Fremsat den 12. november 2020 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)

Fremsat den 12. november 2020 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af biobrændstofloven
(Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige og avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.)
§ 1
I biobrændstofloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 10.
februar 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1568 af 27.
december 2019, foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 3, 1. pkt., ændres »0,9 pct.« til: »0,3 pct.«
2. § 3, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Enhver virksomhed har pligt til at sikre, at avan‐
cerede biobrændstoffer udgør mindst 0,9 pct. af virksomhe‐
dens samlede årlige salg af brændstoffer til landtransport
målt efter energiindhold. Virksomheden kan alene medreg‐
ne biobrændstoffer, der overholder krav til biobrændstoffers
bæredygtighed fastsat i medfør af § 4. Forpligtelsen skal
være opfyldt ved udgangen af hvert kalenderår.«
3. I § 3 indsættes som stk. 12 og 13:
»Stk. 12. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om, at fravigelse af den procentsats, der er
fastsat i stk. 1, jf. stk. 6, ikke kan finde sted i de år, hvor
Danmark har forpligtelser, der kan relateres til iblanding af
biobrændstoffer. Reguleringen skal ske med mindst et års
varsel.
Stk. 13. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsæt‐
ter regler om, at biobrændstoffer produceret af råprodukter
med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen
begrænses i at tælle med ved opfyldelse af iblandingskrav,
der er fastsat i denne lov.«
§ 2
I lov nr. 1568 af 27. december 2019 om ændring af
biobrændstofloven, foretages følgende ændring:
1. § 1, nr. 5, ophæves.
2. § 3, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. § 1, nr. 4, træder i
kraft den 1. januar 2021. § 1, nr. 3, træder i kraft den 1.
januar 2022.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk.
2.
Stk. 2, § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2022.
Lovforslag nr. L 97 Folketinget 2020-21
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2020-12217
DB000203
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Iblandingskrav for bæredygtige biobrændstoffer på 7,6 pct. i 2021
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Krav til avancerede biobrændstoffer på 0,3 pct. i 2021
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Bemyndigelse til begrænsning af biobrændstoffer produceret af råprodukter med høj ILUC-risiko
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget udmønter Aftale mellem regeringen (S), Venst‐
re, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folke‐
parti, Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance om
forhøjelse af iblandingskrav for biobrændstoffer i 2021 af
7. oktober 2020. Aftaleparterne er enige om at fastholde
den forhøjelse af iblandingskravet fra 5,75 pct. til 7,6 pct.,
som trådte i kraft den 1. januar 2020, så iblandingskravet på
7,6 pct. også gælder for kalenderåret 2021. Iblandingskravet
omfatter biobrændstoffer i benzin, diesel og gas leveret til
landtransport.
Parterne er enige om, at finansieringen af fastholdelsen af
det forhøjede iblandingskrav i 2021 på 60 mio. kr. skal ske
ved at fastsætte kravet til iblanding af avancerede biobrænd‐
stoffer til 0,3 pct. i 2021 samt ved at anvende henholdsvis 20
mio. kr. og 10 mio. kr. fra Puljen til fremme af avancerede
biobrændstoffer i 2021 og 2022. Endvidere er aftaleparterne
enige om, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyn‐
diges til at forbyde biobrændstoffer baseret på palmeolie i at
tælle med til opfyldelse af iblandingskrav.
På den baggrund lægger lovforslaget for det første op til at
fastholde det forhøjede iblandingskrav til biobrændstoffer i
benzin, diesel og gas leveret til landtransport på 7,6 pct. i
2021. Dette skal ses i sammenhæng med, at de gældende
regler fra den 1. januar 2021 vil indebære en sænkning af
kravet til anvendelsen af biobrændstoffer fra 7,6 pct. til 5,75
pct. i 2021, hvilket forventes at ville medføre en stigning i
udledningen af drivhusgasser fra transportsektoren.
For det andet foreslås det, at fastsætte iblandingskravet til
avancerede biobrændstoffer til 0,3 pct. i 2021, hvorefter
avancerede biobrændstoffer skal udgøre mindst 0,3 pct. af
en virksomheds samlede årlige salg af brændstoffer til land‐
transport målt efter energiindhold i 2021.
For det tredje foreslås det, at klima-, energi- og forsynings‐
ministeren bemyndiges til at begrænse biobrændstoffer pro‐
duceret af råprodukter med høj risiko for indirekte ændrin‐
ger i arealanvendelsen, herunder palmeolie, i at tælle med til
opfyldelse af iblandingskravet. Udmøntningen af denne be‐
myndigelse vil ske ved bekendtgørelse, hvor anvendelse af
biobrændstoffer baseret på palmeolie reguleres. I den forbin‐
delse foreslås det af lovtekniske grunde, at ophæve og gen‐
indsætte biobrændstoflovens § 3, stk. 12, jf. lovforslagets §
1, nr. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, om at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at fravigelse
af den procentsats, der er fastsat i stk. 1, jf. stk. 6, ikke kan
finde sted i de år, hvor Danmark har forpligtelser, der kan
2
relateres til iblanding af biobrændstoffer. Reguleringen skal
ske med mindst et års varsel.
Af lovtekniske grunde foreslås det for det fjerde, at nyaffatte
§ 3, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, således at iblandings‐
kravet for avancerede biobrændstoffer i 2022 som udgangs‐
punkt fastholdes på mindst 0,9 pct. i 2022 af en virksomheds
samlede årlige salg af brændstoffer til landstransport efter
energiindhold.
En højere anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer vil
bidrage til Danmarks mål om 70 pct. reduktion af drivhus‐
gasser i 2030 sammenlignet med 1990 og klimaneutralitet
senest i 2050.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Iblandingskrav for bæredygtige biobrændstoffer på
7,6 pct. i 2021
2.1.1. Gældende ret
Der har været et iblandingskrav for landtransport siden
2010. Iblandingskravet er reguleret i biobrændstofloven,
hvoraf det fremgår, at virksomheder der er omfattet af loven
på årsbasis skal iblande mindst 7,6 pct. biobrændstoffer i alt
brændstof leveret til landtransport i kalenderåret 2020. Efter
de gældende regler sænkes iblandingskravet for bæredygtige
biobrændstoffer til 5,75 pct. i 2021, jf. § 1, nr. 3 og § 3,
stk. 2, i lov nr. 1568 af 27. december 2019 om ændring af
biobrændstofloven.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23.
april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedva‐
rende energikilder og om ændring og senere ophævelse af
direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr.
L 140, side 16, som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015 om
ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og
dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om frem‐
me af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder,
EU-Tidende 2015 nr. L 239, side 1 (VE I-direktivet) udgør
en stor del af baggrunden for Danmarks iblandingskrav om
biobrændstoffer i landtransportsektoren.
Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, i biobrænd‐
stofloven skal brændstofleverandører på årsbasis anvende
mindst 7,6 pct. bæredygtige biobrændstoffer, målt efter
energiindhold, i alt det brændstof, de sælger til landtrans‐
port. Det gælder alle virksomheder, der angiver og betaler
energiafgift efter mineralolieafgiftsloven for det flydende
brændstof, der sælges til transport, eller den naturgasleve‐
randør, der er leverandør af gasformige brændstoffer til en
gastankstation, eller selskaber, som hverken angiver eller
betaler energiafgift for brændstoffet, men sælger brændstof‐
fet til et selskab, som angiver og betaler energiafgift, og selv
forbruger brændstoffet (herefter virksomheder). Der er ikke
krav om, at der skal være 7,6 pct. i benzin og 7,6 pct. i
diesel, men der er et krav om, at der samlet set, for både
benzin og diesel, skal være iblandet 7,6 pct. bæredygtige
biobrændstoffer i alt det brændstof, der sælges til landtrans‐
port på årsbasis.
Der kan således anvendes konventionelle biobrændstoffer,
også kaldet 1. generations biobrændstoffer, der typisk er
lavet på sukkerrør, sukkerroer, korn, majs, palmeolie, sojao‐
lie og rapsolie, til opfyldelse af forpligtelsen på 7,6 pct.,
ligesom der kan anvendes biobrændstoffer, der er dobbelt‐
tællende efter den gældende biobrændstoflov, også kaldet
2. generations biobrændstoffer, eller de såkaldte avancerede
biobrændstoffer. 2. generations biobrændstoffer er typisk la‐
vet på affald, restprodukter, celluloseholdige materialer, der
ikke er beregnet til fødevarer, eller lignocellulose råproduk‐
ter. Et yderligere kendetegn for denne type biobrændstoffer
er, at de bliver produceret med kendte teknologier.
Den sidste type af biobrændstoffer, som kan benyttes til
opfyldelse af forpligtelsen på 7,6 pct. er de avancerede bio‐
brændstoffer, som også produceres på bl.a. affalds- og rest‐
produkter, celluloseholdige materialer, der ikke er beregnet
til fødevarer, lignocellulosisk materiale og andre materialer,
der typisk ikke har andre anvendelsesområder, bortset fra
afbrænding. De avancerede biobrændstoffer laves på nogle
af de samme råprodukter som 2. generations biobrændstof‐
fer. De avancerede biobrændstoffer og 2. generations bio‐
brændstoffer regnes typisk for de bæredygtige biobrændstof‐
fer, der har den højeste CO2-fortrængning. De avancerede
biobrændstoffer er også karakteriseret ved, at produktionen
heraf er en ny teknologi, der kun er ved at bevæge sig fra
forsøgsværker til produktion i fuld skala.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1, nr. 1,
i biobrændstofloven, at en overtrædelse af iblandingskravet i
§ 3, stk. 1, kan straffes med bøde.
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel‐
ser og den forslåede ordning
De gældende regler vil fra den 1. januar 2021 indebære en
sænkning af kravet til anvendelsen af biobrændstoffer fra
7,6 pct. til 5,75 pct. i 2021, hvilket forventes at ville med‐
føre en stigning i udledningen af drivhusgasser fra transport‐
sektoren.
Med henblik på at udmønte den politiske aftale fra den 7.
oktober 2020 foreslås det med dette lovforslag, at fastholde
den forhøjelse af iblandingskravet fra 5,75 pct. til 7,6 pct.,
som trådte i kraft den 1. januar 2020, så iblandingskravet på
7,6 pct. også gælder for kalenderåret 2021. Dette vil reduce‐
re den forventede stigning i udledningen fra transportsekto‐
ren, som følge af det lavere iblandingskrav, der ellers ville
træde i kraft.
2.2. Krav til avancerede biobrændstoffer på 0,3 pct. i
2021
2.2.1. Gældende ret
Det følger af biobrændstoflovens § 3, stk. 3, at enhver virk‐
somhed har pligt til at sikre, at avancerede biobrændstof‐
3
fer udgør mindst 0,9 pct. af virksomhedens samlede årlige
salg af brændstoffer til landtransport målt efter energiind‐
hold. Virksomheden kan alene medregne biobrændstoffer,
der overholder krav til biobrændstoffers bæredygtighed fast‐
sat i medfør af § 4. Forpligtelsen skal være opfyldt ved
udgangen af hvert kalenderår. Det fremgår af biobrændstof‐
lovens § 3, stk. 10, at klima-, energi- og forsyningsministe‐
ren kan fastsætte regler om en anden biobrændstofandel, der
ikke overstiger procentsatser, der er fastsat i stk. 1 og 3,
såfremt særlige hensyn gør sig gældende.
Denne bemyndigelse har ministeren udnyttet i bekendtgø‐
relse nr. 1625 af 27. december 2019 om biobrændstoffers
bæredygtighed m.v., hvor det fremgår af § 17, stk. 1, at
enhver virksomhed skal sikre, at anvendelsen af avancerede
biobrændstoffer (som defineret i § 2, nr. 1, i biobrændstof‐
loven) i året 2020 skal udgøre mindst 0,15 pct. af virksom‐
hedens samlede årlige salg af brændstoffer til landtransport
målt efter energiindhold, og at kravet fra den 1. januar til
den 31. december 2021 skal stige til 0,75 pct. Virksomheden
kan alene medregne biobrændstoffer, der overholder krav
til biobrændstoffers bæredygtighed fastsat i medfør af § 4,
i biobrændstofloven. Forpligtelsen skal være opfyldt ved
udgangen af hvert kalenderår.
Der henvises til afsnit 2.1.2 for en nærmere beskrivelse af
avancerede biobrændstoffer.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1, nr. 1,
i biobrændstofloven, at en overtrædelse af iblandingskravet i
§ 3, stk. 3, kan straffes med bøde.
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel‐
ser og den foreslåede ordning
Med den politiske aftale af den 7. oktober 2020 er det be‐
sluttet, at fastholdelsen af det forhøjede iblandingskrav for
bæredygtige biobrændstoffer finansieres ved blandt andet at
sænke iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer fra
0,75 pct., jf. § 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1625 af 27.
december 2019 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v., til
0,3 pct. i 2021. Dette krav vil sikre en minimumsanvendelse
af avancerede biobrændstoffer, og repræsenterer samtidig en
stigning i kravet til anvendelse af avancerede biobrændstof‐
fer på 0,15 procentpoint sammenlignet med 2020.
Det vurderes, at indførelsen af iblandingskravet for avance‐
rede biobrændstoffer direkte i biobrændstofloven vil være
mest hensigtsmæssigt.
På den baggrund foreslås det at ændre § 3, stk. 3, 1. pkt., i
biobrændstofloven, hvorefter iblandingskravet for avancere‐
de biobrændstoffer fra den 1. januar 2021 til og med den 31.
december 2021 vil udgøre mindst 0,3 pct. af virksomhedens
samlede årlige salg af brændstoffer til landtransport målt
efter energiindhold.
Af lovtekniske grunde foreslås det, at nyaffatte § 3, stk. 3,
i biobrændstofloven, hvorefter iblandingskravet for avance‐
rede biobrændstoffer mindst vil udgøre 0,9 pct. af virksom‐
hedens samlede årlige salg af brændstoffer til landtransport
målt efter energiindhold fra og med år 2022. Virksomheden
kan alene medregne biobrændstoffer, der overholder krav
til biobrændstoffers bæredygtighed fastsat i medfør af §
4. Forpligtelsen skal være opfyldt ved udgangen af hvert
kalenderår. Desuden vil der være mulighed for, at klima-,
energi- og forsyningsministeren udnytter sin bemyndigelse i
biobrændstoflovens § 3, stk. 10, til efterfølgende at sænke
iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer.
Et evt. iblandingskrav for avancerede biobrændstoffer efter
den 31. december 2021 forventes at ville indgå i et kom‐
mende lovforslag om implementering af Europa-Parlamen‐
tets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018
om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energi‐
kilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82 (VE II-direkti‐
vet).
2.3 Bemyndigelse til begrænsning af biobrændstoffer
produceret af råprodukter med høj ILUC-risiko
2.3.1. Gældende ret
Loven opstiller visse krav til anvendelsen af visse typer af
biobrændstoffer i forhold til, at de enkelte medlemsstater
ikke kan forbyde anvendelsen af biobrændstoffer, der lever
op til bæredygtighedskriterierne i VE I-direktivet. Det skal
bemærkes, at der ved denne vurdering ikke inddrages de
ILUC-risici, der er ved enkelte biobrændstoftyper.
Biobrændstofloven indeholder derfor ikke i dag en bemyn‐
digelse til, at ministeren kan fastsætte regler om begræns‐
ning af biobrændstoffer produceret af råprodukter med høj
risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen fra at tælle
med ved opfyldelse af iblandingskrav.
Indirekte ændringer i arealanvendelsen er bedre kendt under
betegnelsen ILUC (Indirect Land Use Change). ILUC kan
forekomme, når arealer, der tidligere var forbeholdt føde‐
vare- eller foderproduktion, omlægges til produktion af
biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrænd‐
sler. Da efterspørgslen efter fødevarer og foder stadig vil
skulle imødekommes, kan det føre til, at landbrugsarealer
udvides ind på arealer med stort kulstofslager såsom skove,
vådområder og tørvebundsarealer, hvilket forårsager yderli‐
gere drivhusgasemissioner.
ILUC-risikoen er forskellig fra biobrændstoftype til bio‐
brændstoftype, og der er videnskabelig uenighed om størrel‐
sen af ILUC, men der er dog enighed om, at den ikke er
ubetydelig.
De ILUC-modeller, der er udarbejdet, viser entydigt, at
ILUC-risikoen er størst for den gruppe af biobrændstoffer,
der laves med olieholdige afgrøder som råvarer. Det drejer
sig om biodiesel lavet på fx palmeolie. ILUC-risikoen er
ikke ens for alle råprodukter, men der er bred enighed om, at
den er højest for palmeolie.
Den anden gruppe af biobrændstoffer med en ILUC-risiko
4
er biobrændstoffer lavet med sukker- eller stivelsesholdige
råvarer som fx korn, majs, sukkerrør og sukkerroer. Også
for denne type af biobrændstoffer er der forskel på ILUC-ri‐
siciene mellem de forskellige råvarer.
Til fastsættelse af hvilke råprodukter, der har høj risiko
for ILUC anvendes Kommissionens delegerede forordning
2019/807/EU af 13. marts 2019 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001
for så vidt angår fastsættelse af råprodukter med høj risiko
for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der
er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet
ind på arealer med stort kulstoflager, og certificering af bio‐
brændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler
med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen
(ILUC-forordningen).
2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel‐
ser og den foreslåede ordning
Med den politiske aftale af den 7. oktober 2020 er det be‐
sluttet, at bemyndige ministeren til at forbyde anvendelsen
af palmeolie i at tælle med i iblandingskravet.
Biobrændstoffer kan groft opdeles i to kategorier: 1. gene‐
rations biobrændstoffer baseret på råvarer, der ellers kan be‐
nyttes til foder eller fødevarer og 2. generations biobrænd‐
stoffer, der er baseret på affald eller restprodukter.
Når man i vurderingen af biobrændstoffets totale bæredyg‐
tighed inddrager ILUC-effekten for de råprodukter, som bio‐
brændstoffet er produceret af, ændres billedet af 1. generati‐
ons biobrændstoffers drivhusudledninger.
Biobrændstoffers ILUC-effekt kan imidlertid ikke måles el‐
ler observeres direkte, da de indirekte ændringer i arealan‐
vendelsen fra produktionen af afgrøder til biobrændstof, vil
indgå i en række andre faktorer, som også vil påvirke areal‐
anvendelsen både lokalt og globalt. ILUC-effekten fra en
afgrøde, eller gruppe af afgrøder, kan derfor kun estimeres
via modeller. Biobrændstoffers faktiske CO2-emissioner for‐
årsaget af ILUC-effekt, vil dermed være omfattet af usikker‐
hed.
Flere studier peger imidlertid mod, at ILUC-effekten for
biobrændstoffer, der er produceret med olieholdige afgrøder
som råvare (f.eks. palmeolie) er væsentligt højere end for
biobrændstoffer, der har stivelse og sukker som råvare.
For at tilskynde virksomheder omfattet af biobrændstoflo‐
ven til at anvende biobrændstoffer produceret af råprodukter
med lav ILUC-risiko, der, jf. ovenstående, er mere bæredyg‐
tige end biobrændstoffer produceret med råprodukter med
høj ILUC-risiko til opfyldelse af iblandingskrav, foreslås
det, at klima- energi- og forsyningsministeren bemyndiges
til at fastsætte begrænsning i anvendelsen af biobrændstoffer
med høj ILUC-risiko til opfyldelse af iblandingskrav. Mini‐
steren bemyndiges i overensstemmelse med den politiske
aftale af 7. oktober 2020 til at udnytte den foreslåede be‐
myndigelse til at fastsætte krav om at biobrændstoffer pro‐
duceret på palmeolie med høj ILUC-risiko, ikke kan tælle
med ved opfyldelse af iblandingskravet. Derfor muliggøre
bemyndigelsen en delvis implementering af VE II-direktivet
artikel 26, stk. 1, 3. afsnit.
Til fastsættelse af hvilke råprodukter der har høj risiko for
ILUC anvendes Kommissionens ILUC-forordning om sup‐
plerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2018/2001 for så vidt angår fastsættelse af råprodukter
med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen,
for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af pro‐
duktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager, og
certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og
biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i
arealanvendelsen.
Biobrændstoffer produceret på råprodukter med høj ILUC-
risiko, inkluderer jf. reglerne om beregninger i ILUC-for‐
ordningen, på nuværende tidspunkt kun palmeolie.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐
kvenser for det offentlige
Forslaget om at fastholde det forhøjede iblandingskrav på
7,6 pct. i 2021 og kravet om, at avancerede biobrændstoffer
skal udgøre mindst 0,3 pct. i 2021 vil medføre udgifter for
stat, regioner og kommuner (som brugere af brændstof) på
ca. 3 mio. kr. i 2021 i form af øgede brændstofudgifter.
De samfundsøkonomiske omkostninger forventes at udgøre
ca. 70. mio. kr. inklusive sideeffekter.
De samfundsøkonomiske omkostninger hidrører primært fra
en højere kostpris på biobrændstoffer og afledte effekter
som følge af en højere brændstofpris. Det forventes bl.a., at
en øget brændstofpris vil medføre øget grænsehandel med
deraf følgende tab af afgifter på de varer, der indkøbes uden
for Danmark. Yderligere forventes det, at øgede brændstof‐
udgifter generelt vil medføre et lavere bilsalg og færre antal
kørte kilometer, der ligeledes vil føre til et lavere afgiftspro‐
venu. Staten vil derudover få et direkte statsligt provenutab
fra CO2-afgifter på ca. 20 mio. kr.
Iblandingskravet forventes at ville medføre et samlet stats‐
ligt provenutab på 30 mio. kr. som følge af ændrede brænd‐
stofpriser.
Det vurderes, at lovforslaget ikke vil medføre implemente‐
ringsmæssige konsekvenser for stat, regioner og kommuner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet m.v.
En fastholdelse af det forhøjede iblandingskrav på 7,6 pct.
i 2021 samtidig med en sænkning af kravet til avancerede
biobrændstoffer fra 0,75 pct. til 0,3 pct. i 2021, forventes
at medføre øgede omkostninger til biobrændstoffer på ca.
50 mio. kr. i 2021. Idet CO2-afgiftsbetalingen med forslaget
vil blive reduceret med ca. 20 mio. kr. som følge af øget
anvendelse af biobrændstoffer, forventes nettoudgifterne for
5
erhvervet at blive ca. 30 mio. kr. Erhvervets omkostninger
forventes at blive overført til forbrugerne gennem en højere
pris på brændstof.
Den foreslåede ordning forventes at afstedkomme en me‐
get begrænset forøgelse af de administrative byrder for er‐
hvervslivet. De administrative byrder vurderes at være under
4 mio. kr. årligt, hvorfor de ikke kvantificeres yderligere.
De fem principper for agil erhvervsrettet regulering er blevet
vurderet og ikke fundet relevante for lovforslaget, da det pri‐
mære formål med lovforslaget er at forhøje det eksisterende
iblandingskrav for bæredygtige biobrændstoffer. Forslaget
vurderes derfor ikke at få betydning for virksomhedernes
anvendelse af teknologier og forretningsmodeller.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget forventes ikke at medføre administrative kon‐
sekvenser for borgerne.
6. Klima og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes at medvirke til opfyldelse af Dan‐
marks mål om 70 procent reduktion af drivhusgasser i
2030 sammenlignet med 1990 og klimaneutralitet senest i
2050. Lovforslaget vil endvidere reducere den forventede
stigning i udledningen fra transportsektoren, som følge af
det lavere iblandingskrav, der ellers ville træde i kraft.
Det forventes, at lovforslaget vil medføre en CO2-reduktion
på 0,1-0,2 mio. tons for 2021 inklusiv afledte effekter.
Lovforslagets del om at fastholde det forhøjede iblandings‐
krav på 7,6 pct. i 2021 og kravet om, at avancerede bio‐
brændstoffer skal udgøre mindst 0,3 pct. i 2021 forventes at
understøtte verdensmål 7 om bæredygtig energi. Ligeledes
vil en begrænsning af anvendelsen af biobrændstoffer base‐
ret på palmeolie understøtte dette mål. I forhold til verdens‐
mål 7 kan der være positive konsekvenser specifikt i forhold
til delmål 7.2, hvorefter andelen af vedvarende energi i det
globale energimix skal øges væsentligt inden 2030.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget muliggør gennemførelse af dele af VE II-di‐
rektivet.
VE II-direktivets artikel 26, stk. 1, 3. afsnit, giver med‐
lemsstaterne mulighed for at begrænse anvendelse af bio‐
brændstoffer med udgangspunkt i ILUC. Med bemyndigel‐
sesbestemmelsen muliggøres det, at klima-, energi- og for‐
syningsministeren fastsætter regler om, at biobrændstoffer
produceret af råprodukter med høj risiko for indirekte æn‐
dringer i arealanvendelsen forhindres i at tælle med ved
opfyldelse af iblandingskravet.
Udmøntning af bemyndigelsen skal ske i overensstemmelse
med EU-retten.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. oktober
2020 til den 26. oktober 2020 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer:
3F, 92-Gruppen, ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen,
inklusiv Akkrediteringsrådet, Advokatrådet – Advokatsam‐
fundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Altinex Oil
Denmark A/S, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbe‐
vægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Benzinforhandler‐
nes Fælles Repræsentation, BFI-indkøb, Bilfærgernes Re‐
deriforening, Bio-Energipark Tønder, Biorefining Alliance,
Bornholms Energi & Forsyning, Brancheforeningen for Bio‐
gas, Brancheforeningen for Biogas (Bruno Sander Nielsen),
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Cepos, Cevea,
Circle K, CO-industri, Concito, Dajolka, Daka, Dakofo,
Dan Belusa, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Me‐
trologifond), DCC, Hveiti, Danish Offshore Industry (Es‐
ben Mortensen), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Na‐
turfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Tekniske Universitet, Danmarks Vindmølleforening, Dansk
Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk
Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme,
Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri, Dansk
Ornitologisk Forening, Dansk Skovforening, Dansk Stan‐
dard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Danske Re‐
gioner, De Danske Bilimportører, Det Økologiske Råd,
DLG, DONG Energy A/S, Drivkraft Danmark, DS Hånd‐
værk & Industri, DTU – Afdelingen for myndighedsbetje‐
ning, Emmelev Mølle, Energiklagenævnet, Energinet.dk,
Energitilsynet, Energitjenesten, EON, Esvagt A/S, Evida,
Forbrugerrådet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI),
FSR – danske revisorer, Foreningen Danske Kraftvarme‐
værker, Foreningen Danske Olieberedskabslagre, Forenin‐
gen for Slutbrugere af Energi, Fremsyn, Frie Elforbruge‐
re, Go’on, Greenpeace, GTS (Godkendt Teknologisk servi‐
ce), Haahr benzin, Hededanmark, Hornsyld Købmandsgaard
A/S, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA),
KL (Kommunernes Landsforening), Københavns Kommune
- Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune
– Økonomiforvaltningen, Landbrug & Fødevarer, Landsor‐
ganisationen i Danmark (LO), Maskinmestrenes Forening,
Materialeplatformen, Mollerup Mølle, Mærsk Olie og Gas
AS, Nature Energy, Noah, Nordic Green, Nordisk Folke‐
center for Vedvarende Energi, Nordsøenheden, Novozymes,
Offentlig Ansattes Organisationer (OAO), OK, Oles Olie,
Olie Gas Danmark, Q8, Rederiforeningen af 2010, Reno‐
Sam, Rigsrevisionen, Samvirkende Energi- og Miljøkonto‐
rer, SDE - Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Seges,
Skibs- og Bådebyggeriernes Arbejdsgiverforening Danske
Maritime, Statoil, Lederne Søfart, Sønderjysk Landbofor‐
ening, Tekniq, Teknologisk Institut, YX, Vattenfall A/S,
VedvarendeEnergi, Verdens Skove, Vindmølleindustrien og
WWF.
6
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In‐
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen De samfundsøkonomiske omkostninger for‐
ventes at udgøre ca. 70. mio. kr. inklusive
sideeffekter.
Ca. 3 mio. kr. i 2021 form af meromkost‐
ninger til brændstof (som brugere af brænd‐
stof).
Iblandingskravet forventes at medføre et
samlet statsligt provenutab på 30 mio. kr.
Negative implementeringskonsekven‐
ser for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen En fastholdelse af det forhøjede iblandings‐
krav på 7,6 pct. i 2021 og samtidig en
sænkning af kravet til avancerede biobrænd‐
stoffer fra 0,75 pct. til 0,3 pct. i 2021, for‐
ventes at medføre øgede omkostninger til
biobrændstoffer på ca. 50 mio. kr. i 2021.
Da CO2-afgiftsbetalingen med forslaget vil
blive reduceret med ca. 20 mio. kr. som
følge af øget anvendelse af biobrændstoffer,
vil nettoudgifterne for erhvervet forventes at
være på ca. 30 mio. kr.
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Under 4 mio. kr.
Administrative konsekvenser for bor‐
gerne
Ingen Ingen
Klima- og miljømæssige konsekvenserDet forventes, at lovforslaget vil medføre
en CO2-reduktion på 0,1-0,2 mio. tons for
2021 inklusiv afledte effekter.
Lovforslaget forventes således at være
medvirkende til at opfylde regeringens
mål om 70 procent reduktion af drivhus‐
gasser i 2030 sammenlignet med 1990
samt at opnå klimaneutralitet i senest
2050.
Ingen
Forholdet til EU-retten Lovslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Det bemærkes, at bemyndigelsesbestemmelsen muliggør en delvis gennemførelse af
VE II-direktivet, da klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om, at biobrændstoffer produceret af råprodukter med høj risiko for indirekte
ændringer i arealanvendelsen forhindres i at tælle med ved opfyldelse af virksomheders
iblandingskrav.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering /Går videre end minimums‐
krav i EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
7
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af den gældende bestemmelse i biobrændstoflo‐
vens § 3, stk. 3, 1. pkt., at enhver virksomhed har pligt
til at sikre, at avancerede biobrændstoffer udgør mindst 0,9
pct. af virksomhedens samlede årlige salg af brændstoffer til
landtransport målt efter energiindhold.
Det foreslås at ændre biobrændstoflovens § 3, stk. 3, 1.
pkt., så andelen af avancerede biobrændstoffer skal udgøre
mindst 0,3 pct. af virksomhedens samlede årlige salg af
brændstoffer til landtransport målt efter energiindhold.
Det vil indebære, at den andel af avancerede biobrændstof‐
fer som enhver virksomhed har pligt til at sikre sig er en
del af virksomhedens samlede årlige salg af brændstoffer
til landtransport, i kalenderåret 2021, sænkes fra mindst 0,9
pct. til mindst 0,3 pct. af virksomhedens samlede årlige salg
af brændstoffer til landtransport målt efter energiindhold.
Det foreslås, at sænke kravet til anvendelsen af avancerede
biobrændstoffer fra mindst 0,9 pct. til mindst 0,3 pct. kun
skal ske i perioden fra den 1. januar 2021 til og med den 31.
december 2021, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 2 og § 3, stk.
2.
Virksomheden vil alene kunne medregne biobrændstoffer,
der overholder krav om biobrændstoffers bæredygtighed
fastsat i medfør af § 4, i biobrændstofloven. Forpligtelsen til
at iblande biobrændstoffer skal være opfyldt ved udgangen
af hvert kalenderår.
Til nr. 2
Det følger af biobrændstoflovens § 3, stk. 3, at enhver virk‐
somhed har pligt til at sikre, at avancerede biobrændstoffer
udgør mindst 0,9 pct. af virksomhedens samlede årlige salg
af brændstoffer til landtransport målt efter energiindhold. Af
bestemmelsen følger endvidere, at virksomheden alene kan
medregne biobrændstoffer, der overholder krav til biobrænd‐
stoffers bæredygtighed fastsat i medfør af § 4 i biobrænd‐
stofloven, og at forpligtelsen skal være opfyldt ved udgan‐
gen af hvert kalenderår.
Med lovforslagets § 1, nr. 1, sænkes iblandingskravet for
avancerede biobrændstoffer fra 0,9 pct. til 0,3. pct. 2021.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 3, stk. 3, 1.
pkt., i biobrændstofloven, at enhver virksomhed har pligt til
at sikre, at avancerede biobrændstoffer udgør mindst 0,9 pct.
af virksomhedens samlede årlige salg af brændstoffer målt
efter energiindhold.
Det vil indebære, at lovkravet om, at enhver virksomhed
skal sikre anvendelsen af avancerede biobrændstoffer, fra
kalender året 2022 på ny forhøjes fra mindst 0,3 pct. til 0,9
pct. af virksomhedens samlede årlige salg af brændstoffer til
landstransport målt efter energiindhold. Det foreslås, at for‐
højelsen af kravet til anvendelsen af avancerede biobrænd‐
stoffer fra mindst 0,3 pct. til mindst 0,9 pct., træder i kraft
den 1. januar 2022, jf. lovforslagets § 3, stk. 2.
Det foreslåede § 3, stk. 3, 2. pkt., indebærer, at de forpligte‐
de virksomheder alene vil kunne medregne biobrændstoffer,
der overholder krav til biobrændstoffers bæredygtighed fast‐
sat i medfør af § 4. Kravene til bæredygtighed er fastsat i
medfør af bekendtgørelse nr. 1625 af 27. december 2019 om
biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
Bæredygtighed er et grundlæggende problem for mange bio‐
brændstoffer. Problemstillingen bliver særlig aktuel, når den
såkaldte ILUC-effekt (effekten af indirekte arealforskydnin‐
ger) inddrages i vurderingen. EU’s bæredygtighedskriterier
inddrager ikke ILUC-problemstillingen. For en nærmere ud‐
dybning af bl.a. baggrunden for vedtagelsen af ILUC-direk‐
tivet og kravet til medlemsstaterne om at sikre indførelse af
nationale minimumskrav til anvendelse af avancerede bio‐
brændstoffer, henvises der til de almindelige bemærkninger
til lovforslaget til lov nr. 1754 af 27. december 2016, jf.
Folketingstidende 2016-17, A, L 67, side 3 f.
Det foreslåede § 3, stk. 3, 3. pkt., indebærer, at forpligtelsen
skal være opfyldt ved udgangen af hvert kalenderår. Avance‐
rede biobrændstoffer produceres hovedsageligt på affalds-
og restprodukter og fortrænger derfor ikke fødevareproduk‐
tion. Iblandingskravet af avancerede biobrændstoffer på 0,9
pct. er ikke et krav om iblanding af yderligere biobrænd‐
stoffer ud over den forpligtelse, der følger af iblandingsfor‐
pligtelsen efter biobrændstoflovens § 3, stk. 1. De 0,9 pct.
avancerede biobrændstoffer er således en delmængde af det
generelle iblandingskravet, der er fastsat i biobrændstoflo‐
vens § 3, stk. 1. Avancerede biobrændstoffer vil også kunne
tælle dobbelt mod 1 pct.-iblandingskravet, jf. biobrændstof‐
lovens § 3, stk. 2.
Iblandingskravet på 0,9 pct., målt efter energiindhold, vil
kunne nås med avanceret bioethanol, avanceret biodiesel,
avanceret biogas eller andre brændstoftyper, der er baseret
på råprodukterne i biobrændstoflovens bilag 1, del A.
Til nr. 3
Efter den gældende biobrændstoflov er der ikke mulighed
for at begrænse anvendelsen af visse typer af biobrændstof‐
fer. De nuværende regler blev indført ved gennemførelsen
af VE I-direktivet, der indeholder en bestemmelse om, at
den enkelte medlemsstat ikke kan forbyde anvendelsen af
biobrændstoffer, der lever op til bæredygtighedskriterierne
i VE I-direktivet. Det skal bemærkes, at der ved denne
vurdering ikke inddrages de ILUC-risici, der er ved enkelte
biobrændstoftyper.
Det foreslås af lovtekniske grunde, at indsætte § 3, stk. 12, i
biobrændstofloven om, at klima-, energi- og forsyningsmini‐
steren kan fastsætte regler om, at fravigelse af den procent‐
sats, der er fastsat i stk. 1, jf. stk. 6, ikke kan finde sted
i de år, hvor Danmark har forpligtelser, der kan relateres
8
til iblanding af biobrændstoffer. Reguleringen skal ske med
mindst et års varsel.
Indsættelsen foreslås af lovtekniske grunde og skal ses i
sammenhæng med ophævelsen af den tilsvarende bestem‐
melse i lov nr. 1568 af 27. december om ændring af bio‐
brændstofloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.
Den forslåede bestemmelse i § 3, stk. 12, indebærer, at
ministeren med et års varsel skal kunne fastsætte regler om,
at fravigelse af den procentsats, der er fastsat i § 3, stk. 1, jf.
stk. 6, ikke kan finde sted i de år, hvor Danmark har forplig‐
telser, der kan relateres til iblanding af biobrændstoffer.
Den forslåede bestemmelse vil skulle anvendes i tilfælde,
hvor Danmark har forpligtelser, der kan relateres iblanding
af biobrændstoffer, og hvor det på forhånd er vigtigt, at
bidraget fra transportsektoren kendes præcist. Det vil ek‐
sempelvis kunne være internationale aftaler, hvor Danmark
har forpligtet sig til i et givet år, at skulle have reduceret
sin CO2-udledning med en bestemt procentsats, eller at Dan‐
mark eksempelvis skal have en bestemt andel anden gene‐
rations biobrændstoffer i transportsektoren. Sådanne forplig‐
telser vil gøre det nødvendigt, at regeringen har klarhed over
det præcise niveau, som forskellige sektorer bidrager med,
herunder præcist hvor stort bidraget fra brændstofloven vil
være, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt, hvis virksom‐
heder kan fravige forpligtelsen i sådanne år. Forpligtelsen
vil på lignende måde også kunne udspringe fra nationale
aftaler.
Den forslåede indsættelse af § 3, stk. 12, 2 pkt., indebærer,
at såfremt der skal fremsættes regler i henhold til det indsat‐
te stk. 12, 1. pkt., hvorefter der ikke skal kunne ske fravigel‐
se af den procentsats, der er fastsat i § 3, stk. 1, vil denne
regulering skulle varsels mindst et år i forvejen. Afstedkom‐
mer eksempelvis en international CO2-reduktionsforpligelse,
at bemyndigelsen anvendes til at bestemme, at der ikke kan
finde fravigelser sted i 2025, vil dette skulle varsles senest
den 31. december 2023.
Det foreslås endvidere at indsætte en ny bemyndigelse i
biobrændstoflovens § 3, stk. 13, hvorefter klima-, energi-
og forsyningsministeren fastsætter regler om, at biobrænd‐
stoffer produceret af råprodukter med høj risiko for indirek‐
te ændringer i arealanvendelsen begrænses i at tælle med
ved opfyldelse af iblandingskrav. Bestemmelsen muliggør
en delvis implementering af VE II-direktivet.
Bemyndigelsen udmøntes i bekendtgørelse.
Den foreslåede bestemmelse vil muliggøre en delvis im‐
plementering af VE II-direktivets artikel 26, stk. 1, 3.
afsnit. Denne artikel fastlægger bl.a., at medlemsstaterne
kan skelne mellem forskellige biobrændstoffer, flydende
biobrændsler og biomassebrændsler produceret af fødevare-
og foderafgrøder, idet der tages hensyn til den bedste tilgæn‐
gelige dokumentation vedrørende ILUC.
I overensstemmelse med den politiske aftale af 7. oktober
2020 bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren
til at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at forbyde bio‐
brændstoffer baseret på palmeolie med en høj ILUC-risiko
i at tælle med ved opfyldelsen af iblandingskrav. Dette ud‐
møntes ved i en bekendtgørelse at fastsætte krav om, at bio‐
brændstoffer produceret på palmeolie med høj ILUC-risiko,
forbydes i at tælle med ved opfyldelse af iblandingskravet.
Biobrændstoffer produceret på råprodukter med høj ILUC-
risiko, inkluderer, jf. ILUC-forordningen på nuværende tids‐
punkt kun palmeolie.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af § 3, stk. 2, i lov nr. 1568 af 27. december 2019
om ændring af biobrændstofloven, at § 1, nr. 5, der indsætter
en bemyndigelse i biobrændstoflovens § 3, stk. 12, træder i
kraft den 1. januar 2021.
Det foreslås i § 2, nr. 1, i lovforslaget, at § 1, nr. 5, i lov
nr. 1568 af 27. december 2019 om ændring af biobrændstof‐
loven, ophæves af lovtekniske grunde.
Bemyndigelsen i biobrændstoflovens § 3, stk. 12, nyaffattes
samtidig med ikrafttræden den 1. januar 2021, jf. lovforsal‐
gets §1, nr. 3 og § 3, stk. 1.
Til nr. 2
Det følger af § 3, stk. 2, i lov nr. 1568 af 27. december 2019
om ændring af biobrændstofloven, at § 1, nr. 3-5 træder i
kraft den 1. januar 2021.
Det foreslås i § 2, nr. 2, i lovforslaget, at § 1, nr. 4, i lov
nr. 1568 af 27. december 2019 om ændring af biobrændstof‐
loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Det foreslås i § 2, nr. 2, i lovforslaget, at § 1, nr. 3, i lov
nr. 1568 af 27. december 2019 om ændring af biobrændstof‐
loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Det følger af den gældende § 3, stk. 1, i biobrændstofloven,
at enhver virksomhed har pligt til at sikre, at biobrændstof‐
fer udgør mindst 5,75 pct. af virksomhedens samlede årlige
salg af brændstoffer til landsport målt efter energiindhold,
jf. dog stk. 4. Det fremgår endvidere, at virksomheden alene
kan medregne biobrændstoffer, der overholder krav til bio‐
brændstoffers bæredygtighed fastsat i medfør af § 4. Endelig
fremgår det, at forpligtelsen skal være opfyldt ved udgangen
af hvert kalenderår, jf. dog stk. 5.
Det indebærer, at iblandingskravet for bæredygtige bio‐
brændstoffer vil udgøre 5,75 pct. i 2021, såfremt ikrafttræ‐
den af § 1, nr. 3, i lov nr. 1568 af 27. december 2019 om
ændring af biobrændstofloven ikke udskydes, jf. lovforsla‐
gets § 2, nr. 2.
Dette foreslås, fordi iblandingskravet på 7,6 pct. fastholdes
i kalenderåret 2021, hvorfor ikrafttræden af sænkningen af
9
iblandingskravet til 5,75 pct. foreslås udskudt til kalender‐
året 2022.
Samtidig foreslås det i § 2, nr. 2, i lovforslaget, at § 1,
nr. 4, i lov nr. 1568 af 27. december 2019 om ændring af
biobrændstofloven træder i kraft den 1. januar 2021.
Det indebærer, at kravene i § 1, nr. 4, i lov nr. 1568 af 27.
december 2019 om ændring af biobrændstofloven fortsat vil
komme til at gælde fra den 1. januar 2021.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven, træder i kraft den 1. januar
2021.
Dette foreslås som følge af de fællesikrafttrædelsesdatoer
om erhvervsrettet lovgivning.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. januar
2022.
Dette foreslås, fordi kravet på 0,3 pct. til anvendelse af
avancerede biobrændstoffer i § 3, stk. 3, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 1, alene vil skulle gælde i 2021. Af lovtekniske
grunde indsættes således to ændringsnumre i lovforslaget
med forslag til ændring af biobrændstoflovens § 3, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1 og 2 om iblandingskrav for avancere‐
de biobrændstoffer. De to ændringer i biobrændstoflovens
§ 3, stk. 3, vil med lovforslaget få forskudt ikrafttræden til
henholdsvis den 1. januar 2021 og den 1. januar 2022.
Det indebærer, at iblandingskravet for avancerede biobrænd‐
stoffer i kalenderåret 2021 udgør mindst 0,3 pct., jf. lovfor‐
slagets § 1, nr. 1, og at iblandingskravet for avancerede
biobrændstoffer i kalenderåret 2022 udgør mindst 0,9 pct.,
jf. lovforslagets § 1, nr. 2, jf. § 3, stk. 2.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi bio‐
brændstofloven ikke gælder for Færøerne og Grønland og
ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
10
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I biobrændstofloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 10.
februar 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1568 af 27.
december 2019, foretages følgende ændringer:
§ 3.
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. Enhver virksomhed har pligt til at sikre, at avan‐
cerede biobrændstoffer udgør mindst 0,9 pct. af virksomhe‐
dens samlede årlige salg af brændstoffer til landtransport
målt efter energiindhold.
1. § 3, stk. 3, 1. pkt., ændres »0,9 pct.« til: »0,3 pct.«.
2. § 3, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Enhver virksomhed har pligt til at sikre, at avan‐
cerede biobrændstoffer udgør mindst 0,9 pct. af virksomhe‐
dens samlede årlige salg af brændstoffer til landtransport
målt efter energiindhold. Virksomheden kan alene medreg‐
ne biobrændstoffer, der overholder krav til biobrændstoffers
bæredygtighed fastsat i medfør af § 4. Forpligtelsen skal
være opfyldt ved udgangen af hvert kalenderår«.
Stk. 4-11. ---
3. I § 3 indsættes som stk. 12 og 13:
»Stk. 12. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte regler om, at fravigelse af den procentsats, der er
fastsat i stk. 1, jf. stk. 6, ikke kan finde sted i de år, hvor
Danmark har forpligtelser, der kan relateres til iblanding af
biobrændstoffer. Reguleringen skal ske med mindst et års
varsel.
Stk. 13. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsæt‐
ter regler om, at biobrændstoffer produceret af råprodukter
med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen
begrænses i at tælle med ved opfyldelse af iblandingskrav,
der er fastsat i medfør af denne lov.«
§ 2
I lov nr. 1568 af 27. december 2019 om ændring af bio‐
brændstofloven, foretages følgende ændringer:
§ 3.
Stk. 1. ---
Stk. 2. § 1, nr. 3-5, træder i kraft den 1. januar 2021. 1. § 1, nr. 5, ophæves.
2. § 3, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. § 1, nr. 4, træder i kraft den 1. januar 2021. § 1, nr.
3, træder i kraft den 1. januar 2022.«
Stk. 3-4. ---
11