Skriftlig fremsættelse (12. november 2020)
Tilhører sager:
Aktører:
CK2681
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l95/20201_l95_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (12. november 2020) Miljøministeren (Lea Wermelin):: Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om kemikalier, lov om miljøbeskyttelse og lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v. (Supplerende bestemmelser til markedsovervågningsforordningen samt offentliggørelsesordning, registreringsordning og andre justeringer af tilsyns- og håndhævelsesbestemmelserne i lov om kemikalier) (Lovforslag nr. L 95) Lovforslaget har til formål at supplere Europa-Parlamen‐ tets og Rådets forordning 2019/1020/EU fra juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse (mar‐ kedsovervågningsforordningen) for så vidt angår kemikalie‐ loven, miljøbeskyttelsesloven samt i lov om gødning og jordforbedringsmidler. Lovforslaget har derudover til formål at indføre en ræk‐ ke hjemler, der skærper tilsynsmyndighedernes kontrol og håndhævelsesbeføjelser yderligere i kemikalieloven. Markedsovervågningsforordningen forpligter Danmark til at sikre, at vores markedsovervågningsmyndigheder har en række konkrete minimumsbeføjelser til rådighed. De nye beføjelser, som på denne baggrund vil blive indført i kemikalieloven, miljøbeskyttelsesloven og gødningsloven, omfatter muligheden for at indhente oplysninger, herunder om indlejret software i produkter, muligheden for at udfø‐ re markedsovervågning under skjult identitet, muligheden for at påbyde, at der ændres eller fjernes indhold på online‐ grænseflader og muligheden for at blokere adgangen til en onlinegrænseflade, hvis der markedsføres produkter, som udgør en alvorlig risiko. Endvidere indeholder lovforslaget en række ændringer til kemikalieloven, som ligeledes drejer sig om tilsynsmyndig‐ hedernes tilsyn og kontrol. Det drejer sig om hjemmel til etablering af en offentliggørelsesordning, beføjelse til at for‐ byde mod salg, import og anvendelse af stoffer, blandinger og varer, når tilsynsmyndigheden ikke får de oplysninger, som de har anmodet om, beføjelse til udtagning af prøve‐ eksemplarer fra internetbutikker for virksomhedernes egen regning samt beføjelse til at foretage beslaglæggelse i videre omfang end tidligere forudsat. Som opfølgning på Pesticidstrategi 2017-2021 foreslås det i kemikalieloven at indføre en bemyndigelse for mil‐ jøministeren til at etablere en registreringsordning for pro‐ ducenter, leverandører, importører, eksportører, forhandle‐ re, lagerholdere eller distributører, som af sprøjtemidler til erhvervsmæssig brug. Den i kemikalieloven foreslåede bemyndigelse, giver endvidere ministeren mulighed for at fastsætte regler om krav om digital registrering og gebyrbe‐ taling herfor. Herudover indføres der en generel hjemmel til at fastlægge regler om, at gebyrer skal betales digitalt. Lovforslaget indeholder endvidere en udvidelse af til‐ synsmyndighedernes beføjelse til at meddele forbud mod import, salg eller anvendelse af stoffer, blandinger og andre varer, hvor tilsynsmyndighederne ikke modtager de oplys‐ ninger, som de har anmodet om. Tilsynsmyndighederne får endvidere beføjelse til at kunne anmode en producent, im‐ portør eller forhandler af stoffer, blandinger og andre varer for egen regning om at fremsende prøveeksemplarer af de pågældende stoffer, blandinger og andre varer. Med lovforslaget vil der blive etableret en offentliggø‐ relsesordning i kemikalieloven, som vil give tilsynsmyndig‐ heden beføjelse til at offentliggøre oplysninger om overtræ‐ delser, som er fundet ved tilsynet med overholdelse af ke‐ mikalielovgivningen. Offentliggørelsesordningen vil kunne bidrage til bedre forbrugerbeskyttelse og højere regelefterle‐ velse. Endeligt vil lovforslaget præciserebemærkningerne til ke‐ mikalielovens bestemmelse om beslaglæggelse, således at beslaglæggelse kan anvendes i alle de tilfælde, hvor tilsyns‐ myndigheden efter et proportionalitetsprincip vurderer, at beslaglæggelse er den mest hensigtsmæssige opfølgning på en overtrædelse. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 95 Folketinget 2020-21 Miljø- og Fødevaremin., j.nr. 2019-22019 CK002681