Fremsat den 12. november 2020 af miljøministeren (Lea Wermelin)

Fremsat den 12. november 2020 af miljøministeren (Lea Wermelin)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om kemikalier, lov om miljøbeskyttelse og lov om
gødning og jordforbedringsmidler m.v.
(Supplerende bestemmelser til markedsovervågningsforordningen samt offentliggørelsesordning, registreringsordning og andre
justeringer af tilsyns- og håndhævelsesbestemmelserne i lov om kemikalier)
§ 1
I lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 26.
januar 2017, som ændret ved lov nr. 806 af 9. juni 2020,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 37 a indsættes efter overskriften før § 38:
»§ 37 b. Miljøministeren fastsætter regler om, at den,
der producerer, leverer, importerer, eksporterer, forhandler,
oplagrer eller distribuerer bekæmpelsesmidler i Danmark
til erhvervsmæssig anvendelse, skal afgive oplysninger om
navn, adresse, CVR-nummer, type af virksomhed og oplys‐
ning om, hvorvidt virksomheden har bekæmpelsesmidler på
lager samt hvis relevant virksomhedens P-nummer.
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om oprettelse,
drift og brug af registre med oplysninger indhentet efter
regler udstedt i medfør af stk. 1.
Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler om betaling af
gebyr til dækning af udgifterne ved registre oprettet efter
regler udstedt i medfør af stk. 2.«
2. § 39 affattes således:
»§ 39. Enhver erhvervsdrivende og erhvervsmæssig bru‐
ger skal efter anmodning fra miljøministeren eller tilsyns‐
myndighederne give alle oplysninger om stoffer, blandinger
eller andre varer, herunder om tekniske, økonomiske og
regnskabsmæssige forhold, som skønnes nødvendige for
myndighedernes administration eller kontrol af loven, af
regler fastsat i medfør af loven og af EU-forordninger ved‐
rørende de af loven omfattede stoffer, blandinger og andre
varer.«
3. Efter § 47 a indsættes:
»§ 47 b. Tilsynsmyndigheden kan offentliggøre oplysnin‐
ger om påbud, forbud og indskærpelser, som er meddelt
eller indgivet i forbindelse med tilsynsvirksomheden, herun‐
der oplysninger om producenter, importører eller forhandle‐
re med nævnelse af navne på fysiske og juridiske personer
og oplysninger om stoffer, blandinger og andre varer, der
ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov eller
regler fastsat i medfør af denne lov.«
4. I § 48, stk. 4, indsættes efter »§ 38 f«: »og § 39«, og
efter »påbyde«: »den erhvervsdrivende eller erhvervsmæs‐
sige bruger« samt », om sammensætningen af et stof, en
blanding eller en vare« og »producenten eller importøren«
udgår.
5. I § 48 b, stk. 1, ændres »foretage beslaglæggelse af« til:
»beslaglægge«.
6. I § 49 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Enhver producent, importør eller forhandler, som
sælger stoffer, blandinger eller andre varer via en online‐
grænseflade, skal efter anmodning fra tilsynsmyndighederne
og for egen regning fremsende prøveeksemplarer af stoffer,
blandinger og andre varer til brug for tilsynsmyndigheder‐
nes varetagelse af tilsynsopgaver eller andre opgaver efter
denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov. Tilsyns‐
myndighederne sender kvittering for fremsendte eksempla‐
rer af stoffer, blandinger og andre varer til afsenderen. Pro‐
ducenten eller importøren af de fremsendte prøveeksempla‐
rer er forpligtet til at godtgøre en forhandler de fremsendte
prøvers fakturapris eller levere et tilsvarende eksemplar mod
forevisning af en kvittering.
Stk. 4. Tilsynsmyndighederne kan som led i kontrollen med
overholdelse af reglerne i loven eller i regler fastsat i medfør
af loven erhverve prøveeksemplarer af stoffer, blandinger og
Lovforslag nr. L 95 Folketinget 2020-21
Miljø- og Fødevaremin., j.nr. 2019-22019
CK002680
andre varer omfattet af lovens anvendelsesområde, herunder
ved brug af skjult identitet.«
7. Efter § 49 indsættes:
»§ 50. Tilsynsmyndighederne kan påbyde ejeren af en
onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold på en on‐
linegrænseflade, hvis denne henviser til stoffer, blandinger
og andre varer, der ikke er i overensstemmelse med regler
i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller regler
i EU-forordninger omfattet af denne lovs anvendelsesområ‐
de. Tilsynsmyndighedernes afgørelser efter 1. pkt. kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed.
§ 50 a. Der kan ske blokering af en onlinegrænseflade for at
eliminere en alvorlig risiko i følgende tilfælde:
1) Hvis et påbud efter § 50 ikke er efterkommet.
2) Hvis der på onlinegrænsefladen gentagne gange er
solgt eller formidlet salg af stoffer, blandinger og andre
varer, der ikke er i overensstemmelse med regler i den‐
ne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller regler
i EU-forordninger omfattet af denne lovs anvendelses‐
område.
Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 om blokering af en online‐
grænseflade træffes af retten ved kendelse efter tilsynsmyn‐
dighedens anmodning. Inden retten træffer afgørelse, skal
den så vidt muligt give parten, som indgrebet retter sig mod,
adgang til at udtale sig. I kendelsen anføres de konkrete
omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne
for indgrebet er opfyldt.
Stk. 3. Det påhviler udbydere af informationssamfundstje‐
nester at bistå tilsynsmyndigheden ved gennemførelsen af
kendelser efter stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan pålægge ud‐
bydere af informationssamfundstjenester tvangsbøder med
henblik på at gennemtvinge handlinger, som det påhviler
udbyderne at foretage.
Stk. 4. Tilsynsmyndigheden skal påse, at et indgreb efter
stk. 1 ikke opretholdes ud over det tidsrum, hvor grundlaget
for blokeringen er til stede. Hvis grundlaget for blokering
ikke længere er til stede, skal tilsynsmyndigheden af egen
drift eller på foranledning af den, som indgrebet retter sig
mod, træffe afgørelse om ophævelse af blokeringen.
Stk. 5. Fremsætter den, som indgrebet efter stk. 1 retter
sig mod, anmodning om, at blokeringen ophæves, og støttes
denne anmodning på, at der er sket væsentlige ændringer i
indholdet af onlinegrænsefladen, skal tilsynsmyndigheden,
hvis blokeringen ikke ophæves i medfør af stk. 4, snarest
muligt indbringe spørgsmålet for retten. Retten afgør ved
kendelse, om indgrebet skal opretholdes. Tages en anmod‐
ning ikke til følge, kan ny anmodning ikke fremsættes, før
der er forløbet 3 måneder fra kendelsens afsigelse.«
8. I § 55 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at beta‐
ling af gebyrer i medfør af lovens regler og regler fastsat i
medfør af loven skal ske digitalt.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
9. I § 59, stk. 1, nr. 5, ændres »eller § 48« til: », § 48, § 49,
stk. 3, 1. pkt., eller § 50«.
10. I § 59, stk. 1, nr. 8, udgår »eller undlader at afgive
prøver efter § 50«.
11. I § 59, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »§ 37,«: »§ 37 b,«.
§ 2
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218
af 25. november 2019, som ændret ved lov nr. 61 af 28.
januar 2020, lov nr. 645 af 19. maj 2020, lov nr. 807 af 9.
juni 2020 og lov nr. 808 af 9. juni 2020, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 79 d indsættes:
»§ 79 e. Miljøministeren fastsætter, i det omfang det er
nødvendigt for at opfylde Danmarks EU-retlige og interna‐
tionale forpligtelser, regler om tilsynsmyndighedens tilsyns‐
forpligtelser og -beføjelser.
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter, i det omfang det er
nødvendigt for at opfylde Danmarks EU-retlige og interna‐
tionale forpligtelser, regler om, at tilsynsmyndigheden kan
påbyde ejeren af en onlinegrænseflade, hvis der ikke findes
andre effektive midler til at eliminere en alvorlig risiko,
at ændre eller fjerne indhold på en onlinegrænseflade, der
henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med
nærmere angivne regler i denne lov, regler fastsat i medfør
af denne lov eller regler i forordninger omfattet af denne
lovs anvendelsesområde.«
2. Efter § 90 indsættes i kapitel 10:
»§ 90 a. Der kan ske blokering af en onlinegrænseflade
for at eliminere en alvorlig risiko i følgende tilfælde:
1) Hvor et påbud efter regler fastsat i medfør af § 79 e,
stk. 2, ikke er efterkommet.
2) Hvor der meddeles påbud efter regler fastsat i medfør
af § 79 e, stk. 2, og hvor der gentagne gange er meddelt
lignende påbud efter regler fastsat i medfør af § 79 e,
stk. 2.
Stk. 2. Afgørelse om blokering af en onlinegrænseflade
efter stk. 1 træffes af retten ved kendelse efter tilsynsmyn‐
dighedens anmodning. Inden retten træffer afgørelse, skal
den så vidt muligt give parten, som indgrebet retter sig mod,
adgang til at udtale sig. I kendelsen anføres de konkrete
omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne
for indgrebet er opfyldt.
Stk. 3. Det påhviler udbydere af informationssamfundstje‐
nester at bistå tilsynsmyndigheden ved gennemførelsen af
kendelser efter stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan pålægge ud‐
bydere af informationssamfundstjenester tvangsbøder med
henblik på at gennemtvinge handlinger, som det påhviler
udbyderne at foretage.
Stk. 4. Tilsynsmyndigheden skal påse, at et indgreb efter
stk. 1 ikke opretholdes ud over det tidsrum, hvor grundlaget
for blokeringen er til stede. Hvis grundlaget for blokering
ikke længere er til stede, skal tilsynsmyndigheden af egen
drift eller på foranledning af den, som indgrebet retter sig
mod, træffe afgørelse om ophævelse af blokeringen.
2
Stk. 5. Fremsætter den, som indgrebet efter stk. 1 retter
sig mod, anmodning om, at blokeringen ophæves, og støttes
denne anmodning på, at der er sket væsentlige ændringer i
indholdet af onlinegrænsefladen, skal tilsynsmyndigheden,
hvis blokeringen ikke ophæves i medfør af stk. 4, snarest
muligt indbringe spørgsmålet for retten. Retten afgør ved
kendelse, om indgrebet skal opretholdes. Tages en anmod‐
ning ikke til følge, kan ny anmodning ikke fremsættes, før
der er forløbet 3 måneder fra kendelsens afsigelse.«
3. I § 110, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§ 79 d,«: »§ 79 e,«.
§ 3
I lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2017, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 6 indsættes:
»§ 6 a. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at ændre eller
fjerne indhold på en onlinegrænseflade, hvis denne henviser
til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler i
denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller regler i
EU-forordninger omfattet af denne lovs anvendelsesområde.
§ 6 b. Der kan ske blokering af en onlinegrænseflade for
at eliminere en alvorlig risiko i følgende tilfælde:
1) Hvis et påbud efter § 6 a ikke er efterkommet.
2) Hvis der på onlinegrænsefladen gentagne gange er
solgt eller formidlet salg af produkter, der ikke er i
overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat
i medfør af denne lov eller regler i EU-forordninger
omfattet af denne lovs anvendelsesområde.
Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 om blokering af en online‐
grænseflade træffes af retten ved kendelse efter anmodning
fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling. Inden
retten træffer afgørelse, skal den så vidt muligt give parten,
som indgrebet retter sig mod, adgang til at udtale sig. I ken‐
delsen anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå
det støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt.
Stk. 3. Det påhviler udbydere af informationssamfundstje‐
nester at bistå ministeren ved gennemførelsen af kendelser
efter stk. 2. Ministeren kan pålægge udbydere af informa‐
tionssamfundstjenester tvangsbøder med henblik på at gen‐
nemtvinge handlinger, som det påhviler udbyderne at foreta‐
ge.
Stk. 4. Ministeren skal påse, at et indgreb efter stk. 1
ikke opretholdes ud over det tidsrum, hvor grundlaget for
blokeringen er til stede. Hvis grundlaget for blokering ikke
længere er til stede, skal tilsynsmyndigheden af egen drift
eller på foranledning af den, som indgrebet retter sig mod,
træffe afgørelse om ophævelse af blokeringen.
Stk. 5. Fremsætter den, som indgrebet efter stk. 1 retter
sig mod, anmodning om, at blokeringen ophæves, og støttes
denne anmodning på, at der er sket væsentlige ændringer
i indholdet af onlinegrænsefladen, skal ministeren, hvis blo‐
keringen ikke ophæves i medfør af stk. 4, snarest muligt
indbringe spørgsmålet for retten. Retten afgør ved kendelse,
om indgrebet skal opretholdes. Tages en anmodning ikke til
følge, kan ny anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet
3 måneder fra kendelsens afsigelse.«
2. I § 7 indsættes som 2. pkt.:
»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om erhvervel‐
se af produktprøver som led i kontrollen, herunder ved brug
af skjult identitet.«
3. I § 11, stk. 3, indsættes efter »herunder om«: »tekniske,«,
og efter »skriftligt« indsættes: »og elektronisk«.
4. I § 13, stk. 1, nr. 1, ændres »eller § 6« til: »§ 6 eller § 6
a«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 8, træder i kraft den 1. januar 2021.
§ 5
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. § 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn‐
landske forhold tilsiger.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Om markedsovervågningsforordningen
3. Lovforslaget hovedpunkter
3.1. Markedsovervågningsforordningens indførsel og reglernes anvendelsesområde
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Kemikalieloven
3.1.1.2. Miljøbeskyttelsesloven
3.1.1.3. Gødningsloven
3.1.2. Miljø og Fødevareministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.2. Muligheden for at indhente oplysninger, herunder om indlejret software i produkter
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Markedsovervågningsforordningen
3.2.1.2. Kemikalieloven
3.2.1.3. Miljøbeskyttelsesloven
3.2.1.4. Gødningsloven
3.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.3. Muligheden for at udføre markedsovervågning under skjult identitet og foretage reverse engineering
3.3.1. Gældende ret
3.3.1.1 Markedsovervågningsforordningen
3.3.1.2. Kemikalieloven
3.3.1.3. Miljøbeskyttelsesloven
3.3.1.4. Gødningsloven
3.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
3.3.3. Den foreslåede ordning
3.4. Mulighed for at påbyde at fjerne eller ændre indhold fra en onlinegrænseflade
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
3.4.3. Den foreslåede ordning
3.5. Muligheden for at blokere adgangen til en onlinegrænseflade
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
3.5.3. Den foreslåede ordning
3.6. Strafbestemmelser
3.6.1. Gældende ret
3.6.1.1. Markedsovervågningsforordningen
3.6.1.2. Kemikalieloven
3.6.1.3. Miljøbeskyttelsesloven
3.6.1.4. Gødningsloven
3.6.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
3.6.2.1. Kemikalieloven
3.6.2.2. Miljøbeskyttelsesloven
3.6.2.3. Gødningsloven
3.6.3. Den foreslåede ordning
3.6.3.1. Kemikalieloven
3.6.3.2. Miljøbeskyttelsesloven
3.6.3.3. Gødningsloven
3.7. Øvrige ændringer af tilsyns- og håndhævelsesbestemmelser i kemikalieloven
3.7.1. Registreringsordning
4
3.7.1.1. Gældende ret
3.7.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.7.2. Forbud mod import, salg og anvendelse af stoffer, blandinger og varer ved manglende oplysninger
3.7.2.1. Gældende ret
3.7.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.7.3. Offentliggørelse af overtrædelser
3.7.3.1. Gældende ret
3.7.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.7.4. Beslaglæggelse
3.7.4.1. Gældende ret
3.7.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.7.5. Prøveeksemplarer fra E-handel
3.7.5.1. Gældende ret
3.7.5.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
5
1. Indledning
Lovforslagets hovedindhold er en supplering af de dele af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020
af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktover‐
ensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og
forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011, EU-Ti‐
dende 2019, nr. L 169, side 1, (herefter markedsovervåg‐
ningsforordningen), som pålægger den enkelte medlemsstat
at fastsætte regler for markedsovervågningsmyndighedens
beføjelser og forpligtigelser for så vidt angår produkter om‐
fattet af EU-retsakter oplistet i forordningens bilag I.
Supplering af reglerne i markedsovervågningsforordningen
forudsætter således på Miljø- og Fødevareministeriets om‐
råde visse ændringer af kemikalieloven, miljøbeskyttelseslo‐
ven samt gødningsloven.
Markedsovervågningsforordningen stiller bl.a. krav om, at
markedsovervågningsmyndighederne fører effektiv kontrol
med de produkter, som er omfattet af de EU-retsakter, der er
omfattet af forordningens bilag I.
De produktkrav, der følger af disse EU-retsakter på Miljø-
og Fødevareministeriets område, er allerede i dag gennem‐
ført i dansk ret i kemikalieloven, miljøbeskyttelsesloven
og gødningsloven og i regler udstedt i medfør af disse
love. Markedsovervågningsforordningen overlader til med‐
lemsstaterne at sikre et system til effektiv markedsovervåg‐
ning af de produkter, der er omfattet af forordningen. Lov‐
forslagets § 1, nr. 2, 7, og §§ 2 og 3 har således til formål at
sikre, at myndighederne har de nødvendige beføjelser til at
føre en effektiv kontrol hermed.
Lovforslaget er dog ikke alene en supplering af markeds‐
overvågningsforordningens regler. Det foreslås således end‐
videre, at visse af de foreslåede nye beføjelser skal omfatte
flere produktområder, end de der er omfattet af markeds‐
overvågningsforordningen. Det drejer sig om visse produk‐
ter omfattet af gødningsloven og kemikalieloven. Således
foreslås det, at de nye eller udvidede beføjelser skal kunne
benyttes på alle de produkter, der er omfattet af kemikalie‐
loven og gødningsloven, og ikke alene de produkter, som
er omfattet af de EU-retsakter, der er omfattet af forordnin‐
gen. Årsagen hertil er, at der ikke bør være forskel på til‐
synsmyndighedernes mulighed for at føre et effektivt tilsyn
med farlige produkter, uanset om de er omfattet af markeds‐
overvågningsforordningen eller nationale regler. Det fore‐
slås dog i forhold til miljøbeskyttelsesloven, at der kun vil
være mulighed for at fastsætte regler, hvor dette fremgår
af EU-retlige eller internationale forpligtigelser, og dermed
ikke hele miljøbeskyttelseslovens anvendelsesområde. Bag‐
grunden herfor er, at miljøbeskyttelsesloven dækker et me‐
get omfangsrigt og forskelligartet regelsæt og mange regu‐
leringssubjekter, hvorfor det vurderes uhensigtsmæssigt, at
de udvidede tilsynsbeføjelser skal gælde hele miljøbeskyt‐
telsesloven og regler fastsat i medfør af denne.
Endelig indeholder lovforslaget forslag til en række yderli‐
gere beføjelser i kemikalieloven, som ikke er en følge af
krav i markedsovervågningsforordningen. I forbindelse med
ændringen af kemikalieloven vurderes det at være hensigts‐
mæssigt at tilføje fire yderligere beføjelser, som tilsynsmyn‐
digheden kan benytte for at sikre et effektivt tilsyn på kemi‐
kalieområdet. Det drejer sig om hjemmel til etablering af en
offentliggørelsesordning, beføjelse til at påbyde forbud mod
salg, import og anvendelse af stoffer, blandinger og varer,
når tilsynsmyndigheden ikke får de oplysninger, som de har
anmodet om, beføjelse til udtagning af prøveeksemplarer
fra internetbutikker for virksomhedernes egen regning samt
beføjelse til at foretage beslaglæggelse i videre omfang end
tidligere forudsat.
Ud over disse fire ekstra beføjelser foreslås det i kemi‐
kalieloven, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om et registreringskrav for alle danske producenter,
importører, eksportører, leverandører, lagerholdere, distribu‐
tører og forhandlere af bekæmpelsesmidler til erhvervsmæs‐
sig anvendelse som en opfølgning på Pesticidstrategien
2017-2021. Pesticidstrategien er indgået mellem Socialde‐
mokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti,
Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og
Dansk Folkeparti. I strategien er aftaleparterne enige om at
sætte rammen for en reduceret belastning af pesticider og
en fornuftig og sikker brug af pesticider i Danmark. Det
vil blandt andet sikres gennem en anvendelse af de mindst
belastende pesticider.
2. Om markedsovervågningsforordningen
Markedsovervågningsforordningen afløser Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli
2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning
i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophæ‐
velse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93, EU-Tidende
2008, nr. L 218, side 30, for så vidt angår de dele af forord‐
ning 765/2008/EF, der omhandler markedsovervågning.
Markedsovervågningsforordningen bygger videre på prin‐
cipperne i forordning 765/2008/EF, hvorefter formålet fort‐
sat er, at produkter, der er omfattet af varernes frie bevæge‐
lighed inden for EU, opfylder krav om et højt beskyttelses‐
niveau for samfundsinteresser som bl.a. sundhed, sikkerhed
og forbrugerbeskyttelse. Markedsovervågningsforordningen
sigter således mod at forhindre, at produkter, der ikke over‐
holder de gældende regler, som er farlige for brugerne, og
som kan forvride konkurrencen i forhold til de erhvervsdri‐
vende, der sælger lovlige produkter, bringes i omsætning på
6
EU-markedet. På den måde styrkes sikkerheden for varer i
det indre marked.
Et af markedsovervågningsforordningens hovedformål er at
opdatere reglerne, så de afspejler opbygningen af moderne
forsyningskæder og forbrugsadfærd. Det vil primært sige en
opdatering som følge af det øgede udbud af produkter til
salg online og stadig mere komplekse forsyningskæder. Et
andet hovedformål er at ensarte markedsovervågningen
yderligere både på tværs af medlemsstaterne og på tværs
af produktområder. Markedsovervågning er den samlede be‐
tegnelse for de kontrolaktiviteter og foranstaltninger, der
gennemføres og træffes af myndighederne for at sikre, at
markedsførte produkter opfylder de gældende regler.
Markedsovervågningsforordningen fastsætter regler om
markedsovervågning og produktoverensstemmelse på EU-
niveau for de produkter, som er nærmere afgrænset i bi‐
lag I til markedsovervågningsforordningen. Markedsover‐
vågningsforordningen gælder for 70 direktiver og forord‐
ninger og ensarter dele af forpligtelserne og kontrolbeføjel‐
serne. Af forordningens bilag I fremgår en lang række af
harmoniserede EU-retsakter, som fastsætter nærmere krav til
de enkelte produktområder.
Markedsovervågningsforordningen er almengyldig, binden‐
de i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i dansk
ret. Samtidig er det et krav i forordningen, at bestemmel‐
ser vedrørende den praktiske markedsovervågning supple‐
res i national lovgivning. Forordningen forpligter således
medlemslandene til at sikre, at deres markedsovervågnings‐
myndigheder har en række konkrete minimumsbeføjelser til
rådighed.
De fleste af disse minimumsbeføjelser findes allerede i
kemikalieloven, miljøbeskyttelsesloven og gødningsloven i
dag, men der er på visse områder behov for at indføre nye
eller skærpede beføjelser i de pågældende love og regler
udstedt i medfør af disse for at leve op til forordningens
krav. Disse yderligere beføjelser omfatter muligheden for
at indhente oplysninger, herunder om indlejret software i
produkter, muligheden for at udføre markedsovervågning
under skjult identitet og muligheden for at blokere adgangen
til en onlinegrænseflade, hvis der markedsføres produkter,
som udgør en alvorlig risiko.
Efter markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 1,
tillægger medlemsstaterne deres markedsovervågningsmyn‐
digheder de markedsovervågnings-, undersøgelses- og hånd‐
hævelsesbeføjelser, der er nødvendige for anvendelsen af
denne forordning og for anvendelsen af EU-harmoniserings‐
lovgivningen.
Efter markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 3,
kan medlemsstaterne fastsætte bestemmelser om, hvordan
de beføjelser, der er nødvendige for anvendelsen af forord‐
ningen og EU-harmoniseringslovgivningen, udøves. Befø‐
jelserne skal, alt efter hvad der er relevant, udøves direkte
af markedsovervågningsmyndighederne under deres egen
myndighed, gennem andre offentlige myndigheder i over‐
ensstemmelse med kompetencefordelingen og den institutio‐
nelle og administrative struktur i den pågældende medlems‐
stat eller ved at indbringe sagen for en domstol, der er kom‐
petent til at træffe den nødvendige afgørelse om at godkende
udøvelsen af denne beføjelse, herunder i givet fald ved kla‐
geadgang, såfremt en begæring om at træffe den nødvendige
afgørelse ikke blev taget til følge.
Ved lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og mar‐
kedsovervågning er der indført regler, der supplerer mar‐
kedsovervågningsforordningen på Sikkerhedsstyrelsens om‐
råde. For at sikre en ensartet anvendelse af de supplerende
regler til markedsovervågningsforordningen inden for hele
forordningens anvendelsesområde, er de foreslåede regler
i dette lovforslag, der supplerer markedsovervågningsfor‐
ordningen på kemikalielovens, miljøbeskyttelseslovens og
gødningslovens område, tilpasset de supplerende regler til
markedsovervågningsforordningen i lov om produkter og
markedsovervågning.
3. Lovforslaget hovedpunkter
3.1. Markedsovervågningsforordningens indførsel og
reglernes anvendelsesområde
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Kemikalieloven
Lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 26.
januar 2017 (herefter kemikalieloven), skal sikre, at der
tilvejebringes fornødne oplysninger om stoffer og blandin‐
ger, der sælges her i landet, og sikre, at der kan foretages
regulering af salg og anvendelse af de stoffer og blandinger,
som er eller på grundlag af foreliggende undersøgelser eller
erfaringer formodes at være farlige for sundheden eller ska‐
delige for miljøet.
Formålet er at forebygge sundhedsfare, unødvendig miljøbe‐
lastning og miljøskade i forbindelse med fremstilling, opbe‐
varing, anvendelse og bortskaffelse af stoffer og blandinger.
I kemikalieloven reguleres alle faser i det kredsløb, som
stoffer og blandinger gennemløber, hvilket vil sige fra frem‐
stilling af disse stoffer og blandinger, til opbevaring og an‐
vendelse i virksomheder og husholdninger og frem til den
endelige bortskaffelse som affald. Kemikalieloven finder an‐
vendelse på stoffer og blandinger, samt varer der indeholder
eller afgiver stoffer og blandinger.
Reglerne for myndighedernes tilsyn og kontrol findes i ke‐
7
mikalielovens kapitel 10. Tilsyn og kontrol med stoffer,
blandinger og varer inden for kemikalielovens anvendelses‐
område varetages primært af Miljøstyrelsen.
Det, der er anført i markedsovervågningsforordningens bilag
I, oplister 11 EU-regelsæt, som er omfattet af kemikalielo‐
ven:
– Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
648/2004 af 31. marts 2004 om vaske- og rengørings‐
midler.
– Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske mil‐
jøgifte og om ændring af direktiv 79/117/EØF.
– Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF af
21. april 2004 om begrænsning af emissioner af flygtige
organiske forbindelser fra anvendelse af organiske op‐
løsningsmidler i visse malinger og lakker samt produkter
til autoreparationslakering og om ændring af direktiv
1999/13/EF.
– Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vur‐
dering og godkendelse af samt begrænsninger for kemi‐
kalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemika‐
lieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og
ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og
Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rå‐
dets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv
91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF.
– Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering,
mærkning og emballering af stoffer og blandinger og
om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og
1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr.
1907/2006.
– Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1005/2009 af 16. september 2009 om stoffer, der ned‐
bryder ozonlaget.
– Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske pro‐
dukter.
– Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU af
8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse
farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS-di‐
rektivet).
– Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgas‐
ser og om ophævelse af forordning (EF) nr. 842/2006.
– Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på mar‐
kedet og anvendelse af biocidholdige produkter.
– Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2017/852 af 17. maj 2017 om kviksølv og om ophævelse
af forordning (EF) nr. 1102/2008.
EU-forordningerne gælder direkte i dansk ret. Beføjelserne i
disse forordninger er henlagt til de rette myndigheder ved en
række bekendtgørelser:
– Bekendtgørelse nr. 284 af 3. april 2006 om henlæggelse
til Miljøstyrelsen af opgaver og beføjelser vedrørende
vaske- og rengøringsmidler, bekendtgørelse nr. 985 af
20. september 2019 om henlæggelse til Miljøstyrelsen,
Arbejdstilsynet og Søfartsstyrelsen af opgaver og til‐
syn vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og
godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (RE‐
ACH),
– Bekendtgørelse nr. 787 af 15. august 2009 om henlæg‐
gelse til Miljøstyrelsen af opgaver og tilsyn vedrøren‐
de Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering,
mærkning og emballering af stoffer og blandinger m.v.,
– Bekendtgørelse nr. 1287 af 4. december 2014 om hen‐
læggelse til Miljøstyrelsen af opgaver, tilsyn og kontrol
vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 517/2014 om fluorholdige drivhusgasser, og
– Bekendtgørelse nr. 1122 af 30. september 2017 om hen‐
læggelse til Miljøstyrelsen og Kommunalbestyrelsen af
opgaver og tilsyn vedrørende Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 2017/852 om kviksølv.
Derudover er visse bestemmelser fra kosmetikforordningen
suppleret i bekendtgørelse nr. 803 af 21. juni 2013 om kos‐
metiske produkter.
Direktiv 2004/42/EF og RoHS-direktivet er implementeret
ved:
– Bekendtgørelse nr. 1369 af 25. november 2015 om mar‐
kedsføring og mærkning af flygtige organiske forbindel‐
ser i visse malinger og lakker samt produkter til autore‐
parationslakering, bekendtgørelse nr. 148 af 8. februar
2018 om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i om‐
sætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektro‐
nisk udstyr og bekendtgørelse nr. 1337 af 8. december
2019 om håndtering af affald i form af motordrevne
køretøjer, opkrævning af miljøbidrag og udbetaling af
skrotningsgodtgørelse (bilskrotbekendtgørelsen).
– Bekendtgørelse nr. 1216 af 10. august 2020 om begræns‐
ning af import og salg samt fremstilling til eksport inden
for EU af elektrisk og elektronisk udstyr, der indeholder
visse farlige stoffer (RoHS-bekendtgørelsen).
3.1.1.2. Miljøbeskyttelsesloven
Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af
25. november 2019 med senere ændringer (herefter miljøbe‐
skyttelsesloven), medvirker til at værne om natur og miljø,
så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag
i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dy‐
re- og plantelivet. Loven har et bredt anvendelsesområde,
hvilket fremgår af lovens § 2, og omfatter bl.a. produkter
8
og varer, som i forbindelse med fremstilling, opbevaring,
anvendelse, transport eller ved den senere håndtering som
affald kan medføre forurening.
Miljøbeskyttelseslovens generelle regler om tilsynsmyndig‐
hedernes beføjelser og pligter fremgår af lovens §§ 65-73
(kapitel 9) og §§ 85-87.
I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 80, stk. 1, kan miljø‐
ministeren bemyndige en under ministeriet oprettet statslig
myndighed eller efter forhandling med vedkommende mi‐
nister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser,
der i denne lov er tillagt ministeren. Samtidigt kan miljømi‐
nisteren i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 80, stk. 2,
fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er
truffet i henhold til bemyndigelse efter § 80, stk. 1, herunder
at afgørelserne ikke skal kunne påklages.
Markedsovervågningsforordningens bilag I oplister otte EU-
regelsæt, som er omfattet af miljøbeskyttelsesloven:
– Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af
6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og
udtjente batterier og akkumulatorer og om ophævelse af
direktiv 91/157/EØF.
– Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20.
december 1994 om emballage og emballageaffald.
– Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/14/EF af
8. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstater‐
nes lovgivning om støjemission i miljøet fra maskiner til
udendørs brug.
– Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af
4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr
(WEEE).
– Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af
18. september 2000 om udrangerede køretøjer,
– Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/53/EU af
20. november 2013 om fritidsfartøjer og personlige far‐
tøjer og om ophævelse af direktiv 94/25/EF.
– Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/1628/EU af 14. september 2016 om krav vedrøren‐
de emissionsgrænser for forurenende luftarter og partik‐
ler for og typegodkendelse af forbrændingsmotorer til
mobile ikkevejgående maskiner, om ændring af forord‐
ning (EU) nr. 1024/2012 og (EU) nr. 167/2013 og om
ændring og ophævelse af direktiv 97/68/EF.
– Europa-Parlamentets og Rådets forordning 66/2010 af
25. november 2009 om EU-miljømærket.
Disse EU-regelsæt er implementeret ved otte bekendtgørel‐
ser, der er udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven, og
hvor lovens tilsynsregler finder anvendelse:
– Bekendtgørelse nr. 870 af 8. juli 2015 om import og salg
samt eksport af batterier og akkumulatorer.
– Bekendtgørelse nr. 766 af 30. maj 2020 om visse krav til
emballager.
– Bekendtgørelse nr. 29 af 11. januar 2016 om støj fra
maskiner til brug i det fri.
– Bekendtgørelse nr. 148 af 8. februar 2018 om at bringe
elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndte‐
ring af affald af elektrisk og elektronisk udstyr.
– Bekendtgørelse nr. 1366 af 13. september 2020 om be‐
grænsning af import, salg samt fremstilling til eksport
inden for EU og til EFTA-lande af person- og varebiler
m.v., der indeholder visse farlige stoffer.
– Bekendtgørelse nr. 1100 af 31. oktober 2019 om regule‐
ring af støj- og luftemissioner fra fritidsfartøjer og per‐
sonlige fartøjer.
– Bekendtgørelse nr. 1019 af 1. oktober 2019 om hen‐
læggelse til Miljøstyrelsen af opgaver og tilsyn vedrø‐
rende Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/1628/EU af 14. september 2016 om krav vedrøren‐
de emissionsgrænser for forurenende luftarter og partik‐
ler for og typegodkendelse af forbrændingsmotorer til
mobile ikke-vejgående maskiner, om ændring af forord‐
ning (EU) nr. 1024/2012 og (EU) nr. 167/2013 og om
ændring og ophævelse af direktiv 97/68/EF.
– Bekendtgørelse nr. 680 af 19. maj 2020 om det europæ‐
iske og det nordiske miljømærke.
3.1.1.3. Gødningsloven
Med lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v., jf. lov‐
bekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2017 (herefter gødnings‐
loven), reguleres produktion, opbevaring, køb, salg eller an‐
den form for overdragelse, distribution, import og eksport af
alle gødninger og jordforbedringsmidler m.v. gennem hele
handelskæden.
Formålet med gødningsloven er dels via krav om mærk‐
ning af næringsindholdet i produkterne at sikre brugere,
det vil sige landmænd, skovbrugere, gartnere, haveejere
og andre, fornødne oplysninger om kvalitet og indhold af
indkøbte gødningsstoffer med henblik på kunne gennemfø‐
re den bedst mulige gødskning, jordforbedring eller plan‐
tedyrkning. Formålet med loven er endvidere at skabe sik‐
kerhed for menneskers og dyrs sundhed ligesom at sikre
hensynet til miljøet.
De produkter, der er omfattet af gødningsloven, er defineret
i lovens § 2, stk. 1, og omfatter produkter, der er bestemt
til fremme af planters vækst, og hvis virkning helt eller
overvejende beror på deres indhold af plantenæringsstoffer
(gødninger), produkter til fremme af omsætningen af ind‐
holdet af organisk stof i komposteringsmateriale (komposte‐
ringspræparater), produkter til ændring af jords eller vokse‐
mediers fysiske, kemiske eller biologiske tilstand, og hvis
virkning ikke eller kun i ringe grad beror på et indhold af
plantenæringsstoffer (jordforbedringsmidler), produkter til
anvendelse som voksemedier for planter og produkter til
fremme af optagelsen af næringsstoffer ved podning på frø,
planter, jord eller voksemedier.
9
Loven indeholder i § 3, stk. 1, en bemyndigelse til ministe‐
ren for fødevarer, fiskeri og ligestilling til at fastsætte regler
eller træffe bestemmelser med henblik på gennemførelse af
EU-direktiver og beslutninger om forhold, der er omfattet af
lovens område samt til at fastsætte regler eller iværksætte
foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse af EU-
forordninger om forhold, der er omfattet af loven.
Der er med hjemmel i bestemmelsen udstedt bekendtgørelse
nr. 862 af 27. august 2008 om gødning og jordforbedrings‐
midler m.v. (herefter gødningsbekendtgørelsen). Bekendtgø‐
relsen indeholder bl.a. bestemmelser, der supplerer reglerne
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2003/2003/EF
af 13. oktober 2003 om gødninger, EU-tidende, L 304, s. 1,
(herefter gødningsforordningen).
Det gælder for gødningsloven, at ministeren for fødevarer,
fiskeri og ligestilling efter gødningslovens § 7 kan fastsætte
regler om tilsyn og kontrol med overholdelsen af loven eller
de i medfør heraf fastsatte regler eller EU-forordninger om
forhold omfattet af loven.
Bemyndigelserne er udnyttet ved gødningsbekendtgørelsen
til bl.a. at fastsætte regler om, at Plantedirektoratet (i dag
Landbrugsstyrelsen) fører kontrol med overholdelsen af
gødningsforordningen, jf. bekendtgørelsens § 17. Bestem‐
melsen vil også kunne anvendes til at fastsætte regler om, at
det er Landbrugsstyrelsen, der varetager de tilsyns- og kon‐
trolbeføjelser, som det efter markedsovervågningsforordnin‐
gen tillægges markedsovervågningsmyndigheden for så vidt
angår produkter omfattet af gødningsforordningen.
Den EU-harmoniseringslovgivning, der er anført i markeds‐
overvågningsforordningens bilag I, som er omfattet af gød‐
ningsloven er gødningsforordningen.
3.1.2. Miljø og Fødevareministeriets overvejelser
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2 om markedsover‐
vågningsforordningen, skal de enkelte medlemsstater som
minimum tillægge overvågningsmyndighederne en række
beføjelser, der følger af markedsovervågningsforordningens
artikel 14, stk. 4.
Markedsovervågningsforordningen, og herunder forordnin‐
gens artikel 14, stk. 4, om minimumsbeføjelser for overvåg‐
ningsmyndighederne, finder anvendelse på de produkter, der
er omfattet af de EU-retsakter, der er anført i forordningens
bilag I.
Kemikalielovens, miljøbeskyttelseslovens og gødningslo‐
vens anvendelsesområder er bredere end reguleringen af
de produkter, der er omfattet retsakterne i markedsovervåg‐
ningsforordningens bilag I. De tilsyns- og håndhævelsesbe‐
stemmelser, der følger af de tre love anvendes således for en
videre kreds af produkter end de produkter, der er reguleret
af markedsovervågningsforordningens bilag I, og som der
efter markedsovervågningsforordningens artikel 14 stilles
krav om, at EU-medlemslandene fastsætter en række kon‐
krete håndhævelsesbeføjelser for.
Det er dog Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at
der for kemikalielovens og gødningslovens vedkommende
er tale om en begrænset mængde produkter ud over de
produkter, som er omfattet af markedsovervågningsforord‐
ningen, hvorfor der for disse love ikke bør være forskel
på tilsynsmyndighedernes mulighed for at føre tilsyn med
farlige produkter, uanset om de er omfattet af markedsover‐
vågningsforordningen eller nationale regler.
Miljøbeskyttelsesloven dækker et omfangsrigt og forskellig‐
artet regelsæt og mange reguleringssubjekter, og det vur‐
deres derfor uhensigtsmæssigt på miljøbeskyttelseslovens
anvendelsesområde, at de udvidede tilsynsbeføjelser skal
gælde for hele miljøbeskyttelsesloven og regler fastsat i
medfør af denne. Det er derfor Miljø- og Fødevareministe‐
riets vurdering, at miljøministeren bør få bemyndigelse til
at fastsætte de påkrævede tilsynsbestemmelser, når dette er
nødvendigt efter EU-retlige og internationale forpligtigelser,
herunder med henblik på overholdelse af markedsovervåg‐
ningsforordningens krav om tilsynsbeføjelser.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at de foreslåede ændringer af kemikalieloven
og gødningsloven som følge af markedsovervågningsforord‐
ningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, 7 og § 3, omfatter
samtlige af de produkter, som er omfattet af de pågældende
lovområder. Det foreslås således, at de foreslåede nye eller
udvidede beføjelser skal kunne benyttes på alle de produk‐
ter, der er omfattet af kemikalieloven og gødningsloven, og
ikke alene de produkter, som er omfattet af de EU-retsakter,
der er omfattet af forordningens bilag I.
Det foreslås endvidere, at hjemlen til at fastsætte de nødven‐
dige tilsyns- og håndhævelsesbeføjelser for miljøbeskyttel‐
seslovens vedkommende, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, begræn‐
ses, så der kun vil være mulighed for at fastsætte regler
herom inden for miljøbeskyttelseslovens anvendelsesområ‐
de, jf. miljøbeskyttelseslovens § 2, hvor dette fremgår af
EU-retlige eller internationale forpligtigelser, herunder kra‐
vene efter markedsovervågningsforordningen. Bemyndigel‐
sen foreslås udformet således, at den gælder for nuværende
og fremtidige forpligtigelser, herunder udvidelser af nuvæ‐
rende forpligtigelser i markedsovervågningsforordningen. I
medfør af miljøbeskyttelseslovens § 67 og § 80, stk. 1,
forventes tilsynsbeføjelserne i de otte bekendtgørelser nævnt
i pkt. 3.1.1.2. delegeret til Miljøstyrelsen, da det er Miljøsty‐
relsen, som har ekspertisen og det faglige kendskab til områ‐
derne, og i øvrigt administrerer og fører tilsyn med disse i
forvejen. I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 80, stk. 2,
10
vil der blive fastsat regler om, at Miljøstyrelsens afgørelser
ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Der henvises til de enkelte ændringer, som er beskrevet i
lovforslagets pkt. 3.2-3.6.
3.2. Muligheden for at indhente oplysninger, herunder
om indlejret software i produkter
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Markedsovervågningsforordningen
Det følger af markedsovervågningsforordningens artikel 14,
stk. 4, litra a, b og c, at tilsynsmyndighederne som minimum
skal tillægges beføjelser til at pålægge erhvervsdrivende at
forelægge relevante dokumenter, tekniske specifikationer,
data eller oplysninger om overensstemmelse og tekniske
aspekter af produktet, herunder adgang til indlejret software
i det omfang en sådan adgang er nødvendig for at vurdere
produktets overensstemmelse med lovgivningen. Samtidig
skal tilsynsmyndighederne have beføjelser til at pålægge
erhvervsdrivende at levere oplysninger om forsyningskæden
og distributionsnettet, om mængder af produkter på marke‐
det og om andre produktmodeller, der har de samme tekni‐
ske egenskaber som det pågældende produkt, og oplysninger
om ejerskabet til et websted, når de pågældende oplysninger
er relevante for sagen.
3.2.1.2. Kemikalieloven
Kemikalielovens kapitel 8 indeholder regler om egenkon‐
trol, oplysnings- og undersøgelsespligt. Dette omfatter
blandt andet bestemmelserne § 38 f og § 39, som indeholder
hjemmel til, at tilsynsmyndigheden efter anmodning kan få
udleveret oplysninger til dokumentation for, at stoffer, blan‐
dinger og varer er lovlige.
§ 38 f i kemikalieloven fastlægger en generel pligt for pro‐
ducenter og importører til at være i besiddelse af dokumen‐
tation for overholdelse af krav, der retter sig mod stoffet,
blandingen eller varen. Ifølge § 38 f, stk. 1, 2. pkt., fastlæg‐
ges de nærmere krav til dokumentationen herom i bekendt‐
gørelser. Enkelte helt specifikke oplysninger er dog udtryk‐
keligt indsat i bestemmelsens stk. 2 og betegner de oplysnin‐
ger, som producenter og importører under alle omstændighe‐
der skal være i besiddelse af. Det drejer sig om oplysning
om identitet, mængde og for produkternes vedkommende
sammensætning. Tilsynsmyndighedens hjemmel til at kræve
disse oplysninger udleveret findes i bestemmelsens stk. 4.
Af kemikalielovens § 39 følger det, at ud over de i § 38
f nævnte oplysninger m.v. skal enhver producent, importør,
forhandler eller erhvervsmæssig bruger af et stof eller en
blanding efter anmodning fra ministeren eller tilsynsmyn‐
dighederne give de oplysninger om stoffet eller blandingen,
herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold,
som har betydning for myndighedernes administration eller
kontrol af loven, af regler fastsat i medfør af loven og af
EU-forordninger vedrørende de af loven omfattede stoffer
og blandinger. Det samme gælder for producenter, importø‐
rer, forhandlere og erhvervsmæssige brugere af varer, der er
omfattet af loven eller af forordninger som nævnt i 1. pkt.
Den gældende § 39 i kemikalieloven fastlægger en oplys‐
ningspligt, der rækker videre end pligten i § 38 f, idet den
for det første ikke kun finder anvendelse på producenter
og importører, men også forhandlere og erhvervsmæssige
brugere. Begrebet erhvervsmæssige brugere blev oprindeligt
indsat i bestemmelsen ved lov nr. 341 af 24. maj 1989 om
ændring af lov om kemiske stoffer og produkter og med
henvisning til regler på miljøbeskyttelseslovens område. I
dag er begrebet især anvendt i gældende regler om bekæm‐
pelsesmidler, jf. bekendtgørelse nr. 910 af 15. juni 2020 om
bekæmpelsesmidler og bekendtgørelse nr. 1025 af 26. juni
2020 om brug af kemiske stoffer og blandinger i bekæmpel‐
sesmidler. På området for bekæmpelsesmidler skal begrebet
erhvervsmæssige brugere forstås på samme måde som be‐
grebet professionel bruger som defineret i artikel 3, nr. 1 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21.
oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en
bæredygtig anvendelse af pesticider, dvs. enhver person, der
anvender pesticider i forbindelse med sine erhvervsmæssige
aktiviteter, herunder sprøjteførere, teknikere, arbejdsgivere
og selvstændige i både landbrugssektoren og andre sektorer.
For det andet omfatter bestemmelsen ikke kun oplysninger‐
ne nævnt i § 38 f vedrørende overholdelse af krav, der retter
sig mod stoffet, blandingen eller varen, men også en lang
række andre oplysninger, herunder om tekniske og økono‐
miske forhold. Dette indebærer, at bestemmelsen ikke er
begrænset til kun at vedrøre oplysninger om overholdelsen
af de krav, der vedrører stoffet, blandingen eller varen speci‐
fikt, men også kan vedrøre overholdelsen af en lang række
andre krav og forpligtelser.
Tilsynsmyndighedens beføjelser i henhold til § 38 f og 39
udøves under hensyntagen til de forvaltningsretlige regler,
herunder proportionalitetsprincippet og lighedsgrundsætnin‐
gen, og der kan derfor i alle tilfælde kun kræves oplysnin‐
ger, som er nødvendige for kontrollen.
Der er bødestraf for ikke at efterkomme tilsynsmyndighe‐
dens anmodning om oplysninger efter § 38 f, stk. 4, jf. stk.
1-3, eller § 39, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. kemikalielovens § 59, stk. 1, nr. 7.
For nærmere om håndhævelsen af bestemmelserne henvises
til lovforslagets pkt. 3.7.2.
3.2.1.3. Miljøbeskyttelsesloven
11
Efter miljøbeskyttelseslovens § 72, stk. 2, kan tilsynsmyn‐
digheden anmode den, der er ansvarlig for markedsføring
af et produkt eller en vare, der er reguleret i medfør af
loven, at give alle oplysninger, herunder om økonomiske og
regnskabsmæssige forhold, som har betydning for vurdering
af produktets eller varens forurenende egenskaber eller for
vurdering af overholdelse af reglerne i øvrigt. Tilsynsmyn‐
dighederne kan herunder påbyde den ansvarlige for egen
regning at foretage undersøgelser af produktet eller varen.
3.2.1.4. Gødningsloven
Gødningslovens § 11, stk. 3, vedrører borgerens eller virk‐
somhedens oplysningspligt, og det følger af bestemmelsen,
at den, der er omfattet af reglerne i loven, af regler fastsat
i medfør af loven eller af bestemmelser i Det Europæiske
Fællesskabs forordninger om forhold omfattet af loven, efter
anmodning fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestil‐
ling eller den, ministeren bemyndiger hertil, skal give alle
oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige
forhold, som er påkrævet af hensyn til en kontrols gennem‐
førelse, samt vederlagsfrit yde ministeren eller den, ministe‐
ren bemyndiger hertil, fornøden bistand ved kontrol, prøve‐
tagning, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og
udskrifter af oplysninger, som opbevares i elektronisk form.
Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2006-07, A, L 119 som fremsat, side 4197-4198, følger
det, at oplysninger om økonomiske og regnskabsmæssige
forhold kan være et vigtigt led i kontrollen. Kun oplysnin‐
ger, som er af direkte betydning for kontrollen, kan kræves
afgivet. Myndighederne kan vederlagsfrit forlange elektroni‐
ske udskrifter og kopier af relevant materiale.
Som led i tilsynet efter loven, kan tilsynsmyndigheden, jf.
gødningslovens § 11, stk. 4, udtage prøver til undersøgelse
uden at skulle erlægge betaling herfor.
3.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der ikke
inden for de eksisterende bestemmelser om oplysningspligt i
kemikalieloven, gødningsloven og miljøbeskyttelsesloven er
hjemmel til at kræve samtlige de oplysninger, der følger af
markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra a,
b og c. For som led i tilsynet at kunne kræve disse oplysnin‐
ger vil der være behov for at ændre de eksisterende tilsyns-
og håndhævelsesregler i de tre love.
For så vidt angår kemikalieloven vurderer Miljø- og Føde‐
vareministeriet, at lovens § 39 ikke omfatter en lige så bred
kreds af erhvervsdrivende og en lige så lang række af oplys‐
ninger, som er påkrævet efter markedsovervågningsforord‐
ningens artikel 14, stk. 4, litra a, b og c.
For det første finder den gældende § 39 kun anvendelse
på producenter, importører, forhandlere og erhvervsmæssige
brugere. Til sammenligning gælder markedsovervågnings‐
forordningens oplysningspligter i artikel 14, stk. 4, litra a,
b og c, ikke kun for fabrikanter, importører og distributører,
men også for enhver fysisk eller juridisk person, der har for‐
pligtelser i forbindelse med fremstillingen af produkter, til‐
gængeliggørelsen på markedet eller ibrugtagningen af dem
i overensstemmelse med den relevante EU-harmoniserings‐
lovgivning. Det vurderes, at begrebet erhvervsmæssige bru‐
gere ikke kan sidestilles med definitionen af erhvervsdriven‐
de i markedsovervågningsforordningen, idet erhvervsmæssi‐
ge brugere derimod afgrænses af andre regler, herunder især
regler for bekæmpelsesmidler. Personkredsen i den gælden‐
de § 39 er således ikke tilstrækkelig bred til at opfylde
forpligtelserne i henhold til markedsovervågningsforordnin‐
gens artikel 14, stk. 4, litra a, b og c.
For det andet vurderes det, at den gældende § 39 i kemi‐
kalieloven ikke giver tilstrækkelig tydelig hjemmel til at
kræve blandt andet oplysninger om og adgang til indlejret
software, om forsyningskæden m.v. og om ejerskabet til en
onlinegrænseflade, som nævnes i markedsovervågningsfor‐
ordningens artikel 14, stk. 4, litra a, b og c.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer endvidere, at kemi‐
kalielovens § 38 f heller ikke er tilstrækkelig til at opfylde
forpligtelserne i markedsovervågningsforordningens artikel
14, stk. 4, litra a, b og c. Der henvises i øvrigt til lovforsla‐
gets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
Det er tillige Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at
tilsynsmyndigheden, som fører tilsyn med regler i og regler
fastsat i medfør af miljøbeskyttelsesloven, ikke har den nød‐
vendige hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til, at tilsynsmyn‐
digheden kan udføre alle de påkrævede tilsynsbeføjelser og
-forpligtelser, som fremgår af markedsovervågningsforord‐
ningens artikel 14, stk. 4, litra a, b og c.
Således er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at
der ikke er den fornødne hjemmel og tilsynsbeføjelse i mil‐
jøbeskyttelsesloven til at kunne pålægge erhvervsdrivende
at give adgang til indlejret software, jf. artikel 14, stk. 4,
litra a, og til at pålægge erhvervsdrivende at levere relevan‐
te oplysninger om forsyningskæden, jf. artikel 14, stk. 4,
litra b. Endvidere er der ikke den fornødne hjemmel til at
pålægge erhvervsdrivende at fremlægge de relevante oplys‐
ninger, der er nødvendige for at kunne fastslå ejerskabet til
et websted, når de pågældende oplysninger har relation til
undersøgelsens genstand, jf. artikel 14, stk. 4, litra c.
I forhold til miljøbeskyttelsesloven er det Miljø- og Fødeva‐
reministeriets vurdering, at miljøministeren bør få bemyndi‐
gelse til at fastsætte de nærmere tilsynsbeføjelser i hver en‐
kelt af de otte bekendtgørelser, der er nævnt i lovforslagets
12
pkt. 3.1.1.2. Det vurderes således at være uhensigtsmæs‐
sigt, at tilsynsbeføjelserne skal fastsættes i miljøbeskyttel‐
sesloven og dermed gælde for hele lovens anvendelsesområ‐
de. Det er vurderingen, at bemyndigelsen kun bør kunne
benyttes, hvor det tydeligt fremgår af EU-retlige eller inter‐
nationale forpligtelser, at sådanne regler skal fastsættes, og
det vedrører forhold, der er omfattet af miljøbeskyttelseslo‐
ven, jf. denne lovs § 2.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at den gældende
§ 11, stk. 3, i gødningsloven rummer mulighed for at på‐
lægge erhvervsdrivende at forelægge oplysninger til brug
for kontrollen, og ministeriet vurderer, at muligheden for
at pålægge erhvervsdrivende at forelægge oplysninger til
brug for kontrollen også rummer mulighed for at pålægge
den erhvervsdrivende at forelægge oplysninger om tekniske
forhold. Det vurderes dog, at der ikke er tilstrækkelig klar
hjemmel til at kræve oplysninger om og adgang til indlejret
software, som det er forudsat i markedsovervågningsforord‐
ningens artikel 14, stk. 4, litra a.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det vil
være mest hensigtsmæssigt, at de yderligere beføjelser, som
vil skulle tillægges markedsovervågningsmyndigheden for
kemikalielovens og miljøbeskyttelsesloven vedkommende
tillægges miljøministeren og delegeres til de tilsynsmyndig‐
heder, som i øvrigt administrerer og håndhæver den øvrige
regulering efter kemikalieloven og miljøbeskyttelsesloven.
Da Landbrugsstyrelsen i dag er tilsynsmyndighed for over‐
holdelsen af gødningsloven og regler udstedt i medfør af
denne, vurderes det mest hensigtsmæssigt, at beføjelserne
for så vidt angår gødningsloven tillægges ministeren for
fødevarer fiskeri og ligestilling, der forventes at delegere
kompetencen til Landbrugsstyrelsen.
3.2.3. Den foreslåede ordning
I kemikalieloven foreslås en nyaffattelse af § 39, hvorefter
enhver erhvervsdrivende og erhvervsmæssig bruger efter
anmodning fra miljøministeren eller tilsynsmyndighederne
skal give alle oplysninger om stoffer, blandinger eller andre
varer, herunder om tekniske, økonomiske og regnskabsmæs‐
sige forhold, som skønnes nødvendige for myndighedernes
administration eller kontrol af loven, af regler fastsat i med‐
før af loven og af EU-forordninger vedrørende de af loven
omfattede stoffer, blandinger og andre varer.
Tilsynsmyndighedens eksisterende beføjelser i kemikalielo‐
ven forpligter ikke alle erhvervsdrivende som defineret i
markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 13, og om‐
fatter ikke alle de oplysninger, som er påkrævet efter mar‐
kedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra a, b
og c. Med nyaffattelsen af § 39 foreslås derfor en udvidelse
af den forpligtede personkreds til at omfatte alle erhvervs‐
drivende. Begrebet erhvervsmæssige brugere foreslås dog
bibeholdt, idet begrebet er anvendt i og afgrænset af en
række danske regler, herunder især på området for bekæm‐
pelsesmidler, og idet nyaffattelsen ikke har til hensigt at
fjerne disse fra den berørte personkreds.
Nyaffattelsen vil endvidere medføre en udvidelse af bestem‐
melsen til at omfatte en længere række af oplysninger, her‐
under særligt også tekniske oplysninger, som forudsat i mar‐
kedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra a, b
og c. Det vurderes i den forbindelse, at anvendelsesområdet
for § 39 fremover vil blive så bredt, at henvisningen til
§ 38 f vil være overflødig, hvorfor henvisningen til denne
bestemmelse i den gældende § 39 foreslås fjernet.
Undladelse af at give de oplysninger, der kan kræves efter
den foreslåede nyaffattelse af § 39, vil kunne straffes efter
kemikalielovens § 59, stk. 1, nr. 7.
I gødningsloven foreslås § 11, stk. 3, suppleret, så den, der
er omfattet af reglerne i loven, af regler fastsat i medfør af
loven eller af bestemmelser i Det Europæiske Fællesskabs
forordninger om forhold omfattet af loven, efter anmodning
fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling eller den,
ministeren bemyndiger hertil, skal give alle oplysninger,
herunder om tekniske, økonomiske og regnskabsmæssige
forhold, som er påkrævet af hensyn til kontrollens gennem‐
førelse, samt vederlagsfrit yde ministeren eller den, ministe‐
ren bemyndiger hertil, fornøden bistand ved kontrol, prøve‐
tagning, kopiering og udlevering af skriftligt og elektronisk
materiale og udskrifter af oplysninger, som opbevares i elek‐
tronisk form.
Gødningslovens § 11, stk. 3, vil med den foreslåede tilføjel‐
se vedrørende oplysninger om tekniske forhold og elektro‐
nisk materiale rumme mulighed for at pålægge erhvervsdri‐
vende, som disse er defineret i forordningens artikel 3, nr.
13, at levere de oplysninger, der følger af markedsovervåg‐
ningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra a, b og c.
Undladelse af at give de oplysninger, der kan kræves efter
den foreslåede ændring af § 11, stk. 3, vil kunne straffes
efter gødningslovens § 13, stk. 1, nr. 2.
I miljøbeskyttelsesloven foreslås indsat et nyt § 79 e, stk.
1, hvorefter miljøministeren fastsætter, i det omfang det
er nødvendigt for at opfylde EU-retlige og internationale
forpligtelser, regler om tilsynsmyndighedens tilsynsforplig‐
telser og -beføjelser.
Bestemmelserne i § 79 e, stk. 1, foreslås kun at kunne benyt‐
tes, hvor det tydeligt fremgår af EU-retlige eller internatio‐
nale forpligtelser, at sådanne regler skal fastsættes, og det
vedrører forhold, der er omfattet af miljøbeskyttelsesloven,
jf. denne lovs § 2.
13
Det er hensigten, at miljøministeren i første omgang konkret
vil benytte bemyndigelseshjemlen i den foreslåede § 79 e,
stk. 1, til at fastsætte de minimumsbeføjelser, som fremgår
af markedsovervågningsforordningen artikel 14, stk. 4, litra
a, b, og c, samt litra j og k, nr. 1, (om beføjelsen til at
erhverve produktprøver, herunder under ved skjult identitet)
og beføjelsen til at påbyde fjernelse eller ændring af indhold
fra en onlinegrænseflade, jf. lovforslagets pkt. 3.3 og 3.4),
hvor dette ikke allerede er tillagt ministeren efter gældende
ret.
Vedrørende markedsovervågningsforordningens artikel 14,
stk. 4, litra a, b og c, er det således hensigten, at mini‐
steren med hjemmel i den foreslåede § 79 e, stk. 1, vil
fastsætte regler i de berørte bekendtgørelser, jf. de otte be‐
kendtgørelser nævnt i lovforslagets pkt. 3.1.1.2, hvorefter
tilsynsmyndigheden vil kunne pålægge erhvervsdrivende at
give adgang til indlejret software, pålægge erhvervsdriven‐
de at levere relevante oplysninger om forsyningskæden og
pålægge erhvervsdrivende at fremlægge de relevante oplys‐
ninger, der er nødvendige for at kunne fastslå ejerskabet til
et websted, når de pågældende oplysninger har relation til
undersøgelsens genstand.
Formålet med de foreslåede ændringer er at sikre, at til‐
synsmyndighederne kan få adgang til de oplysninger, der
er nødvendige i kontroløjemed, og som det er forudsat af
markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra a,
b og c, at tilsynsmyndigheden kan få adgang til.
Oplysningspligten er af væsentlig betydning for, at tilsyns‐
myndighederne kan udføre en effektiv kontrol. Vurderingen
af, hvilke oplysninger der vil blive indhentet i forbindelse
med en kontrol, vil altid bero på en proportionalitetsvurde‐
ring, og karakteren af den dokumentation, der kan kræves,
vil variere fra sag til sag. De oplysninger, som tilsynsmyn‐
dighederne vil kunne kræve, skal være relevante for det,
som kontrollen skal belyse og være tilgængelige for virk‐
somheden. Der er således ikke tale om, at tilsynsmyndighe‐
derne kan kræve, at en erhvervsdrivende foretager nye test,
som efterfølgende dokumenteres over for myndighederne.
De foreslåede bestemmelser vedrørende oplysningspligt vil
være omfattet af § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltnin‐
gens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (rets‐
sikkerhedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. no‐
vember 2019, og vil således ikke gælde, hvis der foreligger
en konkret mistanke om, at en fysisk eller juridisk person
har begået en strafbar lovovertrædelse. I disse tilfælde vil
indhentelsen af oplysninger skulle ske efter retsplejelovens
regler om strafprocessuelle tvangsindgreb, medmindre det
kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt,
kan have betydning for den formodede lovovertrædelse.
Behandlingen af personoplysninger vil ske inden for ram‐
merne af databeskyttelseslovgivningen, herunder reglerne
om oplysningspligt efter databeskyttelsesforordningens arti‐
kel 13 og 14.
3.3. Muligheden for at udføre markedsovervågning
under skjult identitet og foretage reverse engineering
3.3.1. Gældende ret
3.3.1.1 Markedsovervågningsforordningen
Det følger af markedsovervågningsforordningens artikel 14,
stk. 4, litra j, at tilsynsmyndighederne skal have beføjelse
til at erhverve produktprøver, herunder under en skjult iden‐
titet, til at kontrollere disse prøver og foretage reverse eng‐
ineering på dem med henblik på at identificere manglende
overensstemmelse. Ved reverse engineering forstås en pro‐
ces, hvor man undersøger et produkt for at finde ud af,
hvordan det fungerer og er sat sammen med henblik på at
fastslå, om det lever op til gældende regler.
3.3.1.2. Kemikalieloven
Efter kemikalielovens § 49, stk. 1, har tilsynsmyndigheder‐
ne eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget
hertil, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod be‐
hørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige
og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler for at
udføre tilsyns- eller andre opgaver efter loven eller regler
udstedt med hjemmel i loven. Det følger af bestemmelsen,
at tilsynsmyndigheden herunder har adgang til at foretage
undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumen‐
ter og medtage andre genstande uden vederlag, herunder
eksemplarer af stoffer, blandinger og andre varer, der er re‐
guleret i medfør af loven, og at kvittering for medtagne gen‐
stande skal udleveres. Producenten eller importøren af en
udtaget produkt- eller vareprøve er forpligtet til at godtgøre
en forhandler prøvens fakturapris eller levere et tilsvarende
eksemplar mod forevisning af kvitteringen.
3.3.1.3. Miljøbeskyttelsesloven
I miljøbeskyttelseslovens kapitel 10 om administrative be‐
stemmelser er der tillagt tilsynsmyndigheden visse yderlige‐
re tilsynsbeføjelser ud over de beføjelser, som fremgår af
kapitel 9. Det fremgår således af lovens § 87, stk. 1, 1. og
2. pkt., at tilsynsmyndighederne eller personer, der af disse
myndigheder er bemyndiget hertil, har, hvis det skønnes
nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden
retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme,
lokaliteter og transportmidler for at udføre tilsyns- eller
andre opgaver efter miljøbeskyttelsesloven, regler udstedt
med hjemmel i loven eller forordninger på lovens områ‐
de. Tilsynsmyndigheden har herunder adgang til at foretage
undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumen‐
ter samt medtage andre genstande uden vederlag, herunder
eksemplarer af produkter og varer, der er reguleret i medfør
af miljøbeskyttelsesloven.
14
3.3.1.4. Gødningsloven
Efter gødningslovens § 7 kan ministeren for fødevarer, fis‐
keri og ligestilling fastsætte regler om tilsyn og kontrol
med overholdelsen af loven eller de i medfør heraf fastsatte
regler eller Det Europæiske Fællesskabs forordninger om
forhold omfattet af loven.
Gødningsloven § 11, stk. 1, vedrører tilsynsmyndighedens
adgang til offentlig og privat ejendom, og det følger af
bestemmelsen, at ministeren for fødevarer, fiskeri og lige‐
stilling eller den, ministeren bemyndiger hertil, til enhver
tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang
til offentlig og privat ejendom, lokaliteter, forretningsbøger,
papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elek‐
tronisk form, for at tilvejebringe oplysninger, der er nødven‐
dige til brug for løsning af opgaver i henhold til loven,
regler fastsat i medfør af loven eller bestemmelser i Det
Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold omfattet
af loven.
Bestemmelsen rummer både mulighed for at få adgang uden
retskendelse til offentlig og privat ejendom, og baggrunden
herfor er ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, at det
for de lokaliteter, hvor de kontrollerende myndigheder har
adgang til at efterse dokumenter m.v., gælder, at det ofte
ikke vil være muligt at foretage en opdeling i en forretnings‐
mæssig del og en privat del.
Bestemmelsen rummer også mulighed for, at den kontrolle‐
rende myndighed af hensyn til en effektiv kontrol, har ret
til at gøre sig bekendt med de af loven omfattede personer,
virksomheders m.v. skriftlige materiale, herunder materia‐
le i elektronisk form i det omfang, det er nødvendigt for
administration og kontrol i henhold til loven og til forord‐
ningsbestemmelser omfattet af lovens område. I en række
tilfælde vil formålet med den offentlige kontrol forspildes,
hvis tilsynsmyndigheden skulle afvente retskendelse før, at
kontrollen gennemføres.
Efter gødningslovens § 11, stk. 4, kan ministeren for fødeva‐
rer, fiskeri og ligestilling eller den, ministeren bemyndiger
hertil, udtage prøver til undersøgelse uden at skulle erlægge
betaling herfor.
I forbindelse med kontrol- og tilsynsbesøg hos producenter
og på udsalgssteder m.v. udtager Landbrugsstyrelsen prøver
til kontrolanalyse med henblik på at udføre kvalitetskontrol
af anmeldte produkter. Denne kontrol har til formål at efter‐
prøve, om de af sælgeren angivne oplysninger er korrekte,
hvilket vil sige, at det undersøges, om varens faktiske ind‐
hold er i overensstemmelse med det deklarerede, og om
reglerne vedrørende mærkning af varerne er efterlevet. Kon‐
trollen omfatter også mærkning af varer på løsvarelagre og
kontrol af følgesedler til løsvarer. Konstateres det i forbin‐
delse med kontrollen, at der forhandles ikke-anmeldte pro‐
dukter, bliver den virksomhed, der markedsfører produktet,
anmodet om at anmelde produktet.
3.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det vurderes, at der inden for de gældende håndhævelsesbe‐
føjelser i kemikalieloven, gødningsloven og miljøbeskyttel‐
sesloven er hjemmel til, at tilsynsmyndigheden kan udtage
produktprøver, hvis det skønnes nødvendigt. Lovene inde‐
holder dog ikke hjemmel til, at tilsynsmyndigheden kan
erhverve produktprøver under skjult identitet. Endvidere har
tilsynsmyndigheden ikke hjemmel til at erhverve produkt‐
prøver til at foretage reverse engineering. Med henblik på
at sikre, at tilsynsmyndighederne efter miljøbeskyttelseslo‐
ven, kemikalieloven og gødningsloven har de beføjelser, der
er påkrævet efter markedsovervågningsforordningens artikel
14, stk. 4, litra j, er der derfor behov for at supplere reglerne
om kontrol i de tre love.
Særligt over for virksomheder, som alene sælger produk‐
ter via onlinegrænseflader, kan der være problemer med at
erhverve retvisende produktprøver, eftersom tilsynsmyndig‐
heden ikke har mulighed for at udføre tilsyn i en fysisk
butik. Derved kan tilsynsmyndigheden ikke selv udvælge
produktprøver, men er henvist til at modtage produktprøver
udvalgt af virksomheden selv, dvs. udvalgte produkter, der
eksempelvis er produceret efter en særlig høj standard, så‐
kaldte golden samples, eller får besked om, at disse produk‐
ter er udsolgt, selvom dette ikke er tilfældet. Muligheden for
at erhverve produktprøver under skjult identitet vil samtidig
bidrage til at sikre lige konkurrence mellem fysiske butikker
og butikker med salg via onlinegrænseflader. Beføjelsen til
at erhverve produktprøver til at foretage reverse engineering
vil endvidere medvirke til at sikre lige konkurrence, efter‐
som tilsynsmyndigheden kan foretage sin egen undersøgelse
af produktet, og ikke skal forlige sig på virksomhedens egen
undersøgelse, som måske ikke er fyldestgørende.
3.3.3. Den foreslåede ordning
Den foreslåede bestemmelse i § 49, stk. 4, i kemikalieloven
vil medføre, at tilsynsmyndighederne som led i kontrollen
med overholdelse af reglerne i loven eller i regler fastsat i
medfør af loven kan erhverve prøveeksemplarer af stoffer,
blandinger og andre varer omfattet af lovens anvendelses‐
område, herunder ved brug af skjult identitet.
Bestemmelsen skal sikre, at tilsynsmyndighederne kan er‐
hverve produktprøver, herunder under en skjult identitet, til
at kontrollere disse prøver og foretage reverse engineering
på dem med henblik på at identificere manglende overens‐
stemmelse og indhente dokumentation. Bestemmelsen til‐
tænkes at skulle anvendes som et supplement til de øvrige
beføjelser ved kontrollen af produkter.
15
For gødningsloven foreslås indsat et 2. pkt. i § 7, hvorefter
ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling bemyndiges
til at fastsætte regler om erhvervelse af produktprøver som
led i kontrollen.
For miljøbeskyttelsesloven foreslås indsat et § 79 e, stk.
1, hvorefter miljøministeren fastsætter, i det omfang det
er nødvendigt for at opfylde EU-retlige og internationale
forpligtelser, regler om tilsynsmyndighedens tilsynsforplig‐
telser og -beføjelser.
De to bemyndigelser vil kunne udnyttes af ministeren for
hvert område til at tillægge tilsynsmyndighederne på gød‐
ningslovens og miljøbeskyttelseslovens områder den befø‐
jelse, der er påkrævet efter artikel 14, stk. 4, litra j, i mar‐
kedsovervågningsforordningen.
Den foreslåede bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 79
e, stk. 1, foreslås kun at kunne benyttes, hvor det tydeligt
fremgår af EU-retlige eller internationale forpligtelser, at så‐
danne regler skal fastsættes, og det vedrører forhold, der er
omfattet af miljøbeskyttelsesloven, jf. denne lovs § 2. Ved‐
rørende markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk.
4, litra j, er det således hensigten, at ministeren med hjem‐
mel i den foreslåede § 79 e, stk. 1, vil fastsætte regler i de
berørte bekendtgørelser, jf. de otte bekendtgørelser nævnt i
lovforslagets pkt. 3.1.1.2, hvorefter tilsynsmyndigheden vil
kunne erhverve produktprøver under en skjult identitet og
vil kunne kontrollere prøver og foretage reverse engineering
på prøverne med henblik på at identificere manglende over‐
ensstemmelse og indhente dokumentation.
Med erhvervelse af produktprøver under skjult identitet for‐
stås situationer, hvor en tilsynsmyndighed køber et produkt
uden at give sig til kende eller identificere sig som tilsyns‐
myndigheden i forbindelse med købet. Tilsynsmyndigheden
kan skjule sin identitet på forskellige måder. Det kan eksem‐
pelvis ske ved at foretage køb af produkter i en medarbej‐
ders navn, ved brug af et særligt kreditkort til formålet, ved
opgivelse af en anden mailadresse end tilsynsmyndighed-
ens sædvanlige eller ved at få sendt produktet til en anden
adresse end tilsynsmyndighedens officielle postadresse. Der
kan også være tale om en kombination af flere forskellige
tiltag. Formålet er, at tilsynsmyndigheden i købssituationen
ligestilles med enhver anden aftager af det pågældende pro‐
dukt.
Der er tungtvejende hensyn til, at tilsynsmyndighederne på
de tre lovområder skal kunne anvende erhverve produktprø‐
ver ved skjult identitet. Beføjelsen har til formål at sikre ef‐
fektiv kontrol og sikre, at der ikke findes handelsplatforme,
hvor salg af farlige produkter foregår, uden myndigheden
kan gribe ind.
Ved udnyttelse af beføjelsen til at erhverve produkter under
skjult identitet forventes en ordning, hvor virksomheden el‐
ler forhandleren af produktet i umiddelbar forlængelse af
erhvervelse af produktet orienteres om, at der indledes en
kontrolsag. Dette skal alene ske i det omfang, at orienterin‐
gen ikke medfører, at formålet med erhvervelsen forspildes,
f.eks. fordi virksomheden eller forhandleren af produktet
bortskaffer eventuelle ulovlige produkter, imens kontrollen
udføres.
Erhvervelse af produktprøver efter den foreslåede bestem‐
melse i kemikalieloven og efter regler udstedt i medfør af de
foreslåede bemyndigelser i miljøbeskyttelsesloven og gød‐
ningsloven vil endvidere kunne ske med henblik på reverse
engineering. Ved reverse engineering forstås en proces, hvor
man undersøger et produkt for at finde ud af, hvordan det
fungerer og er sat sammen med henblik på at fastslå, om det
lever op til gældende regler.
Behandlingen af personoplysninger vil ske inden for ram‐
merne af databeskyttelseslovgivningen, herunder reglerne
om oplysningspligt efter databeskyttelsesforordningens arti‐
kel 13 og 14.
3.4. Mulighed for at påbyde at fjerne eller ændre indhold
fra en onlinegrænseflade
3.4.1. Gældende ret
Efter markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4,
litra k, nr. 1, skal markedsovervågningsmyndigheden som
minimum tillægges beføjelsen til, hvis der ikke findes andre
effektive midler til at eliminere en alvorlig risiko, at påbyde
fjernelse af indhold, der henviser til de relaterede produkter,
fra en onlinegrænseflade eller at påbyde, at en advarsel til
slutbrugerne udtrykkeligt vises, når de får adgang til en
onlinegrænseflade.
I kemikalieloven, miljøbeskyttelsesloven og gødningsloven
findes der ikke mulighed for at påbyde fjernelse af indhold
fra en onlinegrænseflade eller at påbyde, at en advarsel til
slutbrugerne udtrykkeligt vises, når de får adgang til en
onlinegrænseflade.
3.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der ik‐
ke inden for de gældende tilsyns- og håndhævelsesregler
i kemikalieloven, gødningsloven og miljøbeskyttelsesloven
er den fornødne hjemmel til, hvis der ikke findes andre
effektive midler til at eliminere en alvorlig risiko, at påbyde
fjernelse af indhold, der henviser til de relaterede produkter,
fra en onlinegrænseflade eller at påbyde ændring af indhol‐
det på onlinegrænsefladen, f.eks. ved at en advarsel til slut‐
brugerne udtrykkeligt vises, når de får adgang til en online‐
grænseflade, jf. markedsovervågningsforordningens artikel
14, stk. 4, litra k, nr. 1.
16
Det vurderes derfor, at der er behov for at supplere tilsyns-
og håndhævelsesreglerne på de tre lovområder for at sikre,
at der er hjemmel til dette.
Gødningsloven og kemikalieloven regulerer flere produkter,
end hvad der er omfattet af den EU-regulering, som er
omfattet af markedsovervågningsforordningens bilag I. Det
vurderes, at det vil være mest hensigtsmæssigt at lade en
bestemmelse, der skal tillægge tilsynsmyndigheden beføjel‐
sen efter markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk.
4, litra k, nr. 1, omfatte alle produkter omfattet af de to
lovområder.
For miljøbeskyttelsesloven vurderes det mest hensigtsmæs‐
sigt, at miljøministeren tillægges bemyndigelse til at fastsæt‐
te de minimumsbeføjelser, som fremgår af markedsovervåg‐
ningsforordningen artikel 14, stk. 4 litra k, nr. 1.
3.4.3. Den foreslåede ordning
Miljø- og Fødevareministeriet foreslår indsat en § 50 i ke‐
mikalieloven, hvorefter tilsynsmyndighederne kan påbyde
ejeren af en onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold,
der henviser til et stof, en blanding eller anden vare, der
ikke er i overensstemmelse med regler i loven, regler fastsat
i medfør af loven, eller forordninger omfattet af lovens an‐
vendelsesområde.
I gødningsloven foreslås også indsat en § 6 a, hvorefter
ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan påbyde
ejeren af en onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold
på en onlinegrænseflade, der henviser til et produkt, der ikke
er i overensstemmelse med regler i loven, regler fastsat i
medfør af loven, eller regler i EU-forordninger omfattet af
lovens anvendelsesområde.
I miljøbeskyttelsesloven foreslås med det foreslåede § 79 e,
stk. 2, at miljøministeren, i det omfang det er nødvendigt for
at opfylde Danmarks EU-retlige og internationale forpligtel‐
ser, fastsætter regler om, at tilsynsmyndigheden kan påbyde
ejeren af en onlinegrænseflade, hvis der ikke findes andre
effektive midler til at eliminere en alvorlig risiko, at ændre
eller fjerne indhold fra en onlinegrænseflade, herunder at
der vises en advarsel på onlinegrænsefladen, der henviser til
et produkt, der ikke er i overensstemmelse med nærmere an‐
givne regler i denne lov, regler fastsat i medfør af loven eller
regler i forordninger omfattet af lovens anvendelsesområde.
Bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 79 e, stk. 2, fore‐
slås kun at kunne benyttes, hvor det fremgår af EU-retlige
eller internationale forpligtelser, at sådanne regler skal fast‐
sættes, og det vedrører forhold, der er omfattet af miljøbe‐
skyttelsesloven, jf. denne miljøbeskyttelseslovens § 2. Ved‐
rørende markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk.
4, litra k, nr. 1, er det således hensigten, at ministeren med
hjemmel i den foreslåede § 79 e, stk. 2, vil fastsætte regler i
de berørte bekendtgørelser, jf. de otte bekendtgørelser nævnt
i lovforslagets pkt. 3.1.1.2, hvorefter tilsynsmyndigheden vil
kunne påbyde fjernelse af indhold, der henviser til de rela‐
terede produkter, fra en onlinegrænseflade eller at påbyde,
at indhold på en onlinegrænseflade skal ændres, f.eks. ved
at en advarsel til slutbrugerne udtrykkeligt vises, når de får
adgang til en onlinegrænseflade.
Bestemmelserne indsættes med henblik på at tillægge til‐
synsmyndighederne på de tre lovområder den beføjelse, der
er påkrævet efter artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 1, i markeds‐
overvågningsforordningen.
Bestemmelserne skal sikre, at tilsynsmyndighederne kan
påbyde ejere af onlinegrænseflader at ændre den måde et
produkt markedsføres eller helt at fjerne et sådant, der ikke
lever op til reglerne, f.eks. fra en webbutik. Bestemmelsen
tænkes også anvendt til at få omtale af stoffet, blandingen
eller varen fjernet fra f.eks. blogs eller forbrugertests, lige‐
som det sikres, at tilsynsmyndighederne kan påbyde ejere at
fjerne farlige stoffer, blandinger og andre varer, selv om det
ikke er sælger, der ejer onlinegrænsefladen. Samtidig sikres
det, at tilsynsmyndighederne kan påbyde, at indholdet af en
onlinegrænseflade ændres f.eks. ved, at der vises en advarsel
til brugerne, når de benytter sig af grænsefladen, hvis en
ulovlig vare har været solgt fra onlinegrænsefladen. I så fald
vil kunderne modtage information om dette, når de besøger
webbutikken eller platformen.
De foreslåede bestemmelser i gødningsloven og kemikalie‐
loven går videre end markedsovervågningsforordningens ar‐
tikel 14, stk. 4, litra k, nr. 1, idet de vil kunne anvendes i
forbindelse med salg af stoffer, blandinger og andre varer,
der ikke er i overensstemmelse med reglerne, og således
ikke alene de stoffer, blandinger og andre varer, der udgør
en alvorlig risiko, som det fremgår af forordningen.
En onlinegrænseflade skal forstås, som denne er defineret
i markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 15. Ved
onlinegrænseflade forstås således enhver form for software,
herunder et websted, dele af et websted eller en applikation,
der drives af eller på vegne af en erhvervsdrivende, og som
giver slutbrugere adgang til den erhvervsdrivendes produk‐
ter. Da der hele tiden sker udvikling inden for området, hvor
nye digitale løsninger og produkter opstår, vil onlinegrænse‐
flade dog også kunne forstås som omfattende disse.
For nærmere oplysninger om de foreslåede bestemmelser i
kemikalielovens § 50, miljøbeskyttelseslovens § 79 e, stk. 2,
og gødningslovens § 6 a henvises til henholdsvis lovforsla‐
gets § 1, nr. 8, § 2, nr. 1 og § 3, nr. 1, og bemærkningerne
hertil.
17
Behandlingen af personoplysninger vil ske inden for ram‐
merne af databeskyttelseslovgivningen, herunder reglerne
om oplysningspligt efter databeskyttelsesforordningens arti‐
kel 13 og 14.
3.5. Muligheden for at blokere adgangen til en online‐
grænseflade
3.5.1. Gældende ret
Efter markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4,
litra k, nr. 2, skal markedsovervågningsmyndigheden som
minimum tillægges beføjelsen til, hvis der ikke findes andre
effektive midler til at eliminere en alvorlig risiko, at påbyde,
hvis en anmodning i henhold til artikel 14, stk. 4, litra k,
nr. 1, om at fjerne indhold, der henviser til de relaterede
produkter, fra en onlinegrænseflade eller om at en advarsel
til slutbrugerne udtrykkeligt vises, når de får adgang til en
onlinegrænseflade, ikke overholdes, at udbydere af informa‐
tionssamfundstjenester skal begrænse adgangen til online‐
grænsefladen, herunder ved at anmode en relevant tredjepart
om at gennemføre sådanne foranstaltninger.
I kemikalieloven, miljøbeskyttelsesloven og gødningsloven
findes der ikke mulighed for at blokere adgangen til hjem‐
mesider eller andre onlinegrænseflader på baggrund af farli‐
ge eller uoverensstemmende produkter.
3.5.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der
ikke er den fornødne hjemmel i kemikalieloven, miljøbe‐
skyttelsesloven eller gødningsloven til for at eliminere en
alvorlig risiko at påbyde, hvis en anmodning i henhold til
bestemmelsen i markedsovervågningsforordningens artikel
14, stk. 4, litra k, nr. 1, ikke overholdes, at udbydere af
informationssamfundstjenester skal begrænse adgangen til
onlinegrænsefladen, herunder ved at anmode en relevant
tredjepart om at gennemføre sådanne foranstaltninger, jf.
artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 2.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, for så vidt
angår beføjelsen til at begrænse adgangen til en onlinegræn‐
seflade efter markedsovervågningsforordningens artikel 14,
stk. 4, litra k, nr. 2, at det af hensyn til indgrebets alvorlige
karakter, er mest hensigtsmæssigt, at en afgørelse herom
træffes af domstolene ved kendelse.
Det vurderes, at den foreslåede bestemmelse bør omfatte
internetudbydere, der udbyder internet til en bredere kreds
af kunder. Det vurderes derimod ikke hensigtsmæssigt at
omfatte virksomheder, der udbyder internet til en begrænset
eller lukket kreds af personer, herunder restaurationer, hotel‐
ler, uddannelsesinstitutioner, boligforeninger eller lignende.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at når et påbud om
at ændre eller fjerne indhold fra en onlinegrænseflade, der
henviser til ulovlige produkter, der er meddelt i henhold til
den foreslåede § 50 i kemikalieloven, regler fastsat i medfør
af den foreslåede § 79 e, stk. 2, i miljøbeskyttelsesloven el‐
ler den foreslåede § 6 a i gødningsloven ikke efterkommes,
skal tilsynsmyndigheden eller vedkommende minister kunne
foranledige, at adgangen til en onlinegrænseflade blokeres
i situationer, hvor produktet udgør en alvorlig risiko, for at
være i overensstemmelse med markedsovervågningsforord‐
ningens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 2.
Muligheden for at der kan ske blokering af hjemmesider
i det tilfælde, hvor der gentagne gange er solgt eller for‐
midlet salg af ulovlige produkter, fremgår ikke af markeds‐
overvågningsforordningens artikel 14, men det er Miljø- og
Fødevareministeriets vurdering, at der bør være mulighed
for at anmode om blokering af en hjemmeside, når der på
denne gentagne gange markedsføres produkter, som udgør
en alvorlig risiko.
Det vurderes, at i de tilfælde, hvor der er risiko for alvorlig
og uoprettelig skade for brugerne på grund af markedsføring
af produkter, der er i strid med de lovbestemte produktkrav,
bør muligheden for blokering kunne anvendes i situationer,
hvor der fra onlinegrænsefladen gentagne gange er solgt
eller formidlet salg af produkter. Bestemmelsen bør kunne
anvendes over for webbutikker og handelsplatforme, der
formidler et salg af produktet eller videreformidler kontak‐
ten mellem køber og sælger.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der ved
myndighedens tilsyn med produkter, hvor en udbyder af
informationssamfundstjenester ikke bistår tilsynsmyndighe‐
den med at blokere en onlinegrænseflade på baggrund af
en afsagt kendelse kan være behov for, at tilsynsmyndighe‐
den anvender administrative tvangsbøder med henblik på
at få den nødvendige bistand, således at muligheden for at
erhverve et produkt, som udgør en alvorlig risiko, hurtigst
muligt bringes til ophør af hensyn til beskyttelse af forbru‐
geren.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det er
afgørende for forbrugerbeskyttelsen og hensynet til miljø og
sundhed, at blokeringen af hjemmesider, hvorfra der sælges
ulovlige farlige produkter, hurtigst muligt sker. Tvangsbøder
vurderes at være et effektivt middel til, at en udbyder af
informationssamfundstjenester vil følge kendelsen, hvis det
ikke er gjort med det samme. Derfor bør tilsynsmyndighe‐
den kunne anvende administrative tvangsbøder, for at bloke‐
ring sker hurtigst muligt. Det er tillige en grundlæggende
forudsætning for myndighedens tilsynsvirksomhed, at ret‐
tens kendelser efterkommes, og muligheden for at pålægge
administrative tvangsbøder anses som et effektivt middel til
at sikre, at dette sker.
18
3.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med de foreslåede bestemmelser i § 50 a, stk.
1, i kemikalieloven, § 90 a i miljøbeskyttelsesloven og § 6 b
i gødningsloven, at der kan ske blokering af en onlinegræn‐
seflade for at eliminere en alvorlig risiko, hvis et påbud om
at fjerne eller ændre indhold på en onlinegrænseflade efter
kemikalielovens § 50, regler fastsat i medfør af miljøbeskyt‐
telseslovens § 79 e, stk. 2, eller gødningslovens § 6 a ikke er
efterkommet, eller hvis der på onlinegrænsefladen gentagne
gange er solgt eller formidlet salg af produkter, der ikke er
i overensstemmelse med regler i de pågældende love, regler
fastsat i medfør af lovene eller regler i forordninger omfattet
af lovenes anvendelsesområde.
Blokering efter de foreslåede bestemmelser kan således ske
i to situationer, og for begge situationer er det en forudsæt‐
ning, at blokering sker for at eliminere en alvorlig risiko. Et
produkt, der udgør en alvorlig risiko er defineret i markeds‐
overvågningsforordningens artikel 3, nr. 20. Den første situ‐
ation er tilfælde, hvor et påbud om at ændre eller fjerne
indhold på en onlinegrænseflade efter de foreslåede bestem‐
melser i § 50 i kemikalieloven og § 6 a i gødningsloven
samt efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 79
e, stk. 2, ikke er fulgt. Den anden situation er, hvor der
gentagne gange er solgt eller formidlet produkter, der ikke
er i overensstemmelse med reglerne i de pågældende love,
regler fastsat i medfør af lovene eller i EU-forordninger
omfattet af lovenes anvendelsesområde.
Gentagelsestilfælde omhandler tilfælde, hvor den erhvervs‐
drivende inden for de seneste 2 år har begået mindst to lig‐
nende forseelser – altså tre i alt. Der behøver ikke nødven‐
digvis være tale om identiske forseelser. Det afgørende er
derimod, at de er ensartede, og at der er tale om produkter,
der udgør en alvorlig risiko. Det er ikke en forudsætning, at
de tidligere forseelser har udløst en blokering af onlinegræn‐
sefladen eller har været til pådømmelse i det strafferetlige
system. Der er udelukkende tale om, at en tilsynsmyndighed
gentagne gange har truffet afgørelse om, at den pågælden‐
de erhvervsdrivendes produkter har vist sig at udgøre en
alvorlig risiko. Ved den tredje afgørelse om, at den pågæl‐
dende erhvervsdrivendes produkter har vist sig at udgøre
en alvorlig risiko, kan tilsynsmyndigheden samtidigt med ,
at der er truffet afgørelse over for den erhvervsdrivende på‐
begynde blokering af den pågældende onlinegrænseflade. I
gentagelsestilfælde vil tilsynsmyndigheden derfor ikke skul‐
le afvente om påbuddet efterkommes, inden en blokering af
onlinegrænseflade kan ske. I den forbindelse går bestemmel‐
sen videre end markedsovervågningsforordningens artikel
14, stk. 4, litra k, nr. 2.
Det foreslås, at tilsynsmyndigheden ved gentagelsestilfælde
vil kunne anmode retten om blokering af en hjemmeside
allerede, når det konstateres, og der træffes afgørelse om,
at der formidles ulovlige produkter fra den pågældende on‐
linegrænseflade, og det er nødvendigt at eliminere alvorlig
risiko. Tilsynsmyndigheden vil således ikke skulle afvente
en eventuel frist for at efterleve et påbud meddelt med hjem‐
mel i de foreslåede bestemmelser i § 50 i kemikalieloven og
§ 6 a i gødningsloven samt efter regler fastsat i medfør af
den foreslåede § 79 e, stk. 2.
Det foreslås med de foreslåede bestemmelser i § 50 a, stk. 2,
1. pkt., i kemikalieloven, § 6 b, stk. 2, 1. pkt., i gødningslo‐
ven samt § 90 a, stk. stk. 2, 1. pkt. i miljøbeskyttelsesloven,
at afgørelse efter de foreslåede bestemmelser i § 50 a, stk.
1, i kemikalieloven, § 6 b, stk. 1 i gødningsloven eller § 90
a, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven om blokering af en online‐
grænseflade træffes af retten ved kendelse efter begæring fra
tilsynsmyndighederne.
En kendelse efter de foreslåede bestemmelser vil skulle in‐
deholde oplysning om hvilken konkret onlinegrænseflade,
der kan blokeres.
Retten vil samtidig kunne træffe afgørelse om blokeringens
varighed, idet blokeringen under alle omstændigheder kan
ophæves, når betingelserne i de foreslåede § 50 a, stk. 4 eller
5, i kemikalieloven, § 6 b, stk. 4 eller 5, i gødningsloven,
eller i § 90 a, stk. 4 eller 5, i miljøbeskyttelsesloven, er til
stede.
Kendelser om blokering vil kunne kæres efter de almindeli‐
ge betingelser i retsplejelovens kapitel 37.
Det foreslås i de foreslåede bestemmelser i § 50 a, stk. 2, 2.
pkt., i kemikalieloven, § 6 b, stk. 2, 2. pkt., i gødningsloven
og § 90 a, stk. stk. 2, 2. pkt., i miljøbeskyttelsesloven, at
retten, inden den træffer afgørelse, så vidt muligt skal give
parten, som indgrebet retter sig mod, adgang til at udtale sig.
Repræsentanterne (f.eks. ejeren og/eller registranten) af den
onlinegrænseflade, der rammes af indgrebet om blokering,
vil således som part få mulighed for at komme med sine
bemærkninger, inden kendelsen om blokering træffes over
for informationssamfundstjenestens udbyder.
Det foreslås, at der i kendelsen anføres de konkrete omstæn‐
digheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for
indgrebet er opfyldt.
Miljø- og Fødevareministeriet foreslår med de foreslåede
bestemmelser i § 50 a, stk. 2, 3. pkt., i kemikalieloven,
§ 6 b, stk. 2, 3. pkt., i gødningsloven, og § 90 a, stk. 2,
3. pkt., i miljøbeskyttelsesloven, at der i kendelsen anføres
de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at
betingelserne for indgrebet er opfyldt.
Tilsynsmyndighederne forudsættes at foretage underretning
19
af den, som indgrebet retter sig mod, dvs. af ejeren (regi‐
stranten) af den onlinegrænseflade, som retten har givet
tilladelse til at blokere. Indeholder onlinegrænsefladen ik‐
ke kontaktoplysninger, og kan disse oplysninger ikke umid‐
delbart fremskaffes på anden vis, kan underretning undla‐
des. Underretning af personer i udlandet vil ske efter de
almindelige retshjælpsregler om underretning til personer i
andre lande.
Miljø- og Fødevareministeriet foreslår med de foreslåede
bestemmelser i § 50 a, stk. 3, 1. pkt., i kemikalieloven, § 6
b, stk. 3, i gødningsloven og i § 90 a, stk. 3, i miljøbeskyttel‐
sesloven, at udbydere af informationssamfundstjenester skal
bistå tilsynsmyndighederne ved gennemførelsen af kendel‐
ser efter stk. 2.
Det indebærer bl.a., at udbyderne skal iværksætte en blo‐
kering af adgangen til den onlinegrænseflade, som rettens
kendelse vedrører.
Udbydere af informationssamfundstjeneste skal forstås i
overensstemmelse med den definition, der følger af mar‐
kedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 14. Med ud‐
bydere af informationssamfundstjenester forstås således en
udbyder af en tjeneste som defineret i artikel 1, stk. 1,
litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2015/1535. Det drejer sig om udbydere af enhver tjeneste
i informationssamfundet, dvs. enhver tjeneste, der normalt
ydes mod betaling, og som teleformidles ad elektronisk vej
på individuel anmodning fra en tjenestemodtager. Der hen‐
vises endvidere til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2015/1535, artikel 1, stk. 1, litra b, hvor informations‐
tjenestebegrebet er nærmere defineret.
En informationstjenesteudbyder kan f.eks. være en internet‐
leverandør, serverejer, webhostingudbyder, applikationsud‐
byder og en erhvervsdrivende, der udbyder tjenesteydelser
online.
Med de foreslåede bestemmelser i kemikalielovens § 50 a,
stk. 3, 2. pkt., gødningslovens § 6 b, stk. 3, 2. pkt., og miljø‐
beskyttelseslovens § 90 a, stk. 3, 2. pkt., foreslås, at tilsyns‐
myndighederne eller vedkommende minister kan pålægge
udbydere af informationssamfundstjenester administrative
tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge handlinger,
som det påhviler udbydere at foretage.
De foreslåede bestemmelser vil kunne finde anvendelse over
for udbydere af informationssamfundstjenester i tilfælde,
hvor den pågældende udbyder - på trods af tilsynsmyndighe‐
dens fremvisning af rettens kendelse om blokering - ikke
iværksætter en blokering af den berørte hjemmeside.
I forbindelse med tilsynsmyndighedernes tilsyn kan der i de
tilfælde, hvor en kendelse ikke efterkommes, være behov
for, at tilsynsmyndigheden anvender administrative tvangs‐
bøder med henblik på, at kendelsen efterleves. Det er afgø‐
rende for forbrugerbeskyttelsen og af hensynet til miljø og
sundhed, at blokeringen af hjemmesider, hvorfra der sælges
ulovlige og farlige produkter, hurtigst muligt sker. Det er en
grundlæggende forudsætning for myndighedens tilsynsvirk‐
somhed, at rettens kendelser efterkommes, og muligheden
for at pålægge administrative tvangsbøder anses som et ef‐
fektivt middel til at sikre, at dette sker.
De administrative tvangsbøder vil skulle fastsættes som dag‐
lige bøder på 1.000,- kr., indtil den påtvungne handling ef‐
terkommes. Daglige administrative tvangsbøder vil skulle
gives for hver kalenderdag, det vil sige syv dage om ugen,
og bøderne vil kunne forhøjes med skriftligt varsel, hvis den
fastsatte tvangsbøde ikke har givet resultat. Når påbuddet
efterkommes bortfalder pålagte, men ikke betalte eller ikke
inddrevne tvangsbøder.
Det almindelige proportionalitetsprincip medfører bl.a., at
de administrative tvangsbøder ikke må stå i misforhold til
undladelsen, ligesom der ved fastsættelsen af de administra‐
tive tvangsbøder skal tages hensyn til den handlingspligtiges
økonomiske formåen, således at pressionen har effekt, men
bødestørrelsen vil i øvrigt bero på et konkret skøn.
De daglige administrative tvangsbøder vil kunne pålægges
fra en given dato. Forudsætningen for at pålægge daglige
administrative tvangsbøder vil være, at tilsynsmyndigheden
mindst 14 kalenderdage forinden underretter den handlings‐
pligtige om, at bøden vil blive pålagt fra den anførte da‐
to. Varslingen vil skulle indeholde oplysninger om den ad‐
ministrative tvangsbødes størrelse, og der vil skulle tages
forbehold for en eventuel senere forhøjelse af tvangsbøden.
De daglige administrative tvangsbøder vil kunne forhøjes
med en uges skriftligt varsel, hvis den administrativt fastsat‐
te tvangsbøde ikke har givet resultat. For nærmere om de
foreslåede bestemmelser vedrørende administrative tvangs‐
bøder henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, § 2, nr. 2, og § 3,
nr. 1, og bemærkningerne hertil.
For at sikre, at blokering kun opretholdes, hvor kriterierne
er tilstede for blokering, foreslås det i de foreslåede bestem‐
melser i § 50 a, stk. 4, 1. pkt., i kemikalieloven, § 6 b,
stk. 4, 1. pkt., i gødningsloven og § 90 a, stk. 4, 1. pkt., i
miljøbeskyttelsesloven, at tilsynsmyndighederne skal påse,
at et indgreb om blokering efter de foreslåede bestemmel‐
ser i § 50 a, stk. 1, i kemikalieloven, i § 6 b, stk. 1, i
gødningsloven , og § 90 a, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven,
ikke opretholdes ud over det tidsrum, hvor grundlaget for
blokeringen er til stede.
Da blokering af en hjemmeside er et vidtgående indgreb,
20
bør der være mulighed for hurtigt at ophæve blokeringen,
når grundlaget for blokeringen ikke længere er til stede. Det
forudsættes derfor i de foreslåede bestemmelser i kemikalie‐
lovens § 50 a, stk. 4, gødningslovens § 6 b, stk. 4, og mil‐
jøbeskyttelseslovens § 90 a, stk. 4, at såfremt tilsynsmyndig‐
hederne bliver bekendt med, at grundlaget for blokeringen
ikke længere er til stede, skal tilsynsmyndighederne hurtigst
muligt foranledige, at blokeringen ophæves. Ophævelsen
kan ske på foranledning af den, som indgrebet retter sig mod
eller af tilsynsmyndigheden. Informationstjenesteudbydere
vil skulle bistå tilsynsmyndighederne med at gennemføre
en ophævelse af en blokering på samme vis, som når der
pålægges en blokering.
Det foreslås i de foreslåede bestemmelser i kemikalielovens
§ 50 a, stk. 4, 2. pkt., gødningslovens § 6 b, stk. 4, 2. pkt.,
og miljøbeskyttelseslovens § 90 a, stk. 4, 2. pkt., at hvis
grundlaget for blokering ikke længere er til stede, skal til‐
synsmyndigheden af egen drift eller på foranledning af den,
som indgrebet retter sig mod, træffe afgørelse om ophævelse
af blokeringen.
For at processen med at ophæve blokeringen kan forløbe
så hurtigt som muligt og uden unødige procestrin, foreslås
det at gøre det muligt for tilsynsmyndighederne at træffe
afgørelse om, at blokeringen skal ophæves, det vil sige uden
at domstolene skal træffe kendelse om ophævelsen. Tilsyns‐
myndighederne vil have en forpligtelse til at følge op og
vurdere, om blokeringen skal opretholdes. Denne forpligtel‐
se vil ikke omfatte en pligt til at følge op og vurdere om
grundlaget for at blokere den pågældende onlinegrænseflade
er til stede, oftere end hver sjette måned.
Afgørelse om ophævelse af en blokering vil skulle træffes,
når det er godtgjort, at påbuddet er efterkommet, eller den
erhvervsdrivende har truffet de foranstaltninger, der er nød‐
vendige for at undgå, at der fra onlinegrænsefladen igen sæl‐
ges eller formidles salg af produkter, der udgør en alvorlig
risiko.
I de foreslåede bestemmelser i kemikalielovens § 50 a, stk.
5, 1. pkt., gødningslovens § 6 b, stk. 5, 1. pkt., og miljø‐
beskyttelseslovens § 90 a, stk. 5, 1. pkt., foreslås det, at
hvis den, som indgrebet efter de foreslåede bestemmelser i
henholdsvis kemikalielovens § 50 a, stk. 1, gødningslovens
§ 6 b, stk. 1, eller miljøbeskyttelseslovens § 90 a, stk. 1,
retter sig mod, fremsætter anmodning om, at blokeringen
ophæves, og støttes denne anmodning på, at der er sket væ‐
sentlige ændringer i indholdet af onlinegrænsefladen, skal
tilsynsmyndigheden, hvis blokeringen ikke ophæves i med‐
før af kemikalielovens § 50 a, stk. 4, gødningslovens § 6 b,
stk. 4, eller i miljøbeskyttelseslovens § 90 a, stk. 4, snarest
muligt indbringe spørgsmålet for retten.
I relation til onlinegrænseflader vil det i praksis være en ejer
(registrant), der vil kunne fremsætte den nævnte anmodning.
De foreslåede bestemmelser forudsættes benyttet i de tilfæl‐
de, hvor indholdet på onlinegrænsefladerne er ændret væ‐
sentligt, men hvor tilsynsmyndigheden eller vedkommende
minister ikke anser denne ændring for at være af en sådan
art, at blokeringen skal ophæves som følge af de foreslåede
bestemmelser i henholdsvis kemikalielovens § 50 a, stk. 4,
1. pkt., gødningslovens § 6 b, stk. 4, 1. pkt., og miljøbeskyt‐
telseslovens § 90 a, stk. 4, 1. pkt. I disse situationer kan den,
som blokeringen retter sig mod, få spørgsmålet indbragt for
retten.
For at undgå, at en ejer af en onlinegrænseflade gentagne
gange anmoder om ophævelse af en blokering, med deraf
følgende mulige domstolsprøvelse, foreslås det med bestem‐
melsen, at der først efter 3 måneder efter ejeren har fået
meddelt en afgørelse om enten blokering eller om afslag på
ophævelse af en blokering kan fremsætte en fornyet anmod‐
ning.
Det foreslås i de foreslåede bestemmelser i kemikalielovens
§ 50 a, stk. 5, 2. pkt., gødningslovens § 6 b, stk. 5, 2. pkt.,
miljøbeskyttelseslovens § 90 a, stk. 5, 2. pkt., at retten ved
kendelse afgør, om indgrebet skal opretholdes. Der indsæt‐
tes således med bestemmelserne, en hjemmel til løbende
domstolskontrol.
Sagen skal indbringes for den ret, der har truffet afgørelse
om blokering af den pågældende hjemmeside. Kendelsen vil
kunne kæres efter de almindelige regler herom.
Det foreslås i de foreslåede bestemmelser i kemikalielovens
§ 50 a, stk. 5, 3. pkt., gødningslovens § 6 b, stk. 5, 3. pkt.,
og miljøbeskyttelseslovens § 90 a, stk. 5, 3. pkt., at hvis
en anmodning ikke tages til følge, kan ny anmodning ikke
fremsættes, før der er forløbet tre måneder fra kendelsens
afsigelse.
Hvis retten træffer afgørelse om, at blokeringen ikke skal
ophæves, kan ejeren af onlinegrænsefladen ikke forlange
spørgsmålet indbragt for retten på ny, før der er forløbet 3
måneder. De foreslåede bestemmelser i henholdsvis kemika‐
lielovens § 50 a, stk. 4, gødningslovens § 6 b, stk. 4, eller i
miljøbeskyttelseslovens § 90 a, stk. 4, skal dog fortsat over‐
holdes i disse måneder. Det vil derfor sige, at tilsynsmyndig‐
hederne vil have pligt til at træffe afgørelse om ophævelse
af blokeringen, hvis det godtgøres, at betingelserne for blo‐
keringen ikke længere er til stede.
Behandlingen af personoplysninger vil ske inden for ram‐
merne af databeskyttelseslovgivningen, herunder reglerne
21
om oplysningspligt efter databeskyttelsesforordningens arti‐
kel 13 og 14.
3.6. Strafbestemmelser
3.6.1. Gældende ret
3.6.1.1. Markedsovervågningsforordningen
Efter markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4,
litra i, skal markedsovervågningsmyndighederne tillægges
beføjelsen til at pålægge sanktioner i overensstemmelse med
forordningens artikel 41.
Efter markedsovervågningsforordningens artikel 41 fastsæt‐
ter medlemsstaterne regler om sanktioner, der skal anvendes
i tilfælde af overtrædelser af forordningen og af den EU-har‐
moniseringslovgivning, der er anført i forordningens bilag
II, som pålægger de erhvervsdrivende forpligtelser, og træf‐
fer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anven‐
des i overensstemmelse med national ret. Sanktionerne skal
være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og
have afskrækkende virkning.
3.6.1.2. Kemikalieloven
Efter kemikalielovens § 59, stk. 1, straffes overtrædelse
af visse af kemikalielovens bestemmelser med bøde, med‐
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv‐
ning. Dette omfatter bl.a. kemikalielovens § 59, stk. 1, nr.
1 som vedrører overtrædelse af § 10, stk. 3, § 19, § 22,
stk. 1, § 24, stk. 1 og 3, eller EU-forordninger vedrørende
de af denne lov omfattede stoffer, blandinger og varer, jf. §
59, stk. 1, nr. 1, og kemikalielovens § 59, stk. 1, nr. 5, som
vedrører undladelse af at efterkomme forbud, påbud eller
anmodning efter § 30, § 30 a, § 30 b, § 30 c, § 31, § 32 a
eller § 48.
Straffen kan under skærpende omstændigheder stige til
fængsel i indtil to år, jf. lovens § 59, stk. 2.
Bestemmelsen svarer til miljøbeskyttelseslovens § 110 og
tilsigter, at der ved strafudmålingen tages hensyn til størrel‐
sen af en tilsigtet eller opnået økonomisk fordel og den
skade på mennesker, husdyr eller miljø eller fare herfor, som
overtrædelsen har medført.
Straffastsættelsen beror på domstolenes konkrete vurdering i
det enkelte tilfælde af sagens samlede omstændigheder. Det
angivne bødeniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder.
3.6.1.3. Miljøbeskyttelsesloven
Overtrædelser af bestemmelser fastsat i De Europæiske Fæl‐
lesskabers forordninger vedrørende forhold, som er omfattet
af miljøbeskyttelsesloven, jf. § 2, straffes med bøde, jf. lo‐
vens § 110, stk. 1, nr. 12. Straffen kan stige til fængsel indtil
to år, jf. miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 2.
I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, kan over‐
trædelse af visse af miljøbeskyttelseslovens bestemmelser
straffes i form af bøde. Straffen kan under skærpende om‐
stændigheder stige til fængsel i indtil to år, jf. lovens § 110,
stk. 2.
I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3, kan der i
regler udstedt i medfør af visse af miljøbeskyttelseslovens
bestemmelser fastsættes straf i form af bøde. Straffen kan
under skærpende omstændigheder stige til fængsel i indtil to
år, jf. lovens § 110, stk. 3, 2. pkt.
Ved overtrædelser af miljøbeskyttelsesloven eller regler ud‐
stedt i medfør af loven bør bødeniveauet i førstegangstilfæl‐
de i almindelighed være på minimum 5.000 kr. og 10.000 kr.
i gentagelsestilfælde, jf. lov nr. 173 af 12. marts 2008 om
ændring af lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre lo‐
ve og bemærkningerne hertil, jf. Folketingstidende 2007-08,
tillæg A, side 22.
Straffastsættelsen beror på domstolenes konkrete vurdering i
det enkelte tilfælde af sagens samlede omstændigheder. Det
angivne bødeniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder.
3.6.1.4. Gødningsloven
Efter gødningslovens § 13, stk. 1, straffes med bøde, med‐
mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, den,
der overtræder forbud eller undlader at efterkomme et påbud
meddelt efter lovens § 5, stk. 1, eller § 6, eller undlader at
afgive oplysninger eller at stille bistand til rådighed efter
lovens § 11, stk. 3.
Efter gødningslovens § 13, stk. 2, kan der i regler, der ud‐
stedes i medfør af loven, fastsættes straf af bøde for overtræ‐
delse af bestemmelser i reglerne. I reglerne kan der endvide‐
re fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
regler fastsat af Det Europæiske Fællesskab om forhold, der
er omfattet af loven.
Der er ikke i bemærkningerne til gødningsloven angivet et
indikativt bødeniveau, men Landbrugsstyrelsen, der admini‐
strerer reglerne, søger så vidt muligt at udgangspunktet for
bødefastsættelsen er 5.000 kr.
Straffastsættelsen beror på domstolenes konkrete vurdering i
det enkelte tilfælde af sagens samlede omstændigheder. Ud‐
22
gangspunktet for bødefastsættelsen vil derfor kunne fraviges
i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende omstændigheder, herunder ved genta‐
gelsestilfælde, eller ved formildende omstændigheder.
3.6.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
3.6.2.1. Kemikalieloven
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at kemika‐
lielovens strafbestemmelse bør ændres således, at manglen‐
de efterlevelse af tilsynsmyndighedernes påbud af ejeren
af en onlinegrænseflade efter den foreslåede nye beføjelse
i lovens § 50 bør strafbelægges i medfør af § 59, stk. 1,
nr. 5, i kemikalieloven, hvorefter der kan fastsættes straf af
bøde. Dette af hensyn til at sikre en effektiv efterlevelse.
Straffen bør kunne stige til fængsel i indtil to år, hvis over‐
trædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og
hvis der foreligger de forhold, der følger af kemikalielovens
§ 59, stk. 2, nr. 1-3.
Det vurderes, at der derved sikres den påkrævede mulighed
for at pålægge sanktioner i overensstemmelse med markeds‐
overvågningsforordningens artikel 41.
3.6.2.2. Miljøbeskyttelsesloven
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at man‐
glende overholdelse af et påbud eller anden pligt for en
erhvervsdrivende til at efterleve regler fastsat i medfør af
den foreslåede § 79 e bør strafbelægges i medfør af miljøbe‐
skyttelseslovens § 110, stk. 3, hvorefter der i regler udstedt
i medfør af § 79 e kan fastsættes straf af bøde. Dette af
hensyn til at sikre en effektiv efterlevelse.
Straffen bør endvidere under skærpende omstændigheder
kunne stige til fængsel i indtil to år, jf. miljøbeskyttelseslo‐
vens § 110, stk. 3, 2. pkt.
Det vurderes, at der derved sikres den påkrævede mulighed
for at pålægge sanktioner i overensstemmelse med markeds‐
overvågningsforordningens artikel 41.
3.6.2.3. Gødningsloven
Det er Miljø og Fødevareministeriets vurdering, at gød‐
ningslovens strafbestemmelse bør justeres, så manglende
efterlevelse af påbud meddelt i medfør af den foreslåede
§ 6 a skal kunne straffes.
Det vurderes, at der derved sikres den påkrævede mulighed
for at pålægge sanktioner i overensstemmelse med markeds‐
overvågningsforordningens artikel 41.
Der er ikke i dag en bestemmelse i gødningsloven om, at
straffen under skærpede omstændigheder kan stige til fæng‐
sel i indtil to år, som det er tilfældet for de øvrige to lovom‐
råder, og det vurderes ikke nødvendigt for at gennemføre
markedsovervågningsforordningens artikel14, stk. 4, litra i,
jf. art. 41, at der indsættes en sådan bestemmelse i loven.
3.6.3. Den foreslåede ordning
3.6.3.1. Kemikalieloven
Det foreslås, at kemikalielovens § 59, stk. 1, nr. 5, ændres,
så den, der undlader at efterkomme et påbud meddelt ef‐
ter den foreslåede bestemmelse i § 50 kan straffes med
bøde. Det er hensigten, at ejeren af en onlinegrænseflades
manglende efterlevelse af et påbud om at fjerne eller ændre
indhold på en onlinegrænseflade, vil blive strafbelagt i med‐
før af kemikalielovens § 59, stk. 1, nr. 5. Dette af hensyn
til at sikre en effektiv efterlevelse. Miljø- og Fødevaremini‐
steriet foreslår endvidere, at straffen efter kemikalielovens
§ 59, stk. 2, under skærpende omstændigheder kan stige til
fængsel i indtil to år.
Forslaget indebærer endvidere, at det vil være strafsanktio‐
neret, hvis ejeren af en onlinegrænseflade ikke efterkommer
et påbud om at ændre eller fjerne indhold fra en onlinegræn‐
seflade, der er meddelt i medfør af den foreslåede § 50.
3.6.3.2. Miljøbeskyttelsesloven
Det foreslås, at miljøministeren kan fastsætte straf af bøde
i regler, der udstedes med hjemmel i § 79 e. Det er hen‐
sigten, at en erhvervsdrivendes manglende overholdelse af
en pligt eller efterlevelse af et påbud om at ændre eller
fjerne indhold fra en onlinegrænseflade vil blive strafbelagt i
medfør af regler fastsat med hjemmel i miljøbeskyttelseslo‐
vens § 110, stk. 3. Straffen vil endvidere under skærpende
omstændigheder kunne stige til fængsel i indtil to år, jf.
miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3, 2 pkt., hvilket gælder
miljøbeskyttelsesloven generelt.
Det er hensigten, at strafbestemmelserne vil blive indsat i de
otte bekendtgørelser nævnt i lovforslagets pkt. 3.1.1.2.
Bødeniveauet foreslås at følge miljøbeskyttelseslovens ge‐
nerelle niveau, se hertil pkt. 3.6.1.3.
3.6.3.3. Gødningsloven
Det foreslås, at gødningslovens § 13, stk. 1, nr. 1, ændres,
således at den, der undlader at efterkomme et påbud meddelt
efter den foreslåede § 6 a, straffes med bøde, medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Forslaget indebærer, at det også vil være strafsanktioneret,
23
hvis ejeren af en onlinegrænseflade ikke efterkommer et
påbud om at ændre eller fjerne indhold fra en onlinegrænse‐
flade, der er meddelt i medfør af den foreslåede § 6 a.
Bødeniveauet foreslås at følge det niveau, som Landbrugs‐
styrelsen, der administrerer reglerne, almindeligvis benytter
som udgangspunkt, se hertil pkt. 3.6.1.4.
3.7. Øvrige ændringer af tilsyns- og håndhævelsesbe‐
stemmelser i kemikalieloven
3.7.1. Registreringsordning
3.7.1.1. Gældende ret
Kemikalieloven indeholder i dag ikke hjemmel til, at mil‐
jøministeren fastsætter regler om, at den, den, der produ‐
cerer, leverer, importerer, eksporterer, forhandler, oplagrer
eller distribuerer bekæmpelsesmidler, importerer, eksporte‐
rer, forhandler, oplagrer eller på anden måde distribuerer be‐
kæmpelsesmidler i Danmark til erhvervsmæssig anvendelse,
skal afgive oplysninger om navn, adresse, CVR-nummer, ty‐
pe af virksomhed og oplysning om, hvorvidt virksomheden
har bekæmpelsesmidler på lager samt hvis relevant virksom‐
hedens P-nummer.
Efter lovens § 38 b kan miljøministeren fastsætte regler
om autorisation som betingelse for at forhandle, erhvervs‐
mæssigt anvende eller rådgive om anvendelse af bekæmpel‐
sesmidler, og om at forhandlere skal have ansatte, der er
autoriserede. Bestemmelsen lader også ministeren fastsætte
regler om, at de autoriserede personer fremgår af et register,
og at der skal betales gebyr i forbindelse med autorisations‐
ordningen.
Bekendtgørelse nr. 980 af 22. juni 2020 om uddannelse
og autorisation i forbindelse med køb, overdragelse og pro‐
fessionel anvendelse af bekæmpelsesmidler (autorisations‐
bekendtgørelsen), fastlægger i § 4, stk. 4, at autorisationen
opnås gennem Miljøstyrelsens Autorisationssystem til brug
af Bekæmpelsesmidler (MAB). Det følger desuden af be‐
kendtgørelsens § 13, at Miljøstyrelsen opkræver et gebyr
ved udstedelse af en autorisation, der skal dække styrelsens
omkostninger til drift af autorisationsordningen. § 13, stk. 5,
uddyber, at udstedelse af autorisation og autorisationsnum‐
mer samt betaling af gebyr sker via IT-autorisationssystemet
MAB.
Det følger af bekendtgørelsens § 11, stk. 2, at overdragelse
af plantebeskyttelsesmidler, godkendt til professionel anven‐
delse, kun må ske fra virksomheder med mindst en ansat,
der har erhvervet en S1-autorisation.
Det følger af bekendtgørelsens § 5, stk. 1 og 2, at en S1-
autorisation giver ret til at købe, overdrage og udbringe
godkendte plantebeskyttelsesmidler ved hjælp af alle sæd‐
vanlige former for udbringningsmetoder, og opnås ved, at
ansøgeren fremlægger autorisation og bevis for at have
bestået sprøjtecertifikatuddannelsen, jf. bekendtgørelsens §
15, eller anden dokumentation for at have fyldestgørende
viden om miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig anvendelse
af plantebeskyttelsesmidler i et omfang, der svarer til sprøjt‐
ecertifikatuddannelsen. Kravet gælder også, når man sælger
pesticider via net-butik.
Det følger af kemikalielovens § 42, stk. 1, at ministeren
kan fastsætte regler om, at producenter og importører af
stoffer eller blandinger skal oplyse arten, mængden og den
tiltænkte anvendelse af de stoffer eller blandinger, de sælger
eller importerer, samt hvilken sammensætning blandingerne
har.
Kemikalielovens § 42, stk. 2 fastsætter, at ministeren for
andre varer end de i stk. 1 nævnte kan fastsætte regler om,
at producenter og importører skal oplyse arten, mængden
og den tiltænkte anvendelse af de varer, de sælger eller
importerer, samt arten, mængden og sammensætningen af
de stoffer eller blandinger, som varerne indeholder eller
afgiver. Hertil følger det af § 42, stk. 3, at ministeren kan
bestemme, at myndigheder efter anmodning skal oplyse,
hvilke producenter og importører der sælger eller importerer
nærmere angivne stoffer, blandinger og andre varer og i
hvilken mængde. Det følger hertil af lovens § 42, stk. 4,
at miljøministeren kan fastsætte regler om oprettelse, drift
og brug af registre over oplysninger indhentet efter regler
udstedt i medfør af § 42, st. 1 og 2. Denne bemyndigelse
er i dag kun udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 644
af 13. juni 2014 om register over blandinger og varer, der
indeholder nanomaterialer samt producenter og importørers
indberetningspligt til registeret.
Endelig er der for den, der producerer, importerer, og sælger
giftige og meget giftige bekæmpelsesmidler en række krav
i kapitel 6 i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler nr. 910
af 15. juni 2020 (bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen) ved‐
rørende håndtering af disse midler. Der er f.eks. krav om
forsvarlig opbevaring af midler, tilladelse til salg af giftige
og meget giftige midler og emballering og bogføring. Ef‐
ter kemikalielovens kapitel 10, herunder særligt § 48, skal
tilsynsmyndigheden håndhæve loven og regler fastsat i hen‐
hold til loven gennem påbud og indskærpelser, når der
konstateres overtrædelser. Miljøstyrelsen agerer som primær
tilsynsmyndighed, men kan bistås af f.eks. Landbrugsstyrel‐
sen, eller henlægge sine beføjelser til andre styrelser eller
kommunalbestyrelsen efter kemikalielovens §§ 45 og 46.
I praksis er det en særlig enhed i Miljøstyrelsen, Kemi‐
kalieinspektionen, som udfører løbende tilsyn og kontrol
med kendte forhandlere, producenter og importører m.m.
af bekæmpelsesmidler i hele landet og håndhæver kemika‐
lieloven og bekendtgørelser udstedt i medfør af loven samt
EU-forordninger. I henhold til artikel 68 i forordning nr.
24
1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plan‐
tebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv
79/117/EØF og 91/414/EØF (pesticidforordningen) aflæg‐
ger Kemikalieinspektionen rapport til EU-Kommissionen
om deres kontrol og håndhævelse over for producenter,
leverandører, distributører, importører og eksportører af
plantebeskyttelsesmidler. I den forbindelse skal Kemikalie‐
inspektion meddele EU-Kommissionen, hvor mange virk‐
somheder, der er udtaget til kontrol samt typer af disse
virksomheder og i den forbindelse angive størrelsen på po‐
pulationen, som disse virksomheder er udtaget af.
Rapporten er en opsamling fra Kemikalieinspektion ud fra
de lageropgørelser, som producenter, leverandører, distribu‐
tører, importører og eksportører af plantebeskyttelsesmidlers
er forpligtede til at føre i henhold til artikel 67 i pesticid‐
forordningen. Oplysningerne i disse lageropgørelser kan på
anmodning stilles til rådighed for inspektionen og for tred‐
jeparter, og indeholder oplysninger om plantebeskyttelses‐
midlets navn og mængde.
Efter kemikalielovens § 59, stk. 4, 1. pkt., kan der fastsættes
straf i form af bøde for overtrædelse af en række bestemmel‐
ser i loven.
Kemikalieloven indeholder i dag ikke hjemmel til at opkræ‐
ve betaling af gebyr for det foreslåede nye register over
producenter, leverandører, importører, eksportører, lagerhol‐
dere, distributører og forhandlere af bekæmpelsesmidler til
erhvervsmæssig anvendelse.
3.7.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Den foreslåede bestemmelse om registrering er en udløber
af Pesticidstrategien 2017-21, som er en politisk aftale,
der blev indgået mellem Socialdemokratiet, Det Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti, Venstre, Konservative
Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti den 21.
april 2017. Med Pesticidstrategi 2017-2021 blev det beslut‐
tet at gennemføre en informationsindsats, som skulle sikre
kendskab til pesticidreglerne, samt en øget kontrol over en
toårig periode hos forhandlere, der sælger sprøjtemidler til
erhvervsmæssig brug. Målet var at nedbringe overtrædelses‐
procenten i forhold til salg og besiddelse af ulovlige sprøjt‐
emidler. Det fremgår af Pesticidstrategien 2017-2021, at
”indsatsen evalueres i 2019, og der træffes beslutning om
kontroltrykket skal forblive opprioriteret i resten af strategi‐
perioden”.
I dag opfylder Kemikalieinspektion sin meddelelsesforplig‐
telse i henhold til pesticidforordningens artikel 68 baseret
på erfaringer og skøn, som løbende opsamles i forbindelse
med kontrollen. Den nuværende opgørelse over virksomhe‐
der (med oplysning om CVR-numre, adresser og type virk‐
somhed) er vanskelig for Kemikalieinspektionen at holde
opdateret, og der sker ikke en automatisk opdatering. Det er
dog inspektionens erfaring, at populationen af virksomheder,
herunder virksomhedernes afdelinger (P-numre), ændrer sig
løbende. Det skyldes, at virksomheder, som forhandler be‐
kæmpelsesmidler, jævnligt lukker, og nye opstår. Kemikalie‐
inspektionen kan derfor komme forgæves på kontrolbesøg. I
dag kontrollerer Kemikalieinspektionen kun de virksomhe‐
der, de har kendskab til. De har ikke nødvendigvis det ful‐
de kendskab til alle producenter, leverandører, forhandlere
m.v., som sælger bekæmpelsesmidler til erhvervsmæssig an‐
vendelse i Danmark. Kemikalieinspektionen kan således ik‐
ke udelukke, at der er virksomheder, som Kemikalieinspek‐
tionen ikke er bekendt med, og som derfor ikke udtages til
kontrol.
Det foreslås med lovforslagets § 37 b, stk. 1, at miljømi‐
nisteren fastsætter regler om, at den, der producerer, leve‐
rer, importerer, eksporterer, forhandler, oplagrer eller distri‐
buerer bekæmpelsesmidler i Danmark til erhvervsmæssig
anvendelse, skal afgive oplysninger om navn, adresse, CVR-
nummer, type af virksomhed og oplysning om, hvorvidt
virksomheden har bekæmpelsesmidler på lager samt hvis
relevant virksomhedens P-nummer.
Med de afgivne oplysninger i hænde vil Miljøstyrelsen få et
mere retvisende billede af den fulde population af virksom‐
heder. På den måde opnår Miljøstyrelsen et administrativt
redskab til at kende antallet af virksomheder og typen af
virksomheder, som beskæftiger sig med salg af bekæmpel‐
sesmidler til erhvervsmæssig brug. Herudover vil Danmark
bedre kunne opfylde sin forpligtelse til at give meddelelse
til Kommissionen efter pesticidforordningens artikel 68, da
virksomhedernes afgivelse af navn vil kunne sikre en mere
retvisende opgørelse over virksomheder.
Den foreslåede bestemmelse i § 37 b, stk. 1, hvorefter mi‐
nisteren kan fastsætte regler om, at virksomhederne skal
lade sig registrere og dermed afgive kontaktoplysninger vil
gøre det muligt for Miljøstyrelsen at målrette information
og vejledning til virksomhederne om både nuværende og
kommende regler og oplysninger om de værktøjer, der kan
gøre det nemmere at overholde reglerne. Vælger virksom‐
heder tillige frivilligt at oplyse e-mailadresse på alle virk‐
somhedernes afdelinger (P-numre), vil Miljøstyrelsen kunne
fremsende information digitalt ikke kun til virksomhedernes
hovedadresse (via CVR-nr.) men også til afdelinger. Afgi‐
velsen af oplysninger om virksomheden vil tilvejebringe et
mere fyldestgørende grundlag for kontrolindsatsen hos bl.a.
forhandlere og bidrage til en dialogbaseret tilsynsudførel‐
se. Det vil forbedre kontrolindsatsen og medvirke til at ned‐
bringe overtrædelsesprocenten i forhold til ulovlige danske
pesticider hos forhandlere, der sælger til erhvervsmæssig
anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse om, at ministeren kan fastsætte
regler om, at virksomheden afgiver oplysninger om, hvor‐
25
vidt de har bekæmpelsesmidler på lager eller ej, vil ved
sin udmøntning muliggøre, at Kemikalieinspektionen kan
planlægge sit tilsyn og kontrol bedre både i hyppighed og
længde hos de enkelte virksomheder.
Den foreslåede bemyndigelse til miljøministeren vedrører
bekæmpelsesmidler til erhvervsmæssig anvendelse. Det er
imidlertid Miljø- og Fødevareministeriets hensigt, at bemyn‐
digelseshjemlen i første omgang kun vil blive udnyttet til at
fastsætte regler om plantebeskyttelsesmidler. Det kan imid‐
lertid også blive relevant at udnytte den foreslåede bemyn‐
digelse i lovforslagets § 37 b, stk. 1 til at fastsætte regler
om, at virksomheder skal afgive oplysninger om biocidmid‐
ler. Pesticidsalget til private udgør mindre end 1 pct. af
det samlede forbrug. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer
derfor, at det er mest hensigtsmæssigt at fokusere registre‐
ringsordningen på virksomheder, som sælger pesticider til
erhvervsmæssig anvendelse.
Det foreslås endvidere i lovforslagets § 37 b, stk. 2, at miljø‐
ministeren fastsætter regler om oprettelse og drift og brug
af registre med oplysninger indhentet efter regler udstedt i
medfør af stk. 1.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive
udmøntet i en bekendtgørelse, som nærmere skal fastsætte
kravene til registrering, herunder præcisere, hvem, hvornår
og hvordan, der skal registreres. Det er desuden hensigten,
at det i den kommende bekendtgørelse skal fastsættes, at re‐
gistrering skal ske ved anvendelse af Miljøstyrelsens Autori‐
sationssystem til brug af Bekæmpelsesmidler (MAB), som
er et offentligt tilgængeligt elektronisk system, som tilgås
med elektronisk ID. Det er hensigten, at miljøministeren i
bekendtgørelsen vil fastsætte, at virksomhederne vil få mu‐
lighed for at registrere sig løbende, og at registrering skal
ske hvert år. Efter første registrering vil der med de efterføl‐
gende årlige registreringer være tale om genregistreringer,
hvor virksomheden bekræfter eller retter allerede indtastede
oplysninger og betaler det årlige gebyr for registreringen.
Det foreslås i lovforslagets § 37 b, stk. 3, at miljøministeren
fastsætter regler om betaling af gebyr til dækning af udgif‐
terne ved registeret oprettet efter stk. 2. Det er hensigten, at
den foreslåede hjemmel vil blive udnyttet til at fastsætte et
gebyr, som vil skulle dække Miljøstyrelsens udgifter forbun‐
det med administration af registreringsordningen, som f.eks.
arbejdstid til Miljøstyrelsens administration af ordningen,
support og udgifter til it-konsulenter og driftsudgifter til
Statens IT, samt videreudvikling af it-systemet MAB for at
muliggøre registrering i systemet. Gebyret forventes at blive
af beskeden størrelse og vil blive ens for alle virksomheder
uanset omsætning m.v.
Det foreslås i kemikalielovens § 55, stk. 3, at miljøministe‐
ren kan fastsætte regler om, at betaling af gebyrer i medfør
af lovens regler og regler fastsat i medfør af loven skal
ske digitalt. Det er hensigten, at den foreslåede hjemmel
vil blive udnyttet til at fastsætte regler om, at betaling af
det gebyr, som fastsættes i medfør af den foreslåede § 37
b, stk. 3, skal ske digitalt, og at dette skal ske ved brug
af MAB. Hjemlen vil imidlertid fremadrettet også kunne
udnyttes til at fastsætte regler om, at betaling af gebyr efter
kemikalielovens øvrige regler og regler fastsat i medfør af
loven skal ske digitalt.
Det foreslås i kemikalielovens § 59, stk. 4, at der indføjes en
henvisning til den foreslåede § 37 b for at etablere hjemmel
til at pålægge sanktioner for manglende registrering i hen‐
hold til bestemmelsen. Det vurderes, at manglende afgivelse
af oplysninger til brug for registeret skal sanktioneres. Sank‐
tionen vil tage form af bøde, og straffen kan stige til fæng‐
sel i 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved
grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt
skade på menneskers eller husdyrs liv eller sundhed eller
fremkaldt fare derfor, voldt skade på miljøet eller fremkaldt
fare derfor eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel,
herunder ved besparelser, for den pågældende selv eller an‐
dre.
Behandlingen af personoplysninger vil ske inden for ram‐
merne af databeskyttelseslovgivningen, herunder reglerne
om oplysningspligt efter databeskyttelsesforordningens arti‐
kel 13 og 14.
3.7.2. Forbud mod import, salg og anvendelse af stoffer,
blandinger og varer ved manglende oplysninger
3.7.2.1. Gældende ret
Det fremgår af den gældende bestemmelse § 48, stk. 4, i
kemikalieloven, at tilsynsmyndigheden kan forbyde import,
salg eller anvendelse af et stof, en blanding eller en vare
eller påbyde producenten eller importøren inden for en be‐
stemt frist at udføre eller lade udføre de nødvendige under‐
søgelser til dokumentation for, at stoffet, blandingen eller
varen opfylder de fastsatte krav, såfremt tilsynsmyndigheden
ikke modtager oplysninger, der er nævnt i § 38 f, om sam‐
mensætningen af et stof, en blanding eller en vare.
Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse for oplysnin‐
ger omfattet af kemikalielovens § 39. Kemikalielovens §
39 omfatter flere typer af oplysninger end § 38 f, idet den
ikke kun omfatter de i § 38 f nævnte oplysninger, men også
oplysninger om andre krav og forpligtelser, herunder om
økonomiske og regnskabsmæssige forhold. For en nærmere
beskrivelse af hvilke oplysningerne, der er omfattet af § 39,
henvises til lovforslagets pkt. 3.2.
Endvidere har formuleringen af § 48, stk. 4, givet anledning
til en indskrænkende fortolkning af, hvad der forstås ved
»oplysninger, der er nævnt i § 38 f, om sammensætningen
26
af et stof, en blanding eller en vare.«. Denne indskrænkende
fortolkning medfører, at bestemmelsen ikke finder anvendel‐
se ved alle oplysninger nævnt i § 38 f, men kun oplysnin‐
ger, der specifikt relaterer sig til den stofmæssige, kemiske
eller produktmæssige sammensætning, undertiden benævnt
sammensætningsoplysninger. Det bemærkes endvidere, at
den gældende ordlyd af § 48, stk. 4, blev indsat ved ændrin‐
gen af kemikalieloven ved lov nr. 1373 af 20. december
2004. Ved denne lovændring blev hjemlen til at meddele
forbud og påbud flyttet fra den daværende § 38 d (nu §
38 f) til den nuværende placering i § 48. Samtidig blev be‐
stemmelsen omformuleret fra at vedrøre »oplysninger i stk.
1-3« til at vedrøre »oplysninger, der er nævnt i § 38 f, om
sammensætningen af et stof, en blanding eller en vare«. Det
fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der var tale
om en omformulering, jf. Folketingstidende 2004-05, A, L
61 som fremsat, pkt. 3.5.1.
For oplysninger omfattet af § 39 samt for de oplysninger
omfattet af § 38 f, som ikke kan anses for sammensætnings‐
oplysninger, er der således efter gældende ret ikke hjemmel
til at meddele forbud eller påbud, når en producent, importør
m.v. undlader at give sådanne oplysninger.
Det betyder, at tilsynsmyndigheden alene kan håndhæve
overtrædelser ved at indgive politianmeldelse i henhold til
kemikalielovens § 59, stk. 1, nr. 7. Det følger af denne
bestemmelse, at medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der undlader
at meddele oplysninger efter § 38 f, stk. 4, jf. stk. 1-3, eller §
39.
3.7.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Ved tilsyn med loven anmoder tilsynsmyndigheden ofte
om en lang række oplysninger omfattet af § 38 f og 39
og ikke kun om de oplysninger omfattet af § 38 f, som
kan anses for sammensætningsoplysninger. Dette kan f.eks.
være oplysninger om økonomiske og regnskabsmæssige for‐
hold. Sådanne oplysninger kan være nødvendige for at kon‐
trollere, at fremstillingen, markedsføringen og anvendelsen
af stoffer, blandinger og varer lever op til vilkår meddelt
i en godkendelse, eller at klassificering og mærkning er i
overensstemmelse med de fastsatte krav.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at det er uhensigts‐
mæssigt, at der efter den gældende bestemmelse i kemika‐
lielovens § 48, stk. 4, kun kan meddeles forbud og påbud
i tilfælde af manglende fremsendelse af de oplysninger om‐
fattet af § 38 f, som kan anses for sammensætningsoplysnin‐
ger, og ikke i ethvert tilfælde af manglende fremsendelse
af oplysninger omfattet af § 38 f og § 39. For disse sidst‐
nævnte tilfælde har tilsynsmyndigheden kun mulighed for at
anvende strafbestemmelsen i kemikalielovens § 59, stk. 1,
nr. 7, hvilket indebærer indgivelse af en politianmeldelse og
iværksættelse af en straffesag.
Iværksættelse af en straffesag er en lang og ressourcekræ‐
vende proces for både tilsynsmyndigheden, politi og ankla‐
gemyndighed. Denne proces er endvidere mere indgribende
for den ansvarlige end et forbud eller påbud. Derudover vil
stoffet, blandingen eller varen under perioden for politiets
behandling af anmeldelsen stadig kunne importeres, sælges
eller anvendes, hvilket kan have negative konsekvenser for
menneskers sundhed og miljøet.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at ændringen af ke‐
mikalieloven ved lov nr. 1373 af 20. december 2004 ale‐
ne havde til hensigt at videreføre gældende ret, og at der
ikke tilsigtedes en indskrænkning til kun at omfatte visse
oplysninger omfattet af § 38 f, f.eks. til kun at omfatte så‐
kaldte sammensætningsoplysninger. Eftersom formuleringen
vedrørende sammensætning imidlertid har givet anledning
til en sådan indskrænkende fortolkning i praksis, foreslås
det, at denne formulering udgår af bestemmelsen.
Sammenfattende bør kemikalielovens § 48, stk. 4, vedrøren‐
de tilsynsmyndighedens mulighed for at meddele forbud og
påbud ved manglende fremsendelse af oplysninger derfor
udvides til at omfatte alle de oplysninger, som omfattes af
§§ 38 f og 39. Dette indebærer, at der samtidig bør foretages
en lovteknisk konsekvensrettelse, således at personkredsen i
§ 48, stk. 4 vil svare til personkredsen i §§ 38 f og 39.
Den foreslåede ændring af kemikalielovens § 48, stk. 4,
vil medføre, at hjemlen til at meddele forbud og påbud
ved manglende fremsendelse af oplysninger, som tilsyns‐
myndigheden har anmodet om, udvides til ikke kun at ved‐
røre sammensætningsoplysninger, men til at vedrøre alle de
oplysninger, som omfattes af §§ 38 f og 39. Dermed vil
tilsynsmyndigheden fremover ved manglende modtagelse
af også disse oplysninger kunne forbyde import, salg eller
anvendelse af stoffet, blandingen eller varen eller påbyde
den erhvervsdrivende eller erhvervsmæssige bruger inden
for en bestemt frist at udføre eller lade udføre de nødvendige
undersøgelser til dokumentation for, at stoffet, blandingen
eller varen opfylder de fastsatte krav.
For nærmere om de oplysninger, som omfattes af § 38 f
og § 39 efter gældende ret og efter den foreslåede ordning,
henvises desuden til lovforslagets pkt. 3.2 og lovforslagets §
1, nr. 2, samt bemærkningerne hertil.
Der henvises endvidere til lovforslagets § 1, nr. 3 og be‐
mærkningerne hertil.
3.7.3. Offentliggørelse af overtrædelser
3.7.3.1. Gældende ret
27
Det følger af den gældende § 48 a, stk. 5, i kemikalieloven,
at tilsynsmyndighed kan oplyse offentligheden om farerne
ved et stof, en blanding af kemiske stoffer eller en vare, når
det skønnes påkrævet. Der er ikke i kemikalieloven hjemmel
til offentliggøre oplysninger om overtrædelser, som er frem‐
kommet ved tilsynsmyndighedens tilsyn med overholdelse
af kemikalielovgivningen.
I praksis benyttes kemikalielovens § 48 a, stk. 5, kun i de
tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden vurderer, at der er tale
om stoffer, blandinger eller varer, der udgør en alvorlig risi‐
ko for menneskers sundhed eller miljøet. Dette indebærer,
at tilsynsmyndigheden alene offentliggør navne på stoffer,
blandinger og andre varer og deres salgssteder, hvis et stof,
blanding eller vare og deres anvendelse udgør en alvorlig
risiko. Tilsynsmyndigheden offentliggør således ikke navne
på stoffer, blandinger og andre varer eller salgssteder, hvor
et stof, en blanding eller anden vare er ulovlig, men hvor der
ikke samtidig foreligger en alvorlig risiko for menneskers
sundhed eller miljøet.
Som tilsynsmyndighed efter lov nr. 799 af 9. juni 2020
om produkter og markedsovervågning, er Miljøstyrelsen ef‐
ter § 22 forpligtet til, hvis det er nødvendigt, at oplyse
offentligheden om produkter, der ikke er i overensstemmelse
med regler i loven, regler fastsat i medfør af loven, produkt‐
forordninger eller markedsovervågningsforordningen, for så
vidt angår produkter, der er omfattet af lovens anvendelses‐
område, herunder om 1) relevante kendetegn til brug for
identifikation af produktet, 2) risikoens art, hvor dette er
relevant, 3) hvilke foranstaltninger der er truffet, og 4) hvor‐
dan offentligheden bør forholde sig.
Bekendtgørelse nr. 415 af 13. maj 2005 om aktiv formid‐
ling af miljøoplysninger, der gennemfører dele af direk‐
tiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang
til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv
90/313/EØF (herefter miljøoplysningsdirektivet) fastlægger
bl.a. en pligt for offentlige myndigheder til at ordne mil‐
jøoplysninger med henblik på aktiv og systematisk formid‐
ling, navnlig elektronisk, til offentligheden. Bekendtgørel‐
sen indeholder endvidere minimumskrav for elektronisk
formidling af miljøoplysninger til offentligheden, der bl.a.
omfatter overvågningsdata af aktiviteter, men ikke resul‐
tater af tilsynsbesøg m.v. Formidlingsforpligtigelsen gæl‐
der med de begrænsninger, der følger af offentlighedslo‐
ven, forvaltningsloven, miljøoplysningsloven databeskyttel‐
sesforordningen og databeskyttelsesloven.
3.7.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at en of‐
fentliggørelsesordning vil kunne bidrage til at give såvel
virksomheder som forbrugere mulighed for i en række til‐
fælde at træffe mere kvalificerede valg om køb af stoffer,
blandinger og andre varer, ligesom ordningen vil kunne
bidrage til at skabe lige konkurrencevilkår for de erhvervs‐
drivende i almindelighed. Således vil den foreslåede offent‐
liggørelsesordning medvirke til at styrke forbruger- og mil‐
jøbeskyttelsen samt den lige konkurrence ved at sikre at
overtrædelse af lovgivningen kommer frem i lyset.
Den foreslåede bestemmelse i § 47 b, vil indføre en offent‐
liggørelsesordning i kemikalieloven, som skal bidrage til en
højere grad af beskyttelse af menneskers sundhed, miljøet
og regelefterlevelse ved at sikre forbrugerne og virksomhe‐
derne, herunder virksomhedernes indkøbere, relevant og ak‐
tuel information om overtrædelser af kemikalieloven, regler
fastsat i medfør af denne lov eller i regler i EU-forordnin‐
ger omfattet af denne lovs anvendelsesområde ved offentlig‐
gørelse af oplysninger om meddelte eller indgivne påbud,
forbud og indskærpelser . De oplysninger, der påtænkes of‐
fentliggjort, er oplysninger om producenter, importører og
forhandlere, herunder deres navne, og oplysninger om stof‐
fer, blandinger og andre varer, som er i uoverensstemmelse
med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov
eller i regler i EU-forordninger omfattet af denne lovs an‐
vendelsesområde samt om overtrædelsens karakter. Bestem‐
melsen forudsættes rettet mod producenter, importører og
forhandlere, der er omfattet af kemikalielovgivningen, idet
hensigten er at skabe et sikkert marked for forbrugerne med
høj regelefterlevelse.
Tilsynsmyndigheden vil med offentliggørelsesordningen få
beføjelse til at offentliggøre oplysninger om påbud, forbud
og indskærpelser, som er meddelt efter ved tilsyn med over‐
holdelse af kemikalielovgivningen. Offentliggørelsesordnin‐
gen har til formål at medvirke til at skabe et marked, der
både er mere sikkert og i højere grad i overensstemmelse
med reglerne, fordi der hurtigt kan oplyses om en konkret
uoverensstemmelse til en bredere kreds af f.eks. brugere og
distributører.
I den foreslåede offentliggørelsesordning vil der være behov
for, at der sker offentliggørelse af oplysninger om overtræ‐
delser på en sådan måde, at navne på fysiske eller juridiske
personer fremgår eller kan udledes af det offentliggjorte. De
stoffer, blandinger og varer, som er omfattet af kemikalielo‐
ven, kan være produceret og/eller importeret eller forhandlet
af både enkeltmandsvirksomheder og andre virksomheder,
der er etableret under andre selskabsformer. Offentliggørel‐
sesordningen vil således i nogle tilfælde kunne omfatte
personoplysninger, som er omfattet af databeskyttelsesfor‐
ordningens artikel 6, og behandlingen af oplysningerne vil
således ske i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra
e, idet offentliggørelsen vil ske som led i offentlig myndig‐
hedsudøvelse.
Under den foreslåede offentliggørelsesordning vil der for‐
venteligt kunne blive offentliggjort oplysninger om den en‐
kelte fysiske eller juridiske person, som vil kunne betragtes
som værende særligt indgribende for den pågældende. Det
28
følger af det almindelige forvaltningsretlige saglighedsprin‐
cip, at en myndighed ikke uden klar hjemmel eller (anden)
saglig grund kan offentliggøre oplysninger om en fysisk
eller juridisk person som må anses for belastende for den
pågældende. Den foreslåede bestemmelse i § 47 b, vil i den
forbindelse give tilsynsmyndigheden den fornødne hjemmel
til at offentliggøre oplysninger om overtrædelser af loven,
regler fastsat i medfør heraf og regler i EU-forordninger.
Det er en forudsætning for den foreslåede offentliggørelses‐
ordning, at der ikke oplyses om forretningshemmeligheder i
forbindelse med offentliggørelse af overtrædelser.
Det er som nævnt hensigten med den foreslåede offentliggø‐
relsesordning, at den kan medvirke til at styrke forbruger-
og miljøbeskyttelsen samt lige konkurrence ved at sikre at
overtrædelse af lovgivningen kommer frem i lyset. Derfor
vil de oplysninger, som tilsynsmyndighederne offentliggør,
være de oplysninger, som kan sørge for, at forbrugeren
og andre kan identificere ulovlige stoffer, blandinger og
andre varer. Disse oplysninger kan være navn på stoffet,
blandingen eller varen, billede af stoffet, blandingen eller
varen, overtrædelsens art (f.eks. overtrædelse af bekendtgø‐
relse nr. 947 af 20. juni 2020 om forbud mod ftalater i
legetøj og småbørnsartikler) samt producenten, importøren
eller forhandleren ved navns nævnelse. Det vil således ikke
være nødvendigt at offentliggøre hele det bagvedliggende
materiale til behandlingen af overtrædelsen. Ligeledes er
det vurderet, at nogle overtrædelser ikke vil blive offentlig‐
gjort. Det drejer sig særligt om sager af mindre væsentlig
karakter. Endvidere vurderer Miljø- og Fødevareministeriet,
at det ikke vil være nødvendigt at offentliggøre privatperso‐
ners overtrædelser. Dette betyder, at f.eks. privates ulovlige
anvendelse af stoffer, blandinger og andre varer ikke vil
blive offentliggjort, herunder sager om privates indførsel af
ulovlige stoffer, blandinger og andre varer til privat brug.
Når producenter, importører eller forhandlere overtræder
kemikaliereguleringen, kan det have en betydelig negativ
påvirkning for både menneskers sundhed og miljøbeskyttel‐
sen, hvorfor der er væsentlige samfundsmæssige hensyn og
interesser, som varetages ved etableringen af den foreslåe‐
de offentliggørelsesordning. På kemikalieområdet fastsættes
der eksempelvis grænseværdier for indholdet af kemikalier
samt forbud og andre former for restriktioner for indholdet
af kemikalier i bl.a. forbrugerprodukter. Bag reguleringen
ligger videnskabelige vurderinger, som viser, at overtrædel‐
se af reguleringen kan have negative følger for menneskers
sundhed og miljøet. Derfor er det vigtigt, at tilsynet med
kemikaliereguleringen er effektivt, og offentliggørelse af
overtrædelser vil være et væsentligt bidrag hertil.
Med den nye bestemmelse i kemikalielovens § 47 b, fore‐
slår Miljø- og Fødevareministeriet, at der etableres en hjem‐
mel til offentliggørelse af oplysninger, herunder til offent‐
liggørelse af almindelige personoplysninger, jf. databeskyt‐
telsesforordningens artikel 6, stk. 1, og personoplysninger
vedrørende strafbare forhold og lovovertrædelser, jf. databe‐
skyttelsesforordningens artikel 10. Der vil på den baggrund
eksempelvis kunne ske offentliggørelse af navnet på en en‐
keltmandsvirksomhed, der har overtrådt reglerne i loven,
regler fastsat i medfør af loven eller EU-forordninger om
de stoffer, blandinger og varer, der er omfattet af loven, når
denne f.eks. har produceret, importeret eller solgt et stof,
blanding eller anden vare.
Det følger af databeskyttelsesloven, at det er en forudsæt‐
ning, at der skal ligge en særlig og klar lovhjemmel til grund
for systematisk offentliggørelse af oplysninger om kontrol‐
resultater og afgørelser m.v. i ikke-anonymiseret form.
Offentliggørelsen af personoplysninger vil være nødvendig
for, at tilsynsmyndighederne kan udføre den foreslåede of‐
fentliggørelse af hensyn til folkesundheden og miljøbeskyt‐
telsen, ligesom den foreslåede bestemmelse er specifik, idet
den alene vedrører offentliggørelse inden for kemikalielo‐
vens område, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6,
stk. 2 og 3. Idet der alene vil blive offentliggjort nødven‐
dige personoplysninger, når betingelserne i den foreslåede
bestemmelse er opfyldt, vurderer Miljø- og Fødevaremini‐
steriet ligeledes, at bestemmelsen er proportional, jf. data‐
beskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3. Fordi der
på kemikalieområdet for eksempel fastsættes grænseværdier
for indholdet af kemikalier samt forbud og andre former
for objektive restriktioner for indholdet af kemikalier i bl.a.
forbrugerprodukter eller mærkningskrav, vurderer Miljø- og
Fødevareministeriet, at ordningen giver passende garantier
for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, jf. da‐
tabeskyttelsesforordningen artikel 10. Tilsynsmyndigheden
vil endvidere, inden der træffes afgørelse i en sag om over‐
trædelse af kemikalielovens regler, regler fastsat i medfør af
denne lov eller i regler i EU-forordninger omfattet af denne
lovs anvendelsesområde have partshørt den, som afgørelsen
retter sig imod, hvorefter parten får mulighed for at udta‐
le sig i sagen, dette gælder dog ikke de situationer, hvor
tilsynsmyndighederne har meddelt en indskærpelse uden
partshøring, jf. § 48, stk. 1 i kemikalieloven, hvilket Miljø-
og Fødevareministeriet ligeledes vurderer som en passende
garanti for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder
efter databeskyttelsesforordningen artikel 10.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 nr. 4, og bemærk‐
ningerne hertil.
3.7.4. Beslaglæggelse
3.7.4.1. Gældende ret
Efter kemikalielovens § 48 b, stk. 1, kan tilsynsmyndighe‐
den eller politiet på vegne af tilsynsmyndigheden ved over‐
trædelse af kemikalieloven eller af regler fastsat i medfør
af kemikalieloven under iagttagelse af reglerne om beslag‐
29
læggelse i retsplejelovens kapitel 74 foretage beslaglæggelse
af ulovlige stoffer, blandinger og andre varer med henblik
på lovliggørelse eller destruktion, til sikring af bevismidler
og til sikring af det offentliges krav på sagsomkostninger,
konfiskation og bøde.
Derudover er der i kemikalielovens § 48 b, stk. 2 hjemmel
til, at ulovlige stoffer, blandinger og andre varer, som ingen
har eller vedkender sig rådighed over, og hvorover ingen gør
en ret gældende, kan tages i bevaring af tilsynsmyndigheden
eller politiet på vegne af tilsynsmyndigheden.
Efter kemikalielovens § 48 b, stk. 3-6 følger, at hvis ulovlige
stoffer, blandinger og andre varer, som er beslaglagt eller
taget i bevaring efter stk. 1 eller 2, ikke er blevet lovlig‐
gjort inden 4 måneder efter udløbet af den måned, hvor
varerne er beslaglagt eller taget i bevaring, kan tilsynsmyn‐
digheden uden yderligere varsel destruere de pågældende
stoffer, blandinger og andre varer og disses emballager, hvis
det skønnes nødvendigt for at forebygge fare for sundheden
eller miljøet. Det samme gælder, hvis skyldige bødekrav
eller sagsomkostninger ikke er betalt inden udløbet af den
frist, der er angivet i 1. pkt. Er der tale om stoffer, blan‐
dinger eller andre varer, hvor tilsynsmyndigheden vurderer,
at lovliggørelse ikke vil kunne ske inden udløbet af den
frist, der er angivet i 1. pkt., kan tilsynsmyndigheden de‐
struere de pågældende stoffer, blandinger eller andre varer
straks. Er ansøgning om godkendelse af bekæmpelsesmid‐
ler, der er beslaglagt efter stk. 1, ikke modtaget senest 10
dage efter beslaglæggelsen, kan tilsynsmyndigheden destru‐
ere dem straks. Hvis stoffer, blandinger og andre varer, som
er beslaglagt efter stk. 1, er blevet lovliggjort og skyldige
bødekrav og sagsomkostninger er betalt, inden der er sket
destruktion, jf. stk. 3 og 4, udleveres de til den, hos hvem de
er beslaglagt, eller til en anden, som godtgør at være beretti‐
get til dem. Dette gælder dog ikke nødvendige eksemplarer
til bevissikring. Omkostninger i forbindelse med beslaglæg‐
gelse, bevaring og destruktion pålægges den for forholdet
ansvarlige.
Kemikalielovens § 48 b finder også anvendelse i forbindelse
med administration og kontrol af EU-forordninger vedrøren‐
de stoffer, blandinger og varer, som er omfattet af kemika‐
lieloven, jf. kemikalielovens § 51 b, 1. pkt.
Det fremgår af forarbejderne til § 48 b, jf. Folketingstidende
2011-12, A, L 41 som fremsat, side 3, at det forventes, at
beslaglæggelseshjemlen kun vil blive anvendt i ganske få
situationer, f.eks. hvor tilsynsmyndigheden vurderer, at et
påbud om korrekt bortskaffelse ikke er tilstrækkeligt. End‐
videre fremgår det af disse forarbejder, at § 48 b er et
håndhævelsesmiddel, der kun forventes at ville blive brugt
undtagelsesvist, fordi tilsynsmyndigheden altid skal anvende
det mindst indgribende håndhævelsesmiddel.
Set i lyset af de omtalte forarbejder vedrørende § 48 b
tilstræber tilsynsmyndigheden i praksis at anvende andre,
mindre indgribende håndhævelsesmidler end beslaglæggel‐
se. Hermed forstås især hjemlen i kemikalielovens § 48,
stk. 1 og 2, hvorefter tilsynsmyndigheden skal foranledige
et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet er af
underordnet betydning, og at tilsynsmyndigheden i sådanne
situationer skal meddele den for forholdet ansvarlige, at
det ulovlige forhold, herunder salg af stoffet, blandingen
eller varen, skal bringes til ophør. I den forbindelse kan
tilsynsmyndigheden derudover påbyde den ansvarlige straks
eller inden for en nærmere angivet frist for egen regning
at 1) give efterfølgende oplysning om faren ved stoffet,
blandingen eller varen, og hvordan faren kan forebygges,
2) afhjælpe forhold, som er årsag til faren, 3) tilbagekalde
stoffet, blandingen eller varen fra forhandlere eller brugere
og 4) destruere stoffet, blandingen eller varen på forsvarlig
vis. Det følger endvidere af stk. 3, at forhandlere og brugere
af et stof, en blanding eller en vare, som tilbagekaldes efter
stk. 2, nr. 3, har pligt til at aflevere stoffet, blandingen eller
varen til den ansvarlige efter dennes anvisning.
Med henvisning til § 48 b, stk. 4, som er omtalt ovenfor,
er der inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rå‐
dets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om til‐
gængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdi‐
ge produkter (biocidforordningen) og Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober
2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om
ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF
(pesticidforordningen) endvidere visse særlige muligheder
for lovliggørelse ved hjælp af ansøgning om godkendelse af
bekæmpelsesmidler. Udenlandske plantebeskyttelsesmidler
kan dog ikke lovliggøres, idet et plantebeskyttelsesmiddel
kun må markedsføres, besiddes eller anvendes, hvis det er
godkendt i Danmark.
I tilfælde af beslaglæggelse er det normalt tilsynsmyndighe‐
den, som foretager beslaglæggelsen, men § 48 b, stk. 1,
indeholder også mulighed for, at politiet foretager beslag‐
læggelsen på vegne af tilsynsmyndigheden. I praksis er det
er sjældent, at politiet foretager beslaglæggelsen på vegne
af tilsynsmyndigheden, da det typisk kun er relevant, når til‐
synsmyndigheden ikke tidsmæssigt kan nå frem og foretage
beslaglæggelsen.
3.7.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Privates handel på onlinegrænseflader er stigende og har
været det siden § 48 b blev indsat i kemikalieloven. Endvi‐
dere har COVID-19-epidemien givet anledning til en omfat‐
tende import af ulovlige biocidmidler i form af håndsprit
både til private og erhvervsdrivende.
Eftersom beslaglæggelse i henhold til de oven for under
30
pkt. 3.7.4.1 omtalte forarbejder kun bør anvendes undta‐
gelsesvist, begrænser tilsynsmyndigheden som hovedregel
håndhævelsen til meddelelse af påbud i medfør af kemika‐
lielovens § 48, stk. 1 og 2. For bekæmpelsesmidler kan der
desuden efter omstændighederne være hjemmel til lovliggø‐
relse ved hjælp af ansøgning om godkendelse i henhold til
reglerne herom. Meddelelsen af påbud har imidlertid vist sig
at være et utilstrækkeligt håndhævelsesmiddel, idet der er
risiko for, at påbuddet ikke efterleves, og at der derved vil
være risiko for at et farlig stof, blanding eller anden vare
stadig vil kunne udgøre en risiko uanset påbuddet. Med hen‐
syn til lovliggørelse ved hjælp af ansøgning om godkendelse
udgør dette en dyr, kompliceret og langvarig proces, som
desuden kun kan anvendes i de særlige tilfælde, som følger
af reglerne herom i pesticidforordningen og biocidforordnin‐
gen. Ifølge tilsynsmyndigheden er der derfor i praksis en
række tilfælde, hvor det ville være hensigtsmæssigt at an‐
vende beslaglæggelse i videre omfang. Dette er især ved
privatpersoners import af mindre mængder af ulovlige uden‐
landske produkter, som tages med over de danske grænser
i forbindelse med en ferie, eller som indføres til Danmark
ved køb over internettet. Af ulovlige produkter kan f.eks.
nævnes fiskegrej med bly, ulovlige kosmetiske produkter,
ulovlige kølemidler (HFC-gasser), ulovlige engangsbehol‐
dere med kølemidler, biocidbekæmpelsesmidler mod insek‐
ter, der ikke er lovlige i Danmark, håndsprit, der er ulovlig
pga. forkert mærkning, for lavt indhold af ethanol eller med
indhold af farlig methanol, eller ulovlige plantebeskyttelses‐
midler mv.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer på den baggrund, at
der er behov for en ændring af bemærkningerne til kemika‐
lielovens § 48 b, stk. 1, som medfører, at tilsynsmyndighe‐
den eller politiet på vegne af tilsynsmyndigheden fremover
får mulighed for at anvende beslaglæggelse i videre omfang
end som forudsat i de tidligere bemærkninger til bestemmel‐
sen som omtalt ovenfor.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 48 b, stk. 1, ændres
med henblik på at ændre bemærkningerne hertil, således at
beslaglæggelse i henhold til bestemmelsen fremover ikke
kun kan anvendes undtagelsesvist og i ganske få situatio‐
ner, men derimod kan anvendes i alle de tilfælde, hvor til‐
synsmyndigheden, i henhold til proportionalitetsprincippet,
vurderer, at beslaglæggelse er den mest hensigtsmæssige
reaktion på en overtrædelse, eksempelvis med henblik på
destruktion, når der er tale om små mængder ulovlige stof‐
fer, blandinger og andre varer. Der kan i den forbindelse
bl.a. tages hensyn til farlighed af stoffet, blandingen eller
varen, og om lovliggørelse af stoffet, blandingen eller varen
f.eks. i form af ansøgning og godkendelse er umulig eller
økonomisk urealistisk. F.eks. kan destruktion kan være den
mest hensigtsmæssige reaktion, hvis det vurderes, at stoffet,
blandingen eller anden vare ellers risikerer at komme i de
forkerte hænder.
Det er hensigten med den foreslåede ændring af § 48 b,
stk. 1, at det skal bidrage til at skabe bedre muligheder
for beslaglæggelse af ulovlige stoffer, blandinger eller andre
varer, der i forbindelse med eksempelvis e-handel i stigende
grad kommer ind over de danske grænser. Dette skal bidrage
til at sikre, at forbrugerne, husdyr og miljøet ikke udsættes
for risici fra stoffer, blandinger eller andre varer, der ikke
lever op til reglerne.
Det bemærkes i den forbindelse, at der ud over den foreslå‐
ede ændring af § 48 b, stk. 1, ikke i øvrigt tilsigtes nogen
ændringer af gældende ret. Således gælder det fortsat, at
beslaglæggelse fortsat vil kunne ske med henblik på lovlig‐
gørelse eller destruktion, til sikring af bevismidler og til sik‐
ring af det offentliges krav på sagsomkostninger, konfiska‐
tion og bøde. Endvidere finder reglerne i retsplejelovens ka‐
pitel 74 om beslaglæggelse og edition anvendelse i samme
omfang som efter gældende ret. Dog skal det præciseres,
at mistankekravet i retsplejelovens § 802 bl.a. betyder, at be‐
slaglæggelse kan ske på baggrund af en rimeligt begrundet
mistanke, idet dette har givet anledning til fortolkningstvivl
i praksis.
Behandlingen af personoplysninger vil ske inden for ram‐
merne af databeskyttelseslovgivningen, herunder reglerne
om oplysningspligt efter databeskyttelsesforordningens arti‐
kel 13 og 14.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6, bemærknin‐
gerne hertil.
3.7.5. Prøveeksemplarer fra E-handel
3.7.5.1. Gældende ret
Efter kemikalielovens § 49, stk. 1, har tilsynsmyndighederne
eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget her‐
til, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og pri‐
vate ejendomme, lokaliteter og transportmidler for at udføre
tilsyns- eller andre opgaver efter denne lov eller regler ud‐
stedt med hjemmel i loven. Tilsynsmyndigheden har herun‐
der adgang til at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere
eller medtage dokumenter og medtage andre genstande uden
vederlag, herunder eksemplarer af stoffer, blandinger og an‐
dre varer, der er reguleret i medfør af loven. Kvittering for
medtagne genstande skal udleveres. Producenten eller im‐
portøren af en udtaget produkt- eller vareprøve er forpligtet
til at godtgøre en forhandler prøvens fakturapris eller levere
et tilsvarende eksemplar mod forevisning af kvitteringen.
Tilsynsmyndigheden har i medfør af kemikalielovens § 49,
stk. 1 alene beføjelse til at udtage produktprøver i forbin‐
delse med den i bestemmelsen nævnte undersøgelse af et
fysisk butikslokale. Det betyder samtidigt, at beføjelsen er
begrænset til de produkter, der findes i dette butikslokale.
31
3.7.5.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
I dag findes der mange virksomheder, som slet ikke er
etableret ved en fysisk butik og alene sælger produkter via
en hjemmeside. Endvidere findes der mange virksomheder,
som sælger produkter både fra en fysisk butik og via en
hjemmeside. I sidstnævnte tilfælde kan der sommetider være
forskel på de produkter, der kan findes i den fysiske butik
henholdsvis på hjemmesiden.
Ved tilsyn med kemikalieloven forekommer der situationer,
hvor tilsynsmyndigheden har behov for at kunne udtage
prøver af produkter, som ikke findes i et fysisk butikslokale,
men som f.eks. alene sælges online via en hjemmeside, via
postordre eller lignende. Kemikalieloven indeholder ikke
hjemmel til, at tilsynsmyndigheden kan udtage prøver af
produkter, som alene sælges via en onlinegrænseflade.
Den foreslåede bestemmelse i kemikalielovens § 49, stk. 3,
vil give tilsynsmyndigheden beføjelse til at kunne anmode
enhver producent, importør og forhandler, som sælger stof‐
fer, blandinger og andre varer via en onlinegrænseflade, om
for egen regning at fremsende prøveeksemplarer af stoffer,
blandinger og andre varer, til brug for tilsynsmyndigheder‐
nes varetagelse af tilsynsopgaver eller andre opgaver efter
denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov eller i
EU-forordninger.
Tilsynsmyndigheden vil efter den foreslåede bestemmelse
kunne få fremsendt prøver af produkter, som ikke findes i
et fysisk butikslokale, men som f.eks. alene sælges online
via en hjemmeside, via postordre eller lignende. Dette vil
være relevant over for virksomheder, som ikke er etableret
ved en fysisk butik og udelukkende sælger produkter via en
hjemmeside, men også over for virksomheder, som sælger
produkter både fra en fysisk butik og via en hjemmeside,
såfremt der er forskel på de produkter, der kan findes i den
fysiske butik henholdsvis på hjemmesiden.
Producenten, importøren eller forhandleren vil selv skulle
dække omkostningerne i forbindelse med fremsendelse af
prøveeksemplaret. Når tilsynsmyndigheden har modtaget
prøveeksemplaret, vil tilsynsmyndigheden skulle sende en
kvittering for det fremsendte prøveeksemplar til afsenderen
af prøveeksemplaret. Producenten eller importøren af de
fremsendte prøveeksemplarer vil være forpligtet til at godt‐
gøre en forhandler de fremsendte prøvers fakturapris eller
levere et tilsvarende eksemplar mod forevisning af kvitterin‐
gen fra tilsynsmyndigheden.
Den foreslåede bestemmelse har til formål både at sikre
effektiv kontrol af produkter samtidig med at sikre lige kon‐
kurrence mellem fysiske butikker og butikker med salg via
onlinegrænseflader.
Vurderingen af, om det er nødvendigt at få adgang til at
udtage prøveeksemplarer, vil afhænge af det konkrete stof,
blanding og anden vare, der skal testes, og hvor vigtigt
det er, at det er tilsynsmyndigheden selv, der udvælger stof‐
fet, blandingen og varen. Hvis det vurderes ikke at være
nødvendigt, at myndigheden selv udvælger stofferne, blan‐
dingerne og varerne, vil den kunne bede om, at der tilsendes
et eller flere eksemplarer af et givet stof, blanding og anden
vare til myndigheden.
Forslaget skal læses i sammenhæng med det under § 1,
nr. 6, foreslåede § 49, stk. 4, hvorefter det foreslås, at til‐
synsmyndighederne vil kunne erhverve produktprøver, her‐
under under skjult identitet. For nærmere om den foreslåede
bestemmelse i § 49, stk. 3, og sammenhængen med det
foreslåede § 49, stk. 4, henvises til lovforslagets § 1 nr. 6, og
bemærkningerne hertil.
Det foreslås i kemikalielovens § 59, stk. 1, nr. 5, at der ind‐
føjes en henvisning til den foreslåede § 49, stk. 3, 1. pkt.,for
at etablere hjemmel til at pålægge sanktioner for manglende
efterlevelse af tilsynsmyndighedens anmodning. Det vurde‐
res, at manglende efterlevelse af anmodning fra tilsynsmyn‐
dighederne til enhver producent, importør eller forhandler,
som sælger stoffer, blandinger eller andre varer via en on‐
linegrænseflade, om for egen regning at fremsende prøveek‐
semplarer af stoffer, blandinger og andre varer til brug for
tilsynsmyndighedernes varetagelse af tilsynsopgaver eller
andre opgaver efter denne lov eller regler udstedt i medfør
af denne lov, skal sanktioneres. Sanktionen vil tage form af
bøde, og straffen kan stige til fængsel i 2 år, hvis overtrædel‐
sen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis
der ved overtrædelsen er voldt skade på menneskers eller
husdyrs liv eller sundhed eller fremkaldt fare derfor, voldt
skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller opnået eller
tilsigtet en økonomisk fordel, herunder ved besparelser, for
den pågældende selv eller andre.
Behandlingen af personoplysninger vil ske inden for ram‐
merne af databeskyttelseslovgivningen, herunder reglerne
om oplysningspligt efter databeskyttelsesforordningens arti‐
kel 13 og 14.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 3.3.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at indebære væsentlige økonomi‐
ske konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget forventes i begrænset omfang at have konse‐
kvenser for sagsmængden hos politiet, anklagemyndigheden
og domstolene. Lovforslaget vurderes på det foreliggende
32
grundlag således ikke at have økonomiske eller administra‐
tive konsekvenser for Justitsministeriets område af betyd‐
ning. Eventuelle merudgifter til politiet, anklagemyndighe‐
den og domstolene afholdes i udgangspunktet inden for
Justitsministeriets eksisterende økonomiske ramme.
Markedsovervågningsforordningen medfører en række nye
opgaver til Miljøstyrelsen. Herudover er der gennem de se‐
neste år vedtaget en lang række nye begrænsninger af kemi‐
kalier i bl.a. REACH, kosmetik og legetøjslovgivningerne,
som kontrolleres og håndhæves. Disse opgaver vil for Mil‐
jøstyrelsen tilsammen medføre omkostninger på 7,35 mio.
kr. årligt fra 2021. Finansieringen indgår for så vidt angår
kemikalieloven og miljøbeskyttelsesloven i den tværgående
prioritering af sager i finanslovsforslaget for 2021 fsva. 7,1
mio. kr. Det er vurderes, at Miljøstyrelsens omkostninger
ved tilsynet vedrørende maskinstøjsdirektivet og nonroad-
forordningen for 0,25 mio. kr. årligt kunne holdes inden for
Miljøstyrelsens egen ramme.
For så vidt angår gødningsloven forventes lovforslaget at
medføre omkostninger i forhold de nye tilsyns- og håndhæ‐
velsesbeføjelser, som lovforslaget giver hjemmel til. Udgif‐
ter til tilsynet og administrationen heraf er på nuværende
tidspunkt gebyrfinansieret. Gebyrerne er reguleret i bekendt‐
gørelse om betaling for kontrol med gødning og jordforbe‐
dringsmidler m.v., jf. bekendtgørelse nr. 657 af 31. maj
2018. Denne bekendtgørelse har hjemmel i § 9 i lov om
gødning og jordforbedringsmidler, jf. lovbekendtgørelser nr.
16 af 4. januar 2017. Der betales et anmeldelsesgebyr, et
årligt grundgebyr samt et mængdegebyr.
Det vurderes, at området fortsat skal gebyrfinansieres fuldt
ud.
Det forventes, at der som følge af de nye beføjelser vil
blive truffet op til 25 yderligere afgørelser om håndhævelse
efter gødningsloven om året. En del af disse afgørelser må
forventes påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det
vurderes på baggrund af dette, at lovforslaget vil medføre,
at Nævnenes Hus vil have merudgifter på 0,1 mio. kr. årligt
til Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af de pågæl‐
dende klagesager.
Tilsynsmyndigheden får endvidere yderligere beføjelser til
at udføre allerede eksisterende opgaver. Det drejer sig om
lovforslagets § 1, nr. 3 om etablering af en offentliggørelses‐
ordning, nr. 4 om beføjelsen til at meddele forbud mod salg,
import og anvendelse af stoffer, blandinger og andre varer,
nr. 5 om en præcisering af beslaglæggelsesbestemmelsen
samt nr. 6 om beføjelsen til at anmode om prøveeksempla‐
rer. Der forventes alene yderligere omkostninger ved den
foreslåede offentliggørelsesordning. Det er Miljøstyrelsens
vurdering, at offentliggørelserne vil kræve 0,5 årsværk om
året. Dette er estimeret ud fra et ekstra tidsforbrug på 2 timer
pr. sag til arbejdet med offentliggørelse af 370 sager årligt,
herunder til dialog med virksomhederne og aktindsigtsan‐
modninger fra virksomhederne som følge af kravet om of‐
fentliggørelse. Det vurderes at omkostningen fsva. 2021 kan
holdes inden for Miljøstyrelsens egen ramme.
Der er ikke nogle direkte økonomiske konsekvenser for det
offentlige forbundet med bemyndigelsen til at indføre regi‐
streringsordningen. Der vil imidlertid ved udmøntning af
bemyndigelsen i kemikalieloven i en bekendtgørelse være
nogle omkostninger for det offentlige, da registreringsord‐
ningen vil kræve en videreudvikling af Miljøstyrelsens auto‐
risationssystem til brug af bekæmpelsesmidler (MAB). It-
systemet MAB skal uanset dette lovforslag videreudvikles
for at imødekomme, at Miljøstyrelsens tilladelser efter § 29 i
bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen nr. 910 af 15. juni 2020
overgår til digital kommunikation. Denne bekendtgørelses‐
ændring forventes at træde i kraft 1. januar 2021.
Miljøstyrelsen vil i samme ombæring videreudvikle MAB
til at akkommodere registreringsordningen. De samlede om‐
kostninger til videreudvikling af MAB til at opfylde beho‐
vet for en registreringsordning estimeres til ca. 300.000
kr. til udvikling hos underleverandør og ca. 160 timers
ressourceforbrug internt til udvidelsen fordelt over årene
2020-2021. Disse omkostninger dækkes af MAB- geby‐
ret. Herudover skønnes det at ville medføre en øget admi‐
nistrativ omkostning i Miljøstyrelsen på ca. 70 timer årligt
svarende til ca. 50.000 kr. fra 2022 og i årene fremover
til administration af registreringsordningen, herunder drift
og vedligehold af MAB ordningen. Disse omkostninger vil
ligeledes blive dækket via MAB-gebyret.
Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion fører tilsyn med for‐
handlerne. Kontrollen udføres på nuværende tidspunkt i for‐
hold til kendte forhandlere, som i 2019 udgjorde ca. 220
forhandlere af plantebeskyttelsesmidler til erhvervsmæssig
anvendelse. Det skønnes, at ca. 275 virksomheder vil kun‐
ne blive omfattet af registreringsordningen og således også
at Kemikalieinspektionens kontrol. Stigningen i antallet af
virksomheder, der skal føres kontrol med, vil medføre en
merudgift til tilsyn og opfølgning på kontrollen i størrelses‐
orden 225.000 kr. årligt fra 2022 og frem.
Lovforslaget har herudover ikke implementeringskonse‐
kvenser for det offentlige.
Lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lov‐
givning.
Det er hensigten at skabe så enkle og klare regler med en
ensartet administration på tværs af reglerne på Miljø- og Fø‐
devareministeriets område. Forslaget følger dermed princip
1 om enkle og klare regler.
33
Lovforslaget vedrører ændringer af henholdsvis kemikalie‐
loven, gødningsloven og miljøbeskyttelsesloven. Alle tre
love indeholder allerede beføjelser til at fastsætte nærmere
regler om digital kommunikation til og fra tilsynsmyndighe‐
den, jf. således kemikalielovens § 55, gødningslovens § 9 a,
og miljøbeskyttelseslovens § 79 b, skt. 1, nr. 11. I forhold
til den foreslåede registreringsordning vurderes det ligele‐
des, at lovforslaget understøtter digital kommunikation, idet
det foreslås, at Miljøministeren bemyndiges til at fastlægge
regler om en registreringsordning ved brug af en digital løs‐
ning udviklet til formålet. Den foreslåede bestemmelse om
registreringsordning i kemikalieloven understøtter endvidere
genbrug af offentlig infrastruktur, idet Miljø- og Fødevare‐
ministeriet vil benytte den eksisterende portal for udveksling
af data på miljøområdet og udvide den til også at understøtte
den ønskede registreringsordning. Forslaget følger dermed
princip 2 om digital kommunikation og princip 6 om anven‐
delse af offentlig it-infrastruktur.
Tilsynsmyndighedens afgørelser for så vidt angår alle tre
love vil omhandle produkters overensstemmelse, hvorfor af‐
gørelserne i udgangspunktet vil bero på et fagprofessionelt
skøn. Reglerne er teknologineutrale, og der er ved regle‐
rnes udformning ikke noget til hinder for, at der på sigt
tilrettelægges en mere digitalt tilgang med tilsyn af produk‐
terne, hvor dette vurderes hensigtsmæssigt. Den foreslåede
registreringsordning understøtter brugen af objektive krite‐
rier i administrationen af lovgivningen. Dette kommer til
udtryk ved, at de digitale registreringer vil blive struktureret
ved brug af objektive kriterier. Fordelen ved at strukturere
registreringerne er, at det er muligt at foretage maskinel
afgrænsning og udtræk fra systemet. Forslaget understøtter
dermed princip 3 om automatisk sagsbehandling.
Lovforslaget benytter de samme begreber og regler på tværs
af de af lovene og regler fastsat i medfør af lovene omfatte‐
de produktområder. Forslaget følger dermed princip 4 om
sammenhæng på tværs.
Det forventes, at personoplysninger vil blive behandlet i for‐
bindelse med den foreslåede bestemmelse i kemikalieloven
§ 48, stk. 5, som indfører en offentliggørelsesordning. Det
vurderes, at personoplysninger alene vil være i form af
oplysninger fra enkeltmandsvirksomheder. Behandlingen af
oplysninger vil ske inden for rammerne af databeskyttelses‐
lovgivningen. Forslaget følger dermed princip 5 om tryg og
sikker datahåndtering.
Lovforslaget efterlever princip 6 om anvendelse af offent‐
lig infrastruktur i forbindelse med den del af lovforslaget,
der indsætter registreringsordningen, idet det understøtter
genbrug af offentlig infrastruktur, og Miljø- og Fødevaremi‐
nisteriet vil benytte den eksisterende portal for udveksling af
data på miljøområdet og udvide den til også at understøtte
den ønskede registreringsordning.
Tilsynet med reglerne er en risikobaseret kontrol, hvorefter
det forventes, at kontrollen kan rettes derhen, hvor regelef‐
terlevelsen er mindst. Forslaget følger dermed princip 7 om
forebyggelse af snyd og fejl.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet m.v.
De erhvervsadministrative konsekvenser af lovforslaget vil
hovedsageligt ramme virksomheder (herunder udenlandske
virksomheder), der har handlet i strid med lovgivningen. Det
drejer sig f.eks. om ejere af onlinegrænseflader, der via
hjemmesider markedsfører produkter i Danmark i strid med
reglerne i harmoniseringslovgivningen.
Det er i al væsentlighed udbydere af informationstjenester,
der vil kunne opleve erhvervsadministrative konsekvenser af
lovforslaget, uden det skyldes, at de har handlet i strid med
loven. Dette skyldes, at disse udbydere vil skulle udmønte
en afgørelse om blokering af en onlinegrænseflade, herunder
også i tilfælde, hvor blokeringen skyldes gentagne overtræ‐
delser fra ejeren af onlinegrænsefladen. Disse konsekvenser
vurderes dog at være yderst begrænsede.
For så vidt angår gødningsloven forventes lovforslaget at
medføre økonomiske og administrative konsekvenser for er‐
hvervet i forhold til de nye tilsyns- og håndhævelsesbeføjel‐
ser, som lovforslaget medfører.
Det forventes, jf. pkt. 4 om økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige, at området
fortsat vil skulle gebyrfinansieres.
Loven vil ikke i sig selv have nogle direkte økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet, da der er tale om en bemyn‐
digelse til at indføre registreringsordningen. Der vil imid‐
lertid ved udmøntning i en bekendtgørelse af ministerens
bemyndigelse til at fastsætte gebyr for registrering i kemika‐
lieloven være konsekvenser for erhvervslivet i og med, at de
vil blive forpligtet til at betale gebyr for registreringen.
Miljøstyrelsen skønner, at ca. 275 virksomheder vil være
omfattet af registreringsordningen. Virksomheder omfattet
af registreringsordningen vil komme til at betale et beløb i
gebyr for registreringen, der skal dække udgifter forbundet
med MAB. På nuværende tidspunkt er MAB-gebyret på
46 kr./år. Miljøstyrelsen har i efteråret 2020 genberegnet
gebyrbudgettet for MAB. Denne genberegning har medført
en revidering af gebyrbudgettet som medfører en justering
i gebyrstørrelsen. Miljøstyrelsen oplyser, at genberegningen
af gebyrbudgettet for MAB medfører, at MAB-gebyret fra
1. januar 2021 vil være på 85 kr./år. Med registreringsord‐
ningen forventes de ca. 275 virksomheder samlet at skulle
betale omkring 23.375 kr. årligt i MAB-gebyrer. For de
34
275 virksomheder, som bliver omfattet af registreringsord‐
ningen, er kravet om betaling af gebyr nyt.
Det forventes, at en registrering i MAB vil tage omkring
15 minutter. Timelønnen for en medarbejder i virksomheden
vurderes at være 739 kr./time. Dermed er den administra‐
tive byrde for virksomheden omkring 185 kr. pr. registre‐
ring. Dette svarer til administrative omkostninger for de
omfattede virksomheder på ca. 50.875 kr./år.
En udmøntning af den foreslåede bemyndigelse til at fast‐
lægge regler om en registreringsordning vil kræve en vide‐
reudvikling af Miljøstyrelsens Autorisationssystem for brug
af Bekæmpelsesmidler (MAB). Omkostningerne forbundet
hermed samt løbende drift opgøres til ca. 55.000 kr. i 2020,
200.988 kr. i 2021, 120.400 kr. i 2022, 118.300 kr. i 2023,
116.200 kr. i 2024, 114.100 kr. i 2025, 91.263 kr. i 2026
og 70.000 kr. årligt herefter. Disse omkostninger vil blive
dækket via MAB-gebyrer. Omkostningerne til videreudvik‐
ling af MAB, med henblik på at inkludere virksomheder,
der skal registreres via MAB, samt drift af MAB, deles ud
på alle personer og virksomheder, der anvender MAB. Der
er i dag omkring 26.000 betalere i MAB på diverse andre
ordninger. Der vil derfor være nogle indirekte økonomiske
omkostninger for erhvervet, der anvender MAB-systemet,
der betales over MAB-gebyret.
Gebyret, der betales for at anvende MAB, vil være det
samme uanset om det skal betales for en registrering, en au‐
torisation efter autorisationsbekendtgørelsens regler eller en
tilladelse efter bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsens § 29,
som pr. 1. januar 2021 skal erhverves gennem MAB. Be‐
slutningen om at etablere en fælles gebyrtakst – hhv. for
registrerings-, tilladelses- og autorisationsordningen – sker
med afsæt i, at de omfattede betaleres andel af systemet,
hhv. købere og brugere af sprøjtemidler samt forhandlere og
distributører m.v., vurderes ensartet, og at gebyret på den
måde betragtes omkostningsægte. Dertil vil omkostningerne
til videreudvikling af MAB-systemet forbundet med indfør‐
sel af registreringsordningen kun have en marginal økono‐
misk påvirkning for de ca. 26.000 øvrige betalere. Modsat
bidrager virksomhederne, der er omfattet at registreringsord‐
ningen, til at betale for funktioner, som ikke direkte har be‐
tydning for deres registrering. Derfor mener Miljøstyrelsen
ikke, at der er nogen brugere af MAB-systemet, som vil
blive særligt økonomisk belastet af denne ændring.
Samlet set betyder det erhvervsøkonomiske konsekvenser på
omkring 55.000 kr. i 2020, 275.238 kr. i 2021, 194.650 kr.
i 2022, 192.550 kr. i 2023, 190.450 kr. i 2024, 188.350 kr. i
2025, 165.513 kr. i 2026 og 144.250 kr. årligt herefter.
Det forventes ikke, at lovforslaget medfører væsentlige er‐
hvervsøkonomiske konsekvenser. Konsekvenserne vil derfor
ikke blive kvantificeret nærmere.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at de 5 principper
for agil erhvervsrettet regulering finder anvendelse på den
del af lovforslaget, der drejer sig om udmøntningen af den
foreslåede bemyndigelsesbestemmelse om en registrerings‐
ordning.
I forhold til princip 2 om teknologineutral regulering og
princip 3 om mere enkel og formålsbestemt regulering be‐
mærkes det, at MAB allerede i dag anvendes i vid udstræk‐
ning til de omfattede virksomheders kommunikation med
Miljøstyrelsen.
I forhold til agil erhvervsrettet regulering princip 4 om
helhedstænkende regulering bemærkes det, at registrerings‐
modellen vil blive tænkt sammen med den tilladelse, som
de omfattede virksomheder, også vil skulle søge igennem
MAB. Dette vil sikre, at der virksomhederne ikke skal lave
dobbeltarbejde.
I forhold til agil erhvervsrettet regulering princip 5 om
at sikre brugervenlig digitalisering bemærkes det, at det
foreslås, at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler
om, at registreringen skal ske ved anvendelse af bestemte
it-systemer eller ved anden digital underretning til Miljø-
og Fødevareministeriet. Herudover foreslås det i loven, at
miljøministeren som en del af bemyndigelsen kan fastsætte
nærmere regler om, hvem der er omfattet af pligten til at
registrere sig samt tidspunktet og hyppigheden for registre‐
ring. Det er hensigten, at miljøministeren vil fastsætte regler
om, at registrering skal ske årligt. Efter første registrering
vil der med de efterfølgende årlige registreringer være tale
om genregistreringer, hvor virksomheden bekræfter eller ret‐
ter allerede indtastede oplysninger og betaler det årlige ge‐
byr for registreringen. Herudover vil registreringsmodellen
som nævnt blive tænkt sammen med den tilladelse, som
nogle af de omfattede virksomheder i forvejen allerede vil
skulle søge igennem it-systemet MAB, hvilket vil sikre, at
de omfattede virksomheder ikke skal lave dobbeltarbejde.
Lovforslaget medfører administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4
mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse‐
kvenser for borgere.
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klima- og miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
35
Efter markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 1,
skal medlemsstaterne tillægge deres markedsovervågnings‐
myndigheder de markedsovervågnings-, undersøgelses- og
håndhævelsesbeføjelser, der er nødvendige for anvendelsen
af markedsovervågningsforordningen og for anvendelsen af
de forordninger og direktiver, der fremgår af markedsover‐
vågningsforordningens bilag I.
I markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, er
angivet en række beføjelser, som medlemsstaterne som mi‐
nimum skal tillægge deres markedsovervågningsmyndighed.
Med lovforslaget foreslås fastsat de nødvendige minimums‐
beføjelser for så vidt angår de EU-retsakter fra markeds‐
overvågningsforordningens bilag I, der er gennemført eller
fastsat supplerende regler til i kemikalieloven, miljøbeskyt‐
telsesloven og gødningsloven.
Det drejer bl.a. sig om følgende retsakter: Europa-Parlamen‐
tets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj
2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse
af biocidholdige produkter, EU-Tidende 2012, L 167, si‐
de 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering
og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (RE‐
ACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og
om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets
forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning
(EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kom‐
missionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og
2000/21/EF, EU-Tidende 2006, L 396, side 1, Europa-Par‐
lamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16.
december 2008 om klassificering, mærkning og emballering
af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af
direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af for‐
ordning (EF) nr. 1907/2006, EU-Tidende 2008, L 353, si‐
de 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter,
EU-Tidende 2009, L 342, side 59, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begræns‐
ning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og
elektronisk udstyr, EU-Tidende 2011, L 174, side 88, Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1628/EU
af 14. september 2016 om krav vedrørende emissionsgræn‐
ser for forurenende luftarter og partikler for og typegod‐
kendelse af forbrændingsmotorer til mobile ikke-vejgående
maskiner, om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012
og (EU) nr. 167/2013 og om ændring og ophævelse af
direktiv 97/68/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretø‐
jer, EU-tidende 2000, L 269, s. 34, Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald
af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), EU-tidende
2012, L 197, s. 38, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/14/EF af 8. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om støjemission i miljøet fra
maskiner til udendørs brug, EU-tidende 2000, L 162, s. 1,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. de‐
cember 1994 om emballage og emballageaffald, EU-tidende
1994, L 365, s. 10, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumula‐
torer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophæ‐
velse af direktiv 91/157/EØF, EU-tidende 2006, L 266, s. 1,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 66/2010 af 25.
november 2009 om EU-miljømærket, EU-Tidende 2010, nr.
L 27, s. 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2003/2003/EF af 13. oktober 2003 om gødninger , EU-ti‐
dende 2003, L 304, s. 1.
Med lovforslaget tillægges tilsynsmyndighederne på de en‐
kelte lovområder de beføjelser, der er påkrævet efter mar‐
kedsovervågningsforordningens artikel 14.
For kemikalielovens og gødningslovens vedkommende fore‐
slås fastsat de håndhævelsesbeføjelser, der følger af mar‐
kedsovervågningsforordningens artikel 14, for alle produk‐
ter omfattet af de to loves anvendelsesområde. Både ke‐
mikalieloven og gødningsloven regulerer i et mindre om‐
fang produkter, der ikke er omfattet af harmoniseringslov‐
givningen i markedsovervågningsforordningens bilag I, og
som der derfor ikke skal fastsættes håndhævelsesbeføjelser
for efter markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk.
4. Der vil derfor ske en såkaldt overimplementering, der
indebærer en mere enkel administration af reglerne, hvor
virksomheder og tilsynsmyndigheder ikke skal differentiere
mellem de enkelte produkter omfattet af et lovområde.
For miljøbeskyttelseslovens vedkommende foreslås fastsat
bemyndigelsesbestemmelser, så ministeren kan fastsætte de
nærmere regler i de respektive bekendtgørelser, som imple‐
menterer de omfattede direktiver og forordninger.
Efter lovforslagets § 1, nr. 8, og § 3, nr. 1, kan ejere af
onlinegrænseflader også i tilfælde, hvor der ikke foreligger
en alvorlig risiko, meddeles påbud om at ændre eller fjerne
indhold fra onlinegrænsefladen. Dette er en mere vidtgående
beføjelse, end hvad der er påkrævet efter markedsovervåg‐
ningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 1. Med
den foreslåede formulering tilstræbes en afgrænsning af mu‐
ligheden for at påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at
ændre eller fjerne indhold, der svarer til afgrænsningen i
lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsover‐
vågning. Endvidere indebærer denne overimplementering, at
der ikke er forskellige gradueringer i forhold til, hvornår
tilsynsmyndigheden kan meddele påbud.
Efter lovforslagets § 1, nr. 8, og § 3, nr. 1, kan der ske bloke‐
ring af en onlinegrænseflade, også i tilfælde, hvor der via
onlinegrænsefladen gentagne gange er solgt eller formidlet
salg af produkter, der ikke er i overensstemmelse med regler
i kemikalieloven, gødningsloven og regler udstedt i medfør
af disse love, eller i EU-forordninger omfattet af lovenes
36
anvendelsesområde. Efter lovforslagets § 2, nr. 2, kan der
ske blokering af en onlinegrænseflade, hvor der meddeles
påbud efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 79
e, stk. 2, og hvor der gentagne gange er meddelt påbud
efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 79 e, stk.
2. Muligheden for at blokere onlinegrænseflader ved gentag‐
ne overtrædelser følger ikke af de beføjelser, som medlems‐
staterne skal tillægge deres markedsovervågningsmyndighe‐
der, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4,
litra k, nr. 2. Med bestemmelsen tilstræbes en afgrænsning
af muligheden for at blokere hjemmesider, der svarer til
afgrænsningen i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og
markedsovervågning.
Markedsovervågningsforordningen finder anvendelse fra
den 16. juli 2021. Af hensyn til beslutningen om, at er‐
hvervsrettet lovgivning som udgangspunkt skal træde i kraft
den 1. januar eller den 1. juli, foreslås det, at lovforslaget
træder i kraft den 1. juli 2021. Lovens § 1, nr. 8, træder i
kraft 1. januar 2021.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 20. august
2020 til den 18. september 2020 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
A-Apoteket, Advokatsamfundet, Agri Nord, Aldi Denmark,
Allison A/S, Altox A/S, Apotekernes A/S, Arbejdstilsynet,
Astma-Allergi Danmark, Australian Bodycare, AV Branche‐
forening, BabySam A/S, Bang & Olufsen - miljø og kva‐
litet, BASF A/S, Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer,
Bella Vista A/S, Biogas Danmark, Biosthetique A/S, Born‐
holms Landbrug, Brancheforeningen SPT, Branchen Forbru‐
gerElektronik, Brancheudvalget for Frø, Brenntag Nordic,
Buddy Legetøj, Bureau Veritas, Bureau Veritas HSE Den‐
mark, Bæredygtigt Landbrug, Børnerådet, Cederroth A/S,
Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO
- Industri), Centrovice, Colgate-Palmolive A/S, Coloplast
A/S, Coolshop, Coop Danmark A/S, Coop Trading, Cos‐
mobell Danmark A/S, Coss ApS, Cutline I/S, Dagrofa,
DAKOFA, DAKOFO, DANAK, DanGødning, Danmark
Biavlerforening, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks
Apotekerforening, Danmarks Fiskeriforening Producent Or‐
ganisation, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landboung‐
dom, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Psorias‐
isforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Affalds‐
forening, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening,
Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Energi,
Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Fritidsfiskerfor‐
bund, Dansk Gartneri, Dansk Industri (DI), Dansk Kosmeto‐
logforening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk For‐
ening, Dansk Planteværn, Dansk Producentansvars System,
Dansk Skovforening, Dansk Supermarked, Dansk Varefakta
Nævn, Danske Advokater, Danske Biavleres Landsforening,
Danske Halmleverandører, Danske Helsekostforeningers
Brancheforening, Danske Juletræer, Danske Kartofler, Dan‐
ske Maskinstationer og Entreprenører, Danske minkavlere,
Danske Regioner, Danske Sortsejere, Danske Svineprodu‐
center, Danske Vandløb, Danske Vandværker, DANVA, Da‐
talogisk, De Samvirkende Købmænd, De Samvirkende Køb‐
mænd i Danmark /v. Claus Nielsen, De Økonomiske Råd,
Den Danske Dommerforening, Den Danske Landinspektør‐
forening, Derma Pharm A/S, deSign frisørerne a.m.b.a., Det
Danske Fjerkræråd, Det Nationale Forskningscenter for Ar‐
bejdsmiljø, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (Kø‐
benhavns Universitet), Det Økologiske Råd, DHI, Diafarm
A/S, Digitalstyrelsen, Djursland Landboforening, Drivkraft
Danmark, Dronningavlerforeningen af 1921, DTU Aqua,
DTU Elektro, Institut for Elektro-teknologi, DTU Miljø,
Dyrenes Beskyttelse, E. Sæther A/S, Elektronikpanelet, Eli‐
zabeth Arden A/S, Emballageindustrien, Emineral, EnJoy
Makeup, ErhvervsBiavlerne, Estée Lauder Cosmetics A/S,
Eurofins Danmark, Fagligt Fælles Forbund 3F, Ferskvands‐
fiskeriforeningen, Finans Danmark, Flying Tiger, Forbruger‐
laboratoriet, Forbrugerrådet Tænk, Forbrugerrådet TÆNK
Kemi, Force Technology, Foreningen af Danske Handels‐
møller, Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektri‐
ske Belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af Fabrikan‐
ter og Importører af Elektriske Husholdningsapparater (FE‐
HA), Foreningen af miljø, plan og naturmedarbejdere i det
offentlige (Envina), Foreningen for Biodynamisk Jordbrug,
Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark, Fo‐
tobranchens leverandørforening, Frie bønder – levende land,
Friluftsrådet, Frøsektionen, Fællesrådet for Formnings- og
Hobbymaterialer, Færch Hudpleje & Klinik Support A/S,
G&G Danmark, GN Netcom, GN Netcom A/S, Greenpeace,
Danmark, GTS (Godkendt Teknologisk Service), Hairtech
ApS, Haldor Topsøe A/S, HedeDanmark A/S, Hedeselska‐
bet, Helios DK, Helsam A/S, Henkel Danmark A/S, Hy‐
gade, Icrofs, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
(Københavns Universitet), Institut for Plante- og Miljøvi‐
denskab (Københavns Universitet), IT-Branchen, Johnson &
Johnson, K. V. Tjellesen, Kemi & Life Science, Kimberley-
Clark, KL, Kolding-Herreds Landbrugsforening, Kosmetik
& Hygiejne Branchen, Kosmolet A/S, Kære Børn, L’Oreal
Danmark A/S, Landbo Limfjord, LandboForeningen Mid‐
tjylland, LandboNord, LandboSyd, LandboThy, Landbrug
& Fødevarer, Landbrugsrådgivning Syd, Landdistrikternes
Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter,
Landsforeningen for Dansk Fåreavl, Landsforeningen for
Gylleramte, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsorga‐
nisationen i Danmark (LO), Legekæden, Legetøjsbranchen
LEG, LEGO, Lemvigegnens Landboforening, LHN, Matas
A/S, Medex, Mellisa Naturkosmetik ApS, Miljømærkning
Danmark, Miljøservice, Minihorn ApS, Motto A/S, Mærke‐
vareleverandørerne, Nationalt Center for Fødevarer og Jord‐
brug (Aarhus Universitet) , Nationalt Center for Miljø og
Energi (Aarhus Universitet), NF Plus, Nikostine ApS, Niras,
NOAH, Nomeco, Normal, Odsherreds Landboforening, Or‐
bicon, Oriflame International ApS, Patriotisk Selskab, Penol
A/S, Persano Cosmetics A/S, Pharma Scandia, Pierre Fab‐
re Dermo-Cosmétique Nordic A/S, Plantning og Landskab,
Landsforeningen, Plastic Change, Plastindustrien, PVC In‐
formationsrådet, Rambøll Danmark, Reitan Distribution,
37
René Kordon A/S, Riemann & Co A/S, Rigsombudsmanden
i Grønland, Rådet for Grøn Omstilling, Rådgivningscenter
Nord, SAGRO, Salonsupport.dk A/S, Sammenslutningen
af Danske Erhvervsbiavlere, Sammenslutningen af Danske
Småøer, Schytt Safety, Science and Technology (Aarhus
Universitet), SEGES, SEGES Svineproduktion, Shangri-La
Kosmetik A/S, Skov og Landskab (Københavns Universi‐
tet), Skovdyrkerne, Småskovsforeningen Danmark, Spilde‐
vandsteknisk forening, Statens og Kommunernes Indkøbs‐
service, SvineRådgivningen, Sønderjysk Landboforening,
Sønderstrup Sæbefabrik A/S, Søstrene Grene, Terma A/S,
Tjellesen Max Jenne A/S, TÜV Nord Danmark ApS, UNi‐
lever Danmark A/S, Urtekram, Velas (tidligere LMO), Ver‐
dens Skove, Vestjysk Landboforening, Videncenter for Al‐
lergi, VKH (Dansk Industri), Vkst, WISH, WWF Verdens‐
naturfonden, Økologisk Landsforening, Ønskebørn og Øst‐
dansk Landboforening.
38
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an‐
før »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom‐
muner og regioner
Ingen For så vidt angår supplering af
markedsovervågningsforordningen i
hhv. kemikalieloven og miljøbeskyt‐
telsesloven vil lovforslaget for Miljø‐
styrelsen tilsammen medføre en ræk‐
ke ikke finansierede opgaver på 7,35
mio. kr. årligt fra 2021. Heri indgår
omkostninger til kontrol og tilsyn
med begrænsninger af kemikalier i
kemikalieregulering.
For så vidt angår gødningsloven,
vurderes det, at der ikke vil være
øgede omkostninger for Landbrugs‐
styrelsen, da kontrollen er gebyrfi‐
nansieret. Der vurderes at være mer‐
omkostninger for Miljø- og Fødeva‐
reklagenævnet svarende til 0,1 mio.
kr. årligt.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen For så vidt angår kemikalieloven
vurderes det, at der ikke er nogen
implementeringskonsekvenser.
For så vidt angår miljøbeskyttelses‐
loven vurderes det, at der ikke er no‐
gen implementeringskonsekvenser.
For så vidt angår gødningsloven,
vurderes det, at der ikke er nogen
implementeringskonsekvenser.
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli‐
vet
Ingen Begrænsede merudgifter. Lovforsla‐
get vurderes ikke at ville medføre
økonomiske konsekvenser på over
10 mio. kr.
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Begrænsede merudgifter. Erhvervs‐
styrelsen vurderer, at lovforslaget ik‐
ke vil medføre administrative konse‐
kvenser på over 4. mio. kr., som ikke
vil blive kvantificeret nærmere.
Administrative konsekvenser for borgerneIngen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Det er vurderet, at registreringsordningen i kemikalieloven er i overensstem‐
melse med EU-retten. Herudover indeholder lovforslaget ikke EU-retlige
aspekter.
Lovforslaget supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverens‐
stemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr.
765/2008 og (EU) nr. 305/2011.
Er i strid med de fem principper for im‐ Ja Nej
39
plementering af erhvervsrettet EU-regule‐
ring
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Kemikalieloven indeholder i dag ikke hjemmel til, at miljø‐
ministeren kan fastsætte regler om, at den, der producerer,
leverer, importerer, eksporterer, forhandler, oplagrer eller
distribuerer bekæmpelsesmidler i Danmark til erhvervsmæs‐
sig anvendelse, skal afgive oplysninger om navn, adresse,
CVR-nummer, type af virksomhed og oplysning om, hvor‐
vidt virksomheden har bekæmpelsesmidler på lager samt
hvis relevant virksomhedens P-nummer.
Miljøstyrelsen håndhæver kemikalieloven og regler fastsat
i medfør af loven gennem påbud og indskærpelser, når der
konstateres overtrædelser. Der henvises til pkt. 3.7.1.1 i lov‐
forslagets almindelige bemærkninger.
Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at indsætte en
ny bestemmelse i kemikalielovens § 37 b, stk. 1, hvorefter
miljøministeren fastsætter regler om, at den, der producerer,
leverer, importerer, eksporterer, forhandler, oplagrer eller
distribuerer bekæmpelsesmidler i Danmark til erhvervsmæs‐
sig anvendelse, skal afgive oplysninger om navn, adresse,
CVR-nummer, type af virksomhed og oplysning om, hvor‐
vidt virksomheden har bekæmpelsesmidler på lager samt
hvis relevant virksomhedens P-nummer.
Ved erhvervsmæssig anvendelse forstås brug af pesticider
og biocider af en professionel bruger, det vil sige enhver
person, herunder sprøjteførere, teknikere, arbejdsgivere og
selvstændige i både landbrugssektoren og andre sektorer.
Forhandlere skal forstås som e-forhandlere, engroshandle‐
re og detailhandlere. Producenter, importører, leverandører,
distributører og lagerholdere forstås som virksomheder, som
foretager pakning, om-pakning, om-hældning og om-etiket‐
tering af professionelle bekæmpelsesmidler samt lagerhotel‐
ler, hvor der opbevares professionelle bekæmpelsesmidler,
samt andre relevante virksomheder i alle salgsled, herunder
ethvert salgssted, der forhandler bekæmpelsesmidler. Det er
kun plantebeskyttelsesmidler, der har en dansk godkendelse,
som må forhandles i Danmark. Den foreslåede registrerings‐
ordning vil derfor kun omfatte virksomheder, som har en
adresse i Danmark og et CVR- eller P-nummer.
Formålet med registreringsordningen er hovedsageligt at gi‐
ve Kemikalieinspektionen et bedre grundlag for målrettet
kontrol. Eftersom inspektionen ikke vil have mulighed for
at kontrollere udenlandske virksomheder, som ikke har en
dansk adresse, afgrænses registreringspligten til virksomhe‐
der med dansk adresse. Det er således også kun e-handels‐
virksomheder med adresse i Danmark, som vil blive omfat‐
tet af registreringsordningen.
Det er hensigten, at der vil blive udstedt en bekendtgørel‐
se i medfør af den foreslåede bestemmelse. Bekendtgørel‐
sen vil skulle afgrænse, hvilke bekæmpelsesmidler til er‐
hvervsmæssig anvendelse, som registreringspligten vil ved‐
røre. Det er Miljø- og Fødevareministeriets intention, at
registreringsforpligtelsen i første omgang vil skulle vedrø‐
re plantebeskyttelsesmidler. Det kan imidlertid også blive
relevant, at den foreslåede bemyndigelse i lovforslaget vil
blive anvendt til at fastsætte regler om registrering af visse
biocider.
Følgelig vil bekendtgørelsen kun fastsætte regler om, at
de omfattede virksomheder skal afgive oplysninger om,
hvorvidt de har plantebeskyttelsesmidler på lager. Det kan
imidlertid også blive relevant, at den foreslåede hjemmel
i lovforslaget vil blive anvendt til at fastsætte regler om,
at de omfattede virksomheder skal afgive oplysninger om,
hvorvidt de har andre typer af bekæmpelsesmidler på la‐
ger. Virksomhederne vil med den foreslåede hjemmel ikke
blive forpligtet til at oplyse nærmere om typen eller omfan‐
get af et eventuelt lager af bekæmpelsesmidler. Hjemlen vil
udelukkende blive udnyttet til at forpligte virksomhederne
til at oplyse, hvorvidt de har plantebeskyttelsesmidler på
lager eller ej.
Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at indsætte en
ny bestemmelse i kemikalielovens § 37 b, stk. 2, hvorefter
miljøministeren fastsætter regler om oprettelse, drift og brug
af registre med oplysninger indhentet efter regler udstedt i
medfør af stk. 1.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive
udmøntet i en bekendtgørelse, som nærmere skal fastsætte
kravene til registrering, herunder præcisere, hvem, hvornår
og hvordan, der skal registreres. Det er endvidere hensigten,
at denne bekendtgørelse skal fastsætte, at registrering skal
ske ved anvendelse af Miljøstyrelsens autorisationssystem
til brug af bekæmpelsesmidler (MAB), som er et offentligt
tilgængeligt elektronisk system, som tilgås med elektronisk
ID. Det er hensigten, at miljøministeren i bekendtgørelsen
vil fastsætte, at virksomhederne vil få mulighed for at regi‐
strere sig løbende, og at registrering skal ske hvert år. Ef‐
ter første registrering vil der med de efterfølgende årlige
40
registreringer være tale om genregistreringer, hvor virksom‐
heden bekræfter eller retter allerede indtastede oplysninger
og betaler det årlige gebyr for registreringen.
Det er hensigten, at registrering skal ske ved angivelse af
CVR-nummer. Hvis virksomheden har aktiviteter på flere
adresser, skal registrering ske ved angivelse af P-nummer
for den underliggende juridiske enhed, f.eks. salgssted eller
distributionsled. Gebyret, der skal erlægges efter regler fast‐
sat i medfør af den foreslåede § 37 b, stk. 3, vil i så fald også
blive betalt pr. P-nummer.
Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at indsætte en
bestemmelse i kemikalielovens § 37 b, stk. 3, hvorefter
miljøministeren fastsætter regler om betaling af gebyr til
dækning af udgifterne ved registret oprettet efter stk. 2.
Hjemmelen skal forstås således, at den også giver adgang
til at fastsætte regler om fritagelse for, at oplysningerne skal
registreres digitalt.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive
udmøntet i en bekendtgørelse, som nærmere skal fastsætte
gebyrets størrelse, hvorledes og hvornår samt af hvem, det
skal betales. Gebyret vil skulle dække Miljøstyrelsens udgif‐
ter forbundet med administration af registreringsordningen,
som f.eks. arbejdstid til Miljøstyrelsens administration af
ordningen, support og udgifter til it-konsulenter og drifts‐
udgifter til Statens IT, samt videreudvikling af it-systemet
MAB for at muliggøre registrering i systemet.
Det vil fremgå af bekendtgørelsen, at gebyrsatsen reguleres
årligt pr. 1. januar på grundlag af det seneste offentliggjorte
pris- og lønindeks i Økonomisk-Administrativ Vejledning
fra Finansministeriet. Den aktuelle gebyrsats offentliggøres
på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Behandlingen af personoplysninger vil ske inden for ram‐
merne af databeskyttelseslovgivningen, herunder reglerne
om oplysningspligt efter databeskyttelsesforordningens arti‐
kel 13 og 14.
Til nr. 2
Det følger af den gældende bestemmelse i kemikalielovens
§ 39, 1. pkt., at ud over de i § 38 f nævnte oplysninger m.v.
skal enhver producent, importør, forhandler eller erhvervs‐
mæssig bruger af et stof eller en blanding efter anmodning
fra ministeren eller tilsynsmyndighederne, jf. § 47, give de
oplysninger om stoffet eller blandingen, herunder om øko‐
nomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning
for myndighedernes administration eller kontrol af loven,
af regler fastsat i medfør af loven og af EU-forordninger
vedrørende de af loven omfattede stoffer og blandinger. Det
følger af bestemmelsens 2. pkt., at det samme gælder for
producenter, importører, forhandlere og erhvervsmæssige
brugere af varer, der er omfattet af loven eller af forordnin‐
ger som nævnt i 1. pkt.
Oplysningspligten i § 39 rækker videre end oplysningsplig‐
ten i § 38 f, idet den for det første ikke kun finder anvendel‐
se på producenter og importører, men også på forhandlere
og erhvervsmæssige brugere, og for det andet ikke kun om‐
fatter oplysningerne nævnt i § 38 f, men også kan vedrøre
oplysninger om overholdelsen af en lang række andre krav
og forpligtelser. For en nærmere beskrivelse af gældende ret
henvises til pkt. 3.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærk‐
ninger.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 39 i kemikalie‐
loven, at enhver erhvervsdrivende og erhvervsmæssig bru‐
ger efter anmodning fra miljøministeren eller tilsynsmyndig‐
hederne skal give alle oplysninger om stoffer, blandinger
eller andre varer, herunder om tekniske, økonomiske og
regnskabsmæssige forhold, som skønnes nødvendige for
myndighedernes administration eller kontrol af loven, af
regler fastsat i medfør af loven og af EU-forordninger ved‐
rørende de af loven omfattede stoffer, blandinger og andre
varer.
Det betyder, at der efter den foreslåede bestemmelse fremo‐
ver også vil kunne anmodes om alle de oplysninger, som
markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra a,
b og c kræver, at tilsynsmyndigheden skal kunne indhente,
dvs. bl.a. oplysninger om indlejret software, detaljer om
distributionsnettet, oplysninger om mængder af andre pro‐
duktmodeller, og om oplysninger, der er nødvendige for at
kunne fastslå ejerskabet til et websted. Bestemmelsen skal
fortolkes i overensstemmelse med markedsovervågningsfor‐
ordningens artikel 14 og formålet hermed. Dette indebærer
bl.a., at oplysningsbegrebet skal fortolkes bredt, og at begre‐
bet erhvervsdrivende forstås på samme måde som defineret
i markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 13, og
således ikke kan begrænses til kun at omfatte enhver produ‐
cent, importør, forhandler eller erhvervsmæssig bruger.
Implementeringen af oplysningsbegrebet i markedsovervåg‐
ningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra a, b og c, vil
medføre, at henvisningen til de i § 38 f nævnte oplysninger
ikke længere er relevant. Denne henvisning er derfor ikke
medtaget i den foreslåede nyaffattelse af § 39.
Den foreslåede nyaffattelse af § 39 vil dog fortsat indeholde
begrebet erhvervsmæssige brugere. Dette skyldes, at dette
begreb har et særligt anvendelsesområde inden for de gæl‐
dende regler om bekæmpelsesmidler, jf. bekendtgørelse nr.
910 af 15. juni 2020 om bekæmpelsesmidler og bekendtgø‐
relse nr. 1025 af 26. juni 2020 om brug af kemiske stoffer og
blandinger i bekæmpelsesmidler. Begrebet erhvervsmæssige
41
brugere skal forstås på samme måde som begrebet profes‐
sionel bruger som defineret i artikel 3, nr. 1, i Europa-Parla‐
mentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009
om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig
anvendelse af pesticider, hvilket vil sige enhver person, der
anvender pesticider i forbindelse med sine erhvervsmæssige
aktiviteter, herunder sprøjteførere, teknikere, arbejdsgivere
og selvstændige i både landbrugssektoren og andre sektorer.
Det bemærkes endvidere, at markedsovervågningsforordnin‐
gens artikel 14, stk. 4, litra a, b og c også er implementeret
ved § 15, stk. 1, i lov om produkter og markedsovervågning
og foreslås implementeret ved den foreslåede § 11, stk. 3, i
gødningsloven. Fortolkningen af den foreslåede nyaffattelse
af § 39 bør derfor overordnet set følge fortolkningen af disse
andre bestemmelser, dog under hensyn til de fagspecifikke
forhold i de forskellige lovgivningerne. Formuleringen af
den foreslåede nyaffattelse af § 39 har til hensigt at afspejle
dette.
Vurderingen af, hvilke oplysninger der vil blive indhentet
i forbindelse med et tilsyn, vil altid bero på en proportio‐
nalitetsvurdering og karakteren af den dokumentation, der
kan kræves, vil variere fra sag til sag. De oplysninger,
tilsynsmyndigheden vil kunne kræve, skal være relevante
for tilsynet og være tilgængelige for virksomheden. Der er
således ikke tale om, at tilsynsmyndigheden kan kræve, at
en erhvervsdrivende foretager nye test, som efterfølgende
dokumenteres over for myndighederne.
De regler, som forventes fastsat med hjemmel i den fore‐
slåede § 39, vil være afgrænset af det almindelige forbud
mod selvinkriminering, som det blandt andet kan udledes
af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
6 og retssikkerhedslovens § 10. Har tilsynsmyndigheden
konkret mistanke om, at det af oplysningerne vil fremgå, at
den pågældende har begået noget strafbart, kan det således
ikke kræves, at oplysningerne udleveres. I et sådant tilfælde
må sagen overlades til politiets efterforskning.
Det forudsættes endvidere, at oplysninger ikke kan nægtes
udleveret under henvisning til, at oplysningerne har karakter
af forretningshemmeligheder eller lignende.
Behandlingen af personoplysninger vil ske inden for ram‐
merne af databeskyttelseslovgivningen, herunder reglerne
om oplysningspligt efter databeskyttelsesforordningens arti‐
kel 13 og 14.
Til nr. 3
Det følger af den gældende § 48 a, stk. 5, i kemikalieloven,
at tilsynsmyndighed kan oplyse offentligheden om farerne
ved et stof, en blanding af kemiske stoffer eller en vare, når
det skønnes påkrævet. Der er ikke i kemikalieloven hjemmel
til offentliggøre oplysninger om overtrædelser, som er frem‐
kommet ved tilsynsmyndighedens tilsyn med overholdelse
af kemikalielovgivningen.
I praksis benyttes kemikalielovens § 48 a, stk. 5, kun i de
tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden vurderer, at der er tale
om stoffer, blandinger eller varer, der udgør en alvorlig risi‐
ko for menneskers sundhed eller miljøet. Dette indebærer,
at tilsynsmyndigheden alene offentliggør navne på stoffer,
blandinger og andre varer og deres salgssteder, hvis et stof,
blanding eller vare og deres anvendelse udgør en alvorlig
risiko. Tilsynsmyndigheden offentliggør således ikke navne
på stoffer, blandinger og andre varer eller salgssteder, hvor
et stof, en blanding eller anden vare er ulovlig, men hvor der
ikke samtidig foreligger en alvorlig risiko for menneskers
sundhed eller miljøet.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 47 b, hvor‐
efter der indføres hjemmel til, at tilsynsmyndigheden vil
kunne offentliggøre oplysninger om påbud, forbud og ind‐
skærpelser, som er meddelt ved tilsynet med overholdelse
af kemikalielovgivningen, herunder oplysninger om produ‐
center, importører og forhandlere med nævnelse af navne
på fysiske og juridiske personer og oplysninger om stoffer,
blandinger og andre varer, der ikke er i overensstemmelse
med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov
eller regler i EU-forordninger omfattet af denne lovs anven‐
delsesområde. Således vil tilsynsmyndigheden få hjemmel
til at offentliggøre oplysninger om de overtrædelser, som
tilsynsmyndigheden finder ved dens kontrol med overhol‐
delsen loven, og regler fastsat i medfør af loven og EU-for‐
ordninger, jf. § 51 b i kemikalieloven.
Bestemmelsen forudsættes alene rettet mod producenter, im‐
portører og forhandlere, der er omfattet af kemikalielovgiv‐
ningen. Det vil herefter være muligt at offentliggøre oplys‐
ninger om påbud, forbud og indskærpelser. Det gælder bl.a.
oplysninger om indskærpelser, som er meddelt i medfør af
kemikalielovens § 48, stk. 2, 1. pkt. Forslaget indeholder
endvidere hjemmel til at offentliggøre oplysninger om af‐
gørelser udstedt i medfør af kemikalielovens § 48, stk. 2,
nr. 1-4, herunder påbud om tilbagekaldelse af stoffet, blan‐
dingen eller varen fra forhandlere eller brugere. Det vil i
medfør af forslaget også være muligt at offentliggøre oplys‐
ninger i relation til afgørelser om forbud mod import, salg
eller anvendelse af stoffet, blandingen eller varen udstedt af
tilsynsmyndigheden i medfør af lovens § 48, stk. 4, 1. led,
eller forbud udstedt i medfør af § 30, når det findes nødven‐
digt for at sikre, at stoffer eller blandinger ikke indebærer
fare for sundheden eller medfører skade på miljøet.
Formålet med den foreslåede offentliggørelsesordning er at
bidrage til en høj forbrugerbeskyttelse og regelefterlevelse
ved at sikre forbrugerne og virksomhederne, herunder virk‐
somhedernes indkøbere, relevant og aktuel information om
42
meddelte forbud, påbud og indskærpelser. Således vil offent‐
liggørelsesordningen omfatte oplysninger om overtrædelser,
hvor stoffer, blandinger og andre varer allerede er markeds‐
førte.
For at opnå dette vil det være nødvendigt at offentliggøre
navnene på fysiske og juridiske personer, som har overtrådt
reglerne i loven. Den foreslåede offentliggørelsesordning
giver forbrugere og virksomheder mulighed for løbende at
kunne orientere sig i resultaterne af tilsynsmyndighedens til‐
syn og kontrol med stoffer, blandinger og varer. Forbrugere
og virksomheder vil få bedre mulighed for at træffe deres
valg på et oplyst grundlag og derved kunne undgå ulovlige
stoffer, blandinger og andre varer. Med offentliggørelsesord‐
ningen opnås således en styrkelse af forbrugernes sikkerhed
og miljøbeskyttelsen. Offentliggørelse af overtrædelser vur‐
deres samtidig at øge opmærksomheden på, at tilsyn finder
sted, hvilket kan være medvirkende til at styrke den samlede
effekt af tilsynet på området.
Det forudsættes, at tilsynsmyndigheden foretager en propor‐
tionalitetsvurdering før offentliggørelse af oplysninger om
overtrædelser. I udgangspunktet vil det ikke være nødven‐
digt at offentliggøre oplysninger om overtrædelser, hvis
tilsynsmyndigheden vurderer, at en overtrædelse er af min‐
dre væsentlig karakter. Et eksempel på overtrædelser af
mindre væsentlig karakter kan være overtrædelser grundet
mærkningsfejl, som er af underordnet betydning, og som er
håndhævet med en indskærpelse. I vurderingen af, om en
overtrædelse er omfattet af offentliggørelsesordningen, vil
tilsynsmyndighederne kunne lægge vægt på overtrædelsens
art og stoffets eller blandingens farlighed, og om stoffet
eller stofferne som sådan i blandinger eller i andre varer
er farlige efter klassificeringsreglerne. Som udgangspunkt
offentliggøres oplysninger om forhold, hvor overtrædelsen
omfatter overskridelser af grænseværdier for tilstedeværelse
af farlige stoffer i blandinger eller andre varer. F.eks. vil en
overtrædelse af en begrænsning med en grænseværdi i RE‐
ACH-forordningens bilag XVII af et farligt stof i en blan‐
ding eller en anden vare være omfattet af ordningen. Det
kan indgå i vurderingen, om der er tale om en minimal over‐
skridelse af grænseværdien inden for usikkerheden, f.eks.
analysemetodens usikkerhed, eller om der er begrundet tvivl
om, hvorvidt prøven er repræsentativ.
Det er hensigten, at det er Miljøstyrelsens Kemikalieinspek‐
tion, som varetager den største del af tilsynet med overhol‐
delse af kemikalielovgivningen, der vil forestå offentliggø‐
relse af overtrædelser fra tilsynet med reglerne. Tilsynsmyn‐
digheden orienterer de berørte om, at der kan ske offentlig‐
gørelse af oplysninger om overtrædelser. Dette kan ske i
forbindelse med partshøring om sagens materielle spørgsmål
eller som orientering i de tilfælde, hvor det ikke oplyses i
forbindelse med en partshøring. Orientering af de berørte
sker før offentliggørelse, medmindre dette ikke er praktisk
muligt, hvorefter orienteringen skal ske i hvert fald samti‐
digt med offentliggørelsen.
Det er hensigten, at offentliggørelsen af overtrædelser vil
ske på Miljøstyrelsens hjemmeside. Derved opbygges en en‐
kelt kanal, hvor forbrugere og andre interesserede vil kunne
følge med i de offentliggjorte overtrædelser. Derudover vil
der desuden kunne ske offentliggørelse på flere andre måder
for at nå de relevante modtagere f.eks. via sociale medier,
tv, aviser, relevante fagblade eller andre medier. Det vil af‐
hænge af de konkrete omstændigheder, hvilken offentliggø‐
relsesform tilsynsmyndigheden finder mest hensigtsmæssig.
Oplysningerne vil være tilgængelige på Miljøstyrelsens
hjemmeside i maksimalt 2 år. Hvis det konkret vurderes,
at oplysningerne bør slettes inden 2-års fristen, kan tilsyns‐
myndigheden fjerne oplysningerne inden de 2 år er nå‐
et. Personoplysninger, der inden for denne 2-års frist viser
sig urigtige eller vildledende, vil i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningen blive slettet eller berigtiget, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 5 og artikel 16.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.3 i lovforslagets almindeli‐
ge bemærkninger.
Til nr. 4
Efter kemikalielovens § 48, stk. 4, kan tilsynsmyndigheden
forbyde import, salg eller anvendelse af stoffet, blandingen
eller varen eller påbyde producenten eller importøren inden
for en bestemt frist at udføre eller lade udføre de nødvendige
undersøgelser til dokumentation for, at stoffet, blandingen
eller varen opfylder de fastsatte krav, såfremt tilsynsmyndig‐
heden ikke modtager oplysninger, der er nævnt i § 38 f, om
sammensætningen af et stof, en blanding eller en vare.
Efter gældende ret anvendes en indskrænkende fortolkning
af, hvad der forstås ved »oplysninger, der er nævnt i §
38 f, om sammensætningen af et stof, en blanding eller
en vare.«. Denne indskrænkende fortolkning medfører, at
bestemmelsen ikke finder anvendelse ved alle oplysninger
nævnt i § 38 f, men kun oplysninger, der specifikt relaterer
sig til den stofmæssige, kemiske eller produktmæssige sam‐
mensætning, undertiden benævnt sammensætningsoplysnin‐
ger. Bestemmelsen finder ikke anvendelse for oplysninger
omfattet af kemikalielovens § 39. Dette betyder, at der kun
kan meddeles forbud og påbud i tilfælde af manglende frem‐
sendelse af de oplysninger omfattet af § 38 f, som kan anses
for sammensætningsoplysninger, og ikke i ethvert tilfælde af
manglende fremsendelse af oplysninger omfattet af § 38 f
og § 39. Det betyder endvidere, at tilsynsmyndigheden alene
kan håndhæve overtrædelser ved at indgive politianmeldelse
i henhold til kemikalielovens § 59, stk. 1, nr. 7. For en
nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.7.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
43
I praksis anmoder tilsynsmyndigheden ofte om en lang ræk‐
ke oplysninger omfattet af § 38 f og 39 og ikke kun om de
oplysninger omfattet af § 38 f, som kan anses for sammen‐
sætningsoplysninger, f.eks. om økonomiske og regnskabs‐
mæssige forhold. Sådanne oplysninger kan være nødvendige
for at kontrollere, at fremstillingen, markedsføringen og an‐
vendelsen af stoffer, blandinger og varer lever op til vilkår
meddelt i en godkendelse, eller at klassificering og mærk‐
ning er i overensstemmelse med de fastsatte krav.
Det følger derfor af den foreslåede ændring af bestemmelsen
i § 48, stk. 4, at såfremt tilsynsmyndigheden ikke modtager
oplysninger, der er nævnt i § 38 f og § 39, kan tilsynsmyn‐
digheden forbyde import, salg eller anvendelse af stoffet,
blandingen eller varen eller påbyde den erhvervsdrivende
eller erhvervsmæssige bruger inden for en bestemt frist at
udføre eller lade udføre de nødvendige undersøgelser til do‐
kumentation for, at stoffet, blandingen eller varen opfylder
de fastsatte krav.
Med forslaget indsættes en henvisning til oplysninger nævnt
i § 39, således at også manglende efterkommelse af anmod‐
ninger om oplysninger efter kemikalielovens § 39 (og ikke
kun anmodninger efter kemikalielovens § 38 f) skal kunne
resultere i forbud og påbud. Samtidig foreslås det, at hen‐
visningen til sammensætningsoplysninger udgår, dvs. »om
sammensætningen af et stof, en blanding eller en vare«,
således at der fremover ikke længere anlægges en indskræn‐
kende fortolkning af hvilke oplysninger, som kan resultere i
forbud og påbud, men at fortolkningen af kemikalielovens §
48, stk. 4 derimod omfatter alle de oplysninger, som tilsyns‐
myndigheden kan anmode om efter kemikalielovens §§ 38 f
og 39.
I en lang række tilfælde har tilsynsmyndigheden hidtil kun
haft mulighed for at indgive politianmeldelse efter kemika‐
lielovens § 59, stk. 1, nr. 7. Den foreslåede ændring af §
48, stk. 4, vil bevirke, at tilsynsmyndigheden fremover kan
anvende forbud eller påbud i alle de tilfælde, hvor tilsyns‐
myndighederne ikke modtager de oplysninger, som tilsyns‐
myndigheden har anmodet, også de tilfælde, hvor politian‐
meldelse tidligere var eneste mulige håndhævelsesmiddel.
Endvidere foreslås en lovteknisk konsekvensrettelse, som
vil medføre, at personkredsen i § 48, stk. 4 vil svare til
personkredsen i §§ 38 f og 39.
Der henvises til pkt. 3.7.2 i lovforslagets almindelige be‐
mærkninger for en nærmere beskrivelse af hvilke oplysnin‐
ger, der omfattes af § 38 f og § 39.
Behandlingen af personoplysninger vil ske inden for ram‐
merne af databeskyttelseslovgivningen, herunder reglerne
om oplysningspligt efter databeskyttelsesforordningens arti‐
kel 13 og 14.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2 i lovforslagets almindeli‐
ge bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af kemikalielovens § 48 b, stk. 1, at tilsynsmyn‐
digheden eller politiet på vegne af tilsynsmyndigheden ved
overtrædelse af denne lov eller regler fastsat i medfør af
denne lov under iagttagelse af reglerne om beslaglæggelse
i retsplejelovens kapitel 74, kan foretage beslaglæggelse af
ulovlige stoffer, blandinger og andre varer med henblik på
lovliggørelse eller destruktion, til sikring af bevismidler og
til sikring af det offentliges krav på sagsomkostninger, kon‐
fiskation og bøde. Eftersom beslaglæggelse i henhold til de
oven for under pkt. 3.7.4.1 omtalte forarbejder kun bør an‐
vendes undtagelsesvist, begrænser tilsynsmyndigheden som
hovedregel håndhævelsen til udstedelse af påbud i medfør
af kemikalielovens § 48, stk. 1 og 2. For bekæmpelsesmid‐
ler kan der desuden efter omstændighederne være hjemmel
til lovliggørelse ved hjælp af ansøgning om godkendelse
i henhold til reglerne herom. For en nærmere beskrivelse
af gældende ret henvises til pkt. 3.7.4. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Meddelelsen af påbud har vist sig at være et utilstrækkeligt
håndhævelsesmiddel, idet der er risiko for, at påbuddet ikke
efterleves, og at der derved vil være risiko for at et farlig
stof, blanding eller anden vare stadig vil kunne udgøre en
risiko uanset påbuddet. Med hensyn til lovliggørelse ved
hjælp af ansøgning om godkendelse udgør dette en dyr,
kompliceret og langvarig proces, som desuden kun kan an‐
vendes i de særlige tilfælde, som følger af reglerne herom i
pesticidforordningen og biocidforordningen.
Den foreslåede ændring af § 48 b, stk. 1, vil medføre, at
»foretage beslaglæggelse af« ændres til: »beslaglægge« i
bestemmelsen.
Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten,
som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne
at angive, at tilsynsmyndigheden eller politiet på vegne af
tilsynsmyndigheden bør kunne anvende beslaglæggelse i vi‐
dere omfang end efter praksis i dag.
Ændringen indebærer, at beslaglæggelse i henhold til be‐
stemmelsen fremover ikke kun kan anvendes undtagelses‐
vist og i ganske få situationer, men derimod kan anvendes
i alle de tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden ud fra en propor‐
tionalitetsvurdering finder, at beslaglæggelse er den mest
hensigtsmæssige reaktion på en overtrædelse, eksempelvis
med henblik på destruktion, når der f.eks. er tale om små
44
mængder ulovlige stoffer, blandinger og andre varer. Dette
er især ved privatpersoners import af mindre mængder af
ulovlige udenlandske produkter, som tages med over de dan‐
ske grænser i forbindelse med en ferie, eller som indføres
til Danmark ved køb over internettet. Af ulovlige produkter
kan f.eks. nævnes fiskegrej med bly, ulovlige kosmetiske
produkter, ulovlige kølemidler (HFC-gasser), ulovlige en‐
gangsbeholdere med kølemidler, biocidbekæmpelsesmidler
mod insekter, der ikke er lovlige i Danmark, håndsprit, der
er ulovlig pga. forkert mærkning, for lavt indhold af ethanol
eller med indhold af farlig methanol, eller ulovlige plantebe‐
skyttelsesmidler mv.
Der kan i den forbindelse bl.a. tages hensyn til farlighed
af stoffet, blandingen eller varen, og om lovliggørelse af
stoffet, blandingen eller varen f.eks. i form af ansøgning og
godkendelse er umulig eller økonomisk urealistisk. F.eks.
kan destruktion kan være den mest hensigtsmæssige reak‐
tion, hvis det vurderes, at stoffet, blandingen eller anden
vare ellers risikerer at komme i de forkerte hænder.
Det bemærkes i den forbindelse, at der med den foreslåede
ændring ikke i øvrigt tilsigtes nogen ændringer af gældende
ret.
Bestemmelsen vil således fortsat finde anvendelse ved over‐
trædelse af EU-forordninger vedrørende de af loven omfat‐
tede stoffer, blandinger og varer, jf. kemikalielovens § 51 b.
Endvidere finder reglerne i retsplejelovens kapitel 74 om
beslaglæggelse og edition anvendelse i samme omfang som
hidtil, herunder mistankekravet i retsplejelovens § 802, som
bl.a. betyder, at beslaglæggelse kan ske på baggrund af en
rimeligt begrundet mistanke.
Behandlingen af personoplysninger vil ske inden for ram‐
merne af databeskyttelseslovgivningen, herunder reglerne
om oplysningspligt efter databeskyttelsesforordningens arti‐
kel 13 og 14.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.4 i lovforslagets almindeli‐
ge bemærkninger.
Til nr. 6
Efter kemikalielovens § 49, stk. 1, har tilsynsmyndighederne
eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget her‐
til, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og pri‐
vate ejendomme, lokaliteter og transportmidler for at udføre
tilsyns- eller andre opgaver efter denne lov eller regler ud‐
stedt med hjemmel i loven. Tilsynsmyndigheden har herun‐
der adgang til at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere
eller medtage dokumenter og medtage andre genstande uden
vederlag, herunder eksemplarer af stoffer, blandinger og an‐
dre varer, der er reguleret i medfør af loven. Kvittering for
medtagne genstande skal udleveres. Producenten eller im‐
portøren af en udtaget produkt- eller vareprøve er forpligtet
til at godtgøre en forhandler prøvens fakturapris eller levere
et tilsvarende eksemplar mod forevisning af kvitteringen.
Tilsynsmyndigheden har i medfør af kemikalielovens § 49,
stk. 1 alene beføjelse til at udtage produktprøver i forbin‐
delse med den i bestemmelsen nævnte undersøgelse af et
fysisk butikslokale. Det betyder samtidigt, at beføjelsen er
begrænset til de produkter, der findes i dette butikslokale.
Med den foreslåede bestemmelse i kemikalielovens § 49,
stk. 3, foreslås det med 1. pkt., at enhver producent, im‐
portør eller forhandler, som sælger stoffer, blandinger eller
andre varer via en onlinegrænseflade, skal efter anmodning
fra tilsynsmyndighederne og for egen regning fremsende
prøveeksemplarer af stoffer, blandinger og andre varer til
brug for tilsynsmyndighedernes varetagelse af tilsynsopga‐
ver eller andre opgaver efter denne lov eller regler udstedt
i medfør af denne lov. Med 2. pkt. foreslås det, at tilsyns‐
myndighederne sender kvittering for fremsendte eksempla‐
rer af stoffer, blandinger og andre varer til afsenderen. Med
3. pkt. foreslås det, at producenten eller importøren af de
fremsendte prøveeksemplarer er forpligtet til at godtgøre en
forhandler de fremsendte prøvers fakturapris eller levere et
tilsvarende eksemplar mod forevisning af en kvittering.
Tilsynsmyndigheden vil efter den foreslåede bestemmelse
kunne få fremsendt prøver af produkter, som ikke findes i
et fysisk butikslokale, men som f.eks. alene sælges online
via en hjemmeside, via postordre eller lignende. Dette vil
være relevant over for virksomheder, som ikke er etableret
ved en fysisk butik og udelukkende sælger produkter via en
hjemmeside, men også over for virksomheder, som sælger
produkter både fra en fysisk butik og via en hjemmeside,
såfremt der er forskel på de produkter, der kan findes i den
fysiske butik henholdsvis på hjemmesiden.
Ligesom for kemikalielovens § 49, stk. 1, gælder for tilsyns‐
myndighedens anmodninger efter den foreslåede § 49, stk.
3, at fremsendelse af prøveeksemplarer skal ske til brug
for myndighedens opgaver, f.eks. til nærmere undersøgelse
eller som bevis, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 41 som
fremsat, side 20. Hvis formålet derimod er at fratage den på‐
gældende rådigheden over ulovlige varer, vil beslaglæggel‐
sesbestemmelsen i kemikalielovens § 48 b skulle anvendes.
Den foreslåede bestemmelse i § 49, stk. 3 har til formål både
at sikre effektiv kontrol af produkter samtidig med at sikre
lige konkurrence mellem fysiske butikker og butikker med
salg via onlinegrænseflader. Tilsynsmyndigheden bør under
hensyn hertil og i overensstemmelse med proportionalitets‐
princippet og de forvaltningsretlige grundsætninger foretage
45
en konkret vurdering af, om der bør udtages prøver efter
kemikalielovens § 49, stk. 1 eller efter den foreslåede § 49,
stk. 3, såfremt virksomheden både er etableret ved en fysisk
butik og en internetbutik.
Producenten, importøren eller forhandleren vil selv skulle
dække omkostningerne i forbindelse med fremsendelse af
prøveeksemplaret. Den foreslåede bestemmelse vil endvide‐
re indebære, at tilsynsmyndigheden vil få ejendomsretten
til de udtagne stoffer, blandinger og andre varer. Herved
adskiller den foreslåede § 49, stk. 3 sig fra den foreslåede §
49, stk. 4, hvorefter tilsynsmyndigheden erhverver produkt‐
prøver under skjult identitet og således selv betaler for prø‐
verne.
Den erhvervsdrivende kan dog efter endt sagsbehandling
få udleveret de fremsendte prøveeksemplarer, hvis den er‐
hvervsdrivende måtte ønske dette, og hvis der ikke er noget
til hinder for en udlevering. I vurderingen skal der bl.a.
tages hensyn til, om stoffet, blandingen eller anden vare
efter test er defekt eller farligt, eller om tilsynsmyndigheden
er nødt til at beholde stoffet, blandingen eller anden vare af
bevismæssige hensyn. Tilsynsmyndigheden udtager kun de
stoffer, blandinger og andre varer, som er nødvendige for en
effektiv kontrol. Det er ikke en forudsætning for, at et stof,
blanding eller anden vare kan udtages, at tilsynsmyndighe‐
den har en konkret mistanke om, at stoffet, blandingen eller
anden vare ikke er i overensstemmelse med reglerne.
Når tilsynsmyndigheden har modtaget prøveeksemplaret,
vil tilsynsmyndigheden skulle sende en kvittering for det
fremsendte prøveeksemplar til afsenderen af prøveeksem‐
plaret. Producenten eller importøren af de fremsendte prøve‐
eksemplarer vil være forpligtet til at godtgøre en forhandler
de fremsendte prøvers fakturapris eller levere et tilsvarende
eksemplar mod forevisning af kvitteringen fra tilsynsmyn‐
digheden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.5 i lovforslagets almindeli‐
ge bemærkninger.
Der findes ikke i kemikalieloven hjemmel til, at tilsyns‐
myndigheden kan udtage stoffer, blandinger og andre varer
under skjult identitet. Endvidere har tilsynsmyndigheden
ikke hjemmel til at erhverve produktprøver til at foretage
reverse engineering.
Med den foreslåede bestemmelse i § 49, stk. 4, foreslås
det, at tilsynsmyndigheden som led i kontrollen med over‐
holdelse af reglerne i loven eller i regler fastsat i medfør af
loven vil kunne erhverve stoffer, blandinger og andre varer
omfattet af lovens anvendelsesområde, herunder ved brug af
skjult identitet.
En lignende bestemmelse findes i § 12 i lov nr. 799 af 9.
juni 2020 om produkter og markedsovervågning, der lige‐
ledes fastsætter supplerende regler til markedsovervågnings‐
forordningen. Den foreslåede § 49, stk. 4, indfører således
de beføjelser for tilsynsmyndighederne, som kræves efter
artikel 14, stk. 4, litra j, i markedsovervågningsforordningen
og vil skulle fortolkes i overensstemmelse hermed.
Med bestemmelsen sikres det, at tilsynsmyndigheden får
mulighed for at udtage stoffer, blandinger eller andre varer
med henblik på at kunne vurdere, om disse er i overensstem‐
melse med reglerne.
Ved anvendelse af skjult identitet vil den tilsynsførende kun‐
ne agere som en almindelig kunde i butikken og vil således
ikke påkalde sig særlig opmærksomhed. Skjult identitet kan
således benyttes, når tilsynsmyndigheden udtager stoffer,
blandinger eller andre varer fra fysiske butikker og fra on‐
linegrænseflader, herunder webbutikker. Myndigheden kan
også foretage kontrol på de sociale medier eller internetfora,
hvor brugere og forhandlere interagerer.
Når et stof, en blanding eller en anden vare er udtaget til
kontrol under skjult identitet, vil sagsbehandlingen fortsæt‐
te på samme måde som ved stoffer, blandinger og varer
udtaget, hvor den tilsynsførende har givet sig til kende ved
udtagelsen.
Brugen af skjult identitet sker under ansvar af myndigheden,
og det forudsættes, at anvendelsen ikke ansporer til ulovlige
handlinger i sig selv.
Tilsynsmyndigheden vil skulle foretage en proportionalitets‐
afvejning, inden tilsynsmyndigheden gør brug af beføjelsen
til at udtage produkteksemplarer under skjult identitet. Til‐
synsmyndigheden må således ikke benytte skjult identitet,
såfremt prøveeksemplaret på tilfredsstillende vis kan ud‐
tages efter bestemmelsens stk. 1 eller 2. Brug af skjult
identitet vil almindeligvis kunne anvendes til at undgå, at
prøveeksemplaret er et såkaldt golden sample, det vil sige
produkter, der eksempelvis er produceret efter en særlig høj
standard.
Anvendelsen af skjult identitet skal bidrage til at sikre,
at kontrollen med webbutikker og fysiske butikker sidestil‐
les. Flere stoffer, blandinger eller andre varer end tidligere
sælges via nethandel, hvilket stiller højere krav til de befø‐
jelser, som tilsynsmyndighederne kan anvende for at føre
en effektiv kontrol. Der kan eksempelvis blive tale om at fo‐
retage overvågning af en hjemmesides indhold, hvor tilsyns‐
myndigheden anvender en IP-adresse, som ikke er registre‐
ret som tilhørende tilsynsmyndigheden eller myndighedens
it-udbyder. Da der alene er tale om, at skjult identitet anven‐
des i forbindelse med udtagelse af stoffer, blandinger eller
andre varer og ikke husundersøgelse, undersøgelse eller be‐
46
slaglæggelse af breve eller andre papirer, beslaglæggelse af
genstande, undersøgelse af personer eller lignende, vurderes
det, at anvendelse af skjult identitet ikke er omfattet af
anvendelsesområdet for reglerne om tvangsindgreb, jf. lov
om retssikkerhedssikkerhed ved forvaltningens anvendelse
af tvangsindgreb og oplysningspligter § 1. Det vurderes, at
prøveudtagning af stoffer, blandinger eller andre varer næp‐
pe i sig selv vil kunne anses for at være en undersøgelse el‐
ler beslaglæggelse af en genstand efter § 1, stk. 2, nr. 2, i lov
om retssikkerhedssikkerhed ved forvaltningens anvendelse
af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019.
Det er ikke hensigten, at en anden offentlig myndighed el‐
ler en offentlig eller privat virksomhed skal kunne bemyn‐
diges til at bruge skjult identitet ved udtagning af stoffer,
blandinger eller andre varer. Det er alene tilsynsmyndighe‐
den, der skal have kompetencen til anvendelsen af skjult
identitet. Bestemmelsen kan derfor ikke anvendes til at lade
en anden offentlig myndighed eller en offentlig eller privat
virksomhed udtage stoffer, blandinger eller andre varer ved
brug af skjult identitet.
Kemikalielovens § 49, stk. 3 og 4 finder også anvendelse i
forbindelse med administration og kontrol af EU-forordnin‐
ger vedrørende stoffer, blandinger og varer, som er omfattet
af kemikalieloven, jf. kemikalielovens § 51 b, 1. pkt.
Behandlingen af personoplysninger vil ske inden for ram‐
merne af databeskyttelseslovgivningen, herunder reglerne
om oplysningspligt efter databeskyttelsesforordningens arti‐
kel 13 og 14.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 i lovforslagets almindeli‐
ge bemærkninger.
Til nr. 7
Der findes ikke i kemikalieloven hjemmel til, at tilsynsmyn‐
digheden kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at ænd‐
re eller fjerne indholdet på onlinegrænseflader.
Det følger af den foreslåede § 50, 1. pkt., i kemikalieloven,
at tilsynsmyndigheden kan påbyde ejeren af en onlinegræn‐
seflade at ændre eller fjerne indhold fra en onlinegrænsefla‐
de, der henviser til et stof, en blanding eller en anden vare,
der ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, reg‐
ler fastsat i medfør af denne lov, eller forordninger omfattet
af denne lovs anvendelsesområde.
Den foreslåede bestemmelse i § 50 indfører således de befø‐
jelser for tilsynsmyndigheden, som kræves efter artikel 14,
stk. 4, litra k, nr. 1, i markedsovervågningsforordningen. Ef‐
ter denne bestemmelse skal markedsovervågningsmyndighe‐
den tillægges beføjelse til, hvis der ikke findes andre effek‐
tive midler til at eliminere en alvorlig risiko, at påbyde
fjernelse af indhold, der henviser til de relaterede produkter,
fra en onlinegrænseflade eller at påbyde, at en advarsel til
slutbrugerne udtrykkeligt vises, når de får adgang til en
onlinegrænseflade.
Det fremgår bl.a. af betragtning 16 i markedsovervågnings‐
forordningens præambel, at fjernelse af indhold vedrørende
produkter, der ikke overholder de gældende regler, ikke bør
berøre bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets di‐
rektiv 2000/31/EF om elektronisk handel. Ligeledes fremgår
det bl.a. af betragtning 41 i markedsovervågningsforordnin‐
gens præambel, at i de tilfælde, hvor der er risiko for alvor‐
lig og uoprettelig skade for brugerne på grund af manglende
overensstemmelse, bør markedsovervågningsmyndigheder‐
ne kunne træffe foranstaltninger, når det er behørigt begrun‐
det og forholdsmæssigt, og såfremt der ikke er nogen anden
mulighed for at forhindre eller begrænse en sådan skade,
herunder om nødvendigt ved at kræve fjernelse af indhold
fra onlinegrænsefladen eller visning af en advarsel. Derud‐
over fremgår det, at foranstaltningen bør træffes i overens‐
stemmelse med principperne i direktiv 2000/31/EF. På den
baggrund følger det af artikel 2, stk. 4, at forordningen ikke
berører anvendelsen af artikel 12-15 i direktiv 2000/31/EF.
Den foreslåede bestemmelse berører således ikke anvendel‐
sen af bestemmelserne i lov nr. 227 af 22. april 2002 om
tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter
af elektronisk handel (e-handelsloven), som implementerer
direktiv 2001/31/EF, herunder bestemmelsen i § 16 om an‐
svarsfrihed for hostingtjenester.
Bestemmelsen skal sikre, at tilsynsmyndigheden kan påbyde
ejere af onlinegrænseflader at ændre den måde et stof, en
blanding eller anden vare markedsføres eller helt at fjerne
et stof, en blanding eller anden vare, der ikke lever op til
reglerne f.eks. fra en webbutik. Bestemmelsen tænkes også
anvendt af tilsynsmyndigheden til at få omtale af stoffer,
blandinger eller andre varer fjernet fra f.eks. blogs eller
i forbrugertests, ligesom det sikres, at tilsynsmyndigheden
kan påbyde ejere at fjerne farlige stoffer, blandinger eller
andre varer fra onlinegrænseflader, selv om det ikke er
sælger, der ejer onlinegrænsefladen. Samtidig sikres det, at
tilsynsmyndigheden kan påbyde, at en advarsel skal vises
til slutbrugerne, når de benytter sig af grænsefladen f.eks.
hvis et ulovligt stof, blanding eller vare har været solgt fra
onlinegrænsefladen. I så fald vil kunderne modtage informa‐
tion om dette, når de besøger webbutikken eller handelsplat‐
formen m.v.
Bestemmelsen går videre end markedsovervågningsforord‐
ningens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 1, idet den vil kunne
anvendes i forbindelse med salg af stoffer, blandinger, og
andre varer, der ikke er i overensstemmelse med reglerne,
og således ikke alene stoffer, blandinger, og andre varer,
47
der udgør en alvorlig risiko, som det fremgår af forordnin‐
gen. Dermed tildeles tilsynsmyndigheden en beføjelse, som
skal gøre det lettere at håndhæve reglerne online på samme
vis, som det er tilfældet over for fysiske butikker.
Med den foreslåede bestemmelse tilstræbes endvidere en
afgrænsning af muligheden for at påbyde ejeren af en on‐
linegrænseflade at ændre eller fjerne indhold, der svarer
til afgrænsningen i lov om produkter og markedsovervåg‐
ning. Der henvises i den sammenhæng til bemærkningerne
til § 22 i denne lov, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 179
som fremsat, side 78.
Termen onlinegrænseflade skal forstås, som denne er de‐
fineret i markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr.
15. Ved onlinegrænseflade forstås således enhver form for
software, herunder et websted, dele af et websted eller en
applikation, der drives af eller på vegne af en erhvervsdri‐
vende, og som giver slutbrugere adgang til den erhvervsdri‐
vendes produkter. Da der hele tiden sker udvikling inden for
området, hvor nye digitale løsninger og produkter opstår, vil
onlinegrænseflade dog også kunne forstås som omfattende
disse.
Det følger af det foreslåede § 50, 2. pkt., at tilsynsmyndighe‐
dernes afgørelser efter 1. pkt. ikke kan påklages til anden
administrativ myndighed. Forslaget er i overensstemmelse
med den generelle ordning i kemikalieloven, hvorefter kla‐
geadgang for tilsynsafgørelser er afskåret af hensyn til tilsy‐
nets effektivitet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.3 i lovforslagets almindeli‐
ge bemærkninger.
I de gældende regler i kemikalieloven findes der ikke mu‐
lighed for at blokere adgangen til hjemmesider eller andre
onlinegrænseflader på baggrund af ulovlige stoffer, blandin‐
ger eller andre varer.
Det fremgår af den foreslåede § 50 a, stk. 1, i kemikalielo‐
ven, at der kan ske blokering af en onlinegrænseflade for at
eliminere en alvorlig risiko, hvis et påbud efter § 50 ikke er
efterkommet, eller hvis der på onlinegrænsefladen gentagne
gange er solgt eller formidlet salg af stoffer, blandinger eller
andre varer, der ikke er i overensstemmelse med regler i
denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller EU-for‐
ordninger omfattet af denne lovs anvendelsesområde.
Den foreslåede bestemmelse i § 50 a, stk. 1, indfører be‐
føjelser, som kræves af artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 2, i
markedsovervågningsforordningen. Efter bestemmelsen skal
myndigheden tillægges beføjelse til – hvis der ikke findes
andre effektive midler til at eliminere en alvorlig risiko,
og hvis en anmodning i henhold til artikel 14, stk. 4, litra
k, nr. 1, ikke overholdes – at udbydere af informationssam‐
fundstjenester skal begrænse adgangen til onlinegrænsefla‐
den, herunder ved at anmode en relevant tredjepart om at
gennemføre sådanne foranstaltninger, hvis en anmodning i
henhold til artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 1, ikke overholdes.
Den foreslåede bestemmelse berører ikke anvendelsen af be‐
stemmelserne i e-handelsloven, som implementerer direktiv
2001/31/EF, herunder ikke bestemmelsen i § 16 i e-handels‐
loven om ansvarsfrihed for hostingtjenester.
Tilsynsmyndigheden skal kunne bringe manglende overens‐
stemmelse til ophør hurtigt og effektivt, når den erhvervs‐
drivende, der sælger et stof, en blanding eller anden vare,
ikke samarbejder, skjuler sin identitet eller flytter inden for
EU eller til et tredjeland for at undgå håndhævelse. I de
tilfælde, hvor der er risiko for alvorlig og uoprettelig skade
for slutbrugerne på grund af manglende overensstemmelse,
bør tilsynsmyndigheden kunne træffe foranstaltninger, når
det er behørigt begrundet og proportionalt, og såfremt der
ikke er anden mulighed for at forhindre eller begrænse faren
for brugerne. Efter artikel 3, nr. 20, i markedsovervågnings‐
forordningen defineres et produkt, der udgør en alvorlig
risiko, som et produkt, der udgør en risiko, og for hvilket,
på grundlag af en risikovurdering og under hensyntagen
til produktets normale og forventede anvendelse, en kombi‐
nation af sandsynligheden for, at en fare forårsager skade,
og skadens sværhedsgrad anses for at kræve hurtig indgri‐
ben fra markedsovervågningsmyndighederne, herunder til‐
fælde, hvor virkningerne af risikoen ikke viser sig umiddel‐
bart. Dette foreslås ligeledes at gælde for stoffer, blandinger
og andre varer.
Når et påbud efter den foreslåede § 50 ikke efterkommes,
bør tilsynsmyndigheden derfor kunne foranledige, at adgan‐
gen til en onlinegrænseflade blokeres i situationer, hvor pro‐
duktet udgør en alvorlig risiko. Endvidere kan bestemmel‐
sen anvendes, hvor der på en onlinegrænseflade gentagne
gange er solgt eller formidlet salg af produkter, der udgør
en alvorlig risiko. Bestemmelsen kan anvendes over for
webbutikker og handelsplatforme, der formidler et salg af
produktet eller videreformidler kontakten mellem køber og
sælger.
I relation til hjemmesider forstås der ved blokering en ord‐
ning, der er rettet mod danske internetudbydere med henblik
på direkte DNS-blokering fra udbyderens side af en online‐
grænseflade med et stof, blanding eller anden vare, der ud‐
gør en alvorlig risiko. DNS-blokering medfører, at forsøg på
at opnå adgang til blokerede onlinegrænseflader automatisk
afvises af internetudbyderen. Det forudsættes, at afvisningen
vil være ledsaget af en tekst, hvoraf det fremgår, at tilsyns‐
myndigheden har opnået rettens kendelse til at blokere den
pågældende onlinegrænseflade, og at eventuelle indsigelser
kan rettes til tilsynsmyndigheden. For danske hjemmesider,
48
der slutter på . dk, kan blokeringen foretages af webhostin‐
gudbyderen.
En afgørelse om blokering vil have betydning både for eje‐
ren af onlinegrænsefladen, der ikke kan markedsføre sit stof,
blanding eller anden vare, og for informationstjenesteudby‐
deren, der skal gennemføre den egentlige blokering. Hvis
tilsynsmyndigheden ønsker at blokere en onlinegrænseflade,
skal der træffes afgørelse om blokeringen overfor ejeren
af onlinegrænsefladen. Det er informationstjenesteudbyde‐
ren der er nærmest til at blokere for adgangen til online‐
grænsefladen. Derfor påhviler det informationstjenesteudby‐
deren, at bistå tilsynsmyndigheden med at gennemføre ken‐
delsen. For hjemmesider vil det typisk være en webhostin‐
gudbyder, hvis det er en dansk hjemmeside med et ”. dk-do‐
mænenavn”. For en udenlandsk hjemmeside vil det typisk
være internetudbyderne, hvilket i så fald vil ske i form af en
såkaldt DNS-blokering.
Kravet om, at der på onlinegrænsefladen sælges eller for‐
midles salg af et stof, en blanding eller vare, der udgør en
alvorlig risiko, indebærer, at der f.eks. sælges eller formidles
et stof, en blanding eller vare, der udgør en alvorlig risi‐
ko. Det afgørende er således, at brugere kan få et fejlagtigt
indtryk af, at et stof, en blanding eller vare ikke udgør en al‐
vorlig risiko, hvis dette er tilfældet. Omtale af et farligt stof,
blanding eller vare på en onlinegrænseflade kan dermed
ikke i sig selv resultere i blokering af en onlinegrænseflade.
At der på onlinegrænsefladen gentagne gange er solgt eller
formidlet salg vil sige tilfælde, hvor den erhvervsdrivende
inden for de seneste 2 år har begået mindst to lignende
forseelser – altså tre i alt. Der behøver ikke nødvendigvis
være tale om identiske forseelser. Det afgørende er derimod,
at de er ensartede, og at der er tale om stoffer, blandinger
og andre varer, der udgør en alvorlig risiko. Det er ikke en
forudsætning, at de tidligere forseelser har udløst en bloke‐
ring af onlinegrænsefladen eller har været til pådømmelse i
det strafferetlige system. Der er udelukkende tale om, at til‐
synsmyndigheden gentagne gange har truffet afgørelse om,
at den pågældende erhvervsdrivendes produkter har vist sig
at udgøre en alvorlig risiko. Ved den tredje afgørelse om, at
den pågældende erhvervsdrivendes produkter har vist sig at
udgøre en alvorlig risiko, kan tilsynsmyndigheden samtidigt
med at der er truffet afgørelse over for den erhvervsdriven‐
de påbegynde blokering af den pågældende onlinegrænsefla‐
de. I gentagelsestilfælde vil tilsynsmyndigheden derfor ikke
skulle afvente om påbuddet efterkommes, inden en bloke‐
ring af onlinegrænseflade kan ske. I den forbindelse går be‐
stemmelsen videre end markedsovervågningsforordningen
artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 2.
Ved vurderingen af, om der fra en onlinegrænseflade gen‐
tagne gange er solgt eller formidlet salg af ulovlige produk‐
ter, medtages ikke forseelser, der er begået før lovens ikraft‐
træden den 1. juli 2021. De situationer, hvor virksomheden
selv tager kontakt til tilsynsmyndigheden og således af egen
drift retter op på fejl, bør ikke indgå i vurderingen af genta‐
gelse.
Det følger af det foreslåede stk. 2, 1. pkt., at afgørelse om
blokering af en onlinegrænseflade træffes af retten ved ken‐
delse efter tilsynsmyndighedens begæring.
Imødekommes tilsynsmyndighedens anmodning om bloke‐
ring, skal kendelsen indeholde oplysning om, hvilken kon‐
kret onlinegrænseflade der kan blokeres. Kendelse om blo‐
kering træffes over for den informationssamfundstjenesteud‐
byder, der er nærmest til at blokere for adgangen til online‐
grænsefladen.
Retten vil kunne træffe afgørelse om blokeringens varig‐
hed. Blokeringen vil under alle omstændigheder kunne op‐
hæves, når betingelserne i de foreslåede stk. 4 eller 5 er til
stede.
Kendelser om blokering kan kæres efter de almindelige be‐
tingelser i retsplejelovens kapitel 37.
Det følger af det foreslåede stk. 2, 2. pkt., at retten, inden
den træffer afgørelse, så vidt muligt skal give parten, som
indgrebet retter sig mod, adgang til at udtale sig.
Den ejer af en onlinegrænseflade, der rammes af indgrebet
om blokering, vil således som part have mulighed for at
komme med sine bemærkninger, inden kendelsen om bloke‐
ring træffes over for onlinegrænsefladens ejer.
Det følger af det foreslåede stk. 2, 3. pkt., at i kendelsen
anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det
støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt.
Tilsynsmyndigheden forudsættes at foretage underretning af
den, som indgrebet retter sig mod, dvs. af ejeren (registran‐
ten) af den onlinegrænseflade, som retten har givet tilladel‐
se til at blokere. Indeholder onlinegrænsefladen ikke kon‐
taktoplysninger, og kan disse oplysninger ikke umiddelbart
fremskaffes på anden vis, kan underretning undlades. Un‐
derretning af personer i udlandet vil ske efter de almindelige
retshjælpsregler om underretning til personer i andre lande.
Det følger af det foreslåede stk. 3, 1. pkt., at det påhviler
udbydere af informationssamfundstjenester at bistå tilsyns‐
myndigheden ved gennemførelsen af kendelser efter den
foreslåede bestemmelse i stk. 2.
Det indebærer bl.a., at udbyderne skal iværksætte en blo‐
kering af adgangen til den onlinegrænseflade, som rettens
kendelse vedrører.
49
Tilsynsmyndigheden vil efter den foreslåede bestemmelse
i praksis videreformidle rettens kendelse til udbydere af in‐
formationssamfundstjenester, som derefter forestår den tek‐
niske gennemførelse af en blokering.
Udbydere af informationssamfundstjeneste skal forstås i
overensstemmelse med den definition, der følger af mar‐
kedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 14. Definitio‐
nen omfatter alle fysiske og juridiske personer, som leverer
tjenester, der er nødvendige for, at en modtager kan få ad‐
gang til f.eks. internettet og kan søge efter og give oplysnin‐
ger på åbne netværk. Begrebet omfatter endvidere fysiske
og juridiske personer, der stiller tjenesteydelser og produk‐
ter til rådighed både gratis eller mod betaling på f.eks. in‐
ternettet. Der vil f.eks. være tale om internetleverandører,
serverejere, webhostingudbydere, applikationsudbydere og
erhvervsdrivende, der udbyder tjenesteydelser online.
En informationstjenesteudbyder kan f.eks. være en internet‐
leverandør, serverejer, webhostingudbyder, applikationsud‐
byder og en erhvervsdrivende, der udbyder tjenesteydelser
online.
Det er hensigten med bestemmelsen at omfatte internetud‐
bydere, der udbyder internet til en bredere kreds af kun‐
der. Det er dermed ikke hensigten at omfatte virksomheder,
der udbyder internet til en begrænset eller lukket kreds af
personer, herunder restaurationer, hoteller, uddannelsesinsti‐
tutioner, boligforeninger eller lignende.
Det følger af det foreslåede stk. 3, 2. pkt., at tilsynsmyndig‐
heden kan pålægge udbydere af informationssamfundstjene‐
ster administrative tvangsbøder med henblik på at gennem‐
tvinge handlinger, som det påhviler udbydere at foretage.
Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse over for udby‐
dere af informationssamfundstjenester i tilfælde, hvor den
pågældende udbyder, på trods af tilsynsmyndighedens frem‐
visning af rettens kendelse om blokering, ikke iværksætter
en blokering af den berørte hjemmeside. Ved tilsynsmyndig‐
hedens kontrol af produkter, kan der i de tilfælde, hvor en
kendelse ikke efterkommes, være behov for, at tilsynsmyn‐
digheden kan anvende administrative tvangsbøder med hen‐
blik på, at kendelsen efterleves.
Det er afgørende for beskyttelsesniveauet af forbrugerne
samt miljø og sundhed, at adgangen til onlinegrænsefladen,
hvorfra der er adgang til produkter, som udgør en alvorlig
risiko, minimeres og blokeres hurtigst muligt efter rettens
kendelse. Muligheden for at pålægge administrative tvangs‐
bøder anses som et effektivt middel til at sikre, at dette
sker. Det er samtidig en grundlæggende forudsætning for til‐
synsmyndighedens kontrolvirksomhed, at rettens kendelser
efterkommes.
De administrative tvangsbøder vil skulle fastsættes som dag‐
lige bøder på 1.000,- kr., indtil den påtvungne handling ef‐
terkommes. Daglige tvangsbøder vil skulle gives for hver
kalenderdag, det vil sige syv dage om ugen, og bøderne
vil kunne forhøjes med skriftligt varsel, hvis den fastsatte
tvangsbøde ikke har givet resultat. Det almindelige proporti‐
onalitetsprincip medfører bl.a., at tvangsbøden ikke må stå i
misforhold til konsekvenserne ved undladelsen, ligesom der
ved fastsættelsen af tvangsbøden skal tages hensyn til den
handlingspligtiges økonomiske formåen, således at pressio‐
nen har effekt, men bødestørrelsen forhøjelse vil i øvrigt
bero på et konkret skøn.
De daglige administrative tvangsbøder vil kunne pålægges
fra en given dato. Forudsætningen for at tilsynsmyndighe‐
den kan pålægge daglige tvangsbøder vil være, at tilsyns‐
myndigheden mindst 14 kalenderdage forinden underretter
den handlingspligtige om, at bøden vil blive pålagt fra den
anførte dato. Varslingen vil skulle indeholde oplysninger om
tvangsbødens størrelse, og der vil skulle tages forbehold for
en eventuel senere forhøjelse af tvangsbøden. De daglige
tvangsbøder vil kunne forhøjes med en uges skriftligt varsel,
hvis den fastsatte tvangsbøde ikke har givet resultat.
Når påbuddet efterkommes bortfalder pålagte, men ikke be‐
talte eller ikke inddrevne, tvangsbøder.
Det følger af det foreslåede stk. 4, 1. pkt., at tilsynsmyndig‐
heden skal påse, at et indgreb efter den foreslåede stk. 1
ikke opretholdes ud over det tidsrum, hvor grundlaget for
blokeringen er til stede.
Det forudsættes i stk. 4, at såfremt tilsynsmyndigheden bli‐
ver bekendt med, at grundlaget for blokeringen ikke læn‐
gere er til stede, skal tilsynsmyndigheden hurtigst muligt
foranledige, at blokeringen fjernes. Ophævelsen kan ske på
foranledning af den, som indgrebet retter sig mod eller af
tilsynsmyndigheden. Da blokering af en hjemmeside er et
vidtgående indgreb, bør der være mulighed for hurtigt at
ophæve blokeringen, når grundlaget for blokeringen ikke
længere er til stede.
Informationstjenesteudbydere vil skulle bistå tilsynsmyndig‐
heden med at gennemføre en ophævelse af en blokering på
samme vis, som når der pålægges en blokering.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at hvor grundlaget for blokering
ikke længere er til stede, skal tilsynsmyndigheden af egen
drift eller på foranledning af den, som indgrebet retter sig
mod, træffe afgørelse om ophævelse af blokeringen.
For at processen med at ophæve blokeringen vil kunne
forløbe så hurtigt som muligt og uden unødige procestrin,
foreslås det at gøre det muligt for tilsynsmyndigheden at
50
træffe afgørelse om, at blokeringen skal ophæves, det vil
sige uden, at domstolene vil skulle afsige kendelse om op‐
hævelsen. Den foreslåede bestemmelse indebærer således,
at tilsynsmyndigheden vil have en forpligtelse til at følge
op og vurdere, om blokeringen skal opretholdes. Denne for‐
pligtelse forudsættes ikke at omfatte en pligt til at følge
op og vurdere den blokerede onlinegrænseflade oftere end
hver sjette måned. Afgørelse om ophævelse vil skulle træf‐
fes, når det er godtgjort, at påbuddet er efterkommet, eller
den erhvervsdrivende har truffet de foranstaltninger, der er
nødvendige for at undgå, at der fra onlinegrænsefladen igen
sælges eller formidles salg af produkter, der udgør en alvor‐
lig risiko.
Det følger af det foreslåede stk. 5, 1. pkt., at hvis den, som
indgrebet efter stk. 1 retter sig mod, fremsætter anmodning
om, at blokeringen ophæves, og støttes denne anmodning
på, at der er sket væsentlige ændringer i indholdet af online‐
grænsefladen, skal tilsynsmyndigheden, hvis blokeringen ik‐
ke ophæves i medfør af stk. 4, snarest muligt indbringe
spørgsmålet for retten.
I relation til hjemmesider vil det i praksis være registran‐
ten af hjemmesiden, der vil kunne fremsætte den nævnte
anmodning.
Den foreslåede bestemmelse forudsættes benyttet i de tilfæl‐
de, hvor indholdet på hjemmesiden er ændret væsentligt,
men hvor tilsynsmyndigheden ikke anser denne ændring for
at være af en sådan karakter, at blokeringen skal ophæves
som følge af bestemmelsen i stk. 4. I disse situationer kan
tilsynsmyndighederne få spørgsmålet indbragt for retten.
Det følger af det foreslåede stk. 5, 2. pkt., at retten afgør ved
kendelse, om indgrebet skal opretholdes.
Der indsættes således en hjemmel til løbende domstolskon‐
trol.
Sagen vil skulle indbringes for den ret, der har truffet afgø‐
relse om blokering af den pågældende hjemmeside. Kendel‐
sen vil kunne kæres efter de almindelige regler herom.
Det følger af det foreslåede stk. 5, 3. pkt., at tages en anmod‐
ning ikke til følge, kan ny anmodning ikke fremsættes, før
der er forløbet 3 måneder fra kendelsens afsigelse.
Hvis retten træffer afgørelse om, at blokeringen ikke skal
ophæves, kan ejeren af onlinegrænsefladen ikke forlange
spørgsmålet indbragt for retten på ny, før der er forløbet 3
måneder. Bestemmelsen i stk. 4 skal dog fortsat overholdes i
disse måneder. Det vil sige, at tilsynsmyndigheden har pligt
til at træffe afgørelse om ophævelse af blokeringen, hvis on‐
linegrænsefladen godtgør, at betingelserne for blokeringen
ikke længere er til stede.
Behandlingen af personoplysninger vil ske inden for ram‐
merne af databeskyttelseslovgivningen, herunder reglerne
om oplysningspligt efter databeskyttelsesforordningens arti‐
kel 13 og 14.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.3 i lovforslagets almindeli‐
ge bemærkninger.
Til nr. 8
Kemikalieloven indeholder i dag ikke hjemmel til at kræve,
at betaling af gebyr for det med lovforslagets § 1, nr. 1, fore‐
slåede nye register over producenter, leverandører, importø‐
rer, eksportører, lagerholdere, distributører og forhandlere af
bekæmpelsesmidler til erhvervsmæssig anvendelse skal ske
digitalt.
Det foreslås derfor, at der i kemikalielovens § 55, stk. 3,
indføres en hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte
regler om, at betaling af gebyrer i medfør af lovens regler og
regler fastsat i medfør af loven skal ske digitalt.
Hjemmelen skal forstås således, at den også giver adgang
til at fastsætte regler om fritagelse for, at betaling af gebyr
skal ske digitalt. Det er hensigten, at den foreslåede hjem‐
mel vil blive udnyttet til at fastsætte regler om, at betaling
af det gebyr, som fastsættes i medfør af den foreslåede §
37 b, stk. 3, skal ske digitalt, og det skal ske ved brug
af MAB. Hjemlen vil imidlertid fremadrettet også kunne
udnyttes til at fastsætte regler om, at betaling af gebyr efter
kemikalielovens øvrige regler skal ske digitalt.
Til nr. 9
Kemikalielovens § 59, stk. 1 fastsætter, at der medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, kan
fastsættes straf af bøde, og at der endvidere kan fastsættes,
at straffen kan stige til fængsel i 2 år under omstændighe‐
der, som beskrevet i stk. 2. De omstændigheder, som der
henvises til i § 59, stk. 2 er, hvis overtrædelsen er begået
forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved over‐
trædelsen er voldt skade på menneskers eller husdyrs liv
eller sundhed eller fremkaldt fare derfor, voldt skade på
miljøet eller fremkaldt fare derfor eller opnået eller tilsigtet
en økonomisk fordel, herunder ved besparelser, for den på‐
gældende selv eller andre.
Der er ikke i dag mulighed for at pålægge straf, såfremt
en producent, importør eller forhandler, som sælger stoffer,
blandinger eller andre varer, ikke efterkommer en anmod‐
ning fra tilsynsmyndighederne om for egen regning at frem‐
sende prøveeksemplarer af stoffer, blandinger eller andre
varer. Der er i dag heller ikke mulighed for at pålægge
51
straf, hvis en erhvervsdrivende ikke efterkommer påbud om
fjernelse af indhold, der henviser til de relaterede produkter
fra en onlinegrænseflade eller påbud om, at indholdet på en
onlinegrænseflade ændres.
For at sikre en høj efterlevelse af reglen som fastsættes i
medfør af den foreslåede § 49, stk. 3, 1. pkt., samt reglen
som fastsættes i medfør af § 50, vurderes det, at manglende
overholdelse af disse regler skal kunne straffes.
Det foreslås derfor at ændre § 59, stk. 1, nr. 5, således at
der i denne også henvises til § 49, stk. 3, 1. pkt., samt § 50,
i kemikalielovens § 59, stk. 1, nr. 5, således at der, medmin‐
dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, kan
straffes med bøde for overtrædelse af bestemmelsen. Det
betyder, at § 49, stk. 3, 1. pkt. samt § 50, kan straffes
med bøde. Det betyder endvidere at straffen kan stige til
fængsel i 2 år under de i bestemmelsen nærmere angivne
omstændigheder.
Med den foreslåede tilføjelse af § 50, og § 49, stk. 3, 1. pkt.,
i § 59, stk. 1, nr. 5, er det således hensigten, at der vil kunne
pålægges straf i form af bøde i det tilfælde, hvor et påbud
eller en anmodning efter § 49, stk. 3, og § 50 ikke er efter‐
kommet. Derved vil det blive strafbelagt, at en producent,
importør eller forhandler ikke følger tilsynsmyndighedens
anmodning om at indsende prøveeksemplarer efter § 49, stk.
3, 1. pkt.
Der kan fastsættes straf for overtrædelser af bestemmelsen
om påbud om fjernelse af indhold eller påbud om ændring af
indhold på onlinegrænseflader, såfremt en ejer af en online‐
grænseflade ikke efterkommer et påbud efter § 50.
Det følger af lovens § 60, at der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
Til nr. 10
Med lov nr. 489 af 21. maj 2013 blev kemikalielovens § 50
ophævet. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at
bestemmelsen i § 50 er videreført i lovens § 49, stk. 1, jf.
Folketingstidende, tillæg A, L 41, som fremsat.
Som konsekvens af, at § 50 er ophævet foreslås det i § 59,
stk. 1, nr. 8, at henvisningen til § 50 udgår. Der er således
tale om en berigtigelse af strafbestemmelsen.
Til nr. 11
Kemikalielovens § 59, stk. 4 fastsætter, at der kan fastsættes
straf af bøde, og at der endvidere kan fastsættes, at straffen
kan stige til fængsel i 2 år under omstændigheder som be‐
skrevet i stk. 2 i regler og forskrifter, der udstedes i medfør
af kemikalielovens § 4 a, § 7 a, § 7 b, § 10, stk. 4 og 5, §
10 a, § 15 c, § 22, stk. 2-4, § 22 a, § 22 b, § 22 c, § 23, §
24, stk. 4, § 26, § 27, § 30, § 30 a, § 30 b, § 30 c, § 30 e,
§ 31, § 32, § 32 a, § 32 c, § 35, § 36, stk. 2, § 37, § 38 a,
§ 38 b, stk. 1-3, § 38 d, § 38 e, § 39, § 39 b, § 41, § 42,
§ 42 a, § 43, § 43 a og § 47 a, stk. 2. De omstændigheder,
som der henvises til i § 59, stk. 2 er, hvis overtrædelsen er
begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved
overtrædelsen er voldt skade på menneskers eller husdyrs
liv eller sundhed eller fremkaldt fare derfor, voldt skade på
miljøet eller fremkaldt fare derfor eller opnået eller tilsigtet
en økonomisk fordel, herunder ved besparelser, for den på‐
gældende selv eller andre.
Det følger af den foreslåede ændring i § 59, stk. 4, at undla‐
delse af at afgive oplysninger til brug for registret udstedt i
medfør af den foreslåede § 37 b skal kunne strafbelægges i
lighed med de øvrige pligter efter loven og regler udstedt i
medfør heraf.
Det vurderes, at manglende afgivelse af oplysninger til brug
for registeret skal sanktioneres. Sanktionen vil i så fald på‐
lægges den, der producerer, leverer, importerer, eksporterer,
forhandler, oplagrer eller distribuerer bekæmpelsesmidler i
Danmark til erhvervsmæssig anvendelse. Sanktioneringen
skal forstås sådan ,at ikke kun fuldkommen undladelse af at
afgive oplysninger udløser sanktion, men også undladelse af
at afgive individuelle oplysninger, som fastsat i medfør af §
37 b kan udløse sanktion. Det kan f.eks. være undladelse af
at angive relevante P-numre for virksomheden.
Sanktionen vil tage form af bøde, og straffen kan stige til
fængsel i 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller
ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
voldt skade på menneskers eller husdyrs liv eller sundhed
eller fremkaldt fare derfor, voldt skade på miljøet eller frem‐
kaldt fare derfor eller opnået eller tilsigtet en økonomisk
fordel, herunder ved besparelser, for den pågældende selv
eller andre.
Til § 2
Til nr. 1
Der findes ikke i miljøbeskyttelsesloven hjemmel til, at
tilsynsmyndigheden kan pålægge en erhvervsdrivende at
give adgang til indlejret software, jf. markedsovervågnings‐
forordningen artikel 14, stk. 4, litra a, pålægge erhvervsdri‐
vende at levere relevante oplysninger om forsyningskæden,
jf. artikel 14, stk. 4, litra b, pålægge erhvervsdrivende at
fremlægge de relevante oplysninger, der er nødvendige for
at kunne fastslå ejerskabet til et websted, når de pågælden‐
52
de oplysninger har relation til undersøgelsens genstand, jf.
artikel 14, stk. 4, litra c. Det samme gælder for at erhverve
produktprøver, herunder under en skjult identitet til at kon‐
trollere disse prøver og foretage reverse engineering (proces,
hvor man undersøger et produkt for at finde ud af, hvordan
det fungerer og er sat sammen med henblik på at fastslå,
om det lever op til gældende regler) på dem med henblik
på at identificere manglende overensstemmelse og indhente
dokumentation, jf. artikel 14, stk. 4, litra j. Endvidere er der
i miljøbeskyttelsesloven ikke, hvis der ikke findes andre ef‐
fektive midler til at eliminere en alvorlig risiko, beføjelse til
at påbyde fjernelse af indhold, der henviser til de relaterede
produkter, fra en onlinegrænseflade eller at påbyde, at en ad‐
varsel til slutbrugerne udtrykkeligt vises, når de får adgang
til en onlinegrænseflade, jf. artikel 14, stk. 4, litra k, nr.
1. Endelig er der i de gældende regler i miljøbeskyttelseslo‐
ven ikke mulighed for at blokere adgangen til hjemmesider
eller andre onlinegrænseflader, hvor der gentagne gange er
sket et salg eller formidlet salg af produkter, som ikke er
i overensstemmelse med loven, regler fastsat i medfør af
loven eller forordninger omfattet af lovens anvendelsesom‐
råde.
Som følge af, at markedsovervågningsforordningens artikel
14, stk. 4, litra a, b, c og j, pålægger EU-medlemsstaterne at
fastsætte nationale regler om markedsovervågningsmyndig‐
hedernes beføjelser, foreslås det i § 79 e, stk. 1, at miljømi‐
nisteren i det omfang, det er nødvendigt for at opfylde Dan‐
marks EU-retlige og internationale forpligtelser, bemyndiges
til at fastsætte regler om tilsynsmyndighedernes tilsynsfor‐
pligtelser og -beføjelser.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at miljøministeren
dermed vil kunne fastsætte nærmere regler om, at tilsyns‐
myndighederne vil kunne udøve tilsynsforpligtelser og -be‐
føjelser, som følger af EU-retlige eller internationale forplig‐
telser på miljøbeskyttelseslovens område. Det gælder nuvæ‐
rende som fremtidige forpligtigelser, herunder udvidelse af
nuværende forpligtigelser.
Det vil kunne dreje sig om forpligtelser og beføjelser, som
ikke allerede er tillagt eller pålagt miljøministeren eller til‐
synsmyndigheden efter miljøbeskyttelsesloven.
Det er aktuelt hensigten, at miljøministeren med den foreslå‐
ede hjemmel vil fastsætte regler, som vil supplere markeds‐
overvågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra a, b, c
og j, ved at fastsætte de nærmere regler i bekendtgørelse
nr. 870 af 8. juli 2015 om import og salg samt eksport af
batterier og akkumulatorer, bekendtgørelse nr. 766 af 30.
maj 2020 om visse krav til emballager, bekendtgørelse nr.
29 af 11. januar 2016 om støj fra maskiner til brug i det
fri, bekendtgørelse nr. 148 af 8. februar 2018 om at bringe
elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering
af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, bekendtgørelse
nr. 1366 af 13. september 2020 om begrænsning af import,
salg samt fremstilling til eksport inden for EU og til EF‐
TA-lande af person- og varebiler m.v., der indeholder visse
farlige stoffer, bekendtgørelse nr. 1100 af 31. oktober 2019
om regulering af støj- og luftemissioner fra fritidsfartøjer og
personlige fartøjer og bekendtgørelse nr. 1019 af 1. oktober
2019 om henlæggelse til Miljøstyrelsen af opgaver og tilsyn
vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/1628/EU af 14. september 2016 om krav vedrørende
emissionsgrænser for forurenende luftarter og partikler for
og typegodkendelse af forbrændingsmotorer til mobile ik‐
ke-vejgående maskiner, om ændring af forordning (EU) nr.
1024/2012 og (EU) nr. 167/2013 og om ændring og ophæ‐
velse af direktiv 97/68/EF og bekendtgørelse nr. 680 af 19.
maj 2020 om det europæiske og det nordiske miljømærke.
Det følger af markedsovervågningsforordningens artikel 14,
stk. 4, litra a, b og c, at tilsynsmyndigheden som minimum
skal tillægges beføjelser til at pålægge erhvervsdrivende at
forelægge relevante dokumenter, tekniske specifikationer,
data eller oplysninger om overensstemmelse og tekniske
aspekter af produktet, herunder adgang til indlejret software
i det omfang en sådan adgang er nødvendig for at vurdere
produktets overensstemmelse med lovgivningen. Samtidig
skal tilsynsmyndigheden have beføjelser til at pålægge er‐
hvervsdrivende at levere oplysninger om forsyningskæden
og distributionsnettet, om mængder af produkter på marke‐
det og om andre produktmodeller, der har de samme tekni‐
ske egenskaber som det pågældende produkt, og oplysninger
om ejerskabet til et websted, når de pågældende oplysninger
er nødvendige for sagen. Den foreslåede bemyndigelse vil
give ministeren mulighed for at fastsætte regler om, at til‐
synsmyndigheden vil kunne anmode om de ovenfor nævnte
typer af oplysninger.
Konkret er det hensigten, at i de otte bekendtgørelser nævnt
ovenfor, vil miljøministeren med hjemmel i den foreslåede
bemyndigelseshjemmel fastsætte regler om, at tilsynsmyn‐
digheden kan pålægge den erhvervsdrivende at forelægge
relevante dokumenter, tekniske specifikationer, data eller
oplysninger om overensstemmelse og tekniske aspekter af
produktet, herunder adgang til indlejret software.
Det er desuden hensigten, at der i de otte bekendtgørelser vil
blive fastsat regler om, at den erhvervsdrivende skal levere
relevante oplysninger om forsyningskæden, om de nærmere
detaljer for distributionsnettet, om mængder af produkter på
markedet og om andre produktmodeller, der har de samme
tekniske egenskaber som det pågældende produkt, når det
er relevant for overensstemmelse med de gældende krav i
henhold til EU-harmoniseringslovgivningen.
Endvidere er det hensigten, at der i de otte bekendtgørel‐
ser vil blive fastsat regler om, at tilsynsmyndigheden kan
pålægge erhvervsdrivende at fremlægge relevante oplysnin‐
ger, der er nødvendige for at kunne fastslå ejerskabet til
53
et websted, når de pågældende oplysninger har relation til
undersøgelsens genstand.
Den konkrete benyttelse af bemyndigelsen i de otte bekendt‐
gørelser vil fastsætte nationale regler som påkrævet i artikel
14, stk. 4, litra a, b og c, i markedsovervågningsforordnin‐
gen for så vidt angår miljøbeskyttelseslovens område.
Vurderingen af, hvilke oplysninger der vil blive indhentet
i forbindelse med et tilsyn, vil altid bero på en proportio‐
nalitetsvurdering og karakteren af den dokumentation, der
kan kræves, vil variere fra sag til sag. De oplysninger,
tilsynsmyndigheden vil kunne kræve, skal være relevante
for tilsynet og være tilgængelige for virksomheden. Der er
således ikke tale om, at tilsynsmyndigheden kan kræve, at
en erhvervsdrivende foretager nye test, som efterfølgende
dokumenteres over for myndighederne.
De regler, som forventes fastsat med hjemmel i den foreslå‐
ede § 79 e, vil være afgrænset af det almindelige forbud
mod selvinkriminering, som det blandt andet kan udledes
af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
6 og retssikkerhedslovens § 10. Har tilsynsmyndigheden
konkret mistanke om, at det af oplysningerne vil fremgå, at
den pågældende har begået noget strafbart, kan det således
ikke kræves, at oplysningerne udleveres. I et sådant tilfælde
må sagen overlades til politiets efterforskning.
Det forudsættes endvidere, at oplysninger ikke kan nægtes
udleveret under henvisning til, at oplysningerne har karakter
af forretningshemmeligheder eller lignende.
Det er endvidere hensigten, at der med den foreslåede be‐
stemmelse vil blive fastsat regler om, at tilsynsmyndighe‐
den, som led i kontrollen med overholdelse af reglerne, vil
kunne udtage ethvert produkt, som er omfattet af miljøbe‐
skyttelseslovens anvendelsesområde og følger af en EU-ret‐
lig eller international forpligtigelse, herunder ved brug af en
skjult identitet. Ved udtagelsen af et produkt vil tilsynsmyn‐
digheden kunne kontrollere disse prøver og foretage reverse
engineering på dem med henblik på at identificere manglen‐
de overensstemmelse med reglerne og indhente dokumenta‐
tion. Ved udnyttelsen af den foreslåede bemyndigelse til at
fastsætte regler om udtagelse af produkter og reverse engin‐
eering i de otte bekendtgørelser vil der blive fastsat nationa‐
le regler som påkrævet i markedsovervågningsforordningens
artikel 14, stk. 4, litra j, for så vidt angår miljøbeskyttelses‐
lovens område.
Med skjult identitet forstås situationer, hvor en tilsynsmyn‐
dighed køber et produkt uden at give sig til kende eller
identificere sig som tilsynsmyndigheden i forbindelse med
købet. Tilsynsmyndigheden kan skjule sin identitet på for‐
skellige måder. Det kan eksempelvis ske ved at foretage
køb af produkter i en medarbejders navn, ved brug af et
særligt kreditkort til formålet, ved opgivelse af en anden
mailadresse end tilsynsmyndighedens sædvanlige eller ved
at få sendt produktet til en anden adresse end tilsynsmyndig‐
hedens officielle postadresse. Der kan også være tale om
en kombination af flere forskellige tiltag. Formålet er, at
tilsynsmyndigheden i købssituationen ligestilles med enhver
anden aftager af det pågældende produkt.
Ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse i § 79
e, stk. 1, til at erhverve produkter under skjult identitet
forventes fastsat regler om en ordning, hvor virksomheden
eller forhandleren af produktet i umiddelbar forlængelse af
erhvervelse af produktet orienteres om, at der indledes en
tilsynssag, medmindre dette vil medføre, at formålet med
erhvervelsen under skjult identitet forspildes, f.eks. fordi der
foreligger en risiko for, at virksomheden eller forhandleren
af produktet vil bortskaffe eventuelle ulovlige produkter,
imens tilsynet udføres.
Erhvervelse af produkter vil endvidere kunne ske med hen‐
blik på reverse engineering, hvorved forstås en proces, hvor
man undersøger et produkt for at finde ud af, hvordan det
fungerer og er sat sammen med henblik på at fastslå, om det
lever op til gældende regler.
Som følge af markedsovervågningsforordningens artikel 14,
stk. 4, litra k, nr. 1, foreslås det i § 79 e, stk. 2, at miljømi‐
nisteren fastsætter, i det omfang det er nødvendigt for at
opfylde Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser,
regler om at påbyde ejeren af en onlinegrænseflade, hvis
der ikke findes andre effektive midler til at eliminere en
alvorlig risiko, at ændre eller fjerne indhold, der henviser
til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med nærmere
angivne regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne
lov, eller regler i forordninger omfattet af denne lovs anven‐
delsesområde fra en onlinegrænseflade.
Ved udnyttelsen af bemyndigelsen og udmøntningen af de
nærmere regler om at ændre eller fjerne indhold fra en
onlinegrænseflade i de otte bekendtgørelser, som er omtalt
ovenfor og i pkt. 3.1.1.2, vil der være fastsat nationale regler
som påkrævet i markedsovervågningsforordningens artikel
14, stk. 4, litra k, nr. 1, på miljøbeskyttelseslovens område.
Det er hensigten, at miljøministeren i de otte bekendtgørel‐
ser vil fastsætte regler om, at tilsynsmyndigheden tillægges
beføjelse til, hvis der ikke findes andre effektive midler til at
eliminere en alvorlig risiko, at påbyde den erhvervsdriven‐
de at ændre eller fjerne indhold fra en onlinegrænseflade,
der henviser til produkter, som udgør en alvorlig risiko,
herunder at påbyde ejeren af en onlinegrænseflade af ændre
indholdet således, at en advarsel til brugerne udtrykkeligt
vises, når de får adgang til en onlinegrænseflade.
Det fremgår bl.a. af betragtning 16 i markedsovervågnings‐
54
forordningens præambel, at fjernelse af indhold vedrørende
produkter, der ikke overholder de gældende regler, ikke bør
berøre bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets di‐
rektiv 2000/31/EF om elektronisk handel. Ligeledes fremgår
det bl.a. af betragtning 41 i markedsovervågningsforordnin‐
gens præambel, at i de tilfælde, hvor der er risiko for alvor‐
lig og uoprettelig skade for brugerne på grund af manglende
overensstemmelse, bør markedsovervågningsmyndigheder‐
ne kunne træffe foranstaltninger, når det er behørigt begrun‐
det og forholdsmæssigt, og såfremt der ikke er nogen anden
mulighed for at forhindre eller begrænse en sådan skade,
herunder om nødvendigt ved at kræve fjernelse af indhold
fra onlinegrænsefladen eller visning af en advarsel. Derud‐
over fremgår det, at foranstaltningen bør træffes i overens‐
stemmelse med principperne i direktiv 2000/31/EF. På den
baggrund følger det af artikel 2, stk. 4, at forordningen ikke
berører anvendelsen af artikel 12-15 i direktiv 2000/31/EF.
Den foreslåede bestemmelse og udnyttelsen af bemyndigel‐
sen berører således ikke anvendelsen af bestemmelserne
i e-handelsloven, som implementerer direktiv 2001/31/EF,
herunder bestemmelsen i § 16 om ansvarsfrihed for hosting‐
tjenester.
Udmøntningen af den foreslåede bestemmelse i § 79 e, stk.
2, skal sikre, at tilsynsmyndigheden kan påbyde ejere af on‐
linegrænseflader at ændre den måde et produkt markedsfø‐
res eller helt at fjerne et produkt, der ikke lever op til regler‐
ne, f.eks. fra en webbutik. Udmøntningen af bestemmelsen
tænkes også anvendt af tilsynsmyndigheden til at få omtale
af produktet fjernet fra f.eks. blogs eller i forbrugertests.
Det er ikke muligt at fastslå endeligt, hvad en onlinegræn‐
seflade er, da der hele tiden sker udvikling inden for områ‐
det. Umiddelbart er en onlinegrænseflade enhver form for
software, herunder et websted, dele af et websted eller en
applikation, der giver brugere adgang til produkter eller ind‐
hold. I øjeblikket er det særligt hjemmesider og applikatio‐
ner til mobiltelefoner, tablets og computere, der bliver brugt
i denne sammenhæng. Dette formodes dog at ændre sig i
takt med, at der kommer nye løsninger på markedet.
Det er hensigten, at opgaven som tilsynsmyndighed i med‐
før af miljøbeskyttelseslovens § 67 og § 80, stk. 1, delegeres
til Miljøstyrelsen. Det er tillige hensigten, at der vil blive
fastsat regler om, at afgørelser truffet af Miljøstyrelsen ef‐
ter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 79 e ikke
skal kunne påklages til anden administrativ myndighed, jf.
miljøbeskyttelseslovens § 80, stk. 2, hvoraf det følger, at
ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter §
80, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påkla‐
ges.
I forhold til straf for manglende overholdelse af regler fast‐
sat i medfør af den foreslåede § 79 e henvises der til lovfor‐
slagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
Behandlingen af personoplysninger vil ske inden for ram‐
merne af databeskyttelseslovgivningen, herunder reglerne
om oplysningspligt efter databeskyttelsesforordningens arti‐
kel 13 og 14.
Til nr. 2
I de gældende regler i miljøbeskyttelsesloven findes der ikke
mulighed for at blokere adgangen til hjemmesider eller an‐
dre onlinegrænseflader. Således er der ikke hjemmel i mil‐
jøbeskyttelsesloven til at påbyde, hvis en anmodning efter
artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 1, ikke overholdes, at udbydere
af informationssamfundstjenester skal begrænse adgangen
til onlinegrænsefladen, herunder ved at anmode en relevant
tredjepart om at gennemføre sådanne foranstaltninger, jf.
artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 2.
Som følge af, at markedsovervågningsforordningens artikel
14, stk. 4, litra k, nr. 2, pålægger medlemsstaterne at fast‐
sætte nationale regler om markedsovervågningsmyndighe‐
dernes beføjelser, foreslås det i § 90 a, stk. 1, at der kan
ske blokering af en onlinegrænseflade for at eliminere en
alvorlig risiko, hvor et påbud efter regler fastsat i medfør
af det foreslåede § 79 e, stk. 2, ikke er efterkommet, eller
hvor der meddeles påbud efter regler fastsat i medfør af det
foreslåede § 79 e, stk. 2, og hvor der gentagne gange er
meddelt lignende påbud efter regler fastsat i medfør af det
foreslåede § 79 e, stk. 2.
Bestemmelsen supplerer delvist artikel 14, stk. 4, litra k, nr.
2, i markedsovervågningsforordningen. Efter bestemmelsen
skal tilsynsmyndigheden tillægges beføjelse til, hvis der ik‐
ke findes andre effektive midler til at eliminere en alvorlig
risiko, og hvis en anmodning i henhold til artikel 14, stk. 4,
litra k, nr. 1, ikke overholdes, at udbydere af informations‐
samfundstjenester skal begrænse adgangen til onlinegrænse‐
fladen, herunder ved at anmode en relevant tredjepart om at
gennemføre sådanne foranstaltninger.
Det fremgår bl.a. af betragtning 16 i markedsovervågnings‐
forordningens præambel, at fjernelse af indhold vedrørende
produkter, der ikke overholder de gældende regler, eller,
hvis dette ikke er muligt, begrænsning af adgangen til så‐
danne produkter, der tilbydes gennem deres tjenester, bør
ikke berøre bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rå‐
dets direktiv 2000/31/EF om elektronisk handel. Ligeledes
fremgår det bl.a. af betragtning 41 i markedsovervågnings‐
forordningens præambel, at når en anmodning om fjernelse
af indhold eller visning af advarsel ikke imødekommes,
bør den relevante myndighed have beføjelse til at påbyde,
at leverandører af informationssamfundstjenester begrænser
adgangen til onlinegrænsefladen, og derudover at foranstalt‐
55
ningen bør træffes i overensstemmelse med principperne i
direktiv 2000/31/EF. På den baggrund følger det af artikel
2, stk. 4, at forordningen ikke berører anvendelsen af artikel
12-15 i direktiv 2000/31/EF.
Den foreslåede bestemmelse og regler fastsat i medfør
af bestemmelsen berører således ikke anvendelsen af be‐
stemmelserne i e-handelsloven, som implementerer direktiv
2001/31/EF, herunder bestemmelsen i § 16 om ansvarsfrihed
for hostingtjenester.
Tilsynsmyndigheden skal kunne bringe manglende overens‐
stemmelse til ophør hurtigt og effektivt, når den erhvervs‐
drivende, der sælger et produkt, ikke samarbejder, skjuler
sin identitet eller flytter inden for EU eller til et tredjeland
for at undgå håndhævelse. I de tilfælde, hvor der er risiko
for alvorlig og uoprettelig skade for brugerne på grund af
manglende overensstemmelse, bør tilsynsmyndigheden kun‐
ne træffe foranstaltninger, når det er behørigt begrundet og
proportionalt, og såfremt der ikke er nogen anden mulighed
for at forhindre eller begrænse faren for brugerne. Efter arti‐
kel 3, nr. 20, i markedsovervågningsforordningen defineres
et produkt, der udgør en alvorlig risiko, som et produkt, der
udgør en risiko, og for hvilket på grundlag af en risikovur‐
dering og under hensyntagen til produktets normale og for‐
ventede anvendelse en kombination af sandsynligheden for,
at en fare forårsager skade, og skadens sværhedsgrad anses
for at kræve hurtig indgriben fra markedsovervågningsmyn‐
dighederne, herunder tilfælde, hvor virkningerne af risikoen
ikke viser sig umiddelbart.
Når et påbud efter regler fastsat i medfør af den foreslåede §
79 e, stk. 2, ikke efterkommes, bør tilsynsmyndigheden kun‐
ne foranledige, at adgangen til en onlinegrænseflade bloke‐
res i situationer, hvor produktet udgør en alvorlig risiko. Be‐
stemmelsen vil kunne anvendes over for erhvervsdrivendes
webbutikker og handelsplatforme, der formidler et salg af
produktet eller videreformidler kontakten mellem køber og
sælger.
I relation til hjemmesider forstås der ved blokering en ord‐
ning, der er rettet mod danske internetudbydere med hen‐
blik på direkte DNS-blokering fra udbyderens side af en
onlinegrænseflade med et produkt, der udgør en alvorlig
risiko. DNS-blokering medfører, at forsøg på at opnå adgang
til blokerede onlinegrænseflader automatisk afvises af inter‐
netudbyderen. Det forudsættes, at afvisningen vil være led‐
saget af en tekst, hvoraf det fremgår, at tilsynsmyndigheden
har opnået rettens kendelse til at blokere den pågældende
onlinegrænseflade, og at eventuelle indsigelser kan rettes
til tilsynsmyndigheden. For danske hjemmesider, der slutter
på . dk, kan blokeringen foretages af webhostingudbyderen.
Kravet om, at der på onlinegrænsefladen sælges eller for‐
midles salg af et stof, en blanding eller en anden vare, der
udgør en alvorlig risiko, skal være opfyldt, før der kan ske
en blokering af onlinegrænseflader. Omtale af et farligt stof,
en blanding eller en vare på en onlinegrænseflade kan der‐
med ikke i sig selv resultere i blokering af en onlinegrænse‐
flade.
At der gentagne gange er meddelt lignende påbud efter reg‐
ler fastsat i medfør af det foreslåede § 79 e, stk. 2 vil sige til‐
fælde, hvor den erhvervsdrivende inden for de seneste to år
har modtaget mindst to lignende påbud – altså tre i alt. Der
behøver ikke nødvendigvis være tale om identiske påbud
rettet mod samme produkt eller produkttype. Det afgørende
er derimod, at påbuddene er ensartede, og at der er tale
om produkter, der udgør en alvorlig risiko. Efter artikel 3,
nr. 20, i markedsovervågningsforordningen defineres et pro‐
dukt, der udgør en alvorlig risiko, som et produkt, der udgør
en risiko, og for hvilket – på grundlag af en risikovurdering
og under hensyntagen til produktets normale og forventede
anvendelse – en kombination af sandsynligheden for, at en
fare forårsager skade, og skadens sværhedsgrad anses for at
kræve hurtig indgriben fra markedsovervågningsmyndighe‐
derne, herunder tilfælde, hvor virkningerne af risikoen ikke
viser sig umiddelbart.
Det er ikke en forudsætning, at de tidligere påbud har ud‐
løst en blokering af onlinegrænsefladen eller har været til
pådømmelse i det strafferetlige system. Der er udelukkende
tale om, at tilsynsmyndigheden gentagne gange har meddelt
påbud efter regler fastsat i medfør af det foreslåede § 79
e, stk. 2. Ved det tredje påbud om, at den pågældende
erhvervsdrivendes produkter har vist sig at udgøre en al‐
vorlig risiko, kan tilsynsmyndigheden samtidigt med at der
er truffet afgørelse over for den erhvervsdrivende påbegyn‐
de blokering af den pågældende onlinegrænseflade. I gen‐
tagelsestilfælde vil tilsynsmyndigheden derfor ikke skulle
afvente om påbuddet efterkommes, inden en blokering af
onlinegrænseflade kan ske. I den forbindelse går bestemmel‐
sen videre end markedsovervågningsforordningen artikel 14,
stk. 4, litra k, nr. 2.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at afgørelse efter stk. 1 om
blokering af en onlinegrænseflade vil skulle træffes af retten
ved kendelse efter tilsynsmyndighedens anmodning.
Imødekommes tilsynsmyndighedens anmodning om bloke‐
ring, skal kendelsen indeholde oplysning om, hvilken kon‐
kret onlinegrænseflade der kan blokeres. Kendelse om blo‐
kering træffes over for den informationssamfundstjeneste‐
udbyder, der er nærmest til at blokere for adgangen til
onlinegrænsefladen. For hjemmesider vil det typisk være en
webhostingudbyder, hvis det er en dansk hjemmeside med
et ”. dk-domænenavn”. For en udenlandsk hjemmeside vil
det typisk være internetudbyderne, hvilket i så fald vil ske i
form af en såkaldt DNS-blokering.
56
Retten vil kunne træffe afgørelse om blokeringens varig‐
hed. Blokeringen vil under alle omstændigheder kunne op‐
hæves, når betingelserne i den foreslåede § 90 a, stk. 4 eller
5, er til stede. Kendelser om blokering vil kunne kæres efter
de almindelige betingelser i retsplejelovens kapitel 37.
I stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at retten, inden den træffer
afgørelse, så vidt muligt skal give parten, som indgrebet
retter sig mod, adgang til at udtale sig.
Indehaveren af onlinegrænseflade, der rammes af indgrebet
om blokering, vil således som part have mulighed for at
komme med sine bemærkninger, inden kendelsen om bloke‐
ring træffes over for onlinegrænsefladens udbyder.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at i kendelsen anføres de kon‐
krete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betin‐
gelserne for indgrebet er opfyldt.
Tilsynsmyndigheden forudsættes at foretage underretning
af den, som indgrebet retter sig mod, dvs. af ejeren (regi‐
stranten) af den onlinegrænseflade, som retten har givet
tilladelse til at blokere. Indeholder onlinegrænsefladen ikke
kontaktoplysninger, og vil tilsynsmyndigheden ikke umid‐
delbart kunne fremskaffe disse oplysninger på anden vis,
vil underretning kunne undlades. Underretning af personer
i udlandet vil ske efter de almindelige retshjælpsregler om
underretning til personer i andre lande.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at det påhviler udbydere af
informationssamfundstjenester at bistå tilsynsmyndigheden
ved gennemførelsen af kendelser efter § 90 a, stk. 2.
Det vil bl.a. indebære, at udbyderne vil skulle iværksætte
en blokering af adgangen til den onlinegrænseflade, som
rettens kendelse vedrører.
Tilsynsmyndigheden vil i praksis videreformidle rettens
kendelse til udbydere af informationssamfundstjenester, som
derefter forestår den tekniske gennemførelse af en bloke‐
ring. Med udbydere af informationssamfundstjenester for‐
stås enhver fysisk eller juridisk person, som leverer en
informationssamfundstjeneste. Definitionen omfatter alle fy‐
siske og juridiske personer, som leverer tjenester, der er
nødvendige for, at en modtager kan få adgang til f.eks.
internettet og kan søge efter og give oplysninger på åbne
netværk. Begrebet omfatter endvidere fysiske og juridiske
personer, der stiller tjenesteydelser og produkter til rådighed
både gratis eller mod betaling på f.eks. internettet. Der vil
f.eks. være tale om internetleverandører, serverejere, webho‐
stingudbydere, applikationsudbydere og erhvervsdrivende,
der udbyder tjenesteydelser online.
Det er hensigten med bestemmelsen at omfatte internetud‐
bydere, der udbyder internet til en bredere kreds af kun‐
der. Det er dermed ikke hensigten at omfatte virksomheder,
der udbyder internet til en begrænset eller lukket kreds af
personer, herunder restaurationer, hoteller, uddannelsesinsti‐
tutioner, boligforeninger eller lignende.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at tilsynsmyndigheden kan
pålægge udbydere af informationssamfundstjenester tvangs‐
bøder med henblik på at gennemtvinge handlinger, som det
påhviler udbyderne at foretage.
Det er hensigten, at der på baggrund af den foreslåede be‐
myndigelse i stk. 3, 2. pkt., kan udstedes administrative
tvangsbøder over for udbydere af informationssamfundstje‐
nester i tilfælde, hvor den pågældende udbyder på trods
af tilsynsmyndighedens fremvisning af rettens kendelse om
blokering ikke iværksætter en blokering af den berørte
hjemmeside.
Det er afgørende for beskyttelsesniveauet af forbrugerne
samt miljø og sundhed, at adgangen til onlinegrænsefladen,
hvorfra der er adgang til produkter, som udgør en alvorlig
risiko, minimeres og blokeres hurtigst muligt efter rettens
kendelse. Tilsynsmyndighedens mulighed for at pålægge ad‐
ministrative tvangsbøder anses som et effektivt middel til
at sikre, at dette sker. Det er samtidig en grundlæggende
forudsætning for tilsynsmyndighedens kontrolvirksomhed,
at rettens kendelser efterkommes.
De administrative tvangsbøder vil skulle fastsættes som dag‐
lige bøder på 1.000,- kr., indtil den påtvungne handling ef‐
terkommes. Daglige tvangsbøder vil skulle gives for hver
kalenderdag, det vil sige syv dage om ugen, og bøderne
vil kunne forhøjes med skriftligt varsel, hvis den fastsatte
tvangsbøde ikke har givet resultat. Det almindelige propor‐
tionalitetsprincip medfører bl.a., at tvangsbøden ikke må
stå i misforhold til konsekvenserne ved undladelsen af at
følge kendelsen, ligesom der ved fastsættelsen af tvangsbø‐
den skal tages hensyn til den handlingspligtiges økonomiske
formåen, således at pressionen har effekt, men tvangsbødens
forhøjelse vil i øvrigt bero på et konkret skøn.
De daglige administrative tvangsbøder vil kunne pålægges
fra en given dato. Forudsætningen for at tilsynsmyndighe‐
den kan pålægge daglige tvangsbøder vil være, at tilsyns‐
myndigheden mindst 14 kalenderdage forinden underretter
den handlingspligtige om, at bøden vil blive pålagt fra den
anførte dato. Varslingen vil skulle indeholde oplysninger om
tvangsbødens størrelse, og der vil skulle tages forbehold for
en eventuel senere forhøjelse af tvangsbøden. De daglige
tvangsbøder vil kunne forhøjes med en uges skriftligt varsel,
hvis den fastsatte tvangsbøde ikke har givet resultat.
Når påbuddet efterkommes bortfalder pålagte tvangsbøder,
som endnu ikke er betalte eller inddrevet.
57
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at tilsynsmyndigheden skal påse,
at et indgreb efter den foreslåede bestemmelse i § 90 a, stk.
1, ikke opretholdes ud over det tidsrum, hvor grundlaget for
blokeringen er til stede.
Det forudsættes i stk. 4, 1. pkt., at såfremt tilsynsmyndighe‐
den skulle blive bekendt med, at grundlaget for blokeringen
ikke længere er til stede, skal tilsynsmyndigheden hurtigst
muligt foranledige, at blokeringen fjernes.
Ophævelsen vil kunne ske på foranledning af den, som
indgrebet retter sig mod eller af tilsynsmyndigheden. Da
blokering af en hjemmeside er et vidtgående indgreb, bør
der være mulighed for hurtigt at ophæve blokeringen, når
grundlaget for blokeringen ikke længere er til stede.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at hvor grundlaget for blokering
ikke længere er til stede, skal tilsynsmyndigheden af egen
drift eller på foranledning af den, som indgrebet retter sig
mod, træffe afgørelse om ophævelse af blokeringen.
For at processen med at ophæve blokeringen vil kunne
forløbe så hurtigt som muligt og uden unødige procestrin,
foreslås det at gøre det muligt for tilsynsmyndigheden at
træffe afgørelse om, at blokeringen skal ophæves, det vil
sige uden, at domstolene vil skulle afsige kendelse om op‐
hævelsen. Den foreslåede bestemmelse indebærer således,
at tilsynsmyndigheden vil have en forpligtelse til at følge
op og vurdere, om blokeringen skal opretholdes. Denne for‐
pligtelse forudsættes ikke at omfatte en pligt til at følge
op og vurdere den blokerede onlinegrænseflade oftere end
hver sjette måned. Afgørelse om ophævelse vil skulle træf‐
fes, når det er godtgjort, at påbuddet er efterkommet, eller
den erhvervsdrivende har truffet de foranstaltninger, der er
nødvendige for at undgå, at der fra onlinegrænsefladen igen
sælges eller formidles salg af produkter, der udgør en alvor‐
lig risiko.
I stk. 5, 1. pkt. foreslås det, at fremsætter den, som indgre‐
bet efter § 90 a, stk. 1, retter sig mod, anmodning om, at
blokeringen ophæves, og støttes denne anmodning på, at
der er sket væsentlige ændringer i indholdet af onlinegræn‐
sefladen, skal tilsynsmyndigheden, hvis blokeringen ikke
ophæves i medfør af § 90 a, stk. 4, snarest muligt indbringe
spørgsmålet for retten.
I relation til hjemmesider vil det i praksis være en registrant,
der vil kunne fremsætte den nævnte anmodning. Den fore‐
slåede bestemmelse forudsættes benyttet i de tilfælde, hvor
indholdet på hjemmesiden er ændret væsentligt, men hvor
tilsynsmyndigheden ikke anser denne ændring for at være
af en sådan art, at blokeringen skal ophæves som følge af
bestemmelsen i § 90 a, stk. 4. I disse situationer kan ejeren
af onlinegrænsefladerne få spørgsmålet indbragt for retten.
Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at retten afgør ved kendelse, om
indgrebet skal opretholdes.
Der indsættes således en hjemmel til løbende domstolskon‐
trol. Sagen vil skulle indbringes for den ret, der har truf‐
fet afgørelse om blokering af den pågældende hjemmesi‐
de. Kendelsen vil kunne kæres efter de almindelige regler
herom.
Det foreslås i stk. 5, 3. pkt., at tages en anmodning ikke til
følge, kan ny anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet
tre måneder fra kendelsens afsigelse.
Hvis retten træffer afgørelse om, at blokeringen ikke skal
ophæves, vil ejeren af onlinegrænsefladen eller anden per‐
son ikke kunne forlange spørgsmålet indbragt for retten på
ny, før der er forløbet tre måneder. Bestemmelsen i § 90 a,
stk. 4, vil dog fortsat skulle overholdes i disse måneder. Det
vil sige, at tilsynsmyndigheden har pligt til at træffe afgø‐
relse om ophævelse af blokeringen, hvis ejeren af online‐
grænsefladen godtgør, at betingelserne for blokeringen ikke
længere er til stede. Tilsynsmyndigheden vil desuden have
en pligt til at ophæve blokeringen, hvis betingelserne til
blokering i øvrigt ikke længere er tilstede.
Behandlingen af personoplysninger vil ske inden for ram‐
merne af databeskyttelseslovgivningen, herunder reglerne
om oplysningspligt efter databeskyttelsesforordningens arti‐
kel 13 og 14.
Til nr. 3
Der er i dag ikke mulighed for at straffe manglende ef‐
terlevelse, hvor tilsynsmyndigheden har pålagt en erhvervs‐
drivende at give adgang til indlejret software, pålagt en
erhvervsdrivende at efterkomme udlevering af relevante op‐
lysninger om forsyningskæden, pålagt en erhvervsdrivende
at fremlægge de relevante oplysninger, der er nødvendige
for at kunne fastslå ejerskabet til et websted, når de på‐
gældende oplysninger har relation til undersøgelsens gen‐
stand. Ligeledes er der heller ikke mulighed for at pålægge
straf, hvis en erhvervsdrivende ikke efterkommer påbud om
fjernelse af indhold, der henviser til de relaterede produkter,
fra en onlinegrænseflade eller påbud om at en advarsel til
slutbrugerne udtrykkeligt vises, når de får adgang til en
onlinegrænseflade.
Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3, at i reg‐
ler og forskrifter, der udstedes i medfør af miljøbeskyttelses‐
lovens §§ 7-10, §§ 12-16, § 17, stk. 3, § 18, § 19, stk. 5, §
19 a, § 27, stk. 3, § 31, stk. 3, § 32 a, stk. 2 og 3, § 35, § 35
a, § 35 b, § 35 c, § 37 b, stk. 2, § 39, stk. 4, § 39 b, stk. 2, §
39 c, § 44, § 45, stk. 2, 4, 5 og 7, § 45 b, § 45 d, § 46 a, stk.
2, § 46 b, § 47, stk. 2, § 48, § 50 a, stk. 3, § 50 c, § 50 d, §
58
51, § 53, § 53 c, stk. 3, § 55 c, stk. 2, § 56, stk. 3, § 72 a, stk.
3, § 79 d, § 89, stk. 2, og § 89 a, kan der fastsættes straf af
bøde. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til
fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som
anført i miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 2.
For at sikre en høj efterlevelse af de regler som fastsættes i
medfør af den foreslåede § 79 e, vurderes det, at manglende
overholdelse af disse regler skal kunne straffes.
Det foreslås med tilføjelsen af § 79 e i miljøbeskyttelseslo‐
vens § 110, stk. 3, 1. pkt., at der i regler og forskrifter, der
udstedes i medfør af den foreslåede § 79 e, kan fastsættes
straf i form af bøde.
Med den foreslåede ændring af miljøbeskyttelseslovens §
110, stk. 3, kan der fastsættes regler, hvor det gøres straf‐
belagt at overtræde tilsynsmyndighedens afgørelser, som er
truffet med hjemmel i regler udstedt efter den foreslåede
bestemmelse i § 79 e.
Med den foreslåede tilføjelse af § 79 e i miljøbeskyttelseslo‐
vens § 110, stk. 3, er det således hensigten, at der vil blive
fastsat regler om bødestraf i de tilfælde, hvor et påbud eller
en anmodning fastsat i medfør af § 79 e, stk. 1, ikke er
efterkommet. Det forventes konkret at omhandle de tilfælde,
hvor der f.eks. ikke er givet adgang til indlejret software,
er leveret relevante oplysninger om forsyningskæden eller
er fremlagt oplysninger om ejerskab af websted, som dette
ellers er blevet påbudt eller anmodet om.
Det er ligeledes hensigten at strafbelægge manglende efter‐
kommelse af påbud, som er fastsat i medfør af det foreslåe‐
de § 79 e, stk. 2, om fjernelse eller ændring af indhold fra en
onlinegrænseflade.
Der vil typisk være tale om afgørelser om forbud, påbud
eller midlertidigt forbud.
Bødeniveauet foreslås at følge det almindelig niveau, der
ved overtrædelser af miljøbeskyttelsesloven eller regler ud‐
stedt i medfør af loven i førstegangstilfælde i almindelighed
bør være på minimum 5.000 kr. og 10.000 kr. i gentagelses‐
tilfælde, jf. lov nr. 173 af 12. marts 2008 om ændring af
lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love, og ifølge
bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2007-08, tillæg A,
side 22.
Straffastsættelsen vil bero på domstolenes konkrete vurde‐
ring i det enkelte tilfælde af sagens samlede omstændighe‐
der. Det angivne bødeniveau vil derfor kunne fraviges i
op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.
Hvor der er behov for, at det forhold, der fører til straffesa‐
gen, bringes til ophør, kan der ved dom fastsættes tvangsbø‐
der efter retsplejelovens § 997, stk. 3, der hjemler fortløben‐
de bøder som tvangsmiddel til at opfylde en forpligtelse
over for det offentlige. Formålet med tvangsbøder er således
lovliggørelse og ikke straf. Dette er særligt relevant, f.eks.
hvor et meddelt påbud eller forbud efter dette lovforslag
eller regler fastsat i medfør heraf som følge af, at et produkt
kan være til fare for brugernes sikkerhed eller sundhed, ikke
er blevet efterkommet. Tvangsbøder kan også være relevan‐
te, hvor der eksempelvis er tale om, at brugeren føres bag
lyset og ikke får den ydelse, der er betalt for, eller at der
opnås konkurrencefordele, hvis forholdet opretholdes.
Tvangsbøder bortfalder ved opfyldelsen af forpligtigel‐
sen. Såfremt idømte tvangsbøder ikke fører til ophør af
forholdet, kan sagen indbringes for retten på ny med påstand
om forhøjelse af de idømte tvangsbøder.
Til § 3
Til nr. 1
Der findes ikke i gødningsloven hjemmel til, at tilsynsmyn‐
digheden kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at ænd‐
re eller fjerne indholdet på onlinegrænseflader.
Det foreslås i § 6 a, at ministeren for landbrug, fiskeri og
ligestilling kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at
ændre eller fjerne indhold, der henviser til et produkt, der
ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, regler
fastsat i medfør af denne lov, eller regler i EU-forordninger
omfattet af denne lovs anvendelsesområde.
Med bestemmelsen tillægges ministeren for landbrug, fiske‐
ri og ligestilling de beføjelser, der er påkrævet efter artikel
14, stk. 4, litra k, nr. 1, i markedsovervågningsforordnin‐
gen. Efter denne bestemmelse skal markedsovervågnings‐
myndigheden tillægges beføjelse til, hvis der ikke findes
andre effektive midler til at eliminere en alvorlig risiko, at
påbyde fjernelse af indhold, der henviser til de relaterede
produkter, fra en onlinegrænseflade eller at påbyde, at en ad‐
varsel til slutbrugerne udtrykkeligt vises, når de får adgang
til en onlinegrænseflade.
Det fremgår bl.a. af betragtning 16 i markedsovervågnings‐
forordningens præambel, at fjernelse af indhold vedrørende
produkter, der ikke overholder de gældende regler, ikke bør
berøre bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets di‐
rektiv 2000/31/EF om elektronisk handel. Ligeledes fremgår
det bl.a. af betragtning 41 i markedsovervågningsforordnin‐
gens præambel, at i de tilfælde, hvor der er risiko for alvor‐
lig og uoprettelig skade for brugerne på grund af manglende
overensstemmelse, bør markedsovervågningsmyndigheder‐
59
ne kunne træffe foranstaltninger, når det er behørigt begrun‐
det og forholdsmæssigt, og såfremt der ikke er nogen anden
mulighed for at forhindre eller begrænse en sådan skade,
herunder om nødvendigt ved at kræve fjernelse af indhold
fra onlinegrænsefladen eller visning af en advarsel. Derud‐
over fremgår det, at foranstaltningen bør træffes i overens‐
stemmelse med principperne i direktiv 2000/31/EF. På den
baggrund følger det af artikel 2, stk. 4, at forordningen ikke
berører anvendelsen af artikel 12-15 i direktiv 2000/31/EF.
Den foreslåede bestemmelse berører således ikke anvendel‐
sen af bestemmelserne i e-handelsloven, som implementerer
direktiv 2001/31/EF, herunder bestemmelsen i § 16 om an‐
svarsfrihed for hostingtjenester.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at ministeren for
landbrug, fiskeri og ligestilling, kan påbyde ejere af online‐
grænseflader at ændre den måde et produkt markedsføres
eller helt at fjerne et produkt, der ikke lever op til reglerne,
f.eks. fra en webbutik. Bestemmelsen tænkes også anvendt
til at få omtale af produktet fjernet fra f.eks. blogs eller i
forbrugertests, ligesom det sikres, at ministeren kan påbyde
ejere at fjerne farlige produkter, selv om det ikke er sælger,
der ejer onlinegrænsefladen. Samtidig sikres det, at ministe‐
ren for fødevarer, fiskeri og ligestilling eller den, ministeren
bemyndiger hertil, kan påbyde, at en advarsel skal vises til
brugerne, når de benytter sig af grænsefladen f.eks. hvis et
ulovligt produkt har været solgt fra onlinegrænsefladen. I
så fald vil kunderne modtage information om dette, når de
besøger webbutikken eller platformen.
Bestemmelsen går videre end markedsovervågningsforord‐
ningens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 1, idet den kan anvendes
i forbindelse med salg af produkter, der ikke er i overens‐
stemmelse med reglerne, og således ikke alene produkter,
der udgør en alvorlig risiko, som det fremgår af forordning-
en. Dermed tildeles tilsynsmyndigheden en beføjelse, som
skal gøre det lettere at håndhæve reglerne online på samme
vis, som det i øvrigt er tilfældet efter loven.
Med den foreslåede bestemmelse tilstræbes endvidere en
afgrænsning af muligheden for at påbyde ejeren af en on‐
linegrænseflade at ændre eller fjerne indhold, der svarer
til afgrænsningen i lov om produkter og markedsovervåg‐
ning. Der henvises i den sammenhæng til bemærkningerne
til § 22 i denne lov, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 179
som fremsat, side 78.
Termen onlinegrænseflade skal forstås, som denne er de‐
fineret i markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr.
15. Ved onlinegrænseflade forstås således enhver form for
software, herunder et websted, dele af et websted eller en
applikation, der drives af eller på vegne af en erhvervsdriv-
ende, og som giver slutbrugere adgang til den erhvervsdriv-
endes produkter. Da der hele tiden sker udvikling inden for
området, hvor nye digitale løsninger og produkter opstår, vil
onlinegrænseflade dog også kunne forstås som omfattende
disse.
Kompetencen til at meddele påbud efter den foreslåede § 6 a
i gødningsloven forventes delegeret til Landbrugsstyrelsen,
og styrelsens afgørelser efter bestemmelsen vil kunne påkla‐
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. lovens § 10 a, stk.
1.
I lov og gødning og jordforbedringsmidler m.v., jf. lovbe‐
kendtgørelser nr.16 af 4. januar 2017, findes der ikke mu‐
lighed for at blokere adgangen til hjemmesider eller andre
onlinegrænseflader på baggrund af farlige eller uoverens‐
stemmende produkter.
Det foreslås derfor i § 6 b, stk. 1, at der kan ske blokering af
en onlinegrænseflade for at eliminere en alvorlig risiko, hvis
et påbud efter § 6 a ikke er efterkommet, eller hvis der på
onlinegrænsefladen gentagne gange er solgt eller formidlet
salg af produkter, der ikke er i overensstemmelse med regler
i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, eller i
EU-forordninger omfattet af denne lovs anvendelsesområde.
Med bestemmelsen tillægges ministeren for landbrug, fiske‐
ri og ligestilling de beføjelser, der er påkrævet efter artikel
14, stk. 4, litra k, nr. 2, i markedsovervågningsforordning-
en. Efter denne bestemmelse, skal markedsovervågnings‐
myndigheden tillægges beføjelsen til, hvis der ikke findes
andre effektive midler til at eliminere en alvorlig risiko, at
påbyde, at udbydere af informationssamfundstjenester skal
begrænse adgangen til onlinegrænsefladen, herunder ved at
anmode en relevant tredjepart om at gennemføre sådanne
foranstaltninger, hvis en anmodning i henhold til artikel 14,
stk. 4, litra k, nr. 1, ikke overholdes.
Som det er tilfældet for den foreslåede § 6 a, berører den
foreslåede § 6 b, stk. 1, ikke anvendelsen af bestemmelserne
i e-handelsloven, som implementerer direktiv 2001/31/EF,
herunder bestemmelsen i § 16 om ansvarsfrihed for hosting‐
tjenester.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling skal som led
i sine tilsyns- og kontrolopgaver efter gødningsloven kunne
bringe manglende overensstemmelse med loven, regler fast‐
sat i medfør af loven og forordninger omfattet af lovens
anvendelsesområde til ophør hurtigt og effektivt, når den
erhvervsdrivende, der sælger eller formidler et produkt, ikke
samarbejder, skjuler sin identitet eller flytter inden til et
andet land inden for EU eller til et tredjeland for at undgå
håndhævelse. I de tilfælde, hvor der er risiko for alvorlig og
uoprettelig skade for brugerne på grund af manglende over‐
ensstemmelse, bør tilsynsmyndigheden kunne træffe foran‐
staltninger, når det er behørigt begrundet og proportionalt,
60
og såfremt der ikke er nogen anden mulighed for at forhind‐
re eller begrænse faren for brugerne.
Efter artikel 3, nr. 20, i markedsovervågningsforordningen
defineres et produkt, der udgør en alvorlig risiko, som et
produkt , der udgør en risiko, og for hvilket – på grund‐
lag af en risikovurdering og under hensyntagen til produk‐
tets normale og forventede anvendelse – en kombination
af sandsynligheden for, at en fare forårsager skade, og
skadens sværhedsgrad anses for at kræve hurtig indgriben
fra markedsovervågningsmyndighederne, herunder tilfælde,
hvor virkningerne af risikoen ikke viser sig umiddelbart.
Når et påbud efter den foreslåede § 6 a ikke efterkommes,
bør ministeren derfor kunne foranledige, at adgangen til en
onlinegrænseflade blokeres i situationer, hvor produktet ud‐
gør en alvorlig risiko. Endvidere kan bestemmelsen anven‐
des, hvor der på en onlinegrænseflade gentagne gange har
solgt eller formidlet salg af produkter, der udgør en alvorlig
risiko. Bestemmelsen kan anvendes over for webbutikker
og handelsplatforme, der formidler et salg af produktet eller
videreformidler kontakten mellem køber og sælger.
I relation til hjemmesider forstås der ved blokering en ord‐
ning, der er rettet mod danske internetudbydere med hen‐
blik på direkte DNS-blokering fra udbyderens side af en
onlinegrænseflade med et produkt, der udgør en alvorlig
risiko. DNS-blokering medfører, at forsøg på at opnå ad‐
gang til blokerede onlinegrænseflader automatisk afvises af
internetudbyderen. Det forudsættes, at afvisningen vil være
ledsaget af en tekst, hvoraf det fremgår, at ministeren for
fødevarer, fiskeri og ligestilling har opnået rettens kendel‐
se til at blokere den pågældende onlinegrænseflade, og at
eventuelle indsigelser kan rettes til tilsynsmyndigheden. For
danske hjemmesider, der slutter på . dk, kan blokeringen
foretages af webhostingudbyderen.
En afgørelse om blokering vil have betydning både for
ejeren af onlinegrænsefladen, der ikke kan markedsføre sit
produkt, og over for informationstjenesteudbyderen, der skal
gennemføre den egentlige blokering. Hvis ministeren for
fødevarer, fiskeri og ligestilling ønsker at blokere en online‐
grænseflade, skal der træffes afgørelse om blokeringen over‐
for ejeren af onlinegrænsefladen. Det er informationstjene‐
steudbyderen der er nærmest til at blokere for adgangen til
onlinegrænsefladen. Derfor påhviler det informationstjene‐
steudbyderen, at bistå tilsynsmyndigheden med at gennem‐
føre kendelsen. For hjemmesider vil det typisk være en
webhostingudbyder, hvis det er en dansk hjemmeside med
et ”. dk-domænenavn”. For en udenlandsk hjemmeside vil
det typisk være internetudbyderne, hvilket i så fald vil ske i
form af en såkaldt DNS-blokering.
Kravet om, at der på onlinegrænsefladen sælges eller for‐
midles salg af et produkt, der udgør en alvorlig risiko, inde‐
bærer, at der f.eks. sælges eller formidles et produkt, der
udgør en alvorlig risiko. Det afgørende er således, at brugere
kan få et fejlagtigt indtryk af, at et produkt ikke udgør en
alvorlig risiko, hvis dette er tilfældet. Omtale af et farligt
produkt på en onlinegrænseflade kan dermed ikke som det
eneste resultere i blokering af en onlinegrænseflade.
At der fra onlinegrænsefladen gentagne gange er solgt eller
formidlet salg vil sige tilfælde, hvor den erhvervsdrivende
inden for de seneste to år har begået mindst to lignende
forseelser – altså tre i alt. Der behøver ikke nødvendigvis
være tale om identiske forseelser. Det afgørende er derimod,
at de er ensartede, og at der er tale om produkter, der ud‐
gør en alvorlig risiko. Det er ikke en forudsætning, at de
tidligere forseelser har udløst en blokering af onlinegrænse‐
fladen eller har været til pådømmelse i det strafferetlige
system. Der er udelukkende tale om, at tilsynsmyndigheden
gentagne gange har truffet afgørelse om, at den pågældende
erhvervsdrivendes produkter har vist sig at udgøre en alvor‐
lig risiko. I den forbindelse går bestemmelsen videre end
markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra k,
nr. 2.
Ved vurderingen af, om der fra en onlinegrænseflade gen‐
tagne gange er solgt eller formidlet salg af ulovlige produk‐
ter, medtages ikke forseelser, der er begået før lovens ikraft‐
træden den 1. juli 2021.
De situationer, hvor virksomheden selv tager kontakt til til‐
synsmyndigheden og således af egen drift retter op på fejl,
bør ikke indgå i vurderingen af gentagelse. Det foreslås i stk.
2, 1. pkt., at afgørelse efter stk. 1 om blokering af en online‐
grænseflade træffes af retten ved kendelse efter begæring fra
ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling.
Imødekommes tilsynsmyndighedens anmodning om bloke‐
ring, skal kendelsen indeholde oplysning om, hvilken kon‐
kret onlinegrænseflade der kan blokeres. Kendelse om blo‐
kering træffes over for den informationssamfundstjeneste‐
udbyder, der er nærmest til at blokere for adgangen til
onlinegrænsefladen. For hjemmesider vil det typisk være en
webhostingudbyder, hvis det er en dansk hjemmeside med
et ”. dk-domænenavn”. For en udenlandsk hjemmeside vil
det typisk være internetudbyderne, hvilket i så fald vil ske i
form af en såkaldt DNS-blokering.
Retten kan træffe afgørelse om blokeringens varighed. Blo‐
keringen kan under alle omstændigheder ophæves, når be‐
tingelserne i de foreslåede stk. 4 eller 5, er til stede.
Kendelser om blokering kan kæres efter de almindelige be‐
tingelser i retsplejelovens kapitel 37.
I stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at retten, inden den træffer
61
afgørelse, så vidt muligt skal give parten, som indgrebet
retter sig mod, adgang til at udtale sig.
Den onlinegrænseflade, der rammes af indgrebet om bloke‐
ring, vil således som part have mulighed for at komme med
sine bemærkninger, inden kendelsen om blokering træffes
over for onlinegrænsefladens udbyder.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at der i kendelsen anføres
de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at
betingelserne for indgrebet er opfyldt.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling forudsættes
at foretage underretning af den, som indgrebet retter sig
mod, dvs. af ejeren (registranten) af den onlinegrænseflade,
som retten har givet tilladelse til at blokere. Indeholder
onlinegrænsefladen ikke kontaktoplysninger, og kan disse
oplysninger ikke umiddelbart fremskaffes på anden vis, kan
underretning undlades. Underretning af personer i udlandet
vil ske efter de almindelige retshjælpsregler om underret‐
ning til personer i andre lande.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at udbydere af informationssam‐
fundstjenester skal bistå ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling ved gennemførelsen af kendelser efter stk. 2.
Det indebærer bl.a., at udbyderne skal iværksætte en blo‐
kering af adgangen til den onlinegrænseflade, som rettens
kendelse vedrører.
Ministeren vil i praksis videreformidle rettens kendelse til
udbydere af informationssamfundstjenester, som derefter
forestår den tekniske gennemførelse af en blokering.
Udbydere af informationssamfundstjeneste skal forstås i
overensstemmelse med den definition, der følger af mar‐
kedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 14. Med ud‐
bydere af informationssamfundstjenester forstås således en
udbyder af en tjeneste som defineret i artikel 1, stk. 1,
litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2015/1535. Det drejer sig om udbydere af enhver tjeneste
i informationssamfundet, dvs. enhver tjeneste, der normalt
ydes mod betaling, og som teleformidles ad elektronisk vej
på individuel anmodning fra en tjenestemodtager. Der hen‐
vises endvidere til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2015/1535, artikel 1, stk. 1, litra b, hvor informations‐
tjenestebegrebet er yderligere defineret.
En informationstjenesteudbyder kan f.eks. være en internet‐
leverandør, serverejer, webhostingudbyder, applikationsud‐
byder og en erhvervsdrivende, der udbyder tjenesteydelser
online.
Det er hensigten med bestemmelsen at omfatte internetud‐
bydere, der udbyder internet til en bredere kreds af kun‐
der. Det er dermed ikke hensigten at omfatte virksomheder,
der udbyder internet til en begrænset eller lukket kreds af
personer, herunder restaurationer, hoteller, uddannelsesinsti‐
tutioner, boligforeninger eller lignende.
Det følger af den foreslåede stk. 3, 2. pkt., at ministeren
kan pålægge udbydere af informationssamfundstjenester ad‐
ministrative tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge
handlinger, som det påhviler udbydere at foretage.
Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse over for udbydere
af informationssamfundstjenester i tilfælde, hvor den pågæl‐
dende udbyder – på trods af tilsynsmyndighedens fremvis‐
ning af rettens kendelse om blokering – ikke iværksætter
en blokering af den berørte hjemmeside. Ved tilsynsmyndig‐
hedens kontrol af produkter, kan der i de tilfælde, hvor en
kendelse ikke efterkommes, være behov for, at tilsynsmyn‐
digheden kan anvende administrative tvangsbøder med hen‐
blik på, at kendelsen efterleves.
Det er afgørende for beskyttelsesniveauet af forbrugerne
samt miljø og sundhed, at adgangen til onlinegrænsefladen,
hvorfra der er adgang til produkter, som udgør en alvorlig
risiko, minimeres og blokeres hurtigst muligt efter rettens
kendelse. Muligheden for at pålægge administrative tvangs‐
bøder anses som et effektivt middel til at sikre, at dette
sker. Det er samtidig en grundlæggende forudsætning for til‐
synsmyndighedens kontrolvirksomhed, at rettens kendelser
efterkommes.
De administrative tvangsbøder vil skulle fastsættes som dag‐
lige bøder på 1.000,- kr., indtil den påtvungne handling ef‐
terkommes. Daglige tvangsbøder vil skulle gives for hver
kalenderdag, det vil sige syv dage om ugen, og bøderne
vil kunne forhøjes med skriftligt varsel, hvis den fastsatte
tvangsbøde ikke har givet resultat. Det almindelige proporti‐
onalitetsprincip medfører bl.a., at tvangsbøden ikke må stå
i misforhold til undladelsen, ligesom der ved fastsættelsen
af tvangsbøden skal tages hensyn til den handlingspligtiges
økonomiske formåen, således at pressionen har effekt, men
bødestørrelsens forhøjelse vil i øvrigt bero på et konkret
skøn.
De daglige administrative tvangsbøder vil kunne pålægges
fra en given dato. Forudsætningen for at tilsynsmyndighe‐
den kan pålægge daglige tvangsbøder vil være, at tilsyns‐
myndigheden mindst 14 kalenderdage forinden underretter
den handlingspligtige om, at bøden vil blive pålagt fra den
anførte dato. Varslingen vil skulle indeholde oplysninger om
tvangsbødens størrelse, og der vil skulle tages forbehold for
en eventuel senere forhøjelse af tvangsbøden. De daglige
tvangsbøder vil kunne forhøjes med en uges skriftligt varsel,
hvis den fastsatte tvangsbøde ikke har givet resultat.
62
Når påbuddet efterkommes bortfalder pålagte, men ikke be‐
talte eller inddrevne tvangsbøder.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at ministeren for fødevarer,
fiskeri og ligestilling skal påse, at et indgreb efter stk. 1
ikke opretholdes ud over det tidsrum, hvor grundlaget for
blokeringen er til stede.
Det forudsættes i stk. 4, at såfremt ministeren bliver bekendt
med, at grundlaget for blokeringen ikke længere er til stede,
skal ministeren hurtigst muligt foranledige, at blokeringen
fjernes. Ophævelsen kan ske på foranledning af den, som
indgrebet retter sig mod eller af ministeren. Da blokering
af en hjemmeside er et vidtgående indgreb, bør der være
mulighed for hurtigt at ophæve blokeringen, når grundlaget
for blokeringen ikke længere er til stede.
Informationstjenesteudbydere vil skulle bistå ministeren
med at gennemføre en ophævelse af en blokering på samme
vis, som når der pålægges en blokering.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at hvis grundlaget for blokering
ikke længere er til stede, skal tilsynsmyndigheden af egen
drift eller på foranledning af den, som indgrebet retter sig
mod, træffe afgørelse om ophævelse af blokeringen.
For at processen med at ophæve blokeringen kan forløbe så
hurtigt som muligt og uden unødige procestrin, foreslås det
at gøre det muligt for ministeren som tilsynsmyndighed at
træffe afgørelse om, at blokeringen skal hæves, det vil sige
uden, at domstolene vil skulle træffe kendelse om ophævel‐
sen. Ministeren vil således have en forpligtelse til at følge
op og vurdere, om blokeringen skal opretholdes. Denne for‐
pligtelse omfatter ikke en pligt til at følge op og vurdere den
blokerede onlinegrænseflade oftere end hver sjette måned.
Afgørelse om ophævelse vil skulle træffes, når det er godt‐
gjort, at påbuddet er efterkommet, eller den erhvervsdriven‐
de har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at
undgå, at der fra onlinegrænsefladen igen sælges eller for‐
midles salg af produkter, der udgør en alvorlig risiko.
I stk. 5, 1. pkt., foreslås det, at hvis den som indgrebet
efter stk. 1 retter sig mod, fremsætter anmodning om, at
blokeringen ophæves, og støttes denne anmodning på, at
der er sket væsentlige ændringer i indholdet af onlinegræn‐
sefladen, skal ministeren, hvis blokeringen ikke ophæves i
medfør af stk. 4, snarest muligt indbringe spørgsmålet for
retten.
I relation til hjemmesider vil det i praksis være en registrant,
der vil kunne fremsætte den nævnte anmodning.
Hjemlen forudsættes benyttet i de tilfælde, hvor indholdet
på hjemmesiden er ændret væsentligt, men hvor ministeren
ikke anser denne ændring for at være af en sådan art, at
blokeringen skal ophæves som følge af bestemmelsen i stk.
4. I disse situationer kan den, som blokeringen retter sig
mod, få spørgsmålet indbragt for retten.
For at undgå, at en ejer af en onlinegrænseflade gentagne
gange anmoder om ophævelse af en blokering, med deraf
følgende mulige domstolsprøvelse, foreslås det med bestem‐
melsen, at der først efter 3 måneder efter ejeren har fået
meddelt en afgørelse om enten blokering eller om afslag på
ophævelse af en blokering kan fremsætte en fornyet anmod‐
ning.
Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at retten afgør ved kendelse, om
indgrebet skal opretholdes.
Der indsættes således en hjemmel til løbende domstolskon‐
trol.
Sagen vil skulle indbringes for den ret, der har truffet afgø‐
relse om blokering af den pågældende hjemmeside. Kendel‐
sen vil kunne kæres efter de almindelige regler herom.
Det foreslås i stk. 5, 3. pkt., at tages en anmodning ikke til
følge, kan ny anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet
3 måneder fra kendelsens afsigelse.
Hvis retten træffer afgørelse om, at blokeringen ikke skal
ophæves, kan ejeren af onlinegrænsefladen ikke forlange
spørgsmålet indbragt for retten på ny, før der er forløbet 3
måneder. Bestemmelsen i stk. 4 skal dog fortsat overholdes i
disse måneder. Det vil derfor sige, at ministeren for fødeva‐
rer, fiskeri og ligestilling har pligt til at træffe afgørelse om
ophævelse af blokeringen, hvis det godtgøres, at betingelser‐
ne for blokeringen ikke længere er til stede.
Behandlingen af personoplysninger vil ske inden for ram‐
merne af databeskyttelseslovgivningen, herunder reglerne
om oplysningspligt efter databeskyttelsesforordningens arti‐
kel 13 og 14.
Til nr. 2
Efter gødningslovens § 7 kan ministeren for fødevarer, fis‐
keri og ligestilling fastsætte regler om tilsyn og kontrol
med overholdelsen af loven eller de i medfør heraf fastsatte
regler eller Det Europæiske Fællesskabs forordninger om
forhold omfattet af loven.
Det foreslås som bestemmelsens 2. pkt. tilføjet, at ministe‐
ren endvidere kan fastsætte regler om erhvervelse af pro‐
duktprøver som led i kontrollen, herunder ved brug af skjult
63
identitet. Formålet med tilføjelsen er bemyndige ministeren
til at fastsætte de regler, der er nødvendige for at gennemfø‐
re markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra
j.
Bestemmelsen skal sikre, at der som en del af bemyndig-
elsen i gødningslovens § 7 kan fastsættes regler om, at
ministeren kan erhverve produkter under skjult identitet. Be‐
stemmelsen tiltænkes at skulle anvendes som et supplement
i kontrollen af gødningsprodukter og jordforbedringsmidler.
Med skjult identitet forstås situationer, hvor en tilsynsmyn‐
dighed køber et produkt uden at give sig til kende eller
identificere sig som tilsynsmyndigheden i forbindelse med
købet. Tilsynsmyndigheden kan skjule sin identitet på for‐
skellige måder. Det kan eksempelvis ske ved at foretage
køb af produkter i en medarbejders navn, ved brug af et
særligt kreditkort til formålet, ved opgivelse af en anden
mailadresse end tilsynsmyndighedens sædvanlige eller ved
at få sendt produktet til en anden adresse end tilsynsmyndig‐
hedens officielle postadresse. Der kan også være tale om
en kombination af flere forskellige tiltag. Formålet er, at
tilsynsmyndigheden i købssituationen ligestilles med enhver
anden aftager af det pågældende produkt.
For så vidt angår anvendelsen af skjult identitet, er der et
tungtvejende hensyn til, at Landbrugsstyrelsen kan føre en
effektiv kontrol og sørge for, at der ikke findes handelsplat‐
forme, hvor salg af farlige produkter foregår, uden styrelsen
kan gribe ind.
Da der alene er tale om, at skjult identitet anvendes i forbin‐
delse med udtagelser af produkter og ikke husundersøgelse,
undersøgelse eller prøvetagning, kopiering og indhentning
af skriftligt materiale m.v. efter § 11, stk. 1 og 3, i gødnings‐
loven, vurderes det, at anvendelse af skjult identitet ikke
er omfattet af anvendelsesområdet for reglerne om tvangs‐
indgreb, jf. § 1 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens
anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Det vur‐
deres, at prøveudtagning af produkter næppe i sig selv vil
kunne anses for at være en undersøgelse eller beslaglæggel‐
se af en genstand efter § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om retssik‐
kerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter.
Landbrugsstyrelsen vil i medfør af den foreslåede bemyndi‐
gelse kun erhverve de produkter, som er nødvendige for
en effektiv kontrol. Det er samtidig ikke en forudsætning
for, at et produkt kan erhverves, at styrelsen har en konkret
mistanke om, at produktet ikke er i overensstemmelse med
reglerne.
Erhvervelse af produkter kan ske både fra offentligt tilgæn‐
gelige lokaliteter eller fra webbutikker.
Ved udnyttelse af beføjelsen til at erhverve produkter under
skjult identitet forventes en ordning, hvor virksomheden el‐
ler forhandleren af produktet i umiddelbar forlængelse af
erhvervelse af produktet orienteres om, at der indledes en
kontrolsag. Dette skal alene ske i det omfang, at orienterin‐
gen ikke medfører, at formålet med erhvervelsen forspildes,
f.eks. fordi virksomheden eller forhandleren af produktet
bortskaffer eventuelle ulovlige produkter, imens kontrollen
udføres.
Erhvervelse af produkter efter den foreslåede bestemmelse
vil endvidere kunne ske med henblik på reverse enginee‐
ring. Ved reverse enginering forstås en proces, hvor man
undersøger et produkt for at finde ud af, hvordan det funge‐
rer og er sat sammen med henblik på at fastslå, om det lever
op til gældende regler.
Behandlingen af personoplysninger vil ske inden for ram‐
merne af databeskyttelseslovgivningen, herunder reglerne
om oplysningspligt efter databeskyttelsesforordningens arti‐
kel 13 og 14.
Til nr. 3
Efter gødningslovens § 11, stk. 3, skal den, der er omfattet
af reglerne i gødningsloven, af regler fastsat i medfør af
loven eller af bestemmelser i Det Europæiske Fællesskabs
forordninger om forhold omfattet af loven, efter anmodning
fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling eller den,
ministeren bemyndiger hertil, give alle oplysninger, herun‐
der om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som er
påkrævet af hensyn til kontrollens gennemførelse, samt ve‐
derlagsfrit yde ministeren eller den, ministeren bemyndiger
hertil, fornøden bistand ved kontrol, prøvetagning, kopiering
og udlevering af skriftligt materiale og udskrifter af oplys‐
ninger, som opbevares i elektronisk form.
Kredsen af personer, der med hjemmel i gødningslovens §
11, stk. 3, efter anmodning fra ministeren skal give oplys‐
ninger, også omfatter erhvervsdrivende, jf. markedsovervåg‐
ningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra a, som disse er
defineret i markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr.
13. Efter markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr.
13, defineres erhvervsdrivende som ”fabrikanten, de bemyn‐
digede repræsentant, importøren, distributøren, udbyderen af
distributionstjenester eller enhver anden fysisk eller juridi‐
ske person, der har forpligtelser i forbindelse med fremstil‐
lingen af produkter, tilgængeliggørelsen på markedet eller
ibrugtagningen af dem i overensstemmelse med den rele‐
vante EU-harmoniseringslovgivning”. Med hjemmel i gød‐
ningslovens § 11, stk. 3, kan der pålægges erhvervsdrivende,
som disse er defineret i forordningens artikel 3, nr. 13, at
levere de oplysninger, der følger af markedsovervågnings‐
forordningens artikel 14, stk. 4, litra b. Det drejer sig om
relevante oplysninger om forsyningskæden, om de nærmere
64
detaljer for distributionsnettet, om mængder af produkter på
markedet og om andre produktmodeller, der har de samme
tekniske egenskaber som det pågældende produkt, når det
er relevant for overensstemmelse med de gældende krav i
henhold til EU-harmoniseringslovgivningen.
Der kan endvidere med hjemmel i § 11, stk. 3, i overens‐
stemmelse med markedsovervågningsforordningens artikel
14, stk. 4, litra c, også pålægges erhvervsdrivende at frem‐
lægge relevante oplysninger, der er nødvendige for at kunne
fastslå ejerskabet til et websted, når de pågældende oplys‐
ninger har relation til undersøgelsens genstand.
Det foreslås i § 11, stk. 3, tilføjet, at den, der er er omfattet
af bestemmelsen efter anmodning fra ministeren for fødeva‐
rer, fiskeri og ligestilling, eller den, ministeren bemyndiger
hertil, ud over oplysninger om økonomiske og regnskabs‐
mæssige forhold også vil skulle give alle oplysninger om
tekniske forhold, som er påkrævet af hensyn til kontrollens
gennemførelse. Det foreslås med bestemmelsen ligeledes
tilføjet, at den, der er omfattet af bestemmelsen, vederlags‐
frit vil skulle yde ministeren eller den, ministeren bemyn‐
diger hertil, fornøden bistand ved kontrol, kopiering, prøve‐
tagning, kopiering og udlevering af skriftligt og elektronisk
materiale og udskrifter af oplysninger, som opbevares i elek‐
tronisk form.
De foreslåede tilføjelser til bestemmelsen indebærer, at mi‐
nisteren for fødevarer, fiskeri og ligestilling tillægges de
beføjelser, der er påkrævet efter artikel 14, stk. 4, litra a, i
markedsovervågningsforordningen.
Formålet med den gældende bestemmelse er at sikre, at
Landbrugsstyrelsen kan få adgang til de oplysninger, der
er nødvendige i kontroløjemed. Den gældende § 11, stk. 3,
rummer allerede mulighed for at pålægge erhvervsdrivende
at forelægge oplysninger til brug for kontrollen. Landbrugs‐
styrelsen vurderer, at muligheden i den gældende bestem‐
melse for at pålægge erhvervsdrivende at forelægge oplys‐
ninger til brug for kontrollen også rummer mulighed for at
pålægge den erhvervsdrivende at forelægge oplysninger om
tekniske forhold samt at udlevere elektronisk materiale. Den
foreslåede bestemmelse har derfor til formål at tilføje, at
der med hjemmel i bestemmelsen skal kunne pålægges den
erhvervsdrivende at forelægge de oplysninger, der følger af
markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra
a. Det drejer sig om relevante dokumenter, tekniske speci‐
fikationer, data eller oplysninger om overensstemmelse og
tekniske aspekter af produktet, herunder adgang til indlejret
software.
Oplysningspligten er af væsentlig betydning for, at Land‐
brugsstyrelsen kan udføre en effektiv kontrol. Vurderingen
af, hvilke oplysninger der vil blive indhentet i forbindelse
med en kontrol, vil altid bero på en proportionalitetsvurde‐
ring, og karakteren af den dokumentation, der kan kræves,
vil variere fra sag til sag. De oplysninger, som Landbrugs‐
styrelsen vil kunne kræve, skal være relevante for det,
kontrollen skal belyse og være tilgængelige for virksomhe‐
den. Der er således ikke tale om, at tilsynsmyndigheden
kan kræve, at en erhvervsdrivende foretager nye test, som
efterfølgende dokumenteres over for myndighederne.
Bestemmelsen afgrænses af det almindelige forbud mod at
udsætte andre for selvinkriminering, som det blandt andet
kan udledes af Den Europæiske Menneskerettighedskonven‐
tions artikel 6 og § 10 i retssikkerhedsloven. Er der konkret
mistanke om, at det af oplysningerne vil fremgå, at den
pågældende har begået noget strafbart, kan det således ikke
kræves, at oplysningerne udleveres. I et sådant tilfælde må
sagen overlades til politiets efterforskning.
Det forudsættes endvidere, at oplysninger ikke kan nægtes
udleveret under henvisning til, at oplysningerne har karakter
af forretningshemmeligheder eller lignende.
Behandlingen af personoplysninger vil ske inden for ram‐
merne af databeskyttelseslovgivningen, herunder reglerne
om oplysningspligt efter databeskyttelsesforordningens arti‐
kel 13 og 14.
Til nr. 4
Efter gødningslovens § 13, stk. 1, nr. 1, straffes med bøde
den, der overtræder forbud eller undlader at efterkomme et
påbud meddelt efter § 5, stk. 1, eller § 6, medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Med lovforslagets § 3, nr. 1, foreslås indsat en ny § 6 a
i gødningsloven, hvorefter ministeren for fødevarer, fiskeri
og ligestilling kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at
ændre eller fjerne indhold, der henviser til et produkt, der
ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, regler
fastsat i medfør af denne lov, eller i EU-forordninger omfat‐
tet af denne lovs anvendelsesområde.
For at sikre efterlevelse af de påbud, der meddeles efter den
foreslåede § 6 a, foreslås lovens § 13, stk. 1, nr. 1, ændret, så
også den, der undlader at efterkomme påbud efter § 6 a, kan
straffes med bøde.
Til § 4
Det foreslås, at loven skal træde i kraft 1. juli 2021. Lovens
§ 1, nr. 8, træder i kraft 1. januar 2021, da den pågældende
hjemmel til at miljøministeren kan fastsætte regler om, at
betaling af gebyrer i medfør af lovens regler og regler fastsat
i medfør af loven skal ske digitalt, skal udnyttes til at fast‐
65
sætte bestemmelser herom i en bekendtgørelse, der udstedes
med ikrafttrædelse 1. januar.
Til § 5
Kemikalieloven og miljøbeskyttelsesloven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, jf. kemikalielovens § 70 og miljøbe‐
skyttelseslovens § 118.
Gødningsloven, jf. dennes § 16, gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt
eller delvis i kraft for Grønland med de afvigelser, de særli‐
ge grønlandske forhold tilsiger. Anordningshjemlen er ikke
udnyttet.
Det er hensigten, at de ændringer, der foreslås til kemikalie‐
loven, miljøbeskyttelsesloven og gødningsloven skal have
samme territoriale anvendelsesområde, som er gældende for
de tre hovedlove.
66
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 26.
januar 2017, som ændret ved lov nr. 806 af 09. juni 2020,
foretages følgende ændringer:
§ 37 . --- 1. Efter § 37 a indsættes efter overskriften før § 38:
»§ 37 b. Miljøministeren fastsætter regler om, at den, der
producerer, leverer, importerer, eksporterer, forhandler, op‐
lagrer eller distribuerer bekæmpelsesmidler i Danmark til er‐
hvervsmæssig anvendelse, skal afgive oplysninger om navn,
adresse, CVR-nummer, type af virksomhed og oplysning
om, hvorvidt virksomheden har bekæmpelsesmidler på lager
samt hvis relevant virksomhedens P-nummer.
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om oprettelse, drift
og brug af registre med oplysninger indhentet efter regler
udstedt i medfør af stk. 1.
Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler om betaling af gebyr
til dækning af udgifterne ved registre oprettet efter regler
udstedt i medfør af stk. 2.«
§ 39.
Ud over de i § 38 f nævnte oplysninger m.v. skal enhver
producent, importør, forhandler eller erhvervsmæssig bruger
af et stof eller en blanding efter anmodning fra ministeren
eller tilsynsmyndighederne, jf. § 47, give de oplysninger om
stoffet eller blandingen, herunder om økonomiske og regn‐
skabsmæssige forhold, som har betydning for myndigheder‐
nes administration eller kontrol af loven, af regler fastsat
i medfør af loven og af EU-forordninger vedrørende de af
loven omfattede stoffer og blandinger. Det samme gælder
for producenter, importører, forhandlere og erhvervsmæssige
brugere af varer, der er omfattet af loven eller af forordnin‐
ger som nævnt i 1. pkt.
2. § 39 affattes således:
»§ 39. Enhver erhvervsdrivende og erhvervsmæssig bruger
skal efter anmodning fra miljøministeren eller tilsynsmyn‐
dighederne give alle oplysninger om stoffer, blandinger el‐
ler andre varer, herunder om tekniske, økonomiske og regn‐
skabsmæssige forhold, som skønnes nødvendige for myn‐
dighedernes administration eller kontrol af loven, af regler
fastsat i medfør af loven og af EU-forordninger vedrørende
de af loven omfattede stoffer, blandinger og andre varer.«
§ 47 a. --- 3. Efter § 47 a indsættes:
»§ 47 b. Tilsynsmyndigheden kan offentliggøre oplysninger
om påbud, forbud og indskærpelser, som er meddelt eller
indgivet i forbindelse med tilsynsvirksomheden, herunder
oplysninger om producenter, importører eller forhandlere
med nævnelse af navne på fysiske og juridiske personer og
67
oplysninger om stoffer, blandinger og andre varer, der ikke
er i overensstemmelse med regler i denne lov eller regler
fastsat i medfør af denne lov.«
§ 48. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Såfremt tilsynsmyndigheden ikke modtager oplysnin‐
ger, der er nævnt i § 38 f, om sammensætningen af et stof,
en blanding eller en vare, kan tilsynsmyndigheden forbyde
import, salg eller anvendelse af stoffet, blandingen eller
varen eller påbyde producenten eller importøren inden for
en bestemt frist at udføre eller lade udføre de nødvendige
undersøgelser til dokumentation for, at stoffet, blandingen
eller varen opfylder de fastsatte krav.
4. I § 48, stk. 4, indsættes efter »§ 38 f«: »og § 39« og ef‐
ter »påbyde«: »den erhvervsdrivende eller erhvervsmæssige
bruger« samt », om sammensætningen af et stof, en blanding
eller en vare« og »producenten eller importøren« udgår.
§ 48 b. Ved overtrædelse af denne lov eller regler fastsat i
medfør af denne lov kan tilsynsmyndigheden eller politiet
på vegne af tilsynsmyndigheden under iagttagelse af regler‐
ne om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 foretage
beslaglæggelse af ulovlige stoffer, blandinger og andre varer
5. I § 48 b, stk. 1, ændres »foretage beslaglæggelse af« til:
»beslaglægge«
1) med henblik på lovliggørelse eller destruktion,
2) til sikring af bevismidler og
3) til sikring af det offentliges krav på sagsomkostninger,
konfiskation og bøde.
§ 49. ---
Stk. 2. --- 6. I § 49 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Enhver producent, importør eller forhandler, som
sælger stoffer, blandinger eller andre varer via en online‐
grænseflade, skal efter anmodning fra tilsynsmyndighederne
og for egen regning fremsende prøveeksemplarer af stoffer,
blandinger og andre varer til brug for tilsynsmyndighedernes
varetagelse af tilsynsopgaver eller andre opgaver efter denne
lov eller regler udstedt i medfør af denne lov. Tilsynsmyn‐
dighederne sender kvittering for fremsendte eksemplarer af
stoffer, blandinger og andre varer til afsenderen. Producen‐
ten eller importøren af de fremsendte prøveeksemplarer er
forpligtet til at godtgøre en forhandler de fremsendte prøvers
fakturapris eller levere et tilsvarende eksemplar mod forevis‐
ning af en kvittering.
Stk. 4. Tilsynsmyndighederne kan som led i kontrollen med
overholdelse af reglerne i loven eller i regler fastsat i medfør
af loven, erhverve prøveeksemplarer af stoffer, blandinger
og andre varer omfattet af lovens anvendelsesområde, her‐
under ved brug af skjult identitet.«
7. Efter § 49 indsættes:
»§ 50. Tilsynsmyndigheden kan påbyde ejeren af en online‐
grænseflade at ændre eller fjerne indhold, der henviser til
stoffer, blandinger og andre varer, der ikke er i overensstem‐
68
melse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af
denne lov eller i EU-forordninger omfattet af denne lovs
anvendelsesområde.
§ 50 a. Der kan ske blokering af en onlinegrænseflade for at
eliminere en alvorlig risiko i følgende tilfælde:
1) Hvis et påbud efter § 50 ikke er efterkommet.
2) Hvis der på onlinegrænsefladen gentagne gange er solgt
eller formidlet salg af stoffer, blandinger og andre varer, der
ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, regler
fastsat i medfør af denne lov eller i regler i EU-forordninger
omfattet af denne lovs anvendelsesområde.
Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 om blokering af en onlinegræn‐
seflade træffes af retten ved kendelse efter tilsynsmyndighe‐
dens anmodning. Inden retten træffer afgørelse, skal den
så vidt muligt give parten, som indgrebet retter sig mod,
adgang til at udtale sig. I kendelsen anføres de konkrete
omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne
for indgrebet er opfyldt.
Stk. 3. Det påhviler udbydere af informationssamfundstje‐
nester at bistå tilsynsmyndigheden ved gennemførelsen af
kendelser efter stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan pålægge ud‐
bydere af informationssamfundstjenester tvangsbøder med
henblik på at gennemtvinge handlinger, som det påhviler
udbyderne at foretage.
Stk. 4. Tilsynsmyndigheden skal påse, at et indgreb efter stk.
1 ikke opretholdes ud over det tidsrum, hvor grundlaget for
blokeringen er til stede. Tilsynsmyndigheden skal af egen
drift eller på foranledning af den, som indgrebet retter sig
mod, træffe afgørelse om ophævelse af blokeringen.
Stk. 5. Fremsætter den, som indgrebet efter stk. 1 retter sig
mod, anmodning om, at blokeringen ophæves, og støttes
denne anmodning på, at der er sket væsentlige ændringer i
indholdet af onlinegrænsefladen, skal tilsynsmyndigheden,
hvis blokeringen ikke ophæves i medfør af stk. 4, snarest
muligt indbringe spørgsmålet for retten. Retten afgør ved
kendelse, om indgrebet skal opretholdes. Tages en anmod‐
ning ikke til følge, kan ny anmodning ikke fremsættes, før
der er forløbet 3 måneder fra kendelsens afsigelse.«
§ 55. ---
Stk. 2-3. --- 8. I § 55 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at betaling
af gebyrer i medfør af lovens regler skal ske digitalt.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 59. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde den, der
69
1) overtræder § 10, stk. 3, § 19, § 22, stk. 1, § 24, stk.
1 og 3, eller EU-forordninger vedrørende de af denne lov
omfattede stoffer, blandinger og varer,
2) undlader at indgive eksportanmeldelse efter § 15 a, stk. 1,
og § 15 b, stk. 1,
3) undlader at indgive meddelelse i henhold til § 25, stk. 2,
4) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse efter § 25, stk.
3,
5) undlader at efterkomme forbud, påbud eller anmodning
efter § 30, § 30 a, § 30 b, § 30 c, § 31, § 32 a eller § 48,
9. I § 59, stk. 1, nr. 5, ændres »eller § 48« til: », § 48, § 49,
stk. 3, 1. pkt. eller § 50«.
6) undlader at tilbyde undervisning og udstedelse af beviser
efter § 38 b, stk. 7,
7) undlader at meddele oplysninger efter § 38 f, stk. 4, jf.
stk. 1-3, eller § 39,
8) undlader at foretage undersøgelser som nævnt i § 40 eller
§ 41 eller undlader at afgive prøver efter § 50,
10. I § 59, stk. 1, nr. 8, udgår »eller undlader at afgive prøver
efter § 50«.
9) undlader at klassificere og mærke et stof i overensstem‐
melse med kravene i den liste, der udarbejdes i henhold til §
21,
10) modvirker adgang til en ejendom i strid med § 49 eller
11) ved uforsvarlig omgang med farlige stoffer eller blandin‐
ger udsætter menneskers eller husdyrs liv eller sundhed for
fare eller forvolder ikke ubetydelig skade på miljøet.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. I regler og forskrifter, der udstedes i medfør af § 4 a,
§ 7 a, § 7 b, § 10, stk. 4 og 5, § 10 a, § 15 c, § 22, stk. 2-4,
§ 22 a, § 22 b, § 22 c, § 23, § 24, stk. 4, § 26, § 27, § 30,
§ 30 a, § 30 b, § 30 c, § 30 e, § 31, § 32, § 32 a, § 32 c, §
35, § 36, stk. 2, § 37, § 38, § 38 a, § 38 b, stk. 1-3, § 38 d,
§ 38 e, § 39, § 39 b, § 41, § 41 a, § 42, § 42 a, § 43, § 43
a og § 47 a, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde. Det kan
endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i 2 år
under omstændigheder som beskrevet i stk. 2.
11. I § 59, stk. 4, 1. pkt. indsættes efter »§ 37,«: »§ 37 b,«.
§ 2
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af
25. november 2019, som ændret ved lov nr. 61 af 28. januar
2020, lov nr. 645 af 19. maj 2020, lov nr. 807 af 9. juni 2020
og lov nr. 808 af 9. juni 2020, foretages følgende ændringer:
§ 79 d. --- 1. Efter § 79 d indsættes:
»§ 79 e. Miljøministeren fastsætter, i det omfang det er
nødvendigt for at opfylde Danmarks EU-retlige og interna‐
tionale forpligtelser, regler om tilsynsmyndighedens tilsyns‐
forpligtelser og -beføjelser.
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter, i det omfang det er nød‐
vendigt for at opfylde Danmarks EU-retlige og internationa‐
le forpligtelser, regler om, at tilsynsmyndigheden kan påby‐
de ejeren af en onlinegrænseflade, hvis der ikke findes andre
70
effektive midler til at eliminere en alvorlig risiko, at ændre
eller fjerne indhold på en onlinegrænseflade, der henviser
til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med nærmere
angivne regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne
lov eller regler i forordninger omfattet af denne lovs anven‐
delsesområde.
§ 90. --- 2. Efter § 90 indsættes i kapitel 10:
»§ 90 a. Der kan ske blokering af en onlinegrænseflade for
at eliminere en alvorlig risiko i følgende tilfælde:
1) Hvor et påbud efter regler fastsat i medfør af § 79 e, stk.
2, ikke er efterkommet.
2) Hvor der meddeles påbud efter regler fastsat i medfør af §
79 e, stk. 2, og hvor der gentagne gange er meddelt lignende
påbud efter regler fastsat i medfør af § 79 e, stk. 2
Stk. 2. Afgørelse om blokering af en onlinegrænseflade efter
stk. 1, træffes af retten ved kendelse efter tilsynsmyndighe‐
dens anmodning. Inden retten træffer afgørelse, skal den
så vidt muligt give parten, som indgrebet retter sig mod,
adgang til at udtale sig. I kendelsen anføres de konkrete
omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne
for indgrebet er opfyldt.
Stk. 3. Det påhviler udbydere af informationssamfundstje‐
nester at bistå tilsynsmyndigheden ved gennemførelsen af
kendelser efter stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan pålægge ud‐
bydere af informationssamfundstjenester tvangsbøder med
henblik på at gennemtvinge handlinger, som det påhviler
udbyderne at foretage.
Stk. 4. Tilsynsmyndigheden skal påse, at et indgreb efter stk.
1, ikke opretholdes ud over det tidsrum, hvor grundlaget for
blokeringen er til stede. Hvis grundlaget for blokering ikke
længere er til stede, skal tilsynsmyndigheden af egen drift
eller på foranledning af den, som indgrebet retter sig mod,
træffe afgørelse om ophævelse af blokeringen.
Stk. 5. Fremsætter den, som indgrebet efter stk. 1, retter
sig mod, anmodning om, at blokeringen ophæves, og støttes
denne anmodning på, at der er sket væsentlige ændringer i
indholdet af onlinegrænsefladen, skal tilsynsmyndigheden,
hvis blokeringen ikke ophæves i medfør af stk. 4, snarest
muligt indbringe spørgsmålet for retten. Retten afgør ved
kendelse, om indgrebet skal opretholdes. Tages en anmod‐
ning ikke til følge, kan ny anmodning ikke fremsættes, før
der er forløbet 3 måneder fra kendelsens afsigelse.«
§ 110. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. I regler og forskrifter, der udstedes i medfør af §§
7-10, §§ 12-16, § 17, stk. 3, § 18, § 19, stk. 5, § 19 a, § 27,
stk. 3, § 31, stk. 3, § 32 a, stk. 2 og 3, § 35, § 35 a, § 35 b, §
35 c, § 37 b, stk. 2, § 39, stk. 4, § 39 b, stk. 2, § 39 c, § 44,
§ 45, stk. 2, 4, 5 og 7, § 45 b, § 45 d, § 46 a, stk. 2, § 46 b, §
47, stk. 2, § 48, § 50 a, stk. 3, § 50 c, § 50 d, § 51, § 53, § 53
c, stk. 3, § 55 c, stk. 2, § 56, stk. 3, § 72 a, stk. 3, § 79 d, §
89, stk. 2, og § 89 a, kan der fastsættes straf af bøde. Det kan
3. I § 110, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§ 79 d,«: »§ 79 e.«
71
endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil
2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2.
Stk. 4-11. ---
§ 3
I lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v., jf. lovbe‐
kendtgørelse 16 af 4. januar 2017, foretages følgende æn‐
dringer:
§ 6. --- 1. Efter § 6 indsættes:
»§ 6 a. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan
påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at ændre eller fjerne
indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overens‐
stemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør
af denne lov, eller i EU-forordninger omfattet af denne lovs
anvendelsesområde.
§ 6 b. Der kan ske blokering af en onlinegrænseflade for at
eliminere en alvorlig risiko, hvis et påbud efter § 6 a ikke er
efterkommet, eller hvis der på onlinegrænsefladen gentagne
gange er solgt eller formidlet salg af produkter, der ikke er
i overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat
i medfør af denne lov, eller i EU-forordninger omfattet af
denne lovs anvendelsesområde.
Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 om blokering af en onlinegræn‐
seflade træffes af retten ved kendelse efter begæring fra
ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling. Inden retten
træffer afgørelse, skal den så vidt muligt give parten, som
indgrebet retter sig mod, adgang til at udtale sig. I kendelsen
anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det
støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt.
Stk. 3. Det påhviler udbydere af informationssamfundstjene‐
ster at bistå ministeren ved gennemførelsen af kendelser ef‐
ter stk. 2. Ministeren kan pålægge udbydere af informations‐
samfundstjenester tvangsbøder med henblik på at gennem‐
tvinge handlinger, som det påhviler udbyderne at foretage.
Stk. 4. Ministeren skal påse, at et indgreb efter stk. 1 ikke
opretholdes ud over det tidsrum, hvor grundlaget for bloke‐
ringen er til stede. Hvis grundlaget for blokering ikke længe‐
re er til stede, skal tilsynsmyndigheden af egen drift eller
på foranledning af den, som indgrebet retter sig mod, træffe
afgørelse om ophævelse af blokeringen.
Stk. 5. Fremsætter den, som indgrebet efter stk. 1 retter sig
mod, anmodning om, at blokeringen ophæves, og støttes
denne anmodning på, at der er sket væsentlige ændringer
i indholdet af onlinegrænsefladen, skal ministeren, hvis blo‐
keringen ikke ophæves i medfør af stk. 4, snarest muligt
indbringe spørgsmålet for retten. Retten afgør ved kendelse,
om indgrebet skal opretholdes. Tages en anmodning ikke til
følge, kan ny anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet
3 måneder fra kendelsens afsigelse.«
72
§ 7. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan
fastsætte regler om tilsyn og kontrol med overholdelsen af
denne lov eller de i medfør heraf fastsatte regler eller Det
Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold omfattet
af denne lov.
2. I § 7 indsættes som 2. pkt.:
»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om erhvervelse
af produktprøver som led i kontrollen, herunder ved brug af
skjult identitet.«
§ 11. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der er omfattet af reglerne i denne lov, af regler
fastsat i medfør af denne lov eller af bestemmelser i Det
Europæiske Fælleskabs forordninger om forhold omfattet af
denne lov, skal efter anmodning fra ministeren for fødeva‐
rer, fiskeri og ligestilling eller den, ministeren bemyndiger
hertil, give alle oplysninger, herunder økonomiske og regn‐
skabsmæssige forhold, som er påkrævet af hensyn til kon‐
trollens gennemførelse, samt vederlagsfrit yde ministeren
eller den, ministeren bemyndiger hertil, fornøden bistand
ved kontrol, prøvetagning, kopiering og udlevering af skrift‐
ligt materiale og udskrifter af oplysninger, som opbevares i
elektronisk form.
3. I § 11, stk. 3 indsættes efter »herunder om«: »tekniske,«
og efter »skriftligt«: »og elektronisk«.
§ 13. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov‐
givning, straffes med bøde den, der
1) overtræder forbud eller undlader at efterkomme et påbud
meddelt efter § 5, stk. 1, eller § 6, eller
2) undlader at afgive oplysninger eller stille bistand til rådig‐
hed efter § 11, stk. 3.
4. I § 13, stk. 1. nr. 1, ændres »eller § 6« til »§ 6 eller § 6 a«.
Stk. 2-3. ---
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 8, træder i kraft den 1. januar 2021.
§ 5
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. § 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn‐
landske forhold tilsiger.
73