Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 12. november 2020
Til Udvalgets orientering fremsendes hermed notat om lovforslagets hovedindhold, høringssvar og
høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om kemikalier, lov om miljøbeskyttelse og
lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v. (Supplerende bestemmelser til
markedsovervågningsforordningen og offentliggørelsesordning, registreringsordning for
erhvervsmæssig anvendelse af bekæmpelsesmidler samt andre justeringer af tilsyns- og
håndhævelsesbestemmelserne i lov om kemikalier).
Miljø- og Fødevareministeriet har efter høringsfristens udløb modtaget supplerende høringssvar fra
Dansk Erhverv (DE) vedrørende § 48 a, stk. 5 om offentliggørelse af overtrædelser og mulighed for
partshøring inden offentliggørelse. DE ønsker, at de berørte altid bliver partshørt forud for en
offentliggørelse, uanset om der er tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand eller ej.
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer, idet det fremgår af bemærkningerne, at
tilsynsmyndigheden orienterer de berørte om, at der kan ske offentliggørelse af oplysninger om
overtrædelser, hvilket vil ske før offentliggørelse, medmindre dette ikke er praktisk muligt. Dette kan
ske i forbindelse med partshøring eller som orientering, i de tilfælde det ikke oplyses i forbindelse med
en partshøring. Da der ikke er tale om en afgørelse, men en beslutning, vil tilsynsmyndigheden
således orientere de berørte forud for eller samtidig med offentliggørelse om, at der vil ske
offentliggørelse af oplysninger om overtrædelsen. Desuden foretager tilsynsmyndigheden altid en
proportionalitetsvurdering før offentliggørelse af oplysninger om overtrædelser.
Lovforslaget fremsættes i dag, den 12. november 2020.
Lovforslaget indebærer, at
 de dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om
markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og
forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (herefter markedsovervågnings-
forordningen), hvor det i forordningen pålægges den enkelte medlemsstat at fastsætte regler for
markedsovervågningsmyndighedens beføjelser og forpligtigelser, for så vidt angår produkter
omfattet af EU-retsakter opført på forordningens bilag 1, suppleres i national ret på Miljø- og
Fødevareministeriets ressortområde,
 der i kemikalieloven indsættes hjemmel til etablering af en offentliggørelsesordning, beføjelse til
at påbyde forbud mod salg, import og anvendelse af stoffer, blandinger og varer, når
tilsynsmyndigheden ikke får de oplysninger, som de har anmodet om, beføjelse til udtagning af
prøveeksemplarer fra internetbutikker for virksomhedernes egen regning samt en præcisering af
beslaglæggelsesbestemmelsen, samt at
 miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om et registreringskrav for alle danske
producenter, importører, leverandører, lagerholdere, distributører og forhandlere af
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
./…
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 95 Bilag 1
Offentligt
2
bekæmpelsesmidler til erhvervsmæssig brug som en opfølgning på Pesticidstrategien 2017-2021
samt at registreringen og gebyret herfor skal ske digitalt.
Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2021.
Lovforslaget var i offentlig høring fra den 20. august 2020 til den 18. september 2020. Høringen af
lovforslaget har ikke givet anledning til ændringer.
Med venlig hilsen
Lea Wermelin


NOTAT
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Kemikalier
J.nr. 2019-22019
Ref. CBREI/Louise
Cifuentes/LAHAL
Den 6. oktober 2020
Notat om lovforslag til ændringer af kemikalieloven,
miljøbeskyttelsesloven og gødningsloven
Lovforslaget supplerer de dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni
2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og
forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (herefter markedsovervågnings-forordningen),
hvor det i forordningen pålægges den enkelte medlemsstat at fastsætte regler for
markedsovervågningsmyndighedens beføjelser og forpligtigelser, for så vidt angår produkter omfattet
af EU-retsakter opført på forordningens bilag 1.
Hvor dette lovforslag supplerer markedsovervågningsforordningen, er der i væsentlig grad skelet til lov
nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som supplerer
markedsovervågningsforordningen på Erhvervsministeriets område. Eksempelvis er ordningen for
blokering af hjemmesider i dette lovforslag ensartet med ordningen i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om
produkter og markedsovervågning.
Endvidere indeholder lovforslaget forslag til indførsel af en række yderligere beføjelser i kemikalieloven,
som ligeledes har til hensigt at styrke tilsyn med og overholdelse af regler inden for lovens område.
Der tages forbehold for, at der kan ske lovtekniske ændringer i lovforslaget løbende, da det er under
udarbejdelse.
Baggrund for lovforslaget
Markedsovervågningsforordningen
Markedsovervågningsforordningen er blevet revideret og bygger videre på principperne i forordning
765/2008/EF, hvorefter formålet fortsat er, at produkter, der er omfattet af varernes frie bevægelighed
inden for EU, opfylder krav om et højt beskyttelsesniveau for samfundsinteresser som bl.a. sundhed,
sikkerhed og forbrugerbeskyttelse. Markedsovervågningsforordningen sigter således mod at forhindre,
at produkter bringes i omsætning på EU-markedet, hvis de ikke overholder de gældende regler, er farlige
for brugerne og kan forvride konkurrencen i forhold til de erhvervsdrivende, der sælger lovlige
produkter. På den måde styrkes det indre marked for varer.
Markedsovervågningsforordningen fastsætter reglerne om markedsovervågning og
produktoverensstemmelse på EU-niveau for de produkter, som er nærmere afgrænset i bilag 1 til
markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen gælder for 70 direktiver og
forordninger og ensarter dele af forpligtelserne og kontrolbeføjelserne. Af forordningens bilag 1 fremgår
en lang række af harmoniserede EU-retsakter, som fastsætter nærmere krav til de enkelte
produktområder.
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 95 Bilag 1
Offentligt
2
For Miljø- og Fødevareministeriets ressort drejer det sig om EU-retsakter, der er implementeret i eller i
medfør af regler fastsat med hjemmel i kemikalieloven, miljøbeskyttelsesloven og gødningsloven.
Forordningen forpligter medlemslandene til at sikre, at deres markedsovervågningsmyndigheder har en
række konkrete minimumsbeføjelser til rådighed. De fleste af disse beføjelser findes allerede inden for
de tre lovområder, mens enkelte enten er helt nye eller er skærpet i forhold til den eksisterende
regulering. De nye beføjelser omfatter eksempelvis muligheden for at indhente oplysninger, herunder
indlejret software i produkter, muligheden for at udføre markedsovervågning under skjult identitet og
muligheden for at blokere adgangen til en onlinegrænseflade, hvis der markedsføres produkter, som
udgør en alvorlig risiko.
Bedre håndhævelse af kemikalier
Lovforslaget indeholder desuden forslag til indførsel fem yderligere beføjelser i kemikalieloven, som har
til formål at styrke tilsyn med og overholdelse af regler inden for lovens område, herunder etableres en
registreringsordning for forhandlere af bekæmpelsesmidler.
Da markedsovervågningsforordningens minimumsbeføjelser ligeledes har til hensigt at skabe bedre
markedsovervågning, skaber lovforslaget samlet en styrkelse af de nuværende tilsyns- og
kontrolbeføjelser på kemikalielovens område.
Lovforslagets hovedpunkter
Markedsovervågningsforordningen suppleres i hhv. miljøbeskyttelsesloven, kemikalieloven og
gødningsloven
For at supplere markedsovervågningen i lovgivningen på Miljø- og Fødevareministeriets område vil det
kræve ændringer i henholdsvis kemikalieloven, miljøbeskyttelsesloven og gødningsloven, hvor der bl.a.
skal indføres hjemmel til, at tilsynsmyndighederne får beføjelse til at:
- pålægge erhvervsdrivende at forelægge en række oplysninger
- erhverve produktprøver under skjult identitet, og
- påbyde fjernelse af produkter fra onlinegrænseflader
Overimplementering i kemikalieloven samt gødningsloven
Markedsovervågningsforordningen finder kun anvendelse på varer, der er omfattet af EU's
harmoniseringslovgivning, men de nye beføjelser foreslås at skulle gælde for alle produkter, stoffer,
blandinger og andre varer, omfattet af kemikalieloven eller gødningsloven samt regler udstedt i medfør
heraf.
Det foreslås således, at der skal gælde de samme håndhævelsesinstrumenter, uanset om det er nationale
eller EU-retlige regler, der skal håndhæves. Der ses ikke nogen grund til, at der skulle gælde mindre
effektive tilsyns- og håndhævelsesregler for produkter, der er omfattet af rent nationale regler, end for
produkter, der er omfattet af EU-regler, når beskyttelseshensynet er det samme.
Håndhævelsesmulighederne bør ikke afhænge af, om kravene til produkter har udspring i EU-regler
eller ej.
Det vurderes endvidere, at de fleste produkter1
, der er reguleret af de to love, vil være omfattet af de EU-
retsakter, markedsovervågningsforordningen dækker, jf. forordningens bilag 1.
Bedre håndhævelse af kemikalier
1
Dette gælder dog ikke plantebeskyttelsesmidler.
3
Lovforslaget indeholder desuden forslag til indførsel af en række yderligere beføjelser i kemikalieloven.
I forbindelse med ændringen af kemikalieloven vurderes det at være hensigtsmæssigt at tilføje fire
yderligere beføjelser, som tilsynsmyndigheden kan benytte, så der sikres et effektivt tilsyn på
kemikalieområdet. Det drejer sig om hjemmel til etablering af en offentliggørelsesordning, beføjelse til
at påbyde forbud mod salg, import og anvendelse af stoffer, blandinger og varer, når
tilsynsmyndigheden ikke får de oplysninger, som den har anmodet om, beføjelse til udtagning af
prøveeksemplarer fra internetbutikker for virksomhedernes egen regning samt en opdatering af
beslaglæggelsesbestemmelsen. Ud over disse fire ekstra beføjelser foreslås det, at miljøministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om et registreringskrav for alle danske producenter, importører,
leverandører, lagerholdere, distributører og forhandlere af bekæmpelsesmidler til erhvervsmæssig brug
som en opfølgning på Pesticidstrategien 2017-2021. Den i kemikalieloven foreslåede bemyndigelse,
giver ministeren endvidere mulighed for at fastsætte regler om krav om digital registrering og
gebyrbetaling herfor. Herudover indføres der en generel hjemmel til at fastlægge regler om, at gebyrer
skal betales digitalt.


NOTAT
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 23. september 2020
Høringsnotat om udkast til lov om ændring af lov om kemikalier, lov
om miljøbeskyttelse og lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v.
Udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om kemikalier, lov om miljøbeskyttelse og lov om gødning
og jordforbedringsmidler m.v. har været sendt i offentlig høring på Høringsportalen fra den 20. august
2020 til den 18. september 2020.
Følgende høringsparter har fremsat bemærkninger til lovudkastet:
Dansk Industri (herefter DI)
Dansk Erhverv (herefter DE)
Datatilsynet (herefter DT).
Følgende har meddelt, at de ikke har bemærkninger:
Tjellersen Max Jenne A/S
Advokatsamfundet
Høringsnotatet berører følgende emner:
1. Høringssvar vedrørende markedsovervågningsforordningen
1.1. Blokering af onlinegrænseflader
1.2. Datatilsynets bemærkninger
2. Høringssvar vedrørende kemikalieloven
2.1. Registreringsordning
2.2. Forbud mod import, salg og anvendelse af stoffer, blandinger og varer ved manglende
oplysninger
2.3. Offentliggørelse af overtrædelser
2.4. Beslaglæggelse
2.5. Prøveeksemplarer fra E-handel
3. Høringssvar vedrørende miljøbeskyttelsesloven
3.1. Rækkevidden af bemyndigelsesbestemmelse
1. Høringssvar vedrørende markedsovervågningsforordningen
1.1. Blokering af onlinegrænseflader
DE støtter, at muligheden for blokering af onlinegrænseflader i udkastet er identisk med ordningen i
lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning.
DE finder, at det er afgørende for effektiviteten af blokeringsadgangen, at der sker en blokering af
adgangen til hele onlinegrænsefladen, når der er tale om konsekvent og udbredt salg af ulovlige
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 95 Bilag 1
Offentligt
2
produkter. Samtidigt finder DE, at en blokeringsadgang allerede bør kunne iværksættes, når der er
konstateret udbredt salg eller formidling af salg af ulovlige produkter, og ikke først, når eller hvis en
onlinegrænseflade undlader at følge et påbud vedrørende enkelte specifikke ulovlige produkter, der var
fundet i forbindelse med en markedsovervågningsindsats.
DE bemærker, at der i lovforslaget anvendes ordlyden ”anmodning”, idet ”blokering af en
onlinegrænseflade træffes af retten ved kendelse efter tilsynsmyndighedens anmodning”, mens der i den
identiske bestemmelse i lov om produkter og markedsovervågning anvendes ordlyden ”begæring”.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og fødevareministeriet er enig med DE i, at det er væsentligt, at tilsynsmyndighederne har
effektive og tilstrækkelige redskaber til at håndtere overtrædelser i forbindelse E-handel. Lovforslaget
skal derfor bl.a. sikre, at tilsynsmyndighederne kan slå effektivt ned på salg af ulovlige produkter via E-
handelen.
Miljø- og Fødevareministeriet kan bekræfte at DE har ret i, at det ikke er teknisk muligt at blokere dele
af hjemmesiden, og at der derfor vil være tale om en blokering af hele onlinegrænsefladen. Blokering af
hjemmesider sker ved, at brugerens adgang blokeres, og det vil således både kunne ramme brugerens
adgang til udenlandske og danske hjemmesider.
Der er således tale om, at blokering af en onlinegrænseflade er et meget indgribende middel, og at brug
af blokering som håndhævelsesmiddel derfor skal være proportional med forseelsen.
Markedsovervågningsforordningen forudsætter af samme grund også, at ejeren af en onlinegrænseflade
gives mulighed for at fjerne det ulovlige produkt, inden en blokering. Udgangspunktet er altså, at ejeren
får mulighed for at rette op på det ulovlige forhold inden hele onlinegrænsefladen eller online butikken
blokeres på linje med, hvis der var tale om en fysisk butik.
Med lovforslaget behøver iværksættelse af blokering dog ikke altid at afvente, at ejeren af en
onlinegrænseflade ikke efterkommer et påbud, idet den foreslåede model indeholder hjemmel til at
blokere ved gentagelsestilfælde. Med gentagelsestilfælde forstås, at den erhvervsdrivende inden for de
seneste 2 år har begået mindst to forseelser – altså tre i alt – hvor der har været tale om et produkt, der
udgør en alvorlig risiko. Den foreslåede model går på dette punkt videre end
markedsovervågningsforordningen, der ikke indeholder denne mulighed.
Forseelserne i gentagelsestilfælde behøver ikke være identiske, men skal blot være ensartede. Der kan
således være tale om forseelser vedrørende salg af forskellige ulovlige produkter, som konstateres inden
for de seneste 2 år.
Der kan ske samtidig meddelelse af flere påbud for forskellige, men ensartede, forseelser, f.eks. hvis der
konstateres et konsekvent og udbredt salg af ulovlige produkter. Gentagelsestilfælde begrænser sig
således ikke til tilfælde, hvor der er blevet meddelt påbud over en længere periode, men kan også være
et tilfælde af udbredt salg af flere forskellige ulovlige produkter inden for en ganske kort periode.
Når der kan konstateres gentagelsestilfælde – altså mindst tre forseelser – vil tilsynsmyndigheden ikke
skulle afvente at det tredje påbud efterkommes, men kan anmode retten om blokering af
onlinegrænsefladen med det samme. Dette er uanset om de to første påbud er efterkommet. Derved
giver den foreslåede model bedre muligheder for at sætte ind over for konsekvent og udbredt salg af
ulovlige produkter end efter bestemmelserne i markedsovervågningsforordningen.
3
Det bemærkes endvidere, at fristen for at efterkomme et påbud kan være meget kort afhængigt af
forseelsens eller forseelsernes karakter. F.eks. har tilsynsmyndigheden i enkelte sager meddelt påbud
om, at produkterne skulle trækkes tilbage inden en frist på blot 2-3 dage. Fristen skal dog altid fastlægges
i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet under hensyn til risikoen i det konkrete tilfælde,
ligesom at den øvrige lovgivning, herunder retssikkerhedsloven og forvaltningsloven, skal iagttages.
I forhold til DE´s bemærkning om bestemmelsens ordlyd, bemærker Miljø- og Fødevareministeriets, at
det er mest korrekt at anvende ”anmodning” og ikke ”begæring”, da det er en tilsynsmyndighed, som
retter henvendelse til retten. Der er dog ikke ment at være en praktisk eller juridisk forskel på de to
bestemmelsers anvendelsesområde eller -mulighed.
1.2. Datatilsynets bemærkninger
DT bemærker i sit høringssvar af 2. oktober 2020, at tilsynsmyndighedernes udførelse af
kontrolvirksomhed ved udtalelse af prøveeksempler, herunder i eventuelt ved brug af skjult identitet,
kan indebære en behandling af personoplysninger, i det omfang den erhvervsdrivende er en
enkeltmandsvirksomhed. Det betyder, at databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven skal
iagttages ved behandling af personoplysninger om enkeltmandsvirksomheder. DT bemærker, at det ikke
fremgår af lovbemærkningerne, at Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, om bl.a. lovforslagets §
1, nr. 7, giver anledning til databeskyttelsesretlige spørgsmål. Det er DT’s umiddelbare opfattelse, at
databeskyttelsesreglerne ikke er til hinder for lovforslagets § 1, nr. 7, men reglerne skal iagttages i det
omfang, det er relevant. Datatilsynet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden særligt på
reglerne om oplysningspligt efter forordningens artikel 13 og 14, idet kontrolvirksomheden har en
indgribende karakter, om end der ikke efter ministeriets vurdering foreligger et tvangsindgreb.
Dernæst bemærker DT, at lovforslagets § 1, nr. 8 (kemikalielovens § 50) og 9 (kemikalielovens § 50a), §
2, nr. 2 (miljøbeskyttelseslovens § 102, stk. 1), og § 3, nr. 1 (gødningslovens § 6a og b), vedrører
muligheden for at blokere en onlinegrænseflade i tilfælde af en alvorlig risiko. Der kan som led i
blokeringen af onlinegrænseflader ske en behandling af personoplysninger i form af eksempelvis
oplysninger om enkeltmandsvirksomheder. Domstolenes behandling af personoplysninger kan være
omfattet af retshåndhævelsesloven, hvorimod tilsynsmyndighedernes behandling af personoplysninger
– herunder videregivelse af oplysninger til en udbyder af en informationssamfundstjeneste – reguleres
af reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
DT bemærker, at det imidlertid ikke fremgår af lovforslaget, at Miljø- og Fødevareministeriet har gjort
sig overvejelser vedrørende databeskyttelsesreglerne.
Det er DT’s umiddelbare opfattelse, at databeskyttelsesreglerne ikke er til hinder for
forslagene vedrørende en ordningen om blokering af onlinegrænseflader, men databeskyttelsesreglerne
skal iagttages i det omfang, det er relevant.
Endelig bemærker DT i høringssvaret af 25. september 2020, at den foreslåede mulighed for at indhente
oplysninger, herunder om indlejret software i produkter, i nogle tilfælde vil kunne indebære en
behandling af personoplysninger, f.eks. i form af oplysninger om en enkeltmandsvirksomhed. DT
forudsætter, at Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, at den foreslåede bestemmelse kan
fastsættes inden for det nationale råderum indeholdt i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og
3, og at en eventuel behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder de grundlæggende betingelser i
forordningens artikel 5, stk. 1.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
4
Miljø- og Fødevareministeriet vil præcisere i lovforslagets almindelige bemærkninger, at behandlingen
af oplysninger vil ske inden for rammerne af databeskyttelseslovgivningen. Det vurderes, at
personoplysningerne alene vil være i form af oplysninger fra enkeltmandsvirksomheder.
Samtidigt vil det blive præciseret i de specielle bemærkninger, hvor det er relevant, at i de tilfælde, hvor
det vil være nødvendigt at oplyse om virksomheden, der f.eks. har fremstillet produktet, og denne
virksomhed er en enkeltmandsvirksomhed, kan offentliggørelsen således berøre personoplysninger.
Behandlingen sker i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, da
der er tale om offentlig myndighedsudøvelse.
Dette følger den tilgang, som er i 2019/1 LSF 179, Forslag til Lov om produkter og markedsovervågning,
som fremsat den 23. april 2020.
2. Høringssvar vedrørende kemikalieloven
2.1. Registreringsordning
DI vurderer, at den foreslåede registreringsordning kan bidrage til at forbedre kontrolindsatsen og
medvirke til at nedbringe overtrædelsesprocenten ved eksempelvis at gøre det lettere at målrette
information og vejledning. Forslagets effektivitet og rimelighed vil dog afhænge af bekendtgørelsens
konkrete udformning.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet hilser DI’s bemærkninger velkomne, og er enige i, at den foreslåede
registreringsordning kan bidrage til at forbedre kontrolindsatsen og dermed nedbringe
overtrædelsesprocenten.
Ordlyden af den foreslåede bestemmelse i kemikalielovens § 37 b er præciseret, således at det mere
tydeligt fremgår hvilke oplysninger, som virksomhederne vil forpligtes til at registrere ved udmøntning
i bekendtgørelse. Det drejer sig om oplysninger om navn, adresse, CVR-, og evt. P-nummer samt type af
virksomhed og oplysning om, hvorvidt virksomheden har bekæmpelsesmidler på lager.
DT bemærker, at der ved etablering af en registreringsordning for erhvervsdrivende kan ske behandling
af personoplysninger i det omfang den erhvervsdrivende er en enkeltmandsvirksomhed, og at det
betyder, at databeskyttelsesreglerne i sådanne tilfælde skal iagttages. DT bemærker endvidere, at det
ikke af lovbemærkningerne til udkastet fremgår, hvorvidt Miljø- og Fødevareministeriet har taget
stilling til databeskyttelsesreglerne. DT vurderer dog umiddelbart, at behandlingen af
personoplysninger i den foreslåede registreringsordning vil kunne ske inden for rammerne af
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Desuden bemærker DT, at de forventer at blive
hørt forud for udstedelse af en eventuel bekendtgørelse, som måtte indebære behandling af
personoplysninger, jf. databeskyttelseslovens § 28.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet vil præcisere i lovforslagets almindelige bemærkninger, at behandlingen
af oplysninger vil ske inden for rammerne af databeskyttelseslovgivningen. Endvidere vil Miljø- og
Fødevareministeriet sørge for at sende et forudgående høringsudkast i tilfælde af udstedelse af en
bekendtgørelse vedrørende den foreslåede registreringsordning, som måtte indebære behandling af
personoplysninger. Der henvises i øvrigt til Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger ovenfor
under pkt. 1.2.
5
2.2. Forbud mod import, salg og anvendelse af stoffer, blandinger og varer ved
manglende oplysninger
DI mener, at en væsentlig forudsætning for effektiv kontrol selvfølgelig er, at myndighederne har adgang
til de oplysninger, der er nødvendige i kontroløjemed. DI ser derfor ikke noget problem i, at
tilsynsmyndigheden kan meddele et forbud mod import, salg eller anvendelse af stoffer, blandinger og
varer, hvis tilsynsmyndigheden ikke modtager de anmodede oplysninger, herunder også oplysninger,
der rækker ud over sammensætningsoplysninger.
DE er positiv over for, at tilsynets muligheder for at meddele et salgs-, import- eller anvendelsesforbud
af det pågældende stof, blanding eller vare, udvides på den foreslåede måde. Dog mener DE, at det er
helt afgørende af hensyn til effektiviteten, produktsikkerheden og den fair og lige konkurrence -
herunder ligestillingen af online og offline-salg, at det tydeliggøres i udkastet til lovforslag, at i de
tilfælde, hvor der meddeles et sådant salgs- eller importforbud på et produkt, vil en sådan ”hændelse”
tælle med i forhold til vurderingen efter § 50 a, jf. § 50 af om der kan ske blokering af en
onlinegrænseflade. Hvis tilsynsmyndigheden således med hjemmel i den nye § 48, stk. 4 nedlægger et
salgs- eller importforbud overfor et produkt, der sælges eller formidles solgt på en online markedsplads,
fordi sælgeren ikke indsender de oplysninger, som vedkommende er forpligtet til, bør det for det første
være således, at tilsynsmyndigheden i medfør af § 50 kan påbyde udbyderen af onlinegrænsefladen at
fjerne produktet, og hvis dette ikke sker; kan tilsynsmyndigheden anmode om blokering af
onlinegrænsefladen, jf. § 50 a. For det andet bør det være således, at salg af produkter, hvor
tilsynsmyndigheden ikke efter gentagende forsøg kan få påkrævede og anmodede oplysninger til
afgørelse af produktets lovlighed, bør betragtes som salg af uoverensstemmende produkter, og dermed
tælle med i forhold til de gentagende overtrædelser, der nævnes i § 50 a.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet er enig med DE om, at det er en væsentlig forudsætning for effektiv
kontrol, at tilsynsmyndigheden har adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at konstatere, om
der er tale om en overtrædelse af kemikalielovgivningen – og at tilsynsmyndigheden derfor bør gives
effektive værktøjer til at indhente sådanne oplysninger. Det er også derfor, at Miljø- og
Fødevareministeriet nu med den foreslåede ændring af kemikalielovens § 48, stk. 4 giver
tilsynsmyndigheden mulighed for at meddele import-, salgs- og anvendelsesforbud samt påbud i alle de
tilfælde, hvor en erhvervsdrivende ikke har efterkommet tilsynsmyndighedens anmodning om
oplysninger (og ikke i kun de tilfælde, der vedrører såkaldte sammensætningsoplysninger). Dette er en
væsentlig udvidelse af tilsynsmyndighedens beføjelser, der vil effektivisere håndhævelsen betydeligt.
Der kan ske blokering af onlinegrænseflader, hvis et påbud om ændring eller fjernelse af indhold fra
onlinegrænsefladen ikke er efterkommet, eller at der kan konstateres, at der på f.eks. hjemmesiden
gentagende gange er solgt ulovlige produkter, jf. den foreslåede § 50 a, stk. 1, nr. 1 og 2. I begge
situationer afhænger blokering af, at der er blevet konstateret, at et produkt er i strid med
kemikalielovgivningen.
Når tilsynsmyndigheden meddeler forbud eller påbud efter kemikalielovens § 48, stk. 4 er situationen
derimod den, at der ikke er et tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, at produktet er i strid med
kemikalielovgivningen.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at et forbud eller påbud efter kemikalielovens § 48, stk. 4
omvendt ikke er til hinder for, at der samtidig kan ske blokering af onlinegrænsefladen, såfremt
betingelserne efter den foreslåede § 50 a er opfyldte.
2.3. Offentliggørelse af overtrædelser
6
DI bemærker, at det er en forudsætning for ordningen, at der ikke oplyses om
forretningshemmeligheder i forbindelse med offentliggørelsen af overtrædelser. DI påpeger dog også
vigtigheden af, at virksomheder ikke stemples permanent på baggrund af tidligere overtrædelser.
DE stiller sig af hensyn til effektiviteten af lovgivningen og hensynet til forbrugerne og den lige
konkurrence efter omstændighederne positivt overfor, at tilsynsmyndigheden får beføjelse til i
yderligere omfang at offentliggøre oplysninger om overtrædelser af kemikalielovgivningen.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet er enig i DI´s bemærkning, og der er indsat en slettefrist på 2 år i
offentliggørelsesordningen. Dette betyder, at offentliggørelsen slettes fra Miljøstyrelsens hjemmeside
efter maksimalt 2 år, medmindre det inden da vurderes, at oplysninger bør slettes inden 2 år.
DT bemærker i sit høringssvar af 25. september 2020, at der efter databeskyttelsesforordningen ikke er
et udtrykkeligt krav om, at der skal være udtrykkelig lovhjemmel for, at der kan etableres en ordning
med systematisk offentliggørelse af oplysninger om kontrolresultater og afgørelser mv. i ikke-
anonymiseret form. Det forudsættes imidlertid i pkt. 2.3.2.3.5 i lovbemærkninger til
databeskyttelsesloven, at der skal ligge en særlig og klar lovhjemmel til grund for systematisk
offentliggørelse af oplysninger om kontrolresultater og afgørelser mv. i ikke-anonymiseret form, som
skal udarbejdes i overensstemmelse med forordningens rammer for national lovgivning, jf. bl.a. artikel
6, stk. 2 og 3.
DT har herved lagt vægt på, at overtrædelser af mindre væsentlig karakter og privatpersoners
overtrædelser ikke vil blive offentliggjort. Endvidere vil offentliggørelsen kun omfatte de nødvendige
oplysninger, ligesom de registrerede vil blive orienteret om offentliggørelsen forud herfor. Endvidere
har Datatilsynet noteret sig, at det fremgår af de almindelige lovbemærkninger, at Miljø- og
Fødevareministeriet har vurderet, at den foreslåede bestemmelse er specifik og proportional, og at
ordningen giver passende garantier for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, og således er
i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, og 3, og artikel 10. Det
bemærkes endelig, at offentliggørelse af oplysninger om kontrolresultater og afgørelser mv. i ikke-
anonymiseret form vil være en indgribende behandlingssituation, hvorfor en sådan behandling kræver
skærpet opmærksomhed på kravene i blandt andet forordningens artikel 5 om principper for behandling
af personoplysninger, herunder proportionalitetsprincippet.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet er enig i DT’s bemærkninger, blandt andet at overtrædelser af mindre
væsentlig karakter og privatpersoners overtrædelser ikke vil blive offentliggjort, og at offentliggørelse af
oplysninger om kontrolresultater og afgørelser mv. i ikke-anonymiseret form skal ske i
overensstemmelse med bl.a. artikel 5 i databeskyttelsesforordningen, herunder
proportionalitetsprincippet.
2.4. Beslaglæggelse
DI støtter op om, at tilsynsmyndigheden får udvidet beføjelse til ud fra en proportionalitetsvurdering at
beslaglægge ulovlige stoffer, blandinger og andre varer med henblik på destruktion.
DE støtter, at Miljøstyrelsen får udvidet mulighed for at fjerne ulovlige produkter ved overtrædelse af
kemikalieloven. Det bidrager til en øget beskyttelse af mennesker og miljøet, og det vil styrke den
samlede markedskontrol. DE bemærker dog samtidigt, at det ofte åbner op for risiko for uensartet
kontrol, når forskellige myndigheder bidrager til kontrol efter samme regelsæt. DE finder det derfor
hensigtsmæssigt, hvis f.eks. Sikkerhedsstyrelsen i højere grad blev tildelt en koordinerende rolle i
7
forhold til samtlige håndhævelsesmyndigheder, når det drejer sig om markedsovervågning på
produkter. Dette vil efter DE’s opfattelse sikre, at der arbejdes på tværs af kontrolinstanser med en
ensartet og effektiv tilgang til markedskontrollen, hvilket der i høj grad er efterspørgsel på i det danske
erhvervsliv.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Ansvaret for markedsovervågningen af produkter er spredt på en række forskellige myndigheder med
udgangspunkt først og fremmest i faglige hensyn. For så vidt angår beslaglæggelse af ulovlige stoffer,
blandinger og andre varer er beføjelsen i kemikalielovens § 48 b, stk. 1 henlagt til tilsynsmyndigheden
eller politiet på vegne af tilsynsmyndigheden. Tilsyn og kontrol med stoffer, blandinger og varer inden
for kemikalielovens anvendelsesområde varetages primært af Miljøstyrelsen, jf. lovforslagets
almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1.1. Toldstyrelsen og Landbrugsstyrelsen bistår i fornødent omfang
i visse sager om beslaglæggelse, men vurderingen af, om stoffer, blandinger og andre varer er ulovlige
efter kemikalielovgivningen foretages af Miljøstyrelsen.
Sikkerhedsstyrelsen er i henhold til markedsovervågningsforordningens artikel 10 blevet udpeget som
”centralt forbindelseskontor” og har derfor allerede efter gældende ret til opgave at sikre et stærkt
samarbejde med de øvrige markedsovervågningsmyndigheder, herunder også at håndhævelsen af
produktreglerne i øvrigt sker så ensartet som muligt på tværs af produktområder. Der henvises i øvrigt
til Erhvervsministeriets høringsnotat af 6. april 2020 vedrørende forslag til lov om produkter og
markedsovervågning.
2.5. Prøveeksemplarer fra E-handel
DI bemærker, at der skal være et formål med og en saglig grund til tilsynsmyndighedens anmodning om
fremsendelse af et prøveeksemplar, samt at bestemmelsen kun skal anvendes over for virksomheder,
hvor tilsynsmyndigheden ikke har mulighed for at komme på tilsynsbesøg i et fysisk butikslokale.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
Miljø- og Fødevareministeriet kan bekræfte, at bestemmelsen finder kun anvendes over for
virksomheder, hvor tilsynsmyndigheden ikke har mulighed for at komme på tilsynsbesøg i et fysisk
butikslokale, hvorfra der kan udtages prøveeksemplarer efter kemikalielovens § 49, stk. 1.
3. Høringssvar vedrørende miljøbeskyttelsesloven
3.1. Rækkevidden af bemyndigelsesbestemmelse
DI bemærker, at der er tale om en meget bred beføjelse til miljøministeren i lovforslagets § 2, som ikke
er specifikt rettet mod et særligt område, hvilket findes særdeles uheldigt.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at bestemmelsen er tilstrækkeligt afgrænset. Således
kan bemyndigelsen kun benyttes, hvor det fremgår af EU-retlige eller internationale forpligtigelser – og
bemyndigelsen kan kun benyttes på miljøbeskyttelseslovens anvendelsesområde, jf.
miljøbeskyttelseslovens § 2.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer.


*SAG*
Høringsbidrag vedrørende forslag til lov om ændring af lov om kemikalier og
lov om miljøbeskyttelse.
DI takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov
om kemikalier og lov om miljøbeskyttelse.
Kemikalieloven
DI støtter op om effektivt tilsyn på kemikalieområdet og påpeger i den forbindelse vigtig-
heden af, at tilsynsmyndighederne har de fornødne ressourcer. I forlængelse heraf aner-
kender DI, at det nærværende forslag tildeler tilsynsmyndighederne en række yderligere
beføjelser, som kan bruges for at understøtte effektivt tilsyn.
DI finder det desuden positivt, at man med forslaget vil sikre, at det er de samme hånd-
hævelsesinstrumenter, der gælder - uanset om det er nationale eller EU-retlige regler, der
skal håndhæves. Vi deler således ministeriets vurdering af, at der ikke bør gælde mindre
effektive tilsyns- og håndhævelsesregler for stoffer, blandinger eller andre varer, der er
omfattet af rent nationale regler sammenholdt med stoffer, blandinger eller andre varer,
der er omfattet af EU-regler.
Herunder findes DI’s kommentarer til de udvidede beføjelser i kemikalieloven.
Registreringsordning
Det foreslås i lovforslagets § 37 b, 1. pkt., at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om registrering som betingelse for at producere, levere, importere, eksportere, op-
lagre, distribuere eller forhandle bekæmpelsesmidler til erhvervsmæssig anvendelse. De
nærmere regler vil blive udmøntet i en bekendtgørelse. DI vurderer, at den foreslåede re-
gistreringsordning kan bidrage til at forbedre kontrolindsatsen og medvirke til at ned-
bringe overtrædelsesprocenten ved eksempelvis at gøre det lettere at målrette information
og vejledning. Forslagets effektivitet og rimelighed vil dog afhænge af bekendtgørelsens
konkrete udformning.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Att.: Cecilie Baunsgaard, cbrei@mfvm.dk
18. september 2020
TRRI
DI-2020-02215
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 95 Bilag 1
Offentligt
2
Forbud mod import, salg og anvendelse af stoffer, blandinger og varer ved manglende
oplysninger
En væsentlig forudsætning for effektiv kontrol er selvfølgelig, at myndighederne har ad-
gang til de oplysninger, der er nødvendige i kontroløjemed. DI ser derfor ikke noget pro-
blem i, at tilsynsmyndigheden kan meddele et forbud mod import, salg eller anvendelse
af stoffer, blandinger og varer, hvis tilsynsmyndigheden ikke modtager de anmodede op-
lysninger, herunder også oplysninger, der rækker ud over sammensætningsoplysninger.
Offentliggørelse af overtrædelser
Den foreslåede bestemmelse i § 48 a, stk. 5, vil indføre en offentliggørelsesordning i ke-
mikalieloven. Ministeriet vurderer, at denne ordning vil bidrage til høj grad af beskyttelse
af menneskers sundhed, miljøet og regelefterlevelse, idet forbrugere og virksomheder får
adgang til relevant og aktuel information om overtrædelser. DI bemærker, at det er en
forudsætning for ordningen, at der ikke oplyses om forretningshemmeligheder i forbin-
delse med offentliggørelsen af overtrædelser.
DI deler ministeriets vurdering af, at ordningen vil kunne bidrage til at give såvel virk-
somheder som forbrugere mulighed for at træffe mere kvalificerede valg om køb af stoffer,
blandinger og andre varer, ligesom ordningen vil kunne bidrage til at skabe lige konkur-
rencevilkår for de erhvervsdrivende. DI påpeger dog også vigtigheden af, at virksomheder
ikke stemples permanent på baggrund af tidligere overtrædelser.
Beslaglæggelse
Det foreslås, at tilsynsmyndigheden fremover også skal have mulighed for at beslaglægge
stoffer, blandinger og andre varer med henblik på destruktion i forbindelse med overtræ-
delser af kemikalieloven. DI støtter op om denne udvidede beføjelse for at sikre et højt
beskyttelsesniveau. Beslaglæggelse bør dog kun anvendes, når myndigheden, ud fra en
proportionalitetsvurdering, finder, at beslaglæggelse og efterfølgende destruktion er den
mest hensigtsmæssige opfølgning på en overtrædelse.
Prøveeksemplarer fra E-handel
Den foreslåede bestemmelse i § 49, stk. 2, vil give tilsynsmyndigheden beføjelse til at
kunne anmode enhver producent, importør og forhandler af stoffer, blandinger og andre
varer om at fremsende prøveeksemplarer, som er reguleret af loven. DI bemærker, at der
skal være et formål med og en saglig grund til tilsynsmyndighedens anmodning om frem-
sendelse af et prøveeksemplar, samt at bestemmelsen kun skal anvendes over for virk-
somheder, hvor tilsynsmyndigheden ikke har mulighed for at komme på tilsynsbesøg i et
fysisk butikslokale.
Miljøbeskyttelsesloven (MBL)
Lovforslagets § 2 foreslår en tilføjelse til MBL med en ny paragraf §79e. Her gives mini-
steren beføjelse til, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde EU-retlige og internati-
onale forpligtelser, at udstede regler om tilsynsmyndighedens tilsynsforpligtelser og -be-
føjelser. DI bemærker, at der er tale om en meget bred beføjelse til ministeren, som ikke
er specifikt rettet mod et særligt område, hvilket er særdeles uheldigt.
Ministeren bør i hvert tilfælde, hvor der sker ændringer eller udvidelser i EU-lovgivning,
søge Folketingets opbakning til implementeringsmetoden i forhold til dansk ret. Dette
3
skal ske gennem en fyldig redegørelse herfor i de mandatnotater, der behandles af Folke-
tingets Europaudvalg.
DI står naturligvis til rådighed med uddybninger af ovenstående, hvis det ønskes.
Med venlig hilsen
Trine Ringkjær Skafte
Konsulent
Miljøpolitik og cirkulær økonomi, DI
Side 1/4
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Journal.nr. 2019-22019
21. september 2020
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om kemika-
lier, lov om miljøbeskyttelse og lov om gødning og jordforbedrings-
midler, m.v.
Dansk Erhverv har modtaget styrelsens høring af 20. august 2020 og har følgende bemærkninger.
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv hilser velkommen, at Miljø- og Fødevareministeriet i høj grad har valgt at følge samme
model for implementering af markedsovervågningsforordningen, som Erhvervsministeriet har gjort i
lov om produkter og markedsovervågning.
Specifikke bemærkninger
Ad blokering af onlinegrænseflader
Dansk Erhverv støtter, at muligheden for blokering af onlinegrænseflader i udkastet er identisk med
ordningen i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning.
Modellen, hvor tilsynsmyndigheden efter kendelse fra domstolene har adgang til at anmode om bloke-
ring af danske IP adressers adgang til en onlinegrænseflade, der vedbliver at sælge eller formidle salg
af ulovlige produkter, er et afgørende redskab i kampen mod udbredelsen af farlige produkter til dan-
ske forbrugere.
Dansk Erhverv støttede allerede modellen i forbindelse med Erhvervsministeriet og Sikkerhedsstyrel-
sens arbejde med lov om produkter og markedsovervågning, og vi henviser i den forbindelse til det hø-
ringssvar vi afgav tilbage i 2019. I den forbindelse er det dog væsentligt at fremhæve;
1) at det netop er afgørende for effektiviteten af blokeringsadgangen, at der dels sker en bloke-
ring af adgangen til hele onlinegrænsefladen, når der er tale om konsekvent og udbredt salg af
ulovlige produkter. Teknisk er det, så vidt vi har forstået, slet ikke muligt for en udenforstå-
ende (ikke-ejere af onlinegrænsefladen) at blokere dele af en onlinegrænseflade, og det er der-
Side 2/4
for afgørende, at hele onlinegrænsefladen blokeres, så længe udbyderen ikke har foranstalt-
ninger på plads, der forhindrer at der igen vil ske udbredt salg eller formidling af salg af ulov-
lige produkter, og
2) at en blokeringsadgang allerede kan iværksættes, når der er konstateret udbredt salg eller for-
midling af salg af ulovlige produkter, og ikke først, når eller hvis en onlinegrænseflade undla-
der at følge et påbud vedrørende enkelte specifikke ulovlige produkter, der var fundet i forbin-
delse med en markedsovervågningsindsats. Såfremt man alene havde bundet adgangen til blo-
kering op på en manglende overholdelse af et påbud i en specifik sag, ville det jo i praksis be-
tyde, at markedsovervågningsmyndighederne skulle optræde som compliance-funktion for
f.eks. en online-markedsplads, der har det som deres forretningsmodel at sælge eller formidle
salg af produkter ”direkte” mellem sælgere/fabrikanter i tredjelande og europæiske (danske)
forbrugere, og hvor undersøgelser og markedsovervågningsindsatser viser, at en stor del af de
produkter, der er til salg, ikke overholder gældende lovgivning.
I den forbindelse er det væsentligt at holde for øje, at det er virksomhedernes ansvar, at de produkter,
de bringer i omsætning, er lovlige, før de kommer til salg. Dette ansvar og den udgift, der er forbundet
hermed, påtager de fleste virksomheder sig som en naturlig del af deres erhvervsudøvelse, og det er
afgørende, at der gribes effektivt ind overfor de aktører på markedet, som ikke vil acceptere præmissen
om, at produkter efter gældende EU-regulering skal underkastes en produktsikkerhedsmæssig compli-
ance-undersøgelse i henhold til de gældende direktiver og forordninger, før produkterne bringes i om-
sætning. Dette ikke alene af hensyn til forbrugersikkerheden, men også af hensyn til den lige konkur-
rence og funktionen af det indre marked.
Det skal bemærkes, at der i den foreslåede § 50 a, stk. 2 1. pkt. anvendes ordlyden ”anmodning”, idet
”blokering af en onlinegrænseflade træffes af retten ved kendelse efter tilsynsmyndighedens anmod-
ning”, mens der i den identiske bestemmelse i lov om produkter og markedsovervågning anvendes
ordlyden ”begæring”. I § 18, stk. 2. i lov nr. 799 af den 9. juni 2020 anføres således, ”blokering af en
onlinegrænseflade træffes af retten ved kendelse efter kontrolmyndighedens begæring.”
Det vurderes dog ikke at være en væsentlig forskel, selvom man nok bør afklare, hvilket ord der er det
retlige korrekte i sammenhængen.
Ad forbud mod import, salg og anvendelse af stoffer, blandinger og varer ved manglende oplysnin-
ger
Efter gældende ret kan tilsynsmyndigheden alene meddele forbud i de tilfælde, hvor tilsynsmyndighe-
derne ikke modtager de krævede sammensætningsoplysninger, som tilsynet har anmodet om.
I udkastet til ændring af kemikalieloven foreslås en ændring af § 48, stk. 4, der medfører, at der indfø-
res hjemmel til, at tilsynsmyndigheden kan meddele et forbud mod import, salg eller anvendelse af
stoffer, blandinger og varer, hvis tilsynsmyndigheden ikke modtager de oplysninger om stoffer, blan-
dinger eller varer, som tilsynsmyndigheden i medfør af § 38 f og § 39 kan anmode om i forhold til at
afklare, om produktet opfylder lovgivningen.
Side 3/4
Dansk Erhverv er af hensyn til den effektive håndhævelse positiv overfor, at tilsynets muligheder for at
meddele et salgs-, import- eller anvendelsesforbud af det pågældende stof, blanding eller vare, udvi-
des, således at et sådant forbud kan meddeles i tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden ikke modtager de
krævede oplysninger til eksempelvis at kontrollere at klassificering og mærkning er i overensstem-
melse med de fastsatte krav.
Det er dog helt afgørende af hensyn til effektiviteten, produktsikkerheden og den fair og lige konkur-
rence - herunder ligestillingen af online og offline-salg, at det tydeliggøres i udkastet til lovforslag, at i
de tilfælde, hvor der meddeles et sådant salgs- eller importforbud på et produkt, vil en sådan ”hæn-
delse” tælle med i forhold til vurderingen efter § 50 a, jf. § 50 af om der kan ske blokering af en online-
grænseflade.
Hvis tilsynsmyndigheden således med hjemmel i den nye § 48, stk. 4 nedlægger et salgs- eller import-
forbud overfor et produkt, der sælges eller formidles solgt på en online markedsplads, fordi sælgeren
ikke indsender de oplysninger, som vedkommende er forpligtet til, bør det for det første være således,
at tilsynsmyndigheden i medfør af § 50 kan påbyde udbyderen af onlinegrænsefladen at fjerne produk-
tet, og hvis dette ikke sker; kan tilsynsmyndigheden anmode om blokering af onlinegrænsefladen, jf. §
50 a. For det andet bør det være således, at salg af produkter, hvor tilsynsmyndigheden ikke efter gen-
tagende forsøg kan få påkrævede og anmodede oplysninger til afgørelse af produktets lovlighed, bør
betragtes som salg af uoverensstemmende produkter, og dermed tælle med i forhold til de gentagende
overtrædelser, der nævnes i § 50 a.
Ad offentliggørelse af overtrædelse
Der er ikke i dag hjemmel i kemikalieloven til at offentliggøre oplysninger om overtrædelser, som er
fremkommet ved tilsynsmyndighedens tilsyn med overholdelse af kemikalielovgivningen. Dette inde-
bærer, at tilsynsmyndigheden alene offentliggør navne på produkter og salgssteder, hvis et produkt og
dets anvendelse udgør en alvorlig risiko. Tilsynsmyndigheden offentliggør således ikke navne på pro-
dukter eller salgssteder, hvor et stof, en blanding eller anden vare er ulovlig, men hvor der ikke samti-
dig foreligger en alvorlig risiko for menneskers sundhed eller miljøet.
Den i udkastet foreslåede bestemmelse i § 48 a, stk. 5, vil indføre en udvidet offentliggørelsesadgang i
kemikalieloven af alle overtrædelser. Dog fremgår det også, at de oplysninger, der påtænkes offentlig-
gjort, alene er oplysninger om producenter, importører og forhandlere navne og oplysninger om stof-
fer, blandinger og andre varers navne samt overtrædelsens karakter.
Dansk Erhverv stiller sig af hensyn til effektiviteten af lovgivningen og hensynet til forbrugerne og den
lige konkurrence efter omstændighederne positivt overfor, at tilsynsmyndigheden får beføjelse til i
yderligere omfang at offentliggøre oplysninger om overtrædelser af kemikalielovgivningen.
Ad beslaglæggelse
I udkastet foreslås det, at tilsynsmyndigheden eksempelvis Miljøstyrelsen, Toldstyrelsen eller politiet
på vegne af tilsynsmyndigheden fremover også skal have mulighed for - når der foreligger en overtræ-
Side 4/4
delse af kemikalieloven, regler fastsat i medfør af kemikalieloven eller regler i EU-forordninger vedrø-
rende de stoffer, blandinger og andre varer, som er omfattet af kemikalieloven - at beslaglægge stoffer,
blandinger og andre varer med henblik på destruktion.
Beslaglæggelse efter den foreslåede § 48 b, stk. 1, foreslås fremover at kunne anvendes, når tilsyns-
myndigheden - ud fra en proportionalitetsvurdering, finder, at beslaglæggelse og efterfølgende de-
struktion er den hensigtsmæssige opfølgning på en overtrædelse. Dette betyder, at der efter den fore-
slåede bestemmelse ikke længere er en forudsætning om, at tilsynsmyndighederne altid skal anvende
det mindst indgribende håndhævelsesmiddel.
Dansk Erhverv støtter, at Miljøstyrelsen får udvidet muligheder for at fjerne ulovlige produkter ved
overtrædelse af kemikalieloven. Det bidrager til en øget beskyttelse af mennesker og miljøet, og det vil
styrke den samlede markedskontrol.
I den forbindelse finder vi dog samtidig anledning til at bemærke, at det ofte åbner op for risiko for
uensartet kontrol, når forskellige myndigheder bidrager til kontrol efter samme regelsæt.
Generelt i forhold til håndhævelse af regler, der relaterer sig til produktsikkerhed, bemærker Dansk
Erhverv derfor, at vi finder det hensigtsmæssigt, hvis f.eks. Sikkerhedsstyrelsen i højere grad blev til-
delt en koordinerende rolle i forhold til samtlige håndhævelsesmyndigheder, når det drejer sig om
markedsovervågning på produkter. Dermed vil det efter vores opfattelse i højere grad blive sikret, at
der arbejdes på tværs af kontrolinstanser med en ensartet og effektiv tilgang til markedskontrollen,
hvilket der i høj grad er efterspørgsel på i det danske erhvervsliv.
Dansk Erhverv står selvfølgelig til rådighed for en uddybelse af nærværende bemærkninger.
Med venlig hilsen
Betina Schiønning
J.nr. 2020-11-0473
Dok.nr. 262108
Sagsbehandler
Pernille Ørum Walther
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Sendt til: cbrei@mfvm.dk
Cc: jm@jm.dk
Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om
kemikalier, lov om miljøbeskyttelse og lov om gødning og
jordforbedringsmidler m.v. (Supplerende bestemmelser til
markedsovervågningsforordningen og offentliggørelsesordning,
registreringsordning samt andre justeringer af tilsyns- og
håndhævelsesbestemmelserne i lov om kemikalier)
1. Ved e-mail af 21. september 2020 har Miljø- og Fødevareministeriet anmodet om Datatilsy-
nets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til ændringslov.
Datatilsynet fremsendte ved brev af 25. september 2020 efter anmodning fra Miljø- og Føde-
vareministeriet tilsynets bemærkninger til henholdsvis forslaget om en offentliggørelsesord-
ning og udvidelse af tilsynsmyndighedernes beføjelser til at anmode om oplysninger.
Ved e-mail af 28. september 2020 har Miljø- og Fødevareministeriet anmodet om en supple-
rende udtalelse fra Datatilsynet vedrørende lovforslagets § 1, nr. 1 (registreringsordning), lov-
forslagets § 1, nr. 6 (opdatering af beslaglæggelsesbestemmelsen i kemikalieloven), § 1, nr. 7
(prøveeksemplarer fra e-handel), samt lovforslagets § 1, nr. 8 og 9, § 2, nr. 2, og § 3, nr. 1 og
2 (blokering af en onlinegrænseflade).
Datatilsynet skal i den anledning udtale følgende:
2. Lovforslagets § 1, nr. 1
2.1. Miljø- og Fødevareministeriet har anmodet om Datatilsynets bemærkninger til lovforsla-
gets § 1, nr. 1, om en registreringsordning som betingelse for at producere, levere, importere,
eksportere, forhandle, oplagre eller distribuere bekæmpelsesmidler til erhvervsmæssig brug.
På baggrund af Pesticidstrategien 2017-2021 foreslås det, at miljøministeren bemyndiges til
at fastsætte regler om et registreringskrav for alle danske producenter, importører, eksportø-
rer, leverandører, lagerholdere, distributører og forhandlere af bekæmpelsesmidler til er-
hvervsmæssig brug.
I lov om kemikalier foreslås følgende bestemmelse indsat:
»§ 37 b. Miljøministeren fastsætter regler om registrering som betingelse for at produ-
cere, levere, importere, eksportere, forhandle, oplagre eller distribuere bekæmpelses-
midler til erhvervsmæssig anvendelse. Ministeren fastsætter derudover regler om ge-
byr til dækning af udgifterne ved registreringsordningen. Ministeren fastsætter endvi-
2. oktober 2020
Side 2 af 6
dere regler om, at registreringen og gebyrbetalingen herfor skal ske digitalt, herunder
ved anvendelse af bestemte it-systemer.«
Kemikalieloven indeholder i dag ikke hjemmel til at kræve registrering som en betingelse for
at producere, levere, importere, eksportere, distribuere eller forhandle bekæmpelsesmidler til
erhvervsmæssig anvendelse.
Det fremgår af bemærkningerne til udkastets § 1, nr. 1, at det er hensigten, at den foreslåede
bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler i en bekendtgørelse om kravene til
registrering, herunder præcisere, hvem, hvornår og hvordan, der skal registreres. Endvidere
er det hensigten, at miljøministeren i bekendtgørelsen vil fastsætte, at virksomhederne vil få
mulighed for at registrere sig løbende, og at registrering skal ske hvert år. Efter første
registrering vil der med de efterfølgende årlige registreringer være tale om genregistreringer,
hvor virksomheden bekræfter eller retter allerede indtastede oplysninger og betaler det årlige
gebyr for registreringen.
Endvidere fremgår det af bemærkninger til forslaget, at formålet med registreringsordningen
hovedsageligt er at give Kemikalieinspektionen i Miljøstyrelsen et bedre grundlag for målrettet
kontrol, da Miljøstyrelsen med den foreslåede registrering får et mere retvisende billede af den
fulde population af virksomheder, som beskæftiger sig med salg af bekæmpelsesmidler til
erhvervsmæssig brug
2.2. Datatilsynet bemærker, at der ved etablering af en registreringsordning for erhvervsdri-
vende kan ske behandling af personoplysninger, i det omfang den erhvervsdrivende er en en-
keltmandsvirksomhed.
Det betyder, at databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven skal iagttages ved be-
handling af personoplysninger om enkeltmandsvirksomheder, herunder de grundlæggende
behandlingsprincipper (herunder principperne om rigtighed og dataminimering), behandlings-
reglerne, reglerne om de registreredes rettigheder og reglerne for behandlingssikkerhed. An-
svaret herfor påhviler den dataansvarlige.
Datatilsynet kan ikke ud fra lovbemærkningerne konstatere, at Miljø- og Fødevareministeriet
har taget stilling til behandlingsgrundlaget. Det er imidlertid Datatilsynets umiddelbare opfat-
telse, at en sådan behandling vil kunne ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 6, stk. 1, litra e.
Datatilsynet skal for god ordens skyld bemærke, at tilsynet forventer at blive hørt forud for ud-
stedelse af en eventuel bekendtgørelse, som måtte indebære behandling af personoplysnin-
ger, jf. databeskyttelseslovens § 28.
3. Lovforslagets § 1, nr. 6
3.1. Det følger af kemikalielovens § 48 b, stk. 1, at tilsynsmyndigheden eller politiet på vegne
af tilsynsmyndigheden ved overtrædelse af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov
under iagttagelse af reglerne om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 kan foretage be-
slaglæggelse af ulovlige stoffer, blandinger og andre varer med henblik på lovliggørelse eller
destruktion, til sikring af bevismidler og til sikring af det offentliges krav på sagsomkostninger,
konfiskation og bøde.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, at Miljø- og Fødevareministeriet fo-
reslår kemikalielovens § 48 b, stk. 1, ændret således, at bestemmelsen vil kunne anvendes,
når tilsynsmyndigheden, ud fra en proportionalitetsvurdering, finder, at beslaglæggelse og ef-
Side 3 af 6
terfølgende destruktion er den hensigtsmæssige opfølgning på en overtrædelse. Dette bety-
der, at der efter den foreslåede bestemmelse ikke længere er en forudsætning om, at tilsyns-
myndighederne altid skal anvende det mindst indgribende håndhævelsesmiddel.
Udvidelsen af denne beføjelse er et af de nye tiltag i kemikalieloven, som tilsynsmyndigheden
kan benytte for at sikre et effektivt tilsyn på kemikalieområdet.
3.2. Den foreslåede opdatering af beslaglæggelsesbestemmelsen i kemikalieloven giver ikke
Datatilsynet anledning til bemærkninger. Datatilsynet forudsætter, at databeskyttelsesreglerne
iagttages i det omfang, det er relevant.
Datatilsynet skal i den forbindelse for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at politiets
behandling af personoplysninger, hvis denne foretages med henblik på at forebygge, efterfor-
ske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, vil
være omfattet af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger
(retshåndhævelsesloven).
4. Lovforslagets § 1, nr. 7
4.1. Efter lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås indsat to nye stykker som henholdsvis stk. 3 og stk.
4, i kemikalielovens § 49. Det ene forslag angår muligheden for at anmode om fremsendelse
af prøveeksemplarer fra e-handel til brug for varetagelse af tilsynsopgaven, hvorimod det an-
det angår tilsynsmyndighedens mulighed for brug af skjult identitet ved erhvervelse af prøve-
eksempler.
Efter den nugældende bestemmelse i kemikalielovens § 49, stk. 1, har tilsynsmyndighederne
eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil, hvis det skønnes nødvendigt, til
enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejen-
domme, lokaliteter og transportmidler for at udføre tilsyns- eller andre opgaver efter denne lov
eller regler udstedt med hjemmel i loven. Tilsynsmyndigheden har herunder adgang til at fore-
tage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter og medtage andre gen-
stande uden vederlag, herunder eksemplarer af stoffer, blandinger og andre varer, der er re-
guleret i medfør af loven.
Tilsynsmyndigheden har imidlertid i dag ikke over for en virksomhed, der alene er etableret på
internettet, mulighed for at udtage vareprøver, da der ikke er etableret et fysisk butikslokale.
Der er således i dag ikke hjemmel i kemikalieloven til at anmode en producent, importør eller
forhandler af stoffer, blandinger og andre varer for egen regning om at fremsende prøveek-
semplarer af de pågældende stoffer, blandinger og andre varer, der er omfattet af kemikalie-
loven.
Den foreslåede bestemmelse i § 49, stk. 3, vil give tilsynsmyndigheden beføjelse til at kunne
anmode enhver producent, importør og forhandler af stoffer, blandinger og andre varer om at
fremsende de omhandlede prøveeksemplarer. Tilsynsmyndigheden vil kunne anmode f.eks.
en forhandler af kosmetiske produkter, legetøj eller biocidholdige produkter, som udelukkende
sælges af virksomheden på internettet, om at fremsende prøveeksemplarer til tilsynsmyndig-
heden.
Det fremgår af bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 7, at der skal være et formål med og en
saglig grund til tilsynsmyndighedens anmodning om fremsendelse af et prøveeksemplar.
Bestemmelsen skal kun anvendes over for virksomheder, hvor tilsynsmyndigheden ikke har
mulighed for at komme på tilsynsbesøg i et fysisk butikslokale, hvorfra der kan udtages prø-
veeksemplarer efter kemikalielovens § 49, stk. 1.
Side 4 af 6
4.2. Det foreslås i stk. 4, at tilsynsmyndigheden får mulighed for at udtage prøveeksemplarer
af stoffer, varer m.v. under skjult identitet, hvilket der ikke i dag er hjemmel til i kemikalieloven.
Den foreslåede bestemmelse i lovens § 49, stk. 4, sikrer, at kravet i artikel 14, stk. 4, litra j, i
markedsovervågningsforordningen fastsættes i dansk ret. En lignende bestemmelse findes i
§ 12 i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning.
Bestemmelsen tiltænkes at skulle anvendes som et supplement i kontrollen af stoffer, blandin-
ger og andre varer.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 7, at ved udnyttelse af
beføjelsen til at erhverve stoffer, blandinger og andre varer under skjult identitet forventes en
ordning, hvor virksomheden eller forhandleren af stoffet, blandingen eller en anden vare i
umiddelbar forlængelse af erhvervelse af produktet orienteres om, at der indledes en kon-
trolsag. Dette skal alene ske i det omfang, at orienteringen ikke medfører, at formålet med er-
hvervelsen forspildes, f.eks. fordi virksomheden eller forhandleren af produktet bortskaffer
eventuelle ulovlige stoffer, blandinger og andre varer, imens kontrollen udføres.
4.3. Datatilsynet bemærker, at tilsynsmyndighedernes udførelse af kontrolvirksomhed ved ud-
talelse af prøveeksempler, herunder i eventuelt ved brug af skjult identitet, kan indebære en
behandling af personoplysninger, i det omfang den erhvervsdrivende er en enkeltmandsvirk-
somhed.
Det betyder som ovenfor nævnt, at databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
skal iagttages ved behandling af personoplysninger om enkeltmandsvirksomheder.
Det fremgår ikke af lovbemærkningerne, at har Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, om
lovforslagets § 1, nr. 7, giver anledning til databeskyttelsesretlige spørgsmål.
Det er Datatilsynets umiddelbare opfattelse, at databeskyttelsesreglerne ikke er til hinder for
lovforslagets § 1, nr. 7, men reglerne skal iagttages i det omfang, det er relevant. Datatilsynet
skal i den forbindelse henlede opmærksomheden særligt på reglerne om oplysningspligt efter
forordningens artikel 13 og 14, idet kontrolvirksomheden har en indgribende karakter, omend
der ikke efter ministeriets vurdering foreligger et tvangsindgreb.
5. Lovforslagets § 1, nr. 8 og 9, § 2, nr. 2, og § 3, nr. 1 og 2
Lovforslagets § 1, nr. 8 (kemikalielovens § 50) og 9 (kemikalielovens § 50a), § 2, nr. 2 (miljø-
beskyttelseslovens § 102, stk. 1), og § 3, nr. 1 (gødningslovens § 6a og b), vedrører mulighe-
den for at blokere en onlinegrænseflade i tilfælde af en alvorlig risiko.
De foreslåede bestemmelser indfører de beføjelser for tilsynsmyndigheden, som kræves efter
artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 1 og nr. 2, i markedsovervågningsforordningen.
De enkelte forslag har til formål at skabe en hjemmel i henholdsvis kemikalie- miljøbeskyttel-
ses- og gødningsloven til, at tilsynsmyndighederne kan påbyde ejeren af en onlinegrænse-
flade at ændre eller fjerne indholdet på onlinegrænseflader, der henviser til et stof, en blan-
ding eller en anden vare, der ikke lever op til reglerne, samt om nødvendigt at blokere adgan-
gen til hjemmesider eller andre onlinegrænseflader, hvor et påbud ikke er efterkommet. I de
enkelte love fastsættes regler om, at en afgørelse om blokering træffes af retten, samt om op-
hævelse af en blokering, hvor grundlaget ikke længere er tilstede. Bestemmelserne sikre end-
videre løbende domstolskontrol med indgrebene. Der indføres også adgang til, at tilsynsmyn-
dighederne kan pålægge udbydere af informationssamfundstjenester administrative tvangs-
Side 5 af 6
bøder til at sikre efterlevelse af rettens kendelser om blokering og som det påhviler udbydere
at foretage.
En onlinegrænseflade beskrives i bemærkningerne i lovforslaget umiddelbart som enhver form
for software, herunder et websted, dele af et websted eller en applikation, der giver slutbru-
gere adgang til stoffer, blandinger, og andre varer eller indhold. I øjeblikket er det særligt hjem-
mesider og applikationer til mobiltelefoner, tablets og computere, der bliver brugt i denne sam-
menhæng.
Med udbydere af informationssamfundstjenester forstås enhver fysisk eller juridisk person,
som leverer en informationssamfundstjeneste f.eks. internetleverandører, serverejere,
webhostingudbydere, applikationsudbydere og erhvervsdrivende, der udbyder tjenesteydelser
online.
Muligheden for at meddele et påbud skal sikre, at tilsynsmyndigheden kan påbyde ejere af
onlinegrænseflader at ændre den måde et stof, en blanding eller anden vare markedsføres el-
ler helt at fjerne et stof, en blanding eller anden vare, der ikke lever op til reglerne f.eks. fra en
webbutik. Bestemmelsen tænkes også anvendt af tilsynsmyndigheden til at få omtale af stof-
fer, blandinger eller andre varer fjernet fra f.eks. blogs eller i forbrugertests, ligesom det sik-
res, at tilsynsmyndigheden kan påbyde ejere at fjerne farlige stoffer, blandinger eller andre va-
rer fra onlinegrænseflader, selv om det ikke er sælger, der ejer onlinegrænsefladen. Samtidig
sikres det, at tilsynsmyndigheden kan påbyde, at en advarsel skal vises til slutbrugerne, når
de benytter sig af grænsefladen f.eks. hvis et ulovligt stof, blanding eller vare har været solgt
fra onlinegrænsefladen. I så fald vil kunderne modtage information om dette, når de besøger
webbutikken eller handelsplatformen m.v.
Muligheden for at blokere onlinegrænseflader har til formål at sikre, at tilsynsmyndigheden kan
bringe manglende overensstemmelse til ophør hurtigt og effektivt, når det måtte være nødven-
digt, f.eks. hvor den erhvervsdrivende ikke samarbejder. I de tilfælde, hvor der er risiko for al-
vorlig og uoprettelig skade for slutbrugerne på grund af manglende overensstemmelse, bør til-
synsmyndigheden kunne træffe foranstaltninger, når det er behørigt begrundet og proportio-
nalt, og såfremt der ikke er nogen anden mulighed for at forhindre eller begrænse faren.
I relation til hjemmesider forstås der ved blokering en ordning, der er rettet mod danske inter-
netudbydere med henblik på direkte DNS-blokering fra udbyderens side af en onlinegrænse-
flade med et stof, blanding eller anden vare, der udgør en alvorlig risiko. DNS-blokering med-
fører, at forsøg på at opnå adgang til blokerede onlinegrænseflader automatisk afvises af in-
ternetudbyderen. Det forudsættes, at afvisningen vil være ledsaget af en tekst, hvoraf det frem-
går, at tilsynsmyndigheden har opnået rettens kendelse til at blokere den pågældende online-
grænseflade, og at eventuelle indsigelser kan rettes til tilsynsmyndigheden.
En afgørelse om blokering af en onlinegrænseflade træffes af retten ved kendelse efter tilsyns-
myndighedens begæring. En afgørelse om blokering vil have betydning både for ejeren af onli-
negrænsefladen, der ikke kan markedsføre sit produkt, og over for informationstjenesteudby-
deren, der skal gennemføre den egentlige blokering.
Der foreslås endvidere indsat bestemmelser om., at det påhviler udbydere af informations-
samfundstjenester at bistå tilsynsmyndigheden ved gennemførelsen af kendelser om bloke-
ring. Det indebærer bl.a., at udbyderne skal iværksætte en blokering af adgangen til den on-
linegrænseflade, som rettens kendelse vedrører.
Tilsynsmyndigheden forudsættes at foretage underretning af den, som indgrebet retter sig
mod, dvs. af ejeren (registranten) af den onlinegrænseflade, som retten har givet tilladelse til
Side 6 af 6
at blokere, såfremt onlinegrænsefladen finder den pågældendes kontaktoplysninger. Tilsyns-
myndigheden vil således i praksis videreformidle rettens kendelse til udbydere af informations-
samfundstjenester, som derefter forestår den tekniske gennemførelse af en blokering.
5.2. Der kan som led i blokeringen af onlinegrænseflader ske en behandling af personoplys-
ninger i form af eksempelvis oplysninger om enkeltmandsvirksomheder.
Domstolene behandling af personoplysninger kan være omfattet af retshåndhævelsesloven,
hvorimod tilsynsmyndighedernes behandling af personoplysninger – herunder videregivelse
af oplysninger til en udbyder af en informationssamfundstjeneste – reguleres af reglerne i da-
tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Det fremgår imidlertid ikke af lovforslaget, at Miljø- og Fødevareministeriet har gjort sig over-
vejelser vedrørende databeskyttelsesreglerne.
Det er Datatilsynets umiddelbare opfattelse, at databeskyttelsesreglerne ikke er til hinder for
forslagene vedrørende en ordningen om blokering af onlinegrænseflader, men databeskyttel-
sesreglerne skal iagttages i det omfang, det er relevant.
5.3. Med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås indsat en udvidet bemyndigelse i i gødningslovens
§ 7, 2. pkt. til, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om erhver-
velse af produktprøver som led i kontrollen. Derved tillægges ministeren de beføjelser, der er
påkrævet efter artikel 14, stk. 4, litra j, i markedsovervågningsforordningen.
Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at bestemmelsen skal sikre, at der som en del af
bemyndigelsen kan fastsættes regler om, at ministeren kan erhverve produkter under skjult
identitet. Bestemmelsen tiltænkes at skulle anvendes som et supplement i kontrollen af gød-
ningsprodukter og jordforbedringsmidler.
Forslaget giver ikke Datatilsynet anledning til særlige bemærkninger, idet der henvises til be-
mærkningerne overfor for så vidt angår spørgsmålet om skjult identitet.
For så vidt angår beføjelsen til at begrænse adgangen til en onlinegrænseflade efter mar-
kedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 2, vurderes det imidlertid på bag-
grund af indgrebets alvorlige karakter, at det er mest hensigtsmæssigt, at afgørelse træffes af
domstolene ved kendelse.
6. Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Pernille Ørum Walther
J.nr. 2020-11-0473
Dok.nr. 259693
Sagsbehandler
Pernille Ørum Walther
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Sendt til: cbrei@mfvm.dk
Cc: jm@jm.dk
Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om
kemikalier, lov om miljøbeskyttelse og lov om gødning og
jordforbedringsmidler m.v. (Supplerende bestemmelser til
markedsovervågningsforordningen og offentliggørelsesordning,
registreringsordning samt andre justeringer af tilsyns- og
håndhævelsesbestemmelserne i lov om kemikalier)
1. Ved e-mail af 21. september 2020 har Miljø- og Fødevareministeriet anmodet om Datatilsy-
nets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til ændringslov.
Miljø- og Fødevareministeriet har i sin henvendelse fremhævet to ændringer i lovforslaget,
som vedrører behandling af personoplysninger. De to ændringer angår henholdsvis en offent-
liggørelsesordning og udvidelse af tilsynsmyndighedernes beføjelser til at anmode om oplys-
ninger. Som følge af den korte svarfrist har Datatilsynet alene forholdt sig hertil.
Datatilsynet skal i den anledning udtale følgende:
2. Udvidelse af tilsynsmyndighedernes beføjelser til at anmode om oplysninger
Det fremgår, at markedsovervågningsforordningen forpligter Danmark til at give sine mar-
kedsovervågningsmyndigheder beføjelse til at anmode om oplysninger om bl.a. forsyningskæ-
der, distributionsnet samt oplysninger, der er nødvendige for at kunne fastslå ejerskabet til et
websted m.v.
Markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra a –c suppleres med national lovgiv-
ning i lovforslagets § 1, nr. 2, § 2, nr. 1, samt § 3, nr. 3.
Lovforslagets § 2, nr. 1, indeholder et forslag om en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter
miljøministeren vil kunne fastsætte regler om en oplysningspligt. Lovforslagets § 1, nr. 2, og §
3, nr. 3, udvider en eksisterende adgang for tilsynsmyndigheden til at indhente oplysninger fra
erhvervsdrivende. Sidstnævnte forslag indebærer alene en udvidelse af oplysningspligten i lov
om gødning og jordforbedringsmidler m.v. § 11, stk. 3, til også at omfatte tekniske forhold.
Efter lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås følgende bestemmelse indsat som stk. 2 til § 39 i lov
om kemikalier:
»Stk. 2. Enhver erhvervsdrivende skal efter anmodning fra ministeren eller tilsynsmyndighe-
derne, jf. § 47, give de oplysninger, som skønnes nødvendige for myndighedernes admini-
stration eller kontrol af loven og af regler fastsat i medfør af loven og i regler i EU-forordnin-
25. september 2020
Side 2 af 4
ger omfattet af denne lovs anvendelsesområde, herunder til afgørelse af, om et forhold hø-
rer under tilsynsmyndighedens kompetence.«
Den foreslåede bestemmelse i § 39, stk. 2, indfører de beføjelser for tilsynsmyndigheden, som
kræves efter artikel 14, stk. 4, litra a, b og c, i markedsovervågningsforordningen, og vil med-
føre, at tilsynsmyndigheden kan pålægge erhvervsdrivende, som disse er defineret i markeds-
føringsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 13, at give en række oplysninger.
Formålet med bestemmelsen er således at sikre, at tilsynsmyndigheden kan få adgang til de
oplysninger, der er nødvendige i kontroløjemed. Oplysningspligten vurderes at være af væ-
sentlig betydning for, at tilsynsmyndigheden kan udføre en effektiv kontrol.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2, at vurderingen af, hvilke
oplysninger der vil blive indhentet i forbindelse med en kontrol, altid vil bero på en proportio-
nalitetsvurdering, og at karakteren af den dokumentation, der kan kræves, vil variere fra sag
til sag. De oplysninger, som tilsynsmyndigheden vil kunne kræve, skal være relevante for det,
som kontrollen skal belyse, og være tilgængelige for virksomheden.
Det er Datatilsynets forståelse, at forslaget i nogle tilfælde vil kunne indebære en behandling
af personoplysninger, f.eks. i form af oplysninger om en enkeltmandsvirksomhed.
Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, at medlemsstaterne er be-
myndiget til at fastsætte mere specifikke bestemmelser inden for rammerne af forordningens
harmonisering.
Datatilsynet forudsætter, at Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, at den foreslåede be-
stemmelse kan fastsættes inden for det nationale råderum indeholdt i databeskyttelsesforord-
ningens artikel 6, stk. 2 og 3.
Datatilsynet forudsætter i øvrigt, at en eventuel behandling af personoplysninger sker i over-
ensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder de
grundlæggende betingelser i forordningens artikel 5, stk. 1.
3. Offentliggørelsesordning
Lovforslagets § 1, nr. 4, indeholder forslag om en hjemmel til offentliggørelse af oplysninger
om overtrædelser af kemikalielovgivningen, hvilket i nogle tilfælde vil kunne indebære offent-
liggørelse af personoplysninger i form af navne på fysiske personer eller enkeltmandsvirksom-
heder. Offentliggørelsesordningen vil bl.a. betyde, at enkeltmandsvirksomheders strafbare
handlinger kan offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside.
I § 48 a i lov om kemikalier indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
» Stk. 5. Tilsynsmyndigheden kan med navns nævnelse offentliggøre oplysninger om på-
bud, forbud, indskærpelser, politianmeldelser m.v., som er meddelt i forbindelse med tilsyns-
virksomheden. Offentliggørelse efter 1. pkt. kan ske udelukkende digitalt.«
Det følger således af den foreslåede § 48 a, stk. 5, at der indføres hjemmel til, at tilsynsmyn-
digheden vil kunne offentliggøre overtrædelser, som er konstateret ved tilsyn med overhol-
delse af kemikalielovgivningen. Således vil tilsynsmyndigheden få hjemmel til at offentliggøre
oplysninger om de overtrædelser, som tilsynsmyndigheden finder ved dens kontrol med loven,
og regler fastsat i medfør af loven og EU-forordninger, jf. § 51 b i kemikalieloven. Bestemmel-
Side 3 af 4
sen forudsættes alene rettet mod producenter, importører og forhandlere, der er omfattet af
kemikalielovgivningen.
Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, at det er nødvendigt at offentliggøre navnene på
fysiske og juridiske personer, som har overtrådt reglerne, for at styrke forbrugernes sikkerhed
og beskytte miljøet. Offentliggørelse af overtrædelser vurderes samtidigt at øge opmærksom-
heden på, at tilsyn finder sted, hvilket kan være medvirkende til at styrke den samlede effekt
af tilsynet på området.
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at Miljø- og Fødevareministeriet har
vurderet, at offentliggørelsen kan ske på baggrund af databeskyttelsesforordningens artikel 6,
stk. 1, litra e, jf. stk. 2 og 3, samt artikel 10.
Offentlige myndigheders behandling af oplysninger om strafbare forhold er reguleret i databe-
skyttelseslovens § 8, stk. 1 og 2. Det følger af databeskyttelseslovens § 8, stk. 2, at videregi-
velse af oplysninger om strafbare forhold alene må ske uden samtykke fra den registrerede
under visse restriktive betingelser, herunder hvis videregivelsen sker til varetagelse af private
eller offentlige interesser (nr. 2), der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder
hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, eller hvis videregivelsen er
nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed (nr. 3).
Datatilsynet finder, at betingelserne for behandling og videregivelse af oplysninger om straf-
bare forhold er opfyldt, idet behandlingen ses at være nødvendig for varetagelsen af Miljøsty-
relsens opgaver med at sikre overholdelse af kemikalielovgivningen og sker til varetagelse af
væsentlige samfundsmæssige interesser og hensyn, herunder folkesundheden og miljøbe-
skyttelse.
Efter databeskyttelsesforordningen er der ikke et udtrykkeligt krav om, at der skal være ud-
trykkelig lovhjemmel for, at der kan etableres en ordning med systematisk offentliggørelse af
oplysninger om kontrolresultater og afgørelser mv. i ikke-anonymiseret form.
Det forudsættes imidlertid i pkt. 2.3.2.3.5 i lovbemærkninger til databeskyttelsesloven, at der
skal ligge en særlig og klar lovhjemmel til grund for systematisk offentliggørelse af oplysnin-
ger om kontrolresultater og afgørelser mv. i ikke-anonymiseret form, som skal udarbejdes i
overensstemmelse med forordningens rammer for national lovgivning, jf. bl.a. artikel 6, stk. 2
og 3.
Datatilsynet har herved lagt vægt på, at overtrædelser af mindre væsentlig karakter og privat-
personers overtrædelser ikke vil blive offentliggjort, men alene vil ske i tilfælde, hvor tilsyns-
myndigheden vurderer, at der er tale om alvorlig risiko for menneskers sundhed og miljø. End-
videre vil offentliggørelsen kun omfatte de nødvendige oplysninger, ligesom de registrerede
vil blive orienteret om offentliggørelsen forud herfor.
Endvidere har Datatilsynet noteret sig, at det fremgår af de almindelige lovbemærkninger, at
Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, at den foreslåede bestemmelse er specifik og pro-
portional, og at ordningen giver passende garantier for de registreredes rettigheder og friheds-
rettigheder, og således er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6,
stk. 2, og 3, og artikel 10.
Det bemærkes endelig, at offentliggørelse af oplysninger om kontrolresultater og afgørelser
mv. i ikke-anonymiseret form vil være en indgribende behandlingssituation, hvorfor en sådan
Side 4 af 4
behandling kræver skærpet opmærksomhed på kravene i blandt andet forordningens artikel 5
om principper for behandling af personoplysninger, herunder proportionalitetsprincippet.
4. Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Pernille Ørum Walther
Powered by TCPDF (www.tcpdf.org)
1
Cecilie Baunsgaard Reimann
Fra: Betina Schiønning <bsc@danskerhverv.dk>
Sendt: 7. oktober 2020 11:46
Til: Cecilie Baunsgaard Reimann; Henrik Søren Larsen
Cc: Helle Fabiansen; Jakob Lamm Zeuthen; Dansk Erhverv (Lotte Engbæk Larsen);
Frederik Bergenfelt Friis
Emne: Ændring af kemikalieloven - tilføjelse til høringssvar og opklarende bemærkninger
Kære Cecilie og Henrik Søren,
I forlængelse af vores høringssvar til udkastet til ændring af kemikalieloven samt et dialogmøde, der skulle
være afholdt i denne eller sidste uge, hvor Kosmetik- og Hygiejnebranchen var repræsenteret, har vi behov
for at komme med en præcisering og tilføjelse til vores høringssvar, som vi også vil anbefale bliver indføjet
som en del af lovbemærkningerne.
Vores bemærkninger vedrører følgende del af udkastet til lovforslag:
4. I § 48 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: »Stk. 5. Tilsynsmyndigheden kan med navns
nævnelse offentliggøre oplysninger om påbud, forbud, indskærpelser, politianmeldelser m.v.,
som er meddelt i forbindelse med tilsynsvirksomheden. Offentliggørelse efter 1. pkt. kan ske
udelukkende digitalt.«
Dansk Erhvervs støtte til denne ændring forudsætter selvsagt, at der forud for omtalte offentliggørelse er
sket iagttagelse af forvaltningslovens retsgarantier og at ”overtrædelsen”, er fastslået ved en egentlig
forvaltningsretlig afgørelse, hvor forud er gået bl.a. partshøring af den berørte person eller virksomhed. Og
dette uanset om den pågældende afgørelse kan påklages eller ej. Dette indebærer efter vores opfattelse
også, at i det omfang henvendelser, indskærpelser eller lignende efter tilsynets opfattelse ikke har karakter
af en forvaltningsretlig afgørelse, og man i den anledning ikke finder det nødvendigt at iagttage
retsgarantierne i forvaltningsloven eller god forvaltningsskik, er tilsynet også udelukket fra at offentliggøre
indholdet af henvendelsen, indskærpelsen eller andet.
Vores henvendelse her er foranlediget af de oplysninger, som blev givet på omtalte dialogmøde om
kosmetikreguleringen, og af følgende udsagn på Miljøstyrelsens hjemmeside under ”Håndhævelse af
kemikalieloven”, hvor karakteren af en indskærpelse beskrives. Hvis der er tale om en anden slags
indskærpelse end de indskærpelser, der omtales i udkastet til lovforslag, bør dette også præciseres
nærmere for at undgå enhver tvivl.
”Hvad er en indskærpelse?
En indskærpelse er information til den ansvarlige for forholdet om, hvilke regler der gælder.
En indskærpelse skal ikke varsles efter forvaltningslovens regler, da der ikke er tale om en
afgørelse i forvaltningslovens forstand.
Indskærpelser kan derfor heller ikke påklages.
https://mst.dk/kemi/tilsyn-og-haandhaevelse/om-kemikalieinspektionen/haandhaevelse-af-
kemikalieloven/”
For god ordens skyld har vi nedenfor indsat udklip af den relevante del af udkastet til lovbemærkninger.
Med venlig hilsen
Betina Schiønning
Chefkonsulent
M. +4591373120
T. +4533746152
bsc@danskerhverv.dk
2
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv.
Vi handler på vegne af 16.000 medlemsvirksomheder og 100 brancheforeninger. Vi arbejder for, at Danmark bliver
verdens bedste land at drive virksomhed i. For kun på den måde kan vi fremtidssikre velstanden og velfærden i Danmark.
DANSK ERHVERV CVR nr. 43232010 www.danskerhverv.dk
Børsen info@danskerhverv.dk
DK-1217 København K T. +45 3374 6000
Læs vores persondatapolitik online
”Til nr. 4
Det fremgår af § 48 a, stk. 5, i kemikalieloven at tilsynsmyndigheden, når det skønnes påkrævet, kan oplyse
offentligheden om farerne ved et stof, produkt eller en vare. Denne hjemmel til offentliggørelse er begrænset ved at
§ 48 a, stk. 5 alene drejer sig om tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden vurderer, at der er tale om alvorlig risiko for
menneskers sundhed og miljø. Denne mere begrænsede offentliggørelsesordning ændres ikke i forbindelse med, at
der foreslås en ny offentliggørelsesordning, hvor overtrædelser vil kunne blive offentliggjort i videre omfang, end det
sker med den gældende ordning. For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.3.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget. Det følger af den foreslåede § 48 a, stk. 5, at der indføres hjemmel til, at
tilsynsmyndigheden vil kunne offentliggøre overtrædelser, som er konstateret ved tilsynet med overholdelse af
kemikalielovgivningen.
Således vil tilsynsmyndigheden få hjemmel til at offentliggøre oplysninger om de overtrædelser, som
tilsynsmyndigheden finder ved dens kontrol med loven, og regler fastsat i medfør af loven og EU-forordninger, jf. §
51 b i kemikalieloven. UDKAST Den foreslåede ordning, vil give tilsynsmyndigheden beføjelse til at offentliggøre
oplysninger med navns nævnelse om overtrædelser. Bestemmelsen forudsættes alene rettet mod producenter,
importører og forhandlere, der er omfattet af kemikalielovgivningen. Det vil herefter være muligt at offentliggøre
oplysninger om påbud, forbud, indskærpelser, politianmeldelser m.v. Herunder indeholder forslaget hjemmel til at
offentliggøre oplysninger om afgørelser, udstedt i medfør af § 48, stk. 2, 2. punktum, nr. 1-4, herunder påbud om
tilbagekaldelse af stoffet, blandingen eller varen fra forhandlere eller brugere. Det vil i medfør af forslaget være
muligt at offentliggøre oplysninger i relation til afgørelser om forbud mod import, salg eller anvendelse af stoffet,
blandingen eller varen, udstedt af tilsynsmyndigheden i medfør af lovens § 48, stk. 4, 1. led, eller forbud udstedt i
medfør af § 30, når det findes nødvendigt for at sikre, at stoffer eller blandinger ikke indebærer fare for sundheden
eller medfører skade på miljøet. Formålet med den foreslåede offentliggørelsesordning er at bidrage til en høj grad
af forbrugeroplysning og høj regelefterlevelse ved at sikre forbrugerne og virksomhederne, herunder
virksomhedernes indkøbere, relevant og aktuel information om meddelte indskærpelser, påbud og forbud. Således vil
offentliggørelsesordningen omfatte oplysninger om overtrædelser, hvor stoffer, blandinger og andre varer allerede
3
er markedsførte. For at opnå dette vil det være nødvendigt at offentliggøre navnene på fysiske og juridiske personer,
som har overtrådt reglerne i loven. Offentliggørelsesordningen giver forbrugere og virksomheder mulighed for
løbende at kunne orientere sig i resultaterne af tilsynsmyndighedens tilsyn og kontrol med stoffer, blandinger og
varer. Forbrugere og virksomheder vil få bedre mulighed for at træffe deres valg på et oplyst grundlag, og derved
kunne undgå ulovlige produkter. Med offentliggørelsesordningen opnås således en styrkelse af forbrugernes
sikkerhed og miljøbeskyttelsen.
Offentliggørelse af overtrædelser vurderes samtidigt at øge opmærksomheden på, at tilsyn finder sted, hvilket kan
være medvirkende til at styrke den samlede effekt af tilsynet på området. I udgangspunktet vil det ikke være
nødvendigt at offentliggøre oplysninger om overtrædelser såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at en overtrædelse
er af mindre væsentlig karakter, som for eksempel oplysninger om indskærpelser om produkter, som har
mærkningsfejl, der er ubetydelige for menneskers sundhed og/eller miljøet. I vurderingen af om en overtrædelse er
omfattet af offentliggørelsesordningen, vil tilsynsmyndighederne bl.a. kunne lægge vægt på overtrædelsens art og
stoffets eller blandingens farlighed, og om stoffet eller stofferne, som sådan, i blandinger eller i andre varer, er
farlige efter klassificeringsreglerne. Som udgangspunkt offentliggøres oplysninger om forhold, hvor overtrædelsen
omfatter overskridelser af grænseværdier for tilstedeværelse af farlige stoffer i blandinger eller andre varer. F.eks. vil
en overtrædelse af en begrænsning med en grænseværdi i REACH bilag XVII af et farligt stof i en blanding eller en
anden vare som udgangspunkt være omfattet af ordningen. Det vil være op til tilsynsmyndigheden ud fra det
forvaltningsretlige lighedsprincip samt proportionalitetsprincippet af foretage den endelige vurdering af, hvilke
oplysninger, det vil være relevant at offentliggøre for at tilgodese hensynene bag offentliggørelsesordningen. Det
kan f.eks. indgå i vurderingen, om der er tale om en minimal overskridelse af grænseværdien inden for usikkerheden
eller om der er begrundet tvivl om, hvorvidt prøven er repræsentativ. Der vil i offentliggørelsesordningen kunne ske
offentliggørelse af oplysninger om politianmeldelser både om juridiske personer og fysiske personer.
Det er hensigten, at det er Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion, som varetager den største del af tilsynet med
overholdelse af kemikalielovgivningen, der vil forestå offentliggørelse af overtrædelser fra tilsynet med reglerne.
Tilsynsmyndigheden bør orientere parterne om, at der kan ske offentliggørelse af oplysninger om UDKAST
overtrædelser. Dette kan ske i forbindelse med partshøring om sagens materielle spørgsmål eller som orientering, i
de tilfælde det ikke oplyses i forbindelse med partshøring. Den foreslåede bestemmelse medfører endvidere, at selve
offentliggørelsen af overtrædelser kan ske udelukkende digitalt. Det er hensigten, at offentliggørelsen af
overtrædelser vil ske på Miljøstyrelsens hjemmeside. Derved opbygges en enkelt kanal, hvor forbrugere og andre
interesserede vil kunne følge med i de offentliggjorte overtrædelser. Derudover vil der desuden kunne ske
offentliggørelse på flere andre måder for at nå de relevante modtagere f.eks. via sociale medier, via tv, aviser,
relevante fagblade eller andre medier. Det vil afhænge af de konkrete omstændigheder, hvilken kanal
tilsynsmyndigheden finder mest hensigtsmæssig. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.”


NOTAT
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Kemikalier
J.nr. 2019-22019
Ref. CBREI/Louise
Cifuentes/LAHAL
Den 6. oktober 2020
Notat om lovforslag til ændringer af kemikalieloven,
miljøbeskyttelsesloven og gødningsloven
Lovforslaget supplerer de dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni
2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og
forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (herefter markedsovervågnings-forordningen),
hvor det i forordningen pålægges den enkelte medlemsstat at fastsætte regler for
markedsovervågningsmyndighedens beføjelser og forpligtigelser, for så vidt angår produkter omfattet
af EU-retsakter opført på forordningens bilag 1.
Hvor dette lovforslag supplerer markedsovervågningsforordningen, er der i væsentlig grad skelet til lov
nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som supplerer
markedsovervågningsforordningen på Erhvervsministeriets område. Eksempelvis er ordningen for
blokering af hjemmesider i dette lovforslag ensartet med ordningen i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om
produkter og markedsovervågning.
Endvidere indeholder lovforslaget forslag til indførsel af en række yderligere beføjelser i kemikalieloven,
som ligeledes har til hensigt at styrke tilsyn med og overholdelse af regler inden for lovens område.
Der tages forbehold for, at der kan ske lovtekniske ændringer i lovforslaget løbende, da det er under
udarbejdelse.
Baggrund for lovforslaget
Markedsovervågningsforordningen
Markedsovervågningsforordningen er blevet revideret og bygger videre på principperne i forordning
765/2008/EF, hvorefter formålet fortsat er, at produkter, der er omfattet af varernes frie bevægelighed
inden for EU, opfylder krav om et højt beskyttelsesniveau for samfundsinteresser som bl.a. sundhed,
sikkerhed og forbrugerbeskyttelse. Markedsovervågningsforordningen sigter således mod at forhindre,
at produkter bringes i omsætning på EU-markedet, hvis de ikke overholder de gældende regler, er farlige
for brugerne og kan forvride konkurrencen i forhold til de erhvervsdrivende, der sælger lovlige
produkter. På den måde styrkes det indre marked for varer.
Markedsovervågningsforordningen fastsætter reglerne om markedsovervågning og
produktoverensstemmelse på EU-niveau for de produkter, som er nærmere afgrænset i bilag 1 til
markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen gælder for 70 direktiver og
forordninger og ensarter dele af forpligtelserne og kontrolbeføjelserne. Af forordningens bilag 1 fremgår
en lang række af harmoniserede EU-retsakter, som fastsætter nærmere krav til de enkelte
produktområder.
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 95 Bilag 1
Offentligt
2
For Miljø- og Fødevareministeriets ressort drejer det sig om EU-retsakter, der er implementeret i eller i
medfør af regler fastsat med hjemmel i kemikalieloven, miljøbeskyttelsesloven og gødningsloven.
Forordningen forpligter medlemslandene til at sikre, at deres markedsovervågningsmyndigheder har en
række konkrete minimumsbeføjelser til rådighed. De fleste af disse beføjelser findes allerede inden for
de tre lovområder, mens enkelte enten er helt nye eller er skærpet i forhold til den eksisterende
regulering. De nye beføjelser omfatter eksempelvis muligheden for at indhente oplysninger, herunder
indlejret software i produkter, muligheden for at udføre markedsovervågning under skjult identitet og
muligheden for at blokere adgangen til en onlinegrænseflade, hvis der markedsføres produkter, som
udgør en alvorlig risiko.
Bedre håndhævelse af kemikalier
Lovforslaget indeholder desuden forslag til indførsel fem yderligere beføjelser i kemikalieloven, som har
til formål at styrke tilsyn med og overholdelse af regler inden for lovens område, herunder etableres en
registreringsordning for forhandlere af bekæmpelsesmidler.
Da markedsovervågningsforordningens minimumsbeføjelser ligeledes har til hensigt at skabe bedre
markedsovervågning, skaber lovforslaget samlet en styrkelse af de nuværende tilsyns- og
kontrolbeføjelser på kemikalielovens område.
Lovforslagets hovedpunkter
Markedsovervågningsforordningen suppleres i hhv. miljøbeskyttelsesloven, kemikalieloven og
gødningsloven
For at supplere markedsovervågningen i lovgivningen på Miljø- og Fødevareministeriets område vil det
kræve ændringer i henholdsvis kemikalieloven, miljøbeskyttelsesloven og gødningsloven, hvor der bl.a.
skal indføres hjemmel til, at tilsynsmyndighederne får beføjelse til at:
- pålægge erhvervsdrivende at forelægge en række oplysninger
- erhverve produktprøver under skjult identitet, og
- påbyde fjernelse af produkter fra onlinegrænseflader
Overimplementering i kemikalieloven samt gødningsloven
Markedsovervågningsforordningen finder kun anvendelse på varer, der er omfattet af EU's
harmoniseringslovgivning, men de nye beføjelser foreslås at skulle gælde for alle produkter, stoffer,
blandinger og andre varer, omfattet af kemikalieloven eller gødningsloven samt regler udstedt i medfør
heraf.
Det foreslås således, at der skal gælde de samme håndhævelsesinstrumenter, uanset om det er nationale
eller EU-retlige regler, der skal håndhæves. Der ses ikke nogen grund til, at der skulle gælde mindre
effektive tilsyns- og håndhævelsesregler for produkter, der er omfattet af rent nationale regler, end for
produkter, der er omfattet af EU-regler, når beskyttelseshensynet er det samme.
Håndhævelsesmulighederne bør ikke afhænge af, om kravene til produkter har udspring i EU-regler
eller ej.
Det vurderes endvidere, at de fleste produkter1
, der er reguleret af de to love, vil være omfattet af de EU-
retsakter, markedsovervågningsforordningen dækker, jf. forordningens bilag 1.
Bedre håndhævelse af kemikalier
1
Dette gælder dog ikke plantebeskyttelsesmidler.
3
Lovforslaget indeholder desuden forslag til indførsel af en række yderligere beføjelser i kemikalieloven.
I forbindelse med ændringen af kemikalieloven vurderes det at være hensigtsmæssigt at tilføje fire
yderligere beføjelser, som tilsynsmyndigheden kan benytte, så der sikres et effektivt tilsyn på
kemikalieområdet. Det drejer sig om hjemmel til etablering af en offentliggørelsesordning, beføjelse til
at påbyde forbud mod salg, import og anvendelse af stoffer, blandinger og varer, når
tilsynsmyndigheden ikke får de oplysninger, som den har anmodet om, beføjelse til udtagning af
prøveeksemplarer fra internetbutikker for virksomhedernes egen regning samt en opdatering af
beslaglæggelsesbestemmelsen. Ud over disse fire ekstra beføjelser foreslås det, at miljøministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om et registreringskrav for alle danske producenter, importører,
leverandører, lagerholdere, distributører og forhandlere af bekæmpelsesmidler til erhvervsmæssig brug
som en opfølgning på Pesticidstrategien 2017-2021. Den i kemikalieloven foreslåede bemyndigelse,
giver ministeren endvidere mulighed for at fastsætte regler om krav om digital registrering og
gebyrbetaling herfor. Herudover indføres der en generel hjemmel til at fastlægge regler om, at gebyrer
skal betales digitalt.


Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 12. november 2020
Til Udvalgets orientering fremsendes hermed notat om lovforslagets hovedindhold, høringssvar og
høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om kemikalier, lov om miljøbeskyttelse og
lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v. (Supplerende bestemmelser til
markedsovervågningsforordningen og offentliggørelsesordning, registreringsordning for
erhvervsmæssig anvendelse af bekæmpelsesmidler samt andre justeringer af tilsyns- og
håndhævelsesbestemmelserne i lov om kemikalier).
Miljø- og Fødevareministeriet har efter høringsfristens udløb modtaget supplerende høringssvar fra
Dansk Erhverv (DE) vedrørende § 48 a, stk. 5 om offentliggørelse af overtrædelser og mulighed for
partshøring inden offentliggørelse. DE ønsker, at de berørte altid bliver partshørt forud for en
offentliggørelse, uanset om der er tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand eller ej.
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer, idet det fremgår af bemærkningerne, at
tilsynsmyndigheden orienterer de berørte om, at der kan ske offentliggørelse af oplysninger om
overtrædelser, hvilket vil ske før offentliggørelse, medmindre dette ikke er praktisk muligt. Dette kan
ske i forbindelse med partshøring eller som orientering, i de tilfælde det ikke oplyses i forbindelse med
en partshøring. Da der ikke er tale om en afgørelse, men en beslutning, vil tilsynsmyndigheden
således orientere de berørte forud for eller samtidig med offentliggørelse om, at der vil ske
offentliggørelse af oplysninger om overtrædelsen. Desuden foretager tilsynsmyndigheden altid en
proportionalitetsvurdering før offentliggørelse af oplysninger om overtrædelser.
Lovforslaget fremsættes i dag, den 12. november 2020.
Lovforslaget indebærer, at
 de dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om
markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og
forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (herefter markedsovervågnings-
forordningen), hvor det i forordningen pålægges den enkelte medlemsstat at fastsætte regler for
markedsovervågningsmyndighedens beføjelser og forpligtigelser, for så vidt angår produkter
omfattet af EU-retsakter opført på forordningens bilag 1, suppleres i national ret på Miljø- og
Fødevareministeriets ressortområde,
 der i kemikalieloven indsættes hjemmel til etablering af en offentliggørelsesordning, beføjelse til
at påbyde forbud mod salg, import og anvendelse af stoffer, blandinger og varer, når
tilsynsmyndigheden ikke får de oplysninger, som de har anmodet om, beføjelse til udtagning af
prøveeksemplarer fra internetbutikker for virksomhedernes egen regning samt en præcisering af
beslaglæggelsesbestemmelsen, samt at
 miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om et registreringskrav for alle danske
producenter, importører, leverandører, lagerholdere, distributører og forhandlere af
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
./…
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 95 Bilag 1
Offentligt
2
bekæmpelsesmidler til erhvervsmæssig brug som en opfølgning på Pesticidstrategien 2017-2021
samt at registreringen og gebyret herfor skal ske digitalt.
Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2021.
Lovforslaget var i offentlig høring fra den 20. august 2020 til den 18. september 2020. Høringen af
lovforslaget har ikke givet anledning til ændringer.
Med venlig hilsen
Lea Wermelin


NOTAT
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 23. september 2020
Høringsnotat om udkast til lov om ændring af lov om kemikalier, lov
om miljøbeskyttelse og lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v.
Udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om kemikalier, lov om miljøbeskyttelse og lov om gødning
og jordforbedringsmidler m.v. har været sendt i offentlig høring på Høringsportalen fra den 20. august
2020 til den 18. september 2020.
Følgende høringsparter har fremsat bemærkninger til lovudkastet:
Dansk Industri (herefter DI)
Dansk Erhverv (herefter DE)
Datatilsynet (herefter DT).
Følgende har meddelt, at de ikke har bemærkninger:
Tjellersen Max Jenne A/S
Advokatsamfundet
Høringsnotatet berører følgende emner:
1. Høringssvar vedrørende markedsovervågningsforordningen
1.1. Blokering af onlinegrænseflader
1.2. Datatilsynets bemærkninger
2. Høringssvar vedrørende kemikalieloven
2.1. Registreringsordning
2.2. Forbud mod import, salg og anvendelse af stoffer, blandinger og varer ved manglende
oplysninger
2.3. Offentliggørelse af overtrædelser
2.4. Beslaglæggelse
2.5. Prøveeksemplarer fra E-handel
3. Høringssvar vedrørende miljøbeskyttelsesloven
3.1. Rækkevidden af bemyndigelsesbestemmelse
1. Høringssvar vedrørende markedsovervågningsforordningen
1.1. Blokering af onlinegrænseflader
DE støtter, at muligheden for blokering af onlinegrænseflader i udkastet er identisk med ordningen i
lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning.
DE finder, at det er afgørende for effektiviteten af blokeringsadgangen, at der sker en blokering af
adgangen til hele onlinegrænsefladen, når der er tale om konsekvent og udbredt salg af ulovlige
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 95 Bilag 1
Offentligt
2
produkter. Samtidigt finder DE, at en blokeringsadgang allerede bør kunne iværksættes, når der er
konstateret udbredt salg eller formidling af salg af ulovlige produkter, og ikke først, når eller hvis en
onlinegrænseflade undlader at følge et påbud vedrørende enkelte specifikke ulovlige produkter, der var
fundet i forbindelse med en markedsovervågningsindsats.
DE bemærker, at der i lovforslaget anvendes ordlyden ”anmodning”, idet ”blokering af en
onlinegrænseflade træffes af retten ved kendelse efter tilsynsmyndighedens anmodning”, mens der i den
identiske bestemmelse i lov om produkter og markedsovervågning anvendes ordlyden ”begæring”.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og fødevareministeriet er enig med DE i, at det er væsentligt, at tilsynsmyndighederne har
effektive og tilstrækkelige redskaber til at håndtere overtrædelser i forbindelse E-handel. Lovforslaget
skal derfor bl.a. sikre, at tilsynsmyndighederne kan slå effektivt ned på salg af ulovlige produkter via E-
handelen.
Miljø- og Fødevareministeriet kan bekræfte at DE har ret i, at det ikke er teknisk muligt at blokere dele
af hjemmesiden, og at der derfor vil være tale om en blokering af hele onlinegrænsefladen. Blokering af
hjemmesider sker ved, at brugerens adgang blokeres, og det vil således både kunne ramme brugerens
adgang til udenlandske og danske hjemmesider.
Der er således tale om, at blokering af en onlinegrænseflade er et meget indgribende middel, og at brug
af blokering som håndhævelsesmiddel derfor skal være proportional med forseelsen.
Markedsovervågningsforordningen forudsætter af samme grund også, at ejeren af en onlinegrænseflade
gives mulighed for at fjerne det ulovlige produkt, inden en blokering. Udgangspunktet er altså, at ejeren
får mulighed for at rette op på det ulovlige forhold inden hele onlinegrænsefladen eller online butikken
blokeres på linje med, hvis der var tale om en fysisk butik.
Med lovforslaget behøver iværksættelse af blokering dog ikke altid at afvente, at ejeren af en
onlinegrænseflade ikke efterkommer et påbud, idet den foreslåede model indeholder hjemmel til at
blokere ved gentagelsestilfælde. Med gentagelsestilfælde forstås, at den erhvervsdrivende inden for de
seneste 2 år har begået mindst to forseelser – altså tre i alt – hvor der har været tale om et produkt, der
udgør en alvorlig risiko. Den foreslåede model går på dette punkt videre end
markedsovervågningsforordningen, der ikke indeholder denne mulighed.
Forseelserne i gentagelsestilfælde behøver ikke være identiske, men skal blot være ensartede. Der kan
således være tale om forseelser vedrørende salg af forskellige ulovlige produkter, som konstateres inden
for de seneste 2 år.
Der kan ske samtidig meddelelse af flere påbud for forskellige, men ensartede, forseelser, f.eks. hvis der
konstateres et konsekvent og udbredt salg af ulovlige produkter. Gentagelsestilfælde begrænser sig
således ikke til tilfælde, hvor der er blevet meddelt påbud over en længere periode, men kan også være
et tilfælde af udbredt salg af flere forskellige ulovlige produkter inden for en ganske kort periode.
Når der kan konstateres gentagelsestilfælde – altså mindst tre forseelser – vil tilsynsmyndigheden ikke
skulle afvente at det tredje påbud efterkommes, men kan anmode retten om blokering af
onlinegrænsefladen med det samme. Dette er uanset om de to første påbud er efterkommet. Derved
giver den foreslåede model bedre muligheder for at sætte ind over for konsekvent og udbredt salg af
ulovlige produkter end efter bestemmelserne i markedsovervågningsforordningen.
3
Det bemærkes endvidere, at fristen for at efterkomme et påbud kan være meget kort afhængigt af
forseelsens eller forseelsernes karakter. F.eks. har tilsynsmyndigheden i enkelte sager meddelt påbud
om, at produkterne skulle trækkes tilbage inden en frist på blot 2-3 dage. Fristen skal dog altid fastlægges
i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet under hensyn til risikoen i det konkrete tilfælde,
ligesom at den øvrige lovgivning, herunder retssikkerhedsloven og forvaltningsloven, skal iagttages.
I forhold til DE´s bemærkning om bestemmelsens ordlyd, bemærker Miljø- og Fødevareministeriets, at
det er mest korrekt at anvende ”anmodning” og ikke ”begæring”, da det er en tilsynsmyndighed, som
retter henvendelse til retten. Der er dog ikke ment at være en praktisk eller juridisk forskel på de to
bestemmelsers anvendelsesområde eller -mulighed.
1.2. Datatilsynets bemærkninger
DT bemærker i sit høringssvar af 2. oktober 2020, at tilsynsmyndighedernes udførelse af
kontrolvirksomhed ved udtalelse af prøveeksempler, herunder i eventuelt ved brug af skjult identitet,
kan indebære en behandling af personoplysninger, i det omfang den erhvervsdrivende er en
enkeltmandsvirksomhed. Det betyder, at databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven skal
iagttages ved behandling af personoplysninger om enkeltmandsvirksomheder. DT bemærker, at det ikke
fremgår af lovbemærkningerne, at Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, om bl.a. lovforslagets §
1, nr. 7, giver anledning til databeskyttelsesretlige spørgsmål. Det er DT’s umiddelbare opfattelse, at
databeskyttelsesreglerne ikke er til hinder for lovforslagets § 1, nr. 7, men reglerne skal iagttages i det
omfang, det er relevant. Datatilsynet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden særligt på
reglerne om oplysningspligt efter forordningens artikel 13 og 14, idet kontrolvirksomheden har en
indgribende karakter, om end der ikke efter ministeriets vurdering foreligger et tvangsindgreb.
Dernæst bemærker DT, at lovforslagets § 1, nr. 8 (kemikalielovens § 50) og 9 (kemikalielovens § 50a), §
2, nr. 2 (miljøbeskyttelseslovens § 102, stk. 1), og § 3, nr. 1 (gødningslovens § 6a og b), vedrører
muligheden for at blokere en onlinegrænseflade i tilfælde af en alvorlig risiko. Der kan som led i
blokeringen af onlinegrænseflader ske en behandling af personoplysninger i form af eksempelvis
oplysninger om enkeltmandsvirksomheder. Domstolenes behandling af personoplysninger kan være
omfattet af retshåndhævelsesloven, hvorimod tilsynsmyndighedernes behandling af personoplysninger
– herunder videregivelse af oplysninger til en udbyder af en informationssamfundstjeneste – reguleres
af reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
DT bemærker, at det imidlertid ikke fremgår af lovforslaget, at Miljø- og Fødevareministeriet har gjort
sig overvejelser vedrørende databeskyttelsesreglerne.
Det er DT’s umiddelbare opfattelse, at databeskyttelsesreglerne ikke er til hinder for
forslagene vedrørende en ordningen om blokering af onlinegrænseflader, men databeskyttelsesreglerne
skal iagttages i det omfang, det er relevant.
Endelig bemærker DT i høringssvaret af 25. september 2020, at den foreslåede mulighed for at indhente
oplysninger, herunder om indlejret software i produkter, i nogle tilfælde vil kunne indebære en
behandling af personoplysninger, f.eks. i form af oplysninger om en enkeltmandsvirksomhed. DT
forudsætter, at Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, at den foreslåede bestemmelse kan
fastsættes inden for det nationale råderum indeholdt i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og
3, og at en eventuel behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder de grundlæggende betingelser i
forordningens artikel 5, stk. 1.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
4
Miljø- og Fødevareministeriet vil præcisere i lovforslagets almindelige bemærkninger, at behandlingen
af oplysninger vil ske inden for rammerne af databeskyttelseslovgivningen. Det vurderes, at
personoplysningerne alene vil være i form af oplysninger fra enkeltmandsvirksomheder.
Samtidigt vil det blive præciseret i de specielle bemærkninger, hvor det er relevant, at i de tilfælde, hvor
det vil være nødvendigt at oplyse om virksomheden, der f.eks. har fremstillet produktet, og denne
virksomhed er en enkeltmandsvirksomhed, kan offentliggørelsen således berøre personoplysninger.
Behandlingen sker i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, da
der er tale om offentlig myndighedsudøvelse.
Dette følger den tilgang, som er i 2019/1 LSF 179, Forslag til Lov om produkter og markedsovervågning,
som fremsat den 23. april 2020.
2. Høringssvar vedrørende kemikalieloven
2.1. Registreringsordning
DI vurderer, at den foreslåede registreringsordning kan bidrage til at forbedre kontrolindsatsen og
medvirke til at nedbringe overtrædelsesprocenten ved eksempelvis at gøre det lettere at målrette
information og vejledning. Forslagets effektivitet og rimelighed vil dog afhænge af bekendtgørelsens
konkrete udformning.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet hilser DI’s bemærkninger velkomne, og er enige i, at den foreslåede
registreringsordning kan bidrage til at forbedre kontrolindsatsen og dermed nedbringe
overtrædelsesprocenten.
Ordlyden af den foreslåede bestemmelse i kemikalielovens § 37 b er præciseret, således at det mere
tydeligt fremgår hvilke oplysninger, som virksomhederne vil forpligtes til at registrere ved udmøntning
i bekendtgørelse. Det drejer sig om oplysninger om navn, adresse, CVR-, og evt. P-nummer samt type af
virksomhed og oplysning om, hvorvidt virksomheden har bekæmpelsesmidler på lager.
DT bemærker, at der ved etablering af en registreringsordning for erhvervsdrivende kan ske behandling
af personoplysninger i det omfang den erhvervsdrivende er en enkeltmandsvirksomhed, og at det
betyder, at databeskyttelsesreglerne i sådanne tilfælde skal iagttages. DT bemærker endvidere, at det
ikke af lovbemærkningerne til udkastet fremgår, hvorvidt Miljø- og Fødevareministeriet har taget
stilling til databeskyttelsesreglerne. DT vurderer dog umiddelbart, at behandlingen af
personoplysninger i den foreslåede registreringsordning vil kunne ske inden for rammerne af
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Desuden bemærker DT, at de forventer at blive
hørt forud for udstedelse af en eventuel bekendtgørelse, som måtte indebære behandling af
personoplysninger, jf. databeskyttelseslovens § 28.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet vil præcisere i lovforslagets almindelige bemærkninger, at behandlingen
af oplysninger vil ske inden for rammerne af databeskyttelseslovgivningen. Endvidere vil Miljø- og
Fødevareministeriet sørge for at sende et forudgående høringsudkast i tilfælde af udstedelse af en
bekendtgørelse vedrørende den foreslåede registreringsordning, som måtte indebære behandling af
personoplysninger. Der henvises i øvrigt til Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger ovenfor
under pkt. 1.2.
5
2.2. Forbud mod import, salg og anvendelse af stoffer, blandinger og varer ved
manglende oplysninger
DI mener, at en væsentlig forudsætning for effektiv kontrol selvfølgelig er, at myndighederne har adgang
til de oplysninger, der er nødvendige i kontroløjemed. DI ser derfor ikke noget problem i, at
tilsynsmyndigheden kan meddele et forbud mod import, salg eller anvendelse af stoffer, blandinger og
varer, hvis tilsynsmyndigheden ikke modtager de anmodede oplysninger, herunder også oplysninger,
der rækker ud over sammensætningsoplysninger.
DE er positiv over for, at tilsynets muligheder for at meddele et salgs-, import- eller anvendelsesforbud
af det pågældende stof, blanding eller vare, udvides på den foreslåede måde. Dog mener DE, at det er
helt afgørende af hensyn til effektiviteten, produktsikkerheden og den fair og lige konkurrence -
herunder ligestillingen af online og offline-salg, at det tydeliggøres i udkastet til lovforslag, at i de
tilfælde, hvor der meddeles et sådant salgs- eller importforbud på et produkt, vil en sådan ”hændelse”
tælle med i forhold til vurderingen efter § 50 a, jf. § 50 af om der kan ske blokering af en
onlinegrænseflade. Hvis tilsynsmyndigheden således med hjemmel i den nye § 48, stk. 4 nedlægger et
salgs- eller importforbud overfor et produkt, der sælges eller formidles solgt på en online markedsplads,
fordi sælgeren ikke indsender de oplysninger, som vedkommende er forpligtet til, bør det for det første
være således, at tilsynsmyndigheden i medfør af § 50 kan påbyde udbyderen af onlinegrænsefladen at
fjerne produktet, og hvis dette ikke sker; kan tilsynsmyndigheden anmode om blokering af
onlinegrænsefladen, jf. § 50 a. For det andet bør det være således, at salg af produkter, hvor
tilsynsmyndigheden ikke efter gentagende forsøg kan få påkrævede og anmodede oplysninger til
afgørelse af produktets lovlighed, bør betragtes som salg af uoverensstemmende produkter, og dermed
tælle med i forhold til de gentagende overtrædelser, der nævnes i § 50 a.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet er enig med DE om, at det er en væsentlig forudsætning for effektiv
kontrol, at tilsynsmyndigheden har adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at konstatere, om
der er tale om en overtrædelse af kemikalielovgivningen – og at tilsynsmyndigheden derfor bør gives
effektive værktøjer til at indhente sådanne oplysninger. Det er også derfor, at Miljø- og
Fødevareministeriet nu med den foreslåede ændring af kemikalielovens § 48, stk. 4 giver
tilsynsmyndigheden mulighed for at meddele import-, salgs- og anvendelsesforbud samt påbud i alle de
tilfælde, hvor en erhvervsdrivende ikke har efterkommet tilsynsmyndighedens anmodning om
oplysninger (og ikke i kun de tilfælde, der vedrører såkaldte sammensætningsoplysninger). Dette er en
væsentlig udvidelse af tilsynsmyndighedens beføjelser, der vil effektivisere håndhævelsen betydeligt.
Der kan ske blokering af onlinegrænseflader, hvis et påbud om ændring eller fjernelse af indhold fra
onlinegrænsefladen ikke er efterkommet, eller at der kan konstateres, at der på f.eks. hjemmesiden
gentagende gange er solgt ulovlige produkter, jf. den foreslåede § 50 a, stk. 1, nr. 1 og 2. I begge
situationer afhænger blokering af, at der er blevet konstateret, at et produkt er i strid med
kemikalielovgivningen.
Når tilsynsmyndigheden meddeler forbud eller påbud efter kemikalielovens § 48, stk. 4 er situationen
derimod den, at der ikke er et tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, at produktet er i strid med
kemikalielovgivningen.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at et forbud eller påbud efter kemikalielovens § 48, stk. 4
omvendt ikke er til hinder for, at der samtidig kan ske blokering af onlinegrænsefladen, såfremt
betingelserne efter den foreslåede § 50 a er opfyldte.
2.3. Offentliggørelse af overtrædelser
6
DI bemærker, at det er en forudsætning for ordningen, at der ikke oplyses om
forretningshemmeligheder i forbindelse med offentliggørelsen af overtrædelser. DI påpeger dog også
vigtigheden af, at virksomheder ikke stemples permanent på baggrund af tidligere overtrædelser.
DE stiller sig af hensyn til effektiviteten af lovgivningen og hensynet til forbrugerne og den lige
konkurrence efter omstændighederne positivt overfor, at tilsynsmyndigheden får beføjelse til i
yderligere omfang at offentliggøre oplysninger om overtrædelser af kemikalielovgivningen.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet er enig i DI´s bemærkning, og der er indsat en slettefrist på 2 år i
offentliggørelsesordningen. Dette betyder, at offentliggørelsen slettes fra Miljøstyrelsens hjemmeside
efter maksimalt 2 år, medmindre det inden da vurderes, at oplysninger bør slettes inden 2 år.
DT bemærker i sit høringssvar af 25. september 2020, at der efter databeskyttelsesforordningen ikke er
et udtrykkeligt krav om, at der skal være udtrykkelig lovhjemmel for, at der kan etableres en ordning
med systematisk offentliggørelse af oplysninger om kontrolresultater og afgørelser mv. i ikke-
anonymiseret form. Det forudsættes imidlertid i pkt. 2.3.2.3.5 i lovbemærkninger til
databeskyttelsesloven, at der skal ligge en særlig og klar lovhjemmel til grund for systematisk
offentliggørelse af oplysninger om kontrolresultater og afgørelser mv. i ikke-anonymiseret form, som
skal udarbejdes i overensstemmelse med forordningens rammer for national lovgivning, jf. bl.a. artikel
6, stk. 2 og 3.
DT har herved lagt vægt på, at overtrædelser af mindre væsentlig karakter og privatpersoners
overtrædelser ikke vil blive offentliggjort. Endvidere vil offentliggørelsen kun omfatte de nødvendige
oplysninger, ligesom de registrerede vil blive orienteret om offentliggørelsen forud herfor. Endvidere
har Datatilsynet noteret sig, at det fremgår af de almindelige lovbemærkninger, at Miljø- og
Fødevareministeriet har vurderet, at den foreslåede bestemmelse er specifik og proportional, og at
ordningen giver passende garantier for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, og således er
i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, og 3, og artikel 10. Det
bemærkes endelig, at offentliggørelse af oplysninger om kontrolresultater og afgørelser mv. i ikke-
anonymiseret form vil være en indgribende behandlingssituation, hvorfor en sådan behandling kræver
skærpet opmærksomhed på kravene i blandt andet forordningens artikel 5 om principper for behandling
af personoplysninger, herunder proportionalitetsprincippet.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet er enig i DT’s bemærkninger, blandt andet at overtrædelser af mindre
væsentlig karakter og privatpersoners overtrædelser ikke vil blive offentliggjort, og at offentliggørelse af
oplysninger om kontrolresultater og afgørelser mv. i ikke-anonymiseret form skal ske i
overensstemmelse med bl.a. artikel 5 i databeskyttelsesforordningen, herunder
proportionalitetsprincippet.
2.4. Beslaglæggelse
DI støtter op om, at tilsynsmyndigheden får udvidet beføjelse til ud fra en proportionalitetsvurdering at
beslaglægge ulovlige stoffer, blandinger og andre varer med henblik på destruktion.
DE støtter, at Miljøstyrelsen får udvidet mulighed for at fjerne ulovlige produkter ved overtrædelse af
kemikalieloven. Det bidrager til en øget beskyttelse af mennesker og miljøet, og det vil styrke den
samlede markedskontrol. DE bemærker dog samtidigt, at det ofte åbner op for risiko for uensartet
kontrol, når forskellige myndigheder bidrager til kontrol efter samme regelsæt. DE finder det derfor
hensigtsmæssigt, hvis f.eks. Sikkerhedsstyrelsen i højere grad blev tildelt en koordinerende rolle i
7
forhold til samtlige håndhævelsesmyndigheder, når det drejer sig om markedsovervågning på
produkter. Dette vil efter DE’s opfattelse sikre, at der arbejdes på tværs af kontrolinstanser med en
ensartet og effektiv tilgang til markedskontrollen, hvilket der i høj grad er efterspørgsel på i det danske
erhvervsliv.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Ansvaret for markedsovervågningen af produkter er spredt på en række forskellige myndigheder med
udgangspunkt først og fremmest i faglige hensyn. For så vidt angår beslaglæggelse af ulovlige stoffer,
blandinger og andre varer er beføjelsen i kemikalielovens § 48 b, stk. 1 henlagt til tilsynsmyndigheden
eller politiet på vegne af tilsynsmyndigheden. Tilsyn og kontrol med stoffer, blandinger og varer inden
for kemikalielovens anvendelsesområde varetages primært af Miljøstyrelsen, jf. lovforslagets
almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1.1. Toldstyrelsen og Landbrugsstyrelsen bistår i fornødent omfang
i visse sager om beslaglæggelse, men vurderingen af, om stoffer, blandinger og andre varer er ulovlige
efter kemikalielovgivningen foretages af Miljøstyrelsen.
Sikkerhedsstyrelsen er i henhold til markedsovervågningsforordningens artikel 10 blevet udpeget som
”centralt forbindelseskontor” og har derfor allerede efter gældende ret til opgave at sikre et stærkt
samarbejde med de øvrige markedsovervågningsmyndigheder, herunder også at håndhævelsen af
produktreglerne i øvrigt sker så ensartet som muligt på tværs af produktområder. Der henvises i øvrigt
til Erhvervsministeriets høringsnotat af 6. april 2020 vedrørende forslag til lov om produkter og
markedsovervågning.
2.5. Prøveeksemplarer fra E-handel
DI bemærker, at der skal være et formål med og en saglig grund til tilsynsmyndighedens anmodning om
fremsendelse af et prøveeksemplar, samt at bestemmelsen kun skal anvendes over for virksomheder,
hvor tilsynsmyndigheden ikke har mulighed for at komme på tilsynsbesøg i et fysisk butikslokale.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
Miljø- og Fødevareministeriet kan bekræfte, at bestemmelsen finder kun anvendes over for
virksomheder, hvor tilsynsmyndigheden ikke har mulighed for at komme på tilsynsbesøg i et fysisk
butikslokale, hvorfra der kan udtages prøveeksemplarer efter kemikalielovens § 49, stk. 1.
3. Høringssvar vedrørende miljøbeskyttelsesloven
3.1. Rækkevidden af bemyndigelsesbestemmelse
DI bemærker, at der er tale om en meget bred beføjelse til miljøministeren i lovforslagets § 2, som ikke
er specifikt rettet mod et særligt område, hvilket findes særdeles uheldigt.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at bestemmelsen er tilstrækkeligt afgrænset. Således
kan bemyndigelsen kun benyttes, hvor det fremgår af EU-retlige eller internationale forpligtigelser – og
bemyndigelsen kan kun benyttes på miljøbeskyttelseslovens anvendelsesområde, jf.
miljøbeskyttelseslovens § 2.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer.


*SAG*
Høringsbidrag vedrørende forslag til lov om ændring af lov om kemikalier og
lov om miljøbeskyttelse.
DI takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov
om kemikalier og lov om miljøbeskyttelse.
Kemikalieloven
DI støtter op om effektivt tilsyn på kemikalieområdet og påpeger i den forbindelse vigtig-
heden af, at tilsynsmyndighederne har de fornødne ressourcer. I forlængelse heraf aner-
kender DI, at det nærværende forslag tildeler tilsynsmyndighederne en række yderligere
beføjelser, som kan bruges for at understøtte effektivt tilsyn.
DI finder det desuden positivt, at man med forslaget vil sikre, at det er de samme hånd-
hævelsesinstrumenter, der gælder - uanset om det er nationale eller EU-retlige regler, der
skal håndhæves. Vi deler således ministeriets vurdering af, at der ikke bør gælde mindre
effektive tilsyns- og håndhævelsesregler for stoffer, blandinger eller andre varer, der er
omfattet af rent nationale regler sammenholdt med stoffer, blandinger eller andre varer,
der er omfattet af EU-regler.
Herunder findes DI’s kommentarer til de udvidede beføjelser i kemikalieloven.
Registreringsordning
Det foreslås i lovforslagets § 37 b, 1. pkt., at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om registrering som betingelse for at producere, levere, importere, eksportere, op-
lagre, distribuere eller forhandle bekæmpelsesmidler til erhvervsmæssig anvendelse. De
nærmere regler vil blive udmøntet i en bekendtgørelse. DI vurderer, at den foreslåede re-
gistreringsordning kan bidrage til at forbedre kontrolindsatsen og medvirke til at ned-
bringe overtrædelsesprocenten ved eksempelvis at gøre det lettere at målrette information
og vejledning. Forslagets effektivitet og rimelighed vil dog afhænge af bekendtgørelsens
konkrete udformning.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Att.: Cecilie Baunsgaard, cbrei@mfvm.dk
18. september 2020
TRRI
DI-2020-02215
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 95 Bilag 1
Offentligt
2
Forbud mod import, salg og anvendelse af stoffer, blandinger og varer ved manglende
oplysninger
En væsentlig forudsætning for effektiv kontrol er selvfølgelig, at myndighederne har ad-
gang til de oplysninger, der er nødvendige i kontroløjemed. DI ser derfor ikke noget pro-
blem i, at tilsynsmyndigheden kan meddele et forbud mod import, salg eller anvendelse
af stoffer, blandinger og varer, hvis tilsynsmyndigheden ikke modtager de anmodede op-
lysninger, herunder også oplysninger, der rækker ud over sammensætningsoplysninger.
Offentliggørelse af overtrædelser
Den foreslåede bestemmelse i § 48 a, stk. 5, vil indføre en offentliggørelsesordning i ke-
mikalieloven. Ministeriet vurderer, at denne ordning vil bidrage til høj grad af beskyttelse
af menneskers sundhed, miljøet og regelefterlevelse, idet forbrugere og virksomheder får
adgang til relevant og aktuel information om overtrædelser. DI bemærker, at det er en
forudsætning for ordningen, at der ikke oplyses om forretningshemmeligheder i forbin-
delse med offentliggørelsen af overtrædelser.
DI deler ministeriets vurdering af, at ordningen vil kunne bidrage til at give såvel virk-
somheder som forbrugere mulighed for at træffe mere kvalificerede valg om køb af stoffer,
blandinger og andre varer, ligesom ordningen vil kunne bidrage til at skabe lige konkur-
rencevilkår for de erhvervsdrivende. DI påpeger dog også vigtigheden af, at virksomheder
ikke stemples permanent på baggrund af tidligere overtrædelser.
Beslaglæggelse
Det foreslås, at tilsynsmyndigheden fremover også skal have mulighed for at beslaglægge
stoffer, blandinger og andre varer med henblik på destruktion i forbindelse med overtræ-
delser af kemikalieloven. DI støtter op om denne udvidede beføjelse for at sikre et højt
beskyttelsesniveau. Beslaglæggelse bør dog kun anvendes, når myndigheden, ud fra en
proportionalitetsvurdering, finder, at beslaglæggelse og efterfølgende destruktion er den
mest hensigtsmæssige opfølgning på en overtrædelse.
Prøveeksemplarer fra E-handel
Den foreslåede bestemmelse i § 49, stk. 2, vil give tilsynsmyndigheden beføjelse til at
kunne anmode enhver producent, importør og forhandler af stoffer, blandinger og andre
varer om at fremsende prøveeksemplarer, som er reguleret af loven. DI bemærker, at der
skal være et formål med og en saglig grund til tilsynsmyndighedens anmodning om frem-
sendelse af et prøveeksemplar, samt at bestemmelsen kun skal anvendes over for virk-
somheder, hvor tilsynsmyndigheden ikke har mulighed for at komme på tilsynsbesøg i et
fysisk butikslokale.
Miljøbeskyttelsesloven (MBL)
Lovforslagets § 2 foreslår en tilføjelse til MBL med en ny paragraf §79e. Her gives mini-
steren beføjelse til, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde EU-retlige og internati-
onale forpligtelser, at udstede regler om tilsynsmyndighedens tilsynsforpligtelser og -be-
føjelser. DI bemærker, at der er tale om en meget bred beføjelse til ministeren, som ikke
er specifikt rettet mod et særligt område, hvilket er særdeles uheldigt.
Ministeren bør i hvert tilfælde, hvor der sker ændringer eller udvidelser i EU-lovgivning,
søge Folketingets opbakning til implementeringsmetoden i forhold til dansk ret. Dette
3
skal ske gennem en fyldig redegørelse herfor i de mandatnotater, der behandles af Folke-
tingets Europaudvalg.
DI står naturligvis til rådighed med uddybninger af ovenstående, hvis det ønskes.
Med venlig hilsen
Trine Ringkjær Skafte
Konsulent
Miljøpolitik og cirkulær økonomi, DI
Side 1/4
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Journal.nr. 2019-22019
21. september 2020
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om kemika-
lier, lov om miljøbeskyttelse og lov om gødning og jordforbedrings-
midler, m.v.
Dansk Erhverv har modtaget styrelsens høring af 20. august 2020 og har følgende bemærkninger.
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv hilser velkommen, at Miljø- og Fødevareministeriet i høj grad har valgt at følge samme
model for implementering af markedsovervågningsforordningen, som Erhvervsministeriet har gjort i
lov om produkter og markedsovervågning.
Specifikke bemærkninger
Ad blokering af onlinegrænseflader
Dansk Erhverv støtter, at muligheden for blokering af onlinegrænseflader i udkastet er identisk med
ordningen i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning.
Modellen, hvor tilsynsmyndigheden efter kendelse fra domstolene har adgang til at anmode om bloke-
ring af danske IP adressers adgang til en onlinegrænseflade, der vedbliver at sælge eller formidle salg
af ulovlige produkter, er et afgørende redskab i kampen mod udbredelsen af farlige produkter til dan-
ske forbrugere.
Dansk Erhverv støttede allerede modellen i forbindelse med Erhvervsministeriet og Sikkerhedsstyrel-
sens arbejde med lov om produkter og markedsovervågning, og vi henviser i den forbindelse til det hø-
ringssvar vi afgav tilbage i 2019. I den forbindelse er det dog væsentligt at fremhæve;
1) at det netop er afgørende for effektiviteten af blokeringsadgangen, at der dels sker en bloke-
ring af adgangen til hele onlinegrænsefladen, når der er tale om konsekvent og udbredt salg af
ulovlige produkter. Teknisk er det, så vidt vi har forstået, slet ikke muligt for en udenforstå-
ende (ikke-ejere af onlinegrænsefladen) at blokere dele af en onlinegrænseflade, og det er der-
Side 2/4
for afgørende, at hele onlinegrænsefladen blokeres, så længe udbyderen ikke har foranstalt-
ninger på plads, der forhindrer at der igen vil ske udbredt salg eller formidling af salg af ulov-
lige produkter, og
2) at en blokeringsadgang allerede kan iværksættes, når der er konstateret udbredt salg eller for-
midling af salg af ulovlige produkter, og ikke først, når eller hvis en onlinegrænseflade undla-
der at følge et påbud vedrørende enkelte specifikke ulovlige produkter, der var fundet i forbin-
delse med en markedsovervågningsindsats. Såfremt man alene havde bundet adgangen til blo-
kering op på en manglende overholdelse af et påbud i en specifik sag, ville det jo i praksis be-
tyde, at markedsovervågningsmyndighederne skulle optræde som compliance-funktion for
f.eks. en online-markedsplads, der har det som deres forretningsmodel at sælge eller formidle
salg af produkter ”direkte” mellem sælgere/fabrikanter i tredjelande og europæiske (danske)
forbrugere, og hvor undersøgelser og markedsovervågningsindsatser viser, at en stor del af de
produkter, der er til salg, ikke overholder gældende lovgivning.
I den forbindelse er det væsentligt at holde for øje, at det er virksomhedernes ansvar, at de produkter,
de bringer i omsætning, er lovlige, før de kommer til salg. Dette ansvar og den udgift, der er forbundet
hermed, påtager de fleste virksomheder sig som en naturlig del af deres erhvervsudøvelse, og det er
afgørende, at der gribes effektivt ind overfor de aktører på markedet, som ikke vil acceptere præmissen
om, at produkter efter gældende EU-regulering skal underkastes en produktsikkerhedsmæssig compli-
ance-undersøgelse i henhold til de gældende direktiver og forordninger, før produkterne bringes i om-
sætning. Dette ikke alene af hensyn til forbrugersikkerheden, men også af hensyn til den lige konkur-
rence og funktionen af det indre marked.
Det skal bemærkes, at der i den foreslåede § 50 a, stk. 2 1. pkt. anvendes ordlyden ”anmodning”, idet
”blokering af en onlinegrænseflade træffes af retten ved kendelse efter tilsynsmyndighedens anmod-
ning”, mens der i den identiske bestemmelse i lov om produkter og markedsovervågning anvendes
ordlyden ”begæring”. I § 18, stk. 2. i lov nr. 799 af den 9. juni 2020 anføres således, ”blokering af en
onlinegrænseflade træffes af retten ved kendelse efter kontrolmyndighedens begæring.”
Det vurderes dog ikke at være en væsentlig forskel, selvom man nok bør afklare, hvilket ord der er det
retlige korrekte i sammenhængen.
Ad forbud mod import, salg og anvendelse af stoffer, blandinger og varer ved manglende oplysnin-
ger
Efter gældende ret kan tilsynsmyndigheden alene meddele forbud i de tilfælde, hvor tilsynsmyndighe-
derne ikke modtager de krævede sammensætningsoplysninger, som tilsynet har anmodet om.
I udkastet til ændring af kemikalieloven foreslås en ændring af § 48, stk. 4, der medfører, at der indfø-
res hjemmel til, at tilsynsmyndigheden kan meddele et forbud mod import, salg eller anvendelse af
stoffer, blandinger og varer, hvis tilsynsmyndigheden ikke modtager de oplysninger om stoffer, blan-
dinger eller varer, som tilsynsmyndigheden i medfør af § 38 f og § 39 kan anmode om i forhold til at
afklare, om produktet opfylder lovgivningen.
Side 3/4
Dansk Erhverv er af hensyn til den effektive håndhævelse positiv overfor, at tilsynets muligheder for at
meddele et salgs-, import- eller anvendelsesforbud af det pågældende stof, blanding eller vare, udvi-
des, således at et sådant forbud kan meddeles i tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden ikke modtager de
krævede oplysninger til eksempelvis at kontrollere at klassificering og mærkning er i overensstem-
melse med de fastsatte krav.
Det er dog helt afgørende af hensyn til effektiviteten, produktsikkerheden og den fair og lige konkur-
rence - herunder ligestillingen af online og offline-salg, at det tydeliggøres i udkastet til lovforslag, at i
de tilfælde, hvor der meddeles et sådant salgs- eller importforbud på et produkt, vil en sådan ”hæn-
delse” tælle med i forhold til vurderingen efter § 50 a, jf. § 50 af om der kan ske blokering af en online-
grænseflade.
Hvis tilsynsmyndigheden således med hjemmel i den nye § 48, stk. 4 nedlægger et salgs- eller import-
forbud overfor et produkt, der sælges eller formidles solgt på en online markedsplads, fordi sælgeren
ikke indsender de oplysninger, som vedkommende er forpligtet til, bør det for det første være således,
at tilsynsmyndigheden i medfør af § 50 kan påbyde udbyderen af onlinegrænsefladen at fjerne produk-
tet, og hvis dette ikke sker; kan tilsynsmyndigheden anmode om blokering af onlinegrænsefladen, jf. §
50 a. For det andet bør det være således, at salg af produkter, hvor tilsynsmyndigheden ikke efter gen-
tagende forsøg kan få påkrævede og anmodede oplysninger til afgørelse af produktets lovlighed, bør
betragtes som salg af uoverensstemmende produkter, og dermed tælle med i forhold til de gentagende
overtrædelser, der nævnes i § 50 a.
Ad offentliggørelse af overtrædelse
Der er ikke i dag hjemmel i kemikalieloven til at offentliggøre oplysninger om overtrædelser, som er
fremkommet ved tilsynsmyndighedens tilsyn med overholdelse af kemikalielovgivningen. Dette inde-
bærer, at tilsynsmyndigheden alene offentliggør navne på produkter og salgssteder, hvis et produkt og
dets anvendelse udgør en alvorlig risiko. Tilsynsmyndigheden offentliggør således ikke navne på pro-
dukter eller salgssteder, hvor et stof, en blanding eller anden vare er ulovlig, men hvor der ikke samti-
dig foreligger en alvorlig risiko for menneskers sundhed eller miljøet.
Den i udkastet foreslåede bestemmelse i § 48 a, stk. 5, vil indføre en udvidet offentliggørelsesadgang i
kemikalieloven af alle overtrædelser. Dog fremgår det også, at de oplysninger, der påtænkes offentlig-
gjort, alene er oplysninger om producenter, importører og forhandlere navne og oplysninger om stof-
fer, blandinger og andre varers navne samt overtrædelsens karakter.
Dansk Erhverv stiller sig af hensyn til effektiviteten af lovgivningen og hensynet til forbrugerne og den
lige konkurrence efter omstændighederne positivt overfor, at tilsynsmyndigheden får beføjelse til i
yderligere omfang at offentliggøre oplysninger om overtrædelser af kemikalielovgivningen.
Ad beslaglæggelse
I udkastet foreslås det, at tilsynsmyndigheden eksempelvis Miljøstyrelsen, Toldstyrelsen eller politiet
på vegne af tilsynsmyndigheden fremover også skal have mulighed for - når der foreligger en overtræ-
Side 4/4
delse af kemikalieloven, regler fastsat i medfør af kemikalieloven eller regler i EU-forordninger vedrø-
rende de stoffer, blandinger og andre varer, som er omfattet af kemikalieloven - at beslaglægge stoffer,
blandinger og andre varer med henblik på destruktion.
Beslaglæggelse efter den foreslåede § 48 b, stk. 1, foreslås fremover at kunne anvendes, når tilsyns-
myndigheden - ud fra en proportionalitetsvurdering, finder, at beslaglæggelse og efterfølgende de-
struktion er den hensigtsmæssige opfølgning på en overtrædelse. Dette betyder, at der efter den fore-
slåede bestemmelse ikke længere er en forudsætning om, at tilsynsmyndighederne altid skal anvende
det mindst indgribende håndhævelsesmiddel.
Dansk Erhverv støtter, at Miljøstyrelsen får udvidet muligheder for at fjerne ulovlige produkter ved
overtrædelse af kemikalieloven. Det bidrager til en øget beskyttelse af mennesker og miljøet, og det vil
styrke den samlede markedskontrol.
I den forbindelse finder vi dog samtidig anledning til at bemærke, at det ofte åbner op for risiko for
uensartet kontrol, når forskellige myndigheder bidrager til kontrol efter samme regelsæt.
Generelt i forhold til håndhævelse af regler, der relaterer sig til produktsikkerhed, bemærker Dansk
Erhverv derfor, at vi finder det hensigtsmæssigt, hvis f.eks. Sikkerhedsstyrelsen i højere grad blev til-
delt en koordinerende rolle i forhold til samtlige håndhævelsesmyndigheder, når det drejer sig om
markedsovervågning på produkter. Dermed vil det efter vores opfattelse i højere grad blive sikret, at
der arbejdes på tværs af kontrolinstanser med en ensartet og effektiv tilgang til markedskontrollen,
hvilket der i høj grad er efterspørgsel på i det danske erhvervsliv.
Dansk Erhverv står selvfølgelig til rådighed for en uddybelse af nærværende bemærkninger.
Med venlig hilsen
Betina Schiønning
J.nr. 2020-11-0473
Dok.nr. 262108
Sagsbehandler
Pernille Ørum Walther
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Sendt til: cbrei@mfvm.dk
Cc: jm@jm.dk
Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om
kemikalier, lov om miljøbeskyttelse og lov om gødning og
jordforbedringsmidler m.v. (Supplerende bestemmelser til
markedsovervågningsforordningen og offentliggørelsesordning,
registreringsordning samt andre justeringer af tilsyns- og
håndhævelsesbestemmelserne i lov om kemikalier)
1. Ved e-mail af 21. september 2020 har Miljø- og Fødevareministeriet anmodet om Datatilsy-
nets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til ændringslov.
Datatilsynet fremsendte ved brev af 25. september 2020 efter anmodning fra Miljø- og Føde-
vareministeriet tilsynets bemærkninger til henholdsvis forslaget om en offentliggørelsesord-
ning og udvidelse af tilsynsmyndighedernes beføjelser til at anmode om oplysninger.
Ved e-mail af 28. september 2020 har Miljø- og Fødevareministeriet anmodet om en supple-
rende udtalelse fra Datatilsynet vedrørende lovforslagets § 1, nr. 1 (registreringsordning), lov-
forslagets § 1, nr. 6 (opdatering af beslaglæggelsesbestemmelsen i kemikalieloven), § 1, nr. 7
(prøveeksemplarer fra e-handel), samt lovforslagets § 1, nr. 8 og 9, § 2, nr. 2, og § 3, nr. 1 og
2 (blokering af en onlinegrænseflade).
Datatilsynet skal i den anledning udtale følgende:
2. Lovforslagets § 1, nr. 1
2.1. Miljø- og Fødevareministeriet har anmodet om Datatilsynets bemærkninger til lovforsla-
gets § 1, nr. 1, om en registreringsordning som betingelse for at producere, levere, importere,
eksportere, forhandle, oplagre eller distribuere bekæmpelsesmidler til erhvervsmæssig brug.
På baggrund af Pesticidstrategien 2017-2021 foreslås det, at miljøministeren bemyndiges til
at fastsætte regler om et registreringskrav for alle danske producenter, importører, eksportø-
rer, leverandører, lagerholdere, distributører og forhandlere af bekæmpelsesmidler til er-
hvervsmæssig brug.
I lov om kemikalier foreslås følgende bestemmelse indsat:
»§ 37 b. Miljøministeren fastsætter regler om registrering som betingelse for at produ-
cere, levere, importere, eksportere, forhandle, oplagre eller distribuere bekæmpelses-
midler til erhvervsmæssig anvendelse. Ministeren fastsætter derudover regler om ge-
byr til dækning af udgifterne ved registreringsordningen. Ministeren fastsætter endvi-
2. oktober 2020
Side 2 af 6
dere regler om, at registreringen og gebyrbetalingen herfor skal ske digitalt, herunder
ved anvendelse af bestemte it-systemer.«
Kemikalieloven indeholder i dag ikke hjemmel til at kræve registrering som en betingelse for
at producere, levere, importere, eksportere, distribuere eller forhandle bekæmpelsesmidler til
erhvervsmæssig anvendelse.
Det fremgår af bemærkningerne til udkastets § 1, nr. 1, at det er hensigten, at den foreslåede
bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler i en bekendtgørelse om kravene til
registrering, herunder præcisere, hvem, hvornår og hvordan, der skal registreres. Endvidere
er det hensigten, at miljøministeren i bekendtgørelsen vil fastsætte, at virksomhederne vil få
mulighed for at registrere sig løbende, og at registrering skal ske hvert år. Efter første
registrering vil der med de efterfølgende årlige registreringer være tale om genregistreringer,
hvor virksomheden bekræfter eller retter allerede indtastede oplysninger og betaler det årlige
gebyr for registreringen.
Endvidere fremgår det af bemærkninger til forslaget, at formålet med registreringsordningen
hovedsageligt er at give Kemikalieinspektionen i Miljøstyrelsen et bedre grundlag for målrettet
kontrol, da Miljøstyrelsen med den foreslåede registrering får et mere retvisende billede af den
fulde population af virksomheder, som beskæftiger sig med salg af bekæmpelsesmidler til
erhvervsmæssig brug
2.2. Datatilsynet bemærker, at der ved etablering af en registreringsordning for erhvervsdri-
vende kan ske behandling af personoplysninger, i det omfang den erhvervsdrivende er en en-
keltmandsvirksomhed.
Det betyder, at databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven skal iagttages ved be-
handling af personoplysninger om enkeltmandsvirksomheder, herunder de grundlæggende
behandlingsprincipper (herunder principperne om rigtighed og dataminimering), behandlings-
reglerne, reglerne om de registreredes rettigheder og reglerne for behandlingssikkerhed. An-
svaret herfor påhviler den dataansvarlige.
Datatilsynet kan ikke ud fra lovbemærkningerne konstatere, at Miljø- og Fødevareministeriet
har taget stilling til behandlingsgrundlaget. Det er imidlertid Datatilsynets umiddelbare opfat-
telse, at en sådan behandling vil kunne ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 6, stk. 1, litra e.
Datatilsynet skal for god ordens skyld bemærke, at tilsynet forventer at blive hørt forud for ud-
stedelse af en eventuel bekendtgørelse, som måtte indebære behandling af personoplysnin-
ger, jf. databeskyttelseslovens § 28.
3. Lovforslagets § 1, nr. 6
3.1. Det følger af kemikalielovens § 48 b, stk. 1, at tilsynsmyndigheden eller politiet på vegne
af tilsynsmyndigheden ved overtrædelse af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov
under iagttagelse af reglerne om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 kan foretage be-
slaglæggelse af ulovlige stoffer, blandinger og andre varer med henblik på lovliggørelse eller
destruktion, til sikring af bevismidler og til sikring af det offentliges krav på sagsomkostninger,
konfiskation og bøde.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, at Miljø- og Fødevareministeriet fo-
reslår kemikalielovens § 48 b, stk. 1, ændret således, at bestemmelsen vil kunne anvendes,
når tilsynsmyndigheden, ud fra en proportionalitetsvurdering, finder, at beslaglæggelse og ef-
Side 3 af 6
terfølgende destruktion er den hensigtsmæssige opfølgning på en overtrædelse. Dette bety-
der, at der efter den foreslåede bestemmelse ikke længere er en forudsætning om, at tilsyns-
myndighederne altid skal anvende det mindst indgribende håndhævelsesmiddel.
Udvidelsen af denne beføjelse er et af de nye tiltag i kemikalieloven, som tilsynsmyndigheden
kan benytte for at sikre et effektivt tilsyn på kemikalieområdet.
3.2. Den foreslåede opdatering af beslaglæggelsesbestemmelsen i kemikalieloven giver ikke
Datatilsynet anledning til bemærkninger. Datatilsynet forudsætter, at databeskyttelsesreglerne
iagttages i det omfang, det er relevant.
Datatilsynet skal i den forbindelse for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at politiets
behandling af personoplysninger, hvis denne foretages med henblik på at forebygge, efterfor-
ske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, vil
være omfattet af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger
(retshåndhævelsesloven).
4. Lovforslagets § 1, nr. 7
4.1. Efter lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås indsat to nye stykker som henholdsvis stk. 3 og stk.
4, i kemikalielovens § 49. Det ene forslag angår muligheden for at anmode om fremsendelse
af prøveeksemplarer fra e-handel til brug for varetagelse af tilsynsopgaven, hvorimod det an-
det angår tilsynsmyndighedens mulighed for brug af skjult identitet ved erhvervelse af prøve-
eksempler.
Efter den nugældende bestemmelse i kemikalielovens § 49, stk. 1, har tilsynsmyndighederne
eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil, hvis det skønnes nødvendigt, til
enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejen-
domme, lokaliteter og transportmidler for at udføre tilsyns- eller andre opgaver efter denne lov
eller regler udstedt med hjemmel i loven. Tilsynsmyndigheden har herunder adgang til at fore-
tage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter og medtage andre gen-
stande uden vederlag, herunder eksemplarer af stoffer, blandinger og andre varer, der er re-
guleret i medfør af loven.
Tilsynsmyndigheden har imidlertid i dag ikke over for en virksomhed, der alene er etableret på
internettet, mulighed for at udtage vareprøver, da der ikke er etableret et fysisk butikslokale.
Der er således i dag ikke hjemmel i kemikalieloven til at anmode en producent, importør eller
forhandler af stoffer, blandinger og andre varer for egen regning om at fremsende prøveek-
semplarer af de pågældende stoffer, blandinger og andre varer, der er omfattet af kemikalie-
loven.
Den foreslåede bestemmelse i § 49, stk. 3, vil give tilsynsmyndigheden beføjelse til at kunne
anmode enhver producent, importør og forhandler af stoffer, blandinger og andre varer om at
fremsende de omhandlede prøveeksemplarer. Tilsynsmyndigheden vil kunne anmode f.eks.
en forhandler af kosmetiske produkter, legetøj eller biocidholdige produkter, som udelukkende
sælges af virksomheden på internettet, om at fremsende prøveeksemplarer til tilsynsmyndig-
heden.
Det fremgår af bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 7, at der skal være et formål med og en
saglig grund til tilsynsmyndighedens anmodning om fremsendelse af et prøveeksemplar.
Bestemmelsen skal kun anvendes over for virksomheder, hvor tilsynsmyndigheden ikke har
mulighed for at komme på tilsynsbesøg i et fysisk butikslokale, hvorfra der kan udtages prø-
veeksemplarer efter kemikalielovens § 49, stk. 1.
Side 4 af 6
4.2. Det foreslås i stk. 4, at tilsynsmyndigheden får mulighed for at udtage prøveeksemplarer
af stoffer, varer m.v. under skjult identitet, hvilket der ikke i dag er hjemmel til i kemikalieloven.
Den foreslåede bestemmelse i lovens § 49, stk. 4, sikrer, at kravet i artikel 14, stk. 4, litra j, i
markedsovervågningsforordningen fastsættes i dansk ret. En lignende bestemmelse findes i
§ 12 i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning.
Bestemmelsen tiltænkes at skulle anvendes som et supplement i kontrollen af stoffer, blandin-
ger og andre varer.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 7, at ved udnyttelse af
beføjelsen til at erhverve stoffer, blandinger og andre varer under skjult identitet forventes en
ordning, hvor virksomheden eller forhandleren af stoffet, blandingen eller en anden vare i
umiddelbar forlængelse af erhvervelse af produktet orienteres om, at der indledes en kon-
trolsag. Dette skal alene ske i det omfang, at orienteringen ikke medfører, at formålet med er-
hvervelsen forspildes, f.eks. fordi virksomheden eller forhandleren af produktet bortskaffer
eventuelle ulovlige stoffer, blandinger og andre varer, imens kontrollen udføres.
4.3. Datatilsynet bemærker, at tilsynsmyndighedernes udførelse af kontrolvirksomhed ved ud-
talelse af prøveeksempler, herunder i eventuelt ved brug af skjult identitet, kan indebære en
behandling af personoplysninger, i det omfang den erhvervsdrivende er en enkeltmandsvirk-
somhed.
Det betyder som ovenfor nævnt, at databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
skal iagttages ved behandling af personoplysninger om enkeltmandsvirksomheder.
Det fremgår ikke af lovbemærkningerne, at har Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, om
lovforslagets § 1, nr. 7, giver anledning til databeskyttelsesretlige spørgsmål.
Det er Datatilsynets umiddelbare opfattelse, at databeskyttelsesreglerne ikke er til hinder for
lovforslagets § 1, nr. 7, men reglerne skal iagttages i det omfang, det er relevant. Datatilsynet
skal i den forbindelse henlede opmærksomheden særligt på reglerne om oplysningspligt efter
forordningens artikel 13 og 14, idet kontrolvirksomheden har en indgribende karakter, omend
der ikke efter ministeriets vurdering foreligger et tvangsindgreb.
5. Lovforslagets § 1, nr. 8 og 9, § 2, nr. 2, og § 3, nr. 1 og 2
Lovforslagets § 1, nr. 8 (kemikalielovens § 50) og 9 (kemikalielovens § 50a), § 2, nr. 2 (miljø-
beskyttelseslovens § 102, stk. 1), og § 3, nr. 1 (gødningslovens § 6a og b), vedrører mulighe-
den for at blokere en onlinegrænseflade i tilfælde af en alvorlig risiko.
De foreslåede bestemmelser indfører de beføjelser for tilsynsmyndigheden, som kræves efter
artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 1 og nr. 2, i markedsovervågningsforordningen.
De enkelte forslag har til formål at skabe en hjemmel i henholdsvis kemikalie- miljøbeskyttel-
ses- og gødningsloven til, at tilsynsmyndighederne kan påbyde ejeren af en onlinegrænse-
flade at ændre eller fjerne indholdet på onlinegrænseflader, der henviser til et stof, en blan-
ding eller en anden vare, der ikke lever op til reglerne, samt om nødvendigt at blokere adgan-
gen til hjemmesider eller andre onlinegrænseflader, hvor et påbud ikke er efterkommet. I de
enkelte love fastsættes regler om, at en afgørelse om blokering træffes af retten, samt om op-
hævelse af en blokering, hvor grundlaget ikke længere er tilstede. Bestemmelserne sikre end-
videre løbende domstolskontrol med indgrebene. Der indføres også adgang til, at tilsynsmyn-
dighederne kan pålægge udbydere af informationssamfundstjenester administrative tvangs-
Side 5 af 6
bøder til at sikre efterlevelse af rettens kendelser om blokering og som det påhviler udbydere
at foretage.
En onlinegrænseflade beskrives i bemærkningerne i lovforslaget umiddelbart som enhver form
for software, herunder et websted, dele af et websted eller en applikation, der giver slutbru-
gere adgang til stoffer, blandinger, og andre varer eller indhold. I øjeblikket er det særligt hjem-
mesider og applikationer til mobiltelefoner, tablets og computere, der bliver brugt i denne sam-
menhæng.
Med udbydere af informationssamfundstjenester forstås enhver fysisk eller juridisk person,
som leverer en informationssamfundstjeneste f.eks. internetleverandører, serverejere,
webhostingudbydere, applikationsudbydere og erhvervsdrivende, der udbyder tjenesteydelser
online.
Muligheden for at meddele et påbud skal sikre, at tilsynsmyndigheden kan påbyde ejere af
onlinegrænseflader at ændre den måde et stof, en blanding eller anden vare markedsføres el-
ler helt at fjerne et stof, en blanding eller anden vare, der ikke lever op til reglerne f.eks. fra en
webbutik. Bestemmelsen tænkes også anvendt af tilsynsmyndigheden til at få omtale af stof-
fer, blandinger eller andre varer fjernet fra f.eks. blogs eller i forbrugertests, ligesom det sik-
res, at tilsynsmyndigheden kan påbyde ejere at fjerne farlige stoffer, blandinger eller andre va-
rer fra onlinegrænseflader, selv om det ikke er sælger, der ejer onlinegrænsefladen. Samtidig
sikres det, at tilsynsmyndigheden kan påbyde, at en advarsel skal vises til slutbrugerne, når
de benytter sig af grænsefladen f.eks. hvis et ulovligt stof, blanding eller vare har været solgt
fra onlinegrænsefladen. I så fald vil kunderne modtage information om dette, når de besøger
webbutikken eller handelsplatformen m.v.
Muligheden for at blokere onlinegrænseflader har til formål at sikre, at tilsynsmyndigheden kan
bringe manglende overensstemmelse til ophør hurtigt og effektivt, når det måtte være nødven-
digt, f.eks. hvor den erhvervsdrivende ikke samarbejder. I de tilfælde, hvor der er risiko for al-
vorlig og uoprettelig skade for slutbrugerne på grund af manglende overensstemmelse, bør til-
synsmyndigheden kunne træffe foranstaltninger, når det er behørigt begrundet og proportio-
nalt, og såfremt der ikke er nogen anden mulighed for at forhindre eller begrænse faren.
I relation til hjemmesider forstås der ved blokering en ordning, der er rettet mod danske inter-
netudbydere med henblik på direkte DNS-blokering fra udbyderens side af en onlinegrænse-
flade med et stof, blanding eller anden vare, der udgør en alvorlig risiko. DNS-blokering med-
fører, at forsøg på at opnå adgang til blokerede onlinegrænseflader automatisk afvises af in-
ternetudbyderen. Det forudsættes, at afvisningen vil være ledsaget af en tekst, hvoraf det frem-
går, at tilsynsmyndigheden har opnået rettens kendelse til at blokere den pågældende online-
grænseflade, og at eventuelle indsigelser kan rettes til tilsynsmyndigheden.
En afgørelse om blokering af en onlinegrænseflade træffes af retten ved kendelse efter tilsyns-
myndighedens begæring. En afgørelse om blokering vil have betydning både for ejeren af onli-
negrænsefladen, der ikke kan markedsføre sit produkt, og over for informationstjenesteudby-
deren, der skal gennemføre den egentlige blokering.
Der foreslås endvidere indsat bestemmelser om., at det påhviler udbydere af informations-
samfundstjenester at bistå tilsynsmyndigheden ved gennemførelsen af kendelser om bloke-
ring. Det indebærer bl.a., at udbyderne skal iværksætte en blokering af adgangen til den on-
linegrænseflade, som rettens kendelse vedrører.
Tilsynsmyndigheden forudsættes at foretage underretning af den, som indgrebet retter sig
mod, dvs. af ejeren (registranten) af den onlinegrænseflade, som retten har givet tilladelse til
Side 6 af 6
at blokere, såfremt onlinegrænsefladen finder den pågældendes kontaktoplysninger. Tilsyns-
myndigheden vil således i praksis videreformidle rettens kendelse til udbydere af informations-
samfundstjenester, som derefter forestår den tekniske gennemførelse af en blokering.
5.2. Der kan som led i blokeringen af onlinegrænseflader ske en behandling af personoplys-
ninger i form af eksempelvis oplysninger om enkeltmandsvirksomheder.
Domstolene behandling af personoplysninger kan være omfattet af retshåndhævelsesloven,
hvorimod tilsynsmyndighedernes behandling af personoplysninger – herunder videregivelse
af oplysninger til en udbyder af en informationssamfundstjeneste – reguleres af reglerne i da-
tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Det fremgår imidlertid ikke af lovforslaget, at Miljø- og Fødevareministeriet har gjort sig over-
vejelser vedrørende databeskyttelsesreglerne.
Det er Datatilsynets umiddelbare opfattelse, at databeskyttelsesreglerne ikke er til hinder for
forslagene vedrørende en ordningen om blokering af onlinegrænseflader, men databeskyttel-
sesreglerne skal iagttages i det omfang, det er relevant.
5.3. Med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås indsat en udvidet bemyndigelse i i gødningslovens
§ 7, 2. pkt. til, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om erhver-
velse af produktprøver som led i kontrollen. Derved tillægges ministeren de beføjelser, der er
påkrævet efter artikel 14, stk. 4, litra j, i markedsovervågningsforordningen.
Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at bestemmelsen skal sikre, at der som en del af
bemyndigelsen kan fastsættes regler om, at ministeren kan erhverve produkter under skjult
identitet. Bestemmelsen tiltænkes at skulle anvendes som et supplement i kontrollen af gød-
ningsprodukter og jordforbedringsmidler.
Forslaget giver ikke Datatilsynet anledning til særlige bemærkninger, idet der henvises til be-
mærkningerne overfor for så vidt angår spørgsmålet om skjult identitet.
For så vidt angår beføjelsen til at begrænse adgangen til en onlinegrænseflade efter mar-
kedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 2, vurderes det imidlertid på bag-
grund af indgrebets alvorlige karakter, at det er mest hensigtsmæssigt, at afgørelse træffes af
domstolene ved kendelse.
6. Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Pernille Ørum Walther
J.nr. 2020-11-0473
Dok.nr. 259693
Sagsbehandler
Pernille Ørum Walther
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Sendt til: cbrei@mfvm.dk
Cc: jm@jm.dk
Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om
kemikalier, lov om miljøbeskyttelse og lov om gødning og
jordforbedringsmidler m.v. (Supplerende bestemmelser til
markedsovervågningsforordningen og offentliggørelsesordning,
registreringsordning samt andre justeringer af tilsyns- og
håndhævelsesbestemmelserne i lov om kemikalier)
1. Ved e-mail af 21. september 2020 har Miljø- og Fødevareministeriet anmodet om Datatilsy-
nets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til ændringslov.
Miljø- og Fødevareministeriet har i sin henvendelse fremhævet to ændringer i lovforslaget,
som vedrører behandling af personoplysninger. De to ændringer angår henholdsvis en offent-
liggørelsesordning og udvidelse af tilsynsmyndighedernes beføjelser til at anmode om oplys-
ninger. Som følge af den korte svarfrist har Datatilsynet alene forholdt sig hertil.
Datatilsynet skal i den anledning udtale følgende:
2. Udvidelse af tilsynsmyndighedernes beføjelser til at anmode om oplysninger
Det fremgår, at markedsovervågningsforordningen forpligter Danmark til at give sine mar-
kedsovervågningsmyndigheder beføjelse til at anmode om oplysninger om bl.a. forsyningskæ-
der, distributionsnet samt oplysninger, der er nødvendige for at kunne fastslå ejerskabet til et
websted m.v.
Markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra a –c suppleres med national lovgiv-
ning i lovforslagets § 1, nr. 2, § 2, nr. 1, samt § 3, nr. 3.
Lovforslagets § 2, nr. 1, indeholder et forslag om en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter
miljøministeren vil kunne fastsætte regler om en oplysningspligt. Lovforslagets § 1, nr. 2, og §
3, nr. 3, udvider en eksisterende adgang for tilsynsmyndigheden til at indhente oplysninger fra
erhvervsdrivende. Sidstnævnte forslag indebærer alene en udvidelse af oplysningspligten i lov
om gødning og jordforbedringsmidler m.v. § 11, stk. 3, til også at omfatte tekniske forhold.
Efter lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås følgende bestemmelse indsat som stk. 2 til § 39 i lov
om kemikalier:
»Stk. 2. Enhver erhvervsdrivende skal efter anmodning fra ministeren eller tilsynsmyndighe-
derne, jf. § 47, give de oplysninger, som skønnes nødvendige for myndighedernes admini-
stration eller kontrol af loven og af regler fastsat i medfør af loven og i regler i EU-forordnin-
25. september 2020
Side 2 af 4
ger omfattet af denne lovs anvendelsesområde, herunder til afgørelse af, om et forhold hø-
rer under tilsynsmyndighedens kompetence.«
Den foreslåede bestemmelse i § 39, stk. 2, indfører de beføjelser for tilsynsmyndigheden, som
kræves efter artikel 14, stk. 4, litra a, b og c, i markedsovervågningsforordningen, og vil med-
føre, at tilsynsmyndigheden kan pålægge erhvervsdrivende, som disse er defineret i markeds-
føringsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 13, at give en række oplysninger.
Formålet med bestemmelsen er således at sikre, at tilsynsmyndigheden kan få adgang til de
oplysninger, der er nødvendige i kontroløjemed. Oplysningspligten vurderes at være af væ-
sentlig betydning for, at tilsynsmyndigheden kan udføre en effektiv kontrol.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2, at vurderingen af, hvilke
oplysninger der vil blive indhentet i forbindelse med en kontrol, altid vil bero på en proportio-
nalitetsvurdering, og at karakteren af den dokumentation, der kan kræves, vil variere fra sag
til sag. De oplysninger, som tilsynsmyndigheden vil kunne kræve, skal være relevante for det,
som kontrollen skal belyse, og være tilgængelige for virksomheden.
Det er Datatilsynets forståelse, at forslaget i nogle tilfælde vil kunne indebære en behandling
af personoplysninger, f.eks. i form af oplysninger om en enkeltmandsvirksomhed.
Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, at medlemsstaterne er be-
myndiget til at fastsætte mere specifikke bestemmelser inden for rammerne af forordningens
harmonisering.
Datatilsynet forudsætter, at Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, at den foreslåede be-
stemmelse kan fastsættes inden for det nationale råderum indeholdt i databeskyttelsesforord-
ningens artikel 6, stk. 2 og 3.
Datatilsynet forudsætter i øvrigt, at en eventuel behandling af personoplysninger sker i over-
ensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder de
grundlæggende betingelser i forordningens artikel 5, stk. 1.
3. Offentliggørelsesordning
Lovforslagets § 1, nr. 4, indeholder forslag om en hjemmel til offentliggørelse af oplysninger
om overtrædelser af kemikalielovgivningen, hvilket i nogle tilfælde vil kunne indebære offent-
liggørelse af personoplysninger i form af navne på fysiske personer eller enkeltmandsvirksom-
heder. Offentliggørelsesordningen vil bl.a. betyde, at enkeltmandsvirksomheders strafbare
handlinger kan offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside.
I § 48 a i lov om kemikalier indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
» Stk. 5. Tilsynsmyndigheden kan med navns nævnelse offentliggøre oplysninger om på-
bud, forbud, indskærpelser, politianmeldelser m.v., som er meddelt i forbindelse med tilsyns-
virksomheden. Offentliggørelse efter 1. pkt. kan ske udelukkende digitalt.«
Det følger således af den foreslåede § 48 a, stk. 5, at der indføres hjemmel til, at tilsynsmyn-
digheden vil kunne offentliggøre overtrædelser, som er konstateret ved tilsyn med overhol-
delse af kemikalielovgivningen. Således vil tilsynsmyndigheden få hjemmel til at offentliggøre
oplysninger om de overtrædelser, som tilsynsmyndigheden finder ved dens kontrol med loven,
og regler fastsat i medfør af loven og EU-forordninger, jf. § 51 b i kemikalieloven. Bestemmel-
Side 3 af 4
sen forudsættes alene rettet mod producenter, importører og forhandlere, der er omfattet af
kemikalielovgivningen.
Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, at det er nødvendigt at offentliggøre navnene på
fysiske og juridiske personer, som har overtrådt reglerne, for at styrke forbrugernes sikkerhed
og beskytte miljøet. Offentliggørelse af overtrædelser vurderes samtidigt at øge opmærksom-
heden på, at tilsyn finder sted, hvilket kan være medvirkende til at styrke den samlede effekt
af tilsynet på området.
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at Miljø- og Fødevareministeriet har
vurderet, at offentliggørelsen kan ske på baggrund af databeskyttelsesforordningens artikel 6,
stk. 1, litra e, jf. stk. 2 og 3, samt artikel 10.
Offentlige myndigheders behandling af oplysninger om strafbare forhold er reguleret i databe-
skyttelseslovens § 8, stk. 1 og 2. Det følger af databeskyttelseslovens § 8, stk. 2, at videregi-
velse af oplysninger om strafbare forhold alene må ske uden samtykke fra den registrerede
under visse restriktive betingelser, herunder hvis videregivelsen sker til varetagelse af private
eller offentlige interesser (nr. 2), der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder
hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, eller hvis videregivelsen er
nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed (nr. 3).
Datatilsynet finder, at betingelserne for behandling og videregivelse af oplysninger om straf-
bare forhold er opfyldt, idet behandlingen ses at være nødvendig for varetagelsen af Miljøsty-
relsens opgaver med at sikre overholdelse af kemikalielovgivningen og sker til varetagelse af
væsentlige samfundsmæssige interesser og hensyn, herunder folkesundheden og miljøbe-
skyttelse.
Efter databeskyttelsesforordningen er der ikke et udtrykkeligt krav om, at der skal være ud-
trykkelig lovhjemmel for, at der kan etableres en ordning med systematisk offentliggørelse af
oplysninger om kontrolresultater og afgørelser mv. i ikke-anonymiseret form.
Det forudsættes imidlertid i pkt. 2.3.2.3.5 i lovbemærkninger til databeskyttelsesloven, at der
skal ligge en særlig og klar lovhjemmel til grund for systematisk offentliggørelse af oplysnin-
ger om kontrolresultater og afgørelser mv. i ikke-anonymiseret form, som skal udarbejdes i
overensstemmelse med forordningens rammer for national lovgivning, jf. bl.a. artikel 6, stk. 2
og 3.
Datatilsynet har herved lagt vægt på, at overtrædelser af mindre væsentlig karakter og privat-
personers overtrædelser ikke vil blive offentliggjort, men alene vil ske i tilfælde, hvor tilsyns-
myndigheden vurderer, at der er tale om alvorlig risiko for menneskers sundhed og miljø. End-
videre vil offentliggørelsen kun omfatte de nødvendige oplysninger, ligesom de registrerede
vil blive orienteret om offentliggørelsen forud herfor.
Endvidere har Datatilsynet noteret sig, at det fremgår af de almindelige lovbemærkninger, at
Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, at den foreslåede bestemmelse er specifik og pro-
portional, og at ordningen giver passende garantier for de registreredes rettigheder og friheds-
rettigheder, og således er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6,
stk. 2, og 3, og artikel 10.
Det bemærkes endelig, at offentliggørelse af oplysninger om kontrolresultater og afgørelser
mv. i ikke-anonymiseret form vil være en indgribende behandlingssituation, hvorfor en sådan
Side 4 af 4
behandling kræver skærpet opmærksomhed på kravene i blandt andet forordningens artikel 5
om principper for behandling af personoplysninger, herunder proportionalitetsprincippet.
4. Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Pernille Ørum Walther
Powered by TCPDF (www.tcpdf.org)
1
Cecilie Baunsgaard Reimann
Fra: Betina Schiønning <bsc@danskerhverv.dk>
Sendt: 7. oktober 2020 11:46
Til: Cecilie Baunsgaard Reimann; Henrik Søren Larsen
Cc: Helle Fabiansen; Jakob Lamm Zeuthen; Dansk Erhverv (Lotte Engbæk Larsen);
Frederik Bergenfelt Friis
Emne: Ændring af kemikalieloven - tilføjelse til høringssvar og opklarende bemærkninger
Kære Cecilie og Henrik Søren,
I forlængelse af vores høringssvar til udkastet til ændring af kemikalieloven samt et dialogmøde, der skulle
være afholdt i denne eller sidste uge, hvor Kosmetik- og Hygiejnebranchen var repræsenteret, har vi behov
for at komme med en præcisering og tilføjelse til vores høringssvar, som vi også vil anbefale bliver indføjet
som en del af lovbemærkningerne.
Vores bemærkninger vedrører følgende del af udkastet til lovforslag:
4. I § 48 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: »Stk. 5. Tilsynsmyndigheden kan med navns
nævnelse offentliggøre oplysninger om påbud, forbud, indskærpelser, politianmeldelser m.v.,
som er meddelt i forbindelse med tilsynsvirksomheden. Offentliggørelse efter 1. pkt. kan ske
udelukkende digitalt.«
Dansk Erhvervs støtte til denne ændring forudsætter selvsagt, at der forud for omtalte offentliggørelse er
sket iagttagelse af forvaltningslovens retsgarantier og at ”overtrædelsen”, er fastslået ved en egentlig
forvaltningsretlig afgørelse, hvor forud er gået bl.a. partshøring af den berørte person eller virksomhed. Og
dette uanset om den pågældende afgørelse kan påklages eller ej. Dette indebærer efter vores opfattelse
også, at i det omfang henvendelser, indskærpelser eller lignende efter tilsynets opfattelse ikke har karakter
af en forvaltningsretlig afgørelse, og man i den anledning ikke finder det nødvendigt at iagttage
retsgarantierne i forvaltningsloven eller god forvaltningsskik, er tilsynet også udelukket fra at offentliggøre
indholdet af henvendelsen, indskærpelsen eller andet.
Vores henvendelse her er foranlediget af de oplysninger, som blev givet på omtalte dialogmøde om
kosmetikreguleringen, og af følgende udsagn på Miljøstyrelsens hjemmeside under ”Håndhævelse af
kemikalieloven”, hvor karakteren af en indskærpelse beskrives. Hvis der er tale om en anden slags
indskærpelse end de indskærpelser, der omtales i udkastet til lovforslag, bør dette også præciseres
nærmere for at undgå enhver tvivl.
”Hvad er en indskærpelse?
En indskærpelse er information til den ansvarlige for forholdet om, hvilke regler der gælder.
En indskærpelse skal ikke varsles efter forvaltningslovens regler, da der ikke er tale om en
afgørelse i forvaltningslovens forstand.
Indskærpelser kan derfor heller ikke påklages.
https://mst.dk/kemi/tilsyn-og-haandhaevelse/om-kemikalieinspektionen/haandhaevelse-af-
kemikalieloven/”
For god ordens skyld har vi nedenfor indsat udklip af den relevante del af udkastet til lovbemærkninger.
Med venlig hilsen
Betina Schiønning
Chefkonsulent
M. +4591373120
T. +4533746152
bsc@danskerhverv.dk
2
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv.
Vi handler på vegne af 16.000 medlemsvirksomheder og 100 brancheforeninger. Vi arbejder for, at Danmark bliver
verdens bedste land at drive virksomhed i. For kun på den måde kan vi fremtidssikre velstanden og velfærden i Danmark.
DANSK ERHVERV CVR nr. 43232010 www.danskerhverv.dk
Børsen info@danskerhverv.dk
DK-1217 København K T. +45 3374 6000
Læs vores persondatapolitik online
”Til nr. 4
Det fremgår af § 48 a, stk. 5, i kemikalieloven at tilsynsmyndigheden, når det skønnes påkrævet, kan oplyse
offentligheden om farerne ved et stof, produkt eller en vare. Denne hjemmel til offentliggørelse er begrænset ved at
§ 48 a, stk. 5 alene drejer sig om tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden vurderer, at der er tale om alvorlig risiko for
menneskers sundhed og miljø. Denne mere begrænsede offentliggørelsesordning ændres ikke i forbindelse med, at
der foreslås en ny offentliggørelsesordning, hvor overtrædelser vil kunne blive offentliggjort i videre omfang, end det
sker med den gældende ordning. For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.3.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget. Det følger af den foreslåede § 48 a, stk. 5, at der indføres hjemmel til, at
tilsynsmyndigheden vil kunne offentliggøre overtrædelser, som er konstateret ved tilsynet med overholdelse af
kemikalielovgivningen.
Således vil tilsynsmyndigheden få hjemmel til at offentliggøre oplysninger om de overtrædelser, som
tilsynsmyndigheden finder ved dens kontrol med loven, og regler fastsat i medfør af loven og EU-forordninger, jf. §
51 b i kemikalieloven. UDKAST Den foreslåede ordning, vil give tilsynsmyndigheden beføjelse til at offentliggøre
oplysninger med navns nævnelse om overtrædelser. Bestemmelsen forudsættes alene rettet mod producenter,
importører og forhandlere, der er omfattet af kemikalielovgivningen. Det vil herefter være muligt at offentliggøre
oplysninger om påbud, forbud, indskærpelser, politianmeldelser m.v. Herunder indeholder forslaget hjemmel til at
offentliggøre oplysninger om afgørelser, udstedt i medfør af § 48, stk. 2, 2. punktum, nr. 1-4, herunder påbud om
tilbagekaldelse af stoffet, blandingen eller varen fra forhandlere eller brugere. Det vil i medfør af forslaget være
muligt at offentliggøre oplysninger i relation til afgørelser om forbud mod import, salg eller anvendelse af stoffet,
blandingen eller varen, udstedt af tilsynsmyndigheden i medfør af lovens § 48, stk. 4, 1. led, eller forbud udstedt i
medfør af § 30, når det findes nødvendigt for at sikre, at stoffer eller blandinger ikke indebærer fare for sundheden
eller medfører skade på miljøet. Formålet med den foreslåede offentliggørelsesordning er at bidrage til en høj grad
af forbrugeroplysning og høj regelefterlevelse ved at sikre forbrugerne og virksomhederne, herunder
virksomhedernes indkøbere, relevant og aktuel information om meddelte indskærpelser, påbud og forbud. Således vil
offentliggørelsesordningen omfatte oplysninger om overtrædelser, hvor stoffer, blandinger og andre varer allerede
3
er markedsførte. For at opnå dette vil det være nødvendigt at offentliggøre navnene på fysiske og juridiske personer,
som har overtrådt reglerne i loven. Offentliggørelsesordningen giver forbrugere og virksomheder mulighed for
løbende at kunne orientere sig i resultaterne af tilsynsmyndighedens tilsyn og kontrol med stoffer, blandinger og
varer. Forbrugere og virksomheder vil få bedre mulighed for at træffe deres valg på et oplyst grundlag, og derved
kunne undgå ulovlige produkter. Med offentliggørelsesordningen opnås således en styrkelse af forbrugernes
sikkerhed og miljøbeskyttelsen.
Offentliggørelse af overtrædelser vurderes samtidigt at øge opmærksomheden på, at tilsyn finder sted, hvilket kan
være medvirkende til at styrke den samlede effekt af tilsynet på området. I udgangspunktet vil det ikke være
nødvendigt at offentliggøre oplysninger om overtrædelser såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at en overtrædelse
er af mindre væsentlig karakter, som for eksempel oplysninger om indskærpelser om produkter, som har
mærkningsfejl, der er ubetydelige for menneskers sundhed og/eller miljøet. I vurderingen af om en overtrædelse er
omfattet af offentliggørelsesordningen, vil tilsynsmyndighederne bl.a. kunne lægge vægt på overtrædelsens art og
stoffets eller blandingens farlighed, og om stoffet eller stofferne, som sådan, i blandinger eller i andre varer, er
farlige efter klassificeringsreglerne. Som udgangspunkt offentliggøres oplysninger om forhold, hvor overtrædelsen
omfatter overskridelser af grænseværdier for tilstedeværelse af farlige stoffer i blandinger eller andre varer. F.eks. vil
en overtrædelse af en begrænsning med en grænseværdi i REACH bilag XVII af et farligt stof i en blanding eller en
anden vare som udgangspunkt være omfattet af ordningen. Det vil være op til tilsynsmyndigheden ud fra det
forvaltningsretlige lighedsprincip samt proportionalitetsprincippet af foretage den endelige vurdering af, hvilke
oplysninger, det vil være relevant at offentliggøre for at tilgodese hensynene bag offentliggørelsesordningen. Det
kan f.eks. indgå i vurderingen, om der er tale om en minimal overskridelse af grænseværdien inden for usikkerheden
eller om der er begrundet tvivl om, hvorvidt prøven er repræsentativ. Der vil i offentliggørelsesordningen kunne ske
offentliggørelse af oplysninger om politianmeldelser både om juridiske personer og fysiske personer.
Det er hensigten, at det er Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion, som varetager den største del af tilsynet med
overholdelse af kemikalielovgivningen, der vil forestå offentliggørelse af overtrædelser fra tilsynet med reglerne.
Tilsynsmyndigheden bør orientere parterne om, at der kan ske offentliggørelse af oplysninger om UDKAST
overtrædelser. Dette kan ske i forbindelse med partshøring om sagens materielle spørgsmål eller som orientering, i
de tilfælde det ikke oplyses i forbindelse med partshøring. Den foreslåede bestemmelse medfører endvidere, at selve
offentliggørelsen af overtrædelser kan ske udelukkende digitalt. Det er hensigten, at offentliggørelsen af
overtrædelser vil ske på Miljøstyrelsens hjemmeside. Derved opbygges en enkelt kanal, hvor forbrugere og andre
interesserede vil kunne følge med i de offentliggjorte overtrædelser. Derudover vil der desuden kunne ske
offentliggørelse på flere andre måder for at nå de relevante modtagere f.eks. via sociale medier, via tv, aviser,
relevante fagblade eller andre medier. Det vil afhænge af de konkrete omstændigheder, hvilken kanal
tilsynsmyndigheden finder mest hensigtsmæssig. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.”