BUU alm. del - svar på spm. 527, om der er eksempler på fortilfælde, hvor Justitsministeriet har ændret en juridisk vurdering, som er oversendt til Folketinget, uden at have konsulteret ekstern juridisk bistand, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Notits
om
Beslutningsforslag nr. B 32 om at afskære statsstøtte til visse friskoler,
hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund
1. Alex Ahrendtsen (DF) og en række andre medlemmer af Folketinget for
Dansk Folkeparti fremsatte den 13. november 2019 forslag til folketingsbe-
slutning nr. B 32 om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halv-
delen af eleverne har udenlandsk baggrund.
Forslaget pålægger regeringen – inden udgangen af folketingsåret 2019-
2020 – at iværksætte de nødvendige regelændringer, der medfører, at stat-
stilskud til fri- og privatskoler, hvor over halvdelen af eleverne har uden-
landsk baggrund, betinges af, at den pågældende skole kan dokumentere, at
den ikke modvirker de udenlandske elevers integration i det danske sam-
fund. Det fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at der er tale
om en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 68 (Forslag til
folketingsbeslutning om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over
halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund) fra folketingsåret 2017-
2018.
Undervisningsministeriet oversendte den 28. marts 2018 i forbindelse med
behandlingen af beslutningsforslag nr. B 68 om at afskære statsstøtte til
visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund, et
brev til Folketingets Undervisningsudvalg. Af brevet fremgår Justitsmini-
steriets vurdering af beslutningsforslag nr. B 68 i forhold til grundloven og
Danmarks internationale forpligtelser.
Dato: 16. juni 2020
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Nanna Therkelsen
Sagsnr.: 2020-0092-2640
Dok.: 1519980
Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
B 32 Bilag 4
Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 527
Offentligt
2
Af Justitsministeriets vurdering fremgår, at beslutningsforslag nr. B 68 fra
folketingsåret 2017-2018 efter Justitsministeriets umiddelbare vurdering
rejser væsentlige spørgsmål i forhold til grundlovens § 70. Det fremgår end-
videre, at forslaget på det foreliggende grundlag vil rejse væsentlige spørgs-
mål i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK)
artikel 14 sammenholdt med artikel 2 i 1. tillægsprotokol til konventionen
om retten til uddannelse.
I forlængelse af førstebehandlingen af beslutningsforslag nr. B 32 den 20.
maj 2020 og den af Børne- og Undervisningsudvalget afgivne betænkning
over forslaget af 3. juni 2020 afgiver Justitsministeriet efter aftale med
Børne- og Undervisningsministeriet hermed en fornyet vurdering af forsla-
get om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af ele-
verne har udenlandsk baggrund, i forhold til Danmarks internationale for-
pligtelser mv.
Som det fremgår nedenfor, er det på det foreliggende grundlag fortsat Ju-
stitsministeriets vurdering, at forslaget om at afskære statsstøtte til visse
friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund, vil rejse
væsentlige spørgsmål i forhold til EMRK artikel 14 sammenholdt med arti-
kel 2 i 1. tillægsprotokol, hvorimod Justitsministeriet vurderer, at forslaget
ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 70.
Om Justitsministeriets vurdering kan nærmere oplyses følgende:
2. Ifølge bemærkningerne til B 32 forstås ved ”elever med udenlandsk bag-
grund” elever, som ikke er danske statsborgere, og elever, der er indvandrere
eller efterkommere af indvandrere.
Om de gældende regler for friskoler og private grundskoler (frie grundsko-
ler) har Børne- og Undervisningsministeriet bl.a. oplyst, at frie grundskoler
er et alternativ til folkeskolen, hvor forældrene kan vælge, at børnenes un-
dervisningspligt skal opfyldes.
Ifølge friskolelovens § 1, stk. 1 og 2, kan frie grundskoler inden for ram-
merne af loven og lovgivningen i øvrigt give undervisning, der stemmer
med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervisningen i over-
ensstemmelse med denne overbevisning.
Frie grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9.
klassetrin. Undervisningen skal efter friskolelovens § 1, stk. 2, 1. pkt., stå
3
mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Efter lovens § 1, stk.
2, 2. pkt., skal skolerne efter deres formål og i hele deres virke forberede
eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre
samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab
til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder
ligestilling mellem kønnene. Skolerne kan tillige omfatte 1-årig undervis-
ning på 10. klassetrin.
Der ydes statslige tilskud til undervisningen i frie grundskoler på en række
nærmere angivne betingelser. Skolerne skal bl.a. indsende en række oplys-
ninger til Børne- og Undervisningsministeriet, betale et depositum og have
en vedtægt, hvis bestemmelser om bl.a. skolens styrelse er godkendt af
børne- og undervisningsministeren ved oprettelsen.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet påser, at anmeldelsen af en fri grund-
skole, der ønsker statstilskud, er ledsaget af de krævede oplysninger, og god-
kender vedtægtsbestemmelserne om bl.a. skolens styrelse.
Ifølge friskolelovens § 21 a kan børne- og undervisningsministeren træffe
beslutning om, at der ikke ydes tilskud til en ny skole, hvis der efter mini-
sterens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i
lovens § 5, stk. 2, om uafhængighed og om forvaltning af skolens midler,
således at disse alene kommer skolens skole- og undervisningsvirksomhed
til gode.
Det følger af friskolelovens § 9 f, at børne- og undervisningsministeren fører
et almindeligt tilsyn med, at frie grundskoler overholder lovens § 1, stk. 2-
4, § 1 a og § 2, stk. 3, 1. pkt. Det almindelige tilsyn omfatter således bl.a.
kravet om, at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræ-
ves i folkeskolen, og skolernes overholdelse af kravet om, at skolerne efter
deres formål og i hele deres virke skal forberede eleverne til at leve i et
samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke
elevernes demokratiske dannelse og kendskab til og respekt for grundlæg-
gende friheds- og menneskerettigheder.
Det almindelige tilsyn består af risikobaserede (databaserede) tilsyn med
undervisningskvalitet og overholdelse af frihed og folkestyre-kravet, tema-
tiske tilsyn med udvalgte skoler og enkeltsagstilsyn, hvor skolen bedes om
at redegøre for et eller flere nærmere angivne forhold. Tilsynet varetages af
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Ved behandlingen af en tilsynssag
vil styrelsen bl.a. inddrage relevante oplysninger, som styrelsen har om sko-
4
len, herunder tidligere henvendelser om skolen, tilsynssager, tilsynserklæ-
ringer, evalueringer, skolens hjemmeside og andre tilgængelige oplysninger
om skolen og dens bestyrelse, ledelse og ansatte.
Hvis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på baggrund af det almindelige
tilsyn er i tvivl om, hvorvidt en skole overholder de to ovennævnte krav, kan
styrelsen føre et skærpet tilsyn med skolen, jf. friskolelovens § 9 g, stk. 1.
Styrelsen overtager i denne situation de facto den lokale tilsynsførendes
rolle med at vurdere skolens efterlevelse af kravene. Under et skærpet tilsyn
vil styrelsen som altovervejende hovedregel deltage som observatør i sko-
lens bestyrelsesmøder mv. og i den forbindelse undersøge, om alle bestyrel-
sesmedlemmer behersker dansk i skrift og tale, undersøge skole-hjem-sam-
arbejdet og gennemføre tilsynsbesøg, hvoraf mindst ét er uanmeldt. Styrel-
sen kan endvidere vælge f.eks. at afholde samtaler med elever på skolen
uden tilstedeværelse af skolens lærere eller andet personale. Et skærpet til-
synsforløb gennemføres normalt inden for en periode på tre måneder.
Ved tilsynets vurdering af, om skolen opfylder kravet om at forberede ele-
verne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre mv., undersøges bl.a.
skolens grundholdning, skolens mål og intentioner, skolens undervisning og
læreproces, udbytte af undervisningen og skolens samlede virksomhed. Som
del af skolens hele virke anses bl.a. den betydning, skolen tillægger arbejdet
med elevernes medindflydelse på skolens dagligdag.
Et skærpet tilsyn kan afsluttes uden bemærkninger, med udstedelse af påbud
til skolen, jf. friskolelovens § 24 a, eller med økonomiske sanktioner, jf.
friskolelovens § 21, stk. 2. Endelig følger det af friskolelovens § 9 h, at
børne- og undervisningsministeren, hvis ministeren på baggrund af et skær-
pet tilsyn finder, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at en skole opfyl-
der kravene i lovens § 1, stk. 2, 1. eller 2. pkt., kan træffe afgørelse om, at
skolen ikke længere omfattes af lovens regler om frie grundskoler, og at
skolen ikke kan modtage tilskud efter loven.
3. Efter grundlovens § 70 kan ingen på grund af sin trosbekendelse eller
afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske
rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.
Bestemmelsen indebærer et forbud mod diskrimination med bl.a. afstam-
ning som kriterium for så vidt angår adgangen til nydelse af borgerlige eller
politiske rettigheder. Udtrykket rettigheder skal ikke forstås snævert, men
må betegne enhver fordelagtig retsposition.
5
Bestemmelsen beskytter mod direkte og indirekte forskelsbehandling. Be-
skyttelsen gælder således ikke kun, hvor der udtrykkeligt forskelsbehandles
på grund af afstamning (direkte diskrimination), men antages også at gælde,
selvom der formelt set ikke forskelsbehandles på grund af afstamning, men
dog på grund af forhold, der er så nøje forbundet hermed, at resultatet faktisk
bliver meget nær det samme (indirekte diskrimination).
I forbindelse med udlændinge- og integrationsministerens besvarelse af 15.
marts 2020 af spørgsmål nr. 158 (Alm. del) stillet af Udlændinge- og Inte-
grationsudvalget tilkendegav Justitsministeriet bl.a. følgende i relation til
grundlovens § 70:
”Rækkevidden af det i grundlovens § 70 indeholdte forbud mod for-
skelsbehandling på baggrund af afstamning er omdiskuteret i den
juridiske litteratur.
Jens Elo Rytter, Individets grundlæggende rettigheder, 3. udgave
(2019), side 444, anfører om spørgsmålet, at udtrykket omfatter en-
persons race, hudfarve og nationale eller etniske oprindelse (begre-
bet omfatter derimod ikke nationalitet, dvs. statsborgerskab).
Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer (2015),
side 415-416, anfører imidlertid:
”Udtrykket »afstamning«, der blev indsat i 1953-grundloven
under indtryk af antisemitismen før og under anden ver-
denskrig, omfatter race, jf. bl.a. Julius Bomholts bemærknin-
ger under folketingsbehandlingen (Rigsdagstidende 1952-
53, Folketinget Forhandlingerne sp. 2665).”
Af Forfatningskommissionens betænkning af 1953, side 77, fremgår
det, at et mindretal i forbindelse med grundlovsrevisionen i 1953 fo-
reslog, at en bestemmelse om, at enhver har krav på at nyde de i
grundloven indeholdte rettigheder og friheder uden forskelsbehand-
ling af nogen art på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk
eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formuefor-
hold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling, blev indført.
Flertallet foreslog derimod alene en beskyttelse mod forskelsbe-
handling på grund af trosbekendelse. Under udvalgsbehandlingen i
Folketinget blev beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af af-
stamning tilføjet til bestemmelsen. Om baggrunden herfor henvises
til Jens Peter Christensen m.fl., a.st.”
Det er på baggrund af den opfattelse, Justitsministeriet gav udtryk for i den
nævnte besvarelse, Justitsministeriets vurdering, at beslutningsforslag nr. B
32 om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af ele-
6
verne har udenlandsk baggrund, ikke rejser spørgsmål i forhold til grund-
lovens § 70.
4. Efter Justitsministeriets opfattelse skal forslaget endvidere vurderes i for-
hold til EMRK artikel 14 i kombination med artikel 2 i 1. tillægsprotokol
om retten til uddannelse.
Det bemærkes, at forslaget endvidere vil kunne give anledning til overvej-
elser i forhold til EMRK artikel 14 i kombination med artikel 1 i 1. tillægs-
protokol om ejendomsretten, idet forslaget vil kunne indebære, at nogle
friskoler fratages deres statstilskud.
For så vidt angår vurderingen i forhold EMRK artikel 14 kan Justitsministe-
riet henholde sig til den vurdering, der fremgår af det brev, Undervisnings-
ministeriet oversendte til Folketingets Undervisningsudvalg den 28. marts
2018. Vurderingen gengives i det følgende:
”Artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK) har følgende ordlyd:
”Nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder
og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race,
farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, na-
tional eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt
mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.”
Bestemmelsen har ikke karakter af et generelt forbud mod diskrimi-
nation, men gælder alene inden for områder, der er omfattet af kon-
ventionens øvrige bestemmelser (eller protokoller). Artikel 14 er så-
ledes accessorisk til konventionens øvrige rettigheder, hvilket bety-
der, at den kun kan anvendes sammen med én eller flere af disse.
Heri ligger intet krav om, at en anden rettighed skal være krænket,
men alene et krav om, at den foreliggende situation skal ligge inden
for rettighedens virkeområde.
Bestemmelsen indeholder efter Den Europæiske Menneskerettig-
hedsdomstols (Domstolen) praksis et forbud mod usaglig forskels-
behandling, der indebærer, at personer i sammenlignelige situationer
som udgangspunkt skal behandles ens.
Det følger endvidere af Domstolens praksis, at en forskelsbehand-
ling er diskriminatorisk – og dermed i strid med artikel 14 – hvis den
ikke er objektivt og sagligt begrundet. Heri ligger omvendt, at for-
skelsbehandling er lovlig, hvis den varetager et anerkendelsesvær-
digt formål, og der er proportionalitet mellem det anvendte middel
og det formål, der søges realiseret.
7
Domstolen har desuden udtalt, at det kræver tungtvejende grunde
(”very weighty reasons”), hvis Domstolen skal kunne anse en for-
skelsbehandling baseret alene på nationalitet som forenelig med kon-
ventionen, jf. bl.a. dom af 21. juni 2011 i sagen Ponomaryovi mod
Bulgarien, præmis 52. Domstolen har endvidere i dom af 24. maj
2016 i sagen Biao mod Danmark udtalt, at indirekte forskelsbehand-
ling på baggrund af etnicitet alene er lovlig, hvis den er begrundet i
tvingende og meget vægtige hensyn, der ikke relaterer sig til etnici-
tet, jf. præmis 94 og 114.
Med beslutningsforslaget lægges der op til, at alene friskoler med en
andel af elever med udenlandsk baggrund på mere end 50 pct. skal
underlægges en yderligere tilskudsbetingelse, hvorefter skolen skal
kunne dokumentere, at den ikke modvirker de udenlandske elevers
integration i det danske samfund. En sådan betingelse vil indebære
forskelsbehandling på grundlag af national oprindelse.
Som anført ovenfor er en sådan forskelsbehandling kun berettiget,
hvis den forfølger et anerkendelsesværdigt formål, og der er propor-
tionalitet mellem det anvendte middel og det formål, der forfølges.
I bemærkningerne til beslutningsforslaget er anført, at forslaget har
til formål at sikre, at elevernes integration i det danske samfund ikke
modvirkes.
Efter Justitsministeriets vurdering må det imidlertid bl.a. anses for
tvivlsomt, om indførelse af en særlig tilskudsbetingelse alene be-
grundet i andelen af elever med udenlandsk baggrund på den enkelte
friskole vil udgøre et egnet og proportionalt middel til at opnå det
nævnte integrationsmæssige formål.
Efter Justitsministeriets vurdering vil der kunne peges på andre, min-
dre indgribende og mere egnede måder at forfølge formålet på, ek-
sempelvis gennem det eksisterende tilsyn med skolernes overhol-
delse af krav om undervisning i demokrati og grundlæggende fri-
heds- og menneskerettigheder mv. Der kan i den forbindelse henvi-
ses til det under pkt. 1 [pkt. 2 i denne vurdering] oplyste om de gæl-
dende krav i friskoleloven og tilsynet med overholdelsen heraf.
Det må således ved vurderingen forudsættes, at forslaget alene retter
sig mod friskoler, der lever op til disse krav, idet de i modsat fald
allerede efter gældende ret vil kunne fratages deres tilskud. Det be-
mærkes endvidere, at der ifølge Undervisningsministeriets oplysnin-
ger i tilfælde af et skærpet tilsyn bl.a. foretages en undersøgelse af
skolens grundholdning, mål og intentioner, undervisning og lærepro-
ces, udbyttet af undervisningen og skolens samlede virksomhed. En
række af de momenter, som forslagsstillerne peger på som integra-
tionsfremmende, herunder at give eleverne forståelse for danske
værdier om ligestilling, demokrati og religionens placering i det dan-
ske samfund ifølge grundloven, indgår således i den gældende gene-
8
relle tilsynsordning med alle tilskudsberettigede friskoler i tilfælde,
hvor der vurderes grundlag for at iværksætte skærpet tilsyn.
Det er derfor på det foreliggende grundlag Justitsministeriets vurde-
ring, at det vil rejse væsentlige spørgsmål i forhold til EMRK artikel
14 sammenholdt med artikel 2 i 1. tillægsprotokol at indføre en til-
skudsbetingelse om, at friskoler, der har mere end 50 pct. elever med
udenlandsk baggrund, skal betinges af, at den pågældende friskole
kan dokumentere, at den ikke modvirker de udenlandske elevers in-
tegration i det danske samfund.”


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 527 (Alm. del), som Folketin-
gets Børne- og Undervisningsudvalg har stillet til justitsministeren den 1.
oktober 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V).
Nick Hækkerup
/
Henrik Skovgaard-Petersen
Folketinget
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 10. november 2020
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Nanna Therkelsen
Sagsnr.: 2020-0032/03-0012
Dok.: 1660403
Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 527
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 527 (Alm. del) fra Folketingets Børne- og Undervisnings-
udvalg:
”Vil ministeren oplyse, om der er eksempler på fortilfælde, hvor
Justitsministeriet har ændret en juridisk vurdering, som er over-
sendt til Folketinget, uden at have konsulteret ekstern juridisk
bistand (eksemplet nævnt af Justitsministeriet ved den tekniske
gennemgang) og uden, at der i mellemtiden er kommet nye op-
lysninger, såsom nye domme m.v.? Spørgsmålet stilles som op-
følgning på teknisk gennemgang i Børne- og Undervisningsud-
valget den 30. september 2020 vedr. en ændret juridisk vurde-
ring af beslutningsforslag nr. B 32 i relation til grundlovens §
70.”
Svar:
Som det fremgår af Justitsministeriets notits af 16. juni 2020 om beslut-
ningsforslag nr. B 32 om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over
halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund, tilkendegav Justitsministe-
riet i forbindelse med udlændinge- og integrationsministerens besvarelse af
15. marts 2020 af spørgsmål nr. 158 (Alm. del) stillet af Udlændinge- og
Integrationsudvalget i relation til grundlovens § 70 bl.a., at:
”Rækkevidden af det i grundlovens § 70 indeholdte forbud mod
forskelsbehandling på baggrund af afstamning er omdiskuteret i
den juridiske litteratur.
Jens Elo Rytter, Individets grundlæggende rettigheder, 3. ud-
gave (2019), side 444, anfører om spørgsmålet, at udtrykket om-
fatter enpersons race, hudfarve og nationale eller etniske oprin-
delse (begrebet omfatter derimod ikke nationalitet, dvs. stats-
borgerskab).
Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer
(2015), side 415-416, anfører imidlertid:
”Udtrykket »afstamning«, der blev indsat i 1953-grundlo-
ven under indtryk af antisemitismen før og under anden
verdenskrig, omfatter race, jf. bl.a. Julius Bomholts be-
mærkninger under folketingsbehandlingen (Rigsdagsti-
dende 1952- 53, Folketinget Forhandlingerne sp. 2665).”
Af Forfatningskommissionens betænkning af 1953, side 77,
fremgår det, at et mindretal i forbindelse med grundlovsrevisio-
nen i 1953 foreslog, at en bestemmelse om, at enhver har krav
på at nyde de i grundloven indeholdte rettigheder og friheder
uden forskelsbehandling af nogen art på grund af race, farve,
3
køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national el-
ler social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden sam-
fundsmæssig stilling, blev indført.
Flertallet foreslog derimod alene en beskyttelse mod forskelsbe-
handling på grund af trosbekendelse. Under udvalgsbehandlin-
gen i Folketinget blev beskyttelse mod forskelsbehandling på
grund af afstamning tilføjet til bestemmelsen. Om baggrunden
herfor henvises til Jens Peter Christensen m.fl., a.st.”
Som anført i ovennævnte notits af 16. juni 2020 er det er på baggrund af den
opfattelse, Justitsministeriet gav udtryk for i den citerede besvarelse, Justits-
ministeriets vurdering, at beslutningsforslag nr. B 32 om at afskære stats-
støtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk bag-
grund, ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 70.
Justitsministeriet er ikke umiddelbart bekendt med andre eksempler på, at
Justitsministeriet på denne vis har ændret en juridisk vurdering. Det kan dog
i forlængelse af den tekniske gennemgang i Børne- og Undervisningsudval-
get den 30. september 2020 oplyses, at fortolkningen af valgretsbetingelsen
om ”fast bopæl i riget” i grundlovens § 29, stk. 1, løbende har været under
udvikling. Der kan i den forbindelse henvises til betænkning 1432/2003 om
valgret under udlandsophold, navnlig kapitel 3.
Det fremgår bl.a. af betænkningens kapitel 3.4.1, at kravet om ”fast bopæl i
riget” i grundlovens § 29, stk. 1, frem til 1970 blev fortolket konkret, og at
det forhold, at et udlandsophold efter sin årsag var af midlertidig karakter,
ikke var tilstrækkeligt til at antage, at fast bopæl i riget var bevaret under
udlandsopholdet. I forlængelse heraf anføres følgende:
”Siden 1970 er det imidlertid gennem en række ændringer af
folketingsvalgloven bestemt, at personer, der tilhører en nær-
mere angiven personkreds, anses for at have bopæl i riget, uan-
set at de har taget ophold i udlandet.
Ved lov nr. 283 af 10. juni 1970 om ændring af lov om valg til
Folketinget, blev der således i folketingsvalgloven indsat en be-
stemmelse, hvorefter personer, som er ansat i den danske stat og
beordret til tjeneste uden for riget samt disse personers ægtefæl-
ler, anses for at have fast bopæl i riget under udstationeringen i
udlandet.”
Som det endvidere fremgår af betænkningen og af Folketingstidende 1969-
70, tillæg B, sp. 2307 ff., og sp. 2539 ff., havde Indenrigsministeriet, der er
4
ressortansvarlig for folketingsvalgloven, efter ønske fra det relevante folke-
tingsudvalg indhentet et responsum fra professorerne Bent Christensen og
Allan Philip fra Det retsvidenskabelige Institut ved Københavns Universitet.
I dette responsum af 27. maj 1970 blev det lagt til grund, at bopælskravet i
grundlovens § 29, stk. 1, har karakter af en retlig forudsætning, dvs. et retligt
begreb, hvis nærmere indhold beror på den bagvedliggende lovgivning.
Herefter fremsatte indenrigsministeren ændringsforslag om, at bl.a. perso-
ner, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, anses
at have fast bopæl i riget.
Det fremgår endvidere af den nævnte betænknings kapitel 3.4.2, at Justits-
ministeriet – forud for ændringen af folketingsvalgloven i 1980 (lov nr. 145
af 30. april 1980) – i et brev af 7. september 1979 til Udvalget vedrørende
en revision af lov om valg til Folketinget og lov om kommunale valg bl.a.
anførte følgende om bopælskravet i grundlovens § 29, stk. 1:
”Justitsministeriet finder […] at anvendelsen af et bopælsbe-
greb, der med hensyn til tilknytningsforhold ikke i det væsent-
lige adskiller sig fra, hvad der i almindelighed er gældende på
andre retsområder, herunder bl.a. international privatret, ikke vil
være i strid med bestemmelsen i grundlovens § 29. Dette må
gælde, selv om man hidtil synes at have lagt en væsentlig snæv-
rere opfattelse til grund ved fortolkningen af grundlovens bo-
pælskrav.”