Fremsat den 18. marts 2014 af finansministeren (Bjarne Corydon)

Fremsat den 18. marts 2014 af finansministeren (Bjarne Corydon)
Forslag
til
Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser,
meddelelser, anmodninger og erklæringer til offentlige myndigheder
(Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for så vidt angår ansøgning om byggetilladelse, ansøgning om
forældremyndighed, barnets bopæl, samvær mv., anmodning om separation og skilsmisse, ansøgning om børne- og
ægtefællebidrag, ansøgning om lån til beboerindskud, ansøgning om parkeringslicens samt anmodning om attestationer efter
CPR-loven mv.)
Justitsministeriet
§ 1
I lov om våben og eksplosivstoffer, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1005 af 22. oktober 2012, som ændret ved § 1 i lov nr.
431 af 1. maj 2013 og § 1 i lov nr. 1623 af 26. december
2013, foretages følgende ændring:
1. Efter § 2 f indsættes:
»§ 2 g. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at an-
meldelser og ansøgninger, som efter denne lov eller bestem-
melser udfærdiget i medfør heraf indgives til politiet, skal
indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som politiet
anviser (digital selvbetjening).«
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
§ 2
I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14.
oktober 2010, som ændret ved § 3 i lov nr. 389 af 2. maj
2012, § 3 i lov nr. 577 af 18. juni 2012 og § 1 i lov nr. 640
af 12. juni 2013, foretages følgende ændring:
1. I § 16 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Ansøgning om byggetilladelse, dispensation fra
denne lov og regler fastsat i medfør heraf samt anmeldelse
af et byggearbejde skal indgives til kommunalbestyrelsen
ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stil-
ler til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ik-
ke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunal-
bestyrelsen, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger
særlige forhold, der gør, at ansøgeren eller anmelderen ikke
må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal
kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen eller anmel-
delsen kan indgives på anden måde end ved digital selvbe-
tjening efter stk. 3. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvor-
dan en ansøgning eller anmeldelse omfattet af 1. pkt. skal
indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller
skriftligt.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud
over de i stk. 4 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøg-
ning eller anmeldelse, der ikke er indgivet ved digital selv-
betjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er
klare fordele for kommunen ved at modtage ansøgningen el-
ler anmeldelsen på anden måde end digitalt.
Stk. 6. En digital ansøgning eller anmeldelse anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbe-
styrelsen.«
Stk. 3-10 bliver herefter stk. 7-14.
Kulturministeriet
§ 3
I folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 854 af
11. juli 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 444 af 23. maj
2012, foretages følgende ændring:
1. Efter § 33 indsættes:
»§ 33 a. Ansøgning om anvisning af lokaler og udendørs-
anlæg efter bestemmelserne i kapitel 6 og 7 skal indgives
ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stil-
ler til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ik-
Lovforslag nr. L 158 Folketinget 2013-14
Finansmin.
AE002039
ke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunal-
bestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger
særlige forhold, der gør, at ansøgeren ikke må forventes at
kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbesty-
relsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde
end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbesty-
relsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt.
skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller
skriftligt.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud
over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøg-
ning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der
ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for
kommunen ved at modtage ansøgningen på anden måde end
digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.«
Miljøministeriet
§ 4
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af
26. juni 2010, som ændret senest ved lov nr. 87 af 28. januar
2014, foretages følgende ændring:
1. I § 45, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen fastsætter desuden i regulativet
forskrifter om,
1) at meddelelser til kommunalbestyrelsen i relation til af-
faldsordninger omfattet af regulativet skal indgives ved
anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stil-
ler til rådighed (digital selvbetjening),
2) at meddelelser, som ikke indgives ved digital selvbetje-
ning, afvises af kommunalbestyrelsen,
3) at meddelelser kan indgives på en anden måde end ved
digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige for-
hold, der gør, at meddelelsen ikke må forventes at kun-
ne indgives ved digital selvbetjening,
4) at kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en med-
delelse skal indgives, hvis der foreligger særlige for-
hold som nævnt i nr. 3, herunder om den skal indgives
mundtligt eller skriftligt,
5) at kommunalbestyrelsen helt ekstraordinært udover de
tilfælde, der er nævnt i nr. 3, kan undlade at afvise en
meddelelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetje-
ning, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er
klare fordele for kommunen ved at modtage meddelel-
sen på anden måde end digitalt, og
6) at en digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.«
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold
§ 5
I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1073 af
20. november 2012, som ændret ved § 3 i lov nr. 652 af 12.
juni 2013, foretages følgende ændringer:
1. § 31, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Anmeldelse af en aftale efter §§ 9, 10 og 13 og
anmodning om en afgørelse efter §§ 11, 14 og 17, § 19, stk.
1-3, §§ 20, 20 a, 21, 22 og 25 skal indgives til statsforvalt-
ningen ved anvendelse af den digitale løsning, som statsfor-
valtningen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Anmel-
delser og anmodninger, der ikke indgives ved digital selvbe-
tjening, afvises af statsforvaltningen, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Hvis statsforvaltningen finder, at der foreligger
særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at
kunne anvende digital selvbetjening, skal statsforvaltningen
tilbyde, at anmeldelsen eller anmodningen kan indgives på
anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 2. Stats-
forvaltningen bestemmer, hvordan en anmeldelse eller an-
modning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den
skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 4. Statsforvaltningen kan ud over de i stk. 3 nævnte
tilfælde undlade at afvise en anmeldelse eller anmodning,
der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra
en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for statsfor-
valtningen ved at modtage anmeldelsen eller anmodningen
på anden måde end digitalt, eller hvis det må antages at være
bedst for barnet, at anmeldelsen eller anmodningen ikke af-
vises.
Stk. 5. En digital anmeldelse eller anmodning anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for statsforvalt-
ningen.«
2. Efter § 31 indsættes før overskriften til § 32:
»§ 31 a. Ved anmodning om en afgørelse, som nævnt i §
31, stk. 1, indkalder statsforvaltningen parterne til et møde,
medmindre anmodningen alene vedrører en afgørelse om
anden kontakt, som nævnt i § 22. Statsforvaltningen kan
undlade at indkalde parterne til et møde, hvis det er unød-
vendigt eller uhensigtsmæssigt at afholde et møde.«
§ 6
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1052 af 12. november 2012, som
ændret ved § 9 i lov nr. 622 af 12. juni 2013 og § 20 i lov nr.
647 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 58 d, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 3 og
4«.
2. I § 58 d indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Anmodning om separation og skilsmisse efter §
37, stk. 2, og ansøgning om fastsættelse eller ændring af
størrelsen af bidrag efter § 50, stk. 1, og § 53, stk. 2, skal
2
indgives til statsforvaltningen ved anvendelse af den digitale
løsning, som statsforvaltningen stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Anmodninger og ansøgninger, der ikke ind-
gives ved digital selvbetjening, afvises af statsforvaltningen,
jf. dog stk. 3 og 4.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
3. I § 58 d, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes
efter »myndigheden«: », jf. stk. 1 og 2,«, og »stk. 1.« ændres
til: »stk. 1 og 2.«.
4. I § 58 d, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »Myndig-
heden«: », jf. stk. 1 og 2,«, og »stk. 2« ændres til: »stk. 3«.
§ 7
I børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 18 af 10. januar
2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 33 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 3 og
4«.
2. I § 33 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Erklæring efter § 3 b, anmodning om rejsning el-
ler genoptagelse af sag om faderskab eller medmoderskab
efter §§ 4, 5, 6, 6 a og 21-24 og anmodning om anerkendel-
se af faderskab eller medmoderskab efter § 14 skal indgives
til statsforvaltningen ved anvendelse af den digitale løsning,
som statsforvaltningen stiller til rådighed (digital selvbetje-
ning). Erklæringer og anmodninger, der ikke indgives ved
digital selvbetjening, afvises af statsforvaltningen, jf. dog
stk. 3 og 4.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
3. I § 33 a, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»personregisterføreren« til: »myndigheden, jf. stk. 1 og 2«,
og »stk. 1.« til: »stk. 1 og 2.«.
4. I § 33 a, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt., ændres
»Personregisterføreren« til: »Myndigheden, jf. stk. 1 og 2«.
5. I § 33 a, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »Personregister-
føreren« til: »Myndigheden«, og »stk. 2« til: »stk. 3«.
6. I § 33 a, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »personregister-
føreren« til: »myndigheden«.
§ 8
I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 392 af 22. april
2013, som ændret ved § 24 i lov nr. 647 af 12. juni 2013 og
§ 2 i lov nr. 652 af 12. juni 2013, foretages følgende
ændring:
1. Efter § 29 b indsættes i kapitel 4:
»§ 29 c. Ansøgning om bevilling til adoption og om god-
kendelse som adoptant skal indgives til statsforvaltningen
ved anvendelse af den digitale løsning, som statsforvaltnin-
gen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger,
der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af stats-
forvaltningen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis statsforvaltningen finder, at der foreligger
særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at
kunne anvende digital selvbetjening, skal statsforvaltningen
tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved
digital selvbetjening efter stk. 1. Statsforvaltningen bestem-
mer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives,
herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Statsforvaltningen kan helt ekstraordinært ud over
de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning,
der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra
en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for statsfor-
valtningen ved at modtage ansøgningen på anden måde end
digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for statsforvaltningen.«
§ 9
I lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1044
af 29. oktober 2009, som ændret ved § 18 i lov nr. 647 af 12.
juni 2013, § 4 i lov nr. 652 af 12. juni 2013 og § 4 i lov nr.
1313 af 27. november 2013, foretages følgende ændring:
1. Efter § 19 indsættes i kapitel 4:
»§ 19 a. Ansøgning om fastsættelse eller ændring af bi-
drag efter denne lov skal indgives til statsforvaltningen ved
anvendelse af den digitale løsning, som statsforvaltningen
stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der
ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af statsfor-
valtningen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis statsforvaltningen finder, at der foreligger
særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at
kunne anvende digital selvbetjening, skal statsforvaltningen
tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved
digital selvbetjening efter stk. 1. Statsforvaltningen bestem-
mer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives,
herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Statsforvaltningen kan helt ekstraordinært ud over
de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning,
der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra
en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for statsfor-
valtningen ved at modtage ansøgningen på anden måde end
digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for statsforvaltningen.«
§ 10
I lov om ægteskabets retsvirkninger, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1053 af 12. november 2012, som ændret ved § 19 i lov
nr. 647 af 12. juni 2013, foretages følgende ændring:
1. Efter § 49 indsættes i kapitel 7:
»§ 52. Ansøgning om fastsættelse eller ændring af bidrag
efter denne lov skal indgives til statsforvaltningen ved an-
vendelse af den digitale løsning, som statsforvaltningen stil-
3
ler til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ik-
ke indgives ved digital selvbetjening, afvises af statsforvalt-
ningen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis statsforvaltningen finder, at der foreligger
særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at
kunne anvende digital selvbetjening, skal statsforvaltningen
tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved
digital selvbetjening efter stk. 1. Statsforvaltningen bestem-
mer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives,
herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Statsforvaltningen kan helt ekstraordinært ud over
de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning,
der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra
en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for statsfor-
valtningen ved at modtage ansøgningen på anden måde end
digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for statsforvaltningen.«
§ 11
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr.
1231 af 29. oktober 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 40, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »jf.«: »§ 40 a og«.
2. Efter § 40 indsættes:
»§ 40 a. Ansøgning om lån til beboerindskud efter §§
55-57 skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse
af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed
(digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved
digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger
særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at
kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbesty-
relsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde
end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbesty-
relsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt.
skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller
skriftligt.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud
over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøg-
ning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der
ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for
kommunen ved at modtage ansøgningen på anden måde end
digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.
Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold kan fastsætte nærmere regler om, at kommu-
nalbestyrelsens afgørelser om digital selvbetjening efter stk.
2 også skal gælde for ansøgninger og meddelelser mv. på
andre nærmere angivne sagsområder, samt regler om, at
kommunen skal give Udbetaling Danmark besked, hvis
kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om digital selv-
betjening efter stk. 2, og afgørelsen har betydning for andre
ansøgninger og meddelelser mv. på sagsområder, der hører
under Udbetaling Danmark.«
3. I § 73 indsættes efter »efter«: »§ 40 a, stk. 2, og«.
4. I § 73 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Hvis en borger klager over en afgørelse efter § 40
a, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen behandle ansøgningen,
selvom den ikke er indgivet digitalt.
Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold kan fastsætte nærmere regler om, at Ankesty-
relsens afgørelser vedrørende klager over kommunalbesty-
relsens afgørelser efter § 40 a, stk. 2, også skal gælde ansøg-
ninger eller meddelelser mv. på andre nærmere angivne
sagsområder.«
§ 12
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lov nr. 324 af 11. april
2012, som ændret ved § 1 i lov nr. 494 af 21. maj 2013,
foretages følgende ændring:
1. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Afgørelser om, hvorvidt borgeren skal undtages
fra obligatorisk digital selvbetjening efter regler fastsat i
medfør af stk. 2, træffes af kommunalbestyrelsen. Kommu-
nen skal give Udbetaling Danmark besked, hvis kommunal-
bestyrelsen træffer afgørelse efter 1. pkt.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 3, 1.
pkt., kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel
10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område. Hvis en borger klager over en afgørelse efter stk. 3,
1. pkt., skal Udbetaling Danmark behandle ansøgningen el-
ler meddelelsen mv., selvom den ikke er indgivet digitalt.
Kommunen skal give Udbetaling Danmark besked, hvis en
borger klager over kommunalbestyrelsens afgørelser efter
stk. 3, 1. pkt.
Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold kan fastsætte nærmere regler om, at Ankesty-
relsens afgørelser vedrørende klager efter stk. 4 også skal
gælde efterfølgende meddelelser fra borgeren vedrørende
den ydelse, klagen vedrører, samt ansøgninger eller medde-
lelser mv. på andre nærmere angivne sagsområder.
Stk. 6. Udbetaling Danmark kan undlade at afvise en an-
søgning eller meddelelse mv., der ikke er indgivet ved digi-
tal selvbetjening og som ikke er undtaget herfra efter stk.
2-5, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare
fordele ved at modtage ansøgningen eller meddelelsen mv.
på anden måde end digitalt. Udbetaling Danmark kan endvi-
dere undlade at afvise en meddelelse, der ikke er indgivet
ved digital selvbetjening, hvis det efter sagens karakter er
hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på anden måde
end digitalt.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 7 og 8.
4
Transportministeriet
§ 13
I lov om private fællesveje, jf. lov nr. 1537 af 21.
december 2010, som ændret ved § 3 i lov nr. 379 af 2. maj
2011, foretages følgende ændring:
1. Efter § 70 indsættes i kapitel 10:
»§ 70 a. Ansøgning efter § 66, stk. 1, og §§ 67-69 skal
indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den di-
gitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital
selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger
særlige forhold, der gør, at ansøgeren ikke må forventes at
kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbesty-
relsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde
end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbesty-
relsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt.
skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller
skriftligt.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud
over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøg-
ning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der
ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for
kommunen ved at modtage ansøgningen på anden måde end
digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.«
§ 14
I lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af
3. november 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 613 af 18.
juni 2012 og § 2 i lov nr. 169 af 26. februar 2014, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 102 indsættes:
»§ 102 a. Ansøgning efter § 101, stk. 1 og 2, og § 102,
stk. 1 og 4, skal indgives til vejbestyrelsen ved anvendelse
af den digitale løsning, som vejbestyrelsen stiller til rådig-
hed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives
ved digital selvbetjening, afvises af vejbestyrelsen, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis vejbestyrelsen finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at ansøgeren ikke må forventes at kunne
anvende digital selvbetjening, skal vejbestyrelsen tilbyde, at
ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening efter stk. 1. Vejbestyrelsen bestemmer, hvor-
dan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder
om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Vejbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i
stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ik-
ke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en
samlet økonomisk vurdering er klare fordele for vejbestyrel-
sen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for vejbestyrelsen.«
2. Efter § 107 indsættes i kapitel 11:
»§ 107 a. Ansøgning om særlige parkeringstilladelser,
hvor adgangen til parkering er begrænset med hjemmel i §
107, stk. 2, skal indgives til vejbestyrelsen ved anvendelse
af den digitale løsning, som vejbestyrelsen stiller til rådig-
hed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives
ved digital selvbetjening, afvises af vejbestyrelsen, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis vejbestyrelsen finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at ansøgeren ikke må forventes at kunne
anvende digital selvbetjening, skal vejbestyrelsen tilbyde, at
ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening efter stk. 1. Vejbestyrelsen bestemmer, hvor-
dan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder
om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Vejbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i
stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ik-
ke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en
samlet økonomisk vurdering er klare fordele for vejbestyrel-
sen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for vejbestyrelsen.«
Økonomi- og Indenrigsministeriet
§ 15
I lov om Det Centrale Personregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013, som ændret ved §
10 i lov nr. 494 af 21. maj 2013 og § 1 i lov nr. 622 af 12.
juni 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 10 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Erklæringer efter stk. 2, nr. 2, skal indgives ved
anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til
rådighed (digital selvbetjening). Erklæringer, der ikke indgi-
ves ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrel-
sen, jf. dog 3. og 5. pkt. Hvis kommunalbestyrelsen finder,
at der foreligger særlige forhold, der gør, at husejeren eller
lejeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetje-
ning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at erklæringen kan
indgives på anden måde end ved digital selvbetjening. Kom-
munalbestyrelsen kan bestemme, at erklæringer, der kan
indgives på anden måde end ved digital selvbetjening, skal
være skriftlige og afgives på en særlig blanket. Kommunal-
bestyrelsen kan ud over de i 3. pkt. nævnte tilfælde undlade
at afvise en erklæring, der ikke er indgivet ved digital selv-
betjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er
klare fordele for kommunen ved at modtage erklæringen på
anden måde end digitalt, eller hvis det efter sagens karakter
er hensigtsmæssigt at modtage erklæringen på anden måde
end digitalt. En digital erklæring anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.«
2. I § 29 indsættes som stk. 4:
5
»Stk. 4. § 28, stk. 2 og 4, finder tillige anvendelse ved an-
modning om lokalvejviserbeskyttelse efter stk. 1 og mar-
kedsføringsbeskyttelse efter stk. 3 samt anmodning om op-
hævelse af lokalvejviserbeskyttelse og markedsføringsbe-
skyttelse.«
3. I § 42 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Anmodning om oplysninger efter stk. 1 skal ind-
gives ved anvendelse af den digitale løsning, som kommu-
nen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Anmodninger,
der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kom-
munalbestyrelsen, jf. dog 3. og 4. pkt. Hvis kommunalbesty-
relsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at
borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbe-
tjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at anmodningen
kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening.
Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i
3. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise en anmodning, der
ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en
samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen
ved at modtage anmodningen på anden måde end digitalt.
En digital anmodning om oplysninger efter stk. 1 anses for
at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunal-
bestyrelsen.«
4. I § 46 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Anmodning om attestation efter stk. 1 skal indgi-
ves ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen
stiller til rådighed (digital selvbetjening). Anmodninger, der
ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommu-
nalbestyrelsen, jf. dog 3. og 5. pkt. Hvis kommunalbestyrel-
sen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at bor-
geren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetje-
ning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at anmodningen
kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening.
Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i
3. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise en anmodning, der
ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en
samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen
ved at modtage anmodningen på anden måde end digitalt.
Stk. 3. En digital anmodning om attestation efter stk. 1 an-
ses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
kommunalbestyrelsen.«
§ 16
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. december 2014.
Stk. 2. Loven finder alene anvendelse for ansøgninger, an-
meldelser, meddelelser, anmodninger og erklæringer, der
indgives efter lovens ikrafttræden.
§ 17
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 5-10 kan ved kongelig anordning helt eller del-
vist sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 5-9 og § 15 kan ved kongelig anordning helt el-
ler delvist sættes i kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger.
6
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
2.1 Målsætningen om digital kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige
2.2 Gradvis indførelse af obligatorisk digital selvbetjening - Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi
2.3 Danskernes it-parathed
2.4 Implementeringen af målsætningen 2012-2015
3. Forholdet til anden relevant lovgivning
3.1 Grundlæggende forvaltningsretlige principper
3.2 Persondatabeskyttelse
4. Lovforslagets hovedindhold
4.1 Lovforslagets udformning
4.2 Generelt for obligatorisk digital selvbetjening
4.2.1 Information
4.2.2 Hjælp og vejledning
4.2.3 Særlige forhold
4.2.4 Ekstraordinære situationer
4.2.5 Identifikation af borgeren
4.2.6 Infrastruktur og tekniske løsninger
4.2.7 Obligatorisk digital selvbetjening for virksomheder
4.3 Hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem
4.4 De konkrete områder omfattet af lovforslaget
4.4.1 Justitsministeriet
4.4.1.1 Anmeldelse og ansøgning vedrørende våben og eksplosivstoffer mv.
4.4.2 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
4.4.2.1 Ansøgning om byggetilladelse mv. og anmeldelse af byggearbejde
4.4.3 Kulturministeriet
4.4.3.1 Anvisning af lokaler og udendørsanlæg
4.4.4 Miljøministeriet
4.4.4.1 Meddelelser vedrørende affaldsordninger
4.4.5 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
4.4.5.1 Anmeldelse af og anmodning om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær mv. (forældrean-
svar)
4.4.5.2 Anmodning om separation og skilsmisse
4.4.5.3 Indgivelse af erklæringer mv. om fader- og medmoderskab
4.4.5.4 Ansøgning om adoption
4.4.5.5 Ansøgning om børne- og ægtefællebidrag
4.4.5.6 Ansøgning om lån til beboerindskud
4.4.5.7 Ændringer i lov om Udbetaling Danmark
4.4.6 Transportministeriet
4.4.6.1 Særlig råden over offentlige veje og private fællesveje i byer og bymæssige områder
4.4.6.2 Ansøgning om parkering på offentlige veje
4.4.7 Økonomi- og Indenrigsministeriet
4.4.7.1 Indgivelse af logiværtserklæring
4.4.7.2 Anmodning om til- og afmelding til lokalvejviser- og markedsføringsbeskyttelse
4.4.7.3 Anmodning om enkeltstående ubeskyttede standardoplysninger fra CPR
4.4.7.4 Anmodning om attestation af oplysninger i CPR eller andet folkeregistermateriale
7
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Sammenfattende skema
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at indføre hjemmel til at stil-
le krav om, at borgerne fra slutningen af 2014 skal anvende
digitale selvbetjeningsløsninger på udvalgte områder ved
henvendelse til det offentlige. De udvalgte områder hører
lovgivningsmæssigt under Justitsministeriet, Klima-, Ener-
gi- og Bygningsministeriet, Kulturministeriet, Miljøministe-
riet, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold, Transportministeriet samt Økonomi- og Indenrigs-
ministeriet.
På visse områder er der tale om, at de gældende regler ik-
ke sondrer mellem, om det er en borger eller en virksomhed,
der skal ansøge, anmelde, indberette mv., hvorfor det digita-
le krav på disse områder vil rette sig mod såvel borgere som
virksomheder. Udtrykket virksomhed er i dette lovforslag
anvendt bredt om juridiske enheder (erhvervsvirksomheder,
foreninger, organisationer) i modsætning til borgere.
Lovforslaget er et led i realiseringen af regeringens mål-
sætning om, at al kommunikation mellem borgere, virksom-
heder og det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen
af 2015, hvilket fremgår af regeringsgrundlaget »Et Dan-
mark, der står sammen« (oktober 2011).
Dette indebærer, at papirblanketter og brevpost udfases
frem mod 2015.
Det er målet, at offentlige myndigheder i 2015 modtager
mindst 80 pct. af alle ansøgninger, anmeldelser og medde-
lelser mv. fra borgerne digitalt. Det vurderes, at det ikke vil
være praktisk gennemførligt med 100 pct. Der skal tages
hensyn til borgere, der for eksempel ikke har mulighed for
at tilegne sig it-kompetencer samt borgere med særlige be-
hov, herunder hensynet til ældre, handicappede, demente,
socialt udsatte, udenlandske borgere i Danmark og personer
med bopæl i udlandet. Der skal endvidere tages hensyn til
de borgere, der ikke kan anvende de digitale selvbetjenings-
løsninger, eksempelvis fordi de ikke kan få en digital signa-
tur. Der vil endvidere være områder eller dele af områder,
hvor det ikke giver mening at digitalisere.
Det er hensigten, at det for borgerne frem mod 2015 bliver
obligatorisk at bruge digitale selvbetjeningsløsninger i den
skriftlige kommunikation med de offentlige myndigheder i
forbindelse med ansøgninger, anmeldelser, meddelelser mv.
Digital selvbetjening bliver således den primære kommuni-
kationskanal.
Målet er at udfase papirblanketter og formularer, sådan at
alle borgere betjener sig selv ved hjælp af de digitale løsnin-
ger, som den offentlige myndighed stiller til rådighed. Der
vil blive tale om en gradvis overgang, efterhånden som der
er brugervenlige digitale løsninger tilgængelige på stadig
flere områder.
Målet er at effektivisere den offentlige sektor ved at sikre
en bedre ressourceudnyttelse samtidig med, at borgerne op-
lever en bedre service.
Det er afgørende, at der er god hjælp at hente for de bor-
gere, der ikke kan bruge de digitale løsninger eller på anden
vis har brug for støtte.
Det skal være muligt i særlige tilfælde at tage højde for
visse personer eller situationer og sikre, at disse betjenes på
anden vis end ved digital selvbetjening. Herved sikres det, at
alle borgere, også de der ikke må forventes at kunne benytte
digitale selvbetjeningsløsninger, fortsat kan komme i kon-
takt med de offentlige myndigheder. Det er den offentlige
myndighed, der, under hensynstagen til den enkelte borgers
behov, anviser, hvilken kommunikationskanal borgere, der
ikke ansøger digitalt, vil skulle anvende. Disse borgere får
dermed samme muligheder for at blive betjent som de bor-
gere, der selv eller ved hjælp er i stand til at anvende de di-
gitale løsninger.
For virksomhederne er det målet, at al relevant kommuni-
kation mellem virksomheder og det offentlige skal foregå
digitalt. Virksomhederne skal blandt andet foretage alle ind-
beretninger mv. digitalt til offentlige myndigheder fra 2012
eller snarest derefter, når den nødvendige lovgivning og de
effektive løsninger er på plads. For så vidt angår virksomhe-
der, er der ikke i samme udstrækning hensyn at tage til indi-
viduelle behov. For virksomheder er udgangspunktet, at
virksomheder er digitale og i stand til at anvende digital
kommunikation. Virksomheder kan dog også have brug for
hjælp og vejledning til digital selvbetjening.
Realiseringen af målsætningen om, at ansøgninger, anmel-
delser og meddelelser mv. fra borgere til det offentlige skal
foregå digitalt inden udgangen af 2015, forudsættes at ske i
årlige bølger, hvor flere og flere områder gøres obligatorisk
digitale. På den måde sikres det blandt andet, at de områder,
8
hvor borgerne er mest it-parate, og hvor der findes den stør-
ste modenhed af it-løsninger og modenhed hos myndighe-
derne, først overgår til obligatorisk selvbetjening.
Med lov nr. 558 af 18. juni 2012 om ændring af lov om
Det Centrale Personregister, lov om dag-, fritids- og klubtil-
bud m.v. til børn og unge, lov om folkeskolen og sundheds-
loven (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for
borgere, for så vidt angår anmeldelse af flytning, ansøgning
om plads i dagtilbud, indskrivning i folkeskole og skolefri-
tidsordning samt ansøgning om sundhedskort og EU-syge-
sikringskort) (herefter benævnt lov om overgang til obliga-
torisk digital selvbetjening for borgere (første bølge)) blev
grundlaget for indførelse af første bølge af obligatorisk digi-
tal selvbetjening for borgere fastlagt.
Første bølge blev fulgt op af lov nr. 622 af 12. juni 2013
om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger,
anmeldelser, anmodninger, meddelelser og erklæringer til
offentlige myndigheder. (Overgang til obligatorisk digital
selvbetjening for borgere, for så vidt angår ansøgning om
økonomisk fripladstilskud, meddelelse om valg af læge, an-
søgning om navngivning og navneændring, indgivelse af er-
klæring om faderskab, anmeldelse af cykeltyveri m.v.) (her-
efter benævnt lov om overgang til obligatorisk digital selv-
betjening for borgere (anden bølge)). Loven er med til at
sikre indførelse af kravet om digital selvbetjening for anden
bølge af områder, der pr. 1. december 2013 blev obligatorisk
digitale. Der er tale om 29 yderligere områder, hvorpå der
indføres krav om digital selvbetjening for borgere.
Regeringen, KL og Danske Regioner udarbejdede i 2012
en samlet analyse, der har dannet grundlag for igangsættelse
af hvilke kommunale områder, der overgår til obligatorisk
digital selvbetjening i bølge 1-4. Analysen danner grundlag
for den videre kvalificering af de områder, som overgår til
obligatorisk digital kommunikation i bølge 3 og 4.
Regeringen og KL blev ved økonomiaftalen for 2014 eni-
ge om, hvilke 10 overordnede områder der pr. 1. december
2014 skal overgå til obligatorisk digital selvbetjening i bølge
3.
Herudover har regeringen besluttet, hvilke statslige områ-
der, der skal være omfattet af bølge 3 og som dermed skal
overgå til obligatorisk digital selvbetjening i 2014.
I bølge 3 indgår tillige områder, der skal administreres af
Udbetaling Danmark, og som er omfattet af lov nr. 324 af
11. april 2012 om Udbetaling Danmark.
På de fleste områder i tredje bølge er det i dag muligt at
betjene sig selv digitalt. Der er dog identificeret et generelt
behov for, at myndighederne gennemgår egne løsninger med
henblik på at sikre høj brugervenlighed, tilgængelighed og
kvalitet. Endvidere skal løsningerne kunne tilgås via én
samlet indgang til de offentlige selvbetjeningsløsninger for
borgere på borger.dk og for virksomhederne på Virk.dk, li-
gesom myndighederne skal informere borgerne og sikre
hjælp og støtte til mindre it-parate borgere. Det vurderes, at
det er muligt at indføre obligatorisk digital selvbetjening på
disse områder.
Det foreslås, at dette lovforslag følger konceptet og for-
muleringerne, som kendes fra de to første love om overgang
til obligatorisk digital selvbetjening for borgere (første og
anden bølge) i den udstrækning, det er muligt.
Loven skal - som de to første love om overgang til obliga-
torisk digital selvbetjening for borgere (første og anden bøl-
ge) - sikre en hjemmel på de enkelte ministerområder til, at
den offentlige myndighed kan kræve, at borgerne og, hvor
det er relevant, virksomhederne anvender de digitale selvbe-
tjeningsløsninger, som den offentlige myndighed stiller til
rådighed. Det foreslås samtidigt, at det fremgår direkte af lo-
ven, at hvor særlige forhold gør sig gældende, skal borgeren
i det enkelte tilfælde kunne ansøge, anmelde eller indberette
mv. på anden vis end digitalt. Endvidere foreslås det, at der
gives mulighed for, at de offentlige myndigheder helt eks-
traordinært kan acceptere en ikke-digital ansøgning, anmel-
delse, meddelelse mv., hvis myndigheden har klare økono-
miske fordele herved. På enkelte områder foreslås det tillige,
at hvis det efter sagens karakter på disse områder er hen-
sigtsmæssigt, kan en anmeldelse modtages på anden måde
end digitalt. Loven skal være med til at sikre, at der ikke er
forhold og formkrav i lovgivningen, der hindrer, at kommu-
nikationen kan foregå digitalt.
På Justitsministeriets område foreslås det af tekniske her-
under lovtekniske årsager, at fastsætte hjemmel til, at mini-
steren kan indfører tilsvarende regler på bekendtgørelsesni-
veau. Der er tale om anmeldelse og ansøgning vedrørende
våben og eksplosivstoffer mv., som indgives til politiet.
På Miljøministeriets område foreslås det blandt andet af
administrative, herunder lovtekniske årsager, at fastsætte
hjemmel til, at kommunerne i affaldsregulativer skal stille
krav om, at borgere og virksomheder benytter digital selvbe-
tjening.
Det er hensigten, at de regler, justitsministeren henholds-
vis kommunalbestyrelsen efterfølgende fastsætter på deres
område, i videst muligt omfang følger formuleringen af lov-
bestemmelser og bemærkninger i dette lovforslag.
Følgende områder er omfattet af lovforslaget:
På Justitsministeriets ressort er der tale om at digitalisere
anmeldelse og ansøgning vedrørende våben og eksplosiv-
stoffer mv., som indgives til politiet.
For Klima-, Energi- og Bygningsministeriet er der tale om
at ansøgning om byggetilladelse, dispensation fra byggelo-
ven og de regler, der er fastsat i medfør heraf og anmeldelse
af byggearbejder skal indgives til kommunen ved digitalt
selvbetjening.
Kulturministeriet indfører krav om digital ansøgning om
anvisning af lokaler og udendørsanlæg for folkeoplysende
foreninger.
Miljøministeriet fastsætter hjemmel til, at kommunerne i
affaldsregulativerne skal stille krav om, at borgerne og virk-
somhederne skal anvende digital selvbetjening ved henven-
delse til kommunerne.
På Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Socia-
le Forholds område drejer det sig om anmodninger mv. til
9
statsforvaltningen efter den familieretlige lovgivning. Dette
omfatter sager om forældreansvar (forældremyndighed, bar-
nets bopæl, samvær mv.), separation og skilsmisse, fader-
og medmoderskab, adoption samt børne- og ægtefællebi-
drag. Endvidere indføres der med lovforslaget obligatorisk
digital selvbetjening ved ansøgning om lån til beboerind-
skud.
Det er hensigten at foretage enkelte ændringer i lov om
Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 324 af 11.
april 2012. Dette er hovedsageligt for så vidt muligt at til-
passe den eksisterende hjemmel til at fastsætte regler om di-
gital kommunikation i lov om Udbetaling Danmark til kon-
ceptet, som kendes fra de to første love om overgang til ob-
ligatorisk digital selvbetjening for borgere (første og anden
bølge). Samtidig tages der med ændringerne højde for den
særlige arbejdsdeling mellem kommunerne og Udbetaling
Danmark om blandt andet hjælp og vejledning til borgere,
der digitalt søger om ydelser på Udbetaling Danmarks myn-
dighedsområde.
På Transportministeriets område indføres obligatorisk di-
gital selvbetjening for ansøgning om opgravning, lednings-
arbejde og anden brug af privat vej, for ansøgning om op-
gravning m.m. og anden råden på offentlig vej samt for an-
søgning om parkeringslicens efter vejloven.
Økonomi- og Indenrigsministeriet indfører krav om digi-
tal selvbetjening ved anmodning om lokalvejviserbeskyttel-
se og markedsføringsbeskyttelse, anmodning om enkeltstå-
ende ubeskyttede standardoplysninger fra CPR samt ved an-
modning om attestation af oplysninger i CPR og andet fol-
keregistermateriale. Endvidere indføres krav om digital
selvbetjening ved indgivelse af logiværtserklæring.
Lovforslaget er udformet som en ændringslov, der samler
de lovændringer, der er nødvendige på de enkelte minister-
områder for at indføre obligatorisk digital selvbetjening pr.
1. december 2014.
2. Lovforslagets formål og baggrund
2.1 Målsætningen om digital kommunikation mellem
borgere, virksomheder og det offentlige
For at sikre en effektiv ressourceudnyttelse, og at Dan-
mark fortsat kan være førende som informations- og kom-
munikationssamfund, skal digital kommunikation mellem
borgerne, virksomheder og det offentlige udbredes til alle
relevante områder, således at al relevant skriftlig kommuni-
kation mellem borgerne, virksomheder og de offentlige
myndigheder foregår digitalt senest ved udgangen af 2015.
Den enkelte borger og virksomhed vil derfor som altoverve-
jende hovedregel ikke længere kunne vælge at anvende pa-
pirblanketter, personligt fremmøde, telefonisk henvendelse
mv. ved ansøgning, anmeldelse, meddelelse og lignende til
det offentlige. Det er visionen i langt videre omfang end
hidtil at anvende digitalisering til at forny den offentlige
sektor og gøre den mere effektiv samtidig med, at borgere
og virksomheder oplever en serviceforbedring.
Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 fra
august 2011, »Den digitale vej til fremtidens velfærd«, inde-
holder 12 fokusområder. Det fremgår blandt andet heraf, at
det skal være slut med papirblanketter og brevpost. Fokus-
område 1, »Effektiv digital kommunikation med borgerne«,
har som mål, at alle borgere betjener sig selv på nettet, at al-
le borgere får en digital postkasse i 2014, samt at der skal
være hjælp at hente for borgerne. Det fremgår endvidere af
digitaliseringsstrategien, at der skal udfærdiges lovgivning
om obligatorisk digital selvbetjening, digitale breve samt
principper for digitaliseringsklar lovgivning.
Fokusområde 2, »Lettere vej til vækst for virksomheder-
ne«, har blandt andet som mål, at virksomhederne skal fore-
tage alle indberetninger mv. digitalt til offentlige myndighe-
der og ved udgangen af 2013 skal kunne finde alle offentlige
selvbetjeningsløsninger på Virk.dk, der er virksomhedernes
indgang til alle offentlige erhvervsrettede selvbetjeningsløs-
ninger.
Digitaliseringsstrategien er udarbejdet i samarbejde mel-
lem den daværende VK-regering, KL og Danske Regioner.
Regeringen har tilsluttet sig den fællesoffentlige digitalise-
ringsstrategi som grundlag for det videre arbejde med digita-
lisering. Lovforslaget er udarbejdet i nært samarbejde mel-
lem de ministerier, der er ansvarlig for de enkelte områder,
der er omfattet af loven.
Det er hensigten at sikre hurtigere og mere brugervenlig
kommunikation mellem borgerne, virksomhederne og myn-
dighederne, hurtig, fleksibel og effektiv service fra myndig-
hederne og en optimering af arbejdsgange og processer hos
myndighederne. Ved at gøre kommunikationen obligatorisk
digital kan manuelle rutiner og papirhåndtering fjernes, så
der frigives tid og ressourcer hos det offentlige, hvorved
kommunikationen mellem parterne smidiggøres. Borgere og
virksomheder opnår samtidig en serviceforbedring ved an-
vendelse af brugervenlige digitale løsninger.
Overgangen til obligatorisk digital kommunikation for-
ventes at få den positive effekt, at borgere og virksomheder i
videre omfang benytter andre digitale løsninger og derved
bliver bedre til at anvende it og digitale løsninger generelt.
Det forventes, at det opleves som en mere fleksibel service,
når det er muligt at anvende de digitale selvbetjeningsløs-
ninger, når det passer bedst, det vil sige hele døgnet rundt
alle ugens syv dage. Dette forventes tillige at medføre, at de
øvrige digitale løsninger, der blandt andet stilles til rådighed
for borgerne på den fællesoffentlige borgerportal borger.dk,
og for virksomhederne på Virk.dk, i stigende grad vil blive
benyttet.
Det er som nævnt ovenfor hensigten, at mindst 80 pct. af
borgernes ansøgninger, anmeldelser, indberetninger mv. til
de offentlige myndigheder foregår ved digital selvbetjening
i 2015. Det er ligeledes hensigten, at mindst 80 pct. af alle
breve fra det offentlige sendes digitalt fra udgangen af 2014,
hvor alle borgere ifølge forudsætningerne i digitaliserings-
strategien skal have en digital postkasse. For virksomheder-
ne er det hensigten, at al relevant skriftlig kommunikation
mellem virksomhederne og det offentlige skal foregå digitalt
fra 2012 - eller snarest derefter, når den nødvendige lovgiv-
ning og de effektive løsninger er på plads. For virksomheder
med et CVR-nummer blev det fra den 1. november 2013 ob-
10
ligatorisk at have en digital postkasse i det fællesoffentlige
postsystem Offentlig Digital Post. Der er allerede på en lang
række områder indført hjemmel til at fastsætte, at virksom-
hederne skal foretage ansøgninger, anmeldelse og indberet-
ninger digitalt, jf. afsnit 2.2 Gradvis indførelse af obligato-
risk digital selvbetjening.
Dette lovforslag er et af elementerne i udmøntningen af
digitaliseringsstrategien, der igangsætter tredje bølge af
overgangen til obligatorisk digital selvbetjening.
Folketinget har vedtaget lov nr. 528 af 11. juni 2012 om
Offentlig Digital Post, der indfører pligt til, at borgere og
virksomheder med CVR-nummer skal have en digital post-
kasse i Digital Post til brug for offentlige myndigheders
fremsendelse af digital post til henholdsvis borgere og virk-
somheder. Virksomheder med CVR-nummer skal pr. 1. no-
vember 2013 have en digital postkasse i Digital Post, mens
borgerne skal have en digital postkasse pr. 1. november
2014, jf. bekendtgørelse nr. 1535 af 18. december 2013.
Digitaliseringsstyrelsen har igangsat arbejdet med princip-
per for digitaliseringsklar lovgivning for at sikre, at ny lov-
givning fremadrettet fuldt ud udnytter muligheder ved digi-
talisering, herunder for eksempel data-genbrug, straks-afgø-
relser, digital selvbetjening mv. Tre mulige løsningsmodel-
ler er blevet pilottestet i perioden oktober 2013 til januar
2014, og resultaterne af pilottestene vil indgå i det videre ar-
bejde med implementering af digitaliseringsstrategien.
2.2 Gradvis indførelse af obligatorisk digital selvbetjening
Overgangen til digital kommunikation indebærer en række
aktiviteter, som strækker sig over perioden 2012-2015. For
at smidiggøre overgangen til digital kommunikation er det
regeringens hensigt at indføre obligatorisk digital kommuni-
kation gradvist i årene 2012-2015 på udvalgte områder i takt
med, at de juridiske forudsætninger og tekniske løsninger
kommer på plads. Implementeringen af den trinvise over-
gang til obligatorisk selvbetjening tilrettelægges i fire bøl-
ger.
Dette lovforslag vedrører som nævnt ovenfor tredje bølge
og omfatter de områder, hvor der i 2014 indføres pligt for
borgerne og på visse områder også virksomhederne til at an-
søge, anmelde, meddele mv. digitalt, og hvor der ikke i for-
vejen er lovhjemmel til at kræve, at borgerne og virksomhe-
derne skal anvende digitale selvbetjeningsløsninger.
Det drejer sig om anmeldelse og ansøgning vedrørende
våben og eksplosivstoffer mv., ansøgning om byggetilladel-
se, dispensation fra byggeloven og de regler, der er fastsat i
medfør heraf, anmeldelse af byggearbejde, ansøgning om
anvisning af lokaler og udendørsanlæg for folkeoplysende
foreninger, meddelelse om affald fra husholdninger, indsam-
lingsordninger mv., meddelelse om affald fra virksomheder,
offentlige og private institutioner, anmeldelse af aftaler om
forældremyndighed, ansøgning om forældremyndighed, bar-
nets bopæl, samvær mv., anmodning om separation og skil-
smisse, ansøgning om ægtefællebidrag efter separation og
skilsmisse, indgivelse af erklæringer mv. om fader- og med-
moderskab, ansøgning om adoption, ansøgning om børnebi-
drag og ægtefællebidrag under ægteskabet, ansøgning om
lån til beboerindskud, ansøgning om opgravning, lednings-
arbejde og anden brug af privat vej, ansøgning om opgrav-
ning mm. og anden råden over offentlig vej, ansøgning om
parkeringslicens efter vejloven, anmodning om lokalvejvi-
serbeskyttelse og markedsføringsbeskyttelse, anmodning om
enkeltstående ubeskyttede standardoplysninger fra CPR, an-
modning om attestation af oplysninger i CPR samt indgivel-
se af logiværtserklæring.
Der er en række områder, der er omfattet af tredje bølge,
hvorpå der allerede er hjemmel til at fastsætte regler om ind-
førelse af obligatorisk digital selvbetjening. Disse områder
indgår derfor ikke i lovforslaget.
På Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Socia-
le Forholds område er der hjemmel i lov om Udbetaling
Danmark til at fastsætte regler om obligatorisk digital kom-
munikation mellem borgeren og Udbetaling Danmark på
Udbetaling Danmarks sagsområde. Det omfatter blandt an-
det boligstøtte, folkepension, opsat pension, varmetillæg,
førtidspension (beregning og udbetaling), opkrævning af un-
derholdsbidrag samt diverse former for børnetilskud.
Herudover kan der fastsættes regler om obligatorisk digi-
tal selvbetjening vedrørende barselsdagpenge under Beskæf-
tigelsesministeriets ressortområde samt børne- og ungeydel-
se på Skatteministeriets område, der også administreres Ud-
betaling Danmark.
Der vil med hjemmel i den eksisterende bestemmelse i §
13 i lov om Udbetaling Danmark administrativt blive fastsat
regler om obligatorisk selvbetjening på disse områder gæl-
dende fra 1. december 2014. Det fremgår af lovbemærknin-
gerne til lov om Udbetaling Danmark, at bestemmelsen om
digital kommunikation vil blive udmøntet i overensstemmel-
se med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.
De områder, der er nævnt ovenfor, som er omfattet af lov
om Udbetaling Danmark, er derfor ikke omfattet af dette
lovforslag. Lovforslaget indeholder dog supplerende be-
stemmelser til § 13 i lov om Udbetaling Danmark.
Vurderingen af den tidsmæssige indfasning af de områder,
der er omfattet i 2014, er som for bølge 1 og 2 blandt andet
foretaget på baggrund af målgruppernes generelle it-para-
thed, om der eksisterer en velfungerende selvbetjeningsløs-
ning, graden af standardisering og den samlede henvendel-
sesvolumen på området. På de fleste af de områder, der er
omfattet af tredje bølge, findes der således allerede i dag i
stort omfang digitale løsninger, som borgerne kan anvende
frivilligt.
På virksomhedsområdet er der allerede på en lang række
områder indført regler om obligatorisk digital kommunikati-
on, blandt andet ved lov nr. 1272 af 16. december 2009 om
ændring af lov om Danmarks Statistik og forskellige andre
love, lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring af årsregn-
skabsloven og forskellige andre love og lov nr. 1231 af 18.
december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser
om obligatorisk digital kommunikation, der hovedsagelig
omhandler obligatorisk digital kommunikation mellem virk-
somheder og det offentlige. Sidstnævnte lov indeholder
11
blandt andet bemyndigelser til at fastsætte regler om obliga-
torisk digital kommunikation i 67 love på Erhvervs- og
Vækstministeriets område.
Hjemmel til at indføre obligatorisk digital kommunikation
er tillige indført på skatteområdet ved lov nr. 545 af 26. maj
2010. Skatteforvaltningsloven giver skatteministeren hjem-
mel til at indføre obligatorisk digital kommunikation områ-
de for område, efterhånden som dette findes hensigtsmæs-
sigt. Skatteministeriet har udstedt en bekendtgørelse, der gi-
ver hjemmel til at kræve obligatorisk digitalisering af borge-
re med den særlige type af indkomstforhold, som gøres obli-
gatorisk digital på indberetning og selvangivelse.
På SU-området er det allerede efter SU-loven obligatorisk
at indgive ansøgninger digitalt.
Ligeledes er det på Beskæftigelsesministeriets område ob-
ligatorisk at anvende jobnet.dk til løbende at registrere, at
den ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet.
På Miljøministeriets område er der med lov nr. 1273 af
21. december 2011 om ændring af lov om miljøbeskyttelse,
lov om planlægning og forskellige andre love (Digital an-
noncering, obligatorisk digital kommunikation, afskæring af
klageadgang mv.) og ved lov nr. 622 af 12. juni 2013 (bølge
2) taget skridt til at indføre obligatorisk digital kommunika-
tion på dele af Miljøministeriets område. Miljøministeriet
har endvidere med lov nr. 86 af 28. januar 2014 indført digi-
tal indgivelse og kommunikation for så vidt angår klager til
Natur- og Miljøklagenævnet.
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående
Uddannelser har på uddannelsesområdet ved optagelse.dk
indført obligatorisk digital selvbetjening pr. 1. december
2012.
På Justitsministeriets område er der med lov nr. 1618 af
26. december 2013 indført hjemmel i udlændingeloven til, at
justitsministeren blandt andet kan fastsætte regler om, at an-
søgninger indgivet til Udlændingestyrelsen vedrørende ud-
lændinges adgang til landet skal indgives ved digital selvbe-
tjening.
2.3 Danskernes it-parathed
Der gennemføres løbende undersøgelser af danskernes it-
anvendelse. Danmarks Statistik måler således årligt befolk-
ningens brug af it. Tallene viser, at stadig flere bruger nettet.
Hele 86 pct. af danskerne mellem 16 og 89 år er på nettet
hver dag eller ugentlig. Fra 2012 til 2013 er andelen af dem,
der aldrig har været på nettet faldet fra 10 pct. i 2012 til 7
pct. i 2013. Dette svarer til et fald på ca. 112.000 personer.
Siden 2008 har der været en støt stigning i brugen af det
offentliges hjemmesider og muligheden for at indsende op-
lysninger til det offentlige digitalt, ligesom der også er sta-
dig flere, der benytter netbank.
4,05 mio. danskere havde ultimo 2013 NemID med of-
fentlig digital signatur.
Denne udvikling vidner om, at en stor del af danskerne i
vidt omfang er parate til digital kommunikation med det of-
fentlige.
Overgangen til obligatorisk digitalisering kan være for-
bundet med særlige udfordringer for visse borgere. Det gæl-
der den ældre del af befolkningen, hvor der er forholdsvist
flest, der ikke har digitale kompetencer, men også andre
grupper er udfordrede. For at lette overgangen til brug af ob-
ligatorisk digitale løsninger er der behov for målrettet infor-
mation og adgang til hjælp, hvilket er nærmere beskrevet
nedenfor under afsnit 4.2.2 Hjælp og vejledning. Endvidere
vil der være behov for i særlige situationer at give borgerne
mulighed for at ansøge på en anden måde end ved anvendel-
se af de digitale løsninger. Hvilke tilfælde, der kan betragtes
som særlige, er nærmere beskrevet nedenfor under afsnit
4.2.3 Særlige forhold.
For virksomheder er udgangspunktet, at virksomhederne
er digitale og i stand til at anvende digital kommunikation.
2.4 Implementeringen af målsætningen i 2012-2015
Indfasningen af andre opgaveområder til fuld digital kom-
munikation fastlægges i samråd med de relevante fagmini-
sterier, KL og Danske Regioner.
Erfaringerne fra tidligere bølger vil blive nyttiggjort i for-
bindelse med udvikling og implementering af kommende
løsninger i de efterfølgende bølger.
Den årlige indfasning af obligatorisk digitalisering drøftes
i de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen, KL og
Danske Regioner samt i forbindelse med fremsættelse af fi-
nanslovforslag.
3. Forholdet til anden relevant lovgivning
3.1 Grundlæggende forvaltningsretlige principper
Der er ikke ved de foreslåede formkrav om anvendelse af
de digitale selvbetjeningsløsninger lagt op til at ændre
grundlæggende forvaltningsretlige regler eller principper om
eksempelvis notatpligten, myndighedernes vejledningspligt,
pligten til at oplyse en sag tilstrækkeligt mv., udover indfø-
relse af formkravet om anvendelse af de digitale løsninger.
Nedenstående bemærkninger, som relaterer sig til borgere,
gælder tilsvarende for virksomheder.
Det forslåede krav om, at ansøgninger, anmeldelser, med-
delelser mv. skal ske digitalt til den offentlige myndighed,
er en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige ud-
gangspunkt om, at der er formfrihed for borgeren til at hen-
vende sig til offentlige myndigheder, som borgeren vil. Det-
te følger blandt andet af lovbemærkningerne til Forvalt-
ningslovens § 32 a, jf. L 72 2001/2, hvoraf det fremgår, at
borgerne som udgangspunkt, det vil sige, hvor der ikke i
lovgivningen er fastsat særlige formkrav, har ret til at hen-
vende sig til forvaltningen i den form, de selv ønsker, forud-
sat at forvaltningen teknisk er i stand til at modtage henven-
delser i denne form.
Forvaltningslovens § 32 a giver mulighed for, at vedkom-
mende minister kan fastsætte regler om ret til at anvende di-
gital kommunikation ved henvendelser til den offentlige for-
valtning og om de nærmere vilkår herfor, herunder fravige
formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digital
12
kommunikation. Forvaltningslovens § 32 a åbner imidlertid
alene op for, at der kan fastsættes regler, der giver borgeren
en ret til at kommunikere digitalt med det offentlige, men
ikke mulighed for at fastsætte en pligt for borgeren til at
kommunikere digitalt. Derfor foreslås det med dette lovfor-
slag at etablere hjemmel til at kræve, at det bliver obligato-
risk for borgerne at anvende de digitale selvbetjeningsløs-
ninger, som de offentlige myndigheder, herunder kommu-
nerne, stiller til rådighed på de pågældende områder.
Hvis en ansøgning, anmeldelse, meddelelsesform mv. er
mangelfuld (på grund af manglende anvendelse af den obli-
gatoriske digitale selvbetjeningsløsning) har myndigheden
pligt til at vejlede borgeren om, hvorledes manglerne kan af-
hjælpes, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 1. Kun hvis borge-
ren, for eksempel inden for en fastsat frist, ikke har rettet op
på de mangler, den pågældende ved vejledning er gjort op-
mærksom på, kan ansøgningen mv. afvises eller oplysnin-
gerne anses for ikke at være modtaget. Det er lagt til grund,
at en afvisning af at tage en sag under realitetsbehandling på
grund af manglende anvendelse af den obligatoriske digitale
selvbetjeningsløsning er en afgørelse og indebærer en sags-
behandling, der følger de almindelige forvaltningsretlige
regler og principper om eksempelvis partshøring og begrun-
delse. En sådan afgørelse om afvisning vil normalt ikke hin-
dre, at sagen senere genoptages, når en fyldestgørende an-
søgning er indsendt. Det er ikke hensigten med indførelse
af krav om digital anmeldelse, ansøgning, indberetning mv.
at ændre på, hvordan den offentlige myndighed håndterer si-
tuationer, hvor borgeren overskrider en eventuel frist. Der
vil således i samme omfang som hidtil kunne tages hensyn
til årsagen til, at en frist ikke er overholdt.
Det lægges til grund, at en afgørelse om at afvise en ikke-
digital ansøgning eller om, at der foreligger særlige forhold,
der gør, at borgeren ikke kan anvende digital selvbetjening,
som udgangspunkt vil kunne træffes ved myndighedens
umiddelbare kontakt med borgeren. En afgørelse herom vil
således som udgangspunkt kunne træffes uden yderligere
undersøgelser.
Eventuelle oplysninger skal tilvejebringes på den hurtigste
og mest hensigtsmæssige måde, og myndigheden er kun for-
pligtet til at foretage de undersøgelser, som er nødvendige
for at træffe en forsvarlig afgørelse.
På det statslige område vil der, som følge af den alminde-
lig administrative rekurs, som udgangspunkt kunne klages
til en anden (overordnet) forvaltningsmyndighed over en af-
gørelse truffet af den underordnede myndighed, medmindre
adgangen til at indbringe afgørelsen for en anden forvalt-
ningsmyndighed er afskåret. Hvor det er en overordnet myn-
dighed, der træffer afgørelsen, eller der i øvrigt ikke er en
overordnet myndighed, kan borgeren som udgangspunkt ik-
ke klage til en anden administrativ myndighed. Sagen vil
kunne indbringes for Folketingets Ombudsmand, ligesom
der vil kunne anlægges sag ved de almindelige domstole.
Statsforvaltningens afgørelser om forældreansvar mv. kan
med visse undtagelser påklages til ministeren for børn, lige-
stilling, integration og sociale forhold (Ankestyrelsen, Fami-
lieretsafdeling), jf. lovens § 41. Dette indebærer, at en afgø-
relse om at afvise en anmeldelse eller anmodning efter for-
ældreansvarsloven til statsforvaltningen, fordi den ikke er
indgivet digitalt, ligeledes kan påklages.
Statsforvaltningens afgørelser efter ægteskabsloven kan
med visse undtagelser påklages til ministeren for børn, lige-
stilling, integration og sociale forhold (Ankestyrelsen, Fami-
lieretsafdeling), jf. lovens § 58 a, stk. 1. Dette indebærer, at
en afgørelse om at afvise en anmodning om separation eller
skilsmisse, fordi den ikke er indgivet digitalt, ligeledes kan
påklages.
Efter adoptionslovens § 29 b kan statsforvaltningens afgø-
relser efter loven påklages til ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forhold (Ankestyrelsen, Fami-
lieretsafdeling). Dette indebærer, at en afgørelse om at afvi-
se en ansøgning om adoption eller om godkendelse som
adoptant, fordi den ikke er indgivet digitalt, ligeledes kan
påklages.
Adoptionssamrådenes afgørelser om godkendelse som
adoptant efter adoptionslovens § 25 b, stk. 3, kan indbringes
for Adoptionsnævnet. Denne klageadgang vil ikke omfatte
afvisning af en ansøgning om godkendelse af adoptant, da
denne afgørelse træffes af statsforvaltningen som et led i un-
dersøgelsen af sagen.
Afgørelser om børne- og ægtefællebidrag kan påklages til
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale for-
hold (Ankestyrelsen, Familieretsafdeling), jf. § 21 i lov
børns forsørgelse, § 58 a i lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning og § 52 a i lov om ægteskabets retsvirkninger.
Dette indebærer, at en afgørelse om at afvise en ansøgning
om børne- og ægtefællebidrag, fordi den ikke er indgivet di-
gitalt, ligeledes kan påklages.
På det kommunale område vil der som udgangspunkt ikke
kunne klages til en anden administrativ myndighed over en
afgørelse truffet af kommunalbestyrelsen, medmindre der er
særskilt hjemmel hertil, som tilfældet eksempelvis er i for-
hold til ydelser efter den sociale lovgivning. Endvidere gæl-
der de almindelige regler om det kommunale tilsyn. Sagen
vil kunne indbringes for Folketingets ombudsmand, ligesom
der vil kunne anlægges sag ved de almindelige domstole.
På byggeområdet, vil kommunalbestyrelsens afgørelse
om, at en ansøgning eller en anmeldelse afvises på grund af
manglende anvendelse af den obligatoriske digitale selvbe-
tjeningsløsning, kunne påklages til statsforvaltningen efter
byggelovens § 23, stk. 1.
Da der på det sociale område er klageadgang over afgørel-
ser efter den sociale lovgivning, foreslås det præciseret med
dette lovforslag, at en afgørelse om ikke at undtage en bor-
ger fra kravet om obligatorisk digital selvbetjening på grund
af særlige forhold ved ansøgning om lån til beboerindskud
til kommunen ligeledes skal kunne påklages til Ankestyrel-
sen. Det foreslås ligeledes præciseret med lovforslaget, at
afgørelser om ikke at undtage en borger på grund af særlige
forhold i forbindelse med indgivelse af ansøgninger eller
meddelelser mv. til Udbetaling Danmark skal kunne påkla-
ges. Der henvises til afsnit 4.4.5.6 Ansøgning om lån til be-
13
boerindskud samt afsnit 4.4.5.7 Ændringer i lov om Udbeta-
ling Danmark.
Som nævnt indeholder forvaltningslovens § 7 regler om
offentlige myndigheders vejledningspligt. Lovforslaget æn-
drer ikke på denne pligt. Det er således de enkelte offentlige
myndigheders pligt at informere om anvendelsen af de kon-
krete selvbetjeningsløsninger og i øvrigt i fornødent omfang
som hidtil at yde vejledning og bistand til personer, der ret-
ter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens
sagsområde. Herunder vil de offentlige myndigheder skulle
hjælpe borgere, der ikke har mulighed for at ansøge, anmel-
de og indgive meddelelse på den måde, som myndigheden
generelt anviser, på samme måde som myndigheden har
pligt til det i dag.
I forhold til sager på Udbetaling Danmarks sagsområde er
der eksplicit fastsat regler om vejledningsforpligtelsen i lov
om Udbetaling Danmark, hvor det er slået fast, at det er
kommunen, som i fornødent omfang har pligt til at hjælpe
borgeren. Der henvises til afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
Ifølge forvaltningslovens § 8 om partsrepræsentation har
parter i afgørelsessager ret til at lade sig repræsentere eller
bistå af andre. Borgerne vil kunne lade sig repræsentere i
samme omfang som hidtil.
Folketingets Ombudsmand har i en udtalelse af 12. august
2011 (FOB 2011 12-1) om retten til partsrepræsentation i
forhold til universiteters pligtmæssige digitale kommunika-
tion med studerende udtalt, at der er to muligheder for at
overholde forvaltningslovens § 8. Enten skal it-systemet ud-
formes, så det er muligt for andre at bruge det på vegne af
den studerende, eller også skal universitetet indføre mulig-
hed for at blive undtaget for den pligtmæssige elektroniske
kommunikation.
Det er hensigten, at de offentlige myndigheder tilrettelæg-
ger deres håndtering af de konkrete digitale selvbetjenings-
løsninger, så der gives mulighed for partsrepræsentation i
overensstemmelse med Folketingets Ombudsmands udtalel-
se.
For generelt at forenkle partsrepræsentation, således at ek-
sempelvis borgere, der ikke selv kan kommunikere digitalt
med det offentlige, fortsat kan ansøge, anmelde, indberette
mv., er der udviklet en fællesoffentlig digital partsrepræsen-
tationskomponent. Fuldmagtløsningen vil give mulighed
for, at borgere kan overdrage partsrepræsentationskompe-
tence til familie, venner, en advokat, revisor og andre. Fuld-
magtsløsningen indeholder mulighed for såvel at give en
mere generel fuldmagt, som at give fuldmagt til, at en anden
kan handle på vegne af borgeren i en konkret selvbetje-
ningsløsning. Et af elementerne er endvidere, at det er mu-
ligt at se, hvem der kan handle, og hvem der har handlet på
vegne af borgeren. Den fællesoffentlige komponent har kun-
net tages i brug af myndighederne siden august 2013, som
herefter vil skulle implementere den decentralt i relevante
selvbetjeningsløsninger. Det vil herefter være muligt at give
andre fuldmagt til at forestå en digital selvbetjening.
Indtil der på de relevante løsningsområder er etableret di-
gitale løsninger til håndtering af partsrepræsentation, hånd-
teres partsrepræsentation som hidtil i overensstemmelse med
forvaltningslovens § 8. Der kan således være tilfælde, hvor
det ikke er muligt at afgive en fuldmagt digitalt, ligesom der
kan være tilfælde, hvor den digitale selvbetjeningsløsning
ikke giver mulighed for, at andre kan handle på en borgers
vegne. I disse tilfælde må afgivelse af fuldmagt og eventuelt
også selve ansøgningen ske ikke-digitalt, jf. afsnit 4.2.4 Eks-
traordinære situationer. Det er den enkelte myndigheds an-
svar at oplyse tilstrækkeligt om dette, jf. udtalelse fra Folke-
tingets Ombudsmand af 15. februar 2012 (2012-5) om parts-
repræsentation ved de elektroniske selvbetjeningssystemer
minSU og mitUddannelseskort.
3.2 Persondatabeskyttelse
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af persono-
plysninger (persondataloven) gælder blandt andet for be-
handling af personoplysninger, som helt eller delvist foreta-
ges ved hjælp af elektronisk databehandling. Persondatalo-
ven omfatter enhver form for information om en identifice-
ret eller identificerbar fysisk person. De offentlige myndig-
heder vil, som det også er tilfældet i dag, skulle iagttage per-
sondataloven ved deres virke og håndtering af oplysninger
samt ved udvikling og implementering af digitale selvbetje-
ningsløsninger.
Persondataloven og regler udstedt i medfør heraf skal tilli-
ge iagttages af de offentlige myndigheder, når myndigheder-
ne eksempelvis stiller en computer eller anden digital plat-
form til rådighed for borgerne.
Efter persondatalovens § 41, stk. 3, skal den dataansvarli-
ge og databehandleren træffe de fornødne tekniske og orga-
nisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplys-
ninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller
forringes, samt mod, at personoplysninger kommer til uved-
kommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i
strid med loven.
I medfør af persondatalovens § 41, stk. 5, har Justitsmini-
steriet udstedt bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som
ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001, om
sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysnin-
ger, som behandles af den offentlige forvaltning. Personda-
talovens sikkerhedskrav er uddybet i bekendtgørelsen. Efter
bekendtgørelsens § 14 må eksterne kommunikationsforbin-
delser kun etableres, hvis der træffes særlige foranstaltnin-
ger for at sikre, at uvedkommende ikke gennem disse for-
bindelser kan få adgang til personoplysninger.
Ifølge Datatilsynets vejledning nr. 37 af 2. april 2001 til
ovennævnte bekendtgørelse gælder bekendtgørelsens § 14
enhver form for telekommunikation i forbindelse med be-
handling af personoplysninger, for eksempel forsendelse af
oplysninger med telefax eller ekstern e-post, etablering af
terminaladgang ved opkaldsmodem, adgang til oplysninger
via myndighedens hjemmeside og etablering af internetad-
gang fra arbejdspladser på myndighedens interne net.
De særlige sikkerhedsforanstaltninger skal træffes efter
myndighedens vurdering af sikkerhedsrisici i det konkrete
tilfælde, herunder med hensyntagen til karakteren af de om-
14
handlede oplysninger. Ved digital kommunikation til og fra
de myndigheder, som er omfattet af dette lovforslag, vil reg-
lerne i persondataloven kunne indebære, at der skal ske
kryptering eller lignende af meddelelser, der indeholder per-
sonoplysninger, så uvedkommende ikke kan læse indholdet
af meddelelsen.
Endvidere skal der ved brug af eksempelvis NemID, digi-
tal signatur eller lignende gives sikkerhed for afsenders og
modtagers identitet (autenticitet) og for, at meddelelsen ikke
er blevet ændret undervejs (integritet).
Lovforslaget ændrer ikke herved.
4. Lovforslagets hovedindhold
4.1 Lovforslagets udformning
For at kunne pålægge borgerne og virksomhederne pligt
til at anvende digitale selvbetjeningsløsninger ved ansøgnin-
ger, anmeldelser, indberetninger mv. til det offentlige, skal
dette være hjemlet i lov.
Lovforslaget lægger sig op ad det koncept og den frem-
gangsmåde, der blev vedtaget med lov nr. 558 af 18. juni
2012 om overgang til obligatorisk digital selvbetjening for
borgere (første bølge) og lov nr. 622 af 12. juni 2013 om
overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere
(anden bølge).
Lovforslaget angiver de ændringer i særlovgivningen på
ressortministeriernes områder, der er nødvendige for, at der
på disse områder kan indføres krav om digital selvbetjening
i 2014. Det foreslås, at det i hver enkelt af de love, der er
omfattet, fastsættes, at det som altovervejende hovedregel
bliver obligatorisk at benytte de digitale selvbetjeningsløs-
ninger på de udvalgte områder. Konsekvensen af, at en an-
søgning, anmeldelse eller indberetning mv. ikke indgives di-
gitalt, er, at den offentlige myndighed vil afvise ansøgnin-
gen, anmeldelsen, indberetningen mv. efter behørig vejled-
ning, jf. ovenfor i afsnit 3.1 Grundlæggende forvaltningsret-
lige principper. Det foreslås, at det fastsættes direkte i love-
ne, at hvor særlige forhold gør sig gældende, vil borgeren
dog kunne ansøge, anmelde, indberette mv. på anden vis, jf.
nedenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold. Samtidig foreslås
det, at det er den offentlige myndighed, herunder kommu-
nen, der beslutter, hvilken alternativ kommunikationskanal,
der kan anvendes for ansøgninger mv., der ikke kan indgi-
ves digitalt.
Det foreslås tillige, som det kendes fra lov nr. 558 af 18.
juni 2012 om overgang til obligatorisk digital selvbetjening
for borgere (første bølge) og lov nr. 622 af 12. juni 2013 om
overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere
(anden bølge), at det tydeliggøres i loven, at den offentlige
myndighed helt ekstraordinært kan vælge at acceptere en ik-
ke-digital ansøgning, hvis der ud fra en samlet økonomisk
vurdering er klare fordele ved at modtage ansøgningen på
anden måde end digitalt. Det foreslås tillige, som tilfældet
også var på tre konkrete områder i lov nr. 622 af 12. juni
2013 om overgang til obligatorisk digital selvbetjening for
borgere (anden bølge), at give mulighed for ved afgivelse af
logiværtserklæring, også at acceptere en ikke-digital ansøg-
ning, hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at
modtage ansøgningen på anden måde end digitalt. En tilsva-
rende bestemmelse foreslås indsat i lov om Udbetaling Dan-
mark, hvorved Udbetaling Danmark kan acceptere en ikke-
digital meddelelse fra borgeren under henvisning til sagens
karakter.
Det foreslås endvidere, at statsforvaltningen skal accepte-
re en ikke-digital ansøgning efter forældreansvarsloven, hvis
det må antages at være bedst for barnet, at ansøgningen ikke
afvises. Der henvises til afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situati-
oner nedenfor.
Lovforslaget ændrer ikke på ansøgernes rettigheder eller
pligter efter anden lovgivning eller efter de love, der er om-
fattet af lovforslaget, eksempelvis borgeres ret til ydelser ef-
ter ydelseslovgivningen eller borgerens oplysningspligt efter
lovgivningen. Det er alene måden, hvorpå der skal anmel-
des, ansøges, meddeles mv., der slås fast.
Som udgangspunkt vil de digitale selvbetjeningsløsninger
skulle anvendes ved den indledende ansøgning, anmeldelse,
meddelelse mv., hvorimod efterfølgende korrespondance,
der ikke som sådan er en del af selve ansøgningen mv., mel-
lem ansøgeren og den offentlige myndighed, ikke er omfat-
tet af forslaget. Dog indføres der i medfør af lov om Udbeta-
ling Danmark krav om digital indgivelse af ændringsmedde-
lelser på det sociale område, jf. afsnit 4.4.5 nedenfor.
Det vil fremgå af de enkelte løsninger, i hvilket omfang
øvrige oplysninger og nye faktuelle forhold af betydning for
ansøgningen, herunder dokumentation og øvrige bilag, i til-
knytning til ansøgningen, anmeldelsen, indberetningen mv.
kan eller skal indgives ved anvendelse af den digitale selv-
betjeningsløsning.
Kravet om, at en ansøgning skal indgives digitalt, medfø-
rer ikke, at alle bilag til ansøgningen også kan eller skal ind-
gives digitalt. Det afhænger af lovgivningen på de enkelte
sagsområder og indretningen af de enkelte digitale selvbe-
tjeningsløsninger, om bilag til brug for en ansøgning kan el-
ler skal indsendes digitalt, herunder om de skal fremlægges i
original. Mange ansøgninger mv. forudsætter, at ansøgeren
også indsender bilag som dokumentation for sin retsstilling
mv. Oftest vil disse bilag kunne indsendes digitalt sammen
med ansøgningen. Det er forventningen, at selvbetjenings-
løsningerne indrettes, så bilag i videst mulige omfang kan
indgives ved digital selvbetjening. På nogle områder stilles
der imidlertid krav om, at bilag indsendes i original. Loven
ændrer ikke sådanne krav.
Personer, der ikke kan få den fællesoffentlige digitale sig-
natur NemID, skal tilbydes at ansøge på en anden måde end
digitalt i de tilfælde, hvor selvbetjeningsløsningen kræver
anvendelse af en digital signatur. Virksomheder uden CVR-
nummer, der ikke kan få NemID medarbejdersignatur, skal
ligeledes tilbydes at ansøge på anden måde i de tilfælde,
hvor selvbetjeningsløsningen kræver anvendelse af en Ne-
mID medarbejdersignatur.
På et enkelt område indføres hjemmel til, at ministeren
fastsætter regler om obligatorisk digital selvbetjening i be-
kendtgørelsesform. Der er tale om anmeldelse og ansøgning
15
vedrørende våben og eksplosivstoffer mv., som indgives til
politiet, der hører under Justitsministeriets ressort.
Det er forventningen, at de regler, som justitsministeren
fastsætter, i vidt omfang vil indeholde tilsvarende bestem-
melser, som på de øvrige områder omfattet af dette lovfor-
slag.
Justitsministeren vil således kunne fastsætte regler om, at
ansøgninger, anmeldelser og meddelelser, skal indgives ved
anvendelse af den digitale løsning som myndigheden stiller
til rådighed, at ansøgninger, anmeldelser og meddelelser,
der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises, at hvis
der foreligger særlige forhold, der gør, at ansøgeren mv. ik-
ke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetje-
ningsløsning, skal det tilbydes, at anmeldelsen, ansøgningen
eller meddelelsen kan indgives på anden måde end ved digi-
tal selvbetjening, at den offentlige myndighed bestemmer,
hvordan en ansøgning, anmeldelse eller en meddelelse i gi-
vet fald skal indgives, at myndigheden helt ekstraordinært
kan undlade at afvise en ansøgning, anmeldelse eller medde-
lelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der
ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at
modtage anmeldelsen, ansøgningen eller meddelelsen på an-
den måde end digitalt, og at en digital meddelelse anses for
at være kommet frem, når den er tilgængelig for den offent-
lige myndighed. Det forventes, at reglerne fastsættes, så der
pr. 1. december 2014 kan indføres obligatorisk digital selv-
betjening på Justitsministeriets område på samme tidspunkt
som for de øvrige områder omfattet af dette lovforslag.
Endvidere foreslås en bestemmelse under Miljøministeri-
ets ressort, hvorefter kommunalbestyrelserne fastsætter til-
svarende forskrifter i deres affaldsregulativer vedrørende
meddelelser om affald, således at der også på dette område
pr. 1. december 2014 indføres obligatorisk digital selvbetje-
ning.
Det slås efter det foreslåede fast, at en digital meddelelse
anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
myndigheden, som er adressat for meddelelsen, jf. nedenfor
i afsnit 4.3 Hvornår en digital meddelelse anses for at være
kommet frem.
Lovforslaget indeholder tillige forslag til ændring af lov
om Udbetaling Danmark henhørende under Ministeriet for
Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. De æn-
dringer, der forslås, er altovervejende ændringer, der skal
være med til at sikre, at de regler, der er fastsat i og i medfør
af lov om Udbetaling Danmark, følger det koncept, der gæl-
der for de øvrige serviceområder, hvor der indføres obliga-
torisk digital selvbetjening med bølgelovene. Med de fore-
slåede ændringer tages der tillige hensyn til den eksisterende
særlige opgavefordeling mellem kommunen og Udbetaling
Danmark vedrørende kommunens pligt til at yde vejledning
og bistand til borgere, der ikke er it-parate, og borgere med
særlige behov, der skal søge om ydelser eller give besked
om ændringer til Udbetaling Danmark. Der henvises til af-
snit 4.4.5.7 Ændringer i lov om Udbetaling Danmark.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. december 2014.
Kravet om anvendelse af de digitale løsninger, som myndig-
hederne stiller til rådighed, indføres således pr. den 1. de-
cember 2014. Ligeledes skal de digitale løsninger være klar
til at blive taget i brug på dette tidspunkt.
4.2 Generelt for obligatorisk digital selvbetjening
Det foreslås, at ansøgninger, anmeldelser, meddelelser
mv. som udgangspunkt ikke længere kan indgives eller sen-
des til myndigheden på papir, telefonisk eller ved personligt
fremmøde, men alene kan foregå digitalt ved brug af de
selvbetjeningsløsninger, som de pågældende offentlige myn-
digheder stiller til rådighed. Den primære kommunikations-
kanal bliver efter det foreslåede de digitale selvbetjenings-
løsninger, som den offentlige myndighed, herunder kommu-
nen, stiller til rådighed.
4.2.1 Information
Borgerne skal kende de digitale muligheder og være tryg-
ge ved, at det er en god og sikker måde at kommunikere
med det offentlige på. Det forudsættes, at de relevante myn-
digheder kommunikerer dette til borgerne
Et af hovedbudskaberne kan blandt andet være, at det er
trygt og sikkert at kommunikere digitalt med det offentlige.
Der vil også kunne orienteres om, hvilke områder der efter-
hånden overgår til at være obligatorisk digitale, efterhånden
som dette sker. Det er væsentligt at formidle, at borger.dk
tilbyder borgerne adgang til selvbetjeningsløsninger, det of-
fentliges oplysninger om borgerne og til borgerens digitale
postkasse. Samtidig vil der kunne oplyses om, at der er mu-
lighed for at få hjælp til at anvende de digitale løsninger ved
telefonisk henvendelse eller personligt fremmøde i borger-
servicecentrene og på bibliotekerne.
Den enkelte offentlige myndighed vil skulle forestå kom-
munikationen på sit eget område, således at informationen
målrettes den berørte gruppe af borgere og på den måde,
som efter den enkelte myndigheds vurdering er mest hen-
sigtsmæssig. Den offentlige myndighed vil eksempelvis
kunne informere borgeren ved at lægge information herom
ud på sin hjemmeside eller informere relevante grupper i
borgerservicecentret eller i anden relevant sammenhæng.
Der vil også foregå koordinering af kommunikationen på
tværs hos myndighederne og blive genbrugt kampagnemate-
rialer og lignende for at opnå større effekt med færre res-
sourcer.
I fællesoffentligt regi igangsættes fælles kommunikations-
indsatser i henhold til den fællesoffentlige digitaliserings-
strategi.
Der blev i forbindelse med indførelse af første og anden
bølge af obligatorisk digital selvbetjening gennemført en
række konkrete tiltag for at skabe opmærksomhed omkring
overgangen til digital kommunikation hos den brede befolk-
ning, i medierne og hos myndigheder m.fl. En tilsvarende
række af tiltag vil blive gennemført med indførelse af tredje
bølge af obligatorisk digital selvbetjening.
For så vidt angår information til virksomheder henvises til
afsnit 4.2.7 Obligatorisk digital selvbetjening for virksomhe-
der.
16
4.2.2 Hjælp og vejledning
Det skal sikres, at der er den tilstrækkelige hjælp til de
borgere, som ikke kan eller har svært ved at bruge de digita-
le kanaler. Borgere, som er forhindrede i at kommunikere
digitalt med det offentlige, skal fortsat have mulighed for at
foretage ansøgninger, anmeldelser, meddelelser mv. på an-
den vis, jf. nedenfor under afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
Det forudsættes, at de relevante myndigheder sikrer, at de
digitale selvbetjeningsløsninger er brugervenlige og tilgæn-
gelige, så stadigt flere borgere kan anvende og bliver fortro-
lige med anvendelsen af de digitale løsninger. Digitalise-
ringsstyrelsen følger op på i hvilket omfang, myndigheder-
nes løsninger lever op til kravene for obligatorisk digital
selvbetjening.
Nogle borgere har behov for hjælp til at komme i gang
med for eksempel at anvende NemID, borger.dk eller en be-
stemt selvbetjeningsløsning.
Det foreslås, at borgerne ligesom i dag kan henvende sig
og få hjælp og vejledning hos de relevante offentlige myn-
digheder, i borgerservicecentre mv., hvor borgerne som hid-
til vil kunne ringe eller møde op i åbningstiden for at få
hjælp og vejledning til korrekt udfyldelse og anvendelse af
den selvbetjeningsløsning, som myndigheden stiller til rå-
dighed. Allerede i dag er der således borgere, der får hjælp
til at ansøge, anmelde, indberette mv., uanset om dette er
ved udfyldelse af en blanket eller en mere digitalt baseret
løsning. På tilsvarende vis er det forventningen, at der vil
være borgere, som vil have behov for hjælp til at bruge digi-
tal selvbetjening.
Andre institutioner som for eksempel bibliotekerne tilby-
der også borgerne hjælp til digital selvbetjening. De kom-
munale borgerservicecentre og eksempelvis bibliotekerne
tilbyder adgang til computere eller lignende digitale platfor-
me samt medarbejdere, der kan hjælpe borgerne med de di-
gitale løsninger. På den måde bliver også de mindre it-kyn-
dige borgere efterhånden mere digitalt selvhjulpne. På det
statslige område kan borgeren, alt efter hvilken ansøgning,
anmeldelse, meddelelse mv., der er tale om, tillige henvende
sig eksempelvis på den lokale politistation eller statsforvalt-
ningen, der, som tilfældet er i dag, giver den fornødne hjælp
og vejledning til borgerne vedrørende ansøgning, anmeldel-
se, meddelelse mv. på myndighedens fagområde. Borger.dk
tilbyder i dag telefonisk vejledning på 1881.
Hjælp til digital selvbetjening ligger i forlængelse af den
almindelige vejledningsopgave overfor borgerne, som såvel
de statslige myndigheder som de kommunale borgerservice-
centre varetager. De offentlige myndigheder har pligt til at
hjælpe og vejlede borgerne inden for de opgaveområder,
som den pågældende myndighed har ansvaret for. De offent-
lige myndigheder er således fortsat underlagt den sædvanli-
ge vejledningspligt samt pligt til i givet fald at henvise en
borger til rette myndighed, jf. forvaltningsloven § 7.
I kommuner, frivillige organisationer og oplysningsfor-
bund foregår der en række aktiviteter i såvel offentligt som
privat regi, som støtter op om borgernes behov for hjælp og
kompetencer. Heriblandt kan nævnes kommunernes om-
kring 7.000 Digitale Ambassadører, Ældre Sagens telefon-
service med hjælp til brug af it og datastuer med it-undervis-
ning af ældre samt bibliotekernes åbne it-caféer, én-til-én
vejledning og holdundervisning, oplysningsforbundenes it-
undervisning og it-hjælp til beboerne i almene boligforenin-
ger baseret på boligsociale medarbejdere og frivillige kræft-
er.
Digitaliseringsstyrelsen koordinerer en central indsats, der
understøtter de relevante organisationers indsats (Lær mere
om it-netværket). Via netværket stilles relevant undervis-
ningsmateriale til rådighed, herunder om NemID og bor-
ger.dk. Derudover koordinerer Digitaliseringsstyrelsen bibli-
otekers, datastuers og andre it-undervisningssteders delta-
gelse i landsdækkende kampagner med det formål at gøre
flere ikke-digitale borgere digitale.
I forbindelse med første bølge af digital selvbetjening er
der udarbejdet videoguides og trin-for-trin vejledninger til
selvbetjeningsløsningerne, som præsenteres på borger.dk,
når borgeren tilgår den relevante selvbetjeningsløsning.
Desuden ligger der på borger.dk en kort introduktionsfilm
om overgangen til obligatorisk digital kommunikation, som
primært henvender sig til dårlige læsere, eksempelvis læse-
svage, ordblinde, kognitivt handicappede mv. Yderligere
bliver der løbende udarbejdet videoguides, ligesom der er
udviklet og fortsat bliver udviklet flere trin-for-trin vejled-
ninger for de relevante selvbetjeningsløsninger i anden bøl-
ge. Tilsvarende tiltag forventes, hvor det er relevant for tred-
je bølge.
Derudover har regeringen sammen med forligspartierne
bag satspuljen afsat 28 mio. kroner til at styrke de digitale
færdigheder blandt ældre med begrænsede eller ingen it-for-
udsætninger samt blandt socialt udsatte borgere i perioden
2012 til 2015. Midlerne er blevet tildelt projekter til fremme
af udsatte og ældre borgeres it-kompetencer og evner til at
kommunikere digitalt med det offentlige i kommuner såvel
som i deres sociale netværk og er dermed blandt andet med
til at bryde social isolation.
Det er hensigten, at borgerne fortsat skal tilbydes hjælp
således, at det eksempelvis vil kunne være muligt for en
borger, der ikke selv har en PC eller lignende digital plat-
form, at møde op på borgerservice eller det lokale bibliotek
og her udfylde en ansøgning om skilsmisse eller separation
digitalt på den offentlige myndigheds PC eller lignende digi-
tale platform.
Det vil eksempelvis også være muligt for en borger, der
ikke er it-kyndig, at møde op og få en medarbejder til at
hjælpe med at udfylde en anmeldelse af et byggearbejde ved
en PC eller lignende digital platform hos den offentlige
myndighed.
Endnu et eksempel på, hvilken hjælp, der vil kunne tilby-
des, er, hvor en borger hjemmefra er i færd med at anmode
om lån til beboerindskud, men bliver i tvivl om, hvordan et
punkt i udfyldelsen skal forstås. Hvis der ikke er tilstrække-
lig elektronisk hjælp at hente på kommunens hjemmeside,
vil borgeren kunne ringe til kommunen og få telefonisk
hjælp til selv at færdigudfylde den digitale anmodning.
17
For så vidt angår hjælp og vejledning til virksomheder
henvises til afsnit 4.2.7 Obligatorisk digital selvbetjening
for virksomheder.
4.2.3 Særlige forhold
Anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger er emne-
mæssigt afgrænset og ofte også tidsmæssigt afgrænset. Det
er derfor, som det fremgår ovenfor, forventningen, at den
enkelte borger, som det er i dag, vil kunne kontakte den re-
levante offentlige myndighed for at få hjælp til at gennemfø-
re en ansøgning, anmeldelse, meddelelse mv. Eksempelvis
vil det for de fleste borgere dreje sig om enkelte gange, at de
står i den situation, at de skal adoptere og dermed indgive
ansøgning om adoption.
På de sociale ydelsesområder, der henhører under Udbeta-
ling Danmarks administration, er der dog ofte tale om om-
fattende eller længerevarende ansøgnings- og sagsforløb.
Der henvises nærmer til beskrivelsen af disse områder ne-
denfor under afsnit 4.4.5.6 og 4.4.5.7.
For dem, som ikke kan bruge de digitale løsninger, vil det
også i fremtiden være muligt at få betjening på anden vis og
om nødvendigt få mulighed for at ansøge, anmelde, indbe-
rette mv. på en anden måde end digitalt.
Det foreslås, at når der konkret foreligger særlige forhold,
der indebærer, at borgeren ikke kan eller ikke må forventes
at kunne ansøge digitalt, skal den relevante offentlige myn-
dighed anvise borgeren en anden måde at ansøge, anmelde
eller indberette på end digitalt. Dette indebærer, at den of-
fentlige myndighed skal fravige kravet om digital selvbetje-
ning for borgere, der enten ikke kan eller må forventes ikke
at kunne kommunikere digitalt med det offentlige, herunder
personer som ikke forventes at kunne benytte en digital
selvbetjeningsløsning.
Det vil bero på en konkret vurdering fra henvendelse til
henvendelse, hvilken hjælp den enkelte borger vurderes at
have brug for. Det forudsættes, at myndighederne, som
nævnt, fortsat lever op til de forvaltningsretlige og øvrige
lovgivningsmæssige krav, der stilles til offentlig forvaltning,
herunder vejledningsforpligtelsen og kravet om at oplyse
sagen. Den offentlige myndighed vil tillige skulle informere
borgeren om borgerens muligheder for at søge på anden vis,
når der foreligger særlige forhold, eller om muligheden for
at lade andre ansøge via fuldmagt.
På det statslige område, som på det kommunale, vil det,
som tilfældet er i dag, være den offentlige myndighed, der
har ansvaret for det pågældende opgaveområde, og som skal
modtage og behandle en ansøgning, anmeldelse, meddelelse
mv., der træffer afgørelse om at afvise ikke-digitale ansøg-
ninger. Den offentlige myndighed vurderer tillige, om der
foreligger særlige forhold, der gør, at borgerne ikke må for-
ventes at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning
og tilbyder i givet fald borgeren en anden måde at ansøge,
anmelde eller indberette på.
Hvis den offentlige myndighed afviser en borger, der ikke
ansøger digitalt, kan myndigheden henvise til, at ansøgnin-
ger skal indgives digitalt. Hvis borgeren fortsat mener, at
borgeren ikke skal eller kan ansøge digitalt, må myndighe-
den afklare, om der kan foreligge særlige forhold, der gør, at
borgeren må forventes ikke at kunne anvende den digitale
selvbetjeningsløsning, så borgeren kan søge på anden vis.
Det er den offentlige myndighed, der ud fra et konkret skøn
vurderer, om der foreligger særlige forhold. Der skal i den
forbindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne
evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventu-
elle problemer med at søge om hjælp, ligesom medarbejde-
ren hos myndigheden, på borgerservicecenteret eller på bib-
lioteket ud fra en helhedsvurdering af borgeren må bedøm-
me, om borgeren vil kunne ansøge digitalt efter modtagelse
af hjælp hertil. Det lægges til grund, at en vurdering af, om
der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren skal til-
bydes at ansøge på anden måde end digitalt, vil kunne fore-
tages ved myndighedens umiddelbare kontakt med borge-
ren. Dette vil således som udgangspunkt kunne ske uden
yderligere undersøgelser.
Muligheden for at ansøge, anmelde, indberette mv. på en
anden måde end ved digital selvbetjening skal imødekomme
borgere med særlige behov. Der kan for eksempel være tale
om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fysisk
funktionsnedsættelse og demens.
Borgere med særlige behov kan for eksempel også være
borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt ud-
satte borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse, bor-
gere med sprogvanskeligheder mv. Der foreligger særlige
forhold for disse borgere, hvis hjælp eller medbetjening fra
den offentlige myndigheds side konkret vurderes ikke at væ-
re en egnet løsning til at muliggøre digital ansøgning, an-
meldelse eller indberetning mv. I visse tilfælde vil den of-
fentlige myndighed umiddelbart kunne vurdere, at borgerne
ikke vil kunne ansøge digitalt, uden at myndigheden først
har forsøgt medbetjening. Der vil således kunne være tale
om, at der foreligger særlige forhold for nogle af de borgere,
der har særlige behov, der gør, at borgeren ikke kan ansøge
digitalt. Tilsvarende vil der også være borgere fra de nævnte
grupper, der kan ansøge digitalt, eventuelt efter medhjælp,
og derfor skal ansøge digitalt.
Et eksempel på, hvor der kan foreligge særlige forhold,
der gør, at borgeren ikke kan ansøge digitalt, er, hvor en
gangbesværet uden PC eller uden digitale kundskaber hen-
vender sig telefonisk til personregisterføreren for at blive
undtaget fra at anmelde en aftale om forældremyndighed di-
gitalt. Et andet eksempel kunne være en 80-årig borger, der
skal give en meddelelse til kommunen om afhentning af af-
fald, men som aldrig har stiftet bekendtskab med it, og som
ikke ser sig i stand til at erhverve sig NemID.
Særlige forhold vil eksempelvis foreligge, hvor en socialt
udsat borger ikke selv kan ansøge digitalt, og det ikke giver
mening at forlange, at borgeren henvender sig eksempelvis
på borgerservice eller biblioteket for at få hjælp til digital
ansøgning. Særlige forhold kan tillige foreligge, hvor en
borger er indsat i fængsel eller institutionsanbragt og af den
grund ikke har adgang til en computer eller lignende digital
platform, hvorfor borgeren ikke kan ansøge digitalt. Der vil
være situationer, hvor det er de sociale myndigheder, sags-
18
behandlere eller andre, der, som tilfældet er i dag, sørger for,
at borgeren alligevel får søgt på anden vis eksempelvis tele-
fonisk, ved personligt fremmøde eller skriftligt i et fysisk
dokument.
Også hvor der er tale om borgere med store sprogvanske-
ligheder, herunder borgere, der ikke behersker dansk eller
andet sprog, der anvendes i selvbetjeningsløsningen, eller
svær ordblindhed, kan den offentlige myndighed i det enkel-
te tilfælde vurdere, at der foreligger særlige forhold, der gør,
at en anden kommunikationskanal end den digitale er bedst
egnet.
Endnu et eksempel på, hvor særlige forhold gør sig gæl-
dende, er, hvor der ved selvbetjeningsløsningen forudsættes
anvendelse af personnummer eller NemID, og borgeren ikke
har et personnummer eller ikke kan få udstedt NemID.
Forudsætningerne for at få offentlig digital signatur (ek-
sempelvis NemID) er, at borgeren er over 15 år, at borgeren
har et dansk personnummer, og at borgeren kan legitimere
sig fyldestgørende.
Personer uden et personnummer kan ikke få NemID. I dis-
se tilfælde kan borgeren ikke anvende de digitale selvbetje-
ningsløsninger, hvor denne identifikation kræves. Dette gør
sig eksempelvis gældende, når en udenlandsk mand ønsker
at anmode statsforvaltningen om en afgørelse om forældre-
myndighed over et barn, der bor i Danmark, og han ikke har
et personnummer.
For så vidt angår en borger, der ikke er registret i CPR
med bopæl eller fast opholdssted i Danmark, herunder en
hjemløs eller en borger bosat i udlandet, stilles der særlige
identifikationskrav, der kan vanskeliggøre erhvervelse af
NemID. En sådan borger vil derfor som udgangspunkt ikke
kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning og skal,
hvor det er relevant, betjenes på anden vis. Hvis borgeren al-
ligevel har fået anskaffet sig NemID, eksempelvis ved per-
sonligt fremmøde i borgerservice eller via en dansk ambas-
sade i udlandet, vil borgeren skulle ansøge digitalt.
Hvis en borger ikke har, men kan få udstedt NemID, og
dette er en forudsætning for anvendelse af den konkrete di-
gitale selvbetjeningsløsning, foreslås det, at den offentlige
myndighed skal anmode borgeren om at anskaffe sig Ne-
mID. Hvis den offentlige myndighed vurderer, at der fore-
ligger særlige forhold, kan myndigheden vælge ikke at kræ-
ve anskaffelse af NemID, men lade borgeren ansøge på an-
den vis. Der henvises til bemærkningerne nedenfor i afsnit
4.2.5 Identifikation af borgeren.
Der kan på de enkelte sagsområder foreligge særlige for-
hold, der er specielle for det enkelte sagsområde. Der henvi-
ses til beskrivelserne af de enkelte forslag nedenfor for un-
der afsnit 4.4 De konkrete områder omfattet af lovforslaget.
Det er den offentlige myndighed, der i de konkrete tilfæl-
de foretager en vurdering af, om der foreligger særlige for-
hold. Hvis den offentlige myndighed finder, at der foreligger
særlige forhold, skal den offentlige myndighed tilbyde bor-
geren en anden måde at ansøge, anmelde eller indberette på.
Finder den offentlige myndighed, at der ikke foreligger sær-
lige forhold, vil borgeren være henvist til at ansøge, anmel-
de eller indberette digitalt. Indgives ansøgningen alligevel
ikke digitalt, vil myndigheden skulle afvise ansøgningen el-
ler meddelelsen.
Der kan være forskel fra område til område på, hvor om-
fattende en ansøgning, anmeldelse eller indberetning er,
hvorfor der også vil være forskel på, hvornår en henvendelse
kan håndteres ved hjælp eller medbetjening fra en medarbej-
der, og hvornår en borger henvises til at ansøge på anden
vis. Den offentlige myndighed vil i en lang række tilfælde
kunne udfylde en ansøgning, anmeldelse eller indberetning
digitalt sammen med borgere, der ikke selv kan. Det er såle-
des hensigten, at den offentlige myndighed i den konkrete
situation ved henvendelse fra en borger gør et forsøg på at
guide borgeren til digital selvbetjening.
Hvor der foreligger særlige forhold, er det den offentlige
myndighed, der beslutter på hvilken måde, ansøgningen, an-
meldelse, indberetningen mv. i givet fald skal indgives. An-
søgning på en anden måde kan for eksempel indebære tele-
fonisk eller personlig betjening, anvendelse af blanketter el-
ler anden skriftlig eller digital kommunikation. Personlig el-
ler telefonisk betjening forudsættes som i dag at foregå i den
almindelige åbningstid hos den offentlige myndighed, her-
under på borgerservice og bibliotekerne. Den offentlige
myndighed vil ved anvisning af alternativ kommunikations-
kanal skulle tage hensyn til den enkelte borgers vanskelighe-
der, herunder årsagen til at borgeren ikke kan ansøge digi-
talt. FN’s Handicapkonvention indebærer blandt andet, at
hvor kravet om digital selvbetjening fraviges, skal den of-
fentlige myndighed træffe passende foranstaltninger til at
sikre, at borgere med handicap kan kommunikere med det
offentlige. Ifølge FN’s Handicapkonvention er en person
med handicap defineret som personer med langvarig fysisk,
psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse.
Loven vil skulle administreres, så konventionen såvel som
øvrig lovgivning overholdes.
I forhold til sager på Udbetaling Danmarks sagsområde er
der fastsat en opgavefordeling, hvorefter kommunen skal
yde hjælp og vejledning til borgerne, selvom om ansøgnin-
ger og meddelelser skal indgives til Udbetaling Danmark.
Som konsekvens heraf foreslås det, at det er kommunen, der
træffer afgørelse om, hvorvidt der foreligger særlige for-
hold, som gør, at borgeren kan indgive ansøgninger og med-
delelser mv. til Udbetaling Danmark på anden vis end ved
digital selvbetjening. Der henvises til beskrivelsen nedenfor
i afsnit 4.4.5.7 om Ændringer i lov om Udbetaling Dan-
mark.
Borgerne vil som i dag have mulighed for at give fuld-
magt til en anden person til at anvende en konkret digital
løsning eller til at henvende sig digitalt til myndigheden på
vegne af borgeren. I de tilfælde, hvor den digitale selvbetje-
ningsløsning endnu ikke muliggør at afgive eller anvende en
fuldmagt digitalt, må afgivelsen af fuldmagten og eventuelt
selve ansøgningen, anmeldelsen eller indberetningen mv.
ske på anden måde, jf. ovenfor under afsnit 3.1 Grundlæg-
gende forvaltningsretlige principper om den digitale partsre-
præsentationsløsning. De sædvanlige muligheder for anven-
delse af fuldmagt finder således fortsat anvendelse.
19
For så vidt angår virksomheders mulighed for at blive
undtaget fra obligatorisk digital selvbetjening henvises til
afsnit 4.2.7 Obligatorisk digital selvbetjening for virksomhe-
der.
4.2.4 Ekstraordinære situationer
Udover særlige forhold hos borgeren kan der også fore-
komme helt ekstraordinære situationer, hvor omstændighe-
derne ved ansøgningen eller den offentlige myndigheds for-
hold gør, at der ikke skal ansøges digitalt, fordi den offentli-
ge myndighed vurderer, at det samlet set vil være mest ef-
fektivt at fravige kravet om digital selvbetjening. Mulighe-
den for at undlade at afvise ansøgninger, anmeldelser, med-
delelser mv., der ikke er indgivet ved digital selvbetjening,
skal imødekomme, at der helt ekstraordinært kan være situa-
tioner, hvor det ud fra en samlet økonomisk vurdering kan
være mere hensigtsmæssigt for den offentlige myndighed at
behandle en ansøgning, selvom den ikke indgives ved digi-
tal selvbetjening.
Der kan eksempelvis være tale om, at kommunens digitale
selvbetjeningssystem ikke er indrettet til at håndtere en be-
stemt situation. For eksempel kan der være tale om, at der
ved en særlig ansøgningssituation stilles krav om to under-
skrifter, eller der kan være tale om, at borgeren, som nævnt
ovenfor, ønsker at give fuldmagt til en anden, og selvbetje-
ningsløsningen ikke er indrettet til at håndtere dette. Tilsva-
rende vil den offentlige myndighed eksempelvis kunne anvi-
se borgeren en anden måde at ansøge på, hvis deres selvbe-
tjeningssystem er ude af drift. Der kan også være tale om,
tilfælde, hvor krav om digital selvbetjening indebærer en
uforholdsmæssigt omkostningskrævende omlægning af den
offentlige myndigheds selvbetjeningssystemer for at imøde-
gå særlige situationer.
På området for afgivelse af logiværtserklæring, jf. lovfor-
slagets § 15, nr. 1, er der tale om, at det ikke er borgeren,
der ønsker at ansøge om noget eller afgive oplysninger, men
myndigheden eller samfundet mere overordnet, der har ho-
vedinteressen i, at en oplysning bliver indgivet. Det er såle-
des afgørende for vedligeholdelse af et korrekt udvisende
CPR, at oplysningerne fra logiværten registreres.
På det sociale område er der en væsentlig offentlig inte-
resse i, at ydelser udbetales på et korrekt retligt og faktuelt
grundlag til de borgere, der efter loven har ret til ydelsen, jf.
lovforslagets § 12. Når borgeren er tilkendt en ydelse, har
borgeren pligt til at oplyse myndigheden om ændringer, der
har betydning for den modtagne hjælp. Myndigheden har så-
ledes en interesse i, at oplysninger fra borgeren bliver indgi-
vet, idet det er afgørende for korrekt udbetaling af ydelsen.
Det foreslås derfor, som tilfældet også var i lov nr. 622 af
12. juni 2013 om overgang til obligatorisk digital selvbetje-
ning for borgere (anden bølge), at indføre en yderligere mu-
lighed for, at myndigheden kan acceptere en ikke-digital er-
klæring fra logiværten, hvis myndigheden vurderer, at op-
lysningen ikke vil blive indgivet digitalt. Det foreslås ligele-
des, at Udbetaling Danmark kan acceptere en ikke-digital
meddelelse fra borgen, hvis Udbetaling Danmark vurderer,
at det kan blive afgørende for en korrekt udbetaling til bor-
geren. På disse områder foreslås det derfor, at myndigheden
kan komme frem til, at det efter sagens karakter er hensigts-
mæssigt at modtage oplysningerne på anden måde end digi-
talt.
På området for sager om anmeldelse af og ansøgning om
forældremyndighed, barnets bopæl, samvær mv., jf. lovfor-
slagets § 5, er der særlige hensyn at tage til andre end ansø-
geren selv. Det foreslås, derfor på dette område at indføre, at
myndigheden skal tage hensyn til barnets bedste i sager om
anmeldelse af og ansøgning om forældremyndighed, barnets
bopæl, samvær mv.
Der henvises til beskrivelsen af disse områder nedenfor
under afsnit 4.4 De konkrete områder omfattet af lovforsla-
get.
Muligheden for at undlade at afvise ikke-digitale ansøg-
ninger forudsættes ikke brugt til generelt at udskyde imple-
menteringen af selvbetjeningsløsninger omfattet af bølge 3.
Eksempelvis vil den offentlige myndighed på de områder,
hvor der for hovedparten af ansøgningerne kræves flere un-
derskrifter eller identifikation af flere ansøgere ved en an-
søgning, skulle sikre, at selvbetjeningsløsningen indrettes,
så dette er muligt. Bestemmelsen forudsættes endvidere ikke
brugt til at fravige borgernes mulighed for at få hjælp til di-
gital selvbetjening.
For så vidt angår ekstraordinære situationer i relation til
virksomheder henvises til afsnit 4.2.7 Obligatorisk digital
selvbetjening for virksomheder.
4.2.5 Identifikation af borgeren
Det forudsættes, at de digitale systemer, som de offentlige
myndigheder stiller til rådighed for ansøgning, anmeldelse,
meddelelse mv. indrettes på en sådan måde, at den offentli-
ge myndighed kan identificere, hvem der har indgivet an-
søgningen, anmeldelsen eller indberetningen.
På langt hovedparten af områderne må det forventes, at
der stilles krav om anvendelse af en sikker identifikation af
borgeren i form af den nødvendige digitale signatur som ek-
sempelvis NemID eller en digitale signaturer med et sikker-
hedsniveau svarende til OCES-standarden eller højere, og
som er teknisk kompatible med OCES.
Ved anvendelse af digital signatur skal der skal være tale
om en digital signatur baseret på den til enhver tid gældende
OCES-standard, som er fastlagt i certifikatpolitik for OCES-
personcertifikater og certifikatpolitik for OCES-medarbej-
dercertifikater, såsom NemID.
Det blev tilbage i 2002 besluttet at etablere en offentlig
standard for digital signatur med et højt sikkerhedsniveau til
anvendelse i den offentlige sektor. OCES-standarden – Of-
fentlige Certifikater til Elektronisk Service er udarbejdet af
det tidligere IT- og Telestyrelsen, nu Digitaliseringsstyrel-
sen, og fremgår af en såkaldt OCES-certifikatpolitik. OCES-
standarden er siden blevet udpeget til at være en af de syv
standarder, der blev gjort obligatoriske ved folketingsbeslut-
ning B103.
Forudsætningen for at kunne udstede digitale signaturer
efter OCES-standarden er, at udsteder har indgået aftale
20
med Digitaliseringsstyrelsen blandt andet om at overholde
OCES-certifikatpolitikken og underlægge sig Digitalise-
ringsstyrelsens tilsyn.
Erhvervelse af den offentlige digitale signatur NemID for-
udsætter, at borgeren er over 15 år, har et personnummer, og
at dette kan verificeres i CPR.
Herudover kræver det, at borgeren kan opfylde legitime-
ringsreglerne for at få NemID. Borgeren skal således kunne
legitimere sig ved brug af billedlegitimation i forbindelse
med fysisk fremmøde, ved anvendelse af pas eller kørekort-
nummer kombineret med fremsendelse af nøglekort til fol-
keregisteradressen i forbindelse med online bestilling eller
ved fysisk fremmøde uden billedlegitimation, hvor der i ste-
det skal fremvises to sekundære legitimationsdokumenter
(for eksempel dåbsattest, sygesikringsbevis, forskudsopgø-
relse, selvangivelse eller dokumentation for udbetaling af
offentlig ydelse). I alle tilfælde, hvor der ikke fremvises bil-
ledlegitimation, skal det fysiske fremmøde kombineres med
fremsendelse af nøglekort til folkeregisteradressen.
Der er lavet særlige bestillingsflow for danskere uden fast
bopæl i Danmark (udenlandsdanskere) og borgere med nav-
ne- og adressebeskyttelse. Disse skal altid møde fysisk frem
enten på en dansk repræsentation i udlandet eller et borger-
servicekontor for at afhente deres midlertidige adgangskode,
idet denne ikke kan sendes til folkeregisteradressen. Dette
fordrer dog pas henholdsvis billedlegitimation eventuelt i
kombination med andet bevis for personnummer.
Lov om Det Centrale Personregister er delvist sat i kraft
for Grønland, jf. bemærkningerne til § 19. En borger, der
bor i Grønland, er derfor i besiddelse af et dansk person-
nummer og kan få NemID både online og ved personligt
fremmøde i en grønlandsk kommune. Derimod er loven ikke
sat i kraft for Færøerne, og en borger, der bor på Færøerne,
har således som udgangspunkt ikke et dansk personnummer.
For færinge gælder, som for alle andre, at NemID kun kan
udstedes, hvis borgeren har et dansk personnummer.
Der kan være enkelte borgere, der ikke kan få NemID, ek-
sempelvis fordi de ikke kan leve op til legitimeringsreglerne
- det kunne være hjemløse uden billedlegitimation - eller
fordi de ikke er i stand til at betjene en computer på grund af
særlige forhold som eksempelvis handicap eller lignende.
Det vil typisk være indretningen af den digitale selvbetje-
ningsløsning, som stilles til rådighed på det enkelte område,
der afgør, om det forudsættes, at der anvendes NemID eller
ej ved anvendelse af selvbetjeningsløsningen.
Personer, der ikke har et personnummer, herunder visse
udlændinge, vil ikke kunne få NemID.
Det kan give visse udfordringer i administrationen af selv-
betjeningsløsninger i tilfælde af, at en borger ikke har eller
ikke anvender NemID, herunder hvis borgeren ikke kan få
udstedt NemID, jf. ovenfor under afsnit 4.2.3 Særlige for-
hold.
For så vidt angår identifikation af virksomheder henvises
til afsnit 4.2.7 Obligatorisk digital selvbetjening for virk-
somheder
4.2.6 Infrastruktur og tekniske løsninger
Den digitale løsning, som offentlige myndigheder stiller
til rådighed for borgere, vil typisk være en selvbetjenings-
løsning på myndighedens hjemmeside, som tillige kan tilgås
via den fællesoffentlige borgerportal borger.dk.
Borger.dk skal fortsat være den overordnede indgang til
digital selvbetjening for borgere. Der vil derfor skulle ske en
løbende videreudvikling af funktionalitet og brugervenlig-
hed.
Samtidig skal den centrale infrastruktur (NemID, Nem-
Log-in, NemSMS, Borger.dk, digital post og fjernprint) væ-
re sikker for borgerne at anvende, hvilket forudsætter drift
og vedligeholdelse af den centrale infrastruktur.
Det forudsættes, at de relevante myndigheder sikrer, at de
digitale selvbetjeningsløsninger er brugervenlige og tilgæn-
gelige, så stadig flere borgere kan anvende og blive fortroli-
ge med anvendelsen af de digitale løsninger. Løsningerne
skal leve op til fællesoffentlige standarder for it-løsninger,
hvor disse er fastsat, herunder de fællesoffentlige tilgænge-
lighedsstandarder, som eksempelvis WCAG. Det vil endvi-
dere blive nødvendigt med lokal implementering, herunder
udvikling og tilretning af systemer og lokale arbejdsgange.
Som led i udmøntningen af den fællesoffentlige digitalise-
ringsstrategi (2011-2015) er der i regi af Digitaliseringssty-
relsen i april 2013 udarbejdet en udviklingsvejledning for
velfungerende selvbetjeningsløsninger. Vejledningen inde-
holder 24 minimumskrav til brugervenlighed og tilgængelig-
hed i offentlige selvbetjeningsløsninger.
Formålet med vejledning er at understøtte implementerin-
gen af brugervenlige og tilgængelige offentlige selvbetje-
ningsløsninger. Vejledningen samler en række krav og an-
befalinger til udviklingen af digital selvbetjening i det of-
fentlige. På en række af de områder, som vejledningen berø-
rer, er der tidligere truffet politiske aftaler om at overholde
en række fællesoffentlige krav i udviklingen af selvbetje-
ningsløsninger, herunder eksempelvis i aftalen om kommu-
nernes og regionernes økonomi 2013. Det betyder blandt an-
det, at alle selvbetjeningsløsninger, der gøres obligatoriske i
den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 skal
leve op til alle krav i udviklingsvejledningen vedr. bruger-
venlighed og tilgængelighed. Det er hensigten løbende at
revidere vejledningen.
For så vidt angår virksomheder henvises til afsnit 4.2.7
Obligatorisk digital selvbetjening for virksomheder.
4.2.7 Obligatorisk digital selvbetjening for virksomheder
På nogle af de lovområder, som er omfattet af lovforsla-
get, kan ansøgninger, anmeldelser, anmodninger mv. indgi-
ves af såvel borgere som virksomheder. De gældende regler
sondrer ikke mellem, om det er en borger eller en virksom-
hed, der indgiver ansøgning mv. til den offentlige myndig-
hed. Eksempelvis kan ansøgning om byggetilladelse, anmel-
delse af byggearbejde, meddelelser om affald, ansøgning om
råden over vej, herunder opgravning, ledningsarbejde mv.
indgives af såvel borgere som virksomheder. På området ve-
drørende ansøgninger om anvisning af lokaler og udendørs-
21
anlæg på folkeoplysningsområdet kommer ansøgningerne
fra folkeoplysende foreninger.
Det er hensigten med lovforslaget at indføre obligatorisk
digital selvbetjening for såvel borgere som for virksomhe-
der, hvor dette er relevant. De regler, der foreslås indført,
forudsættes at gælde, uanset om det er en borger eller en
virksomhed, der indgiver ansøgningen, anmeldelsen, an-
modningen mv. med de tilpasninger, som virksomhedernes
forhold tilsiger.
Udtrykket virksomhed er i dette lovforslag anvendt bredt
om juridiske enheder (erhvervsvirksomheder, foreninger, or-
ganisationer) i modsætning til borgere.
Den centrale infrastruktur for virksomheder (NemID,
NemLog-in, NemSMS, Virk.dk og Digital Post) skal være
sikker for virksomhederne at anvende, hvilket forudsætter
drift og vedligeholdelse af den centrale infrastruktur. Virk-
somhederne skal kende de digitale muligheder og være tryg-
ge ved, at det er en god og sikker måde at kommunikere
med det offentlige på. Det forudsættes, at de relevante myn-
digheder kommunikerer dette til virksomhederne, hvor dette
er relevant, herunder på Virk.dk.
Det forudsættes, at de digitale systemer, som de offentlige
myndigheder stiller til rådighed for ansøgning, anmeldelse,
meddelelse mv. indrettes på en sådan måde, at den offentli-
ge myndighed kan identificere, hvem der har indgivet an-
søgningen, anmeldelsen eller indberetningen. På langt ho-
vedparten af områderne må det forventes, at der stilles krav
om anvendelse af en sikker identifikation af virksomheden i
form af den nødvendige digitale signatur som eksempelvis
NemID medarbejdersignatur.
For virksomheder er udgangspunktet, at virksomheder er
digitale og i stand til at anvende digital selvbetjening. Virk-
somhederne skal således anvende de digitale selvbetjenings-
løsninger, som er omfattet af dette lovforslag. Offentlige
selvbetjeningsløsninger til brug for virksomheder er tilgæn-
gelige på Virk.dk ved anvendelse af NemID medarbejder-
signatur.
Virksomheder, der har et CVR-nummer, kan få en NemID
medarbejdersignatur. Et CVR-nummer er virksomhedens
nummer i Det Centrale Virksomhedsregister. CVR-numme-
ret er en entydig nøgle til identifikation af virksomheden - i
lighed med et CPR-nummer, der er en entydig identifikation
af en borger.
En virksomhed skal være registreret i Det Centrale Virk-
somhedsregister, hvis der i lovgivningen er fastsat krav her-
om. Ifølge lovgivningen skal visse virksomhedsformer være
registreret i CVR uanset virksomhedens størrelse - det gæl-
der eksempelvis for aktie- og anpartsselskaber og erhvervs-
drivende foreninger med begrænset ansvar. Desuden skal
eksempelvis enkeltmandsvirksomheder, foreninger og orga-
nisationer være registreret i CVR, hvis de er omfattet af
skatte- og afgiftslovgivningen (hvis de er momspligtige
mv.), eller hvis krav om CVR-registrering følger af anden
lovgivning. Foreninger, som ikke er omfattet af et lovbe-
stemt krav om registrering i CVR, kan dog selv lade sig re-
gistrere på frivillig basis i CVR og derved få et CVR-num-
mer. For enkeltmandsvirksomheder, som ikke er omfattet af
et lovbestemt krav om registrering i CVR, vil der ligeledes
blive indført mulighed for frivillig registrering i CVR i løbet
af 2014. En virksomhed, som har hjemsted i udlandet, kan
være registreret i CVR i henhold til dansk lovgivning, hvis
den eksempelvis har en registreret repræsentant i Danmark.
En virksomhed, som har hjemsted på Færøerne eller i Grøn-
land, har ikke CVR-nummer, da loven om Det Centrale
Virksomhedsregister ikke er sat i kraft for Færøerne og
Grønland.
En virksomhed, der ikke har et CVR-nummer, kan ikke få
en NemID medarbejdersignatur. En virksomhed, der ikke
kan få en NemID medarbejdersignatur, skal tilbydes en an-
den måde at ansøge, anmelde, anmode mv. på end digitalt,
hvis selvbetjeningsløsningen forudsætter anvendelse af Ne-
mID medarbejdersignatur.
Endvidere vil der ikke blive stillet krav om digital selvbe-
tjening til udenlandske virksomheder mv., hvis det vil være i
strid med EU-retten eller andre internationale forpligtelser at
stille krav om anvendelse af digitale selvbetjeningsløsnin-
ger. For udenlandske virksomheder, som har hjemsted i et
EU/EØS-land, henvises til afsnit 9 om forholdet til EU-ret-
ten.
Det forhold, at en virksomhed ikke er i besiddelse af com-
puter og internetforbindelse, vil ikke berettige virksomheden
til at indgive ansøgninger, indberetninger mv. på anden vis
end digitalt. I så fald må virksomheden eksempelvis anven-
de en computer på et folkebibliotek sammen med en NemID
medarbejdersignatur tilknyttet den pågældende virksomhed,
eller virksomheden må anmode en rådgiver, eksempelvis en
advokat eller revisor, om at varetage opgaven på virksomhe-
dens vegne. Det vil således i samme omfang som hidtil være
muligt for en virksomhed at give fuldmagt til en repræsen-
tant for virksomheden, eksempelvis en advokat eller anden
rådgiver, til at foretage ansøgninger mv. på virksomhedens
vegne i overensstemmelse med forvaltningslovens regler om
partsrepræsentation som omtalt ovenfor i afsnit 3.1 Grund-
læggende forvaltningsretlige principper. Det er desuden
uden betydning, at den pågældende oplever, at den pågæl-
dendes egen computer ikke fungerer, at den pågældende har
mistet koden til sin NemID medarbejdersignatur eller ople-
ver lignende hindringer, som det er op til den pågældende at
overvinde. I så fald må den pågældende eksempelvis anven-
de en computer på et folkebibliotek eller anmode en rådgi-
ver om at varetage kommunikationen på den pågældendes
vegne. Samme principper er lagt til grund i andre lovforslag,
der indfører obligatorisk digital kommunikation på er-
hvervsområdet, eksempelvis lov nr. 1231 af 18. december
2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obliga-
torisk digital kommunikation m.v., jf. afsnit 5.2. og 5.4.2. i
de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. L 16 af 3. ok-
tober 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om
obligatorisk digital kommunikation mv.
Endvidere vil det ikke berettige en virksomhed til at ansø-
ge på anden vis end digitalt, at virksomheden er fritaget for
tilslutning til Digital Post.
22
Det vil kun helt undtagelsesvist være muligt for virksom-
heder at blive tilbudt at indgive en ansøgning eller foretage
en indberetning på anden måde end digitalt på grund af sær-
lige forhold. En virksomhed kan således helt undtagelsesvist
få tilbudt at indgive en ansøgning, indberetning mv. på an-
den måde end ved digital selvbetjening, hvis virksomhedens
ejer eller ledelsesmedlem har et handicap, der gør, at ved-
kommende ikke kan anvende den digitale selvbetjeningsløs-
ning, og der ikke er andre, der kan indgive ansøgningen eller
foretage indberetningen digitalt for virksomheden. Det sam-
me gælder, hvis en virksomheds ejer eller ledelsesmedlem
er indsat i en af kriminalforsorgens institutioner uden ad-
gang til computer med internetforbindelse, og der ikke er
andre, der kan indgive ansøgningen eller foretage indberet-
ningen digitalt for virksomheden. I begge tilfælde må for-
modningen dog være, at der er andre, der kan varetage virk-
somhedens opgaver.
For at hjælpe virksomhederne med digital indberetning
udvikles løbende hjælpeværktøjer til brugen af Virk.dk, me-
re personaliseret indhold til virksomheden samt tættere kob-
ling mellem løsninger og vejledning. Herudover tilbydes
teknisk telefonsupport til brugen af portalen, mens virksom-
hederne hjælpes af de enkelte myndigheder i forhold til det
konkrete indhold i selve selvbetjeningsløsningerne.
En mindre gruppe virksomheder har behov for personlig
hjælp ved en computer, hvorfor det er muligt at få personlig
hjælp for mindre it-parate virksomheder på folkebiblioteker
i 86 kommuner. Det gælder for eksempel hjælp til at oprette
en NemID medarbejdersignatur, tilslutning til Digital Post
og til at foretage de mest almindelige indberetninger til det
offentlige digitalt på Virk.dk. På biblioteket vil det også væ-
re muligt at få generel vejledning i brugen af de selvbetje-
ningsløsninger, der er omfattet af lovforslaget. Blandt dem,
der i dag søger hjælp på biblioteket, er der mange forenin-
ger, bogligt svage og ældre selvstændige samt mindre virk-
somheder, hvor ejeren har en anden kulturel baggrund.
De bestemmelser, hvoraf det fremgår, at myndigheden
helt ekstraordinært kan undlade at afvise en ansøgning mv.,
hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare for-
dele for myndigheden ved at modtage ansøgningen mv. på
anden måde end digitalt, gælder tillige for ansøgninger mv.,
der indgives af virksomheder.
4.3 Hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet
frem
I de foreslåede enslydende bestemmelser fastsættes det,
hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet
frem til adressaten, det vil sige til modtageren af meddelel-
sen. For meddelelser, som sendes til en offentlig myndighed
(eksempelvis kommunen), er myndigheden adressat for
meddelelsen.
Efter forslaget anses en meddelelse for at være kommet
frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig
for adressaten for meddelelsen, det vil sige fra det tidspunkt,
hvor kommunen har mulighed for at gøre sig bekendt med
indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning,
om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet
af meddelelsen.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for en myn-
dighed på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle el-
ler læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive regi-
streret automatisk i modtagelsessystemet eller i et datasy-
stem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24:00,
anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er til-
gængelig.
En ansøgning, anmeldelse, meddelelse mv., der er tilgæn-
gelig i myndighedens system eksempelvis klokken 23:59
den 30. november, er således kommet frem den 30. novem-
ber, uanset at der ikke fysisk sidder en medarbejder på kom-
munen og gør sig bekendt med meddelelsen på dette tids-
punkt, der ligger uden for normal arbejdstid/åbningstid. Det
kan med digital selvbetjening præcist registreres, hvornår en
ansøgning, anmeldelse, meddelelse mv. er kommet frem.
Hvorvidt, fremkomsten er rettidig, må bedømmes efter de
gældende forvaltningsretlige regler og eventuelle tidsfrister
fastsat i eller i medfør af særlovgivningen. I de tilfælde,
hvor myndigheden har behov for at gøre sig bekendt med en
meddelelse inden et bestemt tidspunkt, må der fastsættes en
tidsfrist, der indeholder såvel en dato som et præcist klokke-
slæt for, hvornår anmeldelsen skal være indgivet for at være
kommet frem rettidigt.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke
fastlægges som følge af problemer med myndighedens it-sy-
stem eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses
for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen
blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysnin-
ger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme
afsenderen til skade, at en ansøgning eller indberetningen
mv. modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes sy-
stemnedbrud hos myndigheden.
En lignende bestemmelse om, hvornår en digital medde-
lelse anses for at være kommet frem, er blandt andet fastsat i
skatteforvaltningslovens § 35, stk. 5, der blev indført ved
lov nr. 545 af 26. maj 2010 om ændring af skatteforvalt-
ningsloven, lov om registrering af køretøjer og registrerings-
afgiftsloven, samt i lov nr. 341 af 27. april 2011, der om-
handler obligatorisk digital kommunikation mellem virk-
somheder og det offentlige mv.
En sådan bestemmelse er blandt andet relevant i forhold
til ansøgningsfrister og forældelse mv. Der bør fra myndig-
hedernes side udvises fleksibilitet i forhold til at udsætte fri-
ster en rimelig tid, hvis it-problemerne opstår tæt på fristen
for indgivelse af en meddelelse.
Den offentlige myndighed vil, som tilfældet er i dag, skul-
le sikre, at en ansøgning, anmeldelse, meddelelse eller lig-
nende, der indgives til en forkert offentlig myndighed, hen-
vises til den rette myndighed.
4.4 De konkrete områder omfattet af lovforslaget
Lovforslaget er udformet som forslag til en ændringslov,
der samler de ændringer, der foretages i hver enkelt af de
23
pågældende love for at indføre obligatorisk digital selvbetje-
ning.
4.4.1 Justitsministeriet
På Justitsministeriets område er anmeldelse og ansøgning
vedrørende våben og eksplosivstoffer mv., som indgives til
politiet, omfattet af lovforslaget
4.4.1.1 Anmeldelse og ansøgning vedrørende våben og
eksplosivstoffer mv.
Gældende ret
Ifølge våbenloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22.
oktober 2012 med senere ændringer, er det som udgangs-
punkt justitsministeren, der meddeler tilladelse og samtykke
vedrørende våben og eksplosivstoffer mv., jf. §§ 1, 2, 2 b, 6,
7 b og 7 c. Denne afgørelseskompetence er dog i vidt om-
fang delegeret til politiet.
På våbenområdet er det således politidirektøren, der med-
deler tilladelse til blandt andet at indføre, udføre, erhverve,
besidde, bære og anvende nærmere angivne våben mv. og
meddeler samtykke til blandt andet udstedelse af jagttegn og
våbenpåtegning, jf. blandt andet våbenbekendtgørelsens §§
3, 4, 6, 8, 16, 28 og 29. Politidirektøren modtager også an-
meldelse fra indehavere af jagttegn og våbenpåtegning om
erhvervelse af skydevåben, hvortil der ikke kræves tilladel-
se, jf. våbenbekendtgørelsens § 50. Det er endvidere politi-
direktøren, der udsteder europæisk våbenpas til personer,
der er bosiddende her i landet, jf. våbenpasbekendtgørelsens
§ 9. Derudover er det politidirektøren, der godkender skyde-
baners indretning og anlæggelse, jf. skydebanebekendtgørel-
sens § 3.
På eksplosivstofområdet meddeler politidirektøren blandt
andet tilladelse til at forhandle, markedsføre, opbevare,
overføre, erhverve og anvende eksplosivstoffer, jf. eksplo-
sivstofbekendtgørelsens §§ 4-9. Politidirektøren meddeler
endvidere dispensation til at indføre, erhverve, besidde og
anvende nærmere angivne udgangsstoffer til eksplosivstof-
fer, jf. udgangsstofbekendtgørelsens § 2.
Anmeldelse og ansøgning til politiet vedrørende våben og
eksplosivstoffer mv. foregår i praksis således, at der udfyl-
des en blanket, som er tilgængelig på politiets hjemmeside
(www.politi.dk). Blankettens nærmere udformning afhæn-
ger af det konkrete formål, men vil typisk være udformet så-
ledes, at der skal afgives oplysninger om anmelderens eller
ansøgerens identitet, om det våben eller eksplosivstof mv.,
som anmeldelsen eller ansøgningen vedrører, om sælgeren
af det pågældende våben eller eksplosivstof mv., om hvortil
eller -fra det skal ind- eller udføres samt om, hvad det skal
anvendes til. Der anvendes ikke blanketter ved indgivelse af
ansøgning efter skydebanebekendtgørelsen og udgangsstof-
bekendtgørelsen.
Ansøgninger om udstedelse af jagttegn og våbenpåtegning
indgives til henholdsvis Naturstyrelsen og den relevante
skytteforening, som herefter indhenter politiets samtykke.
Der stilles ikke generelt krav om personligt fremmøde ved
indgivelse af anmeldelse og ansøgning vedrørende våben og
eksplosivstoffer mv., og den udfyldte blanket kan således - i
underskrevet stand og med dokumentation for lovlig ad-
komst til det anmeldte eller ansøgte - scannes ind og sendes
digitalt til den relevante politikreds. I visse tilfælde kan der
dog stilles krav om fremvisning af det pågældende våben,
for eksempel ved tvivl om våbnets model, serienummer mv.,
ligesom der ved ansøgning om europæisk våbenpas stilles
krav om fremsendelse af egnet foto.
Når blanketten modtages i politikredsen, kontrolleres den
for fejl og mangler. For så vidt angår ansøgninger, som der i
medfør af våbenloven skal betales afgift for at indgive, jf.
våbenlovens § 6 b, tager politiet kontakt til ansøger med
henblik på betaling heraf.
I visse tilfælde kræves der yderligere sagsbehandling i
form af særlige godkendelser, inden der tages stilling til, om
der kan meddeles tilladelse eller samtykke.
Ved afslag på ansøgning om tilladelse eller samtykke har
ansøgeren mulighed for at påklage afgørelsen til Rigspoliti-
et.
Lovforslagets udformning
Det er Justitsministeriets opfattelse, at det er hensigtsmæs-
sigt at fastsætte bestemmelser om obligatorisk digital selv-
betjening i forhold til anmeldelse og ansøgning vedrørende
våben og eksplosivstoffer mv., som indgives til politiet.
Det bemærkes, at ansøgninger om udstedelse af jagttegn
og våbenpåtegning, hvortil politiet meddeler samtykke, ikke
vil være omfattet af denne ordning, idet ansøgningen i så-
danne sager indgives til henholdsvis Naturstyrelsen og den
relevante skytteforening, som herefter indhenter politiets
samtykke.
For så vidt angår ansøgninger, hvor afgørelseskompeten-
cen ikke er delegeret til politiet, og som derfor indgives til
justitsministeren, findes det endvidere ikke hensigtsmæssigt
at fastsætte bestemmelser om obligatorisk digital selvbetje-
ning. Det skyldes navnlig, at der er tale om et begrænset an-
tal ansøgninger, og at der for en stor del af disse ansøgnin-
gers vedkommende stilles forskellige dokumentationskrav,
som vil kunne udgøre en praktisk hindring for indgivelsen af
en digital ansøgning.
Spørgsmålet om anmeldelse og ansøgning vedrørende vå-
ben og eksplosivstoffer mv. er alene overordnet reguleret i
våbenloven, mens de detaljerede regler herom er fastsat ad-
ministrativt. Af blandt andet lovtekniske grunde foreslås det
derfor, at de nærmere regler om overgang til obligatorisk di-
gital selvbetjening fastsættes administrativt. Hertil kommer,
at ikke alle typer anmeldelser og ansøgninger vil være hen-
sigtsmæssige at indgive digitalt, da der i nogle tilfælde kan
være tale om, at antallet af sager er utilstrækkeligt i forhold
til de udgifter, der er forbundet med etableringen af et digi-
talt selvbetjeningssystem, og at der i andre tilfælde vil være
praktiske hindringer for at indgive en digital ansøgning i
form af forskellige dokumentations- eller procedurekrav.
24
Der foreslås på den baggrund indsat en bemyndigelsesbe-
stemmelse i våbenloven (§ 2 g), der giver justitsministeren
hjemmel til administrativt at fastsætte bestemmelser om, at
anmeldelse og ansøgning vedrørende våben og eksplosiv-
stoffer mv., som indgives til politiet, skal indgives ved an-
vendelse af den digitale løsning, som politiet anviser.
Hvis lovforslaget vedtages, agter Justitsministeriet med
hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse at
fastsætte nærmere regler herom, således at der pr. 1. decem-
ber 2014 ved indgivelse af anmeldelse eller ansøgning ve-
drørende våben og eksplosivstoffer mv. til politiet skal an-
vendes den digitale løsning, som politiet anviser.
Der bliver således navnlig tale om, at de blanketter, som i
dag anvendes ved anmeldelse og ansøgning vedrørende vå-
ben og eksplosivstoffer mv., som indgives til politiet, vil
være tilgængelige som en digital selvbetjeningsløsning på
politiets hjemmeside (www.politi.dk) henholdsvis bor-
ger.dk, hvorfra man vil skulle udfylde og indsende dem di-
gitalt. Det fremtidige digitale selvbetjeningssystem til an-
meldelser og ansøgninger vil blive en integreret del af blan-
ketmodulet på politiets hjemmeside, som vil indeholde et
brugervenligt design med hjælpetekster til udfyldelse af
blanketterne. Desuden vil alle feltdata blive valideret, idet
der foretages kontrol af adresse og personnummer, og der
vil være tale om obligatoriske felter, som skal udfyldes.
For indgivelse af visse ansøgninger skal der som nævnt
ovenfor i medfør af våbenloven betales en afgift til den rele-
vante politikreds. Afgiften knytter sig til sagsbehandlingen
og ikke til udstedelsen af tilladelsen, og beløbet vil derfor
skulle indbetales digitalt allerede ved ansøgningens indgi-
velse.
Ansøgeren vil efter at have indsendt ansøgningen elektro-
nisk få en kvittering med de angivne oplysninger, hvorefter
ansøgningen vil blive behandlet i politikredsen efter sæd-
vanlig praksis. Ansøgningsmodulet vil ikke være forbundet
med politiets sagsbehandlings- og datahåndteringssystem,
og den fremtidige digitale selvbetjeningsløsning vil derfor i
første omgang alene have virkning for ansøgeren og ikke for
politiets behandling af ansøgningen.
De regler, der udstedes i medfør af den foreslåede bemyn-
digelsesbestemmelse, forudsættes udstedt og administreret i
overensstemmelse med de principper, som er anført i afsnit
4.1-4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
I forbindelse med den administrative gennemførelse af
den digitale løsning vil der i øvrigt skulle tages nærmere
stilling til en række spørgsmål, herunder navnlig hvilke ty-
per af anmeldelser og ansøgninger, som ikke vil være hen-
sigtsmæssige at indgive digitalt som følge af, at antallet af
ansøgninger er utilstrækkeligt i forhold til de udgifter, der er
forbundet med etableringen af et digitalt selvbetjeningssy-
stem, eller som følge af praktiske hindringer i form af for-
skellige dokumentations- eller procedurekrav.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstra-
ordinære situationer.
Politiet vil efter persondataloven være forpligtet til at stille
en sikker digital ansøgningsprocedure til rådighed for bor-
gerne. Der henvises til de almindelige bemærkninger oven-
for i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og afsnit 4.2.6 Infra-
struktur og tekniske løsninger.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1.
4.4.2 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
På Klima-, Energi- og Bygningsministeriets ressort er an-
søgning om byggetilladelse, dispensation fra byggeloven og
de regler, der er fastsat i medfør heraf, og anmeldelse af et
byggearbejde efter byggeloven omfattet af lovforslaget.
4.4.2.1 Ansøgning om byggetilladelse mv. og anmeldelse af
byggearbejde
Gældende ret
I henhold til § 16, stk. 1, i byggeloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1185 af 14. oktober 2010 med senere ændringer,
må de byggearbejder, der som følge af byggelovens § 2 er
omfattet af byggelovens anvendelsesområde, ikke påbegyn-
des uden byggetilladelse. Ansøgeren skal til kommunalbe-
styrelsen fremsende relevante tekniske oplysninger om byg-
ningens data til brug for opbevaring, hvilket fremgår af byg-
gelovens § 16, stk. 2.
Den gældende byggelov indeholder ikke nærmere bestem-
melser om, hvordan en ansøgning om byggetilladelse skal
indgives til kommunalbestyrelsen, og byggeloven indehol-
der heller ikke nærmere regler om, hvilke oplysninger, hvil-
ket materiale mv., der skal indsendes sammen med byggean-
søgningen.
Det er kommunalbestyrelsen, der i henhold til byggeloven
er forvaltningsmyndighed, og kommunalbestyrelsen påser
således i sagsbehandlingen, at byggeloven og de regler, der
er fastsat i medfør heraf, overholdes, jf. byggelovens § 16 C,
stk. 1.
Der kan meddeles dispensation fra bestemmelser i loven
og de i medfør af loven fastsatte bestemmelser, når det
skønnes foreneligt med de hensyn, som ligger til grund for
de pågældende bestemmelser, hvilket fremgår af byggelo-
vens § 22, stk. 1, 1. pkt.
Byggelovens § 21 indeholder hjemmel til, at der i byg-
ningsreglementet kan fastsættes nærmere regler om kommu-
nalbestyrelsens administration af byggeloven og de i medfør
af byggeloven udfærdigede bestemmelser. Sådanne nærmere
regler er fastsat i bygningsreglementets kapitel 1.
Bygningsreglementets kapitel 1.3, stk. 1, bestemmer i
overensstemmelse med byggelovens § 16, stk. 1, at et byg-
gearbejde ikke må påbegyndes uden tilladelse fra kommu-
nalbestyrelsen, medmindre andet er bestemt i kapitel 1.5,
hvorefter byggearbejder kan udføres efter, der er sket an-
meldelse til kommunalbestyrelsen, eller kapitel 1.6, hvoref-
ter byggearbejder kan udføres uden hverken byggetilladelse
eller anmeldelse.
En ansøgning om byggetilladelse skal være skriftlig og
skal indsendes til kommunalbestyrelsen. Ansøgningen og
25
supplerende ansøgningsmateriale kan efter de nugældende
regler indgives i digital form, såfremt kommunalbestyrelsen
har mulighed for at modtage og læse sådanne elektroniske
dokumenter og tegningsmateriale. Kommunalbestyrelsen
kan fastsætte de tekniske krav til brugen af digital kommu-
nikation på kommunens hjemmeside, herunder om anvende-
lige typer af digitale signaturer. Dette fremgår af bygnings-
reglementets kapitel 1.3, stk. 2.
Efter kapitel 1.3, stk. 3, skal en ansøgning om byggetilla-
delse dateres og underskrives af ejeren. Hvis ejeren indgiver
ansøgning i digital form, skal den være forsynet med en di-
gital signatur med en sikkerhed, der mindst er på niveau
med OCES-signaturen. Hvis ansøgningen ikke er underskre-
vet af ejeren eller forsynet med ejerens digitale signatur,
skal ansøgeren på anden måde dokumentere sin ret til at ud-
føre arbejdet.
Bestemmelserne i bygningsreglementets kapitel 1.3.1, ka-
pitel 1.3.2 og kapitel 1.3.3 indeholder nærmere bestemmel-
ser om, hvilke typer af oplysninger og materiale der skal
vedlægges en byggeansøgning, samt hvilke typer af oplys-
ninger og materiale, som kommunalbestyrelsen kan kræve at
få tilvejebragt i forbindelse med sagsbehandlingen af bygge-
sagen. Ligesom bygningsreglementets kapitel 1.5 indeholder
regler om, hvilke oplysninger der skal indgives til kommu-
nalbestyrelsen i forbindelse med anmeldelse af et byggear-
bejde. Disse bestemmelser er dog ikke udtømmende.
Kommunalbestyrelsen skal i sagsbehandlingen overholde
de almindelige forvaltningsretlige regler og grundsætninger.
Kommunalbestyrelsen er underlagt officialprincippet og
skal på denne baggrund som udgangspunkt forestå oplysnin-
gen af sagen ved behandlingen af en ansøgning om byggetil-
ladelse, ansøgning om dispensation mv. Kommunalbestyrel-
sen kan derfor, såfremt dette er sagligt begrundet inden for
rammerne af forvaltningsretten, kræve de oplysninger, det
materiale mv. tilvejebragt, som kommunalbestyrelsen har
brug for med henblik at kunne vurdere en konkret sag.
Lovforslagets udformning
Den foreslåede ændring medfører, at ansøgning om byg-
getilladelse, dispensation fra byggeloven og de regler, der er
fastsat i medfør heraf, og anmeldelse af et byggearbejde skal
indgives til kommunalbestyrelsen digitalt og via det den di-
gitale adgang, som den enkelte kommune stiller til rådighed
for borgerne.
Den foreslåede ændring medfører, at det bliver et lovgiv-
ningsmæssigt krav, at ansøgningen og anmeldelsen indsen-
des digitalt. Kravet om, at ansøgningen eller anmeldelsen
skal indgives digitalt, medfører ikke, at andet materiale samt
andre oplysninger, der typisk vedlægges ansøgningen og an-
meldelsen som bilag, også skal indgives digitalt, hvis dette i
den konkrete byggesag ikke er muligt set i forhold til mate-
rialets art og udformning. Det vil dog være udgangspunktet,
at andet materiale, som skal indgives sammen med ansøg-
ningen, vil skulle indgives digitalt og via kommunens digi-
tale adgang, hvis dette er muligt, uden at materialet ændrer
karakter eller gøres ubrugbart i forhold til byggeprojektet.
Det vil fremgå af den digitale selvbetjeningsløsning, hvilke
dokumenter der kan eller skal indgives digitalt, herunder
hvilke dokumenter der kan indgives på anden måde. Der kan
eksempelvis være tale om tegninger og andet projekterings-
materiale, hvor der kan være risiko for, at målestoksforhol-
det eller andre væsentlige nuancer af betydning for behand-
ling af sagen forsvinder, hvis materialet indsendes digitalt,
eller der kan være tale om et format, der ikke egner sig til
digitalisering.
Den foreslåede ændring betyder, at anmodninger og an-
meldelser, der ikke er indgivet ved anvendelse af den digita-
le selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller til rådighed,
afvises af kommunen, medmindre særlige forhold gør sig
gældende. Foreligger der særlige forhold, er borgeren frita-
get for kravet om anvendelse af den digitale selvbetjenings-
løsning ved anmodningen eller anmeldelsen. Kommunalbe-
styrelsen kan endvidere i helt ekstraordinære tilfælde undla-
de at afvise en anmodning eller anmeldelse, der ikke er ind-
givet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at
behandle anmeldelsen eller anmodningen på anden vis end
digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstraordinære
situationer.
Kommunalbestyrelsen vil efter den foreslåede ændring frit
kunne tilrettelægge proceduren i forbindelse med indgivelse
af ansøgning om byggetilladelse, dispensation fra byggelo-
ven og de regler, der er fastsat i medfør heraf, og anmeldelse
af et byggearbejde i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen
finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at den digi-
tale selvbetjening ikke kan anvendes, jf. den foreslåede æn-
dring af byggelovens § 16, stk. 3 og 4.
Kommunen har fortsat en forpligtelse til at yde generel
vejledning i forbindelse med udførelse af byggearbejder, an-
søgning om byggetilladelse, dispensation fra byggeloven og
de regler, der er fastsat i medfør heraf, og anmeldelse af et
byggearbejde mv. i det omfang, borgeren har behov for
hjælp. Der henvises endvidere til de generelle bemærkninger
ovenfor i afsnit 4.2.2 Hjælp og vejledning.
For så vidt angår de forhold, der gælder for virksomheder
henvises til beskrivelsen ovenfor i afsnit 4.2.7 Obligatorisk
digital selvbetjening for virksomheder.
Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 2.
4.4.3 Kulturministeriet
På Kulturministeriets område er ansøgning om anvisning
af lokaler og udendørsanlæg hos kommuner omfattet af lov-
forslaget.
4.4.3.1 Anvisning af lokaler og udendørsanlæg
Gældende ret
De gældende regler om anvisning af lokaler og udendørs-
anlæg findes i loven om støtte til folkeoplysende voksenun-
dervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og
daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysnings-
26
loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011 med se-
nere ændringer. Målgruppen er lokale folkeoplysende for-
eninger, som sender ansøgning om lokaleudlån til den an-
svarlige kommune.
Efter folkeoplysningslovens § 33, stk. 1, træffer kommu-
nalbestyrelsen beslutning om alle forhold vedrørende virk-
somhed efter loven, der ikke er henlagt til anden myndig-
hed. Dette gælder tilsvarende folkeoplysningslovens § 33,
stk. 4, hvorefter kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere
regler om anvisning af lokaler og udendørsanlæg.
En række kommuner håndterer allerede i dag lokaleanvis-
ninger digitalt.
Lovforslagets udformning
Den foreslåede hjemmel til at stille krav om obligatorisk
digital selvbetjening indebærer en til dels kodificering af
den nuværende procedure i en række kommuner med hen-
syn til ansøgninger om anvisning af lokaler og udendørsan-
læg. En række kommuner håndterer som nævnt allerede i
dag lokaleanvisningen digitalt, hvorefter konsekvensen for
de folkeoplysende foreninger vil være forholdsvis begræn-
set. Samtidig medfører kravet om digitalisering, at kommu-
nernes mulighed for at modtage ansøgninger om anvisning
af lokaler og udendørsanlæg på anden måde end digitalt be-
grænses.
Den foreslåede ændring betyder, at en ansøgning om an-
visning af lokaler og udendørsanlæg, der ikke er indgivet
ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som
kommunen stiller til rådighed, afvises af denne. Hvis der
helt undtagelsesvist skønnes at foreligge særlige forhold,
kan kommunalbestyrelsen acceptere, at en ansøgning indgi-
ves på en anden måde end digitalt. Kommunalbestyrelsen
kan endvidere i helt ekstraordinære tilfælde undlade at afvi-
se en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetje-
ning, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare
fordele for kommunen ved at modtage ansøgningen på an-
den måde end digitalt. Der henvises til de almindelige be-
mærkninger ovenfor i afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situatio-
ner og afsnit 4.2.7 Obligatorisk digital selvbetjening for
virksomheder.
Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 3.
4.4.4 Miljøministeriet
På Miljøministeriets område er virksomheders og borgeres
meddelelser til kommunen vedrørende affaldsordninger fast-
sat i de kommunale affaldsregulativer omfattet af lovforsla-
get.
4.4.4.1 Meddelelser vedrørende affaldsordninger
Gældende ret
Reglerne om kommunernes håndtering af affald fra hus-
holdninger og virksomheder (herunder offentlige og private
institutioner) er fastsat i miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 med senere ændringer.
Det fremgår således af miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 1,
at kommunalbestyrelsen forestår håndteringen af affald,
medmindre andet er fastsat i loven eller i regler udstedt i
medfør af loven. Det fremgår videre af bestemmelsen i mil-
jøbeskyttelseslovens § 45, stk. 2, at miljøministeren fastsæt-
ter regler om kommunale affaldsordninger. Endelig følger
det af miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 4, at kommunalbe-
styrelsen i et regulativ skal fastsætte forskrifter om de kom-
munale affaldsordningers omfang og tilrettelæggelse mv.
Den nærmere udmøntning af kommunernes ret og pligter
efter loven er således fastsat i bekendtgørelse nr. 1309 af 20.
december 2012 om affald (affaldsbekendtgørelsen), som
blandt andet i §§ 19-24 indeholder krav til kommunernes af-
faldsregulativers forskrifter om indsamlings- og anvisnings-
ordningers indhold og omfang. Ordningerne er målrettet
henholdsvis husholdninger og virksomheder i kommunen.
Det fremgår af affaldsbekendtgørelsens § 19, stk. 3, at kom-
munalbestyrelserne, når de udarbejder affaldsregulativerne,
skal anvende de paradigmer, som fremgår af affaldsbekendt-
gørelsens bilag 6 (standardregulativ for husholdningsaffald)
og 7 (standardregulativ for erhvervsaffald). Regulativerne
består af en obligatorisk tekst og en tekst, der udfyldes af de
enkelte kommunalbestyrelser. Der er således en ikke uvæ-
sentlig valgfrihed for den enkelte kommune i relation til
håndteringen af erhvervs- og husholdningsaffaldet i kommu-
nen. Det medfører, at der er stor forskel på, hvordan de en-
kelte kommuner har tilrettelagt affaldshåndteringen.
Der gælder på nuværende tidspunkt ikke i miljøbeskyttel-
sesloven eller tilhørende bekendtgørelser, herunder affalds-
bekendtgørelsen, nogen formkrav for borgeres eller virk-
somheders kommunikation med kommunerne om affalds-
ordningerne, og kommunerne kan i dag frit tilrettelægge
proceduren. I praksis foregår kommunikationen fra borgerne
og virksomhederne til kommunen på en række forskellige
måder, herunder ved personligt fremmøde, telefonisk, pr.
brev, pr. e-mail eller via digital selvbetjening på kommu-
nens hjemmeside.
De tekniske procedurer for håndteringen af henvendelser
på affaldsområdet varierer således fra kommune til kommu-
ne. Ligesom der er stor forskel på, hvilke indsamlings- og
anvisningsordninger der er etableret i de enkelte kommuner
og dermed er omfattet af kommunernes affaldsregulativer.
Lovforslagets udformning
Derfor foreslås det – også af lovtekniske grunde - at der i
miljøbeskyttelsesloven indsættes hjemmel til, at kommuner-
ne i affaldsregulativerne (både for husholdningsaffald og for
erhvervsaffald) fastsætter regler om obligatorisk digital selv-
betjening.
Det foreslås, at der i miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 4,
indsættes en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen i re-
gulativet fastsætter regler om, at meddelelser og alle øvrige
henvendelser til kommunalbestyrelsen i relation til affalds-
ordninger omfattet af regulativet skal indgives ved anven-
delse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rå-
dighed (digital selvbetjening). Meddelelser til kommunen
kan for eksempel være borgeres og virksomheders tilmel-
ding og afmelding af ordninger, meddelelser om ændring af
27
behov, bestilling af ekstra tømning eller afhentning, ansøg-
ninger om fritagelse for gebyr, meddelelser om fejl/afvigel-
ser og alle øvrige henvendelser omfattet af affaldsregulati-
verne.
Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen i regulati-
verne skal fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal
afvise meddelelser, der ikke indgives via digital selvbetje-
ning, medmindre der for borgeren foreligger særlige for-
hold, der gør at borgeren ikke må forventes at kunne anven-
de den digitale selvbetjeningsløsning. Der henvises i øvrigt
til afsnit 4.2.3 Særlige forhold, der kan føre til, at kommu-
nalbestyrelsen kan undtage borgeren fra kravet om brug af
den digitale selvbetjeningsløsning.
For så vidt angår de forhold, der gælder for virksomheder
henvises til beskrivelsen ovenfor i afsnit 4.2.7 Obligatorisk
digital selvbetjening for virksomheder.
I regulativerne skal kommunalbestyrelsen endvidere fast-
sætte forskrifter om, at kommunalbestyrelsen helt ekstraor-
dinært kan undlade at afvise en meddelelse, der ikke er ind-
givet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at
modtage meddelelsen på anden måde end digitalt, jf. afsnit
4.2.4 Ekstraordinære situationer. Ligeledes skal der i regu-
lativerne fastsættes forskrifter om, at en digital meddelelse
anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
kommunalbestyrelsen, jf. afsnit 4.3 Hvornår en digital med-
delelse anses for at være kommet frem.
Som en konsekvens af den foreslåede bestemmelse, hvor-
efter kommunalbestyrelsen skal fastsætte regler om obliga-
torisk digital selvbetjening i affaldsregulativerne, vil Miljø-
ministeriet ændre affaldsbekendtgørelsens bilag 6 og 7, såle-
des at det af standardregulativerne for affald fremgår, at
meddelelser skal indgives ved digital selvbetjening mv.
Det bemærkes, at en række kommuner har delegeret af-
faldshåndteringen til et kommunalt affaldsselskab i medfør
af kommunestyrelseslovens § 60. Det forudsættes, at denne
hjemmel også vil være tilstrækkelig til at delegere de rele-
vante dele af nærværende lovforslag til affaldsselskaberne.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4.
4.4.5 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold
På Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Socia-
le Forholds område er en række anmodninger mv. efter den
familieretlige lovgivning omfattet af lovforslaget. Det om-
fatter sager om forældreansvar (forældremyndighed, barnets
bopæl, samvær mv.), separation og skilsmisse, fader- og
medmoderskab, adoption samt børne- og ægtefællebidrag.
På det familieretlige område indgives ansøgninger mv. ik-
ke alene af borgere, men i visse situationer også af en of-
fentlig myndighed, såvel danske offentlige myndigheder (ty-
pisk kommunerne) og udenlandske centralmyndigheder un-
der henvisning til internationale instrumenter. De bestem-
melser, der fastsætter digital selvbetjening for borgeren, fin-
der ikke anvendelse, når den, der indgiver en ansøgning
mv., er en offentlig myndighed.
Herudover er lån til beboerindskud, der ansøges om hos
kommunen, omfattet af lovforslaget.
Lovforslaget indeholder ikke regler om indførelse af obli-
gatorisk selvbetjening i forhold til Udbetaling Danmarks
myndighedsområde, idet der allerede er hjemmel til at fast-
sætte krav om digital selvbetjening i medfør af den eksister-
ende bemyndigelsesbestemmelse i lov om Udbetaling Dan-
mark. Der foreslås dog en række supplerende bestemmelser
i lov om Udbetaling Danmark. Der henvises til afsnit 4.4.5.7
Ændringer i lov om Udbetaling Danmark.
4.4.5.1 Anmeldelse af og anmodning om
forældremyndighed, barnets bopæl, samvær mv.
(forældreansvar)
Gældende ret
Reglerne om forældreansvar (forældremyndighed, barnets
bopæl, samvær mv.) findes i forældreansvarsloven, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1073 af 20. november 2012 med senere
ændringer. Reglerne om forældreansvar omfatter aftaler om
forældremyndighed efter §§ 9, 10 og 13 samt afgørelser om
forældremyndighed efter §§ 11, 14 og 15, om barnets bopæl
efter § 17, om samvær efter § 19, stk. 1-3, jf. § 21, (samvær
med forældre) og §§ 20 og 20 a, jf. § 21, (samvær med an-
dre end forældre), om anden kontakt end samvær efter § 22
og om tilladelse til udlandsrejse efter § 25. Når der er anmo-
det om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, kan
der efter §§ 26 og 29 træffes en midlertidig afgørelse om
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.
Reglerne om forældreansvar omfatter også udpegning af
en midlertidig forældremyndighedsindehaver efter § 28 i si-
tuationer, hvor forældremyndighedsindehaveren er forhin-
dret i at træffe bestemmelse om barnets personlige forhold.
Endvidere giver lovens § 19, stk. 4, den forælder, som bar-
net har bopæl hos, mulighed for at anmode statsforvaltnin-
gen om at indkalde den anden forælder til et møde om sam-
været, hvis der ikke er samvær, eller der kun i yderst be-
grænset omfang er samvær. Endelig kan statsforvaltningen
efter anmodninger fra forældremyndighedsindehaveren eller
den pågældende myndighed eller institution efter § 23, stk.
3, fratage den anden forælder retten til orientering om bar-
nets forhold fra myndigheden eller institutionen.
Det er ikke i dag reguleret i forældreansvarsloven, i hvil-
ken form statsforvaltningen kan modtage en anmodning om
forældreansvar eller en anmeldelse af en aftale om forældre-
myndighed. I praksis modtager statsforvaltningen anmod-
ninger og anmeldelser efter forældreansvarsloven på en ræk-
ke forskellige måder, herunder ved personligt fremmøde, pr.
telefon, pr. brev, digitalt pr. e-mail eller via en digital løs-
ning på www.statsforvaltningen.dk.
Den, der indgiver anmelderen eller anmodningen, har ikke
pligt til at anvende den digitale løsning. Blanket til anmel-
delse af en aftale om forældremyndighed kan således i dag
sendes til statsforvaltningen i papirform eller digitalt.
28
Lovforslagets udformning
Det foreslås, at det fremover gøres obligatorisk at anmelde
en aftale om forældremyndighed efter forældreansvarslo-
vens §§ 9, 10 og 13 og at anmode om en afgørelse om foræl-
dremyndighed, barnets bopæl og samvær mv. efter lovens
§§ 11, 14, 17, § 19, stk. 1-3, §§ 20, 20 a, 21, 22 og 25, jf.
ovenfor, ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløs-
ning, som statsforvaltningen stiller til rådighed. Det bemær-
kes, at dette ikke omfatter anmodninger om midlertidig af-
gørelse om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær
efter §§ 26 og 29, da sådanne anmodninger indgives under
behandlingen af en sag om forældremyndighed, barnets bo-
pæl eller samvær.
Når forældremyndighedsindehaveren er forhindret i at
træffe bestemmelse om barnets personlige forhold, kan der
opstå behov for at udpege en midlertidig forældremyndig-
hedsindehaver for barnet, jf. lovens § 28. Det er ofte en of-
fentlig myndighed, der skal finde en person, der kan vareta-
ge opgaven som forældremyndighedsindehaver for barnet. I
sådanne situationer er det normalt myndigheden, der kontak-
ter statsforvaltningen med henblik på udpegning af en mid-
lertidig forældremyndighedsindehaver, og der ses derfor ik-
ke behov for at lade disse sager være omfattet af den fore-
slåede ordning. Det samme gør sig gældende i relation til
udpegning af en ny forældremyndighedsindehaver efter for-
ældremyndighedsindehaverens død efter § 15. Der ses end-
videre ikke behov for at lade ordningen omfatte anmodnin-
ger efter § 19, stk. 4, fra bopælsforælderen om indkaldelse
af den anden forælder til et møde om samværet samt anmod-
ninger efter § 23, stk. 3, om fratagelse af en forælders ret til
orientering om barnets forhold.
Efter det foreslåede vil borgeren være undtaget fra kravet
om digital anmeldelse via den digitale selvbetjeningsløsning
i tilfælde, hvor særlige forhold gør sig gældende.
Den foreslåede ændring betyder, at en anmodning om for-
ældremyndighed, barnets bopæl og samvær og en anmeldel-
se af aftale om forældremyndighed, der ikke er indgivet ved
anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som stats-
forvaltningen stiller til rådighed, afvises af statsforvaltnin-
gen, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Forelig-
ger der særlige forhold, er borgeren fritaget for kravet om
anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning ved anmod-
ningen eller anmeldelsen. Statsforvaltningen kan endvidere i
helt ekstraordinære tilfælde undlade at afvise en anmodning
eller anmeldelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetje-
ning, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare
fordele for statsforvaltningen ved at behandle anmeldelsen
eller anmodningen på anden vis end digitalt. Der henvises til
de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige
forhold og afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
Bestemmelsen om ekstraordinære tilfælde foreslås supple-
ret med en bestemmelse, hvorefter statsforvaltningen heller
ikke må afvise en anmeldelse eller anmodning, der ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis det må anses for
bedst for barnet, at anmeldelsen eller anmodningen ikke af-
vises. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis der af hen-
syn til barnet er behov for, at der hurtigt træffes afgørelse
om afbrydelse af et samvær, der er skadeligt for barnet, fordi
samværsforælderen ikke kan tage sig af barnet under sam-
været. Baggrunden for dette er, at efter forældreansvarslo-
vens § 4 skal alle afgørelser efter loven træffes ud fra, hvad
der er bedst for barnet.
Statsforvaltningen vil fortsat frit kunne tilrettelægge pro-
ceduren i forbindelse med indgivelse af anmeldelse og an-
modning efter forældreansvarsloven, når anmeldelsen eller
anmodningen ikke er omfattet af kravet om digital selvbetje-
ning. Statsforvaltningen vil således kunne kræve, at en an-
meldelse af en aftale om forældremyndighed skal være
skriftlig og afgives på en godkendt blanket, jf. ovenfor.
Selvom statsforvaltningen undlader at afvise en anmeldelse
af en aftale om forældremyndighed, der ikke er indgivet di-
gitalt, medfører dette således ikke, at borgeren kan undlade
at anvende de godkendte blanketter.
Statsforvaltningens afgørelser om forældreansvar mv. kan
med visse undtagelser påklages til ministeren for børn, lige-
stilling, integration og sociale forhold (Ankestyrelsen, Fami-
lieretsafdeling), jf. forældreansvarslovens § 41. Dette inde-
bærer, at en afgørelse om at afvise en anmeldelse eller an-
modning efter forældreansvarsloven til statsforvaltningen,
fordi den ikke er indgivet digitalt, ligeledes kan påklages.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5.
4.4.5.2 Anmodning om separation og skilsmisse
Gældende ret
Reglerne om separation og skilsmisse findes i lov om æg-
teskabs indgåelse og opløsning (ægteskabsloven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1052 af 12. november 2012 med senere æn-
dringer.
Anmodninger om separation og skilsmisse indgives efter
ægteskabslovens § 37, stk. 2, til statsforvaltningen. Det er
ikke i dag reguleret i ægteskabsloven, i hvilken form stats-
forvaltningen kan modtage en anmodning om separation el-
ler skilsmisse. I praksis modtager statsforvaltningen anmod-
ning om separation eller skilsmisse på en række forskellige
måder, herunder ved personligt fremmøde, pr. telefon, pr.
brev, digitalt pr. e-mail eller via en digital løsning på
www.statsforvaltningen.dk. Den, der anmoder om separati-
on eller skilsmisse, har ikke pligt til at anvende den digitale
løsning.
Lovforslagets udformning
Det foreslås, at det fremover gøres obligatorisk at anmode
om separation og skilsmisse ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning, som statsforvaltningen stiller til rå-
dighed.
Efter det foreslåede vil borgeren være undtaget fra kravet
om digital anmeldelse via den digitale selvbetjeningsløsning
i tilfælde, hvor særlige forhold gør sig gældende.
Den foreslåede ændring betyder, at en anmodning om se-
paration eller skilsmisse, der ikke er indgivet ved anvendel-
se af den digitale selvbetjeningsløsning, som statsforvaltnin-
gen stiller til rådighed, afvises af statsforvaltningen, med-
29
mindre særlige forhold gør sig gældende. Foreligger der
særlige forhold, er borgeren fritaget for kravet om anvendel-
se af den digitale selvbetjeningsløsning ved anmodning om
separation eller skilsmisse. Statsforvaltningen kan endvidere
i helt ekstraordinære tilfælde undlade at afvise en anmod-
ning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der
ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for
statsforvaltningen ved at behandle anmodningen på anden
vis end digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstraordinære
situationer.
Statsforvaltningen vil fortsat frit kunne tilrettelægge pro-
ceduren i forbindelse med indgivelse af anmodning om se-
paration og skilsmisse, når anmodningen ikke er omfattet af
kravet om digital selvbetjening, og herunder kræve at an-
modningen skal være skriftlig.
Statsforvaltningens afgørelser efter ægteskabsloven kan
med visse undtagelser påklages til ministeren for børn, lige-
stilling, integration og sociale forhold (Ankestyrelsen, Fami-
lieretsafdeling), jf. lovens § 58 a, stk. 1. Dette indebærer, at
en afgørelse om at afvise en anmodning om separation eller
skilsmisse, fordi den ikke er indgivet digitalt, ligeledes kan
påklages.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 6.
4.4.5.3 Indgivelse af erklæring om fader- og medmoderskab
Gældende ret
Reglerne om fader- og medmoderskab findes i børnelo-
ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 2014. Regle-
rne om medmoderskab blev indsat i loven ved lov nr. 652 af
12. juni 2013 om ændring af børneloven, lov om adoption,
retsplejeloven og forskellige andre love (Medmoderskab
m.v.), der trådte i kraft den 1. december 2013.
Myndighedernes kompetence i sager om fader- og med-
moderskab følger et tostrenget system. Personregisterføreren
registrerer faderskabet, når forældre af forskelligt køn er gift
med hinanden, og når forældre af forskelligt køn, der ikke er
gift med hinanden, sammen erklærer at ville varetage om-
sorgen og ansvaret for deres barn. Når personregisterføreren
ikke kan registrere en mand som far til barnet, behandles
sagen af statsforvaltningen som en sag om anerkendelse af
fader- og medmoderskab eller om registrering af medmoder-
skab. Statsforvaltningen behandler også sager om genopta-
gelse af sager om fader- og medmoderskab.
Domstolene behandler de sager om fader- og medmoder-
skab, som statsforvaltningen ikke kan afslutte ved anerken-
delse af fader- eller medmoderskab, registrering af medmo-
derskab eller henlæggelse som uoplyste mv.
Langt de fleste sager om fader- eller medmoderskab mod-
tager statsforvaltningerne fra personregisterførerne. Person-
registerførernes fremsendelse af sager til statsforvaltningen
er ikke omfattet af lovforslaget.
I nogle situationer modtager statsforvaltningen dog sager
om fader- og medmoderskab fra borgerne. Det drejer sig om
anmodning om rejsning af sag om fader- eller medmoder-
skab (§§ 4-6 a) og anmodning om genoptagelse af en sag
om fader- eller medmoderskab (§§ 21-24). Disse situationer
foreslås omfattet af lovforslaget.
Herudover indgiver borgerne i nogle situationer erklærin-
ger mv. om fader- og medmoderskab til statsforvaltningen.
Det drejer sig om erklæring fra barnets ugifte mor og en an-
den kvinde om, at de sammen vil varetage omsorgen og an-
svaret for barnet med henblik på registrering af medmoder-
skab (§ 3 b) og anerkendelse af fader- eller medmoderskab
(§ 14). Disse erklæringer mv. skal indgives på blanketter,
der er godkendt af Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, jf.
bekendtgørelse nr. 1323 af 27. november 2013 om registre-
ring af faderskab og medmoderskab i forbindelse med an-
meldelse af barnets fødsel. Blanketterne vil blive lagt på
www.statsforvaltningen.dk.
Det er ikke i dag reguleret i børneloven, i hvilken form
statsforvaltningen kan modtage en erklæring eller anmod-
ning om fader- eller medmoderskab. I praksis modtager
statsforvaltningen sådanne erklæringer og anmodninger på
en række forskellige måder, herunder ved personligt frem-
møde, pr. telefon, pr. brev, digitalt pr. e-mail eller via en di-
gital løsning på www.statsforvaltningen.dk. Den, der indgi-
ver erklæringen eller anmodningen, har ikke pligt til at an-
vende den digitale løsning. Blanketterne kan således i dag
sendes til statsforvaltningen i papirform eller digitalt.
Lovforslagets udformning
Det foreslås, at det fremover gøres obligatorisk at indgive
erklæring efter § 3 b, anmodning om anerkendelse af fader-
skab eller medmoderskab efter § 14 samt anmodning om
rejsning eller genoptagelse af sag om fader- eller medmo-
derskab (§§ 4-6 a og 21-24) ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning, som statsforvaltningen stiller til rå-
dighed.
Det bemærkes, at det ved lov nr. 622 af 12. juni 2013 om
overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere
(anden bølge) blev gjort obligatorisk at anvende den digitale
løsning, som Kirkeministeriet stiller til rådighed, ved indgi-
velse af erklæring efter børnelovens § 2, stk. 1, om vareta-
gelse af omsorgen og ansvaret for et barn til personregister-
føreren med henblik på registrering af faderskab. Lovforsla-
get ændrer ikke på dette.
Efter det foreslåede vil borgeren være undtaget fra kravet
om digital anmodning mv. via den digitale selvbetjenings-
løsning i tilfælde, hvor særlige forhold gør sig gældende.
Den foreslåede ændring betyder, at en indgivelse af erklæ-
ring eller anmodning om fader- eller medmoderskab, der ik-
ke er indgivet ved anvendelse af den digitale selvbetjenings-
løsning, som statsforvaltningen stiller til rådighed, afvises af
statsforvaltningen, medmindre særlige forhold gør sig gæl-
dende. Foreligger der særlige forhold, er borgeren fritaget
for kravet om anvendelse af den digitale selvbetjeningsløs-
ning ved indgivelse af erklæring eller anmodning om fader-
eller medmoderskab. Statsforvaltningen kan endvidere i helt
ekstraordinære tilfælde undlade at afvise en erklæring eller
30
anmodning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening,
hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare øko-
nomiske fordele for statsforvaltningen ved at behandle an-
meldelsen på anden vis end digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstraordinære
situationer.
Statsforvaltningen vil fortsat frit kunne tilrettelægge pro-
ceduren i forbindelse med indgivelse af erklæring eller an-
modning om fader- eller medmoderskab, når erklæringen el-
ler anmodningen ikke er omfattet af kravet om digital selv-
betjening, og herunder kræve at erklæringen eller anmodnin-
gen skal være skriftlig og afgives på en godkendt blanket, jf.
ovenfor. Selvom statsforvaltningen undlader at afvise en er-
klæring eller anmodning, der ikke er indgivet digitalt, med-
fører dette således ikke, at borgeren kan undlade at anvende
de godkendte blanketter.
Ved administrationen af ordningen kan statsforvaltningen
informere borgeren om, hvordan borgeren indgiver erklæ-
ringen eller anmodningen, herunder eventuelt at borgeren ri-
sikerer, at sagen indbringes for retten, hvis indgivelse af er-
klæringen eller anmodningen er blevet afvist under henvis-
ning til, at den ikke er indgivet digitalt. Statsforvaltningen
skal naturligvis tillige iagttage muligheden for, at der fore-
ligger særlige forhold efter det foreslåede stk. 2, der gør, at
erklæringen eller anmodningen kan indgives på anden måde
end digitalt.
Efter børnelovens § 35 kan statsforvaltningens afgørelser
ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Uanset
dette antages det, at ministeren for børn, ligestilling, integra-
tion og sociale forhold (Ankestyrelsen, Familieretsafdeling)
på ulovbestemt grundlag i kraft af over-/underordnelsesfor-
holdet mellem statsforvaltningen og ministeren for børn, li-
gestilling, integration og sociale forhold kan behandle klager
over statsforvaltningens behandling af sager om fader- og
medmoderskab, spørgsmål om inhabilitet og passivitet samt
klager over afgørelser om aktindsigt. Dette indebærer efter
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale for-
holds opfattelse, at en afgørelse om at afvise en erklæring
eller anmodning om fader- eller medmoderskab, fordi den
ikke er indgivet digitalt, ligeledes kan påklages til ministe-
ren.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7.
4.4.5.4 Ansøgning om adoption
Gældende ret
Reglerne om adoption findes i adoptionsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 392 af 22. april 2013 med senere ændrin-
ger.
Ansøgninger om bevilling af adoption indgives til stats-
forvaltningen. Dette omfatter ansøgning om fremmedadopti-
on (adoption af et barn, som adoptanten ikke har en tæt fa-
miliemæssig tilknytning til (adoptionslovens § 4 a, stk. 1)),
stedbarnsadoption (den ene ægtefælles adoption af den an-
den ægtefællens barn (adoptionslovens § 5 a)) og familie-
adoption (adoption af et barn, som adoptanten har en tæt til-
knytning til (adoptionslovens § 4 a, stk. 2)). Sager om adop-
tion behandles af statsforvaltningen.
Ved fremmedadoption skal adoptanten efter adoptionslo-
vens § 4 a være godkendt som adoptant. Afgørelse om god-
kendelse som adoptant træffes efter § 25 a af et adoptions-
samråd efter undersøgelse foretaget af statsforvaltningen,
der er sekretariat for adoptionssamrådene. Ansøgning om
godkendelse som adoptant indgives til statsforvaltningen.
Ansøgning om adoption og om godkendelse som adoptant
skal indgives på blanketter, der er godkendt af Ankestyrel-
sen, Familieretsafdelingen, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 807
af 21. juni 2013 om adoption. Blanketterne findes på
www.statsforvaltningen.dk.
Det er ikke i dag reguleret i adoptionsloven, i hvilken
form statsforvaltningen kan modtage en ansøgning om
adoption eller om godkendelse som adoptant. I praksis mod-
tager statsforvaltningen ansøgning om adoption og om god-
kendelse som adoptant på en række forskellige måder, her-
under ved personligt fremmøde, pr. telefon, pr. brev, digitalt
pr. e-mail eller via en digital løsning på www.statsforvalt-
ningen.dk. Ansøgeren har ikke pligt til at anvende den digi-
tale løsning. Blanketterne kan således i dag sendes til stats-
forvaltningen i papirform eller digitalt.
Lovforslagets udformning
Det foreslås, at det fremover gøres obligatorisk at ansøge
om bevilling til adoption og om godkendelse som adoptant
ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som
statsforvaltningen stiller til rådighed.
Efter det foreslåede vil borgeren være undtaget fra kravet
om digital anmeldelse via den digitale selvbetjeningsløsning
i tilfælde, hvor særlige forhold gør sig gældende.
Den foreslåede ændring betyder, at en ansøgning om
adoption eller om godkendelse som adoptant, der ikke er
indgivet ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløs-
ning, som statsforvaltningen stiller til rådighed, afvises af
statsforvaltningen, medmindre særlige forhold gør sig gæl-
dende. Foreligger der særlige forhold, er borgeren fritaget
for kravet om anvendelse af den digitale selvbetjeningsløs-
ning ved ansøgning om adoption eller om godkendelse som
adoptant. Statsforvaltningen kan endvidere i helt ekstraordi-
nære tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for stats-
forvaltningen ved at behandle ansøgningen på anden vis end
digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstraordinære
situationer.
Statsforvaltningen vil fortsat frit kunne tilrettelægge pro-
ceduren i forbindelse med indgivelse af ansøgning om adop-
tion eller om godkendelse som adoptant, når ansøgningen
ikke er omfattet af kravet om digital selvbetjening, og her-
under kræve at ansøgningen skal være skriftlig og afgives på
en godkendt blanket, jf. ovenfor. Selvom statsforvaltningen
undlader at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet digitalt,
31
medfører dette således ikke, at borgeren kan undlade at an-
vende de godkendte blanketter.
Efter adoptionslovens § 29 b kan statsforvaltningens afgø-
relser efter loven påklages til ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forhold (Ankestyrelsen, Fami-
lieretsafdeling). Dette indebærer, at en afgørelse om at afvi-
se en ansøgning om adoption eller om godkendelse som
adoptant, fordi den ikke er indgivet digitalt, ligeledes kan
påklages. Det bemærkes, at adoptionssamrådenes afgørelser
om godkendelse som adoptant efter adoptionslovens § 25 b,
stk. 3, kan indbringes for Adoptionsnævnet. Denne klagead-
gang vil ikke omfatte afvisning af en ansøgning om godken-
delse af adoptant, da denne afgørelse træffes af statsforvalt-
ningen som et led i undersøgelsen af sagen.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 8.
4.4.5.5 Ansøgninger om børne- og ægtefællebidrag
Gældende ret
Reglerne om børne- og ægtefællebidrag findes i lov om
børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1044 af 29. okto-
ber 2009 med senere ændringer, i lov om ægteskabs indgåel-
se og opløsning (ægteskabsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1052 af 12. november 2012 med senere ændringer, og i lov
om ægteskabets retsvirkninger (retsvirkningsloven), jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1053 af 12. november 2012 med senere
ændringer.
Lov om børns forsørgelse indeholder regler om bidrag til
børn indtil det fyldte 18. år (§ 13, jf. § 14, stk. 1), uddannel-
sesbidrag indtil barnets fyldte 24. år (§ 14, stk. 3,), særlige
bidrag i anledning af barnets dåb, konfirmation, sygdom, be-
gravelse eller anden særlig anledning (§ 15) samt bidrag til
udgifterne ved fødslen og til moderens underhold omkring
fødslen (§ 19). Sager om disse bidrag (børnebidrag) behand-
les af statsforvaltningen, der efter § 16 kan ændre bidragene,
dog ikke bidrag efter § 19. Efter § 17 er aftaler om børnebi-
drag ikke til hinder for, at statsforvaltningen træffer anden
afgørelse.
Ægteskabsloven indeholder regler om ægtefællebidrag ef-
ter separation eller skilsmisse. Hvis ægtefællerne ikke i for-
bindelse med separation eller skilsmisse indgår aftale om bi-
dragspligt efter separationen eller skilsmissen, træffer retten
afgørelse herom (§ 50). Når der er aftalt eller fastslået bi-
dragspligt, fastsætter statsforvaltningen efter ansøgning bi-
dragets størrelse, som statsforvaltningen senere kan ændre
(§§ 50 og 53, stk. 2).
Retsvirkningsloven indeholder regler om ægtefællebidrag
under ægteskabet. Sager om ægtefællebidrag under ægteska-
bet behandles af statsforvaltningen, jf. § 8. Det drejer sig om
bidrag inden samlivsophævelse (§ 5) og efter samlivsophæ-
velse (§ 6). Statsforvaltningen kan efter § 8 ændre en afgø-
relse om sådanne bidrag, og efter § 9 kan statsforvaltningen
ved afgørelser om bidrag efter §§ 5 og 6 ændre en aftale om
bidraget.
Det er ikke i dag reguleret i de tre nævnte love, i hvilken
form statsforvaltningen kan modtage en ansøgning om fast-
sættelse eller ændring af børne- eller ægtefællebidrag. I
praksis modtager statsforvaltningen ansøgninger om bidrag
på en række forskellige måder, herunder ved personligt
fremmøde, pr. telefon, pr. brev, digitalt pr. e-mail eller via
en digital løsning på www.statsforvaltningen.dk. Ansøgeren
har ikke pligt til at anvende den digitale løsning.
Lovforslagets udformning
Det foreslås, at det fremover gøres obligatorisk at ansøge
om fastsættelse og ændring af børne- og ægtefællebidrag ef-
ter lov om børns forsørgelse, ægteskabsloven og retsvirk-
ningsloven ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløs-
ning, som statsforvaltningen stiller til rådighed.
Efter det foreslåede vil borgeren være undtaget fra kravet
om digital ansøgning via den digitale selvbetjeningsløsning i
tilfælde, hvor særlige forhold gør sig gældende.
Den foreslåede ændring betyder, at en ansøgning om fast-
sættelse og ændring af børne- og ægtefællebidrag, der ikke
er indgivet ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløs-
ning, som statsforvaltningen stiller til rådighed, afvises af
statsforvaltningen, medmindre særlige forhold gør sig gæl-
dende. Foreligger der særlige forhold, er borgeren fritaget
for kravet om anvendelse af den digitale selvbetjeningsløs-
ning ved ansøgning om fastsættelse og ændring af børne- og
ægtefællebidrag. Statsforvaltningen kan endvidere i helt
ekstraordinære tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der
ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en
samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele
for statsforvaltningen ved at behandle ansøgningen på anden
vis end digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstraordinære
situationer.
Statsforvaltningen vil fortsat frit kunne tilrettelægge pro-
ceduren i forbindelse med indgivelse af ansøgning om fast-
sættelse og ændring af børne- og ægtefællebidrag, når an-
søgningen ikke er omfattet af kravet om digital selvbetje-
ning.
Afgørelser om børne- og ægtefællebidrag kan påklages til
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale for-
hold (Ankestyrelsen, Familieretsafdeling), jf. § 21 i lov
børns forsørgelse, § 58 a i ægteskabsloven og § 52 a i rets-
virkningsloven. Dette indebærer, at en afgørelse om at afvi-
se en ansøgning om børne- og ægtefællebidrag, fordi den ik-
ke er indgivet digitalt, ligeledes kan påklages.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 6, 9
og 10.
4.4.5.6 Ansøgning om lån til beboerindskud
Gældende ret
Efter de gældende regler om lån til betaling af beboerind-
skud i lov om individuel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1231 af
29. oktober 2013, boligstøtte har kommunalbestyrelsen pligt
til at yde støtte til betaling af beboerindskud efter lovens §§
55-57, hvis ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne for at
modtage ydelsen.
32
Lån til betaling af beboerindskud ydes efter ansøgning til
økonomisk dårligt stillede boligsøgende, således at de kan
opnå bolig i alment byggeri, selv om de ikke er i stand til at
fremskaffe de nødvendige midler til betaling af beboerind-
skud.
Det er ikke i dag nærmere reguleret i boligstøtteloven på
hvilken måde, en ansøgning om lån til betaling af beboer-
indskud skal indgives til kommunen. Det fremgår dog af lo-
vens § 41, at kommunen kan stille krav om, at en ansøgning
skal indgives på en særlig blanket. Der er ikke fra centralt
hold fastsat formkrav i forbindelse med indgivelse af ansøg-
ning om beboerindskudslån.
En boligsøgende, der har ret til lån til beboerindskud, får
ofte tilbudt en bolig med en kort svarfrist. Det er således af-
gørende med en hurtig og smidig ansøgnings- og afgørelses-
procedure i kommunen, som i visse tilfælde kan være få
dage eller timer, for at undgå, at den boligsøgende mister
retten til den tilbudte almene bolig.
Kommunalbestyrelsens afgørelser om lån til beboerind-
skud efter §§ 55-57 i boligstøtteloven kan påklages til Anke-
styrelsen.
Lovforslagets udformning
Det foreslås, at det fremover gøres obligatorisk at ansøge
om lån til betaling af beboerindskud efter lovens §§ 55-57
(de såkaldte pligtlån) ved anvendelse af den digitale selvbe-
tjeningsløsning, som kommunen stiller til rådighed.
Efter forslaget vil ansøgninger, der ikke indgives ved brug
af den digitale selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller
til rådighed, som udgangspunkt skulle afvises.
I en række tilfælde vil der dog være situationer, der bevir-
ker, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende den di-
gitale selvbetjeningsløsning. Det foreslås på den baggrund,
at hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særli-
ge forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne
anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen til-
byde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved
digital selvbetjening.
Særlige forhold hos borgeren er eksempelvis særlige han-
dikap, manglende digitale kompetencer, sprogvanskelighe-
der mv., hvor hjælp eller medbetjening fra kommunalbesty-
relsens side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning
til at indgive en ansøgning digitalt.
Det foreslås, at det er kommunalbestyrelsen, der ud fra et
konkret skøn vurderer, om der foreligger særlige forhold.
Borgerens beskrivelse af egne evner og muligheder for at
anvende it-værktøjer og eventuelle problemer med at søge
om hjælp skal indgå i vurderingen.
Med henblik på en hurtig sagsbehandling, der kan sikre, at
borgeren ikke mister muligheden for en tilbudt bolig, fore-
slås det endvidere, at der tillige kan foreligge særlige for-
hold, i den situation, hvor borgeren - eventuelt med hjælp og
bistand i kommunen til medbetjening - har evnen til at an-
vende den digitale selvbetjeningsløsning, men hvor sagens
hastende karakter betyder, at borgeren ikke i praksis kan nå
at indgive ansøgningen digitalt. Sagens hastende karakter
kan derfor i denne situation betragtes som et særligt forhold,
der gør, at ansøgningen ikke vil kunne indgives rettidigt di-
gitalt.
Det foreslås herudover at give kommunen mulighed for i
helt ekstraordinære tilfælde at undlade at afvise en ansøg-
ning, der ikke er indgivet digitalt, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at
modtage ansøgningen på anden vis end digitalt.
Borgere, der ansøger om beboerindskudslån, vil ofte i for-
længelse af denne ansøgning skulle søge om boligstøtte til
den nye bolig hos Udbetaling Danmark. Det foreslås derfor,
at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale for-
hold kan fastsætte regler om, at en borger, der bliver tilbudt
at ansøge om lån til beboerindskud på anden vis - som ikke
alene er begrundet i sagens hastende karakter - også vil kun-
ne ansøge på anden måde end digitalt ved indgivelse af an-
dre ansøgninger eller meddelelser på andre nærmere angiv-
ne sagsområder. Det forudsættes, at disse andre sagsområder
skal have en tæt sammenhæng med ansøgningen om beboer-
indskud, for eksempel andre ansøgninger og meddelelser ef-
ter lov om individuel boligstøtte, hvor der er krav om anven-
delse af obligatorisk digital selvbetjening. Der foreslås end-
videre, at der kan fastsættes regler om, at kommunalbesty-
relsen skal give meddelelse til Udbetaling Danmark om af-
gørelser om undtagelse fra digital selvbetjening, hvis afgø-
relsen har betydning for andre ansøgninger og meddelelser
på Udbetaling Danmarks sagsområde.
Der henvises herudover til afsnit 4.4.5.7 Ændringer i lov
om Udbetaling Danmark.
Kommunens beslutning om, at der foreligger særlige for-
hold, der gør, at borgeren må forventes ikke at kunne anven-
de digital selvbetjening, er en afgørelse i forvaltningslovens
forstand, jf. de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit
3.1 Grundlæggende forvaltningsretlige principper. Det fore-
slås derfor, at der skal kunne klages over kommunalbesty-
relsens afgørelse om, at der ikke foreligger særlige forhold,
der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne ansøge digi-
talt om lån til beboerindskud. For at sikre, at borgerens mu-
lighed for at ansøge om lån til beboerindskud ikke går tabt,
foreslås det herudover, at kommunen skal behandle ansøg-
ningen om beboerindskudslån, hvis kommunens afgørelse
om afslag på at søge på anden vis er påklaget til Ankestyrel-
sen, selv om ansøgningen ikke er indgivet digitalt. Ligeledes
foreslås det, at ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om, at An-
kestyrelsens afgørelse vedrørende klager over kommunalbe-
styrelsens afgørelser efter § 40 a, stk. 2, også skal gælde for
andre ansøgninger eller meddelelser mv. på andre nærmere
angivne sagsområder. Det forudsættes, at disse andre sags-
områder skal have en tæt sammenhæng med ansøgningen
om beboerindskud, for eksempel andre ansøgninger og med-
delelser efter lov om individuel boligstøtte, hvor der er krav
om anvendelse af obligatorisk digital selvbetjening.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 11.
33
4.4.5.7 Ændringer i lov om Udbetaling Danmark
Gældende ret
Udbetaling Danmark varetager efter den gældende § 1 i
lov om Udbetaling Danmark, jf. lov nr. 324 af 11. april 2012
med senere ændringer, en række opgaver på sagsområder,
der hovedsageligt afgøres på objektivt grundlag i henhold
til:
1) Lov om social pension.
2) Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al-
mindelig førtidspension m.v.
3) Lov om individuel boligstøtte.
4) Lov om friplejeboliger.
5) Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.
6) Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af bør-
nebidrag.
7) Lov om opkrævning af underholdsbidrag.
8) Lov om en børne- og ungeydelse.
Efter den gældende § 13, stk. 1, i lov om Udbetaling Dan-
mark, kan ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold på Udbetaling Danmarks sagsområde efter § 1
i lov om Udbetaling Danmark blandt andet fastsætte regler
om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og bor-
gerne skal ske i elektronisk form. Bestemmelsen giver såle-
des hjemmel til at fastsætte regler om obligatorisk digital
selvbetjening på Udbetaling Danmarks sagsområde, herun-
der regler om, at ansøgninger og øvrige meddelelser mv.,
der ikke indgives ved digital selvbetjening, skal afvises. Det
er hensigten, at der pr. 1. december 2014 i medfør af den al-
lerede gældende § 13, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark
administrativt vil blive fastsat regler om hvilke ansøgninger,
anmodninger, meddelelser mv., der vil være omfattet af ob-
ligatorisk digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks
sagsområde, jf. § 1 i lov om Udbetaling Danmark. Hoved-
parten af alle ansøgninger, anmodninger, meddelelser mv.
fra borgeren til Udbetaling Danmark forventes således at
blive omfattet af obligatorisk digital selvbetjening. I forhold
til de ansøgninger, der er omfattet af krav om digital selvbe-
tjening, vil meddelelser fra borgeren, som følge af borgerens
oplysningspligt til Udbetaling Danmark, ligeledes skulle
indgives digitalt.
Det drejer sig om ansøgninger og meddelelser mv. om
blandt andet boligstøtte, folkepension, opsat pension, var-
metillæg, førtidspension (beregning og udbetaling), opkræv-
ning af underholdsbidrag, diverse former for børnetilskud,
dagpenge ved barsel samt børne- og ungeydelse. Børne- og
ungeydelsen hører under Skatteministeriets ressort. Dagpen-
ge ved barsel hører under Beskæftigelsesministeriets ressort.
Der forventes herudover administrativt at blive fastsat reg-
ler om, at hvis borgeren af kommunen får afslag på at blive
undtaget fra obligatorisk digital selvbetjening, vil ansøgnin-
gen eller meddelelsen mv. skulle indgives digitalt til Udbe-
taling Danmark. Udbetaling Danmark vil som følge heraf
skulle afvise ansøgninger og meddelelser mv., der ikke op-
fylder det digitale formkrav. Det vil som udgangspunkt
medføre, at der ikke vil blive truffet afgørelse om tilkendel-
se af den ydelse, som der er indgivet en ikke-digital ansøg-
ning om, eller - hvis det drejer sig om digitale meddelelser
vedrørende en allerede tilkendt ydelse - at borgeren får ud-
betalt mindre, end borgeren kan være berettiget til. De gæl-
dende regler i den sociale lovgivning om eventuelle frister
for indgivelse af ansøgninger mv. ændres ikke i forbindelse
med indførelse af det digitale formkrav. Det betyder, at en
borger, der som følge af det digitale formkrav ikke overhol-
der en fastsat frist, som udgangspunkt først vil kunne modta-
ge ydelsen fra et senere tidspunkt med udgangspunkt i det
tidspunkt, hvor ansøgningen anses for at være rettidigt ind-
givet i digital form.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale for-
hold kan endvidere efter den gældende § 13, stk. 2, fastsætte
regler om, at visse borgere helt eller delvist skal være undta-
get fra kravet om digital kommunikation. Ifølge lovforarbej-
derne til lov om Udbetaling Danmark forudsættes § 13 ud-
møntet i overensstemmelse med fællesoffentlige digitalise-
ringsinitiativer, herunder gennemførelse af bølgelovgivning
vedrørende obligatorisk digital selvbetjening. Det er hensig-
ten, at der pr. 1. december 2014 i medfør af den allerede
gældende § 13, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark admi-
nistrativt vil blive fastsat regler om, at visse borgere kan
undtages fra kravet om digital selvbetjening ud fra de sam-
me kriterier, som er nævnt i de almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold. Der kan således fast-
sættes regler om, at hvis der foreligger særlige forhold, der
gør, at borgeren ikke kan anvende digital selvbetjening, skal
borgeren tilbydes, at ansøgningen indgives på en anden må-
de end ved digital selvbetjening.
Det følger af lovforarbejderne til lov om Udbetaling Dan-
mark, at der således for eksempel skal tages hensyn til bor-
gere, der ikke har de fornødne it-mæssige forudsætninger,
for eksempel borgere med særlige behov eller ældre borge-
re, der ikke har fornødent kendskab til digitale værktøjer.
Der henvises i den forbindelse til de almindelige bemærk-
ninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
Borgere, der søger om sociale ydelser, vil i højere grad
end på andre områder, hvor der indføres obligatorisk digital
selvbetjening, være omfattet af den gruppe af borgere, som
skal undtages fra obligatorisk digital selvbetjening, fordi der
foreligger særlige forhold. Desuden vil disse borgere ofte
søge om flere sociale ydelser samtidigt eller i umiddelbar
forlængelse af hinanden efter den samme ydelseslov. Borge-
ren har herudover pligt til at give Udbetaling Danmark be-
sked om ændringer, der kan have betydning for hjælpen (op-
lysningspligt), således at myndigheden kan leve op til kravet
om at sikre, at ydelsen til enhver tid udbetales på et korrekt
grundlag.
Efter den gældende § 4 i lov om Udbetaling Danmark skal
borgere, der modtager kontante ydelser og økonomiske til-
skud på sagsområder, der varetages af Udbetaling Danmark,
oplyse om ændringer, der kan have betydning for udbetalin-
gen af ydelserne og tilskuddene (oplysningspligt). Tilsva-
rende fremgår oplysningspligten af de enkelte ydelseslove.
Hvis borgeren ikke opfylder sin oplysningspligt på de enkel-
te ydelsesområder, herunder på områder, hvor der er fastsat
regler om, at meddelelsen skal indgives digitalt, kan borge-
34
ren blive mødt med et krav om tilbagebetaling af kontante
ydelser og økonomiske tilskud, som borgeren har modtaget
med urette og mod bedre vidende. Herudover kan borgeren
af domstolene blive idømt straf for groft uagtsomt bedrageri
efter § 14 i lov om Udbetaling Danmark og for bedrageri ef-
ter straffeloven.
For at sikre en smidig håndtering af undtagelser i forhold
til borgere, der søger om sociale ydelser, kan den gældende
hjemmel i § 13, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark derfor
også anvendes til at fastsætte administrative regler om, at en
afgørelse, der undtager en borger fra krav om digital selvbe-
tjening i forhold til en indgivet ansøgning, også kan omfatte
krav om digital selvbetjening i forhold til andre meddelelser,
henvendelser, anmodninger mv. fra borgeren til myndighed
vedrørende den konkrete ydelse. Der kan således eksempel-
vis fastsættes regler om, at hvis borgeren for eksempel er
blevet undtaget fra at ansøge digitalt om opkrævning af un-
derholdsbidrag, skal eventuelle efterfølgende meddelelser
fra borgeren til Udbetaling Danmark vedrørende opkræv-
ning af underholdsbidrag heller ikke indgives digitalt.
Herudover kan der fastsættes regler om, at en undtagelse
af borgeren fra kravet om digital selvbetjening vedrørende
én ydelse, automatisk også undtager borgeren fra at indgive
andre ansøgninger, meddelelser mv. digitalt i forhold til be-
slægtede ydelser på det sociale område, der kan ydes til
samme målgruppe, eksempelvis efter samme lov. På nogle
områder søger borgeren ofte om flere ydelser på samme tid,
og der gives mulighed herfor i selvbetjeningsløsningen. For
eksempel søger mange borgere om flere ydelser efter lov om
social pension, eksempelvis folkepensionens grundbeløb,
pensionstillæg samt varmetillæg på samme tid via én selvbe-
tjeningsløsning. Ydelserne kan dog også søges tidsmæssigt
forskudt, eksempelvis hvis borgeren først senere søger om
varmetillæg. Der vil således kunne fastsættes regler om, at
hvis borgeren indledningsvist er blevet undtaget fra krav om
digitalt at søge folkepensionens grundbeløb og pensionstil-
læg efter lov om social pension, er borgeren også automatisk
undtaget fra eksempelvis at indgive digital ansøgning om
varmetillæg efter lov om social pension digitalt. Det vil også
gælde i de tilfælde, hvor borgeren først søger om folkepen-
sionens grundbeløb og pensionstillæg samtidigt og herefter
søger om varmetillæg på et senere tidspunkt.
Herunder vil afgørelsen om at undtage en borger på de
ydelsesområder, der vurderes at være sammenhængende,
også have betydning for eventuelle krav om digital indgivel-
se af meddelelser fra borgeren til myndigheden i forhold til
de ansøgte ydelser. I eksemplet vedrørende pensionsområdet
vil borgeren således også være undtaget fra digitalt at give
meddelelser til Udbetaling Danmark om ændringer, der har
betydning for samtlige ydelser efter pensionsloven, som føl-
ge af sin oplysningspligt.
Muligheden for at kunne undtage for flere ansøgninger el-
ler meddelelser mv. på én gang på sammenhægende ydel-
sesområder forudsættes at få et snævert anvendelsesområde
inden for det sociale område.
Endelig kan der fastsættes regler om, at afgørelser om at
undtage borgeren fra krav om obligatorisk digital selvbetje-
ning skal træffes hurtigst muligt, det vil sige, som udgangs-
punkt i forlængelse af den direkte kontakt med borgeren.
Bemyndigelsesbestemmelsen i § 13 i lov om Udbetaling
Danmark indeholder ikke hjemmel til, at en anden myndig-
hed end den, som er ansvarlig for myndighedsområdet, ek-
sempelvis kommunen, kan træffe afgørelse om at undtage
en borger for obligatorisk digital selvbetjening på Udbeta-
ling Danmarks myndighedsområde.
Bemyndigelsesbestemmelsen i § 13, stk. 2, i lov om Ud-
betaling Danmark, indeholder heller ikke hjemmel til at fast-
sætte regler om, at myndigheden kan beslutte at se bort fra
kravet om obligatorisk digital selvbetjening, hvis der er kla-
re økonomiske fordele for myndigheden. Der henvises i den
forbindelse til de almindelige bemærkninger i afsnit 4.2.4
Ekstraordinære situationer.
Kommunen skal efter gældende regler i § 3 i lov om Ud-
betaling Danmark i fornødent omfang yde bistand til frem-
mødte borgere, der vurderes ikke at kunne benytte sig af di-
gitale vejledninger og selvbetjeningsløsninger til kontante
ydelser og økonomiske tilskud indenfor Udbetaling Dan-
marks sagsområde. Herudover skal kommunen i fornødent
omfang yde bistand til borgere, som vurderes at have særli-
ge behov, og som ønsker at søge om, eller som modtager
kontante ydelser og økonomiske tilskud på Udbetaling Dan-
marks sagsområde. Kommunens forpligtelse til at hjælpe
omfatter også de tilfælde, hvor borgeren kontakter kommu-
nen direkte med anmodning om hjælp til digital selvbetje-
ning uden indledningsvist at have søgt om bistand telefonisk
eller skriftligt hos Udbetaling Danmark. Kommunen har i
den forbindelse adgang til en særlig KVIK-linje til Udbeta-
ling Danmark med henblik på at yde borgere med særlige
behov hurtig hjælp i forbindelse med sagsbehandlingen, her-
under til digital indgivelse af ansøgninger mv.
Det fremgår af de enkelte ydelseslove, at afgørelser truffet
i henhold til de enkelte love kan påklages til Ankestyrelsen.
Der træffes efter gældende regler ikke konkrete afgørelser
efter lov om Udbetaling Danmark, og der er derfor ikke fast-
sat regler om klageadgang i lov om Udbetaling Danmark.
Lovforslagets udformning
Som det fremgår ovenfor, er der allerede hjemmel i lov
om Udbetaling Danmark til at fastsætte regler om obligato-
risk digital kommunikation for de områder, hvor der pr. 1.
december 2014 skal indføres obligatorisk digital selvbetje-
ning, som led i bølge 3. Derfor foreslås alene ændringer i
lov om Udbetaling Danmark, der ikke er omfattet af den ek-
sisterende lovhjemmel, herunder den eksisterende bemyndi-
gelse til ministeren for børn, ligestilling, integration og soci-
ale forhold til at fastsætte administrative regler i en bekendt-
gørelse om digitalisering mv.
For at sikre en smidig sagsgang i forhold til ansøgninger
om kontante ydelser og økonomiske tilskud på Udbetaling
Danmarks myndighedsområde foreslås det som noget nyt
fastsat i lov om Udbetaling Danmark, at vurderingen af, om
en borger kan undtages fra obligatorisk digital selvbetjening
på grund af særlige forhold i forhold til en ansøgning om en
35
ydelse og efterfølgende meddelelser, der administreres af
Udbetaling Danmark, foretages af kommunen. Dette vurde-
res at være det mest hensigtsmæssige, da det i forhold til
ydelser på Udbetaling Danmarks myndighedsområde i for-
vejen er kommunen, der har den generelle vejledningsfor-
pligtigelse og pligt til at yde bistand til digital selvbetjening,
og derfor bedst kender borgerens forudsætninger for at ansø-
ge om en ydelse eller indgive en meddelelse digitalt.
De nærmere arbejdsgange om samarbejdet og meddelelse
af kommunens afgørelser om undtagelser til Udbetaling
Danmark vil blive aftalt mellem Udbetaling Danmark og
kommunerne, herunder hvilken kommunikationskanal bor-
gere, der bliver undtaget, herefter skal anvende. Det kan ek-
sempelvis aftales, at borgere, der bliver undtaget fra obliga-
torisk digital selvbetjening i kommunen, som udgangspunkt
skal have udleveret en blanket af kommunen.
Som følge af forslaget om, at afgørelse om at undtage bor-
gere med særlige behov på Udbetaling Danmarks område
træffes af kommunen, foreslås det tillige, at Udbetaling
Danmark får besked fra kommunen, når en borger er blevet
undtaget fra obligatorisk digital selvbetjening. Udbetaling
Danmark vil på denne måde kunne se, at borgeren ikke er
omfattet af kravet om digital selvbetjening i forhold til en
ansøgning eller meddelelse mv. eller eventuelt flere gruppe-
rede ansøgninger eller meddelelse mv., der har tæt sammen-
hæng.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 12.
Kommunens beslutning om at undtage borgeren fra krav
om digital selvbetjening i forhold til en ansøgning eller
meddelelse mv. på Udbetaling Danmarks myndighedsområ-
de er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, jf. de almin-
delige bemærkninger ovenfor i afsnit 3.1 Grundlæggende
forvaltningsretlige principper.
Da der er klageadgang for afgørelser i henhold til de en-
kelte ydelseslove, men ikke fastsat regler om klageadgang i
forhold til eventuelle afgørelser truffet i henhold til lov om
Udbetaling Danmark, foreslås der endvidere fastsat en be-
stemmelse i lov om Udbetaling Danmark om, at kommu-
nens afgørelser om afslag på at undtage borgeren fra obliga-
torisk digital selvbetjening i henhold til lov om Udbetaling
Danmark kan påklages til Ankestyrelsen. Det foreslås her-
udover, at Udbetaling Danmark skal realitetsbehandle en an-
søgning i de tilfælde, hvor borgeren klager over afslag på at
blive undtaget fra kravet om digital selvbetjening, selv om
ansøgningen ikke er indgivet digitalt. Som konsekvens heraf
foreslås det, at kommunen skal give Udbetaling Danmark
besked om en sådan klage.
Det foreslås endvidere, at ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler
om, at Ankestyrelsens afgørelser også skal gælde efterføl-
gende meddelelser fra borgeren vedrørende den ydelse, kla-
gen vedrører samt ansøgninger eller meddelelser mv. på an-
dre nærmere angivne sagsområder.
Der vil i den forbindelse blive fastsat regler om, at Anke-
styrelsens afgørelse kan få betydning for fremtidige medde-
lelser vedrørende den ansøgning, som afgørelsen vedrører
samt eventuelle efterfølgende meddelelser eller eventuelt
fremtidige ansøgninger og meddelelser på ydelsesområder,
der anses for at være tæt sammenhængende, for eksempel på
pensionsområdet.
Da den gældende bemyndigelsesbestemmelse i lov om
Udbetaling Danmark ikke giver hjemmel til at fastsætte reg-
ler om, at Udbetaling Danmark kan se bort fra obligatorisk
digital selvbetjening i ekstraordinære situationer, jf. nærme-
re de almindelige bemærkninger i afsnit 4.2.4 Ekstraordinæ-
re situationer, foreslås en lovændring, der harmoniserer § 13
i lov om Udbetaling Danmark med den øvrige bølgelovgiv-
ning.
Det foreslås således, at Udbetaling Danmark i ekstraordi-
nære tilfælde kan undlade at afvise en ansøgning eller med-
delelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis
der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele
ved at modtage anmeldelsen på anden måde end digitalt. Be-
stemmelsen giver således Udbetaling Danmark, som admi-
nistrerende myndighed, en mulighed for – ud over de tilfæl-
de, hvor kommunen har truffet afgørelse om, at der forelig-
ger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes
at kunne anvende digital selvbetjening – i det konkrete til-
fælde og ud fra økonomiske overvejelser at se bort fra, at
ansøgningen eller meddelelsen ikke er indgivet ved digital
selvbetjening. Der foreslås ikke selvstædig klageadgang
over Udbetaling Danmarks beslutning om at se bort fra obli-
gatorisk digital selvbetjening.
I forhold til udbetaling af ydelser på det sociale område,
herunder ydelser, der udbetales af Udbetaling Danmark, gør
sig det særlige forhold gældende, at borgeren til enhver tid,
efter at ydelsen er blevet tilkendt, har pligt til at give oplys-
ninger til Udbetaling Danmark om forhold, der har betyd-
ning for hjælpen.
Denne oplysningspligt sikrer, at Udbetaling Danmark ak-
tuelt udbetaler hjælp ud fra de korrekte faktuelle forhold i
sagen. Det er således i Udbetaling Danmarks interesse at
modtage oplysningen fra borgeren med henblik på eventuelt
at kunne stoppe ydelsen eller justere størrelsen af den udbe-
talte hjælp. Da oplysninger fra borgeren, der kan have be-
tydning for hjælpen, er med til at sikre korrekte udbetalinger
på et korrekt grundlag, er der således en samfundsmæssig
interesse i, at Udbetaling Danmark modtager oplysningerne.
På denne baggrund foreslås det, at hvis Udbetaling Dan-
mark vurderer, at det kan blive afgørende for en korrekt ud-
betaling til borgeren, kan Udbetaling Danmark acceptere ik-
ke-digitale meddelelse fra borgeren. Det indebærer, at en ik-
ke-digital meddelelse fra borgeren, som har betydning for
hjælpen, vil kunne tages i betragtning, uanset at oplysnin-
gerne ikke er indkommet via den digitale selvbetjeningsløs-
ning, men eksempelvis telefonisk, hvis det efter sagens ka-
rakter findes hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på
anden måde end digitalt.
Bestemmelsen anvendes i de ekstraordinære situationer,
som beskrevet i afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 Grundlæggende forvalt-
ningsretlige principper.
36
4.4.6 Transportministeriet
På Transportministeriets område er særlig råden over of-
fentlige veje (vejloven) og private fællesveje (privatvejslo-
ven) samt ansøgning om parkeringstilladelse på offentlige
veje omfattet af lovforslaget.
4.4.6.1 Særlig råden over offentlige veje og private
fællesveje i byer og bymæssige områder
Gældende ret
Den gældende lov om offentlige veje (vejloven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011 med senere æn-
dringer, indeholder ikke bindende regler om, hvordan vejens
naboer eller andre skal søge om tilladelse efter vejlovens §
102, stk. 1, til at råde over en offentlig vejs areal.
Der findes heller ikke bindende regler for, hvordan grund-
ejere, ledningsejere eller deres repræsentanter skal søge om
tilladelse efter vejlovens § 101, stk. 1 eller 2, til at grave i
eller foretage opfyldninger på den offentlige vejs areal.
For private fællesveje gælder det tilsvarende, at den gæl-
dende lov om private fællesveje (privatvejsloven), jf. lov nr.
1537 af 21. december 2010 med senere ændringer, ikke in-
deholder bindende regler om, hvordan grundejere eller andre
skal søge om tilladelse efter privatvejslovens § 66, stk. 1, til
at råde over den del af en privat fællesvej i by og bymæssigt
område, som er taget i brug som privat fællesvej til et ikke-
trafikalt formål.
Ligeledes findes der heller ikke bindende regler for, hvor-
dan grundejere, ledningsejere eller deres repræsentanter skal
søge om tilladelse efter privatvejslovens §§ 67-69 til at gra-
ve i den ibrugtagne del af en privat fællesvejs areal, for ek-
sempel i forbindelse med placering af ledninger, hvilket er
nærmere reguleret i privatvejslovens §§ 68-69.
I de nævnte tilfælde gælder de almindelige forvaltnings-
retlige regler om, at vejbestyrelsen i ansøgningssager kan
kræve, at ansøger bidrager til sagens oplysning med oplys-
ninger, som ansøger er nærmest til at kunne levere.
Områderne er allerede delvist digitaliserede. Således kan
man i dag søge digitalt om en gravetilladelse gennem syste-
met Web-GT, som bruges af 84 kommuner og Vejdirektora-
tet. I 2012 blev der behandlet over 80.000 ansøgninger om
råden over vejareal i systemet.
Lovforslagets udformning
Det er Transportministeriets opfattelse, at det er hensigts-
mæssigt at fastsætte bestemmelser om obligatorisk digital
selvbetjening for ansøgere i forhold til ansøgninger om sær-
lig råden over vejarealet, eksempelvis gravetilladelser, op-
stilling af vareudstillinger, som indsendes til vejbestyrelsen
for den offentlige vej eller for den private fællesvej i byer og
bymæssige områder.
De foreslåede ændringer betyder, at de nævnte ansøgnin-
ger om særlig råden over vejareal skal indgives digitalt til
den pågældende vejbestyrelse ved brug af den digitale selv-
betjeningsløsning som kommunen henholdsvis vejbestyrel-
sen stiller til rådighed. Ansøgninger, der ikke indgives digi-
talt, vil som udgangspunkt blive afvist.
Foreligger der særlige forhold, er borgeren fritaget for
kravet om anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning
ved ansøgningen. Kommunalbestyrelsen henholdsvis vejbe-
styrelsen kan endvidere i helt ekstraordinære tilfælde undla-
de at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurde-
ring er klare fordele ved at behandle ansøgningen på anden
vis end digitalt.
For så vidt angår de forhold, der gælder for virksomheder
henvises til beskrivelsen ovenfor i afsnit 4.2.7 Obligatorisk
digital selvbetjening for virksomheder.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 13 og
§ 14, nr. 1.
4.4.6.2 Betaling for parkering på offentlige veje
Gældende ret
Parkeringsrestriktioner på offentlige veje er reguleret i
færdselsloven, navnlig § 92, stk. 1, hvorefter vejmyndighe-
den for en offentlig vej med politiets samtykke kan træffe
nærmere bestemmelser om parkering, herunder en tidsmæs-
sig begrænsning af parkeringen.
Færdselsloven indeholder dog ikke bestemmelser om be-
taling for parkering på offentlige veje, herunder betaling for
at parkere i længere tid end den tilladte tidsbegrænsning.
Disse bestemmelser findes i vejlovens § 107.
Vejmyndigheden kan efter vejlovens § 107, stk. 2, – med
politiets samtykke – bestemme, at der skal opkræves en be-
taling med henblik på at begrænse parkering på bestemte
steder. Betalingen kan sættes i forhold til det tidsrum, hvor
motorkøretøjerne holder parkeret.
Lovforslagets udformning
Det er Transportministeriets opfattelse, at det er hensigts-
mæssigt at fastsætte bestemmelser om obligatorisk digital
selvbetjening for borgere og virksomheder mv. i forhold til
ansøgninger om parkeringstilladelser.
De foreslåede ændringer betyder, at de nævnte ansøgnin-
ger om parkeringstilladelser skal indgives digitalt til den på-
gældende vejbestyrelse. Ansøgninger, der ikke indgives di-
gitalt, vil som udgangspunkt blive afvist.
Det bemærkes dog, at beboer- og erhvervslicenser kun
kan søges, hvis kommunerne har truffet beslutning om par-
keringsrestriktioner. Hvis der i en kommune ikke er indført
nogen restriktioner, skal der ikke indgives ansøgning, lige-
som der ikke er brug for en digital selvbetjeningsløsning til
ansøgning om parkeringslicenser. Tilsvarende gør sig gæl-
dende, hvis en kommune alene har ganske få parkeringsre-
striktioner, og kommunen af den årsag ikke stiller en digital
selvbetjeningsløsning til rådighed.
For så vidt angår de forhold, der gælder for virksomheder
henvises til beskrivelsen ovenfor i afsnit 4.2.7 Obligatorisk
digital selvbetjening for virksomheder.
37
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 14, nr.
2.
4.4.7 Økonomi- og Indenrigsministeriet
4.4.7.1 Logiværtserklæring
Gældende ret
Kommunerne har efter § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om Det
Centrale Personregister (CPR-loven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 5 af 9. januar 2013 med senere ændringer, en generel
pligt til at sikre, at CPR er korrekt udvisende.
Efter CPR-lovens § 6, stk. 3, afgør kommunalbestyrelsen
om en anmeldt flytning opfylder betingelserne for at blive
registreret i CPR. Kommunalbestyrelsen må ikke registrere
en person på en adresse, hvis der er tvivl om, hvorvidt ved-
kommende bor eller opholder sig der, men skal først under-
søge sagen herunder ved anvendelse af reglerne i § 10, stk. 2
og 3.
Endvidere skal en kommunalbestyrelse, der får en formo-
dning om, at en person ikke er korrekt bopælsregistreret i
CPR, undersøge sagen for at rette eventuelle fejl, jf. CPR-lo-
vens § 10, stk. 1, 1. pkt.
De gældende regler vedrørende de oplysninger kommu-
nerne efter CPR-loven kan afkræve til brug for undersøgel-
sen af en persons bopælsforhold fremgår af CPR-lovens §
10, stk. 2.
Efter § 10, stk. 2, nr. 2, kan kommunalbestyrelsen afkræve
en husejer eller en lejer en erklæring om, hvem der flytter til
eller fra dennes ejendom eller lejlighed, samt om, hvem der
bor eller opholder sig i ejendommen eller lejligheden (logi-
værtserklæringer).
Kommunens indhentelse af en logiværtserklæring er såle-
des et sagsbehandlingsskridt til brug for oplysningen af en
sag om en anden persons bopælsregistrering i CPR, og logi-
værten er efter CPR-loven forpligtet til at besvare kommu-
nens henvendelse til logiværten om denne persons ophold på
logiværtens ejendom eller lejlighed. Logiværten vil som ud-
gangspunkt ikke være part i den sag, der behandles.
Det er ikke reguleret i CPR-loven, i hvilken form kommu-
nerne kan modtage erklæringer fra logiværter. I praksis
modtager kommunerne erklæringer fra logiværter på en
række forskellige måder, herunder især med post og pr. e-
mail. Kommunerne modtager endvidere oplysninger fra lo-
giværter ved personligt fremmøde eller pr. telefon. Et antal
kommuner giver allerede i dag tillige mulighed for at indgi-
ve erklæringen digitalt.
Lovforslagets udformning
Det foreslås, at det fremover gøres obligatorisk for en lo-
givært at indgive erklæring til kommunen efter § 10, stk. 2,
nr. 2, ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning,
som kommunen stiller til rådighed.
Kommunerne har allerede tilvejebragt digitale selvbetje-
ningsløsninger til brug for anmeldelse af indenlandsk flyt-
ning, udrejse og anmodning om navne- og adressebeskyttel-
se i CPR, idet disse områder i dag er underlagt obligatorisk
digital selvbetjening. Endvidere har en del kommuner også
på andre områder tilvejebragt digitale selvbetjeningsløsnin-
ger. Med afsæt i de eksisterende selvbetjeningsløsninger vil
der blive udviklet en digital selvbetjeningsløsning til brug
for indgivelse af logiværtserklæringer.
Den foreslåede ændring betyder, at en logiværtserklæring,
der ikke er indgivet ved brug af den digitale selvbetjenings-
løsning, som kommunen stiller til rådighed, afvises af kom-
munen, medmindre særlige forhold gør sig gældende, jf.
§ 10, stk. 4, 2. og 3. pkt. Foreligger der særlige forhold, er
logiværten fritaget for kravet om anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning ved indgivelse af logiværtserklærin-
gen. Kommunen kan endvidere efter den foreslåede bestem-
melse i § 10, stk. 4, 5. pkt., i helt ekstraordinære tilfælde ud
over de i 3. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise en logi-
værtserklæring, der ikke er indgivet ved digital selvbetje-
ning, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare
økonomiske fordele for kommunen ved at modtage logi-
værtserklæringen på anden vis end digitalt.
For indgivelse af logiværtserklæringer gør sig det særlige
forhold gældende, at logiværtens pligt til at indgive en logi-
værtseklæring følger af kommunens forudgående anmod-
ning herom til logiværten i forbindelse med kommunens op-
lysning af en sag om en anden borgers registrering i CPR.
Det er således kommunen, der har et behov for at modtage
oplysningerne med henblik på at kunne foretage korrekt re-
gistrering i CPR eller rette en registrering i CPR vedrørende
en anden borger og herved sikre, at CPR er korrekt udvisen-
de.
Det indebærer, at en logiværtserklæring, som ikke modta-
ges via den digitale selvbetjeningsløsning, og hvor kommu-
nen i forbindelse med indgivelsen må formode, at logivær-
ten ikke efterfølgende vil indgive erklæringen via den digi-
tale selvbetjeningsløsning i overensstemmelse med kommu-
nens anvisninger, medfører en pligt for kommunen til at tage
oplysningerne fra logiværten i betragtning, uanset at oplys-
ningerne ikke er indkommet via den digitale selvbetjenings-
løsning. Oftest vil der i sådanne situationer foreligge særlige
forhold, der bevirker, at logiværten ikke må forventes at
kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning. Det kan
imidlertid forekomme, at logiværten kan anvende den digi-
tale selvbetjeningsløsning, men blot ikke ønsker dette. I så-
danne situationer vil kommunen – såfremt det ved den ikke-
digitale anmeldelse må formodes, at logiværten ikke vil ind-
give logiværtserklæringen ved brug af den digitale selvbe-
tjeningsløsning – være forpligtet til at tage oplysningerne fra
logiværten i betragtning, uanset at oplysningerne ikke er
indkommet til kommunen via den digitale selvbetjeningsløs-
ning.
Oplysninger fra logiværter om, hvem der flytter til eller
fra dennes ejendom eller lejlighed, samt om, hvem der bor
eller opholder sig i ejendommen eller lejligheden, er med til
at sikre, at CPR er korrekt udvisende, og det er dermed af
samfundsmæssig interesse, at kommunerne modtager logi-
værtserklæringer. På denne baggrund foreslås det, at kom-
munerne kan acceptere ikke-digitale logiværtserklæringer,
hvis det efter sagens karakter findes hensigtsmæssigt at
38
modtage logiværtserklæringen på anden måde end digitalt.
Kommunen skal have vurderet, at oplysningerne ikke vil
blive indgivet digitalt, og at det ikke vil bidrage til at sikre et
korrekt udvisende CPR at forfølge kravet om digital anmel-
delse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstraordinære
situationer.
Kommunerne vil fortsat frit kunne tilrettelægge procedu-
ren i forbindelse med indgivelse af logiværtserklæringer i de
tilfælde, hvor indgivelsen ikke er omfattet af kravet om digi-
tal selvbetjening, og herunder kræve, at logiværtserklærin-
gen skal være skriftlig og afgives på en særlig blanket, jf.
CPR-lovens § 10, stk. 4, 4. pkt.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 15, nr.
1.
4.4.7.2 Anmodning om lokalvejviser- og
markedsføringsbeskyttelse
Gældende ret
De gældende regler om henholdsvis lokalvejviserbeskyt-
telse og markedsføringsbeskyttelse i CPR fremgår af CPR-
lovens § 29, stk. 1 og 3.
Efter CPR-lovens § 29, stk. 1, har enhver ret til ved hen-
vendelse til sin bopælskommune at få registreret lokalvejvi-
serbeskyttelse i CPR, således at vedkommendes navn og
adresse ikke videregives fra CPR til brug for optagelse i lo-
kale vejvisere, jf. § 47.
Efter CPR-lovens § 29, stk. 3, har enhver ret til ved hen-
vendelse til sin bopælskommune at få indsat en markering i
CPR om, at vedkommende frabeder sig henvendelser, der
sker i markedsføringsøjemed (markedsføringsbeskyttelse).
En sådan markering giver dels den beskyttelse mod mar-
kedsføring, der er fastsat i markedsføringslovens § 6 sam-
menholdt med markedsføringslovens § 40, stk. 4 og 5, dels
den beskyttelse mod videregivelse mv. til brug ved anden
virksomheds markedsføring, der er fastsat i § 36 i lov om
behandling af personoplysninger.
Det er ikke i dag reguleret i CPR-loven, i hvilken form
kommunerne kan modtage anmodninger om registrering af
eller ophævelse af lokalvejviserbeskyttelse eller markedsfø-
ringsbeskyttelse i CPR, og i praksis modtager kommunerne
anmodninger herom på en række forskellige måder, herun-
der ved personligt fremmøde, pr. telefon, pr. brev og digitalt
pr. e-mail.
Lovforslagets udformning
Det foreslås, at det fremover gøres obligatorisk at anmode
om registrering af henholdsvis lokalvejviserbeskyttelse og
markedsføringsbeskyttelse i CPR ved anvendelse af den di-
gitale selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller til rådig-
hed. Tilsvarende gælder ophævelse af allerede registreret lo-
kalvejviserbeskyttelse og markedsføringsbeskyttelse i CPR.
Ved lov nr. 558 af 18. juni 2012 blev det med virkning fra
den 1. december 2012 gjort obligatorisk for borgerne at an-
melde indenlandske flytninger digitalt ved anvendelse af
den digitale selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller til
rådighed. Ved lov nr. 622 af 12. juni 2013 blev det med
virkning fra den 1. december 2013 gjort obligatorisk for bor-
gerne at anmelde udrejse samt anmode om registrering i
CPR af navne- og adressebeskyttelse digitalt. Kommunerne
har derfor allerede tilvejebragt digitale selvbetjeningsløsnin-
ger til brug for anmeldelse af indenlandsk flytning, udrejse
og anmodning om registrering af navne- og adressebeskyt-
telse i CPR. Kommunerne vil tilsvarende udvikle digitale
selvbetjeningsløsninger til brug for anmodning om registre-
ring i CPR af henholdsvis lokalvejviserbeskyttelse og mar-
kedsføringsbeskyttelse samt ophævelse heraf.
Den foreslåede ændring indebærer, at en anmodning om
registrering eller ophævelse i CPR af henholdsvis lokalvej-
viserbeskyttelse og markedsføringsbeskyttelse, der ikke er
indgivet ved brug af den digitale selvbetjeningsløsning, som
kommunen stiller til rådighed, afvises af kommunen, med-
mindre særlige forhold gør sig gældende, jf. den foreslåede
§ 29, stk. 4, der indeholder en henvisning til de nærmere
regler herom i § 28 stk. 2, 2. og 3. pkt. Foreligger der særli-
ge forhold, er borgeren fritaget for kravet om anvendelse af
den digitale selvbetjeningsløsning ved anmodning om regi-
strering eller ophævelse i CPR af henholdsvis lokalvejviser-
beskyttelse og markedsføringsbeskyttelse.
Kommunen kan endvidere efter den foreslåede bestem-
melse i § 29, stk. 4, der indeholder en henvisning til § 28,
stk. 2, 5. pkt., i helt ekstraordinære tilfælde ud over de i §
28, stk. 2, 3. pkt., nævnte tilfælde undlade at afvise en an-
modning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis
der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomi-
ske fordele for kommunen ved at behandle anmeldelsen på
anden vis end digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor un-
der afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstraordi-
nære situationer.
Kommunerne vil fortsat frit kunne tilrettelægge procedu-
ren i forbindelse med indgivelse af anmodning om registre-
ring eller ophævelse i CPR af henholdsvis lokalvejviserbe-
skyttelse og markedsføringsbeskyttelse i de tilfælde, hvor
anmodningen ikke er omfattet af kravet om digital selvbetje-
ning og herunder kræve at anmodningen skal være skriftlig
og afgives på en særlig blanket, jf. den foreslåede bestem-
melse i CPR-lovens § 29, stk. 4, der indeholder en henvis-
ning til de nærmere regler herom i § 28, stk. 2, 4. pkt.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 15, nr.
2.
4.4.7.3 Anmodning om enkeltstående ubeskyttede
standardoplysninger fra CPR
Gældende ret
Bestemmelserne i CPR-lovens § 42, stk. 1 og 2, regulerer
privates enkeltforespørgsler til kommunerne vedrørende en
række ubeskyttede standardoplysninger i CPR om konkrete
personer, som den private på forhånd har identificeret efter
CPR-lovens § 42, stk. 6.
39
De gældende regler om kommunernes videregivelse af
standardoplysninger i CPR fremgår af CPR-lovens § 42, stk.
1, hvorefter enhver har ret til ved henvendelse til en kom-
mune at få udleveret de i CPR-lovens § 42, stk. 2, nævnte
oplysninger om en bestemt person, som den pågældende
forud har identificeret.
De oplysninger, der efter CPR-lovens § 42, stk. 2, kan vi-
deregives, er udtømmende opregnet i bestemmelsen og om-
fatter nuværende navn og adresse samt datoen for tilflytnin-
gen til adressen, medmindre disse oplysninger efter CPR-lo-
vens § 28 er beskyttet. Herudover kan der videregives oplys-
ning om eventuel stilling, eventuel markedsføringsbeskyttel-
se, eventuel død og datoen herfor samt ubeskyttet adresse på
dødstidspunktet, eventuel forsvinden og datoen herfor, even-
tuel udrejse og datoen herfor samt eventuel ubeskyttet adres-
se i udlandet, eventuel kontaktadresse og eventuel oplysning
om værgemål efter værgemålslovens § 6 og datoen herfor
samt værgens navn og adresse.
Efter de gældende regler i CPR-lovens § 42, stk. 6, skal
spørgeren overfor kommunen identificere den person, der
ønskes udleveret oplysninger om, ved enten navn (nuværen-
de eller tidligere) og fødselsdato, navn (nuværende eller tid-
ligere) og adresse (nuværende eller tidligere) eller navn (nu-
værende eller tidligere) og personnummer.
Enhver kan således få udleveret de nævnte oplysninger i
CPR ved henvendelse til en kommune, såfremt der sker den
fornødne identifikation. Henvendelse kan rettes til enhver
kommune.
Kommunerne kan efter CPR-lovens § 51, stk. 2, til dækn-
ing for kommunens omkostninger opkræve indtil 75 kr. for
hver forespørgsel efter CPR-lovens § 42, stk. 1. Det er op til
den enkelte kommune, hvorvidt kommunen kræver betaling
til dækning for kommunens omkostninger ved udleveringen
af oplysningerne.
Efter CPR-lovens § 51, stk. 1, kan kommunen bestemme,
at forespørgsler efter § 42, stk. 1, skal være skriftlige. Det er
ikke i øvrigt i CPR-loven reguleret, i hvilken form kommu-
nerne kan modtage en anmodning om oplysninger efter
CPR-lovens § 42, stk. 1. I praksis modtager kommunerne i
dag anmodninger om oplysninger efter § 42, stk. 1, på en
række forskellige måder, herunder ved personligt fremmøde,
pr. telefon, pr. brev og digitalt pr. e-mail.
Derudover giver en række kommuner allerede i dag mu-
lighed for at anmode om en del af oplysningerne efter § 42,
stk. 1, via digitale selvbetjeningsløsninger.
Lovforslagets udformning
Det foreslås, at det fremover gøres obligatorisk at anmode
om oplysninger efter CPR-lovens § 42, stk. 1, ved anvendel-
se af den digitale selvbetjeningsløsning, som kommunen
stiller til rådighed.
Kommunerne har allerede tilvejebragt digitale selvbetje-
ningsløsninger til brug for anmeldelse af indenlandsk flyt-
ning, udrejse og anmodning om navne- og adressebeskyttel-
se i CPR, idet disse områder i dag er underlagt obligatorisk
digital selvbetjening. Endvidere har en del kommuner på an-
dre områder, herunder området for anmodning om oplysnin-
ger efter § 42, stk. 1, tillige tilvejebragt digitale selvbetje-
ningsløsninger. Kommunerne vil tilsvarende udvikle selvbe-
tjeningsløsninger til brug for anmodning om oplysninger ef-
ter CPR-lovens § 42, stk. 1.
Ved lovens ikrafttræden vil der i Økonomi- og Indenrigs-
ministeriets standardvilkår for offentlige myndigheders ad-
gang til CPR blive stillet krav om, at offentlige myndigheder
ved anvendelse af adgangen til CPR i forbindelse med elek-
tronisk selvbetjening skal sikre, at borgeren er logget ind
med digital signatur, og at den digitale selvbetjeningsløsning
indrettes således, at den ikke overfor spørgeren afslører re-
sultatet af en søgning i CPR på navn (nuværende og tidlige-
re) og personnummer.
Kommunerne kan kræve betaling til dækning for kommu-
nens omkostninger ved udleveringen af oplysningerne efter
CPR-lovens § 42, stk. 1. Lovforslaget om digital anmodning
om oplysninger efter CPR-lovens § 42, stk. 1, indebærer ik-
ke en indskrænkning af de betalingsmåder, som kommuner-
ne i øvrigt stiller til rådighed for borgerne.
Den foreslåede ændring betyder, at en anmodning om op-
lysninger efter § 42, stk. 1, der ikke er indgivet ved brug af
den digitale selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller til
rådighed, afvises af kommunen, medmindre særlige forhold
gør sig gældende, jf. § 42 stk. 7, 2. og 3. pkt. Foreligger der
særlige forhold, er borgeren fritaget for kravet om anvendel-
se af den digitale selvbetjeningsløsning ved anmodning om
oplysninger efter § 42, stk. 1. Kommunen kan endvidere ef-
ter den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 7, 4. pkt., i helt
ekstraordinære tilfælde ud over de i 3. pkt. nævnte tilfælde
undlade at afvise en anmodning, der ikke er indgivet ved di-
gital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vur-
dering er klare økonomiske fordele for kommunen ved at
behandle anmeldelsen på anden vis end digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstraordinære
situationer.
Kommunerne vil fortsat frit kunne tilrettelægge procedu-
ren i forbindelse med indgivelse af anmodning om oplysnin-
ger efter § 42, stk. 1, i de tilfælde, hvor anmodningen ikke er
omfattet af kravet om digital selvbetjening, jf. CPR-lovens §
51, stk. 1.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 15, nr.
3.
4.4.7.4 Anmodning om attestation af oplysninger i CPR eller
andet folkeregistermateriale
Gældende ret
De gældende regler om attestation af oplysninger, der er
registreret i CPR, fremgår af CPR-lovens § 46, hvorefter
enhver har ret til ved henvendelse til en kommune at få en
attestation på dansk af aktuelle og tidligere oplysninger, som
er registreret i CPR eller andet folkeregistermateriale i den-
ne kommune om vedkommende selv, herunder egne børns,
ægtefælles samt forældres personnumre.
40
Attestation efter CPR-lovens § 46 indebærer, at kommu-
nen ved kommunens underskrift på et dokument med de re-
levante oplysninger indestår for, at det er disse oplysninger,
der fremgår af CPR (eller andet folkeregistermateriale).
Kommunen indestår derimod ikke for korrektheden af op-
lysningerne. Attestation er et krav, for at der kan ske legali-
sering af oplysningerne. Legalisering af dokumenter kræves
ofte af udenlandske myndigheder og foretages af det danske
Udenrigsministerium.
En borger kan således som udgangspunkt få udstedt en at-
testation af oplysninger, som er registreret i CPR, ved hen-
vendelse til enhver kommune. Dog skal anmodning om atte-
station af oplysninger, der ikke fremgår af CPR men af an-
det folkeregistermateriale, samt oplysninger om adresser
forud for den 1. januar 1971, altid rettes til den kommune,
der har foretaget registreringen.
Eksempler på attestationer af oplysninger, som er registre-
ret i CPR eller andet folkeregistermateriale, er bopælsatte-
ster og attestation af civilstand.
Kommunerne kan efter CPR-lovens § 51, stk. 2, til dækn-
ing for kommunens omkostninger opkræve indtil 75 kr. for
hver forespørgsel efter CPR-lovens § 46. Det er op til den
enkelte kommune, hvorvidt kommunen kræver betaling til
dækning for kommunens omkostninger ved attestation.
Det er ikke i dag reguleret i CPR-loven, i hvilken form
kommunerne kan modtage en anmodning om attestation af
oplysninger, som er registreret i CPR eller andet folkeregi-
stermateriale, og i praksis modtager kommunerne anmod-
ninger herom på en række forskellige måder, herunder ved
personligt fremmøde, pr. telefon, pr. brev og digitalt pr. e-
mail.
Lovforslagets udformning
Det foreslås, at det fremover gøres obligatorisk at anmode
om attestation af oplysninger, der er registreret i CPR eller
andet folkeregistermateriale ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller til rådighed.
Ved lov nr. 558 af 18. juni 2012 blev det med virkning fra
den 1. december 2012 gjort obligatorisk for borgerne at an-
melde indenlandske flytninger digitalt ved anvendelse af
den digitale selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller til
rådighed. Ved lov nr. 622 af 12. juni 2013 blev det med
virkning fra den 1. december 2013 gjort obligatorisk for bor-
gerne at anmelde udrejse samt anmode om navne- og adres-
sebeskyttelse digitalt. Kommunerne har derfor allerede til-
vejebragt digitale selvbetjeningsløsninger til brug for anmel-
delse af indenlandsk flytning, udrejse og anmodning om
navne- og adressebeskyttelse i CPR. Kommunerne vil tilsva-
rende udvikle selvbetjeningsløsninger til brug for anmod-
ning om attestation af oplysninger, som er registreret i CPR
eller andet folkeregistermateriale.
Kommunerne kan kræve betaling for attestation af oplys-
ninger i CPR. Lovforslaget om digital anmodning om atte-
station af oplysninger i CPR indebærer ikke en indskrænk-
ning af de betalingsmåder, som kommunerne i øvrigt stiller
til rådighed for borgerne.
Den foreslåede ændring betyder, at en anmodning om at-
testation af oplysninger, som er registreret i CPR eller andet
folkeregistermateriale, der ikke er indgivet ved brug af den
digitale selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller til rå-
dighed, afvises af kommunen, medmindre særlige forhold
gør sig gældende, jf. § 46 stk. 2, 2. og 3. pkt. Foreligger der
særlige forhold, er borgeren fritaget for kravet om anvendel-
se af den digitale selvbetjeningsløsning ved anmodning om
attestation af oplysninger fra CPR eller andet folkeregister-
materiale. Kommunen kan endvidere efter den foreslåede
bestemmelse i § 46, stk. 2, 4. pkt., i helt ekstraordinære til-
fælde ud over de i 3. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise
en anmodning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening,
hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare øko-
nomiske fordele for kommunen ved at behandle anmeldel-
sen på anden vis end digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstraordinære
situationer.
Kommunerne vil fortsat frit kunne tilrettelægge procedu-
ren i forbindelse med indgivelse af anmodning om attestati-
on af oplysninger, som er registreret i CPR eller andet folke-
registermateriale i de tilfælde, hvor anmodningen ikke er
omfattet af kravet om digital selvbetjening, jf. CPR-lovens §
51, stk. 1.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 15, nr.
4.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget forventes at give økonomiske besparelser
ved effektivisering af administrative processer på de pågæl-
dende områder. Ved at udfase papirblanketter og formularer,
så borgere som udgangspunkt betjener sig selv ved hjælp af
den digitale løsning, som den offentlige myndighed stiller til
rådighed, kan myndighedernes administration tilrettelægges
mere effektivt, og tidskrævende indtastninger, tilbageløb til
borgerne, print, opfølgende spørgsmål og afklaring, mv. kan
undgås.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget for de berør-
te områder vurderes at udgøre et positivt økonomisk potenti-
ale på ca. 105 mio. kr. pr. år ved fuld indfasning.
Hertil kommer det økonomiske potentiale for de områder,
der gøres obligatorisk digitale efter lov om Udbetaling Dan-
mark, og som derfor ikke er en konsekvens af dette lovfor-
slag.
Potentialevurderingen medfører, at der årligt kan identifi-
ceres 105 mio. kr. i mindreforbrug på administrationen i
kommunerne og i de statslige myndigheder, når borgerne
altovervejende anvender digitale selvbetjeningsløsninger på
de serviceområder, hvor det gøres obligatorisk. I vurderin-
gen af det økonomiske potentiale er der indberegnet en stig-
ning fra det nuværende niveau af anvendelsen af de pågæl-
dende selvbetjeningsløsninger og op til en anvendelsespro-
cent på gennemsnitligt 80 pct. på tværs af de offentlige ser-
viceområder, der er inkluderet i overgangen til digital kom-
41
munikation. På enkelte serviceområder kan digitaliserings-
graden dog variere alt efter målgruppens it-parathed, teknisk
kompleksitet, praktiske og juridiske forhold mv.
Herudover er der i potentialevurderingen indregnet lokale
engangsinvesteringer på ca. 38 mio. kr. til tilpasning af it-
løsninger samt en årlig øget it-driftsomkostning på ca. 6
mio. kr. som følge af øgede driftsomkostninger. De enkelte
ansvarlige myndigheder afholder omkostningerne til at sikre
de nødvendige lokale it-systemer og øgede omkostninger til
driften.
De identificerede, afledte økonomiske konsekvenser i
kommunerne er aftalt ved økonomiaftalen for 2014, mens de
statslige afledte økonomiske konsekvenser er drøftet i for-
bindelse med regeringens forslag til finanslov for 2014.
Der vil ikke være behov for at fremlægge særskilt aktstyk-
ke for Folketingets finansudvalg med henblik på at fravige §
14, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner, da ændringer til statens tilskud til kommuner-
ne indgår i de generelle forhandlinger om fastlæggelse af det
samlede bloktilskud, hvorved der fremsættes aktstykke om
kommunernes økonomi under ét.
Lovforslaget vil medføre administrative lettelser hos de
offentlige myndigheder, der har ansvaret for de berørte ser-
viceområder, hvorpå der indføres obligatorisk digital selvbe-
tjening. Overgangen til digital kommunikation er direkte
medvirkende til, at sagsgange og processer i de offentlige
myndigheder forenkles og nedsætter den anvendte tid til
sagsbehandling ved øget datagenbrug, automatisering, inte-
gration af fagsystemer mv.
Overgangen til digital kommunikation vil endvidere inde-
bære omlægning af arbejdsgange, ændret kommunikation
overfor borgerne og investeringer i digital selvbetjening.
Borgerne anvender dog allerede i dag i vid udstrækning de
digitale løsninger på de serviceområder, der reguleres ved
loven. Det må derfor forventes, at investeringer i it primært
vil have karakter af tilpasninger og forbedringer af eksister-
ende løsninger. På enkelte områder eller dele af områder
forudsættes det dog, at der etableres nye løsninger enten ved
nyudvikling eller ved overtagelse af eksisterende, velfunge-
rende selvbetjeningsløsninger i andre kommuner.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Vækstmini-
steriet,Team Effektiv Regulering (TER). TER vurderer, at
forslaget ikke vil medføre væsentlige administrative konse-
kvenser for erhvervslivet. Lovforslaget indebærer en be-
grænsning i virksomhedernes mulighed for at vælge, hvor-
dan de henvender sig til de offentlige myndigheder på de
områder, der er omfattet af lovforslaget. En stor del af virk-
somhederne anvender allerede i dag digital selvbetjening på
Virk.dk. Der må i en overgangsfase forventes at være visse
omstillingsomkostninger for de virksomheder, der ikke alle-
rede indberetter digitalt. TER ser dog generelt positivt på di-
gital indberetning, og det er grundlæggende vurderingen, at
øget digitalisering og hermed mulighed for datagenbrug re-
ducerer virksomhedernes administrative byrder på sigt i bå-
de tid og penge.
På denne baggrund er det vurderingen, at lovforslaget ikke
har væsentlige økonomiske eller administrative konsekven-
ser for erhvervslivet mv.
7. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget får begrænsede administrative konsekvenser
for borgerne.
Lovforslaget indebærer en begrænsning i borgernes mu-
lighed for at vælge, hvordan de henvender sig til de offentli-
ge myndigheder på de områder, der er omfattet af lovforsla-
get. En stor del af borgerne anvender allerede i dag digital
selvbetjening. Digital selvbetjening indebærer lettelser og
mere fleksibel borgerbetjening for de borgere, der allerede
har digitale kompetencer, herunder mulighed for at ansøge,
anmelde, indberette mv. på det tidspunkt, som passer borge-
ren. De borgere, der ikke jævnligt anvender it, vil få hjælp
eller i særlige tilfælde blive henvist til at ansøge på anden
vis, og vil således som hidtil få den fornødne vejledning og
service fra det offentlige. Det må dog forventes, at visse bor-
gere i en overgangsperiode skal bruge tid på at indrette sig
på de nye sagsgange.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes at have en vis positiv indflydelse på
miljøet i form af reduktioner i det offentliges anvendelse af
papir.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke direkte EU-retlige aspekter.
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med
EU-Kommissionens handlingsplan for e-forvaltning fra de-
cember 2010. Handlingsplanen har blandt andet fokus på
borgernes og virksomhedernes styrkede muligheder for at
anvende elektroniske forvaltningstjenester, ligesom hand-
lingsplanen blandt andet søger at øge effektiviteten i offent-
lige forvaltninger.
Det bemærkes, at det EU-retlige effektivitetsprincip bety-
der, at nationale regler ikke i praksis må gøre det umuligt el-
ler uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve rettigheder, der
følger af EU-retten. Det betyder, at EU/EØS borgere og
virksomheder ikke kan pålægges obligatorisk selvbetjening,
før den teknologiske udvikling muliggør dette.
Der vil således ikke kunne stilles krav om anvendelse af
digital signatur som eksempelvis NemID, hvis en EU-/EØS-
borger ikke kan få NemID eller anden relevant digital signa-
tur. Der vil ligeledes ikke kunne stilles krav om anvendelse
af de digitale løsninger, hvis det forhold, at borgeren eller
virksomheden kommer fra et EU-/EØS-land i øvrigt medfø-
rer, at borgeren eller virksomheden ikke kan pålægges at an-
søge eller indberette via de digitale løsninger, som er omfat-
tet af dette lovforslag.
Efter Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af
24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i for-
bindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-
42
veksling af sådanne oplysninger (EU´s persondatadirektiv),
artikel 7, kan der ske databehandling, hvis behandlingen er
nødvendig af hensyn til offentlig myndighedsudøvelse. Det
forudsættes, at kommunens videregivelse af oplysningerne
og Udbetaling Danmarks efterfølgende brug af oplysningen,
der foreslås indført med lovforslagets § 12, sker inden for
rammerne af EU´s persondatadirektiv.
Lovforslaget indeholder ikke herudover EU-retlige aspek-
ter.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Lovforslaget forventes at give økonomi-
ske besparelser ved effektivisering af ad-
ministrative processer på de pågældende
områder.
De økonomiske konsekvenser af lovfor-
slaget for de berørte områder vurderes at
udgøre et positivt økonomisk potentiale
på ca. 105 mio. kr. ved fuld indfasning.
Der er i potentialevurderingen indregnet
lokale engangsinvesteringer på ca. 38
mio. kr. til tilpasning af it-løsninger samt
en årlig øget it-driftsomkostning på ca. 6
mio. kr. som følge af øgede driftsomkost-
ninger.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget vil medføre administrative
lettelser i de offentlige myndigheder, der
har ansvaret for de berørte serviceområ-
der, hvorpå der indføres obligatorisk digi-
tal selvbetjening.
Overgangen til digital kommunikation vil
endvidere indebære omlægning af ar-
bejdsgange, ændret kommunikation over-
for borgerne og investeringer i digital
selvbetjening.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Lovforslaget medfører ikke væsentlige er-
hvervsøkonomiske konsekvenser for virk-
somheder.
Der må i en overgangsfase forventes at
være visse omstillingsomkostninger for
de virksomheder, der ikke allerede indbe-
retter digitalt.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget medfører ikke væsentlige
administrative konsekvenser for erhvervs-
livet mv.
Det vurderes, at øget digitalisering og
hermed mulighed for datagenbrug reduce-
rer virksomhedernes administrative byr-
der på sigt i både tid og penge.
Lovforslaget indebærer en begrænsning i
virksomhedernes mulighed for at vælge,
hvordan de henvender sig til de offentlige
myndigheder på de områder, der er om-
fattet af lovforslaget.
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Lovforslaget får begrænsede administrati-
ve konsekvenser for borgerne. En stor del
af borgerne anvender allerede i dag digi-
tal selvbetjening.
Lovforslaget indebærer en begrænsning i
borgernes mulighed for at vælge, hvordan
de henvender sig til de offentlige myndig-
heder på de områder, der er omfattet af
lovforslaget.
Det må forventes, at visse borgere i en
overgangsperiode skal bruge tid på at ind-
rette sig på de nye sagsgange.
Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget vurderes at have en vis posi-
tiv indflydelse på miljøet i form af reduk-
tioner i det offentliges anvendelse af pa-
pir.
Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke direkte EU-retlige aspekter. Det vurderes dog, at lov-
forslaget er i overensstemmelse med EU-Kommissionens handlingsplan for e-for-
valtning fra december 2010. Det bemærkes, at det EU-retlige effektivitetsprincip be-
tyder, at nationale regler ikke i praksis må gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt
vanskeligt at udøve rettigheder, der følger af EU-retten. Det betyder, at EU/EØS
43
borgere og virksomheder ikke kan pålægges obligatorisk selvbetjening, før den tek-
nologiske udvikling muliggør dette.
Det forudsættes at kommunens videregivelse af
oplysningerne og Udbetaling Danmarks efterfølgende brug af oplysningen, der fore-
slås indført med lovforslagets § 12 sker inden for rammerne af EU´s persondatadi-
rektiv.
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 19. no-
vember 2013 til den 17. december 2013 været sendt i hør-
ings hos følgende myndigheder og organisationer mv.: 92-
gruppen for bæredygtig udvikling, Aalborg Universitet, AC
Børnehjælp, Adoption & Samfund, Adoptionsnævnet, Ad-
vokatrådet (Advokatsamfundet), Affald Danmark, Akademi-
et for de tekniske videnskaber, Akademisk Arkitektforening,
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF), An-
vendt kommunalforskning, Arbejderbevægelsens Erhvervs-
råd, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arkitektforbundet,
Asfaltindustrien, ATP, Barnets Tarv, Barnets Tarv Nu, Bat-
teriforeningen, BDO Kommunernes Revision, Benzinfor-
handlernes Fælles Repræsentation, Bilfærgernes Rederifor-
ening, Biologforbundet, Boligselskabernes Landsforening,
BOSAM - Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark,
Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Brancheforeningen
for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Genan-
vendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål,
Brancheforeningen SPT, Bryggeriforeningen, Byfo, Bygge-
fagenes Kooperative Landssammenslutning, Byggesocietet,
Byggeherreforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
Børns Vilkår, Campingrådet, Center for Familieudvikling,
Centralforeningen af autoreparatører i Danmark, Centralor-
ganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri),
Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CFL Cargo
Danmark ApS, Concito, Copenhagen Researche Institut,
Coop Danmark, COWI, DAKOFA (Dansk Komité for Af-
fald), DanAdopt, DANAK, Danmarks Cykle Union, Dan-
marks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeri-
forening, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Idræts-
forbund, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Journa-
listhøjskole - Oluf Jørgensen, Danmarks Jægerforbund,
Danmarks Landboungdom, Danmarks Meteorologiske Insti-
tut, Danmarks Motor Union, Danmarks Naturfredningsfor-
ening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sportsfiskerfor-
bund, Danmarks Statistik, Danmarks Vindmølleforening,
Dansk Affaldsforening, Dansk Akvakultur, Dansk Amatør-
fiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Auto-
genbrug, Dansk Automobil Sports Union (DASU), Dansk
Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspek-
tørforening, Dansk Bøssemager- og Våbenhandlerforening,
Dansk Cyklistforbund, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Er-
hverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Firmaidrætsforbund,
Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd,
Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Galvanisør Union,
Dansk Gartneri, Dansk Industri (DI), Dansk Journalistfor-
bund, Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk Knivforening,
Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Landbrugsrådgivning,
Dansk Ledningsejerforum, Dansk Metal, Dansk Ornitolo-
gisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Produ-
centansvar, Dansk Sejlunion, Dansk Skovforening, Dansk
Skytte Union, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Solvar-
me Forening, Dansk Sportsdykkerforbund, Dansk Spræng-
teknisk Forening, Dansk Standard, Dansk Svineproduktion,
Dansk Textil og Beklædning, Dansk Told og Skatteforbund,
Dansk Transport og Logistik – DTL, Dansk Ungdoms Fæl-
lesråd, Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA),
Dansk Vandrelaug, Dansk Vejforening, Danske Advokater,
Danske Arkitektvirksomheder, Danske Boligadvokater,
Danske familieadvokater, Danske Fjernvarmeværkers for-
ening, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne,
Danske Maritime, Danske Mediers Forum, Danske Mejeri-
ers Fællesorganisation, Danske Regioner, Danske Revisorer
(FSR), Danske Råstoffer, Danske Sortkrudtsskytter, Danske
Speditører, Danske Svineproducenter, Danske Udlejere,
DASPCAN – Dansk Selskab til Forebyggelse af Børnemis-
handling og Omsorgssvigt, Datatilsynet, De Ledende Land-
inspektører, De Danske Skytteforeninger, DELTA, De Sam-
virkende Købmænd, Den Danske Dommerforening, Den
Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørfor-
ening, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Fjerkræraad,
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet – Københavns
Universitet, Det Økologiske Råd, DGI – Danske Gymnastik
og Idrætsforeninger, DHI – Institut for Vand og Miljø, DIF
– Dansk Idræts Forbund, DONG Energy, DS Håndværk og
Industri, DTC, Dyrenes Beskyttelse, Ejendomsforeningen
Danmark, Ellen Margrethe Basse (Professor, dr. jur.), Elre-
tur, Elsam, Emballageindustrien, Embedslægeforeningen,
Energi E2, Energinet.dk, EnviNa, Erhvervslejernes Landsor-
ganisation, Et barn to forældre, Familiens Forening, Far-
vandsvæsenet, FDIH – Foreningen for Dansk Internet Han-
del, FDM, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Fi-
nansrådet, Finanstilsynet, FMK-sekretariatet, FOA, Folke-
tingets Ombudsmand, Forbrugerrådet, Foreningen af Advo-
kater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Bioteknologi-
ske Industrier i Danmark, Foreningen af Byplanlæggere
(FAB), Foreningen af danske biologer, Foreningen af Dan-
ske Brøndborere, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker,
Foreningen af Danske Privathavne, Foreningen af Forlystel-
sesparker i Danmark, Foreningen af kommunale bered-
skabschefer, Foreningen af Kommunale Tekniske Chefer,
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af
miljømedarbejdere i kommunerne, Foreningen af Naturfred-
ningsformænd i Danmark, Foreningen af Offentlige Chefer i
Statsforvaltningen, Foreningen af Registrerede Revisorer,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Social-
chefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Reviso-
rer, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af
44
Vandværker i Danmark, Foreningen Bæredygtige Byer og
Bygninger, Foreningen Dansk Skaldyropdræt, Foreningen
Far til Støtte for Børn og Forældre, Foreningen for Dan-
marks Fiskemel og Fiskeolieindustri, Foreningen Nydan-
sker, Forsikring og Pension, Forskningscenter Risø, Friluft-
srådet, Fritid og Samfund, Fritidshusejernes Landsforening,
FTF, Fyrværkeriforeningen, Fælles Fagligt Forbund (3F),
Genvindingsindustrien, Godkendt Teknologisk Service,
Grafisk arbejdsgiverforening, Green Network, Greenpeace
Danmark, Grundejeren.dk, GrænseRegion Syd, GTS (God-
kendt Teknologisk Service), Hedeselskabet, HK Kommunal
Miljøudvalg, Helle Tegner Anker (Professor, dr. jur.), HK
Trafik & Jernbane, HMN Naturgas I/S, Horesta, HTS-A Ar-
bejdsgiver- og Erhvervsorganisationen, HTSI Erhvervsorga-
nisationen, Huslejenævns- og Beboerklagenævnsforeningen,
Håndværksrådet, Informationscenter for Miljø og Sundhed,
Ingeniørforeningen Danmark, Institut for Geovidenskab &
Naturforvaltning – Københavns Universitet, Institut for
Menneskerettigheder, International Transport Danmark,
Jordbrugets Bedriftssundhedstjeneste, Kalk- og Teglværks-
foreningen, Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i
Jylland, Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øer-
ne, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunal Vejteknisk
Forening, Kommunekemi, Kommunernes Landsforening
(KL), Kommunernes Revision, Konstruktørforeningen, Kri-
stelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, Kvinde-
rådet, Kyst, Land & Fjord, Kystdirektoratet, Københavns
Havn, Københavns Kommune Miljø og Teknik forvaltnin-
gen, Landbrug & Fødevarer, Landbrugets Rådgivningscen-
ter, Landbrugsraadet, Landdistrikternes Fællesråd, Lands-
foreningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen
af Landsbysamfund, Landsforeningen Børn og Samvær,
Landsforeningen Dansk Fåreavl, Landsforeningen for byg-
nings og landskabskultur, Landsforeningen for Gylleramte,
Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Praktisk
Økologi, Landsforeningen Ældresagen, Landsskatteretten,
Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation i
Danmark, LAP, LEV, LIF – Lægemiddelindustriforeningen,
LO – Landsorganisationen i Danmark, LOKK – Landsorga-
nisationen af Kvindekrisecentre, Mandecentret, Mejerifor-
eningen, Mærsk Olie & Gas A/S, Mødrehjælpen, Nationalt
Center for Miljø og Energi, Natur og Ungdom, NOAH-Tra-
fik, Nordisk konservatorforbund, Nordisk Våbenforum, No-
vo Nordisk, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Parcelhu-
sejernes Landsforening, Patent- og Varemærkestyrelsen,
PET – Politiets Efterretningstjeneste, Peter Pagh (Professor,
dr. jur.), Plastindustrien i Danmark, Politidirektørforenin-
gen, Post Danmark A/S, Praktiserende Landinspektørers
Forening, Rambøll, Realdania, Realkreditforeningen, Real-
kreditforeningen, Red Barnet Danmark, Rederiforeningen af
1895, Rederiforeningen for mindre skibe, RenoSam, Retur-
bat, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på
Færøerne, Rigspolitiet, Rigspolitichefen, Rigsrevisionen,
Roskilde Universitetscenter Institut for miljø, samfund og
rumlig forandring, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for
Socialt Udsatte, Rådet for Sikker Trafik, Rådet for større ba-
desikkerhed, SAND, SBS Byfornyelsesselskabet, SEAS-
NVE, SIND, Skatteborgerforeningen, Skatterevisorforenin-
gen, Skov & Landskab, Skovdyrkerne, SMOK (Sønderjyl-
lands Modtageordning for Olie og Kemikalieaffald), Spilde-
vandsteknisk Forening, Statens Byggeforskningsinstitut,
Statsforvaltningen, Statsforvaltningsdirektørerne, Tekniq In-
stallatørernes organisation, Teknologirådet, TI – Teknolo-
gisk Institut, Udbetaling Danmark, Ungdomsboligrådet,
Uniscrap, Vaabenhistorisk Selskab, Verdensnaturfonden,
Videncentret for Landbrug, Vindmølleindustrien, Vindues-
industrien, Ældreboligrådet, Ældremobiliseringen og Økolo-
gisk Landsforening.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
(Anmeldelse og ansøgning vedrørende våben og
eksplosivstoffer mv.)
Med bestemmelsen gives justitsministeren hjemmel til at
fastsætte nærmere regler om overgang til obligatorisk digital
selvbetjening for så vidt angår anmeldelser og ansøgninger
vedrørende våben og eksplosivstoffer mv., som indgives til
politiet.
De regler, der udstedes i medfør af den foreslåede bemyn-
digelsesbestemmelse, forudsættes udstedt og administreret i
overensstemmelse med de principper, som er anført i afsnit
4.1-4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Hvis lovforslaget vedtages, agter Justitsministeriet med
hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse at
fastsætte nærmere regler herom, således at ansøgere og an-
meldere fra den 1. december 2014 ved indgivelse af anmel-
delse eller ansøgning vedrørende våben og eksplosivstoffer
mv. til politiet skal anvende den digitale løsning, som politi-
et anviser. Der henvises i den forbindelse til de almindelige
bemærkninger i afsnit 4.4.1 ovenfor.
Anmeldelser og ansøgninger, som indgives i medfør af
regler, som udstedes i medfør af bestemmelsen, vil skulle
anses for at være kommet frem, når ansøgningen er tilgæn-
gelig for politiet. Der henvises i den forbindelse til de almin-
delige bemærkninger i afsnit 4.3 ovenfor.
Det forudsættes endvidere fastsat, at politiet afviser an-
meldelser og ansøgninger, der ikke indgives ved digital
selvbetjening. Hvis politiet finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at anmelderen eller ansøgeren ikke må for-
ventes at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning,
skal politiet dog acceptere, at anmeldelsen eller ansøgningen
indgives på en anden måde end ved digital selvbetjening.
Politiet vil også helt ekstraordinært kunne undlade at afvise
en anmeldelse eller ansøgning, der ikke er indgivet ved digi-
tal selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vur-
dering er klare fordele for politiet forbundet med, at ansøg-
ningen behandles på anden vis end digitalt. Der henvises i
den forbindelse til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstraordinære
situationer.
For så vidt angår de forhold, der gælder for virksomheder
henvises til beskrivelsen ovenfor i afsnit 4.2.7 Obligatorisk
digital selvbetjening for virksomheder.
45
Endelig forudsættes det, at politiet efter persondataloven
vil være forpligtet til at stille en sikker digital løsning til rå-
dighed. Der henvises til de almindelige bemærkninger oven-
for i afsnit 3.2 og 4.2.6.
Til § 2
(Ansøgning om byggetilladelse mv. og anmeldelse af
byggearbejde)
Den foreslåede affattelse af § 16, stk. 3 medfører, at an-
søgning om byggetilladelse, dispensation fra byggeloven og
de regler, der er fastsat i medfør heraf, og anmeldelse af et
byggearbejde skal indgives til kommunalbestyrelsen digitalt
og via den digitale adgang, som den enkelte kommune stiller
til rådighed.
Den foreslåede ændring medfører, at det alene bliver et
lovgivningsmæssigt krav, at ansøgningen og anmeldelsen
indgives digitalt. Det vil fremgå af den digitale selvbetje-
ningsløsning, hvilke dokumenter der kan eller skal indgives
digitalt, herunder hvilke dokumenter der kan indgives på an-
den måde. Tegninger og andet projekteringsmateriale, hvor
der eksempelvis kan være risiko for, at målestoksforholdet
forsvinder, hvis materialet indsendes digitalt, vil således
kunne indsendes fysisk.
Den foreslåede ændring ændrer således ikke på, hvilke op-
lysninger, materiale mv., der skal medsendes en ansøgning
eller en anmeldelse, eller hvilke oplysninger, materiale mv.,
som kommunalbestyrelsen kan kræve tilvejebragt i forbin-
delse med behandlingen af en byggeansøgning.
En ansøgning om byggetilladelse, dispensation fra bygge-
loven og de regler, der er fastsat i medfør heraf, og anmel-
delse af et byggearbejde, der ikke er indgivet til kommunal-
bestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som
kommunalbestyrelsen stiller til rådighed efter den foreslåede
ændring af byggelovens § 16, stk. 3, skal som udgangspunkt
afvises af kommunalbestyrelsen.
Efter stk. 4 foreslås det, at foreligger der efter kommunal-
bestyrelsens vurdering særlige forhold, er ansøgeren eller
anmelderen imidlertid fritaget for kravet om anvendelse af
den digitale selvbetjeningsløsning.
Når der foreligger særlige forhold, der gør, at ansøgeren
eller anmelderen ikke kan eller ikke må forventes at kunne
anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal kommunen
efter den foreslåede bestemmelse i byggelovens § 16, stk. 4
tilbyde, at ansøgningen eller anmeldelsen indgives på anden
måde end ved brug af kommunens digitale selvbetjenings-
løsning.
Det er kommunen, der ud fra et konkret skøn vurderer, om
der foreligger særlige forhold. Der skal i den forbindelse
lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner og mu-
ligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer
med at søge om hjælp, ligesom kommunen ud fra en hel-
hedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren vil
kunne foretage anmodningen ved brug af selvbetjeningsløs-
ningen efter modtagelse af hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-
le om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-
sisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mang-
ler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, bor-
gere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprog-
vanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra kom-
munens side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning.
Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særlige
forhold for nogle af de nævnte borgere, der gør, at borgeren
ikke kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning. Tilsva-
rende vil der også være borgere fra de nævnte grupper, der
kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning og derfor
skal anvende den digitale selvbetjeningsløsning. Særlige
forhold vil eksempelvis kunne foreligge, hvor en borger er
indsat i fængsel eller institutionsanbragt og af den grund ik-
ke har adgang til en computer eller lignende digital plat-
form, hvorfor borgeren ikke kan anvende den digitale selv-
betjeningsløsning.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor un-
der afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
For så vidt angår de forhold, der gælder for virksomheder,
henvises til beskrivelsen ovenfor i afsnit 4.2.7 Obligatorisk
digital selvbetjening for virksomheder.
Det foreslås i stk. 5, at der udover særlige forhold hos bor-
geren også helt ekstraordinært kan forekomme situationer,
hvor omstændighederne ved ansøgningen eller anmeldelsen
eller kommunens forhold gør, at der ikke kan ansøges om
byggetilladelse mv. ved anvendelse af den digitale selvbetje-
ningsløsning. Der kan eksempelvis være tale om, at kommu-
nens digitale selvbetjeningsløsning ikke er indrettet til at
håndtere en bestemt situation. Tilsvarende vil kommunen
eksempelvis kunne anvise en anden måde at ansøge eller an-
melde på, hvis kommunens selvbetjeningsløsning er ude af
drift. Der vil i sådanne tilfælde være tale om, at der ud fra en
samlet vurdering er klare økonomiske fordele ved at modta-
ge anmeldelsen ikke-digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor un-
der afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
Med den foreslåede affattelse af stk. 6 foreslås det, at en
ansøgning eller anmeldelse indgivet via den digitale selvbe-
tjeningsløsning anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for kommunalbestyrelsen, der vil være adressat
for ansøgningen eller anmeldelsen, det vil sige på det tids-
punkt, hvor kommunalbestyrelsen har adgang til at behandle
eller læse ansøgningen eller anmeldelsen. Der henvises til
de generelle bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3 Hvornår en
meddelelse anses for at være kommet frem.
Meddeler en kommunalbestyrelse afslag på en anmodning
om at indgive ansøgning om byggetilladelse, dispensation
fra byggeloven og de regler, der er fastsat i medfør heraf, og
anmeldelse af et byggearbejde på anden måde end ved den
digitale selvbetjening vil der være tale om en afgørelse i for-
valtningslovens forstand. Afgørelsen vil vedrøre et retligt
forhold og vil dermed kunne påklages til statsforvaltningen
efter byggelovens § 23, stk. 1.
46
Kommunerne vil efter persondataloven være forpligtet til
at stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rådighed
for borgerne. Der henvises til de almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og afsnit 4.2.6 In-
frastruktur og tekniske løsninger.
Til § 3
(Anvisning af lokaler og udendørsanlæg)
Der gives ikke hjemmel til at fastsætte nærmere regler ef-
ter bestemmelsen, der fastsætter kravet om digital selvbetje-
ning direkte i loven.
Den foreslåede bestemmelse i folkeoplysningslovens § 33
a, stk. 1, pålægger de folkeoplysende foreninger en pligt til
at ansøge kommunen om anvisning af lokaler og udendørs-
anlæg digitalt ved brug af den digitale selvbetjeningsløs-
ning, som kommunen stiller til rådighed.
Digital ansøgning om anvisning af lokaler og udendørsan-
læg gøres således obligatorisk for folkeoplysende forenin-
ger, således at en ansøgning, som ikke er indgivet ved an-
vendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som kommu-
nen stiller til rådighed, som udgangspunkt skal afvises af
kommunen.
Efter den forslåede § 33 a, stk. 2, kan en ansøgning indgi-
ves på anden vis, hvis der foreligger særlige forhold, der
gør, at ansøgningen ikke må forventes at kunne indgives di-
gitalt. En folkeoplysende forening, der ikke har et CVR-
nummer, kan ikke få en NemID medarbejdersignatur. I de
tilfælde, hvor selvbetjeningsløsningen forudsætter anvendel-
se af eksempelvis NemID medarbejdersignatur, vil kommu-
nalbestyrelsen skulle anvise den folkeoplysende forening en
anden måde at ansøge på.
Det vil kun helt undtagelsesvist være muligt for virksom-
heder, herunder folkeoplysende foreninger, at blive tilbudt
at indgive en ansøgning eller foretage en indberetning på an-
den måde end digitalt på grund af særlige forhold. En virk-
somhed kan således helt undtagelsesvist få tilbudt at indgive
en ansøgning, indberetning mv. på anden måde end ved di-
gital selvbetjening, hvis eksempelvis virksomhedens ejer el-
ler ledelsesmedlem har et handicap, der gør, at vedkommen-
de ikke kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning, og
der ikke er andre, der kan indgive ansøgningen eller foretage
indberetningen digitalt for virksomheden. Der henvises til
de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.7 Obliga-
torisk digital selvbetjening for virksomheder.
Med den foreslåede bestemmelse i folkeoplysningslovens
§ 33 a, stk. 3 kan der helt ekstraordinært forekomme situati-
oner hvor omstændighederne ved anmodningen eller kom-
munens forhold gør, at der ikke kan ansøges om anvisning
ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning. Der
kan eksempelvis være tale om, at kommunens digitale selv-
betjeningsløsning ikke er indrettet til at håndtere en bestemt
situation. Tilsvarende vil kommunen eksempelvis kunne an-
vise foreningen en anden måde at anmode på, hvis kommu-
nens selvbetjeningsløsning er ude af drift. Der vil i sådanne
tilfælde være tale om, at der ud fra en samlet økonomisk
vurdering er klare fordele ved at modtage ansøgningen ikke-
digitalt. Det er kommunalbestyrelsen, der ud fra et konkret
skøn vurderer, om sådanne undtagelser foreligger.
Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, hvordan en an-
søgning skal indgives i de tilfælde, hvor der ikke stilles krav
om, at ansøgningen skal indgives digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i
afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
Med den foreslåede affattelse af § 33 a, stk. 4, foreslås
det, at en ansøgning indgivet via den digitale selvbetjenings-
løsning anses for at være kommet frem, når den er tilgænge-
lig for kommunalbestyrelsen, der vil være adressat for an-
søgningen, det vil sige på det tidspunkt, hvor kommunalbe-
styrelsen har adgang til at behandle eller læse ansøgningen.
Der henvises til de generelle bemærkninger ovenfor i afsnit
4.3 Hvornår en meddelelse anses for at være kommet frem.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 4.4 De konkrete områder omfattet af lovfor-
slaget.
Til § 4
(Meddelelser om affaldsordninger)
Der gælder på nuværende tidspunkt ikke i miljøbeskyttel-
sesloven eller tilhørende bekendtgørelser, herunder affalds-
bekendtgørelsen, nogen formkrav for borgeres eller virk-
somheders kommunikation med kommunerne om affalds-
ordningerne, og kommunerne kan i dag frit tilrettelægge
proceduren.
I praksis foregår kommunikationen fra borgerne og virk-
somhederne til kommunen i dag på en række forskellige må-
der, herunder ved personligt fremmøde, telefonisk, pr. brev,
pr. e-mail eller via digital selvbetjening på kommunens
hjemmeside.
Det foreslås, at der i miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 4,
2. pkt., nr. 1, fastsættes hjemmel til, at kommunerne i af-
faldsregulativerne (både for husholdningsaffald og for er-
hvervsaffald) fastsætter regler om, at meddelelser til kom-
munalbestyrelsen i relation til affaldsordninger omfattet af
regulativerne som noget nyt skal indgives ved anvendelse af
den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (di-
gital selvbetjening). Meddelelser til kommunen kan for ek-
sempel være borgeres og virksomheders tilmelding og af-
melding af ordninger, meddelelser om ændring af behov, be-
stilling af ekstra tømning eller afhentning, ansøgninger om
fritagelse for gebyr, meddelelser om fejl/afvigelser og alle
øvrige henvendelser omfattet af affaldsregulativerne.
Det foreslås endvidere i stk. 4, 2. pkt., nr. 2, at kommunal-
bestyrelsen i regulativerne skal fastsætte regler om, at kom-
munalbestyrelsen skal afvise meddelelser, der ikke indgives
digitalt, jf. dog stk. 4, 2. pkt., nr. 3.
Når kommunerne har udnyttet hjemlen og har fastsat de
nødvendige regler i affaldsregulativerne, vil det således bli-
ve obligatorisk for borgere og virksomheder at indgive alle
meddelelser omfattet af et kommunalt affaldsregulativ ved
digital selvbetjening. Foreligger der efter kommunalbesty-
relsens vurdering særlige forhold, kan borgeren imidlertid
47
fritages for kravet om anvendelse af digital selvbetjening, jf.
den foreslåede bestemmelses § 45, stk. 4, 2. pkt., nr. 3. Når
der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke kan
eller ikke må forventes at kunne anvende den digitale selv-
betjeningsløsning, skal kommunen efter den foreslåede be-
stemmelse i nr. 4 bestemme, hvordan anmodningen - på an-
den måde end ved brug af kommunens digitale selvbetje-
ningsløsning - skal indgives, jf. nedenfor.
Det er kommunen, der ud fra et konkret skøn vurderer, om
der foreligger særlige forhold. Der skal i den forbindelse
lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner og mu-
ligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer
med at søge om hjælp, ligesom kommunen ud fra en hel-
hedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren vil
kunne foretage anmodningen ved brug af selvbetjeningsløs-
ningen efter modtagelse af hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-
le om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-
sisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mang-
ler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, bor-
gere med psykiske lidelser, borgere med sprogvanskelighe-
der mv., hvor hjælp eller medbetjening fra kommunens side
konkret vurderes ikke at være en egnet løsning. Der vil såle-
des kunne være tale om, at der foreligger særlige forhold for
nogle af de nævnte borgere, der gør, at borgeren ikke kan
anvende den digitale selvbetjeningsløsning. Tilsvarende vil
der også være borgere fra de nævnte grupper, der kan an-
vende den digitale selvbetjeningsløsning og derfor skal an-
vende den digitale selvbetjeningsløsning. Særlige forhold vil
eksempelvis kunne foreligge, hvor en borger er indsat i
fængsel eller institutionsanbragt og af den grund ikke har
adgang til en computer eller lignende digital platform, hvor-
for borgeren ikke kan anvende den digitale selvbetjenings-
løsning.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor un-
der afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
For så vidt angår de forhold, der gælder for virksomheder
henvises til beskrivelsen ovenfor i afsnit 4.2.7 Obligatorisk
digital selvbetjening for virksomheder.
Som foreslået i stk. 4, 2. pkt., nr. 4, vil kommunalbestyrel-
sen i regulativerne skulle fastsætte forskrifter om, at kom-
munalbestyrelsen bestemmer, hvilken kommunikationskanal
der skal anvendes, hvis der foreligger særlige forhold, der
gør, at kommunen har vurderet, at meddelelen ikke kan ind-
gives digitalt. Det kan eksempelvis være mundtligt eller på
en særlige blanket.
Det foreslås endvidere i stk. 4, 2. pkt., nr. 5, at kommunal-
bestyrelsen i regulativerne fastsætter forskrifter om, at kom-
munalbestyrelsen helt ekstraordinært kan undlade at afvise
en meddelelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening,
hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare for-
dele for kommunen ved at modtage meddelelsen på anden
måde end digitalt, jf. afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situatio-
ner.
Der er tale om, at der ekstraordinært kan forekomme si-
tuationer, hvor omstændighederne ved anmodningen eller
kommunens forhold gør, at der ikke kan indgives meddelel-
ser ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.
Der kan eksempelvis være tale om, at kommunens digitale
selvbetjeningsløsning ikke er indrettet til at håndtere en be-
stemt situation. Tilsvarende vil kommunen eksempelvis
kunne anvise borgeren eller virksomheden en anden måde at
indgive en meddelelse på, hvis kommunens selvbetjenings-
løsning er ude af drift. Der vil i sådanne tilfælde være tale
om, at der ud fra en samlet vurdering er klare økonomiske
fordele ved at modtage meddelelsen ikke-digitalt.
Ligeledes foreslås det i stk. 4, 2. pkt., nr. 6, at der i regula-
tiverne fastsættes forskrifter om, at en digital meddelelse an-
ses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
kommunalbestyrelsen. Det vil sige på et tidspunkt, hvor
kommunalbestyrelsen har adgang til at læse meddelelsen.
Der henvises til de generelle bemærkninger ovenfor i afsnit
4.3 Hvornår en meddelelse er kommet frem.
Kommunerne vil efter persondataloven være forpligtet til
at stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rådighed
for borgerne. Der henvises til de almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og afsnit 4.2.6 In-
frastruktur og tekniske løsninger.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 4.4 De konkrete områder omfattet af lovfor-
slaget.
Til § 5
(Forældreansvar)
Til nr. 1
Ved de foreslåede ændringer af forældreansvarslovens §
31, stk. 2, fastsættes, at anmeldelse af aftale om forældre-
myndighed efter §§ 9, 10 og 13 og anmodning om en afgø-
relse om forældremyndighed efter §§ 11 og 14, om barnets
bopæl efter § 17 og om samvær mv. efter § 19, stk. 1-3, og
§§ 20, 20 a, 21, 22 og 25 skal indgives digitalt ved anven-
delse af den digitale selvbetjeningsløsning, som statsforvalt-
ningen stiller til rådighed.
Indholdet af de gældende bestemmelser i § 31, stk. 2 og 3,
om statsforvaltningens indkaldelse af parterne til et møde
ved modtagelse af en anmodning om en afgørelse om foræl-
dremyndighed mv. foreslås videreført i den nye bestemmel-
se i § 31 a, jf. forslagets § 5, nr. 2.
Bestemmelserne om digital selvbetjening foreslås indsat i
forældreansvarslovens § 31, hvis stk. 1 fastlægger, at an-
modninger om afgørelser om forældremyndighed, barnets
bopæl og samvær mv. skal indgives til statsforvaltningen.
Efter den foreslåede stk. 2 gøres digital anmeldelse af en
aftale om forældremyndighed og digital anmodning om en
afgørelse om forældreansvar obligatorisk for borgeren, såle-
des at en anmeldelse eller anmodning, som ikke er indgivet
ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som
statsforvaltningen stiller til rådighed, som udgangspunkt
skal afvises af statsforvaltningen.
48
Kravet om, at anmeldelsen eller anmodningen skal indgi-
ves digitalt, medfører ikke, at alle bilag til anmodningen og-
så kan indgives digitalt. Det vil fremgå af den digitale selv-
betjeningsløsning, hvilke dokumenter der kan eller skal ind-
gives digitalt, og hvilke dokumenter der skal fremlægges i
original.
Foreligger der, jf. den foreslåede stk. 3, efter statsforvalt-
ningens vurdering særlige forhold, er borgeren imidlertid
fritaget for kravet om anmeldelse eller anmodning ved an-
vendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.
Når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ik-
ke kan eller ikke må forventes at kunne anvende den digitale
selvbetjeningsløsning, skal statsforvaltningen efter den fore-
slåede bestemmelse tilbyde borgeren, at anmeldelsen eller
anmodningen kan indgives på anden måde end ved anven-
delse af statsforvaltningens digitale selvbetjeningsløsning.
Det er statsforvaltningen, der ud fra et konkret skøn vur-
derer, om der foreligger særlige forhold. Der skal i den for-
bindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner
og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle pro-
blemer med at søge om hjælp, ligesom statsforvaltningen ud
fra en helhedsvurdering af borgeren må bedømme, om bor-
geren vil kunne indgive anmodningen mv. ved anvendelse
af selvbetjeningsløsningen efter modtagelse af hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-
le om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-
sisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mang-
ler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, bor-
gere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprog-
vanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra stats-
forvaltningens side konkret vurderes ikke at være en egnet
løsning. Der vil således kunne være tale om, at der forelig-
ger særlige forhold for nogle af de nævnte borgere, der gør,
at borgeren ikke kan anmelde en aftale om forældremyndig-
hed eller indgive anmodning om forældreansvar ved anven-
delse af den digitale selvbetjeningsløsning. Tilsvarende vil
der også være borgere fra de nævnte grupper, der kan an-
vende den digitale selvbetjeningsløsning og derfor skal an-
vende den digitale selvbetjeningsløsning. Særlige forhold vil
eksempelvis kunne foreligge, hvor en borger er indsat i
fængsel eller institutionsanbragt og af den grund ikke har
adgang til en computer eller lignende digital platform, hvor-
for borgeren ikke kan anvende den digitale selvbetjenings-
løsning.
En sag om forældreansvar kan behandles i Danmark, selv-
om den, der indgiver anmeldelsen eller anmodningen, er
udenlandsk statsborger med bopæl i udlandet. Som det
fremgår af de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit
4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.5 Identifikation af borge-
ren, kan blandt andet udenlandske statsborgere med bopæl i
udlandet ikke få NemID. Det må derfor anses som et særligt
forhold, at den pågældende part ikke kan få NemID og der-
for ikke kan anvende den digitale løsning. Som det fremgår
af de almindelige bemærkninger, er der også andre grupper,
der ikke kan få NemID.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der efter forsla-
get til stk. 4 også helt ekstraordinært forekomme situationer,
hvor omstændighederne ved anmeldelsen eller anmodningen
eller statsforvaltningens forhold gør, at der ikke kan indgi-
ves anmeldelse af en forældremyndighedsaftale eller an-
modning om forældreansvar ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning. Der kan eksempelvis være tale om, at
statsforvaltningens digitale selvbetjeningsløsning ikke er
indrettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsvarende vil
statsforvaltningen eksempelvis kunne anvise borgeren en
anden måde at anmode på, hvis statsforvaltningens selvbe-
tjeningsløsning er ude af drift. Der vil i sådanne tilfælde væ-
re tale om, at der ud fra en samlet vurdering er klare økono-
miske fordele ved at modtage anmeldelsen eller anmodnin-
gen ikke-digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor un-
der afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstraordi-
nære situationer.
Bestemmelsen om ekstraordinære tilfælde foreslås i relati-
on til forældreansvarsloven suppleret med en bestemmelse,
hvorefter statsforvaltningen heller ikke må afvise en anmel-
delse eller anmodning, der ikke er indgivet ved digital selv-
betjening, hvis det må anses for bedst for barnet, at anmel-
delsen eller anmodningen ikke afvises. Dette kan eksempel-
vis være tilfældet, hvis der af hensyn til barnet er behov for,
at der hurtigt træffes afgørelse om afbrydelse af et samvær,
der er skadeligt for barnet, fordi samværsforælderen ikke
kan tage sig af barnet under samværet. Baggrunden for dette
er, at efter forældreansvarslovens § 4 skal alle afgørelser ef-
ter loven træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Statsforvaltningen vil efter persondataloven være forplig-
tet til at stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rå-
dighed for borgerne. Der henvises til de almindelige be-
mærkninger ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og
afsnit 4.2.6 Infrastruktur og tekniske løsninger.
Statsforvaltningen vil fortsat frit kunne tilrettelægge pro-
ceduren i forbindelse med indgivelse af anmeldelse og an-
søgning efter forældreansvarsloven, når anmeldelsen eller
anmodningen ikke er omfattet af kravet om digital selvbetje-
ning. Statsforvaltningen vil således for eksempel kunne kræ-
ve, at en anmeldelse af en aftale om forældremyndighed skal
være skriftlig og afgives på en godkendt blanket.
Med stk. 5 foreslås det, at en anmeldelse eller anmodning
indgivet via den digitale selvbetjeningsløsning anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for statsforvalt-
ningen, der vil være adressat for anmeldelsen eller anmod-
ningen, det vil sige på et tidspunkt, hvor statsforvaltningen
har adgang til at behandle eller læse anmeldelsen eller an-
modningen. Der henvises til de generelle bemærkninger
ovenfor i afsnit 4.3 Hvornår en meddelelse anses for at være
kommet frem.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 4.4 De konkrete områder omfattet af lovfor-
slaget.
49
Til nr. 2
Ved modtagelsen af en anmodning om en afgørelse om
forældremyndighed mv. indkalder statsforvaltningen efter
de gældende bestemmelser i § 31, stk. 2 og 3, parterne til et
møde, medmindre anmodningen alene vedrører en afgørelse
om anden kontakt. Statsforvaltningen kan dog undlade at
indkalde parterne til et møde, hvis det er unødvendigt eller
uhensigtsmæssigt. Som nævnt oven for i bemærkningerne til
ændringerne af lovens § 31 foreslås indholdet af bestemmel-
serne i § 31, stk. 2 og 3, ophævet og videreført i en ny be-
stemmelse i § 31 a. Efter denne bestemmelse skal statsfor-
valtningen ved modtagelsen af anmodning om en afgørelse
efter § 31, stk. 1, jf. oven for, indkalde parterne til et møde,
medmindre anmodningen alene vedrører en afgørelse om
anden kontakt. Formålet hermed er at informere og vejlede
forældrene samt at orientere dem om mulighederne for gen-
nem rådgivning og konfliktmægling at nå frem til forligs-
mæssige løsninger.
Er der efter det første møde i statsforvaltningen udsigt til,
at enighed vil kunne nås, kan statsforvaltningen tilbyde par-
terne flere møder eller børnesagkyndig rådgivning eller kon-
fliktmægling. Bliver forældrene f.eks. enige om en prøve-
ordning, eller vil statsforvaltningen indhente en børnesag-
kyndig erklæring, kan der være god mening i at aftale yder-
ligere møder.
Efter den foreslåede bestemmelse kan statsforvaltningen
dog undlade at indkalde parterne til et møde, hvis det er
unødvendigt eller uhensigtsmæssigt at afholde mødet. Dette
kan navnlig være tilfældet, hvis det af anmodningen frem-
går, at forældrene er enige om samværet.
Til § 6
(Separation og skilsmisse samt ægtefællebidrag efter
opløsning af ægteskabet)
Ved lov nr. 622 af 12. juni 2013 om overgang til obligato-
risk digital selvbetjening for borgere (anden bølge) blev det
ved indsættelse af en ny bestemmelse i ægteskabsloven (§
58 d) gjort obligatorisk at anvende den digitale løsning, som
kommunalbestyrelsen stiller til rådighed, ved ansøgning om
prøvelse af ægteskabsbetingelserne inden indgåelse af ægte-
skab. Denne bestemmelse foreslås udvidet til også at omfat-
te anmodning til statsforvaltningen om separation og skil-
smisse og ansøgning til statsforvaltningen om fastsættelse
og ændring af størrelsen af ægtefællebidrag, jf. forslagets §
6, nr. 1-4.
Til nr. 1
Efter ægteskabslovens § 58 d, stk. 1, skal ansøgning om
prøvelse af ægteskabsbetingelserne indgives til den myndig-
hed, som efter § 13, stk. 1, skal prøve ægteskabsbetingelser-
ne (dvs. kommunalbestyrelsen), ved anvendelse af den digi-
tale løsning, som myndigheden stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital
selvbetjening, afvises af myndigheden. Efter bestemmelsens
stk. 2 og 3 gælder dette dog ikke, hvis der foreligger særlige
forhold (se bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige for-
hold) eller ekstraordinære situationer (se bemærkningerne
ovenfor i afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer).
Som følge af forslaget om indsættelse af en ny bestem-
melse i § 58 d, stk. 2, om obligatorisk at anvende den digita-
le løsning, som statsforvaltningen stiller til rådighed, ved an-
modning om separation og skilsmisse og ansøgning om fast-
sættelse og ændring af størrelsen af ægtefællebidrag efter se-
paration og skilsmisse (forslagets § 6, nr. 2) flyttes bestem-
melserne i stk. 2 og 3 til stk. 3 og 4. Som en konsekvens he-
raf foreslås henvisningen i § 58 d, stk. 1, til stk. 2 og 3 ænd-
ret, sådan at der i stedet henvises til stk. 3 og 4. Det bemær-
kes, at disse to bestemmelser foreslås ændret, jf. forslagets §
6, nr. 3 og 4.
Til nr. 2
Det foreslås, at ægteskabslovens § 58 d udvides til også at
omfatte anmodning til statsforvaltningen om separation og
skilsmisse (ægteskabslovens § 37, stk. 2) og ansøgning til
statsforvaltningen om fastsættelse og ændring af ægtefælle-
bidrag efter separation og skilsmisse (ægteskabslovens § 50
og § 53, stk. 2). Bestemmelser herom indsættes i § 58 d som
nyt stk. 2. Anmodning om separation og skilsmisse og an-
søgning om ægtefællebidrag skal herefter indgives digitalt
ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som
statsforvaltningen stiller til rådighed.
Digital anmodning om separation og skilsmisse og digital
ansøgning om ægtefællebidrag gøres således obligatorisk for
borgeren, således at en anmodning eller ansøgning, som ik-
ke er indgivet ved anvendelse af den digitale selvbetjenings-
løsning, som statsforvaltningen stiller til rådighed, som ud-
gangspunkt skal afvises af statsforvaltningen.
Kravet om, at anmodningen eller ansøgningen skal indgi-
ves digitalt, medfører ikke, at alle bilag til anmodningen el-
ler ansøgningen også kan indgives digitalt. Det vil fremgå af
den digitale selvbetjeningsløsning, hvilke dokumenter der
kan eller skal indgives digitalt, og hvilke dokumenter der
skal fremlægges i original.
Efter bestemmelserne i § 58 d, stk. 3 og 4, (forslagets § 6,
nr. 3 og 4, jf. nedenfor) gælder kravet om anvendelse af den
digitale løsning ikke, hvis der foreligger særlige forhold el-
ler ekstraordinære situationer.
Til nr. 3 og 4
Når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ik-
ke kan eller ikke må forventes at kunne anvende den digitale
selvbetjeningsløsning, skal myndigheden (kommunalbesty-
relsen) ved ansøgning om prøvelsesbetingelserne efter stk. 1
efter bestemmelsen i § 58 d, stk. 2, der bliver stk. 3, tilbyde
borgeren, at ansøgningen kan indgives på anden måde end
ved anvendelse af kommunens digitale selvbetjeningsløs-
ning.
Efter bestemmelsen i § 58 d, stk. 3, der bliver stk. 4 kan
myndigheden (kommunalbestyrelsen) helt ekstraordinært ud
over de i stk. 2 – der bliver stk. 3 – nævnte tilfælde undlade
at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selv-
betjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er
50
klare fordele for myndigheden ved at modtage ansøgningen
på anden måde end digitalt.
Det foreslås, at myndigheden i disse to bestemmelser ud-
vides til ud over kommunalbestyrelsen også at omfatte stats-
forvaltningen i relation til anmodning om separation og skil-
smisse og ansøgning om fastsættelse og ændring af ægtefæl-
lebidrag efter separation og skilsmisse.
Det er herefter statsforvaltningen, der ud fra et konkret
skøn vurderer, om der foreligger særlige forhold ved an-
modning om separation og skilsmisse og ansøgning om fast-
sættelse og ændring af ægtefællebidrag. Der skal i den for-
bindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner
og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle pro-
blemer med at søge om hjælp, ligesom statsforvaltningen ud
fra en helhedsvurdering af borgeren må bedømme, om bor-
geren vil kunne indsende anmodningen eller ansøgningen
ved anvendelse af selvbetjeningsløsningen efter modtagelse
af hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-
le om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-
sisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mang-
ler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, bor-
gere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprog-
vanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra stats-
forvaltningens side konkret vurderes ikke at være en egnet
løsning. Der vil således kunne være tale om, at der forelig-
ger særlige forhold for nogle af de nævnte borgere, der gør,
at borgeren ikke kan anmode om separation eller skilsmisse
eller ansøge om ægtefællebidrag ved anvendelse af den digi-
tale selvbetjeningsløsning. Tilsvarende vil der også være
borgere fra de nævnte grupper, der kan anvende den digitale
selvbetjeningsløsning og derfor skal anvende den digitale
selvbetjeningsløsning. Særlige forhold vil eksempelvis kun-
ne foreligge, hvor en borger er indsat i fængsel eller institu-
tionsanbragt og af den grund ikke har adgang til en compu-
ter eller lignende digital platform, hvorfor borgeren ikke kan
anvende den digitale selvbetjeningsløsning.
En sag om separation, skilsmisse eller ægtefællebidrag
kan behandles i Danmark, selvom den, der indgiver anmod-
ningen eller ansøgningen, er udenlandsk statsborger med bo-
pæl i udlandet. Som det fremgår af de almindelige bemærk-
ninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.5
Identifikation af borgeren, kan blandt andet udenlandske
statsborgere med bopæl i udlandet ikke få NemID. Det må
derfor anses som et særligt forhold, at den pågældende part
ikke kan få NemID og derfor ikke kan anvende den digitale
løsning. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger,
er der også andre grupper, der ikke kan få NemID.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der også helt
ekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighe-
derne ved anmodningen eller ansøgningen eller statsforvalt-
ningens forhold gør, at der ikke kan anmodes om separation
eller skilsmisse eller ansøges om ægtefællebidrag ved an-
vendelse af den digitale selvbetjeningsløsning. Der kan ek-
sempelvis være tale om, at statsforvaltningens digitale selv-
betjeningsløsning ikke er indrettet til at håndtere en bestemt
situation. Tilsvarende vil statsforvaltningen eksempelvis
kunne anvise borgeren en anden måde at anmode eller ansø-
ge på, hvis statsforvaltningens selvbetjeningsløsning er ude
af drift. Der vil i sådanne tilfælde være tale om, at der ud fra
en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at mod-
tage anmeldelsen eller ansøgningen ikke-digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor un-
der afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstraordi-
nære situationer.
Statsforvaltningen vil efter persondataloven være forplig-
tet til at stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rå-
dighed for borgerne. Der henvises til de almindelige be-
mærkninger ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og
afsnit 4.2.6 Infrastruktur og tekniske løsninger.
Statsforvaltningen vil fortsat frit kunne tilrettelægge pro-
ceduren i forbindelse med indgivelse af anmodning om se-
paration eller skilsmisse eller ansøgning om ægtefællebidrag
i de tilfælde, hvor anmodningen eller ansøgningen ikke er
omfattet af kravet om digital selvbetjening
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 4.4 De konkrete områder omfattet af lovfor-
slaget.
Til § 7
(Fader- og medmoderskab)
Ved lov nr. 622 af 12. juni 2013 om overgang til obligato-
risk digital selvbetjening for borgere (anden bølge) blev det
ved indsættelse af en ny bestemmelse i børneloven (§ 33 a)
gjort obligatorisk at anvende den digitale løsning, som Kir-
keministeriet stiller til rådighed, ved indgivelse af erklæring
efter børnelovens § 2, stk. 1, om varetagelse af omsorgen og
ansvaret for et barn til personregisterføreren med henblik på
registrering af faderskab.
Denne bestemmelse foreslås udvidet til også at omfatte
dele af statsforvaltningens behandling af sager om fader- og
medmoderskab, jf. forslagets § 7, nr. 1-6.
Til nr. 1.
Efter børnelovens § 33 a, stk. 1, skal erklæring efter lo-
vens § 2, stk. 1, indgives til personregisterføreren ved an-
vendelse af den digitale løsning, som Kirkeministeriet stiller
til rådighed (digital selvbetjening). Erklæringer, der ikke
indgives ved digital selvbetjening, afvises af personregister-
føreren. Efter bestemmelsens stk. 2 og 3 gælder dette dog
ikke, hvis der foreligger særlige forhold, jf. ovenfor i afsnit
4.2.3 Særlige forhold, eller hvis der foreligger ekstraordinæ-
re situationer, jf. ovenfor i afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situa-
tioner.
Som følge af forslaget om indsættelse af en ny bestem-
melse i § 33 a, stk. 2, om obligatorisk at anvende den digita-
le løsning, som statsforvaltningen stiller til rådighed ved
indgivelse af visse erklæringer og anmodninger i sager om
fader- eller medmoderskab (forslagets § 7, nr. 2), flyttes be-
stemmelserne i stk. 2 og 3 til stk. 3 og 4. Som en konse-
kvens heraf foreslås henvisningen i § 33 a, stk. 1, til stk. 2
og 3 ændret, sådan at der i stedet henvises til stk. 3 og 4. Det
51
bemærkes, at disse to bestemmelser foreslås ændret, jf. for-
slagets § 6, nr. 3-5.
Til nr. 2
Det foreslås, at bestemmelsen i børnelovens § 33 a udvi-
des til også at omfatte dele af statsforvaltningens behandling
af sager om fader- og medmoderskab. Det drejer sig om er-
klæring fra barnets ugifte mor og en anden kvinde om, at de
sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet med
henblik på registrering af medmoderskab (§ 3 b), anmod-
ning om rejsning af sag om fader- eller medmoderskab (§§
4, 5, 6 og 6 a), anmodning om anerkendelse af fader- eller
medmoderskab (§ 14) og anmodning om genoptagelse af en
sag om fader- eller medmoderskab (§§ 21-24). Bestemmel-
ser herom foreslås indsat i § 33 a som nyt stk. 2.
Indgivelse af erklæring efter børnelovens § 3 b, anerken-
delse af fader- eller medmoderskab samt anmodning om
rejsning eller genoptagelse af sag om faderskab eller med-
moderskab skal herefter indgives digitalt ved anvendelse af
den digitale selvbetjeningsløsning, som statsforvaltningen
stiller til rådighed.
Digitale erklæringer og anmodninger om fader- og med-
moderskab gøres således obligatorisk for borgeren, således
at en erklæring eller anmodning, som ikke er indgivet ved
anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som stats-
forvaltningen stiller til rådighed, som udgangspunkt skal af-
vises af statsforvaltningen.
Kravet om, at erklæringen eller anmodningen skal indgi-
ves digitalt, medfører ikke, at alle bilag til anmodningen og-
så kan indgives digitalt. Det vil fremgå af den digitale selv-
betjeningsløsning, hvilke dokumenter der kan eller skal ind-
gives digitalt, og hvilke dokumenter der skal fremlægges i
original.
Efter bestemmelserne i § 33 a, stk. 3 og 4, (forslagets § 6,
nr. 3-5, jf. nedenfor) gælder kravet om anvendelse af den di-
gitale løsning ikke, hvis der foreligger særlige forhold eller
ekstraordinære situationer.
Nr. 3-5
Når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ik-
ke kan eller ikke må forventes at kunne anvende den digitale
selvbetjeningsløsning, skal personregisterføreren i sager om
indgivelse af omsorgs- og ansvarserklæring efter stk. 1 efter
bestemmelsen i § 33 a, stk. 2, der bliver stk. 3, tilbyde bor-
gerne, at erklæringen kan indgives på anden måde end ved
anvendelse af Kirkeministeriets digitale selvbetjeningsløs-
ning.
Efter bestemmelsen i § 33 a, stk. 3, der bliver stk. 4, kan
personregisterføreren helt ekstraordinært ud over de i stk. 2,
der bliver stk. 3, nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøg-
ning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der
ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for
personregisterføreren ved at modtage ansøgningen på anden
måde end digitalt.
Det foreslås, at anvendelsesområdet for disse to bestem-
melser udvides til også at omfatte statsforvaltningen ved
indgivelse af visse erklæringer og anmodninger i sager om
fader- eller medmoderskab, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 33 a, stk. 2.
Det er herefter statsforvaltningen, der ud fra et konkret
skøn vurderer, om der foreligger særlige forhold ved indgi-
velse af de omhandlede erklæringer og anmodninger i sager
om fader- eller medmoderskab. Der skal i den forbindelse
lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner og mu-
ligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer
med at søge om hjælp, ligesom statsforvaltningen ud fra en
helhedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren vil
kunne indgive erklæringen eller anmodningen ved anvendel-
se af selvbetjeningsløsningen efter modtagelse af hjælp her-
til.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-
le om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-
sisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mang-
ler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, bor-
gere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprog-
vanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra stats-
forvaltningens side konkret vurderes ikke at være en egnet
løsning. Der vil således kunne være tale om, at der forelig-
ger særlige forhold for nogle af de nævnte borgere, der gør,
at borgeren ikke kan indgive erklæring eller anmodning om
fader- eller medmoderskab ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning. Tilsvarende vil der også være borgere
fra de nævnte grupper, der kan anvende den digitale selvbe-
tjeningsløsning og derfor skal anvende den digitale selvbe-
tjeningsløsning. Særlige forhold vil eksempelvis kunne fore-
ligge, hvor en borger er indsat i fængsel eller institutionsan-
bragt og af den grund ikke har adgang til en computer eller
lignende digital platform, hvorfor borgeren ikke kan anven-
de den digitale selvbetjeningsløsning.
En sag om fader- eller medmoderskab kan behandles i
Danmark, selvom den, der indgiver erklæringen eller an-
modningen, er udenlandsk statsborger med bopæl i udlan-
det. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger oven-
for i afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.5 Identifikati-
on af borgeren, kan blandt andet udenlandske statsborgere
med bopæl i udlandet ikke få NemID. Det må derfor anses
som et særligt forhold, at den pågældende part ikke kan få
NemID og derfor ikke kan anvende den digitale løsning.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, er der og-
så andre grupper, der ikke kan få NemID.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der også helt
ekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighe-
derne ved erklæringen eller anmodningen eller statsforvalt-
ningens forhold gør, at der ikke kan indgives erklæring eller
anmodning om fader- eller medmoderskab ved anvendelse
af den digitale selvbetjeningsløsning. Der kan eksempelvis
være tale om, at statsforvaltningens digitale selvbetjenings-
løsning ikke er indrettet til at håndtere en bestemt situation.
Tilsvarende vil statsforvaltningen eksempelvis kunne anvise
borgeren en anden måde at indgive erklæring eller anmod-
ning på, hvis statsforvaltningens selvbetjeningsløsning er
ude af drift. Der vil i sådanne tilfælde være tale om, at der
52
ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at
modtage anmeldelsen ikke-digitalt.
Ved administrationen af ordningen kan statsforvaltningen
informere borgeren om, hvordan borgeren indgiver erklæ-
ringen eller anmodningen, herunder at borgeren risikerer, at
sagen indbringes for retten, hvis erklæringen eller anmod-
ningen er blevet afvist under henvisning til, at den ikke er
indgivet digitalt. Statsforvaltningen skal naturligvis tillige
iagttage muligheden for, at der foreligger særlige forhold ef-
ter det foreslåede stk. 2, der gør, at erklæringen eller ansøg-
ningen kan indgives på anden måde end digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor un-
der afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstraordi-
nære situationer.
Statsforvaltningen vil efter persondataloven være forplig-
tet til at stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rå-
dighed for borgerne. Der henvises til de almindelige be-
mærkninger ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og
afsnit 4.2.6 Infrastruktur og tekniske løsninger.
Statsforvaltningen vil fortsat frit kunne tilrettelægge pro-
ceduren i forbindelse med indgivelse af erklæring eller an-
modning om fader- eller medmoderskab i de tilfælde, hvor
erklæringen eller anmodningen ikke er omfattet af kravet
om digital selvbetjening, og herunder kræve at erklæringen
eller anmodningen skal være skriftlig og afgives på en god-
kendt blanket.
Til nr. 6
Det foreslås, at § 33 a, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres så-
dan, at ikke blot en erklæring efter stk. 1, men også en er-
klæring eller anmodning efter stk. 2, der er indgivet via den
digitale selvbetjeningsløsning, der er nævnt i en af de to be-
stemmelser, anses for at være kommet frem, når den er til-
gængelig for myndigheden, dvs. personregisterføreren (sag-
er efter stk. 1) eller statsforvaltningen (sager efter stk. 2), det
vil sige på et tidspunkt, hvor myndigheden har adgang til at
behandle eller læse erklæringen eller anmodningen. Der
henvises til de generelle bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3
Hvornår en meddelelse anses for at være kommet frem.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 4.4 De konkrete områder omfattet af lovfor-
slaget.
Til § 8
(Adoption)
Ved den foreslåede bestemmelse i adoptionslovens § 29 c
fastsættes, at ansøgninger om adoption og om godkendelse
som adoptant skal indgives digitalt ved anvendelse af den
digitale selvbetjeningsløsning, som statsforvaltningen stiller
til rådighed.
Ansøgninger om adoption omfatter ansøgning om frem-
medadoption (adoption af et barn, som adoptanten ikke har
en tæt familiemæssig tilknytning til (§ 4 a, stk. 1)), stedbarn-
sadoption (den ene ægtefælles adoption af den anden ægte-
fællens barn (§ 5 a)) og familieadoption (adoption af et barn,
som adoptanten har en tæt tilknytning til (§ 4 a, stk. 2)).
Digital ansøgning om adoption og om godkendelse som
adoptant – herefter ansøgning om adoption – gøres således
obligatorisk for borgeren, således at en ansøgning, som ikke
er indgivet ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløs-
ning, som statsforvaltningen stiller til rådighed, som ud-
gangspunkt skal afvises af statsforvaltningen. Foreligger der
efter statsforvaltningens vurdering særlige forhold, er borge-
ren imidlertid fritaget for kravet om ansøgning ved anven-
delse af den digitale selvbetjeningsløsning.
Kravet om, at ansøgningen skal indgives digitalt, medfø-
rer ikke, at alle bilag til ansøgningen også kan indgives digi-
talt. Det vil fremgå af den digitale selvbetjeningsløsning,
hvilke dokumenter der kan eller skal indgives digitalt, og
hvilke dokumenter der skal fremlægges i original.
Når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ik-
ke kan eller ikke må forventes at kunne anvende den digitale
selvbetjeningsløsning, skal statsforvaltningen efter den fore-
slåede bestemmelse tilbyde borgeren, at ansøgningen kan
indgives på anden måde end ved anvendelse af statsforvalt-
ningens digitale selvbetjeningsløsning.
Det er statsforvaltningen, der ud fra et konkret skøn vur-
derer, om der foreligger særlige forhold. Der skal i den for-
bindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner
og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle pro-
blemer med at søge om hjælp, ligesom statsforvaltningen ud
fra en helhedsvurdering af borgeren må bedømme, om bor-
geren vil kunne indgive ansøgningen ved anvendelse af
selvbetjeningsløsningen efter modtagelse af hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-
le om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-
sisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mang-
ler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, bor-
gere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprog-
vanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra stats-
forvaltningens side konkret vurderes ikke at være en egnet
løsning. Der vil således kunne være tale om, at der forelig-
ger særlige forhold for nogle af de nævnte borgere, der gør,
at borgeren ikke kan ansøge om adoption ved anvendelse af
den digitale selvbetjeningsløsning. Tilsvarende vil der også
være borgere fra de nævnte grupper, der kan anvende den
digitale selvbetjeningsløsning og derfor skal anvende den
digitale selvbetjeningsløsning. Særlige forhold vil eksempel-
vis kunne foreligge, hvor en borger er indsat i fængsel eller
institutionsanbragt og af den grund ikke har adgang til en
computer eller lignende digital platform, hvorfor borgeren
ikke kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning.
En adoptionssag kan behandles i Danmark, selvom den,
der indgiver ansøgningen, er udenlandsk statsborger med
bopæl i udlandet. Som det fremgår af de almindelige be-
mærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit
4.2.5 Identifikation af borgeren, kan blandt andet udenland-
ske statsborgere med bopæl i udlandet ikke få NemID. Det
må derfor anses som et særligt forhold, at den pågældende
part ikke kan få NemID og derfor ikke kan anvende den di-
53
gitale løsning. Som det fremgår af de almindelige bemærk-
ninger, er der også andre grupper, der ikke kan få NemID.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der også helt
ekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighe-
derne ved ansøgningen eller statsforvaltningens forhold gør,
at der ikke kan ansøges om adoption ved anvendelse af den
digitale selvbetjeningsløsning. Der kan eksempelvis være ta-
le om, at statsforvaltningens digitale selvbetjeningsløsning
ikke er indrettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsva-
rende vil statsforvaltningen eksempelvis kunne anvise bor-
geren en anden måde at ansøge på, hvis statsforvaltningens
selvbetjeningsløsning er ude af drift. Der vil i sådanne til-
fælde være tale om, at der ud fra en samlet økonomisk vur-
dering er klare fordele ved at modtage anmeldelsen ikke-di-
gitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor un-
der afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstraordi-
nære situationer.
Statsforvaltningen vil efter persondataloven være forplig-
tet til at stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rå-
dighed for borgerne. Der henvises til de almindelige be-
mærkninger ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og
afsnit 4.2.6 Infrastruktur og tekniske løsninger.
Statsforvaltningen vil fortsat frit kunne tilrettelægge pro-
ceduren i forbindelse med indgivelse af ansøgning om adop-
tion i de tilfælde, hvor ansøgningen ikke er omfattet af kra-
vet om digital selvbetjening, og herunder kræve at ansøgnin-
gen skal være skriftlig og afgives på en godkendt blanket.
Med stk. 4 foreslås det, at en ansøgning indgivet via den
digitale selvbetjeningsløsning anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for statsforvaltningen, der vil
være adressat for ansøgningen, det vil sige på et tidspunkt,
hvor statsforvaltningen har adgang til at behandle eller læse
ansøgningen. Der henvises til de generelle bemærkninger
ovenfor i afsnit 4.3 Hvornår en meddelelse anses for at være
kommet frem.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 4.4 De konkrete områder omfattet af lovfor-
slaget.
Til § 9
(Børnebidrag)
Ved den foreslåede bestemmelser i § 19 a i lov om børns
forsørgelse fastsættes, at ansøgning om fastsættelse og æn-
dring af børnebidrag skal indgives digitalt ved anvendelse af
den digitale selvbetjeningsløsning, som statsforvaltningen
stiller til rådighed.
Det drejer sig om bidrag til børn indtil det fyldte 18. år (§
13, jf. § 14, stk. 1), uddannelsesbidrag indtil barnets fyldte
24. år (§ 14, stk. 3,), særlige bidrag i anledning af barnets
dåb, konfirmation, sygdom, begravelse eller anden særlig
anledning (§ 15) samt bidrag til udgifterne ved fødslen og til
moderens underhold omkring fødslen (§ 19).
Digital ansøgning om børnebidrag gøres således obligato-
risk for borgeren, således at en ansøgning, som ikke er ind-
givet ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning,
som statsforvaltningen stiller til rådighed, som udgangs-
punkt skal afvises af statsforvaltningen. Foreligger der efter
statsforvaltningens vurdering særlige forhold, er borgeren
imidlertid fritaget for kravet om ansøgning ved anvendelse
af den digitale selvbetjeningsløsning.
Kravet om, at ansøgningen skal indgives digitalt, medfø-
rer ikke, at alle bilag til ansøgningen også kan indgives digi-
talt. Det vil fremgå af den digitale selvbetjeningsløsning,
hvilke dokumenter der kan eller skal indgives digitalt, og
hvilke dokumenter der skal fremlægges i original.
Når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ik-
ke kan eller ikke må forventes at kunne anvende den digitale
selvbetjeningsløsning, skal statsforvaltningen efter det fore-
slåede tilbyde borgeren, at ansøgningen kan indgives på an-
den måde end ved anvendelse af statsforvaltningens digitale
selvbetjeningsløsning.
Det er statsforvaltningen, der ud fra et konkret skøn vur-
derer, om der foreligger særlige forhold. Der skal i den for-
bindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner
og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle pro-
blemer med at søge om hjælp, ligesom statsforvaltningen ud
fra en helhedsvurdering af borgeren må bedømme, om bor-
geren vil kunne indgive ansøgningen ved anvendelse af
selvbetjeningsløsningen efter modtagelse af hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-
le om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-
sisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mang-
ler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, bor-
gere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprog-
vanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra stats-
forvaltningens side konkret vurderes ikke at være en egnet
løsning. Der vil således kunne være tale om, at der forelig-
ger særlige forhold for nogle af de nævnte borgere, der gør,
at borgeren ikke kan ansøge om børnebidrag ved anvendelse
af den digitale selvbetjeningsløsning.
Tilsvarende vil der også være borgere fra de nævnte grup-
per, der kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning og
derfor skal anvende den digitale selvbetjeningsløsning. Sær-
lige forhold vil eksempelvis kunne foreligge, hvor en borger
er indsat i fængsel eller institutionsanbragt og af den grund
ikke har adgang til en computer eller lignende digital plat-
form, hvorfor borgeren ikke kan anvende den digitale selv-
betjeningsløsning.
En sag om børnebidrag kan behandles i Danmark, selvom
den, der indgiver ansøgningen, er udenlandsk statsborger
med bopæl i udlandet. Som det fremgår af de almindelige
bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold og af-
snit 4.2.5 Identifikation af borgeren, kan blandt andet uden-
landske statsborgere med bopæl i udlandet ikke få NemID.
Det må derfor anses som et særligt forhold, at den pågæl-
dende part ikke kan få NemID og derfor ikke kan anvende
den digitale løsning. Som det fremgår af de almindelige be-
mærkninger, er der også andre grupper, der ikke kan få Ne-
mID.
54
Udover særlige forhold hos borgeren kan der også helt
ekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighe-
derne ved ansøgningen eller statsforvaltningens forhold gør,
at der ikke kan ansøges om børnebidrag ved anvendelse af
den digitale selvbetjeningsløsning. Der kan eksempelvis væ-
re tale om, at statsforvaltningens digitale selvbetjeningsløs-
ning ikke er indrettet til at håndtere en bestemt situation.
Tilsvarende vil statsforvaltningen eksempelvis kunne anvise
borgeren en anden måde at ansøge på, hvis statsforvaltnin-
gens selvbetjeningsløsning er ude af drift. Der vil i sådanne
tilfælde være tale om, at der ud fra en samlet vurdering er
klare økonomiske fordele ved at modtage ansøgningen ikke-
digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor un-
der afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstraordi-
nære situationer.
Statsforvaltningen vil efter persondataloven være forplig-
tet til at stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rå-
dighed for borgerne. Der henvises til de almindelige be-
mærkninger ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og
afsnit 4.2.6 Infrastruktur og tekniske løsninger.
Statsforvaltningen vil fortsat frit kunne tilrettelægge pro-
ceduren i forbindelse med indgivelse af ansøgning om bør-
nebidrag i de tilfælde, hvor ansøgningen ikke er omfattet af
kravet om digital selvbetjening.
Med stk. 4 foreslås det, at en ansøgning indgivet via den
digitale selvbetjeningsløsning anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for statsforvaltningen, der vil
være adressat for ansøgningen, det vil sige på et tidspunkt,
hvor statsforvaltningen har adgang til at behandle eller læse
ansøgningen. Der henvises til de generelle bemærkninger
ovenfor i afsnit 4.3 Hvornår en meddelelse anses for at være
kommet frem.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 4.4 De konkrete områder omfattet af lovfor-
slaget.
Til § 10
(Ægtefællebidrag under ægteskabet)
Ved den foreslåede bestemmelser i § 52 i retsvirkningslo-
ven fastsættes, at ansøgning om fastsættelse og ændring af
ægtefællebidrag efter retsvirkningsloven skal indgives digi-
talt ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning,
som statsforvaltningen stiller til rådighed. Det drejer sig om
ægtefællebidrag under ægteskabet (§§ 5 og 6).
Digital ansøgning om ægtefællebidrag gøres således obli-
gatorisk for borgeren, således at en ansøgning, som ikke er
indgivet ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløs-
ning, som statsforvaltningen stiller til rådighed, som ud-
gangspunkt skal afvises af statsforvaltningen. Foreligger der
efter statsforvaltningens vurdering særlige forhold, er borge-
ren imidlertid fritaget for kravet om ansøgning ved anven-
delse af den digitale selvbetjeningsløsning.
Kravet om, at ansøgningen skal indgives digitalt, medfø-
rer ikke, at alle bilag til ansøgningen også kan indgives digi-
talt. Det vil fremgå af den digitale selvbetjeningsløsning,
hvilke dokumenter der kan eller skal indgives digitalt, og
hvilke dokumenter der skal fremlægges i original.
Når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ik-
ke kan eller ikke må forventes at kunne anvende den digitale
selvbetjeningsløsning, skal statsforvaltningen efter det fore-
slåede tilbyde borgeren, at ansøgningen kan indgives på an-
den måde end ved anvendelse af statsforvaltningens digitale
selvbetjeningsløsning.
Det er statsforvaltningen, der ud fra et konkret skøn vur-
derer, om der foreligger særlige forhold. Der skal i den for-
bindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner
og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle pro-
blemer med at søge om hjælp, ligesom statsforvaltningen ud
fra en helhedsvurdering af borgeren må bedømme, om bor-
geren vil kunne indgive ansøgningen ved anvendelse af
selvbetjeningsløsningen efter modtagelse af hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-
le om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-
sisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mang-
ler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, bor-
gere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprog-
vanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra stats-
forvaltningens side konkret vurderes ikke at være en egnet
løsning. Der vil således kunne være tale om, at der forelig-
ger særlige forhold for nogle af de nævnte borgere, der gør,
at borgeren ikke kan ansøge om ægtefællebidrag ved anven-
delse af den digitale selvbetjeningsløsning.
Tilsvarende vil der også være borgere fra de nævnte grup-
per, der kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning og
derfor skal anvende den digitale selvbetjeningsløsning. Sær-
lige forhold vil eksempelvis kunne foreligge, hvor en borger
er indsat i fængsel eller institutionsanbragt og af den grund
ikke har adgang til en computer eller lignende digital plat-
form, hvorfor borgeren ikke kan anvende den digitale selv-
betjeningsløsning.
En sag om ægtefællebidrag kan behandles i Danmark,
selvom den, der indgiver ansøgningen, er udenlandsk stats-
borger med bopæl i udlandet. Som det fremgår af de almin-
delige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold
og afsnit 4.2.5 Identifikation af borgeren, kan blandt andet
udenlandske statsborgere med bopæl i udlandet ikke få Ne-
mID. Det må derfor anses som et særligt forhold, at den på-
gældende part ikke kan få NemID og derfor ikke kan anven-
de den digitale løsning. Som det fremgår af de almindelige
bemærkninger, er der også andre grupper, der ikke kan få
NemID.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der også helt
ekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighe-
derne ved ansøgningen eller statsforvaltningens forhold gør,
at der ikke kan ansøges om ægtefællebidrag ved anvendelse
af den digitale selvbetjeningsløsning. Der kan eksempelvis
være tale om, at statsforvaltningens digitale selvbetjenings-
løsning ikke er indrettet til at håndtere en bestemt situation.
Tilsvarende vil statsforvaltningen eksempelvis kunne anvise
borgeren en anden måde at ansøge på, hvis statsforvaltnin-
55
gens selvbetjeningsløsning er ude af drift. Der vil i sådanne
tilfælde være tale om, at der ud fra en samlet vurdering er
klare økonomiske fordele ved at modtage ansøgningen ikke-
digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor un-
der afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstraordi-
nære situationer.
Statsforvaltningen vil efter persondataloven være forplig-
tet til at stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rå-
dighed for borgerne. Der henvises til de almindelige be-
mærkninger ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og
afsnit 4.2.6 Infrastruktur og tekniske løsninger.
Statsforvaltningen vil fortsat frit kunne tilrettelægge pro-
ceduren i forbindelse med indgivelse af ansøgning om ægte-
fællebidrag i de tilfælde, hvor ansøgningen ikke er omfattet
af kravet om digital selvbetjening.
Med stk. 4 foreslås det, at en ansøgning indgivet via den
digitale selvbetjeningsløsning anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for statsforvaltningen, der vil
være adressat for ansøgningen, det vil sige på et tidspunkt,
hvor statsforvaltningen har adgang til at behandle eller læse
ansøgningen. Der henvises til de generelle bemærkninger
ovenfor i afsnit 4.3 Hvornår en meddelelse anses for at være
kommet frem.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 4.4 De konkrete områder omfattet af lovfor-
slaget.
Til § 11
(Lån til beboerindskud)
Til nr. 1
Efter § 40, stk. 1, 2. pkt., i lov om individuel boligstøtte
skal ansøgning om beboerindskud, depositum, indskud eller
lignende indgives til kommunalbestyrelsen, jf. kapitlerne
10-11. Med forslaget indføjes en henvisning til forslaget til
den nye bestemmelse i § 40 a i bestemmelsen. Der er såle-
des tale om en konsekvensændring som følge af forslaget
om at indføre krav om digital selvbetjening med den nye be-
stemmelse i § 40 a. Der henvises til bemærkningerne til nr.
2.
Til nr. 2
Det foreslås med den nye bestemmelse i § 40 a, stk. 1, 1.
pkt., i lov om individuel boligstøtte, at ansøgning om lån til
beboerindskud efter §§ 55-57 i boligstøtteloven skal indgi-
ves ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen
stiller til rådighed. Herved gøres det obligatorisk for borger-
ne at indgive ansøgning om beboerindskudslån digitalt.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., at ansøgnin-
ger, der ikke indgives digitalt, skal afvises, jf. dog nærmere
nedenfor.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at hvis kommunalbe-
styrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at
ansøgeren ikke må forventes at kunne anvende den digitale
selvbetjeningsløsning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at
ansøgningen kan indgives på anden måde end digitalt.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-
le om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-
sisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mang-
ler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, bor-
gere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprog-
vanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra kom-
munalbestyrelsens side konkret vurderes ikke at være en eg-
net løsning. Der vil således kunne være tale om, at der fore-
ligger særlige forhold for nogle af de nævnte borgere, der
gør, at borgeren ikke kan ansøge ved anvendelse af den digi-
tale selvbetjeningsløsning. Tilsvarende vil der også være
borgere fra de nævnte grupper, der kan anvende den digitale
selvbetjeningsløsning og derfor skal anvende den digitale
selvbetjeningsløsning. Særlige forhold vil også kunne fore-
ligge, hvor en borger er indsat i fængsel eller institutionsan-
bragt og af den grund ikke har adgang til en computer eller
lignende digital planform, hvorfor borgeren ikke kan anven-
de den digitale selvbetjeningsløsning.
Det er kommunalbestyrelsen, der ud fra et konkret skøn
vurderer, om der foreligger særlige forhold. Der skal i den
forbindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne
evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventu-
elle problemer med at søge om hjælp, ligesom kommunalbe-
styrelsen ud fra en helhedsvurdering af borgeren må bedøm-
me, om borgeren vil kunne indgive ansøgningen ved anven-
delse af selvbetjeningsløsningen efter at have fået bistand til
fra kommunen.
Andre særlige forhold, der begrunder undtagelse fra obli-
gatorisk digital selvbetjening, vil i relation til ansøgninger
om beboerindskud også omfatte den situation, hvor borgeren
- eventuelt med hjælp og bistand i kommunen til medbetje-
ning - har evnen til at anvende den digitale selvbetjenings-
løsning, men hvor sagens hastende karakter betyder, at bor-
geren ikke i praksis kan indgive ansøgningen digitalt uden at
miste muligheden for at få indgivet sin ansøgning i rette tid.
Situation omfatter de tilfælde, hvor borgeren kan risikere at
miste retten til en bolig, hvis borgeren ikke hurtigt får indgi-
vet ansøgningen om lån til betaling af beboerindskud. Det
kan eksempelvis være tilfældet, hvor en borger, der ringer,
ikke har adgang til en PC, og borgeren ikke kan nå at få ad-
gang til en PC i borgerservice eller på biblioteket med hen-
blik på hurtigt at indsende en ansøgning om beboerindskud.
I denne situation foreslås kommunalbestyrelsen også at
være forpligtet til at undtage borgeren fra kravet om obliga-
torisk digital selvbetjening under henvisning til, at der fore-
ligger særlige forhold. Kommunalbestyrelsen skal også i
dette tilfælde tilbyde at modtage ansøgningen på anden må-
de end digitalt.
Det forudsættes, at kommunen træffer afgørelser om und-
tagelse hurtigst muligt, det vil sige som udgangspunkt i for-
længelse af den direkte kontakt med borgeren.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der også helt
ekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighe-
derne ved ansøgningen eller hos kommunen gør, at der ikke
56
kan søges digitalt, eksempelvis hvis selvbetjeningssystemet
er ude af drift eller ikke er indrettet til at håndtere en be-
stemt situation. I så fald vil kommunalbestyrelsen kunne an-
vise ansøgeren en anden måde at ansøge på. Derfor foreslås
det i bestemmelsens stk. 3, at kommunalbestyrelsen i sådan-
ne situationer kan undlade at afvise en ansøgning, der ikke
er indgivet digitalt. Der vil i sådanne tilfælde være tale om,
at der ud fra en samlet vurdering er klare økonomiske forde-
le ved at modtage ansøgningen ikke-digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor un-
der afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstraordi-
nære situationer.
Kommunerne vil efter persondataloven være forpligtet til
at stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rådighed
for borgerne. Der henvises til de almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og afsnit 4.2.6 In-
frastruktur og tekniske løsninger.
Kommunen vil fortsat frit kunne tilrettelægge proceduren
i forbindelse med indgivelse af ansøgning om beboerind-
skudslån i de tilfælde, hvor ansøgningen ikke er omfattet af
kravet om digital selvbetjening og bestemme, hvordan an-
søgningen skal indgives. Kommunen kan herunder stille
krav om, at ansøgningen indgives på en særlig blanket efter
gældende bestemmelse i § 41 i lov om individuel boligstøt-
te, eller at ansøgningen indgives på en anden måde.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 4, at en ansøgning indgi-
vet via den digitale selvbetjeningsløsning anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrel-
sen, det vil sige på det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen
har adgang til at behandle eller læse ansøgningen. Der hen-
vises til de generelle bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3
Hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet
frem.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 5, at ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nær-
mere regler om, at kommunalbestyrelsens afgørelser om di-
gital selvbetjening på grund af særlige forhold efter stk. 2
også skal gælde for ansøgninger og meddelelser mv. på an-
dre nærmere angivne sagsområder. Det forudsættes, at disse
andre sagsområder skal have en tæt sammenhæng med an-
søgningen om beboerindskud. Der kan således for eksempel
fastsættes regler om, at en undtagelse fra obligatorisk digital
selvbetjening efter forslagets stk. 2, der beror på borgerens
særlige forhold, og som ikke er begrundet i sagens hastende
karakter, kan medføre undtagelse fra andre ansøgninger eller
meddelelser for eksempel efter lov om individuel boligstøt-
te, hvor der er krav om anvendelse af obligatorisk digital
selvbetjening.
Det foreslås endvidere, at der administrativt kan fastsættes
regler om, at kommunen har pligt til at orientere Udbetaling
Danmark om kommunalbestyrelsens afgørelser om at undta-
ge borgere fra digital selvbetjening, hvis afgørelsen har be-
tydning for andre ansøgninger og meddelelser på Udbetaling
Danmarks sagsområde. Det vil for eksempel være tilfældet,
hvis en afgørelse om undtagelse fra obligatorisk digital selv-
betjening har betydning for andre ansøgninger og meddelel-
ser efter lov om individuel boligstøtte, hvor der er krav om
anvendelse af obligatorisk digital selvbetjening.
En oplysning om, at en borger er blevet undtaget fra kra-
vet om obligatorisk digital selvbetjening samt om, at borge-
ren har klaget over et afslag på at blive undtaget fra kravet
om obligatorisk digital selvbetjening, er en ikke-følsom per-
sonoplysning, som kan videregives fra kommunen til Udbe-
taling Danmark uden samtykke fra borgeren, jf. persondata-
lovens § 6, nr. 6, da databehandlingen er nødvendig af hen-
syn til offentlige myndighedsudøvelse. Der vil således ikke
med forslaget blive videregivet oplysninger fra kommunerne
til Udbetaling Danmark i videre omfang, end det allerede er
muligt efter persondataloven.
Udbetaling Danmark vil ikke med forslaget kunne få op-
lysninger om begrundelsen for afgørelsen eller klagen. Der
vil således ikke være tale om, at kommunen videregiver føl-
somme personoplysninger efter persondatalovens §§ 7 og 8.
Persondataloven regulerer alene, hvornår en myndighed er
berettiget til at videregive oplysninger, men regulerer ikke,
hvornår en myndighed af egen drift – det vil sige uden an-
modning fra en myndighed – skal videresende en oplysning.
Det forslåede om administrativt at fastsætte regler om, at
kommunen skal give Udbetaling Danmark besked, vil såle-
des forpligte kommunen til at videregive oplysningerne af
egen drift, det vil sige uden forudgående anmodning fra Ud-
betaling Danmark. Oplysningerne forudsættes videregivet
hurtigst muligt til Udbetaling Danmark.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i § 73 i lov om individu-
el boligstøtte kan kommunalbestyrelsens afgørelser om
blandt andet lån til beboerindskud efter lovens §§ 55-57 på-
klages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Det foreslås indføjet i § 73, at også kommunalbestyrelsens
afgørelse, om ikke at undtage borgeren fra kravet om digital
selvbetjening efter forslaget til § 40 a, stk. 2, kan påklages
til Ankestyrelsen. Forslaget medfører blandt andet, at kom-
munen, som det også er tilfældet med andre afgørelser, skal
genvurdere sagen inden for 4 uger og automatisk sende den
videre til Ankestyrelsen, hvis borgeren ikke får fuldt ud
medhold.
Til nr. 4
Det foreslås i den nye bestemmelse i § 73, stk. 2, at kom-
munalbestyrelsen ved borgerens klage over en afgørelse om
afslag på at blive undtaget fra obligatorisk digital selvbetje-
ning på grund af særlige forhold efter forslaget til § 40 a,
stk. 2 i lov om individuel boligstøtte, skal behandle ansøg-
ningen, selvom den ikke er indgivet digitalt.
Det foreslås i § 73, stk. 3, at ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler
om, at Ankestyrelsens afgørelser efter forslaget til § 40 a,
stk. 2. 1. pkt., også skal gælde for ansøgninger eller medde-
lelser mv. på andre nærmere angivne sagsområder.
57
Det forudsættes, at disse andre sagsområder skal have en
tæt sammenhæng med ansøgningen om beboerindskud.
Der kan således blandt andet fastsættes regler om, at en
afgørelse fra Ankestyrelsen om, at borgeren er undtaget fra
obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af ansøg-
ning om beboerindskud på grund af særlige forhold, også
kan gælde andre ansøgninger og meddelelser efter lov om
individuel boligstøtte.
Bestemmelsen svarer til den foreslåede affattelse af § 13,
stk. 4, 2. og 4. pkt., i lov om Udbetaling Danmark. Der hen-
vises til bemærkningerne til lovforslagets § 12 samt afsnit
4.4.5.7 Ændringer i lov om Udbetaling Danmark.
Til § 12
(Ændring af lov om Udbetaling Danmark)
Der vil med hjemmel i den eksisterende § 13, stk. 2, i lov
om Udbetaling Danmark blive fastsat regler om, at der kan
undtages fra kravet om digital selvbetjening, hvis der fore-
ligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forven-
tes at kunne anvende digital selvbetjening. Borgeren vil så-
ledes, som på øvrige områder med obligatorisk digital selv-
betjening, kunne blive undtaget fra digital selvbetjening.
Med den foreslåede affattelse af § 13, stk. 3, 1. pkt., i lov
om Udbetaling Danmark, foreslås det, at afgørelser om,
hvorvidt borgeren er undtaget fra krav om digital selvbetje-
ning, i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 2, træffes af
kommunalbestyrelsen.
Det vil sige, at kommunen træffer afgørelse om at undtage
borgeren fra obligatorisk digital selvbetjening i forhold til de
sagsområder, hvor der indføres krav om digital selvbetje-
ning i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen § 13, stk. 1,
på Udbetaling Danmarks sagsområde, jf. § 1 i lov om Udbe-
taling Danmark. Der henvises til afsnit 4.4.5.7 Ændringer i
lov om Udbetaling Danmark.
Der vil som beskrevet ovenfor i de almindelige bemærk-
ninger afsnit 4.4.5.7 Ændringer i lov om Udbetaling Dan-
mark administrativt i medfør af § 13, stk. 2, i lov om Udbe-
taling Danmark kunne blive fastsat regler om, at en afgørel-
sen om at undtage borgeren fra obligatorisk digital selvbe-
tjening kan få betydning for fremtidige ansøgninger inden-
for sammenhængende sagsområder samt fremtidige krav om
at meddele ændringer, der er omfattet af kravet om obligato-
risk digital selvbetjening.
Med henblik på, at Udbetaling Danmark kan administrere
de retlige virkninger af en afgørelse om, at en borger er und-
taget fra kravet om digital selvbetjening, foreslås det i den
foreslåede affattelse af § 13, stk. 3, 2. pkt., i lov om Udbeta-
ling Danmark, at kommunen har pligt til at give Udbetaling
Danmark besked om, at borgeren er undtaget fra krav om di-
gital selvbetjening.
En oplysning om, at en borger er undtaget fra obligatorisk
digital selvbetjening, er en ikke-følsom personoplysning,
som kan videregives fra kommunen til Udbetaling Danmark
uden samtykke fra borgeren, jf. persondatalovens § 6, nr. 6,
da databehandlingen er nødvendig af hensyn til offentlig
myndighedsudøvelse. Der vil således ikke med forslaget bli-
ve videregivet oplysninger fra kommunerne til Udbetaling
Danmark i videre omfang end det allerede er muligt efter
persondataloven.
Udbetaling Danmark vil ikke med forslaget kunne få op-
lysninger om begrundelsen for, hvorfor borgeren er undtaget
eller oplysninger fra sagen i øvrigt. Der vil således ikke væ-
re tale om, at kommunen videregiver følsomme persono-
plysninger efter persondatalovens §§ 7 og 8.
Persondataloven regulerer alene, hvornår en myndighed er
berettiget til at videregive oplysninger. Det forslåede om, at
kommunen skal give Udbetaling Danmark besked, vil såle-
des forpligte kommunen til at videregive oplysningerne af
egen drift, det vil sige uden forudgående anmodning fra Ud-
betaling Danmark. Oplysningerne forudsættes videregivet
hurtigst muligt til Udbetaling Danmark.
Spørgsmålet om, hvorvidt myndigheden er forpligtet til at
videregive oplysningerne, beror på lovgivningen i øvrigt,
herunder navnlig forvaltningslovens § 31, hvorefter en myn-
dighed på begæring af en anden forvaltningsmyndighed skal
videregive en oplysning, hvis den er af betydning for myn-
dighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndighe-
dens skal træffe.
Det foreslås i den foreslåede affattelse af § 13, stk. 4, 1.
pkt., at kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 3, 1. pkt.
om at undtage borgeren fra krav om digital selvbetjening på
grund af særlige forhold, kan påklages til Ankestyrelsen ef-
ter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område. Forslaget medfører blandt
andet, at kommunen, som det også er tilfældet med andre af-
gørelser, skal genvurdere sagen inden for 4 uger og automa-
tisk sende den videre til Ankestyrelsen, hvis borgeren ikke
får fuldt ud medhold.
Det foreslås med affattelsen af § 13, stk. 4, 2. pkt., at Ud-
betaling Danmark behandler ansøgningen eller meddelelsen
mv., selvom den ikke er indgivet digitalt, hvis borgeren kla-
ger over afgørelsen om ikke at være undtaget. Forslaget
medfører, at Udbetaling Danmark har pligt til at behandle
ansøgningen eller meddelelser mv. og eventuelt udbetale
ydelsen, selvom ansøgningen eller meddelelsen mv. ikke er
indgivet digitalt, på områder, hvor der er krav om digital
selvbetjening. Afgørelsen fra Ankestyrelsen vil således ale-
ne få betydning i forhold til fremtidige ansøgninger og med-
delelser mv., der er omfattet af kravet om obligatorisk digi-
tal selvbetjening, herunder eventuelt andre ansøgninger og
meddelelser mv. på områder, der har tæt sammenhæng med
den pågældende ydelse eller meddelelse, eksempelvis på
pensionsområdet.
Efter forslaget til den affattede § 13, stk. 4, 3. pkt., har
kommunen pligt til at give Udbetaling Danmark besked om,
at en borger klager over kommunalbestyrelsens afgørelser
efter stk. 3, 1. pkt. Beskeden forudsættes afsendt umiddel-
bart efter modtagelsen af klagen.
En oplysning om, at en borger har klaget over en afgørelse
om ikke at blive undtaget fra obligatorisk digital selvbetje-
ning, er en ikke-følsom personoplysning, som kan videregi-
58
ves fra kommunen til Udbetaling Danmark uden samtykke
fra borgeren, jf. persondatalovens § 6, nr. 6, da databehand-
lingen er nødvendig af hensyn til offentlige myndighedsud-
øvelse. Der vil således ikke med forslaget blive videregivet
oplysninger fra kommunerne til Udbetaling Danmark i vide-
re omfang, end det allerede er muligt efter persondataloven.
Udbetaling Danmark vil ikke med forslaget kunne få op-
lysninger om begrundelsen for, hvorfor borgeren har klaget
over afgørelsen eller oplysninger fra sagen i øvrigt. Der vil
således ikke være tale om, at kommunen videregiver føl-
somme personoplysninger efter persondatalovens §§ 7 og 8.
Persondataloven regulerer alene, hvornår en myndighed er
berettiget til at videregive oplysninger. Spørgsmålet om,
hvorvidt myndigheden er forpligtet til at videregive oplys-
ningerne, beror på lovgivningen i øvrigt, herunder navnlig
forvaltningslovens § 31, hvorefter en myndighed på begæ-
ring af en anden forvaltningsmyndighed skal videregive en
oplysning, hvis den er af betydning for myndighedens virk-
somhed eller for en afgørelse, som myndighedens skal træf-
fe.
Den enkelte kommune og Udbetaling Danmark skal ved
hver enkelt databehandling i forbindelse med forslaget til af-
fattelse af § 13, stk. 3, 2. pkt., og § 13, stk. 4, 3. pkt., i lov
om Udbetaling Danmark i øvrigt overholde de grundlæg-
gende betingelser for behandling af personoplysninger i per-
sondatalovens kapitel 4 om saglighed og proportionalitet
samt de øvrige bestemmelser om behandling af personoplys-
ninger i for eksempel persondatalovens §§ 6-8. Herudover
vil kommunerne og Udbetaling Danmark også skulle over-
holde persondatalovens kapitel 8-10, der indeholder bestem-
melser om registrerede rettigheder over for de dataansvarli-
ge myndigheder, som behandler oplysninger om vedkom-
mende. Det drejer sig blandt andet om reglerne om den data-
ansvarliges oplysningspligt over for den registrerede, den re-
gistreredes ret til indsigt i oplysninger, der databehandles
om vedkommende mv. Kommunen og Udbetaling Danmark
vil herudover skulle overholde de til enhver til gældende
regler om datasikkerhed.
Efter Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af
24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i for-
bindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-
veksling af sådanne oplysninger (EU´s persondatadirektiv),
artikel 7, kan der ske databehandling, hvis behandlingen er
nødvendig af hensyn til offentlig myndighedsudøvelse. Det
forudsættes, at kommunens videregivelse af oplysningerne
og Udbetaling Danmarks opslag i registret sker inden for
rammerne af EU´s persondatadirektiv.
Det foreslås i den foreslåede affattelse af § 13, stk. 5, at
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale for-
hold fastsætter nærmere regler om, at Ankestyrelsens afgø-
relser vedrørende klager efter stk. 4 også skal gælde efterføl-
gende meddelelser fra borgeren vedrørende den ydelse, kla-
gen vedrører, samt ansøgninger eller meddelelser mv. på an-
dre nærmere angivne sagsområder. Det foreslås i den forbin-
delse blandt andet, at der fastsættes regler om, at en afgørel-
se fra Ankestyrelsen om, at borgeren ikke er undtaget fra
obligatorisk digital selvbetjening, også kan gælde fremadret-
tet i forhold til eventuelle meddelelser eller andre ydelser på
områder, der har en tæt sammenhæng, typisk ansøgninger
eller meddelelser efter den samme lovgivning, der indgives
ansøgning om til kommunen eller Udbetaling Danmark, og
som er omfattet af obligatorisk digital selvbetjening. Der
henvises til bemærkninger til forslaget til stk. 3.
I den foreslåede affattelse af § 13, stk. 6, 1. pkt., i lov om
Udbetaling Danmark foreslås det, at Udbetaling Danmark
kan undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse mv.,
der ikke er blevet undtaget fra obligatorisk digital selvbetje-
ning i medfør af regler fastsat efter stk. 2-5, , hvis der ud fra
en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at mod-
tage anmeldelsen på anden måde end digitalt.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der også fore-
komme ekstraordinære situationer, hvor omstændighederne
ved ansøgningen, meddelelsen mv. eller Udbetaling Dan-
marks forhold gør, at der ikke skal ansøges eller gives med-
delelse mv. om ydelser ved anvendelse af den digitale selv-
betjeningsløsning, fordi Udbetaling Danmark vurderer, at
det samlet set vil være mest effektivt at fravige kravet om
digital selvbetjening. Muligheden for at undlade at afvise
ansøgninger eller meddelelser, der ikke er indgivet ved digi-
tal selvbetjening, skal imødekomme, at der kan være situati-
oner, hvor det ud fra en samlet vurdering kan være mere
økonomisk hensigtsmæssigt for Udbetaling Danmark at be-
handle en ansøgning eller meddelelse mv., selvom den ikke
indgives ved digital selvbetjening.
Der kan eksempelvis være tilfælde, hvor Udbetaling Dan-
marks digitale selvbetjeningsløsning ikke er indrettet til at
håndtere en bestemt situation. Tilsvarende vil Udbetaling
Danmark eksempelvis kunne anvise borgeren en anden må-
de at ansøge eller indgive meddelelsen på, hvis Udbetaling
Danmarks selvbetjeningsløsning er ude af drift. Der vil i så-
danne tilfælde være tale om, at der ud fra en samlet vurde-
ring er klare økonomiske fordele ved at modtage meddelel-
sen ikke-digitalt, og Udbetaling Danmark vil i disse situatio-
ner kunne udlade at afvise en ansøgning eller meddelelse
mv., som ikke er indgivet ved digital selvbetjening.
I den foreslåede affattelse af § 13, stk. 6, 2. pkt., i lov om
Udbetaling Danmark foreslås det, at Udbetaling Danmark
kan undlade at afvise meddelelser, hvis det efter sagens ka-
rakter er hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på anden
måde end digitalt. Bestemmelsen vil primært finde anven-
delse, hvor borgeren afgiver oplysninger til Udbetaling Dan-
mark på anden måde end digitalt, eksempelvis telefonisk, og
hvor oplysningen kan betyde, at borgeren vil få udbetalt for
meget, hvis ikke Udbetaling Danmark med det samme lader
oplysningen indgå i borgerens sag. Bestemmelsen medfører,
at der vil være tilfælde, hvor Udbetaling Danmark vil anse
en ikke-digital meddelelse for modtaget for at kunne leve op
til sin forpligtelse til at sikre, at ydelsen udbetales på et kor-
rekt grundlag. Udbetaling Danmark vil, som det er tilfældet
efter gældende regler, fortsat have notatpligt i henhold til of-
fentlighedsloven. Udbetaling Danmark skal i de tilfælde,
hvor de undlader at afvise en meddelelse, der ikke indgives
digitalt, så vidt muligt vejlede borgeren om det digitale
59
formkrav og de mulige konsekvenser ved ikke at overholde
dette.
Efter gældende regler har myndigheden pligt til at rejse en
sag om tilbagebetaling over for en borger, der formodes at
have fået for meget udbetalt beløb i sociale ydelser, uberetti-
get og mod bedre vidende. Mod bedre vidende betyder, at
borgeren skal have været i ond tro om modtagelsen af det
for meget udbetalte. Myndigheden skal foretage en konkret
vurdering af, om borgeren har været i ond tro om modtagel-
sen af ydelsen i hver enkelt tilbagebetalingssag. Det forhold,
at borgeren ikke opfylder det digitale formkrav i forhold til
at oplyse om ændringer, der har betydning for hjælpen, vil
ikke i sig selv betyde, at borgeren automatisk skal vurderes
til at være i ond tro vedrørende et eventuelt for meget udbe-
talt beløb i en tilbagebetalingssag. Det vil forsat i bero på en
konkret og individuel vurdering.
Der foreslås ikke at være selvstændig klageadgang over
Udbetaling Danmarks beslutning om at se bort fra digitalise-
ringskravet efter forslaget til § 13, stk. 6. Ankeinstansen vil
dog i forbindelse med en klage over en afgørelse truffet af
Udbetaling Danmark kunne tage stilling til, hvornår en an-
søgning anses for at være indgivet til Udbetaling Danmark.
Til § 13
(Råden over private fællesveje)
I privatvejslovens § 66 og §§ 67-69 findes bestemmelser-
ne om, at en privat fællesvejs areal ikke må anvendes til ik-
ke-trafikale formål uden vejmyndighedens (kommunalbesty-
relsens) tilladelse.
Private fællesveje i byer og bymæssige områder, lovens
afsnit III, indgår som en del af det lokale vejnet, og er derfor
åbne for almindelig færdsel, med mindre andet er bestemt.
Derfor er kommunalbestyrelsen med disse bestemmelser til-
lagt kompetence til at træffe afgørelser om de nævnte for-
mer for ikke-trafikal råden over vejarealet. Det skal under-
streges, at tilladelser efter §§ 66 og 67 er offentligretlige til-
ladelser, jf. § 56, som kun kan udnyttes, hvis modtageren af
tilladelsen på privatretligt grundlag har ret til at råde på den
ansøgte måde.
Privatvejsloven indeholder ikke nærmere bestemmelser
om, hvordan ansøgninger skal indleveres til vejmyndighe-
den. Vejmyndigheden kan i overensstemmelse med den al-
mindelige forvaltningsret fastsætte nærmere regler for, hvor-
dan disse ansøgninger skal indleveres.
Med forslaget til § 70 a, stk. 1, i privatvejsloven indføres
digitale ansøgninger som den primære ansøgningsmåde for
de i §§ 66, stk. 1, og 67-69 i lov om private fællesveje (pri-
vatvejsloven) regulerede foranstaltninger på vejarealet. Der
henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 4.2.2 Hjælp
og vejledning. Vejmyndigheden har fortsat den i forvalt-
ningslovens § 7 nævnte vejledningspligt.
Privatvejsloven sondrer mellem private fællesveje i byer
og bymæssige områder, jf. lovens § 3, og private fællesveje
på landet.
Privatvejsloven indeholder ikke bestemmelser om, at
kommunalbestyrelsen som vejmyndighed for private fælles-
veje på landet, skal meddele tilladelse til anden råden, op-
gravning m.m. og etablering af ledninger inden for det
ibrugtagne vejareal. Spørgsmålet om, hvorvidt en grundejer
eller ledningsejer må foretage de ønskede handlinger, er så-
ledes et rent privatretligt spørgsmål, i det omfang den kon-
krete handling ikke kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Privatvejsloven indeholder ikke bindende regler om, hvor-
dan grundejere eller andre skal søge om tilladelse efter pri-
vatvejslovens § 66, stk. 1, til at råde over den del af en pri-
vat fællesvej i by og bymæssigt område, jf. privatvejslovens
§ 3, som er taget i brug som privat fællesvej til et ikke-tra-
fikalt formål.
Der findes heller ikke bindende regler for, hvordan grund-
ejere, ledningsejere eller deres repræsentanter skal søge om
tilladelse efter privatvejslovens §§ 67-69 til at grave i den
ibrugtagne del af en privat fællesvejs areal, for eksempel i
forbindelse med placering af ledninger, hvilket er nærmere
reguleret i privatvejslovens §§ 68-69.
I disse tilfælde gælder de almindelige forvaltningsretlige
regler om, at vejmyndigheden i ansøgningssager kan kræve,
at ansøger bidrager til sagens oplysning, for så vidt angår
oplysninger, som ansøger er nærmest til at kunne levere.
Kommunalbestyrelsen kan dog ikke lægge en større del af
forpligtelsen til at oplyse sagen over på borgeren, end der er
rimeligt i forhold til sagens økonomiske værdi og tekniske
kompleksitet.
I forbindelse med udformningen af kravene til de digitale
ansøgninger vedrørende de i privatvejslovens §§ 66 til 69
omhandlede former for råden skal kommunalbestyrelse være
opmærksom på partshøringsforpligtelsen i forvaltningslo-
vens § 19. Med mindre ejeren af den pågældende vejareal er
ansøger, skal kommunalbestyrelsen som hovedregel høre
denne, inden tilladelsen kan meddeles.
Kommunalbestyrelsens tilladelser meddelt efter privat-
vejslovens §§ 66 og 67 er offentligretlige tilladelser, som
kun kan udnyttes af modtageren, hvis denne har ret på pri-
vatretligt grundlag til at foretage de af kommunalbestyrelsen
tilladte handlinger, jf. privatvejslovens § 56.
Kommunalbestyrelsen tilladelser til at etablere, flytte, fjer-
ne m.m. ledninger i private fællesveje, der er taget i brug
som private fællesveje, eller i arealer udlagt til fremtidig
brug som private fællesveje, kan udnyttes uden arealejerens
tilladelse, jf. privatvejslovens § 68, stk. 4.
Uanset bestemmelserne i forslaget til ændring af privat-
vejlovens § 70 a, stk. 1, vil ledningsejere fortsat kunne fore-
tage uopsættelige reparationer af ledninger uden forudgåen-
de tilladelse. Dog skal de snarest underrette kommunalbe-
styrelsen herom, jf. privatvejslovens § 68, stk. 3.
Med forslaget til privatlovens § 70 a, stk. 2, er det hensig-
ten, at indføre, at en ansøgning ikke skal indgives digitalt,
hvis der foreligger særlige forhold.
Når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ik-
ke kan eller ikke må forventes at kunne anvende den digitale
selvbetjeningsløsning, skal kommunen efter den foreslåede
60
bestemmelse tilbyde borgeren, at ansøgningen kan indgives
på anden måde end ved brug af kommunens digitale selvbe-
tjeningsløsning.
Det er kommunen, der ud fra et konkret skøn vurderer, om
der foreligger særlige forhold. Der skal i den forbindelse
lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner og mu-
ligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer
med at søge om hjælp, ligesom kommunen ud fra en hel-
hedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren vil
kunne foretage ansøgningen ved brug af selvbetjeningsløs-
ningen efter modtagelse af hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-
le om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-
sisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mang-
ler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, bor-
gere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprog-
vanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra kom-
munens side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning.
Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særlige
forhold for nogle af de nævnte borgere, der gør, at borgeren
ikke kan ansøge ved anvendelse af den digitale selvbetje-
ningsløsning. Tilsvarende vil der også være borgere fra de
nævnte grupper, der kan anvende den digitale selvbetje-
ningsløsning og derfor skal anvende den digitale selvbetje-
ningsløsning. Særlige forhold vil eksempelvis kunne forelig-
ge, hvor en borger er indsat i fængsel eller institutionsan-
bragt og af den grund ikke har adgang til en computer eller
lignende digital platform, hvorfor borgeren ikke kan anven-
de den digitale selvbetjeningsløsning.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor un-
der afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
For så vidt angår de forhold, der gælder for virksomheder
henvises til beskrivelsen ovenfor i afsnit 4.2.7 Obligatorisk
digital selvbetjening for virksomheder.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der efter lovfor-
slagets stk. 3 også helt ekstraordinært forekomme situatio-
ner, hvor omstændighederne ved ansøgningen eller kommu-
nens forhold gør, at der ikke kan ansøges ved anvendelse af
den digitale selvbetjeningsløsning. Der kan eksempelvis væ-
re tale om, at kommunens digitale selvbetjeningsløsning ik-
ke er indrettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsvaren-
de vil kommunen eksempelvis kunne anvise en anden måde
at ansøge på, hvis kommunens selvbetjeningsløsning er ude
af drift. Der vil i sådanne tilfælde være tale om, at der ud fra
en samlet vurdering er klare økonomiske fordele ved at
modtage ansøgningen ikke-digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor un-
der afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
Kommunerne vil efter persondataloven være forpligtet til
at stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rådighed
for borgerne. Der henvises til de almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og afsnit 4.2.6 In-
frastruktur og tekniske løsninger.
Det foreslås i stk. 4, at en ansøgning indgivet via den digi-
tale selvbetjeningsløsning anses for at være kommet frem,
når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen, der vil væ-
re adressat for ansøgningen. Det vil sige på et tidspunkt,
hvor kommunen har adgang til at behandle eller læse ansøg-
ningen. Der henvises til de generelle bemærkninger ovenfor
i afsnit 4.3 Hvornår en meddelelse anses for at være kommet
frem.
Til § 14
(Råden over offentlig vej)
Til nr. 1
I vejlovens §§ 101 og 102 findes bestemmelserne om, at
en offentlig vejs areal ikke må anvendes til ikke-trafikale
formål uden vejbestyrelsens (kommunalbestyrelsens eller
Vejdirektoratets) tilladelse.
Bestemmelserne er et udslag af vejbestyrelsens ejendoms-
ret til vejens areal, samt at vejarealet primært er erhvervet
for at tjene et trafikalt formål.
Vejloven indeholder ikke nærmere bestemmelser om,
hvordan ansøgninger skal indleveres til vejbestyrelsen. Vej-
bestyrelsen kan derfor i overensstemmelse med den almin-
delige forvaltningsret på sagligt grundlag fastsætte nærmere
regler herfor.
Med forslaget til § 102 a, stk. 1, i vejloven indføres digita-
le ansøgninger som den primære ansøgningsmåde for de i §
101, stk. 1 og 2, og § 102, stk. 1, i lov om offentlige veje
(vejloven) regulerede foranstaltninger/dispositioner på vej-
arealet. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
4.2.2 Hjælp og vejledning. Vejbestyrelsen har fortsat den i
forvaltningslovens § 7 nævnte vejledningspligt.
Vejloven indeholder ikke bindende regler om, hvordan ve-
jens naboer eller andre skal søge om tilladelse efter vejl-
ovens § 102, stk. 1, til at råde over en offentlig vejs areal
(det i matriklen udskilte areal eller den del af en matrikuleret
ejendom, som er taget i brug som areal for en offentlig vej).
Der findes heller ikke bindende regler for, hvordan grund-
ejere, ledningsejere eller deres repræsentanter skal søge om
tilladelse efter vejlovens § 101, stk. 1 eller 2, til at grave i
eller foretage opfyldninger på den offentlige vejs areal, eller
nærmere end 3 meter fra vejarealet.
I disse tilfælde gælder de almindelige forvaltningsretlige
regler om, at vejbestyrelsen i ansøgningssager kan kræve, at
ansøger bidrager til sagens oplysning, for så vidt angår op-
lysninger, om ansøger er nærmest til at kunne levere. Vejbe-
styrelsen kan dog ikke lægge en større del af forpligtelsen til
at oplyse sagen over på borgeren, end der er rimeligt i for-
hold til sagens økonomiske værdi og tekniske kompleksitet.
I forbindelse med udformningen af kravene til de digitale
ansøgninger vedrørende de i vejlovens §§ 101 og 102 om-
handlede former for råden skal vejbestyrelsen være op-
mærksom på, at der kan forekomme tilfælde, hvor der skal
partshøres, jf. forvaltningslovens § 19, inden der meddeles
tilladelse.
Uanset bestemmelserne i forslaget til vejlovens § 102 a,
stk. 1, vil ledningsejere fortsat kunne foretage uopsættelige
reparationer af ledninger uden forudgående tilladelse. Dog
61
skal de snarest underrette vejbestyrelsen herom, jf. vejl-
ovens § 106, stk. 4, 2. pkt.
Når der foreligger særlige forhold, jf. stk. 2, der gør, at
borgeren ikke kan eller ikke må forventes at kunne anvende
den digitale selvbetjeningsløsning, skal vejbestyrelsen efter
den foreslåede bestemmelse tilbyde borgeren, at ansøgnin-
gen kan indgives på anden måde end ved brug af vejbesty-
relsens digitale selvbetjeningsløsning.
Det er vejbestyrelsen, der ud fra et konkret skøn vurderer,
om der foreligger særlige forhold. Der skal i den forbindelse
lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner og mu-
ligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer
med at søge om hjælp, ligesom vejbestyrelsen ud fra en hel-
hedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren vil
kunne foretage ansøgning ved brug af selvbetjeningsløsnin-
gen efter modtagelse af hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-
le om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-
sisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mang-
ler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, bor-
gere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprog-
vanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra vej-
bestyrelsens side konkret vurderes ikke at være en egnet løs-
ning. Der vil således kunne være tale om, at der foreligger
særlige forhold for nogle af de nævnte borgere, der gør, at
borgeren ikke kan ansøge ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning. Tilsvarende vil der også være borgere
fra de nævnte grupper, der kan anvende den digitale selvbe-
tjeningsløsning og derfor skal anvende den digitale selvbe-
tjeningsløsning. Særlige forhold vil eksempelvis kunne fore-
ligge, hvor en borger er indsat i fængsel eller institutionsan-
bragt og af den grund ikke har adgang til en computer eller
lignende digital platform, hvorfor borgeren ikke kan anven-
de den digitale selvbetjeningsløsning.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor un-
der afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
For så vidt angår de forhold, der gælder for virksomheder
henvises til beskrivelsen ovenfor i afsnit 4.2.7 Obligatorisk
digital selvbetjening for virksomheder.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der efter forsla-
get til stk. 3 også helt ekstraordinært forekomme situationer,
hvor omstændighederne ved ansøgningen eller vejbestyrel-
sens forhold gør, at der ikke kan ansøges ved anvendelse af
den digitale selvbetjeningsløsning. Der kan eksempelvis væ-
re tale om, at vejbestyrelsens digitale selvbetjeningsløsning
ikke er indrettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsva-
rende vil vejbestyrelsen eksempelvis kunne anvise en anden
måde at anmode på, hvis vejbestyrelsens selvbetjeningsløs-
ning er ude af drift. Der vil i sådanne tilfælde være tale om,
at der ud fra en samlet vurdering er klare økonomiske forde-
le ved at modtage anmeldelsen ikke-digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor un-
der 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
Vejbestyrelsen vil efter persondataloven være forpligtet til
at stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rådighed
for borgerne. Der henvises til de almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og afsnit 4.2.6 In-
frastruktur og tekniske løsninger.
Det foreslås i stk. 4, at en ansøgning indgivet via den digi-
tale selvbetjeningsløsning anses for at være kommet frem,
når den er tilgængelig for vejbestyrelsen, der vil være adres-
sat for ansøgningen. Det vil sige på et tidspunkt, hvor vejbe-
styrelsen har adgang til at behandle eller læse ansøgningen.
Der henvises til de generelle bemærkninger ovenfor i afsnit
4.3 Hvornår en meddelelse anses for at være kommet frem.
(Ansøgning om parkeringslicens efter vejloven)
Til nr. 2
Parkeringsrestriktioner på offentlige veje er reguleret i
færdselsloven, navnlig § 92, stk. 1, hvorefter vejmyndighe-
den for en offentlig vej med politiets samtykke kan træffe
nærmere bestemmelser om parkering, herunder en tidsmæs-
sig begrænsning af parkeringen.
Færdselsloven indeholder dog ikke bestemmelser om be-
taling for parkering på offentlige veje, herunder betaling for
at parkere lovligt ud over en gratis tidsbegrænsning. Disse
bestemmelser findes i vejlovens § 107.
Vejmyndigheden kan efter vejlovens § 107, stk. 2, - med
politiets samtykke - bestemme, at der skal opkræves en beta-
ling med henblik på at begrænse parkering på bestemte ste-
der. Betalingen kan sættes i forhold til det tidsrum, hvor mo-
torkøretøjerne holder parkeret. Bestemmelsen tager ikke
stilling til, hvor stor en betaling der må opkræves, og er ikke
til hinder for, at der opkræves forskellige betalinger fra for-
skellige grupper af køretøjer eller trafikanter ud fra saglige
hensyn.
Vejloven indeholder ikke nærmere bestemmelser om,
hvordan ansøgninger skal indleveres til vejbestyrelsen
(kommunalbestyrelsen eller Vejdirektoratet). Vejbestyrelsen
kan derfor i overensstemmelse med den almindelige forvalt-
ningsret på sagligt grundlag fastsætte nærmere regler herfor.
Med forslaget til § 107 a, stk. 1, i vejloven indføres digita-
le ansøgninger som den primære ansøgningsmåde for parke-
ringstilladelser, der er fastsat med hjemmel i lovens § 107,
stk. 2.
For så vidt angår vejbestyrelsens pligt til at vejlede om
den digitale ansøgningsform henvises dels til de almindelige
bemærkninger afsnit 4.2.2 Hjælp og vejledning, dels til den i
forvaltningslovens § 7 nævnte vejledningspligt.
Forslaget om digital ansøgning omfatter de parkeringstil-
ladelser (differentieret betaling for parkering) fastsat af vej-
bestyrelsen med hjemmel i vejlovens § 107, stk. 2, som ek-
sempelvis beboere, erhvervsdrivende og andre grupper kan
ansøge om, så de betaler en forholdsmæssig lavere pris for
at parkere i et bytæt område, hvor kommunalbestyrelsen øn-
sker at regulere færdselsadfærden. Bestemmelsen vil således
omfatte parkeringstilladelser efter vejlovens § 107, stk. 2,
hvor der forinden skal indgives ansøgning til kommunalbe-
styrelsen og vil typisk få betydning for trafikanter, som har
en særlig tilknytning til det pågældende område, for eksem-
pel ved ansøgning om beboerlicens. Forslaget vil derimod
62
ikke påvirke den lejlighedsvise parkerende, hvor der betales
for parkering ved brug af for eksempel parkeringsautomater
eller lignende.
Det foreslås med stk. 2, at når der foreligger særlige for-
hold, der gør, at borgeren ikke kan eller ikke må forventes at
kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal vej-
bestyrelsen efter den foreslåede bestemmelse tilbyde borge-
ren, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved
brug af vejbestyrelsens digitale selvbetjeningsløsning.
Det er vejbestyrelsen, der ud fra et konkret skøn vurderer,
om der foreligger særlige forhold. Der skal i den forbindelse
lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner og mu-
ligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer
med at søge om hjælp, ligesom vejbestyrelsen ud fra en hel-
hedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren vil
kunne foretage ansøgningen ved brug af selvbetjeningsløs-
ningen efter modtagelse af hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-
le om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-
sisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mang-
ler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, bor-
gere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprog-
vanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra vej-
bestyrelsens side konkret vurderes ikke at være en egnet løs-
ning. Der vil således kunne være tale om, at der foreligger
særlige forhold for nogle af de nævnte borgere, der gør, at
borgeren ikke kan ansøge ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning. Tilsvarende vil der også være borgere
fra de nævnte grupper, der kan anvende den digitale selvbe-
tjeningsløsning og derfor skal anvende den digitale selvbe-
tjeningsløsning. Særlige forhold vil eksempelvis kunne fore-
ligge, hvor en borger er indsat i fængsel eller institutionsan-
bragt og af den grund ikke har adgang til en computer eller
lignende digital platform, hvorfor borgeren ikke kan anven-
de den digitale selvbetjeningsløsning.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor un-
der afsnit 4.2.3 Særlige forhold.
For så vidt angår de forhold, der gælder for virksomheder
henvises til beskrivelsen ovenfor i afsnit 4.2.7 Obligatorisk
digital selvbetjening for virksomheder.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der efter det
foreslåede i stk. 3 også helt ekstraordinært forekomme situa-
tioner, hvor omstændighederne ved ansøgningen eller vejbe-
styrelsens forhold gør, at der ikke kan ansøges ved anven-
delse af den digitale selvbetjeningsløsning. Der kan eksem-
pelvis være tale om, at vejbestyrelsens digitale selvbetje-
ningsløsning ikke er indrettet til at håndtere en bestemt si-
tuation. Tilsvarende vil vejbestyrelsen eksempelvis kunne
anvise en anden måde at anmode på, hvis vejbestyrelsens
selvbetjeningsløsning er ude af drift. Der vil i sådanne til-
fælde være tale om, at der ud fra en samlet vurdering er kla-
re økonomiske fordele ved at modtage anmeldelsen ikke-di-
gitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor un-
der afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer.
Vejbestyrelsen vil efter persondataloven være forpligtet til
at stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rådighed
for borgerne. Der henvises til de almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og afsnit 4.2.6 In-
frastruktur og tekniske løsninger.
Det foreslås i stk. 4, at en ansøgning indgivet via den digi-
tale selvbetjeningsløsning anses for at være kommet frem,
når den er tilgængelig for vejbestyrelsen, der vil være adres-
sat for ansøgningen. Det vil sige på et tidspunkt, hvor vejbe-
styrelsen har adgang til at behandle eller læse ansøgningen.
Der henvises til de generelle bemærkninger ovenfor i afsnit
4.3 Hvornår en meddelelse anses for at være kommet frem.
Til § 15
(Logiværtserklæring)
Til nr. 1
Ved den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 4, 1. pkt.,
fastsættes, at indgivelse af logiværtserklæringer skal ske di-
gitalt ved brug af den digitale selvbetjeningsløsning, som
kommunen stiller til rådighed.
Digital indgivelse af logiværtserklæringer gøres således
obligatorisk, således at en logiværtserklæring efter det fore-
slåede stk. 4, 2. pkt., som ikke er indgivet ved anvendelse af
den digitale selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller til
rådighed, som udgangspunkt skal afvises af kommunen. Ef-
ter stk. 4, 3. pkt., foreslås det, at hvis der efter kommunalbe-
styrelsens vurdering foreligger særlige forhold, er logivær-
ten imidlertid fritaget for kravet om indgivelse af logiværts-
erklæring ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløs-
ning.
Når der foreligger særlige forhold, der gør, at logiværten
ikke kan eller ikke må forventes at kunne anvende den digi-
tale selvbetjeningsløsning, skal kommunalbestyrelsen efter
den foreslåede bestemmelse tilbyde logiværten, at anmod-
ningen kan indgives på anden måde end ved brug af kom-
munens digitale selvbetjeningsløsning.
Det er kommunalbestyrelsen, der ud fra et konkret skøn
vurderer, om der foreligger særlige forhold. Der skal i den
forbindelse lægges vægt på logiværtens beskrivelse af egne
evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventu-
elle problemer med at søge om hjælp, ligesom kommunalbe-
styrelsen ud fra en helhedsvurdering af logiværten må be-
dømme, om logiværten vil kunne indgive logiværtserklærin-
gen ved brug af selvbetjeningsløsningen efter modtagelse af
hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-
le om logiværter med særlige handikap, såvel kognitiv som
fysisk funktionsnedsættelse samt demens, logiværter, der
mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte logivær-
ter, logiværter med psykiske lidelser, logiværter med sprog-
vanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra kom-
munens side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning.
Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særlige
forhold for nogle af de nævnte logiværter, der gør, at logi-
værten ikke kan indgive logiværtsklæringen ved anvendelse
63
af den digitale selvbetjeningsløsning. Tilsvarende vil der og-
så være logiværter fra de nævnte grupper, der kan anvende
den digitale selvbetjeningsløsning og derfor skal anvende
den digitale selvbetjeningsløsning. Særlige forhold vil ek-
sempelvis kunne foreligge, hvor en logivært er indsat i
fængsel eller institutionsanbragt og af den grund ikke har
adgang til en computer eller lignende digital platform, hvor-
for logiværten ikke kan anvende den digitale selvbetjenings-
løsning.
Kommunerne vil som foreslået i stk. 4, 4. pkt., fortsat frit
kunne tilrettelægge proceduren i forbindelse med indgivelse
af logiværtserklæringer i de tilfælde, hvor indgivelsen ikke
er omfattet af kravet om digital selvbetjening, og herunder
kræve at logiværtserklæringen skal være skriftlig og afgives
på en særlig blanket.
Baggrunden for den særlige formulering i stk. 4, 4. pkt.,
sammenlignet med de øvrige områder, der underlægges ob-
ligatorisk digital selvbetjening, er, dels at denne formulering
er anvendt i CPR-lovens § 12, stk. 3, og § 28, hvorved an-
meldelse af indenlandsk flytning og anmodning om navne-
og adressebeskyttelse blev underlagt obligatorisk digital
selvbetjening, og dels at anvendelse af blanketter til brug for
logiværtserklæringer i dag er meget udbredt.
Udover særlige forhold hos logiværten kan der også efter
det foreslåede stk. 4, 5. pkt. forekomme ekstraordinære si-
tuationer, hvor omstændighederne ved indgivelsen af logi-
værtserklæringen eller kommunens forhold gør, at logi-
værtserklæringen ikke kan indgives ved anvendelse af den
digitale selvbetjeningsløsning. Der kan eksempelvis være ta-
le om, at kommunens digitale selvbetjeningsløsning ikke er
indrettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsvarende vil
kommunen eksempelvis kunne anvise logiværten en anden
måde at indgive logiværtserklæringen på, hvis kommunens
selvbetjeningsløsning er ude af drift. Der vil i sådanne til-
fælde være tale om, at der ud fra en samlet vurdering er kla-
re økonomiske fordele ved at modtage logiværtserklæringen
ikke-digitalt.
Kommunerne er efter CPR-loven forpligtet til at drage
omsorg for, at CPR er korrekt udvisende, og kommunernes
indhentelse af logiværtserklæringer er med til at sikre dette
formål. Det er således i alle tilfælde kommunen, der har et
behov for at modtage oplysningerne med henblik på at kun-
ne foretage korrekt registrering i CPR eller rette en registre-
ring i CPR vedrørende en anden borger.
Som følge heraf kan kommunen være forpligtet til at tage
oplysninger fra en logivært i betragtning på trods af, at op-
lysningerne fra logiværten ikke er indgivet ved anvendelse
af den digitale selvbetjeningsløsning. Kommunen vil således
kunne være forpligtet til at tage oplysningerne fra en logi-
vært i betragtning, hvor kommunen må formode, at logivær-
ten ikke, på trods af kommunens anvisninger herom, vil ind-
give logiværtserklæringen via den digitale selvbetjenings-
løsning. I et sådant tilfælde vil kommunen således ud fra sa-
gens karakter kunne vælge at acceptere en ikke-digital an-
meldelse, hvis kommunen vurderer, at oplysningerne fra lo-
giværten ikke vil blive indgivet digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor un-
der afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstraordi-
nære situationer.
Kommunerne vil efter persondataloven være forpligtet til
at stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rådighed.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i af-
snit 3.2 Persondatabeskyttelse og afsnit 4.2.6 Infrastruktur
og tekniske løsninger.
Det foreslås i stk. 4, 6. pkt., at en logiværtserklæring ind-
givet via den digitale selvbetjeningsløsning anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrel-
sen, der vil være adressat for logiværtserklæringen, det vil
sige på et tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har adgang
til at behandle eller læse logiværtserklæringen. Der henvises
til de generelle bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3 Hvornår
en meddelelse anses for at være kommet frem.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 4.4 De konkrete områder omfattet af lovfor-
slaget.
(Vejviser- og markedsføringsbeskyttelse)
Til nr. 2
Ved den foreslåede bestemmelse fastsættes, at anmodning
om registrering i CPR af henholdsvis lokalvejviserbeskyttel-
se og markedsføringsbeskyttelse skal ske digitalt ved brug af
den digitale selvbetjeningsløsning, som bopælskommunen
stiller til rådighed. Det foreslås endvidere, at ophævelse af
registrering i CPR af henholdsvis lokalvejviserbeskyttelse
og markedsføringsbeskyttelse skal ske digitalt ved brug af
den digitale selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller til
rådighed.
Anmodning om navne- og adressebeskyttelse i CPR, jf.
CPR-lovens § 28, stk. 1, er i dag er underlagt obligatorisk
digital selvbetjening, jf. § 28, stk. 2-4. Obligatorisk digital
selvbetjening ved anmodning om henholdsvis lokalvejviser-
beskyttelse og markedsføringsbeskyttelse samt ophævelse
heraf indføres ved en henvisning i den foreslåede § 29, stk.
4, til reglerne om digital anmodning i § 28, stk. 2 og 4.
Digital anmodning om registrering eller ophævelse i CPR
af henholdsvis lokalvejviserbeskyttelse og markedsførings-
beskyttelse gøres obligatorisk for borgeren, således at en an-
modning, som ikke er indgivet ved anvendelse af den digita-
le selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller til rådighed,
som udgangspunkt skal afvises af kommunen. Foreligger
der efter kommunalbestyrelsens vurdering særlige forhold,
er borgeren imidlertid fritaget for kravet om anmodning ved
anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.
Når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ik-
ke kan eller ikke må forventes at kunne anvende den digitale
selvbetjeningsløsning, skal kommunalbestyrelsen efter den
foreslåede bestemmelse tilbyde borgeren, at anmodningen
kan indgives på anden måde end ved brug af kommunens di-
gitale selvbetjeningsløsning.
Det er kommunalbestyrelsen, der ud fra et konkret skøn
vurderer, om der foreligger særlige forhold. Der skal i den
64
forbindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne
evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventu-
elle problemer med at søge om hjælp, ligesom kommunalbe-
styrelsen ud fra en helhedsvurdering af borgeren må bedøm-
me, om borgeren vil kunne foretage anmodningen ved brug
af selvbetjeningsløsningen efter modtagelse af hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-
le om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-
sisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mang-
ler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, bor-
gere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprog-
vanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra kom-
munens side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning.
Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særlige
forhold for nogle af de nævnte borgere, der gør, at borgeren
ikke kan anmode om registrering eller ophævelse i CPR af
henholdsvis lokalvejviserbeskyttelse og markedsføringsbe-
skyttelse ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløs-
ning. Tilsvarende vil der også være borgere fra de nævnte
grupper, der kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning
og derfor skal anvende den digitale selvbetjeningsløsning.
Særlige forhold vil eksempelvis kunne foreligge, hvor en
borger er indsat i fængsel eller institutionsanbragt og af den
grund ikke har adgang til en computer eller lignende digital
platform, hvorfor borgeren ikke kan anvende den digitale
selvbetjeningsløsning.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der også helt
ekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighe-
derne ved anmodningen eller kommunens forhold gør, at an-
modning ikke kan fremsættes ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning. Der kan eksempelvis være tale om, at
kommunens digitale selvbetjeningsløsning ikke er indrettet
til at håndtere en bestemt situation. Tilsvarende vil kommu-
nen eksempelvis kunne anvise borgeren en anden måde at
anmode på, hvis kommunens selvbetjeningsløsning er ude af
drift. Der vil i sådanne tilfælde være tale om, at der ud fra en
samlet vurdering er klare økonomiske fordele ved at modta-
ge anmodningen ikke-digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor un-
der afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstraordi-
nære situationer.
Kommunerne vil efter persondataloven være forpligtet til
at stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rådighed
for borgerne. Der henvises til de almindelige bemærkninger
ovenfor under afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og afsnit
4.2.6 Infrastruktur og tekniske løsninger.
Kommunerne vil fortsat frit kunne tilrettelægge procedu-
ren i forbindelse med indgivelse af anmodning om registre-
ring eller ophævelse i CPR af lokalvejviserbeskyttelse og
markedsføringsbeskyttelse i de tilfælde, hvor anmodningen
ikke er omfattet af kravet om digital selvbetjening, og her-
under kunne kræve at anmodningen skal være skriftlig og
afgives på en særlig blanket, jf. den foreslåede bestemmelse
i § 29, stk. 4, der indeholder en henvisning til de nærmere
regler herom i § 28, stk. 2, 4. pkt.
Ved den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 4, jf. § 28,
stk. 4, foreslås det, at en anmodning om registrering eller
ophævelse i CPR af henholdsvis lokalvejviserbeskyttelse og
markedsføringsbeskyttelse indgivet via den digitale selvbe-
tjeningsløsning anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for kommunalbestyrelsen, der vil være adressat
for anmodningen, det vil sige på et tidspunkt, hvor kommu-
nalbestyrelsen har adgang til at behandle eller læse anmod-
ningen. Der henvises til de generelle bemærkninger ovenfor
under afsnit 4.3 Hvornår en meddelelse anses for at være
kommet frem.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
ovenfor under afsnit 4.4 De konkrete områder omfattet af
lovforslaget.
(Anmodning om enkeltstående ubeskyttede
standardoplysninger fra CPR)
Til nr. 3
Ved den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 7, 1. pkt.,
fastsættes, at anmodning om oplysninger efter § 42, stk. 1,
skal ske digitalt ved brug af den digitale selvbetjeningsløs-
ning, som kommunen stiller til rådighed.
Som betingelse for at få udleveret oplysningerne efter §
42, stk. 1, skal den, der ønsker oplysningerne udleveret,
overfor kommunen kunne identificere den person, der an-
modes om oplysninger om. Identifikation kan efter reglerne
ske ved enten navn (nuværende eller tidligere) og fødselsda-
to, navn (nuværende eller tidligere) og (nuværende eller tid-
ligere) adresse eller navn (nuværende eller tidligere) og per-
sonnummer.
Efter CPR-lovens § 32, stk. 2, fastsætter Økonomi- og In-
denrigsministeriet vilkårene, herunder om sikkerhedsforan-
staltninger og betalingen, for videregivelse af oplysninger
fra CPR for så vidt angår offentlige myndigheders indhent-
ning af oplysninger i CPR. Inden lovens ikrafttræden vil
standardvilkårene for offentlige myndigheders adgang til
CPR blive ændret. Der vil blive stillet krav om, at offentlige
myndigheder ved anvendelse af adgangen til CPR i forbin-
delse med elektronisk selvbetjening skal sikre, at borgeren
er logget ind med digital signatur, således at det i den enkel-
te selvbetjeningsløsning er muligt at registrere, hvem der har
anvendt selvbetjeningsløsningen (logning).
Der vil endvidere i standardvilkårene blive stillet krav om,
at digitale selvbetjeningsløsninger til brug for anmodning
om oplysninger efter § 42, stk. 1, hvor der gives et umiddel-
bart svar til spørgeren, tilrettelægges således, at de digitale
selvbetjeningsløsninger ikke overfor spørgeren afslører re-
sultatet af en søgning i CPR på navn (nuværende og tidlige-
re) og personnummer, men alene giver en umiddelbar tilba-
gemelding til spørgeren, hvis der kan udfindes en person på
baggrund af indtastede oplysninger om navn (nuværende el-
ler tidligere) og fødselsdato eller navn (nuværende eller tid-
ligere) og adresse (nuværende eller tidligere).
Kommunerne kan kræve betaling til dækning for kommu-
nens omkostninger ved udleveringen af oplysningerne efter
65
CPR-lovens § 42, stk. 1. De digitale selvbetjeningsløsninger
vil blive indrettet således, at der kan ske betaling med beta-
lingskort via selvbetjeningsløsningen. Lovforslaget om digi-
tal anmodning om oplysninger efter CPR-lovens § 42, stk. 1,
indebærer ikke en indskrænkning af de betalingsmåder, som
kommunerne i øvrigt stiller til rådighed for borgerne.
Digital anmodning om oplysninger efter § 42, stk. 1, gøres
obligatorisk for borgeren, således at en anmodning, som ik-
ke er indgivet ved anvendelse af den digitale selvbetjenings-
løsning, som kommunen stiller til rådighed, som udgangs-
punkt skal afvises af kommunen, jf. stk. 7, 2. pkt.. Foreligger
der efter kommunalbestyrelsens vurdering særlige forhold,
er borgeren imidlertid fritaget for kravet om anmodning ved
anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, jf. stk. 7, 3.
pkt..
Når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ik-
ke kan eller ikke må forventes at kunne anvende den digitale
selvbetjeningsløsning, skal kommunalbestyrelsen efter den
foreslåede bestemmelse tilbyde borgeren, at anmodningen
kan indgives på anden måde end ved brug af kommunens di-
gitale selvbetjeningsløsning.
Det er kommunalbestyrelsen, der ud fra et konkret skøn
vurderer, om der foreligger særlige forhold. Der skal i den
forbindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne
evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventu-
elle problemer med at søge om hjælp, ligesom kommunalbe-
styrelsen ud fra en helhedsvurdering af borgeren må bedøm-
me, om borgeren vil kunne foretage anmodningen ved brug
af selvbetjeningsløsningen efter modtagelse af hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-
le om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-
sisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mang-
ler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, bor-
gere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprog-
vanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra kom-
munens side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning.
Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særlige
forhold for nogle af de nævnte borgere, der gør, at borgeren
ikke kan anmode om oplysninger efter § 42, stk. 1, ved an-
vendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.
Tilsvarende vil der også være borgere fra de nævnte grup-
per, der kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning og
derfor skal anvende den digitale selvbetjeningsløsning. Sær-
lige forhold vil eksempelvis kunne foreligge, hvor en borger
er indsat i fængsel eller institutionsanbragt og af den grund
ikke har adgang til en computer eller lignende digital plat-
form, hvorfor borgeren ikke kan anvende den digitale selv-
betjeningsløsning.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der efter stk. 7.
4. pkt., også helt ekstraordinært forekomme situationer, hvor
omstændighederne ved anmodningen eller kommunens for-
hold gør, at der ikke kan anmodes om oplysninger efter §
42, stk. 1, ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløs-
ning. Der kan eksempelvis være tale om, at kommunens di-
gitale selvbetjeningsløsning ikke er indrettet til at håndtere
en bestemt situation. Tilsvarende vil kommunen eksempel-
vis kunne anvise borgeren en anden måde at indgive anmod-
ning på, hvis kommunens selvbetjeningsløsning er ude af
drift. Der vil i sådanne tilfælde være tale om, at der ud fra en
samlet vurdering er klare økonomiske fordele ved at modta-
ge anmodningen ikke-digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor un-
der afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstraordi-
nære situationer.
Kommunerne vil efter persondataloven være forpligtet til
at stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rådighed.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i af-
snit 3.2 Persondatabeskyttelse og afsnit 4.2.6 Infrastruktur
og tekniske løsninger.
Kommunerne vil fortsat frit kunne tilrettelægge procedu-
ren i forbindelse med indgivelse af anmodning om oplysnin-
ger efter § 42, stk. 1, i de tilfælde, hvor anmodningen ikke er
omfattet af kravet om digital selvbetjening, og herunder
kræve at anmodningen skal være skriftlig, jf. CPR-lovens §
51, stk. 1.
En anmodning indgivet via den digitale selvbetjeningsløs-
ning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig
for kommunalbestyrelsen, der vil være adressat for anmod-
ningen, det vil sige på et tidspunkt, hvor kommunalbestyrel-
sen har adgang til at behandle eller læse anmodningen. Der
henvises til de generelle bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3
Hvornår en meddelelse anses for at være kommet frem.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 4.4 De konkrete områder omfattet af lovfor-
slaget.
(Anmodning om attestation af oplysninger i CPR eller andet
folkeregistermateriale)
Til nr. 4
Ved den foreslåede bestemmelse i § 46, stk. 2, 1. pkt.,
fastsættes, at anmodning om attestation af oplysninger, som
er registreret i CPR eller andet folkeregistermateriale, skal
ske digitalt ved brug af den digitale selvbetjeningsløsning,
som kommunen stiller til rådighed.
Digital anmodning om attestation af oplysninger, der er
registreret i CPR eller andet folkeregistermateriale, gøres så-
ledes obligatorisk for borgeren, således at en anmodning,
som ikke er indgivet ved anvendelse af den digitale selvbe-
tjeningsløsning, som kommunen stiller til rådighed, som ud-
gangspunkt skal afvises af kommunen, jf. stk. 2, 2. pkt.
Foreligger der efter kommunalbestyrelsens vurdering særli-
ge forhold, er borgeren imidlertid fritaget for kravet om an-
modning ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløs-
ning, jf. stk. 2, 3. pkt.
Kommunerne kan kræve betaling for attestation af oplys-
ninger, der er registreret i CPR eller andet folkeregisterma-
teriale. De digitale selvbetjeningsløsninger vil blive indrettet
således, at der kan ske betaling med betalingskort via selv-
betjeningsløsningen. Lovforslaget om digital anmodning om
attestation af oplysninger i CPR indebærer ikke en ind-
66
skrænkning af de betalingsmåder, som kommunerne i øvrigt
stiller til rådighed for borgerne.
Når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ik-
ke kan eller ikke må forventes at kunne anvende den digitale
selvbetjeningsløsning, skal kommunalbestyrelsen efter den
foreslåede bestemmelse tilbyde borgeren, at anmodningen
kan indgives på anden måde end ved brug af kommunens di-
gitale selvbetjeningsløsning.
Det er kommunalbestyrelsen, der ud fra et konkret skøn
vurderer, om der foreligger særlige forhold. Der skal i den
forbindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne
evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventu-
elle problemer med at søge om hjælp, ligesom kommunalbe-
styrelsen ud fra en helhedsvurdering af borgeren må bedøm-
me, om borgeren vil kunne foretage anmodningen ved brug
af selvbetjeningsløsningen efter modtagelse af hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-
le om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-
sisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mang-
ler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, bor-
gere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprog-
vanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra kom-
munens side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning.
Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særlige
forhold for nogle af de nævnte borgere, der gør, at borgeren
ikke kan anmode om attestationen af oplysninger, som er re-
gistreret i CPR eller andet folkeregistermateriale, ved anven-
delse af den digitale selvbetjeningsløsning.
Tilsvarende vil der også være borgere fra de nævnte grup-
per, der kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning og
derfor skal anvende den digitale selvbetjeningsløsning. Sær-
lige forhold vil eksempelvis kunne foreligge, hvor en borger
er indsat i fængsel eller institutionsanbragt og af den grund
ikke har adgang til en computer eller lignende digital plat-
form, hvorfor borgeren ikke kan anvende den digitale selv-
betjeningsløsning.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der efter stk. 2,
4. pkt., også helt ekstraordinært forekomme situationer, hvor
omstændighederne ved anmodningen eller kommunens for-
hold gør, at der ikke kan anmodes om attestation af oplys-
ninger, der er registreret i CPR eller andet folkeregisterma-
teriale, ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.
Der kan eksempelvis være tale om, at kommunens digitale
selvbetjeningsløsning ikke er indrettet til at håndtere en be-
stemt situation. Tilsvarende vil kommunen eksempelvis
kunne anvise borgeren en anden måde at indgive anmodning
på, hvis kommunens selvbetjeningsløsning er ude af drift.
Der vil i sådanne tilfælde være tale om, at der ud fra en sam-
let vurdering er klare økonomiske fordele ved at modtage
anmodningen ikke-digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor un-
der afsnit 4.2.3 Særlige forhold og afsnit 4.2.4 Ekstraordi-
nære situationer.
Kommunerne vil efter persondataloven være forpligtet til
at stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rådighed
for borgerne. Der henvises til de almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og afsnit 4.2.6 In-
frastruktur og tekniske løsninger.
Kommunerne vil fortsat frit kunne tilrettelægge procedu-
ren i forbindelse med indgivelse af anmodning om oplysnin-
ger efter § 46 i de tilfælde, hvor anmodningen ikke er omfat-
tet af kravet om digital selvbetjening, og herunder kræve at
anmodningen skal være skriftlig, jf. CPR-lovens § 51, stk. 1.
Med stk. 3 foreslås det, at en anmodning indgivet via den
digitale selvbetjeningsløsning anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen, der
vil være adressat for anmodningen, det vil sige på et tids-
punkt, hvor kommunalbestyrelsen har adgang til at behandle
eller læse anmodningen. Der henvises til de generelle be-
mærkninger ovenfor i afsnit 4.3 Hvornår en meddelelse an-
ses for at være kommet frem.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 4.4. De konkrete områder omfattet af lovfor-
slaget.
Til § 16
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. decem-
ber 2014. De enkelte offentlige myndigheder er ansvarlig
for at stille en selvbetjeningsløsning til rådighed for borger-
ne, så det sikres, at de udvalgte selvbetjeningsløsninger kan
anvendes ved lovens ikrafttræden, således at selvbetjening
bliver obligatorisk digital.
Det foreslås i stk. 2, at loven finder anvendelse for ansøg-
ninger, anmeldelser, anmodninger, meddelelser og erklærin-
ger, som indgives fra og med den 1. december 2014. Ansøg-
ninger mv., der er indgivet før lovens ikrafttrædelsestids-
punkt, men som ikke er færdigbehandlet af myndigheden in-
den den 1. december 2014, er således ikke omfattet af kravet
om obligatorisk digital selvbetjening.
Til § 17
Bestemmelsen i § 17 vedrører lovens territoriale anven-
delsesområde. Det foreslås i stk. 1, at loven ikke skal gælde
for Færøerne og Grønland.
I stk. 2 foreslås det, at § 5 om forældreansvar, § 6 om se-
paration, skilsmisse og ægtefællebidrag, § 7 om fader- og
medmoderskab, § 8 om adoption, § 9 om børnebidrag og §
10 om ægtefællebidrag skal kunne sættes i kraft for Færøer-
ne ved kongelig anordning med de ændringer, som de færøs-
ke forhold tilsiger.
Forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1073 af
20. november 2012 med senere ændringer, er ikke sat i kraft
for Færøerne, og reglerne om forældremyndighed og sam-
vær mv. findes i anordning nr. 228 af 15. marts 2007 om
ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og
samvær. Forældreansvarsloven er heller ikke sat i kraft for
Grønland, og reglerne om forældremyndighed og samvær
mv. findes i anordning nr. 306 af 14. maj 1993 om ikrafttræ-
den for Grønland af myndighedsloven. Forældreansvarslo-
ven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne
og Grønland.
67
Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1052 af 12. november 2012 med senere ændrin-
ger, er sat i kraft for Grønland, jf. anordning nr. 307 af 14.
maj 1993 om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteska-
bets indgåelse og opløsning med senere ændringer. Loven er
også sat i kraft for Færøerne, jf. anordning nr. 37 af 22. ja-
nuar 2002 om ikrafttræden for Færøerne af lov om ægteska-
bets indgåelse og opløsning.
På Færøerne findes reglerne om faderskab og børnebidrag
i lov om børns retsstilling, der er sat i kraft for Færøerne ved
kongelig anordning nr. 367 af 29. november 1962. I Grøn-
land findes reglerne om faderskab og børnebidrag i lov nr.
197 af 16. juni 1962 om børns retsstilling i Grønland. Bør-
neloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 18. af 10. januar 2014,
(faderskab)kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Fæ-
røerne og Grønland, men dette er endnu ikke sket. Lov om
børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1044 af 29. okto-
ber 2009 med senere ændringer, (børnebidrag) kan ved kon-
gelig anordning sættes i kraft for Grønland, men dette er
endnu ikke sket.
Adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 392 af 22. april
2013 med senere ændringer, er i kraft for Færøerne, jf. se-
nest kongelig anordning nr. 1169 af 25. november 2006 om
ikrafttræden for Færøerne af lov om adoption. Adoptionslo-
ven er i kraft for Grønland, jf. senest kongelig anordning nr.
410 af 21. april 2010 om ikrafttræden for Grønland af for-
skellige love om ændring af adoptionsloven.
Retsvirkningsloven, jf. lov nr. 56 af 18. marts 1925 med
senere ændringer, finder anvendelse på Færøerne. Visse se-
nere ændringer af loven er sat i kraft for Færøerne. Retsvirk-
ningsloven er ikke sat i kraft for Grønland. For Grønland
findes reglerne om formueforholdet mellem ægtefæller i lov
nr. 150 af 31. marts 1993 om ikrafttræden for Grønland af
lov om ægteskabets retsvirkninger.
Lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse
nr. 5 af 9. januar 2013 med senere ændringer, er delvist sat i
kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 198 af 29. no-
vember 2006 om ikrafttræden for Grønland af lov om Det
Centrale Personregister. Det foreslås derfor i stk. 3, at den
foreslåede § 15 ved kongelig anordning helt eller delvist kan
sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-
landske forhold tilsiger.
I stk. 3 foreslås det, at § 5 om forældreansvar, § 6 om se-
paration, skilsmisse og ægtefællebidrag, § 7 om fader- og
medmoderskab, § 8 om adoption, § 9 om børnebidrag og §
15 om de områder, der er omfattet af CPR-loven, skal kunne
sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-
landske forhold tilsiger. Der henvises til bemærkningerne til
stk. 2 ovenfor.
68
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
Justitsministeriet
§ 1
I lov om våben og eksplosivstoffer, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012, som
ændret ved § 1 i lov nr. 431 af 1. maj 2013 og § 1 i
lov nr. 1623 af 26. december 2013, foretages føl-
gende ændring:
1. Efter § 2 f indsættes:
»§ 2 g. Justitsministeren kan fastsætte regler om,
at anmeldelser og ansøgninger, som efter denne lov
eller bestemmelser udfærdiget i medfør heraf indgi-
ves til politiet, skal indgives ved anvendelse af den
digitale løsning, som politiet anviser (digital selv-
betjening).«
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
§ 2
I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1185 af
14. oktober 2010, som ændret ved § 3 i lov nr. 389
af 2. maj 2012, § 3 i lov nr. 577 af 18. juni 2012 og
§ 1 i lov nr. 640 af 12. juni 2013, foretages følgen-
de ændring:
§ 16. Arbejder, der er omfattet af § 2, må ikke på-
begyndes uden byggetilladelse. Kommunalbesty-
relsen kan kræve, at ansøgeren giver de oplysnin-
ger, der er nødvendige for bedømmelse af ansøg-
ningen. Ansøgeren skal i ansøgningen om byggetil-
ladelse oplyse, om bygningen er omfattet af stk.3.
Stk. 2. Ansøgeren skal til kommunalbestyrelsen
fremsende relevante tekniske oplysninger om byg-
ningens data til brug for opbevaring.
1. I § 16 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Ansøgning om byggetilladelse, dispensa-
tion fra denne lov og regler fastsat i medfør heraf
samt anmeldelse af et byggearbejde skal indgives
til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den di-
gitale løsning, som kommunen stiller til rådighed
(digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke ind-
gives ved digital selvbetjening, afvises af kommu-
nalbestyrelsen, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der
foreligger særlige forhold, der gør, at ansøgeren el-
ler anmelderen ikke må forventes at kunne anvende
digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen til-
69
byde, at ansøgningen eller anmeldelsen kan indgi-
ves på anden måde end ved digital selvbetjening ef-
ter stk. 3. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvor-
dan en ansøgning eller anmeldelse omfattet af 1.
pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives
mundtligt eller skriftligt.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordi-
nært ud over de i stk. 4 nævnte tilfælde undlade at
afvise en ansøgning eller anmeldelse, der ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra
en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for
kommunen ved at modtage ansøgningen eller an-
meldelsen på anden måde end digitalt.
Stk. 6. En digital ansøgning eller anmeldelse an-
ses for at være kommet frem, når den er tilgængelig
for kommunalbestyrelsen.«
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal ikke foretage
en vurdering af de tekniske forhold ved følgende
bygningstyper, jf. dog stk. 5 og 8:
1) Mindre bygninger, herunder carporte, garager,
udhuse, drivhuse og tilbygninger hertil m.v.
2) Småhuse, herunder enfamiliehuse, tilbygninger
til og ombygninger af enfamiliehuse, sommerhuse,
opvarmede udestuer m.v.
3) Jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger.
4) Industri- og lagerbygninger, hvor installatio-
nerne har et begrænset omfang, hvor bygningen
kun har en etage, og hvor bygningen har en let tag-
konstruktion.
Stk. 4. Ved tekniske forhold forstås i denne lov
krav, som er indført i medfør af byggeloven, til
1) adgangsforhold eller tilgængelighed, herunder
krav til indretning,
2) konstruktioner, herunder krav til fugt og hold-
barhed,
3) brandforhold,
4) indeklima,
5) energiforbrug og
6) installationer.
Stk. 3-10 bliver herefter stk. 7-14.
Stk. 5. I sager vedrørende bygninger omfattet af
stk. 3, nr. 3 og 4, foretager kommunalbestyrelsen
uanset stk. 4 en vurdering af, om lovgivningens
krav til brandforhold er opfyldt. Tilsvarende gælder
i sager om sammenbyggede enfamiliehuse med
over to husstande, herunder række- og kædehuse.
70
Stk. 6. En byggetilladelse kan opdeles i deltilla-
delser, hvis byggeriet efter kommunalbestyrelsens
skøn kan påbegyndes, uden at alle forhold i bygge-
sagen er endeligt afklaret.
Stk. 7. En tilladelse bortfalder, hvis det af tilladel-
sen omfattede arbejde ikke er påbegyndt inden 1 år
fra tilladelsens dato. Må det antages, at et projekt,
der omfatter flere bygninger, ikke kan færdiggøres
inden 2 år fra dets påbegyndelse, kan tilladelsen be-
grænses til en del af projektet.
Stk. 8. I bygningsreglementet kan der fastsættes
regler om, at kommunalbestyrelsen ikke må med-
dele tilladelse efter stk. 1, før der er meddelt nød-
vendig tilladelse efter anden lovgivning til det an-
søgte.
Stk. 9. Økonomi- og erhvervsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om, hvilke bygningstyper der
er undtaget fra teknisk kontrol hos kommunalbesty-
relsen, jf. stk. 3, og om, hvad der efter denne lov
forstås ved tekniske forhold, jf. stk. 4.
Stk. 10. Økonomi- og erhvervsministeren kan
endvidere fastsætte bestemmelser om, at kommu-
nalbestyrelsen skal registrere oplysninger om fakti-
ske sagsbehandlingstider for ansøgninger om byg-
getilladelse, ibrugtagningstilladelse og andre tilla-
delser, jf. stk. 1 og 6 samt § 16 A og de regler, der
er fastsat i medfør af § 16 B, stk. 1, samt for ansøg-
ninger om dispensation, jf. § 22.
Kulturministeriet
§ 3
I folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
854 af 11. juli 2011, som ændret ved § 2 i lov nr.
444 af 23. maj 2012, foretages følgende ændring:
1. Efter § 33 indsættes:
»§ 33 a. Ansøgning om anvisning af lokaler og
udendørsanlæg efter bestemmelserne i kapitel 6 og
7 skal indgives ved anvendelse af den digitale løs-
ning, som kommunen stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved
digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrel-
sen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der
foreligger særlige forhold, der gør, at ansøgeren ik-
ke må forventes at kunne anvende digital selvbetje-
71
ning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøg-
ningen kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen
bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1.
pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives
mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordi-
nært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at
afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk
vurdering er klare fordele for kommunen ved at
modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for kommu-
nalbestyrelsen.«
Miljøministeriet
§ 4
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 879 af 26. juni 2010, som ændret senest ved lov
nr. 87 af 28. januar 2014, foretages følgende æn-
dring:
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter i et regu-
lativ forskrifter om de kommunale affaldsordnin-
gers omfang og tilrettelæggelse m.v.
1. I § 45, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen fastsætter desuden i regu-
lativet forskrifter om,
1) at meddelelser til kommunalbestyrelsen i rela-
tion til affaldsordninger omfattet af regulativet skal
indgives ved anvendelse af den digitale løsning,
som kommunen stiller til rådighed (digital selvbe-
tjening),
2) at meddelelser, som ikke indgives ved digital
selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen,
3) at meddelelser kan indgives på en anden måde
end ved digital selvbetjening, hvis der foreligger
særlige forhold, der gør, at meddelelsen ikke må
forventes at kunne indgives ved digital selvbetje-
ning,
4) at kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan
en meddelelse skal indgives, hvis der foreligger
særlige forhold som nævnt i nr. 3, herunder om den
skal indgives mundtligt eller skriftligt,
5) at kommunalbestyrelsen helt ekstraordinært
udover de tilfælde, der er nævnt i nr. 3, kan undlade
at afvise en meddelelse, der ikke er indgivet ved di-
72
gital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet øko-
nomisk vurdering er klare fordele for kommunen
ved at modtage meddelelsen på anden måde end di-
gitalt, og
6) at en digital meddelelse anses for at være kom-
met frem, når den er tilgængelig for kommunalbe-
styrelsen.«
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold
§ 5
I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1073 af 20. november 2012, som ændret ved § 3 i
lov nr. 652 af 12. juni 2013, foretages følgende æn-
dringer:
§ 31. Anmodning om afgørelse om forældremyn-
dighed efter §§ 11, 14 eller 15, om barnets bopæl
efter § 17 og om samvær m.v. efter §§ 19-22 og 25
indgives til statsforvaltningen.
Stk. 2. Statsforvaltningen indkalder parterne til et
møde, medmindre anmodningen alene vedrører en
afgørelse om anden kontakt efter § 22.
Stk. 3. Statsforvaltningen kan undlade at indkalde
parterne til et møde, hvis det er unødvendigt eller
uhensigtsmæssigt.
1. § 31, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Anmeldelse af en aftale efter §§ 9, 10 og
13 og anmodning om en afgørelse efter §§ 11, 14
og 17, § 19, stk. 1-3, §§ 20, 20 a, 21, 22 og 25 skal
indgives til statsforvaltningen ved anvendelse af
den digitale løsning, som statsforvaltningen stiller
til rådighed (digital selvbetjening). Anmeldelser og
anmodninger, der ikke indgives ved digital selvbe-
tjening, afvises af statsforvaltningen, jf. dog stk. 3
og 4.
Stk. 3. Hvis statsforvaltningen finder, at der fore-
ligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må
forventes at kunne anvende digital selvbetjening,
skal statsforvaltningen tilbyde, at anmeldelsen eller
anmodningen kan indgives på anden måde end ved
digital selvbetjening efter stk. 2. Statsforvaltningen
bestemmer, hvordan en anmeldelse eller anmod-
ning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om
den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 4. Statsforvaltningen kan ud over de i stk. 3
nævnte tilfælde undlade at afvise en anmeldelse el-
ler anmodning, der ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk
vurdering er klare fordele for statsforvaltningen
ved at modtage anmeldelsen eller anmodningen på
anden måde end digitalt, eller hvis det må antages
at være bedst for barnet, at anmeldelsen eller an-
modningen ikke afvises.
73
Stk. 5. En digital anmeldelse eller anmodning an-
ses for at være kommet frem, når den er tilgængelig
for statsforvaltningen.«
2. Efter § 31 indsættes før overskriften til § 32:
»§ 31 a. Ved anmodning om en afgørelse, som
nævnt i § 31, stk. 1, indkalder statsforvaltningen
parterne til et møde, medmindre anmodningen ale-
ne vedrører en afgørelse om anden kontakt, som
nævnt i § 22. Statsforvaltningen kan undlade at ind-
kalde parterne til et møde, hvis det er unødvendigt
eller uhensigtsmæssigt at afholde et møde.«
§ 6
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1052 af 12. november 2012,
som ændret ved § 9 i lov nr. 622 af 12. juni 2013
og § 20 i lov nr. 647 af 12. juni 2013, foretages føl-
gende ændringer:
§ 58 d. Ansøgning om prøvelse af ægteskabsbe-
tingelserne skal indgives til den myndighed, som
efter § 13, stk. 1, skal prøve ægteskabsbetingelser-
ne, ved anvendelse af den digitale løsning, som
myndigheden stiller til rådighed (digital selvbetje-
ning). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital
selvbetjening, afvises af myndigheden, jf. dog
stk. 2 og 3.
1. I § 58 d, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 2 og 3« til:
»stk. 3 og 4«.
2. I § 58 d indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Anmodning om separation og skilsmisse
efter § 37, stk. 2, og ansøgning om fastsættelse el-
ler ændring af størrelsen af bidrag efter § 50, stk. 1,
og § 53, stk. 2, skal indgives til statsforvaltningen
ved anvendelse af den digitale løsning, som stats-
forvaltningen stiller til rådighed (digital selvbetje-
ning). Anmodninger og ansøgninger, der ikke ind-
gives ved digital selvbetjening, afvises af statsfor-
valtningen, jf. dog stk. 3 og 4.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 2. Hvis der foreligger særlige forhold, der
gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anven-
de digital selvbetjening, skal myndigheden tilbyde,
at ansøgningen kan indgives på anden måde end
ved digital selvbetjening efter stk. 1. Myndigheden
bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1.
3. I § 58 d, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »myndigheden«: », jf. stk. 1 og 2,«,
og »stk. 1.« ændres til: »stk. 1 og 2.«.
74
pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives
mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Myndigheden kan helt ekstraordinært ud
over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en
ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbe-
tjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurde-
ring er klare fordele for myndigheden ved at mod-
tage ansøgningen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for myndighe-
den.
4. I § 58 d, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter
»Myndigheden«: », jf. stk. 1 og 2,«, og »stk. 2«
ændres til: »stk. 3«.
§ 7
I børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 18 af 10.
januar 2014, foretages følgende ændringer:
§ 33 a. Erklæring efter § 2, stk. 1, skal indgives
til personregisterføreren ved anvendelse af den di-
gitale løsning, som Ministeriet for Ligestilling og
Kirke stiller til rådighed (digital selvbetjening). Er-
klæringer, der ikke indgives ved digital selvbetje-
ning, afvises af personregisterføreren, jf. dog stk. 2
og 3.
1. I § 33 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 2 og 3« til:
»stk. 3 og 4«.
2. I § 33 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Erklæring efter § 3 b, anmodning om
rejsning eller genoptagelse af sag om faderskab el-
ler medmoderskab efter §§ 4, 5, 6, 6 a og 21-24 og
anmodning om anerkendelse af faderskab eller
medmoderskab efter § 14 skal indgives til statsfor-
valtningen ved anvendelse af den digitale løsning,
som statsforvaltningen stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Erklæringer og anmodninger, der
ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af
statsforvaltningen, jf. dog stk. 3 og 4.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 2. Hvis der foreligger særlige forhold, der
gør, at borgerne ikke må forventes at kunne anven-
de digital selvbetjening, skal personregisterføreren
tilbyde, at erklæringen kan indgives på anden måde
end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Personre-
gisterføreren bestemmer, hvordan en erklæring om-
fattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal
indgives mundtligt eller skriftligt.
3. I § 33 a, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt.,
ændres »personregisterføreren« til: »myndigheden,
jf. stk. 1 og 2«, og »stk. 1.« til: »stk. 1 og 2.«.
4. I § 33 a, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt.,
ændres »Personregisterføreren« til: »Myndigheden,
jf. stk. 1 og 2«.
75
Stk. 3. Personregisterføreren kan helt ekstraordi-
nært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at
afvise en erklæring, der ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk
vurdering er klare fordele for personregisterføreren
ved at modtage erklæringen på anden måde end di-
gitalt.
5. I § 33 a, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »Person-
registerføreren« til: »Myndigheden«, og »stk. 2«
til: »stk. 3«.
Stk. 4. En digital erklæring anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for personre-
gisterføreren.
6. I § 33 a, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »person-
registerføreren« til: »myndigheden«.
§ 8
I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 392 af
22. april 2013, som ændret ved § 24 i lov nr. 647 af
12. juni 2013 og § 2 i lov nr. 652 af 12. juni 2013,
foretages følgende ændring:
1. Efter § 29 b indsættes i kapitel 4:
»§ 29 c. Ansøgning om bevilling til adoption og
om godkendelse som adoptant skal indgives til
statsforvaltningen ved anvendelse af den digitale
løsning, som statsforvaltningen stiller til rådighed
(digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke ind-
gives ved digital selvbetjening, afvises af statsfor-
valtningen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis statsforvaltningen finder, at der fore-
ligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må
forventes at kunne anvende digital selvbetjening,
skal statsforvaltningen tilbyde, at ansøgningen kan
indgives på anden måde end ved digital selvbetje-
ning efter stk. 1. Statsforvaltningen bestemmer,
hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgi-
ves, herunder om den skal indgives mundtligt eller
skriftligt.
Stk. 3. Statsforvaltningen kan helt ekstraordinært
ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise
en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selv-
betjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vur-
dering er klare fordele for statsforvaltningen ved at
modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for statsfor-
valtningen.«
§ 9
76
I lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1044 af 29. oktober 2009, som ændret ved § 18
i lov nr. 647 af 12. juni 2013, § 4 i lov nr. 652 af
12. juni 2013 og § 4 i lov nr. 1313 af 27. november
2013, foretages følgende ændring:
1. Efter § 19 indsættes i kapitel 4:
»§ 19 a. Ansøgning om fastsættelse eller ændring
af bidrag efter denne lov skal indgives til statsfor-
valtningen ved anvendelse af den digitale løsning,
som statsforvaltningen stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved
digital selvbetjening, afvises af statsforvaltningen,
jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis statsforvaltningen finder, at der fore-
ligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må
forventes at kunne anvende digital selvbetjening,
skal statsforvaltningen tilbyde, at ansøgningen kan
indgives på anden måde end ved digital selvbetje-
ning efter stk. 1. Statsforvaltningen bestemmer,
hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgi-
ves, herunder om den skal indgives mundtligt eller
skriftligt.
Stk. 3. Statsforvaltningen kan helt ekstraordinært
ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise
en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selv-
betjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vur-
dering er klare fordele for statsforvaltningen ved at
modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for statsfor-
valtningen.«
§ 10
I lov om ægteskabets retsvirkninger, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1053 af 12. november 2012, som
ændret ved § 19 i lov nr. 647 af 12. juni 2013, fore-
tages følgende ændring:
1. Efter § 49 indsættes i kapitel 7:
»§ 52. Ansøgning om fastsættelse eller ændring
af bidrag efter denne lov skal indgives til statsfor-
valtningen ved anvendelse af den digitale løsning,
som statsforvaltningen stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved
digital selvbetjening, afvises af statsforvaltningen,
jf. dog stk. 2 og 3.
77
Stk. 2. Hvis statsforvaltningen finder, at der fore-
ligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må
forventes at kunne anvende digital selvbetjening,
skal statsforvaltningen tilbyde, at ansøgningen kan
indgives på anden måde end ved digital selvbetje-
ning efter stk. 1. Statsforvaltningen bestemmer,
hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgi-
ves, herunder om den skal indgives mundtligt eller
skriftligt.
Stk. 3. Statsforvaltningen kan helt ekstraordinært
ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise
en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selv-
betjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vur-
dering er klare fordele for statsforvaltningen ved at
modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for statsfor-
valtningen.«
§ 11
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1231 af 29. oktober 2013, foretages føl-
gende ændringer:
Kapitel 8
Ansøgning og udbetaling
§ 40. Ansøgning om boligsikring og boligydelse
indgives til Udbetaling Danmark. Boligstøtte ydes
med virkning fra begyndelsen af den måned, der
følger nærmest efter ansøgningens indgivelse. An-
søgning om beboerindskud, depositum, indskud
el.lign. indgives til kommunalbestyrelsen, jf. kapit-
lerne 10-11.
1. I § 40, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter: »jf.«: »§ 40
a og«.
Stk. 2. Når boligstøtte søges i forbindelse med
indflytning i en bolig, kan Udbetaling Danmark,
uanset om ansøgeren hidtil har modtaget støtte til
en anden bolig, lade boligstøtten udbetale med
virkning fra indflytningsdagen, når denne ikke lig-
ger mere end 1 måned fra ansøgningens indgivelse.
Stk. 3. En boligstøttemodtager, som er berettiget
til lån efter §§ 24 g eller 31, kan søge om hel eller
delvis udbetaling af det beregnede lån. Ansøgning
kan ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde kun ske med
virkning fra den 1. januar i det følgende år.
78
2. Efter § 40 indsættes:
»§ 40 a. Ansøgning om lån til beboerindskud ef-
ter §§ 55-57 skal indgives til kommunalbestyrelsen
ved anvendelse af den digitale løsning, som kom-
munen stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbe-
tjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der
foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke
må forventes at kunne anvende digital selvbetje-
ning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøg-
ningen kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen
bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1.
pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives
mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordi-
nært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at
afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk
vurdering er klare fordele for kommunen ved at
modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for kommu-
nalbestyrelsen.
Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integrati-
on og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler
om, at kommunalbestyrelsens afgørelser om digital
selvbetjening efter stk. 2 også skal gælde for ansøg-
ninger og meddelelser mv. på andre nærmere an-
givne sagsområder, samt regler om, at kommunen
skal give Udbetaling Danmark besked, hvis kom-
munalbestyrelsen har truffet afgørelse om digital
selvbetjening efter stk. 2, og afgørelsen har betyd-
ning for andre ansøgninger og meddelelser mv. på
sagsområder, der hører under Udbetaling Dan-
mark.«
Kapitel 13
Klageadgang
§ 73. Kommunalbestyrelsens afgørelser om lån til
betaling af beboerindskud, forudbetalt leje, deposi-
tum eller boligandel i private andelsboligforeninger
efter §§ 55-57, 60 a, 64 b, 64 e, 66 og 67 kan påkla-
ges til det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i
3. I § 73 indsættes efter »efter«: »§ 40 a, stk. 2,
og«.
79
lov om retssikkerhed og administration på det soci-
ale område.
4. I § 73 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Hvis en borger klager over en afgørelse
efter § 40 a, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen be-
handle ansøgningen, selvom den ikke er indgivet
digitalt.
Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integrati-
on og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler
om, at Ankestyrelsens afgørelser vedrørende klager
over kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 40 a,
stk. 2, også skal gælde ansøgninger eller meddelel-
ser mv. på andre nærmere angivne sagsområder.«
§ 12
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lov nr. 324 af
11. april 2012, som ændret ved § 1 i lov nr. 494 af
21. maj 2013, foretages følgende ændring:
Kapitel 4
Digital kommunikation
§ 13. Social- og integrationsministeren kan på
Udbetaling Danmarks sagsområde efter § 1 fastsæt-
te regler om, at kommunikation mellem Udbetaling
Danmark og andre myndigheder og mellem Udbe-
taling Danmark og borgere og virksomheder skal
ske i elektronisk form (digital kommunikation).
Ministeren kan herunder fravige formkrav i lovgiv-
ningen, der er til hinder for digital kommunikation.
Stk. 2. Social- og integrationsministeren kan fast-
sætte regler om, at visse borgere og virksomheder
helt eller delvis skal være undtaget fra kravet om
digital kommunikation.
1. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Afgørelser om, hvorvidt borgeren skal
undtages fra obligatorisk digital selvbetjening efter
regler fastsat i medfør af stk. 2, træffes af kommu-
nalbestyrelsen. Kommunen skal give Udbetaling
Danmark besked, hvis kommunalbestyrelsen træf-
fer afgørelse efter 1. pkt.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter
stk. 3, 1. pkt., kan påklages til Ankestyrelsen efter
reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område. Hvis en borger
80
klager over en afgørelse efter stk. 3, 1. pkt., skal
Udbetaling Danmark behandle ansøgningen eller
meddelelsen mv., selvom den ikke er indgivet digi-
talt. Kommunen skal give Udbetaling Danmark be-
sked, hvis en borger klager over kommunalbesty-
relsens afgørelser efter stk. 3, 1. pkt.
Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integrati-
on og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler
om, at Ankestyrelsens afgørelser vedrørende klager
efter stk. 4 også skal gælde efterfølgende meddelel-
ser fra borgeren vedrørende den ydelse, klagen ve-
drører, samt ansøgninger eller meddelelser mv. på
andre nærmere angivne sagsområder.
Stk. 6. Udbetaling Danmark kan undlade at afvise
en ansøgning eller meddelelse mv., der ikke er ind-
givet ved digital selvbetjening og som ikke er und-
taget herfra efter stk. 2-5, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele ved at modta-
ge ansøgningen eller meddelelsen mv. på anden
måde end digitalt. Udbetaling Danmark kan endvi-
dere undlade at afvise en meddelelse, der ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis det efter sa-
gens karakter er hensigtsmæssigt at modtage med-
delelsen på anden måde end digitalt.«
Stk. 3. Social- og integrationsministeren kan på
Udbetaling Danmarks sagsområde efter § 1 fastsæt-
te regler om, at udstedelse af dokumenter uden un-
derskrift eller med maskinelt gengivet underskrift
eller på tilsvarende måde i retlig henseende sidestil-
les med et dokument med personlig underskrift.
Stk. 4. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for modtage-
ren.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 7 og 8.
Transportministeriet
§ 13
I lov om private fællesveje, jf. lov nr. 1537 af 21.
december 2010, som ændret ved § 3 i lov nr. 379 af
2. maj 2011, foretages følgende ændring:
1. Efter § 70 indsættes i kapitel 10:
»§ 70 a. Ansøgning efter § 66, stk. 1, og §§ 67-69
skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anven-
delse af den digitale løsning, som kommunen stiller
til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger,
81
der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises
af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der
foreligger særlige forhold, der gør, at ansøgeren ik-
ke må forventes at kunne anvende digital selvbetje-
ning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøg-
ningen kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen
bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1.
pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives
mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordi-
nært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at
afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk
vurdering er klare fordele for kommunen ved at
modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for kommu-
nalbestyrelsen.«
§ 14
I lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr.
1048 af 3. november 2011, som ændret ved § 2 i
lov nr. 613 af 18. juni 2012 og § 2 i lov nr. 169 af
26. februar 2014, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 102 indsættes:
»§ 102 a. Ansøgning efter § 101, stk. 1 og 2, og §
102, stk. 1 og 4, skal indgives til vejbestyrelsen ved
anvendelse af den digitale løsning, som vejbestyrel-
sen stiller til rådighed (digital selvbetjening). An-
søgninger, der ikke indgives ved digital selvbetje-
ning, afvises af vejbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis vejbestyrelsen finder, at der forelig-
ger særlige forhold, der gør, at ansøgeren ikke må
forventes at kunne anvende digital selvbetjening,
skal vejbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan ind-
gives på anden måde end ved digital selvbetjening
efter stk. 1. Vejbestyrelsen bestemmer, hvordan en
ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herun-
der om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Vejbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud
over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en
ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbe-
tjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurde-
82
ring er klare fordele for vejbestyrelsen ved at mod-
tage ansøgningen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for vejbesty-
relsen.«
2. Efter § 107 indsættes i kapitel 11:
»§ 107 a. Ansøgning om særlige parkeringstilla-
delser, hvor adgangen til parkering er begrænset
med hjemmel i § 107, stk. 2, skal indgives til vejbe-
styrelsen ved anvendelse af den digitale løsning,
som vejbestyrelsen stiller til rådighed (digital selv-
betjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved di-
gital selvbetjening, afvises af vejbestyrelsen, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis vejbestyrelsen finder, at der forelig-
ger særlige forhold, der gør, at ansøgeren ikke må
forventes at kunne anvende digital selvbetjening,
skal vejbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan ind-
gives på anden måde end ved digital selvbetjening
efter stk. 1. Vejbestyrelsen bestemmer, hvordan en
ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herun-
der om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Vejbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud
over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en
ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbe-
tjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurde-
ring er klare fordele for vejbestyrelsen ved at mod-
tage ansøgningen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for vejbesty-
relsen.«
Økonomi- og Indenrigsministeriet
§ 15
I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013, som ændret
ved § 10 i lov nr. 494 af 21. maj 2013 og § 1 i lov
nr. 622 af 12. juni 2013, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 10. En kommunalbestyrelse, der får formodning
om, at en person ikke er korrekt bopælsregistreret,
skal undersøge sagen for at rette eventuelle fejl.
Undersøgelsen foretages af den kommunalbestyrel-
se, hvor vedkommende er registreret, medmindre
83
der kendes en bestemt adresse i en anden kommu-
ne, hvor vedkommende menes at opholde sig. I
sidstnævnte tilfælde foretages undersøgelsen af
denne kommunalbestyrelse.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan til brug for un-
dersøgelsen af en persons bopælsforhold ud over de
oplysninger, som den har adgang til efter anden
lovgivning, afkræve følgende oplysninger:
1) En nærmere redegørelse fra vedkommende
selv om dennes bopælsforhold.
2) En erklæring fra husejer eller lejer om, hvem
der flytter til eller fra dennes ejendom eller lejlig-
hed, samt om, hvem der bor eller opholder sig i
ejendommen eller lejligheden.
3) Oplysninger fra virksomheder, der er pålagt
befordringspligt efter postloven, private tele- og
forsyningsselskaber, private boligselskaber og -for-
eninger, arbejdsløshedskasser, fagforeninger og
pengeinstitutter med henblik på at fastlægge ved-
kommendes bopælsforhold.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan til brug for un-
dersøgelsen af en persons bopælsforhold indhente
oplysninger i elektronisk form fra andre offentlige
myndigheder. Oplysningerne kan indhentes som
led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i
en generel søgning til brug for kontrol.
1. I § 10 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Erklæringer efter stk. 2, nr. 2, skal indgi-
ves ved anvendelse af den digitale løsning, som
kommunen stiller til rådighed (digital selvbetje-
ning). Erklæringer, der ikke indgives ved digital
selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf.
dog 3. og 5. pkt. Hvis kommunalbestyrelsen finder,
at der foreligger særlige forhold, der gør, at huseje-
ren eller lejeren ikke må forventes at kunne anven-
de digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen
tilbyde, at erklæringen kan indgives på anden måde
end ved digital selvbetjening. Kommunalbestyrel-
sen kan bestemme, at erklæringer, der kan indgives
på anden måde end ved digital selvbetjening, skal
være skriftlige og afgives på en særlig blanket.
Kommunalbestyrelsen kan ud over de i 3. pkt.
nævnte tilfælde undlade at afvise en erklæring, der
ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der
ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare for-
dele for kommunen ved at modtage erklæringen på
84
anden måde end digitalt, eller hvis det efter sagens
karakter er hensigtsmæssigt at modtage erklærin-
gen på anden måde end digitalt. En digital erklæ-
ring anses for at være kommet frem, når den er til-
gængelig for kommunalbestyrelsen.«
§ 29. Enhver har ret til ved henvendelse til sin bo-
pælskommune at få registreret lokalvejviserbeskyt-
telse i CPR, således at vedkommendes navn og
adresse ikke videregives fra CPR til brug for opta-
gelse i lokale vejvisere, jf. § 47.
Stk. 2. Enhver har ret til ved henvendelse til sin
bopælskommune at få indsat en markering i CPR,
som sikrer, at vedkommende ikke modtager hen-
vendelser i forbindelse med statistiske og videnska-
belige undersøgelser, hvortil Økonomi- og Inden-
rigsministeriet efter §§ 35 og 36 leverer oplysnin-
ger fra CPR eller foretager adressering og udsen-
delse af materiale.
Stk. 3. Enhver har ret til ved henvendelse til sin
bopælskommune at få indsat en markering i CPR
om, at den pågældende frabeder sig henvendelser,
der sker i markedsføringsøjemed. En sådan marke-
ring giver dels den beskyttelse mod markedsføring,
der er fastsat i markedsføringslovens § 6 sammen-
holdt med denne lovs § 40, stk. 4 og 5, dels den be-
skyttelse mod videregivelse m.v. til brug ved anden
virksomheds markedsføring, der er fastsat i § 36 i
lov om behandling af personoplysninger.
2. I § 29 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. § 28, stk. 2 og 4, finder tillige anvendelse
ved anmodning om lokalvejviserbeskyttelse efter
stk. 1 og markedsføringsbeskyttelse efter stk. 3,
samt anmodning om ophævelse af lokalvejviserbe-
skyttelse og markedsføringsbeskyttelse.«
§ 42. Enhver har ret til ved henvendelse til en
kommunalbestyrelse at få oplysninger i CPR om en
bestemt person, som den pågældende forud har
identificeret, jf. stk. 6.
Stk. 2. Oplysningerne, der kan videregives efter
stk. 1, er
1) nuværende navn, medmindre dette er beskyt-
tet, jf. § 28,
2) nuværende adresse, medmindre denne er be-
skyttet, jf. § 28, og datoen for flytningen hertil,
85
3) eventuel stilling,
4) eventuel markering af, at den pågældende fra-
beder sig henvendelser, der sker i markedsføringsø-
jemed, jf. § 29, stk. 3,
5) eventuel død, datoen for dødsfaldet og afdødes
daværende adresse, medmindre denne er beskyttet,
jf. § 28,
6) eventuel forsvinden og datoen herfor,
7) eventuel udrejse og datoen herfor, eventuel ny
adresse i udlandet, medmindre denne er beskyttet,
jf. § 28, og datoen herfor,
8) eventuel kontaktadresse og datoen herfor og
9) eventuelt værgemål efter værgemålslovens § 6,
datoen herfor og værgens navn og adresse.
Stk. 3. Forsikringsselskaber og pensionskasser
omfattet af lov om finansiel virksomhed samt pen-
geinstitutter ved administration af opsparing i pen-
sionsøjemed i henhold til lov om finansiel virksom-
hed, har ud over oplysningerne angivet i stk. 2 ret
til at få oplyst vedkommendes civilstand og civil-
standsdato, bortset fra oplysning om separation,
samt de oplysninger om dennes slægtskabsforhold,
herunder om slægtninges navne og adresser, uanset
om disse er beskyttede efter § 28, der er nødvendi-
ge for at udbetale en forsikringssum eller pension
til vedkommende. De nævnte forsikringsselskaber,
pensionskasser og pengeinstitutter har til samme
formål ret til at få oplyst navn og adresse på afdø-
des ægtefælle eller registrerede partner, samt navn
og adresse på en person, der på tidspunktet for den
registreredes død var registreret med bopæl i CPR
på samme adresse som afdøde, såfremt afdøde og
vedkommende person har eller har haft fælles børn,
der er registreret i CPR som børn af de pågælden-
de. Navn og adresse kan udleveres, uanset om der
er registreret beskyttelse efter § 28.
Stk. 4. Kreditoplysningsbureauer, som Datatilsy-
net har meddelt tilladelse til kreditoplysningsvirk-
somhed, har ret til at få oplyst navn og adresse fra
CPR, uanset om disse er beskyttede efter § 28.
Stk. 5. En persons navne- og adressebeskyttelse,
jf. § 28, kan normalt ikke opretholdes over for kre-
ditorer, der agter at foretage skridt til opkrævning
eller inddrivelse af en forfalden fordring. Ved tvivl
om fordringens eksistens skal kommunalbestyrel-
86
sen indhente en udtalelse fra den angivne debitor,
før oplysningerne kan videregives.
Stk. 6. Identifikationen af den pågældende person
efter stk. 1-4 skal ske ved
1) navn (nuværende eller tidligere) og fødselsda-
to,
2) navn (nuværende eller tidligere) og adresse
(nuværende eller tidligere) eller
3) navn (nuværende eller tidligere) og person-
nummer.
3. I § 42 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Anmodning om oplysninger efter stk. 1
skal indgives ved anvendelse af den digitale løs-
ning, som kommunen stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Anmodninger, der ikke indgives
ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbe-
styrelsen, jf. dog 3. og 4. pkt. Hvis kommunalbe-
styrelsen finder, at der foreligger særlige forhold,
der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne an-
vende digital selvbetjening, skal kommunalbesty-
relsen tilbyde, at anmodningen kan indgives på an-
den måde end ved digital selvbetjening. Kommu-
nalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i
3. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise en anmod-
ning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening,
hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er
klare fordele for kommunen ved at modtage an-
modningen på anden måde end digitalt. En digital
anmodning om oplysninger efter stk. 1 anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for kom-
munalbestyrelsen.«
§ 46. Enhver har ret til ved henvendelse til en
kommunalbestyrelse at få en attestation på dansk af
aktuelle og tidligere oplysninger, som er registreret
i CPR, eller andet folkeregistermateriale i denne
kommune om vedkommende selv, herunder egne
børns, ægtefælles samt forældres personnumre. An-
modning om oplysning om adresser forud for den
1. januar 1971 skal rettes til den daværende bo-
pælskommune.
4. I § 46 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Anmodning om attestation efter stk. 1
skal indgives ved anvendelse af den digitale løs-
ning, som kommunen stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Anmodninger, der ikke indgives
87
ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbe-
styrelsen, jf. dog 3. og 5. pkt. Hvis kommunalbe-
styrelsen finder, at der foreligger særlige forhold,
der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne an-
vende digital selvbetjening, skal kommunalbesty-
relsen tilbyde, at anmodningen kan indgives på an-
den måde end ved digital selvbetjening. Kommu-
nalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i
3. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise en anmod-
ning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening,
hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er
klare fordele for kommunen ved at modtage an-
modningen på anden måde end digitalt.
Stk. 3. En digital anmodning om attestation efter
stk. 1 anses for at være kommet frem, når den er til-
gængelig for kommunalbestyrelsen.«
§ 16
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. december
2014.
Stk. 2. Loven finder alene anvendelse for ansøg-
ninger, anmeldelser, anmodninger, meddelelser og
erklæringer, der indgives efter lovens ikrafttræden.
§ 17
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 5-10 kan ved kongelig anordning helt
eller delvist sættes i kraft for Færøerne med de æn-
dringer, som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 5-9 og § 15 kan ved kongelig anordning
helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
88