Skriftlig fremsættelse (18. marts 2014)

Tilhører sager:

Aktører:


    AE2042

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20131/lovforslag/L158/20131_L158_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (18. marts 2014)
    Finansministeren (Bjarne Corydon):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestem-
    melser om ansøgninger, anmeldelser, meddelelser,
    anmodninger og erklæringer til offentlige myndigheder
    (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for så vidt
    angår ansøgning om byggetilladelse, ansøgning om
    forældremyndighed, barnets bopæl, samvær mv., anmodning
    om separation og skilsmisse, ansøgning om børne- og
    ægtefællebidrag, ansøgning om lån til beboerindskud,
    ansøgning om parkeringslicens samt anmodning om
    attestationer efter CPR-loven mv.)
    (Lovforslag nr. L 158)
    Lovforslaget er en del af udmøntningen af den fællesof-
    fentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Digitaliserings-
    strategien er udarbejdet i samarbejde med KL og Danske
    Regioner. Lovforslaget er tillige led i realiseringen af rege-
    ringsgrundlagets målsætning om, at 80 pct. af kommunikati-
    onen mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal
    foregå digitalt inden udgangen af 2015, og lovforslaget bi-
    drager til realisering af regeringens moderniseringsdagsor-
    den.
    Der er tale om tredje fase (bølge 3) af en gradvis indfø-
    relse af digital selvbetjening på flere og flere områder i pe-
    rioden 2012-15. Folketinget har allerede vedtaget lov nr.
    558 af 18. juni 2012 (bølge 1) og lov nr. 622 af 12. juni
    2013 (bølge 2) om obligatorisk digital selvbetjening for bor-
    ger. Lovforslaget er udformet efter samme koncept som dis-
    se to første samlelove med de mindre justeringer, som en-
    kelte fagområder giver anledning til. Der tages blandt andet
    hensyn til de særlige vilkår på de sociale ydelsesområder.
    Med lovforslaget skal borgere, der kan, benytte de digita-
    le løsninger, som de offentlige myndigheder stiller til rådig-
    hed på en række nye områder. Der er blandt andet tale om
    ansøgning om byggetilladelse, forældremyndighed, anmod-
    ning om separation og skilsmisse, ansøgning om lån til be-
    boerindskud, parkeringslicens mv. Enkelte regler retter sig
    mod såvel borgere som virksomheder.
    Lovforslaget er samtidig med til at sikre, at der tages
    hånd om borgere, der af den ene eller anden årsag ikke kan
    anvende de digitale selvbetjeningsløsninger. Efter lovforsla-
    get er det den offentlige myndighed, der skal administrere
    loven og sikre den rette hjælp og vejledning til borgerne,
    herunder sikre at borgere, der ikke kan digitalt, anvises en
    anden måde at ansøge mv. på. Det er endvidere myndighe-
    den, der har ansvaret for de selvbetjeningsløsninger, de stil-
    ler til rådighed for borgeren.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 158 Folketinget 2013-14
    AE002042