Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Slotsholmsgade101216KøbenhavnK.T +4572268400
F +4533933510
www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk
K O M M E N T E R E T O V E R S I G T
over
Høringssvar om forslag til lov om ændring af straffeloven
(Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse)
I. Høringen
Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om straffeloven (Samtykke-
baseret voldtægtsbestemmelse) har i perioden fra den 29. september 2020
til den 27. oktober 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, AmiAmi,
Amnesty International, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,
Center for Voldtægtsofre i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Herning,
Kolding, Hillerød, Holbæk og Nykøbing Falster, Center mod Menneskehan-
del, CEPOS, Danner, Dansk Kvindesamfund, Røde Kors, Dansk Socialråd-
giverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den
Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskeret-
tigheder, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Everyday Sexism Pro-
ject Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Social-,
Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Hjælp Voldsofre, Institut
for Menneskerettigheder, Joan-Søstrene, Justitia, KFUKs sociale arbejde,
KL, Kompetencecenter Prostitution, Kraka, Kvinderådet, Kvinfo, Køben-
havns Retshjælp, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen
Dato: 11. november 2020
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Terese Trangbæk Døs-
sing
Sagsnr.: 2019-731-0062
Dok.: 1686802
Retsudvalget 2020-21
L 85 Bilag 1
Offentligt
2
for Voldsramte Kvinder, Landsforeningen KRIM, Landsorganisationen af
Kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen mod seksuelle overgreb,
Lev Uden Vold, Offerrådgivningen i Danmark, Politiforbundet, Red Barnet,
Reden i København, Aarhus, Odense og Aalborg, Reden International, Rets-
politisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Seksualpolitisk Forum,
Sexarbejdernes Interesseorganisation og Aarhus Retshjælp.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Advokatrådet, Amnesty International, Børnerådet, Center for Voldtægts-
ofre, Aarhus Universitetshospital, og Center for Seksuelle Overgreb, Rigs-
hospitalet, Danner, Dansk Kvindesamfund, Danske Advokater, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Hel-
sinki-Komité for Menneskerettigheder, Det Kriminalpræventive Råd, Det
Nationale Voldsobservatorium, Everyday Sexism Project Danmark, Hjælp
Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Joan-Søstrene, Joan-Søstrene
Aarhus, Justitia, professor emeritus Jørn Vestergaard, Københavns Univer-
sitet, KL, Kvinderådet, Kvinfo, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Lev
Uden Vold, Offerrådgivningen i Danmark, Politiforbundet, Region Sjæl-
land, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Sek-
sualpolitisk Forum, Sex & Samfund, Socialstyrelsen og Aalborg Universi-
tetshospital.
Østre Landsret, Vestre Landsret og Domstolsstyrelsen har oplyst, at hø-
ringssvar først kan fremsendes efter høringsfristens udløb.
Det bemærkes, at der i mange af de modtagne høringssvar bl.a. gives udtryk
for mere politiske holdninger til lovforslaget. Nedenfor er gengivet de væ-
sentligste punkter i de modtagne høringssvar. Justitsministeriets bemærk-
ninger til høringssvarene er anført i kursiv.
II. Høringssvarene
1. Generelt
Danske Regioner, Datatilsynet, KL, Politiforbundet, Rigsadvokaten og
Socialstyrelsen har ikke bemærkninger til lovforslaget.
Danner, Kvinfo og Joan-Søstrene har henvist til høringssvaret fra Det Na-
tionale Voldsobservatorium.
3
Region Sjællands Centre for Voldtægtsofre har henvist til det fælles hø-
ringssvar fra Center for Voldtægtsofre, Aarhus Universitetshospital, og
Center for Seksuelle Overgreb, Rigshospitalet.
2. Om begrebet samtykke
Amnesty International opfordrer til, at den foreslåede bestemmelse i straf-
felovens § 216, stk. 1, udformes således, at det fremgår, at samtykke skal
gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes frie vilje, bedømt ud fra
omstændighederne ved den konkrete situation.
Den Danske Helsinki-komité for Menneskerettigheder anfører, at komi-
teen forstår de betænkeligheder, som flertallet af Straffelovrådet udtrykker
i forhold til en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, men at komiteen vil
foretrække den foreslåede samtykkebaserede formulering, som mindretallet
anbefaler, af bl.a. de grunde, at den er enklere og klarere for lægfolk at for-
stå, at den er lettere at formidle til børn og unge, og at den er i direkte over-
ensstemmelse med artikel 36, stk. 2, i Istanbulkonventionen.
Amnesty International, Det Nationale Voldsobservatorium og Dansk
Kvindesamfund anfører, at det af hensyn til retsanvendelsen hos politi, an-
klagemyndighed og domstole vil være hensigtsmæssigt, at det anføres, at
samtykke kan komme til udtryk i ord, lyde eller handlinger, der positivt til-
kendegiver lyst til at være en del af den seksuelle aktivitet, og at det bør
tilføjes, at samtykke er en proces, som foregår under den seksuelle aktivitet,
og at der ikke stilles krav om, at samtykke skal komme til udtryk på en præ-
defineret direkte verbal eller anden bestemt måde.
Dansk Kvindesamfund, Det Nationale Voldsobservatorium, Everyday
Sexism Project Danmark, Lev Uden Vold, Joan-Søstrene og Kvinderå-
det anfører, at samtykke ikke er en enkeltstående handling, men en proces,
som er en del af den seksuelle aktivitet, og at betegnelsen ”at samtykke”
eller ”samtykker” bør anvendes frem for ”et samtykke”.
Danske Advokater erkender, at det er en politisk beslutning, hvordan lov-
givningen nærmere skal udformes, men anfører, at når man politisk frem-
kommer med en anden løsning end den, der er foreslået af Straffelovrådet,
vil det være naturligt med en grundig og nuanceret forklaring på denne be-
slutning i form af et sæt lovbemærkninger, der detaljeret beskriver og be-
grunder den valgte løsning op imod Straffelovrådets forslag.
4
Danske Advokater henviser herudover til sit høringssvar af 18. marts 2020
vedrørende Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivilligheds-
baseret voldtægtsbestemmelse, hvoraf det bl.a. fremgår, at retssikkerheds-
hensyn efter Danske Advokaters vurdering taler med betydelig vægt for at
vælge en frivillighedsbaseret bestemmelse frem for en samtykkebaseret be-
stemmelse. Det anføres endvidere, at Danske Advokater kan tilslutte sig be-
tragtningerne fra Straffelovrådets flertal, og at det – såfremt mindretallets
ordning vælges – kan indebære en risiko for, at der sker en kriminalisering
af seksuelle forhold, der ikke er et klart behov for at kriminalisere.
Everyday Sexism Project Danmark ønsker en tilføjelse i lovforslagets be-
mærkninger om, at samtykke skal foreligge på tidspunktet for seksualakten,
at samtykke til en type seksualakt ikke betyder samtykke til enhver form for
seksualakt, og at et samtykke skal kunne tilbagekaldes verbalt eller non-
verbalt på et hvilket som helst tidspunkt under seksualakten – aktivt eller
ved passivitet.
Retspolitisk Forening henviser til sit høringssvar af 18. marts 2020 vedrø-
rende Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret
voldtægtsbestemmelse, hvoraf det fremgår, at foreningen anbefaler, at straf-
felovens § 216, stk. 1, ændres, så bestemmelsen baseres på et kriterium om
frivillighed, som foreslået af Straffelovrådets flertal. Foreningen anfører
endvidere, at lovens ordlyd – med et krav om samtykke – vil kunne antyde
en videregående kriminalisering, end der ret beset er grundlag for.
Professor emeritus Jørn Vestergaard, Det Juridiske Fakultet, Køben-
havns Universitet, anfører, at det i lyset af formålet med lovændringen alt
andet lige må betragtes som en stor fordel, at lovteksten tænkes affattet på
en enkel måde med en fyndig ordlyd, hvilket vil kunne bidrage til en grund-
læggende forståelse i befolkningen af meningen med lovændringen, at den
nærmere fortolkning af bestemmelsens rækkevidde under alle omstændig-
heder må fastlægges i kraft af forarbejderne, og at det i den forbindelse ikke
er afgørende, at det sproglige omdrejningspunkt i bestemmelsen bliver be-
grebet ”samtykke” og ikke ”frivillighed”. Jørn Vestergaard anfører desuden,
at betydningen af psykisk vold bør adresseres mere bredt i forarbejderne, at
det i overensstemmelse med lovforslagets grundlæggende formål bør klar-
gøres, at psykisk vold generelt kan bevirke at deltagelse i et samleje ikke er
frivilligt, og at der ved bedømmelsen af seksuelle handlinger foretaget i for-
hold præget af vold og psykisk vold juridisk set bør være en stærk formod-
ning for, at den svage parts deltagelse ikke var udtryk for samtykke.
5
Landsforeningen af Forsvarsadvokater opfordrer – ud fra et retssikker-
hedsmæssigt synspunkt – til, at samtykket præciseres nærmere i bestemmel-
sen, herunder at det bl.a. klart fremgår, at samtykket kan være stiltiende.
Advokatrådet, Dansk Kvindesamfund, Det Nationale Voldsobservato-
rium, Justitia og Kvinderådet anbefaler, at bemærkningerne til lovforsla-
get uddybes med yderligere eksemplificeringer.
Joan Søstrene Aarhus anfører, at organisationen gerne stiller sig bag de
synspunkter, som er fremført af Straffelovrådets mindretal, idet organisati-
onen mener, at samtykke indebærer et aktivt tilvalg, mens frivillighed blot
forudsætter fravær af tvang eller trusler. Organisationen anser dog indirekte
tilkendegivelser så som kys, lyde og bevægelser for utilstrækkelige udtryk
for samtykke og stiller sig uforstående over for, hvorfor et verbalt til-/fra-
sagn ikke langt er at foretrække.
Lev Uden Vold henleder opmærksomheden på, at det kan give anledning
til tvivl, om samtykke fortsat skal anses som gældende, hvis en gernings-
mand har givet udtryk for at anvende kondom, men tager dette af undervejs
(fænomenet ”stealthing”). Foreningen anfører, at fjernelsen af kondomet
ændrer forudsætningen for samtykket til den seksuelle aktivitet, og at dette
må sidestilles med bedrag og grov udnyttelse af forurettedes tillid.
Seksualpolitisk Forum anfører, at foreningen bakker op om, at voldtægts-
lovgivningen moderniseres. Foreningen advarer imidlertid kraftigt mod et
samtykkeprincip. Seksualpolitisk Forum opfordrer derfor regeringen og
Folketinget til at lytte til forslaget fra Straffelovrådets flertal. Det anføres i
den forbindelse bl.a., at samtykke er et langt mere uklart begreb end begre-
bet frivillighed, at frivillighed ikke forudsætter verbale tilsagn, hvilket er
afgørende i seksuelle situationer, mens samtykke på almindeligt dansk for-
udsætter en eller anden form for verbalt tilsagn, og at begrebet ”samtykke”
nu bruges som en oversættelse af det engelske begreb ”consent”, der har en
videre betydning og ikke på samme måde indikerer verbale handlinger.
Offerrådgivningen i Danmark er enig med Straffelovrådets flertal i, at fri-
villighedsprincippet vil være mindre tvivlsomt end mindretallets samtykke-
begreb. Det er dog efter Offerådgivningens opfattelse ikke afgørende, om
frivillighed, samtykke eller en tredje formulering anvendes.
Sex & Samfund anfører, at en ny lovbestemmelse skal afspejle en bred
forståelse af, hvordan frivillighed/samtykke kommer til udtryk i seksuelle
6
relationer, hvor både ”sprog”, ”handlinger”, ”eller på anden måde” indgår.
Det anføres endvidere, at lovforslaget tager godt vare på begge parters –
også den aktive parts – retssikkerhed i de ofte komplekse sager.
Aalborg Universitetshospital finder det vigtigt, at der er fokus på ofrets
integritet og selvbestemmelsesret, at samtykke foreligger under hele forlø-
bet, at samtykke skal være afgivet frivilligt – set i forhold til psykisk vold –
og at den initiativtagende part er forpligtet til at sikre, at samtykke er til stede
ved passivitet.
Som det fremgår af pkt. 2.1.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
finder Justitsministeriet, at en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse er
bedre egnet til at sikre den seksuelle selvbestemmelsesret end en frivillig-
hedsbaseret voldtægtsbestemmelse, idet der bl.a. henvises til, at der med en
samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i passivitetssituationer vil kunne
påhvile den initiativtagende part en videre forpligtelse til at sikre, at den
anden part samtykker, hvis vedkommende forholder sig passiv, end ved en
frivillighedsbaseret bestemmelse.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at definitionen af, hvornår der forelig-
ger et samtykke, herunder hvilke elementer der skal indgå ved vurderingen
heraf, mest hensigtsmæssigt – og af hensyn til de mange forskellige nuancer,
som knytter sig til seksuallivet – adresseres i lovforslagets bemærkninger.
Som det fremgår af pkt. 2.1.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger
og i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, kan samtykke komme til
udtryk gennem ord eller handling, og der stilles ikke krav om, at samtykke
skal være udtrykt direkte eller i øvrigt på nogen bestemt måde. Det vil såle-
des også ved total passivitet, dvs. hvor den ene person ikke foretager sig
nogen form for handling, afhænge af en konkret og samlet vurdering, om
deltagelse i samlejet kan anses for at være sket med samtykke. Dette inde-
bærer, at samtykke således også kan komme til udtryk på andre måder end
ved et verbalt tilsagn, og at der efter omstændighederne vil kunne foreligge
et samtykke i passivitetstilfælde.
Justitsministeriet gør opmærksom på, at det i den forbindelse endvidere
fremgår af bemærkningerne, at samtykke skal foreligge under hele samlejet,
og at det forhold, at en person har givet udtryk for, at den pågældende sam-
tykker i samlejet, ikke udelukker, at vedkommende senere trækker sit sam-
tykke tilbage.
7
Som anført i bemærkningerne, skal et samtykke gives frivilligt og være ud-
tryk for den pågældendes frie vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved
den konkrete situation. Et samtykke må – navnlig ud fra retssikkerhedsmæs-
sige hensyn – vurderes objektivt ud fra oplysningerne om personens delta-
gelse i samlejet, herunder personens ord og handlinger, og ikke ud fra per-
sonens indre overbevisning.
Justitsministeriet bemærker, at det ved vurderingen af, om et samtykke er
givet frivilligt, bl.a. vil kunne indgå, om samlejet er gennemført i et forhold,
som er præget af psykisk vold.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, hvilke forhold der vil kunne
indgå i vurderingen af, om der foreligger samtykke, herunder hvornår der
er en formodning imod samtykke. Justitsministeriet har ikke fundet anled-
ning til at opstille yderligere eksempler for, hvornår der i konkrete tilfælde
foreligger et samtykke. Dette skal i øvrigt ses i lyset af, at den nye samtyk-
kebaserede voldtægtsbestemmelse vil rumme mange forskelligartede for-
hold, og at det bør overlades til domstolene at foretage den nødvendige
skønsmæssige vurdering af samtlige omstændigheder i de enkelte sager.
Som det fremgår af bemærkningerne, udelukker det forhold, at en person
ikke har haft fuld viden om eller indsigt i en række forhold, der kan have
haft betydning for, at vedkommende valgte at deltage i samlejet, ikke, at der
er samtykket i samlejet. I de tilfælde, hvor en person f.eks. er blevet ”snydt”
til samleje gennem usande påstande om, at den anden person var en berømt-
hed eller havde en særlig alder, status, beskæftigelse eller lignende, må
samlejet anses for gennemført med samtykke. Det må efter Justitsministeri-
ets opfattelse bero på en konkret vurdering, om der foreligger samtykke i
tilfælde, hvor der f.eks. sker aftagning af kondom.
Justitsministeriet bemærker i øvrigt, at der både efter den frivillighedsbase-
rede voldtægtsbestemmelse, som et flertal af Straffelovrådets medlemmer
foreslog, og den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse, som et mindretal
af Straffelovrådets medlemmer foreslog, vil skulle foretages en konkret og
samlet vurdering af, om der foreligger et samtykke. Samtidig vil der efter
begge de foreslåede modeller kunne være tale om henholdsvis frivillighed
eller samtykke i situationer, hvor der foreligger passivitet. Det er på den
baggrund Justitsministeriets opfattelse, at begrebet ”samtykke” ikke er et
mere uklart begreb end ”frivillighed”.
8
3. Nærmere om passivitet
Amnesty International, Dansk Kvindesamfund, Det Nationale Voldsob-
servatorium, Everyday Sexism Project Danmark, Lev Uden Vold og
Kvinderådet anfører, at passivitet ikke bør kunne fortolkes som samtykke.
Organisationerne finder det endvidere problematisk, hvis tidligere total pas-
sivitet under et seksuelt hændelsesforløb kan være udtryk for samtykkende
sex ved et senere hændelsesforløb. Det Nationale Voldsobservatorium be-
mærker i den sammenhæng bl.a., at sådanne tidligere hændelsesforløb kan
have været voldtægt.
Danner anfører, at det må nuanceres, at passivitet ikke blot er en fysiologisk
reaktion, men også kan være et sikkert valg, og det, at der er foretaget et
valg, ikke betyder, at der ikke er tale om sex uden samtykke. Det anføres
endvidere, at det forhold, at et par tidligere har haft sex med samtykke, ikke
betyder, at voldtægter ikke kan forekomme.
Dansk Kvindesamfund, Det Nationale Voldsobservatorium og Kvinde-
rådet anfører, at der må foreligge en eller anden form for fysisk eller verbal
tilkendegivelse af at ville have sex, og at denne positive tilkendegivelse må
være kontinuerlig undervejs i den seksuelle aktivitet.
Professor emeritus Jørn Vestergaard, Det Juridiske Fakultet, Køben-
havns Universitet, anbefaler, at der foretages en nærmere uddybning af,
hvad det er for tilfælde, hvor der kan foreligge et samtykke, selv om den ene
part forholder sig ”totalt passiv”, og hvor der følgelig ikke påhviler den an-
den part en pligt til at sikre sig, at der faktisk foreligger et samtykke.
Som det fremgår af pkt. 2.1.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger
og i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, må der som udgangspunkt
være en formodning for, at en person, der samtykker i et samleje, ikke blot
forholder sig helt passivt, men deltager i et eller andet omfang, dvs. ved ord
eller handling. Den person, der ønsker et samleje gennemført, må således
gøre noget for at sikre sig, at den anden person samtykker. Også ved total
passivitet må det dog afhænge af en konkret og samlet vurdering, om delta-
gelse i samlejet kan anses for at være sket med samtykke.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at det bl.a. vil
kunne indgå i vurderingen af passivitetstilfælde, om parterne tidligere har
haft samleje gennemført med samtykke, der er foregået på samme måde,
9
uden at der har været tale om indirekte trusler eller psykisk vold mv., eller
om personerne ikke tidligere har haft nogen seksuel relation.
Justitsministeriet bemærker, at der her omtales tilfælde, hvor et samleje tid-
ligere er gennemført med samtykke, og således ikke de tilfælde, hvor et sam-
leje tidligere er gennemført uden samtykke.
4. Om definitionen af samleje
Dansk Kvindesamfund, Det Nationale Voldsobservatorium, Everyday
Sexism Project Danmark, Joan-Søstrene, Kvinderådet, Amnesty Inter-
national og Dansk Kvindesamfund opfordrer til, at definitionen af samleje
udvides til også at omfatte oral penetration, idet der henvises til Istanbul-
konventionens artikel 36, stk. 1, litra a, hvoraf det følger, at parterne træffer
de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for at
sikre, at den forsætlige udøvelse af bl.a. vaginal, anal eller oral penetrering
af seksuel karakter af en anden persons krop ved hjælp af en kropsdel eller
en genstand er strafbar.
Dansk Kvindesamfund og Joan-Søstrene anfører i den forbindelse, at brugen
af ordet ”samleje” bør undlades i forbindelse med voldtægt, da samleje for-
udsætter samtykke, mens voldtægt er en ensidig handling. Derfor bør ordet
”penetration” i stedet anvendes.
Justitsministeriet bemærker, at straffelovens § 216 om voldtægt finder til-
svarende anvendelse med hensyn til andet seksuelt forhold end samleje,
f.eks. oralt seksuelt forhold, jf. straffelovens § 225. De handlinger, som er
omfattet af Istanbulkonventionens artikel 36, stk. 1, litra a, er således kri-
minaliseret. Det er Justitsministeriets opfattelse, at begrebet ”samleje” er
bedre egnet til i almindelig sprogbrug at beskrive den handling, hvor der
sker hel eller delvis indføring af penis i vagina eller anus.
5. Om strafniveauet og strafskærpende omstændigheder
Landsforeningen af Forsvarsadvokater anfører, at eftersom § 216, stk. 1,
dækker over overgreb af varierende grovhed, bør dette af hensyn til fremti-
dig regulering af sanktionsniveauer afspejles i bestemmelsen. Landsforenin-
gen anbefaler derfor, at man enten ved reglens opbygning eller i en særskilt
strafbestemmelse kan genfinde en objektiv beskrivelse af de strafniveauer,
som man arbejder med ved sanktionsfastsættelse.
10
Justitsministeriet bemærker, at der i pkt. 2.1.3.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger og i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, er redegjort
for de strafniveauer, der vil skulle tages udgangspunkt i ved strafudmålin-
gen, og at sådanne udgangspunkter ud fra et lovteknisk perspektiv bør an-
gives i lovforslagets bemærkninger. Det er således ikke nødvendigt for en
eventuel fremtidig regulering af strafniveauet, at der foretages en gradue-
ring af grovheden af sager om voldtægt i lovteksten.
Amnesty International, Dansk Kvindesamfund, Det Nationale Voldsob-
servatorium, Everyday Sexism Project Danmark og Joan-Søstrene an-
befaler, at der i bemærkningerne bør henvises til straffelovens almindelige
bestemmelser om skærpende omstændigheder, herunder den ikke udtøm-
mende oplistning i § 81, men også til oplistningen i Istanbulkonventionens
artikel 46 om skærpende omstændigheder.
Lev Uden Vold opfordrer til, at grov udnyttelse af andres sårbarhed, f.eks.
hvis voldtægten begås mod en person med kognitive eller fysiske funktions-
nedsættelser, eller mod en person, som befinder sig i en hjælpeløs tilstand
på grund af alkohol, stoffer eller medicin, gøres til en strafskærpende om-
stændighed.
Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, vil det angive straf-
niveau kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den kon-
krete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. her-
med de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10. Det bemærkes i den forbindelse, at straffelovens § 81 om skærpende
omstændigheder er omfattet af straffelovens kapitel 10, og at bestemmelsen
ikke er udtømmende. Der er derfor ikke noget til hinder for i en konkret sag
at tillægge forhold, som ikke er nævnt i § 81, skærpende betydning ved straf-
udmålingen.
Om grov udnyttelse af andres sårbarhed bemærkes det i øvrigt, at det følger
af straffelovens § 81, nr. 11, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed
skal indgå som skærpende omstændighed, at gerningsmanden har udnyttet
forurettedes værgeløse stilling. Denne bestemmelse tager navnlig sigte på
kriminalitet, som begås over for udsatte persongrupper, f.eks. børn, perso-
ner med handicap og ældre personer.
Justitsministeriet finder på den baggrund ikke behov for at redegøre nær-
mere for de almindelige regler om straffens fastsættelse eller oplistningen i
Istanbulkonventionens artikel 46 i lovforslagets bemærkninger. Ligesom det
11
er Justitsministeriet vurdering, at der ikke er behov for at fastsætte yderli-
gere strafskærpende omstændigheder.
Amnesty International, Dansk Kvindesamfund, Det Nationale Voldsob-
servatorium og Lev Uden Vold henviser til Straffelovrådets overvejelser
om strafniveau, som fremgår af pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger, hvoraf det bl.a. fremgår, at det er Straffelovrådets opfattelse,
at der i mildere tilfælde, f.eks. i visse passivitetssituationer, vil kunne være
grundlag for at tage udgangspunkt i et strafniveau på fængsel i 1 år og 2
måneder, da sådanne situationer efter omstændighederne vil kunne sidestil-
les med de situationer, hvor forurettede befinder sig i en tilstand, i hvilken
den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen, og fraråder i
den forbindelse en formulering om strafniveauet, som kan give indtryk af,
at lovgiver udtrykker en normativ opfattelse af voldtægters alvor og grovhed
baseret på den forurettedes reaktion. Amnesty International opfordrer i for-
længelse heraf til, at Justitsministeriet undlader at bruge begreberne ”over-
faldsvoldtægt” og ”andre sager om voldtægt” som udgangspunkt for fast-
sættelsen af strafniveauet, eller at det tydeligt defineres i lovforslaget, at der
med overfaldsvoldtægt menes voldtægt begået som et overfald, uanset rela-
tionen mellem offer og gerningsperson.
Organisationerne opfordrer endvidere til, at Justitsministeriet uddyber sin
begrundelse for, hvorfor der ikke bør indsættes en særskilt bestemmelse i
straffelovens § 216, hvorefter de omstændigheder, som i dag er strafbare
efter straffelovens § 216, stk. 1, samt psykisk vold efter straffelovens § 243,
skal anses som særligt skærpende omstændigheder ved straffens fastsæt-
telse, og hvorfor en graduering af grovheden og alvoren af de enkelte sager,
som indebærer at straffen generelt vil blive fastsat lavere i de sager, som
omfattes af den foreslåede nykriminalisering, ikke er hensigtsmæssig.
Everyday Sexism Project Danmark anfører, at organisationen er enig med
Justitsministeriet i, at det ikke skal fremgå specifikt af lovteksten, hvad der
er strafskærpende momenter, fordi der ellers vil være risiko for, at der i of-
fentligheden opleves en hierarkisering af voldtægter. Det anføres endvidere,
at det bør fremhæves i bemærkningerne til lovforslaget, at det kan være en
(lige så) skærpende omstændighed, at personen, der begår voldtægt, er en
person, man normalt må opfattes at være i et tillidsforhold til.
Røde Kors finder det uhensigtsmæssigt, at psykisk vold ikke nævnes ek-
splicit i den nye bestemmelse. Røde Kors anfører, at organisationen er i tvivl
om, hvorvidt man med den nye bestemmelse ønsker at dømme seksuelle
12
overgreb, der er begået i et parforhold, anderledes end andre typer seksuelle
overgreb.
Lev Uden Vold tilslutter sig anbefalingen fra Straffelovrådets flertal om, at
straffelovens § 243 ikke citeres i bestemmelsen, idet det findes sandsynligt,
at psykisk vold kan medvirke til at øge risikoen for voldtægt i et parforhold,
selvom den psykiske vold ikke nødvendigvis opfylder samtlige betingelser
i straffelovens § 243.
Joan-Søstrene er enig i forslaget fra Straffelovrådets mindretal om at lade
psykisk vold indgå som en strafskærpende omstændighed i strafudmålingen.
Justitsministeriet bemærker, at Straffelovrådets overvejelser om udgangs-
punkterne for strafniveauet beskriver, hvordan visse tilfælde af voldtægt på
baggrund af de konkrete omstændigheder ved voldtægten, f.eks. hvis vold-
tægten sker under intimiderende omstændigheder, kan gradueres ud fra de
strafniveauer, som allerede kendes i dag.
Som anført i pkt. 2.1.3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det
Justitsministeriets vurdering, at der ikke bør indsættes en særskilt bestem-
melse i straffelovens § 216, hvorefter de omstændigheder, som i dag er straf-
bare efter straffelovens § 216, stk. 1, samt psykisk vold efter staffelovens §
243, skal anses som særligt skærpende omstændigheder ved straffens fast-
sættelse. Dette vil efter Justitsministeriets opfattelse indebære, at straffen
generelt vil blive fastsat lavere i de sager, som omfattes af den foreslåede
nykriminalisering. En sådan graduering af grovheden og alvoren af de en-
kelte sager er efter Justitsministeriets opfattelse ikke hensigtsmæssig.
Hertil kan Justitsministeriet supplerende oplyse, at uhensigtsmæssigheden
består i, at gradueringen vil indebære, at der i sager, som omfattes af ny-
kriminaliseringen, som udgangspunkt vil blive udmålt straffe, som ligger
under de strafniveauer, som gælder i dag. Efter Justitsministeriets opfattelse
er der ikke grundlag for generelt at fastslå, at sager om samleje uden sam-
tykke er mindre strafværdige end f.eks. sager om samleje med en person,
som befinder sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til
at modsætte sig handlingen, jf. straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2.
Om sondringen mellem ”overfaldsvoldtægt” og ”andre sager om voldtægt”
bemærkes det, at det er understreget i forarbejderne til den gældende § 216,
jf. Folketingstidende 2015-2016, A, L 98 som fremsat, side 3, at strafudmå-
lingen i voldtægtssager skal ske på grundlag af en konkret vurdering i hvert
13
enkelt tilfælde af voldtægtens karakter og øvrige foreliggende omstændig-
heder og ikke på grundlag af en generelt forskellig vurdering af grovheden
af voldtægt, der sker i forbindelse med socialt samvær eller i et parforhold,
i forhold til overfaldsvoldtægt. At der er tale om et overfald, f.eks. ved at
offeret udsættes for et pludseligt angreb på et offentligt sted, hvor offeret
færdes alene, eller i eget hjem, hvor gerningsmanden er trængt ind, vil imid-
lertid i almindelighed udgøre en skærpende omstændighed, og straffen vil
derfor alt andet lige være strengere.
5. Om tilregnelse og bevistema
Dansk Kvindesamfund, Det Nationale Voldsobservatorium, Joan-Sø-
strene og Lev Uden Vold opfordrer til, at det tydeliggøres i lovforslagets
bemærkninger, at bedømmelsen af forsæt i voldtægtssager skal ske ud fra
samme målestok som ved andre forbrydelser, herunder også ud fra den la-
veste forsætsgrad (dolus eventualis).
Dansk Kvindesamfund, Det Nationale Voldsobservatorium og Kvinde-
rådet deler ikke Justitsministeriets opfattelse af, at bevistemaet ved en sam-
tykkebaseret voldtægtsbestemmelse er fraværet af samtykke, men anfører,
at det derimod er tilstedeværelsen af samtykke. Organisationerne finder det
derfor nødvendigt, at det påpeges, at fokus i bevisbedømmelsen af gernings-
personens forsæt skal flyttes fra, om han vidste, at forurettede ikke deltog
frivilligt, til, om han havde nogen grund til at tro, at forurettede ”var med
på” hans forehavende.
Danske Advokater henviser til sit høringssvar af 18. marts 2020 vedrø-
rende Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret
voldtægtsbestemmelse, hvoraf det bl.a. fremgår, at Danske Advokater be-
mærker, at det af retssikkerhedsmæssige grunde er helt afgørende, at be-
stemmelsen udformes med respekt for grundlæggende strafferetlige princip-
per om klarhed og forudsigelighed i lovgivningen, uskyldsformodning, be-
visbyrdespørgsmål mv.
Kvinderådet anfører, at en adfærd, hvor gerningspersonen udviser ligegyl-
dighed over for ofrets manglende samtykke, må tilregnes gerningspersonen
som forsætlig.
Som det fremgår af pkt. 2.1.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger
vil anklagemyndigheden både ved frivillighed og samtykke skulle bevise, at
der ikke forelå frivillighed, henholdsvis ikke var samtykket. Der skal således
14
i begge tilfælde føres bevis for fraværet af noget, henholdsvis fraværet af
frivillighed og fraværet af samtykke. Justitsministeriet kan supplerende op-
lyse, at dette skal ses i sammenhæng med, at bevisbyrden påhviler anklage-
myndigheden, og at det derfor er anklagemyndigheden, som skal føre bevis
for, at der er begået et strafbart forhold. Det vil i relation til sager om over-
trædelse af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 216, stk. 1, sige, at
anklagemyndigheden vil skulle føre bevis for, at der ikke var samtykket i det
pågældende samleje, og at dette må have stået tiltalte klart. I den forbin-
delse vil det have betydning, om tiltalte havde grund til at tro, at forurettede
samtykkede i samlejet.
7. Om forholdet til de øvrige seksualforbrydelser
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet foretager
en revurdering af fastholdelsen af kriminaliseringen i § 218 og en nærmere
afgrænsning over for § 216, stk. 1, herunder en præcisering af, om der over-
hovedet kan foreligge et gyldigt samtykke i situationer, hvor en persons psy-
kiske eller kognitive handicap udnyttes til at skaffe sig samleje med den
pågældende.
Som det fremgår af pkt. 2.1.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger er
Straffelovrådet af den opfattelse, at kriminaliseringen i straffelovens § 218
bør opretholdes.
Det fremgår af Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillig-
hedsbaseret voldtægtsbestemmelse, side 143, at der kan forekomme situati-
oner, hvor den sindssyge eller mentalt retarderede frivilligt har samleje med
en person og tilkendegiver dette, men hvor der alligevel foreligger en ud-
nyttelse eller et misbrug fra gerningsmandens side. En sådan overtrædelse
bør ifølge Straffelovrådet fortsat kunne straffes.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, samme sted, at
der efter omstændighederne vil kunne blive tale om, at der skal straffes i
sammenstød med straffelovens § 216, stk. 1, hvis gerningsindholdet i § 218
er opfyldt.
Som anført i pkt. 2.1.3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger er
Justitsministeriet enig med Straffelovrådet i, at kriminaliseringen i bl.a.
straffelovens § 218 bør opretholdes. Dette indebærer, at såfremt der i det
konkrete tilfælde ikke er samtykket, hvilket skal vurderes objektivt ud fra
15
oplysningerne om personens deltagelse i samlejet, vil der kunne straffes ef-
ter straffelovens § 216. Justitsministeriet har derfor ikke fundet anledning
til at præcisere dette i lovforslagets bemærkninger.
Børnerådet bemærker – eftersom lovforslaget primært får betydning for
ofre over den seksuelle lavalder – at der fortsat er behov for yderligere be-
skyttelse af børn under den seksuelle lavalder.
Justitia anfører, at det bør overvejes, hvordan man fremover skal behandle
sager, hvor en person har gennemført samleje med et barn på 12-14 år, og
hvor der er tale om stor aldersforskel mellem parterne. Det bør i den forbin-
delse overvejes, i hvilket omfang børn i denne alder kan give samtykke til
seksuelt samkvem med væsentligt ældre personer, og om der i givet fald bør
stilles særlige krav til et sådant samtykke.
Everyday Sexism Project Danmark anfører, at der bør indføres en særskilt
bestemmelse i straffeloven med henblik på at gøre situationer, hvor der er
tale om såkaldt ”stealthing”, strafbart på niveau med overtrædelser af straf-
felovens § 221 om tilsnigelse af samleje, og at overgreb på børn ældre end
11 år skal anerkendes som voldtægt, ligesom ”grooming” bør kriminalise-
res. Organisationen støtter desuden en udvidelse af straffelovens § 225 om
andet seksuelt forhold end samleje, så bestemmelsen omfatter situationer,
hvor en person tvinger en anden til at udføre seksuelle handlinger med sig
selv.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at høringsparternes forslag til yderli-
gere ændringer af straffeloven ligger uden for rammerne for nærværende
lovforslag. Det bemærkes, at overgreb mod børn ældre end 12 år kan straf-
fes som voldtægt, hvis betingelserne i straffelovens § 216, stk. 1, er opfyldt.
Herudover indeholder straffelovens § 222 et absolut forbud mod samleje
med et barn i aldersgruppen 12-14 år. Det bemærkes endvidere, at ”groo-
ming” allerede i en række tilfælde straffes, bl.a. for forsøg på at begå sek-
suelle overgreb, blufærdighedskrænkelse eller for besiddelse af børnepor-
nografisk materiale. Justitsministeriet følger dog løbende udviklingen på
området, herunder for at vurdere, om der er behov for foretage ændringer i
straffeloven.
Danske Handicaporganisationer noterer med tilfredshed, at lovforslaget
bevarer straffelovens § 218 om udnyttelse af en persons sindssygdom eller
mentale retardering. Organisationen foreslår, at strafferammen i § 218 hæ-
ves fra 4 år til 8 år, som tilfældet er i straffelovens § 216, stk. 1.
16
Justitsministeriet bemærker, at personer med handicap i lighed med alle
andre er omfattet af beskyttelsen i straffelovens § 216, og at der således i de
situationer, hvor betingelserne for, at der er tale om voldtægt, er opfyldt, vil
kunne straffes efter § 216. På den baggrund er det Justitsministeriets vur-
dering, at der ikke er anledning til at ændre strafferammen i straffelovens §
218.
Professor emeritus Jørn Vestergaard, Det Juridiske Fakultet, Køben-
havns Universitet, anfører, at der kan være gode begrundelser for at afstå
fra kriminalisering af uagtsomhed i tilfælde, hvor der gennemføres et sam-
leje med en person, der befinder sig i en tilstand, i hvilken den pågældende
er ude af stand til at modsætte sig handlingen, men at det ikke er retvisende
at begrunde en stillingtagen til dette spørgsmål med, at det i sådanne tilfælde
altid vil stå gerningspersonen klart, at der ikke er samtykket. Der henvises
til, at lovforslaget generelt bygger på en forudsætning om, at det beror på
”en konkret og samlet vurdering”, om der foreligger samtykke, og strafan-
svar forudsætter, at der kan føres bevis for, at tiltalte havde det fornødne
forsæt. Jørn Vestergaard finder, at der bør redegøres mere dækkende herfor
i bemærkningerne til lovforslaget.
Justitsministeriet bemærker, at begrundelsen for at ændre straffelovens §
228 skal ses i lyset af, at det fremgår af pkt. 2.1.3.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, at der
som udgangspunkt vil være en formodning for, at en person, der samtykker
i et samleje, ikke blot forholder sig helt passivt, men deltager i et eller andet
omfang, og at det desuden fremgår, at handlinger, der kan være udtryk for
et samtykke til samleje, f.eks. vil kunne være kys, berøringer, nydende lyde
eller relevante bevægelser, f.eks. at man vender sig mod den anden person,
selv hjælper til med at tage sit undertøj af, udfører samlejebevægelser eller
lignende.
Det er således Justitsministeriets opfattelse, at der må være en formodning
for, at det må stå en person, der har samleje med en anden person, som er i
en tilstand, i hvilken den pågældende ikke kan modsætte sig handlingen, dvs.
som følge af søvn, bevidstløshed, stærk beruselse mv., klart, at pågældende
ikke samtykker.
8. Øvrige bemærkninger til lovforslaget
17
Aalborg Universitetshospital finder det vigtigt, at loven gælder for alle
køn.
Amnesty International, Det Nationale Voldsobservatorium, Dansk
Kvindesamfund og Lev Uden Vold opfordrer til, at de ligestillingsmæssige
overvejelser uddybes.
Som anført i pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det Justits-
ministeriets vurdering, at lovforslaget indeholder ligestillingsmæssige
aspekter, idet der bl.a. er langt flere kvinder end mænd, der udsættes for
voldtægt.
Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at den foreslåede ændring af
voldtægtsbestemmelsens omdrejningspunkt fra nærmere bestemte tvangs-
midler (f.eks. fysisk magtanvendelse) til samtykke samt udvidelsen af det
strafbare område styrker det strafferetlige værn for voldtægtsofre, og at det
gør sig gældende i relation til alle ofre, uanset køn.
Dansk Kvindesamfund anfører, at indførelsen af en samtykkebaseret vold-
tægtsbestemmelse vil bringe dansk ret i bedre overensstemmelse med Dan-
marks internationale forpligtelser.
Everyday Sexism Project Danmark og Sex & Samfund foreslår, at køn-
nede betegnelser, som f.eks. gerningsmand, undlades i bemærkningerne til
lovforslaget.
Hjælp Voldsofre anfører, at lovforslaget ikke forholder sig til, om den per-
son, der har været udsat for en voldtægt, fordi der ikke er givet den fornødne
samtykke, skal tilkendes samme tortgodtgørelse som den person, der har
været udsat for en voldtægt under anvendelse af vold.
Det følger af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, at den, der er ansvarlig
for en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person, skal
betale den forurettede godtgørelse for tort. Det følger af bestemmelsens stk.
2, at det ved fastsættelsen af godtgørelsen bl.a. kan tillægges vægt, at kræn-
kelsen er begået ved en forbrydelse, der har indebåret en overtrædelse af
bestemmelser i straffelovens kapitel 23 eller 24, herunder at krænkelsen er
begået over for en person under 18 år.
18
Erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2, blev indsat i 2018, jf. lov nr. 140 af
28. februar 2018 om ændring af lov om erstatningsansvar mv., og i den for-
bindelse blev tortgodtgørelsesniveauerne i sager om seksuelle krænkelser
forhøjet, så godtgørelsen i en sag om fuldbyrdet voldtægt som udgangspunkt
bør være ca. 100.000 kr. Ændringen finder anvendelse på erstatningsansvar
for skader, der indtræder efter lovens ikrafttræden.
Selvom der i forarbejderne til erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2, er fast-
lagt tortgodtgørelsesniveauer i sager om seksuelle krænkelser, vil det som
hidtil være domstolene, der i den konkrete sag fastsætter den enkelte godt-
gørelse ud fra et samlet skøn over den konkrete sags omstændigheder.
Justitsministeriet bemærker, at der med lovforslaget ikke foreslås ændringer
i reglerne i erstatningsansvarsloven.
9. Om forebyggende indsatser mv.
Børnerådet anbefaler, at elever i grundskolen og på ungdomsuddannelsen
bliver undervist i, hvad samtykke er.
Institut for Menneskerettigheder og Offerrådgivningen i Danmark
fremhæver vigtigheden af, at der sættes ind med oplysning og undervisning
på området, især over for yngre mennesker.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater anfører, at der, indtil samtykke-
begrebet har fået en mere fast udformning i retspraksis, vil være en risiko
for en betragtelig retsusikkerhed. Derfor bør der gennemføres en grundig
informationskampagne i forbindelse med lovens vedtagelse.
Hjælp Voldsofre anfører, at det ikke kan udelukkes, at domstolene i den
indledende fase vil være tilbageholdende med at dømme en initiativtagende
person, der ikke i tilstrækkelig grad har sikret sig et samtykke, hvorefter der
”ud fra en konkret og samlet vurdering” vil kunne ske frifindelse. Hjælp
Voldsofre opfordrer derfor til, at der samtidig med lovændringen foretages
aktive handlinger med henblik på at sikre den nødvendige generelle hold-
ningsændring i samfundet.
Center for Voldtægtsofre, Aarhus Universitetshospital, og Center for
Seksuelle Overgreb, Rigshospitalet, bemærker, at de år for år oplever en
stigning i antallet af henvendelser, og at der med et stort fokus på området
19
ikke forventes et fald i antallet af henvendelser. I den forbindelser anføres
det, at muligheden for at få den rette hjælp efter et overgreb er yderst vigtig.
Danske Handicaporganisationer foreslår, at regeringen og Folketinget i
forbindelse med lovbehandlingen giver tilsagn om at arbejde for at beskytte
mennesker med kognitive og psykiske handicap bedre mod seksuelle over-
greb.
Justitia anbefaler, at politiets, anklagemyndighedens og domstolenes be-
handling af voldtægtssager følges tæt i de første 1-2 år efter lovændringen,
og at der følges op med en egentlig evaluering af lovændringens konsekven-
ser med særlig fokus på bl.a. forståelsen af samtykkebegrebet, bevisvurde-
ringen og udvidelsen af det strafbare område. Det anbefales herudover, at
lovændringen følges op med en række andre tiltag, f.eks. en oplysnings- og
anmeldelseskampagne, sikring af de nødvendige ressourcer til området og
uddannelseskrav til de personer, som behandler og afgør sagerne. Desuden
anbefales det, at der før og efter lovændringen foretages en undersøgelse af
sager, der afsluttes uden retssag.
Advokatrådet anbefaler, at udviklingen i anmeldelser, sigtelser, tiltaler og
domfældelser for voldtægt følges nøje.
Det Kriminalpræventive Råd anbefaler, at regeringen tager et initiativ på
tværs af ministerområder og sætter sig for at udarbejde en national forebyg-
gelsesstrategi af voldtægt og seksuelle overgreb. En sådan forebyggelses-
strategi bør ifølge rådet bl.a. fokusere på en ambitiøs undervisningsindsats i
grundskolen og på ungdomsuddannelserne, på gerningsmændene samt et
styrket fokus på de børn og unge, der allerede udviser seksuelt bekymrende
adfærd.
Et ekspertpanel nedsat under Justitsministeriet har i løbet af 2018 og 2019
set nærmere på voldtægtsofres vej gennem retssystemet og forebyggelse af
voldtægt. Ekspertpanelet har i hhv. januar og november 2019 overrakt
justitsministeren deres anbefalinger til, hvordan man styrker indsatsen mod
voldtægt. Ekspertpanelet har bl.a. anbefalet, at der igangsættes en oplys-
ningskampagne om sprogbrug, kultur, samtykke og frivillighed, og at det
nuværende materiale til seksualundervisning af børn og unge opdateres, så-
dan at også begreber som ”samtykke” og ”frivillighed” bliver en del af un-
dervisningen. Justitsministeriet har i samarbejde med Ligestillingsafdelin-
gen under Miljø- og Fødevareministeriet og Børne- og Undervisningsmini-
20
steriet vurderet anbefalingerne og forventer på baggrund heraf at iværk-
sætte initiativer på bl.a. undervisningsområdet i forbindelse med den sam-
tykkebaserede voldtægtsbestemmelses ikrafttræden.
Rigspolitiet henviser til sit høringssvar af 23. marts 2020 vedrørende Straf-
felovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret voldtægts-
bestemmelse, hvoraf det bl.a. fremgår, at en udvidelse af voldtægtsbegrebet
vil medføre en stigning i antallet af anmeldelser om voldtægt, og at der der-
for bør afsættes ressourcer til forbedring af uddannelse inden for området,
herunder kommunikationsunderstøttende redskaber, undervisning i traume-
reaktioner og hukommelsespåvirkning mv. Det er endvidere Rigspolitiets
vurdering, at det ikke kan udelukkes, at en ny voldtægtsbestemmelse i visse
tilfælde kan medføre en mere omfattende efterforskning, end hvad der vil
være behov for efter den gældende voldtægtsbestemmelse.
Danner anbefaler, at politiets efterforskere sideløbende med implemente-
ringen af loven uddannes i voldens dynamikker samt traumereaktioner.
Danner anbefaler herudover, at der arbejdes kulturelt med de bias, der giver
særligt kvinder en opfattelse af ikke at blive troet på og lægger skyld og
skam på offeret, snarere end at stille gerningsmanden til regnskab for sine
handlinger.
Joan-Søstrene finder, at det vil styrke formålet med den nye lovgivning,
hvis der også sættes ind med efteruddannelse af politi, anklagemyndighed,
dommere og domsmænd i forståelse for køn, seksualitet og overgreb for at
undgå bevidste eller ubevidste fordomme og stereotype forestillinger om
køn og seksualitet.
Retspolitisk Forening henviser til sit høringssvar af 18. marts 2020 vedrø-
rende Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret
voldtægtsbestemmelse, hvoraf det bl.a. fremgår, at foreningen anbefaler, at
anmeldelser straks følges op af en efterforskning udført af efterforskere med
særlig uddannelse i den type sager med henblik på sikring af mulige tekniske
beviser og forklaringer for parterne.
En forbedring af oplevelsen blandt voldtægtsofre af politiets og anklage-
myndighedens sagsbehandling er noget af det, der kan drøftes med parti-
erne i forbindelse med de igangværende forhandlinger om en ny flerårsaf-
tale for politiet og anklagemyndigheden.
21
En forbedring af oplevelsen blandt voldtægtsofre af politiets og anklage-
myndighedens sagsbehandling vil være i tråd med anbefalingerne fra ek-
spertpanelet.
III. Lovforslaget
I forhold til det lovudkast, som har været sendt i høring, indeholder det frem-
satte lovforslag ikke indholdsmæssige ændringer, men der er foretaget en-
kelte mindre ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Slotsholmsgade101216KøbenhavnK.T +4572268400
F +4533933510
www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af straffeloven (Sam-
tykkebaseret voldtægtsbestemmelse) vedlægges en kommenteret hørings-
oversigt og kopi af de modtagne høringssvar.
Vedlagt sendes endvidere til orientering kopi af de modtagne høringssvar
vedrørende Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivilligheds-
baseret voldtægtsbestemmelse.
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 11. november 2020
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Camilla Nielsen
Sagsnr.: 2019-731-0062
Dok.: 1698499
Retsudvalget 2020-21
L 85 Bilag 1
Offentligt


Retsudvalget 2020-21
L 85 Bilag 1
Offentligt


Østre Landsret
Præsidenten
Bredgade 59, 1260 København K. Tlf. 99 68 62 00 Mail: praesident@oestrelandsret.dk Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
Den 12/03-2020
J.nr. 40A-ØL-24-20
Init: cr
Justitsministeriet
Sendt til mail jm@jm.dk og chn@jm.dk
Justitsministeriet har ved brev af 19. februar 2020 (Sagsnr. 2020-730-0367) anmodet om eventu-
elle bemærkninger til høring over udkast til betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret
voldtægtsbestemmelse.
Udkastet har været drøftet på et plenarmøde den 6. marts 2020.
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om, hvilken ordning et
lovforslag om en ny voldtægtsbestemmelse skal bygge på, da det er et politisk spørgsmål.
Landsretten har derimod følgende bemærkninger til betænkningen:
I forhold til udformningen af begge forslag bemærkes, at såvel flertallets som mindretallets ud-
kast til en ny voldtægtsbestemmelse medtager en eksemplifikation af, hvad der kan udgøre
voldtægt, som lovteknisk ofte i stedet alene ville være omfattet af et lovforslags bemærkninger.
Landsretten peger endvidere på, at det fremgår af bemærkningerne til flertallets lovudkast, at et
samleje, hvor den ene part svigagtigt er blevet forledt til at tro, at den anden part brugte præven-
tion, ikke vil udgøre voldtægt i en frivillighedsbaseret ordning (betænkningen, side 177-178). Ef-
ter bemærkningerne til mindretallets udkast er det uklart, om en tilsvarende situation vil inde-
bære, at et samtykke ikke er gyldigt, og at samlejet dermed udgør voldtægt i en samtykkebaseret
ordning, (betænkningen, side 188, 6. hele afsnit). Det bør derfor i et eventuelt lovforslag om en
samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse præciseres, om et samtykke givet under tilkendegivne
eller ikke tilkendegivne forudsætninger, for eksempel at den anden part anvendte prævention,
Retsudvalget 2020-21
L 85 Bilag 1
Offentligt
- 2 -
uden at dette var tilfældet, skal medføre, at et samleje opnået under disse omstændigheder efter
bestemmelsen skal anses som voldtægt.
Københavns Byret
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Præsidenten
Domhuset, Nytorv 25
1450 København K.
Tlf. 99 68 70 15
CVR2I 659509
administration. kbh(?idomstoLdk
J.nr. 9099.2020.19
Den 26. marts 2020
Ved en mail af 19. februar 2020 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger til
høring over udkast til betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestem
melse.
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne kan henholde
sig til østre Landsrets svar af 12. marts 2020.
Der henvises til Deres j.nr. 2020-730-0367.
Med veni
Rigspolitiet
Center for Ledelsesstøtte og
Ministerbetjening
Rigspolitiet
Polititorvet 14
1780 København V
Tlf.: 33 14 88 88
Email: politi@politi.dk
Justitsministeriet
Sikkerhedskontoret
Dato: 23-03-2020
J. nr.: 2020-036059
Høringssvar – høring over udkast til betænkning nr. 1574/2020 om en frivillig-
hedsbaseret voldtægtsbestemmelse
Justitsministeriet har ved e-mail af 24. februar 2020 anmodet om Rigspolitiets bemærknin-
ger til udkast til betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbasseret voldtægtsbestem-
melse.
I den anledning skal Rigspolitiet bemærke følgende:
Det fremgår af betænkningen, at et enigt Straffelovråd finder, at straffelovens § 216 bør
ændres, således at bestemmelsen dækker enhver form for ufrivillighed. Der er således tale
om, at det strafbare område for voldtægt udvides. Det er Rigspolitiets vurdering, at en ud-
videlse af voldtægtsbegrebet vil medføre en stigning i antallet af anmeldelser om voldtægt,
hvilket vil medføre et øget ressourceforbrug i politiet. Hertil kommer forventeligt videoafhø-
ring af forurettede i sager om voldtægt, som anbefalet af Justitsministeriets ekspertpanel,
hvilket vil lægge yderligere pres på ressourcerne. Det bemærkes i den forbindelse, at af-
høring af forurettede i sager om voldtægt så vidt muligt skal foretages af polititjeneste-
mænd, der er uddannede i og har erfaring med afhøring af ofre for seksualforbrydelser.
Det er på den baggrund Rigspolitiets forventning, at et øget antal anmeldelser kan medføre
et behov for relevant uddannelse af flere polititjenestemænd. Der bør således afsættes
ressourcer til forbedring af uddannelse inden for området, herunder kommunikationsunder-
støttende redskaber, undervisning i traumereaktioner og hukommelsespåvirkning, under-
visning i sagstypetilpasset afhøringsteknik og metoder, der kan imødekomme de nuancer,
der opleves at være i spil i størstedelen af denne type sager.
Det er derudover Rigspolitiets vurdering, at det ikke kan udelukkes, at en frivilligheds- eller
samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i visse tilfælde kan medføre en mere omfattende
efterforskning, end hvad der vil være behov for efter den gældende voldtægtsbestem-
melse. Det bemærkes i den forbindelse, at flertallet i betænkningen erkender, at en vold-
tægtsbestemmelse baseret på frivillighed på visse punkter indeholder flere skønsmæssige
elementer end efter den gældende lovgivning.
Side 2
Afslutningsvis bemærker Rigspolitiet, at det - også efter en eventuel lovændring - fortsat
må formodes, at der vil være en række sager, hvor anklagemyndigheden vurderer, at der
på grund af manglende beviser ikke kan rejses tiltale. Der må ligeledes formodes, at der
fortsat vil være sager, hvor domstolene frifinder den tiltalte for voldtægt på grund af mang-
lende beviser. Det er på den baggrund Rigspolitiets vurdering, at det på forhånd er svært
at sige, om en lovændring som foreslået vil føre til en stigning i andelen af domfældelser i
voldtægtssager, og at dette ikke nødvendigvis vil være tilfældet, med mindre tilstrækkelige
beviser til domfældelse i en straffesag kan tilvejebringes i de enkelte sager.
Med venlig hilsen
Louise Spangsberg Lundsager
fg. centerchef
DOMSTOLSSTYRELSEN – STORE KONGENSGADE 1-3 – 1264 KØBENHAVN K – TELEFON 70 10 33 22 - POST@DOMSTOLSSTYRELSEN.DK
CVR-NR. 21659509 – EAN.NR. 5798000161184
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
16. marts 2020
J.nr.: 2020-4101-0014-9
Sagsbehandler:
Mikkel Høj Svendsen
Dir. tlf.: +45 99684352
Mail: MHS@domstolsstyrelsen.dk
Domstolsstyrelsens høringssvar
Justitsministeriet har ved mail af 19. februar anmodet Domstolsstyrelsen om eventuelle be-
mærkninger til udkast til betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret voldtægtsbe-
stemmelse.
Domstolsstyrelsen har i den anledning følgende bemærkninger:
Antal sager
Domstolsstyrelsen vurderer, at en ændring af voldtægtsbestemmelsen i straffelovens § 216 vil
føre til en signifikant stigning i antallet af voldtægtssager ved domstolene. Dette gør sig gæl-
dende, uanset om en revision af voldtægtsbestemmelsen baseres på frivillighed eller samtykke.
For førstnævnte tilfælde lægger Domstolsstyrelsen til grund, at en voldtægtsbestemmelse base-
ret på frivillighed ”indebærer en nykriminalisering i forhold til den gældende voldtægtsbestem-
melse – og dermed at tilfælde af ufrivilligt samleje, der ikke kan straffes efter den nugældende
affattelse af straffelovens § 216, stk.1, fremover vil kunne straffes som voldtægt”, jf. side 24 i
betænkningen. Alt andet lige vil en voldtægtsbestemmelse baseret på frivillighed derfor føre til
flere sager ved domstolene.
For sidstnævnte lægger Domstolsstyrelsen til grund, at en voldtægtsbestemmelse baseret på
samtykke ”vil udvide det strafbare område til lige netop de strafværdige forhold, som den nuvæ-
rende lovgivning ikke giver mulighed for at straffe”, jf. side 25 i betænkningen. Alt andet lige vil
en voldtægtsbestemmelse baseret på samtykke derfor føre til flere sager ved domstolene.
Justitsministeriet har oplyst pr. telefon, at de på nuværende tidspunkt ikke kan estimere antallet
af sager, som ovenstående ændringer af voldtægtsbestemmelsen vil medføre. En vurdering af
antallet af voldtægtssager er en central forudsætning for, at Domstolsstyrelsen kan levere et
retvisende økonomisk skøn for de merudgifter, som betænkningens forslag medfører for dom-
stolene. Det er muligt, at fx en dataindsamling fra de landeksempler i betænkningen, hvor en
samtykkebaseret eller frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse er gældende, vil give grund-
lag for et estimat over antallet af ekstra sager ved domstolene. Det vurderes dog ikke realistisk
at tilvejebringe det fornødne materiale indenfor den angivne tidsfrist.
På det foreliggende grundlag vurderer Domstolsstyrelsen, at antallet af voldtægtssager ved
domstolene vil stige med ca. 20-40 pct. årligt for en frivilligheds- eller samtykkebaseret vold-
tægtsbestemmelse. Domstolsstyrelsen baserer vurderingen på, at følgende fremgår af betænk-
ningens side 12:
”at selv om det allerede efter ordlyden af den gældende bestemmelse [Straffelovens
§ 216, stk. 1] kan siges at indgå, at handlingen er gennemført uden et gyldigt sam-
tykke, jf. kravet om tiltvingelse ved vold, tvang mv., viser retspraksis, at der kan fo-
rekomme situationer, hvor et samleje har været ufrivilligt, og forurettede har givet
udtryk for ufrivilligheden, men hvor samlejet ikke vil kunne straffes efter den gæl-
dende lovgivning, hvis der ikke er anvendt tvangsmidler eller lignende. Efter rådets
opfattelse er sådanne situationer imidlertid af en sådan art og alvor, at handlingen
bør kunne straffes som voldtægt. Rådet lægger herved vægt på den krænkelse af
forurettedes integritet og seksuelle selvbestemmelsesret, som også foreligger i den-
ne type situationer.”
Henset til, at Justitsministeriets forskningskontor i en offerundersøgelse for perioden 2005–2019
har estimeret, at ”mørketallet” for voldtægter i gennemsnit er på 6.700 sager årligt, vurderer
Domstolsstyrelsen, at der er stor sandsynlighed for, at antallet af politianmeldelser om voldtægt
vil stige. Dette baseres på, at der i perioden 2017–2019 i gennemsnit har været ca. 970 politi-
anmeldelser om voldtægt om året ifølge Danmarks Statistik, og at formålet med en ændret vold-
tægtsbestemmelse er at ”bidrage til en generel forståelse af, hvor grænserne går mellem ac-
ceptabel seksuel adfærd og strafbar seksuel adfærd”, jf. side 13 i betænkningen.
På ovenstående baggrund vurderer Domstolsstyrelsen, at antallet af voldtægtssager ved dom-
stolene vil stige med en ændret voldtægtsbestemmelse, idet en stigning i antallet af politianmel-
delser om voldtægt også øger sandsynligheden for, at der rejses tiltale i flere tilfælde end i dag.
Domstolene har modtaget ca. 240 voldtægtssager årligt i perioden 2017–2019.
Årlige merudgifter
En årlig stigning på ca. 20-40 pct. i antallet af voldtægtssager vil medføre årlige merudgifter på
2,9-5,7 mio. kr. for retterne.
Tabel 1. Årlige merudgifter ved domstolene ved en stigning i antallet af voldtægtssager pr. år på
20-40 pct.
(mio. kr.)
Driftudgifter - byretterne (hovedkonto 11.41.02) 1,1 - 2,3
Driftsudgifter - landsretterne (hovedkonto 11.41.02) 1,1 - 2,1
Sagsgodtgørelser mv. (hovedkonto 11.42.01) 0,7 - 1,4
I alt merudgifter pr. år 2,9 - 5,7
For så vidt angår antallet af sager, er det lagt til grund, at ca. 10 pct. bliver behandlet som næv-
ningesager og 90 pct. som domsmandssager. Det vurderes, at ca. 40 pct. af sagerne ankes til
landsretten.
For så vidt angår de økonomiske merudgifter, er disse baseret på Domstolsstyrelsens oversigt
over de gennemsnitlige udgifter til de forskellige sagstyper ved byretterne i 2017-2018, herun-
der straffesager. I opgørelsen indgår de totale driftsudgifter (hovedkonto 11.41.02. Retterne)
samt sagsrelaterede udgifter (hovedkonto 11.42.01. Sagsgodtgørelser mv. og 11.42.02. Fri pro-
ces og udgifter til advokathjælp).
Det bemærkes, at estimaterne for antallet af sager og de dertilhørende økonomiske merudgifter
i sagens natur er behæftet med en vis usikkerhed.
Med venlig hilsen
Laila Lindemark
From: Mikael Sjöberg <MikaelSjoeberg@OestreLandsret.dk>
Sent: 17-03-2020 16:35:02 (UTC +01)
To: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Camilla Hellesø Nielsen <chn@jm.dk>
Cc: Bent Carlsen <BentCarlsen@OestreLandsret.dk>; Helle Bertung
<HelleBertung@VestreLandsret.dk>; Søren Axelsen <SAX@domstol.dk>; Rikke Søndergaard Larsen
<RikkeLarsen@OestreLandsret.dk>
Subject: Dommerforeningens høringssvar på Straffelovrådets betænkning/ dok. 1387206
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10 København K
Ved mail af 19. februar 2020 har Justitsministeriet anmodet om Dommerforeningens eventuelle
bemærkninger til Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret
voldtægtsbestemmelse.
I betænkningen foreslår et enigt Straffelovråd, at straffelovens § 216 om voldtægt ny affattes, således at
den dækker enhver form for ufrivillighed.
Et flertal på 10 af rådets medlemmer foreslår, at voldtægtsbestemmelsen baseres på et kriterium om
frivillighed. Et medlem af rådet foreslår, at voldtægtsbestemmelsen baseres på et kriterium om samtykke.
Betænkningen har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.
Dommerforeningen bemærker indledningsvist, at man kan tiltræde Straffelovrådets begrundelse for at
ændre straffelovens § 216.
Om den ny voldtægtsbestemmelse skal baseres på et kriterium om frivillighed eller på et kriterium om
samtykke, har været ivrigt debatteret i offentligheden.
Under høringsfasen har statsministeren givet udtryk for, at regeringen agter at fremsætte et lovforslag om
en samtykkebaseret bestemmelse om voldtægt. Flere politiske partier har tilkendegivet, at de også ønsker,
at den fremtidige voldtægtsbestemmelse skal være baseret på samtykke.
Det er i sidste instans et politisk valg, om en ny voldtægtsbestemmelse skal baseres på frivillighed eller
samtykke.
Dommerforeningen går imidlertid ud fra, at man med høring af foreningen desuagtet er interesseret i at
høre foreningens stillingtagen til betænkningens og dens forslag.
Dommerforeningen tiltræder Straffelovrådets flertals bemærkninger om valget af et frivillighedskriterium.
Det er foreningens opfattelse, at begrebet frivillighed bedre imødekommer intentionen bag en ny
voldtægtsbestemmelse, som er at understrege, at ethvert individ har ret til seksuel selvbestemmelse, og at
enhver seksuel handling skal basere sig på gensidig frivillighed. Det er da også dette kriterium, der
anvendes i hovedparten af de lande, herunder Sverige, som vi sammenligner os med.
Sigtet med forslaget er, at flere end i dag skal kunne dømmes for voldtægt. I langt hovedparten af sagerne
om såkaldt kontaktvoldtægt har kun de to parter været til stede. De er ikke uenige om, at der har fundet et
samleje sted, men de har en forskellig opfattelse af, om det skete med begge parters indforståelse.
Det er naturligvis fortsat anklagemyndigheden, der skal bevise gerningsmandens forsæt.
Dommerforeningen finder derfor anledning til at understrege, at uanset om man indfører et frivilligheds-
eller samtykke kriterium, vil det i praksis fortsat kunne give anledning til betydelige bevismæssige
vanskeligheder at bevise gerningsmandens forsæt. Det synes også at være erfaringen i Sverige, der for et
par år siden indførte en regel om, at samleje, der ikke er baseret på frivillighed, er voldtægt.
Dommerforeningen går ud fra, at man senere får anledning til at kommentere et konkret udkast til ændring
af straffelovens bestemmelse om voldtægt.
Med venlig hilsen
Mikael Sjöberg
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49
Justitsministeriet
København, den 18. marts 2020
Vedr. Høring over Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret
voldtægtsbestemmelse, Deres sagsnr. 2020-730-0367
Justitsministeriet har ved mail af 19. februar 2020 anmodet om Dommerfuldmægtigforeningens
eventuelle bemærkninger til Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret
voldtægtsbestemmelse.
Foreningen skal i den anledning meddele, at foreningen er enig i Straffelovrådets begrundelse for behovet
for at ændre straffelovens § 216.
Om en ny bestemmelse skal basere sig på et kriterium om frivillighed eller samtykke, er en politisk
beslutning. Foreningen kan dog tilslutte dig de overvejelser, som danner grundlag for Straffelovrådets
flertals forslag om en bestemmelse baseret på frivillighed i forhold til en bestemmelse baseret på samtykke.
Uanset det valgte kriterium vil der fortsat ofte være tale om bevisvanskelige sager, idet
anklagemyndigheden skal bevise gerningsmandens forsæt til at gennemføre et samleje mv. på trods af
manglende frivillighed eller samtykke fra den anden part.
Dette høringssvar sendes alene elektronisk til: jm@jm.dk med kopi til chn@jm.dk
På foreningens vegne,
René Bergfort
Høringsansvarlig
Dommerfuldmægtigforeningen
18. marts 2020
Frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse
Høringssvar – Udkast til betænkning om frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse
Ved en mail af den 19. februar 2020 har Justitsministeriet anmodet Det Kriminalpræventive Råd om
eventuelle bemærkninger.
I den anledning skal DKR udtale, at vores mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge
kriminalitet.
Den nyligt offentliggjorte offerundersøgelse viste, at antallet af kvinder, der blev udsat for voldtægt eller
voldtægtsforsøg i 2019 var signifikant flere end 6.700. For ti år siden viste offerundersøgelserne, at omkring
3.000 kvinder årligt blev udsat for voldtægt, så der er tale om en bekymrende udvikling, der kræver
handling.
DKR støtter derfor også regeringens bestræbelser på at skabe en forandring på voldtægtsområdet,
herunder også via en ny voldtægtsbestemmelse, som baseres på princippet om frivillighed, hvor
tilegnelses-, bevis- og bevisbyrdekravene er uforandrede. Det er imidlertid uklart, hvorvidt en ny
bestemmelse vil have en generalpræventiv eller adfærdsregulerende effekt. Det er derfor vigtigt, at
regeringens tiltag understøttes med tiltag som forebygger, at voldtægt sker.
Hvis vi skal den negative udvikling til livs, er vi nødt til at skabe en adfærdsændring, bl.a. via målrettet
oplysning, undervisning af børn og unge samt ved indsatser over for ofre, som er i risiko for at blive ofre
igen.
Der er i dag overraskende lidt viden om, hvordan vi bedst forebygger voldtægt, og det bør der gøres noget
ved. Vi mener på den baggrund, at der er behov for en helhedsorienteret og vidensbaseret indsats, og at
der derfor bør iværksættes en systematisk national strategi for forebyggelse af voldtægt. Vi anbefaler
således en national forebyggelsesstrategi, hvor alle aktører på området, bl.a. myndigheder, organisationer
og eksperter, bringer deres viden i spil og forpligter sig til handling. Derudover er det afgørende, at
borgerne involveres, da det i høj grad også handler om at ændre danskernes normer og værdier.
Det er DKR’s opfattelse, at e såda strategi vil ku e løfte de sa lede i dsats og reducere a tallet af
voldtægtsofre.
Venlig hilsen
Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
jm@jm.dk, chn@jm.dk
Den 18. marts 2020
Vedr.: Høring over Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en fri-
villighedsbaseret voldtægtsbestemmelse (sagsnummer 2020-730-0367)
Justitsministeriet har den 19. februar 2020 anmodet om en udtalelse vedr. Straffe-
lovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestem-
melse.
Straffelovrådets betænkning, som har været behandlet i Danske Advokaters fagudvalg
for strafferet og straffeproces, giver Danske Advokater anledning til følgende bemærk-
ninger:
Overordnede bemærkninger
I forhold til Straffelovrådets overvejelser om, hvorvidt den gældende voldtægtsbe-
stemmelse i tilstrækkelig grad afspejler den seksuelle selvbestemmelsesret, fremgår
det at betænkningen, at et enigt Straffelovråd finder, at straffelovens § 216 bør ændres,
således at bestemmelsen dækker enhver form for ufrivillighed.
Danske Advokater har i den forbindelse noteret sig det af Straffelovrådet anførte om,
at en sådan udvidelse af det strafbare område vil gøre det klart, at seksuelle handlinger
altid skal være frivillige for de involverede parter, og at det samtidig kan bidrage til en
generel forståelse af, hvor grænserne går mellem acceptabel seksuel adfærd og strafbar
seksuel adfærd, og vil medvirke til at tydeliggøre det strafferetlige værn, som består i
beskyttelsen af den seksuelle selvbestemmelsesret og den seksuelle integritet. Herud-
over vil det kunne medvirke til at markere samfundets afstandtagen fra seksuelle
handlinger, som ikke er baseret på frivillighed.
I forbindelse med overvejelserne om, hvordan en nyaffattelse af straffelovens bestem-
melse om voldtægt i dette lys bør affattes, skal Danske Advokater indledningsvis be-
mærke, at det af retssikkerhedsmæssige grunde er helt afgørende, at bestemmelsen
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
mail@danskeadvokater.dk
www.danskeadvokater.dk
2/3
udformes med respekt for grundlæggende strafferetlige principper om klarhed og for-
udsigelighed i lovgivningen, uskyldsformodning, bevisbyrdespørgsmål mv. Med en
nyaffattelse af bestemmelsen er det således centralt, at der rammes en hensigtsmæssig
balance, som både sikrer behørig hensyntagen til retssikkerheden for den forurettede
og retssikkerheden for den mistænkte/sigtede/tiltalte.
Det fremgår af betænkningen, at 10 medlemmer foreslår, at straffelovens § 216, stk. 1,
ændres, så bestemmelsen baseres på et kriterium om frivillighed, mens 1 medlem fo-
reslår, at bestemmelsen baseres på et kriterium om samtykke.
Danske Advokater kan tilslutte sig betragtningerne fra flertallet, hvorefter man med
en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse opnår den rette balance mellem hensy-
nene til beskyttelsen af voldtægtsofre og retssikkerheden for dem, der beskyldes for
voldtægt og at det – såfremt mindretallets ordning vælges – kan indebære en risiko
for, at der sker en kriminalisering af seksuelle forhold, som der ikke er et klart behov
for at kriminalisere.
Danske Advokater er endvidere enig med flertallet i, at en ny voldtægtsbestemmelse
af hensyn til retssikkerheden i videst muligt omfang skal indebære en klar og forudsi-
gelig retstilstand, som borgerne kan indrette sig efter, og at dette hensyn tilgodeses
ved en voldtægtsbestemmelse baseret på frivillighed, hvor tilregnelses-, bevis- og be-
visbyrdekravene er uforandrede. Danske Advokater er dog ligeledes enig med flertal-
lets erkendelse af, at en voldtægtsbestemmelse baseret på frivillighed på visse punk-
ter indeholder flere skønsmæssige elementer end efter den gældende lovgivning.
I den forbindelse har Danske Advokater noteret sig, at flertallet anfører, at den fore-
slåede nyaffattelse af straffelovens § 216 ikke ændrer på, at det beror på rettens frie
bevisvurdering i lyset af anklagemyndighedens bevisbyrde, om der er ført bevis for
gerningsmandens forsæt til voldtægt. Dette gælder f.eks. ved vurderingen af, om det i
de situationer, hvor passivitet hos den ene part ikke kan anses som udtryk for, at par-
ten deltager frivilligt, kan lægges til grund, at den pågældende deltager frivilligt, hvis
parterne forklarer forskelligt herom. Det betyder også, at der i de tilfælde, hvor der
ikke er andre beviser end tiltaltes og forurettedes forklaringer, må ske frifindelse,
hvis de modstridende forklaringer af retten vurderes at være lige troværdige.
Endelig har Danske Advokater noteret sig og er enig i flertallets opfattelse af, at frivil-
ligheden – navnlig ud fra retssikkerhedshensyn – må vurderes objektivt ud fra oplys-
ningerne om personens deltagelse i samlejet, herunder personens ord og handlinger,
og ikke ud fra personens indre overbevisning. Dette indebærer f.eks., at en person,
som efter sin indre overbevisning ikke ønsker et samleje, men som alligevel vælger at
gå med til samlejet, vil skulle anses for at have deltaget frivilligt.
Særligt vedrørende terminologien samtykke/frivillighed
I forlængelse af ovenstående skal Danske Advokater særligt bemærke vedrørende ter-
minologien samtykke/frivillighed, at Danske Advokater kan tilsluttes sig flertallets
betragtninger om at anvende begrebet frivillighed frem for samtykke. Baggrunden
herfor er bl.a., at det ved et samtykke-begreb yderligere vil skulle vurderes, om et så-
dant samtykke blev afgivet frivilligt. Der vil således kunne forekomme tilfælde, hvor
der foreligger et samtykke, men hvor dette ikke er afgivet frivilligt, og det vil derfor
under alle omstændigheder være nødvendigt at foretage en vurdering af frivillighe-
den, selv om samtykke anvendes som terminologi.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvilken betydning passivitet skal have, er Danske
Advokater ligeledes enig med flertallet, hvorefter dette afhænger af sagens konkrete
3/3
omstændigheder, herunder om samlejet er foregået under sædvanlige omstændighe-
der eller under særlige omstændigheder, forløbet op til samlejet, relationen mellem
parterne mv., og at frivillighedsbegrebet favner dette bedre end samtykkebegrebet.
Efter flertallets opfattelse, kan det ikke afvises, at der i visse tilfælde, herunder sær-
ligt i passivitetssituationer, kan opstå visse realitetsforskelle alt efter, hvilket begreb
der anvendes. Flertallet anfører i den forbindelse, at det med en samtykkebaseret be-
stemmelse i passivitetssituationer – afhængig af, hvordan ordningen nærmere udfor-
mes – vil kunne påhvile den initiativtagende part en videre forpligtelse til at sikre sig,
at den anden part samtykker, hvis vedkommende forholder sig passiv, end ved en fri-
villighedsbaseret bestemmelse. Passivitet vil således kunne være udtryk for et mang-
lende samtykke, mens det er mere åbent, om passivitet er udtryk for ufrivillighed el-
ler frivillighed.
Danske Advokater kan tilslutte sig disse synspunkter og er enig med flertallet i at en
samtykkebaseret bestemmelse derfor kan medføre en risiko for at kriminalisere en
seksuel adfærd, som af mange vil blive anset som naturlig og sædvanlig i forbindelse
med seksuelt samvær. Retssikkerhedshensyn således taler derfor efter Danske Advo-
katers vurdering med meget betydelig vægt for at vælge en frivillighedsbaseret be-
stemmelse frem for en samtykkebaseret bestemmelse.
Med venlig hilsen
Jeanie Sølager Bigler
Retschef
jsb@danskeadvokater.dk
Formand: Kristian Mølgaard
Solbjergvej 3, 2.
2000 Frederiksberg
20 64 44 23
krm@boelskifteadvokater.dk
Sekretariat: Peter Trudsø
Farvergade 27 D, 1. sal
1463 København K
28 13 64 95
pt@strafferetsadvokaten.dk
www.lffa.dk
Justitsministeriet
jm@jm.dk og chn@jm.dk
18. marts 2020
Høring over Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse
(Justitsministeriets sagsnr. 2020-730-0367)
Justitsministeriet har med mail af 19. februar 2020 bedt om blandt andet Landsforeningen af Forsvarsadvo-
katers eventuelle bemærkninger til Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret
voldtægtsbestemmelse.
Betænkningen har været drøftet i Landsforeningens bestyrelse, som noterer sig, at et enigt Straffelovråd
efter gennemgang af en omfattende retspraksis konstaterer, at den nuværende formulering af voldtægtsbe-
stemmelsen ikke i tilstrækkelig grad sikrer den seksuelle selvbestemmelsesret og den personlige integritet.
Straffelovrådet foreslår derfor, at straffelovens § 216 om voldtægt formuleres, sådan at den dækker enhver
form for ufrivillighed i den seksuelle handling.
Et flertal på 10 af rådets medlemmer foreslår, at voldtægtsbestemmelsen baseres på et kriterium om frivil-
lighed. En frivillighed, som skal være kommet til udtryk. Et medlem af rådet foreslår, at voldtægtsbestemmel-
sen baseres på et kriterium om samtykke. Et samtykke som kan gives stiltiende.
Om den ny voldtægtsbestemmelse skal baseres på et kriterium om frivillighed eller på et kriterium om sam-
tykke, har været ivrigt debatteret i offentligheden. Landsforeningen har noteret sig, at en række af de ek-
sempler, som også folketingspolitikere og retsordførere har nævnt i den offentlige debat, ikke er i overens-
stemmelse med hverken gældende eller fremtidig praksis efter hverken flertallets eller mindretallets forslag.
Under høringsfasen har statsministeren givet udtryk for, at regeringen agter at fremsætte et lovforslag om
en samtykkebaseret bestemmelse om voldtægt. Flere politiske partier har tilkendegivet, at de også ønsker, at
den fremtidige voldtægtsbestemmelse skal være baseret på samtykke.
Det er et politisk valg, om en ny voldtægtsbestemmelse skal baseres på frivillighed eller samtykke, men
Landsforeningen finder det bekymrende, såfremt det politisk valg træffes på baggrund af antagelser, som
ikke er funderet i hverken den praksis, som i dag er hos domstolene eller den udarbejdede betænkning.
Landsforeningen lægger vægt på, at der er størst mulig klarhed om reglerne, således at det for borgerne vil
være forudsigeligt, hvordan reglerne anvendes. Landsforeningen lægger derudover vægt på, at sædvanlige
seksuelle relationer i ligeværdige forhold ikke kriminaliseres.
Disse hensyn finder landsforeningen bedst tilgodeses med det forslag, som er fremsat at Straffelovrådets
flertal, som retter fokus mod det centrale, at seksuelle relationer mellem mennesker skal basere sig på frivil-
Landsforeningen af
Forsvarsadvokater
lighed. Ethvert individ har ret til seksuel selvbestemmelse, og at enhver seksuel handling skal basere sig på
gensidig frivillighed. Det er da også dette kriterium, der anvendes i hovedparten af de lande, herunder Sveri-
ge, som vi sammenligner os med.
Sigtet med forslaget er, at der i nogle tilfælde, hvor der i dag ikke synes at kunne, skal kunne dømmes for
voldtægt. I de fleste sager om voldtægt har kun de to parter været til stede. De er ikke uenige om, at der har
fundet et samleje sted, men de har en forskellig opfattelse af, om det skete med begge parters indforståelse.
Landsforeningen finder det væsentligt at fremhæve, at det fortsat er anklagemyndigheden, der skal bevise
gerningsmandens forsæt. Uanset om man indfører et frivilligheds- eller samtykke kriterium, vil det, og bør
det også i praksis fortsat kunne give anledning til betydelige bevismæssige vanskeligheder at bevise ger-
ningsmandens forsæt.
Landsforeningen stiller sig forhåbningsfuld i forhold til, at en ændret formulering af voldtægtsbestemmelsen,
ud over et udvidet strafferetligt værn af den personlige integritet og selvbestemmelsesret i seksuelle relatio-
ner, i høj grad vil være med til at påvirke kulturen omkring seksuelle relationer. Landsforeningen skal opfor-
dre til, at der arbejdes massivt med oplysning af unge omkring disse forhold og gensidig opmærksomhed.
Med venlig hilsen
Kristian Mølgaard
Advokatrådet
samfund@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
1
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
jm@jm.dk + chn@jm.dk
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF. 33 96 97 98
DATO: 19. marts 2020
SAGSNR.: 2020 - 660
ID NR.: 653879
Høring over Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om frivillighedsbaseret
voldtægtsbestemmelse
Ved e-mail af 19. februar 2020 har Justitsministeriet anmodet om Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte betænkning om en frivillighedsbaseret
voldtægtsbestemmelse.
Som det fremgår af Straffelovrådets kommissorium, er Straffelovrådet blevet bedt
om at komme med konkrete forslag til, hvordan en nyaffattelse af straffelovens § 216
om voldtægt kan udformes, således at det tydeliggøres, at enhver seksuel handling
skal bygge på gensidig frivillighed.
Straffelovrådet har i betænkningen bl.a. anført, at selvom det allerede efter ordlyden
af den gældende bestemmelse kan siges at indgå, at handlingen er gennemført uden
et gyldigt samtykke, viser retspraksis, at der kan forekomme situationer, hvor et
samleje har været ufrivilligt, og hvor forurettede har givet udtryk for ufrivilligheden,
men hvor samlejet ikke kunne straffes efter den gældende lovgivning, idet der ikke er
anvendt tvangsmidler eller lignende.
Advokatrådet er enig i, at det principielt ikke bør være afgørende for straf efter
straffelovens § 216, om der er anvendt vold eller tvang, eller om forurettede har
været i stand til at modsætte sig handlingen, men derimod om den seksuelle handling
var frivillig. Advokatrådet er endvidere enig i, at det bør pålægges den, der tager
initiativ til samleje eller andet seksuelt forhold, en forpligtelse til at sikre sig, at den
anden er indforstået hermed.
Med den foreslåede bestemmelse vil anklagemyndigheden imidlertid fremover skulle
bevise, at der ikke forelå frivillighed, og der skal således føres bevis om ”fraværet af
frivillighed”.
Advokatrådet er enig i, at det er væsentligt, at kriminaliseringen af voldtægt er så klar
som mulig. Rådet skal derfor udtrykke betænkelighed ved den omstændighed, at det
objektive gerningsindhold, og dermed bevistema, flyttes fra at være centreret om
Advokatrådet
samfund@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
2
forholdsvis let konstaterbare spørgsmål om anvendelse af vold, trussel om vold,
tvang eller forurettedes tilstand, til i visse situationer alene at dreje sig om, hvorvidt
samlejet var frivilligt eller ufrivilligt.
Det må forventes, at dette nye bevistema vil være vanskeligt at håndtere i praksis,
hvilket kan skabe en uklar retstilstand med flere frifindelser til følge. Hvilken grad af
passivitet vil eksempelvis. være ensbetydende med ufrivillighed, og vil man i højere
grad risikere justitsmord i en sag, hvor det er påstand mod påstand, fordi en
domfældelse fremover mere end nogensinde vil afhænge af en
troværdighedsvurdering af forklaringerne.
Voldtægtssager er i forvejen ofte kendetegnet ved alene at basere sig på den tiltaltes
og den forurettedes forklaring om de nærmere omstændigheder, idet det seksuelle
samvær ikke bestrides, ligesom mulige mærker på den forurettede heller ikke
bestrides at være opstået i forbindelse hermed.
Det er velkendt, at der allerede med den nuværende lovgivning er flere frifindelser og
påtaleopgivelser i sædelighedssager end i andre typer af sager. En retssag er en
belastning for alle de involverede parter, og en uklar retstilstand er ikke befordrende
for retssikkerheden.
Hensynene til at beskytte voldtægtsofre må balanceres i forhold til retssikkerheden
for dem, der beskyldes for at have begået voldtægt. Advokatrådet skal derfor
anbefale, at udviklingen i anmeldelser, sigtelser, tiltaler og domfældelser for
voldtægt følges nøje.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
Generalsekretær
Høringssvar
Høringssvar betænkning om en ny voldtægtsbestemmelse 1
København, 20.03.20
Høring over Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret
voldtægtsbestemmelse, Amnesty International, Danmark
Generelle bemærkninger
Justitsministeriet sendte den 19. februar 2020 Straffelovrådets betænkning nr.
1574/2020 om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse i offentlig høring.
Indledningsvis vil Amnesty International Danmark, (herefter Amnesty) takke både
den forrige og den siddende justitsminister for det store fokus, der endelig er rettet
mod sager om voldtægt og for den lydhørhed, som både ministeren og hans dygtige
ministerium har vist hele området, blandt andet ved at nedsætte det ekspertpanel,
som Amnesty var en del af.
I relation til Straffelovrådets betænkning og flertallets anbefaling om en fremtidig
voldtægtsbestemmelse, baseret på frivillighed fremfor en samtykkebaseret
bestemmelse, anbefaler Amnesty, at den fremtidige bestemmelse er en klar
samtykkebaseret lovgivning. Nedenfor er vores argumenter for vigtigheden af dette,
samt hvorfor vi ikke støtter Straffelovrådets flertals forslag om en
frivillighedsbestemmelse.
I 2014 var Danmark blandt de første lande til at ratificere Europarådets konvention
om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet
(Istanbulkonventionen), som er den mest omfattende internationale traktat
omhandlende vold mod kvinder.
Istanbulkonventionen fastsætter, at parterne er forpligtede til at »træffe de
lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der er nødvendige for at udvise
rettidig omhu i forbindelse med forebyggelse, efterforskning, idømmelse af straf og
ydelse af erstatning for voldshandlinger omfattet af denne konvention og begået af
ikke-statslige aktører«.1
For at leve op til de menneskeretslige forpligtelser er det
vigtigt, at Danmark vedtager en samtykkelovgivning.
Straffeloven er udtryk for samfundets etiske og moralske spilleregler, som opstilles
for acceptable og uacceptable handlinger. Den udtrykker herved en autoritativ norm
for samfundets værdier som sådan. En ny definition af voldtægtsbestemmelsen bør
derfor afspejle den herskende opfattelse af lighed mellem kønnene, som er en
1
Istanbulkonventionen, artikel 5(2)
Høringssvar betænkning om en ny voldtægtsbestemmelse 2
grundlæggende værdi i det danske samfund, så anerkendelsen af ligeværd og
ligestilling mellem mænd og kvinder også kommer til udtryk både i lovgivning,
politik og i praksis.
§ 216: Samtykke eller frivillighed
Straffelovrådets flertal foreslår, at straffelovens § 216 fremtidigt skal lyde ”For
voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en person, der
ikke deltager frivilligt.” (s. 174) Straffelovrådets mindretal foreslår § 216 fremover
affattes: ”For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der gennemfører et
samleje med en person, der ikke har samtykket heri. Samtykke skal gives frivilligt
og være udtryk for den pågældendes frie vilje, bedømt ud fra omstændighederne
ved den konkrete situation. Er forholdet begået ved vold, trussel om vold, psykisk
vold, anden ulovlig tvang, jf. § 260 eller med en person, der befinder sig i en
tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig
handlingen, anses dette som en særligt skærpende omstændighed.”
Ifølge Istanbulkonventionen skal voldtægt og alle andre handlinger af seksuel
karakter uden samtykke defineres som strafbare.2
GREVIO (Europarådets
ekspertkomité for vold mod kvinder) påpegede i sin evaluering af Danmark i 2017,
at en kriminalisering af voldtægt som manglende samtykke er et »centralt element i
Istanbulkonventionens rammesætning af seksuel vold«3
. I sine anbefalinger
opfordrede GREVIO kraftigt de danske myndigheder til at ændre den juridiske
definition på voldtægt, så den er baseret på frivilligt samtykke, præcis som
Straffelovrådets mindretal foreslår. Amnesty anbefaler således, at § 216 anvender
ordet ’samtykke’ istedet for ’frivillighed’.
Definitionen af ’frivillighed’
Selvom Amnesty foreslår, at samtykke anvendes i lovteksten, vil vi gerne
understrege, at det centrale er, hvordan samtykke – eller i flertallets forslag ’
frivillighed’ defineres – og altså ikke nødvendigvis ordene i sig selv. Der findes ikke
noget internationalt eller regionalt menneskerettighedsinstrument, der giver en
præcis definition af samtykke. I Istanbulkonventionens forklarende bemærkninger
står der, at det er »op til parterne at fastsætte den specifikke ordlyd i lovgivningen
og de faktorer, som de anser for at forhindre frivilligt samtykke«. I konventionens
artikel 36, paragraf 2, uddybes det dog, at: »Samtykke skal gives frivilligt og være
udtryk for den pågældendes fri vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved den
konkrete situation«4
.
2
5 Se Istanbulkonventionen, artikel 36(1). Se endvidere Europarådets Ministerudvalgs
anbefaling (2002)5 og dets begrundelse H/Inf (2004), paragraf 35, som indtrængende
opfordrer stater til at straffe alle handlinger uden samtykke, herunder hvor offeret ikke gør
modstand. Se også Europarådets Parlamentariske Forsamlings (PACE) resolution 1691 (2009),
paragraf 5.2.1, som opfordrer stater til at »gøre voldtægt (herunder voldtægt i ægteskabet) til en
ex officio forbrydelse«
3
GREVIO-rapport, p. 45.
4
Istanbulkonventionen, artikel 36(2)
Høringssvar betænkning om en ny voldtægtsbestemmelse 3
Frivillighed defineres i det af flertallet foreslåede § 216 stk 2: ”For at en deltagelse
skal anses som frivillig, skal valget om at deltage være kommet til udtryk gennem
ord eller handling eller fremgå af den konkrete situation og sammenhæng. Der
foreligger ikke frivillighed, hvis gerningsmanden har tiltvunget sig samleje ved vold
eller trussel om vold. Der foreligger heller ikke frivillighed, hvis gerningsmanden har
skaffet sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der
befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand
til at modsætte sig handlingen.” (s. 174)
For at sikre beskyttelsen af alle menneskers seksuelle autonomi, mener Amnesty, at
en voldtægtsbestemmelse baseret på samtykke er nødvendig. Samtykke betyder
(konkret til sex), at der må foreligge en eller anden form for positiv tilkendegivelse.
Derfor er det problematisk når flertallet anfører ”Der bør ikke opstilles et krav om,
at frivillighed forudsætter, at den pågældende positivt har udtrykt sin vilje til at
deltage i samlejet. Den foreslåede lovtekst er derfor formuleret således, at valget om
at deltage i samleje skal være kommet til udtryk gennem ord eller handling eller
skal ”fremgå af den konkrete situation og sammenhæng”, for at deltagelsen skal
anses som frivillig” (s 179). Amnesty mener tværtimod, at det må være en
forudsætning, at en persons ønske om at deltage i samleje ikke blot kommer til
udtryk gennem passivitet eller ”uengagement” (betænkningen s. 180), men at der
må foreligge en eller anden form for non-verbal eller verbal positiv tilkendegivelse af
at ville have sex, og at denne positive tilkendegivelse er kontinuerlig undervejs i den
seksuelle aktivitet.
Af Straffelovrådets flertals bemærkninger fremgår det, at flertallet mener, at det må
bero på en konkret vurdering om passivitet er udtryk for frivillighed eller
ufrivillighed, og at der i nogle tilfælde bør være en formodning for frivillighed, som
gør at kvinden har ansvaret for at sige fra (betænkningen s. 13, 15, 136, 137,
176, 177, 180 og 181). Amnesty mener ikke, at der skal være en formodning om,
at en persons passivitet er udtryk for frivillighed, og at man derfor har ansvaret for
at sige fra. Vi mener tværtimod, at passivitet aldrig nogensinde må være et
samtykke. At passivitet skulle være et udtryk for frivillighed, er heller ikke i
overensstemmelse med det nutidige syn på køn og seksualitet, som fordrer seksuel
integritet og selvbestemmelse og dermed, at begge parter i et seksuelt forhold har
et ansvar for at sikre sig gensidighed og samtykke.
Istanbulkonventionens forklarende bemærkninger præciserer, at retsforfølgelse »vil
kræve en kontekstfølsom vurdering af bevismaterialet for at fastslå fra sag til sag,
hvorvidt offeret frivilligt har givet sit samtykke til den seksuelle handling. En sådan
vurdering skal anerkende den brede vifte af adfærdsmæssige og traume reaktioner
på seksuel vold og voldtægt, som ofrene udviser, og ikke være baseret på antagelser
om typisk adfærd i sådanne situationer, som vi eksempelvis ser i flertallets forslag
til en frivillighedsbestemmelse5
. Lige så vigtigt er det at sikre, at fortolkninger af
voldtægtslovgivning og retsforfølgelsen i voldtægtssager ikke påvirkes af
5
Forklarende bemærkninger, paragraf 192.
Høringssvar betænkning om en ny voldtægtsbestemmelse 4
kønsstereotyper og myter om mandlig og kvindelig seksualitet«. Samtykke er en
frivillig og løbende aftale om at indgå i en bestemt seksuel aktivitet, og det kan
tilbagekaldes når som helst.6
Derfor skal en ny dansk lovgivning understrege dette
og altså ikke indeholde situationer, som flertallet anbefaler, hvor der er en
’formodning om frivillighed’ og hvor det dermed bliver ofrets ansvar at sige fra.
FN's håndbog om lovgivning om vold mod kvinder fastslår, at lovgivning også skal
inddrage skærpende omstændigheder, herunder for eksempel overleverens alder,
relationen mellem overlever og gerningsmand, brug af trusler, brug af fysisk vold,
tilstedeværelsen af flere gerningsmænd og alvorlige fysiske eller psykiske
konsekvenser af overfaldet.7
Amnesty mener desuden, at det er problematisk, at Straffelovrådets flertal lægger
op til, at kvindens handlinger også forud for den seksuelle aktivitet kan tillægges
betydning i vurderingen af, om hun har deltaget frivilligt (betænkningen s. 181).
Udviklingen inden for international strafferet har ført til anerkendelsen af, at
samtykke udelukkende kan gives frit og oprigtigt, når den ene samtykkende parts
frie vilje ikke tilsidesættes ved tvang, og når vedkommende er i stand til at give sit
samtykke. 8
Derfor bør definitionen på voldtægt inkludere en bred vifte af
omstændigheder, hvori tvang indgår, og hvor samtykke ikke kan gives frit hellere
end situationer hvor der er formodning for frivillighed.
Amnesty deler fuldt ud Straffelovrådets opfattelse af, at almindelige retsprincipper
og den tiltaltes retssikkerhed skal varetages i samme grad som hidtil. Men det er
derfor vigtigt, at en ny samtykkelovgivning understreger, at den anklagede bør –
skønt bevisbyrden fortsat påhviler anklagemyndigheden – afhøres om de
foranstaltninger, vedkommende har truffet med henblik på at afgøre, om den
forurettede gav sit samtykke.9
Der bør ikke være nogen antagelse i lovgivning eller
praksis om, at et offer giver sit samtykke, fordi hun ikke fysisk har modsat sig de
uønskede seksuelle handlinger, uanset om gerningsmanden truede med at bruge
eller brugte fysisk vold eller ej.10
Dette understreges blandet andet af Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2003, jf. fodnote 13. Derfor er det
problematisk, når flertallet skriver, at der kan være situationer, hvor ansvaret for at
sige fra ligger hos ofret.
6
1 Dette er blevet bekræftet i nationale retsafgørelser, for eksempel af højesteretten i England
og Wales i R v. DPP and "A" [2013] EWHC 945 (Admin) og i USA, højesteretten i Californien,
29 Cal. 4. 756, 60 P.3d 183, 128 Cal. Rptr. 2d 783, 2003 Cal.
7
5 FN's Handbook for Legislation on Violence against Women, 2012, p. 24
8
Den Internationale Straffedomstol: »Elements of Crimes« (2011), element 1 og 2, der
omhandler voldtægt som en forbrydelse mod menneskeheden under artikel 7(1)(g)-1, p. 8, og
voldtægt som krigsforbrydelse i internationale og ikke-internationale væbnede konflikter under
artikel 8(2)(b)(xxii)-1 (p. 28) og artikel 8(2)(e)(vi)-1, pp. 36-37. Se også Den Internationale
Straffedomstol: »Rules of Procedure and Evidence«, FN-dokument Doc ICC-ASP/1/3 (2002),
regel 70(a), (b) og (c).
9
53 Vertido vs. The Philippines, CEDAW-kommuniké 18/2008, FN-dokument
CEDAW/C/46/D/18/2008 (2010), paragraf 8.9(b)(ii).
10
4 M.C. v. Bulgaria (2003), Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) 651.
Høringssvar betænkning om en ny voldtægtsbestemmelse 5
Voldtægt i ægteskab og parforhold
Straffelovrådets flertal introducerer en ’formodning om frivillighed’ ved sex indenfor
ægteskab eller parforhold: ”Hvis to personer i et ligeværdigt samlivsforhold eller
ægteskab under sædvanlige omstændigheder går sammen ind i et soveværelse og
gennemfører samleje, vil det som udgangspunkt være udtryk for, at samlejet er
frivilligt, også selv om parterne f.eks. ikke på nogen måde har talt om, at de skal
have samleje, og også selv om den ene part er passiv eller uengageret under
samlejet. I sådanne situationer vil der være en formodning for frivillighed, og det
påhviler derfor i stedet normalt den passive at sige fra, for at samlejet skal anses for
ufrivilligt”(s.181)
Det følger af Istanbulkonventionen, at stater: »specifikt skal kriminalisere seksuelle
overgreb i et parforhold (dvs. 'voldtægt i ægteskabet eller andre former for
parforhold'), enten ved at: • anerkende, at bestemmelserne vedrørende seksuelle
overgreb gælder 'uanset relationens karakter' mellem gerningsmanden og den
forurettede eller • fastslå, at 'hverken ægteskab eller andre relationer kan udgøre et
forsvar mod en tiltale for seksuelt overgreb i henhold til loven'«.11
Med dette i
mente bør der naturligvis ikke være indskrevet en generel frivillighedsformodning til
sex i et ægteskab/parforhold.
Voldtægter begået af en partner eller ekspartner er almindeligt forekommende
blandt de kvinder, der hvert år søger hjælp på de danske krisecentre. Seneste
omfangsundersøgelse fra Socialstyrelsen viser, at 28 procent af kvinderne angiver at
have været udsat for ’seksuel vold’. Fagpersoner anslår, at problemet er
underrapporteret12
. For stort set alle kvinder på krisecentre gælder det, at kvinderne
har levet med langvarig psykisk vold. De seneste omfangsundersøgelser viser, at
72.000 kvinder oplyser at være udsat for psykisk vold hvert år. Det svarer til 4 ud af
100 kvinder13
.
Blandt antallet af kvinder, der søger hjælp på de danske krisecentre eller i de
ambulante tilbud, ses det som et gennemgående træk, at kvinderne i forbindelse
med voldtægter og seksuelle overgreb begået af partner/ekspartner forholder sig
passivt i situationen. Det anses af fagpersoner som et klart udtryk for, at den
forudgående psykiske vold mod kvinden, og det deraf følgende trusselsniveau i
relationen, sammenholdt med vanlige traumereaktioner, betyder, at hun ikke siger
fra.
Den psykiske vold er kendetegnet ved, at kvinden fastholdes i volden gennem en
lang række af tilsyneladende ikke-voldelige strategier, hvori magten og kontrollen
over hende netop finder sted. Forklaringer på, hvorfor hun ’ikke bare går’ skal findes
i den permanente latente trussel, som bunder i tidligere voldelige episoder. Ofrets
viden om at det kan ske igen, gør det muligt at kontrollere hende og fastholde
11
FN's Handbook for Legislation on Violence against Women, 2012, p. 24.
12
Bertelsen, Eva mf., 2018
https://danner.dk/sites/default/files/Vi%20mangler%20viden%20om%20seksuel%20vold%20i%20p
arforhold.pdf
13
https://www.vive.dk/da/udgivelser/psykisk-partnervold-7024/
Høringssvar betænkning om en ny voldtægtsbestemmelse 6
hende i volden. Man kan sige, at seksuel og fysisk vold, herunder trusler om
samme, er den lim, der gør den psykiske vold mulig og endog særdeles effektiv.
Dette er forskningsmæssigt anerkendt og beskrevet blandt andet med magt- og
kontrolhjulet, som er udviklet af det amerikanske ’Domestic Violence Intervention
Project14
’. Magt- og kontrolhjulet forklarer den psykiske volds arenaer, og hvordan
den fysiske og seksuelle vold omkapsler et mønster af ikke-voldelige
kontroltaktikker. Således vil en kvinde, der er udsat for psykisk vold fra sin partner,
på grund af den psykiske volds trusselsniveau, blive nødt til at forholde sig passivt –
eller foregive at have lyst til sex, fordi det ikke er risikofrit at sige nej - når
partneren ønsker seksuelt samkvem.
Amnesty anerkender at Straffelovrådets flertal søger at tage højde for dette ved at
begrænse formodningen om frivillighed til såkaldt ’ligeværdige’ forhold, men det
betyder dermed, at der skal kunne føres bevis for, at der har været vold eller andet
’uligeværdigt’ i parforholdet. Med en samtykkebaseret lovgivning er begge parter
nødt til at sikre sig, at den anden positivt tilkendegiver, at han/hun ønsker sex, hvor
der derimod med flertallets forslag bliver åbnet en dør til, at der kan være
situationer, hvor passivitet kan tolkes som frivillighed, og at der i disse situationer
vil pålægges ofret et ansvar for at kæmpe imod og sige nej.
Straffeloven som holdningsbærende – såkaldt ’naturlig og sædvanlig sex’
Straffelovsrådets flertal skriver, ”at der er situationer, hvor der efter de konkrete
omstændigheder er en formodning for frivillighed, og hvor det derfor er rimeligt at
forvente, at den anden part siger fra, hvis vedkommende ikke er indforstået med
det. Flertallet peger i den forbindelse på, at der, hvis reglerne ikke udformes med
forståelse herfor, vil være risiko for at kriminalisere en seksuel adfærd, som af
mange vil blive anset som naturlig og sædvanlig i forbindelse med seksuelt
samvær.”
Det er en af flertallets hovedbegrundelser for ”at en ny bestemmelse foreslås
baseret på frivillighed og ikke på samtykke.”
Hvis noget af mange anses som naturligt og sædvanligt, så kan det ikke være
kriminelt, skriver Straffelovrådets flertal. Men kigger man i stedet på overskridelse
af hastighedsgrænser, at slå børn, eller antisemitisme mener man jo ikke, at
hvorvidt disse er forbudt eller ej skal afgøres af, hvorvidt det af mange anses for
naturligt og sædvanligt. Nej, en lov skal tværtimod sætte en retning for, hvad det er
for et samfund, vi gerne vil have, og hvilke værdier og moral det skal bygge på.
Derfor er det vigtigt, at en ny voldtægtslovgivning uden tvetydighed understreger, at
passivitet aldrig kan være et samtykke og derved sikrer individets seksuelle og
kropslige integritet og selvbestemmelse samt rykker ved forældede holdninger i
vores samfund.
14
The Duluth Model https://www.theduluthmodel.org/wheels/understanding-power-control-wheel/
Høringssvar betænkning om en ny voldtægtsbestemmelse 7
Dernæst fremgår det ikke i betænkningen, hvilket data Straffelovsrådet har brugt til
at vurdere, hvad der kan opfattes som naturligt og sædvanligt på det seksuelle
område, eller hvad de bygger vurderingen på. Ligesom der ikke er referencer til
hverken dansk eller international forskning for at underbygge disse påstande.
Selvom noget anses som naturligt og sædvanligt, kan det stadig godt være forkert.
Flertallets forslag fastholder nogle af de problematiske og gammeldags holdninger
til kvinders og mænds seksualitet, som den nuværende lov indeholder og i praksis
fører til.
I rådets udsagn ligger der ikke alene en antagelse om, at en kvinde, der ligger stille,
er ’med på den’, for sådan plejer det at være, ja det er ligefrem ’naturligt’. Det er en
grov opfattelse af kvinder og kvinders seksualitet, som er baseret på skadelige
kønsstereotyper. Men dertil kommer, at det også er en nedgørelse af mænd og
mænds seksualitet, fordi det indikerer, at mænd ikke kan eller vil gå op i, hvordan
deres partner har det, når de har sex sammen.
Der er derfor i rådets udtalelse en virkeligt bekymrende, gammeldags og
fastholdende måde at se på både mænds og kvindersseksualitet. Men også en
manglende forståelse af, hvad det er for opfattelser og manglende gensidighed, der
kan føre til voldtægt. Med den tilgang er vi faktisk ikke komme ret meget længere
end det udgangspunkt, vi har med den nuværende lovgivning.
Angående Strafudmåling
Det fremgår, at der med Straffelovrådets forslag til en ny bestemmelse videreføres
gældende ret (lov nr. 635 af 8. juni 2016), hvor ”en enkeltstående fuldbyrdet
overfaldsvoldtægt (…) straffes med fængsel i 3 år og 6 måneder, hvis der ikke
foreligger andre skærpende omstændigheder, mens udgangspunktet for
strafudmålingen for et enkeltstående fuldbyrdet samleje i andre sager om voldtægt
ved vold eller trussel om vold er fængsel i fra ca. 2 år og 6 måneder til op mod 3
år” (.s. 184)
Problemet med at fastholde begrebet ’overfaldsvoldtægt’, som udgangspunkt for
fastsættelse af det generelle strafniveau er, at overfaldsvoldtægt traditionelt er
defineret som ’voldtægt begået af en fremmed gerningsmand’. Det er ikke defineret
ud fra, hvorvidt der er sket et fysisk ’overfald’, men ud fra relationen mellem offer
og gerningsmand. Dermed fastholder forslaget, at en voldtægt begået af en
fremmed gerningsmand generelt skal straffes med ½-1 års længere fængsel, end en
voldtægt begået af en gerningsmand, ofret har mødt forud for voldtægten.
Amnesty opfordrer til, at der bliver gjort op med denne skelnen. Enten ved at
undlade at anvende begreberne ’overfaldsvoldtægt’ og ’andre sager om voldtægt’
som udgangspunkt for fastsættelse af strafniveauet. Eller alternativt ved helt
tydeligt at definere i det kommende lovforslag, at der med overfaldsvoldtægt menes
voldtægt begået som et overfald, uanset relationen mellem offer og gerningsmand.
Høringssvar betænkning om en ny voldtægtsbestemmelse 8
Vi foreslår tillige, at man derudover præciserer, at en forudgående relation mellem
offer og gerningsmand ikke i sig selv er en formildende omstændighed.
Et overfald bør indgå som en skærpende omstændighed ved en strafudmåling, men
kan lige så vel blive begået af en gerningsmand, som ofret kender eller har mødt
forud for angrebet. Derfor er kategorien ’overfaldsvoldtægt’ misvisende. Der findes
desuden intet empirisk belæg for, at voldtægter begået af en fremmed (såkaldte
overfaldsvoldtægter) gennemsnitligt set skulle være mere voldelige end andre
voldtægter.i
Der er heller ikke grundlag for at tro, at det skulle være mere
traumatiserende at blive voldtaget af en fremmed end af en person, man har mødt
tidligere.ii
Det fremgår desuden, at voldtægt af en person, der befinder sig i en tilstand, hvor
den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen, fortsat som
udgangspunkt skal straffes med 1 år og 2 måneder. Amnesty anerkender, at der kan
være konkrete omstændigheder, der gør sig gældende i nogle af denne type sager,
men vi undrer os over, at voldtægt af et offer, der er ude af stand til at forsvare sig
imod overgrebet fortsat normalt vil skulle straffes med under det halve af voldtægter
begået mod ofre, der kan forsvare sig.
Ifølge principperne i den generelle bestemmelse om strafudmåling bliver det tillagt
skærpende virkning, hvis gerningsmanden udnytter, at offeret er værgeløst
(straffelovens § 81, nr. 11). Men i forbindelse med voldtægt anses det åbenbart for
en formildende omstændighed at forgribe sig på et offer, der ikke kan forsvare sig.
Vi foreslår, at der gøres op med denne markante forskel på strafniveau.
Definitionen af samleje
Definitionen af ’samleje’ som udelukkende vaginalt og analt samleje fastholdes med
forslaget (s. 176). Amnesty foreslår, at oralt samleje inkluderes i definitionen af
samleje under § 216 og således fremadrettet ikke ligger under tillægsbestemmelsen
§ 225. Dette vil sikre, at det ikke fremgår som en formildende omstændighed, at
voldtægten udøves gennem tvungen oral indtrængen frem for vaginal eller anal
indtrængen.
Dels må det anses for mindst lige så krænkende for ofret at blive tvunget til oralt
’samleje’ som analt eller vaginalt samleje og dels vil det bringe definitionen mere i
tråd med international ret. Ifølge international menneskerettighedslovgivning og -
standarder bør en definition af voldtægt således indeholde vaginal, anal og oral
penetration af seksuel karakter af en anden persons krop ved hjælp af en kropsdel
eller en genstand uden den pågældendes samtykke. (vores fremhævning)15
15
Istanbulkonventionen, artikel 36(1)(a). Se også Den Internationale Straffedomstol: »Elements
of Crimes« (2011), element 1 og 2, der omhandler voldtægt som en forbrydelse mod
menneskeheden under artikel 7(1)(g)-1, p. 8, og voldtægt som krigsforbrydelse i internationale
og ikke-internationale væbnede konflikter under artikel 8(2)(b)(xxii)-1, p. 28, og artikel
8(2)(e)(vi)-1, pp. 36-37
Høringssvar betænkning om en ny voldtægtsbestemmelse 9
.
i
Fysiske skader på voldtægtsofre: Parvoldtægt
(72 %), kontaktvoldtægt (66 %),
overfaldsvoldtægt (65 %). Se Voldtægt, der
anmeldes VI, Kriminalpræventivt råd 2009
ii
Udtalelse om psykologiske eftervirkninger af
voldtægt fra Center for Seksuelle Overgreb,
Rigshospitalet v/Chefpsykolog Svend Aage
Madsen, Bilag 4 i Straffelovrådets betænkning
om seksualforbrydelser (betænkning nr. 1534),
s. 905
1
Til jm@jm.dk
cc chn@jm.dk
Center for Seksuelle Overgrebs høringssvar til Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en
frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse. Sagsnr. 2020-730-0367.
Center for Seksuelle Overgreb, Rigshospitalet, fremsender hermed sit høringssvar til Straffelovrådets
betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse.
Center for Seksuelle Overgreb (CSO) har siden 2000 tilbudt tværfaglig undersøgelse og behandling inden for
de medicinske, psykologiske og sociale områder i forhold til seksuelle overgreb. Herudover rummer CSO et
nationalt videnscenter, der forsker i og formidler viden om seksuelle overgreb.
Dette høringssvar er skrevet på baggrund af CSOs viden på området og vores kliniske erfaring fra praksis fra
møder med flere tusind mennesker udsat for voldtægt.
Først og fremmest vil vi takke Straffelovrådet for en meget grundig og gennemarbejdet betænkning. Vi
glæder os over, at det i betænkningen fremhæves, at beskyttelsen af den seksuelle selvbestemmelsesret og
seksuelle integritet skal afspejles af lovgivningen, og at lovgivningen i høj grad kan være medvirkende til en
samfundsændring på området i form af, hvad der er acceptabel, og hvad der er uacceptabel seksuel
adfærd. Ydermere bifalder vi, at fokus i en ny voldtægtsbestemmelse ikke vil være på gerningsmandens
anvendelse af tvangsmidler eller trusler herom, eller om ofret har modsat sig overgrebet, sådan som det er
praksis i dag. I størstedelen af de henvendelser, vi ser i CSO, har der ikke været anvendt grov fysisk vold
eller trusler i forbindelse med overgrebet, og der er ofte ej heller ydet fysisk modstand1
. En
voldtægtslovgivning, som i højere grad har udgangspunkt i virkelighedens overgrebssituationer, er derfor
en nødvendig udvikling i et moderne retssamfund.
I CSO oplever vi et stigende antal af henvendelser fra ofre for voldtægt hvert år. En rapport omhandlende
data fra centret i perioden 2014 til 2018 med henvendelser fra personer på 16 år eller derover viste, at der
har været en stigning i antal henvendelser på 61 %2
.
Ser man på andelen af anmeldte overgreb i perioden 2014 til 2018, ligger anmeldelsesprocenten relativt
stabilt, og samlet set har 51,2 % anmeldt overgrebet enten inden ankomsten til CSO eller under første
fremmøde3
. På trods af at den retsmedicinske sporsikringsundersøgelse foregår i CSO, og der derfor er en
høj andel af anmeldte overgreb i centret sammenlignet med befolkningsundersøgelser og andelen af
anmeldte overgreb generelt, er det altså cirka halvdelen, der ikke ønsker at anmelde det seksuelle
overgreb, de har oplevet, til politiet.
I CSO registrerer vi grunde til ikke at anmelde et overgreb ud fra, hvad ofret fortæller os. Det er ikke en
systematisk undersøgelse, da det er medarbejderens vurdering i forhold til forudbestemte kategorier. Men
det giver et indtryk af, hvilke temaer der er vigtige, når man ikke ønsker at anmelde et overgreb. Det er her
illustreret i grafen på næste side (mulighed for flere svar):
1
Rapport Ce ter for Seksuelle Overgre i tal for periode 4 til 8. Aldersgruppe: Fra 6 år og opefter , so er tilgængelig på CSOs
hjemmeside under fanen Fagpersoner (Viden, rapporter og publikationer). Udgivet februar 2020.
2
Ce ter for Seksuelle Overgre i tal for periode 4 til 8. Aldersgruppe: Fra 6 år og opefter .
3
Ce ter for Seksuelle Overgre i tal for periode 4 til 8. Aldersgruppe: Fra 6 år og opefter .
2
Grafen illustrerer, hvor komplekst et område det er, og at der kan være mange grunde til ikke at anmelde.
Der er både psykologiske og sociale årsager til dette. Følelsen af egen skyld i forbindelse med overgrebet er
et tilbagevendende tema for stort set alle vi ser i CSO, og derfor er det vigtigt, at retsvæsenet ikke
forstærker eller bidrager til denne følelse. Det er vigtigt, at fokus kommer væk fra, hvad ofret gjorde i den
konkrete situation og forud for, sådan som det også understreges i Straffelovrådets betænkning. Vi ser
dette som et meget positivt, og for mange ofre altafgørende, bidrag til en ny voldtægtsbestemmelse.
I et seksuelt møde kan det være enormt komplekst for begge parter at aflæse både sig selv og den anden
korrekt. Det er vigtigt, at lovgivningen formår at beskytte de personer, som er sårbare i situationen. Der kan
være tale om sårbarhed på grund af indtag af alkohol eller stoffer (frivilligt eller påført), og der kan også
være tale om psykisk sårbarhed, som fx psykiske vanskeligheder og/eller tidligere oplevelser med seksuelle
overgreb.
Ud af alle henvendelser i CSO fra 2014 til marts 2020 af personer fra 15 år og opefter mistænker 14,2 % at
være blevet udsat for såkaldt drugrape. Der er i disse situationer en særlig sårbarhed, da ofret ikke selv har
ønsket den tilstand, som narkotika eller alkohol har sat dem i. Frasorteres sagerne med mistænkt drugrape,
har 30,8 % indtaget mere end 5 genstande alkohol og/eller har været synligt beruset, mens 10,9 % har
indtaget så meget alkohol, at det har medført amnesi. Overgrebssituationen bliver ofte mere kompleks, når
betydelige mængder af alkohol og/eller narkotika indgår, og ofret er i en mere sårbar position. Her er det
vigtigt, at den, der ønsker at have samleje med en (meget) påvirket person, sikrer sig, at dette er gengældt.
Dette gør sig også gældende for personer, der er psykisk sårbare. I CSO spørger vi ind til tidligere oplevelser
med seksuelle overgreb, og knap en tredjedel har oplevet overgreb før i deres liv4
. Overgreb kan medvirke
til øget sårbarhed overfor et nyt overgreb. Endvidere er der forskning, der tyder på, at personer med
4
Ce ter for Seksuelle Overgre i tal for periode 4 til 8. Aldersgruppe: Fra 6 år og opefter og Sexual assault: a descriptive study of 2500
female victims over a 10-year period pu li eret i 2015 i British Journal of Obstetrics and Gyneacology.
0 5 10 15 20 25 30 35
Ikke oplyst 12,4 %
Andet 10,9 %
Krænker er mindreårig 0,4 %
Der er tale om en vag mistanke 1,3 %
Der er ingen konkret mistænkt 1,3 %
Frygt for stigmatisering 2,5 %
Tidligere negativ erfaring med politi 3,7 %
Manglende tillid til retssystemet 5,9 %
Ønsker ikke konsekvenser for krænker 7,2 %
Frygt for bebrejdelser 8,1 %
Frygt for psykiske konsekvenser 9,7 %
Frygt for repressalier 11,2 %
Ønsker at glemme det hele 19,5 %
Frygt for sociale konsekvenser 22,6 %
Usikker på hændelsesforløb 27,6 %
Oplevelse af egen skyld 31 %
Grunde til ikke at anmelde
3
psykiske vanskeligheder kan være mere udsatte i forhold til at opleve seksuelle overgreb5
. For mange
psykisk sårbare kan det være ekstra svært at modsætte sig et overgreb verbalt og/eller fysisk, og derfor er
det vigtigt, at lovgivningen tager højde for, at ikke alle har lige mulighed for at modsætte sig et overgreb, og
at mennesker reagerer forskelligt på overgreb.
Samtidig med, at det er vigtig viden, at mennesker reagerer forskelligt på overgreb, så viser tallene fra CSO
også, hvordan mange overgrebssituationer ser ud. Indledningsvist blev det beskrevet, at der er færre
henvendelser i CSO, hvor der under overgrebet er anvendt grov fysisk vold, og hvor der har været ydet
fysisk modstand. Fastholdelse er den mest almindelige voldsform anvendt i forbindelse med overgrebet
(43,9 %) og skubbe/trække den næsthyppigste (14,9 %). Verbal modstand er den mest almindelige
modstandsform (41,7 %) og at skubbe den næsthyppigste modstandsform (23,4 %)6
. Vores kliniske erfaring
er, at mange ofre oplever, at deres nej overhøres eller ikke respekteres, hvorefter ofret oplever et såkaldt
freeze response. Dette gør sig også gældende ved en eventuel fysisk modstand, som ikke stopper
overgrebet.
Det er vigtigt, at en voldtægtslovgivning beskytter den seksuelle selvbestemmelsesret og seksuelle
integritet. Vi glæder os i CSO derfor over, at Straffelovrådet meget klart pointerer, at netop dette skal
afspejles i en ny voldtægtsbestemmelse. Vi ser frem til at følge arbejdet med at udforme den nye
lovgivning.
Med venlig hilsen
Center for Seksuelle Overgreb
5
Ph.d.-afha dli ge Sexual assault in eastern Denmark from 2000–2010. Aspects of women's health before and after a sexual assault af Mie-
Louise J. Ø. Larsen fra 2015.
6
Baseret på henvendelser til CSO fra 2014 til marts 2020 af personer fra 15 år og opefter.
11
KFV - Gynækologisk
Ambulatorium G0211
Afsnit G0211
Direkte 48296365
Web https://www.nordsjællandshospi
tal.dk
Man, tirs, ons, fre kl. 8-9 og 12-
13
Dato: 11-03-2020
Justitsministeriet
Høringssvar vedr. ny voldtægtsbestemmelse
Tak for invitationen til at deltage i høringssvar om den nye voldtægtsbestem-
melse.
I Klinik for Voldtægtsofre, Nordsjællands Hospital Hillerød, støtter vi en
samtykkebaseret voldtægtslovgivning i enighed med Straffelovrådets mindre-
tal (Trine Baumbach) med formuleringen ”samtykke skal gives frivilligt og være
udtryk for den pågældendes frie vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved
den konkrete situation”. Beskrevet og uddybet i betænkningsdokument side
167-171.
Vi er enige i, at et samtykke til hver en tid skal kunne tilbagekaldes, og at, hvis
de seksuelle handlinger ændrer sig undervejs, at den initiativtagende part igen
må sikre sig et samtykke til de ændrede seksuelle handlinger.
Vi er enige i Straffelovrådets formulering om ”…en udvidelse af gerningsfor-
holdet, så det omfatter alle ufrivillige seksuelle forhold” (se betænkning s. 18).
Vi anbefaler en bestemmelse, som svarer til den islandske straffelov, med for-
muleringen: ”…straffes for voldtægt den, som har samleje eller foretager en
anden seksuel handling med en person uden dennes samtykke” (se betænk-
ning s. 79).
Og vi foreslår en formulering svarende til den islandske: ”For voldtægt straffes
også den, der tilsniger sig samleje, den, der udnytter en andens sindssygdom
eller mentale handicap, og den, der udnytter, at den anden ikke er i stand til at
modsætte sig handlingen” (se betænkning s. 79).
I KFV (Klinik for Voldtægtsofre) mener vi, at der, i den danske lovgivning, skal
indskrives punkter, som svarer til den islandske (og flere andre lande) – om
udnyttelse af forurettedes tilstand, groft misbrug af afhængighed, svig og insti-
tutionsanbragte (se gode formuleringer i betænkning s. 80).
Høringssvar vedr. ny voldtægtsbestemmelse Side 2
Et samtykke kan gives verbalt eller nonverbalt. Det nonverbale må komme til
udtryk i begge parters aktive deltagelse i de seksuelle handlinger. Herunder
med en opmærksomhed på, at den aktive handling, i nogle tilfælde kan ske
under trussel, og altså ikke frivilligt. Derfor vil det muligvis være brugbart med
en nærmere definition af samtykke, eventuelt i form af eksempler.
Efter mindretallets opfattelse er gerningstidspunktet afgørende. Det er vi, i
KFV, helt enige i. Det skal ikke tillægges betydning, hvad der gik forud for ger-
ningstidspunktet af flirtende karakter eller lignende, hvis ikke denne adfærd
”bekræftes” i gerningsøjeblikket (nærmere beskrevet i betænkning s. 23).
Vi vil samtidig anbefale, at man i lovteksten inddrager formuleringer, som be-
skriver, at relationen imellem de to parter på ingen måde kan være en formil-
dende omstændighed. Dvs. to personer som er i parforhold eller har været
par, er eller har været gode venner, eller i anden nær relation, vil dømmes og
straffes for seksuel handling uden samtykke, på samme niveau, som når en
ukendt person foretager samme handling.
I betænkningen s. 29 beskrives at ekspertpanelet anbefaler forskellige tiltag, til
at styrke indsatsen mod voldtægt. Herunder et traumepsykologisk katalog, et
gennemgribende løft af bistandsadvokatordningen med bedre uddannelse i
håndtering af voldtægtssager, samt en opdatering af undervisningsmateriale til
seksualundervisning i skolerne, så ”samtykke” og ”frivillighed” bliver en del af
undervisningen. Samtlige af disse tiltag finder vi, i KFV, vil være en vigtig og
uundværlig del af det praktiske arbejde, som retter sig imod en forbedring af
hele området omkring seksuelle overgreb.
I Klinik for Voldtægtsofre har vi meget arbejde. Antallet af voldtægtsofre, som
søger hjælp, har været stærkt stigende over de seneste år. Overgrebshistori-
erne er meget forskellige, og virkeligheden overstiger fantasien for, hvordan
den slags kan foregå. Vi ser med stor forventning frem til den kommende ny
lovgivning på dette område, i håb om at de mange ofre for seksuelle overgreb
bliver stillet bedre i det retslige system. Historierne er voldsomme og konse-
kvenserne for ofrene er store. Mange har senfølger i årevis efter det seksuelle
overgreb. Vi har talt med mange, som efter anmeldelse af en voldtægt, har op-
levet at sagen er blevet henlagt, eller at gerningsmanden er blevet frifundet ef-
ter den nuværende lovgivning. De mister troen på og tilliden, at det danske
retssystem yder den beskyttelse, som vi alle har brug for. Derfor er den nye
voldtægtsbestemmelse en vigtig milepæl.
Med venlig hilsen
Lene Elbrandt og Kirsten Valentin
Klinik for Voldtægtsofre
Nordsjællands Hospital Hillerød
Høringssvar fra Center for Voldtægtsofre OUH, 18.03.2020
Vi anerkender de gode intentioner og det store arbejde der er lagt i dette høringsudkast. I Center for
Voldtægtsofre, OUH, er der stor forståelse for den vanskelige juridiske balance imellem hensyn til offeret
og retssikkerheden for den, der anklages for voldtægt.
Vi er positive overfor, at der fremadrettet vil være et skærpet fokus på frivillighed, løsrevet fra objektive
gerningsforhold og bevistemaet i henhold til, hvorvidt der har været anvendt tvangsmidler mm. Dermed
defineres voldtægt ikke alene i forhold til, hvorvidt der har været anvendt vold eller trusler om vold.
Imidlertid vil vi gerne bidrage med enkelte perspektiver og feedback som fagfolk(hhv. læge og psykologer),
der dagligt arbejder med ofre for seksuelle overgreb, men med det forbehold, at betænkningen er læst som
lægmænd indenfor det juridiske felt.
Vi læser, at ”flertallet (af straffelovrådet) erkender, en voldtægtsbestemmelse baseret på frivillighed på
visse pu kter i deholder flere skø s æssige ele e ter e d efter de gælde de lovgiv i g” p. . Vi har
forståelse for de mange udfordringer, som det må give anledning til i praksis. Når en sags mulige udfald i en
vis udstrækning beror på skønsmæssige elementer, vil vi gerne yderligere fremhæve det neurobiologiske
grundlag som et betydningsfuldt opmærksomhedspunkt.
Jævnligt møder vi i centret ofre for seksuelle overgreb, der giver udtryk for også at have følt sig krænket i et
retssystem, der har lagt særlig vægt på ord og handling- eller manglende handling og/ eller manglende
udtryk. Det kan være uklart for de ramte i hvilken grad, der er taget højde for tematikker som øget
aktivering af frygtkredssløb med muligt tab af præfrontale kognitive funktioner, ændret opmærksomhed og
påvirket adfærd til følge. Herunder bl.a. tonisk immobilitet, i dagligdags termer det faktum, at mennesker
ka ”fryse” af a gst og der ed ikke reagere som forventet.
Frygtkredsløbet opleves således ikke at få samme forståelse som det, at samtykke ikke behøver være
afgivet frivilligt. Omend en sådan situation også oftest må antages at bero på frygt. Vi finder det
neurobiologiske grundlag lige så relevant at medtænke i skønsmæssige situationer som evt. beruselse, søvn
mm., der både juridisk og helt konkret kan udgøre en barriere i henhold til at håndhæve sin seksuelle
selvbestemmelsesret.
Vi har forståelse for, at feltet imellem frivillighed og passivitet, evt. koblet op på ovenstående aktivering af
frygtsystemet, er meget komplekst. Men ifald man følger flertallets anbefalinger om en frivillighedsbaseret
fremfor samtykkebaseret ændring af § 216 finder vi det relevant, at loven såvel som rettergangen, skærper
og om muligt yderligere konkretiserer et fokus på, hvordan begge parters afklaringspligt i praksis kan
forstås, formidles og afdækkes.
I forlæ gelse heraf har é af e trets to psykologer for ehold i forhold til for uleri ge ” I atter mildere
tilfælde vil der efter rådets opfattelse kunne være grundlag for at udmåle en straf under dette niveau, f.eks.
hvor parterne har indledt et frivilligt samleje eller et samleje med samtykke og hvor den ene part undervejs
fortryder og siger fra, hvorefter ger i gs a de alligevel forsætter sa lejet” p. . I det kli iske ar ejde
med ofre for seksuelle overgreb fremstår en sådan situation ofte som en særdeles traumatiserende
situation, hvor den ramte føler sig sin tillid og frivillighed særlig misbrugt og kompromitteret. For nogle vil
en sådan oplevelse således opleves som en skærpende fremfor en mildere omstændighed, som ses at
kunne kompromittere pågældendes funktionsniveau i betydelig grad fremadrettet. Fra nogle ofre høres, at
det er et stort tillidsbrud – at kunne indlede et intimt samvær, men ikke med samme respekt endsige
juridiske opbakning, kunne afbryde det, hvis man eksempelvis føler sig utryg i situationen. Med andre ord:
hvis man ikke kan have tillid til dem, som man indledningsvis har haft tillid til (i modsætning til en
overfaldsvoldtægt) hvem kan man da have tillid til fremadrettet og tør man det? I dette tilfælde kan det at
være offer for gerningspersons eksplicitte fortsæt om at gennemføre samleje trods verbal modstand
opleves meget traumatiserende, derved at traumatisering beror sig på oplevelsen af at føle sig helt alene,
magtesløs og ude af stand til at finde en løsning med den person, man kort forinden havde en
frivillighedsbaseret og tillidsbaseret relation til. Et argument for at bibeholde formuleringen side 21 kan
være, at loven jo ikke en lov der skal regulere tillid mellem mennesker, som konstant udfordres og brydes
uden at det nødvendigvis er strafbart, og at man igen må lave en skønsmæssig vurdering i konkrete
situationer. Her kunne genoprettende samtaler måske have deres berettigelse.
Det skø es dog, at for uleri ge : ”I atter ildere tilfælde vil der efter rådets opfattelse ku e være
grundlag for at udmåle en straf under dette niveau, f.eks. hvor parterne har indledt et frivilligt samleje eller
et samleje med samtykke og hvor den ene part undervejs fortryder og siger fra, hvorefter gerningsmanden
alligevel forsætter samlejet” er i overensstemmelse med betragtningen om, at frivillighed skal ses i forhold
til selve samlejet og ikke i henhold til optakten. Dette opleves modstridende i forhold til betragtningen om,
at den forurettedes integritet og selvbestemmelsesret ikke er mere eller mindre gyldig afhængigt af tid og
sted men er universalier, hvor krænkelsen heraf til enhver tid bør betragtes som voldelig i sit udgangspunkt
(jf. p.18).
Vi har stor forståelse for, at der er og må være forskelle imellem de juridiske og psykologiske felter. Men i
henhold til den af betænkningen fremsatte pointe om at affatte loven ligeledes med henblik på at skabe
øget overensstemmelse imellem loven og virkeligheden og evt. bidrage til øget fokus og adfærdsændringer
i befolkningen, fremhæves ovenstående herfra som særlige opmærksomhedspunker, baseret på centrale
tematikker fra hverdagen i CFV.
Samlet set bakker vi fra CFV, OUH, op om en ny bestemmelse baseret på frivillighed og håber man i det
vanskelige farvand, hvor begreber som frivillighed, passivitet, retssikkerhed mm. fortsat beror på et skøn
omkring de konkrete omstændigheder, fortsat vil være åben overfor dialog og eventuelle kommende
yderligere justeringer, således at straffeloven afspejler et samfund, der synes at være i hastig forandring,
hvad køn, seksualitet, grænser, normer og normbrud angår
På vegne af Center for Voldtægtsofre OUH,
Psykolog Lene Kofoed
Psykolog Anne Mette Koch Andersen
Overlæge Inge Olga Ibsen
Justitsministeriet
Høringssvar over Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020
om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse
Justitsministeriet har med mail af 19. februar 2020 givet Region Sjæl-
lands Centre for Voldtægtsofre mulighed for at komme med en udta-
lelse vedr. Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillig-
hedsbaseret voldtægtsbestemmelse.
I Region Sjælland er Centre for Voldtægtsofre placeret på henholdsvis
Holbæk Sygehus og Nykøbing F Sygehus. Nedenfor findes centrenes
kommentarer til Straffelovsrådets betænkning om en frivillighedsbase-
ret voldtægtsbestemmelse.
Udtalelse
Centre for Voldtægtsofre i Region Sjælland mener overordnet om be-
tænkningen, at der er fundet en god balance mellem hensynet til den
forurettede sammenholdt med retssikkerheden for modparten og øn-
sket om ikke at kriminalisere seksuel adfærd, som af mange anses som
naturlig.
Center for Voldtægtsofre på Holbæk Sygehus bemærker desuden, at det
uanset faglig juridisk oprindelse bør genovervejes at anvende begrebet
”samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse” fremfor ”frivillighedsbaseret
voldtægtsbestemmelse”. Seksuelle handlinger skal være frivillige for de
involverede parter, hvilket bedst opnås ved en samtykkebaseret bestem-
melse. Samtykke i en voldtægtsbestemmelse henviser til noget gensi-
digt, mens frivillighed kan være den ene parts efterkommelse af den an-
den parts ønske/krav. Det kan således være fraværet af modstand, der
gør den seksuelle handling frivillig. Der kan være bekymring for, om det
dermed vil ende i samme problematik vedr. bevisførelse som med den
nuværende lovgivning, således at eventuelt manglende modstand vil
kunne tolkes som frivilligt.
En samtykkebaseret lovgivning kan tillige få den medbetydning, at der
gøres op med en samfundsmæssig misforståelse om, at seksuelle kræn-
kelser først er en krænkelse, hvis der er anvendt vold, trusler om vold
eller tydelig tvang.
Venlig hilsen
Tenna Scheegell Bork
Konsulent
Dato: 18. marts 2020
Brevid: 4300467
Sundhedsstrategisk Planlægning
Alléen 15
4180 Sorø
Tlf.: 70 15 50 00
Dir.tlf. 93 56 65 42
Sundhedsstrategisk
@regionsjaelland.dk
tesc@regionsjaelland.dk
www.regionsjaelland.dk
Til jm@jm.dk
cc chn@jm.dk
Danners høringssvar til Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret
voldtægtsbestemmelse. Sagsnr. 2020-730-0367.
Organisationen Danner, der arbejder for kvinders rettigheder og hjælper ofre for fysisk, psykisk og
seksuel vold, fremsender hermed sit høringssvar til Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en
frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse.
Organisationen Danner har lang erfaring som en aktør, der både driver et krisecenter, en række
projekter og indsatser, arbejder nationalt og internationalt med kapacitetsopbygning af NGO’er,
krisecentreogfagpersonale, samtarbejdermedligestillingognormer. Vi samarbejderbredtmedmange
organisationer.
Generelle bemærkninger
Danner takker for Straffelovrådets særdeles grundige og gennemarbejdede betænkning og for den
omfattende inddragelse af udenlandsk voldtægtslovgivning og erfaringer. Vi ser det som et stort
fremskridt, at et enigt Straffelovråd peger på, at der er behov for en væsentlig ændring af straffelovens
voldtægtsbestemmelse, så bestemmelsen kommer til at afspejle og tydeliggøre beskyttelsen af den
seksuelle integritet og selvbestemmelsesret.
Danner tilslutter sigfuldt udhøringssvaret fra Det NationaleVoldsobservatorium, hvor vi er medlem, og
udover svaret fra Voldsobservatoriet har Danner følgende supplerende bemærkninger, der vedrører de
forhold, hvori der tillige med den seksuelle vold og voldtægt også er psykisk vold mellem partner og
ekspartner. Her vil en fremtidig bestemmelse baseret på samtykke være afgørende.
Ofre for psykisk vold
Voldtægter og seksuelle overgreb fra nogen, man lever sammen med, eller har levet sammen med, er
almindeligt forekommende blandt de kvinder, der søger Danners krisecenter samt Danners ambulante
rådgivning ’Sig det til nogen’, ligesomdet er tilfældet på resten af landetskrisecentre.
Blandt gruppen af kvinder, der søger ophold eller ambulant behandling på de danske krisecentre eller
ambulante tilbud ses det som et gennemgående træk, at kvinderne ifm. voldtægter og seksuelle
overgreb begået af partner/ekspartner forholder sig passivt i situationen. Somfagpersoner ser vi dette
som et klart udtryk for, at den forudgående psykiske vold mod kvinden, og det deraf følgende
trusselsniveau i relationen, sammenholdt med vanlige traumereaktioner betyder, at hun ikke siger fra.
De seneste omfangsundersøgelser viser, at 72.000 kvinder oplyser at være udsat for psykisk vold hvert
år. Det svarer til 4 ud af 100 kvinder1
.
Den psykiske vold er kendetegnet ved, at kvinden fastholdes i volden gennem en lang række af
tilsyneladende ikke-voldelige strategier, hvori magten og kontrollen over hende netop finder sted.
Forklaringer på, hvorfor hun ’ikke bare går’ skal findes i den permanente latente trussel, sombunder i
tidligere voldelige episoder. Ofretsviden omat det kan ske igen, gør det muligt at kontrollere hende og
1
https://www.vive.dk/da/udgivelser/psykisk-partnervold-7024/
fastholde hende i volden. Man kan sige, at seksuel og fysisk vold, herunder trusler om samme, er den
lim, der gør den psykiske vold mulig og endog særdeleseffektiv.
Dette er forskningsmæssigt anerkendt, og beskrevet blandt andet med magt- og kontrolhjulet, som er
udviklet af det amerikanske ’Domestic Violence Intervention Project2
’. Magt- og kontrolhjulet forklarer
den psykiske volds arenaer, og hvordan den fysiske og seksuelle vold omkapsler et mønster af ikke-
voldelige kontroltaktikker. Såledesvil en kvinde, der er udsat for psykisk vold fra sin partner, på grund
af den psykiske voldstrusselsniveau, blive nødt til at forholde sig passivt – eller foregive at have lyst til
sex, fordi det ikke er risikofrit at sige nej - når partneren ønsker seksuelt samkvem. Med en
samtykkebaseret lovgivning er begge parter nødt til at sikre sig, at den anden faktisk positivt
tilkendegiver, at han/hun ønsker sex.
Danner anerkender destorebevismæssigeproblemer, der er i dennuværendelovgivningogat det også
i fremtiden vil være svært at løfte bevisbyrden, herunder forsæt til voldtægt. Med hensyn til voldtægter
begået af partnereller ekspartner, hvor der ogsåer psykiskvoldi relationen er, ogvil vedblivendevære
svære sager at løfte. Ved at bevistemaet ændrer sig til, hvorvidt der forelå et samtykke, er Danner i
lighed med Voldsobservatoriet dog af den opfattelse, at det vil være lettere i praksis at bevise et
samtykke frem for om der forelå frivillighed. Det kan få afgørende betydning for såvel politi,
anklagemyndighed somfor domstolenes afgørelser. Med særligt fokus på den målgruppe, somDanner
møder, er det vores opfattelse, at en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse bedst kan styrke det
strafferetlige værn mod voldtægt, også begået af partner eller ekspartner.
Der er i lovarbejdet behov for at tagesærskilt stilling til ovennævnte, så langvarig psykisk vold forud og
sideløbende med voldtægter/seksuelle overgreb, begået i en nær relation og de beskrevne reaktioner
på disse traumer særskilt beskrives og nævnes i lovforslaget, og derigennemgive vejledning til politi-
og anklagemyndighed.
Afslutningsvis stiller vi os gerne til rådighed, både ifm. yderligere viden, I måtte ønske, samt ifm.
kompetenceudvikling hos politi- og anklagemyndighed omkring voldens dynamikker. Det anser vi som
helt afgørende for at forstå volden og traumereaktionerne, samt for at kunne behandle ofret for en
forbrydelse ud fra en traumebaseret tilgang.
Danner den 16. marts2020
Lisbeth Jessen
direktør
2
The Duluth Model https://www.theduluthmodel.org/wheels/understanding-power-control-wheel/
2
Dansk Kvindesamfunds høringssvar til Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en
frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse. Sagsnr. 2020-730-0367.
Generelle bemærkninger
Dansk Kvindesamfund takker for muligheden for at indgive høringssvar og fremsender hermed vores
kommentarer til Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret
voldtægtsbestemmelse.
Dansk Kvindesamfund vil først takke for Straffelovrådets grundige og gennemarbejdede betænkning
og for den omfattende inddragelse af udenlandsk voldtægtslovgivning og erfaringer. Den meget
lange gennemgang efterlader blandt andet det indtryk, at flere lande gennem en årrække har haft
en samtykkebaseret lovgivning, uden at det tilsyneladende har voldt større problemer. Vi ser det
som et stort fremskridt, at et enigt Straffelovråd peger på, at der er behov for en væsentlig ændring
af straffelovens voldtægtsbestemmelse, så bestemmelsen kommer til at afspejle et mere moderne
syn på seksualitet og tydeliggøre beskyttelsen af den seksuelle integritet og selvbestemmelsesret.
Ændringen af voldtægtsbestemmelsen vil styrke markeringen af samfundets klare afstandstagen fra
voldtægt, seksualiseret vold og andre seksuelle overgreb. Det er et væsentligt skridt væk fra et
gammeldags kønssyn, der har været præget af, at det er kvindens ansvar at skulle beskytte sin dyd
og kæmpe imod, hvilket også afspejlede sig i straffelovgivningen og retspraksis.
Straffelovgivningen er udtryk for samfundets etiske spilleregler, som opstilles for acceptabel og
uacceptabel adfærd. Den udtrykker en autoritativ norm for samfundets værdier og standarder for
opførsel. En nutidig voldtægtsbestemmelse må derfor afspejle den herskende opfattelse af lighed
mellem kønnene, som er en grundlæggende værdi i det danske samfund, så anerkendelsen af
ligeværd og ligestilling mellem mænd og kvinder også kommer til udtryk både i lovgivning, politik og i
praksis. Derfor er det efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse helt afgørende, at spørgsmålet om
samtykke bliver det centrale i den kommende voldtægtsbestemmelse. Sex er en aktiv handling og
kræver begge parters velvillighed, accept og samtykke, udtrykt enten via ord eller handling.
Et moderne og nutidigt syn på køn og seksualitet
Anerkendelsen af kønnenes ligeværd og ligestilling må indebære, at alle aspekter af menneskers
basale behov, evner og vilje til at handle selvstændigt anses som ligeværdige og lige
beskyttelsesværdige. Dette gælder også med hensyn til menneskers seksuelle selvbestemmelsesret,
seksuelle integritet og personlige frihed og omfatter også beskyttelsen af mænd og kvinder som
ligeværdige seksuelle væsener.
Voldtægt er den mest ensidigt kønsbaserede forbrydelse mod kvinders seksuelle integritet og
selvbestemmelsesret i straffeloven, idet voldtægt næsten undtagelsesfrit begås af mænd mod
kvinder. For at sikre beskyttelsen af kvinders seksuelle autonomi mener Dansk Kvindesamfund, at en
voldtægtsbestemmelse baseret på samtykke er nødvendig. Efter almindelig sprogbrug betyder et
2
samtykke (konkret til sex), at der må foreligge en eller anden form for positiv tilkendegivelse, udtrykt
via ord eller handling. Derfor mener Dansk Kvindesamfund, at det må være en forudsætning, at en
kvindes ønske om at deltage i samleje ikke blot kommer til udtryk gennem passivitet eller
”uengagement” (betænkningen s. 180), men at der må foreligge en eller anden form for fysisk eller
verbal positiv tilkendegivelse af ønske om samleje eller andre former for seksuelle aktiviteter.
Af Straffelovrådets flertals bemærkninger fremgår det, at kvinder nogle gange er helt passive i et
seksuelt forhold, og at det må bero på en konkret vurdering, om passivitet er udtryk for frivillighed
eller ufrivillighed, og at der i nogle tilfælde er en formodning om frivillighed, som gør, at kvinden skal
sige fra (betænkningen s. 13, 15, 136, 137, 176, 177, 180 og 181). Dansk Kvindesamfund deler ikke
den opfattelse, at der kan være en formodning om, at en kvindes passivitet er udtryk for frivillighed,
og at kvinden derfor skal sige fra. Vi mener, at en sådan formodning er ensidig og medfører en risiko
for, at den ene part bliver genstand for den anden parts behovstilfredsstillelse. Dette er ikke i
overensstemmelse med det nutidige syn på køn og seksualitet, der bygger på lige ret til seksuel
frihed og integritet for kønnene. Det vil efter Dansk Kvindesamfunds overbevisning fordre, at begge
parter i et samleje ikke blot deltager i et vist omfang, men også sikrer sig, at ønsket om samleje er
gensidigt.
På Dansk Kvindesamfunds Krisecentre oplever vi, at kvinder, der udsættes for vold i parforhold, af
frygt for repressalier i form af grovere vold, ikke modsætter sig mandens krav om samleje. Disse
kvinder har således været udsat for gentagne voldtægter i deres parforhold, hvor de ikke har sat sig
til modværge før og under voldtægten, men i stedet forhold sig passivt, fordi det var det sikreste at
gøre i situationen. En lov, som ikke ubetinget understreger, at passivitet aldrig er et samtykke, vil
således betyde, at den, der udøver langvarig psykisk vold, og som også begår seksuelle overgreb
mod sin partner, ikke vil kunne straffes.
Derfor er det vigtigt, at en ny voldtægtslov understreger, at man altid skal sikre sig hinandens
samtykke, også i vores tætte og ægteskabelige relationer. Retten til at bestemme over egen krop
skal også gælde efter mange års samliv.
Skal dans og en kort kjole kunne opfattes som et samtykke til sex?
Den eneste, der er skyld i voldtægt, det er voldtægtsforbryderen. Dette bør loven og retspraksis også
afspejle, fremfor at der er fokus på, hvad ofret har gjort ’forkert’ og skulle have gjort anderledes for
at have undgået et overgreb. Dog findes der tilfælde i retspraksis (f.eks. U 2016.3880 Ø), hvor en
kvindes adfærd forud for gerningstidspunktet er blevet tolket som, at kvinden gennem sin adfærd
har kunnet give indtryk af, at hun har indvilliget i et senere samleje. Det samme gælder spørgsmål til
ofrets påklædning op til og under gerningstidspunktet. En sådan ensidig tolkning respekterer efter
Dansk Kvindesamfunds opfattelse ikke kvindens selvbestemmelsesret. Om end en kvinde
indledningsvist i et forløb har måttet udtrykke lyst til sex, har hun til enhver tid ret til at ændre
mening. Og desuden er det vigtigt at understrege, at det ikke bør kunne tolkes sådan, at visse
beklædningsgenstande kan ’opfordre’ til sex, som f.eks. g-strengstrusser eller nedringende bluser.
Dansk Kvindesamfund mener derfor, at kun kvindens adfærd i selve gerningsøjeblikket kan tillægges
betydning i en vurdering af, om hun har samtykket til samleje.
Hertil kommer, at hvis manden er i tvivl om, hvad kvindens adfærd i gerningsøjeblikket er udtryk for,
har han ansvaret for at sikre sig, at hun faktisk ønsker samleje (det som Straffelovrådets mindretal i
betænkningen kalder en ”afklaringspligt”, der skal være gensidig og dermed gælde for begge parter).
2
Dansk Kvindesamfund mener, at Straffelovrådets flertal lægger op til, at kvindens adfærd også forud
for samlejet kan tillægges betydning i vurderingen af, om hun har deltaget frivilligt (betænkningen s.
181).
Dansk Kvindesamfund er meget opmærksom på, at voldtægt af bevismæssige årsager er en
forbrydelse, der er meget vanskelig at retsforfølge. Vi deler fuldt ud Straffelovrådets opfattelse af, at
almindelige retsprincipper og den tiltaltes retssikkerhed skal varetages i samme grad som hidtil. En
voldtægtsbestemmelse baseret på frivillighed vil efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ikke bidrage
til at lette bevisførelsen. Straffelovrådets flertals udformning af en bestemmelse baseret på
frivillighed og de meget lange bemærkninger til, hvordan manglende frivillighed skal forstås i
bestemte situationer, viser efter vores opfattelse, at frivillighed er særdeles vanskeligt at bevise.
Dansk Kvindesamfund anerkender, at det uanset udformningen af den ny voldtægtsbestemmelse
også fremover vil være svært at bevise en gerningspersons forsæt til voldtægt. Beviser for frivillighed
angår i højere grad fraværet af tvang (dvs. noget negativt), mens bevistemaet for samtykke handler
om, hvorvidt der har foreligget et samtykke (dvs. noget positivt). Alt andet lige antager Dansk
Kvindesamfund, at det vil være lettere at bevise et samtykke i praksis, og at det kan få afgørende
betydning for såvel politi, anklagemyndighed som for domstolenes afgørelser. Dansk Kvindesamfund
mener derfor, at en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse bedst kan styrke det strafferetlige
værn mod voldtægt.
Afsluttende bemærkninger
Dansk Kvindesamfund glæder sig over, at der med Straffelovrådets betænkning foreligger et
grundigt forarbejde for en politisk stillingtagen til en ny udformning af voldtægtsbestemmelsen i
Danmark. Vi deler Straffelovrådets opfattelse af behovet for en ny voldtægtslovgivning, som i højere
grad beskytter mod alle tilfælde af voldtægt, og som vil være med til at forebygge voldtægt.
Vi mener, at en ny samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse kan sikre en forbedring af
voldtægtsofres retsbeskyttelse, da der lige nu er en uacceptabel høj straffrihed forbundet med at
begå voldtægt. Vi hilser en ny samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse velkommen, især da den ikke
vil slække på retssikkerheden for en tiltalt for voldtægt. Samtidig vil en ny voldtægtsbestemmelse
centreret om samtykke signalere, at samfundet vægter både kvinders og mænds seksuelle
selvbestemmelsesret, seksuelle integritet og ikke mindst deres personlige frihed højt. En
samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse kan bidrage væsentligt til at nedbryde kulturelle
stereotyper og fremme anerkendelsen af seksuel selvbestemmelsesret.
Dansk Kvindesamfund mener, at Danmark med en voldtægtsbestemmelse baseret på samtykke på
den bedst mulige måde kan retsforfølge voldtægt i overensstemmelse med forpligtelsen efter artikel
36 i Istanbulkonventionen. Vi foreslår derfor, at den ny voldtægtsbestemmelse, både i terminologi
og substans, modelleres efter Istanbulkonventionens artikel 36, der tager udgangspunkt i samtykke.
Kvinderådet
Niels Hemmingsensgade 10
1153 København K
Tlf: 33128087
e-mail: kvr@kvinderaad.dk
1
Til jm@jm.dk
cc chn@jm.dk
København d. 17. marts 2020
Det Nationale Voldsobservatoriums høringssvar til Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en fri-
villighedsbaseret voldtægtsbestemmelse. Sagsnr. 2020-730-0367.
Det Nationale Voldsobservatorium under Kvinderådet fremsender hermed sit høringssvar til Straffelovrådets
betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse. Voldsobservatoriet udgøres af
31 forskere, uafhængige eksperter og repræsentanter for interesseorganisationer med ekspert- og faglig vi-
den om voldtægt og kønsbaseret vold.
Generelle bemærkninger
Voldsobservatoriet vil først takke for Straffelovrådets særdeles grundige og gennemarbejdede betænkning
og for den omfattende inddragelse af udenlandsk voldtægtslovgivning og erfaringer. Vi ser det som et stort
fremskridt, at et enigt Straffelovråd peger på, at der er behov for en væsentlig ændring af straffelovens vold-
tægtsbestemmelse, så bestemmelsen kommer til at afspejle og tydeliggøre beskyttelsen af den seksuelle
integritet og selvbestemmelsesret. Ændringen af voldtægtsbestemmelsen vil styrke markeringen af samfun-
dets klare afstandtagen fra voldtægt og andre seksuelle overgreb. Det er et væsentligt skridt væk fra et køns-
syn, der har været indlejret som en del af vores kultur, hvor kvinden var manden underordnet, og som også
afspejlede sig i straffelovgivningen og retspraksis.1
Straffelovgivningen er udtryk for samfundets etiske spilleregler, som opstilles for acceptable og uacceptable
handlinger. Den udtrykker en autoritativ norm for samfundets værdier og standarder for opførsel.2
En nutidig
voldtægtsbestemmelse må derfor afspejle den herskende opfattelse af lighed mellem kønnene, som er en
grundlæggende værdi i det danske samfund, så anerkendelsen af ligeværd og ligestilling mellem mænd og
kvinder også kommer til udtryk både i lovgivning, politik og i praksis. Derfor er det efter Voldsobservatoriets
opfattelse afgørende, at spørgsmålet om samtykke bliver det centrale i den kommende voldtægtsbestem-
melse.
1
F.eks. kvinden som en ejendomsret for familien/manden, strafrabat ved partnerdrab, straffrihed ved ægteskab mellem
voldtægtsforbryder og offer. For nærmere se f.eks Carstensen G., Kongstad A., Larsen S., og Rasmussen N., Voldtægt –
på vej mod en helhedsforståelse, 1981.
2
Larcombe W., Limits of the Criminal Law for Preventing Sexual Violence. I: Preventing Sexual Violence. Interdisciplinary
approaches to overcoming rape culture. Gavey N. og Powel A. (red.), s. 64-83, 2015.
Kvinderådet
Niels Hemmingsensgade 10
1153 København K
Tlf: 33128087
e-mail: kvr@kvinderaad.dk
2
Et nutidigt syn på køn og seksualitet
Anerkendelsen af kønnenes ligeværd og ligestilling må indebære, at alle aspekter af menneskers basale be-
hov, evner og vilje til at handle selvstændigt anses som ligeværdige og lige beskyttelsesværdige. Dette gæl-
der også med hensyn til menneskers seksuelle selvbestemmelsesret, seksuelle integritet og personlige fri-
hed og omfatter også beskyttelsen af mænd og kvinder som ligeværdige seksuelle væsener.
Voldtægt er den mest ensidigt kønsbaserede forbrydelse mod kvinders seksuelle integritet og selvbestem-
melsesret i straffeloven, idet voldtægt næsten undtagelsesfrit begås af mænd mod kvinder. I både voldtægts-
og seksualforbrydelsessager udgør kvinderne henholdsvis 97,4 procent og 89 procent af ofrene.3
For at sikre beskyttelsen af kvinders seksuelle autonomi, mener Voldsobservatoriet, at en voldtægtsbestem-
melse baseret på samtykke er nødvendig. Efter almindelig sprogbrug betyder samtykke (konkret til sex), at
der må foreligge en eller anden form for positiv tilkendegivelse. Derfor mener Voldsobservatoriet, at det må
være en forudsætning, at en kvindes ønske om at deltage i samleje ikke blot kommer til udtryk gennem
passivitet eller ”ue gage e t” (betænkningen s. 180), men at der må foreligge en eller anden form for fysisk
eller verbal positiv tilkendegivelse af at ville have sex, og at denne positive tilkendegivelse er kontinuerlig
undervejs i den seksuelle aktivitet.
Af Straffelovrådets flertals bemærkninger fremgår det, at kvinder nogle gange er helt passive i et seksuelt
forhold, og at det må bero på en konkret vurdering om passivitet er udtryk for frivillighed eller ufrivillighed,
og at der i nogle tilfælde er en formodning for frivillighed, som gør at kvinden skal sige fra (betænkningen s.
13, 15, 136, 137, 176, 177, 180 og 181). Voldsobservatoriet deler ikke den opfattelse, at der kan være en
formodning for, at en kvindes passivitet er udtryk for frivillighed, og at kvinden derfor må sige fra. Vi mener,
at en sådan formodning er ensidig og medfører en risiko for, at den ene part bliver genstand for den anden
parts behovstilfredsstillelse.
3
Danmarks Statistik 2016:24.
Se også Justitsministeriets seneste offerundersøgelse, hvor der kun er nævnt kvinder under opsummeringen om voldtægt:
https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/pdf/offerundersoegelsen_2005-2019_hovedtal.pdf
Yderligere referencer: Deen, Laura, Katrine Bindesbøl Holm Johansen, Sanne Pagh Møller, og Bjarne Laursen. 2018. Vold og seksuelle
krænkelser: En afdækning af omfang og udvikling af fysisk vold og seksuelle overgreb og omfang af seksuelle krænkelser samt en
analyse af erfaringer med digitale seksuelle krænkelser. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet; Helweg-
Larsen, Karin. 2012. Vold i Nære Relationer: Omfanget, karakteren og udviklingen samt indsatsen mod partnervold blandt
kvinder og mænd. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet; Oldrup, Helene, Mogens N. Christoffer-
sen, Ida Lykke Kristiansen, and Stine Ø. Vernstøm. 2016. Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016. København:
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd; WHO. 2013. Global and regional estimates of violence against women: prevalence
and health effects of intimate partner violence and non-partner sexual violence. Geneva: World Health Organization.
Kvinderådet
Niels Hemmingsensgade 10
1153 København K
Tlf: 33128087
e-mail: kvr@kvinderaad.dk
3
Dette er ikke i overensstemmelse med det nutidige syn på køn og seksualitet, der bygger på lige ret til seksuel
frihed og integritet for kønnene. Det vil efter Voldsobservatoriets mening fordre, at begge parter i et seksuelt
forhold ikke blot deltager i et vist omfang, men også sikrer sig, at ønsket om sex er gensidig og kontinuerlig.
Hvis det grundlæggende kriterium for sex er lyst, og lyst kommunikeres gennem vedvarende engagement, så
er det umiddelbart svært at forestille sig, at passivitet er udtryk for frivillighed4
.
I forlængelse heraf vil Voldsobservatoriet pege på, at der findes tilfælde i retspraksis (f.eks. U 2016.3880 Ø),
hvor en kvindes handlinger forud for gerningstidspunktet er blevet tolket som, at kvinden gennem sine hand-
linger har kunnet give indtryk af, at hun på forhånd har indgået en aftale om et senere samleje. En sådan
ensidig tolkning respekterer efter Voldsobservatoriets opfattelse ikke kvindens selvbestemmelsesret. Om
end en kvinde indledningsvist i et forløb har givet udtryk for lyst til sex, kan denne lyst til hver en tid ændre
sig, da omstændigheder, som forandrer sig, kan have indflydelse på, om lysten til sex vedbliver. Voldsobser-
vatoriet mener derfor, at kun kvindens handlinger i selve gerningsøjeblikket – det vil sige under den seksuelle
aktivitet – kan tillægges betydning i en vurdering af, om den seksuelle aktivitet har været samtykkende fra
begge parters side. Hertil kommer, at hvis manden er i tvivl om, hvad kvindens handlinger i gerningsøjeblikket
er udtryk for, har han ansvaret for at sikre sig, at hun faktisk ønsker sex (det som Straffelovrådets mindretal
i etæ k i ge kalder e ”afklari gspligt”); Det skal være gensidigt.
Voldsobservatoriet mener, at det er problematisk, at Straffelovrådets flertal lægger op til, at kvindens hand-
linger også forud for den seksuelle aktivitet kan tillægges betydning i vurderingen af, om hun har deltaget
frivilligt (betænkningen s. 181).
Voldsobservatoriet er opmærksom på, at voldtægt af bevismæssige årsager er en forbrydelse, der er meget
vanskelig at retsforfølge. Vi deler fuldt ud Straffelovrådets opfattelse af, at almindelige retsprincipper og den
tiltaltes retssikkerhed skal varetages i samme grad som hidtil. En voldtægtsbestemmelse baseret på frivillig-
hed vil efter Voldsobservatoriets opfattelse ikke bidrage til at lette bevisførelsen. Straffelovrådets flertals
udformning af en bestemmelse baseret på frivillighed og de meget lange bemærkninger til, hvordan mang-
lende frivillighed skal forstås i bestemte situationer, viser efter vores opfattelse, at frivillighed er særdeles
vanskeligt at bevise. Voldsobservatoriet anerkender, at det uanset udformningen af den ny voldtægtsbe-
stemmelse også fremover vil være svært at bevise en gerningspersons forsæt til voldtægt. Beviser for frivil-
lighed angår i højere grad fraværet af tvang (dvs. noget negativt), mens bevistemaet for samtykke angår, om
det har været samtykkende for begge parters side (dvs. noget positivt).
4
Bindesbøl Holm Johansen, K. (2019), Gender, power and sexual violence – An anthropological exploration of young
people’s per eptio s a d u wa ted sexual experie es, State s I stitut for Folkesu dhed, SDU
Kvinderådet
Niels Hemmingsensgade 10
1153 København K
Tlf: 33128087
e-mail: kvr@kvinderaad.dk
4
Alt andet lige antager Voldsobservatoriet, at det vil være lettere at bevise samtykke i praksis, og at det kan
få afgørende betydning for såvel politi, anklagemyndighed som for domstolenes afgørelser. Voldsobservato-
riet mener derfor, at en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse bedst kan styrke det strafferetlige værn
mod voldtægt.
Afsluttende bemærkninger
Voldsobservatoriet glæder sig over, at der med Straffelovrådets betænkning foreligger et særdeles grundigt
forarbejde for en politisk stillingtagen til en ny udformning af voldtægtsbestemmelsen i Danmark. Vi deler
Straffelovrådets opfattelse af behovet for en ny voldtægtslovgivning, som i højere grad beskytter mod alle
tilfælde af voldtægt.
Vi mener, at en ny samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse kan sikre en forbedring for voldtægtsofres rets-
beskyttelse uden at slække på retssikkerheden for en tiltalt for voldtægt. Samtidig vil en ny voldtægtsbe-
stemmelse centreret om samtykke signalere, at samfundet vægter både kvinders og mænds seksuelle selv-
bestemmelsesret, seksuelle integritet og ikke mindst personlige frihed højt. En samtykkebaseret voldtægts-
bestemmelse kan bidrage væsentligt til at nedbryde kulturelle stereotyper og fremme anerkendelsen af sek-
suel selvbestemmelsesret.
Voldsobservatoriet mener, at Danmark med en voldtægtsbestemmelse baseret på samtykke, på den bedst
mulige måde kan retsforfølge voldtægt i overensstemmelse med forpligtelsen efter artikel 36 i Istanbulkon-
ventionen. Vi foreslår derfor, at den ny voldtægtsbestemmelse, både i terminologi og substans, modelleres
efter Istanbulkonventionens artikel 36, der tager udgangspunkt i samtykke.
Med venlig hilsen
Det Nationale Voldsobservatorium
Læs mere om det Nationale Voldsobservatorium og dets medlemmer her
https://kvinderaadet.dk/projekter/voldsobservatoriet/
Everyday Sexism Project Danmark
Kronborggade 2, 3. th., 2200 Kbh N. Tlf. 50550219
espdanmark@gmail.com CVR. 36312238
www.danmark.everydaysexism.com
18.marts 2020
Høringssvar til Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivilligheds-
baseret voldtægtsbestemmelse fra Everyday Sexism Project Danmark (ESPD)
Indledningsvist vil vi gøre opmærksom på, at ESPD er en forening, der siden 2013 har haft til
formål at indsamle oplevelser om, oplyse om og bekæmpe sexisme. Når vi i det følgende henviser
til oplevelser, vi har fået ind, så er det derfor muligt på forespørgsel, at vi kan udlevere de
pågældende oplevelser, hvis det ønskes.
OVERORDNET OM FRIVILLIGHED KONTRA SAMTYKKE
ESPD mener, at bestemmelsen om straf for voldtægt skal være baseret på, om der har foreligget
samtykke og ikke manglende frivillighed. Af de årsager, der angives af Straffelovrådets mindretal
(herefter mindretallet) herunder særligt, at der ikke skal være tvivl om at såkaldt passivitet aldrig
må kunne opfattes som frivillighed, er det vores holdning, at det vil være lettere for borgerne at
forstå en bestemmelse, hvor der ikke er tvivl om pligten til at afklare samtykke i øjeblikket, hvor
samleje indledes/fortsættes. Når pligten er klar, styrkes borgernes retssikkerhed også. Et samtykke
skal gælde på tidspunktet for (påbegyndelse eller fortsættelse af) samleje, og dermed
understreges, at begivenheder, handlinger, mv der leder op til dette, har mindre betydning, end
det angives ifht flertallets forståelse af frivillighed. Dette er i overensstemmelse med de
menneskeretlige principper om retten til egen krop og kropslig/seksuel selvbestemmelsesret og
integritet. Det vil fx også blive tydeligere med en samtykkebestemmelse, at et samtykke til én type
sex ikke er ensbetydende med samtykke til andre typer sex. ESPD har modtaget mange oplevelser,
der handler om overgreb, hvor det netop har været tilfældet at én type sex med samtykke senere
er blevet til et overgreb, fx fordi samlejet har udviklet sig voldeligt.
ESPD finder det derfor afgørende, at det understreges i lovbemærkningerne som foreslået i
mindretallets bemærkninger side 190:
”E delig er det vigtigt, at de part, der frivilligt i dlader sig i en seksuel aktivitet med en anden person, ikke
derved har sa t kket i alle for er for seksuel aktivitet.”
Det problematiseres flere gange af Straffelovrådets flertal (herefter flertallet), at en
samtykkebestemmelse vil kriminalisere noget der er almindeligt seksuelt samvær, herunder fx her:
side 136: ”Passivitet vil således ku e være udtr k for et a gle de sa t kke, e s det er ere å e t,
om passivitet er udtryk for ufrivillighed eller frivillighed. Som anført ovenfor kan en samtykkebaseret
bestemmelse derfor efter flertallets opfattelse medføre en risiko for at kriminalisere en seksuel adfærd,
som af mange vil blive anset som naturlig og sædvanlig i forbindelse med seksuelt samvær.”
side : ”Det er i de for i delse flertallets opfattelse, at der nok er påvist et klart behov for at udvide den
gældende kriminalisering og for i mange situationer at pålægge den, der tager initiativ til samleje eller
andet seksuelt forhold, en forpligtelse til at sikre sig, at den anden part er indforstået hermed, men at der
på den anden side må tages højde for, at der er situationer, hvor der efter de konkrete omstændigheder er
en formodning for frivillighed, og hvor det derfor er rimeligt at forvente, at den anden part siger fra, hvis
vedkommende ikke er indforstået med det. Hvis reglerne ikke udformes med forståelse herfor, vil der være
risiko for at kriminalisere en seksuel adfærd, som af mange vil blive anset som naturlig og sædvanlig i
forbindelse med seksuelt samvær. Dette er en af grundene til, at flertallet foreslår, at en ny bestemmelse
skal baseres på frivillighed og ikke på samtykke.”
Disse bemærkninger viser efter vores opfattelse netop behovet for en samtykkebaseret
voldtægtsbestemmelse. Mange har fx opfattet det som naturligt og sædvanligt, at der i parforhold
var et krav på/ret til sex. At noget er blevet opfattet som naturligt og sædvanligt er imidlertid ikke
ensbetydende med, at det fortsat skal være sådan. Her kan man fx henvise til den tidligere ret til
at slå sine børn. Efter vores opfattelse skal individets ret til seksuel selvbestemmelse være det
centrale, hvilket også betyder, at der ikke skal være en pligt til at sige fra, men i stedet en pligt for
begge parter til at afklare om den anden person samtykker.
Som i eksemplet her:
Side 136: ”to parter efter e tur går sa e hje til de e e og frivilligt tager tøjet af og lægger sig i
samme seng, hvorefter den ene part indleder samleje, uden at der på noget tidspunkt er foregået noget
ubehageligt i relationen mellem parterne. Må optakten til samlejet ud fra en konkret bedømmelse af
parternes kommunikation, berøringer mv. karakteriseres som seksuelt betonet, og må begge parter anses
for at have deltaget frivilligt heri, må samlejet som udgangspunkt også anses for frivilligt, selv om den part,
so ikke er de i itiativtage de, har forholdt sig helt passiv u der selve sa lejet.”
Her kan man – som det også bemærkes tidligere i betænkningen af flertallet - sige, at der ikke er
tale om en forskel på frivillighed og samtykke i optakten til samleje, for i det beskrevne eksempel
er der givet nonverbalt samtykke ved optakten. Men hvis den ikke- initiativtagende part er ”helt
passiv” under samlejet, så er det ikke udtryk for samtykke til selve samlejet. Her er det, at pligten
til at afklare, om der er samtykke er nødvendig for at undgå overgreb. Det behøver for så vidt ikke
være sværere end, at man spørger eller stopper op for at få den anden med. Det problematiseres
dermed unødigt, at man sikrer sig et (fortsat) samtykke.
Formålet med en ny lovgivning skal netop være at ændre på opfattelsen af voldtægt, som noget
der nødvendigvis indebærer vold og tvang og i stedet fokusere på retten til seksuel
selvbestemmelse – at seksuelt samvær skal være ud fra et gensidigt ønske. Det er ESPDs opfattelse
at denne unødige problematisering baserer sig på tænkte eksempler, der ikke vil udgøre
problemer i virkeligheden, hvor man naturligvis ikke anklager en anden person, medmindre man
har oplevet et overgreb. Der er fx ingen, der problematiserer risikoen for at gøre helt almindeligt
lån af sin ægtefælles bil til en sag om anmeldelse af tyveri, uden sammenligning af tyveri og
voldtægt i øvrigt.
Ønsket med lovgivningen er naturligvis at undgå at dømme uskyldige, og det formål må og skal
være grundlæggende i ethvert retssamfund. Hvis man baserer voldtægtslovgivningen på
samtykke, der kan afgives verbalt eller non-verbalt, ved ord eller handling, vil det stadig være
svært at dømme for voldtægt – også ifht forsættet som det beskrives i flertallets forslag til
frivillighedsbestemmelse på side 181 om tonisk immobilitet. I en sag som det ovenstående
eksempel vil der også fortsat lægges vægt på parternes forklaringer, og hvis disse er modstridende
og lige troværdige ifht om der er givet samtykke til samleje, skal der ske frikendelse. Der skal også
ske frikendelse, hvor der ikke kan bevises/sandsynliggøres forsæt, selvom gerningsindholdet
findes bevist. Formålet med ny lovgivning skal netop være at gøre det klokkeklart, at passivitet
ikke kan være samtykke. Hvis man mener, at det er normalt, at den ene part under samleje
forholder sig ”helt passivt” - og ikke har udtrykt et ønske om at have samleje, mens vedkommende
er helt passiv - som det beskrives i eksemplet, så er det denne normal vi skal gøre op med, fordi
det ellers lægger et ansvar for at sige fra over på den part, der ikke taget initiativ.
”Det er flertallets opfattelse, at vurderi ge af, hvilke et d i g passivitet skal have, å afhæ ge af
sagens omstændigheder, herunder om samlejet er foregået under sædvanlige omstændigheder eller under
særlige omstændigheder, forløbet op til samlejet og relationen mellem parterne mv. Dette favner
frivilligheds egre et edre e d sa t kke egre et.”
Det er ESPDs opfattelse, at der desværre i flertallets bemærkninger om det problematiske ved
samtykkebaseret voldtægtslovgivning netop er afspejlet, at der ikke sigtes på at ændre i større
grad på den nuværende lovgivning. De fleste voldtægter sker således netop mellem parter, der
kender hinanden og ofte i kendte omgivelser, herunder men ikke udelukkende, mellem
partnere/ægtefæller. Dette forhold skal efter vores opfattelse ikke have betydning for den
seksuelle selvbestemmelsesret, som skal være absolut og gælde i alle relationer og
omstændigheder.
Sammenfattende er ESPD således enig med mindretallet i, at en samtykkebaseret
voldtægtsbestemmelse vil være klarere og mere forståelig end en, der er frivilligbaseret. Samtidig
vil dette sikre den nødvendige ændring af retspraksis til, at bevistemaet fokuserer tydeligt på selve
øjeblikket omkring samlejet samt gøre ansvaret for afklaring af, om der foreligger samtykke til et
delt ansvar og ikke et ansvar for at sige fra. En samtykkebestemmelse vil også i højere grad end en
frivillighedsbestemmelse beskytte de ofre (ifølge en svensk undersøgelse op til 70 %), der oplever
tonisk immobilitet under overgrebet, hvilket i øvrigt er en prædiktor for PTSD og depression1
.
1
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28589545
ANDET
Under flertallets bemærkninger på side 179 fremgår følgende:
”Det vil således være straf art at i dlede et sa leje ed e perso , so ved l.a. ord eller ha dli ger
tilkendegiver, at vedkommende ikke vil have samleje, ligesom det vil være strafbart at fortsætte et samleje,
som blev frivilligt indledt, i det øjeblik den anden person ved f.eks. ord eller handlinger tilkendegiver, at
vedkommende ikke længere vil have samleje.
Omvendt vil en part på ethvert tidspunkt frivilligt kunne ændre mening og i stedet gå med til det
igangværende samleje, hvilket i så fald vil betyde, at der fra det tidspunkt ikke vil være tale om voldtægt.
Der vil dog ikke være tale om en sådan frivillig meningsændring, hvis parten opgiver at gøre yderligere
modstand eller opgiver fortsat at give udtryk for, at personen ikke vil have samleje. Der henvises i den
forbindelse til det nedenfor anførte om situationer, hvor passivitet skyldes frygt eller lignende og derfor
ikke er udtr k for frivillighed.”
Ovenstående andet afsnit mener ESPD er dybt bekymrende, og symptomatisk for hele forslaget
om en frivillighedsbestemmelse. Det handler o , at a ka æ dre e i g og ”gå ed til det
iga gvære de sa leje”, hvilket må anses for 1) et ganske usandsynligt scenarie og 2) irrelevant at
nævne, medmindre formålet er, at det kan fremføres som en straffriheds- eller -
nedsættelsesgrund. Det kan sammenlignes med, at en person bliver voldtaget og på et senere
tidspunkt beslutter at have sex med samtykke med samme overgrebsperson. Det gør ikke
voldtægten mindre strafbar. Dette afsnit og lignende bør derfor ikke gentages i
lovbemærkningerne.
BESTEMMELSEN OM SAMTYKKE
”Straffelovrådets i dretal foreslår derfor at æ dre voldtægts este else fra at være ko stitueret
omkring nærmere opregnede tvangsmidler til at være konstitueret omkring samtykke. De konkret anvendte
tva gs idler vil herefter ale e have et d i g ved strafud åli ge .”
Mindretallets forslag lyder:
”§ . For voldtægt straffes ed fæ gsel i dtil år de , der ge e fører et sa leje ed e perso , der
ikke har samtykket heri. Samtykke skal gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes frie vilje, bedømt
ud fra omstændighederne ved den konkrete situation. Er forholdet begået ved vold, trussel om vold,
psykisk vold, anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation,
i hvilken den pågældende 168 er ude af stand til at modsætte sig handlingen, anses dette som en særligt
skærpe de o stæ dighed.”
ESPD er enig i det først angivne om at tvangsmidler alene vil have betydning ved strafudmålingen.
Derfor foreslås det at sidste del af den af mindretallet foreslåede samtykkebestemmelse udelades.
Dvs at bestemmelsen kommer til at lyde:
”§ 6. For voldtægt straffes ed fæ gsel i dtil 8 år de , der ge e fører et sa leje ed e perso , der
ikke har samtykket heri. Samtykke skal gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes frie vilje,
bedø t ud fra o stæ digheder e ved de ko krete situatio .”
Om forholdet er begået ved vold, trussel om vold, psykisk vold, anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller
med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af
stand til at modsætte sig handlingen, vil dermed blot være angivet i lovbemærkningerne som et
udtryk for 1) at der ikke kan anses at være samtykke og 2) som forhold retten skal anse for at være
særligt skærpende med strafudmålingen, ligesom der vil være andre forhold, der er
strafskærpende (jf. længere nede).
Årsagen til at ESPD ikke mener, at den sidste del skal være med i lovbestemmelsen er, at der
dermed vil være risiko for, at man i offentligheden vil opleve en hierarkisering af voldtægter. Vi
anser det for problematisk, hvis man med lovgivningens ord i sig selv fortsat skaber fokus på
forhold, hvor der har været udøvet vold og tvang mv. Det kan risikere at underminere et af de
vigtige formål med lovændringen, som også Straffelovrådet selv i flere sammenhænge nævner,
nemlig at den også skal kunne bidrage til en adfærdsændring.
Der bør i lovbemærkningerne nævnes tilfælde, der udelukker samtykke (som det fx er gjort i
England, New Zealand og Irland), herunder de tilfælde der er nævnt i den nugældende § 216 stk. 1
nr. 1 og 2, herunder bør det nævnes, at man anses som ude af stand til at modsætte sig, hvis man
er i en tilstand af tonisk immobilitet. Det bør desuden fremgå af lovbemærkningerne:
- at samtykke i praksis kan meddeles verbalt eller non-verbalt.
- at samtykke skal foreligge på tidspunktet for den seksuelle aktivitet, og det skal kunne
tilbagekaldes verbalt eller non-verbalt på et hvilket som helst tidspunkt under den seksuelle
handling.
- at alle relevante omstændigheder skal indgå i vurderingen af, om der foreligger et gyldigt
samtykke eller ej, herunder beviser i form af skader, ødelagt tøj, trusler eller undskyldninger fra
tiltalte (også på sms, mail og lign.), forurettedes posttraumatiske adfærd, vidneforklaringer fra
personer der har set/hørt fra offeret bagefter, retsmedicinske spor, usammenhængende
forklaringer fra tiltalte mv.
STRAFUDMÅLINGSNIVEAUET
Det er ESPDs opfattelse, at der ikke skal gøres forskel i niveauet for strafudmåling ifht om parterne
kender hinanden godt eller det er en såkaldt overfaldsvoldtægt. Det er ESPDs opfattelse, at denne
praksis er i strid med Istanbulkonventionen jf. dennes artikel 46 a) om, at det er en skærpende
omstændighed for straf at handlingen blev begået mod en person der i henhold til national
lovgivning anerkendes som tidligere eller nuværende ægtefælle eller partner, familiemedlem,
ofrets sambo eller en person der har misbrugt sin myndighed.
Det er endvidere ESPDs opfattelse, at den nugældende praksis om skærpet straf for
overfaldsvoldtægt er en slags videreførsel af den tidligere gældende såkaldte ”ko era at” are i
omvendt form. Det må således være en (lige så) skærpende omstændighed, at personen, der
begår voldtægt er en person, man normalt må opfattes at være i et tillidsforhold til. ESPD mener
således, at lovbemærkningerne bør nævne de i Istanbulkonventionen nævnte tilfælde som
skærpende omstændigheder, udover hvad der allerede er anført (som man fx har gjort i Belgien).
Desuden mener ESPD ikke, at der er grundlag for mildere straf i tilfælde som nævnt i
betænkningen:
side : ”I atter andre mildere tilfælde vil der kunne være grundlag for at udmåle en straf under dette
niveau, f.eks. hvor parterne har indledt et frivilligt samleje eller et samleje med samtykke, og hvor den ene
part undervejs fortryder og siger fra, hvorefter gernings a de alligevel fortsætter sa lejet.”
ESPD får desværre en del oplevelser tilsendt, som omhandler to parter, der indleder seksuelt
samvær med samtykke, men hvor dette samtykke stopper, fx ved at den ene part uden at afklare
samtykke tager kvælertag på eller slår den anden part eller fx vil have analsex og fortsætter,
selvom den anden part sagde tydeligt fra eller blev pludseligt passiv. Det er vigtigt at fastslå, at der
ikke skal gives mildere straf, fordi den ene part undervejs i det seksuelle samvær stopper sit
samtykke, blot fordi det er startet med samtykke.
OM FALSKE ANMELDELSER
Det ses i denne betænkning som i tidligere med samme emne, at spørgsmålet om falske
anmeldelser sammenkædes med overvejelserne ifht kriminalisering af seksualiserede overgreb.
Fx fra 2012 betænkningens overvejelser om uagtsom voldtægt:
”Det kan næppe udelukkes, at en kriminalisering af uagtsom voldtægt vil kunne forøge risikoen for
fejlagtige domfældelser i sager, hvor den forurettede – bevidst eller ubevidst – ”p ter” på si forklari g
ved f.eks. at forklare om større modstand end den faktisk udøvede, hvis der ikke udvises betydelig
forsigtighed fra rette s side ved evisvurderi ge ”.
Det ses fx også ved sidste stramning af strafudmåling for voldtægt, at denne kædes sammen med
straffen for falske anmeldelser. Dette sker efter al sandsynlighed som en afspejling af en i
befolkningen værende unødig bekymring for, at der i stort omfang vil ske anmeldelser, der ikke er
begrundet i oplevelsen af et overgreb. Risikoen for dette er med den nuværende lovgivning også
eksisterende, men reelt sker det ikke oftere end ved andre forbrydelser. I denne sammenhæng er
det bemærkelsesværdigt og årsag til en stereotypisering af særligt kvinder som løgnagtige, at man
(i tidligere betænkning og gentaget i denne) fastholder et syn på, at voldtægt er anderledes end
a dre t per kri i alitet, fordi a f ved t veri eller vold ikke har e ” or al” situatio (so ved
samleje/sex), der ikke er kriminaliseret. Der mindes her om, at lån af genstande er en dagligdags
foreteelse ligesom fx forskellige typer af kampsport eller bare sport, hvor modstandere påføres en
vis form for skade (fodbold og håndbold) - uden at det anses for strafbart.
Derfor opfordrer ESPD til, at man klart i lovbemærkningerne adresserer det faktum, at falske
anmeldelser ikke kan anses at være på et højere niveau i de lande, der har indført
samtykkelovgivning fx i England. Desuden kan det overvejes at bemærke, at en konkret mands
risiko for at blive anmeldt falsk er ganske lille. Ifølge undersøgelsen fra 2009 anklages der i over
halvdelen af falske anmeldelser ikke en bestemt person2
. Ifølge undersøgelsen er det mellem 10
og 15 mænd årligt, der anklages falsk for voldtægt, og det sker både for mænd, der har haft
samleje med og mænd der ikke har kendt den, der anklager. Set ifht at der i Danmark er over 2,3
mio. mænd over 15 år, er risikoen for falsk anmeldelse således minimal. Som kvinde er risikoen for
at blive udsat for tvangssamleje eller forsøg noget større, da det anslås at ske én eller flere gange
for omkring 24.000 kvinder om året3
. Det kan derfor synes unødigt overhovedet at gøre falske
anmeldelser til et særligt emne i forbindelse med, at man behandler spørgsmålet om straf for
seksualiserede overgreb.
OM ANDRE TYPER AF OVERGREB
Efter straffelovens § 221 straffes den, der tilsniger sig samleje med en person, der forveksler
gerningsmanden med en anden, med fængsel indtil 4 år. Som Straffelovrådet bemærker, er det
ikke nødvendigvis udtryk for, at samlejet var ufrivilligt eller gennemført uden samtykke. Det
strafværdige ligger således udelukkende i, at det kan betragtes som et overgreb, fordi den
forurettede ikke kan antages at ville have sagt ja, hvis vedkommende ikke havde troet at samlejet
foregik med en bestemt person. Efter ESPDs opfattelse er det mindst lige så strafværdigt at
fortælle en person, at man bruger kondom og derefter ikke bruge det eller fjerne det under
samlejet – såkaldt stealthing. Stealthing indebærer en påførelse af risiko for seksuelt overførte
sygdomme uanset køn samt risiko for graviditet for dem, der kan blive gravide. Det strafværdige i
denne handling kan sammenlignes med strafværdigheden i straffelovens § 252 om på hensynsløs
måde at volde nærliggende fare for nogens liv eller førlighed også ved smitte med sygdom, selvom
det ikke er på samme niveau. ESPD har modtaget flere oplevelser, hvor kvinder rent faktisk er
blevet påført en seksuelt overført sygdom og/eller selv har måttet bekoste fortrydelsespille eller få
foretaget en abort. Straffelovrådets flertal bemærker at dette ikke skal henføres under § 216 og
ESPD er enig, men mener, at der bør laves en særskilt bestemmelse, der gør stealthing strafbart på
niveau med § 221.
ESPD støtter også en udvidelse af straffelovens § 225 til at omfatte situationer, hvor en person
tvinger en anden til at udføre seksuelle handlinger med sig selv, f.eks. til at indføre genstande i
eller stimulere egne nøgne kønsdele. So de lige sager o såkaldt ”hurt ore” og a dre
eksempler viser, er det med digitale mediers fremkomst desværre en forbrydelse, der må antages
at blive et større problem i de kommende år.
2
https://www.dkr.dk/media/8187/voldtaegt-der-anmeldes-ii-falsk.pdf
3
https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2018/vold_og_seksuelle_kraenkelser her er det i modsætning til Offerundersøgelserne fra
Justitsministeriet som er dem der refereres til fra Det Kriminalpræventive Råd, DKR, spurgt om man har været udsat for tvang til
samleje men uden som i offeru dersøgelser e at tilføje ”ved rug af vold eller trusler o vold”. Dette ka forklare forskelle i tallet
der ifølge DKR er 6700 årligt.
OM KØN
I betænkningen er flere eksempler angivet med en kvinde som offer og en mand som
gerningsperson. Dette risikerer at understøtte en kønsstereotyp tankegang ifht seksualitet og
overgreb. Der er ingen tvivl om den kønsmæssige skævhed, når man ser på antallet af udsatte for
seksualiserede overgreb og dette bør naturligvis også adresseres. Problemet ved ikke at give mere
kønsneutrale eksempler er, at man risikerer at skabe bestemte forventninger om, hvordan et
overgreb ser ud og derfor kan blive blind for 1) den type overgreb, der begås mellem personer af
samme køn og 2) at mænd også kan være ofre. Det foreslås, at man i lovbemærkningerne også
inkluderer mere kønsneutrale eksempler, og at man dropper kønnede betegnelser som fx
gerningsmand og i stedet bruger fx gerningsperson.
AFSLUTTENDE
ESPDs støtter forslaget om en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i straffeloven. Det er efter
vores mening afgørende, at udgangspunktet for seksuelt samvær er, at alle parter verbalt eller
non-ver alt, direkte eller i direkte giver et ”ja”, odsat lovgiv i ge i dag, hvor udga gspu ktet
er at alle er klar til sex, medmindre de giver udtryk for noget andet. Det skal gælde i alle relationer
og ved alle omstændigheder. Det er vores forventning at en ny affattelse af
voldtægtsbestemmelsen vil få stor betydning. Mange har udtrykt, at der vil være tale om
symbollovgivning, hvilket vi er enige i, forstået på den måde, at det ikke kan underkendes hvor
stor betydning, det vil få for vores samfund, at lovgivere angiver at seksuelt samvær uden
samtykke er voldtægt.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Everyday Sexism Project Danmark
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail: jm@jm.dk og chn@jm.dk
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 91325719
MIKL@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 20/00647-2
18. MARTS 2020
H Ø R I N G O V E R S T R A F F E L O V R Å D E T S B E T Æ N K N I N G
N R . 1 5 7 4 / 2 0 2 0 O M E N F R I V I L L I G H E D S B A S E R E T
V O L D T Æ G T S B E S T E M M E L S E
Justitsministeriet har ved e-mail af 19. februar 2020 anmodet om
Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til
Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret
voldtægtsbestemmelse.
Instituttet finder det positivt, at Straffelovrådet på anmodning fra
Justitsministeriet har foretaget en nærmere gennemgang af
straffelovens § 216 om voldtægt med fokus på, om bestemmelsen i
tilstrækkelig grad afspejler, at seksuelle handlinger skal være frivillige.
Instituttet imødeser at modtage Justitsministeriets lovudkast i høring
således, at instituttet får lejlighed til at forholde sig til udkastet til
lovforslag, inden det fremsættes for Folketinget.
Instituttet har derudover følgende bemærkninger.
1. SAMMENFATNING
I betænkningen fremlægger Straffelovrådet to forskellige bud på en
nyaffattelse af straffelovens § 216. Et flertal på 10 medlemmer foreslår
en ny voldtægtsbestemmelse baseres på frivillighed, mens et mindretal
på ét medlem går ind for, at en ny voldtægtsbestemmelse konstitueres
omkring samtykke.
Instituttet vurderer, at både flertallets og mindretallets forslag til
udformning af en ny voldtægtsbestemmelse vil være et positivt
menneskeretligt skridt. Dette skal bl.a. ses i lyset af anbefalinger fra
GREVIO og FN’s Ko ité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle
Rettigheder.
Instituttet kan sammenfatte sine væsentligste anbefalinger som følger:
2/13
Den ene parts passivitet
I flertallets og mindretallets forslag til en ny bestemmelse om voldtægt i
straffeloven er der i nogen tilfælde forskel på, hvilken betydning en
parts passivitet har, og om der i sådanne tilfælde påhviler den passive
part en forpligtelse til at sige fra, eller om den anden part i sådanne
tilfælde må gøre noget for at sikre sig, at den passive part samtykker.
Spørgsmålet om passivitet har vist sig at være centralt i bedømmelsen i
af voldtægtssager, og det er efter instituttets opfattelse af afgørende
betydning, at bemærkningerne i det senere lovudkast indeholder
præcise retningslinjer for, hvordan passivitet skal fortolkes.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at bemærkningerne
til det senere lovudkast indeholder præcise retningslinjer for,
hvordan passivitet fortolkes.
Fokus på tidspunktet for samlejet
I flertallets og mindretallets forslag til en ny bestemmelse om voldtægt i
straffeloven er der forskellige beskrivelser af, hvilken betydning forhold
forud for gerningstidspunktet skal tillægges i vurderingen af, om der var
tale om henholdsvis frivillighed eller et gyldigt samtykke.
Der har været sager ved de danske domstole efter den gældende
voldtægtsbestemmelse, hvor forhold forud for et samleje er blevet
tillagt en betydning, som efter instituttets opfattelse ikke stemmer
overens med retten til seksuel selvbestemmelse, seksuel integritet og
personlig frihed.
En person, der i et forløb har måttet udtrykke lyst til samleje, har til
enhver tid ret til at ændre mening, hvorfor det således kun er
personens adfærd i tidspunktet for samlejet, som bør tillægges
betydning i forhold til, om der er tale om voldtægt.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det i det senere
lovudkast præciseres, at det er parternes adfærd i forbindelse
med tidspunktet for samlejet, som er afgørende for vurderingen
af, om der er tale om voldtægt.
Forholdet til straffelovens § 218
Det fremgår af betænkningen, at et enigt Straffelovråd er af den
opfattelse, at kriminaliseringen i straffelovens § 218 bør opretholdes.
Det er imidlertid ikke nærmere uddybet i betænkningen, hvad der skal
til, for at en person med psykisk eller kognitivt handicap har deltaget
frivilligt – eller omvendt, hvor meget der skal til, før man kan sige, at
3/13
personen ikke deltog frivilligt. En fastholdelse af kriminaliseringen i
straffelovens § 218, uden at man forholder sig nærmere til
afgrænsningen af den nye voldtægtsbestemmelse i § 216, vil medføre
en risiko for, at voldtægter, hvor der i realiteten ikke forelå et samtykke
eller frivillighed, alene bliver dømt efter § 218, fordi det ville være
lettere at bevise.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der i det senere
lovudkast foretages en vurdering af fastholdelsen af
kriminaliseringen i straffelovens § 218 og en nærmere
afgrænsning overfor nyaffattelsen af straffelovens § 216,
herunder en præcisering af om der overhovedet kan foreligge et
gyldigt samtykke eller frivillighed i situationer, hvor en persons
psykiske eller kognitive handicap udnyttes til at skaffe sig
samleje med den pågældende.
2. BETÆNKNINGENS INDHOLD
Straffelovrådet består af 11 personer. Straffelovrådet har på
anmodning fra Justitsministeriet foretaget en nærmere gennemgang af
straffelovens § 216 om voldtægt. Straffelovrådet har i den forbindelse
også inddraget erfaringer fra en række andre lande, herunder Sverige.
Straffelovrådet har på baggrund af en gennemgang af alle afsagte
domme om voldtægt i perioden 1. juli 2016 til 1. juli 2019 fundet, at
den gældende bestemmelse i straffelovens § 216, stk. 1, og den
retspraksis, der knytter sig hertil, ikke i tilstrækkelig grad afspejler det
forhold, at seksuelle handlinger altid skal være frivillige for de
involverede parter.
Et enigt Straffelovråd foreslår, at straffelovens § 216 om voldtægt
ændres således, at bestemmelsen dækker enhver form for ufrivillighed.
En sådan udvidelse af det strafbare område vil gøre det klart, at
seksuelle handlinger altid skal være frivillige for de involverede parter.
Det kan samtidig bidrage til en generel forståelse af, hvor grænserne
går mellem acceptabel seksuel adfærd og strafbar seksuel adfærd, og vil
medvirke til at tydeliggøre det strafferetlige værn, som består i
beskyttelsen af den seksuelle selvbestemmelsesret og den seksuelle
integritet. Endvidere vil det kunne medvirke til at markere samfundets
afstandtagen fra seksuelle handlinger, som ikke er baseret på
frivillighed (betænkningens kapitel 6, afsnit 2.3).
Foruden at være enige om, at straffelovens § 216 skal nyaffattes, er
Straffelovrådets medlemmer enige om følgende:
4/13
- At eteg else oldtægt fortsat ør a e des
(betænkningens kapitel 6, afsnit 4)
- At kriminaliseringen af en række bestemmelser i straffeloven
om meget forskelligartede seksuelle overgreb bør opretholdes
(betænkningens kapitel 6, afsnit 5)
- At der ikke er fornødent grundlag for at kriminalisere uagtsom
voldtægt (betænkningens kapitel 6, afsnit 6.3)
- At der ikke længere bør straffes for uagtsomhed i forhold til, om
den anden person var i en tilstand, hvor den pågældende var
ude af stand til at modsætte sig handlingerne (straffelovens §
216, stk. 1, nr. 2, jf. § 228). Det skyldes, at både flertallet og
mindretallets forslag til en ny bestemmelse vil dække de
situationer, hvor der i dag vil kunne straffes for sådan
uagtsomhed (betænkningens kapitel 6, afsnit 6.3.1).
Straffelovrådet er imidlertid også uenige på en række punkter og har
delt sig i et flertal på 10 medlemmer og et mindretal på ét medlem.
Flertallet går ind for, at en ny voldtægtsbestemmelse baseres på
frivillighed, mens mindretallet går ind for, at en ny
voldtægtsbestemmelse konstitueres omkring samtykke.
Flertallet og mindretallet er kommet med hver sit bud på en
nyaffattelse af straffelovens § 216 om voldtægt med tilhørende
bemærkninger (betænkningens kapitel 7).
3. MENNESKERETTEN
3.1. BESKYTTELSE AF VOLDTÆGTSOFRE
Voldtægt udgør tortur, og anden grusom, umenneskelig eller
nedværdigende behandling efter en række
menneskerettighedskonventioner.1 Herudo er følger det af FN’s
Konvention om Afskaffelse af Alle Former for Diskrimination Imod
1 Se eksempelvis Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 3, jf. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Aydin mod
Tyrkiet, sagsnummer 57/1996/676/866, dom af 25. september 1997,
præ is 86 og FN’s Ko e tio od Tortur og Anden Grusom,
U e eskelig eller Ned ærdige de Beha dli g eller Straf, FN’s
Ko e tio o Borgerlige og Politiske rettigheder og FN’s Ko e tio
om Afskaffelse af Alle Former for Diskrimination imod Kvinder defineres
seksuelle voldtægt i visse tilfælde som tortur, se pkt. 16 og fodnote 22 i
FN’s Ko ité for Afskaffelse af Alle Former for Diskrimination Imod
Kvinder, General Recommendation no. 35 on gender-based violence
against women.
5/13
Kvinder, at staten har en positiv forpligtelse til at forebygge, efterforske
og retsforfølge kønsbaseret vold, herunder seksuelle overgreb.2
Særligt følger det af Europarådets Konvention til Forebyggelse og
Bekæmpelse af Vold mod Kvinder og Vold i Hjemmet
(Istanbulkonventionen), artikel 36, at parternes straffelovgivning skal
kriminalisere de i artikel 36, stk. 1, litra a-c, nævnte handlinger, når der
ikke er givet frit samtykke.
Det fremgår af den forklarende rapport til Istanbulkonventionen, at det
er op til de kontraherende stater at bestemme lovens specifikke ordlyd
og hvilke faktorer, der anses for at udelukke et frit samtykke.3
Deltagerstaterne har derfor en vis skønsmargin i efterlevelsen af
Istanbulkonventionens forpligtelse.
Det fremgår endvidere af den forklarende rapport, at staterne he
assessi g the o stitue t ele e t of offe es skal ære op ærkso
på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis. Der henvises
i rapporten til M.C. mod Bulgarien, der gennemgås nedenfor.4
Ekspertgruppen under Istanbulkonventionen, GREVIO,5 kortlagde i
november 2017 Danmarks implementering af konventionen.6 GREVIO
a efaler strongly encourages , at Da ark æ drer regler e o
seksualforbrydelser, så reglerne bliver baseret på et krav om et frit givet
samtykke. GREVIOs anbefalinger er ikke juridisk bindende.
Ifølge GREVIO vil samtykkebaseret voldtægtslovgivning medføre en
kriminalisering af ufrivilligt samleje, hvor gerningsmanden ikke har
måtte ty til vold eller trusler. Samtidig vil en lovændring give
2 FN’s Ko ité for Afskaffelse af Alle Former for Diskrimination Imod
Kvinder, General Recommendation no. 35 on gender-based violence
against women, pkt. 23.
3 Europarådet, Explanatory Report – CETS 210 – Violence against
women and domestic violence, pkt. 193.
4 Europarådet, Explanatory Report – CETS 210 – Violence against
women and domestic violence, pkt. 191.
5 GREVIO står for Group of Experts on Action against Violence against
Women and Domestic Violence. GREVIO er et uafhængigt ekspertorgan,
som monitorerer medlemsstaternes implementering af
Istanbulkonventionen.
6 GREVIOs Baseline Evaluation Report – Denmark, 2017. Tilgængelig på:
https://www.coe.int/en/web/istanbul-convention/denmark
6/13
domstolene mulighed for at fokusere på, om forurettede gav samtykke,
og om gerningsmanden forstod, at der ikke forelå samtykke.7
Ofre for seksualforbrydelser har ret til en effektiv efterforskning og
retsforfølgning. Dette fremgår af dommen M.C. mod Bulgarien8 fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor Domstolen slog fast, at
statens forpligtelser efter artikel 3 om forbud mod tortur og artikel 8
om ret til bl.a. respekt for fysisk integritet i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention kræver kriminalisering samt effektiv
efterforskning og retsforfølgning af enhver seksuel handling uden
samtykke – også selvom offeret ikke har gjort fysisk modstand.9
Domstolen konkluderede i M.C. mod Bulgarien, at staten ikke havde
levet op til sine positive forpligtelser efter artikel 3 og 8 på grund af en
mangelfuld efterforskning i en voldtægtssag. De bulgarske myndigheder
havde opgivet påtale i sagen med den begrundelse, at handlingerne
ikke kunne anses for omfattet af den bulgarske straffelov, medmindre
ofret var blevet tvunget til samleje ved fysisk vold eller trusler. I sagen
var der ingen beviser på, at ofret havde gjort modstand.10
Domstolen undersøgte efterforskningen i den konkrete sag og fandt, at
anklageren havde afskrevet muligheden for at bevise et manglende
samtykke med den begrundelse, at der ikke var bevis for, at ofret havde
modsat sig voldtægten. Domstolen udtalte:
The Court considers that, while in practice it may
sometimes be difficult to prove lack of consent in the
a se e of dire t proof of rape, su h as tra es of
violence or direct witnesses, the authorities must
nevertheless explore all the facts and decide on the basis
of an assessment of all the surrounding circumstances.
The investigation and its conclusions must be centred on
the issue of non- o se t. 11
7 GREVIOs Baseline Evaluation Report – Denmark, 2017, pkt. 177.
8 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, M.C. mod Bulgarien,
sagsnummer 39272/98, dom af 4. december 2003.
9 Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
for praktikere, 4. udgave, 2016, s. 317 og 800 med henvisning til M.C.
mod Bulgarien.
10 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, M.C. mod Bulgarien,
sagsnummer 39272/98, dom af 4. december 2003, præmis 64.
11 M.C. mod Bulgarien, præmis 181.
7/13
Domstolen fandt en krænkelse, da myndighederne havde haft et for
stort fokus på, o der ar et direkte e is på oldtægt dire t proof
of rape) i form af beviser på fysisk modstand.12
FN’s Ko ite for Øko o iske, So iale og Kulturelle Rettigheder
anbefalede i november 2019 i sine sammenfattende bemærkninger
bl.a., at Danmark indarbejder et samtykke-element i den juridiske
definition af voldtægt.13 Komitéens anbefalinger er ikke juridisk
bindende.
3.2. BESKYTTELSE AF TILTALTE
I en straffesag antages den tiltalte at være uskyldig, indtil anklageren
har løftet bevisbyrden. Dette grundlæggende princip inden for
straffeprocessen kaldes uskyldsformodningen. Princippet fremgår af
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 2. Det
følger af uskyldsformodningen, at anklagemyndigheden har
bevisbyrden i straffesager, og at enhver rimelig tvivl skal komme tiltalte
til gode (in dubio pro reo). Det vil dermed udgøre en krænkelse af
artikel 6, stk. 2, hvis den tiltalte pålægges bevisbyrden for sin uskyld.14
Et andet grundlæggende princip, der beskytter den tiltalte, er, at det
kun er loven, der kan definere en forbrydelse og foreskrive straf (nullum
crimen, nulla poena sine lege). Dette legalitetskrav kommer til udtryk i
EMRK artikel 7.15
Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at
det efter straffebestemmelsens ordlyd, formål, forarbejder og
anvendelse i praksis på gerningstidspunktet skal være forudsigeligt, at
12 M.C. mod Bulgarien, præmis 185; Se også Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention for praktikere, Kjølbro, 4. udgave, 2016,
s. 317.
13 Co ludi g O ser atio s fra FN’s Ko ité for Øko o iske, So iale og
Kulturelle Rettigheder i forbindelse med den sjette periodiske
rapportering af Danmark, pkt. 43-44, tilgængelig på:
https://um.dk/~/media/UM/Danish-
site/Documents/Udenrigspolitik/ICECR%20COBs%20Denmark%20E%20
C12%20DNK%20CO%206%20%20ENG%20%20AUV.pdf?la=da.
14 Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
for praktikere, 4. udgave, 2016, s. 650 f. med henvisning til Allen mod
Storbritannien (præmis 93-94) og Barberà, Messegué og Jabardo mod
Spanien (præmis 77).
15 Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
for praktikere, 4. udgave, 2016, s. 742 ff.
8/13
gerningsmanden risikerer domfældelse og straf.16 Det betyder dog ikke,
at straffebestemmelser med vage formuleringer nødvendigvis vil være i
strid med artikel 7, hvis personen på baggrund af de førnævnte kilder –
og eventuel efter juridisk rådgivning – kan forudsige sin retsstilling.17
Kravet om klar og præcis hjemmel bestyrkes, når der er tale om
nykriminalisering og overgreb, som er svære at bevise.18
4. INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER TIL BETÆNKNINGEN
Instituttet vurderer, at både flertallets og mindretallets forslag til
udformning af en ny voldtægtsbestemmelse vil være et positivt
menneskeretligt skridt. Dette skal bl.a. ses i lyset af anbefalingen fra
GREVIO og FN’s Ko ité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle
Rettigheder.
Det skyldes bl.a., at retten til selvbestemmelse og den seksuelle og
personlige integritet kommer i fokus, som både flertallet og
mindretallet henviser til, og at fokus for efterforskningen i højere grad
bliver, om den seksuelle handling var frivillig, end om offeret gjorde
modstand.19
Instituttet vil i det følgende på baggrund af de to forslag til en ny
bestemmelse komme med anbefalinger til, hvordan en ny bestemmelse
kan sikre den fornødne klarhed, og for at sikre, at en ny bestemmelse
fører til de tilsigtede ændringer i samfundet.
4.1. FORSKEL PÅ SAMTYKKE OG FRIVILLIGHED
16 Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
for praktikere, 4. udgave, 2016, s. 744 med henvisning til Sud Fondi Srl
m.fl. mod Italien (præmis 111-118).
17 Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
for praktikere, 4. udgave, 2016, s. 744 med henvisning til Cantoni mod
Frankrig (præmis 32), Khodorkovskiy og Lebedev mod Rusland (præmis
791) og Ashlarba mod Georgien (præmis 35-41).
18 Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
for praktikere, 4. udgave, 2016, s. 744 med henvisning til retspraksis.
19 Institut for Menneskerettigheder, Notat om vurderingen af
samtykkebaseret voldtægtslovgivning i lyset af Danmarks
menneskeretlige forpligtelser, 2. maj 2019, afsnit 2, tilgængelig her,
https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/dokumente
r/udgivelser/policy_briefs/notat_om_vurderingen_af_samtykkebaseret
_voldtaegtslovgivning.pdf.
9/13
Rent sprogligt kan man tale om, at et samtykke handler om at erklære
sig enig i noget eller om at give sin tilslutning til noget. Frivillighed er at
gøre noget af egen fri vilje; noget som ikke er tvunget.
Det fremgår således også af bemærkningerne til flertallets lovudkast, at
begrebet frivillighed er udtryk for, at en person deltager af sin egen frie
vilje. Det fremgår endvidere, at frivilligheden skal være kommet til
udtryk gennem ord eller handling (betænkningens kapitel 7, afsnit 2,
side 177). Herudover fremgår det, at hvis frivilligheden ikke er kommet
til udtryk gennem ord eller handling, vil de konkrete omstændigheder
have betydning for vurderingen af, om et samleje kan anses for frivilligt
eller ufrivilligt (betænkningens kapitel 7, afsnit 2, side 180).
Det fremgår endvidere, at der i nogle tilfælde vil være en formodning
for frivillighed, og det påhviler derfor i stedet normalt den passive at
sige fra, for at sa lejet skal a ses for ufri illigt , jf. betænkningens
kapitel 7, afsnit 2, side 180.
Af bemærkningerne til mindretallets lovudkast fremgår det, at det må
afhænge af en konkret og samlet vurdering, om deltagelse i samleje kan
anses for at være sket med samtykke, men at der ikke stilles krav om, at
samtykket skal være udtrykt direkte eller i øvrigt på en bestemt måde
(betænkningens kapitel 7, afsnit 4, side 188).
Det fremgår endvidere af betænkningen, at det er mindretallets
opfattelse, at der er forskel på de to udtryk (frivillighed og samtykke),
når de skal anvendes i praksis i relation til samleje. Samtykke henviser
til en form for enighed og dermed noget gensidigt, mens frivillighed
peger i retning af den enes efterkommelse af den andens ønske. Det
kan være fraværet af modstand, der gør samlejet frivilligt, ikke
nødvendigvis det fælles ønske om at have samleje , jf. betænkningens
kapitel 6, afsnit 3.4, side 139.
Det er instituttets opfattelse, at der med en formodning for frivillighed,
hvor det påhviler den passive part at sige fra, kan være risiko for, at det
er fraværet af modstand, der gør samlejet frivilligt. Frivilligheden kan i
sådanne tilfælde siges at bygge på den opfattelse, at samleje sker som
efterkommelse af den andens ønske og dermed ikke et gensidigt ønske
fra parterne.
En voldtægtsbestemmelse baseret på samtykke vil således sende et
stærkt signal om, at alle mennesker uanset køn og seksualitet har en
lige ret til seksuel selvbestemmelse, seksuel integritet og personlig
10/13
frihed. Og at begge parter i et samleje har pligt til at sikre sig, at den
anden part ønsker samlejet.
4.2. DEN ENE PARTS PASSIVITET
Det fremgår af bemærkningerne til flertallets lovudkast, at den ene
parts passivitet under et samleje i nogle tilfælde kan være udtryk for
frivillighed eller et udtryk for ufrivillighed (betænkningens kapitel 7,
afsnit 2, side 179 f.).
E d idere fre går det, at i ogle tilfælde il der ære e for od i g
for frivillighed, og det påhviler derfor i stedet normalt den passive at
sige fra, for at samlejet skal anses for ufrivilligt , jf. etæ k i ge s
kapitel 7, afsnit 2, side 180.
Det fremgår af bemærkningerne til mindretallets lovudkast, at hvis den
ene part er total passiv under et samleje, så er der en formodning for,
at den passive part ikke samtykker, hvorved den anden part må gøre
noget for at sikre sig, at den passive part samtykker, jf. betænkningens
kapitel 7, afsnit 4, side 189.
I præmis 15 i den svenske Højesterets dom af 11. juli 2019, forholdt den
svenske Højesteret sig bl.a. til spørgsmålet om passivitet fra
forurettedes side20:
Fri illighetsrek isitet tar sikte på det faktiska ha dla det o h i te på
personens inre inställning, samtidigt som det i förarbetena anges att
passivitet kan ge uttryck för samtycke. Det sagda innebär att passivitet
kan utgöra ett uttryck för att deltagandet inte är frivilligt men också ett
uttryck för ett frivilligt deltagande. Vid bedömningen av om ett
deltagande är frivilligt ska det särskilt beaktas om frivillighet har
kommit till uttryck genom ord eller handling eller på annat sätt. Den
sistnämnda regeln måste anses innebära att utrymmet för att bedöma
en ren passivitet som uttryck för ett val att delta i en sexuell handling är
begränsat. Bedömningen av om deltagandet har varit frivilligt eller inte
ska gru das på situatio e i dess helhet.
Det tyder på, at vurderingen af, om der foreligger frivillighed i
passivitetstilfælde efter svensk ret, må bero på en konkret vurdering i
de enkelte tilfælde. Idet spørgsmålet om passivitet har vist sig at være
centralt i bedømmelsen af voldtægter, er det af afgørende betydning,
20 Högsta Domstolens dom af 11. juli 2019, B 1200-19, side 7-8,
tilgængelig på,
https://www.domstol.se/globalassets/filer/domstol/hogstadomstolen/
avgoranden/2019/b-1200-19.pdf.
11/13
at bemærkningerne i det senere lovudkast indeholder præcise
retningslinjer for, hvordan passivitet skal fortolkes.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at bemærkningerne
til det senere lovudkast indeholder præcise retningslinjer for,
hvordan passivitet fortolkes.
4.3. FOKUS PÅ TIDSPUNKTET FOR SAMLEJET
Det fremgår af bemærkningerne til flertallets lovudkast, at forløbet op
til et samleje vil kunne indgå i den samlede konkrete vurdering, der skal
foretages af, om der var tale om frivillighed.
Endvidere fremgår det, at det bl.a. gælder parternes eventuelle
forudgående kontakt og handlinger. Det kan f.eks. være relevant for
bedømmelsen, om parterne inden samlejet har lagt op til, at der skulle
finde samleje sted. Flirtende adfærd på et tidspunkt forud for samlejet
eller det forhold, at den ene part går med den anden part hjem, kan
ikke i sig selv karakteriseres som en seksuelt betonet optakt til samleje,
ligesom det heller ikke i sig selv kan anses som udtryk for, at den
pågældende er indforstået med samleje, eller føre til, at et samleje skal
anses for frivilligt. Hvis den ene part har lagt et stort pres på den anden
part, eller hvis parterne inden samlejet har været i et skænderi eller
slagsmål, påhviler der den initiativtagende part en forpligtelse til at
sikre, at den anden part er indforstået , jf. betænkningens kapitel 7,
afsnit 2, side 181.
Det fremgår af bemærkningerne til mindretallets lovudkast, at det er
gerningstidspunktet, som er afgørende for, om der foreligger et gyldigt
samtykke. Det bemærkes endvidere af mindretallets lovudkast, at det
ikke skal tillægges betydning, hvad der gik forud for tidspunktet for
samlejet, hvis adfærden ikke bekræftes i tidspunktet for samlejet, jf.
betænkningens kapitel 7, afsnit 4, side 188.
I Østre Landsret dom af 15. august 2016 (U.2016.3880 Ø)21 blev en
persons adfærd forud for gerningstidspunktet tillagt vægt, idet
personen gennem sin tidligere adfærd ( da set frækt i
forsa li gshuset ) havde kunnet give indtryk af, at personen havde
indvilliget i et senere samleje.
Instituttet bemærker, at en person, der i et forløb har måttet udtrykke
lyst til samleje, til enhver tid må have ret til at ændre mening, hvorfor
21 Ø.L.D. 15. august 2016 i anke 11. afd. S-1169-16.
12/13
det således kun er personens adfærd i tidspunktet for samlejet, som
bør tillægges betydning i forhold til, om der er tale om voldtægt.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det i det senere
lovudkast præciseres, at det er tidspunktet for samlejet, som er
afgørende for vurderingen af, om der er tale om voldtægt.
4.4. FORHOLDET TIL STRAFFELOVENS § 218
Efter den nugældende straffelovs § 218 straffes den, der ved udnyttelse
af en anden persons sindssygdom eller mentale retardering skaffer sig
samleje med den pågældende, med fængsel indtil 4 år. Bestemmelsen
finder tilsvarende anvendelse med hensyn til andet seksuelt forhold
end samleje, jf. straffelovens § 225.
Efter gældende ret anses udnyttelse af nogens psykiske eller kognitive
handicap for at skaffe sig samleje med vedkommende således ikke som
voldtægt i modsætning til de forskellige former for ulovlig tvang, jf.
straffelovens § 260. Det anses desuden som mindre strafværdigt, jf.
strafferammerne på 4 henholdsvis 8 år.
Det fremgår af betænkningen, at der kan forekomme situationer, hvor
den sindssyge eller mentalt retarderede frivilligt har samleje med en
person og tilkendegiver dette, men hvor der alligevel foreligger en
udnyttelse eller et misbrug fra gerningsmandens side. En sådan
overtrædelse bør ifølge et enigt Straffelovråd fortsat kunne straffes, og
rådet er derfor af den opfattelse, at kriminaliseringen i straffelovens §
218 bør opretholdes, jf. betænkningens kapitel 6, afsnit 5.2, side 143.
Det bemærkes, at det ikke er nærmere uddybet i betænkningen, hvad
der skal til, for at en person med psykisk eller kognitivt handicap har
deltaget frivilligt – eller omvendt, hvor meget der skal til, før man kan
sige, at personen ikke deltog frivilligt. En fastholdelse af
kriminaliseringen i straffelovens § 218, uden at man forholder sig
nærmere til afgrænsningen af den nye voldtægtsbestemmelse i § 216,
vil medføre en risiko for nedsubsumering i retspraksis. Altså en risiko
for, at voldtægter, hvor der i realiteten ikke forelå et samtykke eller
frivillighed, alene bliver dømt efter § 218, fordi det ville være lettere at
bevise.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der i det senere
lovudkast foretages en vurdering af fastholdelsen af
kriminaliseringen i straffelovens § 218 og en nærmere
afgrænsning overfor nyaffattelsen af straffelovens § 216,
herunder en præcisering af om der overhovedet kan foreligge et
gyldigt samtykke eller frivillighed i situationer, hvor en persons
13/13
psykiske eller kognitive handicap udnyttes til at skaffe sig
samleje med den pågældende.
4.5. EFTERFØLGENDE FRIVILLIGHED
Det fremgår af bemærkningerne til flertallets lovudkast, at det vil være
strafbart at indlede et samleje med en person, som ved bl.a. ord eller
handling tilkendegiver, at vedkommende ikke vil have samleje. En part
vil imidlertid på ethvert tidspunkt kunne ændre mening og i stedet gå
med til det igangværende samleje, hvilket i så fald vil betyde, at der fra
det tidspunkt ikke vil være tale om voldtægt (betænkningens kapitel 7,
afsnit 2, side 179).
Det fremgår imidlertid ikke af betænkningen, hvordan forløbet forud
for, at samlejet bliver frivilligt, skal vurderes. Det fremgår således ikke,
om det er flertallets opfattelse, at der i sådanne tilfælde vil være tale
om voldtægt, eller om der ikke vil være tale om voldtægt.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det i det senere
lovudkast tydeliggøres, om der vil være tale om voldtægt frem
til det tidspunkt, hvor en part går med til et igangværende
samleje.
4.6. FOREBYGGENDE TILTAG
Et enigt Straffelovråd nævner i betænkningen, at rådet ikke har
mulighed for at komme med nærmere forudsigelser, om og i hvilket
omfang en ny voldtægtsbestemmelse vil have en generalpræventiv
effekt, jf. betænkningens kapitel 6, afsnit 9, side 173.
Instituttet vil gerne fremhæve vigtigheden af, at der i forlængelse af en
ny lovgivning om voldtægt tages initiativ til en række forskellige
forebyggende tiltag, der har til formål at forebygge seksuelle overgreb
og modvirke uhensigtsmæssige normer for køn, sex og grænser blandt
især unge. Det vil være vigtigt at sikre oplysningsindsatser og
undervisning til børn og unge, samt til undervisere og fagpersoner, der
har ansvar for børn og unge.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2020-730-0367.
Med venlig hilsen
Louise Holck
VICEDIREKTØR
1
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
Strafferetskontoret
Fremsendt pr. e-mail til jm@jm.dk og chn@jm.dk
17. marts 2020
Vedrørende høring over Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret
voldtægtsbestemmelse, deres sagsnr. 2020-730-0367
Joan-Søstrene, som siden 1976 har rådgivet kvinder udsat for seksualiserede overgreb, herunder voldtægt,
har med stor interesse læst ovenstående betænkning og har følgende bemærkninger til denne:
Vi er helt enige i Straffelovrådets konklusion om, at den nuværende straffelovs § 216 om voldtægt ikke
udgør en tilstrækkelig strafferetlig beskyttelse af den seksuelle selvbestemmelsesret og bør ændres (afsnit
3.1.1).
Samtykke er det internationalt anerkendte og vedtagne begreb som grundlag for kriminalisering af
voldtægt i regi af CEDAW- og Istanbulkonventionen samt af den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol. Det er også begrebet samtykke, der indgår i regeringens forståelsespapir og
lovprogram for folketingsåret 2019-2020.
Det forekommer derfor besynderligt, at Straffelovrådets flertal har foreslået, at Danmark ikke bør lade
samtykke danne grundlag for en ny voldtægtsbestemmelse, men i stedet har foreslået begrebet frivillighed.
Joan-Søstrene er enige i Straffelovrådets opfattelse af, at frivillighed og samtykke ikke er det samme. Joan-
Søstrene forstår samtykke som en gensidig proces, ikke en forudgående aftale. Det vil efter Joan-
Søstrenes opfattelse være bedst i overensstemmelse med Istanbulkonventionen og Europarådets
ekspertgruppe GREVIOs anbefaling i forbindelse med evaluering af Danmarks efterlevelse af
Istanbulkonventionen at konstituere en ny voldtægtsbestemmelse baseret på samtykke.
Joan-Søstrene må ud fra vores langvarige rådgivningserfaring med kvinder, der har været udsat for
voldtægt, anfægte flertallets synspunkter i afsnit 3.1.2 omkring situationer med en formodning om
frivillighed og forestillinger om ”naturligt og sædvanligt seksuelt samvær”. Da hele den strafferetlige behandling
i voldtægtssager har til formål at afgøre, hvorvidt der er tale om voldtægt, er det urimeligt at lade
normative forestillinger om ”sædvanligt og naturligt seksuelt samvær” være udgangspunktet. Vi bemærker i
den forbindelse, at flere af de unge dømt i den såkaldte Umbrella-sag offentligt har givet udtryk for, at
deling af pornografisk materiale uden samtykke fra de berørte var sædvanligt i deres kreds, og ikke noget
2
de havde tænkt nærmere over. Strafbare handlinger kan altså i visse sammenhænge tilsyneladende være
”sædvanlige og naturlige”.
Straffelovrådets flertal anfører, at der med formuleringen af flertallets forslag til en ny
voldtægtsbestemmelse baseret på frivillighed har taget hensyn til, ”at kriminaliseringen ikke udstrækkes så
vidt, at den kommer til at omfatte seksuelle handlinger, som der ikke er et klart behov for at kriminalisere”. Vi hæfter
os ved, at det ikke beskrives nærmere, hvilke ”seksuelle handlinger” Straffelovrådets flertal frygter vil blive
kriminaliseret, uden at der er et klart behov med en samtykkebaseret bestemmelse, ligesom kriterierne
for vurderingen af adfærden som ”naturlig og sædvanlig” ikke fremgår. Det fremgår ikke, hvilken
videnskabelig viden, eller anden form for viden, der ligger til grund for bekymringen om, at en
samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse indebærer en risiko for at kriminalisere handlinger unødigt.
Joan-Søstrene kan videre på baggrund af mange års rådgivningserfaring oplyse, at kvinder, der lever i
voldelige parforhold, ofte også er udsat for seksuelle overgreb fra partneren. Dette gælder ikke blot i
forbindelse med fysisk voldsudøvelse, men f.eks. også i form af ”tvangssamlejer” som en del af den
psykiske vold, der typisk karakteriserer voldelige parforhold. Her er der klart ikke samtykke, hverken når
overgreb sker i forbindelse med den fysiske voldudøvelse eller den psykiske, fordi offerets modstand kun
sjældent opfattes og anerkendes af partneren. Offerets modstand vil typisk komme til udtryk i manglende
aktiv deltagelse, i gråd, i at offeret vender ansigtet bort, afværger med hænderne eller lignende. Det
betyder naturligvis ikke, at der er tale om frivillighed eller samtykke, men voldtægt under sådanne
omstændigheder vil bevismæssigt ud fra et strafferetligt synspunkt nok være lettere for
anklagemyndigheden at bevise ved manglende samtykke frem for manglende frivillighed. Vi bemærker i
den forbindelse, at psykisk vold først blev kriminaliseret sidste år, og at der er begrænset praksis på
området. Imidlertid er det svært at se, at en samtykkebaseret voldtægtslovgivning i kombination med
reglerne om psykisk vold vil være andet end et positivt tiltag for de mange kvinder, der hvert år udsættes
for vold af en partner.
Joan-Søstrene tilslutter sig Straffelovrådets overvejelser om begrebet voldtægt i afsnit 3.1.3, og er enige i
at fastholde begrebet ”voldtægt”, uanset hvordan volden er kommet til udtryk. Vi vil også opfordre til at
overveje begrebet ”samleje” i forbindelse med voldtægt, hvis man ønsker en mere tidssvarende
lovgivning (se eksempelvis betænkningen s. 141).
Da straffelovens begreber skal anvendes af alle inden for politi, anklagemyndighed og domstole, bør
straffelovens begreber være så præcise og neutrale som muligt. Det er ordet ”samleje” ikke i sammenhæng
med voldtægt. Et barn under 12 år, som er blevet voldtaget, har ikke deltaget i et samleje. Og det samme
gælder faktisk for voksne voldtægtsofre. Samleje er noget, man gør sammen, mens voldtægt er en ensidig
handling. Brugen af ordet ”samleje” i forbindelse med voldtægt er muligvis i overensstemmelse med
gerningspersonernes perspektiv, men er ikke i overensstemmelse med ofrenes perspektiv.
Joan-Søstrene vil derfor foreslå betegnelsen ”penetration” eller ”anal eller vaginal penetration ved hjælp
af en kropsdel eller en genstand” i en ny bestemmelse om voldtægt. Det er mere præcist og mere neutralt,
og er den betegnelse, som er anvendt i Istanbulkonventionen.
Vedrørende afsnit 3.1.4 vil vi gøre opmærksom på at Europarådets ekspertgruppe GREVIO i forbindelse
med evaluering af Danmarks efterlevelse af Istanbulkonventionen har anbefalet at indføre samme
strafferamme i § 218, som i § 216, stk. 1, nr. 2. For nuværende er der forskellig strafferamme afhængig af
om forbrydelsen sker ved udnyttelse af en anden persons sindssygdom eller mentale retardering (4 år)
eller imod en person i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte
sig handlingen (8 år).
3
Vedrørende Straffelovrådets overvejelser om tilregnelse i afsnit 3.1.5 fremstår det ikke klart for os, om
den utilstrækkelige strafferetlige beskyttelse af den seksuelle selvbestemmelsesret i Danmark (afsnit 3.1.1)
alene skyldes ordlyden i den nuværende straffelov § 216. Domstolenes praksis for så vidt angår
bedømmelsen af forsæt i voldtægtssager spiller muligvis også en rolle. Der findes retspraksis, hvor
gerningspersonens forsæt til voldtægt er bedømt meget mildt, f.eks. frifindelser, selv om et offer græd
under akten. Joan-Søstrene vil derfor opfordre til, at det afklares, om dette stadig er tilfældet, og om
nødvendigt forholde sig politisk til spørgsmålet ved at tydeliggøre i forarbejderne til en ny
voldtægtsbestemmelse, at bedømmelser om forsæt skal ske ud fra samme målestok som ved andre
forbrydelser, herunder også ned til laveste forsætsgrad – dolus eventualis
Joan-Søstrene har til brug for dette høringssvar indhentet svar på spørgsmål fra Dansk Sprognævn om
begreberne samleje og samtykke, som er vedlagt som bilag.
Vi vil i øvrigt henvise til høringssvar afgivet af Det Nationale Voldsobservatorium, som Joan-Søstrene
også fuldt ud har tilsluttet sig.
Vi står naturligvis til rådighed med yderligere oplysninger eller bemærkninger, såfremt det ønskes.
Med venlig hilsen
Joan-Søstrene
4
Bilag. Svar på spørgsmål stillet til Dansk Sprognævn
VS: spørgsmål vedr. samleje og samtykke
From Anna Sofie Hartling <ash@dsn.dk> on 2020-03-04 09:55
Kære Dorte
Mange tak for dine spørgsmål. Nedenfor svarer jeg samlet på dem.
I Ordbog over det Danske Sprog (ODS), som er en historisk ordbog der dækker dansk fra
1700 til 1950, kan man se at samleje har været anvendt med tre betydninger som ikke
længere er gængse i dag:
1) Det har i fælleskøn – en samleje – omkring 1700 betydet 'det at have lejet noget i
fællesskab, sammen med en anden (andre)' (tilsvarende var en samlejer en
'person, der har lejet noget i fællesskab med en anden (andre)')
2) Det har i intetkøn – et samleje – i begyndelsen af 1800-tallet betydet 'vielse',
'bryllup'
3) Det har ligeledes i intetkøn – et samleje – omkring 1800 betydet 'det at ligge (i
seng) sammen'. Ordbogen nævner følgende eksempel på denne betydning:
"Samleje i een Seng er ubekvemt og tilmed i Selskab med en sygelig eller syg
Person, usundt." (fra Kosmetisk Lommebog for Damer af Rasmus Frankenau,
oversat 1813).
Etymologisk set kommer ordet af det oldnordiske ord samlag som betød
'sammenlægning'. Førsteleddet sam- har til alle tider betydet 'sammen', mens
sidsteleddet lag 'lægning' har udviklet sig til leje. Den betydning der ligger i at 'ligge
sammen på et leje', har så formentlig givet anledning til den nutidige betydning: 'den
fysiske erotiske (kønslige) forbindelse ml. mand og kvinde (egl. paa et leje, i seng)' (jf.
ODS)/'seksuelt samvær mellem to personer der indebærer indtrængen af penis i skeden
(eller anus) og typisk med orgasme og sædudtømmelse som kulmination' (jf. Den Danske
Ordbog (DDO), som er en ordbog over moderne dansk fra 1950 til i dag).
Sprogligt/etymologisk set er samleje altså noget man gør sammen.
Ordet sammen refererer imidlertid ikke nødvendigvis til en gensidig handling. Gensidighed
udtrykker vi på dansk normalt med ordet hinanden eller med visse udsagnsord på -s,
fx enes, forliges og skændes. Ordet sammen kan dog – sammen med udsagnsord der
beskriver handlinger – udtrykke gensidighed: Forbindelsen tale sammen er synonymt
med tale med hinanden. Men at ligge sammen i en seng er en tilstandsbeskrivelse som
man godt ville kunne bruge som en neutral skildring af to personer der ligger i en seng,
selv om den ene ikke har lyst til at ligge der og ikke har givet samtykke til at den anden
måtte ligge der.
Imidlertid har sammen i moderne dansk en lang række betydninger
(jf. https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=sammen), og i mange af de betydninger det kan
5
bruges i, får man associationer til noget med fællesskab, indbyrdes
forbindelse, overensstemmelse, samarbejde o.l.
Slår man sam- op i ODS og DDO (dvs. ordet sammen i forkortet form som førsteled),
finder man netop følgende: "1. led angiver især dels identitet, ensartethed olgn., dels
fællesskab, indbyrdes forbindelse olgn." (olgn. står for 'og lignende') (jf. ODS) og 'bruges
for at udtrykke overensstemmelse, fælles tilstedeværelse eller indbyrdes forbindelse' (jf.
DDO).
Konklusionen må derfor være at samleje etymologisk set ikke udtrykker en gensidig
handling (jf. 'nogle ligger sammen på et leje'), men at ordet samleje med den nuværende
betydning henviser til en handling, og at ordet sammen giver associationer til noget der
sker i fællesskab, og dermed til noget, der kræver samtykke.
På den baggrund giver jeg jer helt ret i at det forekommer problematisk at anvende
ordet samleje om en voldtægt. Eneste synonym til samleje som man kunne forestille sig
anvendt til beskrivelse af en voldtægt, er den faglige term coitus. Fordelen ved at bruge
denne term er at den formentlig ikke vækker nogen uhensigtsmæssige associationer i
konteksten seksuel vold. Ordet coitus kommer af det latinske udsagnsord coire som ordret
betyder 'gå sammen/med', men denne etymologiske forbindelse fornemmes nok af de
færreste. En anden mulighed ville være at bruge ordet penetration som meget konkret
beskriver det som ville skulle beskrives i denne sammenhæng, nemlig 'indtrængen med
penis ved samleje' (jf. betydningsangivelsen ved opslagsordet penetrere i DDO med
henvisning til orddannelsen penetration som har denne betydning: '(uønsket) indtrængen
af et legeme, stof el.lign.').
Jeg vil til sidst tilføje at det er min opfattelse at ordet samleje faktisk for de fleste lyder som
en meget teknisk-klinisk beskrivelse af netop 'indtrængen af penis i skeden' (jf. DDO's
betydningsangivelse). Det er dog samtidig mit gæt at det for mange netop ikke er et ord de
vil forbinde med et overgreb – eller i hvert fald ikke et ord man forestiller sig offeret vil
bruge.
At ordet samleje indgår i gældende lovtekster der angår seksuel vold hvor den ene part
gør noget mod den anden, er formentlig et levn fra ældre tider. I opslaget samleje i ODS
står der direkte at ordet også (kan) anvendes "om omgængelse mod naturen", dvs. "om
legemlig omgang ml. mennesker og dyr ell. legemlig omgang af unaturlig art ml.
mennesker".
Venlige hilsener
Anna Sofie Hartling
Forsker
Direkte +45 33 74 74 13
ash@dsn.dk
Dansk Sprognævn
Adelgade 119 B
DK-5400 Bogense
Telefon +45 33 74 74 00
6
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Joan-Søstrene <mail@joan-soestrene.dk>
Sendt: 26. februar 2020 11:28
Til: Anna Sofie Hartling <ash@dsn.dk>
Emne: spørgsmål vedr. samleje og samtykke
Kære Anna Sofie
tak for snakken over telefon.
Her følger spørgsmålene vedr. ordene samleje og samtykke. Spørgsmålene er inspireret af en canadiske
forsker Allan Wade, der har arbejdet med vold og sprog om vold. Se evt. vedhæftet, hvor jeg har henvist til
et oplæg som kilde.
Er samleje i sproglig forstand en gensidig eller en ensidig handling?
Kan man i sproglig forstand (logisk, etymologisk) tale om samleje uden samtykke? Eller forudsætter samleje
samtykke i en eller anden grad?
Kunne en anden betegnelse end samleje være et mere præcist og neutralt udgangspunkt for at definere
voldtægt? (den nuværende brug af samleje i straffeloven kan virke stødende og ikke-neutral, f.eks.
formuleringen i den nuværende straffelov § 216, stk. 2: "For voldtægt straffes med fængsel indtil 12 år den,
der har samleje med et barn under 12 år.") Betegnelsen samleje er muligvis præcis og korrekt set fra
gerningspersonens perspektiv. Fra offerets perspektiv er der tale om traume, vold, overgreb eller lignende.
Det samme gælder i forbindelse med voldtægt imod voksne mennesker. Der er kun tale om samleje set fra
gerningspersonens perspektiv. Fra offerets perspektiv er der tale om traume, vold, overgreb eller lignende.
Jeg er glad for, at du vil se nærmere på spørgsmålene. Vi ser frem til at høre fra dig/jer.
Mange hilsner
Dorte / Joan-Søstrene
--
JOAN-SØSTRENE
RÅDGIVNING & OPLYSNING OM OVERGREB PÅ KVINDER
C/O DANNER
NANSENSGADE 1
1366 KØBENHAVN V
TELEFON: +45 3314 7484
WWW.JOAN-SOESTRENE.DK
ÅBNINGSTIDER: Mandag og torsdag kl. 18.00 - 20.30.
Gratis og anonym rådgivning og samtale til kvinder udsat for vold,
voldtægt, incest og sexuel chikane. Rådgivningen har åbent for
personlige og telefoniske henvendelser.
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. e-mail til jm@jm.dk og chn@jm.dk
Sagsnummer 2020-730-0367.
Den 18. marts 2020
Høringssvar over Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en
frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse.
KFUK’s Sociale Arbejde takker for muligheden til at afgive høringssvar vedrørende
Straffelovrådets betænkning om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse.
KFUKs Sociale Arbejde kan tilslutte sig Straffelovrådets anbefaling af, at
voldtægtsbestemmelsen udvides og ændres, så den fremover vil dække enhver
form for ufrivillighed. Vi mener, at en sådan ændring kan bidrage til en generel
forståelse af, hvor grænserne bør gå mellem acceptabel seksuel adfærd og strafbar
seksuel adfærd samt medvirke til at markere samfundets afstandstagen fra
seksuelle handlinger, som ikke er baseret på frivillighed.
KFUKs Sociale Arbejde støtter forslaget fra mindretallet i Straffelovrådet om, at
bestemmelsen baseres på et kriterium om samtykke frem for frivillighed.
Vi mener, at en samtykkebestemmelse i højere grad vil udtrykke gensidighed, og at
den seksuelle handling er et ønske fra begge parter. Ved frivillighedsbestemmelsen
kan der opstå tvivl om, hvorvidt et fravær af modstand kan gøre samlejet frivilligt.
Samtykke tager udgangspunkt i, at både mænd og kvinder er seksuelle ligeværdige
væsener, og at begge parter skal deltage i et eller andet omfang end ved total
passivitet. Den ene part må gøre noget for at sikre sig, at den anden part er med på
den seksuelle handling, dvs. at den, der tager initiativ til samleje, skal have del
i ”afklaringspligten”.
Vi mener, at det fremover ikke bør tillægges betydning, hvad der er gået forud for
gerningstidspunktet, dvs. om der har været tale om en flirt til en fest, hvis der ikke
har været udtrykt samtykke i selve voldtægtsøjeblikket. Enhver skal naturligvis have
ret til at ændre mening, også når det drejer sig om seksuelle handlinger.
Den nugældende lovgivning bygger allerede på en forudsætning om frivillighed, og
en ændring af bestemmelsen udelukkende ud fra frivillighedskriteriet kan risikere
kun at blive en formel ændring, der ikke vil få betydning i praksis.
KFUKs Sociale Arbejde
Niels Hemmingsens Gade 10,2
1153 København K
Tel +45 35 26 30 33
post@kfukssocialearbejde.dk
www.kfuks-socialearbejde.dk
Konto 4440 - 817 0037
CVR nr. 27093612
KFUKs Sociale Arbejde er:
Kontaktcentret Vesterbro
Herberget Lindevangen
Herberget Lærkehøj
Reden Aalborg
Reden Aarhus
Reden International
Reden København
Reden Odense
Redernes Krisecenter, Odense
KFUKs Sociale Arbejdes
Krisecenter, København
Lærkereden i Aalborg
Reden Ung
Reden Genbrug Istedgade
Reden Genbrug Odense
Reden Genbrug Aalborg
Vestergades Genbrug, Struer
KFUKs Sociale Arbejde mener således, at en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse bedst vil kunne
sikre det enkelte menneskes seksuelle integritet.
KFUKs Sociale Arbejde noterer sig mindretallets vurdering, at det med en samtykkebaseret
voldtægtsbestemmelse stadig vil være anklagemyndigheden, der har bevisbyrden, og en
samtykkebaseret bestemmelse heller ikke vil ændre på de retsgarantier, der beskytter den tiltalte.
Det er KFUKs Sociale Arbejdes håb, at en ændring af voldtægtsbestemmelsen vil kunne få en
adfærdsregulerende effekt i samfundet. Forhåbentlig vil det også komme udsatte kvinder i hjemløshed,
misbrug og prostitution til gode. Mange af de kvinder, der benytter Rederne, udsættes for overgreb og
voldtægt. Politi og Center for voldtægtsofre skal derfor klædes bedre på til at håndtere de mere kaotiske,
psykisk sårbare og stof- eller alkoholpåvirkede kvinder, der er udsat for voldtægt.
Et særlig udsat gruppe er de udenlandske kvinder i prostitution, der opholder sig hemmeligt eller ulovligt
i Danmark. Vi oplever desværre alt for ofte, at disse kvinder bliver udsat for vold eller voldtægt, men at
de ikke tør anmelde kunden eller overfaldsmanden til politiet eller tage på skadestuen med eventuelle
skader. Vi mener, at alle mennesker i Danmark skal have adgang til hjælp og beskyttelse fra politiet ved
overgreb. Vi foreslår derfor, at man i forbindelse med en ændring af voldtægtsbestemmelsen også i
praksis sikrer sig, at udenlandske kvinder uden lovligt ophold i Danmark kan anmelde en voldtægt uden
at skulle frygte for selv at blive anholdt eller udvist af landet.
Dette høringssvar har af tidsmæssige årsager ikke været behandlet i KFUKs Sociale Arbejdes
Landsbestyrelse og fremsendes derfor med forbehold for Landsbestyrelsens godkendelse sidst i marts
2020. udgør derfor kun en foreløbig stillingtagen til de overordnede principper omkring frivillighed eller
samtykke.
Med venlig hilsen
Annette Blynél Helle Jarlmose
Landsformand Generalsekretær
Kvinderådet
Niels Hemmingsensgade 10
1153 København K
Tlf: 33128087
e-mail: kvr@kvinderaad.dk
Til jm@jm.dk
cc chn@jm.dk
d. 18. marts 2020
Kvinderådets høringssvar til Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret
voldtægtsbestemmelse. Sagsnr. 2020-730-0367.
Kvinderådet takker for den fremsendte betænkning og muligheden for at indgive høringssvar til den.
Vi henviser til høringssvar fremsendt af Det Nationale Voldsobservatorium, som vi fuldt ud tilslutter os. Vi
anbefaler – ligesom Voldsobservatoriet - at spørgsmålet om samtykke bliver det centrale i den kommende
voldtægtsbestemmelse, fremfor en frivillighedsbaseret bestemmelse.
Ud over de betragtninger, som Voldsobservatoriet anlægger for en samtykke-bestemmelse, vil Kvinderådet – ud
fra et kvinderettighedsperspektiv – fremhæve det vigtige i, at vi får en voldtægtslov, der:
1) tydeligt fastslår kvindens ret til kropslig selvbestemmelse og seksuel integritet. Det må ikke forholde sig
sådan, at kvindens krop som udgangspunkt anses for at være tilgængelig; hvorfor hun forventes at sige fra
for overgreb. Sex er gensidigt og det bør forventes, at begge parter – i ord eller handling – viser deres ”ja”
til sex.
2) ikke tillægger kvindens tidligere seksuelle erfaringer, udtrykte lyster, opførsel, påklædning mv. betydning
for, om hun kunne tænkes at gå frivilligt med til sex i en given situation. Det er alene hendes samtykkende/
eller manglende samtykkende under den seksuelle aktivitet, der har betydning.
Hvis ikke dette bliver tydeligt, vil vi blive ved med at opdrage vores piger og drenge væsensforskelligt. Piger
skal være dydige, ikke vise deres seksualitet mv. (ellers kan det anses for at være en invitation til overgreb).
Modsat drengene, der ikke vil være samme forventninger til.
Endelig mener Kvinderådet, at en samtykke-bestemmelse – i højere grad end en frivillighedsbaseret
bestemmelse – har potentiale til at kunne forebygge voldtægter. I hvert fald, hvis der med lovændringer følger
grundig og tidssvarende seksualundervisning, både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne og gennem
undervisningstilbud til både fagfolk og forældre.
Kvinderådet
Niels Hemmingsensgade 10
1153 København K
Tlf: 33128087
e-mail: kvr@kvinderaad.dk
Samtykke er pædagogisk både lettere at formidle og forstå, end en frivillighedsbestemmelse, som den flertallet
foreslår (s. 160 i betænkningen).
I flertallets bud på en frivillighedsbestemmelse lægges der op til, at frivillighed kan ”fremgå af den konkrete
situation og sammenhæng”. Men hvis fortolkning af situationen og sammenhængen gælder? En sådan uklarhed
efterlader både undervisere og unge i tvivl, og kan føre til uforsætlige overgreb.
En samtykke-bestemmelse, derimod, hvis den udformes som mindretallet foreslår (s. 167 i betænkningen)
indbefatter, at begge parter får del i afklaringspligten: Dvs. Er du i tvivl om din partner vil have sex? Så spørg!
Denne delte afklaringspligt – hvis den bliver en del af vores seksualkultur - vil efter vores overbevisning kunne
forebygge overgreb, ikke mindst blandt unge; her kan det være en del af spillet for drengene at presse på for sex
og for pigerne ikke at være udtalte, hverken i sit nej eller ja1
Vi ser frem til den videre behandling af en ny voldtægtsbestemmelse.
Med venlig hilsen
Lise Johansen
Direktør
1
Bindesbøl Holm Johansen, K. (2019), Gender, power and sexual violence – An anthropological exploration of young people’s
perceptions and unwanted sexual experiences, Statens Institut for Folkesundhed, SDU
kvinfo@kvinfo.dk
18. marts 2020
KVINFO
CHRISTIANS BRYGGE 3
1219 KØBENHAVN K
CVR.NR.: 12919247, EAN NR.: 5798009814371, TLF: 33 13 50 88, E-MAIL: KVINFO@KVINFO.DK
Justitsministeriet
Straffelovskontoret
Slotholmsgade 10
1216 København K
jm@jm.dk og chn@jm.dk
Høring over Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret
voldtægtsbestemmelse. Sagsnummer 2020-730-0367
Justitsministeriet har ved mail den 19. februar anmodet om en udtalelse om Straffelovrådets betænkning
nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse.
KVINFO deler Straffelovrådets opfattelse af behovet for væsentlige ændringer i Straffelovens
voldtægtsbestemmelse, så den i højere grad beskytter mod alle tilfælde af voldtægt og KVINFO har derfor
også med stor interesse læst Straffelovrådets gennemarbejdede og grundige betænkning.
KVINFO anbefaler
KVINFO anbefaler, at en ny bestemmelse om voldtægt baseres på samtykke, dvs. at det gøres strafbart at
have samleje med en person, der ikke gennem ord eller handling giver udtryk for at samtykke i samlejet.
Hvis den ene part er helt passiv, bør der være formodning imod, at parten samtykker. Det er endvidere
KVINFOs anbefaling, at tidspunktet for forsætsvurderingen bør være gerningstidspunktet og ikke det, der er
gået forud.
KVINFO har følgende bemærkninger
Det er KVINFOs vurdering, at en bestemmelse baseret på samtykke er bedst i overensstemmelse med en
nutidig opfattelse af den personlige frihed, seksuelle selvbestemmelsesret og et moderne syn på køn.
Voldtægt er en kønsbaseret forbrydelse, idet voldtægt næsten udelukkende bliver begået af mænd mod
kvinder. I voldtægts-og seksualforbrydelsessager udgør kvinderne henholdsvis 97,4 procent og 89 procent
af ofrene1
. En bestemmelse om samtykke tager således udgangspunkt i, at alle uanset køn har ret til og
mulighed for at udfolde deres seksualitet, og at der derfor er formodning for, at en part, der ønsker
samleje, ikke forholder sig helt passivt, men deltager i et eller andet omfang. Hvis en af parterne forholder
sig helt passivt, bør der efter KVINFOs opfattelse være en formodning imod samtykke og den aktive part må
sikre sig, at den anden er med på at have samleje.
1 Danmarks Statistik 2016:24. Se også Justitsministeriets seneste offerundersøgelse, hvor der kun er nævnt kvinder under
opsummeringen om voldtægt:
https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/pdf/offerundersoegelsen_2005-2019_hovedtal.pdf
Yderligere referencer: Deen, Laura, Katrine Bindesbøl Holm Johansen, Sanne Pagh Møller, og Bjarne Laursen. 2018. Vold og
seksuelle krænkelser: En afdækning af omfang og udvikling af fysisk vold og seksuelle overgreb og omfang af seksuelle krænkelser
samt en analyse af erfaringer med digitale seksuelle krænkelser. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk
Universitet; Helweg- Larsen, Karin. 2012. Vold i Nære Relationer: Omfanget, karakteren og udviklingen samt indsatsen mod
partnervold blandt kvinder og mænd. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet; Oldrup, Helene, Mogens
N. Christoffersen, Ida Lykke Kristiansen, and Stine Ø. Vernstøm. 2016. Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark
2016. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd; WHO. 2013. Global and regional estimates of violence against
women: prevalence and health effects of intimate partner violence and non-partner sexual violence. Geneva: World Health
Organization.
Straffelovrådets flertals forslag, om en voldtægtsbestemmelse baseret på frivillighed, forudsætter derimod
f.eks., at man i nogle situationer straffrit kan have sex med en person, der forholder sig helt passiv uden at
efterprøve, om vedkommende, man ønsker samlejemed er med på det. I sådanne situationer må den
passive part ifølge flertallet, give udtryk for ikke at ville være med. Flertallet anfører, at der ellers vil være
en risiko for at kriminalisere en seksuel adfærd, som af mange vil blive anset for naturlig og sædvanlig i
forbindelse med seksuelt samvær (betænkningen bl.a. s. 13 f., s. 136 og s. 176).
KVINFO bemærker, at det er mere i overensstemmelse med en nutidig og moderne opfattelse af den
personlige frihed og den seksuelle selvbestemmelsesret, at man i alle situationer, hvor man tager initiativ til
sex, har et ansvar for at sikre sig, at den anden part er med på det. (Det bemærkes for god ordens skyld, at
der for, at samtykke foreligger, ikke stilles krav om overholdelse af formalia ift. samtykket, men blot, at der
i ord eller handling tilkendegives, at man er med). Det bemærkes, at flertallet ikke anfører kilder eller anden
doku e tatio for ed h ilket elæg, de gger deres urderi g af, h ad der er ’e seksuel adfærd, so af
a ge il li e a set for aturlig og sæd a lig i for i delse ed seksuelt sa ær’. Sel h is der fi des
dokumentation for flertallets opfattelse af, hvad der af mange opfattes som naturligt og sædvanligt, bør
det efter KVINFOs opfattelse også indgå i overvejelserne om en ny voldtægtslovgivning, hvilken normativ
adfærd, der fremadrettet er ønskværdig.
Som både flertal og mindretal er opmærksomme på, er det ved vurdering af passivitet desuden vigtigt at
være opmærksom på den forskning, der peger på hyppige tilfælde af tonisk immobilitet (ufrivillig lammelse
eller ere populært eskre et, at oldtægtsofre reagerer ed at ’fr se’ . Det har l.a. at gøre ed, at
hjernens forsvarssystem med det samme reagerer på høj stress og en ’angrebssituation’, og finder gamle
underkastelsesvaner frem2
. Et svensk studie viser, at 7 ud af 10 personer erfarede forskellige typer af
ufrivillig lammelse under en voldtægt, og 8 ud af 10 oplevede signifikant frygt under det seksuelle
overgreb3
.
Vurderingen af, hvilken betydning passivitet skal have, afhænger efter flertallets opfattelse bl.a. af, om
samlejet er foregået under sædvanlige omstændigheder eller under særlige omstændigheder, forløbet op
til samlejet, relationen mellem parterne mv. (betænkningen bl.a. s. 15 og s 137). Som sædvanlige
omstændigheder angiver flertallet f.eks. to personer i et ligeværdigt samlivsforhold eller ægteskab,
hvorimod samleje i en baggård, på et offentligt toilet, eller hvis der er flere personer til stede, er eksempler
på usædvanlige omstændigheder, hvor formodningsreglen vendes (betænkningen s. 180).
KVINFO anbefaler, at der ikke anvendes en formodningsregel om frivillighed, når den ene part udviser
passivitet i (selv formelt ligeværdige) samlivsforhold og ægteskaber. Baggrunden er, at offer og
gerningsperson i størstedelen af overgrebene kender hinanden, enten som nuværende eller tidligere
partnere, ven/bekendt eller familiemedlem, se tabellen nedenfor. I blot 16 procent af de tilfælde, som
offeret betragter som det mest alvorlige seksuelle overgreb i et livsperspektiv, begås dette af en fremmed4
.
Det bemærkes, at da mange overgreb bliver begået af en person, som offeret kender i forvejen, især en
2
Hopper, Jim (2 I Most Se ual Assaults, Defe se Cir uitr Ru s the Sho . Ke to u dersta di g a d
supporti g sur i ors, a d doi g great i estigatio s . Psychology Today, Dec 19, 2017.
3
Møller A, Sø dergaard H P, Helstrø , L. To i i o ilit duri g se ual assault–a common reaction
predicting post-trau ati stress disorder a d se ere depressio . A ta O stet G e ol. S a d; 9 :9 –938.
https://obgyn.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/aogs.13174
4
Heinskou, Marie Bruvik mfl. Seksuelle kræ kelser. O fa g og karakter Det Kri i alpræ e ti e Råd,
https://dkr.dk/media/12694/seksuelle_kraenkelser.pdf
partner eller ven, sker de fleste overgreb også enten i offerets eller gerningspersonens hjem5
. 67 % af
tvangssamlejerne eller forsøg på det er sket i et privat hjem (Ibid.).
Kilde: Det Kriminalpræventive Råd
Det bemærkes desuden, at Straffelovrådets flertal heller ikke anfører kilder eller anden dokumentation for,
ed h ilket elæg et sa leje urderes so foregået ’under sædvanlige omstændigheder eller under
særlige omstændigheder’. Dette åbner for en moralisering ift. forskellige former for seksuelle relationer og
lægger op til en bedre beskyttelse af voldtægtsofre uden for hjemmet og en ringede beskyttelse inden for
ægteskab og parforhold (som ellers er hyppigst forekommende jf. ovenfor).
Det er endelig KVINFOs vurdering, at det er mere i overensstemmelse med moderne værdier og idealer, at
vurderingen af, om der er tale om et strafbart forhold, foregår på gerningstidspunktet frem for på en
samlet vurderingen af, hvad der er gået forud eller sket efterfølgende. Flertallets forslag om, at vurderingen
skal ske ud fra en samlet vurdering, risikerer at medvirke til at fastholde nuværende retspraksis, hvorefter
det, der går forud for gerningstidspunktet i form af f.eks. påklædning, flirt eller dans tillægges betydning.
Det er derimod afgørende at fastslå, at samtykket skal foreligge på gerningstidspunktet og kan trækkes
tilbage på ethvert tidspunkt. Dette er afgørende for reelt at sikre beskyttelse af den seksuelle
selvbestemmelsesret, personlige frihed og sikre reelt ligeværd og ligestilling mellem kønnene.
Det er endelig KVINFOs vurdering, at en bestemmelse udformet iht. ovennævnte anbefalinger bedst er i
overensstemmelse med aftalen ’Politisk forståelse elle So ialde okratiet, Radikale Ve stre, SF og
E hedsliste : Retfærdig ret i g for Da ark’ og i øvrigt hensigten bag ønsket om at ændre
voldtægtsbestemmelsen. Det er KVINFOs vurdering, at forskellene mellem en bestemmelse baseret på hhv.
frivillighed og samtykke er væsentlige og betydningsfulde. En lovgivning baseret på samtykke kan reelt sikre
beskyttelse af den personlige frihed, den enkeltes seksuelle selvbestemmelsesret og sikre reelt ligeværd og
ligestilling mellem kønnene. Det er fundamentale rettigheder og værdier, som bør sikres for fremtiden.
Med venlig hilsen
KVINFO
Henriette Laursen
Direktør
5
Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside: https://dkr.dk/vold-og-voldtaegt/fakta-om-voldtaegt/
København, 18. marts 2020
Høringssvar vedr. høring over Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020, sagsnr. 2020-730-0367.
Overordnede bemærkninger
Vi hilser Straffelovrådets anbefaling om en ændring af den nugældende voldtægtsbestemmelse
velkommen, og glæder os over, at et enigt Straffelovråd finder, at straffelovens § 216 bør ændres, så den
dækker enhver form for ufrivillighed. Med andre ord: Ønsket om sex skal være gensidigt, og denne
gensidighed skal foreligge under hele den seksuelle aktivitet.
Spørgsmålet bliver så, hvordan man bedst opnår en retstilstand, hvor den seksuelle selvbestemmelsesret
ydes tilstrækkelig beskyttelse, samtidig med at det sikres, at ingen uretmæssigt dømmes for voldtægt.
Det er Lev Uden Volds vurdering, at en samtykkebaseret bestemmelse vil skabe det optimale
strafferetlige værn mod voldtægt, og at en sådan bestemmelse kan tjene to overordnede formål:
 At skabe et solidt grundlag for retsforfølgning.
 At være normskabende for særligt de yngre generationer.
En normregulerende voldtægtsbestemmelse
Lev Uden Vold mener, at den forestående lovændrings normskabende værdi vil være af meget stor
betydning for vores samfund. Der ligger en stor opgave i opdragelsen og dannelsen af vores ungdom, og
det er en opgave, som kalder på en klar definition af legitime seksuelle handlinger. Vi skal som samfund
give unge mennesker de rette forudsætninger for at kunne forstå og respektere grænsedragningen mellem
sex og seksuelle overgreb. Derfor er der behov for, at straffeloven sætter klare skillelinjer op. Det er Lev
Uden Volds vurdering, at begrebet ”samtykke” fremfor ”frivillighed” giver det stærkeste
udgangspunkt for faglig formidling, da dette begreb tydeligt indikerer, at sex skal hvile på en
kontinuerlig og gensidig lyst, som udtrykkes gennem vedvarende engagement under den seksuelle
aktivitet.
Klarhed omkring normative betragtninger
Formidlingen af grænsedragningen mellem sex og voldtægt er selvsagt en vanskelig opgave, som
nødvendiggør, at lovgiver forholder sig eksplicit til de normative betragtninger, som ligger bag valget
mellem samtykke og frivillighed som begreber i den kommende bestemmelse. Det er derfor vores appel,
at de normative betragtninger, som helt uundgåeligt indgår i det lovforberedende arbejde, gøres så
eksplicitte og virkelighedsnære som muligt. Til eksempel kan nævnes følgende passus fra
Straffelovrådets betænkning: ”Vurderingen af, hvilken betydning passivitet skal have, må efter
flertallets opfattelse afhænge af sagens konkrete omstændigheder, herunder om samlejet er foregået
2
under sædvanlige omstændigheder eller under særlige omstændigheder…”1 (vores fremhævning), samt
”…det kan ved en sådan regulering være særdeles vanskeligt at afgrænse […] hvilke seksuelle
handlinger det er normalt at samtykke til.”2 (vores fremhævning).
Sådanne almene betragtninger om ”det sædvanlige” versus ”det særlige” samt vurderinger af, hvad
der er ”normalt”, bør i lovforarbejderne knyttes an til en række konkrete eksemplificeringer, hvis
resultatet med reguleringen skal være en gennemskuelig retstilstand.
Retssikkerhed på voldtægtsområdet fordrer i høj grad, at der er transparens omkring grundlaget for de
normative betragtninger, som reguleringen hviler på uanset bestemmelsens ordlyd. Det er i den
forbindelse Lev Uden Volds opfattelse, at lovgivningens normative grundlag bør være baseret på en
vurdering af, hvorvidt handlingerne er til skade for andre, og ikke om handlinger opfattes som
”naturlige og sædvanlige”3 Vi har i samfundet set flere eksempler på handlinger, som på et tidligere
tidspunkt har været vurderet ”naturlige”, men som i dag er strafbare – fx det at slå sit barn, da det
skader barnet.
Samtykke understreger individets seksuelle selvbestemmelse
Borgernes krav på retssikkerhed taler for, at voldtægtsbestemmelsen formuleres på en sådan måde, at
borgerne kan indrette sig efter den. Straffelovrådets flertal argumenterer for, at man ved valg af begrebet
”frivillighed” opnår en større grad af retssikkerhed for den sigtede, end man gør ved begrebet
”samtykke”. Vi er ikke enige i den betragtning.
Vi hæfter os ved den argumentation, der fremsættes af Straffelovrådets flertal: ”Der skal således i
begge tilfælde føres bevis for fraværet af noget, henholdsvis fraværet af frivillighed og fraværet af
samtykke. Efter flertallets opfattelse vil der således heller ikke i forhold til bevisførelsen i voldtægtssager
være nogen forskel på, om der vælges en frivilligheds- eller samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse.
[…] Bevistemaet vil – uanset terminologi – blive koncentreret om, hvorvidt parterne var indforstået
med samlejet.”4
Vi er enige i, at bevistemaet i høj grad vil være centreret omkring det samme, nemlig om begge parter
var indforståede med sex. Men det er vores opfattelse, at der netop derfor mangler grundlag for
antagelsen af, at en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse højner retssikkerheden for den sigtede,
sådan som Straffelovrådets flertal anfører.5
1 Betænkning nr. 1574/2020, side 15
2 Betænkning nr. 1574/2020, side 121
3 Betænkning nr. 1574/2020, side 13-14.
4 Betænkning nr. 1574/2020, side 14.
5 Betænkning nr. 1574/2020, side 13.
2
Spørgsmålet er med andre ord, hvilket grundlag der er for antagelsen af, at en frivillighedsbaseret
bestemmelse indebærer en mere klar og forudsigelig retstilstand, end en samtykkebaseret bestemmelse
gør. Grundlaget for frivillighed må antages at være knyttet til en vurdering af frivillighed, før den
seksuelle aktivitet påbegyndes – det vil sige en vurdering af omstændighederne op til den seksuelle
aktivitet. Samtykke må derimod antages bero på en vedvarende vurdering af engagement og dermed
udtryk for lyst under den seksuelle aktivitet.
Det er således centralt at understrege, at frivillighed og samtykke er to forskellige begreber, som giver
anledning til to forskellige perspektiver på den seksuelle aktivitet, som har fundet sted. Samtykke er en
gensidig proces – ikke en forudgående aftale.6 Det følger heraf, at dét, der adskiller sex fra et overgreb,
primært er lysten, og at vurderingen af denne lyst må bero på en gensidig og kontinuerlig aflæsning
heraf – altså om der ”er samtykke”.
Hvis det grundlæggende kriterium for sex er lyst, og lyst kommunikeres gennem kontinuerlig positiv
tilkendegivelse under den seksuelle aktivitet, så er det umiddelbart svært at forestille sig, at passivitet kan
ses som et udtryk for frivillighed, som det fremføres af flertallet i betænkningen.7
Lovgiver skal som beskrevet oven for være påpasselig med at anlægge almengyldige betragtninger om
det ”normale eller det ”sædvanlige” i forhold til sex mellem to mennesker over den seksuelle
lavalder.8
Det vil derimod være relevant at have blik for, om den seksuelle aktivitet har været lystdrevet, hvorfor et
relevant spørgsmål til den tiltalte kan være, hvordan han eller hun vidste, at den anden part havde lyst.
Fraværet af signaler om lyst, som fx vedvarende aktivt engagement fra den anden parts side, bør være en
indikator for, at der ikke har været samtykke til den seksuelle aktivitet undervejs. Vi skal som samfund
turde stille spørgsmålet om, hvorvidt vi vil acceptere en retstilstand, hvor fraværet af aktivt engagement
– det vil sige passivitet – med overvejende sandsynlighed kan tolkes som at samtykke til sex.
Sammenhængen mellem psykisk og seksuel vold
Det er væsentligt at være opmærksom på, at seksuel vold ofte vil indgå som led i udøvelsen af psykisk
vold i en nær relation. Når en parrelation præges af skævhed i magtforholdet, og den ene part er udsat
for psykisk vold i form af fx kontrol og tvang fra den anden part, vil parternes seksuelle samvær ofte
også være præget af magtforholdet.
Det er væsentligt, at voldtægtsbestemmelsen tager højde for, at den forurettede i sådanne tilfælde kan
udvise et handlemønster, som i ligeværdige parforhold kan opfattes som frivillig deltagelse, men ikke er
det.
6 Johansen, 2019.
7 Betænkning nr. 1574/2020, side 166.
8 Betænkning nr. 1574/2020, side 15.
2
Det er helt afgørende for mennesker, der er udsat for vold i en nær relation, at voldtægts-lovgivningen
muliggør retsforfølgelse af den seksuelle vold. Det skal derfor sikres, at den manglende tilkendegivelse af
ikke at ville have sex, ikke medfører, at den seksuelle vold er straffri – eller ikke i øvrigt kan tilregnes
gerningsmanden som forsætlig. Hvor der er vold og kontrol, vil der ofte også være underkastelse,
hvorfor den person, som udsættes for voldtægt af sin partner, helt fra begyndelsen kan have underkastet
sig gerningsmanden af frygt for repressalierne ved en afvisning.
I den forbindelse er det vores klare opfattelse, at det i sager om voldtægt i nære relationer vil være
særdeles relevant at belyse omstændighederne omkring parternes indbyrdes magtforhold.
Der vil med andre ord i mange sager kunne ses et mønster af psykisk vold i form af kontrol og tvang,
som det vil være relevante at lade indgå i vurderingen af, hvorvidt der forelå et gyldigt samtykke.
Det er derfor vigtigt at fastholde, at vurderingen af, om den seksuelle aktivitet har fundet sted med
samtykke fra begge parters side, skal bero på de konkrete omstændigheder, og ikke på hvorvidt øvrige
bestemmelser i straffeloven er overtrådt. Lev Uden Vold tilslutter sig derfor også Straffelovrådets
anbefaling af, at straffelovens § 243 ikke citeres i § 216, stk. 2, idet vi mener, at det er meget sandsynligt,
at psykisk vold kan medvirke til at øge risikoen for voldtægt i et parforhold, selvom den psykiske vold
ikke opfylder samtlige betingelser i straffelovens § 243.
Straffelovrådets flertal anfører, at ”Samleje vil endvidere efter omstændighederne kunne anses
for ufrivilligt, hvis en parts deltagelse er udslag af psykisk vold”9. Det vil være hensigtsmæssigt, at det
i lovforarbejderne tydeliggøres hvorledes den forurettedes samtykke under den seksuelle aktivitet er et
udslag af den psykiske vold.
Om psykisk vold som skærpende omstændighed
Lev Uden Vold tilslutter sig i forlængelse af ovenstående Straffelovrådets mindretals betragtninger10 i
forhold til at lade udøvelse af psykisk vold indgå som en særligt skærpende omstændighed i forbindelse
med strafudmåling for overtrædelse af § 216. Dette fordi sammenfaldet af udøvelsen af strafbar psykisk
vold og seksuel vold udgør en helt uacceptabel krænkelse af individets rettigheder, da sådan
voldsudøvelse indebærer, at gerningsmanden over en periode har udsat en nærtstående for en flerhed af
overgreb. Et sådant sammenfald af overtrædelser vil derfor have en særlig grov karakter, som bør
tillægges strafskærpende virkning.
Lev Uden Vold foreslår på den baggrund, at udøvelse af psykisk vold tillægges strafskærpende virkning i
den forestående revision af voldtægtsbestemmelsen.
Vi står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående.
9 Betænkning 1574/202, side 161.
10 Betænkning 1574/2020, afsnit 8.2.
2
Med venlig hilsen
Anne-Sofie Theilgaard
Juridisk konsulent
Lev Uden Vold
Høring over Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret
voldtægtsbestemmelse
Justitsministeriet sendte den 19. februar 2020 Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020
om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse i offentlig høring.
Undertegnede medlemmer af det Justitsminister Søren Pape Poulsen nedsatte ekspertpanel
har fundet anledning til at fremkomme med et særskilt høringssvar vedr. betænkningen og
anbefalingerne fra straffelovrådet.
Indledningsvis vil vi takke både den forrige og den siddende Justitsminister for det store
fokus, der endelig er på sager om voldtægt og for den lydhørhed, både ministeren og hans
dygtige ministerium har vist ekspertpanelet og derigennem hele området.
I relation til Straffelovrådets betænkning og flertallets anbefaling om en fremtidig
voldtægtsbestemmelse, baseret på frivillighed fremfor en samtykkebaseret bestemmelse, vil
vi anbefale, at det i den fremtidige bestemmelse er en klar samtykkebaseret lovgivning.
Nedenfor er vores argumenter for vigtigheden af dette samt hvorfor vi ikke støtter
straffelovrådets flertals forslag om en frivillighedsbestemmelse.
I 2014 var Danmark blandt de første lande til at ratificere Europarådets konvention om
forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),
som er den mest omfattende internationale traktat omhandlende vold mod kvinder.
Istanbulkonventionen fastsætter, at parterne er forpligtede til at »træffe de
lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger der er nødvendige for at udvise rettidig omhu
i forbindelse med forebyggelse, efterforskning, idømmelse af straf og ydelse af erstatning for
voldshandlinger omfattet af denne konvention og begået af ikke-statslige aktører«.1
I henhold til konventionens artikel 49(2) er Danmark også forpligtet til at sikre en effektiv
efterforskning og retsforfølgelse af voldshandlinger mod kvinder, herunder seksuel vold.2
Ifølge international menneskerettighedslovgivning og -standarder bør en definition af
voldtægt indeholde vaginal, anal og oral penetrering af seksuel karakter af en anden
persons krop ved hjælp af en kropsdel eller en genstand uden den pågældendes
samtykke.3
Ifølge Istanbulkonventionen skal voldtægt og alle andre handlinger af seksuel
karakter uden samtykke defineres som strafbare.4
De skal defineres som forbrydelser mod
1
Istanbulkonventionen, artikel 5(2)
2
Istanbulkonventionen, artikel 49(2).
3
Istanbulkonventionen, artikel 36(1)(a). Se også Den Internationale Straffedomstol: »Elements of
Crimes« (2011), element 1 og 2, der omhandler voldtægt som en forbrydelse mod menneskeheden
under artikel 7(1)(g)-1, p. 8, og voldtægt som krigsforbrydelse i internationale og ikke-internationale
væbnede konflikter under artikel 8(2)(b)(xxii)-1, p. 28, og artikel 8(2)(e)(vi)-1, pp. 36-37
4
5 Se Istanbulkonventionen, artikel 36(1). Se endvidere Europarådets Ministerudvalgs anbefaling
(2002)5 og dets begrundelse H/Inf (2004), paragraf 35, som indtrængende opfordrer stater til at
straffe alle handlinger uden samtykke, herunder hvor offeret ikke gør modstand. Se også
Europarådets Parlamentariske Forsamlings (PACE) resolution 1691 (2009), paragraf 5.2.1, som
opfordrer stater til at »gøre voldtægt (herunder voldtægt i ægteskabet) til en ex officio forbrydelse«
et andet menneskes kropslige integritet og seksuelle selvbestemmelse 5
frem for som
forbrydelser mod moralen, den offentlige anstændighed, æren eller familien og samfundet.
Selvom Danmark var et af de første lande til at ratificere Istanbulkonventionen i 20146
, har
Danmark ikke revideret sin juridiske definition af voldtægt, så den er i overensstemmelse
med konventionen. Som GREVIO (Europarådets ekspert komité for vold mod kvinder)
påpegede i sin evaluering af Danmark i 2017, er en kriminalisering af voldtægt som
manglende samtykke et »centralt element i Istanbulkonventionens rammesætning af seksuel
vold«7
. I sine anbefalinger opfordrer ekspertgruppen kraftigt de danske myndigheder til at
ændre den juridiske definition på voldtægt, så den er baseret på frivilligt samtykke, præcis
som straffelovrådets mindretal foreslår.
Der findes ikke noget internationalt eller regionalt menneskerettighedsinstrument, der giver
en præcis definition af samtykke. I Istanbulkonventionens forklarende bemærkninger står
der, at det er »op til parterne at fastsætte den specifikke ordlyd i lovgivningen og de faktorer,
som de anser for at forhindre frivilligt samtykke«. I konventionens artikel 36, paragraf 2,
uddybes det dog, at: »Samtykke skal gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes fri
vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved den konkrete situation«8
.
Istanbulkonventionens forklarende bemærkninger præciserer yderligere, at retsforfølgelse
»vil kræve en kontekstfølsom vurdering af bevismaterialet for at fastslå fra sag til sag,
hvorvidt offeret frivilligt har givet sit samtykke til den seksuelle handling. En sådan vurdering
skal anerkende den brede vifte af adfærdsmæssige og traume reaktioner på seksuel vold og
voldtægt, som ofrene udviser, og ikke være baseret på antagelser om typisk adfærd i
sådanne situationer, som vi eksempelvis ser i flertallets forslag til en
frivillighedsbestemmelse9
. Lige så vigtigt er det at sikre, at fortolkninger af
voldtægtslovgivning og retsforfølgelsen i voldtægtssager ikke påvirkes af kønsstereotyper og
myter om mandlig og kvindelig seksualitet«. Samtykke er en frivillig og løbende aftale om at
indgå i en bestemt seksuel aktivitet, og det kan tilbagekaldes når som helst.10
Derfor skal en
ny dansk lovgivning understrege dette og altså ikke indeholde situationer som flertallet
anbefaler hvor det bliver ofrets ansvar at sige fra.
Udviklingen inden for international strafferet har ført til anerkendelsen af, at samtykke
udelukkende kan gives frit og oprigtigt, når den ene samtykkende parts frie vilje ikke
tilsidesættes ved tvang, og når vedkommende er i stand til at give sit samtykke. 11
Derfor bør
5
6 Se CEDAW, generel anbefaling 35, paragraf 33, Vertido vs. The Philippines, CEDAW kommuniké
18/2008, FN-dokument CEDAW/C/46/D/18/2008 (2010), paragraf 8.9(b)(ii). Se endelig Handbook for
Legislation on Violence against Women, FN's enhed for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af
kvinders indflydelse, 2012, p. 24.
6
7 Liste over underskrifter og ratificeringer af traktat 210, Istanbulkonventionen,
www.coe.int/en/web/conventions/full-list/- /conventions/treaty/210/signatures
7
GREVIO-rapport, p. 45.
8
Istanbulkonventionen, artikel 36(2)
9
Forklarende bemærkninger, paragraf 192.
10
1 Dette er blevet bekræftet i nationale retsafgørelser, for eksempel af højesteretten i England og
Wales i R v. DPP and "A" [2013] EWHC 945 (Admin) og i USA, højesteretten i Californien, 29 Cal. 4.
756, 60 P.3d 183, 128 Cal. Rptr. 2d 783, 2003 Cal.
11
Den Internationale Straffedomstol: »Elements of Crimes« (2011), element 1 og 2, der omhandler
voldtægt som en forbrydelse mod menneskeheden under artikel 7(1)(g)-1, p. 8, og voldtægt som
definitionen på voldtægt inkludere en bred vifte af omstændigheder, hvori tvang indgår, og
hvor samtykke ikke kan gives frit hellere end situationer hvor der er formodning for
frivillighed. Det er vigtigt at en ny samtykkelovgivning understreger, at den anklagede bør –
skønt bevisbyrden fortsat påhviler anklagemyndigheden – afhøres om de foranstaltninger,
vedkommende har truffet med henblik på at afgøre, om den forurettede gav sit
samtykke.12
Der bør ikke være nogen antagelse i lovgivning eller praksis om, at et offer giver
sit samtykke, fordi hun ikke fysisk har modsat sig de uønskede seksuelle handlinger, uanset
om gerningsmanden truede med at bruge eller brugte fysisk vold eller ej.13
Dette
understreges blandet andet af den Europæiske menneskerettighedsdomstol i 2003, jf.
fodnote 13. Derfor er det problematisk når flertallet skriver, at der kan være situationer hvor
ansvaret for at sige fra ligger hos ofret. FN's håndbog om lovgivning om vold mod kvinder
fastslår, at lovgivning også skal inddrage skærpende omstændigheder, herunder for
eksempel overleverens alder, relationen mellem overlever og gerningsmand, eller brug af
trusler, om brug af fysisk vold, tilstedeværelsen af flere gerningsmænd og alvorlige fysiske
eller psykiske konsekvenser af overfaldet.14
Ydermere skal stater: »specifikt kriminalisere seksuelle overgreb i et parforhold (dvs.
'voldtægt i ægteskabet eller andre former for parforhold'), enten ved at: • anerkende, at
bestemmelserne vedrørende seksuelle overgreb gælder 'uanset relationens karakter'
mellem gerningsmanden og den forurettede eller • fastslå, at 'hverken ægteskab eller andre
relationer kan udgøre et forsvar mod en tiltale for seksuelt overgreb i henhold til loven'«.15
Dette er igen ikke noget som er nævnt i flertallets forslag.
Voldtægter begået af partner eller ekspartner er almindeligt forekommende blandt de kvinder, der hvert
år søger hjælp på de danske krisecentre. Seneste omfangsundersøgelse16
fra Socialstyrelsen viser, at 28
procent af kvinderne angiver at have været udsat for ’seksuel vold’. Fagpersoner anslår, at tallet er langt
højere17
. For stort set alle kvinder på krisecentre gælder det, at kvinderne har levet med langvarig
psykisk vold. De seneste omfangsundersøgelser viser, at 72.000 kvinder oplyser at være udsat for
psykisk vold hvert år. Det svarer til 4 ud af 100 kvinder18
.
Blandt antallet af kvinder, der søger hjælp de danske krisecentre eller i de ambulante tilbud, sesdet som
et gennemgående træk, at kvinderne ifm. voldtægter og seksuelle overgreb begået af partner/ekspartner
forholder sig passivt i situationen. Det ansesaf fagpersoner somet klart udtryk for, at den forudgående
psykiske vold mod kvinden, og det deraf følgende trusselsniveau i relationen, sammenholdt med vanlige
traumereaktioner betyder, at hun ikke siger fra.
Den psykiske vold er kendetegnet ved, at kvinden fastholdesi volden gennemen lang række af
tilsyneladende ikke-voldelige strategier, hvori magten og kontrollenover hende netop finder sted.
krigsforbrydelse i internationale og ikke-internationale væbnede konflikter under artikel 8(2)(b)(xxii)-1
(p. 28) og artikel 8(2)(e)(vi)-1, pp. 36-37. Se også Den Internationale Straffedomstol: »Rules of
Procedure and Evidence«, FN-dokument Doc ICC-ASP/1/3 (2002), regel 70(a), (b) og (c).
12
53 Vertido vs. The Philippines, CEDAW-kommuniké 18/2008, FN-dokument
CEDAW/C/46/D/18/2008 (2010), paragraf 8.9(b)(ii).
13
4 M.C. v. Bulgaria (2003), Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) 651.
14
5 FN's Handbook for Legislation on Violence against Women, 2012, p. 24
15
FN's Handbook for Legislation on Violence against Women, 2012, p. 24.
16
https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/arsstatistik-2018-kvinder-og-born-pa-krisecenter
18
https://www.vive.dk/da/udgivelser/psykisk-partnervold-7024/
Forklaringer på, hvorfor hun ’ikkebare går’ skal findesi den permanente latente trussel, som bunder i
tidligere voldelige episoder. Ofretsviden omat det kan ske igen gør det muligt at kontrollere hende og
fastholde hende i volden. Man kan sige, at seksuel og fysisk vold, herunder trusler omsamme, er den lim,
der gør den psykiske vold mulig og endog særdeleseffektiv.
Dette er forskningsmæssigt anerkendt, og beskrevet blandt andet med magt- og kontrolhjulet, somer
udviklet af det amerikanske ’Domestic Violence Intervention Project19
’. Magt- og kontrolhjulet forklarer
den psykiske voldsarenaer, og hvordan den fysiske og seksuelle vold omkapsler et mønster af ikke-
voldelige kontroltaktikker. Såledesvil en kvinde, der er udsat for psykisk vold fra sin partner, på grund af
den psykiske voldstrusselsniveau, blive nødt til at forholde sig passivt – eller foregive at have lyst til
sex, fordi det ikke er risikofrit at sige nej - når partneren ønsker seksuelt samkvem. Med en
samtykkebaseret lovgivning er begge parter nødt til at sikre sig, at den anden faktisk positivt
tilkendegiver, at han/hun ønsker sex.
Straffelovsrådets flertal skriver, ”at der er situationer, hvor der efter de konkrete
omstændigheder er en formodning for frivillighed, og hvor det derfor er rimeligt at
forvente, at den anden part siger fra, hvis vedkommende ikke er indforstået med det.
Flertallet peger i den forbindelse på, at der, hvis reglerne ikke udformes med
forståelse herfor, vil der være risiko for at kriminalisere en seksuel adfærd, som af
mange vil blive anset som naturlig og sædvanlig i forbindelse med seksuelt
samvær.”
Det er så flertallets hovedbegrundelse for ”at en ny bestemmelse foreslås baseret på
frivillighed og ikke på samtykke.”
Det er præcis her vi skal kigge nærmere: Hvis noget af mange anses som naturligt
og sædvanligt, så kan det ikke være kriminelt, skriver straffelovrådets flertal. Prøv at
sætte overskridelse af hastighedsgrænser, at slå børn eller antisemitisme ind i
stedet. Om det skal være forbudt eller ej, skal det afgøres af, om det af mange anses
for naturligt og sædvanligt. Sådan synes vi bestemt ikke love skal laves.
Dernæst, hvilke faglige kompetencer har denne forsamling – Straffelovsrådets – til at
vurdere hvad der kan opfattes som naturligt og sædvanligt på det seksuelle område,
og hvad bygger de vurderingen på. Det står ikke klar i betænkningen ligesom der
ikke er referencer til hverken dansk eller international forskning for at underbygge
disse påstande.
Og endelig og vigtigste: Hvis noget anses som naturligt og sædvanligt, kan det vel
godt være forkert. Her er det som om rådet er landet i den grøft, at sådan som
mænd og kvinders rolle og seksualitet har været, det må vi hellere lade være med at
lave om på.
For i rådets udsagn ligger der ikke alene en opfattelse af kvinder, der siger, at hvis
du ligger stille og ikke siger noget, så er du med på det, for sådan plejer det at være,
19
The Duluth Model https://www.theduluthmodel.org/wheels/understanding-power-control-wheel/
ja det er ligefrem ’naturligt’! Det er en grov opfattelse af kvinder og kvinders
seksualitet, som er baseret for skadelige kønsstereotyper.
Men dertil kommer, at det også er en nedgørelse af mænd og mænds seksualitet.
Som om mænd ikke skulle kunne eller kan gå op i, hvordan deres partner har det,
når de har sex sammen. Som om mænd ikke kan have indlevelse i andre og kun er
styret af deres eget behov for udløsning.
Der er derfor i rådets udtalelse en virkelig bekymrende, gammeldags og
fastholdende måde at se på både mænd og kvinder og på deres seksualitet. Men
også en manglende forståelse af, hvad det er for opfattelser og manglende
gensidighed, der kan føre til voldtægt. Med den tilgang er vi faktisk ikke komme ret
meget længere end det udgangspunkt, vi havde, da ekspertpanelet startede sit
arbejde.
I straffelovsrådets betænkning er der 70 siders referat af de seneste års retspraksis
på området. Justitsministrenes ønske om en fornyet gennemgang af strfl § 216 må
ses i lyset af de mange frifindende domme ikke i mindst i landsretterne.
Straffelovsrådet henviser til tidligere udtalelser bl.a side 133 om, at der ikke findes
en fast afgrænsning eller definition af samtykkebegrebet. I dag udtaler
Straffelovsrådet, at flertallet er af den opfattelse at begreberne frivillighed og
samtykke i vidt omfang er to sider af samme sag og mere eller mindre
sammenfaldende.
Det er vigtigt at der er retssikkerheds garantier for den tiltalte, men det er ligeså
vigtigt, at der er retsgarantier for de forurettede. Det bør derfor vurderes, hvordan de
citerede retsafgørelser ville være faldet ud med den bestemmelse som flertallet
foreslår.
Betænkningen s.197ff ØL 8. Marts 2027 ” F har desuden forklaret, at hun ikke gjorde
modstand, men stivnede og derfor ikke overvejede at prøve at komme ud af sengen, Hun har
samtidigt forklaret at hun flere gange sagde nej.”
T blev frifundet i både byret og landsret.
Ud fra bemærkninger i betænkningen vil flertallets forslag formentlig fortsat bevirke
frifindelse af T , mens mindretallets formentlig føre til straf for T.
Der har været en lang række sager, hvor ikke mindst landsretterne ” ikke har fundet at
der er ført det til domfældelse fornødne bevisfor ,at F befandt sig i en tilstand i hvilken, hun var ude af
stand til at modsætte sig de handligeren ,som tiltalte efterfølgende foretog”, bet.s, 215, VL 15.
Maj 2018, Landsretten frifandt T , byretten havde dømt 9 mdrs fængsel ,hvor af de 6
mdr var ubetingede.
Udtalelser som følgende :”Landsretten finder at det under disse omstændigheder
ikke er bevist ,at F sagde fra over for eventuelle seksuelle handlinger på en sådan
måde, at T havde grund til at antage , at F ikke var indstillet på sådanne handlinger.”
ses ofte i domsbegrundelserne
Betænkningen s. 211 ØL 7.marts 2018
”F har forklaret bl.a. at hunikke gjorde modstand, idet hun var” frosset ” , og at hun ikke husker ,om
hun på noget tidspunkt skubbede til tiltalte. Herefter, og da det fremstår usikkert, om F har sagt fra på
en sådan måde, at tiltalte har indset ,at hun ikke ønskede at have samleje med ham, finder
landsretten, at er ikke er bevist at T havde det til domfældelse fornødne forsæt.”
T frifindes i ØL i byretten havde dømt 2 år og 6 mdr fængsel .
Flertallets bestemmelse vil formentlig fortsat have ført till frifindelse, hvorimod
mindretallets bestemmelse vil føre til domfældelse.
Mens Straffelovsrådet lagde sidst hånd på betænkningen , afsagde Østre Landsret
den 17.jan 2020 dom . Landsretten udtalte at ”ikke sagde fra over for T under episoden i
sengen, at hun havde oplyst, at hun gerne ville sige fra , men at hun ikke kunne ,fordi hun ”frøs”
situationen, og at hun ved at ligge helt stille -samtidigt med at hun i følge sin forklaring lavede
knibeøvelser -håbede at opnå, at T ophørte med sit forehavende”. Også i landsretten forklarede F ,at
hun følte sig fuld og at hun var til kvinder, hvad T vidste.
Også med denne afgørelse må det formodes at flertallets bestemmelse kunne føre til
frifindelse, hvorimod en bestemmelse om samtykke baseret sex , ville føre til at T
ville blive dømt.
Vi mener , at en største retssikkerhedsgaranti for såvel tiltalte som forurettede opnås
bedst ved, en bestemmelse om at sexuelle handlinger skal basers på samtykke .
København 18. Marts 2020 Alle 4 medlemmer af Ekspertpanelet
Helle Jacobsen, Senior rådgiver og researcher, køn, Amnesty International
Lisbeth Jessen, Direktør for Danner
Jytte Lindgård, Advokat
Svend Aage Madsen, ph.d., Forskningsleder på Rigshospitalet og Formand for Forum
for Mænds Sundhed
1/2
Landsformand for Offerrådgivningen i Danmark | Knut A. Gulbrandsen| Vesterballevej 5 | 7000 Fredericia | Tlf. 2925 4335
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Pr. e-mail til jm@jm.dk, chn@jm.dk
Fredericia, den 18. marts 2020
Deres Sagsnr. 2020-730-0367 – høring over Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en fri-
villighedsbaseret voldtægtsbestemmelse
Offerrådgivningen i Danmark (OID) har den 19. februar 2020 modtaget høring vedr. Straffelovrådets be-
tænkning om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse med svarfrist den 18. marts 2020.
Straffelovrådets flertal på 10 medlemmer anbefaler, at det bærende princip skal være, om deltagelsen
i et samleje er frivillig. Et medlem anbefaler, at princippet skal være, om der forligger et samtykke.
Statsministeren meddelte få dage efter betænkningens offentliggørelse, at regeringen gik ind for en
samtykkebaseret bestemmelse. Og efter det oplyste, er der flertal herfor.
OID har uanset dette besluttet at besvare høringen.
OID hilser velkomment, at voldtægtsbestemmelsen i straffeloven udvides, således at også situationer,
hvor der ikke foreligger en eller anden form for vold eller trusler herom, kan straffes.
OID finder det også positivt, at der har været en livlig debat om udformningen af en ny, udvidet bestem-
melse. En sådan debat kan medvirke til at sætte fokus på problemet og oplyse borgerne. Det er imidlertid
afgørende, at der følges massivt op med oplysning og undervisning på området især over for yngre men-
nesker. Det er meget væsentligt at forebygge en krænkende adfærd. Der er desværre flere undersøgel-
ser, der viser, at der er et udbredt behov for oplysning på området og om, hvor grænsen går, mellem
hvad der er i orden, og hvad der er krænkende.
Voldtægt er strafferetligt en helt speciel delikt, derved at det, der er lovlig adfærd, hvis begge parter
er enige, kan være strafbart, hvis de ikke er det. Også derfor er der et hensyn at tage til, at man ikke
kriminaliserer en adfærd, som af mange vil blive anset som naturlig og sædvanlig i forbindelse med
seksuel adfærd.
OID er enig med Straffelovrådets flertal i, at frivillighed og samtykke i vidt omfang er to sider af samme
sag, og at der derfor som udgangspunkt ikke vil være nogen væsentlig forskel på, om det ene eller det
andet begreb anvendes i loven.
2/2
Landsformand for Offerrådgivningen i Danmark | Knut A. Gulbrandsen| Vesterballevej 5 | 7000 Fredericia | Tlf. 2925 4335
Begge begreber vil skulle fortolkes i praksis. Ingen af dem er objektive. OID er imidlertid enig med Straf-
felovrådets flertal i, at deres frivillighedsprincip vil være mindre tvivlsomt end mindretallets samtykke-
begreb. Det tilføjes, at nogle af de eksempler mindretallet peger på, som efter hendes opfattelse skal
være strafbare, efter vores opfattelse i hvert fald ligger tæt på en adfærd, som af mange vil blive anset
som naturlig og sædvanlig i forbindelse med seksuel adfærd.
Det er for os ikke afgørende, om man vælger frivillighed eller samtykke eller måske en tredje formule-
ring, men, såfremt man vælger samtykke, bør det være med en anden formulering end mindretallets og
med nogle andre bemærkninger.
Med venlig hilsen
Knut A. Gulbrandsen
Landsformand
Offerrådgivningen i Danmark
Red Barnet
Rosenørns Allé 12
1634 København V
Telefon 35 36 55 55
redbarnet@redbarnet.dk
www.redbarnet.dk
Red Barnet arbejder i Danmark og flere end 120 andre lande.
Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder.
Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.
Sagsnummer 2020-730-0367
Red Barnets høringssvar på Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en
frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse
Red Barnet takker for den fremsendte betænkning om ændring af straffelovens § 216 om voldtægt, og
de relaterede §§ 218-220 om samleje ved forskellige former for udnyttelse mv., § 221 om samleje ved
tilsnigelse og § 222 om samleje med en person under 15 år.
Red Barnet har følgende overvejelser:
1. En samtykkebaseret bestemmelse vil bedst kunne beskytte begge parter og sikre
retssikkerheden.
Straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydelser indeholder en række forskellige forbrydelser og har til
formål dels at beskytte den enkeltes ret til seksuel selvbestemmelse og seksuel integritet, dels at
beskytte børn og unge og visse særligt udsatte personer mod seksuelle overgreb.
Det er Red Barnets vurdering, at en samtykkebaseret bestemmelse i § 216 bedst vil kunne indfri
ønsket om at beskytte begge parters personlige frihed og samtidig sikre retssikkerheden.
2. Betænkningen forholder sig ikke i tilstrækkelig grad til at beskytte unge mellem 15-17 år i de
tilfælde, hvor samlejet er opnået ved groft misbrug af en på alder og erfaring beroende
overlegenhed.
Særlige hensyn til 15 – 17-årige
Jævnfør Socialstyrelsens definition af seksuelle overgreb på børn er der ”tale om seksuelt overgreb, når
et barn inddrages i seksuelle aktiviteter, som det ikke kan forstå rækkevidden af, udviklingsmæssigt
ikke er parat til og derfor ikke kan give tilladelse til”. Det fremhæves i denne formulering, at evnen eller
muligheden for at give et kvalificeret samtykke eller tilladelse skal forstås på baggrund af personens,
herunder især børn og unge, udvikling.
Den seksuelle lavalder i Danmark er 15 år, som (med henvisning til Straffelovrådets betænkning nr.
1534 fra 2015 om seksualforbrydelser) betyder, at:
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
Mail: jm@jm.dk & chn@jm.dk.
18. marts 2020
2
”Den seksuelle lavalder er udtryk for, at personer over denne alder – i dag børn fra og med det fyldte
15. år – som et klart udgangspunkt gyldigt kan give samtykke til enhver form for seksuelt forhold. Det
gælder ikke med hensyn til seksuelle forhold til forældre, biologiske søskende, undervisere mv., og det
gælder heller ikke med hensyn til seksuelle forhold mod betaling mv. I disse henseender er
aldersgrænsen 18 år (bortset fra seksuelle forhold til biologiske forældre og søskende, hvor der ikke
gælder nogen øvre aldersgrænse).
Med disse undtagelser er der imidlertid principielt ikke nogen grænser for, hvor avancerede seksuelle
forhold en 15-årig gyldigt kan give samtykke til. Det gælder med hensyn til aldersforskellen mellem
parterne, antallet af personer, som deltager i det seksuelle forhold, om de pågældende kender
hinanden i forvejen, og hvordan de i givet fald har lært hinanden at kende, og med hensyn til de midler
og fremgangsmåder, som i øvrigt anvendes. Hvad der er lovligt at foretage sig i seksuel henseende
med en voksen over 18 år, er det principielt også lovligt at foretage sig med en 15-årig. Den eneste
yderligere undtagelse (ud over de allerede nævnte) er tilfælde, der betegnes som ”groft misbrug af en
på alder og erfaring beroende overlegenhed”, som er og bør være en snæver
undtagelsesbestemmelse”.
Straffelovrådet overvejede i 2015, om de særlige bestemmelser om beskyttelse af de 15 – 17 årige
skulle ophæves på grund af den dengang ringe praktiske betydning, men fremhævede, at især nyere
retspraksis viste, at:
”Der kan forekomme forhold begået over for 15-17-årige børn af væsentligt ældre gerningsmænd, der
er udtryk for et så groft misbrug af gerningsmandens overlegenhed i alder og erfaring, at de bør
imødegås ved straf, selv om forholdet ikke kan henføres under straffelovens bestemmelser om
voldtægt og udnyttelse i øvrigt.”
”Herudover fremgår det af lovforslagets specielle bemærkninger, at der ved vurderingen af, om
gerningsmanden har udnyttet en fysisk eller psykisk overlegenhed, bør lægges vægt på
aldersforskellen mellem gerningsmanden og forurettede og på, om gerningsmanden har opsøgt
forurettede og taget initiativ til overgrebet”.
Grooming - at forføre ved groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed
Den danske straffelov anvender ikke det internationale begreb grooming, som dog kan ligestilles med
formuleringen om, at en person ”under groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed
forfører en person under 18 år til samleje”. Der har især gennem de senere år været et stigende antal
sager, hvor voksne kontakter børn og unge, især online, med henblik på gennem en grooming-proces
at manipulere og forføre barnet eller den unge til samleje eller andet seksuelt forhold.
Denne særlige beskyttelse – også af de 15-17-årige – er derfor fastholdt i § 223 stk. 2:
”Med samme straf anses den, som under groft misbrug af en på alder og erfaring beroende
overlegenhed forfører en person under 18 år til samleje”.
Ligeledes er der i § 220 fremhævet, at:
”Den, som ved groft misbrug af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings- eller
plejemæssige afhængighed skaffer sig samleje med den pågældende, straffes med fængsel indtil 1 år
eller, såfremt forholdet er begået over for en person under 18 år, med fængsel indtil 4 år”.
3
Samtidig fremgår det af straffelovens § 221 ” …. straffes den, der tilsniger sig samleje med en person,
der forveksler gerningsmanden med en anden, med fængsel indtil 4 år.
Bestemmelsen omfatter tilfælde, hvor forurettede forveksler gerningsmanden med en anden, hvilket
f.eks. kan ske, hvis forurettede tager fejl af, hvilken person forurettede er sammen med. Anvendelse af
anden form for svig er derimod ikke omfattet af § 221. Det forhold, at gerningsmanden f.eks. opnår
samleje ved at lyve om sin identitet eller ved at foregive at være velhavende eller kendt, er dermed ikke
strafbart efter bestemmelsen.
Subjektivt kræves det, at gerningsmanden har handlet med forsæt til at udnytte den bestemmende
vildfarelse hos forurettede”.
Derfor anbefaler Red Barnet
Med de kommende ændringer i § 216 i forhold til at definere voldtægt med udgangspunkt i samtykke
finder Red Barnet det vigtigt, at det fremhæves, at unge i alderen 15-17 år har behov for en særlig
beskyttelse. Og hvis samlejet eller et andet seksuelt forhold med en person under 18 år er opnået ved
groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed, skal det kunne sidestilles med
manglende samtykke. Strafferammen bør derfor afspejle dette i §§ 220, 221 og 223, når det vedrører
ofre under 18 år. Alternativt skal den særlige beskyttelse for 15-17-årige ift. samtykke, der er opnået
ved groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed, indsættes i §216.
Red Barnet stiller sig gerne til rådighed i forhold til at uddybe kommentarerne til høringen.
Faglig kontaktperson: Psykolog Kuno Sørensen, ks@redbarnet.dk, tlf. 25140069
Med venlig hilsen
Johanne Schmidt-Nielsen
Generalsekretær
1
R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G
HØRINGSSVAR
Til Justitsministeriet.
Høring over Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret
voldtægtsbestemmelse - sagsnr. 2020-730-0367.
Høringsbrev af 19. februar 2020 - med svarfrist 18. marts 2020
Svar fremsendt til: jm@jm.dk og chn@jm.dk
Retspolitisk Forening anbefaler, i lighed med Straffelovrådets flertal, at straffelovens §216, stk. 1
ændres, så bestemmelsen baseres på et kriterium om frivillighed. Foreningen tilslutter sig endvidere
Straffelovrådets anbefaling om at afstå fra at lovgive om uagtsom voldtægt.
Det understreges imidlertid, at voldtægtsbestemmelsens effektivitet – uanset hvilket kriterium, der
benyttes – forudsætter en bredere indsats med henblik på at øge sandsynligheden for at krænkelser af
den seksuelle integritet anmeldes hurtigt og følges op med behørig efterforskning og bevissikring.
1. Den politiske position
Retspolitisk Forening har noteret sig, at statsministeren tilsyneladende har truffet beslutning om at
tilslutte sig Straffelovrådets mindretals indstilling om en ny samtykkebaseret affattelse af
straffelovens § 216, stk. 1. Dermed kunne den politiske position synes fastlagt. Men på den anden
side tilsluttede justitsministeren sig i pressemeddelelsen i forbindelse med offentliggørelsen af
betænkningen flertallets indstilling om at basere bestemmelsens udformning på frivillighed som
kriterium.
Dertil kommer, at statsministeren ifølge Ritzaus Bureaus referat fra spørgetimen den 25. februar 2020
udtalte: “Nu er der en høringsfase, og den respekterer vi, og når den er færdiggjort, så går vi i gang
med de politiske forhandlinger om, hvordan lovgivningen skal se ud.”
2
2. Retssikkerheds- og bevismæssige implikationer af begreberne ”samtykke” og ”frivillighed”
Rådets flertal anfører (s. 13.):
”at en ny voldtægtsbestemmelse af hensyn til retssikkerheden i videst muligt omfang
skal indebære en klar og forudsigelig retstilstand, som borgerne kan indrette sig efter. Det er flertallets
vurdering, at dette hensyn tilgodeses ved en voldtægtsbestemmelse baseret på frivillighed, hvor
tilregnelses-, bevis- og bevisbyrde-kravene er uforandrede. Flertallet erkender dog, at en
voldtægtsbestemmelse baseret på frivillighed på visse punkter indeholder flere skønsmæssige
elementer end efter den gældende lovgivning”.
Foreningen finder, at flertallets frivillighedskriterium, som medgivet i flertallets indstilling, rummer
sådanne skønsmæssige forhold, at der i forhold til bestemmelsens gældende udformning næppe kan
blive tale om en klar og forudsigelig retstilstand i disse sager, hvor de retsstiftende kendsgerninger
ofte unddrager sig den retlige erkendelse, fordi retten typisk alene har parternes forklaringer at holde
sig til.
Lægges et samtykkekriterium til grund er der tale om et væsentligt snævrere kriterium og dermed
også bevismæssigt en mindre skønspræget, om end ikke mindre omfattende, vurdering, jf. nedenfor.
Samtykket skal således ikke nødvendigvis være udtrykkeligt, men dog positivt udtrykt, jf.
mindretalsudtalelsen s. 16, hvorefter
” (…) et samtykkekrav endvidere vil få betydning for tilrettelæggelsen af bevisførelsen,
idet det relevante bevistema bliver, om der forelå et positivt samtykke, frem for at bevistemaet bliver
det negative – manglende frivillighed. Ved en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse vil
bevistemaet nemlig ikke være fraværet af et samtykke, men derimod tilstedeværelsen af et samtykke,
altså noget positivt”.
Ikke desto mindre vil et samtykkekrav derfor også rumme nogenlunde samme problemer som et
frivillighedskrav, da samtykket kan fremgå af andre omstændigheder i situationen (stiltiende
samtykke). Vurderingen af disse omstændigheder vil i fraværet af et udtrykkeligt samtykke tillige
være præget af væsentlige elementer af skøn, selvom bevistemaet umiddelbart kan synes indsnævret.
I den forbindelse hæfter Retspolitisk Forening sig ligesom flertallet (s. 16) ved, at vurderingen af,
hvilken betydning passivitet skal have, må afhænge af sagens konkrete omstændigheder, herunder
om samlejet er foregået under sædvanlige eller under særlige omstændigheder, forløbet op til
samlejet, relationen mellem parterne mv. Denne problemstilling tilgodeses bedre af
frivillighedsbegrebet end af samtykkebegrebet.
3
3. Betydningen af konnotationer til ”samtykke” og ”frivillighed”
Retspolitisk Forening deler også flertallets opfattelse af, at det i almindelighed er umiddelbart
forståeligt – og for langt de fleste indlysende – at seksuelle forhold skal være frivillige, mens
samtykke leder tankerne hen på, at en række formaliserede krav skal være opfyldt. Med et krav om
samtykke vil lovens ordlyd således kunne antyde en videregående kriminalisering, end der ret beset
er grundlag for.
Retspolitisk Forening finder ligesom flertallet, at begrebet frivillighed bedre imødekommer
intentionen bag en ny voldtægtsbestemmelse, som er at understrege, at ethvert individ har ret til
seksuel selvbestemmelse, og at enhver seksuel handling skal basere sig på gensidig frivillighed.
Samtykkemodellen kan have elementer af patroniserende karakter i sig, der åbner for
misfortolkninger om, at dokumenterbart eller bevisfast samtykke er nødvendigt, ”da kvinder ikke er
til at stole på”…
4. Forudsætninger for effektiv håndhævelse af voldtægtsbestemmelsen
Uanset hvilket kriterium der lægges til grund, forudsætter det efter Retspolitisk Forenings opfattelse,
at der sker anmeldelse af krænkelser af den seksuelle integritet så hurtigt som overhovedet muligt, og
at anmeldelser straks følges op af en efterforskning udført af efterforskere med særlig uddannelse i
den type sager med henblik på sikring af mulige tekniske beviser og forklaringer fra parterne.
5. Vedr. kriminalisering af uagtsom voldtægt
Foreningen skal afslutningsvis tilslutte sig Straffelovrådets enstemmige anbefaling om at afstå fra at
lovgive om uagtsom voldtægt.
København, d. 18. marts 2020
Bjørn Elmquist Leif Hermann Geske Lovmand Hvid
Formand Bestyrelsesmedlem Høringsudvalgsmedlem
Høringssvar vedr. Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret
voldtægtsbestemmelse, sagsnummer 2020-730-0367
Frederiksberg, 18. marts 2020
Seksualpolitisk Forum bakker op om Straffelovrådets betænkning om en frivillighedsbaseret
voldtægtslovgivning. Vi deler opfattelsen af at voldtægtslovgivningen bør opdateres og
moderniseres, så den ikke alene drejer sig om samleje ved vold, tvang eller trusler herom, men
fokuserer på at ethvert samleje, eller anden seksuel omgang, bør være frivilligt for alle parter.
Vi bakker op om Straffelovrådets forslag om et frivillighedsprincip, som vi finder er balanceret,
fornuftigt og ikke risikerer at kriminalisere almindelig seksuel omgang.
Det største problem med den nuværende lovgivning er, at alt for får tør anmelde, enten af frygt
for ikke at blive taget alvorligt, eller af tvivl om forurettede ’kæmpede nok imod’. Med en
frivillighedsbaseret lovgivning vil der være mindre tvivl for ofrene, hvilket forhåbentlig vil
føre til at personer, der føler sig voldtaget vil anmelde forbrydelsen.
Det har været fremme i pressen at et frivillighedsprincip ikke er tilstrækkelig beskyttelse for
potentielle ofre, og at et samtykke-princip er påkrævet. Fortalerne for samtykke-princippet
hævder at et frivillighedsprincip stadig lægger ansvaret på den forurettede part om at sige fra,
og vil fokusere på den forurettedes handlinger op til overgrebet.
Dette er ikke sandt. Straffelovrådet gennemgår nuanceret og balanceret hvordan det er alle
parters ansvar at sikre sig at samlejet er frivilligt, men at der kan forekomme situationer hvor
der ikke er givet udtrykkeligt samtykke, men at omstændighederne gør det tydeligt at der er
tale om frivillighed fra alle parters side.
Dette finder vi også i Seksualpolitisk Forum. Uanset om vi forstiller os det midaldrende
ægtepar, der har sex hver onsdag aften uden for mange dikkedarer, gæster i en swingerklub,
eller mænd i en bøssesauna, så er det en kendt sag at ved mange samlejer, eller anden seksuel
omgang, gives der ikke eksplicit samtykke hver gang, men alle deltagere i handlingerne har
indikeret frivillighed ved deres handlinger. Straffelovrådet forklarer fornuftigt og tydeligt at
det selvfølgelig i disse situationer, hvor der ikke er givet eksplicit samtykke, påfalder alle at
sikre sig at der ikke er tegn på at nogen ikke ønsker at deltage.
Hvis vi indførte et samtykke-princip i lovgivningen ville vi kunne havne i den absurde situation
at en person kræver en anden person dømt for voldtægt, på trods af at begge parter deltog
frivilligt og var glade og tilfredse bagefter, men der var ikke givet tydeligt samtykke. Vi ville
de-fakto kriminalisere alle sexpartnere der ikke havde indhentet udtrykkeligt samtykke
forinden samlejet. Vi ved fra forskningen i voldtægter at omkring 10 % voldtægtsanmeldelser
er falske, og skal derfor være meget påpasselige med ikke at komme til at skade retstillingen
hos den aktive part.
Flere debattører og politikere har været ude og tale for at samleje og anden seksuel omgang
slet ikke bør foregå uden samtale om samtykke. Her vil Seksualpolitisk Forum råbe vagt i
gevær, og fastholde at lovgivningen ikke bør handle om at fastsætte regler for optimal seksuel
omgang, men alene om hvornår en person bør dømmes op til 8 års fængsel for voldtægt. Vi
skal ikke tilbage til et samfund hvor lovgivningen er seksualmoralsk. Lovgivningen bør alene
sikre personer mod overgreb og ufrivillig sex.
Vi bakker op om princippet om at når en gerningsperson ved, eller burde vide, at den anden
eller de andre parter ikke deltog frivilligt, så bør personen dømmes for voldtægt. Dette finder
vi er bedst sikret med Straffelovrådets forslag om en frivilligheds-baseret voldtægtlovgivning.
Med venlig Hilsen,
Seksualpolitisk Forum
v. Peter Edelberg, ekstern lektor, Københavns Universitet
Steen Schapiro, Filminstruktør
Kenno Simonsen, Psykolog
m.fl.
4
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1210 København K
Sagsnummer 2020-730-0367
18.03.2020
Høringssvar til Straffelovrådets betænkning om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse
Sex & Samfund hilser Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret
voldtægtsbestemmelse velkommen og takker for muligheden for at give et høringssvar. Vi vil
knytte en række bemærkninger til betænkningen og den videre proces under de to følgende punkter:
1. Bemærkninger til udformningen af en ny voldtægtsbestemmelse
Sex & Samfund støtter varmt op om et enigt Straffelovsråds konklusion om, at der er behov for en
modernisering af den gældende voldtægtsbestemmelse.
Vi bør ændre den nuværende lovgivning til en samtykkebaseret voldtægtslovgivning da dette vil
sikre mere retfærdighed for ofre for seksuelle overgreb, bidrage til at mindske de barrierer, der
forhindrer ofre for voldtægt i at anmelde det til politiet, samt sikre, at de personer, der er skyldige i
voldtægt og voldtægtsforsøg, bliver dømt for det.
Herudover har vi følgende bemærkninger til indholdet den nye lovgivning:
For det første er det afgørende, at en ny lovgivning går utvetydigt væk fra den nuværende
bestemmelse, som har vold eller trussel om vold som omdrejningspunkt for at afgøre, om der har
været tale om en voldtægt, hvilket i praksis betyder at det ved bevisførelsen er afgørende, om
offeret har gjort modstand eller modsat sig handlingen. Dette er stærkt problematisk, da
lovgivningen herved ikke rummer ikke de mange tilfælde, hvor offeret ”fryser” - hvilket er
almindeligt i voldtægtssager. Hertil kommer, at ansvaret for at forhindre voldtægt og påvise, at der
er tale om voldtægt herved i praksis lægges over på offeret/den forudrettede part. I forhold til
formuleringen af den nye voldtægtslovgivning er det følgende vigtigt, at den udformes på en måde
på en måde, så det at ”fryse” eller passivitet i bredere forstand ikke er at samtykke til seksuelle
handlinger.
Sex & Samfund mener endvidere, at en ny lovbestemmelse skal afspejle en bred forståelse af,
hvordan frivillighed/samtykke kommer til udtryk i seksuelle relationer, hvor både ”sprog”,
”handlinger”, ”eller på anden måde” indgår. Dette i respekt for, at menneskelig kommunikation i
seksuelle situationer, og seksualitetens og flirten og forførelsens sprog mere generelt, har forskellige
(og ikke kun verbale) former og varierer fra person til person, og fra kontekst til kontekst. Det er
dog afgørende, at lovgivningen er klar ift. at sikre at forudgående handlinger såsom flirt,
påklædning, etc. ikke er samtykke til samleje eller lign. Dette kan blandt andet gøres ved at lægge
4
gernings-tidspunktet, altså det tidspunkt, hvor den konkrete handling fandt sted, til grund for
afgørelsen.
Sex & Samfund anbefaler i øvrigt, at man i straffeloven og i samfundet mere generelt går væk fra at
definere forurettede som ”kvinden” i anerkendelse af, at også andre kønsidentiteter og forskellige
seksualiteter, fx mænd, homoseksuelle, transkønnede og interkønnede, kan blive udsat for voldtægt,
ligesom som det giver mening at anvende termen ”gerningsperson” frem for ”gerningsmand”.
2. Ny lovbestemmelse kan ikke stå alene – der er brug for mere oplysning og styrkelse af
forebyggelse, dialog og undervisning
Sex & Samfund bemærker, at Straffelovrådet ikke finder belæg for at kunne give et kvalificeret bud
på, om eller i hvilket omfang en ny voldtægtsbestemmelse vil have en generalpræventiv effekt.
Straffelovrådet gør sig dog forhåbninger om, at en ny samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse vil
have en bredere adfærdsregulerende effekt, samfundsmæssigt set.
Vi er enige med Straffelovrådet i, at en ny voldtægtsbestemmelse ikke i sig selv har en oplagt
præventiv effekt og vi mener derfor ikke, at ændringer i straffeloven og en udvidet kriminalisering
kan stå alene. Hvis en ny voldtægtsbestemmelse skal have en dybere adfærdsregulerende effekt og
bidrage til en reel forebyggelse af voldtægter og seksuelle krænkelser mere generelt, er der brug for
flere og mere systematiske forebyggende tiltag.
Sex & Samfund anbefaler derfor, at der fra politisk side afsættes ressourcer til at sikre både
oplysningsindsatsen og styrke undervisningsindsatsen til børn og unge og undervisere og
fagpersoner, der har ansvar for børn og unge.
I lighed med anbefalingerne fra Justitsministerens ekspertpanel afgivet i november 2019 mener Sex
& Samfund, at det er en god idé, at Ligestillingsministeriet iværksætter en ”oplysningskampagne
om sprogbrug, kultur, frivillighed og samtykke” (p 2) efter en ny lovbestemmelse er vedtaget i
Folketinget. En oplysningskampagne kan bidrage til at øge kendskabet til en ny lovgivning og dens
konsekvenser for seksuelle relationer mellem mennesker, især for unge, men det er vigtigt, at en
kampagne forholder sig dialogisk og normkritisk til feltet ved at engagere og motivere unge til at
tage stilling til normer og skabe positive forandringer for sig selv og andre – og ikke er en
skræmmekampagne med korte, moraliserende handlingsanvisninger om, hvordan den enkelte skal
opføre sig.
Det er dog vigtigt at understrege, at en oplysningskampagne kan dog kun udgøre et mindre element
i den forebyggende indsats, der har til formål at forebygge seksuelle overgreb, øge menneskers
opmærksomhed på hinandens grænser og udfordre uhensigtsmæssige normer for køn, sex, flirt,
grænser i samfundet hos både unge og voksne generationer. Således er Sex & Samfund enig i
anbefalingerne fra Justitsministerens ekspertpanel afgivet i november 2019 om, at en ny
voldtægtslovbestemmelse bør give anledning til at se nærmere på seksualundervisningsindsatsen i
Danmark (p 2).
Ekspertpanelet fremhæver, at det ”nuværende seksualundervisningsmateriale” trænger til at blive
opdateret ved at inkludere temaer som ”samtykke” og ”frivillighed”.
Det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at der allerede findes en del
undervisningsmaterialer, både for grundskoler og ungdomsuddannelser, om temaer som sex, flirt,
grænser, gråzoner, seksualitet, relationer, normer, lovgivning og seksuelle rettigheder, samtykke og
4
frivillighed, som allerede nu kan bruges. Mange af disse er udviklet af Sex & Samfund og
tilgængelige på flere kanaler. 1
Sex & Samfund mener ikke, at der er behov for at udvikle separat materiale eller en specifik
undervisningsindsats om samtykke i grundskolen, men foreslår, at emnet indgår i udskolingen inden
for rammerne af sundheds- og seksualundervisningen og familiekundskab (SSF) og integreres i en
bredere kreds af temaer som sex, flirt, grænser, gråzoner, seksualitet, relationer, normer, lovgivning
og seksuelle rettigheder.
Ift. Grundskolen er den reelle udfordring imidlertid, at de målsætninger der er opstillet for SSF
undervisningen (sundheds-seksualundervisning og familiekundskab) jf. Undervisningsministeriets
evaluering i januar 2019 langt fra imødekommes i den praktiske undervisning i skolen. Eleverne får,
med andre ord, ikke den undervisning de har krav på. Årsagerne er flere, herunder manglende
rammer på den enkelte skole, f.eks. i form af systematisk integration i undervisningsplaner samt
manglende tovholdere for undervisningen. Hertil kommer, at undervisere og anden fagpersonale
ikke mener, at de er klædt på til at varetage undervisningen. Der er således brug for at styrke
undervisere og fagpersoners seksualpædagogiske kompetencer, dels ved obligatorisk undervisning i
normkritisk pædagogik og sundheds- og seksualundervisningens (SSF) fagdidaktik på
læreruddannelsen, og dels gennem bedre muligheder for efteruddannelse.
I forhold til ungdomsuddannelserne mener Sex & Samfund, at det er vigtigt, at der på
lovgivningsniveau skabes en obligatorisk ramme for og nyetableres en tradition for, at vi i Danmark
på tværs af alle ungdomsuddannelser tilbyder undervisning i køn, krop og seksualitet. Temaer som
sex, flirt, grænser, gråzoner, seksualitet, relationer, normer, lovgivning og seksuelle rettigheder er
her vigtige med henblik på at understøtte unges seksuelle dannelse og mulighed for at skabe sunde
og positive relationer, der er baseret på frivillighed og samtykke. Der bør hertil sikres
seksualpædagogiske kompetencer hos undervisere og rådgivere på ungdomsuddannelserne.
Sex & Samfund finder det afgørende, at vi i Danmark får skabt en forebyggende indsats i forhold til
seksuelle overgreb, der baserer sig på positiv dialog og dannelse. Undervisningsindsatserne bør tage
afsæt i et rettighedsbaseret, seksualitetspositivt, normkritisk og fællesskabsorienteret pædagogisk
grundsyn, hvor der i dialogen er fokus på at engagere børn og unge uanset køn, seksualitet, etnicitet
og hudfarve etc. i disse temaer og tale om de normer, værdier og holdninger og handlinger og
sociale fællesskaber, som seksualitet er indlejret i, samt at motivere unge til at handle både
individuelt og i fællesskabet for at fremme egen og andres seksuelle trivsel og modvirke at
seksuelle overgreb sker.
1 På Sex & Samfunds underviserportal målrettet undervisere og fagpersoner i grundskolen og ungdomsuddannelser kan
man eksempelvis gratis downloade disse undervisningsmaterialer med læringsvejledninger:
Grundskolens udskoling (7.,8. 9 og 9. klasse): https://www.underviserportal.dk/grundskole/materialer/forloeb/151-flirt-
og-graenser https://www.underviserportal.dk/grundskole/materialer/forloeb/150-graenser-uge-sex-19
Grundskolens udskoling (10. klasse): https://www.underviserportal.dk/grundskole/materialer/forloeb/152-flirt-og-
normer-i-graenselandet
Erhvervsuddannelser (EUD/EUX): https://www.underviserportal.dk/ungdom/materialer/forloeb/153-flirt-og-normer-i-
graenselandet
Gymnasier (Stx, Hf, Hhx og Htx): https://www.underviserportal.dk/ungdom/materialer/forloeb/155-sex-og-normer-i-
graenselandet
Produktionsskoler, FGU og EGU: https://www.underviserportal.dk/ungdom/materialer/forloeb/154-flirt-og-normer-i-
graenselandet
4
Med venlig hilsen
Bjarne B. Christensen
Generalsekretær
Sex & Samfund
SIRIUS advokater · Dampfærgevej 10, 2. sal · 2100 København Ø · mail@siriusadvokater.dk · 88888585
E-mail: jm@jm.dk og chn@jm.dk
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
Strafferetskontoret
1216 København K
18. marts 2020
Sagsnr. 25578/HH/MSO
Sagsnr. 2020-730-0367 - Høring over Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en fri-
villighedsbaseret voldtægtsbestemmelse.
På vegne af Hjælp Voldsofre skal jeg hermed afgive vores høringssvar i anledning af ovennævnte be-
tænkning, som vi har læst med stor interesse.
Vi hilser det i den grad velkomment, at der igen er fokus på at forbedre vilkårene og retsstillingen for
ofre for forbrydelser. Vi finder det tiltrængt, at der sker en markant forbedring af retstillingen for
voldtægtsofre.
Vi har gennem de senere år modtaget adskillige henvendelser fra frustrerede ofre for voldtægt, der ikke
føler sig værdigt behandlet i vores retssystem – det være sig på tidspunktet for anmeldelse af voldtægt,
dvs. politiets håndtering, af deres egen rådgiver, dvs. bistandsadvokatens håndtering eller i forbindelse
med en eventuel retssag, hvor der sker frifindelse i et stort antal sager, hvor der for en umiddelbar
betragtning synes at være tale om et samleje gennemført ufrivilligt og/eller uden samtykke.
Vi er af den opfattelse, at den gældende voldtægtsbestemmelse allerede bygger på en forudsætning om
frivillighed/samtykke, og at mangel på samme er strafbart.
Vi er dog også af den opfattelse, at den eksisterende retstilstand ikke yder et tilstrækkeligt værn for
ofre for voldtægt med henblik på at opnå den oprejsning, de søger at opnå i retssystemet. Vi er således
enige med Straffelovrådet i, at der er for mange frifindende domme, hvis rimelighed kan diskuteres i
lyset af den seksuelle selvbestemmelsesret.
Med det udgangspunkt er det oplagt at se på muligheden for og/eller nødvendigheden af en lovændring.
I den forbindelse bemærkes, at vi længe har peget på, at det er andre faktorer end den eksisterende
lovgivning, der har betydning for, at mange voldtægtsofre ikke føler sig taget seriøst i retssystemet, og
at der falder mange - for en umiddelbar betragtning - uforståeligt frifindende domme. Som privatprak-
tiserende advokat med stor praktisk erfaring i rollen som bistandsadvokat, oplever jeg, at der synes at
blive stillet ret strenge krav til anklagemyndigheden for at kunne løfte bevisbyrden for det kriminelle
forsæt til en voldtægt. Almindelige betragtninger som, at det må have formodningen imod sig, at en
2 (2)
ung, seksuel uerfaren, fuld ung pige, der kaster op i gerningsøjeblikket, frivilligt deltager i samleje, er
ikke tilstrækkelige til at føre til domfældelse.1
Vi har flere gange peget på, at domstolene synes at stille (for) strenge krav til beviserne og frifinder
tiltalte, hvilket helt naturligt får afsmittende effekt på hvilke sager, der fra anklagemyndighedens side
rejses ved domstolene, hvilket igen får afsmittende effekt på, hvor mange sager der efterforskes grun-
digt og effektivt. Politiet fortæller allerede på anmeldelsestidspunktet den forurettede, at de må være
klar over, at det er vanskeligt at løfte bevisbyrden for en voldtægt. Dominoeffekten går herefter ”den
anden vej”; politiet efterforsker ikke grundigt nok, og i sager der alligevel rejses, sker der frifindelse,
fordi efterforskningen/beviserne ikke er fyldestgørende. Udviklingen har været særdeles bekymrende i
takt med, at politiets ressourcer er blevet knappe de senere år.
Hos Hjælp Voldsofre har vi i mange år troet på, at det vil være tilstrækkeligt med flere og til dels bedre
kvalificerede ressourcer til politiet, og at en ændret og fordomsfri tilgang til ofre for voldtægt, obligato-
risk tilkaldelse af en kvalificeret og engageret bistandsadvokat og en ændret samfundsholdning vil kunne
føre til en markant forbedring af retstillingen for ofre for voldtægt. Det bemærkes i den forbindelse, at
erfaring viser, at en hurtig anmeldelse er en meget væsentlig faktor for det videre forløb af en voldtægts-
sag. Det opnås kun, hvis der tages seriøst hånd om ofrene ved deres initiale henvendelse til politi. Hvis
dette ikke sker, mister voldtægtsofre tilliden til retssystemet og navnlig til politiet. Tilliden er ikke til-
stede i dag, jf. hertil side 9 i betænkningen, hvor punkt 3 i kommissoriet beskrives.
I 2005 skete der en væsentlig lovændring af betydning for ofre for voldtægt. De havde også forud for
2005 haft ret til at få beskikket en bistandsadvokat og eventuelt at få denne hidkaldt for at bistå dem
under første afhøring hos politiet. Men i praksis blev alt for få voldtægtsofre rådgivet om denne mulig-
hed. I 2005 blev der indført en lovændring, der gjorde det obligatorisk for politiet at tilbyde en bistands-
advokat tilkaldt, medmindre den forurettede modsatte sig dette. Der skulle gå en del år, før bestem-
melsen blev ordentlig inkorporeret i praksis, men det må erkendes, at der skulle en lovændring til for
at sikre voldtægtsofre bistand fra en advokat.
Hos Hjælp Voldsofre erkender vi også, at der må en lovændring til for reelt at sikre, at flere bliver dømt
for det, der notorisk er grænseoverskridende seksuelle handlinger overfor en person, der ikke ønsker
en given seksuel kontakt. Vi er af den opfattelse, at tiden er inde til, at kun en lovændring i tilstrække-
lig grad forbedrer retsstillingen for ofre for voldtægt.
Vi vil dog stadig understrege, at en lovændring ikke kan stå alene, jf. de afsluttende bemærkninger.
Betegnelsen voldtægt:
Voldtægt er hårdt ord, og idet ordet ”vold” indgår, kan det hævdes, at det er misvisende, hvis der er
tale om et seksuelt overgreb uden vold. Retssystemet har dog siden lovændringen pr. 1. juli 2013
indrettet sig på et udvidet voldtægtsbegreb, der således siden dengang blandt andet også har omfattet
udnyttelse samt samleje med et barn under 12 år.
Retssystemet har ligeledes siden 1. april 2019 skulle indrette sig på kriminalisering af begrebet psykisk
vold. Dette synes ikke at give anledning til misforståelse eller forvirring Til sammenligning bruges af
1 Eksemplet er fra sagen med en ung pige, der udsættes for ”samleje” med en for hende ukendt person i en baggård
overfor en restaurant ved Rådhuspladsen, og hvor en snarrådig tjener så en mand løfte den fulde pige, bære hende
over fodgængerfeltet og ind i en gård, hvor tjeneren fjernede manden fra den opkastende pige. Der skete frifindelse,
fordi hun ifølge tiltalte ikke sagde fra. Hun kunne pga. beruselsen intet forklare/huske.
2 (2)
visse organisationer begrebet seksuel vold om ethvert seksuelt overgreb. Måske skal vi tilmed på sigt
vænne os til et sådant begreb i retssystemet.
Vi er derfor enige med udvalget i, at betegnelse voldtægt fortsat bør anvendes som betegnelse for alle
seksuelle krænkelser omfattet af straffelovens § 216 – uanset om der i mange situationer ikke vil være
anvendt vold. Således er også et seksuelt overgreb, hvor der ikke er anvendt vold, en så alvorlig kræn-
kelse af forurettedes integritet og ret til at bestemme over egen krop, at ordet voldtægt synes at være
mest rammende.
Sondringen mellem overfalds-og kontaktvoldtægt:
Det bør erindres, at det er denne sondring samt at den eksisterende lovning som det altovervejende
udgangspunkt ikke giver anledning til udfordringer, når der er tale om en overfaldsvoldtægt.
Her vil der ofte være dokumentation for anvendt vold i et eller andet omfang – eller den forurettedes
forklaring om fremsatte trusler vil blive lagt til grund. Et andet vigtigt aspekt i disse sager er, at de ofte
anmeldes hurtigt og efterforsket med den fornødne grundighed og seriøsitet straks.
Den store udfordring er de mange sager om kontaktvoldtægt. Dem er der flest af, og det er præcis de
sager, hvor de forurettede på grund af skyld, skam og/eller selvbebrejdelse tøver med at foretage
anmeldelse, og hvor politiet ved en eventuel anmeldelse – eller forsøg på sammen - nævner, at det kan
være svært at løfte bevisbyrden, fordi det vil være ”påstand mod påstand”, hvilket begreb i sig selv er
stærkt bekymrende; den forurettede påstår ikke noget! Vedkommende fortæller, hvad de har ople-
vet/været udsat for.
De er navnlig i sager om kontaktvoldtægt, passivitetsbetragtningen spiller ind.
Vi kan ikke acceptere en retstilstand, hvor passivitet kan betragtes som en formodning om frivillighed
eller samtykke. Der må og skal være en afklaringspligt, og for så vidt for begge parter. Hvis en person
gerne vil have seksuelt samkvem med én, som de netop har opnået kontakt med, er det ikke tilstræk-
keligt at forholde sig passivt. Det væsentligste er dog efter vores opfattelse, at den der tager initiativ til
samleje skal have del i afklaringspligten.
Vi er på dette punkt helt på linje med det, som er anført af mindretallet, jr. betænkningen side 15:
”Mindretallet finder, at det er afgørende, at den, der tager initiativ til samleje, skal have del i afklarings-
pligten”, således at en ny voldtægtsbestemmelse ikke cementerer en urealistisk opfattelse af individets
frie handlerum, hvor fokus, herunder det bevismæssige fokus, vil være på offerets evne til at sige fra
og kommunikere dette. I stedet bør fokus være på det gensidige ønske om samleje.”
Dette leder os over i det væsentlige:
Samtykke-eller frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse?:
Der kan ikke herske tvivl om, at mindretallets forslag til en ny bestemmelse, hvor ordet ”samtykke”
indgår, er den, der kommer tættest på at opfylde Danmarks internationale forpligtelser i henhold til
Istanbul konventionen. Det er en ren oversættelse af artikel 36 st. 2 i konventionen.
2 (2)
Det er efter vores opfattelse bekymrende, at flertallet ligefrem erkender, at der med deres forslag om
en voldtægtsbestemmelse baseret på frivillighed på visse punkter er flere skønsmæssige elementer end
efter den gældende lovgivning.
Vi er af den opfattelse, at en sætning som ”eller fremgå af den konkrete situation og sammenhæng”2
potentielt vil åbne op for en langt mere uklar retstilstand, og alt andet end lige vil føre til flere frifindende
domme, hvor der ikke er den til domfældelse fornødne sikkerhed for, at et samleje har fundet sted
ufrivilligt. Som eksempel kan nævnes en situation, hvor søde smil og en sensuel dans vil blive påberåbt
af en tiltalt – eller blot sigtet – som udtryk for, at man har opfattet, at der var enighed om at have
samleje. Dette vil kunne føre til en frifindelse under henvisning til den konkrete situation og sammen-
hæng.
Det kan vi under ingen omstændigheder støtte.
Vi er igen enige med mindretallet, når det på side 23 i tredjesidste afsnit anføres, at en flirt til en fest
ikke i sig selv er samtykke til samleje, og hvis ”flirten ikke fortsætter ind i gerningsøjeblikket, har
tiltalte ansvaret for at sikre sig, at den anden person faktisk ønsker samleje og ikke bare at feste. Et
samtykke skal altså relatere sig til selve samlejet.”
Vi kan i det hele tilslutte os mindretallets betragtninger om, at en nyaffattelse af voldtægtsbestemmel-
sen ikke må:
” 1) legalisere seksuelle overgreb i hjemmet eller i parforhold, hvor offeret ikke samtykker i samleje,
men måske i afmagt eller angst ikke kan sige fra eller gøre modstand, 2) legalisere de voldtægter, der
foregår i forbindelse med fester eller festivaler, og hvor offeret måske stærkt beruset frivilligt ågr med
gerningsmanden, men hvor offeret ikke har gjort sig gerningsmandens formål klart og ikke samtykker
i samleje, 3) legalisere de voldtægter, hvor offeret ”fryser” og ikke gør modstand, eller 4) legalisere de
voldtægter, der undertiden finder sted i forbindelse med, at venner overnatter sammen efter en fest.”
Der henvises til side 23 i betænkningen.
Vi finder det ikke strengt nødvendigt at ordet ”samtykke” indgår i en nyaffattelse, i hvilken forbindelse
det bemærkes, at anvendelsen af ordet synes at have givet anledning til en del tvivl i samfundsdebatten,
hvor modstandere af en samtykkebaseret lovgivning har opstillet et hypotetisk scenarium om skriftlige
samtykker og/eller ligefrem omvendt bevisbyrde.
Såfremt ordet samtykke i lyset heraf ikke kan opnå den fornødne tilslutning, kan man lade sig inspirere
af flertallets forslag til formulering af en ny bestemmelse, men ændre ”eller” til ”og” således, at det
hedder:
§ 216. For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en person, der
ikke deltager frivilligt.
2 Ordlyden af stk. 2 i flertallets forslag er således: ”Stk. 2. For at en deltagelse skal anses som frivillig,
skal valget om at deltage være kommet til udtryk gennem ord eller handling eller fremgå af den konkrete
situation og sammenhæng…….”
2 (2)
Stk. 2. For at en deltagelse skal anses som frivillig, skal valget om at deltage være kommet til
udtryk gennem ord og handling og fremgå af den konkrete situation og sammenhæng. Der fore-
ligger ikke frivillighed, hvis gerningsmanden har tiltvunget sig samleje ved vold eller trussel om
vold. Der foreligger heller ikke frivillighed, hvis gerningsmanden har skaffet sig samleje ved anden
ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken
den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.
Med disse bemærkninger må vi konkludere, at vi på baggrund af den grundige gennemgang af retstil-
standen og hensynene bag en ny lovgivning, som kommer til udtryk i betænkning 1574/2020, mener
at der skal gennemføres en samtykkebaseret lovgivning.
Vi tror på, at en samtykkebaseret lovgivning vil få stor betydning for efterforskning af voldtægtssager,
idet der vil blive fokus på hvilke tanker og handlinger en mistænkt/sigtet/tiltalt har gjort for at sikre, at
der var det fornødne samtykke. Vi mener, at kun en samtykkebaseret lovgivning vil sikre, at bevistemaet
i voldtægtssager flyttes fra et spørgsmål om, hvorvidt der er anvendt vold, trusler om vold eller tvang,
til spørgsmålet om hvorvidt samleje var frivilligt.
Det er med andre vigtigt, at der i relation til vurderingen af mistænkte/sigtede/tiltaltes forsæt kommer
fokus på hvad denne havde grund til at tro (at forurettede samtykkede) i stedet for, hvad denne ikke
var klar over (om forurettede deltog frivilligt).
Vi tror også på, at en samtykkebaseret lovgivning på sigt vil medføre en højere anmeldelsestilbøjelighed.
Af de 2 forslag er vi mest tilhængere af mindretallets, idet vi mener, at de hensyn der ligger bag min-
dretallets forslag mest optimalt tilgodeser hensynet til ofre for voldtægt og sikrer deres retsstilling bedst.
Alternativt bør der tages udgangspunkt i en formulering, som af os foreslået ovenfor.
Vi er enige med Straffelovrådet i, at der ikke er behov for at ændre på beskrivelsen af gerningsindholdet
i bestemmelserne i §§ 218-223.
Afsluttende bemærkninger:
Vi mener ikke, at en lovændring kan stå alene.
Der må og skal afsættes flere ressourcer til politiet, som gennem de seneste 5 år synes at være blevet
mere og mere pressede. Det må aldrig være mangel på tid og ressourcer, der afstedkommer en afvisning
af den forurettede, der ønsker at indgive anmeldelse om en voldtægt – uanset om det forhold, der
anmeldes på det indledende stadie, kan synes at have eller få nogle bevismæssige udfordringer.
Vi har i snart 10 år peget på at voldtægtsofre skal sikres bedre adgang til mere engagerede og måske
endda specialiserede bistandsadvokater. Vi har i den forbindelse efterlyst, at man fra Justitsministeriets
side gør brug af hjemlen i RPL. § 741b, stk. 4 om at gennemføre en tilkaldeordning. Vi håber, at der i
forbindelse med ændring af lovgivningen, også vil blive set på de forslag til initiativer, der er peget på
at det ekspertudvalg, som tidligere Justitsminister Søren Pape Poulsen nedsatte i efteråret 2018. Eks-
pertudvalget peger således netop på nødvendigheden af en styrkelse af bistandsadvokatordningen.
Vi kan også tilslutte os ekspertudvalgets opfordring til iværksættelse af den undersøgelse af hvordan
voldtægtsofre typisk reagerer, dvs. udarbejdelse af det der benævnes et ”traumepsykologisk katalog”.
2 (2)
Dette kan forhåbentlig medvirke til en større forståelse for voldtægtsofre og deres reaktioner og sikre
dem en mere værdig behandling i retssystemet.
Hos Hjælp Voldsofre har vi efterlyst tiltag med henblik på at påvirke og ændre samfundets forudindta-
gede holdning om egen skyld eller i hvert fald eget ansvar. Det må gennem undervisningsmateriale og
kampagner slås fast, at det aldrig er offerets skyld. Der kan være tale om uforsigtighed eller ligefrem
naivitet, men det berettiger ingen til at udvise så krænkende og intimiderende adfærd, som voldtægt
er.
Vi håber på, at en ændret lovgivning på et mere værdibaseret grundlag, vil gøre det naturligt for alle at
tage det medmenneskelige ansvar, der ligger i at gribe ind, når det opleves at personer, der ikke er i
stand til at sige fra eller til, er i risiko for en seksuel krænkelse. Det vil også være det mest hensigts-
mæssige for de potentielle gerningspersoner, der slipper for en sigtelse i en situation hvor de ganske
enkelt ikke har tænkt sig grundigt om og sikret gensidighed.
Med disse bemærkninger afventer vi det videre forløb, der skal forbedre retstillingen for voldtægtsofre.
Med venlig hilsen
Helle Hald
partner, advokat (H)
/
/
/
/