Skriftlig fremsættelse (12. november 2020)

Skriftlig fremsættelse (12. november 2020)
Miljøministeren (Lea Wermelin):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af miljøskadeloven
og lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love
(Ændring af handlepligten for den ansvarlige for en
miljøskade, indførelse af godtgørelsesordning samt ændring
af definitionen af arter og naturtyper)
(Lovforslag nr. L 96)
Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af miljø‐
ansvarsdirektivet fra 2004. Miljøansvarsdirektivet er i dag
gennemført i miljøskadeloven, miljøbeskyttelsesloven samt
flere andre love. Miljøansvarsdirektivet bygger på princip‐
pet om, at forureneren skal betale for en skade.
Miljøansvarsreglerne sikrer derfor, at den ansvarlige for
en miljøskade skal træffe de nødvendige forebyggende og
afhjælpende foranstaltninger samt afholde omkostningerne
hertil.
De gældende regler om miljøansvar medfører, at den an‐
svarlige for en miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade i visse tilfælde ikke skal foretage de nødvendige
handlinger, f.eks. hvis skaden sker som følge af tredjemands
handlinger, og hvor den ansvarlige har foretaget passende
sikkerhedsforanstaltninger.
Dette foreslås ændret således, at den ansvarlige for en
miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade i
overensstemmelse med miljøansvarsdirektivet fremover og‐
så i disse særlige tilfælde er forpligtet til at foretage forebyg‐
gende og afhjælpende foranstaltninger. Der vil derfor ikke
fremover være situationer, hvor den ansvarlige for en miljø‐
skade eller overhængende fare for en miljøskade ikke skal
foretage foranstaltninger. Den ansvarlige vil dog ikke i alle
tilfælde skulle bære omkostningerne forbundet med en mil‐
jøskade eller en overhængende fare for en miljøskade. Den
ansvarlige skal derfor ikke bære omkostningerne, hvis den
ansvarlige kan:
– bevise, at miljøskaden eller den overhængende fare for
en miljøskade er forvoldt af tredjemand og er indtrådt, til
trods for at passende sikkerhedsforanstaltninger var truffet,
– bevise, at miljøskaden eller den overhængende fare for
en miljøskade skyldes overholdelse af ufravigelige forskrif‐
ter, der er fastsat af en offentlig myndighed, medmindre
forskrifterne følger af påbud eller instrukser, som skyldes
den ansvarliges egne aktiviteter, eller
– påvise, at den ansvarlige ikke har handlet forsætligt el‐
ler uagtsomt, og at miljøskaden er forvoldt ved en emission
eller begivenhed, der udtrykkeligt var tilladt i medfør af og
fuldt ud i overensstemmelse med betingelserne i en tilladel‐
se eller med regler, der er så detaljerede, at disse kan side‐
stilles med en udtrykkelig tilladelse, og som ikke skyldes
den ansvarliges uforsvarlige adfærd – denne bestemmelse
finder dog alene anvendelse ved indtrådte miljøskader.
I disse tilfælde vil den ansvarlige fremover kunne få
godtgjort rimelige omkostninger af staten.
Herudover foretages ændringer i miljøskadelovens defi‐
nition af "beskyttede arter og naturtyper". Ændringen med‐
fører, at definitionen bliver i overensstemmelse med miljø‐
ansvarsdirektivet, og udvider beskyttelsen til også at omfatte
naturtyper og levesteder for habitatdirektivets bilag II arter
uden for Natura 2000-områder. Hermed vil miljøskadeloven
for så vidt angår skade på beskyttede arter og deres leveste‐
der og naturtyper finde anvendelse både inden for og uden
for de udpegede Natura 2000-områder uden undtagelse,
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
Høje Tings velvillige behandling.
Til lovforslag nr. L 96 Folketinget 2020-21
Miljø- og Fødevaremin., j.nr. 2019-22829
CK002683