Fremsat den 11. november 2020 af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)

Fremsat den 11. november 2020 af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat og lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner
(Ekstraordinær mulighed for at omgøre valg af selvbudgettering for 2020 som følge af covid-19)
§ 1
I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse
nr. 935 af 30. august 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 1052
af 30. juni 2020, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 7 indsættes i afsnit 1:
»§ 7 a. Kommuner, der for kalenderåret 2020 har valgt at
budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget for
kommunal indkomstskat og kirkeskat efter § 7, stk. 1, kan
for kalenderåret 2020 ekstraordinært vælge at ændre valget
til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunal
indkomstskat og kirkeskat.
Stk. 2. Kommuner, der efter stk. 1 vælger ekstraordinært
at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
for kommunal indkomstskat og kirkeskat for kalenderåret
2020, skal give endelig meddelelse herom til Social- og
Indenrigsministeriet den 21. december 2020.«
2. Efter § 16 indsættes i afsnit 4:
»§ 16 a. For kommuner, der efter § 7 a har valgt ekstraor‐
dinært at ændre valget til det statsgaranterede udskrivnings‐
grundlag for kalenderåret 2020, foretages en regulering af
det udbetalte beløb efter § 15 for henholdsvis kommunal
indkomstskat og kirkeskat for kalenderåret 2020, så beløbet
årligt svarer til skatten fastsat ud fra det statsgaranterede
udskrivningsgrundlag for kalenderåret 2020.
Stk. 2. Afregning af det regulerede beløb efter stk. 1 sker i
den næstkommende månedlige afregning fra Skattestyrelsen
af kommunal indkomstskat m.v.«
§ 2
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 28. oktober
2019, som ændret ved § 5 i lov nr. 1557 af 27. december
2019, § 16 i lov nr. 1558 af 27. december 2019 og § 1 i lov
nr. 1052 af 30. juni 2020, foretages følgende ændring:
1. Efter § 24 indsættes i kapitel 8:
»§ 24 a. For kommuner, der har valgt ekstraordinært at
ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
for 2020, jf. § 7 a i lov om kommunal indkomstskat, fore‐
tages en regulering af det udbetalte beløb efter § 24, så
beløbet årligt svarer til tilskud og bidrag fastsat ud fra det
statsgaranterede udskrivningsgrundlag for tilskudsåret 2020.
Stk. 2. Afregning af det regulerede beløb efter stk. 1 sker i
den næstkommende månedlige afregning fra Skattestyrelsen
af kommunal indkomstskat m.v.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 20. december 2020, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 7 a og 16 a i lov om kommunal indkomstskat
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og nr. 2, og § 24 a i lov
om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, ophæves den 1. januar
2022.
Lovforslag nr. L 83 Folketinget 2020-21
Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2020-9267
CY000779
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
Covid-19 indebærer en ekstraordinær høj risiko for, at selv‐
budgetterende kommuners skøn for indkomstskatten for
2020 har været for høje, hvorved disse kommuner risikerer
en større negativ efterregulering i 2023.
Formålet med dette lovforslag er at understøtte, at den helt
ekstraordinære situation som følge af covid-19 ikke medfø‐
rer afledte store økonomiske tab for enkeltkommuner, der
i efteråret 2019 valgte at selvbudgettere indtægter fra ind‐
komstskat samt tilskud og udligning for 2020.
Med dette lovforslag foreslås derfor, at disse kommuner
som følge af den helt ekstraordinære situation med covid-19
får mulighed for frivilligt at omgøre deres beslutning om
at selvbudgettere indtægter fra indkomstskat samt tilskud
og udligning baseret på kommunens eget skøn over udskriv‐
ningsgrundlaget og i stedet vælge at få opgjort indtægter
fra indkomstskat samt tilskud og udligning ud fra det stats‐
garanterede udskrivningsgrundlag.
Et sådant omvalg vil indebære, at kommunens indtægter
for 2020 vil skulle nedreguleres, så de svarer til det indtægt‐
sniveau, som kommunen ville have fået ved valg af det
statsgaranterede udskrivningsgrundlag i efteråret 2019.
Med lovforslaget foreslås det, at kommunerne den 21. de‐
cember 2020 skal give endelig meddelelse til Social- og
Indenrigsministeriet om et eventuelt ændret valg af budget‐
teringsmetode for 2020.
Lovforslaget følger op på et punkt blandt flere om covid-19
i aftalen af 29. maj 2020 mellem regeringen og KL om
kommunernes økonomi for 2021.
2. Ekstraordinær mulighed for at omgøre valg af selvbudge‐
ttering for 2020 som følge af covid-19
2.1. Gældende ret
Reglerne om valget mellem et statsgaranteret og et selvbud‐
getteret udskrivningsgrundlag er fastsat i § 7 i lov om kom‐
munal indkomstskat (kommuneskatteloven).
Det følger af § 7, stk. 1, i kommuneskatteloven, at kom‐
munalbestyrelsen ved budgetlægningen i oktober året før
budgetåret kan vælge at budgettere enten med eget skøn
over udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat og
kirkeskat eller med et statsgaranteret udskrivningsgrundlag
for kommunal indkomstskat og kirkeskat. Det er frit for den
enkelte kommune, hvilken metode kommunen vil vælge det
enkelte år. Beslutningen om selvbudgettering eller statsga‐
ranti har bindende virkning for budgetåret.
Efter kommuneskattelovens § 15 udbetaler staten ved be‐
gyndelsen af hver måned et beløb til foreløbig dækning af
kommunal indkomstskat og kirkeskat. Udbetalingen sker til
den enkelte kommune på baggrund af det af kommunen
vedtagne årsbudget for indtægter ved indkomstskat og kir‐
keskat for personer.
Har kommunen valgt at budgettere med eget skøn over ud‐
skrivningsgrundlaget, skal der pr. 1. maj i året to år efter
det kalenderår, hvor kommunen har valgt at budgettere med
eget skøn over udskrivningsgrundlaget, foretages en opgø‐
relse af de kommunale indkomstskatter og kirkeskatter, jf.
kommuneskattelovens § 16, stk. 1. Afregning af efterregule‐
ringsbeløbet skal ske tre år efter det pågældende kalenderår,
og fordeles med en tredjedel i hver af månederne januar,
februar og marts, jf. kommuneskattelovens § 16, stk. 2.
Reglerne om afregning af tilskuds- og udligningsbeløb for
kommuner, der vælger statsgaranti eller selvbudgettering er
fastsat i § 24 i lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2,
at for kommuner, der har valgt at budgettere med det stats‐
garanterede udskrivningsgrundlag, afregnes kommunens til‐
skud og bidrag på grundlag af en af social- og indenrigsmi‐
nisteren udmeldt samlet beregning for tilskudsåret.
For de kommuner, der har valgt at budgettere med eget skøn
over udskrivningsgrundlaget, foretages der i tilskudsåret en
foreløbig afregning af kommunens tilskud og bidrag. Det
foreløbige tilskud og bidrag beregnes på grundlag af det ud‐
skrivningsgrundlag og de afgiftspligtige grundværdier, som
kommunen har lagt til grund for budgettet, samt kommu‐
nens skøn over indbyggertallet.
I året to år efter tilskudsåret foretages en opgørelse af efter‐
reguleringen for de kommuner, der har valgt at budgettere
med eget skøn over udskrivningsgrundlaget. Efterregulerin‐
gen svarer til forskellen mellem de foreløbige tilskud og bi‐
drag i tilskudsåret og de tilskud og bidrag, der kan beregnes
på grundlag af det faktisk opgjorte udskrivningsgrundlag og
indbyggertal for tilskudsåret.
2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Kommunerne tog stilling til valget om selvbudgettering eller
statsgaranti for budgetåret 2020 ved budgetlægningen for
2020 i efteråret 2019 før udbruddet af covid-19.
Ved budgetlægningen for 2020 har fire kommuner valgt
selvbudgettering med en samlet skønnet nettogevinst på ca.
300 mio. kr. i forhold til valget om statsgaranti.
Nettogevinsten på 300 mio. kr. dækker over en skønnet
gevinst på ca. 600 mio. kr. vedrørende indkomstskatten som
følge af det højere udskrivningsgrundlag og et skønnet tab
på ca. 300 mio. kr. vedrørende foreløbige tilskuds- og udlig‐
ningsbeløb beregnet på baggrund af kommunens eget skøn
for indtægtsgrundlaget.
2
Covid-19 indebærer en ekstraordinær risiko for, at de selv‐
budgetterende kommuners forudsætninger og skøn for ind‐
komstskat og kirkeskat har været for høje, hvorved disse
kommuner risikerer en større negativ efterregulering i 2023.
Det er baggrunden for, at KL rejste sagen i økonomiforhand‐
lingerne for 2021, og at det indgår som et punkt i aftalen om
kommunernes økonomi for 2021.
2.3. Den foreslåede ordning
Som følge af covid-19 foreslås det ekstraordinært, at kom‐
muner, der efter kommuneskattelovens § 7, stk. 1, har valgt
at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget
for kommunal indkomstskat og kirkeskat for kalenderåret
2020, skal kunne vælge at ændre valget til det statsgarante‐
rede udskrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat og
kirkeskat for kalenderåret 2020.
Ønsker en kommune, der for kalenderåret 2020 har valgt at
budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget, at
gøre brug af den ekstraordinære mulighed for at ændre valg‐
et til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kalen‐
deråret 2020, vil kommunen skulle give endelig meddelelse
herom til Social- og Indenrigsministeriet den 21. december
2020, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, stk. 2.
Det foreslås, at der skal foretages en regulering af kommu‐
nal indkomstskat og kirkeskat i forbindelse med, at en kom‐
mune for kalenderåret 2020 vælger ekstraordinært at ændre
valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, så be‐
løbet årligt svarer til skatten fastsat ud fra det statsgarante‐
rede udskrivningsgrundlag. Det foreslås endvidere, at der
foretages en regulering af det sammenhængende tilskuds-
og udligningsbeløb, så beløbet årligt svarer til tilskuds- og
udligningsbeløb fastsat ud fra det statsgaranterede indtægts‐
grundlag.
Det foreslås, at afregningen af de regulerede beløb skal ske i
den næstkommende månedlige afregning fra Skattestyrelsen
af kommunal indkomstskat m.v.
Heraf følger, at der ikke foretages en efterregulering i 2023
for de kommuner, der for 2020 har valgt ekstraordinært at
ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven‐
ser for det offentlige
Kommuner vælger typisk at budgettere med eget skøn over
udskrivningsgrundlaget, fordi de forventer en øget vækst i
grundlaget i forhold til det forudsatte ved det statsgarantere‐
de udskrivningsgrundlag. Valget om selvbudgettering giver
således mulighed for en gevinst, men indebærer samtidig
en risiko for en negativ efterregulering, såfremt det faktiske
grundlag viser sig lavere end kommunens eget skøn.
De fire kommuner, som har selvbudgetteret for 2020, har
budgetteret med en umiddelbar nettogevinst på ca. 300 mio.
kr. set i forhold til valget af det statsgaranterede udskriv‐
ningsgrundlag. Det indebærer, at et merbeløb på samlet ca.
300 mio. kr. er udbetalt til disse kommuner i tolvtedelsrater‐
ne for 2020.
Ønsker disse kommuner at gøre brug af den foreslåede
ekstraordinære mulighed for at ændre valget til det statsga‐
ranterede udskrivningsgrundlag for 2020, vil lovforslaget
indebære, at kommunen i tilknytning hertil vil få en negativ
regulering for det merbeløb, som kommunen har fået udbe‐
talt i tolvtedelsraterne for 2020.
Denne negative regulering skal ses i forhold til situationen,
hvor de fire kommuner fastholder det selvbudgetterede ud‐
skrivningsgrundlag, og hvor en efterregulering i 2023 for
det faktiske indtægtsgrundlag forventeligt vil indebære et
større tab af indtægter end 300 mio. kr. for de fire kommu‐
ner.
Kommuner, der vælger ekstraordinært at ændre valget til
det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, vil således ikke
være omfattet af en efterregulering i 2023 af kommunal
indkomstskat og kirkeskat samt efterregulering i 2023 af
tilskud- og udligningsbeløb.
Samlet set over perioden 2020-23 vurderes lovforslaget at
have en positiv virkning for de fire selvbudgetterende kom‐
muner.
Lovforslagets mulighed for, at de fire selvbudgetterende
kommuner ekstraordinært kan ændre valget til det statsga‐
ranterede udskrivningsgrundlag vurderes at føre til statslige
mindreudgifter på op til ca. 300 mio. kr. for 2020 afhængig
af, om alle fire selvbudgetterende kommuner vælger at over‐
gå til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.
En eventuel efterregulering i 2023 vurderes samlet set at
have en neutral virkning for staten. En efterregulering i 2023
vil på den ene side indebære statslige mer- eller mindreind‐
tægter i 2023. På den anden side vil en efterregulering i
2023 indgå ved fastsættelsen af bloktilskuddet mhp. at skabe
balance mellem kommunernes samlede indtægter og udgif‐
ter. Det betyder eksempelvis, at en negativ efterregulering
i 2023 alt andet lige vil give udslag i et tilsvarende højere
balance- og bloktilskud til kommunerne under ét.
Lovforslaget har ikke konsekvenser for regionerne.
Implementeringen af lovforslaget indebærer, at de fire selv‐
budgetterende kommuner skal foretage en ekstra indberet‐
ning til ministeriet, såfremt de vælger ekstraordinært at
overgå til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. For
staten indebærer det, at Social- og Indenrigsministeriet skal
foretage en ekstra opgørelse af indtægter fra indkomstskat
samt tilskud og udligning og give meddelelse herom til
Skattestyrelsen. Desuden skal Skattestyrelsen foretage en
ekstra manuel afregning. De afledte implementeringskonse‐
kvenser har ikke kunnet kvantificeres præcist.
Lovforslaget vurderes således samlet set ikke at medføre
nævneværdige administrative konsekvenser.
3
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs‐
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon‐
sekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor‐
gerne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- eller miljømæssige konse‐
kvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. november
2020 til den 9. november 2020 været sendt i høring hos KL.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom‐
muner og regioner
Mindreudgifter for staten på op til ca. 300
mio. kr. for 2020 afhængig af, om alle
fire selvbudgetterende kommuner vælger
at overgå til det statsgaranterede udskriv‐
ningsgrundlag.
En evt. efterregulering i 2023 vil samlet
set have en neutral virkning for staten.
Umiddelbare mindreindtægter for 2020
for de kommuner, der vælger at over‐
gå fra det selvbudgetterede udskrivnings‐
grundlag til det statsgaranterede udskriv‐
ningsgrundlag. Mindreindtægterne udgør
samlet set op til ca. 300 mio. kr. for 2020.
Det skal dog ses i forhold til, hvis de
fire kommuner fastholder det selvbudge‐
tterede udskrivningsgrundlag, hvor en ef‐
terregulering i 2023 for det faktiske ind‐
tægtsgrundlag forventeligt vil indebære et
større tab af indtægter end 300 mio. kr.
for de fire kommuner.
Samlet set over perioden 2020-23 vurde‐
res lovforslaget således at have en posi‐
tiv virkning for de fire selvbudgetterende
kommuner.
Lovforslaget har ikke konsekvenser for
regionerne.
Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget vurderes samlet set ikke
at medføre nævneværdige administrative
konsekvenser.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli‐
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
4
Er i strid med de principper for im‐
plementering af erhvervsrettet EU-regule‐
ring/Går videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter gældende ret skal den enkelte kommune udarbejde
et budget over kommunal indkomstskat og kirkeskat. Kom‐
munalbestyrelsen skal i den forbindelse vælge, hvorvidt
budgetteringen skal ske med kommunens eget skøn over
udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat og kir‐
keskat eller med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
for kommunal indkomstskat og kirkeskat, jf. kommuneskat‐
telovens § 7, stk. 1. Det følger af gældende ret, at valg
af budgetteringsmetode fastlægges ved kommunens budget‐
vedtagelse og ikke efterfølgende kan omgøres.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 7 a i kommuneskatte‐
loven, hvorefter kommuner, der for kalenderåret 2020 har
valgt at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundla‐
get for kommunal indkomstskat og kirkeskat efter § 7, stk.
1, for kalenderåret 2020 ekstraordinært vil kunne vælge at
ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
for kommunal indkomstskat og kirkeskat efter § 7, stk. 1.
Dette vil indebære, at kommuner, der ved budgetlægningen
valgte at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrund‐
laget for kalenderåret 2020, vil kunne vælge at ændre valg‐
et til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Omvalget
skal ses i lyset af den ekstraordinære situation som følge af
covid-19, hvor de selvbudgetterende kommuner i 2023 vil
få en efterregulering for det faktiske indtægtsgrundlag, som
forventes at indebære et større tab. Det vil blive frivilligt
for kommunen, om denne ekstraordinært vil ændre valget
til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2020. Et
eventuelt omvalg vil ikke senere kunne omgøres.
Muligheden for at ændre valget til det statsgaranterede ud‐
skrivningsgrundlag vil være begrænset til alene at omfatte
kalenderåret 2020, idet covid-19 stiller de selvbudgetterende
kommuner i en helt ekstraordinær situation i 2020.
Det foreslås med stk. 2, at de kommuner, der vælger at
gøre brug af lovforslagets mulighed for ekstraordinært at
ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
for 2020, vil skulle give meddelelse herom til Social- og
Indenrigsministeriet den 21. december 2020. Beslutningen
om ekstraordinært at ændre valget til det statsgaranterede
udskrivningsgrundlag for 2020 skal godkendes af kommu‐
nalbestyrelsen og derpå skriftligt meddeles endeligt til So‐
cial- og Indenrigsministeriet den 21. december 2020.
Social- og Indenrigsministeriet vil inden lovens ikrafttræden
orientere de fire kommuner om adgangen til helt ekstraordi‐
nært at ændre valget til det statsgaranterede udskrivnings‐
grundlag for 2020 og oplyse om form og proces for den
skriftlige meddelelse til ministeriet.
Fristen for kommunernes afgivelse af meddelelse til Social-
og Indenrigsministeriet om ændring af valget til det statsga‐
ranterede udskrivningsgrundlag for 2020 er fastsat til den
21. december 2020 under hensyn til, at reguleringen vedrø‐
rende 2020 kan afregnes i januar 2021.
Til nr. 2
Efter § 16, stk. 1, i kommuneskatteloven, skal kommuner,
der har valgt at budgettere med eget skøn over udskrivnings‐
grundlaget pr. 1. maj i året to år efter det kalenderår, hvor
kommunen har valgt at budgettere med eget skøn over ud‐
skrivningsgrundlaget, foretage en opgørelse af de kommu‐
nale indkomstskatter og kirkeskatter. Det følger videre af
bestemmelsen, at for kommuner, der har valgt selvbudgette‐
ring, reguleres der for forskellen mellem indkomstskatter
og kirkeskatter ud fra det selvbudgetterende udskrivnings‐
grundlag og indkomstskatter og kirkeskatter ud fra det fakti‐
ske udskrivningsgrundlag.
Det følger af § 16, stk. 2, i kommuneskatteloven, at afreg‐
ning af efterreguleringsbeløbet skal ske tre år efter det på‐
gældende kalenderår, og fordeles ud med en tredjedel i hver
af månederne januar, februar og marts.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 16 a i kommuneskat‐
teloven, hvorved der med det foreslåede stk. 1 indføres en
bestemmelse om regulering for de kommuner, der vælger
ekstraordinært at ændre valget til det statsgaranterede ud‐
skrivningsgrundlag for kalenderåret 2020 efter den i lovfor‐
slagets § 1, nr. 1, foreslåede nye § 7 a i kommuneskattelo‐
ven. Efter den foreslåede bestemmelse vil der blive foretaget
en regulering af det beløb, der er udbetalt efter kommune‐
skattelovens § 15 for henholdsvis kommunal indkomstskat
og kirkeskat for kalenderåret 2020, så beløbet årligt vil svare
til skatten fastsat ud fra det statsgaranterede udskrivnings‐
grundlag for kalenderåret 2020.
Det vil betyde, at de kommuner, der ved budgetlægningen
for 2020 valgte at budgettere med eget skøn for udskriv‐
ningsgrundlaget for den kommunale indkomstskat og kir‐
keskat, ved ændring af deres valg til det statsgaranterede
udskrivningsgrundlag ikke vil kunne beholde den del af det
udbetalte beløb i skatteindtægter for 2020, der overstiger det
beløb, som kommunen ville have modtaget ved at vælge
det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunale
indkomstskatter og kirkeskat for 2020. Der vil således skul‐
le foretages en negativ regulering, hvor den pågældende
kommune vil skulle afregne et beløb svarende til forskel‐
len mellem skatteindtægterne ved det selvbudgetterende ud‐
5
skrivningsgrundlag for 2020 og skatteindtægterne ved det
statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2020.
Foruden ovennævnte regulering vedrørende indtægter fra
kommunal indkomstskat og kirkeskat vil der også være
en regulering, som vedrører kommunens tilskuds- og udlig‐
ningsbeløb, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.
Det foreslås endvidere med stk. 2 i den foreslåede bestem‐
melse, at afregningen af det regulerede beløb vedr. den kom‐
munale indkomstskat vil skulle ske i den næstkommende
månedlige afregning fra Skattestyrelsen af kommunal ind‐
komstskat m.v.
Heraf følger, at der ikke foretages en efterregulering i 2023
for de kommuner, der for 2020 har valgt ekstraordinært at
ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.
Til § 2
Efter § 24 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner sker afregning af tilskud og udligning efter
en af social- og indenrigsministeren samlet beregning for
tilskudsåret. Afregningen for de kommuner, der har valgt
at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
sker efter bestemmelsen i § 24, stk. 2, mens afregningen for
de kommuner, der har valgt at budgettere med eget skøn
for udskrivningsgrundlaget sker efter bestemmelserne i § 24,
stk. 3-7.
Ifølge lovens § 24, stk. 3, 1. pkt., foretages der i tilskudsåret
en foreløbig afregning af tilskud og bidrag efter loven for de
kommuner, der har valgt at budgettere med eget skøn over
udskrivningsgrundlaget.
Efter lovens § 24, stk. 3, 2. og 3. pkt., opgøres der i året to år
efter tilskudsåret en efterregulering af de tilskud og bidrag,
der blev afregnet i tilskudsåret. Efterreguleringen afregnes
med kommunerne i året tre år efter tilskudsåret.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 24 a i lov om kommu‐
nal udligning og generelle tilskud til kommuner, hvorved
der med det foreslåede stk. 1 indføres en bestemmelse for
regulering for de kommuner, der vælger ekstraordinært at
ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
for tilskudsåret 2020 efter den i lovforslagets § 1, nr. 1,
foreslåede nye § 7 a i kommuneskatteloven.
Efter den foreslåede bestemmelse vil der blive foretaget en
regulering af de tilskud og bidrag, der er udbetalt efter § 24 i
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommu‐
ner for tilskudsåret 2020, så det årlige beløb i tilskuds- og
udligningssystemet til disse kommuner i 2020 vil svare til
tilskud og bidrag fastsat ud fra det statsgaranterede udskriv‐
ningsgrundlag for tilskudsåret 2020.
Det vil betyde, at for kommuner, der vælger ekstraordinært
at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrund‐
lag, vil der foruden reguleringen vedrørende indkomstskat
og kirkeskat efter den i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede
nye § 16 a i kommuneskatteloven, skulle reguleres for den
forskel, der er for 2020 mellem kommunes tilskud og bidrag
efter selvbudgettering og kommunens tilskud og bidrag efter
statsgarantien.
Det foreslås endvidere med stk. 2, at afregningen af det
regulerede beløb vedrørende tilskuds- og udligningsbeløb
vil skulle ske i den næstkommende månedlige afregning fra
Skattestyrelsen af kommunal indkomstskat m.v.
Heraf følger, at der ikke foretages en efterregulering i 2023
for de kommuner, der for 2020 har valgt ekstraordinært at
ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.
Til § 3
Det foreslås med stk. 1, at loven skal træde i kraft den 20.
december 2020.
Med stk. 2 foreslås det, at §§ 7 a og 16 a i lov om kom‐
munal indkomstskat som affattet ved denne lovs § 1, nr.
1 og nr. 2, og § 24 a i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner som affattet ved denne lovs
§ 2, nr. 1, ophæves den 1. januar 2022. Forslaget indebærer,
at de foreslåede bestemmelser om ekstraordinær mulighed
for at omgøre valg af selvbudgettering for 2020 som følge af
covid-19 alene omfatter budgetteringsmetoden for 2020 og
derfor automatisk ophæves. Det følger af de aftalte punkter
angående den ekstraordinære situation med covid-19 i Afta‐
le om kommunernes økonomi for 2021.
Da kommuneskatteloven og lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner, der med lovforslaget fore‐
slås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke
kan sættes i kraft for disse dele af riget, vil loven ikke gælde
for Færøerne og Grønland.
6
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse
nr. 935 af 30. august 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 1052
af 30. juni 2020, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 7 indsættes i afsnit 1:
§ 7 a. (Ophævet). »§ 7 a. Kommuner, der for kalenderåret 2020 har valgt at
budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget for
kommunal indkomstskat og kirkeskat efter § 7, stk. 1, kan
for kalenderåret 2020 ekstraordinært vælge at ændre valget
til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunal
indkomstskat og kirkeskat.
Stk. 2. Kommuner, der efter stk. 1 vælger ekstraordinært
at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
for kommunal indkomstskat og kirkeskat for kalenderåret
2020, skal give endelig meddelelse herom til Social- og
Indenrigsministeriet den 21. december 2020. «
2. Efter § 16 indsættes i afsnit 4:
§ 16 a. (Ophævet). »§ 16 a. For kommuner, der efter § 7 a har valgt ekstraor‐
dinært at ændre valget til det statsgaranterede udskrivnings‐
grundlag for kalenderåret 2020, foretages en regulering af
det udbetalte beløb efter § 15 for henholdsvis kommunal
indkomstskat og kirkeskat for kalenderåret 2020, så beløbet
årligt svarer til skatten fastsat ud fra det statsgaranterede
udskrivningsgrundlag for kalenderåret 2020.
Stk. 2. Afregning af det regulerede beløb efter stk. 1 sker i
den næstkommende månedlige afregning fra Skattestyrelsen
af kommunal indkomstskat m.v.«
§ 2
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 28. oktober
2019, som ændret ved § 5 i lov nr. 1557 af 27. december
2019, § 16 i lov nr. 1558 af 27. december 2019 og § 1 i lov
nr. 1052 af 30. juni 2020, foretages følgende ændring:
1. Efter § 24 indsættes i kapitel 8:
»§ 24 a. For kommuner, der har valgt ekstraordinært at
ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
for 2020, jf. § 7 a i lov om kommunal indkomstskat, fore‐
tages en regulering af det udbetalte beløb efter § 24, så
beløbet årligt svarer til tilskud og bidrag fastsat ud fra det
statsgaranterede udskrivningsgrundlag for tilskudsåret 2020.
Stk. 2. Afregning af det regulerede beløb efter stk. 1 sker i
den næstkommende månedlige afregning fra Skattestyrelsen
af kommunal indkomstskat m.v.«
7
8