Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Folketingets Ligestillingsudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 – 7432
11. november 2020
Kære udvalgsmedlemmer
Til jeres orientering vedlægger jeg udkast til forslag til lov om ændring af barsels-
udligningsloven (Optagelse af selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudlignings-
ordningen og justering af klageadgang) som nu fremsættes.
Derudover vedlægges høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat.
Lovforslaget skal udmønte finanslovsaftale mellem regeringen, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om at forbedre barselsvilkå-
rene for selvstændigt erhvervsdrivende således, at der findes en løsning på de øko-
nomiske udfordringer, som mange selvstændige oplever, når de holder barselsorlov
fra deres virksomhed.
Med lovforslaget optages selvstændige i barselsudligningsordningen på det private
arbejdsmarked (Barsel.dk) på lige vilkår med de private arbejdsgivere.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 80 Bilag 1
Offentligt


Fremsat den 11. november 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af barselsudligningsloven
(Optagelse af selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudligningsordningen og justering af klageadgang)
§ 1
I barselsudligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af
26. marts 2019, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Ministeren« til: »Beskæftigelses‐
ministeren«, og»ministeren« ændres til: »beskæftigelsesmi‐
nisteren«.
2. I § 1, stk. 1, indsættes efter »det private arbejdsmarked«:
»og for udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed«.
3. Overskriften før § 2 affattes således:
»Refusion til private arbejdsgivere og kompensation til
udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed«.«
4. Efter § 3 indsættes før overskriften før § 4:
»§ 3 a. En udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed kan
modtage kompensation i forbindelse med graviditet, fødsel
og adoption, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Den pågældende efter barselslovens regler har ret til
barselsdagpenge under helt eller delvist fravær i virk‐
somheden på grund af graviditet, fødsel og adoption.
2) Den pågældende har anmodet Udbetaling Danmark om
barselsdagpenge.
3) Den arbejdsfortjeneste, der ligger til grund for bereg‐
ningen af dagpenge efter barselsloven, overstiger hø‐
jeste barselsdagpengesats, som fastsat i medfør af bar‐
selslovens § 27, stk. 4, § 32, stk. 2, § 33, stk. 2, § 34, §
36, stk. 4, og § 48 a, stk. 2.
§ 3 b. Kompensationen nævnt i § 3 a udgør forskellen
mellem barselsdagpenge og den selvstændigt erhvervsdri‐
vendes årsindtægt omregnet til en timesats inden for krone‐
loftet for refusion til private arbejdsgivere fastsat i medfør af
§ 3, stk. 2.
Stk. 2. Kompensationen udbetales månedligt bagud i en
kompensationsperiode fastsat i medfør af stk. 3. Udbetalin‐
gerne sker efter lov om offentlige betalinger m.v. eller regler
fastsat i medfør heraf.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om
længden af den periode, hvor den pågældende er berettiget
til at modtage kompensation, svarende til refusionsperioden
for private arbejdsgivere fastsat i medfør af § 3, stk. 3.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om,
hvilke indtægter der indgår i den selvstændigt erhvervsdri‐
vendes årsindtægt.
§ 3 c. Udbetaling efter §§ 2 og 3 a sker til den arbejdsgi‐
ver, som først udbetaler løn under orlov efter barselslovens
regler, eller den udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed,
der først afholder orlov efter barselslovens regler.«
5. I § 4, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »pr. fuldtidsansat«: »på
1.225 kr.«
6. Efter § 4 indsættes før overskriften før § 5:
»§ 4 a. Udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed beta‐
ler et årligt bidrag på 1.225 kr. til barselsudligningsordnin‐
gen, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Den pågældende i årsopgørelsen for det senest afslutte‐
de indkomstår har et samlet resultat før renter og efter
eventuelle beløb overført til medarbejdende ægtefælle,
der overstiger maksimum for barselsdagpenge, jf. § 35,
stk. 1, jf. §§ 37 og 38, i barselsloven.
2) Den pågældende ikke i samme afsluttede indkomstår
har personlig lønindkomst, der overstiger det samlede
resultat, jf. nr. 1.
Stk. 2. Bidrag efter stk. 1 opkræves årligt den 1. oktober.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg‐
ler om opkrævning af bidrag efter stk. 1.«
7. I § 6, stk. 3, indsættes efter »Arbejdsmarkedets Tillægs‐
pensions«: »og barselsudligningsordningens«.
Lovforslag nr. L 80 Folketinget 2020-21
Beskæftigelsesmin., j.nr. 2020-571
BE008589
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 80 Bilag 1
Offentligt
8. I § 6 indsættes efter stk. 3 som stk. 4:
»Stk. 4. Klage i henhold til stk. 3 indgives til Arbejdsmar‐
kedets Tillægspension eller barselsudligningsordningen. Ar‐
bejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudligningsord‐
ningen vurderer, om der er grundlag for at give en klager
helt eller delvist medhold. Giver Arbejdsmarkedets Tillægs‐
pension eller barselsudligningsordningen ikke klageren fuldt
medhold, sender myndigheden klagen, begrundelsen for af‐
gørelsen og genvurderingen videre til det ankenævn, der er
nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs‐
pension.«
9. I § 7, stk. 1, og stk. 3, indsættes efter »arbejdsgivere«:
»udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed,«.
10. I § 7, stk. 2, 1. pkt., ændres »hos arbejdsgivere« til: »hos
arbejdsgivere, udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed«,
og »bidragspligtige arbejdsgivere« ændres til: »bidragsplig‐
tige arbejdsgivere og udøvere af selvstændig erhvervsvirk‐
somhed«.
11. To steder i § 7, stk. 2, 1. pkt., og to steder i § 10, stk. 1, 1.
pkt., indsættes efter »refusion«: »eller kompensation«.
12. I § 7, stk. 2, 1. pkt., ændres »refusionsperiode« til: »refu‐
sions- eller kompensationsperiode«.
13. Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a. Til brug for administration af refusion til arbejds‐
givere og kompensation til udøvere af selvstændig erhvervs‐
virksomhed, jf. §§ 2-3 c, og beregning og opkrævning af
bidrag, jf. §§ 4 og 4 a, skal barselsudligningsordningen
behandle, herunder indsamle, almindelige, ikke-følsomme
oplysninger om:
1) Lønmodtagere, for hvem omfattede arbejdsgivere mod‐
tager refusion.
2) Lønmodtagere som arbejdsgiver indberetter, er omfattet
af barselsudligningsordningen, da lønmodtagerne ikke
er omfattet af den godkendte decentrale barselsudlig‐
ningsordning, som arbejdsgiver er tilsluttet.
3) Udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed.
4) Børn, for hvilke Udbetaling Danmark udbetaler bar‐
selsdagpengerefusion til arbejdsgivere, der er omfattet
af barselsudligningsordningen eller barselsdagpenge til
selvstændigt erhvervsdrivende.
5) Forældre og adoptivforældre til børn efter nr. 4, der
ikke er omfattet af nr. 1, 2 eller 3.
Stk. 2. Der vil i medfør af stk. 1 blive behandlet oplys‐
ninger om navn, personnummer, adresse og retten til bar‐
selsdagpenge for personer med tilknytning til barnet og bar‐
net selv, lønmodtageres ansættelsesforhold, lønindtægt og
timetal, herunder fravær, som berettiger til barselsdagpenge,
virksomhedsidentiteten for udøvere af selvstændig erhvervs‐
virksomhed, arbejdsfortjenesten for udøvere af selvstændig
erhvervsvirksomhed, eventuelle delvise genoptagelser af ar‐
bejdet og fritagelse for digital post.
Stk. 3. Barselsudligningsordningen indsamler de oplys‐
ninger, der behandles i medfør af stk. 1 og 2, fra arbejdsgi‐
vere, CPR-registret, godkendte decentrale barselsudlignings‐
ordninger, Udbetaling Danmark og told- og skatteforvaltnin‐
gen.
Stk. 4. Til brug for beregning og opkrævning af bidrag for
arbejdsgivere, hvor alle lønmodtagere er omfattet af barsels‐
udligningsordningen, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension
behandle almindelige, ikke følsomme oplysninger om perso‐
ner efter stk. 1, nr. 3, som indbetaler bidrag efter § 4, stk. 1,
1. pkt, for alle sine lønmodtagere.
Stk. 5. Der vil i medfør af stk. 4 blive behandlet oplys‐
ninger om virksomhedsidentitet, adresse, indbetalte ATP-bi‐
drag, antal af elever i virksomheden og fritagelse for digital
post.
Stk. 6. Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de
oplysninger, der behandles i medfør af stk. 4 og 5, fra
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, godkendte decentrale
barselsudligningsordninger og told- og skatteforvaltningen.«
14. I § 10, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »arbejdsgiveren«:
»eller udøveren af selvstændig erhvervsvirksomhed«.
15. I § 10, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »refusionen«: »eller
kompensationen«.
16. I § 10 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Har en arbejdsgiver eller en udøver af selvstæn‐
dig erhvervsvirksomhed modtaget henholdsvis refusion eller
kompensation for en længere periode, end den pågældende
er berettiget til efter § 3 c, skal den pågældende tilbagebeta‐
le refusionen eller kompensationen for den periode, som den
pågældende ikke var berettiget til efter § 3 c.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
17. § 10, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Der er udpantningsret for de i stk. 1 og 2, samt §§
4 og 4 a nævnte beløb og renter heraf. De i stk. 1 og 2, samt
§§ 4 og 4 a nævnte beløb og renter heraf tvangsfuldbyrdes
efter reglerne i retsplejelovens kapitel 45-55.«
18. I § 10, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres: »§ 4« til »§§ 4
eller 4 a«.
19. I § 10, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »arbejds‐
giveren«: »eller udøveren af selvstændig erhvervsvirksom‐
hed«.
20. I § 12, stk. 1, indsættes efter »refusion, jf. § 2 «:»udbeta‐
ling af kompensation, jf. § 3 a,«, og »§ 4« ændres til: »§§ 4
eller 4 a«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for selvstændigt
erhvervsdrivende med børn født eller adopteret før den 1.
januar 2021, som afholder orlov efter lov om ret til orlov og
dagpenge ved barsel m.v. før lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Udbetaling af kompensation i medfør af barselsud‐
ligningslovens §§ 3 a og 3 b som affattet ved denne lovs §
2
1, nr. 4, sker første gang den 1. april 2021 med virkning fra
den 1. januar 2021.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund for forslaget
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Klageproces – indførelse af obligatorisk remonstration
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
3.1. Gældende ret
3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2.1 National særregel for behandling af personoplysninger
3.2.2. Oplysningspligt
4. Konsekvenser for FN’s verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klima- og miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund for forslaget
Med finanslovsaftalen for 2020 blev regeringen (Socialde‐
mokratiet) og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, En‐
hedslisten og Alternativet enige om at forbedre barselsvilkå‐
rene for selvstændigt erhvervsdrivende således, at der findes
en løsning på de økonomiske udfordringer, som mange selv‐
stændige oplever, når de holder barselsorlov fra deres virk‐
somhed.
Finanslovsaftalen er udtryk for et ønske om at styrke kvin‐
ders incitament til at blive selvstændigt erhvervsdrivende
samt forbedre lønkompensationen i forbindelse med barsels-
og forældreorlov for både mænd og kvinder. Lovforslaget
vil dermed kunne have en positiv betydning for den generel‐
le ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.
Baggrunden for aftalen var den tidligere ordning om bar‐
selsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende, som blev
indført ved lov nr. 596 af 12. juni 2013 og som trådte i kraft
1. januar 2014. Ordningen blev ophævet ved lov nr. 115 af
9. februar 2016 på grund af problemer med afgrænsningen
af målgruppen, som betød, at et stort antal personer havde
modtaget en bidragsopkrævning, uden at de efter alminde‐
lig sproglig forståelse kunne betegnes som selvstændigt er‐
hvervsdrivende. Der var blandt andet tale om pensionister,
der havde deltaget i medicinske forsøg eller været valgtilfor‐
ordnede, og studerende, der havde afholdt en forelæsning og
derved opnået en ganske lille B-indkomst.
Aftalepartierne er enige om, at et væsentligt element i en
model for bedre barselsvilkår for selvstændige er at sikre
en præcis afgrænsning af målgruppen. Det betyder, at kun
personer, som reelt er selvstændige, omfattes af ordningen,
ligesom der skal tilstræbes et så stort sammenfald som
muligt mellem de selvstændige, der skal bidrage til en ord‐
ning, og de, der vil kunne drage fordel af den. Der tages
afsæt i, at målgruppen er selvstændige med en indkomst
over dagpengemaksimum. Omkostningerne ved barselsord‐
ningen skal hvile i sig selv gennem medfinansiering fra de
selvstændigt erhvervsdrivende. I finanslovsaftalen for 2020
blev der samtidig afsat en reserve på 10 mio. kr. i 2020 til
eventuelle udviklingsomkostninger ved en model for bedre
barselsvilkår for selvstændigt erhvervsdrivende.
Som en udmøntning af finanslovsaftalen for 2020 foreslås
det at optage selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudlig‐
ningsordningen på det private arbejdsmarked (Barsel.dk).
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende
2.1.1. Gældende ret
En selvstændigt erhvervsdrivende har, ligesom en lønmodta‐
ger, ret til at afholde barsels- og forældreorlov m.v. Retten
til at afholde barsels- og forældreorlov er fastsat i barsels‐
loven. En selvstændigt erhvervsdrivende har i forbindelse
med afholdelse af barsels- og forældreorlov m.v. ret til bar‐
selsdagpenge, hvis den pågældende opfylder barselslovens
beskæftigelseskrav. Efter barselslovens § 28 er retten til bar‐
selsdagpenge for en selvstændig erhvervsdrivende betinget
af, at den pågældende inden for de sidste 12 måneder har
udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den
4
normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst
6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet. Har
den selvstændige virksomhed været udøvet i mindre end 6
måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigel‐
se som lønmodtager.
Beregningen af barselsdagpenge for selvstændigt erhvervs‐
drivende foretages på grundlag af arbejdsfortjenesten i virk‐
somheden, som dokumenteres ved årsopgørelsen for det se‐
neste regnskabsår. De nærmere regler for beregningen af
barselsdagpenge for selvstændige erhvervsdrivende er fast‐
sat i bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og
beregning af barselsdagpenge m.v. Barselsdagpenge efter
barselsloven kan maksimalt udgøre kr. 4.405 pr. uge (2020-
niveau). Dette beløb er det samme for både lønmodtagere og
selvstændigt erhvervsdrivende.
Selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at genopta‐
ge arbejdet helt eller delvist i perioder, hvor pågældende
modtager barselsdagpenge. De nærmere regler om genopta‐
gelse af arbejdet for selvstændigt erhvervsdrivende er fastsat
i bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge. Hvis den selv‐
stændigt erhvervsdrivende genoptager arbejdet med mere
end halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, udbetales
der ikke barselsdagpenge til pågældende.
Genoptager den selvstændigt erhvervsdrivende i en uge ar‐
bejdet med op til en fjerdedel af den normale ugentlige
arbejdstid, udbetales barselsdagpenge med et beløb pr. uge,
som svarer til tre fjerdedele af barselsdagpengebeløbet pr.
uge ved fuldt fravær. Genoptager den selvstændig erhvervs‐
drivende arbejdet med mere end en fjerdedel og op til halv‐
delen af den normale ugentlige arbejdstid, udbetales barsels‐
dagpenge med et beløb pr. uge, som svarer til halvdelen af
barselsdagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær.
På det private arbejdsmarked blev der i 2006 indført en
obligatorisk barselsudligningsordning. Ordningen sikrer, at
private arbejdsgivere, som udbetaler løn under barselsorlov
til deres medarbejdere, får refusion for lønudgifter op til et
kroneloft. Kroneloftet er fastsat til 199,28 kr. pr. 1. oktober
2020. Refusionen udgør forskellen mellem barselsdagpen‐
ge og den løn, barselsdagpenge er beregnet på baggrund
af. Barselsudligningsordningen er derfor en kompensation,
der udbetales ud over refusion efter barselsloven. Barsels‐
udligningsordningen har til formål at sikre en udligning
af barselsomkostningen mellem arbejdsgivere med mange
kvindelige ansatte og arbejdsgivere med mange mandlige
ansatte.
Der har tidligere været etableret en barselsudligningsord‐
ning for selvstændigt erhvervsdrivende. Denne ordning blev
indført ved lov nr. 596 af 12. juni 2013. Afgrænsningen
af bidragsydere til ordningen gav dog anledning til proble‐
mer, da der blev opkrævet bidrag fra personer, der efter
almindelig sproglig forståelse ikke vil betegnes som selv‐
stændigt erhvervsdrivende, eksempelvis valgtilforordnede
og studerende, der har afholdt en forelæsning og dermed
opnået B-indkomst. Da ordningen havde utilsigtede kon‐
sekvenser, indstillede Beskæftigelsesministeriet opkrævnin‐
gerne og tilbagebetalte bidrag. Barselsudligningsordningen
for selvstændigt erhvervsdrivende blev ophævet ved lov nr.
115 af 9. februar 2016.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Efter gældende regler findes der ikke en barselsudlignings‐
ordning for selvstændigt erhvervsdrivende. Det betyder, at
en selvstændigt erhvervsdrivende ikke kan få kompensation
for manglende indtægt under barsel m.v., der er større end
den maksimale dagpengesats efter barselslovens regler. Det‐
te gælder uanset, hvor stor arbejdsfortjenesten ved erhvervs‐
virksomheden er.
Det foreslås, at anvendelsesområdet for lov om barselsudlig‐
ning på det private arbejdsmarked udvides til at omfatte
selvstændigt erhvervsdrivende, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Ved at lade selvstændigt erhvervsdrivende blive omfattet
af barselsudligningsordningen på det private arbejdsmarked
får selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for kompensa‐
tion under barselsorlov m.v. ud over den kompensation,
som de almindelige barselsdagpenge udgør. Den yderligere
kompensation til selvstændigt erhvervsdrivende vil således
kunne medvirke til at afhjælpe nogle af de økonomiske ud‐
fordringer, som mange selvstændige oplever, når de holder
barsels- og forældreorlov. Dette kan eksempelvis skyldes
afholdelse af faste udgifter, der er forbundet med at drive
en virksomhed, og som ikke påvirkes af, at den selvstændigt
erhvervsdrivende holder orlov, f.eks. udgifter til leje af er‐
hvervslokaler og forsikring samt eventuelle lønudgifter til
vikar.
Barselsudligningsordningen skal fortsat være selvfinansie‐
rende, således at udbetaling af refusion til private arbejds‐
givere og kompensation til selvstændigt erhvervsdrivende
samlet set finansieres af bidrag fra de private arbejdsgivere
og selvstændigt erhvervsdrivende.
Det foreslås, at en selvstændigt erhvervsdrivende kan mod‐
tage kompensation, hvis den pågældende modtager barsels‐
dagpenge og har et samlet resultat i den selvstændige
erhvervsvirksomhed, som overstiger barselsdagpengemaksi‐
mum. Kompensationen til en selvstændigt erhvervsdrivende
vil udgøre forskellen mellem barselsdagpenge og den på‐
gældendes årsindtægt omregnet til en timesats inden for det
samme fastsat kroneloft for refusion til private arbejdsgive‐
re, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Der udbetales forholdsmæssig
kompensation i de perioder, hvor den selvstændigt erhvervs‐
drivende vælger at genoptage arbejdet delvist, og dermed
modtager forholdsmæssigt nedsatte barselsdagpenge. Kom‐
pensationen vil blive udbetalt bagud i en nærmere fastsat
kompensationsperiode, som vil svare til den periode, der
gælder for de private arbejdsgivere.
Det er ikke en betingelse for modtagelse af kompensation, at
der er indbetalt bidrag til ordningen. Udbetaling af kompen‐
5
sation til selvstændigt erhvervsdrivende vil være knyttet til
udbetaling af barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, og
vil ske automatisk fra Barsel.dk.
Forslaget forudsætter et meget tæt samspil mellem Udbeta‐
ling Danmark, told- og skatteforvaltningen og de selvstæn‐
digt erhvervsdrivende. Det skyldes, at den selvstændigt er‐
hvervsdrivende skal anmode Udbetaling Danmark om bar‐
selsdagpenge, og at Udbetaling Danmark i den forbindelse
modtager de nødvendige oplysninger, der ligeledes skal an‐
vendes ved vurdering af, hvorvidt pågældende er berettiget
til kompensation samt til beregning af kompensationen. Ved
ansøgning om barselsdagpenge afgives blandt andet oplys‐
ninger om omfanget af arbejdet i virksomheden og angivelse
af perioden for afholdelse af barsels- og forældreorlov.
I lyset af erfaringerne fra den tidligere barselsudligningsord‐
ning for selvstændigt erhvervsdrivende, har Beskæftigelses‐
ministeriet undersøgt, hvordan den bidragspligtige kreds af
selvstændigt erhvervsdrivende kan afgrænses i relation til
bidragspligten til ordningen i overensstemmelse med den
almindelige sproglige forståelse af, hvornår en person anses
for at være selvstændigt erhvervsdrivende.
Det foreslås, at selvstændigt erhvervsdrivende opkræves et
bidrag til barselsudligningsordningen, hvis den pågældende
har selvstændig erhvervsvirksomhed som hovedbeskæftigel‐
se, og efter årsopgørelsen for det seneste regnskabsår har
et samlet resultat før renter, der overstiger maksimum for
barselsdagpenge. I 2020 svarer dette til et samlet resultat
over 228.996 kr. før renter, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Den
selvstændigt erhvervsdrivende kan være bidragspligtig, selv
om pågældende samtidig er lønmodtager. Det afgørende er,
om den selvstændige virksomhed er hovedbeskæftigelsen,
hvilket betyder, at den pågældende ikke samtidig har en
personlig lønindkomst, der overstiger det samlede resultat i
den selvstændige virksomhed.
Bidraget til barselsudligningsordningen er obligatorisk, hvis
den selvstændigt erhvervsdrivende opfylder betingelserne
herfor. Det foreslås, at selvstændigt erhvervsdrivendes bi‐
drag fastsættes til 1.225 kr., jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det‐
te svarer til bidraget som private arbejdsgivere betaler pr.
fuldtidsansat. Beløbet er i de gældende regler i barselsud‐
ligningsbekendtgørelsen fastsat til 1.225 kr. årligt. Første
opkrævning af bidraget fra selvstændigt erhvervsdrivende
sker den 1. oktober 2021, jf. lovforslagets § 2.
Forslaget forventes at have positive ligestillingsmæssige
konsekvenser. I dag tager kvinder langt størstedelen af for‐
ældreorloven, og samtidig er der flest mandlige selvstændigt
erhvervsdrivende. Det forventes, at barselsudligningsordnin‐
gen vil tilskynde flere yngre kvinder til at starte selvstæn‐
dig erhvervsvirksomhed, da de med ordningen får bedre
vilkår under barsels- og forældreorlov. Derudover forventes
det, at ordningen vil tilskynde flere mandlige selvstændigt
erhvervsdrivende til at tage mere forældreorlov, end det er
tilfældet i dag.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger.
2.2. Klageproces – indførelse af obligatorisk remonstration
2.2.1. Gældende ret
Det følger af § 6, stk. 3, i lov om barselsudligning på det
private arbejdsmarked, at afgørelser truffet af Arbejdsmar‐
kedets Tillægspension, inden for en frist på fire uger fra
den dag, hvor afgørelsen er meddelt, kan indbringes for
det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension (dvs. ATP’s ankenævn).
Der er således i dag ikke tale om, at en klager skal sende sin
klage til Arbejdsmarkedets Tillægspension med henblik på
revurdering af den trufne afgørelse, inden klagen evt. sendes
videre til ATP’s ankenævn.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Det foreslås at ændre klageprocessen efter § 6, stk. 3, i
lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, såle‐
des at der indføres en ordning med obligatorisk remonstra‐
tion (revurdering). Forslaget indebærer, at en klage over en
afgørelse truffet af Arbejdsmarkedets Tillægspension eller
barselsudligningsordningen efter bestemmelsen skal sendes
til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudlignings‐
ordningen, som har truffet afgørelsen.
Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudlignings‐
ordningen vil herefter skulle foretage en revurdering af den
trufne afgørelse på det foreliggende grundlag, dvs. også på
baggrund af eventuelle nye oplysninger, som klager måtte
vedlægge klagen. Såfremt Arbejdsmarkedets Tillægspension
eller barselsudligningsordningen ikke giver klager fuldt ud
medhold, vil klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvur‐
deringen blive sendt videre til ankenævnet.
Den foreslåede ordning har baggrund i hensynet til at effek‐
tivisere klageprocessen og til at undgå en ekstra sagsgang,
i de tilfælde hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension eller
barselsudligningsordningen må bede ATP’s ankenævn om at
hjemvise klagen til fornyet behandling f.eks. på grund af
oplysninger, som klager indsender til ankenævnet sammen
med klagen, og som Arbejdsmarkedets Tillægspension eller
barselsudligningsordningen ikke hidtil har været bekendt
med.
Forslaget indebærer ingen ændring af den gældende klage‐
frist, hvorefter en afgørelse i henhold til § 6, stk. 3, inden for
en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt,
kan indbringes for ankenævnet. Forslaget om obligatorisk
remonstration indebærer, at den gældende klagefrist i givet
fald vil være overholdt, såfremt klagen indbringes for den
myndighed, der har truffet afgørelsen, inden for 4 uger fra
den dag, hvor afgørelsen er meddelt. Hvis en klage uanset
klagevejledning fejlagtigt indgives til rekursmyndigheden
vil klagen normalt skulle anses for rettidig, såfremt den er
6
kommet frem til denne myndighed inden fristens udløb, jf.
forvaltningslovens § 7, stk. 2.
Formålet med omlægningen af klagesagsbehandlingen er at
skabe en mere smidig proces ud fra et teknisk og administra‐
tivt synspunkt.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, og bemærknin‐
gerne hertil.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyt‐
telsesloven
Lovforslaget vil medføre behandling, herunder indsamling,
af oplysninger om personer, der driver selvstændig erhvervs‐
virksomhed og behandling af oplysninger om lønmodtagere,
børn, forældre og adoptivforældre, jf. personkredsen i § 7 a,
stk. 1, nr. 1-5.
Den foreslåede behandling af personoplysninger er nødven‐
dig for at kunne opfylde formålet om at styrke kvinders
incitament til at blive selvstændigt erhvervsdrivende og for‐
bedre lønkompensationen i forbindelse med barsels- og for‐
ældreorlov for både mænd og kvinder.
3.1. Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af
27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin‐
delse med behandling af personoplysninger om fri udveks‐
ling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af
23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordnin‐
gen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så‐
danne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik virkning den
25. maj 2018.
Databeskyttelsesforordningen finder efter forordningens ar‐
tikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling af personoplysnin‐
ger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk
databehandling, og på anden ikke-automatisk behandling af
personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et regis‐
ter. Ved behandling forstås enhver aktivitet eller række af
aktiviteter – med eller uden brug af automatisk behandling
– som personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. ind‐
samling, registrering, organisering, systematisering, opbeva‐
ring, tilpasning eller ændring, genfinding, søgning, brug,
videregivelse ved transmission, formidling eller enhver an‐
den form for overladelse, sammenstilling eller samkøring,
begrænsning, sletning eller tilintetgørelse, jf. artikel 4, nr. 2.
De grundlæggende principper for behandling af personop-
lysninger fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, og
gælder for alle behandling af personoplysninger omfattet
af forordningen. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at person-
oplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gen‐
nemsigtig måde i forhold til den registrerede (»lovlighed,
rimelighed og gennemsigtighed«), at personoplysninger skal
indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og
ikke må videregives på en måde, der er uforenelig med dis‐
se formål (»formålsbegrænsning«) og at personoplysninger
behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed
for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse
mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt
tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af
passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger (»in‐
tegritet og fortrolighed«).
Behandlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger
fremgår af forordningens artikel 6. Der kan blandt andet ske
behandling af almindelige oplysninger, hvis behandlingen
er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som
påhviler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6, stk.
1 litra c, eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn
til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den da‐
taansvarlige har fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk.
1, litra e.
Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne
opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for
at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om
behandling med henblik på overholdelse af stk. 1, litra c) og
e), ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til behand‐
ling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig
behandling.
Forordningens artikel 14 indeholder regler om oplysnings‐
pligt for den dataansvarlige, når oplysninger ikke er indsam‐
let hos den registrerede.
Det fremgår af forordningens artikel 14, stk. 1, at den data‐
ansvarlige, hvis oplysningerne ikke er indsamlet hos den
registrerede skal give den registrerede de oplysninger, der
følger af bestemmelsens litra a-f. Den registrerede skal bl.a.
have besked om, hvem der er dataansvarlig, om formålet
med behandlingen, om eventuelle modtagere af oplysninger‐
ne m.v. Derudover følger det af forordningens artikel 14,
stk. 2, at der skal gives en række yderligere oplysninger,
der er nødvendige for at sikre en rimelig og gennemsigtig
behandling.
Efter artikel 14, stk. 5, litra c, finder artikel 14, stk. 1-4, ikke
anvendelse, hvis en indsamling eller videregivelse udtryk‐
keligt er fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationale
ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som fastsætter
passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes
legitime interesser.
Forordningen finder efter forordningens artikel 2, stk. 1, an‐
vendelse på behandling af personoplysninger, der helt eller
delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og
på anden ikkeautomatisk behandling af personoplysninger,
der er eller vil blive indeholdt i et register.
Ved personoplysninger forstås efter forordningens artikel 4,
nr. 1 enhver form for information om en identificeret eller
7
identificerbar fysisk person (»den registrerede«); ved identi‐
ficerbar fysisk person forstås en fysisk person, der direkte
eller indirekte kan identificeres, navnlig ved en identifikator
som f.eks. et navn, et identifikationsnummer, lokaliserings‐
data, en onlineidentifikator eller et eller flere elementer, der
er særlige for denne fysiske persons fysiske, fysiologiske,
genetiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale
identitet.
Oplysninger om juridiske personer, såsom aktieselskaber,
anpartsselskaber, kommanditselskaber, fonde, foreninger og
visse selvejende institutioner mv., falder således uden for
forordningens anvendelsesområde.
Derimod er oplysninger om enkeltmandsvirksomheder om‐
fattet, idet det ikke i praksis er muligt at skelne mellem
oplysninger om ejeren som individ og oplysninger om virk‐
somheden.
3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåe‐
de ordning
3.2.1. National særregel for behandling af personoplysnin‐
ger
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåe‐
de § 7 a vil udgøre en national særregel for behandling af
ikke-følsomme personoplysninger, og at denne ligger inden
for det nationale råderum for at fastsætte, hvornår der er
tale om varetagelse af en opgave i samfundets interesse,
eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, i
forordningens artikel 6, stk. 2, og artikel 6, stk. 1, litra e.
Det er i forlængelse heraf Beskæftigelsesministeriets vurde‐
ring, at den foreslåede behandling af personoplysninger er
nødvendig af hensyn til administration af Barsel.dk, herun‐
der opkrævningen af bidrag og udbetaling af kompensation
til selvstændige erhvervsdrivende, og at det er hensigtsmæs‐
sigt at fastsætte nærmere regler herom, herunder for at skabe
klarhed og præcisere, hvornår behandling af oplysninger om
lønmodtagere, forældre, arbejdsgivere og selvstændige er
lovlig, og for at sikre transparens om behandlingen. Fastsæt‐
telse af udtrykkelige regler om, at Barsel.dk skal indsamle
oplysninger fra arbejdsgivere, godkendte decentrale barsels‐
udligningsordninger, Udbetaling Danmark og told- og skat‐
teforvaltningen indebærer desuden, at Arbejdsmarkedets Til‐
lægspension ikke skal oplyse samtlige registrerede personer
om, at der behandles oplysninger om dem med henblik på at
udsøge den relevante personkreds, beregning og udbetaling
af refusion og kompensation, samt beregning og opkrævning
af bidrag.
Barselsudligningsordningen har til formål at fremme lige‐
stillingen mellem kvinder og mænd på det private arbejds‐
marked, styrke kvinders incitament til at blive selvstændigt
erhvervsdrivende og forbedre lønkompensation for både
kvinder og mænd i forbindelse med barsels- og forældreor‐
lov. Formålet søges opnået gennem en lovbestemt solidarisk
barselsudligningsordning.
Beskæftigelsesministeriet vurderer på denne baggrund, at
der med administrationen af ordningen er tale om behand‐
ling af personoplysninger, der henhører under offentlig myn‐
dighedsudøvelse, som er blevet pålagt den dataansvarlige, jf.
artikel 6. stk. 1, litra e.
Det er endvidere ministeriets vurdering, at den foreslåede
bestemmelse i § 7 a lever op til kravet i forordningens arti‐
kel 6, stk. 2, idet § 7 a må anses for at være en mere specifik
bestemmelse om anvendelsen af forordningen. Reglen er
således specifikt afgrænset til at vedrøre almindelige, ikke-
følsomme oplysninger i form af oplysninger om personer,
for hvilke der skal betales bidrag til ordningen og personer,
hvor der efter barselslovens regler er ret til barselsdagpenge
under fravær på grund af graviditet, fødsel og adoption. Der
er ligeledes foretaget en afgrænsning af, hvilke nærmere
oplysninger, der vil blive behandlet.
Behandlingen er således afgrænset til at vedrøre oplysninger
om bidragspligt, refusion og kompensation, oplysninger om
navn, personnummer, adresse og retten til ATP-bidrag og
barselsdagpenge for personer med tilknytning til barnet og
oplysning om barnet. Derudover til at vedrøre oplysninger
om lønmodtageres ansættelsesforhold, lønindtægt og time‐
tal, herunder fravær samt oplysninger om selvstændige er‐
hvervsdrivendes virksomhedsidentitet, arbejdsfortjeneste og
eventuelle delvise genoptagelse af arbejdet.
Det er endelig Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den
foreslåede behandling af personoplysninger ikke går vide‐
re, end hvad der kræves til opfyldelse af ordningens for‐
mål. Ministeriet har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at
udbetaling af refusion og kompensation skal medvirke til
at forbedre ligestilling og muligheden for at afholde barsels‐
orlov uden en større indkomstnedgang. Det er på den bag‐
grund ministeriets vurdering, at den foreslåede behandling
af personoplysninger er proportional, jf. databeskyttelsesfor‐
ordningens artikel 6, stk. 3, litra b, sidste pkt., og artikel 5,
stk. 1, litra c.
Med den foreslåede afgrænsning af, hvilke oplysninger Bar‐
sel.dk kan behandle, er det sikret, at der alene behandles de
oplysninger, der er nødvendige af hensyn til administration
af ordningen.
Ordningen vil i øvrigt indebære behandling af fortrolige
personoplysninger i form af behandling af personnumre in‐
den for rammerne af databeskyttelseslovens § 11, hvorefter
offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om per‐
sonnummer med henblik på entydig identifikation eller som
journalnummer.
Det fremgår af § 4, stk. 1, i barselsudligningsloven, at
alle arbejdsgivere indbetaler et bidrag til barselsudlignings‐
ordningen pr. ansat lønmodtager. Bidraget beregnes som ud‐
gangspunkt af fællesopkrævningsenheden Samlet Betaling,
som udgør en del af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bi‐
draget opkræves kvartalsvis på grundlag af det samlede
ATP-bidrag, som arbejdsgiver har indbetalt i en forudgående
8
tre måneders periode. Anvendelsen af indbetalte ATP-bidrag
som beregningsgrundlag medfører en lempelse af arbejdsgi‐
verens administrative byrder, da der foreligger et effektivt
beregningsgrundlag, som ikke kræver yderligere indberet‐
ninger.
Samlet Betaling beregner og opkræver bidrag fra private
arbejdsgivere, som er omfattet af bidragskredsen. I forbin‐
delse med beregningen og opkrævningen behandler Samlet
Betaling oplysninger om arbejdsgivere og oplysninger om
enkeltmandsvirksomheder. Samlet Betaling vil i den forbin‐
delse behandle oplysninger om enkeltmandsvirksomheder,
som gør det muligt at identificere fysiske personer, hvorfor
Samlet Betaling vil behandle personoplysninger. Samlet Be‐
taling behandler ikke andre eller yderligere oplysninger om
enkeltmandsvirksomheder, end Samlet Betaling behandler
om arbejdsgivere, som drives i andre virksomhedsformer.
Samlet Betaling beregner og opkræver bidrag fra private ar‐
bejdsgivere, som er fuldt omfattet af Barsel.dk. Arbejdsgiver
skal ikke betale bidrag til Barsel.dk for lønmodtagere, som
er omfattet af en anden barselsudligningsordning. Der er et
antal arbejdsgivere, hvor det ikke er alle lønmodtagere, som
er omfattet af anden barselsudligningsordning. Arbejdsgiver
er derfor forpligtet til at betale bidrag til Barsel.dk for disse
lønmodtagere. Beregning og opkrævning for disse lønmod‐
tagere foretages af Barsel.dk på grundlag af arbejdsgivers
indberetninger.
3.2.2. Oplysningspligt
Det er afgrænset, hvilke typer af oplysninger, der skal be‐
handles, og anvendelsen af oplysningerne er begrænset til
brug for administration af ordningen.
Barsel.dk skal behandle oplysninger om personer, der i med‐
før af barselsloven er berettiget til barselsdagpenge under
fravær på grund af graviditet, fødsel og adoption. Barsel.dk
skal endvidere behandle oplysninger om personer, for hvilke
der skal betales bidrag til barselsudligningsorden, uanfægtet
om det er realistisk, at personen vil indgå i en ansøgning til
Udbetaling Danmark om barselsdagpenge.
Med henblik på at kunne finde frem til bidragspligtige selv‐
stændigt erhvervsdrivende og administration af udbetaling
af refusion og kompensation er det nødvendigt, at Barsel.dk
indsamler og behandler oplysninger, der oprindeligt er ind‐
samlet af Udbetaling Danmark og told- og skatteforvaltnin‐
gen til brug for henholdsvis behandling af ansøgninger om
barselsdagpenge og de selvstændiges skattepligt. Til brug
for beregning af bidrag og refusion ved arbejdsgivere, hvor
det ikke er alle lønmodtagere, som er omfattet af barselsud‐
ligningsordningen, er det endvidere nødvendigt, at Barsel.dk
behandler oplysninger om de lønmodtagere, som er omfattet
af barselsudligningsordningen.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med de
nævnte begrænsninger fastsættes passende foranstaltninger
til beskyttelse af de registrerede legitime interesser ved ind‐
samling og behandling af personoplysninger til brug for
administration af barselsudligningsordningen. Der er følge‐
lig ministeriets vurdering, at den foreslåede indsamling og
behandling af oplysninger er omfattet af undtagelsen til op‐
lysningspligten ved indsamling af oplysninger hos andre end
den registrerede i databeskyttelsesforordningens artikel 14,
stk. 5, litra c, om indsamling, der er udtrykkeligt fastsat i
medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende
foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime
interesser.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkninger‐
ne hertil.
4. Konsekvenser for FN’s verdensmål
De ligestillingsmæssige konsekvenser af en barselsudlig‐
ningsordning for selvstændige vurderes at understøtte del‐
mål 5.c om fornuftige politikker og lovgivning, der kan
håndhæves, og som fremmer ligestilling mellem kønnene og
styrker alle kvinders og pigers rettigheder og muligheder på
alle niveauer, positivt. Det forventes, at barselsudlignings‐
ordningen vil tilskynde flere yngre kvinder til at starte selv‐
stændig erhvervsvirksomhed, da de med ordningen får bedre
vilkår under barsels- og forældreorlov.
Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.1.2.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven‐
ser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at medføre udviklingsudgifter for
Barsel.dk og eksterne leverandører på 8,5-11 mio. kr. Lov‐
forslaget vurderes at medføre udviklingsudgifter for Udbe‐
taling Danmark på 0,1 mio. kr. Dertil kommer årlige drifts‐
omkostninger på 4,0-5,1 mio. kr. hos Barsel.dk, eksterne
leverandører og Udbetaling Danmark.
Lovforslaget vurderes samlet set at medføre udgifter for
told- og skatteforvaltningen på 0,2 mio. kr. i 2021, 0,7 mio.
kr. årligt i 2022-2023, 0,6 mio. kr. årligt i 2024-2025 og
0,5 mio. kr. i 2026. Dertil kommer varige driftsudgifter for
0,3 mio. kr. fra 2027 og frem. Udgifterne kan henføres til
mindre systemtilpasninger forbundet med dataudveksling af
skatteoplsyninger til ATP, samt løbende drift af dataudvek‐
slingen.
Der er i 2020 afsat en reserve på 10 mio. kr. på finansloven
for 2020 til eventuelle udviklingsomkostninger ved en mo‐
del for bedre barselsvilkår for selvstændigt erhvervsdriven‐
de. Der overføres 2,5 mio. kr. fra § 35.11.36.30. Reserve til
barselsfond for selvstændige til § 17.11.01. Departementet.
Grundet forsinkelser hos ATP er det ikke muligt at afholde
10 mio. kr. til udviklingsomkostninger i 2020. Det er aftalt,
at der afholdes omkostninger på 5,8 mio. kr. i 2021 til ud‐
vikling i ATP samt at der afholdes 1,7 mio. kr. i told- og
skatteforvaltningen i perioden 2021-2026. Udgifter ud over
9
de 10 mio. kr. finansieres inden for barselsudligningsordnin‐
gen.
Det beskrevne løsningsforslag vedrørende barselsudlig‐
ningsordning for selvstændige forudsætter ATP’s genanven‐
delse af data som told- og skatteforvaltningen indsamler fra
borgere omkring økonomiske forhold i relation til dennes
selvstændig virksomhed, jf. princip 2 om muliggørelse af
automatisk sagsbehandling.
Data udveksles via Dataudvekslingsplatformen, som er etab‐
leret med høj fokus på GDPR og dataprotection by design,
jf. princip 3 om tryg og sikker datahåndtering.
Dataudvekslingsplatformen leverer i et generisk design en
let og tilgængelig adgang til told- og skatteforvaltningens
data til de myndigheder og virksomheder, som har lovhjem‐
let ret til anvendelse af disse data. Dataminimering sikres i
praksis via løsningens aftalemodul, hvor dataleverancer sker
med udgangspunkt i de dataudvekslingsaftaler, som på for‐
hånd er indgået med alle organisationer, der ønsker adgang
til data. I den første version af løsninger er der etableret
3 REST API services, for udstilling af de årsopgørelses-,
forskuds- og momsdata, som er relevante i relation til admi‐
nistration af en række offentlige sociale ydelser. Løsningen
udvides løbende mht. datatilgængelighed og funktionalitet
i takt med eksterne behov, men ændringer etableres altid,
således at de kan genanvendes af øvrige og fremtidige da‐
taanvendere, jf. princip 4 om genbrug af data og offentlig
infrastruktur.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs‐
livet m.v.
Lovforslaget vil medføre mindre økonomiske konsekvenser
for selvstændigt erhvervsdrivende i form af et årligt bidrag
på 1.225 kr. svarende til bidragssatsen fra 1. oktober 2020
for private arbejdsgivere.
I 2018 var der ca. 88.000 personer med et samlet resultat
fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der var højere end el‐
ler svarende til barseldagpengemaksimum, og som samtidig
havde selvstændig erhvervsvirksomhed som hovedbeskæfti‐
gelse.
Baseret på data om de selvstændigt erhvervsdrivende fra
2018 og 2019 vil ca. 3.100 selvstændigt erhvervsdrivende
hvert år have ret til kompensation fra Barsel.dk - heraf ca.
1500 kvinder og 1600 mænd. Det er midlertidig ikke mu‐
ligt at forudsige hvor mange selvstændigt erhvervsdrivende,
der fremover vil være berettiget til kompensation fra Bar‐
sel.dk. Det skyldes blandt andet, at det forventes, at barsels‐
udligningsordningen vil tilskynde flere yngre kvinder til at
starte selvstændig erhvervsvirksomhed samt tilskynde flere
mandlige selvstændigt erhvervsdrivende til at tage mere for‐
ældreorlov, end det er tilfældet i dag.
Ifølge data om de selvstændige erhvervsdrivende fra 2018
og 2019, vil Barsel.dk’s kompensationsudgifter til de selv‐
stændig erhvervsdrivende udgøre ca. 54 mio. kr. om
året. Det er dog ikke muligt at forudsige, hvor meget Bar‐
sel.dk skal udbetale til de selvstændigt erhvervsdrivende, da
det afhænger af antallet af selvstændigt erhvervsdrivende,
der er på barsel, deres årsindtægter og deres barselsmønstre.
Det skønnes, at der vil være administrationsomkostninger på
samlet ca. 4,0-5,1 mio. kr. årligt ved at drive barselsudlig‐
ningsordningen. Administrationsomkostningerne og udvik‐
lingsomkostninger over 10 mio. kr. afholdes inden for drif‐
ten af barselsudligningsordningen via bidrag fra de private
arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende.
Lovforslaget medfører en forbedring af selvstændigt er‐
hvervsdrivendes økonomiske vilkår under barselsorlov, og
kan på længere sigt medføre, at flere vil blive berettiget
til kompensation, idet det kan tilskynde flere kvinder til
at blive selvstændigt erhvervsdrivende, ligesom flere selv‐
stændigt erhvervsdrivende vil blive tilskyndet til at holde
barselsorlov fra deres virksomhed.
Udbetaling af kompensation fra Barsel.dk til selvstændigt
erhvervsdrivende sker automatisk og der skal derfor ikke an‐
søges separat om kompensationen. Selvstændige erhvervs‐
drivende, der er omfattet af bidragspligten, skal én gang
om året foretage indbetaling af bidrag til ordningen. Det
vurderes på den baggrund, at der alene vil være mindre
administrative konsekvenser for de berørte selvstændigt er‐
hvervsdrivende.
Det vurderes endvidere, at de fem principper for agil, er‐
hvervsrettet regulering, som skal gøre det lettere at anvende
nye digitale teknologier og forretningsmodeller, herunder
1) muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller, 2) tek‐
nologineutral, 3) mere enkel og formålsbestemt, 4) helheds‐
tænkende og 5) sikrer brugervenlig digitalisering, ikke har
betydning i forhold til denne lov.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor‐
gerne.
8. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen klima- eller miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. september
2020 til den 23. september 2020 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Adoption og Samfund, Akademikernes Cen‐
10
tralorganisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen
ASE, Arbejdsmarkedets TillægsPension (ATP), Business
Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU),
Dansk Teater, Danske A-kasser, Datatilsynet, Det Faglige
Hus, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Artistfor‐
bund, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Jour‐
nalistforbund (DJ), Dansk Kvindesamfund, Dansk Musi‐
kerforbund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Socialrådgi‐
verforening, Danske A-kasser, Danske Advokater, Danske
Regioner, Den Danske Dommerforening, Fagbevægelsens
Hovedorganisation (FH), Finanssektorens Arbejdsgiverfor‐
ening (FA), Foreningen Far, Foreningen Mistet Barn, For‐
handlingsfællesskabet, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land-
og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen
(IDA), Institut for Menneskerettigheder (IMR), Kommuna‐
le Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), KL, Kris‐
telig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse
(KRIFA), Kvinderådet, KVINFO, Landsforeningen Spæd‐
barnsdød, Lederne, Producentforeningen, SMV Danmark,
Sundhedskartellet og Udbetaling Danmark.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser /
mindreudgifter (hvis ja, angiv om‐
fang/Hvis nej, anfør Ingen«)
Negative konsekvenser /
merudgifter (hvis ja, angiv omfang /Hvis
nej, anfør Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Der er i 2020 afsat en reserve på 10 mio.
kr. på finansloven for 2020 til eventuel‐
le udviklingsomkostninger ved en model
for bedre barselsvilkår for selvstændigt er‐
hvervsdrivende. Der overføres 2,5 mio. kr.
fra § 35.11.36.30. Reserve til barselsfond
for selvstændige til § 17.11.01. Departe‐
mentet.
Grundet forsinkelser hos ATP er det ikke
muligt at afholde 10 mio. kr. til udviklings‐
omkostninger i 2020. Det er aftalt, at der af‐
holdes omkostninger på 5,8 mio. kr. i 2021
til udvikling i ATP samt at der afholdes
1,7 mio. kr. i told- og skatteforvaltningen
i perioden 2021-2026. Udgifter ud over de
10 mio. kr. finansieres inden for barselsud‐
ligningsordningen.
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Økonomiske konsekvenser for er‐
hvervslivet
Lovforslaget medfører en forbedring af
selvstændigt erhvervsdrivendes økono‐
miske vilkår under barselsorlov, og kan
på længere sigt medføre, at flere vil bli‐
ve berettiget til kompensation, idet det
kan tilskynde flere kvinder til at blive
selvstændigt erhvervsdrivende, ligesom
flere selvstændigt erhvervsdrivende vil
blive tilskyndet til at holde barselsorlov
fra deres virksomhed.
Lovforslaget vil medføre mindre økono‐
miske konsekvenser for selvstændigt er‐
hvervsdrivende i form af et årligt bidrag på
1.225 kr. svarende til bidragssatsen fra 1.
oktober 2020 for private arbejdsgivere.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen. Det vurderes, at der alene vil være mindre
administrative konsekvenser for de berørte
selvstændigt erhvervsdrivende.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen. Ingen.
Klima- og miljømæssige konse‐
kvenser
Ingen. Ingen.
11
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering
/Går videre end minimumskrav i
EU-regulering (sæt X)
JA NEJ X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den gældende lov indeholder en række bemyndigelsesbe‐
stemmelser til beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesmi‐
nisteren er i loven benævnt som minister.
Det foreslås, at »Ministeren« og »ministeren« overalt i lov
om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barsels‐
udligningsloven) ændres til »Beskæftigelsesministeren«, og
»beskæftigelsesministeren«.
Forslaget vedrører barselsudligningslovens § 2, stk. 4, § 3,
stk. 3 og 4, § 4, stk. 2 og 4, § 5, stk. 2 og 4, § 6, stk. 2, § 7,
stk. 1-3, § 11, stk. 1 samt § 14, stk. 1, 2. pkt.
Forslaget er en rent sproglig ændring, der har til formål
at præcisere, at bestemmelserne vedrører beskæftigelsesmi‐
nisteren.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐
ningslovens § 1, stk. 1, at loven finder anvendelse for det
private arbejdsmarked.
Bestemmelsen definerer lovens anvendelsesområde til at
gælde på det private arbejdsmarked.
Det foreslås i § 1, stk. 1, at indsætte ”og for selvstændigt
erhvervsdrivende” efter ”det private arbejdsmarked”.
Forslaget betyder, at selvstændigt erhvervsdrivende bliver
omfattet af barselsudligningsloven. Dette vil bl.a. medføre,
at selvstændigt erhvervsdrivende kan få kompensation fra
Barsel.dk under barselsorlov m.v. ud over den kompensation
for manglende indtægt, som udgøres af dagpenge efter lov
om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven).
Der findes ikke en definition på selvstændigt erhvervsdri‐
vende i dansk ret. I denne lov forstås selvstændigt erhvervs‐
drivende derfor som personer, der udøver selvstændig er‐
hvervsvirksomhed, og som har det som deres primære be‐
skæftigelse. I relation til pligten til at betale bidrag til
barselsudligningsordningen lægges der således vægt på, at
den pågældende ikke samtidig har en personlig lønindkomst,
der overstiger det samlede resultat i den selvstændige virk‐
somhed. I relation til retten til kompensation fra barselsud‐
ligningsordningen er det en betingelse, at den selvstændigt
erhvervsdrivende har ret til barselsdagpenge efter barselslo‐
vens regler.
Personer, der udøver ikke-erhvervsmæssig virksomhed, her‐
under hobbyvirksomhed, er således ikke omfattet af den
obligatoriske barseludligningsordning.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under
pkt. 2.1 om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdri‐
vende.
Til nr. 3
Den gældende overskrift til før § 2, er ”Refusion”.
Det foreslås at nyaffatte overskriften før § 2 til ”Refusion til
private arbejdsgivere og kompensation til udøvere af selv‐
stændig erhvervsvirksomhed”.
Forslaget har til formål at synliggøre optagelsen af selvstæn‐
digt erhvervsdrivende i Barsel.dk, og for at præcisere, at
den ydelse, som selvstændigt erhvervsdrivende modtager
fra Barsel.dk, betegnes som kompensation og ikke som refu‐
sion.
Til nr. 4
Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐
ningslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., at alle arbejdsgivere kan
modtage refusion for ansatte lønmodtagere, der efter bar‐
selslovens regler har ret til barselsdagpenge, når lønmodta‐
geren er fraværende på grund af graviditet, fødsel og adop‐
tion. Det fremgår endvidere af bestemmelsens stk. 3, at
refusionen ydes på grundlag af arbejdsgiverens anmodning
om barselsdagpengerefusion til Udbetaling Danmark eller
en offentlig myndighed om at indtræde i lønmodtagerens ret
til barselsdagpenge efter barselslovens regler.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐
ningslovens § 3, stk. 1, at refusionen udgør forskellen mel‐
lem barselsdagpenge og den løn, der er beregnet barsels‐
dagpenge på baggrund af, inden for et fastsat kroneloft, jf.
stk. 2 og 6. Efter § 3, stk. 2, fastsætter beskæftigelsesmini‐
12
steren kroneloftet i stk. 1 efter indstilling fra bestyrelsen
for Arbejdsmarkedets Tillægspension og efter forhandling
med finansministeren. Efter § 3, stk. 3, fastsætter ministeren
regler om længden af den periode, hvor arbejdsgiveren er
berettiget til at modtage refusion. Perioden kan reguleres af
ministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmar‐
kedets Tillægspension. Efter § 3, stk. 4, fastsætter ministeren
regler om, hvilke udgifter refusionen skal dække. Efter § 3,
stk. 5, udbetales refusionen bagud. Udbetalingerne sker efter
lov om offentlige betalinger m.v. eller regler, som er fastsat
i medfør heraf. Efter § 3, stk. 6, fremgår det, at udbetales
der ikke fuld løn under barsel, udgør refusionen forskellen
mellem barselsdagpenge og løn under barsel inden for et
fastsat kroneloft, jf. stk. 2.
Kroneloftet udgør 199,28 kr. pr. 1. oktober 2020, hvoraf
op til 80,23 er refusion fra Barsel.dk. De resterende 119,05
kr. er barselsdagpengerefusion fra Udbetaling Danmark. Det
betyder, at hvis en selvstændigt erhvervsdrivende pr. time
tjener mere end 119,05 kr., vil der kunne ydes kompensa‐
tion efter barselsudligningsordningen indtil timelønnen når
199,28 kr. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende tjener
199,28 kr. eller mere, vil den selvstændigt erhvervsdrivende
modtage op til 80,23 kr. i kompensation pr. time.
De nærmere regler om kroneloftet og refusionsperioden på
det private arbejdsmarked er fastsat i bekendtgørelsen om
barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudlig‐
ningsbekendtgørelsen).
Det foreslås i § 3 a, at en udøver af selvstændig erhvervs‐
virksomhed kan modtage kompensation i forbindelse med
graviditet, fødsel og adoption, i nærmere opregnede tilfælde.
Forslaget betyder, at en selvstændigt erhvervsdrivende vil få
ret til kompensation fra barselsudligningsordningen i forbin‐
delse med graviditet, fødsel og adoption, hvis den selvstæn‐
digt erhvervsdrivende opfylder betingelserne i § 3 a, nr. 1-3.
Det foreslås i § 3 a, nr. 1, at det vil være en betingelse for at
modtage kompensation, at den selvstændigt erhvervsdriven‐
de efter barselslovens regler har ret til barselsdagpenge som
selvstændigt erhvervsdrivende under helt eller delvist fravær
i virksomheden på grund af graviditet, fødsel og adoption.
Betingelsen følger de gældende regler efter barselsloven. Ef‐
ter de gældende regler har en selvstændigt erhvervsdrivende
ret til barselsdagpenge i forbindelse med afholdelse af bar‐
sels- og forældreorlov m.v., hvis den pågældende opfylder
barselslovens beskæftigelseskrav. Efter barselslovens § 28
er retten til barselsdagpenge for en selvstændig erhvervsdri‐
vende betinget af, at der inden for de sidste 12 måneder
har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen
af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid
i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for
fraværet. Har den selvstændige virksomhed været udøvet i
mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgåen‐
de beskæftigelse som lønmodtager.
Det foreslås i § 3 a, nr. 2, at det vil være en betingelse for at
modtage kompensation, at den selvstændigt erhvervsdriven‐
de har anmodet Udbetaling Danmark om barselsdagpenge.
Dette gøres på Virk.dk senest 8 uger efter barnets fød‐
sel. Forslaget betyder, at den selvstændigt erhvervsdrivende
skal have anmodet Udbetaling Danmark om barselsdagpen‐
ge efter reglerne om barselsdagpenge.
Det foreslås i § 3 a, nr. 3, at det vil være en betingelse for at
modtage kompensation, at den arbejdsfortjeneste, der ligger
til grund for beregningen af dagpenge efter barselsloven
overstiger højeste barselsdagpengesats, som fastsat i medfør
af barselslovens § 27, stk. 4, § 32, stk. 2, § 33, stk. 2, § 34, §
36, stk. 4, og § 48 a, stk. 2.
Som beregningsgrundlag for en selvstændigt erhvervsdri‐
vendes arbejdsfortjeneste anvendes som udgangspunkt op‐
lysningerne fra årsopgørelsen for det seneste regnskabsår
om overskud af virksomheden, herunder overskud af udlej‐
ningsejendom, indtægt overført til medarbejdende ægtefælle
og egne syge- og barselsdagpenge, jf. § 7, stk. 1, i bekendt‐
gørelse nr. 953 af 17. september 2019 om opgørelse af be‐
skæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v.
Det foreslås således, at betingelserne for ret til kompensa‐
tion knyttes til den selvstændigt erhvervsdrivendes ret til
barselsdagpenge efter barselsloven.
Det fremgår af barselsudligningslovens § 3, stk. 2, at be‐
skæftigelsesministeren fastsætter kroneloftet i stk. 1 efter
indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspen‐
sion og efter forhandling med finansministeren. Det fremgår
af barselsudligningsloven § 3, stk. 3, at ministeren fastsætter
regler om længden af den periode, hvor arbejdsgiveren er
berettiget til at modtage refusion. Perioden kan reguleres af
ministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmar‐
kedets Tillægspension.
Det foreslås i § 3 b, at der fastsættes regler om kronelof‐
tet for kompensation til den selvstændigt erhvervsdrivende,
længden af kompensationsperioden samt udbetalingen af
denne, og om, hvilke indtægter, der indgår i den selvstæn‐
digt erhvervsdrivendes årsindtægt.
Det er i forslaget forudsat, at både kroneloft og kompensati‐
onsperioden skal følge kroneloftet og refusionsperioden for
de private arbejdsgivere i ordningen.
Det foreslås i § 3 b, stk. 1, at kompensationen nævnt i § 3 a
udgør forskellen mellem barselsdagpenge og den selvstæn‐
digt erhvervsdrivendes årsindtægt omregnet til en timesats
inden for kroneloftet for refusion til private arbejdsgivere
fastsat i medfør af § 3, stk. 2.
Forslaget betyder, at kompensationen udgør forskellen mel‐
lem de udbetalte barselsdagpenge pr. uge og den selvstæn‐
digt erhvervsdrivendes arbejdsfortjeneste i virksomheden,
der ligger til grund for beregningen af barselsdagpenge,
inden for det samme faste ugentligt kroneloft, som gælder
for private arbejdsgiveres refusion. Kroneloftet fastsættes af
13
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension og efter forhandling med
finansministeren, jf. § 3, stk. 2, i barselsudligningsloven.
Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har drevet virksom‐
hed i en kortere periode, således at selvangivelse som selv‐
stændig for et helt regnskabsår ikke er indgivet, anvendes
i stedet den seneste årsopgørelse som lønmodtager, eller et
revisorattesteret regnskab for virksomheden for et helt år
opgjort efter samme principper som årsopgørelsen.
Forslaget betyder, at der kan udbetales kompensation til en
selvstændigt erhvervsdrivende i perioder, hvor den pågæl‐
dende vælger at have fuldt fravær fra virksomheden under
barslen og dermed modtager fulde barselsdagpenge.
Kompensationen foreslås beregnet på baggrund af oplysnin‐
ger indhentet af Udbetaling Danmark i forbindelse med
den selvstændigt erhvervsdrivendes ansøgning om barsels‐
dagpenge. Ved beregning af barselsdagpengene anvender
Udbetaling Danmark oplysninger fra ansøgers årsopgørelse
om overskud i virksomheden.
For at Barsel.dk kan omregne den selvstændiges årsindtægt
til en timesats, vil årsindtægten blive divideret med en årsn‐
orm på 1.924 timer (svarende til 37 timer om ugen). Dette
gælder for alle selvstændige uanset køn. Formlen for om‐
regning af den selvstændiges årsindtægt til en timesats er
således:
Årsindtægt / Årsnorm (1.924 timer) = Timesats.
Til brug for beregning af den selvstændiges kompensati‐
onssats pr. time benytter Barsel.dk den selvstændiges be‐
regnede timesats samt maksimum barselsdagpengesats pr.
time. Formlen for beregning af kompensationssatsen til selv‐
stændige er således:
Beregnet timesats - maksimum barselsdagpengesats pr. time
(119,05 kr.).
Kroneloftet udgør 199,28 kr. pr. 1. oktober 2020, hvoraf op
til 80,23 kr. er refusion fra Barsel.dk. De resterende 119,05
kr. er barselsdagpengerefusion fra Udbetaling Danmark. Det
betyder, at hvis en selvstændigt erhvervsdrivende pr. time
tjener mere end 119,05 kr., vil der kunne ydes kompensa‐
tion efter barselsudligningsordningen indtil timelønnen når
199,28 kr. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende tjener
199,28 kr. eller mere, vil den selvstændigt erhvervsdrivende
modtage 80,23 kr. i kompensation pr. time.
Reglerne fastsættes i barselsudligningsbekendtgørelsen, og
vil svare til de allerede fastsatte regler om kroneloft og
refusionsperiode for private arbejdsgivere.
Der kan ligeledes udbetales forholdsmæssig kompensation i
perioder, hvor den pågældende vælger at genoptage arbejdet
med 25 pct. eller 50 pct. og dermed modtage henholdsvis 75
pct. barselsdagpenge og 50 pct. barselsdagpenge. Reglerne
herom fastsættes ligeledes i barselsudligningsbekendtgørel‐
sens udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen om læng‐
den af refusions- og kompensationsperioder, hvor det vil
fremgå, at såfremt en selvstændigt erhvervsdrivende genop‐
tager arbejdet i en uge med op til en fjerdedel af den norma‐
le ugentlige arbejdstid, forbruges en fjerdedel af en uge med
ret til kompensation. Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende
genoptager arbejdet i en uge med mere end en fjerdedel og
op til halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, forbru‐
ges halvdelen af en uge med ret til kompensation.
Det foreslås i § 3 b, stk. 2, at kompensationen udbetales må‐
nedligt bagud i en kompensationsperiode fastsat i medfør af
stk. 3. Udbetalingerne sker efter lov om offentlige betalinger
m.v. eller regler fastsat i medfør heraf.
Forslaget betyder, at kompensation til den selvstændigt er‐
hvervsdrivende overføres til den selvstændigt erhvervsdri‐
vendes personlige NemKonto på månedlig basis ligesom
udbetaling af barselsdagpenge, da barselsdagpenge og kom‐
pensation er en forsørgelsesydelse til den selvstændige, som
træder i stedet for den manglende indtægt fra den selvstæn‐
diges virksomhed. Kompensationen udbetales automatisk til
den selvstændigt erhvervsdrivende, da Barsel.dk modtager
alle nødvendige oplysninger fra Udbetaling Danmark fra
behandlingen af den pågældendes barselsdagpengesag. Den
selvstændigt erhvervsdrivende skal således ikke ansøge om
udbetaling af kompensation, idet denne vil blive beregnet
og udbetalt automatisk fra Barsel.dk. Dette svarer til må‐
den, hvorpå private arbejdsgivere modtager refusion fra Bar‐
sel.dk.
Det fremgår af de gældende regler i barselsudligningsbe‐
kendtgørelsen, at Barsel.dk fra 1. oktober 2020 kan yde re‐
fusion for en samlet periode på 36 uger. Heraf udgør fire af
ugerne ret til refusion for løn under orlov afholdt før fødsel
eller adoption, til mors arbejdsgiver. Yderligere fire uger
udgør retten til refusion for løn under orlov ved henholdsvis
mors to ugers pligtorlov og far/medmors 2 ugers fravær i
forbindelse med fødslen. Endelig kan der ydes refusion i
op til 3 uger for løn under orlov til den forælder, der ikke
har holdt barselsorlov efter barselslovens § 7, stk. 1. Dette
efterlader 25 uger, hvori begge forældres arbejdsgivere kan
opnå retten til refusion.
Det foreslås i § 3 b, stk. 3, at beskæftigelsesministeren fast‐
sætter regler om længden af den periode, hvor den pågæl‐
dende er berettiget til at modtage kompensation, svarende til
refusionsperioden for private arbejdsgivere fastsat i medfør
af § 3, stk. 3.
Forslaget betyder, at kompensationsperioden for selvstæn‐
digt erhvervsdrivende vil være den samme som refusionspe‐
rioden for private arbejdsgivere. Reglerne fastsættes i bar‐
selsudligningsbekendtgørelsen, og vil svare til de allerede
fastsatte regler om kroneloft og refusionsperiode.
Det foreslås i § 3 b, stk. 4, at beskæftigelsesministeren fast‐
sætter regler om, hvilke indtægter, der indgår i den selvstæn‐
digt erhvervsdrivendes årsindtægt.
14
Reglerne fastsættes i barselsudligningsbekendtgørelsen og
vil angive, at de indtægter, der indgår i årsindtægten vil
svare til bestemmelserne om selvstændiges overskud af
virksomheden i bekendtgørelsen for beregning af barsels‐
dagpenge. Reglerne vil desuden afspejle, at kompensations‐
periodens længde følger refusionsperioden for de private
arbejdsgivere i ordningen.
Efter de gældende regler yder Barsel.dk refusion til en privat
arbejdsgiver på grundlag af arbejdsgiverens anmodning til
Udbetaling Danmark om at indtræde i lønmodtagerens ret
til barselsdagpenge. Arbejdsgivers anmodning skal indgives
senest otte uger efter fødslen, medmindre fraværsperioden
påbegyndes på et senere tidspunkt, hvorved anmodningen
skal indgives senest otte uger efter 1. fraværsdag. Refusi‐
onsperioden kan sammenlignes med et klippekort med et
begrænset antal klip, som er knyttet til barnet, og som ud‐
betales til forældrenes arbejdsgivere efter et først-til-mølle-
princip.
I praksis oplever Barsel.dk, at det ikke altid er den arbejds‐
giver, hvis lønmodtager først afholder orlov, som først
anmoder Udbetaling Danmark om barselsdagpengerefusi‐
on. Barsel.dk oplever således, at der udbetales refusion til en
arbejdsgiver for et antal uger, hvorefter Barsel.dk modtager
oplysning om, at en anden arbejdsgiver har udbetalt løn
under fravær for en lønmodtager for en tidligere periode.
Det fremgår ikke direkte af ordlyden af lov om barselsud‐
ligning på det private arbejdsmarked eller af barselsudlig‐
ningsbekendtgørelsen, at retten til refusionen tilkommer den
arbejdsgiver, hvis lønmodtager først afholder orlov med løn.
Det foreslås i § 3 c, at udbetaling efter §§ 2 og 3 a sker
til den arbejdsgiver, som først udbetaler løn under orlov
efter barselslovens regler, eller den udøver af selvstændig
erhvervsvirksomhed, der først afholder orlov efter barselslo‐
vens regler.
Reglen skal ses i lyset af, at refusionsperioden/kompensati‐
onsperioden i barselsudligningsordningen i mange tilfælde
vil være kortere end de perioder, hvori lønmodtagere på
orlov vil få udbetalt løn – eller for de selvstændigt erhvervs‐
drivendes vedkommende barselsdagpenge. Det betyder, at
hvis den ene forælder er lønmodtager og den anden forælder
er selvstændig, så vil der både være en arbejdsgiver og en
selvstændig, der vil bruge klip på klippekortet. Refusion og
kompensation udbetales således efter et først-til-mølle-prin‐
cip.
Med forslaget præciseres det, at dette først-til-mølle-princip
relaterer sig til den tidsmæssige afholdelse af orlov og ikke
til tidspunktet for indgivelse af anmodning til Udbetaling
Danmark eller en offentlig myndighed om (at indtræde i
lønmodtagerens ret til) barselsdagpenge.
Udbetalt refusion kan efterfølgende af Barsel.dk søges tilba‐
gebetalt, hvis det viser sig, at en anden arbejdsgiver har
udbetalt løn på et tidligere tidspunkt end den arbejdsgiver,
der først søger om barselsdagpengerefusion.
Se endvidere bemærkninger til nr. 16.
Til nr. 5
Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐
ningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at alle arbejdsgivere indbe‐
taler et bidrag til barselsudligningsordningen pr. ansat løn‐
modtager. Efter barselsudligningslovens § 4, stk. 2, udgør
bidraget et årligt kronebeløb pr. fuldtidsansat. Beløbet regu‐
leres trinvis i forhold til den tid, lønmodtageren er ansat pr.
uge. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension bidraget,
således at det modsvarer de faktiske omkostninger i ordnin‐
gen. Ministeren fastsætter nærmere regler herom. Efter § 4,
stk. 4, fastsætter ministeren efter indstilling fra bestyrelsen
for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om beregning
af bidrag, bidragsstørrelse og opkrævningen heraf, herunder
regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en
fælles opkrævning, jf. § 4, stk. 3.
De nærmere regler herfor er fastsat i barselsudligningsbe‐
kendtgørelsen. Fuldtidsbidraget for private arbejdsgivere pr.
ansat lønmodtager er fastsat til 1.225 kr., jf. barselsudlig‐
ningsbekendtgørelsens § 1.
Det foreslås i § 4, stk. 2, at der efter ”pr. fuldtidsansat”
indsættes ”på 1.225 kr.”.
Forslaget betyder, at bidragssatsen for private arbejdsgivere
fastsættes direkte i loven.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 6, hvorefter det foreslås, at bidraget for selvstændigt
erhvervsdrivende svarer til fuldtidsbidraget for de private ar‐
bejdsgivere. Det er vurderingen, at det obligatoriske bidrag
til barseludligningsordningen for selvstændigt erhvervsdri‐
vende er en skat i grundlovens forstand. Beskæftigelsesmi‐
nisteriet begrunder sin vurdering med, at kravet om, at der
skal være en modydelse for det betalte gebyr (bidrag) ikke
er opfyldt, da der i den bidragspligtige kreds af selvstændige
givet vil være personer, der aldrig vil kunne opnå kompensa‐
tion fra ordningen, f.eks. en nystartet kvindelig iværksætter
over 60 år.
Da de selvstændigt erhvervsdrivendes bidragssats således
ikke kan fastsættes administrativt i en bekendtgørelse, men
skal fremgå direkte af loven, foreslås det, at dette fremover
også skal gælde for de private arbejdsgiveres bidrag til ord‐
ningen, selvom det ikke er vurderingen, at bidraget er en
skat for de private arbejdsgivere.
Forslaget betyder, at fremtidig regulering af bidragets stør‐
relse for både selvstændigt erhvervsdrivende og private ar‐
bejdsgivere skal ske ved lovændring, og altså ikke kan ske
administrativt.
Bidraget vil ligesom efter de gældende regler også fremover
blive fastsat årligt efter indstilling fra ATP’s bestyrelse.
Til nr. 6
15
Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐
ningslovens § 4, stk. 1, at alle arbejdsgivere indbetaler
et bidrag til barselsudligningsordningen pr. ansat lønmodta‐
ger. Dog indbetaler arbejdsgiveren ikke bidrag for lønmod‐
tagere, som er tilsluttet en godkendt decentral barselsudlig‐
ningsordning, jf. lovens § 5. Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om, at arbejdsgivere fritages for at betale
bidrag for særlige lønmodtagergrupper.
Det foreslås i en ny § 4 a, stk. 1, at udøvere af selvstændig
erhvervsvirksomhed betaler et årligt bidrag på 1.225 kr. til
Barsel.dk, når betingelserne efter nr. 1 og 2 er opfyldt.
Det foreslås i § 4 a, stk. 1, nr. 1, at udøvere af selvstændig
erhvervsvirksomhed betaler et årligt bidrag på 1.225 kr. til
Barsel.dk, når den pågældende i årsopgørelsen for det senest
afsluttede indkomstår har et samlet resultat før renter og
efter eventuelle beløb overført til medarbejdende ægtefælle,
der overstiger maksimum for barselsdagpenge, jf. § 35, stk.
1, jf. §§ 37 og 38, i lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel (barselsloven).
Det foreslås i § 4 a, stk. 1, nr. 2, at udøvere af selvstæn‐
dig erhvervsvirksomhed betaler et årligt bidrag på 1.225 kr.
til Barsel.dk, når den pågældende ikke i samme afsluttede
indkomstår har personlig lønindkomst, der overstiger det
samlede resultat, jf. nr. 1.
Forslaget efter stk. 1, betyder at kun personer, som må
anses for at have selvstændig erhvervsvirksomhed som de‐
res hovedbeskæftigelse, vil blive opkrævet bidrag til Bar‐
sel.dk. Betingelsen om udøvelse af selvstændig erhvervs‐
virksomhed som hovedbeskæftigelse anses for opfyldt, hvis
den pågældende ikke i samme regnskabsår har personlig
lønindkomst, der overstiger det samlede resultat fra udøvel‐
sen af selvstændig erhvervsvirksomhed.
Som dokumentation for det samlede resultat fra selvstændig
virksomhed vil Barsel.dk anvende told- og skatteforvaltnin‐
gens oplysninger i årsopgørelsen for det seneste indkomstår,
som er indberettet på CPR-nummer. Hvis den selvstændigt
erhvervsdrivende har flere virksomheder, vil det være virk‐
somhedernes samlede resultat, der vil blive anvendt.
Til brug for beregningen af, om en person skal betale bidrag
til Barsel.dk, anvender Barsel.dk den pågældendes samlede
resultat før renter, men efter eventuelle beløb overført til
medarbejdende ægtefælle. Dette flugter med det beregnings‐
grundlag Udbetaling Danmark anvender ved vurderingen af
retten til barselsdagpenge for en selvstændig. Udbetaling
Danmark anvender således oplysninger om overskud af
virksomhed og udlejningsejendom, jf. bekendtgørelse om
opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdag‐
penge m.v.
Det foreslås, at bidraget for selvstændigt erhvervsdrivende
fastsættes til det samme bidrag for private arbejdsgivere
betaler pr. fuldtidsansat.
Forslaget betyder, at beløbet fastsættes til 1.225 kr. Forsla‐
get vil medføre, at en selvstændigt erhvervsdrivende, der er
omfattet af bidragskredsen, årligt skal betale 1.225 kr. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 5.
Det fremgår af barselsudligningsbekendtgørelsens § 8, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver det indberettede
kvartalsvise bidrag hos de private arbejdsgivere. Bidraget
for 1.- 4. kvartal forfalder til betaling hhv. den 1. maj, den 1.
august, den 1. november og den 1. februar.
Det foreslås i § 4 a, stk. 2, at bidrag efter stk. 1 opkræves
årligt den 1. oktober.
Med forslaget fastsættes opkrævningstidspunktet for selv‐
stændigt erhvervsdrivendes bidrag til barselsudligningsord‐
ningen.
Forslaget betyder, at bidrag fra selvstændigt selverhvervsdri‐
vende i medfør af stk. 1 opkræves årligt den 1. oktober og
første gang fra den 1. oktober 2021. Selvstændigt erhvervs‐
drivende, der er omfattet af bidragskredsen i § 4 a, vil deref‐
ter blive opkrævet bidrag årligt fra den 1. oktober.
Det foreslås endelig i § 4 a, stk. 3, at beskæftigelsesministe‐
ren fastsætter nærmere regler om opkrævningen af bidrag.
Reglerne fastsættes i barselsudligningsbekendtgørelsen, og
vil angive de nærmere regler for, hvordan bidragene opkræ‐
ves, herunder på hvilken måde Barsel.dk vil sende opkræv‐
ning. Der vil i den forbindelse bl.a. kunne fastsættes regler
om, at Barsel.dk digitalt via e-Boks eller en tilsvarende digi‐
tal postkasse vil sende en opkrævning af bidrag efter lovens
§ 4 a, stk. 1, til den selvstændigt erhvervsdrivende.
Til nr. 7
Det følger af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐
ningslovens § 6, stk. 3, at klager over Arbejdsmarkedets
Tillægspensions afgørelser efter denne lov eller regler fast‐
sat i medfør af loven, kan indbringes for det i henhold til
§ 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension nedsatte
ankenævn inden for en frist på 4 uger fra den dag hvor
afgørelsen er meddelt klageren.
Det foreslås i § 6, stk. 3, at indsætte ”og barselsudlignings‐
ordningens” efter ”Arbejdsmarkedets Tillægspensions”.
Forslaget betyder, at afgørelser truffet af Barsel.dk kan
indbringes for ATP’s ankenævn. Forslaget ændrer ikke rets‐
tilstanden, men tydeliggør, at afgørelser efter barselsudlig‐
ningsloven allerede i dag træffes af enten Arbejdsmarkedets
Tillægspension eller barselsudligningsordningen.
Til nr. 8
Det følger af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐
ningslovens § 6, stk. 3, at klager over Arbejdsmarkedets Til‐
lægspensions afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i
medfør af loven kan indbringes, inden for en frist på 4 uger
fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt klageren, for det i
16
henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
nedsatte ankenævn.
Det foreslås i § 6, stk. 4, at en klage i henhold til stk. 3
indgives til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barsels‐
udligningsordningen, som vurderer, om der er grundlag for
at give en klager helt eller delvist medhold. Giver myndig‐
heden ikke klageren fuldt medhold, sender myndigheden
klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen vi‐
dere til det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det følger af gældende forvaltningsretlige principper, at
hvis en klage uanset klagevejledning fejlagtigt indgives til
rekursmyndigheden, vil klagen normalt skulle anses for ret‐
tidig, såfremt den er kommet frem til denne myndighed
inden fristens udløb, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2. Med
”fuldt ud medhold” forstås det almindelige begreb, som er
fastlagt i forvaltningslovens §§ 22, 23 og 25, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 433 af 22. april 2014 med senere ændringer, samt
i den forvaltningsretlige litteratur og praksis. Generelt vil
den pågældende part kunne siges at have fuldt ud medhold,
hvis ydelsen eller vilkårene har standardmæssig karakter,
dvs. svarer til den almindelige praksis på området.
Forslaget betyder, at der indføres en ordning med obligato‐
risk remonstration som også kendes fra lov om Arbejdsgi‐
vernes Uddannelsesbidrag og et antal øvrige ordninger, hvor
administrationen foretages af Arbejdsmarkedets Tillægspen‐
sion.
Til nr. 9
Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐
ningslovens § 7, stk. 1, at beskæftigelsesministeren fastsæt‐
ter regler om, at arbejdsgivere, decentrale barselsudlignings‐
ordninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension, kommunerne,
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og andre offentlige re‐
gistre m.v. efter anmodning fra ministeren eller den, ministe‐
ren har henlagt beføjelser til i henhold til § 6, skal udlevere
alle oplysninger, som er relevante for administration af bar‐
selsudligningsordningen.
Det foreslås i forslaget til § 7, stk. 1, at indsætte ”udøvere af
selvstændig erhvervsvirksomhed”, således at bestemmelsen
også finder anvendelse på selvstændigt erhvervsdrivende.
Forslaget betyder, at selvstændigt erhvervsdrivende er for‐
pligtede til at udlevere alle oplysninger, som er relevante
for administrationen af barselsudligningsordningen, hvis mi‐
nisteren, eller en af ministeren bemyndiget, jf. § 6, anmoder
om det.
Derudover fremgår det af den gældende bestemmelse i bar‐
selsudligningslovens § 7, stk. 2, 1. pkt., at ministeren eller
den, ministeren har henlagt beføjelser til, jf. § 6, indhen‐
ter relevante oplysninger hos arbejdsgivere, decentrale bar‐
selsudligningsordninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension,
kommunerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og andre
offentlige registre m.v. til brug for administration af ordnin‐
gen, herunder afgrænsning af kredsen af bidragspligtige ar‐
bejdsgivere, beregning af størrelsen af bidrag og refusion,
fastsættelse af længden af refusionsperiode, opkrævning af
bidrag og udbetaling af refusion.
Det fremgår endvidere af barselsudligningslovens § 7, stk.
3, at ministeren fastsætter regler om, at arbejdsgivere, Ar‐
bejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsgivernes Uddannel‐
sesbidrag, kommunerne og andre offentlige registre efter an‐
modning fra administratorer af decentrale barselsudlignings‐
ordninger skal udlevere oplysninger, som er relevante for
administrationen af den pågældende barselsudligningsord‐
ning.
Det foreslås i forslaget til § 7, stk. 3, at indsætte ”udøvere af
selvstændig erhvervsvirksomhed” efter ”arbejdsgivere”, så‐
ledes at bestemmelsen også finder anvendelse på selvstæn‐
digt erhvervsdrivende.
Forslaget vil medføre, at ministeren fastsætter regler om,
at selvstændigt erhvervsdrivende skal udlevere oplysninger,
som er relevante for administrationen af barselsordningen
for selvstændigt erhvervsdrivende.
Forslaget til § 7, stk. 1-3 ændrer ikke i bestemmelserne i §
7, stk. 1-3 i øvrigt. Bestemmelsen omfatter således fortsat
arbejdsgivere, decentrale barselsudligningsordninger, ATP,
kommunerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og andre
offentlige registre m.v. Forslaget skyldes, at selvstændigt
erhvervsdrivende med lovforslaget vil blive omfattet af bar‐
selsudligningsordningen.
Til nr. 10
Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐
ningslovens § 7, stk. 2, 1. pkt., at ministeren eller den, mi‐
nisteren har henlagt beføjelser til i henhold til § 6, indhen‐
ter relevante oplysninger hos arbejdsgivere, decentrale bar‐
selsudligningsordninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension,
kommunerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og andre
offentlige registre m.v. til brug for administration af ordnin‐
gen, herunder afgrænsning af kredsen af bidragspligtige ar‐
bejdsgivere, beregning af størrelsen af bidrag og refusion,
fastsættelse af længden af refusionsperiode, opkrævning af
bidrag og udbetaling af refusion.
Det foreslås i § 7, stk. 2, 1. pkt., at ændre ”hos arbejds‐
givere” til ”hos arbejdsgivere, udøvere af selvstændig er‐
hvervsvirksomhed”, og ”bidragspligtige arbejdsgivere” til
”bidragspligtige arbejdsgivere og udøvere af selvstændig er‐
hvervsvirksomhed”.
Forslaget betyder, at selvstændigt erhvervsdrivende ligesom
private arbejdsgivere er forpligtede til at udlevere alle oplys‐
ninger, som er relevante for administrationen af barselsud‐
ligningsordningen, herunder til beregning og udbetaling af
kompensation. Forpligtelsen gælder, hvis beskæftigelsesmi‐
nisteren, eller en af beskæftigelsesministeren bemyndiget, jf.
§ 6, anmoder om det.
17
Forslaget til § 7, stk. 2, 1. pkt., ændrer ikke i bestemmelsen
i øvrigt. Forslaget skyldes, at selvstændigt erhvervsdrivende
med lovforslaget vil blive omfattet af barselsudligningsord‐
ningen.
Til nr. 11
Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐
ningslovens § 7, stk. 2, 1. pkt., at ministeren eller den, mi‐
nisteren har henlagt beføjelser til i henhold til § 6, indhen‐
ter relevante oplysninger hos arbejdsgivere, decentrale bar‐
selsudligningsordninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension,
kommunerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og andre
offentlige registre m.v. til brug for administration af ordnin‐
gen, herunder afgrænsning af kredsen af bidragspligtige ar‐
bejdsgivere, beregning af størrelsen af bidrag og refusion,
fastsættelse af længden af refusionsperiode, opkrævning af
bidrag og udbetaling af refusion.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐
ningslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., at har arbejdsgiveren givet
urigtige oplysninger eller undladt at meddele oplysninger af
betydning for udbetaling af refusion, bortfalder refusionen
helt eller delvis, og den uberettiget udbetalte refusion skal
tilbagebetales.
Det foreslås to steder i § 7, stk. 2, 1. pkt., og to steder i § 10,
stk. 1, 1. pkt., at indsætte ”kompensation” efter ”refusion” to
steder.
Forslaget betyder, at selvstændigt erhvervsdrivende er for‐
pligtede til at udlevere alle oplysninger, som er relevante for
administrationen af barselsudligningsordningen, herunder til
fastsættelse af kompensationsperioden. Forpligtelsen gælder,
hvis beskæftigelsesministeren, eller en af beskæftigelsesmi‐
nisteren bemyndiget, jf. § 6, anmoder om det.
Forslaget betyder desuden, at retten til kompensation bort‐
falder helt eller delvist, hvis der er givet urigtige oplysninger
eller undladt nogle oplysninger af betydning for kompensa‐
tion. Forslaget vil derudover medføre, at uberettiget udbeta‐
ling af kompensation skal tilbagebetales.
Forslaget til § 7, stk. 2, 1. pkt., og § 10, stk. 1, 1. pkt.,
ændrer ikke i bestemmelserne i øvrigt. Forslaget skyldes,
at selvstændigt erhvervsdrivende med lovforslaget vil blive
omfattet af barselsudligningsordningen.
Til nr. 12
Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐
ningslovens § 7, stk. 2, 1. pkt., at ministeren eller den, mi‐
nisteren har henlagt beføjelser til i henhold til § 6, indhen‐
ter relevante oplysninger hos arbejdsgivere, decentrale bar‐
selsudligningsordninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension,
kommunerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og andre
offentlige registre m.v. til brug for administration af ordnin‐
gen, herunder afgrænsning af kredsen af bidragspligtige ar‐
bejdsgivere, beregning af størrelsen af bidrag og refusion,
fastsættelse af længden af refusionsperiode, opkrævning af
bidrag og udbetaling af refusion.
Dette gælder ligeledes for anmodninger fra den, ministeren
har henlagt beføjelser til, jf. § 6, som vedrører, at beskæfti‐
gelsesministeren kan henlægge beføjelser efter barselsudlig‐
ningsloven til en myndighed under beskæftigelsesministeri‐
et, at ministeren henlægger sine beføjelser vedrørende drif‐
ten af barselsudligningsordningen til ATP, ligesom klager
over ATP’s afgørelser efter barselsudligningsloven, indbrin‐
ges for et klagenævn nedsat af ATP.
Det foreslås i § 7, stk. 2, 1. pkt., at ændre ”refusionsperiode”
til ”refusions- eller kompensationsperiode”.
Forslaget betyder, at selvstændigt erhvervsdrivende er for‐
pligtede til at udlevere alle oplysninger, som er relevante for
administrationen af barselsudligningsordningen, herunder til
fastsættelse af kompensationsperioden. Forpligtelsen gælder,
hvis beskæftigelsesministeren, eller en af beskæftigelsesmi‐
nisteren bemyndiget, jf. § 6, anmoder om det.
Forslaget til § 7, stk. 2, 1. pkt., ændrer ikke ved bestem‐
melsen i øvrigt. Forslaget skyldes, at selvstændigt erhvervs‐
drivende med lovforslaget vil blive omfattet af barselsudlig‐
ningsordningen.
Til nr. 13
Det følger af bemærkningerne til den gældende § 7 i bar‐
selsudligningsloven, at udveksling af oplysninger mellem
offentlige og private institutioner sker inden for rammerne
af persondataloven.
Den gældende bestemmelse er udformet som bemyndigel‐
ser til ministeren til at fastsætte nærmere regler om hvilke
oplysninger, der udveksles og til hvilket formål. Bemyndi‐
gelserne er udmøntet i en administrationsbekendtgørelse jf.
bekendtgørelse nr. 1295 af 31. august 2020 om barselsudlig‐
ning på det private arbejdsmarked.
Det skal bemærkes, at Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personop-
lysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og
om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforord‐
ningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende
bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske per‐
soner i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttel‐
sesloven) fik virkning den 25. maj 2018 og erstatter den
tidligere persondatalov.
Der findes ikke gældende regler om administration af kom‐
pensation til udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed.
Det foreslås i § 7 a, stk. 1, at barselsudligningsordningen til
brug for administration af refusion til arbejdsgivere og kom‐
pensation til udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, jf.
§§ 2-3 c, og beregning og opkrævning af bidrag, jf. §§ 4-4 a,
18
skal behandle, herunder indsamle, almindelige, ikke-følsom‐
me oplysninger.
Det foreslås i § 7 a, stk. 1, nr. 1, at barselsudligningsordnin‐
gen til brug for administration af refusion til arbejdsgivere
og kompensation til udøvere af selvstændig erhvervsvirk‐
somhed, jf. §§ 2-3 c, og beregning og opkrævning af bidrag,
jf. §§ 4 og 4 a, skal behandle, herunder indsamle, almindeli‐
ge, ikke-følsomme oplysninger om lønmodtagere, for hvem
omfattede arbejdsgivere modtager refusion.
Det foreslås i § 7 a, stk. 1, nr. 2, at barselsudligningsordnin‐
gen til brug for administration af refusion til arbejdsgivere
og kompensation til udøvere af selvstændig erhvervsvirk‐
somhed, jf. §§ 2-3 c, og beregning og opkrævning af bidrag,
jf. §§ 4 og 4 a, skal behandle, herunder indsamle, almin‐
delige, ikke-følsomme oplysninger om lønmodtagere som
arbejdsgiver indberetter, er omfattet af barselsudligningsord‐
ningen, da lønmodtagerne ikke er omfattet af den godkendte
decentrale barselsudligningsordning, som arbejdsgiver er til‐
sluttet.
Det foreslås i § 7 a, stk. 1, nr. 3, at barselsudligningsordnin‐
gen til brug for administration af refusion til arbejdsgivere
og kompensation til udøvere af selvstændig erhvervsvirk‐
somhed, jf. §§ 2-3 c, og beregning og opkrævning af bidrag,
jf. §§ 4 og 4 a, skal behandle, herunder indsamle, almindeli‐
ge, ikke-følsomme oplysninger om udøvere af selvstændig
erhvervsvirksomhed.
Det foreslås i § 7 a, stk. 1, nr. 4, at barselsudligningsord‐
ningen til brug for administration af refusion til arbejdsgi‐
vere og kompensation til udøvere af selvstændig erhvervs‐
virksomhed, jf. §§ 2-3 c, og beregning og opkrævning af
bidrag, jf. §§ 4 og 4 a, skal behandle, herunder indsamle,
almindelige, ikke-følsomme oplysninger om børn for hvilke
Udbetaling Danmark udbetaler barselsdagpengerefusion til
arbejdsgivere, der er omfattet af barselsudligningsordningen
eller barselsdagpenge til selvstændigt erhvervsdrivende.
Det foreslås i § 7 a, stk. 1, nr. 5, a barselsudligningsordnin‐
gen til brug for administration af refusion til arbejdsgivere
og kompensation til udøvere af selvstændig erhvervsvirk‐
somhed, jf. §§ 2-3 c, og beregning og opkrævning af bidrag,
jf. §§ 4 og 4 a, skal behandle, herunder indsamle, alminde‐
lige, ikke-følsomme oplysninger om forældre og adoptivfor‐
ældre til børn efter nr. 4, der ikke er omfattet af nr. 1, 2 eller
3.
Barsel.dk skal således efter forslaget i stk. 1, nr. 1-5 be‐
handle, herunder indsamle almindelige, ikke-følsomme op‐
lysninger om personer, for hvilke der skal betales bidrag til
ordningen eller som efter barselslovens regler er berettiget
til barselsdagpenge. Der vil endvidere blive behandlet oplys‐
ninger om selve barnet.
Det foreslås i stk. 2, at der i medfør af stk. 1, vil bli‐
ve behandlet oplysninger om navn, personnummer, adres‐
se og retten til barselsdagpenge for personer med tilknyt‐
ning til barnet og barnet selv, lønmodtageres ansættelsesfor‐
hold, lønindtægt og timetal, herunder fravær, som beretti‐
ger til barselsdagpenge, virksomhedsidentiteten for udøvere
af selvstændig erhvervsvirksomhed, deres arbejdsfortjeneste
og eventuelle delvise genoptagelse af arbejdet og fritagelse
for digital post.
Med bestemmelsen i stk. 2 præciseres det, hvilke konkrete
typer af personoplysninger Barsel.dk skal behandle. Ved for‐
muleringen ”personer med tilknytning til barnet” refereres
der til forældre og adoptivforældre jf. § 7 a, stk. 1, nr. 5.
Det foreslås i stk. 3, at barselsudligningsordningen indsam‐
ler de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 1 og 2,
fra arbejdsgivere, godkendte decentrale barselsudlignings‐
ordninger, Udbetaling Danmark og told- og skatteforvaltnin‐
gen.
Med bestemmelsen i stk. 3 fastsættes det udtrykkeligt, at
Barsel.dk skal indsamle de oplysninger, der behandles i
medfør af stk. 1 og 2, fra arbejdsgivere, godkendte decentra‐
le barselsudligningsordninger, Udbetaling Danmark og told-
og skatteforvaltningen.
Det foreslås i stk. 4, at til brug for beregning og opkræv‐
ning af bidrag for arbejdsgivere, hvor alle lønmodtagere er
omfattet af barselsudligningsordningen, skal Arbejdsmarke‐
dets Tillægspension behandle, almindelige, ikke-følsomme
oplysninger om personer efter stk. 1, nr. 3, som indbetaler
bidrag efter § 4, stk. 1, 1. pkt. for alle sine lønmodtagere.
Med bestemmelsen i stk. 4 fastsættes det udtrykkeligt, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension (Samlet Betaling) skal be‐
handle, herunder indsamle, almindelige, ikke-følsomme op‐
lysninger om de arbejdsgivere, som er forpligtet til at betale
bidrag.
Det foreslås i stk. 5, at der i medfør af stk. 4 vil blive be‐
handlet oplysninger om virksomhedsidentitet, adresse, ind‐
betalte ATP-bidrag, antal af elever i virksomheden og frita‐
gelse for digital post.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 vil således indebære,
at der i medfør af stk. 4 vil blive behandlet oplysninger
om virksomhedsnavn og virksomhedsidentitet, adresse, ind‐
betalte ATP-bidrag og oplysninger om antallet af elever i
virksomheden og fritagelse for digital post. For så vidt an‐
går oplysninger om antallet af elever skal det bemærkes,
at der er tale om antallet af elever på under 25 år, som
er registreret i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og som
arbejdsgiveren er fritaget for at betale bidrag til, jf. lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag § 20, stk. 4. Oplysnin‐
gerne er identiske med de oplysninger, som Arbejdsmarke‐
dets Tillægspension behandler om arbejdsgivere, som ikke
drives som enkeltmandsvirksomheder, og som derfor ikke
anses som personoplysninger.
Det foreslås i stk. 6, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
indsamler de oplysninger, der behandles i medfør af stk.
4 og 5, fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, godkendte
19
decentrale barselsudligningsordninger og told- og skattefor‐
valtningen.
Med bestemmelsen i stk. 6 fastsættes det udtrykkeligt, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension (Samlet Betaling) skal
indsamle de oplysninger, der behandles i medfør af stk.
4 og 5 fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, godkendte
decentrale barselsudligningsordninger og told- og skattefor‐
valtningen.
Det er en betingelse, at der fastsættes passende foranstalt‐
ninger til beskyttelse af den registreredes legitime interes‐
ser. For at sikre dette foreslås det i bestemmelsen afgrænset,
hvilke typer oplysninger, der skal behandles, og anvendelsen
af oplysningerne er begrænset til brug for administration af
barselsudligningsordningen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
punkt 3 om forholdet til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven.
Til nr. 14
Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐
ningslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., at har arbejdsgiveren givet
urigtige oplysninger eller undladt at meddele oplysninger af
betydning for udbetaling af refusion, bortfalder refusionen
helt eller delvis, og den uberettiget udbetalte refusion skal
tilbagebetales.
Det foreslås i § 10, stk. 1, 1. pkt., at indsætte ”eller udøveren
af selvstændig erhvervsvirksomhed” efter arbejdsgiveren.
Forslaget betyder, at selvstændigt erhvervsdrivende bliver
omfattet af pligten til at tilbagebetale kompensation, der er
udbetalt som følge af urigtige eller mangelfulde oplysninger.
Forslaget til § 10, stk. 1, 1. pkt., ændrer ikke ved bestem‐
melsen i øvrigt. Forslaget skyldes, at udøvere af selvstændig
erhvervsvirksomhed med lovforslaget vil blive omfattet af
barselsudligningsordningen.
Til nr. 15
Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐
ningslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., at har arbejdsgiveren givet
urigtige oplysninger eller undladt at meddele oplysninger af
betydning for udbetaling af refusion, bortfalder refusionen
helt eller delvis, og den uberettiget udbetalte refusion skal
tilbagebetales.
Det foreslås i § 10, stk. 1, 1. pkt., at indsætte ”kompensatio‐
nen” efter ”refusionen”.
Forslaget betyder, at retten til kompensation bortfalder helt
eller delvist, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har gi‐
vet urigtige oplysninger eller undladt nogle oplysninger af
betydning for kompensation. Forslaget vil derudover medfø‐
re, at uberettiget udbetaling af kompensation skal tilbagebe‐
tales.
Forslaget til § 10, stk. 1, 1. pkt., ændrer ikke ved bestem‐
melsen i øvrigt. Forslaget skyldes, at udøvere af selvstændig
erhvervsvirksomhed med lovforslaget vil blive omfattet af
barselsudligningsordningen.
Til nr. 16
Det fremgår af de gældende regler i barselsudligningsbe‐
kendtgørelsen, at Barsel.dk fra 1. oktober 2020 kan yde re‐
fusion for en samlet periode på 36 uger. Heraf udgør fire af
ugerne ret til refusion for løn under orlov afholdt før fødsel
eller adoption, til mors arbejdsgiver. Yderligere fire uger
udgør retten til refusion for løn under orlov ved henholdsvis
mors to ugers pligtorlov og far/medmors 2 ugers fravær i
forbindelse med fødslen. Endelig kan der ydes refusion i
op til 3 uger for løn under orlov til den forælder, der ikke
har holdt barselsorlov efter barselslovens § 7, stk. 1. Dette
efterlader 25 uger, hvori begge forældres arbejdsgivere kan
opnå retten til refusion.
Barsel.dk yder refusion på grundlag af arbejdsgiverens an‐
modning til Udbetaling Danmark om at indtræde i lønmod‐
tagerens ret til barselsdagpenge. Arbejdsgivers anmodning
om barselsdagpengerefusion skal indgives til Udbetaling
Danmark senest otte uger efter fødslen, medmindre fravær‐
sperioden påbegyndes på et senere tidspunkt, hvorved an‐
modningen skal indgives senest otte uger efter 1. fraværs‐
dag.
Barsel.dk udbetaler ved udgangen af kvartalet refusion til
arbejdsgivere på grundlag af de oplysninger, som Barsel.dk
har modtaget fra Udbetaling Danmark.
I praksis oplever Barsel.dk, at det ikke altid er den arbejds‐
giver, hvis lønmodtager først afholder orlov, som først an‐
moder Udbetaling Danmark om barselsdagpengerefusion. I
det omfang Barsel.dk i samme kvartal (betalingsperiode)
modtager oplysning om barselsdagpengerefusion for begge
arbejdsgivere, vil det ikke have betydning i hvilken række‐
følge, at arbejdsgivernes har ansøgt Udbetaling Danmark
om barselsdagpengerefusion.
Det kan dog få betydning, hvis Barsel.dk i et kvartal (be‐
talingsperiode) kun modtager oplysning om barselsdagpen‐
gerefusion til en arbejdsgiver. Anden arbejdsgiver kan såle‐
des i det efterfølgende kvartal (betalingsperiode) indgive
en anmodning for løn under fravær til en lønmodtager for
periode, som ligger forud for den periode, som den første
arbejdsgiver udbetalte løn under fravær for.
På grundlag af oplysninger, som var tilgængelige på udbe‐
talingstidspunktet, var udbetaling af refusion fra Barsel.dk
korrekt. Den efterfølgende anmodning kan dog indeholde
oplysninger, som viser, at refusionsugerne skulle have væ‐
ret fordelt anderledes, og at refusionsklippene derfor var
forbrugt på et tidligere tidspunkt. Der vil i disse tilfælde
ikke være sket en korrekt fordeling af refusionsperioden,
da den ene arbejdsgiver vil have modtaget refusion for en
periode, hvortil arbejdsgiver ikke var berettiget. Barsel.dk
20
vil i disse tilfælde tilbagesøge for meget udbetalt refusion
hos den arbejdsgiver, som har modtaget refusionen.
Det foreslås i § 10, stk. 2, at har en arbejdsgiver eller en
udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed modtaget hen‐
holdsvis refusion eller kompensation for en længere periode,
end den pågældende er berettiget efter § 3 c, skal den pågæl‐
dende tilbagebetale refusionen eller kompensationen for den
periode, som den pågældende ikke var berettiget til efter § 3
c.
Reglen skal ses i lyset af, at udvidelse af Barsel.dk til
også at omfatte selvstændigt erhvervsdrivende vil øge risi‐
koen for en forkert fordeling af refusions- og kompensati‐
onsperioden. Udbetaling af kompensation til selvstændigt
erhvervsdrivende vil således ske på månedlig basis, hvori‐
mod udbetaling af refusion til arbejdsgivere vil ske kvartals‐
vist. Bestemmelsen har til formål at tydeliggøre de selvstæn‐
digt erhvervsdrivendes og arbejdsgivernes retsstilling i for‐
bindelse med tilbagesøgning af for meget udbetalt refusion
eller kompensation.
Det antages, at selvstændigt erhvervsdrivende vil have et
større incitament til hurtigt at ansøge om barselsdagpenge
fra Udbetaling Danmark, da den selvstændigt erhvervsdri‐
vende i modsat fald vil have en lavere eller ingen indkomst i
forbindelse med afholdelse af barselsorlov.
Det antages derimod ikke, at udvidelsen af Barsel.dk til
også at omfatte selvstændigt erhvervsdrivende vil medføre,
at arbejdsgiverne vil ansøge hurtigere om barselsdagpenge‐
refusion, end arbejdsgiverne har gjort hidtil.
Idet Barsel.dk vil udbetale kompensation til selvstændigt er‐
hvervsdrivende på månedlig basis, vil der være større mulig‐
hed for, at Barsel.dk efter betalingsperioden modtager oplys‐
ninger fra Udbetaling Danmark, som viser, at den selvstæn‐
digt erhvervsdrivende har fået udbetalt kompensation for en
længere periode, end den selvstændigt erhvervsdrivende var
berettiget til. Det forventes på den baggrund, at Barsel.dk
kan opleve en stigning i antallet af sager om tilbagesøgning.
Det vurderes derfor hensigtsmæssig at tydeliggøre de selv‐
stændigt erhvervsdrivendes og arbejdsgivernes retsstilling.
Se endvidere bemærkninger til nr. 4.
Til nr. 17
Efter gældende regler i barselsudligningsloven har private
arbejdsgivere ret til refusion efter barselsudligningsloven,
ligesom private arbejdsgivere skal betale bidrag til ordnin‐
gen. Retten til refusion bortfalder helt eller delvist, hvis
en arbejdsgiver har givet urigtige oplysninger eller undladt
at meddele oplysninger af betydning for udbetaling af refu‐
sion. Endvidere vil uberettiget udbetalt refusion skulle tilba‐
gebetales. Der gælder endvidere, at manglende eller for lidt
indbetalte bidrag kan kræves efterbetalt, hvis de urigtige
oplysninger har haft betydning for beregningen af bidraget
Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐
ningslovens § 10, stk. 2, at der er udpantningsret for krav
efter stk. 1 om tilbagebetaling og § 4 om bidrag og renter
heraf.
Bestemmelsen medfører, at der er udpantningsret for krav
på refusion eller manglende bidrag, der skyldes, at arbejds‐
giveren har givet urigtige oplysninger, ligesom der er ud‐
pantningsret for arbejdsgiveres bidrag til barselsudlignings‐
ordningen. Udpantningsretten gælder også for renter for be‐
løbene.
Det foreslås i § 10, stk. 2, der bliver stk. 3, at der gives
udpantningsret for de i stk. 1 og 2 samt §§ 4 og 4 a nævnte
beløb og renter heraf. De i stk. 1 og 2, samt §§ 4 og 4 a
nævnte beløb og renter heraf tvangsfuldbyrdes efter reglerne
i lov om rettens pleje kapitel 45-55.
Forslaget betyder, at udpantningsretten vil gælde for bå‐
de bidrag fra arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdriven‐
de. Bestemmelsen gælder samtidig fortsat for refusion eller
manglende bidrag, der skyldes urigtige oplysninger.
Forslaget er en konsekvens af indsættelsen af et nyt
stk. 2, og som følge af, at selvstændigt erhvervsdrivende
med lovforslaget bliver omfattet af barselsudligningsordnin‐
gen. Desuden præciseres bestemmelsen så den henviser til
reglerne i om tvangsfyldbyrdelse i retsplejeloven. Der er
ikke med henvisningen til retsplejeloven tilsigtet en ændring
af retspraksis for så vidt angår udpantningsretten.
Til nr. 18
Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐
ningslovens § 10, stk. 3, at der kan gives henstand med
indbetaling og eftergivelse af det i § 4 nævnte beløb og
renter heraf.
Bestemmelsen medfører, at der kan gives henstand med ind‐
betaling og eftergivelse af bidrag til barselsudligningsord‐
ningen samt renter heraf for bidrag fra arbejdsgivere.
Det foreslås, at der i § 10, stk. 3, som bliver stk. 4, indsættes
en henvisning til den nye bestemmelse i § 4 a om selvstæn‐
digt erhvervsdrivendes bidrag.
Forslaget betyder, at der vil kunne gives henstand med ind‐
betaling og eftergivelse af bidrag til barselsudligningsord‐
ningen samt renter heraf for bidrag fra både arbejdsgivere og
selvstændigt erhvervsdrivende.
Forslaget til § 10, stk. 3, som bliver stk. 4, vil ikke ændre
i bestemmelsen i § 10 i øvrigt. Forslaget er således alene et
udtryk for en udvidelse af bestemmelsen til også at omfatte
bidrag fra selvstændigt erhvervsdrivende.
Forslaget skyldes, at selvstændigt erhvervsdrivende med
lovforslaget vil blive omfattet af barselsudligningsordnin‐
gen.
Til nr. 19
21
Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐
ningslovens § 10, stk. 4, at sker indbetaling af bidrag ikke
rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter
af bidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i
medfør af § 5 i renteloven.
Bestemmelsen medfører, at der tilskrives renter af bidraget,
hvis den private arbejdsgivere ikke indbetaler bidraget til
tiden.
Det foreslås i § 10, stk. 4, der bliver stk. 5, at der efter
”arbejdsgiveren” indsættes ”eller udøveren af selvstændig
erhvervsvirksomhed”.
Forslaget betyder, at selvstændige erhvervsdrivende pålæg‐
ges den samme pligt til at betale renter af bidraget, hvis
indbetaling ikke sker rettidigt.
Forslaget til § 10, stk. 4, som bliver stk. 5, vil ikke ændre
i bestemmelserne i § 10 i øvrigt. Forslaget er således alene
et udtryk for en udvidelse til også at omfatte bidrag fra selv‐
stændigt erhvervsdrivende. Forslaget skyldes, at selvstæn‐
digt erhvervsdrivende med lovforslaget vil blive omfattet af
barselsudligningsordningen.
Til nr. 20
Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐
ningslovens § 12, stk. 1, at medmindre strengere straf er
forskyldt efter øvrig lovgivning, straffes med bøde den, der
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader
at afgive oplysninger, som har betydning for udbetaling af
refusion, jf. § 2, indbetaling af bidrag, jf. § 4, eller i forbin‐
delse med godkendelse af en decentral barselsudligningsord‐
ning, jf. § 5, stk. 2 og 3.
Det foreslås i § 12, stk. 1, at der efter ”refusion, jf. § 2”
indsættes ”udbetaling af kompensation, jf. § 3 a,”, og at ”§
4” ændres til ”§§ 4 eller 4 a”.
Forslaget betyder, at en selvstændigt erhvervsdrivende vil
kunne straffes med bøde, hvis den pågældende afgiver urig‐
tige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive
oplysninger, der har betydning for udbetaling af kompensa‐
tion.
Forslaget til § 12, stk. 1, vil ikke ændre i bestemmelsen i
øvrigt. Forslaget skyldes, at selvstændigt erhvervsdrivende
med lovforslaget vil blive omfattet af barselsudligningsord‐
ningen.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2021.
Det foreslås i stk. 2, at loven ikke finder anvendelse for
selvstændigt erhvervsdrivende med børn født eller adopteret
den før den 1. januar 2021, som afholder orlov efter lov
om ret til orlov og dagpenge ved barsel m.v. før lovens
ikrafttræden.
Det er dermed både fødsel/adoptionstidspunkt og påbegyn‐
delsen af orlov, der skal ligge efter den 1. januar 2021. Hvis
fødsel/adoptionstidspunkt eller påbegyndelsen af orlov lig‐
ger før den 1. januar 2021, vil den selvstændigt erhvervsdri‐
vende ikke være berettiget til kompensation efter barselsud‐
ligningsloven.
Det foreslås i stk. 3, at udbetaling af kompensation i medfør
af barselsudligningslovens §§ 3 a og 3 b som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 4, første gang sker den 1. april 2021 med
virkning fra den 1. januar 2021.
En selvstændigt erhvervsdrivende, der er kompensationsbe‐
rettiget, jf. §§ 3 a og 3 b, har således ret til kompensation
efter barselsudligningsloven med virkning fra den 1. januar
2021, hvis den pågældende påbegynder orlov efter barsels‐
loven den 1. januar 2021 eller senere, og barnet er født eller
adopteret den 1. januar 2021 eller senere.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det frem‐
går af barselsudligningslovens § 13, stk. 2, at denne ikke
gælder for Færøerne og Grønland. Loven indeholder heller
ikke en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne og
Grønland.
22
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I barselsudligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 26.
marts 2019, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Ministeren« til: »Beskæftigelses‐
ministeren«, og»ministeren« ændres til: »beskæftigelsesmi‐
nisteren«.
§ 1. Loven finder anvendelse for det private arbejdsmarked.
Stk. 2. ---
2. I § 1, stk. 1, indsættes efter »det private arbejdsmarked«:
»og for udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed«.
Refusion 3. Overskriften før § 2 affattes således:
»Refusion til private arbejdsgivere og kompensation til udø‐
vere af selvstændig erhvervsvirksomhed«.
4. Efter § 3 indsættes før overskriften før § 4:
»§ 3 a. En udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed kan
modtage kompensation i forbindelse med graviditet, fødsel
og adoption, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Den pågældende efter barselslovens regler har ret til bar‐
selsdagpenge under helt eller delvist fravær i virksomheden
på grund af graviditet, fødsel og adopion.
2) Den pågældende har anmodet Udbetaling Danmark om
barselsdagpenge.
3) Den arbejdsfortjeneste, der ligger til grund for beregnin‐
gen af dagpenge efter barselsloven, overstiger højeste bar‐
selsdagpengesats, som fastsat i medfør af barselslovens § 27,
stk. 4, § 32, stk. 2, § 33, stk. 2, § 34, § 36, stk. 4, og § 48 a,
stk. 2.
§ 3 b. Kompensationen nævnt i § 3 a udgør forskellen mel‐
lem barselsdagpenge og den selvstændigt erhvervsdrivendes
årsindtægt omregnet til en timesats inden for kroneloftet for
refusion til private arbejdsgivere fastsat i medfør af § 3, stk.
2.
Stk. 2. Kompensationen udbetales månedligt bagud i en
kompensationsperiode fastsat i medfør af stk. 3. Udbetalin‐
gerne sker efter lov om offentlige betalinger m.v. eller regler
fastsat i medfør heraf.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om læng‐
den af den periode, hvor den pågældende er berettiget til
23
at modtage kompensation, svarende til refusionsperioden for
private arbejdsgivere fastsat i medfør af § 3, stk. 3.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke
indtægter der indgår i den selvstændigt erhvervsdrivendes
årsindtægt.
§ 3 c. Udbetaling efter §§ 2 og 3 a sker til den arbejdsgiver,
som først udbetaler løn under orlov efter barselslovens reg‐
ler, eller den udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed, der
først afholder orlov efter barselslovens regler.«
§ 4. ---
Stk. 2. Bidraget udgør et årligt kronebeløb pr. fuldtidsan‐
sat. Beløbet reguleres trinvis i forhold til den tid, lønmodta‐
geren er ansat pr. uge. Beskæftigelsesministeren fastsætter
efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Til‐
lægspension bidraget, således at det modsvarer de faktiske
omkostninger i ordningen. Ministeren fastsætter nærmere
regler herom.
Stk. 3-5. ---
5. I § 4, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »pr. fuldtidsansat«: »på
1.225 kr.«
6. Efter § 4 indsættes før overskriften før § 5:
»§ 4 a. Udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed betaler
et årligt bidrag på 1.225 kr. til barselsudligningsordningen,
når følgende betingelser er opfyldt:
1) Den pågældende i årsopgørelsen for det senest afsluttede
indkomstår har et samlet resultat før renter og efter eventuel‐
le beløb overført til medarbejdende ægtefælle, der overstiger
maksimum for barselsdagpenge, jf. § 35, stk. 1, jf. §§ 37 og
38, i barselsloven.
2) Den pågældende ikke i samme afsluttede indkomstår har
personlig lønindkomst, der overstiger det samlede resultat,
jf. nr. 1.
Stk. 2. Bidrag efter stk. 1 opkræves årligt den 1. oktober.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om opkrævning af bidrag efter stk. 1.«
§ 6. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Klager over Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgø‐
relser efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven
kan inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørel‐
sen er meddelt klageren, indbringes for det i henhold til
§ 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension nedsatte
ankenævn.
7. I § 6, stk. 3, indsættes efter »Arbejdsmarkedets Tillægs‐
pensions«: »og barselsudligningsordningens«.
24
8. I § 6 indsættes efter stk. 3 som stykke:
»Stk. 4. Klage i henhold til stk. 3 indgives til Arbejdsmar‐
kedets Tillægspension eller barselsudligningsordningen. Ar‐
bejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudligningsord‐
ningen vurderer, om der er grundlag for at give en klager
helt eller delvist medhold. Giver Arbejdsmarkedets Tillægs‐
pension eller barselsudligningsordningen ikke klageren fuldt
medhold, sender myndigheden klagen, begrundelsen for af‐
gørelsen og genvurderingen videre til det ankenævn, der er
nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs‐
pension.«
§ 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at ar‐
bejdsgivere, decentrale barselsudligningsordninger, Arbejds‐
markedets Tillægspension, kommunerne, Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag og andre offentlige registre m.v. efter
anmodning fra ministeren eller den, ministeren har henlagt
beføjelser til i henhold til § 6, skal udlevere alle oplysninger,
som er relevante for administration af barselsudligningsord‐
ningen.
9. I § 7, stk. 1, og stk. 3, indsættes efter »arbejdsgivere«:
»udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed,«.
Stk. 2. Ministeren eller den, ministeren har henlagt beføjel‐
ser til i henhold til § 6, indhenter relevante oplysninger
hos arbejdsgivere, decentrale barselsudligningsordninger,
Arbejdsmarkedets Tillægspension, kommunerne, Arbejdsgi‐
vernes Uddannelsesbidrag og andre offentlige registre m.v.
til brug for administration af ordningen, herunder afgræns‐
ning af kredsen af bidragspligtige arbejdsgivere, beregning
af størrelsen af bidrag og refusion, fastsættelse af længden
af refusionsperiode, opkrævning af bidrag og udbetaling af
refusion. Ministeren fastsætter nærmere regler herom.
10. I § 7, stk. 2, ændres »hos arbejdsgivere« til: »hos ar‐
bejdsgivere, udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed«,
og »bidragspligtige arbejdsgivere« ændres til: »bidragsplig‐
tige arbejdsgivere og udøvere af selvstændig erhvervsvirk‐
somhed«.
11. To steder i § 7, stk. 2, 1. pkt., og to steder i § 10, stk. 1, 1.
pkt., indsættes efter »refusion«: »eller kompensation«.
12. I § 7, stk. 2, 1. pkt., ændres »refusionsperiode« til: »refu‐
sions- eller kompensationsperiode«.
Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om, at arbejdsgivere,
Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsgivernes Uddan‐
nelsesbidrag, kommunerne og andre offentlige registre ef‐
ter anmodning fra administratorer af decentrale barselsudlig‐
ningsordninger skal udlevere oplysninger, som er relevante
for administrationen af den pågældende barselsudlignings‐
ordning.
9. I § 7, stk. 1, og stk. 3, indsættes efter »arbejdsgivere«:
»udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed,«.
13. Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a. Til brug for administration af refusion til arbejdsgi‐
vere og kompensation til udøvere af selvstændig erhvervs‐
virksomhed, jf. §§ 2-3 c, og beregning og opkrævning af
bidrag, jf. §§ 4 og 4 a, skal barselsudligningsordningen
behandle, herunder indsamle, almindelige, ikke-følsomme
oplysninger om:
Lønmodtagere, for hvem omfattede arbejdsgivere modtager
refusion.
Lønmodtagere som arbejdsgiver indberetter, er omfattet af
barselsudligningsordningen, da lønmodtagerne ikke er om‐
25
fattet af den godkendte decentrale barselsudligningsordning,
som arbejdsgiver er tilsluttet.
Udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed.
Børn, for Udbetaling Danmark udbetaler barselsdagpengere‐
fusion til arbejdsgivere, der er omfattet af barselsudlignings‐
ordningen eller barselsdagpenge til selvstændigt erhvervs‐
drivende.
Forældre og adoptivforældre til børn efter nr. 4, der ikke er
omfattet af nr. 1, 2 eller 3.
Stk. 2. Der vil i medfør af stk. 1 blive behandlet oplysnin‐
ger om navn, personnummer, adresse og retten til barsels‐
dagpenge for personer med tilknytning til barnet og bar‐
net selv, lønmodtageres ansættelsesforhold, lønindtægt og
timetal, herunder fravær, som berettiger til barselsdagpenge,
virksomhedsidentiteten for udøvere af selvstændig erhvervs‐
virksomhed, arbejdsfortjenesten for udøvere af selvstændig
erhvervsvirksomhed, eventuelle delvise genoptagelser af ar‐
bejdet og fritagelse for digital post.
Stk. 3. Barselsudligningsordningen indsamler de oplysnin‐
ger, der behandles i medfør af stk. 1 og 2, fra arbejdsgi‐
vere, CPR-registret, godkendte decentrale barselsudlignings‐
ordninger, Udbetaling Danmark og told- og skatteforvaltnin‐
gen.
Stk. 4. Til brug for beregning og opkrævning af bidrag for
arbejdsgivere, hvor alle lønmodtagere er omfattet af barsels‐
udligningsordningen, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension
behandle almindelige, ikke følsomme oplysninger om perso‐
ner efter stk. 1, nr. 3, som indbetaler bidrag efter § 4, stk. 1,
1. pkt,. for alle sine lønmodtagere.
Stk. 5. Der vil i medfør af stk. 4 blive behandlet oplysninger
om virksomhedsidentitet, adresse, indbetalte ATP-bidrag,
antal af elever i virksomheden og fritagelse for digital post.
Stk. 6. Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de op‐
lysninger, der behandles i medfør af stk. 4 og 5, fra Arbejds‐
givernes Uddannelsesbidrag, godkendte decentrale barsels‐
udligningsordninger og told- og skatteforvaltningen.«
§ 10. Har arbejdsgiveren givet urigtige oplysninger eller
undladt at meddele oplysninger af betydning for udbetaling
af refusion, bortfalder refusionen helt eller delvis, og den
uberettiget udbetalte refusion skal tilbagebetales. Har de
afgivne oplysninger betydning for beregning af bidragets
størrelse, kan det manglende eller for lidt indbetalte beløb
kræves efterbetalt.
11. To steder i § 7, stk. 2, 1. pkt., og to steder i § 10, stk. 1, 1.
pkt., indsættes efter »refusion«: »eller kompensation«.
14. I § 10, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »arbejdsgiveren«:
»eller udøveren af selvstændig erhvervsvirksomhed«.
15. I § 10, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »refusionen«: »eller
kompensationen«.
Stk. 2. Der er udpantningsret for de i stk. 1 og § 4 nævnte
beløb og renter heraf.
16. I § 10 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
26
»Stk. 2. Har en arbejdsgiver eller en udøver af selvstæn‐
dig erhvervsvirksomhed modtaget henholdsvis refusion eller
kompensation for en længere periode, end den pågældende
er berettiget til efter § 3 c, skal den pågældende tilbagebetale
refusionen eller kompensationen for den periode, som den
pågældende ikke var berettiget til efter § 3 c.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 3. Der kan gives henstand med indbetaling og eftergi‐
velse af det i § 4 nævnte beløb og renter heraf. 17. § 10, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Der er udpantningsret for de i stk. 1 og 2 samt §§ 4
og 4 a nævnte beløb og renter heraf. De i stk. 1 og 2, samt
§§ 4 og 4 a nævnte beløb og renter heraf tvangsfuldbyrdes
efter reglerne i retsplejelovens kapitel 45-55.«
18. I § 10, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres: »§ 4« til »§§ 4
eller 4 a«.
Stk. 4. Sker indbetaling af bidrag ikke rettidigt, skal arbejds‐
giveren fra forfaldsdatoen betale renter af bidraget med den
rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i
renteloven.
19. I § 10, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »arbejds‐
giveren«: »eller udøveren af selvstændig erhvervsvirksom‐
hed«.
§ 12. Medmindre strengere straf er forskyldt efter øvrig
lovgivning, straffes med bøde den, der afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger,
som har betydning for udbetaling af refusion, jf. § 2, indbe‐
taling af bidrag, jf. § 4, eller i forbindelse med godkendelse
af en decentral barselsudligningsordning, jf. § 5, stk. 2 og 3.
Stk. 2-3. ---
20. I § 12, stk. 1, indsættes efter »refusion, jf. § 2 «:»udbeta‐
ling af kompensation, jf. § 3 a,«, og »§ 4« ændres til: »§§ 4
eller 4 a«.
27


LI GESTI LLINGSV U R DE RI NG
A F LO V FO R SLAG
Forslag til lov om ændring af barselsudlig-
ningsloven (Optagelse af selvstændigt er-
hvervsdrivende i barselsudligningsordningen
og justering af klageadgang)
2. oktober 2020
J.nr. 2020 - 7432
CAL
Mette Stisen Flyger
Baggrund
Lovforslaget udmønter aftale initiativet i finanslovsaftalen for 2020 mellem rege-
ringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om
at forbedre barselsvilkårene for selvstændigt erhvervsdrivende således, at der fin-
des en løsning på de økonomiske udfordringer, som mange selvstændige oplever,
når de holder barselsorlov fra deres virksomhed.
Formål
Formålet med finanslovsaftalen er at styrke kvinders incitament til at blive selv-
stændigt erhvervsdrivende samt forbedre lønkompensationen i forbindelse med
barsels- og forældreorlov for både mænd og kvinder. Lovforslaget vil dermed
kunne have en positiv betydning for den generelle ligestilling mellem mænd og
kvinder på arbejdsmarkedet.
Lovforslaget har til formål at udvide anvendelsesområdet for lov om barselsudlig-
ning på det private arbejdsmarked til at omfatte selvstændigt erhvervsdrivende, så-
ledes at selvstændigt erhvervsdrivende får mulighed for kompensation under bar-
selsorlov m.v. ud over den kompensation, som de almindelige barselsdagpenge ud-
gør.
Den primære målgruppe
Den primære målgruppe for lovforslaget er selvstændigt erhvervsdrivende. En selv-
stændigt erhvervsdrivende er berettiget til kompensation efter loven, hvis den på-
gældende modtager barselsdagpenge og har et samlet resultat i den selvstændige
erhvervsvirksomhed, som overstiger barselsdagpengemaksimum. Derudover op-
kræves bidrag til ordningen fra personer, som har selvstændig erhvervsvirksomhed
som hovedbeskæftigelse, og efter årsopgørelsen for det seneste regnskabsår har et
samlet resultat før renter, der overstiger maksimum for barselsdagpenge.
De sekundære målgrupper
 Udbetaling Danmark
 Skattestyrelsen
Samlet vurdering
Forslaget forventes derfor at have positive ligestillingsmæssige konsekvenser.
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 80 Bilag 1
Offentligt
2
I dag tager kvinder langt størstedelen af forældreorloven, og samtidig er der flest
mandlige selvstændigt erhvervsdrivende. I 2017 blev kun 8 procent af nye virk-
somheder stiftet af en kvinde under 35 år.1
Lovforslaget forventes at tilskynde flere yngre kvinder til at starte selvstændig er-
hvervsvirksomhed, da de med ordningen får bedre vilkår under barsels- og foræl-
dreorlov. Derudover forventes det, at lovforslaget vil tilskynde flere mandlige selv-
stændigt erhvervsdrivende til at tage mere forældreorlov, end det er tilfældet i dag.
1
SMVdanmark, ”Barselsfond for selvstændige”, 17. juni 2019


Mette Stisen Flyger
Fra: Henriette Fagerberg Erichsen <hfe@advokatsamfundet.dk>
Sendt: 8. september 2020 09:31
Til: Cecilie Kisling; Mette Stisen Flyger; Maria F R Bircherod Calundan
Emne: Sv: Høring vedr, lov om ændring af barselsudligningsloven (BM ID: 2008038)
(Sagsnr.: 2020 - 3)
Tak for henvendelsen.
Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.
Med venlig hilsen
[I ADVOKATSAMFUN DET
ETS5ÆRHEE) UÅFHÆNOk31EL it’ET
Henriette Fagerberg Erichsen
Sekretær
Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K
D +45 33 96 97 28
hfe@advokatsamfundet.dk - www.advokatsamfundet.dk
Til: Postkasse - Samfund - Advokatsamfundet (Samfund@advokatsamfundet.dk), ac@ac.dk (ac@ac.dk), A
kassen ASE (ase @ ase.dk), Ankestyrelsen (ast@ ast.dk), artisten @ artisten.dk (artisten @ artisten.dk),
‘pote @ atp.dk’ (pote @ atp.dk), Business Danmark (info @ businessdanmark.dk), info @ cfu-net.dk (info @ cfu
net.dk), DANSK ARBEJDSGIVERFORENING (da@da.dk), hoeringssager@danskerhverv.dk
(hoeringssager@ danskerhverv.dk), hoering @ di.dk (hoering @ di.dk), dj@journalistforbundet.dk
(dj @journalistforbundet.dk), Dansk Kvindesamfund (sekretariat@ danskkvindesamfund.dk), DANSK
MUSIKERFORBUND, ODENSE AFD. (lnfo@dmfodense.dk), Dansk Socialrådgiverforening
(ds @ socialraadgiverne.dk), Dansk Teater (post@ danskteater.org), Danske Advokater
(mail@danskeadvokater.dk), Danske A-kasser (DAK @ danskeakasser.dk), Danske Regioner
(regioner@regioner.dk), dt@ datatilsynet.dk (dt© datatilsynet.dk), Den Danske Dommertorening
(dommerforeningen@gmail.com), Det Faglige Hus - A-kasse (info@detfagligehus.dk),
dsf@ skuespillerforbundet.dk (dsf@ skuespillerforbundet.dk), Fagbevægelsens Hovedorganisation
(fh@fho.dk), ‘fa@fanet.dk’ (fa@fanet.dk), Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre
(info @foreningenfar.dk), Forhandlingsfællesskabet (post@forhandlingsfaellesskabet.dk), Frie Funktionærer
(kontakt@frie.dk), GLS-A Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (info@gls-a.dk),
INGENIØRFORENING EN I DANMARK SPILDEVANDSKOMITE (ida@ida.dk), info@ humanrights.dk
(info@ humanrights.dk), Kommunernes Landsforening (kl@kl.dk), KRISTELIG ARBEJDSGIVERFORENING
(ka @ ka.dk), Kristelig Fagbevægelse KRIFA (pol.sekr@ krifa.dk), kto @ kto.dk (kto @ kto.dk),
kvr@ kvinderaad.dk (kvr@ kvinderaad.dk), KVINFO (Kvinfo @ kvinfo.dk), Landsforeningen Adoption og
Samfund (foreningen @ adoptionogsamfund.dk), Landsforeningen Mistet Barn (kasserer@ mistetbarn.dk),
Landsforeningen Spædbarnsdød (forening @ spaedbarnsdoed.dk), lederne @Iederne.dk
(Iederne@lederne.dk), info@pro-f.dk (info@pro-f.dk), Skatteministeriet (skm @skm.dk),
SMV@SMVdanmark.dk (SMV © SMVdanmark.dk), shk@sundhedskartellet.dk (shk@sundhedskartellet.dk),
Udbetaling Danmark (udbetalingdanmark@ atp.dk)
Cc: cki@bm.dk (cki@bm.dk)
Fra: Postenheden (post@bm.dk)
Titel: Hø ring vedr, lov om ændring af barselsudligningsloven (BM ID: 2008038)
Sendt: 04-09-2020 13:46
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 80 Bilag 1
Offentligt
Sagsstyringsenheden
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20 11060 København K
T 72 20 50 00 I bm@bm.dk I www.bm.dk
Ministry of Employment
Holmens Kanal 20 I 1060 Copenhagen
T +45 72 20 50 00 bm@bm.dk I www.bm.dk
2
Forhandlings
æIIesskabet
Til
Beskæftigelsesministeriet
cki(bm.dk, msf@bm.dk og mca@bm.dk
Vedr.: Horing vedr. lov om ændring af barselsudligniügsloven
Aktivitetsnr.: 20-0052.24.
LSJ
Direkte tlf.nr.: 3347 0616
7. september 2020
Forhandlingsfælleskabet har ved mail af4. september 2020 modtaget høring vedr, lov om ændring
af barselsudligningsloven, med frist for eventuelle bemærkninger den 23. september 2020, kl.
12.00.
Forhandlingsfællesskabet har ikke bemærkninger til høringen, men henviser til eventuelle hø
ringssvar fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og Akademikerne samt fra Forhandlingsfælles
skabets medlemsorganisationer.
Med venlig hilsen
r
Nanna Koize -
Forhandlingsfællesskabet, Løngangstræde 25, 1., 1468 København K, tlf.: 3311 9700
wwwforhandlingsfællesskabet.dk - post@forhandlingsfaellesskabet.dk
Akademiker
Beskæftigelsesm in isteri et
Holmens Kanal 20
1060 København K
Danmark
Akademikernes høringssvar vedr, lov om ændring af bar- Denl8.september2O2O
selsududligningsloven Sagsnr.
Dok.nr. D-2020-25191
sfk/bef
Akademikerne har ved mail af 4. september 2020 modtaget høring ved
rørende udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven. AKADEMIKERNE
Akademikerne bakker op om initiativet i finanslovsaftalen for 2020, som THE DANISH CONFEDERATION
overordnet indebærer vigtige elementer svarende til Akademikernes OFPROFESSIDNALASSDCIATIONS
finanslovsforslag til Finansloven 2020 (vedhæftet til orientering).
Med henblik p sikring af den størst mulige ligestilling mellem kønnene i
Danmark, er det for Akademikerne afgørende, at der skabes incitamen- NørreVoldgade29, 2. sal
ter for kvinder til at tage springet som selvstændig. Derfor hilses det fra DK - 1358
København K.
Akademikernes side velkomment, at selvstændigt erhvervsdrivende op
tages i barselsudligningsloven. Ud over at styrke ligestillingen, er det T +4533694040
vores opfattelse, at initiativet desuden understøtter væksten, innovatio- E acacdk
nen og beskæftigelsen i Danmark, hvorfor initiativet hilses velkommen. W www.ac.dk
Akademikerne bakker op om baggrunden for initiativet og det forhold, at
personafgrænsningen er klarere end i 2016, men vil samtidig afgive føl
gende bemærkninger vedrørende beregningsgrundlaget, udfordringer
for særlige grupper og det omtalte “først-til-mølle-princip” som beskre
vet i høringsskrivelsen p side 19.
Vedrørende “først-til-mølle-princippet” i § 3 c.
Som det fremg& af forslaget til barselsudligningslovens § 3 c, sker refu
sionen til den arbejdsgiver, der først udbetaler løn under orlov efter bar
selslovens regler, eller den udøver af selvstændig virksomhed, der først
afholder orlov efter barselsorlovens regler.
Dette “først-til-mølle princip”, medfører i praksis, at refusion ikke bliver
en mulighed for alle de fædre og med-mødre, hvor deres kæreste/kone
holder barsel først. De mange henvendelser fra organisationernes med
lemmer omkring barsel dokumenterer, at det alt andet lige er udgangs
punktet, at fædrenes barsel afholdes sidst, og ofte efter de 25 uger,
hvormed refusionsmuligheden er afsk&et.
Fordelingen af barsel forældrene imellem, er en af de vigtigste faktorer Side2af3
for at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder p arbejdsmarke
det. Derfor er det i den grad uhensigtsmæssigt, at mange mænd/med-
mødre de facto afskæres fra refusionsmuligheden.
Akademikerne foreslår derfor, at begge forældre fr adgang til refusion
uanset, hvornår barslen holdes, s længe perioderne i barselsloven er
overholdt.
Den merudgift som vores forslag vil medføre, skal ses i sammenhæng
med, at hvis dette problem ikke løses, vil lovændringen som foreslet i
vedlagte høring reelt løse en del af problemet for de kvindelige selv
stændige, men stadfæste de problemer, som fædrene og med-mødrene
oplever. En ændring af dette princip anses derfor som afgørende for at
fremme ligestillingen p arbejdsmarkedet.
Vedrørende beregningsgrundlaget i § 3 b, stk. 1.
Af lovforslaget fremg& det, at kompensationerne udgør forskellen mel
lem barselsgange og den selvstændigt erhvervsdrivendes rsindtægt
omregnet til en timesats.
Akademikerne har forståelse for, at dette princip kan være det mest
administrerbare i praksis. Forslaget vil dog medføre, at der vil være en
forskel for de selvstændige i forhold til lønmodtagerne, idet der ikke ta
ges udgangspunkt i aktuel indtægt. For nyopstartede virksomheder vil
dette princip stille de selvstændige ringere end lønmodtageren, hvorfor
Akademikerne foreslår en undtagelsesbestemmelse til dette udgangs
punkt, hvis den selvstændige kan dokumentere, at beregningsgrundla
get er steget i forhold til sidste rs indtægt.
Forslagets anvendelsesområde og udfordringer for særlige grup
per af selvstændige
Udfordringer for kombinatører og nyopstartede selvstændige
Nærværende lovændring vil forbedre mulighederne for at tage barsel for
selvstændige ved en model, der giver kompensation for tab af indtægt
over øverste barselsdagpenge-niveau. Desværre løser modellen ikke de
underliggende udfordringer, der er for selvstændige og kombinatører i
reglerne for barselsdagpengesystemet.
Barselsdagpenge for en selvstændig erhvervsdrivende er betinget af, at
den pågældende inden for de sidste 12 måneder har udøvet selvstændig
virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige
ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud
for fraværet. Har den selvstændige virksomhed været udøvet i mindre
end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse
som lønmodtager. Dette ‘forudgående’ bør ændres til ‘forudgående eller
sideløbende’ for at f kombinatørerne med. Dertil er det en udfordring
for mange selvstændige at dokumentere, at de har arbejdet frem til og Side3af3
med ‘den seneste måned forud for fraværet’. Det skyldes, at man ikke
som selvstændig er herre over, hvornår ‘arbejdet’ og fakturaer m.v. lan
der.
For at løse ovenstående udfordringer, foresls en revision af reglerne for
barselsdagspenge, med henblik p at løse udfordringer for selvstændige
og kombinatører, der fremtidssikrer, de tendenser der ses p arbejds
markedet.
Nyuddannede i året for bereqninqsgrund/aqet
Selvstændige der starter egen virksomhed op som nyuddannede vil til
syneladende ligeledes ikke f gavn af ordningen, hvis grundlaget for
udbetalingen er indkomstret, hvor de helt eller delvist var studerende.
Der bør kunne tages udgangspunkt i indtjeningsforhold, der er mere
tidstro for selvstændige i denne situation, jf. ovenstående.
Selvstændige der ophører bibeskæftiqe/se
Selvstændige, der i året der danner grundlag for beregningen har haft
bibeskæftigelse (lønindkomst eller B- indkomst) i betydeligt omfang,
men hvor bibeskæftigelsen er skiftet ud med selvstændig virksomhed p
fuld tid i &et, hvor der søges om barselsrefusion, er tilsyneladende dsr
ligere stillet.
Der bør tages højde for, at nogle selvstændige overgår fra at være del
tidsansatte til at være selvstændige p fuldtid i det r, hvor de gr p
ba rsel.
Der henvises i øvrigt til høringssvaret fra Danske Fysioterapeuter.
Med venlig hilsen
Sofie Friborg Kjeldgaard
D: 42338760
E: sfk@ac.dk
Danske Fysioterapeuter
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K 22. september 2020
Danmark
Danske Fysioterapeuters høringssvar vedr, lov om
ændring af barselsudligningsloven
Danske Fysioterapeuter har med stor interesse læst udkast til lovforslag om ændring af bar
selsudligningsloven. Mange af vores medlemmer vil blive berørt af de foreslåede ændringer
og vi vil gerne kvittere for Ministerens velvilje også udtrykt på mødet med “barselsalliancen” i
november 2019. Derfor er det glædeligt nu at stå med lovudkastet i høring. Så langt så godt.
Overordnet set hilser Danske Fysioterapeuter barselsudligningsordningen for selvstændige
yderst velkommen. Det er ikke rimeligt at udsigt til økonomisk usikkerhed under barsel afhol
der nogen — især kvinder — fra at blive selvstændige. Det er heller ikke rimeligt, at mænd
med selvstændig virksomhed ser sig nødsaget til at lade være med at holde barsel med de
res børn på grund af økonomi. Her er ændringen af barselsudligningsloven et stort skridt i
den rigtige retning.
Dog bemærker Danske Fysioterapeuter, at det af § 3 c fremgår:
“Udbetaling efter § 2 og 3 a sker til den arbejdsgiver, som først udbetaler løn under orlov ef
ter barselslovens regler, eller den udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed, der først afhol
der orlov efter barselslovens regler. «
Typisk vil mange fædre afholde barsel efter moderen. Disse vil således ikke kunne modtage
refusion. Dette vil potentielt kunne afholde nogen - særligt fædre — fra at holde barsel med
deres barn. Danske Fysioterapeuter finder det beklageligt, at der ikke gøres op hermed, når
formålet med lovændringen i høj grad er ligestilling. En løsning kunne være, at begge foræl
dre får adgang til refusion, uanset om man afholder barsel først eller sidst.
Selvom Danske Fysioterapeuter overordnet er positive over lovforslaget, vil vi dog pege på to
grupper af selvstændige, som lovforslaget efter vores vurdering ikke imødekommer eller stil
ler lige i forhold til ansatte under barsel.dk.
Danske Fysioterapeuter wwwfysio.dk
Holmbladsgade 70 Telefon: +45 3341 4620
DK-2300 København 5 Mail:fysio@fysio.dk 1/2
Nyuddannede i året for beregningsgrundlaget
Selvstændige der starter egen virksomhed op som nyuddannede vil tilsyneladende ikke få
gavn af ordningen, hvis grundlaget for udbetalingen er indkomståret, hvor de helt eller delvist
var studerende. Der bør kunne tages udgangspunkt i indtjeningsforhold, der er mere tidstro
for selvstændige i denne situation.
Selvstændige der ophører med bibeskæftigelse
Selvstændige, der i året der danner grundlag for beregningen har haft bibeskæftigelse (lø
nindkomst eller B- indkomst) i betydeligt omfang, men hvor bibeskæftigelsen er skiftet ud
med selvstændig virksomhed på fuld tid i året, hvor der søges om barselsrefusion, er tilsyne
ladende dårligere stillet. Der bør tages højde for, at nogle selvstændige overgår fra at være
deltidsansatte til at være selvstændige på fuldtid i det år, hvor de går på barsel.
Danske Fysioterapeuter står naturligvis til rådighed for yderligere.
Med venlig hilsen
Tina Lambrecht
Formand
2/2
SMVdanmark
Høringssvar vedr, lov om ændring af barselsudligningsloven
På vegne af SMVdanmark fremsender jeg hermed vores kommentarer til optagelse af selvstændige i
ba rselsu dlign i ngsord ni ngen.
II
Kun 8 pct. af nystartede virksomheder stiftes af kvinder under 35 år, imod 27 % af mænd i samme
aldersgruppe. Lovændringen er med til at fjerne en barriere for kvinder, der har Ønske om både
iværksætteri og børn. Samtidig giver lovændringen selvstændige mænd en reel økonomisk mulighed
for at holde barsel.
Det danske arbejdsmarked er præget af en lønmodtagerkultur, og det rettighedsgab, der findes mel
lem lønmodtagere og selvstændige holder folk tilbage fra at stifte virksomhed. Denne lov er således
ikke blot et skridt for ligestillingen mellem køn, men også ligestillingen mellem selvstændige og løn
modtagere. I SMVdanmark håber vi, at denne lov bliver den første i en række, der vil tage et opgør
med dette rettighedsgab.
Med taknemmelig hilsen
Alexander L. Nepper
Politisk chefkonsulent
SMVda n mark
E: nepper@smvdanmark.dk M: 27 21 04 04
i
Høringssvar om barseisfond for selvstæn- 22september2020
d-e MRL
ig Dok ID: 170230
Dansk Arbejdsgiverforening har den 4. september 2020 modtaget høring
vedrørende lov om ændring af barselsudligningsloven.
Men lovændringen indlemmes selvstændige i Barsel.dk under de samme
vilkår som lønmodtagere. Selvstændige bidrager til fonden med et beløb,
der svarer til virksomhedernes bidrag pr. medarbejder, og kan i forbin
delse med barselsorlov få kompensation fra fonden svarende til de private
arbejdsgiveres lønrefusion. De selvstændiges træk på Barsel.dk indgår i
det samlede regnskab, hvor forældrene tilsammen kan få bidrag fra fon
den i 36 uger.
DA tilslutter sig ambitionen bag loven. Det er en udfordring, at kun få
kvinder vælger at etablere selvstændig virksomhed. Det er godt, at Folke
tinget har fokus på det. For nogle selvstændige vil det givetvis være en
fordel, at det ikke i samme grad er en økonomisk ulempe at holde barsels
orlov.
I den sammenhæng bemærker DA, at det ved den kommende implemen
tering af orlovsdirektivet er relevant at overveje en øremærkning af refu
sions-/kompensationsugerne i Barsel.dk, så de understøtter en mere lige-
lig fordeling af forældreorloven jf. den øremærkning af dagpengeretten,
der er lagt op til med direktivet, samt den politiske ambition om, at fædre
tager en større andel af orloven.
Endelig er det positivt, at der er overensstemmelse mellem gruppen af
selvstændige, der hhv, bidrager og kan modtage penge fra fonden. Den
tidligere barselsfond for selvstændige led af manglende sammenhæng på
det punkt.
Vester Voldgade 113
Selvstændige far en omkostning
1552 København V
Det er væsentligt at være opmærksom på, at loven som udgangspunkt er
en ulempe for selvstændige, fordi de forpligtes til at betale et årligt bidrag
Tlf.: 33389000
CVR 16834017
da@da.dk
da.dk
ET
på DKK 1.225, uanset om de har udsigt til nogensinde at få behov for fon- Side 2/2
den. For en selvstændig, der præcis opfylder betingelserne for maksimal
dagpengeret (årlig indtjening på DKK 228.996 i 2020), svarer det til at be
tale en halv procent af årsindtjeningen som bidrag til Barsel.dk.
Udgiften er især en ulempe for mindre virksomheder, herunder enmands
virksomheder. Efter DA’s opfattelse bør den dimension ikke bagatellise
res.
Administrative omkostninger
Hensigten med en barselsfond er at sikre, at arbejdsgivere ikke fravælger
unge kvinder af frygt for at få en udgift til løn, hvis kvinden holder orlov.
Det gøres ved at fordele udgiften på alle virksomheder.
Problemstillingen er en anden for selvstændige, som ikke har en arbejds
giver og derfor ikke risikerer at blive fravaigt. Her er hensigten at yde et
økonomisk bidrag til selvstændige, der holder barselsorlov.
Det betyder ikke, at en fondskonstruktion er uanvendelig for selvstæn
dige, men at det er særlig vigtigt at være opmærksom på ulemperne —
først og fremmest, at en fond kan være en dyr løsning. Det er positivt, at
man benytter en allerede eksisterende ordning. Ikke desto mindre er der
betydelige omkostninger forbundet med at indlemme selvstændige i Bar
sel.dk, både i form af udviklingsomkostninger og lôbende omkostninger.
Med loven påføres selvstændige som nævnt en udgift, som de ikke har i
dag. Det er vigtigt, at den ikke bliver større end højst nødvendigt som
følge af dyr administration. På den baggrund mener DA, at niveauet af
administrative omkostninger som følge af selvstændiges optagelse i Bar
sel.dk skal evalueres løbende.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Martin Laurberg
LEDERNE
Beskæftigelsesministeriet
I R K S 0 M
Cecilie Kisling bringer dig videre
ckbmdk
Mette Stisen Flyger
msf(bm.dk
Maria Bircherod Calundan
mcacbm .dk
LedernesNirksoms høringssvar til lov om æn
dring af barselsudligningsloven (Optagelse af
selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudlig
ni ngsordningen)
Beskæftigelsesministeriet har den 4. september sendt lovforslag om København
ændring af barselsudligningsloven (Optagelse af selvstændigt erhvervs-
den 23. september 2020
drivende i barselsudligningsordningen) i høring.
Lederne/Virksom støtter intentionen i lovforslaget om at styrke kvinders
incitament til at blive selvstændigt erhvervsdrivende samt forbedre de
økonomiske vilkår i forbindelse med barsels- og forældreorlov for både
mænd og kvinder.
Vi mener dog, at det er vigtigt, at man fastsætter en evaluering af ordnin
gen efter fx to år for at sikre, at loven lever op til hensigten. Hvis lov
forslaget ikke får flere iværksættere til at holde barsel, eller får flere kvin
der til at blive selvstændigt erhvervsdrivende, så vil den nye ordning,
hvor de selvstændige betaler ind til barsel.dk, blot føre til en omfordeling
fra selvstændigt erhvervsdrivende til almindelige lønmodtagere — og der
med alene være en økonomisk belastning for de selvstændige. Det kan i
sidste ende trække i retning af færre selvstændige.
Som det var tiltænkt i ændringen ved lov nr. 596 af 12. juni 2013, er for
målet med ordningen at sikre, at selvstændige opnår samme mulighed for
barselsudligning, som gælder for ansatte med løn under barsel, herunder
direktører i og ansatte ejere af selskaber.
Som det anføres i forslaget, har det været væsentligt at sikre en præcis
afgrænsning af målgruppen således, at det er de selvstændige, der reelt
er omfattet af ordningen, der ligeledes bidrager hertil. Og som forslaget er Lederne
udformet, vil selvstændige erhvervsdrivende som opfylder betingelserne
(i den nye § 3a), som udgangspunkt stilles identisk med den person- Vermlandsgade 65
gruppe, der er omfattet af den eksisterende ordning. 2300 København S
Ordningen tager, jf. § 3a, afsæt i, at målgruppen for ordningen er selv- Telefon 3283 3283
stændige med en indkomst over dagpengemaksimum. Det fremgar dog
Maillederne@lederne.dk
ikke tydeligt af lovforslaget, hvorledes indkomsten opgøres, herunder
www.lederne.dk
hvilke elementer der er tiltænkt at indga heri.
1/2
Det fremgår alene af § 3b, stk. 4, at:
“Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke indtægter, derind-
går i den selvstændigt erhvenisdrivendes årsindtægt”.
Derimod fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at den selvstæn
dige — for at være omfattet af ordningen - skal have erhvervsvirksomhed
som hovedbeskæftigelse, og efter årsopgørelsen for det seneste regn
skabsår har et samlet resultat før renter, der overstiger maksimum for bar
selsdagpenge, hvilket er sammenfaldende med den anvendte definition til
afgrænsning af hvilke selvstændige, der er bidragspligtige.
Lederne vurderer på den baggrund, at beregningsgrundlaget alene om
fatter den del af den selvstændiges indkomsten, der hidrører for den er
hvervsmæssige virksomhed.
Hvis afgrænsningen af indkomsten jf. § 3b, stk. 4 alene tager afsæt i re
sultatet af den selvstændiges erhvervsvirksomhed, vil der være en latent
risiko for, at selvstændige, der både udfører selvstændig virksomhed efter
faktura og tillige udfører opgaver, der honoreres som A- eller B-indkomst,
bliver udelukket fra at modtage barselsdag penge. Subsidiært, at den selv
stændige kun opnår ret til nedsat barselsdagpengebeløb, med mindre den
selvstændige med A- og B-indkomst er berettiget til at modtage dagpenge
efter reglerne for både selvstændige og lønmodtagere.
Dette uagtet, at den selvstændiges samlede indkomst overstiger maksi
mumsbeløbet for dagpenge, og hvor hovedbeskæftigelseskriteriet samti
digt er opfyldt. Det skal bemærkes, at særligt selvstændige, der yder bi
stand til kommuner og regioner fx afholdelse af interne kurser for medar
bejdere, normalt vil være pålagt at udføre opgaverne efter reglerne om B-
indkomst.
Lederne mener, at det bør fremgå klart af lovforslaget, hvordan og hvilken
indkomst, der indgår i opgørelserne.
Slutteligt vil vi gerne fremhæve, at lovforslaget ikke kan stå alene i arbej
det med at få flere kvindelige iværksættere. Det skyldes blandt andet, at
mange selvstændige ikke vil være omfattet af ordningen pga. indkomst-
kravet, og samtidig kan en række andre forhold afholde unge kvinder fra
at blive selvstændig. Således ser vi gerne, at lovforslaget fx følges op af
bedre mulighederne for fleksibel børnepasning.
Med venlig Hilsen
- /
/1’ /—- -
/t:
Niklas Praefke
2/2
INSTITUT FOR
MENNESKE
RETTIGHEDER
Beskæftigelsesministeriet WILDERS PLADS 8K
Ved Stranden 8 1403 KØBENHAVN K
1061 København K TELEFON 3269 8888
E-mail: cki@bm.dk, msf@bm.dk og mca@bm.dk MOBIL 9132 5688
ANCA@HUMANRIGHTS.DK
MEN NESKERET.DK
DOK. NR. 20/02227-2
23. SEPTEMBER 2020
HØRINGSSVAR OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV
OM ÆNDRING AF BARSELSUDLIGNINGSLOVEN
Beskæftigelsesministeriet har ved e-mail af 4. september 2020 anmodet
om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til
udkast til forslag til lov om ændring at barselsudligningsloven
(Optagelse af selvstændigt erhvervsdrivende i
barselsudligningsordningen).
Instituttet har ingen bemærkninger.
Der henvises til ministeriets journalnummer 2020-571.
Med venlig hilsen
Annecathrine Carl
JURIDISK RÅDGIVER
22. sertember 2020
Til Beskæftigelsesministeriet
Dansk Journalistforbunds høringssvar vedrørende udkast til forslag
til lov om ændring af barselsudligningsloven (Optagelse af
selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudligningsordningen)
Dansk Journalistforbund, DJ, skal hermed fremkomme med sit høringssvar
vedrørende ovennævnte udkast til forslag til lov. Dansk Joumalistforbund
Medier & kommunikation
The Danish Union of Journalists
Et skridt i den rigtige retning
Fra DJ’s side er vi meget glade for dette lovforslag, som genopliver barseisfonden for
selvstændige. Vi vil gerne kvittere for, at der blev lyttet til den alliance af aktører, som DJ Danmark
var en del af, og som bragte emnet op og forslaget på banen. +45 33428000
dj@journalistforbundet.dk
journalistforbundetdk
Det kommer til at kunne mærkes i mange menneskers hverdag, at barselsvilkarene for
selvstændige forbedres. Det gavner både ligestillingen mellem mænd og kvinder samt
dansk iværksætteri. Samtidig er det et vigtigt skridt mod mere ligestilling mellem
lønmodtagere og selvstændige.
Flere grupper bør omfattes af ordningen
DJ mener dog, at man med dette lovforslag kun kommer halvt i mål. Lovforslaget omfatter
nemlig kun selvstændige og ikke såkaldt atypisk ansatte — eksempelvis
honorarmodtagere og kombinatører, som udgør en voksende del af medie- og
kommunikationsbranchen.
Det bør hurtigst muligt prioriteres at indlede nye drøftelser om, hvordan også disse
grupper kan blive omfattet af barselsudligningsordningen. Folk, som er ansat på disse
vilkår, har om muligt endnu mere behov for at blive grebe af det sikkerhedsnet, som en
barselsudligningsordning er.
Metoden til beregning af årsindtægt
I DJ har vi bekymringer i forhold til, hvordan udligningssatsen udregnes. Hvis den som
foreslået udregnes på baggrund af forrige årsregnskab kan det betyde, at det bliver
vanskeligt for relativt nystartede selvstændige at få del i ordningen, da det tager tid inden
et årsregnskab er klar og indtægten i en nystartet virksomhed kan svinge meget.
For DJ er det essentielt, at så mange som muligt bliver omfattet af ordningen, og at de
nystartede selvstændige også omfattes af ordningen.
Derfor vil DJ opfordre til, at der findes en løsning for nystartede selvstændige, som giver
mulighed for at få del i ordningen ved eksempelvis at indsende en revisorerklæring for
den periode, der er afviklet i virksomheden, men som endnu ikke fremgår af GUL
(Generel Udstillings Løsning).
1/2
På den måde vil nystartede selvstændige få adgang til en mere retvisende økonomisk
støtte i tilfælde af at skulle på barsel i løbet af opstartsfasen.
Hvis dette høringssvar giver anledning til yderligere spørgsmål eller kommentarer, står DJ
gerne til rådighed, mail DJiournalistforbundet.dk.
Venlig hilsen
Anna Langhorn
Politisk konsulent
ala©journalistforbundet.dk
2/2
Sagsnr. 20-3020
Vores ref. DIST/kiak
23. september 2020
Høringssvar: Lov om ændring af barselsudligningsloven
Fagbevægelsens Hovedorganisations (FH) bemærkninger:
FH er meget positiv overfor at forbedre barselsvilkårene for de selvstændige og vi er helt
enige i, at det er et stort skridt i den rigtige retning at lade selvstændige omfatte af barsel.dk.
Det er både godt for ligestillingen, men håbet er bestemt også, at det kan være med at styrke
kvinders mod og lyst til at træde ind i livet som selvstændig.
FH havde dog gerne set, at også de mange, der arbejder sideløbende både som lønmodtagere
og selvstændige — de såkaldte kombinatører — var blevet omfattet af barsel.dk. Vi kunne
derfor godt ønske, at der i løbet af 2021 ses på mulighederne for at indrette både
barselsdagpenge og barselsudligning til at omfatte også de borgere, der opfylder
beskæftigelseskrav og indkomstkrav, men hvor beskæftigelse/indkomst består af sideløbende
lønindkomst og/eller honorar og/eller overskud af virksomhed (jf ændringerne i A
kasselovgivningen i 2018).
Herudover har vi fig. bemærkninger:
• Målgruppe og bidrag:
Det fremgår af forslaget, at “Aftalepartierne er enige om, at et væsentligt element i en model
for bedre barselsvilkår for selvstændige er at sikre en præcis afg rænsning af målgruppen. Det
betyder, at kun personer, som reelt er selvstændige, omfattes af ordningen, ligesom der skal
tilstræbes et så stort sammenfald som muligt mellem de selvstændige, der skal bidrage til en
ordning, og de, der vil kunne drage fordel af den”.
Vi bemærker, at man her introducerer en anden ambition end den oprindelige intention med
barsel.dk — nemlig at hele arbejdsmarkedet er med til at finansiere omkostningerne ved
barsel, så fx brancher med mange mænd er med til at bidrage til barselsudgifterne i brancher
med mange kvinder. Vi ville derfor foretrække, at man holder sig til det første argument —
nemlig, at det er vigtigt, at kun den i forslaget afgrænsede målgruppe opkræves
bidrag/omfattes af ordningen.
• Bidragspligt:
“Det er ikke en betingelse for modtagelse af kompensation, at der er indbetalt bidrag til
ordningen. Udbetaling af kompensation til selvstændigt erhvervsdrivende vil være knyttet til
udbetaling af barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, og vil ske automatisk fra Barsel.dk.”
Med ordningen kan nystartede selvstændige søge barselsdagpenge på baggrund af tidligere
lønarbejde, men pga. den store tidsmæssige forskydning mellem den selvstændige aktivitet og
den årsopgørelse, der ifølge forslaget skal beregnes refusion efter, vil nystartede selvstændige
reelt ikke kunne opnå barselsrefusion. Ministeriet har tidligere oplyst til SF, at man her vil
godtage revisorerklæringer, men dette fremgår ikke af forsSlaget.
• Selvstændige (personligt ejet) samt selvstændige med selskabsform:
“Samlet Betaling behandler ikke andre eller yderligere oplysning om
enkeltmandsvirksomheder, end Samlet Betaling behandler om arbejdsgivere, som drives i
andre virksomhedsformer.”
“Der tages afsæt i, at målgruppen er selvstændige med en indkomst over
dagpengemaksimum.”
“2.1.1. Gældende ret. En selvstændigt erhvervsdrivende har, hgesom en lønmodtager, ret til at
afholde barsels- og forældreorlov m.v. Retten til at afholde barsels- og forældreorlov er fastsat
i barselsloven. En selvstændigt erhvervsdrivende har i forbindelse med afholdelse af barsels
og forældreorlov m.v. ret til barselsdagpenge, hvis den pågældende opfylder barselslovens
beskæftigelseskrav. Efter barselslovens § 28 er retten til barselsdagpenge for en selvstændig
erhvervsdrivende betinget af, at den pågældende inden for de sidste 12 måneder har udøvet
selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige
arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet. Har den
selvstændige virksomhed været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med
forudgående beskæftigelse som lønmodtager.”
Det fremgår ikke tydeligt af lovforslaget, hvorledes man forholder sig til selvstændige med
selskabsform. Det fremgår ikke i beskrivelsen af gældende ret, at selvstændige, der driver
virksomhed med selskabsform (TyS, APS, A/S) i dag allerede er omfattet af Barsel.dk, fordi de
betragtes som ansat i eget selskab og dermed i forhold til barsel behandles som lønmodtagere
(hvorimod de fx i forhold til A-kassen er selvstændige). Det bør fremgå, om selvstændige med
selskabsform forsat bidrager/søger som lønmodtagere, da man ellers let kan læse forslaget,
som om det omfatter alle selvstændige. Selvstændige med selskabsform, der tjener under
dagpengeniveauet, vil — efter gældende ret - forsat skulle bidrage til barsel.dk, mens
selvstændige uden selskabsform, der tjener under dagpengeniveau, undtages.
Tndkomstgrundlag
“For at Barsel.dk kan omregne den selvstændiges årsindtægt til en timesats, vil årsindtægten
blive divideret med en årsnorm på 1.924 timer (svarende til 37 timer om ugen). Dette gælder
for alle selvstændige uanset køn. Formlen for omregning af den selvstændiges årsindtægt til
en timesats er således: Årsindtægt / Årsnorm (1.924 timer) = Timesats.”
Det bemærkes, at selvstændige i ordningen kun kan arbejde fuld tid — eller i hvert fald
forudsættes 37 t/ugen i beregningen af timesats.
“1) den pågældende i årsopgørelsen for det senest afsluttede indkomstår har et samlet
resultat før renter og efter eventuelle beløb overført til medarbejdende ægtefælle, der
overstiger maksimum for barselsdagpenge, jf. § 35, stk. 1, jf. § 37 og 38, i lov om ret til
orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven), og
2) den pågældende ikke i samme afsluttede indkomstår har personlig lønindkomst, der
overstiger det samlede resultat, jf. nr. 1.
Forslaget betyder, at kun personer, som må anses for at have selvstændig
erhvervsvirksomhed som deres hovedbeskæftigelse, vil blive opkrævet bidrag til Barsel.dk.
Betingelsen om udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed som hovedbeskæftigelse anses
for opfyldt, hvis den pågældende ikke i samme regnskabsår har personlig lønindkomst, der
overstiger det samlede resultat fra udøvelsen at selvstændig erhvervsvirksomhed.”
Side 2 at 3
Der refereres her hhv, til hhv indkomstår og regnskabsår? En nystartet selvstændig vil igen vil
få problemer med at blive omfattet, da der oftest vil være tjent mere i de 6 måneder som
lønmodtager op til de første 6 måneder som selvstændig,
“Som dokumentation for det samlede resultat fra selvstændig virksomhed lægger Barsel.dk
Skatteforvaltningens oplysninger i årsopgørelsen for det seneste indkomstår, som er
indberettet på CPR-nummer, til grund. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har flere
virksomheder, vil det være virksomhedernes samlede resultat, der lægges til grund.”
Det er fint, at flere virksomheder kan lægges til grund. Ift. hvilken indkomst der medtages, så
er det et ønske fra os, at B-indkomst, som ikke er optjent som lønmodtager i arbejdsretlig
forstand, medregnes i forhold til både bidragspligt og sats. Som problemerne med
hjælpepakkerne har afdækket, er det ikke altid muligt for de selvstændige selv at beslutte at
køre et honorar ind over virksomheden, så det bliver en del af virksomhedens resultat. Men
eftersom der er tale om et honorar uden for ansættelsesforhold, bør dette tælle med. Feltet er
imidlertid ikke nævnt i et svar til SF fra ministeriet:
“Beskrivelse af definitionen på “overskud”, herunder hvilke felter det opgøres på baggrund af.
Svar fra Skatteministeriet:
Overskud fra selvstændig virksomhed defineres som det samlede resultat af selvstændig
virksomhed. Hvis den selvstændige driver flere virksomheder, opgøres der et samlet resultat
af selvstændig virksomhed.
Det samlede resultat (overskud minus underskud) angives på oplysningsskemaet i felt 221
(rubrik 111) Overskud af selvstændig virksomhed og/eller felt 435 (rubrik 112) Underskud af
selvstændig virksomhed.
Resultatet i skattemæssig forstand er resultatet fra selvstændig virksomhed før ar
bejdsmarkedsbidrag, renter samt eventuelt beløb overført til medarbejdende ægtefælle.
Resultat fra selvstændig virksomhed medregnes til den personlige indkomst.”
Honorar ses ikke nævnt. I modsætning til den tidligere kuldsejlede barseisfond vil det i denne
model IKKE forsage bidragspligt til tilfældige pensionister og personer med enkelte foredrags
på samvittigheden at medtælle honorarer, da disse grupper allerede er skilt fra, fordi de ikke
har CVR og/eller ikke har højere indkomst fra selvstændig virksomhed end fra lønarbejde
og/eller ikke ligger over dagpengeniveau.
FH finder det desuden positivt, at der med forslaget skabes øgede ligestillingsmæssige
incitamenter for kvinder som selvstændige erhvervsdrivende på arbejdsmarkedet
Side 3 af 3
Barsel.dk
BeskæftgeIsesmin isteriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
23. september 2020
Oplys venligst ved
henvendelse
J.nr. 2020-571 — Høring vedr, lov om ændring af
barselsudlign ingsloven
Barsel.dk
Barsel.dk har modtaget ovennævnte høringsskrivelse af 28. august 2020 vedr, udkast Kongens Vænge 8
til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven. På baggrund af det modtagne 3400 Hillerød
udkast til lovforslag, har Barsel.dk nedenstående bemærkninger.
Tlf.: 70 10 16 11
Barsel.dk har under det lovforberedende arbejde været i tæt dialog med Beskæftigel
sesministeriet og har også løbende været inddraget i afklaringer både vedrørende juri
diske, tekniske og økonomiske spørgsmål mm. www.virk.dk
Barsel.dk har som følge af erfaringerne med den tidligere Barseludligning for Selvstæn- CVRnr.: 43405810
dige haft fokus på, at den bidragspligtige kreds bliver afgrænset, så kun personer, der
reelt må anses som selvstændigt erhvervsdrivende, vil blive opkrævet. I den forbindelse Telefontid:
har vi noteret os, at bidragspligten beror på objektive kriterier, og at bidragskredsen er Mandag - onsdag: 8.00-16.00
begrænset til personer med en vis årsindkomst, og som må anses at have selvstændig Fredag: 8.00-15.30
erhvervsvirksomhed som hovedbeskæftigelse, hvilket ifølge Skattestyrelsen vil ind-
snævre bidragskredsen til under 100.000 personer.
I forhold til bidragskredsen fremgår det af forslaget til ny § 4 a, at udøvere af selvstændig
erhvervsvirksomhed skal betale et årligt bidrag, hvis udøveren i sin årsopgørelse for det
seneste afsluttede indkomstår har et resultat før renter og efter eventuelle beløb overført
til medarbejdende ægtefælle, som overstiger maksimum for barselsdagpenge. Udøve-
ren er dog ikke bidragspligtig, hvis udøveren i samme periode har en personlig lønind
komst, som overstiger det samlede resultat. Det betyder, at personer, der både er løn
modtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, ikke bliver opkrævet, hvis deres højeste
indkomst på årsopgørelsen er personlig lønindkomst.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at Barsel.dk på grundlag af genan
vendte oplysninger fra Skattestyrelsen skal foretage beregningen af, hvorvidt en person
er bidragspligtig efter bestemmelsen i § 4 a, stk. 1.
Barsel.dk har under det lovforberedende arbejde indgået i dialog med Beskæftigelses
min isteriet og Skatteforvaltn ingen. Det er i den forbindelse oplyst, at Skatteforvaltningen
vil have mulighed for at begrænse den personkreds, som skal oversendes til Barsel.dk
Barsel1dk
til personer, der har indberettet et overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed over
den maksimale barselsdagpengesats.
Det er i dialogen mellem Barsel.dk og Skatteforvaltningen afklaret, at det ikke er muligt
at foretage yderligere sorteringer, der kan afgrænse opkrævningskredsen. På baggrund
af tilsendte oplysninger fra Skatteforvaltningen vil Barsel.dk derfor selv skulle foretage
udsøgningen af den personkreds, som skal opkræves bidrag som selvstændigt er
hvervsdrivende.
Dette vil indebære, at Barsel.dk skal modtage og behandle oplysninger om personer,
som Barsel.dk ikke skal opkræve bidrag for at udsøge personer, som opfylder kriterierne
for bidragspligt i § 4 a, stk. 1.
Det er vurderingen hos Barsel.dk, at det ville være mere hensigtsmæssigt, at Barsel.dk
kun modtog oplysninger fra Skattestyrelsen om de personer, som Barsel.dk faktisk
skulle opkræve bidrag, da Barsel.dk herved ville undgå at skulle behandle oplysninger
om personer, som ikke er relevante for bidragsopkrævn ingen. Da dette ikke har vist sig
muligt, har Beskæftigelsesministeriet og Barsel.dk arbejdet på at afgrænse de data Bar
sel.dk modtager fra Skattestyrelsen mest muligt, I den forbindelse noterer Barsel.dk sig,
at behandlingen af personoplysningerne har et lovligt formål, selvom det viser sig, at
personerne ikke er forpligtet til at betale bidrag. Det vil derfor være foreneligt med lov
givning, herunder GDPR, at Barsel.dk behandler disse personoplysninger.
Af lovforslaget til fly § 4 a fremgår det, at Barsel.dk skal opkræve bidrag én gang årligt
baseret på de selvstændigt erhvervsdrivendes årsopgørelser. Barsel.dk har i løbet af
foråret bistået Beskæftigelsesministeriet med at sikre et så korrekt et grundlag som mu
ligt og at placere den årlige opkrævning i forhold til, hvornår de selvstændigt erhvervs
drivendes årsopgørelser ligger klar. Ifølge Skattestyrelsen var der i juli 2018, som er
sidste frist for at indtaste eller indsende udvidet selvangivelse, 35.566 selvstændigt er
hvervsdrivende, som ikke havde opfyldt deres oplysn ingspligt. Baseret på data fra 2018
ville ca. 46 pct. flere selvstændigt erhvervsdrivende ifølge Skattestyrelsen have opfyldt
oplysningspligten i oktober sammenlignet med juli.
Ved at placere opkrævningen i oktober forventes det derfor, at langt flere selvstændigt
erhvervsdrivende vil have opfyldt deres oplysningspligt end i juli, og at opkrævningen
dermed vil være mere korrekt. Det er aftalt at Barsel.dk og Beskæftigelsesministeriet
efter første opkrævning i oktober 2021 vil evaluere, om der er behov for at foretage
yderligere tiltag eller ændringer for at sikre, at alle personer, der opfylder kriterierne for
at skulle betale bidrag, opkræves.
Venlig hilsen
Anne Kristine Axeisson
Koncerndirektør
2
Mette Stisen Flyger
Fra: Dorthe Korfitzen <dk@artisten.dk>
Sendt: 23. september 2020 12:44
Til: Cecilie Kisling; Mette Stisen Flyger; Maria F R Bircherod Calundan
Emne: Høringssvar vedr, lov om ændring af barselsudligningsloven
Til beskæftigelsesministeriet
Dansk Artist Forbund takker for fremsendte høringsmateriale og invitation til høringssvar.
I Dansk Artist Forbund har vi en del medlemmer der er selvstændige med personligt ejet virksomhed og det er vores
vurdering, at en del af disse vil få god gavn at, at man lader selvstændige være omfattet af barsel.dk
Qua vores medlemsgruppe ved vi, at de Økonomiske forhold omkring en længerevarende barsel har stor betydning
for, hvor længe man som selvstændig vurderer, at man kan tillade sig at være på barsel.
Vi er således overordnet tilfreds med dette udspil for så vidt angår de reelt selvstændige.
Vi håber at man med afsæt i denne ordning med tiden kan arbejde sig ind på også at få de såkaldte “kombinatører”
omfattet, samt få omfattet honorarmodtagere, idet der er ganske mange på det kunstnerisk udøvende
arbejdsmarked der ikke er selvstændige erhvervsdrivende, men honorarmodtagere.
Med venlig hilsen
DANSK
FORBUND
Dorthe Korfitzen
Arbejdsmarkedskonsulent
DANSK ARTIST FORBUND
Dronningensgade 68, 4.
DK-1420 København K
Tel. + 45 3332 6677
www.artisten.dk
København d. 23. september 2020
Beskæftigelsesministeriet
Att. Cecilie Kisling (cki@bm.dk),
Mette Stisen Flyger (msf@bm.dk)
Maria Bircherod Calundan (mca@bm.dk)
Kvinderådets bemærkninger til høring vedr. lov om ændring af barselsudligningsloven
(BM ID: 2008038)
Kvinderådet hilser ændringerne af barselsudligningsloven velkomne. Det gør vi, fordi en barselsfond for selvstændige
vil fjerne barrierer for kvindeligt iværksætteri. Samtidig vil den give mænd med egen virksomhed større incitament til
at holde orlov, når de bliver fædre.
Generelle bemærkninger
Tal fra Erhvervsstyrelsen (2018) viser, at kun hver 4. iværksætter er kvinde. Særligt unge kvinder mangler i statistikken,
viser en særkørsel, som SMV Danmark fik lavet sidste år fra Danmarks Statistik. Udsigten til at stifte familie og dermed
skulle klare sig en lang periode på barselsdagpenge (uden lønkompensation) er formodentlig en af forklaringerne på,
hvorfor yngre kvinder vælger tilværelsen som iværksætter fra.
Det er derfor vores overbevisning, at en barselsfond for selvstændige er en vigtig forudsætning for at øge kvindeligt
iværksætteri.
Samtidig viser undersøgelser1, at mænd, der er selvstændig erhvervsdrivende, hører til blandt dem, der holder kortest
orlov, når de bliver fædre. Det taler også for at oprette en barselsfond for selvstændige; så mænd med egen
virksomhed ikke oplever stor lønnedgang ved fædre- og forældreorlov.
En barselfond for selvstændige vil ikke blot give fædre med egen virksomhed et incitament til at tage mere orlov;
Fonden er også et vigtigt tiltag set i lyset af, at Regeringen snart skal implementere et EU-direktiv, der øremærker to
måneders forældreorlov til fædre. Og dermed også fædre med egen virksomhed.
Niels Hemmingsensgade 10, 2/ 1153 Copenhagen K
tlf. + 4533128087 / kvinderaadet.dk
LO (2016): Fakta om fædrebarsel
KVINDE
RÅDET
Specifikke bemærkninger
I Kvinderådet forstår vi udformningen af fonden på den måde, at du kan få kompensation fra fonden, hvis du er
selvstændig som din hovedbeskæftigelse. Det er ikke et krav, at du skal have indbetalt til fonden som selvstændig
erhvervsdrivende i forudgående regnskabsår. Det er en udformning, vi bifalder: Mange er almindelige lønmodtagere,
inden de tager springet ud i at blive selvstændige på fuldtid. For lønmodtagere er der således allerede indbetalt til en
barselsfond i andet regi.
Vi anser det derfor at være den rigtige udformning af sådan en fond; Overgangene mellem forskellige dele af
arbejdsmarkedet skal så vidt muligt være uden barrierer og være forbundet med mindst mulig risiko. Det er i alles
interesse.
Af stk. 3 fremgår det, at Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om længden af den periode, hvor den pågældende
er berettiget til at modtage kompensation, svarende til refusionsperioden for private arbejdsgivere fastsat i medfør af
§ 3, stk. 3.
Her afventer vii Kvinderådet, at regeringen implementerer EU’s direktiv om balance mellem familie og arbejdsliv, der
øremærker to måneders forældreorlov til fædre. Her er det selvfølgelig forventningen, at der sikres refusion til begge
forældre i en periode, der som minimum dækker de perioder, der er øremærketjf. direktivet.
Af bemærkningerne fremgår det på side 4, at ønsket med en barselfond for selvstændige har været at forbedre
lønkompensation i forbindelse med barsels- og forældreorlov for både mænd og kvinder.
Vi går ud fra, at lønkompensation under fædreorlov også er mulig?
Endelig ser vi frem til en evaluering af lovændringerne. Og til en kommende drøftelse af eventuelle justeringer fx så en
sådan ordning også i fremtiden ville kunne omfatte kombinatører.
Med venlig hilsen
Lise Johansen
Direktør
Niels Hmmingsensgade 10, 2 / 1153 Copenhagen K
tlf. + 453312 8087 / kvinderaadet.dk


H Ø RI NGS N O TAT
Resumé og kommentarer til høringssvar ved-
rørende forslag til lov om ændring af barsels-
udligningsloven
(Optagelse af selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudligningsordningen
og justering af klageadgang)
2. oktober 2020
J.nr. 2020 - 7432
CAL
Mette Stisen Flyger
Indledning
Lovforslaget blev sendt i høring den 4. september 2020 med frist den 23. septem-
ber 2020.
Følgende høringsberettigede organisationer har afgivet høringssvar: Akademi-
kerne, Barsel.dk/ Arbejdsmarkedets TillægsPension (ATP), Dansk Arbejdsgiver-
forening (DA), Dansk Artist Forbund, Danske Fysioterapeuter, Dansk Journalist-
forbund (DJ), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Kvinderådet, Le-
derne/Virksom og SMVdanmark.
Advokatsamfundet, Forhandlingsfællesskabet og Institut for Menneskerettigheder
(IMR) har afgivet høringssvar, men uden at have bemærkninger til lovudkastet.
Følgende organisationer har haft lovudkastet i høring uden at afgive høringssvar:
Adoption og Samfund, Arbejdsløshedskassen ASE, Business Danmark, Centralor-
ganisationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Teater, Danske A-kasser, Det Faglige
Hus, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Kvindesamfund, Dansk Musiker-
forbund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kas-
ser, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Finans-
sektorens Arbejdsgiverforening (FA), Foreningen Far, Foreningen Mistet Barn,
Frie Funktionærer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Inge-
niørforeningen (IDA), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO),
KL, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA),
KVINFO, Landsforeningen Spædbarnsdød, Lederne, Producentforeningen, Sund-
hedskartellet og Udbetaling Danmark.
Generelle bemærkninger
Akademikerne, DA, Dansk Artistforbund, Dansk Journalistforbund, Danske
Fysioterapeuter, FH, Lederne/Virksom, Kvinderådet og SMVdanmark støtter
generelt op om en barselsudligningsordning for selvstændige.
Lederne/Virksom fremhæver, at lovforslaget ikke kan stå alene i arbejdet med at
få flere kvindelige iværksættere. Lederne/Virksom ser derfor gerne, at lovforslaget
eksempelvis følges op af bedre muligheder for fleksibel børnepasning.
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 80 Bilag 1
Offentligt
2
Akademikerne lægger i den forbindelse vægt på, at ordningen kan skabe incita-
ment for kvinder til at blive selvstændigt erhvervsdrivende, og at initiativet under-
støtter vækst, innovation og beskæftigelse i Danmark.
DA bemærker, at det er en udfordring, at kun få kvinder vælger at drive selvstæn-
dig virksomhed, og at ordningen givetvis vil være en fordel for nogle selvstændige,
da det ikke i samme grad vil være en økonomisk ulempe at holde barselsorlov. DA
bemærker derudover, at det er positivt, at der er overensstemmelse mellem gruppen
af selvstændige, der skal henholdsvis bidrage og modtage penge fra Barsel.dk.
Dansk Artistforbund bemærker, at økonomiske forhold omkring en længereva-
rende barsel har stor betydning for, hvor længe man som selvstændig tillader sig at
holde barsel, hvorfor selvstændige vil have god gavn af at blive omfattet af barsel-
udligningsordningen.
Dansk Journalistforbund kvitterer for, at der er blevet lyttet til den alliance af ak-
tører, som bragte emnet op, og bemærker, at forslaget gavner både ligestillingen
mellem mænd og kvinder samt dansk iværksætteri.
Danske Fysioterapeuter bemærker, at det ikke er rimeligt, at udsigt til økonomisk
usikkerhed skal afholde – især kvinder – fra at blive selvstændige, og mænd med
selvstændig virksomhed fra at holde barsel. De bemærker i den forbindelse, at bar-
selsudligningsloven er et stort skridt i den rigtige retning.
FH bemærker, at ordningen er et skridt i den rigtige retning, og at det både er godt
for ligestillingen, men også i forhold til at styrke kinders mod og lyst til at blive
selvstændig.
Kvinderådet bemærker, at barselsudligningsordningen kan være med til at fjerne
barrierer for kvindelige iværksættere, og at give mænd med egen virksomhed større
incitament til at holde orlov, når de bliver fædre. Kvinderådet gør i den forbindelse
opmærksom på, at kun hver 4. iværksætter er kvinde, og at særligt unge kvinder
mangler i statistikken. De bemærker samtidig, at mænd, der er selvstændigt er-
hvervsdrivende hører til blandt dem, der holder kortest orlov, når de bliver fædre.
SMVdanmark bemærker generelt, at lovændringen er med til at fjerne en barriere
fra kvinder, der har ønske om både iværksætteri og børn, og giver selvstændige
mænd økonomisk mulighed for at afholde barsel. SMVdanmark bemærker endvi-
dere, at loven er et skridt i den rigtige retning for ligestillingen mellem selvstæn-
dige og lønmodtagere, og at de håber, det er første lov i en række, der vil tage op-
gør med rettighedsgab.
Bemærkninger til lovforslaget
Målgruppen
FH bemærker, at det er vigtigt, at kun den i forslaget afgrænsede målgruppe op-
kræves bidrag/omfattes af ordningen. FH bemærker også, at det ikke fremgår,
hvordan man forholder sig til selvstændige med selskabsform, herunder i forhold til
3
at selvstændige, der driver virksomhed med selskabsform (IVS, APS og A/S) alle-
rede er omfattet af Barsel.dk, da de anses som ansatte. FH bemærker på den bag-
grund, at det bør fremgå, om selvstændige med selskabsform fortsat bidrager og sø-
ger som lønmodtagere.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger: Af lovforslaget fremgår det, at kun per-
soner, som må anses for at have selvstændig erhvervsvirksomhed som deres hoved-
beskæftigelse, vil blive opkrævet bidrag til Barsel.dk. Betingelsen om udøvelse af
selvstændig erhvervsvirksomhed som hovedbeskæftigelse anses for opfyldt, hvis
den pågældende ikke i samme regnskabsår har personlig lønindkomst, der oversti-
ger det samlede resultat fra udøvelsen af selvstændig erhvervsvirksomhed.
Såfremt man ud fra ovennævnte afgrænsning anses for at være lønmodtager, vil
man ikke være bidragspligtig.
For så vidt angår spørgsmålet om selskabsformens betydning bemærker Beskæfti-
gelsesministeriet, at den bidragspligtige personkreds fastlægges på baggrund af
CPR-numre. Som dokumentation for det samlede resultat fra selvstændig virksom-
hed vil Barsel.dk således anvende told- og skatteforvaltningens oplysninger i års-
opgørelsen for det seneste indkomstår, som er indberettet på CPR-nummer.
Bemærkningerne har derfor ikke medført justeringer i lovforslaget.
Kompensationen
Akademikerne bemærker, at kompensationen, der udgør forskellen mellem bar-
selsdagpenge og den selvstændigt erhvervsdrivendes årsindtægt omregnet til en
timesats, vil medføre en forskel for de selvstændige set i forhold til lønmodtagere.
Dette skyldes, at der for selvstændige ikke tages udgangspunkt i den aktuelle ind-
tægt. Akademikerne foreslår på den baggrund, at selvstændige kan dokumentere,
at beregningsgrundlaget er steget i forhold til sidste års indtægt.
Tilsvarende bemærker Danske Fysioterapeuter, at selvstændige, der starter egen
virksomhed som nyuddannede, ikke vil få gavn af ordningen, hvis grundlaget for
udbetalingen er indkomståret, hvor de var helt eller delvist studerende. Endvidere
bemærker Danske Fysioterapeuter, at selvstændige, der i året, der danner grund-
lag for beregningen, har haft bibeskæftigelse, er dårligere stillet, hvorfor der bør ta-
ges højde for selvstændige, der overgår fra at være deltidsansatte til at være selv-
stændige på fuld tid.
Ligeledes bemærker Dansk Journalistforbund og FH, at det bliver relativt van-
skeligt for nystartede selvstændige at få del i ordningen, da det tager tid, inden et
årsregnskab er klar, og da indtægten i en nystartet virksomhed kan variere. Dansk
Journalistforbund foreslår derfor, at der gives mulighed for at selvstændige kan
indsende en revisorerklæring for den periode, der er afviklet i virksomheden. FH
bemærker, at ministeriet tidligere har oplyst SF, at revisorerklæringer vil godtages,
men at dette ikke fremgår af lovforslaget.
Lederne/Virksom bemærker, at det ikke fremgår tydeligt, hvordan indkomsten for
målgruppen efter § 3 a om kompensationsberettigede opgøres, og hvilke elementer
4
der indgår i opgørelsen. Lederne/Virksom bemærker endvidere, at det fremgår af
bemærkningerne til lovforslagets § 3 b om fastsættelsen af kompensationen, at be-
regningsgrundlaget alene omfatter den del af indkomsten, der hidrører fra erhvervs-
mæssig virksomhed.
Lederne/Virksom gør opmærksom på, at dette vil medføre en latent risiko for, at
selvstændige, der både udfører selvstændig virksomhed efter faktura og tillige ud-
fører opgaver, der honoreres som A- eller B-indkomst, bliver udelukket fra at mod-
tage barselsdagpenge, eller kun får ret til nedsat dagpengebeløb. Lederne/Virksom
mener på den baggrund, at det bør fremgå af lovforslaget, hvordan og hvilken ind-
komst, der indgår i opgørelserne.
Kvinderådet bifalder, at selvstændige kan få kompensation, uden at have indbetalt
til fonden, da mange er almindelige lønmodtagere, inden de tager springet ud i at
blive selvstændige på fuld tid. Det er med til så vidt muligt at fjerne barrierer ved
overgangen fra forskellige dele af arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger: Det er en grundpræmis i lovforslaget, at
retten til kompensation fra barselsudligningsordningen er betinget af, at den selv-
stændige har ret til barselsdagpenge efter barselsloven.
Retten til kompensation beregnes på baggrund af oplysninger indhentet af Udbeta-
ling Danmark i forbindelse med den selvstændigt erhvervsdrivendes ansøgning om
barselsdagpenge. Det fremgår af lovbemærkningerne til § 3 b, at beskæftigelsesmi-
nisteren fastsætter regler om, hvilke indtægter, der indgår i den selvstændigt er-
hvervsdrivendes årsindtægt. Reglerne fastsættes i barselsudligningsbekendtgørel-
sen og vil angive, at de indtægter, der indgår i årsindtægten vil svare til bestemmel-
serne om selvstændiges overskud af virksomheden i bekendtgørelsen for beregning
af barselsdagpenge. Dette flugter også med lovforslagets forudsætning om, at ord-
ningen tager afsæt i de gældende barselsdagpengeregler.
Bemærkningerne har derfor ikke medført justeringer i lovforslaget.
Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har drevet virksomhed i en kortere peri-
ode, således at selvangivelse som selvstændigt for et helt regnskabsår ikke er indgi-
vet, anvendes i stedet den seneste årsopgørelse som lønmodtager, eller et revisorat-
testeret regnskab for virksomheden for et helt år opgjort efter samme principper
som årsopgørelsen. Dette er præciseret i lovbemærkningerne.
Kompensation/refusion til den, der først afholder orlov
Akademikerne bemærker, at refusion til den arbejdsgiver, der først udbetaler løn
under orlov efter barselslovens regler eller den udøver af selvstændig virksomhed,
der først afholder orlov efter barselslovens regler, i praksis medfører, at refusion
ikke er en mulighed for fædre og med-mødre, hvor moren holder barsel først. Lige-
ledes bemærker Danske Fysioterapeuter, at det potentielt vil kunne afholde nogle
– særligt fædre – fra at afholde barsel. Akademikerne og Danske fysioterapeuter
foreslår derfor, at begge forældre får adgang til refusion.
5
Akademikerne angiver samtidig, at fordelingen af barsel imellem forældrene er en
af de vigtigste faktorer for at fremme ligestilling. Akademikerne mener derfor, at
dette princip er afgørende for at fremme ligestillingen på arbejdsmarkedet.
Kvinderådet skriver, at de går ud fra, at lønkompensation er mulig under fædreor-
lov.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger: Reglen om, at refusion/kompensation
udbetales i henhold til orlovens tidsmæssige afholdelse skal ses i lyset af, at refusi-
onsperioden/kompensationsperioden i barselsudligningsordningen i mange tilfælde
vil være kortere end de perioder, hvori lønmodtagere på orlov vil få udbetalt løn –
eller for de selvstændigt erhvervsdrivendes vedkommende barselsdagpenge.
Refusion og kompensation udbetales således efter et først-til-mølle-princip. Med
forslaget præciseres det, at dette først-til-mølle-princip relaterer sig til den tids-
mæssige afholdelse af orlov og ikke til tidspunktet for indgivelse af anmodning til
Udbetaling Danmark eller en offentlig myndighed om (at indtræde i lønmodtage-
rens ret til) barselsdagpenge. Det betyder, at hvis den ene forælder er lønmodtager
og den anden forælder er selvstændig, så vil der både være en arbejdsgiver og en
selvstændig, der vil bruge klip på klippekortet. Dette er præciseret i lovbemærknin-
gerne.
Det bemærkes i øvrigt, at det er muligt at få kompensation under orlov efter bar-
selslovens regler – dermed også i forbindelse med en fædres og medmødres fravær
i 2 uger efter fødslen.
Bidrag fra de selvstændige
DA gør opmærksom på, at loven som udgangspunkt er en ulempe for selvstændige,
da de forpligtes til at betale et årligt bidrag, uanset om de selv vil få behov for fon-
den. DA bemærker i den forbindelse, at bidraget vil svare til en halv procent af
årsindtjeningen, for en selvstændig, der præcis opfylder betingelserne for maksimal
dagpengeret. Efter DA’s opfattelse bør dette ikke bagatelliseres – særligt for de
mindre virksomheder.
ATP/Barsel.dk bemærker, at de – i lyset af erfaringerne fra den tidligere ordning
for selvstændige – har haft fokus på afgrænsningen af den bidragspligtige kreds, så
kun personer, der reelt anses som selvstændigt erhvervsdrivende, vil opkræves bi-
drag. ATP/Barsel.dk har i den forbindelse noteret, at bidragspligten beror på ob-
jektive kriterier, og at bidragskredsen er begrænset til personer med en vis årsind-
komst, og som har selvstændig erhvervsvirksomhed som hovedbeskæftigelse.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger: Barselsudligningsordningen er etableret
som en selvfinansierende ordning på baggrund af bidrag fra private arbejdsgivere.
Denne forudsætning ændrer lovforslaget ikke på, hvorfor det har været en forud-
sætning også for aftalepartierne, at selvstændige vil skulle bidrage til finansierin-
gen af ordningen på lige fod med de private arbejdsgivere. Det betyder, at selv-
stændigt erhvervsdrivende er med til at finansiere en forbedring af barselsvilkårene
for de selvstændigt erhvervsdrivende, der afholder barsel, for dermed at styrke inci-
tamentet for at afholde barsel – og for at starte selvstændig virksomhed.
6
Bemærkningerne har derfor ikke medført justeringer i lovforslaget.
Administrative omkostninger
DA bemærker, at formålet med barselsfonden for private arbejdsgivere skal sikre,
at arbejdsgivere ikke fravælger unge kvinder, mens formålet for selvstændige er at
yde økonomisk bidrag til selvstændige, der afholder barselsorlov. DA bemærker i
den forbindelse, at man skal være opmærksom på ulemperne, herunder at fonden
kan være en dyr løsning. DA mener på den baggrund, at omkostninger som følge af
selvstændiges optagelse i Barsel.dk bør evalueres løbende.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger: Beskæftigelsesministeriet har i arbejdet
med at udmønte den politiske aftale om bedre barselsvilkår for selvstændige vurde-
ret, at det var mest hensigtsmæssigt at lade selvstændige optage i Barsel.dk-ordnin-
gen for på den måde at benytte en allerede velfungerende ordning. Dermed undgås
også at oprette en ny selvstændig ordning, som ville have en forholdsvis begrænset
volumen, og som derfor også ville kunne blive administrativ tung.
Bemærkningerne har derfor ikke medført justeringer i lovforslaget.
Evaluering
Kvinderådet bemærker, at de ser frem til en evaluering af lovændringen. Ligele-
des bemærker Lederne/Virksom, at det er vigtigt, at man fastsætter en evaluering
af ordningen efter fx to år for at sikre, at loven lever op til formålet. Hvis ordningen
ikke får flere iværksættere til at holde barsel eller får flere kvinder til at blive selv-
stændigt erhvervsdrivende, vil den nye ordning blot føre til en omfordeling til al-
mindelige lønmodtagere i barsel.dk, hvilken i sidste ende kan få færre til at blive
selvstændige.
ATP/Barsel.dk bemærker, at Skattestyrelsen har vurderet kredsen til under
100.000 personer, og at Skatteforvaltningen vil have mulighed for at begrænse per-
sonkredsen, som oversendes til Barsel.dk til personer, der har indberettet et over-
skud fra selvstændig virksomhed over den maksimale barselsdagpengesats.
ATP/Barsel.dk bemærker endvidere, at dette vil indebære, at Barsel.dk modtager
og skal behandle oplysninger om personer, der ikke skal opkræves bidrag hos, men
at behandlingen har et lovligt formål.
ATP/Barsel.dk bemærker endelig, at Barsel.dk skal opkræve bidrag én gang årligt
i oktober. Placeringen af opkrævning i oktober er fastsat under hensyn til hvornår
de selvstændigt erhvervsdrivendes årsopgørelser ligger klar. ATP/Barsel.dk gør
opmærksom på, at Barsel.dk og Beskæftigelsesministeriet har aftalt at evaluere om
der er behov for at foretage yderligere tiltag eller ændringer for at sikre, at alle per-
soner, der skal betale bidrag, opkræves, i oktober 2021.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig
ønsket om en evaluering af ordningen og bemærker, at Beskæftigelsesministeriet
løbende vil se på, om der skulle vise sig behov for at justere ordningen.
7
Øvrige emner
Barselsdagpengesystemet
Akademikerne bemærker, at barselsudligningsordningen ikke løser de underlig-
gende udfordringer, der er for selvstændige og kombinatører i barselsdagpengesy-
stemet. Akademikerne og FH angiver, at både forudgående og sideløbende be-
skæftigelse bør medregnes i vurderingen af, om en selvstændig er berettiget til bar-
selsdagpenge. FH bemærker i den forbindelse, at det skal gælde for både sidelø-
bende lønindkomst, honorar og/eller overskud af virksomhed.
Akademikerne bemærker endvidere, at selvstændige kan have svært ved at doku-
mentere, at de har arbejdet frem til seneste måned forud for fraværet, da den selv-
stændige ikke selv er herre over, hvornår arbejde og fakturaer m.v. kommer.
Akademikerne og FH foreslår på den baggrund en revision af reglerne for barsels-
dagpenge.
Derudover bemærker Dansk Artistforbund og Dansk Journalistforbund, at man
med afsæt i denne ordning med tiden kan arbejde på at få kombinatører med i ord-
ningen, samt at få honorarmodtagere med. Dansk Journalistforbund bemærker i
den forbindelse, at man med lovforslaget kun kommer halvt i mål, og at der hur-
tigst muligt bør prioriteres nye drøftelser om at få øvrige grupper med i ordningen.
Kvinderådet bemærker, at de ser frem til en drøftelse af eventuelle justeringer fx
med henblik på at ordningen også kan omfatte kombinatører.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger: Beskæftigelsesministeriet noterer sig øn-
sket om at ændre barselsdagpengeregler for selvstændige, men bemærker, at det
har været en forudsætning i finanslovsaftalens initiativ om bedre barselsvilkår for
selvstændige, at en ny ordning skulle bygge på de gældende barselsdagpengeregler.
Det ligger derfor uden for rammerne af dette lovforslag at udvide kredsen af dag-
pengeberettigede.
Bemærkningerne har derfor ikke medført justeringer i lovforslaget.
Samspil med øremærket forældreorlov til fædre
DA bemærker, at det i forbindelse med den kommende implementering af orlovsdi-
rektivet om øremærket barsel, er relevant at overveje en øremærkning af refusions-
/kompensationsugerne. Kvinderådet bemærker, at barselsudligning til selvstæn-
dige er et vigtigt tiltag set i lyset af, at regeringen skal implementere EU-direktiv,
der øremærker to måneder forældreorlov til fædre – og dermed også fædre med
egen virksomhed. Kvinderådet nævner i den forbindelse, at de forventer, at der
sikres refusion til begge forældre i den periode, der er øremærket.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig
bemærkningerne vedrørende den kommende implementering af EU-orlovsdirekti-
vet.