1 0,1 0,0 -0,2 Tilsyn med private klinikker (ophørt ultimo 2016) 6,3 -0,3 0,0 0,0 6,1 Udstedelser af hygiejnecertifikater -0,2 -0,1 -0,2 -0,3 -0,7 Registreringsordning for tatovører -0,2 -0,2 -0,3 0,0 -0,6 Vævsloven -1,1 -0,7 -0,3 -1,3 -3,4 I alt 4,5 12,6 0,0 -2,0 15,1 Kilde: Navision Stat Note. Et plus i tabellen er udtryk for et overskud Det fremgår af ovenstående tabel 13, at der er en række gebyrordninger, der ikke balancerer over en akkumuleret 4-års periode: • For gebyrordningen risikobaseret organisationstilsyn, der startede i 2017, er der for de første tre år opnået et samlet overskud på 26,1 mio. kr., der primært skyldes en senere implementering af det risikobaserede tilsyn end forudsat samt ekstraindtægter som følge af væsentligt flere registrerede behandlingssteder i forhold til det forudsatte. Styrelsen følger hvert år op på gebyrordningen og vil også i de kommende år vurdere, om der er balance og en hensigtsmæssig gebyrstruktur. En større evaluering af det risikobaserede tilsyn, og herunder også gebyrordningen vil blive gennemført i 2020. • Autorisationsloven omfatter to ordninger: Udstedelse af autorisationer og registrering af kosmetiske behandlere. På udstedelse af autorisationer er der over de sidste 4 år et akkumuleret et underskud på -9,0 mio. kr. ultimo 2019, mens der vedr. registrering af kosmetisk behandling er et akkumuleret underskud på -3,1 mio. kr. ultimo 2019. Styrelsen forventer at rejse en gebyrsag i 2020 for herved at tilstræbe at skabe balance. • For gebyrordningen tilsyn med private behandlere er hovedårsagen til det akkumulerede overskud på 6,1 mio. kr., at Styrelsen for Patientsikkerhed i 2016 har udfaset aktiviteterne på gebyrområdet for at erstatte det af det nye risikobaserede tilsyn fra og med 2017. 42 Årsrapport 2019 Side 42 af 43 • På Vævsloven var der i 2019 et underskud på 1,3 mio. kr. Ultimo 2019 er der dermed et akkumuleret underskud på -3,4 mio. kr. på vævsloven. Styrelsen forventer i 2020 at rejse en gebyrsag for herved at tilstræbe balance på gebyrområdet. Det bemærkes, at korrektionen af fejlregistreringerne i relation til screening og CRM2 vil påvirke resultatet i 2020 for de enkelte gebyrområder og samlet set. 4.3 It-omkostninger Styrelsen for Patientsikkerhed havde i 2019 it-omkostninger for samlet set 3,2 mio. kr. jf. nedenstående tabel. It-omkostninger Sammensætning Mio. kr. Interne personaleomkostninger til it (it-drift/-vedligehold/-udvikling) 1,2 It-systemdrift 0,1 It-vedligehold 0,6 It-udviklingsomkostninger 0,1 Udgifter til it-varer til forbrug 1,1 I alt 3,2 Note 1: De interne personaleomkostninger består af interne lønomkostninger for timer anvendt på aktiviteter vedr. adm. it drift og udvikling samt på hjemmeside. De andre tal er trukket fra SKS. 43