Skriftlig fremsættelse (12. november 2020)

Tilhører sager:

Aktører:


    DB204

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l97/20201_l97_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (12. november 2020)
    Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af biobrændstofloven
    (Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige og
    avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport
    m.v.)
    (Lovforslag nr. L 97)
    Formålet med lovforslaget er at udmønte Aftale mellem
    regeringen (S), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venst‐
    re, Socialistisk Folkeparti, Konservative, Nye Borgerlige
    og Liberal Alliance om forhøjelse af iblandingskrav for
    biobrændstoffer i 2021 af 7. oktober 2020. Aftaleparterne
    ønsker med denne overgangsløsning for 2021 at sikre ro
    om branchens vilkår og samtidig reducere den forventede
    stigning i udledningen fra transportsektoren, som følge af
    det lavere iblandingskrav, der ellers ville træde i kraft.
    Lovforslaget indeholder tre hovedpunkter.
    Med lovforslaget foreslås for det første at fastholde den
    forhøjelse af iblandingskravet fra 5,75 pct. til 7,6 pct., som
    trådte i kraft 1. januar 2020, så iblandingskravet også gælder
    for kalenderåret 2021. Iblandingskravet omfatter biobrænd‐
    stoffer i benzin, diesel og gas leveret til landtransport.
    For det andet foreslås det, at fastsætte iblandingskravet
    til avancerede biobrændstoffer på 0,3 pct., hvorefter avance‐
    rede biobrændstoffer således skal udgøre mindst 0,3 pct.
    af en virksomheds samlede årlige salg af brændstoffer til
    landtransport målt efter energiindhold. Dette iblandingskrav
    foreslås også at gælde i kalenderåret 2021.
    For det tredje foreslås det, at klima-, energi- og forsy‐
    ningsministeren bemyndiges til at begrænse biobrændstoffer
    produceret af råprodukter med høj risiko for indirekte æn‐
    dringer i arealanvendelsen, herunder palmeolie, i at tælle
    med til opfyldelse af iblandingskravet. Indirekte ændringer
    i arealanvendelsen er bedre kendt under betegnelsen ILUC
    (Indirect Land Use Change), og betegner den afledte effekt
    af ændringer i arealanvendelsen ét sted på arealer et andet
    sted. Udmøntningen af bemyndigelsen vil ske ved bekendt‐
    gørelse.
    Forslaget er erhvervsrettet og omfattet af de fælles ikraft‐
    trædelsesdatoer.
    Lovforslaget foreslås at træde i kraft d. 1. januar 2021.
    I det jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsa‐
    gende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale forslaget til
    Folketingets velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 97 Folketinget 2020-21
    Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
    Energistyrelsen, j.nr. 2020-12217
    DB000204