Skriftlig fremsættelse (11. november 2020)

Tilhører sager:

Aktører:


    AA12127

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l85/20201_l85_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (11. november 2020)
    Justitsministeren (Nick Hækkerup):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af straffeloven
    (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse)
    (Lovforslag nr. L 85)
    Voldtægt udgør en af de mest alvorlige personfarlige
    forbrydelser og indebærer en grov krænkelse af den seksuel‐
    le selvbestemmelsesret.
    Den gældende voldtægtsbestemmelse forudsætter, at ger‐
    ningsmanden har anvendt nærmere opregnede tvangsmidler,
    eller at offeret har været i en tilstand eller situation, hvor
    den pågældende har været ude af stand til at modsætte sig
    handlingen.
    Det er tid til at sikre, at retten til seksuel selvbestemmel‐
    se bliver omdrejningspunktet for, hvornår der er tale om
    voldtægt. Vi skal som samfund yde voldtægtsofre den rets‐
    beskyttelse, de har krav på.
    Med lovforslaget foreslås det derfor, at straffelovens §
    216, stk. 1, om voldtægt, nyaffattes, så det fremover frem‐
    går, at samleje med en person, som ikke samtykker heri, er
    voldtægt.
    Det er regeringens vurdering, at indførelsen af en vold‐
    tægtsbestemmelse baseret på samtykke ikke alene vil have
    betydning for, hvordan voldtægtssager vurderes og håndte‐
    res af politiet, anklagemyndigheden og domstolene, men at
    den også vil bidrage til en generel holdningsændring i sam‐
    fundet, idet den øger fokus på respekt for andre menneskers
    grænser og frihed samt retten til at bestemme over egen
    krop.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 85 Folketinget 2020-21
    Justitsmin., j.nr. 2019-731-0062
    AA012127