SOU alm. del - svar på spm. 603 om beregningseksempler for meromkostningen ved at indføre en ret til efterværn fra det 18. år til og med det 23. år for tidligere anbragte unge, fra social- og indenrigsministeren

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 29. juni 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 603 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 603:
”Vil ministeren give en række beregningseksempler for meromkostningen ved at ind-
føre en ret til efterværn fra det 18. år til og med det 23. år for tidligere anbragte unge?
Der ønskes herunder medtaget en beregning for omkostningen, hvor det antages, at
20 procentpoint flere af hver årgang end i dag vil gøre brug af ordningen og derved få
tildelt efterværn, og at efterværnet for denne gruppe vil være i form af en kontaktper-
son 5 timer om ugen. Endvidere ønskes flere beregningseksempler, hvor der antages
en hhv. en mindre og en større brug af ordningen og antages andre former for efter-
værn.”
Svar:
Efter gældende regler omfatter målgruppen for efterværn:
 Unge, som har udpeget en fast kontaktperson, kan efter en konkret vurdering
opretholde denne kontaktperson efter det fyldte 18. år, og indtil de fylder 23
år.
 Unge, der er anbragt uden for hjemmet umiddelbart inden det fyldte 18. år,
kan, indtil de fylder 23 år, opretholde døgnopholdet, tildeles en udslusnings-
ordning, en fast kontaktperson eller anden form for støtte. Unge, der er an-
bragt uden samtykke umiddelbart inden det fyldte 18. år, har dog ret til en fast
kontaktperson, medmindre de får opretholdt et døgntilbud. Endvidere har
unge, der var anbragt på eget værelse mv. umiddelbart inden det fyldte 18. år,
ret til en fast kontaktperson frem til det fyldte 19. år, medmindre de får opret-
holdt et døgntilbud.
Det er i udgangspunktet en betingelse, at støtten skal være af væsentlig betydning af
hensyn til den unges behov for støtte, den unge skal være indforstået med efterværnet,
ligesom efterværnsstøtten skal bidrage til en god overgang til voksenlivet. Det er ikke
muligt at korrigere opgørelsen af målgruppen i forhold til disse betingelser, da det vil
bero på en konkret individuel vurdering af den enkelte unge.
Målgruppen er illustreret med afsæt i antallet af unge 18-22 årige, der havde en fast
kontaktperson som 17 ½ årig eller var anbragt som 17 ½ årig. Det forudsættes, at
disse personer alle vil være i målgruppen for efterværn, jf. tabel 1.
Sagsnr.
2020 - 6721
Doknr.
272619
Dato
12-11-2020
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 603
Offentligt
2
Antallet, som er modtager af efterværn, er opgjort ultimo 2018. Det afspejler dermed
et enkelt nedslag i året. Andelen af unge, der på et tidspunkt i deres liv (18-22 år) mod-
tager efterværn, er af Deloitte tidligere opgjort til at udgøre omkring 60 pct. (”Efter-
værn og den gode overgang til voksenlivet”, Deloitte, september 2017).
Tabel 1
Målgruppeopgørelse, gældende regler
Personer Kontaktperson1 Døgnophold1
Indsats umiddelbart inden det fyldte 18. år (målgruppe) 14.5172
8.7103
Modtager efterværn4
3.008 1.944
Andel af nuværende målgruppe i efterværn 21 pct. 22 pct.
Anm.: 1
Der vil være et overlap mellem indsatserne, hvorfor antallet ikke kan summeres.2
18-22 årige pr. 31 december 2018, der
havde en kontaktperson eller var anbragt som 17½-årig, og som indgår i befolkningsregistret ultimo 2018 3
18-22-årige pr. 31.
december 2018, der var anbragt som 17½-årig, og som indgår i befolkningsregistret ultimo 2018..4
Unge i alderen 18-22 år med
en fast kontaktperson eller i et døgnophold, jf. § 76, stk. 3 nr. 1, pr. 31. december 2018, som indgår i befolkningsregistret ultimo
året. Personer i alderen 18-22 år, der havde en kontaktperson jf. § 52 stk. 3 nr. 6, er også inkluderet.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I spørgsmålet lægges der op til en udvidelse af målgruppen og af udnyttelsesgraden,
der forstås som følger:
 Alle unge, som på et tidspunkt i deres barndom har været anbragt uden for
hjemmet, får adgang til efterværn, og aldersgrænsen hæves til og med det 23.
år.
 Andelen, som anvender efterværn øges med 20 pct. point.
Det vurderes på den baggrund, at der med spørgsmålet forudsættes en meget væsent-
lig udvidelse i brugen af efterværn. Det er forudsat, at stigningen på 20 pct. point skal
tillægges den andel blandt unge i alderen 18-23 år, der har været anbragt på et tids-
punkt i deres barndom, som i dag får efterværn, og at denne beregnede andel skal sæt-
tes i forhold til den foreslåede målgruppe. Det indebærer, at stigningen kan isoleres til
20 pct. af unge i alderen 18-23 år, der har været anbragt på et tidspunkt i deres barn-
dom. Med udgangspunkt i, at der ultimo 2018 var 16.082 unge i alderen 18-23 år, der
har været anbragt på et tidspunkt i deres barndom, udgør stigningen i antallet af unge
i efterværn 3.216 unge.
Det skal understreges, at der er tale om beregningstekniske eksempler, idet udgifterne
ved mulige ændringer af efterværnsreglerne vil afhænge både af målgruppe, varighed
af indsatsen samt de former for efterværnsstøtte, der indgår i de konkrete forslag.
Beregningseksempel 1. Fast kontaktperson i 5 timer om ugen.
Med forudsætningerne opridset i spørgsmålet stiger antallet af unge, som modtager en
kontaktperson med ca. 3.216 personer.
Hver person modtager efterværn i form af en fast kontaktperson i 5 timer om ugen i
hele perioden. Prisen pr. time udgør 348 kr. pr. time. Dermed skønnes den samlede
merudgift til knap 350 mio. kr. årligt inkl. overhead.
Det er forudsat, at udgiften til en kontaktperson svarer til kommunernes gennemsnit-
lige lønudgifter til forbyggende foranstaltninger for børn og unge til personalegrup-
perne: Pædagoger, støttepædagoger og socialpædagoger.
3
Beregningseksempel 2. Fast kontaktperson i 3 timer om ugen
Forudsættes det, at efterværn i stedet gives ved en kontaktperson i 3 timer pr. uge
skønnes det at indebære merudgifter på knap 210 mio. kr. årligt inkl. overhead. Der er
anvendt samme forudsætninger som i eksempel 1.
Beregningseksempel 3. Stigning i udnyttelsesgrad med yderligere 5 pct. point.
Tages der afsæt i en stigning i udnyttelsesgraden på 25 pct. point og tildeles efterværn
som en kontaktperson i 5 timer pr. uge, så vil det svare til en stigning på 4.021 unge.
Anvendes samme lønforudsætninger mv. som i ovennævnte eksempler, indebærer det
en merudgift på godt 435 mio. kr. årligt.
Beregningseksempel 4. Døgnophold som efterværn
Der tages afsæt i en stigning på 20 pct. point i andelen, som modtager efterværn i form
af et døgnophold. Dermed øges antallet, som modtager døgnophold med 3.216 perso-
ner, jf. tabel 2.
Det er beregningsteknisk forudsat, at opholdet på anbringelsesstedet har en varighed
på gennemsnitligt 3 år ud af de 6 år i perioden, fra den unge fylder 18 år til den unge
fylder 24 år. Antallet af ekstra helårspersoner i døgnophold udgør således 1.608 perso-
ner.
Det antages, at udgiften pr. døgnophold på et anbringelsessted svarer til den nuvæ-
rende gennemsnitlige udgift pr. person på et anbringelsessted ekskl. sikrede og delvist
sikrede pladser, svarende til en udgift pr. år på knap 690.000 kr. pr. person.
Med det afsæt skønnes merudgiften til ca. 1,3 mia. kr. årligt inkl. overhead fuldt indfa-
set. Merudgiftsskønnet vil bl.a. afhænge af, hvor mange år de unge i gennemsnit bliver
på anbringelsesstedet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag