Fremsat den 11. november 2020 af transportministeren (Benny Engelbrecht)

Fremsat den 11. november 2020 af transportministeren (Benny Engelbrecht)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven1
(Implementering af VVM-direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter)
§ 1
I lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje
m.v., som ændret ved § 2 i lov nr. 1895 af 29. december
2015, § 1 i lov nr. 658 af 8. juni 2016 og § 4 i lov nr. 175 af
21. februar 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 ændres »§ 3, nr. 2 og 3« til: »§ 3, stk. 1, nr. 2 og 3«.
2. § 3, stk. 2, nr. 1, affattes således:
»1) Offentligheden: En eller flere fysiske eller juridiske
personer eller foreninger, organisationer eller grupper.«
3. I § 3, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) Den berørte offentlighed: Den del af offentligheden,
som er berørt af, kan blive berørt af eller har en interesse i
et projekt. Dette omfatter også ikke-statslige foreninger og
organisationer, der har beskyttelsen af landskab, kulturarv,
natur eller miljøinteresser som formål, hvis denne har ved‐
tægter eller love, som dokumenterer dens formål og repræ‐
senterer mindst 100 medlemmer.«
Nr. 2-5 bliver herefter nr. 3-6.
4. I § 3, stk. 2, nr. 4, der bliver nr. 5, ændres »Trafik- og
Byggestyrelsens« til: »Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens«,
og efter »§ 17 j« indsættes: », stk. 1«.
5. I § 3, stk. 2, indsættes som nr. 7:
»7) Miljøkonsekvensvurdering: En proces, der består af
følgende elementer:
a) Vejdirektoratets udfærdigelse af en miljøkonsekvens‐
rapport, jf. § 17 g.
b) Gennemførelse af høringer af offentligheden og berørte
myndigheder og miljøministerens gennemførelse af hø‐
ring af berørte stater i henhold til § 17 h og § 17 i.
c) Undersøgelse af de i miljøkonsekvensrapporten frem‐
lagte oplysninger og eventuelle supplerende oplysnin‐
ger, som Vejdirektoratet om nødvendigt har fremlagt i
overensstemmelse med § 17 g, stk. 9, 2. pkt., og af
eventuelle relevante oplysninger modtaget via høringer
i henhold til § 17 h og § 17 i.
d) Den begrundede konklusion om et projekts væsentlige
indvirkninger på miljøet under hensyntagen til resulta‐
terne af den i litra c omhandlede undersøgelse og myn‐
dighedens egen supplerende undersøgelse.
e) Indarbejdelse af den begrundede konklusion i afgørel‐
serne, jf. § 17 j.«
6. I § 17 a, stk. 1, udgår »Ved«, efter »bilag 1,« indsættes:
»der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering
kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet,«, og
»kræves« ændres til: »kræver«.
7. I § 17 a, stk. 2, udgår »Ved«, efter »bilag 2,« indsættes:
»der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering
kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet,«, og
»kræves« ændres til: »kræver«.
8. Overalt i kapitel 2 a ændres »Trafik- og Byggestyrelsen«
til: »Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen«, og »Trafik- og
Byggestyrelsens« ændres til: »Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsens«.
9. § 17 a, stk. 3, affattes således:
1 Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af
visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning
på miljøet, EU-Tidende 2014, L 124, side 1.
Lovforslag nr. L 84 Folketinget 2020-21
Transport- og Boligmin.,/2020-868
CZ000372
»Stk. 3. Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller æn‐
dring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der
er omfattet af bilag 1 eller 2, jf. stk. 1 og 2, kræver ikke
administrativ tilladelse, når projektet opnår tilladelse ved
anlægslov. Projekter, hvor der meddeles tilladelse ved an‐
lægslov, kan fritages fra høring af offentligheden, jf. § 17 h,
stk. 6, forudsat at formålet med dette kapitel, jf. § 1, nr. 6,
opfyldes.«
10. I § 17 a indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Et konkret projekt, der er omfattet af bilag 1 eller
2, jf. stk. 1-3, kan i undtagelsestilfælde helt eller delvist
fritages fra dette kapitels bestemmelser, hvis anvendelsen af
disse bestemmelser vil skade formålet med projektet, forud‐
sat at formålet med dette kapitel, jf. § 1, nr. 6, opfyldes. Fri‐
tagelsen gælder ikke høring efter § 17 i.
Stk. 5. Transportministeren fastsætter nærmere regler om
anvendelse af fritagelsen i stk. 4, herunder om betingelserne
og processen for anvendelsen.«
11. I § 17 b, stk. 2, indsættes efter »projekter«: », jf. § 17 a,
stk. 2-3,«, »såfremt« ændres til: »hvis«, og efter »bilag 2«
indsættes: », jf. dog stk. 3«.
12. I § 17 b indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Ønsker Vejdirektoratet, at et projekt, der er omfat‐
tet af bilag 2, jf. stk. 2, skal undergå en miljøkonsekvensvur‐
dering uden screeningsafgørelse, jf. 17 d, stk. 1, skal dette
meddeles skriftligt til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.«
13. I § 17 c, stk. 1, indsættes efter »§ 17 b«: », stk. 2,«, og
»potentielle indvirkning« ændres til: »karakteristika og dets
forventede væsentlige indvirkninger«.
14. I § 17 c, stk. 2, ændres »projektet eller« til: »projektet
og, hvis relevant, en beskrivelse«.
15. I § 17 d, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »bilag 2,«: »bl.a.
på grund af dets art, dimensioner eller placering,«, og efter
»§ 17 a, stk. 2 eller 3« indsættes: », på grundlag af oplysnin‐
gerne i ansøgningen, jf. § 17 c«.
16. § 17 d, stk. 3 og 4, ophæves.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 3-5.
17. I § 17 e, stk. 2, 1. pkt., ændres »herunder på grund af
særlige forhold ved« til: »f.eks. med hensyn til«.
18. I § 17 f, stk. 1, 2. pkt., udgår »navnlig«, og efter »Vej‐
direktoratets« indsættes: »fremlagte oplysninger, herunder
navnlig«.
19. I § 17 f, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 2« til: »§ 17 h, stk.
4«.
20. § 17 f, stk. 2 og 3, ophæves.
21. I § 17 g, stk. 2, nr. 3, ændres »særkender eller« til:
»særkender og, hvis relevant, en beskrivelse af«.
22. I § 17 g indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Miljøkonsekvensrapporten skal indeholde de op‐
lysninger, der med rimelighed kan kræves for at nå frem
til den begrundede konklusion om projektets væsentlige ind‐
virkninger på miljøet, idet der tages hensyn til gældende
viden og vurderingsmetoder.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
23. I § 17 g, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 5« til: »stk.
6«.
24. I § 17 g indsættes efter stk. 7, der bliver stk. 8, som nyt
stykke:
»Stk. 9. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal sikre, at
miljøkonsekvensrapporten for de projekter, der er omfattet
af § 17 a, stk. 1 og 2, opfylder kravene i stk. 1-8. Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen kan om nødvendigt indhente yder‐
ligere oplysninger fra Vejdirektoratet til opfyldelse af de
krav, der følger af stk. 2 og bilag 4, som er direkte relevante
for, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan nå frem til
den begrundede konklusion om et projekts væsentlige ind‐
virkninger på miljøet. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal
sikre, at styrelsen har eller efter behov kan få adgang til
tilstrækkelig ekspertise til at undersøge miljøkonsekvensrap‐
porten.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 10.
25. Efter § 17 g indsættes overskriften:
»Høringer m.v.«
26. § 17 h affattes således:
»§ 17 h. For at sikre offentlighedens og berørte myndig‐
heders effektive deltagelse i miljøkonsekvensvurderingen af
et projekt, jf. § 17 a, skal myndigheden tidligt i miljøkon‐
sekvensvurderingen og senest, så snart oplysningerne med
rimelighed kan gives, stille oplysningerne nævnt i stk. 2, til
rådighed for offentligheden og berørte myndigheder.
Stk. 2. De oplysninger, som myndigheden skal stille til
rådighed, jf. stk. 1, er følgende:
1) Ansøgningen om tilladelse, jf. § 17 b.
2) At projektet er underkastet en miljøkonsekvensvurde‐
ring, og hvis relevant, at § 17 i finder anvendelse.
3) Hvilken myndighed, der skal træffe afgørelse.
4) Hvorfra der kan indhentes relevante oplysninger,
hvortil bemærkninger eller spørgsmål kan rettes, og
nærmere oplysninger om fristerne for fremsendelse af
bemærkninger eller spørgsmål.
5) Karakteren af eventuelle afgørelser eller udkast til af‐
gørelse, hvis et sådant foreligger, og efter hvilken lov
afgørelsen skal træffes.
6) Hvorvidt de miljøoplysninger, der er indhentet af Vej‐
direktoratet eller Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til
brug for sagens behandling, er til rådighed for offent‐
ligheden.
7) Hvornår, hvor og hvordan relevante oplysninger stil‐
les til rådighed.
2
8) Hvilke foranstaltninger der er eller vil blive truffet
med henblik på offentlighedens deltagelse i miljøkon‐
sekvensvurderingen.
9) Miljøkonsekvensrapporten, jf. § 17 g, udtalelsen om
afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold,
jf. § 17 f, resultatet af høringerne, jf. stk. 4, og indhen‐
tede oplysninger, jf. § 17 g, stk. 9, 2. pkt.
10) Eventuelle supplerende oplysninger, herunder de vig‐
tigste rapporter og anbefalinger m.v., som myndighe‐
den har modtaget.
11) Andre end de oplysninger, der er nævnt i nr. 1-10, og
som er relevante for afgørelsen.
Stk. 3. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal foretage hø‐
ring af berørte myndigheder, inden styrelsen træffer screen‐
ingsafgørelse efter § 17 d, stk. 1. Trafik-, Bygge- og Bolig‐
styrelsen fastsætter en passende frist for høringen, som giver
myndighederne mulighed for at forberede sig og opnå en
reel deltagelse i processen.
Stk. 4. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal foretage
høring af berørte myndigheder, inden styrelsen afgiver udta‐
lelse efter § 17 f, stk. 1. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
fastsætter en passende frist for høringen, som giver myn‐
dighederne mulighed for at forberede sig og opnå en reel
deltagelse i processen.
Stk. 5. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal efter gen‐
nemgang af miljøkonsekvensrapporten sende denne, ansøg‐
ningen og eventuelle supplerende oplysninger i høring med
henblik på at give berørte myndigheder og offentligheden
mulighed for at fremsætte bemærkninger, før der træffes
afgørelse om administrativ tilladelse. Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen fastsætter en passende frist for fremsættelse
af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten, dog mindst
8 uger, som giver myndighederne og offentligheden mulig‐
hed for at forberede sig og opnå en reel deltagelse i proces‐
sen. Fristen skal fremgå af høringen.
Stk. 6. Ved projekter, hvor der meddeles tilladelse ved
anlægslov, sender Vejdirektoratet miljøkonsekvensrapporten
og eventuelle supplerende oplysninger i høring med henblik
på at give berørte myndigheder og offentligheden mulighed
for at fremsætte bemærkninger før vedtagelse af anlægslo‐
ven, jf. dog § 17 a, stk. 3. Vejdirektoratet fastsætter en
passende frist for fremsættelse af bemærkninger til miljø‐
konsekvensrapporten, dog mindst 8 uger, som giver myndig‐
hederne og offentligheden mulighed for at forberede sig og
opnå en reel deltagelse i processen. Fristen skal fremgå af
høringen.
Stk. 7. I de tilfælde, hvor høringer efter stk. 5 og 6 er
afsluttet, og der opstår behov for at gennemføre en sup‐
plerende miljøkonsekvensvurdering, kan høringen over en
supplerende miljøkonsekvensrapport ske med en passende
høringsfrist på mindst 30 dage, som giver myndighederne
og offentligheden mulighed for at forberede sig og opnå en
reel deltagelse i processen.
Stk. 8. Transportministeren eller den offentlige myndig‐
hed, som ministeren bemyndiger hertil, udpeger de berørte
myndigheder, der skal ske høring af efter stk. 3-7 for det
enkelte projekt.«
27. I § 17 i, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »stk. 3«: »og 4«.
28. I § 17 i, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »stk. 3«: »og 4«.
29. I § 17 i indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Kan et projekt få væsentlige indvirkninger på
miljøet i en anden stat, jf. stk. 1 og 2, stiller miljøministeren
oplysningerne nævnt i § 17 h, stk. 2, til rådighed for den
pågældende stat i overensstemmelse med § 17 h, stk. 1.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
30. I § 17 i, stk. 3, der bliver stk. 4, udgår »miljøkonse‐
kvensrapporten til et ansøgt projekt,«, og »§ 17 h, stk. 2, 3
og 5« ændres til: »§ 17 h, stk. 2, 5 og 6«.
31. I § 17 i, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Fristen for afgivelse af bemærkninger fastsættes i over‐
ensstemmelse med § 38, stk. 6, 2. og 3. pkt., i lov om miljø‐
vurdering af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM).«
32. § 17 j, stk. 1, affattes således:
»Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse om,
hvorvidt et ansøgt projekt, der er omfattet af § 17 a, stk.
1 og 2, kan tillades. Afgørelsen træffes på grundlag af Vejdi‐
rektoratets ansøgning, miljøkonsekvensrapporten, eventuelle
supplerende oplysninger og resultatet af de høringer, der er
foretaget, samt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens begrun‐
dede konklusion. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal, før
der træffes afgørelse, sikre, at miljøkonsekvensrapporten,
eventuelle supplerende oplysninger og den begrundede kon‐
klusion er tidssvarende.«
33. I § 17 j, stk. 2, ændres »Såfremt« til: »Hvis«.
34. I § 17 k, stk. 1, indsættes efter »§ 17 j«: », stk. 1«, efter
»indeholde« indsættes: »den begrundede konklusion samt«,
og »hertil« ændres til: »til afgørelsen«.
35. I § 17 k, stk. 2, 2. pkt., ændres »såfremt« til: »hvis«.
36. I § 17 k, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Hvor det er hensigtsmæssigt, kan der anvendes eksisteren‐
de overvågningsordninger.«
37. I § 17 k indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Vilkår, jf. stk. 2, skal stå i et rimeligt forhold til
projektets art, placering og dimensioner samt omfanget af
dets indvirkninger på miljøet.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
38. I § 17 l, stk. 1, indsættes efter »§ 17 j«: », stk. 1«, og
»såfremt« ændres til: »hvis«.
39. I § 17 m, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »hertil«: », jf. § 17
k, stk. 1-5«.
40. I § 17 m, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 17 h, stk. 1, 2. pkt.« til:
»§ 17 g, stk. 9, 2. pkt.«, og »stk. 2« ændres til: »stk. 5«.
3
41. I § 17 m, stk. 2, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
42. I § 17 m, stk. 4, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
43. I § 17 n indsættes som 2. pkt.:
»Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udfører opgaverne i
dette kapitel på objektiv vis.«
44. Efter § 17 q indsættes i kapitel 2 a:
»§ 17 r. Transportministeren kan bemyndige statslige sel‐
skaber til helt eller delvist at udøve de beføjelser, som Vej‐
direktoratet er tillagt efter dette kapitel eller regler fastsat i
medfør af dette kapitel, for et konkret projekt, jf. § 17 a.«
45. I § 132, stk. 8, indsættes efter »§ 17 j«: », stk. 1,«.
46. I § 132 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Transportministeren fastsætter nærmere regler om
hvordan praktiske oplysninger om adgang til domstolsprø-
velse, jf. stk. 6-8, stilles til rådighed for offentligheden.«
47. I § 135, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »§ 17 j«: », stk. 1«.
48. I § 135, stk. 1, nr. 7, ændres »§§ 17 d eller 17 j« til: »§
17 d eller § 17 j, stk. 1,«, og »Trafik- og Byggestyrelsen«
ændres til: »Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen«.
49. I § 135, stk. 1, nr. 8, indsættes efter »§ 17 j«: », stk. 1,«.
§ 2
I jernbaneloven, lov nr. 686 af 27. maj 2015, som ændret
bl.a. ved § 2 i lov nr. 658 af 8. juni 2016 og senest ved lov
nr. 510 af 1. maj 2019, foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 2, nr. 1, affattes således:
»1) Offentligheden: En eller flere fysiske eller juridiske
personer eller foreninger, organisationer eller grupper.«
2. I § 3, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) Den berørte offentlighed: Den del af offentligheden,
som er berørt af, kan blive berørt af eller har en interesse i
et projekt. Dette omfatter også ikke-statslige foreninger og
organisationer, der har beskyttelsen af landskab, kulturarv,
natur eller miljøinteresser som formål, hvis denne har ved‐
tægter eller love, som dokumenterer dens formål og repræ‐
senterer mindst 100 medlemmer.«
Nr. 2-5 bliver herefter nr. 3-6.
3. I § 3, stk. 2, nr. 4, der bliver nr. 5, ændres »Trafik- og
Byggestyrelsens« til: »Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens«,
og efter »§ 38 j« indsættes: », stk. 1«.
4. I § 3, stk. 2, indsættes som nr. 7:
»7) Miljøkonsekvensvurdering: En proces, der består af
følgende elementer:
a) Banedanmarks udfærdigelse af en miljøkonsekvensrap‐
port, jf. § 38 g.
b) Gennemførelse af høringer af offentligheden og berørte
myndigheder og miljøministerens gennemførelse af hø‐
ring af berørte stater i henhold til § 38 h og § 38 i.
c) Undersøgelse af de i miljøkonsekvensrapporten frem‐
lagte oplysninger og eventuelle supplerende oplysnin‐
ger, som Banedanmark om nødvendigt har fremlagt i
overensstemmelse med § 38 g, stk. 9, 2. pkt., og af
eventuelle relevante oplysninger modtaget via høringer
i henhold til § 38 h og § 38 i.
d) Den begrundede konklusion om et projekts væsentlige
indvirkninger på miljøet under hensyntagen til resulta‐
terne af den i litra c omhandlede undersøgelse og myn‐
dighedens egen supplerende undersøgelse.
e) Indarbejdelse af den begrundede konklusion i afgørel‐
serne, jf. § 38 j.«
5. I § 38 a, stk. 1, udgår »Ved«, efter »bilag 1,« indsættes:
»der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering
kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet,«, og
»kræves« ændres til: »kræver«.
6. I § 38 a, stk. 2, udgår »Ved«, efter »bilag 2,« indsættes:
»der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering
kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet,«, og
»kræves« ændres til: »kræver«.
7. Overalt i kapitel 6 a ændres »Trafik- og Byggestyrelsen«
til: »Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen«, og »Trafik- og
Byggestyrelsens« ændres til: »Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsens«.
8. § 38 a, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Banedanmarks etablering, udvidelse eller ændring
af statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter, der
er omfattet af bilag 1 eller 2, jf. stk. 1 og 2, kræver ikke
administrativ tilladelse, når projektet opnår tilladelse ved
anlægslov. Projekter, hvor der meddeles tilladelse ved an‐
lægslov, kan fritages fra høring af offentligheden, jf. § 38 h,
stk. 6, forudsat at formålet med dette kapitel, jf. § 1, stk. 3,
opfyldes.«
9. I § 38 a indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Et konkret projekt, der er omfattet af bilag 1 eller
2, jf. stk. 1-3, kan i undtagelsestilfælde helt eller delvist
fritages fra dette kapitels bestemmelser, hvis anvendelsen af
disse bestemmelser vil skade formålet med projektet, forud‐
sat at formålet med dette kapitel, jf. § 1, stk. 3, opfyldes. Fri‐
tagelsen gælder ikke høring efter § 38 i.
Stk. 5. Transportministeren fastsætter nærmere regler om
anvendelse af fritagelsen i stk. 4, herunder om betingelserne
og processen for anvendelsen.«
10. I § 38 b, stk. 2, indsættes efter »projekter«: », jf. § 38 a,
stk. 2 og 3,«, »såfremt« ændres til: »hvis«, og efter »bilag
2« indsættes: », jf. dog stk. 3«.
11. I § 38 b indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Ønsker Banedanmark, at et projekt, der er omfat‐
tet af bilag 2, jf. stk. 2, skal undergå en miljøkonsekvensvur‐
4
dering uden screeningsafgørelse, jf. 38 d, stk. 1, skal dette
meddeles skriftligt til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.«
12. I § 38 c, stk. 1, indsættes efter »§ 38 b«: », stk. 2,«, og
»potentielle indvirkning« ændres til: »karakteristika og dets
forventede væsentlige indvirkninger«.
13. I § 38 c, stk. 2, ændres »projektet eller« til: »projektet
og, hvis relevant, en beskrivelse«.
14. I § 38 d, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »bilag 2,«: »bl.a.
på grund af dets art, dimensioner eller placering,«, og efter
»§ 38 a, stk. 2 eller 3« indsættes: », på grundlag af oplysnin‐
gerne i ansøgningen, jf. § 38 c«.
15. § 38 d, stk. 3 og 4, ophæves.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 3-5.
16. I § 38 e, stk. 2, 1. pkt., ændres »herunder på grund af
særlige forhold ved« til: »f.eks. med hensyn til«.
17. I § 38 f, stk. 1, 2. pkt., udgår »navnlig«, og efter »Ba‐
nedanmarks« indsættes: »fremlagte oplysninger, herunder
navnlig«.
18. I § 38 f, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 2« til: »§ 38 h, stk.
4«.
19. § 38 f, stk. 2 og 3, ophæves.
20. I § 38 g, stk. 2, nr. 3, ændres »særkender eller« til:
»særkender og, hvis relevant, en beskrivelse af«.
21. I § 38 g indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Miljøkonsekvensrapporten skal indeholde de op‐
lysninger, der med rimelighed kan kræves for at nå frem
til den begrundede konklusion om projektets væsentlige ind‐
virkninger på miljøet, idet der tages hensyn til gældende
viden og vurderingsmetoder.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
22. I § 38 g, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 5« til: »stk.
6«.
23. I § 38 g indsættes efter stk. 7, der bliver stk. 8, som nyt
stykke:
»Stk. 9. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal sikre, at
miljøkonsekvensrapporten for de projekter, der er omfattet
af § 38 a, stk. 1 og 2, opfylder kravene i stk. 1-8. Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen kan om nødvendigt indhente yder‐
ligere oplysninger fra Banedanmark til opfyldelse af de krav,
der følger af stk. 2 og bilag 4, som er direkte relevante
for, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan nå frem til
den begrundede konklusion om et projekts væsentlige ind‐
virkninger på miljøet. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal
sikre, at styrelsen har eller efter behov kan få adgang til
tilstrækkelig ekspertise til at undersøge miljøkonsekvensrap‐
porten.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 10.
24. Efter § 38 g indsættes overskriften:
»Høringer m.v.«
25. § 38 h affattes således:
»§ 38 h. For at sikre offentlighedens og berørte myndig‐
heders effektive deltagelse i miljøkonsekvensvurderingen af
et projekt, jf. § 38 a, skal myndigheden tidligt i miljøkon‐
sekvensvurderingen og senest, så snart oplysningerne med
rimelighed kan gives, stille oplysningerne nævnt i stk. 2, til
rådighed for offentligheden og berørte myndigheder.«
»Stk. 2. De oplysninger, som myndigheden skal stille til
rådighed, jf. stk. 1, er følgende:
1) Ansøgningen om tilladelse, jf. § 38 b.
2) At projektet er underkastet en miljøkonsekvensvurde‐
ring, og hvis relevant, at § 38 i finder anvendelse.
3) Hvilken myndighed, der skal træffe afgørelse.
4) Hvorfra der kan indhentes relevante oplysninger,
hvortil bemærkninger eller spørgsmål kan rettes, og
nærmere oplysninger om fristerne for fremsendelse af
bemærkninger eller spørgsmål.
5) Karakteren af eventuelle afgørelser eller udkast til af‐
gørelse, hvis et sådant foreligger, og efter hvilken lov
afgørelsen skal træffes.
6) Hvorvidt de miljøoplysninger, der er indhentet af Ba‐
nedanmark eller Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til
brug for sagens behandling, er til rådighed for offent‐
ligheden.
7) Hvornår, hvor og hvordan relevante oplysninger stil‐
les til rådighed.
8) Hvilke foranstaltninger der er eller vil blive truffet
med henblik på offentlighedens deltagelse i miljøkon‐
sekvensvurderingen.
9) Miljøkonsekvensrapporten, jf. § 38 g, udtalelsen om
afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold,
jf. § 38 f, resultatet af høringerne, jf. stk. 4, og indhen‐
tede oplysninger, jf. § 38 g, stk. 9, 2. pkt.
10) Eventuelle supplerende oplysninger, herunder de vig‐
tigste rapporter og anbefalinger m.v., som myndighe‐
den har modtaget.
11) Andre end de oplysninger, der er nævnt i nr. 1-10, og
som er relevante for afgørelsen.
Stk. 3. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal foretage hø‐
ring af berørte myndigheder, inden styrelsen træffer screen‐
ingsafgørelse efter § 38 d, stk. 1. Trafik-, Bygge- og Bolig‐
styrelsen fastsætter en passende frist for høringen, som giver
myndighederne mulighed for at forberede sig og opnå en
reel deltagelse i processen.
Stk. 4. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal foretage
høring af berørte myndigheder, inden styrelsen afgiver udta‐
lelse efter § 38 f, stk. 1. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
fastsætter en passende frist for høringen, som giver myn‐
dighederne mulighed for at forberede sig og opnå en reel
deltagelse i processen.
Stk. 5. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal efter gen‐
nemgang af miljøkonsekvensrapporten sende denne, ansøg‐
ningen og eventuelle supplerende oplysninger i høring med
henblik på at give berørte myndigheder og offentligheden
5
mulighed for at fremsætte bemærkninger, før der træffes
afgørelse om administrativ tilladelse. Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen fastsætter en passende frist for fremsættelse
af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten, dog mindst
8 uger, som giver myndighederne og offentligheden mulig‐
hed for at forberede sig og opnå en reel deltagelse i proces‐
sen. Fristen skal fremgå af høringen.
Stk. 6. Ved projekter, hvor der meddeles tilladelse ved an‐
lægslov, sender Banedanmark miljøkonsekvensrapporten og
eventuelle supplerende oplysninger i høring med henblik på
at give berørte myndigheder og offentligheden mulighed for
at fremsætte bemærkninger før vedtagelse af anlægsloven,
jf. dog § 38 a, stk. 3. Banedanmark fastsætter en passende
frist for fremsættelse af bemærkninger til miljøkonsekvens‐
rapporten, dog mindst 8 uger, som giver myndighederne og
offentligheden mulighed for at forberede sig og opnå en reel
deltagelse i processen. Fristen skal fremgå af høringen.
Stk. 7. I de tilfælde, hvor høringer efter stk. 5 og 6 er
afsluttet, og der opstår behov for at gennemføre en sup‐
plerende miljøkonsekvensvurdering, kan høringen over en
supplerende miljøkonsekvensrapport ske med en passende
høringsfrist på mindst 30 dage, som giver myndighederne
og offentligheden mulighed for at forberede sig og opnå en
reel deltagelse i processen.
Stk. 8. Transportministeren eller den offentlige myndig‐
hed, som ministeren bemyndiger hertil, udpeger de berørte
myndigheder, der skal ske høring af efter stk. 3-7 for det
enkelte projekt.«
26. I § 38 i, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »stk. 3«: »og 4«.
27. I § 38 i, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »stk. 3«: »og 4«.
28. I § 38 i indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Kan et projekt få væsentlige indvirkninger på
miljøet i en anden stat, jf. stk. 1 og 2, stiller miljøministeren
oplysningerne nævnt i § 38 h, stk. 2, til rådighed for den
pågældende stat i overensstemmelse med § 38 h, stk. 1.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
29. I § 38 i, stk. 3, der bliver stk. 4, udgår »miljøkonse‐
kvensrapporten til et ansøgt projekt,«, og »§ 38 h, stk. 2, 3
og 5« ændres til: »§ 38 h, stk. 2, 5 og 6«.
30. I § 38 i, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Fristen for afgivelse af bemærkninger fastsættes i over‐
ensstemmelse med § 38, stk. 6, 2. og 3. pkt., i lov om miljø‐
vurdering af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM).«
31. § 38 j, stk. 1, affattes således:
»Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse om,
hvorvidt et ansøgt projekt, der er omfattet af § 38 a, stk.
1 og 2, kan tillades. Afgørelsen træffes på grundlag af Bane‐
danmarks ansøgning, miljøkonsekvensrapporten, eventuelle
supplerende oplysninger og resultatet af de høringer, der er
foretaget, samt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens begrun‐
dede konklusion. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal, før
der træffes afgørelse, sikre, at miljøkonsekvensrapporten,
eventuelle supplerende oplysninger og den begrundede kon‐
klusion er tidssvarende.«
32. I § 38 j, stk. 2, ændres »Såfremt« til: »Hvis«.
33. I § 38 k, stk. 1, indsættes efter »§ 38 j«: », stk. 1«, efter
»indeholde« indsættes: »den begrundede konklusion samt«,
og »hertil« ændres til: »til afgørelsen«.
34. I § 38 k, stk. 2, 2. pkt., ændres »såfremt« til: »hvis«.
35. I § 38 k, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Hvor det er hensigtsmæssigt, kan der anvendes eksister‐
ende overvågningsordninger.«
36. I § 38 k indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Vilkår, jf. stk. 2, skal stå i et rimeligt forhold til
projektets art, placering og dimensioner samt omfanget af
dets indvirkninger på miljøet.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
37. I § 38 l, stk. 1, indsættes efter »§ 38 j«: », stk. 1«, og
»såfremt« ændres til: »hvis«.
38. I § 38 m, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »hertil«: », jf. § 38
k, stk. 1-5«.
39. I § 38 m, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 38 h, stk. 1, 2. pkt.« til:
»§ 38 g, stk. 9, 2. pkt.«, og »stk. 2« ændres til: »stk. 5«.
40. I § 38 m, stk. 2, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
41. I § 38 m, stk. 4, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
42. I § 38 n indsættes som 2. pkt.:
»Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udfører opgaverne i
dette kapitel på objektiv vis.«
43. I § 38 o ændres »§ 17 a, stk. 1 og 2« til: »§ 38 a, stk. 1
og 2«.
44. I § 112 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Transportministeren kan bemyndige statslige sel‐
skaber til helt eller delvist at udøve de beføjelser, som Ba‐
nedanmark er tillagt efter kapitel 6 a eller regler fastsat i
medfør af kapitel 6 a, for et konkret projekt, jf. § 38 a.«
45. I § 115 a, stk. 3, indsættes efter »§ 38 j«: », stk. 1,«.
46. I § 115 a indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Transportministeren fastsætter nærmere regler om
hvordan praktiske oplysninger om adgang til domstolsprø-
velse, jf. stk. 1-3, stilles til rådighed for offentligheden.«
47. I § 116, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »§ 38 j«: », stk. 1«.
48. I § 116, stk. 2, nr. 2, ændres »§§ 38 d eller 38 j« til: »§
38 d eller § 38 j, stk. 1,«, og »Trafik- og Byggestyrelsen«
ændres til: »Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen«.
6
49. I § 116, stk. 2, nr. 3, ændres »kapitel 6 a eller regler
fastsat i medfør af kapitel 6 a« til: »§ 38 j, stk. 1«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. februar 2021.
7
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Inddragelse af offentligheden ved miljøkonsekvensvurdering af projekter
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Åbningsskrivelsen
2.1.3. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Myndighedernes selvstændige vurdering af et projekts indvirkninger på miljøet
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Åbningsskrivelsen
3.2.3. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Høringsfrister ved miljøkonsekvensvurdering af projekter
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Åbningsskrivelsen
3.3.3. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Undtagelse af projekter fra miljøkonsekvensvurdering
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Åbningsskrivelsen
3.4.3. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med dette lovforslag tilrettes implementeringen af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. decem‐
ber 2011 om vurdering af visse offentlige og private pro‐
jekters indvirkning på miljøet som ændret ved Europa-Parla‐
mentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om
ændring af direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om
vurdering af visse offentlige og private projekters indvirk‐
ning på miljøet (herefter VVM-direktivet) i lov om offentli‐
ge veje m.v. (herefter vejloven), for så vidt angår statslige
vejanlæg og dertil knyttede projekter, og i jernbaneloven,
for så vidt angår statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede
projekter.
Implementeringen af VVM-direktivet i henholdsvis vejl‐
oven og jernbaneloven tilrettes navnlig som følge af Kom‐
missionens åbningsskrivelse nr. 2019/2221 af 10. oktober
2019 (herefter åbningsskrivelsen). Der henvises til pkt. 2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger herom.
Enkelte af de foreslåede ændringer af vejloven og jernbane‐
loven har dog ikke baggrund i åbningsskrivelsen, men fore‐
slås fordi Transport- og Boligministeriet vurderer det hen‐
sigtsmæssigt. Dette gælder bl.a. for forslaget om, at bygher‐
ren tillægges kompetence til at meddele Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen, at et projekt omfattet af bilag 2 skal undergå
en miljøkonsekvensvurdering uden screeningsafgørelse, og
transportministerens kompetence til at bemyndige statslige
selskaber til at udøve bygherrernes beføjelser efter vejlovens
kapitel 2 a og jernbanelovens kapitel 6 a, jf. lovforslagets §
1, nr. 12 og 44, og § 2, nr. 11 og 44.
Det bemærkes at love på andre områder, herunder bl.a. lov‐
8
bekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018 om miljøvur‐
dering af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM) (herefter miljøvurderingsloven), hvori VVM-direk‐
tivet ligeledes er implementeret, tilsvarende vil blive tilrettet
som følge af åbningsskrivelsen. Miljøministeren fremsætter
særskilt lovforslag herom.
2. Lovforslagets baggrund
Den danske regering har modtaget åbningsskrivelsen som
led i Kommissionens gennemgang af medlemsstaternes
implementering af de ændringer, som følger af VVM-æn‐
dringsdirektivet fra 2014, men også implementeringen af
VVM-direktivet fra 2011 er berørt i åbningsskrivelsen.
Åbningsskrivelsen er særligt rettet mod implementeringen
af VVM-direktivet i miljøvurderingsloven, da denne lov er
hovedlov for miljøkonsekvensvurdering af konkrete projek‐
ter, men også Transport- og Boligministeriets bekendtgørel‐
se nr. 450 af 8. maj 2017 om vurdering af virkning på
miljøet (VVM) af projekter vedrørende erhvervshavne og
Københavns Havn samt om administration af internationale
naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så
vidt angår anlæg og udvidelse af havne (herefter VVM-be‐
kendtgørelsen for havne) er nævnt i åbningsskrivelsen.
Idet VVM-direktivet som udgangspunkt er implementeret
på samme måde i vejloven og jernbaneloven, som i miljø‐
vurderingsloven, for så vidt angår statslige vej- og jernbane‐
anlægsprojekter, indgår disse love ligeledes i den danske
regerings besvarelse af 11. december 2019 til Kommissio‐
nen. Enkelte steder fraviger Transport- og Boligministeriets
implementering dog den generelle implementering i miljø‐
vurderingsloven, f.eks. vedrørende VVM-myndighedens ud‐
talelse om afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens ind‐
hold (scoping), jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 134 som
fremsat, side 27. Nedenfor anførte kritikpunkter vedrørende
implementeringen af VVM-direktivet i miljøvurderingslo‐
ven gør sig derfor som udgangspunkt tilsvarende gældende
for implementeringen af direktivet i vejloven og jernbanelo‐
ven.
I åbningsskrivelsen kritiserer Kommissionen flere steder,
at de enkelte bestemmelser i miljøvurderingsloven ikke in‐
deholder en præcis gengivelse af ordlyden af direktivets
bestemmelser, og at de indbyrdes krydshenvisninger i direk‐
tivet ikke er gengivet i den danske implementering.
Kommissionen peger også flere steder på, at implemente‐
ringen er mangelfuld, selvom de manglende oplysninger
fremgår af lovbemærkningerne til miljøvurderingsloven, jf.
Folketingstidende 2015-2016, A, L 147 som fremsat. Det
bemærkes hertil, at Danmark i lighed med andre lande har
en retstradition for at anvende et lovforslags specielle be‐
mærkninger til at beskrive forhold vedrørende de enkelte
bestemmelsers indhold og fortolkning.
Endelig har Kommissionen enkelte steder peget på, at im‐
plementeringen i miljøvurderingsloven ikke er korrekt, hvil‐
ket navnlig gælder implementeringen af definitionen af »of‐
fentligheden«, jf. VVM-direktivets artikel 1, stk. 2, litra d,
og høringsbestemmelserne, jf. VVM-direktivets artikel 6.
I svaret af 11. december 2019 til Kommissionen har re‐
geringen valgt at imødekomme Kommissionens kritik af
implementeringen, hvor de relevante bestemmelser ikke in‐
deholder en præcis gengivelse af ordlyden af direktivets
bestemmelser, og de indbyrdes krydshenvisninger ikke er
gengivet i den danske implementering. Regeringen har lige‐
ledes valgt at imødekomme Kommissionens kritik af imple‐
menteringen, hvor denne er sket delvist i lovbemærkninger‐
ne. Dette har baggrund i EU-Domstolens praksis.
Endelig har den danske regering valgt at imødekomme
Kommissionens kritik af implementeringen af bl.a. definiti‐
onen af »offentligheden«, jf. VVM-direktivets artikel 1, stk.
2, litra d, og høringsbestemmelserne, jf. VVM-direktivets
artikel 6.
I besvarelsen af 11. december 2019 til Kommissionen
har den danske regering anført, at vejloven og jernbane‐
loven tilrettes i overensstemmelse med ovenstående ved
fremsættelse af lovforslag herom i Folketingssamlingen
2020/2021. Derudover foretages de nødvendige ændringer i
relevante bekendtgørelser på området, herunder bl.a. VVM-
bekendtgørelsen for havne.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Inddragelse af offentligheden ved miljøkonsekvensvur‐
dering af projekter
3.1.1. Gældende ret
En tidlig inddragelse af »offentligheden« i miljøkonsekvens‐
vurderinger er centralt for korrekt opfyldelse af VVM-direk‐
tivet. Inddragelse af offentligheden indgår derfor bl.a. af
formålsbestemmelserne i vejlovens § 1, nr. 6, og jernbane‐
lovens § 1, stk. 3. Tidlig inddragelse af offentligheden, ud
over høring over miljøkonsekvensrapporten m.v., sker alle‐
rede i dag, f.eks. ved afholdelse af borgermøder og idefase‐
høringer.
I vejlovens § 3, stk. 2, nr. 1, og jernbanelovens § 3, stk.
2, nr. 1, er »offentligheden« defineret, som a) en eller flere
fysiske personer eller juridiske personer (selskaber m.v.),
som direkte eller indirekte berøres eller forventes berørt af
et projekt, og b) en eller flere foreninger eller organisationer,
der har beskyttelsen af landskab, kulturarv, natur eller miljø‐
interesser som formål, hvis foreningen eller organisationen
har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål,
og foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100
medlemmer.
Der er ikke krav i VVM-direktivet om, at offentligheden
skal høres før Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Byg‐
ge- og Boligstyrelsen) træffer screeningsafgørelse efter vejl‐
ovens § 17 d, stk. 1, og jernbanelovens § 38 d, stk. 1, om,
hvorvidt et projekt opført på bilag 2, er omfattet af krav om
9
tilladelse i vejlovens § 17 a, stk. 2 eller 3, og jernbanelovens
§ 38 a, stk. 2 eller 3.
Før Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Bolig‐
styrelsen) træffer screeningsafgørelse forudsættes de almin‐
delige forvaltningsretlige regler og principper om partshø‐
ring af væsentligt og individuelt berørte lodsejere dog iagtta‐
get af styrelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at det føl‐
ger af 2014-VVM-direktivets betragtning nr. 29, sidste pkt.,
at det anses for at være i overensstemmelse med god for‐
valtningsskik at tage hensyn til uopfordrede kommentarer,
der måtte være modtaget fra andre kilder, f.eks. medlemmer
af offentligheden eller offentlige myndigheder, også selvom
der ikke kræves nogen formel høring i screeningsfasen.
Ligeledes offentliggøres høringsmaterialet på styrelsens
hjemmeside, hvilket muliggør, at andre end berørte myndig‐
heder, som høres over materialet, og de ovenfor nævnte
lodsejere ligeledes kan komme med bemærkninger til ma‐
terialet. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) tager hensyn til uopfordrede bemærkninger
og kommentarer i det omfang styrelsen modtager sådanne.
I VVM-direktivet kræves ligeledes ikke, at offentligheden
skal høres, før Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Byg‐
ge- og Boligstyrelsen) afgiver en udtalelse om afgrænsning
af miljøkonsekvensrapportens indhold (scoping). Men i for‐
bindelse med høring af de berørte myndigheder offentlig‐
gøres udkast til scopingudtalelse tilsvarende på Trafik- og
Byggestyrelsens (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens)
hjemmeside. På baggrund heraf kan andre end berørte myn‐
digheder ligeledes komme med bemærkninger til materia‐
let. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Bo‐
ligstyrelsen) tager hensyn til uopfordrede bemærkninger og
kommentarer i det omfang, styrelsen modtager sådanne.
Ved vej- og jernbaneanlægsprojekter, der tillades ved an‐
lægslov, er der desuden praksis for, at Vejdirektoratet og
Banedanmark afholder idefasehøringer, hvor offentligheden
inddrages i forbindelse med projekteringen af styrelsernes
projekter, f.eks. afholder borgermøder og lignende. Sådanne
idefasehøringer giver som udgangspunkt offentligheden lej‐
lighed til at forholde sig til og komme med idéer og forslag
til et planlagt statsligt projekt.
Det følger af vejlovens § 17 h, stk. 2, og jernbanelovens
§ 38 h, stk. 2, at Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) skal sende miljøkonsekvensrap‐
porten, ansøgningen og eventuelle supplerende oplysninger i
høring med henblik på at give bl.a. offentligheden mulighed
for at fremsætte bemærkninger, før der træffes afgørelse om
administrativ tilladelse. Materialet sendes til identificerede
personer, berørte myndigheder og offentliggøres tilsvarende
på styrelsens hjemmeside, hvilket muliggør at enhver kan
komme med bemærkninger til materialet.
Ved høring efter vejlovens § 17 h, stk. 2, og jernbanelovens
§ 38 h, stk. 2, fastsættes en frist for fremsættelse af bemærk‐
ninger på mindst 8 uger.
Vejlovens og jernbanelovens bestemmelser om offentlig hø‐
ring over miljøkonsekvensrapporten, jf. ovenfor, finder ik‐
ke anvendelse på projekter, der vedtages ved anlægslov, jf.
vejlovens § 17 a, stk. 3, 2. pkt., og jernbanelovens § 38 a,
stk. 3, 2. pkt. Dette svarer til VVM-direktivets artikel 2, stk.
5, hvorefter projekter i de tilfælde, hvor de vedtages ved en
særlig national lov, fritages fra de i VVM-direktivet fastlagte
bestemmelser om offentlig høring, bortset fra internationale
høringer, forudsat direktivets mål vedrørende offentlig hø‐
ring opfyldes gennem lovgivningsprocessen.
Der er således ikke krav i vejloven og jernbaneloven om, at
offentligheden skal høres over miljøkonsekvensrapporten og
eventuelle supplerende oplysninger ved anlægslovsprojek‐
ter. Det er dog fast praksis, at Vejdirektoratet og Banedan‐
mark hører offentligheden parallelt med høring af berørte
myndigheder i medfør af vejlovens § 17 h, stk. 3, og jern‐
banelovens § 38 h, stk. 3. Disse offentlige høringer svarer
til de høringer, som Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) ville have gennemført, hvis pro‐
jektet skulle meddeles administrativ tilladelse, og varer som
udgangspunkt 8 uger. Høring af offentligheden sker bl.a. ved
fremsendelse af høringsmaterialet til identificerede personer,
opslag på Vejdirektoratets og Banedanmarks hjemmesider,
høringsportalen, lokalaviser samt evt. borgermøder.
Det medfører, at der i forbindelse med anlægslovsprojekter
vil blive gennemført to høringer af offentligheden over pro‐
jektet, herunder høringen over selve miljøkonsekvensrap‐
porten, jf. ovenfor, og efterfølgende høring over forslaget til
anlægsloven. Høring over forslaget til anlægsloven vil dog
normalt kun vedrøre en specifik placering af projektet, ved
vej- og jernbaneanlægsprojekter typisk specifik linjeføring,
hvorimod miljøkonsekvensrapporten almindeligvis ligeledes
vil indeholde alternativer hertil.
Hvilke yderligere oplysninger, der skal stilles til rådighed
for bl.a. offentligheden med henblik på gennemførelse af
høringer efter vejlovens § 17 h, stk. 2 og 3, og jernbanelo‐
vens § 38 h, stk. 2 og 3, følger af vejlovens § 17 h, stk. 6,
og jernbanelovens § 38 h, stk. 6, hvilket bl.a. er oplysninger
om hvorvidt de miljøoplysninger, der er indhentet til brug
for sagens behandling, er til rådighed for offentligheden.
Efter vejlovens § 17 h, stk. 4, og jernbanelovens § 38 h,
stk. 4, kan der gennemføres høring over en supplerende
miljøkonsekvensrapport med en høringsfrist på mindst 30
dage.
Desuden følger af vejlovens § 17 m og jernbanelovens § 38
m, hvilke oplysninger, som Trafik- og Byggestyrelsen (nu
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) straks efter at der er truf‐
fet afgørelse om at give eller nægte administrativ tilladelse,
skal gøre tilgængelige for bl.a. offentligheden. Tilsvarende
er gældende, når der er vedtaget en anlægslov, hvorved et
vej- eller jernbaneanlægsprojekt tillades.
I § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 451 af 8. maj 2017 om
overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved
10
vurdering af virkning på miljøet (VVM) af statslige vej-
og jernbaneprojekter, som bl.a. er udstedt med hjemmel i
vejlovens § 17 p og jernbanelovens § 38 p, er fastsat, at
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen offentliggør afgørelser og
høringsmateriale efter vejlovens kapitel 2 a og jernbanelo‐
vens kapitel 6 a, på en central elektronisk portal eller på
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside.
Det følger desuden af vejlovens § 17 i, stk. 3, og jernbanelo‐
vens § 38 i, stk. 3, at med henblik på gennemførelse af en
international høring, jf. stk. 1 og 2, sender miljøministeren
miljøkonsekvensrapporten til et ansøgt projekt, de oplysnin‐
ger, der er nævnt i vejlovens § 17 h, stk. 2, 3 og 5, og
jernbanelovens § 38 h, stk. 2, 3 og 5, oplysninger om pro‐
jektets mulige grænseoverskridende virkninger på miljøet,
herunder på menneskers sundhed, og oplysninger om beslut‐
ningsproceduren, herunder angivelse af en frist for afgivelse
af bemærkninger, til den berørte stat. Høring af andre stater
sker igennem miljøministeren, idet det er miljøministeren,
der er ressortmyndighed (focal point) for kontakter til nabo‐
stater i forbindelse med grænseoverskridende høringer.
3.1.2. Åbningsskrivelsen
I åbningsskrivelsen påpeger Kommissionen, at bestemmel‐
sen i miljøvurderingsloven, hvori VVM-direktivets artikel 1,
stk. 2, litra d, vedrørende »offentligheden«, er implemente‐
ret, snarere er en implementering af direktivets artikel 1, stk.
2, litra e, vedrørende begrebet »den berørte offentlighed«,
hvilket Kommissionen ikke mener, er i overensstemmelse
med direktivet.
Kommissionen påpeger ligeledes, at høringsbestemmelsen
i miljøvurderingsloven ikke i tilstrækkelig grad afspejler
sondringen i direktivets artikel 6, mellem de oplysninger,
som offentligheden skal have stillet til rådighed uafhæn‐
gigt af høringsprocesserne og det, offentligheden skal høres
over. Kommissionen bemærker hertil, at sondringen ligele‐
des skal afspejle muligheden for, at offentligheden oriente‐
res på et tidligere tidspunkt end iværksættelsen af den første
høring, dvs. i forbindelse med høring over miljøkonsekvens‐
rapporten for så vidt angår statslige vej- og jernbaneanlægs‐
projekter omfattet af vejloven og jernbaneloven. Endvidere
påpeges, at høringsbestemmelsen ikke afspejler kravet om,
at der skal oplyses, hvornår de relevante oplysninger stilles
til rådighed.
Kommissionen påpeger ligeledes, at implementeringen i
miljøvurderingsloven af VVM-direktivets artikel 6, stk. 4,
ikke tager hensyn til de krav, der er fastsat i artiklen, da den
alene pålægger en generel høringspligt i stedet for tidlig og
effektiv deltagelse, herunder muligheden for, at den berørte
offentlighed kan fremsætte kommentarer og udtalelser.
Kommissionen påpeger endeligt, at gennemførelsen af
VVM-direktivets artikel 7 om internationale høringer, er
knyttet til gennemførelsen af direktivets artikel 6, stk. 2 og
3, da det i bestemmelsen fastsættes, at medlemsstaterne skal
sende de i artikel 6, stk. 2, omhandlede oplysninger til andre
berørte stater, dvs. ved projekter med grænseoverskridende
indvirkninger på miljøet.
3.1.3. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Som følge af EU-Domstolens praksis, jf. pkt. 2. i lovforsla‐
gets almindelige bemærkninger, har den danske regering i
besvarelsen af åbningsskrivelsen erklæret sig enig i Kom‐
missionens kritik.
For så vidt angår definitionen af »offentligheden«, foreslås
implementeret en definition af henholdsvis begrebet »offent‐
ligheden« og begrebet »den berørte offentlighed« i overens‐
stemmelse med VVM-direktivets artikel 1, stk. 2, litra d og
e, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, og § 2, nr. 1 og 2.
Begrebet »offentligheden« er bredere end begrebet »den be‐
rørte offentlighed« og begrebet »den berørte offentlighed«
falder dermed inden for begrebet »offentligheden«.
I VVM-direktivet sondres mellem »offentligheden« og »den
berørte offentlighed« i bl.a. bestemmelserne om information
og høring (artikel 6) og klage- og søgsmålsadgang (artikel
11). I vejloven og jernbaneloven foreslås alene anvendt be‐
grebet »offentligheden«, hvilket sikrer en videre adgang til
bl.a. information og høring samt klage- og søgsmålsadgang
for offentligheden, herunder enhver, som kunne have inte‐
resse i et konkret projekt.
Alle høringsbestemmelser foreslås desuden samlet i hen‐
holdsvis vejlovens § 17 h og jernbanelovens § 38 h, jf.
lovforslagets § 1, nr. 26, og § 2, nr. 25. For at sikre bl.a.
offentlighedens effektive deltagelse i miljøkonsekvensvur‐
deringen af et vej- eller jernbaneanlægsprojekt på et tidli‐
gere tidspunkt end iværksættelsen af den første høring af
offentligheden, jf. pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindelige be‐
mærkninger, foreslås vejlovens § 17 h, stk. 1 og 2, og jern‐
banelovens § 38 h, stk. 1 og 2, nyaffattet således, at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen eller henholdsvis Vejdirektoratet
og Banedanmark tidligt i miljøkonsekvensvurderingen og
senest, så snart oplysningerne med rimelighed kan gives,
skal stille de nævnte oplysninger til rådighed for bl.a. offent‐
ligheden. Dette er bl.a. oplysninger om, hvorfra der kan
indhentes relevante oplysninger, hvortil kommentarer eller
spørgsmål kan rettes og nærmere oplysninger om fristerne
for fremsendelse af bemærkninger eller spørgsmål samt en
række af bygherrens dokumenter, herunder ansøgningen om
tilladelse og miljøkonsekvensrapporten. Det er hensigten
hermed, at oplysningerne stilles til rådighed løbende af hen‐
holdsvis Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Vejdirektoratet
og Banedanmark, når oplysningerne er til rådighed for sty‐
relserne. Der vil dog kunne være tilfælde, hvor dette ikke
er hensigtsmæssigt for det konkrete projekt. Oplysningerne
skal senest stilles til rådighed i forbindelse med høring i
medfør af vejlovens § 17 h, stk. 3-7, og jernbanelovens §
38 h, stk. 3-7. Vurderingen af, hvornår offentligheden skal
informeres forud for en høring, skal foretages ud fra hensy‐
11
net til, at oplysningerne skal sætte offentligheden i stand til
tidligt og effektivt at deltage i miljøkonsekvensvurderingen.
Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at kravene
om oplysning og høring af bl.a. offentligheden i VVM-di‐
rektivets artikel 6 afspejles ved de foreslåede ændringer af
vejlovens § 17 h, stk. 1 og 2, og jernbanelovens § 38 h,
stk. 1 og 2, sammenholdt med de foreslåede ændringer af
høringsbestemmelserne i vejlovens § 17 h, stk. 3-7, og jern‐
banelovens § 38 h, stk. 3-7. For så vidt angår de foreslåede
høringsbestemmelser i vejlovens § 17 h, stk. 3-7, og jernba‐
nelovens § 38 h, stk. 3-7, er der som udgangspunkt tale om
videreførelse af gældende ret.
I vejlovens § 17 i, stk. 3, og jernbanelovens § 38 i, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 29, og § 2, nr. 28, foreslås desuden ind‐
sat, at ved projekter med grænseoverskridende indvirkninger
på miljøet, stiller miljøministeren oplysningerne nævnt i
vejlovens § 17 h, stk. 2, og jernbanelovens § 38 h, stk. 2, til
rådighed for den pågældende stat. Da høring af andre stater
sker igennem miljøministeren, idet det er miljøministeren,
der er ressortmyndighed (focal point) for kontakter til nabo‐
stater i forbindelse med grænseoverskridende høringer, bør
miljøministeren tilsvarende stille oplysningerne til rådighed
for den pågældende stat.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets
§ 1, nr. 2, 3, 26 og 29, og § 2, nr. 1, 2, 25 og 28.
3.2. Myndighedens selvstændige vurdering af et projekts
indvirkninger på miljøet
3.2.1. Gældende ret
Det er et grundlæggende princip i forvaltningsretten, at
myndighederne har ansvaret for at oplyse en sag tilstræk‐
keligt, inden de træffer afgørelse. Princippet kaldes oftest
officialprincippet eller undersøgelsesprincippet. Det er ikke
lovfæstet, men er udtryk for en almindelig retsgrundsæt‐
ning. Dette indebærer bl.a., at en myndighed er ansvarlig for
at tilvejebringe nødvendige oplysninger samt sikre, at nød‐
vendige undersøgelser foretages, før der træffes afgørelse i
sagen på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.
Ved miljøkonsekvensvurdering af vej- og jernbaneanlægs‐
projekter i medfør af vejloven og jernbaneloven indebærer
dette f.eks., at Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Byg‐
ge- og Boligstyrelsen) skal foretage en selvstændig vurde‐
ring af et konkret projekts indvirkninger på miljøet, som
er baseret på undersøgelse af miljøkonsekvensrapporten, hø‐
ringssvar og eventuelle supplerende oplysninger, samt at
styrelsens endelige afgørelse om tilladelse af projektet bl.a.
træffes på grundlag af styrelsens selvstændige vurdering af
projektets indvirkninger på miljøet. Hertil kommer, at en
afgørelse om at tillade et konkret projekt skal indeholde bl.a.
styrelsens selvstændige vurdering, jf. bl.a. vejlovens § 17 j,
stk. 1, og § 17 k, stk. 1, og jernbanelovens § 38 j, stk. 1, og §
38 k, stk. 1.
3.2.2. Åbningsskrivelsen
I åbningsskrivelsen påpeger Kommissionen, at det efter
Kommissionens vurdering, er i strid med direktivet, at den
bestemmelse i miljøvurderingsloven, der implementerer arti‐
kel 1, stk. 2, litra g, nr. v, ikke pålægger, at den kompetente
myndigheds »begrundede konklusion« skal indarbejdes i en
afgørelse. Det påpeges i relation hertil, at den bestemmelse
i miljøvurderingsloven, der implementerer direktivets artikel
8 a, stk. 1, litra a, tilsvarende heller ikke angiver, at den
kompetente myndigheds afgørelse om at tillade projektet
skal omfatte den begrundede konklusion, som er blevet dra‐
get i løbet af miljøkonsekvensvurderingen.
3.2.3. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Som følge af EU-Domstolens praksis, jf. pkt. 2. i lovforsla‐
gets almindelige bemærkninger, har den danske regering i
besvarelsen af åbningsskrivelsen erklæret sig enig i Kom‐
missionens kritik vedrørende »den begrundede konklusion«.
Begrebet »den begrundede konklusion« blev indsat i VVM-
direktivet ved ændringen i 2014. Begrebet defineres ikke
nærmere i direktivet.
Det følger dog af Kommissionens Guidance on the prepa‐
ration of the EIA Report (Directive 2011/92/EU as amen‐
ded by 2014/52/EU), 2017 (i det følgende Kommissionens
vejledning om miljøkonsekvensrapporten), side 80, at den
kompetente myndighed skal undersøge oplysningerne i mil‐
jøkonsekvensrapporten, resultaterne af høringer samt, hvor
det er relevant, evt. supplerende indhentede oplysninger. På
baggrund af undersøgelsen skal myndigheden vurdere pro‐
jektets indvirkninger på miljøet, hvilket betegnes den kom‐
petente myndigheds begrundede konklusion.
Den begrundede konklusion for et konkret projekt er således
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens selvstændige vurdering
af projektets indvirkninger på miljøet, som er baseret på
undersøgelse af henholdsvis miljøkonsekvensrapporten, hø‐
ringssvar samt evt. supplerende oplysninger. Ved Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsens endelige afgørelse, om hvorvidt
projektet kan tillades, skal der bl.a. tages hensyn til styrel‐
sens begrundede konklusion vedrørende projektet.
Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at VVM-
direktivets krav om, at den kompetente myndighed skal fo‐
retage en selvstændig vurdering af et projekts indvirkninger
på miljøet, allerede i dag følger af officialprincippet, jf. pkt.
3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Som følge af EU-Domstolens praksis, jf. pkt. 2. i lovfor‐
slagets almindelige bemærkninger, foreslås vejlovens § 3,
stk. 2, nr. 7 (definition af begrebet »miljøkonsekvensvurde‐
ring«), § 17 g, stk. 4 og 9 (krav til miljøkonsekvensrappor‐
ten), § 17 j, stk. 1 (administrativ tilladelse), og § 17 k, stk.
1 (krav til den administrative tilladelse), jf. lovforslagets §
1, nr. 5, 22, 24, 32 og 34, og jernbanelovens § 3, stk. 2,
nr. 7 (definition af begrebet »miljøkonsekvensvurdering«),
§ 38 g, stk. 4 og 9 (krav til miljøkonsekvensrapporten), §
38 j, stk. 1 (administrativ tilladelse), og § 38 k, stk. 1 (krav
12
til den administrative tilladelse), jf. lovforslagets § 2, nr.
4, 21, 23, 31 og 33, dog alligevel ændret således, at det
fremgår af vejloven og jernbaneloven, at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen skal foretage en selvstændig vurdering af et
projekts indvirkninger på miljøet, dvs. styrelsens begrunde‐
de konklusion. Da kravet om den begrundede konklusion
allerede i dag følger af den almindelige forvaltningsret, jf.
ovenfor, er der tale om videreførelse af gældende ret.
Ved anlægslovsprojekter, hvor vedtagelsen af en anlægslov
træder i stedet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens admi‐
nistrative tilladelse, udgør den selvstændige vurdering af et
projekts indvirkninger på miljøet henholdsvis Vejdirektora‐
tets og Banedanmarks begrundede konklusion. Vejdirektora‐
tet og Banedanmark sikrer således bl.a. ved anlægslovspro‐
jekter, at den begrundede konklusion indarbejdes i anlægslo‐
ven med henblik på vedtagelsen af anlægsloven.
3.3. Høringsfrister ved miljøkonsekvensvurdering af projek‐
ter
3.3.1. Gældende ret
Det følger af vejlovens § 17 d, stk. 3, og jernbanelovens
§ 38 d, stk. 3, at Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) skal foretage høring af berørte
myndigheder, inden der træffes afgørelse efter vejlovens §
17 d, stk. 1, og jernbanelovens § 38 d, stk. 1. Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) fast‐
sætter en frist for høring, som giver myndigheden mulighed
for at forberede sig og opnå reel deltagelse i processen.
En passende frist betyder, at styrelsen skal tage hensyn til
projektets kompleksitet, når fristen fastsættes. Jo mere kom‐
plekst et projekt er, desto længere skal fristen være. Fristen
skal ligeledes fastsættes således, at styrelsen som udgangs‐
punkt kan træffe afgørelse indenfor 90 dage, jf. kravene i
vejlovens § 17 e, stk. 1, og jernbanelovens § 38 e, stk. 1.
Det følger af vejlovens § 17 f, stk. 2, og jernbanelovens § 38
f, stk. 2, at Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) skal høre berørte myndigheder, inden styrel‐
sen afgiver udtalelse om afgrænsning af miljøkonsekvens‐
rapportens indhold (scoping) efter vejlovens § 17 f, stk. 1,
og jernbanelovens § 38 f, stk. 1. Trafik- og Byggestyrelsen
(nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) fastsætter en frist på
14 dage. Styrelsen kan fravige fristen, såfremt der foreligger
særlige omstændigheder.
Det følger af vejlovens § 17 h, stk. 2, 1. pkt., og jernbane‐
lovens § 38 h, stk. 2, 1. pkt., at Trafik- og Byggestyrelsen
(nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) efter gennemgang
af miljøkonsekvensrapporten skal sende denne, ansøgningen
og eventuelle supplerende oplysninger i høring med henblik
på at give berørte myndigheder og offentligheden mulighed
for at fremsætte bemærkninger, før der træffes afgørelse
om administrativ tilladelse. Styrelsen fastsætter en frist for
fremsættelse af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten
på mindst 8 uger. Fristen skal fremgå af høringen, jf. vejl‐
ovens § 17 h, stk. 2, 2. og 3. pkt., og jernbanelovens § 38 h,
stk. 2, 2. og 3. pkt.
Det følger af vejlovens § 17 h, stk. 3, og jernbanelovens
§ 38 h, stk. 3, at i de statslige vej- og jernbaneanlægspro‐
jekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, sender
Vejdirektoratet eller Banedanmark miljøkonsekvensrappor‐
ten og eventuelle supplerende oplysninger hertil i høring
med henblik på at give berørte myndigheder mulighed for
at fremsætte bemærkninger. Vejdirektoratet eller Banedan‐
mark fastsætter en frist for fremsættelse af bemærkninger
til miljøkonsekvensrapporten på mindst 8 uger. Fristen skal
fremgå af høringen. Det er desuden fast praksis, at offentlig‐
heden tilsvarende høres over miljøkonsekvensrapporten m.v.
ved anlægslovsprojekter, selvom der ikke er krav herom i
vejloven og jernbaneloven. Her fastsættes ligeledes almin‐
deligvis en frist på mindst 8 uger.
Fristen for høring over miljøkonsekvensrapporten m.v. på
mindst 8 uger er fastsat henset til, at VVM-direktivet alene
kræver, at fristen ikke er kortere end 30 dage, jf. artikel
6, stk. 7. Mindstekravet på 8 uger er således fastsat med
henblik på at sikre tilstrækkelig tid til inddragelse af offent‐
ligheden og berørte myndigheder.
Efter vejlovens § 17 h, stk. 4, og jernbanelovens § 38 h,
stk. 4, kan der gennemføres høring over en supplerende
miljøkonsekvensrapport med en høringsfrist på mindst 30
dage.
Høringsfristen på mindst 30 dage ved supplerende høringer
er begrundet i, at offentligheden og berørte myndigheder i
disse tilfælde allerede vil være bekendte med det pågælden‐
de projekt.
Det følger af vejlovens § 17 i, stk. 3, og jernbanelovens § 38
i, stk. 3, at der skal angives en frist for afgivelse af bemærk‐
ninger i forbindelse med internationale høringer ved projek‐
ter med grænseoverskridende indvirkninger på miljøet. Be‐
stemmelserne implementerer bl.a. VVM-direktivets artikel
7, stk. 5, hvorefter andre stater sikres en rimelig frist til at
afgøre, om de ønsker at deltage i beslutningsproceduren og i
givet fald sikres adgang til de relevante oplysninger.
3.3.2. Åbningsskrivelsen
Kommissionen finder ikke, at VVM-direktivets artikel 6,
stk. 6, er fuldt ud afspejlet ved implementeringen i miljø‐
vurderingsloven, da bestemmelsen ikke fastsætter tidsram‐
men for at informere de berørte myndigheder og offentlig‐
heden. Kommissionen bemærker hertil, at tidsrammen skal
gøre det muligt for de berørte myndigheder og den berørte
offentlighed at forberede sig på og opnå reel deltagelse i
beslutningsprocedurerne på miljøområdet.
Kommissionen finder ligeledes ikke, at tidsfrister på 14
dage, hvor der er mulighed for fravigelse heraf til en kortere
tidsfrist end 14 dage, er rimelige, som påkrævet i VVM-di‐
rektivet.
13
Kommissionen påpeger desuden, at bestemmelsen i miljø‐
vurderingsloven, hvori VVM-direktivets artikel 7, stk. 5, er
implementeret, blot angiver, at fristerne for internationale
høringer skal være passende, hvilket Kommissionen ikke
finder at være i overensstemmelse med direktivet.
3.3.3. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Som følge af EU-Domstolens praksis, jf. pkt. 2. i lovforsla‐
gets almindelige bemærkninger, har den danske regering i
besvarelsen af åbningsskrivelsen erklæret sig enig i Kom‐
missionens kritik.
I VVM-direktivet er alene fastsat en minimumstidsfrist for
høring af den berørte offentlighed over miljøkonsekvensrap‐
porten, da fristen ikke må være kortere end 30 dage, jf.
artikel 6, stk. 7. For de øvrige tidsfrister er alene bestemt,
at disse skal være rimelige og give tilstrækkelig tid til, at
informere de berørte myndigheder og offentligheden, og at
de berørte myndigheder og den berørte offentlighed kan for‐
berede sig på og opnå reel deltagelse i de beslutningsproce‐
durer på miljøområdet, der er omfattet af direktivets artikel
6, jf. artikel 6, stk. 6.
De rimelige tidsfrister der fastsættes, bør fremme en effektiv
beslutningsproces og øge retssikkerheden samt ikke indebæ‐
re, at der gås på kompromis med opnåelsen af høje miljøbe‐
skyttelsesstandarder, offentlighedens deltagelse og adgang
til klage- og domstolsprøvelse. Hvornår en tidsfrist betragtes
som værende rimelig afhænger bl.a. af projektets art, kom‐
pleksitet, placering og dimensioner, jf. 2014-VVM-direkti‐
vets betragtning nr. 36.
På baggrund af ovenstående foreslås vejlovens § 17 h, stk.
3-7, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, og jernbanelovens § 38
h, stk. 3-7, jf. lovforslagets § 2, nr. 25, ændret således,
at det fremgår af høringsbestemmelserne i vejloven og jern‐
baneloven, at der fastsættes en passende frist, som giver
myndighederne og offentligheden mulighed for at forberede
sig og opnå en reel deltagelse i processen. For fremsættelse
af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten fastsættes en
passende frist på mindst 8 uger og for supplerende høringer
en passende frist på mindst 30 dage. En passende frist svarer
i den forbindelse til, at der skal fastsættes en rimelig frist,
som bestemt i VVM-direktivet, jf. ovenfor. Ved fastsættelse
af høringsfrister skal der tages hensyn til bl.a. det konkrete
projekts art, kompleksitet, placering og dimensioner. F.eks.
vil fristen være længere, desto mere komplekst et projekt
er. Der er tale om videreførelse af gældende ret.
I vejlovens § 17 i, stk. 4, og jernbanelovens § 38 i, stk. 4, jf.
lovforslagets § 1, nr. 31, og § 2, nr. 30, foreslås desuden ind‐
sat, at høringsfristen for internationale høringer fastsættes i
overensstemmelse med miljøvurderingslovens § 38, stk. 6,
2. og 3. pkt. Det er Transport- og Boligministeriets vurde‐
ring, at for fastsættelse af høringsfrister for internationale
høringer bør gælde det samme som i miljøvurderingsloven,
da miljøministeren er Danmarks kontaktpunkt for sådanne
høringer.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets
§ 1, nr. 26 og 31, og § 2, nr. 25 og 30.
3.4. Undtagelser af projekter fra miljøkonsekvensvurdering
3.4.1. Gældende ret
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 3, og jernbanelovens §
38 a, stk. 3, at ved Vejdirektoratet og Banedanmarks etable‐
ring, udvidelse eller ændring af statslige vej- og jernbanean‐
læg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af bilag 1
eller 2, kræves ikke administrativ tilladelse, når projektet
opnår tilladelse ved anlægslov. Bestemmelserne om høring
af offentligheden i vejlovens § 17 h, stk. 2, og jernbanelo‐
vens § 38 h, stk. 2, finder ikke anvendelse på projekter, der
opnår tilladelse ved anlægslov.
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) skal således ikke meddele administrativ tilladelse til
et projekt omfattet af bilag 1 og 2 i de tilfælde, hvor der
godkendes en miljøkonsekvensvurdering ved vedtagelse af
en anlægslov. I stedet for den administrative tilladelse udgør
vedtagelsen af anlægsloven miljøkonsekvensvurderingstilla‐
delsen.
Vejlovens § 17 a, stk. 3, og jernbanelovens § 38 a, stk.
3, implementerer VVM-direktivets artikel 2, stk. 5, 1. pkt.,
hvorefter projekter i de tilfælde, hvor de vedtages ved en
særlig national lov, kan fritages fra de i VVM-direktivet
fastlagte bestemmelser om offentlig høring (bortset fra in‐
ternationale høringer), forudsat direktivets mål vedrørende
offentlig høring opfyldes gennem lovgivningsprocessen. Det
bemærkes i den forbindelse, at det følger af 2014-VVM-di‐
rektivets betragtning nr. 24, at i de tilfælde, hvor projekter
vedtages ved en særlig national lov, bør medlemsstaterne
sikre, at VVM-direktivets mål med henblik på offentlig hø‐
ring nås gennem lovgivningsprocessen.
Proceduren for miljøkonsekvensvurderingen af de statslige
vej- og jernbaneanlægsprojekter, der vedtages ved anlægs‐
lov, svarer indholdsmæssigt til den procedure, der er fastlagt
i vejlovens kapitel 2 a og jernbanelovens kapitel 6 a for
projekter, som skal have administrativ tilladelse fra Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen),
dog med processuelle fravigelser, som er nødvendige for at
opretholde den gældende praksis, hvorefter større vej- og
jernbaneanlægsprojekter vedtages ved anlægslov, jf. Folke‐
tingstidende 2015-16, A, L 134 som fremsat, side 36. De
processuelle fravigelser følger dels af vejlovens og jernba‐
nelovens bestemmelser og dels af lovbemærkningerne til lo‐
vene, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 134 som fremsat.
Desuden indeholder vejloven og jernbaneloven indeholder
desuden ikke i dag hjemmel til, at konkrete statslige vej-
og jernbaneanlægsprojekter omfattet af bilag 1 og 2 i undta‐
gelsestilfælde kan fritages fra bestemmelserne i henholdsvis
vejlovens kapitel 2 a og jernbanelovens kapitel 6 a med
14
undtagelse af vejlovens § 17 i og jernbanelovens § 38 i om
internationale høringer.
3.4.2. Åbningsskrivelsen
I åbningsskrivelsen påpeger Kommissionen, at det efter
Kommissionens vurdering, er i strid med direktivet, at be‐
stemmelsen i miljøvurderingsloven, der implementerer arti‐
kel 2, stk. 5, ikke angiver, at det er en forudsætning at
direktivets mål opfyldes, for at projekter, der vedtages ved
anlægslov, kan fritages fra bestemmelserne om høring af
offentligheden.
Det følger desuden af VVM-direktivets artikel 2, stk. 4, at i
undtagelsestilfælde kan et konkret projekt helt eller delvist
fritages fra direktivets bestemmelser med undtagelse af be‐
stemmelsen om internationale høringer, forudsat en række
betingelser er opfyldt.
I åbningsskrivelsen påpeger Kommissionen, at hvis fritagel‐
sesmuligheden i VVM-direktivets artikel 2, stk. 4, ønskes
anvendt, skal denne være implementeret i national lovgiv‐
ning.
3.4.3. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Som følge af Kommissionens kritik i åbningsskrivelsen, jf.
pkt. 3.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger, fore‐
slås vejlovens § 17 a, stk. 3, og jernbanelovens § 38 a, stk.
3, ændret således, at det følger af bestemmelserne, at det
er en forudsætning, at formålet med vejlovens kapitel 2 a,
jf. § 1, nr. 6, og jernbanelovens kapitel 6 a, jf. § 1, stk. 3,
opfyldes, for at anlægslovsprojekter kan fritages fra høring
af offentligheden.
Det skal dog bemærkes, at det, jf. pkt. 3.1.1. i lovforslagets
almindelige bemærkninger, er fast praksis, at henholdsvis
Vejdirektoratet og Banedanmark gennemfører offentlige hø‐
ringer af miljøkonsekvensrapporter på minimum 8 uger i
anlægslovsprojekter.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets
§ 1, nr. 9, og § 2, nr. 8.
Da det ikke kan udelukkes, at det på et tidspunkt vil være
nødvendigt at anvende fritagelsesmuligheden i VVM-direk‐
tivets artikel 2, stk. 4, for et statsligt vej- eller jernbane‐
anlægsprojekt, foreslås bestemmelsen implementeret i vejl‐
ovens § 17 a, stk. 4 og 5, og jernbanelovens § 38 a, stk. 4 og
5.
Artikel 2, stk. 4, foreslås implementeret så tæt på direktivets
ordlyd som muligt samt administreret i overensstemmelse
med de retningslinjer, som fremgår af Kommissionens vej‐
ledning vedrørende anvendelsen af undtagelser i henhold
til artikel 1, stk. 3, artikel 2, stk. 4 og 5, i direktivet om
vurdering af indvirkningen på miljøet (Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2011/92/EU som ændret ved direktiv
2014/52/EU) af 14. november 2019 (herefter Kommissio‐
nens vejledning om artikel 1, stk. 3, og artikel 2, stk. 4 og
5), af hensyn til borgernes retssikkerhed.
Den foreslåede fritagelsesmulighed vil alene kunne anven‐
des i »undtagelsestilfælde«, hvilket ikke er nærmere define‐
ret i VVM-direktivet. EU-Domstolen har kompetence til at
fastlægge udstrækningen af begrebet, hvilket bl.a. er sket i
EU-Domstolens dom af 29. juli 2019 i sag C-411/17, Inter-
Environnement Wallonie og Bond Beter Leefmilieu Vlaan‐
deren, hvor det fastslås, at behovet for at sikre forsynings‐
sikkerheden for elektricitet kan betragtes som et »undtagel‐
sestilfælde«. Ifølge Domstolen følger det af VVM-direkti‐
vets artikel 2, stk. 4, at medlemsstaterne skal dokumentere,
at risikoen for denne forsyningssikkerhed er »rimeligt sand‐
synlig«, og at det påtænkte projekt er tilstrækkeligt hastende
til, at det kan begrundes, at miljøkonsekvensvurderingen
efter direktivet ikke skal gennemføres.
Af Kommissionens vejledning om artikel 1, stk. 3, og artikel
2, stk. 4 og 5, side 16, følger, at fritagelsesmuligheden i
VVM-direktivets artikel 2, stk. 4, i perioden 2014-2017 blev
anvendt i tre tilfælde. Muligheden blev i perioden anvendt
ved et projekt, der skulle sikre en gasforsyning, et projekt,
der skulle imødekomme en strategisk interesse i vedvarende
energi og et projekt, der skulle indfri de offentlige myndig‐
heders politiske tilsagn på højt niveau med henblik på at
skabe tillid mellem lokalsamfund i forbindelse med bredere
forsoningsforhandlinger. Ved alle tre tilfælde indebar pro‐
jektets nødvendighed og hastende karakter, at det ville være
i strid med offentlighedens interesser ikke at fortsætte pro‐
jekterne samt en trussel mod den politiske, administrative
eller økonomiske stabilitet og sikkerhed.
Omstændighederne ved et undtagelsestilfælde skal være af
en sådan karakter, at det er umuligt eller uigennemførligt
at overholde alle kravene til en miljøkonsekvensvurdering i
medfør af vejlovens kapitel 2 a og jernbanelovens kapitel 6
a, og ligeledes være kontraproduktivt med hensyn til projek‐
tets formål. Bestemmelsen har karakter af en undtagelsesbe‐
stemmelse, hvorfor der ikke kan indrømmes en undtagelse
for en hel kategori af projekter. Det er desuden et krav for
anvendelse af fritagelsesmuligheden, at formålet med vejl‐
ovens kapitel 2 a, jf. vejlovens § 1, nr. 6, og jernbanelovens
kapitel 6 a, jf. § 1, stk. 3, opfyldes. Dette vil indebære, at det
skal sikres, at målene med VVM-direktivet opfyldes, hvilket
er, at projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner
eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger
på miljøet, undergives et krav om tilladelse og en vurdering
af deres indvirkninger på miljøet, inden der gives tilladel‐
se. Målene sikres som udgangspunkt ved orienteringen af
offentligheden og Kommissionen.
I VVM-direktivets artikel 2, stk. 4, litra a-c, er oplistet en
række betingelser, der skal opfyldes, hvis fritagelsesmulig‐
heden skal anvendes for et konkret projekt. Betingelserne
samt processen for anvendelse af fritagelsesmuligheden vil
blive udmøntet i en bekendtgørelse i medfør af den foreslå‐
ede bemyndigelse i vejlovens § 17 a, stk. 5, og jernbanelo‐
vens § 38 a, stk. 5.
15
Statslige vej- og jernbaneanlægsprojekter vil ikke efter det
foreslåede kunne fritages fra vejlovens § 17 i og jernbanelo‐
vens § 38 i om internationale høringer, selvom der er tale
om et undtagelsestilfælde.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets
§ 1, nr. 10, og § 2, nr. 9.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven‐
ser for det offentlige
Lovforslaget vurderes alene at have minimale økonomiske
konsekvenser og minimale implementeringskonsekvenser
for det offentlige, idet Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
som administrativ VVM-myndighed og Vejdirektoratet og
Banedanmark som myndigheder for anlægslovsprojekter,
skal foretage visse mindre administrative justeringer som
led i håndteringen af miljøkonsekvensvurderingen af de
statslige vej- og jernbaneanlægsprojekter.
Styrelserne vil på baggrund af den foreslåede ændring af
vejlovens § 17 h, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 26,
og jernbanelovens § 38 h, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 2,
nr. 25, som udgangspunkt skulle stille de i bestemmelserne
oplistede oplysninger til rådighed for offentligheden m.v.
på et tidligere tidspunkt, end hvad er tilfældet i dag. Det
er hensigten, at oplysningerne skal stilles til rådighed på
en central elektronisk portal eller let tilgængeligt adgangs‐
sted på det rette administrative niveau, f.eks. styrelsernes
hjemmesider. Den nærmere placering af oplysningerne vil
blive fastlagt nærmere i en bekendtgørelse udstedt i medfør
af vejlovens § 17 p og jernbanelovens § 38 p. At det kan
fastsættes i en bekendtgørelse, fremfor i vejloven og jern‐
baneloven, hvor oplysningerne skal stilles til rådighed for
offentligheden m.v., vil indebære, at dette kan ændres løben‐
de i overensstemmelse med den teknologiske udvikling og
offentlighedens ønsker hertil.
Økonomiske omkostninger forbundet med offentliggørelse
af oplysninger om de konkrete statslige vej- og jernbanean‐
lægsprojekter som led i miljøkonsekvensvurderingen afhol‐
des inden for styrelsernes egne rammer.
Det er i øvrigt Transport- og Boligministeriets vurdering, at
lovforslaget lever op til principperne for digitaliseringsklar
lovgivning. Særligt principperne om enkle og klare regler og
digital kommunikation bør fremhæves i den forbindelse. De
foreslåede ændringer af vejlovens kapitel 2 a og jernbane‐
lovens kapitel 6 a vil sikre en direktivnær implementering
af ordlyden af VVM-direktivets bestemmelser. Lovforslaget
understøtter herudover, at der kan kommunikeres digitalt
med borgere med henblik på borgernes deltagelse i miljø‐
konsekvensvurderingerne for konkrete statslige vej- og jern‐
baneanlægsprojekter.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs‐
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon‐
sekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor‐
gerne.
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekven‐
ser, da de foreslåede ændringer af proceduren ikke i sig
selv vil påvirke miljøet. Der er i hovedsagen tale om at præ‐
cisere det retlige grundlag for procedurerne for miljøkonse‐
kvensvurderinger, som allerede følges i dag. Lovforslaget
vil således hverken medføre en lavere eller højere kvalitet af
miljøkonsekvensvurderingen af statslige vej- og jernbanean‐
lægsprojekter og dermed af beskyttelsen af miljøet.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører de‐
le af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU
af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og
private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16.
april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU af 13. decem‐
ber 2011 om vurdering af visse offentlige og private projek‐
ters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet) i vejloven for
så vidt angår statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter,
og i jernbaneloven for så vidt angår statslige jernbaneanlæg
og dertil knyttede projekter.
Implementeringen af VVM-direktivet i henholdsvis vejl‐
oven og jernbaneloven tilrettes navnlig som følge af Kom‐
missionens åbningsskrivelse nr. 2019/2221 af 10. oktober
2019. Der henvises i øvrigt til pkt. 2. i lovforslagets almin‐
delige bemærkninger.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. juni 2020
til den 21. august 2020 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, COWI, Danmarks Naturfredningsfor‐
ening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI),
Dansk Industri (DI) – Transport, Dansk Jernbaneforbund,
Dansk Ledningsejerforum, Dansk Ornitologisk Forening,
Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), Dansk
Vejforening, Danske Advokater, Danske Boligadvokater,
Danske Havne, Danske Rederier, Danske Regioner, Dansk
Shipping- og Havnevirksomheder, Den Danske Dommerfor‐
ening, Den danske Landinspektørforening, DSB, Forenin‐
gen af miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige
(EnviNa), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Friluftsrå‐
det, Fritidshusejernes Landsforening, Greenpeace Danmark,
Grundejeren.dk, HK Trafik og Jernbane, Ingeniørforeningen
i Danmark (IDA), International Transport Danmark (ITD),
Jernbanenævnet, Kommunal Vejteknisk Forening, Kommu‐
nernes Landsforening (KL), Landbrug & Fødevarer, Landdi‐
strikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Dan‐
mark, Lokaltog A/S, Metroselskabet I/S, Metro Service A/S,
16
Midtjyske Jernbaner A/S, Midttrafik, Movia, NOAH-Trafik,
Nordjyllands Trafikselskab, Nordjyske Jernbaner, Parcelhu‐
sejernes Landsforening, Praktiserende landinspektører, Sam‐
menslutningen af Danske Småøer, SEGES, Sund & Bælt
Holding A/S, Sydtrafik, Trafikselskaberne i Danmark, Ud‐
viklingsselskabet By & Havn I/S, Vestbanen A/S og Aarhus
Letbane I/S.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
”Ingen”)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
”Ingen”)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Par‐
lamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurde‐
ring af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april
2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurde‐
ring af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-
direktivet) i vejloven for så vidt angår statslige vejanlæg og dertil knyttede
projekter og i jernbaneloven, for så vidt angår statslige jernbaneanlæg og
dertil knyttede projekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsrettet
EU-regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af vejlovens § 2, at loven finder anvendelse på
offentlige veje og offentlige stier, jf. § 3, nr. 2 og 3.
Henvisningen til vejlovens § 3, nr. 2 og 3, er upræcis, da den
korrekte henvisning er vejlovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, da
der ved § 1, nr. 5, i lov nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring
af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige
andre love, blev indsat et stk. 2 i vejlovens § 2. Med henblik
på at rette op på henvisningen i vejlovens § 2 foreslås »§ 3,
nr. 2 og 3« ændret til »§ 3, stk. 1, nr. 2 og 3«.
Til nr. 2 og 3
Det følger af vejlovens § 3, stk. 2, nr. 1, at der i kapitel 2 a
forstås ved »offentligheden«, en eller flere fysiske personer
eller juridiske personer (selskaber m.v.), som direkte eller
indirekte berøres eller forventes berørt af et projekt og en
eller flere foreninger eller organisationer, der har beskyttel‐
sen af landskab, kulturarv, natur eller miljøinteresser som
formål, hvis foreningen eller organisationen har vedtægter
eller love, som dokumenterer dens formål, og foreningen
eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Begrebet »offentligheden« omfatter således bl.a. de fysiske
og juridiske personer, som har bopæl i tæt tilknytning til det
planlagte projekt eller som i øvrigt har ejendom i tilknytning
til projektet. Dette omfatter også lokale eller landsdækkende
miljøorganisationer som f.eks. Danmarks Naturfredningsfor‐
ening.
17
Vejlovens § 3, stk. 2, nr. 1, implementerer VVM-direktivets
artikel 1, stk. 2, litra d og e.
Det foreslås, at nyaffatte vejlovens § 3, stk. 2, nr. 1, således,
at ved begrebet »offentligheden« forstås, en eller flere fysi‐
ske eller juridiske personer eller foreninger, organisationer
eller grupper, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Vejlovens § 3, stk. 2, nr. 2, foreslås ændret således, at
ved begrebet »den berørte offentlighed« forstås, den del af
offentligheden, som er berørt af, kan blive berørt af eller
har en interesse i et projekt. Dette omfatter også ikke-stats‐
lige foreninger eller organisationer, der har beskyttelsen af
landskab, kulturarv, natur eller miljøinteresser som formål,
hvis denne har vedtægter eller love, som dokumenterer dens
formål, og repræsenterer mindst 100 medlemmer, jf. lovfor‐
slagets § 1, nr. 3.
For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 2, vedrørende vejl‐
ovens § 3, stk. 2, nr. 1, er der tale om implementering af
VVM-direktivets artikel 1, stk. 2, litra d, vedrørende begre‐
bet »offentligheden«. Den foreslåede nyaffattelse sikrer, at
implementeringen af VVM-direktivets artikel 1, stk. 2, litra
d, tilrettes i overensstemmelse med direktivets ordlyd samt
Kommissionens kritik i åbningsskrivelsen.
For så vidt angår lovforslaget § 1, nr. 3, vedrørende vejl‐
ovens § 3, stk. 2, nr. 2, er der tale om implementering
af VVM-direktivets artikel 1, stk. 2, litra e, vedrørende be‐
grebet »den berørte offentlighed«. Den foreslåede ændring
svarer til den gældende § 3, stk. 2, nr. 1. Der er dog
foretaget enkelte sproglige præciseringer i den foreslåede
ændring. Der er således tale om videreførelse af gældende
ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af vejlovens § 3, stk. 2, nr. 4, at der i kapitel
2 a forstås ved »administrativ tilladelse«, Trafik- og Bygge‐
styrelsens (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens) afgørelse
efter § 17 j, der giver Vejdirektoratet ret til at gennemføre et
projekt, der er omfattet af § 17 a, stk. 1 eller 2.
Det foreslås at ændre vejlovens § 3, stk. 2, nr. 4, der bliver
nr. 5, således, at »Trafik- og Byggestyrelsens« ændres til
»Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens« og efter »§ 17 j« ind‐
sættes », stk. 1«.
Det foreslåede vil indebære en præcisering af, at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen træffer administrativ tilladelse ef‐
ter vejlovens § 17 j, stk. 1, der giver Vejdirektoratet ret til
at gennemføre et projekt omfattet af vejlovens § 17 a, stk.
1 eller 2. Ligeledes foreslås »Trafik- og Byggestyrelsens«
ændret til »Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens«, da dette er
den korrekte betegnelse for styrelsen.
Til nr. 5
Vejlovens § 3, stk. 2, nr. 4 og 5, samt §§ 17 g, 17 h, 17 i, 17
j og 17 k implementerer VVM-direktivets artikel 1, stk. 2,
litra g, som indeholder en definition af begrebet »miljøkon‐
sekvensvurdering«.
Det følger af vejlovens § 3, stk. 2, nr. 4 og 5, at ved »admi‐
nistrativ tilladelse« forstås Trafik- og Byggestyrelsens (nu
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens) afgørelse efter § 17 j,
der giver Vejdirektoratet ret til at gennemføre et projekt, der
er omfattet af § 17 a, stk. 1 eller 2, og ved »tilladelse ved
anlægslov« forstås Folketingets vedtagelse af en anlægslov,
der giver Vejdirektoratet ret til at gennemføre et projekt, der
er omfattet af § 17 a, stk. 3.
Kravet i VVM-direktivets artikel 1, stk. 2, litra g, nr. 1, er
implementeret i vejlovens § 17 g, stk. 1, hvoraf bl.a. følger,
at Vejdirektoratet skal udfærdige en miljøkonsekvensrapport
for et projekt, der er omfattet af § 17 a.
Kravet i VVM-direktivets artikel 1, stk. 2, litra g, nr. 2, er
implementeret i vejlovens § 17 h, stk. 2-4, og § 17 i. Det føl‐
ger af vejlovens § 17 h, stk. 2, at Trafik- og Byggestyrelsen
(nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) efter gennemgang
af miljøkonsekvensrapporten skal sende denne, ansøgningen
og eventuelle supplerende oplysninger i høring med henblik
på at give berørte myndigheder og offentligheden mulighed
for at fremsætte bemærkninger, før der træffes afgørelse om
administrativ tilladelse. I de projekter, hvor der meddeles
tilladelse ved anlægslov, sender Vejdirektoratet miljøkonse‐
kvensrapporten og eventuelle supplerende oplysninger i hø‐
ring med henblik på at give berørte myndigheder mulighed
for at fremsætte bemærkninger, jf. § 17 h, stk. 3. Hvor
høring efter stk. 2 og 3 er afsluttet, er der mulighed for
at gennemføre en supplerende høring over en supplerende
miljøkonsekvensrapport, hvis der er behov for at gennem‐
føre en supplerende miljøkonsekvensvurdering, jf. § 17 h,
stk. 4. Hvilke oplysninger der skal stilles til rådighed for
offentligheden ved høring efter stk. 2 og 3 følger af § 17
h, stk. 6. Bestemmelserne om høring af andre stater ved
projekter med mulige grænseoverskridende virkninger på
miljøet følger af vejlovens § 17 i.
Kravet i VVM-direktivets artikel 1, stk. 2, litra g, nr. 3, er
implementeret i vejlovens § 17 h, stk. 1, hvoraf følger, at
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) skal sikre, at miljøkonsekvensrapporten for de pro‐
jekter omfattet af § 17 a, stk. 1, og 2, opfylder kravene i § 17
g samt sikre, at styrelsen har eller efter behov kan få adgang
til tilstrækkelig ekspertise til at undersøge miljøkonsekvens‐
rapporten. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) kan, hvis det er nødvendigt, indhente yderli‐
gere oplysninger fra Vejdirektoratet til opfyldelse af de krav,
der følger af § 17 g, stk. 2, og vejlovens bilag 4.
Kravene i VVM-direktivets artikel 1, stk. 2, litra g, nr. 4
og 5, er implementeret i vejlovens § 17 j og § 17 k, stk.
1. Efter vejlovens § 17 j, stk. 1, træffer Trafik- og Byggesty‐
relsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) bl.a. afgørelse
om, hvorvidt et ansøgt projekt omfattet af § 17 a, stk. 1
18
og 2, kan tillades. Afgørelsen træffes på grundlag af Vejdi‐
rektoratets ansøgning, miljøkonsekvensrapporten, eventuelle
supplerende oplysninger og resultatet af de høringer, der
er foretaget. Hvis Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) træffer afgørelse om at tillade det
ansøgte projekt, skal afgørelsen indeholde alle de miljømæs‐
sige betingelser, der er knyttet hertil, en beskrivelse af alle
projektets særkender og de foranstaltninger, der påtænkes
truffet for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt
neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet
samt eventuelle overvågningsforanstaltninger, jf. vejlovens
§ 17 k, stk. 1.
I vejlovens § 3, stk. 2, nr. 7, foreslås indsat en definition af
begrebet »miljøkonsekvensvurdering« svarende til definitio‐
nen i VVM-direktivets artikel 1, stk. 2, litra g. Det foreslås,
at ved »miljøkonsekvensvurdering« forstås, en proces, der
består af følgende elementer (litra a-e).
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 3, stk. 2, nr. 7, litra
a, at miljøkonsekvensvurderingen for det første består af
Vejdirektoratets udfærdigelse af en miljøkonsekvensrapport,
jf. § 17 g.
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 3, stk. 2, nr. 7,
litra b, at miljøkonsekvensvurderingen for det andet består
af gennemførelse af høringer af offentligheden og berørte
myndigheder og miljøministerens gennemførelse af høring
af berørte stater i henhold til vejlovens § 17 h og § 17 i.
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 3, stk. 2, nr. 7,
litra c, at miljøkonsekvensvurderingen for det tredje består
af undersøgelse af de i miljøkonsekvensrapporten fremlag‐
te oplysninger og eventuelle supplerende oplysninger, som
Vejdirektoratet om nødvendigt har fremlagt i overensstem‐
melse med § 17 g, stk. 9, 2. pkt., og af eventuelle relevante
oplysninger modtaget via høringer i henhold til § 17 h og §
17 i.
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 3, stk. 2, nr. 7,
litra d, at miljøkonsekvensvurderingen for det fjerde består
af den begrundede konklusion om et projekts væsentlige
indvirkninger på miljøet under hensyntagen til resultaterne
af den i litra c omhandlede undersøgelse og myndighedens
egen supplerende undersøgelse.
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 3, stk. 2, nr. 7, litra
e, at miljøkonsekvensvurderingen for det femte består af
indarbejdelse af den begrundede konklusion i afgørelserne,
jf. § 17 j.
Den foreslåede indsættelse af en definition af begrebet »mil‐
jøkonsekvensvurdering« i en særskilt bestemmelse sikrer en
direktivnær implementering af ordlyden af VVM-direktivets
artikel 1, stk. 2, litra g.
Af forslaget til vejlovens § 3, stk. 2, nr. 7, litra d og e,
fremgår, at miljøkonsekvensvurderingen bl.a. består af den
begrundede konklusion om et projekts væsentlige indvirk‐
ninger på miljøet under hensyntagen til resultaterne af den
i litra c omhandlede undersøgelse og myndighedens egen
supplerende undersøgelse samt indarbejdelse af den begrun‐
dede konklusion i afgørelserne.
Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at VVM-
direktivets krav om, at den kompetente myndighed skal fo‐
retage en selvstændig vurdering af et projekts indvirkninger
på miljøet, som er baseret på undersøgelse af miljøkonse‐
kvensrapporten, høringssvar samt evt. supplerende oplysnin‐
ger (den begrundede konklusion), allerede i dag følger af
officialprincippet. Forslaget er således en præcisering af,
at den kompetente myndighed skal foretage en selvstændig
vurdering af et projekts indvirkning på miljøet. Der er såle‐
des tale om videreførelse af gældende ret. Der henvises i
øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger
herom.
Vejlovens § 3, stk. 2, nr. 7, finder både anvendelse for
de projekter, hvor der meddeles administrativ tilladelse af
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og de projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov.
Til nr. 6
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 1, at ved Vejdirektoratets
etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og
dertil knyttede projekter, der er omfattet af bilag 1, kræves
en vurdering af projektets indvirkning på miljøet samt admi‐
nistrativ tilladelse.
Vejdirektoratets vejanlægsprojekter og dertil knyttede pro‐
jekter, der fremgår af vejlovens bilag 1, forudsætter således,
at der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport, hvilket skal
danne grundlag for en administrativ tilladelse fra Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen),
førend Vejdirektoratet kan gennemføre projektet.
Bestemmelsen i vejlovens § 17 a, stk. 1, er således med til
at sikre VVM-direktivets overordnede formål, således at de
omfattede projekter ikke kan igangsættes uden tilladelse, el‐
ler uden de miljømæssige indvirkninger er blevet undersøgt.
Vejlovens § 17 a implementerer VVM-direktivets artikel 2,
stk. 1, og artikel 4, stk. 1, samt direktivets bilag I og II.
Det foreslås at ændre vejlovens § 17 a, stk. 1, således, at
»Ved« udgår, efter »bilag 1,« indsættes »der bl.a. på grund
af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få
væsentlige indvirkninger på miljøet,« og »kræves« ændres
til »kræver«.
Den foreslåede ændring vil indebære en sproglig præcise‐
ring af, at statslige vejanlægsprojekter omfattet af vejlovens
bilag 1, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller
placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på
miljøet, skal miljøkonsekvensvurderes samt tillades af Tra‐
fik-, Bygge- og Boligstyrelsen, før projekterne kan påbegyn‐
des. Der er således tale om videreførelse af gældende ret.
Ændringen sikrer en direktivnær implementering af ordly‐
19
den af VVM-direktivets artikel 2, stk. 1. Det bemærkes i
den forbindelse, at Kommissionen i åbningsskrivelsen påpe‐
ger, at det efter Kommissionens vurdering, er i strid med
direktivet, at bestemmelser, der implementerer artikel 2, stk.
1, ikke henviser til projekternes art, dimensioner eller place‐
ring.
Til nr. 7
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 2, at ved Vejdirektoratets
etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og
dertil knyttede projekter, der er omfattet af bilag 2, kræves
administrativ tilladelse, hvis Trafik- og Byggestyrelsen (nu
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) efter § 17 d har truffet
screeningsafgørelse om, at der skal gennemføres en vurde‐
ring af projektets indvirkning på miljøet.
For projekter omfattet af vejlovens bilag 2, kræves der så‐
ledes administrativ tilladelse fra Trafik- og Byggestyrelsen
(nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) samt en vurdering
af projektets indvirkning på miljøet, hvis styrelsen på grund‐
lag af Vejdirektoratets ansøgning, jf. vejlovens § 17 b, har
truffet screeningsafgørelse herom, jf. vejlovens § 17 d, stk.
1. For sådanne bilag 2-projekter forudsættes, at der udarbej‐
des en miljøkonsekvensrapport, som skal danne grundlag for
en administrativ tilladelse fra Trafik- og Byggestyrelsen (nu
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen), førend Vejdirektoratet
kan gennemføre projektet.
Bestemmelsen i vejlovens § 17 a, stk. 2, er således med til
at sikre VVM-direktivets overordnede formål, således at de
omfattede projekter ikke kan igangsættes uden tilladelse, el‐
ler uden de miljømæssige indvirkninger er blevet undersøgt.
Vejlovens § 17 a implementerer VVM-direktivets artikel 2,
stk. 1, og artikel 4, stk. 1, samt direktivets bilag I og II.
Det foreslås at ændre vejlovens § 17 a, stk. 2, således, at
»Ved« udgår, efter »bilag 2,« indsættes »der bl.a. på grund
af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få
væsentlige indvirkninger på miljøet,« og »kræves« ændres
til »kræver«.
Den foreslåede ændring vil indebære en sproglig præcise‐
ring af, at statslige vejanlægsprojekter omfattet af vejlovens
bilag 2, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller
placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på
miljøet, skal miljøkonsekvensvurderes samt tillades af Tra‐
fik-, Bygge- og Boligstyrelsen, før projekterne kan påbegyn‐
des, hvis styrelsen har truffet screeningsafgørelse herom, jf.
vejlovens § 17 d, stk. 1. Der er således tale om videreførelse
af gældende ret.
Ændringen sikrer en direktivnær implementering af ordly‐
den af VVM-direktivets artikel 2, stk. 1. Det bemærkes i
den forbindelse, at Kommissionen i åbningsskrivelsen påpe‐
ger, at det efter Kommissionens vurdering, er i strid med
direktivet, at bestemmelser, der implementerer artikel 2, stk.
1, ikke henviser til projekternes art, dimensioner eller place‐
ring.
Til nr. 8
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 8, at overalt i kapitel
2 a ændres »Trafik- og Byggestyrelsen« til »Trafik-, Byg‐
ge- og Boligstyrelsen« og »Trafik- og Byggestyrelsens« til
»Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens«, da dette er de korrekte
betegnelser for styrelsen.
Til nr. 9
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 3, at ved Vejdirektoratets
etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og
dertil knyttede projekter, der er omfattet af bilag 1 eller
2, kræves ikke administrativ tilladelse, når projektet opnår
tilladelse ved anlægslov. Dette kapitels bestemmelser om
offentlig høring, jf. § 17 h, stk. 2, finder ikke anvendelse på
projekter, der opnår tilladelse ved anlægslov.
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) skal således ikke meddele administrativ tilladelse til
et projekt omfattet af bilag 1 og 2 i de tilfælde, hvor der
godkendes en miljøkonsekvensvurdering ved vedtagelse af
en anlægslov. I stedet udgør vedtagelsen af anlægsloven mil‐
jøkonsekvensvurderingstilladelsen i overensstemmelse med
tilladelseskravet i VVM-direktivets artikel 2, stk. 1.
Vejlovens § 17 a, stk. 3, implementerer VVM-direktivets ar‐
tikel 2, stk. 5, 1. pkt., hvorefter projekter i de tilfælde, hvor
de vedtages ved en særlig national lov, kan fritages fra de i
VVM-direktivet fastlagte bestemmelser om offentlig høring
(bortset fra internationale høringer), forudsat direktivets mål
vedrørende offentlig høring opfyldes gennem lovgivnings‐
processen. Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af
2014-VVM-direktivets betragtning nr. 24, at i de tilfælde,
hvor projekter vedtages ved en særlig national lov, bør med‐
lemsstaterne sikre, at VVM-direktivets mål med henblik på
offentlig høring nås gennem lovgivningsprocessen.
Vejlovens § 17 h, stk. 2, finder ikke anvendelse på projekter,
der opnår tilladelse ved anlægslov, jf. vejlovens § 17 a,
stk. 3, 2. pkt. Denne undtagelse gælder alene for høring af
offentligheden, og berørte myndigheder vil således skulle
høres ved vejanlægslovsprojekter. Ved projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov, sender Vejdirektoratet så‐
ledes miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende
oplysninger i høring med henblik på at give berørte myndig‐
heder mulighed for at fremsætte bemærkninger, jf. vejlovens
§ 17 h, stk. 3, 1. pkt.
Selvom projekter, der vedtages ved anlægslov, ikke er om‐
fattet af vejlovens bestemmelser om høring af offentlighe‐
den, gennemfører Vejdirektoratet høringer af offentligheden
over projekterne, som svarer til de høringer, som Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
gennemfører for de projekter, hvor styrelsen meddeler ad‐
ministrativ tilladelse. Der gennemføres således både høring
af offentligheden over selve miljøkonsekvensrapporten og
efterfølgende høring over forslaget til anlægsloven. Høring
over forslaget til anlægsloven vil dog normalt kun vedrøre
en specifik placering af projektet, ved vejanlægsprojekter ty‐
20
pisk specifik linjeføring, hvorimod miljøkonsekvensrappor‐
ten almindeligvis ligeledes vil indeholde alternativer hertil.
Det foreslås at nyaffatte vejlovens § 17 a, stk. 3, således, at
Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller ændring af stats‐
lige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af
bilag 1 eller 2, jf. stk. 1 og 2, ikke kræver administrativ tilla‐
delse, når projektet opnår tilladelse ved anlægslov. Projekter,
hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, kan fritages
fra høring af offentligheden, jf. § 17 h, stk. 6, forudsat at
formålet med dette kapitel, jf. § 1, nr. 6, opfyldes.
Forslaget vil for det første indebære en sproglig præcisering
af hvilke vejanlægsprojekter, der er omfattet af bestemmel‐
sen. Det er således vejanlægsprojekter omfattet af bilag 1
eller 2, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller
placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på
miljøet, der kan opnå tilladelse ved vedtagelse af en anlægs‐
lov, i stedet for ved en administrativ tilladelse fra Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen. Dette er tilfældet, da der i det
foreslåede henvises til vejlovens § 17 a, stk. 1 og 2.
Forslaget vil ligeledes indebære en præcisering af, at det er
en forudsætning at formålet med vejlovens kapitel 2 a, jf. §
1, nr. 6, opfyldes for, at et anlægslovsprojekt kan fritages fra
høring af offentligheden, jf. vejlovens § 17 h, stk. 6. Dette
vil indebære, at det skal sikres, at målene med VVM-direk‐
tivet opfyldes, hvis et anlægslovsprojekt fritages fra kravet
om høring af offentligheden i § 17 h, stk. 6. Målene med
VVM-direktivet følger af direktivets artikel 2, stk. 1, hvoref‐
ter, at det er en udtrykkelig forudsætning, at projekter, der
bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan
forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, undergi‐
ves et krav om tilladelse og en vurdering af deres indvirk‐
ninger på miljøet, inden der gives tilladelse.
Den nationale lovgivningsprocedure skal således opfylde
målene med vejlovens kapitel 2 a, jf. vejlovens § 1, nr. 6,
herunder VVM-direktivet. Baggrunden for fritagelsen for
høring af offentligheden er, at målene med hensyn til offent‐
lig høring nås gennem lovgivningsprocessen, jf. bl.a. 2014-
VVM-direktivets betragtning nr. 24.
Muligheden for fritagelse vedrører alene høring af offentlig‐
heden i vejlovens § 17 h, stk. 6. Bestemmelsens indhold
om høring af berørte myndigheder og bestemmelserne om,
at bestemte oplysninger, skal stilles til rådighed for bl.a.
offentligheden og berørte myndigheder samt høring af andre
stater ved projekter med grænseoverskridende indvirkninger
på miljøet, finder fortsat anvendelse, jf. også Kommissio‐
nens vejledning om artikel 1, stk. 3, og artikel 2, stk. 4 og 5,
side 18.
Selvom projekter, der vedtages ved anlægslov, kan fritages
fra kravet om høring af offentligheden i vejlovens § 17 h,
stk. 6, er det hensigten, at Vejdirektoratet – ligesom i dag –
vil gennemføre høringer af offentligheden over anlægslovs‐
projekter, som svarer til de høringer, som Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen gennemfører for de projekter, hvor Tra‐
fik-, Bygge- og Boligstyrelsen meddeler administrativ tilla‐
delse. Der vil således fortsat blive gennemført to høringer af
offentligheden ved anlægslovsprojekter, dvs. en høring over
selve miljøkonsekvensrapporten (mindst 8 uger) og efterføl‐
gende en høring over forslaget til anlægsloven, hvor dele af
miljøkonsekvensrapporten er indarbejdet (typisk 4 uger).
De foreslåede ændringer vil således indebære en sproglig
præcisering af, at statslige vejanlægsprojekter omfattet af
vejlovens bilag 1 eller 2, der bl.a. på grund af deres art,
dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige
indvirkninger på miljøet, kan tillades ved vedtagelse af en
anlægslov herfor, hvilket træder i stedet for Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsens administrative tilladelse, samt at sådanne
projekter kan fritages fra kravet om høring af offentligheden
i vejlovens § 17 h, stk. 6, forudsat at formålet, jf. § 1, nr. 6,
opfyldes.
Selvom vejlovens § 17 a, stk. 3, ændres fra at undtage an‐
lægslovsprojekter fra kravet om høring af offentligheden til
en valgfri mulighed for Vejdirektoratet til at fritage anlægs‐
lovsprojekter fra kravet om høring af offentligheden, er det
Transport- og Boligministeriets vurdering, at størstedelen af
projekterne vil blive fritaget fra kravet. Det er dog fortsat
hensigten, at Vejdirektoratet hører offentligheden i forbin‐
delse med anlægslovsprojekter, jf. ovenfor. Der er således
tale om videreførelse af gældende ret.
Ændringen sikrer en direktivnær implementering af ordly‐
den af VVM-direktivets artikel 2, stk. 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4. i lovforslagets almindelige
bemærkninger
Til nr. 10
Vejloven indeholder ikke i dag hjemmel til, at Vejdirektora‐
tets etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg
og dertil knyttede projekter omfattet af bilag 1 og 2 i undta‐
gelsestilfælde kan fritages fra bestemmelserne i vejlovens
kapitel 2 a med undtagelse af vejlovens § 17 i om internatio‐
nale høringer.
Det foreslås indsat i vejlovens § 17 a, stk. 4, at et konkret
projekt, der er omfattet af bilag 1 eller 2, jf. stk. 1-3, i
undtagelsestilfælde helt eller delvist kan fritages fra bestem‐
melserne i vejlovens kapitel 2 a, hvis anvendelsen af disse
bestemmelser vil skade formålet med projektet, forudsat at
formålet med kapitel 2 a, jf. § 1, nr. 6, opfyldes. Fritagelsen
gælder ikke høring efter vejlovens § 17 i.
Det foreslås desuden indsat i vejlovens § 17 a, stk. 5, at
transportministeren fastsætter nærmere regler om anvendel‐
se af fritagelsen i stk. 4, herunder om betingelserne og pro‐
cessen for anvendelsen.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 10, er
en implementering af VVM-direktivets artikel 2, stk. 4. I
åbningsskrivelsen har Kommissionen anført, at hvis fritagel‐
sesmuligheden ønskes anvendt, skal denne være implemen‐
21
teret i national lovgivning. Da det ikke kan udelukkes, at
det på et tidspunkt vil være nødvendigt at anvende fritagel‐
sesmuligheden for et statsligt vejanlægsprojekt, foreslås di‐
rektivets artikel 2, stk. 4, implementeret i vejloven.
Den foreslåede fritagelsesmulighed vil alene kunne anven‐
des i »undtagelsestilfælde«, hvilket ikke er nærmere define‐
ret i VVM-direktivet. EU-Domstolen har kompetence til at
fastlægge udstrækningen af begrebet, hvilket bl.a. er sket i
EU-Domstolens dom af 29. juli 2019 i sag C-411/17, Inter-
Environnement Wallonie og Bond Beter Leefmilieu Vlaan‐
deren, hvor det fastslås, at behovet for at sikre forsynings‐
sikkerheden for elektricitet kan betragtes som et »undtagel‐
sestilfælde«. Ifølge Domstolen følger det af VVM-direkti‐
vets artikel 2, stk. 4, at medlemsstaterne skal dokumentere,
at risikoen for denne forsyningssikkerhed er »rimeligt sand‐
synlig«, og at det påtænkte projekt er tilstrækkeligt hastende
til, at det kan begrundes, at miljøkonsekvensvurderingen
efter direktivet ikke skal gennemføres.
Af Kommissionens vejledning om artikel 1, stk. 3, og artikel
2, stk. 4 og 5, side 16, følger, at fritagelsen i VVM-direkti‐
vets artikel 2, stk. 4, i perioden 2014-2017 blev anvendt i
tre tilfælde. Fritagelsen blev i perioden anvendt ved et pro‐
jekt, der skulle sikre en gasforsyning, et projekt, der skulle
imødekomme en strategisk interesse i vedvarende energi
og et projekt, der skulle indfri de offentlige myndigheders
politiske tilsagn på højt niveau med henblik på at skabe
tillid mellem lokalsamfund i forbindelse med bredere forso‐
ningsforhandlinger. Ved alle tilfældene indebar projektets
nødvendighed og hastende karakter, at det ville være i strid
med offentlighedens interesser ikke at fortsætte projekterne
samt en trussel mod den politiske, administrative eller øko‐
nomiske stabilitet og sikkerhed.
En fritagelse efter den foreslåede bestemmelse vil ikke være
berettiget alene med den begrundelse, at der er tale om et
undtagelsestilfælde. Fritagelsen vil således ikke kunne an‐
vendes, hvis de faktorer, der gør det til et undtagelsestilfæl‐
de, ikke er til hinder for den fulde overholdelse af bestem‐
melserne i vejlovens kapitel 2 a. Fritagelsen skal derimod
være forbundet med den manglende mulighed for at opfylde
alle kravene i vejlovens kapitel 2 a uden at kompromittere
projektets formål.
Omstændighederne ved et undtagelsestilfælde skal være af
en sådan karakter, at det er umuligt eller uigennemførligt
at overholde alle kravene til en miljøkonsekvensvurdering
i medfør af bestemmelserne i vejlovens kapitel 2 a, dvs.
f.eks. udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport, gennemførel‐
se af høringer m.v., hensyntagen til resultaterne af miljø‐
konsekvensvurderingen, offentliggørelse af oplysninger om
afgørelsen, der træffes efter vurdering og sikring af adgang
til domstolsprøvelse. Dertil skal det være kontraproduktivt
med hensyn til projektets formål, f.eks. hvis et projekt skal
godkendes og gennemføres så hurtigt, at der ikke er tid til at
udarbejde alle de miljøoplysninger, der kræves i henhold til
vejlovens § 17 g, eller til at gennemføre en offentlig høring,
jf. § 17 h, inden der træffes afgørelse efter vejlovens § 17 j,
stk. 1, om at tillade projektet.
Efter den foreslåede bestemmelse vil et statsligt vejanlægs‐
projekt ikke kunne fritages fra vejlovens § 17 i om internati‐
onale høringer, selvom der er tale om et undtagelsestilfælde.
Efter den foreslåede bestemmelse vil det ligeledes være
en betingelse for anvendelse af fritagelsesmuligheden, at
formålet med vejlovens kapitel 2 a, jf. § vejlovens § 1,
nr. 6, opfyldes. Dette vil indebære, at det skal sikres, at
målene med VVM-direktivet opfyldes, jf. Kommissionens
vejledning om artikel 1, stk. 3, og artikel 2, stk. 4 og 5, side
17. Målene med VVM-direktivet følger af direktivets artikel
2, stk. 1, hvorefter at det er en udtrykkelig forudsætning, at
projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller
placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på
miljøet, undergives et krav om tilladelse og en vurdering af
deres indvirkninger på miljøet, inden der gives tilladelse.
Hvor fritagelsesmuligheden anvendes, sikres opfyldelse af
formålet i vejlovens § 1, nr. 6, og målene med VVM-direkti‐
vet ved orienteringen af offentligheden og Kommissionen,
jf. nedenfor.
I VVM-direktivets artikel 2, stk. 4, litra a-c, er oplistet en
række betingelser der skal opfyldes, hvis fritagelsesmulighe‐
den skal anvendes for et konkret projekt. Betingelserne samt
processen for anvendelse af fritagelsesmuligheden vil blive
udmøntet i en bekendtgørelse i medfør af den foreslåede
bemyndigelse i vejlovens § 17 a, stk. 5.
EU-Domstolen har i dom af 29. juli 2019 i sag C-411/17,
Inter-Environnement Wallonie og Bond Beter Leefmilieu
Vlaanderen, fastslået, at betingelserne ikke er rene formalia,
men at de er forpligtelser med henblik på så vidt muligt
at sikre overholdelse af de mål, der søges virkeliggjort ved
VVM-direktivet.
Ifølge den første betingelse skal det undersøges, om der bør
foretages en anden form for vurdering.
Dette indebærer, at det skal undersøges, om der bør foreta‐
ges en anden form for vurdering end den miljøkonsekvens‐
vurdering, som undtagelsesvist ikke kan gennemføres eller
kun delvist kan gennemføres efter bestemmelserne i vejl‐
ovens kapitel 2 a. Når Vejdirektoratet overvejer om en anden
form for vurdering er hensigtsmæssig, skal der tages hensyn
til målene med VVM-direktivet, som er implementeret i
vejlovens § 1, nr. 6. Anvendelsen berører ikke de forplig‐
telser, som følger af andre vurderinger i henhold til andre
direktiver, f.eks. habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4, og
vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7.
Vurderingerne kan antage mange forskellige former. Hvis
et projekt f.eks. består af flere faser, kan det være hensigts‐
mæssigt at foretage en delvis miljøkonsekvensvurdering, der
kun omfatter nogle af faserne. Hvis projektets hastende ka‐
rakter, f.eks. hindrer opfyldelse af kravene om miljøkonse‐
kvensvurdering i projektets første fase, kan det være muligt
22
i de efterfølgende faser at opfylde kravene til miljøkonse‐
kvensvurderingen. Det vil være en forholdsmæssig reaktion
på det pågældende undtagelsestilfælde, idet det vil sikre,
at kravene i vejlovens kapitel 2 a opfyldes i videst muligt
omfang.
En delvis miljøkonsekvensvurdering kan være hensigtsmæs‐
sig, hvis f.eks. ikke alle elementer i vejlovens bilag 4 kan
medtages i miljøkonsekvensrapporten som følge af de sær‐
lige omstændigheder. En sådan situation kan opstå, hvis
kun nogle af de data, der er nødvendige for at identificere
og vurdere projektets forventede virkninger på miljøet kan
fremlægges ved begyndelsen (f.eks. hvis undersøgelser til
kortlægning af den mulige forekomst af beskyttede arter
skal løbe over en periode på mindst ét år, men anlægsar‐
bejdet skal indledes inden for en kortere periode på grund
af projektets dokumenterede hastende karakter). Et andet
eksempel kan være en situation, hvor der er opstået akut
og uventet behov for at bortskaffe farligt affald, og det
bedst egnede deponeringsanlæg hurtigt skal udpeges blandt
et stort antal potentielle anlæg, men der ikke er tilstrækkelig
tid til at foretage en udførlig vurdering af hvert anlæg. Mens
miljøkonsekvensvurderingen skal foretages i videst muligt
omfang, kan en vurdering af de mest presserende miljø‐
forhold (f.eks. virkningerne på grundvandet) være hensigts‐
mæssig i et sådant tilfælde.
Ifølge den anden betingelse skal oplysninger, der er frem‐
kommet i henhold til andre former for vurderinger, jf. betin‐
gelse nr. 1, oplysninger vedrørende afgørelsen om at anven‐
de fritagelsesmuligheden samt begrundelsen herfor, stilles til
rådighed for offentligheden.
Kommissionen anbefaler, at alle miljøoplysninger, der er
indhentet ved brug af andre former for vurdering, stilles til
rådighed for offentligheden på samme måde som beskrevet i
VVM-direktivets artikel 6, stk. 3.
Det er hensigten, at der fastsættes nærmere bestemmelser
om, hvordan oplysningerne stilles til rådighed for offentlig‐
heden ved anvendelse af fritagelsesmuligheden i den fore‐
slåede § 17 a, stk. 4, i en bekendtgørelse.
Ifølge den tredje betingelse skal Kommissionen forud for
anvendelse af fritagelsesmuligheden underrettes om begrun‐
delsen for anvendelsen af fritagelsen samt have stillet oplys‐
ningerne nævnt i betingelse nr. 2 til rådighed.
Kommissionen skal underrettes, før det pågældende projekt
tillades. Underretningen skal indeholde en angivelse af,
hvilken type projekt der fritages, en begrundelse for hvorfor
der er tale om et undtagelsestilfælde samt en begrundelse
for, hvorfor miljøkonsekvensvurderingskravene i vejloven
ikke kan opfyldes.
Fritagelsesmuligheden vil både finde anvendelse for de pro‐
jekter, hvor der meddeles administrativ tilladelse af Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen og de projekter, hvor der medde‐
les tilladelse ved anlægslov.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 11
Det følger af vejlovens § 17 b, stk. 2, at Vejdirektoratet
før etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg
og dertil knyttede projekter skal indgive skriftlig ansøgning
om en screeningsafgørelse til Trafik- og Byggestyrelsen (nu
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen), såfremt projektet er op‐
ført på bilag 2.
Det foreslås at ændre vejlovens § 17 b, stk. 2, således, at
efter »projekter« indsættes », jf. § 17 a, stk. 2 og 3,«, »så‐
fremt« ændres til »hvis«, og efter »bilag 2« indsættes »jf.
dog stk. 3«.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af den fore‐
slåede indsættelse af nyt stk. 3 i vejlovens § 17 b, jf. lovfor‐
slagets § 1, nr. 12, samt en sproglig præcisering for at opnå
et nutidigt sprog i bestemmelsen.
Til nr. 12
Det følger af vejlovens § 17 b, stk. 2, at Vejdirektoratet
før etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg
og dertil knyttede projekter skal indgive skriftlig ansøgning
om en screeningsafgørelse til Trafik- og Byggestyrelsen (nu
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen), såfremt projektet er op‐
ført på bilag 2.
Vejdirektoratet skal således indgive ansøgning om screenin‐
gsafgørelse efter vejlovens § 17 d, stk. 1, til Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen), hvis
vejanlægsprojektet er omfattet af vejlovens bilag 2. De ind‐
holdsmæssige krav til ansøgningen følger af vejlovens § 17
c.
Efterfølgende træffer Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) screeningsafgørelse om, hvorvidt
projektet opført på bilag 2, er omfattet af krav om tilladelse
efter § 17 a, stk. 2 og 3, jf. vejlovens § 17 d, stk. 1.
Det foreslås at indsætte som vejlovens § 17 b, stk. 3, at
ønsker Vejdirektoratet, at et projekt, der er omfattet af bilag
2, jf. stk. 2, skal undergå en miljøkonsekvensvurdering uden
screeningsafgørelse, jf. § 17 d, stk. 1, skal dette meddeles
skriftligt til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Det foreslåede vil indebære, at Vejdirektoratet skriftligt kan
meddele Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, at et projekt
omfattet af vejlovens bilag 2 skal miljøkonsekvensvurderes
uden at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal træffe screen‐
ingsafgørelse herom. I tilfælde hvor Vejdirektoratet medde‐
ler dette, skal Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen således ikke
træffe afgørelse om, hvorvidt projektet, der er opført på
bilag 2, er omfattet af krav om tilladelse efter § 17 a, stk.
2 eller 3. Her vil projektet i stedet automatisk være anset
som et projekt, som er omfattet af krav om administrativ
23
tilladelse, jf. vejlovens § 17 a, stk. 2, eller tilladelse ved
vedtagelse af en anlægslov, jf. vejlovens § 17 a, stk. 3.
Til nr. 13
Det følger af vejlovens § 17 c, stk. 1, at Vejdirektoratets
ansøgning efter § 17 b, for et projekt, der er opført på lovens
bilag 2, skal indeholde oplysninger om projektets potentielle
indvirkning på miljøet, jf. lovens bilag 2 a, og tilgængelige
resultater af andre relevante vurderinger af indvirkninger på
miljøet, der er foretaget i medfør af EU-lovgivning, der er
relevant for det konkrete projekt.
Vejlovens § 17 c, stk. 1, fastlægger, hvilke oplysninger,
som Vejdirektoratets ansøgning om screeningsafgørelse til
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) efter vejlovens § 17 b, stk. 2, skal indeholde. Be‐
stemmelsen henviser til vejlovens bilag 2 a, som er en liste
over de mindsteoplysninger, som skal indgå i Vejdirektora‐
tets ansøgning om screeningsafgørelse. Der er herved tale
om de oplysninger, som er tilstrækkelige til, at Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) kan
træffe screeningsafgørelse efter vejlovens § 17 d, stk. 1.
Vejlovens § 17 c, stk. 1, finder både anvendelse for de pro‐
jekter, hvor der meddeles administrativ tilladelse af Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
og de projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov.
Vejlovens § 17 c implementerer VVM-direktivets artikel 4,
stk. 4, samt direktivets bilag II. A.
Det foreslås at ændre vejlovens § 17 c, stk. 1, således, at
efter »§ 17 b« indsættes », stk. 2,« og »potentielle indvirk‐
ning« ændres til »karakteristika og dets forventede væsentli‐
ge indvirkninger«.
Det foreslåede vil indebære en præcisering af, at Vejdirek‐
toratets ansøgning efter § 17 b, stk. 2, for et projekt, der
er opført på lovens bilag 2, skal indeholde oplysninger om
projektets karakteristika og dets forventede væsentlige ind‐
virkninger på miljøet, jf. lovens bilag 2 a, og tilgængelige
resultater af andre relevante vurderinger af indvirkninger på
miljøet, der er foretaget i medfør af EU-lovgivning, der er
relevant for det konkrete projekt.
Transport- og Boligministeriet vurderer ikke, at lovforsla‐
gets § 1, nr. 13, ændrer kravene til, hvilke oplysninger Vej‐
direktoratet skal fremlægge ved ansøgning om screeningsaf‐
gørelse. Den foreslåede ændring vil derfor alene indebære
en sproglig præcisering af, at Vejdirektoratets ansøgning om
en screeningsafgørelse efter § 17 b, stk. 2, bl.a. skal indehol‐
de oplysninger om projektets karakteristika og dets forven‐
tede væsentlige indvirkninger på miljøet, jf. lovens bilag 2
a. De mindsteoplysninger, som skal indgå i Vejdirektoratets
ansøgning om screeningsafgørelse følger fortsat af lovens
bilag 2 a. Der er således tale om videreførelse af gældende
ret.
Ændringen sikrer en direktivnær implementering af ordly‐
den af VVM-direktivets artikel 4, stk. 4. Det bemærkes i den
forbindelse, at Kommissionen i åbningsskrivelsen påpeger,
at det efter Kommissionens vurdering, er i strid med direk‐
tivet, at bestemmelser, der implementerer artikel 4, stk. 4,
ikke angiver, at bygherren skal fremlægge oplysninger om
projektets karakteristika.
Til nr. 14
Det følger af vejlovens § 17 c, stk. 2, at ved ansøgning efter
vejlovens § 17 c, stk. 1, kan Vejdirektoratet fremlægge en
beskrivelse af særkender ved projektet eller af de foranstalt‐
ninger, der påtænkes truffet for at undgå eller forebygge,
hvad der ellers kunne have været væsentlige skadelige ind‐
virkninger på miljøet.
Vejlovens § 17 c, stk. 2, beskriver de muligheder, som Vej‐
direktoratet har for yderligere at begrunde, at det konkrete
screeningspligtige projekt ikke forventes at få væsentlige
indvirkninger på miljøet.
Vejdirektoratet har ikke pligt til at fremlægge oplysningerne,
da det alene er en mulighed for styrelsen til at supplere
ansøgningen. Der er således ikke tale om foranstaltninger,
som Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Bo‐
ligstyrelsen) kan stille som vilkår for en afgørelse om, at
projektet ikke er miljøkonsekvensvurderingspligtigt.
Vejdirektoratet kan i medfør af bestemmelsen vælge at frem‐
lægge en beskrivelse af særkender ved projektet eller en
beskrivelse af de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at
undgå eller forebygge, hvad der ellers kunne have været væ‐
sentlige skadelige indvirkninger på miljøet. Ligeledes kan
Vejdirektoratet vælge at fremlægge en beskrivelse af både
særkender ved projektet og en beskrivelse af foranstaltnin‐
ger, der påtænkes truffet.
Hvor Vejdirektoratets bygherreopgaver er delegeret til et
statsligt selskab, kan selskabet fremlægge oplysningerne i
stedet for Vejdirektoratet.
Vejlovens § 17 c, stk. 1, finder både anvendelse for de pro‐
jekter, hvor der meddeles administrativ tilladelse af Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
og de projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov.
Vejlovens § 17 c implementerer VVM-direktivets artikel 4,
stk. 4, samt direktivets bilag II. A.
Det foreslås at ændre vejlovens § 17 c, stk. 2, således, at
»projektet eller« ændres til »projektet og, hvis relevant, en
beskrivelse«.
Den foreslåede ændring vil indebære en sproglig præcise‐
ring af, at Vejdirektoratets ansøgning om en screeningsaf‐
gørelse efter § 17 b, stk. 2, bl.a. kan indeholde både en
beskrivelse af særkender ved projektet og en beskrivelse af
de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå eller
forebygge, hvad der ellers kunne have været væsentlige
24
skadelige indvirkninger på miljøet. Der er således tale om
videreførelse af gældende ret.
Ændringen sikrer en direktivnær implementering af ordly‐
den af VVM-direktivets artikel 4, stk. 4, da der heraf følger,
at bygherren kan fremlægge en beskrivelse af særkender ved
projektet og/eller af de foranstaltninger, der påtænkes truffet.
Til nr. 15
Det følger af vejlovens § 17 d, stk. 1, 1. pkt., at Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
træffer afgørelse om, hvorvidt et projekt, der er opført på
bilag 2, er omfattet af krav om tilladelse efter § 17 a, stk. 2
eller 3.
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) træffer i medfør af bestemmelsen screeningsafgørel‐
se om, hvorvidt et konkret statsligt vejanlægsprojekt er om‐
fattet af krav om administrativ tilladelse, jf. vejlovens § 17
a, stk. 2, jf. § 17 j, stk. 1, eller af krav om tilladelse ved
vedtagelse af anlægslov, jf. vejlovens § 17 a, stk. 3, idet det
konkrete projekt kan forventes at få væsentlige indvirknin‐
ger på miljøet på grund af projektets art, dimensioner eller
placering. Ved vurderingen skal Trafik- og Byggestyrelsen
(nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) tage hensyn til kri‐
terierne i vejlovens bilag 3, jf. § 17 d, stk. 1, 2. pkt., og
resultaterne af høring af berørte myndigheder, jf. § 17 d, stk.
3.
Screeningsproceduren skal gennemføres effektivt og gen‐
nemskueligt for Vejdirektoratet og offentligheden, jf. 2014-
VVM-direktivets betragtning nr. 29, 1. og 2. pkt.
Ved Trafik- og Byggestyrelsens (nu Trafik-, Bygge- og Bo‐
ligstyrelsens) vurdering af, hvorvidt et projekt er miljøkon‐
sekvensvurderingspligtigt skal styrelsen inddrage kriterierne
i vejlovens bilag 3.
Vejlovens § 17 d implementerer VVM-direktivets artikel 4,
stk. 2, 3 og 5 samt direktivets bilag III.
Det foreslås at ændre vejlovens § 17 d, stk. 1, 1. pkt., såle‐
des, at efter »bilag 2,« indsættes »bl.a. på grund af dets art,
dimensioner eller placering,«, og efter »§ 17 a, stk. 2 eller
3« indsættes », på grundlag af oplysningerne i ansøgningen,
jf. § 17 c«.
Den foreslåede ændring vil indebære en sproglig præcise‐
ring af, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer screen‐
ingsafgørelse om, hvorvidt et konkret statsligt vejanlægs‐
projekt er omfattet af krav om administrativ tilladelse, jf.
vejlovens § 17 a, stk. 2, jf. § 17 j, stk. 1, eller af krav
om tilladelse ved vedtagelse af anlægslov, jf. vejlovens §
17 a, stk. 3, idet det konkrete projekt kan forventes at få
væsentlige indvirkninger på miljøet på grund af projektets
art, dimensioner eller placering. Der er således tale om vide‐
reførelse af gældende ret.
Ændringen sikrer en direktivnær implementering af ordly‐
den af VVM-direktivets artikel 4, stk. 2, sammenholdt med
artikel 2, stk. 1. Det bemærkes i den forbindelse, at Kom‐
missionen i åbningsskrivelsen påpeger, at det efter Kommis‐
sionens vurdering, er i strid med direktivet, at bestemmelser,
der implementerer artikel 2, stk. 1, ikke henviser til projek‐
ternes art, dimensioner eller placering.
Til nr. 16
Det følger af vejlovens § 17 d, stk. 3, at Trafik- og Bygge‐
styrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal foreta‐
ge høring af berørte myndigheder, inden der træffes screen‐
ingsafgørelse efter stk. 1. Trafik- og Byggestyrelsen (nu
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) fastsætter en passende
frist for høringen, som giver myndigheden mulighed for at
forberede sig og opnå en reel deltagelse i processen.
Det følger af vejlovens § 17 d, stk. 4, at transportministeren
udpeger de berørte myndigheder, der skal ske høring af, jf.
stk. 3, for det enkelte projekt.
Det foreslås ved lovforslagets § 1, nr. 16, at ophæve vejl‐
ovens § 17 d, stk. 3 og 4.
Det foreslåede har baggrund i forslaget om at nyaffatte vejl‐
ovens § 17 h, så bestemmelsen fremover indeholder alle
bestemmelser om høringer m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 26.
Til nr. 17
Det følger af vejlovens § 17 e, stk. 1, at Trafik- og Bygge‐
styrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal træffe
screeningsafgørelse efter § 17 d, stk. 1, hurtigst muligt og
senest 90 dage fra den dag, hvor Vejdirektoratet har fremlagt
alle de oplysninger, der kræves efter § 17 c, stk. 1, jf. dog
stk. 2.
I særlige tilfælde, herunder på grund af særlige forhold ved
projektets art, kompleksitet, placering eller dimensioner, kan
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) forlænge fristen til at træffe screeningsafgørelse. Tra‐
fik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrel‐
sen) underretter skriftligt Vejdirektoratet om årsagerne til
forlængelsen og om, hvornår der forventes en afgørelse, jf.
vejlovens § 17 e, stk. 2.
Kun i særlige konkrete tilfælde kan Trafik- og Byggesty‐
relsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) overskride
tidsfristen på 90 dage. Særlige tilfælde kan f.eks. være, at
projektet anlægges nær et Natura 2000-område eller har
grænseoverskridende påvirkning af miljøet i en anden stat.
Vejlovens § 17 e implementerer VVM-direktivets artikel 4,
stk. 6.
Det foreslås at ændre vejlovens § 17 e, stk. 2, 1. pkt., såle‐
des, at »herunder på grund af særlige forhold ved« ændres
til »f.eks. med hensyn til«.
Den foreslåede ændring er en sproglig præcisering af, at
særlige tilfælde f.eks. kan opstå med hensyn til projektets
25
art, kompleksitet, placering eller dimensioner, hvilket vil
sikre en direktivnær implementering af ordlyden af VVM-
direktivets artikel 4, stk. 6. Opregningen i bestemmelsen er
ikke udtømmende og særlige tilfælde kan således opstå med
hensyn til andre faktorer end de i bestemmelsen nævnte. Der
er således tale om videreførelse af gældende ret.
Til nr. 18
Det følger af vejlovens § 17 f, stk. 1, 1. pkt., at Vejdirektora‐
tet forud for udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, jf.
§ 17 g, kan anmode Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) om at afgive en udtalelse om,
hvor omfattende og detaljerede de oplysninger, som skal
fremlægges i miljøkonsekvensrapporten, skal være (scopin‐
gudtalelse). Udtalelsen skal navnlig tage hensyn til Vejdi‐
rektoratets oplysninger om projektets særlige karakteristika,
herunder dets placering og tekniske kapacitet, og dets for‐
ventede indvirkning på miljøet, jf. vejlovens § 17 f, stk. 1,
2. pkt. Udtalelsen skal endvidere tage behørigt hensyn til
resultaterne af de høringer, der er foretaget efter stk. 2, jf.
vejlovens § 17 f, stk. 1, 3. pkt.
Scopingfasen indledes således ved Vejdirektoratets anmod‐
ning herom. Muligheden for at anmode om en scopingudta‐
lelse fra Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) gælder for de projekter, der er omfattet af
vejlovens § 17 a, dvs. både statslige vejanlægsprojekter, der
skal administrativt tillades af Trafik- og Byggestyrelsen (nu
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) samt de projekter, hvor
vedtagelsen af en anlægslov træder i stedet for en admini‐
strativ tilladelse.
Hvor Vejdirektoratets bygherreopgaver er delegeret til et
statsligt selskab, kan selskabet anmode Trafik- og Byggesty‐
relsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) om udtalelsen.
Scopingudtalelsen vedrører afgrænsningen af miljøkonse‐
kvensrapportens indhold, og er en hjælp til Vejdirektoratet
med henblik på, at indholdet i rapporten relaterer sig til de
emner, som vedrører projektets væsentlige indvirkninger på
miljøet.
Det bemærkes, at Trafik- og Byggestyrelsens (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsens) scopingudtalelse ikke er en af‐
gørelse i forvaltningslovens forstand.
Bestemmelsen implementerer VVM-direktivets artikel 5,
stk. 2.
Det foreslås at ændre vejlovens § 17 f, stk. 1, 2. pkt. således,
at »navnlig« udgår, og efter »Vejdirektoratets« indsættes
»fremlagte oplysninger, herunder navnlig«.
Den foreslåede ændring er en sproglig præcisering af be‐
stemmelsens indhold om, at scopingudtalelsen skal tage
hensyn til Vejdirektoratets fremlagte oplysninger, herunder
navnlig oplysninger om projektets særlige karakteristika,
herunder dets placering og tekniske kapacitet, og dets for‐
ventede indvirkning på miljøet. Der således tale om videre‐
førelse af gældende ret. Ændringen vil sikre en direktivnær
implementering af ordlyden af VVM-direktivets artikel 5,
stk. 2.
Til nr. 19
Det følger af vejlovens § 17 f, stk. 1, 3. pkt., at scopingudta‐
lelsen endvidere skal tage behørigt hensyn til resultaterne af
de høringer, der er foretaget efter stk. 2.
Det foreslås at ændre vejlovens § 17 f, stk. 1, 3. pkt., således,
at »stk. 2« ændres til »§ 17 h, stk. 4«.
Det foreslåede har baggrund i den foreslåede ophævelse af
vejlovens § 17 f, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, og
foreslåede nyaffattelse af vejlovens § 17 h, så bestemmelsen
fremover indeholder alle bestemmelser om høringer m.v., jf.
lovforslagets § 1, nr. 26.
Til nr. 20
Det følger af vejlovens § 17 f, stk. 2, at Trafik- og Byggesty‐
relsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal høre be‐
rørte myndigheder, inden styrelsen afgiver scopingudtalelse
efter stk. 1. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen) fastsætter en frist på 14 dage. Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) kan
fravige denne frist, såfremt der foreligger særlige omstæn‐
digheder.
Det følger af vejlovens § 17 f, stk. 3, at transportministeren
udpeger de berørte myndigheder, der skal ske høring af, jf.
stk. 2, for det enkelte projekt.
Det foreslås ved lovforslagets § 1, nr. 20, at ophæve vejl‐
ovens § 17 f, stk. 2 og 3.
Det foreslåede har baggrund i forslaget om at nyaffatte vejl‐
ovens § 17 h, så bestemmelsen fremover indeholder alle
bestemmelser om høringer m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 26.
Til nr. 21
Det følger af vejlovens § 17 g, stk. 1, 1. pkt., at Vejdirekto‐
ratet udfærdiger en miljøkonsekvensrapport for et projekt,
der er omfattet af § 17 a. Kravene til indholdet af miljøkon‐
sekvensrapporten er fastsat ved vejlovens § 17 g, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 2-7.
I vejlovens § 17 g, stk. 2, nr. 1-6, er fastsat, hvad mil‐
jøkonsekvensrapporten mindst skal omfatte. I bestemmel‐
sen fastsættes minimumskrav til miljøkonsekvensrapportens
indhold i overensstemmelse med de krav, som fremgår af
VVM-direktivets artikel 5, stk. 1. Der er tale om minimums‐
krav til indholdet af miljøkonsekvensrapporten, hvilket un‐
derstreges af § 17 g, stk. 2, nr. 6, hvorefter oplysningerne i
vejlovens bilag 4 skal inddrages i rapporten, såfremt de er
nødvendige for at beskrive og afspejle det konkrete projekts
indvirkning på miljøet.
Det fremgår af vejlovens § 17 g, stk. 2, nr. 3, at miljøkonse‐
26
kvensrapporten bl.a. mindst skal omfatte en beskrivelse af
projektets særkender eller de foranstaltninger, der påtænkes
truffet for at undgå, forebygge, begrænse eller om muligt
neutralisere forventede væsentlige skadelige indvirkninger
på miljøet. I praksis kan miljøkonsekvensrapporten indehol‐
de både en beskrivelse af projektets særkender samt en be‐
skrivelse af de foranstaltninger, der påtænkes truffet.
Vejlovens § 17 g implementerer VVM-direktivets artikel 3
og artikel 5, stk. 1 og 3, litra b, og stk. 4, samt direktivets
bilag IV.
Det foreslås at ændre vejlovens § 17 g, stk. 2, nr. 3, således,
at »særkender eller« ændres til »særkender og, hvis relevant,
en beskrivelse af«.
Ændringen er en sproglig præcisering, som vil sikre, at der
ikke er tvivl om at miljøkonsekvensrapporten bl.a. mindst
skal omfatte en beskrivelse af projektets særkender og, hvis
relevant, en beskrivelse af de foranstaltninger, der påtænkes
truffet for at undgå, forebygge, begrænse eller om muligt
neutralisere forventede væsentlige skadelige indvirkninger
på miljøet. Der er således tale om videreførelse af gældende
ret.
Formuleringen af den nuværende bestemmelse, hvori står
»eller« er uhensigtsmæssig, da den giver indtryk af, at
miljøkonsekvensrapporten alene skal indeholde enten en be‐
skrivelse af projektets særkender eller en beskrivelse af de
foranstaltninger, der påtænkes truffet. Det bemærkes i den
forbindelse, at i VVM-direktivets artikel 5, stk. 1, litra c,
som bestemmelsen implementerer, står angivet »og/eller«.
Til nr. 22
De indholdsmæssige krav til miljøkonsekvensrapporten,
som Vejdirektoratet skal udfærdige, følger af vejlovens §
17 g.
Vejlovens § 17 g implementerer VVM-direktivets artikel 3
og artikel 5, stk. 1 og 3, litra b, og stk. 4, samt direktivets
bilag IV.
Vejlovens § 17 g finder både anvendelse for de projekter,
hvor der meddeles administrativ tilladelse af Trafik- og Byg‐
gestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) og de
projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov.
Af direktivets artikel 5, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., følger bl.a.,
at miljøkonsekvensrapporten skal indeholde de oplysninger,
der med rimelighed kan kræves for, at der kan nås frem til
en begrundet konklusion om projektets væsentlige indvirk‐
ninger på miljøet, idet der tages hensyn til gældende viden
og vurderingsmetoder.
I åbningsskrivelsen påpeger Kommissionen, at bestemmel‐
sen i miljøvurderingsloven, hvori direktivets artikel 5, stk.
1, er implementeret, ikke nævner indholdet af artikel 5, 2.
afsnit, 1. pkt., jf. ovenfor, hvilket Kommissionen ikke finder,
at være i overensstemmelse med direktivet.
På baggrund heraf foreslås indsat som § 17 g, stk. 4, at mil‐
jøkonsekvensrapporten skal indeholde de oplysninger, der
med rimelighed kan kræves for at nå frem til den begrun‐
dede konklusion om projektets væsentlige indvirkninger på
miljøet, idet der tages hensyn til gældende viden og vurde‐
ringsmetoder.
Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at VVM-
direktivets krav om, at den kompetente myndighed skal
foretage en selvstændige vurdering af et projekts indvirk‐
ninger på miljøet, som er baseret på undersøgelse af mil‐
jøkonsekvensrapporten, høringssvar samt evt. supplerende
oplysninger (den begrundede konklusion) allerede i dag føl‐
ger af officialprincippet. Forslaget er således en præcisering
af, at miljøkonsekvensrapporten skal indeholde de oplysnin‐
ger, der med rimelighed kan kræves for, at Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen kan nå frem til den begrundede konklu‐
sion om projektets væsentlige indvirkninger på miljøet. Og
ved de projekter, der vedtages ved anlægslov, at miljøkon‐
sekvensrapporten skal indeholde de oplysninger, der med
rimelighed kan kræves for, at Vejdirektoratet kan nå frem
til den begrundede konklusion om projektets væsentlige ind‐
virkninger på miljøet. Der er herved foretaget en sammen‐
kædning med begrebet »begrundede konklusion«, som ved
lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås indarbejdet i vejloven. Der
er således tale om videreførelse af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 23
Det følger af vejlovens § 17 g, stk. 6, at virkningerne, der
er nævnt i stk. 5, skal omfatte de forventede virkninger af
projektets sårbarhed over for risici for større ulykker eller
katastrofer, der er relevante for det pågældende projekt.
Det foreslås at ændre vejlovens § 17 g, stk. 6, der bliver stk.
7, således, at »stk. 5« ændres til »stk. 6«.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af den
foreslåede indsættelse af nyt stk. 4 i vejlovens § 17 g, jf.
lovforslagets § 1, nr. 22.
Til nr. 24
Det følger af vejlovens § 17 h, stk. 1, 1. pkt., at Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal
sikre, at miljøkonsekvensrapporten for de projekter, der er
omfattet af § 17 a, stk. 1 og 2, opfylder kravene i vejlovens
§ 17 g.
Gennemgangen af miljøkonsekvensrapporten skal ske, når
Vejdirektoratet har sendt rapporten til Trafik- og Byggesty‐
relsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) og inden den‐
ne sendes i høring, jf. § 17 h, stk. 2.
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) kan om nødvendigt indhente yderligere oplysninger
27
fra Vejdirektoratet til opfyldelse af de krav, der følger af §
17 g, stk. 2, og bilag 4, jf. § 17 h, stk. 1, 2. pkt.
Selvom Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) har afgivet en scopingudtalelse efter vejl‐
ovens § 17 f, stk. 1, og den fremlagte miljøkonsekvensrap‐
port inddrager og beskriver de ønskede oplysninger, kan
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) indhente supplerende oplysninger fra Vejdirektoratet
eller foranstalte egne undersøgelser. Omfanget og indholdet
af de supplerende oplysninger og eventuelle undersøgelser
sker med henblik på opfyldelse af relevante krav i vejlovens
bilag 4 samt med henblik på at træffe afgørelse efter vejl‐
ovens § 17 j, stk. 1, hvorefter Trafik- og Byggestyrelsen (nu
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) meddeler administrativ
tilladelse.
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) skal sikre, at styrelsen har eller efter behov kan få
adgang til tilstrækkelig ekspertise til at undersøge miljøkon‐
sekvensrapporten, jf. § 17 h, stk. 1, 3. pkt.
Vejlovens § 17 h implementerer VVM-direktivets artikel 5,
stk. 3, litra b og c, samt artikel 6, stk. 1, 2, 3, 4, 6 og 7.
Det foreslås indsat i vejlovens § 17 g, stk. 9, at Trafik-, Byg‐
ge- og Boligstyrelsen skal sikre, at miljøkonsekvensrappor‐
ten for de projekter, der er omfattet af § 17 a, stk. 1 og 2, op‐
fylder kravene i stk. 1-8. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
kan om nødvendigt indhente yderligere oplysninger fra Vej‐
direktoratet til opfyldelse af de krav, der følger af stk. 2 og
bilag 4, som er direkte relevante for, at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen kan nå frem til den begrundede konklusion
om et projekts væsentlige indvirkninger på miljøet. Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen skal sikre, at styrelsen har eller
efter behov kan få adgang til tilstrækkelig ekspertise til at
undersøge miljøkonsekvensrapporten.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens gennemgang af om mil‐
jøkonsekvensrapporten opfylder kravene i vejlovens § 17 g,
stk. 1-8, skal ske, når Vejdirektoratet har sendt rapporten til
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, og inden denne sendes
i høring i medfør af den foreslåede § 17 h, stk. 5, jf. den
foreslåede § 17 g, stk. 9, 1. pkt.
For at sikre en direktivnær implementering af ordlyden af
VVM-direktivets artikel 5, stk. 3, litra c, fremgår af forsla‐
get til vejlovens § 17 g, stk. 9, 2. pkt., at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen kan indhente yderligere oplysninger fra Vej‐
direktoratet, som er direkte relevante for, at Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen kan nå frem til styrelsens begrundede kon‐
klusion om et projekts væsentlige indvirkninger på miljøet.
Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at VVM-
direktivets krav om, at den kompetente myndighed skal
foretage en selvstændige vurdering af et projekts indvirknin‐
ger på miljøet, som er baseret på undersøgelse af miljøkon‐
sekvensrapporten, høringssvar samt indhente evt. suppleren‐
de oplysninger (den begrundede konklusion) allerede i dag
følger af officialprincippet. Forslaget er således en præcise‐
ring af, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan indhente
yderligere oplysninger fra Vejdirektoratet, med henblik på at
nå frem til styrelsens begrundede konklusion om et projekts
væsentlige indvirkninger på miljøet. Der er tale om videre‐
førelse af gældende ret. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal desuden sikre, at sty‐
relsen har eller efter behov kan få adgang til tilstrækkelig
ekspertise til at undersøge miljøkonsekvensrapporten, jf. den
foreslåede § 17 g, stk. 9, 3. pkt. Der er således tale om
videreførelse af gældende ret.
Vejlovens § 17 g, stk. 9, finder ikke anvendelse for de pro‐
jekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov. Vejdirek‐
toratet skal dog i praksis sikre, at miljøkonsekvensrapporten
for et anlægslovsprojekt opfylder kravene hertil i vejlovens
§ 17 g, stk. 1-8, samt sikre, at styrelsen kan få adgang til
tilstrækkelig ekspertise til at undersøge rapporten.
Til nr. 25
Det foreslås at indsætte »Høringer m.v.« som overskrift efter
vejlovens § 17 g, da vejlovens § 17 h foreslås nyaffattet,
således at denne indeholder alle bestemmelser om høringer
m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 26.
Til nr. 26
Det følger af vejlovens § 17 h, stk. 6, hvilke oplysninger
der skal stilles til rådighed for offentligheden og de berørte
myndigheder med henblik på gennemførelse af høringer ef‐
ter vejlovens § 17 h, stk. 2 og 3. Oplysningerne skal således
stilles til rådighed med henblik på høringer af berørte myn‐
digheder og offentligheden over miljøkonsekvensrapporten,
ansøgningen og eventuelle supplerende oplysninger, før der
træffes afgørelse om administrativ tilladelse, jf. § 17 h,
stk. 2, og høringer af berørte myndigheder over miljøkon‐
sekvensrapporten og eventuelle supplerende oplysninger før
der vedtages en anlægslov for et projekt, jf. vejlovens § 17
h, stk. 3.
Oplysningerne skal omfatte en angivelse af, hvortil kom‐
mentarer eller spørgsmål kan rettes samt nærmere oplysnin‐
ger om fristerne for fremsendelse af bemærkninger eller
spørgsmål, jf. vejlovens § 17 h, stk. 6, nr. 1. I praksis bety‐
der det, at det i udgangspunktet skal fremgå af høringen, at
bemærkninger eller spørgsmål i forbindelse med høringen,
kan rettes til Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen) for projekter, hvor der gives administrativ
tilladelse, og til Vejdirektoratet, hvor der meddeles tilladelse
ved anlægslov.
Det følger af § 17 h, stk. 6, nr. 2, at oplysningerne skal
omfatte oplysninger om karakteren af eventuelle afgørelser
eller udkast til afgørelse, hvis et sådant foreligger, samt efter
hvilken lov afgørelsen skal træffes. I praksis betyder det,
at det skal fremgå, at der efter høringen skal træffes en
administrativ afgørelse i henhold til vejlovens regler herom,
eller at projektet vedtages ved anlægslov.
28
Det følger af § 17 h, stk. 6, nr. 3, at oplysningerne skal
omfatte, hvorvidt de miljøoplysninger, der er indhentet af
Vejdirektoratet eller Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) til brug for sagens behandling, er
til rådighed for offentligheden.
Det følger af § 17 h, stk. 6, nr. 4, at oplysningerne skal
omfatte, hvor og hvordan relevante oplysninger stilles til
rådighed. I praksis betyder det, at det vil fremgå, at oplys‐
ningerne offentliggøres på Trafik- og Byggestyrelsens (nu
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens) hjemmeside, Vejdirekto‐
ratets hjemmeside samt Høringsportalen.dk eller i øvrigt i
overensstemmelse med de regler, der fastsættes om elektro‐
nisk adgang til oplysninger herom, jf. vejlovens § 17 p.
Det følger desuden af § 17 h, stk. 6, nr. 5, at oplysninger‐
ne skal omfatte, hvilke foranstaltninger der er truffet med
henblik på offentlighedens deltagelse i miljøkonsekvensvur‐
deringen.
Det bemærkes, at Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) herudover sender miljøkonse‐
kvensrapporten, ansøgningen og eventuelle supplerende op‐
lysninger til berørte myndigheder og offentligheden med
henblik på høring efter § 17 h, stk. 2, ved projekter, der føl‐
ger den administrative procedure. Vejdirektoratet sender li‐
geledes miljøkonsekvensrapporten og eventuelle suppleren‐
de oplysninger til berørte myndigheder med henblik på hø‐
ring efter § 17 h, stk. 3, for projekter, der skal vedtages ved
anlægslov. Ligeledes er det fast praksis, at offentligheden
høres ved projekter, der skal vedtages ved anlægslov, selv‐
om der ikke er krav herom i vejloven.
I praksis fremsendes oplysningerne til de berørte myndighe‐
der og offentligheden eller stilles til rådighed på Trafik- og
Byggestyrelsens (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens) el‐
ler Vejdirektoratets hjemmeside. Materialet stilles til rådig‐
hed på hjemmesiderne med henblik på evt. bemærkninger
og kommentarer fra enhver myndighed og person m.v.
Det foreslås at nyaffatte vejlovens § 17 h, stk. 1, således, at
for at sikre offentlighedens og berørte myndigheders effekti‐
ve deltagelse i miljøkonsekvensvurderingen af et projekt, jf.
§ 17 a, skal myndigheden tidligt i miljøkonsekvensvurderin‐
gen og senest, så snart oplysningerne med rimelighed kan
gives, stille oplysningerne nævnt i stk. 2, til rådighed for
offentligheden og berørte myndigheder.
De oplysninger, som myndigheden skal stille til rådighed, jf.
stk. 1, er oplistet i den foreslåede § 17 h, stk. 2.
De foreslåede bestemmelser i vejlovens § 17 h, stk. 1 og 2,
finder både anvendelse for de projekter, hvor der meddeles
administrativ tilladelse af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
og de projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægs‐
lov. Ved projekter, hvor der meddeles administrativ tilladel‐
se stiller Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplysningerne til
rådighed og ved projekter, hvor der meddeles tilladelse ved
anlægslov, er det Vejdirektoratet der sørger herfor.
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 17 h, stk. 2, nr. 1, at
myndigheden skal stille ansøgningen om tilladelse, jf. § 17
b, til rådighed for offentligheden og berørte myndigheder.
Det vil indebære, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal
stille Vejdirektoratets ansøgning om tilladelse, jf. § 17 b, til
et konkret projekt til rådighed for både offentligheden og
berørte myndigheder.
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 17 h, stk. 2, nr. 2,
at myndigheden skal stille oplysninger om, at projektet er
underkastet en miljøkonsekvensvurdering, og hvis relevant,
at § 17 i finder anvendelse, til rådighed for offentligheden
og berørte myndigheder.
Det vil indebære, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og
Vejdirektoratet skal oplyse offentligheden og berørte myn‐
digheder om, at et konkret projekt skal miljøkonsekvensvur‐
deres samt oplyse, hvis der er tale om et projekt med græn‐
seoverskridende indvirkninger på miljøet i en anden stat, jf.
vejlovens § 17 i.
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 17 h, stk. 2, nr. 3,
at myndigheden skal stille oplysninger om, hvilken myndig‐
hed, der skal træffe afgørelse, til rådighed for offentligheden
og berørte myndigheder.
Det vil indebære, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og
Vejdirektoratet skal oplyse offentligheden og berørte myn‐
digheder om, at der skal træffes administrativ afgørelse efter
vejlovens § 17 j, stk. 1, eller vedtages en anlægslov, der
træder i stedet for den administrative afgørelse.
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 17 h, stk. 2, nr. 4,
at myndigheden skal stille oplysninger om hvorfra der kan
indhentes relevante oplysninger, hvortil bemærkninger eller
spørgsmål kan rettes, og nærmere oplysninger om fristerne
for fremsendelse af bemærkninger og spørgsmål, til rådig‐
hed for offentligheden og berørte myndigheder.
Det vil indebære, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og
Vejdirektoratet skal oplyse offentligheden og berørte myn‐
digheder om, at relevante oplysninger, hvis disse endnu
ikke er stillet til rådighed, kan indhentes fra Trafik-, Byg‐
ge- og Boligstyrelsen og/eller Vejdirektoratet, samt at be‐
mærkninger eller spørgsmål kan rettes til Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen og/eller Vejdirektoratet. Styrelserne skal
ligeledes oplyse om evt. tidsfrister for fremsendelse af så‐
danne bemærkninger eller spørgsmål. Disse frister vil som
udgangspunkt følge de frister, som fastsættes for høringer
vedrørende det konkrete projekt i medfør af de foreslåede
vejlovens § 17 h, stk. 3-7.
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 17 h, stk. 2, nr.
5, at myndigheden skal stille oplysninger om karakteren af
eventuelle afgørelser eller udkast til afgørelse, hvis et sådant
foreligger, og efter hvilken lov afgørelsen skal træffes, til
rådighed for offentligheden og berørte myndigheder.
Det vil indebære, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og
29
Vejdirektoratet skal oplyse offentligheden og berørte myn‐
digheder, om at der bl.a. efter høring skal træffes en admini‐
strativ afgørelse i henhold til vejlovens regler herom, eller at
projektet vedtages ved anlægslov.
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 17 h, stk. 2, nr. 6, at
myndigheden skal stille oplysninger om, hvorvidt de miljø‐
oplysninger, der er indhentet af Vejdirektoratet eller Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen til brug for sagens behandling, er
til rådighed for offentligheden, til rådighed for offentlighe‐
den og berørte myndigheder.
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 17 h, stk. 2, nr. 7,
at myndigheden skal stille oplysninger om, hvornår, hvor og
hvordan relevante oplysninger stilles til rådighed, til rådig‐
hed for offentligheden og berørte myndigheder.
Det vil indebære, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og
Vejdirektoratet skal oplyse offentligheden og berørte myn‐
digheder om, at oplysningerne offentliggøres på Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsens og/eller Vejdirektoratets hjemme‐
side eller i øvrigt i overensstemmelse med de regler, der
fastsættes om elektronisk adgang til oplysninger herom, jf.
vejlovens § 17 p. Ligeledes skal oplyses, hvornår oplysnin‐
gerne offentliggøres f.eks. på styrelsernes hjemmeside.
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 17 h, stk. 2, nr.
8, at myndigheden skal stille oplysninger om hvilke foran‐
staltninger, der er eller vil blive truffet med henblik på of‐
fentlighedens deltagelse i miljøkonsekvensvurderingen, til
rådighed for offentligheden og berørte myndigheder.
Det vil indebære, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og
Vejdirektoratet skal oplyse, om der f.eks. er afholdt borger‐
møder, oprettet borgergrupper, annonceret i aviser eller på
anden måde sikret offentlighedens deltagelse i miljøkonse‐
kvensvurderingen af et konkret projekt.
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 17 h, stk. 2, nr. 9, at
myndigheden skal stille miljøkonsekvensrapporten, jf. § 17
g, udtalelsen om afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens
indhold, jf. § 17 f, resultatet af høringerne, jf. § 17 h, stk.
4, og indhentede oplysninger, jf. § 17 g, stk. 9, 2. pkt., til
rådighed for offentligheden og berørte myndigheder.
Det vil indebære, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og
Vejdirektoratet skal stille miljøkonsekvensrapporten, udta‐
lelsen om afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens ind‐
hold (scopingudtalelsen) og resultatet af de høringer, der er
foretaget af berørte myndigheder i forbindelse med udarbej‐
delse af scopingudtalelsen for et konkret projekt til rådighed
for offentligheden og berørte myndigheder. Det bemærkes,
at scopingudtalelse og resultatet af høringer i forbindelse
hermed, alene kan stilles til rådighed, hvis der for det kon‐
krete projekt er udarbejdet en scopingudtalelse. Det er frivil‐
ligt for Vejdirektoratet at vælge, hvorvidt styrelsen forud
for udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten vil have en
scopingudtalelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, jf.
vejlovens § 17 f, stk. 1. Ligeledes skal eventuelt yderligere
oplysninger indhentet fra Vejdirektoratet efter vejlovens §
17 g, stk. 9, 2. pkt., stilles til rådighed.
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 17 h, stk. 2, nr. 10, at
myndigheden skal stille eventuelle supplerende oplysninger,
herunder de vigtigste rapporter og anbefalinger m.v., som
myndigheden har modtaget, til rådighed for offentligheden
og berørte myndigheder.
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 17 h, stk. 2, nr. 11,
at myndigheden skal stille andre end de oplysninger, der
er nævnt i nr. 1-10, og som er relevante for afgørelsen, til
rådighed for offentligheden og berørte myndigheder.
Det vil indebære, at de miljøoplysninger, som har relevans
for den afgørelse om administrativ tilladelse, som Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen skal træffe, eller for anlægsloven,
skal stilles til rådighed for offentligheden og berørte myn‐
digheder. Denne forpligtelse følger bl.a. af VVM-direktivets
artikel 6, stk. 3. Miljøoplysningerne skal stilles til rådighed
i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets di‐
rektiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang
til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv
90/313/EØF (miljøoplysningsdirektivet).
Det er hensigten med den foreslåede ændring af vejlovens
§ 17 h, stk. 1 og 2, at de oplistede oplysninger skal stilles
til rådighed for henholdsvis offentligheden og berørte myn‐
digheder på en central elektronisk portal eller let tilgænge‐
ligt adgangssted på det rette administrative niveau, f.eks.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens og Vejdirektoratets hjem‐
mesider. Den nærmere placering af oplysningerne vil blive
fastlagt i en bekendtgørelse i medfør af vejlovens § 17 p.
Ifølge de foreslåede ændringer skal Trafik-, Bygge- og Bo‐
ligstyrelsen og Vejdirektoratet stille oplysningerne om kon‐
krete projekter til rådighed for offentligheden og berørte
myndigheder tidligt i miljøkonsekvensvurderingen af pro‐
jektet og senest, så snart oplysningerne med rimelighed
kan gives. Det er hensigten hermed, at oplysningerne stil‐
les til rådighed løbende af henholdsvis Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen og Vejdirektoratet, når oplysningerne er til
rådighed for styrelserne. Der vil dog kunne være tilfælde,
hvor dette dog ikke er hensigtsmæssigt for det konkrete
projekt. Oplysningerne skal senest stilles til rådighed før hø‐
ring i medfør af vejlovens § 17 h, stk. 3-7. Vurderingen af,
hvornår offentligheden skal informeres forud for en høring,
skal foretages ud fra hensynet til, at oplysningerne sætter
offentligheden i stand til tidligt og effektivt at deltage i
miljøkonsekvensvurderingen. Dette vil sikre offentlighedens
og berørte myndigheders effektive deltagelse i miljøkonse‐
kvensvurderingen af de konkrete projekter.
Kravene om at stille de nævnte oplysninger til rådighed for
offentligheden og berørte myndigheder skal ses i sammen‐
hæng med kravene om, at foretage høring af offentligheden
og berørte myndigheder som led i miljøkonsekvensvurderin‐
gen, jf. de forslåede § 17 h, stk. 3-7. Ved høring af særligt
berørte myndigheder, men også offentligheden, vil det være
30
muligt at henvise til, at de nævnte oplysninger kan findes
på en central elektronisk portal, f.eks. Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens hjemmeside.
Ved »offentligheden« forstås en eller flere fysiske eller juri‐
diske personer eller foreninger, organisationer eller grupper,
jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Ved »berørt myndighed« forstås en myndighed, som på
grund af dens specifikke miljøansvar eller lokale og regiona‐
le kompetence kan forventes at blive berørt af et statsligt
vejanlægs indvirkning på miljøet, jf. den foreslåede vejl‐
ovens § 3, stk. 2, nr. 4.
Den foreslåede ændring af vejlovens § 17 h, stk. 1 og 2,
om at specifikke oplysninger skal stilles til rådighed for
offentligheden og berørte myndigheder sikrer en direktivnær
implementering af VVM-direktivets artikel 6, stk. 1, 2, 3
og 4. Det er eksplicit angivet i de foreslåede bestemmelser,
at oplysningerne skal stilles til rådighed for både offentlig‐
heden og berørte myndigheder for at tydeliggøre at disse i
princippet skal være offentligt tilgængelige for alle myndig‐
heder og personer m.v., herunder berørte myndigheder.
Det bemærkes endeligt, at Kommissionen i åbningsskrivel‐
sen påpeger, at en bestemmelse hvori bl.a. artikel 6, stk.
2, implementeres, skal afspejle kravet om at offentligheden
informeres på et tidligt tidspunkt og senest, så snart oplys‐
ningerne med rimelighed kan gives samt at artiklen er et
redskab til at informere og inddrage offentligheden i de
offentlige høringsprocedurer.
Det følger af vejlovens § 17 d, stk. 3, at Trafik- og Bygge‐
styrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal foreta‐
ge høring af berørte myndigheder, inden der træffes afgørel‐
se efter § 17 d, stk. 1. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) fastsætter en passende frist for
høring, som giver myndigheden mulighed for at forberede
sig og opnå reel deltagelse i processen.
Før Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Bolig‐
styrelsen) træffer screeningsafgørelse efter vejlovens § 17 d,
stk. 1, skal styrelsen således høre berørte myndigheder. Tra‐
fik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrel‐
sen) skal fastsætte en passende frist for høringen, som giver
de berørte myndigheder mulighed for at forberede sig og
opnå reel deltagelse i processen.
En passende frist betyder i den forbindelse, at styrelsen skal
tage hensyn til projektets kompleksitet, når fristen fastsæt‐
tes. Jo mere komplekst et projekt er, desto længere skal
fristen være. Fristen skal ligeledes fastsættes således, at sty‐
relsen som udgangspunkt kan træffe afgørelse indenfor 90
dage, jf. kravene i vejlovens § 17 e, stk. 1.
De berørte myndigheder høres på baggrund af ansøgnings‐
materialet, herunder selve ansøgningen med evt. tilhørende
bilag samt evt. yderligere indhentede oplysninger fra Vejdi‐
rektoratet til sagen. Ansøgningsmaterialet fremsendes til de
berørte myndigheder. Desuden lægges materialet på Trafik-
og Byggestyrelsens (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens)
hjemmeside, hvor det er offentligt tilgængeligt.
Høringsfristen er almindeligvis 30 dage.
Der er ikke krav i VVM-direktivet om, at offentligheden
skal høres før Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Byg‐
ge- og Boligstyrelsen) træffer screeningsafgørelse. Det for‐
udsættes dog, at de almindelige forvaltningsretlige regler
og principper om partshøring, af væsentligt og individuelt
berørte lodsejere, dvs. de lodsejere, der bliver berørt af pro‐
jektet, f.eks. fordi projektet anlægges i nær tilknytning til
lodsejerens ejendom, fortsat vil skulle iagttages af Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen). Det
bemærkes i den forbindelse, at det følger af 2014-VVM-di‐
rektivets betragtning nr. 29, sidste pkt., at det anses for at
være i overensstemmelse med god forvaltningsskik at tage
hensyn til uopfordrede kommentarer, der måtte være mod‐
taget fra andre kilder, f.eks. medlemmer af offentligheden
eller offentlige myndigheder, også selvom der ikke kræves
nogen formel høring i screeningsfasen. Der henvises her til
andre myndigheder end de berørte myndigheder, som skal
høres, jf. ovenfor. Pligten til at foretage partshøring af byg‐
herren, Vejdirektoratet, gælder med de modifikationer, der
følger af, at det er bygherren, der har ansøgt om projektet
og som udgangspunkt derfor vil være bekendt med sagens
oplysning.
Når de relevante lodsejere er identificeret, fremsendes an‐
søgningsmaterialet til disse. Høringsfristen fastsættes som
minimum til 14 dage, men i praksis anvendes almindeligvis
en høringsfrist på 30 dage.
Som anført ovenfor offentliggøres ansøgningsmaterialet li‐
geledes på styrelsens hjemmeside. På baggrund heraf kan
andre end berørte myndigheder og de ovenfor nævnte
lodsejere ligeledes komme med bemærkninger til materia‐
let. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Bo‐
ligstyrelsen) tager hensyn til uopfordrede bemærkninger og
kommentarer i det omfang, styrelsen modtager sådanne.
Vejlovens §§ 17 d og e finder både anvendelse for de pro‐
jekter, hvor der meddeles administrativ tilladelse af Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
og de projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov.
Det foreslås at nyaffatte vejlovens § 17 h, stk. 3, således,
at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal foretage høring af
berørte myndigheder, inden styrelsen træffer screeningsaf‐
gørelse efter § 17 d, stk. 1. Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen fastsætter en passende frist for høringen, som giver
myndighederne mulighed for at forberede sig og opnå en
reel deltagelse i processen.
Den foreslåede ændring er en videreførelse af den gældende
§ 17 d, stk. 3. Bestemmelsen om høring af berørte myn‐
digheder før der træffes screeningsafgørelse rykkes til den
foreslåede § 17 h, stk. 3, da det vurderes hensigtsmæssigt
at samle alle høringsbestemmelser, med undtagelse af inter‐
31
nationale høringer, i en samlet høringsbestemmelse. Der er
således tale om videreførelse af gældende ret.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen fastsætter en passende frist for høringen, som
giver myndigheden mulighed for at forberede sig og opnå
en reel deltagelse i processen. En passende frist svarer i
den forbindelse til, at der skal fastsættes en rimelig frist,
som bestemt i VVM-direktivet, jf. pkt. 3.3.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Ved fastsættelse af en tidsfrist for høring af berørte myn‐
digheder inden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer
screeningsafgørelse efter vejlovens § 17 d, stk. 1, skal sty‐
relsen således tage hensyn til bl.a. projektets art, kompleksi‐
tet, placering og dimensioner. F.eks. vil fristen være længe‐
re, desto mere komplekst et projekt er. Fristen skal ligeledes
fastsættes således, at styrelsen som udgangspunkt kan træffe
screeningsafgørelse indenfor 90 dage, jf. vejlovens § 17 e,
stk. 1.
Det følger af vejlovens § 17 f, stk. 2, at Trafik- og Byg‐
gestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal hø‐
re berørte myndigheder, inden styrelsen afgiver udtalelse
om afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold (sco‐
ping) efter § 17 f, stk. 1. Trafik- og Byggestyrelsen (nu
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) fastsætter en frist på 14
dage. Styrelsen kan fravige fristen, såfremt der foreligger
særlige omstændigheder.
Før Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Bolig‐
styrelsen) afgiver en udtalelse efter vejlovens § 17 f, stk.
1, skal styrelsen således høre berørte myndigheder. Det er
hensigten, at berørte myndigheder ved høringen skal have
lejlighed til, at udtale sig om projektet, herunder om hvor
omfattende og detaljeret de berørte myndigheder finder, at
de oplysninger, som skal fremlægges i miljøkonsekvensrap‐
porten, skal være.
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) udarbejder et udkast til scopingudtalelse evt. med
bistand fra en ekstern rådgiver. Udkastet sendes i høring hos
berørte myndigheder.
Muligheden for at anmode om en scopingudtalelse fra Tra‐
fik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrel‐
sen) gælder for de projekter, der er omfattet af vejlovens
§ 17 a, dvs. både statslige vejanlægsprojekter, der skal admi‐
nistrativt tillades af Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) samt de projekter, hvor vedtagel‐
sen af en anlægslov træder i stedet for en administrativ
tilladelse, jf. vejlovens § 17 f, stk. 1. Muligheden anvendes
dog sjældent ved anlægslovsprojekter.
Vejlovens § 17 f, stk. 2, implementerer VVM-direktivets
artikel 5, stk. 2, 2. pkt.
Der er ikke krav i VVM-direktivet om, at offentligheden
høres, før Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen) afgiver en udtalelse om afgrænsning af
miljøkonsekvensrapportens indhold (scoping). Men i forbin‐
delse med høring af de berørte myndigheder, jf. ovenfor,
offentliggøres udkast til scopingudtalelse tilsvarende på Tra‐
fik- og Byggestyrelsens (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrel‐
sens) hjemmeside. På baggrund heraf kan andre end berørte
myndigheder ligeledes komme med bemærkninger til ma‐
terialet. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) tager hensyn til uopfordrede bemærkninger
og kommentarer i det omfang, styrelsen modtager sådanne.
Selvom Vejdirektoratet almindeligvis ikke anmoder Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
om en scopingudtalelse ved projekter, der tillades ved an‐
lægslov, er det dog sædvanlig praksis, at Vejdirektoratet
afholder idefasehøringer, hvor offentligheden inddrages i
forbindelse med projekteringen af styrelsens projekter, f.eks.
afholder borgermøder og lignende. Sådanne idefasehøringer
giver som udgangspunkt offentligheden lejlighed til at for‐
holde sig til og komme med idéer og forslag til et planlagt
statsligt vejprojekt.
Trafik- og Byggestyrelsens (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) udtalelse om afgrænsning af miljøkonsekvensrappor‐
tens indhold (scoping) er ikke en afgørelse i forvaltningslo‐
vens forstand.
Det foreslås at nyaffatte vejlovens § 17 h, stk. 4, således,
at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal foretage høring af
berørte myndigheder, inden styrelsen afgiver udtalelse efter
§ 17 f, stk. 1. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter
en passende frist for høringen, som giver myndighederne
mulighed for at forberede sig og opnå en reel deltagelse i
processen.
Den foreslåede ændring er en videreførelse af den gælden‐
de § 17 f, stk. 2. Bestemmelsen om høring af de berørte
myndigheder, før der afgives udtalelse om afgrænsning af
miljøkonsekvensrapporten (scoping), rykkes til den foreslåe‐
de § 17 h, stk. 4, da det vurderes hensigtsmæssigt at samle
alle høringsbestemmelser, med undtagelse af internationale
høringer, i en samlet høringsbestemmelse.
Selvom der ikke er krav i VVM-direktivet om, at offent‐
ligheden skal høres, før Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
afgiver en udtalelse om afgrænsning af miljøkonsekvens‐
rapportens indhold (scoping), kan det ikke afvises, at der
alligevel bør foretages høring af væsentligt og individuelt
berørte lodsejere, dvs. de lodsejere, der bliver berørt af pro‐
jektet, f.eks. hvis projektets anlægges i nær tilknytning til
ejendommen, efter de almindelige forvaltningsretlige prin‐
cipper for partshøring. Dette kunne f.eks. være de samme
lodsejere, som er partshørt i forbindelse med Trafik-, Byg‐
ge- og Boligstyrelsens screeningsafgørelse. Det bemærkes,
at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens udtalelse om afgræns‐
ning af miljøkonsekvensrapportens indhold (scoping) ikke
er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, hvorfor for‐
valtningsloven ikke finder direkte anvendelse. Ved nogle
vejanlægsprojekter vil det ligeledes kunne være en fordel af
inddrage offentligheden i et vist omfang, da dele af offent‐
32
ligheden f.eks. kan være en uvurderlig kilde til lokal viden
om projektets potentielle placering eller kan belyse særlige
virkninger, problemer, alternativer og afbødende foranstalt‐
ninger. Inddragelse kan ske ved afholdelse af borgermøder
m.v.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen fastsætter en passende frist, som giver
myndigheden mulighed for at forberede sig og opnå en reel
deltagelse i processen. En passende frist svarer i den forbin‐
delse til, at der skal fastsættes en rimelig frist, som bestemt
i VVM-direktivet, jf. pkt. 3.3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Ved fastsættelse af en tidsfrist for høring af berørte myn‐
digheder, inden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen afgiver
en udtalelse om afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens
indhold efter vejlovens § 17 f, stk. 1, skal styrelsen således
tage hensyn til bl.a. projektets art, kompleksitet, placering
og dimensioner. F.eks. vil fristen være længere, desto mere
komplekst et projekt er. Det bemærkes, at det fortsat vil
være udgangspunktet, at der fastsættes en høringsfrist på
minimum 14 dage, men dette afhænger dog af ovenstående
faktorer.
Det følger af vejlovens § 17 h, stk. 2, 1. pkt., at Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
efter gennemgang af miljøkonsekvensrapporten skal sende
denne, ansøgningen og eventuelle supplerende oplysninger
i høring med henblik på at give berørte myndigheder og
offentligheden mulighed for at fremsætte bemærkninger, før
der træffes afgørelse om administrativ tilladelse.
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) fastsætter en frist for fremsættelse af bemærkninger
til miljøkonsekvensrapporten på mindst 8 uger. Fristen skal
fremgå af høringen, jf. vejlovens § 17 h, stk. 2, 2. og 3. pkt.
Ansøgningsmaterialet, miljøkonsekvensrapporten og even‐
tuelle supplerende oplysninger fremsendes til de berørte
myndigheder.
Offentligheden, der skal høres, identificeres dels ved, at
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) spørger bygherren, Vejdirektoratet, hvilke personer
der bliver direkte berørt af projektet og dels ved at Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
undersøger projektets placering i kortmaterialet samt ved
en vurdering af projektets påvirkning af omgivelserne. Når
disse personer er identificeret, fremsendes ansøgningsmate‐
rialet, miljøkonsekvensrapporten og høring over påtænkt af‐
gørelse om administrativ tilladelse til disse. Der fastsættes
almindeligvis en høringsfrist på 8 uger.
Samtlige dokumenter, jf. ovenfor, lægges desuden på Trafik-
og Byggestyrelsens (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens)
hjemmeside, hvor det er offentligt tilgængeligt. Her kan en‐
hver komme med bemærkninger til materialet, der fastsættes
ligeledes almindeligvis en høringsfrist på 8 uger herved.
Det foreslås at nyaffatte vejlovens § 17 h, stk. 5, således,
at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal efter gennemgang
af miljøkonsekvensrapporten sende denne, ansøgningen og
eventuelle supplerende oplysninger i høring med henblik
på at give berørte myndigheder og offentligheden mulighed
for at fremsætte bemærkninger, før der træffes afgørelse om
administrativ tilladelse. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
fastsætter en passende frist for fremsættelse af bemærknin‐
ger til miljøkonsekvensrapporten, dog mindst 8 uger, som
giver myndighederne og offentligheden mulighed for at for‐
berede sig og opnå en reel deltagelse i processen. Fristen
skal fremgå af høringen.
Den foreslåede ændring er en videreførelse af den gældende
§ 17 h, stk. 2. Bestemmelsen om høring af de berørte myn‐
digheder og offentligheden over miljøkonsekvensrapporten,
ansøgningen og eventuelle supplerende oplysninger rykkes
til den foreslåede § 17 h, stk. 5, da det vurderes hensigts‐
mæssigt at samle alle høringsbestemmelser, med undtagel‐
se af internationale høringer, i en samlet høringsbestemmel‐
se. Der er således tale om videreførelse af gældende ret.
Det bemærkes, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen foru‐
den miljøkonsekvensrapporten, ansøgningen og eventuelle
supplerende oplysninger ligeledes skal stille oplysningerne
nævnt i den foreslåede § 17 h, stk. 2, til rådighed for offent‐
ligheden og de berørte myndigheder.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen fastsætter en passende frist for fremsættelse
af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten på mindst 8
uger, som giver myndigheden og offentligheden mulighed
for at forberede sig og opnå en reel deltagelse i proces‐
sen. En passende frist svarer i den forbindelse til, at der skal
fastsættes en rimelig frist, som bestemt i VVM-direktivet, jf.
pkt. 3.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Ved fastsættelse af en tidsfrist for høring af berørte myn‐
digheder og offentligheden inden Trafik-, Bygge- og Bolig‐
styrelsen træffer afgørelse om administrativ tilladelse efter
vejlovens § 17 j, stk. 1, skal styrelsen således tage hensyn
til bl.a. projektets art, kompleksitet, placering og dimensio‐
ner. F.eks. vil fristen være længere, desto mere komplekst
et projekt er. Der fastsættes en minimumsfrist på 8 uger,
selvom direktivet alene stiller krav om en høringsfrist på
mindst 30 dage for høring af offentligheden, jf. ovenfor. Det
er Transport- og Boligministeriets vurdering, at ved en mini‐
mumsfrist på 8 uger sikres tilstrækkelig tid til inddragelse af
offentligheden og berørte myndigheder.
Vejlovens bestemmelser om offentlig høring over miljøkon‐
sekvensrapporten, jf. vejlovens § 17 h, stk. 2, finder ikke
anvendelse på projekter, der vedtages ved en anlægslov, jf.
vejlovens § 17 a, stk. 3, 2. pkt. Dette svarer til VVM-direkti‐
vets artikel 2, stk. 5, hvorefter projekter i de tilfælde, hvor
de vedtages ved en særlig national lov, fritages fra de i
VVM-direktivet fastlagte bestemmelser om offentlig høring,
bortset fra internationale høringer, forudsat direktivets mål
vedrørende offentlig høring opfyldes gennem lovgivnings‐
33
proceduren. Undtagelsen gælder alene høring af offentlighe‐
den og ikke den høring, der skal gennemføres af berørte
myndigheder.
Det følger af vejlovens § 17 h, stk. 3, at ved de projekter,
hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, sender Vejdirek‐
toratet miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende
oplysninger hertil i høring med henblik på at give berørte
myndigheder mulighed for at fremsætte bemærkninger. Vej‐
direktoratet fastsætter en frist for fremsættelse af bemærk‐
ninger til miljøkonsekvensrapporten på mindst 8 uger. Fri‐
sten skal fremgå af høringen.
Der er ikke krav i vejloven om, at offentligheden skal høres
over miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende
oplysninger ved anlægslovsprojekter. Det er dog fast prak‐
sis, at Vejdirektoratet hører offentligheden parallelt med hø‐
ring af berørte myndigheder, jf. ovenfor. Disse offentlige hø‐
ringer svarer til de høringer, som Trafik- og Byggestyrelsen
(nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) ville have gennem‐
ført, hvis projektet skulle meddeles administrativ tilladelse,
og varer som udgangspunkt mindst 8 uger. Høring af offent‐
ligheden sker bl.a. ved fremsendelse af høringsmaterialet,
opslag på Vejdirektoratets hjemmeside, høringsportalen, lo‐
kalaviser samt evt. borgermøder.
Det medfører, at der i forbindelse med anlægslovsprojekter
vil blive gennemført to høringer af offentligheden over pro‐
jektet, herunder høringen over selve miljøkonsekvensrap‐
porten, jf. ovenfor, og efterfølgende høring over forslaget
til anlægsloven. Høring over forslaget til anlægsloven vil
dog normalt kun vedrøre en specifik placering af projektet,
ved vejanlægsprojekter typisk specifik linjeføring, hvorimod
miljøkonsekvensrapporten almindeligvis ligeledes vil inde‐
holde alternativer hertil.
Rent undtagelsesvist kan høring over selve miljøkonse‐
kvensrapporten og høring over anlægsloven ske samtidigt,
f.eks. hvor projektets miljømæssige konsekvenser ikke er
særligt omfattende. Hvis anlægsloven skal ændres væsent‐
ligt på baggrund af resultatet af høringerne, vil der dog blive
foretaget en supplerende høring.
Hvor Vejdirektoratets bygherreopgaver er delegeret til et
statsligt selskab, Transport- og Boligministeriets departe‐
ment høringen på vegne af selskabet, ligesom departementet
udarbejder høringsnotatet.
Det foreslås at nyaffatte vejlovens § 17 h, stk. 6, således, at
ved projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov,
sender Vejdirektoratet miljøkonsekvensrapporten og eventu‐
elle supplerende oplysninger i høring med henblik på at
give berørte myndigheder og offentligheden mulighed for
at fremsætte bemærkninger før vedtagelse af anlægsloven,
jf. dog § 17 a, stk. 3. Vejdirektoratet fastsætter en passende
frist for fremsættelse af bemærkninger til miljøkonsekvens‐
rapporten, dog mindst 8 uger, som giver myndighederne og
offentligheden mulighed for at forberede sig og opnå en reel
deltagelse i processen. Fristen skal fremgå af høringen.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Vejdirektoratet som
udgangspunkt både skal høre berørte myndigheder og of‐
fentligheden over miljøkonsekvensrapporten og eventuelle
supplerende oplysninger, før der vedtages en anlægslov for
det konkrete projekt. Dette er en ændring i forhold til den
gældende § 17 h, stk. 3, hvorefter Vejdirektoratet alene
er forpligtet til at høre berørte myndigheder over miljøkon‐
sekvensrapporten og eventuelle supplerende oplysninger. I
praksis hører Vejdirektoratet dog alligevel offentligheden
over materialet, jf. ovenfor.
I medfør af den foreslåede ændring af vejlovens § 17 a,
stk. 3, jf. lovforslaget § 1, nr. 9, kan et projekt, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov, fritages fra kravet i den
foreslåede § 17 h, stk. 6, om, at offentligheden skal høres
over miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende
oplysninger, forudsat at formålet med vejlovens kapitel 2 a,
jf. § 1, nr. 6, opfyldes. Der henvises til de specielle bemærk‐
ninger til lovforslagets § 1, nr. 9, herom.
Det er Transport- og Boligministeriets forventning, at ud‐
gangspunktet for statslige vejanlægslovsprojekter vil være,
at disse fritages fra kravet om høring af offentligheden i
den foreslåede § 17 a, stk. 3, hvorved der alene vil være
krav om høring af berørte myndigheder i medfør af den
foreslåede ændring af vejlovens § 17 h, stk. 6. Det er dog
hensigten, at Vejdirektoratet fortsat vil høre offentligheden
over miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende
oplysninger for et konkret projekt i overensstemmelse med
gældende praksis, selvom projektet i princippet er fritaget
for kravet herom. Der vil således fortsat i forbindelse med
anlægslovsprojekter blive gennemført to høringer af offent‐
ligheden over projektet, herunder høringen over selve miljø‐
konsekvensrapporten og efterfølgende høring over forslaget
til anlægsloven.
Det bemærkes, at Vejdirektoratet foruden miljøkonsekvens‐
rapporten og eventuelle supplerende oplysninger ligeledes
skal stille oplysningerne nævnt i de foreslåede § 17 h, stk. 2,
til rådighed for offentligheden og de berørte myndigheder.
Den foreslåede ændring vil derudover indebære, at Vejdirek‐
toratet fastsætter en passende frist for fremsættelse af be‐
mærkninger til miljøkonsekvensrapporten på mindst 8 uger,
som giver myndigheden og offentligheden mulighed for at
forberede sig og opnå en reel deltagelse i processen. En
passende frist svarer i den forbindelse til, at der skal fastsæt‐
tes en rimelig frist, som bestemt i VVM-direktivet, jf. pkt.
3.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Ved fastsættelse af en tidsfrist for høring af berørte myndig‐
heder og offentligheden inden vedtagelsen af anlægsloven,
skal styrelsen således tage hensyn til bl.a. projektets art,
kompleksitet, placering og dimensioner. F.eks. vil fristen
være længere, desto mere komplekst et projekt er. Der fast‐
sættes en minimumsfrist på 8 uger, selvom direktivet alene
stiller krav om en høringsfrist på mindst 30 dage for høring
af offentligheden, jf. ovenfor. Det er Transport- og Bolig‐
ministeriets vurdering, at ved en minimumsfrist på 8 uger
34
sikres tilstrækkelig tid til inddragelse af offentligheden og
berørte myndigheder.
Det følger af vejlovens § 17 h, stk. 4, at i de tilfælde, hvor
høringer efter stk. 2 og 3 er afsluttet, og der opstår behov for
at gennemføre en supplerende miljøkonsekvensvurdering,
kan høringen over en supplerende miljøkonsekvensrapport
ske med en høringsfrist på mindst 30 dage.
Behovet for supplerende miljøkonsekvensvurdering kan
f.eks. opstå, når det efter miljøkonsekvensrapporten er af‐
sluttet, viser sig, at der ikke er taget højde for visse nærmere
bestemte forhold i rapporten, eller projektet udvikler sig
sådan, at det er nødvendigt at undersøge yderligere forhold,
som ikke var forudsat fra projektets begyndelse.
Supplerende miljøkonsekvensvurderinger skal ligeledes sen‐
des i høring ved berørte myndigheder og offentligheden. Be‐
rørte myndigheder og offentligheden høres på samme måde,
som er tilfældet ved høring efter vejlovens § 17 h, stk. 2, for
projekter, der skal tillades administrativt af Trafik- og Byg‐
gestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) og høring
efter vejlovens § 17 h, stk. 3, for projekter, der tillades ved
anlægslov, jf. ovenfor.
Høringsfristen på mindst 30 dage ved supplerende høringer
er begrundet i, at offentligheden og berørte myndigheder i
disse tilfælde allerede vil være bekendte med det pågælden‐
de projekt.
Det foreslås at ændre vejlovens § 17 h, stk. 7, således, at
i de tilfælde, hvor høringer efter stk. 5 og 6 er afsluttet,
og der opstår behov for at gennemføre en supplerende mil‐
jøkonsekvensvurdering, kan høringen over en supplerende
miljøkonsekvensrapport ske med en passende høringsfrist på
mindst 30 dage, som giver myndighederne og offentlighe‐
den mulighed for at forberede sig og opnå en reel deltagelse
i processen.
Den foreslåede ændring er en videreførelse af den gældende
§ 17 h, stk. 4. Bestemmelsen om gennemførelse af høring
over en supplerende miljøkonsekvensrapport rykkes til den
foreslåede § 17 h, stk. 7, da det vurderes hensigtsmæssigt
at samle alle høringsbestemmelser, med undtagelse af inter‐
nationale høringer, i en samlet høringsbestemmelse. Der er
således tale om videreførelse af gældende ret.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen og Vejdirektoratet fastsætter en passende frist
for høring over en supplerende miljøkonsekvensrapport på
mindst 30 dage, som giver myndigheden og offentligheden
mulighed for at forberede sig og opnå en reel deltagelse i
processen. En passende frist svarer i den forbindelse til, at
der skal fastsættes en rimelig frist, som bestemt i VVM-di‐
rektivet, jf. pkt. 3.3.3. i lovforslagets almindelige bemærk‐
ninger.
Ved fastsættelse af en tidsfrist for høring af berørte myn‐
digheder og offentligheden over en supplerende miljøkon‐
sekvensrapport skal styrelsen således tage hensyn til bl.a.
projektets art, kompleksitet, placering og dimensioner. F.eks.
vil fristen være længere, desto mere komplekst et projekt
er. Der fastsættes en minimumsfrist på 30 dage, da det følger
af VVM-direktivets artikel 6, stk. 7, at høring af den berørte
offentlighed over miljøkonsekvensrapporten, ikke må være
kortere end 30 dage samt fordi, at offentligheden og berørte
myndigheder i disse tilfælde allerede vil være bekendte med
det pågældende projekt.
Transportministeren udpeger de berørte myndigheder, der
skal ske høring af, inden der træffes screeningsafgørelse
efter vejlovens § 17 d, stk. 1, for det enkelte projekt, jf. § 17
d, stk. 4.
Transportministeren udpeger de berørte myndigheder, der
skal ske høring af, inden der afgives udtalelse om afgræns‐
ning af miljøkonsekvensrapportens indhold (scoping) efter
vejlovens § 17 f, stk. 1, for det enkelte projekt, jf. § 17 f, stk.
3.
Transportministeren udpeger de berørte myndigheder, der
skal ske høring af med henblik på at give myndighederne
mulighed for at fremsætte bemærkninger, før der træffes
afgørelse om administrativ tilladelse efter vejlovens § 17 j,
stk. 1, eller vedtages en anlægslov, for det enkelte projekt, jf.
§ 17 h, stk. 5.
En berørt myndighed er defineret i vejlovens § 3, stk. 2, nr.
3, som en myndighed, der på grund af dens specifikke miljø‐
ansvar eller lokale og regionale kompetence kan forventes at
blive berørt af et statsligt vejanlægsprojekts indvirkning på
miljøet.
Berørte myndigheder kan f.eks. være Naturstyrelsen, Miljø‐
styrelsen eller de kommuner eller regioner, hvori et konkret
projekt skal gennemføres.
Det foreslås at ændre vejlovens § 17 h, stk. 8, således, at
transportministeren, eller den offentlige myndighed, som
ministeren bemyndiger hertil, udpeger de berørte myndighe‐
der, der skal ske høring af efter stk. 3-7 for det enkelte
projekt.
Dette vil indebære, at transportministeren, eller den offentli‐
ge myndighed, som ministeren bemyndiger hertil, udpeger
de berørte myndigheder, der skal ske høring af for det enkel‐
te projekt, før der træffes screeningsafgørelse efter vejlovens
§ 17 d, stk. 1, jf. § 17 h, stk. 3, før der afgives scopingudta‐
lelse efter vejlovens § 17 f, stk. 1, jf. § 17 h, stk. 4, før der
træffes afgørelse om administrativ tilladelse efter vejlovens
§ 17 j, stk. 1, jf. § 17 h, stk. 5, før der vedtages en anlægslov,
jf. § 17 h, stk. 6, og de berørte myndigheder, der skal ske
høring af ved en supplerende høring, jf. § 17 h, stk. 7.
Det er hensigten, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen be‐
myndiges til, at udpege de berørte myndigheder, hvor styrel‐
sen gennemfører høringen, hvilket er før der træffes screen‐
ingafgørelse efter vejlovens § 17 d, stk. 1, jf. § 17 h, stk.
3, før der afgives scopingudtalelse efter vejlovens § 17 f,
stk. 1, jf. § 17 h, stk. 4, før der træffes afgørelse om admi‐
35
nistrativ tilladelse efter vejlovens § 17 j, stk. 1, jf. § 17 h,
stk. 5, samt supplerende høringer i den forbindelse, jf. §
17 h, stk. 7. Det er tilsvarende hensigten, at Vejdirektoratet
bemyndiges til, at udpege de berørte myndigheder, hvor
styrelsen gennemfører høringen, hvilket er før der vedtages
en anlægslov, jf. vejlovens § 17 h, stk. 6, samt supplerende
høringer i den forbindelse, jf. § 17 h, stk. 7.
Den foreslåede ændring er en videreførelse af den gældende
§ 17 d, stk. 4, § 17 f, stk. 3, og § 17 h, stk. 5. Bestemmelser‐
ne om udpegning af de berørte myndigheder for de enkelte
projekter rykkes til den foreslåede § 17 h, stk. 8, da det
vurderes hensigtsmæssigt at samle alle høringsbestemmel‐
ser, med undtagelse af internationale høringer, i en samlet
høringsbestemmelse.
Det kan ikke udelukkes, at der på baggrund af den foreslåe‐
de nyaffattelse af vejlovens § 17 h sker en behandling af
personoplysninger, eksempelvis oplysninger om en fysisk
persons navn eller adresse, i forbindelse med Trafik-, Byg‐
ge- og Boligstyrelsens modtagelse af samt offentliggørelse
af ansøgningsmateriale i medfør af de foreslåede ændringer
i vejlovens §§ 17 b, 17 h og 17 i og Trafik-, Bygge- og Bo‐
ligstyrelsens og Vejdirektoratets modtagelse af høringssvar
fra henholdsvis berørte myndigheder og offentligheden i
medfør af de foreslåede ændringer i vejlovens § 17 h. Det er
Transport- og Boligministeriets vurdering, at der herved ale‐
ne kan være tale om behandling af personoplysninger efter
databeskyttelsesforordningens artikel 6, og at behandlingen
i så fald vil have hjemmel i databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 1, litra e, da behandlingen er nødvendig af
hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse el‐
ler som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som
den dataansvarlige har fået pålagt.
Til nr. 27
Det følger af vejlovens § 17 i, stk. 1, at hvis et projekt,
der er omfattet af § 17 a, kan forventes at få væsentlige
indvirkninger på miljøet i en anden stat, skal Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) sna‐
rest muligt underrette miljøministeren med henblik på gen‐
nemførelse af en international høring, jf. stk. 3. Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) kan
ikke meddele administrativ tilladelse, før miljøministeren
har meddelt samtykke hertil.
For så vidt angår de projekter, hvor der meddeles tilladelse
ved anlægslov, er det Vejdirektoratet eller det statslige sel‐
skab, der er bemyndiget til at varetage bygherreopgaven for
det konkrete projekt, der varetager de opgaver, som Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
varetager efter bestemmelsen.
Det foreslås at ændre vejlovens § 17 i, stk. 1, 1. pkt., således,
at efter »stk. 3« indsættes: »og 4«.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af den
foreslåede indsættelse af nyt stk. 3 i vejlovens § 17 i, jf.
lovforslagets § 1, nr. 29.
Til nr. 28
Det følger af vejlovens § 17 i, stk. 2, at hvis miljøministeren
får en henvendelse fra en anden stat om, at denne finder,
at der i Danmark er indledt et projekt, der er omfattet af §
17 a, og hvis gennemførelse kan få væsentlige indvirkninger
på miljøet i den pågældende stat, underretter miljøministe‐
ren snarest muligt Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) herom med henblik på afklaring
af, om der skal gennemføres en international høring, jf.
stk. 3. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) kan ikke meddele administrativ tilladelse,
før miljøministeren har meddelt samtykke hertil.
For så vidt angår de projekter, hvor der meddeles tilladelse
ved anlægslov, er det Vejdirektoratet eller det statslige sel‐
skab, der er bemyndiget til at varetage bygherreopgaven for
det konkrete projekt, der varetager de opgaver, som Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
varetager efter bestemmelsen.
Det foreslås at ændre vejlovens § 17 i, stk. 2, 1. pkt., således,
at efter »stk. 3« indsættes: »og 4«.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af den
foreslåede indsættelse af nyt stk. 3 i vejlovens § 17 i, jf.
lovforslagets § 1, nr. 29.
Til nr. 29
Det følger af vejlovens § 17 i, stk. 1, at hvis et projekt,
der er omfattet af § 17 a, kan forventes at få væsentlige
indvirkninger på miljøet i en anden stat, skal Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) sna‐
rest muligt underrette miljøministeren med henblik på gen‐
nemførelse af en international høring, jf. stk. 3. Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) kan
ikke meddele administrativ tilladelse, før miljøministeren
har meddelt samtykke hertil.
Det følger af vejlovens § 17 i, stk. 2, at hvis miljøministeren
får en henvendelse fra en anden stat om, at denne finder,
at der i Danmark er indledt et projekt, der er omfattet af §
17 a, og hvis gennemførelse kan få væsentlige indvirkninger
på miljøet i den pågældende stat, underretter miljøministe‐
ren snarest muligt Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) herom med henblik på afklaring
af, om der skal gennemføres en international høring, jf.
stk. 3. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) kan ikke meddele administrativ tilladelse,
før miljøministeren har meddelt samtykke hertil.
Vejlovens § 17 i, stk. 2, indebærer i praksis, at miljømini‐
steren snarest sender sådanne henvendelser fra andre stater
videre til Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) og går i dialog med styrelsen om den vide‐
re håndtering heraf. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) vurderer på den baggrund, hvil‐
ken betydning en sådan henvendelse fra en anden stat skal
have for det konkrete projekt, herunder om henvendelsen
36
kan give anledning til projektændringer, krav om suppleren‐
de miljøkonsekvensvurderinger m.v. Trafik- og Byggestyrel‐
sen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) inddrager miljø‐
ministeren i den vurdering, som styrelsen foretager i forhold
til det konkrete projekt, og giver miljøministeren mulighed
for at udtale sig herom, dvs. meddele samtykke, inden der
meddeles administrativ tilladelse til projektet.
Ved et projekt, der kan få væsentlige indvirkninger på miljø‐
et i en anden stat, kan Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) ikke meddele administrativ tilla‐
delse, før miljøministeren har meddelt samtykke hertil.
Med henblik på gennemførelse af en international høring,
jf. stk. 1 og 2, sender miljøministeren miljøkonsekvensrap‐
porten til et ansøgt projekt, de oplysninger, der er nævnt i
vejlovens § 17 h, stk. 2, 3 og 5, oplysninger om projektets
mulige grænseoverskridende virkninger på miljøet, herunder
på menneskers sundhed, og oplysninger om beslutningspro‐
ceduren, herunder angivelse af en frist for afgivelse af be‐
mærkninger, til den berørte stat, jf. vejlovens § 17 i, stk. 3.
Høring af andre stater sker igennem miljøministeren, idet
det er miljøministeren, der er ressortmyndighed (focal point)
for kontakter til nabostater i forbindelse med grænseover‐
skridende høringer.
For så vidt angår de projekter, hvor der meddeles tilladelse
ved anlægslov, er det Vejdirektoratet eller det statslige sel‐
skab, der er bemyndiget til at varetage bygherreopgaven for
det konkrete projekt, der varetager de opgaver, som Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
varetager efter bestemmelsen.
Vejlovens § 17 i implementerer VVM-direktivets artikel 7.
Det foreslås indsat i vejlovens § 17 i, stk. 3, at kan et projekt
få væsentlige indvirkninger på miljøet i en anden stat, jf. stk.
1 og 2, stiller miljøministeren oplysningerne nævnt i § 17
h, stk. 2, til rådighed for den pågældende stat i overensstem‐
melse med § 17 h, stk. 1.
Da høring af andre stater sker igennem miljøministeren, idet
det er miljøministeren, der er ressortmyndighed (focal po‐
int) for kontakter til nabostater i forbindelse med grænseo‐
verskridende høringer, bør miljøministeren tilsvarende stille
oplysningerne til rådighed for den pågældende stat.
Herved sikres, at berørte stater ligeledes får stillet oplysnin‐
gerne nævnt i vejlovens § 17 h, stk. 2, til rådighed tidligt
i miljøkonsekvensvurderingen og senest, så snart oplysnin‐
gerne med rimelighed kan gives. Der henvises i øvrigt til de
specielle bemærkninger til vejlovens § 17 h, stk. 1 og 2, jf.
lovforslagets § 1, nr. 26.
Til nr. 30 og 31
Det følger af vejlovens § 17 i, stk. 3, at med henblik på
gennemførelse af en international høring, jf. stk. 1 og 2, sen‐
der miljøministeren miljøkonsekvensrapporten til et ansøgt
projekt, de oplysninger, der er nævnt i § 17 h, stk. 2, 3 og
5, oplysninger om projektets mulige grænseoverskridende
virkninger på miljøet, herunder på menneskers sundhed, og
oplysninger om beslutningsproceduren, herunder angivelse
af en frist for afgivelse af bemærkninger, til den berørte stat.
Ved lovforslagets § 1, nr. 30, foreslås vejlovens § 17 i, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændret således, at »miljøkonsekvensrappor‐
ten til et ansøgt projekt,« udgår og »§ 17 h, stk. 2, 3 og 5«
ændres til »§ 17 h, stk. 2, 5 og 6«.
Lovforslagets § 1, nr. 30, er en konsekvensændring som
følge af den foreslåede nyaffattelse af vejlovens § 17 h, jf.
lovforslagets § 1, nr. 26.
Ved lovforslagets § 1, nr. 31, foreslås i vejlovens § 17 i, stk.
3, der bliver stk. 4, indsat som 2. pkt., at fristen for afgivelse
af bemærkninger fastsættes i overensstemmelse med § 38,
stk. 6, 2. og 3. pkt., i lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM).
Lovforslagets § 1, nr. 31, har baggrund i, at der for fastsæt‐
telse af høringsfrister for internationale høringer i forbindel‐
se med afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold
scoping og høringer over miljøkonsekvensrapporten m.v.
bør gælde det samme som i miljøvurderingsloven, da mil‐
jøministeren er Danmarks kontaktpunkt (focal point) for så‐
danne høring.
Til nr. 32
Det følger af vejlovens § 17 j, stk. 1, 1. og 2. pkt., at Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
træffer afgørelse om, hvorvidt et ansøgt projekt, der er om‐
fattet af § 17 a, stk. 1 og 2, kan tillades. Afgørelsen træffes
på grundlag af Vejdirektoratets ansøgning, miljøkonsekvens‐
rapporten, eventuelle supplerende oplysninger og resultatet
af de høringer, der er foretaget.
Hvor et projekt har grænseoverskridende miljøpåvirkninger
i en anden stat skal afgørelsen om tilladelse ligeledes træffes
på baggrund af miljøministerens eventuelle samtykke efter
vejlovens § 17 i, stk. 1 eller 2.
I medfør af vejlovens § 17 j, stk. 1, 2. pkt., skal der således
tages behørigt hensyn til resultaterne af de høringer, der er
foretaget, jf. vejlovens § 17 h, stk. 1 og 2, og eventuelt § 17
i, samt de oplysninger der er indsamlet i henhold til § 17 g.
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) skal ligeledes sikre, at miljøkonsekvensrapporten og
eventuelle supplerende oplysninger er tidssvarende i forhold
til miljøkonsekvensvurderingen af det konkrete projekt, jf.
vejlovens § 17 j, stk. 1, 3. pkt. Dette har særlig betydning,
hvis den tidsmæssige udstrækning fra Vejdirektoratets frem‐
læggelse af miljøkonsekvensrapporten frem til Trafik- og
Byggestyrelsens (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens) af‐
gørelse har været lang og/eller præget af ændrede forudsæt‐
ninger, f.eks. hvis der undervejs har været projektændringer,
37
eller hvis der på grund af projektets karakter og kompleksi‐
tet har været en særlig lang proces.
Det fremgår desuden af de specielle bemærkninger til vejl‐
ovens § 17 j i lov nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring af lov
om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre
love, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 134 som fremsat,
at Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Bolig‐
styrelsen) skal foretage sin egen selvstændige vurdering af
miljøkonsekvensrapportens beskrivelse af projektet, jf. EU-
Domstolens domme C-50/09 og C-508/03 og VVM-direkti‐
vets artikel 3. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen) kan i den forbindelse stille vilkår om,
at en tilladelse skal udnyttes inden for en nærmere bestemt
tidsmæssig udstrækning.
Vejlovens § 17 j finder ikke anvendelse for de projekter,
hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov.
Vejlovens § 17 j implementerer VVM-direktivets artikel 2,
stk. 1, artikel 8 og 8 a, stk. 5 og 6.
Det foreslås, at nyaffatte vejlovens § 17 j, stk. 1, således,
at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse om,
hvorvidt et ansøgt projekt, der er omfattet af § 17 a, stk.
1 og 2, kan tillades. Afgørelsen træffes på grundlag af Vejdi‐
rektoratets ansøgning, miljøkonsekvensrapporten, eventuelle
supplerende oplysninger og resultatet af de høringer, der er
foretaget, samt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens begrun‐
dede konklusion. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal, før
der træffes afgørelse, sikre, at miljøkonsekvensrapporten,
eventuelle supplerende oplysninger og den begrundede kon‐
klusion er tidssvarende.
Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at VVM-
direktivets krav om, at den kompetente myndighed skal
foretage en selvstændige vurdering af et projekts indvirknin‐
ger på miljøet, som er baseret på undersøgelse af miljøkon‐
sekvensrapporten, høringssvar samt evt. supplerende oplys‐
ninger (den begrundede konklusion), samt at myndigheden
bl.a. skal tage hensyn til den begrundede konklusion, når
der træffes afgørelse, allerede i dag følger af officialprin‐
cippet. Forslaget er således en præcisering af, at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsens afgørelse om administrative tilla‐
delse foruden Vejdirektoratets ansøgning, miljøkonsekvens‐
rapport og eventuelle supplerende oplysninger, skal træffes
på grundlag af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens begrunde‐
de konklusion, samt at styrelsen skal sikre, at denne er tids‐
svarende. Der er tale om videreførelse af gældende ret. Der
henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Vejlovens § 17 j, stk. 1, finder ikke anvendelse for de pro‐
jekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov. Vejdirek‐
toratet skal dog i praksis sikre, at anlægsloven for et anlægs‐
lovsprojekt udarbejdes på grundlag af miljøkonsekvensrap‐
porten, eventuelle supplerende oplysninger, resultatet af de
høringer, der er foretaget, og styrelsens begrundede konklu‐
sion samt sikre, at disse er tidssvarende før vedtagelsen af
anlægsloven.
Til nr. 33
Det følger af vejlovens § 17 j, stk. 2, at Trafik- og Byggesty‐
relsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal træffe af‐
gørelse efter stk. 1 inden for en rimelig frist. Såfremt Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
ikke kan træffe afgørelse inden for en rimelig frist, meddeles
dette Vejdirektoratet samt begrundelsen herfor.
I vejlovens § 17 j, stk. 2, foreslås »Såfremt« ændret til
»Hvis« for at opnå et nutidigt sprog i bestemmelsen.
Til nr. 34
Det følger af vejlovens § 17 k, stk. 1, at hvis Trafik- og Byg‐
gestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) træffer
afgørelse om at tillade det ansøgte projekt, jf. § 17 j, skal af‐
gørelsen indeholde alle de miljømæssige betingelser, der er
knyttet hertil, en beskrivelse af alle projektets særkender og
de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, fore‐
bygge eller begrænse og om muligt neutralisere væsentlige
skadelige indvirkninger på miljøet samt eventuelle overvåg‐
ningsforanstaltninger.
De miljømæssige betingelser, der er knyttet til afgørelsen,
kan være vilkår, som nævnt i § 17 k, stk. 2, men kan f.eks.
også være miljømæssige forudsætninger, som er til stede på
tidspunktet for tilladelsen til at anlægge vejanlægsprojektet,
f.eks. trafikprognoser. Hvis sådanne miljømæssige forudsæt‐
ninger ændrer sig, vil det f.eks. kunne resultere i, at tilladel‐
sen eller afværgeforanstaltninger skal tilpasses.
Baggrunden for at kræve begrundelse for en tilladelse, der
kan give Vejdirektoratet fuldt ud medhold er, at den kompe‐
tente VVM-myndighed skal vise, at der i tilladelsen er taget
hensyn til resultater af de gennemførte høringer og indsam‐
lede oplysninger. Herved sikres åbenhed og ansvarlighed i
forvaltningen, jf. 2014-VVM-direktivets betragtning nr. 34.
Vejlovens § 17 k implementerer VVM-direktivets artikel 8
a, stk. 1, 2 og 4.
Det foreslås at ændre vejlovens § 17 k, stk. 1, således, at ef‐
ter »§ 17 j« indsættes », stk. 1«, efter »indeholde« indsættes
»den begrundede konklusion samt«, og »hertil« ændres til
»til afgørelsen«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens afgørelse om at tillade et vejanlægsprojekt,
jf. § 17 j, stk. 1, skal indeholde den begrundede konklusion
samt alle de miljømæssige betingelser, der er knyttet til
afgørelsen, en beskrivelse af alle projektets særkender og
de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, fore‐
bygge eller begrænse og om muligt neutralisere væsentlige
skadelige indvirkninger på miljøet samt eventuelle overvåg‐
ningsforanstaltninger.
Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at VVM-
38
direktivets krav om, at den begrundede konklusion skal
være indeholdt i en afgørelse om tilladelse til et projekt,
allerede i dag følger af officialprincippet. Forslaget er såle‐
des en præcisering af, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens
begrundede konklusion om et konkret vejanlægsprojekt skal
være indeholdt i styrelsens afgørelse om tilladelse til pro‐
jektet. Der er tale om videreførelse af gældende ret. Der
henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Vejlovens § 17 k, stk. 1, finder ikke anvendelse for de
projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov. Vejdi‐
rektoratet skal dog i praksis sikre, at styrelsens begrundede
konklusion, alle de miljømæssige betingelser, der er knyttet
til tilladelsen, en beskrivelse af alle projektets særkender
og de foranstaltninger, der påtænktes truffet for at undgå,
forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere væsent‐
lige skadelige indvirkninger på miljøet og eventuelle over‐
vågningsforanstaltninger fremgår af anlægsloven. Oplysnin‐
gerne vil som udgangspunkt følge af lovbemærkningerne til
anlægsloven.
Til nr. 35
Det følger af vejlovens § 17 k, stk. 2, 2. pkt., at Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal,
såfremt projektet har væsentlige skadelige indvirkninger på
miljøet, stille vilkår om Vejdirektoratets overvågning heraf.
I vejlovens § 17 k, stk. 2, 2. pkt., foreslås »såfremt« ændret
til »hvis« for at opnå et nutidigt sprog i bestemmelsen.
Til nr. 36
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) kan stille vilkår for administrative tilladelser med
henblik på opfyldelse af dette kapitels formål, jf. vejlovens
§ 1, nr. 6. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen) skal, såfremt projektet har væsentlige
skadelige indvirkninger på miljøet, stille vilkår om Vejdirek‐
toratets overvågning heraf, jf. vejlovens § 17 k, stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om over‐
vågningens gennemførelse, om indholdet af overvågningen,
om, at overvågningen i visse tilfælde skal udøves af andre
end Vejdirektoratet, og om indberetning til ministeren af
resultaterne af overvågningen, jf. vejlovens § 17 k, stk. 4.
Bemyndigelsen i vejlovens § 17 k, stk. 4, er udmøntet ved
bekendtgørelse nr. 451 af 8. maj 2017 om overvågning,
samordnet procedure og offentliggørelse ved vurdering af
virkning på miljøet (VVM) af statslige vej- og jernbanepro‐
jekter.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan beslutte, at eksister‐
ende overvågningsordninger kan anvendes som vilkår, jf.
bekendtgørelsens § 3, stk. 2.
Det foreslås indsat i vejlovens § 17 k, stk. 2, 3. pkt., at
hvor det er hensigtsmæssigt, kan der anvendes eksisterende
overvågningsordninger.
Det foreslåede vil indebære, at Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen kan stille vilkår om, at der ved Vejdirektoratets over‐
vågning af et projekts væsentlige skadelige indvirkninger
på miljøet, skal anvendes eksisterende overvågningsordnin‐
ger. Der kan således anvendes eksisterende overvågnings‐
ordninger fra anden EU-lovgivning eller ordninger, som er
fastsat i anden lovgivning eller i medfør af anden lovgiv‐
ning, hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til det konkrete
projekt og formålet med overvågningen. Det foreslåede føl‐
ger i dag af § 3, stk. 2, i bekendtgørelsen nr. 451 af 8.
maj 2017 om overvågning, samordnet procedure og offent‐
liggørelse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM) af
statslige vej- og jernbaneprojekter. Det er dog Transport- og
Boligministeriets vurdering, at det i stedet bør følge direkte
af vejloven, hvorfor bekendtgørelsen vil blive ændret i over‐
ensstemmelse hermed. Der er således tale om videreførelse
af gældende ret.
Vejlovens § 17 k, stk. 2, finder ikke anvendelse for de pro‐
jekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov. Ved så‐
danne projekter kan der dog ligeledes anvendes eksisterende
overvågningsordninger, hvor det er hensigtsmæssigt.
Til nr. 37
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) kan stille vilkår for administrative tilladelser med
henblik på opfyldelse af dette kapitels formål, jf. vejlovens
§ 1, nr. 6. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen) skal, såfremt projektet har væsentlige
skadelige indvirkninger på miljøet, stille vilkår om Vejdirek‐
toratets overvågning heraf, jf. vejlovens § 17 k, stk. 2.
Hvilke vilkår, der stilles, afhænger af det konkrete vejan‐
lægsprojekt, herunder hvilke indvirkninger på miljøet pro‐
jektet har. Vilkår kan f.eks. være støjvilkår, at der skal an‐
vendes bestemte arbejdsmetoder eller –materiel, afværgefor‐
anstaltninger, at anlægsarbejdet skal ske i bestemte tidsrum,
f.eks. i eller uden for sommerferien eller uden for ynglesæ‐
soner.
Hvis vejanlægsprojektet har væsentlige skadelige indvirk‐
ninger på miljøet, skal desuden stilles vilkår om Vejdirekto‐
ratets overvågning af indvirkningerne på miljøet med hen‐
blik på bl.a. at fastslå, om de pågældende foranstaltninger
virker som ønsket.
Vejdirektoratet skal således dokumentere, at foranstaltnin‐
gerne gennemføres i de relevante faser, dvs. navnlig anlægs-
og/eller driftsfasen, men også en eventuel nedrivningsfase.
Omfanget, indholdet og den tidsmæssige udstrækning af
de nævnte procedurer skal være proportionale med projek‐
tets art, placering og dimensioner samt omfanget af dets
indvirkning på miljøet. Der kan anvendes eksisterende over‐
vågningsordninger fra anden EU-lovgivning eller ordninger,
som er fastsat i anden lovgivning eller i medfør af anden
39
lovgivning, hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til det
konkrete projekt og formålet med overvågningen.
Derudover skal Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Byg‐
ge- og Boligstyrelsen) fastlægge procedurer for den over‐
vågning, som Vejdirektoratet skal foretage med henblik på
at fastslå, om de pågældende foranstaltninger virker som
ønsket. Samtidig skal procedurerne også gerne identificere
eventuelle uforudsete væsentlige skadelige indvirkninger på
miljøet i de forskellige faser, således at der foretages en
passende afhjælpning heraf. Denne overvågning bør ikke
overlappe eller stille yderligere krav om overvågning end,
hvad der kræves i henhold til anden EU-lovgivning end
VVM-direktivet og i henhold til anden lovgivning.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om over‐
vågningens gennemførelse, om indholdet af overvågningen,
om, at overvågningen i visse tilfælde skal udøves af andre
end Vejdirektoratet, og om indberetning til ministeren af
resultaterne af overvågningen, jf. vejlovens § 17 k, stk. 4.
Der er fastlagt overordnede procedurer for overvågning i
bekendtgørelse nr. 451 af 8. maj 2017 om overvågning,
samordnet procedure og offentliggørelse ved vurdering af
virkning på miljøet (VVM) af statslige vej- og jernbanepro‐
jekter, der er udmøntet ved vejlovens § 17 k, stk. 4. De
konkrete tiltag vil derimod følge af afgørelsen om tilladelse,
da disse afhænger af det konkrete vejanlægsprojekt.
Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at hvis et statsligt
vejprojekt har væsentlige skadelige indvirkninger på miljø‐
et, fastsætter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vilkår om
overvågning heraf i tilladelsen til statslige vejprojekter i
medfør af vejlovens § 17 k, stk. 2. Vilkår fastsættes konkret
under hensyn til projektets væsentlige indvirkninger på mil‐
jøet, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter i vilkårene de
relevante mål og parametre, samt perioden for overvågnin‐
gen, herunder om overvågningen skal foretages i interval‐
ler. Vilkårene skal stå i et rimeligt forhold til projektets art,
placering, økonomi og dimensioner, samt omfanget af dets
indvirkninger på miljøet, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1.
Ifølge bekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 2, varetager Vejdirek‐
toratet overvågningen ved statslige vejprojekter og styrelsen
skal indhente alle relevante oplysninger til brug for over‐
vågningen. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan pålægge
Vejdirektoratet at foretage nødvendige dispositioner for at
sikre, at overvågningen gennemføres, og kan beslutte, at
overvågning skal udøves af andre end Vejdirektoratet, jf. §
4, stk. 3.
Vejdirektoratet skal, hvis der pålægges vilkår om overvåg‐
ning, løbende indberette resultaterne af overvågningen til
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Trafik-, Bygge- og Bo‐
ligstyrelsen fastsætter de nærmere krav til hyppigheden og
arten af indberetning i vilkår om overvågning, jf. bekendtgø‐
relsens § 5.
Kræves der andre tilladelser til projektets anlæg, drift og
eventuelle nedrivning kan vilkår om overvågning fastsættes
i sådanne tilladelser, såfremt der er hjemmel i den lov, som
tilladelsen eller tilladelserne udstedes i medfør af.
Vejlovens § 17 k implementerer VVM-direktivets artikel 8
a, stk. 1, 2 og 4.
Det foreslås indsat i vejlovens § 17 k, stk. 3, at vilkår, jf. stk.
2, skal stå i et rimeligt forhold til projektets art, placering og
dimensioner samt omfanget af dets indvirkninger på miljøet.
Det foreslåede vil indebære, at både vilkår, der kan stilles
efter vejlovens § 17 k, stk. 2, 1. pkt., og vilkår om overvåg‐
ning, der skal stilles, hvis projektet har væsentlige skadelige
indvirkninger på miljøet, jf. § 17 k, stk. 2, 2. pkt., skal
være proportionale i forhold til projektets art, placering og
dimensioner samt omfanget af projektets indvirkninger på
miljøet. Dette er bl.a. fastslået i lovbemærkningerne til den
gældende vejlovs § 17 k, jf. Folketingstidende 2015-16, A,
L 134 som fremsat, samt i bekendtgørelsens § 3, stk. 1, for
så vidt angår vilkår om overvågning. Lovforslagets § 1, nr.
37, er dermed en præcisering af gældende ret, og der er såle‐
des tale om videreførelse af gældende ret. Bekendtgørelsen
forventes ændret i overensstemmelse hermed.
Vejlovens § 17 k, stk. 3, finder ikke anvendelse for de
projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov. Ved
sådanne projekter skal vilkår dog i praksis ligeledes stå i et
rimeligt forhold til projektets art, placering og dimensioner
samt omfanget af dets indvirkninger på miljøet.
Til nr. 38
Det følger af vejlovens § 17 l, stk. 1, at Trafik- og Byggesty‐
relsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) kan genoptage
en afgørelse om at tillade et ansøgt projekt, jf. § 17 j, og om
nødvendigt meddele forbud og påbud, herunder tilbagekalde
en tilladelse eller fastsætte særlige vilkår til en eksisteren‐
de tilladelse, såfremt 1) der fremkommer nye oplysninger
om projektets væsentlige skadelige indvirkning på miljøet,
2) projektets væsentlige skadelige indvirkning ikke kunne
forudses ved styrelsens meddelelse af tilladelse eller 3) pro‐
jektets væsentlige skadelige indvirkning i øvrigt går ud over
det, som blev lagt til grund ved styrelsens meddelelse af
tilladelse.
Det foreslås at ændre vejlovens § 17 l, stk. 1, således, at
efter »§ 17 j« indsættes », stk. 1« og »såfremt« ændres til
»hvis«.
Forslaget er en præcisering af, at administrativ tilladelse
træffes efter vejlovens § 17 j, stk. 1, samt en sproglig præci‐
sering for at opnå et nutidigt sprog i bestemmelsen.
Til nr. 39
Det følger af vejlovens § 17 m, stk. 1, hvilke oplysninger,
som Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Bo‐
ligstyrelsen) skal sikre, straks gøres tilgængelige for offent‐
40
ligheden og de berørte myndigheder, når styrelsen har truffet
afgørelse om at give eller nægte administrativ tilladelse. Det
følger af § 17 m, stk. 1, nr. 1, at der bl.a. er tale om indhol‐
det af afgørelsen og de betingelser, der eventuelt er knyttet
hertil.
Det foreslås at ændre vejlovens § 17 m, stk. 1, nr. 1, således,
at efter »hertil« indsættes », jf. § 17 k, stk. 1-5«.
Forslaget vil indebære, at § 17 m, stk. 1, nr. 1, henviser til
de relevante bestemmelser i vejlovens § 17 k, stk. 1-5, ved‐
rørende de indholdsmæssige krav til henholdsvis afgørelse
om at give eller nægte administrativ tilladelse. Der er tale
om videreførelse af gældende ret.
Ændringen sikrer en direktivnær implementering af ordly‐
den af VVM-direktivets artikel 9, stk. 1, litra a. Det bemær‐
kes i den forbindelse, at Kommissionen i åbningsskrivelsen
påpeger, at bestemmelsen i miljøvurderingsloven, der imple‐
menterer artikel 9, stk. 1, litra a, ikke indeholder krydshen‐
visningerne til direktivets artikel 8 a, stk. 1 og 2.
Til nr. 40
Det følger af vejlovens § 17 m, stk. 1, nr. 4, at Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) bl.a.
skal gøre de oplysninger, der er indsamlet i henhold til §
17 h, stk. 1, 2. pkt., § 17 h, stk. 2, og § 17 i, tilgængelige
for offentligheden og berørte myndigheder, når styrelsen
har truffet afgørelse om at give eller nægte administrativ
tilladelse.
Det foreslås at ændre vejlovens § 17 m, stk. 1, nr. 4, således,
at »§ 17 h, stk. 1, 2. pkt.« ændres til »§ 17 g, stk. 9, 2. pkt.«,
og »stk. 2« ændres til »stk. 5«.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af den fore‐
slåede ændring af vejlovens § 17 g, stk. 9, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 24, og nyaffattelse af vejlovens § 17 h, så bestem‐
melsen fremover indeholder alle bestemmelser om høringer
m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 26.
Til nr. 41
Det følger af vejlovens § 17 m, stk. 2, at Trafik- og Bygge‐
styrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal under‐
rette alle stater, der er blevet hørt, jf. § 17 i, stk. 3, og
fremsende de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.
Det foreslås at ændre vejlovens § 17 m, stk. 2, således, at
»stk. 3« ændres til »stk. 4«.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af den fore‐
slåede indsættelse af nyt stk. 3 i vejlovens § 17 i, jf. lovfor‐
slagets § 1, nr. 29.
Til nr. 42
Det følger af vejlovens § 17 m, stk. 4, at i de projekter, hvor
der meddeles tilladelse ved anlægslov, skal Vejdirektoratet
underrette alle de stater, der er blevet hørt, jf. § 17 i, stk. 3,
og fremsende de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.
Det foreslås, at ændre vejlovens § 17 m, stk. 4, således, at
»stk. 3« ændres til »stk. 4«.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af den fore‐
slåede indsættelse af nyt stk. 3 i vejlovens § 17 i, jf. lovfor‐
slagets § 1, nr. 29.
Til nr. 43
Det følger af vejlovens § 17 n, at ved udførelsen af opgaver
i vejlovens kapitel 2 a er Trafik- og Byggestyrelsen (nu Tra‐
fik-, Bygge- og Boligstyrelsen) uafhængig af instruktioner
om den enkelte sags behandling og afgørelse.
Dette betyder, at Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) ikke er underlagt transportmini‐
sterens instruktionsbeføjelse ved styrelsens varetagelse af
opgaver i forbindelse med gennemførelsen af en miljøkon‐
sekvensvurdering for statslige vejanlægsprojekter samt med‐
delelse af administrativ tilladelse til gennemførelse af pro‐
jekterne, dvs. hvor styrelsen varetager rollen som VVM-
myndighed.
Formålet med forvaltningsrettens inhabilitetsregler er for det
første at sikre, at afgørelser i den offentlige forvaltning
træffes på grundlag af saglige hensyn, herunder at disse
ikke påvirkes af uvedkommende hensyn, og for det andet
at sikre, at offentligheden har tillid til, at de afgørelser,
der træffes af den offentlige forvaltning, ikke påvirkes af
uvedkommende hensyn. Speciel inhabilitet er reguleret i
forvaltningslovens kapitel 2, og vedrører spørgsmålet om,
under hvilke omstændigheder den, der virker inden for den
offentlige forvaltning, skal undlade at medvirke ved den
pågældende myndigheds behandling af en bestemt, allerede
foreliggende sag. Forvaltningsloven regulerer alene speciel
inhabilitet. Myndighedsinhabilitet er derimod reguleret ved
ulovbestemte retsgrundsætninger, hvorefter en forvaltnings‐
myndighed ligeledes kan være inhabil ud fra samme betragt‐
ninger om speciel inhabilitet, som reguleret i forvaltningslo‐
ven.
Reglerne om speciel inhabilitet i forvaltningsloven finder
alene anvendelse for afgørelsessager, jf. forvaltningslovens
§ 2, stk. 1, og for behandling af sager om indgåelse af
kontraktforhold eller lignende privatretlige dispositioner, jf.
§ 2, stk. 2. Uden for dette anvendelsesområde falder bl.a.
faktisk forvaltningsvirksomhed. Her gælder tilsvarende en
uskreven retsgrundsætning om speciel inhabilitet. Den of‐
fentlige forvaltning skal således være upartisk, herunder
objektiv, i både bl.a. afgørelsessager og ved varetagelse af
faktisk forvaltningsvirksomhed.
Vejlovens § 17 n implementerer VVM-direktivets artikel 9
a, første afsnit. Det bemærkes, at direktivets artikel 9 a,
andet afsnit, ikke er relevant for implementeringen af VVM-
direktivet i vejloven, da den kompetente myndighed, Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen),
41
aldrig vil være bygherre for statslige vejanlægsprojekter,
da enten Vejdirektoratet eller et statsligt selskab varetager
denne funktion ved sådanne anlægsprojekter. Dette afsnit er
derfor ikke implementeret i vejloven.
Det foreslås at indsætte som vejlovens § 17 n, 2. pkt., at
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udfører opgaverne i vejl‐
ovens kapitel 2 a på objektiv vis.
Den foreslåede ændring vil indebære en præcisering af, at
VVM-myndigheden skal udføre opgaverne forbundet med
miljøkonsekvensvurderingen af et konkret projekt på objek‐
tiv vis, f.eks. hvor styrelsen træffer screeningsafgørelse og
meddeler administrativ tilladelse til et statsligt vejanlægs‐
projekt. Der er således tale om videreførelse af gældende
ret, da dette krav allerede følger af inhabilitetsreglerne, jf.
ovenfor.
Ændringen sikrer en direktivnær implementering af ordly‐
den af VVM-direktivets artikel 9 a, første afsnit. Det be‐
mærkes i den forbindelse, at Kommissionen i åbningsskri‐
velsen påpeger, at det efter Kommissionens vurdering, er
i strid med direktivet, at bestemmelser, der implementerer
artikel 9 a, første afsnit, ikke udtrykkeligt angiver, at den
kompetente myndighed skal udføre sine opgaver på objektiv
vis og ikke må befinde sig i en situation, der giver anledning
til en interessekonflikt.
Det er ikke hensigten, at kravet i den foreslåede § 17 n, 2.
pkt., går videre end hvad i forvejen følger af den almindeli‐
ge forvaltningsret om speciel inhabilitet, jf. ovenfor.
Til nr. 44
Vejdirektoratets opgaver i henhold til vejlovens kapitel 2 a
kan delegeres til et dertil oprettet statsligt selskab for de
projekter, der tillades ved vedtagelsen af en anlægslov, jf.
Folketingstidende 2015-16, A, L 134 som fremsat, side 26.
Transport- og Boligministeriet varetager de nødvendige
myndighedsopgaver, så som gennemførelse af offentlig hø‐
ring, hvis Vejdirektoratets opgaver er delegeret til et statsligt
selskab, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 134 som frem‐
sat, side 26.
Der er derimod ikke hjemmel til, at Vejdirektoratets opgaver
i henhold til vejlovens kapitel 2 a kan delegeres til et stats‐
ligt selskab, for de projekter, der skal tillades administrativt
af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, jf. vejlovens § 17 a,
stk. 1 og 2.
Det foreslås, at indsættes som vejlovens § 17 r, at transport‐
ministeren kan bemyndige statslige selskaber til helt eller
delvist at udøve de beføjelser, som Vejdirektoratet er tillagt
efter dette kapitel eller regler fastsat i medfør af dette kapi‐
tel, for et konkret projekt, jf. § 17 a.
Det foreslåede vil indebære, at transportministeren kan dele‐
gere Vejdirektoratets opgaver i henhold til vejlovens kapitel
2 a, for et konkret projekt, til et statsligt selskab, uanset
om projektet skal tillades administrativt af Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen, jf. § 17 a, stk. 1 og 2, eller tillades ved
vedtagelsen af en anlægslov, jf. § 17 a, stk. 3.
Transportministerens mulighed for at delegere Vejdirektora‐
tets opgaver til et statsligt selskab for et konkret projekt,
der skal tillades ved vedtagelsen af en anlægslov er vide‐
reførelse af gældende ret. Muligheden for at delegere Vej‐
direktoratets opgaver til et statsligt selskab for et konkret
projekt, der skal tillades administrativt af Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen er en udvidelse af gældende ret. Transport-
og Boligministeriet vurderer at forslaget er hensigtsmæssigt,
da disse projekter ligeledes bør kunne varetages af statslige
selskaber.
Det foreslåede vil derudover som udgangspunkt indebære, at
transportministeren varetager de nødvendige myndighedsop‐
gaver, hvis Vejdirektoratets opgaver i henhold til vejlovens
kapitel 2 a, for et konkret projekt, der skal tillades ved ved‐
tagelsen af en anlægslov, er delegeret til et statsligt selskab.
De nødvendige myndighedsopgaver er bl.a. gennemførelse
af offentlig høring efter den foreslåede § 17 h, stk. 6.
Til nr. 45
Det følger af vejlovens § 132, stk. 8, at søgsmål til prøvelse
af afgørelser efter § 17 d og § 17 j skal være anlagt, inden 6
måneder efter at afgørelsen er offentliggjort.
Det foreslås at ændre vejlovens § 132, stk. 8, således, at
efter »§ 17 j« indsættes », stk. 1,«.
Det foreslåede vil indebære en præcisering af, at søgsmål
til prøvelse af en afgørelse om administrativ tilladelse, jf.
vejlovens § 17 j, stk. 1, skal være anlagt, inden 6 måneder
efter at afgørelsen er offentliggjort.
Til nr. 46
Det følger af VVM-direktivets artikel 11, stk. 5, at med hen‐
blik på at gøre de øvrige bestemmelser i artikel 11 mere ef‐
fektive, skal medlemsstaterne sikre, at praktiske oplysninger
om adgang til klage- og domstolsprøvelse stilles til rådighed
for offentligheden.
Afgørelser truffet efter kapitel 2 a kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed, jf. vejlovens § 132, stk.
6. Dermed vil der ikke være klageadgang over de afgørel‐
ser, der træffes som led i gennemførelsen af en miljøkon‐
sekvensvurdering for de projekter, hvor der meddeles admi‐
nistrativ tilladelse. Afgørelser truffet efter kapitel 2 a er
bl.a. screeningsafgørelser, jf. vejlovens 17 d, stk. 1, og ad‐
ministrative tilladelser, jf. vejlovens § 17 j, stk. 1. Sådanne
afgørelser kan således ikke påklages til anden administrativ
myndighed, herunder f.eks. Transport- og Boligministeriets
departement eller et klagenævn. Afgørelserne kan derimod
efterprøves ved domstolene. En anlægslov, hvorved et stats‐
ligt vejanlægsprojekt tillades, kan tilsvarende ikke påklages
til anden administrativ myndighed.
42
Ved søgsmål om forhold omfattet af vejlovens kapitel 2 a,
herunder søgsmål om miljømæssige spørgsmål i forhold til
projekter, der opnår tilladelse ved anlægslov, jf. § 17 a, stk.
3, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er
uoverkommelige høje for de berørte parter, jf. vejlovens §
132, stk. 7. Forpligtelsen påhviler alle retsinstanser. Bestem‐
melsen skal ses i sammenhæng med de gældende regler
i retsplejeloven, jf. bemærkningerne til lov nr. 658 af 8.
juni 2016 om ændring af lov om offentlige veje m.v., jern‐
baneloven og forskellige andre love, jf. Folketingstidende
2015-16, A, L 134 som fremsat, side 38. Bestemmelsen
har ligeledes til hensigt at sikre overholdelse af kravet i
Århuskonventionen om, at de tilgængelige retsmidler ikke
må være uoverkommeligt dyre. Derfor skal bestemmelsen
forstås i overensstemmelse med Århuskonventionen, VVM-
direktivet samt EU-Domstolens praksis, der knytter sig her‐
til, jf. herved bl.a. dom af 11. april 2013 i sag C-260/11,
Edwards og Pallokaropoulos, og dom af 13. februar 2014 i
sag C-530/11, Kommissionen mod Storbritannien. Vejlovens
§ 132, stk. 7, omfatter både prøvelse af de administrative af‐
gørelser, som Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen) træffer i henhold til vejlovens kapitel 2 a,
jf. § 17 a, stk. 1 og 2, samt prøvelse af projekter, hvor der
gives tilladelse ved anlægslov, jf. § 17 a, stk. 3.
Søgsmål til prøvelse af screeningsafgørelser, jf. vejlovens §
17 d, stk. 1, og administrative tilladelser, jf. vejlovens § 17
j, stk. 1, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørel‐
sen er offentliggjort, jf. vejlovens § 132, stk. 8. Fristen gæl‐
der ethvert miljømæssigt søgsmål mod myndighederne, der
forudsætter en prøvelse af den pågældende afgørelse. Søgs‐
målsfristen kan ikke fraviges af den myndighed, der har
truffet den pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen regnes fra
dagen, hvor afgørelsen offentliggøres i overensstemmelse
med vejlovens § 17 d, stk. 6, og § 17 m, stk. 1. Vejlovens
§ 132, stk. 8, finder alene anvendelse for de afgørelser, der
træffes i medfør af den administrative procedure for projek‐
ter omfattet af vejlovens § 17 a, stk. 1 og 2, og således ikke
for anlægslovsprojekter, jf. vejlovens § 17 a, stk. 3.
Det foreslås, at indsætte som vejlovens § 132, stk. 9, at
transportministeren fastsætter nærmere regler om hvordan
praktiske oplysninger om adgang til domstolsprøvelse, jf.
stk. 6-8, stilles til rådighed for offentligheden.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse skal ud‐
møntes ved en bekendtgørelse, hvori det fastsættes, hvordan
de praktiske oplysninger om adgang til domstolsprøvelse
stilles til rådighed for offentligheden. Det er Transport- og
Boligministeriets vurdering, at de praktiske oplysninger om
adgang til domstolsprøvelse f.eks. kan stilles til rådighed for
offentligheden på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjem‐
meside. At det kan fastsættes i en bekendtgørelse, fremfor
i vejloven, hvordan oplysningerne skal stilles til rådighed
for offentligheden, vil indebære, at dette kan ændres løben‐
de i overensstemmelse med den teknologiske udvikling og
offentlighedens ønsker hertil. En ændring af hvordan oplys‐
ningerne stilles til rådighed, vil således ikke kræve en æn‐
dring af vejloven fremadrettet.
Ved praktiske oplysninger om adgang til domstolsprøvelse
forstås bl.a. hvordan en sag indbringes for domstolene samt
en kort beskrivelse af Århuskonventionens krav om, at de
tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dy‐
re. Det vil ligeledes være hensigtsmæssigt at oplyse, hvad
det indebærer, at afgørelser truffet efter vejlovens kapitel 2
a ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf.
vejlovens § 132, stk. 6, jf. ovenfor.
Til nr. 47
Det følger af vejlovens § 135, stk. 1, nr. 6, at medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes
med bøde den, der i strid med § 17 b undlader at indgive
skriftlig ansøgning om afgørelse efter § 17 d eller admini‐
strativ tilladelse efter § 17 j.
Det foreslås at ændre vejlovens § 135, stk. 1, nr. 6, således,
at efter »§ 17 j« indsættes », stk. 1«.
Det foreslåede vil indebære en præcisering af, at medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes
med bøde den, der bl.a. i strid med vejlovens § 17 b undla‐
der at indgive skriftlig ansøgning om administrativ tilladelse
efter vejlovens § 17 j, stk. 1.
Til nr. 48
Det følger af vejlovens § 135, stk. 1, nr. 7, at medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes
med bøde den, der i strid med §§ 17 d eller 17 j påbegynder
et ansøgt projekt, før Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) har meddelt tilladelse.
Det foreslås at ændre vejlovens § 135, stk. 1, nr. 7, således,
at »§§ 17 d eller 17 j« ændres til »§ 17 d eller § 17 j,
stk. 1,«, og »Trafik- og Byggestyrelsen« ændres til »Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen«.
Det foreslåede vil indebære en præcisering af, at medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes
med bøde den, der bl.a. i strid med vejlovens § 17 j, stk. 1,
påbegynder et ansøgt projekt før Trafik-, Bygge- og Bolig‐
styrelsen har meddelt administrativ tilladelse.
Til nr. 49
Det følger af vejlovens § 135, stk. 1, nr. 8, at medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes
med bøde den, der tilsidesætter vilkår for en administrativ
tilladelse efter § 17 j.
Det foreslås at ændre vejlovens § 135, stk. 1, nr. 8, således,
at efter »§ 17 j« indsættes », stk. 1,«.
Det foreslåede vil indebære en præcisering af, at medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes
med bøde den, der tilsidesætter vilkår for en administrativ
tilladelse efter vejlovens § 17 j, stk. 1.
43
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Det følger af jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 1, at der i kapitel
6 a forstås ved »offentligheden«, en eller flere fysiske per‐
soner eller juridiske personer (selskaber m.v.), som direkte
eller indirekte berøres eller forventes berørt af et projekt og
en eller flere foreninger eller organisationer, der har beskyt‐
telsen af landskab, kulturarv, natur eller miljøinteresser som
formål, hvis foreningen eller organisationen har vedtægter
eller love, som dokumenterer dens formål, og foreningen
eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Begrebet »offentligheden« omfatter således bl.a. de fysiske
og juridiske personer, som har bopæl i tæt tilknytning til det
planlagte projekt eller som i øvrigt har ejendom i tilknytning
til projektet. Dette omfatter også lokale eller landsdækkende
miljøorganisationer som f.eks. Danmarks Naturfredningsfor‐
ening.
Jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 1, implementerer VVM-direk‐
tivets artikel 1, stk. 2, litra d og e.
Det foreslås, at nyaffatte jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 1,
således, at ved begrebet »offentligheden« forstås, en eller
flere fysiske eller juridiske personer eller foreninger, organi‐
sationer eller grupper, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.
Jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 2, foreslås ændret således, at
ved begrebet »den berørte offentlighed« forstås, den del af
offentligheden, som er berørt af, kan blive berørt af eller
har en interesse i et projekt. Dette omfatter også ikke-stats‐
lige foreninger eller organisationer, der har beskyttelsen af
landskab, kulturarv, natur eller miljøinteresser som formål,
hvis denne har vedtægter eller love, som dokumenterer dens
formål, og repræsenterer mindst 100 medlemmer, jf. lovfor‐
slagets § 2, nr. 2.
For så vidt angår lovforslagets § 2, nr. 1, vedrørende jernba‐
nelovens § 3, stk. 2, nr. 1, er der tale om implementering af
VVM-direktivets artikel 1, stk. 2, litra d, vedrørende begre‐
bet »offentligheden«. Den foreslåede nyaffattelse sikrer, at
implementeringen af VVM-direktivets artikel 1, stk. 2, litra
d, tilrettes i overensstemmelse med direktivets ordlyd samt
Kommissionens kritik i åbningsskrivelsen.
For så vidt angår lovforslaget § 2, nr. 2, vedrørende jernba‐
nelovens § 3, stk. 2, nr. 2, er der tale om implementering
af VVM-direktivets artikel 1, stk. 2, litra e, vedrørende be‐
grebet »den berørte offentlighed«. Den foreslåede ændring
svarer til den gældende § 3, stk. 2, nr. 1. Der er dog
foretaget enkelte sproglige præciseringer i den foreslåede
ændring. Der er således tale om videreførelse af gældende
ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 4, at der i kapitel
6 a forstås ved »administrativ tilladelse«, Trafik- og Bygge‐
styrelsens (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens) afgørelse
efter § 38 j, der giver Banedanmark ret til at gennemføre et
projekt, der er omfattet af § 38 a, stk. 1 eller 2.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 4, der
bliver nr. 5, således, at »Trafik- og Byggestyrelsens« ændres
til »Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens« og efter »§ 38 j«
indsættes », stk. 1«.
Det foreslåede vil indebære en præcisering af, at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen træffer administrativ tilladelse ef‐
ter jernbanelovens § 38 j, stk. 1, der giver Banedanmark ret
til at gennemføre et projekt omfattet af jernbanelovens § 38
a, stk. 1 eller 2. Ligeledes foreslås »Trafik- og Byggestyrel‐
sens« ændret til »Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens«, da
dette er den korrekte betegnelse for styrelsen.
Til nr. 4
Jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 4 og 5, samt §§ 38 g, 38 h,
38 i, 38 j og 38 k implementerer VVM-direktivets artikel
1, stk. 2, litra g, som indeholder en definition af begrebet
»miljøkonsekvensvurdering«.
Det følger af jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 4 og 5, at ved
»administrativ tilladelse« forstås Trafik- og Byggestyrelsens
(nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens) afgørelse efter § 38
j, der giver Banedanmark ret til at gennemføre et projekt,
der er omfattet af § 38 a, stk. 1 eller 2, og ved »tilladelse ved
anlægslov« forstås Folketingets vedtagelse af en anlægslov,
der giver Banedanmark ret til at gennemføre et projekt, der
er omfattet af § 38 a, stk. 3.
Kravet i VVM-direktivets artikel 1, stk. 2, litra g, nr. 1, er
implementeret i jernbanelovens § 38 g, stk. 1, hvoraf bl.a.
følger, at Banedanmark skal udfærdige en miljøkonsekvens‐
rapport for et projekt, der er omfattet af § 38 a.
Kravet i VVM-direktivets artikel 1, stk. 2, litra g, nr. 2, er
implementeret i jernbanelovens § 38 h, stk. 2-4, og § 38
i. Det følger af jernbanelovens § 38 h, stk. 2, at Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
efter gennemgang af miljøkonsekvensrapporten skal sende
denne, ansøgningen og eventuelle supplerende oplysninger
i høring med henblik på at give berørte myndigheder og
offentligheden mulighed for at fremsætte bemærkninger, før
der træffes afgørelse om administrativ tilladelse. I de pro‐
jekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, sender
Banedanmark miljøkonsekvensrapporten og eventuelle sup‐
plerende oplysninger i høring med henblik på at give berørte
myndigheder mulighed for at fremsætte bemærkninger, jf. §
38 h, stk. 3. Hvor høring efter stk. 2 og 3 er afsluttet, er der
mulighed for at gennemføre en supplerende høring over en
supplerende miljøkonsekvensrapport, hvis der er behov for
at gennemføre en supplerende miljøkonsekvensvurdering, jf.
§ 38 h, stk. 4. Hvilke oplysninger der skal stilles til rådighed
for offentligheden ved høring efter stk. 2 og 3 følger af
§ 38 h, stk. 6. Bestemmelserne om høring af andre stater
44
ved projekter med mulige grænseoverskridende virkninger
på miljøet følger af jernbanelovens § 38 i.
Kravet i VVM-direktivets artikel 1, stk. 2, litra g, nr. 3,
er implementeret i jernbanelovens § 38 h, stk. 1, hvoraf
følger, at Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) skal sikre, at miljøkonsekvensrapporten for
de projekter omfattet af § 38 a, stk. 1, og 2, opfylder kravene
i § 38 g samt sikre, at styrelsen har eller efter behov kan
få adgang til tilstrækkelig ekspertise til at undersøge miljø‐
konsekvensrapporten. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) kan, hvis det er nødvendigt, ind‐
hente yderligere oplysninger fra Banedanmark til opfyldelse
af de krav, der følger af § 38 g, stk. 2, og jernbanelovens
bilag 4.
Kravene i VVM-direktivets artikel 1, stk. 2, litra g, nr. 4
og 5, er implementeret i jernbanelovens § 38 j og § 38 k,
stk. 1. Efter jernbanelovens § 38 j, stk. 1, træffer Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) bl.a.
afgørelse om, hvorvidt et ansøgt projekt omfattet af § 38 a,
stk. 1 og 2, kan tillades. Afgørelsen træffes på grundlag af
Banedanmarks ansøgning, miljøkonsekvensrapporten, even‐
tuelle supplerende oplysninger og resultatet af de høringer,
der er foretaget. Hvis Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) træffer afgørelse om at tillade det
ansøgte projekt, skal afgørelsen indeholde alle de miljømæs‐
sige betingelser, der er knyttet hertil, en beskrivelse af alle
projektets særkender og de foranstaltninger, der påtænkes
truffet for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt
neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet
samt eventuelle overvågningsforanstaltninger, jf. jernbanelo‐
vens § 38 k, stk. 1.
I jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 7, foreslås indsat en defini‐
tion af begrebet »miljøkonsekvensvurdering« svarende til
definitionen i VVM-direktivets artikel 1, stk. 2, litra g. Det
foreslås, at ved »miljøkonsekvensvurdering« forstås, en pro‐
ces, der består af følgende elementer (litra a-e).
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 3, stk. 2, nr.
7, litra a, at miljøkonsekvensvurderingen for det første be‐
står af Banedanmarks udfærdigelse af en miljøkonsekvens‐
rapport, jf. § 38 g.
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 7,
litra b, at miljøkonsekvensvurderingen for det andet består
af gennemførelse af høringer af offentligheden og berørte
myndigheder og miljøministerens gennemførelse af høring
af berørte stater i henhold til jernbanelovens § 38 h og § 38
i.
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 7,
litra c, at miljøkonsekvensvurderingen for det tredje består
af undersøgelse af de i miljøkonsekvensrapporten fremlagte
oplysninger og eventuelle supplerende oplysninger, som Ba‐
nedanmark om nødvendigt har fremlagt i overensstemmelse
med § 38 g, stk. 9, 2. pkt., og af eventuelle relevante oplys‐
ninger modtaget via høringer i henhold til § 38 h og § 38 i.
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 7,
litra d, at miljøkonsekvensvurderingen for det fjerde består
af den begrundede konklusion om et projekts væsentlige
indvirkninger på miljøet under hensyntagen til resultaterne
af den i litra c omhandlede undersøgelse og myndighedens
egen supplerende undersøgelse.
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 7,
litra e, at miljøkonsekvensvurderingen for det femte består
af indarbejdelse af den begrundede konklusion i afgørelser‐
ne, jf. § 38 j.
Den foreslåede indsættelse af en definition af begrebet »mil‐
jøkonsekvensvurdering« i en særskilt bestemmelse sikrer en
direktivnær implementering af ordlyden af VVM-direktivets
artikel 1, stk. 2, litra g.
Af forslaget til jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 7, litra d
og e, fremgår, at miljøkonsekvensvurderingen bl.a. består
af den begrundede konklusion om et projekts væsentlige
indvirkninger på miljøet under hensyntagen til resultaterne
af den i litra c omhandlede undersøgelse og myndighedens
egen supplerende undersøgelse samt indarbejdelse af den
begrundede konklusion i afgørelserne.
Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at VVM-
direktivets krav om, at den kompetente myndighed skal fo‐
retage en selvstændig vurdering af et projekts indvirkninger
på miljøet, som er baseret på undersøgelse af miljøkonse‐
kvensrapporten, høringssvar samt evt. supplerende oplysnin‐
ger (den begrundede konklusion), allerede i dag følger af
officialprincippet. Forslaget er således en præcisering af,
at den kompetente myndighed skal foretage en selvstændig
vurdering af et projekts indvirkning på miljøet. Der er såle‐
des tale om videreførelse af gældende ret. Der henvises i
øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger
herom.
Jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 7, finder både anvendelse for
de projekter, hvor der meddeles administrativ tilladelse af
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og de projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov.
Til nr. 5
Det følger af jernbanelovens § 38 a, stk. 1, at ved Banedan‐
marks etablering, udvidelse eller ændring af statslige jernba‐
neanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af bilag
1, kræves en vurdering af projektets indvirkning på miljøet
samt administrativ tilladelse.
Banedanmarks jernbaneanlægsprojekter og dertil knyttede
projekter, der fremgår af jernbanelovens bilag 1, forudsætter
således, at der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport, hvil‐
ket skal danne grundlag for en administrativ tilladelse fra
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen), førend Banedanmark kan gennemføre projektet.
Bestemmelsen i jernbanelovens § 38 a, stk. 1, er således
med til at sikre VVM-direktivets overordnede formål, såle‐
45
des at de omfattede projekter ikke kan igangsættes uden til‐
ladelse, eller uden de miljømæssige indvirkninger er blevet
undersøgt.
Jernbanelovens § 38 a implementerer VVM-direktivets arti‐
kel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, samt direktivets bilag I og
II.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 38 a, stk. 1, således,
at »Ved« udgår, efter »bilag 1,« indsættes »der bl.a. på grund
af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få
væsentlige indvirkninger på miljøet,« og »kræves« ændres
til »kræver«.
Den foreslåede ændring vil indebære en sproglig præcise‐
ring af, at statslige jernbaneanlægsprojekter omfattet af jern‐
banelovens bilag 1, der bl.a. på grund af deres art, dimensio‐
ner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirknin‐
ger på miljøet, skal miljøkonsekvensvurderes samt tillades
af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, før projekterne kan på‐
begyndes. Der er således tale om videreførelse af gældende
ret.
Ændringen sikrer en direktivnær implementering af ordly‐
den af VVM-direktivets artikel 2, stk. 1. Det bemærkes i
den forbindelse, at Kommissionen i åbningsskrivelsen påpe‐
ger, at det efter Kommissionens vurdering, er i strid med
direktivet, at bestemmelser, der implementerer artikel 2, stk.
1, ikke henviser til projekternes art, dimensioner eller place‐
ring.
Til nr. 6
Det følger af jernbanelovens § 38 a, stk. 2, at ved Banedan‐
marks etablering, udvidelse eller ændring af statslige jernba‐
neanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af bilag
2, kræves administrativ tilladelse, hvis Trafik- og Byggesty‐
relsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) efter § 38 d
har truffet screeningsafgørelse om, at der skal gennemføres
en vurdering af projektets indvirkning på miljøet.
For projekter omfattet af jernbanelovens bilag 2, kræves der
således administrativ tilladelse fra Trafik- og Byggestyrelsen
(nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) samt en vurdering
af projektets indvirkning på miljøet, hvis styrelsen på grund‐
lag af Banedanmarks ansøgning, jf. jernbanelovens § 38 b,
har truffet screeningsafgørelse herom, jf. jernbanelovens §
38 d, stk. 1. For sådanne bilag 2-projekter forudsættes, at
der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport, som skal danne
grundlag for en administrativ tilladelse fra Trafik- og Byg‐
gestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen), førend
Banedanmark kan gennemføre projektet.
Bestemmelsen i jernbanelovens § 38 a, stk. 2, er således
med til at sikre VVM-direktivets overordnede formål, såle‐
des at de omfattede projekter ikke kan igangsættes uden til‐
ladelse, eller uden de miljømæssige indvirkninger er blevet
undersøgt.
Jernbanelovens § 38 a implementerer VVM-direktivets arti‐
kel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, samt direktivets bilag I og
II.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 38 a, stk. 2, således,
at »Ved« udgår, efter »bilag 2,« indsættes »der bl.a. på grund
af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få
væsentlige indvirkninger på miljøet,« og »kræves« ændres
til »kræver«.
Den foreslåede ændring vil indebære en sproglig præcise‐
ring af, at statslige jernbaneanlægsprojekter omfattet af jern‐
banelovens bilag 2, der bl.a. på grund af deres art, dimensio‐
ner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirknin‐
ger på miljøet, skal miljøkonsekvensvurderes samt tillades
af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, før projekterne kan
påbegyndes, hvis styrelsen har truffet screeningsafgørelse
herom, jf. jernbanelovens § 38 d, stk. 1. Der er således tale
om videreførelse af gældende ret.
Ændringen sikrer en direktivnær implementering af ordly‐
den af VVM-direktivets artikel 2, stk. 1. Det bemærkes i
den forbindelse, at Kommissionen i åbningsskrivelsen påpe‐
ger, at det efter Kommissionens vurdering, er i strid med
direktivet, at bestemmelser, der implementerer artikel 2, stk.
1, ikke henviser til projekternes art, dimensioner eller place‐
ring.
Til nr. 7
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 7, at overalt i kapitel
6 a ændres »Trafik- og Byggestyrelsen« til »Trafik-, Byg‐
ge- og Boligstyrelsen« og »Trafik- og Byggestyrelsens« til
»Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens«, da dette er de korrekte
betegnelser for styrelsen.
Til nr. 8
Det følger af jernbanelovens § 38 a, stk. 3, at ved Banedan‐
marks etablering, udvidelse eller ændring af statslige jernba‐
neanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af bilag
1 eller 2, kræves ikke administrativ tilladelse, når projektet
opnår tilladelse ved anlægslov. Dette kapitels bestemmelser
om offentlig høring, jf. § 38 h, stk. 2, finder ikke anvendelse
på projekter, der opnår tilladelse ved anlægslov.
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) skal således ikke meddele administrativ tilladelse til
et projekt omfattet af bilag 1 og 2 i de tilfælde, hvor der
godkendes en miljøkonsekvensvurdering ved vedtagelse af
en anlægslov. I stedet udgør vedtagelsen af anlægsloven mil‐
jøkonsekvensvurderingstilladelsen i overensstemmelse med
tilladelseskravet i VVM-direktivets artikel 2, stk. 1.
Jernbanelovens § 38 a, stk. 3, implementerer VVM-direkti‐
vets artikel 2, stk. 5, 1. pkt., hvorefter projekter i de tilfælde,
hvor de vedtages ved en særlig national lov, kan fritages
fra de i VVM-direktivet fastlagte bestemmelser om offent‐
lig høring (bortset fra internationale høringer), forudsat di‐
rektivets mål vedrørende offentlig høring opfyldes gennem
lovgivningsprocessen. Det bemærkes i den forbindelse, at
46
det følger af 2014-VVM-direktivets betragtning nr. 24, at i
de tilfælde, hvor projekter vedtages ved en særlig national
lov, bør medlemsstaterne sikre, at VVM-direktivets mål med
henblik på offentlig høring nås gennem lovgivningsproces‐
sen.
Jernbanelovens § 38 h, stk. 2, finder ikke anvendelse på pro‐
jekter, der opnår tilladelse ved anlægslov, jf. jernbanelovens
§ 38 a, stk. 3, 2. pkt. Denne undtagelse gælder alene for
høring af offentligheden, og berørte myndigheder vil således
skulle høres ved jernbaneanlægslovsprojekter. Ved projekter,
hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, sender Bane‐
danmark således miljøkonsekvensrapporten og eventuelle
supplerende oplysninger i høring med henblik på at give be‐
rørte myndigheder mulighed for at fremsætte bemærkninger,
jf. jernbanelovens § 38 h, stk. 3, 1. pkt.
Selvom projekter, der vedtages ved anlægslov, ikke er om‐
fattet af jernbanelovens bestemmelser om høring af offent‐
ligheden, gennemfører Banedanmark høringer af offentlig‐
heden over projekterne, som svarer til de høringer, som
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) gennemfører for de projekter, hvor styrelsen med‐
deler administrativ tilladelse. Der gennemføres således bå‐
de høring af offentligheden over selve miljøkonsekvensrap‐
porten og efterfølgende høring over forslaget til anlægslo‐
ven. Høring over forslaget til anlægsloven vil dog normalt
kun vedrøre en specifik placering af projektet, ved jernbane‐
anlægsprojekter typisk specifik linjeføring, hvorimod miljø‐
konsekvensrapporten almindeligvis ligeledes vil indeholde
alternativer hertil.
Det foreslås at nyaffatte jernbanelovens § 38 a, stk. 3, såle‐
des, at Banedanmarks etablering, udvidelse eller ændring
af statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter, der
er omfattet af bilag 1 eller 2, jf. stk. 1 og 2, ikke kræver
administrativ tilladelse, når projektet opnår tilladelse ved
anlægslov. Projekter, hvor der meddeles tilladelse ved an‐
lægslov, kan fritages fra høring af offentligheden, jf. § 38 h,
stk. 6, forudsat at formålet med dette kapitel, jf. § 1, stk. 3,
opfyldes.
Forslaget vil for det første indebære en sproglig præcise‐
ring af hvilke jernbaneanlægsprojekter, der er omfattet af
bestemmelsen. Det er således jernbaneanlægsprojekter om‐
fattet af bilag 1 eller 2, der bl.a. på grund af deres art, di‐
mensioner eller placering kan forventes at få væsentlige ind‐
virkninger på miljøet, der kan opnå tilladelse ved vedtagelse
af en anlægslov, i stedet for ved en administrativ tilladelse
fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Dette er tilfældet, da
der i det foreslåede henvises til jernbanelovens § 38 a, stk. 1
og 2.
Forslaget vil ligeledes indebære en præcisering af, at det er
en forudsætning at formålet med jernbanelovens kapitel 6
a, jf. § 1, stk. 3, opfyldes for, at et anlægslovsprojekt kan
fritages fra høring af offentligheden, jf. jernbanelovens § 38
h, stk. 6. Dette vil indebære, at det skal sikres, at målene
med VVM-direktivet opfyldes, hvis et anlægslovsprojekt
fritages fra kravet om høring af offentligheden i § 38 h, stk.
6. Målene med VVM-direktivet følger af direktivets artikel
2, stk. 1, hvorefter, at det er en udtrykkelig forudsætning, at
projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller
placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på
miljøet, undergives et krav om tilladelse og en vurdering af
deres indvirkninger på miljøet, inden der gives tilladelse.
Den nationale lovgivningsprocedure skal således opfylde
målene med jernbanelovens kapitel 6 a, jf. jernbanelovens §
1, stk. 3, herunder VVM-direktivet. Baggrunden for fritagel‐
sen for høring af offentligheden er, at målene med hensyn til
offentlig høring nås gennem lovgivningsprocessen, jf. bl.a.
2014-VVM-direktivets betragtning nr. 24.
Muligheden for fritagelse vedrører alene høring af offentlig‐
heden i jernbanelovens § 38 h, stk. 6. Bestemmelsens ind‐
hold om høring af berørte myndigheder og bestemmelserne
om, at bestemte oplysninger, skal stilles til rådighed for bl.a.
offentligheden og berørte myndigheder samt høring af andre
stater ved projekter med grænseoverskridende indvirkninger
på miljøet, finder fortsat anvendelse, jf. også Kommissio‐
nens vejledning om artikel 1, stk. 3, og artikel 2, stk. 4 og 5,
side 18.
Selvom projekter, der vedtages ved anlægslov, kan fritages
fra kravet om høring af offentligheden i jernbanelovens § 38
h, stk. 6, er det hensigten, at Banedanmark – ligesom i dag –
vil gennemføre høringer af offentligheden over anlægslovs‐
projekter, som svarer til de høringer, som Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen gennemfører for de projekter, hvor Tra‐
fik-, Bygge- og Boligstyrelsen meddeler administrativ tilla‐
delse. Der vil således fortsat blive gennemført to høringer af
offentligheden ved anlægslovsprojekter, dvs. en høring over
selve miljøkonsekvensrapporten (mindst 8 uger) og efterføl‐
gende en høring over forslaget til anlægsloven, hvor dele af
miljøkonsekvensrapporten er indarbejdet (typisk 4 uger).
De foreslåede ændringer vil således indebære en sproglig
præcisering af, at statslige jernbaneanlægsprojekter omfattet
af jernbanelovens bilag 1 eller 2, der bl.a. på grund af deres
art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsent‐
lige indvirkninger på miljøet, kan tillades ved vedtagelse
af en anlægslov herfor, hvilket træder i stedet for Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsens administrative tilladelse, samt
at sådanne projekter kan fritages fra kravet om høring af
offentligheden i jernbanelovens § 38 h, stk. 6, forudsat at
formålet, jf. § 1, stk. 3, opfyldes.
Selvom jernbanelovens § 38 a, stk. 3, ændres fra at undtage
anlægslovsprojekter fra kravet om høring af offentligheden
til en valgfri mulighed for Banedanmark til at fritage an‐
lægslovsprojekter fra kravet om høring af offentligheden, er
det Transport- og Boligministeriets vurdering, at størstede‐
len af projekterne vil blive fritaget fra kravet. Det er dog
fortsat hensigten, at Banedanmark hører offentligheden i
forbindelse med anlægslovsprojekter, jf. ovenfor. Der er så‐
ledes tale om videreførelse af gældende ret.
47
Ændringen sikrer en direktivnær implementering af ordly‐
den af VVM-direktivets artikel 2, stk. 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 9
Jernbaneloven indeholder ikke i dag hjemmel til, at Bane‐
danmarks etablering, udvidelse eller ændring af statslige
jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter omfattet af bilag
1 og 2 i undtagelsestilfælde kan fritages fra bestemmelserne
i jernbanelovens kapitel 6 a med undtagelse af jernbanelo‐
vens § 38 i om internationale høringer.
Det foreslås indsat i jernbanelovens § 38 a, stk. 4, at et
konkret projekt, der er omfattet af bilag 1 eller 2, jf. stk.
1-3, i undtagelsestilfælde helt eller delvist kan fritages fra
bestemmelserne i jernbanelovens kapitel 6 a, hvis anvendel‐
sen af disse bestemmelser vil skade formålet med projektet,
forudsat at formålet med kapitel 6 a, jf. § 1, stk. 3, opfyl‐
des. Fritagelsen gælder ikke høring efter jernbanelovens §
38 i.
Det foreslås desuden indsat i jernbanelovens § 38 a, stk. 5,
at transportministeren fastsætter nærmere regler om anven‐
delse af fritagelsen i stk. 4, herunder om betingelserne og
processen for anvendelsen.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 9, er
en implementering af VVM-direktivets artikel 2, stk. 4. I
åbningsskrivelsen har Kommissionen anført, at hvis fritagel‐
sesmuligheden ønskes anvendt, skal denne være implemen‐
teret i national lovgivning. Da det ikke kan udelukkes, at det
på et tidspunkt vil være nødvendigt at anvende fritagelses‐
muligheden for et statsligt jernbaneanlægsprojekt, foreslås
direktivets artikel 2, stk. 4, implementeret i jernbaneloven.
Den foreslåede fritagelsesmulighed vil alene kunne anven‐
des i »undtagelsestilfælde«, hvilket ikke er nærmere define‐
ret i VVM-direktivet. EU-Domstolen har kompetence til at
fastlægge udstrækningen af begrebet, hvilket bl.a. er sket i
EU-Domstolens dom af 29. juli 2019 i sag C-411/17, Inter-
Environnement Wallonie og Bond Beter Leefmilieu Vlaan‐
deren, hvor det fastslås, at behovet for at sikre forsynings‐
sikkerheden for elektricitet kan betragtes som et »undtagel‐
sestilfælde«. Ifølge Domstolen følger det af VVM-direkti‐
vets artikel 2, stk. 4, at medlemsstaterne skal dokumentere,
at risikoen for denne forsyningssikkerhed er »rimeligt sand‐
synlig«, og at det påtænkte projekt er tilstrækkeligt hastende
til, at det kan begrundes, at miljøkonsekvensvurderingen
efter direktivet ikke skal gennemføres.
Af Kommissionens vejledning om artikel 1, stk. 3, og artikel
2, stk. 4 og 5, side 16, følger, at fritagelsen i VVM-direkti‐
vets artikel 2, stk. 4, i perioden 2014-2017 blev anvendt i
tre tilfælde. Fritagelsen blev i perioden anvendt ved et pro‐
jekt, der skulle sikre en gasforsyning, et projekt, der skulle
imødekomme en strategisk interesse i vedvarende energi
og et projekt, der skulle indfri de offentlige myndigheders
politiske tilsagn på højt niveau med henblik på at skabe
tillid mellem lokalsamfund i forbindelse med bredere forso‐
ningsforhandlinger. Ved alle tilfældene indebar projektets
nødvendighed og hastende karakter, at det ville være i strid
med offentlighedens interesser ikke at fortsætte projekterne
samt en trussel mod den politiske, administrative eller øko‐
nomiske stabilitet og sikkerhed.
En fritagelse efter den foreslåede bestemmelse vil ikke være
berettiget alene med den begrundelse, at der er tale om
et undtagelsestilfælde. Fritagelsen vil således ikke kunne
anvendes, hvis de faktorer, der gør det til et undtagelsestil‐
fælde, ikke er til hinder for den fulde overholdelse af be‐
stemmelserne i jernbanelovens kapitel 6 a. Fritagelsen skal
derimod være forbundet med den manglende mulighed for
at opfylde alle kravene i jernbanelovens kapitel 6 a uden at
kompromittere projektets formål.
Omstændighederne ved et undtagelsestilfælde skal være af
en sådan karakter, at det er umuligt eller uigennemførligt
at overholde alle kravene til en miljøkonsekvensvurdering i
medfør af bestemmelserne i jernbanelovens kapitel 6 a, dvs.
f.eks. udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport, gennemførel‐
se af høringer m.v., hensyntagen til resultaterne af miljø‐
konsekvensvurderingen, offentliggørelse af oplysninger om
afgørelsen, der træffes efter vurdering og sikring af adgang
til domstolsprøvelse. Dertil skal det være kontraproduktivt
med hensyn til projektets formål, f.eks. hvis et projekt skal
godkendes og gennemføres så hurtigt, at der ikke er tid til
at udarbejde alle de miljøoplysninger, der kræves i henhold
til jernbanelovens § 38 g, eller til at gennemføre en offentlig
høring, jf. § 38 h, inden der træffes afgørelse efter jernbane‐
lovens § 38 j, stk. 1, om at tillade projektet.
Efter den foreslåede bestemmelse vil et statsligt jernbanean‐
lægsprojekt ikke kunne fritages fra jernbanelovens § 38 i
om internationale høringer, selvom der er tale om et undta‐
gelsestilfælde.
Efter den foreslåede bestemmelse vil det ligeledes være en
betingelse for anvendelse af fritagelsesmuligheden, at for‐
målet med jernbanelovens kapitel 6 a, jf. § jernbanelovens
§ 1, stk. 3, opfyldes. Dette vil indebære, at det skal sikres,
at målene med VVM-direktivet opfyldes, jf. Kommissionens
vejledning om artikel 1, stk. 3, og artikel 2, stk. 4 og 5, side
17. Målene med VVM-direktivet følger af direktivets artikel
2, stk. 1, hvorefter at det er en udtrykkelig forudsætning, at
projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller
placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på
miljøet, undergives et krav om tilladelse og en vurdering af
deres indvirkninger på miljøet, inden der gives tilladelse.
Hvor fritagelsesmuligheden anvendes, sikres opfyldelse af
formålet i jernbanelovens § 1, stk. 3, og målene med VVM-
direktivet ved orienteringen af offentligheden og Kommissi‐
onen, jf. nedenfor.
I VVM-direktivets artikel 2, stk. 4, litra a-c, er oplistet en
række betingelser der skal opfyldes, hvis fritagelsesmulighe‐
48
den skal anvendes for et konkret projekt. Betingelserne samt
processen for anvendelse af fritagelsesmuligheden vil blive
udmøntet i en bekendtgørelse i medfør af den foreslåede
bemyndigelse i jernbanelovens § 38 a, stk. 5.
EU-Domstolen har i dom af 29. juli 2019 i sag C-411/17,
Inter-Environnement Wallonie og Bond Beter Leefmilieu
Vlaanderen, fastslået, at betingelserne ikke er rene formalia,
men at de er forpligtelser med henblik på så vidt muligt
at sikre overholdelse af de mål, der søges virkeliggjort ved
VVM-direktivet.
Ifølge den første betingelse skal det undersøges, om der bør
foretages en anden form for vurdering.
Dette indebærer, at det skal undersøges, om der bør foreta‐
ges en anden form for vurdering end den miljøkonsekvens‐
vurdering, som undtagelsesvist ikke kan gennemføres eller
kun delvist kan gennemføres efter bestemmelserne i jernba‐
nelovens kapitel 6 a. Når Banedanmark overvejer om en
anden form for vurdering er hensigtsmæssig, skal der tages
hensyn til målene med VVM-direktivet, som er implemente‐
ret i jernbanelovens § 1, stk. 3. Anvendelsen berører ikke de
forpligtelser, som følger af andre vurderinger i henhold til
andre direktiver, f.eks. habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og
4, og vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7.
Vurderingerne kan antage mange forskellige former. Hvis
et projekt f.eks. består af flere faser, kan det være hensigts‐
mæssigt at foretage en delvis miljøkonsekvensvurdering, der
kun omfatter nogle af faserne. Hvis projektets hastende ka‐
rakter, f.eks. hindrer opfyldelse af kravene om miljøkonse‐
kvensvurdering i projektets første fase, kan det være muligt
i de efterfølgende faser at opfylde kravene til miljøkonse‐
kvensvurderingen. Det vil være en forholdsmæssig reaktion
på det pågældende undtagelsestilfælde, idet det vil sikre, at
kravene i jernbanelovens kapitel 6 a opfyldes i videst muligt
omfang.
En delvis miljøkonsekvensvurdering kan være hensigtsmæs‐
sig, hvis f.eks. ikke alle elementer i jernbanelovens bilag 4
kan medtages i miljøkonsekvensrapporten som følge af de
særlige omstændigheder. En sådan situation kan opstå, hvis
kun nogle af de data, der er nødvendige for at identificere
og vurdere projektets forventede virkninger på miljøet kan
fremlægges ved begyndelsen (f.eks. hvis undersøgelser til
kortlægning af den mulige forekomst af beskyttede arter
skal løbe over en periode på mindst ét år, men anlægsar‐
bejdet skal indledes inden for en kortere periode på grund
af projektets dokumenterede hastende karakter). Et andet
eksempel kan være en situation, hvor der er opstået akut
og uventet behov for at bortskaffe farligt affald, og det
bedst egnede deponeringsanlæg hurtigt skal udpeges blandt
et stort antal potentielle anlæg, men der ikke er tilstrækkelig
tid til at foretage en udførlig vurdering af hvert anlæg. Mens
miljøkonsekvensvurderingen skal foretages i videst muligt
omfang, kan en vurdering af de mest presserende miljø‐
forhold (f.eks. virkningerne på grundvandet) være hensigts‐
mæssig i et sådant tilfælde.
Ifølge den anden betingelse skal oplysninger, der er frem‐
kommet i henhold til andre former for vurderinger, jf. betin‐
gelse nr. 1, oplysninger vedrørende afgørelsen om at anven‐
de fritagelsesmuligheden samt begrundelsen herfor, stilles til
rådighed for offentligheden.
Kommissionen anbefaler, at alle miljøoplysninger, der er
indhentet ved brug af andre former for vurdering, stilles til
rådighed for offentligheden på samme måde som beskrevet i
VVM-direktivets artikel 6, stk. 3.
Det er hensigten, at der fastsættes nærmere bestemmelser
om, hvordan oplysningerne stilles til rådighed for offentlig‐
heden ved anvendelse af fritagelsesmuligheden i den fore‐
slåede § 38 a, stk. 4, i en bekendtgørelse.
Ifølge den tredje betingelse skal Kommissionen forud for
anvendelse af fritagelsesmuligheden underrettes om begrun‐
delsen for anvendelsen af fritagelsen samt have stillet oplys‐
ningerne nævnt i betingelse nr. 2 til rådighed.
Kommissionen skal underrettes, før det pågældende projekt
tillades. Underretningen skal indeholde en angivelse af,
hvilken type projekt der fritages, en begrundelse for hvorfor
der er tale om et undtagelsestilfælde samt en begrundelse
for, hvorfor miljøkonsekvensvurderingskravene i jernbane‐
loven ikke kan opfyldes.
Fritagelsesmuligheden vil både finde anvendelse for de pro‐
jekter, hvor der meddeles administrativ tilladelse af Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen og de projekter, hvor der medde‐
les tilladelse ved anlægslov.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 10
Det følger af jernbanelovens § 38 b, stk. 2, at Banedanmark
før etablering, udvidelse eller ændring af statslige jernba‐
neanlæg og dertil knyttede projekter skal indgive skriftlig
ansøgning om en screeningsafgørelse til Trafik- og Bygge‐
styrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen), såfremt
projektet er opført på bilag 2.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 38 b, stk. 2, således,
at efter »projekter« indsættes », jf. § 38 a, stk. 2 og 3,«,
»såfremt« ændres til »hvis«, og efter »bilag 2« indsættes »jf.
dog stk. 3«.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af den fore‐
slåede indsættelse af nyt stk. 3 i jernbanelovens § 38 b, jf.
lovforslagets § 2, nr. 11, samt en sproglig præcisering for at
opnå et nutidigt sprog i bestemmelsen.
Til nr. 11
Det følger af jernbanelovens § 38 b, stk. 2, at Banedanmark
før etablering, udvidelse eller ændring af statslige jernba‐
neanlæg og dertil knyttede projekter skal indgive skriftlig
ansøgning om en screeningsafgørelse til Trafik- og Bygge‐
49
styrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen), såfremt
projektet er opført på bilag 2.
Banedanmark skal således indgive ansøgning om screenin‐
gsafgørelse efter jernbanelovens § 38 d, stk. 1, til Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen),
hvis jernbaneanlægsprojektet er omfattet af jernbanelovens
bilag 2. De indholdsmæssige krav til ansøgningen følger af
jernbanelovens § 38 c.
Efterfølgende træffer Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) screeningsafgørelse om, hvorvidt
projektet opført på bilag 2, er omfattet af krav om tilladelse
efter § 38 a, stk. 2 og 3, jf. jernbanelovens § 38 d, stk. 1.
Det foreslås at indsætte som jernbanelovens § 38 b, stk. 3, at
ønsker Banedanmark, at et projekt, der er omfattet af bilag
2, jf. stk. 2, skal undergå en miljøkonsekvensvurdering uden
screeningsafgørelse, jf. § 38 d, stk. 1, skal dette meddeles
skriftligt til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Det foreslåede vil indebære, at Banedanmark skriftligt kan
meddele Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, at et projekt
omfattet af jernbanelovens bilag 2 skal miljøkonsekvensvur‐
deres uden at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal træf‐
fe screeningsafgørelse herom. I tilfælde hvor Banedanmark
meddeler dette, skal Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen såle‐
des ikke træffe afgørelse om, hvorvidt projektet, der er op‐
ført på bilag 2, er omfattet af krav om tilladelse efter § 38 a,
stk. 2 eller 3. Her vil projektet i stedet automatisk være anset
som et projekt, som er omfattet af krav om administrativ
tilladelse, jf. jernbanelovens § 38 a, stk. 2, eller tilladelse
ved vedtagelse af en anlægslov, jf. jernbanelovens § 38 a,
stk. 3.
Til nr. 12
Det følger af jernbanelovens § 38 c, stk. 1, at Banedanmarks
ansøgning efter § 38 b, for et projekt, der er opført på lovens
bilag 2, skal indeholde oplysninger om projektets potentielle
indvirkning på miljøet, jf. lovens bilag 2 a, og tilgængelige
resultater af andre relevante vurderinger af indvirkninger på
miljøet, der er foretaget i medfør af EU-lovgivning, der er
relevant for det konkrete projekt.
Jernbanelovens § 38 c, stk. 1, fastlægger, hvilke oplysnin‐
ger, som Banedanmarks ansøgning om screeningsafgørelse
til Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Bolig‐
styrelsen) efter jernbanelovens § 38 b, stk. 2, skal indehol‐
de. Bestemmelsen henviser til jernbanelovens bilag 2 a, som
er en liste over de mindsteoplysninger, som skal indgå i
Banedanmarks ansøgning om screeningsafgørelse. Der er
herved tale om de oplysninger, som er tilstrækkelige til, at
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) kan træffe screeningsafgørelse efter jernbanelovens §
38 d, stk. 1.
Jernbanelovens § 38 c, stk. 1, finder både anvendelse for
de projekter, hvor der meddeles administrativ tilladelse af
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) og de projekter, hvor der meddeles tilladelse ved
anlægslov.
Jernbanelovens § 38 c implementerer VVM-direktivets arti‐
kel 4, stk. 4, samt direktivets bilag II. A.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 38 c, stk. 1, såle‐
des, at efter »§ 38 b« indsættes », stk. 2,« og »potentielle
indvirkning« ændres til »karakteristika og dets forventede
væsentlige indvirkninger«.
Det foreslåede vil indebære en præcisering af, at Banedan‐
marks ansøgning efter § 38 b, stk. 2, for et projekt, der
er opført på lovens bilag 2, skal indeholde oplysninger om
projektets karakteristika og dets forventede væsentlige ind‐
virkninger på miljøet, jf. lovens bilag 2 a, og tilgængelige
resultater af andre relevante vurderinger af indvirkninger på
miljøet, der er foretaget i medfør af EU-lovgivning, der er
relevant for det konkrete projekt.
Transport- og Boligministeriet vurderer ikke, at lovforsla‐
gets § 2, nr. 12, ændrer kravene til, hvilke oplysninger Bane‐
danmark skal fremlægge ved ansøgning om screeningsafgø‐
relse. Den foreslåede ændring vil derfor alene indebære en
sproglig præcisering af, at Banedanmarks ansøgning om en
screeningsafgørelse efter § 38 b, stk. 2, bl.a. skal indeholde
oplysninger om projektets karakteristika og dets forventede
væsentlige indvirkninger på miljøet, jf. lovens bilag 2 a. De
mindsteoplysninger, som skal indgå i Banedanmarks ansøg‐
ning om screeningsafgørelse følger fortsat af lovens bilag 2
a. Der er således tale om videreførelse af gældende ret.
Ændringen sikrer en direktivnær implementering af ordly‐
den af VVM-direktivets artikel 4, stk. 4. Det bemærkes i den
forbindelse, at Kommissionen i åbningsskrivelsen påpeger,
at det efter Kommissionens vurdering, er i strid med direk‐
tivet, at bestemmelser, der implementerer artikel 4, stk. 4,
ikke angiver, at bygherren skal fremlægge oplysninger om
projektets karakteristika.
Til nr. 13
Det følger af jernbanelovens § 38 c, stk. 2, at ved ansøg‐
ning efter jernbanelovens § 38 c, stk. 1, kan Banedanmark
fremlægge en beskrivelse af særkender ved projektet eller af
de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå eller
forebygge, hvad der ellers kunne have været væsentlige ska‐
delige indvirkninger på miljøet.
Jernbanelovens § 38 c, stk. 2, beskriver de muligheder, som
Banedanmark har for yderligere at begrunde, at det konkrete
screeningspligtige projekt ikke forventes at få væsentlige
indvirkninger på miljøet.
Banedanmark har ikke pligt til at fremlægge oplysningerne,
da det alene er en mulighed for styrelsen til at supplere
ansøgningen. Der er således ikke tale om foranstaltninger,
som Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Bo‐
ligstyrelsen) kan stille som vilkår for en afgørelse om, at
projektet ikke er miljøkonsekvensvurderingspligtigt.
50
Banedanmark kan i medfør af bestemmelsen vælge at frem‐
lægge en beskrivelse af særkender ved projektet eller en
beskrivelse af de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at
undgå eller forebygge, hvad der ellers kunne have været væ‐
sentlige skadelige indvirkninger på miljøet. Ligeledes kan
Banedanmark vælge at fremlægge en beskrivelse af både
særkender ved projektet og en beskrivelse af foranstaltnin‐
ger, der påtænkes truffet.
Hvor Banedanmarks bygherreopgaver er delegeret til et
statsligt selskab, kan selskabet fremlægge oplysningerne i
stedet for Banedanmark.
Jernbanelovens § 38 c, stk. 1, finder både anvendelse for
de projekter, hvor der meddeles administrativ tilladelse af
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) og de projekter, hvor der meddeles tilladelse ved
anlægslov.
Jernbanelovens § 38 c implementerer VVM-direktivets arti‐
kel 4, stk. 4, samt direktivets bilag II. A.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 38 c, stk. 2, således,
at »projektet eller« ændres til »projektet og, hvis relevant,
en beskrivelse«.
Den foreslåede ændring vil indebære en sproglig præcise‐
ring af, at Banedanmarks ansøgning om en screeningsafgø‐
relse efter § 38 b, stk. 2, bl.a. kan indeholde både en be‐
skrivelse af særkender ved projektet og en beskrivelse af
de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå eller
forebygge, hvad der ellers kunne have været væsentlige
skadelige indvirkninger på miljøet. Der er således tale om
videreførelse af gældende ret.
Ændringen sikrer en direktivnær implementering af ordly‐
den af VVM-direktivets artikel 4, stk. 4, da der heraf følger,
at bygherren kan fremlægge en beskrivelse af særkender ved
projektet og/eller af de foranstaltninger, der påtænkes truffet.
Til nr. 14
Det følger af jernbanelovens § 38 d, stk. 1, 1. pkt., at Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
træffer afgørelse om, hvorvidt et projekt, der er opført på
bilag 2, er omfattet af krav om tilladelse efter § 38 a, stk. 2
eller 3.
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) træffer i medfør af bestemmelsen screeningsafgørel‐
se om, hvorvidt et konkret statsligt jernbaneanlægsprojekt
er omfattet af krav om administrativ tilladelse, jf. jernbane‐
lovens § 38 a, stk. 2, jf. § 38 j, stk. 1, eller af krav om
tilladelse ved vedtagelse af anlægslov, jf. jernbanelovens §
38 a, stk. 3, idet det konkrete projekt kan forventes at få væ‐
sentlige indvirkninger på miljøet på grund af projektets art,
dimensioner eller placering. Ved vurderingen skal Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) tage
hensyn til kriterierne i jernbanelovens bilag 3, jf. § 38 d, stk.
1, 2. pkt., og resultaterne af høring af berørte myndigheder,
jf. § 38 d, stk. 3.
Screeningsproceduren skal gennemføres effektivt og gen‐
nemskueligt for Banedanmark og offentligheden, jf. 2014-
VVM-direktivets betragtning nr. 29, 1. og 2. pkt.
Ved Trafik- og Byggestyrelsens (nu Trafik-, Bygge- og Bo‐
ligstyrelsens) vurdering af, hvorvidt et projekt er miljøkon‐
sekvensvurderingspligtigt skal styrelsen inddrage kriterierne
i jernbanelovens bilag 3.
Jernbanelovens § 38 d implementerer VVM-direktivets arti‐
kel 4, stk. 2, 3 og 5 samt direktivets bilag III.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 38 d, stk. 1, 1. pkt.,
således, at efter »bilag 2,« indsættes »bl.a. på grund af dets
art, dimensioner eller placering,«, og efter »§ 38 a, stk. 2
eller 3« indsættes », på grundlag af oplysningerne i ansøg‐
ningen, jf. § 38 c«.
Den foreslåede ændring vil indebære en sproglig præcise‐
ring af, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer screen‐
ingsafgørelse om, hvorvidt et konkret statsligt jernbanean‐
lægsprojekt er omfattet af krav om administrativ tilladelse,
jf. jernbanelovens § 38 a, stk. 2, jf. § 38 j, stk. 1, eller af
krav om tilladelse ved vedtagelse af anlægslov, jf. jernbane‐
lovens § 38 a, stk. 3, idet det konkrete projekt kan forventes
at få væsentlige indvirkninger på miljøet på grund af projek‐
tets art, dimensioner eller placering. Der er således tale om
videreførelse af gældende ret.
Ændringen sikrer en direktivnær implementering af ordly‐
den af VVM-direktivets artikel 4, stk. 2, sammenholdt med
artikel 2, stk. 1. Det bemærkes i den forbindelse, at Kom‐
missionen i åbningsskrivelsen påpeger, at det efter Kommis‐
sionens vurdering, er i strid med direktivet, at bestemmelser,
der implementerer artikel 2, stk. 1, ikke henviser til projek‐
ternes art, dimensioner eller placering.
Til nr. 15
Det følger af jernbanelovens § 38 d, stk. 3, at Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal
foretage høring af berørte myndigheder, inden der træffes
screeningsafgørelse efter stk. 1. Trafik- og Byggestyrelsen
(nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) fastsætter en passen‐
de frist for høringen, som giver myndigheden mulighed for
at forberede sig og opnå en reel deltagelse i processen.
Det følger af jernbanelovens § 38 d, stk. 4, at transportmini‐
steren udpeger de berørte myndigheder, der skal ske høring
af, jf. stk. 3, for det enkelte projekt.
Det foreslås ved lovforslagets § 2, nr. 15, at ophæve jernba‐
nelovens § 38 d, stk. 3 og 4.
Det foreslåede har baggrund i forslaget om at nyaffatte jern‐
banelovens § 38 h, så bestemmelsen fremover indeholder
alle bestemmelser om høringer m.v., jf. lovforslagets § 2, nr.
25.
51
Til nr. 16
Det følger af jernbanelovens § 38 e, stk. 1, at Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal
træffe screeningsafgørelse efter § 38 d, stk. 1, hurtigst mu‐
ligt og senest 90 dage fra den dag, hvor Banedanmark har
fremlagt alle de oplysninger, der kræves efter § 38 c, stk. 1,
jf. dog stk. 2.
I særlige tilfælde, herunder på grund af særlige forhold ved
projektets art, kompleksitet, placering eller dimensioner, kan
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) forlænge fristen til at træffe screeningsafgørelse. Tra‐
fik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrel‐
sen) underretter skriftligt Banedanmark om årsagerne til
forlængelsen og om, hvornår der forventes en afgørelse, jf.
jernbanelovens § 38 e, stk. 2.
Kun i særlige konkrete tilfælde kan Trafik- og Byggesty‐
relsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) overskride
tidsfristen på 90 dage. Særlige tilfælde kan f.eks. være, at
projektet anlægges nær et Natura 2000-område eller har
grænseoverskridende påvirkning af miljøet i en anden stat.
Jernbanelovens § 38 e implementerer VVM-direktivets arti‐
kel 4, stk. 6.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 38 e, stk. 2, 1. pkt.,
således, at »herunder på grund af særlige forhold ved« æn‐
dres til »f.eks. med hensyn til«.
Den foreslåede ændring er en sproglig præcisering af, at
særlige tilfælde f.eks. kan opstå med hensyn til projektets
art, kompleksitet, placering eller dimensioner, hvilket vil
sikre en direktivnær implementering af ordlyden af VVM-
direktivets artikel 4, stk. 6. Opregningen i bestemmelsen er
ikke udtømmende og særlige tilfælde kan således opstå med
hensyn til andre faktorer end de i bestemmelsen nævnte. Der
er således tale om videreførelse af gældende ret.
Til nr. 17
Det følger af jernbanelovens § 38 f, stk. 1, 1. pkt., at
Banedanmark forud for udarbejdelse af en miljøkonsekvens‐
rapport, jf. § 38 g, kan anmode Trafik- og Byggestyrelsen
(nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) om at afgive en ud‐
talelse om, hvor omfattende og detaljerede de oplysninger,
som skal fremlægges i miljøkonsekvensrapporten, skal være
(scopingudtalelse). Udtalelsen skal navnlig tage hensyn til
Banedanmarks oplysninger om projektets særlige karakteri‐
stika, herunder dets placering og tekniske kapacitet, og dets
forventede indvirkning på miljøet, jf. jernbanelovens § 38
f, stk. 1, 2. pkt. Udtalelsen skal endvidere tage behørigt
hensyn til resultaterne af de høringer, der er foretaget efter
stk. 2, jf. jernbanelovens § 38 f, stk. 1, 3. pkt.
Scopingfasen indledes således ved Banedanmarks anmod‐
ning herom. Muligheden for at anmode om en scopingudta‐
lelse fra Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) gælder for de projekter, der er omfattet af
jernbanelovens § 38 a, dvs. både statslige jernbaneanlægs‐
projekter, der skal administrativt tillades af Trafik- og Byg‐
gestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) samt de
projekter, hvor vedtagelsen af en anlægslov træder i stedet
for en administrativ tilladelse.
Hvor Banedanmarks bygherreopgaver er delegeret til et
statsligt selskab, kan selskabet anmode Trafik- og Byggesty‐
relsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) om udtalelsen.
Scopingudtalelsen vedrører afgrænsningen af miljøkonse‐
kvensrapportens indhold, og er en hjælp til Banedanmark
med henblik på, at indholdet i rapporten relaterer sig til de
emner, som vedrører projektets væsentlige indvirkninger på
miljøet.
Det bemærkes, at Trafik- og Byggestyrelsens (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsens) scopingudtalelse ikke er en af‐
gørelse i forvaltningslovens forstand.
Bestemmelsen implementerer VVM-direktivets artikel 5,
stk. 2.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 38 f, stk. 1, 2. pkt.
således, at »navnlig« udgår, og efter »Banedanmarks« ind‐
sættes »fremlagte oplysninger, herunder navnlig«.
Den foreslåede ændring er en sproglig præcisering af be‐
stemmelsens indhold om, at scopingudtalelsen skal tage
hensyn til Banedanmarks fremlagte oplysninger, herunder
navnlig oplysninger om projektets særlige karakteristika,
herunder dets placering og tekniske kapacitet, og dets for‐
ventede indvirkning på miljøet. Der således tale om videre‐
førelse af gældende ret. Ændringen vil sikre en direktivnær
implementering af ordlyden af VVM-direktivets artikel 5,
stk. 2.
Til nr. 18
Det følger af jernbanelovens § 38 f, stk. 1, 3. pkt., at scopin‐
gudtalelsen endvidere skal tage behørigt hensyn til resulta‐
terne af de høringer, der er foretaget efter stk. 2.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 38 f, stk. 1, 3. pkt.,
således, at »stk. 2« ændres til »§ 38 h, stk. 4«.
Det foreslåede har baggrund i den foreslåede ophævelse af
jernbanelovens § 38 f, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 2,
nr. 19, og foreslåede nyaffattelse af jernbanelovens § 38 h,
så bestemmelsen fremover indeholder alle bestemmelser om
høringer m.v., jf. lovforslagets § 2, nr. 25.
Til nr. 19
Det følger af jernbanelovens § 38 f, stk. 2, at Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal
høre berørte myndigheder, inden styrelsen afgiver scopin‐
gudtalelse efter stk. 1. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Tra‐
fik-, Bygge- og Boligstyrelsen) fastsætter en frist på 14
dage. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Bo‐
52
ligstyrelsen) kan fravige denne frist, såfremt der foreligger
særlige omstændigheder.
Det følger af jernbanelovens § 38 f, stk. 3, at transportmini‐
steren udpeger de berørte myndigheder, der skal ske høring
af, jf. stk. 2, for det enkelte projekt.
Det foreslås ved lovforslagets § 2, nr. 19, at ophæve jernba‐
nelovens § 38 f, stk. 2 og 3.
Det foreslåede har baggrund i forslaget om at nyaffatte jern‐
banelovens § 38 h, så bestemmelsen fremover indeholder
alle bestemmelser om høringer m.v., jf. lovforslagets § 2, nr.
25.
Til nr. 20
Det følger af jernbanelovens § 38 g, stk. 1, 1. pkt., at
Banedanmark udfærdiger en miljøkonsekvensrapport for et
projekt, der er omfattet af § 38 a. Kravene til indholdet af
miljøkonsekvensrapporten er fastsat ved jernbanelovens §
38 g, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2-7.
I jernbanelovens § 38 g, stk. 2, nr. 1-6, er fastsat, hvad mil‐
jøkonsekvensrapporten mindst skal omfatte. I bestemmel‐
sen fastsættes minimumskrav til miljøkonsekvensrapportens
indhold i overensstemmelse med de krav, som fremgår af
VVM-direktivets artikel 5, stk. 1. Der er tale om minimums‐
krav til indholdet af miljøkonsekvensrapporten, hvilket un‐
derstreges af § 38 g, stk. 2, nr. 6, hvorefter oplysningerne
i jernbanelovens bilag 4 skal inddrages i rapporten, såfremt
de er nødvendige for at beskrive og afspejle det konkrete
projekts indvirkning på miljøet.
Det fremgår af jernbanelovens § 38 g, stk. 2, nr. 3, at mil‐
jøkonsekvensrapporten bl.a. mindst skal omfatte en beskri‐
velse af projektets særkender eller de foranstaltninger, der
påtænkes truffet for at undgå, forebygge, begrænse eller om
muligt neutralisere forventede væsentlige skadelige indvirk‐
ninger på miljøet. I praksis kan miljøkonsekvensrapporten
indeholde både en beskrivelse af projektets særkender samt
en beskrivelse af de foranstaltninger, der påtænkes truffet.
Jernbanelovens § 38 g implementerer VVM-direktivets ar‐
tikel 3 og artikel 5, stk. 1 og 3, litra b, og stk. 4, samt
direktivets bilag IV.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 38 g, stk. 2, nr. 3,
således, at »særkender eller« ændres til »særkender og, hvis
relevant, en beskrivelse af«.
Ændringen er en sproglig præcisering, som vil sikre, at der
ikke er tvivl om at miljøkonsekvensrapporten bl.a. mindst
skal omfatte en beskrivelse af projektets særkender og, hvis
relevant, en beskrivelse af de foranstaltninger, der påtænkes
truffet for at undgå, forebygge, begrænse eller om muligt
neutralisere forventede væsentlige skadelige indvirkninger
på miljøet. Der er således tale om videreførelse af gældende
ret.
Formuleringen af den nuværende bestemmelse, hvori står
»eller« er uhensigtsmæssig, da den giver indtryk af, at
miljøkonsekvensrapporten alene skal indeholde enten en be‐
skrivelse af projektets særkender eller en beskrivelse af de
foranstaltninger, der påtænkes truffet. Det bemærkes i den
forbindelse, at i VVM-direktivets artikel 5, stk. 1, litra c,
som bestemmelsen implementerer, står angivet »og/eller«.
Til nr. 21
De indholdsmæssige krav til miljøkonsekvensrapporten,
som Banedanmark skal udfærdige, følger af jernbanelovens
§ 38 g.
Jernbanelovens § 38 g implementerer VVM-direktivets ar‐
tikel 3 og artikel 5, stk. 1 og 3, litra b, og stk. 4, samt
direktivets bilag IV.
Jernbanelovens § 38 g finder både anvendelse for de projek‐
ter, hvor der meddeles administrativ tilladelse af Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) og de
projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov.
Af direktivets artikel 5, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., følger bl.a.,
at miljøkonsekvensrapporten skal indeholde de oplysninger,
der med rimelighed kan kræves for, at der kan nås frem til
en begrundet konklusion om projektets væsentlige indvirk‐
ninger på miljøet, idet der tages hensyn til gældende viden
og vurderingsmetoder.
I åbningsskrivelsen påpeger Kommissionen, at bestemmel‐
sen i miljøvurderingsloven, hvori direktivets artikel 5, stk.
1, er implementeret, ikke nævner indholdet af artikel 5, 2.
afsnit, 1. pkt., jf. ovenfor, hvilket Kommissionen ikke finder,
at være i overensstemmelse med direktivet.
På baggrund heraf foreslås indsat som § 38 g, stk. 4, at mil‐
jøkonsekvensrapporten skal indeholde de oplysninger, der
med rimelighed kan kræves for at nå frem til den begrun‐
dede konklusion om projektets væsentlige indvirkninger på
miljøet, idet der tages hensyn til gældende viden og vurde‐
ringsmetoder.
Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at VVM-
direktivets krav om, at den kompetente myndighed skal
foretage en selvstændige vurdering af et projekts indvirk‐
ninger på miljøet, som er baseret på undersøgelse af mil‐
jøkonsekvensrapporten, høringssvar samt evt. supplerende
oplysninger (den begrundede konklusion) allerede i dag føl‐
ger af officialprincippet. Forslaget er således en præcisering
af, at miljøkonsekvensrapporten skal indeholde de oplysnin‐
ger, der med rimelighed kan kræves for, at Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen kan nå frem til den begrundede konklu‐
sion om projektets væsentlige indvirkninger på miljøet. Og
ved de projekter, der vedtages ved anlægslov, at miljøkon‐
sekvensrapporten skal indeholde de oplysninger, der med
rimelighed kan kræves for, at Banedanmark kan nå frem
til den begrundede konklusion om projektets væsentlige
indvirkninger på miljøet. Der er herved foretaget en sam‐
menkædning med begrebet »begrundede konklusion«, som
53
ved lovforslagets § 2, nr. 4, foreslås indarbejdet i jernbanelo‐
ven. Der er således tale om videreførelse af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 22
Det følger af jernbanelovens § 38 g, stk. 6, at virkningerne,
der er nævnt i stk. 5, skal omfatte de forventede virkninger
af projektets sårbarhed over for risici for større ulykker eller
katastrofer, der er relevante for det pågældende projekt.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 38 g, stk. 6, der
bliver stk. 7, således, at »stk. 5« ændres til »stk. 6«.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af den
foreslåede indsættelse af nyt stk. 4 i jernbanelovens § 38 g,
jf. lovforslagets § 2, nr. 21.
Til nr. 23
Det følger af jernbanelovens § 38 h, stk. 1, 1. pkt., at Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
skal sikre, at miljøkonsekvensrapporten for de projekter, der
er omfattet af § 38 a, stk. 1 og 2, opfylder kravene i jernba‐
nelovens § 38 g.
Gennemgangen af miljøkonsekvensrapporten skal ske, når
Banedanmark har sendt rapporten til Trafik- og Byggestyrel‐
sen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) og inden denne
sendes i høring, jf. § 38 h, stk. 2.
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) kan om nødvendigt indhente yderligere oplysninger
fra Banedanmark til opfyldelse af de krav, der følger af § 38
g, stk. 2, og bilag 4, jf. § 38 h, stk. 1, 2. pkt.
Selvom Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) har afgivet en scopingudtalelse efter jernba‐
nelovens § 38 f, stk. 1, og den fremlagte miljøkonsekvens‐
rapport inddrager og beskriver de ønskede oplysninger, kan
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) indhente supplerende oplysninger fra Banedanmark
eller foranstalte egne undersøgelser. Omfanget og indholdet
af de supplerende oplysninger og eventuelle undersøgelser
sker med henblik på opfyldelse af relevante krav i jernba‐
nelovens bilag 4 samt med henblik på at træffe afgørelse
efter jernbanelovens § 38 j, stk. 1, hvorefter Trafik- og Byg‐
gestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) meddeler
administrativ tilladelse.
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) skal sikre, at styrelsen har eller efter behov kan få
adgang til tilstrækkelig ekspertise til at undersøge miljøkon‐
sekvensrapporten, jf. § 38 h, stk. 1, 3. pkt.
Jernbanelovens § 38 h implementerer VVM-direktivets arti‐
kel 5, stk. 3, litra b og c, samt artikel 6, stk. 1, 2, 3, 4, 6 og 7.
Det foreslås indsat i jernbanelovens § 38 g, stk. 9, at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen skal sikre, at miljøkonsekvensrap‐
porten for de projekter, der er omfattet af § 38 a, stk. 1 og 2,
opfylder kravene i stk. 1-8. Trafik-, Bygge- og Boligstyrel‐
sen kan om nødvendigt indhente yderligere oplysninger fra
Banedanmark til opfyldelse af de krav, der følger af stk. 2 og
bilag 4, som er direkte relevante for, at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen kan nå frem til den begrundede konklusion
om et projekts væsentlige indvirkninger på miljøet. Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen skal sikre, at styrelsen har eller
efter behov kan få adgang til tilstrækkelig ekspertise til at
undersøge miljøkonsekvensrapporten.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens gennemgang af om mil‐
jøkonsekvensrapporten opfylder kravene i jernbanelovens §
38 g, stk. 1-8, skal ske, når Banedanmark har sendt rappor‐
ten til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, og inden denne
sendes i høring i medfør af den foreslåede § 38 h, stk. 5, jf.
den foreslåede § 38 g, stk. 9, 1. pkt.
For at sikre en direktivnær implementering af ordlyden af
VVM-direktivets artikel 5, stk. 3, litra c, fremgår af forsla‐
get til jernbanelovens § 38 g, stk. 9, 2. pkt., at Trafik-, Byg‐
ge- og Boligstyrelsen kan indhente yderligere oplysninger
fra Banedanmark, som er direkte relevante for, at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen kan nå frem til styrelsens begrun‐
dede konklusion om et projekts væsentlige indvirkninger på
miljøet.
Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at VVM-
direktivets krav om, at den kompetente myndighed skal
foretage en selvstændige vurdering af et projekts indvirknin‐
ger på miljøet, som er baseret på undersøgelse af miljøkon‐
sekvensrapporten, høringssvar samt indhente evt. suppleren‐
de oplysninger (den begrundede konklusion) allerede i dag
følger af officialprincippet. Forslaget er således en præcise‐
ring af, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan indhente
yderligere oplysninger fra Banedanmark, med henblik på at
nå frem til styrelsens begrundede konklusion om et projekts
væsentlige indvirkninger på miljøet. Der er tale om videre‐
førelse af gældende ret. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal desuden sikre, at sty‐
relsen har eller efter behov kan få adgang til tilstrækkelig
ekspertise til at undersøge miljøkonsekvensrapporten, jf. den
foreslåede § 38 g, stk. 9, 3. pkt. Der er således tale om
videreførelse af gældende ret.
Jernbanelovens § 38 g, stk. 9, finder ikke anvendelse for de
projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov. Bane‐
danmark skal dog i praksis sikre, at miljøkonsekvensrappor‐
ten for et anlægslovsprojekt opfylder kravene hertil i jernba‐
nelovens § 38 g, stk. 1-8, samt sikre, at styrelsen kan få
adgang til tilstrækkelig ekspertise til at undersøge rapporten.
Til nr. 24
Det foreslås at indsætte »Høringer m.v.« som overskrift efter
jernbanelovens § 38 g, da jernbanelovens § 38 h foreslås
54
nyaffattet, således at denne indeholder alle bestemmelser om
høringer m.v., jf. lovforslagets § 2, nr. 25.
Til nr. 25
Det følger af jernbanelovens § 38 h, stk. 6, hvilke oplysnin‐
ger der skal stilles til rådighed for offentligheden og de
berørte myndigheder med henblik på gennemførelse af hø‐
ringer efter jernbanelovens § 38 h, stk. 2 og 3. Oplysninger‐
ne skal således stilles til rådighed med henblik på høringer
af berørte myndigheder og offentligheden over miljøkonse‐
kvensrapporten, ansøgningen og eventuelle supplerende op‐
lysninger, før der træffes afgørelse om administrativ tilladel‐
se, jf. § 38 h, stk. 2, og høringer af berørte myndigheder
over miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende
oplysninger før der vedtages en anlægslov for et projekt, jf.
jernbanelovens § 38 h, stk. 3.
Oplysningerne skal omfatte en angivelse af, hvortil kom‐
mentarer eller spørgsmål kan rettes samt nærmere oplysnin‐
ger om fristerne for fremsendelse af bemærkninger eller
spørgsmål, jf. jernbanelovens § 38 h, stk. 6, nr. 1. I praksis
betyder det, at det i udgangspunktet skal fremgå af høringen,
at bemærkninger eller spørgsmål i forbindelse med hørin‐
gen, kan rettes til Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) for projekter, hvor der gives ad‐
ministrativ tilladelse, og til Banedanmark, hvor der medde‐
les tilladelse ved anlægslov.
Det følger af § 38 h, stk. 6, nr. 2, at oplysningerne skal
omfatte oplysninger om karakteren af eventuelle afgørelser
eller udkast til afgørelse, hvis et sådant foreligger, samt efter
hvilken lov afgørelsen skal træffes. I praksis betyder det,
at det skal fremgå, at der efter høringen skal træffes en
administrativ afgørelse i henhold til jernbanelovens regler
herom, eller at projektet vedtages ved anlægslov.
Det følger af § 38 h, stk. 6, nr. 3, at oplysningerne skal
omfatte, hvorvidt de miljøoplysninger, der er indhentet af
Banedanmark eller Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) til brug for sagens behandling, er
til rådighed for offentligheden.
Det følger af § 38 h, stk. 6, nr. 4, at oplysningerne skal
omfatte, hvor og hvordan relevante oplysninger stilles til
rådighed. I praksis betyder det, at det vil fremgå, at oplys‐
ningerne offentliggøres på Trafik- og Byggestyrelsens (nu
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens) hjemmeside, Banedan‐
marks hjemmeside samt Høringsportalen.dk eller i øvrigt i
overensstemmelse med de regler, der fastsættes om elektro‐
nisk adgang til oplysninger herom, jf. jernbanelovens § 38 p.
Det følger desuden af § 38 h, stk. 6, nr. 5, at oplysninger‐
ne skal omfatte, hvilke foranstaltninger der er truffet med
henblik på offentlighedens deltagelse i miljøkonsekvensvur‐
deringen.
Det bemærkes, at Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) herudover sender miljøkonse‐
kvensrapporten, ansøgningen og eventuelle supplerende op‐
lysninger til berørte myndigheder og offentligheden med
henblik på høring efter § 38 h, stk. 2, ved projekter, der føl‐
ger den administrative procedure. Banedanmark sender lige‐
ledes miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende
oplysninger til berørte myndigheder med henblik på høring
efter § 38 h, stk. 3, for projekter, der skal vedtages ved
anlægslov. Ligeledes er det fast praksis, at offentligheden
høres ved projekter, der skal vedtages ved anlægslov, selv‐
om der ikke er krav herom i jernbaneloven.
I praksis fremsendes oplysningerne til de berørte myndighe‐
der og offentligheden eller stilles til rådighed på Trafik-
og Byggestyrelsens (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens)
eller Banedanmarks hjemmeside. Materialet stilles til rådig‐
hed på hjemmesiderne med henblik på evt. bemærkninger
og kommentarer fra enhver myndighed og person m.v.
Det foreslås at nyaffatte jernbanelovens § 38 h, stk. 1, så‐
ledes, at for at sikre offentlighedens og berørte myndighe‐
ders effektive deltagelse i miljøkonsekvensvurderingen af
et projekt, jf. § 38 a, skal myndigheden tidligt i miljøkon‐
sekvensvurderingen og senest, så snart oplysningerne med
rimelighed kan gives, stille oplysningerne nævnt i stk. 2, til
rådighed for offentligheden og berørte myndigheder.
De oplysninger, som myndigheden skal stille til rådighed, jf.
stk. 1, er oplistet i den foreslåede § 38 h, stk. 2.
De foreslåede bestemmelser i jernbanelovens § 38 h, stk.
1 og 2, finder både anvendelse for de projekter, hvor der
meddeles administrativ tilladelse af Trafik-, Bygge- og Bo‐
ligstyrelsen og de projekter, hvor der meddeles tilladelse ved
anlægslov. Ved projekter, hvor der meddeles administrativ
tilladelse stiller Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplysnin‐
gerne til rådighed og ved projekter, hvor der meddeles tilla‐
delse ved anlægslov, er det Banedanmark der sørger herfor.
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 38 h, stk. 2, nr.
1, at myndigheden skal stille ansøgningen om tilladelse, jf.
§ 38 b, til rådighed for offentligheden og berørte myndighe‐
der.
Det vil indebære, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal
stille Banedanmarks ansøgning om tilladelse, jf. § 38 b, til
et konkret projekt til rådighed for både offentligheden og
berørte myndigheder.
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 38 h, stk. 2, nr.
2, at myndigheden skal stille oplysninger om, at projektet er
underkastet en miljøkonsekvensvurdering, og hvis relevant,
at § 38 i finder anvendelse, til rådighed for offentligheden
og berørte myndigheder.
Det vil indebære, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og
Banedanmark skal oplyse offentligheden og berørte myndig‐
heder om, at et konkret projekt skal miljøkonsekvensvurde‐
res samt oplyse, hvis der er tale om et projekt med grænse‐
overskridende indvirkninger på miljøet i en anden stat, jf.
jernbanelovens § 38 i.
55
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 38 h, stk. 2,
nr. 3, at myndigheden skal stille oplysninger om, hvilken
myndighed, der skal træffe afgørelse, til rådighed for offent‐
ligheden og berørte myndigheder.
Det vil indebære, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og
Banedanmark skal oplyse offentligheden og berørte myndig‐
heder om, at der skal træffes administrativ afgørelse efter
jernbanelovens § 38 j, stk. 1, eller vedtages en anlægslov,
der træder i stedet for den administrative afgørelse.
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 38 h, stk. 2,
nr. 4, at myndigheden skal stille oplysninger om hvorfra der
kan indhentes relevante oplysninger, hvortil bemærkninger
eller spørgsmål kan rettes, og nærmere oplysninger om fri‐
sterne for fremsendelse af bemærkninger og spørgsmål, til
rådighed for offentligheden og berørte myndigheder.
Det vil indebære, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og
Banedanmark skal oplyse offentligheden og berørte myndig‐
heder om, at relevante oplysninger, hvis disse endnu ikke
er stillet til rådighed, kan indhentes fra Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen og/eller Banedanmark, samt at bemærkninger
eller spørgsmål kan rettes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrel‐
sen og/eller Banedanmark. Styrelserne skal ligeledes oplyse
om evt. tidsfrister for fremsendelse af sådanne bemærknin‐
ger eller spørgsmål. Disse frister vil som udgangspunkt føl‐
ge de frister, som fastsættes for høringer vedrørende det
konkrete projekt i medfør af de foreslåede jernbanelovens §
38 h, stk. 3-7.
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 38 h, stk. 2, nr.
5, at myndigheden skal stille oplysninger om karakteren af
eventuelle afgørelser eller udkast til afgørelse, hvis et sådant
foreligger, og efter hvilken lov afgørelsen skal træffes, til
rådighed for offentligheden og berørte myndigheder.
Det vil indebære, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og
Banedanmark skal oplyse offentligheden og berørte myndig‐
heder, om at der bl.a. efter høring skal træffes en administra‐
tiv afgørelse i henhold til jernbanelovens regler herom, eller
at projektet vedtages ved anlægslov.
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 38 h, stk. 2,
nr. 6, at myndigheden skal stille oplysninger om, hvorvidt
de miljøoplysninger, der er indhentet af Banedanmark eller
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til brug for sagens be‐
handling, er til rådighed for offentligheden, til rådighed for
offentligheden og berørte myndigheder.
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 38 h, stk. 2,
nr. 7, at myndigheden skal stille oplysninger om, hvornår,
hvor og hvordan relevante oplysninger stilles til rådighed, til
rådighed for offentligheden og berørte myndigheder.
Det vil indebære, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og
Banedanmark skal oplyse offentligheden og berørte myndig‐
heder om, at oplysningerne offentliggøres på Trafik-, Byg‐
ge- og Boligstyrelsens og/eller Banedanmarks hjemmeside
eller i øvrigt i overensstemmelse med de regler, der fastsæt‐
tes om elektronisk adgang til oplysninger herom, jf. jernba‐
nelovens § 38 p. Ligeledes skal oplyses, hvornår oplysnin‐
gerne offentliggøres f.eks. på styrelsernes hjemmeside.
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 38 h, stk. 2,
nr. 8, at myndigheden skal stille oplysninger om hvilke for‐
anstaltninger, der er eller vil blive truffet med henblik på
offentlighedens deltagelse i miljøkonsekvensvurderingen, til
rådighed for offentligheden og berørte myndigheder.
Det vil indebære, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og
Banedanmark skal oplyse, om der f.eks. er afholdt borger‐
møder, oprettet borgergrupper, annonceret i aviser eller på
anden måde sikret offentlighedens deltagelse i miljøkonse‐
kvensvurderingen af et konkret projekt.
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 38 h, stk. 2, nr.
9, at myndigheden skal stille miljøkonsekvensrapporten, jf.
§ 38 g, udtalelsen om afgrænsning af miljøkonsekvensrap‐
portens indhold, jf. § 38 f, resultatet af høringerne, jf. § 38 h,
stk. 4, og indhentede oplysninger, jf. § 38 g, stk. 9, 2. pkt.,
til rådighed for offentligheden og berørte myndigheder.
Det vil indebære, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og
Banedanmark skal stille miljøkonsekvensrapporten, udtalel‐
sen om afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold
(scopingudtalelsen) og resultatet af de høringer, der er fore‐
taget af berørte myndigheder i forbindelse med udarbejdelse
af scopingudtalelsen for et konkret projekt til rådighed for
offentligheden og berørte myndigheder. Det bemærkes, at
scopingudtalelse og resultatet af høringer i forbindelse her‐
med, alene kan stilles til rådighed, hvis der for det konkrete
projekt er udarbejdet en scopingudtalelse. Det er frivilligt
for Banedanmark at vælge, hvorvidt styrelsen forud for ud‐
arbejdelse af miljøkonsekvensrapporten vil have en scopin‐
gudtalelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, jf. jernba‐
nelovens § 38 f, stk. 1. Ligeledes skal eventuelt yderligere
oplysninger indhentet fra Banedanmark efter jernbanelovens
§ 38 g, stk. 9, 2. pkt., stilles til rådighed.
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 38 h, stk. 2, nr.
10, at myndigheden skal stille eventuelle supplerende oplys‐
ninger, herunder de vigtigste rapporter og anbefalinger m.v.,
som myndigheden har modtaget, til rådighed for offentlighe‐
den og berørte myndigheder.
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 38 h, stk. 2, nr.
11, at myndigheden skal stille andre end de oplysninger, der
er nævnt i nr. 1-10, og som er relevante for afgørelsen, til
rådighed for offentligheden og berørte myndigheder.
Det vil indebære, at de miljøoplysninger, som har relevans
for den afgørelse om administrativ tilladelse, som Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen skal træffe, eller for anlægsloven,
skal stilles til rådighed for offentligheden og berørte myn‐
digheder. Denne forpligtelse følger bl.a. af VVM-direktivets
artikel 6, stk. 3. Miljøoplysningerne skal stilles til rådighed
i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets di‐
rektiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang
56
til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv
90/313/EØF (miljøoplysningsdirektivet).
Det er hensigten med den foreslåede ændring af jernbane‐
lovens § 38 h, stk. 1 og 2, at de oplistede oplysninger
skal stilles til rådighed for henholdsvis offentligheden og
berørte myndigheder på en central elektronisk portal eller let
tilgængeligt adgangssted på det rette administrative niveau,
f.eks. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens og Banedanmarks
hjemmesider. Den nærmere placering af oplysningerne vil
blive fastlagt i en bekendtgørelse i medfør af jernbanelovens
§ 38 p.
Ifølge de foreslåede ændringer skal Trafik-, Bygge- og Bo‐
ligstyrelsen og Banedanmark stille oplysningerne om kon‐
krete projekter til rådighed for offentligheden og berørte
myndigheder tidligt i miljøkonsekvensvurderingen af pro‐
jektet og senest, så snart oplysningerne med rimelighed
kan gives. Det er hensigten hermed, at oplysningerne stil‐
les til rådighed løbende af henholdsvis Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen og Banedanmark, når oplysningerne er til
rådighed for styrelserne. Der vil dog kunne være tilfælde,
hvor dette dog ikke er hensigtsmæssigt for det konkrete pro‐
jekt. Oplysningerne skal senest stilles til rådighed før høring
i medfør af jernbanelovens § 38 h, stk. 3-7. Vurderingen af,
hvornår offentligheden skal informeres forud for en høring,
skal foretages ud fra hensynet til, at oplysningerne sætter
offentligheden i stand til tidligt og effektivt at deltage i
miljøkonsekvensvurderingen. Dette vil sikre offentlighedens
og berørte myndigheders effektive deltagelse i miljøkonse‐
kvensvurderingen af de konkrete projekter.
Kravene om at stille de nævnte oplysninger til rådighed for
offentligheden og berørte myndigheder skal ses i sammen‐
hæng med kravene om, at foretage høring af offentligheden
og berørte myndigheder som led i miljøkonsekvensvurderin‐
gen, jf. de forslåede § 38 h, stk. 3-7. Ved høring af særligt
berørte myndigheder, men også offentligheden, vil det være
muligt at henvise til, at de nævnte oplysninger kan findes
på en central elektronisk portal, f.eks. Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens hjemmeside.
Ved »offentligheden« forstås en eller flere fysiske eller juri‐
diske personer eller foreninger, organisationer eller grupper,
jf. lovforslagets § 2, nr. 1.
Ved »berørt myndighed« forstås en myndighed, som på
grund af dens specifikke miljøansvar eller lokale og regiona‐
le kompetence kan forventes at blive berørt af et statsligt
jernbaneanlægs indvirkning på miljøet, jf. den foreslåede
jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 4.
Den foreslåede ændring af jernbanelovens § 38 h, stk. 1 og
2, om at specifikke oplysninger skal stilles til rådighed for
offentligheden og berørte myndigheder sikrer en direktivnær
implementering af VVM-direktivets artikel 6, stk. 1, 2, 3
og 4. Det er eksplicit angivet i de foreslåede bestemmelser,
at oplysningerne skal stilles til rådighed for både offentlig‐
heden og berørte myndigheder for at tydeliggøre at disse i
princippet skal være offentligt tilgængelige for alle myndig‐
heder og personer m.v., herunder berørte myndigheder.
Det bemærkes endeligt, at Kommissionen i åbningsskrivel‐
sen påpeger, at en bestemmelse hvori bl.a. artikel 6, stk.
2, implementeres, skal afspejle kravet om at offentligheden
informeres på et tidligt tidspunkt og senest, så snart oplys‐
ningerne med rimelighed kan gives samt at artiklen er et
redskab til at informere og inddrage offentligheden i de
offentlige høringsprocedurer.
Det følger af jernbanelovens § 38 d, stk. 3, at Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal
foretage høring af berørte myndigheder, inden der træffes
afgørelse efter § 38 d, stk. 1. Trafik- og Byggestyrelsen (nu
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) fastsætter en passende
frist for høring, som giver myndigheden mulighed for at
forberede sig og opnå reel deltagelse i processen.
Før Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Bolig‐
styrelsen) træffer screeningsafgørelse efter jernbanelovens
§ 38 d, stk. 1, skal styrelsen således høre berørte myndig‐
heder. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) skal fastsætte en passende frist for høringen,
som giver de berørte myndigheder mulighed for at forberede
sig og opnå reel deltagelse i processen.
En passende frist betyder i den forbindelse, at styrelsen skal
tage hensyn til projektets kompleksitet, når fristen fastsæt‐
tes. Jo mere komplekst et projekt er, desto længere skal
fristen være. Fristen skal ligeledes fastsættes således, at sty‐
relsen som udgangspunkt kan træffe afgørelse indenfor 90
dage, jf. kravene i jernbanelovens § 38 e, stk. 1.
De berørte myndigheder høres på baggrund af ansøgnings‐
materialet, herunder selve ansøgningen med evt. tilhørende
bilag samt evt. yderligere indhentede oplysninger fra Bane‐
danmark til sagen. Ansøgningsmaterialet fremsendes til de
berørte myndigheder. Desuden lægges materialet på Trafik-
og Byggestyrelsens (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens)
hjemmeside, hvor det er offentligt tilgængeligt.
Høringsfristen er almindeligvis 30 dage.
Der er ikke krav i VVM-direktivet om, at offentligheden
skal høres før Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Byg‐
ge- og Boligstyrelsen) træffer screeningsafgørelse. Det for‐
udsættes dog, at de almindelige forvaltningsretlige regler
og principper om partshøring, af væsentligt og individuelt
berørte lodsejere, dvs. de lodsejere, der bliver berørt af pro‐
jektet, f.eks. fordi projektet anlægges i nær tilknytning til
lodsejerens ejendom, fortsat vil skulle iagttages af Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen). Det
bemærkes i den forbindelse, at det følger af 2014-VVM-di‐
rektivets betragtning nr. 29, sidste pkt., at det anses for at
være i overensstemmelse med god forvaltningsskik at tage
hensyn til uopfordrede kommentarer, der måtte være mod‐
taget fra andre kilder, f.eks. medlemmer af offentligheden
eller offentlige myndigheder, også selvom der ikke kræves
nogen formel høring i screeningsfasen. Der henvises her til
57
andre myndigheder end de berørte myndigheder, som skal
høres, jf. ovenfor. Pligten til at foretage partshøring af byg‐
herren, Banedanmark, gælder med de modifikationer, der
følger af, at det er bygherren, der har ansøgt om projektet
og som udgangspunkt derfor vil være bekendt med sagens
oplysning.
Når de relevante lodsejere er identificeret, fremsendes an‐
søgningsmaterialet til disse. Høringsfristen fastsættes som
minimum til 14 dage, men i praksis anvendes almindeligvis
en høringsfrist på 30 dage.
Som anført ovenfor offentliggøres ansøgningsmaterialet li‐
geledes på styrelsens hjemmeside. På baggrund heraf kan
andre end berørte myndigheder og de ovenfor nævnte
lodsejere ligeledes komme med bemærkninger til materia‐
let. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Bo‐
ligstyrelsen) tager hensyn til uopfordrede bemærkninger og
kommentarer i det omfang, styrelsen modtager sådanne.
Jernbanelovens §§ 38 d og e finder både anvendelse for
de projekter, hvor der meddeles administrativ tilladelse af
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) og de projekter, hvor der meddeles tilladelse ved
anlægslov.
Det foreslås at nyaffatte jernbanelovens § 38 h, stk. 3, såle‐
des, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal foretage hø‐
ring af berørte myndigheder, inden styrelsen træffer screen‐
ingsafgørelse efter § 38 d, stk. 1. Trafik-, Bygge- og Bolig‐
styrelsen fastsætter en passende frist for høringen, som giver
myndighederne mulighed for at forberede sig og opnå en
reel deltagelse i processen.
Den foreslåede ændring er en videreførelse af den gældende
§ 38 d, stk. 3. Bestemmelsen om høring af berørte myn‐
digheder før der træffes screeningsafgørelse rykkes til den
foreslåede § 38 h, stk. 3, da det vurderes hensigtsmæssigt
at samle alle høringsbestemmelser, med undtagelse af inter‐
nationale høringer, i en samlet høringsbestemmelse. Der er
således tale om videreførelse af gældende ret.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen fastsætter en passende frist for høringen, som
giver myndigheden mulighed for at forberede sig og opnå
en reel deltagelse i processen. En passende frist svarer i
den forbindelse til, at der skal fastsættes en rimelig frist,
som bestemt i VVM-direktivet, jf. pkt. 3.3.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Ved fastsættelse af en tidsfrist for høring af berørte myn‐
digheder inden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer
screeningsafgørelse efter jernbanelovens § 38 d, stk. 1, skal
styrelsen således tage hensyn til bl.a. projektets art, kom‐
pleksitet, placering og dimensioner. F.eks. vil fristen være
længere, desto mere komplekst et projekt er. Fristen skal
ligeledes fastsættes således, at styrelsen som udgangspunkt
kan træffe screeningsafgørelse indenfor 90 dage, jf. jernba‐
nelovens § 38 e, stk. 1.
Det følger af jernbanelovens § 38 f, stk. 2, at Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal
høre berørte myndigheder, inden styrelsen afgiver udtalelse
om afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold (sco‐
ping) efter § 38 f, stk. 1. Trafik- og Byggestyrelsen (nu
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) fastsætter en frist på 14
dage. Styrelsen kan fravige fristen, såfremt der foreligger
særlige omstændigheder.
Før Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Bolig‐
styrelsen) afgiver en udtalelse efter jernbanelovens § 38 f,
stk. 1, skal styrelsen således høre berørte myndigheder. Det
er hensigten, at berørte myndigheder ved høringen skal have
lejlighed til, at udtale sig om projektet, herunder om hvor
omfattende og detaljeret de berørte myndigheder finder, at
de oplysninger, som skal fremlægges i miljøkonsekvensrap‐
porten, skal være.
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) udarbejder et udkast til scopingudtalelse evt. med
bistand fra en ekstern rådgiver. Udkastet sendes i høring hos
berørte myndigheder.
Muligheden for at anmode om en scopingudtalelse fra Tra‐
fik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrel‐
sen) gælder for de projekter, der er omfattet af jernbanelo‐
vens § 38 a, dvs. både statslige jernbaneanlægsprojekter,
der skal administrativt tillades af Trafik- og Byggestyrelsen
(nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) samt de projekter,
hvor vedtagelsen af en anlægslov træder i stedet for en
administrativ tilladelse, jf. jernbanelovens § 38 f, stk. 1. Mu‐
ligheden anvendes dog sjældent ved anlægslovsprojekter.
Jernbanelovens § 38 f, stk. 2, implementerer VVM-direkti‐
vets artikel 5, stk. 2, 2. pkt.
Der er ikke krav i VVM-direktivet om, at offentligheden
høres, før Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen) afgiver en udtalelse om afgrænsning af
miljøkonsekvensrapportens indhold (scoping). Men i forbin‐
delse med høring af de berørte myndigheder, jf. ovenfor,
offentliggøres udkast til scopingudtalelse tilsvarende på Tra‐
fik- og Byggestyrelsens (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrel‐
sens) hjemmeside. På baggrund heraf kan andre end berørte
myndigheder ligeledes komme med bemærkninger til ma‐
terialet. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) tager hensyn til uopfordrede bemærkninger
og kommentarer i det omfang, styrelsen modtager sådanne.
Selvom Banedanmark almindeligvis ikke anmoder Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
om en scopingudtalelse ved projekter, der tillades ved an‐
lægslov, er det dog sædvanlig praksis, at Banedanmark af‐
holder idefasehøringer, hvor offentligheden inddrages i for‐
bindelse med projekteringen af styrelsens projekter, f.eks.
afholder borgermøder og lignende. Sådanne idefasehøringer
giver som udgangspunkt offentligheden lejlighed til at for‐
holde sig til og komme med idéer og forslag til et planlagt
statsligt jernbaneprojekt.
58
Trafik- og Byggestyrelsens (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) udtalelse om afgrænsning af miljøkonsekvensrappor‐
tens indhold (scoping) er ikke en afgørelse i forvaltningslo‐
vens forstand.
Det foreslås at nyaffatte jernbanelovens § 38 h, stk. 4, så‐
ledes, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal foretage
høring af berørte myndigheder, inden styrelsen afgiver udta‐
lelse efter § 38 f, stk. 1. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
fastsætter en passende frist for høringen, som giver myn‐
dighederne mulighed for at forberede sig og opnå en reel
deltagelse i processen.
Den foreslåede ændring er en videreførelse af den gælden‐
de § 38 f, stk. 2. Bestemmelsen om høring af de berørte
myndigheder, før der afgives udtalelse om afgrænsning af
miljøkonsekvensrapporten (scoping), rykkes til den foreslåe‐
de § 38 h, stk. 4, da det vurderes hensigtsmæssigt at samle
alle høringsbestemmelser, med undtagelse af internationale
høringer, i en samlet høringsbestemmelse.
Selvom der ikke er krav i VVM-direktivet om, at offent‐
ligheden skal høres, før Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
afgiver en udtalelse om afgrænsning af miljøkonsekvensrap‐
portens indhold (scoping), kan det ikke afvises, at der allige‐
vel bør foretages høring af væsentligt og individuelt berørte
lodsejere, dvs. de lodsejere, der bliver berørt af projektet,
f.eks. hvis projektets anlægges i nær tilknytning til ejen‐
dommen, efter de almindelige forvaltningsretlige principper
for partshøring. Dette kunne f.eks. være de samme lodseje‐
re, som er partshørt i forbindelse med Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens screeningsafgørelse. Det bemærkes, at Tra‐
fik-, Bygge- og Boligstyrelsens udtalelse om afgrænsning
af miljøkonsekvensrapportens indhold (scoping) ikke er en
afgørelse i forvaltningslovens forstand, hvorfor forvaltnings‐
loven ikke finder direkte anvendelse. Ved nogle jernbane‐
anlægsprojekter vil det ligeledes kunne være en fordel af
inddrage offentligheden i et vist omfang, da dele af offent‐
ligheden f.eks. kan være en uvurderlig kilde til lokal viden
om projektets potentielle placering eller kan belyse særlige
virkninger, problemer, alternativer og afbødende foranstalt‐
ninger. Inddragelse kan ske ved afholdelse af borgermøder
m.v.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen fastsætter en passende frist, som giver
myndigheden mulighed for at forberede sig og opnå en reel
deltagelse i processen. En passende frist svarer i den forbin‐
delse til, at der skal fastsættes en rimelig frist, som bestemt
i VVM-direktivet, jf. pkt. 3.3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Ved fastsættelse af en tidsfrist for høring af berørte myn‐
digheder, inden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen afgiver
en udtalelse om afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens
indhold efter jernbanelovens § 38 f, stk. 1, skal styrelsen
således tage hensyn til bl.a. projektets art, kompleksitet, pla‐
cering og dimensioner. F.eks. vil fristen være længere, desto
mere komplekst et projekt er. Det bemærkes, at det fortsat
vil være udgangspunktet, at der fastsættes en høringsfrist på
14 minimum dage, men dette afhænger dog af ovenstående
faktorer.
Det følger af jernbanelovens § 38 h, stk. 2, 1. pkt., at Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
efter gennemgang af miljøkonsekvensrapporten skal sende
denne, ansøgningen og eventuelle supplerende oplysninger
i høring med henblik på at give berørte myndigheder og
offentligheden mulighed for at fremsætte bemærkninger, før
der træffes afgørelse om administrativ tilladelse.
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) fastsætter en frist for fremsættelse af bemærkninger
til miljøkonsekvensrapporten på mindst 8 uger. Fristen skal
fremgå af høringen, jf. jernbanelovens § 38 h, stk. 2, 2. og 3.
pkt.
Ansøgningsmaterialet, miljøkonsekvensrapporten og even‐
tuelle supplerende oplysninger fremsendes til de berørte
myndigheder.
Offentligheden, der skal høres, identificeres dels ved, at
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) spørger bygherren, Banedanmark, hvilke personer
der bliver direkte berørt af projektet og dels ved at Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
undersøger projektets placering i kortmaterialet samt ved
en vurdering af projektets påvirkning af omgivelserne. Når
disse personer er identificeret, fremsendes ansøgningsmate‐
rialet, miljøkonsekvensrapporten og høring over påtænkt af‐
gørelse om administrativ tilladelse til disse. Der fastsættes
almindeligvis en høringsfrist på 8 uger.
Samtlige dokumenter, jf. ovenfor, lægges desuden på Trafik-
og Byggestyrelsens (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens)
hjemmeside, hvor det er offentligt tilgængeligt. Her kan en‐
hver komme med bemærkninger til materialet, der fastsættes
ligeledes almindeligvis en høringsfrist på 8 uger herved.
Det foreslås at nyaffatte jernbanelovens § 38 h, stk. 5, så‐
ledes, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal efter gen‐
nemgang af miljøkonsekvensrapporten sende denne, ansøg‐
ningen og eventuelle supplerende oplysninger i høring med
henblik på at give berørte myndigheder og offentligheden
mulighed for at fremsætte bemærkninger, før der træffes
afgørelse om administrativ tilladelse. Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen fastsætter en passende frist for fremsættelse
af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten, dog mindst
8 uger, som giver myndighederne og offentligheden mulig‐
hed for at forberede sig og opnå en reel deltagelse i proces‐
sen. Fristen skal fremgå af høringen.
Den foreslåede ændring er en videreførelse af den gældende
§ 38 h, stk. 2. Bestemmelsen om høring af de berørte myn‐
digheder og offentligheden over miljøkonsekvensrapporten,
ansøgningen og eventuelle supplerende oplysninger rykkes
til den foreslåede § 38 h, stk. 5, da det vurderes hensigts‐
mæssigt at samle alle høringsbestemmelser, med undtagel‐
59
se af internationale høringer, i en samlet høringsbestemmel‐
se. Der er således tale om videreførelse af gældende ret.
Det bemærkes, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen foru‐
den miljøkonsekvensrapporten, ansøgningen og eventuelle
supplerende oplysninger ligeledes skal stille oplysningerne
nævnt i den foreslåede § 38 h, stk. 2, til rådighed for offent‐
ligheden og de berørte myndigheder.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen fastsætter en passende frist for fremsættelse
af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten på mindst 8
uger, som giver myndigheden og offentligheden mulighed
for at forberede sig og opnå en reel deltagelse i proces‐
sen. En passende frist svarer i den forbindelse til, at der skal
fastsættes en rimelig frist, som bestemt i VVM-direktivet, jf.
pkt. 3.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Ved fastsættelse af en tidsfrist for høring af berørte myn‐
digheder og offentligheden inden Trafik-, Bygge- og Bolig‐
styrelsen træffer afgørelse om administrativ tilladelse efter
jernbanelovens § 38 j, stk. 1, skal styrelsen således tage hen‐
syn til bl.a. projektets art, kompleksitet, placering og dimen‐
sioner. F.eks. vil fristen være længere, desto mere komplekst
et projekt er. Der fastsættes en minimumsfrist på 8 uger,
selvom direktivet alene stiller krav om en høringsfrist på
mindst 30 dage for høring af offentligheden, jf. ovenfor. Det
er Transport- og Boligministeriets vurdering, at ved en mini‐
mumsfrist på 8 uger sikres tilstrækkelig tid til inddragelse af
offentligheden og berørte myndigheder.
Jernbanelovens bestemmelser om offentlig høring over mil‐
jøkonsekvensrapporten, jf. jernbanelovens § 38 h, stk. 2,
finder ikke anvendelse på projekter, der vedtages ved en
anlægslov, jf. jernbanelovens § 38 a, stk. 3, 2. pkt. Dette
svarer til VVM-direktivets artikel 2, stk. 5, hvorefter projek‐
ter i de tilfælde, hvor de vedtages ved en særlig national
lov, fritages fra de i VVM-direktivet fastlagte bestemmelser
om offentlig høring, bortset fra internationale høringer, for‐
udsat direktivets mål vedrørende offentlig høring opfyldes
gennem lovgivningsproceduren. Undtagelsen gælder alene
høring af offentligheden og ikke den høring, der skal gen‐
nemføres af berørte myndigheder.
Det følger af jernbanelovens § 38 h, stk. 3, at ved de pro‐
jekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, sender
Banedanmark miljøkonsekvensrapporten og eventuelle sup‐
plerende oplysninger hertil i høring med henblik på at give
berørte myndigheder mulighed for at fremsætte bemærknin‐
ger. Banedanmark fastsætter en frist for fremsættelse af
bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten på mindst 8
uger. Fristen skal fremgå af høringen.
Der er ikke krav i jernbaneloven om, at offentligheden skal
høres over miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supple‐
rende oplysninger ved anlægslovsprojekter. Det er dog fast
praksis, at Banedanmark hører offentligheden parallelt med
høring af berørte myndigheder, jf. ovenfor. Disse offentlige
høringer svarer til de høringer, som Trafik- og Byggesty‐
relsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) ville have
gennemført, hvis projektet skulle meddeles administrativ til‐
ladelse, og varer som udgangspunkt mindst 8 uger. Høring
af offentligheden sker bl.a. ved fremsendelse af høringsma‐
terialet, opslag på Banedanmarks hjemmeside, høringsporta‐
len, lokalaviser samt evt. borgermøder.
Det medfører, at der i forbindelse med anlægslovsprojekter
vil blive gennemført to høringer af offentligheden over pro‐
jektet, herunder høringen over selve miljøkonsekvensrap‐
porten, jf. ovenfor, og efterfølgende høring over forslaget
til anlægsloven. Høring over forslaget til anlægsloven vil
dog normalt kun vedrøre en specifik placering af projek‐
tet, ved jernbaneanlægsprojekter typisk specifik linjeføring,
hvorimod miljøkonsekvensrapporten almindeligvis ligeledes
vil indeholde alternativer hertil.
Rent undtagelsesvist kan høring over selve miljøkonse‐
kvensrapporten og høring over anlægsloven ske samtidigt,
f.eks. hvor projektets miljømæssige konsekvenser ikke er
særligt omfattende. Hvis anlægsloven skal ændres væsent‐
ligt på baggrund af resultatet af høringerne, vil der dog blive
foretaget en supplerende høring.
Hvor Banedanmarks bygherreopgaver er delegeret til et
statsligt selskab, forestår Transport- og Bygningsministeriets
departement høringen på vegne af selskabet, ligesom depar‐
tementet udarbejder høringsnotatet.
Det foreslås at nyaffatte jernbanelovens § 38 h, stk. 6, så‐
ledes, at ved projekter, hvor der meddeles tilladelse ved an‐
lægslov, sender Banedanmark miljøkonsekvensrapporten og
eventuelle supplerende oplysninger i høring med henblik på
at give berørte myndigheder og offentligheden mulighed for
at fremsætte bemærkninger før vedtagelse af anlægsloven,
jf. dog § 38 a, stk. 3. Banedanmark fastsætter en passende
frist for fremsættelse af bemærkninger til miljøkonsekvens‐
rapporten, dog mindst 8 uger, som giver myndighederne og
offentligheden mulighed for at forberede sig og opnå en reel
deltagelse i processen. Fristen skal fremgå af høringen.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Banedanmark som
udgangspunkt både skal høre berørte myndigheder og of‐
fentligheden over miljøkonsekvensrapporten og eventuelle
supplerende oplysninger, før der vedtages en anlægslov for
det konkrete projekt. Dette er en ændring i forhold til den
gældende § 38 h, stk. 3, hvorefter Banedanmark alene er
forpligtet til at høre berørte myndigheder over miljøkonse‐
kvensrapporten og eventuelle supplerende oplysninger. I
praksis hører Banedanmark dog alligevel offentligheden
over materialet, jf. ovenfor.
I medfør af den foreslåede ændring af jernbanelovens § 38
a, stk. 3, jf. lovforslaget § 2, nr. 8, kan et projekt, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov, fritages fra kravet i den
foreslåede § 38 h, stk. 6, om, at offentligheden skal høres
over miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende
oplysninger, forudsat at formålet med jernbanelovens kapitel
60
6 a, jf. § 1, stk. 3, opfyldes. Der henvises til de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 8, herom.
Det er Transport- og Boligministeriets forventning, at ud‐
gangspunktet for statslige jernbaneanlægslovsprojekter vil
være, at disse fritages fra kravet om høring af offentligheden
i den foreslåede § 38 a, stk. 3, hvorved der alene vil være
krav om høring af berørte myndigheder i medfør af den
foreslåede ændring af jernbanelovens § 38 h, stk. 6. Det
er dog hensigten, at Banedanmark fortsat vil høre offentlig‐
heden over miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supple‐
rende oplysninger for et konkret projekt i overensstemmelse
med gældende praksis, selvom projektet i princippet er frita‐
get for kravet herom. Der vil således fortsat i forbindelse
med anlægslovsprojekter blive gennemført to høringer af
offentligheden over projektet, herunder høringen over selve
miljøkonsekvensrapporten og efterfølgende høring over for‐
slaget til anlægsloven.
Det bemærkes, at Banedanmark foruden miljøkonsekvens‐
rapporten og eventuelle supplerende oplysninger ligeledes
skal stille oplysningerne nævnt i de foreslåede § 38 h, stk. 2,
til rådighed for offentligheden og de berørte myndigheder.
Den foreslåede ændring vil derudover indebære, at Bane‐
danmark fastsætter en passende frist for fremsættelse af be‐
mærkninger til miljøkonsekvensrapporten på mindst 8 uger,
som giver myndigheden og offentligheden mulighed for at
forberede sig og opnå en reel deltagelse i processen. En
passende frist svarer i den forbindelse til, at der skal fastsæt‐
tes en rimelig frist, som bestemt i VVM-direktivet, jf. pkt.
3.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Ved fastsættelse af en tidsfrist for høring af berørte myndig‐
heder og offentligheden inden vedtagelsen af anlægsloven,
skal styrelsen således tage hensyn til bl.a. projektets art,
kompleksitet, placering og dimensioner. F.eks. vil fristen
være længere, desto mere komplekst et projekt er. Der fast‐
sættes en minimumsfrist på 8 uger, selvom direktivet alene
stiller krav om en høringsfrist på mindst 30 dage for høring
af offentligheden, jf. ovenfor. Det er Transport- og Bolig‐
ministeriets vurdering, at ved en minimumsfrist på 8 uger
sikres tilstrækkelig tid til inddragelse af offentligheden og
berørte myndigheder.
Det følger af jernbanelovens § 38 h, stk. 4, at i de tilfælde,
hvor høringer efter stk. 2 og 3 er afsluttet, og der opstår be‐
hov for at gennemføre en supplerende miljøkonsekvensvur‐
dering, kan høringen over en supplerende miljøkonsekvens‐
rapport ske med en høringsfrist på mindst 30 dage.
Behovet for supplerende miljøkonsekvensvurdering kan
f.eks. opstå, når det efter miljøkonsekvensrapporten er af‐
sluttet, viser sig, at der ikke er taget højde for visse nærmere
bestemte forhold i rapporten, eller projektet udvikler sig
sådan, at det er nødvendigt at undersøge yderligere forhold,
som ikke var forudsat fra projektets begyndelse.
Supplerende miljøkonsekvensvurderinger skal ligeledes sen‐
des i høring ved berørte myndigheder og offentligheden. Be‐
rørte myndigheder og offentligheden høres på samme måde,
som er tilfældet ved høring efter jernbanelovens § 38 h, stk.
2, for projekter, der skal tillades administrativt af Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) og
høring efter jernbanelovens § 38 h, stk. 3, for projekter, der
tillades ved anlægslov, jf. ovenfor.
Høringsfristen på mindst 30 dage ved supplerende høringer
er begrundet i, at offentligheden og berørte myndigheder i
disse tilfælde allerede vil være bekendte med det pågælden‐
de projekt.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 38 h, stk. 7, således,
at i de tilfælde, hvor høringer efter stk. 5 og 6 er afsluttet,
og der opstår behov for at gennemføre en supplerende mil‐
jøkonsekvensvurdering, kan høringen over en supplerende
miljøkonsekvensrapport ske med en passende høringsfrist på
mindst 30 dage, som giver myndighederne og offentlighe‐
den mulighed for at forberede sig og opnå en reel deltagelse
i processen.
Den foreslåede ændring er en videreførelse af den gældende
§ 38 h, stk. 4. Bestemmelsen om gennemførelse af høring
over en supplerende miljøkonsekvensrapport rykkes til den
foreslåede § 38 h, stk. 7, da det vurderes hensigtsmæssigt
at samle alle høringsbestemmelser, med undtagelse af inter‐
nationale høringer, i en samlet høringsbestemmelse. Der er
således tale om videreførelse af gældende ret.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen og Banedanmark fastsætter en passende frist
for høring over en supplerende miljøkonsekvensrapport på
mindst 30 dage, som giver myndigheden og offentligheden
mulighed for at forberede sig og opnå en reel deltagelse i
processen. En passende frist svarer i den forbindelse til, at
der skal fastsættes en rimelig frist, som bestemt i VVM-di‐
rektivet, jf. pkt. 3.3.3. i lovforslagets almindelige bemærk‐
ninger.
Ved fastsættelse af en tidsfrist for høring af berørte myn‐
digheder og offentligheden over en supplerende miljøkon‐
sekvensrapport skal styrelsen således tage hensyn til bl.a.
projektets art, kompleksitet, placering og dimensioner. F.eks.
vil fristen være længere, desto mere komplekst et projekt
er. Der fastsættes en minimumsfrist på 30 dage, da det følger
af VVM-direktivets artikel 6, stk. 7, at høring af den berørte
offentlighed over miljøkonsekvensrapporten, ikke må være
kortere end 30 dage samt fordi, at offentligheden og berørte
myndigheder i disse tilfælde allerede vil være bekendte med
det pågældende projekt.
Transportministeren udpeger de berørte myndigheder, der
skal ske høring af, inden der træffes screeningsafgørelse
efter jernbanelovens § 38 d, stk. 1, for det enkelte projekt, jf.
§ 38 d, stk. 4.
Transportministeren udpeger de berørte myndigheder, der
skal ske høring af, inden der afgives udtalelse om afgræns‐
ning af miljøkonsekvensrapportens indhold (scoping) efter
61
jernbanelovens § 38 f, stk. 1, for det enkelte projekt, jf. § 38
f, stk. 3.
Transportministeren udpeger de berørte myndigheder, der
skal ske høring af med henblik på at give myndighederne
mulighed for at fremsætte bemærkninger, før der træffes
afgørelse om administrativ tilladelse efter jernbanelovens §
38 j, stk. 1, eller vedtages en anlægslov, for det enkelte
projekt, jf. § 38 h, stk. 5.
En berørt myndighed er defineret i jernbanelovens § 3, stk.
2, nr. 3, som en myndighed, der på grund af dens specifikke
miljøansvar eller lokale og regionale kompetence kan for‐
ventes at blive berørt af et statsligt jernbaneanlægsprojekts
indvirkning på miljøet.
Berørte myndigheder kan f.eks. være Naturstyrelsen, Miljø‐
styrelsen eller de kommuner eller regioner, hvori et konkret
projekt skal gennemføres.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 38 h, stk. 8, således,
at transportministeren, eller den offentlige myndighed, som
ministeren bemyndiger hertil, udpeger de berørte myndighe‐
der, der skal ske høring af efter stk. 3-7 for det enkelte
projekt.
Dette vil indebære, at transportministeren, eller den offentli‐
ge myndighed, som ministeren bemyndiger hertil, udpeger
de berørte myndigheder, der skal ske høring af for det enkel‐
te projekt, før der træffes screeningsafgørelse efter jernbane‐
lovens § 38 d, stk. 1, jf. § 38 h, stk. 3, før der afgives
scopingudtalelse efter jernbanelovens § 38 f, stk. 1, jf. § 38
h, stk. 4, før der træffes afgørelse om administrativ tilladelse
efter jernbanelovens § 38 j, stk. 1, jf. § 38 h, stk. 5, før
der vedtages en anlægslov, jf. § 38 h, stk. 6, og de berørte
myndigheder, der skal ske høring af ved en supplerende
høring, jf. § 38 h, stk. 7.
Det er hensigten, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen be‐
myndiges til, at udpege de berørte myndigheder, hvor styrel‐
sen gennemfører høringen, hvilket er før der træffes screen‐
ingsafgørelse efter jernbanelovens § 38 d, stk. 1, jf. § 38 h,
stk. 3, før der afgives scopingudtalelse efter jernbanelovens
§ 38 f, stk. 1, jf. § 38 h, stk. 4, før der træffes afgørelse
om administrativ tilladelse efter jernbanelovens § 38 j, stk.
1, jf. § 38 h, stk. 5, samt supplerende høringer i den forbin‐
delse, jf. § 38 h, stk. 7. Det er tilsvarende hensigten, at
Banedanmark bemyndiges til, at udpege de berørte myndig‐
heder, hvor styrelsen gennemfører høringen, hvilket er før
der vedtages en anlægslov, jf. jernbanelovens § 38 h, stk. 6,
samt supplerende høringer i den forbindelse, jf. § 38 h, stk.
7.
Den foreslåede ændring er en videreførelse af den gældende
§ 38 d, stk. 4, § 38 f, stk. 3, og § 38 h, stk. 5. Bestemmelser‐
ne om udpegning af de berørte myndigheder for de enkelte
projekter rykkes til den foreslåede § 38 h, stk. 8, da det
vurderes hensigtsmæssigt at samle alle høringsbestemmel‐
ser, med undtagelse af internationale høringer, i en samlet
høringsbestemmelse.
Det kan ikke udelukkes, at der på baggrund af den foreslåe‐
de nyaffattelse af jernbanelovens § 38 h sker en behandling
af personoplysninger, eksempelvis oplysninger om en fysisk
persons navn eller adresse, i forbindelse med Trafik-, Byg‐
ge- og Boligstyrelsens modtagelse af samt offentliggørelse
af ansøgningsmateriale i medfør af de foreslåede ændringer
i jernbanelovens §§ 38 b, 38 h og 38 i og Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsens og Banedanmarks modtagelse af hørings‐
svar fra henholdsvis berørte myndigheder og offentligheden
i medfør af de foreslåede ændringer i jernbanelovens § 38
h. Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at der
herved alene kan være tale om behandling af personoplys‐
ninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, og at
behandlingen i så fald vil have hjemmel i databeskyttelses‐
forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, da behandlingen er
nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets
interesse eller som henhører under offentlig myndighedsud‐
øvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Til nr. 26
Det følger af jernbanelovens § 38 i, stk. 1, at hvis et projekt,
der er omfattet af § 38 a, kan forventes at få væsentlige
indvirkninger på miljøet i en anden stat, skal Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) sna‐
rest muligt underrette miljøministeren med henblik på gen‐
nemførelse af en international høring, jf. stk. 3. Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) kan
ikke meddele administrativ tilladelse, før miljøministeren
har meddelt samtykke hertil.
For så vidt angår de projekter, hvor der meddeles tilladelse
ved anlægslov, er det Banedanmark eller det statslige sel‐
skab, der er bemyndiget til at varetage bygherreopgaven for
det konkrete projekt, der varetager de opgaver, som Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
varetager efter bestemmelsen.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 38 i, stk. 1, 1. pkt.,
således, at efter »stk. 3« indsættes: »og 4«.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af den
foreslåede indsættelse af nyt stk. 3 i jernbanelovens § 38 i,
jf. lovforslagets § 2, nr. 28.
Til nr. 27
Det følger af jernbanelovens § 38 i, stk. 2, at hvis miljømi‐
nisteren får en henvendelse fra en anden stat om, at denne
finder, at der i Danmark er indledt et projekt, der er om‐
fattet af § 38 a, og hvis gennemførelse kan få væsentlige
indvirkninger på miljøet i den pågældende stat, underretter
miljøministeren snarest muligt Trafik- og Byggestyrelsen
(nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) herom med henblik
på afklaring af, om der skal gennemføres en international
høring, jf. stk. 3. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) kan ikke meddele administrativ
tilladelse, før miljøministeren har meddelt samtykke hertil.
For så vidt angår de projekter, hvor der meddeles tilladelse
62
ved anlægslov, er det Banedanmark eller det statslige sel‐
skab, der er bemyndiget til at varetage bygherreopgaven for
det konkrete projekt, der varetager de opgaver, som Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
varetager efter bestemmelsen.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 38 i, stk. 2, 1. pkt.,
således, at efter »stk. 3« indsættes: »og 4«.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af den
foreslåede indsættelse af nyt stk. 3 i jernbanelovens § 38 i,
jf. lovforslagets § 2, nr. 28.
Til nr. 28
Det følger af jernbanelovens § 38 i, stk. 1, at hvis et projekt,
der er omfattet af § 38 a, kan forventes at få væsentlige
indvirkninger på miljøet i en anden stat, skal Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) sna‐
rest muligt underrette miljøministeren med henblik på gen‐
nemførelse af en international høring, jf. stk. 3. Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) kan
ikke meddele administrativ tilladelse, før miljøministeren
har meddelt samtykke hertil.
Det følger af jernbanelovens § 38 i, stk. 2, at hvis miljømi‐
nisteren får en henvendelse fra en anden stat om, at denne
finder, at der i Danmark er indledt et projekt, der er om‐
fattet af § 38 a, og hvis gennemførelse kan få væsentlige
indvirkninger på miljøet i den pågældende stat, underretter
miljøministeren snarest muligt Trafik- og Byggestyrelsen
(nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) herom med henblik
på afklaring af, om der skal gennemføres en international
høring, jf. stk. 3. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) kan ikke meddele administrativ
tilladelse, før miljøministeren har meddelt samtykke hertil.
Jernbanelovens § 38 i, stk. 2, indebærer i praksis, at miljø‐
ministeren snarest sender sådanne henvendelser fra andre
stater videre til Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Byg‐
ge- og Boligstyrelsen) og går i dialog med styrelsen om den
videre håndtering heraf. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Tra‐
fik-, Bygge- og Boligstyrelsen) vurderer på den baggrund,
hvilken betydning en sådan henvendelse fra en anden stat
skal have for det konkrete projekt, herunder om henvendel‐
sen kan give anledning til projektændringer, krav om sup‐
plerende miljøkonsekvensvurderinger m.v. Trafik- og Byg‐
gestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) inddrager
miljøministeren i den vurdering, som styrelsen foretager i
forhold til det konkrete projekt, og giver miljøministeren
mulighed for at udtale sig herom, dvs. meddele samtykke,
inden der meddeles administrativ tilladelse til projektet.
Ved et projekt, der kan få væsentlige indvirkninger på miljø‐
et i en anden stat, kan Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) ikke meddele administrativ tilla‐
delse, før miljøministeren har meddelt samtykke hertil.
Med henblik på gennemførelse af en international høring,
jf. stk. 1 og 2, sender miljøministeren miljøkonsekvensrap‐
porten til et ansøgt projekt, de oplysninger, der er nævnt i
jernbanelovens § 38 h, stk. 2, 3 og 5, oplysninger om pro‐
jektets mulige grænseoverskridende virkninger på miljøet,
herunder på menneskers sundhed, og oplysninger om beslut‐
ningsproceduren, herunder angivelse af en frist for afgivelse
af bemærkninger, til den berørte stat, jf. jernbanelovens § 38
i, stk. 3.
Høring af andre stater sker igennem miljøministeren, idet
det er miljøministeren, der er ressortmyndighed (focal point)
for kontakter til nabostater i forbindelse med grænseover‐
skridende høringer.
For så vidt angår de projekter, hvor der meddeles tilladelse
ved anlægslov, er det Banedanmark eller det statslige sel‐
skab, der er bemyndiget til at varetage bygherreopgaven for
det konkrete projekt, der varetager de opgaver, som Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
varetager efter bestemmelsen.
Jernbanelovens § 38 i implementerer VVM-direktivets arti‐
kel 7.
Det foreslås indsat i jernbanelovens § 38 i, stk. 3, at kan
et projekt få væsentlige indvirkninger på miljøet i en anden
stat, jf. stk. 1 og 2, stiller miljøministeren oplysningerne
nævnt i § 38 h, stk. 2, til rådighed for den pågældende stat i
overensstemmelse med § 38 h, stk. 1.
Da høring af andre stater sker igennem miljøministeren, idet
det er miljøministeren, der er ressortmyndighed (focal po‐
int) for kontakter til nabostater i forbindelse med grænseo‐
verskridende høringer, bør miljøministeren tilsvarende stille
oplysningerne til rådighed for den pågældende stat.
Herved sikres, at berørte stater ligeledes får stillet oplysnin‐
gerne nævnt i jernbanelovens § 38 h, stk. 2, til rådighed
tidligt i miljøkonsekvensvurderingen og senest, så snart op‐
lysningerne med rimelighed kan gives. Der henvises i øvrigt
til de specielle bemærkninger til jernbanelovens § 38 h, stk.
1 og 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 25.
Til nr. 29 og 30
Det følger af jernbanelovens § 38 i, stk. 3, at med henblik på
gennemførelse af en international høring, jf. stk. 1 og 2, sen‐
der miljøministeren miljøkonsekvensrapporten til et ansøgt
projekt, de oplysninger, der er nævnt i § 38 h, stk. 2, 3 og
5, oplysninger om projektets mulige grænseoverskridende
virkninger på miljøet, herunder på menneskers sundhed, og
oplysninger om beslutningsproceduren, herunder angivelse
af en frist for afgivelse af bemærkninger, til den berørte stat.
Ved lovforslagets § 2, nr. 29, foreslås jernbanelovens § 38 i,
stk. 3, der bliver stk. 4, ændret således, at »miljøkonsekvens‐
rapporten til et ansøgt projekt,« udgår og »§ 38 h, stk. 2, 3
og 5« ændres til »§ 38 h, stk. 2, 5 og 6«.
Lovforslagets § 2, nr. 29, er en konsekvensændring som
63
følge af den foreslåede nyaffattelse af jernbanelovens § 38
h, jf. lovforslagets § 2, nr. 25.
Ved lovforslagets § 2, nr. 30, foreslås i jernbanelovens §
38 i, stk. 3, der bliver stk. 4, indsat som 2. pkt., at fristen
for afgivelse af bemærkninger fastsættes i overensstemmelse
med § 38, stk. 6, 2. og 3. pkt., i lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Lovforslagets § 2, nr. 30, har baggrund i, at der for fastsæt‐
telse af høringsfrister for internationale høringer i forbindel‐
se med afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold
(scoping) og høringer over miljøkonsekvensrapporten m.v.
bør gælde det samme som i miljøvurderingsloven, da mil‐
jøministeren er Danmarks kontaktpunkt (focal point) for så‐
danne høring.
Til nr. 31
Det følger af jernbanelovens § 38 j, stk. 1, 1. og 2. pkt., at
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) træffer afgørelse om, hvorvidt et ansøgt projekt, der
er omfattet af § 38 a, stk. 1 og 2, kan tillades. Afgørelsen
træffes på grundlag af Banedanmarks ansøgning, miljøkon‐
sekvensrapporten, eventuelle supplerende oplysninger og re‐
sultatet af de høringer, der er foretaget.
Hvor et projekt har grænseoverskridende miljøpåvirkninger
i en anden stat skal afgørelsen om tilladelse ligeledes træffes
på baggrund af miljøministerens eventuelle samtykke efter
jernbanelovens § 38 i, stk. 1 eller 2.
I medfør af jernbanelovens § 38 j, stk. 1, 2. pkt., skal der
således tages behørigt hensyn til resultaterne af de høringer,
der er foretaget, jf. jernbanelovens § 38 h, stk. 1 og 2, og
eventuelt § 38 i, samt de oplysninger der er indsamlet i
henhold til § 38 g.
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) skal ligeledes sikre, at miljøkonsekvensrapporten og
eventuelle supplerende oplysninger er tidssvarende i forhold
til miljøkonsekvensvurderingen af det konkrete projekt, jf.
jernbanelovens § 38 j, stk. 1, 3. pkt. Dette har særlig betyd‐
ning, hvis den tidsmæssige udstrækning fra Banedanmarks
fremlæggelse af miljøkonsekvensrapporten frem til Trafik-
og Byggestyrelsens (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens)
afgørelse har været lang og/eller præget af ændrede forud‐
sætninger, f.eks. hvis der undervejs har været projektændrin‐
ger, eller hvis der på grund af projektets karakter og kom‐
pleksitet har været en særlig lang proces.
Det fremgår desuden af de specielle bemærkninger til jern‐
banelovens § 38 j i lov nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring
af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige
andre love, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 134 som
fremsat, at Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) skal foretage sin egen selvstændige vurde‐
ring af miljøkonsekvensrapportens beskrivelse af projektet,
jf. EU-Domstolens domme C-50/09 og C-508/03 og VVM-
direktivets artikel 3. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) kan i den forbindelse stille vilkår
om, at en tilladelse skal udnyttes inden for en nærmere
bestemt tidsmæssig udstrækning.
Jernbanelovens § 38 j finder ikke anvendelse for de projek‐
ter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov.
Jernbanelovens § 38 j implementerer VVM-direktivets arti‐
kel 2, stk. 1, artikel 8 og 8 a, stk. 5 og 6.
Det foreslås, at nyaffatte jernbanelovens § 38 j, stk. 1, såle‐
des, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse
om, hvorvidt et ansøgt projekt, der er omfattet af § 38 a, stk.
1 og 2, kan tillades. Afgørelsen træffes på grundlag af Bane‐
danmarks ansøgning, miljøkonsekvensrapporten, eventuelle
supplerende oplysninger og resultatet af de høringer, der er
foretaget, samt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens begrun‐
dede konklusion. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal, før
der træffes afgørelse, sikre, at miljøkonsekvensrapporten,
eventuelle supplerende oplysninger og den begrundede kon‐
klusion er tidssvarende.
Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at VVM-
direktivets krav om, at den kompetente myndighed skal
foretage en selvstændige vurdering af et projekts indvirknin‐
ger på miljøet, som er baseret på undersøgelse af miljøkon‐
sekvensrapporten, høringssvar samt evt. supplerende oplys‐
ninger (den begrundede konklusion), samt at myndigheden
bl.a. skal tage hensyn til den begrundede konklusion, når
der træffes afgørelse, allerede i dag følger af officialprin‐
cippet. Forslaget er således en præcisering af, at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsens afgørelse om administrative til‐
ladelse foruden Banedanmarks ansøgning, miljøkonsekvens‐
rapport og eventuelle supplerende oplysninger, skal træffes
på grundlag af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens begrunde‐
de konklusion, samt at styrelsen skal sikre, at denne er tids‐
svarende. Der er tale om videreførelse af gældende ret. Der
henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Jernbanelovens § 38 j, stk. 1, finder ikke anvendelse for de
projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov. Bane‐
danmark skal dog i praksis sikre, at anlægsloven for et an‐
lægslovsprojekt udarbejdes på grundlag af miljøkonsekvens‐
rapporten, eventuelle supplerende oplysninger, resultatet af
de høringer, der er foretaget, og styrelsens begrundede kon‐
klusion samt sikre, at disse er tidssvarende før vedtagelsen
af anlægsloven.
Til nr. 32
Det følger af jernbanelovens § 38 j, stk. 2, at Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal
træffe afgørelse efter stk. 1 inden for en rimelig frist. Så‐
fremt Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Bo‐
ligstyrelsen) ikke kan træffe afgørelse inden for en rimelig
frist, meddeles dette Banedanmark samt begrundelsen her‐
for.
64
I jernbanelovens § 38 j, stk. 2, foreslås »Såfremt« ændret til
»Hvis« for at opnå et nutidigt sprog i bestemmelsen.
Til nr. 33
Det følger af jernbanelovens § 38 k, stk. 1, at hvis Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
træffer afgørelse om at tillade det ansøgte projekt, jf. § 38
j, skal afgørelsen indeholde alle de miljømæssige betingel‐
ser, der er knyttet hertil, en beskrivelse af alle projektets
særkender og de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at
undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere
væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet samt eventu‐
elle overvågningsforanstaltninger.
De miljømæssige betingelser, der er knyttet til afgørelsen,
kan være vilkår, som nævnt i § 38 k, stk. 2, men kan f.eks.
også være miljømæssige forudsætninger, som er til stede
på tidspunktet for tilladelsen til at anlægge jernbaneanlægs‐
projektet, f.eks. trafikprognoser. Hvis sådanne miljømæssige
forudsætninger ændrer sig, vil det f.eks. kunne resultere i, at
tilladelsen eller afværgeforanstaltninger skal tilpasses.
Baggrunden for at kræve begrundelse for en tilladelse, der
kan give Banedanmark fuldt ud medhold er, at den kompe‐
tente VVM-myndighed skal vise, at der i tilladelsen er taget
hensyn til resultater af de gennemførte høringer og indsam‐
lede oplysninger. Herved sikres åbenhed og ansvarlighed i
forvaltningen, jf. 2014-VVM-direktivets betragtning nr. 34.
Jernbanelovens § 38 k implementerer VVM-direktivets arti‐
kel 8 a, stk. 1, 2 og 4.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 38 k, stk. 1, således,
at efter »§ 38 j« indsættes », stk. 1«, efter »indeholde«
indsættes »den begrundede konklusion samt«, og »hertil«
ændres til »til afgørelsen«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens afgørelse om at tillade et jernbaneanlægs‐
projekt, jf. § 38 j, stk. 1, skal indeholde den begrundede
konklusion samt alle de miljømæssige betingelser, der er
knyttet til afgørelsen, en beskrivelse af alle projektets sær‐
kender og de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at
undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere
væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet samt eventu‐
elle overvågningsforanstaltninger.
Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at VVM-
direktivets krav om, at den begrundede konklusion skal væ‐
re indeholdt i en afgørelse om tilladelse til et projekt, alle‐
rede i dag følger af officialprincippet. Forslaget er således
en præcisering af, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens be‐
grundede konklusion om et konkret jernbaneanlægsprojekt
skal være indeholdt i styrelsens afgørelse om tilladelse til
projektet. Der er tale om videreførelse af gældende ret. Der
henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Jernbanelovens § 38 k, stk. 1, finder ikke anvendelse for de
projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov. Bane‐
danmark skal dog i praksis sikre, at styrelsens begrundede
konklusion, alle de miljømæssige betingelser, der er knyttet
til tilladelsen, en beskrivelse af alle projektets særkender
og de foranstaltninger, der påtænktes truffet for at undgå,
forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere væsent‐
lige skadelige indvirkninger på miljøet og eventuelle over‐
vågningsforanstaltninger fremgår af anlægsloven. Oplysnin‐
gerne vil som udgangspunkt følge af lovbemærkningerne til
anlægsloven.
Til nr. 34
Det følger af jernbanelovens § 38 k, stk. 2, 2. pkt., at Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
skal, såfremt projektet har væsentlige skadelige indvirknin‐
ger på miljøet, stille vilkår om Banedanmarks overvågning
heraf.
I jernbanelovens § 38 k, stk. 2, 2. pkt., foreslås »såfremt«
ændret til »hvis« for at opnå et nutidigt sprog i bestemmel‐
sen.
Til nr. 35
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) kan stille vilkår for administrative tilladelser med
henblik på opfyldelse af dette kapitels formål, jf. jernbane‐
lovens § 1, stk. 3. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) skal, såfremt projektet har væ‐
sentlige skadelige indvirkninger på miljøet, stille vilkår om
Banedanmarks overvågning heraf, jf. jernbanelovens § 38 k,
stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om over‐
vågningens gennemførelse, om indholdet af overvågningen,
om, at overvågningen i visse tilfælde skal udøves af andre
end Banedanmark, og om indberetning til ministeren af re‐
sultaterne af overvågningen, jf. jernbanelovens § 38 k, stk.
4.
Bemyndigelsen i jernbanelovens § 38 k, stk. 4, er udmøntet
ved bekendtgørelse nr. 451 af 8. maj 2017 om overvågning,
samordnet procedure og offentliggørelse ved vurdering af
virkning på miljøet (VVM) af statslige vej- og jernbanepro‐
jekter.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan beslutte, at eksister‐
ende overvågningsordninger kan anvendes som vilkår, jf.
bekendtgørelsens § 3, stk. 2.
Det foreslås indsat i jernbanelovens § 38 k, stk. 2, 3. pkt., at
hvor det er hensigtsmæssigt, kan der anvendes eksisterende
overvågningsordninger.
Det foreslåede vil indebære, at Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen kan stille vilkår om, at der ved Banedanmarks over‐
vågning af et projekts væsentlige skadelige indvirkninger
på miljøet, skal anvendes eksisterende overvågningsordnin‐
ger. Der kan således anvendes eksisterende overvågnings‐
65
ordninger fra anden EU-lovgivning eller ordninger, som er
fastsat i anden lovgivning eller i medfør af anden lovgiv‐
ning, hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til det konkrete
projekt og formålet med overvågningen. Det foreslåede føl‐
ger i dag af § 3, stk. 2, i bekendtgørelsen nr. 451 af 8.
maj 2017 om overvågning, samordnet procedure og offent‐
liggørelse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM) af
statslige vej- og jernbaneprojekter. Det er dog Transport- og
Boligministeriets vurdering, at det i stedet bør følge direkte
af jernbaneloven, hvorfor bekendtgørelsen vil blive ændret i
overensstemmelse hermed. Der er således tale om viderefø‐
relse af gældende ret.
Jernbanelovens § 38 k, stk. 2, finder ikke anvendelse for de
projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov. Ved
sådanne projekter kan der dog ligeledes anvendes eksister‐
ende overvågningsordninger, hvor det er hensigtsmæssigt.
Til nr. 36
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
relsen) kan stille vilkår for administrative tilladelser med
henblik på opfyldelse af dette kapitels formål, jf. jernbane‐
lovens § 1, stk. 3. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) skal, såfremt projektet har væ‐
sentlige skadelige indvirkninger på miljøet, stille vilkår om
Banedanmarks overvågning heraf, jf. jernbanelovens § 38 k,
stk. 2.
Hvilke vilkår, der stilles, afhænger af det konkrete jernba‐
neanlægsprojekt, herunder hvilke indvirkninger på miljøet
projektet har. Vilkår kan f.eks. være støjvilkår, at der skal
anvendes bestemte arbejdsmetoder eller –materiel, afværge‐
foranstaltninger, at anlægsarbejdet skal ske i bestemte tids‐
rum, f.eks. i eller uden for sommerferien eller uden for
ynglesæsoner.
Hvis jernbaneanlægsprojektet har væsentlige skadelige ind‐
virkninger på miljøet, skal desuden stilles vilkår om Bane‐
danmarks overvågning af indvirkningerne på miljøet med
henblik på bl.a. at fastslå, om de pågældende foranstaltnin‐
ger virker som ønsket.
Banedanmark skal således dokumentere, at foranstaltninger‐
ne gennemføres i de relevante faser, dvs. navnlig anlægs-
og/eller driftsfasen, men også en eventuel nedrivningsfase.
Omfanget, indholdet og den tidsmæssige udstrækning af
de nævnte procedurer skal være proportionale med projek‐
tets art, placering og dimensioner samt omfanget af dets
indvirkning på miljøet. Der kan anvendes eksisterende over‐
vågningsordninger fra anden EU-lovgivning eller ordninger,
som er fastsat i anden lovgivning eller i medfør af anden
lovgivning, hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til det
konkrete projekt og formålet med overvågningen.
Derudover skal Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Byg‐
ge- og Boligstyrelsen) fastlægge procedurer for den over‐
vågning, som Banedanmark skal foretage med henblik på
at fastslå, om de pågældende foranstaltninger virker som
ønsket. Samtidig skal procedurerne også gerne identificere
eventuelle uforudsete væsentlige skadelige indvirkninger på
miljøet i de forskellige faser, således at der foretages en
passende afhjælpning heraf. Denne overvågning bør ikke
overlappe eller stille yderligere krav om overvågning end,
hvad der kræves i henhold til anden EU-lovgivning end
VVM-direktivet og i henhold til anden lovgivning.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om over‐
vågningens gennemførelse, om indholdet af overvågningen,
om, at overvågningen i visse tilfælde skal udøves af andre
end Banedanmark, og om indberetning til ministeren af re‐
sultaterne af overvågningen, jf. jernbanelovens § 38 k, stk.
4.
Der er fastlagt overordnede procedurer for overvågning i
bekendtgørelse nr. 451 af 8. maj 2017 om overvågning,
samordnet procedure og offentliggørelse ved vurdering af
virkning på miljøet (VVM) af statslige vej- og jernbanepro‐
jekter, der er udmøntet ved jernbanelovens § 38 k, stk. 4. De
konkrete tiltag vil derimod følge af afgørelsen om tilladelse,
da disse afhænger af det konkrete jernbaneanlægsprojekt.
Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at hvis et statsligt
jernbaneprojekt har væsentlige skadelige indvirkninger på
miljøet, fastsætter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vilkår
om overvågning heraf i tilladelsen til statslige jernbanepro‐
jekter i medfør af jernbanelovens § 38 k, stk. 2. Vilkår
fastsættes konkret under hensyn til projektets væsentlige
indvirkninger på miljøet, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter i vilkårene de
relevante mål og parametre, samt perioden for overvågnin‐
gen, herunder om overvågningen skal foretages i interval‐
ler. Vilkårene skal stå i et rimeligt forhold til projektets art,
placering, økonomi og dimensioner, samt omfanget af dets
indvirkninger på miljøet, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1.
Ifølge bekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 2, varetager Bane‐
danmark overvågningen ved statslige jernbaneprojekter og
styrelsen skal indhente alle relevante oplysninger til brug
for overvågningen. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan
pålægge Banedanmark at foretage nødvendige dispositioner
for at sikre, at overvågningen gennemføres, og kan beslutte,
at overvågning skal udøves af andre end Banedanmark, jf. §
4, stk. 3.
Banedanmark skal, hvis der pålægges vilkår om overvåg‐
ning, løbende indberette resultaterne af overvågningen til
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Trafik-, Bygge- og Bo‐
ligstyrelsen fastsætter de nærmere krav til hyppigheden og
arten af indberetning i vilkår om overvågning, jf. bekendtgø‐
relsens § 5.
Kræves der andre tilladelser til projektets anlæg, drift og
eventuelle nedrivning kan vilkår om overvågning fastsættes
i sådanne tilladelser, såfremt der er hjemmel i den lov, som
tilladelsen eller tilladelserne udstedes i medfør af.
66
Jernbanelovens § 38 k implementerer VVM-direktivets arti‐
kel 8 a, stk. 1, 2 og 4.
Det foreslås indsat i jernbanelovens § 38 k, stk. 3, at vilkår,
jf. stk. 2, skal stå i et rimeligt forhold til projektets art, pla‐
cering og dimensioner samt omfanget af dets indvirkninger
på miljøet.
Det foreslåede vil indebære, at både vilkår, der kan stilles
efter jernbanelovens § 38 k, stk. 2, 1. pkt., og vilkår om
overvågning, der skal stilles, hvis projektet har væsentlige
skadelige indvirkninger på miljøet, jf. § 38 k, stk. 2, 2. pkt.,
skal være proportionale i forhold til projektets art, placering
og dimensioner samt omfanget af projektets indvirkninger
på miljøet. Dette er bl.a. fastslået i lovbemærkningerne til
den gældende jernbanelovs § 38 k, jf. Folketingstidende
2015-16, A, L 134 som fremsat, samt i bekendtgørelsens
§ 3, stk. 1, for så vidt angår vilkår om overvågning. Lovfor‐
slagets § 2, nr. 36, er dermed en præcisering af gældende
ret, og der er således tale om videreførelse af gældende
ret. Bekendtgørelsen forventes ændret i overensstemmelse
hermed.
Jernbanelovens § 38 k, stk. 3, finder ikke anvendelse for de
projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov. Ved
sådanne projekter skal vilkår dog i praksis ligeledes stå i et
rimeligt forhold til projektets art, placering og dimensioner
samt omfanget af dets indvirkninger på miljøet.
Til nr. 37
Det følger af jernbanelovens § 38 l, stk. 1, at Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) kan
genoptage en afgørelse om at tillade et ansøgt projekt, jf. §
38 j, og om nødvendigt meddele forbud og påbud, herunder
tilbagekalde en tilladelse eller fastsætte særlige vilkår til
en eksisterende tilladelse, såfremt 1) der fremkommer nye
oplysninger om projektets væsentlige skadelige indvirkning
på miljøet, 2) projektets væsentlige skadelige indvirkning
ikke kunne forudses ved styrelsens meddelelse af tilladelse
eller 3) projektets væsentlige skadelige indvirkning i øvrigt
går ud over det, som blev lagt til grund ved styrelsens med‐
delelse af tilladelse.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 38 l, stk. 1, således,
at efter »§ 38 j« indsættes », stk. 1« og »såfremt« ændres til
»hvis«.
Forslaget er en præcisering af, at administrativ tilladelse
træffes efter jernbanelovens § 38 j, stk. 1, samt en sproglig
præcisering for at opnå et nutidigt sprog i bestemmelsen.
Til nr. 38
Det følger af jernbanelovens § 38 m, stk. 1, hvilke oplys‐
ninger, som Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen) skal sikre, straks gøres tilgængelige for
offentligheden og de berørte myndigheder, når styrelsen har
truffet afgørelse om at give eller nægte administrativ tilla‐
delse. Det følger af § 38 m, stk. 1, nr. 1, at der bl.a. er tale
om indholdet af afgørelsen og de betingelser, der eventuelt
er knyttet hertil.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 38 m, stk. 1, nr. 1,
således, at efter »hertil« indsættes », jf. § 38 k, stk. 1-5«.
Forslaget vil indebære, at § 38 m, stk. 1, nr. 1, henviser
til de relevante bestemmelser i jernbanelovens § 38 k, stk.
1-5, vedrørende de indholdsmæssige krav til henholdsvis
afgørelse om at give eller nægte administrativ tilladelse. Der
er tale om videreførelse af gældende ret.
Ændringen sikrer en direktivnær implementering af ordly‐
den af VVM-direktivets artikel 9, stk. 1, litra a. Det bemær‐
kes i den forbindelse, at Kommissionen i åbningsskrivelsen
påpeger, at bestemmelsen i miljøvurderingsloven, der imple‐
menterer artikel 9, stk. 1, litra a, ikke indeholder krydshen‐
visningerne til direktivets artikel 8 a, stk. 1 og 2.
Til nr. 39
Det følger af jernbanelovens § 38 m, stk. 1, nr. 4, at Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
bl.a. skal gøre de oplysninger, der er indsamlet i henhold til
§ 38 h, stk. 1, 2. pkt., § 38 h, stk. 2, og § 38 i, tilgængelige
for offentligheden og berørte myndigheder, når styrelsen
har truffet afgørelse om at give eller nægte administrativ
tilladelse.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 38 m, stk. 1, nr. 4,
således, at »§ 38 h, stk. 1, 2. pkt.« ændres til »§ 38 g, stk. 9,
2. pkt.«, og »stk. 2« ændres til »stk. 5«.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af den fore‐
slåede ændring af jernbanelovens § 38 g, stk. 9, jf. lovforsla‐
gets § 2, nr. 23, og nyaffattelse af jernbanelovens § 38 h,
så bestemmelsen fremover indeholder alle bestemmelser om
høringer m.v., jf. lovforslagets § 2, nr. 25.
Til nr. 40
Det følger af jernbanelovens § 38 m, stk. 2, at Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal
underrette alle stater, der er blevet hørt, jf. § 38 i, stk. 3, og
fremsende de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 38 m, stk. 2, således,
at »stk. 3« ændres til »stk. 4«.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af den fore‐
slåede indsættelse af nyt stk. 3 i jernbanelovens § 38 i, jf.
lovforslagets § 2, nr. 28.
Til nr. 41
Det følger af jernbanelovens § 38 m, stk. 4, at i de projekter,
hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, skal Banedan‐
mark underrette alle de stater, der er blevet hørt, jf. § 38 i,
stk. 3, og fremsende de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.
67
Det foreslås, at ændre jernbanelovens § 38 m, stk. 4, således,
at »stk. 3« ændres til »stk. 4«.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af den fore‐
slåede indsættelse af nyt stk. 3 i jernbanelovens § 38 i, jf.
lovforslagets § 2, nr. 28.
Til nr. 42
Det følger af jernbanelovens § 38 n, at ved udførelsen af
opgaver i jernbanelovens kapitel 6 a er Trafik- og Byggesty‐
relsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) uafhængig af
instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.
Dette betyder, at Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) ikke er underlagt transportmini‐
sterens instruktionsbeføjelse ved styrelsens varetagelse af
opgaver i forbindelse med gennemførelsen af en miljøkon‐
sekvensvurdering for statslige jernbaneanlægsprojekter samt
meddelelse af administrativ tilladelse til gennemførelse af
projekterne, dvs. hvor styrelsen varetager rollen som VVM-
myndighed.
Formålet med forvaltningsrettens inhabilitetsregler er for det
første at sikre, at afgørelser i den offentlige forvaltning
træffes på grundlag af saglige hensyn, herunder at disse
ikke påvirkes af uvedkommende hensyn, og for det andet
at sikre, at offentligheden har tillid til, at de afgørelser,
der træffes af den offentlige forvaltning, ikke påvirkes af
uvedkommende hensyn. Speciel inhabilitet er reguleret i
forvaltningslovens kapitel 2, og vedrører spørgsmålet om,
under hvilke omstændigheder den, der virker inden for den
offentlige forvaltning, skal undlade at medvirke ved den
pågældende myndigheds behandling af en bestemt, allerede
foreliggende sag. Forvaltningsloven regulerer alene speciel
inhabilitet. Myndighedsinhabilitet er derimod reguleret ved
ulovbestemte retsgrundsætninger, hvorefter en forvaltnings‐
myndighed ligeledes kan være inhabil ud fra samme betragt‐
ninger om speciel inhabilitet, som reguleret i forvaltningslo‐
ven.
Reglerne om speciel inhabilitet i forvaltningsloven finder
alene anvendelse for afgørelsessager, jf. forvaltningslovens
§ 2, stk. 1, og for behandling af sager om indgåelse af
kontraktforhold eller lignende privatretlige dispositioner, jf.
§ 2, stk. 2. Uden for dette anvendelsesområde falder bl.a.
faktisk forvaltningsvirksomhed. Her gælder tilsvarende en
uskreven retsgrundsætning om speciel inhabilitet. Den of‐
fentlige forvaltning skal således være upartisk, herunder
objektiv, i både bl.a. afgørelsessager og ved varetagelse af
faktisk forvaltningsvirksomhed.
Jernbanelovens § 38 n implementerer VVM-direktivets arti‐
kel 9 a, første afsnit. Det bemærkes, at direktivets artikel
9 a, andet afsnit, ikke er relevant for implementeringen af
VVM-direktivet i jernbaneloven, da den kompetente myn‐
dighed, Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen), aldrig vil være bygherre for statslige jernba‐
neanlægsprojekter, da enten Banedanmark eller et statsligt
selskab varetager denne funktion ved sådanne anlægsprojek‐
ter. Dette afsnit er derfor ikke implementeret i jernbanelo‐
ven.
Det foreslås at indsætte som jernbanelovens § 38 n, 2. pkt.,
at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udfører opgaverne i
jernbanelovens kapitel 6 a på objektiv vis.
Den foreslåede ændring vil indebære en præcisering af, at
VVM-myndigheden skal udføre opgaverne forbundet med
miljøkonsekvensvurderingen af et konkret projekt på objek‐
tiv vis, f.eks. hvor styrelsen træffer screeningsafgørelse og
meddeler administrativ tilladelse til et statsligt jernbanean‐
lægsprojekt. Der er således tale om videreførelse af gælden‐
de ret, da dette krav allerede følger af inhabilitetsreglerne, jf.
ovenfor.
Ændringen sikrer en direktivnær implementering af ordly‐
den af VVM-direktivets artikel 9 a, første afsnit. Det be‐
mærkes i den forbindelse, at Kommissionen i åbningsskri‐
velsen påpeger, at det efter Kommissionens vurdering, er
i strid med direktivet, at bestemmelser, der implementerer
artikel 9 a, første afsnit, ikke udtrykkeligt angiver, at den
kompetente myndighed skal udføre sine opgaver på objektiv
vis og ikke må befinde sig i en situation, der giver anledning
til en interessekonflikt.
Det er ikke hensigten, at kravet i den foreslåede § 38 n, 2.
pkt., går videre end hvad i forvejen følger af den almindeli‐
ge forvaltningsret om speciel inhabilitet, jf. ovenfor.
Til nr. 43
Det følger af jernbanelovens § 38 o, at for projekter, der
er omfattet af § 17 a, stk. 1 og 2, fører Trafik- og Bygge‐
styrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) tilsyn med
overholdelse af bestemmelserne i dette kapitel og med, at
vilkår m.v. for projekternes gennemførelse overholdes.
Henvisningen til jernbanelovens § 17 a, stk. 1 og 2, er en
fejl, da de korrekte bestemmelser er jernbanelovens § 38 a,
stk. 1 og 2, som fremgår af jernbanelovens kapitel 6 a om
miljøkonsekvensvurdering af statslige jernbaneanlæg. Det
fremgår af jernbanelovens § 38 a, stk. 1 og 2, ved hvilke
statslige jernbaneanlægsprojekter, der kræves en vurdering
af projektets indvirkning på miljøet samt administrativ tilla‐
delse. Med henblik på at rette op på fejlen i jernbanelovens
§ 38 o foreslås »§ 17 a, stk. 1 og 2« ændret til »§ 38 a, stk. 1
og 2«.
Til nr. 44
Banedanmarks opgaver i henhold til jernbanelovens kapitel
6 a kan delegeres til et dertil oprettet statsligt selskab for de
projekter, der tillades ved vedtagelsen af en anlægslov, jf.
Folketingstidende 2015-16, A, L 134 som fremsat, side 26.
Transport- og Boligministeriet varetager de nødvendige
myndighedsopgaver, så som gennemførelse af offentlig hø‐
ring, hvis Banedanmarks opgaver er delegeret til et statsligt
68
selskab, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 134 som frem‐
sat, side 26.
Der er derimod ikke hjemmel til, at Banedanmarks opgaver
i henhold til jernbanelovens kapitel 6 a kan delegeres til
et statsligt selskab, for de projekter, der skal tillades admini‐
strativt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, jf. jernbanelo‐
vens § 38 a, stk. 1 og 2.
Det foreslås, at indsætte som jernbanelovens § 112, stk. 4,
at transportministeren kan bemyndige statslige selskaber til
helt eller delvist at udøve de beføjelser, som Banedanmark
er tillagt efter dette kapitel eller regler fastsat i medfør af
dette kapitel, for et konkret projekt, jf. § 38 a.
Det foreslåede vil indebære, at transportministeren kan dele‐
gere Banedanmarks opgaver i henhold til jernbanelovens ka‐
pitel 6 a, for et konkret projekt, til et statsligt selskab, uanset
om projektet skal tillades administrativt af Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen, jf. § 38 a, stk. 1 og 2, eller tillades ved
vedtagelsen af en anlægslov, jf. § 38 a, stk. 3.
Transportministerens mulighed for at delegere Banedan‐
marks opgaver til et statsligt selskab for et konkret projekt,
der skal tillades ved vedtagelsen af en anlægslov er vide‐
reførelse af gældende ret. Muligheden for at delegere Ba‐
nedanmarks opgaver til et statsligt selskab for et konkret
projekt, der skal tillades administrativt af Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen er en udvidelse af gældende ret. Transport-
og Boligministeriet vurderer at forslaget er hensigtsmæssigt,
da disse projekter ligeledes bør kunne varetages af statslige
selskaber.
Det foreslåede vil derudover som udgangspunkt indebære,
at transportministeren varetager de nødvendige myndigheds‐
opgaver, hvis Banedanmarks opgaver i henhold til jernbane‐
lovens kapitel 6 a, for et konkret projekt, der skal tillades
ved vedtagelsen af en anlægslov, er delegeret til et statsligt
selskab.
De nødvendige myndighedsopgaver er bl.a. gennemførelse
af offentlig høring efter den foreslåede § 38 h, stk. 6.
Til nr. 45
Det følger af jernbanelovens § 115 a, stk. 3, at søgsmål til
prøvelse af afgørelser efter § 38 d og § 38 j skal være anlagt,
inden 6 måneder efter at afgørelsen er offentliggjort.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 115 a, stk. 3, således,
at efter »§ 38 j« indsættes », stk. 1,«.
Det foreslåede vil indebære en præcisering af, at søgsmål
til prøvelse af en afgørelse om administrativ tilladelse, jf.
jernbanelovens § 38 j, stk. 1, skal være anlagt, inden 6
måneder efter at afgørelsen er offentliggjort.
Til nr. 46
Det følger af VVM-direktivets artikel 11, stk. 5, at med hen‐
blik på at gøre de øvrige bestemmelser i artikel 11 mere ef‐
fektive, skal medlemsstaterne sikre, at praktiske oplysninger
om adgang til klage- og domstolsprøvelse stilles til rådighed
for offentligheden.
Afgørelser truffet efter kapitel 6 a kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed, jf. jernbanelovens § 115
a, stk. 1. Dermed vil der ikke være klageadgang over de
afgørelser, der træffes som led i gennemførelsen af en mil‐
jøkonsekvensvurdering for de projekter, hvor der meddeles
administrativ tilladelse. Afgørelser truffet efter kapitel 6 a
er bl.a. screeningsafgørelser, jf. jernbanelovens 38 d, stk. 1,
og administrative tilladelser, jf. jernbanelovens § 38 j, stk.
1. Sådanne afgørelser kan således ikke påklages til anden
administrativ myndighed, herunder f.eks. Transport- og Bo‐
ligministeriets departement eller et klagenævn. Afgørelser‐
ne kan derimod efterprøves ved domstolene. En anlægslov,
hvorved et statsligt jernbaneanlægsprojekt tillades, kan til‐
svarende ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Ved søgsmål om forhold omfattet af jernbanelovens kapitel
6 a, herunder søgsmål om miljømæssige spørgsmål i forhold
til projekter, der opnår tilladelse ved anlægslov, jf. § 38 a,
stk. 3, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke
er uoverkommelige høje for de berørte parter, jf. jernbane‐
lovens § 115 a, stk. 2. Forpligtelsen påhviler alle retsinstan‐
ser. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende
regler i retsplejeloven, jf. bemærkningerne til lov nr. 658
af 8. juni 2016 om ændring af lov om offentlige veje m.v.,
jernbaneloven og forskellige andre love, jf. Folketingstiden‐
de 2015-16, A, L 134 som fremsat, side 38. Bestemmelsen
har ligeledes til hensigt at sikre overholdelse af kravet i
Århuskonventionen om, at de tilgængelige retsmidler ikke
må være uoverkommeligt dyre. Derfor skal bestemmelsen
forstås i overensstemmelse med Århuskonventionen, VVM-
direktivet samt EU-Domstolens praksis, der knytter sig her‐
til, jf. herved bl.a. dom af 11. april 2013 i sag C-260/11,
Edwards og Pallokaropoulos, og dom af 13. februar 2014
i sag C-530/11, Kommissionen mod Storbritannien. Jernba‐
nelovens § 115 a, stk. 2, omfatter både prøvelse af de ad‐
ministrative afgørelser, som Trafik- og Byggestyrelsen (nu
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) træffer i henhold til jern‐
banelovens kapitel 6 a, jf. § 38 a, stk. 1 og 2, samt prøvelse
af projekter, hvor der gives tilladelse ved anlægslov, jf. § 38
a, stk. 3.
Søgsmål til prøvelse af screeningsafgørelser, jf. jernbanelo‐
vens § 38 d, stk. 1, og administrative tilladelser, jf. jernba‐
nelovens § 38 j, stk. 1, skal være anlagt inden 6 måneder
efter, at afgørelsen er offentliggjort, jf. jernbanelovens § 115
a, stk. 3. Fristen gælder ethvert miljømæssigt søgsmål mod
myndighederne, der forudsætter en prøvelse af den pågæl‐
dende afgørelse. Søgsmålsfristen kan ikke fraviges af den
myndighed, der har truffet den pågældende afgørelse. Søgs‐
målsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen offentliggøres
i overensstemmelse med jernbanelovens § 38 d, stk. 6, og §
38 m, stk. 1. Jernbanelovens § 115 a, stk. 3, finder alene an‐
vendelse for de afgørelser, der træffes i medfør af den admi‐
nistrative procedure for projekter omfattet af jernbanelovens
69
§ 38 a, stk. 1 og 2, og således ikke for anlægslovsprojekter,
jf. jernbanelovens § 38 a, stk. 3.
Det foreslås, at indsætte som jernbanelovens § 115 a, stk. 4,
at transportministeren fastsætter nærmere regler om hvordan
praktiske oplysninger om adgang til domstolsprøvelse, jf.
stk. 1-3, stilles til rådighed for offentligheden.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse skal ud‐
møntes ved en bekendtgørelse, hvori det fastsættes, hvordan
de praktiske oplysninger om adgang til domstolsprøvelse
stilles til rådighed for offentligheden. Det er Transport- og
Boligministeriets vurdering, at de praktiske oplysninger om
adgang til domstolsprøvelse f.eks. kan stilles til rådighed for
offentligheden på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjem‐
meside. At det kan fastsættes i en bekendtgørelse, fremfor
i jernbaneloven, hvordan oplysningerne skal stilles til rådig‐
hed for offentligheden, vil indebære, at dette kan ændres lø‐
bende i overensstemmelse med den teknologiske udvikling
og offentlighedens ønsker hertil. En ændring af hvordan
oplysningerne stilles til rådighed, vil således ikke kræve en
ændring af jernbaneloven fremadrettet.
Ved praktiske oplysninger om adgang til domstolsprøvelse
forstås bl.a. hvordan en sag indbringes for domstolene samt
en kort beskrivelse af Århuskonventionens krav om, at de
tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dy‐
re. Det vil ligeledes være hensigtsmæssigt at oplyse, hvad
det indebærer, at afgørelser truffet efter jernbanelovens kapi‐
tel 6 a ikke kan påklages til anden administrativ myndighed,
jf. jernbanelovens § 115 a, stk. 1, jf. ovenfor.
Til nr. 47
Det følger af jernbanelovens § 116, stk. 2, nr. 1, at med bøde
straffes den, der i strid med § 38 b undlader at indgive skrift‐
lig ansøgning om afgørelse efter § 38 d eller administrativ
tilladelse efter § 38 j.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 116, stk. 2, nr. 1,
således, at efter »§ 38 j« indsættes », stk. 1«.
Det foreslåede vil indebære en præcisering af, at med bøde
straffes den, der bl.a. i strid med jernbanelovens § 38 b
undlader at indgive skriftlig ansøgning om administrativ til‐
ladelse efter jernbanelovens § 38 j, stk. 1.
Til nr. 48
Det følger af jernbanelovens § 116, stk. 2, nr. 2, at med bøde
straffes den, der i strid med §§ 38 d eller 38 j påbegynder
et ansøgt projekt, før Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) har meddelt tilladelse.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 116, stk. 2, nr. 2,
således, at »§§ 38 d eller 38 j« ændres til »§ 38 d eller
§ 38 j, stk. 1,«, og »Trafik- og Byggestyrelsen« ændres til
»Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen«.
Det foreslåede vil indebære en præcisering af, at med bøde
straffes den, der bl.a. i strid med jernbanelovens § 38 j,
stk. 1, påbegynder et ansøgt projekt før Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen har meddelt administrativ tilladelse.
Til nr. 49
Det følger af jernbanelovens § 116, stk. 2, nr. 3, at med bøde
straffes den, der tilsidesætter vilkår for en administrativ tilla‐
delse efter kapitel 6 a eller regler fastsat i medfør af kapitel
6 a.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 116, stk. 2, nr. 3,
således, at »kapitel 6 a eller regler fastsat i medfør af kapitel
6 a« ændres til »§ 38 j, stk. 1«.
Det foreslåede vil indebære en præcisering af, at med bøde
straffes den, der tilsidesætter vilkår for en administrativ tilla‐
delse efter jernbanelovens § 38 j, stk. 1.
Til § 3
Det foreslås i lovforslagets § 3, at loven træder i kraft den 1.
februar 2021.
Ændringsloven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da
hverken vejloven og jernbaneloven gælder for Færøerne og
Grønland.
70
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
I lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige
veje m.v., som ændret ved § 2 i lov nr. 1895 af 29.
december 2015, § 1 i lov nr. 658 af 8. juni 2016
og § 4 i lov nr. 175 af 21. februar 2017, foretages
følgende ændringer:
§ 2. Loven finder anvendelse på offentlige veje og
offentlige stier, jf. § 3, nr. 2 og 3.
1. I § 2 ændres »§ 3, nr. 2 og 3« til: »§ 3, stk. 1, nr.
2 og 3«.
§ 3. ---
Stk. 2. I kapitel 2 a forstås ved:
1) Offentligheden:
a) En eller flere fysiske personer eller juridiske
personer (selskaber m.v.), som direkte eller indi‐
rekte berøres eller forventes berørt af et projekt.
b) En eller flere foreninger eller organisationer,
der har beskyttelsen af landskab, kulturarv, natur
eller miljøinteresser som formål, hvis foreningen
eller organisationen har vedtægter eller love, som
dokumenterer dens formål, og foreningen eller
organisationen en repræsenterer mindst 100 med‐
lemmer.
2-3) ---
2. § 3, stk. 2, nr. 1, affattes således:
»1) Offentligheden: En eller flere fysiske eller
juridiske personer eller foreninger, organisationer
eller grupper.«
3. I § 3, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nyt num‐
mer:
»2) Den berørte offentlighed: Den del af offent‐
ligheden, som er berørt af, kan blive berørt af
eller har en interesse i et projekt. Dette omfatter
også ikke-statslige foreninger og organisationer,
der har beskyttelsen af landskab, kulturarv, natur
eller miljøinteresser som formål, hvis denne har
vedtægter eller love, som dokumenterer dens for‐
mål og repræsenterer mindst 100 medlemmer.«
Nr. 2-5 bliver herefter nr. 3-6.
4) Administrativ tilladelse: Trafik- og Byggesty‐
relsens afgørelse efter § 17 j, der giver Vejdirekto‐
ratet ret til at gennemføre et projekt, der er omfat‐
tet af § 17 a, stk. 1 eller 2.
4. I § 3, stk. 2, nr. 4, der bliver nr. 5, ændres
»Trafik- og Byggestyrelsens« til: »Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsens«, og efter »§ 17 j« indsættes: »,
stk. 1«.
71
5) --- 5. I § 3, stk. 2, indsættes som nr. 7:
»7) Miljøkonsekvensvurdering: En proces, der be‐
står af følgende elementer:
a) Vejdirektoratets udfærdigelse af en miljøkonse‐
kvensrapport, jf. § 17 g.
b) Gennemførelse af høringer af offentligheden og
berørte myndigheder og miljøministerens gennem‐
førelse af høring af berørte stater i henhold til § 17
h og § 17 i.
c) Undersøgelse af de i miljøkonsekvensrapporten
fremlagte oplysninger og eventuelle supplerende
oplysninger, som Vejdirektoratet om nødvendigt
har fremlagt i overensstemmelse med § 17 g, stk.
9, 2. pkt., og af eventuelle relevante oplysninger
modtaget via høringer i henhold til § 17 h og § 17
i.
d) Den begrundede konklusion om et projekts væ‐
sentlige indvirkninger på miljøet under hensynta‐
gen til resultaterne af den i litra c omhandlede
undersøgelse og myndighedens egen supplerende
undersøgelse.
e) Indarbejdelse af den begrundede konklusion i
afgørelserne, jf. § 17 j.«
§ 17 a. Ved Vejdirektoratets etablering, udvidelse
eller ændring af statslige vejanlæg og dertil knyt‐
tede projekter, der er omfattet af bilag 1, kræves
en vurdering af projektets indvirkning på miljøet
samt administrativ tilladelse.
6. I § 17 a, stk. 1, udgår »Ved«, efter »bilag 1,«
indsættes: »der bl.a. på grund af deres art, dimen‐
sioner eller placering kan forventes at få væsentli‐
ge indvirkninger på miljøet,«, og »kræves« ændres
til: »kræver«.
Stk. 2. Ved Vejdirektoratets etablering, udvidelse
eller ændring af statslige vejanlæg og dertil knyt‐
tede projekter, der er omfattet af bilag 2, kræves
administrativ tilladelse, hvis Trafik- og Byggesty‐
relsen efter § 17 d har truffet screeningsafgørelse
om, at der skal gennemføres en vurdering af pro‐
jektets indvirkning på miljøet.
7. I § 17 a, stk. 2, udgår »Ved«, efter »bilag 2,«
indsættes: »der bl.a. på grund af deres art, dimen‐
sioner eller placering kan forventes at få væsentli‐
ge indvirkninger på miljøet,«, og »kræves« ændres
til: »kræver«.
8. Overalt i kapitel 2 a ændres »Trafik- og Byg‐
gestyrelsen« til: »Trafik-, Bygge- og Boligstyrel‐
sen«, og »Trafik- og Byggestyrelsens« ændres til:
»Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens«.
Stk. 3. Ved Vejdirektoratets etablering, udvidelse
eller ændring af statslige vejanlæg og dertil knyt‐
tede projekter, der er omfattet af bilag 1 eller 2,
kræves ikke administrativ tilladelse, når projektet
opnår tilladelse ved anlægslov. Dette kapitels be‐
9. § 17 a, stk. 3, affattes således:
72
stemmelser om offentlig høring, jf. § 17 h, stk.
2, finder ikke anvendelse på projekter, der opnår
tilladelse ved anlægslov.
»Stk. 3. Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller
ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede
projekter, der er omfattet af bilag 1 eller 2, jf. stk.
1 og 2, kræver ikke administrativ tilladelse, når
projektet opnår tilladelse ved anlægslov. Projekter,
hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, kan
fritages fra høring af offentligheden, jf. § 17 h, stk.
6, forudsat at formålet med dette kapitel, jf. § 1,
nr. 6, opfyldes.«
10. I § 17 a indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Et konkret projekt, der er omfattet af bilag
1 eller 2, jf. stk. 1-3, kan i undtagelsestilfælde
helt eller delvist fritages fra dette kapitels bestem‐
melser, hvis anvendelsen af disse bestemmelser vil
skade formålet med projektet, forudsat at formålet
med dette kapitel, jf. § 1, nr. 6, opfyldes. Fritagel‐
sen gælder ikke høring efter § 17 i.
Stk. 5. Transportministeren fastsætter nærmere
regler om anvendelse af fritagelsen i stk. 4, herun‐
der om betingelserne og processen for anvendel‐
sen.«
§ 17 b. ---
Stk. 2. Vejdirektoratet skal før etablering, udvidel‐
se eller ændring af statslige vejanlæg og dertil
knyttede projekter indgive skriftlig ansøgning om
en screeningsafgørelse til Trafik- og Byggestyrel‐
sen, såfremt projektet er opført på bilag 2
11. I § 17 b, stk. 2, indsættes efter »projekter«:
», jf. § 17 a, stk. 2 og 3,«, »såfremt« ændres til:
»hvis«, og efter »bilag 2« indsættes: », jf. dog stk.
3«.
12. I § 17 b indsættes som stk. 3
»Stk. 3. Ønsker Vejdirektoratet, at et projekt, der
er omfattet af bilag 2, jf. stk. 2, skal undergå
en miljøkonsekvensvurdering uden screeningsaf‐
gørelse, jf. 17 d, stk. 1, skal dette meddeles skrift‐
ligt til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.«
§ 17 c. Vejdirektoratets ansøgning efter § 17 b for
et projekt, der er opført på bilag 2, skal indeholde
oplysninger om projektets potentielle indvirkning
på miljøet, jf. bilag 2 a, og tilgængelige resultater
af andre relevante vurderinger af indvirkninger på
miljøet, der er foretaget i medfør af EU-lovgiv‐
ning, der er relevant for det konkrete projekt.
13. I § 17 c, stk. 1, indsættes efter »§ 17 b«:
», stk. 2,«, og »potentielle indvirkning« ændres
til: »karakteristika og dets forventede væsentlige
indvirkninger«.
73
Stk. 2. Ved ansøgning efter stk. 1 kan Vejdirekto‐
ratet fremlægge en beskrivelse af særkender ved
projektet eller af de foranstaltninger, der påtæn‐
kes truffet for at undgå eller forebygge, hvad der
ellers kunne have været væsentlige skadelige ind‐
virkninger på miljøet.
14. I § 17 c, stk. 2, ændres »projektet eller« til:
»projektet og, hvis relevant, en beskrivelse«
§ 17 d. Trafik- og Byggestyrelsen træffer afgørel‐
se om, hvorvidt et projekt, der er opført på bilag
2, er omfattet af krav om tilladelse efter § 17 a,
stk. 2 eller 3. Ved vurderingen skal Trafik- og
Byggestyrelsen tage hensyn til kriterierne i bilag
3.
15. I § 17 d, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »bi‐
lag 2,«: »bl.a. på grund af dets art, dimensioner
eller placering,«, og efter »§ 17 a, stk. 2 eller
3« indsættes: », på grundlag af oplysningerne i
ansøgningen, jf. § 17 c«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Trafik- og Byggestyrelsen skal foretage
høring af berørte myndigheder, inden der træffes
afgørelse efter stk. 1. Trafik- og Byggestyrelsen
fastsætter en passende frist for høringen, som gi‐
ver myndigheden mulighed for at forberede sig og
opnå en reel deltagelse i processen.
Stk. 4. Transport- og bygningsministeren udpeger
de berørte myndigheder, der skal ske høring af, jf.
stk. 3, for det enkelte projekt.
16. § 17 d, stk. 3 og 4, ophæves.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 3-5.
§ 17 e. ---
Stk. 2. I særlige tilfælde, herunder på grund af
særlige forhold ved projektets art, kompleksitet,
placering eller dimensioner, kan Trafik- og Byg‐
gestyrelsen forlænge fristen til at træffe afgørel‐
se. Trafik- og Byggestyrelsen underretter skriftligt
Vejdirektoratet om årsagerne til forlængelsen og
om, hvornår der forventes en afgørelse.
17. I § 17 e, stk. 2, 1. pkt., ændres »herunder
på grund af særlige forhold ved« til: »f.eks. med
hensyn til«.
74
§ 17 f. Vejdirektoratet kan forud for udarbejdelse
af en miljøkonsekvensrapport, jf. § 17 g, anmode
Trafik- og Byggestyrelsen om at afgive en udtalel‐
se om, hvor omfattende og detaljerede de oplys‐
ninger, som skal fremlægges i miljøkonsekvens‐
rapporten, skal være. Udtalelsen skal navnlig tage
hensyn til Vejdirektoratets oplysninger om projek‐
tets særlige karakteristika, herunder dets placering
og tekniske kapacitet, og dets forventede indvirk‐
ning på miljøet. Udtalelsen skal endvidere tage
behørigt hensyn til resultaterne af de høringer, der
er foretaget efter stk. 2.
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal høre berør‐
te myndigheder, inden styrelsen afgiver udtalelse
efter stk. 1. Trafik- og Byggestyrelsen fastsætter
en frist på 14 dage. Trafik- og Byggestyrelsen kan
fravige denne frist, såfremt der foreligger særlige
omstændigheder.
Stk. 3. Transport- og bygningsministeren udpeger
de berørte myndigheder, der skal ske høring af, jf.
stk. 2, for det enkelte projekt.
18. I § 17 f, stk. 1, 2. pkt., udgår »navnlig«, og
efter »Vejdirektoratets« indsættes: »fremlagte op‐
lysninger, herunder navnlig«.
19. I § 17 f, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 2« til: »§
17 h, stk. 4«.
20. § 17 f, stk. 2 og 3, ophæves.
§ 17 g. ---
Stk. 2. Miljøkonsekvensrapporten skal mindst om‐
fatte
1-2) ---
3) en beskrivelse af projektets særkender eller de
foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå,
forebygge, begrænse eller om muligt neutralisere
forventede væsentlige skadelige indvirkninger på
miljøet,
4-6) ---
Stk. 3-5. ---
21. I § 17 g, stk. 2, nr. 3, ændres »særkender eller«
til: »særkender og, hvis relevant, en beskrivelse
af«.
22. I § 17 g indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Miljøkonsekvensrapporten skal indeholde
de oplysninger, der med rimelighed kan kræves
for at nå frem til den begrundede konklusion
om projektets væsentlige indvirkninger på miljøet,
idet der tages hensyn til gældende viden og vurde‐
ringsmetoder.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
75
Stk. 6. Virkningerne, der er nævnt i stk. 5, skal
omfatte de forventede virkninger af projektets sår‐
barhed over for risici for større ulykker eller ka‐
tastrofer, der er relevante for det pågældende pro‐
jekt.
Stk. 7-8. ---
23. I § 17 g, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk.
5« til: »stk. 6«.
24. I § 17 g indsættes efter stk. 7, der bliver stk. 8,
som nyt stykke:
»Stk. 9. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal
sikre, at miljøkonsekvensrapporten for de projek‐
ter, der er omfattet af § 17 a, stk. 1 og 2, opfylder
kravene i stk. 1-8. Trafik-, Bygge- og Boligstyrel‐
sen kan om nødvendigt indhente yderligere oplys‐
ninger fra Vejdirektoratet til opfyldelse af de krav,
der følger af stk. 2 og bilag 4, som er direkte
relevante for, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrel‐
sen kan nå frem til den begrundede konklusion
om et projekts væsentlige indvirkninger på miljø‐
et. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal sikre, at
styrelsen har eller efter behov kan få adgang til
tilstrækkelig ekspertise til at undersøge miljøkon‐
sekvensrapporten.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 10.
25. Efter § 17 g indsættes overskriften:
»Høringer m.v.«
§ 17 h. Trafik- og Byggestyrelsen skal sikre, at
miljøkonsekvensrapporten for de projekter, der er
omfattet af § 17 a, stk. 1 og 2, opfylder kravene
i § 17 g. Trafik- og Byggestyrelsen kan om nød‐
vendigt indhente yderligere oplysninger fra Vejdi‐
rektoratet til opfyldelse af de krav, der følger af §
17 g, stk. 2, og bilag 4. Trafik- og Byggestyrelsen
skal sikre, at styrelsen har eller efter behov kan få
adgang til tilstrækkelig ekspertise til at undersøge
miljøkonsekvensrapporten.
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal efter gen‐
nemgang af miljøkonsekvensrapporten sende den‐
ne, ansøgningen og eventuelle supplerende oplys‐
ninger i høring med henblik på at give berørte
myndigheder og offentligheden mulighed for at
26. § 17 h affattes således:
»§ 17 h. For at sikre offentlighedens og berør‐
te myndigheders effektive deltagelse i miljøkonse‐
kvensvurderingen af et projekt, jf. § 17 a, skal
myndigheden tidligt i miljøkonsekvensvurderin‐
gen og senest, så snart oplysningerne med rimelig‐
hed kan gives, stille oplysningerne nævnt i stk. 2,
til rådighed for offentligheden og berørte myndig‐
heder.
Stk. 2. De oplysninger, som myndigheden skal
stille til rådighed, jf. stk. 1, er følgende:
1) Ansøgningen om tilladelse, jf. § 17 b.
76
fremsætte bemærkninger, før der træffes afgørel‐
se om administrativ tilladelse. Trafik- og Bygge‐
styrelsen fastsætter en frist for fremsættelse af
bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten på
mindst 8 uger, jf. dog stk. 4. Fristen skal fremgå af
høringen.
Stk. 3. I de projekter, hvor der meddeles tilladelse
ved anlægslov, sender Vejdirektoratet miljøkonse‐
kvensrapporten og eventuelle supplerende oplys‐
ninger i høring med henblik på at give berørte
myndigheder mulighed for at fremsætte bemærk‐
ninger. Vejdirektoratet fastsætter en frist for frem‐
sættelse af bemærkninger til miljøkonsekvensrap‐
porten på mindst 8 uger, jf. dog stk. 4. Fristen skal
fremgå af høringen.
Stk. 4. I de tilfælde, hvor høringer efter stk. 2 og
3 er afsluttet og der opstår behov for at gennemfø‐
re en supplerende miljøkonsekvensvurdering, kan
høringen over en supplerende miljøkonsekvens‐
rapport ske med en høringsfrist på mindst 30 dage.
Stk. 5. Transport- og bygningsministeren udpeger
de berørte myndigheder, der skal ske høring af
efter stk. 2 og 3 for det enkelte projekt.
Stk. 6. Med henblik på høring efter stk. 2 og 3
stilles følgende oplysninger til rådighed for offent‐
ligheden og de berørte myndigheder:
1) Angivelse af, hvortil kommentarer eller spørgs‐
mål kan rettes, og nærmere oplysninger om frister‐
ne for fremsendelse af bemærkninger eller spørgs‐
mål.
2) Karakteren af eventuelle afgørelser eller udkast
til afgørelse, hvis et sådant foreligger, og efter
hvilken lov afgørelsen skal træffes.
3) Hvorvidt de miljøoplysninger, der er indhentet
af Vejdirektoratet eller Trafik- og Byggestyrelsen
til brug for sagens behandling, er til rådighed for
offentligheden.
4) Hvor og hvordan relevante oplysninger stilles
til rådighed.
2) At projektet er underkastet en miljøkonsekvens‐
vurdering, og hvis relevant, at § 17 i finder anven‐
delse.
3) Hvilken myndighed, der skal træffe afgørelse.
4) Hvorfra der kan indhentes relevante oplysnin‐
ger, hvortil bemærkninger eller spørgsmål kan ret‐
tes, og nærmere oplysninger om fristerne for frem‐
sendelse af bemærkninger eller spørgsmål.
5) Karakteren af eventuelle afgørelser eller udkast
til afgørelse, hvis et sådant foreligger, og efter
hvilken lov afgørelsen skal træffes.
6) Hvorvidt de miljøoplysninger, der er indhentet
af Vejdirektoratet eller Trafik-, Bygge- og Bolig‐
styrelsen til brug for sagens behandling, er til rå‐
dighed for offentligheden.
7) Hvornår, hvor og hvordan relevante oplysnin‐
ger stilles til rådighed.
8) Hvilke foranstaltninger der er eller vil blive
truffet med henblik på offentlighedens deltagelse i
miljøkonsekvensvurderingen.
9) Miljøkonsekvensrapporten, jf. § 17 g, udtalel‐
sen om afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens
indhold, jf. § 17 f, resultatet af høringerne, jf. stk.
4, og indhentede oplysninger, jf. § 17 g, stk. 9, 2.
pkt.
10) Eventuelle supplerende oplysninger, herunder
de vigtigste rapporter og anbefalinger m.v., som
myndigheden har modtaget.
11) Andre end de oplysninger, der er nævnt i nr.
1-10, og som er relevante for afgørelsen.
Stk. 3. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal fore‐
tage høring af berørte myndigheder, inden styrel‐
sen træffer screeningsafgørelse efter § 17 d, stk.
1. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter en
passende frist for høringen, som giver myndighe‐
derne mulighed for at forberede sig og opnå en
reel deltagelse i processen.
Stk. 4. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal fore‐
tage høring af berørte myndigheder, inden styrel‐
77
5) Hvilke foranstaltninger der er truffet med hen‐
blik på offentlighedens deltagelse i miljøkonse‐
kvensvurderingen.
sen afgiver udtalelse efter § 17 f, stk. 1. Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter en passende
frist for høringen, som giver myndighederne mu‐
lighed for at forberede sig og opnå en reel delta‐
gelse i processen.
Stk. 5. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal ef‐
ter gennemgang af miljøkonsekvensrapporten sen‐
de denne, ansøgningen og eventuelle suppleren‐
de oplysninger i høring med henblik på at give
berørte myndigheder og offentligheden mulighed
for at fremsætte bemærkninger, før der træffes af‐
gørelse om administrativ tilladelse. Trafik-, Byg‐
ge- og Boligstyrelsen fastsætter en passende frist
for fremsættelse af bemærkninger til miljøkonse‐
kvensrapporten, dog mindst 8 uger, som giver
myndighederne og offentligheden mulighed for at
forberede sig og opnå en reel deltagelse i proces‐
sen. Fristen skal fremgå af høringen.
Stk. 6. Ved projekter, hvor der meddeles tilladelse
ved anlægslov, sender Vejdirektoratet miljøkonse‐
kvensrapporten og eventuelle supplerende oplys‐
ninger i høring med henblik på at give berør‐
te myndigheder og offentligheden mulighed for
at fremsætte bemærkninger før vedtagelse af an‐
lægsloven, jf. dog § 17 a, stk. 3. Vejdirektoratet
fastsætter en passende frist for fremsættelse af
bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten, dog
mindst 8 uger, som giver myndighederne og of‐
fentligheden mulighed for at forberede sig og opnå
en reel deltagelse i processen. Fristen skal fremgå
af høringen.
Stk. 7. I de tilfælde, hvor høringer efter stk. 5
og 6 er afsluttet, og der opstår behov for at
gennemføre en supplerende miljøkonsekvensvur‐
dering, kan høringen over en supplerende miljø‐
konsekvensrapport ske med en passende hørings‐
frist på mindst 30 dage, som giver myndighederne
og offentligheden mulighed for at forberede sig og
opnå en reel deltagelse i processen.
Stk. 8. Transportministeren eller den offentlige
myndighed, som ministeren bemyndiger hertil,
udpeger de berørte myndigheder, der skal ske hø‐
ring af efter stk. 3-7 for det enkelte projekt.«
78
17 i. Kan et projekt, der er omfattet af § 17 a,
forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet
i en anden stat, skal Trafik- og Byggestyrelsen
snarest muligt underrette miljø- og fødevaremini‐
steren med henblik på gennemførelse af en inter‐
national høring, jf. stk. 3. Trafik- og Byggestyrel‐
sen kan ikke meddele administrativ tilladelse, før
miljø- og fødevareministeren har meddelt samtyk‐
ke hertil.
Stk. 2. Får miljø- og fødevareministeren en hen‐
vendelse fra en anden stat om, at denne finder, at
der i Danmark er indledt et projekt, der er omfattet
af § 17 a, og hvis gennemførelse kan få væsentlige
indvirkninger på miljøet i den pågældende stat,
underretter miljø- og fødevareministeren snarest
muligt Trafik- og Byggestyrelsen herom med hen‐
blik på afklaring af, om der skal gennemføres en
international høring, jf. stk. 3. Trafik- og Bygge‐
styrelsen kan ikke meddele administrativ tilladel‐
se, før miljø- og fødevareministeren har meddelt
samtykke hertil.
27. I § 17 i, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »stk. 3«:
»og 4«.
28. I § 17 i, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »stk. 3«:
»og 4«.
29. I § 17 i indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Kan et projekt få væsentlige indvirkninger
på miljøet i en anden stat, jf. stk. 1 og 2, stiller
miljøministeren oplysningerne nævnt i § 17 h, stk.
2, til rådighed for den pågældende stat i overens‐
stemmelse med § 17 h, stk. 1.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
Stk. 3. Med henblik på gennemførelse af en inter‐
national høring, jf. stk. 1 og 2, sender miljø- og
fødevareministeren miljøkonsekvensrapporten til
et ansøgt projekt, de oplysninger, der er nævnt i §
17 h, stk. 2, 3 og 5, oplysninger om projektets mu‐
lige grænseoverskridende virkninger på miljøet,
herunder på menneskers sundhed, oplysninger om
beslutningsproceduren, herunder angivelse af en
frist for afgivelse af bemærkninger, til den berørte
stat.
30. I § 17 i, stk. 3, der bliver stk. 4, udgår »miljø‐
konsekvensrapporten til et ansøgt projekt,«, og »§
17 h, stk. 2, 3 og 5« ændres til: »§ 17 h, stk. 2, 5
og 6«.
31. I § 17 i, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som
2. pkt.:
»Fristen for afgivelse af bemærkninger fastsættes
i overensstemmelse med § 38, stk. 6, 2 og 3. pkt.,
i lov om miljøvurdering af planer og programmer
og af konkrete projekter (VVM).«
§ 17 j. Trafik- og Byggestyrelsen træffer afgørelse
om, hvorvidt et ansøgt projekt, der er omfattet af
§ 17 a, stk. 1 og 2, kan tillades. Afgørelsen træffes
på grundlag af Vejdirektoratets ansøgning, miljø‐
konsekvensrapporten, eventuelle supplerende op‐
lysninger og resultatet af de høringer, der er fore‐
taget. Trafik- og Byggestyrelsen skal sikre, at mil‐
jøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende
32. § 17 j, stk. 1, affattes således:
»Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgø‐
relse om, hvorvidt et ansøgt projekt, der er omfat‐
tet af § 17 a, stk. 1 og 2, kan tillades. Afgørelsen
træffes på grundlag af Vejdirektoratets ansøgning,
miljøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende
oplysninger og resultatet af de høringer, der er
foretaget, samt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens
79
oplysninger er tidssvarende i forhold til miljøkon‐
sekvensvurderingen af det konkrete projekt.
begrundede konklusion. Trafik-, Bygge- og Bolig‐
styrelsen skal, før der træffes afgørelse, sikre, at
miljøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende
oplysninger og den begrundede konklusion er tids‐
svarende.«
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal træffe afgø‐
relse efter stk. 1 inden for en rimelig frist. Såfremt
Trafik- og Byggestyrelsen ikke kan træffe afgørel‐
se inden for en rimelig frist, meddeles dette Vejdi‐
rektoratet samt begrundelsen herfor.
33. I § 17 j, stk. 2, ændres »Såfremt« til: »Hvis«.
§ 17 k. Træffer Trafik- og Byggestyrelsen afgø‐
relse om at tillade det ansøgte projekt, jf. § 17
j, skal afgørelsen indeholde alle de miljømæssige
betingelser, der er knyttet hertil, en beskrivelse af
alle projektets særkender og de foranstaltninger,
der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller
begrænse og om muligt neutralisere væsentlige
skadelige indvirkninger på miljøet samt eventuelle
overvågningsforanstaltninger.
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen kan stille vilkår
for administrative tilladelser med henblik på op‐
fyldelse af dette kapitels formål, jf. § 1, nr. 6. Tra‐
fik- og Byggestyrelsen skal, såfremt projektet har
væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, stil‐
le vilkår om Vejdirektoratets overvågning heraf.
34. I § 17 k, stk. 1, indsættes efter »§ 17 j«: », stk.
1«, efter »indeholde« indsættes: »den begrundede
konklusion samt«, og »hertil« ændres til: »til afgø‐
relsen«.
35. I § 17 k, stk. 2, 2. pkt., ændres »såfremt« til:
»hvis«.
36. I § 17 k, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Hvor det er hensigtsmæssigt, kan der anvendes
eksisterende overvågningsordninger.«
37. I § 17 k indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Vilkår, jf. stk. 2, skal stå i et rimeligt
forhold til projektets art, placering og dimensioner
samt omfanget af dets indvirkninger på miljøet.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
Stk. 3-4. ---
§ 17 l. Trafik- og Byggestyrelsen kan genoptage
en afgørelse om at tillade et ansøgt projekt, jf. §
17 j, og om nødvendigt meddele forbud og påbud,
herunder tilbagekalde en tilladelse eller fastsætte
særlige vilkår til en eksisterende tilladelse, såfremt
38. I § 17 l, stk. 1, indsættes efter »§ 17 j«: », stk.
1«, og »såfremt« ændres til: »hvis«.
80
1-3) ---
§ 17 m. Når Trafik- og Byggestyrelsen har truffet
afgørelse om at give eller nægte administrativ til‐
ladelse, skal styrelsen sikre, at følgende oplysnin‐
ger straks gøres tilgængelige for offentligheden og
de berørte myndigheder:
1) Indholdet af afgørelsen og de betingelser, der
eventuelt er knyttet hertil.
2-3) ---
4) De oplysninger, der er indsamlet i henhold til §
17 h, stk. 1, 2. pkt., § 17 h, stk. 2, og § 17 i.
5) ---
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal underrette
alle stater, der er blevet hørt, jf. § 17 i, stk. 3, og
fremsende de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. ---
Stk. 4. I de projekter, hvor der meddeles tilladelse
ved anlægslov, skal Vejdirektoratet underrette alle
de stater, der er blevet hørt, jf. § 17 i, stk. 3, og
fremsende de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.
39. I § 17 m, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »hertil«:
», jf. § 17 k, stk. 1-5«.
40. I § 17 m, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 17 h, stk. 1,
2. pkt.« til: »§ 17 g, stk. 9, 2. pkt.«, og »stk. 2«
ændres til: »stk. 5«.
41. I § 17 m, stk. 2, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
42. I § 17 m, stk. 4, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
43. I § 17 n indsættes som 2. pkt.:
»Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udfører opga‐
verne i dette kapitel på objektiv vis.«
§ 17 n. Ved udførelsen af opgaver i dette kapitel er
Trafik- og Byggestyrelsen uafhængig af instrukti‐
oner om den enkelte sags behandling og afgørelse.
44. Efter § 17 q indsættes i kapitel 2 a:
»§ 17 r. Transportministeren kan bemyndige stats‐
lige selskaber til helt eller delvist at udøve de
beføjelser, som Vejdirektoratet er tillagt efter dette
kapitel eller regler fastsat i medfør af dette kapitel,
for et konkret projekt, jf. § 17 a.«
§ 17 q. ---
§ 132. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter § 17
d og § 17 j skal være anlagt, inden 6 måneder efter
at afgørelsen er offentliggjort.
45. I § 132, stk. 8, indsættes efter »§ 17 j«: », stk.
1,«.
46. I § 132 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Transportministeren fastsætter nærmere
regler om hvordan praktiske oplysninger om ad‐
gang til domstolsprøvelse, jf. stk. 6-8, stilles til
rådighed for offentligheden.«
81
§ 135. Medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
1-5) ---
6) i strid med § 17 b undlader at indgive skriftlig
ansøgning om afgørelse efter § 17 d eller admini‐
strativ tilladelse efter § 17 j,
7) i strid med §§ 17 d eller 17 j påbegynder et
ansøgt projekt, før Trafik- og Byggestyrelsen har
meddelt tilladelse,
47. I § 135, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »§ 17 j«: »,
stk. 1«.
48. I § 135, stk. 1, nr. 7, ændres »§§ 17 d eller 17
j« til: »§ 17 d eller § 17 j, stk. 1,«, og »Trafik- og
Byggestyrelsen« ændres til: »Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen«.
49. I § 135, stk. 1, nr. 8, indsættes efter »§ 17 j«: »,
stk. 1,«
8) tilsidesætter vilkår for en administrativ tilladel‐
se efter § 17 j eller
9) ---
Stk. 2-3. ---
I jernbanebane, lov nr. 686 af 27. maj 2015, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 658 af 8. juni 2016
og senest ved lov nr. 510 af 1. maj 2019, foretages
følgende ændringer:
§ 3. ---
Stk. 2. I kapitel 6 a forstås ved:
1) Offentligheden:
a) En eller flere fysiske personer eller juridiske
personer (selskaber m.v.), som direkte eller indi‐
rekte berøres eller forventes berørt af et projekt.
b) En eller flere foreninger eller organisationer,
der har beskyttelsen af landskab, kulturarv, natur
eller miljøinteresser som formål, hvis foreningen
eller organisationen har vedtægter eller love, som
dokumenterer dens formål, og foreningen eller
organisationen repræsenterer mindst 100 medlem‐
mer.
2-3) ---
1. § 3, stk. 2, nr. 1, affattes således:
»1) Offentligheden: En eller flere fysiske eller
juridiske personer eller foreninger, organisationer
eller grupper.«
2. I § 3, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nyt num‐
mer:
»2) Den berørte offentlighed: Den del af offent‐
ligheden, som er berørt af, kan blive berørt af
eller har en interesse i et projekt. Dette omfatter
også ikke-statslige foreninger og organisationer,
der har beskyttelsen af landskab, kulturarv, natur
eller miljøinteresser som formål, hvis denne har
vedtægter eller love, som dokumenterer dens for‐
mål og repræsenterer mindst 100 medlemmer.«
Nr. 2-5 bliver herefter nr. 3-6.
3. I § 3, stk. 2, nr. 4, der bliver nr. 5, ændres
»Trafik- og Byggestyrelsens« til: »Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsens«, og efter »§ 38 j« indsættes: »,
stk. 1«.
4) Administrativ tilladelse: Trafik- og Byggesty‐
relsens afgørelse efter § 38 j, der giver Banedan‐
mark ret til at gennemføre et projekt, der er omfat‐
tet af § 38 a, stk. 1 eller 2.
4. I § 3, stk. 2, indsættes som nr. 7:
»7) Miljøkonsekvensvurdering: En proces, der be‐
står af følgende elementer:
82
a) Banedanmarks udfærdigelse af en miljøkonse‐
kvensrapport, jf. § 38 g.
b) Gennemførelse af høringer af offentligheden og
berørte myndigheder og miljøministerens gennem‐
førelse af høring af berørte stater i henhold til § 38
h og § 38 i.
c) Undersøgelse af de i miljøkonsekvensrapporten
fremlagte oplysninger og eventuelle supplerende
oplysninger, som Banedanmark om nødvendigt
har fremlagt i overensstemmelse med § 38 g, stk.
9, 2. pkt., og af eventuelle relevante oplysninger
modtaget via høringer i henhold til § 38 h og § 38
i.
d) Den begrundede konklusion om et projekts væ‐
sentlige indvirkninger på miljøet under hensynta‐
gen til resultaterne af den i litra c omhandlede
undersøgelse og myndighedens egen supplerende
undersøgelse.
e) Indarbejdelse af den begrundede konklusion i
afgørelserne, jf. § 38 j.«
5) --- 5. I § 38 a, stk. 1, udgår »Ved«, efter »bilag 1,«
indsættes: »der bl.a. på grund af deres art, dimen‐
sioner eller placering kan forventes at få væsentli‐
ge indvirkninger på miljøet,«, og »kræves« ændres
til: »kræver«.
§ 38 a. Ved Banedanmarks etablering, udvidelse
eller ændring af statslige jernbaneanlæg og dertil
knyttede projekter, der er omfattet af bilag 1, kræ‐
ves en vurdering af projektets indvirkning på mil‐
jøet samt administrativ tilladelse.
Stk. 2. Ved Banedanmarks etablering, udvidelse
eller ændring af statslige jernbaneanlæg og dertil
knyttede projekter, der er omfattet af bilag 2, kræ‐
ves administrativ tilladelse, hvis Trafik- og Byg‐
gestyrelsen efter § 38 d har truffet screeningsafgø‐
relse om, at der skal gennemføres en vurdering af
projektets indvirkning på miljøet.
6. I § 38 a, stk. 2, udgår »Ved«, efter »bilag 2,«
indsættes: »der bl.a. på grund af deres art, dimen‐
sioner eller placering kan forventes at få væsentli‐
ge indvirkninger på miljøet,«, og »kræves« ændres
til: »kræver«.
7. Overalt i kapitel 6 a ændres »Trafik- og Byg‐
gestyrelsen« til: »Trafik-, Bygge- og Boligstyrel‐
sen«, og »Trafik- og Byggestyrelsens« ændres til:
»Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens«.
83
Stk. 3. Ved Banedanmarks etablering, udvidelse
eller ændring af statslige jernbaneanlæg og dertil
knyttede projekter, der er omfattet af bilag 1 eller
2, kræves ikke administrativ tilladelse, når projek‐
tet opnår tilladelse ved anlægslov. Dette kapitels
bestemmelser om offentlig høring, jf. § 38 h, stk.
2, finder ikke anvendelse på projekter, der opnår
tilladelse ved anlægslov.
8. § 38 a, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Banedanmarks etablering, udvidelse eller
ændring af statslige jernbaneanlæg og dertil knyt‐
tede projekter, der er omfattet af bilag 1 eller 2,
jf. stk. 1 og 2, kræver ikke administrativ tilladelse,
når projektet opnår tilladelse ved anlægslov. Pro‐
jekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov,
kan fritages fra høring af offentligheden, jf. § 38
h, stk. 6, forudsat at formålet med dette kapitel, jf.
§ 1, stk. 3, opfyldes.«
9. I § 38 a indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Et konkret projekt, der er omfattet af bilag
1 eller 2, jf. stk. 1-3, kan i undtagelsestilfælde
helt eller delvist fritages fra dette kapitels bestem‐
melser, hvis anvendelsen af disse bestemmelser vil
skade formålet med projektet, forudsat at formålet
med dette kapitel, jf. § 1, stk. 3, opfyldes. Fritagel‐
sen gælder ikke høring efter § 38 i.
Stk. 5. Transportministeren fastsætter nærmere
regler om anvendelse af fritagelsen i stk. 4, herun‐
der om betingelserne og processen for anvendel‐
sen.«
§ 38 b. ---
Stk. 2. Banedanmark skal før etablering, udvidelse
eller ændring af statslige jernbaneanlæg og dertil
knyttede projekter indgive skriftlig ansøgning om
en screeningsafgørelse til Trafik- og Byggestyrel‐
sen, såfremt projektet er opført på bilag 2.
10. I § 38 b, stk. 2, indsættes efter »projekter«:
», jf. § 38 a, stk. 2 og 3«, »såfremt« ændres til:
»hvis«, og efter »bilag 2« indsættes: », jf. dog stk.
3«
11. I § 38 b indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Ønsker Banedanmark, at et projekt, der er
omfattet af bilag 2, jf. stk. 2, skal undergå en mil‐
jøkonsekvensvurdering uden screeningsafgørelse,
jf. 38 d, stk. 1, skal dette meddeles skriftligt til
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.«
§ 38 c. Banedanmarks ansøgning efter § 38 b for
et projekt, der er opført på bilag 2, skal indeholde
oplysninger om projektets potentielle indvirkning
på miljøet, jf. bilag 2 a, og tilgængelige resultater
af andre relevante vurderinger af indvirkninger på
miljøet, der er foretaget i medfør af EU-lovgiv‐
ning, der er relevant for det konkrete projekt.
Stk. 2. Ved ansøgning efter stk. 1 kan Banedan‐
mark fremlægge en beskrivelse af særkender ved
projektet eller af de foranstaltninger, der påtæn‐
12. I § 38 c, stk. 1, indsættes efter »§ 38 b«:
», stk. 2,«, og »potentielle indvirkning« ændres
til: »karakteristika og dets forventede væsentlige
indvirkninger«.
13. I § 38 c, stk. 2, ændres »projektet eller« til:
»projektet og, hvis relevant, en beskrivelse«.
84
kes truffet for at undgå eller forebygge, hvad der
ellers kunne have været væsentlige skadelige ind‐
virkninger på miljøet.
§ 38 d. Trafik- og Byggestyrelsen træffer afgørel‐
se om, hvorvidt et projekt, der er opført på bilag
2, er omfattet af krav om tilladelse efter § 38 a,
stk. 2 eller 3. Ved vurderingen skal Trafik- og
Byggestyrelsen tage hensyn til kriterierne i bilag
3.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Trafik- og Byggestyrelsen skal foretage
høring af berørte myndigheder, inden der træffes
afgørelse efter stk. 1. Trafik- og Byggestyrelsen
fastsætter en passende frist for høringen, som gi‐
ver myndigheden mulighed for at forberede sig og
opnå en reel deltagelse i processen.
Stk. 4. Transport- og bygningsministeren udpeger
de berørte myndigheder, der skal ske høring af, jf.
stk. 3, for det enkelte projekt.
Stk. 5-7. ---
14. I § 38 d, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »bi‐
lag 2,«: »bl.a. på grund af dets art, dimensioner
eller placering,«, og efter »§ 38 a, stk. 2 eller
3« indsættes: », på grundlag af oplysningerne i
ansøgningen, jf. § 38 c«.
15. § 38 d, stk. 3 og 4, ophæves.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 3-5.
§ 38 e. ---
Stk. 2. I særlige tilfælde, herunder på grund af
særlige forhold ved projektets art, kompleksitet,
placering eller dimensioner, kan Trafik- og Byg‐
gestyrelsen forlænge fristen til at træffe afgørel‐
se. Trafik- og Byggestyrelsen underretter skriftligt
Banedanmark om årsagerne til forlængelsen og
om, hvornår der forventes en afgørelse.
16. I § 38 e, stk. 2, 1. pkt., ændres »herunder
på grund af særlige forhold ved« til: »f.eks. med
hensyn til«.
17. I § 38 f, stk. 1, 2. pkt., udgår »navnlig«, og ef‐
ter »Banedanmarks« indsættes: »fremlagte oplys‐
ninger, herunder navnlig«.
85
§ 38 f. Banedanmark kan forud for udarbejdelse
af en miljøkonsekvensrapport, jf. § 38 g, anmode
Trafik- og Byggestyrelsen om at afgive en udtalel‐
se om, hvor omfattende og detaljerede de oplys‐
ninger, som skal fremlægges i miljøkonsekvens‐
rapporten, skal være. Udtalelsen skal navnlig tage
hensyn til Banedanmarks oplysninger om projek‐
tets særlige karakteristika, herunder dets placering
og tekniske kapacitet, og dets forventede indvirk‐
ning på miljøet. Udtalelsen skal endvidere tage
behørigt hensyn til resultaterne af de høringer, der
er foretaget efter stk. 2.
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal høre berør‐
te myndigheder, inden styrelsen afgiver udtalelse
efter stk. 1. Trafik- og Byggestyrelsen fastsætter
en frist på 14 dage. Trafik- og Byggestyrelsen kan
fravige denne frist, såfremt der foreligger særlige
omstændigheder.
Stk. 3. Transport- og bygningsministeren udpeger
de berørte myndigheder, der skal ske høring af, jf.
stk. 2, for det enkelte projekt.
18. I § 38 f, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 2« til: »§
38 h, stk. 4«.
19. § 38 f, stk. 2 og 3, ophæves.
§ 38 g. ---
Stk. 2. Miljøkonsekvensrapporten skal mindst om‐
fatte
1-2) ---
3) en beskrivelse af projektets særkender eller de
foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå,
forebygge, begrænse eller om muligt neutralisere
forventede væsentlige skadelige indvirkninger på
miljøet,
4-6) ---
Stk. 3-5. ---
20. I § 38 g, stk. 2, nr. 3, ændres »særkender eller«
til: »særkender og, hvis relevant, en beskrivelse
af«.
21. I § 38 g indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Miljøkonsekvensrapporten skal indeholde
de oplysninger, der med rimelighed kan kræves
for at nå frem til den begrundede konklusion
om projektets væsentlige indvirkninger på miljøet,
idet der tages hensyn til gældende viden og vurde‐
ringsmetoder.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
22. I § 38 g, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk.
5« til: »stk. 6«.
Stk. 6. Virkningerne, der er nævnt i stk. 5, skal
omfatte de forventede virkninger af projektets sår‐
barhed over for risici for større ulykker eller ka‐
tastrofer, der er relevante for det pågældende pro‐
jekt.
Stk. 7-8. ---
23. I § 38 g indsættes efter stk. 7, der bliver stk. 8,
som nyt stykke:
»Stk. 9. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal
sikre, at miljøkonsekvensrapporten for de projek‐
ter, der er omfattet af § 38 a, stk. 1 og 2, opfylder
kravene i stk. 1-8. Trafik-, Bygge- og Boligstyrel‐
86
sen kan om nødvendigt indhente yderligere oplys‐
ninger fra Banedanmark til opfyldelse af de krav,
der følger af stk. 2 og bilag 4, som er direkte
relevante for, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrel‐
sen kan nå frem til den begrundede konklusion
om et projekts væsentlige indvirkninger på miljø‐
et. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal sikre, at
styrelsen har eller efter behov kan få adgang til
tilstrækkelig ekspertise til at undersøge miljøkon‐
sekvensrapporten.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 10.
24. Efter § 38 g indsættes overskriften:
»Høringer m.v.«
§ 38 h. Trafik- og Byggestyrelsen skal sikre, at
miljøkonsekvensrapporten for de projekter, der er
omfattet af § 38 a, stk. 1 og 2, opfylder kravene i
§ 38 g. Trafik- og Byggestyrelsen kan om nødven‐
digt indhente yderligere oplysninger fra Banedan‐
mark til opfyldelse af de krav, der følger af § 38
g, stk. 2, og bilag 4. Trafik- og Byggestyrelsen
skal sikre, at styrelsen har eller efter behov kan få
adgang til tilstrækkelig ekspertise til at undersøge
miljøkonsekvensrapporten.
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal efter gen‐
nemgang af miljøkonsekvensrapporten sende den‐
ne, ansøgningen og eventuelle supplerende oplys‐
ninger i høring med henblik på at give berørte
myndigheder og offentligheden mulighed for at
fremsætte bemærkninger, før der træffes afgørel‐
se om administrativ tilladelse. Trafik- og Bygge‐
styrelsen fastsætter en frist for fremsættelse af
bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten på
mindst 8 uger, jf. dog stk. 4. Fristen skal fremgå af
høringen.
Stk. 3. I de projekter, hvor der meddeles tilladelse
ved anlægslov, sender Banedanmark miljøkonse‐
kvensrapporten og eventuelle supplerende oplys‐
ninger i høring med henblik på at give berørte
myndigheder mulighed for at fremsætte bemærk‐
ninger. Banedanmark fastsætter en frist for frem‐
sættelse af bemærkninger til miljøkonsekvensrap‐
porten på mindst 8 uger, jf. dog stk. 4. Fristen skal
fremgå af høringen.
25. § 38 h affattes således:
»§ 38 h. For at sikre offentlighedens og berør‐
te myndigheders effektive deltagelse i miljøkonse‐
kvensvurderingen af et projekt, jf. § 38 a, skal
myndigheden tidligt i miljøkonsekvensvurderin‐
gen og senest, så snart oplysningerne med rimelig‐
hed kan gives, stille oplysningerne nævnt i stk. 2,
til rådighed for offentligheden og berørte myndig‐
heder.
Stk. 2. De oplysninger, som myndigheden skal
stille til rådighed, jf. stk. 1, er følgende:
1) Ansøgningen om tilladelse, jf. § 38 b.
2) At projektet er underkastet en miljøkonsekvens‐
vurdering, og hvis relevant, at § 38 i finder anven‐
delse.
3) Hvilken myndighed, der skal træffe afgørelse.
4) Hvorfra der kan indhentes relevante oplysnin‐
ger, hvortil bemærkninger eller spørgsmål kan ret‐
tes, og nærmere oplysninger om fristerne for frem‐
sendelse af bemærkninger eller spørgsmål.
5) Karakteren af eventuelle afgørelser eller udkast
til afgørelse, hvis et sådant foreligger, og efter
hvilken lov afgørelsen skal træffes.
6) Hvorvidt de miljøoplysninger, der er indhentet
af Banedanmark eller Trafik-, Bygge- og Boligsty‐
87
Stk. 4. I de tilfælde, hvor høringer efter stk. 2 og
3 er afsluttet og der opstår behov for at gennemfø‐
re en supplerende miljøkonsekvensvurdering, kan
høringen over en supplerende miljøkonsekvens‐
rapport ske med en høringsfrist på mindst 30 dage.
Stk. 5. Transport- og bygningsministeren udpeger
de berørte myndigheder, der skal ske høring af
efter stk. 2 og 3 for det enkelte projekt.
Stk. 6. Med henblik på høring efter stk. 2 og 3
stilles følgende oplysninger til rådighed for offent‐
ligheden og de berørte myndigheder:
1) Angivelse af, hvortil kommentarer eller spørgs‐
mål kan rettes, og nærmere oplysninger om frister‐
ne for fremsendelse af bemærkninger eller spørgs‐
mål.
2) Karakteren af eventuelle afgørelser eller udkast
til afgørelse, hvis et sådant foreligger, og efter
hvilken lov afgørelsen skal træffes.
3) Hvorvidt de miljøoplysninger, der er indhentet
af Banedanmark eller Trafik- og Byggestyrelsen
til brug ofr sagens behandling, er til rådighed for
offentligheden.
4) Hvor og hvordan relevante oplysninger stilles
til rådighed.
5) Hvilke foranstaltninger der er truffet med hen‐
blik på offentlighedens deltagelse i miljøkonse‐
kvensvurderingen.
relsen til brug for sagens behandling, er til rådig‐
hed for offentligheden.
7) Hvornår, hvor og hvordan relevante oplysnin‐
ger stilles til rådighed.
8) Hvilke foranstaltninger der er eller vil blive
truffet med henblik på offentlighedens deltagelse i
miljøkonsekvensvurderingen.
9) Miljøkonsekvensrapporten, jf. § 38 g, udtalel‐
sen om afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens
indhold, jf. § 38 f, resultatet af høringerne, jf. stk.
4, og indhentede oplysninger, jf. § 38 g, stk. 9, 2.
pkt.
10) Eventuelle supplerende oplysninger, herunder
de vigtigste rapporter og anbefalinger m.v., som
myndigheden har modtaget.
11) Andre end de oplysninger, der er nævnt i nr.
1-10, og som er relevante for afgørelsen.
Stk. 3. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal fore‐
tage høring af berørte myndigheder, inden styrel‐
sen træffer screeningsafgørelse efter § 38 d, stk.
1. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter en
passende frist for høringen, som giver myndighe‐
derne mulighed for at forberede sig og opnå en
reel deltagelse i processen.
Stk. 4. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal fore‐
tage høring af berørte myndigheder, inden styrel‐
sen afgiver udtalelse efter § 38 f, stk. 1. Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter en passende
frist for høringen, som giver myndighederne mu‐
lighed for at forberede sig og opnå en reel delta‐
gelse i processen.
Stk. 5. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal ef‐
ter gennemgang af miljøkonsekvensrapporten sen‐
de denne, ansøgningen og eventuelle suppleren‐
de oplysninger i høring med henblik på at give
berørte myndigheder og offentligheden mulighed
for at fremsætte bemærkninger, før der træffes af‐
gørelse om administrativ tilladelse. Trafik-, Byg‐
ge- og Boligstyrelsen fastsætter en passende frist
for fremsættelse af bemærkninger til miljøkonse‐
kvensrapporten, dog mindst 8 uger, som giver
88
myndighederne og offentligheden mulighed for at
forberede sig og opnå en reel deltagelse i proces‐
sen. Fristen skal fremgå af høringen.
Stk. 6. Ved projekter, hvor der meddeles tilladelse
ved anlægslov, sender Banedanmark miljøkonse‐
kvensrapporten og eventuelle supplerende oplys‐
ninger i høring med henblik på at give berørte
myndigheder og offentligheden mulighed for at
fremsætte bemærkninger før vedtagelse af anlægs‐
loven, jf. dog § 38 a, stk. 3. Banedanmark fastsæt‐
ter en passende frist for fremsættelse af bemærk‐
ninger til miljøkonsekvensrapporten, dog mindst
8 uger, som giver myndighederne og offentlighe‐
den mulighed for at forberede sig og opnå en reel
deltagelse i processen. Fristen skal fremgå af hø‐
ringen.
Stk. 7. I de tilfælde, hvor høringer efter stk. 5
og 6 er afsluttet, og der opstår behov for at
gennemføre en supplerende miljøkonsekvensvur‐
dering, kan høringen over en supplerende miljø‐
konsekvensrapport ske med en passende hørings‐
frist på mindst 30 dage, som giver myndighederne
og offentligheden mulighed for at forberede sig og
opnå en reel deltagelse i processen.
Stk. 8. Transportministeren eller den offentlige
myndighed, som ministeren bemyndiger hertil,
udpeger de berørte myndigheder, der skal ske hø‐
ring af efter stk. 3-7 for det enkelte projekt.«
§ 38 i. Kan et projekt, der er omfattet af § 38 a,
forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet
i en anden stat, skal Trafik- og Byggestyrelsen
snarest muligt underrette miljø- og fødevaremini‐
steren med henblik på gennemførelse af en inter‐
national høring, jf. stk. 3. Trafik- og Byggestyrel‐
sen kan ikke meddele administrativ tilladelse, før
miljø- og fødevareministeren har meddelt samtyk‐
ke hertil.
Stk. 2. Får miljø- og fødevareministeren en hen‐
vendelse fra en anden stat om, at denne finder, at
der i Danmark er indledt et projekt, der er omfattet
af § 38 a, og hvis gennemførelse kan få væsentlige
indvirkninger på miljøet i den pågældende stat,
underretter miljø- og fødevareministeren snarest
muligt Trafik- og Byggestyrelsen herom med hen‐
26. I § 38 i, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »stk. 3«:
»og 4«.
27. I § 38 i, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »stk. 3«:
»og 4«.
89
blik på afklaring af, om der skal gennemføres en
international høring, jf. stk. 3. Trafik- og Bygge‐
styrelsen kan ikke meddele administrativ tilladel‐
se, før miljø- og fødevareministeren har meddelt
samtykke hertil.
Stk. 3. Med henblik på gennemførelse af en inter‐
national høring, jf. stk. 1 og 2, sender miljø- og fø‐
devareministeren miljøkonsekvensrapporten til et
ansøgt projekt, de oplysninger, der er nævnt i § 38
h, stk. 2, 3 og 5, oplysninger om projektets mulige
grænseoverskridende virkninger på miljøet, herun‐
der på menneskers sundhed, og oplysninger om
beslutningsproceduren, herunder angivelse af en
frist for afgivelse af bemærkninger, til den berørte
stat.
28. I § 38 i indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Kan et projekt få væsentlige indvirkninger
på miljøet i en anden stat, jf. stk. 1 og 2, stiller
miljøministeren oplysningerne nævnt i § 38 h, stk.
2, til rådighed for den pågældende stat i overens‐
stemmelse med § 38 h, stk. 1.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
29. I § 38 i, stk. 3, der bliver stk. 4, udgår »miljø‐
konsekvensrapporten til et ansøgt projekt,«, og »§
38 h, stk. 2, 3 og 5« ændres til: »§ 38 h, stk. 2, 5
og 6«.
30. I § 38 i, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som
2. pkt.:
»Fristen for afgivelse af bemærkninger fastsættes
i overensstemmelse med § 38, stk. 6, 2 og 3. pkt.,
i lov om miljøvurdering af planer og programmer
og af konkrete projekter (VVM).«
§ 38 j. Trafik- og Byggestyrelsen træffer afgørelse
om, hvorvidt et ansøgt projekt, der er omfattet af
§ 38 a, stk. 1 og 2, kan tillades. Afgørelsen træffes
på grundlag af Banedanmarks ansøgning, miljø‐
konsekvensrapporten, eventuelle supplerende op‐
lysninger og resultatet af de høringer, der er fore‐
taget. Trafik- og Byggestyrelsen skal sikre, at mil‐
jøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende
oplysninger er tidssvarende i forhold til miljøkon‐
sekvensvurderingen af det konkrete projekt.
31. § 38 j, stk. 1, affattes således:
»Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgø‐
relse om, hvorvidt et ansøgt projekt, der er omfat‐
tet af § 38 a, stk. 1 og 2, kan tillades. Afgørelsen
træffes på grundlag af Banedanmarks ansøgning,
miljøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende
oplysninger og resultatet af de høringer, der er
foretaget, samt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens
begrundede konklusion. Trafik-, Bygge- og Bolig‐
styrelsen skal, før der træffes afgørelse, sikre, at
miljøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende
oplysninger og den begrundede konklusion er tids‐
svarende.«
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal træffe afgø‐
relse efter stk. 1 inden for en rimelig frist. Såfremt
Trafik- og Byggestyrelsen ikke kan træffe afgørel‐
se inden for en rimelig frist, meddeles dette Bane‐
danmark samt begrundelsen herfor.
32. I § 38 j, stk. 2, ændres »Såfremt« til: »Hvis«.
90
§ 38 k. Træffer Trafik- og Byggestyrelsen afgø‐
relse om at tillade det ansøgte projekt, jf. § 38
j, skal afgørelsen indeholde alle de miljømæssige
betingelser, der er knyttet hertil, en beskrivelse af
alle projektets særkender og de foranstaltninger,
der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller
begrænse og om muligt neutralisere væsentlige
skadelige indvirkninger på miljøet samt eventuelle
overvågningsforanstaltninger.
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen kan stille vil‐
kår for administrative tilladelser med henblik på
opfyldelse af dette kapitels formål, jf. § 1, stk.
3. Trafik- og Byggestyrelsen skal, såfremt projek‐
tet har væsentlige skadelige indvirkninger på mil‐
jøet, stille vilkår om Banedanmarks overvågning
heraf.
Stk. 3-4. ---
33. I § 38 k, stk. 1, indsættes efter »§ 38 j«: », stk.
1«, efter »indeholde« indsættes: »den begrundede
konklusion samt«, og »hertil« ændres til: »til afgø‐
relsen«.
34. I § 38 k, stk. 2, 2. pkt., ændres »såfremt« til:
»hvis«.
35. I § 38 k, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Hvor det er hensigtsmæssigt, kan der anvendes
eksisterende overvågningsordninger.
36. I § 38 k indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Vilkår, jf. stk. 2, skal stå i et rimeligt
forhold til projektets art, placering og dimensioner
samt omfanget af dets indvirkninger på miljøet.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 38 l. Trafik- og Byggestyrelsen kan genoptage
en afgørelse om at tillade et ansøgt projekt, jf. §
38 j, og om nødvendigt meddele forbud og påbud,
herunder tilbagekalde en tilladelse eller fastsætte
særlige vilkår til en eksisterende tilladelse, såfremt
Nr. 1-3) ---
37. I § 38 l, stk. 1, indsættes efter »§ 38 j«: », stk.
1«, og »såfremt« ændres til: »hvis«.
§ 38 m. Når Trafik- og Byggestyrelsen har truffet
afgørelse om at give eller nægte administrativ til‐
ladelse, skal styrelsen sikre, at følgende oplysnin‐
ger straks gøres tilgængelige for offentligheden og
de berørte myndigheder:
1) Indholdet af afgørelsen og de betingelser, der
eventuelt er knyttet hertil.
2-3) ---
4) De oplysninger, der er indsamlet i henhold til §
38 h, stk. 1, 2. pkt., § 38 h, stk. 2, og § 38 i.
5) ---
38. I § 38 m, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »hertil«:
», jf. § 38 k, stk. 1-5«.
39. I § 38 m, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 38 h, stk. 1,
2. pkt.« til: »§ 38 g, stk. 9, 2. pkt.«, og »stk. 2«
ændres til: »stk. 5«.
40. I § 38 m, stk. 2, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
91
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal underrette
alle stater, der er blevet hørt, jf. § 38 i, stk. 3, og
fremsende de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. --
Stk. 4. I de projekter, hvor der meddeles tilladelse
ved anlægslov, skal Banedanmark underrette alle
de stater, der er blevet hørt, jf. § 38 i, stk. 3, og
fremsende de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.
41. I § 38 m, stk. 4, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
§ 38 n. Ved udførelsen af opgaver i dette kapitel er
Trafik- og Byggestyrelsen uafhængig af instrukti‐
oner om den enkelte sags behandling og afgørelse.
42. I § 38 n indsættes som 2. pkt.:
»Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udfører opga‐
verne i dette kapitel på objektiv vis.«
§ 38 o. For projekter, der er omfattet af § 17 a, stk.
1 og 2, fører Trafik- og Byggestyrelsen tilsyn med
overholdelse af bestemmelserne i dette kapitel og
med, at vilkår m.v. for projekternes gennemførelse
overholdes.
43. I § 38 o ændres »§ 17 a, stk. 1 og 2« til: »§ 38
a, stk. 1 og 2«.
§ 112. ---
Stk. 2-3. ---
44. I § 112 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Transportministeren kan bemyndige stats‐
lige selskaber til helt eller delvist at udøve de be‐
føjelser, som Banedanmark er tillagt efter kapitel
6 a eller regler fastsat i medfør af kapitel 6 a, for
et konkret projekt, jf. § 38 a.«
§ 115 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter § 38
d og § 38 j skal være anlagt, inden 6 måneder efter
at afgørelsen er offentliggjort.
45. I § 115 a, stk. 3, indsættes efter »§ 38 j«: »,
stk. 1,«.
46. I § 115 a indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Transportministeren fastsætter nærmere
regler om hvordan praktiske oplysninger om ad‐
gang til domstolsprøvelse, jf. stk. 1-3, stilles til
rådighed for offentligheden.«
§ 116. ---
Stk. 2. Med bøde straffes den, der
1) i strid med § 38 b underlader at indgive skriftlig
ansøgning om afgørelse efter § 38 d eller admini‐
strativ tilladelse efter § 38 j,
47. I § 116, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »§ 38 j«: »,
stk. 1«.
92
2) i strid med §§ 38 d eller 38 j påbegynder et
ansøgt projekt, før Trafik- og Byggestyrelsen har
meddelt tilladelse,
48. I § 116, stk. 2, nr. 2, ændres »§§ 38 d eller 38
j« til: »§ 38 d eller § 38 j, stk. 1,«, og »Trafik- og
Byggestyrelsen« ændres til: »Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen«.
3) tilsidesætter vilkår for en administrativ tilladel‐
se efter kapitel 6 a eller regler fastsat i medfør af
kapitel 6 a eller
4) ---
Stk. 3-5. ---
49. I § 116, stk. 2, nr. 3, ændres »kapitel 6 a eller
regler fastsat i medfør af kapitel 6 a« til: »§ 38 j,
stk. 1«.
93
Bilag 2
94
95
96
97
98
99
100
101
102
103
104
105
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125
126
127
128