Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Orientering af KEF-udvalget efter høring
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l99/bilag/1/2279408.pdf
Side 1/2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Orientering om afsluttet høring af lovforslag Til Udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, der sammenfatter høringssvarene, som er modtaget i forbindelse med høring af forslag til lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning (ændring af formålsbestemmelsen for Energinet, ny transparent proces for Energinets investeringer og fremsynet økonomisk regulering af Energinet). Lovforslaget var i høring fra den 26. august til den 23. september 2020. Høringsnotatet og høringssvarene er vedlagt. Jeg lovede i mit svar på KEF-udvalgets spørgsmål 174 alm. del. af 19. december 2019, at orientere udvalget om, hvilke initiativer jeg vurderede relevante for at sikre rammerne for Energinets rolle i den grønne omstilling. Som opfølgning herpå bemærkes derfor, at lovforslaget særligt har til hensigt at sikre de rette rammer for Energinet og selskabets fortsatte arbejde med at understøtte omstillingen til en klimaneutral energiforsyning. Formålet med lovforslaget er således at skabe rammerne for, at Energinet kan sikre en transparent, effektiv og fremsynet udvikling og udbygning af den overordnede el- og gasinfrastruktur, og understøtte den fortsatte udvikling af energiinfrastrukturen mod en klimaneutral energiforsyning. Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer: a) Ændring af Energinets formålsbestemmelse b) Ny transparent proces for Energinets investeringer c) Fremsynet økonomisk regulering af Energinet Dele af lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag L115, der blev fremsat den 26. februar 2020, men som blev udskudt til efter klimaaftalen for energi og industri var på plads. Første hovedpunkt er et nyt element i lovforslaget, mens der for de to øvrige hovedpunkter er foretaget justeringer i forhold til det tidligere fremsatte Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Ministeren Dato 12. november 2020 J nr. 2020 - 1621 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21 L 99 Bilag 1 Offentligt Side 2/2 lovforslag L115. Derudover indeholder lovforslaget en række andre mindre lovændringer. Høringen har alene givet anledning til mindre præciseringer af lovforslaget. Der henvises til høringsnotatet for grundigere gennemgang. Lovforslaget fremsættes d. 12. november 2020. Med venlig hilsen Dan Jørgensen
Eksternt høringsnotat
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l99/bilag/1/2279409.pdf
Side 1/18 Team i DEP El og kritisk infrastruktur Dato 12. november 2020 J nr. 2020 - 1621 Kontor i ENS: Forsyning J nr. 2020-4657 Høringsnotat Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af lov om Energinet, lov om elfor- syning og lov om naturgasforsyning (Ændring af formålsbestemmelsen for Ener- ginet, ny transparent proces for Energinets investeringer og fremsynet økono- misk regulering af Energinet m.v.) Udkast til lovforslag om lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning om ændring af formålsbestemmelsen for Energinet, ny transparent proces for Energinets investeringer og fremsynet økonomisk regule- ring af Energinet m.v. har været sendt i høring fra den 16. august til den 23. sep- tember 2020. Energistyrelsen har modtaget i alt 11 høringssvar i høringsperioden. Følgende 10 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget: Danmarks Naturfredningsforening Dansk Energi Dansk Fjernvarme DI – Organisation for erhvervslivet Forbrugerrådet Tænk Forsyningstilsynet FSR – Danske revisorer Kommunernes Landsforening PGNiG Wind Denmark Rigsrevisionen har meddelt, at de ikke har bemærkninger til høringen. Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21 L 99 Bilag 1 Offentligt Side 2/18 Høringssvarene har berørt følgende punkter: Ændring af Energinets formålsbestemmelse ............................................. 2 Generelle bemærkninger................................................................................. 2 Ny proces for Energinets investeringer ...................................................... 5 Generelle bemærkninger................................................................................. 5 Transparens og offentlig inddragelse .............................................................. 6 Udbygning som følge af forventet behov......................................................... 7 Ny økonomisk regulering af Energinet ....................................................... 8 Generelle bemærkninger................................................................................. 8 Tariffer ........................................................................................................... 11 Forsyningssikkerhed og leveringskvalitet...................................................... 12 Forrentning .................................................................................................... 12 Datahub ......................................................................................................... 13 Øvrige bemærkninger.................................................................................... 14 Øvrige ændringer......................................................................................... 16 Generelle bemærkninger............................................................................... 16 I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gen- nemgået efterfulgt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med kursiv. Det skal bemærkes, at hø- ringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. For detaljerede oplysninger om svare- nes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Hørings- portalen. Ud over de ændringer, som høringssvarene har givet anledning til, er der foretaget en række mindre ændringer, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i lovforslagets bemærkninger. Ændring af Energinets formålsbestemmelse Generelle bemærkninger Danmarks Naturfredningsforening hilser ændringen af Energinets formålsbestem- melse velkommen. Foreningen mener, at det er tiltrængt og kærkomment at det i formålsbestemmelsen indskærpes, at Energinets primære formål er at understøtte udviklingen af en klimaneutral energiforsyning, og at der sættes en tydeligere grøn retning for Energinet, hvor klima og miljø skal inddrages som hensyn i selskabets opgavevaretagelse både ved drift og udvikling samt i udbygningen af den overord- nede energiinfrastruktur. Side 3/18 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig bemærkningerne. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Dansk Energi bemærker, at udvidelsen af Energinets formålsbestemmelse til at om- fatte ”e ergii frastruktur og varetage opgaver ed sa e hæ g hertil” er for uklar. Dansk Energi mener således, at lovforslaget og lovforslagets bemærkninger bør præciseres, således det er mere afgrænset og klart, hvilken udvidelse i Energi- nets opgavevaretagelse, der er hensigtsmæssig. Dansk Energi foreslår desuden, at ”so ikke direkte ka arkedsgøres eller ko kurre eudsættes” i dsættes i for- længelse heraf, for at afgrænse bestemmelsen yderligere. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at formålsbestemmelsen alene skal fastsætte den overordnede ramme for Energinets opgavevaretagelse. Formålsbestemmelsen vil dermed alene rumme mulighed for, at Energinet senere kan få nye opgaver, som ligger i naturlig forlængelse af Energinets eksisterende opgavegrundlag for at kunne bidrage til udviklingen af en klimaneutral energifor- syning. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at nye opgaver vil kunne gives, hvis det er i overensstemmelse med øvrig regulering, herunder særligt EU-regule- ring, og vil skulle undergå en politisk stillingtagen med henblik på at vurdere, om det er hensigtsmæssigt ud fra Energinets rolle, kompetencer og i forhold til, hvilke løsninger andre aktører kan bidrage med. Hvis formålsbestemmelsen forud for en sådan stillingtagen afgrænses for snævert gennem konkretiseringer og præciserin- ger, er der risiko for, at den ikke kan rumme fremtidige opgaver, der opstår som en konsekvens af omstillingen mod en klimaneutral energiforsyning og som det øn- skes, at Energinet skal varetage. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Dansk Fjernvarme savner, at hensynet til konkurrenceevnen tilføjes formålsbe- stemmelsens 1. pkt. så det sikres, at fjernvarmeselskaberne ikke udsættes for vil- kår og omkostninger, der forringer deres konkurrenceevne. Dansk Fjernvarme me- ner, at Energinet har forsømt at afdække løsninger, der skaber større konkurren- ceevne, fleksibilitet og energiintegration. Dansk Fjernvarme savner i bestemmel- sens 2. pkt. en formulering om, at Energinet skal bidrage til omkostningseffektiv fleksibilitet og energiintegration i distributionsnettene. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at Energinets formålsbe- stemmelse alene skal fastlægge den overordnede ramme for Energinets opgaveva- retagelse. Det fremgår således fortsat af formålsbestemmelsen, at det er Energi- nets opgave at sikre åben og lige adgang for alle brugere. Særligt for systemopera- tøren gælder det, at den skal handle neutral og ikke diskriminerende i overens- stemmelse med elmarkedsdirektivets artikel 40. Side 4/18 Det er desuden et væsentligt punkt i den nye proces for Energinets investeringer, at Energinet i den langsigtede udviklingsplan skal belyse alternativer til netudbyg- ning. Det skal bidrage til, at Energinet afdækker mulige løsninger til et konstateret behov f.eks. i form af muligheden for aktivering af fleksibilitet. Den ændrede for- målsbestemmelse medføre desuden, at Energinet i højere grad skal bidrage til at understøtte en klimaneutral energiforsyning, hvilket bl.a. kan ske i form af et større fokus på sektorintegration. Ift. hvorvidt Energinet skal bidrage til omkost- ningseffektiv fleksibilitet og energiintegration i distributionsnettene, er det yderli- gere formålet med den nye proces for Energinet investeringer, at den skal sikre øget transparens og mulighed for dialog og inddragelse af bl.a. distributionsselska- berne i udarbejdelsen af den langsigtede udviklingsplan. Der lægges, jf. svar oven- for, vægt på at, der er risiko for, at formålsbestemmelsen ikke kan rumme fremti- dige opgaver, der opstår som en konsekvens af omstillingen mod en klimaneutral energiforsyning og som det ønskes, at Energinet skal varetage, hvis denne bliver for specifik ift. den konkrete opgavevaretagelse. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Dansk Fjernvarme vurderer, at Energinets gasdistributionsselskab vedvarende be- kæmper og forsinker konverteringsprojekter væk fra fossil naturgas, hvilket ikke forekommer i overensstemmelse med målsætningen om klimaneutral energiforsy- ning. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at dette ikke reguleres via det relevante lovforslag. Ejerskabet af det statslige gasdistributionsselskab forventes derudover at overgå fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til Finansministe- riet. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Forbrugerrådet Tænk foreslår, at ”stige de” i dsættes før effektivitet, så det liver tydeligt, at Energinet løbende skal forbedre sin effektivitet. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at ”effektivitet” he viser til både omkostningseffektiv drift og en samfundsøkonomisk effektiv opgavevareta- gelse. Dette er fremgår af de specielle bemærkninger. Energinets selskabsøkonomi- ske effektivitet vil blive reguleret gennem den ny økonomiske regulering, der tager hensyn Energinets særlige og specifikke opgavevaretagelse i de enkelte dattersel- skaber, og det findes derfor mest hensigtsmæssigt at eventuelle effektiviseringskrav vil blive fastsat i denne sammenhæng. Det findes derfor ikke nødvendigt at indsætte ”stige de”, for at sikre, at he sy et til effektivitet i E ergi ets drift varetages. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Side 5/18 Forsyningstilsynet bemærker, at det er uklart, om og hvorledes klima- og miljøhen- syn skal indgå i den økonomiske regulering som følge af den ændrede formålsbe- stemmelse. Forsyningstilsynet mener, at der vil være behov for klare hjemler og kriterier for at fastlægge et niveau for klima og miljø på samme måde som for ek- sempelvis leveringskvalitet. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at formålsbestemmelsen forventes at finde anvendelse i den ny økonomisk regulering bl.a. gennem de lang- sigtede udviklingsplaner og systemoperatørens forretningsplan, hvor Energinet kan opnå tillæg til grønne investeringer. Det fremgår desuden af lovforslagets bemærk- ninger, at en ny fremsynet økonomisk regulering af Energinet skal balancere forbru- gerbeskyttelse og økonomisk effektivitet med mulighederne for effektive og retti- dige investeringer i forhold til grøn omstilling, fremtidigt behov og teknologisk ud- vikling. Ny proces for Energinets investeringer Generelle bemærkninger Dansk Industri hilser ændringen af ansøgningsprocessen fra én årlig ansøgnings- runde til løbende ansøgninger velkommen, da det øger agiliteten i ministerens godkendelse af projekter til gavn for forsyningssikkerheden og den grønne omstil- ling. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig bemærkningerne. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Forsyningstilsynet bemærker, at det fremstår uklart, hvad forskellen er på den lang- sigtede udviklingsplan efter den foreslåede § 4, stk. 2, og den vedlagte liste over projekter, som nævnes i bemærkningerne til bestemmelsen. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at den langsigtede udvik- lingsplan skal give et samlet overblik over udviklingsbehov i transmissionsnettene og planlagte og mulige løsninger, som Energinet forventer at ansøge om godken- delse af. Den vedlagte liste skal tjene som en overbliksliste over samtlige projekter, som Energinet planlægger at udføre og deres forventede anlægstidspunkter. Herun- der også projekter, som Energinet ikke er forpligtet til at ansøge om godkendelse af f.eks. reinvesteringer. Disse skal fremgå mhp. at disse kan vurderes i sammenhæng til de foreslåede nyinvesteringer. Bemærkningerne giver anledning til, at det i lovforslaget er præciseret, hvorfor nogle projekter vil fremgå af den vedlagte liste, men ikke af den langsigtede udvik- lingsplan. Side 6/18 Forsyningstilsynet bemærker at det fremstår uklart, hvordan Forsyningstilsynet skal håndtere Energinets indsendte oplysninger om realiserede flaskehalsindtægter. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at Forsyningstilsynet lø- bende bør orientere ministeren om de realiserede og forventede flaskehalsindtæg- ter. Bemærkningerne giver anledning til, at det i lovforslaget er præciseret, at Forsyningstil- synet skal informere klima-, energi- og forsyningsministeren såfremt der er væsentlige afvigelser mellem realiserede og estimerede flaskehalsindtægter. Transparens og offentlig inddragelse Dansk Fjernvarme hilser større transparens omkring investeringsplaner velkom- men. Forbrugerrådet Tænk foreslår, at forbrugerorganisationer nævnes i bemærknin- gerne til § 4, stk. 9, nr. 2, som bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om offentlig inddragelse i forbindelse med udar- bejdelse af den langsigtede udviklingsplan. Ønsket skyldes, at forbrugere berøres både direkte og indirekte af beslutninger taget af Energinet. Kommunernes Landsforening er positiv over for lovforslagets formål om transpa- rens, effektivitet og fremsynet udvikling, samt en bedre proces for Energinets inve- steringer. Kommunernes Landsforening lægger samtidig stor vægt på, at den nye proces for interessentinddragelse og politisk inddragelse også bør inddrage kom- munerne. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig de positive bemærkninger og bemærker hertil, at der efter den foreslåede § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om Energinet skal ske offentlig inddragelse i forbindelse med udarbejdelsen af den langsigtede udviklingsplan. Det bemærkes yderligere, at det i forarbejderne til bestemmelsen nævnes, at andre brugere af infrastrukturen skal involveres ved udarbejdelsen af den langsigtede udviklingsplan. Derudover fastsætter klima-, energi- og forsynings- ministeren efter den foreslåede § 4, stk. 9, nr. 2, regler om offentlig inddragelse i forbindelse med den langsigtede udviklingsplan. Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at Energinet vil skulle sende et udkast til den langsigtede udviklingsplan i offentlig høring. Det forventes videre, at der fastsættes regler om, at de modtagne hørings- svar skal offentliggøres og sendes til klima-, energi- og forsyningsministeren og at Energinet i den forbindelse vil skulle gøre rede for de hensyn, der er taget i forhold til de indkomne høringssvar. På den baggrund er der lagt op til, at både relevante forbrugsorganisationer og kommuner inddrages i udarbejdelsen af den langsigtede Side 7/18 udviklingsplan, og har i høringen har mulighed for tilkendegive, hvis ikke de finder, at inddragelsen har været tilstrækkelig. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Wind Denmark gør opmærksom på, at hensigtsmæssige, stabile og gennemsigtige rammevilkår for investeringer er afgørende for en omkostningseffektiv grøn om- stilling, og mener derfor, at lov om Energinet bør sikre hensigtsmæssige, gennem- sigtige vilkår for investeringer. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at den nye proces for Energinets investeringer har til formål at sikre øget transparens om Energinets planlægningsgrundlag og forventede udbygninger. Energinet skal således udar- bejde en langsigtet udviklingsplan, som skal give overblik over udviklingsbehov i nettene på kort og langt sigt samt mulige løsninger. I forbindelse med udarbejdel- sen af den langsigtede udviklingsplan, skal der ske offentlig inddragelse og planen skal bl.a. i offentlig høring. Det er hensigten, at processen skal bidrage til, at Ener- ginet udarbejder hensigtsmæssige og stabile løsninger, der bidrager til en klima- neutral energiforsyning herunder en effektiv indfasningen af vedvarende energi. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Udbygning som følge af forventet behov Wind Denmark opfordrer til, at det tydeliggøres i lovforslaget, at det bør være mu- ligt for Energinet at investere i ny netkapacitet på baggrund af forventede projek- ter for vedvarende energi. Dansk Energi understreger, at det er vigtigt, at reguleringen i tilstrækkelig grad til- lader Energinet at investere i forhold til et forventet, fremadrettet behov, så ind- tægtsrammens omkostningsfokus ikke går ud over udbygningen og fremtidssikrin- gen af transmissionsnettet. Dansk Energi foreslår, at det bør indgå i vurderingen af Energinets langsigtede udviklingsplan, at der investeres tilstrækkeligt i transmissi- onskapacitet til, at udnyttelsen og udbygningen af den samlede el-infrastruktur optimeres. Herved undgås at distributionsnettet belastes fordi transmissionsnet- tet ikke er tilstrækkeligt udbygget. Dansk Energi tilbyder, at netselskaberne indgår i en endnu tættere dialog om Energinets planer fremadrettet. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at § 4, stk. 1 i lov om Energinet regulerer, hvornår der kan ske etablering af nye transmissionsnet og væ- sentlige ændringer i bestående net. Efter § 4, stk. 1, kan der ske udbygning, hvis der er et tilstrækkeligt behov. Lovgivningen er således åben for, at praksis omkring godkendelse af Energinet investeringer kan udvikle sig i takt med fastlæggelsen af ”tilstrækkeligt ehov”. E ergi et og E ergistyrelse er således ved at revidere Side 8/18 praksis for, hvornår der vurderes at være ”tilstrækkeligt ehov” for at ud ygge el- nettet, således at Energinet har mulighed for at udbygge netinfrastruktur til områ- der, hvor der med meget stor sandsynlighed etableres fremtidig VE-produktion. Det betyder f.eks., at der arbejdes for, at der kan godkendes løsninger i forbindelse med konkrete projekter, hvor en marginal merinvestering kan muliggøre hurtigere og billigere tilslutning af kommende VE-projekter ved at skabe plads i nettet til kommende produktion. Det forventes, at en sådan praksisændring for vurdering af et forventet behov vil afspejle sig i Energinets langsigtede udviklingsplan, der vil ligge til grund for Energinets investeringer og klima-, energi- og forsyningsministe- rens godkendelser. Ift. inddragelse af netselskaberne, finder Klima-, Energi- og For- syningsministeriet det positivt, at netselskaber og Energinet indgår i endnu tættere dialog om Energinets planer fremadrettet. Det bemærkes, at den langsigtede ud- viklingsplan forpligter Energinet til at inddrage interessenter i sin planlægning og dermed også har til formål at skabe rammerne for en sådan tættere dialog sam- men med f.eks. netselskaberne og øvrige relevante aktører. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Ny økonomisk regulering af Energinet Generelle bemærkninger Dansk Energi foreslår, at det i loven reguleres, at Energinet i sin interne prissæt- i g skal overholde skatte æssig tra sfer pri i g praksis og OECD’s guide-lines, samt at Forsyningstilsynet skal lægge allerede gældende transfer pricing princip- per til grund for tilsynet med koncerninterne handler. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at kravet om aftalers markedsmæssighed er fastsat i regler i lov om elforsyning og lov om naturgasfor- syning. Disse regler gælder også for Energinet. Forsyningstilsynet fører tilsyn efter disse regler, og det er således op til Forsyningstilsynet at udmønte de gældende krav om markedsmæssighed, herunder krav til dokumentation. Spørgsmålet om skattelovgivningens regler om Transfer Pricing (TP) for skattesubjekter er fastsat bl.a. i skattekontrolloven og TP-dokumentationsbekendtgørelsen. Skattestyrelsen fører tilsyn efter disse regler, som henhører under skatteministerens område. For at undgå dobbeltregulering, reguleres det derfor ikke yderligere i lov om Energinet. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Dansk Fjernvarme e er ikke, at e ærk i ge o , at ”hvile-i-sig-selv-regulering giver E ergi et et i dre i ita e t til at drive si virkso hed effektivt” er til- strækkeligt underbygget af fakta, og mener derfor, at det er en antagelse baseret på new-public-manament-tankegangen. Yderligere mener Dansk Fjernvarme, at reguleringen i høj grad er baseret på at indføre kommercielle incitamenter og muligheden for at lave overskud – og ikke på at sikre samfundsøkonomiske resultater samt konkurrenceevne for Energinets Side 9/18 kunder, herunder fjernvarmeselskaberne. Dansk Fjernvarme foreslår, at der i ste- det indføres en aftalebaseret regulering. Yderligere mener Dansk Fjernvarme, at indtægtsrammer i sin natur er bagudrettet regulering, som er uegnet, når reguleringen skal bruges til at understøtte omstil- ling og fremadrettede mål om grøn omstilling. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at valget af regulering baserer sig på stemmeaftalen af den 8. maj 2018 om ”Fremtidssikret økonomisk regulering af Energinet”. Med den politiske aftale blev det besluttet, at Energinet underlægges en indtægtsrammeregulering. Reguleringen er dermed tilpasset Ener- ginets datterselskaber, hvorfor der er aftalebaserede elementer i reguleringen igennem interessent inddragelse i den langsigtede udviklingsplan og systemopera- tørens forretningsplan. Baggrunden for den nye regulering er, at Energinet – pga. politiske beslutninger og nye investeringer – er vokset betydeligt i størrelse siden den nuværende regulering blev indført, hvilket ændrer på kravene til reguleringen og tilsynet med Energinet for fortsat at kunne understøtte effektivitet, forbruger- beskyttelse, gennemsigtighed, frihedsgrader og klar rollefordeling. Det har været vurderingen, at indtægtsrammeregulering i højere grad understøtter sådanne hen- syn. En indtægtsrammeregulering af Energinet sikrer samtidig en mere ensartet re- gulering i forsyningssektoren. Det bemærkes samtidig, at der indføres en regule- ring tilpasset Energinet som én aktør med mange roller. Der sikres bl.a. en fleksibel regulering gennem forretningsplanen, den langsigtede investeringsplan og mulig- heden for tillæg til indtægtsrammen baseret på forventede omkostninger. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at alle elkunder betaler transmissions- tarif og Energinets kundegrundlag derfor er bredere end blot kommercielle aktører med konkurrencehensyn. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker yderligere, at de regulerede sel- skabers, dog ikke systemansvarlig virksomheds, mulighed for at opnå overskud vil være et vigtigt incitament for at opnå effektiviseringer, trods det ikke vil være mu- ligt at udbetale overskud til Energinets ejer. Overskuddet vil herudover sikre mere stabile tariffer, da overskuddet kan anvendes til at dække eventuelle senere over- skridelser af indtægtsrammerne. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Dansk Fjernvarme stiller sig kritisk over for Forsyningstilsynets rolle som både til- synsmyndighed og regeludsteder. Side 10/18 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at reguleringen er en ram- melov der fastsætter de overordnede rammer for reguleringen, hvorefter Forsy- ningstilsynet implementerer reguleringen. At Forsyningstilsynet implementerer re- guleringen giver mulighed for en langt større fleksibilitet ved behov for tilpasning af de mere tekniske elementer af reguleringen, hvis det vurderes hensigtsmæssigt. For- syningstilsynet kan dog fortsat kun operere inden for de overordnet rammer i lov- givningen. Det bemærkes således, at ændringerne i lovforslaget ift. reguleringskom- petencerne er i overensstemmelse med de politiske ønsker bag aftalen om et stærkt Forsyningstilsyn af den 4. oktober 2017, hvor Forsyningstilsynet fremadrettet i hø- jere grad skal have ansvaret for at udforme og implementere den tekniske del af reguleringen ud fra en ramme, der fastsættes ved lov. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. PGNiG fremfører, at den nye regulering afviger fra den oprindelige regulering som aftalen om Baltic Pipe blev indgået under. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det er korrekt at den nye regulering afviger fra den nuværende hvile-i-sig-selv-regulering der eksisterede da aftalen om Baltic Pipe blev indgået. Der er dog i aftalen taget forbehold for, at der kunne forekomme ændringer i reguleringen. Wind Denmark bemærker, at det bør tydeliggøres i lovforslaget, at Energinet ved udførelsen af sine opgaver, skal tage samfundsøkonomiske hensyn. Herved undgås ifølge Wind Denmark, at Energinet som følge af indtægtsrammereguleringen frem- adrettet alene tager selskabsøkonomiske hensyn. Det er Wind Denmarks vurde- ring, at lovforslaget ikke i sin nuværende form i tilstrækkelig grad sigter mod at undgå, at Energinet tager selskabsøkonomiske hensyn. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at Energinets opgaver og investeringer fortsat vil basere sig på samfundsøkonomi, også jf. formålsbestem- melsen, hvor ”effektivitet” jf. lovforslaget spe ielle e ærk i ger side dækker over åde ”o kost i gseffektiv drift og e sa fu dsøko o isk effektiv opgaveva- retagelse”. Sa fu dsøko o i er således stadig et ære de ele e t i E ergi ets opgavevaretagelse. Det samfundsøkonomiske fokus sikres desuden gennem de langsigtede udviklingsplaner og systemoperatørens forretningsplan, hvor Energi- net er forpligtet til interessentinddragelse. Herudover sikres samfundsøkonomisk fokus ved manglende mulighed for over- og underskud og et KPI system, som sikrer incitament for systemoperatøren til fokusere på samfundsøkonomi og ikke sel- skabsøkonomisk optimering. Side 11/18 Bemærkningerne giver anledning til, at ”o kost i gseffektiv” og ”sa fu dsøko- o isk” tilføjes u der i isteriets e ærk i ger hp. at tydeliggøre, at e sa - fundsøkonomisk opgavevaretagelse fortsat er et bærende princip for Energinets opgavevaretagelse. Tariffer Dansk Energi ønsker belyst, om det er mere hensigtsmæssigt, at Energinet på el- området tariferer DSO’er e, som i vores nabolande, i stedet for slutkunderne. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at tarifering reguleres via elforsyningslovens § 73, og at nærværende lovforslag ikke har beskæftiget sig med tariferingsmodellen. Der henvises i øvrigt til anbefalingerne fra det tværministeri- elle tarifarbejde, hvor det anbefales, at Dansk Energi og Energinet bør overveje at afsøge mulighederne for at overgå fra den nuværende slutkundemodel til en så- kaldt DSO-model, hvor Energinet tariferer netselskaberne frem for den enkelte slut- kunde. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets forståelse, at Dansk Energi og Energinet allerede er ved undersøge dette. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Dansk Energi bemærker, at det ikke fremgår tydeligt, om der er omkostninger, som kan opkræves over Energinets tariffer, men som ikke er omfattet af indtægts- rammen. Specifikt nævnes finansieringen af omkostninger til Energinets myndig- hedsarbejde, herunder om disse indgår i indtægtsrammen for et af de regulerede selskaber. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at som udgangspunkt vil alle omkostninger, der opkræves over tarifferne være omfattet af indtægtsram- men, herunder Energinets myndighedsarbejde. Myndighedsopgaverne varetaget overord et af y dighedse hede i SOV’et er fi a sieret via ko er idraget fra de underlæggende enheder. Koncernbidraget forventes at indgå i indtægtsram- men. Det vil være Forsyningstilsynet, der udmønter den endelige regulering. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. PGNiG fremfører, at der er risiko for stigende tariffer som følge af reguleringen, hvilket kan have en selvforstærkende effekt og medføre kundeflugt fra Baltic Pipe. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at reguleringen, herun- der forrentningselement, ikke er endelig udformet, og lovforslaget skal ses som en rammelovgivning, der endeligt udmøntes af Forsyningstilsynet. Formålet med re- guleringen er dog helt overordnet at sikre effektiv drift af Energinet og herved også transparente og lave tariffer. Herudover forventes Forsyningstilsynet, i forbindelse Side 12/18 med fastsættelse af regler for afskrivninger og differencer, at tage hensyn til kon- kurrencepåvirkning af tredjepartsanvendelse af handelsforbindelser. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Forsyningssikkerhed og leveringskvalitet Dansk Energi finder det hensigtsmæssigt, at der indføres fradrag i indtægtsram- men baseret på leveringskvalitet, så effektiviseringer ikke sker på bekostning af af- brud. Det er dog Dansk Energis opfattelse, at det er uheldigt at give Forsyningstil- synet adgang til at fastlægge regler om en konkret reguleringsmodel, da Forsy- ningstilsynet skal administrere reglerne. Dansk Energi foreslår, at ministeren på samme måde som i indtægtsrammebekendtgørelsens kapitel 4 (§§ 16-17), der fastlægger regler for reguleringsmodellen om leveringskvalitet for netselskaberne, fastlægger konkrete regler om reguleringsmodellen for eltransmissionsnettet. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at tilgangen er i overens- stemmelse med den politiske aftale om et stærkt tilsyn, hvorefter Forsyningstilsy- net får mandat til i højere grad at udvikle reguleringen. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Dansk Energi bemærker, at det fremgår af bemærkningerne, at fradraget i ind- tægtsrammen for leveringskvalitet tager udgangspunkt i det planlægningsmål for forsyningssikkerhed, der er fastlagt af ministeren eller subsidiært et gennemsnit af det historiske niveau for transmissionsnettets leveringskvalitet. Dansk Energi sæt- ter spørgsmål ved, hvorvidt målsætning bør kobles på et historisk gennemsnit, da dette kan være et uhensigtsmæssigt niveau i forhold til hvad der er samfundsøko- nomisk rentabelt. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at den endelige udmønt- ning vil blive foretaget af Forsyningstilsynet, der skal tage udgangspunkt i ministe- rens planlægningsmål hvorigennem et samfundsøkonomisk optimalt niveau kan nås. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Forrentning Dansk Fjernvarme stiller sig kritisk overfor, at reguleringen indeholder en risikoba- seret forrentning, og fremfører, at effektiviseringskravene bør være større end forrentningen, hvis ikke forbrugerpriserne skal stige. Dansk Fjernvarme forventer, at forrentningen vil føre til kapitalopbygning i Energinet og spørger til, om hensig- ten med reguleringen er at gøre Energinet klar til et evt. salg på et senere tids- punkt. Side 13/18 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at som følge af stemme- aftalen af 8. maj 2018 om fremtidssikret regulering af Energinet skal indtægtsram- mereguleringen indeholde et forrentningselement, der skal sikre, at Energinet kan finansiere den investerede kapital. Forrentningen skal afspejle Energinets kapital- omkostninger i form af fremmed- og egenkapital og fastsættes af Forsyningstilsy- net. Formålet med forrentning er således ikke at klargøre Energinet til et salg, men at give et revisende og transparent billede af Energinets kapitalomkostninger. Ift. kapitalopbygningen kan den ny økonomiske regulering isoleret set medføre en midlertidig stigning i tarifferne mhp. at styrke egenkapitalen, men samtidigt sikrer indtægtsrammeregulering også, at tarifferne ikke kan stige uhæmmet, da der vil blive lagt et periodevist loft over Energinets indtægter. Så forventningen er, at den foreslåede økonomiske regulering i gennemsnit over tid vil betyde lavere tariffer sammenlignet med den nuværende regulering. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Forsyningstilsynet bemærker, at det flere steder i lovforslaget fremgår, at der skal ske en justering af omkostningsrammen for ændringer i afskrivninger. Forsynings- tilsynet finder, at det også er relevant at justere forrentningsrammen, såfremt af- skrivningsgrundlaget ændrer sig, så opgørelsen af omkostningsrammen og forrent- ningsrammen ikke afviger fra hinanden. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der vil være en sammen- hæng mellem ændringer i omkostningsrammen og forretningsrammen, hvorfor dette er præciseret i lovforslaget. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Datahub Dansk Energi påpeger, at det fremgår af lovforslaget, at indtægtsrammen for Data- hub løbende vil kunne tilpasses som følge af brugerønsker. Dansk Energi foreslår, at dette i lovtekst eller bemærkninger afgrænses til tilpasninger som følge af funk- tionaliteter, der er nødvendige for at opretholde Datahubbens kernefunktion vedr. formidling af afregningsdata mellem elnetselskaber og elhandlere og under- støttelse af engrosmodellens forretningsmæssige transaktioner aktørerne imel- lem. Dansk Energi fremfører, at nye funktioners nødvendighed i forhold hertil bør dokumenteres af Datahub og vurderes af Forsyningstilsynet som grundlag for evt. tilpasninger som følge af brugerønsker. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det vil være op til For- syningstilsynet at fastsætte modellen for indarbejdelse af brugerdrevne ønsker i Datahubs regulering, hvis det vurderes hensigtsmæssigt i forhold til Datahubs funktionalitet eller opgavevaretagelse. Det findes ikke hensigtsmæssigt at af- grænse de brugerdrevne ønsker yderligere, da det begrænser mulighederne for Side 14/18 fremtidig markedsudvikling og nye aktører. Det forventes, at omkostningerne til Datahubs aktiviteter i relation til brugerdrevne ønsker opgøres separat fra de øv- rige omkostninger i Datahub, og kan finansieres enten gennem tarifferne eller ved gebyrer afhængig de brugerdrevne ønskers karakter. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Dansk Energi finder det uhensigtsmæssigt, at der ikke indføres en forretningsplan for Datahub i betragtning af de betydelige historiske og forventede fremadrettede investeringer i Datahub. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at Forsyningstilsynet har mulighed for at tilpasse omkostningerne i Datahub som følge af øgede datamæng- der ved automatiske indikatorer og kortere reguleringsperioder. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Dansk Energi fi der det uklart, o o kost i ger til dæk i g af Datahu ’s o kost- ninger vil opkræves over Energinets tariffer eller via gebyrer etc. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at lovforslaget ikke ved- rører Datahubs finansiering i form af gebyrer eller tariffer. Datahubben vil som ud- gangspunkt forsat være finansieret over systemtariffen. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Øvrige bemærkninger Dansk Energi er uenig i fortolkningen af, at synkronkompensatorer efter elmar- kedsdirektivet er at betragte som integreret netkomponent. Derfor bør kravet om markedsudsættelse af de ydelser, disse anlæg kan levere, genindsættes i lovforsla- get. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at fortolkningen følger af lovforslaget om ændringer af elforsyningsloven som følge af implementeringen af elmarkedsdirektivet og derfor ikke vil blive behandlet i nærværende lovforslag. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Dansk Energi påpeger, at det er vigtigt, at Forsyningstilsynets opgave fokuseres, så det undgås, at der laves dobbeltregulering i de tilfælde, hvor der allerede i dansk lovgivning er fastsat regler. Dansk Energi foreslår, at Forsyningstilsynet inden for sin eksisterende økonomiske ramme prioriterer de nødvendige ressourcer til at implementere den nye regulering af Energinet og føre tilsyn hermed. Side 15/18 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enige i, at dobbeltregulering skal undgås og vurderer ikke, at lovforslaget her skaber risiko for dobbeltregulering. Udmøntnin- gen af reguleringen forventes endvidere kompetent varetaget af Forsyningstilsynet. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Dansk Energi foreslår, at det præciseres i lovbemærkningerne, hvilken rolle for- rentningsplanen forventes at have for fastlæggelse af indtægtsrammen. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af lov- forslaget, at Forsyningstilsynet fastsætter en indtægtsramme for den, der vareta- ger systemansvarlig virksomhed, med udgangspunkt i de historiske omkostninger og under hensyntagen til forretningsplanen. Det vil være op til Forsyningstilsynet at fastsætte de nærmere regler for forretningsplanens sammenhæng med ind- tægtsrammereguleringen. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Forsyningstilsynet bemærker, at gastransmissionsselskaber kan ansøge om tillæg for meromkostninger til markedsudvikling, systemudvikling, systemdriftsudvikling og udvikling af tekniske kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling eller indpasning af grøn energi. Forsyningstilsynet vurderer behov for, at enten ministe- ren eller Energistyrelsen udtaler sig energifagligt om ansøgningen om tillæg til ind- tægtsrammen, herunder også om de aktiviteter, der ansøges om tillæg for, er i overensstemmelse med Gas-TSO’s for ål i øvrigt. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at der ikke, som det gør sig gældende for den systemansvarlige virksomhed på el, findes anledning til at ud- tale sig energifagligt om sådanne eventuelle tillæg på gasområdet. Det skyldes, at systemansvaret i dag ikke anvendes på gas og ikke er det samme som for den sy- stemansvarlige virksomhed på el. Eventuelle nye opgaver, som Gas-TSO vil skulle varetage, vil skulle have særskilt hjemmel. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. PGNiG bemærker, at indførelsen af et forrentningselement for gastransmissionssel- skabet kan være i strid med EU-reguleringen på gasområdet, da forrentningen kan skabe risiko for krydssubsidiering, diskriminering og mindre transparens. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det vil være op til For- syningstilsynet at sikre, at forrentningselementet og udmøntning af den økonomi- ske regulering overholder EU-reguleringen. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Side 16/18 Øvrige ændringer Generelle bemærkninger Dansk Energi noterer sig, at tidligere forslag om ændring af naturgasforsyningslo- vens bestemmelser om gebyromkostninger som en del af prisen for prisregulerede naturgasprodukter, som Dansk Energi fandt positive, nu er taget ud af lovforslaget. Dansk Energi forventer, at ændringsbestemmelserne vil indgå i en snarlig fremtidig ændring af lov om naturgasforsyning. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at bestemmelserne er flyttet til et kommende lovforslag om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi mv., da de har større sammenhæng med dette lov- forslag. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Dansk Industri kvitterer for udsættelsen af processen for den første langsigtede udviklingsplan og virkningen af den økonomiske regulering. Herved gives bedre mulighed for rettidig og tilstrækkelig interessentinddragelse samt bedre gennem- arbejdning af planen, og giver derudover Forsyningstilsynet den nødvendige tid til at udmelde foreløbige indtægtsrammer. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig bemærkningerne. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Forsyningstilsynet bemærker, at der kan opstå tvivl om terminologien i lovforsal- get, år åde ”E ergi et”, ”E ergi et og de es helejede datterselska er”, ”tra s- issio svirkso hed”, ”syste a svarligvirkso hed” og ”tra s issio sselska ” a - vendes. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at i lovforslaget dækker Energinet som udgangspunkt over både moderselskabet Energinet, samt virksom- hedens helejede datterselskaber. Det vil sige, at Energinet som samlet hele pålæg- ges en række pligter, mens der ikke tages stilling til, om moderselskabet eller dat- terselskaberne skal varetage opgaven. Energinets helejede datterselskaber er nævnt konkret i de sammenhænge, hvor det er vurderet, at der er et særligt behov herfor. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder det mest hensigtsmæssigt ikke at indsætte en generel beskrivelse heraf i lovbemærkningerne, da placeringen af den enkelte opgave vil skulle foretages på grundlag af en fortolkning af den gæl- dende § 2 i lov om Energinet. Hvor der står transmissionsvirksomhed, systeman- svarlig virksomhed og transmissionsselskab henviser det generelt til de selskaber, der varetager denne virksomhed. At der både anvendes begreberne transmissions- virksomhed og transmissionsselskaber skyldes, at transmissionsvirksomhed er et Side 17/18 defineret begreb i elforsyningsloven, mens transmissionsselskaber er et defineret begreb efter naturgasforsyningsloven. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Forsyningstilsynet bemærker, at det for at sikre Forsyningstilsynets uafhængighed, bør fremgå at energifaglige udtalelser fra Energistyrelsen i forbindelse med, hvor- vidt et reinvesterings projektet medfører væsentlige funktionelle eller kapacitets- mæssige ændringer, ikke skal lægges til grund for vurdering, men blot indgå i vur- dering. Ligeledes bemærker Forsyningstilsynet, at den offentlige høring i forbin- delse med tillæg for meromkostninger for eksempelvis markedsudvikling for gastransmissionsvirksomheden bør indgå i vurderingen, og at der derved ikke skal tages hensyn til høringen i afgørelsen. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil at, det findes nødvendigt, at Forsyningstilsynet inddrager Energistyrelsens energifaglige vurderinger i forbin- delse med tillæg til reinvesteringer og den offentlige høring i forbindelse med mer- omkostningerne til eksempelvis markedsudvikling. Forsyningstilsynets opgave er i forbindelse hermed at tage stilling til de økonomiske forhold ved tillæggene. FSR – danske revisorer bemærker, at det bør afklares, om det foreslåede § 12, stk. 3, i lov om Energinet er omfattet af revisors revision. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at de almindelige regler for revision finder anvendelse. Allerede i dag er både revision og rigsrevision invol- verede i de to emner, der behandles i foreslåede § 12, stk. 3, i lov om Energinet, selvom der på nuværende tidspunkt ikke udarbejdes formelle regnskaber herfor. Be- mærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Kommunernes Landsforening er uforstående over for, at det i lovforslaget angives, at lovforslaget ikke vil medføre økonomiske konsekvenser eller implementerings- konsekvenser for kommuner. Kommunernes Landsforening mener, at lovforslaget kan få økonomiske konsekvenser for kommunerne, der fremadrettet kommer til at arbejde med udbygningen af elinfrastrukturen og transmissionsnettet. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at lovforslaget ikke regu- lerer kommunernes energiplanlægning eller på anden vis pålægger kommunerne frivillige eller tvangsmæssige forpligtigelser. Lovforslaget medfører derfor heller ikke direkte økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for kommu- nerne. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Side 18/18 Wind Denmark støtter, at Energinets udbygning og drift af energiinfrastrukturen skal ske med brug af klimavenlige teknologier og opfordrer til, at driften af elsyste- met i højest mulig grad bør basere sig på netkomponenter og vedvarende energi, som er til gavn for klimaet og sikrer, at Energinets varetagelse af forsyningssikker- heden ikke forvrider det indre marked for energi. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der med den foreslåede for- målsbestemmelse sættes en tydeligere grøn retning for Energinet, hvor klima og miljø skal inddrages som hensyn i Energinets opgavevaretagelse både ved drift og udvikling samt i udbygningen af den overordnede energiinfrastruktur. Den nye pro- ces for Energinets investeringer skal bl.a. sikre øget interessentinddragelse i Ener- ginets langsigtede udviklingsplan, hvor konkrete problemstillinger og bekymringer vil kunne blive rejst. Med hensyn til Energinets varetagelse af elforsyningssikkerhe- den varetages denne under systemansvarsbekendtgørelsen og med Energinets re- degørelse for elforsyningssikkerhed.
Eksterne Høringssvar
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l99/bilag/1/2279410.pdf
Ekster e Høri gssvar til Ny Øko o isk Reguleri g af E ergi et Organisation Sidetal Danmarks Naturfredningsforening 2 Dansk Energi 3 Dansk Fjernvarme 12 Danske Revisorer 17 DI 18 Forbrugerrådet TÆNK 19 Forsyningstilsynet 1 21 Forsyningstilsynet 2 29 KL 31 PGNiG1 32 PGNiG2 35 Rigsrevisionen 50 Wind Denmark 51 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21 L 99 Bilag 1 Offentligt 1 Mathias Berg Rosendal Fra: Lasse Jesper Pedersen <lasse@dn.dk> Sendt: 27. august 2020 14:30 Til: Julie Hansen Emne: Høringssvar vedr. lovforslag om ny regulering af Energinet Danmarks Naturfredningsforening hilser ændringen i Energinets formålsbestemmelse meget velkommen. Efter mange år med dårlige sager, hvor Energinet direkte og indirekte har bakket op om og støttet fossil infrastruktur igennem projekter som er mere eller mindre direkte i konflikt med den grønne omstilling, (såsom Baltic Pipe og Viking Link), er det både tiltrængt og kærkomment at det indskærpes at selskabets primære formål naturligvis skal være at understøtte udviklingen af en klimaneutral energiforsyning, samtidig med at der sættes en tydeligere grøn retning for Energinet, hvor klima og miljø skal inddrages som hensyn i selskabets opgavevaretagelse både ved drift og udvikling samt i udbygningen af den overordnede energiinfrastruktur. I en tid med galoperende klimaforandringer og hvor hele verden skal til at sadle om, ville alt andet simpelthen være uansvarligt. Med venlig hilsen, Lasse Jesper Pedersen Klima- og Energipolitisk Seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening Direkte telefon: 3119 3234 E- mail: Lasse@DN.dk 1 1 1 1 Til Energistyrelsen Journalnummer 2020-4657 [Kommentarer] Høringssvar til ændring af den økonomiske regulering af Energinet og planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces for Energinet m.v. Dansk Energi vil indledningsvis kvittere for muligheden for at afgive høringssvar til genfrem- sættelse og ændring af udkast til lovforslag om ændring af lov om Energinet, lov om elforsy- ning og lov om naturgasforsyning (ændring af den økonomiske regulering af Energinet og ny planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces for Energinet m.v.). Målsætningen om at omstille det danske samfund til vedvarende energikilder og reducere udslippet af drivhusgasser med 70 pct. betyder, at det er afgørende, at der indføres tidssva- rende regulering af den danske el-infrastruktur. En sådan regulering skal både give rum for de nødvendige investeringer, men samtidig sikre, at de betydelige ressourcer, der er bundet i el-infrastrukturen forvaltes effektivt og hensigtsmæssigt. Her er den nye økonomiske regule- ring af Energinet et skridt i den rigtige retning. Dansk Energi bakker grundlæggende op om de indførte ændringer og præciseringer vdr. hhv. formålsbestemmelsen for Energinet, øget transparens og agilitet i Energinets investe- ringsplaner samt afklaringen af Energistyrelsens hhv. Forsyningstilsynets rolle og kompeten- ce i den økonomiske regulering af Energinet. Det er i den forbindelse positivt, at forslaget nu lægger op til, at det er ministeren, der indestår for, at forretnings- og investeringsplaner i Energinet er i tråd med politiske mål og aftaler, herunder ”Klimaaftale for energi og industri mv. 2020” af den 22. juni 2020, mens Forsyningstilsynet alene skal fokusere på de økonomi- ske aspekter af planer og konkrete investeringer. Vi noterer os ligeledes, at Folketingets Kli- ma-, Energi- og Forsyningsudvalg skal inddrages forud for klima-, energi- og forsyningsmini- sterens afgørelse vedrørende ansøgninger om godkendelse af særligt store projekter. Dette sikrer en styrket politisk og demokratisk forankring af Energinets mål og planer, som ikke ville være til stede, hvis myndighedsudøvelsen, som tidligere foreslået, i større grad skulle foreta- ges af en uafhængig myndighed udenfor folketingets og ministerens kontrol. Det forekommer imidlertid uklart, hvad den nye og bredere affattelse af formålsbestemmel- sen for Energinet konkret forventes at omfatte, idet den ikke længere alene er afgrænset til ”ejerskab og drift af den overordnede infrastruktur på el- og gasområdet”, men nu omfatter ”energiinfrastruktur” generelt og opgaver med sammenhæng hertil. Vi opfordrer derfor til, at det præciseres og konkretiseres yderligere i bemærkningerne til lovforslaget, hvilke konkrete yderligere aktiviteter, dette bredere formål måtte indebære. Dok. ansvarlig: MGA Sekretær: Sagsnr: s2019-1191 Doknr: d2020-21961-13.0 23-09-2020 2 Lovforslaget lægger op til at indføre en indtægtsrammeregulering for Energinet. En indtægts- rammeregulering er en mere moderne regulering, der giver incitamenter til en effektiv drift og effektive investeringer i modsætning til en hvile-i-sig-selv-regulering. Samtidig tilrettelægges en ny regulering af Energinet, så der også er en mekanisme, der kan sikre de nødvendige investeringer, der ligger udover det historiske investeringsniveau, som alene dækkes af en simpel, historisk betinget indtægtsrammemodel. Der sigtes dermed på en balance mellem et effektiviseringspres og en ramme, der giver rum for de nødvendige investeringer. Dette er afgørende for en el-infrastruktur, der skal understøtte mere elektrisk transport og større kom- pleksitet i et decarboniseret Danmark. Dertil bemærker Dansk Energi lovforslagets hensigt om at styrke planlægnings- og investe- ringsprocessen for Energinets anlægsprojekter. Det er positivt, at der arbejdes for at øge transparens for projekternes gennemførelse fremadrettet. Dette gør det også for elnetsel- skaberne at planlægge deres investeringer, fleksibilitetsbehov mv. Det er dog vigtigt, at den styrkede planlægnings- og investeringsproces ikke bliver en stopklods for den grønne omstil- ling af el-systemet. Det er derfor også vigtigt, at Energinets rammer bliver tilpas agile, og at Energinets investeringsrammer også tager højde for og koordineres med elnetselskabernes investeringsplaner, da der ud fra et samfundsmæssigt perspektiv kan være situationer, hvor investeringerne i el-infrastruktur mere hensigtsmæssigt placeres på distributionsniveau og omvendt. I den henseende er det positivt, at det nuværende lovforslag lægger op til både øget transparens og agilitet i planlægningen og styrket involvering af interessenter. Endvidere er det vigtigt, at reguleringen i tilstrækkelig grad tillader Energinet at kunne inve- stere i forhold til et forventet fremadrettet behov. Det er positivt, at lovforslaget lægger op til øget fokus på de fremadskuende elementer. Konkret vil indtægtsrammereguleringen give Energinet et incitament til et større omkostningsfokus. Der er dog også en risiko for, at et styrket omkostningsfokus i sidste ende går ud over udbygningen og fremtidssikringen af transmissionsnettet. Dette risikerer så at medføre, at netselskaberne bliver nødt til at udbyg- ge distributionsnettet i områder, hvor det ellers ville være mere omkostningseffektivt at ud- bygge transmissionskapaciteten. Allerede i dag ser vi lokalt eksempler på, at distributionsnet- tet er kraftigt belastet, fordi transmissionsnettet ikke er tilstrækkeligt udbygget til at håndtere normaldrift, eller fordi det udbygges for langsomt. Dette ses blandt andet i områder, hvor der er en høj grad af VE-produktion. Dette medfører større omkostninger end nødvendigt og en øget risiko for afbrud af slutkunder i disse områder. Det bør indgå i vurderingen af Energinets udbygningsplan, at der investeres tilstrækkeligt i transmissionskapacitet til, at udnyttelsen og udbygningen af den samlede el-infrastruktur optimeres. Netselskaberne indgår meget gerne i en endnu tættere dialog om Energinets planer fremadrettet. Dansk Energi bemærker, at lovforslaget udelukkende skitserer de overordnede rammer for den økonomiske regulering af Energinet. Der er således lagt op til, at Forsyningstilsynet ef- terfølgende udformer og fastsætter de mere tekniske elementer af reguleringen inden for rammerne fastsat i lovgivningen. Det vil således være op til Forsyningstilsynet at sikre den endelige balance mellem effektiviseringspres og nødvendige investeringer. Her bemærker Dansk Energi, at der er tale om en stor og vigtig opgave, som placeres ved Forsyningstilsy- net. Her er det dog vigtigt, at tilsynets opgave fokuseres, og at det undgås, at der laves dob- beltregulering i de tilfælde, hvor der allerede i dansk lovgivning er fastsat regler. Dansk Energi er enig i, at koncerninterne ydelser skal købes på markedsvilkår, og at sy- stembærende egenskaber til opretholdelse af forsyningssikkerheden skal markedsgøres jf. elforsyningslovens §27a. Dette er et vigtigt element i en omkostningseffektiv fremskaffelse af 3 sådanne ydelser, og i at skabe prissignaler, der understøttet opretholdelsen af forsyningssik- kerheden på langt sigt. Dansk Energi anser det i den forbindelse som positivt, at synkron- kompensatorernes ydelser skal udbydes på markedsvilkår, jf. bemærkningerne til den fore- slåede bestemmelse i §71, stk. 4, nr. 1. Prissætningen af alle ydelser skal ske på markedsmæssige vilkår. I det omfang ydelser handles internt i Energinets koncern bør de prissættes efter gældende skattemæssig praksis og lovgivning på grundlag af OECD’s guidelines for prisfastsættelse af koncerninterne trans- aktioner (transfer pricing). Dansk Energi forslår derfor, at det skrives ind, at Energinet i sin interne prissætning skal overholde skattemæssig transfer pricing praksis og OECD’s guide- lines, samt at Forsyningstilsynet skal lægge allerede gældende transfer pricing principper til grund for tilsynet med koncerninterne handler:. Dansk Energi finder i øvrigt, at Forsyningstilsynet skal have de nødvendige kompetencer til at kunne udfylde den rolle, de tiltænkes i den nye regulering af Energinet. Herunder, at den nødvendige ekspertise skal være til rådighed til at vurdere systemansvarliges forretningsplan og indholdet af transmissionsselskabets langsigtede udviklingsplaner, når der skal fastsættes tillæg til indtægtsrammen. Dette er dog ikke det samme som, at Forsyningstilsynet nødven- digvis bør tilføres flere årsværk, særligt da det i sidste ende er forbrugerne og producenter- ne, der skal betale herfor ved højere tariffer. Dansk Energi vil i stedet foreslå, at Forsynings- tilsynet indenfor sin eksisterende økonomiske ramme prioriterer de nødvendige ressourcer til at implementere den nye regulering af Energinet og føre tilsyn hermed. I det følgende vil Dansk Energi afgive bemærkninger til en række udvalgte bestemmelser i lovforslaget. 1. Ny økonomisk regulering – transmissionsvirksomhed (el) og systemansvarlig virksomhed (ekskl. Datahub) 2. Ny økonomisk regulering – Datahub 3. Ny økonomisk regulering – transmissionsselskab (gas) 4. Forsyningstilsynets behov for nye ressourcer 5. Markedsmæssighed ved interne handler i Energinet 6. Energinets tarifering 7. Ændring af Energinets formålsbestemmelse 8. Synkronkompensatorer bør markedsudsættes 9. Gebyromkostninger som en del af prisen for prisregulerede naturgasprodukter 1. Ny økonomisk regulering – transmissionsvirksomhed (el) og systemansvarlig virk- somhed (ekskl. Datahub) I det følgende vil Dansk Energi afgive bemærkninger til følgende elementer af indtægtsram- mereguleringen: • Tillæg for forventede omkostninger • Reguleringen bør sikre rettidige investeringer • Tillæg for reinvesteringer med væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige æn- dringer • Effektiviseringskrav • Tilstrækkelig kvalitet 4 Overordnet set er indtægtsrammeregulering meget velegnet til at sikre incitamenter til at ef- fektivisere. Risikoen er dog, at indtægtsrammer typisk vil være baseret på historiske omkost- ningsniveauer og investeringsbehov og vil dermed ikke være gearet til et scenarie med sti- gende investeringsbehov. Med den grønne omstilling står Danmark foran en kraftig elektrifi- cering, som må forventes at medføre stadig større investeringer i både eltransmission og eldistribution. Det er derfor positivt, at dette er tænkt ind ved, at der opereres med en regule- ring af eltransmission, som funderes i en fremadrettet plan for investeringsbehovet og ikke kun i de historiske investeringsniveauer. Tillæg for forventede omkostninger Som følge af, at indtægtsrammer typisk er baseret på historiske omkostningsniveauer og investeringsbehov, synes det hensigtsmæssigt, at reguleringen af Energinet tilføjer elemen- ter til indtægtsrammen, som går udover det historiske investeringsbehov. Dermed tages det første skridt i retningen af en mere fremadskuende regulering, hvilket er positivt. Dansk Energi noterer sig således, at der vil blive fastsat regler om, at omkostningsrammen for transmissionsvirksomhed kan indeholde et tillæg for forventede meromkostninger til nyin- vesteringer og anlægsprojekter med væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige æn- dringer. Indtægtsrammen vil dermed ikke kun være funderet i det historiske investeringsni- veau. Dansk Energi kan støtte op om, at der fastsættes et fremadskuende element, som kan sikre, at der foretages rettidige investeringer. Et tilsvarende behov ses for eldistribution og dette bør snarest sikres lovgivningsmæssigt. Dansk Energi bemærker endvidere, at den systemansvarlige virksomhed udarbejder en for- retningsplan med forventede omkostninger, som kan indarbejdes i indtægtsrammeregulerin- gen som et tillæg. Dansk Energi stiller sig dog undrende over for, at det under de almindelige bemærkninger til den nye økonomiske regulering fremstår, som om det kun er en mulighed for Forsyningstilsynet at lade forretningsplanens budget indgå i indtægtsrammen. Det synes uhensigtsmæssigt, hvis Energinet skal foretage offentlig inddragelse ifm. udarbejdelse af forretningsplanerne og udarbejde budgetforslag, som belyser nødvendige meromkostninger for konkrete opgaver i reguleringsperioden, hvis disse efterfølgende måske reelt ikke lægges til grund for selskabets økonomiske ramme. Dansk Energi foreslår det derfor præciseret i lovbemærkningerne, hvilken rolle forrentningsplanen forventes at have for fastlæggelse af indtægtsrammen. Reguleringen bør sikre rettidige investeringer Dansk Energi finder, at det er hensigtsmæssigt, at den nye regulering af Energinet medfører et incitament til et større omkostningsfokus. Dansk Energi bemærker dog, at der kan fore- komme en risiko for, at den øgede fokus på omkostningseffektivitet kan gå ud over udbyg- ning af transmissionsnettet. Dette vil i så fald medføre, at netselskaberne bliver nødt til at udbygge distributionsnettet i områder, hvor det ellers ville være mere omkostningseffektivt at have transmissionskapacitet. Allerede i dag kan der forekomme tilfælde, hvor distributionsnettet er kraftigt belastet, da transmissionsnettet ikke i en tilstrækkelig grad er udbygget til at håndtere normaldrift, eller fordi udbygningstaksten for transmissionsnettet har været for langsom. Dette kan medføre større omkostninger end nødvendigt og en øget risiko for afbrud af slutkunder i områder, hvor der er en høj grad af VE-produktion. Dansk Energi finder således, at ovenstående problematik bør indgå i vurderingen af Energi- nets udbygningsplan, således at det sikres, at der investeres tilstrækkeligt i transmissionska- pacitet til, at udnyttelsen og udbygningen af den samlede elinfrastruktur optimeres. Eldistri- 5 butionsselskaberne indgår naturligvis meget gerne i en endnu tættere dialog om Energinets planer fremadrettet. Dansk Energi støtter også lovforslagets hensigt om at styrke planlægnings- og investerings- processen for Energinets anlægsprojekter, herunder politisk inddragelse samt inddragelse af interessenter, og at udvide godkendelsesprocessen til at omfatte projekter på tidlige plan- lægningsstadier. Dette vil give omverdenen mere indsigt i projekternes gennemførelse og et politisk ejerskab til projekterne. Det er dog vigtigt, at den styrkede planlægnings- og investeringsproces ikke bliver en stop- klods for den grønne omstilling af elsystemet. Energinet bør fortsat kunne investere i forhold til et forventet behov. Energisystemet er i rivende udvikling, og alle elementer af det fremtidi- ge energisystem vil per definition ikke være kendt på et givet investeringstidspunkt. Derfor er det vigtigt, at Energinet fortsat agilt kan foretage de investeringer, der har karakter af ’no reg- ret’ i forhold til energisystemet, og som understøtter udbygningen af vedvarende energi. Tillæg for reinvesteringer med væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer Dansk Energi noterer sig, at indtægtsrammereguleringen ganske fornuftigt suppleres af et element, som tager højde for, hvis reinvesteringer i elnettet sker med en større kapacitet end i det net, der tages ud af drift. Desuden er det i lovbemærkningerne specificeret, at Forsy- ningstilsynet får hjemmel til at fastsætte en metode til håndtering af ekstraordinært cyklisk reinvesteringsniveau. Dansk Energi finder begge disse elementer hensigtsmæssige. Effektiviseringskrav Dansk Energi bemærker, at indtægtsrammen som mekanisme sikrer, at der er incitament til effektiviseringer. Hertil bemærker Dansk Energi, at det ex post kan være hensigtsmæssigt at føre tilsyn med, om det indtægtsrammeregulerede selskab, i dette tilfælde Energinet, har effektiviseret ift. selskabets faktiske effektiviseringspotentiale. Dette skal dog ske, under hen- syn til at selskabet naturligvis altid skal kunne få dækket sine omkostninger ved effektiv drift inklusive et rimeligt afkast. Derudover bakker Dansk Energi op om, at det i lovbemærkningerne til §71, stk. 4, nr. 4, fremgår at omkostninger til systemydelser undtages effektiviseringskrav, da der er tale om markedsudsatte, ikke-påvirkelige omkostninger, hvor det i et forsyningssikkerhedsmæssigt perspektiv ikke er ønskværdigt. Utilstrækkelig kvalitet Den grønne omstilling stiller og vil stille store krav til vores elnet, herunder transmissionssy- stem, og forsyningssikkerhed. For at nå i mål med 70 pct.-målsætningen er der behov for en omfattende elektrificering af vores samfund. Det indbefatter, at der skal produceres og ind- passes meget mere grøn strøm i vores forsyning end der gør i dag. Herudover vil der i de kommende år ske en nedlukning af termiske værker, som i dag bidrager til forsyningssikker- heden. Det er afgørende, at incitamenterne i den økonomiske regulering af Energinet anspo- rer til fokus på alle aspekter af forsyningssikkerhed – ikke kun ved at skabe fleksible rammer for at foretage investeringer, men også ved brug af sanktioner, såfremt forsyningssikkerhe- den bliver utilfredsstillende. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om fradrag i indtægtsrammen i tilfælde af utilstrækkelig leveringskvalitet i eltransmissionsnettet. 6 Dansk Energi finder det hensigtsmæssigt, at der skabes incitamenter til en høj forsyningssik- kerhed og støtter derfor, at der indføres et fradrag i indtægtsrammen baseret på leverings- kvalitet, således at effektiviseringer ikke kommer på bekostning af flere afbrud. Det er dog Dansk Energis opfattelse, at det er uheldigt at give Forsyningstilsynet adgang til at fastlægge regler om en konkret reguleringsmodel, da det samtidig er tilsynet der skal ad- ministrere de samme regler. Dansk Energi skal i stedet foreslå, at ministeren på samme må- de som i indtægtsrammebekendtgørelsens kapitel 4 (§§ 16-17) der fastlægger regler for re- guleringsmodellen om leveringskvalitet for netselskaberne, fastlægger konkrete regler om reguleringsmodellen for eltransmissionsnettet. Det foreslås i lovbemærkningerne, at fradraget i indtægtsrammen tager udgangspunkt i det planlægningsmål for elforsyningssikkerhed, der er fastlagt af klima-, energi- og forsyningsmi- nisteren eller subsidiært et gennemsnit af det historiske niveau for transmissionsnettets leve- ringskvalitet. Efter den gældende § 27 i lov om elforsyning er det klima-, energi- og forsy- ningsministeren, der har det overordnede ansvar for elforsyningssikkerheden og fastsætter niveauet herfor. Det er væsentligt, at der tilstræbes et niveau for forsyningssikkerheden, der sikrer at omkost- ningerne ved strømafbrud hos elkunderne sammenholdes med omkostningerne hos infra- strukturejeren ved at opretholde et bestemt niveau af leveringssikkerhed, således at kravene til leveringskvalitet fastsættes, så de giver samfundsøkonomisk mening. Derfor er det fornuftigt og hensigtsmæssigt at den regulatoriske målsætning for forsynings- sikkerheden i eltransmissionsnettet kobles til det planlægningsmål, som klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter. Dansk Energi vil dog stille spørgsmålstegn ved, at målsætningen kobles på et historisk gen- nemsnit, da dette kan være udtryk for et uhensigtsmæssigt niveau i forhold til, hvad der er samfundsøkonomisk rentabelt.” 2. Ny økonomisk regulering – Datahub Det fremgår af lovforslaget, at indtægtsrammen for Datahub løbende vil kunne tilpasses som følge af brugerønsker. Dette bør afgrænses til tilpasninger, som følge af funktionaliteter, der er nødvendige for at opretholde Datahubbens kernefunktion vedr. formidling af afregningsda- ta mellem elnetselskaber og elhandlere og understøttelse af engrosmodellens forretnings- mæssige transaktioner aktørerne imellem. Nye funktioners nødvendighed i forhold hertil bør således dokumenteres af Datahub og vurderes af Forsyningstilsynet som grundlag for evt. tilpasninger som følge af brugerønsker. Dette bør fremgå af lovtekst eller af bemærkningerne hertil. Det fremgår desuden, at der ikke indføre en forretningsplan for Datahub. Dette fore- kommer uhensigtsmæssigt i betragtning af de betydelige historiske og forventede fremadret- tede investeringer i Datahub. Derfor bør der også for Datahub indføres krav om forretnings- plan for at sikre tilstrækkelig politisk kontrol med denne aktivitet. Endvidere forekommer det uklart, om det fortsat er tanken, at omkostninger til dækning af Datahub’s omkostninger vil opkræves over Energinets tariffer eller via gebyrer etc. 7 3. Ny økonomisk regulering – transmissionsselskab (gas) Dansk Energi støtter som nævnt et stærkere og mere transparent tilsyn med Energinets for- retning og investeringer. Vi finder det positivt, at Energinet underlægges en indtægtsramme med henblik på at give incitament til øget effektivitet. Gasmarkedet står overfor en gennemgribende udvikling i de kommende år, hvor der bl.a. vil være faldende gasforbrug, og Danmark i høj grad bliver et gastransitland. Det er derfor vig- tigt, at der skabes de rette incitamenter for Energinet til hensigtsmæssig håndtering af risiko for manglende anvendelse af infrastrukturen samt til afvikling af urentable dele af gasinfra- strukturen. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 37 d, stk. 4, nr. 2., at Forsyningstilsynet efter ansøgning fra transmissionsselskabet kan tilpasse afskrivningsperioderne, såfremt Forsy- ningstilsynet finder det hensigtsmæssig ud fra væsentlige samfundsøkonomiske hensyn, herunder etablering af handelsforbindelser, tarifstabilitet m.v. Det fremgår desuden, at det forventes, at Forsyningstilsynet tager hensyn til nedskrivningsrisikoen som følge af konkur- rencepåvirkning af tredjeparts anvendelse af handelsforbindelser, væsentlige samfundsøko- nomiske forhold og opnåelse af sammenhæng mellem anvendelsesbehovet for aktivet og dets økonomiske levetid. Grundlæggende bør anlæg afskrives efter almindelige regnskabsprincipper. Dansk Energi kan dog støtte, at det på grund af faldende forretningsgrundlag på gas kan være nødvendigt, at afskrivningsperioderne for projekter af væsentlig størrelse kan tilpasses, såfremt det er hensigtsmæssigt ud fra væsentlige samfundsøkonomiske hensyn, herunder tarifstabilitet. Vi støtter desuden, at der tages hensyn til nedskrivningsrisikoen som følge af konkurrencepå- virkning af tredjeparts anvendelse af handelsforbindelser, væsentlige samfundsøkonomiske forhold og opnåelse af sammenhæng mellem anvendelsesbehovet for aktivet og dets øko- nomiske levetid. Dansk Energi støtter endvidere, at Energinets omkostninger til opretholdelse af gasforsy- ningsstandarden, som indkøbes på markedsvilkår, betragtes som ikke-effektiviseringspålagte omkostninger. 4. Forsyningstilsynets behov for nye ressourcer Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkning, at den nye økonomiske regulering og nye planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces vil medføre et behov for tilførsel af ressourcer til Forsyningstilsynet. Desuden fremgår det, at der udover de ekstra ressourcer til Forsyningstilsynet også er behov for driftsmidler til konsulentbistand i forbindelse med udvik- ling af elementer i den nye regulering af Energinet. Dansk Energi finder, at Forsyningstilsynet skal have de nødvendige kompetencer til at kunne udfylde den rolle, de tiltænkes i den nye regulering af Energinet. Dette er dog ikke det sam- me, som at Forsyningstilsynet bør tilføres flere årsværk, særligt da gebyrfinansieringen i sid- ste ende skal betales af forbrugere og producenter. En øget bevilling til Forsyningstilsynet vil medføre, at Energinets tarif øges. Derfor vil Dansk i stedet foreslå, at Forsyningstilsynet in- denfor sin eksisterende økonomiske ramme prioriterer de nødvendige ressourcer til at im- plementere den nye regulering af Energinet og føre tilsyn hermed. 8 5. Markedsmæssighed ved interne handler i Energinet Dansk Energi bemærker, at for ydelser, der købes internt i Energinets koncern, skal disse naturligvis prissættes på markedsmæssige vilkår. Prissætningen bør ske efter gældende skattemæssig praksis og lovgivning på grundlag af OECD’s guidelines for prisfastsættelse af koncerninterne transaktioner (transfer pricing). På baggrund af ovenstående foreslår Dansk Energi derfor, at det skrives ind i lovforslagets bestemmelser, at Energinet i sin interne prissætning skal overholde skattemæssig transfer pricing-praksis og OECD’s guidelines, samt at Forsyningstilsynet skal lægge allerede gæl- dende skattemæssige transfer pricing-principper til grund for tilsynet med koncerninterne handler. 6. Energinets tarifering Den nye indtægtsrammeregulering af Energinets aktiviteter betyder, at der fremadrettet sæt- tes en ramme for, hvor meget der må opkræves. For eltransmissions- og elsystemopgaver opkræver Energinet i dag en tarif på alt slutforbrug fra slutkunder. Der arbejder i dag en tværministeriel arbejdsgruppe om tariffer, som blandt andet skal se på, om Energinet på el- området i fremtiden skal tarifere slutkunders forbrug, eller om Energinet i stedet skal tarifere DSO’erne. Dansk Energi finder det godt at få belyst, om det ville være mere hensigtsmæssigt, at Ener- ginet på elområdet tariferer DSO’erne fremfor slutkunder, sådan som det foregår i vores na- bolande. Hvis Energinet skal tarifere DSO’erne, kan det potentielt set få konsekvenser for den økonomiske regulering af både netselskaberne og Energinet. Desuden bemærker Dansk Energi, at det ikke fremgår tydeligt fra lovforslaget eller bemærk- ningerne til lovforslaget, om der er omkostninger, som kan opkræves over Energinets tariffer, men som ikke er omfattet af indtægtsrammen. Det er eksempelvis uklart, hvordan omkost- ningerne til Energinets myndighedsarbejde finansieres, herunder om disse omkostninger indgår i indtægtsrammen for et af de regulerede selskaber. 7. Ændring af Energinets formålsbestemmelse Selv om ændringen af Energinets formålsbestemmelse alene vedrører rammen for Energi- nets opgavevaretagelse, mener Dansk Energi at formuleringerne både i lovforslaget og lov- bemærkningerne bør præciseres, så det er mere afgrænset og klart, hvilken udvidelse i Energinets opgavevaretagelse, der er hensigtsmæssig. Formuleringen i lovforslaget ”…og varetage opgaver med sammenhæng hertil” er meget upræcis, og kan dække over opgaver, som ikke bør varetages af Energinet. Energinet er et naturligt monopol, og det er afgørende, at det kun er de dele af energisyste- met, der ikke kan markedsgøres og konkurrenceudsættes, der indlemmes i Energinets op- gavevaretagelse. Dansk Energi foreslår, at formuleringen i lovforslaget affattes således: ”Energinets formål er at eje, drive og udbygge overordnet energiinfrastruktur samt varetage de opgaver med sammenhæng hertil, som ikke direkte kan markedsgøres eller konkurrence- udsættes, og herved bidrage til udviklingen af en klimaneutral energiforsyning. Energinet skal varetage hensyn til forsyningssikkerhed, klima og miljø samt sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene og effektivitet i sin drift.” 9 Den foreløbige uddybning i bemærkningerne ”opgaver, som ligger i naturlig forlængelse af eller på anden vis påvirker den overordnede energiinfrastruktur og anvendelsen heraf" er desværre lige så uklar som selve forslaget, og Dansk Energi opfordrer til en præcisering og en klar afgrænsning af Energinets fremtidige rolle både i lovforslaget og lovbemærkningerne. Der er mange opgaver som kan siges at påvirke den overordnede energiinfrastruktur og an- vendelsen heraf, så det bør præciseres, at det drivende princip for tilføjelser i Energinets opgavevaretagelse er opgaver, som ikke hensigtsmæssigt kan varetages af markedsaktører eller andre relevante interessenter. 8. Synkronkompensatorer bør markedsudsættes Dansk Energi er uenig i fortolkningen af, at synkronkompensatorer efter eldirektivet er at be- tragte som integreret netkomponent. Derfor bør kravet om markedsudsættelse af de ydelser, disse anlæg kan levere genindsættes i lovforslaget. 9. Gebyromkostninger som en del af prisen for prisregulerede naturgasprodukter Dansk Energi noterer sig, at tidligere forslag om ændring af naturgasforsyningslovens be- stemmelser om gebyromkostninger som en del af prisen for prisregulerede naturgasproduk- ter, som Dansk Energi fandt positive, nu er taget ud af lovforslaget. Det er fortsat et vigtigt emne for Dansk Energi og det forventes derfor, at ændringsbestemmelserne vil indgå i en snarlig fremtidig ændring af lov om naturgasforsyning. Dansk Energi står til rådighed, hvis der bliver behov for yderligere uddybning af fremsendte. Med venlig hilsen Michael Guldbæk Arentsen Dansk Energi Side 1/5 Fjernvarmens Hus Merkurvej 7 DK-6000 Kolding Tlf. +45 7630 8000 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk cvr dk 55 83 10 17 21. september 2020 Dansk Fjernvarmes høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning Dansk Fjernvarme har udarbejdet høringssvar vedrørende Lov om Energinet, som har til formål at ændre Energinets formålsbestemmelse, skabe større transparens for Energi- nets investeringer samt etablere ny økonomisk regulering af Energinet. Dansk Fjernvarme er brancheorganisation for alle de knap 400 danske fjernvarmeselska- ber, som i løbet af de kommende år tilsammen kommer til at udgøre de største elforbru- gere i Danmark – i takt med at større dele af fjernvarmeproduktionen bliver elektrificeret. Dansk Fjernvarme har derfor en klar interesse i, at den økonomiske regulering af Energi- net kommer til at understøtte den omkostningseffektive grønne omstilling, som skal gen- nemføres i de kommende år. Hovedindhold Høringsudkastet indfører en ny formålsparagraf som skal sikre, at Energinet i større om- fang arbejder for klimamålsætningerne. Dertil foreslås en række ændringer som skal skabe større transparens samt inddrage Klima-, Energi- og forsyningsudvalget ved store investeringer med politisk og økonomisk betydning. Endelig foreslås reguleringen af Energinet ændret fra en hvile-i-sig-selv model til en indtægtsrammemodel. Konklusion Dansk Fjernvarme savner, at formålet med Energinet udvides til også at omfatte virksom- heders konkurrenceevne via energieffektivitet, energifleksibilitet og energiintegration, idet Energinet har haft en tendens til ensidigt at gå efter store og dyre udlandsforbindelser frem for konkurrencedygtige Danske løsninger. Dansk fjernvarme beklager, at Energinets gasselskab fortsat arbejder på at forhindre og/eller udsætte klimagavnlige konverterings- projekter på trods af klimamålsætningerne som Energinet skal støtte. Dansk Fjernvarme hilser større transparens omkring investeringsplaner velkommen, men finder at indtægtsrammeregulering er en forkert reguleringsmodel. Klima-, Energi- og forsyningsministeriet Energistyrelsen Carsten Niebuhrs gade 43 1577 København V Mail: ens@ens.dk, jlha@ens.dk Journalnummer 2020-4657 Side 2/5 Ny formålsbestemmelse for Energinet Energinet skal varetage hensynet til forsyningssikkerhed, klima og miljø samt sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene og effektivitet i sin drift. Disse formål forekommer fornuftige og indlysende, men der savnes en formulering om hensynet til konkurrenceevnen, da det er vigtigt at vore virksomheder, som følge af oven- stående formål ikke udsættes for vilkår og omkostninger som forringer deres konkurren- ceevne. Energinet har igennem mange år forsømt at se på om der kan skabes løsninger der skaber større konkurrenceevne, fleksibilitet og energiintegration, frem for at etablere store omkostningstunge udlandsforbindelser finansieret af vore virksomheder til ugunst for deres konkurrenceevne pga. stigende tariffer. Energinets formål er at eje, drive og udbygge overordnet energiinfrastruktur og varetage opgaver med sammenhæng hertil, og derved bidrage til klimaneutral energiforsyning. Der ligger implicit i denne formulering en forventning om, at det er Energinet som via ud- bygninger skal skabe energifleksibilitet samt varetage opgaven med at udjævne fluktue- rende elektricitetsproduktion. Denne opgave kan de lokale distributionsselskaber et stykke hen af vejen bidrage til og der savnes derfor en formulering om, at Energinet skal bidrage til omkostningseffektiv fleksibilitet og energiintegration i distributionsnettene f.eks. via deres tarifsystemer for gas og elektricitet. I den forbindelse forekommer det ikke i overensstemmelse med målsætningen om klima- neutral energiforsyning, at Energinets gasselskab vedvarende bekæmper og forsinker konverteringsprojekter væk fra fossil naturgas. Ny transparent proces for Energinets investeringer Dansk Fjernvarme hilser ændringerne velkomne. Ny fremsynet økonomisk regulering af Energinet Argumentet for at afskaffe hvile-i-sig-selv-reguleringen af Energinet og i stedet indføre ny regulering med indtægtsrammer og effektiviseringskrav anføres i bemærkninger på side 26 alene at være, at ”hvile-i-sig-selv-regulering giver Energinet et mindre incitament til at drive sin virksomhed effektivt”. Denne forklaring er ikke underbygget af fakta eller lignende og fremstår derfor alene en antagelse baseret på news-public-manament-tankegangen. Erfaringerne fra andre sektorer viser, at regulering med indtægtsrammer (på spildevand, vand og elnet) ikke har medført lavere stigninger i priserne, end der har været på områ- der med hvile-i-sig-selv-regulering (renovation og fjernvarme), jf. følgende oversigt:1 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ”Potentialer for en mere effektiv forsyningssektor gennem bedre regule- ring” (august 2020). Side 3/5 Hovedargumentet for at indføre indtægtsrammeregulering fremstår således som fejlagtigt og uden at være faktuelt underbygget. Indtægtsramme er forkert reguleringsmodel Det er Dansk Fjernvarme opfattelse, at indtægtsrammer og effektiviseringskrav er uhen- sigtsmæssig reguleringsmodel for Energinet, der ikke kan forventes at give den forbru- gerbeskyttelse af kunderne, herunder fjernvarmeselskaber, som er hele formålet med re- guleringen. Energinet er et statsejet monopol, som servicerer en professionel kundegruppe i form af distributionsselskaber og andre store aktører. Der er derfor gode forudsætninger for i ste- det at indføre en form for aftalebaseret regulering, hvor aftalen kan skræddersyes til at understøtter de mål, som Energinet skal nå fremover ift. grøn omstilling, og hvor det kan sikres, at det sker på en betryggende og omkostningseffektiv måde for kunderne. Energinet er 100 pct. statsejet, og selskabets investeringer er derfor ikke foretaget for risi- kovillig kapital eller ud fra kommercielle argumenter. Selskabet skal derfor ikke drives ift. at skabe afkast til ejeren. Tværtimod har Energinet alene et samfundsmæssigt ansvar for at udvikle og drive kritisk infrastruktur i Danmark. Det er derfor efter Dansk Fjernvarmes opfattelse uforståeligt, at der foreslås indført en re- gulering, der i høj grad er baseret på at indføre kommercielle incitamenter og muligheden for at lave overskud – og ikke på at sikre bedste samfundsøkonomiske resultater samt konkurrenceevne for Energinets kunder, herunder fjernvarmeselskaberne. Side 4/5 Hertil kommer, at regulering med indtægtsrammer i sin natur er en bagudrettet regule- ringsmetode, hvor indtægtsrammerne fastsættes ud fra de omkostninger i foregående pe- riode. Det er en velegnet metode, når der ikke skal omstilles, men det er en uegnet me- tode, når reguleringen skal bruges til at understøtte omstilling og fremadrettede mål om grøn omstilling. Hertil kommer yderligere, at indtægtsrammer og effektiviseringskrav tilsammen i praksis er en grønthøstermetode, som selvsagt ikke udgør en hensigtsmæssig reguleringsme- tode for et selskab, der gennem de næste år skal foretage meget store investeringer og omstilling for at understøtte den grønne omstilling i Danmark. Incitamenter Det fremgår af forslaget, at reguleringen skal give Energinet incitamenter til at realisere ekstraordinære effektiviseringer, fordi Energinet herved kan opnå et øget afkast/over- skud. Dansk Fjernvarme stiller uforstående overfor dette argument, når der er tale om et stats- ejet selskab, som har opgave med samfundsansvar, og som ikke er et kommercielt sel- skab. Hvad præcis skulle et non-profit selskabs incitament være til at realisere ekstraordi- nære besparelser, når de ikke kan udloddes til ejeren? Og såfremt Energinet rent faktisk realiserer ekstraordinære besparelser, hvad skal denne kapitalopbygning i Energinet i gi- vent fald bruges til, og hvordan skulle det gavner de forbrugerne, som reglerne skal be- skytte? Forrentning Det fremgår af forslaget, at Energinet skal have en forrentningsramme, der skal dække en forrentning af den investerede kapital. Den fremgår videre af forslaget, at der skal være tale om en risikobaseret forrentning. I første omgang må en forrentning af den investerede kapital forventes at føre til en mar- kant forøgelse af selskabets indtægtsramme og dermed også give en markant stigning i forbrugerpriserne. Hvis det skal være en fordel for de forbrugere, som reguleringen har som formål at beskytte, skal effektiviseringskravene derfor være større end forrentningen. Det plejer ikke at være tilfældet ved indtægtsrammeregulering. Dansk Fjernvarme forventer, at forrentningen vil føre til en kapitalopbygning i Energinet, som vi i lighed med de ekstraordinære besparelser har svært ved at se formålet med. En mulig forklaring på indførelsen af en regulering, som omdanner Energinet til en kom- merciel aktør med kommercielle incitamenter, kunne være, at hensigten hermed er at gøre Energinet klar til et evt. salg på et senere tidspunkt. Reguleringen gør det i hvert fald attraktivt. Denne mulighed er ikke i kundernes interesse, og den flugter heller ikke med de politiske signaler om ikke at sælge kritisk infrastruktur. Side 5/5 Forsyningstilsynet som både regeludsteder og regelhåndhæver I lovudkastet lægges der op til, at Forsyningstilsynet, som er en uafhængig myndighed, der ikke er underlagt instruktionsbeføjelse fra det politiske niveau, får rollen som regel- fastsætter indenfor nogle meget brede og overordnede rammer. Det fremgår således af forslaget i § 2, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvordan indtægter, omkost- ninger, omkostningsrammen, forrentningsrammen, forrentningsgrundlag, forrentnings- sats, effektiviseringskrav, samfundsmæssige nøgleparametre, justeringer og tillæg til grønne investeringer osv. skal fastsættes. Der er med andre ord lagt op til, at Forsyningstilsynet har næste fuldstændig frie rammer til at sammensætte reguleringen, sådan som tilsynet måtte ønske. Det er samtidig Forsyningstilsynet, der er reguleringsmyndighed på området, og som der- for efterfølgende skal administrere de regler, som de selv skal fastsætte. Denne konstruktion, hvor samme myndighed både fastsætter og håndhæver reglerne, er selvsagt problematisk, og det er ikke en model, som der normalt anvendes i Danmark. Det er Dansk Fjernvarmes klare opfattelse, at denne dobbeltrolle vil kunne vise sig at være problematisk, og at den derfor bør undgås – både i reguleringen af Energinet og i andre reguleringer. Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at kommentere på forslaget. Med venlig hilsen John Tang Chefkonsulent Dansk Fjernvarme jt@danskfjernvarme.dk Tlf: +45 24 42 88 84 FSR – danske revisorer Kronprinsessegade 8 DK - 1306 København K Telefon +45 3393 9191 fsr@fsr.dk www.fsr.dk CVR. 55 09 72 16 Danske Bank Reg. 9541 Konto nr. 2500102295 Høring over forslag til lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning (ændring af formålsbestemmelsen for Energinet, ny transparent proces for Energinets investeringer og ny fremsynet økonomisk regulering af Energinet m.v.) – j.nr.: 2020-4657 Tak for muligheden for at kommentere lovforslaget. Det bør afklares, om det nye stk. 3 i § 12 i lov om Energinet, ligesom det gælder for § 12, stk. 1, skal være omfattet af revisors revision. Herudover giver den ændrede lovgivning ikke anledning til bemærkninger af regnskabsmæssig eller revisionsmæssig karakter. Med venlig hilsen Jeanette Staal Alexander Munkholm Bruun formand for FSR – danske revisorers Forsyningsarbejdsgruppe student Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Att.: Fuldmægtig Julie Hansen Pr. e-mail: ens@ens.dk; cc: jlha@ens.dk 21. september 2020 *SAG* DI’s høringssvar vedr. regulering af Energinet (journalnr. 2020-4657). DI Energi takker indledningsvist for muligheden for at kommentere på lovforslag om ny regulering af Energinet. DI Energi noterer sig, at store dele af lovforslaget har været i høring i efteråret 2019, hvortil DI afgav bemærkninger ved høringssvar af d. 10. december 2019 – bemærkninger, som langt henad vejen fortsat er relevante. Når det er sagt, kan DI Energi overordnet set bakke op om de ændringer, der er foretaget i forhold til det tidligere fremsatte lovforslag. Særligt vil DI Energi gerne kvittere for, at der, med ændringen af ansøgningsprocessen fra én årlig ansøgningsrunde til løbende ansøgninger, sikres øget agilitet i ministerens godkendelse af projekter, – det er i DI Energis øjne til gavn for forsyningssikkerheden og den grønne omstilling. Dertil giver det i DI Energis øjne god mening, at ministeren med det ændrede forslag ikke skal godkende indmelding af projekter i europæisk sammenhæng, der ikke er hverken bindende eller ligger til grund for danske business cases. Derudover vil DI Energi gerne kvittere for udsættelse af processen for den første langsigtede udviklingsplan og virkningen af den økonomiske regulering. Førstnævnte giver sammen med præciseringerne omkring interessentinddragelse, bedre mulighed for rettidig og tilstrækkelig interessentinddragelse samt bedre gennemarbejdning af planen, og sidstnævnte giver den nødvendige tid for Forsyningstilsynet til at udmelde foreløbige indtægtsrammer. DI Energi har ikke yderligere bemærkninger. Med venlig hilsen Louise Bank Seniorchefkonsulent Energistyrelsen Carsten Niebuhrs Gade 43 1577 København V Sendt pr. mail til: ens@ens.dk jlha@ens.dk (cc) 23. september 2020 LOBA DI-2019-18232 Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K T: +45 7741 7741, F: +45 7741 7742, taenk.dk Forbrugerrådet Tænk har modtaget udkast til lovforslag om ny regulering af Energinet i høring, og kan støtte udkastet med følgende bemærkninger. Vi finder det positivt, at lovudkastet (side 15) fastsætter opretholdelsen af en høj forbrugerbeskyttelse som en central parameter for Energinets virke. Det fremgår af side 13 i bemærkningerne til lovudkastet: ”Energinet er for så vidt angår sine kerneopgaver et naturligt monopol, der ikke er underlagt et effektiviseringspres fra et marked.” I lyset heraf og af de fortsat stigende priser på Energinets ydelser, som betales af forbrugerne, skal Forbrugerrådet Tænk foreslå, at det i formålsparagraffen gøres klart, at Energinet løbende skal forbedre sin effektivitet. Det kan fx ske ved tilføjelsen af ordet ”stigende”, jf. nedenfor. 2. § 2, stk. 1, affattes således: »Stk. 1. Energinets formål er at eje, drive og udbygge overordnet energiinfrastruktur og varetage opgaver med sammenhæng hertil, og herved bidrage til udviklingen af en klimaneutral energiforsyning. Energinet skal varetage hensyn til forsyningssikkerhed, klima og miljø samt sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene og stigende effektivitet i sin drift.« Vi skal yderligere foreslå, at der i beskrivelsen (side 54) af den brede interessentinddragelse eksplicit tilføjes ”forbrugerorganisationer”, da forbrugere - store som små – berøres både direkte og indirekte af beslutninger taget af Energinet, jf. nedenfor. Energistyrelsen att. ens@ens.dk jlha@ens.dk j.nr 2020-4657 23. september 2020 Høring over udkast til lovforslag om ny regulering af Energinet Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K T: +45 7741 7741, F: +45 7741 7742, taenk.dk ”Det forventes videre, at Energinet skal involvere interessenter bredt, herunder producenter, distributionsselskaber, andre brugere af infrastrukturen og forbrugerorganisationer.” Vi står til rådighed for uddybning af ovenstående. Med venlig hilsen Vagn Jelsøe Martin Salamon Vicedirektør Cheføkonom 23. september 2020 Sagsnr. 20/00601 FORSYNINGSTILSYNET Torvegade 10 3300 Frederiksværk Tlf. 4171 5400 post@forsyningstilsynet.dk www.forsyningstilsynet.dk HØRINGSSVAR | FORSYNINGSTILSYNET 23. SEPTEMBER 2019 Forsyningstilsynets høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om Energinet, lov om el- forsyning og lov om naturgasforsyning Indledningsvis vil Forsyningstilsynet gerne kvittere for muligheden for at afgive hørings- svar til forslag til Lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning (Ændring af formålsbestemmelsen for Energinet, ny transparent pro- ces for Energinets investeringer og fremsynet økonomisk regulering af Energinet m.v.) Høringssvaret er opdelt således, at der indledes med Forsyningstilsynets generelle be- mærkninger til lovforslaget. Herefter følger specifikke bemærkninger til de enkelte afsnit i lovforslaget. Såfremt Energistyrelsen har spørgsmål til Forsyningstilsynets høringssvar eller ønsker dele af høringssvaret uddybet, står Forsyningstilsynet naturligvis til rådighed for en nær- mere drøftelse heraf. GENERELLE BEMÆRKNINGER I dette afsnit følger Forsyningstilsynets generelle bemærkninger til forslag til Lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning (Ændring af formålsbestemmelsen for Energinet, ny transparent proces for Energinets investerin- ger og fremsynet økonomisk regulering af Energinet m.v.) FORSYNINGSTILSYNET HAR TIDLIGERE AFGIVET HØRINGSSVAR Forsyningstilsynet afgav høringssvar i forbindelse med at dele af lovforslaget var i of- fentlig høring i november/december 2019, jf. forslag til Lov om ændring af lov om Ener- ginet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning (ændring af den økonomiske re- gulering af Energinet og ny planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces for Ener- ginet m.v.) (feb II). (Energistyrelsens journalnummer 2019-95910). Forsyningstilsynet genfremsender ikke disse bemærkninger, men bemærker, at Forsyningstilsynet fasthol- der de bemærkninger, som fortsat er relevante og som afgivet i høringssvar af den 12. december 2019. TERMINOLOGI Forsyningstilsynet bemærker, at der i lovforslaget bruges terminologien ”Energinet”, ”Energinet og dennes helejede datterselskaber”, ”transmissionsvirksomhed”, ”system- ansvarligvirksomhed” og ”transmissionsselskab”. Forsyningstilsynet vurderer, at der mangler konsistens i forhold til, hvordan virksomhederne underlagt den nye regulering omtales i lovforslaget. Det er uklart i forhold til, hvordan Energinet-koncernen er struk- tureret i dag, hvad det dækker over, når der eksempelvis alene står Energinet. Forsy- ningstilsynet vurderer, at Energinet som udgangspunkt vil være moderselskabet, som Side 2/8 er en selvstændig virksomhed med eget cvr. nr., og dermed ikke de datterselskaber, der ejer og driver el- og gastransmissionsnettet. Det er Forsyningstilsynets forståelse, at monopolaktiviteterne før organisationsændringen lå under moderselskabet Energinet. Monopolaktiviteterne er nu fordelt på selvstændige datterselskaber. Forsyningstilsynet foreslår på den baggrund, at det defineres, hvad der menes med transmissionsvirksom- hed, systemansvarlig virksomhed mv., og at der indsættes en tekst om, hvad der menes med Energinet samt Energinet og dennes helejede datterselskaber og hvilke selskaber, dette vedrører. Et eksempel på uklarhed i forbindelse med brugen af ordet Energinet findes på side 15, afsnit 7, i lovforslaget: ”Efter første princip skal Energinet underlægges en indtægtsrammeregulering, der frem- over skal sikre incitament til en effektiv drift og nødvendige investeringer”. I denne sammenhæng formoder Forsyningstilsynet, at der med Energinet skal forstås systemansvarlig virksomhed, transmissionsvirksomhed og transmissionsselskab. Dette fremgår dog ikke klart. Et andet eksempel ses på side 16, afsnit 3, i lovforslaget, hvor det fremgår, at: ”Da Energinets regulerede datterselskaber er naturlige monopoler, og derfor ikke er ud- sat for et konkurrencepres, vil Forsyningstilsynet udmelde effektiviseringskrav for Ener- ginet”. I denne sætning henvises først til Energinets regulerede datterselskaber og sidenhen blot Energinet. Det er uklart, hvorfor der både bruges terminologien ”Energinets regule- rede datterselskaber” og ”Energinet”. Et tredje eksempel ses på side 64, afsnit 4, i lovforslaget, hvor det fremgår, at: ”Det drejer sig eksempelvis om den situation, hvor Energinet dækker et fradrag ved et af sine datterselskaber som følge af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 6….” I denne sammenhæng er det Forsyningstilsynets forståelse, at Energinet henviser til moderskabet i Energinet-koncernen. JUSTERING AF FORRENTNINGSRAMMEN Forsyningstilsynet bemærker, at det flere steder i lovforslaget fremgår, at der skal ske en justering af omkostningsrammen for ændringer i afskrivninger. Forsyningstilsynet fin- der, at det også er relevant at justere forrentningsrammen, såfremt at afskrivningsgrund- laget ændrer sig, så opgørelsen af omkostningsrammen og forrentningsrammen ikke afviger fra hinanden. Et eksempel herpå fremgår af side 86, afsnit 1: ”I forhold til anlægsprojekter, som er nyinvesteringer og reinvesteringer, der har væsent- lige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer, forudsættes det, at Forsyningstil- synet fastsætter regler om, at omkostningsrammen for den, der varetager transmissi- onsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, som udgangspunkt indeholder et til- læg for forventede driftsmæssige afskrivninger”. Det er Forsyningstilsynets vurdering, at der også bør fastsættes et tillæg til forrentnings- rammen i dette tilfælde, så der ikke sker en afkobling mellem, hvad der indgår i omkost- ningsrammen og forrentningsrammen. Side 3/8 ENERGINETS FORMÅLSBESTEMMELSE Forsyningstilsynet bemærker, at der med lovforslaget foretages en ændring af Energi- nets formålsbestemmelse, hvorefter at Energinet i sin opgavevaretagelse vil skulle un- derstøtte udviklingen af en klimaneutral energiforsyning. Det fremgår endvidere, at Energinet generelt i sin virksomhed og opgavevaretagelse skal tage hensyn til klima og miljø, og at Energinet skal have fokus på det klimaaftryk, som Energinet sætter ved sin virksomhed, hvilket bl.a. betyder, at drift og udbygning af energiinfrastruktur så vidt muligt skal ske ved brug af klimavenlige teknologier. Forsyningstilsynet bemærker, at det er uklart om og hvorledes, klima- og miljøhensyn skal indgå i den økonomiske regulering. Der vil være behov for, at der indskrives klare kriterier og hensyn samt, at der fastlægges et niveau for klima og miljø på samme vis, som det eksempelvis er tilfældet med leveringskvalitet. Endvidere ville det være natur- ligt i bemærkningerne til Forsyningstilsynets hjemler til at udstede nærmere regler i medfør af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning, at disse regler forventes at understøtte Energinets formålsbestemmelse, såfremt det er meningen. STATSSTØTTE Forsyningstilsynet bemærker, at Forsyningstilsynet ikke har forholdt sig til statsstøtte- retlige regler. SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER I dette afsnit følger Forsyningstilsynets specifikke bemærkninger til forslag til Lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning (Ændring af formålsbestemmelsen for Energinet, ny transparent proces for Energinets investerin- ger og fremsynet økonomisk regulering af Energinet m.v.) Forsyningstilsynets bemærkninger følger strukturen i lovforslaget, det vil sige, at først fremgår Forsyningstilsynets bemærkninger til de konkrete bestemmelser i loven, heref- ter følger Forsyningstilsynets bemærkninger til de almindelige bemærkninger, og ende- lig fremgår Forsyningstilsynets bemærkninger til de specielle bemærkninger. BESTEMMELSERNE I LOVEN Forsyningstilsynet har ingen bemærkninger til de enkelte bestemmelser i loven. ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER I dette afsnit følger Forsyningstilsynets bemærkninger til lovforslagets almindelige be- mærkninger. De specielle bemærkninger bør konsekvensrettes i overensstemmelse hermed. S. 16, afsnit 6: Det fremgår, at: ”Forsyningstilsynet fastsætter regler om fradrag i indtægtsrammen med udgangspunkt i det planlægningsmål for elforsyningssikkerhed, der er fastlagt af klima- , energi og forsyningsministeren…”. Side 4/8 Forsyningstilsynet bemærker hertil, at Forsyningstilsynet får bemyndigelse til at fast- sætte model for leveringskvalitet, men at elforsyningssikkerhed både vedrører leverings- sikkerhed og tilstrækkelig produktionskapacitet. Der kan derfor med fordel specificeres, at det er planlægningsmålet for leveringssikkerhed. S. 27, afsnit 4: Det fremgår, at: ”Forretningsplanen skal beskrive systemansvarlig virksomheds aktivite- ter og skal sikre mulighed for, at selskabet fortsat kan varetage sine opgaver ud fra samfundsmæssige prioriteringer…”. Forsyningstilsynet bemærker, at det er uklart, hvad der ligger i samfundsmæssige prio- riteringer. Ordet samfundsøkonomiske kan med fordel anvendes i stedet. Desuden kan det med fordel uddybes i bemærkningerne, hvad der nærmere menes hermed. S. 27, afsnit 4: Det fremgår, at: ”selskabet kan vælge at udføre aktiviteterne selv eller bestille f.eks. udviklings- og innovationsprojekter, herunder hos transmissionsvirksomheder, såfremt det vurderes mest hensigtsmæssigt”. Det er uklart, hvordan det i denne sammenhæng sikres, at det er det ”rigtige” selskab, der udfører aktiviteten. Det er endvidere uklart, hvem der betaler såfremt eksempelvis systemansvarligvirksomhed bestiller f.eks. udviklings- og innovationsprojekter ved transmissionsvirksomhed? S. 33, afsnit 6: Det fremgår, at: ”For at tilstræbe balance efter budgetvejledningens bestemmelser fore- slås det, at beløbet efter §§ 51 b, stk. 2, i lov om elforsyning fastsættes til 4,75 mio. kr. Beløbet efter § 30 a, stk. 3, i lov om naturgasforsyning foreslås nedsat fra henholdsvis 0,82 mio. kr. og 0,09 mio. kr. 0,31 mio. kr. 0,03 mio. kr.” Forsyningstilsynet bemærker hertil, at der umiddelbart mangler ord i følgende del af sætningen ”… fra henholdsvis 0,82 mio. kr. og 0,09 mio. kr. 0,31 mio. kr. 0,03 mio. kr.” S. 34, afsnit 5: Det fremgår, at: ”Det vurderes, at de nye opgaver samlet set vil kræve tre ekstra års- værk, dog fra 2022 alene to ekstra årsværk, da et årsværk knyttet til den gældende regulering af Energinet overgår til den foreslåede nye regulering”. Forsyningstilsynet bemærker hertil, at da ikrafttræden for den nye regulering af Energi- net er rykket til 2023, vil Forsyningstilsynet fortsat have arbejde knyttet til den eksiste- rende regulering i 2023. Forsyningstilsynet anmoder dog ikke om yderligere årsværk. SPECIELLE BEMÆRKNINGER Nedenfor fremgår Forsyningstilsynets bemærkninger til lovforslagets specielle bemærk- ninger. Det skal i den forbindelse fremhæves, at nogle af de bemærkninger, Forsynings- tilsynet har til de specielle bemærkninger vedrørende transmissionsvirksomhed og sy- stemansvarlig virksomhed, også gælder for transmissionsselskabet. Side 5/8 S. 43, afsnit 2: Det fremgår, at: ”… i samarbejde med netvirksomhederne, til distributionsnettene”. Der bør i den forbindelse tilføjes ”… i samarbejde med eldistributionsvirksomhederne og naturgasdistributionsselskaberne.” Inden for reguleringen af naturgas anvendes termi- nologien distributionsselskab og ikke virksomhed, som anvendes på el-området. S. 49, afsnit 4: Det fremgår, at ”… såfremt der sker væsentlige ændringer af et projekt, som klima-, energi- og forsyningsministeren kan det kræve fornyet godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3.” Forsyningstilsynet bemærker, at der mangler ”har godkendt” i sætningen. Forsyningstil- synet bemærker endvidere, at dette også vil kræve, at Forsyningstilsynet træffer en ny afgørelse om tillæg. S. 53, afsnit 1: Det fremgår, at: ”Det forventes videre, at den langsigtede udviklingsplan skal vedlægges en liste over samtlige projekter med forventede anlægstidspunkter, som Energinet plan- lægger at gennemføre, og derned også anlægsprojekter, der ikke skal ansøges om god- kendelse af efter den foreslåede § 4, stk. 3, f.eks. reinvesteringer”. Forsyningstilsynet bemærker, at der fremgår, at Energinet skal vedlægge en liste. Denne liste er ikke omtalt i § 4, stk. 2. Det er endvidere uklart, hvad forskellen er på listen og udviklingsplanen. Derudover fremgår det af teksten i bemærkningerne, at listen skal indeholde de projekter, som Energinet planlægger at gennemføre. Man må for- mode, at Energinet som udgangspunkt planlægger at gennemføre alle projekter, som fremgår af den langsigtede udviklingsplan, men at tidspunktet for gennemførslen kan være forskellig. S. 54, afsnit 3: Det fremgår, at: ”Det forventes videre, at både Energistyrelsen og Forsyningstilsynet får mulighed for at deltage som observatør”. Det er uklart, hvad rollen som observatør indeholder/indebærer. S. 59, afsnit 3: Det fremgår, at: ”Det bemærkes, at det ved klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse af anlægsprojekter vedrørende samkøringslinjer forventes, at der vil blive fastsat vilkår efter den foreslåede § 4, stk. 4, om at Energinet årligt skal indsende oplys- ninger om realiserede flaskehalsindtægter til Forsyningstilsynet. Såfremt der er væsent- lige og gentagne afvigelser mellem realiserede og estimerede flaskehalsindtægter for godkendte samkøringslinjer vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte regler om øget dokumentation for estimater af flaskehalsindtægter ved ansøgning om godkendelse af fremtidige samkøringslinjer”. Det er uklart, hvad Forsyningstilsynet skal gøre med oplysningerne om de flaskehals- indtægter, som Energinet sender til Forsyningstilsynet. Det synes i det skrevne forudsat, at Forsyningstilsynet løbende skal orientere klima-, energi- og forsyningsministeren om Side 6/8 Energinets realiserede flaskehalsindtægter. Såfremt det er meningen, kunne det med fordel præciseres. S. 65, afsnit 3: Det fremgår, at: ”Overskud efter disse regnskaber efter § 12, stk. 3, foreslås også at kunne tilbageføres til de respektive forbrugere som dividende eller anvendes til konsoli- dering”. Det er uklart, hvad det er for et overskud, da det er Forsyningstilsynets forståelse, at det som udgangspunkt kun er moderselskabet, der kan opnå et egentligt overskud ved vi- dereudlån af midler, men at disse overskud ikke må anvendes andre steder end internt i moderselskabet af hensyn til statsstøtteretlige problemstillinger. S. 77, afsnit 2: Det fremgår, at: ”Det kan ikke udelukkes, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, kan varetage andre aktiviteter, end hvad der er om- fattet af ovennævnte definitioner. Det bemærkes, at Forsyningstilsynet efter den foreslå- ede § 71, stk. 4, nr. 1, bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvorvidt omkost- ningerne eller indtægterne vedrørende sådanne aktiviteter vil være omfattet af den kon- krete indtægtsramme”. Forsyningstilsynet bemærker hertil, at det er uklart, hvad der nærmere menes hermed, herunder om det nærmere er en opgave for klima-, energi- og forsyningsministeren at afgøre hvilke aktiviteter, som virksomhederne skal varetage. S. 78, afsnit 2: Det fremgår, at: ”Omkostninger ved en effektiv drift afgrænses på samme måde som i den gældende § 71, stk. 1, om indregning af nødvendige omkostninger dog under hen- syn til eventuelle effektiviseringspotentialer for driftsomkostninger. Med omkostninger ved en effektiv drift forstås således omkostninger, som den der varetager transmissions- virksomhed eller systemansvarlig virksomhed, afholder ud fra driftsøkonomiske overve- jelser med henblik på at opretholde en effektiv drift.” Forsyningstilsynet bemærker hertil, at teksten bør afspejle, at det er omkostningsram- men, der fratrækkes et effektiviseringskrav, der i praksis afspejler et effektiviseringspo- tentiale for drift og kapital. S. 84, afsnit 2: Det fremgår, at: ”Metoden til håndtering skal fastsættes under hensyn til at sikre effektive omkostninger”. Forsyningstilsynet vurderer, at det vil være mere retvisende at skrive regler i stedet for metode. S. 91, afsnit 1: Det fremgår, at: ”Det forventes, at Forsyningstilsynet ved afgørelse om indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk.1, 2. pkt., vurderer, om modregningen skal bortfalde helt eller delvist, såfremt afvigelsen skyldes eksogene faktorer”. Side 7/8 Det er Forsyningstilsynets vurdering, at modregning også skal ske selvom dette skyldes eksogene faktorer. Modregning bør således ikke bortfalde helt eller delvist. S. 93, afsnit 4: Det fremgår, at: ”Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvilke ak- tiver der kan forrentes i en forrentningsramme og om den nødvendige forretning”. Ordene ”den nødvendige forrentning” kan med fordel erstattes af ”forrentningssatsen”. S. 94, afsnit 9: Det fremgår, at: ”Det forventes, at Forsyningstilsynet bl.a. fastsætter forrentningssatsen under hensyn til soliditetsgrad og skat, mens forrentningsgrundlaget fastsættes under hensyntagen til nødvendig arbejdskapital.” Forsyningstilsynet bemærker hertil, at Forsyningstilsynet vil fastsætte en forrentnings- sats givet den soliditetsgrad, der er i det pågældende selskabet i dag. S. 96, afsnit 3: Det fremgår, at: ”Det forudsættes, at Forsyningstilsynet i forbindelse med udarbejdelsen af modellen foretager høring af klima-, energi- og forsyningsministeren, om modellen er i overensstemmelse med systemansvarlige aktiviteter efter loven…”. Bør Forsyningstilsynet i stedet for at høre, om modellen er i overensstemmelse med systemansvarlige aktiviteter, høre om nøgleparametrene er i overensstemmelse med systemansvarlige aktiviteter? S. 98, afsnit 6: Det fremgår, at: ”Metoden til dækning af omkostninger til nettab forudsættes at blive udmøntet, således at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed…”. Forsyningstilsynet vurderer, at dette bør omformuleres til ”Metoden til dækning af om- kostninger til nettab forudsættes at blive udmøntet, således at den, der varetager trans- missionsvirksomhed og/eller systemansvarlig virksomhed…”. S. 101, afsnit 6: Det fremgår, at: ”Forretningsplanen skal herudover indeholde budgetforslag for eventu- elle nødvendige meromkostninger til konkrete aktiviteter, som den, der varetager sy- stemansvarlig virksomhed, ønsker at gennemføre i reguleringsperioden”. Forsyningstilsynet vurderer, at budgetforslag, skal erstattes med budget. Derudover er det Forsyningstilsynets vurdering, at følgende skal tilføjes sidst i sætningen ”… og som ikke allerede er indeholdt i de nuværende aktiviteter”. S. 116, afsnit 8: Det fremgår, at: ”Forrentningsrammen vil sikre, at transmissionsselskaber”. Forsyningstilsynet bemærker, at afslutningen på sætningen udestår. Side 8/8 S. 120, afsnit 8: Det fremgår, at: ”Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at driftsom- kostninger opgøres som de gennemsnitlige driftsomkostninger over en periode, der lig- ger forud for udarbejdelsen af omkostningsreferencerammen”. Denne sætning kan med fordel ændres til ”Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsæt- ter regler om, at omkostningsreferencerammen opgøres som de gennemsnitlige drifts- omkostninger over en periode.” S. 121, afsnit 2: Det fremgår, at: ”Ved vurdering af ansøgning om tilpasning af driftsmæssige afskrivnin- ger forventes Forsyningstilsynet at tage hensyn til nedskrivningsrisikoen som følge af konkurrencepåvirkning af tredjeparts anvendelse af samkøringslinjer…” Forsyningstilsynet vurderer, at det er uklart, hvad der skal forstås med ”nedskrivningsri- sikoen som følge af konkurrencepåvirkning af tredjeparts anvendelse af samkøringslin- jer.” Såfremt det vedrører et lavere gasflow end forudsat, kan det med fordel skrives ind i bemærkningerne. I forhold til administrerbarheden vurderer Forsyningstilsynet imidler- tid, at det vil være brugbart, at der i bemærkningerne indskrive nærmere kriterier for, hvornår Forsyningstilsynet skal tilpasse afskrivningerne. S. 122, afsnit 1: Det fremgår, at: ”Det forudsættes, at Forsyningstilsynet indhenter en vurdering fra Ener- gistyrelsen af, om projektet medfører væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer, og lægger denne vurdering til grund, når Forsyningstilsynet træffer afgørelse om tillæg til omkostningsrammen, såfremt det er relevant”. Forsyningstilsynet bemærker, at det, at Forsyningstilsynet skal lægge Energistyrelsens udtalelse til grund, ikke er overensstemmende med Forsyningstilsynets uafhængighed. Det foreslås på den baggrund, at dette omformuleres, og at det i stedet fremgår, at Ener- gistyrelsens udtalelse skal indgå i Forsyningstilsynets vurdering. Alternativt at Forsy- ningstilsynet ikke er bundet af Energistyrelsens udtalelse. S. 131, afsnit 1: Det fremgår, at: ”Der vil således skulle fastsættes regler om tillæg og fradrag i indtægts- rammen som følge af afvikling af differencer”. Det er for Forsyningstilsynet uklart, hvordan afvikling af differencer kan føre til et tillæg i indtægtsrammen. S. 134, afsnit 3: Det fremgår, at: ”Ved vurdering af lovligheden og hensigtsmæssigheden skal der tages hensyn til resultatet af den forudgående offentlige høring”. Af hensyn til Forsyningstilsynets uafhængighed foreslås det, at dette omformuleres, og at det i stedet fremgår, at resultatet af den forudgående offentlige høring skal indgå i Forsyningstilsynets vurdering. 1 Mathias Berg Rosendal Fra: Elsebeth Normann Jensen (FSTS) <ENJE@forsyningstilsynet.dk> Sendt: 29. september 2020 11:00 Til: Julie Hansen Cc: Thorbjørn Nejsum (FSTS) Emne: Vedr. lovforslag for ny regulering af Energinet Kære Julie Forsyningstilsynet sendte den 23. september 2020 høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning (ændring af formålsbestemmelsen for Energinet, ny transparent proces for Energinets investeringer og ny fremsynet økonomisk regulering af Energinet m.v.). I forbindelse med læsningen af lovforslaget blev vi opmærksomme på en problemstilling relateret til reguleringen af GAS-TSO, som vi dog ikke har bemærket i høringssvaret. Dette skyldes, at denne problemstilling vedrører arbejds- og kompetencedeling mellem henholdsvis Forsyningstilsynet og Energistyrelsen. Af udkast til lovforslag fremgår det, af § 37, at: ”Transmissionsselskaber kan i forbindelse med aktiviteter relateret til systemdrift ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen for meromkostninger til markedsudvikling, systemudvikling, systemdriftsudvikling og udvikling af tekniske kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling eller indpasning af grøn energi. Der skal ske offentlig inddragelse forud for ansøgning til Forsyningstilsynet.” Forsyningstilsynet vurderer, at der i forhold til tillæg til indtægtsrammen for meromkostninger til markedsudvikling, systemudvikling og udvikling af tekniske kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling er behov for, at enten ministeren eller Energistyrelsen udtaler sig energifagligt om ansøgningen om tillæg til indtægtsrammen, herunder også om de aktiviteter der ansøges om tillæg for er overensstemmelse med Gas-TSO’s formål i øvrigt. Forsyningstilsynet kan herefter lade ministerens/Energistyrelsens udtalelse indgå i Forsyningstilsynets vurdering af den konkrete ansøgning. Denne tilgang for ansøgning vil flugte med ansøgningsmuligheder for meromkostninger for hhv. EL-TO og EL-SO, jf. eksempelvis nedenstående tekst. Af lovforslagets s. 102 fremgår det, at: ”Det følger af den foreslåede § 71 a, stk. 2, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, skal indsende forretningsplanen til klima-, energi- og forsyningsministeren, der påser, om der er sket en tilstrækkelig offentlig inddragelse og afgiver en udtalelse om planen. Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle påse, om der er foretaget en tilstrækkelig offentlig høring. Derudover vil ministeren skulle gennemgå planen og afgive en udtalelse om denne. Udtalelsen vil være en energifaglig udtalelse og omhandle de beskrevne aktiviteter og forholdet til krav til systemansvarlig virksomhed, samt energifaglige forhold i øvrigt. Energifaglige forhold i øvrigt kan f.eks. være sammenhængen til Energinets overordnede netplanlægning og Energinets gennemførelse af en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning samt bidrag til markedsudviklingen og elforsyningssikkerheden. Udtalelsen kan endvidere vedrøre, hvorvidt aktiviteterne i forretningsplanen er i overensstemmelse med aktiviteter pålagt systemansvarlig virksomhed efter loven, bestemmelser fastsat i medfør af loven eller bestemmelser i EU-retsakter om forhold omfattet af loven samt om relevansen og hensigtsmæssigheden af aktiviteterne, herunder ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Udtalelsen vil ikke vedrøre de selskabsøkonomiske forhold i planen.” Med venlig hilsen / Kind regards Elsebeth Normann Jensen Specialkonsulent/Special Advisor +45 4171 5394 /enje@forsyningstilsynet.dk ––––––– 1 1 1 2 ––––––– FORSYNINGSTILSYNET Torvegade 10 / DK-3300 Frederiksværk +45 4171 5400 / post@forsyningstilsynet.dk –––––––– Forsyningstilsynet behandler dine personoplysninger med det formål at vejlede dig, besvare dine henvendelser eller som led i Forsyningstilsynets varetagelse af sine myndighedsopgaver. Læs vores persondatapolitik 1 1 1 Dato: 22. september 2020 Sags ID: SAG-2020-04746 Dok. ID: 2986195 E-mail: MCL@kl.dk Direkte: 3370 3846 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk Side 1 af 1 NOTAT KL’s høringssvar til lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning KL takker for muligheden for at komme med bemærkninger. KL har ikke haft mulighed for at behandle sagen politisk inden afgivelsen af høringssvaret. KL tager derfor forbehold herfor og forbeholder os retten til at komme med yderligere bemærkninger. Generelle bemærkninger KL er positiv over lovforslagets formål om at skabe bedre transparens, effektivitet og fremsynet udvikling, samt en bedre proces for Energinets investeringer, der skal styrke transparensen om Energinets planer for udbygning af den overordnede infrastruktur for el og gas ved bl.a. interessentinddragelse og politisk inddragelse. Det foreslås i lovændringen, at Energinet skal udarbejde en langsigtet udviklingsplan, der skal give et samlet overblik over udviklingsbehov for transmissionsnettene på både kort og langt sigt samt planlagte og mulige løsninger på disse behov. Relevante alternativer til netudbygning skal også belyses i planen. KL lægger stor vægt på, at den proces, der skal skabe bedre rammer for interessentinddragelse og politisk inddragelse, også bør inddrage kommunerne. Det er vigtigt, at kommunerne inddrages i forhold til udbygningen af elnettet i kommunerne, fordi det er kommunerne, der er planlægningsmyndighed og varmplanlægningsmyndighed.Herudover laver mange kommuner strategisk energiplanlægning - dvs. planer, der omfatter al energiproduktion og -forbrug i kommunen for at undgå suboptimering. Kommunerne kan sammen med el-netselskaberne og de netudviklingsplaner, der fremadrettet skal laves, være med til at understøtte den fortsatte udvikling af energiinfrastrukturen mod en klimaneutral energiforsyning, samt pege på områder f.eks. erhvervshavne, nye grønne anlæg mv. der har særlige behov for øget energiforsyning samt sikring af tilstrækkelig elektricitet til gradvis omstilling af transportsektoren til eldrift. KL er uforstående over for, at lovforslaget ikke skulle medføre nogen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for kommuner. KL mener at dette kan få økonomiske konsekvenser for kommunerne der fremadrettet kommer til at arbejde med udbygningen af el- infrastrukturen og transmissionsnettet, da dette er en vigtig forudsætning for kommunernes varmeplaner, elbiler, vindmøller, solceller mv. Med venlig hilsen Maja Clemmensen KL’s kontor for Teknik og Miljø Danish Energy Agency Carsten Niebuhrs Gade 43 1577 Copenhagen, Denmark Attn: Mrs Julie Hansen Sent also by e-mail to: jlha@ens.dk Sandnes, 23.09.2020 Ref: Response from PGNiG to the “Act on amendments to the Energy Act, the Electricity Supply Act and the Natural Gas Supply Act” Consultation Dear Mrs Hansen, We would like to thank you for the possibility to participate in the consultation process of the “Act on amendments to the Energy Act, the Electricity Supply Act and the Natural Gas Supply Act” referred to as the “New Economic Regulation on Energinet” (“NER”) which was submitted for public consultation on 26 August 2020. We appreciate the transparency of the consultation process and we would like to submit our comments in the NER consultation process (we also participated in the first round of NER consultations concluded in December 2019). . We note that the current version of the NER does not deviate significantly from the version consulted earlier in 2019. NER continues to include a number of solutions intended to provide incentives for more efficient and transparent operation of the gas TSO and to ensure early stakeholder involvement. We believe these all to be steps in the right direction. However, we were not able to spot how the comments that were raised previously have been addressed in the current version of the regulation.. From the perspective of the key Baltic Pipe shipper, we would like to point out again several issues, which – in our opinion – require further consideration. Consequently, our current feedback draws heavily on PGNiG’s reply submitted to the Danish Energy Agency (“DEA”) in December 2019. In our response we have focused on what we see as the key change proposed by the NER, the shift from a “no loss no gain” to a “return of investment” tariff principle. We have detailed our concerns in Appendix 1 to this letter and the key points can be summarized as follows: 1. The new tariff regime presents a significant change from the principles and market conditions communicated to Baltic Pipe Open Season 2017 (“OS 2017”) participants. Prior to and during OS 2017 potential shippers were not provided with information about this proposed change by ENDK or DEA. The tariff simulations presented during OS 2017 did not include any of the elements proposed in the NER. PGNiG took the decision to make its booking based on the tariff levels communicated in the OS 2017 Information Packages. Information about potential short-term changes to the Danish tariff regime could have effected our decision-making process as to whether we booked capacity as such and as to the level of capacity we booked. 2. This change raises the risk of future tariff increases to a level we would not have foreseen based on the information available during OS 2017. We note that a number of changes have occurred in the Danish gas market since PGNiG signed the binding OS 2017 transmission contract and, combined with the introduction of the ROI component, this raises concerns for us that tariffs could increase to the point where the Baltic Pipe transmission route ceases to be attractive to shippers. 3. If, as a result of the proposed new regulations, the Baltic Pipe became less attractive to shippers than they had reasonably expected, then low gas flows via the Baltic Pipe route could have a knock-on effect on the entire gas market in Denmark. PGNIG has alternative transportation routes, as do other potential shippers. If shippers decide to direct their gas volumes elsewhere due to uncompetitively high tariffs in Denmark, then the load factor for the Baltic Pipe will be lower, increasing the cost of the Baltic Pipe for existing shippers. The lower the level of bookings, the higher the tariffs will be for existing shippers, which could cause more shippers to look for alternative transportation routes and leave the market, raising tariffs further for existing shippers. We believe this could also disadvantage domestic users of the Danish transmission network, who do not have the option to direct their flows outside the Danish grid. 4. Introduction of the ROI component on tariffs could conflict with EU regulations (including the TAR NC (Commission Regulation (EU) 2017/460 of 16 March 2017)). There is a risk that the introduction of the ROI in the tariff methodology could increase both the level of tariff and will result in cross-subsidization. We also have reservations about the compliance of the NER changes with the TAR NC’s cost- reflectiveness, transparency and discrimination principles. However, we believe these risks could be mitigated by way of thorough regulatory and legal discussion during the consultation process. As mentioned above we have addressed these points in details in Appendix 1 to this letter. Based on the points we have outlined above, our strong preference would be for the proposed changes to the tariff calculation not be introduced. In our view, the only feasible way to introduce the ROI component without compromising the success of the Baltic Pipe would be to set the return at a level that will not increase the transportation tariff beyond the data presented in Information Package 2. As the current proposal does not refer to the level of ROI, it creates a risk that the Baltic Pipe will not be economically viable. As a stakeholder, we are committed to working with you during this consultation to ensure an outcome which will continue efficient and transparent cooperation and the success of the Baltic Pipe project. For future consultations related to NER and other items related to regulating the energy market in Denmark, we would also be grateful if you could include PGNiG in the “external consultation list” document. We assume that this document contains entities, which are automatically informed when a new consultation process is launched. At present, we are not included in the list. As the key Baltic Pipe shipper we will be significantly involved in the Danish energy market and would like to contribute to its growth and development i.a. through input in future consultations. If you require any clarifications on the issues we have raised we would be happy to discuss these with you. We think it would be beneficial to arrange a meeting in October 2020 to discuss our comments and the changes proposed by the NER in more detail. We would be grateful if you could please confirm your willingness and availability by contacting me at marek.woszczyk@pgnig.no. Sincerely, Marek Woszczyk Chief Executive Officer PGNiG Upstream Norway AS Appendix 1: PGNiG Group response to the consultation process for the “New Regulation on Energinet” 1 Appendix 1. PGNiG Group input into the consultation process of the „New Regulation on Energinet” 0. Introduction PGNiG Group (“PGNIG”) would like to thank the Danish Energy Agency (“DEA”)for launching a new, transparent round of the consultation process on the “New Economic Regulation on Energinet” (“NER”), which started on 26 August 2020. PGNiG is the largest shipper in Baltic Pipe (“BP”) and as a stakeholder in the BP project is committed to working with other stakeholders to ensure the success of the project. We are of the view that the maintenance of competitive and predictable gas transmission tariffs via the DK system is of key importance and essential for the longterm success of the BP project. Having participated in the first round of NER-related consultations in December 2019, we are committed to remain an active participant in the process. The purpose of this document is to express PGNIG’s view on what we see as the key elements of the NER, to highlight areas of concern for us, as well as to indicate possible implications of the proposed changes for the Danish natural gas market. We note that most of the issues we highlighted in December 2019 remains still valid, therefore to a large degree this document is a reiteration of our feedback provided earlier. We further note that: 1. Despite our participation in the first round of NER-related consultations in December 2019, we have not been included in the “External consultation list”, which in our understanding contains names of companies, which were informed about the consultations by default. The current round of NER consultations has started on 26 August and we only learned about it midway into the process. This left us less time to formulate our opinion compared to entities included in the list. Given our future role on the Danish energy market, we would like to ask to be included on any future energy market-related consultations lists of companies, to which consultation content is sent by default. This not only relates to gas market regulation, but electricity market regulation as well (some part of challenges encountered in both markets are shared and may require a coordinated treatment). Including us on such a list will give us the same amount of time as other market participants to analyze the consultation content and to provide feedback. 2. The scope of the NER is very broad and covers the regulation of Energinet’s (“ENDK”) activity as TSO in both electricity and gas. Since PGNiG is primarily active in the DK gas market, our comments relate to the gas TSO part of ENDK’s activities. We touch upon the electricity market only when this has a direct impact on the regulation of ENDK’s gas-related activities. 3. The consultation content was published in Danish and, as was the case in the first round of NER consultations, we understand that no official translation will be provided. As such, our comments are based on an unofficial translation of the consultation content.. 4. The NER is a high-level framework for detailed regulations that will be introduced later. It has multiple references to future decisions of competent parties that will expand on the general principles it outlines. Without knowledge of the detailed regulations, it is difficult to establish the impact of all NER-related changes to the Danish gas market. As such our comments on the NER are high level at this stage and may need to be revised once more information becomes available. In this document, we address: 1. Our understanding of changes proposed by the NER; 2. Our comments on the proposed changes; and 3. Final remarks and suggestions. 1. Our understanding of the changes proposed by NER We carried out a detailed analysis of the consultation content based on an unofficial English translation. 2 As we understand it, the NER in its current form will impact ENDK’s operations (as both the gas and electricity TSO) in the following ways: ENDK will be subject to a modified revenue cap regulation o DUR will set the revenue cap value for ENDK based on historical values of ENDK revenue corrected for a cost efficiency measure based on benchmarking analyses o The revenue cap level may be increased if additional exogenous ENDK costs materialize that are found to be justified by the market and approved by DUR o If ENDK displays higher than expected cost efficiency it will be allowed to keep the savings and accumulate equity capital. Alternatively, ENDK may decide that the savings should be given back to the market in the form of lower tariffs to ensure that the tariff levels remain commercially competitive o ENDK will be able to apply for adjustments to the revenue cap values for costs related to market and system development after having consulted the market Regulatory periods will be extended o DUR will set the revenue cap values / efficiency targets that ENDK is to meet for the duration of a regulatory period o The first regulatory period will last two years (from 2020 to 2022) and will be treated as transitional (as a result of, e.g., Tyra shutdown and BP construction) while every consecutive regulatory period will last four years The revenue cap will include development costs in the allowed cost The tariffs will include a “ROI” element o The NER does not provide any insight into how the cost of capital element for ENDK will be set (e.g. how the cost will be established, what capital structure will be used, how the evolution of the capital structure over time will be reflected etc) o The NER introduces a distinction between “old” and “new” investments in the system. The NER does not provide a precise definition of what is understood as “old” and “new” investment. However, the approach to setting ROI values to “old” and “new” investments in the system may differ in a way, that the cost of capital used for financing “new” investments will be higher There will be increased scrutiny related to ensuring services procured internally are of adequate market quality There will be continued effort to ensure that the undertaken investments pass a socioeconomic viability test ENDK’s mission will be modified so that more emphasis will be put on supporting the development of a climate-neutral energy supply in the performance of its tasks (i.e. in the expansion of the overall energy infrastructure) We note that the NER is general in its nature and does not contain very detailed guidelines on a number of the items identified above. The NER proposes that at an unspecified later date competent authorities should issue specific regulations, methodologies and decisions with regard to e.g. setting the revenue cap, the allowable costs, setting the ROI component, adjusting the depreciation periods of infrastructure as well as other items specified in the NER. We understand that a number of these decisions will be subject to further market consultations in the future. We also assume that further consultations could be divided into the electricity market part and gas market part. We would very much appreciate the opportunity to participate in all consultation processes related to the form of the future energy market in Denmark. 3 2. Comments to the proposed changes General view on changes proposed by NER In line with our understanding of the NER, its purpose is to i.a. provide incentives for the efficient and more transparent operation of the TSO and to ensure early stakeholder involvement. We believe that adopting these as guiding principles to the NER is a step in the right direction. Since predictability and competitiveness of tariff levels is of paramount importance to us, we especially support solutions related to: Introducing a revenue cap for the TSO, which should be lowered between regulatory periods, motivating the TSO to look for cost efficiencies; Increasing the regulatory period from a year to two years (the first, transitional regulatory period) and four years in a target state, increasing the predictability of tariffs; and Increased scrutiny related to services procured internally (in terms of verifying market conditions of such transactions, in terms of prices paid and quality of services delivered), improving the transparency of the cost side of the TSO. We are in favor of pursuing solutions aimed at improving the cost effectiveness, transparency and predictability of the gas TSO, and it seems that the above mentioned solutions may help achieve these goals. However, as the main shipper of the Baltic Pipe project, we are concerned about some other changes proposed by the NER directly impacting the competitiveness of tariffs, especially: The introduction of the ROI component in the tariffs, which means that ENDK will cease to follow the “no loss no gain” principle and will collect returns on invested capital; and The different ROI treatment of “old” and “new” infrastructure, particularly that the “new” infrastructure may be charged a higher cost of capital and a lack of clarity as to what qualifies as “old” and “new” infrastructure. Implementation of these proposals will pose a significant structural change to the way transmission tariffs in Denmark are set. We have identified the following issues which are addressed in turn below: ISSUE A. Significant move away from tariff principles presented to OS 2017 participants ISSUE B. Risk of continued reduction of commercial potential of the Baltic Pipe project ISSUE C. Potential conflict with EU regulations ISSUE D. Negative impact on socioeconomic welfare ISSUE E. Other issues 4 ISSUE A. Significant move away from the tariff principles presented to OS 2017 participants We are concerned that implementation of the NER could result in a significant methodological shift in relation to how tariffs are currently set in Denmark and will directly translate into tariff increases. This would represent a significant change of business conditions from those communicated to OS 2017 participants on which our binding capacity commitment was based. We understand that the Danish government has the full right to regulate the energy sector. However, as a shipper who participated in the OS 2017 and made a significant booking in good faith, we are disappointed about the possibility of such significant changes in the short term, particularly: 1. the introduction of ROI; and 2. the different treatment of “old” and “new” infrastructure (i.e. in a way that the “new” infrastructure will potentially be charged a higher cost of capital fee). These points were not brought to the attention of OS 2017 participants ahead of their investment decisions and we believe that the possibility of such critical changes should have been presented to shippers who were making tariff commitments for the 15-year period ahead of their investment decision. PGNiG based its decision to book significant amounts of BP capacity on: information presented in Information Packages 1 and 2 published in June and September 2017 respectively by ENDK as part of OS 2017 (“OS 2017 Information Packages”) DERA’s approval of OS 2017 documents DERA’s “Opinion on principles for market zone (…) published in January 2017 participation in multiple OS- and BP- related consultations / work groups / meetings hosted by either ENDK or DERA The Information Packages contained tariff simulations which, in line with the Danish OS Rules were intended to “support the decision-making and allow for a more thorough analysis of Costs of Transportation, construction costs and risks”. Tariffs were simulated based on only CAPEX, OPEX and ABEX values, assuming the “no loss no gain” principle. There was no mention of the ROI element or differentiating in any way between the treatment of existing assets and BP-related assets. The tariff forecasts were constructed around a scenario approach, with each scenario being demarcated only by a different set of assumptions on BP bookings and flows. Moreover, the OS 2017 Information Packages did not include information about potential changes to the tariff methodology or qualitative or quantitative assessment of the impact of these changes on the future tariffs. ENDK neither presented nor discussed any scenario referring to the possible introduction of the ROI component or differentiation between “new” and “old” assets. As you are aware PGNiG has been an active participant in the Danish gas market since 2016, and has participated in market consultations and groups of shippers working on the final tariff design in Denmark. During these official events the potential introduction of the ROI component in tariffs has not been brought to the attention of the market, even though both ENDK and Danish Utility Regulator (“DUR”) were aware of the upcoming changes. Should information on a potential shift away from a “no loss no gain” to a “return on capital” tariff principle have been provided to the OS participants in 2017 we may have taken a different approach to capacity booking. Adoption of these changes may result in a significant departure from the tariff principles based on which the OS 2017 capacity bids were made. 5 ISSUE B. Risk of continued reduction of commercial potential of the Baltic Pipe project When preparing a binding bid in Phase 2 of OS 2017, PGNiG relied on indicative tariffs’ calculation as provided by ENDK in the Updated Economic Model published as part of the OS. The model included the following values for 2023: Total transportation tariff of 0,75 EUR/MWh, Total cost of transportation of 0,84 EUR/MWh. While we fully understand that these values were indicative in nature, we are of the opinion that these indicative tariff levels should continue to form the basis for the tariffs going forward in order to ensure the profitability of the Baltic Pipe and its future utilization by PGNiG and other shippers. As well as the introduction of the NER, there have been a number of other developments from the Danish government since OS 2017 which point to an increase in tariff levels relative to those presented in the OS 2017 Information Packages: Q4 2018 ENDK published a new Tariff Forecasting Model 2018-2025 which included updated assumptions on BP TOTEX and decreases in existing system bookings and flows; 31 May 2019 DUR approved a new tariff methodology for DK which introduced a 70 / 30 fixed / variable tariff split (in the place of a 50 / 50 split, which corresponds to ENDK’s actual CAPEX / OPEX structure), increasing the total amount that a shipper will have to pay regardless of whether the capacity is used; and In the new tariff methodology, DUR did not approve the introduction of tariff de-escalators for long-term bookings which were one of the central parts of the tariff methodology proposal worked out with a broad group of market participants. Even though this relates to a regulatory period preceding BP commissioning, this has the effect of increasing the uncertainty related to the final set of tariff principles to be adopted post 2022. These developments have already significantly increased the expected level of tariffs and the introduction of the ROI component by way of the NER in addition to these, may result in a considerable increase of costs to be incurred by shippers using the DK transmission system post 2022, and may even further reduce the cost competitiveness of the system. Figure 1: Evolution of forecast tariffs and cost of transportation via the DK network over time for the year 2023 [EUR / MWh] Source: own analysis based on models / data provided by ENDK / DUR / NER +? (ROI) 0,88 0,75 0,88 +17% +? +? (ROI) 0,84 0,99 0,99 +18% +? OS 2017 model Updated ENDK assumptions and DUR decision Updated ENDK assumptions, DUR decision and ROI element Transmission tariff estimates Cost of gas transportation estimates Estimates based on: 6 The observed upward trend is a cause of concern for PGNiG in relation to the future economic rationale of transporting gas via the Danish system. We believe the BP route should be competitive with regard to cost benchmarks to justify the effective utilization of the infrastructure and in our view, these unanticipated tariff increases will reduce competitiveness. These tariff increases were not foreseeable from the OS 2017 Information Packages or during the OS 2017 process, decreasing the transparency and predictability of the tariff setting process. The changes create unfavorable market conditions for these shippers, who committed in good faith to book considerable amounts of capacity in the DK system. From the viewpoint of the Polish gas market stakeholders, construction of the BP allows further diversification of import sources and routes, increasing security and stability of supplies. It is central to Polish energy policy and maximizing the BP’s future utilization is a key objective of PGNiG. Nevertheless, should tariffs increase because of the new methodology, it may impact the future utilization of the BP’s capacity. The future load factor will no doubt be dependent on the overall economic attractiveness of the BP route in comparison with available alternatives for PGNiG. It is worth mentioning that BP route should be competitive in comparison with already existing import routes as well as advanced infrastructure projects. Key elements of this import infrastructure are briefly described below and depicted in Figure 2: 1. LNG Terminal in winouj cie - Poland’s first LNG terminal launched in mid-2016. Its technical regasification capacity of 5 bcm p.a. is entirely booked by PGNiG and currently used in only ca. 55% (this means that similarly to BP, PGNiG has significant unused capacity in the Polish LNG terminal). After completion of the already ongoing expansion program the facility’s capacity will reach 8,3 bcm p.a. in early 2023 and the incremental capacity (above the existing 5 bcm p.a.) has been booked in 100% solely by PGNiG (further increasing PGNiG’s flexibility on the choice of supply routes to Poland). 2. Mallnow and GPC entry points - two operational interconnectors with the German Gaspool market area with the total firm capacity of approx. 6,9 bcm p.a. The point in Mallnow - placed on the route of the Yamal pipeline - offers both physical reverse and virtual reverse services. 3. Cieszyn entry point - an operational interconnector with the Czech market with the total firm capacity of approx. 0,5 bcm p.a. 4. Lithuania – Poland interconnector (GIPL) - a bi-directional pipeline with a planned import capacity (LT>PL) of 1,9 bcm p.a. FID for the project was made in May 2018 and the completion of construction process is scheduled for 4Q 2021. This will allow Poland to access i.a. another LNG terminal located in Klaipeda. 5. Slovakia – Poland interconnector (GIPS) - a bi-directional pipeline with a planned import capacity (SK>PL) of 5,7 bcm p.a. FID for the project was made in April 2018 and the completion of construction process is scheduled for 4Q 2021. 6. FSRU in Bay of Gdańsk - in 1Q 2019, Plenipotentiary of the Government of the Republic of Poland for Strategic Energy Infrastructure informed that the decision to purchase a Floating Storage Regasification Unit had been made. FSRU is expected to be moored in the Bay of Gdańsk. While other technical / schedule parameters are not known at this point, it can be reasonably expected that the minimum regasification capacity of this unit would amount to approx. 4-5 bcm p.a. (but possibly more). Figure 2: Existing and planned TPA entry points to the Polish transmission system. 7 Source: GAZ-SYSTEM, Polskie LNG, and own analysis. The proposed introduction of the ROI-component and different treatment of “old” and “new” infrastructure may increase tariffs thus decreasing the attractiveness of the BP route and correspondingly decreasing the BP route’s load factor. PGNiG is committed to the BP, but is required by its shareholders to continuously reassess its profitability against other import options offering necessary diversification and stability of supplies. 5.0 -> 8.3 8 ISSUE C. Risk of non-compliance with EU regulations Aside from the commercial competitiveness considerations, we are concerned that the addition of the ROI element to tariffs and differentiating between “new” and “old” infrastructure in this regard could cast some doubts on the compliance of the Danish tariff methodology with EU regulations. As mentioned above, the NER is a high-level document so we have not been able to carry out a full legal review, but we do think this is a concern that should be shared at this stage to ensure full compliance with EU regulations. We refer to the provisions of Article 7 of the TAR NC1 which states that the reference price methodology (“RPM”) used to set tariffs should be cost-reflective, non-discriminatory, transparent, and should not cause undue cross-subsidization and distort cross-border trade. We have identified the following potential impacts of the NER, which may conflict with the TAR NC: a) Impact on cross-subsidization and cost–reflectiveness; b) Further considerations on cost–reflectiveness; and c) Impact on discrimination. These impacts are described in more detail below. a) Impact on cross-subsidization and cost-reflectiveness ACER defines ‘cross-subsidisation’ as a deviation from cost-reflectivity whereby users of the entry-exit system are charged tariffs that differ from the costs they cause to the system. From the start of the tariff design process we have communicated that the uniform tariff regime, while possible as such, may be non-cost-reflective and may cause cross-subsidization. It results from the fact that overall tariff burdens carried by respective groups of shippers are not based on costs that shippers cause the system to incur, but the amount of capacity bookings that they generate. In an ideal cost- reflective system, the BP users should be charged tariffs based purely on the costs that the BP infrastructure generates to the system, while existing users should be charged tariffs based purely on the costs generated by the existing system. In a uniform allocation, the costs are pooled and are distributed across participants proportionally to their capacity bookings. In the specific DK system case, this causes significant level of cross-subsidization between BP transit shippers (who over the 2023-52 BP lifetime contribute 34 EURm / y costs on average and ca. 93 TWh / y bookings2) and the existing DK system users (who over the 2023-52 BP lifetime contribute 46 EURm / y costs on average and 62 TWh / y bookings on average), to the advantage of the existing DK shippers. The cross-subsidization issue increases in significance in later years as the bookings made by the existing DK users will decrease significantly faster than the costs generated by the existing system. As a result, over the BP lifetime, the key BP shipper would be expected to cover a certain share of costs generated by the existing DK system, i.e. infrastructure that they do not use. Analysis based on available data shows that In percentage terms, this translates to an average cross - subsidy at the level of 29% of gas TSO’s total cost base (which dramatically exceeds the allowable 10% threshold stipulated in Article 5 of TAR NC). The increase of the overall cost of ENDK’s system by adding the ROI element at higher level in the future could mean that both the existing users and the BP transit users may pay more. Since the additional ROI costs are levied on respective parts of the infrastructure, it should be possible to distinguish what group of users (i.e. BP transit shippers or the existing DK shippers) should cover what part of the overall ROI costs. However, in the uniform tariff regime, the incremental costs stemming from adding the ROI element will be divided between both user groups according to the same allocation key based on bookings made and not costs generated to the system. Therefore, seen in percentual terms, 1 COMMISSION REGULATION (EU) 2017/460 of 16 March 2017 establishing a network code on harmonised transmission tariff structures for gas. 2 Based on the OS 2017 booking and assuming – in line with the BP Business Case prepared by ENDK – that the current booking is extended beyond the current OS period until the end of BP lifetime in 2052. 9 PGNiG will continue to cross-subsidize the existing DK users by covering on average 30% of the ROI part. On top of the general ROI, the NER proposes the introduction of an extra ROI on “new” infrastructure3 which will further intensify the cross-subsidization issue (through further increases of the absolute size in which undue cross-subsidization between different user groups within the DK network occurs). Having analyzed ACER’s analysis of the tariff consultation document submitted by ENDK dated 14 December 2018 4 we note that ACER state that the cross-subsidization analysis was based on data provided by ENDK. This analysis was presented to the market in the consultation process in a more limited form compared to what can be seen in the ACER analysis5. Also, the calculation model6 provided by ENDK did not include calculations related to the Cost Allocation Assessment (“CAA”) stipulated in Article 5 of the NC TAR and thus did not give an opportunity for the shippers to review ENDK’s calculations on the matter. It seems that the results provided by ENDK to ACER on cross-subsidization significantly differ from our conclusions presented above7, which we believe to be based on representative cost and flow data8. PGNiG made a booking during OS 2017 and therefore accepted the uniform allocation regime. We are not questioning this element of the market design as it was presented to us ahead of our investment decision, but combined with the NER we are concerned about future tariff increase and impact profitability of BP. If the introduction of the ROI component increases tariffs which could result in the growth of cross-subsidization, we recommend that legal and regulatory discussions take place with a number of bodies, including ACER, to mitigate this risk. The cross-subsidization issue, where the BP transit shipper is made to cover more costs than they actually generate to the system, will increase over time and, in addition, this effect will be amplified if the ROI component is added. ACER periodically reviews the RPM proposed by the TSO and as the cross-subsidization issue becomes more visible, ACER may seek to reassess the cost allocation methodology for different user groups. We believe that introduction of the ROI component in the tariff intensifies the cross-subsidization problem and may bring about increased regulatory risk from an EU institutions perspective, which in the future may question the cost allocation choices agreed with the market. We believe this is not in the interest of any shipper. b) Further considerations on cost - reflectiveness Based on the NER provisions it is not clear how the ROI component will be set. PGNiG acknowledges that detailed rules on this issue will be set later, however, we are of the view that from the point of view of EU regulations it is crucial that the ROI component is established in a cost-reflective manner. We refer to the solution, which was stated to be ‘possible’ during a meeting held by ENDK and DUR on 15 November 20199, in which the rate of return on assets would be calculated without regard to the actual capital structure of ENDK. As was communicated to us during the meeting, ENDK’s capital structure represents a 92 / 8 split of debt to equity. PGNiG understands that this is also the average funding structure applicable to all investment projects done by ENDK, including the BP. PGNiG therefore understands, that the cost of debt has already been reflected in tariff estimates (as was confirmed during OS 2017 discussions and the 15 November 2019 meeting as well) and as a result, 3 This was confirmed to us during a 15 November 2019 meeting held by ENDK and DUR on the key NER principles. 4 https://www.acer.europa.eu/Official_documents/Acts_of_the_Agency/Publication/Agency%20Report%20- %20Analysis%20of%20the%20consultation%20document%20for%20Denmark.pdf 5 i.e. we compare table 5 on page 18 of the consultation document presented by ENDK to table 5 in ACER’s analysis 6 Tariff Forecasting Model 2018 – 2025 published by ENDK as part of market consultations on DK tariff design in October 2018 7 Which is not surprising, since in a uniform tariff regime where costs are pooled (not differentiated by user groups) and then divided by total capacity booked in the system (also not differentiated by user groups), the “cost” of each unit of capacity (or – revenue generated to ENDK from each unit of booked capacity) is by definition the same, thus theoretically resulting in no cross- subsidization. 8 Provided by ENDK 9 The purpose of the meeting was to introduce the key NER principles to market participants 10 in order to remain cost-reflective, the potential additional return component to be levied in line with NER should only include a return on the remaining equity part of the capital structure (i.e. 8% of the total). ENDK likely has some target capital structure and the current capital structure (92 / 8) should gradually evolve to that target state as ENDK accumulates equity as a result of introducing changes postulated by the NER. From a cost-reflectiveness perspective it would only be justified to charge a return on equity on the actual share of equity in ENDK’s capital structure at a given time. PGNiG is of the opinion that the calculation of the ROI component based on a target capital structure from the very start (rather than based on the actual capital structure) would not correspond to the actual financial and economic costs borne by ENDK. As a result, it risks breaching the cost- reflectiveness and transparency principles stipulated in Article 7 of NC TAR and other EU regulations. The current NER provisions cause significant ambiguity as to how the ROI component will be calculated. PGNiG understands that a competent authority will lay down detailed rules at a later date, but we strongly support the clarification of these rules at this stage. We recommend that it is expressly stated in the NER that the ROI component should be calculated based on the actual capital structure of ENDK at a given year or average expected ENDK capital structure over a given regulatory period. c) Impact on discrimination The NER differentiates the rate of return for historical and forward assets, which it seems are intended to reflect a difference in risk profiles attributable to “old” and “new” assets. Having analyzed the Ten Year Network Development Plan 2018 and General Regional Investment Plan for the North-West Region10 published by ENTSOG, we were not able to identify any other investments in the Danish system other than BP, which could be potentially classified as “new”. Therefore, we infer that NER is to classify BP as “new” infrastructure and hence enabling the levy of a higher ROI element on the related costs and increase the pace of accumulating profits by ENDK. We note it will predominantly be at the expense of PGNiG as no doubt key BP shipper. The NER appears to treat the BP differently from the rest of the DK system infrastructure based either on the fact that it will be commissioned later than other parts of the system, or on the fact that the BP- related risks to the system are higher. PGNiG is not aware of any EU law principle allowing this differentiation between assets and the levy of extra costs based on the date that they were commissioned. We see this as something, which could be challenged before the EU regulators. In relation to differences in the risk profiles of assets, PGNiG is of the view that the risk profile of BP is in fact lower or the same as compared with other parts of the DK transmission network for the following reasons: as a completely new piece of infrastructure, BP should in fact have a lower technical risk profile than any older (and thus more prone to technical failure) parts of the DK transmission system; the business risk in relation to capacity booking does not exist, as ENDK exactly knows what level of bookings has been awarded for the next 15 years (this is fixed). What remains is the upside potential related to shippers booking the currently unallocated part of BP capacity; and the business risk in the physical flow part is exactly the same as compared to other infrastructure / other shippers. The BP shipper, exactly as any other shipper in the DK system may or may not use the capacity that they booked and paid for. Given the reasons provided above, PGNiG finds no reason why BP should have a different regulatory treatment than other parts of the DK gas transmission system. 10 Applicable to ENDK gas network 11 We also note that if a specific transit tariff is set in the future based purely on BP costs (as described earlier) and BP is the only “new” asset on which a higher ROI is levied, this could be considered as discrimination of a selected group of shippers (the BP transit shippers). On the surface, it may seem that the increased risk to ENDK stems from the fact that a majority of the potential flows will be caused or not caused by a single shipper. However, it has to be equally considered that a significant booking made by a single shipper was made in good faith with the intention to utilize the BP infrastructure to the fullest extent. Thus, if NER resulted in tariffs becoming less commercially competitive and less predictable, such a shipper could be forced to reconsider its strategy due to the duty it owes its shareholders. PGNiG believes that the NER provisions as currently drafted cause significant ambiguity as to the classification and different treatment of “new” and “old” infrastructure and the resulting regulatory validity of such differentiation. Whereas PGNiG understands that a competent authority will lay down detailed rules at a later date, we suggest that this uncertainty be reduced already at the level of the NER. In the text of the NER we suggest adding a direct reference to the Baltic Pipe project (as was the case in several instances of the NER). This reference should clarify that rules related to applying a higher ROI may not apply to BP. 12 ISSUE D. Risk of negative impact on socioeconomic welfare We note that as part of the NER DEA stresses the importance of assessing the socioeconomic viability of investment projects before they are implemented. However, from our analysis the changes proposed by the NER may have a negative impact on the socioeconomic welfare of the Danish society. In March 2018, ENDK performed a socioeconomic assessment of the Baltic Pipe project and described its conclusions in the Baltic Pipe Business Case, which was then subsequently approved by the Danish Minister for Energy, Utilities and Climate. The Business Case identified a single socioeconomic benefit for Denmark, which was calculated as the difference between the total tariff burden levied on the DK society in a situation with and without BP in place. We point out that adding the ROI component will generally increase the burden not only for PGNiG, but also for the DK society. PGNiG is in the position to present a detailed analysis of this issue should this be requested by DEA. We conclude that introduction of the ROI component (and other changes that increase tariffs) risks deteriorating the Baltic Pipe Business Case for the DK society through making the possible tariff savings (the key reason for BP implementation) less likely and more volatile. Reductions in the BP socioeconomic welfare in Denmark will occur if PGNiG and other shippers are forced to select alternative, more commercially viable and predictable routes of gas transport, following the principle of value maximization for its shareholders. PGNiG points to the fact that given significant TOTEX spent on the BP project, even partial withdrawal of BP bookings and flows from the DK market will cause serious tariff consequences for all users of the DK network. This could have a knock on effect where each withdrawal of bookings and flows deteriorates commercial competitiveness and predictability of resulting tariffs and thus causes shippers to withdraw from the market even more. Since PGNiG has a choice of different transportation routes, we are concerned that such a situation would affect existing users of the network in Denmark who have limited options of redirecting their bookings and flows and would need to operate in an environment with extremely high tariffs. We point to the fact that deterioration of the Baltic-Pipe socioeconomic value-added is the other side of the reduction in commercial potential of the NO-DK-PL transmission route and may result directly from the changes envisaged by the NER11. 11 Depending on their final shape, i.e. if the net effect results in tariff increases. 13 ISSUE E. Other issues We have identified five other issues that in our opinion require further attention: Related to the introduction of ROI is the issue that the gas TSO will accumulate equity over time. The NER does not state how this equity may be used and there was some confusion about this issue during the 15 November 2019 meeting held by ENDK and DUR. We are of the opinion that it should not allowed to transfer money between different ENDK businesses, i.e. between the gas TSO, gas DSO, gas SSO and the electricity TSO. We specifically refer to a situation where equity is earned from collecting gas transmission tariffs and then this money is used to e.g. make investments or reduce tariffs in the electricity system or gas distribution system. We are certain that specific safeguards are already in place in ENDK to prevent such behavior, which would not be consistent with provisions of the European Union law. Given that the NER deals with a number of issues related to ENDK’s finances, we would like to encourage DEA to also provide dedicated references in the document to clarify the potential areas in which the collected equity may and may not be used by ENDK. The NER grants DUR the right lay down a methodology according to which the gas TSO may apply for an adjustment of the depreciation period of selected investments. In this regard, a specific reference is made to the BP project. If the depreciation of the BP is shortened compared to the 30-year period that was presented to OS 2017 participants in the OS 2017 Information Packages, this will constitute another major change to the business conditions we agreed to when signing the OS Capacity Agreement. One of the main tenets of the NER is to increase stakeholder involvement in the activity areas covered by ENDK. Therefore, in our opinion the NER provisions should be decisive and definite as to when market consultations should be held by ENDK or DUR. We notice one instance where this is not the case, namely in the process of developing the long-term network development plan, the NER only “suggests” consultations should take place with the market. We note that a long-term development plan carries both a strategic meaning and the potential to significantly increase tariff levels. Therefore, we believe that the NER should define the process of consulting the long-term investment plan as a requirement (rather than a possibility) for the gas TSO. NER proposes that a competent authority should lay down rules related to partial or whole – where considered appropriate – exclusion of gas upstream pipelines from the revenue framework. BP is mentioned here directly, whereas the existing North Sea assets are not. We find this passage confusing and propose to include in the NER guidelines on setting the future methodology on this issue to reflect the approach agreed with the market during OS 2017: o Existing offshore gas pipelines will not be included in the uniform cost allocation; and o BP project components, for which ENDK is responsible, will be all included in cost base for uniform tariff calculation. It is therefore expected that the costs of the Norwegian Tie- In (related to offshore pipeline described above) and the Expansion of the Danish Transmission System (including parts of CS Zealand will be fully included in the Danish cost base. One of the key changes introduced in the current version of the NER relies on amending ENDK’s mission statement, according to which ENDK will have to support the development of a climate- neutral energy supply i.e. through taking climate and environment into account in the development of the overall energy infrastructure. We consider this a high-level and somewhat vague statement, perhaps requiring some more explanation in the final version of the NER document. o It is not clear to us how this would influence the way ENDK develops infrastructure projects. We point out that every large infrastructure project realized by ENDK is already required to be subject to a cost-benefit analysis conducted in line with Danish Minister 14 of Finance guidelines12. According to these guidelines the sustainability aspect of analyzed projects needs to be adequately considered and quantified, thereby affecting the recommendation related to its implementation. Furthermore, in line with our knowledge, ENDK already applies the current best market practice (in the area of sustainability) to physical realization of investment projects. We believe it would be useful to outline this issue in more detail, also specifying how this new mission statement would impact already ongoing projects (such as BP). We further believe that as a result of the updated mission statement no new burdens should be levied on projects already approved and realized. o In the context of the ROI component, we believe that the updated mission statement should not entitle ENDK or the regulator to discriminate in any way between infrastructure, e.g. in a way that higher tariffs are levied on fossil fuel infrastructure such as gas pipelines. Such solutions in our opinion would be highly contentious and would risk being potentially challenged on a country and EU level. 12 „Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger”, 2017 15 3. Final remarks and suggestions We would like to reiterate our appreciation for being able to participate in this valuable consultation process on the NER. PGNiG recognizes and supports DEA’s proposals aimed at securing increased transparency and cost-effectiveness of the gas TSO and is committed to supporting the BP project. We would like to underline that we fully respect the autonomy of the Danish government to regulate its own gas system. We nonetheless see that a number of factors (e.g. decisions / proposals issued by either DEA or DUR, updated market assumptions issued by ENDK) have contributed to a potential tariff increase which was unforeseeable when we made our OS 2017 and may not be commercially feasible. From our perspective, this also raises concerns about the predictability of our business in Denmark. We would like to operate in an environment that offers stable and competitive prices. Implementation of the NER, particularly the introduction of the ROI-component and different treatment of “old” and “new” infrastructure, creates a risk that the tariffs for the BP route will cease to remain competitive to the shippers and that the BP route will remain unused. However, we would like to highlight that if we are certain that the OS 2017 or similar levels of tariffs are offered to us over the 2023 – 2037 period, our strategy would be to maximize our usage of the Baltic Pipe infrastructure, regardless of what principles and tariff calculation rules are used to achieve such an effect. With regard to using the capacity booked during OS 2017, our interests are fully aligned with those of the Danish gas market participants. PGNiG would like to reiterate, that the OS 2017 booking was made in good faith with the intention to utilize the Baltic Pipe infrastructure to the fullest possible extent. Apart from the other suggestions that we have mentioned in this document, we would like to propose additional solutions which from our perspective would be valuable if introduced13. 1) We suggest extending the revenue cap regulation by introducing a rule stating that a tariff in the consecutive year may not be higher than the tariff in the previous year. This is an issue that we regularly raise during meetings with ENDK and DUR. We would therefore like to ask for a thorough consideration of this matter. 2) As we touched on above, a significant number of issues is left by the NER to be clarified or developed by competent authorities. We propose adding to the NER an overarching imperative that all the competent authorities tasked with detailing the general NER guidelines should coordinate their work so that the net effect of their application is at least neutral to tariffs (i.e. within reasonable expectation that an application of their decisions / methodologies should not result in any growth in tariffs). This will increase predictability for shippers. 3) If DEA decides not to incorporate these proposals in the final shape of the NER, PGNiG strongly suggests not implementing the proposed ROI-based tariff element as this seems to be against the best interest of the DK gas market participants, as discussed in this document. We would be grateful to be included in any future consultations in relation to the detailed solutions to be developed based on the NER (in both the electricity and gas markets) and are in the position to provide any required assistance with this process. 13 These solutions are largely a reiteration of PGNiG’s proposals submitted during the last NER consultation round in December 2019 1 Mathias Berg Rosendal Fra: 19kontor@rigsrevisionen.dk Sendt: 4. september 2020 12:48 Til: ens@ens.dk Cc: jlha@ens.dk Emne: Journalnummer 2020-4657 - Høring af lovforslag om ny regulering af Energinet med frist den 23/09 2020 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har den 26. august 2020 sendt udkast til lovforslag om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning i høring. Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver. Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen. Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere. Med venlig hilsen Mette E. Matthiasen Ledelsessekretariatet Landgreven 4 DK-1301 København K Tlf. +45 33 92 84 00 Dir. +45 33 92 85 73 mem@rigsrevisionen.dk www.rigsrevisionen.dk Fra: Julie Hansen <jlha@ens.dk> Sendt: 26. august 2020 16:31 Emne: Høring af lovforslag om ny regulering af Energinet med frist den 23/09 2020 Til alle høringsparter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sender hermed vedlagte udkast til lovforslag om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning (ændring af formålsbestemmelsen for Energinet, ny transparent proces for Energinets investeringer og ny fremsynet økonomisk regulering af Energinet m.v.) i høring. Høringen kan også ses på: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64248. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar senest onsdag den 23. september 2020. 1 Mathias Berg Rosendal Fra:JulieHansen< jlha@ens.dk> S endt:26.august 202016:31 Emne:Høringaf lovforslagomnyreguleringaf Energinet medfrist den23/092020 Til allehøringsparter Klima-,Energi-ogForsyningsministeriet senderhermedvedlagteudkast til lovforslagomændringaf lovom Energinet,lovomelforsyningoglovomnaturgasforsyning(ændringaf formålsbestemmelsenforEnerginet,ny transparent procesforEnerginetsinvesteringerognyfremsynet økonomiskreguleringaf Energinet m.v.)i høring. Høringenkanogsåsespå:https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64248. Klima-,Energi-ogForsyningsministeriet skal venligst anmodeomat modtageeventuellehøringssvarsenestonsdag den23.september2020. 1 Mathias Berg Rosendal Fra:JulieHansen< jlha@ens.dk> S endt:26.august 202016:31 Emne:Høringaf lovforslagomnyreguleringaf Energinet medfrist den23/092020 Til allehøringsparter Klima-,Energi-ogForsyningsministeriet senderhermedvedlagteudkast til lovforslagomændringaf lovom Energinet,lovomelforsyningoglovomnaturgasforsyning(ændringaf formålsbestemmelsenforEnerginet,ny transparent procesforEnerginetsinvesteringerognyfremsynet økonomiskreguleringaf Energinet m.v.)i høring. Høringenkanogsåsespå:https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64248. Klima-,Energi-ogForsyningsministeriet skal venligst anmodeomat modtageeventuellehøringssvarsenestonsdag den23.september2020. 1 Mathias Berg Rosendal Fra:JulieHansen< jlha@ens.dk> S endt:26.august 202016:31 Emne:Høringaf lovforslagomnyreguleringaf Energinet medfrist den23/092020 Til allehøringsparter Klima-,Energi-ogForsyningsministeriet senderhermedvedlagteudkast til lovforslagomændringaf lovom Energinet,lovomelforsyningoglovomnaturgasforsyning(ændringaf formålsbestemmelsenforEnerginet,ny transparent procesforEnerginetsinvesteringerognyfremsynet økonomiskreguleringaf Energinet m.v.)i høring. Høringenkanogsåsespå:https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64248. Klima-,Energi-ogForsyningsministeriet skal venligst anmodeomat modtageeventuellehøringssvarsenestonsdag den23.september2020. 1/2 Energistyrelsen Att.: Julie Hansen Sendt via mail 21.09.2020 Høringssvar Wind Denmark – Lov om ændring af lov om Energinet Wind Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag om ændring af lov om Energinet. Wind Denmark ser det som afgørende, at lov om Energinet sikrer de lov- givningsmæssige rammer for udbygningen af elnettet i fremtiden og at der er et behov for, at lovforslaget tydeliggør, at Energinet i endnu højere grad end i dag vil kunne få godkendt investeringer i elnettet af hensyn til forventede projekter for vedvarende energi. Lovforslagets hensigt om, at Energinet i højere grad skal tage hensyn til den grønne omstilling er en nødvendig fornyelse af lov om Energinet og Wind Denmark støtter den overordnede hensigt i lovforslaget. Wind Denmark bemærker dog, at der er brug for, at det tydeliggøres i lovforslaget, at der ved gennemførelsen af Energinets opgaver skal tages samfundsøkonomiske hensyn og i hø- jere grad tages hensyn til vilkårene for investeringer i elproduktionskapacitet. Det bør und- gås, at Energinet, som fremadrettet vil være underlagt en økonomisk regulering baseret på en indtægtsramme, fremover får mulighed for i højere grad at tage selskabsøkonomiske hen- syn. Energinets rolle med at forvalte det danske elmarked nødvendiggør, at lov om Energinet ty- deligt instruerer virksomheden i at tage samfundsøkonomiske hensyn. Dette kunne f.eks. være i valg af markedsdesignet af elmarkedet, hvor lovgivningen bør understrege, at Energi- net bør tage beslutninger baseret på samfundsøkonomiske vurderinger, og ikke selskabsøko- nomiske hensyn, som maksimering af flaskehalsindtægter. Dette kunne også være i håndte- ringen af interne netproblemer og ved Energinets forvaltning af prisområdestrukturen i Dan- mark. Det er Wind Denmarks vurdering, at lovforslaget i den nuværende form ikke i tilstrækkelig grad sigter mod at undgå at Energinet tager selskabsøkonomiske hensyn. Lov om Energinet bør give Energinet en tydelig instruks i forhold til, at selskabets beslutninger bør sigte mod at opnå de samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige løsninger på udfordringerne med gen- nemførelsen af den grønne omstilling. Wind Denmark ser dette som afgørende når Energinet ikke længere er underlagt en ”hvile i sig selv” økonomisk regulering. Lovforslaget foreslår en tydelig hensyntagen til forbrugerne, men bør i højere grad og tyde- ligere sigte mod samfundsøkonomiske hensyn og til at sikre åben og lige adgang for alle 2/2 brugere af elnettet og herunder også til elproducenterne i den grønne omstilling. Uden en tydelig hensyntagen til samfundsøkonomiske vurderinger risikerer Energinets forvaltning af energiinfrastrukturen og elmarkedet at føre til forvridninger af elmarkedet eller samfunds- økonomiske tab. Gennemførelsen af den grønne omstilling medfører i de kommende år meget store investe- ringer i vindenergi i det danske elsystem og lovforslaget sigter mod en øget interessentind- dragelse i Energinets netplanlægning, hvilket Wind Denmark støtter. Lov om Energinet bør derudover også tydeligt give Energinet den opgave at sikre hensigtsmæssige vilkår for inve- steringer, herunder gennemsigtige og så vidt muligt stabile rammevilkår. Gennemsigtige vil- kår for investeringer er helt afgørende for en omkostningseffektiv grøn omstilling. Wind Denmark opfordrer desuden til, at det tydeliggøres i lovforslaget, at når lovforslaget sigter mod, at Energinet i højere grad skal kunne reagere på opståede behov og ikke forsinke tilslutningen af nye vindmølle- og solcelleprojekter, bør det være muligt for Energinet at in- vestere i ny netkapacitet på baggrund af forventede projekter for vedvarende energi. Energinet bør kunne få godkendelse til at foretage investeringer i ny netkapacitet baseret på begrundede forventninger til udbygninger med vedvarende energi. Så længe Energinets in- vesteringsprojekter baserer sig på allerede vedtagne projekter vil udbygningen af elnettet være bagefter udbygningen af vedvarende energi og lov om Energinet bør i højere grad sigte mod at dette undgås. Det er afgørende for den grønne omstilling, at de lovgivningsmæssige rammer for udbygnin- gen af transmissionsnettet i Danmark understøtter en udbygning af elnettet, som tager højde for den lange etableringstid for udbygningsprojekter i elnettet og samtidigheden med udbyg- ningen med vedvarende energi. Lovforslaget forholder sig ikke i tilstrækkelig grad til denne problemstilling, uanset at Energinets formålsparagraf i højere grad bliver rettet mod at un- derstøtte grøn omstilling. Godkendelseskriterierne for Energinets investeringer bør derfor opdateres med disse hensyn. Wind Denmark støtter lovforslagets hensigt om, at Energinets udbygning og drift af energi- infrastrukturen i højest mulig grad skal ske med brug af klimavenlige teknologier. Wind Den- mark opfordrer til, at dette f.eks. vil gælde for sikring af forsyningssikkerheden i elsystemet og de nødvendige systembærende egenskaber. Driften af elsystemet bør i højest mulig grad basere sig på netkomponenter og vedvarende energi, som udover at være til gavn for klimaet også sikrer, at Energinets varetagelse af forsyningssikkerheden ikke forvrider det indre mar- ked for energi. Wind Denmark er tilgængelig for en uddybning af ovenstående. Med venlig hilsen Søren Klinge Elmarkedschef Wind Denmark sk@winddenmark