Fremsat den 11. november 2020 af Justitsministeren (Nick Hækkerup)

Fremsat den 11. november 2020 af Justitsministeren (Nick Hækkerup)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ændring af lov om politiets virksomhed
(Ophævelse af udløbsklausul for udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om zoneforbud)
§ 1
I lov nr. 131 af 27. februar 2018 om ændring af lov om
politiets virksomhed (Udvidet bemyndigelse til at fastsætte
regler om zoneforbud) foretages følgende ændring:
1. § 2, stk. 2, ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft den 28. februar 2021.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholds‐
vis færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslag nr. L 86 Folketinget 2020-21
Justitsmin., j.nr. 2020-5002-0016
AA012124
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Opretholdelse af justitsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler, der giver politi‐
direktøren adgang til meddele zoneforbud, der omfatter en kommune
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Politilovens hjemmel til at fastsætte regler om bl.a. zoneforbud
2.1.1.2. Ordensbekendtgørelsens forbud mod etablering af og ophold i utryg‐
hedsskabende lejre
2.1.1.3. Ordensbekendtgørelsens zoneforbud ved overtrædelse af forbuddet
mod etablering af og ophold i utryghedsskabende lejre
2.1.2. Politiets erfaringer med anvendelsen af zoneforbud ved overtrædelse af for‐
buddet mod etablering af og ophold i utryghedsskabende lejre
2.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Folketinget vedtog den 22. februar 2018 lov nr. 131 af 27.
februar 2018 om ændring af lov om politiets virksomhed
(Udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om zonefor‐
bud).
Med loven blev justitsministerens bemyndigelse i politilov‐
ens § 23, stk. 1 og 2, udvidet med en ny bemyndigelses‐
bestemmelse i politilovens § 23, stk. 2, 2. pkt., der giver
mulighed for, at de bestemmelser, der er fastsat i medfør
af stk. 1, kan indeholde regler om, at politidirektøren i
visse nærmere angivne særlige situationer kan meddele et
zoneforbud, der omfatter en kommune, med henblik på at
forebygge fare for den offentlige orden eller enkeltpersoners
eller den offentlige sikkerhed.
Det var hensigten med loven at sætte yderligere ind mod et
problem med et stigende antal udenlandske tilrejsende, som
slår lejr på offentlige steder, f.eks. i parker og på offentlige
veje, hvor de pågældende personer sover og opholder sig
ofte i længere tid ad gangen (såkaldte utryghedsskabende
lejre). Det skyldes, at sådanne forhold kan indebære store
gener for omgivelserne i form af f.eks. støj, uro og uhygi‐
ejniske og uhumske sanitære forhold og give anledning til
forstyrrelser af den offentlige orden eller enkeltpersoners
eller den offentlige sikkerhed.
Det følger af lovens § 2, stk. 2, at ændringen af politilov‐
ens § 23, stk. 2, ophæves automatisk den 1. marts 2021,
medmindre Folketinget forinden har vedtaget at forlænge
gyldigheden af ændringen. Udløbsbestemmelsen betyder, at
justitsministeren ikke pr. 1. marts 2021 vil have mulighed
for at fastsætte, at de bestemmelser, der er fastsat i medfør
af politilovens § 23, stk. 1, kan indeholde regler om, at
politidirektøren i visse nærmere angivne særlige situationer
kan meddele et zoneforbud, der omfatter en kommune.
Udløbsbestemmelsen indebærer samtidig, at de regler, som
justitsministeren i dag har fastsat i medfør af politilovens §
23, stk. 2, 2. pkt., bortfalder den 1. marts 2021. Desuden in‐
debærer udløbsbestemmelsen, at en idømt straf for overtræ‐
delse af et zoneforbud, der omfatter en kommune, som ikke
er fuldbyrdet den 1. marts 2021, bortfalder, jf. straffelovens
§ 3, stk. 2.
2
Det er afgørende for regeringen, at borgere kan færdes trygt
i det offentlige rum. Utryghedsskabende lejre kan udgøre
en alvorlig trussel mod det normale samfundsliv i de områ‐
der, hvor de bliver etableret, og være til stor gene omgivel‐
serne. Rigspolitiet har, på baggrund af København Politis
erfaringer, vurderet, at reglerne om zoneforbud, der omfatter
en kommune, kan have en vis præventiv effekt i forhold til
at forebygge, at der opstår utryghedsskabende lejre.
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at en
ophævelse af muligheden for at meddele zoneforbud, der
omfatter en kommune, vil kunne øge antallet af utrygheds‐
skabende lejre og modvirke, at borgerne kan færdes trygt i
det offentlige rum. Det foreslås derfor at ophæve udløbsbe‐
stemmelsen, således at justitsministerens adgang til at fast‐
sætte administrative regler, der giver politidirektøren (eller
den, som denne bemyndiger hertil) mulighed for at meddele
et zoneforbud, der omfatter en kommune, opretholdes pr. 1.
marts 2021 og fremefter.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Opretholdelse af justitsministerens bemyndigelse til
at fastsætte regler, der giver politidirektøren adgang til
meddele zoneforbud, der omfatter en kommune
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Politilovens hjemmel til at fastsætte regler om
bl.a. zoneforbud
Efter politilovens § 23, stk. 1, kan justitsministeren fastsætte
regler om sikring af den offentlige orden samt beskyttelse
af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, forebyggelse
af fare eller ulempe for færdslen, dyr på offentligt sted,
offentlige anlæg, husnumre og opslag, erhvervsvirksomhed
på veje, offentlige forlystelser, renholdelse af veje mv.
Efter politilovens § 23, stk. 2, 2. pkt. kan de bestemmelser,
der fastsættes i medfør af § 23, stk. 1, indeholde regler om,
at politidirektøren i visse nærmere angivne særlige situatio‐
ner kan meddele et zoneforbud, der omfatter en kommune,
med henblik på at forebygge fare for den offentlige orden
eller enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. Politi‐
lovens § 23, stk. 2, 2. pkt., trådte i kraft den 1. marts 2018
(lov nr. 131 af 27. februar 2018 om ændring af lov om
politiets virksomhed (Udvidet bemyndigelse til at fastsætte
regler om zoneforbud)).
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforsla‐
get, jf. Folketingstidende 2017-18 tillæg A, L 118, side 2,
at der med udtrykket ”særlige situationer” navnlig sigtes
til det forhold, hvor udenlandske tilrejsende etablerer og
opholder sig i en utryghedsskabende lejr på offentlige ste‐
der, f.eks. i parker og på offentlige veje, hvor den eller de
pågældende personer sover og opholder sig ofte i længere
tid ad gangen. Det fremgår, at sådanne lejre indebærer store
gener for omgivelserne i form af f.eks. støj, uro og uhygiej‐
niske og uhumske sanitære forhold og giver anledning til
fare for den offentlige orden eller enkeltpersoners eller den
offentlige sikkerhed. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at
også andre forhold vil kunne udgøre en særlig situation,
der kan begrunde, at justitsministeren fastsætter regler, der
giver politidirektøren (eller den, som denne bemyndiger her‐
til) mulighed for at meddele et zoneforbud, der omfatter
en hel kommune. Det fremgår herom, at anvendelsen af
bemyndigelsen under alle omstændigheder vil forudsætte,
at der foreligger nogle helt særlige forhold svarende til det
ovenfor beskrevne eksempel om utryghedsskabende lejre.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at justitsministeren
har den fornødne hjemmel til at fastsætte administrative
regler om, at politiet kan meddele zoneforbud omfattende
en kommune til de personer, der etablerer og opholder sig
i utryghedsskabende lejre. Det fremgår af pkt. 1 i de almin‐
delige bemærkninger til lovforslaget, jf. Folketingstidende
2017-18 tillæg A, L 118, side 2, at politiet herved får et bed‐
re værktøj til at sætte effektivt ind over for utryghedsskaben‐
de lejre, og at der samtidig hermed sendes et stærkt signal
til potentielle tilrejsende og andre om, at det ikke er tilladt
i Danmark at etablere og opholde sig i utryghedsskabende
lejre på offentlige steder. Baggrunden for reglerne var bl.a.,
at de tidligere regler ikke på en tilstrækkelig måde forhin‐
drede etablering af nye utryghedsskabende lejre i nærheden
af den tidligere lejr, da zoneforbuddet var begrænset til at
angå mindre afgrænsede områder på henholdsvis 400 og 800
meter, og de personer, som typisk etablerer lejrene, ikke har
tilknytning til et bestemt sted i kommunen.
2.1.1.2. Ordensbekendtgørelsens forbud mod etablering
af og ophold i utryghedsskabende lejre
Der er i ordensbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 511 af
20. juni 2005 med senere ændringer) fastsat nærmere regler
om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af
enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv. samt politi‐
ets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger.
Det følger af ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 4, jf. § 2, stk.
1, at det på steder, hvortil der er almindelig adgang, er for‐
budt at etablere og opholde sig i lejre af permanent karakter,
som er egnede til at skabe utryghed i nærområdet. Bestem‐
melsen er indsat ved bekendtgørelse nr. 305 af 31. marts
2017 og trådte i kraft den 1. april 2017. Baggrunden for
bestemmelsen var, at det i sommeren 2016 blev konstateret,
at der blev etableret lejrlignende ophold i det offentlige rum,
f.eks. i offentlige parker og på offentlige gader og veje, hvor
de pågældende personer sover og opholder sig – ofte i læn‐
gere tid ad gangen. Sådanne forhold kan indebære gener for
omgivelserne i form af f.eks. støj, uro og uhumske sanitære
forhold og kan give anledning til utryghed hos omkringbo‐
ende og forbipasserende.
Der henvises for den nærmere definition af, hvad der skal
forstås ved en utryghedsskabende lejr i bestemmelsens for‐
stand, til pkt. 2.1.1.4 i de almindelige bemærkninger til lov‐
3
forslaget, jf. Folketingstidende 2017-18 tillæg A, L 118, side
3, og pkt. 3.1 i Justitsministeriets vejledning nr. 9410 af 29.
juni 2020 om meddelelse af zoneforbud for overtrædelse
af forbuddet mod at etablere og opholde sig i lejre, som
er egnede til at skabe utryghed i nærområdet, hvor der er
redegjort nærmere herfor.
På baggrund af aftale af 4. maj 2020 om en præcisering
af forbuddet mod at etablere eller opholde sig i utrygheds‐
skabende lejre mellem regeringen, Radikale Venstre, SF og
Enhedslisten er bestemmelsen i ordensbekendtgørelsens §
3, stk. 4, præciseret ved bekendtgørelse nr. 1094 af 29.
juni 2020. Aftalen er en udmøntning af forståelsespapiret
”En retfærdig retning for Danmark” af 25. juni 2019 mel‐
lem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedsli‐
sten. Præciseringen indebar, at det nu fremgår af bestem‐
melsen, at forbuddet mod utryghedsskabende lejre omfatter
lejre af permanent karakter. Samtidig blev ordensbekendtgø‐
relsens § 6, stk. 3, om zoneforbud justeret, jf. pkt. 2.1.1.3
herom. Ændringerne trådte i kraft den 2. juli 2020.
2.1.1.3 Ordensbekendtgørelsens zoneforbud ved over‐
trædelse af forbuddet mod etablering af og ophold i
utryghedsskabende lejre
I ordensbekendtgørelsens § 6 er der fastsat regler om politi‐
ets mulighed for at meddele opholds- og zoneforbud.
Det er i § 6, stk. 3, fastsat, at hvis en person har overtrådt
ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 4, kan politiet meddele
den pågældende advarsel eller forbud imod at færdes frem
og tilbage eller tage ophold inden for den kommune, hvor
overtrædelsen er begået (zoneforbud). Det er en betingelse
for meddelelse af forbud, at der er grund til at tro, at den
pågældende ellers vil gentage overtrædelsen inden for det
område, som forbuddet vil omfatte.
Bestemmelsen blev indsat ved en nyaffattelse af § 6, stk. 3
(bekendtgørelse nr. 427 af 7. maj 2018) i forlængelse af, at
der i politiloven, jf. pkt. 2.1.1.1, blev indført hjemmel til, at
justitsministeren kan fastsætte regler om, at politidirektøren
i visse nærmere angivne særlige situationer kan meddele et
zoneforbud, der omfatter en kommune. Bestemmelsen trådte
i kraft den 9. maj 2018.
Efter den hidtidige affattelse af bestemmelsen, som blev
indført med ikrafttræden pr. 1. juli 2017, var zoneforbuddet
begrænset til at angå mindre afgrænsede områder på hen‐
holdsvis 400 meter, jf. stk. 3, og 800 meter, jf. stk. 4.
§ 6, stk. 3, blev justeret samtidig med, at forbuddet i § 3, stk.
4, blev præciseret til at angå permanente lejre. Justeringen
indebar, at politiet fik adgang til at meddele en advarsel
for overtrædelse af forbuddet mod etablering af og ophold
i utryghedsskabende lejre. Herved fik politiet mulighed for
efter en konkret vurdering at meddele en advarsel om zone‐
forbud som alternativ til et zoneforbud for overtrædelse af
forbuddet. Det henvises herom til pkt. 2.2 i Justitsministeri‐
ets vejledning nr. 9410 af 29. juni 2020 om meddelelse af
zoneforbud for overtrædelse af forbuddet mod at etablere og
opholde sig i lejre, som er egnede til at skabe utryghed i
nærområdet.
Efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 6, skal der fastsættes
en frist for zoneforbud efter § 6, stk. 3, som ikke kan over‐
stige 2 år.
Politiets afgørelse om at meddele et zoneforbud kan påkla‐
ges til Rigspolitiet, jf. retsplejelovens § 109, stk. 1. Rigspo‐
litiets afgørelse kan ikke påklages til Justitsministeriet, jf.
retsplejelovens § 109, stk. 2. Desuden kan et zoneforbud
indbringes for domstolene efter grundlovens § 63. Hverken
klage til Rigspolitiet eller indbringelse for domstolene har
opsættende virkning, jf. Folketingstidende 2017-18 tillæg A,
L 118, side 5.
Manglende efterkommelse af zoneforbud udstedt i medfør af
ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 3, kan straffes med fængsel
indtil 1 år og 6 måneder, under særligt formildende omstæn‐
digheder dog med bøde, jf. ordensbekendtgørelsens § 18,
stk. 2.
2.1.2. Politiets erfaringer med anvendelsen af zonefor‐
bud ved overtrædelse af forbuddet mod etablering af og
ophold i utryghedsskabende lejre
Rigspolitiet har oplyst, at det alene er Københavns Politi,
som har rejst sigtelser for overtrædelse af ordensbekendtgø‐
relsens § 3, stk. 4, om forbuddet mod etablering af og op‐
hold i lejre af permanent karakter, som er egnede til at skabe
utryghed i nærområdet på steder, hvortil der er almindelig
adgang.
Rigspolitiet har oplyst, at Københavns Politi meddelte 32
zoneforbud i 2017, 148 zoneforbud i 2018 og 51 zoneforbud
i 2019 i medfør af ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 3. Der er
pr. 24. september 2020 foreløbigt ikke meddelt zoneforbud
i 2020. Således er der i alt udstedt 231 zoneforbud i medfør
af bestemmelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at 71 af
zoneforbuddene er meddelt i henhold til de tidligere regler
om zoneforbud på henholdsvis 400 og 800 meter, som gjaldt
i perioden 1. juli 2017-8. maj 2018, hvor de pr. 9. maj 2018
blev afløst af adgangen til at meddele zoneforbud for en
kommune.
Ud af 231 zoneforbud er henholdsvis 6 zoneforbud meddelt
til danskere, 192 zoneforbud til EU-borgere og 33 zonefor‐
bud til tredjelandsstatsborgere i perioden. Rigspolitiet har
oplyst, at optællingen er opgjort ved en manuel gennemgang
og derfor er behæftet med en vis usikkerhed.
Københavns Politi har desuden oplyst, at der pr. 24. sep‐
tember 2020 hidtil ingen advarsler om zoneforbud er givet
i 2020, hvortil det bemærkes, at politiets mulighed for at
meddele advarsler trådte i kraft pr. 2. juli 2020.
Ifølge Københavns Politi udgør antallet af overtrædelser af
de meddelte zoneforbud ganske få sager, ligesom der ses
4
meget få tilfælde, hvor en person, som tidligere har haft et
zoneforbud, meddeles et nyt zoneforbud. Københavns Politi
har desuden oplyst, at politikredsen i 2019 og foreløbig i
2020 har oplevet, at tilrejsende i større grad end tidligere er
søgt væk fra offentlige parker, ligesom hjemløse i mindre
grad har etableret sig i lejre, som defineret i ordensbekendt‐
gørelsens § 3, stk. 4.
Det er Københavns Politis umiddelbare opfattelse, at det
samlede regelsæt om utryghedsskabende lejre, herunder
zoneforbud, har en præventiv effekt. Det er Københavns
Politis vurdering, at politikredsens målrettede indsats mod
utryghedsskabende lejre som følge af vedtagelsen af lov nr.
131 af 27. februar 2018 har haft en stor effekt, og at der
er sket et målbart fald i antallet af lejre og anmeldelser
herom siden 2018. Københavns Politi formoder, at denne
tendens ville være fortsat, også selvom den ekstraordinære
COVID-19-situation ikke var opstået. Københavns Politi
vurderer desuden, at zoneforbud for en kommune er mere
håndterbare i praksis og lettere at håndhæve end de tidligere
zoneforbud på henholdsvis 400 og 800 meter, da zoneforbud
for en kommune ikke giver samme anledning til tvivl om
zoneforbuddets omfang.
Det er samlet set Rigspolitiets vurdering, på baggrund af
Københavns Politis umiddelbare erfaringer, at adgangen til
at udstede zoneforbud, der omfatter en kommune, i medfør
af ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 3, kan have en præventiv
effekt i forhold til etablering af og ophold i utryghedsska‐
bende lejre af permanent karakter.
2.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Baggrunden for de gældende regler i ordensbekendtgørel‐
sens § 6, stk. 3, er et ønske om at sætte ind mod et problem
med et stigende antal udenlandske tilrejsende, som slår lejr
på offentlige steder, f.eks. i parker og på offentlige veje,
hvor de pågældende personer sover og opholder sig ofte i
længere tid ad gangen. Forbuddet mod ophold i og etable‐
ring af utryghedsskabende lejre i ordensbekendtgørelsens §
3, stk. 4, er præciseret til at angå lejre af permanent karakter,
ligesom politiet har fået adgang til at meddele advarsel om
zoneforbud for overtrædelse af lejrforbuddet med virkning
fra den 2. juli 2020.
Der er, siden reglerne om zoneforbud blev indført pr. 1. juli
2017, meddelt et betydeligt antal zoneforbud. Københavns
Politi har anført, at antallet af overtrædelser af de meddelte
zoneforbud udgør ganske få sager, ligesom der ses meget
få tilfælde, hvor en person, som tidligere har haft et zonefor‐
bud, meddeles et nyt zoneforbud. Det er Københavns Politis
oplevelse i 2019 og foreløbig i 2020, at tilrejsende i større
grad end tidligere er søgt væk fra offentlige parker, ligesom
hjemløse i mindre grad har etableret sig i utryghedsskaben‐
de lejre, og det er vurderingen, at det samlede regelsæt
om utryghedsskabende lejre, herunder zoneforbud, har en
præventiv effekt i forhold til etablering af og ophold i utryg‐
hedsskabende lejre.
Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at de
nugældende regler er et effektivt redskab for politiet for at
sætte ind over for etablering af og ophold i utryghedsska‐
bende lejre, og at reglerne kan have en præventiv effekt
i forhold til at forebygge, at der opstår utryghedsskabende
lejre. Det er ministeriets vurdering, at en ophævelse af mu‐
ligheden for at meddele zoneforbud for en kommune vil
kunne have en negativ effekt på udviklingen i antallet af
utryghedsskabende lejre, og at det er nødvendigt at oprethol‐
de adgangen til at meddele zoneforbud for en kommune, da
de tidligere regler om zoneforbud på henholdsvis 400 og
800 meter var utilstrækkelige til effektivt at hindre etable‐
ring af og ophold i utryghedsskabende lejre.
Det foreslås derfor at ophæve udløbsbestemmelsen i § 2,
stk. 2, i lov nr. 131 af 27. februar 2018, således at justits‐
ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om, at po‐
litidirektøren i visse nærmere angivne særlige situationer
kan meddele et zoneforbud, der omfatter en hel kommune,
opretholdes efter den 28. februar 2021, hvor reglerne ellers
automatisk ville ophøre. Herved opretholdes politiets nuvæ‐
rende adgang til at meddele zoneforbud, der omfatter en
hel kommune, eller advarsel om zoneforbud efter ordensbe‐
kendtgørelsens § 6, stk. 3, efter den 28. februar 2021.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐
kvenser for det offentlige
Lovforslaget viderefører den hidtidige ordning og medfø‐
rer derfor ikke økonomiske konsekvenser i forhold til i
dag. Lovforslaget har ingen implementeringsmæssige kon‐
sekvenser for stat, regioner og kommuner.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke
at være relevante for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon‐
sekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor‐
gerne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekven‐
ser.
5
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. september
2020 til den 23. oktober 2020 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International,
Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp,
Dansk Røde Kors, DI, Dansk Socialrådgiverforening,
Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dom‐
merforening, Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Det
Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalfor‐
sorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Faggruppen af Socialrådgivere i Kriminalforsorgen, For‐
eningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmar‐
kedschefer i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklage‐
re, Frederiksberg Kommune, Gadejuristen, HORESTA, In‐
stitut for Menneskerettigheder, Justitia, KFUK’s sociale
arbejde, KL, Københavns Kommune, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Politidirektør‐
foreningen, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsad‐
vokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsman‐
den på Færøerne, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for
Socialt Udsatte, Rigspolitiet, samtlige byretter, SAND –
De hjemløses landsorganisation, Vestre Landsret og Østre
Landsret.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klima- og miljømæssige konse‐
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem princip‐
per for implementering af er‐
hvervsrettet EU-regulering/Over‐
implementering af EU-retlige mi‐
nimumsforpligtelser
JA NEJ
X
6
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Politilovens § 23, stk. 2, 2. pkt. giver hjemmel til, at ju‐
stitsministeren kan fastsætte regler om, at politidirektøren i
visse nærmere angivne særlige situationer kan meddele et
zoneforbud, der omfatter en kommune, med henblik på at
forebygge fare for den offentlige orden eller enkeltpersoners
eller den offentlige sikkerhed.
Det følger af § 2, stk. 2, i lov nr. 131 af 27. februar 2018,
at politilovens § 23, stk. 2, 2. pkt., som affattet ved § 2 i
samme lov, ophæves den 1. marts 2021.
Udløbsbestemmelsen betyder, at lovens ændring af politilo‐
vens § 23, stk. 2, som indebar tilføjelsen af et nyt 2. pkt.,
automatisk ophæves den 1. marts 2021, medmindre Folke‐
tinget forinden har vedtaget at forlænge gyldigheden af lov‐
ændringen.
Det foreslås at ophæve udløbsbestemmelsen, således at lo‐
vens ændring af politilovens § 23, stk. 2, gøres permanent.
Det indebærer, at justitsministerens bemyndigelse til at fast‐
sætte bestemmelser, der giver politidirektøren mulighed for
i visse angivne særlige situationer at meddele et zoneforbud,
der omfatter en kommune, opretholdes efter den 28. februar
2021.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den gældende
retstilstand.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 28. februar 2021.
Udløbsbestemmelsen i 2, stk. 2, i lov nr. 131 af 27. februar
2018, har virkning fra den 1. marts 2021. Den foreslåede op‐
hævelse af udløbsbestemmelsen bør derfor ske inden dette
tidspunkt. Det foreslås derfor, at loven træder i kraft den 28.
februar 2021.
Til § 3
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og in‐
debærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland,
men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de
henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.
7