Fremsat den 10. november 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 10. november 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om
sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik
(Forlængelse af dagpengeperioden og retten til sygedagpenge samt genindførelse af forlængelse af 12-månedersperioden i
225-timersreglen)
§ 1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbe‐
kendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020 som ændret bl.a. ved
§ 1 i lov nr. 274 af 26. marts 2020, § 2 i lov nr. 473 af 22.
april 2020, § 1 i lov nr. 960 af 26. juni 2020 og senest ved
§ 1 i lov nr. 1337 af 11. september 2020, foretages følgende
ændringer:
1. I § 55 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Uanset stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, har et medlem
i umiddelbar forlængelse af udløbet af dagpengeperioden i
stk. 1, 1. pkt., og eventuel forlænget dagpengeperiode efter
stk. 2, i perioden fra og med den 1. november 2020 til og
med den 31. oktober 2021, ret til dagpenge inden for en
periode på 2 måneder svarende til højst 320,66 timer. § 55,
stk. 2 og 5, finder ikke anvendelse efter udløbet af perioden
med dagpenge i 1. pkt.«
2. I § 60 indsættes som stk. 10:
»Stk. 10. Ved opgørelsen af perioderne i stk. 1, 1. pkt., og
stk. 3, medregnes udbetaling af dagpenge efter § 55, stk. 8,
1. pkt., ikke.«
3. I § 73 indsættes som stk. 11:
»Stk. 11. Ved opgørelsen af perioderne i stk. 2, 1. pkt., og
stk. 4, medregnes udbetaling af dagpenge efter § 55, stk. 8,
1. pkt., ikke.«
§ 2
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2.
februar 2020, som ændret bl.a. ved lov nr. 275 af 26. marts
2020, § 3 i lov nr. 473 af 22. april 2020, § 2 i lov nr. 960
af 26. juni 2020, § 1 i lov nr. 1335 af 11. september 2020
og senest ved § 2 i lov nr. 1337 af 11. september 2020,
foretages følgende ændring:
1. Efter § 26 e indsættes i kapitel 8 a:
»§ 26 f. En sygedagpengemodtager, der efter § 24, stk. 2,
§ 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, i perioden fra og med den 1.
november 2020 til og med den 31. januar 2021 skal overgå
til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, har i
de første 3 måneder fra det tidspunkt, hvor personen skulle
overgå til jobafklaringsforløbet, ret til fortsat at få udbetalt
sygedagpenge i stedet for at overgå til jobafklaringsforlø‐
bet. Kommunen træffer ved sin afgørelse om, at sygedag‐
pengene skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller §
27, stk. 3, samtidig afgørelse om forlængelsen efter 1. pkt.,
samt om datoen for, hvornår den sygemeldte skal overgå til
jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.«
§ 3
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981
af 23. september 2019, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 473
af 22. april 2020, § 1 i lov nr. 525 af 27. april 2020 og senest
ved § 1 i lov nr. 959 af 26. juni 2020, foretages følgende
ændringer:
1. I § 13 h indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Perioden på 12 kalendermåneder for både en
ægtefælle, jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en
ugift person, jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, vil ud over mulighederne
for forlængelse af 12-månedersperioden efter § 13 f, stk. 12,
og stk. 2, kunne forlænges med perioden fra og med den 1.
november 2020 til og med den 31. januar 2021 på grund af
covid-19.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
Lovforslag nr. L 76 Folketinget 2020-21
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/18794
BE008605
2. I § 13 h, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk.
2 og 3«.
3. I § 13 h, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »Stk. 1-3« til:
»Stk. 1-4«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 20. november 2020.
Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedta‐
gelse.
§ 5
For personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 3, i lov om ak‐
tiv socialpolitik, hvor kommunen forud for ikrafttrædelsen
efter § 4, stk. 1, har truffet en afgørelse om nedsættelse eller
bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, der endnu
ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen,
og skal samtidig skriftligt orientere personen om, at der er
grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af
forlængelsen af 12-månedersperioden.
§ 6
Kommunen skal genoptage sager, hvor kommunen har
truffet afgørelse efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27,
stk. 3, i lov om sygedagpenge om, at en sygedagpengemod‐
tager pr. 1. november 2020 eller senere skal overgå til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse med henblik
på at forlænge retten til sygedagpenge efter § 26 f. Hvis
personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom,
har personen ret til at få udbetalt sygedagpenge efter §
26 f i lov om sygedagpenge i 3 måneder fra datoen, hvor
personen efter den allerede trufne afgørelse skulle overgå
til jobafklaringsforløb. Herefter overgår den sygemeldte til
jobafklaringsforløbet.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forlænget dagpengeret til ledige, der opbruger deres dagpengeret frem til
den 1. november 2021
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Forlænget dagpenge medregnes ikke ved opgørelsen af forbrug af suppleren‐
de dagpenge
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Yderligere midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Genindførelse af forlængelse af 12-månedersperioden til at opfylde kravet om
225 timers ordinært og ustøttet arbejde
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of‐
fentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venst‐
re, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og
Alternativet har den 27. oktober 2020 indgået aftale om
udvidelse af hjælpepakker.
Det fremgår af aftalen, at Corona-smitten lige nu raser
over det meste af Europa. Mange lande er langt hårdere ramt
end Danmark, og sundhedssystemer i lande, vi samarbejder
tæt med, er meget pressede.
Også Danmark er ramt af den nye bølge Corona-virus, og
udviklingen kan ifølge Sundhedsmyndighedernes vurderin‐
ger hurtigt forværres, hvis der ikke gribes ind. Derfor har re‐
geringen videreført og udvidet en række restriktioner, blandt
andet en væsentlig skærpelse af forsamlingsforbuddet, der
trådte i kraft den 26. oktober 2020.
Når restriktionerne skærpes, skal hjælpen følge med. For‐
længelse og udvidelse af restriktionerne skal derfor også
føre til bedre muligheder for økonomisk hjælp til de virk‐
somheder, som er og bliver hårdt ramt af de nye restriktio‐
ner. Aftalepartierne er samtidig enige om, at skulle nogle af
restriktionerne bortfalde i perioden, bortfalder også de dele
af hjælpepakkerne, der relaterer sig hertil.
Det gælder fortsat, at virksomheder og selvstændige mv.
under kompensationsordningerne skal være direkte eller in‐
direkte omfattet af følgende begrænsninger:
– Forbud mod at holde åbent, herunder begrænsninger på
åbningstiden, alkoholforbud mv.
– Forsamlingsforbud (både det store og det lille forsam‐
lingsforbud).
– Grænselukninger.
– Udenrigsministeriets rejsevejledning.
Som en del af udvidelsen af hjælpepakkerne er aftaleparti‐
erne på denne baggrund enige om bl.a. følgende initiativer:
Forlænget dagpengeret til ledige, der opbruger deres dag‐
pengeret frem til den 1. november 2021
Personer, der opbruger deres dagpengeret i perioden fra
den 1. november 2020 og indtil den 1. november 2021, vil
få forlænget deres dagpengeret med to måneder. Personer,
der opbruger dagpengeretten, vil automatisk få forlænget
dagpengeretten. Dagpengeretten kan kun forlænges én gang.
Personer, der i perioden fra den 1. november 2020 og ind‐
til ikrafttrædelsestidspunktet for det udmøntende lovforslag
har opbrugt deres dagpengeret og har meldt sig ud af deres
a-kasse, vil kunne genindmelde sig og herved opnå ret til
dagpenge med virkning fra den 1. november og to måneder
fra denne dato. Det er en forudsætning, at de genindmelder
sig senest den 31. december 2020 og efterbetaler kontingent
3
for den udmeldte periode. Regler herom vil blive fastsat i en
bekendtgørelse.
Yderligere midlertidig forlængelse af retten til sygedag‐
penge
Retten til sygedagpenge forlænges med tre måneder, så‐
ledes at ingen sygedagpengemodtagere overgår til jobafkla‐
ringsforløb til og med den 31. januar 2021.
Udvidelsen vil ske ved, at sygedagpengemodtagere kan få
forlænget deres sygedagpengeperiode med 3 måneder efter
en midlertidig forlængelsesregel, hvis de når revurderings‐
tidspunktet, eller den nugældende forlængelse ophører, og
udbetalingen ikke kan forlænges efter de almindelige regler,
i perioden fra og med den 31. oktober 2020 til og med den
31. januar 2021.
Genindførsel af suspension af 225-timersreglen
Suspensionen af 225-timersreglen for kontanthjælpsmod‐
tagere genindføres fra den 1. november 2020 til den 31.
januar 2021.
Personer, der har fået nedsat hjælpen, eller hvor hjælpen
er bortfaldet, og som i perioden har ordinære arbejdstimer,
kan tælle disse med til opfyldelse af arbejdskravet på 225
timer.
Dette lovforslag udmønter ovennævnte elementer.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forlænget dagpengeret til ledige, der opbruger deres
dagpengeret frem til den 1. november 2021
2.1.1. Gældende ret
Dagpengeperiodens længde er reguleret i de gældende
regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020. Det følger af
bestemmelsen, at et medlem, der har opnået ret til dagpenge,
herunder opfylder et indkomst- eller beskæftigelseskrav, kan
modtage dagpenge i en periode (dagpengeperioden), der er
sammenlagt 2 år (ydelsesperioden) inden for en periode på 3
år (referenceperioden). Der opnås ret til påbegyndelse af en
ny dagpengeperiode, hvis medlemmet dokumenterer på ny
at opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav.
Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem, som har ret til
at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer,
der er registreret på beskæftigelseskontoen, efter udløbet af
perioden på 2 år inden for 3 år, modtage dagpenge i højst 1
år (ydelsesperioden) inden for en periode på 1½ år (referen‐
ceperioden).
I bekendtgørelse nr. 1173 af 26. september 2018 om dag‐
pengeperioden er der i § 3 fastsat nærmere regler om, at
dagpengeperioden svarer til sammenlagt 3.848 timer for
fuldtidsforsikrede og 3.120 timer for deltidsforsikrede (ydel‐
sesperiode) inden for 36 måneder (referenceperiode).
Der er videre fastsat regler om, at efter udløbet af dag‐
pengeperioden kan et medlem, som har ret til at forlænge
dagpengeperioden på baggrund af løntimer, der er registreret
på beskæftigelseskontoen, modtage dagpenge svarende til
højst 1.924 timer for fuldtidsforsikrede og 1.560 timer for
deltidsforsikrede inden for 18 måneder.
Efter § 5 i bekendtgørelse om dagpengeperioden bliver
et medlem, som genoptjener retten til dagpenge, indplace‐
ret i en ny dagpengeperiode fra den 1. i måneden efter
den måned, hvori de sidste løntimer til brug for opfyldel‐
se af beskæftigelseskravet er indberettet til indkomstregiste‐
ret. Medlemmer, som ikke har ret til dagpenge i hele den
måned, hvori dagpengeretten genoptjenes, indplaceres dog
i en ny dagpengeperiode med virkning fra den første i den
måned, hvori dagpengeretten er optjent.
Efter § 6 i bekendtgørelse om dagpengeperioden sker
indplacering i den forlængede dagpengeperiode for såvel
ydelses- som for referenceperioden fra den 1. i den måned,
hvor medlemmets ret til dagpenge er udløbet. Forlængelse
af den forlængede dagpengeperiode sker løbende uden ny
indplacering.
Forbrug af ydelsesperioden er reguleret i de gældende
regler i § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter denne bestemmelse opgøres forbruget af perioden på 2
år (ydelsesperioden) eller på højst 1 år (den forlængede dag‐
pengeperiode) i timer. Ved forbruget af perioden medregnes
1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge, bortset
fra dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelingsord‐
ning til og med den 31. december 2020 og bortset fra
udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejds‐
fordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse
af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen
af covid-19, i højst 4 måneder,
2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddan‐
nelse efter kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørel‐
se nr. 598 af 16. maj 2020,
3) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud om ansæt‐
telse med løntilskud hos offentlige eller private arbejds‐
givere efter kapitel 5 i lov om kompensation til handi‐
cappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af
3. februar 2020,
4) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt
medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter
regler fastsat af beskæftigelsesministeren,
5) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledig‐
hed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpen‐
ge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020
eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. §
62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
6) perioder, hvor medlemmet modtager efterløn,
7) perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge,
og
8) perioden efter udløb af den periode, der er nævnt i § 57
b, stk. 2, nr. 2, og indtil medlemmet dokumenterer, at
virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrel‐
sen, og de skattemæssige forpligtelser dermed er over‐
draget eller afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 1, i lov om
4
arbejdsløshedsforsikring m.v. inden for medlemmets
dagpengeperiode.
Udtrykket ”dagpenge” omfatter også feriedagpenge, jf. §
75 h i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Indplacering i dagpengesystemet sker altid fra den første
i den måned, hvori personen tilmelder sig som ledig og star‐
ter med at modtage dagpenge. Der kan dog først udbetales
dagpenge fra den dato, hvor personen er tilmeldt jobcenteret
som arbejdssøgende. Forbruget af ydelsesperioden begynder
fra det tidspunkt, hvor der udbetales dagpenge.
Referenceperioden på 3 år henholdsvis 1½ år for den
forlængede dagpengeperiode løber fra den 1. i den måned,
hvori personen begynder at modtage arbejdsløshedsdagpen‐
ge (indplacering).
Dagpengeretten anses for opbrugt alt efter hvilken dato for
udløb af ydelsesperioden eller udløb af referenceperioden,
der kommer først. Tilsvarende gælder for forbrug og udløb
af den forlængede dagpengeperiode efter § 56 i loven.
Forlængelse af referenceperioden sker efter de gældende
regler i § 55, stk. 5, i loven. Efter denne bestemmelse op‐
gøres referenceperioden på 3 år eller højst 1½ år i hele
måneder, og der medregnes ikke
1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor med‐
lemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedag‐
penge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom,
jf. § 62, stk. 3, i loven,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov
om ret til orlov og dagpenge ved barsel, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 106 af 2. februar 2020,
3) perioder med støtte efter lov om social service, jf. lov‐
bekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019 til pasning af
handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtståen‐
de, der ønsker at dø i eget hjem, og
4) perioder under en arbejdsfordelingsordning til og med
den 31. december 2020 og perioder under den midler‐
tidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til
iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19, i højst 4 måneder.
Muligheden for forlængelse af referenceperioden er et
udtryk for, at det ikke skal komme medlemmet til skade,
at personen ikke har haft mulighed for at gøre brug af dag‐
pengeretten som følge af de situationer, der er omfattet af
forlængelsesmulighederne.
Fleksibel forlængelse af dagpengeperioden sker efter de
gældende regler i § 56, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsfor‐
sikring m.v. Efter denne bestemmelse har et medlem, hvis
dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpen‐
geperioden på baggrund af løntimer, som er registreret på
beskæftigelseskontoen, jf. § 55 a i loven.
Efter § 56, stk. 2, i loven, har et medlem, hvis forlængede
dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpenge‐
perioden på baggrund af løntimer på beskæftigelseskontoen,
som er registreret siden seneste opgørelse af den forlængede
dagpengeperiode.
Efter § 56, stk. 3, i loven giver hver indberettet løntime ret
til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3
timer ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperiode.
Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem efter udløbet af
den ordinære dagpengeperiode, modtage dagpenge i højst 1
år inden for en periode på 1½ år, hvis personen har ret til
at få forlænget. dagpengeperioden efter § 56, og medlemmet
ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode.
Det er valgfrit for medlemmet, om personen ønsker for‐
længelse eller ej. Medlemmet kan løbende fremsætte sit
ønske om udbetaling af dagpenge og dermed forlængelse
af dagpengeperioden. Dette sker ved indsendelse af dagpen‐
gekortet, hvilket betyder, at forlængelsen sker for én måned
ad gangen.
Indplacering i den forlængede dagpengeperiode for såvel
ydelses- som referenceperioden sker fra den 1. i den måned,
hvor medlemmets ret til dagpenge er udløbet.
Efter § 55, stk. 7, i loven medregnes der ved opgørelsen af
forbrug af dagpengeperioden ikke perioder fra og med den
1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 (suspensions‐
periode).
I forhold til ovennævnte gennemgang skal fremhæves de
elementer, der som følge af covid-19 situationen allerede
er gennemført i forhold til reglerne om dagpengeperiodens
længde. Det drejer sig om følgende:
– Ved § 1, nr. 1, i lov nr. 274 af 26. marts 2020 om
ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov
om lønmodtagernes retsstilling ved lønkompensation af
virksomheder i forbindelse med covid-19 (Perioder, der
ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.) blev der
indført regler om, at der ved opgørelsen af forbrug af
dagpengeperioden ikke medregnes perioder fra og med
den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 (suspen‐
sionsperiode).
– Suspensionsperioden blev ved § 2 i lov nr. 473 af 22.
april 2020 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedag‐
penge (Forlængelse af 12-månedersperioden i 225-time‐
rsreglen som følge af covid-19, forlængelse af perioder,
der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge
m.v., og udvidelse af perioden, hvor der sker en midlerti‐
dig forlængelse af sygedagpengeperioden) forlænget til
og med den 30. juni 2020
– Suspensionsperioden blev ved § 1, nr. 2, i lov nr. 960
af 26. juni 2020 om ændring af lov om arbejdsløsheds‐
forsikringen m.v. og lov om sygedagpenge (Yderligere
forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug
af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig ret til dagpenge
til selvstændige og yderligere midlertidig forlængelse af
retten til sygedagpenge) yderligere forlænget til og med
den 31. august 2020.
– Endvidere er der ved § 1, nr. 5, i lov nr. 1337 af 11.
september 2020 om ændring af lov om sygedagpenge og
barselsloven (Midlertidig dagpengeret, højere dagpenge‐
maksimum, beregning på grundlag af ikke-medlemspe‐
rioder, suspension af dagpengeforbrug, bedre uddannel‐
sesmuligheder til personer omfattet af en arbejdsforde‐
ling og fast arbejdsgiverbidrag) indført regler om, at der
5
ved opgørelsen af dagpengeforbruget bortses fra dagpen‐
ge udbetalt under en arbejdsfordeling til og med den 31.
december 2020 og bortses fra udbetaling af dagpenge
under den midlertidige arbejdsfordeling, jf. lov nr. 1336
af 11. september 2020 om adgang til iværksættelse af
midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af
covid-19, i højst 4 måneder. Ændringen omfatter forbrug
af den 2-årige ydelsesperiode herunder eventuel forlæn‐
gelse heraf med højst 1 år, samt forbrug af den 3-årige
referenceperiode herunder en eventuel forlængelse heraf
med højst 1½ år.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venst‐
re, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og
Alternativet er ved aftale af 27. oktober 2021 om udvidelse
af hjælpepakker blevet enige om bl.a. at forlænget dagpen‐
geretten til ledige, der opbruger deres dagpengeret frem til
den 1. november 2021.
Aftalens element om opbrug af dagpengeretten frem til
den 1. november 2021 fortolkes således, at sidste dag med
ret til dagpenge er den 31. oktober 2021.
Det foreslås derfor, at personer, der opbruger deres dag‐
pengeret i perioden fra og med den 1. november 2020 til og
med den 31. oktober 2021, vil få forlænget deres dagpenge‐
ret med to måneder. Personer, der opbruger dagpengeretten,
vil automatisk få forlænget dagpengeretten. Dagpengeretten
kan kun forlænges én gang.
Forslaget betyder, at dagpengemodtagere, som opbruger
deres dagpengeret herunder en eventuel forlænget dagpen‐
geret, kan få forlænget deres dagpengeperiode med 2 måne‐
der svarende til 2 x 160,33 timer = 320,66 timer. Timer
med beskæftigelse, som den ledige har registreret på sin be‐
skæftigelseskonto, skal således være udnyttet til at forlænge
personens dagpengeperiode efter § 56 i loven, jf. § 55 a i
loven.
Som det fremgår under gældende ret, kan dagpengeret‐
ten opbruges enten ved, at den 2-årige dagpengeperiode
– herunder en eventuel forlænget dagpengeperiode – udlø‐
ber eller ved, at den 3-årige referenceperiode – herunder
en eventuel forlænget referenceperiode – udløber alt efter
hvilket tidspunkt, der kommer først. Det følger videre, at
indplaceringen sker med virkning fra den første i indpla‐
ceringsmåneden, og at dagpenge-/referenceperioden udløber
ved udgangen af den måned, hvori dagpengeretten er op‐
brugt. Tilsvarende gælder for indplaceringen i den forlænge‐
de dagpengeperiode.
Den foreslåede forlængelse af dagpengeperioden skal ske
i umiddelbar forlængelse af udløbet af den oprindelige
dagpenge-/referenceperiode, herunder en eventuel forlænget
dagpenge-/referenceperiode.
Det betyder, at et medlem med den foreslåede forlængede
dagpengeret rent teknisk indplaceres fra den 1. i den måned,
hvor retten til dagpenge, herunder eventuelt forlænget dag‐
penge, opbruges. Dette gælder uanset, at der eventuelt måtte
være en del af den oprindelige referenceperiode fra den
ordinære dagpengeperiode – eller en eventuel forlænget re‐
ferenceperiode – tilbage. Dette skyldes, at hvis der ikke var
nogen oprindelig referenceperiode tilbage, så ville personen
ikke kunne benytte den foreslåede forlængede dagpengepe‐
riode. Det betyder samtidigt, at den eksisterende reference‐
periode i den ordinære eller forlængede dagpengeperiode
efter lovens § 55, stk. 1 og 2, bortfalder.
Retten til dagpenge udløber ved udgangen af den kalen‐
dermåned, hvor den foreslåede forlængede ret til dagpenge
ophører. Det betyder, at medlemmet kan bruge de ekstra
320,66 dagpengetimer i løbet af samlet 3 kalendermåneder
fra og med den måned, hvor personen indplaceres i den
foreslåede forlængede dagpengeperiode.
Forslaget betyder videre, at en forlængelse af dagpengepe‐
rioden kun kan ske én gang.
Det foreslås, at der ikke vil kunne gøres brug af mulighe‐
den for at forlænge dagpengeperioden til at forlænge den
foreslåede forlængede dagpengeperiode ud over de 2 måne‐
der. Eventuel beskæftigelse i den foreslåede forlængede dag‐
pengeperiode vil blive registreret på personens beskæftigel‐
seskonto, jf. § 55 a i loven, og vil dermed kunne indgå til at
genoptjene dagpengeretten efter § 53, stk. 13, i loven. Den
foreslåede forlængede dagpengeperiode vil ikke kunne for‐
længes yderligere ved brug af den fleksible forlængelse, jf. §
55, stk. 2, i loven.
Det følger videre af lovens almindelige regler, at forbrug
af de ekstra 320,66 timers dagpenge vil skulle ske efter de
gældende regler i § 55, stk. 4, i loven. Det betyder bl.a.,
at perioder med arbejdsløshedsdagpenge, herunder perioder
med dagpenge under de første 14 dages sygdom, forbruger
af perioden med de ekstra dagpenge. På samme måde vil
sygedagpenge i op til 6 uger forbruge af dagpengeperioden.
Det foreslås, at den foreslåede forlængede dagpengeperio‐
de ikke vil kunne forlænges som følge af sammenhængende
perioder med dagpenge under de første 14 dages sygdom
og perioder med sygedagpenge udover 6 uger, perioder med
barselsdagpenge og perioder med støtte efter lov om social
service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn
eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. Dette er en
følge af, at den foreslåede forlængede dagpengeperiode som
sådan ikke indeholder en referenceperiode, som ifølge § 55,
stk. 5, i loven er den periode, der forlænges.
Det er en generel betingelse for ret til dagpenge, at perso‐
nen skal være medlem af en arbejdsløshedskasse, jf. § 53,
stk. 1, i loven. Det er derfor en betingelse, at personen skal
være medlem af arbejdsløshedskassen i perioden, hvor der
kan være ret til en forlænget dagpengeperiode.
Personer, hvis dagpengeret blev opbrugt i periode fra den
1. november 2020 og til lovens ikrafttræden, og eventuelt
har meldt sig ud af deres arbejdsløshedskasse, vil kunne
genindmelde sig frem til og med den 31. december 2020.
Det er hensigten, at der med hjemmel i § 41, stk. 7, i loven
vil blive fastsat regler således, at genindmeldelse vil kunne
ske i ovennævnte periode, og at medlemmet skal efterbetale
medlemsbidrag for perioden.
6
Det betyder, at medlemskabet vil kunne genoprettes med
virkning fra udmeldelsestidspunktet således, at medlemmet
vil opnå ret til den foreslåede forlængede dagpengeperiode
fra den 1. november 2020 og 2 måneder frem svarende
til højst 320,66 timer. Personen vil fra genindmeldelsestids‐
punktet skulle melde sig ledig hos jobcenteret, såfremt med‐
lemmet ikke allerede er det.
Det foreslås, at lovens øvrige regler vil skulle finde anven‐
delse for udbetaling af dagpenge. Det betyder f.eks.:
– At medlemmet skal udfylde et månedligt dagpengekort,
som danner grundlag for dagpengeudbetalingen, og at
der efterfølgende foretages en eventuel efterregulering
på grundlag af oplysninger om løntimer i indkomstregi‐
steret, jf. lov om et indkomstregister.
– At beskæftigelse i perioden med den foreslåede forlæn‐
gede dagpengeperiode registreres på personens beskæfti‐
gelseskonto.
– At effektive karantæner også vil kunne afvikles i den
forlænget dagpengeperiode. Det drejer sig om karantæ‐
ner for personer, der uberettiget har modtaget dagpenge
(svig og uagtsomhed) og ved selvforskyldt ledighed,
f.eks. personer, der selv opsiger deres job.
– At regler, der i øvrigt gælder for dagpengemodtagere
på beskæftigelsesområdet, dvs. bl.a. indsatsreglerne i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats og de regler, der fravi‐
ges i anledning af covid-19, finder anvendelse.
For nærmere om beskrivelse af forslaget henvises til lov‐
forslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
2.2. Forlænget dagpenge som følge af covid-19 medregnes
ikke ved opgørelsen af forbrug af supplerende dagpenge
2.2.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 60, stk. 1, 1. pkt., for fuld‐
tidsforsikrede og § 73, stk. 2, 1. pkt., for deltidsforsikrede
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber retten til sup‐
plerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid
eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger
inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet
har fået udbetalt supplerende dagpenge.
Et medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når arbejdsti‐
den er kortere end 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30
timer for deltidsforsikrede. En uge indgår dog ikke i op‐
gørelsen, hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af
dagpenge for mindst 37 for fuldtidsforsikrede og 30 timer
for deltidsforsikrede vedrørende ugen. For et medlem, der
driver selvstændig virksomhed, jf. § 57 a i loven, indgår alle
uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge,
i opgørelsen, uanset om der har været fradrag i dagpengene
for den selvstændige virksomhed.
Efter de gældende regler i § 60, stk. 3, (fuldtidsforsikrede)
og § 73, stk. 4, (deltidsforsikrede) i loven, har et medlem,
hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, ret til at få
forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat
tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til
12 uger, hvis personen har haft beskæftigelse.
Forlængelsen sker på baggrund af:
1) Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2,
i loven som i de seneste 12 måneder er indberettet
til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomst‐
register og ikkeindberetningspligtig B-indkomst som
oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten om‐
regnes til timer. Ved opgørelsen af den forlængede ret
til supplerende dagpenge giver en månedsindberetning,
fire ugeindberetninger eller to 14-dagesindberetninger
med det antal løntimer, der fremgår af stk. 7, ret til
yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat
tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.
2) Måneder, hvor et medlem driver selvstændig virksom‐
hed efter § 57 a i loven og ikke har modtaget dagpenge
inden for de seneste 12 måneder. Hver måned giver ret
til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge
med 4 uger. Det er en betingelse, at virksomheden har
været registreret i offentlige registre i 6 måneder på
tidspunktet for udløb af perioden i stk. 1.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venst‐
re, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og
Alternativet er ved aftale af 27. oktober 2020 om udvidelse
af hjælpepakker blevet enige om bl.a. at forlænge dagpenge‐
retten til ledige, der opbruger deres dagpengeret frem til den
1. november 2020.
Aftalens element om opbrug af dagpengeretten frem til
den 1. november 2021 fortolkes således, at sidste dag med
ret til dagpenge er den 31. oktober 2021.
Det foreslås, at forlængelsen af dagpengeperioden også
kommer til at omfatte opgørelsen af forbrug af supplerende
dagpenge.
Konkret foreslås, at der ved opgørelsen af forbrug af pe‐
rioderne med supplerende dagpenge for fuldtids- henholds‐
vis deltidsforsikrede medlemmer i perioden fra og med den
1. november 2020 til og med 31. oktober 2021, ikke med‐
regnes udbetaling af dagpenge efter den foreslåede forlæn‐
get dagpengeperiode i § 55, stk. 8, 1. pkt., jf. lovforslagets §
1, nr. 1.
Forslaget betyder, at udbetaling af dagpenge efter udløb
af den ordinære dagpengeperiode, herunder en eventuel for‐
længelse heraf, som følge af den forlængede dagpengeperio‐
de på grund af covid-19 situationen, ikke vil have indflydel‐
se på tidsbegrænsningen for retten til supplerende dagpenge
for fuldtids- henholdsvis deltidsforsikrede medlemmer. Kon‐
sekvensen heraf er, at tidsbegrænsningen teknisk set fortsat
gælder i hele den foreslåede forlængede dagpengeperiode på
320,66 timer, men at disse timer - hvis de udbetales som
supplerende dagpenge - ikke vil have betydning for opgørel‐
sen af tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Der vil
således ikke være nogen, som mister retten til supplerende
dagpenge under den foreslåede forlængede dagpengeperio‐
de.
Det bemærkes, at opgørelsen af karens hver fjerde måned
efter lovens § 56 a ikke vil komme til at omfatte udbetaling
7
af dagpenge som følge af forlængelsen af dagpengeperioden
på grund af Covid-19, jf. pkt. 2.1. Dette er en følge af, at §
56 a i loven alene henviser til udbetaling af dagpenge i den
ordinære dagpengeperiode og i en eventuel forlænget dag‐
pengeperiode og ikke til den foreslåede nye § 55, stk. 8, om
forlængelsen af dagpengeperioden på grund af Covid-19.
For nærmere om beskrivelse af forslaget henvises til lov‐
forslagets § 1, nr. 2 og 3, og bemærkningerne hertil.
2.3. Yderligere midlertidig forlængelse af retten til
sygedagpenge
2.3.1. Gældende ret
Efter § 7 i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse
nr. 107 af 2. fe-bruar 2020, er retten til sygedagpenge be‐
tinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen
sygdom. Denne vurdering sker på grundlag af en samlet
vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den syge‐
meldtes arbejdsevne.
Sygedagpenge er som udgangspunkt en korttidsydelse, og
der er derfor en tidsmæssig afgrænsning af udbetalingen
heraf.
Efter lovens § 24, stk. 1, ophører udbetalingen af syge‐
dagpenge efter ud-løbet af en kalendermåned, når der er ud‐
betalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller
løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående
kalendermåneder (revurderingstidspunktet). Ved ”kalender‐
måned” forstås dagene fra og med den første dag og til og
med den sidste dag i en måned.
Samlet set betyder det, at udbetalingen af sygedagpenge
standses ved udgangen af måneden, hvis der til og med den
sidste dag i den indeværende måned er udbetalt sygedagpen‐
ge i 22 uger og 1 dag eller mere. Er der kun udbetalt i
22 uger eller mindre, fortsætter sygedagpengene endnu en
måned.
Det er en betingelse for udbetaling af sygedagpenge ud
over revurde-ringstidspunktet, jf. lovens § 24, stk. 1, at
betingelserne i mindst en af for-længelsesreglerne i lovens
§ 27, stk. 1, er opfyldt. Det betyder, at en syge-meldt, der
opfylder betingelserne i en af forlængelsesreglerne, fortsat
vil være berettiget til sygedagpenge. Det forudsættes dog,
at den sygemeldte fortsat opfylder de grundlæggende betin‐
gelser for ret til sygedagpenge, herunder bestemmelserne i
lovens §§ 7 og 21 (om uarbejdsdygtighed og bortfald).
Hvis den sygemeldte ved revurderingen ikke er omfattet
af en af forlæn-gelsesreglerne i lovens § 27, har pågældende
ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til
at få et jobafklaringsforløb med ressourcefor-løbsydelse, jf.
kapital 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. syge-
dagpengelovens § 24, stk. 2.
Efter lovens § 27, stk. 1, træffer kommunen afgørelse
om at forlænge sy-gedagpengeperioden for personer, der er
omfattet af revurderingstidspunk-tet i § 24, når
1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejen‐
de sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering,
herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den
sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejds‐
marked,
2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomheds‐
praktik eller andre afklarende foranstaltninger med
henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne,
således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69
uger,
3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehand‐
ling og den pågældende efter en lægelig vurdering
skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig be‐
skæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderings‐
tidspunktet,
4) kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i re‐
habiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hur‐
tigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb,
fleksjob eller førtidspension,
5) en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende,
alvorlig sygdom,
6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om ar‐
bejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af
arbejdsskade, eller
7) der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter
§ 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, eller når
kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en
persons arbejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor
ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk.
2, 2. pkt., i lov om social pension.
Udbetalingen af sygedagpenge kan først standses ved re‐
vurderingstids-punktet eller udløbet af en af forlængelses‐
reglerne, når der er truffet en gyldig afgørelse.
Den omstændighed, at kommunen har forlænget efter en
af forlængelsesbestemmelserne, udelukker ikke, at der sene‐
re i sygeforløbet kan ske forlængelse efter en af de andre
bestemmelser, hvis der kommer nye væsentlige oplysninger
til sagen, der kan begrunde en sådan forlængelse.
Hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået for‐
længet sine syge-dagpenge efter en eller flere af bestemmel‐
serne i lovens § 27, stk. 1, ikke kan forlænges yderligere,
har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af
sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourcefor‐
løbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats, jf. sygedagpengelovens § 27, stk. 3.
Retten til sygedagpenge er betinget af, at sygemeldte ikke
er omfattet af tidsbegrænsningen på første fraværsdag. Ved
opgørelsen af tidsbegræns-ningen ved et nyt sygeforløb, er
referenceperioden de 9 kalendermåneder, der går forud for
den måned, hvor den nye første fraværsdag ligger. Det bety‐
der, at for en person, som bliver syg den 15. november, er
referencepe-rioden februar - oktober måned. Hvis personen
inden for denne periode har modtaget sygedagpenge i mere
end 22 uger, er der ikke ret til sygedagpenge ved det nye
fravær. Opgørelsen af de 22 uger sker efter reglerne i lovens
§ 24, stk. 3 og 4. Er den sygemeldte omfattet af tidsbegræns‐
ningen, og i øvrigt opfylder betingelserne for sygedagpenge,
er der ret til et jobafklaringsforløb.
Personer, hvor en læge har vurderet, at de har en livstruen‐
de, alvorlig sygdom, omfattes af særlige regler i loven. Efter
8
lovens § 24 a, stk. 6, kan en person, der på første fraværsdag
omfattes af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1, i stedet
for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, (jf. §
24 a, stk. 1) vælge at modtage sygedagpenge fra kommunen,
hvis en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvor‐
lig sygdom, jf. lovens § 24 a, stk. 6.
Efter lovens § 24 b, stk. 1, kan en person, der er i job‐
afklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vælge at overgå
til at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge
vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom,
og personen opfylder beskæftigelseskravet for ret til syge‐
dagpenge, jf. §§ 32, 34 eller 42, på det tidspunkt, hvor det
vurderes, at uarbejdsdygtigheden, jf. § 7, skyldes en livstru‐
ende, alvorlig sygdom.
Kommunen træffer afgørelse om ophør af udbetaling af
sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1,
når en læge har vurderet, at personen ikke længere har
en livstruende, alvorlig sygdom. Den sygemeldte har ved
fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, der ikke er
livstruende og alvorlig, ret til at få et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. lovens § 24 c, stk. 1.
Begrebet ”livstruende, alvorligt syge” omfatter både per‐
soner med en livstruende sygdom i terminalfasen, og per‐
soner, der har en livstruende, alvorlig sygdom i tidligere
sygdomsfaser, dvs. personer, for hvem man ikke har klarhed
over, hvilket forløb sygdommen vil få.
Der er i kapitel 8 a om midlertidig forlængelse af retten til
sygedagpenge i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse
nr. 107 af 2. februar 2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov
nr. 275 af 26. marts 2020 om ændring af lov sygedagpenge
(Midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge), § 3 i
lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om aktiv
socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov
om sygedagpenge, § 2 i lov nr. 960 af 26. juni 2020 om
ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om
sygedagpenge, og § 1 i lov nr. 1335 af 11. september 2020
om ændring af lov om sygedagpenge og barselsloven, bl.a.
fastsat regler om følgende:
– I § 26, stk. 1 og 2, at uanset § 24 og § 27, stk. 1, i
loven træffer kommunen afgørelse om at forlænge syge‐
dagpengeperioden i 3 måneder for en person, der har
ret til sygedagpenge, og som i perioden fra og med den
9. marts 2020 til og med den 30. september 2020 når
det tidspunkt, hvor sygedagpengene skulle ophøre efter
§ 24.
– I § 26 a, stk. 1 og 2, at uanset § 27, stk. 3, i loven træffer
kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengepe‐
rioden i 3 måneder for en person, hvis sygedagpenge er
forlænget efter en bestemmelse i § 27, stk. 1, i loven og
hvor sygedagpengene i medfør af bestemmelsen skulle
ophøre i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og
med den 30. september 2020.
– I § 26 b, stk. 1 og 2, at uanset § 24 c i loven træffer kom‐
munen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden
i 3 måneder for en person, der får udbetalt sygedagpenge
efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i loven og hvor
sygedagpengene skulle ophøre i perioden fra og med den
9. marts 2020 til og med den 30. september 2020, fordi
en læge har vurderet, at personen ikke længere har en
livstruende, alvorlig sygdom.
– I § 26, stk. 3, § 26 a, stk. 3, og § 26 b, stk. 3, at for syge‐
meldte, som når til udløbet af første forlængelsesperiode
i perioden fra og med den 30. juni 2020 til og med den
30. september 2020, træffer kommunen afgørelse om
yderligere at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måne‐
der.
– I § 26, stk. 4, § 26 a, stk. 4, og § 26 b, stk. 4, at inden
udløbet af forlængelsesperioderne efter §§ 26 – 26 b i lo‐
ven træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt personen
fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge eller har ret
til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydel‐
se, jf. dog §§ 26 c, 26 d og 26 e i loven.
– I § 26 c, stk. 1, at uanset § 24 og § 27, stk. 1, i loven
træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedag‐
pengeperioden i 1 måned for en person, der har ret til
sygedagpenge, og som i perioden fra og med den 1.
oktober 2020 til og med den 31. oktober 2020 når det
tidspunkt, hvor sygedagpengene skulle ophøre efter §
24.
– I § 26 d, stk. 1, at uanset § 27, stk. 3, i loven træffer
kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengepe‐
rioden i 1 måned for en person, hvis sygedagpenge er
forlænget efter en bestemmelse i § 27, stk. 1, i loven og
hvor sygedagpengene i medfør af bestemmelsen skulle
ophøre i perioden fra og med den 1. oktober 2020 til og
med den 31. oktober 2020.
– I § 26 e, stk. 1, at uanset § 24 c i loven træffer kommu‐
nen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i
1 måned for en person, der får udbetalt sygedagpenge
efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i loven og hvor
sygedagpengene skulle ophøre i perioden fra og med den
1. oktober 2020 til og med den 31. oktober 2020, fordi
en læge har vurderet, at personen ikke længere har en
livstruende, alvorlig sygdom.
– I § 26 c, stk. 2, § 26 d, stk. 2, og § 26 c, stk. 2, at
for sygemeldte, som allerede har fået forlænget udbeta‐
lingen af sygedagpenge efter §§ 26, 26 a eller 26 b, i
loven og som i perioden fra og med den 30. september
2020 henholdsvis den 1. oktober 2020 til og med den 31.
oktober 2020 når til udløbet af forlængelsesperioden, og
der ikke kan forlænges yderligere efter §§ 26, 26 a eller
26 b, i loven træffer kommunen afgørelse om yderligere
at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned.
– I § 26 c, stk. 3, § 26 d, stk. 3, og § 26 c, stk. 3, at
inden udløbet af forlængelsesperioderne efter §§ 26 c –
26 e i loven træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt
personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge
efter lovens almindelige regler eller har ret til at få et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
9
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås, at ingen sygedagpengemodtagere vil skulle
overgå til jobafklaringsforløb til og med den 31. januar
2021.
Det foreslås således, at hvis udbetalingen af sygedagpenge
ikke kan forlænges efter de almindelige regler og personen
derfor skulle overgå til jobafklaringsforløb med ressource‐
forløbsydelse i perioden til og med den 31. januar 2021, vil
personen få ret til, i de første 3 måneder fra det tidspunkt,
personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet, fortsat at
få udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå til jobafkla‐
ringsforløbet.
Det foreslås videre, at kommunen ved sin afgørelse om,
at sygedagpengene skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c,
stk. 1, eller § 27, stk. 3, i loven samtidig vil skulle træffer
afgørelse om forlængelsen, samt om datoen for, hvornår
den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med
ressourceforløbsydelse.
Det vil betyde, at der i perioden fra og med 9. marts 2020
til og med 31. januar 2021 ikke vil være sygedagpengemod‐
tagere, der overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse.
Forslaget vil få betydning for sygedagpengemodtagere,
der i perioden 1. november 2020 til og med 31. januar 2021:
1) Når til det almindelige revurderingstidspunkt (har mod‐
taget sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgå‐
ende kalendermåneder) og ikke kan forlænges efter de
almindelige forlængelsesregler i § 27, stk. 1,
2) når til det tidspunkt, hvor sygedagpengene ikke længe‐
re kan forlænges efter deres igangværende forlængel‐
sesregel eller en af de øvrige forlængelsesregler i § 27,
stk. 1,
3) skal ophøre med at modtage sygedagpenge, fordi en
læge har vurderet, at de ikke længere har en livstruen‐
de, alvorlig sygdom, eller
4) når til det tidspunkt, hvor sygedagpengene ikke længe‐
re kan forlænges efter de midlertidige forlængelsesreg‐
ler i kapitel 8 a.
Disse sygedagpengemodtagere vil få ret til, i de første 3
måneder fra det tidspunkt, de skulle overgå til jobafklarings‐
forløb med ressourceforløbsydelse, fortsat at få udbetalt
sygedagpenge i stedet for at skulle overgå til jobafklarings‐
forløbet. Ved udløbet af de 3 måneder vil den sygemeldte
skulle overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbs‐
ydelse, uden at kommunen vil skulle tage stilling til, om en
af de øvrige forlængelsesregler er opfyldte, og uden at kom‐
munen vil skulle træffe en ny afgørelse herom, jf. nedenfor.
Det er en forudsætning, at personen har ret til sygedagpen‐
ge. En person, der ikke har ret til sygedagpenge på sin første
fraværsdag, vil ikke få ret til at få sygedagpenge, og dermed
heller ikke til at få sygedagpengeperioden forlænget.
Forslaget betyder, at kommunen vil skulle træffe afgørel‐
se om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for
en sygedagpengemodtager, der efter § 24, stk. 2, § 24 c,
stk. 1, eller § 27, stk. 3, i loven i perioden fra og med 1.
november 2020 til og med 31. januar 2021 skulle overgå til
et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Personen
vil få ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet
for at overgå til jobafklaringsforløbet. Kommunen vil ved
sin afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre, samtidig
skulle træffe afgørelse om datoen, hvor den sygemeldte vil
skulle overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbs‐
ydelse. De 3 måneder vil skulle regnes fra det tidspunkt,
hvor sygedagpengemodtageren efter de almindelige regler
skulle overgå til jobafklaringsforløbet, dvs. at kommunen
som normalt vil skulle have truffet en gyldig afgørelse om
ophør af sygedagpengeudbetalingen.
Det betyder, at kommunen ikke ved udløbet af den mid‐
lertidige forlængelse igen vil skulle tage stilling til sagen,
idet datoen for overgang til jobafklaringsforløbet allerede
vil skulle fastslås ved kommunens afgørelse om ophør af
sygedagpengene. Ved udløbet af de 3 måneders forlængelse
overgår personen således uden ny sagsbehandling eller ny
afgørelse fra kommunen til jobafklaringsforløbet med res‐
sourceforløbsydelse. Kommunen vil således ikke skulle tage
stilling til, om personen undervejs eller efter de 3 måneder
f.eks. ville kunne opfylde betingelserne i en af forlængelses‐
reglerne i § 27, stk. 1, i loven.
Den sygemeldte vil efter de almindelige regler kunne kla‐
ge over kommunens afgørelse om ophør af sygedagpenge og
overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydel‐
se. Klagefristen regnes som sædvanligt fra afgørelsesdatoen,
og dermed ikke fra f.eks. datoen for overgangen til jobafkla‐
ringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Eksempel:
En person, der har fået forlænget sygedagpengeperioden
efter § 27 i loven, og hvor personen den 15. december 2020
når til udløbet af den forlængelsesperiode, der er fastsat i §
27, stk. 1, nr. 2 eller 3, i loven eller ikke længere opfylder
betingelserne for at være omfattet af den regel, sygedagpen‐
gene er forlænget efter. Her må kommunen først tage stilling
til, om sygedagpengeudbetalingen kan forlænges efter en af
de øvrige muligheder i § 27, stk. 1, i loven. Er dette ikke
tilfældet, skulle personen overgå til et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse, jf. § 27, stk. 3, i loven, men
personen vil i stedet få ret til at få forlænget sin sygedagpen‐
geudbetaling med 3 måneder fra den dato, hvor personen
skulle overgå til jobafklaringsforløbet.
Det kan være en person, hvor sygedagpengene er forlæn‐
get i 69 uger, fordi personens arbejdsevne skal klarlægges,
jf. § 27, stk. 1, nr. 2, i loven. Hvis personen den 15. decem‐
ber 2020 når til det tidspunkt, hvor sygedagpengene har væ‐
ret forlænget i 69 uger, og der ikke kan ske forlængelse efter
en af de øvrige bestemmelser i § 27, stk. 1, i loven, vil per‐
sonen få ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling i
3 måneder fra den dato, hvor personen skulle være overgået
til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Kom‐
munen vil inden da skulle træffe afgørelse om, at personen
efter den 15. december 2020 ikke opfylder betingelserne for
at få udbetalingen forlænget efter bestemmelserne i § 27,
stk. 1, i loven, og at udbetalingen af sygedagpenge derfor
10
skal ophøre. Samtidig vil kommunen skulle træffe afgørelse
om datoen for ophøret af sygedagpenge (dvs. den 15. marts
2021, og overgang til jobafklaringsforløb med ressourcefor‐
løbsydelse den 16. marts 2021.
Eksempel:
En person, der på grund af livstruende, alvorlig sygdom
har fået ret til sygedagpenge efter reglerne i § 24 a, stk. 6,
eller § 24 b, stk. 1, i loven, og personen i januar 2021 skulle
ophøre med sygedagpenge, fordi personen ikke længere har
en livstruende, alvorlig sygdom. Personen vil få ret til at
få forlænget sygedagpengene i 3 måneder. Forlængelsen vil
skulle regnes fra kommunen har truffet en gyldig afgørelse,
efter at lægen har vurderet, at personen ikke længere har en
livstruende, alvorlig sygdom.
Forslaget betyder, at når sygedagpengeudbetalingen efter
de almindelige regler skulle ophøre, vil kommunen først
skulle undersøge, om en sygedagpengemodtager evt. opfyl‐
der betingelserne i en af forlængelsesreglerne. Hvis dette
ikke er tilfældet, skal kommunen træffe afgørelse om op‐
hør af sygedagpengene og ret til jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, men således, at overgangen til job‐
afklaringsforløbet først sker 3 måneder efter. Den sygemeld‐
te vil efter de almindelige regler kunne klage over afgørel‐
sen. Klagefristen regnes som sædvanligt fra afgørelsesda‐
toen, og dermed ikke fra f.eks. datoen for overgangen til
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Hvis kommunen allerede inden lovens ikrafttræden har
truffet afgørelse om, at en sygedagpengemodtager skal over‐
gå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, må
kommunen genoptage sagen og træffe afgørelse om forlæn‐
gelsen. Forlængelsen på de 3 måneder regnes i disse sager
fra den dag, hvor personen ifølge kommunens oprindelige
afgørelse skulle overgå til jobafklaringsforløbet.
Eksempel:
En person, der nåede revurderingstidspunktet med udløbet
af marts 2020, og som med den gældende, midlertidige
ordning har fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge
først til udløbet af juni 2020, herefter til udløbet af septem‐
ber 2020, og herefter blev udbetalingen forlænget med 1
måned til udgangen af oktober 2020. Hvis kommunen har
truffet en gyldig afgørelse om, at denne person ikke kan
få forlænget sygedagpengeudbetalingen efter § 27, stk. 1,
i loven, og personen dermed pr. 1. november 2020 skulle
overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse
efter § 27, stk. 3, i loven, vil personen nu få ret til at få
udbetalt sygedagpenge i yderligere 3 måneder fra den 1.
november 2020. Kommunen vil således skulle genoptage
sagen og træffe afgørelse om midlertidig forlængelse af sy‐
gedagpengene i 3 måneder. Samtidig vil kommunen skulle
træffe afgørelse om datoen for ophøret af sygedagpenge og
overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse
pr. 1. februar 2021.
Retten til midlertidig forlængelse af sygedagpengeudbeta‐
lingen giver ikke ret til dobbeltforsørgelse og gælder således
ikke, hvis personen f.eks. får tilkendt ret til førtidspension,
fleksjob eller ressourceforløb. Her ophører sygedagpengene
efter de almindelige regler.
Sygedagpengelovens almindelige betingelser skal være
opfyldt i forlængelsesperioden. Det vil sige, at sygedagpen‐
gene skal ophøre, hvis personen ikke længere er uarbejds‐
dygtig efter § 7 i loven, og personen skal medvirke til
sagens opfølgning. Endvidere gælder lovens øvrige bestem‐
melser, herunder om arbejdsgivers ret til refusion, kommu‐
nens opfølgningsindsats, klagereglerne m.v.
2.4. Genindførelse af forlængelse af 12-månedersperioden
til at opfylde kravet om 225 timers ordinært og ustøttet
arbejde
2.4.1. Gældende ret
Det fremgår af gældende regler, at hjælpen nedsættes til
et ægtepar eller en ugift person, når ægteparret eller den
ugifte person har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år inden
for 3 år, og ægtefællen eller den ugifte person ikke opfylder
kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for
de seneste 12 kalendermåneder. I visse tilfælde kan perioden
på de 12 kalendermåneder, inden for hvilken arbejdskravet
skal være opfyldt, forlænges. En forlængelse kan bl.a. ske
på baggrund af egen sygdom, barsel m.v. Der er 6 grunde,
der kan begrunde en forlængelse af 12-månedersperioden,
jf. § 13 f, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 981 af 23. september 2019.
Som udgangspunkt er alle modtagere af kontanthjælp m.v.
omfattet af 225-timersreglen. Dog er personer, hvis arbejds‐
evne vurderes at være så begrænset, at de ikke kan opnå
beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, ikke omfattet
af kravet.
Af den gældende regel i § 13 h, stk. 1, i loven fremgår
det, at en person, som ansøger om hjælp efter § 11 i loven
(kontanthjælp m.v.) i perioden fra og med den 9. marts 2020
til og med den 8. september 2020, som følge af covid-19
først vil blive omfattet af § 13 f, stk. 1, nr. 2, stk. 3, nr. 2, og
stk. 6, nr. 2, i loven efter periodens udløb.
Af den gældende regel i § 13 f, stk. 1, nr. 2, i loven
fremgår det, at for så vidt angår ægtepar, hvor en eller begge
ægtefæller er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp
efter § 11 i loven, og hvor hjælpen til ægteparret beregnes
efter § 26, stk. 1, i loven på baggrund af satserne i §§
23-25 i loven anses en ægtefælle for ikke at udnytte sine
arbejdsmuligheder efter reglerne om rådighedsforpligtelsen
i § 13, stk. 1-6, og § 13 a, i loven når den pågældende
ægtefælle ikke har dokumenteret at have haft mindst 225
timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12
kalendermåneder.
Af den gældende regel i § 13 f, stk. 3, nr. 2, i loven frem‐
går det, at for så vidt angår ægtepar, hvor en eller begge æg‐
tefæller er berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse efter § 11 i loven, og hvor hjælpen
beregnes efter § 26, stk. 1 eller 2, i loven på baggrund af
satserne i §§ 22-25 i loven, anses en ægtefælle for ikke at
udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne om rådigheds‐
forpligtelsen i § 13, stk. 1-6, og § 13 a i loven og efter
11
reglerne i lov om integration af udlændinge i Danmark (in‐
tegrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni
2020, når den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret
at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde
inden for de seneste 12 kalendermåneder.
Af den gældende regel i § 13 f, stk. 6, nr. 2, i loven frem‐
går det, at en ugift modtager af uddannelses- eller kontant‐
hjælp efter § 11 i loven, hvis hjælp beregnes på baggrund
af satserne i §§ 23-25 i loven, anses for ikke at udnytte sine
arbejdsmuligheder efter reglerne om rådighedsforpligtelsen i
§ 13, stk. 1-6, og § 13 a, i loven når den pågældende ikke
har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
Af den gældende regel i § 13 h, stk. 2, i loven fremgår,
at perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle,
jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person,
jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, i loven ud over mulighederne for
forlængelse af 12-månedersperioden efter § 13 f, stk. 12, i
loven forlænges med perioden fra og med den 9. marts 2020
til og med den 8. september 2020 på grund af covid-19.
Af den gældende regel i § 13 h, stk. 3, i loven fremgår,
at forlængelsen i stk. 2 indgår i § 13 f, stk. 13, i loven på
tilsvarende måde som en forlængelse efter § 13 f, stk. 12, i
loven.
Af den gældende regel i § 13 h, stk. 4, i loven fremgår,
at stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for modtagere af
uddannelses- eller kontanthjælp, som er omfattet af § 10
g, stk. 1, og § 10 i, stk. 1, i loven. Baggrunden for disse
bestemmelser er, at personer, som er omfattet af reglerne i
§§ 10 f og 10 h i loven om nedsættelse af hjælpen til et
niveau svarende til niveauet for selvforsørgelses- og hjem‐
rejseydelse eller overgangsydelse for dømte fremmedkrigere
og bandekriminelle, skal have deres ydelsessager behandlet
efter reglerne for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrej‐
seydelse eller overgangsydelse.
Baggrunden for reglen i § 13 h i loven om forlængelse
af 12-måneders perioden som følge af covid-19 er, at rådig‐
hedsforpligtelsen og beskæftigelsesindsatsen har været helt
eller delvist suspenderet i 2020, og at der derfor ikke skulle
holdes jobsamtaler, hvor kommunerne kunne vurdere perso‐
nens arbejdsevne med henblik på, om pågældende skal være
omfattet af 225-timersreglen. Fra den 9. september 2020 er
denne persongruppe blevet omfattet af 225-timersreglen, jf.
§ 13 f i loven. Dette følger af § 13 h, stk. 1, i loven.
Bestemmelsen i § 13 h i loven indebærer, at personer i
perioden, hvor beskæftigelsesindsatsen var suspenderet som
følge af covid-19, ikke får nedsat hjælpen, og at hjælpen
ikke bortfaldt i suspensionsperioden som følge af, at de
pågældende ikke opfyldte betingelsen om at have haft 225
timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12
kalendermåneder. Der er således sket en forlængelse af 12-
månedersperioden med 6 måneder for personer, som var
omfattet af 225-timersreglen fra og med den 9. marts 2020
til og med den 8. september 2020.
Med § 13 h, stk. 2, i loven er der således ud over de
gældende 6 grunde i § 13 f, stk. 12, i loven, der kan forlæn‐
ge 12-månedersperioden, også sket forlængelse af 12-måne‐
dersperioden med 6 måneder som følge af suspensionen af
beskæftigelsesindsatsen.
Eventuelle arbejdstimer med ordinært og ustøttet arbejde
i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den
8. september 2020 medregnes til at opfylde kravet om 225
timers ordinært og ustøttet arbejde, ligesom det er gældende
for de øvrige forlængelsesgrunde for både personer, som
skulle have haft deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen skul‐
le bortfalde i ovennævnte periode, og for personer, som
endnu ikke skal have deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen
ikke skal bortfalde i perioden.
Personer, der før den 9. marts 2020 har fået nedsat hjæl‐
pen, eller hvor hjælpen er bortfaldet som følge af, at de
ikke opfylder arbejdskravet på 225 timer, bliver ikke sat
op i ydelse til tidligere niveau i suspensionsperioden. De
omfattes dog af en forlængelse af 12-månedersperioden til
genoptjening af det tilstrækkelige antal timer til atter at
modtage fuld ydelse. Det betyder, at eventuelle løntimer, der
indtjenes i suspensionsperioden, medregnes til at genoptjene
retten til fuld ydelse for de personer, der har mistet eller har
fået nedsat deres ydelse, og deres periode til genoptjening af
225 timers ordinært og ustøttet arbejde vil blive forlænget.
Med bestemmelsen i § 13 h, stk. 3, i loven indgår forlæn‐
gelsen i § 13 h, stk. 2, i § 13 f, stk. 13, i loven på tilsvarende
måde som en forlængelse efter § 13 f, stk. 12, i loven. Det
betyder, at en forlængelse efter § 13 h, stk. 2, i loven i lighed
med en forlængelse efter § 13 f, stk. 12, i loven medfører,
at hvis der ved opgørelsen af arbejde inden for de seneste
12 kalendermåneder indgår måneder, der ligger mere end 3
år før opgørelsestidspunktet, skal der ses bort fra sådanne
måneder. I et sådant tilfælde får ægtefællen eller den ugifte
person tillagt yderligere måneder fremadrettet svarende til
antallet af måneder, der er set bort fra.
Af § 6, stk. 3, i lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af
lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. og lov om sygedagpenge (Forlængelse af 12-måneders‐
perioden i 225-timersreglen som følge af covid-19, forlæn‐
gelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløs‐
hedsdagpenge m.v., og udvidelse af perioden, hvor der sker
en midlertidig forlængelse af sygedagpengeperioden) og §
2, stk. 3, i lov nr. 959 af 26. juni 2020 om ændring af lov
om aktiv socialpolitik (Yderligere forlængelse af 12-måne‐
dersperioden i 225-timersreglen som led i udfasningen af
hjælpepakker i forbindelse med covid-19) fremgår, at for
personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 2, i lov om en aktiv
socialpolitik, hvor kommunen forud for lovens ikrafttræden
har truffet en afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjæl‐
pen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, i loven der endnu ikke
er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og
samtidig skriftligt orientere personen om, at der er grundlag
for en udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af forlængel‐
sen af 12-månedersperioden.
Det betyder, at hvis en person har modtaget en afgørelse
forud for ikrafttræden af lov nr. 473 af 22. april 2020 om lov
om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejds‐
løshedsforsikring m.v. og sygedagpenge, som blev ændret
12
ved § 1 i lov nr. 959 af 26. juni 2020 om ændring af lov
om aktiv socialpolitik, om, at pågældendes hjælp vil blive
nedsat, eller hjælpen vil bortfalde som følge af, at personen
ikke har opfyldt arbejdskravet på 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde, jf. § 13 f, § 13 g og § 26, stk. 5-8, i lov om
aktiv socialpolitik, i perioden fra og med 9. marts 2020 og
til og med 8. september 2020, men hvor afgørelsen endnu
ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen
og samtidigt skriftligt orientere personen om, at denne vil
få udskudt datoen for nedsættelse eller bortfald af hjælpen
som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden, jf. § 13
h, stk. 2, i loven.
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venst‐
re, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og
Alternativet er ved aftale af 27. oktober 2020 om udvidel‐
se af hjælpepakker blevet enige om bl.a., at suspensionen
af 225-timersreglen for kontanthjælpsmodtagere genindføres
fra den 1. november 2020 til den 31. januar 2021. Personer,
der har fået nedsat hjælpen, eller hvor hjælpen er bortfaldet,
og som i perioden har ordinære arbejdstimer, kan tælle disse
med til opfyldelse af arbejdskravet på 225 timer.
Det foreslås, at § 13 h, stk. 3, i lov om aktiv social poli‐
tik ændres således, at 225-timersreglen fra og med den 1.
november 2020 til og med den 31. januar 2021 igen suspen‐
deres, således at perioden fra og med den 1. november 2020
til og med den 31. januar 2021 skal anses for endnu en
forlængelsesgrund.
Personer vil i perioden fra og med den 1. november 2020
og til og med den 31. januar 2021 således ikke få nedsat
hjælpen, og hjælpen vil ikke bortfalde i perioden som følge
af, at de ikke har opfyldt betingelsen om at have haft 225
timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12
kalendermåneder.
Den foreslåede lovændring skal således sikre, at der sker
endnu en forlængelse af 12-månedersperioden med yderlige‐
re 3 måneder for personer, som er omfattet af 225-timersreg‐
len.
Eventuelle arbejdstimer med ordinært og ustøttet arbejde i
perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den
31. januar 2021 vil skulle medregnes til at opfylde kravet
om 225 timers arbejde, ligesom det er gældende for de øvri‐
ge forlængelsesgrunde for både personer, som skulle have
haft deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen skulle bortfalde i
ovennævnte periode, og for personer, som endnu ikke skulle
have deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen ikke skulle bort‐
falde i perioden.
Administrationen af den foreslåede ændring af bestem‐
melsen i § 13 h, stk. 3, i loven vil skulle følge de samme
regler, som i øvrigt er gældende for personer, som får for‐
længet 12-månedersperioden efter § 13 h, i loven, jf. gen‐
nemgangen ovenfor under afsnit 2.4.1. om gældende regler.
Personer, der i perioden fra og med den 9. september 2020
og til og med den 31. oktober 2020 har fået eller skal have
nedsat hjælpen, eller hvor hjælpen er bortfaldet eller skal
bortfalde som følge af, at de ikke opfylder arbejdskravet på
225 timer, er ikke omfattet af forslaget om genindførelse af
suspensionen af 225-timersreglen.
Det indebærer, at personer, som har fået nedsat hjælpen,
eller hvor hjælpen er bortfaldet, først vil få ret til fuld hjælp
igen, når de pågældende opfylder betingelsen om 225 timers
ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalen‐
dermåneder. Arbejdstimer, der er opnået i perioden fra og
med den 9. september 2020 til og med den 31. oktober 2020,
vil dog kunne tælle med til at opfylde arbejdskravet.
Det foreslås videre, at for personer, der er omfattet af det
fremsatte lovforslag, og hvor kommunen forud for lovens
ikrafttræden har truffet en afgørelse om nedsættelse eller
bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, i loven,
der endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde
afgørelsen og samtidig skriftligt orientere personen om, at
der vil være grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen
som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.
Det betyder, at hvis en person har modtaget en afgørelse
forud for ikrafttræden af denne lov om, at den pågældendes
hjælp vil blive nedsat, eller hjælpen vil bortfalde som følge
af, at personen ikke har opfyldt arbejdskravet på 225 timers
ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, § 13 g og § 26, stk.
5-8, i loven i perioden fra og med fra og med 1. november
2020 og til og med 31. januar 2021, men hvor afgørelsen
endnu ikke er effektueret, vil kommunen skulle tilbagekalde
afgørelsen og samtidigt skriftligt orientere personen om, at
denne vil få udskudt datoen for nedsættelse eller bortfald af
hjælpen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden,
jf. forslaget til § 5, stk. 1.
3. Økonomiske konsekvenser og implementerings‐
konsekvenser for det offentlige
3.1 Forlænget dagpengeret til ledige, der opbruger deres
dagpengeret frem til den 1. november 2021
Det foreslås, at personer, der opbruger deres dagpengeret
i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med
den 31. oktober 2021, vil få forlænget deres dagpengeret
med to måneder. Personer, der opbruger dagpengeretten, vil
automatisk få forlænget dagpengeretten. Forlængelse kan
kun ske én gang.
Det foreslås endvidere, at for personer, der i perioden fra
den 1. november 2020 og indtil lovforslagets ikrafttrædel‐
sestidspunktet har opbrugt deres dagpengeret, og har meldt
sig ud af deres a-kasse, vil de kunne genindmelde sig og
opnå ret til dagpenge med virkning fra den 1. november
2020 og to måneder frem. Det er en forudsætning, at de gen‐
indmelder sig senest den 31. december 2020, og efterbetaler
kontingent for den udmeldte periode.
Samlet set skønnes forslaget med betydelig usikkerhed at
medføre offentlige merudgifter på 9,2 mio. kr. i 2020, 73,7
mio. kr. i 2021 og 9,2 mio. kr. i 2022 efter skat, tilbageløb
og adfærd, jf. tabel 1.
Forslaget dækker over offentlige merudgifter til dagpenge
13
(herunder supplerende dagpenge), samt til aktivering af dag‐
pengemodtagere på i alt 56,9 mio. kr. Forslaget medfører
endvidere i mindre omfang offentlige mindreudgifter til sy‐
gedagpenge, kontanthjælp og seniorjob, samt til aktivering
af modtagere af sygedagpenge og kontanthjælp på i alt 13,9
mio. kr.
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser af forlænget dagpengeret til ledige, der opbru‐
ger deres dagpengeret frem til den 1. november 2021, mio. kr. (2020-pl)
2020 2021 2022 2023
I alt statslige udgifter 1,6 12,3 1,6 0,0
Heraf til dagpenge 1.9 15,5 1,9 0,0
Heraf til sygedagpenge -0,1 1,0 -0,1 0,0
Heraf til kontanthjælp -0,1 -1,1 -0,1 0,0
Heraf til seniorjob -0,1 -1,1 -0,1 0,0
I alt kommunale udgifter 2,7 22,4 2,7 0,0
Heraf beskæftigelsestilskud 3,7 0,0 0,0 0,0
Heraf budgetgaranti -0,7 24,0 3,0 0,0
Heraf øvrige indkomstoverførsler -0,3 -1,9 -0,3 0,0
Heraf administration 0,0 0,3 0,0 0,0
I alt, inkl. adfærd (før skat og tilbageløb) 4,3 34,7 4,7 0,0
I alt, inkl. adfærd (efter skat og tilbageløb) 9,2 73,7 9,2 0,0
Anm: Der er foretaget afrundinger. Tallene er afrundet til nærmest 100.000 kr., og beløbene i rækkerne summer derfor ikke
nødvendigvis.
Beløb under beskæftigelsestilskuddet er fra 2021 og frem indeholdt i budgetgarantien
3.2 Yderligere midlertidig forlængelse af retten til
sygedagpenge
Det foreslås at forlænge retten til sygedagpengeydelse
midlertidigt, så ingen sygedagpengemodtagere overgår til
jobafklaring i perioden 1. november 2020 - 31. januar 2021.
Samlet set skønnes ændringsforslaget med betydelig usik‐
kerhed at medføre offentlige merudgifter på ca. 15 mio. kr. i
2020 og 29 mio. kr. i 2021 før skat og tilbageløb, svarende
til ca. 7 mio. kr. i 2020 og 15 mio. kr. i 2021 efter skat og
tilbageløb.
Ændringsforslaget skønnes med betydelig usikkerhed at
medføre offentlige merudgifter til sygedagpengeydelse på
ca. 379 mio. kr. i alt, og offentlige mindreudgifter til res‐
sourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb på ca. 321
mio. kr. i alt. Hertil skønnes der at være offentlige merudgif‐
ter til aktivering for sygedagpengemodtagere på ca. 12 mio.
kr. i alt og offentlige mindreudgifter til aktiveringsudgifter
for personer i jobafklaring på ca. 25 mio. kr. i alt.
De samlede merudgifter fordeler sig med ca. 25 mio. kr.
vedrørende staten og ca. 20 mio. kr. vedrørende kommuner‐
ne. Merudgifterne til sygedagpengeydelse fordeler sig med
ca. 106 mio. kr. vedrørende staten og 273 mio. kr. vedrø‐
rende kommunerne, mens mindreudgifterne til ressourcefor‐
løbsydelse under jobafklaringsforløb fordeler sig med ca. 70
mio. kr. til staten og 252 mio. kr. til kommunerne, jf. tabel 2.
Tabel 2. Økonomiske konsekvenser af yderligere midlertidig forlængelse af retten til
sygedagpenge, mio. kr. (2020-pl)
2020 2021 2022 2023
I alt statslige udgifter 8,2 16,4 0,0 0,0
Heraf til sygedagpengeydelse 35,3 70,7 0,0 0,0
Heraf til jobafklaringsforløb -22,9 -45,9 0,0 0,0
Heraf til aktivering ifbm. jobafklaring -4,2 -8,4 0,0 0,0
I alt kommunale udgifter 6,5 13,0 0,0 0,0
Heraf til sygedagpengeydelse 90,8 181,7 0,0 0,0
Heraf til jobafklaringsforløb -84,1 -168,2 0,0 0,0
Heraf til aktivering ifbm. sygedagpenge 3,9 7,9 0,0 0,0
Heraf til aktivering ifbm. jobafklaring -4,2 -8,4 0,0 0,0
I alt inkl. adfærd (før skat og tilbageløb) 14,7 29,4 0,0 0,0
I alt inkl. adfærd (efter skat og tilbageløb) 7,3 14,6 0,0 0,0
Anm: I beregningerne er det antaget, at der ikke er afgang fra sygedagpengeydelse blandt de forlængede personer, der kommer ind i
ordningen i perioden 1/11/20-31/1/21.
Kilde: Jobindsats og egne beregninger
14
Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at berøre ca.
8.500 personer, der får forlænget deres sygedagpengeperio‐
de i tre måneder frem for at overgå til jobafklaringsforløb
i perioden 1. november 2020 – 31. januar 2021. Forslaget
skønnes med betydelig usikkerhed at medføre en negativ
arbejdsudbudseffekt på ca. 40 fuldtidspersoner i alt.
3.3 Genindførelse af forlængelse af 12-måneders perioden
til at opfylde kravet om 225 timers ordinært og ustøttet
arbejde
Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at berøre ca.
15.000 personer, der får udskudt tidspunktet for, hvornår de
reduceres i ydelse som følge af 225-timersreglen.
Samlet set skønnes forslaget med betydelig usikkerhed at
medføre umiddelbare offentlige merudgifter på i alt 6,7 mio.
kr. i 2020 og 75,1 mio. kr. i 2021 før skat, tilbageløb og
adfærd.
Når der tages højde for skat, tilbageløb og adfærd skønnes
forslaget at svække de offentlige finanser svarende til 4,6
mio. kr. i 2020 og 51,4 mio. kr. i 2021. Det er skønnet, at
forslaget vil medføre en reduktion i beskæftigelsen på ca. 50
fuldtidspersoner over perioden.
Forslaget medfører merudgifter til både ydelse, aktivering
og administration samt et ændret provenu fra skat og tilba‐
geløb.
De offentlige merudgifter til kontanthjælp, uddannelses‐
hjælp og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over‐
gangsydelse, herunder merudgifter som følge af ændret ad‐
færd, skønnes at udgøre ca. 6,7 mio. kr. i 2020 og 82,3 mio.
kr. i 2021 før skat og tilbageløb.
De offentlige merudgifter til aktivering skønnes at udgøre
1,1 mio. kr. i 2021.
Endeligt skønnes der at være administrative udgifter for
kommunerne på ca. 0,6 mio. kr. i 2020 og 1,0 mio. kr. i
2021, som følge af at kommunerne skal ændre varslingen
for og eventuelt høringen af de borgere, der kan blive redu‐
ceret for følge af 225-timersreglen efter den 1. november
2020.
Tabel 3. Økonomiske konsekvenser af genindførelse af forlængelse af 12-måneders
perioden til at opfylde kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, mio. kr.
(2020-pl.)
2020 2021 2022 2023
I alt statslige udgifter 1,3 16,6 0 0
Heraf til kontanthjælp inkl. adfærd 1,0 12,2 0 0
Heraf til uddannelseshjælp inkl. adfærd 0,2 2,6 0 0
Heraf til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse el‐
ler overgangsydelse inkl. adfærd
0,1 1,6 0 0
Heraf aktiveringsudgifter 0,0 0,2 0 0
I alt kommunale udgifter 6,1 67,7 0 0
Heraf budgetgaranti 4,9 59,9 0 0
Heraf øvrige indkomstoverførsler 0,6 6,8 0 0
Heraf administration 0,6 1,0 0 0
I alt, inkl. adfærd (før skat og tilbageløb) 7,4 84,3 0 0
I alt, inkl. adfærd (efter skat og tilbageløb) 4,6 51,4 0 0
Anm: Tallene er afrundet til nærmest 100.000 kr., og beløbene i rækkerne summer derfor ikke nødvendigvis.
3.4 Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser
Lovforslaget vil medføre merudgifter for det offentlige
(før skat og tilbageløb) på 26,4 mio. kr. i 2020, 148,4 mio.
kr. i 2021 og 4,3 mio. kr. i 2022. For fordeling af de økono‐
miske konsekvenser mellem stat og kommune henvises til
tabellerne under de enkelte delforslag.
Alle beløb er angivet i 2020-pl.
I nedenstående tabel fremgår lovforslagets samlede øko‐
nomiske konsekvenser fordelt på henholdsvis før og efter
skat og tilbageløb, samt adfærdsmæssige konsekvenser.
Tabel 4. Samlede økonomiske konsekvenser, mio. kr. (2020-pl)
2020 2021 2022 2023
Forlænget dagpengeret til ledige, der opbru‐
ger deres dagpengeret frem til den 31-10-2021
Før skat og tilbageløb inkl. adfærd 4,3 34,7 4,3 0,0
Efter skat og tilbageløb inkl. adfærd 9,2 73,7 9,2 0,0
15
Yderligere midlertidig forlængelse af retten
til sygedagpenge
Før skat og tilbageløb inkl. adfærd 14,7 29,4 0,0 0,0
Efter skat og tilbageløb inkl. adfærd 7,3 14,6 0,0 0,0
Genindførelse af forlængelse af 12-måneders
perioden til at opfylde kravet om 225 timers
ordinært og ustøttet arbejde
Før skat og tilbageløb inkl. adfærd 7,4 84,3 0,0 0,0
Efter skat og tilbageløb inkl. adfærd 4,6 51,4 0,0 0,0
I alt før skat og tilbageløb inkl. adfærd 26,4 148,4 4,3 0,0
I alt efter skat og tilbageløb inkl. adfærd 21,1 139,7 9,2 0,0
Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have øko‐
nomiske konsekvenser.
De økonomiske og administrative konsekvenser af æn‐
dringsforslaget skal forhandles med de kommunale parter.
De økonomiske konsekvenser af ændringsforslaget for
2020 bliver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for
2020. De økonomiske konsekvenser for 2021-2022 indar‐
bejdes på forslag til finansloven for 2021.
De økonomiske konsekvenser af ændringsforslaget finan‐
sieres af reserven til genstart af dansk økonomi og særlige
udfordringer afledt af COVID-19 (”krigskasse”).
I forhold til forslaget om forlængelse af dagpengeperioden
vurderes lovforslaget at følge de syv principper for digita‐
liseringsklar lovgivning, men på grund af den meget kor‐
te frist for implementering af lovgivningen og forslagenes
kortvarige virkningsperiode vil det ikke være proportionalt
for arbejdsløshedskasserne at udvikle digitale løsninger til
brug for administrationen af lovforslagets elementer.
I forhold til forslaget om forlængelse af sygedagpenge‐
perioden følger lovforslaget de syv principper for digitali‐
seringsklar lovgivning, idet lovforslaget understøtter, at ad‐
ministrationen af den midlertidige forlængelse af retten til
sygedagpenge kan ske digitalt og ved brug af de it-systemer,
kommunerne allerede har i anvendelse.
I forhold til genindførelsen af suspension af 225-timers
reglen i lov om aktiv socialpolitik vurderes lovforslaget at
leve op til de syv principper for digitaliseringsklar lovgiv‐
ning, idet lovforslagets indhold understøtter muligheden for
digital administration under hensyntagen til borgernes data-
og retssikkerhed.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Der vil være begrænsede positive økonomiske konsekven‐
ser for erhvervslivet.
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekven‐
ser for virksomhederne.
Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes på
denne baggrund ikke at være relevante for ændringerne i
lovforslaget i øvrigt.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har positive administrative konsekvenser for
borgerne, idet det er kommunerne, som skal underrette bor‐
gerne om, at deres hjælp ikke bliver nedsat eller bortfalder
i perioden fra og med den 1. november 2020 og til og med
den 31. januar 2021, jf. lovforslagets § 5.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekven‐
ser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da
regeringen ønsker, at reglerne skal træde i kraft hurtigst
muligt. Under hensyntagen til at lovforslaget ønskes haste‐
behandlet, er lovforslaget ikke sendt i høring i forbindelse
med fremsættelsen.
9. Sammenfattende skema
(2020-pl.) Positive konsekvenser/mindreud‐
gifter
Negative konsekvenser/merud‐
gifter
16
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Stat
2020: 27,4 mio. kr.
2021: 57,5 mio. kr.
2022: 0,3 mio. kr.
Kommuner
2020: 89,3 mio. kr.
2021: 184,4 mio. kr.
2022: 1,0 mio. kr
Regioner:
Ingen
Stat
2020: 38,5 mio. kr
2021: 102,8 mio. kr.
2022: 1,9 mio. kr.
Kommuner
2020: 104,6 mio. kr.
2021: 287,3 mio. kr.
2022: 3,7 mio. kr.
Regioner:
Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Der vil være begrænsede positive
konsekvenser vedrørende forslaget
om sygedagpenge
Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klima- og miljømæssige konse‐
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige konsekvenser
Er i strid med de principper for
implementering
af erhvervsrettet EU-regulering/
Går videre end minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejds‐
løshedsforsikring m.v., kan et medlem, der har opnået ret til
dagpenge, modtage dagpenge i sammenlagt 2 år inden for
en periode på 3 år. Der opnås ret til påbegyndelse af en ny
periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at opfylde et
indkomst- eller beskæftigelseskrav.
Efter de gældende regler i § 55, stk. 2, i loven kan et
medlem, som har ret til at få forlænget dagpengeperioden
på baggrund af løntimer, der er registreret på beskæftigelses‐
kontoen, efter udløbet af perioden på 2 år inden for 3 år,
modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1½ år.
Efter de gældende regler i § 55, stk. 4, i loven opgøres for‐
bruget af dagpengeperioden på 2 år (ydelsesperioden) eller
på højst 1 år (den forlængede dagpengeperiode) i timer. Ved
forbruget af perioden medregnes
1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge,
2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddan‐
nelse efter kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats,
3) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt
medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter
regler fastsat af beskæftigelsesministeren,
4) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledig‐
hed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpen‐
ge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom,
5) perioder, hvor medlemmet modtager efterløn,
6) perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge,
og
7) perioden efter udløb af perioden på 6 måneder, når
et medlem har erklæret på tro og love ikke at drive
en virksomhed, og indtil medlemmet dokumenterer, at
virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrel‐
sen, og de skattemæssige forpligtelser dermed er over‐
draget eller afsluttet, inden for medlemmets dagpenge‐
periode.
Efter de gældende regler i § 55, stk. 5, i lov om arbejds‐
løshedsforsikring m.v., opgøres referenceperioden på 3 år
eller højst 1½ år i hele måneder, og der medregnes ikke
1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor med‐
lemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedag‐
penge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom,
jf. § 62, stk. 3, i loven,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov
om ret til orlov og dagpenge ved barsel, og
3) perioder med støtte efter lov om social service til pas‐
17
ning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Efter de gældende regler i § 56, stk. 1, i lov om arbejds‐
løshedsforsikring m.v. har et medlem, hvis dagpengeperiode
er udløbet, ret til at få forlænget dagpengeperioden på bag‐
grund af løntimer, som er registreret på beskæftigelseskon‐
toen.
Efter § 56, stk. 2, i loven, har et medlem, hvis forlængede
dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpenge‐
perioden på baggrund af løntimer på beskæftigelseskontoen,
som er registreret siden seneste opgørelse af den forlængede
dagpengeperiode.
Efter § 56, stk. 3, i loven giver hver indberettet løntime ret
til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3
timer ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperiode.
Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem efter udløbet af
den ordinære dagpengeperiode, modtage dagpenge i højst 1
år inden for en periode på 1½ år, hvis personen har ret til
at få forlænget dagpengeperioden efter § 56 og medlemmet
ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode.
Ved lov nr. 274 af 26. marts 2020 om bl.a. ændring af lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. blev der indført regler om,
at der ved opgørelsen af forbrug af dagpengepeiroden ikke
medregnes perioder fra og med den 1. marts 2020 til og med
den 31. maj 2020 (suspensionsperiode).
Suspensionsperioden blev efterfølgende ved 2 lovændrin‐
ger forlænget til og med den 31. august 2020.
Endvidere er der ved § 1, nr. 5, i lov nr. 1337 af 11.
september indført regler om, at der ved opgørelsen af dag‐
pengeforbruget bortses fra dagpenge udbetalt under en ar‐
bejdsfordeling til og med den 31. december 2020 og bortses
fra udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejds‐
fordeling, jf. lov nr. 1336 af 11. september 2020 om adgang
til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19, i højst 4 måneder.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der i § 55 som et nyt stk. 8, 1. pkt.,
indsættes, at uanset stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 vil et medlem
i umiddelbar forlængelse af udløbet af dagpengeperioden i
stk. 1, 1. pkt., og eventuel forlænget dagpengeperiode efter
stk. 2, i perioden fra og med den 1. november 2020 til og
med den 31. oktober 2021, have ret til dagpenge inden for
en periode på 2 måneder svarende til højst 320,66 timer.
Forslaget betyder, at personer, der vil opbruge dagpenge‐
retten i perioden fra og med den 1. november 2020 til og
med 31. oktober 2021, vil kunne få forlænget dagpengepe‐
rioden med 2 måneder svarende til 320,66 timer.
Som det fremgår under gældende ret, kan dagpengeretten
opbruges enten ved, at selve den 2-årige dagpengeperiode –
herunder en eventuel forlænget dagpengeperiode – udløber
eller ved, at den 3-årige referenceperiode – herunder en
eventuel forlænget referenceperiode – udløber alt efter hvil‐
ket tidspunkt, der kommer først. Det følger videre, at ind‐
placeringen sker med virkning fra den første i indplacerin‐
gsmåneden og at dagpenge-/referenceperioden udløber ved
udgangen af den måned, hvori dagpengeretten er opbrugt.
Forlængelse af dagpengeperioden vil skulle ske i umid‐
delbar forlængelse af udløbet af den oprindelige dagpen‐
ge-/referenceperiode, herunder en eventuel forlænget dag‐
penge-/referenceperiode.
Det betyder, at et medlem med den foreslåede forlængede
dagpengeret rent teknisk vil blive indplaceret fra den 1. i
den måned, hvor retten til dagpenge, herunder eventuelt for‐
længet dagpenge, vil blive opbrugt. Retten til dagpenge vil
udløbe ved udgangen af den kalendermåned, hvor den fore‐
slåede forlængede dagpengeperiode vil ophøre. Det betyder,
at medlemmet vil kunne bruge de ekstra 320,66 dagpengeti‐
mer i løbet af samlet 3 kalendermåneder fra og med den må‐
ned, hvor personen indplaceres i den foreslåede forlængede
dagpengeperiode.
Eksempel:
Medlemmets dagpengeret udløber den 14. november
2020. Medlemmet har ret til en forlængelse på 2 måneder
eller 320,66 timer. Den forlængede dagpengeperiode fast‐
sættes således:
– De 2. måneder løber fra udløb af den ordinære dagpen‐
geret inklusiv forlængelse, det vil sige frem til og med
den 14. januar 2021.
– Medlemmet indplaceres rent teknisk i den forlængede
dagpengeperiode den 1. november, det vil sige den
1. i den måned, hvor den oprindelige dagpengeret ud‐
løb. Dette er alene en teknisk foranstaltning med henblik
på integration i arbejdsløshedskassernes it-systemer.
– Medlemmet har fra den 15. november 2020 ret til 320,66
timers dagpenge, der ved fuld ledighed udløber den 14.
januar 2021 og skal være brugt inden udgangen af januar
2021(sidste måned i den foreslåede forlængede dagpen‐
geperiode). Der er intet forbrug af den forlængede ret
forud for den 15. november 2020.
– Hvis medlemmet i eksemplet får arbejde i f.eks. de førs‐
te 4 uger efter udløbet af dagpengeperioden inklusiv for‐
længelse, og herefter skal have dagpenge igen, så skal de
320,66 timer afvikles inden udgangen af januar måned
2021. Det betyder i dette ensempel, at pågældende har
ret til ca. 94 timer i december måned og 160,33 timer
i januar måned 2021. Pågældende får således ret til ca.
254 timer i den resterende periode efter arbejdets ophør.
Forslaget betyder videre, at en forlængelse af dagpengepe‐
rioden kun kan ske én gang.
Det foreslås i stk. 8, 2. pkt., at § 55, stk. 2 og 5, ikke vil
finde anvendelse efter udløbet af perioden med dagpenge i
1. pkt.
Forslaget betyder, at der ikke vil kunne gøres brug af
muligheden for fleksibelt at forlænge dagpengeperioden til
at forlænge den foreslåede forlængede dagpengeperiode ud
over de 2 måneder. Eventuel beskæftigelse i den foreslåede
forlængede dagpengeperiode vil blive registreret på perso‐
nens beskæftigelseskonto, jf. § 55 a i loven, og vil dermed
kunne indgå til at genoptjene dagpengeretten efter § 53, stk.
13, i loven.
18
Forslaget betyder videre, at den foreslåede forlængede
dagpengeperiode ikke vil kunne forlænges som følge af
perioder med dagpenge under de første 14 dages sygdom,
perioder med sygedagpenge udover 6 uger, perioder med
barselsdagpenge og perioder med støtte efter lov om social
service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn
eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, ikke vil
kunne forlænge den ekstra dagpengeperiode. Dette er en
følge af, at den foreslåede forlængede dagpengeperiode som
sådan ikke vil indeholde en referenceperiode, som ifølge §
55, stk. 5, i loven er den periode, der forlænges.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindeli‐
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i § 60, stk. 1, 1. pkt., i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber retten til supplerende
dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller
drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden
for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået
udbetalt supplerende dagpenge. Bestemmelsen gælder for et
fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse.
Efter de gældende regler i § 60, stk. 3, i loven har et med‐
lem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 1,
ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder
på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge
med op til 12 uger, hvis personen har haft beskæftigelse i et
vist omfang.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der i § 60 som stk. 10, indsættes, at der
ved opgørelsen af perioderne i stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, ikke
medregnes udbetaling af dagpenge efter § 55, stk. 8, 1. pkt.
Forslaget betyder, at udbetaling af dagpenge efter udløb
af den ordinære dagpengeperiode, herunder en eventuel for‐
længelse heraf, som følge af den forlængede dagpengeperio‐
de på grund af covid-19 situationen, i perioden fra og med
den 1. november 2020 til og med den 31. oktober 2021,
ikke vil have indflydelse på tidsbegrænsningen for retten til
supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlænget peri‐
ode med ret til supplerende dagpenge, for fuldtidsforsikrede
medlemmer.
Personer, som har mistet retten til supplerende dagpenge,
herunder en eventuel ret til en forlænget periode med ret
til supplerende dagpenge, forud for den i forslaget nævnte
periode, og som ikke har genoptjent retten til supplerende
dagpenge, vil ikke kunne få forlænget perioden med ret
til supplerende dagpenge efter forslaget. Hvis opgørelsen
af tidsbegrænsningen på 30 uger inden for de sidste 104
uger efterfølgende betyder, at retten til supplerende dagpen‐
ge indtræder, eller medlemmet har genoptjent retten til sup‐
plerende dagpenge, kan personen imidlertid genindtræde i
retten til supplerende dagpenge efter den foreslåede bestem‐
melse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindeli‐
ge bemærkninger.
Til nr. 3
Efter de gældende regler i § 73, stk. 2, 1. pkt., i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber retten til supplerende
dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller
drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden
for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået
udbetalt supplerende dagpenge. Bestemmelsen gælder for et
deltidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse.
Efter de gældende regler i § 73, stk. 4, i loven har et med‐
lem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 2,
ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder
på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge
med op til 12 uger, hvis personen har haft beskæftigelse i et
vist omfang.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der i § 73 som stk.11, indsættes, at der
ved opgørelsen af perioderne i stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, ikke
medregnes udbetaling af dagpenge efter § 55, stk. 8, 1. pkt.
Forslaget betyder, at udbetaling af dagpenge efter udløb
af den ordinære dagpengeperiode, herunder en eventuel for‐
længelse heraf, som følge af den forlængede dagpengeperio‐
de på grund af covid-19 situationen, i perioden fra og med
den 1. november 2020 til og med den 31. oktober 2021,
ikke vil have indflydelse på tidsbegrænsningen for retten til
supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlænget peri‐
ode med ret til supplerende dagpenge, for deltidsforsikrede
medlemmer.
Personer, som har mistet retten til supplerende dagpenge,
herunder en eventuel ret til en forlænget periode med ret
til supplerende dagpenge, forud for den i forslaget nævnte
periode, og som ikke har genoptjent retten til supplerende
dagpenge, vil ikke kunne få forlænget perioden med ret
til supplerende dagpenge efter forslaget. Hvis opgørelsen
af tidsbegrænsningen på 30 uger inden for de sidste 104
uger efterfølgende betyder, at retten til supplerende dagpen‐
ge indtræder, eller medlemmet har genoptjent retten til sup‐
plerende dagpenge, kan personen imidlertid genindtræde i
retten til supplerende dagpenge efter den foreslåede bestem‐
melse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindeli‐
ge bemærkninger.
Til § 2
Efter de gældende regler i § 7, stk. 1, i lov om sygedag‐
penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020,
er retten til sygedagpenge betinget af, at en person er uar‐
bejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om
en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en
samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den
sygemeldtes arbejdsevne.
19
Efter gældende regler i § 7, stk. 5, i loven ophører syge‐
dagpengene helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren
eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis
arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbej‐
det eller raskmelder sig, jf. dog § 53, stk. 2, i loven. Sy‐
gedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes
helbredstilstand er stationær og kommunen efter en indivi‐
duel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner,
at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressour‐
ceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Dog
vil udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre ved revur‐
deringstidspunktet, jf. §§ 24 eller 25, i loven medmindre
betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden
efter §§ 27 eller 29 i loven er opfyldt.
Efter gældende regler i § 24, stk. 1, i loven ophører udbe‐
talingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned,
når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte syge‐
dagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de
9 forudgående kalendermåneder. Forinden skal kommunen
have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens
situation. Efter § 24, stk. 2, i loven har den sygemeldte,
hvis pågældende ved revurderingen ikke er omfattet af en af
forlængelsesreglerne i § 27 i loven, ved fortsat uarbejdsdyg‐
tighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Efter gældende regler i § 27, stk. 1, i lov om sygedagpen‐
ge træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpen‐
geperioden for personer, der er omfattet af revurderingstids‐
punktet i § 24, når
1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejen‐
de sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering,
herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den
sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejds‐
marked,
2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomheds‐
praktik eller andre afklarende foranstaltninger med
henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne,
således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69
uger,
3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehand‐
ling og den pågældende efter en lægelig vurdering
skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig be‐
skæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderings‐
tidspunktet,
4) kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i re‐
habiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hur‐
tigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb,
fleksjob eller førtidspension,
5) en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende,
alvorlig sygdom,
6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om ar‐
bejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af
arbejdsskade eller
7) der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter
§ 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, eller når
kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en
persons arbejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor
ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk.
2, 2. pkt., i lov om social pension.
Efter gældende regler i § 27, stk. 3, i lov om sygedag‐
penge har den pågældende, hvis sygedagpengene til en sy‐
gemeldt, der har fået forlænget sine sygedagpenge efter en
eller flere af bestemmelserne i stk. 1, ikke kan forlænges
yderligere, ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af syg‐
dom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbs‐
ydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter gældende regler i § 24 c, stk. 1, i lov om sygedag‐
penge træffer kommunen afgørelse om ophør af udbetaling
af sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i
loven, når en læge har vurderet, at personen ikke længere
har en livstruende, alvorlig sygdom. Den sygemeldte har
ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, der ikke
er livstruende og alvorlig, ret til at få et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Ved § 1 i lov nr. 275 af 26. marts 2020 om ændring af lov
sygedagpenge (Midlertidig forlængelse af retten til sygedag‐
penge), § 3 i lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov
om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
og lov om sygedagpenge, § 2 i lov nr. 960 af 26. juni 2020
om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov
om sygedagpenge, og § 1 i lov nr. 1335 af 11. september
2020 om ændring af lov om sygedagpenge og barselsloven,
er der i sygedagpengelovens kapitel 8 a fastsat regler om
midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge, jf. §§ 26
– 26 e i loven. For en nærmere gennemgang af reglerne i
kapitel 8 a henvises til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Efter gældende regler i § 26 c, stk. 3, i loven træffer
kommunen, for sygemeldte, som når til udløbet af forlæn‐
gelsesperioden efter stk. 1 eller 2, inden udløbet af forlæn‐
gelsesperioden afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har
ret til udbetaling af sygedagpenge efter reglerne i § 24, stk.
1, og § 27, stk. 1, i loven eller personen har ret til at få et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24,
stk. 2, i loven.
Efter gældende regler i § 26 d, stk. 3, i loven træffer
kommunen for sygemeldte, som når til udløbet af forlængel‐
sesperioden efter stk. 1 eller 2, inden udløbet af forlængel‐
sesperioden, afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret
til udbetaling af sygedagpenge efter bestemmelserne i § 27,
stk. 1, i loven, eller personen har ret til at få et jobafklarings‐
forløb med ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3, i loven.
Efter gældende regler i § 26 e, stk. 3, i loven træffer kom‐
munen, for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelses‐
perioden efter stk. 1 eller 2, inden udløbet af forlængelses‐
perioden afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan
forlænges efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i loven,
eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse efter § 24 c i loven.
Det foreslås, at det i § 26 f, 1. pkt., fastsættes, at en
sygedagpengemodtager, der efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk.
20
1, eller § 27, stk. 3, i perioden fra og med den 1. november
2020 til og med den 31. januar 2021 skal overgå til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, i de første
3 måneder fra det tidspunkt, hvor personen skulle overgå
til jobafklaringsforløbet, har ret til fortsat at få udbetalt sy‐
gedagpenge i stedet for at overgå til jobafklaringsforløbet.
Forslaget betyder, at disse personer vil få ret til fortsat at
få udbetalt sygedagpenge i 3 måneder i stedet for at overgå
til jobafklaringsforløb, idet overgangen til jobafklaringsfor‐
løb med ressourceforløbsydelse udskydes i 3 måneder.
Eksempel:
En person, der den 10. december 2020 har fået udbetalt
sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående ka‐
lendermåneder, og dermed når revurderingstidspunktet i §
24, stk. 1, i loven med udgangen af december 2020. Her
vil kommunen inden udgangen af december 2020 skulle ta‐
ge stilling til, om sygedagpengeudbetalingen kan forlænges
efter en af mulighederne i § 27, stk. 1, i loven. Er dette
ikke tilfældet, skulle personen den 1. januar 2021 overgå
til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. §
27, stk. 3, i loven, men personen vil i stedet få ret til at få
forlænget sin sygedagpengeudbetaling med 3 måneder, dvs.
til og med udgangen af marts 2021. Kommunen vil skulle
træffe sin afgørelse herom efter de almindelige regler, dvs.
inden udgangen af december 2020.
Forslaget betyder, at både sygedagpengemodtagere, der
ikke har fået forlænget sygedagpengeudbetalingen efter de
almindelige eller de midlertidige regler, og sygedagpenge‐
modtagere, hvor sygedagpengeudbetalingen en eller flere
gange har været forlænget efter de almindelige og/eller de
midlertidige regler om forlængelse, vil kunne være omfattet
af bestemmelsen. Det afgørende vil være, om kommunen
vurderer, at udbetalingen af sygedagpenge ikke kan forlæn‐
ges, eller ikke kan forlænges yderligere, og at personen
derfor vil skulle have tilbud om at overgå til et jobafkla‐
ringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Eksempel:
En person, der i sin tid på grund af livstruende, alvorlig
sygdom har fået ret til sygedagpenge efter reglerne i § 24
a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i loven, og personen 10. juli
2020 skulle ophøre med sygedagpenge, fordi personen ikke
længere havde en livstruende, alvorlig sygdom. Personen
har fået ret til at få forlænget sygedagpengene i 3 måneder
til den 10. oktober 2020 efter § 26 b i loven. Herefter fik
personen ret til at få forlænget udbetalingen af sygedagpen‐
ge i 1 måned til den 10. november 2020, efter § 26 e, stk.
2, i loven. Personen vil nu få ret til at kunne få forlænget
udbetalingen af sygedagpenge frem til den 10. februar 2021.
Lovens almindelige betingelser vil skulle være op‐
fyldt. Det vil sige, at sygedagpengeudbetalingen i den fore‐
slåede forlængelsesperiode f.eks. vil skulle ophøre, hvis per‐
sonen ikke længere opfylder den grundlæggende betingelse
om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf.
lovens § 7. Endvidere vil lovens øvrige bestemmelser gæl‐
de, herunder klagereglerne, kommunens opfølgningsindsats
m.v. Hvis der undervejs træffes afgørelse om, at personen
f.eks. er berettiget til førtidspension eller ressourceforløb, vil
retten til sygedagpenge ophøre efter de almindelige regler.
Det foreslås, at det i § 26 f, 2. pkt., fastsættes, at kommu‐
nen ved sin afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre
efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, samtidig
træffer afgørelse om forlængelsen efter 1 pkt. samt om da‐
toen for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafkla‐
ringsforløbet med ressourceforløbsydelse.
Forslaget betyder, at når kommunen træffer afgørelse om,
at sygedagpengemodtageren ikke opfylder betingelserne i
en af forlængelsesreglerne og dermed skal ophøre med at
modtage sygedagpenge og overgå til et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse, vil kommunen samtidig skulle
træffe afgørelse om den midlertidige forlængelse af syge‐
dagpengeperioden og om den dato (3 måneder senere), hvor
den sygemeldte vil skulle overgå til jobafklaringsforløbet,
hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen
sygdom. Kommunen vil således ikke skulle tage stilling til,
om personen undervejs eller efter de 3 måneder f.eks. ville
kunne opfylde betingelserne i en af forlængelsesreglerne i §
27, stk. 1, i loven.
Da udbetalingen af sygedagpenge efter de almindelige
regler ikke ophører, før kommunen har truffet en gyldig
afgørelse herom, vil de 3 måneders forlængelse af udbetalin‐
gen tidligst skulle regnes fra, at kommunen har truffet en
gyldig afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang
til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.
Den sygemeldte kan efter de almindelige regler klage over
kommunens afgørelse, herunder over afgørelsen om ikke
at forlænge udbetalingen af sygedagpenge samt over, at per‐
sonen 3 måneder senere vil skulle overgå til jobafklarings‐
forløb med ressourceforløbsydelse. Klagefristen regnes som
sædvanligt fra afgørelsesdatoen, og dermed ikke fra f.eks.
datoen for overgangen til jobafklaringsforløb med ressour‐
ceforløbsydelse. Retten til midlertidig forlængelse af syge‐
dagpengeudbetalingen vil ikke give ret til dobbeltforsørgelse
og vil således ikke gælde, hvis personen f.eks. får tilkendt
ret til førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb. Her vil
sygedagpengene ophøre efter de almindelige regler.
Sygedagpengelovens almindelige betingelser vil skulle
være opfyldt i forlængelsesperioden. Det vil sige, at syge‐
dagpengene vil skulle ophøre, hvis personen ikke længere
er uarbejdsdygtig efter § 7 i loven, og personen vil skulle
medvirke til sagens opfølgning. Endvidere vil lovens øvrige
bestemmelser gælde, herunder om arbejdsgivers ret til refu‐
sion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne m.v.
Til § 3
Til nr. 1
Af den gældende regel i § 13 h, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik fremgår, at en person, som ansøger om hjælp
efter § 11 i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og
med den 8. september 2020, som følge af covid-19 først vil
21
blive omfattet af § 13 f, stk. 1, nr. 2, stk. 3, nr. 2, og stk. 6,
nr. 2, i loven efter periodens udløb.
Af den gældende regel i § 13 h, stk. 2, i loven fremgår,
at perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle,
jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person,
jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, i loven, ud over mulighederne for
forlængelse af 12-månedersperioden efter § 13 f, stk. 12, i
loven forlænges med perioden fra og med den 9. marts 2020
til og med den 8. september 2020 på grund af covid-19.
Af den gældende regel i § 13 h, stk. 3, i loven fremgår,
at forlængelsen i stk. 2, indgår i § 13 f, stk. 13, i loven
på tilsvarende måde som en forlængelse efter § 13 f, stk.
12, i loven. Det betyder, at hvis en person har modtaget
en afgørelse forud for, at lov nr. 959 af 26. juni 2020 om
ændring af bl.a. lov om aktiv socialpolitik trådte i kraft,
om at pågældendes hjælp nedsættes, eller hjælpen bortfalder
som følge af, at personen ikke har opfyldt arbejdskravet på
225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, § 13 g og
§ 26, stk. 5-8, i lov om en aktiv socialpolitik i perioden fra
og med den 9. marts 2020 og til og med den 8. september
2020, men hvor afgørelsen endnu ikke er effektueret, skal
kommunen tilbagekalde afgørelsen og samtidigt skriftligt
orientere personen om, at denne får udskudt datoen for ned‐
sættelse eller bortfald af hjælpen som følge af forlængelsen
af 12-månedersperioden.
Af den gældende regel i § 13 h, stk. 4, i loven fremgår,
at stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af
uddannelses- eller kontanthjælp, som er omfattet af § 10 g,
stk. 1, og § 10 i, stk. 1, i loven.
Det foreslås, at der i lovens § 13 h indsættes et nyt stk.
3, hvorefter perioden på 12 kalendermåneder for både en
ægtefælle, jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift
person, jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, ud over mulighederne for
forlængelse af 12-månedersperioden efter § 13 f, stk. 12, og
stk. 2, vil kunne forlænges med perioden fra og med den 1.
november 2020 til og med den 31. januar 2021 på grund af
covid-19.
Forslaget indebærer, at for personer, der i perioden fra og
med den 1. november 2020 og til og med den 31. januar
2021 skulle have haft hjælpen nedsat, eller hvor hjælpen
skulle bortfalde som følge af, at de ikke vil have opfyldt
arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde
inden for de seneste 12 kalendermåneder, vil hjælpen ikke
blive nedsat eller bortfalde i denne periode. Hjælpen vil
først skulle nedsættes eller bortfalde, når forlængelsen af
12-månedersperioden, inden for hvilket arbejdskravet skal
opfyldes, vil være udløbet.
Forslaget om en ny suspensionsperiode vil ikke omfatte
personer, der fra og med den 9. september 2020 til og med
den 31. oktober 2020 har fået nedsat hjælpen, eller hvor
hjælpen i perioden er bortfaldet som følge af, at de ikke
opfylder arbejdskravet på 225 timer, og disse personer vil
således ikke blive sat op i ydelse til tidligere niveau i den
nye suspensionsperiode fra den 1. november 2020 til den 31.
januar 2021.
Disse personer vil dog blive omfattet af forlængelsen af
12-månedersperioden til genoptjening af det tilstrækkelige
antal timer til atter at modtage fuld ydelse. Det betyder,
at eventuelle løntimer, der optjenes i den nye suspensions‐
periode fra og med den 1. november 2020 til og med den
31. januar 2012, medregnes til at genoptjene retten til fuld
ydelse for de personer, der har mistet eller har fået nedsat
deres ydelse, og deres periode til genoptjening af 225 timers
ordinært og ustøttet arbejde vil blive forlænget svarende til
suspensionsperioden.
Arbejdstimer, der er opnået i perioden mellem den 9. sep‐
tember og den 31. oktober 2020, kan ligeledes tælle med i
forhold til opfyldelse af 225-timerskravet.
Der henvises til pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindelige be‐
mærkninger.
Til nr. 2
Af den gældende regel i § 13 h, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik fremgår, at forlængelsen i stk. 2 indgår i § 13 f,
stk. 13, på tilsvarende måde som en forlængelse efter § 13 f,
stk. 12.
Det foreslås som konsekvens af indsættelsen af et nyt stk.
3 i § 13 h i loven, at henvisningen i § 13 h, stk. 3, der
bliver stk. 4 til stk. 2, ændres til en henvisning til stk. 2 og
3. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Til nr. 3
Af den gældende regel i § 13 h, stk. 4, i lov om aktiv
socialpolitik fremgår, at stk. 1-3 finder tilsvarende anvendel‐
se for modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, som er
omfattet af § 10 f, stk. 1, og § 10 i, stk. 1.
Det foreslås som konsekvens af indsættelsen af et nyt stk.
3 i § 13 h i loven, at henvisningen i § 13 h, stk. 4, der bliver
stk. 5 til stk. 1-3 ændres til en henvisning til stk. 1-4. Den
foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændrin‐
ger.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.4.2.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven vil træde i kraft den [20.
november 2020].
Det foreslås i stk. 2, at lovforslaget vil kunne stadfæstes
straks efter dets vedtagelse.
Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan
undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde
stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indehol‐
der bestemmelse herom.
Det bemærkes i den forbindelse, at der pt. ikke findes
hjælpeordninger i arbejdsløshedsforsikringsloven, som om‐
fatter de i lovforslaget nævnte persongrupper. Lovforslaget
vil skulle medvirke til at afbøde de negative økonomiske
konsekvenser, som spredningen af covid-19 allerede har for
22
den beskæftigelsesmæssige situation, og det er afgørende, at
dette vil ske snarest.
I forhold til forslaget om genindførelsen af forlængelse af
12-månedersperioden i 225-timersreglen bemærkes, at kom‐
munerne skal kunne nå at udskyde bortfaldsdatoen for per‐
soner, hvis hjælp ellers ville skulle nedsættes eller bortfalde
ved udgangen af december måned 2020.
Da de love, som i lovforslaget foreslås ændret, ikke gæl‐
der for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft
for disse dele af riget, vil dette lovforslag ikke gælde for
Færøerne og Grønland.
Til § 5
Det foreslås, at for personer, der er omfattet af § 13 h,
stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvor kommunen forud
for ikrafttrædelsen efter stk. 1 har truffet en afgørelse om
nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26,
stk. 5-8, der endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilba‐
gekalde afgørelsen og samtidig skriftligt orientere personen
om, at der er grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen
som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.
Det betyder, at hvis en person har modtaget en afgørelse
forud for lovens ikrafttræden efter forslaget til stk. 1 om,
at den pågældendes hjælp vil blive nedsat, eller at hjælpen
vil bortfalde som følge af, at personen ikke har opfyldt
arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf.
§ 13 f, § 13 g og § 26, stk. 5-8, i perioden fra og med
den 1. november 2020 til og med den 31. januar 2021, men
afgørelsen endnu ikke er effektueret, vil kommunen skulle
tilbagekalde afgørelsen. Kommunen vil samtidig skriftlig
skulle orientere personen om, at denne vil få udskudt datoen
for nedsættelse eller bortfald af hjælpen som følge af for‐
længelsen af 12-månedersperioden, jf. forslaget til ændring
af § 13 h, stk. 3.
Kommunen vil endvidere som efter de gældende regler
i bekendtgørelse om kommunernes pligt til varsling, vej‐
ledning m.v. af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrej‐
seydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontant‐
hjælp, hvis hjælp kan bortfalde eller blive nedsat som følge
af 225-timersreglen, skulle orientere en person om, hvornår
hjælpen herefter forventes at skulle nedsættes eller bortfal‐
de, hvis personen ikke har opfyldt arbejdskravet på dette
tidspunkt.
Til § 6
Det foreslås, at kommunen skal genoptage sager, hvor
kommunen har truffet afgørelse efter § 24, stk. 2, § 24 c,
stk. 1, eller § 27, stk. 3, om at en sygedagpengemodtager
pr. 1. november 2020 eller senere skal overgå til et jobaf‐
klaringsforløb med ressourceforløbsydelse, med henblik på
at forlænge retten til sygedagpenge efter § 26 f. Hvis perso‐
nen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, har
personen ret til at få udbetalt sygedagpenge efter § 26 f i
3 måneder fra datoen, hvor personen efter den allerede truf‐
ne afgørelse skulle overgå til jobafklaringsforløb. Herefter
overgår den sygemeldte til jobafklaringsforløbet.
Det betyder, at kommunen af egen drift skal genoptage
sager, hvor der allerede er truffet afgørelse om, at en person
skal overgå fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, og behandle sagerne igen, hvor der
træffes afgørelse efter den foreslåede § 26 f. Kommunen
skal træffe en ny afgørelse i disse sager. De berørte personer
vil få ret til at få udbetalt sygedagpenge i 3 måneder regnet
fra den dato, hvor de ifølge kommunens første afgørelse
skulle overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbs‐
ydelse. Det er en forudsætning, at personen fortsat er uar‐
bejdsdygtig på grund af egen sygdom, dvs. ikke er blevet
raskmeldt.
Eksempel:
En person, hvor der inden lovens ikrafttræden var truffet
afgørelse om, at udbetalingen af sygedagpenge ikke kunne
forlænges yderligere efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1,
efter den 4. november 2020, og at personen skulle overgå
til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse pr. 5. no‐
vember 2020. Hvis personen fortsat er i jobafklaringsforlø‐
bet og ikke er blevet raskmeldt, skal kommunen nu træffe
afgørelse om, at personen i stedet skal overgå til jobafkla‐
ringsforløbet den 5. februar 2021, og at personen frem til
overgangen har ret til sygedagpenge.
23
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lov‐
bekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020 som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 274 af 26. marts
2020, § 2 i lov nr. 473 af 22. april 2020, § 1 i lov
nr. 960 af 26. juni 2020 og senest ved § 1 i lov nr.
1337 af 11. september 2020, foretages følgende
ændringer:
1. I § 55 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Uanset stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, har et
medlem i umiddelbar forlængelse af udløbet af
dagpengeperioden i stk. 1, 1. pkt., og eventuel
forlænget dagpengeperiode efter stk. 2, i perioden
fra og med den 1. november 2020 til og med den
31. oktober 2021, ret til dagpenge inden for en
periode på 2 måneder svarende til højst 320,66
timer. § 55, stk. 2 og 5, finder ikke anvendelse
efter udløbet af perioden med dagpenge i 1. pkt.«
2. I § 60 indsættes som stk. 10:
»Stk. 10. Ved opgørelsen af perioderne i stk.
1, 1. pkt., og stk. 3, medregnes udbetaling af dag‐
penge efter § 55, stk. 8, 1. pkt., ikke.«
3. I § 73 indsættes som stk. 11:
»Stk. 11. Ved opgørelsen af perioderne i stk.
2, 1. pkt., og stk. 4, medregnes udbetaling af dag‐
penge efter § 55, stk. 8, 1. pkt., ikke.«
§ 2
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse
nr. 107 af 2. februar 2020, som ændret bl.a. ved
lov nr. 275 af 26. marts 2020, § 3 i lov nr. 473
af 22. april 2020, § 2 i lov nr. 960 af 26. juni
2020, § 1 i lov nr. 1335 af 11. september 2020
og senest ved § 2 i lov nr. 1337 af 11. september
2020, foretages følgende ændring:
24
1. Efter § 26 e indsættes i kapitel 8 a:
Ȥ 26 f. En sygedagpengemodtager, der efter
§ 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, i
perioden fra og med den 1. november 2020 til
og med den 31. januar 2021 skal overgå til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse,
har i de første 3 måneder fra det tidspunkt, hvor
personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet,
ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet
for at overgå til jobafklaringsforløbet. Kommunen
træffer ved sin afgørelse om, at sygedagpengene
skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller
§ 27, stk. 3, samtidig afgørelse om forlængelsen
efter 1. pkt., samt om datoen for, hvornår den
sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet
med ressourceforløbsydelse.«
§ 3
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørel‐
se nr. 981 af 23. september 2019, som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 473 af 22. april 2020, § 1
i lov nr. 525 af 27. april 2020 og senest ved § 1
i lov nr. 959 af 26. juni 2020, foretages følgende
ændringer:
§ 13 h. ...
Stk. 2....
1. I § 13 h indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Perioden på 12 kalendermåneder for
både en ægtefælle, jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk.
3, nr. 2, og en ugift person, jf. § 13 f, stk. 6, nr.
2, vil ud over mulighederne for forlængelse af
12-månedersperioden efter § 13 f, stk. 12, og stk.
2, kunne forlænges med perioden fra og med den
1. november 2020 til og med den 31. januar 2021
på grund af covid-19.«¬Stk. 3 og 4 bliver herefter
stk. 4 og 5.
Stk. 3. Forlængelsen i stk. 2 indgår i § 13 f, stk.
13, på tilsvarende måde som en forlængelse efter
§ 13 f, stk. 12.
2. I § 13 h, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk.
2« til: »st. 2 og 3«.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse
for modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp,
som er omfattet af § 10 g, stk. 1, og § 10 i, stk. 1.
3. I § 13 h, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »Stk.
1-3« til: »Stk. 1-4«.
25