REU alm. del - svar på spm. 1864 om regeringen vil tage andre midler i brug end højere bødestraf for at stoppe piratfester, fra justitsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål nummer 1864.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/reu/spm/1864/svar/1711480/2277756.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Slotsholmsgade101216KøbenhavnK.T +4572268400
F +4533933510
www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1864 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. september 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Anne-Mette Lyhne Jensen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 11. november 2020
Kontor: Reguleringskontoret
Sagsbeh: Halit Sert
Sagsnr.: 2020-0030-4812
Dok.: 1673711
Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1864
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 1864 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om regeringen vil tage andre mid-
ler i brug end højere bødestraf for at stoppe piratfester? Herun-
der bedes ministeren redegøre for, om regeringen vil bakke
Dansk Folkeparti op i, at politiet skal have udvidede beføjelser
på sociale medier?
Der henvises til artiklen: https://www.dr.dk/nyheder/indland/re-
geringen-vil-se-paa-ekstra-haarde-straffepiratfester-helt-urime-
ligt-saette-sig”
Svar:
1. Jeg har på baggrund af den seneste tids historier i pressen om piratfester
forskellige steder i København anmodet Rigsadvokaten om at forelægge en
række prøvesager for domstolene, så vi kan få domstolene til at se på, om
der er rum for en skærpelse af bødestraffen for overtrædelse af forsamlings-
forbuddet ved afholdelse af og deltagelse i piratfester.
Derudover bør det være en skærpende omstændighed, at man holder lokaler
og lokaliteter, hvor der drives natklubber, diskoteker og lignende, åbne i
strid med lukkereglerne. Der betyder, at straffen for en fysisk persons (ar-
rangørens) overtrædelse af lukkereglen for natklubber, diskoteker og lig-
nende ved afholdelse af piratfester fremover vil være en bøde på 10.000 kr.
2. Politiet kan i dag som led i almindelig efterforskning på internettet og
sociale medier efter omstændighederne foretage monitering af mistænkelige
profiler og grupper på Facebook eller andre sociale medier. Det betyder, at
politiet kan følge med i og observere de aktiviteter, som finder sted på pro-
filer og grupper, og dette gælder også aktiviteter, der har med piratfester og
planlægningen heraf at gøre.
Endelig har regeringen i udspillet til en ny flerårsaftale for politiet og ankla-
gemyndigheden, der blev præsenteret i august måned, lagt op til at styrke
politiets digitale tilstedeværelse ved etableringen af en digital patruljeenhed.
Efter oplægget skal den digitale patruljeenhed gennem patruljering på inter-
nettet bl.a. sikre politiets synlighed på nettet og udarbejde efterforsknings-
oplæg til at understøtte efterforskning af strafbare forhold på nettet.