BUU alm. del - svar på spm. 525 om at oversende en detaljeret gennemgang af grundlaget for den ændrede vurdering i 2020-notatet i forhold til 2018-notatet, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Slotsholmsgade101216KøbenhavnK.T +4572268400
F +4533933510
www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 516 (Alm. del), som Folketin-
gets Børne- og Undervisningsudvalg har stillet til justitsministeren den 25.
september 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udval-
get (MFU) Sikandar Siddique.
Nick Hækkerup
/
Henrik Skovgaard-Petersen
Folketinget
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 22. oktober 2020
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Nanna Therkelsen
Sagsnr.: 2020-0032/03-0011
Dok.: 1644749
Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 516
Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 525
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 516 (Alm. del) fra Folketingets Børne- og Undervisnings-
udvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvorfor ministeriet har ændret holdning
til spørgsmålet om, hvorvidt det er i strid med grundloven at fra-
tage statsstøtten til muslimske friskoler, hvilke konkrete argu-
menter der er for den ændrede vurdering, og vil ministeren vi-
dere oplyse, hvordan han forholder sig til de juridiske eksperters
kritik af den ændrede vurdering, idet der henvises til artiklen
”Eksperter er dybt forundrede: Justitsministeriet foretager ko-
vending om muslimske friskoler”, bragt på skoleliv.dk den 24.
september 2020?”
Svar:
Efter grundlovens § 70 kan ingen på grund af sin trosbekendelse eller af-
stamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske ret-
tigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.
Bestemmelsen indebærer et forbud mod diskrimination med bl.a. afstam-
ning som kriterium for så vidt angår adgangen til nydelse af borgerlige eller
politiske rettigheder. Udtrykket ”rettigheder” skal ikke forstås snævert, men
må betegne enhver fordelagtig retsposition.
Bestemmelsen beskytter mod direkte og indirekte forskelsbehandling. Be-
skyttelsen gælder således ikke kun, hvor der udtrykkeligt forskelsbehandles
på grund af afstamning (direkte diskrimination), men antages også at gælde,
selvom der formelt set ikke forskelsbehandles på grund af afstamning, men
dog på grund af forhold, der er så nøje forbundet hermed, at resultatet faktisk
bliver meget nær det samme (indirekte diskrimination).
Der ses ikke at foreligge trykt retspraksis, hvor domstolene har forholdt sig
til fortolkningen af begrebet ”afstamning” i grundlovens § 70. Der forelig-
ger endvidere kun relativt sparsom juridisk litteratur om spørgsmålet.
Den nærmere fastlæggelse af, hvornår der foreligger forskelsbehandling på
baggrund af afstamning, er desuden omdiskuteret i den foreliggende juridi-
ske litteratur.
På den ene side anføres det af f.eks. Jens Elo Rytter, Individets grundlæg-
gende rettigheder, 3. udgave (2019), side 444, at der ”[v]ed »afstamning«
må forstås en persons race, hudfarve og nationale eller etniske oprindelse
(begrebet omfatter derimod ikke nationalitet, dvs. statsborgerskab)”.
3
På den anden side anfører Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med
kommentarer (2015), side 415-416:
”Udtrykket »afstamning«, der blev indsat i 1953-grundloven un-
der indtryk af antisemitismen før og under anden verdenskrig,
omfatter race, jf. bl.a. Julius Bomholts bemærkninger under fol-
ketingsbehandlingen (Rigsdagstidende 1952-53, Folketinget
Forhandlingerne sp. 2665).”
Af Forfatningskommissionens betænkning af 1953, side 77, fremgår, at et
mindretal i forbindelse med grundlovsrevisionen i 1953 foreslog, at der i
grundloven blev indført en bestemmelse om, at enhver har krav på at nyde
de i grundloven indeholdte rettigheder og friheder uden forskelsbehandling
af nogen art på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden
anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden
samfundsmæssig stilling.
Flertallet foreslog derimod alene en beskyttelse mod forskelsbehandling på
grund af trosbekendelse. Under udvalgsbehandlingen i Folketinget blev be-
skyttelse mod forskelsbehandling på grund af afstamning tilføjet til bestem-
melsen. Om baggrunden herfor kan uddybende henvises til Rigsdagstidende
1952-53, Folketingets forhandlinger, sp. 2665, hvoraf det fremgår, at Julius
Bomholt under forhandlingerne om den nuværende § 70 i grundloven (for-
slagets § 71) udtalte følgende:
”I en af frihedsparagrafferne, § 71, har vi indføjet den bestem-
melse, at ingen borger på grund af sin afstamning eller sit til-
hørsforhold til den ene eller anden race kan berøves adgangen
til den fulde nydelse af sine borgerlige og politiske rettigheder.
I disse tider, da antisemitismen raser, og da mennesker hånes for
at tilhøre en bestemt race, inden de klynges op i galgen, kan det
være rimeligt, at vi helt klart her i landet går ind for en humani-
stisk opfattelse. Vort demokratiske livssyn afviger fundamentalt
fra det, som råder i de totalitære samfund, og det må gerne siges
også i grundloven.”
Som det fremgår, er der kun sparsomme retskildemæssige bidrag til fortolk-
ningen af begrebet ”afstamning” i grundlovens § 70, og spørgsmålet er om-
diskuteret i den juridiske litteratur. Justitsministeriet finder i lyset heraf, at
der må lægges afgørende vægt på de nævnte forarbejder til bestemmelsen,
og det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at beslutningsfor-
slag nr. B 32 om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen
4
af eleverne har udenlandsk baggrund, ikke rejser spørgsmål i forhold til
grundlovens § 70.
Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at det på det foreliggende
grundlag fortsat er Justitsministeriets vurdering, at det vil rejse væsentlige
spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions ar-
tikel 14 sammenholdt med artikel 2 i 1. tillægsprotokol til konventionen at
indføre en tilskudsbetingelse om, at friskoler, der har mere end 50 pct. elever
med udenlandsk baggrund, skal betinges af, at den pågældende friskole kan
dokumentere, at den ikke modvirker de udenlandske elevers integration i det
danske samfund, jf. også Justitsministeriets notat af 16. juni 2020 (oversendt
til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg den 17. juni 2020) og
Børne- og Undervisningsministeriets brev til Undervisningsudvalget af 28.
marts 2018 indeholdende Justitsministeriets vurdering af beslutningsforslag
nr. B 68.


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 525 (Alm. del), som Folketin-
gets Børne- og Undervisningsudvalg har stillet til justitsministeren den 1.
oktober 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V).
Nick Hækkerup
/
Henrik Skovgaard-Petersen
Folketinget
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 10. november 2020
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Nanna Therkelsen
Sagsnr.: 2020-0032/03-0012
Dok.: 1660401
Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 525
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 525 (Alm. del) fra Folketingets Børne- og Undervisnings-
udvalg:
”Vil ministeren oversende en detaljeret gennemgang af grund-
laget for den ændrede vurdering i 2020-notatet i forhold til
2018-notatet, herunder med præcis anvisning af, hvor og hvor-
for Justitsministeriet mener, at man har taget fejl/ den tidligere
vurdering anses for "forkert"? Spørgsmålet stilles som opfølg-
ning på teknisk gennemgang i Børne- og Undervisningsudvalget
den 30. september 2020 vedr. en ændret juridisk vurdering af
beslutningsforslag nr. B 32 i relation til grundlovens § 70.”
Svar:
Der henvises til min besvarelse af 22. oktober 2020 af spørgsmål nr. 516 fra
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.