Grund- og nærhedsnotat om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2020-1125 EKN 12. november 2020
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Fø-
devareministeriets grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens
forslag til Europa-Parlamentet og Rådets afgørelse om et generelt EU-
miljøhandlingsprogram frem til 2030, KOM (2020) 0652.
Jeppe Kofod
Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0652 Bilag 1
Offentligt


Den 11. november 2020
MFVM 169
GRUNDNOTAT FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets afgørelse om et
generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030
KOM (2020) 652
Resumé
Kommissionen har fremlagt et forslag til et miljøhandlingsprogram for EU frem til 2030. Det er fast-
lagt i TEUF artikel 192, stk.3, at EU skal have et fælles miljøhandlingsprogram, og at det vedtages i
den almindelige lovgivningsprocedure af Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionens forslag til
miljøhandlingsprogrammet tager i vid udstrækning afsæt i den europæiske grønne pagt. Program-
met indeholder et prioriteret mål for EU’s miljøpolitik for 2050, der slår fast, at EU’s borgere skal
leve et godt liv inden for de miljømæssige grænser. Programmet indeholder seks tematiske priorite-
ter. Disse er a) klima, b) klimatilpasning, c) en regenerativ ressourcebegrænsende vækstmodel og
cirkulær økonomi, d) et mål om nul forurening og et giftfrit miljø, e) en beskyttelse af biodiversitet og
naturkapital, samt f) en fremme af bæredygtig produktion og forbrug. Programmet indeholder lige-
ledes en beskrivelse af de væsentligste virkemidler til fremme af programmets mål. Disse er imple-
mentering af EU lovgivning, fremme en integreret tilgang til politikudvikling, fremme af miljø og
klima i det europæiske semester, fjerne miljøskadelige subsidier, fremme bæredygtig finansiering,
fremme at politik er baseret på den bedst tilgængelige viden. Programmet fastslår endvidere, at der
skal etableres et monitoreringsrammeværk for den samlede miljøpolitik, som skal benyttes i monito-
reringen af fremdriften på de enkelte målsætninger under programmet. Programmet ændrer i sig
selv ikke beskyttelsesniveauet, da det ikke ændrer den konkrete regulering af miljøforhold. Program-
met har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser i Danmark.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2016) 652 af 14. oktober 2020 fremsendt forslag om afgørelse om et ge-
nerelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030. Forslaget er oversendt af Rådssekretariatet til Rådet
den 16. oktober 2020 i en dansk sprogudgave.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192 og skal behandles efter proceduren for den al-
mindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0652 Bilag 1
Offentligt
2
Formål og indhold
Miljøhandlingsprogrammer har fastlagt linjerne for EU's miljøpolitik siden de tidlige 1970’ere. Det nu-
værende 7. miljøhandlingsprogram udløber den 31. december 2020. Det er fastlagt i TEUF artikel 192,
stk. 3, at der skal udarbejdes miljøhandlingsprogrammer.
Det blev fastlagt i det 7. miljøhandlingsprogram artikel 4, stk. 3, at Kommissionen i god tid skal frem-
lægge et udkast med henblik på at undgå et mellemrum mellem det 7. og det 8. miljøhandlingspro-
gram. Både Ministerrådet og Europaparlamentet har anmodet om, at Kommissionen senest først i
2020 skulle fremlægge et forslag til miljøhandlingsprogram.
Kommissionen fremhæver i sin begrundelse for forslaget til et nyt miljøhandlingsprogram, at Miljø-
agenturets seneste miljøtilstandsrapport fra december 2019 “The European Environment – state and
outlook 2020” peger på, at de miljø-, klima og bæredygtighedsudfordringer, som Europa står overfor,
er af en så omfattende karakter, at det kræver hurtig og fokuseret handling med systematiske løsnin-
ger. Selv om EU's miljøpolitik har bidraget med substantielle fordele og resultater, kræver tabet i bio-
diversitet, forringelserne af økosystemtjenesterne, klimaforandringerne, det ikkebæredygtige forbrug
af ressourcer og de medfølgende negative konsekvenser for menneskers velfærd og helbred, for natu-
ren, økosystemet og økonomien, at EU tager handling både i EU og globalt.
Kommissionen påpeger, at den som en respons til disse udfordringer i december 2019 fremlagde sin
meddelelse om den europæiske grønne pagt, der har som formål, at EU skal være klimaneutral i 2050,
at beskytte, konservere og udvide EU's naturkapital samt at beskytte borgernes helbred og velfærd fra
negative miljømæssige konsekvenser. Kommissionen har i løbet af 2020 allerede fremlagt en række
initiativer fra den grønne pagt, herunder EU's klimalov, forslag til 2030 mål på klimaområdet, en
handlingsplan for cirkulær økonomi, en strategi for bæredygtige kemikalier, en biodiversitetsstrategi
og en jord-til-bord-strategi.
Formålet med programmet er at definere de prioriterede mål for EU’s miljøpolitik, de tematiske priori-
teter, de virkemidler, der er centrale for at nå målene, samt at der skal fastlægges en monitorerings-
ramme for at nå målene. Programmet skal accelerere opnåelsen af den grønne omstilling ift. en klima-
neutral, ressourceeffektiv, ren og cirkulær økonomi og programmet endosserer målsætningerne og ini-
tiativerne i den grønne pagt. Programmet skal endvidere være EU’s bidrag til at nå de grønne dele af
FN’s verdensmål.
Det 8. miljøhandlingsplan har det langsigtede prioriterede mål for 2050, at borgerne lever godt inden
for planetens grænser i en regenerativ økonomi, hvor intet går til spilde, hvor der ingen nettoemissio-
ner er af drivhusgasser, og hvor den økonomisk vækst afkobles fra ressourceudnyttelse og miljøforrin-
gelse. Et sundt miljø skal understøtte borgernes trivsel, at biodiversiteten trives, og at den naturlige
kapital beskyttes, gendannes og værdsættes på måder, der forbedrer modstandsdygtigheden over for
klimaændringer og andre miljømæssige risici. Unionen sætter tempoet for at sikre velstand for nuvæ-
rende og fremtidige generationer globalt.
Programmets seks tematiske prioriterede mål frem til 2030, som overlapper med de faglige temaer fra
meddelelsen om den grønne pagt, er følgende:
a) Reduktion af drivhusgasser i forhold til EU’s 2030-emissionsmål og 2050-mål om klimaneutrali-
tet.
b) Forbedret tilpasningskapacitet, styrket modstandsdygtighed og mindsket sårbarhed ift. klimafor-
andringer.
3
c) Fremskridt mod en regenerativ vækstmodel med hensyntagen til naturen, som er afkoblet fra res-
sourceudnyttelse og miljøforringelse og fremmer overgangen til en cirkulær økonomi.
d) Fremme en nulforureningsambition for et giftfrit miljø, herunder for luft, vand og jord, og be-
skytte borgeres helbred og trivsel mod miljørelaterede risici og påvirkninger.
e) Beskytte, bevare og genoprette biodiversitet og forbedre naturkapitel.
f) Fremme miljømæssig bæredygtighed og mindske presset på miljøet og klimaet i forbindelse med
produktion og forbrug, især inden for energi, industriel udvikling, bygninger og infrastruktur,
mobilitet og fødevaresystemet.
Kommissionen fremhæver de virkemidler, der er centrale for at nå målene, idet der er behov for en
række underliggende men nødvendige betingelser for at opnå de seks tematiske mål. Opfyldelse af de
prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram vil kræve:
a) sikring af en effektiv og virkningsfuld gennemførelse af EU-lovgivningen om miljø og klima samt
at tilstræbe topkvalitet i miljøindsatsen på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan.
b) styrkelse af den integrerede tilgang til politikudvikling og -gennemførelse, navnlig ved:
a. at integrere miljøhandlingsprogrammets seks tematiske prioriterede mål i alle relevante
strategier mv.
b. maksimere fordelene ved at gennemføre direktiverne om miljøvurderinger.
c. at lægge stor vægt på synergier og potentielle afvejninger mellem økonomiske, miljømæs-
sige og sociale mål så ingen lades i stikken
d. regelmæssigt at evaluere eksisterende politikker og udarbejde konsekvensanalyser for nye
initiativer, der er inkluderende og tager hensyn til indvirkningen på miljø og klima
c) effektiv integration af miljømæssig og klimamæssig bæredygtighed i det europæiske semester for
økonomisk styring, herunder i de nationale reformprogrammer og nationale genopretnings- og
resiliensplaner
d) mobilisering af bæredygtige investeringer fra offentlige og private kilder.
e) udfasning af miljøskadelige subsidier på EU-plan og nationalt plan.
f) sikring af, at miljøpolitikker og -foranstaltninger bygger på den bedste tilgængelige videnskabelige
viden og styrker den miljømæssige vidensbase og udbredelsen heraf.
g) udnyttelse af potentialet i digitale teknologier og datateknologier til at støtte miljøpolitikken og
samtidig minimere deres miljøfodaftryk.
h) fuld udnyttelse af naturbaserede løsninger og social innovation.
i) effektiv anvendelse af høje standarder for gennemsigtighed, offentlig deltagelse og adgang til klage
og domstolsprøvelse i overensstemmelse med konventionen om adgang til oplysninger, offentlig
deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (År-
huskonventionen)
j) sikring af, at data og bevismateriale i forbindelse med gennemførelsen af det 8. miljøhandlingspro-
gram er offentligt tilgængelige og lettilgængelige.
k) understøtning af den globale udbredelse af de prioriterede mål og sikring af sammenhæng mellem
interne og eksterne tilgange og en koordineret indsats, navnlig for så vidt angår:
a. samarbejde med partnerlandene om klima- og miljøforanstaltninger.
b. styrkelse af samarbejdet med henblik på at danne partnerskaber og alliancer vedrørende
miljøbeskyttelse og fremme miljøsamarbejde i G7 og G20
c. styrkelse af gennemførelse af Parisaftalen, konventionen om den biologiske mangfoldig-
hed og andre multilaterale miljøaftaler.
d. styrkelse af den internationale forvaltning af miljøet ved at lukke de resterende huller og
styrke respekten for og anvendelsen af anerkendte internationale miljøprincipper
e. sikring af, at finansiel bistand til tredjelande fremmer FN's 2030-dagsorden.
4
Kommissionen foreslår en overvågningsramme i miljøhandlingsprogrammet. Der skal sikres en omfat-
tende overvågning af alle EU's miljømål, hvor Miljøagenturet og Kemikalieagenturet skal hjælpe Kom-
missionen med indsamling af data og analyser. Denne overvågningsramme skal bidrage til eksiste-
rende miljø- og klimarapportering og til EU's rapportering på bæredygtighed og opfyldelse af verdens-
mål med miljø- og klimarelevans. Overvågningsrammen skal også øge sammenhængen mellem emner
som miljø, klima og bæredygtighed i relevante EU rapporter som det europæiske semester, Eurostats
verdensmålsrapporter mv.
Der skal i lighed med det syvende miljøhandlingsprogram udvælges en række indikatorer, der kan
følge udviklingen inden for de seks tematiske prioriterede mål. Her spiller særligt Miljøagenturet og
det europæiske statistiske system en særlig rolle. Udviklingen af disse indikatorer kan desuden under-
støtte det igangværende arbejde omkring planetære grænser på emner som ferskvand, arealanvendelse
og forsuring af havet og på EU's forbrugsaftryk, herunder afskovning og skovforringelser i tredjelande.
Kommissionen regner med i slutningen af 2021 efter konsultationer at kunne præsentere et forslag til
indikatorerne.
Endeligt foreslår Kommissionen, at der gennemføres en evaluering af miljøhandlingsprogrammet i
2029.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Mil-
jøudvalg, der er ledende udvalg.
Nærhedsprincippet
Forslaget til et nyt miljøhandlingsprogram er baseret på TEUF artikel 192, stk. 3. Kommissionen for-
klarer i sit forslag, at miljøhandlingsprogrammets mål ikke kan opnås af medlemsstaterne alene. Et af
programmets formål er at skabe fælles ejerskab imellem EU's institutioner og medlemsstaterne for det
prioriterede områder, da der netop på miljø- og klimaområdet er delt kompetence mellem disse. Pro-
grammet skal desuden også skabe en forudsigelig ramme og retning på de prioriterede områder for
alle beslutningstagerne og andre relevante interessenter inden for det miljø- og klimapolitiske område.
Da formålet med forslaget samlet set vurderes bedst at kunne indfries ved hjælp af regulering på EU-
niveau, vurderes det, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har i sig selv ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, administrative,
samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. En fuld gennemførelse af de målsæt-
ninger, der ligger i programmet og i den grønne pagt, vil have omfattende økonomiske og miljømæs-
sige konsekvenser.
Forslaget har mindre konsekvenser for EU's budget, da det foreslås, at øge udgifterne til Miljøagentu-
ret og Kemikalieagenturet på grund af deres rolle i udviklingen af og opfølgning på indikatorer i den
foreslåede monitoreringsramme.
En vedtagelse af forslaget påvirker i sig selv ikke beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. En fuld gen-
nemførelse programmets målsætninger vil have betydelige positive konsekvenser for beskyttelsesni-
veauet.
5
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.
Danmarks Naturfredningsforening hilser forslaget velkommen men er bekymret over, at det peger på
selvstændig langsigtet ramme for EU's miljøpolitik. Handlingsprogrammet skal præciseres og udbyg-
ges med konkrete handlinger.
Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at Kommissionens grønne pagt er den siddende Kommis-
sions dokument uden retlig status for medlemsstaterne og Europa-Parlamentet. Danmarks Naturfred-
ningsforening opfatter den grønne pagt som en god og vigtig ramme for unionens udvikling, men dens
planlagte initiativer rækker kun 2-3 år frem. EU's miljøhandlingsprogrammer har derimod retslig bin-
dende karakter med ophæng i traktaten og er forhandlet mellem Kommission, Rådet og Parlamentet,
hvormed alle tre parter forpligter sig til at arbejde aktivt for at gennemføre handlingsprogrammet in-
den for en bindende langsigtet ramme om de næste ti års miljøpolitik. EU’s miljøhandlingsprogram-
mer sigter mod at skabe en strategisk og praktisk handleramme og et udspring for forbedring af EU’s
miljøpolitik og indsatser i de sektorer og strukturer, der er drivere for natur- og miljøpåvirkning i EU.
Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at udkastet ikke opstiller en selvstændig konkret ramme
men snarere henviser til mål og indsatser i den grønne pagt, uden dog at indskrive de konkrete mål fra
pagtens mange initiativer. En mulig løsning kunne være løbende at indskrive konkrete mål i miljø-
handlingsprogrammet med efterfølgende vedtagelse.
Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at de miljøpolitiske principper som forsigtighedsprincip-
pet og forureneren betaler samt prioriteringen om absolutte afkobling mellem økonomisk vækst og
miljøbelastning i lighed med det 7. miljøhandlingsprogram skrives ind, så de er styrende principper for
EU’s miljøpolitik.
Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at de er positive over for en række elementer i forslaget,
herunder den omfattende karakter af de seks tematiske mål, forpligtelsen til det nye mål om "regene-
rativ vækst" - dvs. at give tilbage til planeten mere end vi tager, og forpligtelsen til at støtte modstands-
dygtighed, at gøre "gør ingen skade" til en juridisk forpligtelse og tilpasse retningslinjerne og værktø-
jerne til bedre regulering for at afspejle denne, fokus for overvågningsforpligtelsen til at omfatte "op-
nåelse af en systemisk omstilling", gentagelse af respekten for planetariske grænser både i visionen og
overvågningen, integrationen af verdensmålene, det øgede fokus på implementering og vægt på for-
bedret sammenhæng – og fokus på en integrerede tilgang, mainstreaming, grøn finansiering, en re-
form af skadelige subsidier og videnskabsbaseret tilgang, samt anmodningen om yderligere personale i
Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA).
Dansk Industri bakker op om den grønne pagt og henviser til sine bemærkninger dertil. Dansk Indu-
stri ser blandt de udpegede temaer især et stort potentiale i cirkulær økonomi, både med hensyn til det
overordnede mål om ”live well, within the planetary boundaries”, men også ved at levere til de andre
temaer, særligt klimaneutralitet og reduktion af miljømæssigt pres som følge af produktion og forbrug.
Ligesom temaet om klimatilpasning af blandt andet infrastruktur er vigtigt.
Dansk Industri bakker op om, at tage udgangspunkt i videnskabelige viden og at udnytte eksisterende
data og digitale muligheder. Der skal opfordres til altid at gennemføre konsekvensanalyser for at sager
som den om SCIP-databasen undgås, da den udgifter ikke står mål med dens minimal bidrag.
6
Dansk Industri ser store muligheder i Kommissionens handlingsplan for cirkulær økonomi og peger
særligt på ecodesigndirektivet og tilgangen bag dette, der er til fordel for miljøet og virksomheder, og
opfordrer til at udbrede direktivets gyldighedsområdet. DI fremhæver desuden grønne offentlige ind-
køb og arbejdet med at etablere standarder som to vigtige drivere for den cirkulære økonomi.
Dansk Industri er positiv over den tydelige prioritering af indsatser for klimatilpasning, som hænger
tæt sammen med et revideret byspildevandsdirektiv. Der skal også være opmærksomhed på klimaæn-
dringer og klimatilpasnings ift. at indfri vandrammedirektivets målsætninger. Der er desuden behov
for analyser af sammenhængen mellem ”nul forurening” og behovet for nye grænseværdier i spilde-
vand, drikkevand og for genbrug af vand for at kunne modernisere EU’s vandmiljøregulering.
Endeligt støtter Dansk Industri, at der sikres tilstrækkelige midler til Det Europæiske Miljøagentur
(EEA) og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) for at understøtte monitorering, måling og rap-
portering. Desuden bør håndhævelse af kemikalielovgivningen i EU styrkes for at sikre mere ensartet
konkurrence imellem EU og lande uden for EU.
Landbrug & Fødevarer støtter forslaget og deler holdningen om, at alle medlemslandene skal bidrage
til omstillingen til en bæredygtig, klimaneutral og ressourceeffektiv økonomi. Landbrug & Fødevarer
støtter fokus på positive synergieffekter ved at sammentænke regulering på tværs af politikområder, da
det er vigtigt at undgå dobbeltregulering. Landbrug & Fødevarer ønsker, at cirkulær bioøkonomi prio-
riteres højere i miljøhandlingsprogrammet, da det spiller en afgørende rolle i arbejdet for fuld ressour-
ceudnyttelse og for nedbringelsen af forurening.
Landbrug & Fødevarer noterer sig, at det eneste selvstændige initiativ i modsætning til tidligere miljø-
handlingsprogrammer omhandler et nyt monitoreringsværktøj. Landbrug & Fødevarer støtter fælles
målemetoder men understreger, at dobbeltrapportering og ekstra administrative byrder skal undgås.
Endeligt henstiller Landbrug & Fødevarer til, at programmet bakker op om og spiller sammen med ini-
tiativerne i den grønne pagt.
Forbrugerrådet Tænk bakker op om programmets primære målsætninger, herunder målet om klima-
neutralitet i 2050, målet om omstilling til en cirkulær økonomi og ikke mindst målet om nul-forure-
ning. De bemærker, at udkastet ikke er præget af konkrete handlinger men i stedet henviser til forskel-
lige handlingsplaner, hvorfor Forbrugerrådet Tænk ser det nødvendigt at nærlæse disse handlingspla-
ner og give høring på dem. Forbrugerrådet Tænk støtter op om, at Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) tilføres flere ressourcer, og bemærker, at miljøområdet
skal opprioriteres og tilføres flere ressourcer, hvis ambitionerne i udkastet skal realiseres. Dette ses
tydeligt i de årlige rapporter fra Miljøagenturet om miljøets tilstand i EU.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
På rådsmødet (miljø) den 4. oktober 2019 blev der vedtaget rådskonklusioner om et 8. miljøhandlings-
program for 2021-2030. Rådet bad i konklusionerne Kommissionen om at fremlægge et ambitiøst mil-
jøhandlingsprogram, der skal fungere som ramme for EU's implementering af de grønne verdensmål
inden for både klima og miljø. Rådet bad også om, at miljøhandlingsplanen sikrer synergi på tværs af
politikområder, herunder også i områder uden for den traditionelle miljøsøjle, samt at programmet
udstikker en ambitiøs kurs inden for de vigtigste faglige temaer. Rådet bad også om, at programmet
fokuserer på implementering og håndhævelse af EU's miljølovgivning og sørger for, at EU fremmer
sine miljøstandarder uden for EU. Endeligt blev der med rådskonklusionerne fremsat ønske om en
midtvejsevaluering af programmet for at give mulighed for at opdatere prioriteter mv.
7
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen anerkender, at Danmark, Europa og resten af verden ikke alene står i en klimakrise, men
også i en biodiversitetskrise og en krise for vores miljø og natur. Regeringen hilser derfor forslaget til
et nyt miljøhandlingsprogram velkomment, da det vurderes at ville være med til at understøtte den
grønne pagts initiativer inden for miljø og klima.
Regeringen lægger vægt på, at EU's miljø- og klimamæssige langsigtede prioriteter skal fastlægges af
Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til traktaten. Regeringen hilser den grønne pagt velkommen,
men påpeger at den indgår som en del af den nuværende Kommissions arbejdsprogram og ikke har
retslig bindende karakter. Regeringen lægger derfor vægt på, at EU’s prioriterede målsætninger fast-
lægges igennem et retligt bindende miljøhandlingsprogram. Det er vigtigt, at miljøhandlingsprogram-
met selvstændigt kan angive de overordnede prioriteringer for EU's miljø- og klimapolitik frem imod
2030.
Regeringen lægger vægt på, at programmet i lighed med det 7. miljøhandlingsprogram præciserer, at
EU's miljøpolitik navligt er baseret på forureneren betaler-princippet, forsigtighedsprincippet og prin-
cippet om forebyggende indsats samt princippet om at gribe ind mod forurening ved kilden. Det er vig-
tigt, at EU's bidrag til det globale klima- og miljømæssige fodaftryk ikke stiger. Regeringen lægger vægt
på, at programmet skal understøtte EU’s bidrag til implementeringen af de grønne dele af FN’s ver-
densmål.
Regeringen lægger vægt på, at programmet skal accelerere opnåelsen af den grønne omstilling inden
for klimaneutral, ressourceeffektiv, ren og cirkulær økonomi, og at man med programmet støtter mål-
sætningerne og initiativerne i den grønne pagt. Regeringen støtter, at programmet i forlængelse af den
grønne pagt lægger rammerne for en omfattende grøn omstilling af Europa. Regeringen støtter en
styrkelse af den integrerede tilgang til politikudvikling og -implementering, hvor der gives særlig op-
mærksomhed til synergier og potentielle afvejninger mellem økonomiske, miljømæssige og sociale
mål. Regeringen støtter ligeledes den overordnede vision, de konkrete prioriterede målsætninger og en
tæt sammenhæng med den grønne pagts løfte om ”ikke at gøre skade”.
Regeringen lægger vægt på, at miljøhandlingssprogrammet skal evalueres halvvejs, da hovedparten af
de handlinger, der fastlægges i den grønne pagt, vil være vedtaget inden 2024. Det er vigtigt, at der ef-
ter 2024 er en proces for lanceringen af nye tiltag, såfremt de prioriterede målsætninger ikke nås med
eksisterende handlinger.
Regeringen understreger vigtigheden af et øget fokus på, at miljø- og klimalovgivning implementeres,
så der skabes lige vilkår på tværs af medlemsstaterne, samt øget håndhævelse af denne lovgivning, for
at øge omkostningerne ved ikke at implementere EU regler. Regeringen finder det desuden vigtigt med
en stærk overvågningsramme, der kan vise frem- og tilbageskridt både på indikatorniveau og for den
systematiske omstilling og understrege både medlemsstaternes og EU's grønne udfordringer. Det er i
den forbindelse vigtigt, at potentialet omkring miljødata styrkes, og at rapporteringskrav tilpasses den
øgede digitalisering. Da Miljøagenturet og Kemikalieagenturet er helt centrale for udviklingen og op-
følgningen på denne overvågningsramme, støtter regeringen en styrkelse af disse agenturer. Regerin-
gen lægger samlet set vægt på, at programmets fokus på implementering, håndhævelse og overvågning
ikke udvandes i forhandlingerne.
Regeringen støtter, at programmets prioriteter mainstreames i relevant EU-lovgivning, og at det euro-
pæiske semester skal tage højde for miljø- og klimabæredygtighed. Regeringen støtter også et øget fo-
kus på governance og offentlig adgang til miljøsager. Regeringen støtter ligeledes, at EU globalt set
8
promoverer EU's ambitiøse miljøregler og -standarder og styrker internationale samarbejde om miljø-
mæssige udfordringer skal styrkes, herunder med fokus på at styrke implementering af Paris-aftalen,
biodiversitetskonventionen og andre multilaterale miljøaftaler.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.