Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/2
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Orientering om afsluttet høring af lovforslag
Til Udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, der sammenfatter
høringssvarene, som er modtaget i forbindelse med høring af lov om ændring af
biobrændstofloven (Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige og avancerede
biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.)
Lovforslaget var i høring fra den 12. oktober til den 26. oktober. Høringsnotatet og
høringssvarene er vedlagt.
Formålet med lovforslaget er at gennemføre Aftale mellem regeringen (S) og V,
DF, RV, SF, K, NB og LA om forhøjelse af iblandingskrav for biobrændstoffer i
2021 af 7. oktober 2020.
Høringen har i korte træk ikke givet anledning til væsentlige ændringer i
lovforslaget. Der henvises til høringsnotatet for grundigere gennemgang.
Lovforslaget fremsættes den 12. november.
Til udvalgets yderligere orientering sammenfatter vedlagte høringsnotat også
høringssvarene, som er modtaget i forbindelse med høring af udkast til nyaffattelse
af bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. Bekendtgørelsen var i
høring i samme periode som lovforslaget.
Formålet med bekendtgørelsen er at ophæve kapitel 4 om iblandingskrav for
avancerede biobrændstoffer, da det pågældende iblandingskrav fremover vil stå i
loven, og fastsætte regler om at begrænse biobrændstoffer baseret på palmeolie
fra at tælle med i iblandingskravet.
Høringen har i korte træk ikke givet anledning til væsentlige ændringer i
bekendtgørelsesudkastet. Der henvises til høringsnotatet for grundigere
gennemgang. Det er forudsat i bekendtgørelsesudkastet, at ændringen af
biobrændstofloven bliver gennemført i overensstemmelse med det fremsatte
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
12. november 2020
J nr. 2020-4554
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 97 Bilag 1
Offentligt
Side 2/2
lovforslag. Jeg vil ved udstedelsen af bekendtgørelsen oversende den endelige
bekendtgørelse til udvalget.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen


Side 1/6
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Niels Bohrs Vej 8
6700 Esbjerg
T: +45 3392 6700
E: ens@ens.dk
www.ens.dk
HØRINGSNOTAT
Høringsnotat vedr. lov om ændring af biobrændstofloven (Ændring af krav
om anvendelse af bæredygtige og avancerede biobrændstoffer i brændstof til
landtransport m.v.) samt ny affattelse af Bekendtgørelse om
biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
Forslag til Lov om af biobrændstofloven og ny affattelse af Bekendtgørelse om
biobrændstoffers bæredygtighed m.v. blev sendt i ekstern høring den 12. oktober
2020 med frist for afgivelse af høringssvar den 26. oktober 2020.
Der er modtaget i alt 13 høringssvar i høringsperioden. Alle høringsvar har samlet
forholdt sig både til lovforslaget og bekendtgørelsen. Der er således ikke modtaget
høringssvar, der udelukkende forholder sig til bekendtgørelsen.
Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget og
bekendtgørelsen:
- Dakofo
- Dansk Energi
- Dansk Erhverv
- De danske bilimportører
- Drivkraft Danmark
- Emmelev A/S
- Landbrug & Fødevare
- Nature Energy
- Rådet for Grøn Omstilling, Greenpeace og Dansk Naturfredningsforening
- 3F
Følgende 3 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget
eller bekendtgørelsen:
- Advokatsamfundet
- Dansk Arbejdsgiverforening
- Rigsrevisionen
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive
gennemgået efterfulgt af Energistyrelsens bemærkninger for hvert emne.
Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes
indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på
Høringsportalen.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Nr. 1: En længerevarende løsning af iblandingskravene for bæredygtige og
avancerede biobrændstoffer
Nr. 2: Sænkning af iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer i 2021
Kontor/afdeling
Center for Vedvarende
Energi
Dato
2-11-2020
J nr. 2020 - 12217
/jso/nshe
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 97 Bilag 1
Offentligt
Side 2/6
Nr. 3: CO2 Fortrængningskrav
Nr. 4: Begrænsning af UER’er
Nr. 5: Forbud mod anvendelse af palmeolie
Nr. 6: Opdeling af 1.generations og 2.generations
Nr. 7: Generelle betragtninger
Ad nr. 1: En længerevarende løsning af iblandingskravene for bæredygtige
og avancerede biobrændstoffer
Dansk Energi, Dakofo, Emmelev A/S og Dansk Erhverv opfordrer regeringen og
folketingets partier til at fastlægge en flerårig ramme for iblandingskravene til
transportbranchen, der kan skabe den nødvendige forudsigelighed for branchen.
Ministeriets bemærkninger:
Den politiske aftale indgået den 7. oktober 2020 mellem regeringen (S) og V, DF,
RV, SF, K, NB og LA fastlægger kun iblandingskravene for kalenderåret 2021. Som
følge heraf er det ikke muligt for klima-, energi- og forsyningsministeren at
fastlægge en flerårig ramme af iblandingskravene for transportbranchen på
baggrund af den nuværende politiske aftale. Ministeriet kan oplyse, at regeringen
og Folketingets partier i efteråret 2020 drøfter en langsigtet løsning på anvendelsen
af VE-brændstoffer i transportsektoren fra 2022 med fokus på CO2-fortrængning og
fremme af bæredygtige biobrændstoffer.
Ad nr. 2: Sænkning af iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer i
2021
Landbrug og Fødevarer og Drivkraft Danmark påpeger, at en sænkning af
iblandingskravet fra 0,75 pct. til 0,3 pct. i 2021 vil medføre en mindre efterspørgsel
af avancerede biobrændstoffer i markedet, og det ikke medfører en reel effekt i
forhold til klimaet.
Drivkraft Danmark påpeger endvidere, at et iblandingskrav på 0,3 pct. avancerede
biobrændstoffer svarer til det bidrag biogas, via biogastickets, leverer i dag. Ifølge
Drivkraft Danmark er det derfor svært at se kravet på 0,3 pct. avancerede
biobrændstoffer som andet end en indirekte støtte til biogasproducenter. Drivkraft
Danmarks holdning er, at når biogasproducenter leverer 0,3 pct. i dag, trods der er
et krav om 0,15 pct. avancerede biobrændstoffer, skyldes det især kommunale
udbud af offentlige busruter med krav om brug af biogas som brændstof. Den
umiddelbare effekt af at afsætte iblandingskravet til 0,3 pct. vil således ifølge
Drivkraft Danmark være, at prisen på biogastickets stiger. Kravet bør derfor ifølge
Drivkraft Danmark enten være under 0,3 pct. for at sikre en lav pris for den
mængde avancerede biobrændstoffer, der i praksis kommer af sig selv, eller over
0,3 pct. for at sikre et markedstræk efter flere avancerede biobrændstoffer. På den
Side 3/6
baggrund foreslår Drivkraft Danmark at avancerede biobrændstoffer fastholdes på
0,75 pct.
Yderligere anfører De Danske Bilimportører, at lovforslagets sænkning af
iblandingskravet ikke vil bidrage til reduktion af CO2-emissionerne.
Nature Energy vurderer, at det ventede iblandingskrav på 0,75 pct. for avancerede
biobrændstoffer ville kunne være blevet opfyldt uden nævneværdig fordyrelse for
borgere og virksomheder.
Ministeriets bemærkninger:
Den politiske aftale for 2021 fastsætter et mål for avancerede biobrændstoffer på
0,3 pct. i 2021. Dette er en reduktion i forhold til det oprindelige mål på 0,9 pct. i
2021, men en forøgelse i forhold til krav for 2020 på 0,15 pct. Hvordan målet nås er
op til brændstofleverandørerne.
Brug af biogas via biotickets er én af de muligheder, der eksisterer for opfyldelse af
det avancerede krav. Som følge af VE-direktivets regneregler tæller avancerede
biobrændstoffer dobbelt i forhold til målet på 7,6 pct. Jo flere avancerede
biobrændstoffer, jo mindre mængde samlet biobrændstof skal der altså til for at nå
målet på 7,6 pct. Nedsættelsen af målet i 2021 fra 0,9 til 0,3 pct. forventes derfor at
øge den samlede mængde af biobrændstoffer.
Det følger af den politiske aftale indgået den 7. oktober 2020, at en forhøjelse af
iblandingskrav for bæredygtige biobrændstoffer i 2021, skal finansieres ved at
sænke iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer i 2021.
Ad nr. 3: CO2 Fortrængningskrav
Dansk Erhverv opfordrer til en længerevarende og mere forudsigelig løsning, hvor
man erstatter iblandingskravet med et mere gennemskueligt CO2 –
fortrængningskrav frem mod 2030. For at tage hensyn til ILUC-effekter og se på
klimaeffekterne i et ”vugge-til-grav” perspektiv forslås en model hvor alternative
drivmidler indregnes på baggrund af det pågældende drivmiddels CO2 –
fortrængning. I det at elektrificering allerede fremmes med en lang række politiske
virkemidler og fortrængningskravet har fokus på CO2 – reduktioner i det, som ikke
elektrificeres bør elektrificering ikke tælle med under fortrængningskravet, da det vil
begrænse den samlede omstilling af transportsektoren frem mod 2030.
Dansk Energi har forståelse for den korte overgangsløsning for kalenderåret 2021,
men havde gerne set en varig løsning med et CO2 – fortrængningskrav, der ville
understøtte syntetiske brændsler, elektrificering og power-to-X brændsler.
Side 4/6
De danske bilimportører fremhæver betydningen af, at iblandingskrav fremadrettet
erstattes af et CO2 – fortrængningskrav i kombination med delmål på vejen til CO2
– neutralitet, da det vil give en mere stabil udvikling.
Drivkraft Danmark havde håbet på en mere langsigtet aftale frem mod 2030 med
fokus på CO2 fortrængningskrav til den del af transporten, der ikke elektrificeres
med batterier.
Grøn Omstilling, Greenpeace og Dansk Naturfredningsforening ønsker, at en aftale
frem mod 2030 bør stoppe iblanding af førstegenerations biobrændstoffer og
såfremt dette ikke kan lade sig gøre bør der ske en medregning af ILUC, når CO2 –
fortrængningen beregnes. For sår vidt angår avancerede biobrændstoffer bør der
frem mod 2030 ske en forhøjet iblanding af avancerede biobrændstoffer, herunder
et særskilt krav om iblanding af elektrofuels.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet skal gøre opmærksom på, at den politiske aftale indgået den 7. oktober
2020 mellem regeringen (S) og V, DF, RV, SF, K, NB og LA kun fastlægger
iblandingskravene for kalenderåret 2021. Den politiske aftale indeholder derfor ikke
en model for, at iblandingskravene på nuværende tidspunkt bliver erstattet af et
nationalt C02-fortræningskrav.
Ministeriet kan oplyse, at regeringen og Folketingets partier i efteråret 2020 drøfter
en langsigtet løsning på anvendelsen af VE-brændstoffer i transportsektoren fra
2022 med fokus på CO2-fortrængning og fremme af bæredygtige biobrændstoffer.
Ad nr. 4: Begrænsning af UER’er
Drivkraft Danmark og Nature Energy efterspørger klare og entydige politiske
udmeldinger om, hvordan branchen skal efterleve det politiske ønske om at
reducere brugen af UER’er i 2021 og opfordrer til, at biobrændstoflovens regler for
brug af UER’er tilpasses, så brugen afspejler de politiske ønsker. Der er også
ønske om klarhed i forhold til finansiering.
Drivkraft Danmark understreger yderligere, at de vil bakke op om eventuelt
skærpede retningslinjer eller begrænsning for brugen af UER’er. En opfyldelse af
CO2-reduktionskravet uden brug af UER’er vurderes imidlertid at blive dyrere,
sammenlignet med den nuværende regulering. Brændstofleverandørerne kan
derfor ikke forventes, at begrænse brugen af UER-kreditter på eget initiativ, da det
vil skade deres konkurrencedygtighed.
Ministeriets bemærkninger
Det er lovligt for brændstofleverandørerne, at anvende UER-kreditter til opfyldelse
af CO2- fortrængningskravet i brændstofkvalitetsdirektivet, ligesom Danmark ikke
har mulighed for at forbyde brugen af UER-kreditter i henhold til gældende EU-ret.
Side 5/6
Ministeriet henviser til den af Energistyrelsen udarbejdede vejledning om brug af
UER-kreditter.
Det fremgår dog af den politiske aftale af 7. oktober 2020, at aftaleparterne
opfordrer branchen til at begrænse anvendelsen af klimakreditter.
Ad nr. 5: Forbud mod anvendelsen af palmeolie
Drivkraft Danmark spørger om Biobrændstoffer baseret på UCO, blandt andet med
oprindelse i palmeolie, og de råvarer fra palmeolieproduktionen, som er optaget i
Bilag I del A i Biobrændstofloven, fortsat vil kunne indgå i opfyldelse af 7,6 pct.. I
Desuden spørger Drivkraft Danmark om hvorvidt begrænsningen i anvendelsen af
brugen af biobrændstoffer baseret på palmeolie kun gælder i forhold til det
almindelige og avancerede iblandingskrav og ikke i forhold til 6 pct.. CO2–
reduktionskravet i gældende biobrændstoflovs § 3b. Drivkraft Danmark
understreger, at de bakker om et forbud i både iblandingskrav og CO2-
reduktionskravet.
Grøn Omstilling, Greenpeace og Dansk Naturfredningsforening bemærker, at
PFAD er en væsentlig økonomisk del af palmeolieproduktionen og det derfor er,
positivt at PFAD også omfattes af forbuddet imod palmeolie. Frem mod 2030
ønskes, det at regeringen gør brug af de juridiske muligheder for at forbyde
vegetabilske olier, som soja- og rapsolie.
3F påpeger, at det kan være en udfordring at forbyde iblanding af palmeolie, idet
mange arbejdstager i palmeolie producerende lande er økonomisk afhængig af
palmeolieproduktion. Et forbud mod palmeolie kan derfor have en socialslagside.
Derfor anbefaler 3F, at man i stedet for at forbyde iblanding af palmeolie, stiller krav
om, at den palmeolie der evt. iblandes følger retningslinjerne for bæredygtig
palmeolie, som Dansk Alliance for Ansvarlig Palmeolie er ved at udarbejde.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker at aftaleparterne i den politiske aftale er enige om, at klima-,
energi- og forsyningsministeren gives bemyndigelse til, at forbyde biobrændstoffer
baseret på palmeolie med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen i at
tælle med i opfyldelsen af iblandingskrav. Dette forbud vedrører således ikke
opfyldelsen af 6 pcts. CO2 reduktionskravet fra brændstofkvalitetsdirektivet.
PFAD vurderes at være et biprodukt af palmeolieproduktionen og omfattes dermed
af begrænsningen i anvendelsen af palmeolie med høj risiko for ILUC til opfyldelse
af iblandingskrav. Ministeriet vurderer løbende forskellige bi- og restprodukter fra
produktion af bl.a. biobrændstoffer mht. hvorvidt produkter som PFAD bør
betegnes som et restprodukt, og dermed undtaget fra ILUC-effekt, eller et
biprodukt, som skal vurderes på lige fod med 1.g. biodiesel.
Side 6/6
Biobrændstoffer på UCO (Used Cooking Oil) er baseret på affalds- og
restprodukter, og det vil ikke være muligt at afgøre om den brugte olie stammer fra
palmeolie med høj risiko for ILUC. Til fastsættelse af hvilke råprodukter der har høj
risiko for ILUC anvendes den såkaldte ILUC-forordning. Biobrændstoffer
produceret på råprodukter med høj ILUC-risiko, inkluderer, jf. ILUC-forordningen,
på nuværende tidspunkt kun palmeolie. Biobrændstoffer baseret på UCO vil derfor
som udgangspunkt fortsat kunne anvendes til opfyldelse af iblandingskravet.
Ad. Nr. 6 Opdeling af 1. generations og 2. generations biobrændstoffer
Dakofo problematiserer den unuancerede kategorisering af biobrændsler i første og
anden generation, da denne opdelingen ikke honorerer de vigtige sidestrømme ved
dansk rapsdyrkning, som eksempelvis merudbytter, øget sædskifte, samt
anvendelsen af restprodukterne for olieproduktion. På denne baggrund hævder
Dakofo, at 1.g biodiesel baseret på rapsolie skal tilskrives en højere CO2-
fortræningseffekt (70 %) sammenlignet med eksempelvis sukkerbaseret bioethanol
2.g, (55-60 %).
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet kan oplyse om, at tilskrivningen af specifikke råprodukters CO2-
fortræningseffekt udarbejdes i samarbejde med Europa-Kommissionen.
Ad nr. 7: Generelle betragtninger
DAKOFO mener, at en forøgelse og fastsættelse af iblandingskravet vil være mere
passende, for at understøtte den fremtidige dyrkning af raps i Danmark og
samtidigt leve op til vores forpligtelser på energiområdet til EU.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at iblandingskravet for 1.g. biobrændstoffer forhøjes som del
af den nyligt indgåede aftale for 2021.
Rådet for grøn omstilling, Greenpeace og Dansk Naturfredningsforening bemærker
følgende, at alle biobrændstoffer baseret på førstegenerations biobrændstoffer
droppes, og dette skal meddeles EU-Kommissionen inden juni 2021, da det
betyder at Danmarks mål for førstegenerations biobrændstoffer fjernes, og at der
frem mod 2030 bør der sekundært gøres brug af de juriske muligheder, der er for at
forbyde vegetabilske olier ud over palmeolie, som soja og rapsolie,
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker dette, men skal igen henvises til den politiske aftale af 7.
oktober 2020, hvori denne problemstilling ikke af omfattet af aftalen.


- 1 -
Høringssvar: Lov om ændring af biobrændstoflo-
ven og ændring af lov nr. 1568 af 27. december
2019 om ændring af biobrændstofloven
(Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i
brændstof til landtransport og ændring af krav til anvendelse af avan-
cerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v)
DAKOFO er brancheorganisation for korn- og foderstofvirksomhederne i Danmark.
DAKOFO takker for muligheden for at kommentere på lovforslag om ændring af biobrænd-
stofloven.
Regering har sat et yderst ambitiøst klimamål, hvori man allerede i 2030 ønsker at reducere
Danmarks CO2 udledning med 70 %. Der er bred enighed om, at man endnu ikke ved,
hvordan vi skal leve op til denne målsætning og i høj grad lægger sin lid til teknologiske
løsninger, der endnu ikke er opfundet. En af de virkemidler med stort potentiale som vi har
til rådighed i dag, og som kan medvirke til en betydelig reduktion af CO2 udledningen fra
især transportsektoren, er biobrændstoffer.
Det glæder derfor DAKOFO, at lovforslaget ønsker at hæve iblandingskravet for biobrænds-
ler til de konventionelle fossile brændstoffer samt sikre at råvareprodukter med stor risiko
for at være dyrket på bekostning af afskovning, ikke kan ses som et tilfredsstillende produkt
til biobrændstof. Dog finder vi det uambitiøst, at man alene vil indføre en forøget iblandings-
procent for året 2021. Vi er uforstående overfor, at man alene forsøger at opfylde et absolut
minimum af CO2 reduktion i transportsektoren alene for året 2021. Denne uforståenhed
forstærkes ved at biobrændslerne er en løsning, som har potentiale til at reducere yderligere
uden indførsel af ny teknologi. DAKOFO anser derfor biobrændstof, baseret på dansk pro-
duceret raps som et nødvendigt og godt virkemiddel til reduktion af transportsektorens sam-
lede CO2 udledning.
Vores nærmeste nabolande har allerede fremsat langt mere ambitiøse mål for iblanding af
biobrændstoffer. Eksempelvis, har Sverige et gældende iblandingskrav i 2020 på 25,20%
Børsen, 1217 København K
Telefon +45 3374 6676
E-mail info@dakofo.dk
www.dakofo.dk
CVR DK 17704117
21. oktober 2020
-- AKT 2250913 -- BILAG 2 -- [ Dakofo ] --
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 97 Bilag 1
Offentligt
og både Norge og Finland et iblandingskrav på 20%. Desuden, er der i de andre nordiske
lande tale om et fast fremadrettet krav og ikke en overgangsordning, som der ligges op til
fra dansk side.
Raps er en vigtig afgrøde, der har mange agronomiske fordele, men fungerer primært
som en afgørende veksels afgrøde i de ellers kornrige danske sædskifter. Kornafgrøder
dyrket efter raps kvitterer normalt med 10-15% merudbytte uden øget forbrug af gødning
og pesticider. Der dyrkes cirka 160.000 ha raps årligt i Danmark med et gennemsnitligt
udbytte på 3.800 kg/ha. Med den af landmanden opnåede prissætning opnår alene pri-
mærproducenterne en årlig omsætning på 1.6 mia. kr.
Et af argumenterne mod dyrkning af afgrøder til biodiesel, er at arealet ellers kunne være
udnyttet til fødevareproduktion, faktum er dog, at kun en meget lille del af den samlede
rapsdyrkning i Danmark er drevet af konsummarkedet, Pga. det begrænsede marked for
rapsolie til konsum understøtter rapsoliebaseret biodiesel den danske dyrkning af raps. Da
Danmarks landbrugsareal er fast og ikke forventes at stige, leder den danske produktion af
raps ikke til ILUC (Indirect Land Use Changes), brugen af dansk og europæisk raps gene-
relt, kan derfor være en vigtig del for at leve op til Danmarks EU-forpligtelser på energiom-
rådet.
Ved produktion af rapsbaseret biodiesel opnås endvidere også nogle sidestrømme der kan
udnytte, og derved sikrer et minimalt spild. Efter presning er der en rapspressekage, som
fungerer som er et vigtigt proteinholdigt non-GMO fodermiddel til den animalske produktion
og endeligt glycerin, som benyttes som emulator i en lang række produkter herunder også
af medicinindustrien.
DAKOFO mener at en forøgelse og fastsættelse af iblandingskravet vil være mere pas-
sende, for at understøtte den fremtidige dyrkning af raps i Danmark og samtidigt leve op til
vores forpligtelser på energiområdet til EU. Endvidere er DAKOFO uenige i den unuance-
rede opdeling af biobrændsler i første og anden generation. Eftersom denne opdeling ikke
honorerer de vigtige sidestrømme af rapsdyrkningen, som eksempelvis merudbytter og
øget sædskifte, samt anvendelsen af restprodukterne af olieproduktionen. Således har, det
der for tiden anses som, 1.g biodiesel baseret på rapsolie en certificeret CO2 fortrængnings-
evne på 70%, hvilket er mærkbart mere end den certificerede fortrængning af sukkerbaseret
bioethanol 2.g som kun er 55-60%.
- 3 -
DAKOFO ønsker en opretholdelse af rapsdyrkning i Danmark. Vi ser gerne en mere ambi-
tiøs langsigtet målsætning med henblik på større iblandingskrav af biobrændsler eftersom
vi vurderer at biodiesel er et stærkt og allerede tilgængeligt bud på at reducere CO2 udled-
ningen fra transportsektoren.
Med Venlig Hilsen
Emil Dalsgaard
Konsulent – DAKOFO
29621025
edh@dakofo.dk
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København
Sendt til ens@ens.dk med kopi til jso@ens.dk
Journalnummer 2020-12217
Dansk Energis høringssvar til lovforslag om ændring af biobrændstoflo-
ven og udkast til bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed.
Først og fremmest vil Dansk Energi gerne takke for muligheden for at afgive svar på denne
høring. Dansk Energi er forankret i elsektoren, men repræsenterer den brede danske energi-
sektor. Dansk Energis medlemskreds omfatter således også selskaber, der har aktiviteter in-
den for mobilitet og grønne brændsler.
Dansk Energi har forståelse for, at der er lavet en aftale om en kort overgangsløsning for ka-
lenderåret 2021, indtil der er kommet en langsigtet permanent løsning. Vi havde naturligvis
gerne set en varig løsning med et CO2-fortrængningskrav, der understøtter syntetiske brænds-
ler og elektrificering allerede i indeværende år, fremfor en kort forlængelse af det midlertidigt
forhøjede krav. Iblanding og CO2-fortrænging bør primært være et politisk værktøj, der lægger
spor ud til den fulde grønne omstilling af transportsektoren og ikke kun et middel til at opnå
kortvarige reduktioner.
Det er vores forhåbning, at man i en kommende lovgivning om et CO2-fortrængningskrav vil
finde en langsigtet og ambitiøs løsning med en reel klimaeffekt, og hvor det er muligt at benytte
sig af de mest effektive løsninger i den grønne omstilling, herunder direkte elektrificering og
Power-to-X. Et kommende CO2-fortrængningskrav bør derfor brede paletten ud, og skabe et
incitament til at anvende Power-to-X brændsler.
Dansk Energi står selvfølgelig til rådighed, hvis der er behov for uddybning af ovenstående
eller der skulle opstå spørgsmål.
Med venlig hilsen
Dansk Energi
Jonas Herzberg Karpantschof
Dok. ansvarlig: JHK
Sekretær:
Sagsnr: s2020-998
Doknr: d2020-23490-3.0
26-10-2020
-- AKT 2250913 -- BILAG 3 -- [ Dansk Energi ] --
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
uba@danskerhverv.dk
UBA/uba
Side 1/3
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Journalnummer 2020-1221
Den 14. oktober 2020
Dansk Erhvervs høringssvar over lovforslag om ændring af biobrændstoflo-
ven og udkast til bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed
Dansk Erhverv takker for muligheden for at komme med høringssvar på lovforslag om ændring af
biobrændstofloven og udkast til bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed.
Dansk Erhverv ser meget positivt på regeringens generelle ambition om at sænke udledningen af
CO2 fra landtransporten. Som en branche der står for en betydelig udledning af drivhusgasser i
Danmark, bærer landtransporten også et tilsvarende stort ansvar for at lede den grønne omstil-
ling. Gennem de seneste årtier, har transportbranchen allerede gennemgået en betydelig grøn ud-
vikling, der bl.a. har sikret, at de enkelte køretøjer udleder markant mindre CO2 set ift. 1990. På
trods af en høj økonomisk vækst de sidste 30 år, og dermed en større efterspørgsel på transport-
og logistikløsninger, så har branchens udledning af drivhusgasser været konstant, og sammen-
hængen mellem vækst og CO2-udledning for landtransporten er dermed knækket.
Lovforslaget, udstedt på baggrund af en bred politisk aftale, bygger videre på det allerede forhø-
jede iblandingskrav, der blev indført i starten af 2020. Under den tidligere høring af lovforslaget i
2019, påpegede Dansk Erhverv de store udfordringer, der eksisterer ved en årlig og uforudsigelig
forhøjelse af iblandingskravet. Dansk Erhverv har i dette tilfælde de samme forbehold, og opfor-
drer regeringen til at indfase et mere gennemskueligt CO2-fortrængningskrav, der strækker sig
over en længere årrække og som er funderet på et bredt politisk flertal, som kan sikre langsigtet
investeringssikkerhed for erhvervslivet og dermed en betydelig grøn omstilling af den danske
landtransport.
Med en årlig forhandling om iblandingskravet, skaber man en usikker model for transportbran-
chen og brændstofleverandørende. Den pludselige stigning af iblandingskravet der blev indført i
2020, umuliggjorde det for branchen at forbedre det nødvendige indkøb af biomateriale og skabte
en stor efterspørgsel efter biobrændstoffer, der oversteg det generelle udbud.
Landtransporten er et særligt konkurrenceudsat erhverv, og mærker hurtigt konsekvenserne af
stigende priser på brændstof. For internationale virksomheder betyder det, at de i stedet tanker i
vores nabolande, mens det for små- og mellemstore transportører, i værste fald kan få store kon-
sekvenser for deres konkurrenceevne. Meromkostningen for erhvervet på de forventet 30. mio,
kr.-, der følger af en fortsat forhøjelse af iblandingskravet, vil derfor risikere at ramme en allerede
trængt branche.
-- AKT 2250913 -- BILAG 4 -- [ Dansk Erhverv ] --
DANSK ERHVERV
Fejl! Henvisningskilde ikke
fundet.2/3
Dansk Erhverv opfordrer regering og folketingets partier til, at fastlægge en flerårig ramme for
kravene til transportbranchen, der kan skabe den nødvendige forudsigelighed for branchen.
En anden ulempe ved det nuværende iblandingskrav er de indskrænkede muligheder, som leve-
randørerne af drivmidler har, hvor der med det nuværende krav kun tages højde for iblanding af
biomateriale i benzin, diesel og gas. Alternativer som f.eks. brint og electrofuels understøttes ikke
af det nuværende iblandingskrav. Da der ikke findes et enkelt alternativt drivmiddel, som kan un-
derstøtte hele transportbranchens grønne omstilling, er der behov for en anden model, der kan
erstatte iblandingskravet og skabe et marked, hvor flere forskellige drivmiddelstyper tilvejebrin-
ges.
Det nuværende iblandingskrav er desuden et minimumskrav og skaber dermed ikke et incitament
for leverandørerne til at finde bedre og mere klimavenlige drivmidler, end hvad den nuværende
model kræver. Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at det nuværende iblandingskrav erstattes med
et flerårigt fortrængningskrav, der frem mod 2030 kan sikre, at landtransporten også bidrager be-
tydeligt til 70% målsætningen.
Med et fortrængningskrav skal der forstås, at drivmiddelleverandøren forpligtes til at udbyde
drivmidler, der udleder ”x” procent mindre CO2 end et givet år. Den krævede CO2 fortrængning
stiger årligt, indtil hele transportbranchen skal køre på 100 procent CO2-frie drivmidler i 2050.
Fortrængningskravet vil have fokus på CO2 reduktion i den del af transportsektoren, som ikke
elektrificeres, og således være et parallelt initiativ, som sikrer CO2 reduktioner i hele transport-
sektoren. I givet fald der sker en accelereret elektrificering, så vil der fortsat ske en CO2-reduktion
i alle de eksisterende køretøjer. Fordi kravet vil blive implementeret på alle drivmidler til både
den tunge, og i praksis også for den private transport, vil et fortrængningskrav også understøtte
den grønne omstilling for personbiler og sikre, at de biler, der ikke elektrificeres på den korte
bane, kører på et grønnere drivmiddel.
For at skabe en teknologineutral og omkostningseffektiv CO2-fortrængning, så skal det være mu-
ligt at handle mellem leverandørerne i form af et markedsbaseret system. Det vil sige, at en leve-
randør af for eksempel 100 procent biogas kan sælge sine overskydende CO2-reduktioner til an-
dre leverandører. Markedsmodellen bygger videre på den eksisterende ticket-model i biobrænd-
stofloven med den præcisering, at der specifikt sigtes på CO2-reduktioner i den del af transport-
sektoren, som ikke på kort sigt og mellem langt sigt elektrificeres. Dermed sikres en omkostnings-
effektiv omstilling i hele transportsektoren og et incitament til at udbyde produkter med høj CO2-
fortrængning.
Det er muligt at indrette systemet, så det svarer til, hvordan eksempelvis gældende regler og Pa-
ris-aftalen måler CO2-udledninger, det vil sige at alle alternative drivmidler vil blive indregnet
med 100 procent CO2-fortrængning, uagtet at de i brændstofkvalitetsdirektiv og VE-direktivet
ikke indregnes med en 100 procent CO2 effekt. Dette vil antageligvis være den billigste model til
opnåelse af et CO2-fortrængningskrav, da alle alternative drivmidler vil tælle med 100 procent
CO2-fortrængning. Men der vil være den ulempe, at det ikke tager højde for de afledte effekter i
for eksempel produktionen blandt andet i form af ”indirect land use change impacts of biofuels
DANSK ERHVERV
Fejl! Henvisningskilde ikke
fundet.3/3
(ILUC) ved anvendelsen af drivmidlet, og dermed ikke nødvendigvis sikre en opgørelse af den re-
elle klimaeffekt. Derfor foreslås en alternativ model med et CO2-fortrængningskrav, hvor alterna-
tive drivmidler indregnes på baggrund af det pågældende drivmiddels CO2-fortrængning.
Dette vil betyde, at der tages højde for klimaeffekten i et ”vugge-til-grav” perspektiv, så eksempel-
vis mindre klimavenlige biobrændsler ikke bidrager til samme fortrængning som avanceret bio-
materiale. Samlet set vil modellen formentlig gøre CO2-fortrængning dyrere i Danmark end i
store dele af EU, hvor alle alternative drivmidler i dag tæller med en 100 procent CO2-fortræng-
ning, da et CO2-fortrængningskrav vil kræve en større mængde biobrændstoffer for at nå en given
målsætning. Det kan derfor også have betydning for omkostningerne, men samtidig sikres en høj
klimamæssig integritet, og der gives et korrekt markedsbasseret incitament til udvikling og skale-
ring af de mest bæredygtige og klimavenlige alternativer.
Derfor bør en sådan model på sigt også forankres på EU-niveau, og det er en forudsætning med
revision af bl.a. direktiver for brændstofkvalitet, vedvarende energi, energibeskatning mm.
På samme måde måles biogas og brints fortrængningsgrad efter, hvordan drivmidlet er produce-
ret. En brintbil opladt på brint produceret af eksempelvis vindmøllestrøm vil derfor kunne tælle
en 100 procent fortrængningsgrad.
Et fortrængningskrav formår også at skabe forudsigelighed for markedet, modsat det nuværende
iblandingskrav og leverandører kan derfor allerede nu begynde at konkurrere om at få fremskaffet
de grønneste drivmidler, så de overholder fremtidige stigninger af kravene.
En CO2-fortrængningsmodel kræver desuden fastlæggelse af bæredygtighedskriterier, hvor der
tages højde for CO2-fortrængningen.
Elektrificering af transporten er et centralt skridt for den grønne omstilling og vil frem mod 2030
accelereres i persontransporten, varebiler og sekundært i lettere lastbiler. Elektrificeringen frem-
mes allerede med en lang række politiske virkemidler, der skal suppleres af partnerskabets anbe-
falinger. Fortrængningskravet er et parallelt initiativ med fokus på CO2-reduktioner i det, som
ikke elektrificeres. Derfor bør elektrificering ikke tælles med under fortrængningskravet, da det
vil begrænse den samlede omstilling af transportsektoren frem mod 2030
Til sidst, vil Dansk Erhverv præcisere at vi støtter et forbud mod anvendelsen af palmeolie i bio-
brændstoffers bæredygtighed. Det er vigtigt at der tages højde for ILUC-effekt, beskyttelse af
regnskov, sikre biodiversitet samtidig med at, vi understøtter cirkulær bioøkonomi. Her er der
mulighed for at eventuelle restprodukter kan bruges til eksempelvis proteiner i foder og fødeva-
rer.
Med venlig hilsen,
Ulrich Bang
Klima- og Energichef
1 / 4
Høringssvar
Biobrændstofloven og Bekendtgørelsen om bio-
brændstoffers bæredygtighed
Drivkraft Danmark hilser velkomment, at der med lovforslaget kommer klarhed
over kravet til iblanding af biobrændstoffer for 2021.
Drivkraft Danmark støtter derfor forlængelsen af iblandingskravet på 7,6 % i
2021 og forbuddet mod brug af palmeolie i opfyldelse af iblandingskravet og at
forbuddet også gælder i forhold til 6 % reduktionskravet.
Drivkraft Danmark opfordrer derudover til, at iblandingskravet for avancerede
biobrændstoffer fastholdes på 0,75 % i 2021 for at sikre en reel efterspørgsel efter
avancerede biobrændstoffer.
Endelig efterspørger Drivkraft Danmark klare og entydige politiske udmeldinger
om, hvordan branchen skal efterleve det politiske ønske om at reducere brugen
af UER’er i 2021. Vi skal derfor opfordre til, at Biobrændstoflovens regler for
brug af UER’er tilpasses, så brugen afspejler de politiske ønsker.
Vi har nedenfor nærmere uddybet vores kommentarer til lovforslaget.
Forøgelse af iblandingskravet i 2021
Drivkraft Danmark hilser den foreslåede forlængelse af Biobrændstoflovens nu-
værende iblandingskrav på 7,6 % til også at gælde i 2021 velkommen. Det er vig-
tigt for brændstofleverandørerne, at der langt om længe er kommet klarhed over
kravet til iblanding af biobrændstoffer for 2021.
Drivkraft Danmark havde naturligvis håbet på en mere langsigtet aftale med fo-
kus på CO2-fortrængning frem mod 2030. Det er vores vurdering, at en sådan af-
tale vil skabe de langsigtede og stabile rammer, der skal til for at sikre den
grønne omstilling af transportsektoren. Kun med et ambitiøst CO2-fortræng-
ningskrav til den del af transporten, der ikke elektrificeres med batterier, kan vi
sikre, at den fossile energi gradvist erstattes af vedvarende alternativer som
brint, biogas, PtX og avancerede biobrændstoffer frem mod 2030 og tiden deref-
ter. Det er derfor afgørende, at politikerne hurtigst muligt får afsluttet de igang-
værende forhandlinger om et fremtidigt CO2-fortrængningkrav på et væsentligt
mere ambitiøst niveau end regeringens udspil.
Forbud mod palmeolie
Drivkraft Danmark bakker op om det foreslåede forbud mod brug af palmeolie i
opfyldelse af iblandingskravet.
Som vi læser forslaget, omfatter forbuddet alene ren palmeolie og PFAD. Bio-
brændstoffer baseret på UCO, blandt andet med oprindelse i palmeolie, og de rå-
varer fra palmeolieproduktionen, som er optaget i bilag I del A i Biobrændstoflo-
ven, vil fortsat kunne indgå i opfyldelsen af 7,6 % iblandingskravet.
Den 26. oktober 2020
Ref.
mmj
Esplanaden 34A, 1. sal th.
1263 København K
T +45 3345 6510
E info@drivkraftdanmark.dk
W drivkraftdanmark.dk
-- AKT 2250913 -- BILAG 5 -- [ Drivkraft Danmark ] --
2 / 4
Forslaget efterlader dog en usikkerhed i forhold til, om forbuddet mod brug af
palmeolie også omfatter virksomhedernes opfyldelse af Biobrændstoflovens 6 %
CO2-reduktionsforpligtigelse, jf. §3b.
I udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed § 10 gælder for-
buddet mod brug af palmeolie kun i forhold til Biobrændstoflovens §3 stk. 1-3.
Biobrændstoflovens §3 stk. 1-3 omhandler iblandingskrav til biobrændstoffer og
ikke 6 % reduktionsforpligtigelsen, der som nævnt er anført i §3b.
Når der i bekendtgørelsens §10 kun henvises til Biobrændstoflovens §3 stk. 1-3
og ikke §3b, må vi derfor antage, at forbuddet mod brug af palmeolie alene gæl-
der i forhold til 7,6 % iblandingskravet og ikke 6 % CO2-reduktionskravet.
Det undrer os, da det næppe har været baggrunden for den politiske aftale at for-
byde brugen af palmeolie i forhold til iblandingskravet for derefter at tillade det i
forhold til reduktionskravet. Dette bør derfor afklares – ikke mindst i lyset af det
politiske ønske om samtidig at reducere brugen af UER’er. Vi skal i den forbin-
delse understrege, at vi bakker op om et sådan forbud mod brug af palmeolie.
Krav til avancerede biobrændstoffer
Drivkraft Danmark er stærkt forundret over den foreslåede reduktion af kravet
om avancerede biobrændstoffer fra 0,75% til 0,3 % i 2021. Et krav på 0,3 % avan-
cerede biobrændstoffer svarer til det nuværende niveau af avancerede biobrænd-
stoffer i transporten. Kravet vil derfor ikke skabe fornyet efterspørgsel efter
avancerede biobrændstoffer, uanset om dette er biogas, affaldsbaserede bio-
brændstoffer eller andre avancerede VE-brændstoffer baseret på råvare omfattet
af bilag I del A i Biobrændstofloven. Og det vil derfor heller ikke have en reel ef-
fekt i forhold til klimaet.
Vi har forstået, at der er bred politisk opbakning til udfasning af brugen af føde-
varebaserede biobrændstoffer og fremme af anvendelsen af netop affaldsbase-
rede og andre avancerede bio- og VE-brændstoffer. Det bakker Drivkraft Dan-
mark op om.
Det virker derfor noget bagvendt at reducere kravet til avancerede biobrændstof-
fer i 2021 fra 0,75 % til 0,3 % for at finansiere opretholdelsen af et iblandings-
krav på 7,6 % i 2021, som bliver opfyldt ved brugen af 1. generations biobrænd-
stoffer.
Et iblandingskrav på 0,3 % avancerede biobrændstoffer svarer til det bidrag bio-
gas, via biogastickets, leverer i dag. Det er derfor svært at se kravet på 0,3 %
avancerede biobrændstoffer som andet end en indirekte støtte til biogasprodu-
center. Når biogassen leverer 0,3 % i dag trods er krav om 0,15 % avancerede
biobrændstoffer skyldes det især kommunale udbud af offentlige busruter med
krav om brug af biogas som brændstof. Den umiddelbare effekt af at sætte iblan-
dingskravet til 0,3 % vil på den baggrund være, at prisen på biogastickets stiger.
Derfor bør kravet enten være under 0,3 % for at sikre en lav pris for den mængde
avancerede biobrændstoffer, der i praksis kommer af sig selv, eller over 0,3 % for
at sikre et markedstræk efter flere avancerede biobrændstoffer.
3 / 4
Vi foreslår på den baggrund, at kravet om avancerede biobrændstoffer fastholdes
på 0,75 % i 2021. Det vil også medvirke til at reducere behovet for brug af UER’er
til opfyldelse af 6 % reduktionsforpligtigelsen, selvom det i sagens natur vil gøre
brændstofferne dyrere end ved brug af UER’er under de nuværende retningslin-
jer.
Opfordring til at begrænse brugen af UER’er
Endelig fremgår det af den politiske aftale, der ligger til grund for lovforslaget, at
aftaleparterne opfordrer branchen til at begrænse brugen af UER’er.
Drivkraft Danmark har, siden der i Brændstofkvalitetsdirektivet blev indført et
6 % CO2-reduktionskrav, været kritisk overfor brugen af UER’er til opfyldelse af
dette mål. Der har imidlertid været et politisk ønske om, at det ikke måtte blive
for dyrt at opfylde 6 % reduktionskravet i 2020. Samtidig var der et politisk øn-
ske om at begrænse brugen af 1. generations biodiesel, som er det umiddelbare
alternativ til UER’er. Derfor er det politisk besluttet at tillade brug af UER’er på
de mest lempelige vilkår, som det tydeligt er beskrevet i Energistyrelsens vejled-
ning for brug af UER’er.
Vi er derfor stærkt forundrede over, at partierne bag aftalen nøjes med at komme
med en upræcis opfordring til branchen og ikke tydeligt definerer, hvordan de al-
ternativt ønsker, at EU-lovgivningen skal overholdes. Uden brug af UER’er vil al-
ternativerne være yderligere brug af biodiesel – enten baseret på vegetabilske
olier eller affaldsolie/-fedt (UCO eller animalske fedtstoffer). Det er vores ind-
tryk, at der politisk ikke er opbakning til yderligere brug af biodiesel baseret på
vegetabilske olier.
Vi må derfor antage, at der bag opfordringen ligger et ønske om, at vores med-
lemmer i stedet bruger biodiesel baseret på affaldsolier og/eller -fedt.
Vi kan dog hverken af lovforslaget eller af den politiske aftale se, at der er taget
politisk stilling til hverken de samfundsøkonomiske eller statsfinansielle omkost-
ninger, som brug af biodiesel baseret på affaldsolier og/eller-fedt vil have på at
efterleve opfordringen. Vi kan i den forbindelse oplyse, at det i 2020 koster om-
kring 75 millioner kroner at opfylde 6 % CO2-reduktionskravet ved brug af
UER’er, der opfylder de nuværende retningslinjer udover omkostningerne til at
opfylde iblandingskravet på 7,6 %. Skulle mankoen fra 7,6 % iblandingskravet op
til 6 % reduktionskravet i stedet opfyldes med ikke fødevarebaseret biodiesel, vil
det med det nuværende prisniveau koste i størrelsesordenen 1 milliard kroner.
Vi har som branchen derfor behov for, at der politisk klart og tydeligt er givet op-
bakning til omkostninger for forbrugere og erhvervsliv i den størrelsesorden.
Det efterlader branchen og det enkelte selskab i en uholdbar situation, når der er
uklarhed om de politiske ønsker til begrænsningen af brugen af UER’er. Vi kan
derfor kun opfordre til, at det klart og tydeligt via lovgivningen formuleres hvilke
krav, der politisk ønskes opfyldt. Uanset om dette måtte være ved en skærpelse
af retningslinjerne for UER’er, direkte forbud mod anvendelsen af UER’er og/el-
ler restriktioner på hvilke typer af biodiesel, der kan tælle med i opfyldelsen af
reduktionsforpligtigelsen, bakker Drivkraft Danmark op om en sådan lovgivning.
4 / 4
Endelig udgør de konkurrenceretlige forhold ved opfordringen til branchen om
at reducere brugen af UER’er en anden og lige så afgørende problemstilling Det
er vores vurdering, at det ikke er muligt inden for konkurrencelovgivningens
rammer sammen med vores medlemmer på eget initiativ at indlede drøftelser
om at udelukke eller begrænse brugen af fuldt lovlige instrumenter i opfyldelsen
af lovgivningen.
Vi skal derfor endnu engang opfordre til, at politikerne klart og tydeligt via lov-
givningen stiller de krav, de ønsker opfyldt, og dermed tager ansvaret på sig frem
for at komme med ukonkrete opfordringer til et frit konkurrerende marked.
Otterup,den26.oktober2020
Sendt elektronisk til:
ens@ens.dk, jso@ens.dk, rakr@ens.dk
Høri gssvar: Forslag til lov o æ dri g af Biobræ dstoflove
Som dansk producent af biobrændstof takker Emmelev A/S for muligheden for at kommentere på lovforslaget.
Emmelev A/S er en dansk virksomhed beliggende i Otterup på Fyn. Vores primære forretning er produktion af
foderkager til dyr, som vi udvinder ud af dansk raps, der opkøbes i en radius af få hundrede kilometer fra vores
produktionssted. Ud af en typisk biomasse på rapsmarken benyttes 20% til at lave biodiesel, den resterende del bliver
til foderproteinkager (alternativet er importerede GMO-sojakager fra Sydamerika), medicinsk glycerin (til f.eks.
Novozymes) samt rapshalm. Raps er dertil en velegnet vekselafgrøde, hvor udbyttet af korn året efter bliver 10-15%
højere end efter andet korn. Biodieslen sælger vi til benzinselskaber primært på det danske marked. Vores biodiesel
har en certificeret fortrængningsevne på over 70%.
Til dette lovforslags § 1, nr. 1 vil vi gerne kvittere for den foreslåede stigning fra 0,15% til 0,30% af andelen af
avancerede biobrændstoffer i virksomheders årlige biobrændstofsalg, som sikrer en fortsat minimumsanvendelse af
avancerede biobrændstoffer, og giver grobund for videre udvikling og investering i avancerede biobrændstoffer i
Danmark - Til gavn for klimaet og arbejdspladser.
Til lovforslagets § 2, om en ét årig forlængelse af iblandingskravet på 7,6%, finder vi det beklageligt at aftalen igen kun
gælder for et enkelt år. Handlen med biobrændstof kræver stor forberedelsestid for hele forsyningsledet, og de korte
horisonter og sene vedtagelser skaber stor usikkerhed i branchen. Endnu vigtigere er det at påpege, at det hæmmer
branchens evne til at øge investeringerne i udvikling af biobrændstoffer, og dermed bidrage til en grøn og bæredygtig
fremtid og opfyldelse af Danmarks mål om 70% reduktion af drivhusgasser i 2030. Vi påpegede allerede dette i
forbindelse med vedtagelsen af ordningen for 2020. Vi håber derfor, at der er politisk vilje til at sikre, at de
igangværende forhandlinger for 2022 og frem fører til en aftale, der gælder flere år frem, og skaber forudsigelighed
og retning.
Afslutningsvist ønsker vi at kvittere forbemærkningerne til lovforslaget, som vi finder, giver et mere retvisende billede
af biodiesel produceret på raps, end det fremgik af bemærkningerne ved sidste års lovforslag.
Jeg står naturligvis til rådighed for yderligere uddybning af ovenstående eller hvis der skulle opstå spørgsmål som vi
kan være behjælpelige med at besvare.
Med venlig hilsen
Morten Simonsen,
Medejer, Emmelev A/S
Emmelevgyden 25, 5450 Otterup
+ 45 64 82 25 40
ms@emmelev.dk
-- AKT 2250913 -- BILAG 6 -- [ Emmelev ] --
Dato 26. oktober 2020
Side 1 af 2
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København
ens@ens.dk
Høring over lov om ændring af biobrændstofloven og ændring af lov nr. 1568 af 27.
december 2019 om ændring af biobrændstofloven, samt nyaffattelse af bekendtgørelse om
biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
Landbrug & Fødevarer noterer sig, at lovforslaget har til formål at gennemføre den politiske aftale
om en forlængelse af det midlertidigt forhøjede iblandingskrav fra 5,75 pct. til 7,6 pct. for
kalenderåret 2021, som blev indgået d. 7. oktober mellem regeringen V, DF, RV, SF, K, NB og LA.
Landbrug & Fødevarer har følgende bemærkninger til lovudkastet i høring:
Forhøjelse af iblandingskravet for bæredygtige biobrændstoffer
Med lovforslaget forlænges den forhøjelse af iblandingskravet fra 5,75 pct. til 7,6 pct., som trådte i
kraft 1. januar 2020, så den også gælder for kalenderåret 2021. Uden en forlængelse ville
iblandingskravet igen falde tilbage til 5,75 pct. fra 2021, hvormed der både ville være risiko for en
stigning i CO2-udledningen fra transportsektoren, ligesom de danske biobrændstofproducenter ville
risikere at ryge ud af det danske marked.
Landbrug & Fødevarer er derfor tilfredse med forlængelsen af det midlertidigt forhøjede
iblandingskrav, da det sikrer en kortsigtet stabilitet for erhvervet, og dermed bidrager til at fastholde
en vigtig produktion af bæredygtigt biobrændstof i Danmark. Det er også vigtigt for omstillingen af
den danske transportsektor på længere sigt, hvad enten der indføres et CO2-fortrængnignskrav
eller fastholdelse af iblandingskravet, da de danske biobrændstofprodukter på markedet har en høj
CO2-fortrængningsevne, sikrer bæredygtige biprodukter og skaber vækst og beskæftigelse.
Sænkning af iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer
Mens det generelle iblandingskrav fastholdes på 7,6 pct., vil lovforslaget betyde et sænket
iblandingskrav for avancerede biobrændstoffer fra 0,75 pct. til 0,3 pct. i 2021.
Landbrug & Fødevarer finder det uheldigt, at man med lovforslaget går under det tidligere fastsatte
iblandingskrav for avancerede biobrændstoffer. For at fremme markedet for avanceret
biobrændstof er det således nødvendigt med mere ambitiøse mål, som kan bidrage til at skabe en
efterspørgsel.
Landbrug & Fødevarer vil gerne have mulighed for at vende tilbage med yderligere kommentarer
eller spørgsmål, hvis vi finder behov for dette.
-- AKT 2250913 -- BILAG 7 -- [ Landbrug og fødevarer ] --
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Simon Horsholt
Konsulent
Miljø, Klima og Bæredygtighed
D +45 3339 4291
M +45 2785 2384
E simh@lf.dk
NGF Nature Energy Biogas A/S; CVR-nr. 34 61 40 91, NGF Nature Energy Green Transport A/S; CVR-nr. 39 31 20 42
NGF Nature Energy Green Gas Sales A/S; CVR-nr. 38 76 56 04
Nature Energy
Ørbækvej 260
DK-5220 Odense SØ
Tel.: +45 70 22 40 00
info@natureenergy.dk
www.natureenergy.dk
Energistyrelsen
Sendt pr. mail til: ens@ens.dk , jso@ens.dk og rakr@ens.dk
Høri gssvar på ” Høri g over lov o æ dri g af io ræ dstoflove og æ dri g af
lov r. af . de e er o æ dri g af io ræ dstoflove Æ dri g af
krav o a ve delse af æredygtige io ræ dstoffer i ræ dstof til la dtra sport
og æ dri g af krav til a ve delse af ava erede io ræ dstoffer i ræ dstof til
la dtra sport .v. , sa t yaffattelse af eke dtgørelse o io ræ dstoffers æ-
redygtighed .v.”
Nature Energy vil indledningsvis takke for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende oven-
stående lov og bekendtgørelse.
Nature Energy har forholdt sig til den politiske aftale og det deraf afledte høringsmateriale på ud-
møntningen. Lovændringen og den ny bekendtgørelse giver i den forbindelse ikke anledning til be-
mærkninger.
Nature Energy finder det dog ikke som en forhøjelse af iblandingskravet som den politiske aftale
giver indtryk af. 2021 vil hvad angår iblandingskrav blot være en forlængelse af 2020-kravene. Det
havde været ønskværdigt med en forøgelse af kravet. – ikke mindst i lyset af det samlede 70%-re-
duktionskrav i 2030 for øje.
Kravene til iblanding af avancerede biobrændstoffer vil i 2021 være 0,3 %, hvilket reelt er mindre
end det faktisk indhold i 2020, idet biogas alene udgør 0,5-1,0 % i 2020 – dertil kommer biodiesel.
Det er derfor Nature Energys vurdering, at det ventede krav på 0,75% ville kunne være blevet op-
fyldt uden nævneværdig fordyrelse for borgere og virksomheder.
Der fremgår ikke noget krav om, at reduktionskravet (ud over 6% jf. Brændstofkvalitetsdirektivet)
ikke kan overholdes ved opkøb af UER. Den politiske henstilling til virksomhederne i transportsek-
toren på dette område er ikke stærk nok i en voldsomt konkurrenceudsat branche. Nature Energy
havde gerne set en handlekraftig politisk aftale, hvor man ikke kan opkøbe aflad via projekter an-
det steds i verden.
Nature Energy står naturligvis til rådighed for spørgsmål til uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Nature Energy
Mette Hansen
23. oktober 2020
-- AKT 2250913 -- BILAG 8 -- [ Nature Energy ] --
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING I Kompagnistræde 23, 3. sal I 1208 København K - DK I tlf. +45 3315 0977 I www.rgo.dk I CVR 15428376
23. oktober 2020
Høringssvar: Ændring af biobrændstofloven, J.nr. 2020-12217
Rådet for Grøn Omstilling vil gerne takke for muligheden for at kommentere på forslaget til
lov om ændring af biobrændstofloven, J.nr. 2020-12217.
Rådet for Grøn Omstilling har sammen med Greenpeace og Dansk
Naturfredningsforening disse bemærkninger vedrørende forslag til lov om ændring af
biobrændstofloven, ændring af lov nr. 1568 af 27. december 2019 om ændring af
biobrændstofloven (Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i
brændstof til landtransport og ændring af krav til anvendelse af avancerede
biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.).
Generelle bemærkninger
Det er vigtigt for den grønne omstilling af transportsektoren, at regeringen (S) og V, DF, RV,
SF, K, NB og LA har besluttet fremadrettet at bruge et fortrængningskrav frem for et
iblandingskrav i Danmark.
1. Forhøjelse af iblandingskravet for bæredygtige biobrændstoffer
Vi har forståelse for at der hurtigst muligt har skulle en aftale på plads for 2021. En fortsat
brug af førstegenerations biobrændstoffer er dog et uhensigtsmæssigt signal at sende til
markedet og aktører, der reelt ønsker at bruge brændstoffer, der gør en reel forskel for
klimaet, idet de indirekte klimaeffekter ikke tælles med (ILUC).
En aftale frem mod 2030 bør stoppe iblanding af førstegenerations biobrændstoffer.
Sekundært bør der ske en medregning af ILUC, når CO2-fortrængningen beregnes.
2. Sænkning af iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer
Det er besynderligt at man bibeholder et forhøjet mål for iblanding på en måde, hvor
kravene til iblanding af avancerede biobrændstoffer (andengenerations
biobrændstoffer) sænkes.
Dette særligt fordi finansieringen til forhøjelse af iblanding af førstegenerations
biobrændstoffer bliver taget fra finansieringen til avancerede biobrændstoffer.
Der bør frem mod 2030 sikres en forhøjet andel iblanding af avancerede biobrændstoffer,
herunder et særskilt krav om iblanding af elektrofuels.
3. Bemyndigelse til at forbyde anvendelsen af palmeolie
Det er vigtigt, at man i praksis vil forbyde biobrændstoffer baseret på produktion af
palmeolie. Især da dette også omfatter PFAD, der er en værdifuld del af
-- AKT 2250913 -- BILAG 9 -- [ Rådet for grøn omstilling, Greenpeace og Dansk Naturfredningsforening ] --
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING I Kompagnistræde 23, 3. sal I 1208 København K - DK I tlf. +45 3315 0977 I www.rgo.dk I CVR 15428376
palmeolieproduktionen, og dermed også af afskovning og negative klimaeffekter samt
potentielle brud på menneskerettigheder.
4. Ophævelse af kapitel 4 i bekendtgørelsen
Ingen kommentarer
5. Fastsætte regler om begrænsning af palmeolie
Ingen kommentarer
Øvrige bemærkninger
• Fremadrettet bør alle biobrændstoffer baseret på førstegenerations
biobrændstoffer droppes, og dette skal meddeles EU-Kommissionen inden juni
2021, da det betyder at Danmarks mål for førstegenerations biobrændstoffer
fjernes.
• Frem mod 2030 bør der sekundært gøres brug af de juridiske muligheder, der er for
at forbyde vegetabilske olier udover palme, som soja- og rapsolie.
• Et fortrængningskrav skal honorere de biobrændstoffer, der reelt er positive for
klimaet.
• Et fortrængningskrav bør gøre krav om at de indirekte klimaeffekter bør medregnes
(som minimum baseret på de værdier, der er angivet i Annex 8 i VE-direktivet).
• PFAD er en væsentlig økonomisk del af palmeolieproduktionen og vi er glade for at
den også omfattes af forbuddet.
Til: ens@ens.dk
Cc: jso@ens.dk, rakr@ens.dk
Fra: Jesper Lund-Larsen, Den Grønne Gruppe (jesper.lund.larsen@3f.dk)
Titel: SV: Høring over lovforslag om ændring af biostofloven og udkast til bekendtgørelse om biobrændstoffers
bæredygtighed m.v.
Sendt: 26-10-2020 08:14
Bilag: image002.png; image003.png; image001.png;
Til Energistyrelsen
3F har modtaget lovforslag om ændring af biostofloven og udkast til bekendtgørelse om
biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
Vi skal i den forbindelse meddele at vi støtte forslagene angående iblanding af biobrændstoffer.
Vi skal samtidig bemærke at når man taler om bæredygtighed, så bør der samtidig sættes fokus på de
sociale aspekter i bæredygtighedsbegrebet, hvorfor vi skal opfordre til at det tydeliggøres i både loven
og bekendtgørelsen at de sociale aspekter også skal indgå. Og derfor kan det være en udfordring at
forbyde iblanding af palmeolie, idet mange arbejdstager i de palmeolie producerende lande er
økonomisk afhængig af palmeolie produktionen.
Derfor anbefaler vi, at man i stedet for at forbyde iblanding af palmeolie, stille krav om at den
palmeolie der evt. iblandes følger retningslinjerne for bæredygtig palmeolie som Dansk Alliance for
Ansvarlig Palmeolie er ved at udarbejde.
De bedste hilsner
Jesper Lund-Larsen
Miljø- og arbejdsmiljøpolitiskkonsulent
Kampmannsgade 4
DK 1790 København V
Mobil: +45 21 45 74 32
e-mail: jesper.lund.larsen@3f.dk
Web: www.grønnejob.dk
Web: www.baujordtilbord.dk
Web: www.3f.dk
P Tænk på miljøet før du printer
Fra: Johnni Sørensen <jso@ens.dk>
Sendt: 12. oktober 2020 15:20
Emne: Høring over lovforslag om ændring af biostofloven og udkast til bekendtgørelse om biobrændstoffers
bæredygtighed m.v.
Energistyrelsen sender i dag lovforslag om ændring af biobrændstofloven og udkast om nyaffattelse af
bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed i offentlig høring.
Lovforslaget udstedes på baggrund af den politiske aftale indgået den 7. oktober 2020 mellem regeringen (S) og V,
DF, RV, SF, K, NB og LA, som forventes fremsat den 12. november 2020.
Lovforslaget indeholder en forhøjelse af iblandingskravet for bæredygtige biobrændstoffer i benzin, diesel og gas fra
5,75 pct. til 7,6 pct. i kalenderåret 2021, og en sænkning af iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer fra 0,75
pct. i 2021 til 0,3 pct. i kalenderåret 2021. Endvidere indføres en bemyndigelses til, at klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter regler om at forbyde palmeolie fra at tælle med i iblandingskravet.
-- AKT 2250913 -- BILAG 10 -- [ SV Høring over lovforslag om ændring af biostofloven og udkast til bekendtgørelse … --
Bekendtgørelsen fastsætter regler om at forbyde palmeolie fra at tælle med i iblandingskravet, og fjerner de
avancerede iblandingskrav fra bekendtgørelse ved at ophæve kapitel 4, da det pågældende iblandingskrav fremover
vil stå i biobrændstofloven.
Høringsmaterialet ligger på høringsportalen.dk:
Lovforslag: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64427
Udkast til bekendtgørelse: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64425
Eventuelle høringssvar skal være Energistyrelsen i hænde senest mandag den 26. oktober 2020 og bedes sendt til
med kopi til og
Høringssvarene vil efter høringen blive offentliggjort på Høringsportalen.
Med venlig hilsen / Best regards
Johnni Sørensen
Fuldmægtig / Advisor
Center for vedvarende energi / Centre for Renewables
Mobil / Cell +45 33 92 49 48
E-mail jso@ens.dk
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities
Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger
Til: ens@ens.dk
Cc: jso@ens.dk
Fra: Ole Kirkelund (oki@bilimp.dk)
Titel: Høringssvar (J.nr. 2020-12217): Ændring af biobrændstofloven (krav om anvendelse af bæredygtige
biobrændstoffer og avancerede biobrændstoffer)
Sendt: 23-10-2020 16:02
Bilag: image002.png; Høringsbrev.pdf;
Til Energistyrelsen
Høringssvar: J.nr. 2020-12217:
Med henvisning til det vedlagte høringsbrev fremsender De Danske Bilimportører hermed høringssvar til:
Høring over lov om ændring af biobrændstofloven og ændring af lov nr. 1568 af 27. december 2019 om ændring af
biobrændstofloven (Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport
og ændring af krav til anvendelse af avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.), samt
nyaffattelse af bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
Vi har ingen særlige bemærkninger til de foreslåede ændringer, idet vi skal nøjes med at bemærke følgende for så
vidt angår lovforslagets hovedpunkter:
Ad 1: Forhøjelse af iblandingskravet for bæredygtige biobrændstoffer
Den foreslåede forhøjelse af iblandingskravet for bæredygtige biobrændstoffer fra 5,75 pct. til 7,6 pct. er i al
væsentlighed en justering i forhold til det lavere iblandingskrav, der ellers ville have trådt i kraft. Derfor videreføres
reelt blot det nuværende iblandingskrav, hvilket vi kan støtte.
Ad 2: Sænkning af iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer
En sænkning af iblandingskravet for disse biobrændstoffer fra 0,75 pct. til 0,3 pct. er til gængæld en egentlig
reduktion i iblandingskravet i forhold til det ellers planlagte. Vi forstår, at reduktionen alene har baggrund i
finansieringshensyn som følge af den politiske om forhøjelse af iblandingskrav for bæredygtige biobrændstoffer.
Sænkningen af iblandingskravet vil dog selvsagt ikke bidrage til reduktion af CO2-emissionerne, og ud fra et
miljøhensyn burde iblandingskravet på 0,75 pct. gennemføres, selvom de 0,3 pct. er en stigning i forhold til det
gældende krav på 0,15 pct. i 2020.
Ad 3: Bemyndigelse til at forbyde anvendelse af palmeolie
Vi har ingen særlige bemærkninger hertil.
Uden for rammerne af denne høring vil vi dog som en generel bemærkning gerne fremhæve betydningen af, at
iblandingskrav (fremadrettet) erstattes af et CO2-fortrængningskrav for at sikre en teknologineutral introduktion af
de bedste bæredygtige brændstoffer. Et CO2- fortrængningskrav kombineret med delmål på vejen til CO2-neutralitet
vil give en mere stabil udvikling fremfor et system, hvor iblandingskravene ændres løbende under underhensyn til
prisudvikling og udbud / tilgængelighed af bestemte biobrændstoffer.
Vi henviser desuden til vores høringssvar til bekendtgørelsen, som fremsendt i separat mail.
Med venlig hilsen
Ole Kirkelund
Chefkonsulent
De Danske Bilimportører
Rådhuspladsen 16
-- AKT 2250913 -- BILAG 11 -- [ Høringssvar (J.nr. 2020-12217) Ændring af biobrændstofloven (krav om anvendelse… --
1550 København V
Tel. 2323 2520
Mail. oki@bilimp.dk
www.bilimp.dk
Denne e-mail er kun tiltænkt ovennævnte adressat(er) og kan indeholde fortrolige oplysninger.
Hvis du ikke er rette modtager, gør vi opmærksom på, at det ikke er tilladt på nogen måde at videregive, udbrede
eller kopiere denne e-mail. Hvis du ved en fejl har modtaget e-mailen, beder vi dig venligst om at rette henvendelse
til os pr. e-mail dbi@bilimp.dk.
Til: ens@ens.dk
Cc: jso@ens.dk
Fra: Ole Kirkelund (oki@bilimp.dk)
Titel: Høringssvar (J.nr. 2020-12217): Ny affattelse af bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed
Sendt: 23-10-2020 16:36
Bilag: image001.png; Høringsbrev.pdf;
Til Energistyrelsen
Høringssvar: J.nr. 2020-12217:
Med henvisning til det vedlagte høringsbrev fremsender De Danske Bilimportører hermed høringssvar til:
Høring over lov om ændring af biobrændstofloven og ændring af lov nr. 1568 af 27. december 2019 om ændring af
biobrændstofloven (Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport
og ændring af krav til anvendelse af avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.), samt
nyaffattelse af bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
Vi har ingen særlige bemærkninger til de foreslåede ændringer, idet vi skal nøjes med at bemærke følgende for så
vidt angår hovedpunkterne til ny affattelse af bekendtgørelsen:
Ad 4: Ophævelse af kapitel 4 i bekendtgørelsen
Vi har ingen bemærkninger hertil, idet vi forstår det således, at kapitel 4 overflødiggøres, idet iblandingskravet for
avancerede biobrændstoffer med vedtagelsen af lovforslaget vil fremgå direkte af lovteksten.
Ad 5: Fastsættelse af regler om begrænsning af palmeolie
Vi har ingen bemærkninger hertil.
Uden for rammerne af denne høring vil vi dog som en generel bemærkning gerne fremhæve betydningen af, at
iblandingskrav (fremadrettet) erstattes af et CO2-fortrængningskrav for at sikre en teknologineutral introduktion af
de bedste bæredygtige brændstoffer. Et CO2- fortrængningskrav kombineret med delmål på vejen til CO2-neutralitet
vil give en mere stabil udvikling fremfor et system, hvor iblandingskravene ændres løbende under underhensyn til
prisudvikling og udbud / tilgængelighed af bestemte biobrændstoffer.
Vi henviser desuden til vores høringssvar til lovforslaget, som fremsendt i separat mail.
Med venlig hilsen
Ole Kirkelund
Chefkonsulent
De Danske Bilimportører
Rådhuspladsen 16
1550 København V
Tel. 2323 2520
Mail. oki@bilimp.dk
www.bilimp.dk
Denne e-mail er kun tiltænkt ovennævnte adressat(er) og kan indeholde fortrolige oplysninger.
Hvis du ikke er rette modtager, gør vi opmærksom på, at det ikke er tilladt på nogen måde at videregive, udbrede
eller kopiere denne e-mail. Hvis du ved en fejl har modtaget e-mailen, beder vi dig venligst om at rette henvendelse
til os pr. e-mail dbi@bilimp.dk.
-- AKT 2250913 -- BILAG 12 -- [ Høringssvar (J.nr. 2020-12217) Ny affattelse af bekendtgørelse om biobrændstoffer… --
Fra: 19kontor@rigsrevisionen.dk <19kontor@rigsrevisionen.dk>
Sendt: 23. oktober 2020 08:39
Til: Energistyrelsens officielle postkasse <ENS@ENS.DK>
Cc: Julie Sonne (EM-DEP) <jso@em.dk>; Rune Kvols Rasmussen <rakr@ens.dk>
Emne: Journalnummer: 2020-12.217 - Høring over lovforslag om ændring af biostofloven og udkast til
bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
Energistyrelsen har den 12. oktober 2020 sendt lovforslag om ændring af biostofloven og udkast til bekendtgørelse om
biobrændstoffers bæredygtighed m.v. i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101
af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og bekendtgørelsen og kan konstatere, at de ikke omhandler revisions- eller
regnskabsforhold i staten eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Direktionssekretariatet
-- AKT 2250913 -- BILAG 13 -- [ VS Journalnummer 2020-12.217 - Høring over lovforslag om ændring af biostoflove… --
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf.+45 33 92 84 00
Dir.+45 33 92 85 73
mem@rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
Fra: Johnni Sørensen <jso@ens.dk>
Sendt: 12. oktober 2020 15:20
Emne: Høring over lovforslag om ændring af biostofloven og udkast til bekendtgørelse om biobrændstoffers
bæredygtighed m.v.
Energistyrelsen sender i dag lovforslag om ændring af biobrændstofloven og udkast om nyaffattelse af
bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed i offentlig høring.
Lovforslaget udstedes på baggrund af den politiske aftale indgået den 7. oktober 2020 mellem regeringen (S) og V,
DF, RV, SF, K, NB og LA, som forventes fremsat den 12. november 2020.
Lovforslaget indeholder en forhøjelse af iblandingskravet for bæredygtige biobrændstoffer i benzin, diesel og gas fra
5,75 pct. til 7,6 pct. i kalenderåret 2021, og en sænkning af iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer fra 0,75
pct. i 2021 til 0,3 pct. i kalenderåret 2021. Endvidere indføres en bemyndigelses til, at klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter regler om at forbyde palmeolie fra at tælle med i iblandingskravet.
Bekendtgørelsen fastsætter regler om at forbyde palmeolie fra at tælle med i iblandingskravet, og fjerner de
avancerede iblandingskrav fra bekendtgørelse ved at ophæve kapitel 4, da det pågældende iblandingskrav fremover
vil stå i biobrændstofloven.
Høringsmaterialet ligger på høringsportalen.dk:
Lovforslag: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64427
Udkast til bekendtgørelse: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64425
Eventuelle høringssvar skal være Energistyrelsen i hænde senest mandag den 26. oktober 2020 og bedes sendt til
ens@ens.dk med kopi til jso@ens.dk og rakr@ens.dk
Høringssvarene vil efter høringen blive offentliggjort på Høringsportalen.
Med venlig hilsen / Best regards
Johnni Sørensen
Fuldmægtig / Advisor
Center for vedvarende energi / Centre for Renewables
Mobil / Cell +45 33 92 49 48
E-mail jso@ens.dk
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities
Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger
Til: jso@ens.dk (Johnni Sørensen), ens@ens.dk (Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet), rakr@ens.dk (Rune
Kvols Rasmussen)
Fra: Henriette Fagerberg Erichsen (hfe@advokatsamfundet.dk)
Titel: Sv: Høring over lovforslag om ændring af biostofloven og udkast til bekendtgørelse om biobrændstoffers
bæredygtighed m.v. (Sagsnr.: 2020 - 3)
Sendt: 14-10-2020 17:24
Bilag: image001.png; InlineImage 1.png;
Tak for henvendelsen.
Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.
Med venlig hilsen
Henriette Fagerberg Erichsen
Sekretær
Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K
D +45 33 96 97 28
hfe@advokatsamfundet.dk - www.advokatsamfundet.dk
Til:
Fra: Johnni Sørensen (jso@ens.dk)
Titel: Høring over lovforslag om ændring af biostofloven og udkast til bekendtgørelse om biobrændstoffers
bæredygtighed m.v.
Sendt: 12-10-2020 15:20
Energistyrelsen sender i dag lovforslag om ændring af biobrændstofloven og udkast om nyaffattelse af bekendtgørelse
om biobrændstoffers bæredygtighed i offentlig høring.
Lovforslaget udstedes på baggrund af den politiske aftale indgået den 7. oktober 2020 mellem regeringen (S) og V, DF,
RV, SF, K, NB og LA, som forventes fremsat den 12. november 2020.
Lovforslaget indeholder en forhøjelse af iblandingskravet for bæredygtige biobrændstoffer i benzin, diesel og gas fra
5,75 pct. til 7,6 pct. i kalenderåret 2021, og en sænkning af iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer fra 0,75 pct.
i 2021 til 0,3 pct. i kalenderåret 2021. Endvidere indføres en bemyndigelses til, at klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætter regler om at forbyde palmeolie fra at tælle med i iblandingskravet.
Bekendtgørelsen fastsætter regler om at forbyde palmeolie fra at tælle med i iblandingskravet, og fjerner de avancerede
iblandingskrav fra bekendtgørelse ved at ophæve kapitel 4, da det pågældende iblandingskrav fremover vil stå i
biobrændstofloven.
Høringsmaterialet ligger på høringsportalen.dk:
Lovforslag: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64427
Udkast til bekendtgørelse: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64425
Eventuelle høringssvar skal være Energistyrelsen i hænde senest mandag den 26. oktober 2020 og bedes sendt til
ens@ens.dk med kopi til jso@ens.dk og rakr@ens.dk
Høringssvarene vil efter høringen blive offentliggjort på Høringsportalen.
Med venlig hilsen / Best regards
-- AKT 2250913 -- BILAG 14 -- [ Sv Høring over lovforslag om ændring af biostofloven og udkast til bekendtgørelse o… --
Johnni Sørensen
Fuldmægtig / Advisor
Center for vedvarende energi / Centre for Renewables
Mobil / Cell +45 33 92 49 48
E-mail jso@ens.dk
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities
Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi
behandler dine personoplysninger på vores hjemmeside https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger
Til: jso@ens.dk ('Johnni Sørensen')
Fra: Dansk Arbejdsgiverforening (DA@da.dk)
Titel: SV: Høring over lovforslag om ændring af biostofloven og udkast til bekendtgørelse om biobrændstoffers
bæredygtighed m.v.
Sendt: 13-10-2020 08:33
Bilag: image001.png;
Kære Johnni Sørensen
Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af 12. oktober 2020 vedrørende ovennævnte skal vi
oplyse, at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive
bemærkninger.
Med venlig hilsen
Hjørdis de Stricker
Chefsekretær
Fra: Johnni Sørensen <jso@ens.dk>
Sendt: 12. oktober 2020 15:20
Emne: Høring over lovforslag om ændring af biostofloven og udkast til bekendtgørelse om biobrændstoffers
bæredygtighed m.v.
Energistyrelsen sender i dag lovforslag om ændring af biobrændstofloven og udkast om nyaffattelse af
bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed i offentlig høring.
Lovforslaget udstedes på baggrund af den politiske aftale indgået den 7. oktober 2020 mellem regeringen (S) og V,
DF, RV, SF, K, NB og LA, som forventes fremsat den 12. november 2020.
Lovforslaget indeholder en forhøjelse af iblandingskravet for bæredygtige biobrændstoffer i benzin, diesel og gas fra
5,75 pct. til 7,6 pct. i kalenderåret 2021, og en sænkning af iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer fra 0,75
pct. i 2021 til 0,3 pct. i kalenderåret 2021. Endvidere indføres en bemyndigelses til, at klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter regler om at forbyde palmeolie fra at tælle med i iblandingskravet.
Bekendtgørelsen fastsætter regler om at forbyde palmeolie fra at tælle med i iblandingskravet, og fjerner de
avancerede iblandingskrav fra bekendtgørelse ved at ophæve kapitel 4, da det pågældende iblandingskrav fremover
vil stå i biobrændstofloven.
Høringsmaterialet ligger på høringsportalen.dk:
Lovforslag: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64427
Udkast til bekendtgørelse: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64425
Eventuelle høringssvar skal være Energistyrelsen i hænde senest mandag den 26. oktober 2020 og bedes sendt til
ens@ens.dk med kopi til jso@ens.dk og rakr@ens.dk
Høringssvarene vil efter høringen blive offentliggjort på Høringsportalen.
Med venlig hilsen / Best regards
Johnni Sørensen
Fuldmægtig / Advisor
Center for vedvarende energi / Centre for Renewables
Mobil / Cell +45 33 92 49 48
E-mail jso@ens.dk
-- AKT 2250913 -- BILAG 15 -- [ SV Høring over lovforslag om ændring af biostofloven og udkast til bekendtgørelse … --
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities
Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger