Materiale fra VISA til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 12. november 2020 om foreslåede ændringer vedr. Dankort-regler – Visas perspektiv

1
Foreslåede ændringer vedr. Dankort-regler – Visas perspektiv
Indledning
I juni 2020 annoncerede erhvervsministeren nye regler omkring opkrævningsmodellen for Dankort
med det erklærede formål at beskytte og bevare Dankortet og at gøre det mere
konkurrencedygtigt set i forhold til andre udbydere. Vi er bekymrede for, at lovgivning, der
forbedrer én privat virksomheds position, vil påvirke markedet negativt og mindske konkurrencen
på betalingsmarkedet generelt. Rammevilkår, som forhindrer konkurrence, vil føre til færre
valgmuligheder og mindre innovation.
Vi opfordrer derfor erhvervsudvalgets medlemmer til kun acceptere lovgivning, der fremmer og
støtter lige vilkår som fremmer fair konkurrence, fører til mere innovation og sikrer de bedste
forhold for forretninger og forbrugere på lang sigt.
Øget konkurrence gavner forbrugere og forretninger
Det erklærede formål med den nye lovgivning har været at "beskytte" Dankortet, fordi nogle
mindre forretninger havde "vurderet, at udgiften ikke står mål med fordelene” og derfor var
begyndt at foretrække andre løsninger end Dankort. Imidlertid blev det samtidigt anført, at
Dankort allerede er en “billig, effektiv og sikker” løsning. Den ovenfor beskrevne adfærd fra
forretningernes side er en indikator for, at de frie markedskræfter fungerede - forretningerne
foretog et valg ud fra hvilken valgmulighed, der var mest attraktiv for dem – og det forekommer
besynderligt, at man lovgivningsmæssigt skulle gå ind og ’adressere’ dette.
Ifølge en analyse fra Betalingsrådet, skyldes de lave samfundsmæssige omkostninger ved
Dankortet stordriftsfordele. Betalingsrådet skriver, at "man skal være forsigtig med at konkludere,
om internationale debet- og kreditkort enten ville være enten dyrere eller billigere end Dankort,
hvis de havde samme udbredelse" og at "i det omfang at private aktører kan levere konkurrerende
betalingsformer, er samfundet godt tjent ved det. ” Det er også vigtigt at bemærke, at alle
betalingskort er gratis for forbrugerne at anvende. At et kort skulle være 'billigere' end et andet
for forbrugerne, er en forældet fortælling tilbage fra den tid, hvor der var gebyrer på internationale
forbrugerkort, hvilket ikke har været tilfældet i mange år.
Visa mener, at et åbent marked med fri konkurrence er nøglen til at skabe de mest innovative,
pålidelige og sikre betalingsløsninger til forbrugere og virksomheder i Danmark. Danskerne vil
være bedst tjent, når flere udbydere konkurrerer om at levere den bedste betalingsoplevelse,
herunder loyalitetsprogrammer, innovative tjenester, sikkerhed og beskyttelse mod svindel, og
forbrugere og forretninger selv frit kan vælge den bedste løsning for dem.
For eksempel tilbyder Visa bred beskyttelse i forhold til tilbageførsler, hvilket gør det muligt for
forbrugerne at få deres penge igen, hvis de modtager en forkert, defekt eller forfalsket vare, eller
hvis de forudbestiller en flybillet eller en vare som fx møbler eller elektronik, og forretningen går
konkurs. Netop derfor anbefaler Forbrugerrådet Tænk, at man betaler med Visa-delen på sit
Visa/Dankort, når man handler online. Denne form for beskyttelse er vigtigere end nogensinde i
Erhvervsudvalget 2020-21
L 12 Bilag 5
Offentligt
2
dag, hvor et stigende antal forbrugere handler på internettet, og hvor corona er årsag til øget
usikkerhed.
Hvis konkurrencen begrænses, får forbrugere og handlende langt færre valgmuligheder, og der
vil være mindre incitament for udbyderne til at investere i innovation, hvilket kan resultere i, at
Danmark halter efter vores nordiske og europæiske naboer, når det gælder innovative
betalingsløsninger. De effektive og sikre betalingsfunktioner, som forbrugerne i dag har i Danmark,
er alle baseret på teknologier udviklet af internationale udbydere, herunder kortchip, kontaktløse
betalinger, bankidentifikationsnumre (BIN) og terminalspecifikationer. Visa er blandt verdens
førende hvad angår innovation inden for sikkerhed (f.eks. tokenisering og cybersikkerhed),
løsninger der er enkle og brugervenlige (fx kontaktløs mobilbetaling) og værktøjer som giver
forbrugerne mere styring og overblik (fx transaktionskontrol), og vi investerer fortsat stort i
innovative teknologier.
Det er vigtigt at fremme konkurrencen, da forbrugernes valgmuligheder allerede er underlagt
begrænsninger i Danmark. For eksempel har EU-regulering siden 2016 påkrævet, at forbrugerne
skal kunne vælge, hvilken løsning de vil betale med, når de bruger et kort med flere løsninger (som
fx Visa/Dankort). I Danmark er en sådan valgmulighed ofte reelt ikke tilgængelig for forbrugerne.
Ud over at være modstridende med de europæiske regler, har dette en klar og direkte negativ
indvirkning på forbrugerne ved at blokere deres adgang til hele udbuddet af tjenester og fordele
og forhindre dem i at træffe et informeret valg omkring, hvilken løsning, der er bedst for dem.
Anbefalinger til den foreslåede lovgivning
Vi anerkender, at regeringen i dag spiller en rolle i forhold til den pris, som Nets opkræver af
forretninger for Dankort-transaktioner, og der kan være gyldige strukturelle grunde til at have en
fast prismodel på plads for Dankort for at understøtte konkurrence. Vi er derfor ikke principielt
imod en reguleret prismodel for Dankort, men vi mener ikke, at rammevilkårene skal struktureres
med det formål at komme én privat aktør til gode. Målet med enhver model bør være at
understøtte og opretholde lige vilkår for hele markedet frem for at understøtte og fremme én
løsning.
En vigtig forbedring kunne være at inkludere e-handel i rammevilkårene. Formålet med
prismodellen for Dankort er at sikre, at prisen afspejler de omkostninger, der er forbundet med at
drive ordningen, men vigtige betalingstyper såsom e-handel er i øjeblikket ekskluderet.
Prismodellen dækker i øjeblikket kun over fysiske transaktioner i butikker, og de
omkostningsundersøgelser, der lægges til grund for prisfastsættelsen, er også begrænset til kun
at medtage de omkostninger, som er forbundet med de fysiske transaktioner. Dette er en klar
mangel i betragtning af, hvor mange betalinger der foretages online i dag. Et tal der kun stiger
under pandemien.
Vi opfordrer til en grundig gennemgang af rammevilkårene i samarbejde med hele
betalingsøkosystemet for at sikre, at lovgivningsmæssige ændringer understøtter konkurrence til
fordel for alle udbydere, indløsere, udstedere, forretninger og forbrugere. Dette vil bidrage til at
skabe konkurrence og innovation og sikre de bedste resultater for danske forbrugere og
forretninger på lang sigt.
3
Bilag: 4-partsmodellen for kortbetalinger
I denne sammenhæng består kortbetalingsmodellen af fire parter; forbrugere, handlende,
udstedere og erhververe:
• Forbrugerne har kontraktlige forhold til udstederne, fx banker, der udsteder betalingskort til
forbrugerne.
• Forretningerne har kontraktlige forhold til indløserne, hvilket gør det muligt for forretningerne
at tage imod betalingskort fra forbrugerne. En indløser kan også tilbyde yderligere tjenester til
forretningen såsom betalingsterminaler eller digitale løsninger til online shopping, men
forretningen kan også købe disse fra andre.
• Der findes en række forskellige kortudbydere, som udgør kernen i 4-partsmodellen og giver
ensartede regler, specifikationer og standarder for betalinger, der foretages mellem parterne i
modellen.
• Kortudbyderne har kontraktlige forhold til udstedere og indløsere, som muliggør at:
o Udstedere kan tilbyde betalingskort til deres kunder (forbrugerne), der bærer
udbyderens mærke og under udbyderens betingelser
o Indløsere til at tilbyde deres kunder (forretningerne) muligheden for at acceptere
transaktioner foretaget med kort, der er knyttet til betalingsordningen.
• De følgende diagrammer giver en simpel illustration af 4-partsmodellen for både Visa og
Dankort, herunder Nets’ rolle i hver model.
4
Key:
• Payment flow
• Information flow
• Billing
• Contractual client relationship
• Ownership
1. Example of Visa flow – purchase of goods and services
2. Example of Dankort flow – purchase of goods and services


Side 1 | 1
Erhvervsudvalget
Til: Udvalgets medlemmer
Dato: 10. november 2020
L 12
Forslag til lov om ændring af lov om betalinger, hvidvaskloven, lov om kapi-
talmarkeder og forskellige andre love. (Gennemførelse af 2. betalingstjene-
stedirektiv, 4. og 5. hvidvaskdirektiv, ændringer til benchmarkforordningen og
disclosureforordningen).
Af erhvervsministeren (Simon Kollerup).
Materiale fra VISA til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 12.
november 2020
Kære medlemmer
Vedlagt materiale fra VISA vedr. L 12, til brug ved foretræde for udvalget
torsdag den 12. november 2020 om foreslåede ændringer vedr. Dankort-
regler – Visas perspektiv, jf. dagsordenens punkt 1 b.
Med venlig hilsen
Lene Gregersen Kaasgaard,
udvalgsassistent
Erhvervsudvalget 2020-21
L 12 Bilag 5
Offentligt