Skriftlig fremsættelse (11. november 2020)

Tilhører sager:

Aktører:


    CY784

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l83/20201_l83_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (11. november 2020)
    Social- og indenrigsministeren (Astrid Krag):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om kommunal
    indkomstskat og lov om kommunal udligning og generelle
    tilskud til kommuner (Ekstraordinær mulighed for at omgøre
    valg af selvbudgettering for 2020 som følge af covid-19)
    (Lovforslag nr. L 83)
    Lovforslaget følger op på det aftalte punkt om kommu‐
    ners selvbudgettering for 2020 og den ekstraordinære situa‐
    tion med covid-19 i Aftale om kommunernes økonomi for
    2021.
    Formålet med lovforslaget er at understøtte, at den helt
    ekstraordinære situation som følge af covid-19 ikke medfø‐
    rer afledte store økonomiske tab for enkeltkommuner, der i
    efteråret 2019 – før udbrud af covid-19 – valgte at selvbud‐
    gettere indtægter fra indkomstskat samt tilskud og udligning
    for 2020.
    Covid-19 indebærer en ekstraordinær høj risiko for, at
    selvbudgetterende kommuners skøn for indkomstskatten for
    2020 har været for høje, hvorved disse kommuner risikerer
    en større negativ efterregulering i 2023.
    Med lovforslaget foreslås det, at kommuner, der har valgt
    at selvbudgettere indtægter fra indkomstskat samt tilskud og
    udligning for 2020, ekstraordinært som følge af covid-19
    får mulighed for at ændre valget til det statsgaranterede
    udskrivningsgrundlag for 2020.
    Såfremt disse kommuner ønsker at benytte sig af denne
    ekstraordinære mulighed, skal de give meddelelse herom til
    Social- og Indenrigsministeriet den 21. december 2020. Dis‐
    se kommuners indtægter for 2020 vil i så fald blive nedregu‐
    leret, så de svarer til det indtægtsniveau, som kommunen
    ville have fået ved valg af det statsgaranterede udskrivnings‐
    grundlag. Til gengæld undgår de en efterregulering i 2023.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 83 Folketinget 2020-21
    Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2020-9267
    CY000784