Fremsat den 11. november 2020 af uddannelses- og forskningsministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Fremsat den 11. november 2020 af uddannelses- og forskningsministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og forskellige
andre love og om ophævelse af lov om friplads og stipendium
til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser
(Adgangskurser til udvalgte erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, godkendelse af maritime ikke-videregående
uddannelser m.v.)
§ 1
I lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
1343 af 10. december 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 22, stk. 1, nr. 8, indsættes efter »uddannelser«: »,
herunder maritime professionsbacheloruddannelser«.
2. I § 22, stk. 1, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:
»9) Adgangskursus til uddannelserne til markedsførings‐
økonom, skov- og landskabsingeniør og urban land‐
skabsingeniør.«
Nr. 9 bliver herefter nr. 10.
3. § 33, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter
regler om, at tilskud efter § 32 kan reduceres ved optag ud
over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddan‐
nelsen.«
4. § 33, stk. 3, ophæves.
§ 2
I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
781 af 8. august 2019, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 2 indsættes i kapitel 1:
»§ 3. Uddannelses- og forskningsministeren træffer efter
ansøgning afgørelse om godkendelse af uddannelser og ud‐
dannelsesudbud på ikke-videregående niveau. Det indgår
i vurderingen af en ansøgning, om den nye uddannelse
eller det nye uddannelsesudbud er samfundsøkonomisk og
uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder
lovgivningsmæssige krav. Ministeren kan træffe afgørelse
om bortfald af godkendelse.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter
regler for ansøgning og godkendelse samt bortfald af god‐
kendelse efter stk. 1, herunder om betingelserne for at opret‐
holde en godkendelse.«
2. § 7 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter
regler om, at tilskud efter § 5 kan reduceres ved optag ud
over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddan‐
nelsen.«
3. Efter § 9 k indsættes:
»§ 9 l. En maritim uddannelsesinstitution kan efter afta‐
le med en eller flere maritime uddannelsesinstitutioner og
institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøj‐
skolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddan‐
nelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for for‐
beredende grunduddannelse og lov om private institutioner
Lovforslag nr. L 78 Folketinget 2020-21
Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 2020-4345
CE001017
for gymnasiale uddannelser varetage nærmere bestemte ad‐
ministrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre
uddannelsesinstitutioner.
Stk. 2. For den maritime uddannelsesinstitutions aktivite‐
ter omfattet af stk. 1 finder momskompensationsordningen
efter § 5 a tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsæt‐
te regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1.«
4. I § 12, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Uddannelses- og forskningsministeren kan efter for‐
handling med børne- og undervisningsministeren endvidere
fastsætte regler om de supplerende maritime kompetencer
i et særligt 4-årigt forløb, der kombinerer maritim uddannel‐
se med den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen
(stx).«
§ 3
I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7.
august 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 19, stk. 7, ændres »herunder at tilskuddet kan redu‐
ceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for
tilgangen til uddannelsen, eller hvis uddannelsesaktiviteten i
betydeligt omfang overskrider, hvad maksimumsrammen til‐
siger« til: »og fastsætter regler om, at tilskud efter stk. 1 kan
reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme
for tilgangen til uddannelsen«.
§ 4
I lov om professionshøjskoler for videregående
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 779 af 8. august 2019,
foretages følgende ændring:
1. I § 8, stk. 1, indsættes efter »videregående uddannelser,«:
»lov om maritime uddannelser,«.
§ 5
I lov om erhvervsakademier for videregående
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 8. august 2019,
foretages følgende ændring:
1. I § 9, stk. 1, indsættes efter »journalisthøjskolen,«: »lov
om maritime uddannelser,«.
§ 6
I lov om medie- og journalisthøjskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 780 af 8. august 2019, foretages
følgende ændring:
1. I § 8, stk. 1, indsættes efter »erhvervsakademier for vide‐
regående uddannelser,«: »lov om maritime uddannelser,«.
§ 7
I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1294 af 2. september 2020, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1561 af 27. december 2019 og §
2 i lov nr. 1562 af 27. december 2019, foretages følgende
ændring:
1. I § 33 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »erhvervsakademier
for videregående uddannelser,«: »lov om maritime uddan‐
nelser,«.
§ 8
I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1246 af 27. august 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1561
af 27. december 2019 og § 1 i lov nr. 1562 af 27. december
2019, foretages følgende ændring:
1. I § 2, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »erhvervsakademier
for videregående uddannelser,«: »lov om maritime uddan‐
nelser,«.
§ 9
I lov om institutioner for forberedende grunduddannelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 604 af 24. maj 2019, som ændret
ved lov nr. 279 af 26. marts 2019 og § 12 i lov nr. 1052 af
30. juni 2020, foretages følgende ændring:
1. I § 3, stk. 1, indsættes efter »erhvervsakademier for vide‐
regående uddannelser,«: »lov om maritime uddannelser,«.
§ 10
I lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 6. januar 2020, foretages
følgende ændring:
1. I § 2 a, stk. 1, indsættes efter »erhvervsakademier for vi‐
deregående uddannelser,«: »lov om maritime uddannelser,«.
§ 11
Lov om friplads og stipendium til visse
udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser
og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
582 af 1. juni 2014, ophæves.
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2021.
Stk. 2. Regler, der er fastsat i medfør af § 2, stk. 1, i lov
om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende
ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelorud‐
dannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 1. juni 2014, for‐
bliver i kraft, indtil de ophæves.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Adgangskursus til udvalgte erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Udbud af adgangskursus til maritime professionsbacheloruddannelser ved maritime uddannelsesinstitutioner
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Hjemmel til at godkende maritime uddannelser og uddannelsesudbud på ikke-videregående niveau
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Adgang til at indgå i administrative fællesskaber for maritime uddannelsesinstitutioner
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Harmonisering af regler om bevillingsmæssige konsekvenser ved overskridelse af dimensionerede uddannelser
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
2.5.1.2. Maritime uddannelser
2.5.1.3. Universitetsuddannelser
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Andre initiativer på området for de maritime uddannelser
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Ophævelse af lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget følger op på aftalen af 22. november 2018
mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti; ”Fra
folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden”.
Det følger bl.a. af aftalen, at aftaleparterne ønsker at styrke
professionshøjskolernes muligheder for udvikling af udbud
af adgangskurser på gymnasialt niveau til udvalgte profes‐
sionsbacheloruddannelser for erhvervsuddannede, som det
kendes fra adgangskurser til maskinmester- og ingeniørud‐
dannelserne.
Der er efterfølgende indgået en supplerende aftale med afta‐
lekredsen den 18. juni 2020 om de konkrete uddannelser,
hvortil der skal udvikles adgangskurser. Det foreslås på
den baggrund, at der skal udvikles adgangskurser til uddan‐
nelserne til markedsføringsøkonom, skov- og landskabsin‐
geniør og urban landskabsingeniør (sidstnævnte uddannelse
havde frem til den 1. august 2020 titlen have- og parkinge‐
niør). Endvidere foreslås det, at uddannelses- og forsknings‐
ministeren kan fastsætte regler om adgangskurserne.
Ud over opfølgning på den nævnte aftale indeholder lovfor‐
slaget en række andre initiativer, herunder om godkendelse
af maritime uddannelser og om nye muligheder for maritime
uddannelsesinstitutioner.
Det foreslås således, at uddannelses- og forskningsministe‐
ren kan godkende de maritime uddannelser og uddannelses‐
udbud, som er på ikke-videregående niveau, og som derfor
3
ikke er omfattet af lov om akkreditering af videregående
uddannelsesinstitutioner.
Adgangskursus til professionsbacheloruddannelsen til ma‐
skinmester udbydes i dag af de uddannelsesinstitutioner, der
er godkendt til udbud af ingeniøruddannelser. Med lovfor‐
slaget får de martitime uddannelsesinstitutioner, der udbyder
maritime professionsbacheloruddannelser, mulighed for et
selvstændigt udbud af adgangskurset målrettet de maritime
professionsbacheloruddannelser.
Endvidere foreslås det, at maritime uddannelsesinstitutioner
får mulighed for at indgå i administrative fællesskaber på
samme måde, som en række uddannelsesinstitutioner på Ud‐
dannelses- og Forskningsministeriets og Børne- og Under‐
visningsministeriets områder i dag kan varetage opgaver for
hinanden.
Herudover foreslås det, at uddannelses- og forskningsmini‐
steren efter forhandling med børne- og undervisningsmini‐
steren kan fastsætte regler om den maritime del af den
maritime stx-uddannelse, som Børne- og Undervisningsmi‐
nisteriet har godkendt som led i et forsøg.
Der er i de gældende uddannelses- og institutionslove hjem‐
mel til, at tilskud til universiteter, professionshøjskoler, er‐
hvervsakademier og de maritime uddannelsesinstitutioner,
som er statsfinansierede selvejende institutioner, kan redu‐
ceres, hvis uddannelsesaktiviteten overskrider en fastsat di‐
mensionering for uddannelsen.
Med henblik på at skabe en mere enkelt administrerbar og
mere gennemskuelig ordning foreslås det at indsætte ensly‐
dende bestemmelser i lovene, som giver mulighed for at
fastsætte nye regler om de økonomiske konsekvenser ved en
overskridelse af en fastsat dimensionering.
Endelig foreslås det at ophæve lov om friplads og stipen‐
dium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakade‐
miuddannelser og professionsbacheloruddannelser, idet til‐
skuddene til denne ordning bortfaldt med finansloven for
2018.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Adgangskursus til udvalgte erhvervsakademi- og profes‐
sionsbacheloruddannelser
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af § 22, stk. 1, nr. 4, i lov om erhvervsakade‐
miuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbe‐
kendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, at uddannelses-
og forskningsministeren fastsætter regler om uddannelserne,
herunder om adgang, indskrivning, orlov, prøver og eksa‐
men, tilmelding til og afmelding fra prøver, herunder even‐
tuelle krav til studieaktivitet, bedømmelse og censorer.
Der er fastsat nærmere regler om adgang til erhvervsakade‐
mi- og professionsbacheloruddannelserne i bekendtgørelse
nr. 152 af 26. februar 2020, om adgang til erhvervsakade‐
miuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
Med hjemmel i § 22, stk. 1, nr. 8, i lov om erhvervsaka‐
demiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er der
fastsat nærmere regler om adgangskursus og adgangseksa‐
men til ingeniøruddannelserne i bekendtgørelse nr. 364 af
17. april 2016 om adgangskursus og adgangseksamen til
ingeniøruddannelserne.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Denne del af lovforslaget følger op på aftalen af 22. novem‐
ber 2018 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokrati‐
et, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Fol‐
keparti; ”Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til
fremtiden” og delaftalen af 18. juni 2020.
Aftalen og den efterfølgende delaftale indebærer, at der
skal udvikles et adgangskursus til henholdsvis erhvervsaka‐
demiuddannelsen til markedsføringsøkonom og et fælles
adgangskursus til professionsbacheloruddannelsen til skov-
og landskabsingeniør og professionsbacheloruddannelsen til
have- og parkingeniør (sidstnævnte uddannelses titel er fra
1. august 2020 ændret til urban landskabsingeniør).
På den baggrund foreslås det med dette lovforslags § 1, nr.
2, at der i lov om erhvervsakademiuddannelser og professi‐
onsbacheloruddannelser efter § 22, stk. 1, nr. 8, indsættes
et nyt nr. 9, hvormed uddannelses- og forskningsministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om adgangskursus til ud‐
dannelserne til markedsføringsøkonom, skov- og landskab‐
singeniør og urban landskabsingeniør.
Med forslaget, som bemyndiger uddannelses- og forsknings‐
ministeren til at fastsætte regler om adgangskurserne, vil
de videregående uddannelsesinstitutioner, der udbyder er‐
hvervsakademiuddannelsen til markedsføringsøkonom og
professionsbacheloruddannelserne til henholdsvist skov- og
landskabsingeniør og urban landskabsingeniør, få mulighed
for at udvikle og udbyde et adgangskursus, som giver ad‐
gang til at søge om optag på de nævnte uddannelser.
Adgangskurserne skal med forslaget målrettes personer, der
har gennemført en erhvervsuddannelse, men som ikke opfyl‐
der de specifikke adgangskrav for optag på den videregåen‐
de uddannelse.
Adgangskurserne skal derfor udvikles, så de omfatter de
specifikke fag på gymnasialt niveau, der efter bekendtgørel‐
se om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professi‐
onsbacheloruddannelser er adgangsgivende i forhold til op‐
tagelse på uddannelserne.
Det indgår endvidere som en del af formålet, at adgangskur‐
serne skal kunne målrettes de konkrete uddannelser, og at
tilrettelæggelsen på den videregående uddannelsesinstituti‐
on, der udbyder den uddannelse, som adgangskurset er rettet
4
imod, skal gøre det muligt for kursisterne at blive introduce‐
ret til studiemiljøet på uddannelsen.
Udbuddet af adgangskurserne vil derfor blive givet til udby‐
derne af de pågældende erhvervsakademi- og professionsba‐
cheloruddannelser. Det vil være frivilligt for den enkelte
institution, om de ønsker at udbyde adgangskurserne. Udby‐
derne vil kunne vælge at samarbejde med Voksenuddannel‐
sescentre (VUC’er) om udbuddet.
Med den foreslåede bemyndigelse vil der blive fastsat regler
om formål, varighed, adgang og optag, indhold, mødepligt,
eksamen og prøveniveau, studieordning m.v.
Det er hensigten, at den overordnede ramme for adgangs‐
kurset vil blive fastsat i en bekendtgørelse, mens uddannel‐
sesinstitutionerne vil kunne fastsætte de nærmere regler i
en studieordning. Det forudsættes i den forbindelse, at stu‐
dieordningen skal give mulighed for lokale tilpasninger i
forhold til integration i studiemiljø på det pågældende ud‐
dannelsessted.
Adgangskurserne skal give mulighed for at modtage SU,
ligesom adgangskurset til ingeniøruddannelserne. Det vil
sige, at kurserne skal udvikles og udbydes, så de lever op
til kravene i SU-lovgivningen, herunder at kurset skal være
tilrettelagt som heltidsundervisning, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i
lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017 om statens
uddannelsesstøtte (SU-loven).
Det er hensigten, at adgangskurserne skal kunne udbydes fra
sommeren 2021.
2.2. Udbud af adgangskursus til maritime professionsbache‐
loruddannelser ved maritime uddannelsesinstitutioner
2.2.1. Gældende ret
Efter § 22, stk. 1, nr. 8, i lov om erhvervsakademiuddannel‐
ser og professionsbacheloruddannelser fastsætter uddannel‐
ses- og forskningsministeren regler om adgangskursus og
adgangseksamen til ingeniøruddannelserne og til lignende
tekniske uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10.
december 2019.
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 633 af 12. maj 2015
om ændring af SU-loven, lov om erhvervsakademiuddannel‐
ser og professionsbacheloruddannelser og lov om specialpæ‐
dagogisk støtte ved videregående uddannelser. Det fremgår
af bemærkningerne til lovforslaget, at der med loven skabes
hjemmel til, at uddannelses- og forskningsministeren kan
fastsætte regler i en bekendtgørelse om, at der efter loven
kan udbydes adgangskurser til andre tekniske uddannelser
end ingeniøruddannelsen. Det anføres endvidere, at bemyn‐
digelsen især vil være relevant i forhold til maskinmesterud‐
dannelsen, hvor professionshøjskoler og universiteter kan
udbyde adgangskursus til de ansøgere, som skal påbegynde
maskinmesteruddannelsen. Der henvises til Folketingstiden‐
de 2014-15, A, L 149 som fremsat, side 5.
Der er fastsat nærmere regler om adgangskurser i bekendt‐
gørelse nr. 364 af 17. april 2016 om adgangskursus og
adgangseksamen til ingeniøruddannelserne. Efter bekendt‐
gørelsens § 2, stk. 1, kan adgangskurserne udbydes af de ud‐
dannelsesinstitutioner, der af Uddannelses- og Forsknings‐
ministeriet er godkendt til at udbyde ingeniøruddannelser.
Adgangskurset gennemføres i et samarbejde mellem udby‐
derne af ingeniøruddannelser og af udbydere af maskinme‐
steruddannelsen, således aktuelt bl.a. af Danmarks Tekniske
Universitet i samarbejde med Maskinmesterskolen Køben‐
havn, Ingeniørhøjskolen ved Aarhus Universitet i samarbej‐
de med Aarhus Maskinmesterskole og Aalborg Universitet i
samarbejde med MARTEC.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
De maritime uddannelsesinstitutioner har i dag mulighed for
at udbyde tre professionsbacheloruddannelser til henholds‐
vist maskinmester, skibsofficer og skibsfører. I forbindelse
med samarbejdet mellem universiteter og maritime uddan‐
nelsesinstitutioner om udbud af adgangskurset foregår un‐
dervisningen ofte på de maritime uddannelsesinstitutioner.
Det betyder, at personer med en erhvervsuddannelsesbag‐
grund, som ønsker at videreuddanne sig, ikke skal tage
adgangskurset på et universitet, men kan tage det samlede
forløb på den maritime uddannelsesinstitution. Studerende
med en erhvervsuddannelsesbaggrund kan dermed allerede
under adgangskurset stifte bekendtskab med det faglige og
sociale studiemiljø på den maritime uddannelsesinstitution.
Da de maritime uddannelsesinstitutioner imidlertid ikke ef‐
ter de gældende regler har mulighed for selvstændigt at
udbyde adgangskurser, er institutionerne afhængige af, at
deres samarbejdspartnere på et universitet eller en profes‐
sionshøjskole fortsat ønsker at varetage undervisningen på
den maritime uddannelsesinstitution.
Det er på den baggrund ministeriets vurdering, at det vil væ‐
re hensigtsmæssigt, at de maritime uddannelsesinstitutioner,
der udbyder professionsbacheloruddannelser, får mulighed
for selvstændigt at kunne udbyde adgangskurset.
Det foreslås derfor med dette lovforslags § 1, nr. 1, at der i
§ 22, stk. 1, nr. 8, i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser indsættes en tilføjelse, såle‐
des at ministerens bemyndigelse efter bestemmelsen også
omfatter muligheden for at fastsætte regler om adgangskur‐
sus til maritime professionsbacheloruddannelser.
Den foreslåede ændring indebærer, at uddannelsesinstitutio‐
ner, der er omfattet af lov om maritime uddannelser, og
som udbyder maritime professionsbacheloruddannelser, kan
godkendes til et selvstændigt udbud af adgangskursus mål‐
rettet de maritime professionsbacheloruddannelser. Det er
hensigten, at hjemlen vil blive udmøntet ved ændring af
bekendtgørelse nr. 364 af 17. april 2016 om adgangskursus
og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne.
5
Uanset det foreslåede vil de maritime uddannelsesinstitutio‐
ner som hidtil kunne udbyde adgangskurset i et samarbejde
med et universitet eller en professionshøjskole.
2.3. Hjemmel til at godkende maritime uddannelser og ud‐
dannelsesudbud på ikke-videregående niveau
2.3.1. Gældende ret
Uddannelses- og forskningsministeren tilrettelægger efter §
1, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgø‐
relse nr. 781 af 8. august 2019, et samordnet system af
uddannelser med henblik på søfarts- og fiskerierhvervets
forskellige beskæftigelsesområder.
Efter lovens § 1, stk. 2, er formålet med det samordnede
maritime uddannelsessystem at sikre praksisnære uddannel‐
ser, der på et internationalt niveau og i overensstemmelse
med internationale konventioner imødekommer behovet for
kvalificeret arbejdskraft, og hvis videngrundlag er erhvervs-
og professionsbasering.
Uddannelserne foregår på uddannelsesinstitutioner og kur‐
ser, der godkendes af uddannelses- og forskningsministeren,
jf. lovens § 4, stk. 1. Uddannelses- og forskningsministeren
kan oprette og forestå drift af uddannelsesinstitutioner, sko‐
ler, øvelsesskibe, skoleskibe og kurser til gennemførelse af
de uddannelser, der omfattes af loven, jf. lovens § 4, stk. 2.
De maritime uddannelsesinstitutioner udbyder uddannel‐
ser på både videregående niveau og ikke-videregående ni‐
veau. Nogle maritime uddannelsesinstitutioner udbyder ale‐
ne videregående uddannelser, mens andre udbyder både
videregående- og ikke-videregående uddannelser. Endelig
udbyder nogle maritime uddannelsesinstitutioner alene ud‐
dannelser på ikke-videregående niveau.
Med videregående uddannelser forstås uddannelser, som har
et niveau, der svarer til de relevante typebeskrivelser i den
danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser
af 1. juli 2008 med senere tillæg.
Med lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videre‐
gående uddannelsesinstitutioner blev de maritime uddannel‐
sesinstitutioner, herunder også de uddannelsesinstitutioner,
der alene udbyder uddannelser på ikke-videregående niveau,
omfattet af akkrediteringsreglerne, jf. lovens § 1, stk. 1, 2.
pkt., hvorefter loven endvidere gælder for akkreditering af
de maritime uddannelsesinstitutioner.
Frem til 1. maj 2015 fremgik det direkte af lov om maritime
uddannelser, hvilke maritime uddannelser uddannelsesinsti‐
tutionerne kunne udbyde. Med lov nr. 544 af 29. april 2015
om ændring af lov om maritime uddannelser og lov om
vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
(Harmonisering af visse regler for de maritime uddannelser)
blev den udtømmende oplistning af maritime uddannelser
ophævet. Formålet med lovændringen var bl.a. at sikre, at
de maritime uddannelsesinstitutioner ikke fremadrettet vil‐
le blive begrænset i udviklingen af nye uddannelsestilbud,
hvor der måtte vise sig et behov for det. Uddannelsesinstitu‐
tionerne ville herefter kunne søge om prækvalifikation af
nye uddannelser efter reglerne i lov om akkreditering af
videregående uddannelsesinstitutioner. Der henvises til lov‐
forslagets bemærkninger, jf. Folketingstidende 2014-15, A,
L 131 som fremsat, side 11.
Med lov nr. 1564 af 19. december 2017 om ændring af
lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutio‐
ner (Justering af akkrediteringsprocesser, undtagelse af visse
maritime uddannelsesinstitutioner fra institutionsakkredite‐
ring, udvidelse af Danmarks Akkrediteringsinstitutions ud‐
bud af vurderingskompetence m.v.) blev akkrediteringslo‐
vens § 1, stk. 1, 2. pkt., hvorefter loven endvidere gælder
for akkreditering af de maritime uddannelsesinstitutioner,
ophævet.
Ændringsloven, der trådte i kraft den 1. januar 2018, inde‐
bærer, at de maritime uddannelsesinstitutioner, der alene
udbyder ikke-videregående uddannelser, ikke er omfattet
af bestemmelserne i lov om akkreditering af videregående
uddannelsesinstitutioner, herunder bestemmelserne om præ‐
kvalifikation og godkendelse af nye uddannelser og uddan‐
nelsesudbud. Der blev med lovændringen ikke taget stilling
til regelgrundlaget for den fremadrettede regulering af nye
uddannelser og udbud af maritime uddannelser på ikke-vi‐
deregående niveau. Der henvises til lovbekendtgørelse nr.
173 af 2. marts 2018 om akkreditering af videregående ud‐
dannelsesinstitutioner.
Endelig fremgår det af bemærkningerne til ændringsloven,
at for de maritime uddannelsesinstitutioner, der både udby‐
der videregående uddannelser og ikke-videregående uddan‐
nelser, omfatter institutionsakkrediteringen alene uddannel‐
sesinstitutionens udbud af videregående uddannelser. Der
henvises til lovforslagets bemærkninger, jf. Folketingstiden‐
de 2018-19, A, L 47 som fremsat, side 6.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
De maritime uddannelser på ikke-videregående niveau er,
som beskrevet ovenfor i pkt. 2.3.1, ikke omfattet af lov om
akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, her‐
under lovens regler om prækvalifikation. Der er dermed ik‐
ke mulighed for, at uddannelsesinstitutioner kan få godkendt
nye udbud af maritime uddannelser på ikke-videregående
niveau.
Det er ministeriets opfattelse, at uddannelsesinstitutioner bør
have mulighed for at kunne udvikle og få godkendt nye ud‐
dannelser og uddannelsesudbud, herunder også af maritime
uddannelser på ikke-videregående niveau, ikke mindst såle‐
des at det samlede uddannelsesudbud svarer til samfundets
behov.
Det foreslås derfor med dette lovforslags § 2, nr. 1, at der
indsættes et nyt § 3, stk. 1, i lov om maritime uddannelser,
hvorefter uddannelses- og forskningsministeren efter ansøg‐
ning træffer afgørelse om godkendelse af uddannelser og
uddannelsesudbud på ikke-videregående niveau.
6
Det er hensigten, at det i forbindelse med behandling af en
ansøgning om godkendelse af et nyt udbud af en maritim
uddannelse på ikke-videregående niveau skal vurderes, om
den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud er sam‐
fundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt og
i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav.
Derfor er det også hensigten, at godkendelse af en ny
uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud omfattet af den
foreslåede bestemmelse sker på baggrund af en vurdering
af arbejdsmarkedets behov for den pågældende uddannelse
eller uddannelsesudbud og under hensyn til sammenhængen
i det samlede udbud af maritime uddannelser nationalt og
regionalt.
Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil uddannel‐
ses- og forskningsministeren dermed kunne afslå en ansøg‐
ning om godkendelse af en ny ikke-videregående maritim
uddannelse eller udbud, hvis ansøgeren ikke kan dokumen‐
tere, at der er behov for den pågældende uddannelse eller
udbud, eller hvis det vurderes, at ansøgeren ikke lever op til
kravene for at udbyde den pågældende uddannelse.
Endvidere foreslås det med dette lovforslags § 2, nr. 1, at
ministeren efter det foreslåede § 3, stk. 1, kan træffe afgørel‐
se om bortfald af godkendelse.
Den foreslåede bestemmelse omhandler som anført mariti‐
me uddannelser og uddannelsesudbud på ikke-videregående
niveau. Da maritime uddannelser, der er på videregående
niveau, er omfattet af lov om akkreditering af videregående
uddannelsesinstitutioner, jf. pkt. 2.3.1, vil den foreslåede
bestemmelse dermed omfatte de maritime uddannelser og
uddannelsesudbud, som efter gældende ret ikke er omfattet
af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitu‐
tioner.
Det foreslås ligeledes med dette lovforslags § 2, nr. 1, at
ministeren med en ny § 3, stk. 2, i lov om maritime ud‐
dannelser, bemyndiges til at fastsætte regler for ansøgning
og godkendelse samt bortfald af godkendelse, herunder om
betingelserne for at opretholde en godkendelse.
Det er bl.a. hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at
den ansøgende uddannelsesinstitution skal dokumentere de
faglige forudsætninger for at gennemføre den pågældende
uddannelse eller uddannelsesudbud, herunder institutionens
relevante faglige kompetencer, udstyr, faciliteter samt kvali‐
tetssikring.
Det er ligeledes hensigten, at der vil blive fastsat krav om,
at den ansøgende uddannelsesinstitution skal godtgøre, at
uddannelsen eller udbuddet lever op til de til enhver tid
bindende internationale krav, som de maritime uddannelser
er eller vil blive omfattet af.
Med bemyndigelsen i den foreslåede § 3, stk. 2, i lov om
maritime uddannelser, vil der endvidere kunne fastsattes
regler om f.eks. formkrav og procedurer ved behandling af
ansøgninger.
Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om bort‐
fald af godkendelse, herunder om betingelserne for at opret‐
holde en godkendelse, indebærer bl.a., at der kan fastsættes
regler om, at en godkendelse kan bortfalde, hvis det vurde‐
res, at den pågældende uddannelse eller uddannelsesudbud
ikke lever op til de bindende internationale krav, som de
maritime uddannelser er omfattet af, eller at der samfunds‐
økonomisk eller uddannelsespolitisk ikke længere er behov
for den pågældende uddannelse eller uddannelsesudbud.
Der vil ligeledes kunne fastsættes regler om, at en godken‐
delse til udbud af uddannelse kan bortfalde, hvis uddannel‐
sesinstitutionen tilsidesætter regler fastsat i medfør af lovens
§§ 12-14 og 19, herunder om adgang til optagelse på mariti‐
me uddannelser, tilrettelæggelse af uddannelser, kvalifikati‐
onskrav for undervisere, tilsyn, kvalitetssikring, kvalitetsdo‐
kumentation, kvalitetskontrol og studerendes undervisnings‐
miljø.
2.4. Adgang til at indgå i administrative fællesskaber for
maritime uddannelsesinstitutioner
2.4.1. Gældende ret
En række uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og
Forskningsministeriets og Børne- og Undervisningsministe‐
riets områder kan varetage opgaver for hinanden i form af
administrative fællesskaber.
Dette gælder for professionshøjskoler, erhvervsakademier,
Medie- og Journalisthøjskolen, institutioner for erhvervsret‐
tet uddannelse, institutioner for almengymnasiale uddannel‐
ser og almen voksenuddannelse, institutioner for forbered‐
ende grunduddannelse samt private institutioner for gymna‐
siale uddannelser.
De opgaver, der kan varetages som led i et administrativt
fællesskab, er administrative opgaver, herunder tekniske
støttefunktioner, når uddannelsesinstitutionen også varetager
den eller de pågældende opgaver for sig selv. Opgaver, der
indeholder myndighedsudøvelse, kan ikke overlades til en
anden institution.
Der henvises til § 8 i lov om professionshøjskoler for vide‐
regående uddannelser, § 9 i lov om erhvervsakademier for
videregående uddannelser, § 8 i lov om medie- og journalist‐
højskolen, § 33 a i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, § 2 i lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., § 3 i lov om
institutioner for forberedende grunduddannelse og § 2 a i
lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.
Med hjemmel i de nævnte bestemmelser er der fastsat nær‐
mere regler i bekendtgørelse nr. 1771 af 22. december 2016
om administrative fællesskaber mellem visse uddannelsesin‐
stitutioner.
Efter § 5, stk. 1, i lov om maritime uddannelser kan ud‐
dannelses- og forskningsministeren yde tilskud til opgaver,
der varetages af maritime uddannelsesinstitutioner, og efter
7
lovens § 5, stk. 2, fastsættes tilskud og tilskuddenes størrelse
på de årlige finanslove.
Det fastlægges i § 5 a, stk. 1, i lov om maritime uddannelser,
at tilskud efter loven ikke ydes til dækning af uddannelses‐
institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold
til momsloven. Uanset bestemmelsen i § 5, a, stk. 1, kan
tilskuddet til skoleskibe ydes til dækning af udgifter til beta‐
ling af afgifter i henhold til momsloven, jf. § 5 a, stk. 4.
Efter lovens § 5 a, stk. 2, kompenserer uddannelses- og
forskningsministeren uddannelsesinstitutionerne for udgifter
til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter
momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgø‐
relse af afgiftstilsvaret (ikke fradragsberettiget købsmoms),
og som uddannelsesinstitutionerne afholder ved køb af va‐
rer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter lo‐
ven. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler
om kompensationen efter stk. 2 og kan herunder beslutte,
at der skal etableres en acontoordning for momskompensati‐
onen til uddannelsesinstitutionerne, jf. § 5 a, stk. 3.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der er i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse
nr. 781 af 8. august 2019, ikke hjemmel til, at de maritime
uddannelsesinstitutioner kan indgå i administrative fælles‐
skaber.
De maritime uddannelsesinstitutioner blev i 2011 ressort‐
overført fra Erhvervsministeriet til Uddannelses- og Forsk‐
ningsministeriet, men der blev i den forbindelse ikke taget
stilling til, om der for disse institutioner skulle være mulig‐
hed for at indgå i administrative fællesskaber.
Den maritime sektor har – sammenlignet med andre uddan‐
nelsessektorer – et begrænset omfang, og flere af sektorens
institutioner har en begrænset administrativ kapacitet.
På denne baggrund vurderer Uddannelses- og Forskningsmi‐
nisteriet, at de maritime uddannelsesinstitutioner vil kunne
opnå effektiviseringseffekter ved at indgå i administrative
fællesskaber på samme måde, som det i dag er muligt for en
lang række andre uddannelsesinstitutioner, jf. pkt. 2.4.1.
Med dette lovforslags § 2, nr. 3, foreslås det derfor at
indsætte en ny § 9 l i lov om maritime uddannelser, som
indebærer, at maritime uddannelsesinstitutioner kan indgå
i administrative fællesskaber med uddannelsesinstitutioner
omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående
uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om
erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om instituti‐
oner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenud‐
dannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grund‐
uddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale
uddannelser.
Som en konsekvens heraf foreslås det med dette lovforslags
§ 4, nr. 1, § 5, nr. 1, § 6, nr. 1, § 7, nr. 1, § 8, nr. 1, § 9, nr. 1,
og § 10, nr. 1, at indsætte en henvisning til lov om maritime
uddannelser i de bestemmelser, der vedrører administrative
fællesskaber, i de omhandlede institutionslove. Disse fore‐
slåede ændringer indebærer, at også de maritime uddannel‐
sesinstitutioner får mulighed for at indgå i administrative
fællesskaber med andre uddannelsessektorer.
De foreslåede ændringer indebærer, at de bemyndigelser
til at fastsætte regler om administrative fællesskaber, der
følger af de omhandlede lovbestemmelser, fremover også
vil omfatte institutioner, der er omfattet af lov om maritime
uddannelser.
De maritime uddannelsesinstitutioner vil på baggrund af for‐
slaget blive omfattet af bekendtgørelse om administrative
fællesskaber mellem visse uddannelsesinstitutioner og vil
dermed kunne indgå i opgavevaretagelsen på de samme vil‐
kår som de øvrige deltagende institutioner.
Det bemærkes, at det ikke er hensigten med dette forslag
at ændre på de nugældende rammer og betingelser for opga‐
vevaretagelsen i administrative fællesskaber, som følger af
bekendtgørelsen.
2.5. Harmonisering af regler om bevillingsmæssige konse‐
kvenser ved overskridelse af dimensionerede uddannelser
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. Erhvervsakademiuddannelser og professionsbache‐
loruddannelser
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte antal‐
let af studiepladser for uddannelser omfattet af lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan‐
nelser. Der henvises til § 25 i lov om erhvervsakade‐
miuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbe‐
kendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019.
Dette betegnes i det følgende som dimensionering.
Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til
uddannelser omfattet af lov om erhvervsakademiuddannel‐
ser og professionsbacheloruddannelser. Tilskud og tilskud‐
denes størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Uddan‐
nelses- og forskningsministeren fastsætter regler om tilskud‐
dene, herunder om forskudsvis udbetaling og opgørelse af
antal årsstuderende. Der henvises til § 32 i lov om erhvervs‐
akademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
Det fremgår af § 33, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddan‐
nelser og professionsbacheloruddannelser, at ved uddannel‐
ser, hvor antallet af studiepladser fastsættes af uddannelses-
og forskningsministeren, jf. lovens § 25, fastsættes tilskud‐
det efter lovens § 32 i overensstemmelse hermed.
Hvis en uddannelsesinstitution optager studerende ud over
det fastsatte antal studiepladser, fremgår det af lovens § 33,
stk. 2, at den tilskudsudløsende aktivitet reduceres i forhold
til den indberettede aktivitet med den procentdel, som mer‐
optaget udgør af årgangens optag. Modregning foretages i
8
tilskud for det efterfølgende finansår. Hvis overskridelsen er
betydelig, kan modregning foretages i tilskud for yderligere
finansår.
Endelig følger det af lovens § 33, stk. 3, at hvis en årgangs
aktivitet på grund af overflytning af studerende fra andre
institutioner i betydeligt omfang overskrider den aktivitet,
der kan forventes ud fra det fastsatte antal studiepladser,
vil årgangens tilskudsudløsende aktivitet blive reduceret til
den aktivitet, det fastsatte antal studiepladser forventes at
medføre.
Der er fastsat nærmere regler om dimensionering i bekendt‐
gørelse nr. 1023 af 24. juni 2020 om tilskud m.v. til videre‐
gående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøj‐
skoler og maritime uddannelsesinstitutioner m.fl.
2.5.1.2. Maritime uddannelser
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte antallet
af studiepladser for uddannelser omfattet af lov om maritime
uddannelser. Der henvises til § 12 b i lov om maritime
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019.
Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til
opgaver, der varetages af maritime uddannelsesinstitutio‐
ner. Tilskud og tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige
finanslove. Der henvises til § 5, stk. 1 og 2, i lov om mariti‐
me uddannelser.
Det fremgår af § 7 a, stk. 1, i lov om maritime uddannelser,
at ved uddannelser, hvor antallet af studiepladser fastsættes
af uddannelses- og forskningsministeren, jf. lovens § 12 b,
fastsættes tilskuddet efter lovens § 5 i overensstemmelse
med det fastsatte antal studiepladser.
Hvis en uddannelsesinstitution optager studerende ud over
det fastsatte antal studiepladser, fremgår det af lovens § 7 a,
stk. 2, at den tilskudsudløsende aktivitet reduceres i forhold
til den indberettede aktivitet med den procentdel, som mer‐
optaget udgør af årgangens optag. Modregning foretages i
tilskud for det efterfølgende finansår. Hvis overskridelsen er
betydelig, kan modregning foretages i tilskud for yderligere
finansår.
Der er fastsat nærmere regler om dimensionering i bekendt‐
gørelse nr. 1023 af 24. juni 2020 om tilskud m.v. til videre‐
gående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøj‐
skoler og maritime uddannelsesinstitutioner m.fl.
2.5.1.3. Universitetsuddannelser
Ministeren kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen
til uddannelserne, dvs. bachelor-, akademisk overbygnings-,
kandidat- og ph.d.-uddannelse. Der henvises til § 4, stk. 1
og 5, i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7.
august 2019.
Det følger af universitetslovens § 19, stk. 7, at ministeren
fastsætter regler om, at tilskuddet kan reduceres ved optag
ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til ud‐
dannelsen, eller hvis uddannelsesaktiviteten i betydeligt om‐
fang overskrider, hvad maksimumsrammen tilsiger.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1021 af 24.
juni 2020 om tilskud og revision m.v. ved universiteterne.
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier og
maritime uddannelsesinstitutioner er statsfinansierede selv‐
ejende institutioner på Uddannelses- og Forskningsministe‐
riets område. Der er som ovenfor beskrevet i afsnit 2.5.1
fastsat hjemmel til, at tilskuddet til disse institutioners ud‐
dannelser reduceres, hvis uddannelsesaktiviteten overskrider
en fastsat dimensionering for uddannelsen.
Der er i de senere år sket en udvidet brug af dimensione‐
ring, og der er i den forbindelse udviklet nye modeller for
beregning af dimensioneringen, således at den – inden for
de ovenfor beskrevne retlige rammer – sker ved både en le‐
dighedsbaseret dimensionering opgjort på institutionsniveau
og ved en uddannelsesspecifik dimensionering opgjort på
udbudsniveau.
Der har imidlertid vist sig visse udfordringer i forbindelse
med den praktiske administration af reglerne om dimensio‐
nering og den deraf følgende beregning af sanktioner ved en
eventuel overskridelse af et fastsat maksimum for tilgangen
til en uddannelse. Dette beror bl.a. på, at henholdsvis den
ledighedsbaserede og den uddannelsesspecifikke dimensio‐
nering gennemføres på baggrund af to forskellige optagstal
(optag og tilgang) med to forskellige indberetningsperioder,
og at universiteternes taxametertilskud kun indberettes én
gang om året, og det derfor ikke er muligt at skelne mellem
taxametertilskud for aktivitet på et efterårssemester og akti‐
vitet på det følgende forårssemester.
Det er på den baggrund Uddannelses- og Forskningsministe‐
riets opfattelse, at de nugældende lovgivningsmæssige ram‐
mer for administrationen af dimensionering og tilknyttede
sanktionsmuligheder dermed ikke længere er helt hensigts‐
mæssige.
Det vil således efter ministeriets opfattelse være mere hen‐
sigtsmæssigt, hvis der tilvejebringes et mere ensartet lov‐
grundlag på tværs af institutionssektorerne på ministeriets
område med henblik på at forenkle administrationen af de
forskellige dimensioneringsmodeller, og herunder forenkle
beregningen i forbindelse med de tilknyttede sanktionsmu‐
ligheder. Dette kan endvidere gøre beregningsmetoderne
mere gennemsigtige, således at de omhandlede institutioner
bedre kan tage bestik af de økonomiske konsekvenser ved
en eventuel overskridelse af en fastsat maksimumsramme
(dimensionering).
Med dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslås det derfor, at § 33,
stk. 2, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professions‐
bacheloruddannelser affattes på ny. Efter den foreslåede §
33, stk. 2, fastsætter uddannelses- og forskningsministeren
regler om, at tilskud efter lovens § 32 kan reduceres ved
9
optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til
uddannelsen.
Det er hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede nye
§ 33, stk. 2, fastsættes nærmere regler på bekendtgørelsesni‐
veau om beregningen af tilskudsreduktion ved overskridelse
af fastsat maksimumsramme for tilgang til en uddannelse.
Som en konsekvens heraf foreslås det med dette lovforslags
§ 1, nr. 4, at lovens § 33, stk. 3, ophæves, idet det på
den ovennævnte baggrund er hensigten, at bestemmelsens
indhold erstattes af regler på bekendtgørelsesniveau.
Ligeledes foreslås det med dette lovforslags § 2, nr. 2, at
§ 7 a, stk. 2, i lov om maritime uddannelser affattes på
ny. Efter den foreslåede § 7 a, stk. 2, fastsætter uddannelses-
og forskningsministeren regler om, at tilskud efter lovens §
5 kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimums‐
ramme for tilgangen til uddannelsen.
Det er hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede § 7 a,
stk. 2, fastsættes nærmere regler på bekendtgørelsesniveau
om beregningen af tilskudsreduktion ved overskridelse af
fastsat maksimumsramme for tilgang til en uddannelse.
På den ovennævnte baggrund foreslås det med dette lovfor‐
slags § 3, nr. 1, endvidere, at universitetslovens § 19, stk. 7,
ændres således, at det fremover vil fremgå af bestemmelsen,
at ministeren fastsætter regler om, at tilskud efter bestem‐
melsens stk. 1 kan reduceres ved optag ud over en fastlagt
maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.
Samlet set indebærer dette lovforslags § 1, nr. 3 og 4, § 2, nr.
2, og § 3, nr. 1, at der tilvejebringes ensartede bestemmelser
i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbache‐
loruddannelser, i lov om maritime uddannelser og i univer‐
sitetsloven, hvormed uddannelses- og forskningsministeren
bemyndiges til at fastsætter regler om, at tilskud kan redu‐
ceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for
tilgangen til uddannelsen.
Det er hensigten, at der med den foreslåede bemyndigelse
vil blive fastsat nye regler på bekendtgørelsesniveau om
økonomiske konsekvenser ved en overskridelse af en fastsat
dimensionering, herunder om beregningen heraf. Fastsættel‐
se af disse regler vil bl.a. have til formål at skabe større gen‐
nemsigtighed og at mindske kompleksiteten i det gældende
regelsæt.
Det er herunder hensigten at fastsætte regler om den periodi‐
sering, som ligger til grund for vurderingen af, om der er
sket en overskridelse af en fastsat dimensionering.
Fastlæggelse af økonomiske konsekvenser ved overskridel‐
se af en fastsat dimensionering tager efter gældende ret ud‐
gangspunkt i allerede tildelte tilskud, men det er hensigten,
at der med hjemmel i de foreslåede bemyndigelser vil bli‐
ve fastsat regler, hvorefter fastlæggelsen af konsekvenserne
gennemføres tidsmæssigt tættere på den faktiske overskri‐
delse.
En tilskudsreduktion som følge af optag ud over en fastsat
dimensionering vil kunne ske i indeværende finansår, men
vil som hidtil også kunne ske i efterfølgende finansår.
De nye og mere gennemsigtige og tidsvarende beregnings‐
modeller, som det er hensigten at fastsætte regler om, for‐
ventes ikke at medføre ændrede økonomiske vilkår for de
videregående uddannelsesinstitutioner.
2.6. Andre initiativer på området for de maritime uddannel‐
ser
2.6.1. Gældende ret
Efter § 1, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, jf. lov‐
bekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019, tilrettelægger ud‐
dannelses- og forskningsministeren et samordnet system af
uddannelser med henblik på søfarts- og fiskerierhvervets
forskellige beskæftigelsesområder.
Efter § 12, stk. 2, i lov om maritime uddannelser, kan ud‐
dannelses- og forskningsministeren efter forhandling med
undervisningsministeren fastsætte regler om de supplerende
maritime kompetencer i et særligt 3-årigt forløb, der kombi‐
nerer maritim uddannelse med den 2-årige uddannelse til
hf-eksamen.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1609 af 13.
december 2016 om den grundlæggende maritime uddannel‐
se. Det særligt tilrettelagte forløb (HF-søfart) er beskrevet i
bekendtgørelsens § 23 samt tilhørende bilag.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Børne- og
Undervisningsministeriet har som led i et forsøg godkendt
en ansøgning om et udbud af en maritim stx-uddannelse
på Frederikshavn Gymnasium. Forsøget gennemføres i pe‐
rioden fra og med skoleåret 2020/21 til og med skoleåret
2024/25.
Udbuddet af uddannelsen er tilrettelagt over fire år i et
samarbejde med den maritime uddannelsesinstitution MAR‐
TEC. Udbuddets maritime uddannelsesindhold vil være
identisk med indholdet på HF-søfart, der er et særligt 3-årigt
forløb, der kombinerer maritim uddannelse med den 2-årige
uddannelse til hf-eksamen.
2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er ministeriets opfattelse, at det vil være mest hensigts‐
mæssigt, at der er ensartede muligheder for at regulere det
maritime uddannelsesindhold på de uddannelsesforløb, der
kombinerer maritim uddannelse med uddannelse inden for
det gymnasiale uddannelsessystem. Det er herunder ministe‐
riets opfattelse, at dette kan understøtte målsætningen om et
samordnet system på det maritime uddannelsesområde, jf. §
1, stk. 1, i lov om maritime uddannelser.
På den baggrund foreslås det, at uddannelses- og forsknings‐
ministeren efter forhandling med børne- og undervisnings‐
ministeren kan fastsætte regler om de supplerende maritime
kompetencer i et særligt 4-årigt forløb, der kombinerer ma‐
10
ritim uddannelse med den 3-årige uddannelse til almen stu‐
dentereksamen (stx).
Det er hensigten, at der fastsættes regler i bekendtgørelse
om den grundlæggende maritime uddannelse om de supple‐
rende maritime kompetencer i et særligt 4-årigt forløb, der
kombinerer maritim uddannelse med den 3-årige uddannelse
til almen studentereksamen (stx). Det er herunder hensigten,
at de regler, der vil blive fastsat, svarer til de gældende reg‐
ler i bekendtgørelsen, der regulerer de supplerende maritime
kompetencer, som er gældende for det 3-årige forløb, der
kombinerer maritim uddannelse med den 2-årige uddannelse
til hf-eksamen.
2.7. Ophævelse af lov om friplads og stipendium til visse
udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser
og professionsbacheloruddannelser
2.7.1. Gældende ret
Lov nr. 1507 af 27. december 2009 om friplads og stipen‐
dium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakade‐
miuddannelser og professionsbacheloruddannelser trådte i
kraft den 1. februar 2010.
Erhvervsakademier, professionshøjskoler og medie- og jour‐
nalisthøjskolen kan tildele hel eller delvis friplads uden sti‐
pendium eller med delvist eller helt stipendium til udenland‐
ske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og profes‐
sionsbacheloruddannelser efter reglerne i lovens § 1, stk.
2-5. Der henvises til § 1, stk. 1, i lov om friplads og
stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervs‐
akademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 582 af 1. juni 2015.
Der er fastsat nærmere regler om ordningen i bekendtgørelse
nr. 108 af 29. januar 2010 om friplads og stipendium til vis‐
se udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser
og professionsbacheloruddannelser.
Tilskud til fripladser og stipendier for visse udenlandske
studerende ved erhvervsakademier og professionshøjskoler
ophørte med finansloven for 2018.
De seneste tilskud til ordningen er således udbetalt til er‐
hvervsakademierne, professionshøjskolerne og medie- og
journalisthøjskolen i 2017. De nævnte institutioner har som
et led i udfasningen af ordningen haft mulighed for at an‐
vende de udbetalte tilskud i de efterfølgende år efter lovens
bestemmelser og regler fastsat i medfør heraf.
2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Da der senest med finansloven for 2017 er udbetalt tilskud
til friplads- og stipendieordningen, foreslås det af ordens‐
mæssige hensyn, at lov om friplads og stipendium til vis‐
se udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser
og professionsbacheloruddannelser ophæves.
Da der fortsat er uforbrugte midler på nogle af de omfat‐
tede institutioner, foreslås det, at enkelte bestemmelser på
bekendtgørelsesniveau om institutionernes administration af
ordningen bliver videreført i en afgrænset periode.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven‐
ser for det offentlige
Lovforslagets § 1, nr. 2, om udvikling af nye adgangskurser
for erhvervsuddannede til udvalgte videregående uddannel‐
ser indebærer udgifter til udviklingen af de nye adgangskur‐
ser. Der blev med EUD-aftalen af 22. november 2018 om
”Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremti‐
den” afsat en økonomisk ramme til udvikling af adgangskur‐
ser på i alt 2 mio. kr.
Etablering af de nye adgangskurser for erhvervsuddannede
til udvalgte videregående uddannelser forventes ikke at fø‐
re til merudgifter på Børne- og Undervisningsministeriets
ramme, da det vurderes, at elever på de nye adgangskurser
allerede i dag tager aktiviteten som enkeltfag på VUC.
Lovforslagets § 1, nr. 2, vil således alene indebære, at
der inden for Børne- og Undervisningsministeriets ramme
flyttes aktivitet fra VUC § 20.74.02. Almene voksenuddan‐
nelser, svarende til 4,3 mio. kr. i 2021 og 10,2 mio. kr.
årligt fra 2022 og frem, til en nyoprettet særskilt hovedkonto
§ 20.75.05. Adgangskurser til udvalgte erhvervsakademi-
og professionsbacheloruddannelser på Børne- og Undervis‐
ningsministeriets paragraf. De nye adgangskurser indarbej‐
des på den nyoprettede særskilte hovedkonto med takster til‐
svarende taksterne til undervisningsudgifter, fællesudgifter
og bygningsudgifter for hf-enkeltfag (deltagerbetaling 1).
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med prin‐
cipperne for digitaliseringsklar lovgivning.
Lovforslaget vurderes i øvrigt at have IT-implementerings‐
omkostninger af begrænset omfang.
Lovforslaget forventes ikke at medføre økonomiske og ad‐
ministrative konsekvenser for kommuner og regioner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs‐
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon‐
sekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor‐
gerne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekven‐
ser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. august til
den 9. september 2020 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Akkrediterin‐
gsrådet, Arkitektskolen Aarhus, Copenhagen Business
School, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks
Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Medie-
og Journalisthøjskole, Danmarks Private Skoler – grund‐
skoler og gymnasier, Danmarks Statistik, Danmarks Tekni‐
ske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byg‐
geri, Dansk Erhverv, Dansk Magisterforening, Danske Er‐
hvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier –
Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – le‐
derne, Danske Forlag, Danske Gymnasier, Danske HF &
VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Professionshøjsko‐
ler, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Reviso‐
rer, Danske Revisorer – FSR, Danske SOSU-skoler, Dan‐
ske SOSU-skoler-Bestyrelserne, Danske Studerendes Fæl‐
lesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Designskolen
Kolding, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for
Arkitektur, Design og Konservering, DI, Djøf, Erhvervsaka‐
demi Kolding, Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakade‐
mi Zealand, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademi
Aarhus, Erhvervsakademi Copenhagen Business Academy,
Erhvervsakademi Dania, EVA-Danmarks Evalueringsinsti‐
tut, Fagligt Fælles Forbund – 3F, FGU Danmark, FH-Fag‐
bevægelsens Hovedorganisation, Finanssektorens Arbejds‐
giverforening, Finanstilsynet, Fredericia Maskinmestersko‐
le, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, HK/Stat, Ingeniørfor‐
eningen, IDA, IT-Universitetet i København, KL, Køben‐
havns Erhvervsakademi, Københavns Maskinmesterskole,
Københavns Professionshøjskole, Københavns Universitet,
Marstal Navigationsskole, MARTEC, OpenDenmark, Pro‐
fessionshøjskolen Absalon, Rektorkollegiet for de kunstneri‐
ske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de mariti‐
me uddannelser, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rådet
for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbachelorud‐
dannelser, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Ud‐
dannelser, Rådet for Voksen og Efteruddannelse, SIMAC,
Skagen Skipperskole, Skoleskibet Georg Stage, Svendborg
Søfartsskole, Syddansk Universitet, Teknisk Landsforbund,
University College Lillebælt, University College Nordjyl‐
land, University College Syddanmark, VIA University Col‐
lege, VUC Bestyrelsesforeningen, Aalborg Universitet, År‐
hus Maskinmesterskole og Aarhus Universitet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør ”In‐
gen”)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør ”Ingen”)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Forslaget forventes ikke at medføre mer‐
udgifter for stat, kommuner og regioner.
Forslaget vil medføre, at der inden
for Børne- og Undervisningsministeriets
ramme flyttes 4,3 mio. kr. i 2021 og
10,2 mio. kr. årligt fra 2022 og frem fra
hovedkonto § 20.74.02. til en nyoprettet
særskilt hovedkonto for de nye adgangs‐
kurser for erhvervsuddannede til udvalg‐
te videregående uddannelser.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor‐
gerne
Ingen Ingen
12
Klima- og miljømæssige konsekven‐
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsrettet
EU-regulering / Går videre end mini‐
mumskrav i EU-regulering
(sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om
erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, her‐
under om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniørud‐
dannelserne og til lignende tekniske uddannelser. Der henvi‐
ses til § 22, stk. 1, nr. 8, i lov om erhvervsakademiuddannel‐
ser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørel‐
se nr. 1343 af 10. december 2019.
Med dette lovforslags § 1, nr. 1, foreslås det, at der indsættes
en tilføjelse i § 22, stk. 1, nr. 8, i lov om erhvervsakade‐
miuddannelser og professionsbacheloruddannelser, således
at ministerens bemyndigelse efter bestemmelsen til at fast‐
sætte regler om uddannelserne også omfatter muligheden for
at fastsætte regler om adgangskursus til maritime professi‐
onsbacheloruddannelser.
Det foreslåede vil indebære, at maritime uddannelsesinstitu‐
tioner, der er omfattet af lov om maritime uddannelser, og
som udbyder maritime professionsbacheloruddannelser, kan
godkendes til et selvstændigt udbud af adgangskursus til de
maritime professionsbacheloruddannelser.
Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udmøntet ved at
ændre bekendtgørelse nr. 364 af 17. april 2016 om adgangs‐
kursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne, såle‐
des at denne bekendtgørelse også finder anvendelse for de
maritime uddannelsesinstitutioners udbud af adgangskurser.
Uanset det foreslåede vil de maritime uddannelsesinstitutio‐
ner som hidtil kunne udbyde adgangskurset i et samarbejde
med et universitet eller en professionshøjskole.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om
erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Der
henvises til § 22, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannel‐
ser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørel‐
se nr. 1343 af 10. december 2019.
Med dette lovforslags § 1, nr. 2, foreslås det, at der i §
22, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og profes‐
sionsbacheloruddannelser, indsættes et nyt nr. 9, hvormed
uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om
adgangskursus til uddannelserne til markedsføringsøkonom,
skov- og landskabsingeniør og urban landskabsingeniør.
Det er hensigten med den foreslåede bemyndigelse, at ud‐
dannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere reg‐
ler om adgangskurserne i en bekendtgørelse, herunder om
kursernes formål, varighed, adgang og optag, indhold, mø‐
depligt, eksamen, prøveniveau og studieordning m.v.
Endvidere er det hensigten, at adgangskurserne målrettes
personer, der har gennemført en erhvervsuddannelse, men
ikke opfylder de specifikke adgangskrav for optag på den
videregående uddannelse. Det er således hensigten, at ad‐
gangskurserne udvikles således, at de omfatter de specifik‐
ke fag på gymnasialt niveau, der er adgangsgivende til
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan‐
nelser, jf. bekendtgørelse nr. 152 af 26. februar 2020 om ad‐
gang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbache‐
loruddannelser.
Det foreslåede indebærer, at de videregående uddannelses‐
institutioner, der udbyder erhvervsakademiuddannelsen til
markedsføringsøkonom og professionsbacheloruddannelser‐
ne til henholdsvis skov- og landskabsingeniør- og urban
landskabsingeniør, får mulighed for at udvikle og udbyde et
adgangskursus, som giver mulighed for at søge om optagel‐
se på disse uddannelser.
Det er hensigten, at der skal være mulighed for at udvikle
adgangskurserne målrettet de konkrete, videregående uddan‐
nelser, og at uddannelsesinstitutionerne fastsætter nærmere
regler herom i en studieordning. Det forudsættes herunder,
13
at studieordningen giver mulighed for lokale tilpasninger i
forhold til integration i studiemiljø på uddannelsesstedet.
Herudover er det hensigten, at det er den enkelte uddannel‐
sesinstitution, der beslutter, om institutionen ønsker at udby‐
de adgangskurset. Institutionen kan herunder bl.a. inddrage
en vurdering af det forventede kursistgrundlag. Den enkelte
uddannelsesinstitution vil kunne samarbejde med VUC’erne
om udbuddet, herunder ved brug af eksterne undervisere fra
et VUC.
Adgangskurserne skal give mulighed for at modtage SU,
ligesom adgangskurset til ingeniøruddannelserne og maskin‐
mesteruddannelsen. Det er derfor hensigten, at de foreslåede
adgangskurser skal udvikles og udbydes, så de lever op til
kravene i SU-lovgivningen, herunder at kurset skal være
tilrettelagt som heltidsundervisning. Der henvises herved til
§ 5, stk. 1, nr. 1, i SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037
af 30. august 2017.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte antal‐
let af studiepladser for uddannelser omfattet af lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan‐
nelser (dimensionering). Uddannelses- og forskningsmini‐
steren kan yde tilskud til uddannelser omfattet af lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan‐
nelser. Der henvises til §§ 25 og 32 i lov om erhvervsakade‐
miuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbe‐
kendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019.
Ved uddannelser, hvor antallet af studiepladser fastsættes
af uddannelses- og forskningsministeren, jf. lovens § 25,
fastsættes tilskuddet efter lovens § 32 i overensstemmelse
hermed, jf. § 33, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannel‐
ser og professionsbacheloruddannelser.
Hvis en uddannelsesinstitution optager studerende ud over
det fastsatte antal studiepladser, reduceres den tilskudsud‐
løsende aktivitet i forhold til den indberettede aktivitet
med den procentdel, som meroptaget udgør af årgangens
optag. Modregning foretages i tilskud for det efterfølgende
finansår. Hvis overskridelsen er betydelig, kan modregning
foretages i tilskud for yderligere finansår. Der henvises til §
33, stk. 2, i lov om erhvervsakademiuddannelser og profes‐
sionsbacheloruddannelser.
Endelig følger det af lovens § 33, stk. 3, at hvis en årgangs
aktivitet på grund af overflytning af studerende fra andre
institutioner i betydeligt omfang overskrider den aktivitet,
der kan forventes ud fra det fastsatte antal studiepladser,
vil årgangens tilskudsudløsende aktivitet blive reduceret til
den aktivitet, det fastsatte antal studiepladser forventes at
medføre.
Med dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslås det, at § 33, stk.
2, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsba‐
cheloruddannelser affattes på ny. Efter den foreslåede §
33, stk. 2, fastsætter uddannelses- og forskningsministeren
regler om, at tilskud efter lovens § 32 kan reduceres ved
optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til
uddannelsen.
Det er hensigten med det foreslåede, at der fastsættes nær‐
mere regler på bekendtgørelsesniveau om økonomiske kon‐
sekvenser ved en overskridelse af en fastsat dimensionering,
herunder om beregningen heraf. Det er herunder hensigten
at fastsætte regler om den periodisering, som ligger til grund
for vurderingen af, om der er sket en overskridelse af en
fastsat dimensionering. Det er hensigten, at grundlaget for
sanktionen bliver tidsmæssigt overensstemmende med den
faktiske overskridelse.
Fastlæggelse af økonomiske konsekvenser ved overskridel‐
se af en fastsat dimensionering tager efter gældende ret ud‐
gangspunkt i allerede tildelte tilskud, men det er hensigten,
at der med hjemmel i de foreslåede bemyndigelser vil bli‐
ve fastsat regler, hvorefter fastlæggelsen af konsekvenserne
gennemføres tidsmæssigt tættere på den faktiske overskri‐
delse.
De regler, som det er hensigten at fastsætte, forventes der‐
med at give institutionerne et bedre grundlag for at kunne
verificere tilskudsreduktionerne og budgettere hermed, så
snart en overskridelse har fundet sted, og på tværs af dimen‐
sioneringsformer.
En tilskudsreduktion som følge af optag ud over en fastsat
dimensionering vil kunne ske i indeværende finansår, men
vil som hidtil også kunne ske i efterfølgende finansår.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Ved uddannelser, hvor antallet af studiepladser fastsættes
af uddannelses- og forskningsministeren, jf. § 25 i lov
om erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelorud‐
dannelser, fastsættes tilskuddet efter lovens § 32 i overens‐
stemmelse hermed. Dette følger af § 33, stk. 1, i lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan‐
nelser.
Hvis en uddannelsesinstitution optager studerende ud over
det fastsatte antal studiepladser, reduceres den tilskudsudløs‐
ende aktivitet i forhold til den indberettede aktivitet med den
procentdel, som meroptaget udgør af årgangens optag. Der
henvises til § 33, stk. 2, i lov om erhvervsakademiuddannel‐
ser og professionsbacheloruddannelser.
Hvis en årgangs aktivitet på grund af overflytning af stude‐
rende fra andre institutioner i betydeligt omfang overskrider
den aktivitet, der kan forventes ud fra det fastsatte antal
14
studiepladser, vil årgangens tilskudsudløsende aktivitet blive
reduceret til den aktivitet, det fastsatte antal studiepladser
forventes at medføre. Dette er fastlagt i § 33, stk. 3, i lov
om erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelorud‐
dannelser.
Som en konsekvens af dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslås
det med dette lovforslags § 1, nr. 4, at § 33, stk. 3, i lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan‐
nelser ophæves, idet det er hensigten, at der med hjemmel i
den foreslåede bemyndigelse i den foreslåede ny § 33, stk.
2, fastsættes nærmere regler om, at tilskud efter lovens § 32
kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsram‐
me for tilgangen til uddannelsen.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til dette
lovforslags § 1, nr. 3, og til pkt. 2.5 i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
De maritime uddannelser, som ikke er på videregående ni‐
veau, er i dag ikke omfattet af lov om akkreditering af
videregående uddannelsesinstitutioner. Dette omfatter såle‐
des også akkrediteringslovens regler om prækvalifikation og
godkendelse af nye uddannelser og nye uddannelsesudbud.
Med dette lovforslags § 2, nr. 1, foreslås det, at der indsættes
et nyt § 3 i lov om maritime uddannelser, der omhandler
godkendelse af maritime uddannelser på ikke-videregående
niveau.
Med det foreslåede § 3, stk. 1, 1. pkt., træffer uddannelses-
og forskningsministeren efter ansøgning afgørelse om god‐
kendelse af uddannelser og uddannelsesudbud på ikke-vide‐
regående niveau.
Efter det foreslåede § 3, stk. 1, 2. pkt., vurderes det ved
godkendelsen, om den nye uddannelse eller det nye uddan‐
nelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk
hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige
krav.
Det er således hensigten, at ministerens godkendelse efter
den foreslåede bestemmelse sker på baggrund af en vurde‐
ring af arbejdsmarkedets behov for den pågældende uddan‐
nelse eller uddannelsesudbud og under hensyn til sammen‐
hængen i det samlede udbud af maritime uddannelser natio‐
nalt og regionalt.
Det foreslåede indebærer dermed, at uddannelses- og forsk‐
ningsministeren kan afslå en ansøgning om godkendelse af
en ny ikke-videregående maritim uddannelse eller udbud,
hvis ansøgeren ikke kan dokumentere, at der er behov for
den pågældende uddannelse eller udbud, eller hvis det vur‐
deres, at ansøgeren ikke lever op til kravene for at udbyde
den pågældende uddannelse.
Efter det foreslåede § 3, stk. 1, 3. pkt., kan ministeren træffe
afgørelse om bortfald af godkendelse.
Den foreslåede bestemmelse omhandler som anført mariti‐
me uddannelser og uddannelsesudbud på ikke-videregående
niveau. Da maritime uddannelser, der er på videregående
niveau, er omfattet af lov om akkreditering af videregåen‐
de uddannelsesinstitutioner, vil den foreslåede bestemmelse
dermed omfatte de maritime uddannelser og uddannelsesud‐
bud, som efter gældende ret ikke er omfattet af lov om
akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.
Med det foreslåede § 3, stk. 2, bemyndiges uddannelses-
og forskningsministeren til at fastsætte regler for ansøgning
og godkendelse samt bortfald af godkendelse efter stk. 1,
herunder om betingelserne for at opretholde en godkendelse.
Det er hensigten, at der bl.a. vil blive fastsat regler om, at
den ansøgende uddannelsesinstitution skal dokumentere de
faglige forudsætninger for at gennemføre den pågældende
uddannelse eller uddannelsesudbud, herunder institutionens
relevante faglige kompetencer, udstyr, faciliteter samt kvali‐
tetssikring.
Det er ligeledes hensigten, at der vil blive fastsat krav om,
at den ansøgende uddannelsesinstitution skal godtgøre, at
uddannelsen eller udbuddet lever op til de til enhver tid
bindende internationale krav, som de maritime uddannelser
er eller vil blive omfattet af. Der henvises herunder til Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/106/EF af 19.
november 2008 om Minimumsuddannelsesniveauet for sø‐
fartserhverv med senere ændringer samt til Den internatio‐
nale konvention om standarder for uddannelse, certificering
og vagt for søfarende (STCW-Konventionen).
Med den foreslåede bemyndigelse i lovens § 3, stk. 2, vil
der endvidere kunne fastsattes regler om f.eks. formkrav og
procedurer ved behandling af ansøgninger.
Bemyndigelsen i den foreslåede § 3, stk. 2, til at fastsætte
regler om bortfald af godkendelse, herunder om betingelser‐
ne for at opretholde en godkendelse, indebærer, at der bl.a.
kan fastsættes regler om, at en godkendelse kan bortfalde,
hvis det vurderes, at den pågældende uddannelse eller ud‐
dannelsesudbud ikke lever op til de bindende internationale
krav, som de maritime uddannelser er omfattet af. Det vil
endvidere kunne fastsættes, at godkendelsen bortfalder, hvis
der samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk ikke længe‐
re er behov for den pågældende uddannelse eller uddannel‐
sesudbud.
Herudover vil der i henhold til den foreslåede § 3, stk. 2,
kunne fastsættes regler om, at en godkendelse til udbud
af uddannelse kan bortfalde, hvis uddannelsesinstitutionen
tilsidesætter regler fastsat i medfør af lovens §§ 12-14 og
19, herunder om adgang til optagelse på maritime uddannel‐
ser, tilrettelæggelse af uddannelser, kvalifikationskrav for
undervisere, tilsyn, kvalitetssikring, kvalitetsdokumentation,
kvalitetskontrol og studerendes undervisningsmiljø.
15
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til
opgaver, der varetages af maritime uddannelsesinstitutio‐
ner. Tilskud og tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige
finanslove. Uddannelses- og forskningsministeren kan fast‐
sætte antallet af studiepladser for uddannelser omfattet af
lov om maritime uddannelser. Der henvises til § 5, stk. 1 og
2, og § 12 b i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 781 af 8. august 2019.
Ved uddannelser, hvor antallet af studiepladser fastsættes af
uddannelses- og forskningsministeren, jf. § 12 b i lov om
maritime uddannelser, fastsættes tilskuddet efter lovens § 5 i
overensstemmelse med det fastsatte antal studiepladser. Det‐
te følger af lovens § 7 a, stk. 1.
Hvis en uddannelsesinstitution optager studerende ud over
det fastsatte antal studiepladser, reduceres den tilskudsud‐
løsende aktivitet i forhold til den indberettede aktivitet
med den procentdel, som meroptaget udgør af årgangens
optag. Modregning foretages i tilskud for det efterfølgende
finansår. Hvis overskridelsen er betydelig, kan modregning
foretages i tilskud for yderligere finansår. Dette er fastlagt i
lovens § 7 a, stk. 2.
Det foreslås med dette lovforslags § 2, nr. 2, at § 7 a, stk.
2, i lov om maritime uddannelser affattes på ny. Efter den
foreslåede § 7 a, stk. 2, fastsætter uddannelses- og forsk‐
ningsministeren regler om, at tilskud efter lovens § 5 kan
reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme
for tilgangen til uddannelsen.
Det er hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede §
7 a, stk. 2, fastsættes nærmere regler på bekendtgørelsesni‐
veau om beregningen af tilskudsreduktion ved overskridelse
af fastsat maksimumsramme for tilgang til en uddannelse
(dimensionering).
Det er hensigten med det foreslåede, at der fastsættes nær‐
mere regler på bekendtgørelsesniveau om økonomiske kon‐
sekvenser ved en overskridelse af en fastsat dimensionering,
herunder om beregningen heraf. Det er herunder hensigten
at fastsætte regler om den periodisering, som ligger til grund
for vurderingen af, om der er sket en overskridelse af en
fastsat dimensionering. Det er hensigten, at grundlaget for
sanktionen bliver tidsmæssigt overensstemmende med den
faktiske overskridelse.
Fastlæggelse af økonomiske konsekvenser ved overskridel‐
se af en fastsat dimensionering tager efter gældende ret ud‐
gangspunkt i allerede tildelte tilskud, men det er hensigten,
at der med hjemmel i de foreslåede bemyndigelser vil bli‐
ve fastsat regler, hvorefter fastlæggelsen af konsekvenserne
gennemføres tidsmæssigt tættere på den faktiske overskri‐
delse.
De regler, som det er hensigten at fastsætte, forventes der‐
med at give institutionerne et bedre grundlag for at kunne
verificere tilskudsreduktionerne og budgettere hermed, så
snart en overskridelse har fundet sted, og på tværs af dimen‐
sioneringsformer.
En tilskudsreduktion som følge af optag ud over en fastsat
dimensionering vil kunne ske i indeværende finansår, men
vil som hidtil også kunne ske i efterfølgende finansår.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af lov om professi‐
onshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie-
og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for vide‐
regående uddannelser, lov om institutioner for erhvervsret‐
tet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om pri‐
vate institutioner for gymnasiale uddannelser, kan varetage
nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere
af de omfattede uddannelsesinstitutioner.
Der henvises til § 8 i lov om professionshøjskoler for vide‐
regående uddannelser, § 9 i lov om erhvervsakademier for
videregående uddannelser, § 8 i lov om medie- og journalist‐
højskolen, § 33 a i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, § 2 i lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., § 3 i lov om
institutioner for forberedende grunduddannelse og § 2 a i
lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.
Uddannelses- og forskningsministeren og børne- og under‐
visningsministeren kan i medfør af bemyndigelser i de oven‐
for nævnte love fastsætte regler herom, hvilket er sket med
bekendtgørelse nr. 1771 af 22. december 2016 om admini‐
strative fællesskaber mellem visse uddannelsesinstitutioner.
Med henblik på at de maritime uddannelsesinstitutioner og‐
så skal kunne varetage opgaver i administrative fællesska‐
ber, foreslås der med dette lovforslags § 2, nr. 3, at der
indsættes en ny § 9 l i lov om maritime uddannelser.
Med det foreslåede § 9 l, stk. 1, kan en maritim uddannel‐
sesinstitution varetage nærmere bestemte administrative op‐
gaver efter aftale med en eller flere maritime uddannelsesin‐
stitutioner og institutioner omfattet af visse andre love.
Det foreslåede indebærer, at maritime uddannelsesinstitutio‐
ner kan indgå i administrative fællesskaber med uddannel‐
sesinstitutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøj‐
skolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddan‐
nelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for for‐
16
beredende grunduddannelse og lov om private institutioner
for gymnasiale uddannelser.
De opgaver, der kan varetages som led i et administrativt
fællesskab, vil – i lighed med de opgaver som varetages
efter gældende ret af uddannelses- og undervisningsinsti‐
tutioner – være administrative opgaver, herunder tekniske
støttefunktioner, når uddannelsesinstitutionen også varetager
den eller de pågældende opgaver for sig selv. Der kan f.eks.
være tale om opgaver inden for økonomistyring, indkøb,
IT-drift og bygningsservice. Opgaver, der indeholder myn‐
dighedsudøvelse, kan ikke overlades til en anden institution.
Det fastlægges i § 5 a, stk. 1, i lov om maritime uddannelser,
at tilskud efter loven ikke ydes til dækning af uddannelses‐
institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold
til momsloven. Uanset bestemmelsen i § 5, a, stk. 1, kan
tilskuddet til skoleskibe ydes til dækning af udgifter til beta‐
ling af afgifter i henhold til momsloven, jf. § 5 a, stk. 4.
Det følger af § 5 a, stk. 2, i lov om maritime uddannel‐
ser, at uddannelses- og forskningsministeren kompenserer
uddannelsesinstitutionerne for udgifter til betaling af afgifter
i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan
fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret
(ikke fradragsberettiget købsmoms), og som uddannelsesin‐
stitutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser,
til hvilke der ydes tilskud efter loven. Uddannelses- og
forskningsministeren fastsætter regler om kompensationen
efter stk. 2 og kan herunder beslutte, at der skal etableres
en acontoordning for momskompensationen til uddannelses‐
institutionerne, jf. § 5 a, stk. 3.
Det foreslåede § 9 l, stk. 2, jf. dette lovforslags § 2, nr.
3, indebærer, at momskompensationsordningen efter § 5 a
finder tilsvarende anvendelse for den maritime uddannelses‐
institutions aktiviteter omfattet af den foreslåede § 9 l, stk.
1. Forslaget indebærer dermed, at alle aktiviteter, der indgår
i den opgaveløsning, som den enkelte institution udfører i
forbindelse med et administrativt samarbejde, omfattes af
momskompensationsordningen.
Med det foreslåede § 9 l, stk. 3, bemyndiges uddannelses-
og forskningsministeren til at fastsætte regler om de forhold,
der er nævnt i den foreslåede § 9 l, stk. 1.
Det er ikke hensigten med forslaget at ændre på rammerne
og betingelserne for at kunne indgå i varetagelse af opgaver
i administrative fællesskaber. Dermed er det hensigten, at de
maritime uddannelsesinstitutioner skal kunne indgå i opga‐
vevaretagelsen på de samme vilkår, som er gældende for de
øvrige deltagende institutioner. Det er herunder hensigten,
at der med den foreslåede bemyndigelse i § 9 l, stk. 3,
vil blive foretaget de nødvendige konsekvensændringer i be‐
kendtgørelsen om administrative fællesskaber mellem visse
uddannelsesinstitutioner.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Efter § 12, stk. 2, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbe‐
kendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019, kan uddannelses-
og forskningsministeren efter forhandling med børne- og
undervisningsministeren fastsætte regler om de supplerende
maritime kompetencer i et særligt 3-årigt forløb, der kombi‐
nerer maritim uddannelse med den 2-årige uddannelse til
hf-eksamen.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1609 af 13.
december 2016 om den grundlæggende maritime uddannel‐
se.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Børne- og
Undervisningsministeriet har som led i et forsøg godkendt
en ansøgning om et udbud af en maritim stx-uddannelse
på Frederikshavn Gymnasium. Forsøget gennemføres i pe‐
rioden fra og med skoleåret 2020/21 til og med skoleåret
2024/25.
Udbuddet af uddannelsen er tilrettelagt over fire år i et
samarbejde med den maritime uddannelsesinstitution MAR‐
TEC. Udbuddets maritime uddannelsesindhold vil være
identisk med indholdet på HF-søfart, der er et særligt 3-årigt
forløb, der kombinerer maritim uddannelse med den 2-årige
uddannelse til hf-eksamen.
Med dette lovforslags § 2, nr. 4, foreslås det at indsætte
et nyt 2. pkt. i § 12, stk. 2, i lov om maritime uddannel‐
ser, hvormed uddannelses- og forskningsministeren efter
forhandling med børne- og undervisningsministeren kan
fastsætte regler om de supplerende maritime kompetencer
i et særligt 4-årigt forløb, der kombinerer maritim uddannel‐
se med den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen
(stx).
Det er hensigten, at der med den foreslåede bemyndigelse i
§ 12, stk. 2, 2. pkt., vil blive fastsat regler i bekendtgørelse
om den grundlæggende maritime uddannelse om de supple‐
rende maritime kompetencer i et særligt 4-årigt forløb, der
kombinerer maritim uddannelse med den 3-årige uddannelse
til almen studentereksamen (stx). Det er herunder hensigten,
at de regler, der vil blive fastsat, svarer til de gældende reg‐
ler i bekendtgørelsen, der regulerer de supplerende maritime
kompetencer, som er gældende for det 3-årige forløb, der
kombinerer maritim uddannelse med den 2-årige uddannelse
til hf-eksamen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Ministeren kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen
til uddannelserne, dvs. bachelor-, akademisk overbygnings-,
kandidat- og ph.d.-uddannelse. Der henvises til § 4, stk. 1
17
og 5, i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7.
august 2019.
Efter universitetslovens § 19, stk. 7, fastsætter ministeren
regler om, at tilskuddet kan reduceres ved optag ud over
en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen,
eller hvis uddannelsesaktiviteten i betydeligt omfang over‐
skrider, hvad maksimumsrammen tilsiger.
Det foreslås med dette lovforslags § 3, nr. 1, at universitets‐
lovens § 19, stk. 7, ændres således, at det fremover vil
fremgå af bestemmelsen, at ministeren fastsætter regler om,
at tilskud efter bestemmelsens stk. 1 kan reduceres ved op‐
tag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til
uddannelsen.
Det er hensigten med det foreslåede, at der fastsættes nær‐
mere regler på bekendtgørelsesniveau om økonomiske kon‐
sekvenser ved en overskridelse af en fastsat dimensionering,
herunder om beregningen heraf. Det er herunder hensigten
at fastsætte regler om den periodisering, som ligger til grund
for vurderingen af, om der er sket en overskridelse af en
fastsat dimensionering. Det er hensigten, at grundlaget for
sanktionen bliver tidsmæssigt overensstemmende med den
faktiske overskridelse.
Fastlæggelse af økonomiske konsekvenser ved overskridel‐
se af en fastsat dimensionering tager efter gældende ret ud‐
gangspunkt i allerede tildelte tilskud, men det er hensigten,
at der med hjemmel i de foreslåede bemyndigelser vil bli‐
ve fastsat regler, hvorefter fastlæggelsen af konsekvenserne
gennemføres tidsmæssigt tættere på den faktiske overskri‐
delse.
De regler, som det er hensigten at fastsætte, forventes at
give universiteterne et bedre grundlag for at kunne verifi‐
cere tilskudsreduktionerne og budgettere hermed, så snart
en overskridelse har fundet sted, og på tværs af dimensione‐
ringsformer.
En tilskudsreduktion som følge af optag ud over en fastsat
dimensionering vil kunne ske i indeværende finansår, men
vil som hidtil også kunne ske i efterfølgende finansår.
Samlet set indebærer dette lovforslags § 1, nr. 3 og 4, § 2, nr.
2, og § 3, nr. 1, at der tilvejebringes ensartede bestemmelser
i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbache‐
loruddannelser, i lov om maritime uddannelser og i univer‐
sitetsloven, hvormed uddannelses- og forskningsministeren
bemyndiges til at fastsætter regler om, at tilskud kan redu‐
ceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for
tilgangen til uddannelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
En professionshøjskole kan efter aftale med en eller flere
professionshøjskoler og institutioner omfattet af lov om me‐
die- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for
videregående uddannelser, lov om institutioner for erhvervs‐
rettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasia‐
le uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om
institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser varetage
nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere
af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Der henvises til
§ 8, stk. 1, i lov om professionshøjskoler for videregående
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 779 af 8. august 2019.
Med dette lovforslags § 2, nr. 3, foreslås det, at der i lov om
maritime uddannelser indsættes et nyt § 9 l, stk. 1, hvormed
maritime uddannelsesinstitutioner også vil kunne indgå i
sådanne administrative fællesskaber.
Som en konsekvens heraf foreslås det med dette lovforslags
§ 4, nr. 1, at der i § 8, stk. 1, i lov om professionshøjskoler
for videregående uddannelser indsættes en henvisning til lov
om maritime uddannelser. Derved afspejles den foreslåede
ændring af lov om maritime uddannelser i de love, der regu‐
lerer de øvrige uddannelses- og undervisningsinstitutioner,
hvormed de maritime uddannelsesinstitutioner efter det fore‐
slåede kan indgå aftale om administrative fællesskaber.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 3, jf. ovenfor, og til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1
Et erhvervsakademi kan efter aftale med et eller flere an‐
dre erhvervsakademier og institutioner omfattet af lov om
professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om
medie- og journalisthøjskolen, lov om institutioner for er‐
hvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengym‐
nasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov
om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser varetage
nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere
af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Der henvises
til § 9, stk. 1, i lov om erhvervsakademier for videregående
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 8. august 2019.
Med dette lovforslags § 2, nr. 3, foreslås det, at der i lov om
maritime uddannelser indsættes et nyt § 9 l, stk. 1, hvormed
maritime uddannelsesinstitutioner også vil kunne indgå i
sådanne administrative fællesskaber.
Som en konsekvens heraf foreslås det med dette lovforslags
§ 5, nr. 1, at der i § 9, stk. 1, i lov om erhvervsakademier
for videregående uddannelser indsættes en henvisning til lov
om maritime uddannelser. Derved afspejles den foreslåede
ændring af lov om maritime uddannelser i de love, der regu‐
lerer de øvrige uddannelses- og undervisningsinstitutioner,
18
hvormed de maritime uddannelsesinstitutioner efter det fore‐
slåede kan indgå aftale om administrative fællesskaber.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 3, jf. ovenfor, og til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 6
Til nr. 1
Højskolen kan efter aftale med institutioner omfattet af lov
om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov
om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov
om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om in‐
stitutioner for almengymnasiale uddannelser og almen vok‐
senuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse og lov om private institutioner for gymna‐
siale uddannelser varetage nærmere bestemte administrative
opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelses‐
institutioner. Der henvises til § 8, stk. 1, i lov om medie-
og journalisthøjskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 8.
august 2019.
Med dette lovforslags § 2, nr. 3, foreslås det, at der i lov om
maritime uddannelser indsættes et nyt § 9 l, stk. 1, hvormed
maritime uddannelsesinstitutioner også vil kunne indgå i
sådanne administrative fællesskaber.
Som en konsekvens heraf foreslås det med dette lovforslags
§ 6, nr. 1, at der i § 8, stk. 1, i lov om medie- og journa‐
listhøjskolen indsættes en henvisning til lov om maritime
uddannelser. Derved afspejles den foreslåede ændring af lov
om maritime uddannelser i de love, der regulerer de øvri‐
ge uddannelses- og undervisningsinstitutioner, hvormed de
maritime uddannelsesinstitutioner efter det foreslåede kan
indgå aftale om administrative fællesskaber.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 3, jf. ovenfor, og til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 7
Til nr. 1
En institution for erhvervsrettet uddannelse kan efter afta‐
le med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse og
institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for vi‐
deregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjsko‐
len, lov om erhvervsakademier for videregående uddannel‐
ser, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for
forberedende grunduddannelse og lov om private institutio‐
ner for gymnasiale uddannelser varetage nærmere bestemte
administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre
uddannelsesinstitutioner. Der henvises til § 33 a, stk. 1, i
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbe‐
kendtgørelse nr. 1294 af 2. september 2020.
Med dette lovforslags § 2, nr. 3, foreslås det, at der i lov om
maritime uddannelser indsættes et nyt § 9 l, stk. 1, hvormed
maritime uddannelsesinstitutioner også vil kunne indgå i
sådanne administrative fællesskaber.
Som en konsekvens heraf foreslås det med dette lovforslags
§ 7, nr. 1, at der i § 33 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse indsættes en henvisning til lov
om maritime uddannelser. Derved afspejles den foreslåede
ændring af lov om maritime uddannelser i de love, der regu‐
lerer de øvrige uddannelses- og undervisningsinstitutioner,
hvormed de maritime uddannelsesinstitutioner efter det fore‐
slåede kan indgå aftale om administrative fællesskaber.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 3, jf. ovenfor, og til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 8
Til nr. 1
En institution for almengymnasial uddannelse og almen
voksenuddannelse kan efter aftale med en eller flere institu‐
tioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og institutio‐
ner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregåen‐
de uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov
om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov
om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om insti‐
tutioner for forberedende grunduddannelse og lov om priva‐
te institutioner for gymnasiale uddannelser varetage nærme‐
re bestemte administrative opgaver for en eller flere af de
nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Der henvises til § 2,
stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannel‐
ser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1246 af 27. august 2020.
Med dette lovforslags § 2, nr. 3, foreslås det, at der i lov om
maritime uddannelser indsættes et nyt § 9 l, stk. 1, hvormed
maritime uddannelsesinstitutioner også vil kunne indgå i
sådanne administrative fællesskaber.
Som en konsekvens heraf foreslås det med dette lovforslags
§ 8, nr. 1, at der i § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v. indsættes en henvisning til lov om maritime uddannel‐
ser. Derved afspejles den foreslåede ændring af lov om ma‐
ritime uddannelser i de love, der regulerer de øvrige uddan‐
nelses- og undervisningsinstitutioner, hvormed de maritime
uddannelsesinstitutioner efter det foreslåede kan indgå aftale
om administrative fællesskaber.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 3, jf. ovenfor, og til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 9
19
Til nr. 1
En institution for forberedende grunduddannelse kan efter
aftale med en eller flere institutioner omfattet af lov om
institutioner for forberedende grunduddannelse og institutio‐
ner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregåen‐
de uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov
om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov
om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om insti‐
tutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen‐
uddannelse m.v. og lov om private institutioner for gymnasi‐
ale uddannelser varetage nærmere bestemte administrative
opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesin‐
stitutioner. Der henvises til § 3, stk. 1, i lov om institutioner
for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
604 af 24. maj 2019, som ændret ved lov nr. 279 af 26.
marts 2019 og § 12 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020.
Med dette lovforslags § 2, nr. 3, foreslås det, at der i lov om
maritime uddannelser indsættes et nyt § 9 l, stk. 1, hvormed
maritime uddannelsesinstitutioner også vil kunne indgå i
sådanne administrative fællesskaber.
Som en konsekvens heraf foreslås det med dette lovforslags
§ 9, nr. 1, at der i § 3, stk. 1, i lov om institutioner for
forberedende grunduddannelse indsættes en henvisning til
lov om maritime uddannelser. Derved afspejles den foreslåe‐
de ændring af lov om maritime uddannelser i de love, der
regulerer de øvrige uddannelses- og undervisningsinstitutio‐
ner, hvormed de maritime uddannelsesinstitutioner efter det
foreslåede kan indgå aftale om administrative fællesskaber.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 3, jf. ovenfor, og til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 10
Til nr. 1
En skole eller et kursus kan efter aftale med en eller flere
andre skoler eller kurser omfattet af lov om private institu‐
tioner for gymnasiale uddannelser og institutioner omfattet
af lov om professionshøjskoler for videregående uddannel‐
ser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervs‐
akademier for videregående uddannelser, lov om institutio‐
ner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v. og lov om institutioner for forberedende grunduddan‐
nelse varetage nærmere bestemte administrative opgaver
for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutio‐
ner. Der henvises til § 2 a, stk. 1, i lov om private institutio‐
ner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 3
af 6. januar 2020.
Med dette lovforslags § 2, nr. 3, foreslås det, at der i lov om
maritime uddannelser indsættes et nyt § 9 l, stk. 1, hvormed
maritime uddannelsesinstitutioner også vil kunne indgå i
sådanne administrative fællesskaber.
Som en konsekvens heraf foreslås det med dette lovforslags
§ 10, nr. 1, at der i § 2 a, stk. 1, i lov om private institutioner
for gymnasiale uddannelser indsættes en henvisning til lov
om maritime uddannelser. Derved afspejles den foreslåede
ændring af lov om maritime uddannelser i de love, der regu‐
lerer de øvrige uddannelses- og undervisningsinstitutioner,
hvormed de maritime uddannelsesinstitutioner efter det fore‐
slåede kan indgå aftale om administrative fællesskaber.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 3, jf. ovenfor, og til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 11
Da der senest med finansloven for 2017 er udbetalt tilskud
til friplads- og stipendieordningen, foreslås det af ordens‐
mæssige hensyn, at lov om friplads og stipendium til vis‐
se udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser
og professionsbacheloruddannelser ophæves.
Til § 12
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at loven træder i
kraft den 1. februar 2021.
Tilskud til fripladser og stipendier for visse udenlandske
studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professions‐
bacheloruddannelser ophørte med finansloven for 2018. De
seneste tilskud til ordningen er således udbetalt til erhvervs‐
akademierne, professionshøjskolerne og medie- og journa‐
listhøjskolen i 2017.
De ovenfor nævnte institutioner har som et led i udfasnin‐
gen af ordningen haft mulighed for at anvende de udbetalte
tilskud i de efterfølgende år efter lovens bestemmelser og
regler fastsat i medfør heraf.
De seneste indberetninger til Uddannelses- og Forsknings‐
ministeriet fra 2019 viser, at der fortsat er uforbrugte midler
på nogle af institutionerne, og at der herunder fortsat er ind‐
berettet hensættelser med henblik på, at alle studerende, der
har fået tilsagn om friplads og/eller stipendier fra ordningen,
kan modtage undervisning og evt. stipendium efter tilsagnet.
Selvom friplads- og stipendieordningen som nævnt er op‐
hørt, er det efter ministeriets opfattelse mest hensigtsmæs‐
sigt, at institutionerne får mulighed for at forbruge disse
midler i henhold til afgivne tilsagn. Efter ministeriets opfat‐
telse vil det derfor ligeledes være mest hensigtsmæssigt, at
enkelte bestemmelser på bekendtgørelsesniveau om institu‐
tionernes administration af ordningen også videreføres i en
afgrænset periode.
På den baggrund foreslås det med bestemmelsens stk. 2,
at regler, der er fastsat i medfør af § 2, stk. 1, i lov om
friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan‐
20
nelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 1. juni 2014, forbli‐
ver i kraft, indtil de ophæves.
Det er på den baggrund hensigten at ophæve en række be‐
stemmelser i bekendtgørelse nr. 108 af 29. januar 2010 om
friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan‐
nelser, mens det endvidere er hensigten, at visse bestemmel‐
ser i bekendtgørelsen fortsat skal kunne finde anvendelse i
en afgrænset periode.
Der henvises til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærk‐
ninger.
Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbache‐
loruddannelser, lov om maritime uddannelser, universitets‐
loven, lov om professionshøjskoler for videregående uddan‐
nelser, lov om erhvervsakademier for videregående uddan‐
nelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om institu‐
tioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse
og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser,
der ændres med dette lovforslag, gælder ikke for Færøerne
og Grønland og indeholder ikke en hjemmel til at sætte
loven i kraft for Færøerne og Grønland.
Derfor skal denne lov heller ikke gælde for Færøerne og
Grønland.
21
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbache‐
loruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. decem‐
ber 2019, foretages følgende ændringer:
§ 22. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler
om uddannelserne, herunder om:
1)-7) ---
8) Adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannel‐
serne og til lignende tekniske uddannelser.
1. I § 22, stk. 1, nr. 8, indsættes efter »uddannelser«: »,
herunder maritime professionsbacheloruddannelser«.
2. I § 22, stk. 1, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:
»9) Adgangskursus til uddannelserne til markedsføringsøko‐
nom, skov- og landskabsingeniør og urban landskabsingeni‐
ør.«
9) Forberedelseskurser for indvandrere og flygtninge. Nr. 9 bliver herefter nr. 10.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
§ 33. ---
Stk. 2. Ved optag ud over det fastsatte antal studiepladser
reduceres den tilskudsudløsende aktivitet i forhold til den
indberettede aktivitet med den procentdel, som meroptaget
udgør af årgangens optag. Modregning foretages i tilskud for
det efterfølgende finansår. Hvis overskridelsen er betydelig,
kan modregning foretages i tilskud for yderligere finansår.
3. § 33, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter
regler om, at tilskud efter § 32 kan reduceres ved optag ud
over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddan‐
nelsen.«
Stk. 3. Hvis en årgangs aktivitet på grund af overflytning af
studerende fra andre institutioner i betydeligt omfang over‐
skrider den aktivitet, der kan forventes ud fra det fastsatte
antal studiepladser, vil årgangens tilskudsudløsende aktivitet
blive reduceret til den aktivitet, det fastsatte antal studieplad‐
ser forventes at medføre.
4. § 33, stk. 3, ophæves.
§ 2
I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781
af 8. august 2019, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 2 indsættes i kapitel 1:
§ 3. (Ophævet) »§ 3. Uddannelses- og forskningsministeren træffer efter an‐
søgning afgørelse om godkendelse af uddannelser og uddan‐
nelsesudbud på ikke-videregående niveau. Det indgår i vur‐
deringen af en ansøgning, om den nye uddannelse eller det
nye uddannelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannel‐
sespolitisk hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivnings‐
mæssige krav. Ministeren kan træffe afgørelse om bortfald
af godkendelse.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter reg‐
ler for ansøgning og godkendelse samt bortfald af godken‐
22
delse efter stk. 1, herunder om betingelserne for at oprethol‐
de en godkendelse.«
§ 7 a. ---
Stk. 2. Ved optag ud over det fastsatte antal studiepladser
reduceres den tilskudsudløsende aktivitet i forhold til den
indberettede aktivitet med den procentdel, som meroptaget
udgør af årgangens optag. Modregning foretages i tilskud for
det efterfølgende finansår. Hvis overskridelsen er betydelig,
kan modregning foretages i tilskud for yderligere finansår.
2. § 7 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter
regler om, at tilskud efter § 5 kan reduceres ved optag ud
over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddan‐
nelsen.«
§ 9 k. ---
3. Efter § 9 k indsættes:
»§ 9 l. En maritim uddannelsesinstitution kan efter afta‐
le med en eller flere maritime uddannelsesinstitutioner og
institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøj‐
skolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddan‐
nelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for for‐
beredende grunduddannelse og lov om private institutioner
for gymnasiale uddannelser varetage nærmere bestemte ad‐
ministrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre
uddannelsesinstitutioner.
Stk. 2. For den maritime uddannelsesinstitutions aktiviteter
omfattet af stk. 1 finder momskompensationsordningen efter
§ 5 a tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1.«
§ 12. ---
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter for‐
handling med undervisningsministeren fastsætte regler om
de supplerende maritime kompetencer i et særligt 3-årigt
forløb, der kombinerer maritim uddannelse med den 2-årige
uddannelse til hf-eksamen.
4. I § 12, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Uddannelses- og forskningsministeren kan efter forhand‐
ling med børne- og undervisningsministeren endvidere fast‐
sætte regler om de supplerende maritime kompetencer i et
særligt 4-årigt forløb, der kombinerer maritim uddannelse
med den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen
(stx).«
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
§ 3
I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august
2019, foretages følgende ændring:
§ 19. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Ministeren fastsætter regler om, hvilke studerende
der kan udløse tilskud efter stk. 1 og om opgørelse af antal
årsstuderende, herunder at tilskuddet kan reduceres ved op‐
tag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til
uddannelsen, eller hvis uddannelsesaktiviteten i betydeligt
omfang overskrider, hvad maksimumsrammen tilsiger.
1. I § 19, stk. 7, ændres »herunder at tilskuddet kan redu‐
ceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for
tilgangen til uddannelsen, eller hvis uddannelsesaktiviteten i
betydeligt omfang overskrider, hvad maksimumsrammen til‐
siger« til: »og fastsætter regler om, at tilskud efter stk. 1 kan
reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme
for tilgangen til uddannelsen«.
Stk. 8-11. ---
§ 4
23
I lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 779 af 8. august 2019, foretages
følgende ændring:
§ 8. Professionshøjskolen kan efter aftale med en eller fle‐
re professionshøjskoler og institutioner omfattet af lov om
medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier
for videregående uddannelser, lov om institutioner for er‐
hvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengym‐
nasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov
om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser varetage
nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere
af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.
1. I § 8, stk. 1, indsættes efter »videregående uddannelser,«:
»lov om maritime uddannelser,«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
§ 5
I lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 8. august 2019, foretages
følgende ændring:
§ 9. Erhvervsakademiet kan efter aftale med et eller flere
andre erhvervsakademier og institutioner omfattet af lov om
professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om
medie- og journalisthøjskolen, lov om institutioner for er‐
hvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengym‐
nasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov
om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser varetage
nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere
af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.
1. I § 9, stk. 1, indsættes efter »journalisthøjskolen,«: »lov
om maritime uddannelser,«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
§ 6
I lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. lovbekendtgørel‐
se nr. 780 af 8. august 2019, foretages følgende ændring:
§ 8. Højskolen kan efter aftale med institutioner omfattet
af lov om professionshøjskoler for videregående uddannel‐
ser, lov om erhvervsakademier for videregående uddannel‐
ser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forbered‐
ende grunduddannelse og lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser varetage nærmere bestemte admini‐
strative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddan‐
nelsesinstitutioner.
1. I § 8, stk. 1, indsættes efter »erhvervsakademier for vide‐
regående uddannelser,«: »lov om maritime uddannelser,«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
§ 7
24
I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lov‐
bekendtgørelse nr. 1294 af 2. september 2020, som ændret
ved § 2 i lov nr. 1561 af 27. december 2019 og § 2 i lov nr.
1562 af 27. december 2019, foretages følgende ændring:
§ 33 a. En institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 1,
stk. 1, kan efter aftale med andre institutioner for erhvervs‐
rettet uddannelse og institutioner omfattet af lov om profes‐
sionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie-
og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for vide‐
regående uddannelser, lov om institutioner for almengym‐
nasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov
om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser varetage
nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere
af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Undervisnings‐
ministeren kan fastsætte regler herom.
1. I § 33 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »erhvervsakademier
for videregående uddannelser,«: »lov om maritime uddan‐
nelser,«.
Stk. 2. ---
§ 8
I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1246 af 27. august 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1561
af 27. december 2019 og § 1 i lov nr. 1562 af 27. december
2019, foretages følgende ændring:
§ 2. En institution kan efter aftale med en eller flere andre
institutioner omfattet af § 1, stk. 1, og institutioner omfattet
af lov om professionshøjskoler for videregående uddannel‐
ser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervs‐
akademier for videregående uddannelser, lov om institutio‐
ner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for
forberedende grunduddannelse og lov om private institutio‐
ner for gymnasiale uddannelser varetage nærmere bestemte
administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre
uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren kan fast‐
sætte regler herom.
1. I § 2, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »erhvervsakademier
for videregående uddannelser,«: »lov om maritime uddan‐
nelser,«.
Stk. 2. ---
§ 9
I lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 604 af 24. maj 2019, som ændret ved
lov nr. 279 af 26. marts 2019 og § 12 i lov nr. 1052 af 30.
juni 2020, foretages følgende ændring:
§ 3. Institutionen kan efter aftale med en eller flere instituti‐
oner omfattet af denne lov og institutioner omfattet af lov
om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov
om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademi‐
er for videregående uddannelser, lov om institutioner for er‐
hvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengym‐
nasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser varetage
nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere
af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.
1. I § 3, stk. 1, indsættes efter »erhvervsakademier for vide‐
regående uddannelser,«: »lov om maritime uddannelser,«.
25
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
§ 10
I lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 3 af 6. januar 2020, foretages følgende
ændring:
§ 2 a. En skole eller et kursus kan efter aftale med en
eller flere andre skoler eller kurser omfattet af § 1, stk. 1,
og institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøj‐
skolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddan‐
nelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for
forberedende grunduddannelse varetage nærmere bestemte
administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre
uddannelsesinstitutioner.
1. I § 2 a, stk. 1, indsættes efter »erhvervsakademier for vi‐
deregående uddannelser,«: »lov om maritime uddannelser,«.
Stk. 2. ---
§ 11
Lov om friplads og stipendium til visse udenlandske stu‐
derende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsba‐
cheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 1. juni
2014, ophæves.
26