Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Kommenteret høringsnotat 13. marts 2014
SA/knera
Høringsnotat med kommentarer vedrørende udkast til forslag til
lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger,
anmeldelser, meddelelser, anmodninger og erklæringer til
offentlige myndigheder – Overgang til obligatorisk digital
selvbetjening (samlelov 3)
1. Indledning
1.1 Høringens omfang og lovforslagets indhold
Lovforslaget har været i høring i perioden 19. november til 17. december 2013.
Lovforslaget, høringsbrev og høringslisten er tillige offentliggjort på
Høringsportalen.dk.
Finansministeriet kan henvise til høringssvarene for en fuldstændig gengivelse af
synspunkter indgivet under høringen. De væsentligste bemærkninger fra de hørte
eksterne parter gennemgås og kommenteres nedenfor i afsnit 2-5 inddelt i
overordnede emner. De mere specifikke bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser fremgår af afsnit 6.
Følgende eksterne høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til
lovforslaget: Advokatsamfundet, ATP, Centralforeningen af Autoreparatører i
Danmark, Datatilsynet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd,
Dansk Journalistforbund, Danske Handicaporganisationer, DI ITEK,
Forbrugerrådet Tænk, Institut for Menneskerettigheder, KL, Københavns
Kommune, Landbrug og Fødevarer, LO, Netværk for Oplysning og Ældre Sagen.
Følgende eksterne høringsparter har oplyst, at de ikke har bemærkninger til
lovforslaget: Ankestyrelsen, Børnesagens Fællesråd, DA – Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsforening, Dansk
Fjernvarme, Dansk Sprængteknisk Forening, Danske Regioner, Finanstilsynet,
Folketingets Ombudsmand, Foreningen af Vandværker i Danmark, Forsvarets
Bygnings- og Etablissementstjeneste, Kommunernes Revision, Næstved Brand og
Redning, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Skattefaglig Forening, Statsforvaltningen og
Aarhus Universitet.
Lovforslaget er led i udmøntningen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi
2011-2015, hvor der indføres obligatorisk digital selvbetjening i årlige bølger
(bølge 1-4). Lovforslaget er tredje af i alt fire samlelove for områder, der overgår
Kommunaludvalget 2013-14
L 158 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 20
til obligatorisk digital selvbetjening. Med lov nr. 558 af 18. juni 2012 og lov nr.
622 af 12. juni 2013 indførtes obligatorisk digital selvbetjening for områder i
første og anden bølge.
Formålet med lovforslaget er at stille krav om, at borgere, der kan, skal anvende
de digitale selvbetjeningsløsninger, som den offentlige myndighed stiller til
rådighed, når borgeren skal ansøge, anmelde, meddele mv. på de konkrete
områder, der er omfattet af lovforslaget. Der er blandt andet tale om ansøgning
om byggetilladelse, ansøgning om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær
mv., anmodning om skilsmisse og separation, ansøgning om lån til beboerindskud
og ansøgning om parkeringslicens. Lovforslaget vil, som de første to samlelove,
tage højde for borgere med særlige behov, såsom særlige handicap, manglende
digitale kompetencer, sprogvanskeligheder mv., der gør, at borgeren ikke kan
anvende de digitale løsninger. Disse borgere vil også i fremtiden kunne blive
betjent enten gennem hjælp og vejledning eller ved muligheden for at ansøge mv.
på en anden måde end digitalt.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan allerede med
hjemmel i den gældende lov om Udbetaling Danmark indføre obligatorisk digital
selvbetjening på en række områder vedrørende sociale ydelser, der administreres
af Udbetaling Danmark. Det drejer sig blandt andet om folkepension, varmetillæg,
førtidspension, boligydelse og boligsikring mv. Dette er derfor ikke omfattet af
samlelov 3, men planlægges ligeledes at overgå til digital selvbetjening pr. 1.
december 2014.
Når samlelov 3 indfører obligatorisk digital selvbetjening for indgivelse af
ansøgning om lån til beboerindskud på det sociale område (§ 11), indføres der
samtidig en hjemmel til, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold kan fastsættes nærmere regler om en undtagelses rækkevidde ved
ansøgning om lån til beboerindskud. En tilsvarende hjemmel findes i lov om
Udbetaling Danmark. Herved sikres parallelitet for rækkevidden og
administrationen af undtagelser for disse sociale ydelser. Der er således taget højde
for, at der på det sociale område vil være en række borgere med særlige behov,
som derfor ikke kan ansøge digitalt, at målgruppen på det sociale område ofte har
ret til flere ydelser samtidigt, at ydelserne ofte udgør borgernes primære
forsørgelsesgrundlag, at sagsforløbene er længerevarende med løbende ydelser, og
at borgeren på disse områder har pligt til løbende at indgive oplysninger af
betydning for ydelsen.
1.2 Overordnet for høringssvarene
Størstedelen af høringssvarene har fokus på, at de offentlige myndigheder fortsat
skal sikre, at der tages tilstrækkeligt hensyn til borgere, der har behov for hjælp og
vejledning, såvel telefonisk som ved personligt fremmøde. Der er tillige øget fokus
på selvbetjeningsløsningernes brugervenlighed, tilgængelighed og kvalitet, blandt
andet i medfør af Rigsrevisionens beretning fra oktober 2013 om brugervenlighed
og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger.
Derimod kommer høringsparterne ikke med indvendinger mod lovforslagets
Side 3 af 20
overordnede sigte med at indføre digital selvbetjening for de borgere, der kan.
Det bemærkes, at hovedparten af de fremførte bemærkninger også var temaer ved
høringen over såvel den første lov nr. 558 af 18. juni 2012 om obligatorisk digital
selvbetjening som den anden lov nr. 622 af 12. juni 2013. Der er allerede i vid
udstrækning taget højde herfor i lovbemærkningerne.
Kommenteringen af de væsentligste høringssvar vil ske med udgangspunkt i
følgende overordnede opdeling:
2. Særlige hensyn til borgerne
2.1 Hjælp, vejledning, oplysning og undervisning
2.2 Borgere med særlige behov
2.3 Manglende bredbåndsdækning
2.4 Klageadgang
3. Krav til selvbetjeningsløsningerne og databehandling
3.1 Brugervenlighed, tilgængelighed og kvalitet
3.2 Sikkerhed og persondatolov
3.3 Tidsfrister
3.4 Fuldmagt
4. Obligatorisk digital selvbetjening for virksomheder
5. Økonomiske forhold
6. Specifikke bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Høringssvarene indeholder ikke forslag til ændringer af indholdsmæssig karakter
til lovforslagets bestemmelser om indførelse af obligatorisk digital selvbetjening.
På baggrund af høringen er der på et enkelt område (ansøgning om lån til
beboerindskud, jf. lovforslagets § 11) henhørende under det sociale ydelsesområde
foretaget en justering i beskrivelsen af, hvilke regler ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte, jf. afsnit 2.2.
Herudover har høringen alene givet anledning til mere redaktionelle justeringer af
lovforslaget og enkelte præciseringer i lovbemærkningerne.
I det videre arbejde med at udmønte digitaliseringsstrategien og i den praktiske
håndtering heraf, vil Digitaliseringsstyrelsen søge en løbende inddragelse af de
relevante parter.
2. Særlige hensyn til borgerne
2.1 Hjælp, vejledning, oplysning og undervisning
Ældre Sagen, Forbrugerrådet Tænk, Danske Handicaporganisationer,
Dansk Flygtningehjælp, Institut for Menneskerettigheder,
Oplysningsforbundenes Fællesråd og Dansk Folkeoplysnings Samråd
Side 4 af 20
henleder opmærksomheden på, at det skal sikres, at alle borgere får den relevante
information, hjælp og vejledning samt mulighed for it-undervisning, og at ingen
borger forhindres i at kommunikere med det offentlige, herunder særligt ældre,
personer med handicap, personer, som ikke taler eller forstår dansk samt
personer, som har vanskeligt ved at læse og skrive. Særligt bør mennesker med
handicap gøres digitale gennem for eksempel bevilling af de rette hjælpemidler.
Ældre Sagen finder, at det bør formidles, at borgerne fortsat kan få hjælp og
vejledning ved såvel personligt fremmøde som telefonisk. Ældre Sagen,
Landbrug og Fødevarer opfordrer til generel information og
oplysningskampagner, herunder om muligheden for at få hjælp og for at få tilbudt
en alternativ kommunikationskanal. Ældre Sagen udtrykker bekymring for, om
personalereduktioner og selvbetjente biblioteker har konsekvenser for borgernes
mulighed for at få hjælp og vejledning.
Ældre Sagen undrer sig over, at områderne under Udbetaling Danmark, såsom
ansøgning om folkepension, boligstøtte, personligt tillæg mv., overgår til digital
selvbetjening i bølge 3 og ikke først pr. 1. december 2015 i bølge 4, da det vil give
flere ældre mere tid til at lære at bruge computer og internet.
KL finder, at det bør tydeliggøres, at på områderne under Udbetaling Danmark
står Udbetaling Danmark for den primære hjælp til selvbetjening, blandt andet
over telefonen, til de borgere, der først tager kontakt til Udbetaling Danmark,
inden borgerne eventuelt henvises til kommunerne.
Kommentar:
Overgangen til digital kommunikation mellem borgere og de offentlige
myndigheder stiller nye krav til borgere, der i øvrigt er it-parate. Man skal som
borger vænne sig til, at kontakten med det offentlige starter på nettet. Men
danskerne er blandt de mest digitaliseringsparate i verden. Mere end 4 mio.
danskere har NemID, og 91 pct. af befolkningen har nu en computer i hjemmet.
Alligevel vil der være en mindre andel af befolkningen, som har vanskeligt ved at
anvende de digitale løsninger. De offentlige myndigheder vil derfor sikre, at der
tilbydes hjælp til de borgere, der har brug for det. Kommunernes
borgerservicecentre hjælper borgerne med at bruge de digitale løsninger, og de
borgere, der af forskellige konkrete grunde ikke er i stand til at bruge de digitale
løsninger, vil blive betjent på anden vis, jf. afsnit 2.2 nedenfor.
Det er en grundlæggende præmis for lovforslaget, at de offentlige myndigheder
fortsat skal leve op til de almindelige forvaltningsretlige regler og principper,
herunder vejledningspligten, og sikre, at alle borgere får den behandling, de har ret
til. Myndighederne skal yde den fornødne vejledning og hjælp til de borgere,
herunder borgere med handicap eller manglende sproglige forudsætninger og
læsefærdigheder, der har brug for hjælp til at udfylde en ansøgning, efter samme
retningslinjer som i dag. Dette gælder uanset, om borgeren ringer eller møder
Side 5 af 20
personligt op, og uanset om der kan ansøges mundtligt, på blanket eller digitalt.
Dette er beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4.2.2 Hjælp og
vejledning.
Borgerne vil, som tilfældet er i dag, kunne få hjælp og vejledning til at udfylde en
ansøgning mv. Visse mennesker med handicap vil med digitaliseringen blive bedre
hjulpet og i højere grad i stand til at ordne tingene selv. De eventuelle
udfordringer visse borgere kan have på grund af læse- eller skrivevanskeligheder,
herunder af sproglig karakter, vurderes ikke nødvendigvis at afhænge af, om en
ansøgning skal indgives ved udfyldelse af en papirblanket eller digitalt. Borgere,
der ikke kan anvende digital selvbetjening, vil blive tilbudt at indgive ansøgningen
mv. på anden måde end digitalt.
Det er den enkelte myndighed, herunder kommunen, der sikrer, at medarbejderne
har de rette kompetencer til at servicere borgerne indenfor gældende lovgivning.
Som hidtil forventes det, at KL og Udbetaling Danmark aftaler de nærmere
arbejdsgange om samarbejdet mv. i de serviceaftaler, der indgås mellem
Udbetaling Danmark og kommunerne.
De områder, der overgår til obligatorisk digital selvbetjening i bølge 3, herunder
pension, boligstøtte og personligt tillæg, er, ligesom de øvrige områder i
bølgeplanen, udvalgt ud fra en vurdering af områdets modenhed, forstået som
brugernes it-parathed, it-systemernes nuværende kvalitet samt den samlede
henvendelsesvolumen på området. Det er værd at fremhæve, at flere og flere
allerede på nuværende tidspunkt indgiver deres ansøgning om folkepension
digitalt til Udbetaling Danmark, det vil sige, før det er blevet obligatorisk. I 4.
kvartal 2013 foregik 77 pct. af borgernes ansøgninger om folkepension gennem
den digitale selvbetjeningsløsning. Hertil kommer, at 81 pct. af de 65-74-årige har
en computer i hjemmet og ligeså mange har adgang til internet.
Finansministeriet kan oplyse, at Digitaliseringsstyrelsen løbende vil følge op på, at
de offentlige myndigheder også for områderne i bølge 3 fortsat tager hånd om
opgaven og løfte deres ansvar. Samtidig bliver der i regi af Digitaliseringsstyrelsen
gjort en indsats for at øge den digitale anvendelse, for dem der kan.
Rambøll har for Digitaliseringsstyrelsen og KL foretaget en mindre undersøgelse i
12 kommuner af erfaringer med betjening af borgere efter overgangen til
obligatorisk digital selvbetjening. Undersøgelsen tegner samlet set et billede af, at
kommunerne arbejder målrettet på at flytte borgerne over på de digitale kanaler,
og at der er et stort fokus på at hjælpe den enkelte i tilstrækkeligt omfang, så ingen
borgere afvises. Kommunerne har uddannet 7000 digitale ambassadører, som
blandt andet hjælper borgerne med digital selvbetjening.
En forudsætning for, at borgerne er i stand til at benytte de digitale
selvbetjeningsløsninger, er, at borgerne er bekendt med borger.dk, hvor
løsningerne ligger.
Side 6 af 20
I årene 2012-2015 gennemføres kampagner, der skal oplyse alle borgere om
overgangen til digital kommunikation, samt henvise borgerne til borger.dk. 8 ud af
10 danskere kender nu borger.dk. Kampagnerne gennemføres i samarbejde med
kommunerne, således at der sikres ensartet og genkendelig kommunikation fra det
offentlige til borgerne. Samtidig yder kommunerne en lokalt tilrettet
kommunikationsindsats med udgangspunkt i fælles kampagner. Kampagnerne
oplyser yderligere om, hvor man kan få hjælp, hvis man har behov for det.
Kampagnernes målgruppe er hele befolkningen, men der iværksættes herunder
særlige kampagnetiltag rettet mod specifikke delmålgrupper, hvor det vurderes, at
der er et særligt behov.
Der er særligt i den ældre del af befolkningen en stor interesse i at blive bedre til it.
Digitaliseringsstyrelsen samarbejder med blandt andet biblioteker,
borgerservicecentre, ældreorganisationer og oplysningsforbund om at tilbyde it-
svage borgere undervisning og vejledning i brugen af it og centrale offentlige
digitale løsninger. Dette sker i regi af ”Lær mere om it”-netværket, hvor 19
organisationer, der varetager it-undervisning, deltager.
Indsatsen understøttes blandt andet ved at stille et demomiljø for centrale
fællesoffentlige komponenter til rådighed i foråret 2014. Demomiljøet vil blandt
andet omfatte NemID, Digital Post og Min Side på borger.dk og kan anvendes i
forbindelse med undervisning af it-svage borgere. Demomiljøet vil være et fiktivt
undervisningsunivers, som er bygget op om forskellige livssituationer, så
kursusdeltagere og undervisere kan navigere rundt og lære løsningerne at kende
uden at skulle logge på med eget NemID.
Der gennemføres landsdækkende kampagner som den årlige ”Seniorsurf-dag”,
hvor ca. 500 undervisningssteder over hele landet underviste ældre borgere i it på
denne dag i 2013. Den fælles-europæiske kampagne ”Get Online Week” afholdes
ligeledes årligt i Danmark og arrangeres i samarbejde med blandt andet Ældre
Sagen og Ældremobiliseringen. I 2013 tilbød 245 undervisningssteder kurser i it
for ældre medborgere i regi af denne kampagne. Begge kampagner har til formål
at introducere borgere til internettet på lokale biblioteker, aktivitetscentre,
datastuer mv. Ligeledes er der i samarbejde med ældreorganisationerne produceret
og distribueret informationsmateriale i form af pjecer og et inspirationsmagasin,
som har til formål at introducere, motivere og hjælpe it-svage til at lære at bruge it.
Endelig er der udarbejdet videoguides og vejledninger for udvalgte løsninger, som
præsenteres på bibliotekernes e-læringsportal ekurser.nu og på borger.dk.
Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet en NemID-kampagnepakke på engelsk,
som frontpersonalet i International Citizen Service, borgerservicecentrene,
bibliotekerne mv. kan benytte i forbindelse med betjeningen af udenlandske
borgere. Materialerne har til formål at sikre, at herboende udlændinge får
kendskab og motivation til digital selvbetjening og erfarer, at NemID er nøglen til
den digitale verden.
Side 7 af 20
På borger.dk findes blandt andet en kort introduktionsfilm om overgangen til
obligatorisk digital kommunikation, som særligt henvender sig til læsesvage,
ordblinde, mennesker med et kognitivt handicap m.fl. I forhold til borgere med
funktionsnedsættelser er der i 2013 udarbejdet en vejledning til frontpersonale om
”Digital selvbetjening og handicap” med henblik på at understøtte indsatsen.
Finansministeriet kan i øvrigt oplyse, at Digitaliseringsstyrelsen løbende er i dialog
med relevante organisationer på området med henblik på at drøfte muligheder og
behov for supplerende initiativer.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
2.2 Borgere med særlige behov
Ældre Sagen finder, at det skal være klart og let for borgere med digitale
udfordringer at få tilbudt en anden måde at ansøge på end digitalt, at
myndigheden skal tage udgangspunkt i borgerens egen vurdering af digitale evner,
og at borgere, der ikke kan anvende digital selvbetjening, skal registreres centralt.
Ældre Sagen hilser velkomment, at der på Udbetaling Danmarks område
forventes at blive fastsat regler om, at en undtagelse tillige kan omfatte øvrige
ansøgninger og meddelelser efter samme ydelseslov. Ældre Sagen finder, at
efterfølgende meddelelser til Udbetaling Danmark generelt bør kunne indgives på
anden måde end digitalt.
Danske Handicaporganisationer finder, at selvom det er et plus, at
myndigheden har mulighed for at tilpasse løsningen til den enkelte fra gang til
gang, bør der som minimum findes en papirløsning med vejledning, så
medarbejderen ikke skal ”opfinde” specielle løsninger fra gang til gang.
KL finder, at mulighederne for at undtage bør uddybes yderligere, og opfordrer
samtidig til at præcisere, at fritagelse fra Offentlig Digital Post ikke medfører
undtagelse fra obligatorisk digital selvbetjening.
KL finder, at det for så vidt angår paralleliteten mellem ansøgning om lån til
beboerindskud (§11) og Udbetaling Danmarks områder (blandt andet
folkepension, varmetillæg, førtidspension, boligydelse og boligsikring mv.) er
afgørende, at de borgere på det sociale ydelsesområde, der har særlige behov, der
gør, at de ikke kan søge digitalt, har mulighed for at blive undtaget fra digital
selvbetjening for såvel den konkrete ansøgning som for efterfølgende ændringer
til ansøgningen (hele det konkrete sagsforløb). KL vurderer, at en undtagelse på
det sociale område, som udgangspunkt fortsat kun bør gives pr. den konkrete
ydelse, som tilfældet er for øvrige områder i bølge 1-3. KL vurderer samtidig, at
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold tillige bør kunne
udnytte den gældende hjemmel i lov om Udbetaling Danmark til i visse sager at
undtage for et helt ydelsesområde, og eventuelt i særlige tilfælde en hel lov, hvor
det er særligt relevant, fordi der er tale om tæt sammenhængende ydelser. Dette
gør sig ifølge KL eksempelvis gældende på pensionsområdet. KL anfører, at det
Side 8 af 20
ikke er hensigtsmæssigt, som foreslået, at udnytte hjemlen til at lade en undtagelse
gælde automatisk pr. lovområde, da borgeren typisk vil forholde sig til
forholdende vedrørende den eller de konkrete ydelser, det er muligt at få tildelt,
og næppe orienterer sig mod, hvilke ydelser der er omfattet af hvilke love.
Borgernes situation og mulighed for at få ydelser afhænger af deres konkrete
livssituation som eksempelvis deres civilstand mv. Med den foreslåede justering
finder KL, at undtagelsesmodellen eventuelt tillige vil kunne anvendes på de
sociale områder, som omfattes af bølge 4.
ATP finder, at en undtagelse på Udbetaling Danmarks område for hver enkelt
ydelse inden for samme lovgivning, hvor ydelserne er tæt sammenhængende, vil
tilgodese borgernes behov for undtagelse. ATP finder, at det ikke er administrativt
hensigtsmæssigt at indføre midlertidige undtagelser, men foreslår i stedet, som på
alle øvrige områder, at der gives mulighed for engangsundtagelser fra gang til
gang, så der tages højde for borgere, som i særlige livssituationer har behov for at
blive undtaget, men fremadrettet er digital parate.
Kommentar:
Finansministeriet skal oplyse, at borgere, der har brug for hjælp til at ansøge
digitalt, skal tilbydes hjælp. Borgere, der ikke kan anvende en digital
selvbetjeningsløsning, skal tilbydes en alternativ kommunikationskanal. For at
sikre at der tages individuelle hensyn til borgerens evner og situation, foretager
myndigheden et skøn fra henvendelse til henvendelse over, hvorvidt borgeren kan
anvende den konkrete selvbetjeningsløsning.
I lovforslagets almindelige bemærkninger er der i afsnit 4.2.2 Hjælp og vejledning og
afsnit 4.2.3 Særlige forhold en række eksempler på forhold, der kan gøre, at en
borger ikke kan søge digitalt. Der er tillige angivet flere konkrete eksempler på
situationer, hvor en borger vil kunne tilbydes en alternativ kommunikationskanal.
Eksemplerne skal ses om vejledende og angiver ikke udtømmende, hvornår en
borger ikke vil kunne ansøge digitalt. I hvilke tilfælde, der kan foreligge særlige
forhold for virksomheder, fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 4.2.7 Obligatorisk digital selvbetjening for virksomheder, jf. afsnit 4 nedenfor. Den
offentlige myndighed vil i forbindelse med den konkrete vurdering fra gang til
gang også skulle lægge vægt på borgerens beskrivelse af egne it-evner og
muligheder for at anvende it-værktøjer samt eventuelle problemer med at søge om
hjælp. Den alternative kommunikationskanal, der tilbydes, skal være en, som
borgeren konkret må forventes at kunne anvende, hvorved det sikres, at der kan
tages individuelle hensyn, og at borgeren får den ydelse mv., som borgeren har ret
til. Loven vil skulle administreres, så FN’s handicapkonvention såvel som øvrig
lovgivning overholdes.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold vil ved fastsættelse
af nærmere regler om en undtagelses rækkevidde, efter den foreslåede affattelse af
hjemlen i § 40 a, stk. 5, i lov om individuel boligstøtte, (jf. samlelovens § 11 om
ansøgning om lån til beboerindskud) samt efter den eksisterende hjemmel i § 13,
Side 9 af 20
stk. 2 i lov om Udbetaling Danmark, kunne tage hensyn til de særlige vilkår, der
gør sig gældende på det sociale ydelsesområde.
For at imødekomme de yderligere hensyn, som er rejst i høringen af KL og ATP,
vil det blive fremhævet i lovbemærkningerne, at udgangspunktet også på det
sociale område er, at en undtagelse gives konkret fra gang til gang, som det er
tilfældet for de øvrige områder i bølge 1-3. Som konsekvens heraf er der ikke
behov for tillige at give midlertidige undtagelser, som foreslået i høringsversionen.
Samtidig justeres lovbemærkningerne for så vidt angår ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forholds mulighed for i bekendtgørelse at
fastsætte nærmere regler om en undtagelses rækkevidde ved ansøgning om lån til
beboerindskud. Parallelt hermed justeres den tilsvarende beskrivelse af, hvordan
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold vil fastsætte regler
om en undtagelses rækkevidde efter den gældende bestemmelse i lov om
Udbetaling Danmark.
Justeringen medfører, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold blandt andet kan fastsætte regler om, at en undtagelse på det sociale
område kan gælde fremadrettet for såvel efterfølgende oplysninger, som for alle
øvrige ansøgninger, der har tæt sammenhæng. Dette adskiller sig fra den model,
der var beskrevet i høringsversionen på det sociale område, hvor der var lagt op
til, at en undtagelse ville gælde alle øvrige ansøgninger efter én og samme
ydelseslov uden hensyntagen til, om der typisk bliver søgt om ydelserne i samme
sagsforløb eller helt uafhængigt af hinanden – eventuelt med flere års mellemrum.
Det er ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, der i
bekendtgørelsesform vil kunne fastsætte, hvilke sociale ydelser der har en sådan
tæt sammenhæng, at en undtagelse vil kunne gælde for dem alle. Med justeringen
sikres det samtidigt, at modellen i relevant omfang vil kunne genanvendes, hvor
tilsvarende forhold måtte gøre sig gældende i bølge 4.
På baggrund af de konkrete erfaringer med den hidtidige digitalisering, som blandt
andet er afdækket i Rambøll’s undersøgelse, jf. afsnit 2.1 ovenfor, anses der på
nuværende tidspunkt ikke at være anledning til i øvrigt at fravige de
grundlæggende principper bag den hidtidige model for undtagelse fra digital
selvbetjening, herunder udgangspunktet om at borgeren vurderes fra henvendelse
til henvendelse, og at en undtagelse gives for den konkrete ansøgning. Der vil
løbende blive fulgt op på implementeringen af digitaliseringsstrategien, herunder
vil det indgå, om samme tilgang skal fastholdes fremadrettet.
Med hensyn til digitalisering af efterfølgende henvendelser har de analyser, der er
foretaget på det sociale område, vist, at det er en naturlig følge af digitaliseringen
af selve ansøgningen, at også de mange efterfølgende henvendelser, i form af
oplysninger og ændringer fra borgeren i de løbende sager, indgives via den digitale
selvbetjeningsløsning. Herved tilgodeses også hensyn til konsistens og potentialet
på området.
Side 10 af 20
I forbindelse med indførelse af Digital Post for borgere den 1. november 2014 er
Digitaliseringsstyrelsen opmærksom på, at frontpersonalet skal være klædt på til at
sondre mellem borgernes mulighed for at få en generel fritagelse fra at modtage
Digital Post, og de hensyn der ligger bag muligheden for konkret at blive tilbudt
en alternativ kommunikationskanal, når borgeren i det enkelte tilfælde henvender
sig til en offentlig myndighed for at foretage en konkret ansøgning mv.
Lovforslagets bemærkninger vil i overensstemmelse med ovenstående blive
justeret for så vidt angår beskrivelsen af ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forholds hjemmel til at fastsætte regler om undtagelsers
rækkevidde på det sociale område efter den foreslåede § 40 a, stk. 5 i lov om
individuel boligstøtte (lovforslagets § 11) samt efter den allerede gældende
hjemmel i lov om Udbetaling Danmark.
2.3 Manglende bredbåndsdækning
Ældre Sagen og Landbrug og Fødevarer finder, at det fortsat er væsentligt, at
der er effektiv bredbåndsforbindelse til borgere og virksomheder i hele landet.
Kommentar:
Finansministeriet kan oplyse, at der er opmærksomhed på at sikre, at der er
adgang til velfungerende it og netværksdækning, og at der er tilstrækkelig adgang
til de digitale selvbetjeningsløsninger, herunder adgang til PC’er og andre
platforme med dækning. Ifølge Danmarks Statistik 2013 har 91 pct. af danskerne
mellem 16 og 89 år adgang til internet i hjemmet. I 2012 var det 89 pct.
Erhvervs- og Vækstministeriet, Erhvervsstyrelsen, har oplyst, at 99,9 pct. af de
danske husstande og virksomheder i 2013 kunne få en bredbåndforbindelse på
mindst 2 Mbit/s downstream. Tilsvarende var tilfældet i 2012.
Finansministeriet skal bemærke, at hvis, der er ansøgere, som ikke har en
bredbåndsforbindelse, kan disse henvende sig i borgerservice eller på biblioteket,
hvor der vil være mulighed for at benytte eller få hjælp til at benytte computere.
Borgere med særlige behov, der gør, at de ikke kan søge digitalt, vil kunne tilbydes
en anden måde at søge på end digitalt.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
2.4 Klageadgang
Ældre Sagen, Oplysningsforbundenes Fællesråd (OF) og Dansk
Folkeoplysnings Samråd (DFS) finder, at det på alle områder bør være muligt
at påklage et afslag på at ansøge på anden måde end digitalt.
Kommentar:
Finansministeriet skal henvise til, at de eksisterende klagemuligheder i de enkelte
særlove, fortsat gælder. Lovforslaget ændrer således ikke på muligheden for at
klage over afgørelser truffet efter de enkelte love efter reglerne i disse.
Side 11 af 20
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
3.Krav til it-løsningerne og databehandling
3.1 Brugervenlighed, tilgængelighed og kvalitet
Ældre Sagen, Dansk Journalistforbund, Forbrugerrådet Tænk og DI ITEK
understreger blandt andet vigtigheden af brugervenlighed, tilgængelighed og
kvalitet samt brugerevaluering, særligt med fokus på Rigsrevisionens beretning nr.
1/2013 om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger fra
oktober 2013. Ældre Sagen fremhæver, at de digitale løsninger skal være klar, når
et område digitaliseres, herunder på den fælles offentlige indgang borger.dk.
Danske Handicaporganisationer og Institut for Menneskerettigheder
understreger, at de offentlige selvbetjeningssystemer og hjemmesider reelt skal
være tilgængelige for personer med handicap, og at hjælp og alternative
kommunikationskanaler ikke bør erstatte tilgængelige selvbetjeningsløsninger.
Danske Handicaporganisationer påpeger vigtigheden af, at relevante hjælpemidler
i dag udvikles i takt med anden teknologi såsom internet-browsere og
styresystemer.
Kommentar:
Finansministeriet kan oplyse, at det er vigtigt, at de relevante offentlige
myndigheder sikrer, at de digitale selvbetjeningsløsninger er brugervenlige og
tilgængelige, og at løsningerne lever op til fællesoffentlige standarder for it-
løsninger, hvor disse er fastsat. Digitaliseringsstyrelsen følger op på i hvilket
omfang, myndighedernes løsninger lever op til kravene for obligatorisk digital
selvbetjening, og er i den forbindelse blandt andet opmærksom på Rigsrevisionens
anbefalinger til brugervenlighed og brugerinddragelse.
Finansministeriet skal henvise til, at offentlige myndigheder, som led i aftalen om
brugen af obligatoriske, åbne standarder i det offentlige, har været forpligtede til at
overholde WCAG-standarden for tilgængelige hjemmesider siden den 1. januar
2008. Digitaliseringsstyrelsen stiller som hidtil råd og vejledning til rådighed for
myndighederne i forhold til at fremme tilgængeligheden af de enkelte
hjemmesider. Digitaliseringsstyrelsen har i øvrigt styrket fokus på de
sammenhængende brugerrejser fra start til slut, det vil sige fra indgangen på en
hjemmeside til afslutningen af en konkret selvbetjeningsløsning. Derudover har
EU-kommissionen i december 2012 fremsat direktivforslag om tilgængeligheden
af offentlige organers hjemmesider. Forslaget er nu under forhandling og kan få
betydning for den fremtidige tilstand på området.
For at understøtte myndighedernes arbejde er der i regi af Digitaliseringsstyrelsen
udarbejdet en udviklingsvejledning for selvbetjeningsløsninger med krav og
anbefalinger til løsningernes brugervenlighed og tilgængelighed, som løbende vil
Side 12 af 20
blive opdateret med relevante initiativer, hvis der måtte opstå behov herfor.
Brugertest indgår som anbefaling heri, som eksempel i forhold til den praktiske
udmøntning af de 24 krav om brugervenlighed og tilgængelighed, som gælder for
obligatoriske selvbetjeningsløsninger. Derudover blev Statens it-projektmodel,
blandt andet på baggrund af Statsrevisorernes beretning, opdateret i januar 2014
med krav om, at man i modellens gennemførelsesfase udfører tests, herunder
eksempelvis brugervenlighedstest.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
3.2 Sikkerhed og persondataloven
Forbrugerrådet Tænk og Landbrug og Fødevarer understreger vigtigheden af,
at fortrolige og personfølsomme oplysninger beskyttes, herunder mod
hackerangreb og misbrug, og henviser til Rigsrevisionens beretning nr. 3/2013 om
forebyggelse af hackerangreb fra oktober 2013.
Datatilsynet forudsætter, at persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen
bliver iagttaget ved selvbetjeningsløsningernes behandling af personoplysninger,
og efterlyser at blive hørt over udviklingsvejledningen for selvbetjeningsløsninger.
Kommentar:
Finansministeriet skal bemærke, at de offentlige myndigheder, som det også er
tilfældet i dag, vil skulle iagttage persondataloven herunder
sikkerhedsbekendtgørelsen ved deres virke og håndtering af oplysninger samt ved
udvikling og implementering af digitale selvbetjeningsløsninger. Persondataloven
skal tillige iagttages, når de offentlige myndigheder eksempelvis stiller en computer
til rådighed for borgerne. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse.
Finansministeriet kan oplyse, at ministeriet er opmærksom på Rigsrevisionens
beretning og de forhold, der rejses heri. Finansministeriet publicerer guider og
skabeloner, som hjælp til myndighedernes efterlevelse af blandt andet
sikkerhedskrav, og har desuden i samarbejde med Forsvarsministeriet udgivet
konkret vejledning inden for hackerforsvar. Finansministeriet følger løbende
udviklingen inden for informationssikkerhed med sigte på at tilpasse det
understøttende materiale, der tilbydes myndighederne. I udviklingsvejledningen
for selvbetjeningsløsninger stilles blandt andet krav til, at oplysninger og data skal
opbevares sikkert. Konkret fremhæves, at der skal være et tilstrækkeligt højt
niveau af informationssikkerhed i hele den offentlige sektor, og at myndigheder og
leverandører skal være særligt opmærksom på sikkerheden, hvis en løsning
behandler personfølsomme oplysninger. Det samme gælder for eksempel for
information om sundhed eller børn. Kravet pointere yderligere, at det er
myndighedens ansvar at sørge for sikkerhed og fortrolighed i en given
selvbetjeningsløsning, hvilket vil sige, at følge persondataloven og
databeskyttelsesdirektivet. Kravet dækker også statslige myndigheders forpligtelse
til at følge den åbne standard for informationssikkerhed, ISO 27001, og anbefaler,
at alle øvrige offentlige myndigheder også efterlever standarden.
Side 13 af 20
Datatilsynet er inviteret til at deltage aktivt i udviklingsvejledningens
erfaringsindsamling i 1. kvartal 2014. Datatilsynet vil i forbindelse med den
efterfølgende opdatering få udviklingsvejledningen i høring.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
3.3 Tidsfrister
Københavns Kommune anfører, at det giver udfordringer, når ansøgninger
modtages op til eller på helligdage eller lukkedage.
Dansk journalistforbund anfører, at der bør tages stilling til, hvordan ansøgere
mv. er stillet, hvis systemerne helt eller delvist bryder ned i dagene op til særlige
frister.
Kommentar:
Finansministeriet skal bemærke, at med digitaliseringen bliver det muligt for
myndighederne at konstatere meget præcist, hvornår ansøgningen er kommet
frem. Myndighederne kan i samme omfang som i dag se bort fra en
fristoverskridelse og håndtere en eventuel manglende indgivelse af en ansøgning
mv. som hidtil.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
3.4 Fuldmagt
KL bemærker, at det bør tydeliggøres, at partsrepræsentanter for borgere også er
omfattet af kravet om digital selvbetjening.
Dansk Journalistforbund bemærker, at det fortsat bør være muligt at udstede en
fuldmagt på papir.
DI ITEK bemærker, at personer, der blandt andet som værge hjælper andre
borgere, bør kunne gøre dette via deres egen NemID, frem for de alternative
løsninger, der ofte er papirløsninger og som oftest kun sendes til borgeren selv og
ikke til værgen.
Kommentar:
Finansministeriet kan oplyse, at indtil, de enkelte myndigheder har implementeret
en tilstrækkelig digital fuldmagtsløsning, håndteres fuldmagter som hidtil og i
overensstemmelse med forvaltningslovens § 8. Der ændres ikke på borgerens
mulighed for at udstede en fuldmagt på papir.
På de områder, hvor der er indført obligatorisk digital selvbetjening, er
udgangspunktet, at den, der handler på vegne af en anden, tillige skal anvende
digital selvbetjening. Dette forudsætter, som i dag, digital understøttelse af
partsrepræsentation på den enkelte selvbetjeningsløsning. Der er derfor
udarbejdet en fællesoffentlig digital partsrepræsentationskomponent til brug for
Side 14 af 20
afgivelse af fuldmagt, som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 3.1 Grundlæggende forvaltningsretlige principper. Komponenten skal
implementeres på den enkelte selvbetjeningsløsning for at kunne anvendes. Det er
muligt ved hjælp af den fællesoffentlige partsrepræsentationskomponent at
konvertere en papirfuldmagt til en digital fuldmagt på områder, hvor digital
fuldmagt understøttes. Partsrepræsentationskomponenten forventes løbende
udbredt, så der gradvist kommer flere muligheder for at lade sig partsrepræsentere
digitalt. Der er pt. ikke de registermæssige eller teknologiske forudsætninger for at
kunne tilbyde en elektronisk version af værgemål i forbindelse med NemID eller
NemLog-in.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
4. Obligatorisk digital selvbetjening for virksomheder
Ældre Sagen bemærker, at ældre med selvstændig virksomhed, der har særlige
behov, eksempelvis på grund af manglende it-kompetencer, der gør, at de ikke kan
ansøge digitalt, bør tilbydes at ansøge mv. på anden måde end digitalt.
KL påpeger, at der vil være frivillige foreninger, som ikke vil være i stand til at
ansøge digitalt blandt andet på grund af ledende medlemmers
funktionsnedsættelser eller andre årsager, som ville kunne fritage dem, hvis de
agerede som borgere.
Dansk Journalistforbund og LO henleder opmærksomheden på ansøgere som
er selvstændige enkeltmandsvirksomheder uden CVR-nr. og på kombinatørere
(enkeltpersoner, der både har lønindkomst samt honorar og/eller selvstændig
bibeskæftigelse). Parterne opfordrer til, at der udvikles tidssvarende løsninger, der
blandt andet kan håndtere denne gruppe, og påpeger, at der bør ydes tilstrækkelig
hjælp og vejledning til disse, såvel telefonisk og som personligt, og at det bør
sikres, at bibliotekerne har de fornødne ressourcer og fysiske rammer til at yde en
diskret support af kompetente videnspersoner underlagt tavshedspligt.
DI ITEK anfører, at de elektroniske indberetningssystemer til virksomheder i
mange tilfælde ikke er mulige at integrere, og at data ikke kan overføres
automatisk til det offentlige system, hvilket ofte fører til spild af ressourcer.
DI ITEK anfører blandt andet, at køreplanen for den offentlige digitalisering
henvendt til virksomheder er uklar, og at virksomhederne oplever, at der løbende
lanceres flere og flere digitale tiltag, som selvstændige initiativer og ikke som en
del af en samlet plan. DI ITEK efterlyser et samlet overblik over, hvilke
sagsområder det offentlige har digitaliseret og hvilke, der vil blive digitaliseret i de
kommende år, og anbefaler, at Erhvervsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen
udformer en form for ”bølgeplan” for digitalisering af virksomhederne for herved
Side 15 af 20
at give virksomhederne en bedre mulighed for at forberede sig til og hjemtage
gevinster ved digitalisering.
Kommentar:
Finansministeriet skal bemærke, at lovforslaget primært er borgerrettet, men at der
på visse områder kan være såvel borgere som virksomheder, der indgiver
ansøgninger mv. Dette gælder blandt andet for ansøgning om byggetilladelse,
meddelelser om afhentning af affald og ansøgning om parkeringslicenser.
Lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4.2.7 Obligatorisk digital selvbetjening
for virksomheder såvel som høringsnotatet på dette område er udarbejdet med
inddragelse af Erhvervs- og Vækstministiet, Erhvervsstyrelsen.
Håndtering af obligatorisk digital selvbetjening for virksomheder, herunder
undtagelsesmulighederne, lægger sig op ad den tilgang, som kendes fra
virksomhedsområdet i øvrigt, hvor der indføres krav om digital kommunikation.
Heraf følger, at virksomheder som udgangspunkt er digitale og kun helt
undtagelsesvist kan blive undtaget fra at anvende de digitale løsninger, der er gjort
obligatorisk. En virksomhed kan således efter lovforslaget ansøge på en anden
måde end digitalt, hvis virksomhedens ejer eller ledelsesmedlem har et handicap,
der bevirker, at vedkommende ikke kan anvende digital selvbetjening, og der ikke
er andre, der kan indgive den pågældende ansøgning eller indberetning digitalt for
virksomheden. Tilsvarende gør sig gældende, hvis virksomhedens ejer eller
ledelsesmedlem er indsat i en af kriminalforsorgens institutioner uden adgang til
computer med internetforbindelse.
De relevante ministerier har vurderet, at de it-løsninger, der stilles til rådighed på
de af lovforslaget omfattede områder ikke har en sådan kompleksitet, at det har
givet anledning til at fravige udgangspunktet om, at en virksomhed skal ansøge
digitalt. Virksomheder, der har behov for hjælp og vejledning i forbindelse med
digitalisering, kan få hjælp og vejledning. På folkebiblioteker i 86 kommuner vil
det for eksempel være muligt at få personlig hjælp ved en computer til at oprette
en NemID medarbejdersignatur samt vejledning i brugen af de
selvbetjeningsløsninger, der er omfattet af lovforslaget. Det vil også være muligt at
give en repræsentant fuldmagt til at foretage den pågældende ansøgning eller
indberetning digitalt for virksomheden, eller virksomheden kan anmode en
rådgiver, for eksempel en advokat eller en revisor, om at foretage ansøgningen
eller indberetningen digitalt for virksomheden. Det forudsættes, at myndighederne
fortsat sikrer hjælp og vejledning samt overholder regler om tavshedspligt,
persondatalov mv., jf. afsnit 3.2 ovenfor.
Finansministeriet kan oplyse, at selvbetjeningsløsningerne på de konkrete
områder, der er omfattet af dette lovforslag, som retter sig mod såvel borgere som
virksomheder, blandt andet skal leve op til samme krav til brugervenlighed,
tilgængelighed og kvalitet, som omtalt i afsnit 3.1 ovenfor.
Side 16 af 20
Det vurderes, at virksomhederne generelt er parate til digital kommunikation. Det
kan blandt andet oplyses, at antallet af virksomheder, der har søgt fritagelse for
tilslutning til Digital Post, fordi det ikke er muligt at få etableret en
internetforbindelse med en beregnet downstreamhastighed på mindst 512 kbit/s
(0,5Mbit/s), lå på ca. 130 virksomheder i januar 2014. Dette skal ses i forhold til,
at ca. 500.000 virksomheder har fået etableret en digital postkasse.
Virksomheder, som ikke har CVR-nummer, kan ikke få en NemID
medarbejdersignatur og vil dermed være afskåret fra at anvende en digital
selvbetjeningsløsning, hvis løsningen skal tilgås med en NemID
medarbejdersignatur.
Erhvervsstyrelsen har oplyst, at når virksomheder, i løbet af 2014 får mulighed for
frivilligt at lade sig registrere i CVR, vil det blive med en ny virksomhedsform,
hvorefter en mindre virksomhed kan lade sig registrere, selv om der ikke er et
lovbestemt krav herom. Det kan eksempelvis være, hvis der forventes en
omsætning under 50.000 over en periode på 1 år. Det understreges, at der i så fald
er tale om en frivillig registrering i CVR. Hvis disse virksomheder efterfølgende
bliver moms- eller lønsumspligtige og dermed omfattet af et lovbestemt krav om
registrering i CVR, skal de omregistreres. Virksomheden kan i givet fald beholde
samme CVR-nummer efter omregistreringen.
Finansministeriet er i færd med at indhente forslag fra samtlige ministerier til
områder, der kan indgå i kommende bølger af områder, hvorpå der kan indføres
obligatorisk digital selvbetjening. I det omfang der indmeldes flere relevante
virksomhedsområder, vil det blive drøftet med Erhvervs- og Vækstministeriet, om
disse kan håndteres i en bølgelovgivning i regi af Erhvervs- og Vækstministeriet i
lighed med den første bølgelov om obligatorisk digital kommunikation på
virksomhedsområdet (lov nr. 341af 27. april 2011).
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
5. Økonomiske forhold
Ældre Sagen påpeger, at det ikke fremgår af lovbemærkningerne, hvilke
økonomiske konsekvenser det har for de borgere, der ikke i dag har en computer
og adgang til internettet. Ældre Sagen anfører, at digitalisering for disse borgere er
forbundet med en væsentlig merudgift til anskaffelse af udstyr, vedligeholdelse og
løbende udgifter til internatabonnement mv. Dette bør være en faktor, der
medtages i vurderingen af, om en borger kan fritages for at kommunikere digitalt
med myndighederne.
KL anfører, at lovforslaget medfører en udvidet opgave i form af medbetjening af
alle borgere. KL anfører, at der er tale om nye opgaver i kommunerne, når
Side 17 af 20
kommunerne skal træffe afgørelse om, hvorvidt en borger skal undtages fra
obligatorisk selvbetjening på Udbetaling Danmarks område, og når kommunerne
skal foretage den advisering til Udbetaling Danmark, der er forbundet hermed.
KL forventer, at omfanget af de økonomiske konsekvenser af disse nye opgaver i
kommunerne, tillige med størrelsen og fordelingen af de eventuelle økonomiske
gevinster, som Udbetaling Danmark vil opnå, vil blive håndteret i forbindelse med
forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2015.
ATP bemærker, at hvis modellen for undtagelse i forhold til Udbetaling
Danmarks område ændres markant, kan det få betydning for økonomien på
Udbetaling Danmarks område.
DI ITEK anfører, at det har store økonomiske konsekvenser for
virksomhederne, når det offentlige digitaliserer samspillet med virksomhederne.
Kommentar:
Finansministeriet skal for så vidt angår eventuelle økonomiske konsekvenser for
borgerne bemærke, at lovforslaget ikke medfører købetvang af PC’er eller andre
digitale platforme for borgerne. Borgere, der ikke har en PC hjemme, vil kunne
henvende sig i borgerservice eller på biblioteket, hvor der vil være mulighed for at
benytte eller få hjælp til at benytte computere. Det bemærkes, at 91 pct. af
danskerne mellem 16 og 89 år ifølge Danmarks Statistik 2013 allerede har adgang
til PC med internet i hjemmet.
Finansministeriet kan oplyse, at de økonomiske konsekvenser af lovforslaget
blandt andet er udarbejdet i samarbejde med KL og de statslige myndigheder med
henblik på at tilvejebringe det fornødne grundlag til at kunne realisere
økonomiske gevinster ved digitalisering.
Finansministeriet skal i relation til det anførte vedrørende økonomien på
Udbetaling Danmarks område bemærke, at kommunerne generelt har til opgave at
hjælpe og vejlede borgere, der henvender sig – blandt andet med henblik på at
indgive en ansøgning eller lignende. Tilsvarende er det forventningen, at
Udbetaling Danmark vejleder de borgere, der eventuelt henvender sig telefonisk
til Udbetaling Danmark. Hertil kommer, at det ligger i aftalen om rollefordelingen
mellem kommunerne og Udbetaling Danmark, at det er kommunerne, der har
ansvaret for at yde en tilstrækkelig hjælp til borgere, der måtte have brug for hjælp,
herunder ved personligt fremmøde, til at søge på Udbetaling Danmarks områder.
Den sagsbehandling, der følger heraf og af indførelse af obligatorisk digital
selvbetjening på Udbetaling Danmarks område i medfør af lov om Udbetaling
Danmark, adskiller sig ikke væsentligt fra de oprindelige forudsætninger. De
økonomiske konsekvenser af overgangen til obligatorisk digital selvbetjening på
Udbetaling Danmarks område drøftes i forbindelse med aftalen om
kommunernes økonomi for 2015.
Erhvervs- og Vækstministeriet, Erhvervsstyrelsen, Team Effektiv Regulering
(TER), har blandt andet oplyst, at de vurderer, at lovforslaget ikke vil medføre
Side 18 af 20
væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Der
henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 6 Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
6. Specifikke bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Generelt vedr. ekstraordinære situationer
KL foreslår, at det præciseres, hvornår der kan foreligge helt ekstraordinære
situationer, hvor kommunerne ud fra en samlet økonomisk vurdering finder, at
det kan være hensigtsmæssigt for den offentlige myndighed at behandle en
ansøgning, selvom den ikke er modtaget ved digital selvbetjening.
Kommentar:
Det er op til den enkelte kommune, at foretage en samlet økonomisk vurdering af,
hvorvidt der foreligger ekstraordinære situationer. I lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer fremgår eksempler herpå.
Hensigten med bestemmelsen har været at give de offentlige myndigheder en
ekstraordinær mulighed for at se bort fra en ikke-digital ansøgning.
Bemærkningerne er tilsvarende de almindelige bemærkninger i lovforslaget fra
samlelov 2. Erfaringerne fra bølge 1 og 2 har i forhold til ekstraordinære
situationer endnu ikke givet anledning til at komme med yderligere eksempler.
Høringssvaret giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
Lovforslagets § 2 vedr. byggetilladelser
KL påpeger, at tegninger og andet materiale som udgangspunkt ikke mister noget,
herunder målestoksforhold, ved at blive digitalisereret. KL foreslår derfor, at det
skærpes, at alt materiale vedrørende ansøgning om byggesager og
byggeanmeldelser afleveres digitalt i forbindelse med ansøgningen. Dette vil ifølge
KL desuden være muligt, når KOMBIT’s Byg og Miljø løsning udruller til
kommunerne i løbet af 2014.
Københavns Kommune finder, at der på dette konkrete område er taget højde
for, at ikke nødvendigvis alle dele af en ansøgning kan indgives digitalt.
Kommentar:
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har oplyst, at det ikke kan udelukkes, at
projekteringsmateriale og tegninger ved nogle byggeprojekter alene vil kunne
udformes således, at det ikke vil være muligt at indsende digitalt. Derfor vil
muligheden for, at materialet kan indsendes i fysisk form blive bibeholdt.
Bemærkningerne til den foreslåede ændring af byggeloven angiver allerede, at den
foreslåede ændring medfører, at ansøgning om byggetilladelse, anmeldelse af
Side 19 af 20
byggearbejder og ansøgning om dispensation skal indgives til kommunen digitalt
og via den digitale adgang, som den enkelte kommune stiller til rådighed for
borgerne. Muligheden for at indsende materiale på anden måde end via
kommunens digitale adgang er således alene tiltænkt anvendt i de tilfælde, hvor
materialets art gør det umuligt at indsende via kommunens digitale adgang.
Lovforslagets bemærkninger vil blive præciseret.
Lovforslagets § 3 vedr. udlån og udleje af lokaler
KL påpeger, at kravet om digital selvbetjening kan være en barriere for frivillige
foreningers adgang til anvisning af lokaler. KL finder, at det generelt i lovforslaget
bør bemærkes, at alle selvejende institutioner, kommunale a/s og lignende også er
omfattet af krav om at stille løsninger til rådighed, såfremt de administrerer nogle
af de omfattede områder på en myndigheds vegne, hvilket blandt andet er relevant
ift. lån og udleje af lokaler, hvor eksempelvis selvejende idrætshaller også
omfattes.
Kommentar:
Finansministeriet kan oplyse, at Erhvervsstyrelsen har været inddraget ved
udarbejdelse af såvel høringsnotatet som af lovforslagets almindelige
bemærkninger, der beskriver de forhold, der gør sig gældende for obligatorisk
digital selvbetjening for virksomheder. Der henvises til afsnit 5 ”Virksomheder”
ovenfor.
Finansministeriet skal bemærke, at det er kommunen, der skal stille den digitale
løsning til rådighed på området. Lovforslaget ændrer ikke på, hvem der er
omfattet af de specifikke love, hvori der med lovforslaget indføres obligatorisk
digital selvbetjening. Kulturministeriet har til brug for høringsnotatet oplyst, at det
også er kommunen, som ifølge folkeoplysningsloven anviser lokaler, og at det
forhold, at kommunen i praksis lader en selvejende institution (idrætshal) stå for
det, gør ikke i sig selv, at den selvejende institution er en offentlig myndighed. Det
vil i sidste ende være kommunen, som bærer myndighedsansvaret for anvisningen
af lokaler.
Høringssvaret giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
Lovforslagets § 4 vedr. affaldsområdet
KL anfører, at lovforslagets § 4 mangler standardformuleringen om, at det er
kommunalbestyrelsen, der bestemmer, hvordan en ikke-digital ansøgning mv. skal
indgives, herunder om den skal være mundtligt eller skriftligt
Kommentar:
Selve lovbestemmelsens § 45, stk. 4, nr. 3 vil blive tilrettet, så standardteksten
tillige indgår her. Der er alene tale om en redaktionel rettelse, der ikke har
indholdsmæssige konsekvenser.
Side 20 af 20
Lovforslagets § 11, nr. 2 vedr. hjemmel på UDK-området (§ 40a, stk. 5)
KL finder, at bestemmelsen bør udgå, da ansøgning om beboerindskudslån og
boligstøtte sker uafhængigt af hinanden. Tilsvarende gælder for en undtagelse.
Kommentar:
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold har oplyst, at
borgere, der søger om lån til beboerindskud, må formodes ofte umiddelbart
herefter at skulle ansøge om boligstøtte til den samme bolig. Hvis kommunen
vurderer, at borgeren skal undtages fra krav om digital selvbetjening i forhold til
lån om beboerindskud, bør der være mulighed for, at der kan fastsættes
administrative regler om, at kommunen samtidigt kan undtage borgeren fra det
digitale krav for en efterfølgende ansøgningsproces i forhold til boligstøtte. Det
vurderes således, at være hensigtsmæssigt at beholde hjemlen i forslaget til den nye
§ 40 a, stk. 5.
Høringssvaret giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
Lovforslagets § 14, nr. 2 vedr. parkeringstilladelse
KL finder, at det bør tydeliggøres, at det implicitte krav om, at alle kommuner skal
stille løsninger til rådighed, ikke gælder på parkeringsområdet, hvis der ikke
udstedes eller kun er meget få parkeringslicenser i den enkelte kommune.
Kommentar:
Lovforslagets bemærkninger vil blive justeret i overensstemmelse hermed.


Kommunaludvalget 2013-14
L 158 Bilag 1
Offentligt
Advokatrådet
samfund@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
1
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
Postboks 2193
1017 København K
knera@digst.dk + abm@digst.dk
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF. 33 96 97 98
FAX 33 36 97 50
DATO: 11. december 2013
SAGSNR.: 2013 - 3706
ID NR.: 268135
Høring - over udkast til forslag til lov om ændring af forskellige
lovbestemmelser om anmeldelser, ansøgninger, meddelelser, anmodninger og
erklæringer til offentlige myndigheder samt ændring af lov om Udbetaling
Danmark
Ved e-mail af 19-11-2013 har Digitaliseringsstyrelsen anmodet om Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte udkast.
Advokatrådet har ikke bemærkninger til det fremsendte høringsmateriale.
Det bemærkes, at Advokatrådet naturligvis forudsætter at de enkelte
ressortmyndigheder sørger for den nødvendige information af borgerne inden
ikrafttrædelsen af de digitale selvbetjeningsløsninger.
Med venlig hilsen
Torben Jensen
ATP
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød
Tlf.: 48 20 49 14
Fax: 48 20 48 00
www.atp.dk
CVR-nr.: 43405810
Telefontid:
Man-fre: 8.00-21.00
Digitaliseringsstyrelsen
17. december 2013
Ref. nr.:
Oplys venligst ved
henvendelse
Høring over udkast til forslag til samlelov 3 om obligatorisk digital
selvbetjening
ATP har modtaget Digitaliseringsstyrelsens høring over udkast til forslag til lov om
ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, meddelelser,
anmodninger og erklæringer til offentlige myndigheder samt ændring af lov om
Udbetaling Danmark (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for så vidt angår
blandt andet ansøgning om byggetilladelse, ansøgning om forældremyndighed, barnets
bopæl, samvær mv., anmodning om skilsmisse og separation, ansøgning om børne- og
ægtefællebidrag, ansøgning om lån til beboerindskud, ansøgning om parkeringslicens
samt anmodning om attestationer efter CPR-loven).
ATP har følgende bemærkninger til ændringerne til lov om Udbetaling Danmark:
Overordnet er ATP enig i lovforslagets udformning i forhold til udvidelsen af § 13 i Lov
om Udbetaling Danmark, hvorefter kommunalbestyrelsen får adgang til at træffe
afgørelse om, hvorvidt borger skal undtages fra obligatorisk digital selvbetjening på
Udbetaling Danmarks område.
Det fremgår af bemærkningerne, at der i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i den
nugældende § 13, stk. 2 skal fastsættes nærmere regler om, at en undtagelse skal
omfatte alle ansøgninger og efterfølgende ændringer i henhold til en specifik
ydelseslov.
ATP finder, at den foreslåede løsning tilgodeser borgers behov for undtagelse, således
at der ikke skal gives undtagelse for hver enkelt ydelse inden for samme lovgivning,
hvor ydelserne ofte er tæt sammenhængende. Endvidere er det vores opfattelse, at det
er en administrerbar model for Udbetaling Danmark - og for kommunerne.
ATP skal dog bemærke, at vi ikke finder det administrativt hensigtsmæssigt at indføre
midlertidige undtagelser som nævnt i bemærkningerne, da det vil medføre ekstra
administration i forhold til udløb samt særlig vejledning til borgerne.
Det kan overvejes i stedet at indføre engangsundtagelser, idet der kan være borgere,
som i særlige situationer har behov for at blive undtaget, men i øvrigt fremadrettet er
digital parate.
2
ATP skal bemærke, at den bagvedliggende økonomi vedrørende obligatorisk
selvbetjening på Udbetaling Danmarks område er fastlagt på baggrund af den
undtagelsesmodel, der fremgår af lovforslaget, det vil sige pr. lovområde. Såfremt
modellen for undtagelse ændres markant, kan det få betydning for økonomien på
Udbetaling Danmarks område.
Venlig hilsen
Michel Weber
Underdirektør
BDO Kommunernes Revision
BDO Kommunernes Revision har ingen bemærkninger til ovennævnte høring!
Med venlig hilsen
ANNE LARSEN
Sekretær
Mobil: +45 51 58 62 12
ala@bdo.dk
BDO Kommunernes Revision
Godkendt revisionsaktieselskab
Havneholmen 29
DK-1561 København V
Tlf.: +45 33 12 65 45
www.bdo.dk
BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO
International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og en del af det internationale BDO netværk bestående af
uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger
godt 1.000 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt 55.000 medarbejdere i 138 lande.
Tænk på miljøet - er det nødvendigt at printe mailen ud?
Børnesagens Fællesråd
Børnesagens Fællesråd har ikke bemærkninger til det fremsendte.
Venlige hilsener
Inge Marie Nielsen
Sekretariatschef i Børnesagens Fællesråd
Dronningensvej 4, 1.
2000 Frederiksberg
Tlf. 24626229
bf@boernesagen.dk
www.boernesagen.dk
Mød os på Facebook
Dansk Arbejdsgiverforening - DA
Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af d.d. vedrørende ovennævnte skal vi
oplyse, at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at
afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Elise S. Hansen
Chefsekretær
Dansk Byggeri
Høring om lovforslag, der udmønter dele af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi – j.nr. 2013-6235-013
Dansk Byggeri takker for høringsmuligheden, men har ingen kommentarer til denne høring
Venlig hilsen
Jørn Jensen
Udviklingschef
Kursus&Udvikling
Tlf. direkte: 72 16 01 33 · Mobil: 40 13 22 03 · Fax: 72 16 00 10
Vi samler byggeri, anlæg og industri
Nørre Voldgade 106 · Postboks 2125 · 1358 København K
www.danskbyggeri.dk · Abonner på nyheder
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Ejendomsmæglerforening har fået ovennævnte i høring og kan oplyse, at foreningen ingen
bemærkninger har til det fremsendte.
Med venlig hilsen
Eva Voigt
Dansk Ejendomsmæglerforening
Islands Brygge 43
2300 København S
Tlf.nr.: 70 25 09 99, Direkte: 32 64 45 73, e-mail: ev@de.dk
Dansk Fjernvarme
Til Digitaliseringsstyrelsen, Katrine Neregaard Rasmussen
Dansk Fjernvarme takker for høringsmuligheden til det nævnte materiale. Dansk Fjernvarme har ikke
bemærkninger her til.
Med venlig hilsen
Søren Schmidt Thomsen Direktionskonsulent
Direkte +45 7630 8032 · Mobil +45 2946 6864
Dansk Fjernvarme · Danish District Heating Association · Merkurvej 7 · DK-6000 Kolding · Tlf. +45 7630
8000 · www.danskfjernvarme.dk
1/2
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP
Borgergade 10, 3.sal
DK-1300 København K
Tlf: 3373 5000
www.flygtning.dk
Til Digitaliseringsstyrelsen
U
17.12.13
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forskellige
lovbestemmelser om anmeldelser, ansøgninger, meddelelser,
anmodninger og erklæringer til offentlige myndigheder samt
ændring af lov om Udbetaling Danmark (Overgang til obligatorisk
digital selvbetjening)
Digitaliseringsstyrelsen har d.19.november 2013 sendt ovennævnte
lovudkast i høring med frist for bemærkninger d.17.december 2013.
Ud fra vores mandat og kendskab til flygtningegruppen i Danmark, har
Dansk Flygtningehjælp følgende bemærkninger til lovudkastet:
Vi har hæftet os ved, at lovforslaget - som ved tidligere ”bølger” i
lovgivningen omkring digital selvbetjening - rummer bestemmelser om,
at borgeren kan få dispensation fra kravet om digital kommunikation
med offentlige myndigheder. Det fremgår endvidere af
lovbemærkningerne, at der skal være hjælp at hente for de borgere,
der ikke kan bruge de foreliggende digitale løsninger, jf. lovudkastet
side 15, afsnit 4.2.2 om hjælp og vejledning og afsnit 4.2.3 om særlige
forhold.
For en del af de borgere, der er kommet til Danmark som flygtninge, er
kravet om brug af NemID og digitaliseret kommunikation med det
offentlige om ydelser m.v. forbundet med store vanskeligheder. Det
gælder især den del af flygtningegruppen, som har kort opholdstid i
Danmark bag sig og endnu ikke har det fornødne kendskab til de
offentlige ydelser, registreringssystemer etc. Det gælder flygtninge
som endnu mangler de sproglige forudsætninger og flygtninge med
begrænset erfaring og kendskab til IT.
Flygtningehjælpens erfaringer i forhold til den digitalisering, der
allerede har fundet sted, viser, at mange flygtninge, herunder især
nyankomne flygtninge har stort behov for information og vejledning
omkring kommunikationen med offentlige instanser og løbende behov
2/2
for hjælp til at finde og forstå de oplysninger, der kommunikeres til dem
digitalt fra kommuner eller Udbetaling Danmark. De har samtidig brug
for sproglig assistance enten i form af oversættelse/tolkning eller i form
af anden hjælp til at afkode en dansksproget meddelelse. Det samme
gælder, når det drejer sig om ansøgninger, de selv skal udfylde og
afsende. I flygtningegruppen er der endelig et udbredt behov for
oplæring og træning i at bruge digitale løsninger.
Samlet er det på den baggrund vigtigt, at løsningen på de digitale
udfordringer for flygtningegruppen ikke kun består i dispensation fra
kravet om digital selvbetjening, men også rummer opsøgende
vejledning og hjælp, herunder den fornødne tolkning
Med venlig hilsen
Andreas Kamm, generalsekretær
Dansk Flygtningehjælp
E-mail: andreas.kamm@drc.dk . Direkte telefon: 33735130
Finansministeriet
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1017 København K
København,
16-12-2013
Att: Katrine Neregaard Rasmussen knera@digst.dk
cc Anine Bach Møller abm@digst.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om
anmeldelser, ansøgninger, meddelelser, anmodninger og erklæringer til offentlige
myndigheder samt ændring af lov om Udbetaling Danmark
Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) takker for invitationen til at afgive høringssvar.
Vi mener naturligvis, at de digitale muligheder skal udnyttes optimalt i kommunikationen
mellem borgere og den offentlige sektor, og vil også for mange borgere være en lettelse.
Men der er også mange borgere, som ikke kan udnytte de nye muligheder, og det er vores
opfattelse, at udkastets indledende bemærkninger, punkt 2.3, nedtoner omfanget af de
borgere, som ikke kan udnytte de nye muligheder.
Det anføres, at 84 % af de 16-89-årige er på nettet hver dag eller ugentligt - hvilket jo ikke er
det samme, som at de alle er i stand til mere end at læse/se på nettet.
SFI har netop udgivet rapporten om de danske resultater af PIAAC, hvoraf det fremgår:
• at ca. 583.000 danskere svarende til 16,1 % af befolkningen mellem 16 og 65 år
læser på niveau 0 eller 1
• at hver tredje dansker har læsefærdigheder omkring eller under middel
• at mere end hver fjerde dansker mellem 16 og 65 år har problemer med at søge på
nettet, vurdere informationer og finde rundt på hjemmesider og sende e-mails.
Det er en kendt sag, at det er et tabu at man ikke kan læse/skrive, som det er vanskeligt at
fortælle andre om/afsløre for andre, derfor kan det være vanskeligt for disse at søge
hjælp/vejledning til brug for den digitale kommunikation.
Der findes også borgere her i landet, som ikke selv har en pc.
Vi finder det derfor vigtigt, at det sikres, at ingen borger forhindres i at kommunikere med det
offentlige, så afslag på anmodning om undtagelse fra tvungen digital kommunikation med det
offentlige kan ankes til en anden myndighed, end den, der har givet afslaget.
Det er desuden vigtigt, at den obligatoriske digitale selvbetjening følges af et bredt
læringsudbud, som sikrer, at alle dele af befolkningen både med hensyn til geografi og alder
2
får mulighed for at få den nødvendige støtte og læring for at kunne benytte
selvbetjeningsløsninger fra det offentlige.
Med venlig hilsen
Trine Bendix Knudsen
Sekretariatsleder
Dansk Sprængteknisk Forening
Nr. Voldgade 106
Postboks 2125
1015 København K
Telefon +45 72 16 00 00
dsf@danskbyggeri.dk
www.explosives.dk
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1017 København K
16. december 2013
Dokumentnr.:
Høring om udkast til forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser ….
J.nr. 2013-6235-013.
Dansk Sprængteknisk Forening (DSF) har modtaget Høring over udkast til forslag til lov om
ændring af forskellige lovbestemmelser om anmeldelser, ansøgninger, meddelelser, an-
modninger og erklæringer til offentlige myndigheder samt ændring af lov om Udbetaling
Danmark (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for så vidt angår blandt andet an-
søgning om byggetilladelse, meddelelser om affald, ansøgning om forældremyndighed,
barnets bopæl, samvær mv., anmodning om skilsmisse og separation, ansøgning om fast-
sættelse af børne og ægtefællebidrag, ansøgning om lån til beboerindskud, ansøgning om
parkeringslicens og anmodning om attestationer efter CPR-loven).
DSF har ingen bemærkninger til forslaget.
Med venlig hilsen
Formand
2
NB! Sortkrudt er i øvrigt omfattet af krav om Track og Trace (Rådets direktiv 93/15/EØF)
som er nærmere beskrevet i eksplosivstofbekendtgørelsen, hvilket taler for at tilladelser til
erhvervelse af sortkrudt, alene skal gives i henhold til denne bekendtgørelse og det skal op-
lyses, at sortkrudt kan være leveret i plastposer á 2,5 kg netto.
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
Fax: +45 3675 1403
dh@handicap.dk
www.handicap.dk
DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Danmarks Psoriasis Forening • Dansk Blindesamfund • Danske Døvblindes
Fællesrepræsentation • Dansk Epilepsiforening • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Laryngectomerede - Strubeløse • Danske Døves
Landsforbund • Diabetesforeningen • Foreningen af Stammere i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme
• Landsforeningen LEV • Landsforeningen Sind • Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose • LungePatient.dk • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/
Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede • Sammenslutningen af Unge Med
Handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA
Til
Digitaliseringsstyrelsen,
e-mail: knera@digst.dk,
c.c.: abm@digst.dk
Taastrup, den 17. december 2013
Sag 6-2013-00812– Dok. 142597 SL/mol/kft
Høringssvar: Udkast til forslag til samlelov 3 om
obligatorisk digitalisering
Danske Handicaporganisationer (DH) har fra Digitaliseringsstyrelsen modtaget ovenstående
til høring og har følgende bemærkninger:
Tilgængelighed
Som vi har bemærket i de to tidligere høringer (bølge 1 og 2), er handicaporganisationerne
meget interesserede i, at kommunikationen mellem det offentlige og borgere bliver digital.
En stor gruppe af os (mennesker med handicap) får større mulighed for selv at
kommunikere, når dette kan foregå digitalt. Dette forudsætter dog, at man sikrer, at den
digitale kommunikation er tilgængelig for mennesker med handicap og lever op til de
standarder og retningslinjer, der findes for tilgængelighed for mennesker med handicap. I
den forbindelse er det også vigtigt at sikre, at relevante hjælpemidler i dag udvikles i takt
med anden teknologi som f.eks. internet-browsere og styresystemer. Hver gang, der
kommer nye opdateringer af browsere og styresystemer, er der ingen, der har ansvar for at
sikre, at kompenserende hjælpemidler udvikles sideløbende. Dette er afgørende for, at vi
kan blive digitale sammen med resten af befolkningen.
Det er meget positivt, at Digitaliseringsstyrelsen har fokus på, hvorvidt
selvbetjeningsløsningerne er tilgængelige. Dette er meget vigtigt. Vi mener også, der skal
sættes fokus på selve hjemmesiderne, da de i mange tilfælde er indgangen til
selvbetjeningsløsningerne. Der har længe været behov for initiativer, der sikrer
tilgængelighed til offentlige hjemmesider, og dette er afgørende for, at personer med
handicap bliver digitale.
Sammenhæng mellem hjælp og tilgængelighed
Samtidig er det vigtigt at sikre alternative løsninger og hjælp, når der er behov for dette. Vi
understreger her, at hjælp og alternative løsninger aldrig må erstatte tilgængelige løsninger.
Med dette mener vi, at man ikke må henvise personer, der ville være i stand til at
kommunikere digitalt, såfremt løsningerne var tilgængelige, til at få hjælp eller bruge
alternative løsninger, fordi man har valgt at lave utilgængelige løsninger. I denne
forbindelse er det også vigtigt, at kommunerne investerer de ressourcer, der skal til for at
2
gøre mennesker med handicap digitale gennem f.eks. bevilling af de rette hjælpemidler og
undervisning (voksenspecialundervisning) i at bruge disse.
Nogle grupper af mennesker med handicap er så små og heterogene, at de har behov for
løsninger, der er meget skræddersyet til den enkelte og derfor kan det være svært at have
viden om de særlige udfordringer, denne gruppe har i forhold til digitalisering i hver enkelt
kommune. Dette gælder bl.a. døvblinde, hvor størstedelen med den rette hjælp,
undervisning og egnede hjælpemidler vil kunne blive digitale. I sådanne tilfælde kan det
være relevant at tilbyde et beredskab centralt, evt. i handicaporganisationen, såfremt denne
får de fornødne ressourcer hertil.
Alternative løsninger
Formuleringerne om alternative løsninger for personer, der af den ene eller anden grund er
fritaget fra digitaliseringen, bør skærpes således, at myndighederne i højere grad har
alternativer liggende klar, da det har vist sig, at de løsninger, der bliver brugt, ikke altid gør
det lettere for borgeren eller dennes hjælper. Muligheden for at tilpasse løsningen til den
enkelte fra gang til gang er selvfølgelig et plus, men der bør som minimum findes en
papirløsning med vejledning, så medarbejderen ikke skal ”opfinde” specielle løsninger fra
gang til gang.
Værgemål og NemID
Det bør sikres, at personer, der som værge hjælper andre borgere, får bedre mulighed for at
gøre dette via deres egen NemID. Som det er nu, er man overladt til de alternative løsninger,
der ofte er papirløsninger og som oftest kun sendes til borgeren selv og ikke til værgen.
NemID bør også her sidestilles med den underskrift, som værgen kan sætte på vegne af
borgeren, som han eller hun er sat til at hjælpe.
Vi henviser desuden til DH’s tidligere høringssvar vedr. digitalisering, der kan findes på
DH’s hjemmeside: DH's tidligere høringssvar
Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, kan disse rettes til chefkonsulent, Monica
Løland, på tlf.: 3638 8524 eller e-mail: mol@handicap.dk.
Med venlig hilsen
Stig Langvad
Formand
Danske Regioner
For en god ordens skyld har Danske Regioner ingen bemærkninger, da lovforslaget ikke berører
regionale opgaver.
Med venlig hilsen
Katrine Stokholm
Seniorkonsulent
Center for sundhedsteknologi, erhvervssamarbejde og regional udvikling
Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
T 35 29 84 90
M 29 17 08 63
E kst@regioner.dk
Officiel post bedes sendt til
regioner@regioner.dk
www.regioner.dk
1. Ved brev af 19. november 2013 har Digitaliseringsstyrelsen anmodet om
Datatilsynets eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring
af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, meddelelser,
anmodninger og erklæringer til offentlige myndigheder samt ændring af lov
om Udbetaling Danmark (overgang til obligatorisk digital selvbetjening for så
vidt angår blandt andet ansøgning om byggetilladelse, ansøgning om foræl-
dremyndighed, barnets bopæl, samvær mv., anmodning om skilsmisse og se-
paration, ansøgning om børne- og ægtefællebidrag, ansøgning om lån til be-
boerindskud, ansøgning om parkeringslicens samt anmodning om attestatio-
ner efter CPR-loven).
2. I lovforslaget er under punkt 4.2.6. omtalt, at der i regi af styregruppen for
den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er udarbejdet en udviklingsvejled-
ning for velfungerende selvbetjeningsløsninger. Af udkastet fremgår:
”Vejledningen indeholder 24 minimumskrav til brugervenlighed og tilgængelighed i
offentlige selvbetjeningsløsninger. Formålet med vejledning er at understøtter imple-
menteringen af brugervenlige og tilgængelige offentlige selvbetjeningsløsninger. Vej-
ledningen samler en række krav og anbefalinger til udviklingen af digital selvbetjening
i det offentlige. På en række af de områder, som vejledningen berører, er der tidligere
truffet politiske aftaler om at overholde en række fællesoffentlige krav i udviklingen af
selvbetjeningsløsninger, herunder eksempelvis i aftalen om kommunernes og regio-
nernes økonomi 2013. Det betyder blandt andet, at alle selvbetjeningsløsninger, der
gøres obligatoriske i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 skal leve op
til alle krav i udviklingsvejledningen vedr. brugervenlighed og tilgængelighed. Det er
hensigten løbende at revidere vejledningen.2
Datatilsynet bemærker, at den omtalte udviklingsvejledning for velfungerende
selvbetjeningsløsninger rummer vigtige aspekter i forhold til reglerne om be-
handling af personoplysninger. Efter Datatilsynets opfattelse burde personda-
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
Postboks 2193
1017 København K
Sendt til: knera@digst.dk
abm@digst.dk
17. december 2013 Vedrørende høring over lovforslag om "bølge 3"
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2013-112-0268
Sagsbehandler
Trine Cseh-Lessel
Direkte 3319 3219
2
talovens § 571
derfor have været iagttaget i forbindelse med udarbejdelsen.
Datatilsynet ses imidlertid ikke at have haft vejledningen i høring.2
Datatilsynet skal derfor anmode om af få vejledningen i høring, jf. personda-
talovens § 57.
3. Lovforslaget må generelt antages at indebære, at store mængder af person-
oplysninger vil skulle behandles i selvbetjeningsløsninger. Datatilsynet forud-
sætter, at persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen vil blive iagttaget
ved de omhandlede behandlinger af personoplysninger.
Datatilsynet opfordrer til, at man udformer de omhandlede løsninger og for-
retningsgange således, at borgerne kan stole på, at data til enhver tid er be-
skyttet. I den forbindelse skal tilsynet generelt understrege behovet for, at der
ved udviklingen af løsningen er fokus på beskyttelsen af personoplysninger
og privatliv samt efterlevelse af persondataloven. Beskyttelsen af personop-
lysninger og privatliv bør efter tilsynets opfattelse indgå som en integreret del
af systemudviklingen. Med andre ord skal der anvendes ”Privacy by design”.
I den forbindelse skal Datatilsynet endvidere pege på brugen af privatlivs-
fremmende teknologier eller ”Privacy Enhancing Technologies”.
Datatilsynet skal desuden pege på behovet for at give borgerne ret til selvbe-
stemmelse, hvor det er relevant. Tilsynet skal endvidere påpege vigtigheden
af, at det er transparent for brugerne, hvilke data der behandles, og eventuelt
tillige hvem der anvender oplysningerne.
Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets lovafdeling.
Med venlig hilsen
Lena Andersen
Kontorchef
1
§ 57. Ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle retsforskrif-
ter, der har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af oplys-
ninger, skal der indhentes en udtalelse fra Datatilsynet
2
Justitsministeriets repræsentant i Styregruppen har fået bidrag fra Datatilsynet i e-mails af
17. januar 2013, 1. marts 2013 samt 12. april 2013. Tilsynets bidrag ses ikke at være taget i
betragtning.
Høringssvar vedr.: Udkast til forslag til lov om ændring af forskellige
lovbestemmelser om anmeldelser, ansøgninger, meddelelser, anmodninger og
erklæringer til offentlige myndigheder samt ændring af lov om Udbetaling Danmark.
Generelle bemærkninger
Lovforslaget indfører obligatorisk digital selvbetjening for hovedsageligt borgere i den
såkaldte tredje bølge af serviceområder (samlelov 3). Lovforslaget er et led i
realiseringen af regeringens målsætning om, at al kommunikation mellem borgere,
virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015, hvilket
fremgår af regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen” (oktober 2011).
DI ser meget positivt på dette lovforslag, som er med til at gennemføre en omstilling i
den offentlige service og modernisering af driften af den offentlige sektor.
Specifikke bemærkninger til afsnit i bemærkningerne
Fokus på brugervenlighed
Det fremgår af lovbemærkningerne, at der er et generelt behov for, at myndighederne
gennemgår egne løsninger med henblik på at sikre høj brugervenlighed, tilgængelighed
og kvalitet.
DI ser gerne, at Rigsrevisionens anbefalinger fra ”Beretning til Statsrevisorerne om
brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger”, oktober 2013 helt
konkret indgår som krav til de offentlige løsninger. DI ser det således for afgørende, at
der gennemføres brugertest før, under og efter ibrugtagning af de digitale
selvbetjeningsløsninger.
Samspil med virksomhederne og Digital Post
DI anerkender, at det offentlige kan høste store gevinster ved at digitalisere
kommunikationen med virksomhederne og borgere.
DI anbefaler, at gevinster og omkostninger ved at digitalisere inkluderer de effekter, det
har for virksomheder og borgere. I konsekvensvurderingen af lovforslaget fremgår det,
at Erhvervsstyrelsen vurderer, at forslaget ikke vil medføre væsentlige
erhvervsøkonomiske eller administrative konsekvenser for virksomheder.
Digitaliseringsstyrelsen
Att.: Katrine Neregaard Rasmussen
knera@digst.dk
og cc til Anine Bach Møller
abm@digst.dk
17. december 2013
Denne holdning deler DI ikke. Det har store konsekvenser for virksomhederne, når det
offentlige digitaliserer samspillet med virksomhederne.
De offentlige myndigheder kan via den måde de stiller service til rådighed overfor
virksomheder medvirke til at mindske de administrative byrder. I mange tilfælde er de
elektroniske indberetningssystemer ikke integrérbare, og virksomheder bruger tid på at
hente data ud fra processer, de selv internt har automatiseret. Men data kan ikke
overføres automatisk til det offentlige system, og det fører til spild af ressourcer.
Køreplanen for den offentlige digitalisering henvendt til virksomheder er således uklar.
Virksomheder oplever, at der løbende lanceres flere og flere digitale tiltag, som
selvstændige initiativer og ikke som en del af en samlet plan. Det gælder f.eks. digital
post, digital refusion af sygedagpenge, digital ansøgning om godtgørelse for
medarbejderes deltagelse i efteruddannelse, moms- og regnskab, skattekonto mv.
Der findes i øjeblikket - på virksomhedsområdet - ikke et overblik over, hvilke
sagsområder det offentlige vil digitalisere i de kommende år – og hvilke der allerede er
digitaliserede.
Ydermere oplever virksomhederne, at digitale krav fra det offentlige kun går en vej.
F.eks. stiller det offentlige krav om, at alle virksomheder og foreninger med et cvr-
nummer skal have en digital postkasse. Der er ikke et krav den modsatte vej om, at det
offentlige skal sende post til virksomhedernes digitale postkasse.
Den offentlige sektor er med til at fastsætte standarderne for de offentlige it-løsninger,
når de digitaliserer som f.eks. e-fakturering og Digital Post.
DI ønsker, at det offentlige ved fremtidige digitaliseringsprojekter, der omfatter
virksomhederne, også tager hensyn til den effekt, som det har for virksomhederne. Det
gælder dels i den forberedende formulering af business casen, hvor gevinster
kvantificeres, dels i den tekniske løsning, som har indflydelse på arbejdsgangen i
virksomhederne.
Med Digital Post har det været tydeligt, at det offentlige ikke har taget hensyn til, at det
også for modtagerne af den digitale post skulle være en effektivisering.
DI anbefaler på ovenstående baggrund, at Erhvervsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen
udformer en form for ”bølgeplan” for digitalisering af virksomhederne. På den måde
gives virksomhederne en bedre mulighed for at forberede sig til og hjemtage gevinster
ved digitalisering.
Forslaget er yderligere beskrevet i DI’s Produktivitetspanels anbefalinger til, hvordan
politikere, DI og virksomhederne i fællesskab kan løfte produktiviteten i Danmark.
Publikationen kan downloades her:
http://di.dk/opinion/produktivitetspanel/pages/produktivitetspanel.aspx
Digitaliseringsklar lovgivning
Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at Digitaliseringsstyrelsen har igangsat
arbejdet med principper for digitaliseringsklar lovgivning med fokus på data-genbrug,
straks-afgørelser, digital selvbetjening mv.
DI ser positivt på, at dette arbejde pågår.
Persondatabeskyttelse
Det fremgår af bemærkningerne, at persondataloven og regler udstedt i medfør heraf
skal iagttages af de offentlige myndigheder, når myndighederne eksempelvis stiller en
computer eller anden digital platform til rådighed for borgerne.
Efter persondatalovens § 41, stk. 3, skal den dataansvarlige og databehandleren træffe de
fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at
personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt
mod, at personoplysninger kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i
øvrigt behandles i strid med loven.
DI ser positivt på, at der er fokus på beskyttelse af borgernes og virksomhedernes data.
Med venlig hilsen
Mette Bjørn-Andersen
Chefkonsulent
DI ITEK
mba@di.dk
3377 3085
Finanstilsynet
Kære Kathrine
Ved E-mail af 19. november 2013 anmodede Digitaliseringsstyrelsen om Finanstilsynets bemærkninger til
fremsendte udkast til forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser,
meddelelser, anmodninger og erklæringer til offentlige myndigheder samt ændring af lov om Udbetaling
Danmark (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for så vidt angår blandt andet ansøgning om
byggetilladelse, ansøgning om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær mv., anmodning om skilsmisse og
separation, ansøgning om børne- og ægtefællebidrag, ansøgning om lån til beboerindskud, ansøgning om
parkeringslicens samt anmodning om attestationer efter CPR-loven) i offentlig høring.
Det meddeles herved at Finanstilsynet ikke har bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Christian Stoltenberg
Fuldmægtig, cand.jur.
Juridisk Kontor
__________________________________________________
Århusgade 110, 2100 København Ø
Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00
Direkte tlf.: +45 41 93 35 41
mailto:cst@ftnet.dk
www.finanstilsynet.dk
Forbrugerrådet Tænk
Til digitaliseringsstyrelsen
Forbrugerrådet Tænk skal hermed afgive nogle generelle bemærkninger til ovennævnte lovforslag, som er en del
af udmøntningen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Vi er opmærksomme på, at der er tale om
udrulning af den såkaldte 3. bølge af serviceområder, der overgår til at blive digitale med henblik på at sikre, at
al kommunikation mellem offentlige virksomheder og borgere skal ske digitalt i 2015.
Uanset de samfundsmæssige gevinster ved digitalisering af offentlige serviceydelser, skal vi henlede
digitaliseringsstyrelsens opmærksomhed på Rigsrevisionens rapport fra oktober 2013. I rapporten advares der
om, at (de undersøgte af) statens IT-systemer ikke er tilstrækkeligt beskyttet mod mulige hackerangreb og
misbrug af fortrolige data. Det fremhæves blandt andet, at følsomme data, som sundhedsdata er i fare for at
blive lækket. Nye tal fra Datatilsynet viser samtidigt, at der alene i 2013 har været 80 sager om sikkerhedsbrister,
hvoraf 50 af sagerne vedrører data fra offentlige myndigheder. I den forbindelse gør Datatilsynet opmærksom
på, at der i dag ikke er en generel anmeldelsespligt i forbindelse med databrud, hvorfor tallene ikke giver et
retvisende billede.
I nærværende forslag er der blandt andet tale om obligatorisk digital selvbetjening i forbindelse med ansøgning
om skilsmisse, separation, forældremyndighed og samværsret mv. hvilket alt sammen vedrører meget
personfølsomme data. Forbrugerrådet Tænk er i tvivl om, hvorvidt staten derfor i forbindelse med udrulningen af
3. bølge af digitaliseringsstrategien foretager privatlivsimplikationsanalyser og indbygger databeskyttelse i it-
systemerne. Dette vil være nødvendigt, hvis man skal leve op til dels Rigsrevisions anbefalinger om brug af
kryptering, dels EU-Kommissionens forslag om en strammere persondatalov i medlemslandene.
Uanset de samfundsmæssige gevinster ved digitalisering af offentlige serviceydelser, skal Forbrugerrådet Tænk
desuden gøre opmærksom på, at der fortsat er et stort antal danskere, som har svage digitale færdigheder (ifølge
tal fra 2012 har knap 400.000 ældre aldrig benyttet internettet). Vi støtter derfor, at der i forslaget tages højde for
de borgere, som ikke kan anvende digitale løsninger. Endelig skal vi opfordre til, at myndighederne sikrer, at
løsningerne er tilgængelige og brugervenlige og at der er mulighed for vejledning og støtte i de tilfælde, hvor
borgere ikke fritages for forpligtelsen.
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe Anette Høyrup
Vicedirektør Seniorjurist / Senior Legal Adviser
T +45 7741 7738 / M +45 2715 7432 / taenk.dk
Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K
Foreningen af Kommunale Beredskabschefer
På vegne af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB) skal jeg oplyse at foreningen ikke
har nogen bemærkninger til det fremsendte forslag til lov om ændring af forskellige
lovbestemmelser om anmeldelser, ansøgninger, meddelelser, anmodninger og erklæringer til
offentlige myndigheder samt ændring af lov om Udbetaling Danmark.
Venlig hilsen
Næstved Brand & Redning
Næstved Kommune
Manøvej 25
4700 Næstved
Telefon:+45 5588 6360
www.naestved.dk
Flemming Nygaard-
Jørgensen
Beredskabschef
Direkte:+45 5588 6361
Mobil: +45 5117 3759
E-mail: flnyg@naestved.dk
Foreningen af Vandværker i Danmark
Foreningen af Vandværker i Danmark skal herved oplyse, at man ikke har kommentarer til samleloven om
obligatorisk digital selvbetjening.
Med venlig hilsen
Pernille Weile
Jurist
Foreningen af Vandværker i Danmark
Solrød Center 20C,
1
, 2680 Solrød Strand
Tlf. 5614 42 42, www.fvd.dk, fvd@fvd.dk
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
DIREKTE 3269 8816
LUJJ@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
J. NR.
540.10/30080/LUJJ/DETS/HAL
17. DECEMBER 2013
Digitaliseringsstyrelsen
knera@digst.dk
abm@digst.dk
H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M
Æ N D R I N G A F F O R S K E L L I G E L O V B E S T E M M E L S E R O M
A N S Ø G N I N G E R , A N M E L D E L S E R , M E D D E L E L S E R ,
A N M O D N I N G E R O G E R K L Æ R I N G E R T I L O F F E N T L I G E
M Y N D I G H E D E R S A M T Æ N D R I N G A F L O V O M
U D B E T A L I N G D A N M A R K
Digitaliseringsstyrelsen har ved e-mail af 19. november 2013 anmodet
om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til
udkast til forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om
ansøgninger, anmeldelser, meddelelser, anmodninger og erklæringer til
offentlige myndigheder samt ændring af lov om Udbetaling Danmark
(Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for så vidt angår blandt
andet ansøgning om byggetilladelse, ansøgning om
forældremyndighed, barnets bopæl, samvær mv., anmodning om
skilsmisse og separation, ansøgning om børne- og ægtefællebidrag,
ansøgning om lån til beboerindskud, ansøgning om parkeringslicens
samt anmodning om attestationer efter CPR-loven).
Instituttet har følgende bemærkninger:
OM LOVFORSLAGET
Lovforslaget udmønter dele af den fællesoffentlige
digitaliseringsstrategi og indfører krav om, at de borgere, der kan, skal
anvende digitale selvbetjeningsløsninger på en række serviceområder.
Ifølge lovforslaget vil der blive taget højde for borgere med særlige
behov, såsom særlige handikap (såvel kognitiv som fysisk
funktionsnedsættelse og demens), manglende digitale kompetencer,
sprogvanskeligheder m.v., der gør, at borgeren ikke kan anvende de
digitale løsninger.
Såfremt den offentlige myndighed vurderer, at der foreligger særlige
behov i den konkrete sag, skal myndigheden tilbyde borgeren en anden
2/3
måde at ansøge, anmelde eller indberette på. Det vil bero på en
konkret vurdering, hvilken hjælp den enkelte borger vurderes at have
brug for.
TILGÆNGELIGHED
Danmark er ifølge artikel 9 i FN’s konvention om rettigheder for
personer med handicap forpligtet til at sikre reel tilgængelighed til
offentlige hjemmesider, der er beregnet til at blive benyttet af alle
borgere.
Digitaliseringsstyrelsens kortlægning af offentlige h emmesiders
tilg ngelighed fra de em er viser imidlertid at ro ent af de
offentlige h emmesider v rderes til at have en mangelf ld
tilg ngelighed og at ro ent v rderes til at have en d rlig
tilg ngelighed . Mangelf ld tilg ngelighed inde rer at en
h emmeside har adskillige formelle tilg ngelighedsfe l og flere
v sentlige f nktioner og eller v sentligt indhold som ikke kan r ges
af en eller flere r gergr er. D rlig tilg ngelighed inde rer, at en
hjemmeside har mange formelle tilgængelighedsfejl og mange alvorlige
tilgængelighedsproblemer med væsentligt indhold, som udelukker en
eller flere brugergrupper.
Det fremgår af lovforslaget, at det forudsættes, at de relevante
myndigheder sikrer, at de digitale selvbetjeningsløsninger er
brugervenlige og tilgængelige, og at Digitaliseringsstyrelsen følger op på
i hvilket omfang, myndighedernes løsninger lever op til kravene for
obligatorisk digital selvbetjening.
Digitalisering er mange m der ositiv for landt andet ersoner med
handi a fordi mange gennem kan o leve større m lighed for selv at
tilegne sig viden og komm nikere lige fod med andre s fremt
hjemmesiderne er tilgængelige. Lovgivningen om obligatorisk digital
selvbetjening indeholder som nævnt mulighed for at blive undtaget fra
denne pligt. Instituttet finder imidlertid, at muligheden for at blive
fritaget fra digital selvbetjening ikke bør erstatte tilgængelighed.
Manglende tilgængelighed vil altid medføre eksklusion af personer med
handicap.
 Institut for Menneskerettigheder anbefaler – med henblik på at
fremme den enkeltes menneskerettigheder – at det sikres, at
digital selvbetjening gøres tilgængelig for personer med
handicap.
3/3
ADGANG TIL INFORMATION
Det fremgår ligeledes af lovforslaget, at borgerne skal kende de digitale
muligheder og være trygge ved, at det er en god og sikker måde at
kommunikere med det offentlige på, samt at det forudsættes, at dette
kommunikeres til borgerne af de relevante myndigheder eksempelvis
gennem information på hjemmesider samt informere relevante grupper
i borgerservicecentre eller i anden relevant sammenhæng.
Derudover fremgår det, at borgere kan henvende sig hos de relevante
myndigheder, i borgerservicecentre, m.v. for at få hjælp og vejledning
til at bruge digital selvbetjening.
Informationen fra offentlige myndigheder til borgere formidles ofte
enten via hjemmesider, foldere og pjecer, eller ved, at borgeren
henvender sig personligt til myndigheden. Informationen på
hjemmesider eller i foldere og pjecer er ofte ikke oversat til andre sprog
end dansk og er ofte for svært tilgængeligt formuleret. Ved personlige
henvendelser er der ofte ikke mulighed for tolkning – især ikke, hvis
henvendelsen er spontan.
 Institut for Menneskerettigheder anbefaler – med henblik på at
fremme den enkeltes menneskerettigheder – at det sikres, at
information, hjælp og vejledning til personer, som har ikke taler
eller forstår dansk, er tilgængelig på relevante sprog.
Der henvises til j.nr. 2013-6235-013.
Venlig hilsen
Lucienne J. L. Jørgensen
16 dec 13
Høringssvar vedr. udkast til forslag til samlelov 3 om
obligatorisk digital selvbetjening
Digitaliseringsstyrelsen har ved e-mail af d. 19. november 2013, j.nr.
2013-6235-013, sendt udkast til lovforslag om obligatorisk digital selvbe-
tjening inden for en række nye områder i høring.
DJ skal hermed fremsætte følgende bemærkninger til udkastet:
Der bør stilles krav til supporten
Overordnet set ser DJ positivt på digitaliseringsstrategien – men hvis ambi-
tionen om, at borgerne skal opleve digitaliseringen som en serviceforbed-
ring (s. 19), skal indfries, fordrer det kraftige forbedringer af brugervenlig-
hed og kvalitet – som der selv peges på i høringsmaterialet.
I DJ bruger vi i dag mange resurser på at hjælpe borgere og enkeltmands-
virksomheder, der trods udmærkede it-færdigheder ikke kan finde ud af de
allerede eksisterende selvbetjeningsløsninger. Vi ved, at det samme gør sig
gældende for andre organisationer – og i særdeleshed for organisationer,
der har medlemmer i gråzonen mellem det at være ansat og det at være en
virksomhed med ansatte.
Disse borgere og enkeltmandsvirksomheder oplever det som en klar ser-
viceforringelse, at de ikke længere kan møde op og få hjælp eller ringe til
den myndighed, de har brug for at komme i kontakt med. De er hverken
handicappede eller mangler it-færdigheder, men oplever selvbetjeningsløs-
ningerne som indviklede og forvirrende og ønsker hjælp til at bruge dem.
I modsætning til løsninger som fx netbank er de fleste funktioner nogen, de
kun sjældent har brug for at benytte og derfor aldrig får ”rutine” i.
I høringsmaterialet peges der på dels en supportfunktion, der desværre ikke
er nærmere beskrevet, dels henvises der til, at borgere og enkeltmandsvirk-
somheder kan få hjælp på nærmeste borgerservice eller bibliotek.
s. 32
”Samtidig vil der kunne oplyses om, at der er mulighed for at få
hjælp til at anvende de digitale løsninger ved telefonisk henvendelse eller
personligt fremmøde i borgerservicecentrene og på bibliotekerne.”
Finansministeriet
Digitaliseringsstyrelsen
Att. Katrine Neregaard Rasmussen
cc. Anine Bach Møller
Landgreven 4
Postboks 2193
1017 København K
2/4
DJ skal opfordre til, at formuleringen strammes, så der kommer til at stå
”samtidig skal der oplyses om”.
Da nærværende tredje bølge af obligatorisk digital selvbetjening omfatter
områder, der er af endog yderst personfølsom karakter, og som for en del af
områdernes vedkommende er aktuelle for nogle af samfundets svageste,
anser DJ det for at være af afgørende betydning, at der dels stilles konkrete
krav til karakteren og omfanget af den support, der fremover tilbydes, dels
at det sikres, at der på bibliotekerne er de fornødne resurser og fysiske
rammer til at yde en diskret support af kompetente videnpersoner under-
lagt tavshedspligt.
Papirfuldmagten bør fastholdes
Der peges i materialet på allerede eksisterende muligheder for at overdrage
fuldmagt, så en anden person får mulighed for at agere på borgerens vegne.
Som DJ læser materialet samt anden information hos digitaliseringsstyrel-
sen om den såkaldte ”fællesoffentlige digitale partsrepræsentationskompo-
nent”, så fordrer denne, at den pågældende borger logger på og digitalt gi-
ver en anden person adgang til at agere på vedkommende vegne.
Fuldmagten kræver med andre ord efter alt at dømme samme eller højere
grad af it-kompetence som selvbetjeningsløsningerne i sig selv.
DJ anbefaler, at det fortsat også fremover bliver muligt at udstede en fuld-
magt på papir, så indehaveren af fuldmagten ved henvendelse til myndig-
hederne kan få adgang til at agere på den udstedende borgers vegne.
Vi anerkender ønsket om helt at eliminere den personlige kontakt og overgå
til 100 % elektronisk kommunikation, men vi finder, at hensynet til den
enkeltes retssikkerhed og behovet for i akut opståede situationer at kunne
skrive en fuldmagt - uden at skulle være i stand til at logge på og gennemfø-
re en digital procedure eller skulle søge hjælp på nærmeste bibliotek – må
veje tungere end de digitale ambitioner.
Meddelelser til borgerne
I udkastet gøres der rede for, hvornår en meddelelse anses for at være myn-
dighederne i hænde. I den forbindelse vil DJ gerne opfordre til, at medde-
lelser fra myndighederne fremover i højere grad arbejder med sigende em-
nelinjer, da vi oplever, at medlemmerne overser vigtige henvendelser i de-
res eboks, fordi henvendelsens emne/karakter ikke fremgår klart.
Digitale selvbetjeningsløsninger skal kunne håndtere selvstæn-
dige uden CVR samt kombinatører
Lovforslaget forholder sig til to mulige brugere af de digitale selvbetjenings-
løsninger: Borgere (lønmodtagere) og virksomheder.
Dermed ser der ikke ud til at være taget højde for den voksende gruppe på
arbejdsmarkedet, der juridisk arbejder i krydsfeltet mellem disse to poler.
Det drejer sig om
1) Skattemæssigt selvstændige uden CVR-nummer
2) Såkaldte kombinatører: Enkeltpersoner, der både har lønindkomst
samt honorar og/eller selvstændig bibeskæftigelse.
3/4
Vi ser allerede i dag denne gruppe voldsomt udfordret af de eksisterende
digitale selvbetjeningsløsninger, fordi de ikke er tænkt ind i designet af løs-
ningen.
I lovforslaget ser gruppen af selvstændige uden CVR-nummer ud til at skul-
le opfordres til at anskaffe sig et CVR-nummer, selv om de ikke sælger
momspligtige ydelser. (DJ går ud fra, at lønmodtagere med både A- og B-
indkomst falder ind under kategorien ”borgere”.)
På s. 45 hedder det:
”Desuden skal eksempelvis enkeltmandsvirksomheder, foreninger og or-
ganisationer være registreret i CVR, hvis de er omfattet af skatte og af-
giftslovgivningen (hvis de er momspligtige mv.), eller hvis krav om CVR-
registrering følger af anden lovgivning. Enkeltmandsvirksomheder og
foreninger, som ikke er omfattet af et lovbestemt krav om registrering i
CVR, kan dog selv lade sig registrere på frivillig basis i CVR og derved få
et CVR-nummer. For foreninger er dette allerede muligt i dag. [For en-
keltmandsvirksomheder forventes dette at blive muligt fra januar 2014].”
DJ vil kraftigt advare imod, at selvstændige eller honorarmodtagere uden
CVR-nummer fremover opfordres til at anskaffe sig et CVR-nummer for at
kunne benytte en digital selvbetjeningsløsning. Anskaffelse af CVR-
nummer kan have vidtrækkende konsekvenser i forhold til anden lovgiv-
ning. I stedet for at lægge op til ”proforma-CVRregistrering” bør digitale
selvbetjeningsløsninger fremover designes, så de kan håndtere denne vok-
sende gruppe på arbejdsmarkedet.
Det hedder videre på d. 45:
”En virksomhed, der ikke har et CVR-nummer, kan ikke få en NemID
medarbejdersignatur. En virksomhed, der ikke kan få en NemID
medarbejdersignatur, skal tilbydes en anden måde at ansøge, anmelde,
anmode mv. på end digitalt, hvis selvbetjeningsløsningen forudsætter an-
vendelse af NemID medarbejdersignatur.”
DJ bemærker, at det allerede i dag halter gevaldigt med både adgangen til
og information om adgangen til sådanne ”andre måder” at benytte selvbe-
tjeningsløsninger. Belært af erfaringen fra de allerede eksisterende selvbe-
tjeningsløsninger, opfordrer vi derfor til, at der stilles meget konkrete krav
til, at al support og information om løsningerne også omfatter hjælp til
denne gruppe med konkret henvisning til den alternative søgead-
gang/betjeningsløsning.
Implementeringen bør løbende evalueres
Da der i lovforslaget henvises til løsninger, der endnu ikke er implemente-
ret, og da der løbende forekommer tekniske ændringer og justeringer af
selvbetjeningsløsningerne – herunder af selve grundstenen i systemet: ne-
mid – skal DJ opfordre til, at der sker en grundig evaluering af brugernes
opfattelse af og håndtering af de digitale selvbetjeningsløsninger, før der
udrulles flere bølger af selvbetjening.
Retsstilling ved systemnedbrud
Lovforslaget definerer, hvornår en meddelelse juridisk kan siges at være
nået frem til myndighederne. Der bør ligeledes i lovforslaget tages stilling
til, hvorledes borgere og virksomheder er stillet, hvis systemerne helt eller
delvist bryder ned i dagene op til særlige frister, ligesom det bør defineres,
hvornår en meddelelse kan siges at være nået frem til borgeren.
4/4
DJ uddyber naturligvis gerne høringssvaret.
Venlig hilsen
Kirstine Baloti
Faglig konsulent
Dansk Journalistforbund
medier og kommunikaion
www.journalistforbundet.dk
kib@journalistforbundet.dk
Den 17. december 2013
Sags ID: SAG-2013-06585
Dok.ID: 1788925
KCP@kl.dk
Direkte 3370 3758
Mobil 2145 6624
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1/4
KL høringssvar vedr. lovforslag til bølge 3 af
obligatorisk digital selvbetjening
KL har den 19. november modtaget udkast til lovforslag til lov om ændring
af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, meddelelser,
anmodninger og erklæringer til offentlige myndigheder samt ændring af lov
om Udbetaling Danmark. Lovforslaget retter sig mod bølge 3 af
obligatorisk digital selvbetjening.
Det er KL’s opfattelse, at overgangen til digital kommunikation for bølge 1
er gået godt med en høj digitaliseringsgrad for alle områder, der er omfattet
af bølge 1. Bølge 2 er trådt i kraft den 1. december, og KL vurderer, at
kommunerne er godt rustet til denne opgave.
Lovforslaget ligger i forlængelse af tidligere love vedr. obligatorisk digital
selvbetjening. Lovforsalget til bølge 3 udmærker sig ved også, at opgaver,
hvor Udbetaling Danmark (UDK) har myndighedsopgaver er omfattet. Og
igen en række opgaver, der håndteres i nye områder af den kommunale
forvaltning. Dertil kommer, at flere opgaveområder i bølge 3 er
karakteriseret ved at være løbende ydelser, hvor der er behov for at
indmelde f.eks. ændringer i ydelsesgrundlag. Det har betydning for den
måde, kommunerne møder borgerne.
Borgere, der kan kommunikere digitalt, skal gøre det, mens de borgere, der
ikke kan, skal betjenes på anden vis. KL vil gerne fastslå, at der fortsat vil
være mange borgere, som skal have og vil få den nødvendige hjælp og
vejledning, eller som helt skal undtages fra kravene om digital selvbetjening,
fordi borgerne ikke er digitalt parate. Der er behov for, at mulighederne for
at undtage borgere uddybes og tydeliggøres yderligere med indførelsen af
bølge 3.
Digitaliseringsstyrelsen
Katrine Neregaard Rasmussen
Chefkonsulent
E knera@digst.dk
2
Generelle kommentarer til lovforslaget
Af indledningen til lovforslaget (s. 15m) fremgår det, at papirblanketter og
brevpost udfases frem mod 2015. KL er enig i ambitionerne om at øge
digital kommunikation med den offentlige sektor. Men vil gerne fastslå, at
blanketter og papirpost ikke afskaffes for de borgere, der enten undtages fra
digital selvbetjening eller fritages fra digital post. KL foreslår derfor, at
sætningen fjernes.
Lovforslaget adresserer ligesom de forgående love for bølge 1 og 2 (lov nr.
558 af 18/06/2012 og lov nr. 622 af 12/06/2013), at der kan være helt
ekstraordinære situationer, hvor kommunerne ud fra en samlet økonomisk
vurdering finder, at det kan være hensigtsmæssigt for den offentlige
myndighed at behandle en ansøgning, selvom den ikke er modtaget ved
digital selvbetjening. KL er enig i denne formulering, men mener, at det bør
præciseres, hvornår denne præmis finder anvendelse. Der nævnes konkrete
eksempler, som behovet for to underskrifter, fuldmagt, og at systemerne er
ude af drift. KL foreslår, at sætningen på side 41, hvor det fremgår, at
muligheden for at undlade at afvise ikke-digitale ansøgninger ikke kan
bruges til generelt at udskyde implementeringen af selvbetjeningsløsninger,
tydeliggøres generelt. En tydeliggørelse sikrer, at en forståelse for, hvornår
bl.a. kommunerne kan vælge at undlade at modtage ikke-digitale
henvendelser ud fra en samlet økonomisk vurdering.
Dertil vurderer KL, at det er nødvendigt at præcisere, at fritagelse fra
Digital post ikke nødvendigvis giver undtagelse fra obligatorisk
selvbetjening. Dette kunne anføres i bemærkningerne.
Det bør generelt i lovforslaget bemærkes, at alle selvejende institutioner,
kommunale a/s og lignende også er omfattet af krav om at stille løsninger
til rådighed, såfremt de administrerer nogle af de omfattede områder på en
myndigheds vegne. I kommunerne er det f.eks. relevant ift. lån og udleje af
lokaler, hvor eksempelvis selvejende idrætshaller også omfattes.
Endelig bør det også tydeliggøres, at partsrepræsentanter for borgere også
er omfattet af krav om obligatorisk selvbetjening. Det gælder med mindre
der er særlige aftaler på området, som f.eks. i bølge 2-loven, hvor læger kan
søge om hjælpemidler på vegne af borgere efter særlige processer, i
henhold til aftalen mellem PLO og kommunerne.
Håndtering af undtagelser i opgavesplittet mellem UDK og kommunerne
Af hensyn til borgere, der måtte havde større udfordringer med
selvbetjening, vurderer KL, at det er afgørende, at borgerne har mulighed
for en undtagelse fra selvbetjening i såvel deres ansøgning som hele
sagsforløbet. F.eks. ansøgning og løbende ændringer i en pensionssag eller i
3
en sag om boligstøtte. Borgere søger her om forsørgelsesydelser, og det kan
være længerevarende sager. Borgere skal hjælpes og vejledes til
selvbetjening, men naturligvis kun, når kommunen vurderer, at det reelt er
muligt for borgeren. Denne tilgang bør gælde UDK-områderne samt
områderne på det sociale område, som omfattes af bølge 4.
KL er også af den opfattelse, at borgerne orienterer sig omkring forholdene
på den ydelse, der er mulig og tildeles. Men ikke i bredere definitioner som
serviceloven, aktivloven eller lign, fordi ydelserne som udgangspunkt
opdeles. På enkelte områder, som fx pensionsområdet, er der dog meget tæt
forbundne ydelser, som borgeren ikke ville kunne adskille.
På den baggrund vurderer KL, at det er mest hensigtsmæssigt, at der gives
mulighed for at undtage borgere fra kravet om selvbetjening fra
ydelsesområde til ydelsesområde i potentielt hele sagsforløbet. Men ikke pr.
lovområde. I så fald vil kommunerne stå over for en stor
kommunikationsopgave både internt og eksternt i forhold for at forklare,
hvornår hvilke ydelser falder under samme lovområde.
KL vurderer, at det over for borgerne ikke vil være relevant at gøre det op i
ydelsesområder ift. Lovområder, og at det derfor vil være vanskeligt at
forklare hvilke ydelsesområder, der falder under hvilke lovområder. Det kan
give en ny uigennemskuelig sammenkædning for borger og borgerservice,
som kan blive vanskeligt både at administrere og kommunikere. Borgernes
livssituation og mulighed for at få ydelser afhænger af deres konkrete
situation som f.eks. deres civilstand osv. KL vurderer ikke, at man kan
gruppere områderne således, at der kan tages højde for alle tænkelige
scenarier. På den baggrund, vurderer KL, at undtagelser kun bør tildeles pr.
ydelse og kun pr. lovområde, hvor det er særligt relevant, f.eks. på
pensionsområdet samt evt. yderligere områder, som senere skulle vise sig
hensigtsmæssigt efter nærmere analyse.
Som konsekvens af ovenstående tilgang, bør forslaget til ændringen af
boligstøttelovens §40a stk. 5 udgå, idet undtagelser fra beboerindskud og
boligstøtte sker uafhængigt at hinanden. Samme sammenkædning af ydelser
mener KL således bør tilrettes i hele lovforslaget, eksempelvis på side
71n/72ø/118, hvor omfanget af undtagelsen beskrives som at følge
ydelsesloven.
KL finder, at kommunernes rolle som konsekvens af lovforslaget udvides i
forhold til digital medbetjening af borgere med særlige behov (ATA-
borgere) og evt. afgørelse om undtagelse på UDK’s områder i forhold til i
dag.
Hertil bør det pointeres, at det forventes, at UDK selv står for den primære
hjælp til selvbetjening, f.eks. over telefonen, for alle borgere, der først tager
4
kontakt til UDK inden borgerne evt. henvises til kommunerne. Dette kunne
tydeliggøres eksempelvis på side 27 og 32.
På side 86 fremgår det, at der ikke er nogen økonomiske konsekvenser af
lovforslaget på UDK’s områder. Hertil vil KL bemærke, at der netop med
lovforslaget er en udvidet opgave med medbetjening af alle borgere, samt en
ny opgave i kommunerne i forbindelse med afgørelse af, hvorvidt borgeren
skal undtages fra obligatorisk selvbetjening efter regler fastsat i medfør af
stk. 2, samt den advisering til UDK, der er forbundet hermed. Omfanget af
de økonomiske konsekvenser af disse nye opgaver i kommunerne er ikke
endeligt afklaret. KL forventer, at dette vil blive håndteret i forbindelse med
forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2015.
Derudover vil der i medfør af obligatorisk selvbetjening på UDK-
områderne ligeledes være økonomiske gevinster for UDK. Størrelsen og
fordelingen af disse forventer KL aftalt i forbindelse med forhandlingerne
om kommunernes økonomi for 2015.
./. KL har en række specifikke bemærkninger til lovforslaget. Disse fremgår af
vedhæftede bilag.
Med venlig hilsen
Pia Færch
Kontorchef
Kontoret for Digitalisering og Borgerbetjening
Den 17. december 2013
Sags ID: SAG-2013-06585
Dok.ID: 1788927
KCP@kl.dk
Direkte 3370 3758
Mobil 2145 6624
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1/2
Bilag
Specifikke kommentarer til lovforslag vedr.
bølge 3 af obligatorisk digital selvbetjening
Parkeringsområdet
I ændringen til vejlovens §107 bør det tydeliggøres, at det implicitte krav
om, at alle kommunerne skal stille løsninger til rådighed på alle områder
ikke gælder på parkeringsområdet såfremt der ikke er, eller kun er meget få,
licenser til beboere/erhverv i den enkelte kommune. Denne præcisering er
nødvendig for at tydeliggøre, at en kommune med eksempelvis kun 10 par-
keringspladser i kommuner, der kræver en beboer/erhvervslicens ikke skal
ud og anskaffe digitale selvbetjeningsløsninger hertil.
Udlån og udleje af lokaler
På området for udlån og udleje af lokaler, vil frivillige foreninger bl.a. i høj
grad være ansøgere. KL vurderer, at der vil være frivillige foreninger, som
ikke vil være i stand til at ansøge digitalt grundet udfordringer med anven-
delse af digitale løsninger pga. f.eks. ledende medlemmers funktionsnedsæt-
telser eller andre årsager, som ville kunne fritage dem, såfremt de agerede
som borgere. Da foreninger kategoriseres som virksomheder og dermed er
omfattet af kravet om fuld selvbetjening, vil det ikke være mulighed for
kommunen at betjene foreningen på anden vis. Således kan kravet om obli-
gatorisk selvbetjening særligt for frivillige foreninger på dette område være
en barriere for foreningers adgang til anvisning af lokaler.
Byggetilladelser
Ansøgning om byggetilladelse og anmeldelse af byggearbejde indgår som
del af bølge 3. I bemærkningerne (s. 53m) fremgår det hvilke dokumenter,
der kan eller skal indgives digitalt, herunder hvilke dokumenter der kan ind-
gives på anden måde. Det foreslås, at tegninger og andet projektmateriale
2
kan sendes fysisk pga. risiko for målestoksforhold forsvinder ved en digita-
lisering af materialet.
KL vil gerne pointere, at tegninger og andet materiale som udgangspunkt
ikke mister noget ved at blive digitalisereret. Målestoksforhold skal fremgå
af tegningerne, der bør aldrig skulle måles op ud fra en tegning. Såfremt der
er behov for at specifikke tegninger i fysisk form, kan forvaltningen bede
om dette i sagsbehandlingsforløbet. KL foreslår derfor, at det skærpes, at alt
materiale vedr. ansøgning om byggesager og byggeanmeldelser afleveres
digitalt i forbindelse med ansøgningen. Dette vil desuden være muligt, når
KOMBIT’s Byg og Miljø løsning udruller til kommunerne i løbet af 2014.
Affaldsområdet
På affaldsområdet fremgår det, at alle meddelelser inden for affaldsregulati-
vet er omfattet af lovforslaget. KL mener, at der er behov for at præcisere,
at der er tale om ansøgninger og anmeldelser i udgangspunktet, og der såle-
des ikke er tale om generel kommunikation omkring en sag. Eksempelvis er
klager over en konkret afgørelse vedr. en ansøgning indenfor affaldsregula-
tivet ikke omfattet af kravet om digital kommunikation.
I §4 vedr. regler for digital kommunikation på affaldsområdet mangler der
en formulering af, at det er kommunalbestyrelsen, der bestemmer, hvordan
en ansøgning skal indgives, herunder om det skal være mundtligt eller
skriftligt.
Københavns Kommune
Kære Katrine Neregaard Rasmussen
Hermed svar fra Center for Ressourcer i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Centeret
varetager blandt andet Teknik- og Miljøforvaltningens centrale digitaliseringsopgaver, og det er qva disse
opgaver vi svarer.
Lovforslaget opererer med at ”en digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for kommunalbestyrelsen” og giver også eksempel på, at en ansøgning der er afsendt og
tilgængelig kl. 23 om aftenen, anses for at være kommet frem den pågældende dato.
Afhængigt af hvordan servicemål udregnes ift. modtaget/accepteret datoer, så kan det give udfordringer
for servicemålene, hvis ansøgninger modtages op til/eller på helligdage og lukkedage.
De generelle mål for digital selvbetjening ligger som bekendt på 80%, men flere steder i lovforslag og
noter understreges ønsket om, at der lukkes for ansøgninger uden om den digitale løsning. For
byggeanmeldelser og ansøgninger gives mulighed for at dokumentation kan sendes fysisk, mens
ansøgninger, dispensationer og anmeldelser skal indgives digitalt. Imidlertid så opererer KOMBIT i sin
business case for Byg & Miljø løsningen (som ca. 96 kommuner er tilmeldt) med en digitaliseringsgrad
på 70%, fordi der er behov for komplekse sager som ”håndbæres” gennem ansøgningsprocessen. Der er
et vist modsætningsforhold, som CRS mener man kunne påpege over for KL.
Med venlig hilsen
Ulla Kiel Juncker
Ledelsessekretariatet
_______________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen
Center for Ressourcer
Njalsgade 13, 2
Postboks 457
2300 København S
Mobil +45 2476 9655
Email ac97@tmf.kk.dk
EAN 5798009493149
Landsorganisationen i Danmark
Danish Confederation of Trade Unions
Islands Brygge 32D
Postboks 340
2300 København S
Telefon 3524 6000
Fax 3524 6300
E-mail lo@lo.dk
Finansministeriet Sagsnr. 11-306
Digitaliseringsstyrelsen Vores ref. EK1-1/MBS/lgy
Landgreven 4 Deres ref. 2013-6235-013
1017 København K
Sendes pr. e-mail til /a e - digst dk og abm@digst.dk. Den 3. januar 2014
Floringssvar om samlelov vedr. digitalisering
LO har modtaget høring vedr, udkast til forslag til lov om ændring af forskellige lov-
bestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, meddelelser, anmodninger og erklærin-
ger til offentlige myndigheder samt ændring af lov om Udbetaling Danmark.
Indledningsvist skal vi beklage den sene besvarelse. LO har følgende kommentarer til
udkastet:
Indførelsen af digital selvbetjening for borgere og virksomheder er overordnet positiv
for så vidt, at brugervenlighed og kvalitet passer til målgruppen. Formentlig vil langt
hovedparten af borgere og virksomheder opleve digitaliseringen som forbedret ser-
vice på en række områder. Man bør dog være opmærksom på, at der er en større
gruppe borgere, der alene i kraft af den måde de arbejder på, allerede i dag har store
vanskeligheder med at benytte digitale selvbetjeningsmuligheder, samt at myndighe-
dernes vejledning i den forbindelse ofte er meget mangelfuld og/eller risikerer at give
borgerne en mængde problemer i relation til anden lovgivning.
Specifikt bruger LO's medlemsforbund, Dansk Artist Forbund, allerede mange res-
sourcer på, at yde "udvidet digital borgerservice" til medlemmer som oplever, at en
række digitale løsninger ikke passer til deres arbejdsmarkedsmæssige status som en-
ten ikke-fastansatte lønmodtagere og/eller selvstændige enkeltmandsvirksomheder
uden CVR-nr.
Ikke sjældent oplever de tillige, at kommuner beder medlemmer skaffe sig et CVR-
nr. "pro forma" med det formål at kunne skaffe nemID medarbejdersignatur, således
at de kan anvende digitale løsninger. Ud over, at dette kan medføre en række er-
hvervsmæssige gebyrer og afgifter, så kan det have omfattende konsekvenser for dis-
se borgere i relation til fx a-kasse, SKAT, sygdom og barsel. Dertil kommer, at det
ofte opleves, at mange kommuner ikke vejleder tilstrækkeligt i andre ikke-digitale
muligheder i forbindelse med en ansøgningsproces eller slet og ret benægter papir-
blanketternes eksistens.
LO skal derfor opfordre til, at konsekvenser af forslaget om frivillig registrering i
CVR (s. 45) granskes nøje. Helst så vi, naturligvis, at de digitale løsninger kunne
håndtere den (voksende) gruppe på arbejdsmarkedet, der ikke er fastansatte lønmod-
tagere og ej heller er en virksomhed. Deres status på arbejdsmarkedet beror ofte på en
individuel vurdering i relation til forskellige lovkomplekser, hvor reglerne er forskel-
lige, hvorfor kompleksiteten i forvejen er stor. Digitaliseringsstrategien skubber yder-
ligere til denne udvikling, såfremt der ikke udvikles tidssvarende løsninger til disse
grupper.
Indtil da, mener vi, at det er yderst vigtigt, at alle myndighedspersoner nøjagtigt ken-
der reglerne for, hvornår der kan ses bort fra digital selvbetjening, samt at der er tyde-
lig og tilgængelig information om, hvilke andre muligheder, der i stedet kan anven-
des. I det perspektiv er det vanskeligt at se, at fx den telefoniske vejledning kan und-
væres (s. 19).
Sidst, men ikke mindst, vil vi knytte en kommentar til det digitale Danmarks bereg-
ninger af ydelser mm. , som i høj grad beror på data fra SKAT's eIndkomst-register.
For hovedparten af de fastansatte lønmodtagere er det en enkel og nem løsning og for
myndighederne et effektivt kontrolsystem. Kvaliteten beror dog helt og aldeles på
arbejdsgivernes evne til at lønne og indberette korrekt. I takt med at SKAT fastlåser
flere og flere felter i borgernes årsopgørelser, bliver opgaven med at få arbejdsgiverne
til at rette fejl større og større. Ikke mindst hvis en borger er kunstner og har haft 30-
40 forskellige arbejdsgivere i løbet af et år. Det er således evident, at digitaliserings-
bestræbelserne i mange henseender har sendt gruppen af atypisk ansatte på arbejds-
markedet, gevaldigt på overarbejde, langt ud over hvad der må forventes af borgere i
Det Digitale Danmark.
2
Oplysningsforbundenes Fællesråd
AOF, DOF, FOF, LOF, NETOP
AOF Danmark, Dansk Oplysnings Forbund, Folkeligt Oplysnings Forbund, LOFs landsorganisation og NETOP - Netværk for Oplysning
Finansministeriet
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1017 København K
København, 16. december 2013
Att: Katrine Neregaard Rasmussen knera@digst.dk
Anine Bach Møller abm@digst.dk
Svar i forbindelse med høring over udkast til forslag til lov om ændring af forskellige lovbestem-
melser om anmeldelser, ansøgninger, meddelelser, anmodninger og erklæringer til offentlige
myndigheder samt ændring af lov om Udbetaling Danmark
Oplysningsforbundenes Fællesråd (OF) takker for muligheden for at afgive høringssvar.
OF mener naturligvis, at de digitale muligheder skal udnyttes optimalt i kommunikationen mellem
borgere og den offentlige sektor, og vil også for mange borgere være en lettelse. Men der er også
mange borgere, som ikke kan udnytte de nye muligheder, og det er vores opfattelse, at udkastets
indledende bemærkninger, punkt 2.3, nedtoner omfanget af de borgere, som ikke kan udnytte de
nye muligheder.
Det anføres, at 84 % af de 16-89-årige er på nettet hver dag eller ugentligt - hvilket jo ikke er det
samme, som at de alle er i stand til mere end at læse/se på nettet.
SFI har netop udgivet rapporten om de danske resultater af PIAAC, hvoraf det fremgår:
- at ca. 583.000 danskere svarende til 16,1 % af befolkningen mellem 16 og 65 år læser på
niveau 0 eller 1,
- at hver tredje dansker har læsefærdigheder omkring eller under middel
- at mere end hver fjerde dansker mellem 16 og 65 år har problemer med at søge på nettet,
vurdere informationer og finde rundt på hjemmesider og sende e-mails
Det er en kendt sag, at det er et tabu at man ikke kan læse/skrive, som det er vanskeligt at fortælle
andre om/afsløre for andre, derfor kan det være vanskeligt for disse at søge hjælp/vejledning til
brug for den digitale kommunikation.
Der findes også borgere her i landet, som ikke selv har en pc.
OF finder det derfor vigtigt, at det sikres, at ingen borger forhindres i at kommunikere med det
offentlige, så afslag på anmodning om undtagelse fra tvungen digital kommunikation med det
offentlige kan ankes til en anden myndighed, end den, der har givet afslaget.
Oplysningsforbundenes Fællesråd
AOF, DOF, FOF, LOF, NETOP
AOF Danmark, Dansk Oplysnings Forbund, Folkeligt Oplysnings Forbund, LOFs landsorganisation og NETOP - Netværk for Oplysning
Det er desuden vigtigt, at den obligatoriske digitale selvbetjening følges af et bredt læringsudbud,
som sikrer, at alle dele af befolkningen både med hensyn til geografi og alder får mulighed for at få
den nødvendige støtte og læring for at kunne benytte selvbetjeningsløsninger fra det offentlige.
Med venlig hilsen
Bernhard Trier Frederiksen
Formand
Oplysningsforbundenes Fællesråd
Rigspolitiet
Digitaliseringsstyrelsen har anmodet Rigspolitiet om eventuelle bemærkninger til lovforslag om overgang til
obligatorisk digital selvbetjening.
Lovforslaget giver ikke Rigspolitiet anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Jakob Lundsager
Chefkonsulent
Koncernøkonomi, Økonomisekretariatet
Polititorvet 14
1780 København V
Tlf.nr.: 3314 8888
Mobil: 9135 7700
E-mail: JLU014@politi.dk
1/1
Digitaliseringsstyrelsen
digst@digst.dk
St. Kongensgade 45
1264 København K
Tlf. 33 92 84 00
Fax 33 11 04 15
rr@rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
Høring - udkast til forslag til lov om ændring af forskellige lovbestem-
melser om anmeldelser, ansøgninger, meddelelser, anmodninger og er-
klæringer til offentlige myndigheder samt ændring af lov om Udbetaling
Danmark (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for så vidt an-
går blandt andet ansøgning om byggetilladelse, meddelelser om affald,
ansøgning om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær mv., an-
modning om skilsmisse og separation, ansøgning om fastsættelse af
børne- og ægtefællebidrag, ansøgning om lån til beboerindskud, ansøg-
ning om parkeringslicens og anmodning om attestationer efter CPR-
loven).
21. november 2013
Digitaliseringsstyrelsen har i brev af 19. september 2013 (Deres j.nr. 2013-
6235-013) anmodet Rigsrevisionen om eventuelle bemærkninger til det af
Digitaliseringsstyrelsen fremsendte udkast til forslag til samlelov 3 om obliga-
torisk digital selvbetjening.
Rigsrevisionen har ikke bemærkninger til udkastet.
Med venlig hilsen
Gert Mikkelsen
Kontor: 9.
J.nr.: 2012-3040-11
Kopi til:
knera@digst.dk; abm@digst.dk;
SRF Skattefaglig Forening
Til Digitaliseringsstyrelsen
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om anmeldelser,
ansøgninger, meddelelser, anmodninger og erklæringer til offentlige myndigheder samt ændring af lov
om Udbetaling Danmark (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for så vidt angår blandt andet
ansøgning om byggetilladelse, meddelelser om affald, ansøgning om forældremyndighed, barnets
bopæl, samvær mv., anmodning om skilsmisse og separation, ansøgning om fastsættelse af børne- og
ægtefællebidrag, ansøgning om lån til beboerindskud, ansøgning om parkeringslicens og anmodning
om attestationer efter CPR-loven).
SRF Skattefaglig Forening takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har
bemærkninger til det modtagne lovforslag.
Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Specialkonsulent
Skatterevisor / Master i skat
SRF Skattefaglig Forening
Formand for SRF Skattefaglig Forenings Skatteudvalg
Skattecenter Tønder
Pioner Allé 1
6270 Tønder
Telefon: 72389468
Mail: jesper.kiholm@skat.dk
Mobiltelefon: 20487375
Statsforvaltningen
Til Digitaliseringsstyrelsen
Att.: Katrine Neregaard Rasmussen
Under henvisning til Digitaliseringsstyrelsens mail af 19. november 2013 (j.nr. 2013-6235-013) om høring over
udkast til forslag om lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om anmeldelse, ansøgninger, meddelelser,
anmodninger og erklæringer til offentlige myndigheder mv. – udkast til samlelov 3 om obligatorisk digital
selvbetjening, skal det meddeles, at forslaget ikke giver Statsforvaltningen anledning til bemærkninger.
Vi beklager den sene tilbagemelding.
Med venlig hilsen
Rikke Hinrichsen
direktionsassistent
Statsforvaltningen
Storetorv 10
6200 Aabenraa
Telefon: 72 56 70 00
Direkte telefon: 72 56 79 78
Mail: post@statsforvaltningen.dk
Web: www.statsforvaltningen.dk
Send e-mails til Statsforvaltningen via din digitale postkasse på www.borger.dk


Side 1 af 4
Notat 13. november 2013
ABM
Bølge 3: Høringsliste
Særlige interessenter
92-gruppen for bæredygtig udvikling, Aalborg Universitet, AC Børnehjælp,
Adoption & Samfund, Adoptionsnævnet, Advokatrådet (Advokatsamfundet),
Affald Danmark, Akademiet for de tekniske videnskaber, Akademisk
Arkitektforening, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF), Anvendt
kommunalforskning, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arkitektforbundet, Asfaltindustrien, ATP, Barnets Tarv, Barnets
Tarv Nu, Batteriforeningen, BDO Kommunernes Revision, Benzinforhandlernes
Fælles Repræsentation, Bilfærgernes Rederiforening, Biologforbundet,
Boligselskabernes Landsforening, BOSAM - Boligforeningernes Sammenslutning i
Danmark, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Brancheforeningen for
Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske
Restprodukter til Jordbrugsformål, Brancheforeningen SPT, Bryggeriforeningen,
Byfo, Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning, Byggesocietet,
Byggeherreforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,
Campingrådet, Center for Familieudvikling, Centralforeningen af autoreparatører i
Danmark, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri),
Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CFL Cargo Danmark ApS,
Concito, Copenhagen Researche Institut, Coop Danmark, COWI, DAKOFA
(Dansk Komité for Affald), DanAdopt, DANAK, Danmarks Cykle Union,
Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening,
Danmarks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks
Jordbrugsforskning, Danmarks Journalisthøjskole - Oluf Jørgensen, Danmarks
Jægerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks Meteorologiske Institut,
Danmarks Motor Union, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Statistik, Danmarks
Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Akvakultur, Dansk
Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug, Dansk
Automobil Sports Union (DASU), Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri,
Dansk Bygningsinspektørforening, Dansk Bøssemager- og Våbenhandlerforening,
Dansk Cyklistforbund, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk
Energi Brancheforening, Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk
Firmaidrætsforbund, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd,
Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Galvanisør Union, Dansk Gartneri, Dansk
Industri (DI), Dansk Journalistforbund, Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk
Knivforening, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk
Ledningsejerforum, Dansk Metal, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk
Pelsdyravlerforening, Dansk Producentansvar, Dansk Sejlunion, Dansk
Skovforening, Dansk Skytte Union, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk
Kommunaludvalget 2013-14
L 158 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 4
Solvarme Forening, Dansk Sportsdykkerforbund, Dansk Sprængteknisk Forening,
Dansk Standard, Dansk Svineproduktion, Dansk Textil og Beklædning, Dansk
Told og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik – DTL, Dansk Ungdoms
Fællesråd, Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), Dansk Vandrelaug,
Dansk Vejforening, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske
Boligadvokater, Danske familieadvokater, Danske Fjernvarmeværkers forening,
Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Maritime, Danske
Mediers Forum, Danske Mejeriers Fællesorganisation, Danske Regioner, Danske
Revisorer (FSR), Danske Råstoffer, Danske Sortkrudtsskytter, Danske Speditører,
Danske Svineproducenter, Danske Udlejere, DASPCAN – Dansk Selskab til
Forebyggelse af Børnemishandling og Omsorgssvigt, Datatilsynet, De Ledende
Landinspektører, De Danske Skytteforeninger, DELTA, De Samvirkende
Købmænd, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den
Danske Landinspektørforening, Det Centrale Handicapråd, Det Danske
Fjerkræraad, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet – Københavns Universitet,
Det Økologiske Råd, DGI – Danske Gymnastik og Idrætsforeninger, DHI –
Institut for Vand og Miljø, DIF – Dansk Idræts Forbund, DONG Energy, DS
Håndværk og Industri, DTC, Dyrenes Beskyttelse, Ejendomsforeningen
Danmark, Ellen Margrethe Basse (Professor, dr. jur.), Elretur, Elsam,
Emballageindustrien, Embedslægeforeningen, Energi E2, Energinet.dk, EnviNa,
Erhvervslejernes Landsorganisation, Et barn to forældre, Familiens Forening,
Farvandsvæsenet, FDIH – Foreningen for Dansk Internet Handel, FDM,
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Finansrådet, Finanstilsynet, FMK-
sekretariatet, FOA, Folketingets Ombudsmand, Forbrugerrådet, Foreningen af
Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i
Danmark, Foreningen af Byplanlæggere (FAB), Foreningen af danske biologer,
Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker,
Foreningen af Danske Privathavne, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark,
Foreningen af kommunale beredskabschefer, Foreningen af Kommunale
Tekniske Chefer, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af
miljømedarbejdere i kommunerne, Foreningen af Naturfredningsformænd i
Danmark, Foreningen af Offentlige Chefer i Statsforvaltningen, Foreningen af
Registrerede Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af
Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af
Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Vandværker i Danmark, Foreningen
Bæredygtige Byer og Bygninger, Foreningen Dansk Skaldyropdræt, Foreningen
Far til Støtte for Børn og Forældre, Foreningen for Danmarks Fiskemel og
Fiskeolieindustri, Foreningen Nydansker, Forsikring og Pension,
Forskningscenter Risø, Friluftsrådet, Fritid og Samfund, Fritidshusejernes
Landsforening, FTF, Fyrværkeriforeningen, Fælles Fagligt Forbund (3F),
Genvindingsindustrien, Godkendt Teknologisk Service, Grafisk
arbejdsgiverforening, Green Network, Greenpeace Danmark, Grundejeren.dk,
GrænseRegion Syd, GTS (Godkendt Teknologisk Service), Hedeselskabet, HK
Kommunal Miljøudvalg, Helle Tegner Anker (Professor, dr. jur.), HK Trafik &
Jernbane, HMN Naturgas I/S, Horesta, HTS-A Arbejdsgiver- og
Side 3 af 4
Erhvervsorganisationen, HTSI Erhvervsorganisationen, Huslejenævns- og
Beboerklagenævnsforeningen, Håndværksrådet, Informationscenter for Miljø og
Sundhed, Ingeniørforeningen Danmark, Institut for Geovidenskab &
Naturforvaltning – Københavns Universitet, Institut for Menneskerettigheder,
International Transport Danmark, Jordbrugets Bedriftssundhedstjeneste, Kalk- og
Teglværksforeningen, Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland,
Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne, Kommunalteknisk
Chefforening, Kommunal Vejteknisk Forening, Kommunekemi, Kommunernes
Landsforening (KL), Kommunernes Revision, Konstruktørforeningen, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, Kvinderådet, Kyst, Land & Fjord,
Kystdirektoratet, Københavns Havn, Københavns Kommune Miljø og Teknik
forvaltningen, Landbrug & Fødevarer, Landbrugets Rådgivningscenter,
Landbrugsraadet, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske
Mælkeproducenter, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsforeningen Børn
og Samvær, Landsforeningen Dansk Fåreavl, Landsforeningen for bygnings og
landskabskultur, Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen Levende Hav,
Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsforeningen Ældresagen,
Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation i
Danmark, LAP, LEV, LIF – Lægemiddelindustriforeningen, LO –
Landsorganisationen i Danmark, LOKK – Landsorganisationen af
Kvindekrisecentre, Mandecentret, Mejeriforeningen, Mærsk Olie & Gas A/S,
Mødrehjælpen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Natur og Ungdom, NOAH-
Trafik, Nordisk konservatorforbund, Nordisk Våbenforum, Novo Nordisk,
Oliebranchens Fællesrepræsentation, Parcelhusejernes Landsforening, Patent- og
Varemærkestyrelsen, PET – Politiets Efterretningstjeneste, Peter Pagh (Professor,
dr. jur.), Plastindustrien i Danmark, Politidirektørforeningen, Post Danmark A/S,
Praktiserende Landinspektørers Forening, Rambøll, Realdania,
Realkreditforeningen, Realkreditforeningen, Red Barnet Danmark,
Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for mindre skibe, RenoSam,
Returbat, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne,
Rigspolitiet, Rigspolitichefen, Rigsrevisionen, Roskilde Universitetscenter Institut
for miljø, samfund og rumlig forandring, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for
Socialt Udsatte, Rådet for Sikker Trafik, Rådet for større badesikkerhed, SAND,
SBS Byfornyelsesselskabet, SEAS-NVE, SIND, Skatteborgerforeningen,
Skatterevisorforeningen, Skov & Landskab, Skovdyrkerne, SMOK (Sønderjyllands
Modtageordning for Olie og Kemikalieaffald), Spildevandsteknisk Forening,
Statens Byggeforskningsinstitut, Statsforvaltningen, Statsforvaltningsdirektørerne,
Tekniq Installatørernes organisation, Teknologirådet, TI – Teknologisk Institut,
Udbetaling Danmark, Ungdomsboligrådet, Uniscrap, Vaabenhistorisk Selskab,
Verdensnaturfonden, Videncentret for Landbrug, Vindmølleindustrien,
Vinduesindustrien, Ældreboligrådet, Ældremobiliseringen, Økologisk
Landsforening.
Side 4 af 4
Myndigheder
Arbejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Bygningsstyrelsen,
Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet,
Forsvarsministeriet, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste,
Geodatastyrelsen, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima-, Energi og
Bygningsministeriet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet;
Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter,
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,
Naturstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Social-, Børne- og
Integrationsministeriet, Statsministeriet, Transportministeriet; Udenrigsministeriet,
Økonomi- og Indenrigsministeriet.