Orientering om, at lovforslaget er sendt i høring, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering fremsendes hermed Forslag til Lov om ændring af lov om be-
skatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger og selskabsskatteloven
(Udbyttebeskatning af visse udbetalinger fra kontoførende investeringsforeninger, som
medfører ændringer af modtagernes ejerandele, beskatning ved et selskabs skift af status
til investeringsselskab og skattepligt for investeringsselskaber af visse renter og kursgevin-
ster).
Forslaget er sendt i høring med frist til den 9. december 2020.
Med venlig hilsen
Margrete Kiil
11. november 2020
J.nr. 2020 - 6958
Skatteudvalget 2020-21
L 88 Bilag 1
Offentligt


Resumé af forslag til lov om ændring af lov om beskat-
ning af medlemmer af kontoførende investeringsfor-
eninger og selskabsskatteloven (Udbyttebeskatning af
visse udbetalinger fra kontoførende investeringsfor-
eninger, som medfører ændringer i modtagernes ejer-
andele, beskatning ved et selskabs skift af status til in-
vesteringsselskab og skattepligt for investeringssel-
skaber af visse renter og kursgevinster)
Lovforslaget har til formål at justere en række beskatningsregler med henblik på at sikre
imod utilsigtet udnyttelse af skattelovgivningen. Lovforslaget følger således op på en
række early warnings fra Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen har ved en early warning gjort opmærksom på, at kontoførende investe-
ringsforeninger kan anvendes til at flytte indkomst fra et dansk selskab til et modersel-
skab, der er hjemmehørende i en stat uden for EU/EØS, som Danmark ikke har en dob-
beltbeskatningsoverenskomst med, uden dansk udbytteskat. Det foreslås, at der skal ske
udbyttebeskatning, hvor et udenlandsk moderselskab m.v. modtager udbetalinger fra en
dansk kontoførende investeringsforening, når udbetalingen reelt er udtryk for en udlod-
ning af skattepligtigt udbytte fra selskabets m.v. underliggende danske datterselskab.
Skattestyrelsen har ligeledes ved en early warning gjort opmærksom på, at investorer, der
er hjemmehørende i en stat, som ikke er medlem af EU/EØS, og som Danmark ikke har
en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, kan undgå dansk kildebeskatning af udbytter
ved at ændre den skattemæssige status for det danske selskab, de er aktionærer i, til et in-
vesteringsselskab. Det foreslås, at der skal ske udbyttebeskatning af de pågældende uden-
landske investorer, når et selskab ændre status til et investeringsselskab.
Endelig har Skattestyrelsen ved en early warning gjort opmærksom på, at et udenlandsk
selskab, der er hjemmehørende i en stat, som ikke er medlem af EU/EØS, og som Dan-
mark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, kan undgå dansk kildebeskat-
ning af renter ved udlån til et dansk datterselskab ved at lade udlånet ske via et dansk in-
vesteringsselskab. Det foreslås, at der indføres skattepligt for investeringsselskabet af ren-
ter af udlån, hvor også et selskab m.v., som er koncernforbundet med det danske debitor-
selskab, er deltager i investeringsselskabet. Skattepligten foreslås også at omfatte kursge-
vinster, hvor udlånet er stiftet på sådanne vilkår, at det skal indfries til en forud fastsat
overkurs.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2021, men at loven skal have virkning fra
fremsættelsestidspunktet, idet lovforslaget indeholder en beskrivelse af omgåelsesmulig-
hederne, og der dermed er risiko for spekulation i reglerne forud for de stramninger, som
foreslås gennemført ved lovforslaget. Lovforslaget er omfattet af de fælles ikrafttrædelses-
datoer.
11. november 2020
J.nr. 2020 - 6958
Skatteudvalget 2020-21
L 88 Bilag 1
Offentligt


Fremsat den 11. november 2020 af skatteministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om beskatning af medlemmer af kontoførende
investeringsforeninger og selskabsskatteloven
(Udbyttebeskatning af visse udbetalinger fra kontoførende investeringsforeninger, som medfører ændringer i modtagernes
ejerandele, beskatning ved et selskabs skift af status til investeringsselskab og skattepligt for investeringsselskaber af visse
renter og kursgevinster)
§ 1
I lov om beskatning af medlemmer af kontoførende
investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1246 af 19.
november 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 2, indsættes efter »medlemmet«: », jf. dog § 14
a«.
2. I § 14, stk. 1, indsættes efter »indskud«: », jf. dog § 14 a«.
3. Efter § 14 indsættes:
»§ 14 a. Udbetalinger, som medfører ændringer af mod‐
tagerens ejerandele i foreningen, anses for udbytte, hvis føl‐
gende betingelser er opfyldt
1) modtageren er et selskab m.v. (juridisk person) med
hjemsted i udlandet,
2) foreningen på udbetalingstidspunktet ejer aktier m.v. i
et selskab, der er hjemmehørende her i landet, og som
er koncernforbundet med modtageren, og
3) foreningen på udbetalingstidspunktet har et medlem,
som er et selskab, en fond eller en trust, der er hjem‐
mehørende i Danmark eller en stat, der er medlem af
EU/EØS, eller en stat, som Danmark har indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og som er kon‐
cernforbundet med modtageren.
Stk. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse, hvis det modtagen‐
de selskab m.v. ikke opfylder betingelserne for at modtage
skattefrit udbytte efter selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c,
såfremt det modtagende selskab m.v. umiddelbart inden ud‐
betalingen fra foreningen havde modtaget udbytte af aktier
m.v. fra det selskab, som det er koncernforbundet med, og
hvori foreningen på udbetalingstidspunktet ejer aktier m.v.
Stk. 3. Ved fastsættelsen af, hvornår der er tale om kon‐
cernforbundne selskaber, finder ligningslovens § 2 anven‐
delse. Med en juridisk person sidestilles et selskab og en
forening m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et
selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret
af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en forenings‐
vedtægt.«
§ 2
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af
26. juni 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, nr. 19, indsættes som 6.- 8. pkt.:
»Endvidere beskattes et selskab, der er omfattet af 1. pkt.,
af renter vedrørende gæld, som et selskab m.v. omfattet af
§ 1 har til investeringsselskabet. Tilsvarende gælder kursge‐
vinster på fordringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at
gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold
til værdien på stiftelsestidspunktet, såfremt debitor er et sel‐
skab m.v. omfattet af § 1, idet § 2, stk. 1, litra h, 2. og
3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. 6. og 7. pkt., finder
dog kun anvendelse, i det omfang en del af kapitalen i
investeringsselskabet ejes af et selskab m.v., der er koncern‐
forbundet som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4 med det
danske debitorselskab.«
2. I § 5 F indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Ved overgang fra et selskab m.v. omfattet af § 1
til et investeringsselskab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 19, finder
ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, tilsvarende anvendelse.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2020-21
Skattemin., j.nr. 2020-6958
AN014631
Skatteudvalget 2020-21
L 88 Bilag 1
Offentligt
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2021.
Stk. 2. § 1 har virkning for udbetalinger, der modtages den
11. november 2020 eller senere.
Stk. 3. § 2, nr. 1, har virkning for renter, der erhverves, og
kursgevinster, der oppebæres, den 11. november 2020 eller
senere.
Stk. 4. § 2, nr. 2, har virkning for skift af status til inve‐
steringsselskab som følge af forhold, der indtræffer den 11.
november 2020 eller senere.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Udbyttebeskatning af visse udbetalinger fra kontoførende investeringsforeninger, som medfører ændringer i mod‐
tagernes ejerandele
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Den foreslåede ordning
2.2. Beskatning ved selskaber m.v.’s overgang til investeringsselskab
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Den foreslåede ordning
2.3. Skattepligt for investeringsselskaber af visse renter og kursgevinster
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Skattelovgivningen skal være udformet på en sådan måde,
at reglerne er robuste og fungerer efter hensigten. Det er
vigtigt for tilliden til skattesystemet, at reglerne tilsigtes
indrettet på en sådan måde, at de ikke kan udnyttes i strid
med hensigten.
For regeringen er det således en prioritet, at der bliver
fulgt op med en stramning af reglerne og efter behov indført
særlige værnsregler, hvis det kan påvises, at det er muligt at
udnytte reglerne til at undgå en ellers tilsigtet skattebetaling.
Et af instrumenterne til at få eventuelle uhensigtsmæssig‐
heder frem i lyset er såkaldte early warnings fra Skattefor‐
valtningen.
Skatteforvaltningen har fremsendt tre early warnings, der
omhandler anvendelse af kontoførende investeringsforenin‐
ger og investeringsselskaber til at omgå reglerne om selska‐
ber m.v.’s begrænsede skattepligt af udbytter, renter og kurs‐
gevinster.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Formålet med lovforslaget er for det første at justere reg‐
lerne om beskatning af udbetalinger til medlemmer i konto‐
førende investeringsforeninger med henblik på at sikre disse
regler mod utilsigtet udnyttelse.
Skatteforvaltningen har i form af en early warning gjort
opmærksom på nogle områder, hvor reglerne for beskatning
ved investering via kontoførende investeringsforeninger kan
udnyttes til at opnå utilsigtede skattemæssige fordele. Med
lovforslaget følges op på disse indmeldinger.
Det foreslås således at ændre reglerne for beskatning af
udbetalinger fra en dansk kontoførende investeringsforening
til et selskab m.v. (juridisk person) med hjemsted i udlandet
i de tilfælde, hvor udbetalingen reelt er udtryk for en udlod‐
ning af skattepligtigt udbytte fra selskabet m.v.’s underlig‐
gende danske datterselskab.
Formålet med lovforslaget er for det andet at justere en
række af de skatteregler, som vedrører investeringsselska‐
ber, med henblik på at sikre disse regler mod utilsigtet ud‐
nyttelse.
Skatteforvaltningen har i form af to early warnings gjort
opmærksom på nogle områder, hvor reglerne for beskatning
ved investering via investeringsselskaber kan udnyttes til
at opnå utilsigtede skattemæssige fordele. Med lovforslaget
følges op på indmeldingerne fra Skatteforvaltningen.
Det foreslås således at ændre reglerne om de skattemæssi‐
ge konsekvenser ved ændring af status til et investeringssel‐
skab og at ændre reglerne om, hvilke typer af indkomst der
omfattes af investeringsselskabers skattepligt.
Den del af lovforslaget, der omhandler udbetalinger fra en
kontoførende investeringsforening, skal primært forhindre,
at der kan flyttes indkomst fra et dansk selskab til et moder‐
selskab, der er hjemmehørende i en stat uden for EU/EØS,
som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med, uden dansk udbytteskat.
Den del af lovforslaget, der omhandler skift af status til
investeringsselskab, skal primært forhindre, at udenlandske
investorer, der er hjemmehørende i en stat, som ikke er med‐
lem af EU/EØS, og som Danmark ikke har en dobbeltbe‐
3
skatningsoverenskomst med, vil kunne undgå dansk kilde‐
beskatning af udbytter ved en ændring af den skattemæssige
status for det danske selskab, de er aktionærer i.
Den del af lovforslaget, der omhandler investeringsselska‐
bers skattepligt, skal primært forhindre, at et udenlandsk
selskab, der er hjemmehørende i en stat, som ikke er med‐
lem af EU/EØS, og som Danmark ikke har en dobbeltbe‐
skatningsoverenskomst med, vil kunne undgå dansk kilde‐
beskatning af renter og kursgevinster ved udlån til et dansk
datterselskab ved at lade udlånet ske via et dansk investe‐
ringsselskab.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Udbyttebeskatning af visse udbetalinger fra konto‐
førende investeringsforeninger, som medfører ændringer i
modtagernes ejerandele
2.1.1. Gældende ret
En kontoførende investeringsforening er en forening, hvor
medlemmet for sit indskud erhverver en andel i foreningen,
og hvor det fremgår af foreningens vedtægter, at medlem‐
mets andel i foreningen ikke kan afstås til andre end forenin‐
gen. Det er en betingelse, at alle medlemmer er berettigede
til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert
enkelt aktiv eller passiv i foreningen. Det forholdsmæssige
afkast m.v. opgøres efter forholdet mellem andelens påly‐
dende og pålydende af samtlige andele i foreningen.
En kontoførende investeringsforening er et selvstændigt
skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 6. Foreningen vil dermed kun skulle betale skat, i det
omfang den måtte drive erhvervsmæssig virksomhed. Det
betyder, at kontoførende investeringsforeninger reelt er skat‐
tefri.
Hverken lov om beskatning af medlemmer af kontoføren‐
de investeringsforeninger eller selskabsskatteloven opstiller
betingelser for, hvordan og i hvilke typer af aktiver en kon‐
toførende investeringsforening skal placere sine midler. Det
vil som udgangspunkt sige, at en kontoførende investerings‐
forening kan investere i alle typer af aktiver, herunder f.eks.
aktier og fast ejendom.
Medlemmer af en kontoførende investeringsforening skal
opgøre deres indkomst fra foreningen efter reglerne i lov om
beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsfor‐
eninger. En kontoførende investeringsforening fungerer på
den måde, at der oprettes en konto for hvert medlem, hvorpå
medlemmets indskud samt tilskrevne renter og udbytter m.v.
bogføres. Medlemmerne i den kontoførende investeringsfor‐
ening beskattes som udgangspunkt efter et transparensprin‐
cip. Dette betyder helt overordnet, at foreningens indkomst
for hvert enkelt medlem opgøres efter de principper, der
gælder for det enkelte medlem. Er der flere medlemmer,
udarbejdes individuelle opgørelser tilpasset de enkelte med‐
lemmers forhold.
Et medlem, der er hjemmehørende i udlandet, vil således
kun skulle beskattes af de indkomster, som medlemmet ville
have været begrænset skattepligtig af, hvis indkomsten var
oppebåret direkte, dvs. uden den mellemkommende fore‐
ning. Transparensprincippet betyder således for udenlandske
medlemmer, at den kontoførende investeringsforening skal
opgøre det udenlandske medlems indkomst og indeholde
skat heraf, som om medlemmet havde investeret direkte i
den kontoførende investeringsforenings underliggende akti‐
ver. Når der er tale om et udenlandsk medlem, der investerer
i f.eks. danske aktier, er medlemmet alene skattepligtigt til
Danmark af udbytter.
Ved udlodning af aktieudbytte fra danske aktier til en ak‐
tionær (selskab eller person), der er hjemmehørende i udlan‐
det, skal det danske udloddende selskab som udgangspunkt
indeholde 27 pct. i udbytteskat. Hvis der sker udveksling af
oplysninger mellem Danmark og den fremmede stat, hvor
aktionæren er hjemmehørende, via en dobbeltbeskatnings‐
overenskomst eller anden aftale, vil udbytteskatten skulle
nedsættes til typisk 15 pct. Det er en betingelse for at anven‐
de den lavere sats, at den udenlandske udbyttemodtager er
rette indkomstmodtager i relation til udbyttet og den skatte‐
mæssigt retmæssige ejer af udbyttet. Sker der ikke udveks‐
ling af oplysninger mellem Danmark og den fremmede stat
via en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale,
udgør den endelige udbytteskat 22 pct., hvor aktionæren er
et selskab. Hvor aktionæren er et selskab, indeholdes der
ikke udbytteskat, hvis der er tale om udlodning af udbytter
fra datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, forudsat at
det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der
er medlem af EU/EØS eller for så vidt angår datterselskabs‐
aktier i en stat, som Danmark har indgået en dobbeltbeskat‐
ningsoverenskomst med.
For den kontoførende investeringsforening gælder, at for‐
eningen skal indeholde udbytteskat over for medlemmet på
det tidspunkt, hvor udbytterne erhverves og indtægtsføres
hos medlemmet. Det betyder i praksis, at beskatningen af
modtagne udbytter via en kontoførende investeringsforening
svarer til, at medlemmet havde investeret direkte i de under‐
liggende aktier. Således er den kontoførende investerings‐
forening i sig selv fritaget for beskatning af udbytteudlod‐
ninger fra dets underliggende investeringer. Der er således
ingen såkaldt kædebeskatning.
Af § 8, stk. 2, i lov om beskatning af medlemmer af
kontoførende investeringsforeninger, følger derfor også, at
reglerne i ligningslovens § 16 A om beskatning af udbytter
og ligningslovens § 16 B om beskatning ved afståelse af
ejerandele til det udstedende selskab m.v. ikke finder anven‐
delse på udbetalinger fra den kontoførende investeringsfor‐
ening til medlemmet. Dette er en konsekvens af transparens‐
beskatningen, i og med at lov om beskatning af medlemmer
af kontoførende investeringsforeninger forudsætter, at med‐
lemmet beskattes på samme måde, som hvis indtægten var
oppebåret uden den kontoførende investeringsforening som
mellemled. Der er derfor særlige regler om, hvordan udlod‐
ninger i form af f.eks. betalinger for indskud, der hæves i
den kontoførende investeringsforening, skal beskattes.
Med hævning af indskud forstås afståelse af ejerandele
til foreningen imod vederlag i form af en udbetaling fra
4
foreningen, således at medlemmet efter hævningen har en
ændret ejerandel, jf. § 14 i lov om beskatning af medlem‐
mer af kontoførende investeringsforeninger. Reglerne om
beskatning af hævninger medfører, at udbetalingen inklusive
eventuelle urealiserede gevinster og tab, anses for realiseret
og beskattes som en avance.
Der er enkelte undtagelser til transparensprincippet. F.eks.
anses optagelsen af nye medlemmer ikke som en delafståel‐
se, der udløser beskatning hos de øvrige medlemmer med
det samme. I stedet udskydes beskatningen, idet gevinst
eller tab ved optagelse af nye medlemmer først beskattes
hos et medlem på det tidspunkt, hvor medlemmet indløser
ejerandele i foreningen. Optagelsen af nye medlemmer fører
således ikke til, at foreningens gevinster eller tab bliver
betragtet som realiseret hos de øvrige medlemmer. Disse
gevinster eller tab, som kan opstå på medlemmernes ejeran‐
dele, udgør således fortsat en del af de urealiserede gevinster
eller tab i foreningen, og de beskattes først som en avance,
i det omfang medlemmet hæver sit indskud. Da begrænset
skattepligtige som udgangspunkt ikke beskattes af avancer i
Danmark, er denne skatteudskydelse dog uden betydning for
de medlemmer, der er hjemmehørende i udlandet.
Af selskabsskattelovens § 1, stk. 7, følger, at en kontofø‐
rende investeringsforening skal have mindst 8 medlemmer,
medmindre der sker en effektiv markedsføring over for of‐
fentligheden eller større dele heraf med henblik på at brin‐
ge antallet af medlemmer op. Det er dog fortsat muligt at
være en kontoførende investeringsforening med et mindre
medlemsantal end 8, selv om kravene om effektiv markeds‐
føring ikke opfyldes. Det vil være tilfældet, hvis der i over‐
ensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom alene
kan optages medlemmer, der er juridiske personer, og hvor
ingen deltagere i de juridiske personer beskattes direkte af
indkomst fra investeringsforeningen efter reglerne for fysi‐
ske personer.
Der er således reelt intet til hinder for, at et selskab m.v.
kan være det eneste medlem i en kontoførende investerings‐
forening. Da der desuden ingen begrænsninger er i forhold
til, hvilke aktiver, en kontoførende investeringsforening kan
investere i, kan et selskab godt oprette en kontoførende
investeringsforening, hvor selskabet er eneste medlem, og
hvor den kontoførende investeringsforening eventuelt ude‐
lukkende investerer i aktierne i dette selskabs datterselskab.
I en koncern bestående af et udenlandsk moderselskab og
et dansk driftsdatterselskab vil de udbytter, som udloddes fra
datterselskabet til moderselskabet med hjemsted i udlandet,
som udgangspunkt være skattepligtige til Danmark jf. sel‐
skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Den begrænsede skat‐
tepligt omfatter dog ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når det udbyttemodta‐
gende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af
EU/EØS, eller en stat, som Danmark har indgået en dobbelt‐
beskatningsoverenskomst med. Et udenlandsk selskab, der
ejer aktier i et dansk selskab, hvor aktiebesiddelsen opfyl‐
der kravene til at være datterselskabsaktier, skal imidlertid
betale dansk skat af modtagne udbytter, hvis det pågælden‐
de selskab er hjemmehørende i en stat uden for EU/EØS,
som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med, da Danmark alene frafalder beskatning af udgående
datterselskabsudbytter, hvis beskatningen skal frafaldes el‐
ler nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller
efter moder-/datterselskabsdirektivet. Skatten udgør i disse
tilfælde 22 pct.
Hvis et moderselskab, der er hjemmehørende i en stat
uden for EU/EØS, som Danmark ikke har en dobbeltbeskat‐
ningsoverenskomst med, ønsker at få værdierne i et dansk
driftsdatterselskab ud uden dansk beskatning, kan det stifte
en dansk kontoførende investeringsforening. Som indskud
indskyder moderselskabet aktierne i dets driftsdatterselskab,
som således overgår til at være den kontoførende investe‐
ringsforenings (eneste) aktiv.
Det udenlandske moderselskab kan herefter stifte et nyt
selskab hjemmehørende i Danmark eller en stat, der er med‐
lem af EU/EØS, eller en stat, som Danmark har indgået
en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, som reelt bliver
et søsterselskab til det eksisterende danske driftsdattersel‐
skab. Det udenlandske moderselskab kan efterfølgende ud‐
låne et beløb til det nystiftede datterselskab svarende til
værdien af det eksisterende danske driftsdatterselskab. Det
er herefter muligt for det nystiftede selskab at foretage et
indskud i den kontoførende investeringsforening svarende
til størrelsen af lånet fra moderselskabet. For indskuddet er‐
hverver datterselskabet ret til en andel af de øvrige medlem‐
mers – her moderselskabets – formue. Denne afståelse bety‐
der, at der opstår en gevinst på moderselskabets andel – ind‐
skud – i foreningen. Gevinsten medregnes som en urealise‐
ret gevinst på indskuddet. Moderselskabet kan herefter hæve
sit indskud i den kontoførende investeringsforening. Udbe‐
talingen fra den kontoførende investeringsforening som føl‐
ge af hævningen beskattes som aktieavance. Da der ikke er
begrænset skattepligt af aktieavancer, er udbetalingen imid‐
lertid skattefri.
Selskabsskattelovens § 2 D er en værnsregel, der skal
forhindre transaktioner, hvor skattepligtige udbytter trans‐
formeres til skattefrie aktieavancer, samtidig med at aktio‐
næren bevarer ejerskabet til selskabet. Bestemmelsen skal
modvirke, at midler, der ellers er undergivet en begrænset
skattepligt, kan overføres fra et dansk selskab til udlandet
uden beskatning. Bestemmelsen medfører, at der sker en
omkvalificering af aktieavancer til udbytte, hvis en række
betingelser opfyldes, herunder hvor en juridisk person over‐
drager ejerandele i et koncernforbundet selskab til et andet
koncernforbundet selskab, og hvor vederlaget for overdra‐
gelsen af aktierne består helt eller delvist af andet end ejer‐
andele i koncernforbundne selskaber.
Vederlag for en indløst ejerandel i en kontoførende inve‐
steringsforening er reelt en betaling for de aktier, der ind‐
går i den kontoførende investeringsforening. Vederlaget kan
imidlertid ikke omkvalificeres til udbytte efter selskabsskat‐
telovens § 2 D, da lov om beskatning af medlemmer af kon‐
toførende investeringsforeninger gør op med den skattemæs‐
sige behandling af hævning af indskud i den kontoførende
investeringsforening. Gevinsten ved indløsning af modersel‐
5
skabets indskud i den kontoførende investeringsforening ud‐
løser således ikke skattepligt til Danmark.
For at det udenlandske moderselskab kan få den indskud‐
te lånekapital tilbage fra det nystiftede selskab, udlodder
det danske driftsdatterselskab via den kontoførende investe‐
ringsforening udbytte til det nystiftede søsterselskab hjem‐
mehørende i Danmark eller i en stat, der er medlem af EU/
EØS. Da der mellem det danske driftsdatterselskab og det
nystiftede søsterselskab til dette selskab er tale om koncern‐
selskabsaktier, og da transaktionen skal foregå, som om den
kontoførende investeringsforening ikke eksisterer, modtager
det nystiftede selskab udbyttet skattefrit, jf. selskabsskattelo‐
vens § 13, stk. 1, nr. 2, eller selskabsskattelovens § 2, stk.
1, litra c. Det nystiftede selskab afdrager herefter på lånet til
det udenlandske moderselskab.
Hvor det nystiftede datterselskab er hjemmehørende i
Danmark, vil situationen være den, at selskabsskattelovens
§ 2 D ikke finder anvendelse på afdraget på lånet, da der
ikke foreligger en overdragelse af aktier i et koncernforbun‐
det selskab, men det udenlandske moderselskab vil være
begrænset skattepligtig af renterne, såfremt betingelserne i
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, er opfyldt. Afkast
i form af renter og kursgevinster er således underlagt værns‐
regler, når der er tale om kontrolleret gæld. Fordelene ved
at anvende konstruktionen overstiger dog ulemperne ved
eventuelt at skulle betale kildeskat af rentebetalingerne.
Under de gældende regler er det således muligt for et
udenlandsk selskab, der er hjemmehørende i en stat uden
for EU/EØS, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatnings‐
overenskomst med, at omgå dansk beskatning af danske
aktieudbytter ved brug af reglerne om kontoførende inve‐
steringsforeninger. For en illustration af konstruktionen se
bilag 2.
2.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre lov om beskatning af medlemmer
af kontoførende investeringsforeninger, således at der i vis‐
se situationer vil skulle ske udbyttebeskatning af udbetalin‐
ger, som medfører ændringer af modtagerens ejerandel i
den kontoførende investeringsforening, i stedet for avance‐
beskatning. Ændringen fra avancebeskatning til udbyttebe‐
skatning vil omfatte medlemmer, der er et selskab m.v. (ju‐
ridisk person) med hjemsted i udlandet.
To yderligere betingelser vil skulle være opfyldt, for at
der vil kunne blive tale om udbyttebeskatning i stedet for
avancebeskatning. For det første skal den kontoførende in‐
vesteringsforening på udbetalingstidspunktet eje aktier m.v.
i et dansk selskab, som er koncernforbundet med det sel‐
skab m.v., der som medlem modtager udbetalingen fra den
kontoførende investeringsforening. For det andet skal der
i den kontoførende investeringsforenings medlemskreds til‐
lige indgå et selskab, en fond eller en trust, som er hjem‐
mehørende i en anden stat, der er hjemmehørende i EU/
EØS, eller en stat uden for EU/EØS, som Danmark har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og som er koncern‐
forbundet med det selskab m.v., der som medlem modtager
udbetalingen fra den kontoførende investeringsforening.
Det modtagende selskab m.v. omfattes dog ikke af den
foreslåede bestemmelse, hvis selskabet opfylder betingelser‐
ne for at modtage skattefrit udbytte.
Det foreslås, at skattepligten skal omfatte alle situationer,
hvor modtageren er et selskab m.v. med hjemsted i udlan‐
det, og hvor de øvrige betingelser om koncernforbindelse
er opfyldt. Begrundelsen herfor er, at den foreslåede be‐
stemmelse, hvorved der skal ske udbyttebeskatning i stedet
for avancebeskatning, er en værnsregel. Ved at gøre den
generel sikres mod, at den kan omgås ved f.eks. at lade
et koncernforbundet selskab, der er hjemmehørende i en
EU-medlemsstat, være deltager i den kontoførende investe‐
ringsforening i stedet for det selskab, der er hjemmehørende
uden for EU/EØS, i en stat som Danmark ikke har en dob‐
beltbeskatningsoverenskomst med.
Med forslaget sikres det, at lov om beskatning af medlem‐
mer af kontoførende investeringsforeninger ikke kan anven‐
des til at omgå dansk kildebeskatning af udbytter, ved at
et udenlandsk moderselskab som ønsker at få værdierne i
et dansk driftsdatterselskab ud, kan stifte en dansk kontofø‐
rende investeringsforening, hvor moderselskabets indskud
består i aktierne i et dansk driftsdatterselskab.
2.2. Beskatning ved selskaber m.v.’s overgang til investe‐
ringsselskab
2.2.1. Gældende ret
I en koncern bestående af et dansk holdingselskab og et
eller flere danske driftsdatterselskaber er de udbytter, som
udloddes fra datterselskaberne til holdingselskabet, skatte‐
frie for holdingselskabet i medfør af reglen i selskabsskatte‐
lovens § 13, stk. 1, nr. 2, idet der er tale om udbytter af
datterselskabsaktier.
Den skattemæssige behandling af udbytte fra det danske
holdingselskab beror på aktionærens status, herunder aktio‐
nærens skattemæssige hjemsted.
Hvor aktionæren er et selskab m.v. med hjemsted i ud‐
landet, er udgangspunktet, at aktionæren er skattepligtig til
Danmark af udbytte, der oppebæres ved investering i danske
aktier, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
Den begrænsede skattepligt omfatter dog ikke udbytte af
datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A,
når det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende i en
stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som Danmark
har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.
Endvidere omfatter den begrænsede skattepligt ikke ud‐
bytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslo‐
vens § 4 B, når det udbyttemodtagende selskab er hjemme‐
hørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebe‐
skatningen skulle have været frafaldet, hvis der havde været
tale om datterselskabsaktier.
Et udenlandsk selskab, der ejer aktier i et dansk selskab,
hvor aktiebesiddelsen opfylder kravene til at være dattersel‐
skabsaktier eller koncernselskabsaktier, skal således betale
dansk kildeskat af modtagne udbytter, hvis det pågældende
selskab er hjemmehørende i en stat uden for EU/EØS, for
6
så vidt angår datterselskabsaktier, forudsat at der er tale om
en stat, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsover‐
enskomst med.
Et udenlandsk selskab, der ejer aktier i et dansk selskab,
hvor aktiebesiddelsen har status af porteføljeaktier, dvs.
hverken udgør datterselskabs- eller koncernselskabsaktier,
skal ligeledes betale dansk kildeskat af modtagne udbytter.
Skatten udgør som udgangspunkt 22 pct., idet skatten dog
udgør 15 pct., hvis den stat, hvor det udenlandske selskab
er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de dan‐
ske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst
eller en anden international overenskomst eller konvention,
herunder en administrativt indgået aftale om bistand i skatte‐
sager, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 3.
Hvor aktionæren er en person, der er hjemmehørende i
udlandet, er aktionæren skattepligtig til Danmark af udbytte,
der oppebæres ved investering i danske aktier, jf. kildeskat‐
telovens § 2, stk. 1, nr. 6.
Skatten udgør som udgangspunkt 27 pct., idet skatten dog
under visse betingelser udgør 15 pct., hvis den stat, hvor
det udenlandske selskab er hjemmehørende, skal udveksle
oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbe‐
skatningsoverenskomst eller en anden international overens‐
komst eller konvention, herunder en administrativt indgået
aftale om bistand i skattesager, jf. kildeskattelovens 2, stk.
6. Nedsættelse af skatten til 15 pct. er betinget af, at perso‐
nen ejer mindre end 10 pct. af selskabet, og hvis personen
er hjemmehørende i en stat uden for EU, er det endvidere
en betingelse, at personen sammen med koncernforbundne
parter ejer mindre end 10 pct. af selskabet.
Et selskab m.v., der er omfattet af skattepligtsbestemmel‐
sen i selskabsskattelovens § 1, kan ændre status til et inve‐
steringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1,
nr. 19.
Et investeringsselskab er alene skattepligtigt af udbytter
fra investering i danske aktier. Et investeringsselskab betaler
en skat på 15 pct. af modtagne danske aktieudbytter. Uden‐
landske investorer i et dansk investeringsselskab er ikke
skattepligtige til Danmark af udbytte fra investeringsselska‐
bet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 2. pkt., og
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt. Begrundelsen for
skattefriheden er, at der har været en beskatning af investe‐
ringsselskabet af modtagne danske aktieudbytter.
Selskaber m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens §
1, er bl.a. aktie- og anpartsselskaber, andre selskaber med
begrænset ansvar, andelsforeninger med mindst 10 medlem‐
mer, brugsforeninger og øvrige foreninger, korporationer,
stiftelser, legater og selvejende institutioner.
Definitionen af et investeringsselskab følger af aktieavan‐
cebeskatningslovens § 19. Ved et investeringsselskab forstås
bl.a. et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i
værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende
kan kræves tilbagekøbt af selskabet.
Som en undtagelse herfra omfatter denne regel ikke et
selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsa‐
geligt er investeret i andre værdier end værdipapirer m.v.
Et datterselskab er i denne sammenhæng defineret som et
selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydel‐
se. Ved bestemmende indflydelse forstås bestemmende ind‐
flydelse som defineret i ligningslovens § 2, stk. 2. Efter
denne bestemmelse forstås ved bestemmende indflydelse
ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at
der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapi‐
talen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.
Et dansk holdingselskab, hvor formuen består af aktier i et
eller flere datterselskaber, og hvor aktierne i selskabet ikke
kan kræves tilbagekøbt på forlangende, anses således ikke
for et investeringsselskab. I udgangspunktet forudsætter det‐
te, at deltagerantallet i holdingselskabet er mindre end 8. Se
dog nedenfor.
Et dansk holdingselskab, hvor aktierne i selskabet kan
kræves tilbagekøbt, anses som følge af undtagelsen heller
ikke for et investeringsselskab, hvis holdingselskabets ejer‐
andel i datterselskaberne overstiger 50 pct.
Derimod anses et dansk holdingselskab, hvor aktierne i
selskabet kan kræves tilbagekøbt, for et investeringsselskab,
hvis holdingselskabets ejerandel i dets datterselskaber udgør
mindst 10 pct., men samtidig ikke overstiger 50 pct.
Et dansk holdingselskab, hvor selskabets ejerandel i det
eller de underliggende datterselskaber udgør mindst 10 pct.,
men samtidig ikke overstiger 50 pct., kan således skifte
status til et investeringsselskab ved at ændre selskabets ved‐
tægter og indføre en tilbagekøbspligt for selskabet.
Definitionen af investeringsselskaber omfatter også sel‐
skaber m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipa‐
pirer m.v., men hvor der ikke er en pligt for selskabet til
på forlangende at tilbagekøbe andele i selskabet, forudsat at
selskabet har mindst 8 deltagere.
Som en undtagelse herfra omfatter denne regel ikke et
selskab m.v., hvor mere end 15 pct. af selskabets regnskabs‐
mæssige aktiver i løbet af regnskabsåret er placeret i andet
end værdipapirer. Datterselskabsaktier anses ved opgørelsen
ikke for et værdipapir. Hvis der foreligger bestemmende
indflydelse, ses der ved opgørelsen bort fra disse aktier. I
stedet medregnes en andel af det andet selskabs aktiver, som
svarer til ejerandelen.
Hvis det danske holdingselskab, hvor formuen består af
aktier i et eller flere datterselskaber, og hvor aktierne i sel‐
skabet ikke kan kræves tilbagekøbt på forlangende, øger
antallet af deltagere, således at deltagerantallet kommer op
på 8 eller flere, vil holdingselskabet i princippet kunne skifte
status til investeringsselskab. Reelt vil det dog ikke være
muligt at skifte status til investeringsselskab blot ved at
øge antallet af deltagere. Dette beror på den undtagelse, der
gælder i forhold til reglen om deltagerantal. Da holdingsel‐
skabets aktiver udelukkende består af datterselskabsaktier,
og disse ikke efter undtagelsen skal anses for værdipapirer,
vil mere end 15 pct. af aktiverne være placeret i andet end
værdipapirer.
Et skifte af status fra et almindeligt holdingselskab til et
investeringsselskab ved at ændre selskabets vedtægter og
indføre en tilbagekøbspligt for selskabet sidestilles med op‐
7
hør af virksomhed og salg til handelsværdien af de aktiver
og passiver, der er i behold hos selskabet på tidspunktet
for overgangen, jf. selskabsskattelovens § 5 F, stk. 2. Hvis
holdingselskabets aktivbeholdning udelukkende består af
datterselskabsaktier, vil statusskiftet dog ikke udløse nogen
beskatning af holdingselskabet, da selskaber er skattefri af
avancer ved salg af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebe‐
skatningslovens § 8.
Hvor der f.eks. foreligger en koncernstruktur bestående
af et dansk holdingselskab ejet af et udenlandsk selskab
(eneaktionær), der er hjemmehørende i en stat uden for EU/
EØS, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoveren‐
skomst med, hvor det danske holdingselskab f.eks. ejer 25
pct. af to driftsdatterselskaber, er udbytte fra datterselskaber‐
ne til holdingselskabet skattefrit for holdingselskabet. Ved
videreudlodning af udbyttet til det udenlandske selskab skal
det udenlandske selskab betale dansk kildeskat af udbyttet.
Det udenlandske selskab kan imidlertid undgå dansk kil‐
deskat. Dette kan ske ved først skattefrit at udlodde udbytte
fra datterselskaberne til det danske holdingselskab. Deref‐
ter ændrer det danske holdingselskab status til investerings‐
selskab ved at ændre vedtægterne og indføre en tilbage‐
købspligt. Ændringen af den skattemæssige status udløser
ingen beskatning af holdingselskabet. Efter skift af skatte‐
mæssig status videreudlodder det danske holdingselskab de
modtagne datterselskabsudbytter til det udenlandske ejersel‐
skab. Der skal ikke betales dansk skat af udbyttet, idet der er
tale om udbytte fra et investeringsselskab.
Under de gældende regler er det således muligt for f.eks.
et udenlandsk selskab, der er hjemmehørende i en stat
uden for EU/EØS, som Danmark ikke har en dobbeltbeskat‐
ningsoverenskomst med, at omgå dansk kildebeskatning af
danske aktieudbytter ved brug af reglerne om investerings‐
selskaber. Begrundelsen for skattefriheden af udbytter fra
investeringsselskaber, nemlig at investeringsselskabet allere‐
de har betalt skat af det danske aktieudbytte, er i denne
situation ikke efterlevet, i og med at forudsætningen om en
dansk beskatning hos investeringsselskabet af de danske ak‐
tieudbytter, som investeringsselskabet videreudlodder, ikke
er opfyldt.
Et skift af status fra almindeligt selskab til investeringssel‐
skab anses ikke for at udløse en udlodning af udbytte. For
udenlandske aktionærer vil et sådant statusskifte ikke få
betydning i forhold til deres aktiebesiddelse, idet der ikke
er begrænset skattepligt til Danmark af aktieavancer. For
danske aktionærer vil et sådant statusskifte derimod betyde,
at de anses for at have afstået og genanskaffet deres aktier
til handelsværdien på tidspunktet for statusskiftet, jf. aktie‐
avancebeskatningslovens § 33. For danske personaktionærer
og danske selskaber med porteføljeaktier vil et sådant status‐
skifte udløse en avancebeskatning. For danske selskaber vil
der dog ikke være tale om beskatning, hvis deres aktiebesid‐
delse består af skattefri porteføljeaktier, dvs. aktier omfattet
af aktieavancebeskatningslovens § 4 C.
2.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i selskabs‐
skattelovens § 5 F om beskatning af visse aktionærer,
hvor et almindeligt selskab skifter status til investeringssel‐
skab. Efter forslaget vil de pågældende aktionærer skulle
anses for at have modtaget et ”likvidationsprovenu” som
følge af statusskiftet. Dette ”likvidationsprovenu” vil skulle
beskattes som udbytte.
Kredsen af aktionærer, der vil blive omfattet af den fore‐
slåede udbyttebeskatning, er efter forslaget afgrænset med
en henvisning til reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 3,
nr. 1. De aktionærer, der vil blive omfattet af den foreslåede
beskatning, er:
- Udenlandske moderselskaber, der er skattepligtige af
udbytteudlodninger, selv om det ejer mindst 10 pct. af ak‐
tiekapitalen som følge af, at udbyttebeskatningen ikke skal
frafaldes eller nedsættes efter moder/datterselskabsdirektivet
eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
- Udenlandske selskaber, der ejer mindre end 10 pct.
af aktiekapitalen, men som har bestemmende indflydelse i
det selskab, der skifter skattemæssig status. Dog omfattes
ikke udenlandske selskaber, der er hjemmehørende i en stat,
der er medlem af EU eller EØS, og hvor udbyttebeskatnin‐
gen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelser‐
ne i moder/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatnings‐
overenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde
været tale om datterselskabsaktier.
- Udenlandske fysiske personer, der er hjemmehørende
uden for EU/EØS, og som har bestemmende indflydelse i
det selskab, der skifter skattemæssig status.
- Selskaber, der ejer skattefri porteføljeaktier i det selskab,
der skifter skattemæssig status, forudsat at aktivmassen i det
selskab, der skifter skattemæssig status, for mindst 50 pct.
består af datterselskabs- eller koncernselskabsaktier.
Med forslaget modvirkes, at reglerne om begrænset skat‐
tepligt på udbytteudlodninger og reglen om skattepligt af
udbytter af skattefrie porteføljeaktier kan omgås.
Den foreslåede bestemmelse svarer til reglerne i selskabs‐
skattelovens § 5, stk. 5. Efter denne bestemmelse finder
reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, tilsvaren‐
de anvendelse, hvis et selskab ophører med at være fuldt
skattepligtigt, eller hvis et selskab efter bestemmelserne i
en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende
i udlandet, Færøerne eller Grønland (f.eks. ved flytning af
ledelsens sæde).
For de øvrige aktionærer i det selskab m.v., der skifter
status til investeringsselskab, foreslås der ikke yderligere
skattemæssige konsekvenser af statusskiftet end, hvad der
allerede følger af gældende ret.
2.3. Skattepligt for investeringsselskaber af visse renter og
kursgevinster
2.3.1. Gældende ret
Et udenlandsk selskab, der modtager rentebetalinger ved
udlån til et dansk selskab, er begrænset skattepligtig af
renterne i Danmark, hvis der er tale om renter vedrørende
kontrolleret gæld, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d.
8
Ved kontrolleret gæld forstås bl.a. gæld, hvor det långivende
selskab direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie‐
kapital eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i det
låntagende selskab.
Der gælder dog en række undtagelser fra denne skatte‐
pligt. Blandt andet omfatter skattepligten ikke renter, der
betales til et selskab m.v., der er hjemmehørende inden
for EU/EØS, og renter, der betales til et selskab m.v., der
er hjemmehørende i en stat, som Danmark har indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Skattepligten bortfal‐
der også, hvis det udenlandske selskab m.v., der modtager
renterne, godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af
renterne udgør mindst ¾ af den danske selskabsbeskatning.
Et udenlandsk selskab, der oppebærer kursgevinster på
et udlån (en fordring) til et dansk selskab, er begrænset
skattepligtig af kursgevinsterne i Danmark, hvis fordringen
er stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en
forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestids‐
punktet, og der er tale om kursgevinster vedrørende kontrol‐
leret gæld, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h. Den
skattepligtige kursgevinst opgøres som forskellen mellem
fordringens værdi på stiftelsestidspunktet og den aftalte ind‐
frielsessum. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en
så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene side
indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og
på den anden side indfrielsessummen.
Reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, finder
tilsvarende anvendelse. Det betyder bl.a., at skattepligten ik‐
ke omfatter kursgevinster, der oppebæres af et selskab m.v.,
der er hjemmehørende inden for EU/EØS, og kursgevinster,
der oppebæres af et selskab m.v., der er hjemmehørende
i en stat, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatnings‐
overenskomst med. Skattepligten bortfalder også, hvis det
udenlandske selskab m.v., der oppebærer kursgevinsterne,
godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af kursge‐
vinsterne udgør mindst ¾ af den danske selskabsbeskatning.
Ved et udenlandsk selskab m.v. forstås selskaber og for‐
eninger m.v. af samme karakter, som de selskaber og for‐
eninger m.v., der er nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk.
1. Det drejer sig bl.a. om aktie- og anpartsselskaber, an‐
dre selskaber med begrænset ansvar, andelsforeninger med
mindst 10 medlemmer, brugsforeninger og øvrige forenin‐
ger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutio‐
ner.
Et udenlandsk selskab, der har ydet et lån til et dansk
datterselskab, hvori det ejer mere end 50 pct. af aktierne
eller råder over mere 50 pct. af stemmerettighederne, skal
således betale dansk kildeskat af modtagne renter eller kurs‐
gevinster, hvis det pågældende selskab er hjemmehørende
i en stat uden for EU/EØS, som Danmark ikke har en dob‐
beltbeskatningsoverenskomst med. Skatten udgør 22 pct. jf.
selskabsskattelovens § 2, stk. 3. Der er herved forudsat, at
den udenlandske selskabsbeskatning udgør mindre end ¾ af
den danske selskabsbeskatning.
Det udenlandske moderselskab kan imidlertid undgå
dansk kildeskat. Dette kan ske ved at benytte en model, hvor
det udenlandske moderselskab indskyder midler i et dansk
investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk.
1, nr. 19, hvorefter investeringsselskabet yder et lån til det
danske datterselskab.
Definitionen af et investeringsselskab følger af aktieavan‐
cebeskatningslovens § 19. Ved et investeringsselskab forstås
bl.a. et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i
værdipapirer m.v. Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig ak‐
tier, investeringsbeviser, obligationer og andre pengefordrin‐
ger, herunder pengeinstitutindeståender og kontanter. Det vil
sige, at et selskab, hvis aktivmasse består af fordringer som
følge af foretagne udlån, som udgangspunkt vil kunne opnå
kvalifikation som investeringsselskab.
Et investeringsselskab er alene skattepligtigt af udbytter
fra investering i danske aktier. Et investeringsselskab betaler
en skat på 15 pct. af modtagne danske aktieudbytter. Uden‐
landske investorer i et dansk investeringsselskab er ikke
skattepligtige til Danmark af udbytte fra investeringsselska‐
bet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 2. pkt., og
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt. Begrundelsen for
skattefriheden er, at der har været en beskatning af investe‐
ringsselskabet af modtagne danske aktieudbytter.
Udgangspunktet er, at et udenlandsk selskab, der er hjem‐
mehørende i en stat uden for EU/EØS, som Danmark ik‐
ke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, vil tilføre
midler til det danske datterselskab i form af et lån. I ste‐
det for at yde lånet direkte til det danske datterselskab
investeres midlerne i et dansk investeringsselskab, hvoref‐
ter investeringsselskabet ydet et lån til det danske dattersel‐
skab. Det danske datterselskab betaler renter til investerings‐
selskabet. Det danske datterselskab har fradrag for rentebe‐
talingerne, mens det danske investeringsselskab er skattefrit
af de modtagne renter. Det danske investeringsselskab ud‐
betaler udbytte, bl.a. baseret på de modtagne renter. Det
udenlandske moderselskab er ikke skattepligtig i Danmark
af det modtagne udbytte.
Under de gældende regler er det således muligt for et
udenlandsk selskab, der er hjemmehørende i en stat uden
for EU/EØS, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatnings‐
overenskomst med, at omgå den danske beskatning af renter
ved brug af de gældende regler om investeringsselskaber.
2.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres en skattepligt for danske in‐
vesteringsselskaber af visse renter. Skattepligten vil efter
forslaget omfatte renter, der modtages fra et dansk selskab.
Det foreslås endvidere, at der indføres en skattepligt for
danske investeringsselskaber af visse kursgevinster. Skatte‐
pligten vil efter forslaget omfatte kursgevinster på udlån til
et dansk selskab, hvor lånet er stiftet på sådanne vilkår, at
lånet skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til
værdien på stiftelsestidspunktet.
Der vil dog kun være skattepligt i de situationer, hvor en
del af kapitalen i investeringsselskabet er ejet af et selskab
m.v., der samtidig er koncernforbundet med det danske sel‐
skab m.v., som har en gæld til investeringsselskabet. Kon‐
9
cernforbindelse foreslås defineret med en henvisning til
skattekontrollovens kapitel 4. Det følger heraf, at der bl.a.
vil foreligge en koncernforbindelse, hvis selskabet direkte
eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller
råder over mere end 50 pct. af stemmerne i debitorselskabet.
Modsat afgrænsningen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1,
litra d og h, om begrænset skattepligt af renter og kursgevin‐
ster foreslås det, at skattepligten skal omfatte alle situatio‐
ner, hvor et selskab m.v., der er koncernforbundet med det
danske debitorselskab, er aktionær i det investeringsselskab,
der har ydet lånet. Begrundelsen herfor er, at den foreslåede
skattepligt for investeringsselskabet er en værnsregel. Ved
at gøre den generel sikres mod at den kan omgås ved f.eks.
at lade et koncernforbundet selskab, der er hjemmehørende
i en EU-medlemsstat, være deltager i investeringsselskabet
i stedet for det selskab, der er hjemmehørende uden for
EU/EØS, i en stat som Danmark ikke har en dobbeltbeskat‐
ningsoverenskomst med.
Det foreslås, at investeringsselskabet skal betale en skat
svarende til den almindelige selskabsskattesats (pt. 22 pct.)
af de skattepligtige renter og kursgevinster.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Den del af lovforslaget, som omhandler kontoførende
investeringsforeninger, vurderes ikke at have økonomiske
konsekvenser for det offentlige. Det skal ses i lyset af, at der
endnu ikke er indikationer på, at kontoførende investerings‐
foreninger i praksis anvendes som beskrevet ovenfor. En
vedtagelse af lovforslaget vil dog trække i retning af en
mere robust dansk skattebase og understøtter således, at der
ikke fremadrettet kan opstå et utilsigtet mindreprovenu for
det offentlige, såfremt den skitserede anvendelse skulle vin‐
de udbredelse. Den del af lovforslaget har dermed heller
ingen provenumæssige konsekvenser for kommunerne.
Den del af lovforslaget, som omhandler investeringssel‐
skaber, vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for
det offentlige. Med denne del af lovforslaget justeres reg‐
lerne for beskatning af danske investeringsselskaber for at
forhindre, at udenlandske selskaber m.v. i nogle særlige til‐
fælde kan undgå dansk kildeskat af renteindtægter og udbyt‐
ter gennem anvendelse af et dansk investeringsselskab. Det
vil trække i retning af en mere robust dansk skattebase og
understøtter således, at der ikke fremadrettet potentielt kan
opstå et utilsigtet mindreprovenu.
Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige udgifter
til implementering.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige økono‐
miske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Det vurderes, at principperne for agil, erhvervsrettet regu‐
lering ikke er relevante for lovforslaget. Lovforslaget inde‐
holder alene ændringer til den materielle skattelovgivning,
hvilket ikke umiddelbart har konsekvenser for erhvervslivets
muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale
teknologier og forretningsmodeller.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil ikke have administrative konsekvenser
for borgerne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ikke klima- og miljømæssige
aspekter.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har ikke været i høring forud for fremsættel‐
sen. Lovforslaget anviser, hvorledes den gældende lovgiv‐
ning kan udnyttes i strid med reglernes hensigt og frem‐
gangsmåden hertil. For at imødegå, at de beskrevne mo‐
deller skal blive anvendt, foreslås det, at loven skal have
virkning allerede fra tidspunktet for lovforslagets fremsæt‐
telse. Dette skal sikre, at der ikke sker en fremskyndelse af
dispositioner til at gennemføre de anførte udnyttelsesmulig‐
heder inden lovens ikrafttræden. Der henvises endvidere til
bemærkningerne til lovforslagets § 3.
Lovforslaget er ved fremsættelsen sendt i høring med frist
til den 9. december 2020 hos følgende myndigheder og or‐
ganisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
ATP, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen,
CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv,
Danske Advokater, Datatilsynet, DI, Digitaliseringsstyrel‐
sen, DVCA, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering,
Finans Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring
& Pension, FSR – danske revisorer, IBIS, Investering Dan‐
mark, Justitia, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskat‐
teretten, Mellemfolkeligt Samvirke, SEGES, Skatteankesty‐
relsen, SMVdanmark og SRF Skattefaglig Forening.
10
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
”Ingen”)
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
”Ingen”)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Forslaget trækker i retning af en mere
robust dansk skattebase og understøtter
således, at der ikke fremadrettet poten‐
tielt kan opstå et utilsigtet mindreprove‐
nu.
Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor‐
gerne
Ingen Ingen
Klima- og miljømæssige konsekven‐
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering/Går videre end minimums‐
krav i EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
§ 8 stk. 2, i lov om beskatning af medlemmer af kontofø‐
rende investeringsforeninger fastslår, at ligningslovens §§
16 A og 16 B ikke finder anvendelse på udbetalinger fra
foreningen til medlemmet. Det vil sige, at udbetalinger fra
den kontoførende investeringsforening til medlemmerne ik‐
ke omfattes af reglerne om beskatning af udbytte eller af
reglerne om udbyttebeskatning ved afståelse af ejerandele til
den udstedende forening.
Det indgår i nærværende lovforslag, jf. lovforslagets §
1, nr. 3, at der i lov om beskatning af medlemmer af konto‐
førende investeringsforeninger foreslås indsat en ny bestem‐
melse som § 14 a, hvorefter udbetalinger, som medfører
ændringer i modtagerens ejerandele i den kontoførende for‐
ening, under visse betingelser skal anses for et udbytte og
beskattes som sådan.
Det foreslås at der indsættes en henvisning til § 14 a i
§ 8, stk. 2, i lov om beskatning af medlemmer af kontofø‐
rende investeringsforeninger. Med denne henvisning til den
foreslåede nye bestemmelse § 14 a i lov om beskatning
af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger tages
der forbehold for, at der i visse situationer dog vil kunne
indtræde en beskatning efter reglerne om beskatning af ud‐
bytter.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af den fore‐
slåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 2
§ 14, stk. 1, i lov om beskatning af medlemmer af konto‐
førende investeringsforeninger fastslår, at udbetalinger, som
medfører ændringer af modtagerens (medlemmets) ejeran‐
dele i den kontoførende forening, udgør en hævning af
indskud. Ved hævning af indskud forstås en afståelse af
ejerandele til den kontoførende investeringsforening, som
medfører, at urealiserede gevinster og tab anses for realise‐
rede. Der vil som følge af hævningen indtræde en beskat‐
ning af den således realiserede aktieavance. Kun danske
medlemmer vil dog blive beskattet, idet der ikke er begræn‐
set skattepligt af aktieavancer. Bestemmelsen i § 14 stk. 1,
fastslår således i overensstemmelse med samme lovs § 8,
stk. 2, at udbetalinger ikke skal anses for at være udbytte
omfattet af ligningslovens §§ 16 A og 16 B.
Det indgår i nærværende lovforslag, jf. lovforslagets §
11
1, nr. 3, at der i lov om beskatning af medlemmer af konto‐
førende investeringsforeninger foreslås indsat en ny bestem‐
melse som § 14 a, hvorefter udbetalinger, som medfører
ændringer af modtagerens ejerandele i den kontoførende
forening, under visse betingelser skal anses for et udbytte og
beskattes som sådan.
Det foreslås at der indsættes en henvisning til § 14 a i
§ 14, stk. 1, i lov om beskatning af medlemmer af kontofø‐
rende investeringsforeninger. Med denne henvisning til den
foreslåede nye bestemmelse § 14 a i lov om beskatning
af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger tages
der forbehold for, at der i visse situationer dog vil kunne
indtræde en beskatning efter reglerne om beskatning af ud‐
bytter.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af den fore‐
slåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 3
Ved investering i en kontoførende investeringsforening
beskattes medlemmerne efter reglerne i lov om beskatning
af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Be‐
skatningen sker ud fra det princip, at medlemmerne skal
beskattes på samme måde, som hvis indtægten havde væ‐
ret oppebåret direkte, dvs. uden investeringsforeningen som
mellemled. Der er således tale om en beskatning baseret på
et transparensprincip.
Hvert medlem skal medregne en andel af foreningens
indtægter og udgifter ved opgørelsen af sin skattepligtige
indkomst, svarende til den ejerandel, der er knyttet til ind‐
skuddet. For at kunne efterleve transparensprincippet opgø‐
res den kontoførende investeringsforenings indkomst på tre
niveauer.
For det første foretages der en opgørelse på foreningsni‐
veau. Dvs. at foreningen skal opgøre sin indkomst efter de
principper, der gælder for medlemmet. Gælder der forskelli‐
ge regler for medlemmerne, foretages der, med enkelte be‐
grænsninger, indkomstopgørelser efter alle de regler, der kan
være tale om. Har den kontoførende investeringsforening
f.eks. et medlem, der er næringsdrivende og anvender lager‐
princippet på sin aktiebeholdning, så skal den kontoførende
investeringsforening udarbejde en opgørelse, hvori indgår
en opgørelse af avancer på foreningens aktiebeholdning
efter lagerprincippet. Har den kontoførende investeringsfor‐
ening et medlem, der anvender realisationsprincippet, skal
den kontoførende investeringsforening også udarbejde en
opgørelse baseret på realisationsprincippet. Indgår der i
medlemskredsen et medlem, der er hjemmehørende i en
fremmed stat, vil den kontoførende investeringsforening
skulle udarbejde en opgørelse baseret på de af foreningens
indtægter, som det pågældende medlem ville have været
begrænset skattepligtig af, hvis indtægterne havde været op‐
pebåret direkte af medlemmet.
For det andet skal den kontoførende investeringsforening
udarbejde en opgørelse på indskudsniveau. Det vil sige,
at den kontoførende investeringsforening skal udarbejde en
opgørelse over de forskellige indskuds andel i foreningens
indkomst.
For det tredje skal den kontoførende investeringsforening
udarbejde en opgørelse på medlemsniveau. Opgørelsen på
dette niveau handler om, hvordan indkomsten fra et indskud
overføres til det enkelte medlem, og betyder, at løbende ind‐
tægter fordeles mellem indskuddene efter forholdet mellem
det antal ejerandele, der er købt for hvert indskud.
Konkret fungerer en kontoførende investeringsforening på
den måde, at der oprettes en konto for hvert medlem, hvorpå
medlemmets indskud, tilskrevne renter, udbytter m.v. bogfø‐
res i overensstemmelse med de tre opgørelser.
Medlemmerne skal ved deres respektive indkomstopgørel‐
ser medregne deres andel af indkomsten i den kontoførende
investeringsforening som indkomst fra de kilder, der indgår
i foreningens indkomstopgørelse. Som en konsekvens af
denne gennemsigtighed i beskatningen, er det fastsat, at reg‐
lerne i ligningslovens § 16 A om beskatning af udbytteud‐
lodninger og reglerne i ligningslovens § 16 B om afståelse
af andele til det udstedende selskab m.v. ikke anvendes på
udbetalinger fra den kontoførende investeringsforening til
foreningens medlemmer.
Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende inve‐
steringsforeninger indeholder den afvigelse fra transparens‐
princippet, at en optagelse af nye medlemmer ikke anses for
en skattemæssig afståelse. Ved optagelse af nye medlemmer
er situationen i realiteten den, at det nye medlem betaler for
en andel af de eksisterende medlemmers andel af formuen
i foreningen og til gengæld får en andelsret i denne for‐
mue. Dette indebærer reelt, at de eksisterende medlemmer
har afstået en del af deres formue til det nye medlem. Efter
lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investe‐
ringsforeninger behandles de eksisterende medlemmers ge‐
vinst eller tab ved optagelse af nye medlemmer dog i stedet
som urealiserede gevinster eller tab.
Udbetalinger fra den kontoførende investeringsforening
til foreningens medlemmer, som indebærer, at der samtidig
med udbetalingen indtræder en ændring af medlemmets
ejerandele i foreningen, anses for hævninger af indskud.
Hævning af et indskud betyder, at eventuelle urealiserede
gevinster, der måtte henstå på indskuddet, behandles som
om, indskuddets andel af de aktiver, som gevinsterne vedrø‐
rer, realiseres hos medlemmet. Medlemmet vil blive beskat‐
tet heraf efter de for medlemmet gældende regler for beskat‐
ning af de respektive gevinster. Er der f.eks. tale om ureali‐
serede gevinster på aktier, vil der være tale om aktieavance,
som skal beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatnings‐
loven. For medlemmer, som er begrænset skattepligtige, vil
der som udgangspunkt ikke ske en beskatning. Der er ikke
en begrænset skattepligt til Danmark af aktieavancer.
Med de gældende regler er det muligt for et selskab, der
er hjemmehørende i en stat uden for EU/EØS, og som Dan‐
mark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, at
omgå dansk kildebeskatning af danske aktieudbytter. Dette
kan ske gennem oprettelse af en kontoførende investerings‐
forening, hvor indskuddet udgøres af aktier i et koncernfor‐
bundet dansk selskab.
Omgåelsesmuligheden beror på, at hævninger ikke beskat‐
12
tes som udbytte, men at de derimod anses for at være en
aktieavance. Da der ikke er begrænset skattepligt af aktie‐
avancer, vil hævningen være skattefri for det modtagende
selskab.
Der foreslås på den baggrund, at der indsættes en ny be‐
stemmelse som § 14 a i lov om beskatning af medlemmer
af kontoførende investeringsforeninger. Efter den foreslåede
bestemmelse anses udbetalinger, som medfører ændringer
af modtagerens ejerandele i foreningen, for at udgøre et
udbytte, når modtageren er et selskab m.v., dvs. en juridisk
person, med hjemsted i udlandet. Dette skal gælde, hvis den
kontoførende investeringsforening på udbetalingstidspunktet
ejer aktier m.v. i et dansk selskab, som er koncernforbun‐
det med den juridiske person, der som medlem modtager
udbetalingen fra den kontoførende investeringsforening, og
der i den kontoførende investeringsforenings medlemskreds
tillige indgå et selskab, en fond eller en trust, som er hjem‐
mehørende i Danmark eller i en anden EU-medlemsstat, en
EØS-stat, eller en stat uden for EU/EØS, som Danmark har
en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og som er kon‐
cernforbundet med den juridiske person, der som medlem
modtager udbetalingen fra den kontoførende investerings‐
forening.
Af det foreslåede § 14 a, stk. 1, fremgår, at tre betingel‐
ser skal være opfyldt, for at udbetalinger, som medfører
ændringer af modtagerens ejerandele i foreningen, anses for
udbytte.
Efter det foreslåede § 14 a, stk. 1, nr. 1, skal modtage‐
ren være en juridisk person hjemmehørende i en stat uden
for EU/EØS, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatnings‐
overenskomst med.
Begrebet juridisk person omfatter bl.a. selskaber, forenin‐
ger og fonde.
Efter det foreslåede § 14 a, stk. 1, nr. 2, skal foreningen på
udbetalingstidspunktet desuden eje aktier m.v. i et selskab,
der er hjemmehørende her i landet, og som er koncernfor‐
bundet med modtageren.
Ved aktier m.v. skal forstås aktier, andelsbeviser og lig‐
nende værdipapirer, herunder konvertible obligationer og
derudover tegningsretter til sådanne værdipapirer. Betingel‐
sen refererer således til den samme kreds af værdipapirer,
som er omfattet af selskabsskattelovens § 2 D.
Betingelsen er rettet mod den situation, hvor foreningen
har aktier m.v. i et dansk selskab, hvorfra der kan udloddes
udbytte, som er underlagt dansk kildeskat, og at dette dan‐
ske selskab er koncernforbundet med modtageren af udbeta‐
lingen fra den kontoførende investeringsforening.
Efter det foreslåede § 14 a, stk. 1, nr. 3, skal foreningen
på udbetalingstidspunktet tillige have et medlem, som er
et selskab, en fond eller en trust, der er hjemmehørende i
Danmark eller i en anden stat, der er medlem af EU/EØS,
eller en stat, som Danmark har indgået en dobbeltbeskat‐
ningsoverenskomst med, og som er koncernforbundet med
modtageren.
Betingelsen tager således sigte på, at der udover den i §
14 a, stk. 1, nr. 2, nævnte koncernforbindelse mellem det
udbytteudloddende selskab og det medlem, som modtager
foreningens udbetaling, tilsvarende skal være koncernfor‐
bindelse mellem det medlem, som modtager foreningens
udbetaling, og et tredje selskab, som er hjemmehørende i
Danmark eller en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en
stat, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsover‐
enskomst med, og som også bliver medlem af foreningen.
Betingelsen i § 14 a, stk. 1, nr. 3, skal ses i lyset af,
at omgåelse af udbyttebeskatningen i nærværende tilfælde
kun kan lade sig gøre, hvis et tredje koncernforbundet sel‐
skab optages som medlem i foreningen via et indskud med
midler lånt af det medlem, som modtager udbetalingen fra
foreningen. At det tredje selskab skal være et selskab, som
er hjemmehørende i Danmark eller i en stat, der er medlem
af EU/EØS, eller en stat, som Danmark har indgået en dob‐
beltbeskatningsoverenskomst med, beror på, at omgåelse af
udbyttebeskatningen yderligere fordrer, at det udbytteudlod‐
dende danske selskab som sidste del af omgåelsestransakti‐
onen har mulighed for at udlodde udbytte skattefrit til det
tredje koncernforbundne selskab – som også er medlem af
foreningen – via reglerne om koncern- eller datterselskabs‐
aktier. Det skyldes, at det er en forudsætning for skattefri
udlodning af aktieudbytte, at modtageren af udbyttet er et
selskab hjemmehørende i Danmark, jf. selskabsskattelovens
§ 13, stk. 1, nr. 2, eller at modtageren af udbyttet er et
selskab, som er hjemmehørende i en stat, der er medlem af
EU/EØS, eller en stat, som Danmark har indgået en dobbelt‐
beskatningsoverenskomst med, jf. selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra c.
Med § 14 a, stk. 2, foreslås det, at stk. 1 kun skal kunne
finde anvendelse, hvis det selskab m.v., som modtager ud‐
betalingen fra den kontoførende investeringsforening, ikke
opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, såfremt det mod‐
tagende selskab m.v. umiddelbart inden udbetalingen fra
foreningen havde modtaget udbytte af aktier m.v. fra det sel‐
skab, som det er koncernforbundet med, og hvori foreningen
på udbetalingstidspunktet ejer aktier m.v. Det foreslåede §
14 a, stk. 2, svarer indholdsmæssigt til selskabsskattelovens
§ 2 D, stk. 1, 2. pkt.
Med § 14 a, stk. 3, foreslås det, at det koncernbegreb,
der skal anvendes i den foreslåede bestemmelse, skal være
det samme som i ligningslovens § 2. Ved koncernforbundne
juridiske personer forstås herefter juridiske personer, hvor
samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indfly‐
delse, eller hvor der er fælles ledelse. Efter ligningslovens
§ 2 anses juridiske personer for at være koncernforbundne,
hvis der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af
aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemme‐
rne. Bestemmende indflydelse indehaves tillige i tilfælde,
hvor den bestemmende indflydelse indehaves via en trans‐
parent enhed, samt i tilfælde hvor der en aftale om fælles
bestemmende indflydelse eller fælles ledelse. Med juridisk
person sidestilles selskaber og foreninger m.v., som er hjem‐
mehørende i udlandet, der efter danske skatteregler ikke
udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er re‐
guleret af selskabsskatteretlige regler, en selskabsaftale eller
13
en foreningsvedtægt. Den foreslåede bestemmelse vil såle‐
des også omfatte tilfælde, hvor flere udenlandske selskaber
deltager i et kommanditselskab, som overdrager aktierne i et
dansk koncernforbundet selskab. Denne afgrænsning svarer
til afgrænsningen i ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt. Be‐
stemmelsen omfatter således den samme type af enheder og
koncernforbindelser, som omfattes af selskabsskattelovens §
2 D.
Er betingelserne i den foreslåede bestemmelse opfyldt, vil
en udbetaling fra en kontoførende investeringsforening, som
medfører ændringer af modtagerens ejerandele i foreningen,
blive anset for at være udbytte. Udbetalingen vil dermed væ‐
re skattepligtigt for det modtagende udenlandske selskab. I
det omfang den kontoførende investeringsforening ud over
at investere i driftsselskabet også investerer i andre aktiver,
hvor afkastet heraf henstår som urealiserede avancer på ind‐
skuddet, vil avancerne, i det omfang avancerne indgår som
en del af en udbetaling i medfør af den foreslåede § 14 a,
således efter forslaget blive underlagt begrænset skattepligt i
Danmark og beskattet som udbytte.
Den foreslåede bestemmelse i § 14 a i lov om beskatning
af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger er en
værnsregel, der – på beslægtet måde som værnsreglen i sel‐
skabsskattelovens § 2 D – skal forhindre transaktioner, hvor
skattepligtige udbytter transformeres til skattefrie aktieavan‐
cer samtidig med, at ejerskabet til selskabet bevares. Den
foreslåede bestemmelse skal således modvirke, at udbytter,
der ellers er undergivet en begrænset skattepligt, kan overfø‐
res fra et dansk selskab til udlandet uden beskatning.
Til § 2
Til nr. 1
Efter reglerne i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19,
er et investeringsselskab som udgangspunkt skattefrit, men
skal dog betale en skat på 15 pct. af de udbytter, som inve‐
steringsselskabet modtager fra et dansk selskab m.v.
Definitionen af et investeringsselskab følger af aktieavan‐
cebeskatningslovens § 19. Ved et investeringsselskab forstås
bl.a. et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i
værdipapirer m.v. Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig ak‐
tier, investeringsbeviser, obligationer og andre pengefordrin‐
ger, herunder pengeinstitutindeståender og kontanter. Det vil
sige, at et selskab, hvis aktivmasse består af fordringer som
følge at foretagne udlån, som udgangspunkt vil kunne opnå
kvalifikation som investeringsselskab.
Det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at
udbytteudlodninger fra investeringsselskaber til udenlandske
selskabsinvestorer ikke er omfattet af reglerne om begrænset
skattepligt til Danmark af visse udbytter.
Et udenlandsk selskab, der modtager rentebetalinger ved
udlån til et dansk selskab, er begrænset skattepligtig af
renterne i Danmark, hvis der er tale om renter vedrørende
kontrolleret gæld, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra
d. Ved kontrolleret gæld forstås gæld, hvor det långivende
selskab direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie‐
kapital eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i det
låntagende selskab.
Der gælder dog en række undtagelser fra denne skatte‐
pligt. Blandt andet omfatter skattepligten ikke renter, der
betales til et selskab m.v., der er hjemmehørende inden
for EU/EØS, og renter, der betales til et selskab m.v., der
er hjemmehørende i en stat, som Danmark har indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Skattepligten bortfal‐
der også, hvis det udenlandske selskab m.v., der modtager
renterne, godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af
renterne udgør mindst ¾ af den danske selskabsbeskatning.
Et udenlandsk selskab, der oppebærer kursgevinster på
et udlån (en fordring) til et dansk selskab, er begrænset
skattepligtig af kursgevinsterne i Danmark, hvis fordringen
er stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en
forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestids‐
punktet, og der er tale om kursgevinster vedrørende kontrol‐
leret gæld, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h. Den
skattepligtige kursgevinst opgøres som forskellen mellem
fordringens værdi på stiftelsestidspunktet og den aftalte ind‐
frielsessum. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en
så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene side
indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og
på den anden side indfrielsessummen.
Reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, finder
tilsvarende anvendelse. Det betyder bl.a., at skattepligten ik‐
ke omfatter kursgevinster, der oppebæres af et selskab m.v.,
der er hjemmehørende inden for EU/EØS, og kursgevinster,
der oppebæres af et selskab m.v., der er hjemmehørende
i en stat, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatnings‐
overenskomst med. Skattepligten bortfalder også, hvis det
udenlandske selskab m.v., der oppebærer kursgevinsterne,
godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af kursge‐
vinsterne udgør mindst ¾ af den danske selskabsbeskatning.
Det foreslås at ændre selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr.
19, således at investeringsselskaber tillige skal beskattes af
visse rentebetalinger og visse kursgevinster.
Det foreslås, at der indsættes et nyt 6. pkt., hvorefter inve‐
steringsselskaber vil skulle beskattes af renter vedrørende
gæld, som et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens §
1 har til investeringsselskabet. Det vil sige, at der vil være
skattepligt af renter, som investeringsselskaber modtager fra
et danske selskab.
Selskaber m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1 er bl.a.
aktie- og anpartsselskaber, andre selskaber med begrænset
ansvar, andelsforeninger med mindst 10 medlemmer, brugs‐
foreninger og øvrige foreninger, korporationer, stiftelser, le‐
gater og selvejende institutioner.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt 7. pkt., så‐
ledes at investeringsselskaber tillige skal beskattes af kurs‐
gevinster på fordringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at
gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til
værdien på stiftelsestidspunktet, såfremt debitor er et dansk
selskab m.v.
Efter forslaget skal reglerne i selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra h, 2. og 3. pkt., finde tilsvarende anvendelse. Det
14
vil sige, at den skattepligtige kursgevinst opgøres som for‐
skellen mellem fordringens værdi på stiftelsestidspunktet og
den aftalte indfrielsessum. Sker indfrielsen gennem afdrag,
medregnes en så stor del, som svarer til forholdet mellem på
den ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelses‐
summen og på den anden side indfrielsessummen.
Skattepligten vil dog efter forslaget være undergivet visse
begrænsninger.
Der foreslås, at der indsættes et nyt 8. pkt., hvorefter
der kun vil indtræde skattepligt for investeringsselskabet af
modtagne renter og oppebårne kursgevinster, hvis en del af
kapitalen i investeringsselskabet ejes af et selskab m.v., der
er koncernforbundet som nævnt i skattekontrollovens kapitel
4 med det danske debitorselskab.
Der vil bl.a. foreligge en koncernforbindelse, hvis et sel‐
skab, der direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af
aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmer‐
ne i det danske debitorselskab, er deltager i investeringssel‐
skabet, hvis samme kreds af selskabsdeltagere har bestem‐
mende indflydelse i debitorselskabet og det selskab, der er
deltager i investeringsselskabet, eller hvis debitorselskabet
og det selskab, der er deltager i investeringsselskabet, har
fælles ledelse.
Begrundelsen for forslaget er, at der ville have været en
dansk kildebeskatning af renterne eller kursgevinsterne efter
reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d og h, hvis
lånet havde været ydet direkte fra det udenlandske selskab,
der er hjemmehørende uden for EU/EØS i en stat, som
Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med,
til det danske koncernselskab. Med lovforslaget sikres, at
denne beskatning ikke kan omgås ved at kanalisere lånet til
det danske koncernselskab via et dansk investeringsselskab.
Til nr. 2
Selskabsskatteloven indeholder regler om de skattemæssi‐
ge konsekvenser, når et dansk selskab m.v. ændrer skatte‐
mæssig status. Der kan være tale om overgang til beskatning
efter andre regler eller om overgang fra skattefrihed til skat‐
tepligt eller omvendt. Selskabsskattelovens § 5 F regulerer
bl.a. de situationer, hvor et almindeligt selskab m.v. skifter
status til et investeringsselskab.
Det følger af selskabsskattelovens § 5 F, stk. 1, nr. 1, at
når der i løbet af et indkomstår indtræder et skift af skatte‐
mæssig status, således at et selskab m.v., der er omfattet af
selskabsskattelovens § 1, overgår til at være et investerings‐
selskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19,
så har overgangen virkning for selskabets m.v. skattepligt
fra udløbet af det pågældende indkomstår.
Selskabsskattelovens § 1 indeholder en opregning af de
danske selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af den
danske selskabsskattepligt. Det drejer sig bl.a. om aktie-
og anpartsselskaber, andre selskaber med begrænset ansvar,
elselskaber, vandselskaber, andelsforeninger med mindst
10 medlemmer, brugsforeninger, akkumulerende investe‐
ringsforeninger, investeringsforeninger med minimumsbe‐
skatning og øvrige foreninger, korporationer, stiftelser, lega‐
ter og selvejende institutioner.
Overgangen fra at være omfattet af den fulde skattepligt
efter selskabsskattelovens § 1 til at være omfattet af sel‐
skabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, hvorefter der alene er
skattepligt i forhold til danske aktieudbytter, sidestilles med
ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver
og passiver, der er i behold hos selskabet m.v. på tidspunktet
for overgangen.
For et selskab, hvis aktivbeholdning alene består af datter‐
selskabsaktier, vil et skift af status til investeringsselskab
dog ikke føre til en beskatning af selskabet. Det beror på, at
selskaber er skattefri af avancer ved salg af datterselskabs‐
aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8.
I en koncernstruktur bestående af et dansk holdingselskab
ejet af et udenlandsk selskab (eneaktionær), der er hjemme‐
hørende i en stat uden for EU/EØS, som Danmark ikke har
en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, hvor det danske
holdingselskab f.eks. ejer 25 pct. af to driftsdatterselskaber,
er udbytter fra datterselskaberne til holdingselskabet skatte‐
frie, og ved videreudlodning af udbyttet til det udenlandske
selskab skal det udenlandske selskab betale dansk kildeskat
af udbyttet.
Det er dog under de gældende regler muligt at få ka‐
naliseret udbytte fra datterselskaberne til det udenlandske
selskab skattefrit via holdingselskabet via en efterfølgende
skattefri omdannelse af holdingselskabet til et investerings‐
selskab. Det beror på to forhold. Når holdingselskabets ak‐
tivmasse alene består af datterselskabsaktier og opsamlede
skattefrie udbytter af disse datterselskabsaktier, vil holding‐
selskabets ændring af status til investeringsselskab ikke ud‐
løse nogen beskatning. Når holdingselskabet, efter at have
skiftet status til investeringsselskab, udlodder udbytte til det
udenlandske selskab, er det udenlandske selskab skattefri af
udbytterne. Udbytter fra investeringsselskaber til udenland‐
ske selskabsinvestorer er således skattefrie, uanset hvor det
udenlandske selskab er hjemmehørende. Baggrunden herfor
er, at investeringsselskaber er skattepligtige af danske aktie‐
udbytter, dvs. at det forudsættes, at danske aktieudbytter
har været underlagt beskatning inden udlodningen. I den
beskrevne situation er dette dog ikke nødvendigvis tilfældet.
Et skift af status fra almindeligt selskab til investeringssel‐
skab anses ikke for at udløse en udlodning af udbytte. For
udenlandske aktionærer vil et sådant statusskifte ikke få
betydning i forhold til deres aktiebesiddelse, idet der ikke
er begrænset skattepligt til Danmark af aktieavancer. For
danske aktionærer vil et sådant statusskifte derimod betyde,
at de anses for at have afstået og genanskaffet deres aktier
til handelsværdien på tidspunktet for statusskiftet, jf. aktie‐
avancebeskatningslovens § 33. For danske personaktionærer
og danske selskaber med porteføljeaktier vil et sådant sta‐
tusskifte udløse en avancebeskatning. For danske selskaber
vil der dog ikke indtræde en avancebeskatning, hvis deres
aktiebesiddelse består af skattefri porteføljeaktier, dvs. aktier
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C.
Det foreslås, at der i selskabsskattelovens § 5 F efter stk.
15
4 indsættes et nyt stykke, hvorefter ligningslovens § 16 A,
stk. 3, nr. 1, skal finde tilsvarende anvendelse ved overgang
fra et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1 til et
investeringsselskab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 19.
Dette betyder, at der foreslås at skulle indtræde en beskat‐
ning af visse aktionærer, hvor et almindeligt selskab m.v.
omfattet af selskabsskattelovens § 1 ændrer status til et inve‐
steringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1,
nr. 19.
Det fremgår af ligningslovens § 16 A, at udlodning af li‐
kvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvor selskabet
endeligt opløses, skal behandles som udbytte, når betingel‐
serne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, er opfyldt. For‐
målet med reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1,
er at forhindre en omgåelse af reglerne om skattepligt af
udbytter.
Henvisningen til reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 3,
nr. 1, betyder, at den pågældende kreds af aktionærer vil
skulle anses for at have modtaget et ”likvidationsprovenu”
som følge af statusskiftet, som vil skulle beskattes som ud‐
bytte.
De aktionærer, som vil blive omfattet af den foreslåede
regel om udbyttebeskatning som følge af at et selskab m.v.
skifter status til et investeringsselskab, er:
- Et udenlandsk moderselskab, der er skattepligtigt af
udbytteudlodninger, selv om det ejer mindst 10 pct. af ak‐
tiekapitalen, som følge af at udbyttebeskatningen ikke skal
frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirekti‐
vet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Udbyttet er
skattepligtigt efter reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1,
litra c.
- Et udenlandsk selskab, der ejer mindre end 10 pct. af ak‐
tiekapitalen, men har bestemmende indflydelse i det selskab,
der skifter status. Udbyttet er skattepligtigt efter reglerne i
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Der vil f.eks. forelig‐
ge bestemmende indflydelse ved et ejerskab eller rådighed
over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte
ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere
end 50 pct. af stemmerne, jf. ligningslovens § 2.
Dog omfattes ikke udenlandske selskaber, der er hjemme‐
hørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og hvor
udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter
bestemmelserne i moder/datterselskabsdirektivet eller dob‐
beltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat,
hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.
- Udenlandske fysiske personer, der er hjemmehørende
uden for EU/EØS, og som har bestemmende indflydelse i
det selskab, der skifter skattemæssig status. Der vil f.eks.
foreligge bestemmende indflydelse ved et ejerskab eller rå‐
dighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller
indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes
over mere end 50 pct. af stemmerne, jf. ligningslovens § 2.
- Selskaber, der ejer skattefri porteføljeaktier i det selskab,
der skifter skattemæssig status, forudsat at aktivmassen i det
selskab, der skifter skattemæssig status, for mindst 50 pct.
består af datterselskabs- eller koncernselskabsaktier. Datter‐
selskabs- og koncernselskabsaktierne skal medregnes til ak‐
tivmassen, både hvor der er tale om et direkte ejerskab, og
hvor der er tale om et indirekte ejerskab. Datterselskabs-
og koncernselskabsaktier skal ved opgørelse af 50 pct.’s kra‐
vet indgå med deres handelsværdi. Opgørelsen af 50 pct.’s
kravet skal endvidere ske i forhold til aktivernes bruttovær‐
di. Udenlandske selskaber er skattepligtige af udbyttet efter
reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, mens
danske selskaber af skattepligtige af udbyttet efter reglerne i
selskabsskattelovens § 13, stk. 2.
Med forslaget om, at reglerne i ligningslovens § 16 A,
stk. 3, nr. 1, skal finde tilsvarende anvendelse, modvirkes
således, at reglerne om skattepligt på udbytter kan omgås.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april
2021.
Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 3, har virkning
for udbetalinger, der modtages den 11. november 2020 eller
senere, dvs. fra og med dagen for lovforslagets fremsættelse.
Baggrunden for forslaget om den tidlige virkningsdato er,
at lovforslaget anviser, hvorledes den gældende lovgivning
kan udnyttes i strid med reglernes hensigt og fremgangsmå‐
den hertil. Der er i lovforslagets bemærkninger redegjort
for, hvordan det er muligt at omgå den danske kildebeskat‐
ning af danske aktieudbytter, hvor der er tale om udbetalin‐
ger fra kontoførende investeringsforeninger, der betales til
udenlandske selskaber, der er hjemmehørende i en stat uden
for EU/EØS, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatnings‐
overenskomst med, og hvor udbetalingen reelt er udtryk for
en udlodning af skattepligtigt udbytte fra det udenlandske
selskabs underliggende danske datterselskab.
For at imødegå, at den beskrevne model skal blive an‐
vendt, foreslås det, at loven skal have virkning allerede fra
tidspunktet for lovforslagets fremsættelse. Dette skal sikre,
at der ikke sker en fremskyndelse af dispositioner til at
gennemføre de anførte udnyttelsesmuligheder inden lovens
ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 3, at lovens § 2, nr. 1, har virkning for
renter, der erhverves, og kursgevinster, der oppebæres, den
11. november 2020 eller senere, dvs. fra og med dagen for
lovforslagets fremsættelse.
Renteindtægter skal som hovedregel anses for erhvervet
på det tidspunkt, hvor renten forfalder til betaling – det
såkaldte forfaldsprincip. Dette gælder, uanset om renteind‐
tægterne følger af en negativ eller positiv rente. Det vil
sige, at renteindtægter af gæld, der forfalder til betaling den
11. november 2020 eller senere, vil være omfattet af den
foreslåede ændring. Der findes dog en række undtagelser til
forfaldsprincippet, jf. ligningslovens § 5, stk. 4, hvorefter
der skal ske en periodisering af renteindtægter og – udgifter
over den periode, som de vedrører. I disse tilfælde skal
investeringsselskaber, der skal periodisere renteindtægter,
alene medregne renteindtægter af gæld ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst, såfremt disse ifølge periodise‐
16
ringsprincippet skal anses for erhvervet den 11. november
2020 eller senere.
Baggrunden for forslaget om den tidlige virkningsdato er,
at lovforslaget anviser, hvorledes den gældende lovgivning
kan udnyttes i strid med reglernes hensigt og fremgangsmå‐
den hertil. Der er i lovforslagets bemærkninger redegjort for,
hvordan det er muligt at omgå den danske kildebeskatning
af renter, der betales til udenlandske selskaber, der er hjem‐
mehørende i en stat uden for EU/EØS, som Danmark ikke
har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.
For at imødegå, at den beskrevne model skal blive an‐
vendt, foreslås det, at loven skal have virkning allerede fra
fremsættelsestidspunktet. Dette skal sikre, at der ikke sker
en fremskyndelse af dispositioner til at gennemføre de an‐
førte udnyttelsesmuligheder inden lovens ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 4, at lovens § 2, nr. 2, har virkning for
skift af status til investeringsselskab som følge af forhold,
der indtræffer den 11. november 2020 eller senere.
Baggrunden for forslaget om den tidlige virkningsdato er,
at lovforslaget anviser, hvorledes den gældende lovgivning
kan udnyttes i strid med reglernes hensigt og fremgangsmå‐
den hertil. Der er i lovforslagets bemærkninger redegjort for,
hvordan det er muligt at omgå den danske kildebeskatning
af udbytter, der betales til udenlandske selskaber, der er
hjemmehørende i en stat uden for EU/EØS, som Danmark
ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.
For at imødegå, at de beskrevne modeller skal blive an‐
vendt, foreslås det, at loven skal have virkning allerede fra
fremsættelsestidspunktet. Dette skal sikre, at der ikke sker
en fremskyndelse af dispositioner til at gennemføre de an‐
førte udnyttelsesmuligheder inden lovens ikrafttræden.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi
de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller
Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i
kraft for Færøerne eller Grønland.
17
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om beskatning af medlemmer af kontofø‐
rende investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørel‐
se nr. 1246 af 19. november 2014, foretages føl‐
gende ændringer:
§ 8. -
Stk. 2 Ligningslovens §§ 16 A og 16 B finder
ikke anvendelse på udbetalinger fra foreningen til
medlemmet.
1. I § 8, stk. 2, indsættes efter »medlemmet«: », jf.
dog § 14 a«.
§ 14. Udbetalinger, som medfører ændringer af
modtagerens ejerandele i foreningen, er en hæv‐
ning af indskud.
Stk. 2-4. - - -
2. I § 14, stk. 1, indsættes efter »indskud«: », jf.
dog § 14 a«.
3. Efter § 14 indsættes:
»§ 14 a. Udbetalinger, som medfører ændringer
af modtagerens ejerandele i foreningen anses for
udbytte, hvis følgende betingelser er opfyldt
1) modtageren er et selskab m.v. (juridisk per‐
son) med hjemsted i udlandet,
2) foreningen på udbetalingstidspunktet ejer ak‐
tier m.v. i et selskab, der er hjemmehørende her i
landet, og som er koncernforbundet med modtage‐
ren, og
3) foreningen på udbetalingstidspunktet tillige
har et medlem, som er et selskab, en fond eller
en trust, der er hjemmehørende i Danmark eller i
en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat,
som Danmark har indgået en dobbeltbeskatnings‐
overenskomst med, og som er koncernforbundet
med modtageren.
Stk. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse, hvis det
modtagende selskab m.v. ikke opfylder betingel‐
serne for at modtage skattefrit udbytte efter sel‐
skabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c, såfremt det
modtagende selskab m.v. umiddelbart inden udbe‐
talingen fra foreningen havde modtaget udbytte af
aktier m.v. fra det selskab, som det er koncernfor‐
18
bundet med, og hvori foreningen på udbetalings‐
tidspunktet ejer aktier m.v.
Stk. 3. Ved fastsættelsen af, hvornår der er tale
om koncernforbundne selskaber, finder lignings‐
lovens § 2 anvendelse. Med en juridisk person
sidestilles et selskab og en forening m.v., der ef‐
ter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt
skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af sel‐
skabsretlige regler, en selskabsaftale eller en for‐
eningsvedtægt.«
§ 2
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1084 af 26. juni 2020, foretages følgende ændrin‐
ger:
§ 3. Undtaget fra skattepligt er:
1-18) - - -
19) Investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskat‐
ningslovens § 19, bortset fra kontoførende inve‐
steringsforeninger, jf. § 2 i lov om beskatning af
medlemmer af kontoførende investeringsforenin‐
ger, og bortset fra investeringsinstitutter med mi‐
nimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Ud‐
bytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1
og 2, som et selskab, der er omfattet af 1. pkt.,
modtager fra et selskab m.v., der er hjemmehøren‐
de her i landet, beskattes dog med 15 pct. 2. pkt.
omfatter ikke udbytte af egne aktier, udbytte af
aktier i investeringsselskabets administrationssel‐
skab, udbytte fra et andet investeringsselskab, jf. §
3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra et investeringsinsti‐
tut med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5
c, hvis dette har valgt beskatning af udbytter eller
efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller
andele i selskaber m.v., der er hjemmehørende
her i landet. Uanset 3. pkt. må investeringsinsti‐
tuttet eje aktier i det administrationsselskab, som
forestår instituttets administration. 2. pkt. omfat‐
ter endvidere ikke udbytte, som modtages fra et
investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf.
ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer
i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier
i det administrationsselskab, som forestår investe‐
ringsinstituttets administration, afledte finansielle
regler herom og beviser i investeringsinstitutter
med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16
1. I § 3, stk. 1, nr. 19, indsættes som 6.-8. pkt.:
»Endvidere beskattes et selskab, der er omfat‐
tet af 1. pkt., af renter vedrørende gæld, som et
selskab m.v. omfattet af § 1 har til investeringssel‐
skabet. Tilsvarende gælder kursgevinster på for‐
dringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at gælden
skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold
til værdien på stiftelsestidspunktet, såfremt debitor
er et selskab m.v. omfattet af § 1, idet § 2, stk. 1,
litra h, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendel‐
se. 6. og 7. pkt., finder dog kun anvendelse, i det
omfang en del af kapitalen i investeringsselskabet
ejes af et selskab m.v., der er koncernforbundet
som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4 med det
danske debitorselskab.«
19
C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt
i nærværende punktum.
20-21) - - -
Stk. 2-9. - - -
2. I § 5 F indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Ved overgang fra et selskab m.v. omfat‐
tet af § 1 til et investeringsselskab omfattet af § 3,
stk. 1, nr. 19, finder ligningslovens § 16 A, stk. 3,
nr. 1, tilsvarende anvendelse.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
20
Bilag 2
Eksempel på anvendelse af kontoførende investeringsforeninger til undgåelse af dansk udbytteskat
Konstruktionens indledende dispositioner:
Konstruktionens afsluttende dispositioner:
21