Fremsat den 12. november 2020 af finansministeren (Nicolai Wammen)

Fremsat den 12. november 2020 af finansministeren (Nicolai Wammen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og
mobilapplikationer1)
(Justering af undtagelse for tredjepartsindhold på offentlige organers websteder og mobilapplikationer)
§ 1
I lov nr. 692 af 8. juni 2018 om tilgængelighed
af offentlige organers websteder og mobilapplikationer,
foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 5, nr. 5, indsættes som andet pkt.:
»Indhold, på et offentligt organs websted eller mobilappli‐
kation, som er leveret af et andet offentligt organ, og som
udvikles, finansieres eller er under kontrol af dette offentlige
organ, reguleres ikke af denne bestemmelse.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholds‐
vis færøske og grønlandske forhold tilsiger.
1) Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/2102/EU af 26. oktober 2016 om tilgængelighed af offentlige organers websteder og
mobilapplikationer, EU-Tidende 2016, nr. L 327, side 1.
Lovforslag nr. L 100 Folketinget 2020-21
Finansmin.,
Digitaliseringsstyrelsen, j.nr. 2020-1520
AE002819
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål og baggrund
Lovforslaget er et ændringsforslag til lov om tilgængelig‐
hed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer
(webtilgængelighedsloven). Loven trådte i kraft den 23.
september 2018 og implementerer Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om
tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobil‐
applikationer (webtilgængelighedsdirektivet).
Det overordnede formål med webtilgængelighedsloven er
at gøre det nemmere for personer med handicap at benytte
offentlige organers websteder og mobilapplikationer ved at
stille krav om, at offentlige organers websteder og mobilap‐
plikationer er tilgængelige efter de krav, der følger af direk‐
tivet.
Med tilgængelighed forstås de principper og teknikker,
der skal tages højde for i forbindelse med udformningen,
udviklingen, vedligeholdelse og opdatering af websteder og
mobilapplikationer med henblik på at gøre disse mere til‐
gængelige for brugerne, navnlig personer med handicap.
Webtilgængelighedsloven finder anvendelse på offentli‐
ge organers websteder og mobilapplikationer. Loven siger
imidlertid ikke tydeligt, hvem der er ansvarlig for at sikre,
at indhold lever op til lovens krav om tilgængelighed, når
ét offentligt organ publicerer eller leverer indhold til et
andet offentligt organs websted eller til en fælles offentlig
webportal såsom Digital Post, borger.dk, sundhed.dk, mv.
Justeringen, som foreslås med dette lovforslag, følger for‐
målet med og hensigten bag direktivet og fastlægger, at når
ét offentligt organ publicerer eller leverer indhold til et andet
offentligt organs websted eller mobilapplikation, er indhol‐
det omfattet af kravene i webtilgængelighedsloven. Det er
således det eller de offentlige organ(er), der har publiceret
eller leveret indholdet, der skal sikre, at indholdet er tilgæn‐
geligt efter de krav, der følger af webtilgængelighedsloven
2. Tredjepartsindhold
2.1 Justering af ”tredjepartsindhold” i lovens
undtagelsesbestemmelse i § 1, stk. 5, nr. 5
2.1.1 Gældende ret
Webtilgængelighedsloven (lov nr. 692 af 8. juni 2018)
gælder for alle offentlige organer, herunder offentligretlige
organer, jf. lovens § 2, nr. 2,websteder og mobilapplikatio‐
ner.
Webtilgængelighedsloven skal sikre, at så mange som
muligt kan anvende offentlige myndigheders websteder og
mobilapplikationer. Det gælder ikke mindst brugere med
handicap.
Inden webtilgængelighedsloven trådte i kraft, var området
ikke reguleret, men der var på tværs af de offentlige aktører
indgået aftale om anvendelse af fælles standarder til brug for
webtilgængelighed.
Webtilgængelighedslovens § 1, stk. 1, fastslår, at loven
finder anvendelse på offentlige organers websteder og mo‐
bilapplikationer, jf. dog stk. 2-5.
Webtilgængelighedslovens § 1, stk. 5, nr. 5 siger dernæst,
at loven finder ikke anvendelse på indhold på websteder og i
mobilapplikationer i form af tredjepartsindhold, der hverken
er finansieret eller udviklet af eller er under kontrol af det
pågældende offentlige organ.
2.1.2 Direktivets indhold
Webtilgængelighedsdirektivet fastlægger, at offentlige or‐
ganer skal gøre deres websteder og mobilapplikationer mere
tilgængelige for borgerne.
I direktivets artikel 1, nr. 3 og 4, opregnes hvilke organer
og hvilket indhold, som er undtaget fra direktivets krav.
Kravet om, at websteder og mobilapplikationer skal være
tilgængelige, omfatter alle offentlige organer, herunder sta‐
ten, regionale og lokale myndigheder samt offentligretlige
organer, som er defineret i direktivets artikel 3, stk. 1.
Dette indebærer efter direktivets artikel 4, at de offentlige
organer træffer de nødvendige foranstaltninger for at gøre
deres websteder og mobilapplikationer mere tilgængelige
ved at gøre dem opfattelige, anvendelige, forståelige og ro‐
buste.
Det følger af direktivets artikel 1, stk. 4, litra e, at direk‐
tivet ikke finder anvendelse på tredjepartsindhold, der hver‐
ken er finansieret eller udviklet af eller er under kontrol af
det pågældende offentlige organ. I direktivets præambelbe‐
tragtning nr. 30 gives en række eksempler på, hvad der bør
anses for tredjepartsindhold, herunder at indlejret indhold,
f.eks. indlejrede billeder eller videoer, bør være omfattet af
direktivet.
Af præambelbetragtningen fremgår endvidere, at der un‐
dertiden oprettes websteder og mobilapplikationer, hvor
yderligere indhold senere kan tilføjes. Eksempelvis et e-
mailprogram, en blog, en artikel, som giver brugere mulig‐
hed for at tilføje kommentarer, eller applikationer, der un‐
derstøtter indhold, som brugere bidrager med. Et andet ek‐
sempel kunne være en side såsom en portal eller et nyheds‐
websted bestående af indhold, der er samlet fra adskillige
bidragydere, eller websteder, der løbende automatisk indsæt‐
ter indhold fra andre kilder, såsom når reklamer indsættes
dynamisk. Sådant tredjepartsindhold bør ikke være omfattet
af direktivets anvendelsesområde, forudsat at det hverken
finansieres eller udvikles af det pågældende offentlige organ
eller er under dets kontrol.
Det præciseres endvidere i præambelbetragtningen, at så‐
dant indhold i princippet ikke bør anvendes, hvis det hindrer
eller forringer funktionaliteten af den offentlige tjenestey‐
delse, som tilbydes på det pågældende websted eller i den
pågældende mobile applikation.
2
Endeligt konkluderes det i præambelbetragtningen, at hvis
formålet med indhold på offentlige organers websteder eller
i offentlige organers mobilapplikationer er at afholde hørin‐
ger eller tilrettelægge forumdrøftelser, kan nævnte indhold
ikke betragtes som tredjepartsindhold, og det bør derfor væ‐
re tilgængeligt. Det gælder dog ikke indhold, som brugere
bidrager med, og som ikke er under det pågældende offentli‐
ge organs kontrol.
2.1.3 Lovforslagets foreslåede ordning
Finansministeriet har siden webtilgængelighedslovens
ikrafttræden fået en række henvendelser om, hvordan und‐
tagelsen i lovens § 1, stk. 5, nr. 5, skal forstås.
Undtagelsesbestemmelsen kan forstås således, at hvis man
som offentligt organ på sit websted publicerer noget på veg‐
ne af et andet offentligt organ, så er det indhold omfattet af
begrebet tredjepartsindhold i bestemmelsen. Det betyder en
risiko for, at der er indhold på offentlige organers websteder
og mobilapplikationer, som er publiceret eller leveret af et
andet offentligt organ, som ikke opfylder kravene til tilgæn‐
gelighed. Tvivlen om forståelsen af bestemmelsen er sket på
baggrund af henvendelser fra offentlige organer, som ikke
tydeligt har kunnet vurdere, hvordan bestemmelsen skal for‐
stås.
Ovenstående forståelse af undtagelsesbestemmelsen har
givet anledning til, at visse offentlige organers websteder,
der publicerer indhold på vegne af andre offentlige organer,
ikke kan deklarere deres websteds tilgængelighed, da der
indgår indhold, som det offentlige organ ikke har udviklet,
finansieret eller kontrol over. Såfremt det indholdsproduce‐
rende offentlige organ samtidig ikke har eget websted, vil
sådan produktion af indhold ikke altid være omfattet af lo‐
vens anvendelsesområde, da indholdet, f.eks. en rapport før
efterfølgende publicering hos anden myndighed, ikke altid
selvstændigt kan anses for at være indhold på et websted,
som er omfattet af lovens § 1, stk. 1.
Hverken i loven eller direktivet fremgår det, hvorvidt ind‐
hold på offentlige organers websteder, som andre offentlige
organer har publiceret eller leveret, kan undtages som tredje‐
partsindhold.
Med den foreslåede ændring af loven justeres betydningen
af tredjepartsindhold i lovens § 1, stk. 5, nr. 5, med henblik
på at afklare den tvivl, der har været om anvendelsen af
undtagelsesbestemmelsen.
Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, stk. 5, nr. 5,
vil medføre, at indhold på et offentligt organs websted eller
mobilapplikation, som er leveret af et andet offentligt organ,
ikke er at anse for tredjepartsindhold. Dermed vil det være
det offentlige organ, som publicerer eller leverer indholdet,
der er ansvarligt for, at indholdet lever op til kravene i
webtilgængelighedsloven.
Der bliver i webtilgængelighedsdirektivet anvendt defini‐
tionen ”offentligt organ”. Offentligt organ er en definition,
som udspringer af EU-retten. Offentlige organer dækker fle‐
re organer, end det er fastsat i lov nr. 606 af 12. juni 2013
om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven).
3. Forholdet til anden relevant lovgivning
Danmark har den 13. juli 2009 tiltrådt FN’s konvention
af 13. december 2006 om rettigheder for personer med han‐
dicap. I dansk lovgivning findes flere eksempler på, at der er
henvist til konventionen.
Siden lov om webtilgængeligheds ikrafttræden har Folke‐
tinget vedlaget Lov om forbud mod forskelsbehandling på
grund af handicap. Det følger af loven § 3, at denne ikke
finder anvendelse på i forhold til fysisk og digital tilgænge‐
lighed, da dette er reguleret af anden lov. Det betyder, at der
ikke med forbuddet mod forskelsbehandling stilles krav om
rimelig tilpasning eller tilgængelighed.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Det vurderes, at lovforslaget ikke har væsentlige økono‐
miske og administrative konsekvenser for det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Det vurderes, at lovforslaget ikke har væsentlige økono‐
miske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget forventes at få positive administrative konse‐
kvenser for borgerne, da flere vil kunne benytte de offentlige
organers websteder og mobilapplikationer og dermed de di‐
gitale services.
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Det vurderes, at lovforslaget ikke har klima- eller miljø‐
mæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget er et ændringsforslag til den lov, der
implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2016/2102/EU af 26. oktober 2016 om tilgængelighed af of‐
fentlige organers websteder og mobilapplikationer (EU-Ti‐
dende nr. L 327 af 26.10.2016, s. 1).
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. september
2020 til 2. oktober 2020 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
KL, Danske Regioner, ATP, Banedanmark, Danmarks
Almene Boliger, CBS, Center for Offentlig Innovation,
Daginstitutionernes Landsforening, Danmarks Private Sko‐
ler, Dansk Erhverv, Dansk IT, Danske A-kasser, Danske
Erhvervsskoler og – gymnasier, Danske Gymnasier, Dan‐
ske Handicaporganisationer, Danva, Datatilsynet, Det Cen‐
trale Handicapråd, DI Digital, Diversa, DSB, DTU, For‐
eningen af Kommunale it-chefer, Foreningen for Dansk
Internet Handel, Færøernes Landsstyre, Grakom - Branche‐
foreningen for Kommunikation, Design og Medieprodukti‐
on , Grønlands Selvstyre, Inklusio, Institut for Blinde og
3
Svagsynede, Institut for Menneskerettigheder, IT-Branchen,
ITU, KOMBIT, Kreakom - Kreativitet og Kommunikation,
Københavns Universitet, Landsforeningen for Forældre til
Blinde og Svagsynede, Landsforeningen af Menighedsråd,
Lederforeningen for VUC, LOS – De private sociale tilbud,
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Metroselskabet, Microsoft i
Danmark, Naviair, Nota, Private Gymnasier og Studenter‐
kurser, Prosa, Roskilde Universitet, Sensus, Siteimprove,
SKI, Statens It, Sund og Bælt, Syddansk Universitet, Whysi‐
te, Ældre Sagen, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/ mindreudgif‐
ter (hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen af betydning Ingen af betydning
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor‐
gerne
Lovforslaget forventes at få positive
konsekvenser for borgerne, da flere
vil kunne benytte de offentlige or‐
ganers websteder og mobilapplikatio‐
ner.
Ingen
Klima og miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget ændre i den lov der implementerer Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2016/2102/EU af 26. oktober 2016 om tilgængelighed af offentlige orga‐
ners websteder og mobilapplikationer (EU-Tidende nr. L 327 af 26.10.2016, s. 1).
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsrettet
EU-regulering /Går videre end mini‐
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Den gældende bestemmelse i § 1, stk. 5, nr. 5, i webtil‐
gængelighedsloven fastslår, at tredjepartsindhold undtages
fra lovens anvendelsesområde, og det fastslår at tredjeparts‐
indhold, der indgår på offentlige organers websteder og mo‐
bilapplikationer, ikke er omfattet af loven.
Tredjepartsindhold er indhold på et websted, som tilføjes
webstedet af en anden part end den som ejer webstedet. Det
fremgår på side 13 i bemærkninger til loven som eksempler
på tredjepartsindhold, at websteder og mobilapplikationer,
hvor yderligere indhold senere kan tilføjes, eksempelvis et
e-mailprogram, en blog, en artikel, som giver brugere mu‐
lighed for at tilføje kommentarer, eller applikationer, der
understøtter indhold, som brugere bidrager med. Et andet
eksempel kunne være en side såsom en portal eller et ny‐
hedswebsted bestående af indhold, der er samlet fra adskil‐
lige bidragydere, eller websteder, der løbende automatisk
indsætter indhold fra andre kilder, såsom når reklamer ind‐
sættes dynamisk.
Sådant tredjepartsindhold er ikke omfattet af webtilgæn‐
gelighedslovens anvendelsesområde, forudsat at det hverken
finansieres eller udvikles af det pågældende offentlige organ
eller er under organets kontrol. Hvis formålet med offentlige
organers websteder eller i offentlige organers mobilapplika‐
tioner eller sektioner af disse er at afholde høringer eller
tilrettelægge forumdrøftelser, kan denne funktionalitet ikke
betragtes som tredjepartsindhold og bør derfor være webtil‐
gængeligt, mens indholdet, som brugere bidrager med, der
ikke er under det pågældende offentlige organs kontrol, ikke
er omfattet. Undtagelsen er begrundet i det forhold, at orga‐
net ikke kan have ansvar for at gøre indhold tilgængeligt,
det ikke kontrollerer.
Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §
1, stk. 5, nr. 5, 2. pkt., at ”indhold, på et offentligt organs
websted eller mobilapplikation, som er leveret af et andet
4
offentligt organ, og som udvikles, finansieres eller er under
kontrol af dette offentlige organ, reguleres ikke af denne
bestemmelse”.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1 vil med‐
føre, at indhold, som udvikles, finansieres eller er under
kontrol af et offentligt organ, og indgår på et andet offentligt
organs websted eller mobilapplikation, ikke er omfattet af
undtagelsesbestemmelsen i § 1, stk. 5, nr. 5, 1. pkt. Indhol‐
det vil dermed være omfattet af lovens anvendelsesområde,
jf. § 1, stk. 1, da det udelukkende er indhold efter bestem‐
melsens stk. 5, der undtages fra lovens anvendelsesområde.
Justeringen betyder, at ovennævnte indhold vil være om‐
fattet af kravene i webtilgængelighedsloven. Dette medfører,
at indhold som udvikles, finansieres eller er under kontrol af
et offentligt organ er omfattet af kravene i loven uanset, om
indholdet indgår på det offentlige organs egne websteder og
mobileapplikationer eller indgår på et andet offentligt organs
websteder og mobilapplikationer.
Som eksempel på indhold, der er omfattet af lovens an‐
vendelsesområde, kan nævnes webportaler, herunder f.eks.
Borger.dk, Virk.dk, Sundhed.dk med flere, som har til for‐
mål at samle offentlige organers ydelser og tjenester i én
indgang. Selvom portalejeren ikke har udviklet, finansieret
eller kontrollerer indholdet på portalen, vil sådant indhold
ikke være undtaget, blot fordi ét offentlig organ sender til et
andet offentligt organ. Et andet konkret eksempel herpå er
Digital Post, som også er en portal, hvorfra andre offentlige
organer kan kommunikere med borgere. Digitaliseringssty‐
relsen har ansvaret for, at selve løsningen er tilgængelig,
men de enkelte myndigheder, som bruger løsningen, har an‐
svaret for, at de konkrete postmeddelelser er tilgængelige og
kan tilgås af borgeren. Dette er afgørende for, at en borger
med synshandicap ikke alene kan tilgå digital postløsningen,
men også med en skærmlæser kan læse den konkrete post‐
meddelelse, hvilket kræver, at en PDF er korrekt opmærket i
overensstemmelse med kravene i webtilgængelighedsloven.
Formålet med webtilgængelighedsdirektivet er at sikre,
at offentlige organers websteder og mobilapplikationer gø‐
res mere tilgængelige på grundlag af fælles tilgængeligheds‐
krav. Se præambelbetragtning nr. 9 til direktivet.
I præambelbetragtning nr. 11 angives hensynet til borger‐
ne, som med direktivet vil nyde godt af bredere adgang til
offentlige tjenester via websteder og mobilapplikationer og
vil modtage tjenesteydelser og oplysninger, der letter deres
hverdag og udøvelse af rettigheder.
Det overordnede formål med webtilgængelighedsloven er,
at gøre offentlige organers websteder og mobilapplikationer
mere tilgængelige for borgerne. Også direktivets præambel
omtaler konkret tankerne bag, hvorfor og hvilke typer ind‐
hold fra tredjeparter, der bør kunne undtages. Det fremgår
af betragtning nr. 22, at i betragtning af manglen på auto‐
matiserede eller effektive og let anvendelige midler til at
gøre visse typer offentliggjort indhold tilgængeligt og for
at begrænse direktivs anvendelsesområde til indhold af web‐
steder og mobilapplikationer, som faktisk kontrolleres af
offentlige organer, fastsætter direktivet bestemmelser om
midlertidig eller permanent udelukkelse af visse typer ind‐
hold af websteder eller mobilapplikationer fra direktivets
anvendelsesområde.
Der er dermed i direktivet et ønske om, at indhold, som
kontrolleres af offentlige organer, ikke skal kunne undtages
fra lovens anvendelsesområde, så det ikke er tilgængeligt.
Justeringen af den foreslåede bestemmelse vil afklare den
tvivl, der har været om anvendelsen af undtagelsesbestem‐
melsen. Justeringen følger formålet med og hensigten bag
direktivet. Det er således det eller de offentlige organ(er),
der har udviklet, finansieret eller kontrol over indholdet, der
skal sikre, at indholdet er tilgængeligt efter de krav, der føl‐
ger af webtilgængelighedslovens § 3. Indholdet vil dermed
skulle opfylde de samme krav, som hvis indholdet indgik på
det offentlige organs eget websted.
Da webtilgængelighedsloven først har fundet anvendelse
siden den 23. september 2020 på offentlige organers webste‐
der, der er offentliggjort før lovens ikrafttræden den 23. sep‐
tember 2018, har det først fra da af kunne vurderes hvilke
offentlige organer, der vælger at undtage indhold ud fra en
vurdering af uforholdsmæssig stor byrde. Det sker i henhold
til, om det offentlige organ vurderer, at overholdelse af til‐
gængelighedskravene vil medføre en uforholdsmæssig stor
byrde med hensyn til det offentlige organs størrelse, ressour‐
cer og art, eller hvorvidt de anslåede omkostninger og forde‐
le for det offentlige organ overstiger de anslåede fordele for
personer med handicap under hensyntagen til hyppighed og
varighed af anvendelsen af det specifikke websted eller den
specifikke mobilapplikation.
§ 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.
§ 3
Det foreslås i bestemmelsen, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt
eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med
de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske
forhold tilsiger.
5
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 692 af 8. juni 2018 om tilgængelighed
af offentlige organers websteder og mobilapplika‐
tioner, foretages følgende ændring:
§ 1. Loven finder anvendelse på offentlige orga‐
ners websteder og mobilapplikationer, jf. dog stk.
2-5.
stk. 2-4) ---
stk. 5. Loven finder ikke anvendelse på følgende
indhold på websteder og i mobilapplikationer:
nr. 1-4) ---
nr. 5) Tredjepartsindhold, der hverken er finan‐
sieret eller udviklet af eller er under kontrol af det
pågældende offentlige organ.
1. I § 1, stk. 5, nr. 5, indsættes som andet pkt.:
» Indhold, på et offentligt organs websted eller
mobilapplikation, som er leveret af et andet of‐
fentligt organ, og som udvikles, finansieres eller er
under kontrol af dette offentlige organ, reguleres
ikke af denne bestemmelse.«
6