Fremsat den 12. november 2020 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)

Fremsat den 12. november 2020 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om
naturgasforsyning1)
(Ændring af formålsbestemmelsen for Energinet, ny transparent proces for Energinets investeringer og ny fremsynet
økonomisk regulering af Energinet m.v.)
§ 1
I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 6.
februar 2020, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om beva‐
ring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tiden‐
de 1992, nr. L 206, side 7, som senest ændret ved Rå‐
dets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende
2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008
om strafferetlig beskyttelse af miljøet, EU-Tidende
2008, nr. L 328, side 28, dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fæl‐
les regler for det indre marked for naturgas og om op‐
hævelse af direktiv 2003/55/EF, EU-Tidende 2009, nr.
L 211, side 94, som ændret ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2019/692/EU af 17. april 2019, EU-
tidende 2019, nr. L 117, side 1 og Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2018/1999/EU af 11. december
2018, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 1, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF
af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle,
EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rå‐
dets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende
2013, nr. L 158, side 193 og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni 2019, EU-
Tidende 2019, nr. L170, side 115, dele af Europa-Par‐
lamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. de‐
cember 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra
vedvarende energikilder, nr. L 328, side 82 og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU
af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked
for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU,
EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 125.«
2. § 2, stk. 1, affattes således:
»Energinets formål er at eje, drive og udbygge overordnet
energiinfrastruktur og varetage opgaver med sammenhæng
hertil og herved bidrage til udviklingen af en klimaneutral
energiforsyning. Energinet skal varetage hensyn til forsy‐
ningssikkerhed, klima og miljø samt sikre åben og lige ad‐
gang for alle brugere af nettene og effektivitet i sin drift.«
3. I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »systemansvarlig virksomhed
og« til: »systemansvarlig virksomhed,« og », herunder op‐
gaven som uafhængig systemoperatør,« udgår.
4. § 4, stk. 2-4, affattes således:
»Stk. 2. Energinet skal udarbejde en langsigtet udviklings‐
plan, som giver et samlet overblik over udviklingsbehovene
for transmissionsnettene på både kort og langt sigt samt
planlagte og mulige løsninger. Der skal i forbindelse med
udarbejdelse af den langsigtede udviklingsplan ske offent‐
lig inddragelse. Energinet skal offentliggøre den langsigtede
udviklingsplan og samtidig indsende planen til klima-, ener‐
gi- og forsyningsministeren til orientering.
Stk. 3. Energinet skal ansøge klima-, energi- og forsy‐
ningsministeren om godkendelse af projekter eller godken‐
delse af indmeldelse af projekter til EU, der er omfattet af
godkendelsespligt, jf. stk. 9, nr. 3. Det ansøgte skal være
belyst i den langsigtede udviklingsplan efter stk. 2.
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82
Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2020-21
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2020-4657
DB000199
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i en
godkendelse efter stk. 3 fastsætte vilkår, herunder om ind‐
beretning, foretagelse af undersøgelser, indretning, drift og
bortskaffelse eller sanering af anlæg.«
5. § 4, stk. 8, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 8. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ind‐
hente uafhængig ekstern bistand til brug for behandling af
projekter, der er ansøgt om godkendelse af eller forventes
ansøgt om godkendelse af efter § 4, stk. 3. Ministeren fast‐
sætter nærmere regler om indhentelse af uafhængig ekstern
bistand, herunder om hvornår sådan bistand kan indhentes.
Stk. 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
nærmere regler om den langsigtede udviklingsplan efter stk.
2 og godkendelse efter stk. 3. Ministeren fastsætter herunder
regler om:
1) Forudsætninger for og indhold af den langsigtede ud‐
viklingsplan.
2) Offentlig inddragelse i forbindelse med udarbejdelse af
den langsigtede udviklingsplan.
3) Hvilke projekter og indmeldelser af projekter til EU,
der kræver godkendelse efter stk. 3.
4) Krav til ansøgning om godkendelse efter stk. 3, herun‐
der om ansøgningens indsendelse og indhold.«
6. I § 4 a, stk. 1, ændres »i den eksklusive økonomiske zone
samt« til: »i den eksklusive økonomiske zone,«, og efter
»væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net« indsæt‐
tes: »samt forundersøgelser hertil«.
7. I § 4 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»§ 4, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.«
8. I § 4 d, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) Indhentelse af uafhængig ekstern bistand efter § 4, stk.
8.«
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.
9. Efter § 4 d indsættes før kapitel 3:
»§ 4 e. Projekter skal forinden afgørelse efter § 4, stk. 3,
forelægges et udvalg nedsat af Folketinget, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Kan udvalget ikke tilslutte sig meddelelse af en
godkendelse som nævnt i stk. 1, underretter udvalget klima-,
energi- og forsyningsministeren om begrundelsen herfor.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
nærmere regler om, hvilke projekter som er omfattet af stk.
1.«
10. § 6, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 3. Bestyrelsen sammensættes således, at bestyrelsen
samlet har de nødvendige kompetencer til at drive selskabet
på den bedst mulige måde, herunder sikre at Energinet vare‐
tager selskabets formål.«
11. I § 12 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:
»Stk. 3. Energinet skal føre separate regnskaber for
1) aktiviteter finansieret med lån efter § 14, stk. 1, og
2) øvrige transaktioner mellem Energinet og Energinets
helejede datterselskaber.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
12. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 12, stk. 1« til: »§ 12, stk.
1 og 3«.
13. Overskriften til kapitel 7 affattes således:
»Kapitel 7
Offentlighed og digitalisering«.
14. § 19 affattes således:
»§ 19. Årlige ejerbeslutninger vedrørende Energinet, der
er truffet i henhold til Energinets vedtægter, skal offentlig‐
gøres i Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 2. Energinet skal offentliggøre information om væ‐
sentlige ejerbeslutninger truffet af klima-, energi- og forsy‐
ningsministeren vedrørende Energinet på selskabets hjem‐
meside.
Stk. 3. Energinet skal på selskabets hjemmeside offentlig‐
gøre selskabets vedtægter og årsrapport.«
15. Efter § 19 indsættes før kapitel 8:
Ȥ 19 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om, at kommunikation om forhold, der er
omfattet af denne lov, af bestemmelser fastsat i medfør af
loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven,
skal ske digitalt, og at henvendelser, meddelelser mv., der
ikke er indgivet digitalt, afvises af den pågældende myndig‐
hed. Ministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse
af et bestemt digitalt system, om at henvendelser, meddelel‐
ser mv., der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises
af den pågældende myndighed og om fritagelse for obligato‐
risk anvendelse for visse personer og virksomheder.
Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for modtageren.«
16. I § 22, stk. 1, indsættes efter »§ 4, stk. 3-5,«: »og § 4 a«.
17. I § 22, stk. 2, ændres »udbygningsplan« til: »langsigtede
udviklingsplan« og »udbygningsplanen« ændres til: »den
langsigtede udviklingsplan«.
18. I § 24 a, stk. 1, indsættes før nr. 1 som nye numre:
»1) undlader at ansøge om godkendelse efter § 4, stk. 3,
2) tilsidesætter vilkår for en godkendelse fastsat efter § 4,
stk. 4,«
Nr. 1-3 bliver herefter nr. 3-5.
§ 2
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6.
februar 2020 som ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj
2011, § 1 i lov nr. 704 af 8. juni 2018 og § 2 i lov nr. 738 af
30. maj 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 22 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »væsentlige æn‐
dringer i bestående net«: »samt forundersøgelser hertil«.
2
2. I § 51 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »4,68 mio. kr.« til: »4,75
mio. kr.«, og 2. og 3. pkt. ophæves.
3. § 51 c, stk. 2, 2. og 3. pkt., ophæves.
4. § 71 affattes således:
»§ 71. Priser for ydelser fra den, der varetager transmissi‐
onsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, fastsættes
i overensstemmelse med en indtægtsramme. Forsyningstil‐
synet fastsætter årligt indtægtsrammen for den pågældendes
aktiviteter med henblik på dækning af omkostninger ved en
effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af den investere‐
de kapital.
Stk. 2. Indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb,
der i et kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift af
aktiviteterne. Indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt
i en reguleringsperiode. Indtægtsrammen fastsættes på bag‐
grund af en omkostningsramme og en forrentningsramme,
som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3,
og justeres efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 4, 6 og
7, stk. 5, og § 71 a, stk. 6.
Stk. 3. Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern
bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen for den,
der varetager transmissionsvirksomheds eller systemansvar‐
lig virksomheds regning.
Stk. 4. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om
beregning og justering af indtægtsrammen og om længden
af reguleringsperioden. Forsyningstilsynet fastsætter herun‐
der regler om:
1) Hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og
hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, her‐
under om indtægter og omkostninger, som regnskabs‐
mæssigt indgår og bogføres i andre selskaber.
2) Fastsættelse og justering af omkostningsrammen, her‐
under om frist for ansøgning om justering og konse‐
kvens af fristoverskridelse.
3) Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, her‐
under om fastsættelse af forrentningsgrundlag, om be‐
regning og fastsættelse af forrentningssats og om frist
for ansøgning om justering samt konsekvens af frist‐
overskridelse.
4) Fastsættelse af effektiviseringskrav for den, der vareta‐
ger transmissionsvirksomhed og systemansvarlig virk‐
somhed.
5) Fastsættelse af samfundsmæssige nøgleparametre for
den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog
ikke Datahub, der skal belyse, om aktiviteten varetages
på tilfredsstillende vis og om offentlig inddragelse i
forbindelse med fastsættelsen.
6) Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægts‐
rammen, herunder
a) om fradrag i tilfælde af transmissionsnettets util‐
strækkelige leveringskvalitet eller som følge af ef‐
fektiviseringskrav efter stk. 4, nr. 4,
b) om forhøjelse til dækning af omkostninger til net‐
tab, eller
c) om justeringer som følge af differencer efter stk. 4,
nr. 7.
7) Opgørelse og afvikling af differencer.
Stk. 5. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om drifts‐
nøgleparametre for samkøringslinjer for den, der varetager
transmissionsvirksomhed, og om beløbsmæssige justeringer
uden for omkostnings- og forrentningsrammen som følge af
manglende opfyldelse heraf.«
5. Efter § 71 indsættes:
Ȥ 71 a. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed,
dog ikke Datahub, skal forud for hver reguleringsperiode, jf.
§ 71, stk. 2, 2. pkt., udarbejde en forretningsplan, der beskri‐
ver aktiviteter for den, der varetager systemansvarlig virk‐
somhed, og hvordan aktiviteterne sikres gennemført. Der
skal ske offentlig inddragelse i forbindelse med udarbejdelse
af forretningsplanen.
Stk. 2. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed,
skal indsende forretningsplanen efter stk. 1 til klima-, ener‐
gi- og forsyningsministeren, der påser, om der er sket til‐
strækkelig offentlig inddragelse, og afgiver en udtalelse om
planen.
Stk. 3. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed,
kan ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen
nævnt i § 71, stk. 1, for de aktiviteter, som er beskrevet i
forretningsplanen.
Stk. 4. Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern
bistand til brug for vurdering af ansøgning om tillæg efter
stk. 3 for den, der varetager systemansvarlig virksomheds
regning.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
nærmere regler om forretningsplanen, herunder om indhold,
frist for indsendelse af planen efter stk. 2, om mulighed for
at indsende revideret plan under reguleringsperioden og om
offentlig inddragelse.
Stk. 6. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om
ansøgning efter stk. 3, herunder om frist for indsendelse af
ansøgning, om konsekvens af fristoverskridelse, om offent‐
lig inddragelse og om, hvordan og under hvilke forudsæt‐
ninger meromkostninger til aktiviteter nævnt i forretnings‐
planen kan indgå i indtægtsrammen efter § 71.
§ 71 b. Den, der varetager transmissionsvirksomhed el‐
ler systemansvarlig virksomhed, skal udarbejde, revidere og
indsende årlige reguleringsregnskaber for den pågældendes
aktiviteter til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet offent‐
liggør reguleringsregnskaberne.
Stk. 2. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om
årlige reguleringsregnskaber efter stk. 1, herunder om ind‐
hold, opbevaring, revision, indsendelsens form og om ind‐
sendelsen skal ske elektronisk eller ved anvendelse af et
bestemt digitalt system, og frist for indsendelse samt konse‐
kvens af fristoverskridelse.«
6. I § 76, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 69« til: »§§ 69 og 71«.
§ 3
I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126
af 6. februar 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18.
3
maj 2011 og § 2 i lov nr. 546 af 28. april 2020, foretages
følgende ændringer:
1. I § 30 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »0,82 mio. kr.« til: »0,26
mio. kr.«, og »0,09 mio. kr.« ændres til: »0,03 mio. kr.«, og
2. og 3. pkt. ophæves.
2. I § 35 g, stk. 1, 4. pkt., stk. 2, 7. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk.
8, 9 og 11, § 35 h, stk. 8, og § 35 i, 1. pkt., ændres »stk. 4-6«
til: »stk. 5-7«.
3. I § 35 g indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter
forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte
nærmere regler om, at pristillæg efter denne bestemmelse
skal nedsættes eller bortfalde.«
Stk. 4-12 bliver herefter stk. 5-13.
4. I § 35 g, stk. 5, der bliver stk. 6, og § 35 h, stk. 2, 3 og 4,
ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
5. I § 35 g, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt., ændres
»stk. 4, 5 eller 6« til: »stk. 5, 6 eller 7«.
6. I § 35 g, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk. 5 og 6«
til: »stk. 6 og 7«.
7. I § 35 h, stk. 6, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
8. I § 35 h, stk. 7, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.
9. § 37 d affattes således:
»§ 37 d. Priser for ydelser fra transmissionsselskaber fast‐
sættes i overensstemmelse med en indtægtsramme. Forsy‐
ningstilsynet fastsætter årligt indtægtsrammen for transmis‐
sionsselskaber med henblik på dækning af omkostninger
ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af den
investerede kapital.
Stk. 2. Indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb,
der i et kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift af
aktiviteterne. Indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt
i en reguleringsperiode. Indtægtsrammen fastsættes på bag‐
grund af en omkostningsramme og en forrentningsramme,
som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3,
og justeres efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 4-6, og §
37 e, stk. 2.
Stk. 3. Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern
bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen for trans‐
missionsselskabets regning.
Stk. 4. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om
beregning og justering af indtægtsrammen og om længden
af reguleringsperioden. Forsyningstilsynet fastsætter herun‐
der regler om:
1) Hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og
hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herun‐
der om indtægter og omkostninger, der regnskabsmæs‐
sigt indgår og bogføres i andre selskaber.
2) Fastsættelse og justering af omkostningsrammen, her‐
under om frist for ansøgning om justering og konse‐
kvens af fristoverskridelse.
3) Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, her‐
under om fastsættelse af forrentningsgrundlag, om be‐
regning og fastsættelse af forrentningssats og om frist
for ansøgning om justering samt konsekvens af frist‐
overskridelse.
4) Fastsættelse af effektiviseringskrav for transmissions‐
selskaber.
5) Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægts‐
rammen, herunder om fradrag som følge af effektivise‐
ringskrav efter stk. 4, nr. 4, eller om justeringer som
følge af differencer efter stk. 4, nr. 6.
6) Opgørelse og afvikling af differencer.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte regler om, at gasopstrømsrørledningsnets- og gasop‐
strømsanlægsvirksomhed helt eller delvist vil være undtaget
fra stk. 1.«
10. Efter § 37 d indsættes:
Ȥ 37 e. Transmissionsselskaber kan i forbindelse med
aktiviteter relateret til systemdrift ansøge Forsyningstilsy‐
net om tillæg til indtægtsrammen for meromkostninger til
markedsudvikling, systemudvikling, systemdriftsudvikling
og udvikling af tekniske kompetencer i forbindelse med
teknologiudvikling eller indpasning af gas fra vedvarende
energikilder. Der skal ske offentlig inddragelse forud for
ansøgning til Forsyningstilsynet.
Stk. 2. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om, hvor‐
dan meromkostninger som følge af ansøgning efter stk. 1
indgår i indtægtsrammen efter § 37 d, krav til ansøgningens
indhold og frister samt offentliggørelse.
§ 37 f. Transmissionsselskaber omfattet af § 37 d skal ud‐
arbejde, revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber
for selskabets aktiviteter til Forsyningstilsynet. Forsynings‐
tilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne.
Stk. 2. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om
årlige reguleringsregnskaber efter stk. 1, herunder om ind‐
hold, opbevaring, revision, indsendelsens form og om ind‐
sendelsen skal ske elektronisk eller ved anvendelse af et
bestemt digitalt system, og frist for indsendelse samt konse‐
kvens af fristoverskridelse.«
11. I § 40 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Transmissionsselskaber skal til Forsyningstilsynet
anmelde regnskaber og andre oplysninger efter Forsynings‐
tilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelse af
og tilsynet med indtægtsrammer nævnt i § 37 d.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
12. I § 40, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1-3«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
4
Stk. 2. § 4, stk. 2-4, § 4 d, stk. 1, nr. 3, § 4 e, stk. 1 og 2,
§ 22, stk. 2, og § 24 a, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om Energinet,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, 8, 9, 17 og 18, finder
anvendelse fra den 1. januar 2022.
Stk. 3. De hidtil gældende regler i § 4, stk. 2-4, i lov om
Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020,
finder anvendelse for udbygning efter den gældende § 4,
stk. 1, som klima-, energi- og forsyningsministeren efter den
gældende § 4, stk. 3, inden den 1. januar 2022 har bestemt
kræver godkendelse, og hvor ansøgning er indsendt inden
denne dato.
Stk. 4. De hidtil gældende regler i § 4, stk. 1-4, og §§
4 d og 22, jf. § 4, stk. 8, i lov om Energinet, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 118 af 6. februar 2020, finder anvendelse for
etablering af nye gasopstrømsrørledningsnet og væsentlige
ændringer i bestående gasopstrømsrørledningsnet.
Stk. 5. Projekter og indmeldelse af projekter til EU kan
frem til den første langsigtede udviklingsplan efter § 4, stk.
2, i lov om Energinet, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
4, er offentliggjort, være belyst i en anden plan end den
langsigtede udviklingsplan. § 22, stk. 2, i lov om Energinet,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, finder tilsvarende
anvendelse over for planer omfattet af 1. pkt.
Stk. 6. §§ 71-71 b og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsy‐
ning, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4-6, og §§ 37
d-37 f og § 40, stk. 2 og 4, i lov om naturgasforsyning,
som affattet ved denne lovs § 3, nr. 9-12, har virkning for
indtægtsrammer fra 2023. De hidtil gældende regler i § 71
og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgø‐
relse nr. 119 af 6. februar 2020, som ændret ved § 1 i lov nr.
466 af 18. maj 2011, § 1 i lov nr. 704 af 8. juni 2018 og § 2
i lov nr. 738 af 30. maj 2020, samt i §§ 37 d og 40 i lov om
naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar
2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 og §
2 i lov nr. 546 af 28. april 2020, finder anvendelse til og med
2022.
Stk. 7. Regler fastsat i medfør af den gældende § 71, stk.
2, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6.
februar 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj
2011, § 1 i lov nr. 704 af 8. juni 2018 og § 2 i lov nr. 738
af 30. maj 2020, samt i medfør af gældende § 37 d, stk. 2,
i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af
6. februar 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj
2011 og § 2 i lov nr. 546 af 28. april 2020, forbliver i kraft
indtil de ophæves eller afløses af nye regler.
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Ændring af formålsbestemmelsen for Energinet
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Ny transparent proces for Energinets investeringer
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Ny fremsynet økonomisk regulering af Energinet
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Bestyrelsessammensætning i Energinet
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Offentliggørelse af ministerbeslutninger, vedtægter og årsrapport
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.6. Pligtmæssig digital kommunikation
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.7. Godkendelse af forundersøgelser og klageadgang
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.8. Justering af gebyrbestemmelser
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at skabe rammerne for, at
Energinet kan sikre en transparent, effektiv og fremsynet
udvikling og udbygning af den overordnede el- og gasinfra‐
struktur og understøtte den fortsatte udvikling af energiinfra‐
strukturen mod en klimaneutral energiforsyning.
Med lovforslaget følges der op på dele af ”Klimaaftale
for energi og industri mv. 2020” af den 22. juni 2020 mel‐
lem Regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Fol‐
keparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedsli‐
sten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Al‐
ternativet (herefter benævnt klimaaftale for energi og indu‐
stri mv. 2020).
Lovforslaget følger desuden op på stemmeaftalen ”Frem‐
tidssikret økonomisk regulering af Energinet” af 8. maj 2018
mellem den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk
6
Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti (her‐
efter benævnt stemmeaftale om fremtidssikret økonomisk
regulering af Energinet).
Der foretages med lovforslaget en ændring af Energinets
formålsbestemmelse, hvorefter Energinet i sin opgavevare‐
tagelse vil skulle understøtte udviklingen af en klimaneutral
energiforsyning. Samtidig sættes en tydeligere grøn retning
for Energinet, hvor klima og miljø skal inddrages som
hensyn i selskabets opgavevaretagelse både ved drift og
udvikling samt i udbygningen af den overordnede energiin‐
frastruktur. Herudover skal Energinet fortsat udøve sin virk‐
somhed under hensyn til forsyningssikkerhed og effektiv
drift.
Energinets formålsbestemmelse udvides, så den er tilstræk‐
kelig dækkende for Energinets nuværende opgaver og
samtidig rummer mulighed for, at Energinet senere kan få
nye opgaver, som udviklingen mod klimaneutralitet og den
grønne omstilling afstedkommer, og som ligger i naturlig
forlængelse af Energinets rolle. Det bemærkes, at der efter
gældende ret fortsat vil skulle være en selvstændig hjemmel
til Energinets opgaver.
Med lovforslaget foreslås også en ny proces for Energinets
investeringer, der skal styrke transparensen om Energinets
planer for udbygning af den overordnede infrastruktur for
el og gas. Dertil skal processen skabe bedre rammer for
interessentinddragelse og politisk inddragelse, samtidig med
at den skal være tilstrækkelig fleksibel til at imødekomme
opståede behov og ikke må forsinke udbygningen af f.eks.
tilslutning af vindmølle- og solcelleprojekter.
Det foreslås, at Energinet skal udarbejde en langsigtet ud‐
viklingsplan, der skal give et samlet overblik over udvik‐
lingsbehov for transmissionsnettene på både kort og langt
sigt samt planlagte og mulige løsninger på disse behov. Re‐
levante alternativer til netudbygning skal også belyses i pla‐
nen. Den langsigtede udviklingsplan skal danne grundlag
for Energinets netudbygning, hvoraf visse konkrete projek‐
ter skal godkendes af Klima-, Energi- og Forsyningsministe‐
ren. Energinet skal sikre en målrettet inddragelse af interes‐
senter i forbindelse med udarbejdelse af planen.
Særligt Energinets store investeringer, som f.eks. udlands‐
forbindelser, kan være af stor politisk og økonomisk betyd‐
ning, og kan have væsentlige konsekvenser for udviklingen
af energiforsyningen og dermed forbrugerne. Det foreslås
derfor, at større projekter skal forelægges Klima-, Energi-
og Forsyningsudvalget forud for endelig godkendelse. Stør‐
stedelen af Energinets investeringer er dog mindre projekter,
der ligesom efter gældende regler vil blive godkendt løben‐
de af Energistyrelsen.
Det foreslås, at der indføres en fremsynet økonomisk regu‐
lering af Energinet, som balancerer forbrugerbeskyttelse og
økonomisk effektivitet med mulighederne for effektive og
rettidige investeringer i forhold til grøn omstilling, fremti‐
digt behov og teknologisk udvikling. Energinet er for så vidt
angår sine kerneopgaver et naturligt monopol, der ikke er
underlagt et effektiviseringspres fra et marked. Energinets
monopolaktiviteter og myndighedsopgaver er i dag under‐
lagt hvile-i-sig-selv-regulering, hvor nødvendige omkostnin‐
ger overvæltes til forbrugerne via tarifferne og selskabet
dermed har begrænset incitament til effektiv drift.
Der foreslås en indtægtsrammeregulering, hvor rammen for
Energinets omkostninger fastsættes med udgangspunkt i de
faktiske og forventede omkostninger. Den foreslåede regule‐
ring indeholder dermed et fremadskuende element, der tager
højde for de fremtidige investeringer og meromkostninger
til bl.a. understøttelse af den grønne omstilling.
Ydermere foreslås en justering af gebyrbestemmelserne i §§
51 b, stk. 1, og 51 c, stk. 1, i lov om elforsyning og § 30
a, stk. 1 og 2, i lov om naturgasforsyning. Bestemmelserne
vedrører halvårlige gebyrer som Energinet, netvirksomhe‐
derne og selskaber, der driver transmissionsvirksomhed eller
distributionsvirksomhed efter bevilling, betaler til Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostnin‐
ger til bl.a. tilsyn.
Herudover foreslås mindre ændringer vedrørende bl.a. Ener‐
ginets bestyrelsessammensætning og offentliggørelse af mi‐
nisterbeslutninger, vedtægter og årsrapport. Yderligere tilfø‐
jes regler om pligtmæssig digital kommunikation og god‐
kendelse af forundersøgelser på søterritoriet mm.. Endelig
foreslås genindsat en bemyndigelse, der giver klima-, ener‐
gi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler
om nedsættelse eller bortfald af pristillæg til henholdsvis
opgraderet biogas, der leveres til naturgasforsyningsnettet,
og renset biogas til bygasnet med henblik på at sikre, at
der ikke sker overkompensation. Bemyndigelsen, der skal
sikre støtteordningernes overensstemmelse med EU’s stats‐
støtteregler, blev ved en fejl ophævet ved lov nr. 1566 af 27.
december 2019.
Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 115,
jf. Folketingstidende 2019-2020, A, L 115, der blev fremsat
den 26. februar 2020 af klima-, energi- og forsyningsmini‐
steren. Lovforslaget indeholder i forhold til det tidligere
fremsatte en ny formålsbestemmelse for Energinet, ændrede
regler for Energinets forretningsplan, ændrede gebyrer for
Energistyrelsens tilsyn, ændrede regler for offentliggørelse
af ministerbeslutninger mv. og udtrykkelige hjemler til, at
ministeren skal godkende forundersøgelser forud for projek‐
ter på havet, og at afgørelser efter § 4 a i lov om Energi‐
net kan påklages. Derudover genindsættes en bemyndigelse
til, at klima-, energi- og forsyningsministeren i tilfælde af
overkompensation kan fastsætte regler om nedsættelse eller
bortfald af pristillæg.
2. Lovforslagets baggrund
Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed stiftet i
henhold til lov nr. 1384 af 20. december 2004 om Energinet
med det formål at sikre en effektiv drift og udbygning af den
7
overordnede infrastruktur på el- og gasområdet og at sikre
åben og lige adgang for alle brugere af nettene.
Energinets kerneopgaver er varetagelse af systemansvarlig
virksomhed for el og transmissionsvirksomhed for el og
gas i Danmark. Energinet er således transmissionssystem‐
operatør (herefter TSO) i henhold til EU-reguleringen på
el- og gasområdet og certificeret som ejermæssig adskilt
TSO. Energinet kan udbygge transmissionsnettene, hvis der
er et tilstrækkelig behov, herunder med sigte på opretholdel‐
se af forsyningssikkerheden, indpasning af vedvarende ener‐
gi og velfungerende konkurrencemarkeder på el- og gasom‐
rådet.
Energinets opgaver har udviklet sig som følge af den omfat‐
tende forandring af energisektoren, der har fundet sted siden
vedtagelsen af lov om Energinet i 2004, hvor f.eks. indpas‐
ning af vedvarende energi ikke var en kerneopgave. Der
arbejdes nu mod et klimaneutralt energisystem baseret på
100 pct. vedvarende energi, hvilket medfører, at vilkårene
for Energinets opgaveløsning fortsat vil være i forandring,
og at behovet for Energinets bidrag til udviklingen løbende
vil ændre sig.
Der foreslås på den baggrund en ændring af Energinets for‐
mål, som muliggør, at Energinet kan spille en central rolle i
udviklingen af en klimaneutral energiforsyning.
Med lovforslaget følges der op på dele af klimaaftale for
energi og industri mv. 2020, hvoraf det bl.a. fremgår, at
aftalepartierne er enige om, at det er vigtigt, at Energinet
er underlagt rammevilkår, der understøtter rettidige og ef‐
fektive investeringer i takt med den grønne omstilling af
samfundet og den øgede elektrificering, samtidig med at der
opretholdes en høj forbrugerbeskyttelse. Det fremgår endvi‐
dere, at regeringen vil præsentere initiativer, der understøtter
den fortsatte udvikling af elinfrastrukturen.
Lovforslaget følger desuden op på stemmeaftale om frem‐
tidssikret økonomisk regulering af Energinet.
Med stemmeaftalen var der enighed om, at følgende seks
principper lægges til grund for en ny regulering af Energi‐
net.
Efter første princip skal Energinet underlægges en indtægts‐
rammeregulering, der fremover skal sikre incitament til en
effektiv drift og nødvendige investeringer. Med henblik på
at Energinet kan få dækket de nødvendige omkostninger,
sammensættes indtægtsrammen af en omkostningsramme og
en forrentningsramme. Der fastsættes individuelle indtægts‐
rammer for de enkelte datterselskaber i Energinet inden for
lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning, som er
omfattet af den foreslåede nye økonomiske regulering af
Energinet. Formålet hermed er at tage hensyn til de særlige
forhold, der gør sig gældende for de forskellige områder.
Efter andet princip skal indtægtsrammerne, der fastsættes
som en del af en flerårig reguleringsperiode, udmeldes af
Forsyningstilsynet. Der vil alene blive foretaget foruddefi‐
nerede justeringer i indtægtsrammerne i løbet af regulerings‐
perioden. Dette skal understøtte forudsigeligheden i tariffer‐
ne og sikre fokus på langsigtede effektiviseringer.
Efter tredje princip skal indtægtsrammen afspejle omkost‐
ningsudviklingen. Rammen for Energinets omkostninger
fastsættes derfor med udgangspunkt i faktiske omkostnin‐
ger og med mulighed for, at forventede omkostninger ind‐
går i indtægtsrammen. Dette skal sikre finansieringen af
Energinets opgaver. Da Energinets regulerede datterselska‐
ber er naturlige monopoler, og derfor ikke er udsat for et
konkurrencepres, vil Forsyningstilsynet udmelde effektivise‐
ringskrav for Energinet. Den foreslåede indtægtsrammere‐
gulering sikrer derudover, at effektiviseringer kommer for‐
brugerne til gavn inden for reguleringsperioden.
Effektiviseringskravene udmøntes ved at fratrække et beløb
i indtægtsrammen, der svarer til den påkrævede effektivise‐
ring. Der skal i forbindelse med pålægning af effektivise‐
ringskrav tages hensyn til ikkepåvirkelige omkostninger.
Efter fjerde princip skal Forsyningstilsynet udmelde en ri‐
sikojusteret forrentning, der kan indregnes i indtægtsram‐
men. Dette skal sikre, at Energinet kan dække omkostninger
ved kapitalbinding.
Efter femte princip skal det sikres, at den nye økonomiske
regulering af Energinet både understøtter effektivisering og
fortsat høj kvalitet i form af høj forsyningssikkerhed. Forsy‐
ningstilsynet fastsætter regler om fradrag i indtægtsrammen
med udgangspunkt i det planlægningsmål for elforsynings‐
sikkerhed, der er fastlagt af klima-, energi- og forsynings‐
ministeren eller subsidiært et gennemsnit af det historiske
niveau for transmissionsnettets leveringskvalitet. Formålet
er at sikre, at Energinet ikke effektiviserer på bekostning af
leveringskvaliteten.
Efter sjette princip skal Energinet fortsat foretage investerin‐
ger baseret på el- og gassystemets behov. Energinet skal
i den forbindelse sikre, at der vælges den mest samfunds‐
økonomiske udbygning af el- og gastransmissionssystemer‐
ne til tilfredsstillelse af behovet under hensynstagen til en
markedsbaseret risiko, der skal afspejle sig i investerings‐
beslutningerne. Der skal fastsættes en omkostningsramme
der udgør den økonomiske ramme om Energinets investe‐
ringer. Såfremt projekterne medfører meromkostninger, der
er væsentlige, og ikke i forvejen indgår i den samlede ind‐
tægtsramme, kan der ansøges om tillæg til indtægtsrammer‐
ne svarende til meromkostningerne.
Med hensyn til lovforslagets del om bestyrelsessammensæt‐
ningen i Energinet fremgår det videre af stemmeaftalen, at
Energinets regulering fremadrettet skal baseres på en mere
forretningsmæssig tilgang, hvorfor en ny regulering kan stil‐
le mere målrettede krav til bestyrelsens forretningsmæssige
kompetencer.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Ændring af formålsbestemmelsen for Energinet
8
3.1.1. Gældende ret
Efter § 2, stk. 1, i lov om Energinet er Energinets formål
at sikre en effektiv drift og udbygning af den overordnede
infrastruktur på el- og gasområdet og at sikre åben og lige
adgang for alle brugere af nettene.
Energinet blev oprettet med henblik på at gennemføre den
aftale om fremtidssikring af energiinfrastrukturen, som et
flertal af Folketingets partier indgik den 29. marts 2004. Af‐
talen lå i forlængelse af den energipolitiske aftale af 9. maj
2003 mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folke‐
parti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kri‐
steligt Folkeparti, idet den udmøntede intentionen om at
gennemføre en ejermæssig adskillelse af systemansvar og
transmission fra produktion og handel. Aftalen fastlagde
således, at systemansvar og transmission fremover skulle
varetages som statslig virksomhed med det formål at sikre
effektiv drift og udbygning af den overordnede infrastruktur
og sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene.
3.1.2. Klima- Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Energisektoren har udviklet sig væsentlig siden vedtagelsen
af lov om Energinet i 2004, hvor hovedfokus var på at
gennemføre en ejermæssig adskillelse af systemansvar og
transmission fra produktion og handel. Indpasning af vedva‐
rende energi udgjorde derfor ikke en af kerneopgaverne for
Energinet.
Energisektoren har siden været og vil i endnu højere grad
i de kommende år være under omfattende forandring som
følge af omstillingen mod et klimaneutralt samfund. Vilkå‐
rene for Energinets opgaveløsning er derfor ligeledes i for‐
andring.
Energinets kerneopgave vil fortsat være at sikre en effek‐
tiv drift og udbygning af den overordnede infrastruktur på
el- og gasområdet samt at sikre åben og lige adgang for
alle brugere af nettene. Det er dog Klima-, Energi- og For‐
syningsministeriets vurdering, at Energinet som en central
aktør i energisystemet også fortsat skal spille en væsentlig
rolle i at understøtte udviklingen af en klimaneutral energi‐
forsyning. Dette bør afspejles i et ændret formål for Energi‐
net.
Det foreslås på den baggrund at ændre bestemmelsen om
Energinets formål i lov om Energinet.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Energinet i højere
grad i sin opgavevaretagelse vil skulle bidrage til udviklin‐
gen af en klimaneutral energiforsyning.
Samtidig er det væsentligt, at Energinets aktiviteter vareta‐
ges på en samfundsmæssigt ansvarlig måde. Ændringen vil
derfor også medføre, at Energinet generelt i sin virksom‐
hed og opgavevaretagelse skal tage hensyn til klima og mil‐
jø. Energinet skal således have fokus på det klimaftryk, som
Energinet sætter ved sin virksomhed. Det betyder eksempel‐
vis, at drift og udbygning af energiinfrastrukturen, så vidt
det er muligt, skal ske ved brug af klimavenlige teknologi‐
er. Herudover skal Energinet udøve sin virksomhed under
hensyn til forsyningssikkerhed, en omkostningseffektiv drift
og en samfundsøkonomisk effektiv opgavevaretagelse.
Formålet foreslås ændret således, at det ikke alene omfatter
el- og gasinfrastruktur men energiinfrastruktur generelt og
opgaver med sammenhæng hertil. Derved vil formålet rum‐
me mulighed for, at Energinet senere kan få nye opgaver,
som ligger i naturlig forlængelse af Energinets eksisterende
opgavegrundlag for at kunne bidrage til udviklingen af en
klimaneutral energiforsyning. Bestemmelsen indebærer såle‐
des ikke nye opgaver for Energinet, men fastlægger alene
rammerne for Energinets opgavevaretagelse. Nye opgaver
vil kunne gives, hvis det er i overensstemmelse med øvrig
regulering, herunder særligt EU-regulering, og vil skulle un‐
dergå en politisk stillingtagen med henblik på at vurdere, om
det er hensigtsmæssigt ud fra Energinets rolle, kompetencer
og i forhold til, hvilke løsninger andre aktører kan bidrage
med.
3.2. Ny transparent proces for Energinets investeringer
3.2.1. Gældende ret
Efter § 4, stk. 1, i lov om Energinet kan etablering af nye
transmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående net
ske, hvis der er et tilstrækkeligt behov for udbygningen,
herunder at udbygningen sker med sigte på øget forsynings‐
sikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfun‐
gerende konkurrencemarkeder eller indpasning af vedvaren‐
de energi, eller hvis projektet er nødvendigt til opfyldelse
af pålæg i medfør af § 4, stk. 6. Hvis et projekt har regio‐
nal betydning på tværs af landegrænser, skal dette indgå i
behovsvurderingen. I særlige tilfælde kan ændringer i bestå‐
ende eltransmissionsnet ske alene af hensyn til forskønnelse.
Efter § 4, stk. 2, skal udbygning efter stk. 1 forinden påbe‐
gyndelse være belyst i en plan. Planen skal samtidig skitsere
det fremtidige behov for transmissionskapacitet bortset fra
i de særlige tilfælde, hvor ændringer i bestående eltransmis‐
sionsnet sker alene af hensyn til forskønnelse. Planen skal
indsendes til klima-, energi- og forsyningsministeren, inden
udbygning efter § 4, stk. 1, kan påbegyndes. Udbygningen
kan tidligst påbegyndes 6 uger efter planens indsendelse.
Efter § 4, stk. 3, kan klima-, energi- og forsyningsministe‐
ren bestemme, at udbygningen efter stk. 1 kræver godken‐
delse. Vurderes omkostningerne til etablering af nye trans‐
missionsnet og ændringer i bestående net efter stk. 1 at
være mindre end 100 mio. kr., udøver Energistyrelsen be‐
føjelserne efter stk. 2 og 3, på vegne af klima-, energi-
og forsyningsministeren, jf. § 16, stk. 2, i bekendtgørelse
nr. 652 af 18. maj 2020 om systemansvarlig virksomhed
og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v. (systemansvars‐
bekendtgørelsen) og § 12 i bekendtgørelse nr. 1034 af 4.
november 2011 om anvendelse af naturgasforsyningsnettet
9
og planer for det fremtidige behov for gastransmissionska‐
pacitet (gastransmissionsbekendtgørelsen).
Efter § 4, stk. 8, finder stk. 1-4 tilsvarende anvendelse på
etablering af nye gasopstrømsrørledningsnet og væsentlige
ændringer i bestående gasopstrømsrørledningsnet.
Afgørelser efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet kan, for så
vidt angår eltransmissionsnet, påklages til Energiklagenæv‐
net efter reglerne i §§ 89 og 91 i lov om elforsyning, og
for så vidt angår gastransmissionsnet, efter reglerne i §§ 51
og 53 i lov om naturgasforsyning, jf. § 22, stk. 1, i lov om
Energinet. Det fremgår af § 22, stk. 2, i lov om Energinet,
at Energinets udbygningsplan efter § 4, stk. 2, i de tilfælde,
hvor § 4, stk. 3, ikke finder anvendelse, kan påklages efter
reglerne nævnt i stk. 1 af enhver med en væsentlig og indivi‐
duel interesse i planen.
Efter § 28, stk. 2, nr. 9, i lov om elforsyning skal Energinet
udarbejde en plan for det fremtidige behov for transmissi‐
onskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem og
transmissionsforbindelser til andre net. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan i medfør af stk. 3 fastsætte nær‐
mere regler om indholdet og udførelsen af bl.a. Energinets
planlægningsopgave.
Efter § 12 i systemansvarsbekendtgørelsen skal Energinet
gennemføre en sammenhængende, helhedsorienteret plan‐
lægning, der kan danne grundlag for en vurdering af de
aktuelle og fremtidige markedsforhold, forsyningssikkerhed,
systemdrift, forsknings- og udviklingsaktiviteter, der er nød‐
vendige for en fremtidig miljøvenlig og energieffektiv trans‐
mission og distribution af elektricitet, samt vurdering af
behovet for ændringer, demonteringer og nyanlæg af elfor‐
syningsnet over 100 kV og alle udlandsforbindelser. Plan‐
lægningen udføres med en tidshorisont på mindst 10 år og
kan belyse alternative udviklingsforløb. Planlægningen ud‐
møntes i én eller flere årlige planer, der indsendes til Ener‐
gistyrelsen. Hvert andet år udarbejder Energinet endvidere
10-årige netudviklingsplaner, der indsendes til både Energi‐
styrelsen og Forsyningstilsynet. Energinet offentliggør pla‐
nerne og stiller dem til rådighed for brugerne af nettet.
Efter § 13 i systemansvarsbekendtgørelsen drøfter Energi‐
net og Energistyrelsen hvert år det nærmere indhold af pla‐
nerne. Energistyrelsen kan stille krav om, at planerne skal
indeholde eller belyse yderligere emner, hvis dette er nød‐
vendigt af hensyn til varetagelsen af tilsynet med Energinets
virksomhed. Efter § 16, stk. 1, i systemansvarsbekendtgø‐
relsen er Energinet ansvarlig for de nødvendige ændringer,
demonteringer og nyanlæg af transmissionsnettet i henhold
til planlægningen, jf. bekendtgørelsens § 12.
Efter § 12, stk. 1, nr. 5, i lov om naturgasforsyning skal
et transmissionsselskab udarbejde planer for det fremtidige
behov for transmissionskapacitet. Klima-, energi- og forsy‐
ningsministeren kan i medfør af stk. 3 fastsætte nærmere
regler om gennemførelsen af stk. 1.
Efter § 7 i gastransmissionsbekendtgørelsen skal transmissi‐
onsselskaberne gennemføre en sammenhængende, helheds‐
orientereret planlægning, der kan danne grundlag for en
vurdering af de aktuelle og fremtidige markedsforhold og
forsyningssikkerheden samt en vurdering af behovet for eta‐
blering af nye transmissionsnet samt ændring og sløjfning af
eksisterende transmissionsnet. Planlægningen udføres med
en tidshorisont på mindst 10 år, og kan belyse alternative
udviklingsforløb. Planlægningen udmøntes i en eller flere
årlige planer, der indsendes til Energistyrelsen. Hvert andet
år udarbejder transmissionsselskaberne endvidere 10-årige
netudviklingsplaner, der indsendes til både Energistyrelsen
og Forsyningstilsynet. Transmissionsselskaberne offentlig‐
gør planerne og stiller dem til rådighed for brugerne af
nettet.
Efter § 8 i gastransmissionsbekendtgørelsen drøfter trans‐
missionsselskaberne og Energistyrelsen hvert år det nærme‐
re indhold af planerne. Energistyrelsen kan stille krav om, at
planerne skal indeholde eller belyse yderligere emner, hvis
dette er nødvendigt af hensyn til varetagelsen af Energisty‐
relsens tilsyn med transmissionsselskabernes virksomhed.
Det bemærkes i øvrigt, at Kapitel V i Kommissionens for‐
ordning 2017/459/EU af 16. marts 2017 om fastsættelse
af en netregel om kapacitetstildelingsmekanismer i gastrans‐
missionssystemer indeholder bestemmelser om proces for
indmeldelse af ønsker til ny kapacitet og behandlingen af
sådanne ønsker.
3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel‐
ser og den foreslåede ordning
Den grønne omstilling og elektrificeringen af samfundet gør,
at energiområdet er præget af høj uforudsigelighed. Dette
sætter nye krav til opretholdelsen af forsyningssikkerheden
og udviklingen og udbygningen af el- og gastransmissions‐
nettene. Der er derfor behov for mest mulig transparens
og åbenhed om Energinets netudvikling, og en langsigtet
planlægning, der er robust over for den teknologiske udvik‐
ling. For at sikre helhedstænkning i energisektoren, hvor de
rigtige løsninger for fremtidens energisystem vælges, er det
nødvendigt med et tæt sammenspil med politikere og inte‐
ressenter på markedet. Det er blandt andet på den baggrund,
at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der
er behov for en ny proces for Energinets investeringer, for at
styrke transparensen om Energinets planer for udvikling og
udbygning af den overordnede infrastruktur for el og gas.
Der foreslås derfor en ny transparent proces for Energinets
investeringer, som indeholder et planlægnings- og godken‐
delseselement.
Med planlægningselementet foreslås det, at Energinet skal
udarbejde en langsigtet udviklingsplan for el- og gastrans‐
missionsnettene. Planen skal indeholde en kortlægning af
behovene for udbygning af nettene i lyset af forventede
udviklinger i produktion og forbrug og skal tage hensyn
til bl.a. politiske aftaler. Derved vil f.eks. politiske målsæt‐
ninger som energiøer og landvindmølleloftet fra klimaaftale
10
for energi og industri mv. 2020 blive indført i planlægnin‐
gen. Den langsigtede udviklingsplan skal give et samlet
overblik over den planlagte netudbygning på kort sigt og
det langsigtede behov for udviklingen af el- og gastransmis‐
sionsnettene. Relevante alternativer til netudbygning skal
belyses, og den foretagne afvejning mellem investeringer
i infrastruktur og markedsbaserede løsninger skal beskri‐
ves. Den langsigtede udviklingsplan skal udarbejdes gen‐
nem målrettet interessentinddragelse.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at særligt en øget, målrettet inddragelse af relevante aktører
tidligt i udviklingsprocessen vil bidrage til helhedstænkning
i energisektoren med henblik på at sikre en koordineret
og optimeret samlet netudvikling. Inddragelsen af relevante
aktører vil endvidere sikre, at Energinet i sin planlægning
afdækker relevante alternativer i udviklingen af el- og gas‐
nettet, således at de mest optimale samfundsøkonomiske
løsninger realiseres.
Det foreslås som led heri, at den endelige langsigtede udvik‐
lingsplan offentliggøres, samt at den indsendes til klima-,
energi- og forsyningsministeren til orientering.
Den langsigtede udviklingsplan med langsigtede perspekti‐
ver, udviklingsbehov i nettene og mulige løsningsforslag vil
danne baggrund for Energinets udbygning af nettene og for
de projekter, som omfattes af den foreslåede godkendelses‐
pligt.
Godkendelseselementet skal sikre bedre rammer for politisk
inddragelse, samtidig med at den skal være tilstrækkelig
fleksibel til at imødekomme opståede behov, og derfor ikke
må forsinke udbygningen af f.eks. tilslutning af vindmølle-
og solcelleprojekter.
For at sikre fleksibilitet er det bl.a. hensigten, at mindre pro‐
jekter fortsat vil skulle godkendes af Energistyrelsen. Yder‐
ligere forventes den i systemansvarsbekendtgørelsen og
gastransmissionsbekendtgørelsen fastsatte grænse for disse
mindre projekter, som Energistyrelsen skal godkende, at
blive hævet fra de nuværende 100 mio. kr. til 150 mio.
kr. i forbindelse med gennemførelsen af lovforslaget. Det
er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at
langt størstedelen af Energinets projekter vil falde ind under
den foreslåede grænse for mindre projekter, og dermed kan
godkendes af Energistyrelsen frem for at skulle godkendes
af klima-, energi- og forsyningsministeren.
Projekter på 150 mio. kr. og derover vil derimod oftest have
større og mere langsigtet indflydelse på udviklingen af el-
og gastransmissionsnettene. Afgørelse om godkendelse af
disse projekter vil derfor skulle træffes af klima-, energi- og
forsyningsministeren. Derudover foreslås det, at Energinets
arbejde med visse større investeringer som f.eks. udlands‐
forbindelser skal godkendes af ministeren forud for, at et
endeligt projekt er planlagt. Dermed sikres, at ministeren
inddrages i overvejelserne om sådanne projekter på et tidligt
stadie, hvilket sikrer en tidlig politisk inddragelse.
For yderligere at sikre politisk inddragelse foreslås endvi‐
dere, at Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
inddrages forud for klima-, energi- og forsyningsministerens
afgørelse vedrørende ansøgninger om godkendelse af særligt
store projekter. Det drejer sig f.eks. om udlandsforbindelser
og andre anlægsprojekter med forventede anlægsomkostnin‐
ger på mindst 1 mia. kr., som kan være af stor politisk og
økonomisk betydning, og kan have væsentlige konsekvenser
for udviklingen af energiforsyningen og dermed for forbru‐
gerne. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vur‐
dering, at en formaliseret inddragelse af Folketinget i højere
grad vil skabe klarhed om det parlamentariske grundlag for
ministerens beslutning.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der
ikke er behov for, at den nye proces for Energinets investe‐
ringer finder anvendelse for gasopstrømsrørledningsnet. Det
skyldes, at Energinet ikke på nuværende tidspunkt ejer og
driver gasopstrømsrørledningsnet, og at Energinet alene i
ganske få tilfælde forventes at eje eller drive gasopstrøms‐
rørledningsnet. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt at
have en fast kadence for planlægning og en generel godken‐
delsespligt. Det foreslås derfor, at de gældende regler om
planlægning og godkendelse opretholdes for udbygning af
gasopstrømsrørledningsnet. I den forbindelse bemærkes, at
stemmeaftalen blandt andet vedrører fremtidssikring af den
økonomiske regulering af Energinet i forhold til den hidtil
gældende hvile-i-sig-selv-regulering. Energinets opgaver i
forbindelse med gasopstrømsrørledningsnet er ikke omfattet
af hvile-i-sig-selv-reguleringen, og stemmeaftalen er ikke
møntet herpå.
Der foreslås indført en rammeregulering, således at de detal‐
jerede regler fastsættes ved bekendtgørelser med hjemmel
i lovforslagets bemyndigelser, da der er tale om en meget
detaljeret og teknisk regulering, samt at det inden for de
foreslåede rammer vil give fleksibilitet til at tilpasse regule‐
ringen til udviklingen i sektoren. Det foreslås, at klima-,
energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om den transparente proces for Energinets
investeringer.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, 5, 8, 9, 17 og 18,
samt bemærkningerne hertil.
3.3. Ny fremsynet økonomisk regulering af Energinet
3.3.1. Gældende ret
Energinet har siden sin etablering i 2005 været underlagt
hvile-i-sig-selv-regulering, hvilket indebærer, at Energinets
indtægter fra brugernes betaling over en årrække skal ba‐
lancere med de omkostninger, som Energinet skal dæk‐
ke. Yderligere skal Energinets formue holdes adskilt fra sta‐
tens formue. Energinet er underlagt en prisregulering, hvor
de nødvendige omkostninger samt en nødvendig forrentning
af kapitalen kan indregnes i tarifferne.
Den økonomiske regulering af Energinet er fastlagt i lov
om Energinet, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning
11
og bekendtgørelse nr. 816 af 27. juni 2016 om økonomisk
regulering af Energinet.dk.
Efter § 71, stk. 1, i lov om elforsyning og § 37 d, stk. 1,
i lov om naturgasforsyning fastlægges, hvilke omkostninger
Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber
kan indregne i priserne for de aktiviteter, der varetages i
medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet. Dette er
bl.a. transmissionsvirksomhed og systemansvarlig virksom‐
hed efter lov om elforsyning og aktiviteter, som varetages af
transmissionsselskaber efter lov om naturgasforsyning.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nær‐
mere regler om afgræsningen af de omkostninger, der kan
anses for nødvendige, samt om fastsættelsen af forrentnings‐
satsen og om forrentningsgrundlaget, jf. § 71, stk. 2, i lov
om elforsyning og § 37 d, stk. 2, i lov om naturgasforsy‐
ning. Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse
om økonomisk regulering af Energinet.dk. Energinet kan
i priserne for de aktiviteter, der varetages i medfør af §
2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, indregne nødvendige
omkostninger ved effektiv drift og nødvendig forrentning af
kapital, jf. § 2 i bekendtgørelse om økonomisk regulering
af Energinet.dk. Det fremgår af § 3 i bekendtgørelsen, at
nødvendige omkostninger især vil vedrøre indkøb af energi,
lønninger, tjenesteydelser, betalte skatter og afgifter og ren‐
ter af fremmedkapital. Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 1,
skal forrentningen af kapitalen i Energinet alene muliggøre
overholdelse af virksomhedens gældsforpligtelser samt den
yderligere konsolidering, der er nødvendig for en effektiv
drift af Energinet, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2 og 3. Ef‐
ter § 5 i bekendtgørelsen sker afskrivning på aktiver efter
årsregnskabsloven. §§ 7-8 i bekendtgørelsen indeholder be‐
stemmelser om afvikling af differencer og pristalsregulering.
Efter § 11 i lov om Energinet finder de gældende regler
i årsregnskabsloven om udarbejdelse og indsendelse af års‐
rapport m.v. for aktieselskaber, herunder de bestemmelser
der gælder for statslige aktieselskaber, anvendelse for Ener‐
ginet. Energinets årsrapport revideres af rigsrevisor efter års‐
regnskabsloven og efter lov om revisionen af statens regn‐
skaber m.m. Den reviderede årsrapport forelægges klima-,
energi- og forsyningsministeren til godkendelse.
Efter § 12 i lov om Energinet skal Energinet og virksom‐
hedens helejede datterselskaber i deres interne regnskabsfø‐
ring, for at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og
konkurrenceforvridning, føre separate regnskaber for hver af
deres elektricitetsrelaterede og naturgasrelaterede aktiviteter
og specificere indtægter fra ejerskab af transmissions- og
distributionsnet, lagerfaciliteter, gasopstrømsrørledningsnet
og gasopstrømsanlæg samt olierørledning og separationsfa‐
ciliteter. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte nærmere regler om regnskabsføring efter § 12, hvilket
er udmøntet i §§ 9-10 i bekendtgørelse om økonomisk regu‐
lering af Energinet.dk.
3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel‐
ser og den foreslåede ordning
Energinet er via sine kerneopgaver et naturligt monopol, der
dermed ikke er underlagt et effektiviseringspres fra et mar‐
ked. Energinets monopolaktiviteter og myndighedsopgaver
er i dag underlagt hvile-i-sig-selv-regulering, hvor nødven‐
dige omkostninger overvæltes til forbrugerne via tarifferne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at den
nuværende hvile-i-sig-selv-regulering giver Energinet et
mindre incitament til at drive sin virksomhed effektivt, efter‐
som reguleringen potentielt giver mulighed for, at stigende
omkostninger kan overvæltes i tarifferne. Derudover giver
den nuværende regulering ikke den samme forbrugerbeskyt‐
telse som en indtægtsrammeregulering, hvor der lægges et
periodevist loft over opkrævningerne. Det er blandt andet på
den baggrund, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
vurderer, at der er behov for en ny fremsynet økonomisk
regulering af Energinet, som balancerer forbrugerbeskyttelse
og økonomisk effektivitet med mulighederne for effektive
og rettidige investeringer i forhold til grøn omstilling, frem‐
tidigt behov og teknologisk udvikling.
I overensstemmelse med stemmeaftalen foreslås det derfor,
at hvile-i-sig-selv-reguleringen ændres til en indtægtsram‐
meregulering. En indtægtsramme er et loft for, hvor mange
indtægter Energinet må opkræve, og afspejler Energinets
samlede tilladte omkostninger samt forrentning. Det betyder,
at såfremt indtægterne overstiger den fastsatte indtægtsram‐
me vil der opstå en difference, der skal tilbagebetales til el-
og gasforbrugerne.
Overordnet set vil en indtægtsramme blive sammensat af en
omkostningsramme og en forrentningsramme. Dertil kom‐
mer justeringer af indtægtsrammen, eksempelvis i form af
effektiviseringskrav.
Det foreslås, at omkostningsrammen vil udgøre et samlet
beløb for de omkostninger, Energinet kan få dækket af ind‐
tægtsrammen med undtagelse af justeringer. Det foreslås, at
forrentningsrammen vil udgøre den maksimale forrentning,
som Energinet kan opkræve. Det skal sikre, at Energinet kan
opnå en rimelig forrentning af den investerede kapital.
Det foreslås, at indtægtsrammen fastsættes med udgangs‐
punkt i en reguleringsperiode, hvor de overordnede rammer
for Energinet i vidt omfang er kendt på forhånd. I overens‐
stemmelse med stemmeaftalen foreslås det, at Forsynings‐
tilsynet fastsætter reguleringsperiodens længde ved udmønt‐
ning af en bemyndigelse efter lovforslaget.
I overensstemmelse med stemmeaftalen foreslås det, at ind‐
tægtsrammen skal afspejle omkostningsudviklingen. Ram‐
men for Energinets omkostninger fastsættes med udgangs‐
punkt i de faktiske og de forventede omkostninger. Den
foreslåede regulering indeholder dermed et fremadskuende
element, der tager højde for de fremtidige investeringer til
bl.a. understøttelse af den grønne omstilling.
Energinet varetager en række opgaver, som er placeret i
forskellige datterselskaber i koncernen. Den foreslåede øko‐
nomiske regulering vil alene omfatte de selskaber, der vare‐
12
tager systemansvarlig virksomhed, herunder Datahub, trans‐
missionsvirksomhed samt gastransmissionsselskab.
Det foreslås, at der for systemansvarlig virksomhed, dog ik‐
ke Datahub, på elområdet indføres en forretningsplan. For‐
retningsplanen skal beskrive systemansvarlig virksomheds
aktiviteter og skal sikre mulighed for, at selskabet fortsat
kan varetage sine opgaver ud fra samfundsøkonomiske
prioriteringer, mens der samtidig er en større transparens
om selskabets aktiviteter, og hvordan disse sikres gennem‐
ført. Forretningsplanen baseres på forventede omkostninger,
hvilket vil sikre et fremsynet element og mulighed for at få
godkendt nye aktiviteter, herunder forskning og udvikling,
som selskabet vil skulle varetage i fremtiden. Selskabet kan
vælge at udføre aktiviteterne selv, eller for egen regning,
bestille f.eks. udviklings- og innovationsprojekter, herunder
hos transmissionsvirksomheder, såfremt det vurderes mest
hensigtsmæssigt.
I øvrigt foreslås det, at transmissionsselskaber på gasområ‐
det får mulighed for at indregne forventede meromkostnin‐
ger i indtægtsrammen til markedsudvikling, systemudvik‐
ling, systemdriftudvikling og udvikling af tekniske kompe‐
tencer i forbindelse med teknologiudvikling eller indpasning
af gas fra vedvarende energikilder. Det er Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriets vurdering, at dette vil sikre, at
transmissionsselskaber på gasområdet kan få godkendt nye
aktiviteter, som selskabet vil skulle varetage i fremtiden.
Endelig vil indtægtsrammen for den, der varetager transmis‐
sionsvirksomhed på elområdet, og transmissionsselskaber på
gasområdet indeholde mulighed for forventede meromkost‐
ninger til nye anlægsinvesteringer. Det er Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriets vurdering, at dette vil sikre, at
der kan foretages de nødvendige investeringer i den over‐
ordnede infrastruktur for el og gas, der skal understøtte den
grønne omstilling.
I overensstemmelse med stemmeaftalen foreslås det, at der
stilles krav om tilstrækkelig leveringskvalitet som en del af
indtægtsrammereguleringen. Det foreslås, at Forsyningstil‐
synet fastsætter regler om fradrag i indtægtsrammen i tilfæl‐
de af utilstrækkelig leveringskvalitet i eltransmissionsnettet
med udgangspunkt i det planlægningsmål for elforsynings‐
sikkerhed, der er fastlagt af klima-, energi- og forsynings‐
ministeren eller subsidiært et gennemsnit af det historiske
niveau for transmissionsnettets leveringskvalitet.
Det foreslås, at de overordnede rammer for den nye øko‐
nomiske regulering fastsættes i lovgivningen. Dette sikrer
en bedre parlamentarisk forankring af rammerne for Energi‐
nets økonomi end i dag, hvor det i høj grad sker gennem
ejerskabsvaretagelsen. Det foreslås, at Forsyningstilsynet
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om den nye
økonomiske regulering, hvor Forsyningstilsynet vil være
ansvarlig for at udforme og fastsætte de detaljerede dele
af reguleringen inden for den ramme, der fastsættes i lo‐
ven. Lovforslagets struktur følger således »Stemmeaftale
om et stærkt Forsyningstilsyn« af den 4. oktober 2017 mel‐
lem den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti), Det Radikale Venstre, Socialde‐
mokraterne og Socialistisk Folkeparti.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4-6, og § 3, nr. 9-12,
samt bemærkningerne hertil.
3.4. Bestyrelsessammensætning i Energinet
3.4.1. Gældende ret
Efter § 6, stk. 3, 1. pkt., i lov om Energinet skal bestyrelsen
for Energinet samlet have generelle erhvervs- og ledelses‐
mæssige kompetencer samt indsigt i el-, gas- og varmefor‐
syning og i forbruger- og samfundsforhold.
3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel‐
ser og den foreslåede ordning.
Det fremgår af stemmeaftalen, at Energinets regulering
fremadrettet skal baseres på en mere forretningsmæssig til‐
gang, hvorfor en ny regulering skal stille stærkere krav til
bestyrelsens forretningsmæssige kompetencer.
Formålet er at skabe bedre rammer for klima-, energi- og
forsyningsministeren til løbende at kunne sikre en bestyrel‐
sessammensætning i Energinet, der er passende i forhold til
selskabets forretning og situation. Klima-, Energi- og Forsy‐
ningsministeriet vurderer, at det enkelte bestyrelsesmedlem
skal bidrage med kompetencer og erfaringer, der er relevan‐
te for selskabet, og at bestyrelsen som kollektiv skal have
den rette kompetenceprofil til at sikre langsigtet værdiska‐
belse og eventuelt øvrige målsætninger, som Energinet måt‐
te have.
På baggrund af stemmeaftalen og Statens ejerskabspolitik
foreslås en ændring af § 6, stk. 3, 1. pkt., i lov om Energinet,
hvorefter bestyrelsen sammensættes således, at bestyrelsen
samlet har de nødvendige kompetencer til at drive selskabet
på den bedst mulige måde og herunder sikre, at Energinet
varetager selskabets formål.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkninger‐
ne hertil.
3.5. Offentliggørelse af ministerbeslutninger, vedtægter
og årsrapport
3.5.1. Gældende ret
Efter § 19, stk. 1, i lov om Energinet skal beslutninger
truffet i henhold til § 5, stk. 1, indsendes til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen med henblik på offentliggørelse.
Efter § 19, stk. 2, kan enhver få udleveret Energinets ved‐
tægter på selskabets hovedkontor.
3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel‐
ser og den foreslåede ordning
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
13
at den nuværende § 19 i lov om Energinet ikke er tidssva‐
rende og kan give anledning til uklarheder.
Det foreslås, at det fremadrettet kun er årlige ejerbeslutnin‐
ger truffet i henhold til Energinets vedtægter, der skal offent‐
liggøres i Erhvervsstyrelsens it-system.
Det foreslås herudover, at information om væsentlige mini‐
sterbeslutninger vedrørende Energinet skal offentliggøres på
Energinets hjemmeside. Det vil gælde alle beslutninger truf‐
fet efter lov om Energinet, og ikke kun beslutninger truffet i
henhold til § 5, stk. 1. Forslaget vil medføre, at der sikres of‐
fentlighed omkring centrale ministerbeslutninger vedrørende
Energinet, der træffes ad hoc.
Det foreslås desuden, at Energinet vil skulle offentliggøre
selskabets årsrapport og vedtægter på selskabets hjemmesi‐
de.
Det bemærkes, at Energinet allerede i dag offentliggør års‐
rapport og vedtægter på deres hjemmeside.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14, og bemærkninger‐
ne hertil.
3.6. Pligtmæssig digital kommunikation
3.6.1. Gældende ret
Lov om Energinet indeholder ikke generelle bestemmelser
vedrørende pligtmæssig digital kommunikation, herunder
om obligatorisk brug af selvbetjeningsløsninger.
Det er efter gældende ret muligt at indgive ansøgninger m.v.
til myndighederne på papir, telefonisk eller ved personligt
fremmøde. Der er formfrihed ved henvendelse til Energinet
og ved Energinets henvendelser til myndigheder, borgere
eller virksomheder.
3.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel‐
ser og den foreslåede ordning
For at kunne pålægge borgere og virksomheder pligt til at
kommunikere digitalt med myndigheder, skal dette være
hjemlet ved lov. Begrebet digital kommunikation omfatter
både Digital Post, e-mails, sms’er og selvbetjeningsløsnin‐
ger.
Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digi‐
taliseringsklar lovgivning, der skal sikre et mere enkelt og
klart lovgrundlag, der er letforståelig, og som kan omsættes
til sikre og brugervenlige digitale løsninger.
Som følge af den politiske aftale foreslås i dette lovforslag,
at klima-, energi- og forsyningsministeren får bemyndigelse
til at fastsætte regler om pligtmæssig digital kommunikation
for forhold omfattet af lov om Energinet, af bestemmelser
fastsat i medfør af loven eller af EU-retsakter om forhold
omfattet af loven. Ministeren vil herunder kunne fastsætte
regler om anvendelse af et bestemt digitalt system og om
fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse personer og
virksomheder. Det betyder, at der ved bekendtgørelse kan
fastsættes regler om, at borgere og virksomheder har pligt
til at kommunikere digitalt med den ansvarlige myndighed,
herunder via bestemte digitale systemer som f.eks. selvbe‐
tjeningsløsninger m.v., ved forespørgsler, ansøgninger, an‐
meldelser, indberetning m.v., og at svaret fra myndigheden
sendes digitalt.
De ansvarlige myndigheder er de myndigheder, der er til‐
lagt kompetencer efter lov om Energinet. Det er i første
omgang klima-, energi- og forsyningsministeren og Energi‐
styrelsen, der i medfør af systemansvarsbekendtgørelsen og
gastransmissionsbekendtgørelsen har fået tillagt en række af
klima-, energi- og forsyningsministerens kompetencer efter
lov om Energinet. Endvidere omfattes kommunikation til og
fra Energiklagenævnet, Forsyningstilsynet og Energinet.
Bemyndigelsen omfatter også klima-, energi- og forsynings‐
ministerens svar på henvendelser m.v. fra borgere og virk‐
somheder. Det er her hensigten i videst muligt omfang at
anvende postløsningen Digital Post til brug for meddelelser
m.v. fra myndigheder, da der ikke findes et centralt register
over e-mailadresser.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13 og 15, og bemærk‐
ningerne hertil.
3.7. Godkendelse af forundersøgelser og klageadgang
3.7.1. Gældende ret
Efter § 4 a, stk. 1, i lov om Energinet skal klima-, energi-
og forsyningsministeren forudgående godkende etablering
af nye elforsyningsnet som nævnt i § 4 på søterritoriet og
i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændrin‐
ger i tilsvarende bestående net. Der findes en tilsvarende
bestemmelse i § 22 a, stk. 1, i lov om elforsyning som finder
anvendelse for andre end Energinet.
Efter § 22, stk. 1, kan afgørelser truffet af klima-, energi-
og forsyningsministeren i medfør af § 4, stk. 3-5, påklages
til Energiklagenævnet efter reglerne i §§ 89 og 91 i lov om
elforsyning, for så vidt angår eltransmissionsnet, og efter
reglerne i §§ 51 og 53 i lov om naturgasforsyning, for så
vidt angår gastransmissionsnet.
3.7.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel‐
ser og den foreslåede ordning
Godkendelser af etablering af nye elforsyningsnet eller væ‐
sentlige ændringer i bestående net efter § 4 a, stk. 1, i lov
om Energinet eller § 22 a, stk. 1, i lov om Elforsyning, gives
under hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser i
anvendelsen af søterritoriet og den eksklusive økonomiske
zone. Godkendelserne kan betinges af vilkår bl.a. vedrøren‐
de miljø- og sikkerhedsmæssige forhold jf. § 4 a, stk. 2, eller
§ 22 a, stk. 2. Forud for etableringen af nye elforsyningsnet
eller ændringer i bestående net skal der i nogle tilfælde
foretages selvstændige forundersøgelser. Forundersøgelser‐
ne kan bl.a. bruges til at fastlægge den præcise placering af
14
elforsyningsnettene, undersøge havbunden for mobile hav‐
bundstyper og menneskeskabte objekter samt lokalisere og
bekræfte udbredelsen af potentielt sårbare habitater.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at der er bør være en udtrykkelig hjemmel til godkendelse
af forundersøgelser på søterritoriet, forud for etablering eller
væsentlige ændringer af elforsyningsnettet. Herved sikres,
at der ved godkendelsen kan tages stilling til forundersøgel‐
sernes konsekvenser for miljøet, og stilles eventuelle vilkår
hertil.
Godkendelser efter § 4 a, stk. 1, i lov om Energinet kan
ikke påklages til Energiklagenævnet efter den gældende §
22, stk. 1, om klageadgang. Da tilsvarende godkendelser til
andre selskaber end Energinet efter lov om elforsyning, § 22
a, stk. 1, kan påklages til Energiklagenævnet, er det Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der bør være
samme klageadgang for afgørelser efter § 4 a. Det foreslås
derfor, at § 22, stk. 1, i lov om Energinet udvides til også
at omfatte godkendelser efter § 4 a. Herved sikres, at der er
samme klageadgang for tilsvarende godkendelser.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, 7 og 16, og bemærk‐
ningerne hertil.
3.8. Justering af gebyrbestemmelser
3.8.1. Gældende ret
Efter § 51 b, stk. 1, og § 51 c, stk. 1, i lov om elforsyning
skal henholdsvis Energinet og netvirksomhederne og efter §
30 a, stk. 1 og 2, i lov om naturgasforsyning henholdsvis
Energinet og selskaber, der driver transmissionsvirksomhed
eller distributionsvirksomhed efter bevilling halvårligt beta‐
le et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til
dækning af omkostninger til bl.a. tilsyn. Det beløb, som skal
indbetales, er fastsat i lovene, og det fremgår af bestemmel‐
serne, at de fastsatte gebyrer reguleres en gang årligt med
den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af
Finansministeriet. De regulerede beløb offentliggøres.
Beløbene er efter § 51 b, stk. 2, og § 51 c, stk. 1, i lov
om elforsyning henholdsvis 4,68 mio. kr. (reguleret til 4,75
mio. kr.) og 0,9 mio. kr. og efter § 30 a, stk. 3, i lov om
naturgasforsyning 0,82 mio. kr. og 0,09 mio. kr. (ureguleret).
3.8.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel‐
ser og den foreslåede ordning.
Der foreslås mindre ændringer i forhold til gebyrsatser‐
ne. Gebyret i elforsyningslovens §51 b fastsættes til senest
pris- og lønindeksregulerede sats. Gebyrerne under natur‐
gasforsyningsloven reguleres for at tilstræbe balance. Geby‐
rerne forventes derfor at være svagt underfinansierede i en
periode, for at balancere overdækningen fra 2020. Gebyrer‐
ne må derfor forventes at stige ved næstkommende tilpas‐
ning.
For at tilstræbe balance efter budgetvejlednings bestemmel‐
ser foreslås det, at beløbet efter §§ 51 b, stk. 2, i lov om
elforsyning fastsættes til 4,75 mio. kr. Beløbet efter § 30
a, stk. 3, i lov om naturgasforsyning foreslås nedsat fra
henholdsvis 0,82 mio. kr. og 0,09 mio. kr. til 0,26 mio. kr.
og 0,03 mio. kr.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at der er en række faktorer, der kan drive ændringer i om‐
kostningerne forbundet med de gebyrbelagte områder, og at
udviklingen i priser og lønninger ikke er en enestående, af‐
gørende faktor i forhold til gebyrets størrelse. Det vurderes
derfor hensigtsmæssigt, at gebyrerne fremadrettet tilstræbes
balanceret ud fra de generelle retningslinjer beskrevet i Fi‐
nansministeriets budgetvejledning.
Det foreslås derfor, at beløbene ikke fremover årligt regule‐
res med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er
fastsat af Finansministeriet.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, og § 3, nr. 1, og
bemærkningerne hertil.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐
kvenser for det offentlige
Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for staten.
Både lovforslagets del om ny fremsynet økonomisk regu‐
lering og lovforslagets del om ny transparent proces for
Energinets investeringer medfører behov for en begrænset
tilførsel af ressourcer til Forsyningstilsynet, idet lovforsla‐
get medfører nye opgaver for Forsyningstilsynet. De nye
opgaver vedrører Forsyningstilsynets bidrag til at udvikle,
implementere og administrere den foreslåede nye økonomi‐
ske regulering. Det vurderes, at de nye opgaver samlet set
vil kræve tre ekstra årsværk, dog fra 2023 alene to ekstra
årsværk, da et årsværk knyttet til den gældende regulering
af Energinet overgår til den forslåede nye regulering. Ud‐
over ekstra årsværk er der også behov for driftsmidler til
konsulentbistand i forbindelse med udvikling af elementer i
den nye regulering af Energinet. Disse udgifter vurderes at
udgøre omtrent 1,5 mio. kr. i 2020.
Både lovforslagets del om ny fremsynet økonomisk regule‐
ring og del om ny transparent proces for Energinets investe‐
ringer medfører behov for en begrænset tilførsel af ressour‐
cer til Energistyrelsen, idet lovforslaget medfører nye opga‐
ver for Energistyrelsen, som vil blive holdt inden for den
økonomiske ramme fastsat i § 51 b, stk. 2, i lov om elforsy‐
ning og i § 30 a, stk. 3, i lov om naturgasforsyning. Den
begrænsede tilførsel af ressourcer til Energistyrelsen vil væ‐
re svarende til samlet et årsværk.
Følgende nye opgaver efter lovforslaget vil blive finansieret
inden for rammen af § 51 b, stk. 2, i lov om elforsyning
eller § 30 a, stk. 3, i lov om naturgasforsyning: Gennemgang
af den langsigtede udviklingsplan efter den foreslåede § 4,
stk. 2, i lov om Energinet, bistand til Forsyningstilsynet
til vurdering af projekter, som ikke kræver godkendelse
efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet, og
15
opgaver som følge af den øgede transparens, offentlige ind‐
dragelse og løbende gennemgang af anlægsprojekter under
udvikling. Endelig vil gennemgang og vurdering af forret‐
ningsplanen efter den foreslåede § 71 a i lov om elforsyning
blive finansieret inden for rammen af § 51 b, stk. 2, i lov om
elforsyning.
For så vidt angår lovforslagets del om den nye transparente
proces for Energinets investeringer vil Energistyrelsen blive
pålagt nye opgaver, som vil blive finansieret ved timeafreg‐
ning efter den gældende § 4 d, i lov om Energinet. Disse op‐
gaver er behandling af ansøgninger fra Energinet efter den
foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet og samfundsøko‐
nomiske beregninger i forbindelse dermed. Disse opgaver
vil i al væsentlighed erstatte opgaver i relation til godken‐
delsesprocessen efter den gældende § 4, stk. 3, i lov om
Energinet.
Samlet set vil de negative konsekvenser/merudgifter være
4,3 mio. kr. i 2020, 2,8 mio. kr. i 2021 og 1,9 mio. kr.
fremadrettet fra 2022 pga. opgaver for Forsyningstilsynet,
som gebyrfinansieres.
De øvrige dele af lovforslaget medfører ingen økonomiske
konsekvenser.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning er iagt‐
taget. Særligt i forhold til princip 2 om digital kommunika‐
tion foreslås det i lovforslaget, at der fastsættes regler om
pligtmæssig digital kommunikation i lov om Energinet.
Den gældende § 44 b i lov om naturgasforsyning og den
gældende § 92 b i lov om elforsyning indeholder bemyn‐
digelse for klima-, energi- og forsyningsministeren til at
fastsætte krav om digital kommunikation, herunder om obli‐
gatorisk brug af selvbetjeningsløsninger. Lov om Energinet
indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse. Det foreslås
derfor med lovforslaget, at klima-, energi- og forsynings‐
ministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om pligt‐
mæssig digital kommunikation om forhold, der er omfattet
af lov om Energinet, af bestemmelser fastsat i medfør af
loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven og
om anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse
for obligatorisk anvendelse for visse personer og virksomhe‐
der.
Lovforslaget indeholder ikke krav om anvendelse af bestem‐
te digitale systemer, herunder digitale selvbetjeningsløsnin‐
ger, og der er på nuværende tidspunkt ikke behov for udvik‐
ling af eller ændringer i eksisterende it-understøttelse. Det
foreslås at fremtidssikre lovgivningen, således at der også
gives klima-, energi- og forsyningsministeren en bemyndi‐
gelse til at fastsætte regler om anvendelse af et bestemt
digitalt system i lov om Energinet.
I forhold til princip 6 om anvendelse af eksisterende infra‐
struktur er det lagt til grund for lovforslaget, at såfremt den‐
ne bemyndigelse på et senere tidspunkt vil blive udnyttet, vil
det tilstræbes at anvende eksisterende offentlig it-infrastruk‐
tur frem for at udviklenye it-systemer.
De øvrige dele af lovforslaget medfører ingen implemente‐
ringsmæssige konsekvenser for staten.
Lovforslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser el‐
ler implementeringskonsekvenser for kommuner eller regio‐
ner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet m.v.
Udgifter forbundet med Forsyningstilsynets drift, herunder
de øgede opgaver, finansieres efter bekendtgørelse nr. 1384
af 29. november 2018 om betaling for myndighedsbehand‐
ling i Forsyningstilsynet efter lov om elforsyning, som
ændret ved bekendtgørelse nr. 615 af 24. maj 2019 og be‐
kendtgørelse nr. 783 af 29. maj 2020 og bekendtgørelse
nr. 1385 af 29. november 2018 om betaling for myndig‐
hedsbehandling i Forsyningstilsynet efter lov om naturgas‐
forsyning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 784 af 29.
maj 2020. Forsyningstilsynet er gebyrfinansieret af de virk‐
somheder, der føres tilsyn med. Energinets omkostninger i
forbindelse dermed vil blive finansieret af brugerne over
Energinets tariffer i medfør af den gældende § 73 a, stk.
1, i lov om elforsyning og den gældende § 36 a, i lov om
naturgasforsyning. På elområdet er der en systemtarif og en
transmissionstarif, mens der på gas er en transmissionstarif
og en nødforsyningstarif. Nødforsyningstariffen er dog ikke
relevant i denne sammenhæng.
Lovforslaget forventes at medføre et begrænset merforbrug
for Energinet til at implementere og administrere lovforsla‐
gets del om ny fremsynet økonomisk regulering af Energi‐
net, herunder at den, der varetager systemansvarlig virksom‐
hed, forud for hver reguleringsperiode skal udarbejde en
forretningsplan. Merforbruget vurderes særligt at være en
engangsomkostning ved overgangen til den nye økonomiske
regulering, herunder i forbindelse med ændring af dataind‐
beretning. Store dele af de data, der forventes at skulle ind‐
berettes, opgøres allerede af Energinet, hvorfor der er tale
om en begrænset meromkostning. Det forventes, at de fore‐
slåede effektiviseringskrav i den nye økonomiske regulering
vil opveje det begrænsede merforbrug. Med hensyn til den
nye transparente proces for Energinets investeringer vurde‐
res opgaverne i al væsentlighed at være af samme omfang,
da Energinet allerede i dag udarbejder lignende planer og
ansøgninger og inddrager interessenter m.v.
Det vurderes dermed, at lovforslaget alene vil medføre om‐
stillingsmæssige og løbende administrative konsekvenser på
under 4 mio. kr. årligt, og der vil derfor ikke ske en yder‐
ligere kvalificering af de administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Lovforslaget vil have økonomiske konsekvenser for Energi‐
net. Der vil med den foreslåede nye økonomiske regulering
af Energinet blive indført effektiviseringskrav, der på sigt
forventes at opveje det begrænsede merforbrug til at imple‐
mentere og administrere reguleringen.
De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have ad‐
16
ministrative eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for er‐
hvervslivet, herunder Energinet.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre overimplementering
af EU-retten. Se nærmere afsnit 8 om forholdet til EU-ret‐
ten.
I forhold til principperne om agil erhvervsrettet regulering
er det vurderet, at de fem principper om agil erhvervsrettet
regulering ikke er relevante, da lovforslaget ikke regulerer
forhold, der er af betydning for eller til hinder for varetagel‐
se af hensynet bag disse principper.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Det vurderes, at lovforslaget ikke har administrative konse‐
kvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Det vurderes, at lovforslaget vil få mulige positive klima-
og miljømæssige konsekvenser, da det bliver tydeliggjort, at
Energinets udvikling og udbygning af den overordnede el-
og gasinfrastruktur skal understøtte udviklingen mod klima‐
neutral energiforsyning, og at klima og miljø er blandt de
hensyn, Energinet skal varetage i deres samlede virksomhed.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslagets bestemmelser er i oversensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af
11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi
fra vedvarende energikilder (herefter benævnt VE-direkti‐
vet). Efter VE-direktivets artikel 15, stk. 1, skal medlems‐
staterne bl.a. sikre, at eventuelle nationale regler om god‐
kendelsesprocedurer, der anvendes på anlæg og tilknyttede
transmissions- og distributionsnet til produktion af elektrici‐
tet fra vedvarende energikilder, er forholdsmæssige og nød‐
vendige og bidrager til gennemførelse af princippet »ener‐
gieffektivitet først«. Klima-, Energi- og Forsyningsministe‐
riet har vurderet, at den gældende § 4 i lov om Energinet
er i overensstemmelse hermed. Der er ligeledes ved udform‐
ningen af den foreslåede § 4, jf. lovforlsagets § 1, nr. 4, taget
hensyn til at sikre, at denne vil opfylde kravene i VE-direk‐
tivets artikel 15, stk. 1. VE-direktivet skal være gennemført i
dansk ret senest 30. juni 2021.
De fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-
regulering er iagttaget, og det vurderes, at der ikke er tale
om overimplementering i lovforslaget. Det vurderes ikke, at
princip 4 (at EU-regulering implementeres gennem alternati‐
ver til regulering) og princip 5 (at byrdefuld EU-regulering
bør træde i kraft senest muligt og under hensyntagen til de
fælles ikrafttrædelsesdatoer) er relevante, da der er tale om
en ønsket national regulering, som er udformet på en måde,
som ikke vil være i strid med VE-direktivet.
Det bemærkes i øvrigt, at Forsyningstilsynets udmøntning af
bemyndigelserne vedrørende den foreslåede nye økonomi‐
ske regulering i forhold til anvendelsen af flaskehalsindtæg‐
ter skal være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2019/943/EU af 5. juni 2019 om det
indre marked for elektricitet.
Det vurderes, at lovforslaget ikke indeholder statsstøtte. Der
henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 11, hvori
det er vurderet, at der ikke er statsstøtteretlige elementer.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter i øvrigt.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. august
2020 til den 23. september 2020 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer:
Advokatrådet – Advokatsamfundet, Ankenævnet på Ener‐
giområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Billund Vand
A/S, Biofos A/S, Brancheforeningen for Decentral Kraft‐
varme, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vind‐
møller, Brintbranchen, Bornholms Energi og Forsyning
(BEOF), Bopa Law, Cerius, Center for Electric Power
and Energy (DTU), Clean Energy Invest ApS, Copenha‐
gen Merchants, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Ak‐
krediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES
APS, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederi‐
forening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil
Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Biotek,
Dansk Center for Lys, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk
Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk
Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk
Miljøteknologi, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening,
Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Arkitektvirk‐
somheder, DANSKE ARK, Danske Maritime, Danske Me‐
diedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl, DANVA
(Dansk Vand- og Spildevandsforening), Datatilsynet, De
frie Energiselskaber, DEA Deutsche Erdoel AG, DELTA
Dansk Elektronik, DENFO, Danske Energiforbrugere, DI
– Organisation for erhvervslivet, DLA Piper Danmark,
Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU
– Institut for Vindenergi, DTU – Myndighedsbetjening,
E. ON Danmark A/S, Energi Danmark, Energi Fyn, Ener‐
giforum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslut‐
ningen, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Eniig, Equi‐
nor, European Energy, Eurowind Energy A/S, Evida, EWE
Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet,
Realkreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark,
Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, For‐
eningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende Ingeni‐
ører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Forenin‐
gen for Slutbrugere af Energi, Forsyningstilsynet, Frederi‐
cia Spildevand A/S, Frederiksberg Kommune, FSR Dan‐
ske revisorer, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays,
GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen
for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Havarikommissionen,
Hess Denmark ApS, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og var‐
me, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA),
Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos
Danmark, IT-Branchen, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S,
17
Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den Koope‐
rative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark),
Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen,
Københavns Kommune – Økonomiforvaltningen, Køben‐
havns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug &
Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelle‐
ejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA
Center, Lundsby Biogas, Mærsk Drilling, Maabjerg Energy
Center – MEC, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy,
NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedva‐
rende Energi, Noreco, Nævnenes Hus, Offshoreenergy.dk,
Olie Gas Danmark, Partnerskabet for Bølgekraft, Radius El‐
net A/S, Reel Energi Oplysning (REO), Regstrup Natur og
miljøforening, Rigsrevisionen, SEAS-NVE, Siemens Game‐
sa, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS,
Solaropti, Solenergi Danmark A/S, Spirit Energy, Spyker
Energy ApS, Statens ByggeforskningsInstitut, Syd Energi
(SE), Synergi, Tekniq, Teknologisk Institut, Total S. A.,
T-REGS, TREFOR/EWII, Varmepumpefabrikantforeningen,
Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VEL‐
TEK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers Branchefor‐
ening, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Danmark,
VNG Danmark AS, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Win‐
tershall Nordszee B. V., Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aal‐
borg Universitet og Aarhus Universitet
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In‐
gen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen
4,3 mio. kr. i 2020, 2.8 mio. kr. i 2021 og 1,9
mio. kr. fremadrettet fra 2022 pga. opgaver
for Forsyningstilsynet, som gebyrfinansieres.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Under 4 mio. kr.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Mulige positive, da det bliver tydeliggjort, at
Energinets udvikling og udbygning af den over‐
ordnede el- og gasinfrastruktur skal understøtte
udviklingen mod klimaneutral energiforsyning
og at klima og miljø er blandt de hensyn, Ener‐
ginet skal varetage i deres samlede virksomhed.
Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslagets bestemmelser er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direk‐
tiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder.
Er i strid med principper for
implementering af erhvervsret‐
tet EU-regulering /Går videre
end minimumskrav i EU-regu‐
lering (sæt X)
JA NEJ
X
18
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den gældende fodnote i lov om Energinet indeholder en op‐
regning af de direktiver, som lov om Energinet gennemfører.
Det foreslås at nyaffatte fodnoten til lov om Energinet.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af fodnoten, at
det vil fremgå, at loven indeholder bestemmelser, der del‐
vist gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme
af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, nr. L
328, side 82, (VE-direktivet), som skal være gennemført i
dansk ret senest den 30. juni 2021. VE-direktivet erstatter
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23.
april 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, om frem‐
me af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og
om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og
2003/30/EF. Dette følger af VE-direktivets artikel 37, hvor‐
af det fremgår at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/28/EF af 23. april 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 140,
side 16, om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv
2001/77/EF og 2003/30/EF ophæves med virkning fra den
1. juli 2021.
Det følger endvidere af den foreslåede nyaffattelse af fodno‐
ten, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF
af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for
elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF, EU-Ti‐
dende 2009, nr. L 211, side 55 (eldirektivet), vil blive erstat‐
tet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU
af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for
elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Ti‐
dende 2019, nr. L 158, side 125 (elmarkedsdirektivet)(omar‐
bejdning). Elmarkedsdirektivet er en omarbejdning af eldi‐
rektivet. De dele af eldirektivet, som er gennemført i lov om
Energinet, videreføres uændret i elmarkedsdirektivet, hvor‐
for noten opdateres.
Endelig følger det af den foreslåede nyaffattelse, at
henvisningen til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/89/EF af 18. januar 2006 om foranstaltninger til frem‐
me af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer,
EU Tidende 2006, nr. L 33, side 22, udgår. Dette direktiv
er ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/941/EU af 5. juni 2019 om risikoberedskab i elsekto‐
ren og om ophævelse af direktiv 2005/89/EF.
Den foreslåede nyaffattelse af fodnoten vil således indebæ‐
re, at direktivhenvisningerne i fodnoten vil blive korrekte.
Til nr. 2
Efter den gældende § 2, stk. 1, i lov om Energinet er Energi‐
nets formål at sikre en effektiv drift og udbygning af den
overordnede infrastruktur på el- og gasområdet og at sikre
åben og lige adgang for alle brugere af nettene.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 2, stk. 1, 1.
pkt., at Energinets formål vil være at eje, drive og udbyg‐
ge overordnet energiinfrastruktur og varetage opgaver med
sammenhæng hertil og herved understøtte udviklingen af en
klimaneutral energiforsyning.
Nyaffattelsen vil medføre, at Energinets formål bliver at eje,
drive og udbygge overordnet energiinfrastruktur og varetage
opgaver med sammenhæng til overordnet energiinfrastruk‐
tur.
Dette omfatter for det første ejerskab, drift og udbygning
af el- og gastransmissionsnettene og varetagelse af de der‐
til knyttede opgaver som systemansvarlig virksomhed på
elområdet og transmissionsvirksomhed på el- og gasområ‐
det. Nyaffattelsen ændrer således ikke på, at Energinets
kerneopgave fortsat vil være at sikre effektiv drift og udbyg‐
ning af den overordnede infrastruktur på el- og gasområdet
og sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene,
herunder adgangen til Energinets eget net og, i samarbejde
med eldistributionsvirksomhederne og naturgasdistributions‐
selskaberne, til distributionsnettene. Energinet vil således
fortsat skulle være en neutral aktør og som certificeret TSO
opfylde kravene om ejermæssige adskillelse af transmissi‐
onsvirksomhed fra produktions- og handelsvirksomhed.
Yderligere vil nyaffattelsen sikre, at Energinets varetagel‐
se af øvrige nuværende opgaver omfattes af Energinets
formål. Det gælder f.eks. at eje og drive olierørledninger,
gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed,
udstedelse af markedsforskrifter, jf. § 28, stk. 2, nr. 12 og
13, i lov om elforsyning, markedsudvikling, gaslager og
forskning.
Nyaffattelsen vil endvidere medføre, at Energinets formål
udvides, så Energinets formål ikke alene er ejerskab og
drift af den overordnede infrastruktur på el- og gasområdet,
men også vil omfatte energiinfrastruktur generelt og opgaver
med sammenhæng hertil. Produktion af el og gas vil ikke
være omfattet af begrebet energiinfrastruktur. Ved »opgaver
med sammenhæng hertil« skal forstås opgaver, som ligger
i naturlig forlængelse af eller på anden vis påvirker den
overordnede energiinfrastruktur og anvendelsen heraf.
Bestemmelsen vil dermed medføre, at Energinets formål vil
rumme mulighed for, at Energinet senere vil kunne varetage
nye opgaver som udviklingen mod klimaneutralitet og den
grønne omstilling afstedkommer, og som ligger i naturlig
forlængelse af Energinets rolle.
Det bemærkes, at bestemmelsen ikke fastlægger nye opga‐
ver for Energinet, men alene rammerne for Energinets op‐
gavevaretagelse. Der vil således fortsat skulle være en selv‐
stændig hjemmel til Energinets opgaver.
Bestemmelsen vil yderligere medføre, at Energinet i for‐
bindelse med sin opgavevaretagelse i højere grad vil kun‐
19
ne bidrage til udviklingen af en klimaneutral energiforsy‐
ning. Det ændrede formål tydeliggør således Energinets
væsentlige rolle i forbindelse med udviklingen af en klima‐
neutral energiforsyning.
Det følger af den foreslåede § 2, stk. 1, 2. pkt., at Energinet
skal varetage hensyn til forsyningssikkerhed, klima og miljø
samt sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene og
effektivitet i sin drift.
Formålet med bestemmelsen er at fremhæve en række hen‐
syn og krav, som Energinet skal og fortsat vil skulle inddra‐
ge og afbalancere i sin opgavevaretagelse.
Bestemmelsen vil medføre, at Energinet vil skulle vareta‐
ge hensyn til forsyningssikkerhed. Ved forsyningssikkerhed
forstås sandsynligheden for, at der er el og gas til rådighed
for forbrugerne, når det efterspørges.
Bestemmelsen fremhæver, at forsyningssikkerhed er et
fremtrædende hensyn for Energinet, men bestemmelsen på‐
lægger ikke Energinet specifikke krav i forhold til opret‐
holdelsen af forsyningssikkerhed. De mere specifikke krav
fremgår af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning.
Bestemmelsen vil endvidere medføre, at Energinet generelt
i sin virksomhed skal indtænke og tage hensyn til klima og
miljø. Energinet skal således generelt tage hensyn til det kli‐
maaftryk som Energinet sætter ved sin virksomhed. Drift og
udbygning af energiinfrastrukturen vil derfor f.eks., så vidt
det er muligt, skulle ske ved brug af klimavenlige teknolo‐
gier. Samtidig vil Energinet i sin øvrige opgavevaretagelse
skulle have fokus på opgavens effekt i forhold til klimamål‐
sætningerne.
Derudover fremhæves, at Energinet skal sikre åben og lige
adgang for alle brugere af nettene. Den ejermæssige adskil‐
lelse af monopolaktiviteter fra kommercielle aktiviteter, og
dermed fra deltagelse i produktion og handel med el og gas,
som er et grundlæggende princip og vilkår for Energinets
virksomhed fremgår derved fortsat af Energinets formål. Det
bemærkes, at Energinets pligter i denne forbindelse er regu‐
leret i lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning.
Som et bærende hensyn vil Energinet videre skulle sikre
effektivitet i sin drift. Effektivitet henviser både til omkost‐
ningseffektiv drift og en samfundsøkonomisk effektiv opga‐
vevaretagelse.
Der henvises til afsnit 3.1.2. i de almindelige bemærkninger,
som redegør for baggrunden og giver et overblik.
Til nr. 3
Efter den gældende § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om Energi‐
net skal Energinet bl.a. varetage opgaven som uafhængig
systemoperatør.
Det følger af den foreslåede ændring af § 2, stk. 2, 1. pkt.,
at opgaven som uafhængig systemoperatør udgår af bestem‐
melsen.
Bestemmelsen om Energinets varetagelse af opgaven som
uafhængig systemoperatør blev indsat i forbindelse med
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre
markedet for elektricitet ved lov nr. 466 af 18. maj 2011.
Gennemførelse af direktivet medførte, at der i lov om elfor‐
syning blev indsat bestemmelser, der indebar, at Energinet
skulle være ejermæssigt adskilt fra produktions- og handels‐
aktiviteter. For andre transmissionsvirksomheder end Ener‐
ginet blev det samtidigt bestemt, at de enten skulle opfylde
kravene om ejermæssig adskillelse eller overdrage ansvaret
for drift, vedligeholdelse og udbygning af deres net til Ener‐
ginet. Energinet ville i denne konstellation skulle agere som
uafhængig systemoperatør. Bestemmelsen om denne alterna‐
tive option til ejermæssig adskillelse, der var indeholdt i §
19 b i lov om elforsyning, blev ophævet ved lov nr. 662 af
8. juni 2017. Det er således ikke længere aktuelt, at Energi‐
net skal varetage opgaven som uafhængig systemoperatør,
hvorfor det foreslås, at § 2, stk. 2, 1. pkt., konsekvensrettes i
overensstemmelse hermed.
Til nr. 4
Efter den gældende § 4, stk. 1, i lov om Energinet kan
etablering af nye transmissionsnet og væsentlige ændringer i
bestående net ske, hvis der er et tilstrækkeligt behov for ud‐
bygningen, herunder at udbygningen sker med sigte på øget
forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse
af velfungerende konkurrencemarkeder eller indpasning af
vedvarende energi, eller hvis projektet er nødvendigt til op‐
fyldelse af pålæg i medfør af stk. 6. Hvis et projekt har re‐
gional betydning på tværs af landegrænser, skal dette indgå i
behovsvurderingen. I særlige tilfælde kan ændringer i bestå‐
ende eltransmissionsnet ske alene af hensyn til forskønnelse.
Udbygning efter stk. 1 skal forinden påbegyndelse være
belyst i en plan, der, bortset fra i de særlige tilfælde hvor
ændringer i bestående eltransmissionsnet sker alene af hen‐
syn til forskønnelse, samtidig skitserer det fremtidige behov
for transmissionskapacitet, jf. § 4, stk. 2. Klima-, energi-
og forsyningsministeren kan efter den gældende § 4, stk. 3,
bestemme, at udbygningen efter stk. 1 kræver godkendelse,
og der kan efter den gældende § 4, stk. 4, fastsættes vilkår
for udbygningen, herunder om bortskaffelse eller sanering af
anlæg.
Vurderes omkostningerne til etablering af nye transmissi‐
onsnet og ændringer i bestående net efter stk. 1 at være min‐
dre end 100 mio. kr., udøver Energistyrelsen beføjelserne
efter stk. 2-4, på vegne af klima-, energi- og forsyningsmini‐
steren, jf. gældende § 16, stk. 2, i systemansvarsbekendtgø‐
relsen og den gældende § 12 i gastransmissionsbekendtgø‐
relsen.
Kapitel V i Kommissionens forordning 2017/459/EU af 16.
marts 2017 om fastsættelse af en netregel om kapacitetstil‐
delingsmekanismer i gastransmissionssystemer indeholder
20
endvidere bestemmelser om proces for indmeldelse af øn‐
sker til ny kapacitet og behandlingen af sådanne ønsker.
Der foreslås en ny transparent proces for Energinets investe‐
ringer.
Det følger af den foreslåede § 4, stk. 2, 1. pkt., i lov om
Energinet, at Energinet skal udarbejde en langsigtet udvik‐
lingsplan, der skal give et samlet overblik over udviklings‐
behovene for transmissionsnettene på både kort og langt sigt
samt planlagte og mulige løsninger på disse behov.
Bestemmelsen vil medføre, at Energinet skal udarbejde en
langsigtet udviklingsplan, der giver et overblik over de for‐
ventede, fremtidige transmissionsnet, udviklingen af trans‐
missionsnettene og baggrunden herfor. Den langsigtede ud‐
viklingsplan skal omhandle alle anlægsprojekter, der plan‐
lægges påbegyndt inden for en kortere tidshorisont, samt
projekter der er under analyse med hensyn til, om disse
på længere sigt kan løse behov i energisystemerne, som er
identificeret eller forventes. Den langsigtede udviklingsplan
skal ligeledes redegøre for den strategiske tilgang til netud‐
viklingen, herunder til reinvesteringer i transmissionsnettet.
Den langsigtede udviklingsplan skal derudover indeholde en
beskrivelse af afvejningen af udbygning eller omlægning
af transmissionsnettene, over for driftsløsninger eller mar‐
kedsbaserede løsninger samt løsninger ved eventuelle andre
aktører. Energinet skal endvidere i forbindelse med planlag‐
te anlægsprojekter redegøre for det samfundsøkonomiske
grundlag for til- og fravalg af relevante, alternative løsnings‐
muligheder, som f.eks. er fremkommet ved offentlig inddra‐
gelse efter den foreslåede § 4, stk. 2, 2. pkt.
Detaljeringsgraden i den langsigtede udviklingsplan skal ta‐
ge hensyn til balancen mellem en dækkende beskrivelse
af udviklingen af transmissionsnettene og planens omfang,
dog således at planen indeholder tilstrækkelig dokumenta‐
tion til at vurdere netudviklingen for såvel interessenter som
myndigheder. Den langsigtede udviklingsplan skal være i et
sprog og i en form, der er let tilgængelig for offentligheden.
Den langsigtede udviklingsplan skal sikre transparens og
løbende involvering af interessenter i udviklingen af nettene,
og at de berørte aktørers behov og bidrag til løsninger tages
i betragtning.
Det bemærkes, at det vil være en forudsætning for godken‐
delse af et projekt eller indmeldelse af et projekt til EU efter
den foreslåede § 4, stk. 3, at projektet er behandlet i den
langsigtede udviklingsplan.
Det bemærkes i øvrigt, at klima-, energi- og forsyningsmi‐
nisteren vil fastsætte nærmere regler om den langsigtede ud‐
viklingsplan efter den foreslåede § 4, stk. 9, nr. 1, herunder
om forudsætninger for og indhold af planen.
Det følger af den foreslåede § 4, stk. 2, 2. pkt., at der i for‐
bindelse med udarbejdelse af den langsigtede udviklingsplan
skal ske offentlig inddragelse.
Ved offentlig inddragelse forstås både interessentinddragelse
og offentlig høring. Offentlig inddragelse kan ske på både
mundtligt og skriftligt grundlag, dvs. at inddragelse eksem‐
pelvis kan ske på interessentmøder, workshops, webinar el‐
ler via en skriftlig høring.
Processen for udarbejdelsen af den langsigtede udviklings‐
plan skal tilrettelægges, så der sikres løbende involvering
af interessenter i udviklingen af nettene, og at de berørte
aktørers behov og bidrag til løsninger tages i betragtning.
Det bemærkes i øvrigt, at klima-, energi- og forsyningsmini‐
steren efter den foreslåede § 4, stk. 9, nr. 2, vil fastsætte
nærmere regler om offentlig inddragelse i forbindelse med
udarbejdelse af den langsigtede udviklingsplan.
Det følger af den foreslåede § 4, stk. 2, 3. pkt., at Ener‐
ginet skal offentliggøre den langsigtede udviklingsplan og
samtidig indsende planen til klima-, energi- og forsynings‐
ministeren til orientering.
Bestemmelsen vil medføre, at Energinet skal offentliggøre
den langsigtede udviklingsplan, og at ministeren samtidig
orienteres om den langsigtede udviklingsplan, men ikke
godkender planen.
Offentliggørelse af den langsigtede udviklingsplan skal sik‐
re transparens. Der kan være informationer af økonomisk
eller kommerciel art, der ikke kan offentliggøres svarende
til reglerne om aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltnin‐
gen. Der skal dog i videst muligt omfang tilstræbes åbenhed.
Det følger af den foreslåede § 4, stk. 3, 1. pkt., at Energi‐
net skal ansøge klima-, energi- og forsyningsministeren om
godkendelse af projekter eller godkendelse af indmeldelse af
projekter til EU, der er omfattet af godkendelsespligt, jf. stk.
9, nr. 3.
Bestemmelsen vil medføre, at visse projekter og indmeldel‐
ser af projekter kræver godkendelse. Bestemmelsen vil med‐
virke til at sikre bedre rammer for politisk inddragelse samt
at investeringerne baseres på et samfundsøkonomisk grund‐
lag og på el- og gastransmissionsnettets udviklingsbehov.
Det bemærkes i øvrigt, at klima-, energi- og forsyningsmi‐
nisteren efter den gældende § 21 i lov om Energinet kan
bemyndige en under ministeriet oprettet institution eller an‐
den myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov
er tillagt ministeren. Det forventes, at ministeren i forbin‐
delse med første udmøntning af lovforslaget i medfør af
den gældende § 21 delvist vil delegere kompetencen til at
godkende projekter til Energistyrelsen, således at styrelsen
træffer afgørelse vedrørende anlægsprojekter med forvente‐
de omkostninger under 150 mio. kr. Det forventes således, at
denne beløbsgrænse hæves fra de gældende 100 mio. kr. til
150 mio. kr.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil efter den fore‐
slåede § 4, stk. 9, nr. 3, fastsætte regler om, hvilke projekter
21
eller indmeldelser til EU, som er omfattet af godkendelses‐
pligten, og hvornår projekterne skal godkendes.
Ved vurdering af om godkendelse kan meddeles, vil der
blive lagt vægt på, om projektet er i overensstemmelse med
den gældende § 4, stk. 1, i lov om Energinet, om projektet
er nødvendigt til opfyldelse af et pålæg fra ministeren efter
den gældende § 4, stk. 6, og om projektet gennemføres
i overensstemmelse med samfundsøkonomiske hensyn, jf.
den gældende § 1 i lov om elforsyning og den gældende § 1
i lov om naturgasforsyning.
Det bemærkes, at såfremt der sker væsentlige ændringer
af et projekt, som klima-, energi- og forsyningsministeren,
har godkendt, kan det kræve fornyet godkendelse efter den
foreslåede § 4, stk. 3.
Det bemærkes endvidere, at manglende ansøgning om god‐
kendelse efter § 4, stk. 3, kan straffes med bøde jf. den
foreslåede § 24 a, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.
Det følger af den foreslåede ændring af § 4, stk. 3, 2. pkt.,
at det ansøgte skal være belyst i den langsigtede udviklings‐
plan efter stk. 2.
Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsynings‐
ministeren ikke kan godkende et projekt eller indmeldelsen
af et projekt til EU, hvis projektet ikke er belyst i den senest
offentliggjorte langsigtede udviklingsplan eller et tillæg her‐
til.
Med belyst i den langsigtede udviklingsplan forstås, at pro‐
jektet skal være behandlet i planen, dog uden at det behøver
at være udførligt beskrevet. Det vil sige, at det vil være
tilstrækkelig, at Energinet har beskrevet nogle forventelige
udviklinger, hvori projektet kan rummes, og hvor væsentlige
afledte konsekvenser for andre aktører kan udledes.
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at der ved vur‐
dering af, om et projekt kan godkendes, vil være fokus på
det enkelte projekts betydning for den samlede systemud‐
vikling.
Det følger af den foreslåede § 4, stk. 4, at klima-, energi-
og forsyningsministeren i en godkendelse efter stk. 3 kan
fastsætte vilkår, herunder om indberetning, foretagelse af
undersøgelser, indretning, drift og bortskaffelse eller sane‐
ring af anlæg.
Bestemmelsen vil medføre, at der kan fastsættes vilkår om
orientering af klima-, energi- og forsyningsministeren eller
Energistyrelsen om status for det godkendte projekt, om ind‐
sendelse af oplysninger og om vurdering af alternative løs‐
ningsmuligheder. Der kan herudover eksempelvis fastsættes
vilkår vedrørende indretningen og driften af nettene, herun‐
der om sløjfning og bortskaffelse af anlæg. Der vil således
kunne fastsættes vilkår om bl.a. sløjfning og bortskaffelse af
det pågældende transmissionsanlæg, når det er udtjent, og
sløjfning og bortskaffelse af andre, nærmere angivne anlæg,
der erstattes af det anlæg, som projektet vedrører.
Det bemærkes endvidere, at tilsidesættelse af vilkår i en
godkendelse fastsat efter § 4, stk. 4, kan straffes med bøde
jf. den foreslåede § 24 a, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 1,
nr. 18.
Der henvises til afsnit 3.2.2. i de almindelige bemærkninger,
som giver et overblik over den foreslåede nye transparente
proces for Energinet investeringer.
Til nr. 5
Efter den gældende § 4, stk. 8, i lov om Energinet finder de
gældende bestemmelser i lovens § 4, stk. 1-4, om udbygning
af transmissionsnet og godkendelse heraf tilsvarende anven‐
delse ved etablering af nye gasopstrømsrørledningsnet og
væsentlige ændringer i bestående gasopstrømsrørlednings‐
net.
Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen i § 4, stk. 8.
Det følger af den foreslåede § 4, stk. 8, 1. pkt., at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan indhente uafhængig
ekstern bistand til brug for behandling af projekter, der er
ansøgt om godkendelse af eller forventes ansøgt om godken‐
delse af efter § 4, stk. 3.
Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsynings‐
ministeren kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug
for behandling af projekter, som Energinet har søgt om
godkendelse af, eller som Energinet har meddelt, at der for‐
ventes ansøgt om godkendelse af efter den foreslåede § 4,
stk. 3. Uafhængig ekstern bistand vil kunne anvendes f.eks.
i forhold til vurdering af om økonomi og behovsvurderin‐
ger er fyldestgørende og korrekte. Ved uafhængig ekstern
bistand forstås bistand fra en tredjepart, som ikke har været
involveret i Energinets forberedelse af det konkrete projekt.
Det bemærkes, at behovet for at indhente uafhængig bistand
inden indsendelse af ansøgning kan opstå, når Energistyrel‐
sen på et tidligere stadie inddrages i et projekt.
Det følger af den foreslåede § 4, stk. 8, 2. pkt., at klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler
om indhentelse af uafhængig ekstern bistand, herunder om
hvornår sådan bistand kan indhentes.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren
ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler
om, at Energistyrelsen i forbindelse med behandling af pro‐
jekter om etablering af nye samkøringslinjer mellem lande
eller prisområder og visse andre større investeringer vil
kunne indhente ekstern bistand til vurdering af projektet,
elementer i projektet eller projektets business case. Dette
kan f.eks. være relevant i forbindelse med såvel tekniske
som økonomiske elementer i projektet, herunder beregning
af flaskehalsindtægterne ved nye udlandsforbindelser.
Det bemærkes, at det efter den foreslåede § 4 d, stk. 1, nr.
3, i lov om Energinet, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, vil være
22
Energinet, som afholder omkostningerne til den eksterne
bistand.
Det følger af den foreslåede § 4, stk. 9, 1. pkt., i lov om
Energinet, at klima-, energi- og forsyningsministeren fast‐
sætter nærmere regler om den langsigtede udviklingsplan
efter stk. 2 og godkendelse efter stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse er en generel bemyndigelse
til, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter de
nærmere regler om den foreslåede transparente proces for
Energinets investeringer.
Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsynings‐
ministeren vil kunne fastsætte regler om den langsigtede ud‐
viklingsplan og dennes udarbejdelse, grundlag og indhold,
herunder om hvor ofte planen skal udarbejdes, hvornår den
skal indsendes til ministeren, og hvornår den skal offentlig‐
gøres.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren
ved første udmøntning af bemyndigelsen fastætter regler
om, at Energinet skal udarbejde en langsigtet udviklingsplan
hvert andet år.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil herudover kun‐
ne fastsætte regler om godkendelse efter den foreslåede § 4,
stk. 3, herunder om godkendelsespligtens omfang, tidsinter‐
valler for ansøgning og Energinets dokumentation i ansøg‐
ningen.
Det bemærkes i øvrigt, at lovforslagets § 4, stk. 4, foreslås at
indeholde overgangsregler vedrørende etablering af nye gas‐
opstrømsrørledningsnet og væsentlige ændringer i bestående
gasopstrømsrørledningsnet.
Det følger af den foreslåede § 4, stk. 9, 2. pkt., at klima-,
energi- og forsyningsministeren skal fastsætte regler om en
række oplistede forhold.
Det følger af den foreslåede § 4, stk. 9, nr. 1, at klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler
om forudsætninger for og indhold af den langsigtede udvik‐
lingsplan.
Bestemmelsen vil medføre, at ministeren fastsætter regler
om, hvilke forudsætninger der skal lægges til grund for den
langsigtede udviklingsplan, herunder grundantagelser og be‐
regningsforudsætninger, hvilket indhold den langsigtede ud‐
viklingsplan skal have, hvilke projekter den langsigtede ud‐
viklingsplan skal omfatte og forholdet til godkendelsen efter
den foreslåede § 4, stk. 3.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren
ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler
om, at den langsigtede udviklingsplan vil skulle give et sam‐
let overblik over den planlagte netudbygning på kort sigt og
det langsigtede behov for udviklingen af el- og gastransmis‐
sionsnettet for en 20-årig periode.
Det forventes videre, at klima-, energi- og forsyningsmini‐
steren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter
regler om, at den langsigtede udviklingsplan vil skulle udar‐
bejdes på grundlag af Energistyrelsens analyseforudsætnin‐
ger evt. suppleret med følsomhedsberegninger som følge af
mellemliggende større ændringer i analyseforudsætningerne
eller grundlaget herfor, f.eks. ændringer i produktion, for‐
brug, brændsels- eller elpriser. Det forventes videre, at Ener‐
ginet på det grundlag vil skulle identificere og dokumentere
udviklingsbehovet i el- og gastransmissionsnettet i den lang‐
sigtede udviklingsplan.
Det forventes derudover, at klima-, energi- og forsyningsmi‐
nisteren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter
regler om, at den langsigtede udviklingsplan skal beskrive
de planlagte projekter m.v. og angive, hvilke af disse pro‐
jekter der forventeligt på kort sigt vil blive ansøgt om god‐
kendelse af på grundlag af planen. Det forventes videre, at
den langsigtede udviklingsplan skal vedlægges en liste over
samtlige projekter med forventede anlægstidspunkter, som
Energinet planlægger at gennemføre. Dette omfatter også
anlægsprojekter, der ikke skal ansøges om godkendelse af
efter den foreslåede § 4, stk. 3, f.eks. reinvesteringer, og
som derfor ikke nødvendigvis vil fremgå af den langsigtede
udviklingsplan.
Opstår der behov for yderligere anlægsprojekter, som er be‐
lyst som mulig udvikling i den langsigtede udviklingsplan,
men ikke er listet heri, og som planlægges gennemført eller
skal godkendes inden en ny langsigtet udviklingsplan fore‐
ligger, forventes der ved første udmøntning af bemyndigel‐
sen fastsat regler om, at Energinet skal opdatere listen og
offentliggøre og indsende listen til ministeren i overensstem‐
melse med den foreslåede § 4, stk. 2.
Hvis der under planperioden opstår et uforudset behov for
påbegyndelse eller godkendelse af projekter, som ikke er
belyst i den langsigtede udviklingsplan forventes der herud‐
over ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsat reg‐
ler om, at Energinet vil kunne udarbejde et tillæg til den
langsigtede udviklingsplan. Dette skal sikre, at projekter,
som ikke er belyst i den langsigtede plan, kan beskrives i
et tillæg frem for at skulle afvente en ny langsigtet udvik‐
lingsplan. Dette kan f.eks. være relevant i forhold til stør‐
re uforudsete tredjepartshenvendelser, behov for større net‐
udviklingsprojekter som følge af omfattende tilslutning af
vedvarende energianlæg eller ikkebindende efterspørgsels‐
tilkendegivelser modtaget efter Kommissionens forordning
2017/459/EU af 16. marts 2017 om fastsættelse af en net‐
regel om kapacitetstildelingsmekanismer i gastransmissions‐
systemer.
Det følger af den foreslåede § 4, stk. 9, nr. 2, at klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler
om offentlig inddragelse i forbindelse med udarbejdelse af
den langsigtede udviklingsplan.
Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsynings‐
ministeren fastsætter nærmere regler om Energinets interes‐
sentinddragelse i forbindelse med udarbejdelse af den lang‐
23
sigtede udviklingsplan og om offentlig høring over et udkast
til den langsigtede udviklingsplan.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i medfør af
bestemmelsen fastsætte krav til interessentinddragelsen og
planlægningen heraf. Bestemmelsen giver endvidere mini‐
steren mulighed for at fastsætte krav til dokumentation for
interessentinddragelsen og om indsendelse af sådan doku‐
mentation til Energistyrelsen og andre myndigheder.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i forhold til of‐
fentlig høring fastsætte nærmere krav til denne og fastsætte
regler om offentliggørelse af høringssvar og behandling af
disse.
I forhold til interessentinddragelse forventes det, at klima-,
energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af
bemyndigelsen fastsætter regler om, at Energinet løbende
vil skulle foretage denne inddragelse under udarbejdelsen
af den langsigtede udviklingsplan. Det forventes videre, at
Energinet skal involvere interessenter bredt, herunder produ‐
center, distributionsselskaber og andre brugere af infrastruk‐
turen. Det forventes videre, at der fastsættes regler om, at
Energinet skal udarbejde forslag til en proces for interesse‐
ntinddragelsen, som skal drøftes med Energistyrelsen, og at
Energistyrelsen kan stille krav til processen. Det forventes
videre, at både Energistyrelsen og Forsyningstilsynet får
mulighed for at deltage som observatører. Desuden forven‐
tes Energinet at sammenfatte en afrapportering på den gen‐
nemførte interessentinddragelse i forbindelse med offentlig‐
gørelsen af den langsigtede udvikling.
I forhold til offentlig høring forventes det, at klima-, ener‐
gi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af be‐
myndigelsen fastsætter regler om, at Energinet vil skulle
sende et udkast til den langsigtede udviklingsplan i offentlig
høring. Det forventes videre, at de modtagne høringssvar
skal offentliggøres og indsendes til klima-, energi- og for‐
syningsministeren sammen med den langsigtede udviklings‐
plan. Det forventes, at Energinet i den sammenhæng vil
skulle gøre rede for de hensyn, der er taget i forhold til de
modtagne høringssvar.
Det følger af den foreslåede § 4, stk. 9, nr. 3, at klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler
om, hvilke projekter og indmeldelser af projekter til EU, der
kræver godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3.
Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsynings‐
ministeren fastsætter regler om det godkendelsespligtige
område efter den foreslåede § 4, stk. 3, og på hvilket tids‐
punkt i projektforløbet godkendelse skal indhentes.
Ministeren vil efter bestemmelsen kunne fastsætte godken‐
delsespligt for anlægsprojekter, hvilket vil sige etablering
og ændring af el- og gastransmissionsnettet, som Energinet
ønsker at gennemføre. Ministeren kan i den forbindelse fast‐
sætte en godkendelsespligt for anlægsprojekter, som det fin‐
des relevant undergår en myndighedsvurdering.
Ministeren vil herudover kunne fastsætte godkendelsespligt
for modningsprojekter, hvilket vil sige projekter, som Ener‐
ginet iværksætter til afdækning af behov for og eventuelt
valg af løsning på et konstateret behov for transmission af
el og gas. Ministeren kan i den forbindelse afgrænse, hvilke
modningsprojekter der omfattes af godkendelsespligt, og på
hvilket tidspunkt i projektforløbet godkendelse skal indhen‐
tes. Godkendelsen af modningsprojektet vil ikke være en
godkendelse af et senere anlægsprojekt. Energinet vil såle‐
des skulle ansøge om godkendelse af selve anlægsprojektet
efter den foreslåede § 4, stk. 3, når projektet er modnet og
klar hertil.
Ministeren kan herudover fastsætte regler om, hvilke ind‐
meldelser til EU, som omfattes af godkendelsespligt. Dette
kan f.eks. være indmeldelse af projekter til EU-Kommis‐
sionens Projekter af Fælleseuropæisk Interesse (kaldet PCI-
projekter).
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren
ved første udmøntning af bemyndigelsen i den foreslåede §
4, stk. 9, nr. 3, fastsætter regler om, at Energinet efter § 4,
stk. 3, vil skulle ansøge om godkendelse af tre typer projek‐
ter og indmeldelser. For det første visse anlægsprojekter, for
det andet større modningsprojekter og for det tredje visse
indmeldelser af projekter til EU.
I forhold til anlægsprojekter forventes godkendelsespligten
at omfatte projekter, der kan medføre tillæg til indtægtsram‐
men efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt., i lov om elfor‐
syning eller den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt., i lov om
naturgasforsyning, og som har en væsentlig betydning for
udbygning og omlægning af transmissionsnettet. Kriteriet
for godkendelsespligt forventes således at være dobbeltled‐
det. For det første skal projektet kunne medføre tillæg til
indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt.,
i lov om elforsyning eller den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2.
pkt., i lov om naturgasforsyning. For det andet er det kun
etablering af nye transmissionsnet og væsentlige ændringer i
bestående net, som vurderes at have en væsentlig betydning
for nettet, som skal godkendes. Hermed forventes det ikke,
at alle projekter, som kan medføre tillæg til indtægtsram‐
men, skal godkendes efter den foreslåede § 4, stk. 3.
Det bemærkes i øvrigt, at der ikke herved ændres ved tilsy‐
net efter den gældende § 20 i lov om Energinet. Tilsynet
efter § 20 omfatter således fortsat også projekter, som ikke
kræver godkendelse i henhold til § 4, stk. 3, og disse projek‐
ters overensstemmelse med § 4, stk. 1, i lov om Energinet.
I forhold til større modningsprojekter forventes godkendel‐
sespligten fastsat således, at Energinet for eltransmissions‐
nettet vil skulle søge om godkendelse i de tilfælde, hvor
mulige løsninger på et konstateret behov kan medføre en
betydelig udbygning af transmissionsnettet. Dette kan f.eks.
være tilfældet ved nye samkøringslinjer mellem lande eller
prisområder væsentlige kapacitetsudvidelser af sådanne for‐
bindelser, og hvor andre aktører eventuelt kan bidrage med
en løsning. Med hensyn til gastransmissionsnettet forventes
24
godkendelsespligten fastsat, således at Energinet vil skulle
søge om godkendelse til større modningsprojekter i de til‐
fælde, hvor der er tale om væsentlige ændringer af gastrans‐
missionsnettet.
Godkendelseskravet forventes således ved første udmønt‐
ning af bemyndigelsen alene at finde anvendelse på større
modningsprojekter, der har væsentlige elementer af funktio‐
nalitet eller kapacitet involveret.
I forhold til større modningsprojekter forventes det, at
Energinet vil skulle søge om godkendelse til gennemførel‐
sen af analyser af mulige løsninger på det konstaterede be‐
hov. Energinet forventes således ikke at kunne færdiggøre
analysearbejdet og udpege et ønsket projekt til løsning af det
konstaterede behov uden ministergodkendelse, men vil dog
kunne arbejde videre med projektet under godkendelsesfor‐
løbet.
Det bemærkes i øvrigt, at der ved klima-, energi- og for‐
syningsministerens godkendelse af et modningsprojekt vil
kunne fastsættes vilkår efter den foreslåede § 4, stk. 4, her‐
under om vurdering af alternative løsningsmuligheder. Der
vil herudover efter den foreslåede § 4, stk. 4, kunne fastsæt‐
tes vilkår om, at Energinet skal orientere klima-, energi-
og forsyningsministeren om, hvilket af de mulige projekter
Energinet ønsker at arbejde videre med, inden dette projekt
overgår til nærmere planlægning.
I forhold til indmeldelser af projekter til EU forventes god‐
kendelsespligten fastsat således, at den vil omfatte indmel‐
delse af projekter til EU-Kommissionens Projekter af Fæl‐
leseuropæisk Interesse (kaldet PCI-projekter).
Ved første udmøntning af bemyndigelsen forventes det vi‐
dere, at der fastsættes regler om, at visse projekter og ind‐
meldelser af projekter vedrørende gastransmissionssystemet
delvist vil blive undtaget fra godkendelsespligten. Det for‐
ventes således, at klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætter regler om, at projekter, som er omfattet af den
fastsatte proces for ny kapacitet i kapitel V i efter Kommis‐
sionens forordning 2017/459/EU af 16. marts 2017 om fast‐
sættelse af en netregel om kapacitetstildelingsmekanismer
i gastransmissionssystemer, delvist undtages fra godkendel‐
sespligten.
Det forventes endvidere, at klima-, energi- og forsyningsmi‐
nisteren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter
regler om en opsamlingsbestemmelse, således at det sikres,
at alle anlægsprojekter, som forudsætter ekspropriation, vil
skulle godkendes. Det bemærkes i øvrigt, at baggrunden
for, at disse projekter vil skulle godkendes efter § 4 i lov
om Energinet, i forhold til elområdet er, at godkendelsen
delvist danner grundlag for den efterfølgende afgørelse efter
§ 27 i lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske
installationer og elektrisk materiel. I forhold til gasområdet
vil grundlaget for ansøgningen om tilladelse til at iværksæt‐
te ekspropriation typisk indeholde forudgående tilladelser
til det konkrete projekt efter § 4, stk. 3, i lov om Energi‐
net. Med hensyn til andre relevante tilladelser for konkrete
anlægsprojekter følger tilladelserne herom af anden lovgiv‐
ning. Der kan eksempelvis være tale om miljøtilladelse og/
eller tilvejebringelse af plangrundlag efter planloven. Der
vil således ikke blive ændret ved retstilstanden i forhold til
ekspropriation.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren
ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler
om, at ministeren i helt særlige tilfælde vil kunne bestemme,
at et konkret anlægs- eller modningsprojekt skal godkendes
efter den foreslåede § 4, stk. 3. Dette kan eksempelvis være
tilfældet ved større reinvesteringer, som ikke kan medføre
tillæg til indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2.
pkt., i lov om elforsyning eller den foreslåede § 37 d, stk. 1,
2. pkt., i lov om naturgasforsyning.
Det følger af den foreslåede § 4, stk. 9, nr. 4, at klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om krav til
ansøgning om godkendelse efter stk. 3, herunder om ansøg‐
ningens indsendelse og indhold.
Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsynings‐
ministeren fastsætter nærmere regler om Energinets indsen‐
delse af ansøgning om godkendelse efter den foreslåede § 4,
stk. 3, i lov om Energinet, og om ansøgningens indhold.
Med hensyn til ansøgningens indhold vil bestemmelsen
medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsæt‐
ter krav til Energinets dokumentation i ansøgningen, herun‐
der om anvendelse af analyseforudsætninger evt. suppleret
med følsomhedsberegninger, og om at ansøgningen skal
være af en sådan karakter og omfang, at der kan ske en
fyldestgørende vurdering af ansøgningen på baggrund af de
kriterier, der skal lægges vægt på ved godkendelsen. Detal‐
jeringsgraden af den krævede dokumentation kan afhænge
af projektets udviklingstrin, således at der stilles større krav
til detaljeringsgraden for anlægsprojekter end for modnings‐
projekter.
I forhold til ansøgningens indhold forventes det, at klima-,
energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af
bemyndigelsen fastsætter regler om, at ansøgningen udfør‐
ligt skal beskrive og dokumentere behovet for projekterne,
samt deres løsningsalternativer og økonomi.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren
ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler
om, at Energinet i forbindelse med større investeringer skal
afdække muligheden for, at den reelle risiko indgår i de
samfundsøkonomiske business cases, eksempelvis i form af
alternativ diskonteringsrente. Dette skal sikre, at markedsri‐
sikoen ved Energinets investeringer afspejler sig i investe‐
ringsbeslutningerne.
Det forventes videre, at klima-, energi- og forsyningsmini‐
steren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter
regler om, at Energinet i forbindelse med etablering af sam‐
køringslinjer mellem lande eller prisområder skal angive
estimerede flaskehalsindtægter som følge af etableringen
25
samt eventuel påvirkning af flaskehalsindtægter fra andre
samkøringslinjer.
Etablering af samkøringslinjer er relativt omkostningstunge
projekter, hvor opgørelsen af økonomiske gevinster og om‐
kostninger er afgørende i vurderingen af, hvorvidt en han‐
delsforbindelse er samfundsøkonomisk rentabel. Flaskehals‐
indtægter kan udgøre en væsentligt del af den økonomiske
gevinst ved en handelsforbindelse, hvor flaskehalsindtæg‐
ter forekommer som følge af prisforskelle på elmarkedet
pga. begrænset handelskapacitet mellem prisområder. En
fuldt udnyttet forbindelse skaber flaskehalsindtægter, hvis
der er en prisforskel mellem de to forbudne områder.
Det bemærkes, at det ved klima-, energi- og forsyningsmini‐
sterens godkendelse af anlægsprojekter vedrørende samkø‐
ringslinjer forventes, at der vil blive fastsat vilkår efter den
foreslåede § 4, stk. 4, om, at Energinet årligt skal indsen‐
de oplysninger om realiserede flaskehalsindtægter til Forsy‐
ningstilsynet. Såfremt der er væsentlige afvigelser mellem
realiserede og estimerede flaskehalsindtægter, skal Forsy‐
ningstilsynet informere klima-, energi- og forsyningsmini‐
steren herom. Såfremt der er væsentlige og gentagne afvi‐
gelser mellem realiserede og estimerede flaskehalsindtægter
for godkendte samkøringslinjer vil klima-, energi- og forsy‐
ningsministeren kunne fastsætte regler om øget dokumenta‐
tion for estimater af flaskehalsindtægter ved ansøgning om
godkendelse af fremtidige samkøringslinjer.
Det bemærkes i øvrigt, at Energistyrelsen løbende vil have
en dialog med Energinet og have gennemgået foreløbige
oplysninger om projekterne forud for Energinets indsendelse
af ansøgningen til klima-, energi- og forsyningsministeren
om godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3.
Der henvises til afsnit 3.2.2. i de almindelige bemærkninger,
som giver et overblik over den foreslåede nye transparente
proces for Energinets investeringer.
Til nr. 6
Efter den gældende § 4 a, stk. 1, i lov om Energinet, kan
etablering af nye elforsyningsnet som nævnt i § 4 på søterri‐
toriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige
ændringer i tilsvarende bestående net kun ske efter forudgå‐
ende godkendelse fra klima-, energi- og forsyningsministe‐
ren.
Godkendelsen meddeles under hensyn til væsentlige sam‐
fundsmæssige interesser i anvendelsen af søterritoriet og
den eksklusive økonomiske zone og kan betinges af vilkår
jf. den gældende § 4 a, stk. 2.
Det følger af den foreslåede ændring af § 4 a, stk. 1, at
klima-, energi- og forsyningsministeren også skal godkende
forundersøgelser forud for projekter, som er omfattet af be‐
stemmelsen.
Godkendelse af forundersøgelser skal meddeles under hen‐
syn til konsekvensvurdering vedrørende internationale na‐
turbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter i
overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1476 af 13. de‐
cember 2010 om konsekvensvurdering vedrørende interna‐
tionale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse
arter ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg
og elforsyningsnet på havet. Godkendelserne skal således
tage stilling til eventuelle konsekvenser for internationale
naturbeskyttelsesområder og visse arter.
Til nr. 7
Efter den gældende § 4 a, i lov om Energinet, kan etablering
af nye elforsyningsnet som nævnt i § 4 på søterritoriet og
i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændrin‐
ger i tilsvarende bestående net kun ske efter forudgående
godkendelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.
Efter den gældende § 4, stk. 3, skal visse projekter ligeledes
godkendes efter denne bestemmelse.
Det følger af den forslåede ændring af § 4 a, stk. 1, at
bestemmelsen præciseres, således at det fremgår af bestem‐
melsen, at § 4, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det vil
herefter fremgå tydeligt, at nogle projekter på søterritoriet
og i den eksklusive økonomiske zone både skal have en
tilladelse efter § 4, stk. 3, som vedrører behovet for udbyg‐
ningen, og en tilladelse efter § 4 a som vedrører eventuelle
konsekvenser for internationale naturbeskyttelsesområder og
visse arter.
Der foretages ikke en materiel ændring af bestemmelsen,
men alene en præcisering for at tydeliggøre sammenhængen
mellem de to godkendelsesbestemmelser. Forundersøgelser
vil fortsat ikke skulle godkendes selvstændigt efter § 4, stk.
3.
Til nr. 8
Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om indhen‐
telse af uafhængig ekstern bistand.
Det følger af den foreslåede § 4 d, stk. 1, nr. 3, i lov om
Energinet, at Energinet skal betale omkostninger til eventuel
indhentelse af uafhængig ekstern bistand efter regler udstedt
i medfør af § 4, stk. 8.
Bestemmelsen vil medføre, at Energinet skal afholde om‐
kostninger til indhentelse af ekstern bistand i de tilfælde,
hvor sådan bistand efter regler fastsat i medfør af den fore‐
slåede § 4, stk. 8, indhentes i forbindelse med behandling af
en ansøgning om godkendelse efter den foreslåede § 4, stk.
3.
Til nr. 9
Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om forelæg‐
gelse af ansøgning om godkendelse af projekter for et ud‐
valg nedsat af Folketinget.
Det følger af den foreslåede § 4 e, stk. 1, i lov om Energinet,
26
at projekter forinden afgørelse efter § 4, stk. 3, skal forelæg‐
ges et udvalg nedsat af Folketinget, jf. dog stk. 3.
Bestemmelsen vil medføre, at visse projekter, som er omfat‐
tet af godkendelsespligt efter den foreslåede § 4, stk. 3, i
lov om Energinet, skal forelægges for et udvalg nedsat af
Folketinget forud for endelig afgørelse.
Det er hensigten, at det er Klima-, Energi- og Forsyningsud‐
valget, som projekterne forelægges for.
Godkendelser efter den foreslåede § 4, stk. 3, kan være af
stor politisk betydning og kan have store både økonomiske
og øvrige konsekvenser for udviklingen af energiforsynin‐
gen og for brugerne. Det foreslås derfor, at udvalget ind‐
drages i relation til store projekter, som vil blive nærmere
afgrænset ved udmøntning af bemyndigelsen efter den fore‐
slåede § 4 e, stk. 3.
Det bemærkes, at forelæggelser for udvalget vedrørende
Energinets ansøgninger om godkendelse efter den foreslåede
§ 4, stk. 3, kan indeholde fortrolige oplysninger, som udval‐
gets medlemmer ikke uberettiget må videregive.
I forhold til oplysninger angående Energinets ansøgninger
om godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3, kan det
særligt være hensyn til at beskytte oplysninger om tekniske
indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller for‐
retningsforhold el.lign. eller hensyn til det offentliges øko‐
nomiske interesser, som kan medføre, at oplysninger må
anses for at være fortrolige.
Det følger af den foreslåede § 4 e, stk. 2, at kan udvalget
ikke tilslutte sig meddelelse af en godkendelse, som nævnt i
stk. 1, underretter udvalget klima-, energi- og forsyningsmi‐
nisteren om begrundelsen herfor.
Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsynings‐
ministeren er forpligtet til at forelægge udvalget en ansøg‐
ning forud for afgørelse efter den foreslåede § 4, stk. 3. Mi‐
nisteren er ikke forpligtet til at følge udvalgets indstilling.
Det følger af den foreslåede § 4 e, stk. 3, at klima-, energi-
og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvil‐
ke projekter som er omfattet af stk. 1.
Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsynings‐
ministeren afgrænser, hvilke projekter som vil skulle fore‐
lægges udvalget forud for godkendelse, således at alene
projekter med væsentlig betydning for energiforsyningen
omfattes af pligten hertil.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren
ved første udmøntning fastsætter regler om, at udbygning i
relation til samkøringslinjer mellem lande eller prisområder
og andre anlægsprojekter med forventede anlægsomkostnin‐
ger på mindst 1 mia. kr. vil være omfattet af stk. 1, og
derved skal forelægges udvalget forud for ministerens god‐
kendelse.
Der henvises til afsnit 3.2.2. i de almindelige bemærkninger
om den foreslåede nye transparente proces for Energinets
investeringer.
Til nr. 10
Efter den gældende § 6, stk. 3, 1. pkt., i lov om Energinet,
skal Energinets bestyrelse samlet have generelle erhvervs-
og ledelsesmæssige kompetencer samt indsigt i el-, gas- og
varmeforsyning og i forbruger- og samfundsforhold.
Det følger af den foreslåede ændring af § 6, stk. 3, 1. pkt.,
at bestyrelsen sammensættes således, at bestyrelsen samlet
har de nødvendige kompetencer til at drive selskabet på den
bedst mulige måde, herunder sikre at Energinet varetager
selskabets formål.
Bestemmelsen vil medføre, at der skabes bedre rammer
for klima-, energi- og forsyningsministeren til løbende at
kunne sikre en bestyrelsessammensætning, der er passende
i forhold til selskabets forretning og situation. Det enkelte
bestyrelsesmedlem skal bidrage med kompetencer og erfa‐
ringer, der er relevante for selskabet, og bestyrelsen skal
som kollektiv have den rette kompetenceprofil til at sikre
hensynet til langsigtet værdiskabelse og eventuelt øvrige
målsætninger selskabet måtte have.
Den foreslåede ændring er en gennemførelse af stemmeafta‐
len, hvoraf det fremgår, at Energinets regulering fremadret‐
tet skal baseres på en mere forretningsmæssig tilgang, hvor‐
for en ny regulering kan stille stærkere krav til bestyrelsens
forretningsmæssige kompetencer.
Til nr. 11
Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om, at Ener‐
ginet skal føre selvstændige regnskaber for aktiviteter finan‐
sieret med lån efter § 14, stk. 1, og øvrige transaktioner
mellem Energinet og Energinets helejede datterselskaber.
Det følger af den foreslåede § 12, stk. 3, i lov om Energinet,
at Energinet skal føre selvstændige regnskaber for aktiviteter
finansieret med lån efter § 14, stk. 1, og øvrige transaktioner
mellem Energinet og Energinets helejede datterselskaber.
Bestemmelsen vil medføre en regnskabsmæssig adskillelse
mellem aktiviteter i forbindelse med lån som nævnt i § 14,
stk. 1, i lov om Energinet og øvrige aktiviteter i forbindelse
med Energinet og Energinets helejede datterselskaber.
Det bemærkes i øvrigt, at bestemmelsen er en konse‐
kvens af, at Energinet har gennemgået en organisationsæn‐
dring. En organisationsændring af Energinet kræver ikke
lovændringer, da gældende § 2, stk. 3 og 4, giver mulighed
for, at Energinet inden for rammerne af § 2, stk. 5 og 6, kan
strukturere sig, som det findes mest hensigtsmæssigt. Orga‐
nisationsændringen kræver dog en tydeliggørelse af, at de
forskellige aktiviteter i den foreslåede § 12, stk. 3, nr. 1 og
2, holdes adskilt, for at sikre, at det ikke er i strid med de
statsstøtteretlige regler.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der ikke direkte
27
eller indirekte ydes statsstøtte til datterselskaber i Energinet
i strid med statsstøtteretten. Det er vurderet, at Energinets
moderselskabs aktiviteter ikke udgør økonomiske aktiviteter
i statsstøtteretlig forstand. Derimod har visse af dattersel‐
skaberne fået overdraget aktiviteter af økonomisk karakter,
hvorfor det skal sikres, at datterselskaberne ikke får adgang
til statsmidler gennem Energinets moderselskab.
De statslige udlån i medfør af den gældende § 14, stk. 1,
medfører ikke, at Energinet bliver modtager af statsstøtte,
så længe det sikres, at långivningen til datterselskaberne
sker på markedsbaserede vilkår i overensstemmelse med den
gældende § 46, stk. 1, i lov om elforsyning og § 28 c i lov
om naturgasforsyning. Dog vil nogle af de pengestrømme,
der foreslås i den nye økonomiske regulering i den foreslå‐
ede § 71 i lov om elforsyning og § 37 d i lov om naturgas‐
forsyning, medføre behov for at sikre, at statslige genudlån
til Energinet ikke direkte eller indirekte indebærer, at der
ydes en statsstøtteretlig fordel for datterselskaber. Det drejer
sig eksempelvis om den situation, hvor Energinet dækker
et fradrag ved et af sine datterselskaber som følge af den
foreslåede § 71, stk. 4, nr. 6, i lov om elforsyning eller den
foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 5, i lov om naturgasforsyning,
hvor det foreslås, at der kan ske beløbsmæssige justeringer
af indtægtsrammen.
Som følge af den foreslåede ændring vil det gældende stk. 3
herefter blive stk. 4.
Til nr. 12
Efter den gældende § 13, stk. 1, 1. pkt., i lov om Energinet
kan Energinets overskud ifølge de i § 12, stk. 1, omtalte
regnskaber for virksomhedens elforsynings- og naturgasrela‐
terede aktiviteter tilbageføres til de respektive forbrugere
som dividende eller anvendes til konsolidering.
Det følger af den foreslåede ændring af § 13, stk. 1, 1. pkt.,
at henvisningen i bestemmelsen til § 12, stk. 1, udvides,
således at der også henvises til § 12, stk. 3.
Denne ændring har sammenhæng med den foreslåede æn‐
dring af § 12, hvorefter Energinet skal føre selvstændige
regnskaber for aktiviteter finansieret med lån efter § 14, stk.
1, og øvrige transaktioner mellem Energinet og Energinets
helejede datterselskaber. Overskud efter disse regnskaber
efter § 12, stk. 3, foreslås også at kunne tilbageføres til de
respektive forbrugere som dividende eller anvendes til kon‐
solidering. Det er således tillige nødvendigt, at der henvises
til § 12, stk. 3, i § 13, stk. 1.
Der foreslås ikke øvrige ændringer af den gældende retstil‐
stand i § 13, stk. 1.
Til nr. 13
Den gældende overskrift til kapitel 7 i lov om Energinet er
»Offentlighed«.
Det følger af den foreslåede ændring af overskriften til kapi‐
tel 7, at den ændres til: »Offentlighed og digitalisering«.
Den foreslåede ændring af overskriften har sammenhæng
med lovforslagets § 1, nr. 15, hvor der foreslås indsat en
bemyndigelsesbestemmelse i kapitel 7 til at fastsætte regler
om digital kommunikation. Overskriften ændres derfor, så
den svarer til indholdet af kapitlet.
Til nr. 14
Efter den gældende § 19, stk. 1, i lov om Energinet skal
beslutninger truffet i henhold til lovens § 5, stk. 1, indsendes
til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på offent‐
liggørelse. Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler
om offentliggørelse af øvrige beslutninger truffet af klima-,
energi- og forsyningsministeren vedrørende Energinet. Efter
den gældende § 19, stk. 2, i lov om Energinet kan enhver få
udleveret Energinets vedtægter på selskabets hovedkontor.
Det følger af den forslåede § 19, stk. 1, at årlige ejerbe‐
slutninger vedrørende Energinet, der er truffet i henhold til
Energinets vedtægter, skal offentliggøres i Erhvervsstyrel‐
sens it-system.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at det alene vil
være årlige ejerbeslutninger truffet i henhold til Energinets
vedtægter, der skal offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-sy‐
stem.
Ved ejerbeslutninger forstås årligt tilbagevendende beslut‐
ninger vedrørende Energinet, der i statslige aktieselskaber
almindeligvis ville være truffet på en årlig generalforsam‐
ling. Generalforsamlinger i statslige aktieselskaber er åbne
for pressen, og det er hensigten med bestemmelsen at skabe
en lignede offentlighed, idet der ikke afholdes generelfor‐
samling for Energinet, da klima-, energi- og forsyningsmini‐
steren som eneejer af selskabet udøver sine beføjelser ved
beslutning.
Det følger af den foreslåede § 19, stk. 2, at Energinet skal
offentliggøre information om væsentlige beslutninger truffet
af klima-, energi- og forsyningsministeren vedrørende Ener‐
ginet på selskabets hjemmeside.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at væsentlige be‐
slutninger truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren
efter lov om Energinet, vil skulle offentliggøres på Energi‐
nets hjemmeside.
Bestemmelsen vil omfatte alle væsentlige beslutninger ved‐
rørende Energinet, og ikke alene dem der træffes efter den
gældende § 5, stk. 1, i lov om Energinet.
Ved vurderingen af, om en beslutning er væsentlig, vil der
skulle lægges vægt på, om beslutningen har en central eller
stor betydning for Energinet på kort eller længere sigt. At
bestemmelsen alene omfatter væsentlige beslutninger skyl‐
des, at ministeren træffer et stort antal beslutninger om
Energinet, hvorfor offentliggørelse af alle beslutninger ville
28
risikere at fjerne fokus fra de væsentligste beslutninger og
være uhensigtsmæssigt af praktiske grunde.
Da der er tale om offentliggørelse af information om mi‐
nisterens beslutninger, er det forventningen, at Energinet
løbende vil være i dialog med Klima-, Energi- og Forsy‐
ningsministeriet om udmøntningen af bestemmelsen, herun‐
der særligt forud for offentliggørelse af information om de
enkelte beslutninger.
Der stilles ikke med bestemmelsen krav til tidspunktet for
offentliggørelse af information. Tidspunktet for offentliggø‐
relse vil herved kunne tilpasses til eventuelle hensyn til mid‐
lertidig fortrolighed. Offentliggørelse bør dog ske så snart
dette er muligt, og ikke ugrundet udsættes.
Det bemærkes, at nærmere rammer for offentliggørelsen kan
fastsættes i Energinets vedtægter, der også i dag opstiller
rammer for Energinets offentliggørelse af ministerbeslutnin‐
ger.
Endvidere bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke
er til hinder for offentliggørelse af information om mindre
væsentlige ministerbeslutninger.
Det følger af den foreslåede § 19, stk. 3, at Energinet vil
skulle offentliggøre selskabets årsrapport og vedtægter på
selskabets hjemmeside.
Bestemmelsen vil medføre, at enhver skal kunne finde Ener‐
ginets vedtægter og årsrapport på selskabet hjemmeside
frem for som tidligere, hvor disse kunne udleveres i fysisk
form. Det bemærkes, at Energinet allerede offentliggør ved‐
tægter og årsrapport på hjemmesiden, og at dette med den
foreslåede ændring gøres pligtmæssigt.
Det bemærkes, at dette svarer til de gældende regler for
statslige aktieselskaber efter § 356 i lov om aktie- og an‐
partsselskaber jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 23. juli 2019.
Der henvises til afsnit 3.5.2 i de almindelige bemærkninger,
som redegør for baggrunden og giver et overblik.
Til nr. 15
Der er i gældende lov om Energinet ingen generelle bestem‐
melser om digital kommunikation. Der er efter gældende ret
således mulighed for, at Energinet eksempelvis kan indgive
ansøgning mv. til klima-, energi- og forsyningsministeren i
medfør af den gældende § 4 i lov om Energinet på papir, te‐
lefonisk eller ved personligt fremmøde i overensstemmelse
med gældende regler.
Det følger af den foreslåede § 19 a, stk. 1, 1. pkt., at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om,
at kommunikation om forhold, der er omfattet af lov om
Energinet, af bestemmelser fastsat i medfør af loven eller af
EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt,
og at henvendelser, meddelelser mv., der ikke er indgivet
digitalt, afvises af den pågældende myndighed.
Med den foreslåede ændring får klima-, energi- og forsy‐
ningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om
pligtmæssig digital kommunikation om forhold, der er om‐
fattet af lov om Energinet, af bestemmelser fastsat i medfør
af loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven.
Bestemmelsen vil medføre, at der ved bekendtgørelse kan
fastsættes regler om, at Energinet har pligt til at kommuni‐
kere digitalt om forhold, der er omfattet af den lovgivning,
der er knyttet til lov om Energinet. Dette gælder både i for‐
hold til kommunikation med myndigheder, f.eks. Energisty‐
relsen og Forsyningstilsynet, og i forhold til private borgere
eller virksomheder.
Bemyndigelsen indebærer, at ministeren kan fastsætte nær‐
mere regler om, hvordan den digitale kommunikation skal
foregå.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren
ved første udmøntning af bemyndigelsen vil fastsætte regler
om digital kommunikation i forbindelse med Energinets an‐
søgninger efter den foreslåede § 4, stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte
regler om, at henvendelser, meddelelser mv., der ikke ind‐
gives ved digital selvbetjening, afvises af den pågældende
myndighed. Det bemærkes i øvrigt, at vejledning til borgere
om, hvordan kommunikationen skal være for ikke at blive
afvist, vil skulle ske på ikke-digital vis og i overensstemmel‐
se med forvaltningsloven.
Det følger af den foreslåede § 19 a, stk. 1, 2. pkt., at ministe‐
ren kan fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt
system, om at henvendelser, meddelelser mv., der ikke ind‐
gives ved digital selvbetjening, afvises af den pågældende
myndighed og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for
visse personer og virksomheder.
Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsynings‐
ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om anvendelse
af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligato‐
risk anvendelse for visse personer og virksomheder.
Fastsættelse af regler om brug af bestemte digitale systemer
kan bl.a. være krav om anvendelse af selvbetjeningsløsnin‐
ger, særlige digitale formater, digital signatur eller lignende
i eksempelvis ansøgningssager. Der er på nuværende tids‐
punkt ikke behov for udvikling af eller ændringer i eksi‐
sterende it-understøttelse, men det foreslås at fremtidssikre
lovgivningen, således at klima-, energi- og forsyningsmini‐
steren bemyndiges til at fastsætte regler om anvendelse af et
bestemt digitalt system i lov om Energinet. Såfremt denne
bemyndigelse på et senere tidspunkt vil blive udnyttet, vil
det tilstræbes at anvende eksisterende offentlig it-infrastruk‐
tur frem for udvikling af nye it-systemer.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om, at henvendelser, meddelelser mv., der ikke indgives
ved digital selvbetjening, afvises af den pågældende myn‐
dighed. Det bemærkes i øvrigt, at vejledning til borgerne
29
om, hvorledes kommunikationen skal være for ikke at blive
afvist, vil skulle ske på ikke-digital vis og i overensstemmel‐
se med forvaltningsloven.
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler, der
fritager visse personer og virksomheder fra kravet om pligt‐
mæssig digital kommunikation, herunder om brugen af selv‐
betjeningsløsninger. Fritagelse kan ske, hvis der foreligger
særlige forhold.
Det bemærkes, at en fritagelse fra tilslutning til Digital Post
fra offentlige afsendere adskiller sig fra fritagelse fra en
konkret digital selvbetjeningsløsning. Fritagelse fra Digital
Post giver ikke adgang til en generel fritagelse fra digita‐
le selvbetjeningsløsninger. Fritagelse fra brug af en digital
selvbetjeningsløsning er en konkret forvaltningsafgørelse i
det enkelte tilfælde. Tilsvarende gælder for afslag på frita‐
gelse fra brug af en digital selvbetjeningsløsning.
Hvis den enkelte offentlige myndighed i det konkrete til‐
fælde vurderer, at der foreligger særlige forhold, der medfø‐
rer, at visse borgere eller virksomheder ikke kan anvende
den digitale selvbetjeningsløsning, skal myndigheden anvi‐
se, hvordan borgere eller virksomheder i stedet skal indgive
en klage mv. Særlige forhold kan for eksempel være særli‐
ge handicap, manglende digitale kompetencer, visse socialt
udsatte borgere, sprogvanskeligheder m.v., der medfører, at
borgere og virksomheder ikke kan ansøge digitalt.
Der kan endvidere være tale om, at der meddeles en midler‐
tidig fritagelse, hvis en borger eller en virksomhed f.eks.
har mistet adgangsoplysninger til nem-id eller midlertidigt
er uden internetforbindelse. Det vil indgå i vurderingen, om
der er meddelt undtagelse for digital kommunikation af en
anden offentlig myndighed for samme forhold. I de tilfælde,
hvor der f.eks. stilles krav om anvendelse af en dansk digital
signatur, og det vurderes at være i strid med EU-retten, vil
udenlandske virksomheder og borgere blive undtaget fra at
kommunikere digitalt med de danske myndigheder.
Det bemærkes i øvrigt, at klima-, energi- og forsyningsmi‐
nisteren kan bemyndige en under ministeriet oprettet institu‐
tion eller anden myndighed til at udøve de beføjelser, som
ministeren har fået tillagt efter denne bestemmelse, jf. gæl‐
dende § 21 i lov om Energinet.
Det følger af det foreslåede § 19 a, stk. 2, at en digital
meddelelse anses for at være kommet frem, når den er til‐
gængelig for modtageren.
Meddelelsen anses for at være tilgængelig for modtageren
fra det tidspunkt, hvor modtageren har mulighed for at gøre
sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således
uden betydning, om eller hvornår modtageren gør sig be‐
kendt med indholdet af meddelelsen.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for modtageren
på det tidspunkt, hvor modtageren kan behandle eller læse
meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret
automatisk i modtagelsessystemet eller i et datasystem. En
meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24:00, anses
normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgæn‐
gelig.
En ansøgning mv., der er tilgængelig i modtagerens system
eksempelvis 23:59 den 30. november, er således kommet
frem den 30. november, uanset at der ikke fysisk sidder
en medarbejder i en myndighed og gør sig bekendt med
meddelelsen på dette tidspunkt, der ligger uden for nor‐
mal arbejdstid/åbningstid. Det kan med digital selvbetjening
præcist registreres, hvornår en ansøgning mv., er kommet
frem. Hvorvidt fremkomsten er rettidig, må bedømmes efter
de gældende forvaltningsretlige regler og eventuelle tidsfri‐
ster fastsat i eller i medfør af særlovgivningen, herunder
efter Justitsministeriets vejledning om beregning af klagefri‐
ster. I de tilfælde, hvor modtageren har behov for at gøre
sig bekendt med en meddelelse inden et bestemt tidspunkt,
må der kunne fastsættes en tidsfrist, der indeholder såvel
dato som et præcist klokkeslæt for, hvornår anmeldelsen
skal være indgivet for at være kommet frem rettidigt.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke
fastlægges som følge af problemer med modtagerens it-sy‐
stem eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses
for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen
blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysnin‐
ger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme
afsender til skade, at en ansøgning mv. modtages efter fri‐
stens udløb, hvis det skyldes systemnedbrud hos modtage‐
ren.
Dette vil bl.a. være relevant i forhold til ansøgningsfrister
og forældelse mv. Der bør fra myndighedens side udvises
fleksibilitet i forhold til at udsætte frister en rimelig tid,
hvis it-problemerne opstår tæt på fristen for indgivelse af en
meddelelse.
Den offentlige myndighed vil, som tilfældet er i dag, skulle
sikre, at ansøgning mv., der indgives til en forkert myndig‐
hed, henvises til rette myndighed, jf. forvaltningslovens reg‐
ler herom.
Der henvises til afsnit 3.6.2. i de almindelige bemærkninger,
som redegør for baggrunden og giver et overblik.
Til nr. 16
Efter den gældende § 22, stk. 1, i lov om Energinet, kan
afgørelser truffet af klima-, energi og forsyningsministeren i
medfør af § 4, stk. 3-5, for så vidt angår eltransmissionsnet,
påklages til Energiklagenævnet efter reglerne i §§ 89 og
91 i lov om elforsyning og, for så vidt angår gastransmissi‐
onsnet, efter reglerne i §§ 51 og 53 i lov om naturgasforsy‐
ning. Afgørelser truffet i medfør af § 4 a i lov om Energinet
er ikke omfattet af § 22 og kan derfor ikke påklages.
Det følger af den foreslåede ændring af § 22, stk. 1, at
bestemmelsen udvides til også at omfatte afgørelser truffet
30
af klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af § 4 a i
lov om Energinet.
§ 4 a i lov om Energinet omhandler afgørelser om etablering
af nye elforsyningsnet på søterritoriet og i den eksklusive
økonomiske zone samt væsentlige ændringer i tilsvarende
bestående net.
Den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 1, vil medføre, at
afgørelser i medfør af § 4 a i lov om Energinet kan påklages
til Energiklagenævnet efter reglerne i §§ 89 og 91 i lov om
elforsyning. For projekter, der både er omfattet af § 4, stk. 3,
og § 4 a, stk. 1, vil der herefter være klageadgang for begge
de selvstændige afgørelser.
Den foreslåede ændring sikrer, at afgørelser efter den fore‐
slåede § 4 a i lov om Energinet kan påklages på samme
måde som de tilsvarende afgørelser efter henholdsvis § 22 a
i lov om elforsyning og § 4 i lov om kontinentalsoklen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1189 af 21. september 2018.
Til nr. 17
Efter den gældende § 22, stk. 2, i lov om Energinet kan
Energinets udbygningsplan efter § 4, stk. 2, i de tilfælde §
4, stk. 3, ikke finder anvendelse, påklages af enhver med en
væsentlig og individuel interesse i udbygningsplanen efter
reglerne nævnt i stk. 1.
Det følger af den foreslåede ændring af § 22, stk. 2, at
»udbygningsplan« ændres til »langsigtede udviklingsplan«
og »udbygningsplanen« ændres til »den langsigtede udvik‐
lingsplan«.
Den foreslåede ændring har sammenhæng med lovforslagets
§ 1, nr. 4, hvorved den gældende § 4, stk. 2, vedrørende
planlægning ændres, således at Energinet fremover skal ud‐
arbejde en langsigtet udviklingsplan. § 22, stk. 2, ændres
derfor, så denne henviser til den langsigtede udviklings‐
plan. Der sker ikke ændringer i retstilstanden i den gældende
§ 22, stk. 2.
Til nr. 18
Efter den gældende § 24 a, stk. 1, i lov om Energinet straf‐
fes Energinet eller virksomhedens helejede datterselskaber
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, hvis de etablerer og driver anlæg omfattet af § 4
b uden tilladelse, tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter §
4 a for anlæg omfattet af § 4 b, eller undlader at efterkomme
påbud eller forbud efter § 4 c. Straffebestemmelsen har ikke
været anvendt tidligere, hvorfor det ikke er muligt at angive
bødeniveau for en overtrædelse af bestemmelsen.
Det følger af den foreslåede ændring af § 24 a, stk. 1, nr.
1 og 2, at Energinet eller virksomhedens helejede dattersel‐
skab også skal kunne straffes med bøde, medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning, hvis Energinet eller
virksomhedens helejede datterselskab undlader at søge om
godkendelse efter § 4, stk. 3, eller tilsidesætter vilkår for en
godkendelse fastsat efter den foreslåede § 4, stk. 4.
Det bemærkes i øvrigt, at Energinet efter den foreslåede § 4,
stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, skal ansøge klima-, energi-
og forsyningsministeren om godkendelse af projekter eller
godkendelse af indmeldelse af projekter til EU, der er om‐
fattet af godkendelsespligt, jf. stk. 9, nr. 3. Det bemærkes
videre, at efter den foreslåede § 4, stk. 4, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 4, kan klima-, energi- og forsyningsministeren i
forbindelse med godkendelse efter stk. 3 fastsætte vilkår,
herunder om indberetning, foretagelse af undersøgelser, ind‐
retning, drift og bortskaffelse eller sanering af anlæg.
Med forslaget vil det være strafsanktioneret, hvis Energinet
eller virksomhedens helejede datterselskaber ikke ansøger
om godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3.
Der vil med lovforslaget være behov for, at manglende efter‐
levelse af vilkår fastsat efter § 4, stk. 4, i en godkendelse
efter § 4, stk. 3, strafbelægges. Som udgangspunkt kan det
være alle typer af vilkår i en godkendelse efter den foreslå‐
ede § 4, stk. 4, som kan strafbelægges, såfremt de ikke
overholdes. Der kan være tale om flere vilkår, som ikke
overholdes eller blot et enkelt vilkår, som ikke overholdes,
som strafbelægges.
Til § 2
Til nr. 1
Efter den gældende § 22 a, stk. 1, i lov om elforsyning,
kan etablering af nye elforsyningsnet på alle spændingsni‐
veauer på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone
samt væsentlige ændringer i bestående net kun ske efter
forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsmini‐
steren. Der kræves tillige tilladelse efter § 21 til transmissi‐
onsnet på over 100 kV.
Godkendelsen meddeles under hensyn til væsentlige sam‐
fundsmæssige interesser i anvendelsen af søterritoriet og
den eksklusive økonomiske zone og kan betinges af vilkår
jf. den gældende § 22 a, stk. 2.
Det følger af den foreslåede ændring af § 22 a, stk. 1, at
klima-, energi- og forsyningsministeren også skal godkende
forundersøgelser forud for projekter, som er omfattet af be‐
stemmelsen.
Godkendelse af forundersøgelser skal meddeles under hen‐
syn til konsekvensvurdering vedrørende internationale na‐
turbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter i
overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1476 af 13. de‐
cember 2010 om konsekvensvurdering vedrørende interna‐
tionale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse
arter ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg
og elforsyningsnet på havet.
Ændringen svarer til ændringen i lovforslagets § 1, nr. 6,
af § 4 a, stk. 1, i lov om Energinet. Forundersøgelser kræ‐
31
ver herefter særskilt godkendelse på søterritoriet og i den
eksklusive økonomiske zone efter både lov om Energinet §
4 a, stk. 1, og efter lov om elforsyning § 22 a, stk. 1.
Til nr. 2
Efter den gældende § 51 b, stk. 2, fastsættes et samlet beløb
på 4,68 mio. kr., som Energinet efter bestemmelsens stk.
1 halvårligt skal betale til Klima-, Energi- og Forsynings‐
ministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn. Beløbet
reguleres en gang årligt pr. 1. juli med den sats for det
generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministe‐
riet. Klima-, energi- og forsyningsministeren offentliggør
reguleringer hvert år, første gang pr. 1. juli 2019.
Det følger af den foreslåede ændring af § 51 b, stk. 2, at
det fastsatte beløb ændres til 4,75 mio. kr., og den årlige
regulering og offentliggørelse heraf ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at gebyret efter § 51
b, stk. 2, vil være på 4, 75 mio. kr., og alene vil kunne
reguleres ved en ændring af lov om elforsyning.
Til nr. 3
Efter den gældende § 51 c, stk. 2, fastsættes et samlet beløb
på 0,9 mio. kr., som netvirksomhederne efter bestemmelsens
stk. 1 halvårligt skal betale til Klima-, Energi- og Forsy‐
ningsministeriet til dækning af omkostninger til de i § 51 c,
stk. 1, listede opgaver. Beløbet reguleres en gang årligt pr. 1.
juli med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er
fastsat af Finansministeriet. Klima-, energi- og forsynings‐
ministeren offentliggør reguleringer hvert år, første gang pr.
1. juli 2019.
Det følger af den foreslåede ændring af § 51 c, stk. 2, at den
årlige regulering og offentliggørelsen heraf ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at beløbet, som net‐
virksomhederne halvårligt skal betale til Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet, ikke længere reguleres årligt.
Til nr. 4
Efter den gældende § 71, stk. 1, i lov om elforsyning kan
Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i
priserne for de aktiviteter, der varetages i medfør af § 2, stk.
2 og 3, i lov om Energinet, indregne nødvendige omkostnin‐
ger, herunder til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser,
administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger,
herunder også omkostninger til dækning af tab på debitorer
og driftsmæssige afskrivninger, samt nødvendig forrentning
af virksomhedens kapital. Priser for ydelser efter 1. pkt.
må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges ved
overdragelse af virksomheder.
Efter den gældende § 71, stk. 2, kan klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om afgræns‐
ningen af de omkostninger, som kan anses for nødvendige
efter stk. 1, samt om fastsættelsen af forretningssatsen og
om forrentningsgrundlaget efter stk. 1. I forhold til aktivite‐
ter omfattet af den gældende § 2, stk. 2, i lov om Energinet
er der særligt tale om aktiviteter i relation til systemansvar
og transmission.
Det følger af den foreslåede § 71, stk. 1, 1. pkt., at priser for
ydelser fra den, der varetager transmissionsvirksomhed eller
systemansvarlig virksomhed, fastsættes i overensstemmelse
med en indtægtsramme.
Den foreslåede ændring vil medføre, at den, der varetager
transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed,
underlægges en indtægtsrammeregulering i stedet for at væ‐
re underlagt hvile-i-sig-selv-regulering.
Indtægtsrammen vil fastsætte et samlet beløb, som priserne
for ydelser skal fastsættes indenfor.
Med hensyn til begreberne »den, der varetager transmissi‐
onsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed« svarer de
til definitionerne i de gældende § 5, nr. 17 og 20, i lov
om elforsyning vedrørende systemansvarlig virksomhed og
transmissionsvirksomhed. Aktiviteter i relation til Datahub
er tillige systemansvarlig virksomhed. Når begrebet syste‐
mansvarlig virksomhed nævnes, dækker det således også
Datahub, medmindre det konkret er undtaget. Med hensyn
til begrebet Datahub henvises til definitionen i § 5, nr. 2, i
lov om elforsyning.
Det kan ikke udelukkes, at den, der varetager transmissions‐
virksomhed eller systemansvarlig virksomhed, kan varetage
andre aktiviteter, end hvad der er omfattet af ovennævnte
definitioner. Det bemærkes, at Forsyningstilsynet efter den
foreslåede § 71, stk. 4, nr. 1, bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om, hvorvidt omkostningerne eller indtæg‐
terne vedrørende sådanne aktiviteter vil være omfattet af den
konkrete indtægtsramme.
Det bemærkes i øvrigt, at selve prisfastsættelsen for enkelte
ydelser fortsat vil ske efter offentliggjorte metoder, der god‐
kendes af Forsyningstilsynet, jf. den gældende § 73 a.
Det følger af den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt., at For‐
syningstilsynet årligt fastsætter indtægtsrammen for den på‐
gældendes aktiviteter med henblik på dækning af omkost‐
ninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af
den investerede kapital.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet årligt skal
træffe afgørelse om indtægtsrammen for den, der varetager
transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed.
Det bemærkes i øvrigt, at Forsyningstilsynet vil have be‐
hov for at indhente oplysninger hos den, der varetager trans‐
missionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, til
brug for fastsættelsen af indtægtsrammer. Den, der varetager
transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed,
vil være forpligtet til at afgive sådanne oplysninger i medfør
af den gældende § 84, stk. 1, i lov om elforsyning. Det
bemærkes videre, at afgørelsen om indtægtsrammen kan på‐
klages efter den gældende § 89.
32
Indtægtsrammen vil efter den foreslåede bestemmelse skulle
fastsættes med henblik på dækning af omkostninger ved en
effektiv drift og forrentning af den investerede kapital.
De omkostninger, som vil være omfattet af bestemmelsen,
er omkostninger til drift af alle de aktiviteter, som den,
som varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvar‐
lig virksomhed, har, jf. dog den foreslåede § 71, stk. 4, nr.
1, hvor Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om,
hvilke omkostninger der omfattes af indtægtsrammen.
Omkostninger ved en effektiv drift afgrænses på samme
måde som i den gældende § 71, stk. 1, om indregning af
nødvendige omkostninger dog under hensyn til eventuelle
effektiviseringspotentialer for driftsomkostninger. Med om‐
kostninger ved en effektiv drift forstås således omkostnin‐
ger, som den, der varetager transmissionsvirksomhed eller
systemansvarlig virksomhed, afholder ud fra driftsøkonomi‐
ske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv
drift.
Omkostninger, der indeholder et identificeret effektivise‐
ringspotentiale, der endnu ikke er indhentet, er omfattet af
begrebet effektiv drift. De omfattede omkostninger vil frem‐
gå af omkostningsrammen, jf. den foreslåede § 71, stk. 4,
nr. 2. At omkostninger omfattet af begrebet effektiv drift kan
indeholde et ikke indhentet effektiviseringspotentiale, skal
ses i sammenhæng med den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 4
og 6, hvor det foreslås, at effektiviseringskrav fratrækkes fra
indtægtsrammen. Det identificerede effektiviseringspotenti‐
ale indhentes derfor gradvist via effektiviseringskrav.
Med hensyn til forrentning skal indtægtsrammen indeholde
et beløb til forrentning af den investerede kapital for de
omfattede aktiviteter. Den samlede forrentningsramme vil
fremgå af afgørelse om indtægtsrammen, jf. den foreslåede
§ 71, stk. 2.
Det bemærkes i øvrigt, at Forsyningstilsynet fastsætter nær‐
mere regler om udmøntningen af reguleringen, jf. den fore‐
slåede § 71, stk. 4, og den foreslåede § 71 a, stk. 4.
Det følger af den foreslåede § 71, stk. 2, 1. pkt., at indtægts‐
rammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb, der i et kalender‐
år kan oppebæres ved indtægter fra drift af aktiviteterne.
Bestemmelsen vil medføre, at indtægtsrammen vil udgøre et
loft over de indtægter, som den, der varetager transmissions‐
virksomhed eller systemansvarlig virksomhed, kan oppebæ‐
re.
I forhold til indtægter omfatter begrebet indtægter fra drift
af alle de aktiviteter, som den, som varetager transmissions‐
virksomhed eller systemansvarlig virksomhed, har, jf. dog
§ 71, stk. 4, nr. 1, hvor Forsyningstilsynet kan fastsætte
nærmere regler om, hvilke indtægter, der omfattes af ind‐
tægtsrammen.
Det følger af den foreslåede § 71, stk. 2, 2. pkt., at indtægts‐
rammen fastsættes med udgangspunkt i en reguleringsperio‐
de.
Med reguleringsperiode menes en bestemt periode, hvor de
overordnede rammer for det økonomiske råderum for den,
der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvar‐
lig virksomhed, i vidt omfang er kendt på forhånd og juste‐
res i mindre grad.
Det bemærkes i øvrigt, at Forsyningstilsynet fastsætter nær‐
mere regler om indtægtsrammen og om reguleringsperio‐
dens længde, jf. den foreslåede § 71, stk. 4.
Det følger af den foreslåede § 71, stk. 2, 3. pkt., at indtægts‐
rammen fastsættes på baggrund af en omkostningsramme
og en forrentningsramme, som beregnes efter regler fastsat
i medfør af stk. 4, nr. 1-3, og justeres efter regler fastsat i
medfør af stk. 4, nr. 4, 6 og 7, stk. 5, og § 71 a, stk. 6.
Begreberne omkostningsramme og forrentningsramme fin‐
des ikke i den gældende bestemmelse om økonomisk regu‐
lering af den, der varetager transmissionsvirksomhed eller
systemansvarlig virksomhed, men er centrale dele af den
foreslåede nye økonomiske regulering.
Omkostningsrammen vil fastsætte et samlet beløb for de
omkostninger, som den, der varetager transmissionsvirk‐
somhed eller systemansvarlig virksomhed, får dækket som
en del af indtægtsrammen.
Omkostningsrammen rummer driftsomkostninger og an‐
lægsomkostninger i form af driftsmæssige afskrivnin‐
ger. Omkostningsrammen fastsættes ved overgangen til den
foreslåede nye økonomiske regulering på baggrund af en
omkostningsreferenceramme, der udarbejdes af Forsynings‐
tilsynet og baseres på historiske omkostninger. Omkost‐
ningsreferencerammen fastlægger niveauet for driftsomkost‐
ninger og driftsmæssige afskrivninger ved reguleringens
start. Det forventes, at driftsmæssige afskrivninger som ud‐
gangspunkt opgøres ud fra seneste tilgængelige regnskabs‐
data ved udarbejdelse af omkostningsreferencerammen.
Forrentningsrammen vil sikre, at den, der varetager trans‐
missionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, får
mulighed for at opkræve en risikobaseret forrentning. For‐
rentningsrammen vil bestå af et forrentningsgrundlag og en
forrentningssats.
Indtægtsrammen vil blive beløbsmæssigt justeret i forhold
til visse forhold, der ligger uden for omkostnings- og for‐
rentningsrammen, jf. § 71, stk. 4, nr. 4, 6 og 7, stk. 5 og § 71
a, stk. 4.
Det foreslås, at Forsyningstilsynet ved fastsættelsen af ind‐
tægtsrammen for den, der varetager systemansvarlig virk‐
somhed, dog ikke Datahub, kan tage hensyn til aktiviteter
omhandlet i forretningsplanen, jf. den foreslåede § 71 a.
Det forventes, at godkendte omkostninger i forretningspla‐
nen kan indgå som en del af indtægtsrammen for systeman‐
33
svarlig virksomhed, dog ikke Datahub. Det foreslås, at For‐
syningstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvordan for‐
retningsplanen indgår i indtægtsrammen, jf. den foreslåede §
71 a, stk. 4.
Det følger af den foreslåede § 71, stk. 3, at Forsyningstilsy‐
net kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fast‐
sættelse af indtægtsrammen for den, som varetager transmis‐
sionsvirksomheds eller systemansvarlig virksomheds reg‐
ning.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet kan ind‐
hente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse
af indtægtsrammen. Den eksterne bistand vil eksempelvis
kunne bistå med at vurdere, om den, der varetager transmis‐
sionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, er ved‐
varende ineffektiv, og derfor ikke fuldt ud kan få forhøjet sin
omkostningsramme ved overgang til en ny reguleringsperio‐
de. Den eksterne bistand vil derudover eksempelvis kunne
bistå med vurdering af meromkostninger i forbindelse med
ansøgninger om tillæg til omkostningsrammen.
Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, 1. pkt., at For‐
syningstilsynet fastsætter nærmere regler om beregning og
justering af indtægtsrammen og om længden af regulerings‐
perioden.
Den foreslåede bestemmelse er en generel bemyndigelse til,
at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om indtægts‐
rammen og om længden af reguleringsperioden.
Denne bemyndigelse dækker bredt, hvad der forstås ved
beregning og justering af indtægtsrammen, herunder eksem‐
pelvis hvordan indtægtsrammen fastsættes, hvilke korrektio‐
ner der kan ske, og hvordan fusioner og spaltninger påvirker
indtægtsrammen. Forsyningstilsynet vil også kunne fastsæt‐
te regler om, hvordan finansieringen af ekstern bistand efter
den foreslåede § 71, stk. 3, afholdes i indtægtsrammen.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet i medfør af bemyn‐
digelsen fastsætter regler om udmeldelse af indtægtsram‐
mer. Forsyningstilsynet skal ved udmøntning af bemyndi‐
gelsen sikre, at der gives et samlet overblik over økonomien
for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller syste‐
mansvarlig virksomhed. Det vil sige, at så meget som muligt
er kendt på forhånd for den, der varetager transmissionsvirk‐
somhed eller systemansvarlig virksomhed.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
foreløbige og endelige indtægtsrammer, hvor de foreløbige
indtægtsrammer udmeldes for hele reguleringsperioden eller
enkeltvis før hvert reguleringsår, mens Forsyningstilsynet
træffer afgørelse om den endelige indtægtsramme efter regu‐
leringsårets afslutning.
Foreløbige indtægtsrammer er indikative og derved ik‐
ke bindende for Forsyningstilsynet eller den, der vareta‐
ger transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksom‐
hed. Forsyningstilsynet vil meddele den foreløbige indtægts‐
ramme til den, der varetager transmissionsvirksomhed eller
systemansvarlig virksomhed, i en agterskrivelse, som er en
foreløbig, ikke bindende afgørelse. Heri anføres det under
hensyntagen til de oplysninger, som er tilgængelige på det
pågældende tidspunkt, hvad Forsyningstilsynet forventer at
træffe afgørelse om efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
overgangen til den foreslåede nye økonomiske regulering,
herunder om håndtering af planlagte investeringer, hvis in‐
vesteringsbeslutningen er truffet før reguleringens ikrafttræ‐
den. I tilfælde af at Forsyningstilsynet ikke fuldt ud kan nå
at udmelde foreløbige indtægtsrammer for 2023 før regule‐
ringsperiodens start, forudsættes det, at Forsyningstilsynet
vil fastsætte regler om overgangen til den foreslåede nye
økonomiske regulering.
I forhold til længden af reguleringsperioden skal Forsy‐
ningstilsynet sikre, at elementer af central betydning for den
nye økonomiske regulering så vidt muligt fastsættes i over‐
ensstemmelse med reguleringsperiodens konkrete varighed
for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller syste‐
mansvarlig virksomhed. Det forudsættes, at Forsyningstilsy‐
net vil tage hensyn til karakteristika for den, der varetager
transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed.
Det foreslås, at udgangspunktet for reguleringsperioden vil
være fire år, dog vil den være kortere for visse aktivite‐
ter. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet ved første ud‐
møntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at regu‐
leringsperiodens længde er fire år for den, der varetager
transmissionsvirksomhed, og to år for den, der varetager
systemansvarlig virksomhed, dog et år for Datahub. Forsy‐
ningstilsynet vil kunne ændre reguleringsperiodens længde
ved at udnytte bemyndigelsen ved en efterfølgende udmønt‐
ning, eksempelvis med henblik på at opnå væsentlige og
varige effektiviseringer eller som følge af væsentligt ændret
aktivitetsniveau.
Årsagen til, at den, der varetager systemansvarlig virksom‐
hed, dog ikke Datahub, vil have en kortere reguleringsperio‐
de end udgangspunktet på fire år er, at den, der varetager
systemansvarlig virksomhed, inden for den nærmeste årræk‐
ke forventes at opleve en betydelig udvikling i omkostnings‐
basen som følge af øget elektrificering, decentral produktion
og grøn omstilling i øvrigt. En reguleringsperiode på fire
år vil derfor kunne medføre manglede dækning for nødven‐
dige omkostninger til den, der varetager systemansvarlig
virksomheds, drift og anlæg.
Årsagen til, at Datahub vil have en kortere reguleringspe‐
riode end udgangspunktet på fire år er, at Datahub inden
for den nærmeste årrække forventes at opleve stigende om‐
kostninger som følge af eksempelvis øgede datamængder
og udbredelse af fleksibelt forbrug. En reguleringsperiode
på eksempelvis fire år vil derfor kunne medføre manglede
dækning for nødvendige meromkostninger til drift og anlæg
i Datahub.
Den foreslåede § 71, stk. 4, 2, pkt., indeholder en ikke
34
udtømmende liste over de forhold, som Forsyningstilsynet
skal fastsætte nærmere regler om. Forsyningstilsynet kan
fastsætte regler om andre forhold i medfør af den foreslåede
§ 71, stk. 4, 1. pkt.
Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 1, at Forsy‐
ningstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke indtægter
der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger
en indtægtsramme dækker, herunder om indtægter og om‐
kostninger, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i an‐
dre selskaber.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fast‐
sætte regler om, hvilke indtægter og omkostninger der er
omfattet af indtægtsrammen, og hvordan de vil indgå heri,
om pristalsregulering og om indtægter og omkostninger, der
regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber.
I forhold til indtægter forudsættes det, at Forsyningstilsynet
fastsætter regler om den nærmere afgrænsning af de indtæg‐
ter, der indgår i indtægtsrammen. Som udgangspunkt omfat‐
ter indtægter alle indtægter fra aktiviteter i forbindelse med
transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
at indtægter, som den, der varetager transmissionsvirksom‐
hed eller systemansvarlig virksomhed, oppebærer fra inve‐
steringer eller aktiviteter betalt af tredjepart, i det omfang
disse indtægter alene dækker medgående omkostninger, som
udgangspunkt ikke indgår i opgørelse af indtægterne i for‐
hold til indtægtsrammen. Det forudsættes, at Forsyningstil‐
synet fastsætter regler for håndtering af omkostninger og
indtægter som følge af udførelse af investeringer eller akti‐
viteter for tredjepart, herunder regler for indarbejdelse af
omkostninger i reguleringsregnskaberne.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
hvordan flaskehalsindtægter indgår i indtægtsrammen for
den, der varetager transmissionsvirksomhed. Flaskehalsind‐
tægter opstår som følge af prisforskelle mellem forbundne
prisområder. Anvendelsen af flaskehalsindtægter er nærmere
reguleret i Kommissionens forordning 2019/943/ EU af 5.
juni 2019 om det indre marked for elektricitet, og den fore‐
slåede ordning opfylder disse regler.
I forhold til omkostninger forudsættes det, at Forsynings‐
tilsynet fastsætter regler om den nærmere afgrænsning af,
hvilke omkostninger der er omfattet af indtægtsrammen,
svarende til afgrænsningen af indtægter. Omkostninger af‐
grænses derudover som udgangspunkt på samme vis som ef‐
ter den gældende bekendtgørelse om økonomisk regulering
af Energinet.dk.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
hvordan omkostninger og indtægter fra transaktioner mel‐
lem den, der varetager transmissionsvirksomhed og den, der
varetager systemansvarlig virksomhed, håndteres i indtægts‐
rammerne. Transaktionerne skal ske på markedsvilkår. Reg‐
lerne til håndtering skal fastsættes under hensyn til at sikre
effektive omkostninger.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
en pristalsregulering af indtægtsrammen.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
indtægter og omkostninger, der regnskabsmæssigt indgår
og bogføres i andre selskaber. Med andre selskaber menes
andre koncernforbundne selskaber.
Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 2, at Forsy‐
ningstilsynet fastsætter nærmere regler om fastsættelse og
justering af omkostningsrammen, herunder om frist for an‐
søgning om justering og konsekvens af fristoverskridelse.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fast‐
sætte regler om, hvad omkostningsrammen indeholder,
under hvilke forudsætninger den fastsættes, hvornår der kan
ske en justering af omkostningsrammen, og at justering sker
ved tillæg til omkostningsrammen efter ansøgning til Forsy‐
ningstilsynet eller efter metode fastsat i bekendtgørelse.
Omkostningsrammen vil være en del af Forsyningstilsynets
afgørelse efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt., om ind‐
tægtsrammen, jf. den foreslåede § 71, stk. 2, 3. pkt. Dvs.
at omkostningsrammen rummer driftsomkostninger og an‐
lægsomkostninger i form af driftsmæssige afskrivninger og
fastsættes på baggrund af en omkostningsreferenceramme.
I forhold til fastsættelse af omkostningsrammen vil Forsy‐
ningstilsynet ved udmøntningen af bemyndigelsen skulle
sikre, at omkostningsrammen for den, der varetager trans‐
missionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, fast‐
sættes og justeres, således at der vil være en tæt sammen‐
hæng mellem de faktiske omkostninger og indtægter.
Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
at driftsomkostninger opgøres som de gennemsnitlige drifts‐
omkostninger over en periode. Det forventes herudover, at
Forsyningstilsynet fastsætter perioden under hensyn til, at
driftsomkostningerne i første reguleringsperiode bedst mu‐
ligt er et udtryk for de effektive driftsomkostninger.
I forhold til anlægsomkostninger forudsættes det, at Forsy‐
ningstilsynet fastsætter regler om, hvilke anlæg der indgår i
afskrivningsgrundlaget samt afskrivningsmetoden, herunder
om afskrivningsperioderne ved beregning af driftsmæssige
afskrivninger.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller syste‐
mansvarlig virksomhed, kan ansøge om tillæg til omkost‐
ningsrammen. Forsyningstilsynet kan fastsætte et væsentlig‐
hedskriterium, hvilket skal forstås som en bagatelgrænse for,
hvornår der kan ansøges om tillæg. Forsyningstilsynet vil
træffe afgørelse om tillæg, og dette vil være en del af den
samlede fastsættelse af indtægtsrammen efter den foreslåede
§ 71, stk. 1, 2. pkt.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
at omkostningsrammen for den, der varetager transmissions‐
virksomhed eller systemansvarlig virksomhed, indeholder et
35
tillæg for forventede meromkostninger til nyinvesteringer
og anlægsprojekter med væsentlige funktionelle eller kapa‐
citetsmæssige ændringer.
I forhold til meromkostninger til anlægsprojekter som er
reinvesteringer, der har væsentlige funktionelle eller kapaci‐
tetsmæssige ændringer, forudsættes det, at Forsyningstilsy‐
net fastsætter regler om, at omkostningsrammen for den,
der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvar‐
lig virksomhed, indeholder et tillæg for de forventede mer‐
omkostninger til de væsentlige funktionelle eller kapacitets‐
mæssige ændringer.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet indhenter en vurde‐
ring fra Energistyrelsen af, om projektet medfører væsentli‐
ge funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer, og læg‐
ger denne vurdering til grund, når Forsyningstilsynet træffer
afgørelse om tillæg til omkostningsrammen.
I forhold til anlægsprojekter, som er nyinvesteringer og
reinvesteringer, der har væsentlige funktionelle eller kapaci‐
tetsmæssige ændringer, forudsættes det, at Forsyningstilsy‐
net fastsætter regler om, at omkostningsrammen for den,
der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvar‐
lig virksomhed, som udgangspunkt indeholder et tillæg for
forventede driftsmæssige afskrivninger. Det vil være op til
Forsyningstilsynet at fastsætte modellen for indregning af
tillæg for forventede driftsmæssige afskrivninger.
Det bemærkes i øvrigt, at der vil være en sammenhæng mel‐
lem meromkostninger til anlægsprojekter, som godkendes
af klima-, energi- og forsyningsministeren efter den foreslå‐
ede § 4, stk. 3, i lov om Energinet, og reglerne om den
nye økonomiske regulering af Energinet, da det vil være en
forudsætning for Forsyningstilsynets afgørelse om tillæg til
indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt., at
godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3, meddeles.
I forhold til øvrige reinvesteringsomkostninger forudsættes
det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at reinveste‐
ringer vil indgå i omkostningsrammen med udgangspunkt i
historiske omkostninger ved reguleringsperiodens start. Det
forudsættes således, at Forsyningstilsynet fastsætter regler
om, at anlægsprojekter, som er reinvesteringer, ikke kan
medføre tillæg til omkostningsrammen ved Forsyningstilsy‐
nets fastsættelse af indtægtsrammen efter den foreslåede §
71, stk. 1, 2. pkt.
Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
håndtering af reinvesteringer i færdigafskrevne aktiver, der
fortsat er i drift ved starten af første reguleringsperiode,
hvilket vil ske ved tillæg i form af afskrivninger i omkost‐
ningsrammen. Ved Forsyningstilsynets udmøntning af be‐
myndigelsen skal Forsyningstilsynet bl.a. tage hensyn til
effektive investeringsomkostninger.
Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om en
metode til håndtering af et ekstraordinært cyklisk reinveste‐
ringsniveau, herunder hvornår det cykliske reinvesteringsni‐
veau betragtes som ekstraordinært. Et ekstraordinært cyklisk
reinvesteringsniveau består af investeringer, som optræder
med mellemrum og som udmønter sig i en ekstraordinær
stigning i den, der varetager transmissionsvirksomheds el‐
ler systemansvarlig virksomheds, reinvesteringsomkostnin‐
ger. Ved vurdering af om der er et ekstraordinært cyklisk
reinvesteringsniveau, betragtes alle selskabets aktiver og ik‐
ke kun en delmængde af disse.
I forhold til afledte driftsomkostninger til nyinvesteringer el‐
ler reinvesteringer, der har væsentlige funktionelle eller ka‐
pacitetsmæssige ændringer, forudsættes det, at Forsynings‐
tilsynet fastsætter regler om, at meromkostningerne indreg‐
nes som tillæg til omkostningsrammen i det reguleringsår,
hvor den tilhørende investering idriftsættes. Meromkostnin‐
ger direkte relateret til nyinvesteringer og anlægsprojekter
med væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige æn‐
dringer afholdt før idriftsættelsen vil skulle indgå som en del
af de driftsmæssige afskrivninger for investeringen. Tillæg‐
get for afledte driftsomkostninger i første driftsår skal tilpas‐
ses i forhold til, hvornår investeringen er idriftsat i regule‐
ringsåret. Samtidig skal bemyndigelsen udmøntes således,
at Forsyningstilsynet skal afgøre, hvorvidt afledte driftsom‐
kostninger baseres på faktiske eller forventede driftsomkost‐
ninger. Forsyningstilsynet kan fastsætte et væsentlighedskri‐
terium for afledte driftsomkostninger. Væsentlighedskrite‐
riet forventes fastsat under hensyn til den, der varetager
transmissionsvirksomheds, regulatoriske risiko samt admini‐
strative hensyn.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
at modningsomkostningerne afholdes af den, der varetager
systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, inden for
dennes indtægtsramme. Modningsomkostninger afholdt af
den, der varetager systemansvarlig virksomhed, aktiveres
ikke, men betragtes som driftsomkostninger i indtægtsram‐
men. Modningsomkostninger afholdt af den, der varetager
systemansvarlig virksomhed, indgår derved ikke i de drifts‐
mæssige afskrivninger. Modningsomkostninger til anlægs‐
projekter defineres som alle omkostninger, der direkte rela‐
terer sig til udvikling og modning af et konkret projekt samt
udarbejdelse af business case, indtil der er truffet beslutning
om en konkret løsning i relation til et anlægsprojektet efter
den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet, eller indtil
projektet overgår til gennemførelse hos den, der varetager
transmissionsvirksomhed.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller syste‐
mansvarlig virksomhed, kan ansøge Forsyningstilsynet om
tillæg til at dække visse meromkostninger som følge af ek‐
sogene faktorer, hvis meromkostningerne er væsentlige, og
ikke allerede er indeholdt i omkostningsrammen og forrent‐
ningsrammen. Det vil være Forsyningstilsynet, der træffer
afgørelse om, hvorvidt der er tale om meromkostninger som
følge af eksogene faktorer.
Forsyningstilsynet kan beslutte, om der skal fastsættes regler
om en udtømmende liste over eksogene faktorer, eller om
eksogene hændelser skal behandles individuelt efter ansøg‐
36
ning. Meromkostninger som følge af eksogene faktorer kan
eksempelvis være meromkostninger som følge af et myn‐
dighedspålæg, tekniske forskrifter fra den, der varetager sy‐
stemansvarlig virksomhed, offentlige infrastrukturprojekter,
ekstraordinære meromkostninger til nettab, ændrede opga‐
ver for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller sy‐
stemansvarlig virksomhed, nye eller ændrede forsyningsom‐
råder, større nye elforbrugere eller produktionsenheder, tab
som følge af elhandelsvirksomheders manglende betaling,
erhvervelse eller overdragelse mv. af anlæg fra eller til tred‐
jepart, force majeure og offshore havarier. Klima-, energi-
og forsyningsministerens beslutninger efter den gældende §
5 i lov om Energinet er som udgangspunkt ikke at betragte
som en eksogen faktor. Det vil være Forsyningstilsynet, der
træffer afgørelse om, hvorvidt der er tale om meromkostnin‐
ger som følge af eksogene faktorer.
Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter et væsent‐
lighedskriterium for, hvornår meromkostninger som følge
af eksogene faktorer medfører et tillæg til indtægtsram‐
men. Væsentlighedskriteriet, som skal forstås som en baga‐
telgrænse, forventes fastsat under hensyn til den, der vareta‐
ger transmissionsvirksomheds og systemansvarlig virksom‐
heds, regulatoriske risiko samt administrative hensyn.
Ved Forsyningstilsynets afgørelse om, hvorvidt der skal
meddeles tillæg for meromkostninger som følge af eksoge‐
ne faktorer, forventes Forsyningstilsynet at tage stilling til,
om tillæggene skal meddeles på baggrund af omkostnings‐
ækvivalenter, effektive omkostninger eller faktiske omkost‐
ninger, samt om sidstnævnte i så fald undtages fra effektivi‐
seringskrav. Stillingtagen kan ske generelt, for de forskellige
typer af tillæg eller for de konkrete tillæg. I Forsyningstilsy‐
nets stillingtagen skal der indgå en vurdering af, hvorvidt
omkostningerne i tillæggene kan fastsættes på baggrund af
standardiserede omkostninger i form af omkostningsækviva‐
lenter.
Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at
den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke
Datahub, i ekstraordinære tilfælde kan ansøge om en be‐
grænsning af opnået underskud ved tillæg til omkostnings‐
rammen. Underskuddet kan begrænses, såfremt Forsynings‐
tilsynet vurderer, at underskuddet vil have væsentlige sam‐
fundsøkonomiske konsekvenser, eksempelvis hvis den, der
varetager systemansvarlig virksomhed, har brugt ressourcer
i en sådan grad, at den, der varetager systemansvarlig virk‐
somhed, efterfølgende ikke vil være i stand til at varetage
sine opgaver. Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter
den endelige model for håndtering af underskud.
Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
at meromkostninger som følge af brugerdrevne ønsker ind‐
går i omkostningsrammen for Datahub, hvis det vurderes
hensigtsmæssigt i forhold til Datahubs funktionalitet eller
opgavevaretagelse. Tillæg som følge af brugerdrevne ønsker
vil indgå i omkostningsrammen på samme vis som øvrige
tillæg. Det forventes, at Datahub efter de fastsatte regler vil
kunne ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til omkostnings‐
rammen som følge af brugerdrevne ønsker. Datahub er ikke
forpligtet til at efterkomme brugerdrevne ønsker eller til
at ansøge om tillæg for meromkostninger til brugerdrevne
ønsker. Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler
om den endelige model for indarbejdelse af brugerdrevne
ønsker i omkostningsrammen for Datahub. Det forventes, at
Forsyningstilsynet ved udarbejdelsen af modellen, og ved
vurdering af tillægsansøgningerne, tager hensyn til konkur‐
rencemæssige adgangsbarrierer. Det forventes, at tillæggene
underlægges et væsentlighedskriterium. Væsentlighedskrite‐
riet forventes fastsat under hensyn til Datahubs regulatoriske
risiko samt administrative hensyn.
Ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger defineres som om‐
kostninger, der er ikkepåvirkelige eller kun i ringe grad kan
påvirkes, eksempelvis omkostninger til myndighedsbehand‐
ling hos Energistyrelsen efter den gældende § 51 b i lov om
elforsyning, som Energinet ikke kan påvirke.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger, herunder at de
ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger overvæltes direk‐
te til forbrugerne og ikke underlægges effektiviserings‐
krav. Det forudsættes herudover, at omkostninger til system‐
ydelser vil være ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger.
I forhold til justeringer af omkostningsrammen skal justerin‐
ger gøre det muligt for den, der varetager transmissionsvirk‐
somhed eller systemansvarlig virksomhed, at dække om‐
kostninger ved effektiv drift, men skal ikke være højere, end
at dette sikres. Dette indebærer, at det ved udmøntningen af
bemyndigelsen skal sikres, at der ikke sker dobbeltjusterin‐
ger, i det omfang der kan være et overlap mellem forskellige
faktorer, der kan give anledning til en indtægtsrammeforhø‐
jelse.
Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at
der vil foretages løbende justeringer i omkostningsrammen
som følge af ændringer i Datahubs håndterede datamængder
i form af automatiske indikatorer. Det forventes, at Forsy‐
ningstilsynet udnytter denne bemyndigelse, såfremt der kan
udvikles og opgøres retvisende indikatorer, der er relateret
til eksogene faktorer, der signifikant og dokumenterbart på‐
virker datahubbens reelle omkostninger.
Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
fastsættelse af omkostningsrammen ved overgang til en ny
reguleringsperiode. Det forventes, at der ved fastsættelsen
tages udgangspunkt i et gennemsnit af de årlige omkostnin‐
ger ved driften i den foregående reguleringsperiode med
mulighed for justeringer som følge af særlige, ekstraordi‐
nære tilfælde, hvor Forsyningstilsynet vurderer, at omkost‐
ningsniveauet i en reguleringsperiode har været atypisk. Der
vil dog ved beregningen skulle korrigeres for en række for‐
hold, såsom, tidsforskydning i opgørelse af omkostninger
fra forrige reguleringsperiode, ændringer i aktivitetsniveau,
ændrede opgaver og pristalsudviklingen med henblik på at
sikre et retvisende billede af omkostningsrammen fremad‐
rettet. Eksempelvis vil et øget aktivitetsniveau, som ikke er
37
midlertidig, i det sidste år i den foregående reguleringsperio‐
de skulle indregnes, således at omkostningsrammen for den
fremadrettede periode reflekterer de øgede omkostninger i
forbindelse med det øgede aktivitetsniveau. Der vil i den
forbindelse også skulle korrigeres for driftsomkostninger,
der i perioden er behandlet uden for omkostningsrammen,
hvor omkostningen dækkes af et tillæg ved siden af ind‐
tægtsrammen eller af midlertidige tillæg.
Det bemærkes, at Forsyningstilsynet ved overgangen til en
ny reguleringsperiode skal sikre, at tillæg til forventede mer‐
omkostninger til nyinvesteringer og anlægsprojekter med
væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer,
som den, der varetager transmissionsvirksomhed, har mod‐
taget, men hvor investeringen ikke er i driftssat i perioden,
modregnes i indtægtsrammerne i den efterfølgende perio‐
de. Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
den endelige metode for modregningen.
Det bemærkes, at Forsyningstilsynet ved overgangen til en
ny reguleringsperiode skal sikre, at tillæg til forventede mer‐
omkostninger til nyinvesteringer og anlægsprojekter med
væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer,
som den, der varetager transmissionsvirksomhed, har mod‐
taget, men hvor meromkostningerne har været væsentligt
lavere end forudsat, helt eller delvist modregnes i den efter‐
følgende reguleringsperiode. Det forventes, at Forsyningstil‐
synet fastsætter regler om den endelige metode for modreg‐
ningen. Det forventes, at Forsyningstilsynet ved afgørelsen
om indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt.,
vurderer, om modregningen skal bortfalde helt eller delvist,
såfremt afvigelsen skyldes eksogene faktorer.
Det bemærkes, at en forhøjelse eller reduktion af indtægts‐
rammen højst kan eksistere i to reguleringsperioder. Det
skyldes, at meromkostningerne som følge af rekalibrering
vil være fuldt indregnet i omkostningsrammen for den anden
reguleringsperiode, der følger efter den reguleringsperiode,
hvor forhøjelsen eller reduktionen blev foretaget. Dette er
en følge af, at omkostningsrammen for en reguleringsperio‐
de som udgangspunkt baseres på de gennemsnitlige omkost‐
ninger i foregående reguleringsperiode med mulighed for
justeringer som følge af særlige, ekstraordinære tilfælde,
hvor Forsyningstilsynet vurderer, at omkostningsniveauet i
en reguleringsperiode har været atypisk.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
at såfremt den, der varetager transmissionsvirksomhed el‐
ler systemansvarlig virksomhed, i den foregående regule‐
ringsperiode har haft større gennemsnitlige omkostninger
end forudsat i omkostningsrammen, vil der ske en opjuste‐
ring af omkostningsrammen. Dette vil ske ved en rekali‐
brering. Dette vil lette effektiviseringspresset, såfremt den,
der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvar‐
lig virksomhed, er vedvarende ineffektiv, hvilket ikke er
hensigtsmæssigt. Ved vedvarende ineffektiv forstås tilfælde,
hvor den, der varetager transmissionsvirksomhed eller syste‐
mansvarlig virksomhed, ikke har reageret på reguleringens
indbyggede mekanismer til at sikre effektiviseringer, herun‐
der de pålagte effektiviseringskrav.
Det forventes, at Forsyningstilsynet for at tage højde for
dette fastsætter regler om, at den, der varetager transmissi‐
onsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, såfremt
den findes vedvarende ineffektiv, ikke fuldt ud kan få op‐
justeret sin omkostningsramme ved overgangen til en ny
reguleringsperiode. Forsyningstilsynet vil træffe afgørelse
om, hvorvidt den, der varetager transmissionsvirksomhed
eller systemansvarlig virksomhed, er vedvarende ineffektiv
i den samlede afgørelse om indtægtsrammen efter den fore‐
slåede § 71, stk. 1, 2. pkt. Ved vurderingen anvendes f.eks.
kriterier, hvor det konkrete omkostningsniveau og omkost‐
ningsramme i den foregående reguleringsperiode tages i be‐
tragtning.
Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
at såfremt den, der varetager transmissionsvirksomhed el‐
ler systemansvarlig virksomhed, i den foregående regule‐
ringsperiode har haft et omkostningsniveau, der er højere
end indtægtsrammen, skal den, der varetager transmissions‐
virksomhed eller systemansvarlig virksomhed, dokumentere
årsagerne til omkostningsniveauet over for Forsyningstilsy‐
net. Det bemærkes, at Forsyningstilsynet kan fastsætte om‐
kostningsrammen under hensyn til de effektiviseringskrav,
der blev pålagt den, der varetager transmissionsvirksomhed
eller systemansvarlig virksomhed, i foregående regulerings‐
periode. Dette kan ske såfremt Forsyningstilsynet vurderer,
at omkostningsniveauet ikke skyldes eksogene faktorer, men
at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller syste‐
mansvarlig virksomhed, har undladt at reagere på incitamen‐
ter indbygget i reguleringen til at foretage effektviseringer,
herunder de pålagte effektiviseringskrav fra den foregående
reguleringsperiode.
Eksogene faktorer omfatter i forbindelse med vurderingen
af vedvarende ineffektivitet også en cyklisk omkostnings‐
profil. En cyklisk omkostningsprofil består af investeringer,
som optræder med jævne mellemrum, og som udmønter
sig i en væsentlig stigning i den, der varetager transmissi‐
onsvirksomheds eller systemansvarlig virksomheds, reinve‐
steringsomkostninger. Ved udmøntningen af reglerne kan
der fastsættes varierende krav til dokumentation af årsager‐
ne til overskridelse af omkostningsrammen i foregående
reguleringsperiode. Omfanget af dokumentationskrav kan
afhænge af, hvor meget omkostningsrammen overskrides. I
dokumentationen kan der bl.a. indgå information fra den,
der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvar‐
lig virksomhed, om brug af styring af aktiver, hvilket svarer
til det engelske begreb asset management, eller en beskri‐
velse af konkrete effektiviseringsinitiativer, foretaget med
henblik på at efterkomme de pålagte effektiviseringskrav.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
frist for ansøgning om justering, konsekvenser af frist‐
overskridelse, herunder at en ansøgning ikke kan realitets‐
behandles, hvis fristen for ansøgning er overskredet, og
evt. dispensationsmulighed ved en fristoverskridelse.
38
Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 3, at Forsy‐
ningstilsynet fastsætter nærmere regler om fastsættelse og
justering af forrentningsrammen, herunder om fastsættelse
af forrentningsgrundlag, om beregning og fastsættelse af
forrentningssats, og om frist for ansøgning om justering
samt om konsekvens af fristoverskridelse.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fast‐
sætte regler om, hvilke aktiver der vil være omfattet af
forrentningsrammen, og hvordan forrentningsrammen skal
udformes. I forhold til forrentningsrammen vil den sikre, at
den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systeman‐
svarlig virksomhed, får mulighed for at opkræve en risiko‐
baseret forrentning.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet udvikler den bagved‐
liggende metode for forrentningen, som skal danne bag‐
grund for fastsættelse af reglerne.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
hvilke aktiver der kan forrentes i en forrentningsramme og
om forretningssatsen.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
løbende justeringer af den, der varetager transmissionsvirk‐
somhed eller systemansvarlig virksomheds, forrentnings‐
grundlag inden for en reguleringsperiode, der som udgangs‐
punkt kan henføres til eksogene faktorer. Den løbende ju‐
stering af forrentningsgrundlaget forventes således at følge
samme principper som den løbende justering af omkost‐
ningsrammen. I det omfang disse justeringer, herunder ænd‐
ret aktivitetsniveau, ændrede opgaver og prisudvikling i
perioden, vedrører aktiver, vil de også have betydning for
forrentningsgrundlaget og dermed forrentningsrammen. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til den
foreslåede § 71, stk. 4, nr. 2, om fastsættelse og justering af
omkostningsrammen.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet ved udmøntning af
bemyndigelsen fastsætter en metode til beregning af en risi‐
kojusteret forrentning, der kan indregnes i indtægtsrammen
for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller syste‐
mansvarlig virksomhed. Det forudsættes, at Forsyningstilsy‐
net i forbindelse med udvikling af metoden for opgørelse
af forrentningsgrundlaget og forrentningssatsen vurderer,
hvorvidt forrentningsgrundlaget eksempelvis skal opdeles
i historiske og fremadrettede aktiver eller aktiver med væ‐
sentligt forskellige risikoprofiler.
Det forventes, at Forsyningstilsynet bl.a. fastsætter forrent‐
ningssatsen under hensyn til soliditetsgrad og skat, mens
forrentningsgrundlaget fastsættes under hensynstagen til
nødvendig arbejdskapital.
Det forventes endvidere, at Forsyningstilsynet tager hensyn
til den, der varetager systemansvarlig virksomheds, dog ik‐
ke Datahubs, særlige karakter i form af begrænsede materi‐
elle aktiver, arbejdskapital og egenkapital og samfundsøko‐
nomisk fokus ved fastsættelse af metode til opgørelse af
forrentningsgrundlag og forrentningssats.
Det forventes herudover, at Forsyningstilsynet tager hensyn
til Datahubs særlige karakter i form af aktiver med korte
levetider ved fastsættelse af metode til opgørelse af forret‐
ningsgrundlag og forrentningssats.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
frist for ansøgning om justering, konsekvenser af frist‐
overskridelse, herunder at en ansøgning ikke kan realitets‐
behandles, hvis fristen for ansøgning er overskredet, og
evt. dispensationsmulighed ved en fristoverskridelse.
Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 4, at Forsy‐
ningstilsynet fastsætter nærmere regler om fastsættelse af ef‐
fektiviseringskrav for den, der varetager transmissionsvirk‐
somhed og systemansvarlig virksomhed.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fast‐
sætte regler om fastsættelsen af effektiviseringskrav. Med
effektiviseringskrav menes det beløb, som indtægtsrammen
reduceres med som følge af et af Forsyningstilsynet udmøn‐
tet krav om effektivisering.
Effektiviseringskrav kan bestå af generelle og individuelle
effektiviseringskrav. Med et generelt effektiviseringskrav
forstås et effektiviseringskrav, som eksempelvis fastsættes
ud fra den generelle produktivitetsudvikling i samfundet
eller sammenlignelige brancher. Med et individuelt effekti‐
viseringskrav forstås et krav, der fastsættes på baggrund af
effektiviseringspotentialerne for den, der varetager transmis‐
sionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
hvilke omkostninger der skal være omfattet af effektivise‐
ringskrav. Dog vil omkostninger til systemydelser være und‐
taget effektiviseringskrav, da der er tale om ikkepåvirkelige
omkostninger.
Det forventes, at effektiviseringskravene beregnes årligt, og
at det dermed sikres, at effektiviseringer kommer forbruger‐
ne til gavn inden for reguleringsperioden. Forsyningstilsynet
vil, uanset reguleringsperiodens længde og kadencen for
fastsættelse af foreløbige indtægtsrammer, have mulighed
for årligt at udmelde effektiviseringskrav. Forsyningstilsynet
fastsætter en hensigtsmæssig metode til beregning af effek‐
tiviseringskrav for den, der varetager transmissionsvirksom‐
hed eller systemansvarlig virksomhed. Det forventes således
ikke, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller sy‐
stemansvarlig virksomhed, nødvendigvis underlægges effek‐
tiviseringskrav beregnet efter samme metode. Det forventes,
at der ved fastsættelse af effektiviseringskrav for den, der
varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub,
tages særligt hensyn til den samfundsøkonomiske rolle, samt
en hensigtsmæssig afvejning mellem samfundsøkonomisk
og selskabsøkonomisk fokus over for den, der varetager
systemsansvarlig virksomhed.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
39
at den, der varetager transmissionsvirksomhed, eller Data‐
hub, kan opnå overskud via ekstraordinære effektiviserings‐
gevinster, såfremt den, der varetager transmissionsvirksom‐
hed, eller Datahub er mere effektiv end forudsat i ind‐
tægtsrammen. Et sådant overskud kan tilbageføres til de
respektive forbrugergrupper som dividende eller anvendes
til konsolidering, jf. gældende § 13 i lov om Energinet. Det
forudsættes videre, at den, der varetager systemansvarlig
virksomhed, dog ikke Datahub, ikke kan opnå et overskud
ved ekstraordinære effektiviseringsgevinster.
Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 5, at Forsy‐
ningstilsynet fastsætter nærmere regler om fastsættelse af
samfundsmæssige nøgleparametre for den, der varetager sy‐
stemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, der skal bely‐
se, om aktiviteten varetages på tilfredsstillende vis og om
offentlig inddragelse i forbindelse med fastsættelsen.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fast‐
sætte regler om indholdet af samfundsmæssige nøglepara‐
metre, om den bagvedliggende model, om afgørelse, om
høring og om offentlig inddragelse.
Med samfundsmæssige nøgleparametre menes fastsatte mål
for varetagelse af systemansvarlig virksomhed, der fungerer
som indikatorer for kvaliteten og effektiviteten af varetagel‐
se af systemansvarlig virksomhed. Nøgleparametre svarer til
det engelske begreb key performance indicators.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
at tilsynet udmelder en model for de samfundsmæssige nøg‐
leparametre, der har til formål at sikre, at den, der varetager
systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, har et sam‐
fundsøkonomisk fokus i opgavevaretagelsen.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
modellen, som tager udgangspunkt i de lovfastsatte opgaver
for den systemansvarlige virksomhed.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet i forbindelse med ud‐
arbejdelsen af modellen foretager høring af klima-, energi-
og forsyningsministeren, om modellen er i overensstemmel‐
se med systemansvarlige aktiviteter efter loven, bestemmel‐
ser fastsat i medfør af loven eller af EU-retsakter om forhold
omfattet af loven, herunder om hensigtsmæssigheden af de
valgte nøgleparametre. Udtalelsen vil være en energifaglig
udtalelse om grundlaget for de samfundsmæssige nøglepara‐
metre.
Det vil, som en del af modellen, være op til Forsyningstilsy‐
net at afgøre vægtningen mellem de samfundsmæssige nøg‐
leparametre, samt at fastlægge en fremgangsmåde til vurde‐
ring af opfyldelse af de samfundsmæssige nøgleparametre.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
at Forsyningstilsynet på grundlag af den udmeldte model
træffer selvstændig afgørelse om samfundsmæssige nøgle‐
parametre for den, der varetager systemansvarlig virksom‐
hed, dog ikke Datahub. Det forudsættes, at Forsyningstilsy‐
net sender udkast til afgørelse om samfundsmæssige nøgle‐
parametre i offentlig høring.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
at opfyldelsen af de samfundsmæssige nøgleparametre of‐
fentliggøres for hver reguleringsperiode.
Forsyningstilsynet skal ved overgangen til en ny regule‐
ringsperiode evaluere modellen for samfundsmæssige nøg‐
leparametre for at sikre fortsat relevans og hensigtsmæssig‐
hed. Vurderer Forsyningstilsynet, at modellen for samfunds‐
mæssige nøgleparametre skal revideres, gentages processen
fra første udmøntning.
Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 6, at Forsy‐
ningstilsynet fastsætter nærmere regler om beløbsmæssige
justeringer af indtægtsrammen, herunder om fradrag i tilfæl‐
de af transmissionsnettets utilstrækkelige leveringskvalitet
eller som følge af effektiviseringskrav efter stk. 4, nr. 4, om
forhøjelse til dækning af omkostninger til nettab, eller om
justeringer som følge af differencer efter stk. 4 nr. 7.
Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 6, litra a, at
Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om fastsættelse
af beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder
om fradrag i tilfælde af transmissionsnettets utilstrækkelige
leveringskvalitet eller som følge af effektiviseringskrav efter
stk. 4, nr. 4.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fast‐
sætte regler om, hvornår der skal ske beløbsmæssige juste‐
ringer af indtægtsrammen i form af fradrag, og hvordan det
skal inddrages i den samlede afgørelse efter den foreslåede §
71, stk. 1, 2. pkt.
Formålet med denne bemyndigelse er at understøtte fortsat
høj kvalitet i form af høj elforsyningssikkerhed og effektivi‐
sering.
I forhold til fradrag i tilfælde af utilstrækkelig leveringskva‐
litet forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
fradrag i indtægtsrammen med udgangspunkt i det af klima-,
energi- og forsyningsministeren fastlagte planlægningsmål
for elforsyningssikkerhed eller subsidiært et gennemsnit af
det historiske niveau for transmissionsnettets leveringskvali‐
tet. Efter den gældende § 27 i lov om elforsyning er det kli‐
ma-, energi- og forsyningsministeren, der har det overordne‐
de ansvar for elforsyningssikkerheden og fastsætter niveauet
herfor.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
at størrelsen af fradraget vil være afhængig dels af graden af
transmissionsnettets utilstrækkelige leveringskvalitet, dels af
antallet af gentagne overskridelser af det fastsatte mål. Det
konkrete fradrag vil blive inddraget i afgørelsen om ind‐
tægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
indholdet af en model til fastsættelse af mål for transmissi‐
onsnettets leveringskvalitet. Det forventes, at modellen tager
40
højde for den, der varetager transmissionsvirksomheds, mu‐
lighed for at påvirke transmissionsnettets leveringskvalitet.
Forsyningstilsynet vil i henhold til de fastsatte regler kon‐
kret skulle evaluere efterlevelse af målene for regulerings‐
året, og Forsyningstilsynet ligger beregningen til grund i
afgørelsen om indtægtsrammen efter den foreslåede § 71,
stk. 1, 2. pkt.
I forhold til fradrag som følge af effektiviseringskrav forud‐
sættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler, hvorefter
der både kan fratrækkes individuelle effektiviseringskrav og
generelle effektiviseringskrav.
Bestemmelsen giver alene mulighed for at fratrække beløb
som følge af effektiviseringskrav. Det vil således ikke være
muligt at fastsætte regler om forhøjelse af indtægtsrammen,
hvis der opstår perioder, hvor produktivitetsudviklingen er
negativ. Et generelt og et individuelt effektiviseringskrav
kan således ikke blive lavere end nul.
Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 6, litra b, at For‐
syningstilsynet fastsætter nærmere regler om beløbsmæssige
justeringer af indtægtsrammen, herunder om forhøjelse til
dækning af meromkostninger til nettab.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fast‐
sætte regler om, hvornår der skal ske beløbsmæssige juste‐
ringer af indtægtsrammen i form af forhøjelse til dækning af
omkostninger til nettab. Bestemmelsen vil være relevant for
den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systeman‐
svarlig virksomhed, dog ikke Datahub.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
hvordan omkostningerne til dækning af nettab bliver hånd‐
teret i den, der varetager transmissionsvirksomheds eller
systemansvarlig virksomheds, dog ikke Datahubs, indtægts‐
ramme. Forsyningstilsynet kan således fastsætte regler for
håndtering af omkostningerne til dækning af nettab i ind‐
tægtsrammen for både den, der varetager transmissions‐
virksomhed, og den der varetager systemansvarlig virksom‐
hed. Metoden til dækning af omkostninger til nettab forud‐
sættes at blive udmøntet, således at den, der varetager trans‐
missionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, dog
ikke Datahub, har incitament til at begrænse nettab på kort
og langt sigt ud fra et samlet samfundsøkonomisk sigte. Det
vil være op til Forsyningstilsynet at fastsætte metoden for,
hvordan omkostninger til dækning af nettab indregnes, så
den tager højde for graden af påvirkelighed af omkostninger
til nettab.
Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 6, litra c, at For‐
syningstilsynet fastsætter nærmere regler om beløbsmæssige
justeringer af indtægtsrammen, herunder om justeringer som
følge af differencer efter stk. 4, nr. 7.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fast‐
sætte regler om, hvornår der skal ske beløbsmæssige juste‐
ringer af indtægtsrammen som følge af differencer. Der vil
således skulle fastsættes regler om tillæg og fradrag i ind‐
tægtsrammen som følge af afvikling af differencer.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler
om, under hvilke betingelser justeringen i indtægtsrammen
sker. Såfremt betingelserne for en justering er til stede, vil
den konkrete justering blive inddraget i den konkrete afgø‐
relse om indtægtsramme efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2.
pkt.
Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 7, at Forsy‐
ningstilsynet fastsætter nærmere regler om opgørelse og af‐
vikling af differencer.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fast‐
sætte regler om, hvordan differencer skal håndteres i ind‐
tægtsrammen, hvad der skal indberettes til Forsyningstilsy‐
net og om frister derfor.
Differencer vil opstå, når den, der varetager transmissions‐
virksomhed eller systemansvarlig virksomhed, enten opkræ‐
ver for meget eller for lidt fra forbrugerne i forhold til de
endelige indtægtsrammer.
Det bemærkes i øvrigt, at tarifferne justeres periodevist,
typisk årligt, og baseres på den forventede indtægtsramme
inkl. differencer fra foregående reguleringsperiode, hvilket
medfører tarifændringer. Det forudsættes, at Forsyningstil‐
synet udvikler den bagvedliggende metode for opgørelse og
afvikling af differencer, der skal danne baggrund for fastsæt‐
telse af reglerne, og at Forsyningstilsynet fastsætter regler
om ovennævnte forhold.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
at differencer i forbrugernes favør forrentes, men at der ikke
opnås forrentning ved differencer i den, der varetager trans‐
missionsvirksomheds eller systemansvarlig virksomheds, fa‐
vør. Derved vil reglerne blive udformet, således at den,
der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvar‐
lig virksomhed, får incitament til at begrænse differencerne
og afvikle dem hurtigst muligt, dog under hensyn til tarifsta‐
bilitet.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
tillæg eller fradrag som følge af afvikling af differencer, der
skal indregnes, om indberetning af midlertidige prisnedsæt‐
telser til Forsyningstilsynet og om frister herfor.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forsla‐
get om, at en indtægtsramme justeres for fradrag som følge
af opgørelse og afvikling af differencer jf. den foreslåede §
71, stk. 4, nr. 6, litra c, hvor Forsyningstilsynet skal fastsætte
regler om justeringer som følge af differencer efter stk. 4, nr.
4.
Det følger af den foreslåede § 71, stk. 5, at Forsyningstilsy‐
net kan fastsætte nærmere regler om driftsnøgleparametre
for samkøringslinjer for den, der varetager transmissions‐
virksomhed, og om beløbsmæssige justeringer uden for om‐
41
kostnings- og forrentningsrammen som følge af manglende
opfyldelse heraf.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet kan fast‐
sætte regler om modellen for fastsættelse af driftsnøglepa‐
rametre, som er en indikator på, hvordan den, der vareta‐
ger transmissionsvirksomhed, varetager driften af udlands‐
forbindelser og om fradrag i indtægtsrammen.
Hensynet bag bemyndigelsen er at sikre en optimal drift
af udlandsforbindelser. Denne bemyndigelse vil alene blive
anvendt, såfremt Forsyningstilsynet vurderer, at der ikke er
en optimal drift af udlandsforbindelser. Forsyningstilsynet
vil i den forbindelse skulle udmelde en model til at fastsætte
driftsnøgleparametre, hvor det forventes, at tilsynet tager
hensyn til faktorer som oppetid eller lignende driftsindikato‐
rer ved fastsættelse af modellen. Ved udvikling af modellen
forventes det, at Forsyningstilsynet tager højde for i hvilket
omfang den, der varetager transmissionsvirksomhed, kan
påvirke driften.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet ved fastsættelse af
reglerne ligeledes fastsætter regler om fradrag i indtægts‐
rammen som følge af manglende opfyldelse af driftsnøgle‐
parametre for udlandsforbindelser. Det forventes, at reglerne
for fradrag fastsættes under hensyn til graden af opfyldelse
af driftsnøgleparametrene for udlandsforbindelser, således
at fradraget øges, hvis overskridelsen øges. Det konkrete
fradrag vil blive inddraget i den konkrete afgørelse om ind‐
tægtsramme efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt.
Der henvises til afsnit 3.3.2. i de almindelige bemærkninger,
som giver et overblik over den foreslåede nye økonomiske
regulering.
Til nr. 5
Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om forret‐
ningsplaner for den, der varetager systemansvarlig virksom‐
hed, eller krav om reguleringsregnskaber for den, der vareta‐
ger transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksom‐
hed.
Det følger af den foreslåede § 71 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om
Elforsyning, at den, der varetager systemansvarlig virksom‐
hed, dog ikke Datahub, forud for hver reguleringsperiode, jf.
§ 71, stk. 2, 2. pkt., skal udarbejde en forretningsplan, der
beskriver aktiviteter for den, der varetager systemansvarlig
virksomhed, og hvordan aktiviteterne sikres gennemført.
Bestemmelsen vil medføre, at den, der varetager systeman‐
svarlig virksomhed, dog ikke Datahub, forud for hver regu‐
leringsperiode vil skulle udarbejde en forretningsplan, der
beskriver den systemansvarlige virksomheds aktiviteter, her‐
under bl.a. en beskrivelse af, hvordan der kan opnås sam‐
fundsøkonomiske gevinster gennem ændringer i den måde,
hvorpå den systemansvarlige virksomheds opgaver løses.
Forretningsplanen skal indeholde både kortsigtede og lang‐
sigtede mål og aktiviteter, som den, der varetager systeman‐
svarlig virksomhed, forventer at udføre. De kortsigtede mål
og aktiviteter vedrører hvad den, der varetager systeman‐
svarlig virksomhed, forventer at udføre for at kunne vareta‐
ge sine opgaver i den konkrete reguleringsperiode. De lang‐
sigtede mål og aktiviteter vedrører hvad den, der varetager
systemansvarlig virksomhed, forventer at udføre for at kun‐
ne varetage sine opgaver i efterfølgende reguleringsperioder.
Forretningsplanen skal herudover indeholde budgetforslag
for eventuelle nødvendige meromkostninger til konkrete ak‐
tiviteter, som den, der varetager systemansvarlig virksom‐
hed, ønsker at gennemføre i reguleringsperioden.
Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætter nærmere regler om forretningsplanens indhold ef‐
ter den foreslåede § 71 a, stk. 5.
Det bemærkes videre, at det på grundlag af forretningspla‐
nen vil være muligt for den systemansvarlige virksomhed
at ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen
efter den foreslåede § 71, jf. den foreslåede § 71, stk. 3. For‐
retningsplanen skal således sikre mulighed for, at selskabet
fortsat kan varetage sine opgaver ud fra samfundsøkonomi‐
ske prioriteringer, og samtidig sikre en større transparens om
selskabets aktiviteter, og hvordan disse sikres gennemført.
Bestemmelsen gælder ikke for Datahub. Baggrunden for
dette er, at ændringer i Datahubs aktiviteter og opgaver i
stedet foreslås håndteret på anden vis, f.eks. gennem rekali‐
brering.
Det følger af den foreslåede § 71 a, stk. 1, 2. pkt., at der skal
ske offentlig inddragelse i forbindelse med udarbejdelse af
forretningsplanen.
Ved offentlig inddragelse forstås både interessentinddragelse
og offentlig høring. Offentlig inddragelse kan ske på både
mundtligt og skriftligt grundlag.
Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætter nærmere regler om offentlig inddragelse efter den
foreslåede § 71 a, stk. 4. Det forventes, at ministeren i den
forbindelse vil fastsætte regler om, at den, der varetager
systemansvarlig virksomhed, vil skulle inddrage Energisty‐
relsen og andre relevante myndigheder i udarbejdelse af
forretningsplanen. Derved vil der være en større transparens,
herunder om den systemansvarlige virksomheds aktiviteter,
og en tættere inddragelse af relevante myndigheder og inte‐
ressenter.
Det følger af den foreslåede § 71 a, stk. 2, at den, der
varetager systemansvarlig virksomhed, skal indsende forret‐
ningsplanen til klima-, energi- og forsyningsministeren, der
påser, om der er sket en tilstrækkelig offentlig inddragelse
og afgiver en udtalelse om planen.
Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsynings‐
ministeren vil skulle påse, om der er foretaget tilstrækkelig
offentlig inddragelse.
42
Derudover vil ministeren skulle gennemgå planen og afgive
en udtalelse om denne. Udtalelsen vil være en energifaglig
udtalelse og omhandle de beskrevne aktiviteter og forholdet
til krav til systemansvarlig virksomhed, samt energifaglige
forhold i øvrigt. Energifaglige forhold i øvrigt kan f.eks. væ‐
re sammenhængen til Energinets overordnede netplanlæg‐
ning og Energinets gennemførelse af en sammenhængende
og helhedsorienteret planlægning samt bidrag til markedsud‐
viklingen og elforsyningssikkerheden. Udtalelsen kan endvi‐
dere vedrøre, hvorvidt aktiviteterne i forretningsplanen er
i overensstemmelse med aktiviteter pålagt systemansvarlig
virksomhed efter loven, bestemmelser fastsat i medfør af
loven eller bestemmelser i EU-retsakter om forhold omfat‐
tet af loven. Udtalelsen kan også vedrøre relevansen og
hensigtsmæssigheden af aktiviteterne, bl.a. ud fra et sam‐
fundsøkonomisk perspektiv. Udtalelsen vil ikke vedrøre de
selskabsøkonomiske forhold i planen.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren
vil delegere sine beføjelser til at komme med en udtalelse
om forretningsplanen efter den foreslåede § 71 a, stk. 2, til
Energistyrelsen.
Det følger af den foreslåede § 71 a, stk. 3, at den, der vareta‐
ger systemansvarlig virksomhed, kan ansøge Forsyningstil‐
synet om tillæg til indtægtsrammen nævnt i § 71, stk. 1, for
de aktiviteter, som er beskrevet i forretningsplanen.
Bestemmelsen vil medføre, at tillæg til meromkostninger for
aktiviteter nævnt i forretningsplanen kræver en godkendelse
fra Forsyningstilsynet.
Det bemærkes, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere reg‐
ler om indsendelse af ansøgning om tillæg, herunder om
frist for indsendelse efter den foreslåede § 71 a, stk. 6.
Det følger af den foreslåede § 71 a, stk. 4, at Forsyningstil‐
synet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for
vurdering af ansøgning om tillæg efter stk. 3, for den der
varetager systemansvarlig virksomheds regning.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet kan ind‐
hente uafhængig ekstern bistand til brug for vurderingen
af de enkelte ansøgninger om tillæg for aktiviteter nævnt
i forretningsplanen, hvilket skal ske for den, der varetager
systemansvarlig virksomheds regning. Ekstern bistand kan
eksempelvis være relevant for at vurdere budgetter eller
de anvendte metoder til beregning af forventede meromkost‐
ninger.
Det følger af den foreslåede § 71 a, stk. 5, at klima-, energi-
og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om for‐
retningsplanen, herunder om indhold, frist for indsendelse af
planen efter stk. 2, om mulighed for at indsende revideret
plan under reguleringsperioden og om offentlig inddragelse.
Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsynings‐
ministeren fastsætter regler om indholdet af forretningspla‐
nen, frist for indsendelsen af forretningsplanen, mulighed
for at indsende revideret plan under reguleringsperioden
samt offentlig inddragelse, herunder interessentinddragelse
og offentlig høring.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætter regler om, at forretningsplanen som minimum
indeholder fem elementer. For det første en beskrivelse af
den systemansvarlige virksomheds opgaver og de aktivite‐
ter, den systemansvarlige virksomhed udfører for at løse
disse opgaver. For det andet en beskrivelse af, hvordan
der kan opnås samfundsøkonomiske gevinster gennem æn‐
dringer i aktiviteterne og dermed den måde, hvorpå den
systemansvarlige virksomheds opgaver løses. For det tredje
en beskrivelse af konkrete aktiviteter som den, der vareta‐
ger systemansvarlig virksomhed, vil gennemføre i regule‐
ringsperioden. For det fjerde en beskrivelse af langsigtede
aktiviteter som den, der varetager systemansvarlig virksom‐
hed, forventer at gennemføre i efterfølgende reguleringspe‐
rioder. For det femte en beskrivelse af budget for nødven‐
dige meromkostninger i reguleringsperioden ved gennemfø‐
relse af aktiviteterne, herunder en sammenligning med den
historiske økonomiske referenceramme og en redegørelse
for eventuel afvigelse fra denne.
Forretningsplanens indhold skal ligge inden for rammerne
af ansvar, roller og opgaver, som den systemansvarlige virk‐
somhed er blevet pålagt efter loven, af bestemmelser fastsat
i medfør af loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet
af loven.
Det forventes videre, at klima-, energi- og forsyningsmini‐
steren fastsætter regler om, at den, der varetager systeman‐
svarlig virksomhed, får mulighed for at indsende en revide‐
ret forretningsplan, såfremt der i reguleringsperioden sker
væsentlige ændringer i grundlaget for forretningsplanen,
f.eks. ændringer i hvordan der kan opnås samfundsøkonomi‐
ske gevinster gennem ændringer i den måde, hvorpå syste‐
mansvarlig virksomheds opgaver løses. Væsentlige ændrin‐
ger kan både være i forhold til aktiviteters meromkostninger
og omfang eller ændret behovsvurdering.
Det forventes derudover, at klima-, energi- og forsynings‐
ministeren fastsætter regler om, at det ved indsendelse af
forretningsplanen til ministeren skal angives, hvordan der er
sket offentlig inddragelse, og hvilke forhold, der er blevet
drøftet og kommenteret på i forbindelse med den offentlige
inddragelse.
Det følger af den foreslåede § 71 a, stk. 6, at Forsynings‐
tilsynet fastsætter nærmere regler om ansøgning efter stk.
3, herunder om frist for indsendelse af ansøgning og kon‐
sekvens af fristoverskrivelse, samt om hvordan og under
hvilke forudsætninger meromkostninger til aktiviteter nævnt
i forretningsplanen kan indgå i indtægtsrammen efter § 71.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fast‐
sætte de nærmere regler om ansøgning om tillæg for aktivi‐
teter, der er beskrevet i forretningsplanen, herunder regler
om krav til ansøgningens indhold og frist for indsendelse
heraf samt konsekvens af fristoverskridelse. En konsekvens
43
af fristoverskridelse kan eksempelvis være, at ansøgningen
ikke tages i betragtning. Forsyningstilsynet skal endvidere
fastsætte regler om, hvordan og under hvilke forudsætninger
meromkostninger til aktiviteter nævnt i forretningsplanen
kan indgå i indtægtsrammen efter den foreslåede § 71.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
forretningsplanens forhold til indtægtsrammen, herunder at
forretningsplanens indhold kan medføre tillæg eller fradrag
til afgørelsen om indtægtsrammen efter den foreslåede § 71,
stk. 1, 2. pkt. Det forventes, at tillæg eller fradrag som følge
af forretningsplanen, indregnes i indtægtsrammen som for‐
ventede meromkostninger. Det forventes, at Forsyningstilsy‐
net fastsætter regler om modregning af tillæg for forventede
meromkostninger til aktiviteter, der ikke eller kun delvist,
gennemføres. Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter
regler om, at eventuel overbudgettering i forbindelse med
forretningsplanen håndteres via afvikling af differencer eller
ved overgangen til en ny reguleringsperiode, ved at modreg‐
ne meromkostninger, der har været væsentligt lavere end
forudsat, helt eller delvist i den efterfølgende reguleringspe‐
riode. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter den
endelige metode for modregningen. Det forventes, at Forsy‐
ningstilsynet ved afgørelsen om fastsættelse af indtægtsram‐
men efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt., vurderer,
om modregningen skal bortfalde helt eller delvist, såfremt
afvigelsen skyldes eksogene faktorer.
Det følger af den foreslåede § 71 b, stk. 1, 1. pkt., at den,
der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvar‐
lig virksomhed, skal udarbejde, revidere og indsende årlige
reguleringsregnskaber for den pågældendes aktiviteter til
Forsyningstilsynet.
Reguleringsregnskaber er udgangspunktet for Forsyningstil‐
synets fastsættelse af indtægtsrammer for den, der vareta‐
ger transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksom‐
hed. Reguleringsregnskaber er derfor nødvendige for For‐
syningstilsynets tilsyn, hvorfor de skal indsendes til Forsy‐
ningstilsynet.
Det følger af den foreslåede § 71 b, stk. 1, 2. pkt., at Forsy‐
ningstilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet offentlig‐
gør reguleringsregnskaberne. Baggrunden for dette er, at
reguleringsregnskaber har betydning for, hvor meget der kan
opkræves hos forbrugerne, og en offentliggørelse vil derud‐
over give øget transparens.
Det følger af den foreslåede § 71 b, stk. 2, at Forsynings‐
tilsynet fastsætter nærmere regler om årlige reguleringsregn‐
skaber efter stk. 1, herunder om indhold, opbevaring, revi‐
sion, indsendelsens form og om indsendelsen skal ske elek‐
tronisk eller ved anvendelse af et bestemt digitalt system, og
frist for indsendelse samt konsekvens af fristoverskridelse.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet fastsætter
regler om det nærmere indhold af reguleringsregnskaber,
herunder om hvad der skal opgøres separat, om revisionsin‐
strukser, hvordan reguleringsregnskaber skal indsendes til
tilsynet, og om frister for indsendelse samt konsekvens af
fristoverskridelse.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
at meromkostningerne til Datahubs aktiviteter i relation til
brugerdrevne ønsker opgøres separat fra de øvrige omkost‐
ninger i Datahub, men som en del af reguleringsregnskabet
for Datahub. Baggrunden for denne adskillelse er at sikre, at
der ikke sker konkurrenceforvridning.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
reguleringsregnskabets indhold, og at Forsyningstilsynet
skal udarbejde en revisionsinstruks.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
frister for indsendelse af reguleringsregnskaberne. Fristen
vil tidligst kunne fastsættes til fristen for indlevering af
årsrapporter efter årsregnskabsloven. Fristen skal endvidere
sættes så betids, at Forsyningstilsynet både kan nå at træffe
afgørelse om den endelige indtægtsramme og udmelde en
foreløbig indtægtsramme for det efterfølgende reguleringsår
efter den foreslåede § 71. Herudover skal der tages højde
for, at visse regnskabstal skal kunne danne baggrund for
eventuel benchmarking af den, der varetager transmissions‐
virksomheds eller systemansvarlig virksomheds, omkostnin‐
ger.
Det bemærkes, at det er væsentligt, at den, der varetager
transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed,
overholder de frister, som Forsyningstilsynet fastsætter, for
at den foreslåede nye økonomiske regulering kan fungere
hensigtsmæssigt. Det forudsættes derfor, at Forsyningstil‐
synet fastsætter regler om konsekvenser af fristoverskridel‐
se. En konsekvens kan eksempelvis være, at der ikke kan
ske justeringer, hvis reguleringsregnskabet indsendes senere
end fristen.
Det bemærkes i øvrigt, at uanset fastsættelsen af regler
om reguleringsregnskabers indhold og indsendelse til Forsy‐
ningstilsynet, vil Forsyningstilsynet fortsat have mulighed
for at anmode om yderligere oplysninger til brug for tilsynet
med indtægtsrammer i medfør af den gældende § 76, stk. 1,
nr. 5.
Der henvises til afsnit 3.3.2. i de almindelige bemærkninger,
som giver et overblik over den foreslåede nye økonomiske
regulering.
Til nr. 6
Efter den gældende § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning,
skal de kollektive elforsyningsvirksomheder til Forsynings‐
tilsynet anmelde regnskaber og andre oplysninger efter For‐
syningstilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsæt‐
telse af og tilsynet med de i § 69 nævnte indtægtsrammer.
Det følger af den foreslåede ændring af § 76, stk. 1, nr. 5,
at bestemmelsen udvides til også at omfatte den foreslåede
§ 71, hvorefter de kollektive elforsyningsvirksomheder også
44
skal anmelde regnskaber og andre oplysninger efter Forsy‐
ningstilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættel‐
se af og tilsynet med de i § 71 nævnte indtægtsrammer til
Forsyningstilsynet.
Bestemmelsen vil medføre, at den, der varetager transmis‐
sionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, skal an‐
melde regnskaber og andre oplysninger til Forsyningstilsy‐
net efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse til brug
ved fastsættelse af og tilsynet med de indtægtsrammer, der
er nævnt i den foreslåede § 71.
Den foreslåede ændring har sammenhæng med den foreslå‐
ede § 71, hvori det foreslås, at den, der varetager transmis‐
sionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, skal un‐
derlægges indtægtsrammer. På baggrund heraf foreslås en
udvidelse af den gældende § 76, stk. 1, nr. 5, således at
den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systeman‐
svarlig virksomhed, skal anmelde regnskaber og andre op‐
lysninger efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse til
brug ved fastsættelse af og tilsynet med de i § 71 nævnte
indtægtsrammer.
Den foreslåede ændring har tillige sammenhæng med den
foreslåede § 71 a, hvoraf det fremgår, at den, der varetager
systemansvarlig virksomhed, er forpligtet til at udarbejde en
forretningsplan. Med den foreslåede ændring af § 76, stk.
1, nr. 5, vil den, der varetager systemansvarlig virksomhed,
være forpligtet til at indsende denne forretningsplan til For‐
syningstilsynet.
Til § 3
Til nr. 1
Efter den gældende § 30 a, stk. 3, fastsættes de beløb, som
opkræves efter bestemmelsens stk. 1 og 2 til henholdsvis
0,82 mio. kr., og 0,09 mio. kr. Beløbene reguleres en gang
årligt pr. 1. juli med den sats for det generelle pris- og løn‐
indeks, der er fastsat af Finansministeriet. Klima-, energi-
og forsyningsministeren offentliggør reguleringerne hvert år,
første gang pr. 1. juli 2019.
Beløbene opkræves hos Energinet og denne virksomheds
helejede datterselskaber, der driver transmissionsvirksom‐
hed og distributionsvirksomhed og andre selskaber med be‐
villing hertil. Beløbene betales halvårligt til Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til
tilsyn med selskaberne
Det følger af den foreslåede ændring af § 30 a, stk. 3, at
de fastsatte beløb nedsættes til henholdsvis 0,26 mio. kr. og
0,03 mio. kr., og at den årlige regulering og offentliggørelse
heraf ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at gebyrerne i § 30 a,
stk. 3, ændres til henholdsvis 0,26 mio. kr. og 0,03 mio.
kr., og alene vil kunne reguleres ved en ændring af lov om
naturgasforsyning.
Til nr. 2
§§ 35 g-35 i vedrører støtteordninger for opgraderet biogas,
der leveres til naturgasforsyningsnettet og renset biogas, der
leveres til bygasnet.
Det følger af de foreslåede ændringer af § 35 g, stk. 1, 4.
pkt., stk. 2, 7. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8, 9 og 11, § 35 h,
stk. 8, og 35 i, 1. pkt., at disse bestemmelsers henvisninger
til § 35 g, stk. 4-6, ændres til henvisninger til § 35 g, stk.
5-7.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at der i §
35 g foreslås indsat et nyt stk. 4, hvilket indebærer, at de
gældende stk. 4-6 bliver stk. 5-7, jf. lovforslagets § 3, nr. 3.
Forslaget indebærer ikke materielle ændringer.
Til nr. 3
Pristillæg efter § 35 g kan i henhold til stk. 1 og 2 ydes
for opgraderet biogas, der leveres til et sammenkoblet na‐
turgassystem, og for renset biogas, der leveres til et bygas‐
net. Pristillæggene ydes til virksomheder, der opgraderer
henholdsvis renser biogassen. Pristillæggene ydes pr. leve‐
ret GJ biogas. Pristillægget efter stk. 1 udgør pr. 1. januar
2020 82,2 kr. pr. leveret GJ opgraderet eller renset biogas
og indeksreguleres den 1. januar hvert år på grundlag af
60 pct. af udviklingen i nettoprisindekset i det foregående
kalenderår. Pristillægget efter stk. 2 udgør 21 kr. pr. leveret
GJ og nedsættes den 1. januar hvert år fra 2020 med det
beløb i kroner pr. GJ, som naturgasprisen i det foregående år
er højere end en basispris på 53,2 kr. pr. GJ.
Det følger af den foreslåede indsættelse af § 35 g, stk. 4,
at klima-, energi- og forsyningsministeren efter forelæggelse
for et af Folketinget nedsat udvalg (Klima-, Energi- og For‐
syningsudvalget) vil kunne fastsætte nærmere regler om, at
pristillæg efter § 35 g skal nedsættes eller bortfalde.
En bestemmelse identisk med den foreslåede bestemmelse,
der skal sikre støtteordningernes overensstemmelse med
EU’s statsstøtteret, blev indsat i § 35 c, stk. 6, i lov om
naturgasforsyning i forbindelse med indførelsen af støtteo‐
rdningerne vedrørende opgraderet og renset biogas, jf. lov
nr. 182 af 2. maj 2012. I forbindelse med en revision af de to
støtteordninger i 2019, der trådte i kraft den 1. januar 2020,
jf. § 2, nr. 3 og 11, og § 5, stk. 1, i lov nr. 1566 af 27.
december 2019, blev § 35 c ophævet og ordningerne i stedet
reguleret i §§ 35 g-35 i. Ved en fejl blev bestemmelsen i den
tidligere § 35 c, stk. 6, imidlertid ikke videreført i § 35 g.
Formålet med den foreslåede indsættelse er at sikre, at det
også fremover vil være muligt for klima-, energi- og forsy‐
ningsministeren at fastsætte regler om, at pristillæg omfattet
af § 35 g, stk. 1 eller 2, kan nedsættes eller bortfalde i
tilfælde af overkompensation.
Nedsættelse vil kunne ske ved at reducere pristillæggets
størrelse eller varighed. Bemyndigelsen skal sikre, at anlæg,
45
som modtager pristillæg, ikke bliver overkompenseret. For‐
målet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at pristil‐
lægget også fremover vil kunne nedsættes eller bortfalde,
hvis produktionsomkostningerne forandrer sig i en sådan
grad, at der er risiko for overkompensation.
Der findes tilsvarende bestemmelser i elforsyningsloven og
i VE-loven for så vidt angår pristillæg eller tilskud til miljø‐
venlig elproduktion.
I henhold til EU’s statsstøtteregler må der ikke foreligge
overkompensation, og det er en forudsætning for Europa-
Kommissionens statsstøttegodkendelse for ovenstående ord‐
ninger, at de danske myndigheder generelt følger om udvik‐
lingen i driftsøkonomien i de støtteberettigede kategorier
ændres, for at sikre, at der ikke sker overkompensation. Der
skal ikke foretages overkompensationsvurdering af den en‐
kelte virksomheds driftsøkonomi, men overkompensations‐
vurdering på ordningsniveau.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne udstede regler ved bekendt‐
gørelse, hvorefter de pristillæg, der fremgår af § 35 g, stk. 1
og 2, nedsættes eller bortfalder, såfremt det vurderes, at de
gældende pristillæg indebærer overkompensation.
Til nr. 4
§§ 35 g og 35 h vedrører støtteordninger for opgraderet bio‐
gas, der leveres til naturgasforsyningsnettet og renset biogas,
der leveres til bygasnet.
Det følger af de foreslåede ændringer af § 35 g, stk. 5, der
bliver stk. 6, jf. lovforslagets § 3, nr. 3, og § 35 h, stk. 2,
3 og 4, at bestemmelsernes henvisninger til § 35 g, stk. 4,
ændres til henvisninger til § 35 g, stk. 5.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at der i §
35 g foreslås indsat et nyt stk. 4, hvilket indebærer, at det
gældende stk. 4 bliver stk. 5, jf. lovforslagets § 3, nr. 3.
Forslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 5
§ 35 g vedrører støtteordninger for opgraderet biogas, der
leveres til naturgasforsyningsnettet og renset biogas, der le‐
veres til bygasnet.
Det følger af den foreslåede ændring af § 35 g, stk. 7, 2.
pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt., jf. lovforslagets § 3, nr. 3, at
bestemmelsens henvisning til § 35 g, stk. 4, 5 og 6, ændres
til en henvisning til § 35 g, stk. 5, 6 og 7.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der i §
35 g foreslås indsat et nyt stk. 4, hvilket indebærer, at de
gældende stk. 4-6 bliver stk. 5-7, jf. lovforslagets § 3, nr. 3.
Forslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 6
§ 35 g vedrører støtteordninger for opgraderet biogas, der
leveres til naturgasforsyningsnettet og renset biogas, der le‐
veres til bygasnet.
Det følger af den foreslåede ændring af § 35 g, stk. 10, der
bliver stk. 11, jf. lovforslagets § 3, nr. 3, at bestemmelsens
henvisning til § 35 g, stk. 5 og 6, ændres til en henvisning til
§ 35 g, stk. 6 og 7.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der i §
35 g foreslås indsat et nyt stk. 4, hvilket indebærer, at de
gældende stk. 5 og 6 bliver stk. 6 og 7, jf. lovforslagets § 3,
nr. 3.
Forslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 7
§ 35 h vedrører støtteordninger for opgraderet biogas, der
leveres til naturgasforsyningsnettet og renset biogas, der le‐
veres til bygasnet.
Det følger af den foreslåede ændring af § 35 h, stk. 6, at
bestemmelsens henvisning til § 35 g, stk. 5, ændres til en
henvisning til § 35 g, stk. 6.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der i §
35 g foreslås indsat et nyt stk. 4, hvilket indebærer, at det
gældende stk. 5 bliver stk. 6, jf. lovforslagets § 3, nr. 3.
Forslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 8
§ 35 h vedrører støtteordninger for opgraderet biogas, der
leveres til naturgasforsyningsnettet og renset biogas, der le‐
veres til bygasnet.
Det følger af den foreslåede ændring af § 35 h, stk. 7, at
bestemmelsens henvisning til § 35 g, stk. 6, ændres til en
henvisning til § 35 g, stk. 7.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der i §
35 g foreslås indsat et nyt stk. 4, hvilket indebærer, at det
gældende stk. 6 bliver stk. 7, jf. lovforslagets § 3, nr. 3.
Forslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 9
Efter den gældende § 37 d, stk. 1, i lov om naturgasforsy‐
ning kan Energinet og denne virksomheds helejede datter‐
selskaber i priser for de aktiviteter, der varetages i medfør
af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, indregne nødvendige
omkostninger, herunder til indkøb af energi, lønninger, tje‐
nesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre drifts‐
omkostninger og driftsmæssige afskrivninger, samt nødven‐
dig forrentning af virksomhedens kapital. Bestemmelsen
gælder ikke for distributions-, lager-, opstrømsrørlednings-
og opstrømsanlægsvirksomhed.
Efter den gældende § 37 d, stk. 2, kan klima-, energi- og
46
forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om afgræns‐
ningen af de omkostninger, som kan anses for nødvendige
efter stk. 1, samt om fastsættelsen af forretningssatsen og
om forrentningsgrundlaget efter stk. 1.
Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 1, 1. pkt., at priser
for ydelser fra transmissionsselskaber fastsættes i overens‐
stemmelse med en indtægtsramme.
Den foreslåede ændring vil medføre, at transmissionsselska‐
ber underlægges en indtægtsrammeregulering, i stedet for at
være underlagt hvile-i-sig-selv-regulering.
Indtægtsrammen vil fastsætte et samlet beløb, som priserne
for ydelser skal fastsættes indenfor.
Med hensyn til begrebet transmissionsselskaber svarer dette
til definitionen i den gældende § 6, nr. 27, vedrørende trans‐
missionsselskaber i lov om naturgasforsyning.
Det kan ikke udelukkes, at transmissionsselskaber kan vare‐
tage andre aktiviteter, end hvad der omfattet af gældende
§ 6, nr. 27, i lov om naturgasforsyning. Det bemærkes,
at Forsyningstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om, hvorvidt omkostningerne eller indtægterne vedrø‐
rende sådanne aktiviteter vil være omfattet af den konkrete
indtægtsramme.
Bestemmelsen omfatter transmissionsselskaber. Dog er det
hensigten, at transmissionsforbindelser til og fra udlandet,
eller infrastruktur, som i øvrigt nyder undtagelse efter den
gældende § 2, stk. 4-7, i lov om naturgasforsyning ikke vil
være omfattet af den foreslåede nye økonomiske regulering
i lovforslagets § 3, nr. 11-13. Det drejer sig om transmissi‐
onsforbindelser på dansk område, som ejes eller drives af
et udenlandsk transmissionsselskab, og som primært er etab‐
leret med henblik på transport af gas til andre lande. Det‐
te betyder, at det kun er det helejede transmissionsselskab
under Energinet, som er omfattet af bestemmelsen, hvilket
betyder, at det alene er den danske transmissionsdel af Baltic
Pipe-projektet, som vil være omfattet af den foreslåede nye
økonomiske regulering af Energinet.
Det bemærkes i øvrigt, at selve prisfastsættelsen for enkelte
ydelser fortsat vil ske efter offentliggjorte metoder, der god‐
kendes af Forsyningstilsynet, jf. den gældende § 36 a.
Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt., at Forsy‐
ningstilsynet årligt fastsætter indtægtsrammen for transmis‐
sionsselskaber med henblik på dækning af omkostninger
ved en effektiv drift af aktiviteter og forrentning af den
investerede kapital.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet årligt skal
træffe afgørelse om indtægtsrammen for tranmissionsselska‐
ber.
Indtægtsrammen vil efter bestemmelsen skulle fastsættes
med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv
drift og forrentning af den investerede kapital.
De omkostninger, som vil være omfattet af bestemmelsen,
er omkostninger til drift af alle de aktiviteter, som trans‐
missionsselskaber har, jf. dog § 37 d, stk. 4, nr. 1, hvor
Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvilke
omkostninger der omfattes af indtægtsrammen.
Omkostninger ved en effektiv drift afgrænses på samme
måde som den gældende § 37 d om indregning af nødven‐
dige omkostninger. Det vil sige, at med omkostninger ved
en effektiv drift forstås omkostninger, som transmissionssel‐
skaber afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med
henblik på at opretholde en effektiv drift.
Omkostninger, der indeholder et identificeret effektivise‐
ringspotentiale, der endnu ikke er indhentet, er omfattet af
begrebet effektiv drift. De omfattede omkostninger vil frem‐
gå af omkostningsrammen, jf. den foreslåede § 37 d, stk. 4,
nr. 2. At omkostninger omfattet af begrebet effektiv drift kan
indeholde et ikke indhentet effektiviseringspotentiale, skal
ses i sammenhæng med den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 4
og 5, hvor det foreslås, at effektiviseringskrav fratrækkes fra
indtægtsrammen. Det identificerede effektiviseringspotenti‐
ale indhentes derfor gradvist via effektiviseringskrav.
Med hensyn til forrentning skal indtægtsrammen indeholde
et beløb til forrentning af den investerede kapital for de
omfattede aktiviteter. Den samlede forrentningsramme vil
fremgå af afgørelse om indtægtsrammen, jf. den foreslåede
§ 37 d, stk. 2.
Det bemærkes i øvrigt, at Forsyningstilsynet vil have behov
for at indhente oplysninger hos transmissionsselskaber til
brug for fastsættelsen af indtægtsrammer. Transmissionssel‐
skaber vil være forpligtede til at afgive sådanne oplysninger
i medfør af gældende § 45, stk. 1. Det bemærkes videre,
at afgørelsen om indtægtsrammen kan påklages efter den
gældende § 51.
Det bemærkes i øvrigt, at Forsyningstilsynet fastsætter nær‐
mere regler om udmøntning af reguleringen, jf. den foreslåe‐
de § 37 d, stk. 4, og den foreslåede § 37 e, stk. 2.
Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 2, 1. pkt., at ind‐
tægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb, der i et
kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift af aktivite‐
terne.
Bestemmelsen vil medføre, at indtægtsrammen vil udgøre
et loft over de indtægter, som transmissionsselskaber kan
oppebære.
I forhold til indtægter omfatter begrebet drift af alle de
aktiviteter, som transmissionsselskaber har, jf. dog § 37 d,
stk. 4, nr. 1, hvor Forsyningstilsynet kan fastsætte nærme‐
re regler om, hvilke indtægter der omfattes af indtægtsram‐
men. Det foreslås, at transmissionsselskaber underlægges en
samlet indtægtsramme, hvor indtægter vedrørende opgaver
i relation til systemdrift indgår som en delmængde i den
samlede indtægtsramme.
47
Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 2, 2. pkt., at ind‐
tægtsrammen fastsættes med udgangspunkt i en regulerings‐
periode.
Med reguleringsperiode menes en bestemt periode, hvor de
overordnede rammer for det økonomiske råderum for trans‐
missionsselskaber i vidt omfang er kendt på forhånd og
justeres i mindre grad.
Det bemærkes i øvrigt, at Forsyningstilsynet fastsætter nær‐
mere regler om indtægtsrammen og om reguleringsperio‐
dens længde, jf. den foreslåede § 37 d, stk. 4.
Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 2, 3. pkt., at
indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en omkostnings‐
ramme og en forrentningsramme, som beregnes efter regler
fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3, og justeres efter regler
fastsat i medfør af stk. 4, nr. 4-6, og § 37 e, stk. 2.
Begreberne omkostningsramme og forrentningsramme fin‐
des ikke i den gældende bestemmelse om økonomisk regule‐
ring af transmissionsselskaber, men er centrale dele af den
foreslåede nye økonomiske regulering.
Omkostningsrammen vil fastsætte et samlet beløb for de
omkostninger, som transmissionsselskaber får dækket som
en del af indtægtsrammen.
Omkostningsrammen rummer driftsomkostninger og an‐
lægsomkostninger i form af driftsmæssige afskrivnin‐
ger. Omkostningsrammen fastsættes ved overgangen til den
foreslåede nye økonomiske regulering på baggrund af en
omkostningsreferenceramme, der udarbejdes af Forsynings‐
tilsynet og baseres på historiske omkostninger. Omkost‐
ningsreferencerammen fastlægger niveauet for driftsomkost‐
ninger og driftsmæssige afskrivninger ved reguleringens
start. Det forventes, at de driftsmæssige afskrivninger som
udgangspunkt opgøres ud fra seneste tilgængelige regn‐
skabsdata ved udarbejdelse af omkostningsreferenceramme.
Forrentningsrammen vil sikre, at transmissionsselskabet, får
mulighed for at opkræve en risikobaseret forrentning. For‐
rentningsrammen vil bestå af et forrentningsgrundlag og en
forrentningssats.
Indtægtsrammen vil blive beløbsmæssigt justeret i forhold
til visse forhold, der ligger uden for omkostnings- og for‐
rentningsrammen, jf. § 37 d, stk. 4, nr. 4-6, og § 37 e, stk. 2.
Det foreslås, at tillæg efter den foreslåede § 37 e, stk. 1,
kan indarbejdes i indtægtsrammen som tillæg i form af
forventede meromkostninger. Det foreslås, at det er Forsy‐
ningstilsynet, som afgør, om ansøgning efter stk. 1 kan
medføre, at omkostningsrammen efter den foreslåede § 37
d, stk. 2, 3. pkt., skal forhøjes. Størrelsen af et eventuelt
tillæg efter ansøgning afgøres af Forsyningstilsynet og base‐
res på forventede meromkostninger ved markedsudvikling,
systemudvikling, systemdriftsudvikling og udvikling af tek‐
niske kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling el‐
ler indpasning af gas fra vedvarende energikilder.
Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 3, at Forsyningstil‐
synet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for
fastsættelse af indtægtsrammen for transmissionsselskabets
regning.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet kan ind‐
hente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse
af indtægtsrammen. Den eksterne bistand vil eksempelvis
kunne bistå med at vurdere, om et transmissionselselskab
er vedvarende ineffektivt, og derfor ikke fuldt ud kan få for‐
højet sin omkostningsramme ved overgang til en ny regule‐
ringsperiode. Den eksterne bistand vil derudover eksempel‐
vis kunne bistå med vurdering af meromkostninger i forbin‐
delse med ansøgninger om tillæg til omkostningsrammen.
Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 4, 1. pkt., at For‐
syningstilsynet fastsætter nærmere regler om beregning og
justering af indtægtsrammen og om længden af regulerings‐
perioden.
Den foreslåede bestemmelse er en generel bemyndigelse til,
at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om indtægts‐
rammen og om længden af reguleringsperioden.
Denne bemyndigelse dækker bredt, hvad der forstås ved
beregning og justering af indtægtsrammen, herunder eksem‐
pelvis hvordan indtægtsrammen fastsættes, hvilke korrektio‐
ner, der kan ske, og hvordan fusioner og spaltninger påvir‐
ker indtægtsrammen. Forsyningstilsynet vil også kunne fast‐
sætte regler om, hvordan finansieringen af ekstern bistand
efter den foreslåede § 37 d, stk. 3, afholdes i indtægtsram‐
men.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet i medfør af bemyn‐
digelsen fastsætter regler om udmeldelse af indtægtsram‐
mer. Forsyningstilsynet skal ved udmøntning af bemyndi‐
gelsen sikre, at der gives et samlet overblik over økonomien
for transmissionsselskaber. Det vil sige, at så meget som
muligt er kendt på forhånd for transmissionsselskaber.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
foreløbige og endelige indtægtsrammer, hvor den foreløbige
indtægtsramme udmeldes for hele reguleringsperioden eller
enkeltvis før hvert reguleringsår, mens Forsyningstilsynet
træffer afgørelse om den endelige indtægtsramme efter regu‐
leringsårets afslutning.
Foreløbige indtægtsrammer er indikative og derved ikke
bindende for Forsyningstilsynet eller tranmissionsselska‐
ber. Forsyningstilsynet vil meddele den foreløbige indtægts‐
ramme til tranmissionsselskaber i en agterskrivelse, som
er en foreløbig, ikke bindende afgørelse, hvori det anføres
under hensyntagen til de oplysninger, som er tilgængelige på
det pågældende tidspunkt, hvad Forsyningstilsynet forventer
at træffe afgørelse om efter den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2.
pkt.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastætter regler om
overgangen til den foreslåede nye økonomiske regulering,
herunder om håndtering af planlagte investeringer, hvis in‐
48
vesteringsbeslutningen er truffet før reguleringens ikrafttræ‐
den. I tilfælde af at Forsyningstilsynet ikke fuldt ud kan nå
at udmelde foreløbige indtægtsrammer for 2023 før regule‐
ringsperiodens start, forudsættes det, at Forsyningstilsynet
vil fastsætte regler om overgangen til den foreslåede nye
økonomiske regulering.
I forhold til længden af reguleringsperioden skal Forsy‐
ningstilsynet sikre, at elementer af central betydning for den
nye økonomiske regulering så vidt muligt fastsættes i over‐
ensstemmelse med reguleringsperiodens konkrete varighed
for transmissionsselskaber. Det forudsættes, at Forsynings‐
tilsynet vil tage hensyn til karakteristika for transmissions‐
selskaber.
Det foreslås, at udgangspunktet for reguleringsperioden vil
være fire år. Dog forudsættes det, at Forsyningstilsynet ved
første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at
reguleringsperiodens længde fastsættes til to år. Baggrunden
for dette er, at der derved tages hensyn til den forventede
udvikling i omkostningerne i forbindelse med midlertidig
nedlukning af Tyrafeltet og etablering af Baltic Pipe-projek‐
tet, som finder sted samtidig med reguleringens ikrafttræ‐
den. Forsyningstilsynet vil kunne ændre reguleringsperio‐
dens længde ved at udnytte bemyndigelsen ved en efterføl‐
gende udmøntning, eksempelvis med henblik på at opnå
væsentlige og varige effektiviseringer eller som følge af
væsentligt ændret aktivitetsniveau.
Den foreslåede § 37 d, stk. 4, 2. pkt., indeholder en ikke
udtømmende liste over de forhold, som Forsyningstilsynet
skal fastsætte nærmere regler om. Forsyningstilsynet kan
fastsætte regler om andre forhold i medfør af den foreslåede
§ 37 d, stk. 4, 1. pkt.
Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 1, at Forsy‐
ningstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke indtægter
der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger
en indtægtsramme dækker, herunder indtægter og omkost‐
ninger, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre
selskaber.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fast‐
sætte regler om, hvilke indtægter og omkostninger der er
omfattet af indtægtsrammen, og hvordan de vil indgå heri,
om pristalsregulering og om indtægter og omkostninger, der
regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber.
I forhold til indtægter forudsættes det, at Forsyningstilsy‐
net fastsætter regler om den nærmere afgrænsning af de
indtægter, der indgår i indtægtsrammen. Som udgangspunkt
omfatter indtægter alle indtægter fra transmissionsselskabers
aktiviteter.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
at indtægter, som transmissionsselskaber oppebærer fra in‐
vesteringer eller aktiviteter betalt af tredjepart, i det omfang
disse indtægter alene dækker medgående omkostninger, som
udgangspunkt ikke indgår i opgørelse af indtægterne i for‐
hold til indtægtsrammen. Det forudsættes, at Forsyningstil‐
synet fastsætter regler for håndtering af omkostninger og
indtægter som følge af udførsel af investeringer eller akti‐
viteter fra tredjepart, herunder regler for indarbejdelse af
omkostninger i reguleringsregnskaberne.
I forhold til omkostninger forudsættes det, at Forsynings‐
tilsynet fastsætter regler om den nærmere afgrænsning af,
hvilke omkostninger der er omfattet af indtægtsrammen,
svarende til afgrænsningen af indtægter. Omkostninger af‐
grænses derudover som udgangspunkt på samme vis som ef‐
ter den gældende bekendtgørelse om økonomisk regulering
af Energinet.dk.
Det bemærkes i øvrigt i forhold til transmissionsselskabers
omkostninger, at transmissionsselskaber efter den gældende
§ 12, stk. 1, nr. 7, skal anvende markedsbaserede metoder
ved anskaffelse af den energi, de anvender til at udføre deres
hverv.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
pristalsregulering af indtægtsrammen.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
indtægter og omkostninger, der regnskabsmæssigt indgår
og bogføres i andre selskaber. Med andre selskaber menes
andre koncernforbundne selskaber.
Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 2, at Forsy‐
ningstilsynet fastsætter nærmere regler om fastsættelse og
justering af omkostningsrammen, herunder om frist for an‐
søgning om justering og konsekvens af fristoverskridelse.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fast‐
sætte regler om, hvad omkostningsrammen indeholder,
under hvilke forudsætninger den fastsættes, hvornår der kan
ske en justering af omkostningsrammen, og at justering sker
ved tillæg til omkostningsrammen efter ansøgning til Forsy‐
ningstilsynet eller efter metode fastsat i bekendtgørelse.
Omkostningsrammen vil være en del af Forsyningstilsynets
afgørelse efter den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt., om
indtægtsrammen, jf. den foreslåede § 37 d, stk. 2, 3. pkt.
Dvs. at omkostningsrammen rummer driftsomkostninger og
anlægsomkostninger i form af driftsmæssige afskrivninger
og fastsættes på baggrund af en omkostningsreferenceram‐
me.
I forhold til fastsættelse af omkostningsrammen vil For‐
syningstilsynet ved udmøntningen af bemyndigelsen skul‐
le sikre, at omkostningsrammen for transmissionsselskaber
fastsættes og justeres, således at der vil være en tæt sam‐
menhæng mellem de faktiske omkostninger og indtægter.
Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
at driftsomkostninger opgøres som de gennemsnitlige drifts‐
omkostninger over en periode. Det forventes herudover, at
Forsyningstilsynet fastsætter perioden under hensyn til, at
driftsomkostningerne i første reguleringsperiode bedst mu‐
ligt er et udtryk for de effektive driftsomkostninger.
49
I forhold til anlægsomkostninger forudsættes det, at Forsy‐
ningstilsynet fastsætter regler om, hvilke anlæg der indgår i
afskrivningsgrundlaget samt afskrivningsmetoden, herunder
om afskrivningsperioderne ved beregning af driftsmæssige
afskrivninger. I forhold til driftsmæssige afskrivninger kan
visse investeringer have afskrivningsperioder, der i væsent‐
lig grad afviger fra de standardiserede økonomiske leveti‐
der. Ligeledes kan finansiering af aktiverne, og derved de
driftsmæssige afskrivninger, påvirkes af tredjepart, som det
er tilfældet ved Baltic Pipe-projektet. Ved første udmønt‐
ning af bemyndigelsen forventes derfor, at Forsyningstilsy‐
net fastsætter regler om, at driftsmæssige afskrivninger for
projekter af væsentlig størrelse efter ansøgning fra transmis‐
sionsselskaber kan tilpasses til en mere korrekt vurderet
afskrivningshorisont. Ved vurdering af ansøgning om tilpas‐
ning af driftsmæssige afskrivninger forventes Forsyningstil‐
synet at tage hensyn til nedskrivningsrisikoen som følge
af konkurrencepåvirkning af tredjeparts anvendelse af sam‐
køringslinjer, væsentlige samfundsøkonomiske forhold og
opnåelse af sammenhæng mellem anvendelsesbehovet for
aktivet og aktivets økonomiske levetid.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
at transmissionsselskaber kan ansøge om tillæg til omkost‐
ningsrammen. Forsyningstilsynet kan fastsætte et væsentlig‐
hedskriterium, hvilket skal forstås som en bagatelgrænse,
for, hvornår der kan ansøges om tillæg. Forsyningstilsynet
vil træffe afgørelse om tillæg, og dette vil være en del af den
samlede fastsættelse af indtægtsrammen efter den foreslåede
§ 37 d, stk. 1, 2. pkt.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
at omkostningsrammen for transmissionsselskaber indehol‐
der et tillæg for forventede meromkostninger til nyinveste‐
ringer og anlægsprojekter med væsentlige funktionelle eller
kapacitetsmæssige ændringer.
I forhold til meromkostninger til anlægsprojekter som er
reinvesteringer, der har væsentlige funktionelle eller kapaci‐
tetsmæssige ændringer, forudsættes det, at Forsyningstilsy‐
net fastsætter regler om, at omkostningsrammen for trans‐
missionsselskaber indeholder et tillæg for de forventede
meromkostninger til de væsentlige funktionelle eller kapaci‐
tetsmæssige ændringer.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet indhenter en vurde‐
ring fra Energistyrelsen af, om projektet medfører væsentli‐
ge funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer, og læg‐
ger denne vurdering til grund, når Forsyningstilsynet træffer
afgørelse om tillæg til omkostningsrammen, såfremt det er
relevant.
I forhold til anlægsprojekter, som er nyinvesteringer og rein‐
vesteringer, der har væsentlige funktionelle eller kapacitets‐
mæssige ændringer, forudsættes det, at Forsyningstilsynet
fastsætter regler om, at omkostningsrammen for transmis‐
sionsselskaber som udgangspunkt indeholder et tillæg for
forventede driftsmæssige afskrivninger. Det vil være op til
Forsyningstilsynet at fastsætte modellen for indregning af
tillæg for forventede driftsmæssige afskrivninger
Det bemærkes i øvrigt, at der vil være en sammenhæng
mellem omkostninger til anlægsprojekter, som godkendes
af klima-, energi- og forsyningsministeren efter den foreslå‐
ede § 4, stk. 3, i lov om Energinet, og reglerne om den
nye økonomiske regulering af Energinet, da det vil være
en forudsætning for Forsyningstilsynets afgørelse om tillæg
til indtægtsrammen efter den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2.
pkt., at godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3, medde‐
les. Forsyningstilsynet hører Energistyrelsen forud for afgø‐
relse om tillæg, om projektet kræver godkendelse efter den
foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet.
I forhold til øvrige reinvesteringsomkostninger forudsættes
det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at reinveste‐
ringer vil indgå i omkostningsrammen med udgangspunkt i
historiske omkostninger ved reguleringsperiodens start. Det
forudsættes således, at Forsyningstilsynet fastsætter regler
om, at anlægsprojekter, som er reinvesteringer, ikke kan
medføre tillæg til omkostningsrammen ved Forsyningstilsy‐
nets fastsættelse af indtægtsrammen efter den foreslåede §
37 d, stk. 1, 2. pkt.
Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
håndtering af reinvesteringer i færdigafskrevne aktiver, der
fortsat er i drift ved starten af første reguleringsperiode,
hvilket vil ske ved tillæg i form af afskrivninger til om‐
kostningsrammen. Ved Forsyningstilsynets udmøntning af
bemyndigelsen skal Forsyningstilsynet bl.a. tage hensyn til
effektive investeringsomkostninger.
Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om en
metode til håndtering af et ekstraordinært cyklisk reinveste‐
ringsniveau, herunder hvornår det cykliske reinvesteringsni‐
veau betragtes som ekstraordinært. Et ekstraordinært cyklisk
reinvesteringsniveau består af investeringer, som optræder
med mellemrum og som udmønter sig i en ekstraordinær
stigning i transmissionsselskabers reinvesteringsomkostnin‐
ger. Ved vurdering af om der er et ekstraordinært cyklisk
reinvesteringsniveau, betragtes alle selskabets aktiver og ik‐
ke kun en delmængde af disse.
I forhold til afledte driftsomkostninger til nyinvesteringer el‐
ler reinvesteringer, der har væsentlige funktionelle eller ka‐
pacitetsmæssige ændringer, forudsættes det, at Forsynings‐
tilsynet fastsætter regler om, at meromkostningerne indreg‐
nes som tillæg til omkostningsrammen i det reguleringsår,
hvor den tilhørende investering idriftsættes. Meromkostnin‐
ger direkte relateret til nyinvesteringer og anlægsprojekter
med væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige æn‐
dringer afholdt før idriftsættelsen vil skulle indgå som en del
af de driftsmæssige afskrivninger for investeringen. Tillæg‐
get for afledte driftsomkostninger i første driftsår skal tilpas‐
ses i forhold til, hvornår investeringen er idriftsat i regule‐
ringsåret. Samtidig skal bemyndigelsen udmøntes, således
at Forsyningstilsynet skal afgøre, hvorvidt afledte driftsom‐
kostninger baseres på faktiske eller forventede driftsomkost‐
50
ninger. Forsyningstilsynet kan fastsætte et væsentlighedskri‐
terium for afledte driftsomkostninger. Væsentlighedskriteri‐
et forventes fastsat under hensyn til transmissionsselskabers
regulatoriske risiko samt administrative hensyn.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
at modningsomkostningerne afholdes af transmissionssel‐
skaber inden for indtægtsrammen. Modningsomkostninger
afholdt af transmissionsselskaber aktiveres ikke, men be‐
tragtes som driftsomkostninger i indtægtsrammen. Mod‐
ningsomkostninger afholdt af transmissionsselskaber indgår
derved ikke i de driftsmæssige afskrivninger. Modningsom‐
kostninger til anlægsprojekter defineres som alle omkostnin‐
ger, der direkte relaterer sig til udvikling og modning af et
konkret projekt samt udarbejdelse af business case, indtil
der er truffet beslutning om en konkret løsning i relation
til et anlægsprojektet efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov
om Energinet, eller indtil projektet overgår til gennemførelse
hos transmissionsselskabet.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
at transmissionsselskaber kan ansøge Forsyningstilsynet om
tillæg til at dække visse meromkostninger som følge af ek‐
sogene faktorer, hvis meromkostningerne er væsentlige, og
ikke allerede er indeholdt i omkostningsrammen og forrent‐
ningsrammen. Det vil være Forsyningstilsynet, der træffer
afgørelse om, hvorvidt der er tale om meromkostninger som
følge af eksogene faktorer.
Forsyningstilsynet kan beslutte, om der skal fastsættes reg‐
ler om en udtømmende liste over eksogene faktorer, eller
om eksogene hændelser skal behandles individuelt efter an‐
søgning. Meromkostninger som følge af eksogene faktorer
kan eksempelvis være meromkostninger som følge af et
myndighedspålæg, tekniske forskrifter, systemdrift, offent‐
lige infrastrukturprojekter, ændrede opgaver for transmissi‐
onsselskaber, nye eller ændrede forsyningsområder, større
nye gasforbrugere eller produktionsenheder, erhvervelse el‐
ler overdragelse m.v. af anlæg fra eller til tredjepart, force
majeure og offshore havarier. Klima-, energi- og forsynings‐
ministerens beslutninger efter den gældende § 5 i lov om
Energinet er som udgangspunkt ikke at betragte som en
eksogen faktor. Det vil være Forsyningstilsynet, der træffer
afgørelser om, hvorvidt der er tale om eksogene faktorer.
Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter et væsent‐
lighedskriterium for, hvornår meromkostninger som følge
af eksogene faktorer medfører et tillæg til indtægtsram‐
men. Væsentlighedskriteriet, som skal forstås som en baga‐
telgrænse, forventes fastsat under hensyn til transmissions‐
selskabers regulatoriske risiko samt administrative hensyn.
Ved Forsyningstilsynets afgørelse om, hvorvidt der skal
meddeles tillæg til meromkostninger som følge af eksoge‐
ne faktorer, forventes Forsyningstilsynet at tage stilling til,
om tillæggene skal meddeles på baggrund af omkostnings‐
ækvivalenter, effektive omkostninger eller faktiske omkost‐
ninger, samt om sidstnævnte i så fald undtages fra effekti‐
viseringskrav. Stillingtagen kan ske generelt, for de forskel‐
lige typer af tillæg eller for de konkrete tillæg. I Forsy‐
ningstilsynets stillingtagen skal der indgå en vurdering af,
hvorvidt meromkostningerne i tillæggene kan fastsættes på
baggrund af standardiserede omkostninger i form af omkost‐
ningsækvivalenter.
Ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger defineres som om‐
kostninger, der er ikkepåvirkelige eller kun i ringe grad kan
påvirkes, eksempelvis omkostninger til myndighedsbehand‐
ling hos Energistyrelsen efter gældende § 37 a i lov om
naturgasforsyning, som Energinet ikke kan påvirke.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger, herunder at de
ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger overvæltes direk‐
te til forbrugerne og ikke underlægges effektiviserings‐
krav. Det forudsættes herudover, at omkostninger til system‐
drift vil være ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger.
Det forventes, at Forsyningstilsynet ved første udmøntning
fastsætter regler om, at indkøb til opgaver pålagt transmissi‐
onsselskaber i relation til eksempelvis opretholdelse af gas‐
forsyningsstandarden efter artikel 6, stk. 1, i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning 2017/1938/EU af 25. oktober
2017 om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsynings‐
sikkerheden og ophævelse af forordning (EU) nr. 994/2010
i videst muligt omfang skal foregå på markedsvilkår. Derfor
underlægges omkostningerne ikke effektiviseringskrav og
betragtes som ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger. Det
er Forsyningstilsynet, der fastsætter en nærmere afgræns‐
ning af begrebet ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger
ved udmøntningen af bemyndigelsen.
I forhold til justeringer af omkostningsrammen skal justerin‐
ger gøre det muligt for transmissionsselskaber at dække om‐
kostninger ved effektiv drift, men skal ikke være højere, end
at dette sikres. Dette indebærer, at det ved udmøntningen af
bemyndigelsen skal sikres, at der ikke sker dobbeltjusterin‐
ger, i det omfang der kan være et overlap mellem forskellige
faktorer, der kan give anledning til en indtægtsrammeforhø‐
jelse.
Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
fastsættelse af omkostningsrammen ved overgang til en ny
reguleringsperiode. Det forventes, at der ved fastsættelsen
tages udgangspunkt i et gennemsnit af de årlige omkostnin‐
ger ved driften i den foregående reguleringsperiode med
mulighed for justeringer som følge af særlige, ekstraordi‐
nære tilfælde, hvor Forsyningstilsynet vurderer, at omkost‐
ningsniveauet i en reguleringsperiode har været atypisk. Der
vil dog ved beregningen skulle korrigeres for en række for‐
hold, såsom tidsforskydning i opgørelse af omkostninger
fra forrige reguleringsperiode, ændringer i aktivitetsniveau,
ændrede opgaver og pristalsudviklingen med henblik på at
sikre et retvisende billede af omkostningsrammen fremad‐
rettet. Eksempelvis vil et øget aktivitetsniveau, som ikke er
midlertidigt, i det sidste år i den foregående reguleringsperi‐
ode skulle indregnes, således at omkostningsrammen for den
fremadrettede periode reflekterer de øgede omkostninger i
51
forbindelse med det øgede aktivitetsniveau. Der vil i den
forbindelse også skulle korrigeres for driftsomkostninger,
der i perioden er behandlet uden for omkostningsrammen,
hvor meromkostningen dækkes af et tillæg ved siden af
indtægtsrammen eller af midlertidige tillæg.
Det bemærkes, at Forsyningstilsynet ved overgangen til en
ny reguleringsperiode skal sikre, at tillæg til forventede mer‐
omkostninger til nyinvesteringer og anlægsprojekter med
væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer,
som transmissionsselskaber har modtaget, men hvor investe‐
ringen ikke er i driftssat i perioden, modregnes i indtægts‐
rammerne i den efterfølgende periode. Det forventes, at For‐
syningstilsynet fastsætter regler om den endelige metode for
modregningen.
Det bemærkes, at Forsyningstilsynet ved overgangen til en
ny reguleringsperiode skal sikre, at tillæg til forventede mer‐
omkostninger til nyinvesteringer og anlægsprojekter med
væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer,
som transmissionsselskaber har modtaget, men hvor merom‐
kostningerne har været væsentligt lavere end forudsat, helt
eller delvist modregnes i den efterfølgende reguleringsperio‐
de. Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
den endelige metode for modregningen. Det forventes, at
Forsyningstilsynet ved afgørelsen om indtægtsrammen efter
den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt., vurderer, om modreg‐
ningen skal bortfalde helt eller delvist, såfremt afvigelsen
skyldes eksogene faktorer.
Det bemærkes, at en forhøjelse eller reduktion af indtægts‐
rammen højst kan eksistere i to reguleringsperioder. Det
skyldes, at meromkostningerne som følge af rekalibrering
vil være fuldt indregnet i omkostningsrammen for den anden
reguleringsperiode, der følger efter den reguleringsperiode,
hvor forhøjelsen eller reduktionen blev foretaget. Dette er
en følge af, at omkostningsrammen for en reguleringsperio‐
de som udgangspunkt baseres på de gennemsnitlige omkost‐
ninger i foregående reguleringsperiode med mulighed for
justeringer som følge af særlige, ekstraordinære tilfælde,
hvor Forsyningstilsynet vurderer, at omkostningsniveauet i
en reguleringsperiode har været atypisk.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
at såfremt transmissionsselskaber i den foregående regule‐
ringsperiode har haft større gennemsnitlige omkostninger
end forudsat i omkostningsrammen, vil der ske en opjuste‐
ring af omkostningsrammen. Dette vil ske ved en rekalibre‐
ring. Dette vil lette effektiviseringspresset, såfremt transmis‐
sionsselskaber er vedvarende ineffektive, hvilket ikke er
hensigtsmæssigt. Ved vedvarende ineffektive forstås tilfæl‐
de, hvor transmissionsselskaber ikke har reageret på regule‐
ringens indbyggede mekanismer til at sikre effektiviseringer,
herunder de pålagte effektiviseringskrav.
Det forventes, at Forsyningstilsynet for at tage højde for
dette fastsætter regler om, at transmissionsselskaber, såfremt
de findes vedvarende ineffektive, ikke fuldt ud kan få op‐
justeret omkostningsrammen ved overgangen til en ny regu‐
leringsperiode. Forsyningstilsynet vil træffe afgørelse om,
hvorvidt transmissionsselskaber er vedvarende ineffektive i
den samlede afgørelse om indtægtsrammen efter den fore‐
slåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt. Ved vurderingen anvendes
f.eks. kriterier, hvor det konkrete omkostningsniveau og om‐
kostningsrammer i den foregående reguleringsperiode tages
i betragtning.
Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
at såfremt transmissionsselskaber i den foregående regule‐
ringsperiode har haft et omkostningsniveau, der er højere
end indtægtsrammen, skal de dokumentere årsagerne til
omkostningsniveauet over for Forsyningstilsynet. Det be‐
mærkes, at Forsyningstilsynet kan fastsætte omkostnings‐
rammen under hensyn til de effektiviseringskrav, der blev
pålagt transmissionsselskabet i foregående reguleringsperio‐
de. Dette kan ske, såfremt Forsyningstilsynet vurderer, at
omkostningsniveauet ikke skyldes eksogene faktorer, men at
transmissionsselskabet har undladt at reagere på incitamen‐
ter indbygget i reguleringen til at foretage effektviseringer,
herunder de pålagte effektiviseringskrav fra den foregående
reguleringsperiode.
Eksogene faktorer omfatter i forbindelse med vurderingen
af vedvarende ineffektivitet også en cyklisk omkostnings‐
profil. En cyklisk omkostningsprofil består af investeringer,
som optræder med jævne mellemrum og som udmønter sig
i en væsentlig stigning i transmissionsselskabers, reinveste‐
ringsomkostninger. Ved udmøntningen af reglerne kan der
fastsættes varierende krav til dokumentation af årsagerne til
overskridelse af omkostningsrammen i foregående regule‐
ringsperiode. Omfanget af dokumentationskrav kan afhæn‐
ge af, hvor meget omkostningsrammen overskrides. I doku‐
mentationen kan der bl.a. indgå information fra transmissi‐
onsselskaber om brug af styring af aktiver, hvilket svarer til
det engelske begreb asset management, eller en beskrivelse
af konkrete effektiviseringsinitiativer, foretaget med henblik
på at efterkomme de pålagte effektiviseringskrav.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
frist for ansøgning om justering, konsekvenser af frist‐
overskridelse, herunder at en ansøgning ikke kan realitets‐
behandles, hvis fristen for ansøgning er overskredet, og
evt. dispensationsmulighed ved en fristoverskridelse.
Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 3, at Forsy‐
ningstilsynet fastsætter nærmere regler om fastsættelse og
justering af forrentningsrammen, herunder om fastsættelse
af forrentningsgrundlag, om beregning og fastsættelse af
forrentningssats og om frist for ansøgning om justering samt
om konsekvens af fristoverskridelse.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fast‐
sætte regler om, hvilke aktiver der vil være omfattet af
forrentningsrammen, og hvordan forrentningsrammen skal
udformes. Forrentningsrammen vil sikre, at transmissions‐
selskabet får mulighed for at opkræve en risikobaseret for‐
rentning.
52
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet udvikler den bagved‐
liggende metode for forrentningen, som skal danne bag‐
grund for fastsættelse af reglerne.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
hvilke aktiver der kan forrentes i en forrentningsramme og
om forrentningssatsen.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
løbende justeringer af transmissionsselskabers forrentnings‐
grundlag inden for en reguleringsperiode, der som udgangs‐
punkt kan henføres til eksogene faktorer. Den løbende ju‐
stering af forrentningsgrundlaget forventes således at følge
samme principper som den løbende justering af omkost‐
ningsrammen. I det omfang disse justeringer, herunder ænd‐
ret aktivitetsniveau, ændrede opgaver og prisudvikling i
perioden, vedrører aktiver, vil de også have betydning for
forrentningsgrundlaget og dermed forrentningsrammen. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 37
d, stk. 4, nr. 2, om fastsættelse og justering af omkostnings‐
rammen.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet ved udmøntning af
bemyndigelsen fastsætter en metode til beregning af en risi‐
kojusteret forrentning, der kan indregnes i indtægtsrammen
for transmissionsselskaber. Det forudsættes, at Forsynings‐
tilsynet i forbindelse med udvikling af metoden for opgørel‐
se af forrentningsgrundlaget og forrentningssatsen vurderer,
hvorvidt forrentningsgrundlaget eksempelvis skal opdeles
i historiske og fremadrettede aktiver eller aktiver med væ‐
sentligt forskellige risikoprofiler.
Det forventes, at Forsyningstilsynet, ved udviklingen af me‐
toden, tager hensyn til økonomi og regulatoriske risiko for
transmissionsselskaber. Vurderingen forventes at ske under
hensyn til soliditetsgrad, investeringsrisiko og nødvendig
arbejdskapital.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
frist for ansøgning om justering, konsekvenser af fristover‐
skridelse, herunder at en ansøgning ikke kan realitetsbe‐
handles, hvis fristen for ansøgning er overskredet, og even‐
tuel dispensationsmulighed ved en fristoverskridelse.
Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 4, at Forsy‐
ningstilsynet fastsætter nærmere regler om fastsættelse af
effektiviseringskrav for transmissionsselskaber.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fast‐
sætte regler om fastsættelsen af effektiviseringskrav. Med
effektiviseringskrav menes det beløb, som indtægtsrammen
reduceres med som følge af et af Forsyningstilsynet udmøn‐
tet krav om effektivisering.
Effektiviseringskrav kan bestå af generelle og individuelle
effektiviseringskrav. Med et generelt effektiviseringskrav
forstås et effektiviseringskrav, som eksempelvis fastsættes
ud fra den generelle produktivitetsudvikling i samfundet
eller sammenlignelige brancher. Med et individuelt effekti‐
viseringskrav forstås et krav, der fastsættes på baggrund af
effektiviseringspotentialerne i transmissionsselskabet.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
hvilke omkostninger der skal være omfattet af effektivise‐
ringskrav. Dog vil omkostninger til systemdrift være undta‐
get effektiviseringskrav, da der er tale om ikkepåvirkelige
omkostninger.
Det forventes, at effektiviseringskravene beregnes årligt, og
at det dermed sikres, at effektiviseringer kommer forbruger‐
ne til gavn inden for reguleringsperioden. Forsyningstilsynet
vil, uanset reguleringsperiodens længde og kadencen for
fastsættelse af foreløbige indtægtsrammer, have mulighed
for årligt at udmelde effektiviseringskrav. Forsyningstilsynet
fastsætter en metode til beregning af effektiviseringskrav for
transmissionsselskaber.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
at transmissionsselskaber kan opnå overskud via ekstraordi‐
nære effektiviseringsgevinster, såfremt transmissionsselska‐
ber er mere effektive end forudsat i indtægtsrammen. Et
sådant overskud kan tilbageføres til de respektive forbruger‐
grupper som dividende eller anvendes til konsolidering, jf.
gældende § 13 i lov om Energinet.
Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 5, at Forsy‐
ningstilsynet fastsætter nærmere regler om beløbsmæssige
justeringer af indtægtsrammen, herunder om fradrag som
følge af effektiviseringskrav efter stk. 4, nr. 4, eller om
justeringer som følge af differencer efter stk. 4, nr. 6.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fast‐
sætte regler om, hvornår der skal ske beløbsmæssige juste‐
ringer af indtægtsrammen i form af fradrag, og hvordan det
skal inddrages i den samlede afgørelse efter den foreslåede §
37 d, stk. 1, 2. pkt.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
fradrag som følge af effektiviseringskrav, hvor der både kan
fratrækkes individuelle effektiviseringskrav og generelle ef‐
fektiviseringskrav.
Bestemmelsen giver alene mulighed for at fratrække beløb
som følge af effektiviseringskrav. Det vil således ikke være
muligt at forhøje indtægtsrammen, hvis der opstår perioder,
hvor produktivitetsudviklingen er negativ. Et generelt effek‐
tiviseringskrav kan således ikke blive lavere end nul.
Med hensyn til justeringer som følge af differencer vil be‐
stemmelsen medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte
regler om, hvornår der skal ske beløbsmæssige justeringer
af indtægtsrammen som følge af differencer. Der vil således
skulle fastsættes regler om tillæg og fradrag i indtægtsram‐
men som følge af afvikling af differencer.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler
om, under hvilke betingelser justeringen i indtægtsrammen
sker. Såfremt betingelserne for en justering er til stede, vil
53
den konkrete justering blive inddraget i afgørelsen om ind‐
tægtsrammen efter den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt.
Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 6, at For‐
syningstilsynet fastsætter nærmere regler om opgørelse og
afvikling af differencer.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fast‐
sætte regler om, hvordan differencer skal håndteres i ind‐
tægtsrammen, hvad der skal indberettes til Forsyningstilsy‐
net og om frister derfor.
Differencer vil opstå, når transmissionsselskaber enten op‐
kræver for meget eller for lidt fra forbrugerne i forhold til de
endelige indtægtsrammer.
Det bemærkes i øvrigt, at tarifferne justeres periodevist,
typisk årligt, og baseres på den forventede indtægtsramme
inkl. differencer fra foregående reguleringsperiode, hvilket
medfører tarifændringer.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet udvikler den bagved‐
liggende metode for opgørelse og afvikling af differencer,
der skal danne baggrund for fastsættelse af reglerne, og at
Forsyningstilsynet fastsætter regler om ovennævnte forhold.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
at differencer i forbrugernes favør forrentes, men at der ikke
opnås forrentning ved differencer i transmissionsselskabers
favør. Derved vil reglerne blive udformet således, at trans‐
missionsselskaber får incitament til at begrænse differencer‐
ne og afvikle dem hurtigst muligt, dog under hensyn til
tarifstabilitet samt tarifpåvirkning af samkøringslinjers kon‐
kurrencedygtighed over for tredjepart.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
tillæg eller fradrag som følge af afvikling af differencer, der
skal indregnes, om indberetning af midlertidige prisnedsæt‐
telser til Forsyningstilsynet og om frister herfor.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forsla‐
get om, at en indtægtsramme justeres for fradrag som følge
af opgørelse og afvikling af differencer, jf. den foreslåede
§ 37 d, stk. 4, nr. 5, hvor Forsyningstilsynet skal fastsætte
regler om de opgjorte differencers afvikling.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
at transmissionsselskaber forpligtes til at indberette differen‐
cer til Forsyningstilsynet. Transmissionsselskaber skal ind‐
berette det beløb til Forsyningstilsynet, som differencer for‐
ventes at reducere eller øge de tilladte indtægter med.
Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 5, at klima-, ener‐
gi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at gas‐
opstrømsrørledningsnets- og gasopstrømsanlægsvirksomhed
helt eller delvist vil være undtaget fra stk. 1.
Efter den gældende 37 d, stk. 1, 2. pkt., gælder § 37 d
ikke for distributions-, lager-, gasopstrømsrørledningsnets-
og gasopstrømsanlægsvirksomhed.
Den foreslåede ændring af § 37 d, stk. 1, vil medføre, at
transmissionsselskaber vil være underlagt en indtægtsram‐
meregulering. Med dette henvises til datterselskabet Energi‐
net Gas TSO, og der er derfor ikke behov for en udtrykke‐
lig undtagelse for en indtægtsrammeregulering for distributi‐
ons- og lagervirksomhed, da denne virksomhed er organise‐
ret i andre datterselskaber end Energinet Gas TSO.
Imidlertid kan det ikke udelukkes, at transmissionsselskaber
i fremtiden vil have gasopstrømsrørledningsnets- og gasop‐
strømsanlægsvirksomhed, herunder bl.a. pga. Baltic Pipe-
projektet. For at sikre at sådanne aktiviteter helt eller delvist
ikke bliver omfattet af indtægtsrammereguleringen, foreslås
en bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministe‐
ren kan fastsætte regler derom.
Der henvises til afsnit 3.3.2. i de almindelige bemærkninger,
som giver et overblik over den foreslåede nye økonomiske
regulering.
Til nr. 10
Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om, at trans‐
missionsselskaber kan ansøge om tillæg i forbindelse med
aktiviteter relateret til systemdrift eller om krav om regule‐
ringsregnskaber for transmissionsselskaber.
Det følger af den foreslåede § 37 e, stk. 1, 1. pkt., i lov
om naturgasforsyning, at transmissionsselskaber i forbindel‐
se med aktiviteter relateret til systemdrift kan ansøge Forsy‐
ningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen for meromkost‐
ninger til markedsudvikling, systemudvikling, systemdrifts‐
udvikling og udvikling af tekniske kompetencer i forbindel‐
se med teknologiudvikling eller indpasning af gas fra vedva‐
rende energikilder.
Bestemmelsen vil medføre, at transmissionsselskaber kan
ansøge om tillæg i indtægtsrammen i forbindelse med akti‐
viteter relateret til systemdrift. Med systemdrift menes drift
af et system, som er nævnt i den gældende § 6, nr. 22, i lov
om naturgasforsyning.
Med markedsudvikling menes eksempelvis udvikling af et
marked for grønne gasser, inkl. oprindelsesgarantier. Med
systemudvikling menes helhedsorienteret energiplanlægning
i større omfang, eksempelvis i forhold til integration af ved‐
varende energi og i forhold til et ændret produktions- og for‐
brugsmønster i energisystemet. Ved systemdriftsudvikling
menes en mere kompleks drift af gassystemet, eksempelvis
når Baltic Pipe-projektet idriftsættes eller ved integration af
vedvarende energi. I forhold til udvikling af teknisk kompe‐
tence kan det bemærkes, at grønne gasser har markant andre
egenskaber end naturgas, hvorfor der er behov for udvikling
af tekniske kompetencer til eksempelvis at tilpasse design af
infrastrukturen, så den kan håndtere nye grønne gasser, samt
til at håndtere nye sikkerhedsstandarder mv.
Det er Forsyningstilsynet, som afgør, om ansøgning efter §
37 e, stk. 1, kan medføre, at indtægtsrammen skal justeres.
54
Det følger af den foreslåede § 37 e, stk. 1, 2. pkt., at der skal
ske offentlig inddragelse forud for ansøgning til Forsynings‐
tilsynet.
Bestemmelsen vil medføre, at transmissionsselskaber vil
skulle inddrage de forskellige interessenter, hvor det findes
hensigtsmæssigt. Inddragelse vil kunne ske både mundtligt
og skriftligt. Derved vil der være en større transparens og en
tættere inddragelse af forskellige interessenter.
Det følger af den foreslåede § 37 e, stk. 2, at Forsynings‐
tilsynet kan fastsætte regler om, hvordan meromkostninger
som følge af ansøgningen efter stk. 1 indgår i indtægtsram‐
men efter § 37 d, krav til ansøgningens indhold og frister
samt offentliggørelse.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet fastsætter
regler om, hvordan meromkostninger omfattet af den fore‐
slåede § 37 e vil indgå i indtægtsrammen og om frister for
ansøgning.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
at meromkostninger som følge af projekter i ansøgningen
efter den foreslåede stk. 1 indgår i indtægtsrammen som
tillæg i form af forventede meromkostninger, såfremt Forsy‐
ningstilsynet vurderer, at budgettet for meromkostningerne
i forbindelse med de ansøgte aktiviteter er retvisende og
aktiviteterne er lovlige og hensigtsmæssige. Ved vurdering
af lovligheden og hensigtsmæssigheden skal der tages hen‐
syn til resultatet af den forudgående offentlige høring. Det
forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om frister
for ansøgning efter den foreslåede stk. 1, som betingelse
for, at ansøgningen kan tages i betragtning ved den næste
afgørelse om indtægtsrammen efter den foreslåede § 37 d,
stk. 1, 2. pkt.
Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at
det ved ansøgning til Forsyningstilsynet efter stk. 1 skal
fremgå, hvordan der er sket offentlig inddragelse, og hvilke
forhold der er blevet drøftet og kommenteret på i forbindel‐
se med den offentlige inddragelse.
Det følger af den foreslåede § 37 f, stk. 1, 1. pkt., at trans‐
missionsselskaber omfattet af § 37 d skal udarbejde, revide‐
re og indsende årlige reguleringsregnskaber for selskabets
aktiviteter til Forsyningstilsynet.
Reguleringsregnskaber er udgangspunktet for Forsyningstil‐
synets fastsættelse af indtægtsrammer for transmissionssel‐
skaber. Reguleringsregnskaber er derfor nødvendige for For‐
syningstilsynets tilsyn, hvorfor de skal indsendes til Forsy‐
ningstilsynet.
Det følger af den foreslåede § 37 f, stk. 1, 2. pkt., at Forsy‐
ningstilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet offentlig‐
gør reguleringsregnskaberne. Baggrunden for dette er, at
reguleringsregnskaber har betydning for, hvor meget der kan
opkræves hos forbrugerne, og en offentliggørelse vil derud‐
over give øget transparens.
Det følger af den foreslåede § 37 f, stk. 2, at Forsyningstilsy‐
net fastsætter nærmere regler om årlige reguleringsregnska‐
ber efter stk. 1, herunder om indhold, opbevaring, revision,
indsendelsens form og om indsendelsen skal ske elektronisk
eller ved anvendelse af et bestemt digitalt system, og frist
for indsendelse samt konsekvens af fristoverskridelse.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet fastsætter
regler om det nærmere indhold af reguleringsregnskaber,
herunder om hvad der skal opgøres separat, om revisionsin‐
strukser, hvordan reguleringsregnskaber skal indsendes til
tilsynet, og om frister for indsendelse samt konsekvens af
fristoverskridelse.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
reguleringsregnskabets indhold, og at Forsyningstilsynet
skal udarbejde en revisionsinstruks.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
frister for indsendelse af reguleringsregnskaberne. Fristen
vil tidligst kunne fastsættes til fristen for indlevering af
årsrapporter efter årsregnskabsloven. Fristen skal endvidere
sættes så betids, at Forsyningstilsynet både kan nå at træffe
afgørelse om den endelige indtægtsramme og udmelde en
foreløbig indtægtsramme for det efterfølgende reguleringsår
efter den foreslåede § 37 d. Herudover skal der tages højde
for, at visse regnskabstal skal kunne danne baggrund for
eventuel benchmarking af transmissionsselskabers omkost‐
ninger.
Det bemærkes, at det er væsentligt, at transmissionsselska‐
ber overholder de frister, som Forsyningstilsynet fastsætter,
for at den foreslåede nye økonomiske regulering kan funge‐
re hensigtsmæssigt. Det forudsættes derfor, at Forsyningstil‐
synet fastsætter regler om konsekvenser af fristoverskridel‐
se. En konsekvens kan eksempelvis være, at der ikke kan
ske justeringer, hvis reguleringsregnskabet indsendes senere
end fristen.
Det bemærkes i øvrigt, at uanset fastsættelsen af regler
om reguleringsregnskabers indhold og indsendelse til Forsy‐
ningstilsynet, vil Forsyningstilsynet have mulighed for at
anmode om yderligere oplysninger til brug for tilsynet med
indtægtsrammer i medfør af den foreslåede § 40, stk. 2.
Der henvises til afsnit 3.3.2. i de almindelige bemærkninger,
som giver et overblik over den foreslåede nye økonomiske
regulering.
Til nr. 11
Efter den gældende § 40, stk. 1, nr. 5, i lov om naturgas‐
forsyning, skal transmissions-, distributions, LNG- og for‐
syningspligtige selskaber med bevilling, jf. §§ 10 og 24,
og Energinet eller dennes virksomheds helejede dattervirk‐
somheder, der varetager distributionsvirksomhed, anmelde
regnskaber og andre oplysninger til Forsyningstilsynet efter
55
Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fast‐
sættelse af og tilsynet med de i § 37 a nævnte indtægtsram‐
mer.
Det følger af den foreslåede § 40, stk. 2, at transmissions‐
selskaber skal anmelde regnskaber og andre oplysninger
til Forsyningstilsynet, efter Forsyningstilsynets nærmere be‐
stemmelse, til brug ved fastsættelse af og tilsynet med ind‐
tægtsrammer nævnt i den foreslåede § 37 d.
Bestemmelsen vil medføre, at transmissionsselskaber skal
anmelde regnskaber og andre oplysninger til Forsynings‐
tilsynet efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse til
brug ved fastsættelse af og tilsynet med de indtægtsrammer,
der er nævnt i den foreslåede § 37 d. Derved vil transmissi‐
onsselskaber have en tilsvarende forpligtelse, som efter den
gældende § 40, stk. 1, over for Forsyningstilsynet i relation
til indtægtsrammereguleringen efter den foreslåede § 37 d.
Som følge af den foreslåede ændring af § 40, stk. 2, bliver
de gældende stk. 2 og 3 til stk. 3 og 4.
Til nr. 12
Efter den gældende § 40, stk. 3, i lov om naturgasforsyning
kan Forsyningstilsynet fastsætte regler om anmeldelser efter
stk. 1 og 2.
Det følger af den foreslåede ændring af § 40, stk. 3, som bli‐
ver stk. 4, at bestemmelsen udvides, således at Forsynings‐
tilsynet også vil kunne fastsætte regler om anmeldelser efter
den foreslåede § 40, stk. 2.
Den foreslåede ændring har sammenhæng med, at der fore‐
slås indsat et nyt stk. 2 i § 40. Med den foreslåede ændring
bemyndiges Forsyningstilsynet til også at kunne fastsætte
regler om anmeldelser efter den foreslåede § 40, stk. 2,
vedrørende regnskaber og andre oplysninger til brug ved
fastsættelse af og tilsynet med den i § 37 d nævnte indtægts‐
ramme.
Til § 4
Det foreslås med lovforslagets § 4, stk. 1, at loven træder i
kraft den 1. januar 2021.
Der foreslås i de følgende bestemmelser overgangsregler
for at sikre, at Energinet får mulighed for at indrette sig
efter den foreslåede nye transparente proces for Energinets
investeringer, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, 5, 8 og 9, og den
foreslåede nye økonomiske regulering, jf. lovforslagets § 2,
nr. 4-6, og § 3, nr. 9-12.
Det følger af lovforslagets § 4, stk. 2, at § 4, stk. 2-4, § 4 d,
stk. 1, nr. 3, § 4 e, stk. 1 og 2, § 22, stk. 2, og § 24 a, stk. 1,
nr. 1 og 2, i lov om Energinet, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 4, 8, 9, 17 og 18, finder anvendelse fra den 1. januar
2022.
Bestemmelsen vil medføre, at den foreslåede nye transpa‐
rente proces for Energinets investeringer finder anvendel‐
se fra den 1. januar 2022. De foreslåede bemyndigelsesbe‐
stemmelser for klima-, energi- og forsyningsministeren til
at fastsætte nærmere regler om den langsigtede udviklings‐
plan og godkendelse, vil dog få virkning fra den 1. januar
2021, således at reglerne herom kan udstedes forud for, at
den nye transparente proces for Energinets investeringer får
virkning.
Det følger af lovforslagets § 4, stk. 3, at de hidtil gældende
regler i § 4, stk. 2-4, i lov om Energinet jf. lovbekendtgørel‐
se nr. 118 af 6. februar 2020, finder anvendelse for udbyg‐
ninger efter den gældende § 4, stk. 1, som klima-, energi- og
forsyningsministeren efter den gældende § 4, stk. 3, inden
den 1. januar 2022 har bestemt kræver godkendelse, og hvor
ansøgning er indsendt inden denne dato.
Det følger af lovforslagets § 4, stk. 4, at de hidtil gælden‐
de regler i § 4, stk. 1-4, og §§ 4 d og 22, jf. § 4, stk.
8, i lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 6.
februar 2020, finder anvendelse på etablering af nye gasop‐
strømsrørledningsnet og væsentlige ændringer i bestående
gasopstrømsrørledningsnet.
Efter den gældende § 4, stk. 8, i lov om Energinet finder
de gældende bestemmelser i lovens § 4, stk. 1-4, tilsva‐
rende anvendelse ved etablering af nye gasopstrømsrørled‐
ningsnet og væsentlige ændringer i bestående gasopstrøms‐
rørledningsnet. De gældende bestemmelser om udbygning
af transmissionsnettene finder således også anvendelse på
gasopstrømsrørledningsnet.
Efter den gældende § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om Energi‐
net kan etablering af nye transmissionsnet og væsentlige
ændringer i bestående net ske, hvis der er et tilstrækkeligt
behov for udbygningen, herunder at udbygningen sker med
sigte på øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hen‐
syn, skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder eller
indpasning af vedvarende energi, eller hvis projektet er nød‐
vendigt til opfyldelse af pålæg i medfør af stk. 6.
Efter den gældende § 4, stk. 2, skal udbygning i henhold
til stk. 1 forinden påbegyndelse være belyst i en plan, der
samtidig skitserer det fremtidige behov for kapacitet. Efter
den gældende § 4, stk. 3, kan klima-, energi- og forsynings‐
ministeren bestemme, at udbygningen i henhold til stk. 1,
kræver godkendelse, og der kan efter § 4, stk. 4, fastsættes
vilkår for godkendelsen.
Den gældende § 4 d indeholder regler om, at Energinet skal
betale omkostninger til myndighedsbehandling og vurdering
af Energinets planer efter § 4, stk. 2, og godkendelser efter §
4, stk. 3, samt tilsyn hermed.
Herudover indeholder den gældende § 22 regler om klage
over afgørelser efter § 4, stk. 3, og over Energinets udbyg‐
ningsplan efter § 4, stk. 2.
Baggrunden for, at det foreslås, at disse bestemmelser fort‐
sat skal finde anvendelse for gasopstrømsrørledningsnet, er,
at Energinet ikke på nuværende tidspunkt ejer og driver
56
gasopstrømsrørledningsnet, og at Energinet alene i ganske
få tilfælde forventes at eje eller drive gasopstrømsrørled‐
ningsnet. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer
derfor ikke, at det vil være hensigtsmæssigt, at etablering
af gasopstrømsrørledningsnet og væsentlige ændringer i be‐
stående net omfattes af den nye transparente proces for
Energinets investeringer efter den foreslåede § 4, stk. 2 og
3. Der er således ikke tale om et omfang, som gør, at der
bør fastsættes et generelt krav om løbende udarbejdelse af
langsigtede udviklingsplaner for disse.
Det følger af lovforslagets § 4, stk. 5, 1. pkt., at projekter og
indmeldelse af projekter til EU frem til den første langsigte‐
de udviklingsplan efter den foreslåede § 4, stk. 2, i lov om
Energinet, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, er offentliggjort, kan
være belyst i en anden plan end den langsigtede udviklings‐
plan.
Den foreslåede § 4, stk. 5, 1. pkt., er en overgangsbestem‐
melse, som skal sikre, at der kan træffes afgørelse om pro‐
jekter og indmeldelse af projekter til EU, og at ikkegodken‐
delsespligtige anlægsprojekter kan påbegyndes, frem til den
første langsigtede udviklingsplan er offentliggjort.
En anden plan end den i § 4, stk. 2 nævnte langsigtede
udviklingsplan kan være en af de planer og eventuelle tillæg
hertil, som Energinet udarbejder efter den gældende § 12 i
systemansvarsbekendtgørelsen og efter den gældende § 7 i
gastransmissionsbekendtgørelsen.
Det følger af lovforslagets § 4, stk. 5, 2. pkt., at § 22, stk.
2, i lov om Energinet, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
17, finder tilsvarende anvendelse over for planer omfattet af
lovforslagets § 4, stk. 5, 1. pkt.
Bestemmelsen vil medføre, at andre planer end den langsig‐
tede udviklingsplan, jf. foreslåede § 4, stk. 5, 1. pkt. kan
påklages efter den foreslåede ændring af § 22, stk. 2, i lov
om Energinet.
Det følger af lovforslagets § 4, stk. 6, at §§ 71-71 b og §
76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, som affattet ved denne
lovs § 2, nr. 4-6, og §§ 37 d-37 f og § 40, stk. 2 og 4,
i lov om naturgasforsyning, som affattet ved denne lovs §
3, nr. 9-12, har virkning for indtægtsrammer fra 2023. De
hidtil gældende regler i § 71 og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov
om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar
2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, §
1 i lov nr. 704 af 8. juni 2018 og § 2 i lov nr. 738 af 30.
maj 2020 samt i §§ 37 d og 40 i lov om naturgasforsyning,
jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, som ændret
ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 og § 2 i lov nr. 546 af
28. april 2020, finder anvendelse til og med 2022.
Det betyder, at de gældende regler i lov om elforsyning
og lov om naturgasforsyning om økonomisk regulering af
Energinet og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf fortsat
vil finde anvendelse for Energinet indtil 2023. De gælden‐
de regler vil således også finde anvendelse for Energinets
regnskabsaflæggelse i 2023 for så vidt angår reguleringsåret
2022 og Forsyningstilsynets afgørelser på baggrund heraf.
Det følger af lovforslagets § 4, stk. 7, at regler fastsat i
medfør af gældende § 71, stk. 2, i lov om elforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020, som ændret
ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 1 i lov nr. 704 af 8.
juni 2018 og § 2 i lov nr. 738 af 30. maj 2020, og i medfør
af gældende § 37 d, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, som ændret
ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 og § 2 i lov nr. 546
af 28. april 2020, forbliver i kraft indtil de ophæves eller
afløses af nye regler.
Bestemmelsen vil medføre, at de gældende bekendtgørelser
udstedt i medfør af den gældende § 71, stk. 2, i lov om
elforsyning og den gældende § 37 d, stk. 2, i lov om natur‐
gasforsyning om økonomisk regulering af Energinet fortsat
vil finde anvendelse for Energinet, indtil de enten ophæves,
eller erstattes af nye regler om den nye økonomiske regule‐
ring af Energinet fastsat af Forsyningstilsynet i medfør af de
foreslåede bestemmelser i § 71, stk. 4, § 71 a, stk. 4, eller §
71 b, stk. 2, i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 2, nr. 4
og 5, og § 37 d, stk. 4, § 37 e, stk. 2, eller § 37 f, stk. 2, i lov
om naturgasforsyning, jf. lovforslagets § 3, nr. 9 og 10.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da lov om
Energinet, lov om naturgasforsyning og lov om elforsyning
ikke gælder for Færøerne og Grønland eller kan sættes i
kraft på Færøerne og Grønland.
57
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 6.
februar 2020, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992,
nr. L 206, side 7, som senest ændret ved Rådets direktiv
2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158,
side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttel‐
se af miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13.
juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas
og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF, EU-Tidende 2009,
nr. L 211, side 94, som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2019/692/EU af 17. april 2019, EU-tidende
2019, nr. L 117, side 1 og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2018/1999/EU af 11. december 2018, EU-Tiden‐
de 2018, nr. L 328, side 1, dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om
beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, si‐
de 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13.
maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193 og Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5.
juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L170, side 115, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af
11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra
vedvarende energikilder, nr. L 328, side 82 og dele af Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni
2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og
om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende 2019, nr. L
158, side 125.«
2. § 2, stk. 1, affattes således:
§ 2. Energinets formål er at sikre en effektiv drift og
udbygning af den overordnede infrastruktur på el- og gas‐
området og at sikre åben og lige adgang for alle brugere af
nettene.
»Stk. 1. Energinets formål er at eje, drive og udbygge
overordnet energiinfrastruktur og varetage opgaver med
sammenhæng hertil og herved bidrage til udviklingen af en
klimaneutral energiforsyning. Energinet skal varetage hen‐
syn til forsyningssikkerhed, klima og miljø samt sikre åben
og lige adgang for alle brugere af nettene og effektivitet i sin
drift.«
Stk. 2-6. ---
§ 2. ---
Stk. 2. Energinet varetager efter reglerne i denne lov samt
efter reglerne i lov om elforsyning, lov om fremme af vedva‐
rende energi og lov om naturgasforsyning og med baggrund
i en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning
systemansvarlig virksomhed og eltransmissionsvirksomhed,
herunder opgaven som uafhængig systemoperatør, og ga‐
3. I § 2, stk. 2, 1. pkt. ændres »systemansvarlig virksomhed
og« til: »systemansvarlig virksomhed,« og », herunder opga‐
ven som uafhængig systemoperatør,« udgår.
58
stransmissionsvirksomhed. Endvidere varetager Energinet
administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet
i medfør af lov om elforsyning, administrative opgaver ved‐
rørende miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om fremme
af vedvarende energi og administrative opgaver i medfør af
lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet
på solcelleanlæg. Energinet kan endvidere varetage gasdi‐
stributions-, gaslager- og gasopstrømsrørlednings- og gasop‐
strømsanlægsvirkomhed. Energinet kan tillige efter pålæg
fra klima-, energi- og forsyningsministeren varetage opga‐
ver vedrørende forundersøgelser og koblingsanlæg. Endelig
kan Energinet varetage olierørledningsvirksomhed og dertil
knyttet separationsvirksomhed.
Stk. 3-6. ---
§ 4. --- 4. § 4, stk. 2-4, affattes således:
Stk. 2. Udbygning i henhold til stk. 1 skal forinden påbe‐
gyndelse være belyst i en plan. Planer for udbygning efter
stk. 1, 1. pkt., skal samtidig skitsere det fremtidige behov
for transmissionskapacitet. Planen skal indsendes til klima-,
energi- og forsyningsministeren, inden udbygning i henhold
til stk. 1 kan påbegyndes. Udbygning kan tidligst påbegyn‐
des 6 uger efter planens indsendelse.
»Stk. 2. Energinet skal udarbejde en langsigtet udviklings‐
plan, som giver et samlet overblik over udviklingsbehovene
for transmissionsnettene på både kort og langt sigt samt
planlagte og mulige løsninger. Der skal i forbindelse med
udarbejdelse af den langsigtede udviklingsplan ske offentlig
inddragelse. Energinet skal offentliggøre den langsigtede ud‐
viklingsplan og samtidig indsende planen til klima-, energi-
og forsyningsministeren til orientering.
Stk. 3. Klima-, energi og forsyningsministeren kan be‐
stemme, at udbygningen i henhold til stk. 1 kræver godken‐
delse af klima-, energi og forsyningsministeren.
Stk. 3. Energinet skal ansøge klima-, energi- og forsy‐
ningsministeren om godkendelse af projekter eller godken‐
delse af indmeldelse af projekter til EU, der er omfattet af
godkendelsespligt, jf. stk. 9, nr. 3. Det ansøgte skal være
belyst i den langsigtede udviklingsplan efter stk. 2.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i for‐
bindelse med godkendelse efter stk. 3 fastsætte vilkår for ud‐
bygningen, herunder vedrørende bortskaffelse eller sanering
af anlæg. Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i en
godkendelse efter stk. 3 fastsætte vilkår, herunder om ind‐
beretning, foretagelse af undersøgelser, indretning, drift og
bortskaffelse eller sanering af anlæg.«
Stk. 5-8. ---
§ 4. ---
Stk. 2-7. --- 5. § 4, stk. 8, ophæves, og i stedet indsættes:
Stk. 8. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på etablering
af nye gasopstrømsrørledningsnet og væsentlige ændringer i
bestående gasopstrømsrørledningsnet.
»Stk. 8. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ind‐
hente uafhængig ekstern bistand til brug for behandling af
projekter, der er ansøgt om godkendelse af eller forventes
ansøgt om godkendelse af efter § 4, stk. 3. Ministeren fast‐
sætter nærmere regler om indhentelse af uafhængig ekstern
bistand, herunder om hvornår sådan bistand kan indhentes.«
Stk. 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
nærmere regler om den langsigtede udviklingsplan efter stk.
2 og godkendelse efter stk. 3. Ministeren fastsætter herunder
regler om:
1) Forudsætninger for og indhold af den langsigtede udvik‐
lingsplan.
2) Offentlig inddragelse i forbindelse med udarbejdelse af
den langsigtede udviklingsplan.
3) Hvilke projekter og indmeldelser af projekter til EU, der
kræver godkendelse efter stk. 3.
4) Krav til ansøgning om godkendelse efter stk. 3, herunder
om ansøgningens indsendelse og indhold.«
§ 4 a. Etablering af nye elforsyningsnet som nævnt i § 4
på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt
6. I § 4 a, stk. 1, ændres »i den eksklusive økonomiske zone
samt« til: »i den eksklusive økonomiske zone,«, og efter
59
væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net kan kun
ske efter forudgående godkendelse fra klima-, energi- og
forsyningsministeren.
»væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net« indsæt‐
tes: »samt forundersøgelser hertil«.
Stk. 2. ---
7. I § 4 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »§ 4, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse.«
§ 4 d. Energinet skal betale omkostningerne til følgende
opgaver, jf. dog stk. 2:
1) Myndighedsbehandling og vurdering af Energinets plan
efter § 4, stk. 2.
2) Myndighedsbehandling forbundet med godkendelser af
udbygning af transmissionsnet efter § 4, stk. 3, og tilsyn
hermed. 8. I § 4 d, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
3) Myndighedsbehandling forbundet med tilladelser efter §§
4 a og 4 b og tilsyn hermed.
»3) Indhentelse af uafhængig ekstern bistand efter § 4, stk.
8.«
4) Koordinering af tilladelser til Energinets infrastrukturpro‐
jekter af fælles interesse efter kapitel III i Europa-Parlamen‐
tets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april
2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfra‐
struktur.
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.
Stk. 2-3. ---
9. Efter § 4 d indsættes før kapitel 3:
»§ 4 e. Projekter skal forinden afgørelse efter § 4, stk. 3,
forelægges et udvalg nedsat af Folketinget, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Kan udvalget ikke tilslutte sig meddelelse af en
godkendelse som nævnt i stk. 1, underretter udvalget klima-,
energi- og forsyningsministeren om begrundelsen herfor.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
nærmere regler om, hvilke projekter som er omfattet af stk.
1.«
§ 6. ---
Stk. 2. --- 10. § 6, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
Stk. 3. Bestyrelsen skal samlet have generelle erhvervs-
og ledelsesmæssige kompetencer samt indsigt i el-, gas- og
varmeforsyning og i forbruger- og samfundsforhold. Besty‐
relsesmedlemmerne skal være uafhængige af kommercielle
interesser i produktions- og handelsvirksomheder på el- og
gasområdet.
»Stk. 3. Bestyrelsen sammensættes således, at bestyrelsen
samlet har de nødvendige kompetencer til at drive selskabet
på den bedst mulige måde, herunder sikre at Energinet vare‐
tager selskabets formål.«
Stk. 4-6. ---
§ 12. ---
Stk. 2. --- 11. I § 12 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:
»Stk. 3. Energinet skal føre separate regnskaber for
1) aktiviteter finansieret med lån efter § 14, stk. 1, og
2) øvrige transaktioner mellem Energinet og Energinets hel‐
ejede datterselskaber.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 13. Energinets overskud ifølge de i § 12, stk. 1, om‐
talte regnskaber for virksomhedens elforsynings- og natur‐
gasrelaterede aktiviteter kan tilbageføres til de respektive
forbrugergrupper som dividende eller anvendes til konso‐
lidering. Overskud fra lager-, gasopstrømsrørlednings- og
gasopstrømsanlægsvirksomhed samt olierørlednings- og se‐
parationsvirksomhed kan alene anvendes til konsolidering,
12. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres » § 12, stk. 1« til: » § 12,
stk. 1 og 3«.
60
jf. dog stk. 4. Overskud fra naturgasdistributionsvirksomhed
kan anvendes efter bestemmelsen i § 37 a, stk. 5, i lov om
naturgasforsyning.
Stk. 2-4. ---
13. Overskriften til kapitel 7 affattes således:
Kapitel 7 »Kapitel 7
Offentlighed Offentlighed og digitalisering«.
14. § 19 affattes således:
§ 19. Beslutninger truffet af klima-, energi- og forsynings‐
ministeren i henhold til § 5, stk. 1, indsendes til Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen med henblik på offentliggørelse.
»§ 19. Årlige ejerbeslutninger vedrørende Energinet, der
er truffet i henhold til Energinets vedtægter, skal offentliggø‐
res i Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 2. Enhver, der anmoder herom, kan på Energinets
hovedkontor få udleveret et eksemplar af virksomhedens
vedtægter.
Stk. 2. Energinet skal offentliggøre information om væ‐
sentlige ejerbeslutninger truffet af klima-, energi- og forsy‐
ningsministeren vedrørende Energinet på selskabets hjem‐
meside.
Stk. 3. Energinet skal på selskabets hjemmeside offentlig‐
gøre selskabets vedtægter og årsrapport.«
15. Efter § 19 indsættes før kapitel 8:
Ȥ 19 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om, at kommunikation om forhold, der er
omfattet af denne lov, af bestemmelser fastsat i medfør af
loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven,
skal ske digitalt, og at henvendelser, meddelelser mv., der
ikke er indgivet digitalt, afvises af den pågældende myndig‐
hed. Ministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse
af et bestemt digitalt system, om at henvendelser, meddelel‐
ser mv., der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises
af den pågældende myndighed og om fritagelse for obligato‐
risk anvendelse for visse personer og virksomheder.
Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet frem,
når den er tilgængelig for modtageren.«
§ 22. Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsynings‐
ministeren i medfør af § 4, stk. 3-5, kan, for så vidt angår
eltransmissionsnet, påklages til Energiklagenævnet efter reg‐
lerne i §§ 89 og 91 i lov om elforsyning og, for så vidt angår
gastransmissionsnet, efter reglerne i §§ 51 og 53 i lov om
naturgasforsyning.
16. I § 22, stk. 1, indsættes efter » § 4, stk. 3-5,«: »og § 4 a«.
Stk. 2. ---
§ 22. ---
Stk. 2. Energinets udbygningsplan efter § 4, stk. 2, kan,
i de tilfælde § 4, stk. 3, ikke finder anvendelse, påklages
af enhver med en væsentlig og individuel interesse i udbyg‐
ningsplanen efter reglerne nævnt i stk. 1.
17. I § 22, stk. 2, ændres »udbygningsplan« til: »langsigtede
udviklingsplan« og »udbygningsplanen« ændres til: »den
langsigtede udviklingsplan.«
§ 24 a. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes Energinet eller virksomhedens helejede
datterselskaber med bøde, hvis de
18. I § 24 a, stk. 1, indsættes før nr. 1 som nye numre:
»1) undlader at ansøge om godkendelse efter § 4, stk. 3,
2) tilsidesætter vilkår for en godkendelse fastsat efter § 4,
stk. 4,«
1) etablerer og driver anlæg omfattet af § 4 b uden tilladelse,
2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter § 4 a for anlæg
omfattet af § 4 b eller
Nr. 1-3 bliver herefter nr. 3-5.
3) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 4 c.
Stk. 2. ---
61
§ 2
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6.
februar 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj
2011, § 1 i lov nr. 704 af 8. juni 2018 og § 2 i lov nr. 738 af
30. maj 2020, foretages følgende ændringer:
§ 22 a. Etablering af nye elforsyningsnet på alle spæn‐
dingsniveauer på søterritoriet og i den eksklusive økonomi‐
ske zone samt væsentlige ændringer i bestående net kan
kun ske efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og
forsyningsministeren. Der kræves tillige tilladelse efter § 21
til transmissionsnet på over 100 kV.
1. I § 22 a, stk. 1, indsættes efter »væsentlige ændringer i
bestående net«: »samt forundersøgelser hertil«.
Stk. 2-3. ---
§ 51 b. ---
Stk. 2. Det samlede beløb efter stk. 1 fastsættes til 4,68
mio. kr. Beløbet reguleres en gang årligt pr. 1. juli med den
sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af
Finansministeriet. Klima-, energi- og forsyningsministeren
offentliggør reguleringer hvert år, første gang pr. 1. juli
2019.
2. I § 51 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »4,68 mio. kr.« til: »4,75
mio. kr.«, og 2. og 3. pkt. ophæves.
Stk. 3. ---
§ 51 c. ---
Stk. 2. Det samlede beløb efter stk. 1 fastsættes til 0,9 mio.
kr., som opkræves hos netvirksomhederne. Beløbet reguleres
en gang årligt pr. 1. juli med den sats for det generelle
pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Kli‐
ma-, energi og forsyningsministeren offentliggør regulerin‐
ger hvert år, første gang pr. 1. juli 2019. Beløbet fordeles
mellem netvirksomhederne i forhold til den mængde elektri‐
citet, som er transporteret gennem netvirksomhedens net til
forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger
af forbrug af elektricitet i netvirksomhedernes netområder i
det foregående kalenderår.
3. § 51 c, stk. 2, 2. og 3. pkt., ophæves.
Stk. 3. ---
4. § 71 affattes således:
§ 71. Energinet og denne virksomheds helejede dattersel‐
skaber kan i priserne for de aktiviteter, der varetages i med‐
før af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, indregne nødven‐
dige omkostninger, herunder til indkøb af energi, lønninger,
tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre drifts‐
omkostninger, herunder også omkostninger til dækning af
tab på debitorer, og afskrivninger, samt nødvendig forrent‐
ning af virksomhedens kapital. Priser for ydelser efter 1. pkt.
må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges ved
overdragelse af virksomheder.
»§ 71. Priser for ydelser fra den, der varetager transmissi‐
onsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, fastsættes
i overensstemmelse med en indtægtsramme. Forsyningstil‐
synet fastsætter årligt indtægtsrammen for den pågældendes
aktiviteter med henblik på dækning af omkostninger ved en
effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af den investere‐
de kapital.
Stk. 2. Indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb,
der i et kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift af
aktiviteterne. Indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt
i en reguleringsperiode. Indtægtsrammen fastsættes på bag‐
grund af en omkostningsramme og en forrentningsramme,
som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3,
og justeres efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 4, 6 og
7, stk. 5, og § 71 a, stk. 6.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte nærmere regler om afgrænsningen af de omkostninger,
som kan anses for nødvendige efter stk. 1, samt om fastsæt‐
telsen af forrentningssatsen og om forrentningsgrundlaget
efter stk. 1.
Stk. 3. Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern
bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen for den,
62
der varetager transmissionsvirksomheds eller systemansvar‐
lig virksomheds regning.
Stk. 4. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om
beregning og justering af indtægtsrammen og om længden af
reguleringsperioden. Forsyningstilsynet fastsætter herunder
regler om:
1) Hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og
hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder
om indtægter og omkostninger, som regnskabsmæssigt ind‐
går og bogføres i andre selskaber.
2) Fastsættelse og justering af omkostningsrammen, herun‐
der om frist for ansøgning om justering og konsekvens af
fristoverskridelse.
3) Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herun‐
der om fastsættelse af forrentningsgrundlag, om beregning
og fastsættelse af forrentningssats og om frist for ansøgning
om justering samt konsekvens af fristoverskridelse.
4) Fastsættelse af effektiviseringskrav for den, der varetager
transmissionsvirksomhed og systemansvarlig virksomhed.
5) Fastsættelse af samfundsmæssige nøgleparametre for den,
der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Data‐
hub, der skal belyse, om aktiviteten varetages på tilfreds‐
stillende vis og om offentlig inddragelse i forbindelse med
fastsættelsen.
6) Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægtsram‐
men, herunder
a) om fradrag i tilfælde af transmissionsnettets utilstrækkeli‐
ge leveringskvalitet eller som følge af effektiviseringskrav
efter stk. 4, nr. 4,
b) om forhøjelse til dækning af omkostninger til nettab, eller
c) om justeringer som følge af differencer efter stk. 4, nr. 7.
7) Opgørelse og afvikling af differencer.
Stk. 5. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om drifts‐
nøgleparametre for samkøringslinjer for den, der varetager
transmissionsvirksomhed, og om beløbsmæssige justeringer
uden for omkostnings- og forrentningsrammen som følge af
manglende opfyldelse heraf.«
5. Efter § 71 indsættes:
Ȥ 71 a. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed,
dog ikke Datahub, skal forud for hver reguleringsperiode, jf.
§ 71, stk. 2, 2. pkt., udarbejde en forretningsplan, der beskri‐
ver aktiviteter for den, der varetager systemansvarlig virk‐
somhed, og hvordan aktiviteterne sikres gennemført. Der
skal ske offentlig inddragelse i forbindelse med udarbejdelse
af forretningsplanen.
Stk. 2. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed,
skal indsende forretningsplanen til klima-, energi- og for‐
syningsministeren, der påser, om der er sket tilstrækkelig
offentlig inddragelse og afgiver en udtalelse om planen.
Stk. 3. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed,
kan ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen
nævnt i § 71, stk. 1, for de aktiviteter, som er beskrevet i
forretningsplanen.
Stk. 4. Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern
bistand til brug for vurdering af ansøgning om tillæg efter
63
stk. 3, for den, der varetager systemansvarlig virksomheds
regning.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
nærmere regler om forretningsplanen, herunder om indhold,
frist for indsendelse af planen efter stk. 2, om mulighed for
at indsende revideret plan under reguleringsperioden og om
offentlig inddragelse.
Stk. 6. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om
ansøgning efter stk. 3, herunder om frist for indsendelse af
ansøgning og konsekvens af fristoverskridelse, om offentlig
inddragelse og om hvordan og under hvilke forudsætninger
meromkostninger til aktiviteter nævnt i forretningsplanen
kan indgå i indtægtsrammen efter § 71.
§ 71 b. Den, der varetager transmissionsvirksomhed el‐
ler systemansvarlig virksomhed, skal udarbejde, revidere og
indsende årlige reguleringsregnskaber for den pågældendes
aktiviteter til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet offent‐
liggør reguleringsregnskaberne.
Stk. 2. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om år‐
lige reguleringsregnskaber efter stk. 1, herunder om indhold,
opbevaring, revision, indsendelsens form og om indsendel‐
sen skal ske elektronisk eller ved anvendelse af et bestemt
digitalt system, og frist for indsendelse samt konsekvens af
fristoverskridelse.«
§ 76. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal til For‐
syningstilsynet anmelde
1) de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte
betingelser og vilkår for adgang til transmissions- og distri‐
butionsnet, herunder tariffer, jf. § 73 a,
2) priser, tariffer og betingelser for ydelser, der omfattes
af bevillingerne, samt grundlaget for fastsættelsen af disse,
herunder leveringsaftaler efter Forsyningstilsynets nærmere
bestemmelse,
3) dokumentation for udskillelse af kommercielle aktiviteter,
4) dokumentation for regnskabsmæssig adskillelse af aktivi‐
teter,
5) regnskaber og andre oplysninger efter Forsyningstilsynets
nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelsen af og tilsy‐
net med de i § 69 nævnte indtægtsrammer og
6. I § 76, stk. 1, nr. 5, ændres » § 69« til: » §§ 69 og 71«.
6) aftaler om transit, herunder forhandlede priser og betin‐
gelser.
Stk. 2-4. ---
§ 3
I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126
af 6. februar 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18.
maj 2011 og § 2 i lov nr. 546 af 28. april 2020, foretages
følgende ændringer:
§ 30 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Beløb, som opkræves efter stk. 1, fastsættes til 0,82
mio. kr., og beløb, som opkræves efter stk. 2, fastsættes til
0,09 mio. kr. Beløbene reguleres en gang årligt pr. 1. juli
med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er
1. I § 30 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »0,82 mio. kr.« til: »0,26
mio. kr.« og »0,09 mio. kr.« ændres til: »0,03 mio. kr.«, og
2. og 3. pkt. ophæves.
64
fastsat af Finansministeriet. Klima-, energi- og forsynings‐
ministeren offentliggør reguleringer hvert år, første gang pr.
1. juli 2019.
Stk. 4-5. ---
§ 35 g. For opgraderet biogas, som leveres til et sam‐
menkoblet system, og for renset biogas, der leveres til et
bygasnet, kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde
et pristillæg på 82,2 kr. pr. leveret GJ opgraderet eller ren‐
set biogas. Pristillægget ydes til den, der opgraderer eller
renser biogassen. Pristillægget indeksreguleres den 1. januar
hvert år på grundlag af 60 pct. af udviklingen i nettoprisin‐
dekset i det foregående kalenderår. Pristillægget er betinget
af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk.
4-6. Stk. 2-12 og §§ 35 h og 35 i finder tilsvarende anven‐
delse for renset biogas, der leveres til bygasnet.
2. I § 35 g, stk. 1, 4. pkt., stk. 2, 7. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk.
8, 9 og 11, § 35 h, stk. 8, og § 35 i, 1. pkt., ændres »stk. 4-6«
til: »stk. 5-7«.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i til‐
læg af de i stk. 1 nævnte pristillæg yde et pristillæg på 21.
kr. pr. leveret GJ opgraderet biogas. Pristillægget ydes til
den, der opgraderer biogassen. Pristillægget nedsættes den 1.
januar hvert år fra 2020 med det beløb i kroner pr. GJ, som
naturgasprisen i det foregående år er højere end en basispris
på 53,20 kr. pr. GJ. Er naturgasprisen lavere end basisprisen,
forøges pristillægget tilsvarende. Ved beregningen efter 3.
og 4. pkt. anvendes den gennemsnitlige markedspris på na‐
turgas i kalenderåret. Ved markedspris forstås den daglige
slutpris i kroner pr. kubikmeter på den nordiske gasbørs om‐
regnet til kroner pr. GJ med gassens nedre brændværdi. Pris‐
tillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministe‐
rens tilsagn, jf. stk. 4-6.
Stk. 3-6. ---
Stk. 7. Tilsagn efter stk. 4-6 et betinget af, at klima-,
energi- og forsyningsministeren senest den 1. maj 2020 har
modtaget en ansøgning om tilsagn. Der skal ansøges om
tilsagn efter stk. 4, 5 eller 6 for hvert enkelt opgraderingsan‐
læg. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan undtagel‐
sesvis beslutte, at der meddeles tilsagn, uanset at ansøgnin‐
gen er modtaget efter den 1. maj 2020.
Stk. 8. Tilsagn efter stk. 4-6 meddeles for en periode på 20
år regnet fra det tidspunkt, hvor anlægget leverer opgraderet
biogas til naturgasforsyningsnettet.
Stk. 9. Tilsagn efter stk. 4-6 meddeles på baggrund af en
årsnorm, jf. § 35 h.
Stk. 10. ---
Stk. 11. Tilsagn efter stk. 4-6 er betinget af, at ansøgeren
opfylder krav om adgang til og dokumentation for at modta‐
ge pristillæg, som fremgår af regler fastsat efter § 35 d.
Stk. 12. ---
§ 35 h. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Årsnormen efter stk. 1-7 fastlægges i det tilsagn,
som meddeles i medfør af § 35 g, stk. 4-6, og gælder fra
og med kalenderåret 2020 eller, hvis anlægget sættes i drift
efter 2020, fra og med det kalenderår, hvor anlægget sættes i
drift og påbegynder levering til et sammenkoblet system.
65
§ 35 i. Et tilsagn om pristillæg, jf. § 35 g, stk. 4-6, her‐
under den fastlagte tilsagnsperiode og årsnorm, kan overdra‐
ges. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende
overdragelsen.
3. I § 35 g indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter
forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte
nærmere regler om, at pristillæg efter denne bestemmelse
skal nedsættes eller bortfalde.«
Stk. 4-12 bliver herefter stk. 5-13.
§ 35 g. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Er der senest den 1. april 2019 indgået aftale om
tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet sy‐
stem, jf. § 35 a, stk. 2, hvoraf det følger, at anlægget skal
tilsluttes naturgasforsyningsnettet senest den 1. januar 2020,
dispenseres der fra skæringsdatoen den 1. januar 2020, jf.
stk. 4, hvis tilslutningen til naturgasforsyningsnettet forsin‐
kes til efter den 1. januar 2020 på grund af hændelser, som
skyldes forhold, som ejeren af anlægget ikke med rimelig‐
hed kunne påvirke eller forudse.
4. I § 35 g, stk. 5, der bliver stk. 6, og § 35 h, stk. 2, 3 og 4,
ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
Stk. 6-12. ---
§ 35 h. ---
Stk. 2. For anlæg omfattet af § 35 g, stk. 4, der er idriftsat
til opgradering af biogas, og hvor der er påbegyndt levering
til et sammenkoblet system senest den 8. februar 2019, fast‐
lægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af
følgende værdier:
1) Kapacitet af tilslutning til et sammenkoblet system, som
fremgår af aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg til
et sammenkoblet system, som er indgået senest den 8. febru‐
ar 2019 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distribu‐
tions- og transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2.
2) Den tekniske kapacitet af det opgraderingsanlæg, der er
idriftsat senest den 8. februar 2019.
Stk. 3. For anlæg omfattet af § 35 g, stk. 4, der ikke
er idriftsat til opgradering af biogas, og hvor der ikke er
påbegyndt levering til et sammenkoblet system senest den
8. februar 2019, og som idriftsættes og påbegynder levering
til et sammenkoblet system senest den 1. januar 2020, fast‐
lægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af
følgende værdier:
1) Kapacitet af tilslutning til et sammenkoblet system, som
fremgår af aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg til
et sammenkoblet system, som er indgået senest den 1. januar
2020 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributi‐
ons- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2.
2) Den tekniske kapacitet af det opgraderingsanlæg, der er
idriftsat senest den 1. januar 2020.
Stk. 4. For anlæg omfattet af § 35 g, stk. 4, der er idriftsat
til opgradering af biogas, hvor der er påbegyndt levering til
et sammenkoblet system senest den 8. februar 2019, og hvor
der senest den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel
investering i udvidelse af anlægget til opgradering af biogas,
66
fastlægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af
følgende værdier, jf. dog stk. 5:
1) Kapacitet af tilslutning til et sammenkoblet system, som
fremgår af aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg til
et sammenkoblet system, som er indgået senest den 8. febru‐
ar 2019 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distribu‐
tions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2.
2) Den tekniske kapacitet af det opgraderingsanlæg, der er
investeret i senest den 8. februar 2019.
Stk. 5-8. ---
§ 35 g. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Tilsagn efter stk. 4-6 er betinget af, at klima-,
energi- og forsyningsministeren senest den 1. maj 2020 har
modtaget en ansøgning om tilsagn. Der skal ansøges om
tilsagn efter stk. 4, 5 eller 6 for hvert enkelt opgraderingsan‐
læg. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan undtagel‐
sesvis beslutte, at der meddeles tilsagn, uanset at ansøgnin‐
gen er modtaget efter den 1. maj 2020.
5. I § 35 g, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt., ændres
»stk. 4, 5 eller 6« til: »stk. 5, 6 eller 7«.
Stk. 8-12. ---
§ 35 g. ---
Stk. 2-9. ---
Stk. 10. Tilsagn efter stk. 5 og 6 betinges af, at anlægget
senest den 31. december 2022 begynder at opgradere biogas
og levere den til et sammenkoblet system.
6. I § 35 g, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk. 5 og 6«
til: »stk. 6 og 7«.
Stk. 11-12. ---
§ 35 h. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. For anlæg omfattet af § 35 g, stk. 5, fastlægges
kapaciteten nævnt i stk. 1 på grundlag af den kapacitet af
tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale
indgået senest den 1. april 2019 om tilslutning af et opgrade‐
ringsanlæg til et sammenkoblet system, som indgås mellem
ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller trans‐
missionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2.
7. I § 35 h, stk. 6, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
Stk. 7-8. ---
§ 35 h. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. For anlæg omfattet af § 35 g, stk. 6, som idriftsæt‐
tes og påbegynder levering til et sammenkoblet system efter
den 1. januar 2020, fastlægges den i stk. 1 nævnte kapacitet
som den mindste af følgende værdier:
8. I § 35 h, stk. 7, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.
1) Kapacitet af tilslutning til et sammenkoblet system, som
fremgår af aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg til
et sammenkoblet system, som er indgået senest den 8. febru‐
ar 2019 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distribu‐
tions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2.
Stk. 8. ---
9. § 37 d affattes således:
§ 37 d. Energinet og denne virksomheds helejede datter‐
selskaber kan i priserne for de aktiviteter, som varetages i
medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet indregne
»§ 37 d. Priser for ydelser fra transmissionsselskaber fast‐
sættes i overensstemmelse med en indtægtsramme. Forsy‐
ningstilsynet fastsætter årligt indtægtsrammen for transmis‐
67
nødvendige omkostninger, herunder til indkøb af energi,
lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse,
andre driftsomkostninger og afskrivninger, samt nødvendig
forrentning af virksomhedens kapital. Denne bestemmelse
gælder ikke for distributions-, lager-, opstrømsrørlednings-
og opstrømsanlægsvirksomhed.
sionsselskaber med henblik på dækning af omkostninger
ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af den
investerede kapital.
Stk. 2. Indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb,
der i et kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift af
aktiviteterne. Indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt
i en reguleringsperiode. Indtægtsrammen fastsættes på bag‐
grund af en omkostningsramme og en forrentningsramme,
som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3,
og justeres efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 4-6, og §
37 e, stk. 2.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte nærmere regler om afgrænsningen af de omkostninger,
som kan anses for nødvendige efter stk. 1, samt om fast‐
sættelsen af forretningssatsen og om forrentningsgrundlaget
efter stk. 1.
Stk. 3. Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern
bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen for trans‐
missionsselskabets regning.
Stk. 4. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om
beregning og justering af indtægtsrammen og om længden af
reguleringsperioden. Forsyningstilsynet fastsætter herunder
regler om:
1) Hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og
hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder
om indtægter og omkostninger, der regnskabsmæssigt indgår
og bogføres i andre selskaber.
2) Fastsættelse og justering af omkostningsrammen, herun‐
der om frist for ansøgning om justering og konsekvens af
fristoverskridelse.
3) Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herun‐
der om fastsættelse af forrentningsgrundlag, om beregning
og fastsættelse af forrentningssats og om frist for ansøgning
om justering samt konsekvens af fristoverskridelse.
4) Fastsættelse af effektiviseringskrav for transmissionssel‐
skaber.
5) Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægtsram‐
men, herunder om fradrag som følge af effektiviseringskrav
efter stk. 4, nr. 4, eller om justeringer som følge af differen‐
cer efter stk. 4, nr. 6.
6) Opgørelse og afvikling af differencer.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte regler om, at gasopstrømsrørledningsnets- og gasop‐
strømsanlægsvirksomhed helt eller delvist vil være undtaget
fra stk. 1.«
10. Efter § 37 d indsættes:
Ȥ 37 e. Transmissionsselskaber kan i forbindelse med
aktiviteter relateret til systemdrift ansøge Forsyningstilsy‐
net om tillæg til indtægtsrammen for meromkostninger til
markedsudvikling, systemudvikling, systemdriftsudvikling
og udvikling af tekniske kompetencer i forbindelse med
teknologiudvikling eller indpasning af gas fra vedvarende
energikilder. Der skal ske offentlig inddragelse forud for
ansøgning til Forsyningstilsynet.
Stk. 2. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om, hvordan
meromkostninger som følge af ansøgning efter stk. 1 indgår
i indtægtsrammen efter § 37 d, krav til ansøgningens indhold
og frister samt offentliggørelse.
§ 37 f. Transmissionsselskaber omfattet af § 37 d skal ud‐
arbejde, revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber
68
for selskabets aktiviteter til Forsyningstilsynet. Forsynings‐
tilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne.
Stk. 2. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om år‐
lige reguleringsregnskaber efter stk. 1, herunder om indhold,
opbevaring, revision, indsendelsens form og om indsendel‐
sen skal ske elektronisk eller ved anvendelse af et bestemt
digitalt system, og frist for indsendelse samt konsekvens af
fristoverskridelse.«
§ 40. Transmissions-, distributions-, LNG- og forsynings‐
pligtig selskaber med bevilling, jf. §§ 10 og 24, og Energinet
eller denne virksomheds helejede dattervirksomheder, der
varetager distributionsvirksomhed, skal til Forsyningstilsy‐
net anmelde
1) de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte
betingelser og vilkår for adgang til transmissions- og distri‐
butionsnet samt LNG-faciliteter, herunder tariffer,
2) priser, tariffer og betingelser for transmissions-, distribu‐
tions-, LNG- og forsyningspligtydelserne og grundlaget for
fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler efter Forsy‐
ningstilsynets nærmere bestemmelse,
3) dokumentation for regnskabsmæssig adskillelse af aktivi‐
teter,
4) opgørelse af indskudskapital,
5) regnskaber, budgetter og andre oplysninger efter Forsy‐
ningstilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættel‐
sen af og tilsynet med de i § 37 a nævnte indtægtsrammer.
11. I § 40 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
Stk. 2. For virksomhed, der varetages af Energinet eller
denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af §
2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, skal der, for så vidt
angår transmissionsydelser, til Forsyningstilsynet anmeldes
priser, tariffer og betingelser for ydelser samt grundlaget for
fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler eller Forsy‐
ningstilsynets nærmere bestemmelse.
»Stk. 2. Transmissionsselskaber skal til Forsyningstilsynet
anmelde regnskaber og andre oplysninger efter Forsynings‐
tilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelse af
og tilsynet med indtægtsrammer nævnt i § 37 d.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 3. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om anmel‐
delser efter stk. 1 og 2.
§ 40. –
Stk. 2. ---
Stk. 3. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om anmel‐
delser efter stk. 1 og 2.
12. I § 40, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1-3«.
69