Fremsat den 11. november 2020 af skatteministeren (Morten Bødskov)

Fremsat den 11. november 2020 af skatteministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område
Kapitel 1
Etablering og formål
§ 1. Med det formål at føre tilsyn med, understøtte
og styrke told- og skatteforvaltningens it-drift og it-udvik-
ling oprettes Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-
område.
Stk. 2. Tilsynet udøver sine funktioner i fuld uafhængig-
hed.
Kapitel 2
Medlemmer
§ 2. Tilsynet består af 5 medlemmer med enten it-faglig
eller skattefaglig indsigt, hvoraf mindst 3 skal have it-faglig
indsigt.
Stk. 2. Medlemmerne af tilsynet udnævnes af skattemini-
steren efter drøftelse med Folketingets Skatteudvalg.
Stk. 3. Skatteministeren udpeger formanden for tilsynet
blandt tilsynets medlemmer.
Stk. 4. For at tilsynet er beslutningsdygtigt, skal mindst
halvdelen af medlemmerne, herunder formanden, deltage
i beslutningen. Ved stemmelighed er formandens stemme
afgørende.
Stk. 5. Tilsynet fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 3. Medlemmerne udnævnes for en periode på 4 år med
mulighed for genudnævnelse for yderligere én periode af 4
år.
Stk. 2. Er et medlem fraværende fra tilsynets møder i en
sammenhængende periode på over 6 måneder, uden at der er
meddelt medlemmet orlov efter 3. pkt., ophører den pågæl-
dende med at være medlem af tilsynet, og der udnævnes i
så fald i overensstemmelse med reglerne i § 2, stk. 2, et nyt
medlem af tilsynet for den resterende del af perioden nævnt
i stk. 1. Det samme gælder, hvis et medlem i øvrigt udtræder
af tilsynet. Skatteministeren kan efter anmodning meddele et
medlem orlov fra tilsynet i en periode på 12 måneder regnet
fra skatteministerens meddelelse af orlov. Der udnævnes i
så fald i overensstemmelse med reglerne i § 2, stk. 2, et mid-
lertidigt medlem af tilsynet for orlovsperioden. Yderligere
orlov kan ikke meddeles.
Stk. 3. Skatteministeren kan under ganske særlige om-
stændigheder tilbagekalde en udnævnelse af et medlem.
Kapitel 3
Opgaver og kompetencer m.v.
§ 4. Tilsynet arbejder for opfyldelsen af sit formål på
følgende måde:
1) Ved at følge driften og udviklingen af told- og skatte-
forvaltningens it-område og rådgive told- og skattefor-
valtningen om almene og principielle spørgsmål med
tilknytning hertil.
2) Ved at bistå ved behandlingen af told- og skatteforvalt-
ningens it-projekter og it-systemstyring i Statens It-råd.
3) Ved at afgive udtalelser om forenkling af eksisterende
og kommende regulering på skatteområdet med henblik
på at reducere kompleksitet og nedbringe risici for told-
og skatteforvaltningens it-område.
4) Ved at behandle indberetninger om alvorlige fejl i eller
alvorlige uregelmæssigheder forbundet med it-driften
og/eller it-udviklingen af told- og skatteforvaltningens
it-område, som tilsynet modtager fra whistleblowerord-
ninger.
Stk. 2. Skatteministeren kan anmode tilsynet om at udtale
sig om spørgsmål med relation til forvaltningen af told- og
skatteforvaltningens it-område.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om opgaver-
ne nævnt i stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 4. Skatteministeren fastsætter regler om tilsynets op-
gaver efter de i stk. 1, nr. 4, nævnte indberetninger.
§ 5. Tilsynet underretter skatteministeren om forhold, som
ministeren efter tilsynets opfattelse bør have kendskab til.
§ 6. Tilsynet kan som led i sin virksomhed afgive udtalel-
ser til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2. I de tilfælde, hvor told- og skatteforvaltningen
beslutter ikke at følge en anbefaling i en udtalelse fra tilsy-
Lovforslag nr. L 87 Folketinget 2020-21
Skattemin., j.nr.
AN014616
net, jf. stk. 1, skal told- og skatteforvaltningen underrette
tilsynet herom og uden unødigt ophold forelægge sagen for
skatteministeren
Stk. 3. Skatteministeren underretter Folketingets Skatte-
udvalg, hvis en anbefaling fra tilsynet ikke følges.
§ 7. Told- og skatteforvaltningen er forpligtet til af egen
drift eller efter anmodning fra tilsynet, at meddele tilsynet
enhver oplysning og udlevere alt materiale, der er af betyd-
ning for tilsynets virksomhed. Det gælder dog ikke oplys-
ninger, som er omfattet af den særlige tavshedspligt i hvid-
vasklovens § 69 c, stk. 1.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen er forpligtet til efter
tilsynets anmodning at lade en repræsentant mundtligt rede-
gøre for told- og skatteforvaltningens aktiviteter på it-områ-
det.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen er forpligtet til efter
tilsynets anmodning at afgive skriftlige udtalelser om fakti-
ske og retlige forhold.
Sekretariat
§ 8. Tilsynet antager den nødvendige sekretariatsbistand.
Tilsynets rapportering
§ 9. Tilsynet afgiver en årlig redegørelse om sin virksom-
hed til skatteministeren. Redegørelsen offentliggøres.
Stk. 2. Skatteministeren forelægger forud for offentliggø-
relsen Folketingets Skatteudvalg den årlige redegørelse, som
tilsynet afgiver om sin virksomhed.
Kapitel 4
Inhabilitet
§ 10. Forvaltningslovens §§ 3 og 4 finder tilsvarende
anvendelse ved tilsynets medlemmers og ansatte i sekreta-
riatets behandling af en sag.
Kapitel 5
Tavshedspligt og materiale modtaget i forbindelse med
tilsynshvervet
§ 11. Skatteforvaltningslovens § 17 finder tilsvarende an-
vendelse for tilsynet.
§ 12. Tilsynets medlemmer skal opbevare alt materiale,
som de modtager som led i tilsynshvervet, på forsvarlig
måde. Ved fratrædelse skal et tilsynsmedlem aflevere alt
udleveret materiale, der ikke på behørig vis er destrueret, til
tilsynets sekretariat.
Kapitel 6
Ikrafttræden m.v.
§ 13. Loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
træden af § 4, stk. 1, nr. 4, og § 4 stk. 4.
Stk. 3. Ved den første udpegning af medlemmer til tilsy-
net, jf. § 2 stk. 2, udpeges 3 medlemmer, herunder forman-
den, for en periode på 4 år med mulighed for genudnævnel-
se i 4 år. De 2 øvrige medlemmer udpeges for en periode på
2 år med mulighed for genudnævnelse i 4 år.
Kapitel 7
Ændringer i anden lovgivning
§ 14. I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
635 af 13. maj 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1125 af
19. november 2019 og § 5 i lov nr. 1061 af 30. juni 2020,
foretages følgende ændringer:
1. I § 35, stk. 1, ændres »og spillemyndigheden« til: »,
spillemyndigheden og Tilsynet med told- og skattefor-
valtningens it-område«.
2. I § 35, stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5, ændres »eller
spillemyndigheden« til: », spillemyndigheden eller Til-
synet med told- og skatteforvaltningens it-område«.
Kapitel 8
Territorial gyldighed
§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
2.2. Den foreslåede ordning
2.2.1. Valg af model
2.2.2. It-tilsynets opgaver og kompetencer
2.2.3. Medlemmer og sekretariat
2.2.4. Offentlighedens indsigt med It-tilsynets arbejde
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen offentliggjorde i efteråret 2019 resultatet af
et kasseeftersyn af kritiske udviklingsopgaver i Skattefor-
valtningen. Eftersynet viste, at arbejdet med at genoprette
problemområderne i Skatteforvaltningen er omfattende og
ressourcekrævende.
Eftersynet viste også, at det var nødvendigt at udskyde
færdiggørelsen af en række projekter og tilføre flere ressour-
cer til udviklingsopgaverne. Selv med den tidsmæssige ud-
skydelse og flere ressourcer er der på flere områder tale om
højrisikoprojekter.
Det skyldes bl.a. projekternes høje kompleksitet, mange
gensidige afhængigheder til flere af Skatteforvaltningens
aldrende og vedligeholdelseskrævende it-systemer samt
endnu ukendte faktorer, der erfaringsmæssigt kan påvirke
projektfremdriften negativt. Det indebærer, at der er en høj
sandsynlighed for, at de samlede budgetter, tidsplaner og/el-
ler de forudsatte målsætninger med projekterne (leverancer)
ikke vil kunne overholdes og realiseres som forudsat men
vil afvige betydeligt.
Der vil løbende være behov for at følge op på risici og
muligheder for at reducere kompleksiteten for at komme i
mål.
Regeringen har på den baggrund vurderet, at der er brug
for en stærkere styring og kontrol med Skatteforvaltningens
it-område.
Regeringen ønsker derfor at etablere et uafhængigt til-
synsorgan, It-tilsynet, som skal udbygge og styrke kon-
trollen med Skatteforvaltningens it-område og understøtte
en styrket parlamentarisk kontrol af Skatteforvaltningens it-
drift og it-udvikling. Samtidig foreslås det, at It-tilsynet vil
skulle behandle indberetninger, som It-tilsynet modtager fra
whistleblowerordninger, der dækker Skatteforvaltningens it-
område.
De interne whistleblowerordninger på Skatteministeriets
område skal sikre, at blandt andet ansatte og tidligere an-
satte i Skatteministeriets koncern og Skatteministeriets sam-
arbejdspartnere får mulighed for at ytre sig – og på sigt
anonymt – om alvorlige forhold, som er af betydning for
myndighedernes varetagelse af deres opgaver.
Der er vedtaget et EU-direktiv (Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2019/1937 fra oktober 2019 om
beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af
EU-retten (whistleblowerdirektivet), EU-direktivet skal væ-
re implementeret i dansk ret senest den 17. december
2021. Når direktivet er implementeret, vil It-tilsynet kunne
behandle relevante indberetninger, som tilsynet modtager
via de interne og eksterne whistleblowerordninger, som skal
etableres i medfør af direktivet.
Det er i forlængelse af regeringens eftersyn af kritiske
udviklingsopgaver i Skatteforvaltningen forventningen, at
It-tilsynet som dets første opgaver vil skulle trykteste planen
for tilslutning af kreditorer til det nye inddrivelsessystem
og vurdere implementeringen af EU’s nye toldkodeks og
tidsplanen for ejendomsområdet.
For at give It-tilsynet det stærkest mulige mandat foreslås
It-tilsynet etableret ved lov, og det foreslås, at de generel-
le retningslinjer for tilsynsorganets sammensætning og virk-
somhed fastsættes ved lov. Det betyder bl.a., at en regering
vil være retligt afskåret fra at træffe administrativ beslutning
om nedlæggelse af tilsynsorganet.
En etablering af It-tilsynet ved lov vil understøtte den ro
og stabilitet, som der er brug for, for at Skatteforvaltningen
kan lykkes med at varetage den væsentlige opgave, det er at
sikre driften og videreudviklingen af de mange store, vitale
og komplekse it-systemer og at udvikle ny systemunderstøt-
telse af Skatteforvaltningen opgavevaretagelse.
Endelig betyder valget af etablering af It-tilsynet ved
3
lov, at der vil ske særlig regulering i forhold til tilsyns-
medlemmernes og de sekretariatsansattes tavshedspligt efter
skatteforvaltningslovens § 17, tilsynsmedlemmernes og de
sekretariatsansattes habilitet og offentlighedens adgang til
Skatteforvaltningens interne dokumenter, som måtte blive
udvekslet med tilsynet.
It-tilsynet vil være en nyskabelse i forhold til den gælden-
de retstilstand. Regeringen finder det på denne baggrund
hensigtsmæssigt, at der efter It-tilsynets første funktionspe-
riode, det vil sige efter 4 år, bliver udarbejdet en rapport
om erfaringerne med det nye It-tilsyn. Skatteministeriet vil
derfor, hvis lovforslaget bliver vedtaget, udarbejde en sådan
rapport til Folketinget.
Skatteministeriet vil til brug for rapporten indhente bidrag
fra Skatteforvaltningen og det nye It-tilsyn.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Skatteforvaltningen opkræver hvert år omkring 1.000 mia.
kr. til finansiering af offentlige udgifter. En korrekt, effektiv
og sikker opgaveløsning kræver omfattende it-understøttelse
og en betydelig organisatorisk kapacitet til at tilrettelægge
og styre komplekse forretningsprocesser, håndtere mange
data og transaktioner og administrere omfattende regelsæt
m.v. Digitale løsninger understøtter alle forretningsproces-
ser for de enkelte skattearter og alle faser i skatteopkræv-
ningen. It-systemer er således en fuldstændig afgørende og
nødvendig del af Skatteforvaltningens opgavevaretagelse.
Samtidig er der et betydeligt pres på Skatteforvaltningen
for at opdatere, videreudvikle og ny-udvikle it-systemer, der
kan understøtte såvel nationale lovtiltag som EU-regulering
m.v. It-systemerne skal understøtte en fleksibel og service-
orienteret betjening af borgere og virksomheder og håndtere
de kontinuerlige ændringer i skattegrundlaget, som følger af
samfundsudviklingen f.eks. globalisering, deleøkonomi m.v.
En betydelig del af Skatteforvaltningens mere end 200
it-systemer er såkaldte legacy-systemer. Legacy-systemerne
er kendetegnet ved at være ældre it-systemer, som ikke er
blevet vedligeholdt i tilstrækkeligt omfang gennem en læn-
gere årrække, og som stadig er i brug. Disse systemer står
foran en udskiftning, som forventes at vare op til 15 år eller
mere og indebære merudgifter for et tocifret milliardbeløb.
Skatteforvaltningens it-udviklingsopgaver varierer i stør-
relse fra helt små projekter til store, komplekse projekter. De
omfattende og komplekse projekter vedrører på nuværende
tidspunkt bl.a. genopretningen af gældsinddrivelsen, udar-
bejdelsen af nye ejendomsvurderinger, implementering af
ny boligbeskatning og udskiftning af en række toldsystemer
som led i implementeringen af EU’s nye Toldkodeks.
Det uafhængige It-tilsyn skal understøtte det tilsyn, der
allerede foregår i Skatteministeriet, og supplere den rådgiv-
ning, der ydes af Statens It-råd. It-tilsynet skal yde rådgiv-
ning i forhold til Skatteforvaltningens it-område med sær-
ligt fokus på Skatteforvaltningens væsentligste udfordringer,
herunder håndteringen af legacy-udfordringen og implemen-
teringen af store lovkomplekser som f.eks. boligskatteforli-
get og nye EU-regler på toldområdet.
Det vil være It-tilsynets overordnede opgave at føre tilsyn
med Skatteforvaltningens it-område, yde it-faglig strategisk
og teknisk rådgivning til Skatteforvaltningen og understøt-
te den parlamentariske kontrol med Skatteforvaltningens it-
område.
For at It-tilsynet skal kunne føre tilsyn med og rådgive
Skatteforvaltningen, skal It-tilsynet oparbejde et stærkt do-
mænekendskab til Skatteforvaltningens arbejdsområde, så
tilsynsindsatsen målrettes Skatteforvaltningens udfordringer
på it-området, og kvalitetssikringen af projekterne styrkes.
Endelig er It-tilsynet tiltænkt en rolle i forhold til behand-
ling af relevante indberetninger, som tilsynet modtager via
whistleblowerordninger. Dermed vil tilsynet medvirke til at
sikre, at alvorlige fejl og uregelmæssigheder vedrørende
både drift og udvikling af Skatteforvaltningens it-systemer
bringes frem i lyset.
Etableringen af et tilsyn vil ikke ændre på, at det er
skatteministeren, som er ansvarlig for opgavevaretagelsen
i Skatteforvaltningen, herunder på it-området.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
Skatteforvaltningen blev etableret som myndighed den 1.
juli 2018 til afløsning af det hidtidige SKAT. Skatteforvalt-
ningen varetager statens opgaver på skatte- og afgiftsområ-
det (bortset fra kompetencer på køretøjsområdet, som er
henlagt til politiet) og består af syv styrelser, heraf fem
fagstyrelser og to styrelser med tværgående opgaver. Siden
den 1. juli 2018 har opgaven med at varetage driften og
udviklingen af Skatteforvaltningens it-løsninger ligget i Ud-
viklings- og Forenklingsstyrelsen.
Som en del af en statslig myndighed, Skatteforvaltningen
i Skatteministeriets koncern, er Udviklings- og Forenklings-
styrelsen i dag underlagt tilsyn af Skatteministeriet, herun-
der ministeriets koncernrevision, for så vidt angår koncer-
nens forretning, økonomi, organisering og lokalisering, og
Rigsrevisionens kontrol og tilsyn. Statslige it-projekter over
10 mio. kr. og it-anskaffelser over 60 mio. kr. skal desuden
risikovurderes af Statens It-råd, som er nedsat under Finans-
ministeriet. Denne forpligtelse omfatter også de it-projekter,
som udvikles og driftes i Udviklings- og Forenklingsstyrel-
sen.
Statens It-råd understøtter de ansvarlige direktionsmed-
lemmer bag store statslige it-projekter og it-systemporteføl-
jer med rådgivning, konkrete værktøjer og systematisk risi-
kovurdering af alle statslige it-projekter over 10 mio. kr.
samt statslige myndigheders it-systemporteføljestyring.
2.2. Den foreslåede ordning
2.2.1. Valg af model
Det foreslås, at It-tilsynet vil skulle føre tilsyn med Skat-
teforvaltningens it-område og samtidig understøtte den par-
lamentariske kontrol i forhold til området. Det vil blive en
central rolle for It-tilsynet at rådgive Skatteforvaltningen om
4
strategi, prioriteringer, tidsplaner, budgetter, økonomistyring
og analyser i forbindelse med håndteringen af legacy-udfor-
dringerne, herunder konkret i forhold til:
• Transformation, udskiftning og nyudvikling af it-syste-
mer.
• Drift, vedligehold og levetidsforlængelser af it-systemer.
• Håndtering af kontrakter med eksterne leverandører.
• Risikoidentifikation og -håndtering.
• Økonomi- og projektstyring.
• Porteføljestyring.
• It-arkitektur.
Porteføljestyring omfatter både styring af Skatteforvalt-
ningens it-systemportefølje og projektportefølje. Skattefor-
valtningens it-systemportefølje er alle de it-systemer, som
Skatteforvaltningen er it-systemejer for. Projektporteføljen
er alle Skatteforvaltningens investeringsprojekter, der omfat-
ter nyudvikling eller væsentlig tilpasning af standard it-løs-
ninger eller omfatter væsentlig tilpasning af allerede eksi-
sterende it-løsninger.
Ved at indføre en model, hvorefter It-tilsynet ikke får
kompetence til at godkende eller påbyde Skatteforvaltnin-
gen foranstaltninger, fastholdes skatteministerens endelige
ansvar for Skatteforvaltningens it-virksomhed. Der lægges
navnlig vægt på, at det er ministeren, der inden for lovgiv-
ningens rammer og under ansvar over for Folketinget har
det endelige ansvar for udviklingen og driften af Skattefor-
valtningens it-systemer.
I den forbindelse foreslås det, at Skatteforvaltningen skal
underrette It-tilsynet og forelægge sagen for skatteministe-
ren, hvis Skatteforvaltningen beslutter ikke at følge en an-
befaling i en udtalelse fra It-tilsynet. Herved pålægges Skat-
teforvaltningen en oplysningspligt, hvis Skatteforvaltningen
ikke ønsker at følge en anbefaling i en udtalelse fra It-til-
synet, og samtidig sikres det, at skatteministeren konkret
involveres i det pågældende spørgsmål. Det sikres derved, at
det er skatteministeren og ikke It-tilsynet, der har det endeli-
ge ansvar i sådanne tilfælde. Samtidig foreslås det, at der
skabes en mekanisme, som involverer den parlamentariske
kontrol, der udøves af Folketingets Skatteudvalg, hvis der
måtte opstå en sag, hvor en anbefaling i en udtalelse fra
It-tilsynet ikke følges.
2.2.2. It-tilsynets opgaver og kompetencer
It-tilsynet foreslås tillagt følgende tilsynsrettede opgaver
og beføjelser:
• Anmodning om redegørelse. Skatteforvaltningen er for-
pligtet til efter tilsynets anmodning at redegøre for større
og væsentlige beslutninger på it-området og om uddy-
bende beslutningsgrundlag for f.eks. større strategiske
beslutninger.
• Følg eller forklar. It-tilsynet vil som led i sin tilsynsvirk-
somhed kunne afgive anbefalinger til Skatteforvaltnin-
gen efter et »følg eller forklar-princip«. Hvis Skattefor-
valtningen skulle beslutte ikke at følge en anbefaling
fra It-tilsynet, vil Skatteforvaltningen skulle underrette
It-tilsynet herom, og Skatteforvaltningen vil skulle fore-
lægge sagen for skatteministeren.
• Underretning af skatteministeren. It-tilsynet vil skulle
afrapportere til skatteministeren om It-tilsynets arbejde
i en årlig redegørelse, som offentliggøres. It-tilsynet vil
skulle underrette skatteministeren om forhold, som mini-
steren efter It-tilsynets opfattelse bør have kendskab til.
• ”It-whistleblowerordning”. It-tilsynet vil skulle behand-
le relevante indberetninger, som It-tilsynet modtager
via whistleblowerordninger, der dækker Skatteforvalt-
ningens it-område.
It-tilsynet foreslås tillagt følgende rådgivningsrettede op-
gaver og beføjelser:
• Rådgivning om drift, vedligeholdelse, udvikling og
portefølje jf. afsnit 2.2.1. It-tilsynet vil skulle følge
drift, vedligeholdelse og udvikling af Skatteforvaltnin-
gens it-understøttelse og rådgive Skatteforvaltningen om
spørgsmål med tilknytning hertil, herunder spørgsmål
om budget og risici.
• Statens It-Råd. It-tilsynet vil som et supplement til Sta-
tens It-råd kunne foretage risikovurdering af alle Skatte-
forvaltningens igangværende større it-udviklingsprojek-
ter og rådgive om styring af it-systemporteføljer. It-pro-
jekter over 10 mio. kr. vil fortsat skulle risikovurderes
i It-rådet, og Skatteforvaltningen vil fortsat skulle føl-
ge model for porteføljestyring i staten og til review
hos It-rådet om Skatteforvaltningens systemportefølje-
styring. Til forskel fra Statens It-råd vil It-tilsynet kunne
følge it-projekter fra idefasen til projekterne afsluttes. It-
tilsynet vil også kunne supplere rådgivningen fra Statens
It-råd, hvad angår risikovurderingen for tidspunktet for
opstart af nye udviklingsprojekter. It-tilsynet vil således
kunne foretage en risikovurdering af tidspunktet for op-
starten for allerede igangsatte projekter og Skatteforvalt-
ningens ressourcer i øvrigt. It-tilsynet vil kunne bistå
ved behandlingen af Skatteforvaltningens it-projekter i
Statens It-råd, herunder deltage i relevante mødefora.
• Deltagelse i Skatteforvaltningens møder. It-tilsynet vil
kunne deltage i relevante mødefora med henblik på at
opnå et samlet overblik over it-området og væsentlige
prioriteringer og rådgive om beslutninger.
• Udtalelser om regulering. It-tilsynet vil kunne afgive ud-
talelser i forbindelse med overvejelser om ny regulering,
der på Skatteministeriets område medfører nyudvikling
af it eller væsentlig systemtilpasning. It-tilsynet vil også
kunne udtale sig om forenkling af eksisterende regule-
ring på skatteområdet, der kan reducere kompleksitet og
nedbringe risici for Skatteforvaltningens it-projekter.
• Skatteministeren vil kunne anmode It-tilsynet om udta-
lelser. Skatteministeren vil få adgang til at anmode om
It-tilsynets vurdering af konkrete spørgsmål.
It-tilsynet foreslås tillagt følgende opgaver og beføjelser
for så vidt angår forholdet til Folketinget:
• Skatteministeren vil skulle underrette Folketingets Skat-
teudvalg, hvis en anbefaling fra tilsynet ikke følges.
• Orientering af Folketinget. It-tilsynet vil skulle orientere
skatteministeren om It-tilsynets arbejde i en årlig rede-
gørelse, som vil skulle offentliggøres. Skatteministeren
5
vil forud for offentliggørelsen af den årlige redegørelse
skulle forelægge denne for Folketingets Skatteudvalg.
It-tilsynet vil således skulle påse, om Skatteforvaltningen
udfører sine it-opgaver på en hensigtsmæssig måde, herun-
der hvordan Skatteforvaltningen prioriterer sine ressourcer.
Statens It-råd under Finansministeriet har til opgave at
rådgive statslige myndigheder om tidlig håndtering af risici i
it-projekter og styring af it-systemporteføljer. Det foreslås,
at It-tilsynet vil skulle supplere arbejdet i Statens It-råd
gennem indsigt og rådgivning om risici ved allerede igang-
værende projekter og risici ved at igangsætte yderligere nye
projekter i forhold til porteføljen af allerede igangsatte og
endnu ikke afsluttede projekter. Tilsynet vil i sit arbejde
skulle afveje tværgående hensyn i forhold til den samlede
porteføljestyring i Skatteforvaltningen.
It-tilsynet vil skulle have uhindret adgang til de oplysnin-
ger og materiale fra Skatteforvaltningen, som er nødvendige
for It-tilsynets varetagelse af sine opgaver. Efter forslaget
vil tilsynet dog ikke kunne få adgang til oplysninger, som
Skatteforvaltningen har modtaget fra hvidvasksekretariatet,
og som derfor er omfattet af den særlige tavshedspligt i
hvidvasklovens § 69 c, stk. 1. For at sikre It-tilsynet de bed-
ste muligheder for at tilrettelægge sin kontrol foreslås det,
at Skatteforvaltningen af egen drift orienterer It-tilsynet om
alle væsentlige forhold af relevans for It-tilsynets virke. Ved
tilrettelæggelsen af It-tilsynets kontrol med Skatteforvaltnin-
gen må der også lægges vægt på bl.a. hensynet til Skattefor-
valtningens samarbejdspartnere m.v. Det forudsættes derfor,
at It-tilsynet kun efterspørger viden, der er nødvendig for
It-tilsynets arbejde, og tilrettelægger sit arbejde, så der alene
opnås kendskab til oplysninger, der er af betydning herfor.
Efter forslaget vil It-tilsynet af egen drift skulle kunne
tage emner op til undersøgelse. It-tilsynet vil også af egen
drift skulle afgøre, hvilke sagsområder der særligt skal pri-
oriteres. Det vil også tilkomme It-tilsynet selv at afgøre,
hvilken intensitet foranstaltningerne vil skulle have. I sin
prioritering og tilrettelæggelse af sit arbejde vil It-tilsynet
skulle iagttage et tværgående fokus med inddragelse af den
samlede projektportefølje. Det vil være op til It-tilsynet selv
at tilrettelægge sit arbejde. Det er i den forbindelse klart, at
også ressourcemæssige overvejelser må indgå i It-tilsynets
vurdering af, om et spørgsmål kan og bør tages op af egen
drift.
Sammenfattende foreslås det med den foreslåede tilsyns-
ordning, at It-tilsynet får en række lovbestemte beføjelser
til på baggrund af en anmodning eller af egen drift at kon-
trollere og udtale sig om driften, vedligeholdelsen og udvik-
lingen af Skatteforvaltningens it-område med inddragelse af
et tværgående fokus på den samlede projekt- og systempor-
tefølje.
De hovedopgaver, som It-tilsynet foreslås tillagt indebæ-
rer, at det vil være begrænset, hvor mange forvaltningsretli-
ge afgørelser tilsynet kommer til at træffe. Tilsynet vil være
omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen og vil der-
med kunne komme til at træffe afgørelser om aktindsigt. Det
er også muligt, at tilsynet i sin personaleadministration vil
skulle træffe afgørelser. Som følge af It-tilsynets uafhængig-
hed og placering uden for det almindelige administrative
hierarki, vil de afgørelser, som tilsynet træffer, ikke kunne
påklages til Skatteministeriet. It-tilsynet vil imidlertid som
andre forvaltningsmyndigheder være omfattet af Folketin-
gets ombudsmands kompetence og domstolenes kompetence
i henhold til grundlovens § 63.
2.2.3. Medlemmer og sekretariat
Medlemmerne af It-tilsynet foreslås udnævnt af skattemi-
nisteren efter drøftelse med Folketingets Skatteudvalg. It-til-
synet foreslås sammensat af medlemmer med navnlig it-fag-
lig og skattefaglig indsigt. 3 af medlemmerne vil skulle
have solid erfaring fra it-området med it-markedsindsigt,
forretningsudvikling og strategisk ledelseserfaring fra store
it-tunge organisationer eller erfaring fra f.eks. arbejde som
medlem af Statens It-råd.
De pågældende skal være værdige til den agtelse og tillid,
som hvervet indebærer (decorum), ligesom der forventes
et vist fremmøde af de pågældende. Det foreslås, at skatte-
ministeren under ganske særlige omstændigheder vil kunne
tilbagekalde en udnævnelse af et medlem af It-tilsynet.
For så vidt angår ankenævnsmedlemmer har skattemini-
steren i praksis indlagt den begrænsning i udnævnelseskrite-
rierne, at ministeren har undladt at udnævne personer, som
ikke har selvangivet for årene før udnævnelsen, og personer,
der har indgået en afdragsordning med Skatteforvaltningen
om restancer til det offentlige, men som har misligholdt
afdragsordningen. Sådanne forhold kan også opstå, efter
at personen er udnævnt, og i særlige situationer kan man
forestille sig, at de kan være etisk uforenelige med fortsat
medlemskab. Derudover kan der forekomme tilfælde, hvor
et medlems adfærd på eller i umiddelbar forbindelse med
møderne i nævnet gør fortsat medlemskab uønskværdigt.
På baggrund af disse betragtninger er der indført lovhjem-
mel for, at skatteministeren – i overensstemmelse med hidti-
dig praksis – undtagelsesvis kan undlade at udnævne indstil-
lede personer som ankenævnsmedlemmer og regler om, at
ministeren under ganske særlige omstændigheder kan tilba-
gekalde en udnævnelse af et ankenævnsmedlem. Der skal
således tages hensyn til, at det er en mere indgribende foran-
staltning at afskedige et udnævnt medlem end at undlade at
udnævne en indstillet person.
Lignende bestemmelser og praksis foreslås fulgt for så
vidt angår udpegningen af medlemmerne af It-tilsynet, idet
det bemærkes, at it-tilsynets medlemmer ikke foreslås ud-
nævnt efter indstilling. Beskrivelsen af begrænsningen af
kriterierne for udpegningen er udtryk for almindelige over-
vejelser om decorumkravet, og der ikke er tale om en ud-
tømmende opregning af forhold af relevans i den sammen-
hæng.
Medlemmerne foreslås udnævnt for en periode på fire år
med mulighed for genudnævnelse for en enkelt periode, dog
med en særlig ordning i forbindelse med den første udnæv-
nelse af hensyn til tilsynets kontinuitet.
Hvervet som medlem af It-tilsynet bør efter regeringens
6
opfattelse vederlægges. Der henvises i den forbindelse til
afsnit 3 om forslagets økonomiske konsekvenser og imple-
menteringskonsekvenser for det offentlige.
Det foreslås, at der oprettes et sekretariat, der vil få til op-
gave at sekretariatsbetjene It-tilsynet. Sekretariatet forventes
at bestå af i størrelsesordenen 10 årsværk.
Forvaltningslovens regler om personlig, speciel inhabili-
tet gælder for behandlingen af sager, hvori der er eller vil
blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, og for
behandlingen af sager om indgåelse af kontraktforhold eller
lignende privatretlige dispositioner. På baggrund af de opga-
ver, som It-tilsynet foreslås tillagt, vil tilsynets medlemmer
og de ansatte i sekretariatet ikke umiddelbart være omfattet
af forvaltningslovens regler om inhabilitet.
I forvaltningslovens § 3, stk. 1, er der opregnet en ræk-
ke konkrete situationer, hvor en person, der virker inden
for den offentlige forvaltning, i udgangspunktet er inhabil
i forhold til en bestemt sag. Bestemmelsen afsluttes med
en opsamlingsbestemmelse, hvorefter en person er inhabil
i forhold til en bestemt sag, hvis der i øvrigt foreligger
omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om ved-
kommendes upartiskhed. Efter § 3, stk. 2, foreligger der dog
ikke inhabilitet, hvis der som følge af interessens karakter
eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktio-
ner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at
være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket
af uvedkommende hensyn. Retsvirkningen af inhabilitet er,
at den, der er inhabil, ikke må træffe afgørelse, deltage i
afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen, jf. § 3,
stk. 3.
Efter forvaltningslovens § 4, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., gæl-
der bestemmelserne i § 3 ikke, hvis det ville være umuligt
eller forbundet med væsentlige vanskeligheder eller betæn-
kelighed at lade en anden træde i den pågældendes sted
under sagens behandling. For medlemmerne af en kollegial
forvaltningsmyndighed gælder bestemmelserne i § 3, selv
om stedfortræder ikke kan indkaldes. Hertil er der i § 4,
stk. 2, 2. pkt., opregnet nogle undtagelser. § 4, stk. 3, er en
bestemmelse, der regulerer inhabilitet ved kollegiale myn-
digheders valg af medlemmer til hverv.
Rammerne for fremgangsmåden for afklaringen af spørgs-
mål om inhabilitet er fastlagt i forvaltningslovens § 6.
Det foreslås, at forvaltningslovens §§ 3 og 4 om speciel
inhabilitet kommer til at gælde tilsvarende for medlemmer-
ne af It-tilsynet og de ansatte i It-tilsynets sekretariat, og at
det overlades til tilsynet i sin forretningsorden nærmere at
fastsætte fremgangsmåden for afklaringen af spørgsmål om
inhabilitet.
For skattemyndighederne gælder en særlig og ubetinget
tavshedspligt over for uvedkommende med hensyn til oplys-
ninger om en fysisk eller juridisk persons økonomiske, er-
hvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, jf. skatte-
forvaltningslovens § 17. Den særlige og skærpede tavsheds-
pligt gælder for samtlige myndigheder på Skatteministeri-
ets område. Tavshedspligten omfatter hele ministerområdets
lovgivning bortset fra lovgivning, der ikke er lovgivning
om skatter og afgifter i bred forstand, og gælder for såvel
embedsmænd i administrationen som for nævnsmedlemmer
i de på området værende klagenævn og medlemmerne af
Landsskatteretten og Skatterådet. Forpligtelsen til at iagttage
ubetinget tavshed gælder også for sagkyndige medhjælpere
samt i øvrigt enhver, der som følge af et i henhold til aftale
med det offentlige påtaget arbejde kommer til kundskab om
sådanne forhold.
It-tilsynet vil ikke være en »skattemyndighed « i skattefor-
valtningslovens forstand og derfor ikke umiddelbart blive
omfattet af den særlige og ubetingede tavshedspligt, som
Skatteforvaltningen og Skatteministeriet i øvrigt er omfattet
af.
Karakteren af It-tilsynets opgaver tilsiger ikke umiddel-
bart et behov for It-tilsynet til at få oplysninger om en fysisk
eller juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller
privatlivet tilhørende forhold. Imidlertid indeholder de it-sy-
stemer, som It-tilsynet vil skulle kontrollere, og få behov for
oplysninger om, sådanne fortrolige oplysninger. Det foreslås
derfor, at It-tilsynet bliver omfattet af den særlige og skær-
pede tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17. Efter
forslaget vil It-tilsynet derimod ikke blive omfattet af den
særlige tavshedspligt i hvidvasklovens § 69 c, stk. 1, og
It-tilsynet vil derfor ikke kunne få adgang til oplysninger,
der kommer fra hvidvasksekretariatet og er omfattet af tav-
shedsbestemmelsen i hvidvasklovens § 69 c, stk. 1.
2.2.4. Offentlighedens indsigt med It-tilsynets arbejde
Som en forvaltningsmyndighed vil It-tilsynet blive omfat-
tet af lov om offentlighed i forvaltningen (herefter offentlig-
hedsloven).
For at kunne varetage sine opgaver vil der være behov
for, at It-tilsynet har uhindret adgang til også interne doku-
menter fra Skatteforvaltningen på samme måde som andre
tilsyns- og kontrolinstanser som Rigsrevisionen og Folketin-
gets Ombudsmand.
It-tilsynet vil således få indsigt med it-systemer af vital
samfundsmæssig betydning og vil i visse tilfælde skulle
behandle konkrete indberetninger om alvorlige fejl eller ure-
gelmæssigheder i systemerne.
Det følger af offentlighedslovens § 23, stk. 2, at et do-
kument, der er afgivet til udenforstående, ikke mister sin
interne karakter, hvis afgivelsen sker af retlige grunde, til
forskningsmæssig brug eller af andre lignende grunde. Be-
stemmelsen bygger grundlæggende på den betragtning, at
et internt dokument mister sin interne karakter, hvis den af-
givende myndighed ved at sende dokumentet til udenforstå-
ende vælger at opgive retten til at beskytte sine interne do-
kumenter. Omvendt bør et internt dokument ikke miste sin
interne karakter, hvis myndigheden ved afgivelsen ikke må
anses for (frivilligt) at have givet afkald på den beskyttelse
af interne dokumenter, der følger af offentlighedslovens §
23, stk. 1. Der henvises til forslag til lov om offentlighed i
forvaltningen, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 144, som
fremsat, side 46, 47 og 90, og betænkning nr. 1510/2009 om
offentlighedsloven, side 517-518 og 573-75.
7
Som det fremgår af punkt 2.2.2. foreslås det fastsat i lo-
ven, at Skatteforvaltningen er forpligtet til at meddele It-til-
synet de oplysninger og udlevere de dokumenter m.v., som
kræves af It-tilsynet.
Efter forslaget vil Skatteforvaltningens videregivelse af
dokumenter til It-tilsynet ikke medføre, at dokumenterne
mister deres interne karakter, idet Skatteforvaltningen ikke
ved afgivelsen kan anses for at have opgivet retten til at
beskytte sine interne dokumenter.
Reguleringen kommer dermed til at ligne, hvad der gæl-
der ved myndighedernes afgivelse af interne dokumenter til
andre kontrolorganer. Således er det for dokumenter, der
afgives til Rigsrevisionen, fastsat i § 12, stk. 2, i lov om
revision af statens regnskab, at såfremt der på rigsrevisors
forlangende afgives dokumenter til rigsrevisor, der er omfat-
tet af bestemmelser om undtagelse af interne dokumenter
fra retten til aktindsigt efter offentlighedsloven, vil sådanne
dokumenter fortsat være undtaget fra aktindsigt efter afgi-
velsen til rigsrevisor. Tilsvarende gælder efter § 4, stk. 4,
i lov om statsrevisorerne. Endelig mister interne dokumen-
ter, der afgives til Folketingets Ombudsmand, ikke derved
deres interne karakter. Således fremgår det af § 19, stk. 1, i
lov om Folketingets Ombudsmand, at myndigheder m.v. er
forpligtet til at meddele ombudsmanden de oplysninger og
udlevere de dokumenter m.v., som forlanges af ombudsman-
den.
3. Økonomiske konsekvenser og implementerings-
konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at medføre udgifter for 10,0 mio.
kr. fra 2021 og frem til It-tilsynet. Hertil kommer, at der
vurderes at være udgifter på ca. 5,3 mio. kr. i 2021 og 7,0
mio. kr. årligt fra 2022 og frem til betjening af It-tilsynet i
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.
Med henvisning til finanslovens § 45 og Budgetvejlednin-
gens afsnit 2.2.19. vil kontoen § 09.11.03. Tilsynet med
told- og skatteforvaltningens it-område (Driftsbev.) blive op-
rettet på finansloven som en ny, selvstændig hovedkonto til
afholdelse af udgifter forbundet med it-tilsynets virke. Der
vil i den forbindelse ske en udmøntning af bevilling til kon-
toen på 10,0 mio. kr. i 2021 fra § 35.11.50.60. Generel
reserve til Skatteministeriet.
Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have økonomiske og
administrative omkostninger for det offentlige af betydning.
Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med prin-
cipperne for digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konse-
kvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. august
til den 18. september 2020 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, ATP, Borger- og retssikkerhedschefen i Skat-
teforvaltningen, Brancheforeningen for Decentral Kraftvar-
me, Business Danmark, CEPOS, Cevea, Coop, Dansk Akti-
onærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk IT,
Dansk Musiker Forbund, Dansk Told- og Skatteforbund,
Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske Medier,
Danske Regioner, DANVA, Datatilsynet, Den Danske Dom-
merforening, DI, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-
styrelsen, EjendomDanmark, Ejerlejlighedernes Landsfor-
ening, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, FH -
Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, FOA,
Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af De
Private Dagplejere, Foreningen Danske Revisorer, Forenin-
gen for Platformsøkonomi i Danmark, Forsikring & Pen-
sion, Forsikringsmæglerforeningen, FSR - danske revisorer,
IBIS, Ingeniørforeningen i Danmark, Investering Danmark,
It-Branchen, IT-Universitetet, Justitia, KL, Kraka, Landbrug
& Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisati-
on, Mellemfolkeligt Samvirke, Miljøstyrelsen, Mineralolie
Brancheforeningen, Rigsrevisionen, SEGES, Skatteankesty-
relsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Tingly-
sningsretten, Vurderingsankenævnsforeningen, Ældre Sagen
og Økonomistyrelsen.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
8
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vurderes at medføre
udgifter for 10,0 mio. kr. fra 2021
og frem til It-tilsynet. Hertil kom-
mer, at der vurderes at være udgifter
på ca. 5,3 mio. kr. i 2021 og 7,0
mio. kr. årligt fra 2022 og frem til
betjening af It-tilsynet i Udviklings-
og Forenklingsstyrelsen.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsrettet
EU-regulering /Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1
Til § 1
Driften og udviklingen af Skatteforvaltningens it-område
er i dag underlagt tilsyn af Skatteministeriet, herunder mini-
steriets koncernrevision for så vidt angår koncernens forret-
ning, økonomi, organisering og lokalisering, og Rigsrevisio-
nens kontrol og tilsyn. Statslige it-projekter over 10 mio. kr.
og it-anskaffelser over 60 mio. kr. skal desuden risikovurde-
res af Statens It-råd, som er nedsat under Finansministeriet.
Det foreslås i stk. 1, at der, med det formål at føre tilsyn
med, understøtte og styrke driften og udviklingen af Skatte-
forvaltningens it-område, oprettes et uafhængigt tilsyn med
Skatteforvaltningens it-område.
Tilsynet, der benævnes »It-tilsynet«, vil skulle føre tilsyn
med Skatteforvaltningens it-område og samtidig udbygge
den parlamentariske kontrol i forhold til området. It-tilsy-
net vil skulle rådgive og bidrage til, at der træffes mere
robuste beslutninger i Skatteforvaltningen om eksempelvis
strategi, prioriteringer, tidsplaner, budgetter, økonomistyring
og analyser i forbindelse med håndteringen af udfordringer
på Skatteforvaltningens it-område. It-tilsynets vil i vareta-
gelsen af tilsyns- og rådgivningsopgaver skulle anlægge et
tværgående perspektiv på Skatteforvaltningens projekt- og
systemportefølje med et balanceret fokus på omkostnings-
effektivitet, implementeringshorisont, risikominimering og
forretningsmæssige behov og compliance. It-tilsynet bør og-
så have fokus på bagvedliggende strukturelle og organisato-
riske udfordringer, når der føres tilsyn med – og rådgives
om – it-drift og it-udvikling.
It-tilsynets virke foreslås afgrænset til Skatteforvaltnin-
gens it-område, dvs., at It-tilsynet ikke skal føre tilsyn med
drift og udvikling af it-systemer i den øvrige del af Skatte-
ministeriets koncern.
Løbende sparring og dialog er en væsentlig del af It-til-
synets rolle. Det er forventningen, at It-tilsynet i sin rådgiv-
ning vil gå i tæt dialog med ledelsen i Skatteforvaltningen
med henblik på sparring, uanset at It-tilsynet også samtidig
løfter en tilsynsopgave, der i sin yderste konsekvens er base-
ret på »følg-eller-forklar-princippet«. Princippet indebærer,
at i de tilfælde Skatteforvaltningen beslutter ikke at følge
en anbefaling i en udtalelse fra It-tilsynet, skal Skatteforvalt-
ningen underrette tilsynet og forelægge sagen for skattemi-
nisteren.
It-tilsynet vil kunne få brug for uddybende analyser og
beslutningsoplæg, men det er hensigtsmæssigt, at der i størst
muligt omfang tages udgangspunkt i materiale, der er udar-
bejdet som en del af den generelle ledelsesbetjening i Skat-
teforvaltningen. Tilsvarende gælder i forhold til It-tilsynets
mulighed for at deltage i møder i allerede etablerede møde-
9
fora – det giver tilsynet det bedst mulige indblik, gør det
muligt for tilsynet at bidrage direkte med egne kompetencer
og sikrer, at der ikke skal opbygges en parallel mødestruktur
for at tilgodese It-tilsynets informationsbehov.
Det er væsentligt, at It-tilsynet arbejder parallelt med og
sammen med Skatteforvaltningens ledelse, og at It-tilsynets
arbejde tilrettelægges, så tilsynsopgaven ikke bremser frem-
driften i arbejdet eller reelt kommer til at udgøre et supple-
rende beslutningslag i Skatteforvaltningen.
Den foreslåede etablering ved lov betyder, at It-tilsynet får
det stærkest mulige mandat, idet de generelle retningslinjer
for tilsynsorganets sammensætning og virksomhed bliver
fastsat ved lov. Samtidig understøtter en etablering af It-til-
synet ved lov den ro og stabilitet, som der er brug for, for at
Skatteforvaltningen vil kunne lykkedes med at varetage den
væsentlige opgave, det er at sikre driften og udviklingen af
de mange store, vitale og komplekse it-systemer.
Endelig muliggør valget af etableringen af It-tilsynet ved
lov, at der kan ske den nødvendige særregulering af tilsyns-
organets tavshedspligt efter skatteforvaltningslovens § 17,
tilsynsmedlemmernes habilitet og offentlighedens adgang til
Skatteforvaltningens interne dokumenter, som måtte blive
udvekslet med tilsynet.
Det foreslås med stk.2, at It-tilsynet vil skulle udøve sine
funktioner i fuld uafhængighed.
Det betyder, at It-tilsynet ikke vil blive undergivet tjene-
stebefalinger fra Skatteministeriet eller andre myndigheder
med hensyn til udøvelsen af sin virksomhed.
Tilsynets afgørelser vil ikke kunne indbringes for eller
omgøres af anden administrativ myndighed, herunder Skat-
teministeriet. Tilsynet vil imidlertid som andre forvaltnings-
myndigheder være omfattet af Folketingets Ombudsmands
kompetence samt domstolenes kompetence i henhold til
grundlovens § 63.
Tilsynet foreslås at have en finanslovsmæssig tilknytning
til Skatteministeriet, som vil kunne yde bistand med økono-
mistyring og personaleforvaltning til It-tilsynet.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at It-tilsynet vil komme til at bestå af
5 medlemmer med enten it-faglig eller skattefaglig indsigt,
hvoraf mindst 3 vil skulle have it-faglig indsigt.
Den it-faglige eller skattefaglige indsigt vil kunne være
af enten teoretisk eller praktisk karakter. Det vil for eksem-
pel kunne bestå i en relevant uddannelse og/eller praktisk
erfaring med drift, videreudvikling og udvikling af store og
komplicerede it-projekter, samt data og analyse og skattefor-
valtning. Relevant erfaring kunne også være fra arbejdet
som medlem af Statens It-råd. Da de fleste af Skattefor-
valtningens it-projekter har ophæng i lovgivning og regelun-
derstøttelse, vil det være hensigtsmæssigt, at It-tilsynet også
besidder kompetencer inden for samspillet mellem it og ju-
ra.
Det forudsættes, at der normalt ikke vil være behov for
afstemning i It-tilsynet, og der vil ikke blive udnævnt sted-
fortrædere.
Rekrutteringen vil ikke være begrænset til personer i be-
stemte stillinger eller med en bestemt erhvervsmæssig bag-
grund. Det bør ved udnævnelsen alene være afgørende, at
de tre af de pågældende personer har solid erfaring fra
it-området med it-markedsindsigt, forretningsudvikling og
strategisk ledelseserfaring fra store It-tunge organisationer,
eller f.eks. fra arbejdet som medlem af Statens It-råd.
For at It-tilsynet kan fremtræde som uafhængigt og uden
særlig tilknytning til bestemte politiske partier bør det und-
gås at udpege medlemmer, som har eller har haft fremtræ-
dende positioner i et politisk parti som f.eks. medlemmer af
Folketinget. Personer, som aktuelt er ansat i Skatteministeri-
ets koncern, bør heller ikke kunne udpeges. Omvendt vil
personer, som aktuelt er medlemmer af Statens It-råd, kunne
udpeges.
Ved udnævnelsen af medlemmerne vil det skulle tilstræ-
bes at undgå at udnævne nogen, for hvis vedkommende det
på forhånd må forudses, at der jævnligt vil opstå tilfælde af
speciel inhabilitet, jf. lovforslagets § 10. Lignende betragt-
ninger kan også være relevante i forhold til tilbagekaldelse
af en udnævnelse.
Om vederlag til It-tilsynets medlemmer henvises til afsnit
3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 2, at It-tilsynets medlemmer vil skulle
udnævnes efter drøftelse med Folketingets Skatteudvalg.
Der er tale om en »konsultation« af Skatteudvalget,
idet det er skatteministeren, som har udnævnelseskompeten-
cen. Drøftelserne med udvalget vil understøtte og styrke den
parlamentariske indsigt i It-tilsynet.
Det foreslås i stk. 3, at skatteministeren udpeger It-tilsy-
nets formand blandt tilsynets medlemmer.
It-tilsynet vil skulle afgive udtalelser og underretninger og
på anden måde give udtryk for sin opfattelse af et emne in-
den for It-tilsynets kompetenceområde. Det foreslås derfor,
at der fastsættes regler for, hvornår It-tilsynet er beslutnings-
dygtigt. Med det foreslåede stk. 4, 1. pkt., foreslås det, at
It-tilsynet vil være beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen
af medlemmerne, herunder formanden, deltager i beslutnin-
gen. Med »medlemmer« menes også midlertidige medlem-
mer, som måtte være udnævnt for en begrænset periode.
Det betyder, at for det tilfælde, at der måtte opstå behov
for egentlig afstemning i It-tilsynet, vil beslutning skulle
træffes ved simpelt flertal.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at ved stemmelighed vil for-
mandens stemme være afgørende. Sammensætningen med
5 medlemmer vil muliggøre, at It-tilsynet er beslutningsdyg-
tigt, selv om 1 eller 2 medlemmer har forfald. De nærmere
regler herom vil It-tilsynet skulle fastsætte i It-tilsynets for-
retningsorden.
Det foreslås med stk. 5, at It-tilsynet selv vil skulle fast-
sætte sin forretningsorden. Det forventes, at forretningsorde-
nen vil indeholde regler om form, antal, afstemning, indkal-
delse af møder, fuldmagtsforhold, den årlige redegørelse
10
og sagsbehandling. Det vil f.eks. kunne være regler, der
nærmere udmønter den praktiske fremgangsmåde for, hvor-
dan et medlem vil skulle reagere, hvis vedkommende bliver
bekendt med, at der foreligger omstændigheder, som er eg-
nede til at vække tvivl om vedkommendes habilitet, og om
hvordan It-tilsynet i tvivlstilfælde afgør, om et medlem er
inhabilt.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at It-tilsynets medlemmer udnævnes
for en periode på 4 år med mulighed for genudnævnelse
for en yderligere 4-årig periode. Perioden på 4 år svarer
til funktionsperioden for skatte-, vurderings- og motoranke-
nævn, mens perioden for Skatterådet er 6 år. Med mulig-
heden for genudnævnelse sikres det, at medlemmerne kan
opnå det nødvendige domænekendskab. For at sikre konti-
nuitet i It-tilsynets arbejde foreslås det dog, at 2 af tilsynets
medlemmer ved den første udpegning kun vil kunne udnæv-
nes for 2 år med mulighed for genudnævnelse i 4 år, jf. §
13, stk. 3. Herved opnås, at der ikke samtidig vil skulle ske
en fuldstændig udskiftning af It-tilsynets medlemmer, idet
de efterfølgende funktionsperioder vil blive forskudt 2 år i
forhold til hinanden.
Det foreslås med stk. 2, at er et medlem fraværende fra
tilsynets møder i en sammenhængende periode på over 6
måneder, uden at der er meddelt medlemmet orlov efter 3.
pkt., vil den pågældende ophøre med at være medlem af
tilsynet, og der udnævnes i så fald i overensstemmelse med
reglerne i § 2, stk. 2, et nyt medlem af tilsynet for den rester-
ende del af perioden nævnt i stk. 1. Det samme foreslås at
gælde, hvis et medlem i øvrigt udtræder af tilsynet.
Det betyder, at faktisk fravær i mere end 6 måneder fører
til ophør af medlemskab af It-tilsynet. Efter forslaget vil
der ikke kunne dispenseres fra denne bestemmelse, og der
udnævnes i så fald et nyt medlem af It-tilsynet for den
resterende del af det oprindelige medlems funktionsperio-
de. Det samme gælder, hvis et medlem i øvrigt udtræder af
It-tilsynet.
Det foreslås endvidere, at skatteministeren efter anmod-
ning vil kunne meddele et medlem orlov fra tilsynet i en
periode på 12 måneder regnet fra skatteministerens medde-
lelse af orlov. Der udnævnes i så fald i overensstemmelse
med reglerne i § 2, stk. 2, et midlertidigt medlem af tilsynet
for orlovsperioden.
Det betyder, at ministeren efter ansøgning vil kunne med-
dele midlertidigt fravær (orlov) uden, at medlemmet vil
skulle fratræde på grund af 6 måneders fraværsreglen. Da
medlemmerne af It-tilsynet ikke foreslås at skulle have sup-
pleanter, foreslås det at sikre bredden i It-tilsynet ved mid-
lertidigt fravær ved, at der ved enkeltstående ansøgt orlov
på 12 måneder vil skulle udnævnes et midlertidigt medlem,
hvis medlemskab vil skulle være tidsmæssigt begrænset til
orlovsperioden.
Det foreslås, at yderligere orlov ikke vil kunne meddeles.
Det betyder, at der ikke vil skulle kunne meddeles orlov
udover en periode på 12 måneder.
Der foreslås med stk. 3 indført en regel om, at skattemi-
nisteren under ganske særlige omstændigheder vil kunne
tilbagekalde en udnævnelse af et medlem af It-tilsynet. Be-
stemmelsen svarer til bestemmelserne i skatteforvaltningslo-
vens § 3, stk. 5, om skatterådsmedlemmer, § 9, stk. 5, om
ankenævnsmedlemmer og § 12, stk. 7, om medlemmer af
Landsskatteretten.
Baggrunden for bestemmelsen er, at den pågældende skal
være værdig til den agtelse og tillid, som hvervet indebærer
(decorum).
Der kan tænkes tilfælde, hvor det vil være berettiget at
undlade at udnævne en person til medlem af It-tilsynet på
grund af den pågældendes personlige eller økonomiske for-
hold på det tidspunkt, hvor udnævnelse er aktuel. Hverken
skatteministerens eller Folketingets Skatteudvalgs overvejel-
ser desangående vil dog komme til kundskab i en bredere
kreds. Det skyldes, at ingen har indstillingsret. Tilsvarende
forhold kan imidlertid også tænkes at opstå eller komme til
ministerens kundskab i den periode, et medlem er udnævnt
for, og man kan forestille sig, at dette i særlige situationer
kan være uforeneligt med fortsat medlemskab af It-tilsynet.
Foruden tilfælde, hvor udnævnelse ikke ville være sket,
hvis forholdet havde foreligget på det aktuelle tidspunkt,
kan der også tænkes tilfælde, hvor den pågældendes adfærd
på eller i umiddelbar forbindelse med møderne gør, at fortsat
medlemskab ikke er ønskværdigt. Også her gælder, at der
vil skulle være tale om ganske særlige omstændigheder, for
at skatteministeren kan bringe medlemskabet til ophør, og at
der vil skulle tages hensyn til, at det er en mere indgribende
foranstaltning at afskedige et udnævnt medlem end at undla-
de at udnævne en person.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at It-tilsynet vil skulle følge
driften og udviklingen af Skatteforvaltningens it-område og
rådgive Skatteforvaltningen om de almene og principielle
spørgsmål med tilknytning hertil.
Det betyder, at It-tilsynet vil kunne rådgive på eget initia-
tiv eller om spørgsmål forelagt It-tilsynet af ledelsen i Skat-
teforvaltningen eller Skatteministeriets departement. Råd-
givningen vil blandt andet omfatte vurdering af projektpla-
ner, budgetter og tidsplaner under inddragelse af et tværgå-
ende fokus på den samlede projektportefølje.
I de tilfælde, hvor projektudgifterne overstiger 60 mio. kr.,
vil it-aktstykker, der skal behandles i Folketingets Finansud-
valg, skulle vedlægges en udtalelse fra It-tilsynet. Det er
forventningen, at It-tilsynet vil kunne fremme it-aktstykke-
processen, i og med at det bagvedliggende planlægnings-
og estimeringsarbejde er blevet kvalitetssikret og løftet i
dialogen med It-tilsynet.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at It-tilsynet vil skulle bistå
ved behandlingen af Skatteforvaltningens it-projekter i Sta-
tens It-råd. Dette vil understøtte It-tilsynets oparbejdelse
af ressortkendskab og sikre udnyttelsen af medlemmernes
kompetencer fra It-tilsynets start. Samtidig vil It-tilsynet
derigennem få indsigt i de projekter, som It-tilsynet vil skul-
11
le følge og løbende vurdere. It-tilsynet vil kunne forholde
sig til Statens It-råds anbefalinger og Skatteforvaltningens
håndtering heraf. Herudover kan It-tilsynet supplere med
rådgivning, der ligger ud over Statens It-råds formelle kom-
petence, eksempelvis rådgivning og vurdering af konkrete
arkitektur- og teknologivalg og i forhold til it-området på
tværs af it-drift og it-udvikling.
Det betyder, at karakteren af It-tilsynets opgaver tydelig-
gøres som et supplement til de opgaver, som varetages af
Statens It-Råd.
Til forskel fra Statens It-råd vil It-tilsynet kunne følge
it-projekter fra idefasen, til projekterne afsluttes. Forslaget
skal sikre tilsynet hjemmel til at supplere de opgaver, der
varetages i Statens It-Råd.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at It-tilsynet skal kunne afgi-
ve udtalelser om forenkling af eksisterende og kommende
regulering på skatteområdet med henblik på at reducere
kompleksitet og nedbringe risici for Skatteforvaltningens
it-område.
Det betyder, at It-tilsynet vil kunne afgive udtalelser i for-
bindelse med overvejelser om ny og eksisterende regulering,
der på Skatteministeriets område medfører nyudvikling af it
eller væsentlig systemtilpasning. Hensigten er, at It-tilsynet
allerede i forbindelse med lovgivningsprocessen f.eks. under
en høring vil kunne påpege, hvis ny regulering medfører ri-
sici og kompleksitet i forhold til Skatteforvaltningens større
it-udviklingsprojekter og systemportefølje.
It-tilsynet vil også kunne afgive udtalelser og komme med
anbefalinger om forenkling af eksisterende regulering på
skatteområdet, der kan reducere kompleksitet og nedbringe
risici for Skatteforvaltningens it-projekter.
Det foreslås med stk. 1, nr. 4, at It-tilsynet vil skulle be-
handle indberetninger, om alvorlige fejl i eller alvorlige ure-
gelmæssigheder forbundet med it-driften eller it-udviklingen
af Skatteforvaltningens it-område, som It-tilsynet modtager
via whistleblowerordninger.
Det materielle indhold af indberetninger som vil skulle
behandles af It-tilsynet foreslås begrænset til alvorlige fejl
i eller alvorlige uregelmæssigheder forbundet med told-
og skatteforvaltningens it-projekter. Med alvorlige fejl eller
uregelmæssigheder menes navnlig forhold med mulig for-
retnings kritisk konsekvens, dvs. forhold, som er af meget
væsentlig betydning for løsningen af de opgaver, som it-sy-
stemerne skal varetage.
En indberetning, som It-tilsynet foreslås at kunne behand-
le, vil kunne være om alvorlige fejl eller alvorlige uregel-
mæssigheder forbundet med it-driften eller it-udviklingen
eller forbundet med it-driften og it-udviklingen. Forhold, der
vil være omfattet af tilsynets kompetence, er indberetninger
om alvorlige uregelmæssigheder i it-systemernes drift eller
om meget betydelige risici forbundet med et it-udviklings-
projekt, som ikke tidligere har været adresseret. Også indbe-
retninger om forhold, hvorefter anvendelsen af it-systemer-
ne indebærer sagsbehandling, der er i strid med gældende
ret, vil være om alvorlige forhold og derfor omfattet tilsy-
nets kompetence.
De generelle whistleblowerordninger på Skatteministeriets
område, som tilsynet foreslås at kunne behandle relevante
indberetninger fra, vil ikke erstatte den direkte og daglige
kommunikation i Skatteforvaltningen om fejl og utilfreds-
stillende forhold m.v., ligesom de er et supplement til andre
ordninger, f.eks. proceduren for early warnings.
Den nærmere fastlæggelse af It-tilsynets kompetence i
forhold til behandling af relevante indberetninger, som til-
synet modtager fra whistleblowerordninger, foreslås at skul-
le ske ved bekendtgørelse udstedt af skatteministeren med
hjemmel i stk. 4.
Når gennemførelsen af EU’s whistleblowerdirektiv træder
i kraft, vil It-tilsynet kunne behandle relevante indberetnin-
ger, som tilsynet modtager via de interne og eksterne ordnin-
ger, som skal etableres efter direktivet.
It-tilsynet vil kunne vejlede potentielle whistleblowere om
muligheden for at kunne anvende relevante allerede eksi-
sterende whistleblowerordninger.
Det foreslås i stk. 2, at skatteministeren skal kunne anmo-
de It-tilsynet om at udtale sig om spørgsmål med relation
til forvaltningen af Skatteforvaltningens it-område. Det kan
for eksempel være om budgetmæssige spørgsmål eller om
andre spørgsmål, som skatteministeren ønsker It-tilsynets
vurdering af. Det kan også være i forbindelse med overve-
jelser om muligheden for at implementere større ændringer i
skattelovgivningen.
Det foreslås i stk. 3, at skatteministeren bliver bemyndiget
til at fastsætte regler om opgaverne nævnt i stk. 1, nr. 1-3.
Det betyder, at skatteministeren vil kunne fastsætte regler
om indholdet af det driftsorienterede tilsyn og om tilsynets
opgaver i forhold til told- og skatteforvaltningens it-udvik-
lingsprojekter og styring af it-systemporteføljen.
Den hastige teknologiske udvikling vil kunne gøre det
nødvendigt at ændre It-tilsynets fokusområder og beføjel-
ser. Endvidere er det på nuværende tidspunkt ikke fastlagt,
hvordan transformationen af legacy-it-komplekset håndteres
teknisk og styringsmæssigt. Der er derfor behov for at sikre
fleksibilitet i forhold til It-tilsynets specifikke opgaveporte-
følje. Dette taler for, at der i en vis udstrækning vil skulle
kunne anvendes bemyndigelseslovgivning, der giver mini-
steren mulighed for at fastsætte It-tilsynets nærmere opgaver
og beføjelser ved bekendtgørelse.
Der er således med den foreslåede bemyndigelse i stk.
3, lagt op til en mulig fleksibel tilpasning af It-tilsynets
opgaver og beføjelser til det til enhver tid værende aktuelle
behov.
Bemyndigelsen vil skulle anvendes med respekt af den i §
1, stk. 2, foreslåede bestemmelse, hvorefter tilsynet udøver
sine funktioner i fuld uafhængighed.
Det foreslås i stk. 4, at skatteministeren fastsætter regler
om tilsynets opgaver efter de i stk. 1, nr. 4, nævnte indberet-
ninger.
Det betyder, at skatteministeren får bemyndigelse til at
fastlægge de nærmere rammer for It-tilsynets behandling
af de indberetninger, som It-tilsynet får til behandling via
12
whistleblowerordninger. Det vil f.eks. være regler, som præ-
ciserer den materielle afgrænsning af It-tilsynets kompeten-
ce.
Der påtænkes ikke fastsat særlige regler for tilsynets sags-
behandling. Det foreslås således, at tilsynets sagsbehandling
i forbindelse med whistleblowerordninger vil skulle ske i
overensstemmelse med de til enhver tid gældende forvalt-
ningsretlige og databeskyttelsesretslige regler.
Til § 5
Med den foreslåede bestemmelse foreslås det, at It-tilsynet
vil skulle underrette skatteministeren om forhold, som It-til-
synet vurderer, at ministeren bør have kendskab til.
Det betyder, at It-tilsynet som led i sin virksomhed vil
skulle orientere skatteministeren om vigtige observationer,
udfaldet af vigtige sager og udtalelser. Orienteringen indgår
som en del af det i § 6 foreslåede »følg eller forklar« prin-
cip.
Til § 6
Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås det, at It-tilsynet skal
kunne afgive udtalelser til Skatteforvaltningen.
Det betyder, at It-tilsynet i den forbindelse vil kunne af-
give anbefalinger samt i øvrigt fremføre sin opfattelse om
et givet forhold med relation til driften og udviklingen af
Skatteforvaltningens it-område. Det kan f.eks. være udtalel-
ser, som anbefaler, at tidsplaner, budgetter eller omfang af
it-projekter bliver ændret.
Det foreslås således i stk. 2, at i de tilfælde, hvor Skat-
teforvaltningen beslutter ikke at følge en anbefaling i en
udtalelse fra It-tilsynet, jf. stk. 1, skal Skatteforvaltningen
underrette tilsynet herom og uden unødigt ophold forelægge
sagen for skatteministeren.
Det betyder, at It-tilsynets anbefalinger til Skatteforvalt-
ningen vil kunne afgives efter et »følg eller forklar« princip,
hvor Skatteforvaltningen pålægges en oplysningspligt, hvis
Skatteforvaltningen ikke ser sig i stand til at indrette sig
efter en anbefaling og ikke ønsker at følge en anbefaling i
en udtalelse fra It-tilsynet. Samtidig sikres det, at skattemi-
nisteren konkret involveres i det pågældende spørgsmål. Det
sikres derved, at det er skatteministeren og ikke It-tilsynet,
der har det endelige ansvar i sådanne tilfælde.
It-tilsynet har dog også mulighed for at afgive anbefa-
linger som led i den almindelige dialog og sparring med
Skatteforvaltningen. Sådanne anbefalinger vil ikke være un-
derlagt »følg eller forklar« princippet. It-tilsynet vil derfor
tydeligt skulle angive, hvis en anbefaling er afgivet efter
»følg og forklar« princippet.
It-tilsynets anbefalinger efter »følg og forklar« princippet
vil ikke have opsættende virkning i tilfælde, hvor Skattefor-
valtningen ikke ser sig selv i stand til at følge It-tilsynets an-
befalinger. Det vil sige, at Skatteforvaltningen kan fortsætte
arbejdet, også selvom Folketinget endnu ikke er orienteret.
Det foreslås i stk. 3, at skatteministeren skal underrette
Folketingets Skatteudvalg, hvis en anbefaling fra tilsynet
ikke følges.
Det betyder, at skatteministeren bliver forpligtet til at ori-
entere Folketingets Skatteudvalg, hvis det besluttes ikke at
følge en anbefaling i en udtalelse fra It-tilsynet, som er
afgivet efter »følg og forklar« princippet.
Til § 7
Det foreslås fastsat i stk. 1, at Skatteforvaltningen vil skul-
le være forpligtet til af egen drift eller efter anmodning
fra tilsynet at meddele It-tilsynet enhver oplysning og ud-
levere alt materiale, der er af betydning for tilsynets virk-
somhed. Det gælder dog ikke oplysninger, der kommer fra
hvidvasksekretariatet og er omfattet af tavshedspligtbestem-
melsen i hvidvasklovens § 69 c, stk. 1.
Udtrykket »materiale« skal forstås i vid forstand og om-
fatter bl.a. dokumenter i traditionel forstand, elektroniske
oplysninger m.v. Oplysningerne vil kunne afgives skriftligt
eller mundtligt, jf. stk. 2.
It-tilsynets anmodning om udlevering af materiale fra
Skatteforvaltningen vil, så vidt muligt, skulle ske under hen-
syntagen til krav om omkostnings- og ressourcebevidsthed.
Det betyder, at Skatteforvaltningen som led i den løben-
de dialog mellem Skatteforvaltningen og It-tilsynet af egen
drift vil skulle underrette It-tilsynet om nye forhold af be-
tydning for It-tilsynets kontrol og efterkomme anmodninger
fra It-tilsynet om oplysninger og udlevering af materiale af
betydning for It-tilsynets virksomhed. Afgivelsen af doku-
menter og andet materiale fra Skatteforvaltningen til It-tilsy-
net vil efter forslaget bero på en retlig forpligtelse.
Det følger af offentlighedslovens § 23, stk. 2, at et do-
kument, der er afgivet til udenforstående, ikke mister sin
interne karakter, hvis afgivelsen sker af retlige grunde, til
forskningsmæssig brug eller af andre lignende grunde. Be-
stemmelsen bygger grundlæggende på den betragtning, at
et internt dokument mister sin interne karakter, hvis den af-
givende myndighed ved at sende dokumentet til udenforstå-
ende vælger at opgive retten til at beskytte sine interne do-
kumenter. Omvendt bør et internt dokument ikke miste sin
interne karakter, hvis myndigheden ved afgivelsen ikke må
anses for (frivilligt) at have givet afkald på den beskyttelse
af interne dokumenter, der følger af offentlighedslovens §
23, stk. 1. Der henvises til forslag til lov om offentlighed i
forvaltningen, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 144, som
fremsat, side 46, 47 og 90, og Betænkning nr. 1510/2009 om
offentlighedsloven, side 517-518 og 573-75.
Skatteforvaltningens videregivelse til It-tilsynet efter den
foreslåede bestemmelse af dokumenter, som er interne i for-
hold til reglerne om aktindsigt, vil som følge heraf ikke
miste sin interne karakter, idet Skatteforvaltningen ikke ved
afgivelsen kan anses for at have opgivet retten til at beskytte
sine interne dokumenter.
Det foreslås i stk. 2, at Skatteforvaltningen vil være for-
pligtet til efter tilsynets anmodning at lade en repræsentant
mundtligt redegøre for told- og skatteforvaltningens aktivi-
teter på it-området.
13
Det betyder, at It-tilsynet vil kunne anmode om, at en
repræsentant fra Skatteforvaltningen mundtligt redegør for
Skatteforvaltningens aktiviteter på it-området. I dette lig-
ger, at tilsynet vil kunne anmode om, at der deltager en re-
præsentant fra Skatteforvaltningen, når It-tilsynet behandler
sager, med henblik på, at den pågældende repræsentant kan
redegøre for de behandlede sager i det omfang, at It-tilsynet
har behov for det.
Det foreslås i stk. 3, at Skatteforvaltningen vil være for-
pligtet til efter tilsynets anmodning at afgive skriftlige udta-
lelser om faktiske og retlige forhold.
Det betyder, at It-tilsynet som led i tilsynsarbejdet vil
kunne afkræve Skatteforvaltningen skriftlige redegørelser
om faktiske og retlige forhold i en sag. Der ligger heri, at
It-tilsynet vil kunne anmode Skatteforvaltningen om at re-
degøre for beslutninger på it-området og om uddybende be-
slutningsgrundlag for f.eks. større strategiske beslutninger.
Det forudsættes i øvrigt, at It-tilsynet i forbindelse med
adgangen til f.eks. oplysninger og materiale i videst muligt
omfang vil skulle tage hensyn til Skatteforvaltningens sam-
arbejdspartnere og tilrettelægge sit arbejde således, at It-til-
synet alene skaffer sig kendskab til oplysninger, der er af
betydning for kontrollens gennemførelse. I de tilfælde, hvor
It-tilsynet vil have behov for tavshedsbelagte oplysninger,
bør It-tilsynet således – ligesom andre, der beskæftiger sig
med tavshedsbelagte oplysninger – så vidt muligt efterleve
et princip om »nødvendig viden«, der er med til at modvirke
en utilsigtet spredning af fortrolige oplysninger.
Det forudsættes endvidere, at den praktiske tilrettelæggel-
se af It-tilsynets kontrol sker i tæt samarbejde mellem It-til-
synets formand og dets sekretariat.
Til § 8
Det foreslås, at der oprettes et sekretariat, der vil få til op-
gave at sekretariatsbetjene It-tilsynet. En væsentlig opgave
for sekretariatet vil være at agere bindeled mellem It-tilsynet
og Skatteforvaltningen, og sagsbehandling af de indberet-
ninger, som It-tilsynet modtager fra whistleblowerordninger.
Med den foreslåede bestemmelse foreslås det, at It-tilsynet
antager den nødvendige sekretariatsbistand.
Det betyder, at det vil være It-tilsynet selv, der – inden for
It-tilsynets afsatte økonomiske ramme – bestemmer, hvem
der vil skulle ansættes til sekretariatet, herunder hvilken
uddannelsesmæssig baggrund og øvrige kvalifikationer, her-
under It-faglig og teknisk sagkundskab, som de pågældende
vil skulle have, samt hvilken ansættelsesform der vil skulle
gælde. It-faglig og teknisk sagkundskab vil for eksempel
kunne være opnået gennem arbejde i Statens It-råd.
For så vidt angår den økonomiske ramme for sekretaria-
tsbistanden henvises til afsnit 3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger. Det forudsættes i den forbindelse, at It-til-
synet får personaleadministrativ assistance fra Skatteforvalt-
ningen, Administrations- og Servicestyrelsen.
Sekretariatet vil referere fagligt til It-tilsynet. I udøvelsen
af sit hverv vil sekretariatet alene være undergivet It-tilsy-
nets instruktion. Det vil være muligt for sekretariatet at ind-
gå i faglige netværk - for eksempel med sekretariatet for
Statens It-råd. Sekretariatet forudsættes at deltage i møde-
fora med embedsmænd fra relevante ministerier. I dette regi
vil sekretariatet kunne orientere nærmere om den faktiske
tilrettelæggelse af It-tilsynets arbejde og afklare eventuelle
spørgsmål i forhold til It-tilsynets anbefalinger.
Til § 9
Det foreslås i stk. 1, at It-tilsynet vil skulle afgive en årlig
redegørelse om sin virksomhed til skatteministeren, og at
redegørelsen vil skulle offentliggøres.
Det betyder, at den parlamentariske og offentlighedens
indsigt med området øges.
Formålet med redegørelsen er at give en generel informa-
tion om karakteren af det tilsyn, der udøves med Skattefor-
valtningens it, og dermed med Skatteforvaltningens forvalt-
ning med området. Det vil blandt andet være muligt i mere
generelle vendinger at redegøre for It-tilsynets virksomhed,
herunder også i form af en generel beskrivelse af, hvilke
forhold It-tilsynet måtte have valgt særligt at interessere sig
for som led i sit tilsyn. It-tilsynet vil desuden kunne anføre,
hvis der har været tilfælde, hvor en anbefaling fra It-tilsy-
net ikke er blevet fulgt. Det bemærkes, at skatteministeren
efter forslagets § 6, stk. 3, vil skulle underrette Folketingets
Skatteudvalg, hvis en anbefaling fra It-tilsynet ikke vil blive
fulgt.
Da redegørelsen vil være beregnet til offentliggørelse, må
den ikke indeholde fortrolige oplysninger eller oplysninger,
hvis offentliggørelse vil kunne skade offentlige eller private
interesser.
Med forslaget til stk. 2 foreslås det, at skatteministeren
forud for offentliggørelsen vil skulle forelægge Folketingets
Skatteudvalg It-tilsynets årlige redegørelser.
Det betyder, at redegørelserne vil kunne danne grundlag
for drøftelser mellem udvalget og ministeren om relevante
dele af Skatteforvaltningens it-område forud for redegørel-
sernes offentliggørelse. Ministerens forelæggelse for Folke-
tingets Skatteudvalg vil være med henblik på orientering af
udvalget og være en del af grundlaget for den parlamentari-
ske kontrol med området.
Til § 10
Reglerne om personlig inhabilitet varetager to hovedhen-
syn: saglighedshensynet og tillidshensynet.
I forvaltningsloven er der fastsat regler om personlig,
speciel inhabilitet dvs. regler om, under hvilke omstændig-
heder den, der virker inden for den offentlige forvaltning,
som følge af en interessekonflikt (en særlig personlig eller
økonomisk interesse) skal undlade at medvirke ved den på-
gældende myndigheds behandling af en bestemt, allerede
foreliggende sag.
Reglerne gælder for behandlingen af sager, hvori der er
eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed,
og for behandlingen af sager om indgåelse af kontraktfor-
hold eller lignende privatretlige dispositioner. Ved bedøm-
melsen af inhabilitet i forbindelse med anden forvaltnings-
14
virksomhed vil retsgrundsætninger af tilsvarende indhold
som forvaltningslovens bestemmelser dog normalt finde an-
vendelse.
Selv om It-tilsynet vil være en del af den offentlige for-
valtning, vil It-tilsynets hovedaktiviteter ikke være omfattet
af forvaltningslovens regler om inhabilitet. For at styrke
tilliden til tilsynet foreslås det, at tilsynets medlemmer og de
ansatte i tilsynets sekretariat bliver omfattet af forvaltnings-
lovens regler om personlig, speciel inhabilitet, dvs. også når
de behandler sager som ikke munder ud i en afgørelse i
forvaltningsretlig forstand.
Forvaltningslovens §§ 3 og 4 indeholder regler om per-
sonlig, speciel inhabilitet. Bestemmelserne gælder for be-
handlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgø-
relse af en forvaltningsmyndighed, og for behandlingen af
sager om indgåelse af kontraktforhold eller lignende privat-
retlige dispositioner.
I forvaltningslovens § 3, stk. 1, er der opregnet en række
konkrete situationer, hvor en person, der virker inden for
den offentlige forvaltning, i udgangspunktet er inhabil i for-
hold til en bestemt sag. Det er situationer, som omfatter
vedkommendes personlige eller økonomiske interesser, ved-
kommendes nære pårørendes interesser eller vedkommendes
tilknytning til en juridisk person. En person er også inha-
bil, hvis sagen vedrører en klage over eller udøvelse af
kontrol- eller tilsynsmyndighed, og vedkommende tidligere
hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller
gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår.
Bestemmelsen afsluttes med en opsamlingsbestemmelse,
hvorefter en person er inhabil i forhold til en bestemt sag,
hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede
til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.
For at en person er inhabil, stilles et krav om påvirknings-
risiko. Således fastslås det i § 3, stk. 2, at der ikke foreligger
inhabilitet, hvis der som følge af interessens karakter eller
styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i
forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være
fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af
uvedkommende hensyn.
Den, der er inhabil, må ikke træffe afgørelse, deltage i
afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af sag-
en. Denne retsvirkning af inhabilitet fremgår af § 3, stk. 3.
Efter forvaltningslovens § 4 gælder bestemmelserne i §
3 ikke, hvis det ville være umuligt eller forbundet med væ-
sentlige vanskeligheder eller betænkelighed at lade en anden
træde i den pågældendes sted under sagens behandling. For
medlemmerne af en kollegial forvaltningsmyndighed gælder
bestemmelserne i § 3, selv om stedfortræder ikke kan ind-
kaldes. Det gælder dog ikke, hvis myndigheden vil miste sin
beslutningsdygtighed, eller det af hensyn til myndighedens
sammensætning ville give anledning til væsentlig betænke-
lighed, såfremt medlemmet ikke kunne deltage i sagens be-
handling, og behandlingen ikke kan udsættes uden væsentlig
skade for offentlige eller private interesser. § 4, stk. 3, er en
bestemmelse, som regulerer inhabilitet ved kollegiale myn-
digheders valg af medlemmer til hverv.
Rammerne for fremgangsmåden for afklaringen af spørgs-
mål om inhabilitet er fastlagt i forvaltningslovens § 6.
Det foreslås i § 10, at forvaltningslovens §§ 3 og
4 om speciel inhabilitet vil skulle finde anvendelse ved
It‑tilsynets medlemmers og ansatte i It-tilsynets sekretariats
behandling af en sag.
Det betyder, at medlemmerne af tilsynet og de ansatte
i sekretariatet ikke må deltage i eller være til stede ved
behandlingen af en sag, hvis den pågældende er inhabil
efter forvaltningslovens § 3, jf. dog modifikationerne i §
4. Samtidig foreslås det, at det overlades til tilsynet at fast-
sætte fremgangsmåden for afklaringen af spørgsmål om in-
habilitet i sin forretningsorden.
Til § 11
Som en del af den offentlige forvaltning vil It-tilsynets
medlemmer, midlertidige medlemmer og medarbejderne i It-
tilsynets sekretariat være omfattet af den almindelige tavs-
hedspligt, der følger af straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f
og forvaltningslovens § 27.
Straffelovens § 152 regulerer uberettiget videregivelse el-
ler udnyttelse af fortrolige oplysninger. Det vil sige oplys-
ninger, som man har fået kendskab til i sit virke som offent-
lig ansat, og som ved lov eller anden gyldig bestemmelse
er fortrolige, eller som er nødvendige at hemmeligholde af
hensyn til væsentlige offentlige eller private interesser. Be-
stemmelsen omfatter alle, der »virker i det offentliges tje-
neste«, og regulerer uberettiget videregivelse eller udnyttel-
se af fortrolige oplysninger. Straffelovens §§ 152 a – 152 c,
udvider personkredsen til f.eks. offentligt beskikkede, EU-
ansatte og medhjælpere.
Straffeloven indeholder ikke en nærmere angivelse af,
hvilke offentlige eller private interesser, der – i tilfælde hvor
tavshedspligten ikke er gjort til genstand for særregulering –
kan medføre, at en oplysning må anses for at være fortrolig,
hvorfor den nærmere afgræsning i væsentlig grad beror på
regler uden for straffeloven.
Blandt disse regler er forvaltningslovens § 27, hvor der er
foretaget en opregning af de fleste af de hensyn, der efter en
konkret vurdering kan føre til, at en oplysning er fortrolig og
dermed undergivet tavshedspligt.
Det drejer sig bl.a. om oplysninger om enkeltpersoners
private, herunder økonomiske forhold, og oplysninger om
tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller drifts- eller
forretningsforhold. Der gælder endvidere tavshedspligt, bl.a.
når det er af væsentlig betydning for statens sikkerhed eller
rigets forsvar, rigets udenrigspolitiske interesser og det of-
fentliges økonomiske interesser.
Efter forvaltningslovens § 27, stk. 6, kan en forvaltnings-
myndighed bestemme, at en person uden for den offentli-
ge forvaltning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige
oplysninger, som myndigheden videregiver uden at være
forpligtet hertil.
Den almindelige tavshedspligt i straffeloven og forvalt-
ningsloven er uden betydning for retten til aktindsigt efter
offentlighedsloven. Det skyldes, at de hensyn, der efter for-
15
valtningslovens § 27 kan bevirke tavshedspligt, er de samme
hensyn, som kan bevirke, at en oplysning kan undtages
fra aktindsigt efter offentlighedslovens §§ 30-33. Derimod
er pligten til at meddele oplysninger begrænset af særlige
bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med
hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste
eller hverv, jf. offentlighedslovens § 35.
Skattemyndighederne, dvs. Skatteministeriets departe-
ment, Skatteforvaltningen, Skatte-, Vurderings-, og Motor-
ankenævn, Spillemyndigheden, Landsskatteretten, Skatterå-
det og Skatteankestyrelsen, er underlagt en særlig og skær-
pet tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17.
Ifølge skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, har skatte-
myndighederne under ansvar efter straffelovens §§ 152, 152
a og 152 c-152 f ubetinget tavshedspligt over for uvedkom-
mende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en
juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privat-
livet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres
arbejde bliver bekendt med. I denne sammenhæng betyder
»ubetinget« uden undtagelser, jf. dog stk. 2-5.
Den særlige og skærpede tavshedspligt omfatter såvel em-
bedsmænd i administrationen som medlemmer af Skatte-,
Vurderings- og Motorankenævn, Landsskatteretten og Skat-
terådet og medlemmernes eventuelle suppleanter.
Tavshedspligten gælder også for sagkyndige medhjælpere
samt i øvrigt enhver, der kommer til kundskab om sådanne
forhold som følge af en aftale med det offentlige om påtaget
arbejde. Er aftalen indgået med en virksomhed, gælder for-
pligtelsen alle, der under deres arbejde i virksomheden får
kundskab om forhold som de ovennævnte.
Der er tale om et personligt ansvar, hvor overtrædelse af
tavshedspligten straffes med bøde eller fængsel indtil 6 må-
neder. Straffen kan stige til fængsel indtil 2 år, hvis forholdet
er begået med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget
vinding, eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende om-
stændigheder, jf. straffelovens § 152, stk. 1 og 2.
Den særlige og skærpede tavshedspligt omfatter oplysnin-
ger, der kan henføres til en bestemt fysisk eller juridisk
person, og som vedrører den pågældendes økonomiske, er-
hvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold og vedrø-
rer således hensynet til »privatlivets fred«.
Anvendelsesområdet omfatter hele ministerområdets lov-
givning, forudsat at det er lovgivning om skatter og afgifter
i bred forstand. Tavshedspligten omfatter således alle op-
lysninger af den nævnte art, som myndighederne bliver be-
kendt med i forbindelse med deres arbejde på indkomst- og
ejendomsværdiskatteområdet, afgifts-, told-, motor-, spil-,
ejendomsvurderings- og inddrivelsesområdet.
Begrebet »uvedkommende« fortolkes restriktivt i forhold
til private, herunder pressen, og den særlige og skærpede
tavshedspligt begrænser pligten til at meddele oplysninger
efter offentlighedsloven, jf. denne lovs § 35. Skattemyndig-
hederne må derfor ikke udlevere oplysninger omfattet af
tavshedspligten til andre private end den, der har afgivet op-
lysningen, eller den som oplysningen er om, medmindre der
foreligger en særlig lovhjemmel. En sådan særlig lovhjem-
mel findes bl.a. i skatteforvaltningslovens § 18 om videregi-
velse af visse oplysninger til ægtefæller og forhenværende
ægtefæller for indkomstår, hvori de var ægtefæller og samle-
vende.
Det foreslåede It-tilsyn vil ikke være en »skattemyndig-
hed« i skatteforvaltningslovens forstand og derfor ikke
umiddelbart blive omfattet af den særlige og ubetingede
tavshedspligt, som Skatteforvaltningen og Skatteministeriet
i øvrigt er omfattet af.
Karakteren af It-tilsynets opgaver tilsiger ikke umiddel-
bart et behov for It-tilsynet til at få oplysninger om en
fysisk eller juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige
eller privatlivet tilhørende forhold. Imidlertid indeholder de
it-systemer, som It-tilsynet vil skulle kontrollere og få behov
for oplysninger om, sådanne fortrolige oplysninger.
Det foreslås derfor i § 11, at skatteforvaltningslovens § 17
vil skulle finde anvendelse for It-tilsynet.
Det betyder, at den særlige og skærpede tavshedspligt
vil skulle omfatte medlemmerne af It-tilsynet, herunder de
midlertidige medlemmer, og de ansatte i It-tilsynets sekreta-
riat. Også sagkyndige medhjælpere og virksomheder m.v.,
der arbejder efter aftale med It-tilsynet, vil blive omfattet
af tavshedspligten. Er aftalen indgået med en virksomhed,
vil forpligtelsen skulle gælde alle, der under deres arbejde i
virksomheden for kundskab om forhold om en fysisk eller
juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privat-
livet tilhørende forhold. Efter forslaget vil den gældende
særlige og skærpede tavshedspligt for skattemyndighederne
således også skulle gælde for It-tilsynet.
Til § 12
Det er forventningen, at It-tilsynets medlemmer, herunder
midlertidige medlemmer, i vidt omfang vil arbejde ved ar-
bejdsstationer placeret uden for Skatteministeriet.
Med den foreslåede bestemmelse foreslås det, at It-tilsy-
nets medlemmer vil skulle opbevare alt materiale, som de
modtager som led i tilsynshvervet, på forsvarlig måde. Ved
fratrædelse vil et tilsynsmedlem skulle aflevere alt udleveret
materiale, der ikke på behørig vis er destrueret, til tilsynets
sekretariat.
En tilsvarende ordning kendes for medlemmerne af Fi-
nanstilsynets bestyrelse, jf. § 43 i bekendtgørelse nr. 525 af
23. maj 2018 om forretningsorden for bestyrelsen af Finans-
tilsynet.
Med »forsvarlig« opbevaring menes, at oplysningerne
skal opbevares og behandles på en måde, som sikrer et
passende sikkerhedsniveau og en effektiv behandlingssik-
kerhed, så det sikres, at oplysningerne ikke kommer til
uvedkommendes kendskab.
Med destruktion på »behørig« vis menes, at materialet til-
bageleveres, eller dokumenteres slettet, så medlemmet ikke
længere har adgang hertil. Opbevaring og evt. destruktion
af materiale vil i øvrigt skulle ske i overensstemmelse med
reglerne i arkivloven.
16
Til § 13
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2021.
Det foreslås i stk. 2, at skatteministeren vil skulle fastsætte
ikrafttrædelsestidspunktet for § 4, stk. 1, nr. 4, og den dertil
knyttede bemyndigelsesbestemmelse i § 4, stk. 4.
Bestemmelsen i § 4, stk. 1, nr. 4, er forslaget om It-tilsy-
nets opgave med at behandle relevante indberetninger, som
It-tilsynet modtager via whistleblowerordninger. § 4, stk. 4,
er et forslag om en bemyndigelsesbestemmelse til skattemi-
nisteren, hvorefter denne kan fastsætte de nærmere regler
for tilsynets behandling af disse indberetninger.
Bemyndigelsen til at sætte ordningen for It-tilsynets be-
handling af de indberetninger, som tilsynet foreslås at mod-
tage fra whistleblowerordninger, i kraft giver tilsynet mu-
lighed for at blive etableret, herunder have ansat den for
effektueringen fornødne sekretariatsbistand. Dermed undgås
det, at der sendes indberetninger til It-tilsynet, før det er
muligt for tilsynet at behandle dem. Samtidig understøtter
det tilsynets mulighed for selv at tilrettelægge sit arbejde.
For at sikre kontinuitet i It-tilsynets arbejde foreslås det i
stk. 3, at 3 af It-tilsynets medlemmer, herunder formanden,
udnævnes første gang for 4 år. De øvrige 2 medlemmer vil
første gang kunne udnævnes for kun 2 år med mulighed for
genudnævnelse i 4 år. Herved opnås, at der ikke samtidig
vil skulle ske en fuldstændig udskiftning af It-tilsynets med-
lemmer, idet de efterfølgende funktionsperioder vil blive
forskudt 2 år i forhold til hinanden.
Til § 14
Til nr. 1
Efter skatteforvaltningslovens § 35, stk. 1, kan skattemini-
steren på sit sagsområde fastsætte regler om, at henvendel-
ser til og fra told- og skatteforvaltningen, skatteankeforvalt-
ningen, skatteankenævnene, vurderingsankenævnene, mo-
torankenævnene, Landsskatteretten og spillemyndigheden
skal være i elektronisk form (digital kommunikation). Her-
under kan formkrav i lovgivningen fraviges, hvis de er til
hinder for digital kommunikation.
Bestemmelsen er udformet som en bemyndigelsesregel
med henblik på at sikre, at der tages de nødvendige hensyn
til borgere og virksomheder, og at der ikke stilles krav om
obligatorisk digital kommunikation, før den digitale løsning
på et givet område har en tilstrækkelig kvalitet.
For at tage højde for, at der vil forekomme grupper af
ikkeitparate virksomheder og personer, er skatteministeren
efter skatteforvaltningslovens § 35, stk. 2, bemyndiget til
helt eller delvist at undtage visse nærmere angivne sagsom-
råder og grupper af fysiske og juridiske personer fra kravet
om digital kommunikation.
Med den foreslåede bestemmelse foreslås det, i skattefor-
valtningslovens § 35, stk. 1, at ændre »og spillemyndighe-
den« til: », spillemyndigheden og Tilsynet med told- og
skatteforvaltningens it-område«.
Det betyder, at hjemlerne udvides, så de også kommer til
at omfatte henvendelser til og fra It-tilsynet. Skatteministe-
ren vil således efter forslaget også kunne fastsætte regler om
obligatorisk digital kommunikation til og fra It-tilsynet. Her-
under vil ministeren kunne fravige formkrav i lovgivningen,
som er til hinder for digital kommunikation. Skatteministe-
ren vil også kunne undtage visse nærmere angivne sagsom-
råder og grupper af fysiske og juridiske personer fra kravet
om digital kommunikation med It-tilsynet. Bemyndigelsen
tænkes anvendt, når ganske særlige omstændigheder taler
herfor, navnlig i forhold til den mindre gruppe af borgere
som ikke er i besiddelse af digitale kompetencer, idet de
ikke tidligere har anvendt it.
Forslaget giver mulighed for også i relation til It-tilsynet
at leve op til ambitionerne om øget digital kommunikation
mellem på den ene side borgerne og virksomhederne og på
den anden side myndighederne.
Til nr. 2
Efter skatteforvaltningslovens § 35, stk. 4, kan skattemi-
nisteren fastsætte nærmere regler om digital kommunika-
tion med told- og skatteforvaltningen, skatteankeforvaltnin-
gen, skatteankenævnene, vurderingsankenævnene, motoran-
kenævnene, Landsskatteretten eller spillemyndigheden, her-
under om anvendelse af digital signatur. Desuden fremgår
det af bestemmelsen, at meddelelser fra de nævnte skatte-
myndigheder, som indeholder fortrolige oplysninger, skal
krypteres eller sikres på anden forsvarlig måde.
Skatteforvaltningslovens § 35, stk. 5, indeholder desuden
en regel om, at en digital meddelelse anses for at være kom-
met frem, når den kan gøres tilgængelig for told- og skatte-
forvaltningen, skatteankeforvaltningen, skatteankenævnene,
vurderingsankenævnene, motorankenævnene, Landsskatte-
retten eller spillemyndigheden henholdsvis den skattepligti-
ge eller indberetningspligtige.
Med den foreslåede bestemmelse foreslås det, som følge
af forslaget under § 14, nr. 1, i skatteforvaltningslovens §
35, stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5, at ændre »eller spillemyn-
digheden« til: », spillemyndigheden eller Tilsynet med told-
og skatteforvaltningens it-område«.
Det betyder, at reglerne i skatteforvaltningslovens § 35
stk. 4 og 5 også skal finde anvendelse for meddelelser til og
fra It-tilsynet.
Til § 15
Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da sags-
området er overtaget af Færøerne og Grønland.
17
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 14
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af
13. maj 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1125 af 19.
november 2019 og § 5 i lov nr. 1061 af 30. juni 2020,
foretages følgende ændringer:
§ 35. Skatteministeren kan på sit sagsområde fastsætte
regler om, at henvendelser til og fra told- og skatteforvalt-
ningen, skatteankeforvaltningen, skatteankenævnene, vurde-
ringsankenævnene, motorankenævnene, Landsskatteretten
og spillemyndigheden skal være i elektronisk form (digital
kommunikation), og herunder fravige formkrav i lovgivnin-
gen, der er til hinder for digital kommunikation.
Stk. 2-3. ---
1. I § 35, stk. 1, ændres »og spillemyndigheden« til: »,
spillemyndigheden og Tilsynet med told- og skatteforvalt-
ningens it-område«.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation med told- og skatteforvaltningen,
skatteankeforvaltningen, skatteankenævnene, vurderingsan-
kenævnene, motorankenævnene, Landsskatteretten eller
spillemyndigheden, herunder om anvendelse af digital sig-
natur. Meddelelser fra told- og skatteforvaltningen, skatte-
ankeforvaltningen, skatteankenævnene, vurderingsankenæv-
nene, motorankenævnene, Landsskatteretten eller spillemyn-
digheden, der indeholder fortrolige oplysninger, skal krypte-
res eller sikres på anden forsvarlig måde.
Stk. 5. En digital meddelelse anses for at være kom-
met frem, når den kan gøres tilgængelig for told- og skat-
teforvaltningen, skatteankeforvaltningen, skatteankenævne-
ne, vurderingsankenævnene, motorankenævnene, Landsskat-
teretten eller spillemyndigheden henholdsvis den skatteplig-
tige eller indberetningspligtige.
2. I § 35, stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5, ændres »eller
spillemyndigheden« til: », spillemyndigheden eller Tilsynet
med told- og skatteforvaltningens it-område«
18