SOU alm. del - svar på spm. 686 om en oversigt over politiske aftaler, forlig m.v. specificeret på de specifikke områder, der er afsat til de enkelte initiativer, i perioden fra januar 2015 til august 2020 på hele socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

1
Bilag 1: Oversigt over politiske aftaler, forlig mv. på socialområdet
Tabel 1
Oversigt over politiske aftaler, forlig mv. på socialområdet fra januar 2015 til august 2020
Navn på aftale/forlig Dato Centrale initiativer Periode* Økonomi (mio. kr.)
Status for
implementering**
Bemærkninger
Aftale om revision af
reglerne om
hjemmetræning
09.10.2015
2016 og
frem
0,0
Implementeret i
overensstemmelse
med aftalen.
Lovændringer mv.
trådte i kraft 1. januar
2016 og var
udgiftsneutrale.
Satspuljeaftalen 2016 27.10.2015
Mod en tidligere,
forebyggende og mere
effektiv indsats
2016-2019 96,0 -
Udbredelse af Housing First
på hjemløseområdet
2016-2019 31,6 -
Udbredelse af
behandlingsmodeller til unge
med misbrug
2016-2019 54,3 -
Understøttelse af
frivillighedsområdet
2016-2018 39,9 -
Rådgivningstilbud til psykisk
sårbare unge
2017-2019 10,0 -
Regionale centre for
seksuelt misbrugte
2016-2019 47,0
-
Frivillig gældsrådgivning 2016 21,7 -
Hanne Mariehjemmet 2016-2018 20,1 -
Pulje til sommerferiehjælp 2016-2017 10,0 -
Aftale om klare ram-
mer for voksen-
ansvar over for
anbragte børn og
unge
05.11.2015 2016-2019 42,3
Implementeret i
overensstemmelse
med aftalen.
Aftalen blev finansie-
ret af satspuljeaftalen
2016.
Udmøntning af aftale
af 5. november 2015
om opfølgning på
magtanvendelses-
udvalgets arbejde
(Lov om voksen-
ansvar for anbragte
børn og unge mv.)
Stemmeaftale om
opfølgning på
socialtilsyns-
reformen
27.06.2016 0,2
Implementeret i
overensstemmelse
med aftalen.
Lov om ændring af
lov om socialtilsyn,
lov om social service
og lov om voksen-
ansvar for anbragte
børn og unge
(Opfølgning på
socialtilsynsreformen
m.v.) blev vedtaget
den 6. december
2016.
Aftale om revision af
servicelovens
voksenbestemmelser
04.11.2016
2018 og
frem
34,5
Implementeret i
overensstemmelse
med aftalen.
Aftalen blev
finansieret af
satspuljeaftalen
2017.
Lovændringer mv.
trådte i kraft 1. januar
2018
Satspuljeaftalen 2017 04.11.2016
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 686
Offentligt
2
Stærkere social mobilitet –
et udviklings- og
investeringsprogram på
voksenområdet
2017-2020 249,0 -
Ramme til investering i
virksomme indsatser for
udsatte og sårbare børn og
unge
2017-2020 183,8 -
Udmøntningen af
rammen er sket efter
nærmere aftale med
satspuljekredsen.
Headspace 2017-2020 30,0 -
Effektiv støtte til udsatte
grønlændere, herunder
udsatte børn og unge i
Grønland
2017-2020 46,4 -
Ambulante
behandlingstilbud til
personer udsat for vold i
nære relationer
2017 16,1 -
National enhed mod vold i
nære relationer
2017-2020 36,4 -
Ambulante
behandlingstilbud til
voldsudøvere
2017-2019 13,1 -
Indsats til mennesker med
senfølger efter seksuelle
overgreb i barndommen
2018-2020 31,4 -
Styrket indsats særskilt til
mænd med senfølger efter
seksuelle overgreb i
barndommen
2017-2020 14,0 -
Udviklingsstøtte til frivillige
organisationer
2017 20,0 -
Personlige borgerstyrede
budgetter til socialt udsatte
2017-2019 10,0 -
Transportordning for blinde
og svagsynede
2017-2020 40,0
Projektet er ikke
gennemført.
Det viste sig ikke
muligt at skabe den
aftalte transport-
ordning i regi af
Dansk Blindesam-
fund. I stedet blev der
med satspuljeaftalen
for 2018 afsat varige
midler til en udvidelse
af Transport-,
Bygnings- og
Boligministeriets
ordning om individuel
handicapkørsel, så
denne fra 1. juli 2018
og frem også omfat-
ter blinde og stærkt
svagsynede.
Café Exit 2017-2020 10,5 -
Gadejuristen 2017-2020 20,0 -
Tilskud til Københavns
Kommunes indsats for
hjemløse
2017-2020 20,0 -
Rådet for Socialt Udsatte 2017-2020 11,2 -
Satspuljeaftalen 2018 10.11.2017
Handlingsplan til
bekæmpelse af hjemløshed
2018-2021 154,0 -
Mere kvalitet i plejefamilier –
en bedre opvækst for det
anbragte barn
2018-2021 73,7 -
Strategi for et stærkere
civilsamfund
2018-2021 96,6 -
Nye indsatser målrettet børn
og unge med handicap
2018-2021 43,9 -
Handlingsplan til styrkelse af
kvaliteten i sagsbehand-
lingen på handicapområdet
2018-2021 53,4 -
3
Udvidet varslingsordning
som led i revisionen af
servicelovens
voksenbestemmelser
2018-2021 230,0 -
Forhøjelse af
Handicappuljen
2018-2021 17,2 -
Socialt frikort 2018-2020 45,0 -
Den Sociale
Investeringsfond
2018 50,0 -
Børnerettighedspakke til
forebyggelse af mistrivsel og
overgreb
2018-2021 24,0 -
Videreudvikling af Den
Socialøkonomiske
Investeringsmodel (SØM)
2018 10,0 -
Forebyggelse af
gråzoneprostitution
2019-2021 10,0 -
Udviklingsstøtte til frivillige
organisationer mv.
2018 10,0 -
Aftale om revision af
reglerne om
magtanvendelse på
handicapområdet
31.08.2018 2020-2024 5,9
Implementeret i
overensstemmelse
med aftalen.
Aftalen blev
finansieret af
satspuljeaftalen
2019.
Satspuljeaftalen 2019 01.11.2018
Virksomme indsatser for
udsatte børn og unge og
deres familier
2019-2022 257,8 -
Udviklings- og
Investeringsprogram-
met på børne- og
ungeområdet.
Styrket indsats til personer
med senfølger efter sek-
suelle overgreb i barndom-
men og ungdommen
2019-2022 61,2 -
Handlingsplan til
bekæmpelse af psykisk og
fysisk vold i nære relationer
2019-2022 65,0 -
Hjælp til stalkingudsatte og
stalkere – driftstilskud til
Dansk Stalking Center
2019-2022 28,0 -
Støtte til ungekrisecentre 2019-2022 21,0 Ikke udmøntet.
Midlerne blev
omprioriteret til
initiativ vedr.
ungekrisecentre med
aftalen om reserven
for 2020.
Driftstilskud til Reden
Aalborg
2019-2022 10,0 -
Ung under eget tag – støtte
til unge hjemløse
2019 12,0 -
Whistleblowerordning og
retningslinjer for good
governance i den frivillige
sociale sektor
2019-2022 10,6 -
Styrkelse af borgernes
retssikkerhed
2019-2022 12,0 -
Aftale om helheds-
orienteret indsats for
borgere med kom-
plekse problemer
11.12.2018 2019-2022 105,8
Arbejdet er
forsinket som følge
af folketingsvalget i
2019 og COVID-19
i 2020.
Aftale om det
specialiserede
socialområde
25.03.2019
Undersøgelse med henblik
på at identificere de
regionale tilbud, som
indeholder mest
specialiseret viden og
dermed leverer de mest
specialiserede indsatser
Marts-
august 2019
0,0
Undersøgelse ikke
gennemført
grundet folketings-
valget i 2019 og
regeringsskifte.
Regeringen
gennemfører en
evaluering af det
specialiserede
socialområde, jf.
aftale om finansloven
for 2020.
Aftale om
udmøntningen af
reserven til
foranstaltninger på
social-, sundheds-
og arbejdsmarkeds-
området 2020
20.11.2019
4
Styrket frivillig økonomi- og
gældsrådgivning
2020-2023 55,0 -
Fritidspas til socialt udsatte
børn og unge
2021-2023 22,3 -
Styrket infrastruktur på
civilsamfundsområdet
2020-2023 52,4 -
Permanent støtte til
julehjælp, sommerferiehjælp
og nødovernatningstilbud
2020-2023 60,0 -
Exitpakke til mennesker i
prostitution
2020-2023 55,0 -
Landsdækkende
behandlingstilbud til
mennesker med senfølger
efter seksuelle overgreb i
barndommen
2021-2023 33,0 -
Hjælp til udsatte børn og
unge i Grønland
2020-2023 80,0 -
På baggrund af et
analysearbejde i
samarbejde ml.
Grønland og
Danmark er der
identificeret 16
delinitiativer. Flere
initiativer er igangsat,
og midlerne er under
udmøntning, dog med
ændret profil.
Støtte til udsatte
grønlændere i Danmark
2021-2023 12,3 -
Styrket indsats for
implementering af Housing
First på hjemløseområdet
2020-2023 22,0 -
Støtte til ungekrisecenter 2020-2023 16,5 -
Aftale om ret til gratis
psykologhjælp
25.06.2020 2020 5,2
Implementeret i
overensstemmelse
med aftalen.
Der henvises til
aktstykke 286 samt
pressemeddelelse i
bilag 2 for aftaletekst.
Aftale om
ansøgningspulje til
etablering af pladser
på kvindekrisecentre
11.08.2020 2020-2021
Implementeret i
overensstemmelse
med aftalen.
Der henvises til
aktstykke 286 samt
pressemeddelelse i
bilag 2 for aftaletekst.
Etableringspulje 50,7
Implementeret i
overensstemmelse
med aftalen.
Aftaler i forbindelse
med COVID-19**
Aftale om nødpladser
på kvindekrisecentre
24.03.2020 2020 11,0 -
Der henvises til
aktstykke 118 og 286
samt pressemed-
delelse i bilag 2 for
aftaletekst.
Hjælpepakker til
hjemløseorganisa-
tioner og nødpulje til
kompensation ifm.
aflyste
arrangementer hos
civilsamfunds-
organisationer
(COVID-19)
31.03.2020 10,5 -
Der henvises til
aktstykke 128 samt
pressemeddelelse i
bilag 2 for aftaletekst.
Et stærkt
civilsamfund både
under og efter covid-
19
07.04.2020 -
Kompensationspulje til
understøttelse af
civilsamfundet
50,0 -
5
Kompensationsordning for
faste omkostninger
200,0
Væsentlig
underudmøntning
Med aftalen blev alle
frivillige sociale orga-
nisationer omfattet af
den statslige kom-
pensationsordning for
faste omkostninger.
Ministeriet modtog
imidlertid kun et lille
antal ansøgninger.
Aftale om initiativer
for sårbare og
udsatte grupper i
forbindelse med
COVID-19
25.04.2020
Ekstra støtte til sårbare børn
og unge efter COVID-19
13,5 -
Styrket indsats på
voldsområdet
15,0 -
Opsøgende indsatser over
for mennesker med
funktionsnedsættelse
25,0 -
Særlig støtte til mennesker
med synshandicap
10,0 -
Aftale om sommer-
aktiviteter for børn
og unge
09.06.2020
Opsøgende og udgående
indsatser for udsatte børn
og unge
10,0 -
Sommerlejre mv. for udsatte
børn, unge og familier
10,0 -
Anm.: Det bemærkes, at aftaler, som har en selvstændig aftaletekst, men hvor initiativer i den pågældende aftale helt eller delvist er finansieret via satspuljen, som
udgangspunkt alene fremgår selvstændigt i oversigten og ikke som et underliggende initiativ til den aktuelle aftale om udmøntning af satspuljen.
Det bemærkes, at der under ’Økonomi i alt’ alene fremgår midler, der er afsat i den typiske fireårige periode for satspulje- og reserveaftalerne samt for andre
aftaler, der helt eller delvist er finansieret via satspuljen eller reserven. Beløbene er i aftaleårets pl. Eventuelt permanente midler til initiativer efter den
fireårige periode fremgår således ikke af oversigten. Der er ikke korrigeret for efterregulering som følge af DUT.
Noter: *) Periode henviser til de år, hvori der er afsat midler. Midlerne fra ansøgningspuljer kan imidlertid eventuelt støtte tilskudsmodtagere over flere år. **) Som
udgangspunkt er initiativer i satspuljeaftaler og som led i udmøntning af reserven samt i aftalerne indgået i forbindelse med COVID-19 implementeret som
planlagt i aftalen. For initiativer i disse aftaler er det således alene angivet, hvis et initiativ ikke er implementeret som planlagt i aftalen, samt hvis der er tale
om væsentlige ændringer.
Kilde: Social- og Indenrigsministeriet


Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Social- og Indenrigsudvalget
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 28. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 686 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares
endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål nr. 686:
”Vil ministeren oversende en oversigt over politiske aftaler, forlig m.v. specificeret på
de specifikke områder, herunder den økonomi, der er afsat til de enkelte initiativer, i
perioden fra januar 2015 til august 2020 på hele socialområdet? Oversigten bedes
udformet, så det fremgår, om initiativerne i den pågældende aftale/forlig er fuldt im-
plementeret, og hvis ikke bedes status og årsag hertil fremgå.”
Endeligt svar:
Tabel 1 i vedlagte bilag 1 viser en oversigt over politiske aftaler og forlig på socialområ-
det indgået i perioden fra januar 2015 til august 2020. Der er som led i udarbejdelsen
af oversigten foretaget følgende afgrænsninger:
1. Der indgår alene aftaler, forlig og initiativer, som er forhandlet af eller indgået
af socialministeren. Her har udgangspunktet været, at der skal foreligge en af-
taletekst, hvoraf det fremgår, at det er socialministeren, der har forhandlet af-
talen, eller eventuelt at det er socialministeren, som har fremsat eller fremsæt-
ter lovforslag, der måtte følge af aftalen.
2. Aftaler om familieretssystemet og dagtilbudsområdet indgår ikke.
3. Satspuljeinitiativer og initiativer i regi af udmøntning af reserven til foran-
staltninger til social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet indgår alene, hvis
de fremgår under ”Socialområdet” i aftalernes økonomioversigter.
4. Der er i selve oversigten kun medtaget underliggende initiativer i aftalerne,
hvis initiativet har en samlet økonomi på mindst 10 mio. kr. Dette af hensyn til
overskueligheden. Øvrige underliggende initiativer fremgår af de vedlagte af-
taletekster i bilag 2.
Det bemærkes, at underliggende initiativer i aftalerne, hvis udmøntning og implemen-
tering ikke er eller har været forankret i Social- og Indenrigsministeriet, ikke er med-
taget i oversigten. Det bemærkes også, at der under overskrifter som ’Øvrige priorite-
ringer’ i de forskellige satspuljeaftaler kan være initiativer med større eller mindre
snitflader til socialområdet. Disse vil ikke fremgå af oversigten.
Der skal i øvrigt tages forbehold for den lange tidsperiode, hvorfor der kan være min-
dre aftaler og initiativer, som ikke fremgår af oversigten.
Sagsnr.
2020-8876
Doknr.
329406
Dato
10-11-2020
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 686
Offentligt
2
Med hensyn til status for den enkelte aftales implementering har ministeriet gennem-
gået, hvorvidt aftalerne og de underliggende initiativer er blevet iværksat og gennem-
ført som planlagt i aftalen uden væsentlige ændringer.
Det kan som udgangspunkt lægges til grund, at initiativer i satspuljeaftaler og som led
i udmøntning af reserven samt i aftalerne indgået i forbindelse med COVID-19 er im-
plementeret som planlagt i aftalen. For initiativer i disse aftaler er det således alene
angivet, hvis implementeringen har været forbundet med væsentlige ændringer. Det
bemærkes, at implementeringen for nogle underliggende initiativer kan være igangvæ-
rende ved udarbejdelsen af oversigten, og i disse tilfælde er det også alene angivet, hvis
et initiativ ikke følger implementeringen som planlagt.
I oversigtens kolonne ’Økonomi i alt’ fremgår alene midler, der er afsat i den typiske
fireårige periode for satspuljeaftaler og som led i udmøntning af reserven samt for
andre aftaler, der helt eller delvist er finansieret via satspuljen eller reserven. Eventu-
elt permanente midler til initiativer efter den fireårige periode vil således ikke fremgå
af oversigten. Dette svarer til de sædvanlige økonomioversigter for satspuljeaftaler.
Af bilag 2 fremgår alle aftaletekster og evt. tilhørende økonomioversigt.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1: Oversigt over politiske aftaler, forlig mv. på socialområdet
Bilag 2: Aftaletekster


Aftale om revision af reglerne om hjemmetræning
Aftale om revision af reglerne om hjemmetræning (servicelovens § 32, stk. 6-9).
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Al-
ternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har
den 9. oktober 2015 indgået aftale om revision af servicelovens § 32, stk. 6-9 om
hjemmetræning.
Parterne er enige om, at:
 Det er positivt, at forældre til børn med betydeligt og varigt nedsat funktions-
evne har mulighed for at engagere sig direkte i at støtte og træne deres børn i
hjemmet.
 Forældre til børn med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne også frem-
over får ret til at hjemmetræne deres børn, hvis blot de helt overordnede krav i
loven er opfyldt: At træningen imødekommer barnets behov, at forældrene
kan løfte opgaven, og at metoden er dokumenterbar. Hjemmetræningen kan
være et fuldtidsalternativ til et kommunalt tilbud, men kan også bevilges på
deltid sammen med et kommunalt tilbud.
 Forældrene også fremover får ret til frit at vælge hvilken metode, de vil træne
barnet efter, hvis ovenstående betingelser er opfyldt. Forældrene vil fortsat
have det primære ansvar for at gennemføre træningen.
 Forældrene også fremover får ret til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjene-
ste samt ret til økonomisk støtte til træningsredskaber, kurser, hjælpere mv.,
når det er nødvendigt for at gennemføre træningen.
 Kommunerne heller ikke fremover skal kunne afslå forældres ansøgning om
hjemmetræning efter en bestemt metode, med mindre dette sker på baggrund
af en konkret vurdering af, at metoden ikke er egnet til netop dette barn.
 Lovrevisionen skal gøre reglerne mere klare og nemmere at arbejde med til
gavn for både kommuner og forældre. Enklere regler og bedre information til
kommunerne skal desuden understøtte en hurtig og korrekt sagsbehandling.
 Der i dag er udfordringer med de kommunale sagsbehandlingstider. Aftalepar-
terne indskærper overfor kommunerne vigtigheden af at sikre en hurtig sags-
behandling, herunder en rettidig gennemførelse af de børnefaglige undersø-
gelser.
 Lovrevisionen skal understøtte, at afgørelser om hjemmetræning tager afsæt i
en samlet vurdering af barnets tarv og trivsel, under hensyntagen til barnets
støttebehov, alder og udvikling.
På denne baggrund er parterne enige om, at revisionen af reglerne skal indeholde
følgende elementer, som skal medvirke til at forenkle reglerne:
 Begrænsning af antallet af tilsyns- og opfølgningsbesøg fra de nuværende
seks til to om året. Tilsynsbesøgene skal tage afsæt i den oprindelige beskri-
velse af hjemmetræningsordningen, som kommunen – efter drøftelse med
forældrene – har godkendt.
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 686
Offentligt
2
 Indførelse af hjemmel til, at kommunerne og forældrene, hvis de er enige om
det, kan indgå frivillige aftaler om, at der udbetales et fast månedligt, halvårligt
eller årligt beløb til dækning af forudsigelige udgifter til træningsredskaber mv.
Beløbet skal fastsættes på baggrund af et skøn over de forventede udgifter,
og aftalen skal træde i stedet for den løbende udbetaling af støtte til trænings-
udgifter, som bevilges på grundlag af dokumenterede udgifter. Hvis der ikke
indgås en aftale om et fast beløb fastsættes støtten som hidtil på grundlag af
dokumenterede udgifter.
 Tydeliggørelse af at sundhedsfaglige træningselementer, der har karakter af
sygehusbehandling, som fx anvendelse af carbogengas, genindånding i re-
fleksposer og trykkammerbehandlinger, ikke kan godkendes og bevilliges som
en del af en hjemmetræningsordning.
 Tydeliggørelse i vejledning nr. 3 til serviceloven, via henvisning til Under-
visningsministeriets regler, af at elever, der hjemmeundervises, ikke er bundet
til at skulle modtage undervisning i det antal timer, som gives i folkeskolen.
Samtidigt tydeliggøres reglerne, så det klart fremgår, at der ikke kan ydes
hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for timer, som bruges på hjemme-
undervisning, jf. Højesterets dom af 19. august 2014 og Ankestyrelsens prin-
cipafgørelse nr. 69-14. Omvendt betyder det ikke, at der ikke vil kunne ydes
hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid til forældre, der hjemme-
træner, også når barnet eller den unge samtidig hjemmeundervises, hvis be-
tingelserne i servicelovens § 42 i øvrigt er opfyldt, men afgørelsen skal altid
ske på baggrund af en konkret og individuel vurdering af omfanget af hjemme-
træning og familien og barnets øvrige situation.
 Opdatering af vejledning nr. 3 til serviceloven, så det klart fremgår, at hjælp til
dækning af tabt arbejdsfortjeneste altid skal bevilges ud fra en konkret hel-
hedsvurdering af barnets og familiens behov og ressourcer – også når barnet
både hjemmetrænes og hjemmeundervises.
 Indførelse af krav om målrettet inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer
ift. træningsmetoder med fysiske/sundhedsfaglige elementer, både ved god-
kendelse og tilsyn. Kravet skal dels skabe større sikkerhed for, at hjemme-
træningen tilgodeser barnets eller den unges behov og understøtter udvikling,
tarv og trivsel. Samtidig forbedres grundlaget for dialogen med forældrene om
de fysiske/sundhedsfaglige elementer i træningen.
Derudover er parterne enige om vigtigheden af, at de kommunale sagsbehandlere har
et godt kendskab til reglerne og er opmærksomme på at informere forældrene om
muligheden for at hjemmetræne.
Derfor iværksættes i forlængelse af revisionen af reglerne en række tiltag, som yderli-
gere kan understøtte sagsbehandling på hjemmetræningsområdet. Denne indsats vil
blandt andet bestå af en opdatering af håndbogen om hjemmetræning, herunder med
konkrete eksempler, samt udvikling af et værktøj, som kommunerne kan bruge under
tilsynsbesøgene.
Forligskredsen er afslutningsvis enig om, at Social- og Indenrigsministeriet skal igang-
sætte en opfølgning på implementeringen af reglerne 2 år efter deres ikrafttrædelse.
Det er forudsat, at forslaget om revisionen er udgiftsneutralt. Den endelige afklaring af
forslagets økonomiske konsekvenser vil ske i forbindelse med DUT-forhandlingerne
med KL om lovforslaget.
1
Aftale mellem regeringen, Socialdemo-
kratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Allian-
ce, Alternativet, Det Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Det Konser-
vative Folkeparti om:
Udmøntning af satspuljen for 2016
(30. oktober 2015)
2
Der er den 30. oktober 2015 indgået aftale om udmøntningen af satspuljen for 2016. Ud-
møntningen af satspuljen sker i overensstemmelse med tabel 1 nedenfor.
Aftalen indebærer, at der i perioden 2016-2019 udmøntes i alt ca. 1,9 mia. kr. til at forbedre
vilkårene for udsatte grupper mv.
Med aftalen afsættes blandt andet midler til initiativer på følgende områder:
 Effekt og virksomme metoder i den sociale indsats
 Flere borgere i udkanten af arbejdsmarkedet i job og uddannelse
 Demens og de ældre medicinske patienter
I bilag 1-3 ses aftaleteksterne fra de decentrale satspuljeforhandlinger i henholdsvis Beskæf-
tigelsesministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og Social- og Indenrigsministeriet.
Parterne bag forhandlingsresultatet er regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Libe-
ral Alliance, Alternativet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti.
Aftale om udmøntning af
satspuljen for 2016
Nyt kapitel
3
Tabel 1
Aftale om udmøntning af satspuljen 2016
Initiativer (Mio. kr., 2016-priser) 2016 2017 2018 2019 I alt
Udmøntning i alt 514,1 548,0 443,7 381,7 1.887,5
Effekt og virksomme metoder i den sociale ind-
sats
1
Mod en tidligere, forebyggende og mere effektiv ind-
sats
14,5 47,3 22,0 12,2 96,0
2 Udbredelse af Housing First på hjemløseområdet 9,0 8,4 5,8 8,4 31,6
3
Udbredelse af behandlingsmodeller til unge med
misbrug
18,9 18,8 7,8 8,8 54,3
4 Understøttelse af frivillighedsområdet 9,5 15,2 15,2 - 39,9
5 Styrket indsats for gravide kvinder med et misbrug
(P/D)
5,0 7,5 7,5 7,5 27,5
6
Skæve boliger og inklusionsboliger til psykisk og so-
cialt sårbare personer
- 13,0 13,0 10,0 36,0
7 Fremme af trivsel og læring hos udsatte børn 3,5 7,5 6,5 5,5 23,0
8 Turboforløb for fagligt udfordrede elever 6,3 7,1 7,2 0,2 20,8
9 Krav på udredning af ordblinding (P/D) 1,0 2,8 3,6 3,6 11,0
10
Resocialisering af indsatte med opmærksomheds-
forstyrrelser
2,5 6,9 2,8 3,3 15,5
11 Rådgivningstilbud til psykisk sårbare unge - 10,0 - - 10,0
12 Opfølgende samtaler til tidligere anbragte unge 3,2 3,2 - - 6,4
13 Udvikling af samfundsøkonomiske modeller 2,7 2,3 - - 5,0
14
Undersøgelse af stofmisbrugsområdet fra et bruger-
perspektiv
1,5 - - - 1,5
15 Naturen som social og rehabiliterende indsats 3,0 - - - 3,0
16
Styrket indsats til beskyttelse af børn mod seksuelle
overgreb
2,0 2,0 2,0 - 6,0
17 Klare rammer for voksenansvar over for anbragte
børn og unge (P/D)
2,3 13,0 13,0 14,0 42,3
18 Regionale centre for seksuelt misbrugte 16,0 16,0 10,0 5,0 47,0
19 Merbevilling til Ombudsmandens Børnekontor 2,2 2,2 2,2 2,2 8,8
20 Levevilkårsundersøgelse og inklusionsmåling 3,3 1,0 0,3 1,1 5,7
21
Forebyggelse af narkotikadødsfald ved brug af na-
loxon
2,0 3,0 3,0 - 8,0
22 Stofindtagelsesrum 15,0 10,0 - - 25,0
23
Videreførelse af den landsdækkende EN AF OS-
kampagne
- 2,0 2,0 2,0 6,0
24 Psykiatritopmøde 2016 1,0 - - - 1,0
I alt 124,4 199,2 123,9 83,8 531,3
Udløb og øvrige initiativer på socialområdet
25 Frivillig gældsrådgivning 21,7 - - - 21,7
4
26 Rådgivning af udsættelsestruede lejere 5,0 5,0 - - 10,0
27 Hanne Mariehjemmet 6,7 6,7 6,7 - 20,1
28 Kongens Ø 6,0 - - - 6,0
29 Get2Sport 4,0 4,0 - - 8,0
30 Udvidet åbningstid af BørneTelefonen 2,0 2,0 - - 4,0
31 Etablering af midlertidige nødovernatningstilbud 4,1 4,1 - - 8,2
32 Pulje til uddeling af julehjælp 4,0 4,0 - - 8,0
33 Pulje til sommerferiehjælp 5,0 5,0 - - 10,0
34
Bedre inklusion af nytilflyttede grønlændere i Dan-
mark
4,0 - - - 4,0
35 Folkekirkens Familiestøtte i Aalborg Stift 0,9 0,9 0,9 0,9 3,6
36 Fortsat støtte til udvikling af sociale teknologier 2,5 1,5 - - 4,0
37 Drifts- og forankringsstøtte til frivillige organisationer
mv. (P)
3,0 3,0 1,0 1,0 8,0
I alt 68,9 36,2 8,6 1,9 115,6
Demens og de svageste ældre
38 National handlingsplan for demens 2025 50,0 140,0 140,0 140,0 470,0
39
Faste læger på plejecentre og medicingennemgang
(D)
40,0 20,0 20,0 20,0 100,0
40
Nationale kliniske retningslinjer målrettet de svage-
ste ældre patienter
2,0 1,0 - - 3,0
41 Styrket sammenhæng for de svageste ældre 57,2 - 6,9 18,3 82,4
42 Opfølgende hjemmebesøg (D) 4,0 5,0 10,0 10,0 29,0
43 I Sikre Hænder 7,0 7,0 - - 14,0
44 Livskvalitet 4,0 5,0 5,5 5,5 20,0
45 Kompliceret sorg 4,0 2,0 2,0 - 8,0
46 Erstatning til andenhåndseksponerede asbestofre 10,0 - - - 10,0
I alt 178,2 180,0 184,4 193,8 736,4
Forebyggelse og privat proces på sundheds- og
ældreområdet
47 Videreførelse af natåbning af Livslinien 2,0 1,0 1,0 1,0 5,0
48 Kultur på recept 3,5 1,0 3,5 - 8,0
49 Børnehospice 2,0 2,0 2,0 - 6,0
50 Forskning i mulige bivirkninger ved HPV-vaccination 2,0 3,0 2,0 - 7,0
51 Seksuel sundhed - 5,3 5,3 - 10,6
52 Tilskud til Danske Hospitalsklovne i psykiatrien 1,5 1,5 1,5 1,5 6,0
53 Sundhedstjek 5,0 5,0 10,0 10,0 30,0
54 Screening for cystisk fibrose blandt nyfødte (P/D) 7,4 - 3,7 3,7 14,8
55 Styrket indsats for børn og unge som pårørende 4,2 4,3 0,5 - 9,0
56 Udbredelse af akuthjælperordninger 1,5 - - - 1,5
I alt 29,1 23,1 29,5 16,2 97,9
Flere borgere i udkanten af arbejdsmarkedet i
job eller uddannelse
57 Særlig tilrettelagt virksomhedsforløb for udsatte 16,0 16,0 17,7 28,5 78,2
58 Beskæftigelsespakke (flygtninge og indvandrere) 22,0 13,0 14,3 3,0 52,3
5
59 Udvikling i fleksjob 5,0 16,5 16,5 16,5 54,5
60 Brobygningsforløb til udsatte unge 30,0 25,0 25,0 25,0 105,0
61 Bedre ressourceforløb 20,3 12,5 8,0 8,0 48,8
62 Håndholdt inklusion i samfundet efter løsladelse 4,0 5,0 5,0 5,0 19,0
63 Jobbanken 9,3 12,4 6,2 - 27,9
64 Handicapidrættens Videncenter 4,0 5,3 2,6 - 11,9
65 Topvirk 2,9 3,8 2,0 - 8,7
I alt 113,5 109,5 97,3 86,0 406,3
Omprioriteringer af fremadrettede bevillinger
66 15.16.01.20. Efteruddannelse (P) 9,7 12,2 12,8 13,3 48,0
I alt 9,7 12,2 12,8 13,3 48,0
Omprioriteringer af uforbrugte midler
1)
Beløb (mio. kr. 2016-pl)
67
15.13.22.50. Viden om etniske minoriteter og handi-
cap
0,3
68 15.13.23.10. Rammebeløb til handicappede mv. 5,8
69
15.13.23.22. Lovforslag om kriminalpræventive so-
ciale indsatser
0,2
70 15.13.25.10. Udgifter til afholdelse af tolkning 15,3
71 15.13.26.20. Frivillig faglighed 0,0*
72
15.13.26.30. Mestringskurser til mennesker med ud-
viklingshæmning
0,0*
73
15.13.26.70. Pilotprojekt om indsatser i botilbud for
udviklingshæmmede
1,2
74
15.13.28.30. Uddannelse, kurser mv. for frivillige in-
den for det sociale felt
0,3
75
15.13.28.90. Pulje til etablering og grundfinansiering
af frivilligcentre
4,5
76 15.14.15.10. Udvikling og etablering af børnehuse 0,0*
77 15.14.16.10. Forebyggelsesstrategi og inklusion 0,5
78 15.16.01.20. Efteruddannelse 9,2
79
15.16.01.40. Styrkelse af kvaliteten i anbringelsesre-
formen
0,7
80 15.25.09.10. Udvikling af plejefamilieområdet 0,9
81
15.25.09.13. Strategisk forskningsprogram og vi-
densportal
2,0
82 15.25.09.16. Bisidder til udsatte børn og unge 8,3
83 15.25.09.17. Efteruddannelse af sagsbehandlere 2,9
84
15.25.11.10. Oplysningskampagner og opkvalifice-
ring af arbejdet vedr. udsatte børn og unge
0,1
85
15.25.11.40. Kommunernes sagsbehandling og le-
delse vedr. udsatte børn og unge
0,8
86
15.64.12.10. Sociale teknologier for mennesker med
funktionsnedsættelser
0,1
87
15.64.13.10. Styrkelse af samfundsdeltagelsen
blandt blinde og stærkt svagtsynede
2,7
88 15.64.50.19. Dansk Blindesamfund 0,1
6
89
15.74.01.20. Regionale behandlings- og rådgiv-
ningscentre til mennesker med senfølger af seksuel-
le overgreb
0,4
90
15.74.09.10. Psykologbehandling til seksuelt mis-
brugte
1,8
91 15.74.10.20. Fremrykningspuljen 7,4
92
15.74.10.40. Sociale akuttilbud til mennesker med
en psykisk lidelse i egen bolig
8,4
93
15.74.10.50. Dokumenterede metoder i bostøtteind-
satsen for mennesker med en psykisk lidelse
0,1
94
15.74.10.60. Forebyggelse af magtanvendelse på
botilbud for mennesker med en psykisk lidelse
0,3
95
15.74.10.70. Pulje til forløbsprogram for mennesker
med psykiske lidelser
0,0*
96
15.74.10.80. Pulje til forsøg med ansættelse af
medarbejdere, frivillige og mentorer med bruger-
baggrund
1,8
97 15.74.13.10. Sundhed til socialt udsatte 1,8
98 15.74.14.20. Integrerede forløb 5,4
99 15.74.14.50. Uddannelse og job 0,5
100 15.74.14.60. Fremskudt sagsbehandling 3,8
101
15.74.15.10. Udfasning af driftstilskud til botilbud,
bostøtte, væresteder mv.
1,3
102 15.74.15.20. Særforanstaltninger 5,6
103 15.74.15.40. Sindslidende med misbrug 1,3
104
15.74.15.50. Tidlig og målrettet indsats overfor børn
og unge med psykiske vanskeligheder og deres fa-
milier
1,0
105
15.74.15.60. Overgangen fra barn til voksen samt
en styrket indsats for unge med psyk. vanskelighe-
der, herunder spiseforstyrrelser og selvskadende
adfærd
6,1
106
15.75.02.10. Pulje til oprettelse af lokale/kommunale
udsatteråd
0,0*
107
15.75.09.10. Innovation og udvikling i den sociale
indsats
0,9
108
15.75.09.20. Aktivt medborgerskab og frivilligheds-
kultur
0,0*
109
15.75.10.70. Forsøg med fritidspas til udsatte børn
og unge
1,8
110
15.75.12.10. Støtte til kvinder på vej ud af prostituti-
on
1,2
111 15.75.17.20. Implementering af netværkssamråd 0,0*
112
15.75.18.60. Styrket uddannelsesindsats på sikrede
institutioner
0,2
113
15.75.20.30. Forbehandlingsprogram ang. misbrug
på sikrede afdelinger
0,1
114
15.75.20.40. Anvendelse af kognitive behandlings-
programmer i de sikrede afdelinger og tilknyttede
åbne afdelinger
0,0*
115
15.75.20.70. Efteruddannelse på og evaluering af ny
institutionstype
0,7
116 15.75.21.10. Indsats for at fjerne hjemløshed 4,2
7
117
15.75.21.20. Tilskud til etablering af nødovernat-
ningstilbud
0,3
118
15.75.21.30. En styrket sammenhængende og hel-
hedsorienteret indsats til unge med særligt fokus på
forebyggelse og tidlig indsats
2,2
119
15.75.21.40. Forankring og udbredelse af Hjemlø-
sestrategien
2,1
120 15.75.26.10. Pulje til socialt udsatte grupper 0,2
121 15.75.26.40. Social indsats over for stofmisbrugere 4,7
122
15.75.26.44. Anonym ambulant behandling af stof-
misbrugere over 18 år
2,1
123
15.75.26.72. Evaluering af kvindekrisecentertilbud-
dene
0,1
124
15.75.26.73. Psykologtilbud til kvinder på krisecen-
ter
0,3
125
15.75.26.74. Målrettet stofmisbrugsbehandling til
stofmisbrugere med kaotisk blandingsmisbrug
2,5
126
15.75.26.76. Midlertidig driftsbevilling til Hanne Ma-
riehjemmet
0,1
127
15.75.44.10. Bedre overgang til voksenlivet - en
styrkelse af efterværnsindsatsen
13,6
128
15.75.75.60. Udvikling af indsatsen mod spisefor-
styrrelser (SPIS)
0,2
129
15.75.75.70. Udviklingsstøtte til projekter, som fore-
bygger eller reducerer social udsathed eller medvir-
ker til en forbedret integration (12UDVP)
0,8
130
15.75.75.80. Udviklingsstøtte til projekter, som fore-
bygger eller reducerer social udsathed eller medvir-
ker til en forbedret integration
0,5
131
15.75.78.10. Støtte til landsdækkende, frivillige or-
ganisationer
0,1
132
16.21.03. Pulje til styrket sundhedsindsats for socialt
udsatte og sårbare grupper
0,8
133
16.21.05.10Forstærket forebyggelsesindsats for
mindre ressourcestærke grupper - forebyggelses-
indsatser i nærmiljøet
0,9
134
16.21.05.20. Forstærket forebyggelsesindsats for
mindre ressourcestærke grupper - Børns trivsel i
udsatte familier med overvægt eller andre sund-
hedsrisici
0,9
135
16.21.33. Kvalificering af træningstilbud til svært
handicappede børn og unge
0,2
136
16.21.38. Pulje til styrket kvalitet i alkoholbehandlin-
gen ved bl.a. familieorienteret alkoholbehandling
0,5
137 16.21.57.10. Pulje til kommunale forsøgsprojekter 0,3
138
16.21.57.20. Pulje til etablering af landsdækkende
familieambulatoriefunktioner
32,4
139
16.21.59. Tilskud til sundhedsfremme og forebyg-
gende modelprojekter for gruppen af socialt udsatte
stof- og alkoholmisbrugere.
0,0*
140
16.51.10.20. Pulje til flere opsøgende og udgående
teams i psykiatrien
0,4
141
16.51.10.50. Pulje til støtte og bistand til personer
med debuterende sindslidelser
0,4
8
142
16.51.15.10. Gennembrudsprojekt om nedbringelse
af tvang
1,0
143 16.51.29. Pulje til sygehusenes varmtvandsbassiner 0,0*
144
16.51.40.20. En koordineret indsats for dobbeltbela-
stede
5,1
145
15.75.30.91. Styrkelse af ældres digitale færdighe-
der
0,6
146
15.75.30.92. Kommission om livskvalitet og selvbe-
stemmelse i plejebolig og plejehjem
0,0*
147 15.75.75.40. Understøttelse af ældres livskvalitet 0,3
148 14.51.11.10. Støtte til etablering af skæve boliger 13,3
149
14.51.51.10. Tilskud til indsats i problemramte bo-
ligområder
0,4
150
14.51.51.20. Tilskud til helhedsorienteret gadeplans-
indsats
0,9
151
14.51.51.30. Tilskud til forebyggelse af hjemløshed
og udsættelser
1,5
152 14.51.51.50. Støtte til lige muligheder for børn 0,1
153 14.51.53.10. Sociale viceværter 0,5
154 14.51.55.10. Tilskud til fraflytning i ghettoområder 7,9
155 14.51.56.10. Helhedsorienteret boligsocial indsats 0,9
156
14.61.01.10. Forebyggelse af kriminalitet i socialt
udsatte boligområder
0,0*
157
14.61.02.10. Etablering og styrkelse af særlig lokal
beskæftigelsesindsats
0,1
158
14.61.03.10. Beskæftigelsesfremmende initiativer og
integration af tosprogede børn og unge
0,4
159
14.61.03.20. Styrkelse af frivilligt arbejde i socialt
belastede områder
1,6
160
14.61.05.10. Etablering af lokale etableringspartner-
skaber
1,2
161 15.76.26.10. Særlig indsats for børn og unge 0,3
162
15.76.26.12. Styrkelse af forældreinddragelsen
blandt nydanske forældre
0,4
163 15.76.26.50. Lokale partnerskaber 0,1
164
15.77.01.20. National strategi mod tvangsægteska-
ber og lignende undertrykkelse
0,5
165
15.77.01.31. Dialog, medborgerskab og etnisk lige-
behandling
0,1
166
15.77.01.70. Styrkelse af indsatsen mod familierela-
teret vold, tvangsægteskaber mv. blandt etniske mi-
noriteter
0,0*
167
15.77.01.75. Indsats i forhold til personer der har
været udsat for tortur eller krigsoplevelser
0,0*
168
15.77.06.20. Rollemodeller og forældrenetværk som
metoder til at forebygge ekstremisme og polarisering
0,8
169 15.77.06.21. Kortlægning af ekstremisme 0,0*
170
15.23.07.10. Børnefamilieydelse til udsendte i 3.
lande
1,6
9
171 15.75.27.15. Fremme af Ligestilling 5,6
172
15.75.27.20. Initiativer til bekæmpelse af menne-
skehandel
6,6
173
15.75.27.25. Fremme af kønsligestilling blandt
mænd og kvinder med anden etnisk baggrund end
dansk
1,2
I alt 231,6
*) Omprioriteringerne er angivet til 0,0, idet omprioriteringerne er mindre end 50.000 kr.
1) Omprioriteringerne er afrundet til nærmeste hele 100.000 og opregnet til 2016-pl. Afrunding kan medføre, at
tallene ikke summer. Det samlede beløb indbudgetteres med 77,2 mio. kr. i 2017, 77,2 mio. kr. i 2018 og 77,2
mio. kr. i 2019.
Anm.: Det er angivet i tabellen, hvorvidt initiativerne eller dele af initiativerne medfører permanente udgifter
(P) og/eller skal DUT-forhandles (D). Initiativ nr. 5, 9, 17, 33, 54 og 66 medfører et helt eller delvist permanent
træk på satspuljen.
10
Beskæftigelsesministeren har indgået en aftale ved de decentrale forhandlinger med ar-
bejdsmarkedsordførerne fra Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,
Alternativet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om
udmøntning af satspuljen for 2016 på beskæftigelsesområdet.
Med aftalen udmøntes i alt 406,3 mio. kr. fra satspuljen fordelt med 113,5 mio. kr. i 2016,
109,5 mio. kr. i 2017, 97,3 mio. kr. i 2018 og 86,0 mio. kr. i 2019.
Flere borgere i udkanten af arbejdsmarkedet i job eller uddannelse
Aftalepartierne er enige om, at borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal have en effektiv
indsats, der kan hjælpe dem tættere på job eller uddannelse.
Med aftalen igangsættes en række initiativer målrettet en ekstraordinær indsats for borgere i
udkanten af arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet.
 Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb: Der skal laves særligt tilrettelagte virksom-
hedsforløb for de mest udsatte borgere, hvor de rustes til at komme ud på virksom-
hederne hurtigst muligt og med den rette støtte. Der afsættes 16 mio. kr. årligt i
2016 og 2017 og 17,7 mio. kr. i 2018 og 28,5 mio. kr. 2019 til initiativet.
 Beskæftigelsespakke for flygtninge og indvandrere. Mere virksomhedsrettet indsats
for flygtninge/indvandrere, herunder branchepakker, hvor flygtninge/indvandrere bi-
bringes kompetencer indenfor brancher med gode jobmuligheder i lokalområdet.
Der afsættes 22 mio. kr. i 2016, 13 mio. kr. i 2017, 14,3 mio. kr. i 2018 og 3 mio. kr.
i 2019 til initiativet.
 Udvikling i fleksjob: Fleksjobbere med en meget lille arbejdsevne skal hjælpes til at
øge deres arbejdstid, når det er muligt. Der afsættes 5 mio. kr. i 2016 og 16,5 mio.
kr. årligt i årene 2017-2019 til initiativet.
 Udsatte unge i brobygningsforløb: Flere udsatte unge kommer i brobygningsforløb
til uddannelse, så de fx kan imødekomme de adgangskrav, der er til en erhvervs-
uddannelse. De unge kommer i ”snusepraktik” på virksomheder og uddannelsesin-
stitutioner og lærer derigennem at begå sig på en arbejdsplads og oplever en hver-
Bilag 1. Aftale om
udmøntning af satspuljen for
2016 på
beskæftigelsesområdet
Nyt kapitel
11
dag på en uddannelsesinstitution. Der afsættes 30 mio. kr. i 2016, og 25 mio. kr. år-
ligt i 2017-2019 til initiativet.
 Bedre ressourceforløb: Kommunerne skal blive bedre til at give effektive og bedre
ressourceforløb. De sociale- og sundhedsmæssige udfordringer skal løses parallelt
med et virksomhedsforløb, og der skal arbejdes med at give borgeren ejerskab til
indsatsen. Der afsættes 20,3 mio. kr. i 2016, 12,5 mio. kr. i 2017, og 8 mio. kr. årligt
i 2018 og 2019 til initiativet.
 Håndholdt inklusion i samfundet efter løsladelse. Tidligere indsatte skal have en
koordineret indsats på tværs af de relevante myndigheder efter løsladelse, og deres
sager skal holdes åbne i jobcentret, så de hurtigere kan komme i arbejde efter af-
soning. Der afsættes 4 mio. kr. i 2016 og 5 mio. kr. årligt i perioden 2017-2019 til
initiativet.
Der vil være særlig fokus på at sikre spredning på henholdsvis projekternes geografiske pla-
cering og kommunernes størrelse.
Videreførsel af eksisterende initiativer
Aftalepartierne er enige om, at videreføre driftsstøtten til tre eksisterende projekter:
 Der afsættes i alt 27,9 mio. kr. til Jobbanken i perioden 2016-2018.
 Der afsættes i alt 8,7 mio. kr. til Topvirk i perioden 2016-2018.
 Der afsættes i alt 11,9 mio. kr. til Handicapidrættens Videnscenter i perioden 2016-
2018.
Det er en forudsætning for den fortsatte bevilling, at der i starten af 2017 udføres en ekstern
effektevaluering af aktiviteterne, som indgår i forhandlingerne om udmøntningen af satspuljen
for 2018. Partierne stiller sig positive for at prioritere en videreførelse af støtten, såfremt eva-
lueringerne udviser tilfredsstillende resultater.
Prioritering af satspuljen for 2016 til temaet ’Flere borgere i udkanten af arbejdsmarkedet i job og
uddannelse
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 2016-2019
I alt 113,5 109,5 97,3 86,0 406,3
Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb for udsatte 16,0 16,0 17,7 28,5 78,2
Beskæftigelsespakke for flygtninge og indvandrere 22,0 13,0 14,3 3,0 52,3
Udvikling i fleksjob 5,0 16,5 16,5 16,5 54,5
Brobygningsforløb til udsatte unge 30,0 25,0 25,0 25,0 105,0
Bedre ressourceforløb 20,3 12,5 8,0 8,0 48,8
Håndholdt inklusion i samfundet efter løsladelse 4,0 5,0 5,0 5,0 19
Videreførsel af projekter med udløb, herunder: 16,2 21,5 10,8 - 48,5
Handicapidrættens Videnscenter 4,0 5,3 2,6 - 11,9
Jobbanken 9,3 12,4 6,2 - 27,9
Topvirk 2,9 3,8 2 - 8,7
12
Partierne bag satspuljeaftalen på sundhedsområdet er enige om at afsætte 874,3 mio. kr. i
aftaleperioden 2016-2019 til følgende overordnede indsatsområder:
 Effekt og virksomme metoder i den sociale indsats
 Demens og de svageste ældre
 Forebyggelse og anden privat proces
Herudover er der en opfølgning på en række initiativer fra tidligere satspuljeaftaler.
1. Effekt og virksomme metoder i den sociale indsats
1.1 Forebyggelse af narkotikadødsfald ved brug af naloxon
I 2014 blev der registreret 263 narkotikadødsfald i Danmark. Det er flere end i hvert af de to
foregående år. I 2012 og 2013 blev der således registreret henholdsvis 210 og 213 dødsfald.
De mange dødsfald vækker bekymring hos satspuljepartierne.
For at forebygge narkotikadødsfald og dermed bidrage til nedbringelse af dødeligheden
blandt misbrugere er satspuljepartierne enige om at oprette en pulje, hvorfra kommuner og
civilsamfundet – gerne i samarbejde – kan søge om midler til undervisning i behandling af
overdoser med modgiften naloxon og til udlevering af naloxon til dem, der har modtaget un-
dervisningen. Undervisningen målrettes personer med et stofmisbrug, deres pårørende og
andre, der som f. eks. politibetjente og personale på kommunale misbrugscentre og andre
behandlingssteder samt herberger og væresteder mv. er i kontakt med stofmisbrugsmiljøet.
Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Lægemiddelstyrelsen skal under ind-
dragelse af Københavns Kommune og foreningen Antidote Danmark udarbejde en model for
undervisning og udlevering af naloxon. Mens modellen udarbejdes, søges allerede eksiste-
rende strukturer og igangværende aktiviteter fastholdt. Forslaget indebærer, at denne indsats
for at forebygge narkotikadødsfald kan få endnu større udbredelse end i dag.
På den baggrund afsættes der i perioden 2016-2018 8,0 mio. kr. til oprettelse af en pulje til
forebyggelse af narkotikadødsfald ved brug af naloxon.
Bilag 2. Aftale om
udmøntning af satspuljen for
2016 på sundheds- og
ældreområdet
Nyt kapitel
13
1.2. Stofindtagelsesrum
Ordningen med stofindtagelsesrum er evalueret i maj 2015. I evalueringen konkluderes det,
at stofindtagelsesrum synes at være en effektiv foranstaltning, som medfører klare fordele for
målgruppen såvel som for det omgivende samfund. Samlet set synes de udenlandske erfa-
ringer om, at stofindtagelsesrum vil kunne medvirke til dels at nedbringe dødeligheden og
smitterisikoen blandt og forbedre forholdene for stofmisbrugere, dels at begrænse generne
for det omgivende samfund, at være blevet bekræftet i dansk sammenhæng.
Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at prioritere en langsommere nedtrapning af
den statslige medfinansiering af stofindtagelsesrum end den, der er lagt op til i finanslov-
forslaget for 2016, hvor der allerede er foreslået afsat 10 mio. kr. i 2016. Der forudsættes så-
ledes kommunal tilvejebringelse af mindst tilsvarende finansiering.
På den baggrund afsættes der i perioden 2016-2017 i alt 25 mio. kr. til puljen til statslig med-
finansiering af stofindtagelsesrum, som skal anvendes med 10 mio. kr. i 2016 og 15 mio. kr. i
2017. Kommunal tilvejebringelse af mindst tilsvarende finansiering forudsættes.
1.3. Videreførelse af EN AF OS-kampagnen
I satspuljeaftalen fra 2013-2016 blev der afsat i alt 7,1 mio. kr. i perioden 2013-2016 til fort-
sættelse af den nationale del af ”EN AF OS”-kampagnen.
Den landsdækkende EN AF OS-kampagne arbejder for at imødegå stigmatisering og fremme
tolerance og åbenhed over for mennesker med psykisk sygdom.
Af statusrapport fra KORA fremgår det, at den landsdækkende EN AF OS-kampagne har op-
nået positive resultater. Rapporten peger endvidere på, at der fortsat vil være behov for at
fastholde fokus på arbejdet med afstigmatisering og holdningsændringer udover 2015, hvis
man skal opnå varige forbedringer. En fortsat fælles indsats er tillige afgørende for at kunne
fastholde det opnåede engagement og sammenhængskraften blandt de mange involverede
interessenter.
Med den nuværende finansiering har den nationale del af kampagnen alene økonomi til ud-
gangen af 2016.
På den baggrund er satspuljepartierne enige om at afsætte i alt 6 mio. kr. til fortsættelse af
den nationale del af ”EN AF OS”-kampagnen i årene 2017-2019.
Forebyggelse af narkotikadødsfald ved brug af naloxon
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Permanent
2,0 3,0 3,0 - -
Statslig medfinansiering af stofindtagelsesrum
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Permanent
15,0 10,0 - - -
14
1.4. Psykiatritopmøde 2016
Med satspuljeaftalen for 2014-2017 blev der afsat 2,0 mio. kr. til foreningen Det Sociale Net-
værk til afholdelse af foreningens Psykiatritopmøde i 2014 og 2015.
Satspuljepartierne er enige om, at Psykiatritopmøderne bidrager til opbygning af viden, erfa-
ring og konkret information for psykiatrien generelt set, og partierne er derfor enige om at af-
sætte midler til afholdelse af et Psykiatritopmøde i 2016. Satspuljepartierne ønsker med be-
villingen at understøtte topmødets udviklende og tværpolitiske funktion.
Der afsættes på den baggrund 1,0 mio. kr. til afholdelse af et Psykiatritopmøde i 2016.
2. Demens og de svageste ældre
2.1. National handlingsplan for demens 2025
Antallet af demente borgere forventes at stige de kommende år i takt med den demografiske
udvikling. I dag er 39.000 borgere diagnosticeret med demens, og et endnu højere antal
skønnes at lide af en demenssygdom. Det stigende antal borgere, der rammes af demens, er
en af de store udfordringer på sundheds- og ældreområdet nu og i de kommende år. Satspul-
jepartierne er enige om, at der afsættes midler til en national handlingsplan for demens 2025.
Udarbejdelsen af den nationale handlingsplan for demens 2025 vil foregå i en bred og ind-
dragende proces frem mod handlingsplanens færdiggørelse i efteråret 2016.
Formålet med den inddragende proces er, at aktørerne på området, de demente selv og de-
res pårørende skal inddrages og have mulighed for at give udtryk for deres prioriteter på om-
rådet.
Den nationale handlingsplan vil tage udgangspunkt i følgende tre overordnede målsætninger
på demensområdet:
Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker med demens kan leve et værdigt
og trygt liv.
Behandling og pleje af mennesker med demens skal tage udgangspunkt i den enkeltes be-
hov og værdier og tilbydes i sammenhængende forløb med fokus på forebyggelse, tidlig ind-
sats, nyeste viden og øget forskningsindsats.
Videreførelse af EN AF OS-kampagnen
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Permanent
- 2,0 2,0 2,0 -
Psykiatritopmøde 2016
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Permanent
1,0 - - - -
15
Pårørende skal inddrages aktivt og samtidig have mere støtte i livet som pårørende.
Handlingsplanen vil komme til at indeholde en række konkrete initiativer på tværs af sund-
heds- og socialområdet til gavn for borgere med demens. Den kommende handlingsplan for-
ventes bl.a. at behandle temaer som tidlig opsporing og bedre udredning af demente med
henblik på at kunne sætte ind med den rette behandling og pleje af demente borgere, støtte
og rådgivning af pårørende til demente, som både belastes af praktiske og følelsesmæssige
forhold, fokus på demensegnede boliger for at sikre de dementes trivsel og lette medarbej-
dernes arbejde, kompetenceudvikling af personale, så medarbejderne har de rette forudsæt-
ninger for at forstå og håndtere de særlige behov, som ældre med demens har samt forsk-
ning på området for at opnå generel mere viden.
På den baggrund afsættes 470 mio. kr. i perioden 2016-2019 til udmøntning af konkrete initi-
ativer på baggrund af den nationale handlingsplan for demens 2025.
2.2. Faste læger på plejecentre og medicingennemgang
Med henblik på at forbedre den sundhedsfaglige behandling af beboere på plejecentre – her-
under at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og korttidsindlæg-
gelser samt forbedring af medicinhåndteringen m.m., er satspuljepartierne enige om, at der
gradvist indføres en landsdækkende ordning med fast tilknyttede læger til beboere på pleje-
centre baseret på erfaringerne med det tidligere gennemførte pilotprojekt med fast tilknyttede
læger.
Ordningen indebærer, at beboere på plejecentre bliver tilbudt en læge med relevant uddan-
nelse (almen medicin, geriatri), som er fast tilknyttet plejecentret. Den enkelte beboer kan
fortsat frit vælge en anden læge inden for rammerne af reglerne om valg og skift af læge.
Den fast tilknyttede læge varetager behandlingen af den enkelte beboer.
Derudover er der enighed om, at der afsættes satspuljemidler til, at kommunerne i en indkø-
ringsfase kan honorere de fasttilknyttede læger til at yde generel sundhedsfaglig rådgivning til
personalet på plejecentret – herunder rådgivning ift. medicinhåndtering udover det ansvar
den enkelte læge i forvejen har i forhold til medicingennemgang.
På den baggrund afsættes der 100 mio. kr. i perioden 2016-2019 til indfasningen af fasttil-
knyttede læger på plejecentre. Midlerne tilføres kommunerne. Indfasningen forudsættes at fo-
regå over en 4-årig periode, hvor ordningen indføres på 40 pct. af plejecentrene det første år
og derefter på 20 pct. af centrene hvert af de følgende år.
National handlingsplan for demens 2025
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Permanent
50,0 140,0 140,0 140,0 -
16
2.3. Udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer målrettet de svageste ældre pati-
enter
For at løfte kvaliteten af indsatsen for de svageste ældre patienter udarbejdes 2-3 nationale
kliniske retningslinjer. Med retningslinjerne bringes den nyeste forskning og viden på udvalgte
områder ud til sundhedspersonalet, der til dagligt arbejder med de ældre patienter. Retnings-
linjerne er dermed med til at danne et godt grundlag for, at den enkelte læge, sygeplejerske
mv. kan tilbyde den svage, ældre patient den bedst mulige behandling på tværs af sund-
hedsvæsenet og i hele landet.
De konkrete retningslinjer vil ud fra et specifikt ældreperspektiv have fokus på områder med
bl.a. stor sygdomsbyrde, tværfaglig- og tværsektorielle indsatser, eller områder med variation
af praksis på tværs af landet. De nationale kliniske retningslinjer kan dermed medvirke mål-
rettet til en forbedret indsats i forhold til svage ældre og ældre medicinske patienter. Af muli-
ge relevante forslag til emner for retningslinjer kan f. eks. nævnes hyppige kroniske sygdom-
me og særlige problemstillinger ved psykisk sygdom hos ældre.
På den baggrund afsættes 3 mio. kr. i 2016-2017 til udarbejdelse af 2-3 nationale kliniske
retningslinjer i regi af Sundhedsstyrelsen med inddragelse af relevante partner, herunder bl.a.
de faglige miljøer. Midlerne udmøntes til Sundhedsstyrelsen, heraf 2/3 som lønmidler og 1/3
som driftsmidler.
2.4. Pulje til styrket sammenhæng for de svageste ældre
De svageste ældre, der har mange kontakter til ældrepleje og sundhedsvæsen, skal være i
trygge hænder, og deres behov – og ikke sektorgrænser – være styrende for den behandling
og pleje, de tilbydes.
Satspuljepartierne har noteret sig, at der i dag er sparsom viden om, hvordan kommuner og
regioner konkret skal organisere sig for at skabe sammenhæng i indsatsen for de svageste
ældre. Partierne er derfor enige om at afsætte en pulje på 82,4 mio. kr. til forsøg med konkre-
te modeller for brug af kompetencer på tværs af kommuner, regioner og evt. almen praksis.
Forsøgene påbegyndes i 2016 og evalueres senest ved deres afslutning med henblik på ef-
terfølgende udrulning af de gode erfaringer.
Puljen opslås i regi af Sundhedsstyrelsen og kan søges af kommuner og regioner. Medfinan-
siering fra kommuner og regioner i årene efter opstart af forsøgene samt krav til evaluerings-
design mv. fastlægges i forbindelse med puljeudbuddet.
Faste læger på plejecentre
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Permanent
40,0 20,0 20,0 20,0 -
Udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer målrettet de svageste ældre patienter
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Permanent
2,0 1,0 - - -
17
På den baggrund afsættes der i perioden 2016-2019 82,4 mio. kr. til en pulje til forsøg med
sammenhængende løsninger.
2.5. Opfølgende hjemmebesøg
Gode overgange efter udskrivelse fra sygehus er afgørende for at sikre ældre patienter tryg-
ge forløb og den rette indsats med henblik på at forebygge genindlæggelser.
Med handlingsplanen for den ældre medicinske patient 2012-2015 blev der indført opfølgen-
de hjemmebesøg efter udskrivelse målrettet ældre sårbare patienter. Finansieringen af ord-
ningen løber til medio 2016. Opfølgende hjemmebesøg har vist gode erfaringer samt et øget
potentiale ved at videreudvikle modellen indenfor en række områder.
Satspuljepartierne ønsker at sikre ældre sårbare patienter en tryg overgang i forbindelse med
udskrivelse fra sygehus. Satspuljepartierne er derfor enige om at videreføre opfølgende
hjemmebesøg på baggrund af de gode erfaringer samt at videreudvikle og målrette modellen
for at sikre den bedste effekt for patienterne.
På den baggrund afsættes der 29 mio. kr. i perioden 2016-2019 til at videreføre og udvikle
opfølgende hjemmebesøg for sårbare ældre patienter efter udskrivelse fra sygehus.
2.6. ”I Sikre Hænder”
Hvert år bliver en stor andel borgere med behov for hjælp udsat for tryksår, medicineringsfejl,
infektioner og andre utilsigtede hændelser og skader. Erfaringerne fra de fem kommuner, der
deltager i demonstrationsprojektet ”I Sikre Hænder”, viser, at en stor andel af disse skader
kan undgås. De opnåede resultater i form af færre tryksår, medicineringsfejl m.v. kræver in-
gen ny sundhedsfaglig viden, men at eksisterende viden tages i brug og integreres i de dag-
lige rutiner omkring borgerne.
Satspuljepartierne er enige om, at der igangsættes et målrettet initiativ til udbredelse af erfa-
ringer fra ”I Sikre Hænder” i et toårigt projekt.
Med udbredelsen af erfaringer er det forventningen, at andre kommuner vil kunne opbygge
en struktur, der understøtter og implementerer de gode erfaringer, som er skabt i projektet ”I
Sikre Hænder”.
Pulje til styrket sammenhæng for de svageste ældre
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Permanent
57,2 0,0 6,9 18,3 -
Opfølgende hjemmebesøg
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Permanent
4,0 5,0 10,0 10,0 -
18
Det samlede projekt forventes også at kunne bidrage til at forhindre en række forebyggelige
indlæggelser og derved bidrage til at nedbringe risikoen for overbelægning på sygehus.
På den baggrund er satspuljepartierne enige om, at der i perioden 2016-2017 afsættes i alt
14 mio. kr. til udbredelse af erfaringer fra demonstrationsprojektet ”I sikre hænder”.
2.7. Livskvalitet
Omkring 40.000 ældre lever i dag på plejehjem eller i plejebolig. Livet på plejehjem skal an-
skues med beboernes øjne. Det er beboernes hjem, og der er behov for fokus på beboernes
dagligdag og på det, der har betydning for den enkelte ældre.
Satspuljepartierne er derfor enige om, at der afsættes en pulje til at igangsætte aktiviteter,
som kan bidrage til at styrke den personlige og sociale trivsel blandt ældre på plejehjem og i
plejeboliger, og som kan forebygge ensomhed og social isolering.
Aktiviteterne skal tilrettelægges med udgangspunkt i beboernes behov og muligheder. Der
kan eksempelvis arrangeres aktiviteter med henblik på gode oplevelser og socialt samvær på
plejehjemmet, herunder gode måltider, som smager og dufter, naturoplevelser eller kulturelle
aktiviteter med sang, musik og dans mv.
Der kan også tilknyttes oplevelsesmedarbejdere (for eksempel en operasanger eller en kok),
som har til opgave at være en del af hverdagen og skabe gode oplevelser og livsglæde
blandt beboerne. Eller der kan tilrettelægges aktiviteter med besøgshunde på plejecentre,
som kan stimulere og aktivere beboernes følelser og lysten til at kommunikere, f. eks. i for-
hold til demente.
På den baggrund afsættes 20 mio. kr. i perioden 2016-2019 til en pulje, der skal øge livskvali-
teten på plejehjem og i plejeboliger. Midlerne kan ansøges af kommuner, frivillige foreninger
mv.
2.8. Kompliceret sorg
De fleste sorgramte kan klare sig uden psykologisk behandling. Det er dog vigtigt, at menne-
sker, der rammes af kompliceret sorg, mødes af fagpersoner med de rette kompetencer, så
deres og familiens liv ikke hæmmes af sorgen. I dag har sorgområdets aktører ikke tilstræk-
kelig viden om behandling og håndtering af kompliceret sorg.
”I Sikre Hænder”
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Permanent
7,0 7,0 - - -
Livskvalitet
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Permanent
4,0 5,0 5,5 5,5 -
19
Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at opslå en pulje til etablering af et center
om kompliceret sorg. Formålet med centret er:
 At styrke og koordinere forskning i forhold til udviklingen af konkrete evidensbase-
rede behandlingstilbud.
 At indsamle, systematisere og formidle viden til sorgområdets aktører i regioner og
kommuner til gavn for psykologisk behandling og rådgivning af efterladte.
Centret skal desuden opbygge kompetencer og udbrede viden om behandling af mennesker
med kompliceret sorg.
På den baggrund afsættes 8 mio. kr. i perioden 2016-2018 til en pulje til etablering og drift af
et center om kompliceret sorg.
2.9. Erstatning til andenhånds-eksponerede asbestofre
Kvinder, der har fået lungehindekræft (af typen mesoteliom) på grund af f.eks. deres mands
arbejde med asbest, har i dag ikke reelt mulighed for at få erstatning, da det vil være yderst
vanskeligt at få et erstatningskrav anerkendt ved domstolene. I modsætning til mændene er
kvinderne ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven.
Lungehindekræft er en alvorlig og uhelbredelig sygdom, der i de fleste tilfælde opstår efter
eksponering af asbest. Et år efter sygdommen er stillet, vil kun halvdelen af patienter med
lungehindekræft være i live.
Antallet af kvinder med lungehindekræft er lavt, da den typiske patient er en mand, der har
været beskæftiget med asbest igennem sit arbejde. Kvinderne er potentielt blevet anden-
håndseksponeret, når de eksempelvis har vasket deres mænds arbejdstøj.
Der er tidligere set eksempler på behov for kompensation til særlige grupper. Eksempelvis
kompensation til Thulearbejderne i 1995.
Aftalen indebærer, at der etableres en kompensationsordning for de berørte kvinder.
På den baggrund er satspuljepartierne enige om, at der i 2016 afsættes 10,0 mio. kr. til kom-
pensation til andenhånds-eksponerede asbestofre, inkl. de udgifter, der er forbundet med
administration af ordningen. Den estimerede udgift vil i så fald være 850.000 kr. om året, idet
det er lagt til grund, at der gennemsnitligt vil være 5 tilfælde om året. Med 850.000 kr. pr. år i
10 år, skønnes ordningen at koste i alt 10 mio. kr.
Kompliceret sorg
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Permanent
4,0 2,0 2,0 - -
20
3. Forebyggelse og anden privat proces
3.1. Videreførelse af natåbning af Livslinien
Med satspuljeaftalen for 2015-2018 blev der afsat 0,5 mio. kr. i 2015 til en ekstern evaluering
af Livsliniens foreløbige erfaringer med natåbning. Dette for at tilstræbe at natåbningen også
kan fortsætte i 2016, hvis det viser sig at have en god effekt.
Evalueringen har vist, at Livslinien med natåbning i højere grad er i stand til at hjælpe selv-
mordstruede, idet der gennemføres flere rådgivningssamtaler end forud for den udvidede åb-
ningstid, og idet samtalerne opfylder et særligt behov hos brugerne for rådgivning i natteti-
merne, hvor andre selvmordsforebyggende tilbud har lukket.
Den nuværende fondsfinansierede bevilling til natåbning af Livslinien udløber.
På den baggrund er satspuljepartierne enige om at afsætte i alt 5 mio. kr. i perioden 2016-
2019 til en videreførelse af den eksisterende natåbning af Livslinien. Partierne lægger vægt
på, at personalet, som dækker natåbningen, er tilknyttet Livsliniens frivillighedskorps.
3.2. Kultur på recept
Med henblik på at afprøve om kulturelle oplevelser og aktiviteter kan hjælpe patienter med
hurtigere at komme sig efter sygdom, er satspuljepartierne enige om, at der afsættes midler
til et pilotprojekt.
I Region Skåne i Sverige er der gennemført et lignende projekt med gode erfaringer. Pilotpro-
jektet har affødt en model for, hvordan kulturelle oplevelser kan anvendes i rehabiliteringen af
langtidssygemeldte patienter. Der er enighed om at afprøve et lignende koncept i dansk kon-
tekst.
Patienter inden for diagnosegrupperne let til moderat depression og angst samt stress skal
indgå i pilotprojektet. Patienterne vil i dialog med en kulturkoordinator og patientkoordinator
finde frem til de kulturelle tilbud, som vurderes relevante for patientens rehabiliteringsproces.
Resultatet af pilotprojektet er en model, der kan danne grundlag for, hvordan kulturelle ople-
velser og aktiviteter kan inddrages i rehabiliteringen af patienter i en dansk kontekst.
Erstatning til andenhånds-eksponerede asbestofre
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Permanent
10,0 - - - -
Videreførelse af natåbning af Livslinien
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Permanent
2,0 1,0 1,0 1,0 -
21
På denne baggrund afsættes 8,0 mio. kr. i perioden 2016-2018 til gennemførelse af et pilot-
projekt med ”Kultur på recept”. Den nærmere målgruppe skal defineres nærmere og med
inddragelse af de svenske erfaringer.
3.3. Børnehospice
Livstruende syge børn og deres familier er i en meget svær situation. Det handler både om
tiden, mens sygdommen præger barnet og familien og den sidste tid i den terminale fase. Et
børnehospice kan tilbyde en psykosocial indsats målrettet det enkelte syge barn og barnets
familie og give støtte, aflastning og hjælp i de perioder, hvor barnet og dets familie opholder
sig på hospice.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte i alt 6 mio. kr. i 2016-2018 til en pulje, der er øre-
mærket til Lukashusets Børne- og Ungehospice i Hellerup. I Lukashuset kombineres en spe-
cialiseret lindrende indsats tilpasset det enkelte barns behov med fysiske rammer, hvor bar-
net kan have sine forældre og søskende omkring sig, og hvor der er plads til familieliv og
nærvær. Selve behandlingen af barnets sygdom vil stadig skulle varetages i det fornødne
samarbejde med de højt specialiserede sygehusafdelinger.
De afsatte midler skal ses i sammenhæng med øvrige igangsatte tilbud med fokus på aflast-
ning og lindrende behandling af uhelbredeligt syge børn, herunder de afsatte midler i satspul-
jeaftalen fra 2014.
På den baggrund afsættes der i perioden 2016-2018 6,0 mio. kr. til Lukashuset Børne- og
Ungehospice. Heraf prioriteres 0,2 mio. kr. til, at Videnscenter for Rehabilitering og Palliation i
2018 kan bistå Sundhedsstyrelsen med en opsamling af erfaringer på området.
3.4. Forskning i mulige bivirkninger ved HPV-vaccination
HPV-vaccinen blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i 2009. Vaccinen vurderes
at yde effektiv beskyttelse mod bl.a. den type HPV-virus, der forårsager 70 % af tilfældene af
livmoderhalskræft. De senere år har der imidlertid været stigende opmærksomhed på formo-
dede bivirkninger ved vaccinen. Der er typisk tale om træthed, kronisk hovedpine, mavesmer-
ter, svimmelhed, besvimelser og hukommelsesbesvær.
Derfor er satspuljepartierne enige om at afsætte midler i en pulje, der kan udmøntes til forsk-
ning for at opnå større viden om en eventuel årsagssammenhæng mellem HPV-vaccinen og
alvorlige bivirkninger som f.eks. POTS, kronisk træthedssyndrom etc.
Kultur på recept
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Permanent
3,5 1,0 3,5 - -
Lukashuset Børne- og Ungehospice
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Permanent
2,0 2,0 2,0 - -
22
På denne baggrund afsættes 7 mio. kr. i perioden 2016-2018 til en pulje til forskningsprojek-
ter om baggrunden for mulige, alvorlige bivirkninger ved HPV-vaccination.
3.5. Seksuel sundhed
Der er i de senere år opnået gode resultater vedrørende seksuel sundhed, hvor der er set et
fald i antallet af aborter hos de yngre piger, teenagegraviditeter og visse seksuelt overførte
sygdomme blandt yngre mænd og kvinder.
Satspuljepartierne er derfor enige om at videreføre den brede forebyggelsesindsats i forhold
til seksuel og reproduktiv sundhed for unge og at understøtte kommunernes indsatser herfor.
De foreslåede initiativer nedenfor er en videreførsel af eksisterende initiativer i regi af for-
eningen Sex & Samfund:
 Sexlinien: Telefon- og internetbaseret informations- og rådgivningslinje, som sikrer
bl.a. unge en let og kvalificeret adgang til information om seksualitet, prævention,
aborter, sexsygdomme og andre emner i forhold til fremme af seksuel sundhed.
 Uge Sex-kampagne: Landsdækkende årlig sundheds- og seksualundervisnings-
kampagne målrettet børn og unge på folkeskoler og ungdomsuddannelser. Kam-
pagnen har til formål at øge børn og unges viden og styrke deres evne til at træffe
gode og sunde valg i forhold til krop, følelser, trivsel, relationer, rettigheder, seksua-
litet og grænser.
 Kun med Kondom-kampagne: Gennemførelse af lokale aktiviteter i forbindelse med
”Kun med Kondom”-kampagnen med fokus på at udarbejde konkrete tilbud og for-
slag, som de enkelte kommuner kan tilslutte sig og gennemføre. Der skal endvidere
sikres støtte til involvering af andre lokale aktører som foreninger, uddannelsesinsti-
tutioner og private aktører. Kampagnen har til formål at udbrede brugen af kondom
og dermed forebygge seksuelt overførte sygdomme og uønskede graviditeter.
 Fagligt netværk for seksuel sundhed: Netværket arbejder med at styrke og kvalifice-
re den forebyggende indsats relateret til seksuel sundhed i kommunerne. Fokus er
på faglig videndeling, støtte og rådgivning til kommunerne i forhold til at fremme
seksuel sundhed.
På den baggrund afsættes 5,3 mio. kr. årligt i 2017-2018 til finansiering af ovennævnte initia-
tiver.
Forskning i mulige bivirkninger ved HPV-vaccination
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Permanent
2,0 3,0 2,0 - -
23
3.6. Tilskud til Danske Hospitalsklovne i psykiatrien
I dag er der ingen hospitalsklovnebesøg hos indlagte børn i psykiatrien, men faste ugentlige
hospitalsklovnebesøg på alle landets somatiske børneafdelinger. Som led i en ligestilling af
somatikken og psykiatrien bør børn, der slås med psykiske lidelser, have samme adgang til
hospitalsklovnene.
Danske hospitalsklovne er en landsdækkende forening, der har eksisteret siden 2013. For-
eningen bygger på grundtanken om, at humor, latter og smil fremmer helbredelse.
Der afsættes på den baggrund i alt 6,0 mio. kr. i perioden 2016-2019, hvoraf 5,5 mio. kr. af-
sættes til forsøg med hospitalsklovne på børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger og 0,5
mio. kr. til en evaluering senest ved afslutningen af projektperioden.
3.7. Sundhedstjek
Tidlig opsporing af risikofaktorer eller sygdomstegn kan medvirke til at forebygge eller mind-
ske risikoen for udvikling og forværring af bl.a. kroniske sygdomme på længere sigt. Dette
kan samtidig mindske belastningen på det samlede sundhedsvæsen på den lange bane.
Forebyggende sundhedstjek, udført som en individuel vurdering af den enkeltes generelle
sundhed, kan føre til opmærksomhed på risikofaktorer eller tidlige sygdomstegn, som dermed
kan håndteres tidligt i sygdomsforløbet.
På baggrund af et fagligt oplæg til den konkrete udmøntning af sundhedstjek, som udarbej-
des i regi af Sundhedsstyrelsen, tager satspuljepartierne stilling til det nøjagtige indhold af
modellen.
Satspuljepartierne er derfor blevet enige om at oprette en pulje til finansiering af forebyggen-
de sundhedstjek.
På den baggrund afsættes 30 mio. kr. i perioden 2016-2019 til finansiering af sundhedstjek.
Seksuel sundhed
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Permanent
- 5,3 5,3 - -
Tilskud til Danske Hospitalsklovne i psykiatrien
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Permanent
1,5 1,5 1,5 1,5 -
Sundhedstjek
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Permanent
5,0 5,0 10,0 10,0 -
24
3.8. Screening for cystisk fibrose blandt nyfødte
Hvert år fødes 13-14 børn med cystisk fibrose i Danmark. I alt lider ca. 500 danskere af den
medfødte og sjældne sygdom, som især rammer lunger, luftveje og mavetarmsystemet. Cy-
stisk fibrose medfører hyppige lungeinfektioner, nedsat lungefunktion, svigtende funktion af
bugspytkirtlen, leversygdom og dårlig trivsel. Den gennemsnitlige levetid med sygdommen er
i dag 40-50 år.
Ved at screene alle nyfødte for cystisk fibrose kan sygdommen opdages tidligere end i dag.
Det vil forbedre behandlingsmulighederne, herunder sikre bedre ernæring og vækst, bedre
lungefunktion samt overlevelse. Screeningen vil blandt andet medvirke til at forbedre lunge-
funktionen, herunder medføre færre indlæggelser og mindre intensiv behandling, og en bedre
overlevelse samt medføre færre negative psykosociale konsekvenser for forældrene til bør-
nene. Dermed øges chancerne for et bedre og sundere liv for de børn, som hvert år fødes
med cystisk fibrose.
Satspuljepartierne er enige om, at indførelse af screening for cystisk fibrose af nyfødte kan
hjælpe til at forbedre levevilkårene og opnå en række sundhedsmæssige fordele for de børn,
som bliver født med cystisk fibrose.
På den baggrund afsættes der i perioden 2016-2019 14,8 mio. kr., og herefter permanent 3,7
mio. kr. årligt til at indføre screening for cystisk fibrose af nyfødte. Heraf vedrører ca. 2,8 mio.
kr. udgifter til Statens Serum Institut til screeningslaboratoriet til vurdering af blodprøver fra
ca. 60.000 nyfødte, mens regionernes udgifter til genetisk rådgivning udgør ca. 0,9 mio. kr.
3.9. Styrket indsats for børn og unge som pårørende
I satspuljeaftalen for 2015-2018 blev der afsat 4,2 mio. kr. i 2015, 4,3 mio. kr. i 2017 og 0,5
mio. kr. i 2018 til tilbud om systematiske familie- og børnesamtaler i forbindelse med foræl-
dres ind- og udskrivning i psykiatrien og undervejs i behandlingsforløbet. Midlerne er endnu
ikke udmøntet. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at puljeopslaget burde have været bredere fun-
deret, således at kredsen af ansøgere havde været større.
Satspuljepartierne er derfor enige om, at omprioritere de afsatte midler og genopslå puljen
med et udvidet formål, således at puljen omfatter børn, hvis forældre eller søskende har en
psykisk sygdom eller en alvorlig somatisk sygdom. Formålet med puljen er at opspore eller
helt undgå mistrivsel hos barnet eller den unge, som måtte opstå i forbindelse med forældres
eller søskendes sygdomsforløb. Der vil blive lagt vægt på, at de projekter, der opnår midler
fra ansøgningspuljen, bygger videre på allerede eksisterende erfaringer fra lignende projekter
samt udbredelse af kendskabet til de oparbejdede erfaringer og tilgængelige ressourcer. Pul-
jen kan ansøges af kommuner, regioner og private organisationer.
Screening for cystisk fibrose
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Permanent
7,4 - 3,7 3,7 3,7
25
De 4,2 mio. kr. i 2016 vedrører uforbrugte midler fra 2015, som forudsættes udmøntet i 2016.
3.10. Udbredelse af akuthjælperordninger
I alle regioner findes frivillige akuthjælperordninger, som kan give patienten den første, liv-
reddende indsats i tilfælde af f. eks. hjertestop, indtil ambulancen når frem. Akuthjælperne er
organiseret og uddannet lokalt i de enkelte regioner, og regionerne anvender forskellige løs-
ninger til at tilkalde akuthjælperne.
Med aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2015 – 2018 blev der afsat 1,5 mio. kr. til
anvendelse i 2016-2017 til udbredelse af IT-understøttelse af akuthjælperordninger. Der er
enighed blandt satspuljepartierne om, at akuthjælperordninger udgør et vigtigt og trygheds-
skabende supplement til den øvrige præhospitale indsats, og at de bør understøttes af et me-
re generelt kvalitetsløft.
Satspuljepartierne er derfor enige om, at de afsatte midler skal anvendes generelt til at ud-
brede akuthjælperordninger, herunder optimere driften og organiseringen af de regionale
akuthjælperordninger, bl.a. med fokus på uddannelse af akuthjælperne. På den baggrund
målrettes de 1,5 mio. kr. fra 2015 til at udbrede regionernes akuthjælperordninger og sikre et
kvalitetsløft.
4. Opfølgning på tidligere satspuljeaftaler
Opfølgning på satspuljeaftalen 2012-2015 – Styrkelse af den kommunale alkoholbe-
handling af dobbeltbelastede
Med satspuljeaftalen for 2012-2015 afsatte satspuljepartierne 53,5 mio. kr. i perioden 2012-
2015 og herefter 13,5 mio. kr. årligt som permanent bevilling med henblik på styrkelse af den
kommunale døgnbehandling af personer med alkoholafhængighed og psykiske problemstil-
linger.
Midlerne har i perioden 2012-2015 været udmøntet som en pulje til en række kommuner.
Kommunernes tilbagemeldinger har vist, at puljen, udover at sikre kvalificeret behandling af
dobbeltbelastede, har været med til bl.a. at sikre øget koordinering internt i kommunerne og
faglig opkvalificering af kommunale medarbejdere samt sætte fokus på for- og efterbehand-
ling og tidlig opsporing.
Styrket indsats for børn og unge som pårørende
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Permanent
4,2 4,3 0,5 - -
Udbredelse af akuthjælperordninger
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Permanent
1,5 - - - -
26
Som følge af de positive erfaringer med puljen er satspuljepartierne enige om at afsætte en
ny ansøgningspulje på 48 mio. kr. i perioden 2016-2019. Kommunerne vil kunne søge midler
til at oprette eller udbygge egne kvalificerede tilbud eller til at købe kapacitet på kvalificerede
private behandlingssteder.
Derudover har projekt SODA (Samarbejde Om Dobbeltbelastede Alkoholklienter) vist, at
Ringgården gennem samarbejde med kommuner om behandling af dobbeltbelastede og
kompetenceudvikling af kommunale alkoholbehandlere har en vigtig funktion som videnscen-
ter for dobbeltfokuseret alkoholbehandling.
Som følge af vigtigheden af at fastholde videnscenterfunktionen på Ringgården er satspulje-
partierne enige om at afsætte 5,5 mio. kr. i perioden 2016-2019 med henblik på at sikre en
fortsat kompetenceudvikling af kommunale alkoholbehandlere samt en fortsat udvikling af vi-
den omkring behandling af dobbeltbelastede. Der afsættes 0,5 mio. kr. i 2018 til en evalue-
ring af kompetencecentret.
Puljemidlerne vil blive fordelt på baggrund af ansøgninger fra kommunerne og efter faglig
indstilling fra Sundhedsstyrelsen. Hvordan midlerne permanentgøres vil blive taget op i for-
bindelse med projektperiodens udløb i 2019.
Opfølgning på satspuljeaftalen 2012-2015 – flere sengepladser i psykiatrien
Satspuljepartierne er enige om, at 40 mio. kr. årligt permanentgøres til flere dag- og døgn-
pladser i psykiatrien. Satspuljepartierne understreger vigtigheden af, at fremtidige omlægnin-
ger i psykiatrien fortsat sikrer opretholdelse af tilstrækkelig stationær kapacitet til patienter,
der har behov for indlæggelse i kortere eller længere tid.
Satspuljepartierne er endvidere enige om, at der i forbindelse med regionernes årlige status-
redegørelser for de 2,2 mia. kr. til psykiatrien (den ekstraordinære satspuljeaftale for 2015-
2018) følges op på udviklingen i den samlede kapacitet i psykiatrien.
Opfølgning på satspuljeaftalen 2015-2018 – Tilskud til psykologhjælp i praksissektoren
Med den ekstraordinære satspuljeaftale på psykiatriområdet fra juni 2014 blev der reserveret
150 mio. kr. over 3 år til at indgå i forhandlingerne om satspuljen for 2016. Reservationen
svarer til de nuværende udgifter til opretholdelse af let til moderat depression og let til mode-
rat angst, herunder OCD, i ordningen. Partierne blev enige om, at reservationen skal ses i ly-
Styrkelse af den kommunale alkoholbehandling af dobbeltbelastede
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Permanent
13,5 13,5 13,5 13,5 13,5
Flere sengepladser i psykiatrien
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Permanent
40,0 40,0 40,0 40,0 40,0
27
set af Sundhedsstyrelsens evaluering af psykologordningen, som bl.a. belyser grundlaget for
opretholdelse af ordningen.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en evaluering og perspektivering af psykologordningen,
der blev offentliggjort i september 2015. Af evalueringen fremgår det, at der hensigtsmæssigt
kan gennemføres en række strukturelle ændringer i psykologordningen for at bedre kvalite-
ten, vidensgrundlaget og styringsmulighederne fremover. Rapporten peger på en række
overordnede sigtelinjer for udviklingen af ordningen:
 Tilskudsordningen bør i højere grad tilrettelægges som en integreret del af et sam-
menhængende sundhedsvæsen, hvor praktiserende psykologer har et tæt samar-
bejde primært med almen praksis, men også med de øvrige aktører på området.
 Tilskudsordningen bør afgrænses og målrettes til personer med psykiske lidelser og
psykisk patologiske reaktioner, hvor der er evidens for psykologbehandling.
 Henvisning til psykologbehandling bør for alle henvisningsårsagerne ske med bag-
grund i reviderede faglige visitationsretningslinjer, som understøtter almen praksis’
rolle som gatekeeper.
 Psykologer i praksissektoren bør i højere grad arbejde systematisk med kvalitet og
evidensbaserede metoder, herunder monitorering af indsatsen.
 Der bør udvikles et bedre datagrundlag til at dokumentere aktiviteter og resultater af
tilskudsordningen.
Satspuljepartierne er på baggrund af evalueringen enige om at videreføre psykologordningen
for angst og depression i sin nuværende form.
Satspuljepartierne er endvidere enige om, at eventuelle ændringer i adgangen til ordningen
bør afvente initiativer med fokus på at sikre kvalitet og styringsmuligheder i ordningen. Det er
blandt andet vigtigt, at kun den målgruppe, som har gavn af tilbuddet, og som ordningen er
tiltænkt, modtager behandling under ordningen.
Der igangsættes nu initiativer for at sikre korrekt henvisning af patienter samt sikre grundla-
get for monitorering og dataopsamling om behandlingsmetoder og effekt. Partierne noterer,
at Sundhedsstyrelsen bl.a. udarbejder reviderede faglige retningslinjer, og at der igangsættes
et arbejde med etablering af en kvalitetsdatabase.
Satspuljepartierne vil modtage en status for fremdriften af kvalitetsarbejdet i juni 2016.
På den baggrund afsættes der 150 mio. kr. i perioden 2016-2018 til videreførelse af tilbuddet
om tilskudsberettiget psykologbehandling i sin nuværende form, dvs. for personer med let til
moderat depression, som er i alderen 18 år og opefter, samt til personer med let til moderat
angst, herunder OCD, som er i alderen 29-38 år.
Tilskud til psykologhjælp i praksissektoren
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Permanent
60,0 60,0 60,0 - -
28
Af de 60 mio. kr. i 2016 vedrører de 30 mio. kr. reserverede midler fra satspuljeaftalen 2012-
2015 som følge af, at ordningen først trådte i kraft medio 2012.
Opfølgning på satspuljeaftalen 2015-2018 – Videreførelse af reservation af midler til
psykologordningen
Der blev med den ordinære satspuljeaftale på sundhedsområdet fra oktober 2014 indgået en
aftale mellem partierne om en reserve på yderligere 14,5 mio. kr. over 3 år til at følge op på
Sundhedsstyrelsens evaluering og perspektivering af psykologordningen med henblik på at
kunne dække en eventuel udvidelse af aldersgruppen for patienter med angstlidelser.
I lyset af Sundhedsstyrelsens anbefalinger i psykologevalueringen og det arbejde, der skal
igangsættes om kvalitet i ordningen, er satspuljepartierne enige om at lade de i 2016 afsatte
midler på 4,9 mio. kr. indgå i prioriteringen i forbindelse med udmøntningen af satspuljen for
2016-2019. Den resterende del af reserven vil indgå i forhandlingerne om satspuljen for
2017.
Satspuljepartierne vil som ovenfor nævnt modtage en status for fremdriften af kvalitetsarbej-
det i juni 2016.
På den baggrund er satspuljepartierne enige om at fastholde de resterende midler på 9,6
mio. kr. til brug for drøftelserne i forbindelse med forhandlingerne om satspuljen for 2017.
Opfølgning på satspuljeaftalen 2015-2018 – Omprioritering af midler til nedbringelse af
ventetid til genoptræning
Hurtig igangsættelse af genoptræning efter udskrivning fra sygehus har stor betydning for
den enkelte borgers mulighed for at opnå den bedst mulige funktionsevne og vende tilbage til
et så normalt liv som muligt. For den ældre borger kan rettidig genoptræning være afgørende
for, at vedkommende bliver mindre plejekrævende og f. eks. kan blive i eget hjem. For yngre
borgere kan det betyde, at de hurtigere kan vende tilbage til job eller uddannelse.
I satspuljeaftalen 2015-2018 blev der afsat midler til kommunerne til nedbringelse af venteti-
den på genoptræning med en målsætning om maksimalt 14 dages ventetid efter udskrivning.
Det fremgik af aftalen, at der skulle opnås enighed med KL herom via aftalen om kommuner-
nes økonomi. Det lykkedes ikke at nå til enighed med KL om den foreslåede model i økono-
miaftalen. Det vurderes dog, at det fortsat er ønskværdigt at styrke kommunernes indsats på
genoptræningsområdet.
Da ældre har en højere indlæggelsesfrekvens og dermed også oftere behov for genoptræ-
ning end den øvrige befolkning har kommuner med en stor andel af ældre borgere en særlig
udfordring i forhold til at kunne tilbyde genoptræning hurtigt.
Videreførelse af reservation af midler til psykologordningen
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Permanent
- 4,8 4,8 - -
29
Satspuljepartierne er derfor enige om at omprioritere de afsatte midler fra sidste års aftale, så
de særligt rettes mod kommuner med en stor andel ældre borgere. Midlerne skal gå til ned-
bringelse af ventetiden til genoptræning gennem pukkelafvikling, kapacitetsudbygning, opti-
mering af arbejdsgange m.v. Samtidigt afsættes midler til forbedring af registreringerne på
området, således at ventetidsopgørelserne for genoptræning bliver mere retvisende.
Satspuljepartierne er endvidere enige om, at de midler, der blev afsat i 2015 (6,9 mio. kr.) fø-
res tilbage til satspuljen.
På den baggrund afsættes 90 mio. kr. i perioden 2016-2018 til nedbringelse af ventetiden til
genoptræning. Fordelingen til kommunerne sker efter en fordelingsnøgle for udgiftsbehovet
for ældreområdet.
5. Administration mv.
Af bevillingen til de nævnte indsatsområder kan der reserveres op til 3 % til administration
mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer opgøres ved årets ud-
gang som de faktisk afholdte administrationsomkostninger, jf. Økonomistyrelsens vejledning.
6. Dokumentation og opfølgning
Overordnet set har aftalen til formål at sikre en målrettet anvendelse af de afsatte ressourcer
til forankring, kvalitetsudvikling og fortsat udbygning af tilbuddene til sindslidende, handicap-
pede og andre særligt udsatte grupper. Derfor stilles der en række krav om mål og dokumen-
tation af de projekter, der søger om økonomisk støtte.
Mål og dokumentation
Projekter, der søger om puljemidler afsat med aftalen, skal opstille klare mål/succeskriterier i
projektbeskrivelsen og heri redegøre for, hvordan de vil dokumentere de opstillede mål.
I projektbeskrivelsen skal projekterne præcisere, hvordan de vil forbedre indsatsen og udvikle
og anvende indikatorer, som dokumenterer resultaterne af indsatsen.
Projekterne følger årligt op på projekternes resultater, og det er et krav at projektet afrappor-
terer om mål, effekt, gennemførelsen m.v. Det sker gennem statusrapporterne typisk midtvejs
og ved afslutningen af et projekt. Inden for hvert projekt skal der efter projektperioden kunne
påvises konkrete forbedringer for deltagerne i projekterne. Efter puljens udløb foretages en
samlet evaluering af de iværksatte projekter i forhold til de opstillede mål.
Opfølgning
Satspuljeordførerne vil forud for de årlige satspuljeforhandlinger blive orienteret om status for
fremdriften af de enkelte initiativer, ligesom der vil ske en ad hoc orientering af satspuljeord-
førerne, såfremt der sker væsentlige ændringer i de enkelte initiativer.
Genoptræning
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Permanent
36,0 27,0 27,0 - -
30
Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Det Radi-
kale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har den 27. oktober 2015
indgået aftale om udmøntning af satspuljen for 2016 for social- og indenrigsområdet.
Aftalen indeholder et antal større strategiske udviklings- og udbredelsesinitiativer. Aftalen in-
deholder også midler til videreførelse og forankring mv. af eksisterende sociale indsatser.
Mod en tidligere, forebyggende og mere effektiv indsats
Satspuljepartierne er enige om, med inspiration fra Sverige og Herning Kommune, at under-
støtte kommunerne i at omlægge deres indsats for udsatte børn og unge til en tidligere, fore-
byggende og mere effektiv indsats. Der afsættes midler til en faglig og økonomisk støtte til
omlægningen samt en styrket viden om metoder i og virkning af lovende social praksis. Kon-
kret afsættes midler til etablering af et udgående rådgivningsteam, som yder faglig støtte til
kommunerne til omlægningen samt en ansøgningspulje til ekstraudgifter, som forventes i be-
gyndelsen af omlægningen. Derudover afsættes midler til at dokumentere forebyggende ind-
satser i kommunerne. Der afsættes i alt 96 mio. kr. i perioden 2016-2019 til initiativet.
Udbredelse af housing first på hjemløseområdet
Evalueringen af Hjemløsestrategien viser, at hjemløse kan hjælpes ud af hjemløshed. Derfor
styrkes arbejdet med at hjælpe borgere, der er blevet hjemløse, og samtidig øges viden om,
hvordan hjemløshed kan forebygges. Der afsættes midler til en udvidelse af det nuværende
hjemløserejsehold, så det både støtter implementeringen af housing first-tilgangen og bostøt-
temetoderne i kommuner samt på forsorgshjem. Derudover afsættes midler til bl.a. en analy-
se af vejen ind og ud af hjemløshed. Der afsættes i alt 31,6 mio. kr. i perioden 2016-2019 til
initiativet.
Udbredelse af behandlingsmodeller til unge med misbrug
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til at styrke misbrugsbehandlingen til unge
med et misbrug. Der afsættes derfor midler til at udbrede en række virksomme behandlings-
modeller eller delelementer fra modellerne i kommunerne og på anbringelsessteder. Det dre-
jer sig om modellen ”U-turn”, ”U18-modellen” samt familiebehandlingsmetoden ”Multisyste-
misk Terapi Substance Abuse”. Udbredelse af metoden ”Projekt Andre Valg” skal motivere
anbragte unge på behandlingssteder med et misbrug til at gå i misbrugsbehandling. Der af-
sættes i alt 54,3 mio. kr. i perioden 2016-2019 til initiativet.
Bilag 3. Aftale om
udmøntning af satspuljen for
2016 på social- og
indenrigsområdet
Nyt kapitel
31
Understøttelse af frivillighedsområdet
Der afsættes midler til en samlet frivilligpakke, som skal sikre 1) En lokalt forankret understøt-
telse af den frivillige indsats i kommunerne gennem fortsat finansiering til frivilligcentrene 2)
Midler til Fonden for Socialt Ansvar til udvikling og understøttelse af den frivillige indsats på
tværs af landets kommuner samt 3) Midler til understøttelse af integrationsindsatsen i civil-
samfundet. Konkret tages afsæt i den aktuelle situation, hvor mange ønsker at gøre en frivil-
lig indsats for dem, der får asyl i Danmark, ved at understøtte initiativet ”Venner viser vej”,
som koordineres af Røde Kors. Der afsættes i alt 39,9 mio. kr. i perioden 2016-2018 til initia-
tivet.
Styrket indsats for gravide kvinder med et misbrug
Satspuljepartierne er enige om at harmonisere og styrke lovgivningen på socialområdet og
sundhedsområdet, bl.a. så der er samme forpligtigelse for kommunerne til at tilbyde gravide
med misbrug af stoffer og/eller alkohol en kontrakt på baggrund af kvindens samtykke om
behandling med mulighed for tilbageholdelse. Lovændringen understøttes af udvikling og af-
prøvning af et metode- og kompetenceudviklingsforløb for 1-2 døgnbehandlingstilbud målret-
tet gravide kvinder med et misbrug, så der sikres tilbud af høj kvalitet til målgruppen. Samti-
dig vil socialtilsynet påse, at stederne er egnede til målgruppen. Endelig styrkes den eksiste-
rende forebyggende indsats i kommunalt og regionalt regi. Loven evalueres tre år efter ikraft-
træden. Der afsættes i alt 27,5 mio. kr. i perioden 2016-2019 til initiativet.
Skæve boliger og inklusionsboliger til psykisk og socialt sårbare personer
Der afsættes midler til at yde støtte til etablering og drift af såkaldte skæve boliger og inklusi-
onsboliger. Inklusionsboligerne er boliger til psykisk og socialt sårbare personer i eksisteren-
de almene familieboliger, herunder som kollektive bofællesskaber, hvor der tilknyttes sociale
støttefunktioner til inklusionsboligerne. Der afsættes i alt 36 mio. kr. i perioden 2017-2019 til
formålet. Midlerne kan søges af almene boligorganisationer alene eller i samarbejde med an-
dre aktører, som fx sociale tilbud til personer i målgruppen.
Fremme af trivsel og læring hos udsatte børn
Der afsættes midler til et korps af pædagogiske praksiskonsulenter, der skal medvirke til at
bryde negativ social arv for udsatte børn ved at fremme og forankre viden og handlekompe-
tencer hos det pædagogiske personale i dagtilbuddene. Det sker bl.a. via målrettede forløb til
dagtilbud og kommuner samt regionale seminarer i hele landet om virksomme metoder og
pædagogiske redskaber, som bl.a. fremmer børns sproglige udvikling. Der afsættes i alt 23
mio. kr. i perioden 2016-2019 til formålet.
Turboforløb for fagligt udfordrede elever
Der er gode erfaringer med intensive læringsforløb for fagligt udfordrede elever. Med projek-
tet understøttes skolernes intensive læringsforløb, samtidig med, at der udvikles sikker viden
om, hvad der virker, og hvordan det forankres i kommunerne bedst muligt, så der opnås den
største og mest vedvarende effekt på elevers læring. Projektets resultater skal klæde skoler-
ne på til efterfølgende at anvende turboforløb som et redskab i deres indsats over for fagligt
udfordrede elever. Satspuljepartierne er enige om at afsætte i alt 20,8 mio. kr. i perioden
2016-2019 til formålet.
Resocialisering af indsatte med opmærksomhedsforstyrrelser
Der afsættes midler til en målrettet indsats til indsatte med opmærksomhedsforstyrrelser eller
lignende vanskeligheder i et til to fængsler samt for løsladte og betinget dømte i kommuner-
32
ne. Formålet er at styrke borgerens kompetencer og egen mestring. Samtidig styrkes det
tværsektorielle myndighedssamarbejde for at understøtte en bedre og smidigere overgang
for borgeren. Der afsættes i alt 15,5 mio. kr. i perioden 2016-2019 til initiativet.
Udvikling af samfundsøkonomiske modeller
Der afsættes i alt 5 mio. kr. i 2016 og 2017 til udvikling eller videreudvikling af modeller som
fx Skandia-modellen til belysning af de samlede økonomske konsekvenser ved at sætte ind
med forebyggende sociale indsatser og dokumenterede virksomme metoder på voksenom-
rådet. Modeludviklingen skal ske gennem inddragelse af kommuner og afprøves på konkrete
områder, herunder på misbrugsområdet.
Krav på udredning af ordblindhed
Initiativet skal forbedre det faglige grundlag for udredning, bl.a. med henblik på at sikre bedre
samspil mellem de nuværende tests på området. Regeringen fremlægger lovforslag til en
ændring af folkeskolelovgivningen, hvormed forældre og elever én gang i en elevs skolefor-
løb gives retskrav på gennemførelse af test til udredning af ordblindhed. Retskravet indføres
fra skoleåret 2017/2018. Som led i indsatsen afsættes der midler til et forbedret fagligt grund-
lag og til finansiering af de kommunale merudgifter ved gennemførelse af ordblindetest.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte i alt 1,0 mio. kr. i 2016, 2,8 mio. kr. i 2017 og 3,6
mio. kr. årligt fra 2018 og frem.
Opfølgende samtaler til tidligere anbragte unge
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til et forsøgsprojekt, så nuværende eller tid-
ligere anbragte unge i alderen 17-23 år, der ikke modtager efterværn, får ret til opfølgende
samtaler med en voksen, de er tryg ved, det første år efter, anbringelsen ophører. Formålet
er, at de unge, der har været anbragt på et opholdssted eller en institution, som selv ønsker
kontakten, får støtte til at finde sig til rette i voksentilværelsen. Der afsættes 6,4 mio. kr. i pe-
rioden 2016-2017 til blandt andet en ansøgningspulje.
Rådgivningstilbud til psykisk sårbare unge
Satspuljepartierne er enige om at afsætte 10 mio. kr. til en ansøgningspulje til at etablere el-
ler udvide åbne rådgivningstilbud til psykisk sårbare unge i alderen 12-25 år. Formålet er, at
psykisk sårbare unge i målgruppen har let adgang til at tale med voksne om de problemer,
den unge har, bl.a. med henblik på at forebygge, at problemerne vokser sig større. Derfor
skal den unge kunne komme ind fra gaden uden forudgående aftale og møde en voksen at
tale med. Endvidere skal den unge som udgangspunkt have mulighed for anonymitet. Råd-
givningstilbuddet skal være baseret på frivillige kræfter. Puljen udmøntes i 2017 for en treårig
projektperiode.
Styrket indsats til beskyttelse af børn mod seksuelle overgreb med særligt fokus på
indsatsen for børn i dagtilbud
Satspuljepartierne er enige om at sikre en styrket indsats til beskyttelse af børn mod seksuel-
le overgreb med særligt fokus på indsatsen for børn i dagtilbud. Derfor er det vigtigt, at børn
lærer om grænser mellem sig selv og andre, og om hvordan de kan give udtryk for disse
grænser. Pædagoger og andre relevante fagpersoner tilknyttet dagtilbud skal derfor styrkes i
deres viden om, hvordan man taler med de yngste børn om at sætte grænser og respektere
andres grænser. Formålet er at forebygge seksuelle overgreb mod børn og sikre, at overgreb
stoppes så tidligt som muligt. Midlerne skal gå til udbredelse af et redskab udviklet til at hjæl-
pe voksne med at tale med børn om overgreb samt kurser til pædagoger mv. i brugen af red-
33
skabet. Satspuljepartierne er enige om at drøfte evalueringen af Overgrebspakken, når den
foreligger senere i 2015. Der afsættes 6,0 mio. kr. i perioden 2016-2018 til indsatsen.
Klare rammer for voksenansvar over for anbragte børn og unge
Satspuljepartierne er enige om, at der er behov for klare rammer for voksenansvar over for
anbragte børn og unge. Det skal være tydeligt, hvornår magtanvendelse kan ske, og hvornår
det ikke kan ske. Dette både af hensyn til børnenes, de unges og personalets retssikkerhed.
Satspuljepartierne ønsker samtidig at sikre, at personalet på anbringelsesstederne har de til-
strækkelige redskaber til at understøtte børnene og de unges trivsel, udvikling og socialpæ-
dagogiske behandling.
Aftaleparterne er derfor enige om at drøfte disse emner, og om at den videre proces tilrette-
lægges, så et kommende lovforslag kan fremsættes med udgangen af februar måned 2016.
Der afsættes en økonomisk ramme til de videre forhandlinger på i alt 42,3 mio. kr. i perioden
2016-19 og herefter 13,0 mio. kr. årligt i varige midler.
Undersøgelse af stofmisbrugsområdet fra et brugerperspektiv
Der afsættes 1,5 mio. kr. i 2016 til en undersøgelse, der har til formål at tilvejebringe et bru-
gerperspektiv på hverdagen for mennesker med et stofmisbrug i relation til lovgivning og
praksis på området. Den kvalitative undersøgelse skal gennemføres i samarbejde med prak-
tikere på området og bredt se på brugernes møde med myndigheder mv. samt belyse, hvor-
dan midlerne på området anvendes mest hensigtsmæssigt ud fra et brugerperspektiv.
Naturen som social og rehabiliterende indsats
Satspuljepartierne er enige om at afsætte 3,0 mio. kr. i 2016 til en ansøgningspulje, der gen-
nem naturen som social og rehabiliterende indsats skal hjælpe personer med psykiske van-
skeligheder som fx stress, depression og angst, der er i risiko for social udsathed.
Fortsat støtte til udvikling af sociale teknologier
Satspuljepartierne er enige om at reservere op til 4,0 mio. kr. i perioden 2016-2017 til videre-
førelse af Living IT-Labs aktiviteter. Udmøntning af de reserverede midler er betinget af, at
tilskud til Living IT-Lab kan ske i fuld overensstemmelse med reglerne om statsstøtte. Alter-
nativt anvendes midlerne på handicapområdet.
Udvidet åbningstid af BørneTelefonen
Satspuljepartierne er enige om at sikre en udvidelse af BørneTelefonens åbningstid. Det er
vigtigt, at børn og unge har et sted at henvende sig og få luft for deres bekymringer, også på
tidspunkter hvor andre ikke er tilgængelige. Der afsættes i alt 4 mio. kr. i perioden 2016 og
2017 til formålet.
Bedre inklusion af nytilflyttede grønlændere i Danmark
Der afsættes i alt 4 mio. kr. i 2016 til de grønlandske huse i Aalborg, Aarhus, København og
Odense.
Folkekirkens Familiestøtte - Støtte til sårbare familier
Der afsættes i alt 3,6 mio. kr. i perioden 2016-2019 til Folkekirkens Familiestøtte i Aalborg
Stift.
34
Derudover er satspuljepartierne enige om at afsætte midler til at sikre videreførelsen af føl-
gende projekter, hvis bevilling udløber i 2015:
 Regionale centre for seksuelt misbrugte
Der afsættes i alt 47 mio. kr. i perioden 2016-2019 til fortsat drift og varig forankring
af senfølgecentrene.
 Merbevilling til Ombudsmandens Børnekontor
Der afsættes i alt 8,8 mio. kr. i perioden 2016-2019 til Ombudsmandens Børnekon-
tor.
 Levevilkårsundersøgelse og inklusionsmåling
Der afsættes i alt 5,7 mio. kr. i perioden 2016-2019 til en gentagelse af levevilkårs-
undersøgelse samt inklusionsmåling af levevilkårene for mennesker med funktions-
nedsættelser.
 Frivillig gældsrådgivning og rådgivning til udsættelsestruede lejere
Puljen til frivillig gældsrådgivning videreføres for to år, og samtidig iværksættes en
undersøgelse af modeller for gældsrådgivning til socialt udsatte samt mulighederne
for en varig forankring. Der afsættes i alt 21,7 mio. kr. til initiativet i 2016. Derudover
afsættes i alt 10 mio. kr. i perioden 2016-2017 til en videreførelse af puljen til alme-
ne boligorganisationer til rådgivning til udsættelsestruede lejere.
 Hanne Mariehjemmet
Der afsættes i alt 20,1 mio. kr. i perioden 2016-2018 til videreførelse af Hanne Ma-
riehjemmet for socialt udsatte kvinder fra misbrugs- og prostitutionsmiljøet.
 Akut krisecenter for socialt udsatte stofmisbrugere
Der afsættes 6,0 mio. kr. i 2016 til videreførelse af Kongens Ø - akut krisecenter for
socialt udsatte stofmisbrugere med henblik på forankring fra 2017.
 Puljer til etablering af midlertidige nødovernatningstilbud, uddeling af jule-
hjælp og sommerferiehjælp
Der afsættes
o 8,2 mio. kr. i perioden 2016-2018 til nødovernatning
o 8,0 mio. kr. i perioden 2016-2018 til julehjælp
o 10,0 mio. kr. i perioden 2016-2017 til sommerferiehjælp
 Dialog mod Vold og Mødrehjælpen
Satspuljepartierne er enige om at give et tilsagn om tilskud i 2015 på i alt 12,9 mio.
kr. for perioden 2016-2018 til Dialog mod Volds projekt målrettet voldsudøvere og i
alt 7,2 mio. kr. for perioden 2016-2018 til Mødrehjælpens projekt ”Ud af Voldens
Skygge” til videreførelse af projekterne.
 Exit Prostitution
Projekt Exit Prostitution, som blev finansieret som en del af satspuljeaftalen for
2012, gives et tilsagn om tilskud i 2015 på 12,3 mio. kr. til videreførelse af projektet
i 2016.
35
Drifts- og forankringsstøtte til frivillige organisationer mv.
Aftalepartierne er enige om at afsætte forankrings- og driftsstøtte til en række eksisterende
satspuljeprojekter.
 Der afsættes i alt 8 mio. kr. i perioden 2016-2017 til videreførelse af Danmark
Idræts Forbunds projekt ”Get2Sport”.
 Der afsættes i alt to mio. kr. i perioden 2016-2017 til videreførelse af Den Sociale
Retshjælps projekt ”Fængselsrejseholdet”.
 Der afsættes i alt 0,6 mio. kr. i perioden 2016-2017 til forankringsstøtte til Landsfor-
eningen Talentspejdernes projekt ”Talentspejderne”.
 Der afsættes i alt 1,4 mio. kr. i perioden 2016-2017 til forankringsstøtte til Røde
Kors Hovedstaden og projektet ”Terminal 1”.
 Der afsættes årligt 0,7 mio. kr. i perioden 2016-2019 og varigt herefter til forhøjelse
af eksisterende driftsstøtte til Landsforeningen Spædbarnsdød.
 Der afsættes årligt 0,3 mio. kr. i perioden 2016-2019 og varigt herefter til driftsstøtte
til Sjældne Diagnoser.
Opfølgning på aftalen
Den samlede aftale har til formål at styrke indsatsen på socialområdet. En væsentlig forud-
sætning for dette er, at resultaterne fra enkelte initiativer opsamles og systematiseres med
henblik på, at gode og effektfulde indsatser kan implementeres i praksis. Satspuljeordførerne
vil forud for de årlige satspuljeforhandlinger blive orienteret om status for fremdriften af de
enkelte projekter, ligesom der vil ske en løbende orientering af satspuljeordførerne, såfremt
der sker væsentlige ændringer i de enkelte projekter.
Side 1 af 3
Klare rammer for voksenansvar over for anbragte børn og unge
Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Det Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har den 5. november 2015 indgået aftale om
rammerne for voksenansvar overfor anbragte børn og unge.
Aftalen følger op på aftalen om udmøntning af satspuljen for 2016 for social- og indenrigsområdet.
Aftalens elementer
Børn og unge har en række grundlæggende rettigheder, der følger af bl.a. grundloven, Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og Børnekonventionen. Børn og unge har bl.a. ret til privatliv,
medbestemmelse og personlig integritet. Børn og unge har herudover ret til omsorg og beskyttelse. De har
ret til, at der er nogen, der passer på dem og tager sig af dem, og som sørger for, at de trives og udvikler sig.
At varetage omsorgen over for et barn eller en ung indebærer bl.a., at man udviser respekt for barnet eller
den unge og er opmærksom på, at sikre barnet eller den unges grundlæggende rettigheder. Det betyder
samtidig, at man hjælper barnet eller den unge i svære situationer, hvor barnet eller den unge ikke kan
overskue konsekvenserne af egne handlinger. Der kan således opstå behov for, at en voksen griber ind i en
konkret situation og drager omsorg for, at barnet eller den unge ikke volder skade på sig selv, på andre eller
på ting.
At drage omsorg for et barn kan således betyde, at det kan være nødvendigt at tage fat i barnet og fastholde
det eller føre det ind i et andet rum. En sådan handling er et indgreb i barnets rettigheder og kan derfor være
magtanvendelse. Anvendelse af magt er en svær balancegang mellem hensynet til at yde barnet eller den
unge den nødvendige omsorg og beskyttelse og hensynet til barnets eller den unges øvrige rettigheder. Og
det er helt afgørende, at anvendelsen af magt ikke erstatter omsorg og pædagogisk støtte og kun anvendes i
de situationer, hvor det er nødvendigt, fordi alle andre pædagogiske muligheder er udtømt, og der dermed
ikke er andre redskaber til at hjælpe barnet eller den unge.
Indgreb i et barns eller en ungs rettigheder skal altid være proportionelt og skal altid udgøre den sidste udvej
i forsøget på at hjælpe barnet eller den unge. Det er samtidig afgørende, at det altid overvejes, hvilke
konsekvenser anvendelsen af magt kan have for relationen og tilliden mellem barnet eller den unge og
medarbejderen. Enhver anvendelse af magt over for et barn eller en ung skal således give anledning til
refleksion blandt det pædagogiske personale på anbringelsesstedet, bl.a. i forbindelse med supervision.
Anbragte børn og unge har de samme rettigheder som alle andre børn og unge. Forpligtelsen til at sikre
barnets eller den unges rettigheder, herunder retten til omsorg og beskyttelse, overgår fra forældrene til
medarbejderne på anbringelsesstedet, når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet.
Der er i dag betydelig tvivl om, hvad medarbejderne på anbringelsesstederne må i forbindelse med
varetagelsen af den daglige omsorg over for de anbragte børn og unge. Satspuljepartierne er derfor som en
del af satspuljeaftalen for 2016 blevet enige om at skabe klare rammer for voksenansvar over for anbragte
børn og unge. Satspuljepartierne ønsker, at det skal være helt tydeligt, hvornår der er adgang til at anvende
magt over for et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet, og hvornår der ikke er adgang hertil.
Aftalen indebærer en tydeliggørelse af de eksisterende regler på området, herunder en tydeliggørelse af
børns og unges grundlæggende rettigheder i relation til magtanvendelse, adgangen til kortvarig fastholdelse
og bortvisning samt adgangen til at anvende rusmiddeltest med samtykke.
Side 2 af 3
Satspuljepartierne er herudover enige om at foretage visse udvidelser af adgangen til at anvende magt over
for anbragte børn og unge. Udvidelserne omfatter:
Tilbageholdelse under anbringelsen
Den eksisterende adgang til tilbageholdelse i forbindelse med anbringelsen på åbne døgninstitutioner og
opholdssteder udvides, så børn og unge-udvalget også kan træffe afgørelse om tilbageholdelse i op til 14
dage under anbringelsen. Udvidelsen er til brug for de situationer, hvor det, efter anbringelsen er iværksat,
viser sig, at der er behov for at kunne beskytte barnet eller den unge mod at foretage handlinger, der kan
medføre risiko for barnets eller den unges udvikling, fx kriminalitet, stofmisbrug mv. Således vil der som
udgangspunkt kunne ske tilbageholdelse af en ung i alt 2 x 14 dage i løbet af en anbringelse. Der vil dog
være mulighed for at tilbageholde barnet eller den unge i op til 14 dage yderligere, hvis særlige hensyn gør
sig gældende, herunder hensynet til kontinuitet i anbringelsen. Hvis der opstår behov for yderligere
tilbageholdelse, må den anbringende kommune overveje, om barnet eller den unge i stedet bør anbringes på
en delvist lukket afdeling eller institution eller i sidste ende en sikret afdeling eller institution.
Afværgehjælp
Adgang til at døgninstitutioner, opholdssteder og kommunale plejefamilier kortvarigt kan fastholde eller føre
et barn eller en ung til et andet rum for at forhindre eller afværge, at barnet eller den unge gør skade på
genstande.
Undersøgelse af person på sikrede afdelinger og sikrede institutioner
Sikrede døgninstitutioner og sikrede afdelinger rummer i dag primært unge, som ved en dommerkendelse er
anbragt i varetægtssurrogat, eller som har fået en dom om ubetinget frihedsstraf. Der er på disse
institutioner og afdelinger derfor et øget behov for at kunne påse, at de unge ikke er i besiddelse af ulovlige
effekter. Der er i dag mulighed for at undersøge den unges person på sikrede afdelinger og sikrede
institutioner, hvis der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af ulovlige
effekter, fx våben eller stoffer. Denne mulighed udvides, så der også kan ske undersøgelse af barnet eller
den unges person på sikrede afdelinger og sikrede institutioner i forbindelse med ankomst, fravær og besøg,
uden at der foreligger en konkret mistanke. Undersøgelsen kan lige som i dag alene foretages ved klap uden
på tøjet og ved undersøgelse af lommer og sko med henblik på at finde ulovlige genstande som fx våben og
stoffer. Såfremt det er muligt at foretage personundersøgelse med tekniske hjælpemidler, der er mindre
indgribende end de eksisterende muligheder, fx ved brug af en metaldetektor, vil dette være muligt inden for
de gældende regler. Dette vil blive uddybet i forarbejderne til loven.
Adgang til kortvarig fastholdelse og bortvisning samt afværgehjælp i kommunale plejefamilier.
Forældre har i kraft af deres omsorgspligt over for deres børn en række muligheder for at foretage visse
omsorgshandlinger over for barnet, som andre ikke ville kunne foretage uden en klar lovhjemmel.
Plejeforældre, som overtager den daglige omsorg for et barn, vil i vidt omfang have samme
handlemuligheder over for barnet som forældrene. Men jo mere professionel relationen er mellem en voksen
og et barn, jo mere taler for, at der skal være en klar lovhjemmel, før indgreb kan foretages. Kommunale
plejefamilier indtræder bl.a. i kraft af deres uddannelse og erfaring i en mere professionel relation til det
anbragte barn eller den unge. For at sikre at kommunale plejefamilier har de samme redskaber til at udøve
den nødvendige omsorg over for det anbragte barn eller den unge, indføres der lovhjemmel til, at
kommunale plejefamilier får adgang til at anvende kortvarig fastholdelse og bortvisning samt afværgehjælp.
Side 3 af 3
Udbredelse af regelsættet om voksenansvar til interne skoler
Ansatte på interne skoler på anbringelsessteder, der udfører pædagogisk arbejde eller undervisning, får
adgang til at anvende de samme handlemuligheder, som gælder på den øvrige del af anbringelsesstedet.
Tilbageførelse ved rømning
Der indføres adgang for medarbejdere på opholdssteder og døgninstitutioner til at tilbageføre et anbragt
barn eller en ung, der stikker af eller forsøger at stikke af fra anbringelsesstedet, når det sker som led i
omsorgspligten, og hvor barnet eller den unge udviser en adfærd, der medfører en risiko for skade på barnet
eller den unge selv eller på andre.
Anbragte børn og unge kan ligesom andre børn og unge have behov for at være fri for voksne og fx forlade
anbringelsesstedet. I langt de fleste tilfælde vil barnet eller den unge selv eller efter en dialog med en
medarbejder på anbringelsesstedet vende tilbage til anbringelsesstedet efter kort tid. Hvorvidt en adfærd kan
medføre en risiko for skade på barnet eller den unge selv eller på andre, vil således altid afhænge af en
konkret vurdering, hvor barnets eller den unges alder, udvikling og modenhed skal tages i betragtning.
Aftaleparterne er enige om, at ansatte på opholdssteder og døgninstitutioner ikke skal udføre politiopgaver.
Samtidig er det vigtigt, at personalet ikke bringes i situationer, som kan optrappe en konflikt, bringe de
ansatte i fare eller være ødelæggende for det pædagogiske arbejde. Det er derfor afgørende, at der i
vejledning og undervisningsmateriale er fokus på, i hvilke situationer tilbageførsel bør anvendes, og hvornår
det ikke bør anvendes.
Ændring af afgørelseskompetencen ved anbringelse på en sikret afdeling/institution
Kompetencen til at træffe afgørelse om anbringelse på en sikret afdeling eller institution flyttes fra
kommunalbestyrelsen til børn og unge-udvalget. Ændringen sker for at styrke de anbragte børns og unges
retssikkerhed i forbindelse med anbringelsen.
Registrering og indberetning
Satspuljepartierne er enige om, at der i tråd med de gældende regler forsat skal ske registrering og
indberetning af anvendelsen af magt over for barnet eller den unge. Indberetningerne skal sendes til
henholdsvis socialtilsynet og til den anbringende kommune. De nye indgrebsmuligheder, der gives for
tilbageholdelse, tilbageførelse, afværgehjælp og undersøgelse af person, skal således også registreres og
indberettes efter de gældende regler. Registreringen skal ske så enkelt og smidigt som muligt, fx ved
anvendelsen af et standardskema.
Implementering
Satspuljepartierne er herudover enige om at afsætte midler til aktiviteter, der skal medvirke til at sikre
implementeringen af det nye regelsæt. Materialet skal bl.a. indeholde undervisningsmateriale målrettet
anbringelsesstederne om, hvordan børn og unges rettigheder iagttages, samt om hvordan magtanvendelse
forebygges og håndteres. Herudover vil der skulle udarbejdes informationsmateriale målrettet anbragte børn
og unge om deres rettigheder i forbindelse med magtanvendelse.
Der vil ske en evaluering af de ændrede regler 2 år efter lovens ikrafttræden.
Der er afsat en økonomisk ramme til initiativet på op til 42,3 mio. kr. i årene 2016-19 og herefter op til 13,0
mio. kr. årligt i varige midler. Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.
Der kan blive tale om regulering af trækket på satspuljen.
Stemmeaftale om opfølgning på socialtilsynsreformen
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har den 27. juni 2016
indgået stemmeaftale om opfølgning på socialtilsynsreformen.
Aftalen er et tillæg til Aftale om Et Nyt Socialtilsyn af 25. oktober 2012. Af Aftale om Et Nyt So-
cialtilsyn fremgår, at der skulle foretages en opfølgning i forligskredsen efter to år. Med opfølg-
ningen ønskede forligspartierne at sikre, at reformen implementeres i overensstemmelse med
partiernes ønske om en højere kvalitet af de sociale døgntilbud. Herudover fremgår det af Aftale
om Et Nyt Socialtilsyn, at opfølgningen blandt andet skal følge op på, om formålet med refor-
men opfyldes med de iværksatte tiltag, eller om der er behov for yderligere tiltag.
Aftaleparterne er enige om, at reformen overordnet set er implementeret i overensstemmelse
med ønsket om højere kvalitet af de sociale døgntilbud og et dialogbaseret tilsyn. Partierne er
herunder enige om, at de iværksatte tiltag er hensigtsmæssige i forhold til formålet med refor-
men, men at opfølgningen har vist, at der er behov for følgende justeringer af regelsættet:
1. Botilbudslignende tilbud, hvor der er indgået en lejekontrakt efter lov om leje, bliver
gennem en ændring af socialtilsynsloven omfattet af socialtilsynet, hvis socialtilsynslo-
vens øvrige betingelser er opfyldt. På den måde sikres, at disse botilbudslignende til-
bud, der indholdsmæssigt kan sidestilles med tilbud, der allerede i dag er omfattet af
socialtilsynet, også bliver omfattet af socialtilsynet.
2. Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, der har op til og med 8
pladser til anbringelse af børn og unge efter serviceloven, undtages gennem en æn-
dring af socialtilsynsloven og serviceloven fra socialtilsynets godkendelse og driftsorien-
terede tilsyn. Herudover undtages efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med
kostafdeling, der har flere end 8 pladser til anbringelse af børn og unge efter servicelo-
ven, fra det økonomiske og organisatoriske socialtilsyn. På den måde sikres, at social-
tilsynet ikke overlapper tilsynet på undervisningsområdet.
3. Socialtilsynslovens bestemmelse om tilsyn med fonde ændres, således at tilbud omfat-
tet af socialtilsynet, der er oprettet som fonde, generelt undtages fra lov om erhvervsdri-
vende fonde og lov om fonde og visse foreninger. Dermed sikres det, at det kun er én
myndighed, der fører tilsyn med fondene omfattet af socialtilsynet. Indholdet af socialtil-
synets opgave som fondstilsyn præciseres desuden i loven og i socialtilsynsbekendtgø-
relsen med henblik på at give socialtilsynet redskaber til at føre et effektivt fondstilsyn.
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - Bilag 45
Offentligt
2
4. Der gennemføres en forenkling og målretning af tilsynet med tilbuddenes økonomi med
følgende indhold:
• Lovens økonomiske krav til tilbuddene skal som hidtil være en betingelse for til-
buddets godkendelse.
• Tilsynet med tilbuddenes økonomi reguleres alene i socialtilsynsloven og be-
kendtgørelsen og tages ud som tema i kvalitetsmodellen. Sammenhængen mel-
lem kvalitetsmodel og økonomisk tilsyn tydeliggøres i socialtilsynsloven, hvor det
vil fremgå, at tilbuddets økonomi som hidtil skal vurderes som et led i tilbuddets
samlede kvalitet.
• Der stilles fortsat krav om årlig godkendelse af tilbuddenes budgetter, men
budgetskemaerne skal forenkles.
• Socialtilsynet skal kunne henholde sig til eventuelle revisionspåtegninger, med
mindre der er konkret grund til andet.
Forslaget gennemføres ved en ændring af socialtilsynsloven og ved ændringer af soci-
altilsynsbekendtgørelsen.
5. Fristen for indsendelse af tilbuddenes budgetter ændres gennem en ændring af social-
tilsynsbekendtgørelsen fra den 1. oktober til den 1. november. Herved sikres, at budget-
fristen ligger efter fristen for vedtagelse af kommunernes og regionernes samlede bud-
get.
6. Anonymitetskravet i whistleblowerordningen revideres, således at den person, der hen-
vender sig, gennem en ændring af socialtilsynsloven får mulighed for helt eller delvis at
ophæve anonymiteten, hvis personen ikke ønsker at være anonym.
7. Det fastsættes i socialtilsynsloven, at klager over socialtilsynenes afgørelser om at fra-
tage et tilbud godkendelsen har opsættende virkning, med mindre socialtilsynet eller
Ankestyrelsen vurderer, at særlige forhold, f.eks. fare for beboernes velfærd eller hel-
bred, gør det påkrævet, at afgørelsen iværksættes straks.
8. Socialtilsynslovens bestemmelse om perioden for skærpet tilsyn ændres, således at det
gøres muligt at fastsætte en individuel frist for en afgørelse om skærpet tilsyn, der er
kortere end tre måneder. Herudover hæves gennem en ændring af socialtilsynsbe-
kendtgørelsen tilsynstaksten for skærpet tilsyn til 10 % af årstaksten pr. måned, således
at taksten i højere grad afspejler tilsynenes reelle omkostninger forbundet med det
skærpede tilsyn.
9. Det præciseres i socialtilsynsloven, at socialtilsynet kan orientere den visiterende/ an-
bringende kommune, hvis tilsynet bliver opmærksomt på forhold, der er af betydning for
indsatsen for den enkelte borger. Det skal være med til at sikre fokus på de anbringen-
de eller visiterende kommuners forpligtelse til at føre personrettet tilsyn med børn, unge
og voksne i døgntilbuddene.
3
10. Det præciseres i socialtilsynsloven, at Socialstyrelsen som led i sin opgave som audit-
funktion, ud over stikprøver og vejledning, kan deltage i tilsynsbesøg og gennemføre
auditforløb hos de enkelte socialtilsyn.
11. Det præciseres i socialtilsynsloven, at tilsynene kun kan udstede påbud, når forholdene
i det enkelte tilbud giver anledning hertil. Herved sikres, at der kun udstedes påbud, når
det er nødvendigt i forhold til tilbuddets kvalitet.
Aftaleparterne er enige om at drøfte, om de modtagne høringssvar skal føre til ændringer eller
præciseringer i aftalen.
Det er forudsat, at opfølgningen på socialtilsynsreformen er udgiftsneutral. Den endelige afkla-
ring af opfølgningens økonomiske konsekvenser vil ske i forbindelse med DUT-forhandlingerne
af lovforslaget med KL.
4. november 2016
1
Aftale mellem regeringen (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti om revision af servicelovens voksenbestemmelser
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er enige om, at hjælp efter servicelovens
voksenbestemmelser skal sikre, at borgeren får en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der
modsvarer det hjælpebehov, borgeren har. Hjælpen skal tilrettelægges på baggrund af en konkret og
individuel vurdering af borgerens behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.
Aftalepartierne er enige om, at hjælp efter servicelovens voksenbestemmelser i højere grad end i dag så vidt
muligt skal hjælpe borgeren til positiv udvikling og hjælp til selvhjælp. Loven skal lette den daglige tilværelse
for borgeren og forbedre livskvaliteten, ligesom hjælpen skal være med til at forebygge, at problemerne for
den enkelte forværres. Der skal derfor øget fokus på tidlige, helhedsorienterede og sammenhængende
indsatser.
Der er ligeledes enighed om, at servicelovens voksenbestemmelser på en række områder bør forenkles og
afbureaukratiseres til gavn for både borger og kommune. Afbureaukratisering vil lette kommunernes
sagsbehandling og sikre borgerne hurtigere afgørelser.
Med baggrund i drøftelserne er aftalepartierne således enige om en række initiativer vedrørende:
 Ændring af servicelovens formålsbestemmelser
 Tidlig, forebyggende indsats
 Regelforenkling og afbureaukratisering
 Tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse
 Øvrige forslag (hjælperordninger og data)
 Retssikkerhed (varsling/opsat virkning for afgørelsen og klageadgang for § 109 og § 110 tilbud)
 Ikrafttræden og overgangsperiode
1. Ændring af servicelovens formålsbestemmelser
Servicelovens formålsbestemmelser angiver nærmere, hvilke hensyn der ligger bag loven og skal tillægges
betydning ved lovens administration. Det betyder bl.a., at de indgår som fortolkningsbidrag, når der skal
tages stilling til, om en borger har ret til hjælp efter de enkelte bestemmelser i serviceloven.
Aftalepartierne er enige om, at servicelovens formålsbestemmelser skal ændres, således at der bl.a.
kommer øget vægt på rehabilitering og på fremme af inklusion i samfundet.
De aftalte tiltag fremgår af boks 1 nedenfor.
4. november 2016
2
2. Tidlig, forebyggende indsats
Aftalepartierne er enige om at gøre det muligt for kommunerne at sætte ind med tidlige, forebyggende
indsatser på et tidspunkt, hvor der ikke er tale om, at borgeren ellers er berettiget til ydelser efter
serviceloven. Der vil være tale om tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen i stedet via sådanne indsatser sætter
fokus på hjælp til selvhjælp, på at aktivere borgernes egne ressourcer, hvorved borgerne bliver i stand til at
mestre egen situation, og på at skabe sociale netværk. En tidlig, forebyggende hjælp skal medvirke til at
hindre, at problemerne vokser sig store og udgiftstunge.
Kommunerne skal endvidere i endnu højere grad end i dag have mulighed for at benytte de kompetencer og
muligheder, som den frivillige sektor kan levere i forhold til forebyggelse, samværstilbud i form af
netværksgrupper, klubtilbud mv., som et generelt supplement til den kommunale indsats.
De aftalte tiltag fremgår af boks 2 nedenfor.
Boks 1
Aftalepartierne er enige om, at servicelovens formålsbestemmelser ændres, som følger:
 Det tydeliggøres, at formålet med hjælp efter serviceloven er, at borgeren får en
sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der modsvarer borgerens behov samt fremmer
den enkelte borgers mulighed for at udvikle sig og udnytte egne potentialer i det omfang, det er
muligt for den enkelte.
 Det tydeliggøres, at formålet med hjælpen er at fremme inklusion i samfundet og understøtte, at
borgeren opnår en højere grad af selvstændighed og selvhjulpenhed, herunder øge den enkelte
borgers mulighed for deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og sociale sammenhænge.
 Det tydeliggøres, at formålet med hjælpen er at medvirke til at sikre, at den enkelte borger kan
udvikle sit funktionsniveau, ligesom formålet er at yde kompensation, omsorg og pleje.
 Det skal ligesom i dag fremgå, at hjælpen efter loven bygger på den enkelte borgers ansvar for
sig selv og sin familie.
 Endelig skal det i lovbemærkninger og kommende vejledning indføjes, at kommunerne skal være
opmærksomme på samarbejdet mellem sektorer, ligesom det skal tydeliggøres, at det er en
forudsætning for støtte efter serviceloven, at støtten ikke kan bevilges efter andre sektorers
lovgivning. Der vil i lovbemærkningerne desuden blive henvist til retssikkerhedslovens § 5,
hvorefter kommunalbestyrelsen skal vurdere ansøgninger og spørgsmål om hjælp efter alle de
muligheder, der findes i den sociale lovgivning, ligesom kommunalbestyrelsen skal være
opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden
lovgivning.
Aftalepartierne er endvidere enige om vigtigheden af at sikre sagsbehandlernes og borgernes overblik
over de ydelser, der kan gives efter serviceloven. Der vil derfor i den kommende vejledning blive
indføjet en oversigt over ydelserne i servicelovens voksenbestemmelser.
4. november 2016
3
3. Regelforenkling og afbureaukratisering
Aftalepartierne er enige om, at flere af servicelovens nugældende regler på udsatte voksne- og
handicapområdet er for komplekse og svære for kommunerne at administrere korrekt og for borgerne at
gennemskue. Det kan medvirke til utilfredsstillende forløb for både borgere og sagsbehandlere. Der er derfor
enighed om, at der er behov for regelforenklinger og afbureaukratiseringer, som gavner alle parter.
De aftalte tiltag fremgår af boks 3 nedenfor.
Boks 2
Aftalepartierne er enige om en række tiltag, som sikrer en tidlig forebyggende indsats:
 Udvidelse og tydeliggørelse af kommunernes mulighed for at sætte ind med tidlig
forebyggende indsats. Der gives bedre muligheder for at etablere og anvende gruppebaserede
tilbud om hjælp og støtte. Ligeledes gives der mulighed for at iværksætte individuelle tilbud om
socialpædagogisk hjælp og støtte i en tidsbegrænset periode, fx op til seks måneder.
Kommunerne skal medtage borgernes ønsker og behov i overvejelserne om iværksættelse af
indsats.
 Udbygget samarbejde med civilsamfundet. Kommunernes mulighed for at tilrettelægge den
mest hensigtsmæssige opgaveløsning i den lokale kontekst tydeliggøres. Den frivillige indsats er et
supplement til den fagprofessionelle indsats og ændrer ikke på det serviceniveau, der følger af den
kommunale serviceforpligtigelse. Kommunen er således fortsat forpligtet til at yde den nødvendige
bistand og støtte efter serviceloven til de borgere, som måtte have brug herfor.
 Mulighed for tildeling af hjælpemidler og forbrugsgoder i en kortere tidsbegrænset periode.
Kommunerne får mulighed for at vælge at dispensere fra det krav om varig funktionsnedsættelse,
der i dag findes i bestemmelserne om hjælpemidler og forbrugsgoder i en kortere tidsafgrænset
periode – typisk en revalideringsperiode, hvor borgeren via et hjælpemiddel eller forbrugsgode
nemmere kan opretholde forbindelsen til arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet mv.
 Sociale akuttilbud. Der etableres hjemmel for kommunerne til at kunne oprette og drive sociale
akuttilbud som led i kommunernes indsats over for borgere med en psykisk lidelse.
Boks 3
Aftalepartierne er enige om en række tiltag, som sikrer regelforenkling og afbureaukratisering:
 Lettere og hurtigere sagsbehandling i sager om hjælpemidler og forbrugsgoder til gavn for
både kommuner og borgere.
- Der gives i enkle og entydige sager mulighed for at anvende forenklet sagsbehandling ved
ansøgninger om hjælpemidler og forbrugsgoder.
- Der indføres obligatorisk brug af tro- og loveerklæringer ved genbevilling af hjælpemidler, hvis
borgerens funktionsevne i al væsentlighed er uændret.
- Endelig gives der mulighed for, at kommunen kan vælge at gøre brug af tro- og loveerklæ-
ringer ved reparation af hjælpemidler og i den forbindelse opsætte faste kriterier for
4. november 2016
4
reparationen.
 Afbureaukratisering af reglerne om bilstøtte og bedre anvendelse af de offentlige midler
- Reglerne om egnethedsvurderingen præciseres, så det bliver tydeligt, at kommunen skal
foretage en helhedsvurdering, hvor borgerens samlede behov indgår.
- Betingelsen om, at bilen ikke må være forsynet med den særlige indretning fra fabrikken, for at
der kan opnås tilskud til den særlige indretning, fjernes.
- Målgruppen for afdragsfrihed under uddannelse præciseres, så den bliver identisk med
målgruppen for støtte til køb af bil på uddannelsesmæssigt grundlag.
- Genanskaffelsesperioden forhøjes fra seks til otte år for nye tilkendelser af bilstøtte, og
samtidig udvides adgangen til førtidig udskiftning, så kommunen kan bevilge førtidig
udskiftning, hvis det efter en samlet vurdering er uhensigtsmæssigt at reparere bilen.
Borgerne vil kunne henvende sig til kommunen efter syv år og gøre opmærksom på, at
pågældende ønsker at udskifte sin bil ved genanskaffelsesperiodens udløb med henblik på at
sagsbehandlingen kan igangsættes.
- Reglerne for støtte til automatgear/elektronisk styrede gear ændres, så der ydes tilskud til
faktiske udgift til automatgear dog maksimalt op til 24.899 kr. (2016-pl), desuden forhøjes
genanskaffelsesperioden for automatgear til otte år.
- Endelig gælder for ansøgere, der tidligere har fået støtte til køb af bil, at et eventuelt provenu
ved salget af den gamle bil inden for det seneste år eller en udbetalt forsikringssum skal indgå
i købet af en eventuel ny bil.
 Forenkling af udmålingssystemet for merudgiftsydelsen
- Der fastsættes et standardbeløb på 1.000 kr., hvis de sandsynliggjorte merudgifter ligger i
intervallet 524 kr. – 1.500 kr. om måneden.
- Der fastsættes endvidere et standardbeløb på 2.000 kr., hvis de sandsynliggjorte merudgifter
ligger i intervallet 1.501 kr. – 2.500 kr. om måneden.
- Ved dokumenterede merudgifter på over 2.500 kr. om måneden dækkes de faktiske udgifter.
Aftalepartierne er enige om at afsætte 7,0 mio. kr. årligt i 2018 og frem af satspuljen til finansiering
af kommunernes merudgifter som følge af forslaget.
 Forenkling af reglerne for egenbetaling for ophold i botilbud efter §§ 109 og 110
- Der fastsættes én national sats for egenbetaling for ophold på kvindekrisecenter (§ 109) og én
national sats for ophold på forsorgshjem (§ 110). Derudover etableres hjemmel til, at
opkrævningen kan foretages forud.
- Det bemærkes, at borgerne fortsat har mulighed for at ansøge handlekommunen om en
reduktion eller bortfald af borgerens egenbetaling, såfremt særlige årsager gør sig gældende,
fx at borgeren samtidig opretholder egen bolig, ikke har nogen indtægt mv.
4. november 2016
5
4. Tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse
Aftalepartierne er enige om vigtigheden af at skabe mulighed for kommunerne til at tilbyde borgere i
døgntilbud at tilkøbe socialpædagogisk ledsagelse til ferie, hvis borgeren efter eget initiativ ønsker dette - en
mulighed, som tidligere har været en praksis i visse kommuner, men som der imidlertid ikke var hjemmel til,
hvorfor denne praksis måtte ophøre.
De aftalte tiltag fremgår af boks 4 nedenfor.
Boks 4
Aftalepartierne er enige om følgende tiltag:
 Tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse
- Der indføres mulighed for, at borgere i kommunale/regionale døgntilbud får mulighed for tilkøb
af socialpædagogisk ledsagelse, så de kan få det personale, de kender, med på ferie.
- Muligheden omfatter tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse, der ligger ud over den indsats
efter serviceloven, som borgeren modtager i døgntilbuddet, det vil sige ud over den
”kerneydelse”, som leverandøren i forvejen skal levere. Kerneydelsen defineres på baggrund
af en samlet vurdering af borgerens afgørelse, skriftlige oplysninger om, hvilken hjælp der er
bevilget, om ferie indgår i taksten for døgntilbuddet og borgerens handlekommunes
serviceniveau.
- Leverandøren af ordningen har ansvaret for at sikre, at brugen af tilkøbsordningen ikke må
medfører negative konsekvenser for borgere på døgntilbud, der ikke benytter sig af
tilkøbsmuligheden, og har også pligt til at sikre, at ferien kan gennemføres personalemæssigt
forsvarligt og inden for rammerne af de ansattes ansættelsesvilkår i
beskæftigelseslovgivningen.
- Kommunerne har forsyningsforpligtelse i forhold til at yde socialpædagogisk bistand efter
servicelovens § 85. Borgere, der på baggrund af en konkret og individuel vurdering opfylder
betingelserne for at modtage socialpædagogisk bistand, og som har behov herfor, har ret til at
modtage ydelsen.
- Ovenstående vil blive beskrevet i lovbemærkningerne sammen med Ankestyrelsens
principafgørelse nr. 60-15, som fastslår, at man kan have ret til at modtage socialpædagogisk
støtte under kortere ophold uden for hjemmet.
Aftalepartierne er enige om at afsætte 1,0 mio. kr. i 2019 af satspuljen til finansiering af en
evaluering af ordningen, herunder afdækning af døgntilbuddenes forvaltning af ordningen.
Aftalepartierne er på den baggrund enige om at have håndteret beslutningsforslag B 190 om
klarere regler og nye forslag til ledsageordning.
4. november 2016
6
5. Øvrige forslag (hjælperordninger og data)
Aftalepartierne er enige om, at der er behov for tiltag, der skal forebygge misbrug af ordninger med kontant
tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance.
Derudover er aftalepartierne enige om, at der er behov for et bedre datagrundlag på det sociale område.
De aftalte tiltag fremgår af boks 5 nedenfor.
6. Retssikkerhed (varsling og klageadgang for § 109 og § 110 tilbud)
Aftalepartierne er enige om, at der er behov for at øge borgernes retssikkerhed i de tilfælde, hvor en
kommune træffer afgørelse om at nedsætte eller frakende hjælp efter serviceloven. Aftalepartierne er
endvidere enige om at indføre klageadgang vedrørende tilbudslederens afgørelser i henhold til servicelovens
§§ 109 og 110 (kvindekrisecentre og forsorgshjem).
Det aftalte tiltag fremgår af boks 6 nedenfor.
Boks 5
Aftalepartierne er enige om følgende tiltag:
 Justering af reglerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret
personlig assistance (BPA). Der indføres tiltag, som har til formål at forebygge misbrug af
ordningen og medvirke til at sikre, at midlerne på området anvendes efter formålet, nemlig at yde
hjælp til borgerne. Således indføres en godkendelsesordning for foreninger og virksomheder, der
ønsker at varetage arbejdsfunktioner. Fremover skal der ske bagudbetaling af tilskud til foreninger
og virksomheder. Endelig indføres en øvre ugentlig arbejdstid på 48 timer for nærtstående i de
ordninger, hvor den nærtstående er såvel arbejdsgiver som arbejdsleder og hjælper for borgeren.
 Bedre data. Der udarbejdes en samlet databekendtgørelse, som skal medvirke til at tilvejebringe
et bedre datagrundlag på det sociale område.
Boks 6
Aftalepartierne er enige om følgende tiltag:
 Indførelse af varslingsperiode (opsat virkning for afgørelsen)
- Der indføres et minimumsvarsel med opsat virkning på 14 uger for afgørelser, hvor
nedsættelsen eller frakendelsen af hjælpen har særligt indgribende betydning for den enkelte.
- Minimumsvarslet kombineres med en fast track ordning i Ankestyrelsen.
- Minimumsvarslet og fast track ordningen vil gælde for følgende bestemmelser i serviceloven,
hvor frakendelse eller nedsættelse af hjælp altid har vidtrækkende konsekvenser, som ikke
eller kun vanskeligt lader sig genoprette: § 95 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere, §
96 om borgerstyret personlig assistance, § 98 om særlig kontaktperson til døvblinde, § 114
om støtte til bil (dog kun i de tilfælde, hvor støtte til bil frakendes inden udløbet af
genanskaffelsesperioden), § 32 om særlige dagtilbud (dog kun ved frakendelse af en
eksisterende dagtilbudsplads) og § 36 om særlige klubtilbud (dog kun ved frakendelse af en
eksisterende klubtilbudsplads).
4. november 2016
7
7. Ikrafttræden og overgangsperiode
Aftalepartierne er enige om, at ændringerne skal træde i kraft 1. januar 2018.
Aftalepartierne er dog enige om, at der for det ændrede udmålingssystem for merudgiftsydelsen skal
fastsættes en overgangsperiode på 1 år, hvor borgere, der allerede modtager hjælp, vedbliver med at
modtage hjælp efter den seneste afgørelse, indtil deres kommune får anledning til at foretage den
nødvendige revisitation til hjælp efter de nye regler, f.eks. hvis borgerens behov ændrer sig. Efter et år skal
alle borgere være revisiteret efter de nye regler.
Aftalepartierne er endvidere enige om at fastsætte en overgangsperiode på 3 måneder for bagudbetalt BPA
(Borgerstyret Personlig Assistance) tilskud til foreninger og virksomheder. Endelig fastsættes der en
overgangsperiode på 1½ år, inden for hvilken allerede etablerede foreninger og virksomheder skal have
opnået godkendelse.
- Minimumsvarslet og fast track ordningen gælder også de sager efter § 42 om tabt
arbejdsfortjeneste, hvor der i dag gælder en tre måneders afviklingsperiode, jf. § 17 i be-
kendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom.
- Ankestyrelsen har oplyst, at de forventer at kunne afgøre langt hovedparten af sagerne inden
for 14 uger. For de resterende sager bemærkes det, at Ankestyrelsen vil have mulighed for at
tillægge en sag opsættende virkning, så borgeren ikke mister sin hjælp, inden sagen er
afgjort.
Aftalepartierne er enige om at afsætte 11,9 mio. kr. i 2018 og 11,0 mio. kr. årligt i 2019 og frem af
satspuljen til finansiering af kommunernes merudgifter som følge af forslaget samt til
Ankestyrelsens merudgifter i forbindelse med etablering og drift af en fast track ordning.
Aftalepartierne er på den baggrund enige om at have håndteret beslutningsforslag B 36 om
opsættende virkning i klagesager for borgere med handicap.
Indførelse af klageadgang vedrørende tilbudslederens afgørelser i henhold til servicelovens
§§ 109 og 110 (kvindekrisecentre og forsorgshjem)
- Der indføres klageadgang til Ankestyrelsen over tilbudslederens afgørelse om afslag på
henholdsvis optagelse i tilbud efter servicelovens §§ 109 (kvindekrisecentre) og 110
(forsorgshjem) og afgørelser om udskrivning herfra.
Aftalepartierne er enige om at afsætte 0,5 mio. kr. årligt i 2018 og frem af satspuljen til finansiering
af kommunernes og Ankestyrelsens merudgifter som følge af forslaget.
Udmøntning af satspuljen for 2017-2020
Delaftale for social- og indenrigsområdet
Aftale mellem regeringen (Venstre), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance, Alternativet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og
Det Konservative Folkeparti
Side 2 af 85
Indholdsfortegnelse
Aftale om satspuljen på social- og indenrigsområdet 2017-2020 ..................................................................... 4
Oversigt over Aftale om satspuljen på social- og indenrigsområdet 2017-2020............................................... 9
1. Stærkere social mobilitet – et udviklings- og investeringsprogram på voksenområdet .............................. 10
2. Aftale om revision af servicelovens voksenbestemmelser mv. ................................................................... 13
3. Udsatte og sårbare børn og unge................................................................................................................ 15
3a. Ramme til investering i virksomme indsatser for udsatte og sårbare børn og unge ................................. 15
3b. Headspace................................................................................................................................................. 17
3c. Støtte til børn og unge ved erstatningssager............................................................................................. 18
3d. Landsforeningen Spædbarnsdød.............................................................................................................. 19
3e. Børnerådets Børneportal ........................................................................................................................... 20
3f. FBU - ForældreLANDSforeningen.............................................................................................................. 21
3g. Bisidning til børn i Statsforvaltningen ........................................................................................................ 22
3h. Adoption med samtykke som vej til opvækst i trygge rammer .................................................................. 24
4. Effektiv støtte til udsatte grønlændere, herunder udsatte børn og unge i Grønland................................... 26
5. Samlet indsats mod vold i nære relationer .................................................................................................. 32
5a. Ambulante behandlingstilbud til personer udsat for vold i nære relationer ............................................... 32
5b. National enhed mod vold i nære relationer ............................................................................................... 34
5c. Ambulante behandlingstilbud til voldsudøvere .......................................................................................... 37
6. Indsats på prostitutionsområdet .................................................................................................................. 38
7. Indsats til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen........................................... 39
8. Styrket indsats særskilt til mænd med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen......................... 41
9. Forebyggelse og bekæmpelse af mobning ................................................................................................. 42
10. Mestring af skoledag og hverdagsliv hos elever med autisme og ADHD samt deres klassekammerater 44
11. Styrket indsats mod menneskehandel....................................................................................................... 46
12. Stærkere Forældreskab............................................................................................................................. 50
13. Dansk database om børns udvikling og trivsel.......................................................................................... 52
14. Metodeværktøj til evaluering af satspuljen ................................................................................................ 54
15. Udviklingsstøtte til frivillige organisationer mv........................................................................................... 55
16. Personlige borgerstyrede budgetter til socialt udsatte .............................................................................. 56
17. Transportordning for blinde og svagsynede .............................................................................................. 58
18. Hjælpemidler til personer med handicap ved stemmeafgivningen............................................................ 59
19. Driftstilskud til eksisterende indsatser ....................................................................................................... 61
19a. RådgivningsDanmark .............................................................................................................................. 61
19b. Café Exit .................................................................................................................................................. 63
19c. Gadejuristen............................................................................................................................................. 64
19d. Forhøjelse af driftstilskud til LMS Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade...................... 65
19e. Tilskud til Københavns Kommunes indsats for hjemløse........................................................................ 66
19f. Landsforeningen af Væresteder............................................................................................................... 67
20. Rådet for Socialt Udsatte........................................................................................................................... 68
Side 3 af 85
21. Idrætsorganisationen Dansk Væresteds Idræt (IDVI) ............................................................................... 70
22. Videreførelse af BPA-rådgivning ............................................................................................................... 71
23. Dækning af handicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed....................................................... 73
24. Forankringsstøtte til indsatser i frivillige organisationer............................................................................. 74
24a. Forankringsstøtte til Symfoniens projekt: ”Tidlig opsporing og indsats hos børn og unge med en
spiseforstyrrelse – Koordinerende Mobilt Team”......................................................................................... 74
24b. Forankringsstøtte til Red Barnets projekt: ”Jeg er, jeg har, jeg kan – udvikling af socialt udsatte børns
redskaber til at mestre eget liv” ................................................................................................................... 75
25. Administration............................................................................................................................................ 76
Bilag................................................................................................................................................................. 77
Side 4 af 85
4. november 2016
Aftale om satspuljen på social- og indenrigsområdet 2017-2020
Regeringen (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Det Radikale Ven-
stre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har den 4. november 2016 indgået aftale om ud-
møntning af satspuljen for 2017 på social- og indenrigsområdet.
Aftalen indeholder blandt andet en række større, strategiske udviklingsinitiativer, en revision af servicelovens
voksenbestemmelser samt midler til videreførelse og styrkelse af eksisterende sociale indsatser.
I hovedtræk er aftalens initiativer:
Stærkere social mobilitet – et udviklings- og investeringsprogram på voksenområdet
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til at sikre, at indsatser for gruppen af udsatte voksne i end-
nu højere grad kommer til at gøre en reel forskel. Initiativet skal skabe en øget social mobilitet, hvor flere
udsatte voksne med sociale problemer og/eller psykiske funktionsnedsættelser får en social indsats, der
hjælper dem med deres sociale problemer, og gør dem i stand til at mestre en større del af deres eget liv.
Med programmet kommer der fokus på lovende praksis i kommunerne for at sikre udvikling og udbredelse af
omkostningseffektive metoder, der reelt efterspørges i det kommunale, sociale arbejde. Initiativet lægger
dermed vægt på en stærkere understøttelse i alle faser af kommunernes egne udviklingsprojekter, og gør
det muligt at opspore kommunale udviklingsprojekter, så de kan afprøves i en større skala for at sikre et
tilstrækkeligt vidensgrundlag for en eventuel udbredelse. Udviklingen af nye indsatser kan også indebære, at
indsatsen leveres af frivillige eller selvejende organisationer. Samtidig lægger initiativet op til at investere i
udbredelsen af veldokumenterede metoder. Her vil programmet understøtte den kommunale omstillingsfase
og medfinansiere eventuelle initialomkostninger, der kan være en barriere for, at veldokumenterede, om-
kostningseffektive metoder bliver en del af den kommunale sociale praksis. Omkostningseffektive metoder vil
på sigt give kommunerne mulighed for at frigøre midler til nye indsatser. Der afsættes 58,3 mio. kr. i 2017,
58,6 mio. kr. i 2018, 64,7 mio. kr. i 2019 og 67,4 mio. kr. i 2020 og frem til initiativet. Det nærmere indhold for
årets program aftales i satspuljekredsen. For 2017 aftales indholdet primo 2017, men det er allerede nu af-
talt, at der vil være fokus på efterværnsindsatser, der gør udsatte unge i stand til at klare sig bedre i voksen-
livet.
Aftale om revision af servicelovens voksenbestemmelser
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til regelændringerne i aftalen om servicelovens voksenbe-
stemmelser. Med aftalen sikres enklere regler, fokus på sammenhængende og tidlig hjælp, mulighed for at
tage sin kendte ledsager med på ferie og styrket retssikkerhed for borgerne. Der er udarbejdet særskilt afta-
letekst om revision af servicelovens voksenbestemmelser. Der afsættes i alt 35,5 mio. kr. i perioden 2018-
2020.
Udsatte og sårbare børn og unge
Satspuljepartierne er enige om, at der er behov for at styrke indsatsen over for sårbare og udsatte børn og
unge. Der skal sættes ind, før børn bliver til ”sociale sager” - både for at forhindre, at problemerne vokser sig
større, men også for at undgå stigmatisering og medicinering af børn og unge. Hvis det skal lykkes at give
sårbare og udsatte børn og unge de bedste muligheder for et godt liv, er det afgørende at få mere viden om
virkningen af de lovende indsatser, der iværksættes i kommunerne, og få udbredt de virkningsfulde indsat-
ser. Derfor tages de første skridt mod et udviklings- og investeringsprogram for sårbare og udsatte børn og
unge. Satspuljepartierne er enige om at afsætte en økonomisk ramme på 183,8 mio. kr. til at understøtte en
mere vidensbaseret social indsats gennem udvikling, afprøvning, udbredelse og forankring af virksomme
metoder og lovende praksis på børneområdet. Den konkrete udmøntning af rammen forhandles efterfølgen-
de. Derudover har satspuljepartierne afsat midler til Headspace, Børns Vilkår til bisidning til børn ved erstat-
ningssager og skilsmissesager, Landsforeningen Spædbarnsdød, Børnerådets Børneportal og FBU Foræl-
dreLANDSforeningen. Der afsættes i alt 237,0 mio. kr. i perioden 2017-2020.
Side 5 af 85
Adoption med samtykke som vej til opvækst i trygge rammer
Satspuljepartierne er enige om, at det er vigtigt at sikre børn en opvækst i trygge familierammer. Derfor er
det vigtigt, at kommunerne altid overvejer, hvordan det bedst kan ske. En mulighed er, at barnet adopteres
med samtykke ind i en ny familie, hvis det er den bedste løsning for barnet. Det kan imidlertid kræve en kul-
turændring i kommunerne at tage de svære samtaler med forældrene. Derfor afsættes i alt 1,0 mio. kr. i peri-
oden 2017-2020, som en del af Udsatte og sårbare unge, til, at Ankestyrelsens læringsteam kan rådgive
kommuner om mulighederne for adoption med samtykke, herunder adoption hvor der fortsat er kendskab til
og kontakt med de biologiske forældre. Partierne er enige om i de kommende år at se nærmere på området.
Effektiv støtte til udsatte grønlændere, herunder udsatte børn og unge i Grønland
Med initiativet sættes der både ind med en målrettet støtte til udsatte grønlændere i Danmark og en under-
støttelse af Selvstyrets indsats over for udsatte børn og unge i Grønland. Støtten til udsatte grønlændere i
Danmark består dels af en videreførelse og udbredelse af gode erfaringer fra tidligere indsatser for udsatte
grønlændere, dels af afprøvning af nye metoder i indsatsen med det formål, at målgruppen i højere grad
profiterer af den hjælp og støtte, som de modtager. Indsatsen i Grønland har til formål at bistå og understøtte
Selvstyrets indsats over for udsatte børn og unge i Grønland i forhold til de områder, hvor der er særligt be-
hov. Der afsættes i alt 46,4 mio. kr. i perioden 2017-2020, heraf 36,4 mio. kr. til støtte til udsatte grønlændere
i Danmark og 10,0 mio. kr. til understøttelse af det Grønlands Selvstyre.
Samlet indsats mod vold i nære relationer
Satspuljepartierne er enige om behovet for at styrke indsatsen for personer, der udsættes for vold i nære
relationer. Der sættes derfor bredt ind med en række initiativer, som skal sikre en samlet og helhedsoriente-
ret indsats, som bl.a. ligger i forlængelse af handlingsplanen på voldsområdet. Aftalen indebærer, at der
afsættes midler til styrkelse af de eksisterende ambulante behandlingstilbud til personer, der lever med vold i
nære relationer. Herudover afsættes midler til en national enhed mod vold i nære relationer, som skal drive
den nationale hotline og juridiske rådgivning til voldsudsatte kvinder og mænd mv., og som skal stå for vi-
densindsamling og formidling om vold i nære relationer til relevante aktører på voldsområdet samt drive ef-
terværnsaktiviteter med psykologhjælp i form af sociale netværk til voldsudsatte og deres børn og en central
oversigt over pladser på krisecentre. I alt afsættes 65,6 mio. kr. i perioden 2017-2020. Satspuljepartierne har
drøftet mænd i krise og er enige om at drøfte området nærmere på baggrund af evalueringen af det nuvæ-
rende pilotprojekt om botilbud og rådgivning til voldsudsatte mænd i regi af handlingsplanen om vold i nære
relationer. Evalueringen forventes færdig primo 2019.
Indsats på prostitutionsområdet
Når mennesker ønsker at forlade prostitution, har de ofte behov for hjælp og støtte fra personer med indsigt i
prostitutionsmiljøet, de kan opnå et særligt tillidsforhold til. Satspuljepartierne er derfor enige om at afsætte i
alt 7,0 mio. kr. til en pulje, som relevante NGO’er kan søge til bistand, rådgivning og støtte til mennesker,
som er på vej ud af prostitution. Puljen udmøntes i 2017.
Indsats til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen
Der afsættes midler til en permanent finansiering af den eksisterende indsats på de tre Centre for Seksuelt
Misbrugte, og der iværksættes en undersøgelse af indsatsen på senfølgeområdet. Derudover afsættes mid-
ler til at sikre målrettede tilbud særskilt til mænd med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen.
Der afsættes i alt 45,4 mio. kr. i perioden 2017-2020.
Forebyggelse og bekæmpelse af mobning
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til en kommunikationsindsats for at udbrede og skabe ejer-
skab til det nye mobbesyn, en indsats for kompetenceudvikling af fagpersonale samt lovgivningsændringer,
der sikrer, at uddannelsessteder i højere grad aktivt forebygger og griber ind over for mobning. Der afsættes
i alt 42,8 mio. kr. i perioden 2017-2020.
Mestring af skoledag og hverdagsliv for elever med autisme og ADHD samt deres klassekammerater
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til forsøgsindsatser, der skal styrke elever med autisme og
ADHD samt deres klassekammeraters sociale kompetencer og relationer. Der igangsættes forsøg med ind-
Side 6 af 85
satser fortrinsvis rettet mod elever i indskolingen (0.-3. klassetrin). Indsatserne vil primært have et forebyg-
gende/foregribende sigte. Der afsættes i alt 18,7 mio. kr. i perioden 2017-2020.
Styrket indsats mod menneskehandel
Satspuljepartierne er enige om, at menneskehandel er en grov krænkelse af menneskerettighederne og af
den enkeltes ret til at bestemme over eget liv og egen krop. Der sættes derfor ind med indsatser, som skal
bekæmpe menneskehandel og medvirke til, at bagmænd retsforfølges og straffes. En informationsindsats,
der er rettet mod bl.a. mulige ofre for menneskehandel, og NGO’er skal øge fokus på retsforfølgelse af bag-
mænd. Desuden iværksættes en styrket opsøgende indsats rettet mod mulige mindreårige ofre for menne-
skehandel i asylsystemet i regi af Røde Kors, og det opsøgende arbejde over for potentielle ofre for menne-
skehandel i Region Syddanmark styrkes i regi af Pro Vest. Der afsættes i alt 9,4 mio. kr. i perioden 2017-
2020.
Stærkere forældreskab
Der afsættes midler til projektet ’Stærkere Forældreskab’, som iværksættes af Folkekirkens Familiestøtte i
Aalborg Stift. Projektets målgruppe er forældre til børn i alderen 0-17 år, og som er samlevende, eller som
har afbrudt parforholdet, og som af hensyn til børnenes opvækst har brug for hjælp til et godt forældreskab.
Hjælpen ydes af civilsamfundet og tager afsæt i forskningsbaserede, anerkendte metoder. Der afsættes i alt
5,9 mio. kr. i perioden 2017-2020.
Transportordning for blinde og svagsynede
Satspuljepartierne er enige om at afsætte i alt 40,0 mio. kr. i perioden 2017-2020 til etablering af en pulje til
støtte til transport for blinde og svagsynede. Det skal afsøges, om puljen kan etableres i regi af Dansk Blin-
desamfund. Såfremt der ikke er mulighed herfor, drøfter partierne en fornyet udmøntning af midlerne på
handicapområdet.
Hjælpemidler til personer med handicap ved stemmeafgivningen
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til at sikre, at det bliver lettere for personer med et handicap
at foretage stemmeafgivningen ved egen hjælp, dvs. uden hjælp fra en personligt udpeget hjælper eller
myndighedspersoner. Der afsættes i alt 2,1 mio. kr. i perioden 2017-2020.
Dansk database om børns udvikling og trivsel
Initiativet etablerer en database om børns udvikling og trivsel (BUT) med henblik på at styrke arbejdet med
effektmålinger af sociale indsatser rettet mod børn og unge i Danmark. Databasen gør det muligt at studere
effekterne af en lang række sociale indsatser løbende gennem de berørte børns opvækst, ungdomsliv og
tidlige voksenliv. Der afsættes 2,2 mio. kr. i 2017 og 2,2 mio. kr. i 2020.
Udviklingsstøtte til frivillige organisationer mv.
Der afsættes 20,0 mio. kr. i 2017 til en udviklingspulje, der støtter nye indsatser på socialområdet. Indsatser-
ne udvikles og afprøves i regi af frivillige organisationer, NGO’er og andre private aktører med henblik på at
skabe bedre vilkår for socialt udsatte grupper. Målgruppen for forslaget omfatter alle socialt udsatte grupper
og borgere i risiko for social marginalisering, som har gavn af de frivillige aktørers indsatser.
Borgerstyrede budgetter til socialt udsatte
Der afsættes i alt 10,0 mio. kr. i perioden 2017-2019 til et forsøg med at understøtte socialt udsatte borgeres
selvbestemmelse, rehabilitering og livskvalitet gennem brug af borgerstyrede budgetter kombineret med en
social støtte fra kommunen.
Rådet for Socialt Udsatte
Der afsættes i alt 8,0 mio. kr. i perioden 2017-2020 til forlængelse af Rådets udviklings- og aktivitetsbevilling.
Derudover afsættes i alt 3,2 mio. kr. i perioden 2017-2020 til en særlig indsats for at fremme og understøtte
kommunernes arbejde med at etablere og forankre lokale udsatteråd samt øvrige initiativer, der har til formål
at styrke kommunernes inddragelse af udsatte borgere.
Side 7 af 85
Metodeværktøj til evaluering af satspuljen
Der afsættes 1,5 mio. kr. i 2017 til udvikling af et metodeværktøj, der kan danne grundlaget for tværgående
evalueringer af satspuljen. Værktøjet skal give mulighed for at vurdere satspuljens samlede anvendelse på
tværs af ministerområder.
Satspuljepartierne er endvidere enige om at afsætte driftstilskud til følgende eksisterende indsatser:
• RådgivningsDanmark
Der afsættes i alt 7,5 mio. kr. i perioden 2017-2019.
• Café Exit
Der afsættes i alt 10,5 mio. kr. i perioden 2017-2020.
• Gadejuristen
Der afsættes i alt 20,0 mio. kr. i perioden 2017-2020 til den fortsatte drift og udbredelse af Gadejuri-
stens aktiviteter.
• Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser
Der afsættes i alt 4,0 mio. kr. i perioden 2017-2020 til at sikre videreførelsen af aktiviteter, som
Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser har overtaget fra PS Landsforeningen.
• Tilskud til Københavns Kommunes indsats for hjemløse
Der afsættes i alt 20,0 mio. kr. i perioden 2017-2020 til at understøtte, at Københavns Kommune
over en fireårig periode kan forankre den indsats på hjemløseområdet, der i dag ydes med et særtil-
skud.
• Landsforeningen af VæreSteder
Der afsættes i alt 2,0 mio. kr. i perioden 2017-2020.
Derudover er satspuljepartierne enige om at afsætte midler til at sikre videreførelsen af en række initiativer:
• Idrætsorganisationen Dansk Væresteds Idræt (IDVI)
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til IDVI’s fortsatte virke og dermed at sikre, at der
udbydes idrætstilbud til socialt udsatte borgere. Der afsættes i alt 8,8 mio. kr. i perioden 2017-2020.
• Videreførelse af BPA-rådgivning
Der afsættes i alt 2,4 mio. kr. i perioden 2017-2018 til videreførelse og evaluering af den eksisteren-
de BPA-rådgivning (Borgerstyret Personlig Assistance).
• Dækning af handicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed
Der afsættes 4,0 mio. kr. i 2017 til videreførelse af initiativet.
• Forankringsstøtte til Symfoniens projekt
Der afsættes i alt 1,2 mio. kr. til forankringsstøtte i perioden 2017-2018 til Symfoniens projekt: ”Tidlig
opsporing og indsats hos børn og unge med en spiseforstyrrelse – Koordinerende Mobilt Team”
• Forankringsstøtte til Red Barnets projekt
Der afsættes i alt 1,2 mio. kr. til forankringsstøtte i perioden 2017-2018 til Red Barnets projekt ”Jeg
er, jeg har, jeg kan – udvikling af socialt udsatte børns redskaber til at mestre eget liv”.
Opfølgning på aftalen
Den samlede aftale har til formål at styrke indsatsen på socialområdet. En væsentlig forudsætning for dette
er, at resultaterne fra enkelte initiativer opsamles og systematiseres med henblik på, at gode og effektfulde
indsatser kan implementeres i praksis. Satspuljeordførerne vil forud for de årlige satspuljeforhandlinger blive
Side 8 af 85
orienteret om status for fremdriften af de enkelte projekter, ligesom der vil ske en løbende orientering af
satspuljeordførerne, såfremt der sker væsentlige ændringer i de enkelte projekter.
Side 9 af 85
Oversigt over Aftale om satspuljen på social- og indenrigsområdet 2017-2020
Nr. Mio. kr., 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
1 Stærkere social mobilitet – et udviklings- og investeringsprogram på voksenområdet 58,3 58,6 64,7 67,4 249,0
2 Aftale om revision af servicelovens voksenbestemmelser mv. - 13,6 12,2 9,7 35,5
3 Udsatte og sårbare børn og unge, herunder: 81,1 59,9 46,5 49,5 237,0
3a - Ramme til investering i virksomme indsatser for udsatte og sårbare børn og unge 67,8 46,5 33,1 36,4 183,8
3b - Headspace 7,5 7,5 7,5 7,5 30,0
3c - Støtte til børn og unge ved erstatningssager 0,6 0,6 0,6 0,6 2,4
3d - Landsforeningen Spædbarnsdød 1,2 1,2 1,2 1,2 4,8
3e - Børnerådets Børneportal 0,5 0,5 0,5 - 1,5
3f - FBU ForældreLANDSforeningen 2,0 2,0 2,0 2,0 8,0
3g - Bisidning til børn i Statsforvaltningen 1,3 1,3 1,4 1,5 5,5
3h - Adoption med samtykke som vej til opvækst i trygge rammer 0,2 0,3 0,2 0,3 1,0
4 Effektiv støtte til udsatte grønlændere, herunder udsatte børn og unge i Grønland 24,8 8,1 8,8 4,7 46,4
5 Samlet indsats mod vold i nære relationer, herunder: 24,7 13,6 17,4 9,9 65,6
5a - Ambulante behandlingstilbud til personer udsat for vold i nære relationer 16,1 - - - 16,1
5b - National enhed mod vold i nære relationer 6,7 9,9 9,9 9,9 36,4
5c - Ambulante behandlingstilbud til voldsudøvere 1,9 3,7 7,5 - 13,1
6 Indsats på prostitutionsområdet 7,0 - - - 7,0
7 Indsats til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen - 5,5 10,5 15,4 31,4
8 Styrket indsats særskilt til mænd med senfølger efter seksuelle overgreb i barndom-
men
3,5 3,5 3,5 3,5 14,0
9 Forebyggelse og bekæmpelse af mobning 13,7 9,7 9,7 9,7 42,8
10 Mestring af skoledag og hverdagsliv for elever med autisme og ADHD samt deres
klassekammerater
10,4 2,7 4,8 0,8 18,7
11 Styrket indsats mod menneskehandel 5,6 3,3 0,2 0,3 9,4
12 Stærkere forældreskab 1,5 1,5 1,4 1,5 5,9
13 Dansk database om børns udvikling og trivsel 2,2 - - 2,2 4,4
14 Metodeværktøj til evaluering af satspuljen 1,5 - - - 1,5
15 Udviklingsstøtte til frivillige organisationer mv. 20,0 - - - 20,0
16 Personlige borgerstyrede budgetter til socialt udsatte 9,7 0,1 0,2 - 10,0
17 Transportordning for blinde og svagsynede 10,0 10,0 10,0 10,0 40,0
18 Hjælpemidler til personer med handicap ved stemmeafgivningen 0,6 0,5 0,5 0,5 2,1
19 Driftstilskud til eksisterende indsatser, herunder: 15,5 17,0 17,0 14,5 64,0
19a - RådgivningsDanmark 2,5 2,5 2,5 - 7,5
19b - Café Exit 1,5 3,0 3,0 3,0 10,5
19c - Gadejuristen 5,0 5,0 5,0 5,0 20,0
19d - Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser 1,0 1,0 1,0 1,0 4,0
19e - Tilskud til Københavns Kommunes indsats for hjemløse 5,0 5,0 5,0 5,0 20,0
19f - Landsforeningen af VæreSteder 0,5 0,5 0,5 0,5 2,0
20 Rådet for Socialt Udsatte 2,8 2,8 2,8 2,8 11,2
21 Idrætsorganisationen Dansk Væresteds Idræt (IDVI) 2,2 2,2 2,2 2,2 8,8
22 Videreførelse af BPA-rådgivning 1,2 1,2 - - 2,4
23 Dækning af handicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed 4,0 - - - 4,0
24 Forankringsstøtte til indsatser i frivillige organisationer 1,0 1,4 - - 2,4
25 Administration 3,2 2,1 2,2 2,3 9,8
Aftale i alt 304,5 217,3 214,6 206,9 943,3
Side 10 af 85
1. Stærkere social mobilitet – et udviklings- og investeringsprogram på voksenområdet
1 Titel Stærkere social mobilitet – et udviklings- og investeringsprogram på voksen-
området
2 Forslagsstiller Social- og Indenrigsministeriet
3 Tilskudsmodtager Kommuner og Socialstyrelsen mv.
4 Forslagets formål Gruppen af udsatte voksne udgør ca. 65.000 personer i Danmark, og der bruges ca.
29,6 mia. kr. på det samlede voksenområde (inkl. voksne med handicap). Alligevel er
der for få borgere, der i dag får en indsats, der gør en reel forskel. Det skyldes dels, at
der mangler viden om de indsatser, der leveres, og dels, at for mange indsatser, der
faktisk gør en forskel, ikke kommer ud at virke i kommunerne. Der er derfor behov for
at sikre, at gode og virksomme metoder og indsatser på voksenområdet kan blive en
integreret del af det kommunale socialarbejde og implementeres inden for rammerne
af det kommunale serviceniveau.
Samtidig er der et ønske fra kommunerne om i højere grad at kunne inddrage og
understøtte indsatser, der er udviklet lokalt i kommunerne, og få skabt sikker viden
om, hvorvidt de gør en forskel for borgerne, og om omkostningerne ved indsatsen står
mål med resultaterne.
Der er derfor behov for at prioritere udviklingen og dokumentationen af nye metoder,
så de socialfaglige redskaber i højere grad kommer til at bygge på faglig viden og den
kommunale virkelighed, herunder at sikre en bedre kobling til forskning, der er foran-
kret i den fagprofessionelle praksis. Og der er behov for at investere i den kommunale
omstilling, så de socialfaglige indsatser i højere grad bliver udbredt i den kommunale
socialfaglige indsats og kommer ud og gør en forskel for borgerne. Det skal sikre, at
den socialfaglige indsats løftes bredt blandt mange kommuner, så der leveres en
stærkere indsats for de socialt udsatte grupper.
Derfor igangsættes et udviklings- og investeringsprogram for voksne med sociale
problemer og/eller psykiske funktionsnedsættelser, som har behov for støtte efter
serviceloven.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Der arbejdes ud fra den erkendelse, at mange udsatte borgere har en flerhed af so-
ciale problemer og går på tværs af de sociale målgrupper. Konkret betyder det, at fx
en opdeling mellem borgere med stofmisbrug og borgere med psykiske lidelser ikke
er hensigtsmæssig for at sikre virksomme indsatser for de mange borgere med samti-
dige sociale problemer.
Initiativet vil understøtte en mere vidensbaseret social indsats gennem udvikling,
afprøvning, udbredelse og forankring af virksomme metoder og lovende praksis på
voksenområdet. Det sker ud fra en erkendelse af særligt fire problemstillinger. For det
første har tilrettelæggelsen af forsøg på socialområdet ikke i tilstrækkelig grad gjort
det muligt at få solid viden om effekterne, og derfor skal der etableres nye krav til
metodeudvikling. For det andet har der i udviklingen af nye metoder været for lidt
fokus på lovende praksis i kommunerne og en forståelse for den kommunale efter-
spørgsel. Derfor skal der mere fokus herpå for at sikre udvikling af metoder, der reelt
efterspørges i det kommunale, sociale arbejde. For det tredje er for få virksomme
metoder blevet udbredt til flere kommuner, og derfor skal den kommunale omstilling
understøttes bedre. Denne udvikling vil også blive styrket af, at der vil være mere
fokus på den kommunale efterspørgsel i udviklingen af metoder og indsatser. Og for
det fjerde har mange metoder ikke været realiserbare inden for rammerne af det
kommunale serviceniveau, og derfor skal der fokus på omkostningseffektive løsnin-
ger.
Dette vil ske gennem tre spor, jf. også bilag 3:
Side 11 af 85
• Et spor for inddragelse af lovende praksis, metodeudvikling og dokumentati-
on heraf samt afprøvning af virksomme og omkostningseffektive indsatser
med det formål at sikre, at metodeudviklingen fokuseres på indsatser, der
kan implementeres inden for rammerne af det kommunale serviceniveau, og
som sikrer en stærkere understøttelse i alle faser af kommunernes egne ud-
viklingsprojekter, samt gør det muligt at opspore kommunale udviklingspro-
jekter, så de kan afprøves i en større skala for at sikre et tilstrækkeligt vi-
densgrundlag for en eventuel udbredelse.
• Et spor for investering i udbredelse og forankring af virksomme og omkost-
ningseffektive metoder, så metoder, der virker, også forankres i flere kom-
muner efter forsøgsperioden. Herunder indgår, at der skal sikres lettilgænge-
lig og aktuel viden om metoder, der virker i praksis.
• Et spor for investering i gode data, der understøtter viden om, hvad der vir-
ker, samt en generel monitorering af metoder, der afprøves og udbredes.
Indsatsområderne udvælges på baggrund af Socialpolitisk Redegørelse, andre rele-
vante videnskilder og oplæg fra en arbejdsgruppe bestående af bl.a. kommunale
repræsentanter og kerneaktører på socialområdet som fx repræsentanter fra medar-
bejderne på socialområdet og uddannelses- og forskningssektoren. Aktørerne inddra-
ges løbende i udviklingen og udbredelsen af virksomme metoder og kan således
påvirke den fremadrettede udvikling. Inddragelsen skal ligeledes sikre en tæt kobling
mellem uddannelse af nye medarbejdere til socialområdet og det konkrete sociale
arbejde ude i kommunerne, hvormed arbejdsgruppen også kommer til at bygge bro
mellem teori og praksis. Endvidere kan yderligere aktører inviteres undervejs, hvis der
er indsatser og metoder, der kræver inddragelse fra andre sektorer som fx civilsam-
fund eller erhvervsliv. Arbejdsgruppens indstilling ligger til grund for den endelige
prioritering af konkrete indsatser, der foretages af social- og indenrigsministeren efter
dialog med satspuljeordførerne.
Det forventes, at der årligt igangsættes 2-3 metoder i metodeudviklingssporet, samt at
disse metoder vil have en nogenlunde ens volumen.
Der lægges samtidig op til, at de midler, der udmøntes under det foreslåede udvik-
lings- og investeringsprogram, kommer til at følge principperne i Social- og Indenrigs-
ministeriets kommende strategi for udvikling, modning og udbredelse af metoder.
Strategien udarbejdes i efteråret 2016, og den forventes færdig omkring årsskiftet.
Strategien skal blandt andet sikre, at de projekter, der gennemføres, er velforberedte,
at metoderne er relevante og bæredygtige i en kommunal virkelighed, samt at der
sikres en systematisk erfaringsopsamling.
Strategien vil blive præsenteret for satspuljekredsen i begyndelsen af 2017 for at sikre
opbakning til, at midlerne udmøntes efter principperne i strategien. Med de nye prin-
cipper vil satspuljeordførerne blive præsenteret for oplæg til indsatsområderne for
2017. I udviklings- og investeringsprogrammet for 2017 vil der bl.a. indgå oplæg på
indsatser i form af efterværn, der gør udsatte unge i stand til at klare sig bedre i vok-
senlivet. Effekten af efterværn afprøves systematisk i en række kommuner.
6 Forslagets succes-
kriterier
Succeskriteriet er en øget social mobilitet, hvor flere udsatte voksne med sociale
problemer og/eller psykiske funktionsnedsættelser får en social indsats, der hjælper
dem væk fra udkanten af samfundet, og gør dem i stand til at kunne mestre en større
del af deres eget liv.
7 Evaluering og op-
følgning
Der vil løbende blive fulgt op på, om rådgivningen fra Socialstyrelsen matcher kom-
munernes behov, og om det i højere grad lykkes at få udbredt og forankret virksomme
Side 12 af 85
metoder i kommunerne.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Projektet finansieres via en omlægning af to permanente satspuljebevillinger §
15.74.10.20. Fremrykningspuljen samt § 15.75.26.40. Social indsats over for stofmis-
brugere.
Når den nye strategi for udvikling, modning og udbredelse af metoder præsenteres for
satspuljeordførerne, vil indsatsområderne for 2017 ligeledes blive præsenteret for
satspuljeordførerne.
9 Varighed og imple-
mentering
Der er tale om et permanent program
10 Evt. efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 58,3 58,6 64,7 67,4 249,0
Side 13 af 85
2. Aftale om revision af servicelovens voksenbestemmelser mv.
1 Titel Aftale om revision af servicelovens voksenbestemmelser mv.
2 Forslagsstiller Social- og Indenrigsministeriet
3 Tilskudsmodtager Kommunerne, Ankestyrelsen og Socialstyrelsen
4 Forslagets formål Formålet med revisionen af servicelovens voksenbestemmelser er at tilpasse regler-
ne, så de i højere grad end i dag skal hjælpe borgeren til positiv udvikling og hjælp til
selvhjælp. Det sker blandt andet ved at sætte øget fokus på tidlige, helhedsorientere-
de og sammenhængende indsatser.
Desuden vil servicelovens voksenbestemmelser på en række områder blive regelfor-
enklet og afbureaukratiseret, så reglerne bliver så ubureaukratiske som muligt til gavn
for både borgere og kommuner.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
De overordnede elementer i aftalen om servicelovens voksenbestemmelser
Aftalen foreslås at indeholde følgende elementer, som vil blive nærmere beskrevet i
en konkret aftaletekst:
• Ændringer i servicelovens formålsbestemmelser
• Understøttese af en tidlig, forebyggende indsats
- Udvidelse og tydeliggørelse af kommunernes mulighed for at sætte ind med
tidlige forebyggende indsatser
- Udbygget samarbejde med civilsamfundet
- Mulighed for tildeling af hjælpemidler og forbrugsgoder i en kortere tidsbe-
grænset periode
- Mulighed for oprettelse og drift af sociale akuttilbud
• Regelforenkling og afbureaukratisering
- Forenkling af reglerne om hjælpemidler og forbrugsgoder, herunder brug af
tro- og loveerklæringer
- Ændringer/afbureaukratisering af regler om bilstøtte
- Forenkling af merudgiftsydelsen
- Fastsættelse af nationale takster for ophold i botilbud efter §§ 109 og 110
• Mulighed for tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse, herunder en evaluering
af ordningen
• Øvrige forslag (hjælperordninger og data)
- Justering af reglerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og bor-
gerstyret personlig assistance (BPA)
- En samlet databekendtgørelse med henblik på at tilvejebringe et bedre data-
grundlag på det sociale område
• Retssikkerhed (varsling og klageadgang efter §§ 109 og 110)
- Indførelse af et krav om varsling i forbindelse med visse typer af afgørelser
- Klageadgang vedrørende tilbudslederens afgørelser i henhold til §§ 109
(kvindekrisecentre) og 110 (forsorgshjem mv.)
• Ikrafttræden og overgangsperiode
Økonomiske konsekvenser af aftalen om servicelovens voksenbestemmelser
Langt hovedparten af elementerne i aftalen forventes at være udgiftsneutrale for både
staten og kommunerne. Dog forventes forslagene om forenkling af merudgiftsreglerne
og indførelse af varsling og klageadgang efter §§ 109 og 110 at medføre både kom-
munale merudgifter og merudgifter for Ankestyrelsen, mens ændring af bilstøttereg-
Side 14 af 85
lerne forventes at medføre varige mindreudgifter for kommunerne. Hertil kommer en
forventet udgift i Socialstyrelsen til finansiering af udarbejdelse af en evaluering af
ordningen om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse. Samlet set vil der være et finan-
sieringsbehov fra år 2018 og frem, hvor lovændringerne forventes at træde i kraft.
Der afsættes således 0,0 mio. kr. i 2017, 13,6 mio. kr. i 2018, 12,2 mio. kr. i 2019 og,
9,7 mio. kr. i 2020 med en faldende profil indtil fuldt indfaset i 2026, hvor der afsættes
1,5 mio. kr. årligt til finansiering af de samlede udgifter som følge af aftalen om ser-
vicelovens voksenbestemmelser. Det skal bemærkes, at profilen er faldende, fordi
ændringerne i bilstøttereglerne vil medføre stigende mindreudgifter i kommunerne,
frem til ændringerne er fuldt indfaset i 2026.
6 Forslagets succes-
kriterier
At de aftalte justeringer af servicelovens voksenbestemmelser gennemføres i lovgiv-
ningen samt afspejles i den kommunale administration af reglerne.
7 Evaluering og op-
følgning
I 2019 udarbejdes en evaluering af ordningen om tilkøb af socialpædagogisk ledsa-
gelse med henblik på at følge, om ordningen administreres i overensstemmelse med
ordningens formål.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Tidsplan
Tid Aktivitet
4. kvartal 2016 Indgåelse af politisk aftale om servicelovens voksenbestem-
melser
Feb. 2017 Fremsættelse af lovforslag
1. januar 2018 Lovens ikrafttrædelsestidspunkt
2019 Evaluering af reglerne om tilkøb af socialpædagogisk ledsagel-
se
9 Varighed og imple-
mentering
De forventede lovændringer vil være varige. Evalueringen af ordningen om tilkøb af
socialpædagogisk ledsagelse vil blive udarbejdet i løbet af år 2019.
10 Evt. efterregulering Lovændringernes økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale
parter. Der kan derfor blive tale om regulering af trækket på satspuljen.
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 0,0 13,6 12,2 9,7 35,5
Heraf lovforslag 0,0 13,6 11,2 9,7 34,5
Side 15 af 85
3. Udsatte og sårbare børn og unge
3a. Ramme til investering i virksomme indsatser for udsatte og sårbare børn og unge
1 Titel Ramme til investering i virksomme indsatser for udsatte og sårbare børn og
unge
2 Forslagsstiller Social- og Indenrigsministeriet
3 Tilskudsmodtager Det aftales som led i efterfølgende forhandlinger om anvendelsen af den afsatte ram-
me.
4 Forslagets formål Formålet er at understøtte en virkningsfuld indsats over for udsatte og sårbare børn
og unge.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Vejen til at sikre udsatte og sårbare børn og unge bedre muligheder i voksenlivet er at
understøtte kommunerne i at gribe tingene anderledes an og anvende flere virknings-
fulde indsatser. Der skal sættes ind, før børn bliver til ”sociale sager” for at forhindre,
at problemerne vokser sig større, for at forebygge, at medicinering af børn bliver nød-
vendig, og for at undgå at stigmatisere børn og unge. Disse børn og unge kan have
brug for hjælp og støtte fra mange forskellige steder for at styrke deres robusthed – fx
sundhedsvæsenet, PPR, det sociale system og skolen, fordi de står med meget for-
skellige udfordringer.
Mange kommuner yder en målrettet indsats over for udsatte og sårbare børn og unge,
eksempelvis Herlev Kommune, som har styrket sin tidlige rådgivning, blandt andet i
regi af PPR. Det er vigtigt at få dokumenteret de positive effekter af kommunernes
lovende praksis, indsatser, organiseringsformer mv., så andre kommuner kan lære af
dem, og virksomme tilgange udbredes til flere udsatte børn og unge.
Det eksisterende Metodeudbredelsesprogram på børneområdet, som har 10 mio. kr.
årligt i varig finansiering, understøtter udbredelsen af eksisterende forskningsbasere-
de virksomme indsatser. Forudsætningen for en mere virkningsfuld socialpolitik er, at
der i højere grad også udvikles, afprøves og forankres virksomme metoder og loven-
de praksis på børneområdet.
Der afsættes en samlet ramme på 183,8 mio. kr. i 2017-2020 til initiativer målrettet
udsatte og sårbare børn og unge, som er første skridt på vejen mod et udviklings- og
investeringsprogram på børneområdet. De midler, der afsættes, skal ses i sammen-
hæng med den varige bevilling på 10 mio. kr. årligt til Metodeudbredelsesprogrammet.
Udmøntningen af rammen forhandles efterfølgende i satspuljekredsen.
6 Forslagets succes-
kriterier
Det aftales som led i forhandlingerne om anvendelsen af den afsatte ramme.
7 Evaluering og op-
følgning
Det aftales som led i forhandlingerne om anvendelsen af den afsatte ramme.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Det aftales som led i forhandlingerne om anvendelsen af den afsatte ramme.
9 Varighed og imple-
mentering
Bevillingen har fire års varighed i perioden 2017-2020.
10 Evt. efterregulering -
Side 16 af 85
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 67,8 46,5 33,1 36,4 183,8
Side 17 af 85
3b. Headspace
1 Titel Headspace
2 Forslagsstiller Social- og Indenrigsministeriet
3 Tilskudsmodtager Headspace
4 Forslagets formål Forslagets formål er at yde driftsstøtte til Headspaces åbne rådgivningstilbud for unge
i alderen 12-25 år samt yde støtte til åbning af nye centre.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Headspace er et åbent, anonymt og gratis rådgivningstilbud for unge i alderen 12-25
år. Headspace rådgiver de unge om f.eks. konflikter med familien, samt om angst,
ensomhed, lavt selvværd mv. Endvidere hjælper Headspace de unge med at finde
frem til den rigtige hjælp fx ved at tage kontakt til kommunen, opsøge læge mv.
De frivillige i Headspace tilbyder desuden udgående rådgivning på skoler, fritidsklub-
ber, skoler og uddannelsesinstitutioner.
Der findes aktuelt ti Headspace centre, som drives i samarbejde med centrenes be-
liggenhedskommuner. Headspace finansieres i dag dels af beliggenhedskommuner-
ne, dels af midler fra fonde, private virksomheder mv.
Der afsættes 7,5 mio. kr. årligt til Headspace til driftsstøtte samt til åbning af nye cen-
tre i årene i 2017-2020. Støtten vil muliggøre landsdækkende udbredelse af
Headspace.
6 Forslagets succes-
kriterier
At Headspace driver rådgivningstilbud, som er tilgængelige for børn og unge i alderen
12-25 år i hele landet. Centrene etableres i samarbejde med beliggenhedskommu-
nerne og eventuelt andre lokale samarbejdsparter.
7 Evaluering og op-
følgning
Headspace skal årligt rapportere om gennemførelse af de planlagte aktiviteter via
regnskabs- og rapportaflæggelse i forhold til bevillingens formål til Socialstyrelsen.
Desuden vil den model for økonomisk evaluering af sociale indsatser, som er under
udarbejdelse i regi af Socialstyrelsen som led i satspuljeaftalen for 2016, kunne an-
vendes til at vurdere de økonomiske konsekvenser af Headspace. Modelværktøjet
forventes klar til udbredelse ultimo 2017.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Bevillingen udmøntes løbende som en årlig bevilling til Headspace i årene 2017-2020.
9 Varighed og imple-
mentering
Initiativet er fireårigt (2017-2020). I 2020 kan der som led i satspuljeforhandlingerne
gøres status på baggrund af foreliggende erfaringer og samfundsøkonomiske bereg-
ninger.
10 Evt. efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 7,5 7,5 7,5 7,5 30,0
Side 18 af 85
3c. Støtte til børn og unge ved erstatningssager
1 Titel Støtte til børn og unge ved erstatningssager
2 Forslagsstiller -
3 Tilskudsmodtager Børns Vilkår
4 Forslagets formål Forslagets formål er at sikre, at børn og unge kan få støtte i forbindelse med, at de
fører, eller ønsker at føre, en erstatningssag mod deres kommune om behandlingen
af deres børnesag.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Børns Vilkårs modtager i forvejen 5,3 mio. kr. årligt i varige midler til at yde bisidning
til børn og unge i sociale sager.
Der afsættes 0,6 mio. kr. årligt i årene 2017-2020 til, at Børns Vilkår også kan give
støtte og bisidning til børn og unge, der ønsker at anlægge erstatningssag mod deres
kommune.
Initiativet forlænger den mulighed for støtte og bisidning, som har indgået i projektet
”Støtte til børn ved erstatningssager”, som Børns Vilkår har modtaget støtte til fra
satspuljen for 2013-2016.
Forslagets målgruppe er børn og unge, der har eller har haft en børnesag i kommu-
nen, og for hvem det kan være relevant at rejse en erstatningssag ved domstolene
mod kommunen.
6 Forslagets succes-
kriterier
Børns Vilkår yder støtte til de børn og unge, der ønsker at anlægge en erstatningssag.
7 Evaluering og op-
følgning
Børns Vilkår skal årligt dokumentere gennemførelse af de planlagte aktiviteter via
regnskabs- og rapportaflæggelse i forhold til bevillingens formål til Socialstyrelsen.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Bevillingen udmøntes løbende som en årlig bevilling til Børns Vilkår i årene 2017-
2020.
9 Varighed og imple-
mentering
Initiativet er fireårigt (2017-2020).
10 Evt. efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 0,6 0,6 0,6 0,6 2,4
Side 19 af 85
3d. Landsforeningen Spædbarnsdød
1 Titel Landsforeningen Spædbarnsdød
2 Forslagsstiller -
3 Tilskudsmodtager Landsforeningen Spædbarnsdød
4 Forslagets formål Formålet er at sikre rådgivning og støtte til forældre, der har mistet et barn under
graviditeten, under fødslen eller i barnets første leveår, samt deres pårørende.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Der ydes driftsstøtte til at sikre, at Landsforeningen Spædbarnsdøds rådgivnings- og
støtteaktiviteter i projektperioden kan tilbydes alle forældre i målgruppen.
Landsforeningen Spædbarnsdød er en forening, der tilbyder rådgivning og samtale-,
undervisnings- og gruppeforløb til forældre, der har mistet et spædbarn, samt deres
pårørende. Rådgivningen og støtten ydes både i forbindelse med dødsfaldet og ved
senere graviditet/fødsel.
Foreningen Spædbarnsdød modtager aktuelt 1,8 mio. kr. årligt i varig driftsstøtte til
foreningens aktiviteter.
6 Forslagets succes-
kriterier
At sikre, at Landsforeningen Spædbarnsdød kan yde rådgivning og støtte til forældre,
der har mistet et spædbarn, samt deres pårørende.
7 Evaluering og op-
følgning
Landsforeningen Spædbarnsdød skal årligt dokumentere gennemførelse af de plan-
lagte aktiviteter via regnskabs- og rapportaflæggelse i forhold til bevillingens formål til
Socialstyrelsen.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Bevillingen udmøntes løbende som en årlig driftsbevilling til Landsforeningen Spæd-
barnsdød i 2017-2020.
9 Varighed og imple-
mentering
Initiativet er fireårigt (2017-2020).
10 Efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 1,2 1,2 1,2 1,2 4,8
Side 20 af 85
3e. Børnerådets Børneportal
1 Titel Børnerådets Børneportal
2 Forslagsstiller -
3 Tilskudsmodtager Børnerådet
4 Forslagets formål Formålet med initiativet er at styrke kendskabet blandt børn og unge til børn og unges
rettigheder og til Børneportalen.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Børneportalen giver børn konkret viden om rettigheder og information om rådgiv-
ningstilbud og klagemuligheder. Med henblik på at styrke kendskabet blandt børn og
unge til børns rettigheder og til Børneportalen tilføres Børnerådet midler til bl.a. mål-
gruppeorienterede kampagner om børns rettigheder og videreudvikling af siden. Mid-
lerne kan endvidere bruges på en medarbejder og materialeudvikling.
Der afsættes 0,5 mio. kr. årligt i perioden 2017-2019 til Børnerådet til videreudvikling
af Børneportalen.
6 Forslagets succes-
kriterier
At flere børn kender til deres rettigheder, samt at flere børn i målgruppen kender Bør-
neportalen.
7 Evaluering og op-
følgning
Initiativet evalueres ikke. Børnerådet samler op på erfaringerne.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Bevillingen udmøntes løbende som en årlig bevilling til Børnerådet i årene 2017-2019.
9 Varighed og imple-
mentering
Initiativet er treårigt (2017-2019). Udviklingsprojektet forankres inden for den eksiste-
rende permanente bevilling til Børneportalens drift på 0,2 mio. kr. årligt og Børnerå-
dets øvrige driftsbevilling.
10 Evt. efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 0,5 0,5 0,5 0,0 1,5
Side 21 af 85
3f. FBU - ForældreLANDSforeningen
1 Titel FBU - ForældreLANDSforeningen
2 Forslagsstiller -
3 Tilskudsmodtager FBU - ForældreLANDSforeningen
4 Forslagets formål Formålet er at sikre rådgivning og støtte til forældre til børn og unge, der har behov for
særlig støtte efter serviceloven.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Der ydes driftsstøtte til FBU - ForældreLANDSforeningens rådgivnings- og støtteakti-
viteter.
FBU er en landsdækkende, frivillig forening, som har til formål at samle, støtte og
rådgive forældre, hvis børn og unge modtager særlig støtte efter serviceloven, herun-
der anbringelse uden for hjemmet.
Foreningen driver blandt andet FBU – LINIEN, der er en landsdækkende, åben og
anonym telefonrådgivning til forældre, pårørende mv. Rådgivningen varetages af
socialrådgivere og erfarne frivillige støttepersoner.
Foreningen afholder desuden forældrekurser, temadage samt samtalegrupper og
netværksskabende aktiviteter, bl.a. i regi af FBU – Forældrestøtte.
Der afsættes 2,0 mio. kr. årligt i årene 2017-2020. Det bemærkes, at FBU – Foræl-
drestøtte i Herning desuden modtager 1,0 mio. kr. årligt i varig driftsstøtte.
6 Forslagets succes-
kriterier
At sikre, at FBU-ForældreLANDSforeningen kan yde rådgivning og støtte til forældre
til børn og unge, som har behov for særlig støtte efter serviceloven og herunder støtte
i regi af FBU – Forældrestøtte.
7 Evaluering og op-
følgning
FBU – ForældreLANDSforeningen skal årligt dokumentere gennemførelse af de plan-
lagte aktiviteter via regnskabs- og rapportaflæggelse i forhold til bevillingens formål til
Socialstyrelsen.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Bevillingen udmøntes løbende som en årlig driftsbevilling til FBU - ForældreLANDS-
foreningen i årene 2017-2020.
9 Varighed og imple-
mentering
Initiativet er fireårigt (2017-2020).
10 Evt. efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 2,0 2,0 2,0 2,0 8,0
Side 22 af 85
3g. Bisidning til børn i Statsforvaltningen
1 Titel Bisidning til børn i Statsforvaltningen
2 Forslagsstiller -
3 Tilskudsmodtager Børns Vilkår
4 Forslagets formål Hvert 3. barn i Danmark oplever i løbet af barndommen, at deres familie brydes op.
Undersøgelser viser, at børn i brudte familier gennem hele livet er mere udsatte end
andre børn. Uanset at børnene i forbindelse med samlivsbrud ofte er omdrejnings-
punktet for forældrenes konflikt og en sag i Statsforvaltningen, er inddragelsen af
børnene og den direkte varetagelse af deres behov fra myndighedernes side relativt
begrænset. Den direkte inddragelse af barnet omfatter i dag bl.a. børnesamtaler i
Statsforvaltningen.
Forskellige undersøgelser, bl.a. en undersøgelse fra Børnerådet om børns møde med
Statsforvaltningen, viser, at børn gerne vil inddrages, og at de gerne vil give deres
mening til kende. Samtidig er det ikke sjældent anført, at børnene kan føle sig klemt i
de voksnes konflikt og derfor føle sig utrygge ved at skulle deltage i en samtale, og at
de mangler viden om forløbet.
Børns Vilkår gennemfører i 2015-2016 i samarbejde med Egmont Fonden og Stats-
forvaltningen et projekt med bisidning til børn, der skal til børnesamtale i Statsforvalt-
ningen.
Initiativet indebærer en videreførelse af dette projekt. Initiativets formål er at forbedre
støtten til barnet og styrke barnets stemme i situationer, hvor forældrene har brudt
med hinanden.
En evaluering af det igangværende projekt viser, at bisidning gør barnets stemme
tydeligere under en børnesamtale, og at bisidning er særligt værdifuld i de meget
konfliktfyldte skilsmisser.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Børn, der indkaldes til samtale i Statsforvaltningen, tilbydes med initiativet en neutral
og professionel bisidder, som kan deltage i samtalen, sådan at der skabes bedre
mulighed for at imødekomme barnets behov. Bisidderen skal således klæde barnet
godt på til samtalen og understøtte barnets stemme uden at udfordre barnets udsagn.
Bisidder har ikke et ansvar for eller indflydelse på sagens forløb, ligesom bisidderen
ikke taler med barnets forældre.
Før samtalen taler bisidderen med barnet om, hvorfor der skal være en børnesamtale,
og hjælper barnet med at forberede sig på samtalen. Under samtalen fungerer bisid-
deren som en støtte for barnet, hvis barnet går i stå eller glemmer nogle af de ting,
barnet har forberedt at sige. Efter samtalen kan barnet mødes med bisidderen og tale
om samtalen. Barnet kan også tale med bisidderen, når sagen er afgjort.
Udover selve bisidningen omfatter initiativet den nødvendige sparring og supervision
mv. til bisidderne, vidensformidling samt samarbejdsmøder mellem bisidderne og
Statsforvaltningen.
Målgruppen for initiativet er børn på ca. 7 år og derover, som indkaldes til en samtale i
Statsforvaltningen. Dvs. at målgruppen er børn i de mest konfliktfyldte skilsmisser.
Initiativet vil omfatte 150 børn i 2017 stigende til 200 børn i 2020 og frem.
6 Forslagets succes-
kriterier
Initiativet skal styrke barnets stemme. For det enkelte barn vil tilbuddet om en neutral
og professionel bisidder kunne bidrage til at skabe klarhed om forløbet og støtte og
betrygge barnet i at fremkomme med sine ønsker under en børnesamtale.
Side 23 af 85
Den forventede effekt på systemniveau er, at initiativet vil øge fokus på barnet i pro-
cessen og dermed understøtte en udvikling, hvor barnet sættes i centrum allerede i
processen og ikke først i de afgørelser eller aftaler, der skal skabe rammerne for bar-
nets kontakt med begge forældre og løse uenigheden mellem dem.
7 Evaluering og op-
følgning
Der foretages ikke særskilt evaluering af initiativet, men videreførelsen af projektet
skal ses i sammenhæng med udviklingen af ”Ét system for skilsmissefamiler”, jf. punkt
9.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Bevillingen udmøntes løbende som en årlig bevilling til Børns Vilkår.
9 Varighed og imple-
mentering
Der er tale om en varig bevilling.
Initiativet skal ses i sammenhæng med regeringens udspil på skilsmisseområdet ”Ét
system for skilsmissefamilier”. Der indledes forhandlinger om udspillet i januar 2017.
Med udspillet lægges der op til en reform af den familieretlige struktur, der skal sikre,
at myndighedsarbejdet og sagsbehandlingen er tidssvarende, enkel og effektiv. Re-
formen lægger op til en énstrenget myndighedsstruktur med afsæt i børnenes og
familiernes behov. Der vil i den forbindelse ske en særskilt belysning af barnets place-
ring i systemet med henblik på at afdække muligheder for i højere grad at drage om-
sorg for barnet i processen. Resultaterne af dette arbejde vil således kunne have
betydning for den fremtidige udformning af bisidning.
10 Evt. efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 1,3 1,3 1,4 1,5 5,5
Side 24 af 85
3h. Adoption med samtykke som vej til opvækst i trygge rammer
1 Titel Adoption med samtykke som vej til opvækst i trygge rammer
2 Forslagsstiller -
3 Tilskudsmodtager Ankestyrelsen og VISO
4 Forslagets formål At udbrede kendskabet til adoption som en vej til stabilitet og kontinuitet i et barneliv.
Med forslaget er der fokus på at styrke sagsbehandlingen og rådgivningen i sager,
hvor adoption med samtykke kan komme på tale gennem direkte dialog om konkrete
sager, problemstillinger og udfordringer.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Muligheden for at hjælpe et barn eller en ung gennem adoption som et alternativ til en
langvarig anbringelse uden for hjemmet anvendes kun i yderst begrænset omfang.
En adoption giver mere stabilitet og kontinuitet for barnet, end en anbringelse, herun-
der en videreført anbringelse. Ved en adoption bliver barnet en rigtig del af familien,
uden at leve med utrygheden ved mulig genbehandling, jævnlige sagsbehandlersam-
taler osv. Derfor er det vigtigt at kommunerne altid overvejer, om adoption er den
bedste løsning af hensyn til barnet. Det kan imidlertid kræve en kulturændring i kom-
munerne.
Lovgivningen åbner for, at barnet efter en adoption fortsat kan have kendskab til og
kontakt med de biologiske forældre eller andre nære familiemedlemmer. Kommuner-
ne skal klædes bedre på til også at bringe dette ind i samtalen med forældrene, når
spørgsmålet om adoption drøftes.
Der iværksættes læringsteambesøg fra Ankestyrelsen i kommunerne med deltagelse
af VISO med henblik på at udbrede kendskabet til adoption som en mulighed. Drøftel-
serne og sparringen sker med henblik på dels at udbrede de lovgivningsmæssige
rammer og dels for at sætte kommunerne i stand til bedre at håndtere de svære sam-
taler med forældrene, og de dilemmaer, der opstår i den forbindelse.
Besøgene tager afsæt i konkrete sager, hvor adoption er sket eller har været overve-
jet, og sker under Ankestyrelsens ledelse. Ankestyrelsen har i den forbindelse en
faciliterende rolle men kan med sin sagkundskab inden for både det sociale område
samt adoptionsområdet bidrage til at identificere de relevante udfordringer. Ankesty-
relsen vil i den forbindelse kunne deltage med adoptionsrådgivere, der kan bistå med
erfaringer og viden om adoption, herunder spørgsmål om tilknytning og vigtigheden af
kendskab til oprindelig slægt.
Det vil samtidig kunne give udbytte at invitere relevante nøglemedarbejdere fra nabo-
kommuner med til læringsteambesøget med henblik på at udbrede kendskabet til den
konkrete anvendelse af adoption.
6 Forslagets succes-
kriterier
Den forventede effekt er via konkrete sagsgennemgange at identificere udfordringer
ved sagsbehandlingen og at opnå relevant sparring herom. Det forventes tillige, at
kommunerne vil føle sig bedre klædt på til også at inddrage muligheden for adoption i
sagsbehandlingen.
Endelig forventes en yderligere styrkelse af VISOs rådgivning på adoptionsområdet til
gavn for alle landets kommuner.
7 Evaluering og op-
følgning
Der foretages ikke særskilt evaluering af initiativet, der kan ses som et implemente-
ringsinitiativ. Erfaringerne vil indgå i det løbende fokus ministeriet har på området.
Side 25 af 85
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Læringsteamsbesøgene sker med afsæt i konkrete sager om adoption, eller sager
hvor kommunen har overvejet adoption.
Med initiativet forventes det, at der vil kunne gennemføres 6 forløb årligt.
9 Varighed og imple-
mentering
Initiativet løber over fire år, og implementeres af Ankestyrelsen.
10 Evt. efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 0,2 0,3 0,2 0,3 1,0
Side 26 af 85
4. Effektiv støtte til udsatte grønlændere, herunder udsatte børn og unge i Grønland
1 Titel Effektiv støtte til udsatte grønlændere, herunder udsatte børn og unge i Grøn-
land
2 Forslagsstiller Social- og Indenrigsministeriet
3 Tilskudsmodtager Initiativ om støtte til udsatte grønlændere i Danmark
Kommuner, De Grønlandske Huse og øvrige frivillige organisationer og private aktø-
rer.
Initiativ om understøttelse af det grønlandske selvstyre på området for socialt
udsatte børn og unge i Grønland
Socialstyrelsen og evt. Ankestyrelsen.
4 Forslagets formål Initiativet består samlet af to led. Det ene fokuserer på at give effektiv støtte til udsatte
grønlændere i Danmark, mens det andet har til formål at understøtte selvstyrets ind-
sats over for udsatte børn og unge i Grønland.
Initiativ om støtte til udsatte grønlændere i Danmark
Det er erfaringen fra Strategien for udsatte grønlændere i Danmark (2013-2016), at
det er lykkedes at styrke samarbejdet mellem kommuner og civilsamfundsaktører om
udsatte grønlændere, men at målgruppen fortsat i ringe grad får gavn af kommuner-
nes sociale tilbud. På den baggrund lægges op til en indsats i fire spor.
Det første initiativ, overgangs- og peer-støtte til udsatte grønlændere i Danmark, skal
udvikle og afprøve en metode, som gør det muligt at etablere og fastholde en længe-
revarende kontakt til udsatte grønlændere, så målgruppen i højere grad profiterer af
den sociale indsats, kommunerne yder.
Det andet initiativ er en fortsættelse og udbredelse af Strategien for udsatte grønlæn-
dere i Danmark (2013-2016), der skal fastholde udviklingen på området i de tidligere
fem strategikommuner samt udbrede viden og erfaringer til yderligere 5-10 kommuner
og en række private organisationer. Initiativet supplerer afprøvningen af overgangs-
og peer-støtte, der vurderes at være en metode, som strategien har vist behov for.
Det tredje initiativ er en videreførelse af støtten til inklusionsindsatsen i De Grønland-
ske Huse i 2018 og 2019. De midler til De Grønlandske Huse, der er afsat i 2016 i regi
af satspuljeaftalen for 2016, kan finansiere en inklusionsindsats i De Grønlandske
Huse til og med 2017.
Det fjerde initiativ er en fortsat sikring af specialiserede tilbud fra frivillige organisatio-
ner og private aktører målrettet udsatte grønlænderes særlige behov.
Initiativ om understøttelse af det grønlandske selvstyre på området for socialt
udsatte børn og unge i Grønland
Grønland har en række udfordringer på det sociale område, herunder på området for
udsatte børn og unge, og den grønlandske børnetalsmand har rapporteret om stærkt
bekymrende forhold for børn i dele af Grønland. Børnetalsmanden har fx påpeget, at
der er store andele af børn, der vokser op med overgreb, vold og alkohol, og at den
nuværende indsats over for disse børn er utilstrækkelig.
Der er et meget stort ønske både i den grønlandske befolkning og i det grønlandske
selvstyre om at få gjort noget ved de store udfordringer, og der er derfor igangsat en
lang række initiativer i Grønland, ligesom der planlægges grundlæggende lovændrin-
ger på området med den ny børnelov.
Imidlertid er der en række forhold i Grønland, som gør implementeringsudfordringerne
endnu større end i Danmark, blandt andet på grund af de store geografiske afstande i
Side 27 af 85
Grønland, et forholdsvis lille befolkningsgrundlag og mangel på uddannede medar-
bejdere. På den baggrund foreslås et initiativ, der består af to faser, og som har til
formål at bistå og understøtte selvstyrets indsats over for udsatte børn og unge i
Grønland i forhold til de områder, hvor der er særligt behov.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Initiativ om støtte til udsatte grønlændere i Danmark
Initiativet Overgangs- og peer-støtte til udsatte grønlændere i Danmark kombinerer
peer-støtte, hvor en borger med grønlandsk baggrund fungerer som støtteperson for
en udsat grønlænder, og Critical Time Intervention-metoden (CTI), hvor en koordine-
rende, gennemgående kommunal støtteperson yder en intensiv, tidsbegrænset ind-
sats i en kritisk overgangsfase. Det vurderes, at kombinationen af CTI og peer-støtte
kan imødekomme to væsentlige udfordringer: Dels i forhold til fastholdelse i sociale
forløb og dels i forhold til kultur- og sprogbarrierer. Det forventes, at to-fire kommuner
eller kommunepartnerskaber vil modtage støtte fra en ansøgningspulje. Der afsættes
ca. 18,6 mio. kr. til initiativet, herunder 15,2 mio. kr. til ansøgningspuljen.
Initiativet Fortsættelse og udbredelse af Strategien for udsatte grønlændere i Dan-
mark omfatter faglige netværk for de fem strategikommuner og de private samar-
bejdsorganisationer, som deltog i den eksisterende strategi. Deltagerkredsen i de
faglige netværk udvides med en række nye kommuner og organisationer. Derudover
gives processtøtte til de private samarbejdsorganisationer i kommunerne, der laves
metodebeskrivelser af lovende praksis og relevante indsatser for målgruppen, og
hjemmesiden fra strategien (udsattegroenlaendere.dk) videreføres. Formålet med
initiativet er at understøtte det fortsatte arbejde på området og udbrede de positive
erfaringer fra strategien til flere kommuner og organisationer. En sådan fortsættelse
og udbredelse af strategien, suppleret af metodeafprøvningen af overgangs- og peer-
støtte, vurderes at opfylde det nuværende udviklingsbehov over for målgruppen i
kommunerne og de frivillige organisationer. Der afsættes ca. 4,8 mio. kr. til initiativet.
Inklusionsindsatsen i De Grønlandske Huse skal videreføre De Grønlandske Huses
opsøgende inklusionsindsats over for nytilkomne grønlændere i landets fire største
byer (Aalborg, Aarhus, København og Odense), hvor en stor del af udsatte grønlæn-
dere i Danmark bor. Midlerne fordeles ligeligt mellem de fire huse i 2018 og 2019 på
baggrund af indsendte projektbeskrivelser. Der afsættes ca. 8,0 mio. kr. til initiativet.
Øvrige
Der afsættes en pulje på 5 mio. kr. i 2017 til frivillige organisationer og private aktører,
der varetager specialiserede tilbud målrettet udsatte grønlændere. Det kan fx være
tilbud til udsatte grønlandske kvinder, der har særlige udfordringer med at blive en del
af det danske samfund, eller tilbud og behandling, der foregår på grønlandsk.
Initiativ om understøttelse af det grønlandske selvstyre på området for socialt
udsatte børn og unge i Grønland
Der afsættes i alt ca. 10,0 mio. kr. til initiativet, der består samlet af to faser:
Fase 1.
Det er afgørende for den samlede indsats, at man tidligt i processen får identificeret
de områder, hvor Grønland har størst udfordringer, så man i samarbejde med selvsty-
ret sikrer, at der sættes ind, hvor behovet er størst. Således er det vigtigt for den sam-
lede indsats, at der ud over et godt lovgivningsmæssigt grundlag bl.a. både er den
nødvendige tilbudsvifte, de nødvendige kompetencer hos de udøvende medarbejde-
re, og de rigtige understøttende initiativer. Første fase af initiativet er derfor, at Social-
styrelsen med bistand fra Ankestyrelsen og i samarbejde med selvstyret indlednings-
vist laver en grundig analyse af socialområdet i Grønland.
Parallelt til gennemførelse af analysen påbegyndes en bistand til udvikling af tilsynet
Side 28 af 85
med de sociale tilbud og plejefamilier i Grønland, som fortsætter i fase 2.
Selvstyret har i 2016 etableret en tilsynsenhed, som skal føre tilsyn med sociale tilbud
og plejefamilier i Grønland. Selvstyret har konkret udtrykt ønske om bistand til udar-
bejdelse af koncepter for godkendelse og tilsyn med de sociale tilbud og plejefamilier.
Derudover kan påbegyndes uddannelsesaktiviteter fx vedr. forebyggelse af overgreb
mv., som fortsætter i fase 2.
Fase 2.
Når den indledende analyse er afsluttet, og problemstillingerne er identificeret, udar-
bejdes en udviklingsplan, der peger på relevante indsatsområder, som Socialstyrelsen
og Ankestyrelsen kan bidrage til i form af sparring, undervisning inden for forskellige
temaer. Det kan fx være:
• Hjælp til forebyggelse af overgreb
• Hjælp til håndtering af underretninger
• Uddannelse af medarbejdere
• Hjælp til udvikling af tilsynet med de sociale tilbud i Grønland
• Udarbejdelse af koncepter for sagsgennemgange
• Hjælp til udvikling af den faglige ledelse
• Udbredelse og forankring af socialfaglige metoder fx Signs of Safety og Inte-
grated Childrens System (ICS)
Selvstyret har udtrykt ønske om bistand til udarbejdelse af koncept for tilsynet med
sagsbehandlingen i kommunerne, som det er ved at skærpe. Der kan derfor – på
baggrund af analysen og med inspiration fra det koncept, der anvendes i forbindelse
med Ankestyrelsens sagsgennemgang i forbindelse med Task Force-forløb – gives
bistand til selvstyret med henblik på at udvikle et lignende koncept i en grønlandsk
kontekst.
Bistanden til udvikling af tilsynet med de sociale tilbud og plejefamilier i Grønland,
som blev påbegyndt i fase 1 fortsætter i fase 2.
Da Grønland endvidere har mangel på uddannet arbejdskraft til at løse de opgaver,
der er på området, foreslås det endvidere, at der i fase to kan arbejdes med kortere-
varende kurser, som kan imødekomme et mere akut behov i praksisfeltet. Kurserne
kan enten foregå i Grønland eller som ”højskoler” i Danmark. Der kan for eksempel
tænkes i korterevarende kurser i:
• Forebyggelse af overgreb i institutioner mv.
• God sagsbehandling
• Samarbejde mellem politi, kommuner og sundhedsvæsen
• Tilsyn med tilbud og plejefamilier
• Inddragende metoder
Samtidig kan et sådant initiativ indeholde finansiering af støtte til, at de grønlandske
kommuner kan trække på bistand fra VISO, fx i form af tematiserede gruppesager,
såfremt selvstyret ønsker det.
6 Forslagets succes-
kriterier
Initiativ om støtte til udsatte grønlændere i Danmark
Overgangs- og peer-støtte til udsatte grønlændere i Danmark
Det forventes, at 120-150 udsatte grønlændere vil blive omfattet af indsatsen, og at
65-80 pct. af de borgere, som får den kombinerede CTI og peer-støtte, vil kunne opnå
og fastholde en længevarende (9 mdr.) kontakt til det kommunale hjælpesystem og
derved opnå bedre resultater af den generelle sociale indsats, kommunerne tilbyder.
Fortsættelse og udbredelse af Strategien for udsatte grønlændere i Danmark
Det forventes, at 5-10 nye kommuner og ca. syv nye private organisationer vil deltage
Side 29 af 85
i de faglige netværk sammen med de tidligere fem strategikommuner og de private
samarbejdsorganisationer deri. Der ydes særskilt processtøtte til ca. 15 organisatio-
ner, som skal understøtte de private tilbud til målgruppen og samarbejdet med offent-
lige myndigheder.
Inklusionsindsatsen i De Grønlandske Huse
Initiativet skal medvirke til at yde en mere opsøgende, intensiv og systematisk støtte
til nytilkomne grønlændere og til husenes brugere i form af hjælp til håndtering af
sproglige, uddannelsesmæssige og kulturelle udfordringer i mødet med det danske
system.
Initiativ om understøttelse af det grønlandske selvstyre på området for socialt
udsatte børn og unge i Grønland
Det forventes, at initiativets socialfaglige, juridiske og implementeringsfaglige bistand
kan være med til at styrke og understøtte det grønlandske selvstyre i det store arbej-
de, de er i gang med, herunder også understøtte selvstyrets implementering af den
nye børnelov, der er under udarbejdelse, samt øvrige initiativer, der er iværksat af
selvstyret i Grønland.
7 Evaluering og op-
følgning
Initiativ om støtte til udsatte grønlændere i Danmark
Overgangs- og peer-støtte til udsatte grønlændere i Danmark
Der foretages en evaluering af metodernes implementering og resultater. Endvidere
skal indsatsens økonomiske omkostninger belyses.
Fortsættelse og udbredelse af Strategien for udsatte grønlændere i Danmark
Der foretages ikke en evaluering af initiativet.
Inklusionsindsatsen i De Grønlandske Huse
Der foretages ikke en evaluering af initiativet.
Initiativ om understøttelse af det grønlandske selvstyre på området for socialt
udsatte børn og unge i Grønland
Der foretages ikke en evaluering af initiativet.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Initiativ om støtte til udsatte grønlændere i Danmark
Tidsplan for Overgangs- og peer-støtte til udsatte grønlændere i Danmark samt an-
søgningspulje til frivillige foreninger og private aktører til sikring af specialiserede
tilbud.
Tid Aktivitet
1.-2. kvartal 2017 Ansøgningspuljer udmeldes.
Faglig følgegruppe nedsættes.
3.-4. kvartal 2017 Indgåelse af aftale med evaluator.
Ansøgningspuljer udmøntes.
4. kvartal 2017 Opstartsmøde på tværs af kommuner afholdes.
Opstartsmøde med projektlederne i de private organi-
sationer afholdes.
Ultimo 2020 Afsluttende møde på tværs af kommuner afholdes.
Ultimo 2020 Evaluering offentliggøres.
Tidsplan, Fortsættelse og udbredelse af Strategien for udsatte grønlændere
i Danmark
Tid Aktivitet
1.-2. kvartal 2017 De faglige netværk etableres og igangsættes.
Side 30 af 85
Tidsplan, Inklusionsindsatsen i De Grønlandske Huse
Tid Aktivitet
1. kvartal 2018 Tilskudsbreve udsendes til De Grønlandske Huse.
1. kvartal 2019 Tilskudsbreve udsendes til De Grønlandske Huse.
Initiativ om understøttelse af det grønlandske selvstyre på området for
socialt udsatte børn og unge i Grønland
Tidsplan
Tid Aktivitet
1. kvartal 2017-
1. kvartal 2018
Koordinering og planlægning af analysearbejde i
samarbejde med det grønlandske selvstyre.
Analyse.
Udarbejdelse af udviklingsplan. Udviklingsaktivitet
vedr. tilsyn med tilbud og plejefamilier samt opstart af
uddannelsesaktiviteter mv.
1.kvartal 2018-
4.kvartal 2018
Udviklingsaktivitet vedr. tilsyn med tilbud og plejefami-
lier (del 2).
2. kvartal 2018 -
3. kvartal 2020
Gennemførelse af øvrige udviklingsaktiviteter.
4. kvartal 2020 Afsluttende dialog med det grønlandske selvstyre.
9 Varighed og imple-
mentering
Initiativ om støtte til udsatte grønlændere i Danmark
Overgangs- og peer-støtte til udsatte grønlændere i Danmark
Initiativet løber over fire år. Strategien for udsatte grønlændere i Danmark udløb i
marts 2016, og samarbejdet er nu overgået til almindelig drift blandt de involverede
kommuner. Såfremt den kombinerede CTI- og peer-støtte viser sig virksom over for
målgruppen, vurderes det sandsynligt, at initiativet forankres kommunalt, fordi:
• Der er stor efterspørgsel fra både kommuner og De Grønlandske Huse efter
virksomme metoder, der kan forbedre fastholdelsen af målgruppen i sociale
forløb, og flere kommuner har udvist interesse i at deltage i udviklingen af
nye indsatser, herunder misbrugsbehandling på grønlandsk, inklusionsforløb
til nytilflyttere og arbejdsnetværk omkring socialt udsatte.
• Der forventes for kommunerne at være en økonomisk gevinst forbundet med
forankringen af initiativet. De mange afbrudte sociale forløb medfører et res-
sourcespild for kommunerne, og derfor vil en virksom metode, der forebyg-
ger afbrydelser og tilbagefald blandt målgruppen, være økonomisk attraktiv.
Der stilles desuden krav til deltagende kommuner om, at de står til rådighed i forbin-
delse med en eventuel efterfølgende udbredelse til andre kommuner.
Fortsættelse og udbredelse af Strategien for udsatte grønlændere i Danmark
Initiativet løber over fire år. Det er erfaringen fra den nuværende strategi, at kommu-
nerne ønsker at samarbejde og udveksle viden om indsatser til gavn for den forholds-
vis lille målgruppe af udsatte grønlændere i Danmark. Desuden har en række kom-
muner, der ikke deltog i strategien, vist interesse i at benytte erfaringerne i deres egen
indsats. Inden en afprøvning af overgangs- og peerstøtte er der sparsom, solid viden
om virksomme metoder, hvorfor det vurderes mest hensigtsmæssigt og tilstrækkeligt
på nuværende tidspunkt at understøtte, at kommunerne deler faglig viden og erfarin-
ger i forlængelse af Grønlænderstrategien.
Side 31 af 85
Inklusionsindsatsen i De Grønlandske Huse
Bevillingen løber i to år.
Initiativ om understøttelse af det grønlandske selvstyre på området for socialt
udsatte børn og unge i Grønland
Initiativet løber over fire år. Dette vil muliggøre iværksættelsen af de foreslåede initia-
tiver. Afhængigt af, hvad analysen afdækker, er der behov for en vis fleksibilitet i ind-
satsen i fase 2, så midlerne kan målrettes de områder, hvor det giver bedst mening at
sætte ind med støtte.
10 Evt. efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 24,8 8,1 8,8 4,7 46,4
Støtte til udsatte grønlæn-
dere i Danmark
22,6 5,8 5,8 2,2 36,4
Understøttelse af det grøn-
landske selvstyre på områ-
det for socialt udsatte børn
og unge i Grønland
2,2 2,3 3,0 2,5 10,0
Side 32 af 85
5. Samlet indsats mod vold i nære relationer
5a. Ambulante behandlingstilbud til personer udsat for vold i nære relationer
1 Titel Ambulante behandlingstilbud til personer udsat for vold i nære relationer
2 Forslagsstiller Social- og Indenrigsministeriet
3 Tilskudsmodtager Mødrehjælpen, Socialstyrelsen
4 Forslagets formål Der er i dag ca. 33.000 kvinder og ca. 13.000 mænd, som udsættes for vold i nære
relationer, om året. Heraf er der kun ca. 2.000 kvinder og ca. 10 mænd, som tager
ophold på et krisecenter. Der er derfor en stor gruppe, som ikke får hjælp til at bryde
den voldelige relation, de er i. Det har stor betydning for den enkelte, men også for
samfundet
1
.
På den baggrund foreslås det at styrke den ambulante rådgivning til personer udsat
for vold i nære relationer gennem en videreførelse og udbredelse af Mødrehjælpens
projekt ”Ud af voldens skygge”, som har leveret gode og dokumenterede resultater.
Formålet er dels at sikre hjælp til den gruppe af voldsudsatte, som i dag ikke er i kon-
takt med et krisecenter, dels at medvirke til at forebygge, at et krisecenterophold bliver
nødvendigt.
Det er endvidere et formål med projektet at se nærmere på mulighederne for at juste-
re refusionsreglerne på voldsområdet med henblik på at forankre ambulant rådgivning
i kommunalt regi.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Der er tale om en videreførelse og større geografisk udbredelse af Mødrehjælpens
projekt ”Ud af voldens skygge”. Hertil kommer, at målgruppen for Mødrehjælpens
projekt udvides, så der kommer et større fokus på gruppen af mere udsatte voldsram-
te, som traditionelt fylder mere på kvindekrisecentre sammenlignet med ambulante
behandlingstilbud.
Initiativet indebærer endvidere, at der iværksættes en omkostningsanalyse af ambu-
lant rådgivning til personer udsat for vold i nære relationer. Såfremt omkostningsana-
lysen indikerer, at der er tale om en samfundsøkonomisk gevinst forbundet med am-
bulant rådgivning, skal resultaterne danne grundlag for en eventuel justering af refusi-
onsreglerne på voldsområdet. Dette sker med henblik på at skabe bedre incitamenter
for kommunerne til at arbejde forebyggende på voldsområdet og herigennem opnå en
bedre udnyttelse af de ressourcer, der bruges på voldsområdet i dag.
6 Forslagets succes-
kriterier
• Flere personer udsat for vold i nære relationer kommer tættere på arbejdsmarke-
det.
• Antallet af ophold på kvindekrisecentre mindskes, herunder at færre voldsudsatte
personer har behov for gentagne krisecenterophold.
7 Evaluering og op-
følgning
Med henblik på videnopbygning på voldsområdet skal der indberettes CPR-
oplysninger
2
på de deltagende personer til Social- og Indenrigsministeriet. Der skal
ligeledes registreres og indberettes start- og sluttidspunkt for behandlingsforløb.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Der afsættes 15,8 mio. kr. til udvidelse af Mødrehjælpens projekt ”Ud af voldens
skygge”. Der afsættes 0,3 mio. kr. til omkostningsanalysen. Omkostningsanalysen
udarbejdes af Socialstyrelsen.
1
Eksempelvis viser Rambølls evaluering af krisecentertilbuddene fra 2015, at der er en negativ sammenhæng mellem
beskæftigelse og krisecenterophold.
2
Såfremt der kan opnås samtykke fra den voldsudsatte om at oplyse CPR-nummer.
Side 33 af 85
Tidsplan
Tid Aktivitet
1. kvartal 2017 Socialstyrelsen sender tilsagn til Mødrehjælpen om
bevilling.
1.-4. kvartal 2017 Omkostningsanalyse af ambulant rådgivning til perso-
ner udsat for vold i nære relationer.
1. kvartal 2018 Vurdering af muligheder for at justere refusionsregler-
ne på området foreligger.
9 Varighed og imple-
mentering
Bevillingen er etårig og udbetales over en projektperiode på tre år.
10 Evt. efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 16,1 - - - 16,1
Side 34 af 85
5b. National enhed mod vold i nære relationer
1 Titel National enhed mod vold i nære relationer
2 Forslagsstiller Social- og Indenrigsministeriet, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
3 Tilskudsmodtager Udbudstager (forventeligt en NGO), Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
og Socialstyrelsen
4 Forslagets formål Formålet med initiativet er at etablere en national enhed mod vold i nære relationer,
som bl.a. skal stå for:
1. videreførelse af den nationale hotline og juridiske rådgivning samt plads-
oversigt for kvindekrisecentre samt for tilbud til voldsudsatte mænd
2. vidensindsamling og formidling om vold i nære relationer til relevante aktører
på voldsområdet, herunder krisecentre, ambulante tilbud, mandecentre samt
kommuner.
3. støtte til efterværnsaktiviteter til voldsudsatte mænd og kvinder samt børn i
form af sociale netværksgrupper, med deltagelse af en psykolog, samt hjælp
for den voldsudsatte til at etablere nye sociale netværk
Opgaven gøres til genstand for et udbud for perioden 2017-2020.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Videreførelse af den nationale hotline og juridiske rådgivning samt pladsoversigt for
kvindekrisecentre samt for tilbud til voldsudsatte mænd
3
Der har siden 2002 i regi af de nationale handlingsplaner på voldsområdet været et
telefonnummer til hotlinen (70 20 30 82), som staten ejer. Målgruppen for hotlinen og
rådgivningen vil udover voldsudsatte kvinder omfatte unge udsat for kærestevold,
mænd udsat for partnervold, voldsudøvere, stalking-udsatte, vold i samkønnede for-
hold, pårørende til voldsudsatte, fagpersoner mv.
Den nationale hotline skal være døgnåben, og det vil være et krav, at den bliver be-
tjent af medarbejdere med en socialfaglig baggrund og solid viden om vold i nære
relationer. Hotlinen skal både kunne rådgive voldsudsatte i akutkrise samt voldsudsat-
te, som ønsker henvisninger til andre relevante tilbud, hvor den enkelte kan få målret-
tet hjælp og støtte, herunder til plads på landets kvindekrisecentre. Hotlinen skal kun-
ne tilbyde tolkehjælp i de tilfælde, hvor de voldsudsatte ikke taler dansk.
Den juridiske rådgivning skal tilbyde landsdækkende, juridisk rådgivning til både kvin-
der og mænd udsat for vold i nære relationer og til fagfolk, der arbejder med disse
grupper. Rådgivningen omfatter alle juridiske problemstillinger, der berører de volds-
udsatte, og rådgivningen skal kunne håndtere både enkelthenvendelser og et rådgiv-
ningsforløb på flere samtaler.
Herudover får enheden til opgave at etablere en pladsoversigt over antallet af ledige
pladser på landets kvindekrisecentre samt tilbud til voldsudsatte mænd.
Vidensindsamling, vidensformidling og udvikling af voldsområdet:
Enheden skal gennem dialog med aktørerne på området indsamle viden og gode
erfaringer fra det praksisnære arbejde hos fx tilbud til voldsudsatte mænd og kvinder
med lovende praksis, ambulante tilbud og kommunale tilbud til målgruppen. Videns-
indsamlingen skal ske med henblik på at øge erfaringsudvekslingen mellem tilbud på
voldsområdet
Enheden skal kommunikere den indsamlede viden til relevante faglige aktører. Ek-
sempler på formidlingsaktiviteter, som enheden kan stå for, er afholdelse af dialog-
3
Kontrakten til Odense Krisecenter om varetagelse af hotline skal søges forlænget. Perioden uden juridisk rådgivning forlænges.
Side 35 af 85
møder og inspirationsdage for centrale aktører mv.
Enheden skal desuden være en stemme i den offentlige debat på voldsområdet og
ligestillingsområdet. Enheden skal således komme med forslag til, hvordan viden på
voldsområdet kan forbedres, samt identificere nye udviklingsområder, som kan bidra-
ge til nye socialpolitiske tiltag på området.
Efterværnsaktiviteter til voldsudsatte mænd og kvinder samt børn i form af sociale
netværksgrupper, samt hjælp for den voldsudsatte til at etablere nye sociale netværk
Enheden får til opgave at etablere efterværnsindsatser i form af sociale netværks-
grupper for voldsudsatte samt deres børn. Netværksgrupperne skal hjælpe den
voldsudsatte til at bearbejde voldsoplevelsen og få skabt et bedre fundament til at
komme videre med et liv uden vold. Netværksgrupperne skal have deltagelse af en
psykolog. Hertil skal der i regi af de sociale netværk være målrettede aktiviteter for de
voldsudsatte, som har behov for støtte til at etablere et nyt socialt netværk eksempel-
vis, fordi den voldsudsatte er blevet udstødt af det tidligere netværk. Indsatsen skal
varetages af frivillige, som matches med den voldsudsatte person.
6 Forslagets succes-
kriterier
• Personer, der er udsat for vold i familien og i nære relationer, oplever, at de kan
henvende sig et sted, der yder dem støtte og vejledning og juridisk bistand i en
akut faretruende situation.
• Voldsudsatte kvinder og mænd kan akut henvises til et krisecenter eller anden
hjælp.
• Øget koordination og erfaringsudveksling blandt centrale aktører på voldsområ-
det.
• Voldsudsatte, der modtager efterværnsindsatsen, støttes til at etablere et liv uden
vold.
7 Evaluering og op-
følgning
Leverandøren til enheden skal monitorere og dokumentere indsatserne, hotlinen,
juridisk rådgivning og efterværn. Leverandøren indgår kontrakt med en ekstern evalu-
ator og afsætte midler hertil i deres budget.
For den nationale hotline og juridiske rådgivning skal leverandøren sikre, at der som
minimum indsamles data vedrørende henvenderens køn, hvem henvenderen er
(voldsudsat/pårørende/fagperson), relation til voldsudøver, voldsudøvers køn, hvilket
tilbud den voldsudsatte hjælpes videre til, antal henvendelser i alt (både unikke og
gengangere).
Der afholdes statusmøder mv. med leverandøren med udgangspunkt i dennes afrap-
portering og data.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Tidsplan
Tid Aktivitet
2. kvartal 2017 Igangsættelse af udbudsforretning og indgåelse af
kontrakt med leverandør.
2017-2020 Løbende statusmøder, opfølgning på data mv.
Udbuddet udarbejdes af Socialstyrelsen og skal godkendes af Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling. Socialstyrelsen modtager 0,7 mio. kr. til udbud og op-
følgning samt 0,2 mio. kr. årligt til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til
opfølgning.
9 Varighed og imple-
mentering
Der afsættes midler i perioden 2017-2020.
Side 36 af 85
10 Evt. efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 6,7 9,9 9,9 9,9 36,4
Side 37 af 85
5c. Ambulante behandlingstilbud til voldsudøvere
1 Titel Ambulante behandlingstilbud til voldsudøvere
2 Forslagsstiller Social- og Indenrigsministeriet
3 Tilskudsmodtager Dialog Mod Vold
4 Forslagets formål Forslaget har til formål at videreføre Dialog Mod Volds behandlingstilbud til voldsudø-
vere.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Dialog Mod Vold har tidligere modtaget satspuljemidler til deres behandlingstilbud til
voldsudøvere senest med satspuljeaftalen for 2016. Behandlingstilbuddene har tidli-
gere vist gode resultater for målgruppen, og forslaget indebærer på den baggrund en
videreførelse af den eksisterende indsats med fuld finansiering til projektet.
Den primære målgruppe er personer, som udøver fysisk eller psykisk vold mod deres
partner. Derudover er målgruppen for initiativet den voldsudsatte partner, idet målet
med behandlingen bl.a. er, at volden skal ophøre.
6 Forslagets succes-
kriterier
• Nedbringe antallet af voldsofre.
• Nedbringe antallet af ofre for gentagen vold.
• Mindske forekomsten af grov vold.
7 Evaluering og op-
følgning
Med henblik på vidensopbygning på voldsområdet skal der indberettes CPR-
oplysninger
4
på de deltagende personer til Social- og Indenrigsministeriet. Der skal
ligeledes registreres og indberettes start- og sluttidspunkt for behandlingsforløb.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Der afsættes samlet 13,1 mio. kr. til Dialog Mod Volds behandlingstilbud til voldsudø-
vere.
Tidsplan Aktivitet
1. kvartal 2017 Socialstyrelsen sender tilsagn til Dialog Mod Vold om
bevilling.
9 Varighed og imple-
mentering
Der afsættes midler i perioden 2017-2019.
10 Evt. efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 1,9 3,7 7,5 - 13,1
4
Såfremt der kan opnås samtykke fra den voldsudøveren om at oplyse CPR-nummer.
Side 38 af 85
6. Indsats på prostitutionsområdet
1 Titel Indsats på prostitutionsområdet
2 Forslagsstiller
3 Tilskudsmodtager Private foreninger og organisationer
4 Forslagets formål Når mennesker ønsker at forlade eller er i gang med at forlade prostitution, har de ofte
behov for hjælp og støtte fra personer med indsigt i prostitutionsmiljøet, som de kan
opnå et særligt tillidsforhold til. Med dette initiativ afsættes midler til støtte og rådgiv-
ning til borgere i prostitution, som ønsker eller er i gang med at forlade prostitutions-
miljøet, med det formål at sikre dem mulighed for få støtte i overgangen til et liv uden
prostitution.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Der findes i dag en række private foreninger og organisationer med særlig viden om
borgere i prostitution, som har erfaringer med at opnå kontakt og opbygge et særligt
tillidsforhold til den enkelte. Der afsættes derfor midler til en pulje, som kan søges til
bistand, rådgivning og støtte til mennesker, som ønsker eller er i gang med at forlade
prostitutionsmiljøet.
Initiativet indebærer, at borgere i prostitution kan få den nødvendige støtte og rådgiv-
ning af personer, som de har tillid til, når de ønsker at forlade prostitutionsmiljøet.
Der skal i indsatsen blandt andet være fokus på psykosocial hjælp og støtte til perso-
ner, som ønsker at forlade prostitution, herunder også hjælp til håndtering af eventuel-
le øvrige sociale problemstillinger såsom misbrugsproblemer eller senfølgeskader
efter seksuelle overgreb i barndommen. Indsatsen kan også bestå af rådgivning om fx
gæld, øvrige støttemuligheder mv.
6 Forslagets succes-
kriterier
• Flere personer, der ønsker at forlade prostitution, får hjælp og støtte hertil
• Øget livskvalitet for målgruppen
7 Evaluering og op-
følgning
Initiativet evalueres ikke.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Midlerne udmøntes som en ansøgningspulje i 2017.
Tidsplan
Tid Aktivitet
1.-2. kvartal 2017 Ansøgningspuljen udmeldes.
3. kvartal 2017 Ansøgningspuljen udmøntes.
9 Varighed og imple-
mentering
Initiativet er toårigt (2017-2018).
10 Evt. efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 7,0 - - - 7,0
Side 39 af 85
7. Indsats til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen
1 Titel Indsats til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen
2 Forslagsstiller -
3 Tilskudsmodtager CSM Øst, CSM Midt-Nord, CSM Syd
4 Forslagets formål Senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen er ikke kendetegnet ved en bestemt
diagnose eller symptom, men kan føre til en række psykiske og sociale problemer i
voksenlivet. Det kan betyde et kompliceret forløb for den enkelte med er behov for
hjælp fra både det sociale system og fra psykiatrien.
Der blev med satspuljeaftalen for 2016-2019 afsat 47 mio. kr. til de tre regionale sen-
følgecentre CSM Øst, CSM Syd og CSM Midt-Nord, som i dag varetager en stor del af
opgaven med at tilbyde hjælp til senfølgeramte. Med dette initiativ afsættes perma-
nente midler til senfølgeområdet med det formål at sikre, at der eksisterer en speciali-
seret og landsdækkende indsats til mennesker med senfølger efter seksuelle over-
greb i barndommen.
Indsatsen på senfølgecentrene er ikke i dag knyttet op på eller koordineret med de
øvrige indsatser for målgruppen, der er i henholdsvis kommuner og regioner. Det er
vigtigt, at der er en klar opgavefordeling mellem den indsats, som varetages over for
senfølgeramte i regi af det psykiatriske system, senfølgecentrene og den kommunale
sociale indsats. Initiativet indebærer derfor endvidere, at der igangsættes en under-
søgelse, som skal afdække, hvordan indsatsen i senfølgecentrene kan spille sammen
med de øvrige indsatser i regi af sundhedssystemet og det sociale system med hen-
blik på en mere helhedsorienteret indsats for gruppen.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Den ene del af initiativet indebærer en videreførelse af den eksisterende indsats på
senfølgecentrene med fuld finansiering. Der forudsættes derfor samme aktiviteter i
senfølgecentrene som hidtil. Socialstyrelsens støtte til senfølgecentrene, som blev
aftalt med satspuljeaftalen for 2016, fastholdes for at målrette senfølgecentrenes
tilbud til målgruppen og skabe sammenhæng til øvrige tilbud i kommunalt og regionalt
regi.
Den anden del af initiativet indebærer iværksættelse af en undersøgelse af indsatsen
på senfølgeområdet. Der foreligger i dag ikke et samlet overblik over indsatserne til
senfølgeramte. Socialstyrelsen har dog i 2011 foretaget en undersøgelse af kommu-
nernes beredskab til voksne borgere med senfølger af seksuelle overgreb i barn-
dommen. Hertil kommer, at der også foregår en indsats til målgruppen i regi af den
regionale psykiatri. En ny undersøgelse skal derfor blandt andet afdække:
• hvilken indsats der gives til senfølgeramte i henholdsvis det regionale og det
kommunale system, og hvordan snitfladerne er til indsatsen i senfølgecen-
trene.
• hvilke rammer der fremadrettet kan opstilles, for indsatsen i senfølgecentre-
ne, så det sikres, at indsatsen er koordineret med de øvrige tilbud, der er til
målgruppen.
• hvordan et særskilt fokus på mænd med senfølger efter seksuelle overgreb i
barndommen kan understøttes i centrenes arbejde.
Undersøgelsen udføres af Social- og Indenrigsministeriet med inddragelse af relevan-
te ministerier, repræsentanter for kommuner og regioner samt faglige repræsentanter
fra eksempelvis senfølgecentrene, psykiatrien samt eventuelle øvrige relevante inte-
ressenter.
Side 40 af 85
6 Forslagets succes-
kriterier
Initiativets konkrete mål for senfølgecentrene er at tilbyde målgruppen en sammen-
hængende og helhedsorienteret rådgivnings- og behandlingsindsats med henblik på
at:
• forbedre målgruppens aktuelle livssituation i forhold til at reducere de fysiske,
psykiske og sociale skadevirkninger af overgrebene
• forbedre målgruppens muligheder for at opnå og fastholde arbejdsmarkeds-
tilknytning
• bryde uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre i forhold til familie- og so-
cialliv.
7 Evaluering og op-
følgning
På baggrund af den udarbejdede undersøgelse formulerer Social- og Indenrigsmini-
steriet et oplæg til, hvordan der kan sikres et samspil mellem indsatsen i senfølgecen-
trene og de øvrige tilbud til målgruppen. Oplægget skal drøftes med satspuljepartierne
med henblik på at fastsætte rammer for indsatsen i senfølgecentrene fremadrettet.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Midlerne udmøntes som permanent driftsstøtte til de enkelte senfølgecentre. Der er
med satspuljeaftalen 2016 afsat midler til de tre regionale senfølgecentre i 2016,
2017, 2018 og 2019, med aftrapning af støtte i 2018 og 2019. Denne bevilling supple-
rer den tidligere bevilling fra satspuljeaftalen for 2016, således at bevillingen ikke
aftrappes fra 2018. Alle midlerne udmøntes med udgangspunkt i satspuljeaftalen
2017.
Fordelingen tager udgangspunkt i fordelingen mellem senfølgecentrene i 2016, såle-
des at der afsættes 4,6 mio. kr. til CSM Syd, 4,7 mio. kr. til CSM-Midt-Nord og 6,1
mio. kr. til CSM Øst i 2020 og frem. Socialstyrelsen udmønter primo 2017 midlerne til
CSM Øst, CSM Syd samt CSM Midt-Nord.
Undersøgelsens resultater fremlægges for ordførerne primo 2018.
9 Varighed og imple-
mentering
Bevillingen er permanent, men eventuelle overskydende midler som følge af den
endelige løsning tilbageføres til satspuljen.
10 Evt. efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt - 5,5 10,5 15,4 31,4
Side 41 af 85
8. Styrket indsats særskilt til mænd med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen
1 Titel Styrket indsats særskilt til mænd med senfølger efter seksuelle overgreb i
barndommen
2 Forslagsstiller -
3 Tilskudsmodtager Kvisten - Center for Personer Udsat for Seksuelle Overgreb
4 Forslagets formål Senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen er ofte et tabubelagt område. Dette
gælder særligt for mænd. Således fremgår det af Socialstyrelsens rapportering fra
senfølgecentrene fra 2014, at forholdsvis få af rådgivningerne og behandlingsforløbe-
ne var til mænd.
Formålet med forslaget er derfor at sikre, at der er målrettede og særskilte tilbud til
mænd med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Kvisten, som tilbyder hjælp til personer, der har senfølger efter seksuelle overgreb i
barndommen, har gode erfaringer med at hjælpe mænd med senfølger. Kvisten har
bl.a. igangsat en opsøgende indsats, som har øget antallet af henvendelser fra mænd
markant. Kvisten har desuden dannet en brugergruppe af mænd, som er frivillige
ambassadører hos Kvisten Viborg.
Der afsættes 3,5 mio. kr. årligt i perioden 2017-2020 til Kvisten med henblik på at
støtte de eksisterende tilbud til mænd, som har senfølger efter seksuelle overgreb i
barndommen, samt udbrede indsatsen målrettet mænd til flere byer.
Midlerne afsættes både til aktiviteter forbundet med opsporing af målgruppen samt til
behandling.
6 Forslagets succes-
kriterier
• Øget bevågenhed om senfølger efter seksuelle overgreb blandt mænd.
• Flere mænd med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen indgår i
rådgivnings/terapiforløb.
• At indsatsen målrettet mænd udbredes til flere byer.
7 Evaluering og op-
følgning
Initiativet evalueres ikke.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Bevillingen udmøntes som en årlig driftsbevilling til Kvisten.
9 Varighed og imple-
mentering
Der afsættes midler i perioden 2017-2020.
10 Evt. efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 3,5 3,5 3,5 3,5 14,0
Side 42 af 85
9. Forebyggelse og bekæmpelse af mobning
1 Titel Forebyggelse og bekæmpelse af mobning
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
3 Tilskudsmodtager Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og kommuner
4 Forslagets formål Indsatsen mod mobning har til formål at styrke trivslen og faglighed hos det enkelte
barn og den enkelte unge og dermed forebygge socialt udsathed.
På folkeskoleområdet viser trivselsmålingen, at andelen af elever, der angiver at have
oplevet mobning, er faldet fra 25 pct. i 2015 til 20 pct. i 2016, hvilket svarer til, at hver
femte elev har oplevet mobning. Endvidere viser en undersøgelse fra Red Barnet og
Skole og Forældre (2015), at 36 pct. af de adspurgte folkeskoler ikke har den lovplig-
tige antimobbestrategi, samt at 6 pct. af skolebestyrelsesformændene har oplyst, at
de ikke ved, om deres skole har en antimobbestrategi.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har i et samarbejde med Red Barnet,
Børns Vilkår og Børnerådet – bistået med faglig sparring fra Mary Fonden – lanceret
en fælles aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning på 0-18-års-
området i Danmark. Centralt i aktionsplanen står det fællesskabsorienterede mobbe-
syn, som peger på, at mobning er hele fællesskabets problem og ikke alene kan hæg-
tes op på enkelte individer.
Som opfølgning på aktionsplanen lægges der op til, at lovgivningen på området skal
styrkes, og at der skal gennemføres en større informationsindsats.
Styrket lovgivning vedr. mobning
Tiltaget skal sikre tydeligere lovgivning i forhold til at forebygge mobning. Dette drejer
sig om følgende:
1. Krav til alle grundskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner om en antimobbe-
strategi, herunder mod digital mobning. I dag er det alene et krav i folkeskolen og
på de kommunale internationale grundskoler.
2. Krav om handlingsplan indenfor 14 dage ved konkrete tilfælde af mobning.
Endvidere får elever og forældre i kommunale grundskoler indbringelsesadgang over
manglende håndtering af mobning til kommunalbestyrelsen.
I initiativet indgår ikke finansiering af en klageinstans ved DCUM.
Endvidere oprettes et forsøg med mediering af mobbesager.
Øvrige initiativer og aktiviteter til forebyggelse af mobning
Der er behov for en generel udbredning af det nye mobbesyn, så det bliver alment
kendt af elever, skolens personale og forældre mv., at mobning ikke er knyttet op på
den enkelte, men er hele fællesskabets ansvar. Det er gennemgående i aktionspla-
nen, at det nye mobbesyn skal udbredes generelt.
Derfor vil MBUL iværksætte:
• En større kommunikationsindsats/informationskampagne, der har til formål at
udbrede og skabe ejerskab til det nye mobbesyn i dagtilbud, på uddannelsesinsti-
tutionerne og i samfundet generelt. Dette kan bl.a. ske via etableringen af et am-
bassadørkorps mod mobning, en større event med fokus på fællesskab blandt
børn og unge og formidling af konkrete redskaber til at sige fra/stoppe mobnin-
gen.
• En målrettet indsats i forhold til information og kompetenceudvikling af fagperso-
nale i dagtilbud og på uddannelsesinstitutionerne.
Side 43 af 85
6 Forslagets succes-
kriterier
Indsatserne mod mobning skal føre til, at færre – og på sigt ingen – elever oplever
mobning.
7 Evaluering og op-
følgning
Effekten af indsatsen mod mobning følges gennem resultaterne fra den nationale
trivselsmåling.
Derudover skal den nye instans løbende indsamle data om skoler og institutionernes
arbejde med antimobbestrategier og handleplaner. Der gennemføres en evaluering
efteråret 2017 om kendskabet til kampagnen og aktionsplanen, og om det har haft en
effekt i forhold til tilgangen til mobning på skoler og uddannelsesinstitutioner. Evalue-
ringen forestås af et eksternt konsulentbureau. Endvidere gennemføres en evaluering
af medieringsindsatsen samtidigt.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Tidsplan
Tid Aktivitet
1. kvartal 2017 Fremsættelse af lovforslag.
Igangsættelse af øvrige initiativer og aktiviteter.
2. kvartal 2017 Implementering af øvrige initiativer og aktiviteter.
3. kvartal 2017 Ikrafttrædelse af lovforslag.
Etablering af forsøg med medieringsmulighed.
Implementering af øvrige initiativer og aktiviteter.
4. kvartal 2017 Afslutning af øvrige initiativer og aktiviteter.
9 Varighed og imple-
mentering
Lovændringer er permanente. Øvrige initiativer er midlertidige.
10 Evt. efterregulering Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.
Der kan derfor blive tale om regulering af trækket på satspuljen.
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 13,7 9,7 9,7 9,7 42,8
Heraf lovforslag 8,7 8,7 8,7 8,7 34,8
Side 44 af 85
10. Mestring af skoledag og hverdagsliv hos elever med autisme og ADHD samt deres klas-
sekammerater
1 Titel Mestring af skoledag og hverdagsliv hos elever med autisme og ADHD samt
deres klassekammerater
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
3 Tilskudsmodtager Skoler i kommuner, der ansøger om at være med i forsøgene, Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling og eksterne leverandører
4 Forslagets formål Projektet har til formål at styrke evnen til at mestre skoledagen blandt elever med
autismespektrumforstyrrelser, ADHD og lignende vanskeligheder. Det vil konkret ske
ved at styrke disse elevers samt deres klassekammeraters sociale kompetencer og
relationer. Flere internationale forskningsprojekter har haft succes med netop denne
tilgang til en bedre skoledag for målgruppen.
Målet er, at indsatsen understøtter opbygning af venskaber, skaber bedre trivsel og
giver mindre mobning.. Det sker bl.a. fordi:
• Det er vigtigt, at der sættes fokus på en tidlig forebyggende indsats i grundsko-
len for at understøtte, at børn og unge med autismespektrumforstyrrelser.
ADHD og lignende vanskeligheder på sigt kan gennemføre en ungdomsud-
dannelse og have gode forudsætninger for at mestre et godt voksenliv.
• De unge kan have behov for støtte til at finde socialt fodfæste i både skole- og
uddannelsesmiljøet, og til at bevare deres motivation.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Forskningsresultater peger på, at skolen er afgørende for at sikre en positiv adfærds-
støtte, og at det er afgørende, at lærere og pædagoger har de nødvendige kompeten-
cer, redskaber og metoder til at søge inkluderende løsninger på konflikter og proble-
matisk adfærd. På baggrund af international forskning udvikles forløb rettet mod ele-
ver med ADHD, autisme og lignende vanskeligheder, som kan understøtte elevernes
læring, trivsel, venskaber og på længere sigt forebygge kriminalitet og understøtte
muligheden for videre uddannelse. Udvikling af forløbene vil ligeledes bygge på erfa-
ringer fra nyere danske forsøg, hvor indsatserne også viser positive resultater for
klassekammeraterne.
Forsøgsindsatserne rettes fortrinsvis mod elever i indskolingen (0.-3. klassetrin) og vil
have et forebyggende/foregribende sigte. Tidligere forskningsresultater giver endvide-
re følgende pejlemærker for succes:
a) Hvis indsatsen gives i den sædvanlige klasse, er effekten større.
b) De sociale færdigheder skal trænes daglig, være målrettet specifikke vanske-
ligheder og implementeres korrekt. Der kan med fordel udarbejdes en konkret
plan for det enkelte barn.
c) Træning af sociale færdigheder for elever under faglige aktiviteter har en posi-
tiv effekt på disse.
d) Interventioner, hvor klassekammeraterne undervises i, hvordan der kan op-
bygges venskaber og sociale relationer, styrker fx børn med autismes sociale
deltagelse.
e) Det kan have en positiv effekt, hvis klassekammeraterne er orienterede om
elevens specifikke vanskeligheder inden elevens start i almenklassen.
Projektet inddeles i tre faser:
• Udviklings- og konsolideringsfase, hvor forløbene udvikles og pilotafprøves.
Fasen skal sikre, at der opnås et indgående og konkret kendskab til, hvordan
forløbene kan udfoldes. Derudover igangsættes udvikling af vidensopsamling,
Side 45 af 85
informationsmaterialer og evaluering.
• Opkvalificerings- og forsøgsfase. Denne fase består af opkvalificering af res-
sourcepersoner enten på skolerne eller i kommunerne, som skal varetage sel-
ve forsøgsindsatserne. Derudover består fasen også i gennemførelse af selve
forsøgsindsatserne, hvor ressourcepersoner i samarbejde med pædagogiske
medarbejdere på skolen tilrettelægger, gennemfører og følger op på forløbene
om eleverne. Forløbene bør strække sig over 30-40 uger pba. udenlandske er-
faringer.
• Videnspredningsfase. I denne fase udbredes resultater/forløb til interesserede
kommuner og skoler. I denne fase betales de opkvalificerende elementer af
forsøget, mens kommuner og skoler skal stå for udgifterne i forhold til den kon-
krete forankring på skolen. Denne fase er afhængig af, at forsøgene viser posi-
tive effekter i forhold til de deltagende elever.
6 Forslagets succes-
kriterier
• Det forventes, at projektet direkte vil have en effekt på cirka 400 elever med
autismespektrumforstyrrelser eller ADHD og deres klassekammerater.
• Der vil i evalueringen blive lagt vægt på, om indsatserne har positive effekter
for både eleverne med autisme, ADHD og lignende vanskeligheder samt deres
klassekammerater, da tidligere lignende forsøg har vist positive effekter for
klassekammeraterne.
7 Evaluering og op-
følgning
Forsøgsindsatserne vil blive tilrettelagt, så der opnås høj generaliserbar viden om
indsatsernes effekt på elevernes læring og trivsel, samt viden om, hvordan indsatser-
ne virker i praksis. Der vil både indgå kvantitative og kvalitative dataindsamlinger. Der
afsættes i alt 3,3 mio. kr. til evaluering af forsøget.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Ekspertgruppen for inklusionseftersynet i folkeskolen anbefaler, at kommuner og
skoler i højere grad arbejder forebyggende og foregribende. Initiativet kan ses som
understøttende til disse ambitioner.
Tidsplan
Tid Aktivitet
1. og 2. kvartal 2017 Gennemførelse af udviklings- og konsolideringsfase.
2. halvår 2017 Kommunal tilmelding (af skoler og ressourcepersoner) til forsøg.
1. halvår 2018 Gennemførelse af opkvalificeringsforløb.
2. halvår 2018 og 1.
halvår 2019
Gennemførelse af forsøg.
2. halvår 2019 Spredningsfase påbegyndes (vil afhænge af resultater fra forsøg).
9 Varighed og imple-
mentering
Initiativet forløber over fire år og forankres i projektperioden i Styrelsen for Undervis-
ning og Kvalitet (MBUL). Det forventes, at den omfattende opkvalificeringsindsats af
ressourcepersoner i eller omkring skolerne kan understøtte, at forsøgsindsatserne
efterfølgende kan forankres og spredes til andre kommuner og skoler. Der indgår en
spredningsfase i projektet, der vil have fokus på at få kommunerne til at videreføre
mestringsforløbene, men med delvis egen medfinansiering.
10 Evt. efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 10,4 2,7 4,8 0,8 18,7
Side 46 af 85
11. Styrket indsats mod menneskehandel
1 Titel Styrket indsats mod menneskehandel – indsats over for mindreårige i asylsy-
stemet og oplysningsindsats om at vidne og retsforfølgelse så flere bagmænd
straffes
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
3 Tilskudsmodtager Dansk Røde Kors, Pro Vest, Center mod Menneskehandel og Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling
4 Forslagets formål Menneskehandel er en grov krænkelse af menneskerettighederne og af den enkeltes
ret til at bestemme over eget liv og krop. Det er vigtigt, at der vedvarende arbejdes på,
at bagmændene retsforfølges, og at indsatsen løbende udvikles i takt med nye ten-
denser i organiseringen af menneskehandel.
Der iværksættes derfor:
En informationsindsats, der øger fokus på retsforfølgelse af bagmænd gennem bl.a.
oplysningsmateriale rettet mod mulige ofre for menneskehandel og NGO’er samt
en kampagne om menneskehandlens bagmænd.
En styrket opsøgende indsats rettet mod mulige mindreårige ofre for menneskehan-
del. Der følges dermed op på en international tendens inden for bekæmpelse af
menneskehandel.
Styrket opsøgende arbejde i regi af Pro Vest med henblik på at identificere, støtte og
rådgive potentielle ofre og ofre for menneskehandel inden for prostitution,
tvangsarbejde, kriminalitet mv.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
En informationsindsats, der øger fokus på retsforfølgelse af bagmænd gennem
bl.a. oplysningsmateriale rettet mod mulige ofre for menneskehandel og
NGO’er, samt en kampagne om menneskehandlens bagmænd
Et helt centralt led i bekæmpelse af menneskehandel er, at bagmændene retsforføl-
ges og straffes. Det kræver blandt andet, at ofrene står frem og vidner mod deres
bagmænd, og at ofre og NGO’er har viden om, hvad det vil sige at vidne i en retssag.
I Danmark er der relativt få ofre, der vælger at vidne mod deres bagmænd, og få
bagmænd, der bliver dømt. Det gælder ikke mindst, hvis man sammenligner antallet
af vurderede ofre handlet til fx prostitution med antallet af bagmænd, der dømmes for
menneskehandel til prostitution.
I dag er ofrene ofte tilbageholdende med at vidne, dels fordi de fra deres hjemlande
har en indbygget mistillid til myndigheder og retssystemet, dels fordi de ikke er klar
over, hvad det indebærer at vidne, hvilken beskyttelse de kan opnå mv. Ofre for men-
neskehandel og de NGO’er, der arbejder med ofrene, har således ikke tilstrækkelig
viden om fx, hvilke rettigheder og tilbud der er før og under en retssag. En oplysnings-
indsats formodes at kunne medvirke til, at flere ofre vælger at vidne mod deres bag-
mænd.
Der udarbejdes derfor informationsmateriale målrettet henholdsvis ofre og NGO’er,
som på udvalgte relevante sprog beskriver vigtigheden af, at bagmænd retsforfølges,
ofrenes rettigheder og de tilbud, som ofrene kan gøre brug af under en retssag. Som
en del af materialet vil der kunne udvikles små film mv. Informationsmaterialet målret-
tes så vidt muligt forskellige målgrupper, fx ofre handlet til prostitution, tvangsarbejde
eller tiggeri. Materialet distribueres til ofre for menneskehandel af de relevante
NGO’er, organisationer, Center mod Menneskehandel (CMM) mv.
Der udarbejdes særkilt materiale til NGO’erne, så de får den nødvendige viden om det
danske retssystem og de tilbud, som stilles til rådighed for ofre, der vidner, så de kan
understøtte ofrene i at vidne mod deres bagmænd.
Et vigtigt element i forhold til retsforfølgelse af bagmænd er offentlighedens kendskab
Side 47 af 85
til problemstillingen. Som led i at sætte menneskehandel på dagsordenen i befolknin-
gen og bidrage til fokus på retsforfølgelse af bagmænd lanceres en mindre kampagne
i samarbejde med relevante aktører, som sætter fokus på menneskehandlens bag-
mænd. Kampagnen vil følge op på den tidligere kampagne ”Ud med bagmændene”,
som blev lanceret i 2011.
Styrket indsats målrettet mindreårige ofre for menneskehandel
Med flygtningestrømmen kommer et stigende antal mindreårige til Danmark. Røde
Kors har således i 2015 modtaget historisk mange uledsagede mindreårige på asyl-
centrene. Det er vigtigt at have fokus på, at der kan være menneskehandel i asylsy-
stemet, så bagmændene ikke opererer gennem asylsystemet, og der er indikationer
på, at særligt mindreårige rekrutteres af menneskehandlerne via asylsystemet med
henblik på tvungen prostitution, tyveri eller betleri. De unge forsvinder fra centrene,
ligesom de handles mellem de europæiske lande til forskellige tvungne kriminalitets-
former eller prostitution.
Selvom tallene ikke er direkte sammenlignelige, identificeres der relativt få mindreåri-
ge ofre for menneskehandel i Danmark sammenlignet med vores nordiske nabolande.
Det lave antal identificerede kan skyldes, at de ikke findes, men det kan også skyldes,
at de relevante fagpersoner ikke har tilstrækkeligt fokus på problemet.
Flertallet af de mindreårige, som myndighederne har vurderet ofre for menneskehan-
del i Danmark, er asylansøgere, og det antages, at der kan være flere at opspore på
asylcentre for de uledsagede mindreårige.
Der gennemføres et fire-årigt forsøg med opsøgende screeningsarbejde målrettet
mindreårige i asylsystemet. Projektet vil gennem en målrettet, fokuseret indsats
screene uledsagede mindreårige for indikatorer for menneskehandel på de af Røde
Kors drevne asylcentre for uledsagede mindreårige. Målet er at identificere mindreåri-
ge ofre for menneskehandel med henblik på at få retsforfulgt bagmænd, der groft
udnytter mindreårige.
Projektet afprøves på de af Røde Kors drevne asylcentre. Projektet skal uddanne en
række fagpersoner i indikatorer på menneskehandel og screening af mindreårige. Der
udvikles endvidere undervisningsmateriale målrettet de udvalgte faggrupper i regi af
CMM.
Styrket opsøgende arbejde i regi af Pro Vest til ofre og mulige ofre for menne-
skehandel til prostitution, tvangsarbejde, kriminalitet mv.
Handlingsplanerne mod menneskehandel har traditionelt inddraget NGO’er i det op-
søgende og støttende arbejde over for ofre for menneskehandel. I forbindelse med
Handlingsplanen for 2015-18 blev indsatsen nedskaleret, hvilket bl.a. resulterede i, at
Provest ikke længere fik tilskud under handlingsplanen. I oktober 2015 blev indsatsen
i Pro Vest eksternt evalueret. Evalueringen viste, at Pro Vest yder et godt social- og
sundhedsfagligt arbejde over for udenlandske prostituerede og anbefalede, at indsat-
sen i højere grad bør centreres om at identificere ofre for menneskehandel gennem
brug af screeningsmetoder, hvor fokus rettes mod bekymringsklinikker.
Minister for børn, undervisning og ligestilling valgte inden for egen rammer med akt-
stykke nr. 23 af 26. november 2015, at tildele Pro Vest et tilskud på i alt kr. 3 mio. kr.
til opsøgende arbejde over for potentielle ofre for menneskehandel blandt udenland-
ske klinikprostituerede i Region Syddanmark gennem en systematisk screening og
fokusering på bekymringskliniker. Tilskuddet udmøntes efter aftale med Pro Vest i
perioden på cirka 2 år.. Bevillingen til Pro Vest er således dels mindre end tidligere og
udløber ca. et år, før den samlede handlingsplan udløber.
Side 48 af 85
Der lægges op til, at der afsættes midler til det opsøgende arbejde i Pro Vest, så
tilskuddet til Pro Vest dels hæves til 2,2 mio. kr. i 2017, og dels at der ydes tilskud på
2,2 mio. kr. i 2018, så tilskuddet til Pro Vest følger handlingsplanen mod menneske-
handel.
Med den styrkede indsats lægges der op til, at Pro Vest fx varetager nedenstående
opgaver i Region Syddanmark frem til 31. december 2018:
• Kontakten og støtten til potentielt handlede kvinder i prostitution gennem anven-
delse af screeningsmetoder og fokus på bekymringsklinikker, så flest mulige ofre
identificeres
• Forsøg med kontaktetablering til escort og privat diskretområdet på baggrund af
tidligere erfaringer og i samarbejde med øvrige aktører på området.
• Opsøgende arbejde i forhold til ofre og potentielle ofre handlet til tvangsarbejde,
kriminalitet samt mindreårige ofre.’
• Sundhedsklinik der retter sig mod mulige ofre for menneskehandel
6 Forslagets succes-
kriterier
Den styrkede indsats i forhold til mindreårige på asylcentre skal medvirke til, at bag-
mænd, der udnytter asylsystemet til handel til prostitution og kriminalitet, stoppes, og
at der opnås mere viden om handelsmønstrene med henblik på at bekæmpe menne-
skehandel.
Formålet med informationsmaterialet om muligheder, rettigheder og tilbud til ofre for
menneskehandel, som vidner mod deres bagmænd, er at få flere ofre til at vidne mod
deres bagmænd, og at flere bagmænd retsforfølges og straffes. Kampagnen om
menneskehandlens bagmænd skal øge opmærksomheden om menneskehandel i
befolkningen, og om at bagmændene skal retsforfølges og straffes.
Formålet med det styrkede opsøgende indsats i regi af Pro Vest er, at fleste mulige
potentielle og ofre for menneskehandel identificeres og får støtte, rådgivning og vej-
ledning.
7 Evaluering og op-
følgning
Der gennemføres en ekstern evaluering af indsatsen målrettet mindreårige ofre. Eva-
lueringen, som foretages af en ekstern part, skal følge projektet over de fire år, ind-
samle statistik og samle op på resultaterne. Udviklingen i antallet af tiltalte og dømte
bagmænd vil løbende blive fulgt.
Ved satspuljeforhandlingerne i 2017 drøftes den fremtidige indsats til bekæmpelse af
menneskehandel efter udløbet af den nuværende handlingsplan for 2015-18.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Tidsplan
Tid Aktivitet
1. kvartal 2017 Projekttilskud udmeldes til Dansk Røde Kors. Tilskud
til Pro Vest.
2. og 3. kvartal 2017 Undervisningsmateriale udvikles, undervisning igang-
sættes og foregår løbende i projektperioden.
Tilbudsindhentning og indgåelse af kontrakt om evalu-
ering.
3.-4. kvartal 2017 Informationsindsatsudvikles og udbydes.
1.-4. kvartal 2018 Informationsindsats lanceres og promoveres mv.
4. kvartal 2020 Evalueringen foreligger.
9 Varighed og imple-
mentering
Projektet er et pilotprojekt, der udvikles og afprøves på udvalgte asylcentre, og som
evt. kan udbredes til de øvrige asylcentre og sikrede institutioner, hvis der ses en god
effekt af indsatsen efter afprøvningsperioden. Evalueringen vil i denne forbindelse
Side 49 af 85
bidrage med anvendelig statistik og resultater.
10 Evt. efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 5,6 3,3 0,2 0,3 9,4
Side 50 af 85
12. Stærkere Forældreskab
1 Titel Stærkere Forældreskab
2 Forslagsstiller Kirkeministeriet
3 Tilskudsmodtager Folkekirkens Familiestøtte i Aalborg Stift
4 Forslagets formål Antallet af børn, der er ensomme og skrøbelige samt dårlige til relationer, stiger år for
år. Børnene er et spejl af forholdene i hjemmet. Skal forældrenes evner forbedres af
hensyn til kommende generationers trivsel og leveforhold, skal der ydes konkret hjælp
hertil i hverdagen. Med ’Stærkere Forældreskab’ ydes hjælpen af civilsamfundet.
Projektets målgruppe er forældre til børn i alderen 0-17 år, som er samlevende, eller
som har afbrudt parforholdet, og som af hensyn til børnenes opvækst har brug for
hjælp til et godt forældreskab. Der skeles ikke til religiøs tilknytning eller økonomisk
formåen. Alle, der ønsker hjælp, skal kunne få den.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Projektet tager afsæt i forskningsbaserede, anerkendte metoder (PREP, KIFF og
’Partjek’), men adskiller sig ved gennem frivillig indsats at bygge bro fra kurser og
samtaler med professionelle til dagligdagen i hjemmet, hvor nye rutiner og adfærd
skal indarbejdes.400 forældre deltager i initiativet fordelt på sogne i 8-10 provstier –
samlet i to geografiske klynger i landet.
6 Forslagets succes-
kriterier
• Efter kursusforløb bidrager indsatsen i hjemmet til at sikre, at ny viden i prak-
sis i væsentlig højere grad omsættes til tilsigtede forandringer i parforholdet /
forældreskabet i hverdagen. Langtidseffekten dokumenteres ved før- og ef-
termålinger samt ved at sammenligne med undersøgelser om PREP, KIFF
og Partjek uden bistand i hjemmet.
• Investeringen i parforholdet via kurser vil have større effekt og nytteværdi, jf.
ovenfor.
• Bidrage til åbenhed og debat om parforholdets / forældreskabets helt afgø-
rende betydning for det gode liv i hjemmet – for børns gode opvækst.
• Antallet af børn/unge, der er ensomme, skrøbelige og dårlige til relationer,
nedbringes.
7 Evaluering og op-
følgning
Der vil blive foretaget evaluering – såvel løbende som afslutningsvis – af ’Stærkere
Forældreskab’. Der vil i særlig grad i evalueringen blive fokuseret på brobygningen fra
kursus til dagligdag i hjemmet, og hvordan den nye viden og læring kan fastholdes i
dagligdagen.
Der vil blive indhentet både kvantitative og kvalitative data fra forældre, frivillige og
medarbejdere i projektet.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
’Stærkere Forældreskab’ supplerer og forstærker indsatsen i hjemmet, der tilbydes via
Folkekirkens Familiestøtte, hvor frivillige hjælper forældrene til at blive bedre til at
håndtere børnenes opvækst. Stærkere Forældreskab tilbydes de forældre / parfor-
hold, der i en kortere periode har brug for professionel hjælp via kvalificerede kurser
som PREP, KIFF og Partjek.
Side 51 af 85
Tidsplan
Tid Aktivitet
2017-2020 Udviklingsprojektet iværksættes og løber til udgangen
af 2020.
2017- Forældre med større udfordringer i parforholdet /
forældreskabet tilbydes en kortere, intensiv indsats via
kurser med efterfølgende bistand i hverdagen
2018-19
2020
Midtvejsrapport. Udbredelse påbegyndes
Endelig evaluering. Udbredelse til alle menighedsråd /
provstier.
9 Varighed og imple-
mentering
Bevillingen er fireårig. ’Stærkere Forældreskab’ integreres i Folkekirkens Familie-
støtte. En prioriteringsdebat i det enkelte menighedsråd/provstiudvalg afgør, om til-
buddet efter udviklingsperioden skal tilbydes med eller uden brugerbetaling. Efter
udviklingsperioden skal projektet opskaleres til brug i hele landet som et åbent tilbud
til alle 1.750 menighedsråd og 100 provstiudvalg.
10 Evt. efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 1,5 1,5 1,4 1,5 5,9
Side 52 af 85
13. Dansk database om børns udvikling og trivsel
1 Titel Dansk database om børns udvikling og trivsel
2 Forslagsstiller Social- og Indenrigsministeriet
3 Tilskudsmodtager Det Nationale Forskningscenter for velfærd - SFI
4 Forslagets formål Formålet med initiativet er at etablere en database om børns udvikling og trivsel
(BUT) med henblik på at styrke arbejdet med effektmålinger af sociale indsatser rettet
mod børn og unge i Danmark. Databasen gør det muligt at studere effekterne af en
lang række sociale indsatser løbende gennem de berørte børns opvækst, ungdomsliv
og tidlige voksenliv.
Databasen er en baselinemåling, som gør det muligt på et senere tidspunkt at måle
effekterne af en social indsats. Databasen bidrager med oplysninger om børns trivsel,
udvikling samt centrale hændelser forud for en eventuel social indsats, som kan være
af betydning, for at en social indsats på et senere tidspunkt træder i kraft. Dette de-
sign muliggør avancerede effektmålinger af sociale indsatser rettet mod børn og un-
ge.
I dag findes ingen baseline-målinger om udsatte børns udvikling, som kan danne
udgangspunkt for sammenligninger hen over livet. Med databasen vil mulighederne
for at vurdere effekterne af tidlige forebyggende indsatser i børns liv dermed blive
forbedret. Det gælder bl.a. i forhold til skolegang og gennemført uddannelse.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Den etablerede database vil bestå af tre børneårgange i alderen 2, 3 og 4 år ved
(første) interviewtidspunkt. Stikprøven skal have en tilstrækkelig størrelse, som tilla-
der, at der kan spores forholdsvis små effekter (dvs. ca. 30.000 børn).
Dataindsamlingen gennemføres for første gang i 2017 og gentages i 2020. Herefter vil
Social- og Indenrigsministeriet i samarbejde med SFI vurdere databasen, herunder
hvorvidt der er anledning til at fortsætte dataindsamlingerne på længere sigt.
Databasen kan danne udgangspunkt for effektmålinger af indsatser om alt fra meget
specialiserede indsatser som anbringelser og forebyggende foranstaltninger, over lidt
bredere indsatser, som retter sig mod alle børn og unge fx tiltag til dagtilbud og skole-
området. Databasen leverer data på børn både før og efter en eventuel anbringelse
eller modtagelse af forebyggende foranstaltninger. Midlerne vil blive anvendt til udvik-
ling af spørgsmål til børn, indsamling af svarene på spørgsmålene fra de 30.000 børn
samt formidling.
Flere analyser om børns udvikling og trivsel kan danne udgangspunkt for udvikling af
forslag til en forbedret indsats på børneområdet.
6 Forslagets succes-
kriterier
Med initiativet forbedres datagrundlaget på socialområdet, hvilket er et vigtigt bidrag til
at studere effekterne af en lang række sociale indsatser. På sigt kan det være rele-
vant at undersøge, hvorvidt databasen skal udvides ved at gentage undersøgelserne,
når børnene bliver ældre.
Analyser, undersøgelser og anbefalinger baseret på data indsamlet af SFI bidrager
med et vidensgrundlag og input til udvikling af socialpolitikken.
7 Evaluering og op-
følgning
Projektet genererer data om børns udvikling og trivsel. Databasen er baseret på en
spørgeskemaundersøgelse, og materialet vil kunne anvendes til analyser i SFI, Soci-
al- og Indenrigsministeriet og forskningsprojekter.
Side 53 af 85
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Tidsplan
Tid Aktivitet
1. – 2. kvartal 2017 Udvikling af spørgeskema
3. – 4. kvartal 2017 Dataindsamling og analysearbejde
1. – 2. kvartal 2020 Udvikling af spørgeskema til anden runde
3. – 4. kvartal 2020 Dataindsamling og analysearbejde
9 Varighed og imple-
mentering
Bevillingen er fireårig.
10 Evt. efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 2,2 - - 2,2 4,4
Side 54 af 85
14. Metodeværktøj til evaluering af satspuljen
1 Titel Metodeværktøj til evaluering af satspuljen
2 Forslagsstiller Finansministeriet
3 Tilskudsmodtager Finansministeriet (til brug for udbud)
4 Forslagets formål Statsrevisorerne fandt i deres beretning nr. 17/2014 om satspuljen, at det ikke var
tilfredsstillende, at ministerierne ikke har indsamlet mere overordnet og tværgående
viden om anvendelsen af den samlede satspulje, herunder om formålet med satspul-
jen samlet set bliver indfriet. Formålet med forslaget er at følge op på statsrevisorer-
nes kritik og udarbejde et metodeværktøj til evaluering af satspuljen.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Der afsættes 1,5 mio. kr. til udvikling af et metodeværktøj, der kan danne grundlaget
for tværgående evalueringer af satspuljen. Værktøjet skal give mulighed for at vurdere
satspuljens samlede anvendelse på tværs af ministerområder.
Arbejdet gennemføres af Finansministeriet med involvering af de berørte ministerier
og ekstern konsulentbistand i 2017.
6 Forslagets succes-
kriterier
At der udarbejdes et fagligt solidt metodeværktøj til tværgående evaluering af satspul-
jen, der gør det muligt at dokumentere den samlede anvendelse af puljen.
7 Evaluering og op-
følgning
Metodeværktøjet udarbejdes i 2017. Det er forventningen, at en evaluering kan fore-
lægges forligspartierne i foråret 2018.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Arbejdet gennemføres i 2017.
9 Varighed og imple-
mentering
Bevillingen er etårig.
10 Evt. efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 1,5 - - - 1,5
Side 55 af 85
15. Udviklingsstøtte til frivillige organisationer mv.
1 Titel Udviklingsstøtte til frivillige organisationer mv.
2 Forslagsstiller Social- og Indenrigsministeriet
3 Tilskudsmodtager Frivillige organisationer, NGO’er og andre private aktører, som udfører sociale indsat-
ser blandt socialt udsatte grupper og borgere i risiko for social marginalisering.
4 Forslagets formål Formålet med udviklingspuljen er at støtte nye indsatser på socialområdet, som udvik-
les og afprøves i regi af frivillige organisationer, NGO’er og andre private aktører, med
henblik på at skabe bedre vilkår for socialt udsatte grupper. Det er ansøgningspuljens
mål, gennem støtte til konkrete projekter, at fastholde og styrke den rolle, NGO’er,
frivillige organisationer og private aktører har i forhold til udvikling og afprøvning af
nye ideer, tilgange og metoder til at skabe en bedre social indsats blandt socialt ud-
satte grupper og borgere i risiko for social marginalisering.
Målgruppen for forslaget omfatter alle socialt udsatte grupper og borgere i risiko for
social marginalisering, som har gavn af de frivillige aktørers indsatser.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Udviklingsstøtten udmøntes gennem en ansøgningspulje i 2017, hvor der kan gives
støtte i op til fire år. Der kan gives støtte til udvikling af nye indsatser, videreudvikling
af eksisterende indsatser og afprøvning af eksisterende indsatser til nye målgrupper.
6 Forslagets succes-
kriterier
At sikre udvikling af indsatserne forankret i de frivillige organisationer, NGO’er og
andre private aktører med henblik på at skabe bedre vilkår for socialt udsatte grupper.
7 Evaluering og op-
følgning
Projekterne skal løbende i projektperioden dokumentere gennemførelse af de planlag-
te aktiviteter og resultater heraf via den almindelige regnskabs- og rapportaflæggelse
til Socialstyrelsen.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Tidsplan
Tid Aktivitet
2. kvartal 2017 Ansøgningspuljen udmeldes.
3. kvartal 2017 Ansøgningspuljen udmøntes.
9 Varighed og imple-
mentering
Bevillingen har et års varighed, men støtten til projekter kan gives i op til fire år. En
forudsætning for støtte er, at der på ansøgningstidspunktet er en realistisk foran-
kringsplan ved bevillingens udløb.
10 Efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 20,0 - - - 20,0
Side 56 af 85
16. Personlige borgerstyrede budgetter til socialt udsatte
1 Titel Personlige borgerstyrede budgetter til socialt udsatte
2 Forslagsstiller -
3 Tilskudsmodtager Kommuner og Socialstyrelsen
4 Forslagets formål Formålet med initiativet er at understøtte socialt udsatte borgeres selvbestemmelse,
rehabilitering og livskvalitet gennem brug af borgerstyrede budgetter kombineret med
en social støtte fra kommunen.
Det borgerstyrede budget indebærer, at borgeren får sit eget budget på i alt op til
50.000 kr., som borgeren selv definerer, hvad skal anvendes til. Det borgerstyrede
budget skal understøtte realiseringen af borgerens egne målsætninger for deres tilvæ-
relse og livsforløb.
Initiativet sætter borgerens eget behov og liv i centrum ved, at vedkommende selv kan
vælge hvilke aktiviteter, de har behov for til at opnå deres personlige mål og ønsker.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Med dette initiativ gennemføres en ordning for socialt udsatte borgere i 3-4 kommuner
om borgerstyrede budgetter. Der afsættes i alt 10 mio. kr. til initiativet, heraf 9,5 mio.
kr. til en ansøgningspulje til kommuner, der ønsker at gennemføre forsøgsordninger
med borgerstyrede budgetter til socialt udsatte.
Hovedelementet i forslaget er, at den enkelte socialt udsatte borger, der deltager i
initiativet får en trækningsret på et budget på op til 50.000 kr., som vedkommende
herefter kan råde over og anvende efter eget ønske til forskellige aktiviteter og andre
mindre udgifter i en periode på 12 måneder. Det er op til den enkelte at definere,
hvilke mål og ønsker vedkommende har for det sit livsforløb. Målsætningerne vil na-
turligvis variere fra person til person, men kan eksempelvis være ønsket om et bedre
helbred, at få og bevare en bolig, at få et job eller komme i uddannelse, at genoptage
kontakten med familie og venner, at nedtrappe et misbrug. Det vil ligeledes være op til
den enkelte at definere netop hvilke tiltag, der vil kunne hjælpe vedkommende videre i
forhold til konkrete problemstillinger og ønsker. Tiltagene kan eksempelvis omhandle
udgifter til personlig hygiejne (frisør, tandlæge eller lignende), transportudgifter, udgif-
ter forbundet med sociale aktiviteter, uddannelse, sport eller mindre udgifter til indret-
ning af bolig.
I forbindelse med det borgerstyrede budget tilknyttes borgeren en medarbejder fra
kommunen, der skal støtte og hjælpe borgeren i processen. Der vil være tale om et
periodebestemt forløb på 12 måneder, hvor medarbejderen vil kunne hjælpe borgeren
videre og understøtte den proces, der igangsættes med muligheden for at disponere
over det borgerstyrede budget. Medarbejderen skal samtidig understøtte borgeren i
forhold til eksempelvis kontakt til øvrige sociale myndigheder, frivillige organisationer
og lignende. Der afsættes op til 45.000 kr. i lønkroner til hvert af de individuelle støtte-
forløb.
Det borgerstyrede budget og den tilknyttede medarbejder skal være en ekstra hjælp til
borgeren, og det må ikke erstatte tilbud til borgeren, som kommunen er forpligtet til at
levere efter reglerne i lov om social service og øvrige relevante lovgivninger. Såfremt
borgeren allerede modtager lignende støttetilbud fra kommunen, skal støtten til det
borgerstyrede budget tænkes sammen med disse.
Lovgrundlag
Det er vurderingen, at en gennemførelse af forslaget kan nødvendiggøre lovændrin-
ger på såvel social-, beskæftigelses- og skatteområdet.
Side 57 af 85
Social- og Indenrigsministeriets område
Der er ikke efter servicelovens regler en hjemmel til kontante tilskud, som det foreslås
i initiativet. Initiativet gennemføres ved, at social- og indenrigsministeren efter ansøg-
ning fra de deltagende kommunalbestyrelser godkender initiativet som et forsøg efter
servicelovens § 184.
Det bemærkes, at forslaget vil kræve lovændringer på Skatteministeriet og Beskæfti-
gelsesministeriets områder.
6 Forslagets succes-
kriterier
• Med initiativet gennemføres i 3-4 kommuner en forsøgsordning med borgerstyre-
de budgetter, hvor i alt ca. 100 borgere modtager et borgerstyret budget til en
værdi af op til 50.000 kr.
• Der gennemføres et periodebestemt støtteforløb på 12 måneder for de ca. 100
borgere, der modtager et borgerstyret budget.
• De deltagende borgere oplever, at de har øget selvbestemmelse i forhold til at
definere egne udfordringer og mål.
• De deltagende borgere oplever, at de har højnet deres livskvalitet.
7 Evaluering og op-
følgning
Det er Socialstyrelsen, der er ansvarlig for at initiativet evalueres. Der afsættes i alt
500.000 kr. i 2017-2019 til Socialstyrelsen til at understøtte kommunernes indførelse
af ordningen og evalueringen.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Tidsplan
Tid Aktivitet
3. kvartal 2017 Ansøgningspulje udmeldes
4. kvartal 2017 Ansøgningspulje udmøntes
4, kvartal 2017 – 1.
kvartal 2019
Kommuner implementerer indsatsen
3.- 4. kvartal 2019 Erfaringsopsamling foreligger
9 Varighed og imple-
mentering
Initiativet er treårigt (2017-2019).
10 Evt. efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 9,7 0,1 0,2 - 10,0
Side 58 af 85
17. Transportordning for blinde og svagsynede
1 Titel Transportordning for blinde og svagsynede
2 Forslagsstiller -
3 Tilskudsmodtager Afklares.
4 Forslagets formål Etablering af en pulje til støtte til transport for blinde og svagsynede.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Der afsættes en pulje til støtte for transport for blinde og svagsynede. Det skal afsø-
ges, om puljen kan etableres i regi af Dansk Blindesamfund.
Såfremt der ikke er mulighed herfor, drøfter partierne en fornyet udmøntning af mid-
lerne på handicapområdet.
6 Forslagets succes-
kriterier
Afklares.
7 Evaluering og op-
følgning
Afklares.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Der afsættes en ramme på 10,0 mio. kr. årligt i årene 2017-2020.
9 Varighed og imple-
mentering
Bevillingen gives over fire år.
10 Evt. efterregulering Afklares.
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 10,0 10,0 10,0 10,0 40,0
Side 59 af 85
18. Hjælpemidler til personer med handicap ved stemmeafgivningen
1 Titel Hjælpemidler til personer med handicap ved stemmeafgivningen
2 Forslagsstiller Social- og Indenrigsministeriet
3 Tilskudsmodtager Kommuner
4 Forslagets formål Formålet med forslaget er at sikre, at der ved stemmeafgivning stilles hjælpemidler til
rådighed til personer med handicap. Med forslaget vil det således blive lettere for
personer med et handicap at foretage stemmeafgivningen ved egen hjælp, dvs. uden
hjælp fra en personligt udpeget hjælper eller myndighedspersoner.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Forslaget er en del af opfølgningen på B 32 om ’Forslag til folketingsbeslutning om
ændring af valglovene, så personer med handicap gives mulighed for at stemme med
den hjælp, de selv ønsker’, der i april 2016 blev vedtaget af et enigt Folketing. Rege-
ringen skal med B 32 bl.a. fremsætte et lovforslag om, at der ved valghandlinger skal
stilles hjælpemidler til rådighed til brug for stemmeafgivningen. Udmøntningen heraf
vil ske ved indførelse af en bemyndigelse til social- og indenrigsministeren, der admi-
nistrativt kan fastsætte regler om, hvilke hjælpemidler der skal stilles til rådighed ved
stemmeafgivningen. Lovforslaget, der indeholder denne bemyndigelse, fremsættes
oktober I 2016.
Bemyndigelsen i lovforslaget skal udnyttes ved en bekendtgørelse i 2017, således at
denne får virkning for det kommunale og regionale valg i 2017, der er det næste plan-
lagte valg. Der vil i bekendtgørelsen kunne stilles krav om, at der ved samme valg-
handling skal stilles nogle hjælpemidler til rådighed på samtlige afstemningssteder
(knap 1.400), at der skal stilles nogle hjælpemidler til rådighed på enkelte afstem-
ningssteder (da vælgere med handicap eller nedsat førlighed kan overføres til et an-
det afstemningssted), og at nogle hjælpemidler skal indgå i en forsøgsordning på få
afstemningssteder.
Det er pt. forventningen, at bekendtgørelsen vil stille krav om, at følgende hjælpemid-
ler skal stilles til rådighed ved kommende valghandlinger:
• Standluppe (forstørrer teksten på stemmesedlen)
• Sorte filtpenne (gør afkrydsningen tydeligere)
• Overlægningsplader (plade med punktskrift og huller, der lægges over
stemmesedlen, således at blinde og svagsynede kan sætte krydset selv –
kan alene anvendes ved folkeafstemninger, hvor man kun kan sætte et
kryds ved ”Ja” eller ”Nej”)
• Hæve-/sænkeborde (kan indstilles i højden, og skal gerne have fri benplads
og være så dybt, at en kørestolsbruger kan placere sig hensigtsmæssigt)
• CCTV + borde (forstørrelsesapparat, hvor stemmesedlen lægges på en flyt-
bar plade, og teksten på stemmesedlen kan aflæses på en skærm – forstør-
relse og kontrast kan reguleres)
• LED-lamper (regulerer lysstyrke og lysfarve)
6 Forslagets succes-
kriterier
Forslaget skal gøre det lettere for personer med et handicap at foretage stemmeaf-
givningen ved egen hjælp, dvs. ved brug af de hjælpemidler, der stilles til rådighed
ved stemmeafgivningen, og dermed uden hjælp fra en personligt udpeget hjælper
eller myndighedspersoner.
7 Evaluering og op-
følgning
Social- og Indenrigsministeriet vil løbende følge udviklingen på dette område ved
inddragelse af relevante organisationer på handicapområdet samt ved indhentelse af
erfaringer fra andre lande.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft i 3. kvartal 2017 og vil finde anvendelse på
valghandlinger, der finder sted herefter.
Side 60 af 85
9 Varighed og imple-
mentering
Bevillingen er permanent gældende fra 2017.
10 Evt. efterregulering Bekendtgørelsens økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale
parter. Der kan derfor blive tale om en regulering af trækket på satspuljen.
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 0,6 0,5 0,5 0,5 2,1
- Heraf bekendtgørelse 0,6 0,5 0,5 0,5 2,1
Side 61 af 85
19. Driftstilskud til eksisterende indsatser
19a. RådgivningsDanmark
1 Titel RådgivningsDanmark
2 Forslagsstiller -
3 Tilskudsmodtager RådgivningsDanmark
4 Forslagets formål Borgere i en udsat livssituation har behov for støtte og rådgivning af høj kvalitet, også
når det leveres af frivillige. Flere civilsamfundsorganisationer er i den forbindelse gået
sammen om at sikre et akkrediteringssystem, der skal sikre en høj kvalitet i den frivil-
lige rådgivning.
Akkrediteringsmodellen er grundlaget i foreningen RådgivningsDanmark, der arbejder
for at sikre fælles kvalitetsstandarder for de frivillige rådgivningstilbud og en synlig
mærkning af de organisationer, der lever op til standarderne. Foreningen består af 31
organisationer, og sekretariatsbetjenes af Socialt Udviklingscenter (SUS) i etable-
ringsfasen.
RådgivningsDanmark er med til at sætte nye kvalitetsstandarder i den frivillige rådgiv-
ning og er klar med en mærkning, der gør, at borgere kan se, hvorvidt en rådgivnings-
institution lever op til kvalitetsstandarderne. Det skal være med til at sikre, at den
frivillige sociale rådgivning kan bidrage positivt til fremtidens velfærdssamfund og
tilbyde gratis, kvalificeret og pålidelig rådgivning til de borgere, der har behov for en
ekstra hånd fra civilsamfundet.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Det danske samfund er bygget op om engagerede borgere, der har været med til at
udvikle vores velfærdssamfund. Civilsamfundet har gang på gang vist, at det kan og
vil spille en rolle i de problemstillinger, som vi som samfund har stået og står overfor.
Frivillige og civilsamfundet kan noget andet end det, som ’Systemdanmark’ kan tilby-
de. Frivillige borgere møder hinanden i øjenhøjde, og for de frivillige er det engage-
mentet og ønsket om at gøre noget for og med hinanden, der er drivkraften. Det giver
tillid og tryghed.
I den ånd leverer civilsamfundsorganisationer hver eneste dag gratis rådgivning til
mennesker i en sårbar livssituation. Rådgivningen spænder fra menneskelige samta-
ler til egentlig terapi. Og rådgivningen foregår online, på telefon og ved et egentlig
fremmøde, og mange steder foretages rådgivningen af frivillige borgere.
RådgivningsDanmark har udviklet et akkrediteringssystem med en kvalitetsmodel,
som medlemmerne kan opnå akkreditering efter, som man kender det fra hospitals-
området. Det skal give brugerne sikkerhed for, at de kan have tillid til det sted, hvor de
søger efter hjælp. Og det bidrager samlet set til et kvalitetsløft af den frivillige rådgiv-
ning, fordi organisationerne får et redskab, som understøtter den løbende kvalitetsud-
vikling. Det er med til at sikre gode rammebetingelser for den frivillige indsats og bi-
drager til, at den frivillige sektor i højere grad indgår som en del af den generelle soci-
alpolitiske indsats over for borgere, der er i en sårbar situation.
6 Forslagets succes-
kriterier
Succeskriteriet er at sikre et kvalitetsløft af den frivillige rådgivning blandt civilsam-
fundsorganisationerne.
7 Evaluering og op-
følgning
RådgivningsDanmark følger op på, hvorvidt der sikres et kvalitetsløft af den frivillige
rådgivning over for borgere i en sårbar livssituation.
Der stilles krav om, at RådgivningsDanmark udarbejder både en udviklings- og foran-
Side 62 af 85
kringsplan, og at der løbende afrapporteres på status for udviklings- og forankrings-
planen. RådgivningsDanmark udarbejder en slutevaluering i 2019.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
RådgivningsDanmark har i etableringsfasen været finansieret af en privat fond, der
dog udløber i 2017. I den næste fase, hvor RådgivningsDanmark skal konsolidere sig
selv, er der behov for ny støtte. Støtten skal understøtte et højt kompetenceniveau
hos de auditorer, der varetager akkrediteringen af medlemsorganisationerne samt
opstart og etablering af et selvstændigt sekretariat.
Udmøntning
Midlerne udmøntes som en årlig bevilling til RådgivningsDanmark.
Tidsplan
Tid Aktivitet
2017 Etablering af selvstændigt sekretariat.
2018-2019 Konsolidering af RådgivningsDanmark og udvikling af
ny økonomisk bæredygtig model.
9 Varighed og imple-
mentering
Bevillingen er treårig (2017-2019). På sigt skal RådgivningsDanmarks medlemsorga-
nisationer selv bidrage til økonomien blandt andet gennem kontingent og gebyr for
akkreditering. Det forventes, at der kommer stigende indtægter fra akkrediteringen,
efterhånden som flere organisationer melder sig ind, og allerede opnåede akkredite-
ringer skal fornyes. RådgivningsDanmark arbejder efter at udvikle en model med
gradueret kontingent efter en fordelingsnøgle, hvor de større organisationer også
bidrager med de fleste midler.
10 Evt. efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 2,5 2,5 2,5 - 7,5
Side 63 af 85
19b. Café Exit
1 Titel Café Exit
2 Forslagsstiller -
3 Tilskudsmodtager Café Exit
4 Forslagets formål Efter endt afsoning har mange tidligere fanger problemer med beskæftigelse, mang-
lende netværk, manglende bolig, ringe forsørgelsesgrundlag og ofte stor gæld til det
offentlige. Formålet med initiativet er at give en midlertidig driftsstøtte til Café Exit med
henblik på at opretholde foreningens aktiviteter over for nuværende og tidligere ind-
satte.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Café Exit er en landsdækkende forening, som støtter tidligere og nuværende indsatte
i overgangen fra fængsel til løsladelse. Foreningen blev oprettet i 2007 på initiativ af
fængselspræster i Vestre Fængsel, repræsentanter fra Fangekoret i Vridsløselille
Statsfængsel og Apostelkirken med henblik på at udføre et kirkeligt socialt arbejde
blandt indsatte, ex-indsatte og deres pårørende.
Café Exit har afdelinger i København, Odense og Aarhus, hvor ansatte i samarbejde
med ca. 150 frivillige tilbyder en række indsatser for målgruppen i form af beskæfti-
gelsesrettede rådgivnings- og mentorforløb, terapi, gældsrådgivning og sociale og
kulturelle aktiviteter. Derudover afholder Café Exit træffetider og kulturelle aktiviteter i
fængsler samt kriminalpræventive foredrag.
Med initiativet sikres Café Exit en midlertidig driftsstøtte, med henblik på at opretholde
foreningens aktiviteter over for nuværende og tidligere indsatte og deres pårørende i
perioden 2017-2020. Driftsstøtten gives med henblik på, at Café Exit kan fortsætte det
nuværende aktivitetsniveau samtidig med, at der afsøges muligheder for forankring
uden for satspuljeregi.
Behovet for den fulde driftsstøtte på 3,0 mio. kr. vurderes først at være aktuelt fra
2018 og frem, hvorfor der afsættes 1,5 mio. kr. i 2017.
6 Forslagets succes-
kriterier
Initiativet sikrer, at Café Exit kan videreføre deres nuværende aktivitetsniveau i perio-
den 2017-2020.
7 Evaluering og op-
følgning
Der foretages ikke evaluering.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Bevillingen udmøntes som en årlig driftsbevilling til Café Exit.
9 Varighed og imple-
mentering
Der afsættes midler i perioden 2017-2020.
10 Evt. efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 1,5 3,0 3,0 3,0 10,5
Side 64 af 85
19c. Gadejuristen
1 Titel Støtte til drift og udbredelse af Gadejuristens arbejde
2 Forslagsstiller -
3 Tilskudsmodtager Gadejuristen
4 Forslagets formål Formålet er at sikre den fortsatte drift og udbredelse af Gadejuristens aktiviteter, såle-
des at organisationen fortsat kan oplyse om rettigheder, yde retshjælp og rådgive flere
socialt udsatte borgere med stofmisbrugsproblemer.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Gadejuristen er en privat organisation, der yder udgående retshjælp og andre former
for støtte til og for udsatte mennesker. Organisationen udfører bl.a. opsøgende gade-
arbejde fra en ladcykel. Gadejuristens primære målgruppe er borgere med et aktuelt
eller tidligere stofbrug, der også kan have andre sociale problemer.
Gadejuristen har frem til udgangen af 2016 modtaget et årligt tilskud på 1,2 mio. kr.
årligt fra Københavns Kommune. Herudover har Gadejuristen siden 2012 modtaget
en fast bevilling fra Justitsministeriet på 2,0 mio. kr. i 2012 og 2,5 mio. kr. årligt fra
2013 til opsøgende retshjælp på gadeplan.
Der afsættes 20,0 mio. kr. over de næste fire år til at sikre driften af Gadejuristen og til
udbredelsen af organisationens arbejde til andre byer for en særligt sårbar gruppe
borgere.
6 Forslagets succes-
kriterier
Bevillingen skal sikre driften og udbredelsen af Gadejuristens arbejde til andre byer
frem mod 2020.
7 Evaluering og op-
følgning
Gadejuristen skal årligt dokumentere gennemførelse af de planlagte aktiviteter via
regnskabs- og rapportaflæggelse i forhold til bevillingens formål til Socialstyrelsen.
Der stilles krav om, at Gadejuristen registrerer antallet af borgere, som modtager
retshjælp fra organisationen, udarbejder plan for og dokumenterer udbredelsen af
organisationens aktiviteter til andre byer.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Bevillingen udmøntes løbende som en årlig bevilling til Gadejuristen i perioden 2017-
2020.
9 Varighed og imple-
mentering
Initiativet er fireårigt (2017-2020).
10 Evt. efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 5,0 5,0 5,0 5,0 20,0
Side 65 af 85
19d. Forhøjelse af driftstilskud til LMS Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvska-
de
1 Titel Forhøjelse af driftstilskud til LMS Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og
selvskade
2 Forslagsstiller -
3 Tilskudsmodtager LMS Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade
4 Forslagets formål Formålet er at sikre videreførelsen af aktiviteter, som LMS har overtaget fra PS
Landsforeningen, pårørende til spiseforstyrrede.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Der afsættes 1,0 mio. kr. årligt i varig driftsstøtte til, at LMS kan fortsætte de aktivite-
ter, som PS Landsforeningen i forbindelse med nedlæggelse har overdraget til LMS.
6 Forslagets succes-
kriterier
Succeskriteriet er, at LMS har finansiering til og dermed lykkes med at videreføre de
af PS Landsforeningens tidligere aktiviteter, der er forudsat videreført i regi af LMS.
7 Evaluering og op-
følgning
LMS skal årligt dokumentere gennemførelse af de planlagte aktiviteter via regnskabs-
og rapportaflæggelse i forhold til bevillingens formål til Socialstyrelsen.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Bevillingen udmøntes som en årlig driftsbevilling til LMS.
9 Varighed og imple-
mentering
Bevillingen er permanent.
10 Evt. efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 1,0 1,0 1,0 1,0 4,0
Side 66 af 85
19e. Tilskud til Københavns Kommunes indsats for hjemløse
1 Titel Tilskud til Københavns Kommune indsats for hjemløse
2 Forslagsstiller -
3 Tilskudsmodtager Københavns Kommune
4 Forslagets formål Formålet er at sikre, at Københavns Kommune i en fireårig periode modtager tilskud
til deres indsats for hjemløse borgere på § 110 boformer (herberger og forsorgshjem),
i skæve boliger og i form af bostøtte.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Der afsættes 5 mio. kr. årligt i perioden 2017-2020 til Københavns Kommunes indsats
på hjemløseområdet. Københavns Kommune kan prioritere midlerne til § 110 tilbud
(herberger og forsorgshjem), til støtte i skæve boliger og til bostøtte til hjemløse bor-
gere, der har brug herfor i overgangen til egen bolig.
6 Forslagets succes-
kriterier
Formålet er at understøtte, at Københavns Kommune over en fireårig periode kan
forankre den indsats på hjemløseområdet, der i dag ydes med et særtilskud. Det
bemærkes, at kommunerne allerede i dag er forpligtede til efter serviceloven at tilbyde
bostøtte og socialpædagogisk bistand til borgere med særlige sociale problemer.
7 Evaluering og op-
følgning
Initiativet evalueres ikke.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Bevillingen udmøntes løbende som en årlig driftsbevilling til Københavns Kommune.
Københavns Kommune prioriterer selv midlerne inden for formålet.
9 Varighed og imple-
mentering
Initiativet er fireårigt (2017-2020). Det forudsættes, at Københavns Kommune i den
fireårige periode sikrer egen forankring af den indsats, der i dag ydes med særtilskud
på hjemløseområdet.
10 Evt. efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 5,0 5,0 5,0 5,0 20,0
Side 67 af 85
19f. Landsforeningen af Væresteder
1 Titel Forhøjet driftstilskud til Landsforeningen af Væresteder
2 Forslagsstiller Social- og Indenrigsministeriet
3 Tilskudsmodtager Landsforeningen af Væresteder (LVS)
4 Forslagets formål Formålet er at bidrage til LVS’ samlede økonomiske ramme for foreningens aktiviteter.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Der afsættes 0,5 mio. kr. årligt fra 2017-2020 til en forhøjelse af FL § 15.75.73.77,
hvormed LVS opnår et samlet driftstilskud på 2,2 mio. kr. årligt (2017-pl) i perioden.
6 Forslagets succes-
kriterier
Et forhøjet driftstilskud i perioden 2017-2020 skal bidrage til LVS’ muligheder for at
bistå landets væresteder med faglig sparring, herunder i form af rådgivningsaktiviteter
mv.
7 Evaluering og op-
følgning
Initiativet evalueres ikke.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Bevillingen udmøntes løbende som en årlig driftsbevilling til LVS.
9 Varighed og imple-
mentering
Bevillingen er fireårig (2017-2020).
10 Evt. efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 0,5 0,5 0,5 0,5 2,0
Side 68 af 85
20. Rådet for Socialt Udsatte
1 Titel Rådet for Socialt Udsatte
2 Forslagsstiller Social- og Indenrigsministeriet
3 Tilskudsmodtager Rådet for Socialt Udsatte
4 Forslagets formål Mange udsatte grupper har ikke muligheder for eller ressourcerne til at deltage i den
offentlige debat og i demokratiske fora. Formålet med udviklings- og aktivitetsbevillin-
gen er at understøtte Rådet for Socialt Udsattes rolle som talerør for udsatte grupper i
samfundet. En forlængelse af bevillingen giver Rådet mulighed for at igangsætte
undersøgelser, analyser og lignende, der belyser socialt udsatte gruppers liv og livs-
vilkår samt formidling af denne viden til såvel målgruppen, øvrige interessenter på
området, som beslutningstagere og den brede offentlighed.
Rådet bidrager på denne vis til dagsordenen om at sikre en vidensbaseret socialpoli-
tik, og udviklings- og aktivitetsbevillingen medvirker til, at Rådet for Socialt Udsatte
kan fastholde det vidensbaserede arbejde.
Rådet får desuden til opgave i en afgrænset periode at fremme og understøtte kom-
munernes arbejde med at etablere og forankre lokale udsatteråd og øvrige initiativer,
der skal medvirke til, at kommunerne i højere grad inddrager og etablerer dialog med
udsatte borgere med henblik på at kvalificere den kommunale indsats over for udsatte
borgere generelt.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Den eksisterende udviklings- og aktivitetsbevilling til Rådet for Socialt Udsatte udløber
med udgangen af 2016. Dette initiativ forlænger den eksisterende udviklings- og akti-
vitetsbevilling på 2,0 mio. kr. årligt i perioden 2017-2020. Den foreslåede udviklings-
og aktivitetsbevilling skal ses som et supplement til Rådets faste finanslovsbevilling på
4,1 mio. kr.
Rådet for Socialt Udsatte skal på baggrund af udviklings- og aktivitetsbevillingen
komme med forslag til en forbedret indsats over for udsatte grupper i samfundet og
fungere som talerør for socialt udsatte. Samtidig skal Rådet for Socialt Udsatte på
baggrund af udviklings- og aktivitetsbevillingen gennemføre aktiviteter såsom afhol-
delse af arrangementer for brugere og interessenter, dialogmøder, høringer, konfe-
rencer mv. samt styrke og udvikle bruger- og interessentinddragelsen på området til
fremme for bedre indsatser for målgruppen.
Endvidere afsættes i perioden 2017- 2020 årligt 800.000 kr. til en særlig indsats for at
fremme og understøtte kommunernes arbejde med at etablere og forankre lokale
udsatteråd samt øvrige initiativer, der har til formål at styrke kommunernes inddragel-
se af udsatte borgere.
6 Forslagets succes-
kriterier
-
7 Evaluering og op-
følgning
Der foretages ikke nogen evaluering.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Midlerne udmøntes som årlig bevilling til Rådet for Socialt Udsatte.
9 Varighed og imple-
mentering
Bevillingen er af fire års varighed (2017 – 2020).
Side 69 af 85
10 Evt. efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 2,8 2,8 2,8 2,8 11,2
Side 70 af 85
21. Idrætsorganisationen Dansk Væresteds Idræt (IDVI)
1 Titel Driftstilskud til Idrætsorganisationen Dansk Væresteds Idræt (IDVI)
2 Forslagsstiller Kulturministeriet
3 Tilskudsmodtager Idrætsorganisationen Dansk Væresteds Idræt (IDVI)
4 Forslagets formål Satspuljebevilling til Idrætsorganisationen Dansk Væresteds Idræt (IDVI) skal medvir-
ke til at sikre IDVI’s fortsatte virke og dermed sikre, at der udbydes idrætstilbud til
socialt udsatte borgere.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Idrætsorganisationen Dansk Væresteds Idræt (IDVI) giver gennem idrætsklubber og
foreninger på væresteder, bosteder og behandlingssteder samt afholdelse af regiona-
le og nationale idrætsstævner socialt udsatte mennesker mulighed for at dyrke idræt
og motion med ligesindede. Forslaget medvirker til at sikre IDVI’s fortsatte virke.
6 Forslagets succes-
kriterier
Succeskriteriet er, at der bliver udbudt idrætstilbud til socialt udsatte personer, herun-
der at IDVI som organisation kan fortsætte sit virke.
7 Evaluering og op-
følgning
Slots- og Kulturstyrelsen indhenter regnskab og afrapportering fra IDVI.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Midlerne tildeles IDVI en gang årligt af Slots- og Kulturstyrelsen.
9 Varighed og imple-
mentering
Bevillingen er fireårig.
10 Evt. efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 2,2 2,2 2,2 2,2 8,8
Side 71 af 85
22. Videreførelse af BPA-rådgivning
1 Titel Videreførelse af BPA-rådgivning
2 Forslagsstiller Social- og Indenrigsministeriet
3 Tilskudsmodtager Eksterne leverandører
4 Forslagets formål Med initiativet foreslås en videreførelse og evaluering af den eksisterende BPA-
rådgivning, der giver mulighed for, at modtagere af kontant tilskud til ansættelse af
hjælpere og Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) kan få vejledning og information
om juridiske og faglige spørgsmål, der knytter sig til funktionen som arbejdsgiver og
arbejdsleder for de hjælpere, som borgeren ansætter.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Videreførelse af den eksisterende rådgivningsfunktion på samme vilkår i 2017
og 2018
Det foreslås, at der afsættes 0,8 mio. kr. årligt i 2017 og 2018 til drift af den eksiste-
rende rådgivningsfunktion fordelt på konsulenttimer til rådgivning og vejledning ved
telefoniske, skriftlige og personlige borgerhenvendelser, projektledelse, årsstatistik
samt konsulent- og administrationsomkostninger til nyhedsbrev mv.
Evaluering af den eksisterende rådgivningsfunktion i 2017/2018
Det foreslås, at der afsættes 0,4 mio. kr. årligt i 2017 og 2018 til en evaluering af den
eksisterende rådgivningsfunktion med henblik på at afdække fordele og ulemper ved
rådgivningen, og hvilke muligheder der er for en varig forankringsmodel efter 2018.
6 Forslagets succes-
kriterier
Det ene succeskriterium er, at muligheden for borgere med ordninger med kontant
tilskud til ansættelse af hjælpere og BPA for at få rådgivning og vejledning i arbejds-
retlige spørgsmål opretholdes.
Det andet succeskriterium er, at det bliver afdækket, om og i hvilket omfang der er
behov for en varig forankring af rådgivningsfunktionen.
7 Evaluering og op-
følgning
Til belysning af brugen af rådgivningsfunktionen udarbejdes der aktuelt årsstatistik
over henvendelser om rådgivning og vejledning hos udbudstager. Kooperationen
(nuværende udbudstager) oplyser, at de har knapt 500 henvendelser om året, og at
der er en stigning i antallet af nye brugere af rådgivningsfunktionen. Til sammenlig-
ning er der ca. 2.000 borgere, der modtager kontant tilskud til ansættelse af hjælpere
eller BPA. Årsstatistikken foreslås opretholdt.
Det vurderes desuden, at en evaluering af den eksisterende rådgivningsfunktion vil
kunne bidrage med viden, der kan anvendes i forbindelse med vurdering af, hvilke
behov der vil kunne være for en rådgivningsfunktion fremadrettet (efter 2018) og muli-
ge forankringsmodeller. Fokusområder for en evaluering kunne bl.a. være en belys-
ning af det hidtidige udbytte af den nuværende rådgivningsfunktion på borgerniveau
og en vurdering af, om indholdet af den nuværende rådgivning har været dækkende.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Tidsplan
Tid Aktivitet
1.– 3. kvartal 2016 Forlængelse af kontrakt med nuværende leverandør af BPA-
rådgivning til og med 2. kvartal 2017 samt udbud af BPA-
rådgivning for perioden 3. kvartal 2017 – 4. kvartal 2018. I
forlængelse heraf leverandør- og kontraktstyring til og med 4.
kvartal 2018.
Udbud samt indgåelse af kontrakt om evaluering af BPA-
rådgivning.
Side 72 af 85
2. kvartal 2018 Formidling af evalueringsresultater.
9 Varighed og imple-
mentering
Initiativet forløber i 2017 og 2018. Som led i initiativets videreførelse i disse to år fore-
slås en evaluering, der bl.a. skal belyse mulige forankringsmuligheder fra 2019 og
frem, jf. også punkt 5 og 7.
10 Evt. efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 1,2 1,2 - - 2,4
Side 73 af 85
23. Dækning af handicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed
1 Titel Dækning af handicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed (forhøjelse
af pulje)
2 Forslagsstiller Kulturministeriet
3 Tilskudsmodtager Folkeoplysende foreninger eller kommunalbestyrelser og landsdækkende organisati-
oner, som kan søge samlet på vegne af konkrete lokalforeninger.
4 Forslagets formål For mange mennesker med handicap er deltagelse i folkeoplysende voksenundervis-
ning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde en mulighed for livslang læring
og at mindske risikoen for isolation.
En videreførelse af satspuljeinitiativet skal sikre, at handicappede fortsat kan få dæk-
ket en del af de handicapbetingede merudgifter i forbindelse med deltagelsen i folke-
oplysende aktiviteter.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Puljen yder tilskudt til følgende typer af udgifter:
- befordring til/fra folkeoplysende aktivitet
- handicapkompenserende hjælpemidler
- tolkebistand til hørehæmmede
- tilskud til hjælperudgifter
Ansøgningen er en videreførelse af satspuljebevillingen til samme formål i perioden
2013-2016, hvor der skete en forhøjelse af den eksisterende bevilling.
6 Forslagets succes-
kriterier
Succeskriteriet er, at dækningsgraden i puljen kan øges, dvs. at ansøgningerne kan
imødekommes med en højere dækning af de søgte udgifter.
7 Evaluering og op-
følgning
Slots- og Kulturstyrelsen indhenter regnskab for afregningen af tilskuddet.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Puljen udmøntes 1 gang årligt af Slots- og Kulturstyrelsen.
Tidsplan
2017 Aktivitet
2. kvartal Ansøgningsfrist.
3. kvartal Tilsagn.
9 Varighed og imple-
mentering
Forslaget indebærer en forhøjelse af puljen i et år (2017) med 4,0 mio. kr., hvorefter
den samlede pulje vil være på 7,9 mio. kr.
10 Evt. efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 4,0 - - - 4,0
Side 74 af 85
24. Forankringsstøtte til indsatser i frivillige organisationer
24a. Forankringsstøtte til Symfoniens projekt: ”Tidlig opsporing og indsats hos børn og
unge med en spiseforstyrrelse – Koordinerende Mobilt Team”
1 Titel Forankringsstøtte til Symfoniens projekt: ”Tidlig opsporing og indsats hos børn
og unge med en spiseforstyrrelse – Koordinerende Mobilt Team”
2 Forslagsstiller Social- og Indenrigsministeriet
3 Tilskudsmodtager Symfonien
4 Forslagets formål Forslagets formål er at sikre fortsat drift af Symfoniens projekt ”Tidlig opsporing og
indsats hos børn og unge med en spiseforstyrrelse” i yderligere to år, mens projektet
finder finansiering uden for satspuljen til fortsættelse af aktiviteterne.
Symfonien har udarbejdet en realistisk plan for forankring, som indebærer afsøgning
af mulighederne for henholdsvis: 1) Landsdækkende forankring med udarbejdelse af
finansieringsplan, 2) fortsættelse af det nuværende projekt med udarbejdelse af finan-
sieringsplan, og 3) projektets resultater tilbydes som konsulentydelse/samarbejds-
partnerydelse for et antal kommuner finasieret via kommunerne selv eller via ansøg-
ning om puljemidler. Det vurderes på den baggrund, at indsatsen har tilstrækkeligt
potentiale for fremtidig forankring uden for satspuljen.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Projektet har som formål at yde tidlig hjælp og behandling til børn og unge med spise-
forstyrrelse. Symfoniens indsats indeholder en behandlingsform, hvor børnene og
deres familier modtager besøg fra behandlere tilrettelagt efter et behandlingsforløb.
Projektets målgruppe er børn og unge mellem 8 og 17 år, som er i risiko for at udvikle
en spiseforstyrrelse.
6 Forslagets succes-
kriterier
Midlertidig støtte til projektet sikrer, at de eksisterende og nye brugere kan anvende
tilbuddet i 2017 og 2018.
7 Evaluering og op-
følgning
Der stilles krav om, at Symfonien udarbejder en revideret forankringsplan og løbende
indsender status for forankring med henblik på, at projektet har implementeret foran-
kringsplanen efter bevillingsudløb i 2018.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Socialstyrelsen fremsender primo 2017 tilsagn til Symfonien om bevilling. Symfonien
kan fortsætte projektet i to år.
9 Varighed og imple-
mentering
Bevillingen er toårig (2017-2018).
10 Evt. efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 0,6 0,6 - - 1,2
Side 75 af 85
24b. Forankringsstøtte til Red Barnets projekt: ”Jeg er, jeg har, jeg kan – udvikling af socialt
udsatte børns redskaber til at mestre eget liv”
1 Titel Forankringsstøtte til Red Barnets projekt ”Jeg er, jeg har, jeg kan – udvikling af
socialt udsatte børns redskaber til at mestre eget liv”
2 Forslagsstiller Social- og Indenrigsministeriet
3 Tilskudsmodtager Red Barnet
4 Forslagets formål Forslagets formål er at sikre fortsat drift af Red Barnets projekt ”Jeg er, jeg har, jeg
kan – udvikling af socialt udsatte børns redskaber til at mestre eget liv” i yderligere to
år, mens projektet finder finansiering uden for satspuljen til fortsættelse af aktiviteter-
ne.
Red Barnet har udarbejdet en realistisk plan for forankring, som indebærer afsøgning
af fundingmuligheder og finansieringsplaner i forhold til lokalt, regionalt og centralt
niveau. Eksempelvis har Red Barnet fokus på partnerskaber mellem kommuner og
Red Barnets lokalforeninger med det fælles mål at skabe helhedsorienterede indsat-
ser for udsatte børn og deres forældre lokalt. Det vurderes på den baggrund, at ind-
satsen har tilstrækkeligt potentiale for fremtidig forankring uden for satspuljen.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Red Barnets indsats indeholder styrkelse af børns modstands- og handlekraft gennem
frivilligt socialt arbejde. Projektet har som formål at undersøge og afprøve, hvordan
Child Resilience – metoder og aktiviteter fra Red Barnets internationale arbejde kan
udvikles og overføres til frivilligt socialt arbejde i en dansk kontekst. Frivillige vil sam-
men med børn og deres familier udføre særligt tilrettelagte forløb ud fra en evidens-
baseret tilgang. Der tages blandt andet udgangspunkt i de allerede etablerede fami-
lieklubber i Red Barnet.
Projektets primære målgruppe er socialt udsatte børn tilknyttet Red Barnets frivillige
sociale arbejde. Ofte er der tale om længerevarende og dermed belastende livssitua-
tioner, der øger børnenes risiko for ikke at kunne udvikle sig positivt og trives. Der er
tale om børn med dansk eller etnisk minoritetsbaggrund. Projektets sekundære mål-
gruppe er børnenes forældre/familier.
6 Forslagets succes-
kriterier
Midlertidig støtte til projektet sikrer, at de eksisterende og nye brugere kan anvende
tilbuddet i 2017 og 2018.
7 Evaluering og op-
følgning
Der stilles krav om, at Red Barnet udarbejder en revideret forankringsplan og løbende
indsender status for forankring med henblik på, at projektet har implementeret foran-
kringsplanen efter bevillingsudløb i 2018.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Socialstyrelsen fremsender primo 2017 tilsagn til Red Barnet om bevilling. Red Barnet
kan fortsætte projektet i to år.
9 Varighed og imple-
mentering
Bevillingen er toårig (2017-2018).
10 Evt. efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 0,4
5
0,8 - - 1,2
5
Projektet modtager støtte til og med juni 2017. Projektet modtager således forankringsstøtte fra juli 2017.
Side 76 af 85
25. Administration
1 Titel Administration
2 Forslagsstiller Social- og Indenrigsministeriet
3 Tilskudsmodtager Social- og Indenrigsministeriet
4 Forslagets formål Formålet er at afsætte finansiering til det administrative arbejde, der er nødvendigt for
at føre visse af de foreslåede initiativer ud i livet. Der er således en række administra-
tionsomkostninger forbundet med at sørge for, at de midler, der afsættes til ansøg-
ningspuljer kommer ud til de rigtige modtagere og anvendes som forudsat.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Midlerne anvendes til administration af de forudsatte ansøgningspuljer, der vedtages i
forbindelse med øvrige initiativer. Administrationen forestås af Socialstyrelsens Center
for Økonomi og Tilskudsforvaltning samt fagkontorer.
Administrationsudgifterne går til udarbejdelsen af det materielle hjemmelsgrundlag
(bekendtgørelser og vejledninger), den tekniske opsætning af puljen, sagsbehandling
af ansøgninger samt administrationen i forbindelse med udbetalinger, gennemgang af
regnskaber, revision mv.
Der foreslås afsat følgende:
Mio. kr., 2017-pl 2017 2018 2019 2020
Til administration ifm. Stærkere social mobilitet – et udviklings- og
investeringsprogram på voksenområdet
1,0 1,1 1,2 1,3
Til administration ifm. Udsatte og sårbare børn og unge 0,8 0,8 0,8 0,8
Til administration ifm. Effektiv støtte til udsatte grønlændere, herun-
der udsatte børn og unge i Grønland
0,5 0,1 0,1 0,1
Til administration ifm. Udviklingsstøtte til frivillige organisationer mv. 0,4 0,1 0,1 0,1
Til administration ifm. Forsøg med personlige budgetter 0,3 - - -
Til administration ifm. Indsats på prostitutionsområdet 0,2 - - -
I alt 3,2 2,1 2,2 2,3
6 Forslagets succes-
kriterier
-
7 Evaluering og op-
følgning
-
8 Udmøntning Administrationsbidraget afsættes som særskilt bevilling med adgang til overførsel af
midler til Socialstyrelsen.
9 Varighed og imple-
mentering
Der afsættes en bevilling per ministerium med afløb over de kommende fire år (2017-
2020), som efterfølgende genforhandles ved hver ny satspuljeaftale, med henblik på
at foretage marginale ændringer.
10 Evt. efterregulering -
Mio. kr. i 2017-pl 2017 2018 2019 2020 I alt
Forslag i alt 3,2 2,1 2,2 2,3 9,8
Side 77 af 85
Bilag
Specifikation af ansøgningspuljer
4. Effektiv støtte til udsatte grønlændere, herunder udsatte børn og unge i Grønland
Ansøgningspulje 4a
Titel Ansøgningspulje til afprøvning af CTI-metoden
Økonomi Der afsættes i alt 15,2 mio. kr. i 2017 i en ansøgningspulje. Projektperioden
for de enkelte projekter er 2017-2020.
Formål Formålet er at udvikle og afprøve en metode, som gør det muligt at etablere
og fastholde en længerevarende kontakt til udsatte grønlændere med henblik
på, at målgruppen opnår en bedre effekt af den sociale indsats. Indsatsen
kombinerer peer-støtte, hvor en borger med grønlandsk baggrund fungerer
som støtteperson for en udsat grønlænder, og Critical Time Intervention meto-
den (CTI), hvor en koordinerende, gennemgående kommunal støtteperson
yder en intensiv, tidsbegrænset indsats i en kritisk overgangsfase. Da indsat-
sen skal udvide og afprøve en metode i interesserede kommuner, udmøntes
indsatsen gennem en ansøgningspulje, hvor kommunerne kan søge støtte til
afprøvning af CTI i den kommunale forvaltning og til at kombinere CTI med
peer-støtte i samarbejde med civilsamfundsorganisationer.
Ansøgerkreds Ansøgerkredsen er alle landets kommuner.
Kommuner kan eventuelt indgå samarbejde med andre kommuner for at opnå
et tilstrækkeligt stort antal udsatte grønlændere i målgruppen.
Det forventes, at 2-4 kommuner modtager støtte fra ansøgningspuljen.
Målgruppe Målgruppen er herboende, socialt udsatte grønlændere, herunder nytilflyttede
grønlændere, med behov for en særlig og intensiv indsats i en begrænset
periode.
Det forventes, at 120-150 udsatte grønlændere i alt vil blive omfattet af indsat-
sen i projektperioden, og at 65-80 pct. af de borgere, som får den kombinere-
de CTI og peer-støtte, vil kunne opnå og fastholde en længevarende (9 mdr.)
kontakt til det kommunale hjælpesystem.
Ansøgere skal sandsynliggøre, at projektet vil opnå de forventede antal borge-
re i projektet. Således er det et krav, at ansøgere efter en opstartsfase kan
rekruttere så mange borgere, at der på et hvert tidspunkt i projektperioden er
10 borgere, der indgår i et CTI-forløb.
Aktiviteter mv. Ansøgningspuljen kan anvendes til delvis dækning af løn og andre udgifter
forbundet med ansættelse af CTI-medarbejdere, projektledelse, supervision
mv.
Metoder Der kan søges støtte til at udvikle og afprøve CTI-metoden i kommunale for-
valtninger kombineret med peer-støtte i civilsamfundsorganisationer målrettet
herboende udsatte grønlændere.
Side 78 af 85
Organisering Det er et krav for at modtage støtte fra ansøgningspuljen, at kommunen indgår
et samarbejde med en eller flere civilsamfundsorganisationer i Danmark, der
har erfaringer med at være tovholdere for udsatte grønlændere. Samarbejdet
skal understøtte, at CTI-metoden implementeret i kommunen kombineres med
peer-støtte fra civilsamfundsorganisationer målrettet herboende grønlændere.
Således er det et krav, at ansøger ved indsendelse af ansøgningen medsen-
der samarbejdsaftale med en eller flere civilsamfundsorganisationer målrettet
herboende grønlændere.
Det er et krav for støtte, at ansøger beskriver, hvordan indsatsen organisato-
risk placeres i kommunen, samt hvor ansvaret er forankret, og hvordan ansva-
ret er fordelt i forhold til at sikre en god udvikling og afprøvning af metoden.
Dokumentation Der er et krav, at de støttede kommuner dokumenterer gennemførelse af de
planlagte aktiviteter og resultater heraf via den almindelige regnskabs- og
rapportaflæggelse til Socialstyrelsen.
Der foretages en evaluering af metodernes implementering, virkning og ind-
satsens effekt samt økonomiske omkostninger. Det er et krav, at kommunen
forpligter sig til at bidrage til evalueringen.
Forankring og videreud-
vikling
Hvis evalueringen viser, at metoden har effekt over for målgruppen og har
økonomiske gevinster, udarbejdes der formidlingsmateriale, så resultaterne
kan videreformidles, og metoden efterfølgende forankres i kommuner.
Det er et krav, at de deltagende kommuner står til rådighed med deres erfarin-
ger i forbindelse med en eventuel udarbejdelse af formidlingsmaterialet og
efterfølgende udbredelse til andre kommuner.
Øvrige hensyn -
Side 79 af 85
Ansøgningspulje 4b
Titel Styrkelse af indsatsen for grønlændere (frivillige foreninger og private
aktører)
Økonomi Der afsættes i alt 5,0 mio. kr. i 2017 til en ansøgningspulje. Projektperioden for
de enkelte projekter er 12 måneder.
Formål Formålet er fortsat at sikre specialiserede tilbud fra frivillige foreninger og
private aktører, som er målrettet udsatte grønlænderes særlige behov.
Ansøgerkreds Ansøgerkredsen er frivillige foreninger og private aktører, der har erfaring med
og varetager specialiserede tilbud målrettet udsatte grønlændere.
Målgruppe Målgruppen er herboende udsatte grønlændere.
Aktiviteter mv. Ansøgningspuljen kan anvendes til tilbud til udsatte grønlændere, herunder
tilbud til fx udsatte grønlandske kvinder, der har særlige udfordringer med at
blive en del af det danske samfund eller tilbud og behandling, der foregår på
grønlandsk, fx specialiserede behandlingstilbud til alkoholmisbrugere.
Der kan ansøges om støtte til både drifts- og projektudgifter i relation til projek-
tet.
Metoder Det er et krav, at ansøger beskriver indhold og metoder i den eksisterende
indsats.
Det er et krav, at ansøger beskriver målsætning(er) for den enkelte indsats.
Organisering Det er et krav, at ansøger beskriver, hvordan indsatsen organisatorisk indgår i
forhold til ansøgers øvrige tilbud målrettet grønlændere.
Det er et krav, at ansøger beskriver, hvordan brugerne rekrutteres til tilbuddet.
Dokumentation Der er et krav, at de støttede projekter dokumenterer gennemførelse af de
planlagte aktiviteter og resultater heraf via den almindelige regnskabs- og
rapportaflæggelse til Socialstyrelsen.
Forankring og videreud-
vikling
Det er et krav, at ansøger beskriver muligheden for at forankre indsatsen i
organisationen, når tilskudsperioden udløber.
Øvrige hensyn Bevillinger til private aktører skal gives inden for statsstøttereglerne.
Side 80 af 85
6. Indsats på prostitutionsområdet
Titel Ansøgningspulje på prostitutionsområdet
Økonomi Der afsættes i alt 7,0 mio. kr. i 2017 til en ansøgningspulje. Projektperioden for
de enkelte projekter er to-årig.
Formål Formålet er at støtte og rådgive borgere i prostitution, som ønsker eller er i
gang med at forlade prostitutionsmiljøet med det formål at sikre dem mulighed
for få støtte i overgangen til et liv uden prostitution.
Der findes i dag en række private foreninger og organisationer med særlig
viden om borgere i prostitution, som har erfaringer med at opnå kontakt og
opbygge et særligt tillidsforhold til den enkelte.
Der afsættes derfor midler til en ansøgningspulje, som kan søges til bistand,
rådgivning og støtte til mennesker, som ønsker eller er i gang med at forlade
prostitutionsmiljøet.
Ansøgerkreds Ansøgerkredsen er private foreninger og organisationer.
Det er et krav, at ansøgeren har en særlig viden om borgere i prostitution og
har erfaringer med at opnå kontakt og opbygge et særligt tillidsforhold til den
enkelte borger.
Det forventes, at ca. 4-7 projekter vil modtage støtte fra ansøgningspuljen.
Målgruppe Målgruppen er borgere i prostitution, som ønsker eller er i gang med at forlade
prostitutionsmiljøet.
Aktiviteter mv. Puljen kan anvendes til:
1. Psykosocial hjælp og støtte til borgere, som ønsker at forlade prostitution.
2. Hjælp til håndtering af eventuelle øvrige sociale problemstillinger, såsom
misbrugsproblemer eller senfølgeskader efter seksuelle overgreb i barn-
dommen.
3. Rådgivning om fx gæld, øvrige støttemuligheder mv.
Metoder Det er et krav, at ansøger beskriver målsætning(er) for indsatsen.
Organisering Det er et krav, at ansøger beskriver, om og hvordan indsatsen organisatorisk
indgår i forhold til ansøgers øvrige tilbud målrettet borgere i prostitution.
Det er et krav, at ansøger beskriver, hvordan brugerne rekrutteres til tilbud-
det.
Dokumentation Det er et krav, at de støttede projekter dokumenterer gennemførelse af de
planlagte aktiviteter og resultater heraf via den almindelige regnskabs- og
rapportaflæggelse til Socialstyrelsen.
Forankring og videreud-
vikling
Det er et krav, at ansøger beskriver muligheden for at forankre indsatsen,
når tilskudsperioden udløber.
Side 81 af 85
Øvrige hensyn -
Side 82 af 85
15. Udviklingsstøtte til frivillige organisationer mv.
Titel Ansøgningspulje til frivillige organisationer, NGO’er og private aktører
Økonomi Der afsættes 20,0 mio. kr. i en ansøgningspulje i 2017. Projekterne, der mod-
tager støtte fra ansøgningspuljen, kan vare op til fire år.
Formål Formålet med udviklingspuljen er at støtte nye indsatser på socialområdet,
som udvikles og afprøves i regi af frivillige organisationer, NGO’er og andre
private aktører, med henblik på at skabe bedre vilkår for socialt udsatte grup-
per. Det er ansøgningspuljens mål, gennem støtte til konkrete projekter, at
fastholde og styrke den rolle, NGO’er, frivillige organisationer og private aktø-
rer har i forhold til udvikling og afprøvning af nye ideer, tilgange og metoder til
at skabe en bedre social indsats blandt socialt udsatte grupper og borgere i
risiko for social marginalisering.
Ansøgerkreds Ansøgerkredsen er frivillige organisationer, NGO’er og andre private aktører.
Målgruppe Ansøgningspuljens målgruppe omfatter socialt udsatte grupper og borgere i
risiko for social marginalisering, som har gavn af den indsats, frivillige organi-
sationer, NGO’er og private aktører gennemfører.
Aktiviteter mv. Der kan i ansøgningspuljen søges om støtte til tre former for projekter:
1. Udvikling af nye indsatser. For at modtage støtte til denne type projekt skal
der være tale om, at der udvikles en ny indsats, der ikke metodemæssigt har
lighed med projekter, der tidligere er gennemført.
2. Videreudvikling af eksisterende indsatser. For at modtage støtte til denne
type projekt skal der være tale om, at der forekommer en reel udvikling af
indsatsen, der i projektet medvirker til at skabe positive forandringer for bor-
gerne.
3. Afprøvning af eksisterende indsatser til nye målgrupper.
Metoder Det er et krav, at ansøger sandsynliggør, at der er et dokumenteret behov for
indsatsen i projektet, og at behovet ikke er tilstrækkeligt dækket af eksisteren-
de indsatser.
Organisering Det er et krav, at ansøger har en organisationskapacitet, som muliggør gen-
nemførelse af projektet samt sikrer projektets kvalitet. Således skal ansøger
sandsynliggøre, at ansøger kan leve op til de kvalitets-, dokumentations- og
forankringsmæssige kriterier for ansøgningspuljen.
På organisatorisk niveau lægges der vægt på, at projektet udvikler nye indsat-
ser og/eller metoder, som på sigt kan integreres i de enkelte organisationers
arbejde.
Dokumentation Projekterne skal løbende i projektperioden dokumentere gennemførelse af de
planlagte aktiviteter og resultater heraf via den almindelige regnskabs- og
rapportaflæggelse til Socialstyrelsen.
Der lægges vægt på, at projekterne har til hensigt at skabe varige positive
forandringer for de borgere, der indgår i projekterne, og dokumentere projek-
ternes resultater.
Side 83 af 85
Det er et krav, at projekterne bidrager til viden om området, om metoder på
området og virkninger af disse, der vil kunne anvendes til udvikling af området.
Således er det et krav, at projekterne har en dokumentationskapacitet, som
muliggør indsamling og behandling af relevant data.
Forankring og videreud-
vikling
Et projekt kan modtage udviklingsstøtte i op til fire år. Herefter påhviler det det
enkelte projekt at sikre organisatorisk og økonomisk forankring af projektet.
Det er et krav, at ansøger i ansøgningen beskriver en realistisk plan for foran-
kring af projektets aktiviteter efter projektperiodens udløb.
Projekterne skal inden projektperiodens udløb indsende en forankringsplan,
hvor projekterne skal udarbejde en plan for den fremtidige organisatoriske og
økonomiske forankring af projektet uden for satspulje-regi.
Øvrige hensyn -
Side 84 af 85
16. Personlige borgerstyrede budgetter til socialt udsatte
Titel Ansøgningspuljen til personlige borgerstyrede budgetter til so-
cialt udsatte
Økonomi Der afsættes i alt 9,5 mio. kr. til en ansøgningspulje, som udmøntes i
2017. Projektperioden for de enkelte projekter er 2017-2019.
Formål Formålet med initiativet er at understøtte socialt udsatte borgeres vej
til rehabilitering og øget livskvalitet ved at give den enkelte borger et
borgerstyret budget, kombineret med social støtte fra kommunen.
Borgeren definerer selv, hvilke udfordringer og mål vedkommende
har, og hvad budgettet skal bruges til. Midlerne skal understøtte reali-
seringen af egne ønsker og målsætninger.
Ansøgerkreds Ansøgerkredsen er alle landets kommuner.
Det forventes, at 3-4 kommuner modtager støtte fra ansøgningspul-
jen.
Målgruppe Ansøgningspuljens målgruppe er socialt udsatte borgere.
Målgruppen skal være mennesker, der er udsatte og har sociale pro-
blemstillinger, fx hjemløshed eller stofmisbrug. Det kan også være en
kombination af flere problemstillinger, men de må dog ikke være så
komplekse, at målgruppen ikke kan forventes at drage nytte af initiati-
vet med borgerstyrede budgetter.
Det er op til kommunerne selv at afgrænse den konkrete målgruppe,
der skal tilbydes det borgerstyrede budget. Det er et krav, at ansøger
beskriver målgruppen i ansøgningen, herunder dens antal og afgræs-
ning.
Det forventes, at op til 100 socialt udsatte borgere vil blive omfattet af
indsatsen i projektperioden.
Aktiviteter mv. Fra ansøgningspuljen kan der søges midler til dækning af udgifter
forbundet med tildeling af et borgerstyret budget til en værdi af op til
50.000 kr. til den enkelte socialt udsatte borger, der deltager i ordnin-
gen, som vedkommende herefter kan råde over og anvende efter
eget ønske til forskellige aktiviteter og mindre udgifter.
I forbindelse med tildelingen af råderetten over det borgerstyrede
budget tilknyttes borgeren en medarbejder i kommunen, der i forløbet
skal støtte og hjælpe borgeren i processen. Kommunen tildeles op til
45.000 kr. i lønkroner pr. støtteforløb.
Metoder Det er et krav, at der vil være tale om et periodebestemt forløb på i alt
12 måneder, hvor medarbejderen hjælper borgeren videre og under-
støtter den proces, der igangsættes med muligheden for at disponere
over det borgerstyrede budget.
Det er et krav, at det borgerstyrede budget og den tilknyttede medar-
bejder ikke må erstatte øvrige tilbud til borgeren, som kommunen er
forpligtet til at levere efter reglerne i lov om social service og anden
relevant lovgivning. Der skal være tale om et initiativ, som ligger ud
Side 85 af 85
over de øvrige kommunale tilbud og indsatser.
Organisering Det er et krav for at modtage støtte fra ansøgningspuljen, at ansøger
beskriver, hvordan indsatsen organisatorisk placeres i kommunen,
samt hvor ansvaret er forankret, og hvordan ansvaret er fordelt i for-
hold til at sikre en god udvikling og afprøvning af metoden.
Det er et krav, at kommunerne har truffet beslutning om deltagelse i
projektet på ledelsesmæssigt niveau, og at det fremgår, at kommunen
vil vægte og prioritere projektet med de rette medarbejderressourcer i
hele projektperioden.
Der stilles særlige krav til, at kommunerne redegør for, at det borgers-
tyrede budget og den tilknyttede medarbejder skal være en ekstra
hjælp til borgeren, og at det ikke må erstatte tilbud til borgeren, som
kommunen er forpligtet til at levere efter reglerne i lov om social ser-
vice og øvrige relevante lovgivninger. Såfremt borgeren allerede
modtager lignende støttetilbud fra kommunen, er det et krav, at støt-
ten til det borgerstyrede budget tænkes sammen med disse.
Der lægges vægt på, at ansøger beskriver, hvordan kommunerne
understøtter borgeren i forhold til eksempelvis kontakt til øvrige socia-
le myndigheder, frivillige organisationer og lignende.
Der lægges vægt på, at det beskrives i ansøgningen, hvordan den
kommunale medarbejder knyttet til borgerstyrede budgetter sikrer
sammenhæng med kommunens øvrige indsatser og de medarbejde-
re, borgeren er tilknyttet.
Dokumentation Det er et krav, at de støttede kommuner dokumenterer gennemførel-
sen af de planlagte aktiviteter og resultater heraf via regnskabs- og
rapportaflæggelse til Socialstyrelsen.
Der foretages en mindre erfaringsopsamling af ordningen i de delta-
gende kommuner. Det er et krav, at kommunen forpligter sig til at
bidrage til erfaringsopsamlingen.
Forankring og videreudvikling Der er tale om en forsøgsperiode.
Øvrige hensyn -
1
Aftale om satspuljen på børne- og socialområdet 2018-2021
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har den 10. november 2017 indgået aftale om
udmøntning af satspuljen for 2018 på børne- og socialområdet.
I hovedtræk er aftalens initiativer:
Handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed
Satspuljepartierne er enige om, at der er behov for at styrke indsatsen til bekæmpelse af hjemløshed. Det er
tragisk, når et menneske rammes af hjemløshed, og derfor skal flere personer, der lever i hjemløshed eller er
i risiko herfor, have en indsats, der gør en forskel. Handlingsplanens formål er derfor at sikre en mere
forebyggende og helhedsorienteret indsats på hjemløseområdet. Derfor har handlingsplanen fokus på at
sikre, at de indsatser, vi ved virker, udbredes til større dele af landet. Samtidig er der stadig flere unge, der
har særlige sociale problemer, men som går under den sociale radar i for lang tid og ender i hjemløshed.
Antallet af unge i hjemløshed er steget markant, og derfor har handlingsplanen også fokus på en styrket
forebyggelse af hjemløshed. Gruppen af hjemløse, der har levet i hjemløshed meget længe og boet på
herberger og forsorgshjem i årevis, har komplekse problemer og er uden for fællesskabet. Derfor skal denne
gruppe have en bedre og mere målrettet indsats end hidtil, og handlingsplanen har derfor også fokus på en
lettere vej ud af hjemløshed. Satspuljepartierne er endvidere enige om at støtte brugerorganisationer for at
styrke oplysningen og sikringen af de hjemløses rettigheder. Hver ansøgningspulje som led i initiativet
udmøntes gennem én ansøgningsrunde. Der afsættes i alt 154,0 mio. kr. i perioden 2018-2021.
Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn
Knap 12.000 børn og unge er anbragt uden for hjemmet bl.a. på grund af mistrivsel eller svære
opvækstbetingelser. En stor del af dem er anbragt i plejefamilier. Satspuljepartierne er enige om, at der er
behov for et løft af plejefamilieområdet. Det skal sikre mere kvalitet i plejefamilieanbringelserne, så børnene
får den indsats, de har brug for. Derfor indføres der nye plejefamilietyper, og der udvikles et koncept for
godkendelsen af plejefamilier, der skal sikre en mere ensartet godkendelse på tværs af de fem socialtilsyn
sammen med et nyt nationalt vidensbaseret grundkursus til plejefamilier. For at ruste plejefamilierne til den
svære start og minimere risikoen for sammenbrud intensiveres støtten til plejefamilier i begyndelsen af en
anbringelse, og der udvikles et tæt støttet opstartsforløb for plejefamilier. Kommunerne vil fremadrettet være
forpligtede til at tilbyde en plejefamilie et intensivt opstartsforløb, når det får et barn i pleje, og der indføres et
krav om, at kommunerne skal have en særlig funktion, der skal stå for at give plejefamilier løbende
supervision, råd, og vejledning, typisk en familieplejekonsulent. Der afsættes samtidig midler til en pulje, der
skal fremme samarbejder mellem døgninstitutioner og plejefamilier med mere behandlingskrævende børn,
samt en pulje, som organisationer, der tilbyder netværksskabende aktiviteter for anbragte børn og
plejefamilier, kan søge. Aktiviteterne kan fx bestå i netværksgrupper, feriekolonier eller sommer-camps, hvor
der er fokus på faglig læring og socialt samvær med andre anbragte børn. Derudover afskaffes
kommunernes mulighed for selv at godkende en plejefamilie til et konkret barn, så alle professionelle
plejefamilier fremadrettet er underlagt de samme krav til kvalitet. Der afsættes i alt 73,7 mio. kr. i perioden
2018-2021.
Partierne er enige om at fortsætte drøftelserne af anbringelsesområdet i foråret. Drøftelserne skal bl.a.
omhandle aflønning af plejefamilier (i respekt for arbejdsmarkedets parter), netværksplejefamilier,
matchning, stabilitet og kontinuitet i anbringelsen og anbringelsessituationens betydning for barnets
biologiske forældre, familie og øvrige netværk samt plejeforældre. Desuden ønsker partierne generelt at
drøfte kvalitetsmodellen, der ligger til grund for godkendelsen af og tilsynet med de sociale døgntilbud mv.,
når evalueringen af Tilsynsreformen foreligger. Eventuel opfølgning på drøftelserne kan ske i forbindelse
med forhandlingerne om satspuljen for 2019.
Strategi for et stærkere civilsamfund
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til en strategi for et stærkere civilsamfund. Borgere uden for
arbejdsfællesskabet er ikke frivillige i samme grad som øvrige borgere. Derfor skal initiativet være med til at
bekæmpe ensomhed og fremme deltagelse i samfundets fællesskaber, så udsatte børn, voksne og ældre
samt mennesker med handicap, som ikke er en del af arbejdsfællesskabet, i højere grad bliver en del af de
2
frivillige fællesskaber som frivillige. Derudover skal initiativet bidrage til, at frivilligheden understøttes i alle
egne af landet, og at flere aktører på tværs af forskellige sektorer samarbejder om at løse samfundets
udfordringer med udgangspunkt i blandt andet Frivilligchartret og Task forcens anbefalinger. Initiativet
indeholder bl.a. en ansøgningspulje til samarbejder mellem kommuner, frivillige foreninger og frivilligcentre
der både skal bidrage til, at færre står uden for lokale fællesskaber samt at realisere flere lokale innovative
sociale løsninger. Ansøgningspuljen udmøntes gennem to ansøgningsrunder i hhv. 2018 og 2020. Desuden
bidrager initiativet til at styrke civilsamfundet i landdistrikterne, ligesom den lokale frivillige infrastruktur
styrkes bl.a. i form af flere frivilligcentre og udbud af kurser til frivillige i hele landet. Endelig har strategien
fokus på at understøtte mere viden om frivillige indsatser i form af bl.a. at følge udvikling og tendenser i den
frivillige sociale indsats samt en undersøgelse, der skal bidrage til mere viden om inklusion i frivillige
foreninger. Desuden foretages en analyse af, hvordan der kan sikres en statslig støttestruktur og
puljeadministration på det frivillige sociale område, der understøtter sektoren uden unødigt bureaukrati. Der
afsættes i alt 96,6 mio. kr. i perioden 2018-2021.
Bedre indsatser og styrket retssikkerhed til mennesker med handicap
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til en række nye initiativer, der skal medvirke til bedre
indsatser og styrket retssikkerhed for børn, unge og voksne med handicap.
• Nye indsatser målrettet børn og unge med handicap
Satspuljepartierne ønsker at forbedre forholdene for børn og unge med handicap og deres forældre.
Børn og unge med handicap er mere udsatte for seksuelle overgreb end deres jævnaldrende, og der
er behov for en særlig målrettet indsats på området. Derfor afsættes midler til en pulje til frivillige og
private organisationer, som vil styrke børn og unge med handicap i at sætte grænser og håndtere
konflikter for at forebygge seksuelle overgreb. Som opfølgning på afrapporteringen fra
arbejdsgruppen til forenkling af hjælp til børn med handicap, som blev nedsat i forlængelse af
beslutningsforslaget B 143, afsættes der desuden midler til, at en række kommuner kan høste
erfaringer med én koordinerende sagsbehandler (én indgang) på børnehandicapområdet, som
efterfølgende udbredes til inspiration og eventuelt implementering i alle landets kommuner. Der
afsættes i alt 43,9 mio. kr. i perioden 2018-2021. Hermed har satspuljepartierne tilkendegivet, at der
er fulgt op på betænkningen til B 143.
• Handlingsplan til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til en handlingsplan til styrkelse af kvaliteten i
sagsbehandlingen på handicapområdet. Handlingsplanen skal være med til at styrke borgernes
retssikkerhed, så man som borger i højere grad oplever at få den hjælp, man har krav på efter
lovgivningen, uden at det skal være nødvendigt at klage til Ankestyrelsen. Handlingsplanen består af
en udvidelse og udvikling af Task forcen på handicapområdet, så Task forcen gøres permanent og
bl.a. kan gennemføre flere forløb i flere kommuner. Samtidig reserveres to længerevarende forløb
pr. år til kommuner, hvor der vurderes at være så store udfordringer, at der er behov for at kunne
igangsætte et målrettet Task force-forløb. Endvidere indgår videreudvikling og forankring af
voksenudredningsmetoden samt udvikling af en ny ydelse i VISO med tilbud om yderligere
rådgivning på myndighedsniveau. Desuden indgår der opfølgning på danmarkskortet over
omgørelsesprocenter, en styrket ankestatistik og fast track i Ankestyrelsen for behandlingen af
klager over kommunernes nye afgørelser i hjemviste sager. Endelig afsættes der midler til bistand til
borgere, der ikke selv er i stand til at klage, og til afholdelse af en retssikkerhedskonference, ligesom
der indføres en pligt for kommunerne til at offentliggøre deres sagsbehandlingstider på kommunens
hjemmeside. Der afsættes i alt 53,4 mio. kr. i perioden 2018-2021. Hermed har satspuljepartierne
tilkendegivet, at der er fulgt op på betænkningen til B 149.
• Udvidet varslingsordning som led i revisionen af servicelovens voksenbestemmelser
Satspuljepartierne er enige om at udvide varslingsordningen som led i revisionen af servicelovens
voksenbestemmelser. Udvidelsen skal sikre, at borgere, der klager til Ankestyrelsen over
kommunens afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af de omfattede typer af hjælp, kan beholde
hjælpen uændret i perioden for klagesagsbehandlingen. Det betyder i de tilfælde, hvor borgeren
klager til Ankestyrelsen, at iværksættelse af kommunens afgørelse først påbegyndes, når
varslingsperioden på 14 uger er udløbet. Hermed skal en borger med fx en BPA-ordning eller andre
3
ordninger, jf. servicelovens § 3a, ikke opsige sine hjælpere i perioden. Der afsættes i alt 230,0 mio.
kr. i perioden 2018-2021.
• Individuel handicapkørsel for blinde og stærkt svagsynede
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til en udvidelse af den eksisterende ordning om
individuel handicapkørsel, som i dag kun omfatter svært bevægelseshæmmede, således at den
også kommer til at omfatte blinde og stærkt svagsynede. Ordningen indføres ved en lovændring, og
der er således tale om varig finansiering. Der afsættes i alt 85,5 mio. kr. i perioden 2018-2021 og 33
mio. kr. årligt herefter (permanent). Herudover er satspuljepartierne som led i udvidelsen af
ordningen enige om at omprioritere 30,0 mio. kr., der blev afsat til Transportordning for blinde og
svagsynede med aftalen om satspuljen for 2017-2020.
• Forhøjelse af Handicappuljen
Satspuljepartierne er enige om at forhøje Handicappuljen i perioden 2018-2021 til støtte til aktiviteter
i form af koloniophold, familieferier i ind- og udland samt kursusvirksomhed for handicappede børn
og unge samt deres søskende og forældre. Der afsættes i alt 17,2 mio. kr. i perioden 2018-2021 til
initiativet og herefter 4,3 mio. kr. årligt permanent.
Socialt frikort
Satspuljepartierne er enige om, at et socialt frikort skal give de mest udsatte borgere i samfundet bedre
muligheder for at deltage i samfundets arbejdsfællesskaber, bidrage samt opleve værdi i hverdagen.
Frikortet giver udsatte borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet, mulighed for at tjene op til 20.000 kr.
skattefrit årligt ved at arbejde for virksomheder. Med frikortet kan udsatte borgere arbejde i det lokale
erhvervsliv fx i småjobs og på den måde være en del af arbejdsfællesskabet uden at skulle betale skat eller
få fradrag i sociale ydelser. Hensigten er desuden, at det sociale frikort skal tilskynde virksomheder til at tage
et socialt ansvar ved at engagere udsatte borgere. Der afsættes i alt 45,0 mio. kr. i perioden 2018-2020.
Den Sociale Investeringsfond
På de større velfærdsområder er der behov for at blive bedre til at sætte tidligere og mere forebyggende ind.
Udfordringen med forebyggelse er, at der indledningsvis både skal rådes bod på de sociale begivenheder,
der nåede at vokse sig for store og alvorlige, og samtidigt skal man finansiere den forebyggelse, som er
blevet efterspurgt bredt i samfundet i flere generationer. Derfor er der behov for at skabe rammer for nye
partnerskaber mellem den offentlige, den private og den frivillige sektor ved at tiltrække ny kapital til
investeringer i nye, helhedsorienterede sociale investeringsprogrammer.
Dette arbejde skal tage udgangspunkt i den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), som giver
kommunerne et bedre grundlag for at vurdere, om det kan betale sig at anvende sociale
investeringsprogrammer.
Satspuljepartierne er derfor enige om at afsætte midler til at etablere Den Sociale Investeringsfond. Fonden
skal bl.a. bidrage til at udvikle og udbrede tidlige og helhedsorienterede indsatser i samspil mellem den
offentlige, private og frivillige sektor, samt tiltrække ny ekstern kapital til at løse udfordringer på de større
velfærdsområder.
Fonden har to overordnede formål:
1) Investere i udbredelsen af veldokumenterede indsatser på de større velfærdsområder. Et
krav for fondens investeringer i sociale investeringsprogrammer er, at der er en
veldokumenteret ”business case” for den pågældende indsats. Der afsættes i alt 30,0 mio. kr.
til denne del af fonden. Samtidig åbnes der op for, at pensionsselskaber kan indskyde midler i
fonden, der kan investeres sammen med de afsatte midler.
2) Udvikle og modne minimum tre nye indsatser på de større velfærdsområder til sociale
investeringsprogrammer. Udviklingen af indsatserne kan finde sted sammen med
eksempelvis almennyttige fonde, kommuner, regioner og civilsamfundsorganisationer.
4
Indsatserne kan enten finansieres af Den Sociale Investeringsfond, almennyttige fonde eller
en kombination af midler fra Den Sociale Investeringsfond og almennyttige fonde. Der er dog
afgørende, at alle de politisk prioriterede indsatser finansieres, således at det undgås, at
indsatser ikke bliver finansieret pga. manglende interesse fra investorer. Der afsættes i alt
18,0 mio. kr. til denne del af fonden.
De igangsatte indsatser må ikke bryde med borgernes retssikkerhed.
Der afsættes i alt 50,0 mio. kr. i 2018. Fonden vedtages ved lov i Folketinget. Fonden er ikke forligsbundet.
Aftalepartierne beslutter årligt i forbindelse med FL-forhandlingerne, hvilke temaer fonden skal arbejde med
det kommende år, såfremt der er frie midler i fonden, der ikke er bundet op på igangsatte projekter.
Der afdækkes frem mod 1. januar 2018, hvorvidt der er eventuelle udfordringer ved at etablere Den Sociale
Investeringsfond. I tilfælde af at det ikke er muligt at etablere fonden, pba. udfordringer af eksempelvis
juridisk karakter, tilbageføres de afsatte midler til satspuljen.
Børnerettighedspakke til forebyggelse af mistrivsel og overgreb
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til en Børnerettighedspakke, der skal forebygge børn i
mistrivsel og i risiko for overgreb. Der afsættes bl.a. midler til at permanentgøre den udvidede åbningstid hos
BørneTelefonen, ligesom det sikres, at børn får et bedre kendskab til deres rettigheder. Endvidere
iværksættes der et initiativ til at styrke indsatsen i forhold til underretninger i dagtilbud og sundhedspleje.
Endelig afsættes der midler til at sikre en bedre inddragelse af børn i deres egne sager, så børn høres og
tages alvorligt. Der afsættes i alt 24,0 mio. kr. i perioden 2018-2021.
Vold i parforhold, hvor der er børn i hjemmet, er skadeligt for børnene. Satspuljepartierne er derfor enige om,
at der i foråret tages en drøftelse mellem hhv. børne- og socialministeren og justitsministeren og de
relevante folketingsudvalg herom.
Ramme til initiativer, der kan fremme tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer
Satspuljepartierne er enige om, at der er behov for at styrke indsatsen i forhold til at øge tryghed, trivsel og
lige muligheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede (LGBTI). LGBTI-personer
med etnisk minoritetsbaggrund er særligt udsatte. Partierne er enige om at afsætte en ramme til initiativer på
LGBTI-området på 25,0 mio. kr. i perioden 2018-2021. Initiativerne vil indgå i en samlet handlingsplan.
Partierne er desuden enige om, at eventuelle yderligere initiativer på LGBTI-området, herunder fx i forhold til
sundhed, trivsel og andre udfordringer blandt gruppen, vil kunne drøftes i forbindelse med satspulje for 2019.
Udmøntningen af rammen aftales efterfølgende mellem satspuljekredsen og ministeren for ligestilling.
Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til en ny handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel
med henblik på at skabe kontinuitet og tryghed om indsatsen. Menneskehandel er en grov krænkelse af den
enkeltes fundamentale ret til at bestemme over egen krop og eget liv. Den nye handlingsplan bygger videre
på erfaringerne fra de tidligere handlingsplaner og sætter bl.a. fokus på, at indsatsen er fleksibel og tilpasset
det enkelte offers behov, og at de relevante aktører er parate til at møde nye udviklingstendenser og
udnyttelsesformer, samt at de aktører fx gadeplansmedarbejdere, herberger, sundhedsklinikker og udlejere,
der allerede har eller kan komme i kontakt til målgruppen, kender tegn og signaler på menneskehandel og
dermed kan bidrage til at forebygge menneskehandel og indgå i det opsøgende arbejde. Handlingsplanen er
i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser på området. Der afsættes i alt 63,0 mio. kr. i
perioden 2019-2021.
Støtte til julehjælp
Satspuljepartierne er enige om at forlænge støtten til julehjælp i 2018. Initiativet udmøntes som en
ansøgningspulje, som landsdækkende frivillige foreninger kan søge i forbindelse med uddeling af julehjælp
til økonomisk klemte og socialt udsatte familier med børn. Der afsættes i alt 4,0 mio. kr. i 2018.
5
Støtte til sommerferiehjælp
Satspuljepartierne er enige om at forlænge støtten til sommerferiehjælp i 2018. Initiativet udmøntes som en
ansøgningspulje, som kan søges af frivillige foreninger og almennyttige boligforeninger, der giver udsatte
familier med hjemmeboende børn mulighed for et ferieophold med opfølgende sociale aktiviteter. Der
afsættes i alt 5,0 mio. kr. i 2018.
Videreudvikling af den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM)
Der afsættes midler til videreudvikling af den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM). Initiativet skal
fremme investeringstankegangen på socialområdet, ved at modellen forankres bredt og opleves som nyttig
og anvendelig af modellens brugere. Det skal dels ske gennem en videreudvikling af SØM, bl.a. ved at
opdatere og udvide modellens vidensdatabase samt indarbejde og opsamle viden og erfaringer fra konkrete
projekter, dels ved at udbrede og implementere SØM blandt modellens forskellige brugere i kommuner mv.
Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og skal samlet set bidrage til at forbedre
indholdet i og anvendeligheden af modellen samt understøtte en systematisk anvendelse af SØM. Der
afsættes i alt 10,0 mio. kr. i perioden 2018-2021.
Forebyggelse af gråzoneprostitution
Satspuljepartierne er enige om behovet for at forebygge, at unge etablerer prostitutionslignende relationer
(gråzoneprostitution), samt at unge starter i egentlig prostitution. Med initiativet etableres en
ansøgningspulje, som relevante organisationer på ungeområdet og organisationer med viden om unge i
prostitutionslignende relationer kan søge med henblik på at forebygge gråzoneprostitution.
Ansøgningspuljen som led i initiativet udmøntes gennem én ansøgningsrunde i 2019. Der afsættes i alt 10,0
mio. kr. til en ansøgningspulje i perioden 2019-2021.
Indsatser ift. komplekse sager, konflikthåndtering og støtte af børn inden for ét samlet familieretligt
system
Aftaleparterne er enige om at afsætte 20,0 mio. kr. årligt fra 2019 og frem fra satspuljen for 2018 til
finansiering af et nyt familieretligt system. Forhandlingerne om et nyt familieretligt system ventes dog først
afsluttet efter indgåelse af en samlet aftale om udmøntning af satspuljen for 2018. Aftaleparterne er derfor
enige om, at de resterende udgifter til en aftale om et nyt familieretligt system – i dette ekstraordinære
tilfælde – kan forudsættes finansieret ved forhandlingerne om satspuljen for 2019, såfremt partierne er enige
herom i forbindelse med udmøntning af satspuljen for 2019. Hvis partierne ikke bliver enige om en aftale på
det familieretlige område, vil de 20,0 mio. kr. årligt fra 2019 og frem blive udmøntet i forbindelse med
satspuljen for 2019 efter almindelig praksis.
Udviklingsstøtte til frivillige organisationer mv.
Der afsættes 10,0 mio. kr. i 2018 til en udviklingspulje, der støtter nye indsatser på socialområdet.
Indsatserne udvikles og afprøves i regi af frivillige organisationer, NGO’er og andre private aktører med
henblik på at skabe bedre vilkår for socialt udsatte grupper. Målgruppen for forslaget omfatter sårbare og
udsatte børn og unge.
Derudover er satspuljepartierne enige om at afsætte midler til følgende eksisterende indsatser:
• BrugerForeningen for Aktive Stofbrugere
Der afsættes i alt 4,8 mio. kr. i perioden 2018-2021.
• Tilgængelighedsrådgivning ved Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)
Der afsættes i alt 14,0 mio. kr. i perioden 2018-2021 og herefter 3,5 mio. årligt permanent.
• Baglandet Vejle
Der afsættes i alt 6,0 mio. kr. i perioden 2018-2021 og herefter 1,5 mio. kr. årligt permanent.
• Peer-Netværket Danmark
Der afsættes i alt 3,8 mio. kr. i perioden 2018-2020.
6
• Bedre Psykiatri
Der afsættes i alt 9,6 mio. kr. i perioden 2018-2021 og herefter 2,4 mio. kr. årligt permanent.
.
• Fundamentet
Der afsættes 1,2 mio. kr. i 2019.
• Krisecenter for mænd i Fredericia
Der afsættes 0,4 mio. kr. i 2019.
• Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD)
Der afsættes 8,0 mio. kr. i perioden 2018-2021 og herefter 2,0 mio. kr. årligt permanent.
Opfølgning på aftalen
Den samlede aftale har til formål at styrke indsatsen på socialområdet. En væsentlig forudsætning for dette
er, at resultaterne fra enkelte initiativer opsamles og systematiseres med henblik på, at gode og effektfulde
indsatser kan implementeres i praksis. Satspuljeordførerne vil forud for de årlige satspuljeforhandlinger blive
orienteret om status for fremdriften af de enkelte projekter, ligesom der vil ske en løbende orientering af
satspuljeordførerne, såfremt der sker væsentlige ændringer i de enkelte projekter.
Satspuljepartierne er desuden enige om i foråret 2018 at drøfte, hvordan der via en konkret model kan
følges op på driftstilskud fra satspuljen til organisationer på det sociale område med henblik på, at sikre at
pengene bliver anvendt bedst muligt.
Børne- og Socialministeriet
Nr. Mio. kr., 2018-pl 2018 2019 2020 2021 I alt
1 Handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed 36,3 18,1 37,1 62,5 154,0
2 Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn 27,8 16,8 15,6 13,5 73,7
3 Strategi for et stærkere civilsamfund 16,4 13,4 19,9 46,9 96,6
4 Nye indsatser målrettet børn og unge med handicap 9,7 9,4 11,9 12,9 43,9
5 Handlingsplan til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet 17,2 11,4 12,3 12,5 53,4
6 Udvidet varslingsordning som led i revisionen af servicelovens voksenbestemmelser 50,0 60,0 60,0 60,0 230,0
7 Individuel handicapkørsel for blinde og stærkt svagsynede 6,5 23,0 23,0 33,0 85,5
8 Forhøjelse af Handicappuljen 4,3 4,3 4,3 4,3 17,2
9 Socialt frikort 11,0 17,0 17,0 - 45,0
10 Den Sociale Investeringsfond 50,0 - - - 50,0
11 Børnerettighedspakke til forebyggelse af mistrivsel og overgreb 6,0 6,0 6,0 6,0 24,0
12
Ramme til initiativer, der kan fremme tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-
personer
8,0 5,0 5,0 7,0 25,0
13 Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel - 21,0 21,0 21,0 63,0
14 Støtte til julehjælp 4,0 - - - 4,0
15 Støtte til sommerferiehjælp 5,0 - - - 5,0
16 Videreudvikling af den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) 0,5 3,8 2,7 3,0 10,0
17 Forebyggelse af gråzoneprostitution - 2,0 4,0 4,0 10,0
18
Indsatser ift. komplekse sager, konflikthåndtering og støtte af børn inden for ét
samlet familieretligt system
- 20,0 20,0 20,0 60,0
19 Udviklingsstøtte til frivillige organisationer mv. 10,0 - - - 10,0
20 Driftsstøtte til BrugerForeningen for Aktive Stofbrugere 1,2 1,2 1,2 1,2 4,8
21 Tilgængelighedsrådgivning ved Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) 3,5 3,5 3,5 3,5 14,0
22 Driftsstøtte til Baglandet Vejle 1,5 1,5 1,5 1,5 6,0
23 Driftsstøtte til Peer-Netværket Danmark 0,8 1,5 1,5 - 3,8
24 Driftsstøtte til Bedre Psykiatri 2,4 2,4 2,4 2,4 9,6
25 Driftsstøtte til Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) 2,0 2,0 2,0 2,0 8,0
26 Forankringsstøtte til Fundamentet - 1,2 - - 1,2
27 Forankringsstøtte til Krisecenter for mænd i Fredericia - 0,4 - - 0,4
28 Administrationsudgifter til små bevillinger og driftstilskud 2,2 2,1 1,9 1,9 8,1
29 Administrationsudgifter til initiativer på satspuljeaftalen for 2018 4,1 2,5 3,5 2,8 12,9
280,4 249,5 277,3 321,9 1.129,1
Aftale i alt
10. november 2017
1
Aftale om revision af reglerne om magtanvendelse på
handicapområdet (servicelovens kapitel 24)
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti er enige om, at servicelovens regler om magtanvendelse over for
voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne først og fremmest skal
sikre respekten for borgernes grundlæggende rettigheder, herunder retten til privatliv
og til personlig integritet. Over for disse grundlæggende rettigheder står kommunernes
lovgivningsmæssige forpligtelse til at sikre omsorg, værdighed og tryghed for denne
gruppe af borgere, som ikke kan tage vare på sig selv eller overskue konsekvenserne
af deres egne handlinger, og som ofte ikke vil være i stand til at give et informeret
samtykke til pleje- og omsorgsindsatserne.
Aftalepartierne er enige om, at omsorgspligten over for disse borgere også indebærer,
at personalet om nødvendigt skal kunne gribe ind i den enkeltes selvbestemmelsesret,
hvis det ikke er muligt at sikre omsorg, værdighed og tryghed for borgeren ved hjælp af
socialpædagogiske indsatser. Indgreb skal dog altid ske med respekt for det
grundlæggende princip om proportionalitet, så der altid er en rimelig balance mellem
det formål, der ønskes opnået, og midlet der anvendes for at opnå dette. Personalet
skal altså altid have afprøvet alle muligheder for at gennemføre en indsats med
borgerens velvillige medvirken, før der må gribes ind i selvbestemmelsesretten.
Desuden skal alle indgreb i selvbestemmelsesretten give anledning til refleksion og
læring, med henblik på at gentagne indgreb i selvbestemmelsesretten kan forebygges
i videst muligt omfang.
Et serviceeftersyn af magtanvendelsesreglerne, som er gennemført i 2017, har dog vist,
at de gældende regler i praksis kan være en barriere for, at personalet kan yde den
nødvendige omsorg og beskyttelse over for borgerne i de situationer, hvor gængse
socialpædagogiske indsatser ikke slår til.
Det er således uklart for personalet, hvad de må gøre som led i varetagelsen af den
almindelige omsorg, og hvornår der er tale om et indgreb i selvbestemmelsesretten. Det
er eksempelvis uklart, om personalet som led i omsorgen med en let berøring på en
beboers arm eller skulder må guide denne væk fra en uhensigtsmæssig situation. En
sådan fysisk guidning kan være med til at sikre borgerens egen tryghed og værdighed
2
eller forebygge eller undgå en situation, hvor borgerens adfærd er
grænseoverskridende eller konfliktskabende i forhold til andre.
Samtidig fungerer dele af de gældende regler som en barriere for, at personalet kan
sikre den enkeltes omsorg, værdighed og tryghed i akutte situationer, hvor en borger
udsætter sig selv eller andre for fare. Reglerne i dag forudsætter, at der ligger en
forudgående afgørelse fra de kommunale myndigheder, før personalet kan gribe ind.
Det stiller personalet i et svært dilemma, at de ikke kan gribe ind akut – fx for med magt
at føre en borger tilbage til hjemmet, hvis han/hun har forvildet sig ud uden sko og
overtøj i vinterkulden – uden at komme på kant med reglerne. Der er derfor behov for
at skabe en klar hjemmel og dermed bedre overensstemmelse mellem loven og
vejledningen.
Serviceeftersynet viser desuden, at de gældende regler sætter uhensigtsmæssige
begrænsninger på muligheden for at anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi
som led i omsorgsvaretagelsen. De gældende regler tager ikke højde for de nye
teknologiske muligheder. Fx er der i dag ikke uden samtykke hjemmel til brug af
sensorgulve, som kan give borgeren øget sikkerhed og personalet mere ro i sindet, fordi
de hurtigere kan hjælpe, hvis en borger er faldet på gulvet i egen bolig og har brug for
hjælp.
Aftalepartierne er derfor enige om, at der er brug for at få reglerne ændret, så personalet
har de bedst mulige rammer for at iværksætte de indsatser, som er nødvendige for at
sikre omsorgen over for de borgere, som de har ansvaret for at passe på. Det skal
samtidig fremhæves, at indgreb i selvbestemmelsesretten aldrig må erstatte omsorg og
pædagogisk støtte, at de pædagogiske indsatser løbende skal justeres og tilpasses
med henblik på at forebygge magtanvendelse, og at formålet med indgrebene ikke må
være at erstatte personaleressourcer.
Aftalepartierne er således enige om, at klare regler er en forudsætning for, at personalet
kan minimere risikoen for omsorgssvigt af de meget sårbare borgere, som er afhængige
af en god og professionel indsats for at få en værdig og tryg hverdag. Samtidig er klare
regler en forudsætning for at beskytte borgerne mod unødige indgreb i
selvbestemmelsesretten og sikre, at alle indgreb registreres og indberettes, så de kan
give anledning til refleksion hos både personale og ledelse.
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti har med afsæt i ovenstående overvejelser den 31. august 2018
indgået aftale om revision af servicelovens bestemmelser om magtanvendelse på
handicapområdet. Det er forudsat, at lovforslaget om revisionen er udgiftsneutralt for
kommunerne. Den endelige afklaring af forslagets økonomiske konsekvenser vil dog
først ske i forbindelse med DUT-forhandlingerne med KL om lovforslaget. Lovforslaget
vil kunne medføre mindre statslige merudgifter i forbindelse med oprettelse og drift af
3
det særlige råd, som beskrives under pkt. 13 nedenfor. Dette afklares forud for
forhandlingerne om satspuljen for 2019, hvor finansieringen af de eventuelle
merudgifter vil skulle indgå. Partierne bag aftalen får lovforslaget i skriftlig høring inden
udsendelse i ekstern høring.
Parterne er enige om, at revisionen af reglerne skal indeholde følgende elementer, som
skal medvirke til at forbedre og tydeliggøre reglerne:
1. Der tilføjes en sætning i formålsbestemmelsen, således at det tydeliggøres, at
anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten alene må ske
for at sikre borgerens omsorg, værdighed og tryghed eller tilgodese hensynet
til fællesskabet eller andre beboere på botilbuddet m.v. Alle de øvrige
formuleringer i formålsbestemmelsen videreføres uændret. Det vil således
fortsat fremgå, at formålet med reglerne er at begrænse magtanvendelse og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige.
Proportionalitetsprincippet vil også fortsat fremgå af formålsbestemmelsen, lige
som det stadig vil stå klart, at anvendelse af magt aldrig må erstatte
socialpædagogiske indsatser, men alene må ske, når sådanne indsatser ikke
er tilstrækkelige til at sikre omsorgen over for borgeren, herunder dennes
værdighed og tryghed.
2. Der skabes en klar hjemmel til at fastsætte vejledende husordener for
beboernes adfærd på fællesarealer, som kan være med til at sikre en god og
hensynsfuld adfærd og forebygge konflikter. Beboerne og/eller deres
pårørende skal inddrages i udarbejdelsen af husordenen. Husordenen vil alene
være vejledende og kan ikke danne selvstændigt grundlag for magtanvendelse
eller andre sanktioner over for borgerne.
3. Der skabes en ny, klar hjemmel til, at personalet kan anvende fysisk guidning
af borgere som led i varetagelsen af den daglige omsorg, herunder for at sikre
tryghed og trivsel på botilbud og plejehjem. Fysisk guidning kan ske af hensyn
til borgeren selv for at sikre hans eller hendes tryghed og værdighed. Fysisk
guidning kan også ske af hensyn til en anden borger eller af hensyn til
fællesskabet på botilbuddet m.v. i situationer, hvor borgerens adfærd er
grænseoverskridende eller konfliktskabende, eller i situationer, hvor en beboer
er gået ind i en anden beboers egen bolig. Fysisk guidning har ikke karakter af
magtanvendelse, men er en del af omsorgen og skal derfor ikke registreres og
indberettes. Der må ikke ske fastholdelse i forbindelse med fysisk guidning.
4. Der foretages en ændring af reglerne, som vil gøre det muligt for personalet at
anvende kortvarig fastholdelse uden forudgående afgørelse første gang, der
opstår en personlig hygiejnesituation, hvor dette er nødvendigt for at sikre
borgerens omsorg, sikkerhed eller værdighed. Når episoden er overstået, skal
personalet registrere og indberette dette til personalelederen, som skal sende
indberetningen videre til kommunalbestyrelsen og socialtilsynet. I forbindelse
hermed vil personalelederen skulle vurdere, om det er sandsynligt, at der vil
blive behov for kortvarigt at fastholde borgeren igen, og der derfor er behov for,
at der træffes en myndighedsafgørelse herom. I givet fald skal lederen i
forbindelse med indberetningen anmode kommunalbestyrelsen om at træffe en
4
afgørelse om, at der de næste 12 måneder kan anvendes kortvarig fastholdelse
i personlige hygiejnesituationer over for den pågældende borger. Såfremt
personalelederen vurderer, at der ikke er behov for at anmode
kommunalbestyrelsen om at træffe en sådan afgørelse, og behovet for kortvarig
fastholdelse i en personlig hygiejnesituation - mod personalelederens
forventning - alligevel opstår igen, vil personalelederen efter dette andet
indgreb, der foretages uden forudgående afgørelse, være forpligtet til at
anmode kommunalbestyrelsen om at træffe en afgørelse. Der foretages
endvidere en udvidelse af den eksisterende liste over hygiejnesituationer, hvor
kortvarig fastholdelse undtagelsesvist vil kunne gennemføres, så listen
afspejler det behov i praksis, som serviceeftersynet af
magtanvendelsesreglerne har synliggjort.
5. Der skabes en ny hjemmel til, at personalet kan gribe akut ind, hvis det er
nødvendigt for at afværge væsentlig ødelæggelse af indbo eller andre værdier.
Det vil i vejledningen til loven blive præciseret, hvordan begrebet ”væsentlig
ødelæggelse” skal forstås og i den forbindelse tydeliggjort, at indgrebet - i lighed
med andre indgreb i selvbestemmelsesretten - skal være proportionalt.
Sådanne indgreb skal registreres og indberettes til kommunalbestyrelsen og
socialtilsynet.
6. Der skabes hjemmel til, at personalet akut kan fastholde/tilbageholde en borger
eller føre ham eller hende tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum, hvis
borgeren gennem sin adfærd er til fare for sig selv eller andre. I dag kan disse
indgreb kun bruges efter forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen og
kun, hvis der er risiko for væsentlig personskade. Sådanne indgreb skal også
fremover registreres og indberettes direkte til kommunalbestyrelsen og
socialtilsynet.
7. Der ændres således ikke på, at både tilsynet og kommunalbestyrelsen får
direkte besked, hver gang personalet har foretaget indgreb i
selvbestemmelsesretten, eller på tilsynets rolle i at følge op på disse
indberetninger. Tilsynet vil således også fremover blandt andet skulle føre tilsyn
med, at botilbuddene har en pædagogisk indsats, der forebygger
magtanvendelser, så magtanvendelse så vidt mulig undgås. Tilsynet ser også
på, om botilbuddene dokumenterer og følger op på evt. magtanvendelser med
henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen.
Kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune har allerede i dag en
forpligtigelse til at følge op på indberetningerne om magtanvendelse i forhold til
den enkelte borger, herunder tage stilling til om, der er grundlag for at træffe
eller ændre afgørelser om magtanvendelse i forhold til den enkelte borger.
Dette gælder også i forhold til deres pligt til at udarbejde handleplaner for de
borgere, der er modtaget indberetninger om. Aftalepartierne finder det
afgørende, at kommunalbestyrelsen også fremadrettet har fokus på deres
forpligtelse til at følge op på indberetningerne.
8. Desuden vil den whistleblower-ordning, som blev oprettet i forbindelse med
socialtilsynsloven, kunne anvendes i forbindelse med magtanvendelse over for
borgeren. Ordningen giver mulighed for, at beboere, pårørende og ansatte kan
5
rette anonym henvendelse til socialtilsynet om bekymrende forhold i et tilbud,
fx hvis der er en oplevelse af, at socialpædagogiske indsatser nedprioriteres
eller tilsidesættes til fordel for indgreb i selvbestemmelsesretten, og at dette har
negativ betydning for kvaliteten af tilbuddet og af indsatsen over for borgeren.
9. Den foreslåede ændring ændrer heller ikke på det forhold, at personalet,
såfremt det handler ud over rammerne for magtanvendelse i serviceloven, kan
findes skyldig i en straffelovsovertrædelse. Den pågældende handling vil efter
omstændighederne kunne være straffri som følge af straffelovens regler om
nødværge og nødret. Det er domstolene, der vurderer, om en handling er
omfattet af reglerne om nødværge og nødret. Det bemærkes, at der med
nødværge og nødret er tale om ekstraordinær hjemmel til brug i ekstraordinære
situationer. Bestemmelserne om nødret og nødværge kan derfor ikke anvendes
som hjemmelsgrundlag for at foretage jævnligt forekommende tvangsmæssige
indgreb.
10. Der skabes en ny hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om
at låse eller på anden vis sikre yderdøre eller vinduer. Det kan fx være
altandøren til et enkelt beboerværelse, når der er risiko for, at beboeren vil
forlade sin bolig og udsætte sig selv for fare. Døre til fællesarealer må dog aldrig
aflåses, og der skal altid være mindst en uaflåst dør i den enkelte borgers bolig.
11. Der ændres på reglerne om alarm- og pejlesystemer, så terminologien ændres
til ”tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger”. Den nye formulering
gør begrebet bredere og mere tidsløst og vil gøre det muligt at bruge nye typer
af tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger, som kan registrere
borgerens bevægelser, fx faldmåtter, sensorgulve og GPS. Der kan dog aldrig
gives tilladelse til videoovervågning af borgerne. Hjemlen udvides desuden, så
det også bliver muligt at bruge sådanne personlige tryghedsskabende
velfærdsteknologiske løsninger til at registrere bevægelser/fald i borgerens
egen bolig. I dag er det kun lovligt at anvende teknologi som fx GPS for at
registrere og forebygge risiko for, at borgeren forlader botilbuddet m.v.
12. Brug af tryghedsskabende velfærdsteknologier bør altid ske med udgangspunkt
i den enkelte borgers livsværdier, holdninger og livshistorie og skal samlet set
bidrage til at understøtte den enkeltes livskvalitet. Anvendelse af
tryghedsskabende velfærdsteknologier over for målgruppen for
magtanvendelsesreglerne skal således baseres på grundlæggende principper,
som skal sikre, at brug af disse teknologier alene sker for at understøtte
borgerens behov for tryghed, omsorg, værdighed, sikkerhed, bevægelsesfrihed
samt selvbestemmelse/frihed til selv at vælge, og formålet med anvendelsen af
tryghedsskabende velfærdsteknologier må derfor ikke være at erstatte
socialpædagogiske indsatser eller personaleressourcer.
13. Der nedsættes et særligt råd, som med afsæt i en række overordnede
principper, som fastsættes i magtanvendelsesreglerne, skal vurdere, hvilke
former for tryghedsskabende velfærdsteknologi, der kan anvendes efter
servicelovens magtanvendelsesregler. Efter en høring hos de centrale
interessenter sender rådet løbende, men mindst én gang årligt et forslag til en
liste over de nye tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger til Børne-
6
og Socialministeriet, som der er enighed i rådet om bør kunne anvendes
fremover. På baggrund af forslaget fra rådet offentliggør Børne- og
Socialministeriet mindst én gang årligt en officiel liste med de pågældende
løsninger. Partierne bag lovrevisionen orienteres om listens indhold inden
offentliggørelsen. Indhentelse og brug af data i forbindelse med
tryghedsskabende velfærdsteknologi skal altid ske i overensstemmelse med
gældende regler om datasikkerhed, beskyttelse af persondata m.v.
14. Alle indgreb i selvbestemmelsesretten skal registreres af det personale, som
har foretaget indgrebet, og indberettes til personalets leder, som har ansvaret
for, at personalet reflekterer over brugen af magtanvendelse, svarende til i dag.
Registreringen og indberetningen skal bruges i dialogen mellem leder og
medarbejder som et vigtigt element i læring og refleksion, bl.a. i forhold til
hvordan indgreb i fremtiden vil kunne undgås ved brug af socialpædagogiske
metoder. Lederen skal sørge for, at alle indberetninger bliver sendt videre til
kommunalbestyrelsen og socialtilsynet.
15. Som en styrkelse af retssikkerheden foreslås det som noget nyt, at ledelsen
jævnligt skal orientere borgerens pårørende, fremtidsfuldmægtigen, værge eller
anden repræsentant om hvilke indgreb, der er foretaget. Dette gælder alle
indgreb i selvbestemmelsesretten, herunder kortvarig fastholdelse i personlige
hygiejnesituationer, brug af stofseler og brug af tryghedsskabende
velfærdsteknologiske løsninger. Personalets anvendelse af reglerne om
anvendelse af magt vil af borgeren, dennes pårørende, værge,
fremtidsfuldmægtigen eller anden repræsentant kunne påklages til kommunal-
bestyrelsen. Kommunalbestyrelsens afgørelse om brug af stofseler, dørlåsning
og tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger vil kunne påklages til
Ankestyrelsen af samme personkreds.
16. For at sikre at socialtilsynene er bekendt med de nye regler og deres betydning
for tilsynenes arbejde, vil børne- og socialministeren i forbindelse med en
kommende lovændring skrive til tilsynene og orientere dem om de ændrede
regler.
Derudover er parterne enige om vigtigheden af, at ledere og medarbejdere har et godt
kendskab til reglerne og er opmærksomme på vigtigheden af altid at afprøve
socialpædagogiske og andre mindre indgribende indsatser, før de griber til anvendelse
af magt eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Derfor iværksættes i forlængelse
af revisionen af reglerne en række tiltag, som skal understøtte uddannelse og
kompetenceudvikling, for at sikre et godt og bredt kendskab til de nye regler blandt
ledere og personale. Det konkrete indhold i disse tiltag samt finansieringen heraf vil
blive aftalt under forhandlingerne om satspuljen for 2019.
Parterne er desuden enige om, at de nye regler skal evalueres tre år efter
ikrafttrædelsen. Ved en evaluering vil der blandt andet blive set på udviklingen af
indberetningerne og læring heraf. En sådan evaluering vil forudsætte, at der findes
midler hertil. Parterne vil søge satspuljekredsens opbakning til finansiering af
evalueringen i forbindelse med forhandlingerne om satspuljen for 2019.
7
I perioden fra de nye reglers ikrafttræden frem til evalueringen mødes aftaleparterne en
gang årligt eller oftere, hvis ministeren finder det nødvendigt, til en politisk
statusdrøftelse.
Endeligt er parterne enige om, at der er behov for at forenkle procedurerne for
registrering og indberetning til myndighederne. Børne- og Socialministeriet vil derfor
udforme et nemt anvendeligt, centralt udformet indberetningsskema, som skal kunne
anvendes i alle de situationer, hvor der skal ske registrering og indberetning. I den
forbindelse vil tidsfristerne for registrering og indberetning blive ensrettet.
8
Aftale om målretning af botilbud til unge samt om
kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i
almene boliger
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti har den 31. august 2018 indgået aftale om målretning af
botilbud til unge samt om kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene
boliger. Det er forudsat, at ændringerne er udgiftsneutrale for kommunerne. Den
endelige afklaring af forslagets økonomiske konsekvenser vil dog først ske i
forbindelse med DUT-forhandlingerne med KL om lovforslaget.
Parterne er enige om følgende:
 Som ung skal man have mulighed for at leve et ungdomsliv, også når man har
behov for at bo på et botilbud pga. nedsat psykisk eller fysisk
funktionsnedsættelse.
 Derfor vil parterne forbedre kommunernes mulighed for at målrette botilbud til
unge. Det gælder både længerevarende botilbud efter serviceloven og
botilbudslignende plejeboliger efter almenboligloven.
 Parterne er på den baggrund enige om at indføre mulighed for at betinge ophold
på et længerevarende botilbud eller plejebolig målrettet unge af, at borgeren
fraflytter, når borgeren fylder 35 år.
 Samtidig skal kommunerne ikke kunne visitere eller anvise borgere over 35 år
til botilbud eller plejeboliger, der er målrettet unge.
Parterne er desuden enige om, at:
 Det ikke er hensigtsmæssigt, at kommunerne i dag ikke har mulighed for at
dække udgifter til istandsættelsesarbejde i almene plejeboliger, når skader er
forvoldt af en lejer med en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller
særlige sociale problemer.
 Parterne er derfor enige om at indføre en bestemmelse om, at kommunerne
skal afholde udgifter til istandsættelsesarbejde i almene plejeboliger, når skader
er forvoldt af en lejer med en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller
særlige sociale problemer, som hindrer den pågældende i at leve op til pligten
til at behandle det lejede forsvarligt.
Forslaget omfatter almene plejeboliger, som anvendes til samme målgrupper som
botilbud efter servicelovens § 108. Hermed er det ønsket at skabe en højere grad af
ligestilling af beboere i almene plejeboliger med beboere i botilbud efter serviceloven.
Aftale mellem regeringen og Socialdemokra-
tiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti om:
Udmøntning af satspuljen for 2019
(November 2018)
Side 2 af 71
Der er den 13. november 2018 indgået aftale om udmøntning af satspuljen for
2019. Udmøntningen af satspuljen sker i overensstemmelse med tabel 1-3 neden-
for.
Aftalen indebærer, at der i perioden 2019-2022 udmøntes i alt ca. 3,3 mia. kr. til at
forbedre vilkårene for udsatte grupper mv.
I bilag 1-8 ses aftaleteksterne fra de decentrale satspuljeforhandlinger i henholdsvis
Børne- og Socialministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Beskæftigelsesmini-
steriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet samt Finansministeriet.
Parterne bag forhandlingsresultatet er regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Fol-
keparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
Tabel 1
Økonomioversigt for satspuljen 2019 (mio. kr., 2019-pl)
Nr. DUT Initiativ 2019 2020 2021 2022 Permanent
I alt
2019-
2022
Initiativer under socialområdet 283,8 279,0 287,4 289,0 238,8 1.139,2
Socialinitiativer 279,5 276,1 284,6 284,9 235,4 1.125,1
1
Virksomme indsatser for udsatte børn og unge og
deres familier
73,2 52,3 61,5 70,8 71,5 257,8
2 D Ro og stabilitet for udsatte børn og unge 4,7 1,5 0,6 0,6 0,6 7,4
3
Inspirationsmateriale om anbragte børn og unges
faglige progression og trivsel i skolen
1,5 0,8 - - - 2,3
4
Styrket indsats til personer med senfølger efter
seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen
10,0 22,4 14,4 14,4 - 61,2
5 D
Styrkelse af forældres retssikkerhed i
anbringelsessager
- 1,8 1,8 1,8 1,8 5,4
6
Handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk
vold i nære relationer 2019-2022
14,4 20,6 19,3 10,7 - 65,0
7
Hjælp til stalkingudsatte og stalkere - driftstilskud til
Dansk Stalking Center
5,5 6,5 8,0 8,0 8,0 28,0
8 Støtte til ungekrisecentre 3,0 6,0 6,0 6,0 - 21,0
9 Styrket indsats til mænd i krise 5,6 0,8 0,8 0,8 - 8,0
10 Driftstilskud til Ventilen 1,0 1,0 - - - 2,0
11 Driftstilskud til Fonden for Socialt Ansvar 5,0 - - - - 5,0
12 Driftstilskud til Reden Aalborg 2,5 2,5 2,5 2,5 1,8 10,0
13 Driftstilskud til SIND Ungdom 0,5 0,5 0,5 0,5 - 2,0
14 Driftstilskud til Projekt UNIK 2,5 - - - - 2,5
15 Driftstilskud til Børn, Unge og Sorg 2,0 2,0 2,0 2,0 - 8,0
16 Driftstilskud til Landsforeningen Spædbarnsdød - - 1,2 1,2 - 2,4
17 Driftstilskud til Landsforeningen af Væresteder 0,2 0,2 0,7 0,7 - 1,8
18 Driftstilskud til OMBOLD 1,0 - - - - 1,0
19 Driftstilskud til Idræt for Sindet 1,5 - - - - 1,5
20
Videreførelse af Bedre inklusion af nytilkomne
grønlændere i Danmark
- 4,1 - - - 4,1
21 Børnerådets Børneportal - 0,5 0,5 0,5 - 1,5
Side 3 af 71
Tabel 1
Økonomioversigt for satspuljen 2019 (mio. kr., 2019-pl)
Nr. DUT Initiativ 2019 2020 2021 2022 Permanent
I alt
2019-
2022
22
Hanne Mariehjemmet - understøttelse under
overgang til takstfinansiering
3,4 - - - - 3,4
23
Forebyggelse af udsathed og mistrivsel blandt
LGBTI-personer - Driftsstøtte til LGBT Danmark
mv.
1,5 1,5 1,9 2,0 1,5 6,9
24 Ung under eget tag - støtte til unge hjemløse 12,0 - - - - 12,0
25
Whistleblowerordning og retningslinjer for good
governance i den frivillige sociale sektor
2,6 2,7 3,5 1,8 - 10,6
26 Styrkelse af borgernes retssikkerhed 3,0 3,0 3,0 3,0 - 12,0
27 D
Styrkelse af borgernes retsstilling i servicelovens
hjælperordninger
1,0 0,3 0,3 0,3 0,3 1,9
28 D
Straffeattester for personale i tilbud omfattet af
socialtilsynet
- 1,0 1,0 1,0 1,0 3,0
29
Modernisering og tilpasning af puljen til
tilgængelighedsforanstaltninger i eksisterende
byggeri (Tilgængelighedspuljen)
7,4 - - - - 7,4
30 D Hjælpemidler ved stemmeafgivning 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 3,2
31 Videreførelse af BPA-rådgivning 0,8 - - - - 0,8
32 Handicappuljen - ændring af anvendelsesperioden 3,0 - - - - 3,0
33 Ordbog over dansk tegnsprog 0,8 - - - - 0,8
34
Støtte til etablering af midlertidige
nødovernatningstilbud
4,0 - - - - 4,0
35 Støtte til julehjælp 4,0 - - - - 4,0
36 Støtte til sommerferiehjælp 5,0 - - - - 5,0
37
EU-fond om hjælp til de socialt dårligst stillede i
Danmark (FEAD) – regulering af national
medfinansiering
0,5 - - - - 0,5
38 International adoptionsformidling 1,3 1,8 - - - 3,1
39 Retfærdighed for ofre 3,9 3,9 3,9 3,2 - 14,9
40 D Ét samlet familieretligt system 56,5 59,4 56,8 58,4 54,9 231,1
41 D
Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte
boligområder
30,6 76,7 93,2 93,2 93,2 293,7
42
Opfølgning på revision af
magtanvendelsesreglerne
3,3 1,5 0,4 0,7 - 5,9
Administrationsudgifter 4,3 2,9 2,8 4,1 3,4 14,1
43 Administrationsudgifter 4,3 2,9 2,8 4,1 3,4 14,1
Socialområdet i alt 283,8 279,0 287,4 289,0 238,8 1.139,2
Initiativer under sundhedsområdet 249,0 249,3 248,3 248,3 126,6 994,9
En styrket indsats i psykiatrien 226,7 230,0 229,3 231,6 121,4 917,6
44
Lokal forankring af afstigmatiseringskampagnen
EN AF OS
- 1,0 1,0 - - 2,0
45
Bedre inddragelse af mennesker med psykiske
lidelser og deres pårørende gennem
civilsamfundet
5,5 2,0 2,4 2,5 - 12,4
46 Viden om og udbredelse af peer-projekter 6,0 5,0 3,5 6,5 - 21,0
47 Psykiatritopmødet videreføres 1,0 1,0 - - - 2,0
48 Udbredelse af headspace 21,5 11,7 12,0 12,3 - 57,5
49
Styrke studenterrådgivningens
rådgivningskapaciteti forhold til unge med
2,5 2,5 2,5 2,5 - 10,0
Side 4 af 71
Tabel 1
Økonomioversigt for satspuljen 2019 (mio. kr., 2019-pl)
Nr. DUT Initiativ 2019 2020 2021 2022 Permanent
I alt
2019-
2022
psykiske udfordringer på videregående
uddannelser
50
Styrkelse af den tidlige, forebyggende indsats i
kommunerne for psykisk sårbare unge
19,7 15,1 10,1 15,3 - 60,2
51
Kompetencecenter for børn som pårørende af
mennesker med psykiske lidelser
2,5 2,5 3,0 3,0 - 11,0
52 D
Videreføre og udvide tilskud til
psykologbehandling for angst og depression
88,4 95,4 95,4 95,4 95,4 374,6
53
Specialpsykologernes kompetencer skal bedre i
spil
0,6 - - - - 0,6
54
Understøtte rekruttering af dygtige medarbejdere
til psykiatrien
2,6 1,0 - - - 3,6
55
Strategisk omlægning og udvikling af indsatsen i
socialpsykiatrien
15,2 2,1 1,9 2,6 - 21,8
56
Sikre kvaliteten på socialpsykiatriens største
ydelsesområder
6,3 4,3 0,5 - - 11,1
57
Videns- og kompetenceløft af ledere og
medarbejdere i socialpsykiatrien
13,8 16,2 14,2 22,9 12,0 67,1
58
Udvikling af et sundhedspædagogisk værktøj til
forebyggelse af somatisk sygdom
0,6 - - - - 0,6
59 D
Styrke udbredelsen af de regionale akutte
udrykningsteams i psykiatrien
5,0 5,0 5,0 5,0 - 20,0
60
Bedre samarbejde mellem politiet og
sundhedssektoren
12,0 15,8 10,1 - - 37,9
61 D
Bedre overgang fra behandlingspsykiatrien til
socialpsykiatrien
7,0 14,0 14,0 14,0 14,0 49,0
62
Bedre overgang fra børne- og ungdomspsykiatrien
til voksenpsykiatrien
0,6 - - - - 0,6
63
Nationalt kompetencecenter for behandling af
personer med en psykisk lidelse og et
alkoholmisbrug
- 1,4 - - - 1,4
64
Udvikling og afprøvning af værktøjer til brug for
opsporing af mennesker med psykiske lidelser og
samtidigt misbrug
0,9 1,1 - - - 2,0
65 Mere viden om behandling med elektrochok (ECT) 2,0 2,0 2,0 - - 6,0
66 Nye Nationale Kliniske Retningslinjer 2,0 1,5 - - - 3,5
67 D
Ny klinisk kvalitetsdatabase for
psykologbehandling
1,1 0,6 0,6 0,6 - 2,9
68
En styrket indsats i PPR – udvikling og
implementering
5,5 21,8 44,1 49,0 - 120,4
69
Udvidelse af forsøgsordning med vederlagsfri
psykologbehandling til unge med depression og
angst
4,4 7,0 7,0 - - 18,4
Øvrige prioriteringer 20,2 18,6 18,6 15,7 5,2 73,1
70 D
Behandling af behandlingsafvisende varigt
inhabile somatiske patienter
5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 20,8
71
Styrket behandlingsgaranti og social
stofmisbrugsbehandling for personer med et
stofmisbrug
3,5 3,4 3,4 - - 10,3
72 Etablering af Center for Digital Sundhed 2,5 2,5 2,5 2,5 - 10,0
73 Etablering af et Dansk Center for Hjernerystelse 2,0 2,0 2,0 2,5 - 8,5
74
Styrket indsats på området for test og behandling
af sexsygdomme
4,0 4,0 4,0 4,0 - 16,0
75 Udbredelse af FitforKids 1,5 1,5 1,5 1,5 - 6,0
76
Forebyggelses- og informationsindsats målrettet
sårbare gravide
1,2 - - - - 1,2
77 Inkontinens og sygefravær 0,3 - - - - 0,3
Administrationsudgifter 2,1 0,7 0,4 1,0 - 4,2
Side 5 af 71
Tabel 1
Økonomioversigt for satspuljen 2019 (mio. kr., 2019-pl)
Nr. DUT Initiativ 2019 2020 2021 2022 Permanent
I alt
2019-
2022
78 Administrationsudgifter 2,1 0,7 0,4 1,0 - 4,2
Sundhedsområdet i alt 249,0 249,3 248,3 248,3 126,6 994,9
Initiativer under ældreområdet 77,2 80,7 80,7 81,4 13,1 320,0
Det gode ældreliv 76,5 80,5 80,6 81,4 13,1 319,0
79 Handlingsplan ”Det gode ældreliv” 5,2 47,3 52,3 62,8 - 167,6
80 Initiativer til understøttelse af det gode ældreliv 4,3 6,7 1,5 1,5 - 14,0
81
Sammenhængende indsatser imod ensomhed og
mistrivsel hos ældre
35,0 0,2 0,8 - - 36,0
82 D Konkurser i ældreplejen 13,1 13,1 13,1 13,1 13,1 52,4
83
Bedre hjælp til borgere med demens i det
offentlige rum (demensbadge)
9,7 1,0 1,0 0,5 - 12,2
84
Fællesskabspulje 2.0: Ensomme
hjemmehjælpsmodtagere skal have mulighed for
civilsamfundsdeltagelse
4,7 8,1 8,3 - - 21,1
85
Gruppeterapeutisk behandlingstilbud til ældre med
komplicerede sorgreaktioner
1,2 1,3 1,3 1,4 - 5,2
86 Forebyggelse af inkontinens hos ældre 1,0 1,0 0,5 - - 2,5
87
Frivillige tryghedspersoner til mennesker med
demens på sygehuse
1,3 1,8 1,8 2,1 - 7,0
88
Undersøgelse af mulighederne for nærvær for
nærtstående til døende, der dør uden for hjemmet
1,0 - - - - 1,0
Administrationsudgifter 0,7 0,2 0,1 - - 1,0
89 Administrationsudgifter 0,7 0,2 0,1 - - 1,0
Ældreområdet i alt 77,2 80,7 80,7 81,4 13,1 320,0
Initiativer under beskæftigelsesområdet 134,3 142,4 132,5 135,9 20,2 545,1
Beskæftigelsesinitiativer 101,8 81,1 73,5 104,8 20,2 361,2
90 Flere mennesker med handicap i job 22,2 34,4 33,5 38,3 19,5 128,4
91
Idræt som vej til inklusion, integration,
beskæftigelse og sundhed
10,0 5,0 10,0 10,0 - 35,0
92
Konsolidering af ”Flere skal med II – Investering i
syge og udsatte borgere på kanten af
arbejdsmarkedet”
32,7 28,6 4,4 15,9 - 81,6
93
Bedre udslusning og overgang fra særligt
tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)
10,0 10,0 10,0 10,0 - 40,0
94
Videreførelse af forbedringer for modtagere af
uddannelseshjælp mv. fra satspuljen 2015
21,3 - - - - 21,3
95 D Lempelse af rimelighedskravet 0,6 0,6 0,6 0,6 0,7 2,4
96
Pulje til reintegration af sindslidende og psykisk
syge på arbejdsmarkedet
5,0 2,5 - - - 7,5
97 Støtte til vanskeligt stillede familier med børn - - 15,0 30,0 - 45,0
Private projekter 30,4 58,9 56,9 28,5 - 174,7
98 Seniornetværket 3,3 6,5 6,5 3,3 - 19,6
99 Landsforeningen for LEV 5,3 10,5 10,5 5,2 - 31,5
Side 6 af 71
Tabel 1
Økonomioversigt for satspuljen 2019 (mio. kr., 2019-pl)
Nr. DUT Initiativ 2019 2020 2021 2022 Permanent
I alt
2019-
2022
100 Jobbanken 6,4 12,9 12,9 6,5 - 38,7
101 Handicapidrættens Videncenter 2,8 5,6 5,6 2,9 - 16,9
102 Topvirk 1,9 3,9 3,9 1,9 - 11,6
103 High:Five 6,7 13,4 13,4 6,7 - 40,2
104 Vold som udtryksform 2,0 4,1 4,1 2,0 - 12,2
105 Cabi 2,0 2,0 - - - 4,0
Administrationsudgifter 2,1 2,4 2,1 2,6 - 9,2
106 Administrationsudgifter 2,1 2,4 2,1 2,6 - 9,2
Beskæftigelsesområdet i alt 134,3 142,4 132,5 135,9 20,2 545,1
Initiativer under integrationsområdet 18,0 34,6 34,6 44,6 - 131,8
Integrationsinitiativer 17,7 34,3 34,3 44,3 - 130,6
107
Flere kvinder med indvandrerbaggrund i
beskæftigelse
5,7 23,9 26,9 38,5 - 95,0
108 Partnerskaber mod negativ social kontrol 5,0 - - - - 5,0
109 Styrket vidensopbygning 1,0 1,0 1,0 1,0 - 4,0
110 BørneTelefonen og minoritetsbørn 1,0 1,4 1,6 - - 4,0
111 Kirkernes Integrations Tjeneste 0,2 3,2 - - - 3,4
112 Venner Viser Vej 4,0 4,0 4,0 4,0 - 16,0
113
National hotline mod radikalisering og
ekstremisme
0,8 0,8 0,8 0,8 - 3,2
Administrationsudgifter 0,3 0,3 0,3 0,3 - 1,2
114 Administrationsudgifter 0,3 0,3 0,3 0,3 - 1,2
Integrationsområdet i alt 18,0 34,6 34,6 44,6 - 131,8
Initiativer under helhedsorienteret indsats 15,0 30,3 30,3 30,3 - 105,9
115 Helhedsorienteret indsats 15,0 30,3 30,3 30,3 - 105,9
Helhedsorienteret indsats i alt 15,0 30,3 30,3 30,3 - 105,9
Initiativer under videreudvikling af SØM 12,5 12,5 12,5 12,5 - 50,0
116 Videreudvikling af SØM 12,5 12,5 12,5 12,5 - 50,0
Videreudvikling af SØM i alt 12,5 12,5 12,5 12,5 - 50,0
Initiativer under Den Sociale Investeringsfond 30,0 - - - - 30,0
117 Den Sociale Investeringsfond 30,0 - - - - 30,0
Side 7 af 71
Tabel 1
Økonomioversigt for satspuljen 2019 (mio. kr., 2019-pl)
Nr. DUT Initiativ 2019 2020 2021 2022 Permanent
I alt
2019-
2022
Den Sociale Investeringsfond i alt 30,0 - - - - 30,0
Satspuljen 2019 i alt 819,8 828,8 826,3 842,0 398,7 3.316,9
Anm.: DUT: Det er angivet i tabellen, hvorvidt initiativerne eller dele af initiativerne skal DUT-forhandles (D).
Tabel 2
Omprioritering af fremadrettede bevillinger (mio. kr. 2019-pl)
Nr. Omprioritering 2019 2020 2021 2022 I alt
1 § 15.26.52.10. Forebyggelsesstrategi og inklusion 10,6 10,6 10,6 10,6 42,4
2 § 15.26.54.10. Efteruddannelse 8,9 8,9 8,9 8,9 35,6
3 § 15.26.56.60. Efteruddannelse af sagsbehandlere 2,3 2,3 2,3 2,3 9,2
4 § 17.59.21.20. Initiativer for personer med handicap - 2,5 - - 2,5
Total 21,8 24,3 21,8 21,8 89,7
Tabel 3
Omprioritering af opsparing
Nr. Omprioritering af opsparing I alt
1 § 10.11.22.10. Ankestyrelsen 1,5
2 § 15.11.30.50. Satspuljeinitiativer 0,3
3 § 15.11.30.50. Satspuljeinitiativer 0,6
4 § 15.13.20.30. Udvikling af metoder til tidlig indsats for udsatte børn og unge 4,2
5
§ 15.13.23.20. Ansøgningspulje vedr. resocialisering af indsatte med opmærksomhedsfor-
styrrelser
2,0
6 § 15.13.23.25. Nye veje til aktiviteter og ledsagelse for personer med handicap 8,4
7 § 15.13.26.60. Mestringsstøtte til familier med handicappede børn 8,6
8 § 15.13.28.63. Ansøgningspulje om deltagelse i peer-to-peer fællesskaber 0,2
9 § 15.13.28.70. Etablering af frivillig gældsrådgiver <0,1
10 § 15.14.16.10. Forebyggelsesstrategi og inklusion 1,4
11 § 15.16.01.20. Efteruddannelse 5,2
Side 8 af 71
12 § 15.25.09.12. Målrettet indsats overfor sårbare, unge mødre 2,2
13
§ 15.25.11.10. Oplysningskampagner og opkvalificering af arbejdet vedrørende udsatte
børn og unge
<0,1
14 § 15.26.02.20. Ansøgningspulje til styrket dokumentation af lovende social praksis 4,7
15 § 15.26.04.10. Udsatte og sårbare børn og unge 0,4
16 § 15.74.10.20. Fremrykningspuljen 8,0
17 § 15.74.10.40. Sociale akuttilbud til mennesker med en psykisk lidelse i egen bolig 12,7
18 § 15.74.10.70. Pulje til forløbsprogram for mennesker med psykiske lidelser 0,8
19
§ 15.74.15.50. Tidlig og målrettet indsats overfor børn og unge med psykiske vanskelighe-
der, herunder spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd
1,3
20 § 15.75.03.21. Evaluering af afprøvning af ambulant rådgivning og sociale indsatser 1,0
21
§ 15.75.06.10. Stærkere social mobilitet – Et udviklings- og Investeringsprogram på vok-
senområdet
5,0
22 § 15.75.10.70. Forsøg med fritidspas til udsatte børn og unge 1,1
23 § 15.75.10.72. Pulje til sommerferiehjælp 0,2
24
§ 15.75.12.20 Indsats for socialt udsatte kvinder i prostitution, herunder kvinder som ønsker
at forlade prostitution
0,9
25 § 15.75.18.60. Styrket uddannelsesindsats på sikrede institutioner 2,7
26 § 15.75.20.70. Efteruddannelse på og evaluering af ny institutionstype 0,4
27 § 15.75.23.20. Styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats 0,9
28
§ 15.75.24.10. Ansøgningspulje vedrørende implementering af modeller målrettet unge med
misbrug
1,5
29 § 15.75.29.10. Ansøgningspulje til afprøvning af indsatsmodel 8,7
30
§ 15.75.35.60. Ansøgningspulje til overgangs- og peerstøtte til udsatte grønlændere i Dan-
mark
<0,1
31 § 15.75.44.10. Styrkelse af efterværnsindsatsen 1,5
32 § 15.75.49.10. Ansøgningspuljer til opfølgende samtaler med tidligere anbragte 4,4
33 § 15.75.73.68. Børns Vilkår 0,1
34 § 15.75.74.65. Symfonien 0,6
35 § 15.75.74.73. Satspuljeaftalen for 2013, overgangsstøtte til bevillinger, der udløber i 2013 0,3
36
§ 15.75.74.75. Satspuljeaftalen for 2014, overgangsstøtte til projekter, hvis bevilling udløber
i 2014
0,1
37
§ 15.75.75.70. Udviklingsstøtte til projekter, som forebygger eller reducerer social udsathed
eller medvirker til en forbedret integration
1,0
38
§ 15.75.75.92. Udviklingsstøtte til fremme af mentorer til unge, som er på vej ud i kriminali-
tet
0,1
39 § 15.75.79.10. Transportordning for blinde og svagsynede 10,0
40 § 16.21.03.10. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper <0,1
41 § 16.21.07.10. Tilskud til SIND 0,3
42 § 16.21.07.20. Tilskud til PS Landsforening 0,5
43 § 16.21.11.10. Pulje til opsøgende tandpleje for særligt socialt udsatte 0,2
44 § 16.21.14.10. Pulje til styrket indsats i svangreomsorgen for udsatte gravide 0,2
45 § 16.21.31.10. Seksuel Sundhed 0,2
46 § 16.21.57.20. Pulje til etablering af landsdæk kende familieambulatoriefunktioner 3,2
47 § 16.53.08.10. Pilotprojekter om brugerstyrede senge i psykiatrien 6,0
48 § 16.53.09.10. Fremme af unges mentale sundhed 1,0
49 § 16.51.27.10. Pulje til behandling til svært overvægtige børn 0,3
50 § 16.53.10.10. Pulje til hurtigere hjælp til børn og unge med psykiske sygdomme 11,0
51 § 16.53.10.30. Pulje til styrket samarbejde mellem behandlingspsykiatrien og almen praksis 36,4
52 § 16.53.10.40. Pulje til styrket psykiatrisk indsats for dobbeltdiagnosticerede 5,8
53 § 16.53.10.50. Pulje til styrkelse af den kommunale alkoholbehandling af dobbeltbelastede 6,4
54 § 16.53.10.60. Pulje til flere sengepladser i psykiatrien 7,7
Side 9 af 71
55 § 16.53.10.70. Pulje til børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere 0,2
56 § 16.53.10.80. Behandling af personer med spiseforstyrrelser 2,0
57 § 16.51.47.10. Opsamling og formidling af viden vedrørende HPV-vaccine 0,1
58 § 16.51.58.10. En moderne psykiatri - bedre fysiske faciliteter og rammer 3,9
59 § 16.65.30.10. Tilskud vedrørende ældre 0,1
60 § 16.65.30.43. Styrkelse af ældres digitale færdigheder 0,3
61 § 16.65.30.44. Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem 1,5
62 § 16.65.30.46. Det gode hverdagsliv for ældre i plejeboliger 1,2
63 § 16.65.30.47. Forebyggelse af selvmord blandt ældre 0,1
64 § 16.65.30.62. Opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen 0,3
65 § 16.65.42.10. Tilbud til demente og andre svage ældre 1,1
Total 192,8
Anm.: Omprioriteringerne er afrundet til nærmeste hele 100.000 kr. Afrunding kan medføre, at tabellen ikke
summer.
Side 10 af 71
Bilag 1: Aftale om udmøntning af satspuljen på socialområdet for
2019-2022
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti har den 1. november 2018 indgået aftale om udmøntning af satspuljen
for 2019 på børne- og socialområdet.
TEMA: Børn, unge og familier samt senfølger
Virksomme indsatser for udsatte børn og unge og deres familier
Udsatte børn og unge og deres familier skal have den bedst mulige hjælp. For at
understøtte en mere vidensbaseret og effektfuld socialpolitik er satspuljepartierne
enige om at igangsætte udviklingen af et Udviklings- og Investeringsprogram på
børne- og ungeområdet. Udviklings- og Investeringsprogrammet skal i sidste ende
være med til at sikre, at sociale indsatser kommer til at gøre en reel forskel, så ud-
satte børn og unge samt børn og unge med handicap får styrkede muligheder for
personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv. Med programmet øn-
sker satspuljepartierne, at der investeres i at udvikle og udbrede virksomme ind-
satser for udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres famili-
er. Et vigtigt formål med Udviklings- og Investeringsprogrammet er også at bidra-
ge til videreudviklingen af vidensdatabasen i Den Socialøkonomiske Investe-
ringsmodel (SØM).
I Udviklings- og Investeringsprogrammets første år vil der indgå i alt fire indsat-
ser. Tre af indsatserne har fokus på at sikre bedre og mere vidensbaserede indsat-
ser målrettet forældrene til både udsatte og anbragte børn og unge samt forældre
til børn og unge med et handicap. Desuden iværksættes en indsats, der skal styrke
skolegangen for anbragte børn.
Satspuljepartierne er endvidere enige om at etablere en procedure, der skal sikre
mere styring og gennemsigtighed for satspuljeordførerne, når der årligt udvælges
nye initiativer, der skal indgå i Udviklings- og Investeringsprogrammet både på
børne- og ungeområdet og på voksenområdet.
Satspuljepartierne er samtidig enige om at igangsætte et initiativ, der skal styrke
anvendelsen af systematisk opfølgning i sagsbehandlingen på børne- og ungeom-
rådet, bl.a. for at styrke det personrettede tilsyn.
Der afsættes i alt 257,8 mio. kr. til Virksomme indsatser for udsatte børn og unge
og deres familier. Der afsættes i alt 249,3 mio. kr. til Udviklings- og Investerings-
programmet i 2019-2022 samt 71,5 mio. kr. årligt varigt. Der afsættes desuden i alt
8,5 mio. kr. i 2019-2022 til at styrke systematisk opfølgning i sagsbehandlingen på
børne- og ungeområdet.
Side 11 af 71
Ro og stabilitet for udsatte børn og unge
Stabilitet og tryghed er afgørende forudsætninger for at sikre udsatte børn og unge
en god opvækst med gode fremtidsudsigter. Satspuljepartierne er enige om, at der
er behov for at styrke indsatsen med en række initiativer, der samlet set skal med-
virke til at sikre udsatte børn og unge en mere tryg og stabil opvækst, som kan
være med til at forebygge, at problemerne udvikler sig. Initiativerne har både fo-
kus på at følge kommunernes sagsbehandling på børneområdet tættere, forbedre
statistikken over kommunernes forebyggende indsatser, ligesom der er en række
initiativer, der skal sikre ro og tryghed omkring anbragte børn og unge, og herun-
der også styrke deres skolegang. Satspuljepartierne er desuden enige om, at børn
og unge under 18 år fremover ikke skal kunne pålægges selv at bidrage til at betale
for deres anbringelse. Derfor afskaffes kommunernes adgang til at pålægge børn
og unge selv at bidrage til betalingen for anbringelsen. Der afsættes i alt 7,4 mio.
kr. til initiativet i perioden 2019-2022 og 0,6 mio. kr. årligt varigt derefter.
Inspirationsmateriale om anbragte børn og unges faglige progression og trivsel
i skolen
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til at udvikle materiale, som sam-
ler viden og lovende praksis om, hvordan anbragte børn og unges trivsel og læring
kan styrkes i folkeskolen. Materialet skal understøtte lærerne og pædagogernes
håndtering og understøttelse af børn og unge, der anbringes uden for hjemmet.
Materialet udbredes og formidles gennem en landsdækkende kampagne, og en
læringskonsulent stilles til rådighed for rådgivning af og sparring med fagpersoner
i forhold til konkrete udfordringer, de møder i arbejdet med anbragte børn og
unge ude på skolerne. Der afsættes i alt 2,3 mio. kr. i 2019 og 2020.
Styrket indsats til personer med senfølger efter seksuelle overgreb i
barndommen og ungdommen
Mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen og ung-
dommen, vil ofte have behov for hjælp og støtte i voksenlivet. Senfølgeramte kan
bl.a. få hjælp og rådgivning i regi af de tre Centre for Seksuelt Misbrugte (senføl-
gecentre), som yder en specialiseret indsats til målgruppen. Der er dog et stort
problem med lange ventelister på senfølgecentrene med op til flere års ventetid.
Satspuljepartierne er derfor enige om, at der er et akut behov for at reducere ven-
telisterne på de tre Centre for Seksuelt Misbrugte (senfølgecentrene). Partierne er
endvidere enige om, at der skal iværksættes en handlingsplan til mennesker med
senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen. Handlingspla-
nen skal bl.a. se på den fremadrettede organisering af den generelle indsats til mål-
gruppen på tværs af kommuner, senfølgecentre og psykiatrien.
Endelig er partierne bag satspuljen enige om at styrke brugerperspektivet og syn-
liggørelsen af senfølger efter seksuelle overgreb gennem en driftsbevilling til
Landsforeningen for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndom-
men (Landsforeningen Spor).
Der afsættes til den samlede indsats i alt 61,2 mio. kr. i perioden 2019-2022.
Side 12 af 71
Styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager
Satspuljepartierne er enige om at foretage to lovændringer, der skal øge forældre-
nes retssikkerhed og forbedre afgørelsesgrundlaget i sager om anbringelse uden
samtykke. For det første indføres der et krav i serviceloven om, at der i en indstil-
ling til børn og unge-udvalget om tvangsanbringelse altid skal indgå en vurdering
af forældrenes kompetencer ift. at håndtere barnet og barnets evt. udfordringer.
Derudover indføres der i serviceloven krav om, at hvis kommunen anvender en
psykologisk undersøgelse af forældrene i forbindelse med udarbejdelsen af en
børnefaglig undersøgelse, så skal der anvendes en autoriseret psykolog. Psykolog-
nævnet fører tilsyn med autoriserede psykologer. Der afsættes i alt 5,4 mio. kr. i
perioden 2020-2022 og derefter 1,8 mio. kr. årligt.
TEMA: Indsatser mod vold og for mennesker i krise
Handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer 2019-
2022
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til en ny handlingsplan til bekæm-
pelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer. Det skønnes, at omkring 38.000
kvinder og 19.000 mænd var udsat for fysisk partnervold i 2017. Psykisk partner-
vold er mere udbredt end fysisk. Vold i nære relationer er et indgribende overgreb,
der har store konsekvenser for de voldsudsatte og deres eventuelle børn. Hand-
lingsplanen styrker de ambulante tilbud på voldsområdet, så paletten af tilbud
udvides, og flere voldsudsatte kvinder, mænd og unge samt voldsudøvere tilbydes
rådgivning og behandling. Konkret videreføres og styrkes Mødrehjælpens tilbud
”Ud af voldens skygge” og Dialog mod Volds behandlingstilbud til voldsudøvere
og den voldsudsatte familie. Endvidere styrkes projektet ”Sig det til nogen” med
blandt andet øget psykologbistand, og tilbuddet bredes ud fx gennem deltagelse af
endnu et krisecenter. Endelig udbydes en pulje med henblik på at etablere et for-
søg med ambulant rådgivning og netværkstilbud til unge udsat for vold i parfor-
hold. Handlingsplanen skal endvidere bidrage til at forebygge vold gennem oplys-
ning om psykisk og fysisk vold, styrke oplysning og rådgivning om digitale kræn-
kelser samt tilvejebringe ny viden om fysisk og psykisk vold i nære relationer. Der
afsættes i alt 65,0 mio. kr. i perioden 2019-2022.
Hjælp til stalkingudsatte og stalkere – driftstilskud til Dansk Stalking Center
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til et varigt driftstilskud til Dansk
Stalking Centers rådgivning og behandling til stalkingudsatte, pårørende og stalke-
re samt en vidensfunktion. Det skønnes, at omkring 100.000 mennesker årligt
udsættes for stalking i Danmark. Driftstilskuddet betyder, at Dansk Stalking Cen-
ter fortsat kan drive landsdækkende telefonrådgivning, social og juridisk rådgiv-
ning, psykologbehandling af stalkingudsatte samt behandling af stalkingudsatte og
stalkere og kompetenceudvikling af fagfolk. Der afsættes i alt 28,0 mio. kr. i peri-
oden 2019-2022 til Dansk Stalking Center og 8,0 mio. kr. årligt herefter.
Side 13 af 71
Støtte til ungekrisecentre
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til at støtte etableringen og driften
af ungekrisecentre.
Et ”ungekrisecenter” skal være et fysisk sted med gratis rådgivningstilbud for per-
sonlige (evt. anonyme) henvendelser for børn og unge i krise og kriselignende
situationer. Det kan både være børn og unge, som er anbragte, eller børn og unge,
som bor hjemme. Formålet er at give børn og unge et sted, hvor de kan gå direkte
ind ”fra gaden” og få hjælp og vejledning, når de oplever at være i krise. Derud-
over vil der være mulighed for, at unge i alderen 14 til 17 år for en kort periode
kan overnatte på ungekrisecentret i akutte situationer. Der afsættes i alt 21,0 mio.
kr. i perioden 2019-2022.
Styrket indsats til mænd i krise
De seneste tal på voldsområdet viser, at ca. 19.000 mænd blev udsat for fysisk
vold i 2017. Mænd, som har været udsat for vold eller på anden måde oplever
krise i livet, kan være i risiko for en social deroute og kan derfor have brug for
særlig hjælp og støtte til at komme på fode igen. Partierne bag satspuljen er derfor
enige om at afsætte 8,0 mio. kr. til organisationer, som har særskilte tilbud til
mænd i krise.
Der afsættes:
 4,8 mio. kr. i 2019 til en ansøgningspulje, hvor formålet er at hjælpe mænd i
krise med at komme videre i livet og undgå en social deroute som følge af fx
partnervold, skilsmisse, arbejdsløshed mv.
 0,4 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 som driftstilskud til Horsens Krisecen-
ter for Mænd.
 0,4 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 som driftstilskud til Krisecenter for
Mænd i Fredericia.
TEMA: Støtte til organisationer og indsatser
Støtte til eksisterende indsatser
Satspuljepartierne er enige om, at der er behov for at støtte en række konkrete
indsatser, der hjælper udsatte borgere. Der afsættes således i alt 34,7 mio. kr. i
perioden 2019-2022 til eksisterende indsatser.
 Ventilen
Der afsættes 1,0 mio. kr. årligt i 2019-2020 (i alt 2,0 mio. kr.).
 Fonden for Socialt Ansvar
Side 14 af 71
Der afsættes 5,0 mio. kr. i 2019.
 Reden Aalborg
Der afsættes 2,5 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 (i alt 10,0 mio. kr.), og
derefter 1,8 mio. kr. årligt.
 SIND Ungdom
Der afsættes 0,5 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 (i alt 2,0 mio. kr.).
 Projekt UNIK
Der afsættes 2,5 mio. kr. i 2019.
 Børn, Unge og Sorg
Der afsættes 2,0 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 (i alt 8,0 mio. kr.).
 Landsforeningen Spædbarnsdød
Der afsættes 1,2 mio. kr. årligt i perioden 2021-2022 (i alt 2,4 mio. kr.).
 Landsforeningen af Væresteder
Der afsættes 0,2 mio. kr. årligt i perioden 2019-2020 og 0,7 mio. kr. årligt i pe-
rioden 2021-2022 (i alt 1,8 mio. kr.).
 OMBOLD
Der afsættes 1,0 mio. kr. i 2019.
 Idræt for Sindet
Der afsættes 1,5 mio. kr. i 2019.
Videreførelse af Bedre inklusion af nytilkomne grønlændere i Danmark
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til at videreføre støtten til inklusi-
onsindsatsen for nytilkomne grønlændere i De Grønlandske Huse. Initiativet skal
medvirke til at yde en mere opsøgende, intensiv og systematisk støtte til nytilkom-
ne grønlændere i form af hjælp til håndtering af sproglige, uddannelsesmæssige og
kulturelle udfordringer i mødet med det danske offentlige system for derigennem
at forebygge udsathed blandt grønlændere i Danmark på længere sigt. Der afsættes
i alt 4,1 mio. kr. i 2020.
Børnerådets Børneportal
Satspuljepartierne er enige om at videreføre bevillingen til Børnerådets Børnepor-
tal for at styrke børn og unges kendskab til Børneportalen og til deres rettigheder.
Der afsættes 0,5 mio. kr. årligt i perioden 2020-2022.
Hanne Mariehjemmet – understøttelse under overgang til takstfinansiering
Satspuljepartierne er enige om at understøtte Hanne Mariehjemmet i 2019, mens
kvindekrisecenteret overgår til takstfinansiering. Understøttelsen dækker et even-
tuelt underskud som følge af, at Hanne Mariehjemmets indtægter fra kommuner
Side 15 af 71
(takstfinansiering) ikke dækker institutionens udgifter, dog maksimalt 3,4 mio. kr. i
2019. Der afsættes i alt 3,4 mio. kr. i 2019.
TEMA: Initiativer mod udsathed og mistrivsel
Forebyggelse af udsathed og mistrivsel blandt LGBTI-personer – driftstilskud til
LGBT Danmark mv.
Satspuljepartierne er enige om, at der er behov for at forebygge udsathed og mis-
trivsel blandt LGBTI-personer (lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og
interkønnede) ved at styrke og fremme en bæredygtig indsats i civilsamfundet.
Der afsættes derfor et varigt årligt driftstilskud til LGBT Danmark. Dette skal
bidrage til, at homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede modtager målrettet og
kvalificeret rådgivning, støtte og netværksmuligheder. LGBT Danmark forpligtes
samtidig til at understøtte samarbejde og udvikling på tværs af organisationerne på
LGBTI-området. Der afsættes desuden midler til at videreføre og styrke projektet
vedr. rådgivning og oplysning til minoritetsetniske LGBT-personer samt deres
pårørende under handlingsplanen til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder
for LGBTI-personer frem til og med 2022. Der afsættes 6,9 mio. kr. i perioden
2019-2022, og herefter afsættes 1,5 mio. kr. årligt permanent til LGBT Danmark.
Unge under eget tag – støtte til unge hjemløse
Satspuljepartierne er enige om, at der er behov for at udvikle midlertidige bolig-
løsninger, der kan rumme unge hjemløse eller unge i risiko for at ende i hjemløs-
hed. Derfor afsættes 11,5 mio. kr. til en ansøgningspulje, hvor kommuner samt
frivillige og private organisationer har mulighed for at søge om støtte til udvikling
af midlertidige boliger til unge i hjemløshed eller unge i risiko for at ende i hjem-
løshed samt skabe grundlag for en mere fremskudt socialindsats. Indsatsen skal
understøtte, at flere unge får den rette hjælp og støtte i bevægelsen mod en mere
permanent boligsituation og i forebyggelsen af social udsathed. Der afsættes end-
videre 0,5 mio. kr. til at evaluere indsatsen løbende.
TEMA: Initiativer med fokus på good governance og borgernes
retsstilling
Whistleblowerordning og retningslinjer for good governance i den frivillige
sociale sektor
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til initiativer, der kan sikre en stør-
re transparens og ansvarlighed i den frivillige sociale sektor samt øge sektorens
egenkontrol. Frivilligrådet skal udvikle retningslinjer for good governance i den
frivillige sociale sektor, som skal være med til at skabe større gennemsigtighed og
understøtte bedre ledelse i organisationer. Dertil etableres endvidere en whist-
leblowerordning, hvor ansatte, frivillige, borgere, medlemmer og pårørende trygt
Side 16 af 71
kan formidle mistanke eller viden om uhensigtsmæssig eller ulovlig adfærd i frivil-
lige sociale organisationer. Der afsættes i alt 10,6 mio. kr. i perioden 2019-2022.
Styrkelse af borgernes retssikkerhed
Der afsættes i alt 12 mio. kr. i perioden 2019-2022 til gennemførelse af initiativer
der skal bidrage til en styrkelse af borgernes retssikkerhed på det sociale område.
Forslag hertil skal indeholde en forankring af en styrket indsats i en institutionel
enhed. Enheden skal bl.a. arbejde med spørgsmål vedrørende kommuners praksis
og en sammenligning af praksis i kommunerne, herunder sagsbehandlingstider,
oplysning af sager, individuel vurdering af behov mv.
Forslagene forhandles med partierne bag satspuljeaftalen inden 1. marts 2019.
Styrkelse af borgernes retsstilling i servicelovens hjælperordninger
Satspuljepartierne er enige om, at der er behov for at styrke borgernes og de nært-
ståendes retsstilling, når der indgås aftale om overdragelse af arbejdsgiverfunktio-
ner til private virksomheder og foreninger i hjælperordninger efter servicelovens
§§ 95 og 96. Der afsættes derfor midler til 5 initiativer, som skal bidrage til at sikre,
at borgere ikke lider tab, hvis de uden at vide det indgår aftale med ikke-
godkendte virksomheder eller foreninger (BPA-arbejdsgivere). Det sker bl.a. ved
en præcisering i serviceloven af, at kommunerne ikke må udbetale tilskud til ikke-
godkendte private BPA-arbejdsgivere, og at borgerne ikke er bundet af aftaler
med sådanne arbejdsgivere. Endvidere udarbejdes en oversigt over godkendte
foreninger og private virksomheder, og der gennemføres en styrket informations-
indsats over for borgerne. Der afsættes 1,9 mio. kr. i perioden 2019-2022 til initia-
tivet.
Straffeattester for personale i tilbud omfattet af socialtilsynet
Børn, unge og voksne i tilbud omfattet af socialtilsynet udgør en sårbar målgrup-
pe, som er kendetegnet ved, at de oftest er dybt afhængige af andres hjælp i dag-
ligdagen. Der er desværre set eksempler på, at ansatte på bl.a. botilbud har mis-
brugt det ansvar, de har fået for at hjælpe de mennesker, som er afhængige af de-
res hjælp. Satspuljepartierne er derfor enige om at afsætte midler til et initiativ, der
skal beskytte børn, unge og voksne i tilbud omfattet af socialtilsynet mod seksuelle
overgreb, vold og berigelseskriminalitet, herunder tyveri og røveri. Initiativet be-
står af at indføre et obligatorisk krav om, at alle tilbud, der er godkendt af social-
tilsynet, og alle tilbud, der fremover skal godkendes af socialtilsynet, skal indhente
straffeattester ved ansættelse af personale. Socialtilsynene vil i deres driftsoriente-
rede tilsyn med tilbuddene skulle følge op på, om straffeattesterne er blevet ind-
hentet. Der afsættes i alt 3,0 mio. kr. i perioden 2020-2022.
Side 17 af 71
TEMA: Tilgængelighed mv. for mennesker med handicap
Modernisering og tilpasning af puljen til tilgængelighedsforanstaltninger i
eksisterende byggeri i 2019 (Tilgængelighedspuljen)
Satspuljepartierne er enige om at videreføre tilgængelighedspuljen i 2019, der ud-
møntes som en ansøgningspulje i år 2019. Formålet med puljen er at øge tilgænge-
ligheden i den eksisterende bygningsmasse for borgere med handicap, så de får
mulighed for at deltage i aktiviteter i lige omfang som andre borgere. I forhold til
den nuværende pulje udvides ansøgerkredsen til bl.a. også at omfatte alle selvejen-
de institutioner, der ikke i forvejen modtager støtte fra det offentlige samt private
virksomheder. Der afsættes 7,2 mio. kr. i 2019 til ansøgningspuljen. Derudover
afsættes 0,2 mio. i 2019 kr. til en evaluering. Der afsættes i alt 7,4 mio. kr. til initia-
tivet i 2019.
Hjælpemidler ved stemmeafgivning
Satspuljepartierne er enige om at gøre det lettere for flere personer med et handi-
cap at foretage stemmeafgivning ved egen hjælp, dvs. uden hjælp fra en personligt
udpeget hjælper eller myndighedspersoner. Det sker ved permanent at stille de to
nye hjælpemidler til rådighed, som blev afprøvet ved de kommunale og regionale
valg i 2017 (LED-lampe og CCTV). Initiativet skal ses i forlængelse af de hjælpe-
midler til stemmeafgivning, der blev afsat midler til med aftale om satspuljen for
2017-2020. Der afsættes i alt 3,2 mio. kr. i perioden 2019-2022 til initiativet.
Videreførelse af BPA-rådgivning
Borgere med en ordning efter servicelovens §§ 95 eller 96 kan have behov for
rådgivning i forbindelse med varetagelse af arbejdsleder- og/eller arbejdsgiver-
funktionen for hjælperne i ordningerne. Det forventes, at rådgivningen ikke alene
vil bidrage til borgerens selvstændighed, men også til forbedring af vilkårene for
hjælperne. Og derfor er satspuljepartierne enige om at afsætte 0,8 mio. kr. i 2019
fra satspuljen til finansiering af en etårig videreførelse af BPA-
rådgivningsfunktionen. Partierne er enige om i forbindelse med forhandlingerne
om satspuljen for 2020 at drøfte, om der på baggrund af den aftalte evaluering
skal ske en permanentgørelse af rådgivningsfunktionen.
Handicappuljen – ændring af anvendelsesperioden
Satspuljepartierne er enige om at ændre anvendelsesperioden for Handicappuljen,
således at det bliver muligt at gennemføre aktiviteter med støtte fra puljen over
hele kalenderåret. Der afsættes midler til ekstraordinært at udstrække anvendelses-
perioden for Handicappuljen for 2019 til 18 måneder fra 1. januar 2019 til 30. juni
2020. Herefter vil anvendelsesperioden igen være etårig fra midten af bevillings-
året til midten af det følgende år. Der afsættes 3,0 mio. kr. i 2019 til dette initiativ.
Ordbog over Dansk Tegnsprog
Satspuljepartierne er enige om, at det er vigtigt, at døve har gode muligheder for at
kommunikere med deres omverden og tage aktivt del i samfundet. Ordbog over
Dansk Tegnsprog er et værdifuldt redskab til at fremme det formål. Partierne er
Side 18 af 71
derfor enige om at prioritere midler til drift og vedligehold af Ordbog over Dansk
Tegnsprog i 2019. Partierne har derudover noteret sig, at der er igangsat et tvær-
ministerielt arbejde mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet, Kulturmini-
steriet og Børne- og Socialministeriet med henblik på at afklare, hvordan ordbo-
gen kan finansieres fra 2020 og frem. Partierne afventer en orientering om resulta-
tet heraf. Der afsættes 0,8 mio. kr. i 2019.
TEMA: Øvrige initiativer til understøttelse af udsatte børn, unge og
voksne
Støtte til etablering af midlertidige nødovernatningstilbud
Satspuljepartierne er enige om at forlænge støtten til etablering af midlertidige
nødovernatningstilbud. Initiativet udmøntes som en ansøgningspulje, som kan
søges af frivillige organisationer og foreninger samt kommuner i forbindelse med
etablering og drift af nødovernatningstilbud for hjemløse i vinterperioden
2019/2020. Der afsættes i alt 4,0 mio. kr. i 2019.
Støtte til julehjælp
Satspuljepartierne er enige om at forlænge støtte til julehjælp. Initiativet udmøntes
som en ansøgningspulje, som kan søges af landsdækkende, frivillige foreninger i
forbindelse med uddeling af julehjælp til økonomisk klemte og socialt udsatte fa-
milier med børn. Der afsættes i alt 4,0 mio. kr. i 2019.
Støtte til sommerferiehjælp
Satspuljepartierne er enige om at forlænge støtten til sommerferiehjælp. Initiativet
udmøntes som en ansøgningspulje, som kan søges af frivillige sociale foreninger
og organisationer og almennyttige boligforeninger, der giver udsatte familier med
hjemmeboende børn mulighed for et sommerferieophold med opfølgende sociale
aktiviteter. Der afsættes i alt 5,0 mio. kr. i 2019.
EU-fond om hjælp til de socialt dårligst stillede i Danmark (FEAD) – regulering af
national medfinansiering
Satspuljepartierne er enige om at afsætte yderligere midler til medfinansiering af
EU-fonden om hjælp til de socialt dårligst stillede i Danmark (FEAD). Regulerin-
gen af den danske medfinansiering af FEAD skal sikre, at kravet om mindst 15
pct. national medfinansiering af indsatserne i programmet overholdes. Der afsæt-
tes 0,5 mio. kr. i 2019 til dette initiativ.
International adoptionsformidling
Der er sket en række væsentlige ændringer i formidlingsbilledet for international
adoption siden indgåelsen af den politiske aftale fra 2014 om et nyt adoptionssy-
stem i Danmark. Disse ændringer har skabt et væsentligt ændret økonomisk
grundlag for international adoption. Aftalepartierne er derfor enige om, at der
afsættes midler til at understøtte den nuværende struktur for international adopti-
Side 19 af 71
onsformidling og til at undersøge, hvordan der kan skabes en bæredygtig struktur
for formidlingsopgaven. Der afsættes i alt 3,1 mio. kr. i perioden 2019-2020.
Allerede afsatte midler
Forud for forhandlingerne er der indgået aftaler om finansiering fra satspuljen til
særskilte initiativer. Der er således indgået aftaler om disponering for i alt 545,6
mio. kr. for perioden 2019-2022. Se bilag 1a.
Opfølgning på aftalen
Den samlede aftale har til formål at styrke indsatsen på socialområdet. En væsent-
lig forudsætning for dette er, at resultaterne fra enkelte initiativer opsamles og
systematiseres med henblik på, at gode og effektfulde indsatser kan implementeres
i praksis. Satspuljeordførerne vil forud for de årlige satspuljeforhandlinger blive
orienteret om status for fremdriften af de enkelte projekter, ligesom der vil ske en
løbende orientering af satspuljeordførerne, såfremt der sker væsentlige ændringer i
de enkelte projekter.
Side 20 af 71
Bilag 1a: Forudgående aftaler om disponering af midler fra
satspuljen under socialområdet 2019-2022
Retfærdighed for ofre
I perioden fra 2019 til 2022 afsættes i alt 14,9 mio. kr. til finansiering af domstole-
nes udgifter som følge af stigningen i antallet af sager samt til finansiering af mer-
udgifterne for statslige myndigheder i sager om myndighedssvigt i sager om over-
greb mod børn, hvor myndighederne frifindes for overtrædelse af lovbestemte
forpligtelser samt til at udvide Børns Vilkårs eksisterende rådgivningsordning.
http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pd
f/2016/retfaerdighedsudspil.pdf
Ét samlet familieretligt system
Der afsættes midler til finansieringen af aftalen om ”Ét samlet familieretligt sy-
stem”. Aftalen indebærer en grundlæggende ændring af det familieretlige system,
hvor hensynet til barnet skal være altafgørende. Med satspuljeaftalen for 2018 blev
der afsat 20,0 mio. kr. årligt fra 2019 og frem. Der afsættes yderligere 231,1 mio.
kr. i perioden 2019-2022, 55,8 mio. kr. i 2023 og 54,9 mio. kr. årligt fra 2024 og
frem.
https://socialministeriet.dk/media/19115/aftale-om-et-samlet-familieretligt-
system.pdf
Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder
Der afsættes i alt 293,7 mio. kr. i perioden 2019-2022 og 93,2 mio. kr. årligt varigt
herefter til at finansiere indførelsen af obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i
udsatte boligområder.
https://socialministeriet.dk/media/19171/aftaletekst-om-obligatorisk-
laeringstilbud-og-skaerpet-straf.pdf
Opfølgning på revision af magtanvendelsesreglerne
Der afsættes i alt 5,9 mio. kr. i perioden 2019-2022 til et initiativ, der skal under-
støtte kendskabet til og implementeringen af de ændringer i magtanvendelsesreg-
lerne, som skal gennemføres med afsæt i de politiske aftaler om revision af regler-
ne på henholdsvis handicap- og demensområdet af 31. august 2018.
https://socialministeriet.dk/media/19223/aftale-om-revision-af-reglerne-om-
magtanvendelse-paa-handicapomraadet.pdf
Side 21 af 71
Bilag 2: Aftale om udmøntning af satspuljen på sundhedsområdet
for 2019-2022
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti har den 2. november 2018 indgået aftale om udmøntning af satspuljen
for 2019 på sundhedsområdet.
1. En styrket indsats i psykiatrien
Satspuljepartierne er enige om, at der er behov for, at vi opprioriterer indsatsen
for mennesker med psykiske problemer. Der er i disse år en bekymrende stigning i
antallet af mennesker, der enten kort eller langvarigt kæmper med psykiske pro-
blemer og som har brug for professionel hjælp til at blive raske eller leve et godt
liv med deres sygdom. Det er ikke et særskilt dansk problem, men en tendens, der
gør sig gældende i store dele af verden. Ifølge verdenssundhedsorganisationen
WHO bliver psykiske lidelser en af de væsentligste kilder til sygdom i 2020, hvilket
understreger behovet for, at vi løfter psykiatrien.
1.1 Lokal forankring af afstigmatiseringsindsatsen EN AF OS
Stigmatisering kan have store konsekvenser, når mennesker med psykiske pro-
blemer oplever social eksklusion, der går ud over den enkelte, tilknytningen til
uddannelse, arbejdsmarked, familie og fritidsliv. Det kan føre til en forværring og
betyde, at mennesker med psykiske problemer ikke søger den hjælp, de har brug
for. At bekæmpe stigmatisering er derfor en central del af arbejdet med at sikre
den rette hjælp i rette tid, så den enkelte kan genvinde hverdagslivet. Afstigmatise-
ring er ligeledes en del af arbejdet med at ligestille psykiske lidelser med fysiske
lidelser.
Der har over de seneste år været fokus på at bekæmpe stigmatisering, bl.a. med
den landsdækkende kampagne EN AF OS. Baggrunden for EN AF OS var et
ønske om at gøre en aktiv indsats for at afstigmatisere psykiske lidelser i Dan-
mark. I 2019 udløber finansieringen af den nationale kampagne, og det er nu tid til
at vende blikket mod den lokale forankring. En vigtig del af det videre arbejde
med afstigmatisering er dermed at sikre den lokale forankring af principperne og
erfaringerne fra EN AF OS og andre antistigmatiseringsindsatser. Dermed er øn-
sket, at afstigmatisering blive et indlejret fokusområde i den kommunale og regio-
nale praksis på linje med eksempelvis forebyggelse.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til, at EN AF OS-sekretariatet
understøtter en lokal forankring af de hidtidige erfaringer og principper med af-
stigmatisering med fokus på at sikre en geografisk spredning på tværs af landet,
dvs. i såvel små som store byer. Formålet er at give regioner og kommuner red-
skaber til at iværksætte lokale initiativer til at nedbryde stigmatisering af psykisk
Side 22 af 71
sygdom. Det kan eksempelvis være i form af inspirationskatalog tilpasset de regi-
onale og kommunale behov eller rejsehold, der rykker ud og understøtter den
lokale implementering på tværs af landet.
1.2 Bedre inddragelse af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende
gennem civilsamfundet
Borger- og pårørendeinddragelse er en afgørende del af indsatsen for mennesker
med psykiske lidelser. Danske og internationale studier viser, at inddragelse af
patienter er med til at øge kvaliteten i indsatsen for mennesker med psykiske lidel-
ser. Patienter, der bliver inddraget, efterlever i højere grad behandlingen, er mere
tilfredse med behandlingen og opnår bedre behandlingsresultater. Pårørendeind-
dragelse kan ligeledes være en væsentlig ressource for patienten både i hverdagen
og behandlingen, og pårørende er værdifulde samarbejdspartnere, der øger den
enkeltes muligheder for at komme sig. Borgere og pårørende ser indsatserne fra et
andet perspektiv end de sundhedsprofessionelle, og gennem systematisk inddra-
gelse kan de dermed være med til at udvikle forløb, der skaber effektive og værdi-
fulde forløb.
Samtidig er borger- og pårørendeinddragelse et område, hvor der behov for fort-
sat at styrke indsatsen, så inddragelsen bliver en veludbygget del af kulturen i alle
dele af indsatsen i den samlede psykiatri. Det er en kulturændring i forhold til ind-
dragelse af brugere og pårørende, som skal ske på flere niveauer. På det individu-
elle niveau skal borgerens ønsker, behov og ressourcer inddrages og afspejle sig i
beslutningerne omkring den enkeltes forløb. På det organisatoriske niveau skal
brugernes viden og kompetencer bruges systematisk i udviklingen af indsatser og
forløb.
Hver dag yder civilsamfundet med mange frivillige en stor forskel for mennesker
med psykiske udfordringer og deres pårørende. De frivillige indsatser spænder
bredt og kan have forskellige formål som eksempelvis egenmestring, inklusion på
uddannelse og arbejdsmarkedet, tilbagevenden til hverdagslivet eller tidlige og lette
indsatser for særligt sårbare gruppe og deres pårørende. Civilsamfundet er med til
at skabe vigtige fællesskaber og personligt ansvar til gavn for både den enkelte og
samfundet.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til en pulje, som frivillige organisa-
tioner kan søge, evt. i samarbejde med kommuner og regioner, til at styrke pati-
ent/borger- og pårørendeinddragelsen for mennesker med psykiske lidelser. Det
kan eksempelvis være med fokus på egenmestring, pårørendeundervisning og –
støtte, programmer for forældre til børn med psykiske vanskeligheder mv.
Initiativet skal ses i relation til initiativ 1.3 vedr. viden om og udbredelse af peer
projekter.
Side 23 af 71
1.3 Viden om og udbredelse af peer-projekter
Peers, dvs. mennesker med brugererfaring, kan spille en unik rolle over for andre
mennesker med psykiske lidelser med et andet perspektiv end de sundhedsprofes-
sionelle. Dermed supplerer peers den behandling og støtte, de traditionelle fag-
grupper giver, og kan styrke den enkeltes oplevelse af og tro på at kunne leve det
bedst mulige liv med psykisk lidelse.
Der er i løbet af en årrække igangsat tiltag og projekter, der skal øge inddragelsen
af peers. I erkendelse af, at det tager tid at ændre kulturer og praksis, er der fortsat
behov for fokus på styrket inddragelse af peers.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til, at der udarbejdes et videnska-
talog over eksisterende erfaringer med brugen af peers, som kan give kommuner
og regioner inspiration til lokal forankring. Videnskataloget skal bl.a. baseres på
evalueringen af peer-projekter fra 2014-2017 og andre eksisterende erfaringer fra
fx lokale projekter samt ny viden. Derudover afsættes der midler til en pulje til
lokal forankring og implementering af peer-initiativer på baggrund af videnskata-
loget.
1.4 Psykiatritopmødet videreføres
Psykiatritopmødet bidrager til opbygning af viden, erfaring og konkret informati-
on for psykiatrien generelt set. Topmødet afholdes med deltagelse af både psyki-
atribrugere, psykisk sårbare og pårørende samt politikere og andre med interesse
for området. Med satspuljeaftalen for 2017-2020 på sundhedsområdet blev der
afsat i alt 2 mio. kr. til foreningen Det Sociale Netværk til afholdelse af Psykiatri-
topmøde i 2017 og 2018.
Satspuljepartierne er enige om, at afsætte midler til at videreføre topmødet for at
understøtte topmødets udviklende og tværpolitiske funktion.
1.5 Udbredelse af headspace
Hver dag yder civilsamfundet med mange frivillige en stor forskel for mennesker
med psykiske udfordringer/lidelser og de pårørende omkring. Civilsamfundet kan
være bindeleddet, der kan bidrage til at gribe dem, der desværre oplever at falde
mellem to stole. Samtidig er civilsamfundet med til at skabe vigtige fællesskaber og
personligt ansvar til gavn for både den enkelte og samfundet.
Headspace er et åbent, anonymt og gratis rådgivningstilbud til børn og unge i al-
deren 12-25 år. I headspace kan de unge ringe, sende en mail, chatte eller lægge
vejen forbi det nærmeste headspace og få en samtale uden at skulle bestille tid.
Ingen problemer er for store eller små, og alt foregår på de unges præmisser.
Headspace giver børn og unge én indgang til den bedste hjælp. Flere kommuner
arbejder sammen med headspace, fx ved at udlåne en medarbejder. Ligeledes kan
headspace hjælpe de unge videre ift. de regionale tilbud. Med udmøntning af mid-
lerne til afprøvning af en fremskudt regional funktion fra satspuljeaftalen 2018-
2021 blev der afsat midler til samarbejdet mellem Region Sjælland og headspace.
Side 24 af 71
I dag ligger headspace i 18 byer. Der er dog fortsat potentiale i at styrke indsatsen
ved at oprette nye headspace centre, som kan sikre en bedre geografisk dækning i
hele landet. Et center kan dække mere end en kommune, og det er dermed ikke
nødvendigvis målet, at der skal oprettes et headspace center i alle kommuner.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til oprettelse af flere headspace
centre for at sikre en bedre geografisk dækning af headspace i landet. Der afsættes
forud for oprettelsen af nye headspace centre midler til en ekstern evaluering af
headspace, både ift. effekten af tilbuddet for den enkelte og samfundet. Evalue-
ringen skal belyse headspace ift. den forebyggende og tidlige indsats, der kan
medvirke til, at unge med mistrivsel, begyndende psykiske udfordringer og tegn på
psykiske lidelser får en tidlig indsats. Dette skal ligge til grund for den videre op-
rettelse af nye centre. Evalueringen skal ligge klar medio 2019.
Målet er at forebygge, at unge med psykiske udfordringer, der kan forebyg-
ges/behandles i det nære miljø, gribes inden deres udfordringer vokser sig større
med brug for en mere intensiv indsats fra social- og sundhedsvæsenet.
1.6 Styrke Studenterrådgivningens rådgivningskapacitet i forhold til unge med
psykiske udfordringer på videregående uddannelser
Med social, psykologisk og psykiatrisk rådgivning og behandling til studerende ved
videregående uddannelser er Studenterrådgivningen med til at hjælpe unge igen-
nem deres uddannelse. Dermed supplerer Studenterrådgivningen også det øvrige
behandlingssystem ved at have en særlig viden om ungdomslivs- og studiemæssige
problematikker som eksempelvis eksamens- og præstationsangst.
På baggrund af faldende bevillinger har Studenterrådgivningen i 2017 foretaget en
skærpet afgrænsning af deres behandlingsfelt, bl.a. for at modvirke stadig længere
ventetid på individuelle samtaler. Dermed omfatter rådgivning nu problematikker
med direkte indvirkning på den studerendes studieaktivitet. Studenterrådgivningen
vurderer samtidig, at behovet for individuel rådgivning ikke er blevet mindre.
Satspuljepartierne er enige om, at der afsættes midler til supplerende drift af Stu-
denterrådgivningen i årene 2019-2022 med henblik på at styrke kapaciteten til at
yde social, psykologisk og psykiatrisk rådgivning og behandling til studerende ved
videregående uddannelser i forbindelse med deres uddannelsesmæssige situation.
1.7 Styrkelse af den tidlige, forebyggende indsats i kommunerne for psykisk
sårbare unge
I 2017 var ca. 53 pct. flere børn og unge i kontakt til børne- og ungepsykiatrien
end i 2010. I kommunerne har udviklingen skabt et behov for at styrke den kom-
munale indsats i forhold til at forebygge, behandle og følge op på børn og unge
med psykisk sårbarhed.
Det er særligt bekymrende, at det er blandt de unge, som har fremtiden foran sig,
at der især er en stigning i antallet, der har behov for støtte og behandling. For når
Side 25 af 71
børn og unge har psykiske udfordringer, kan det have store omkostninger for
både den enkelte, familien og samfundet.
Der er fortsat behov for at styrke den tidlige og forebyggende indsats, så flere
gribes uden for behandlingspsykiatrien, og behovet for medicin forebygges. Man-
ge børn og unge med psykiske udfordringer har behov for hjælp og støtte, men
ikke nødvendigvis behandling i sygehuspsykiatrien.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til, at der udvikles forebyggende
kommunale tilbud målrettet psykisk sårbare unge fra 13-25 år, samt forældre til
psykisk sårbare unge, der kan have gavn af et forebyggende tilbud. I takt med
styrkelse af PPR forventes det, at tilbuddene øger fokus på de 18-25 årige, Til-
buddene skal være åbne og have en central koordinerende funktion ift. øvrige
relevante tilbud i kommunen, psykiatrien, på ungdomsuddannelser, i civilsamfun-
det m.v. Der skal i regi af tilbuddet være mulighed for en individuel indsats, der
matcher den unges behov for støtte, herunder i form af korterevarende vejledning
og forebyggende behandlingsforløb. Det kan eksempelvis være terapeutiske pro-
grammer som supplement eller alternativ til medicin i de tilfælde, hvor det giver
mening. Inspiration kan bl.a. hentes fra Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi. For
forældrene skal tilbuddet give en øget viden, redskaber og forståelse for deres
barns vanskeligheder og situation, samt styrkelse i at håndtere de problemstillin-
ger, som den unges vanskeligheder kan medføre for den unge, evt. søskende og
familien som helhed. Kommunerne kan indgå samarbejder med civilsamfundet
om aktiviteter for målgruppen.
Målet er dermed at bidrage til, at de unge modtager hjælp på den mindst indgri-
bende måde og i et sammenhængende forløb med henblik på, at de og deres fami-
lier bevarer tilknytningen til hverdagslivet med skole, fritidsinteresser, familie, ud-
dannelse og arbejde.
Initiativerne udmøntes af Socialstyrelsen i samarbejde med kommuner, der for-
pligter sig til at modtage processtøtte og rådgivning til udvikling, kvalificering,
implementering og forankring af tilbuddet. En indledende screening af lovende
indsatser og metoder skal afdække de kerneelementer, som skal danne afsæt for
udviklingen af de forebyggende tilbud. De deltagende kommuner skal have en
organisering, som bl.a. understøtter projektets gennemførelse og målopfyldelse.
Der etableres desuden et solidt projekt- og evalueringsdesign med henblik på eva-
luering af effekterne af indsatserne og efterfølgende udbredelse til andre kommu-
ner. Derfor skal de deltagende kommuner samarbejde med en ekstern leverandør,
herunder levere data og dokumentation til evaluering. Desuden skal kommunerne
forankre indsatserne efter tilskudsperiodens ophør.
Initiativet skal ses i sammenhæng med initiativ 1.25 om styrkelse af PPR – udvik-
ling og implementering.
Side 26 af 71
1.8 Kompetencecenter for børn som pårørende til mennesker med psykiske
lidelser
Børn og unge, som vokser op med forældre med en psykisk lidelse, er en sårbar
gruppe, som kan have brug for ekstra omsorg og opmærksomhed. Eksempelvis
har børn og unge i familier med psykisk sygdom en højere dødelighed end sam-
menlignelige grupper. Det er børn og unge, som kan opleve utryghed og uforudsi-
gelighed i hverdagen, der risikerer at gå ud over deres trivsel. Samtidig kan stigma
forbundet med det at have forældre med psykiske lidelser, gøre det særligt svært
for børn og unge at tale om deres udfordringer i hverdagen. Mange har dermed
udviklet en evne til at holde deres bekymringer skjult af hensyn til deres forældre.
Det kan resultere i, at der alt for sjældent bliver reageret tidligt nok på deres
utryghed og begyndende mistrivsel. Dermed er der potentiale for at forebygge og
sikre, at der tidligt tages hånd om det enkelte barn/unge, inden udfordringer ikke
vokser sig store.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til, at der oprettes et nationalt
kompetencecenter for pårørendeindsatser målrettet børn som pårørende til men-
nesker med psykiske lidelser. Centeret skal indsamle og formidle viden på området
med henblik på at styrke relevante fagprofessionelles kompetencer/redskaber i
forhold til at forebygge, afdække og sætte tidligt og kvalificeret ind for børn og
unge, som er pårørende til mennesker med psykiske lidelser. Samtidig skal der
være opmærksomhed på familien frem for barnet alene, og dermed fokus på sam-
arbejdet med forældre og andre primærpersoner i barnet eller den unges liv.
Kompetencecenteret oprettes ved, at relevante aktører kan ansøge om at oprette
centeret, eventuelt i relation til en allerede eksisterende indsats på området.
1.9 Videreføre og udvide tilskud til psykologbehandling for angst og depression
Psykoterapi har en central rolle i behandlingen af både depression og angst. Det er
derfor ofte afgørende for mennesker, der lider af depression eller angst at kunne
få behandling hos en psykolog. Psykologen kan hjælpe den enkelte med at få det
bedre og holde fast i hverdagen med familie, venner samt arbejde eller uddannel-
se.
Det har stor betydning for den enkelte at få den rigtige hjælp i tide, så depressio-
nen eller angsttilstanden bliver behandlet, før hverdagen ikke længere hænger
sammen og før sygemelding fra enten arbejde eller uddannelse. Tilskudsordningen
til psykologbehandling for depression og angst - også kaldet psykologordningen -
har forbedret muligheden for en hurtigt og individuel hjælp til psykiske proble-
mer, så behandling kommer i tide. For man ved, at en tidlig indsats med psyko-
logbehandling kan forebygge, at angsttilstanden forværres, og dermed potentielt
ender med et behov for behandling i psykiatrien.
Der er dog nogle aldersgrupper, der ikke kan modtage tilskud til psykologbehand-
ling af depression og angst, ligesom en stor del af finansieringen af den nuværende
ordning udløber med udgangen af 2018. Udløbet vedrører tilskud til bestemte
Side 27 af 71
aldersgrupper - nærmere bestemt personer, der lider af let til moderat depression,
over 37 år, og personer, der lider af let til moderat angst, fra 29 år til og med 38 år.
Voksne over 38 år kan i dag ikke modtage tilskud til psykologbehandling af let til
moderat angst, men kun behandling af let til moderat depression, selvom der ikke
er en sundhedsfaglig begrundelse herfor. En stor del af gruppen af voksne over 38
år er desuden tilknyttet arbejdsmarkedet og har en hverdag med familie og venner,
som fungerer. Der forventes derfor gevinster både for den enkelte patient og for
samfundet, hvis denne aldersgruppe i fremtiden kan modtage tilskud til psykolog-
behandling af angst.
Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at afsætte midler til at videreføre
den eksisterende mulighed for at modtage tilskud til psykologbehandling af de-
pression og angst, og at der permanent afsættes midler hertil. Midlerne finansierer,
at personer over 37, der lider af depression, og personer mellem 29-38 år, der lider
af angst, fortsat kan modtage tilskud til psykologbehandling.
Satspuljepartierne er derudover enige om, at afsætte midler til fjernelse af alders-
loftet på 38 år for tilskud til psykologbehandling af angst. Personer over 38 år vil
dermed i fremtiden kunne modtage tilskud til psykologbehandling
1.10 Specialpsykologernes kompetencer skal bedre i spil
Kompetencerne i psykiatrien skal udnyttes bedst muligt. Det gælder også for spe-
cialpsykologerne, der er autoriserede psykologer, som har gennemgået en fireårig
videreuddannelse. En specialuddannet psykolog kan varetage en række kliniske
funktioner i den regionale børne- og ungdomspsykiatri eller voksen psykiatri, bl.a.
klinisk psykopatologisk undersøgelses-, behandlings- og forløbsplaner, psykopato-
logisk diagnostisk udredning mv. Specialpsykologernes kompetencer er således en
vigtig faglig ressource i den regionale børne- og ungdomspsykiatri og voksenpsy-
kiatri.
Der mangler dog stadig kendskab til specialpsykologernes uddannelse og kompe-
tencer i regionerne og på de psykiatriske afdelinger. En stor del af specialpsykolo-
gerne oplever til tider, at deres samarbejdspartnere sætter spørgsmålstegn ved
deres beføjelser. Det manglende kendskab til uddannelsen og usikkerheden om
specialpsykologernes kompetencer og beføjelser står i vejen for, at deres kompe-
tencer kommer ordentligt i spil og for et godt samt konstruktivt samarbejde i psy-
kiatrien.
Der er derfor behov for at udbrede kendskabet til specialpsykologernes uddannel-
se og kompetencer og afklare deres beføjelser, så det er klart for alle, hvilke opga-
ver specialpsykologer kan og må varetage. For i endnu højere grad at udnytte res-
sourcerne i psykiatrien bedst muligt er der behov for samtidig at se på, om speci-
alpsykologerne bør få yderligere beføjelser, eksempelvis mulighed for at være be-
handlingsansvarlige i den stationære psykiatri med inspiration fra Norge.
Side 28 af 71
Formålet er, at specialpsykologernes kompetencer i fremtiden bliver udnyttet bed-
re, end tilfældet er i dag, og at optimere et konstruktivt samarbejde mellem speci-
alpsykologer og psykiatere. Dette skal ske i respekt for, at psykiatere og special-
psykologer fortsat skal have attraktive opgaver i psykiatrien. Målet er dermed at
bidrage til, at den enkelte patient oplever et godt og relevant behandlingsforløb.
Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at afsætte midler til, at der udar-
bejdes fælles vejledning for specialpsykologernes anvendelse i psykiatrien, samt at
Sundhedsstyrelsen med inspiration fra Norge undersøger på hvilken måde, speci-
alpsykologer mest hensigtsmæssigt kan få mulighed for at være behandlingsan-
svarlige i den stationære psykiatri.
1.11 Understøtte rekruttering af dygtige medarbejdere til psykiatrien
Når flere danskere har brug for at blive behandlet for psykiske lidelser, så har vi
også brug for, at flere læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter mv.
har psykiatrien som førstevalg, når de skal vælge arbejdsplads. Det er der for få,
der har i dag, og det er et problem. Problemerne med at rekruttere fagligt persona-
le til psykiatrien er ikke nye, og problemerne kan derfor heller ikke løses over nat-
ten. Det kræver en fælles indsats at sikre en bedre rekruttering og fastholdelse af
personale i psykiatrien.
Satspuljepartierne er enige om, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe i regi af
Sundhedsstyrelsen med deltagelse af de faglige organisationer, Danske Regioner
og KL. Arbejdsgruppen kan i relevant omfang inddrage erfaringer fra andre sam-
menhænge, herunder Lægedækningsudvalgets anbefalinger samt kortlægningen af
rekrutteringsudfordringer for social- og sundhedspersonale og sygeplejersker i
kommuner og regioner. Arbejdsgruppen skal komme med anbefalinger til en bed-
re rekruttering og fastholdelse af personale.
Satspuljen vil drøfte arbejdsgruppens anbefalinger til rekrutterings- og fastholdel-
sesindsatser af sundhedspersonale i psykiatrien, herunder læger, psykologer, tera-
peuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter mv. Målet er, at flere får
øjnene op for de mange spændende faglige muligheder i psykiatrien.
1.12 Strategisk omlægning og udvikling af indsatsen i socialpsykiatrien
Antallet af mennesker, der får hjælp i socialpsykiatrien, er steget, og deres udfor-
dringer er mere komplekse end før. Disse mennesker har ofte gode udviklingsmu-
ligheder, hvis de får støtte og hjælp af høj kvalitet på det rette tidspunkt. Der er
således et stort omlægnings- og investeringspotentiale i socialpsykiatrien.
I en række kommuner er man i dag i gang med at udvikle og omlægge indsatsen
for borgere med psykiske vanskeligheder med fokus på borgernes recovery og
rehabilitering. Udviklingen skal understøttes nationalt, så kvaliteten i den samlede
indsats i socialpsykiatrien løftes. Dette initiativ skal bidrage til, at den strategiske
omlægning, der allerede er i gang i en række kommuner på voksenområdet, kan
udbredes og forankres i landets øvrige kommuner.
Side 29 af 71
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til et partnerskab med to til fire
kommuner, som skal udvikle og afprøve en samlet model for omstillingen i kom-
muner og tilbud. Modellen kvalificeres i samarbejde med et større antal interesse-
rede referencekommuner, så det samlede partnerskabsinitiativ vil kunne omfatte
op til en tredjedel af landets kommuner, hvorved en bred forankring understøttes.
Dette understøttes af en investeringspulje, hvorfra kommunerne kan søge støtte
til strategisk omlægning af indsatsen til at være mere recovery- og progressionsori-
enteret, så omlægningen understøttes og fremskyndes, og de involverede kommu-
ner gennem Socialstyrelsen kan bidrage med vigtig viden og erfaringer til landets
øvrige kommuner om, hvordan man i praksis kan udvikle indsatsen på området.
Op til fire kommuner forventes at modtage støtte fra puljen.
1.13 Sikre kvaliteten på socialpsykiatriens største ydelsesområder
Der udarbejdes to sæt nationale anbefalinger for socialpsykiatriens to største ydel-
sesområder – botilbud og bostøtte. Anbefalingerne skal være med til at danne
grundlag for det over for beskrevne arbejde med omlægning og udvikling af ind-
satserne, udbredelse af viden om virksomme indsatser samt kompetenceudvik-
lingsindsatsen. Dette skal understøtte en mere kvalificeret og ensartet praksis på
tværs af landets kommuner og tilbud.
Indsatskatalog om god kvalitet på botilbud
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til udarbejdelsen af et indsatskata-
log om god kvalitet på botilbud med beskrivelse af kerneelementer i indsatsen
samt understøttende redskaber og metoder til anvendelse på landets botilbud.
Initiativet skal kvalitetsudvikle og effektivisere indsatsen i landets botilbud efter
servicelovens §§ 107 og 108 for borgere med psykiske vanskeligheder.
Pejlemærker for kvaliteten i den socialpædagogiske bistand (bostøtte)
Satspuljepartierne er endvidere enige om at afsætte midler til udvikling af faglige
og organisatoriske pejlemærker for kvaliteten i den socialpædagogiske bistand
efter servicelovens § 85 til borgere med psykiske vanskeligheder. Der gennemfø-
res en afdækning af den eksisterende viden samt formidling af casebeskrivelser fra
8-9 kommuner med lovende praksis. Der etableres en arbejdsgruppe med fagek-
sperter, kommuner og andre relevante ressourcepersoner, som med afsæt i vi-
densafdækningen og casene udarbejder pejlemærkerne.
1.14 Videns- og kompetenceløft af ledere og medarbejdere i socialpsykiatrien
Flere med psykiske vanskeligheder har brug for hjælp og støtte fra kommunen.
Forskelligartede støttebehov stiller nye krav til de socialpsykiatriske tilbud samt
ledere og medarbejdere herpå. Derfor er der brug for et bredt kvalitets- og kom-
petenceløft i socialpsykiatrien. Initiativet har fokus på at bringe den viden i anven-
delse på landsplan, der allerede findes på området, samt den viden der udvikles i
initiativerne 1.12 og 1.13 målrettet socialpsykiatrien.
Side 30 af 71
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til at iværksætte en omfattende og
varig kompetenceudviklingsindsats i landets kommuner og tilbud for at understøt-
te en bedre kvalitet og en mere effektiv anvendelse af ressourcerne i socialpsyki-
atrien. Der udvikles og udbydes derfor kompetenceudviklingstilbud til ledere og
medarbejdere i socialpsykiatrien. Kompetenceudviklingstilbuddene leveres af de
bedste kursusleverandører på området, og der afsættes varige midler for at sikre en
løbende og varig kompetenceudvikling, der hele tiden bygger på den nyeste viden.
Ligeledes udarbejdes guidelines til god faglig ledelse i socialpsykiatrien, og der
etableres et ledernetværk.
For at understøtte en effektiv udbredelse af den erhvervede viden, er satspuljepar-
tierne samtidig enige om at afsætte midler til et udgående indsatsteam, der tilbyder
landets kommuner og tilbud konkrete og målrettede rådgivningsforløb med afsæt i
resultaterne fra de øvrige initiativer til styrkelse af socialpsykiatrien samt øvrig
forsknings- og praksisnær viden. I de enkelte indsatsforløb vil der også indgå mål-
rettet kompetenceudvikling, og indsatsteamet vil således spille sammen med oven-
stående kompetenceudviklingsinitiativ.
Indsatsteamet skal sikre, at den aktuelt bedste viden og de mest virkningsfulde
metoder udbredes systematisk til landets kommuner og tilbud, så den samlede
indsats opkvalificeres og den ekspertviden, der findes på området, kommer ud og
kommer borgerne til gavn.
Desuden skal teamet sikre, at model og anbefalinger, der udvikles som led i de
øvrige initiativer, udnyttes og anvendes bredt og kommer til at gøre en forskel for
flest muligt gennem indsatsteamets rådgivning.
Som led i det samlede løft af socialpsykiatrien afholdes en national konference om
kvalitet i den socialpsykiatriske indsats for medarbejdere og ledere i den kommu-
nale socialpsykiatri. Formålet er at skabe en landsdækkende opmærksomhed på
den viden, der udvikles samt på mulighederne for at få hjælp til at implementere
denne viden.
1.15 Udvikling af et sundhedspædagogisk værktøj til forebyggelse af somatisk
sygdom
Mennesker med psykiske lidelser lever mellem 15 og 20 år kortere og med mere
sygdom end den øvrige befolkning. Det skyldes både højere forekomst af selv-
mord og bivirkninger ved psykofarmaka, men samlet set udgør fysisk sygdom, og
risikofaktorer herfor også en væsentlig årsag til den øgede sygelighed og kortere
levetid. Forskning viser, at mennesker med psykiske lidelser ofte underdiagnosti-
ceres og underbehandles for deres fysiske sygdomme. Tal fra Den Nationale
Sundhedsprofil fra 2017 viser samtidig, at mennesker med vedvarende psykisk
lidelse er ligeså motiverede som andre for at ændre deres sundhedsadfærd. Men
det kan være svært at blive motiveret til fx at bevare et rygestop eller passe den
rette kostplan i en daglighed, der måske i forvejen er psykisk svær og uoverskuelig.
Side 31 af 71
Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at afsætte midler til, at der udar-
bejdes et sundhedspædagogiske værktøj, der skal tage højde for denne forskel i
patientgrupperne, og som dermed skal bidrage til styrket kompetence hos perso-
nalet i forhold til forebyggelse af somatisk sygdom.
Det sundhedspædagogiske værktøj kan tage udgangspunkt i det eksisterende
sundhedspædagogisk værktøj målrettet mennesker med diabetes. Redskabet stilles
til rådighed for kommuner og regioner og har til formål at klæde personale, der
arbejder med mennesker med psykiske lidelser i kommuner og regioner, bedre på
til tage snakken med mennesker med psykiske lidelser om forebyggelse af fysiske
lidelser, blandt andet som følge af kost, rygning, alkohol mv. Værktøjet skal være
med til at sikre, at indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i borgerens syg-
domstilstand, behov, ressourcer og motivation.
1.16 Styrke udbredelsen af de regionale akutte udrykningsteams i psykiatrien
Det er centralt, at mennesker med psykiske lidelser tidligt og i deres nære omgivel-
ser får den rette hjælp, så de kan bevare tilknytning til hverdagen med eksempelvis
arbejde og familie. Med sundhedspuljen fra finansloven for 2018 blev der afsat ca.
80 mio. kr. i 2018-2021 til udbredelsen af akut psykiatriske udrykningstjenester i
regionerne.
Ambitionen med regionale akutte udrykningstjenester er at tilbyde et alternativ til
indlæggelse til borgere med behov for akut psykiatrisk behandling. Evalueringen
af projekterne, som fik støtte med satspuljeaftalen for 2014-2017, har vist, at ind-
læggelser kan forkortes eller helt undgås. Derudover er der bedre mulighed for, at
den enkelte kan blive på arbejdsmarkedet, når deres behandling foregår i ejet
hjem. Blandt patienterne er der en høj tilfredshed, som foretrækker behandling
gennem ambulant akutteam frem for indlæggelse, fordi forholdet mellem behand-
ler og personen med den psykiske lidelse bliver mere ligeværdigt og mindre stig-
matiserende.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til en til en større udbredelse af de
regionale akutte udrykningsteams med henblik på at sikre bedre geografisk dæk-
ning. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at nogle regioner dækker et større geografisk
område end andre.
1.17 Bedre samarbejde mellem politiet og sundhedssektoren
Politiet varetager til daglig en stor opgave med at håndtere en række forskelligar-
tede hændelser, der omfatter mødet med mennesker med psykiske lidelser, og
som i mange tilfælde involverer direkte samarbejde eller kontakt med andre myn-
digheder, herunder særligt sundhedsmyndighederne. Politiets temaanalyse fra 2018
om beredskabets arbejde med personer med psykiske lidelser viser samtidigt, at
antallet af hændelser, der involverer personer med psykiske lidelser, er steget mar-
kant fra 2009 til 2016.
Side 32 af 71
Derudover er politiet i mange tilfælde den første myndighed, der får kontakt til
borgere med psykiske lidelser og udadreagerende adfærd, hvilket betyder, at politi-
et ofte befinder sig i situationer, hvor der kan være behov for sundhedsfaglige
kompetencer for at sikre, at der bedst muligt tages hånd om borgeren og for at
sikre, at der sker mindst mulig magtanvendelse i den givne situation.
For at styrke myndighedssamarbejdet i håndteringen af hændelser, der involverer
personer med psykisk lidelser, vil der med initiativet blive igangsat et pilotprojekt
om et fælles udrykningskoncept, hvor personale fra både politiet og psykiatrien i
fællesskab rykker ud og håndterer hændelser med personer med psykiske lidelser.
Udrykningskonceptet vil blive understøttet af en tværfaglig vidensgruppe, der skal
udvikle, følge og evaluere projektet. Vidensgruppen skal bl.a. løbende vurdere
udrykningsteams’ uddannelsesniveau i forbindelse med udrykninger, der involve-
rer personer med psykiske lidelser, således at udrykningsteams har de rette kom-
petencer til at håndtere personerne bedst muligt og reducere politiets brug af
magtanvendelse.
Derfor er satspuljepartierne enige om, at der afsættes midler til gennemførslen af
pilotprojektet med et fælles udrykningskoncept med personale fra politiet og psy-
kiatrien i fire politikredse.
Det forventes, at et fælles udrykningskoncept vil få betydning for personer med
psykiske lidelser, der er i kontakt med politiet, bl.a. ved at deeskalere konfliktni-
veauet og mindske omfanget af skader hos både personer med psykiske lidelser og
de ansatte ved beredskabsmyndighederne. Det er ligeledes forventningen, at initia-
tivet vil bidrage til at sikre, at personer med psykiske lidelser tidligst muligt får den
rette hjælp af de rette myndigheder og således oplever en professionel og tilpasset
håndtering.
1.18 Bedre overgang fra behandlingspsykiatrien til socialpsykiatrien
Mennesker med psykiske lidelser oplever for ofte, at vigtige oplysninger ikke deles
mellem de forskellige aktører, der har ansvaret for deres forløb. I nogle tilfælde
må borgerne eller de pårørende sørge for, at der bliver koordineret og udvekslet
oplysninger mellem de forskellige parter, fx når en patient udskrives fra psykiatri-
en i regionen til sociale indsatser i kommunen.
Det kan være en sårbar situation, når en patient udskrives og skal hjælpes på vej i
hverdagen af personale i kommunerne og praksissektoren. Derfor er det vigtigt, at
alle parter – inklusiv de pårørende - omkring patienten er klar over, hvad der skal
ske i forbindelse med overgangen fra fx indlæggelse i psykiatrien til ophold på et
botilbud. I dag koordineres overgangen ofte i forbindelse med udarbejdelsen af en
udskrivningsaftale eller en koordinationsplan, som laves, når overlægen vurderer,
at patienten ikke selv vil opsøge den nødvendige behandling eller sociale tilbud
efter at være blevet udskrevet. Det er dog kun et fåtal af de psykiatriske patienter,
der i forbindelse med deres udskrivelse fra psykiatrien, får udarbejdet en udskriv-
ningsaftale eller en koordinationsplan.
Side 33 af 71
Satspuljepartierne er enige om, at der med satspuljen for 2019 afsættes midler til,
at udskrivningsaftaler og koordinationsplaner gøres obligatoriske for alle voksne
indlagte psykiatriske patienter, som modtager støtte i regi af servicelovens be-
stemmelser. Forslaget vil kræve en ændring af psykiatriloven.
1.19 Bedre overgang fra børne- og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien
Overgangen fra barn og ungdom til voksenlivet kan være svært for mange. For
børn og unge med psykiske lidelser kan det være særlig svært, fordi trygge og faste
rammer ofte er afgørende for deres forløb. Samtidig oplever unge, at 18-års alde-
ren kan være udslagsgivende for flere skifte i personer og regler.
En af de svære overgange kan være fra børne- og ungdomspsykiatrien til voksen-
psykiatrien, som for nogle unge kan føles meget brat. I overgangen fra børn- og
ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien kan de unge opleve, at de møder en
mere forskellig gruppe af behandlere og medpatienter i voksenpsykiatrien, end de
kender fra børne- og ungdomspsykiatrien. Omvendt kan nogle have gavn af de
mere intensive indsatser, som tilbydes i voksenpsykiatrien. Overgange er uundgåe-
lige i et højt specialiseret sundhedsvæsen, hvor den enkelte skal have behandling
af høj kvalitet ud fra det aktuelle behov, men det afgørende er, at overgangene er
så smidige som muligt.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til at udvikle en model, der kan
understøtte sundhedspersonalet i at skabe en struktureret, smidig og individuel
overgang. Modellen skal samtidig understøtte den unges egenomsorg og handle-
kompetence. Det skal naturligvis ske med respekt for den faglige vurdering i sam-
arbejde med den unge og familien omkring. Målgruppen for modellen er unge
med moderate til svære psykiske lidelser, der har behov for at blive fulgt i voksen-
psykiatrisk regi efter forløb i børne- og ungdomspsykiatrien. En model for over-
gangen inspireres af ”det gode transitionsforløb” fra somatikken og fokuseres
omkring systematisk ændring af praksis/rutiner.
1.20 Nationalt kompetencecenter for behandling af personer med en psykisk
lidelse og et alkoholmisbrug
Dobbeltbelastning i form af en psykisk lidelse og et samtidigt alkoholmisbrug
komplicerer indsatsen. Det stiller store krav til personalets kompetencer. Selv dyg-
tige behandlere har ikke nødvendigvis den krævede ekspertise i behandling af
dobbeltbelastning. De kan i det enkelte forløb have behov for konkret rådgivning
fra eksperter, ligesom de med henblik på kompetenceudvikling kan have stor nytte
af at modtage ekspertviden om behandlingen.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til, at Ringgården efter udløbet af
den eksisterende satspuljebevilling kan fortsætte som nationalt kompetencecenter
med den opgave at yde konkret rådgivning til alkoholmisbrugsbehandlere og be-
Side 34 af 71
handlere i psykiatrien samt indsamle viden og formidle denne bredt til de relevan-
te behandlingssteder.
1.21 Udvikling og afprøvning af værktøjer til brug for opsporing af mennesker
med psykiske lidelser og samtidigt misbrug
Dobbeltbelastning i form af en psykisk lidelse og et samtidigt misbrug komplice-
rer indsatsen. Behandling af den psykiske lidelse er en forudsætning for at få gavn
af behandling af misbruget og omvendt. Men ofte ved man ikke, hvem der har en
dobbeltbelastning. Det betyder, at man ofte ikke får iværksat den nødvendige be-
handling. En forudsætning for behandlingens iværksættelse er, at misbruget hos
mennesker med psykiske lidelser opspores, og at den psykiske lidelse hos menne-
sker med misbrug ligeledes opspores. Derfor skal personalet være klædt på til op-
sporingen.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til udvikling og afprøvning af to
værktøjer til opsporing af mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug.
Det ene værktøj skal kunne anvendes af personale med ansvar for misbrugsbe-
handling og det andet af personale i psykiatrien. Værktøjerne udvikles i en samlet
proces af Sundhedsstyrelsen under inddragelse af Socialstyrelsen og relevante fag-
personer.
1.22 Mere viden om behandling med elektrochok (ECT)
ECT-behandling (Electro Convulsive Therapy), som på dansk også kaldes elek-
trochok er en veldokumenteret og effektiv behandlingsform med relativt få bi-
virkninger. I nogle tilfælde kan ECT-behandling være livreddende pga. den hurtigt
indsættende effekt, og den kan være den mest effektive behandling til bl.a. patien-
ter med svær depression.
Der mangler dog mere viden om, hvorfor nogle patienter oplever kognitive bi-
virkninger (påvirkning af komplekse hjerneprocesser som indlæring, opmærksom-
hed, hukommelse mv.), mens andre ikke gør. Hyppigheden og varigheden af ska-
der i form af kognitive forstyrrelser efter ECT, herunder særligt hukommelses-
funktioner, er endnu ikke fuldt klarlagt. Undersøgelser har vist, at patienter efter-
lyser bedre information om bl.a. effekt og mulige bivirkninger ved ECT, før de
påbegynder behandlingen.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til dels et forskningsprojekt vedr.
omfanget af svært målbare og langvarige skader efter ECT, dels en analyse vedr.
information til patienter om effekten og risikoen for bivirkninger ved ECT. Ana-
lysen skal også belyse patienters erfaringer med tilbud om rehabilitering, herunder
om patienterne modtager de nødvendige tilbud, hvis der er sket skader i forbin-
delse med behandlingen. Forskningsprojektet skal give mere viden om risiko for
langvarige skader efter ECT for at få et bedre grundlag for rådgivning af patienter
forud for eventuel behandling.
Side 35 af 71
1.23 Nye Nationale Kliniske Retningslinjer
Der skal være sikkerhed for samme gode behandling, uanset hvor i Danmark psy-
kiatriske patienter bliver behandlet, og behandlingen skal svare til bedste praksis
på området. Derfor er satspuljepartierne enige om, at der skal der udarbejdes nye
Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR) på psykiatriområdet.
De Nationale Kliniske Retningslinjer er systematisk udarbejdede, faglige anbefa-
linger, der kan understøtte sundhedspersonalet i deres udredning og behandling af
psykiatriske patienter. Retningslinjerne er baseret på videnskabelig evidens, nyeste
forskning og den bedste praksis. Formålet er at medvirke til en ensartet indsats på
tværs af kommuner, regioner og praksissektoren – uanset hvor i landet patienten
bor.
Forud for udarbejdelsen af nye Nationale Kliniske Retningslinjer laves der i regi af
Sundhedsstyrelsen en afdækning af, hvor behovet for yderligere kliniske retnings-
linjer på psykiatriområdet er størst, og om er der behov for revidering af eksiste-
rende retningslinjer, fx som følge af nyligt publicerede internationale retningslin-
jer, som bør afspejles i den danske behandling.
1.24 Ny klinisk kvalitetsdatabase for psykologbehandling
Sundhedsstyrelsen fremhævede i sin evaluering og perspektivering af tilskudsord-
ningen til psykologbehandling fra 2015, at der mangler data vedrørende kvalitet og
effekt af tilskudsordningen til psykologbehandling. Sundhedsstyrelsen konklude-
rede i samme evaluering, at det vil være hensigtsmæssigt at styrke vidensgrundla-
get om behandlingen i tilskudsordningen til psykologbehandling.
På den baggrund blev man i overenskomstaftalen mellem Regionernes Lønnings-
og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening fra 27. februar 2016 enige om at etab-
lere en klinisk kvalitetsdatabase for psykologbehandling. Det har imidlertid været
udfordringer at få parterne til at tilvejebringe finansiering af en klinisk kvalitetsda-
tabase. Der findes således fortsat ikke data om behandlingseffekter eller om de
behandlingsmetoder, som psykologerne anvender i de konkrete behandlingsforløb
i tilskudsordningen til psykologbehandling.
Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at afsætte midler til at finansiere
etablering og den indledende drift af en klinisk kvalitetsdatabase for tilskudsord-
ningen til psykologbehandling. Derved sikres det, at der tilvejebringes systematisk
data om aktivitet, effekt og kvalitet i af behandlingen i tilskudsordningen til psyko-
logbehandling.
Det forudsættes, at en region påtager sig opgaven som dataansvarlig, og at den
kliniske kvalitetsdatabase etableres i regi af Regionernes Kliniske Kvalitetsudvik-
lingsprogram (RKKP) ligesom eksisterende kliniske kvalitetsdatabaser.
Side 36 af 71
1.25 En styrket indsats i PPR – udvikling og implementering
Pædagogiske psykologiske rådgivning (PPR) har ofte en stor og vigtig kontaktfla-
de til både børn og unge samt deres familier, men også involverede fagpersoner på
tværs af enheder og sektorer. PPR er samtidig til stede i hele landet, men der er i
dag variation i PPR´s opgaver og organisering landet over.
Fra flere fronter efterspørges det, at PPR’s potentiale til at observere og reagere på
børn og unge med psykisk mistrivsel eller psykiske lidelser/tegn herpå udnyttes
bedre ved at styrke PPR’s mulighed for at tilbyde lettere behandling. Men der
mangler dog viden om, hvad et lettere behandlingstilbud i PPR mest hensigtsmæs-
sigt indebærer, hvordan kvaliteten sikres, og PPR´s samspil med de involverede
parter styrkes. Derudover mangler der et overblik over kommunernes forskellige
forudsætninger for at implementere lettere behandlingsopgaver i PPR.
Satspuljepartierne er derfor enige om at afsætte midler til, at der først laves et fag-
ligt arbejde for lettere behandlingstilbud i PPR, herunder en kortlægning af viden
og praksis i dag. På baggrund af det faglige arbejde afsættes der en ramme til im-
plementering af anbefalingerne fra arbejdet.
Det faglige arbejde for lettere behandlingstilbud i PPR skal baseres på bedst mulig
evidens, viden og erfaringer på tværs af sundheds-, social- og undervisningsområ-
det. Arbejdet skal tage udgangspunkt i en kortlægning af kommunernes nuværen-
de PPR og forskellige forudsætninger forbundet hermed.
Arbejdet skal ses i sammenhæng med arbejdet på børn og ungeområdet i forhold
til at sikre en gradueret indsats. Sundhedsstyrelsen har som led i satspuljeaftalen
for 2017-2020 udarbejdet forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske
lidelser, hvor en gradueret indsats anbefales. Dette kan anvendes i det faglige ar-
bejde. Ligeledes kan der anvendes tankegangen fra Socialstyrelsens udviklings- og
investeringsprogram og erfaringerne fra puljen på i alt 133,2 mio. kr., som blev
afsat til at styrke den tidlige og forebyggende indsats i PPR i regi af satspuljeafta-
len for 2017-2020 på socialområdet.
Målgruppen for arbejde og implementeringen heraf er børn og unge, der mistrives
eller har/ er i risiko for at udvikle en psykiske lidelse. Det faglige arbejde skal se på
en nærmere målgruppeafgræsning, som skal bidrage til et målrettet og fokuseret
arbejde.
Det faglige arbejde skal beskrive, hvordan kommunerne implementerer lettere
behandlingstilbud i PPR. Det skal fagligt beskrives, hvordan lettere behandlings-
tilbud i PPR kan implementeres, herunder indhold, kvalitet, behandlingsmekanis-
mer, metode og relevante aktører samt deres ansvar og evt. kompetenceudvik-
lingsbehov, men også kommunernes forskellige forudsætninger for at implemen-
tere lettere behandlingstilbud i PPR. Behandlingstilbuddene skal gives i forlængel-
se af PPRs indsatser i grundskolen i forhold til at rådgive skoler om at tilrettelægge
et læringsmiljø, der fremmer alle elevers læring og trivsel, når der er behov for
Side 37 af 71
intensiveret indsats. Det faglige arbejde skal også udvikle en mere systematisk
vidensoverførsel til lærere og pædagoger, så man både understøtter og sikrer lære-
res og pædagogers viden om mistrivsel og forebyggelse af psykiske lidelser. Det er
også vigtigt, at styrkelsen af PPR reflekteres i lærereres og pædagogers viden og
handlekompetencer. Endvidere skal arbejdet belyse, hvordan behandlingstilbud-
dene tilrettelægges i samarbejde med fx sundhedsplejen, skolen, familien, andre
kommunale indsatser og børne- og ungdomspsykiatrien, dvs. på tværs af under-
visning- og social- og sundhedsområdet. Det faglige arbejde skal tage hensyn til
kommunernes forskellige forudsætninger vedr. størrelse, organisering, kompeten-
cer mv. og skal dermed være realistisk i implementering.
Derudover er satspuljepartierne enige om at afsætte midler til, at lettere behand-
lingstilbud i PPR implementeres i kommunerne på baggrund af anbefalingerne fra
det faglige arbejde. Midlerne til implementering gives på baggrund af det faglige
arbejde men kan fx gå til kommuner, som vurderes at have et eksisterende set-up
for PPR, der umiddelbart er gearet til implementering af lettere behandlingstilbud,
men også kommuner der har behov for en grundlæggende støtte til implemente-
ring af anbefalingerne. Dette understøttes med implementeringsstøtte/rådgivning.
Satspuljepartierne er enige om, at målet er at styrke og ensarte PPRs tilstedeværel-
se i hverdagen for alle børn og unge med mistrivsel, psykiske lidelser eller tegn
herpå på tværs landet. Samtidig skal kvaliteten højnes og ensartes. Satspuljeparti-
erne er samtidig enige om, at målet på sigt er, at alle landets kommuner skal have
en PPR, der tilbyder lettere behandling af høj kvalitet. Dermed er satspuljepartier-
ne enige om at genbesøge området ved kommende satspuljeforhandlinger.
Målet er at understøtte, at PPR kan bidrage til, at indsatserne for børn og unge i
mistrivsel leveres på rette tid, sted og niveau under hensynstagen til organisering,
samarbejdsrelationer, de forskellige faggruppers ansvarsområder, kompetencer
mv. Dermed er det også formålet at undgå at sygeliggøre børn og unge unødigt
med tilhørende unødvendig henvisning til behandlingspsykiatrien. Med et behand-
lingsmæssigt fokus får PPR et stærkere sundheds- og social- og undervisningsfag-
ligt sigte.
Implementeringen skal evalueres bl.a. vedr. organisering og indhold af lettere be-
handlingstilbud med henblik på vurdering af evt. national udbredelse. Samtidig
skal implementeringen følges løbende med henblik på at kvalificere satspuljeparti-
ernes drøftelser på området.
Det faglige arbejde udarbejdes i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Social-
styrelsen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som skal arbejde med en ind-
dragende proces med andre relevante organisationer og fagfolk på området.
Det bemærkes, at implementeringen af anbefalingerne fra det faglige arbejde skal
holdes inden for den afsatte økonomiske ramme. De faglige anbefalinger skal så-
ledes være mulige at realisere inden for den afsatte ramme. Såfremt der måtte
Side 38 af 71
komme et krav om DUT-kompensation fra kommunerne som følge af det aftale
initiativ, skal det finansieres inden for satspuljens ramme.
1.26 Udvidelse af forsøgsordning med vederlagsfri psykologbehandling til unge
med depression og angst
Angst og depressive symptomer er nogle af de mest almindelige psykiske hel-
bredsproblemer blandt unge. Unge gennemgår ofte store forandringer i livet -
mange flytter hjemmefra og overgår fra ungdomsuddannelse til videregående ud-
dannelse eller til fuldtidsbeskæftigelse. De unge voksne har typisk et lavt rådig-
hedsbeløb, fordi de for eksempel er under uddannelse eller kun kortvarigt har
arbejdsmarkedstilknytning. Dette var baggrunden for, at satspuljepartierne med
satspuljeaftalen for 2018-2021 blev enige om at igangsætte en forsøgsordning med
vederlagsfri psykologbehandling til unge mellem 18-20 år, der lider af let til mode-
rat depression eller angst i perioden 2018-2021.
Satspuljepartierne er enige om at udvide forsøgsordningen, så også 21-årige bliver
omfattet af forsøgsordningen til og med 2021.
Der er reserveret midler til en eventuel efterregulering, såfremt efterspørgslen
viser sig at være større end oprindelig forudsat.
2. Øvrige prioriteringer
2.1 Behandling af behandlingsafvisende varigt inhabile somatiske patienter
En del patienter med en varigt nedsat psykisk funktionsevne, fx mentalt retarde-
rede og mennesker med demens, modtager ikke den somatiske behandling, som
de ud fra en sundhedsfaglig vurdering har behov for. Det kan skyldes, at de som
følge af deres mentale tilstand ikke er i stand til at forholde sig til deres behand-
lingsbehov og derfor afviser at modtage behandling.
Med henblik på at sikre, at varigt inhabile somatiske patienter modtager den rette
sundhedsfaglige behandling er det i medfør af lov nr. 655 af 8. juni 2017 om an-
vendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile per 1. januar 2018
blevet tilladt at tvangsbehandle varigt inhabile somatiske patienter. Med loven er
der samtidig etableret en række mekanismer, der skal sikre patienternes retssikker-
hed. Disse mekanismer indebærer merudgifter.
I satspuljeaftalen for 2018-2021 blev det besluttet at afsætte midler til at finansiere
lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. Med afta-
len blev der afsat i alt 18,3 mio. kr. i 2018 og 16,8 mio. kr. fra 2019 og frem.
Efterfølgende har der været økonomiske forhandlinger om loven med Danske
Regioner og KL. Resultatet af disse forhandlinger førte til en aftale mellem Dan-
ske Regioner og staten og KL og staten, der betød, at der skal ske en yderligere
finansiering på samlet 5,2 mio. kr. årligt fra 2019 og frem svarende til forskellen på
Side 39 af 71
den aftalte kompensation til Danske Regioner og KL og det beløb, der blev afsat
med satspuljeaftalen for 2018-2021.
2.2 Styrket behandlingsgaranti og social stofmisbrugsbehandling for personer
med et stofmisbrug
Borgere, der gerne vil i behandling for et stofmisbrug, skal have en hurtig, effektiv
og helhedsorienteret behandling, som er af høj faglig kvalitet, og som matcher
borgerens behov for hjælp og støtte. Hvad enten målet med behandlingen er stof-
frihed, et stabiliseret eller reduceret forbrug af stoffer, kan en virksom indsats
bane vejen for, at borgeren kan begynde eller genoptage en uddannelse eller et
arbejde, ligesom det kan give større livskvalitet og bedre mulighed for at være en
del af fællesskabet.
Den tværministerielle undersøgelse om mulighederne for at forkorte behandlings-
garantien for personer med et stofmisbrug, der er offentliggjort i oktober 2018,
viser imidlertid, at der er forskel på kommunernes tolkning af behandlingsgaranti-
en, samt at der er usikkerhed om nøjagtigheden i data på området som følge af
forskellig registreringspraksis i kommunerne.
Satspuljepartierne er derfor enige om at afsætte midler til et initiativ, der har til
formål at styrke den gældende behandlingsgaranti, forbedre kvaliteten af kommu-
nernes behandlingsindsats og løfte vidensgrundlaget på stofmisbrugsområdet.
Midlerne skal for det første anvendes til at undervise og rådgive kommunerne i en
lovændring, der skal sikre mere klare regler for social behandling af stofmisbrug,
herunder hvilke krav der stilles, fra en borger anmoder om behandling, og til be-
handlingen skal være iværksat 14 dage senere. Lovændringen skal desuden sikre, at
kommunerne som led i behandlingen kan anvende gavekort, der har vist sig som
et effektivt redskab til at fastholde borgere i behandling. Derudover får Center for
Rusmiddelforskning til opgave at understøtte kommunerne i at benytte redskaber
til at afdække problemer og behov hos borgere med et stofmisbrug.
For at understøtte en helhedsorienteret og systematisk stofmisbrugsbehandling
skal midlerne for det andet anvendes til at videreføre implementeringen af de Na-
tionale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling til yderligere 15-20
kommuner. Retningslinjerne bygger på lovgivning og aktuelt bedste viden, og
bliver implementeret i 20-25 kommuner fra offentliggørelsen i 2016 og til udgan-
gen af 2019. Initiativet videreføres nu for at bygge videre på de gode erfaringer og
sikre en glidende overgang fra den igangværende indsats. For at sikre sammen-
hæng med ovennævnte lovændring opdateres retningslinjerne, så de er i overens-
stemmelse hermed. Udover at videreføre implementering af retningslinjerne til
flere kommuner, afholdes desuden temadage og informationsaktiviteter som et
tilbud for alle kommuner.
Side 40 af 71
Endelig skal der afsættes midler til at udvikle et nyt rapportværktøj, så kommuner
kan udtrække data på stofmisbrugsområdet og benytte det mere systematisk og
aktivt i udviklingen af behandlingsindsatsen.
2.3 Etablering af Center for Digital Sundhed
Den stigende digitalisering af samfundet har betydning for den måde danskerne
lever deres liv på. En undersøgelse af Epinion på vegne af PFA viser bl.a., at knap
hver 4. dansker på 25 år eller derover vurderer, at deres mobilforbrug er med til at
øge stressniveauet, ligesom en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesund-
hed viser, at over 60 procent af de unge kommer for sent i seng på grund af mo-
biltelefoner, tv-serier og computere om aftenen.
Satspuljepartierne er derfor enige om, at der oprettes et Center for Digital Sund-
hed, der skal forestå forsknings- og rådgivningsmæssige initiativer om, hvordan
den stigende digitalisering påvirker danskernes mentale og fysiske sundhed, her-
under koncentrationsevne og søvn.
Centeret forankres i Sundhedsstyrelsen med udpegelse af en styregruppe, der
bredt repræsenterer eksperter og forskere inden for digital sundhed både ift. børn,
unge, voksne og ældre. Styregruppen skal løbende pege på relevante fokusområ-
der, herunder konkrete forslag til, hvordan Centeret kan være med til at styrke
danskernes mentale sundhed relateret til danskernes digitale forbrug. Minimum en
tredjedel af centerets midler skal anvendes til forskning, samtidig opfordres der til,
at centeret søger forskningsmidler via fonde mv. Centerets forankring i Sundheds-
styrelsen skal samtidig bidrage til, at centerets arbejde tænkes sammen med Sund-
hedsstyrelsens øvrige forebyggelsesindsatser og rådgivning af kommuner i deres
forebyggelsesindsats ift. bl.a. børn og unge.
2.4 Etablering af et Dansk Center for Hjernerystelse
Senfølger efter hjernerystelse er grundlæggende et felt med sparsom evidens, og
hvor der er behov for at styrke vidensspredning på tværs af landet.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til etablering af et Dansk Center
for Hjernerystelse. Formålet med Dansk Center for Hjernerystelse er at gøre vi-
den om best practice og aktuel evidens lettilgængelig og brugbar for mennesker
med hjerneskade, fagprofessionelle og andre interessenter på området. Det skal
bidrage til, at de ramte tilbydes den rette indsats, at rådgivning sker ensartet over
hele landet, og at den ramtes muligheder for at fastholde kontakt til arbejdsmar-
kedet eller studie optimeres, hvorved de samfundsøkonomiske udgifter også
mindskes.
Dansk Center for Hjernerystelse etableres i tilknytning til Center for Hjerneskade i
København. Der etableres en styregruppe, der følger op på, at centret efterlever
sit formål. Sundhedsstyrelsen sidder med i styregruppen – bl.a. for at understøtte,
at der er sammenhæng til øvrige relevante tiltag i regi af Sundhedsstyrelsen.
Side 41 af 71
Der foretages en ekstern evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse, bl.a. med
henblik på at analysere og vurdere erfaringer og resultater. Udmøntning vil ske
direkte til Dansk Center for Hjernerystelse.
2.5 Styrket indsats på området for test og behandling af sexsygdomme
Sexsygdomme kan få store konsekvenser for den enkeltes helbred – især hvis
smitten ikke bliver opdaget og behandlet. Det er derfor bekymrende, at 25-30 pct.
af de 25-årige har haft en sexsygdom, og at forekomsten af gonoré og syfilis de
seneste 10 år er steget markant.
AIDS-Fondet er en NGO, der supplerer den offentlige indsats i arbejdet med
seksuel sundhed og bekæmpelsen af sexsygdomme. AIDS-Fondet tilbyder i dag
gratis og anonymt at teste for hiv, syfilis og hepatitis C i deres checkpoints, som i
dag er beliggende i København, Odense og Aarhus. Fra 2018 kan man i Køben-
havn også blive testet for klamydia og gonoré.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til, at AIDS-Fondet kan udvide
deres test-, rådgivnings- og forebyggelsestilbud ”Checkpoint” til også at være fy-
sisk tilstede i Aalborg.
Derudover afsættes der midler til, at AIDS-Fondet kan teste for klamydia og go-
noré i Odense, Aarhus, og Aalborg, da disse sygdomme forekommer relativt hyp-
pigt blandt AIDS-Fondets nuværende målgruppe, som er mænd der har sex med
mænd samt migranter. Midlerne skal også anvendes til en forsøgsordning med
behandling af klamydia og gonoré ude i checkpointsene, da det for visse dele af
målgruppen kan være en væsentlig barriere, efterfølgende at skulle opsøge lægebe-
handling efter et positivt testresultat. Endvidere udvides målgruppen, der kan gøre
brug af checkpoint, til de 15-29 årige.
2.6 Udbredelse af FitforKids
Det anslås, at der i Danmark er knap 30.000 svært overvægtige 3-18-årige børn.
Overvægt blandt børn er en udfordring, som vi er nødt til at tage meget alvorligt.
Overvægt kan både fysisk, psykisk og socialt have store konsekvenser for det en-
kelte barn. Hertil kommer, at overvægten ofte følger med ind i voksenlivet. Der-
for er det afgørende, at der er forskellige programmer og tilbud til børn og deres
familier i forhold til behandlingen af overvægt i hele landet.
FitforKids har gode erfaringer med deres børnevægttabsprogram for børn mellem
7 og 15 år og deres familier. Programmet inkluderer både kostvejledning i hjem-
met, to gange ugentlig træning for både børn og forældre, forældrecoaching, moti-
vationsprogram og sociale events med præmier. FitforKids har en positiv og aner-
kendende tilgang til emnet samt fokus på succesoplevelser hos det enkelte barn,
på det sociale samvær med ligestillede, og på at have det sjovt og være aktive
sammen. FitforKids-vægttabsprogrammet er desuden undersøgt af en forsker-
gruppe ved Rigshospitalet, som fandt positive resultater.
Side 42 af 71
Satspuljepartierne er derfor enige om at støtte udbredelsen af vægttabsprogram-
met FitforKids med nye pladser til børn og deres familier over de næste fire år.
Programmet er hovedsageligt drevet af frivillige, og derfor forudsættes, at Fitfor-
Kids har et tæt samarbejde med kommunerne. Det er afgørende, at sundhedsple-
jersker og almen praksis vurderer, hvilket tilbud den enkelte har behov for – her-
under om FitforKids er relevant for det enkelte barn og deres familie.
2.7 Forebyggelses- og informationsindsats målrettet sårbare gravide
I Danmark finder vi gennemsnitligt ét spædbarn efterladt i det offentlige rum om
året. De fleste hittebørn bliver fundet i live, men ikke alle. Som samfund har vi
pligt til at gøre, hvad vi kan for, at dette forhindres. Der er i dag en række tilbud
målrettet sårbare kvinder. Men der er stadig behov for en styrket forebyggelses-
og informationsindsats, der skal sikre, at gravide, der står i en særlig sårbar situati-
on, får den nødvendige rådgivning og støtte.
Særligt kvinder, der skjuler deres graviditet og møder op i aktiv fødsel uden for-
udgående kontakt med sundhedsvæsenet, kan være i risiko for at efterlade deres
nyfødte barn i det offentlige rum. Der findes sparsom viden om denne målgruppe.
Satspuljepartierne er derfor enige om at afsætte midler til en mindre undersøgelse
af årsagerne til og omfanget af kvinder, som skjuler deres graviditet i Danmark,
samt muligheden for anonyme fødsler.
På baggrund af undersøgelsen afsætter satspuljepartierne midler til en målrettet
forebyggelses- og informationsindsats, som skal bidrage til, at gravide, der står i en
særlig sårbar situation – kan få den nødvendige støtte og hjælp til at gennemføre
graviditeten under så sikre forhold som muligt for både mor og barn.
På den baggrund afsættes skal Sundhedsstyrelsen med inddragelse af relevante
parter gennemføre en undersøgelse af årsagerne til og omfanget af kvinder, som
skjuler deres graviditet, samt muligheden for anonyme fødsler. Undersøgelsen
gennemføres i 1. halvår 2019. Derudover skal der ske en styrket forebyggelses- og
informationsindsats, som tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens undersøgelse,
og som skal varetages af Mødrehjælpen.
2.8 Inkontinens og sygefravær
Mindst 300.000 danskere lider af inkontinens. Inkontinens kan have forskellige
følger og påvirker i høj grad livskvaliteten.
Det er kendt, at mange personer med inkontinens ikke søger læge - enten pga.
manglende kendskab til mulighederne for afhjælpning eller behandling af proble-
met, eller fordi inkontinens er tabubelagt.
Der mangler i dag viden om, hvordan inkontinens påvirker sygefravær og arbejds-
evne. Der er ikke tidligere udført studier i Danmark, som viser, om borgere med
inkontinens har højere sygefravær, begrænsninger i at udføre daglige arbejdsopga-
Side 43 af 71
ver eller trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet sammenlignet med bor-
gere, som ikke lider af inkontinens.
Satspuljepartierne ønsker derfor at afsætte midler til Kontinensforeningen til en
undersøgelse af, om inkontinens påvirker sygefravær og arbejdsevne, med henblik
på at øge fokus på inkontinens på arbejdspladsen.
Side 44 af 71
Bilag 3: Aftale om udmøntning af satspuljen på ældreområdet for
2019-2022
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti har den 30. oktober 2018 indgået aftale om udmøntning af satspuljen
for 2019 på ældreområdet.
1. Det gode ældreliv
1.1 Handlingsplan for ”Det gode ældreliv”
Danskerne lever generelt længere, og borgere over 65 år udgør en stadig større
andel (19 %) af befolkningen. Rigtig mange ældre har heldigvis høj livskvalitet og
et godt fysisk og mentalt helbred. Men for nogle fører overgangen fra arbejdslivet,
aldersrelateret svækkelse eller tabet af nære relationer til dårlig livskvalitet – fysisk,
psykisk og socialt. For de svageste ældre kan det betyde en tilværelse, som er præ-
get af ensomhed og et helbred, der kan sætte store begrænsninger for den enkeltes
udfoldelse i hverdagen og mulighed for at klare sig selv.
Satspuljepartierne er derfor enige om at afsætte midler til handlingsplanen ”Det
gode ældreliv”, der skal lægge sporene for en målrettet indsats over de kommende
år, som skal sikre, at færre ældre rammes af svækkelse, ensomhed og tab af livs-
mod. Handlingsplanen skal dermed understøtte, at de svageste ældre får den nød-
vendige støtte til at forebygge dårlig livskvalitet, såvel fysisk som mentalt og soci-
alt. Endelig skal der være fokus på at sikre borgere en værdig død i trygge omgi-
velser, eksempelvis omgivet af de nærmeste og et omsorgsfuldt plejepersonale,
herunder ikke mindst i forhold til borgere uden pårørende.
Handlingsplanen bygger således bl.a. videre på aftalen om satspuljen på ældreom-
rådet for 2018 – 2021, hvor der blev etableret et Nationalt videnscenter for værdig
ældrepleje til gavn for både de ældre og deres pårørende.
Handlingsplanen skal bl.a. have fokus på følgende temaer:
a) En god overgang til ældrelivet
b) Forebyggelse og rehabilitering i det gode ældreliv
c) Pårørende, fælleskaber, aktiviteter og omgivelsernes betydning i det gode
ældreliv og mod ensomhed
d) Målrettet indsats for de svageste ældre
e) En værdig død
Sundhedsstyrelsen udarbejder i samarbejde med Nationalt videnscenter for værdig
ældrepleje et fagligt oplæg til handlingsplanen på baggrund af en grundig analyse
og en inddragende proces med relevante aktører.
Det faglige oplæg skal bl.a. bygge på:
Side 45 af 71
 En analyse af de ældres sundhedstilstand baseret på sundhedsprofilerne.
 Inddragelse af udenlandske erfaringer og viden om, hvordan man tager hånd
om sårbare og skrøbelige ældre.
 En analyse af overgangen fra arbejdslivet til ældrelivet – med inddragelse af
bl.a. fagforeninger og ældreorganisationer.
Desuden skal det faglige oplæg indeholde overvejelser og anbefalinger om redska-
ber og konkrete indsatser til at understøtte det gode ældreliv såsom kompetence-
oplæring, videndelingskriterier, velfærdsteknologi, hjælpemidler, sansestimulering
samt trække på erfaringer fra indsatser vedrørende fællesskaber på tværs af genera-
tioner og social inklusion i det gode ældreliv.
I det faglige oplæg vil der indgå en vurdering af, hvorledes Den Socialøkonomiske
Investeringsmodel (SØM) kan anvendes i forbindelse med handlingsplanen.
Det faglige oplæg skal foreligge primo juni 2019, hvorefter handlingsplanen for
den videre indsats udarbejdes. Den konkrete udmøntning af de afsatte 165,1 mio.
kr. til den videre indsats i 2019 - 2022 forhandles med satspuljepartierne i efteråret
2019.
På den baggrund afsættes 2,5 mio. kr. i 2019 (heraf 1,5 mio. kr. til løn og 1,0 mio. kr. til
øvrig drift, herunder til eksterne) til Sundhedsstyrelsens faglige oplæg herunder midler til en eks-
tern analyse af overgangen fra arbejdslivet til ældrelivet.
På baggrund af politiske forhandlinger i efteråret 2019 udmøntes de 165,1 mio. kr., der er afsat
til handlingsplanen i 2019 – 2022, herunder reserveres 10 mio. kr. til tema e) ”En værdig
død”. Der afsættes ikke administration til initiativet på nuværende tidspunkt, da indholdet i
handlingsplanen endnu ikke er fastlagt.
1.2 Initiativer til understøttelse af det gode ældreliv
Satspuljepartierne er enige om at afsætte 14,0 mio. kr. i perioden 2019-2022 til
seks konkrete initiativer inden for handlingsplanens temaer med start i 2019:
De seks initiativer forankres i Sundhedsstyrelsen i regi af Nationalt videnscenter
for en værdig ældrepleje. I udviklingen af de konkrete initiativer inddrages relevan-
te myndigheder og aktører på området.
Tabel 1
Handlingsplan for ”Det gode ældreliv”
2019 2020 2021 2022 Permanent
Mio. kr., 2019-pl
Handlingsplan ”Det gode
ældreliv”
5,2 47,3 52,3 62,8 -
Side 46 af 71
 Partnerskaber om den gode overgang til livet uden for arbejdsmarkedet: Der
etableres et partnerskab med relevante aktører på området, der kan afdække
behov og indsatser, indsamle gode eksempler, udbrede initiativer og god prak-
sis og komme med anbefalinger til yderligere lokale initiativer om den gode
overgang til livet uden for arbejdsmarkedet (Temaet: En god overgang til æl-
drelivet).
 Ældrevenlige byer: Der udarbejdes et idekatalog, hvor kommuner, organisati-
oner og andre kan få inspiration til, hvordan ældres behov kan tænkes ind, når
byrummene fornys (Temaet: En god overgang til ældrelivet).
 Godt helbred på egne præmisser: Med udgangspunkt i de eksisterende fore-
byggelsespakker udarbejdes en selvstændig publikation med anbefalinger til
kommunerne om, hvordan man kan skabe sunde rammer og gode, motive-
rende tilbud til alle ældre med et særligt fokus på de skrøbelige ældre. Anbefa-
lingerne vil blive udbredt ved implementeringsunderstøttende aktiviteter (Te-
maet: Forebyggelse og rehabilitering i det gode ældreliv).
 Styrkelse af de forbyggende hjemmebesøg: Der udarbejdes en faglig vejledning
for indholdet i de forebyggende hjemmebesøg, som beskriver, hvordan det fo-
rebyggende hjemmebesøg kan anvendes mere fokuseret og systematisk til at
tage hånd om ældre, der viser tegn på social, psykisk og fysisk mistrivsel (Te-
maet: Forebyggelse og rehabilitering i det gode ældreliv).
 Udvikling af og støtte til kommunernes pårørendeindsats: Der udarbejdes et
inspirationsmateriale til at understøtte kommunernes indsats i forhold til at
hjælpe og støtte pårørende til svækkede ældre (Temaet: Pårørende, fælleskaber,
aktiviteter og omgivelsernes betydning i det gode ældreliv og mod ensomhed).
 Kortlægning af viden om grupper af udsatte ældre med særlige behov: Der
iværksættes en kortlægning, som skal beskrive de pleje- og omsorgsmæssige
behov, som eksempelvis udsatte grønlændere har. Der indsamles herunder
gode eksempler på eksisterende indsatser i forhold til disse grupper i kommu-
nerne (Temaet: Målrettet indsats for de svageste ældre).
I perioden 2019 – 2022 afsættes i alt 14,0 mio. kr. til Sundhedsstyrelsen, herunder Nationalt
videnscenter for en værdig ældrepleje til de seks initiativer til understøttelse af et godt ældreliv.
Tabel 2
Initiativer til understøttelse af det gode ældreliv
2019 2020 2021 2022 Permanent
Mio. kr., 2019-pl
Initiativer til understøttelse
af et godt ældreliv
4,3 6,7 1,5 1,5 -
Side 47 af 71
De 14 mio. kr. til de seks initiativer til understøttelse af et godt ældreliv fordeles til
Sundhedsstyrelsen, herunder Nationalt videnscenter for værdig ældrepleje som
følger:
 Partnerskaber om den gode overgang til livet uden for arbejdsmarkedet: 1,0
mio. kr. i 2019 (heraf 0,8 mio. kr. til løn) og 1,5 mio. kr. årligt i 2020-2022
(heraf 0,5 mio. kr. til løn i 2020, 0,7 mio. kr. til løn i 2021 og 0,6 mio. kr. til løn
i 2022).
 Ældrevenlige byer: 0,5 mio. kr. i 2019 (heraf 0,5 mio. kr. til løn) og 1,5 mio. kr.
i 2020 (heraf 0,3 mio. kr. til løn).
 Godt helbred på egne præmisser: 0,3 mio. kr. i 2019 (heraf 0,1 mio. kr. til løn)
og 1,2 mio. kr. i 2020 (heraf 0,3 mio. kr. til løn).
 Styrkelse af de forebyggende hjemmebesøg: 0,5 mio. kr. i 2019 (heraf 0,3 mio.
kr. til løn) og 1,5 mio. kr. i 2020 (heraf 0,6 mio. kr. til løn).
 Udvikling af og støtte til kommunerne pårørendeindsats: 1,0 mio. kr. i 2019
(heraf 0,6 mio. kr. til løn) og 1 mio. kr. i 2020 (heraf 0,4 mio. kr. til løn).
 Kortlægning af viden om grupper af udsatte ældre med særlige behov: 1,0 mio.
kr. i 2019 (heraf 0,3 mio. kr. til løn).
1.3 Sammenhængende indsatser imod ensomhed og mistrivsel hos ældre
Undersøgelser af befolkningens trivsel viser, at ældre borgere er særligt udsatte for
dårlig trivsel, ensomhed mv. Der er mange årsager til dårlig trivsel, stress og en-
somhed, herunder mangel på mening med livet, mangel på fællesskaber og nære
relationer samt trygge omgivelser. Konsekvenserne er ligeledes mangfoldige, og
både stress, ensomhed og dårlig mental sundhed og trivsel er risikofaktorer for
udvikling af både fysiske og psykiske lidelser. Dårlig trivsel kan i værste tilfælde
lede til selvmord. Ældres andel af selvmord er næsten dobbelt så høj, som den
andel de udgør af befolkningen. Særligt ældre mænd er udsatte. I 2016 udgjorde
mænds andel 71,5 procent af alle selvmord blandt ældre.
Satspuljepartierne er derfor enige om at afsætte midler til en pulje til bekæmpelse
af ensomhed blandt særligt ældre mænd, som kan søges af kommuner, private
aktører eller civilsamfund, evt. i samarbejde. Puljen kan eksempelvis søges med
henblik på at afprøve eller videreudvikle aktiviteter, indsatser eller projekter, der
særligt appellerer til ældre mænd i risiko for ensomhed, mistrivsel eller selvmord.
Det kan eksempelvis være opsporing af og særlige aktiviteter for mænd eller for
personer, der lige er blevet enlige. Det kan eksempelvis også være aktiviteter i
samarbejde med civilsamfundet eller andre aktører. Puljen kan også søges til i hø-
jere grad at styrke sammenhængen og bygge bro mellem de forebyggende hjem-
mebesøg og opfølgende forebyggelsesindsatser i regi af både kommuner og civil-
Side 48 af 71
samfund. Det kan fx være projekter, der involverer hjemmesygeplejen for borgere,
der er selvmordstruede eller er på vej ud i misbrug eller projekter, der fokuserer på
træning og rehabilitering af borgere med et begyndende faldende funktionsniveau.
Der vil blive set positivt på projekter, der har ældre mænd som målgruppe, og
hvor der er medfinansiering.
På den baggrund afsættes der i 2019 i alt 35 mio. kr. til en pulje, som kommuner, private
aktører eller civilsamfund, evt. i samarbejde kan søge til at sikre sammenhængende indsatser
imod ensomhed og mistrivsel hos ældre – med særligt fokus på ældre mænd. Herudover afsættes
1,0 mio. kr. i 2020-2021 til Sundhedsstyrelsen til gennemførelse af erfaringsopsamling og for-
midling, herunder afholdelse af regionale erfamøder (heraf 0,4 mio. kr. til løn fordelt med 0,2
mio. kr. i hver af årene og 0,6 mio. kr. i 2021 til øvrig drift, herunder midler til eksterne). Der
afsættes desuden 0,5 mio. kr. til Sundhedsstyrelsens administration fordelt med 0,4 mio. kr. i
2019 og 0,1 mio. kr. i 2020, jf. punkt 2.
1.4 Konkurser i ældreplejen
I satspuljeaftalen for 2018-2021 var satspuljepartierne enige om at afsætte midler
til at finansiere lovforslag om forebyggelse af konkurser i ældreplejen. Lovforsla-
get er en opfølgning på politisk aftale om forebyggelse af konkurser. Med satspul-
jeaftalen for 2018-2021 blev der til lovforslaget afsat i alt 4,4 mio. kr. i 2018 og 8,9
mio. kr. fra 2019 og frem.
Efterfølgende har der været økonomiske forhandlinger om loven med KL. Resul-
tatet af disse forhandlinger førte til en aftale mellem kommunerne og staten om
kompensation på 22 mio. kr. årligt fra 2019 og frem. Satspuljepartierne er enige
om, at der via satspuljen for 2019-2022 tilvejebringes den nødvendige finansiering,
dvs. 12,7 mio. kr. årligt fra 2019 og frem, svarende til 13,1 mio. kr. i 2019 pris- og
lønniveau.
På den baggrund afsættes der 13,1 mio. kr. årligt fra 2019 og frem til finansiering af merudgif-
ter til kommunernes forebyggelse af konkurser i ældreplejen.
Tabel 3
Sammenhængende indsatser imod ensomhed og mistrivsel hos ældre
2019 2020 2021 2022 Permanent
Mio. kr., 2019-pl
Sammenhængende ind-
satser imod ensomhed og
mistrivsel hos ældre
35,0 - - - -
Erfaringsopsamling og
formidling
- 0,2 0,8 - -
Side 49 af 71
1.5 Bedre hjælp til borgere med demens i det offentlige rum (demensbadge)
En vigtig del af et værdigt liv med demens er blandt andet at kunne fortsætte med
at være en del af fællesskabet, herunder trygt at kunne færdes i det offentlige rum.
Der kan imidlertid være særlige udfordringer for mennesker med demens i for-
hold til at kunne færdes i det offentlige rum. Det skyldes blandt andet, at demens
er en sygdom, der ikke kan ses, og derfor kan det være svært for omverdenen at
opdage, at en borger kan have behov for hjælp.
Fx i forbindelse med brug af offentlige transportmidler, hvor man som demens-
ramt måske ikke kan finde sit buskort eller ikke forstår, når kontrolløren beder om
at se billetten, og derfor får kontrolafgift gang på gang, selv om både kort og billet
er gyldig. Eller når det går lidt for hurtigt ved kassen i det lokale supermarked eller
nede i banken, og den demensramte – frem for en hjælpende hånd - mødes af
irritation og frustration fra omgivelserne over ikke at kunne finde ud tingene.
Satspuljepartierne er derfor enige om at indføre en ordning med demens-badge til
mennesker med demens. Et demens-badge kan være med til – på en værdig måde
– at skabe synlighed omkring borgere med demens i det omgivende lokalsamfund,
så fx buschaufføren eller ekspedienten får mulighed for at spotte, at en borger
måske har brug for hjælp.
Ordningen vil være frivillig, og badget vil være gratis for modtageren. Ordningen
supplerer de eksisterende tiltag om at gøre Danmark mere demensvenligt. Badge-
ordningen kickstartes med en konference om et demensvenligt Danmark med
udgangspunkt i temaet om, hvordan man som borger i det offentlige rum bedst
omgås og hjælper mennesker med demens. Konferencen kombineres med en op-
lysningskampagne om demens og demensvenlighed, og hvordan man i det offent-
lige rum bedst kan hjælpe borgere med demens.
Ordningen udvikles og udbredes, herunder gennem en opstartskampagne og op-
lysningskampagne, af Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark. Det vil
være en del af opgaven, at der skal laves en opsamling på, hvilken betydning de-
mens-badgeordningen har haft for demensramte og deres pårørende. Ved projek-
tets afslutning skal der tages stilling til om og hvordan, ordningen kan videreføres
uden statslig støtte.
På den baggrund afsættes der i perioden 2019-2022 i alt 12,2 mio. kr. til udbredelse af en
demensbadge-ordning i regi af Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark. Midlerne skal
Tabel 4
Konkurser i ældreplejen
2019 2020 2021 2022 Permanent
Mio. kr., 2019-pl
Konkurser i ældreplejen 13,1 13,1 13,1 13,1 13,1
Side 50 af 71
bl.a. gå til udvikling og produktion af ordningen samt opstart, udbredelse, erfaringsopsamling
samt informationskampagne om ordningen.
1.6 Fællesskabspulje 2.0: Ensomme hjemmehjælpsmodtagere skal have
mulighed for civilsamfundsdeltagelse
Det anslås, at 33.000 ældre føler sig ensomme. Ensomhed kan have alvorlige kon-
sekvenser for den enkelte, og kan medføre både lavere selvværd, angst, utryghed,
psykiske og fysiske lidelser. Mangler man et socialt netværk, kan det have stor
indflydelse på dødeligheden, ligesom risikofaktorer som rygning, fysisk inaktivitet
og overvægt har. Hjemmehjælpsmodtagerne er blandt de grupper, der er mest
ensomme. Undersøgelser viser, at blandt ældre, der modtager personlig pleje, føler
op mod 50 pct. sig ofte eller en gang imellem uønsket alene, og 25 pct. føler sig
ofte eller en gang imellem alene blandt andre.
Blandt andet derfor blev der med satspuljeaftalen for 2018 afsat i alt 28,3 mio. kr. i
perioden 2018 – 2021 til en pulje til bekæmpelse af ensomhed blandt hjemme-
hjælpsmodtagere. Midlerne anvendes til at tilbyde ensomme hjemmehjælpsmodta-
gere et fællesskabsklippekort. Klippekortet bruges til ekstra hjælp til ledsagelse til
fx aktiviteter eller tilbud i frivillige foreninger og det øvrige civilsamfund (herun-
der mandeklubber, cykling uden alder, spisevenner, seniornetværk m.v.). Klippe-
kortet kan også bruges til, at medarbejdere i hjemmeplejen giver sig god tid til at
vejlede hjemmehjælpsmodtagere om de kommunale eller frivillige tilbud og aktivi-
teter, som sigter mod at løfte ældre ud af ensomheden. 8 kommuner fik i 2018
støtte fra puljen til etablering af tilbud om fællesskabsklippekort.
For at muliggøre at flere ældre kan få glæde af fællesskabsklippekortet, er satspul-
jepartierne enige om at afsætte yderligere 21,1 mio. kr. til en ansøgningspulje i
perioden 2019 – 2021. Puljeopslaget vil få samme form som den, der blev anvendt
ved udmøntningen i 2018. Der vil indgå de samme kriterier som ved udmøntnin-
gen af 1. runde i vurderingen af, hvilke kommuner der kan opnå støtte. I vurde-
ringen af, hvilke kommuner der kan opnå støtte skal indgå en beskrivelse af, hvor-
ledes midlerne vil blive administreret/anvendt, eksempler på målgrupper (hvilke
typer af borgere, der vil blive tilbudt fællesskabsklippekortet), hvordan borgerne
opspores, og eksempler på medarbejdergrupper, der vil ledsage borgerne (hvad er
deres kendskab til hjemmehjælpsmodtagerne). Derudover tilsigtes en varieret re-
præsentation af kommuner i forhold til bl.a. kommunestørrelse og geografisk be-
Tabel 5
Bedre hjælp til borgere med demens i det offentlige rum (demensbadge)
2019 2020 2021 2022 Permanent
Mio. kr., 2019-pl
Bedre hjælp til borgere
med demens i det offentli-
ge rum (demensbadge)
9,7 1,0 1,0 0,5
-
Side 51 af 71
liggenhed. Kommuner, der fik støtte i første runde, vil ikke kunne opnå støtte i
denne runde.
Med henblik på at dele erfaringer mellem projekterne afsættes der midler til årlige
erfaringsopsamlingsmøder, hvor kommuner, der har fået støtte i 1. og 2. runde,
får mulighed for at deltage. Der afrapporteres samlet for 1. og 2. runde i 2022, og
der afsættes midler til en afsluttende temadag.
På den baggrund afsættes der i 2019-2021 i alt 20,3 mio. kr. til en pulje, som kommuner kan
søge midler til at bekæmpe ensomhed hos hjemmehjælpsmodtagere. Herudover afsættes der 0,8
mio. kr. til Sundhedsstyrelsen i 2019-2021 til erfaringsopsamling og formidling herunder afslut-
tende temadag (heraf 0,7 mio. kr. til løn og 0,1 mio. kr. til øvrig drift. Midlerne til løn fordeles
med 0,2 mio.kr. årligt i 2019 og 2020 og 0,3 mio. kr. i 2021). Der afsættes desuden 0,5 mio.
kr. til Sundhedsstyrelsens administration fordelt med 0,3 mio. kr. i 2019, 0,1 mio. kr. i 2020
og 0,1 mio.kr. i 2021, jf. punkt 2.
1.7 Gruppeterapeutisk behandlingstilbud til ældre med komplicerede
sorgreaktioner
Hvert år mister ca. 14.000 ældre over 65 år en ægtefælle eller samlever, og Det
Nationale Sorgcenter estimerer, at 3.600 ældre over 65 år hvert år mister et barn.
International forskning viser, at mindst ti pct. af disse udvikler en kompliceret
sorgreaktion. Symptomerne kan være stærkt invaliderende og medføre en stor
ensomhed, nogle dør endog af sorg.
Satspuljepartierne er derfor enige om at afsætte midler til, at Det Nationale Sorg-
center udvikler et gruppeterapeutisk behandlingstilbud til ældre med komplicerede
sorgreaktioner.
Målgruppen for udvikling og afprøvning af gruppeterapeutisk behandlingstilbud
til ældre med komplicerede sorgreaktioner er: ældre over 65 år, der har mistet en
ægtefælle eller samlever og ældre over 65 år, der har mistet et barn. Behandlings-
tilbuddet tilrettelægges som gruppeterapi, der strækker sig over 25 gange. Hver
gruppe vil bestå af op til 8 ældre og en psykolog. Det forventes, at der vil blive
gennemført ca. 30 behandlingsforløb med deltagelse af i alt ca. 200 ældre.
Tabel 6
Fællesskabspulje 2.0: Ensomme hjemmehjælpsmodtagere skal have mulighed for
civilsamfundsdeltagelse
2019 2020 2021 2022 Permanent
Mio. kr., 2019-pl
Fælleskabspulje 2.0:
Ensomme hjemmehjælps-
modtagere skal have
mulighed for civilsam-
fundsdeltagelse
4,5 7,9 7,9 - -
Erfaringsopsamling og
formidling
0,2 0,2 0,4 - -
Side 52 af 71
På den baggrund afsættes der i perioden 2019-2022 i alt 5,2 mio. kr. til gruppeterapeutisk
behandlingstilbud til ældre med komplicerede sorgreaktioner i regi af Det Nationale Sorgcenter.
Midlerne skal bl.a. gå til udvikling, afprøvning og evaluering.
1.8 Forebyggelse af inkontinens hos ældre
Det er anslået, at mindst 300.000 danskere lider af inkontinens. Inkontinens kan
have forskellige følger og påvirker i høj grad livskvaliteten. Forekomsten af inkon-
tinens er stigende med alderen, og urininkontinens ses således hos 16 % af kvin-
der i alderen 40-60 år, og andelen stiger til 50 % for kvinder over 75 år.
Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR) for behandling af inkontinens hos kvin-
der fra 2016 viser, at behandlingen af inkontinens hos kvinder kun har en mindre
effekt. Den forebyggende indsats er derfor vigtig. Satspuljeordførerne er derfor
enige om, at der afsættes midler til et forebyggelsesinitiativ, der skal understøtte
kommunernes indsats i forhold til forebyggelse af inkontinens med særligt fokus
på ældre kvinder.
Der foretages i 2019 en vidensafdækning af kommunernes praksis på området,
hvorefter der udarbejdes informationsmateriale målrettet borgerne, der kan blive
udleveret eksempelvis i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, almen praksis, sund-
hedscentre og på biblioteker mm. samt informationsmateriale målrettet personalet
i primær sektor. Materialet udarbejdes i samarbejde med relevante parter og testes
i udvalgte kommuner, hvorefter det revideres for at sikre, at det kan anvendes af
målgruppen og fagpersoner. Det endelige materiale præsenteres i forbindelse med
regionale temadage i 2020.
På den baggrund afsættes der i perioden 2019-2021 i alt 2,5 mio. kr. til at understøtte kom-
munernes indsats ift. forebyggelse af inkontinens. Midlerne afsættes til Sundhedsstyrelsen. Der
afsættes 0,5 mio. kr. i 2019 til en vidensafdækning (heraf 0,2 mio. kr. til løn og 0,3 mio. kr.
til øvrig drift herunder midler til eksterne). Derudover afsættes 1,6 mio. kr. i 2019 – 2021 til
udvikling af materiale (heraf 0,3 mio. kr. til løn og 1,3 mio.kr til øvrig drift herunder midler til
eksterne. Midlerne til løn fordeles med 0,1 mio. kr. i 2019 og 0,2 mio. kr. i 2020). Derudover
afsættes der 0,4 mio. kr. i 2021 til udbredelse herunder temadage (heraf 0,1 mio. kr. til løn og
0,3 mio. kr. til øvrig drift herunder midler til eksterne).
Tabel 7
Gruppeterapeutisk behandlingstilbud til ældre med komplicerede sorgreaktioner
2019 2020 2021 2022 Permanent
Mio. kr., 2019-pl
Gruppeterapeutisk behand-
lingstilbud til ældre med
komplicerede sorgreaktio-
ner
1,2 1,3 1,3 1,4 -
Side 53 af 71
1.9 Frivillige tryghedspersoner til mennesker med demens på sygehuse
Et ophold på sygehus kan være en forvirrende og utryg oplevelse for mennesker,
der er ramt af en demenssygdom. Mennesker med demens har ofte svært ved at
tilpasse sig nye situationer og omgivelser. Som led i den nationale demenshand-
lingsplan 2025 er der igangsat et forsøgsprojekt med demensvenlige sygehuse. En
række demensvenlige tiltag afprøves for øjeblikket og frem til udgangen af 2019
på 3 projektsygehuse i hhv. Nykøbing Falster, Svendborg og Viborg. I tilknytning
hertil følger 8 sygehuse løbende projektet som inspiration i forhold til tiltag i egen
organisation.
Satspuljepartierne er enige om at igangsætte et forsøgsprojekt med frivillige tryg-
hedspersoner, der kan tilbyde at være omkring mennesker med demens, der er
indlagt på sygehuset. En frivillig tryghedsperson vil fx kunne være med til at skabe
trygge og gode rammer for patienten ved eksempelvis at være med til at forklare,
hvad der foregår på afdelingen, hjælpe patienten rundt, eksempelvis ned i kiosken,
læse højt og give sig tid til at tale med patienten og høre om patientens liv. Fokus
vil være på patienter med demens uden netværk eller pårørende, eller hvor de på-
rørende bor langt væk.
Initiativet målrettes de 3 projektsygehuse og de 8 følgesygehuse, som er en del af
det igangværende forsøg med demensvenlige sygehuse. Den konkrete forankring
og tilrettelæggelse af ordningen på det enkelte sygehus vil afhænge af de lokale
forhold, herunder af hvilke afdelinger, hvor det vil være hensigtsmæssigt at igang-
sætte en ordning med tryghedspersoner til mennesker med demens.
Arbejdet opstartes af Nationalt Videnscenter for Demens i 2019 og afsluttes i
2022, hvor erfaringerne udbredes. Nationalt Videnscenter for Demens står for
konceptudvikling og for udarbejdelse af materiale og inspiration til den lokale
særlige demensspecifikke undervisning af de frivillige, for løbende erfaringsop-
samling, koordinering og sparring samt for årligt netværksmøde for de demens-
venlige sygehuse også efter 2019. Forsøg med demensvenlige sygehuse er i forve-
jen forankret i Nationalt Videnscenter for Demens frem til og med 2019.
På den baggrund afsættes 7 mio. kr. i perioden 2019 – 2022 til de 3 projektsygehuse og de 8
følgesygehuse, der er tilknyttet projektet demensvenlige sygehuse (Akutafdelingen på Nykøbing F.
Sygehus, Geriatrisk afdeling på Svendborg Sygehus, Neurologisk afdeling i samarbejde med
akutafdelingen på Regionshospital Viborg samt følgesygehusene Hobro AAUH, Medicinske
afsnit, Regionshospitalet Randers, Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Horsens, Medi-
Tabel 8
Forebyggelse af inkontinens hos ældre
2019 2020 2021 2022 Permanent
Mio. kr., 2019-pl
Forebyggelse af inkonti-
nens hos ældre
1,0 1,0 0,5 - -
Side 54 af 71
cinsk/geriatrisk, Aarhus Universitetshospital, Geriatrisk afdeling (Ældresygdomme i Skejby),
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Medicinsk og geriatrisk afdeling (Bispebjerg), Amager-
Hvidovre Hospital, Medicinsk afdeling (Glostrup), Sydvestjysk sygehus, Neurologisk afdeling,
Esbjerg og Sygehus Sønderjylland, Neurologisk afdeling). Midlerne anvendes bl.a. til facilitering
af dialog mellem projektsygehusene og civilsamfundsaktørerne, til etablering og drift af ordningen
samt det løbende samarbejde, der skal være med tryghedspersonerne og de frivillige organisationer,
som vil indgå i projektet. Midlerne til projektsygehusene fordeles med udgangspunkt i antallet af
sengepladser på de enkelte sygehuse, der indgår i projektet. Der afsættes derudover i alt 1,5 mio.
kr. til Nationalt Videnscenter for Demens i perioden 2019-2022 til projektudvikling, løbende
drift og erfaringsopsamling.
1.10 Undersøgelse af mulighederne for nærvær for nærtstående til døende, der
dør uden for hjemmet
Det kan være belastende at være pårørende til en nærtstående, der ligger for dø-
den. For døende, som i den sidste tid plejes uden for hjemmet, og for deres pårø-
rende, kan der være behov for, at de pårørende har mulighed for at kunne tage del
i nærværet, de sidste dage indtil døden indtræffer.
Der igangsættes på den baggrund en undersøgelse af hvilke muligheder for tid til
nærvær for nærtstående til døende, der plejes uden for hjemmet, har adgang til, de
sidste dage indtil døden indtræffer. Partierne bag aftalen er enige om at drøfte
undersøgelsens resultater, der desuden drøftes med arbejdsmarkedets parter.
Sundheds- og Ældreministeriet og Beskæftigelsesministeriet er ansvarlige for un-
dersøgelsen, der gennemføres med ekstern konsulentbistand. Der nedsættes en
følgegruppe til undersøgelsen bestående af arbejdsmarkedets parter og relevante
interessenter.
På den baggrund afsættes 1,0 mio. kr. i 2019 til ekstern konsulentbistand til udarbejdelse af
undersøgelsen. Midlerne afsættes til Sundheds- og Ældreministeriet.
Tabel 9
Frivillige tryghedspersoner til mennesker med demens på sygehuse
2019 2020 2021 2022 Permanent
Mio. kr., 2019-pl
Frivillige tryghedspersoner
til mennesker med demens
på sygehuse
1,0 1,5 1,5 1,5 -
Projektudvikling og erfa-
ringsopsamling
0,3 0,3 0,3 0,6 -
Side 55 af 71
2. Administrationsudgifter ved initiativerne i satspuljeaftalen
Nedenfor fremgår de forventede administrationsudgifter for de initiativer, som
fremgår af nærværende satspuljeaftale for ældreområdet for 2019-2022. Bevillin-
ger, som kræver administration, er opgjort eksklusiv administrationsudgifter.
Administrationsudgifterne dækker hovedsageligt administration af en pulje herun-
der udarbejdelse af kriterier for puljen, puljeopslag, behandling af ansøgninger,
udarbejdelse af tilsagnsbreve, opfølgning, regnskabsrelaterede aktiviteter mv.
Følgende initiativer giver anledning til at afholde administrationsudgifter:
 Sammenhængende indsatser imod ensomhed og mistrivsel hos ældre
 Fællesskabspulje 2.0: Ensomme hjemmehjælpsmodtagere skal have mulighed
for civilsamfundsdeltagelse
Af de afsatte 1,0 mio. kr. til administration anvendes alle til løn.
For så vidt angår initiativet vedrørende handlingsplan for ”Det gode ældreliv”, så
afsættes der ikke midler til administration på nuværende tidspunkt, da indholdet i
handlingsplanen endnu ikke er fastlagt. Når indholdet af handlingsplanen kendes,
vil eventuelle administrationsudgifter blive indbudgetteret på et senere tidspunkt.
3. Oversigt over fordeling af satspuljen på ældreområdet 2019-2022
Tabel 10
Undersøgelse af mulighederne for nærvær for nærtstående til døende, der dør uden for hjemmet
2019 2020 2021 2022 Permanent
Mio. kr., 2019-pl
Ekstern konsulentundersø-
gelse
1,0 - - - -
Tabel 11
Administrationsudgifter ved initiativerne i satspuljeaftalen
2019 2020 2021 2022 Permanent
Mio. kr., 2019-pl
Administrationsudgifter ved
initiativerne i satspuljeafta-
len
0,7 0,2 0,1 - -
Side 56 af 71
4. Dokumentation og opfølgning
Overordnet set har aftalen til formål at sikre en målrettet anvendelse af de afsatte
ressourcer til forankring, kvalitetsudvikling og fortsat udbygning af tilbuddene til
udsatte ældre. Derfor stilles der en række krav om mål og dokumentation af de
projekter, der søger om økonomisk støtte.
Mål og dokumentation
Projekter, der søger om puljemidler afsat med aftalen eller som får direkte tilskud,
skal opstille klare mål/succeskriterier i projektbeskrivelsen og heri redegøre for,
hvordan de vil dokumentere de opstillede mål.
I projektbeskrivelsen skal projekterne præcisere, hvordan de vil forbedre indsatsen
og udvikle og anvende indikatorer, som dokumenterer resultaterne af indsatsen.
Projekterne følger årligt op på projekternes resultater, og det er et krav at projek-
tet afrapporterer om mål, effekt, gennemførelsen m.v. Det sker gennem status-
rapporterne typisk midtvejs og ved afslutningen af et projekt. Inden for hvert pro-
jekt skal der efter projektperioden kunne påvises konkrete forbedringer for delta-
gerne i projekterne. Efter puljens udløb foretages en samlet evaluering af de
iværksatte projekter i forhold til de opstillede mål.
Tabel 12
Oversigt over fordeling af satspuljen på ældreområdet 2019-2022
2019 2020 2021 2022 I alt
Mio. kr., 2019-pl
1.1. Handlingsplan ”Det gode ældreliv” 5,2 47,3 52,3 62,8 167,6
1.2. Initiativer til understøttelse af det gode
ældreliv
4,3 6,7 1,5 1,5 14,0
1.3. Sammenhængende indsatser imod ensom-
hed og mistrivsel hos ældre
35 0,2 0,8 - 36,0
1.4 Konkurser i ældreplejen (P) 13,1 13,1 13,1 13,1 52,4
1.5 Bedre hjælp til borgere med demens i det
offentlige rum (demensbadge)
9,7 1,0 1,0 0,5 12,2
1.6. Fællesskabspulje 2.0: Ensomme hjemme-
hjælpsmodtagere skal have mulighed for civil-
samfundsdeltagelse
4,7 8,1 8,3 - 21,1
1.7 Gruppeterapeutisk behandlingstilbud til ældre
med komplicerede sorgreaktioner
1,2 1,3 1,3 1,4 5,2
1.8 Forebyggelse af inkontinens hos ældre 1,0 1,0 0,5 - 2,5
1.9 Frivillige tryghedspersoner til mennesker med
demens på sygehuse
1,3 1,8 1,8 2,1 7,0
1.10 Undersøgelse af mulighederne for nærvær
for nærtstående til døende, der dør uden for
hjemmet
1,0 - - - 1,0
2. Administrationsudgifter 0,7 0,2 0,1 - 1,0
I alt 77,2 80,7 80,7 81,4 320,0
Side 57 af 71
Opfølgning
Satspuljeordførerne vil forud for de årlige satspuljeforhandlinger blive orienteret
om status for fremdriften af de enkelte initiativer, ligesom der vil ske en ad hoc
orientering af satspuljeordførerne, såfremt der sker væsentlige ændringer i de en-
kelte initiativer.
Side 58 af 71
Bilag 4: Aftale om udmøntning af satspuljen på
beskæftigelsesområdet for 2019-2022
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti har den 7. november 2018 indgået aftale om udmøntning af satspuljen
for 2019 på beskæftigelsesområdet.
Flere mennesker med handicap skal i job og uddannelse
Aftalepartierne er enige om at afsætte i alt 128,4 mio. kr. i perioden 2019-2022 til
11 initiativer, der skal medvirke til, at flere mennesker med handicap kommer i
beskæftigelse.
Pulje til projekter med virksomhedsrettede indsatser for personer med handicap
Aftalepartierne er enige om, at mange organisationer gør en stor indsats for at
integrere og fastholde personer med handicap på arbejdsmarkedet. Igennem pro-
jekter er der udviklet forskellige metoder og erfaringer. Aftalepartierne vil etablere
en pulje på 21,2 mio. kr. i 2019-2022, der kan yde tilskud til projekter, der inddra-
ger eller viderefører erfaringer med at integrere og fastholde personer med handi-
cap på arbejdsmarkedet.
Ramme til handicappolitisk handlingsplan på uddannelsesområdet
Aftalepartierne er enige om at afsætte en ramme på i alt 17,5 mio. kr. i 2019-2022
til finansiering af initiativer i en handicappolitisk handlingsplan på uddannelses-
området. Initiativerne skal bidrage til at synliggøre og styrke inklusionen af perso-
ner med handicap i uddannelsessystemet - det gælder både i grundskolen, på ung-
domsuddannelserne og på de videregående uddannelser, og videre ud på arbejds-
markedet.
Den handicappolitiske handlingsplan skal indeholde initiativer, som går på tværs
af Undervisnings-, Uddannelses- og Forsknings- samt Beskæftigelsesministeriet
med henblik på at finde løsninger på barrierer i uddannelsessystemet og videre ud
på arbejdsmarkedet.
Ingen aldersgrænse for hjælpemidler til job
Personer med handicap, der har nået folkepensionsalderen, og er i ordinær ansæt-
telse eller driver selvstændig virksomhed, kan få bevilget eller beholde allerede
bevilgede hjælpemidler og mindre arbejdspladsindretninger i arbejdssammenhæng,
hvis de ønsker at arbejde udover folkepensionsalderen. Aftalepartierne er enige
om at afsætte 4,6 mio. kr. i 2020, 6,1 mio. kr. i 2021, 7,6 mio. kr. i 2022 og 7,8
mio. kr. årligt i 2023 og frem til tiltaget.
Smidigere overgange mellem sektorer
Personer med handicap, som har fået bevilget udlån af fysiske hjælpemidler, og
som ophører på en formelt kompetencegivende uddannelse af en vis varighed,
Side 59 af 71
skal kunne beholde deres fysiske hjælpemiddel i op til tre måneder efter endt ud-
dannelse.
Samtidig får kommunerne pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt en borger kan
få en fornyet bevilling af allerede bevilgede fysiske hjælpemidler inden for 4 uger
fra borgerens ansøgning ved skifte mellem uddannelse, fritid, job og ledighed samt
ved flytning mellem kommuner.
Aftalepartierne er enige om, at der laves en juridisk vejledning om hjælpemidler i
beskæftigelsessystemet, hvor det blandt andet vil fremgå, at kommunerne kan
aftale, at borgeren, hvor det giver mening, kan beholde sit hjælpemiddel ved
kommuneskift.
Der afsættes 5,0 mio. kr. i 2020, 5,5 mio. kr. i 2021 og 5,0 mio. kr. i 2022 og frem
til initiativet.
Kompetencekort til at synligøre kompetencer og støttemuligheder
Der nedsættes en arbejdsgruppe med Danske Handicaporganisationer, DA, LO
og KL, der skal se på muligheden for at udvikle et kompetencekort, over kompe-
tencer og mulige kompensationsbehov, samt hvilke støttemuligheder. Kompeten-
cekortet skal afprøves i en række kommuner over en periode på tre år, hvorefter
der følges op med en evaluering. Aftalepartierne er enige om at afsætte i alt 4,0
mio. kr. i 2019-2022 til initiativet. Aftalepartierne er endvidere enige om at afdæk-
ke mulighederne for udbredelse af kompetencekortet, herunder de økonomiske
konsekvenser.
Job-uge for virksomheder og personer med handicap
Der iværksættes en landsdækkende job-uge med fokus på beskæftigelse af perso-
ner med handicap. Job-ugen skal bidrage til, at flere personer med handicap får en
fod indenfor på arbejdsmarkedet, og at flere virksomheder præsenteres for mulig-
hederne for at ansætte personer med handicap.
Job-ugen vil indeholde en årlig landsdækkende jobmesse i tre år, hvor virksomhe-
der og jobsøgende kan mødes. Jobmessen afholdes af Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering i samarbejde med jobcentre, virksomheder, Danske Handi-
caporganisationer og DA. Der oprettes samtidig et korps af ”Ambassadørvirk-
somheder”, der forpligter sig på at vise vejen for at få personer med handicap i
job.
Der afsættes 3,0 mio. kr. i 2019-2021 til projektet.
Styrket fokus på handicapområdet i jobcentrene
Aftalepartierne er enige om at afsætte i alt 5,5 mio. kr. i 2020-2022 til at styrke-
handicapområdet i jobcentrene gennem halvårlige vidensseminarer for nøgleper-
sonerne og teamledere og opkvalificeringsforløb for relevante medarbejdere og
ledere om regler, målgrupper og effektiv formidling, samt en årlig tværfaglig kon-
Side 60 af 71
ference om udvalgte større handicapmålgrupper. Målet er, at medarbejdere i alle
afdelinger er opmærksomme på, borgere med handicap, og hvilke støttemulighe-
der der er.
Bedre muligheder for personer med handicap på erhvervsuddannelserne
Ved Folketingets vedtagelse nr. 52 fra 8. maj 2018, inviteres Folketingets partier til
en drøftelse af konkrete tiltag, som sikrer lige vilkår for, at personer med handicap
kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Aftalepartierne er enige om at afsætte en
ramme på i alt 15,5 mio. kr. i 2020-2022 til finansiering af initiativer, der aftales
som led i drøftelserne. Aftalepartierne for satspuljen skal efterfølgende godkende
udmøntningen.
Flere ASF-klasser på landsplan
Aftalepartierne er enige om at afsætte 0,9 mio. kr. i 2019 stigende til 5,2 mio. kr. i
2022 og frem til at oprette to yderligere Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF)-
klasser, så antallet af klasser øges fra 11 til 13 på landsplan.
De nye ASF-klasser vil forbedre den geografiske dækning af de specialiserede
ASF-tilbud og øge antallet af elever med denne type diagnose, der kan optages på
tilbuddene. Flere unge med handicap vil dermed kunne gennemføre en gymnasial
uddannelse og vil ikke skulle henvises til andre tilbud til personer med handicap.
Bedre viden om handicapområdet
Aftalepartierne er enige om at afsætte i alt 11,5 mio. kr. i 2019-2025 til at forbedre
viden om handicap og beskæftigelse samt understøtte en effektiv og målrettet
indsats, iværksættes årligt tilbagevendende analyser af handicap og beskæftigelse
samt en dybdegående udredning af kommunernes aktuelle praksis og organisering
på handicapområdet.
Målrettet udbredelse af viden om handicap og beskæftigelse
Aftalepartierne er enige om at afsætte i alt 7,8 mio. kr. i 2020-2021 til at etablere
en permanent platform med viden om betydningen af specifikke handicap i for-
hold til beskæftigelse, som kan medvirke til, at flere personer med handicap får
fodfæste på arbejdsmarkedet. Vidensplatformen udvikles i udgangspunktet for 4-6
specifikke handicapgrupper, som udvælges af Socialstyrelsen og kvalificeres af
relevante aktører, fx Danske Handicaporganisationer og KL. Platformen skal være
én let og overskuelig adgang til viden om fx funktionelle vanskeligheder og kon-
krete værktøjer, redskaber og indsatser, der kan understøtte, at personer med et
specifikt handicap kommer i beskæftigelse.
Som led i udvikling af platformen afdækkes endvidere hvilke teknologier der kan
understøtte beskæftigelsen for personer med handicap samt hvilke potentialer, der
kan være for kommunerne ved at investere i beskæftigelsesrettede indsatser til de
målgrupper, som indgår i vidensplatformen. I forbindelse med lanceringen af plat-
formen, vil der blive gennemført en kampagne, som bl.a. gennem præsentation af
Side 61 af 71
gode rollemodeller skal påvirke holdninger til mennesker med handicap på ar-
bejdsmarkedet.
STAR vil i forbindelse med udmøntningen af de ovenstående initiativer på handi-
capområdet have et særligt fokus på løbende at udbrede og inspirere kommunerne
og borgerne igennem succeshistorier og best practices.
Konsolidering af Flere skal med 2
Aftalepartierne er enige om, at de gode erfaringer fra Flere skal med- og JobFirst-
projektet skal udbredes til flere borgere, der mangler et fuldt fodfæste på arbejds-
markedet. Derfor blev aftalepartierne enige om at afsætte 87,5 mio. kr. i satspulje-
aftalen for 2018 til Flere skal med II.
I årets satspuljeaftale er aftalepartierne enige om at afsætte yderligere midler til
konsolidering af Flere skal med II-projektet. Der afsættes yderligere 81,6 mio. kr.
fordelt over årene 2019-2022. Projektet har herefter en samlet ramme på 166,6
mio. kr. i 2019-2022. Det muliggør, at indsatsen kan udvides til flere borgere og til
flere kommuner. Der vil i første halvår af 2020 blive gennemført en evaluering af
Flere skal med II henblik på at overveje en styrkelse af projektet fremadrettet.
STAR vil i forbindelse med projektet have et særligt fokus på løbende at udbrede
og inspirere kommunerne og borgerne igennem succeshistorier og best practices.
Idræt som vej til inklusion, integration, beskæftigelse og sundhed
Aftalepartierne er enige om at afsætte 35 mio. kr. i perioden 2019-2022 til initiati-
vet Idræt som vej til inklusion, integration, beskæftigelse og sundhed , hvor der
inden for en national ramme ydes støtte til forsøg med brug af idræt som led i
inklusions-, sundheds- og beskæftigelsesfremmende indsatser.
Der afsættes i alt 11,3 mio. kr. til en pulje, der skal understøtte nye innovative
partnerskabsprojekter mellem flere aktører og med inddragelse af målgruppen,
som både sikrer øget idrætsaktivitet, inklusion i fællesskaber, og at målgruppen
efterfølgende fastholdes i lokale fællesskaber. Formålet er, at udsatte borgere her-
under socialt udsatte unge og voksne, børn og familier i risikozonen samt perso-
ner med funktionsnedsættelser/handicap opnår flere sociale relationer og i højere
grad føler sig inkluderet i de lokale fællesskaber, som majoriteten af borgerne mø-
des og deltager i. Puljen forankres i regi af Kulturministeriet.
Herudover afsættes der i alt 23,7 mio. kr. til en pulje, hvor der inden for en natio-
nal ramme ydes støtte til forsøg med brug af idræt som led i sundheds- og beskæf-
tigelsesfremmende indsatser. Målgruppen er udsatte borgere, der er i særlig risiko
for udvikling af sygdom, herunder ledige og borgere, der er i risiko for nedslidning
på arbejdsmarkedet. Målgruppen er herudover borgere, hvor fysisk aktivitet bidra-
ger til opfølgning på et behandlings- og rehabiliteringsforløb, herunder med hen-
blik på fastholdelse på arbejdsmarkedet. Puljen forankres i Beskæftigelsesministe-
riet og Sundheds- og Ældreministeriet.
Side 62 af 71
Aftalepartierne er enige om at drøfte Idræt som vej til inklusion, integration, be-
skæftigelse og sundhed ved satspuljeforhandlingerne for 2020 med henblik på at
sikre et stabilt bevillingsniveau over årene, og vil derfor tilføre yderligere 5 mio. kr.
til næste år.
Bedre udslusning og overgang fra særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse
(STU)
Aftalepartierne er enige om at afsætte en ramme på i alt 40 mio. kr. i perioden
2019-2022 til senere udmøntning med henblik på at forbedre udslusningen og
overgangen fra STU i det tredje og sidste år af STU.
Prioriteringen ses i lyset af STU-evalueringen i 2017, hvor det blev fremhævet, at
udslusningen efter endt STU-forløb kan forbedres. Evalueringen peger på et po-
tentiale i at understøtte en tidlig inddragelse af jobcentret i sidste år af forløbet,
herunder at der er en fremtidsplan inden endt STU-forløb, og at den unge så vidt
muligt beholder sin kontaktperson i overgangen til anden uddannelse eller beskæf-
tigelse.
Aftalepartierne er endvidere enige om at afdække konsekvenserne af at indføre
ungdomskort til deltagere på STU-forløb, herunder økonomiske konsekvenser.
Private projekter
Aftalepartierne er enige om at prioritere i alt 174,7 mio. kr. til at videreføre støtten
til en række projekter og organisationer med fokus på en beskæftigelsesrettet ind-
sats for en bred vifte af målgrupper. Aftalepartierne ønsker at prioritere følgende
initiativer:
 Seniornetværk
 Landsforeningen Lev
 Jobbank
 Handicapidrættens Videncenter
 Topvirk
 High:Five
 Vold som udtryksform.
Alle syv projekter forlænges til og med 2. kvartal 2022. Herudover er aftaleparti-
erne enige om at tilføre Cabi 2,0 mio. kr. årligt i 2019 og 2020.
Forlængelse af forbedringer for modtagere af uddannelseshjælp mv. fra
satspuljen 2015
Aftalepartierne er enige om at afsætte i alt 21,3 mio. kr. i 2019 til at videreføre to
indsatser fra satspuljeaftalen for 2015.
Side 63 af 71
Der afsættes 5,4 mio. kr. i 2019 til at sikre, at unge på uddannelseshjælp, som er på
særligt tilrettelagt uddannelse (STU), uden fradrag kan tjene op til 24.000 kr. (før
skat) pr. år.
Der afsættes 15,9 mio. kr. i 2019 til at sikre bedre samspil mellem uddannelses-
hjælp, SU og den sociale indsats ved fortsat at give unge enlige forsørgere (under
30 år) med et eller flere børn anbragt uden for hjemmet ret til forsørgersatsen på
uddannelses- og kontanthjælp eller enlig-forsørgertillæg i SU-systemet.
Aftalepartierne drøfter ordningen i næste års forhandlinger.
Lempelse af rimelighedskravet
Aftalepartierne blev med satspuljeaftalen for 2018 enige om at drøfte rimeligheds-
kravet. Partierne er på den baggrund blevet enige om at iværksætte initiativer, der
skal justere og forenkle reglerne for rimelighedskravet.
Det omfatter en midlertidig forsøgsordning, hvor virksomhederne får mulighed
for at ansætte aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, borgere i ressourceforløb
og integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet
efter integrationsloven i virksomhedspraktik eller løntilskud på baggrund af en
timebaseret opgørelse af personer i støttet beskæftigelse. Samtidig undtages før-
tidspensionister i løntilskud fremover undtages permanent fra rimelighedskravet,
ligesom det er tilfældet med fleksjobbere. Undtagelsen af førtidspensionister inde-
bærer merudgifter på 0,6 mio. kr. i 2019 stigende til 0,7 mio. kr. varigt efter skat
og tilbageløb.
Pulje til beskæftigelsesindsats for sindslidende
Aftalepartierne er enige om at afsætte en pulje på 5 mio. kr. i 2019, som kan søges
af projekter, der har til formål at integrere og reintegrere sindslidende og psykisk
syge på arbejdsmarkedet.
Støtte til vanskeligt stillede familier med børn
Det fremgår af aftalen om en ny ferielov, at aftalepartierne i forbindelse med sats-
puljeforhandlingerne forpligter sig til at drøfte spørgsmålet om støtte til vanskeligt
stillede familier med børn, i lyset af, at den nye ferielov forventes at reducere de
uhævede feriepenge, der i dag anvendes til det formål.
Ferieloven vil først have betydning for støtten til støtte til vanskeligt stillede fami-
lier med børn i 2021.
Aftalepartierne er endvidere enige om, at der i forbindelse med satspuljeforhand-
lingerne i 2020 foretages en politisk drøftelse, om den aktuelle status for de øko-
nomiske rammer, for at sikre støtten til vanskeligt stillede familier med børn. Afta-
lepartierne anerkender samtidig, at der fortsat er stor usikkerhed ift. det aktuelle
støttebehov i 2021. Aftalepartierne er enige om at prioritere flere midler til støtten
Side 64 af 71
til vanskeligt stillede familier med børn i 2021, hvis der måtte være økonomisk
behov for dette.
Tabel 1
Oversigt over initiativer på beskæftigelsesområdet
2019 2020 2021 2022
Mio. kr., 2019-pl
Flere mennesker med handicap skal i job 22,2 34,4 33,5 38,3
Idræt som vej til inklusion, integration, beskæftigelse og
sundhed
10,0 5,0 10,0 10,0
Konsolidering af ”Flere skal med 2 – Investering i syge og
udsatte borgere på kanten af arbejdsmarkedet”
32,7 28,6 4,4 15,9
Ramme til udvikling af STU (Særligt tilrettelagt uddannelse) 10,0 10,0 10,0 10,0
Videreførelse af Forbedringer for modtagere af uddannel-
seshjælp mv.
21,3 - - -
Lempelse af rimelighedskravet 0,6 0,6 0,6 0,6
Pulje til reintegration af sindslidende og psykisk syge på
arbejdsmarkedet
5,0 2,5 - -
Støtte til vanskeligt stillede familier med børn - - 15,0 30,0
Private projekter 30,4 58,9 56,9 28,5
Seniornetværk 3,3 6,5 6,5 3,3
Landsforeningen LEV 5,3 10,5 10,5 5,2
Jobbanken 6,4 12,9 12,9 6,5
Handicapidrættens Videncenter 2,8 5,6 5,6 2,9
Topvirk 1,9 3,9 3,9 1,9
High:five 6,7 13,4 13,4 6,7
Vold som udtryksform 2,0 4,1 4,1 2,0
Cabi 2,0 2,0 - -
Administrationsomkostninger 2,1 2,4 2,1 2,6
I alt for beskæftigelsesområdet 134,3 142,4 132,5 135,9
Side 65 af 71
Bilag 5: Aftale om udmøntning af satspuljen på
integrationsområdet for 2019-2022
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti har den 31. oktober 2018 indgået aftale om udmøntning af satspuljen
for 2019 på udlændinge- og integrationsområdet.
Flere indvandrerkvinder i job
Med aftalen sættes styrket fokus på at få flere kvinder med ikke-vestlig baggrund i
beskæftigelse.
 Flere kvinder med indvandrerbaggrund i beskæftigelse: Arbejdsmarkedstilknytningen
for ikke-vestlige kvinder er markant lavere end kvinder med dansk baggrund.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte i alt 95,0 mio. kr. i perioden 2019-
2022 til en målrettet indsats i kommunerne med at få flere kvinder med ind-
vandrerbaggrund i beskæftigelse. Kommunerne vil som led i indsatsen fx kun-
ne arbejde med styrket kontakt og en mere aktiv opfølgning på den enkeltes
rådighed, så flere kommer ud på virksomhederne i træningsforløb og i ordinæ-
re job. En styrket indsats mod negativ social kontrol vil også kunne indgå i en
intensiveret indsats for at få kvinderne ud af hjemmet og ind på arbejdsmar-
kedet. For en del af kvinderne vil uddannelse og opkvalificering kunne under-
støtte vejen ind på arbejdsmarkedet og mulighederne for at fastholde et job.
Kommunerne kan derfor supplere den virksomhedsrettede indsats med fx
målrettede opkvalificeringstilbud. For de kvinder, der er klar til det, kan kom-
munerne også inddrage indsatser, der gør den enkelte klar til at påbegynde en
erhvervskompetencegivende uddannelse i det ordinære uddannelsessystem.
Indsatsen har for gruppen af flygtningekvinder med midlertidigt ophold fokus
på selvforsørgelse og arbejdsmarkedsdeltagelse indtil hjemsendelse.
Øvrige indsatser på integrationsområdet
Med aftalen igangsættes en række øvrige indsatser på integrationsområdet, bl.a. i
forhold til repatriering (støtte til frivillig tilbagevenden til hjemlandet), forebyggel-
se af negativ social kontrol og en styrket inddragelse af civilsamfundet i integrati-
onsindsatsen.
 Centrale repatrieringskoordinatorer og styrket rådgivning i kommunerne: I satspuljeafta-
len for 2018 blev der afsat en reserve på i alt 5,0 mio. kr. årligt i perioden
2019-2021 til repatriering med henblik på igangsættelse af yderligere tiltag, der
skal støtte frivillig hjemrejse. Reserven udmøntes som led i satspuljeaftalen for
2019. Satspuljepartierne er desuden enige om at styrke indsatsen for repatrie-
ring gennem etablering af et team på tre centrale repatrieringskoordinatorer.
Repatrieringskoordinatorerne skal følge og understøtte kommunernes indsats
på repatrieringsområdet med kontinuerlig kontakt og rådgivning, herunder
med sigte på kommunernes indsats med oplysning og rådgivning af målgrup-
pen. Koordinatorerne skal sikre en systematisk informationsudveksling og er-
Side 66 af 71
faringsopsamling mellem kommunerne, herunder udbredelse af best practice. I
tilknytning til repatrieringskoordinatorerne udmeldes en ansøgningspulje mål-
rettet kommuner, som skal styrke repatrieringsindsatsen fx til opsøgende ind-
satser og opkvalificering af målgruppens kompetencer med henblik på tilbage-
venden til hjemlandet.
 Venner Viser Vej, som drives af Røde Kors i tæt samarbejde med Dansk Flygt-
ningehjælp, er finansieret af satspuljen i perioden 2016-2018. Initiativet har til
formål at sikre, at alle nyankomne flygtninge får tilbudt en frivillig ven, når de
boligplaceres i en kommune. At have en frivillig dansk ven øger den enkeltes
tilknytning til det danske samfund med tilegnelse af dansk kultur, sprog og
værdier. Dermed sikres også en hurtigere vej til beskæftigelse. Satspuljepartier-
ne er enige om at forlænge bevillingen med 4,0 mio. kr. årligt i perioden 2019-
2022. Venner Viser Vej vil fremadrettet have et større fokus på beskæftigelse,
og målgruppen udvides til også at omfatte flygtninge og familiesammenførte,
der har boet længere tid i Danmark, men stadig ikke har en reel tilknytning til
det danske samfund.
 Partnerskaber mellem kommuner og civilsamfundsaktører: I satspuljeaftalen for 2017
blev der afsat i alt 6,5 mio. kr. i perioden 2019-2020 til etablering af partner-
skaber mellem kommuner, boligselskaber og foreninger i udvalgte, isolerede
og lukkede lokalmiljøer. Satspuljepartierne er enige om at afsætte yderligere 5,0
mio. kr. i 2019 til initiativet som i højere grad målrettes indsatsen mod fore-
byggelse og bekæmpelse af negativ social kontrol. Det samlede initiativ på i alt
11,5 mio. kr. skal støtte etableringen af partnerskaber mellem kommuner og
civilsamfundsaktører i områder med store udfordringer med negativ social
kontrol. De enkelte partnerskaber kan vælge at inddrage lokale boligselskaber.
Det er en forudsætning for at få støtte, at tilskudsmodtageren har et virke, der
er almennyttigt, kontinuerligt og baseret på et demokratisk værdisæt, og at
midlerne anvendes til aktiviteter i overensstemmelse hermed.
 Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT) modtager en årlig driftsbevilling fra satspul-
jen på 3,0 mio. kr. i perioden 2017-2019 til det frivillige integrationsarbejde.
Satspuljepartierne er enige om, at KIT's driftsbevilling videreføres med 3,0
mio. kr. i 2020 med henblik på fortsat at styrke og udvikle KIT's frivillige inte-
grationsarbejde. Videreførelsen giver KIT mulighed for at fortsætte de igang-
satte aktiviteter samt iværksættelsen af nye initiativer med henblik på at styrke
flygtninge og familiesammenførtes aktive deltagelse i samfundet gennem ud-
dannelse og arbejdsliv, engagement i foreninger og opbygning af sociale kom-
petencer. Som led i initiativet afsættes yderligere 0,4 mio. kr. i perioden 2019-
2020 til en ekstern evaluering af KIT's frivillige integrationsindsats.
 Informationsindsats og opkvalificering af de frivillige rådgivere i BørneTelefonen: Børns
Vilkår har siden 1987 drevet den anonyme rådgivning BørneTelefonen, hvor
børn kan ringe ind og tale med en frivillig rådgiver om deres bekymringer eller
problemer. Satspuljepartierne er enige om at afsætte i alt 3,0 mio. kr. i perio-
Side 67 af 71
den 2019-2021 til Børns Vilkår til en oplysningsindsats målrettet etniske mino-
ritetsbørn om BørneTelefonens rådgivningstilbud samt en rekrutteringsindsats
med henblik på at rekruttere rådgivere, der har erfaring med at arbejde med
etniske minoritetsbørn. Satspuljepartierne er desuden enige om at afsætte yder-
ligere 1,0 mio. kr. i perioden 2019-2021 til opkvalificering af de frivillige i Bør-
neTelefonen og Børns Vilkår i øvrigt. Det vil styrke kompetencerne i forhold
til kontakten med minoritetsbørn, der kan opleve særlige problemstillinger
som fx negativ social kontrol. Opkvalificeringen skal ruste de frivillige til bedre
at rådgive denne gruppe samt henvise børnene til andre tilbud, hvor det er re-
levant.
 Styrket vidensopbygning i samarbejde mellem Styrelsen for International Rekruttering og
Integration (SIRI) og RED-Safehouse: I nogle miljøer er der børn, unge og voksne,
der udsættes for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. I satspul-
jeaftalen for 2017 blev der afsat midler til en målrettet indsats for at udbrede
viden og kompetencer i forhold til forebyggelsen af æresrelaterede konflikter
og negativ social kontrol. Satspuljepartierne er enige om yderligere at styrke
arbejdet med at indsamle og formidle viden om området ved at styrke videns-
opbygningen i et samarbejde mellem SIRI og RED-Safehouse. Der afsættes i
alt 4,0 mio. kr. i perioden 2019-2022 til indsamling af data fra RED-Safehouse,
udarbejdelse af analyser med afsæt i de indsamlede data samt en målrettet
formidlingsindsats over for fagprofessionelle fx i forhold til problemstillinger
som tvangsægteskaber og æresrelateret vold eller trusler.
 National hotline mod ekstremisme og radikalisering: I satspuljeaftalen for 2015 blev
der afsat midler til etablering af en national hotline mod ekstremisme og radi-
kalisering, hvor forældre, pårørende, fagprofessionelle og andre, der har en
konkret bekymring for, at en person er i risiko for radikalisering, kan henven-
de sig. Satspuljepartierne er enige om at videreføre bevillingen med 0,8 mio.
kr. årligt i perioden 2019-2022. Som led i videreførelsen af hotlinen vil der
fortsat blive iværksat informationstiltag med henblik på at udbrede kendskabet
til hotlinen.
Tabel 1
Prioritering af satspuljen for 2019 på integrationsområdet
2019 2020 2021 2022 2019-2022
Mio. kr., 2019-pl
Flere kvinder med indvan-
drerbaggrund i beskæfti-
gelse
5,7 23,9 26,9 38,5 95,0
Partnerskaber mod negativ
social kontrol
5,0 - - - 5,0
Styrket vidensopbygning 1,0 1,0 1,0 1,0 4,0
BørneTelefonen og minori-
tetsbørn
1,0 1,4 1,6 - 4,0
Kirkernes Integrations
Tjeneste
0,2 3,2 - - 3,4
Venner Viser Vej 4,0 4,0 4,0 4,0 16,0
Side 68 af 71
National hotline mod
radikalisering og ekstre-
misme
0,8 0,8 0,8 0,8 3,2
I alt 17,7 34,3 34,3 44,3 130,6
Tabel 2
Administration i alt
2019 2020 2021 2022 2019-2022
Mio. kr., 2019-pl
Administrationsbidrag 0,3 0,3 0,3 0,3 1,2
I alt 0,3 0,3 0,3 0,3 1,2
Side 69 af 71
Bilag 6: Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019-2022
vedrørende helhedsorienteret indsats
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti har den 6. november 2018 indgået aftale om udmøntning af satspuljen
for 2019 vedrørende helhedsorienteret indsats.
Reserve til reform af helhedsorienteret indsats
Regeringen har præsenteret reformudspillet ”Sammen med borgeren – en hel-
hedsorienteret indsats”. Med reformen foreslår regeringen bl.a. en ny hovedlov,
der skal gøre det muligt for kommunerne at tilbyde mere sammenhængende ind-
satser til borgere og familier med komplekse problemer. Satspuljepartierne er eni-
ge i ambitionen om, at borgere og familier med komplekse og sammensatte ud-
fordringer i langt højere grad skal mødes af en kommunal forvaltning, som i tæt
samarbejde med borgeren tilrettelægger en helhedsorienteret og sammenhængen-
de indsats for at bringe borgeren tættere på at mestre eget liv og blive en del af
arbejdsmarkedet.
Partierne er endvidere enige om, at en helhedsorienteret og sammenhængende
indsats på samme måde er relevant for de allermest udsatte borgere på kanten af
samfundet. Det er en målgruppe, hvis udsigter til at blive en del af arbejdsmarke-
det er meget usikre, og hvor fokus for indsatsen er på at skabe kontakt og støtte
borgeren i at mestre social- og sundhedsrelaterede problemstillinger. Partierne er
derfor enige om – som en del af det videre arbejde – at belyse, hvordan der for
denne gruppe af borgere kan skabes mere sammenhæng i indsatsen, så også de får
bedre forudsætninger for at kunne mestre eget liv.
Der er på den baggrund enighed mellem satspuljepartierne om at afsætte en reser-
ve på 15 mio. kr. i 2019 og 30,3 mio. kr. årligt fra 2020 til 2022 til understøttelse af
implementeringen af reformen.
Partierne inviteres i den kommende tid til forhandlinger om rammerne for refor-
men. Den konkrete udmøntning af reserven fastlægges nærmere, når der forelig-
ger en aftale om reformindholdet. Regeringen vil desuden nedsætte en faglig føl-
gegruppe, som skal bidrage til at kvalificere arbejdet med den nye hovedlov, her-
under eventuelle samspilsproblemer i mellem siloerne.
Side 70 af 71
Bilag 7: Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019-2022
vedrørende videreudvikling af SØM
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti har den 11. oktober 2018 indgået aftale om udmøntning af satspuljen
for 2019 vedrørende videreudvikling af den Socialøkonomiske Investeringsmodel
(SØM).
Videreudvikling af SØM
Satspuljepartierne er enige om at afsætte i alt 50 mio. kr. i perioden 2019-2022 til
videreudvikling af den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) og grundlaget
for denne. De afsatte midler udmøntes på baggrund af et oplæg fra Finansministe-
riet. Oplægget forelægges partierne bag satspuljen primo 2019 med henblik på at
drøfte det videre arbejde. Drøftelserne finder sted under ledelse af finansministe-
ren.
Side 71 af 71
Bilag 8: Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019-2022
vedrørende Den Sociale Investeringsfond
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti har den 6. november 2018 indgået aftale om udmøntning af satspuljen
for 2019 vedrørende Den Sociale Investeringsfond.
Den Sociale Investeringsfond
Den Sociale Investeringsfond skal bl.a. bidrage til at udvikle og udbrede tidlige og
helhedsorienterede indsatser samt tiltrække ny ekstern kapital til at løse udfordrin-
ger på de større vel-færdsområder. Fonden forventes vedtaget ved lov i 2018.
Der er i forbindelse med satspuljeaftalen for 2018 afsat 50 mio. kr. hertil. Satspul-
jepartierne er enige om at afsætte yderligere 30 mio. kr. i 2019 hertil, som indsky-
des i fonden, når lovgrundlaget mv. er på plads.
Aftaletekst 11. december 2018
Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om
rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med
komplekse problemer
De borgere, som har de mest komplekse problemer, og som står i en svær situati-
on, mødes ofte af det mest komplekse og svært gennemskuelige offentlige system.
De skal navigere mellem forskellige forvaltninger, sagsbehandlere og kontaktper-
soner, som stiller hver deres krav til fremmøde, dokumentation og deltagelse i
indsatser med forskellige mål.
Flere kommuner arbejder i dag målrettet med at skabe sammenhængende tilbud til
borgerne, og der findes mange ildsjæle og dygtige sagsbehandlere i kommunerne,
der arbejder for at give borgerne en helhedsorienteret indsats. En indsats, som
bygger på borgerens egne drømme og forhåbninger, og som skaber sammenhæng
og støtter borgeren i at mestre eget liv og finde sin egen plads på arbejdsmarkedet.
Men en sektoropdelt lovgivning gør opgaven meget vanskelig. Sagsbehandlerne
skal være ekspert i de mange detaljerede lovgivningssæt i stedet for at bruge tid og
faglighed i mødet med borgeren.
Aftaleparterne er derfor enige om at tage et grundlæggende opgør med silotænk-
ningen i lovgivningen. Der er i forlængelse heraf enighed om principperne for en
ny hovedlov, som skal skabe rammerne for en helhedsorienteret indsats for bor-
gere med komplekse behov med det formål, at flere bliver i stand til at mestre eget
liv og komme i beskæftigelse.
Aftaleparterne er herudover enige om, at koordination og helhedstænkning af
indsatsen også er yderst relevant for de allermest udsatte borgere, som lever på
kanten af samfundet.
Endelig er aftaleparterne enige om en række øvrige initiativer, som skal bidrage til
øget sammenhæng mellem særligt beskæftigelses- og socialområdet i bred for-
stand.
Aftaleparterne vil drøfte et udkast til lovforslag og den konkrete udmøntning af de
øvrige elementer i aftalen i 1. halvår 2019. Forud herfor vil arbejdet med reformen
blive kvalificeret af en følgegruppe med deltagelse af centrale interessenter og
praktikere.
I. Principper for en ny hovedlov om helhedsorienteret indsats
Aftaleparterne er enige om, at en ny hovedlov skal skabe rammen for, at borgere
med komplekse problemer kan få tilbudt én udredning, én visitation og én samlet
afgørelse samt en enkel klageadgang.
Side 2 af 7
Hovedloven skal samtidig gøre det nemmere for medarbejderne i kommunen at
hjælpe borgeren videre til et mere selvstændigt liv med uddannelse og beskæftigel-
se.
Der er enighed om følgende principper for den nye hovedlov:
1. En målgruppe med flere udfordringer
Målgruppen for den nye hovedlov er voksne borgere, som har komplekse og
sammensatte problemer og behov for at få koordineret planer og indsatser, som
vurderes at have et potentiale for udvikling og progression i forhold til arbejds-
markedet, og som tilhører en af følgende målgrupper:
• Borgere, for hvem der kan eller skal udarbejdes flere kommunale planer.
• Borgere med behandlingsplan i psykiatrien og én plan i kommunen.
Herudover kan borgere i fleksjob og på førtidspension tilbydes en helhedsoriente-
rede indsats, hvis kommunen efter en konkret vurdering finder, at der er et koor-
dineringsbehov forbundet ved borgerens indsatser samt et beskæftigelsesrettet
udviklingspotentiale hos borgeren. Indsatser til børn og unge under 18 år samt
borgere over folkepensionsalderen vil ligesom i dag skulle ydes efter relevant sek-
torlovgivning.
2. Med borgerens samtykke
Aftaleparterne er enige om, at en helhedsorienteret indsats skal bygge på et sam-
arbejde mellem kommunen og borgeren. Derfor skal borgeren give et skriftligt
samtykke til at modtage indsatsen svarende til gældende lovgivning vedr. udarbej-
delse af helhedsorienterede planer.
Hvis borgeren ikke ønsker at modtage en helhedsorienteret indsats, kan borgeren
sige nej og modtage indsatser efter relevant sektorlovgivning ligesom hidtil.
Samtykket kan også trækkes tilbage senere, hvis borgeren fortryder. Kommunen
skal herefter træffe afgørelse efter relevant sektorlovgivning hurtigst muligt uden
fornyet ansøgning fra borgeren. Borgerens retssikkerhed forringes således ikke.
3. En sammenhængende udredning
Borgere med komplekse problemer oplever i dag, at de skal udredes og bidrage
med de samme oplysninger gentagne gange i forskellige forvaltninger. Med den
nye hovedlov er det intentionen, at borgeren skal tilbydes en sammenhængende
udredning på tværs af relevante fagområder.
Udredningen skal hermed sætte tværgående fokus på borgerens egne mål, ressour-
cer og barrierer i forhold til at kunne mestre eget liv og blive en del af arbejdsmar-
kedet og hermed bidrage til udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan for borge-
rens videre forløb.
Side 3 af 7
Der stilles ikke krav til kommunens organisering eller metodevalg i udredningen,
ligesom der ikke vil være et krav om, at ”alt skal afdækkes” forud for igangsættelse
af en indsats.
Borgere, som er i målgruppen for et jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob
og førtidspension, vil fortsat skulle have deres sag behandlet i rehabiliteringstea-
met. I disse tilfælde vil den nye lov fungere i sammenhæng med reglerne om reha-
biliteringsteamet.
For at skabe en endnu tættere sammenhæng mellem den nye lov og rehabilite-
ringsteamet har regeringen herudover foreslået, at kommunerne får mulighed for
at tildele rehabiliteringsteamet kompetence til at træffe afgørelse om visitation til
henholdsvis ressourceforløb og fleksjob samt afgørelser om indsatsen på tværs af
social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet i fx ressourceforløb. Hermed vil re-
habiliteringsteamet også kunne visitere til indsatser efter den ny hovedlov for bor-
gere i målgruppen. Dette drøftes i regi af forligskredsen bag reformen af førtids-
pension og fleksjob.
4. Sammenhæng for hele familien
I familier, hvor flere familiemedlemmer modtager ydelser og indsatser fra det of-
fentlige, kan antallet af sagsbehandlere og kontaktpersoner vokse sig meget stort
og gøre mødet med kommunen helt uoverskueligt for både børn og voksne. Her
kan det være vanskeligt for både børn og voksne, sagsbehandlerne og de medar-
bejdere, der leverer hjælpen til familien, at finde den røde tråd og se sammenhæn-
gen på tværs.
Med loven om en helhedsorienteret plan har kommunen fået en ramme for at
koordinere og skabe sammenhæng for familien. Kommunen kan således allerede i
dag tage familiens samlede situation i betragtning i de sager, hvor der er brug for
at se samlet på en families udfordringer for at kunne fremme en helhedsorienteret
indsats.
Aftaleparterne er enige om, at kommunerne fremover forpligtes til at tilbyde famili-
er med komplekse problemer en helhedsorienteret plan. Forpligtelsen vil hermed
gælde for familier hvor en eller begge forældre er i målgruppen for den nye hoved-
lov, for hvem der kan eller skal udarbejdes flere kommunale planer, og som sam-
tidig er forældre til et barn, som modtager særlig støtte efter servicelovens kapitel
11.
Udredningen vil for de voksne i en familie dermed skulle tage familiens samlede
situation – herunder børnenes – i betragtning. Samtidig sikres der med den hel-
hedsorienterede plan en ramme for tæt koordination mellem indsatser for børne-
ne og voksne, således at de indsatser, der sættes i gang for barnet, den unge eller
hele familien, sammentænkes med de øvrige indsatser, som fx beskæftigelsesrette-
de indsatser eller misbrugsbehandling, som iværksættes over for forældrene.
Indsatsen for børnene vil dog fortsat skulle ydes efter de gældende regler og
således med et primært fokus på barnets tarv.
Side 4 af 7
5. En samlet afgørelse om indsatser
Med den nye lov modtager borgeren en tværgående og samlet afgørelse om ind-
satserne. Kommunen vil hermed ikke som i dag skulle træffe afgørelser for hver
enkelt indsats, som iværksættes overfor borgeren. Indsatsen skal igangsættes med
et mål om, at borgeren skal kunne mestre eget liv og opnå øget arbejdsmarkedstil-
knytning.
Kommunen træffer nye afgørelser i takt med, at borgerens ressourcer, udfordrin-
ger og motivation udvikler sig og udredes yderligere. Det er således ambitionen, at
der skal være en løbende opfølgning på borgerens progression og udvikling.
For at skabe mulighed for, at borgerens indsatser kan sammensættes i en helhed,
vil hovedloven indeholde en samling og strømlining af relevante eksisterende be-
stemmelser om indsatser på tværs af social-, beskæftigelses-, sundheds- og uddan-
nelsesområdet. Hovedloven vil hermed gøre det mere fleksibelt at anvende og
sammensætte indsatser på tværs af sektorlovgivninger for herved at skabe en
individuelt tilrettelagt indsats, der matcher den enkelte borgers behov.
Eksisterende krav fastholdes i forhold til de konkrete indsatser, tilbud og redska-
ber på beskæftigelsesområdet og vil følge de aftalte forenklede regler i Aftale om
forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Tilkendelser af forsørgelsesydelser vil ske efter
reglerne i beskæftigelseslovgivningen.
6. Enkel klageadgang
Borgeren får ret til at indbringe afgørelsen, som kommunen har truffet, for
Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vil på baggrund af den samlede kommunale afgørel-
se skulle efterprøve, om kommunen har udøvet et lovligt skøn og på baggrund
heraf har truffet afgørelse om den nødvendige og tilstrækkelige indsats på tværs af
områder til at tilgodese borgerens behov i forhold til at bringe borgeren tættere på
at kunne mestre eget liv og blive en del af arbejdsmarkedet.
Det vil være muligt at klage selvstændigt over enkelte elementer i afgørelsen – dog
ikke de elementer af afgørelsen, som det ikke er muligt at klage over i dag (fx mål-
gruppevurdering i forhold til forberedende grunduddannelse). Den eksisterende
retstilstand vedrørende klagemuligheder på sundhedsområdet opretholdes.
Kommunens beslutning om, at en borger ikke er i målgruppen for en helhedsori-
enteret indsats, er en administrativ processuel beslutning og vil ikke kunne påkla-
ges i sig selv, jf. de almindelige principper i social- og beskæftigelseslovgivningen
om, at målgruppevurderingen er en administrativ, processuel beslutning og ikke
en afgørelse.
Borgere, som ikke tilbydes en indsats efter den nye hovedlov, men i stedet modta-
ger en indsats efter sektorlovene, vil kunne klage over denne indsats, herunder at
de ikke har fået deres sag behandlet efter ”lov om en helhedsorienteret indsats”.
Side 5 af 7
7. Kommunal forpligtelse til at tilbyde indsatsen indfases på to år
8. Kommunen vælger selv organisering
Der er enighed om, at ansvaret for den helhedsorienterede udredning og tildeling
af indsatser placeres entydigt i kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen be-
slutter, hvilken enhed i kommunen der kan udføre den helhedsorienterede indsats.
Det skal sikre frihed til at indrette den helhedsorienterede indsats efter lokale for-
hold i kommunen.
Dog vil det fortsat være rehabiliteringsteamet, som skal afgive indstilling i sager
om jobafklaringsforløb, sygedagpenge kategori 3, ressourceforløb, fleksjob og
førtidspension, jf. 3. En sammenhængende udredning.
9. Implementeringsstøtte
Den nye hovedlov vil kræve en stor omstilling i mange kommuner. Der vil lokalt
skulle udvikles nye samarbejdsformer om tilrettelæggelse og styring af indsatsen,
som bryder med nuværende fagopdelte organiseringsformer.
Aftaleparterne har med Aftale om satspuljen for 2019 afsat en reserve på 105,9 mio.
kr. i perioden 2019-2022 til at understøtte arbejdet. Den konkrete udmøntning af
reserven vil afvente arbejdet i følgegruppen. Aftaleparterne er enige om i foråret
2019 at drøfte den konkrete udmøntning af reserven.
10. Evaluering
Der gennemføres en evaluering af hovedloven efter to år bl.a. med fokus på status
for kommunernes indfasning, opbygning af organisatorisk kapacitet og it-
understøttelse.
Der er enighed om, at kommunerne efter en indfasningsperiode på to år i den nye
hovedlov forpligtes til at tilbyde den helhedsorienterede indsats til den del af mål-
gruppen, for hvor hvem der kan eller skal udarbejdes flere kommunale planer, og
som vurderes at have et potentiale for udvikling og progression i forhold til ar-
bejdsmarkedet, jf. 1. En målgruppe med flere udfordringer.
For borgere i fleksjob og på førtidspension vil der være tale om en mulighed for
kommunen at tilbyde indsatsen (en ”kan-bestemmelse”), hvis kommunen efter en
konkret vurdering finder, at der er et koordineringsbehov forbundet ved borgerens
indsatser samt et beskæftigelsesrettet udviklingspotentiale hos borgeren.
For borgere med en behandlingsplan i psykiatrien og en plan i jobcentret vil der
også være tale om en kan-bestemmelse, idet det dog er ambitionen, at borgere med
en behandlingsplan i psykiatrien og en plan i jobcentret også omfattes af den
kommunale forpligtelse, i det omfang det er muligt inden for lovgivningen (sund-
hedsloven) at etablere den fornødne dataunderstøttelse. Dette forudsætter bl.a.
borgerens samtykke, ligesom det vil være en betingelse, at den digitale understøttel-
se sker ved videregivelse og ikke ved indhentning/direkte online adgang til journal-
systemer. Dette vil indgå i den planlagte evaluering, som gennemføres efter to år.
Side 6 af 7
11. Øvrige initiativer
Aftaleparterne er desuden enige om en række øvrige initiativer, som skal bidrage
til øget sammenhæng i indsatsen for borgerne – herunder borgere, som ikke er i
målgruppen for den nye hovedlov.
• Fælles retning for social- og beskæftigelsesindsats. Der er enighed om, at det tværgå-
ende fokus på borgerens mulighed for at opnå og fastholde kontakt til ar-
bejdsmarkedet skal styrkes på tværs af social- og beskæftigelsesområdet. Rege-
ringen vil på den baggrund gennemgå den gældende handleplansbestemmelse i
serviceloven og udarbejde et oplæg til tydeliggørelse af, hvordan der kan ar-
bejdes med fælles tværgående mål om rehabilitering og beskæftigelse på tværs
af social- og beskæftigelsesområdet.
Partierne er enige om at drøfte et oplæg til ændring af bestemmelserne heraf i
1. halvår 2019. Herudover vil regeringen opdatere vejledningen til servicelo-
vens formålsbestemmelse efter § 81, således at den tydeligt beskriver, hvordan
der kan arbejdes med fælles mål om rehabilitering og beskæftigelse som en del
af den samlede sociale indsats for borgeren.
• Én samlet afgørelse om støttepersonordninger. Bestemmelserne for støttepersonsord-
ninger på social- og beskæftigelsesområdet skal samordnes, så det bliver muligt
at træffe én samlet afgørelse om mentorindsats og socialpædagogisk støtte.
Det vil gøre det nemmere at samle indsatsen til én primær medarbejder, som
både varetager fx bostøtten og mentorstøtten. Det vil være til gavn for borge-
ren, som dermed kun skal forholde sig til én person, som kan tage udgangs-
punkt i den samlede situation.
II. Bedre sammenhæng for de allermest udsatte
Aftaleparterne er enige om, at en helhedsorienteret indsats også er yderst relevant
for de allermest udsatte borgere, som lever på kanten af samfundet og kæmper
med flere tunge sociale problemstillinger på en gang; fx misbrug, prostitution,
hjemløshed og psykiske lidelser.
Det drejer sig om borgere, hvis udsigter til beskæftigelse er meget usikre, og som
har brug for hjælp til bedre at kunne mestre social- og sundhedsrelaterede pro-
blemstillinger. Nogle kommuner har i dag gode erfaringer med fremskudte myn-
dighedsfunktioner, hvor udsatte borgere får let adgang til relevant sagsbehandling
og rådgivning fx samme sted, hvor de modtager misbrugsbehandling.
Regeringen vil i den kommende tid følge op på disse erfaringer med henblik på
eventuelle justeringer i lovgivningen. På den baggrund vil aftaleparterne – ligeledes
i 1. halvår 2019 – drøfte konkrete tiltag til at sikre de allermest udsatte borgere en
helhedsorienteret indsats.
Side 7 af 7
III. Den videre proces for arbejdet med reformens udmøntning
Regeringen vil nedsætte en følgegruppe med centrale interessenter og praktikere
på området med det formål at kvalificere det videre arbejde med udmøntningen af
aftalen, herunder særligt:
• Pege på relevante indsatsspor og lovende praksisser i kommunerne, som kan
kvalificere udarbejdelse af hovedloven og implementeringsunderstøttelsen.
• Beskrive mulige samspilsproblemer imellem siloer i kommunerne, som vil
skulle adresseres i arbejdet med implementeringen af reformen.
Aftaleparterne orienteres løbende om følgegruppens drøftelser.
Regeringen vil herudover drøfte reformen med KL med det formål at indgå en
national aftale om koordinerende sagsbehandlere.
Aftaleparterne vil desuden blive inviteret til en drøftelse af en bekendtgørelse som
opfølgning på loven om Én plan. Bekendtgørelsen fastsætter rammerne for, at
kommunerne gennem samkøring af personoplysninger kan identificere de borge-
re, som er i målgruppen for en helhedsorienteret plan og herunder også en hel-
hedsorienteret indsats.
Aftaleparterne vil i 1. halvår 2019 drøfte et udkast til lovforslag om den nye ho-
vedlov samt udmøntningen af de afsatte midler fra satspuljen til at understøtte
implementeringen af reformen, herunder et oplæg til udmøntningen af initiativet
om helhedsorienteret indsats for de allermest udsatte borgere.
1
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Mandag den 25. marts 2019
De specialiserede sociale tilbud og specialundervisningstilbud
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti er
enige om, at det er væsentligt at fastholde og fortsat styrke en høj faglighed på det speciali
serede socialområde og specialundervisningsområdet til gavn for borgere med sjældne eller
særligt komplekse behov. Det gælder eksempelvis mennesker med hjerneskade, udviklings
hæmning, psykiske vanskeligheder, multiple funktionsnedsættelser og hjemløse. Derfor
iværksætter parterne en grundig undersøgelse, der skal kortlægge de regionale tilbud på det
specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, inden der skal tages stilling til,
hvor tilbuddene skal placeres i en ny struktur.
Regionerne driver i dag lidt over 60 tilbud på det specialiserede socialområde og specialun
dervisningsområdet. Nogle af disse tilbud retter sig mod meget små målgrupper og/eller med
meget komplekse behov. Det er afgørende for aftaleparterne, at den mest specialiserede vi
den på det sociale område og på specialundervisningsområdet sikres og videreudvikles, så
der også fremover er de rette tilbud og specialiseret viden til målgrupperne. Derfor vil place
ringen af de regionalt drevne socialtilbud og specialundervisningstilbud i den nye struktur ske
på en sådan måde, at der tages hensyn til tilbuddenes særlige karakter, herunder bl.a. under
hensyn til den sundhedsfaglige indsats i eksempelvis Synscenter Refsnæs.
I dag eksisterer den nationale koordinationsstruktur (NATKO), der blev oprettet efter evalue
ringen af kommunalreformen, med det formål at sikre, at vi i Danmark har et tilstrækkelig udbud
af højt specialiserede tilbud og indsatser til målgrupper med sjældne eller særligt komplekse
behov. NATKO indebærer i praksis, at Socialstyrelsen skal sikre, at kommunerne har adgang
til tilbud til personer med behov for særlig ekspertise.
Der er derfor enighed om at igangsætte en undersøgelse med henblik på at identificere de
regionale tilbud, som indeholder mest specialiseret viden og dermed leverer de mest speciali
serede indsatser. Undersøgelsen skal være afsluttet i august 2019. Børne- og socialministe
ren og undervisningsministeren kan i forbindelse med en høring over de identificerede tilbud
fastsætte deres fremtidige placering i den nye decentrale struktur. Parterne er desuden enige
om at styrke den nationale koordinationsstruktur med henblik på - via en observationsliste
over de identificerede mest specialiserede regionale tilbud - at følge udviklingen i specialise
ringen og sikre, at behovet for en specialiseret indsats og viden fortsat imødekommes. Sigtet
er at sikre, at borgere med sjældne og eller særligt komplekse behov har adgang til tilbud af
høj kvalitet.
Side 1 af 21
Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sund-
heds og arbejdsmarkedsområdet 2020-2023
Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance har den 20. november 2019 indgået aftale om
udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for
2020-2023.
Principper for udmøntning af reserven
Partierne bag aftalen er enige om, at ”reserven til foranstaltninger på social, sundheds- og arbejds-
markedsområdet” skal fungere som en katalysator for en bæredygtig, helhedsorienteret og forventet
mere virkningsfuld socialpolitik. Partierne er desuden enige om, at civilsamfundet spiller en helt afgø-
rende rolle i den sociale indsats. Processen for en kommende drøftelse af principperne for den fremti-
dige udmøntning af reserven fremgår af bilag 1.
Klare rammer for økonomisk støtte til frivillige, sociale organisationer
Partierne er enige om at igangsætte et arbejde, der skal skabe klarhed over rammerne for statslig øko-
nomisk støtte til – og styrke samarbejdet med – frivillige, sociale organisationer.
Frivillige sociale organisationer spiller en vigtig rolle i indsatsen for udsatte børn, unge og voksne og
mennesker med handicap. Mange organisationer oplever imidlertid, at de bruger kræfterne på at finde
finansiering fra år til år, og at de har svært ved at planlægge indsatsen bare få år frem i tiden.
Arbejdet skal ses i sammenhæng med den drøftelse, partierne er enige om at have om principper for
udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.
Arbejdet skal bidrage til at målrette støtten til civilsamfundet samtidig med, at organisationernes mu-
lighed for planlægning styrkes. Der skal endvidere være fokus på, at der bliver skabt ro til at opnå de
formål, som støtten er givet til.
Desuden skal arbejdet munde ud i forslag til, hvordan den politiske prioritering kan ske med afsæt i
aktuelle temaer (fx udsatteidræt, kvalitetsunderstøttelse og akkreditering), viden om målgrupper, type
af indsats (fx rådgivning) mv.
Partierne er enige om, at implementeringen af en ny tilgang til støtte til civilsamfundet vil ske gradvist.
Arbejdet forankres i Social- og Indenrigsministeriet og vil blandt andet tage afsæt i den igangværende
implementering af de 15 anbefalinger til en forbedret og forenklet støttestruktur og tilskudsadmini-
stration på det frivillige socialområde, som en arbejdsgruppe fremsatte i oktober 2018.
Som led i arbejdet vil der blive afholdt tematiske møder, hvor organisationer på området har lejlighed
til at komme med input til arbejdet, bl.a. med henblik på at belyse de forskellige behov, der kan være
hos store hhv. små organisationer, bedre muligheder for synergier mellem organisationer mv.
Arbejdet skal munde ud i forslag, der vil blive drøftet politisk som led i udmøntningen af reserven til
foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2021-2024.
Primo 2020 vil aftalepartierne modtage en procesplan for arbejdet. Forhandlingerne indledes i foråret
2020 og afsluttes forud for forhandlingerne om udmøntningen af reserven til foranstaltninger på
social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2021-2024.
Side 2 af 21
Aftalen om udmøntningen af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmar-
kedsområdet 2020-2023 indeholder følgende initiativer:
Styrket frivillig økonomi- og gældsrådgivning
Økonomiske vanskeligheder og gæld er med til at fastholde mennesker i udsathed. Det fremgår blandt
andet af den nationale kortlægning af hjemløshed fra 2019, at 26 pct. af personerne i hjemløshed næv-
ner økonomiske vanskeligheder som en væsentlig årsag til, at de er endt i hjemløshed. Derfor er parti-
erne enige om at styrke den frivillige økonomi- og gældsrådgivning ved at etablere landsdækkende
tilbud. I 2018 blev der gennemført i alt 6.400 rådgivningsforløb inden for den eksisterende ordning.
Med aftalen ønsker partierne, at flere, herunder unge, skal have adgang til gældsrådgivning af høj kva-
litet, og at gældsrådgivningerne skal bygge bro og samarbejde med relevante kommuner, myndigheder
og andre civilsamfundsindsatser om en helhedsorienteret, tidlig og forebyggende indsats. Det kan
indebære udgående og forebyggende rådgivningstilbud til særlige målgrupper som fx unge med en
begyndende spillegæld, der fx kan foregå på ungdomsuddannelser og lignende, eller andre mennesker,
der står i en svær økonomisk situation og samtidig skal håndtere livskriser som fx skilsmisse og
spørgsmål om forældremyndighed. Midlerne udmøntes gennem en ansøgningspulje målrettet frivillige
og sociale foreninger og private organisationer, herunder almene boligorganisationer, jf. bilag 2.
Endvidere videreføres den fælles vidensfunktion, der blev oprettet i 2018 af ti rådgivningsorganisatio-
ner med henblik på at udvikle og implementere den kvalitetsmodel på området, som vidensfunktionen
har udviklet. Partierne ønsker, at vidensfunktionen fortsat skal sikre organisationernes udvikling og
efterlevelse af kvalitetsmodellens standarder om indhold i gældsrådgivning, kompetencer, etik og do-
kumentation. Desuden skal vidensfunktionen styrke organisationernes videndeling om gældsproble-
matikker og samarbejdet blandt de frivillige foreninger og organisationer. Ansøgere til ansøgningspul-
jen forpligter sig til at arbejde efter kvalitetsstandarder fastsat og beskrevet i vidensfunktionen og kan i
ansøgningen oplyse om evt. akkreditering.
Der afsættes i alt 55,0 mio. kr. til indsatsen i perioden 2020-2023.
Fritidspas til socialt udsatte børn og unge
Udsatte børn og unge deltager i mindre grad i organiserede fritidsaktiviteter end andre børn og unge.
De mister dermed muligheden for at knytte relationer og opbygge sociale kompetencer, som på sigt
kan være med til at hjælpe dem ud af udsatheden. Derfor er partierne enige om at understøtte udbre-
delsen af fritidspas til udsatte børn og unge med henblik på at øge deres deltagelse i fritidsaktiviteter i
det lokale foreningsliv.
Kommunerne kan i dag tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge med behov for
særlig støtte. En undersøgelse fra 2019 viser imidlertid en stagnation i antallet af kommuner, der til-
byder fritidspas. Derfor oprettes en ansøgningspulje, jf. bilag 2, som kan søges af kommuner, der ikke
har en fritidspasordning. Tilskuddet gives til kommunernes arbejde med fritidspasordninger til udsat-
te børn og unge, herunder:
 Økonomisk støtte til udsatte børn og unge til deltagelse i fritidsaktiviteter, for eksempel til dæk-
ning af udgifter til kontingent og udstyr.
 Lønudgifter til aflønning af fritidsvejleder(e), samt evt. andet fagpersonale, der udgør en bærende
del af arbejdet med fritidspas.
 Kurser o.l. for fritidsvejledere og evt. ledere samt frivillige i foreningerne.
 Formidling af fritidspasordningen fx til målgruppen, foreninger, forældre mm.
Socialstyrelsen skal foretage en vidensopsamling fra tidligere fritidspasinitiativer og erfaringer i kom-
muner og på den baggrund udarbejde en vejledning for fritidspasmodellen til de kommuner, der mod-
tager midler via ansøgningspuljen. Sideløbende foretages en kortlægning af, hvor mange kommuner
der har fritidspasordninger.
Side 3 af 21
Der afsættes i alt 22,3 mio. kr. til indsatsen i perioden 2021-2023.
Styrket infrastruktur på civilsamfundsområdet
Mange frivillige sociale organisationer er små og drevet af frivillige med hjertet på rette sted, men kan
have behov for at kunne trække på støtte, rådgivning og kompetenceudvikling udefra for at løfte opga-
ven. En stærk infrastruktur, der kan understøtte civilsamfundet, er central.
Partierne er derfor enige om at videreføre tilskud til eksisterende infrastruktur på det frivillige sociale
område, som i dag på hver deres måde understøtter udvikling, tværgående samarbejde samt kompe-
tence- og kapacitetsudvikling på området. Det gælder følgende organisationer:
 RådgivningsDanmark driver bl.a. en akkrediteringsordning for frivillige, sociale rådgivningstje-
nester med henblik på kvalitetssikring af indsatserne.
 Fonden for Socialt Ansvar er en paraplyorganisation for seks konkrete indsatser, herunder Natte-
ravnene, Bydelsmødrene og Familieiværksætterne, ligesom de driver et netværk med repræsentan-
ter for omkring 60 frivillige organisationer og et udviklingsprogram for nye ideer.
 Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) tilbyder kurser og støtte til kapacitetsopbygning til
frivillige, sociale foreninger. CFSA er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministe-
riet, som har til formål at styrke og udvikle frivilligt socialt arbejde i Danmark og formidle viden
om civilsamfundet.
Endvidere er partierne enige om at afsætte midler til en ny frivillighedsundersøgelse, der skal under-
søge udviklingen i frivilligt arbejde i Danmark, herunder andelen af personer uden for arbejdsfælles-
skabet som deltager i frivilligt arbejde.
Der afsættes i alt 52,4 mio. kr. til indsatsen i perioden 2020-2023.
Permanent støtte til julehjælp, sommerferiehjælp og nødovernatningstilbud
Partierne er enige om at videreføre og permanentgøre støtten til julehjælp, sommerferiehjælp og etab-
lering af midlertidige nødovernatningstilbud. Partierne er endvidere enige om at styrke støtten til jule-
hjælp og nødovernatning ved at forhøje den årlige bevilling med 1,0 mio. kr. Midlerne udmøntes gen-
nem ansøgningspuljer, jf. bilag 2.
Støtte til julehjælp
Der er hvert år mange økonomisk klemte og socialt udsatte familier med børn, der ikke har råd til at
holde jul med mad og gaver. Julehjælpen målrettes udsatte familier med børn, idet behovet vurderes
at være størst i disse familier.
Støtte til sommerferiehjælp
Mange socialt udsatte familier med hjemmeboende børn har ikke mulighed for eller overskud til at
arrangere sommerferieophold. Sommerferiehjælp henvender sig til familier, der fx er præget af mis-
brugsproblemer, psykisk sårbarhed, mistrivsel, social isolation, økonomiske problemer mv.
Støtte til etablering af midlertidige nødovernatningstilbud
Vinteren er ofte hård for mange hjemløse, der af forskellige årsager ikke altid har et sted at overnatte,
hvilket fører til en række helbredsmæssige problemer. De mange frivillige og kommunale nødovernat-
ningstilbud, der hver vinter etableres for gadesovende hjemløse med lovligt ophold, udgør dermed et
nødvendigt supplement til øvrige tilbud på området.
Der afsættes i alt 15,0 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til de tre ansøgningspuljer.
Videreførelse af BPA-rådgivningsfunktionen
BPA-rådgivningsfunktionen (Borgerstyret Personlig Assistance) har til opgave at vejlede og rådgive
borgere, som har en hjælperordning efter servicelovens §§ 95 eller 96, i at varetage arbejdsgiver-
Side 4 af 21
og/eller arbejdslederansvaret. BPA-rådgivningsfunktionen understøtter dermed borgerens selvstæn-
dighed og medvirker til at sikre gode arbejdsvilkår for hjælperne i ordningen. En evaluering af BPA-
rådgivningsfunktionen, som er offentliggjort i oktober 2019, viser, at ordningen er anvendt og værdsat,
ligesom evalueringen tyder på, at BPA-rådgivningsfunktionen har en positiv betydning for graden af
konflikter og sammenbrud i ansættelses- og samarbejdsforholdet.
Derfor er partierne enige om at videreføre rådgivningsfunktionen for at sikre, at borgere i kraft af de-
res rolle som arbejdsgiver og/eller arbejdsleder for deres hjælpere fortsat kan få gratis råd og vejled-
ning i arbejdsretlige og arbejdsmiljøretlige spørgsmål, så blandt andet konflikter og sammenbrud i
ansættelses- og samarbejdsforholdet i videst muligt omfang undgås.
Der afsættes i alt 4,0 mio. kr. til indsatsen i perioden 2020-2023.
Videreførelse af Levevilkårsundersøgelsen og Inklusionsmålingen
Partierne er enige om at videreføre Levevilkårsundersøgelsen og Inklusionsmålingen, der tilvejebrin-
ger vigtig viden om generelle levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse og dermed bidrager
til ligebehandling og inklusion i samfundet. Endvidere sikrer videreførelsen en styrkelse af grundlaget
for at sammenligne data på handicapområdet over tid, idet Levevilkårsundersøgelsen og Inklusions-
målingen foretages i henholdsvis 2020 og 2023, hvorved de fireårige intervaller mellem hver Levevil-
kårsundersøgelse og hver Inklusionsmåling videreføres.
Med videreførelsen sikres desuden Danmarks efterlevelse af forpligtigelsen i FN’s handicapkonventi-
ons artikel 31 om at indsamle passende oplysninger på handicapområdet, herunder statistiske og
forskningsmæssige data.
Der afsættes i alt 5,7 mio. kr. til indsatsen i perioden 2020-2023.
Videreførelse af Ordbog over Dansk Tegnsprog
Ordbog over Dansk Tegnsprog har siden 2008 tjent som opslagsværk og hjælperedskab for døve, dø-
ves pårørende samt tegnsprogstolke og andre fagprofessionelle, der arbejder med tegnsprog. Ordbo-
gen har ca. 300 unikke brugere dagligt, mens det skønnes, at ca. 20.000 personer i Danmark anvender
dansk tegnsprog enten som modersmål eller som pårørende, professionel eller studerende.
Partierne er enige om at videreføre den fortsatte drift og udvikling af Ordbog over Dansk Tegnsprog
for at understøtte døves mulighed for kommunikation og inklusion i samfundet.
Der afsættes i alt 3,2 mio. kr. til indsatsen i perioden 2020-2023.
Exitpakke til mennesker i prostitution
Den seneste store kortlægning af prostitution er fra 2011, hvor SFI estimerede antallet af mænd og
kvinder i prostitution til at udgøre cirka 3.200 personer. Estimatet dækker den synlige prostitution, og
der er derfor et mørketal derudover. Partierne er enige om at forbedre trivslen og reducere prostituti-
onsaktiviteter for udsatte personer i prostitution, hvorfor der afsættes midler til en exitpakke målrettet
mennesker i prostitution, der ønsker at forlade prostitutionsmiljøet eller ønsker rådgivning i relation
til deres prostitutionserfaringer.
Indsatsen skal ske med udgangspunkt i de blandede erfaringer fra Exit Prostitution, hvortil der med
aftalen om udmøntning af satspuljen for 2012 blev afsat midler. Midlerne udmøntes via en ansøg-
ningspulje, jf. bilag 2, til udvalgte kommuner, der ønsker at arbejde intensivt med prostitution og til-
stødende problemer som fx gæld og stofmisbrug. En del borgere i prostitution har brug for sociale
tilbud, mens de er i prostitution, og hvis de ønsker at forlade prostitution. Kommunerne skal i samar-
bejde med relevante NGO’er arbejde sammen om indsatsen til borgere, der ønsker rådgivning om al-
ternativer til et liv i prostitution samt til eventuelt videre støtte til at forlade prostitution. Derudover
skal projektet have fokus på potentielle ofre for menneskehandel, som derfor skal henvises til indsat-
Side 5 af 21
sen i regi af den nuværende handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2019-2021. Målgruppen
er danske såvel som udenlandske borgere over 18 år med lovligt ophold i Danmark, der er i prostituti-
on og har sociale vanskeligheder som følge af prostitution.
Endvidere er der enighed om at afsætte midler til at opdatere vidensgrundlaget om prostitution i
Danmark. Både prostitutionens omfang og former har udviklet sig siden sidste kortlægning. Der er
derfor behov for et nyt vidensgrundlag, der fx skal kortlægge prostitutionens omfang og former, tilstø-
dende sociale problemer og udbredelsen af ønsket om at forlade prostitution.
Der afsættes i alt 55,0 mio. kr. til indsatsen i perioden 2020-2023.
Mere investeringstankegang på det sociale område – bedre viden om økonomi og effekt af so-
ciale indsatser
Flere og bedre data om kommunernes indsatser og resultater på socialområdet er helt afgørende, hvis
kommunerne skal have bedre forudsætninger for at tilrettelægge deres arbejde i et investeringsper-
spektiv.
Mangler i datagrundlaget på det sociale område betyder, at det i dag ikke er muligt at få oplysninger
om kobling mellem borger, målgruppe, indsats og socialt tilbud. Dermed er det ikke muligt at opnå
viden om effekterne af en lang række indsatser på det sociale område.
Med initiativet arbejdes derfor målrettet mod bedre og ensartede data på tværs af kommunerne, så der
bliver mulighed for at koble oplysninger om sociale indsatser og udgifterne til indsatserne på individ-
niveau.
Partierne er derfor enige om at afsætte midler til:
 Udvikling af et socialt institutionsregister (sammenhæng mellem borger, målgruppe, indsats,
udgift og socialt tilbud)
 Udvikling af hjælpemiddelstatistik (viden om målgruppen og overgangen mellem beskæftigel-
sesindsatsen og socialindsatsen)
Arbejdet skal ske i samarbejde med KL og kommunerne.
Der afsættes i alt 6,0 mio. kr. til indsatsen i perioden 2021-2023, og 3,0 mio. kr. årligt fra 2024 og
frem.
Landsdækkende behandlingstilbud til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i
barndommen
Mennesker, som udsættes for seksuelle overgreb i barndommen eller ungdommen, kan senere i livet
opleve svære psykiske og sociale problemer. Der findes i dag tre centre for seksuelt misbrugte i landet,
der tilbyder behandling til målgruppen. Behandling kan derfor være forbundet med betydelig trans-
porttid, og ventetiderne på de tre eksisterende centre er 1-2,5 år, hvilket kan være retraumatiserende
for borgere, der efter mange års tavshed vælger at søge behandling for senfølger.
Partierne er derfor enige om at afsætte midler til, at de tre centre kan udvide deres tilbud til alle fem
regioner, så indsatsen er landsdækkende. Det skal sikre, at mennesker, der er ramt af senfølger efter
seksuelle overgreb i barndommen, hurtigere kan få den behandling, som de har brug for, så de får
mulighed for at komme videre med deres liv og kan tage del i samfundets fællesskaber.
Der afsættes i alt 33,0 mio. kr. til indsatsen i perioden 2021-2023.
Hjælp til udsatte børn og unge i Grønland
Flere undersøgelser og rapporter peger på, at forholdene for udsatte børn og unge i Grønland, herun-
der de grønlandske kommuners sagsbehandling i børnesager, er stærkt bekymrende. Den grønlandske
Side 6 af 21
børnetalsmand har flere gange siden efteråret 2015 offentliggjort ”rejserapporter” om forskellige om-
råder i Grønland, som omtaler stærkt bekymrende forhold for udsatte børn og unge, bl.a. udfordringer
med at sikre den nødvendige handling på underretninger. Rapporterne og forskellige undersøgelser
viser, at der flere steder i Grønland er massive problemer med svigt af børn, og at børnene ikke altid
får den nødvendige og rettidige støtte.
Partierne er derfor enige om, at der er behov for at afsætte midler til at understøtte de grønlandske
myndigheders arbejde for at forbedre forholdene for udsatte børn og unge i Grønland.
Regeringen har endvidere i 2019 igangsat et fælles tværgående arbejde mellem Grønland og Danmark,
som skal analysere udfordringerne og komme med anbefalinger til langsigtede løsninger til, hvordan
forholdene for udsatte børn og unge i Grønland kan forbedres. Arbejdsgruppens arbejde skal være
færdigt i første halvdel af 2020 og danner afsæt for udmøntningen af midlerne.
Der afsættes i alt 80,0 mio. kr. til indsatsen i perioden 2020-2023.
Støtte til udsatte grønlændere i Danmark
Partierne er enige om, at De Grønlandske Huses inklusionsindsats for nytilkomne grønlændere i
Danmark er en vigtig del af infrastrukturen for den sociale indsats til nytilkomne og socialt udsatte
grønlændere i Danmark.
Derfor ønsker partierne at videreføre inklusionsindsatsen, hvormed der ydes støtte til nytilkomne
grønlændere og til husenes brugere samt ved en opsøgende indsats i grønlandske lokalmiljøer. Indsat-
sen for nytilkomne grønlændere skal således forebygge udsathed blandt grønlændere i Danmark.
Der afsættes i alt 12,3 mio. kr. i perioden 2021-2023, der fordeles ligeligt mellem de fire Grønlandske
Huse.
Styrket indsats for implementering af Housing First på hjemløseområdet
Hjemløsetællingen for 2019 viser, at kurven over antallet af hjemløse er fladet ud, og at der er sket et
lille fald i antallet af unge hjemløse. Partierne er på trods heraf enige om, at antallet af hjemløse i
Danmark stadig er alt for højt.
I Danmark har man siden 2009, hvor man igangsatte Hjemløsestrategien (2009-2013), arbejdet med
at omlægge indsatsen til bekæmpelse af hjemløshed efter principperne i Housing First-tilgangen.
Hjemløsestrategien viste gode resultater, men der er fortsat brug for viden om barrierer og muligheder
i det videre arbejde med at understøtte kommunernes omlægning af deres praksis til evidensbaserede
indsatser på området samt bedre forebyggelse blandt særligt unge. Derfor er partierne enige om, at
Socialstyrelsens rådgivningsfunktion på hjemløseområdet i 2020-2021 skal afdække og indhente viden
i den eksisterende dialog med kommunerne for at kunne styrke arbejdet med Housing First, herunder
viden om succeser og udfordringer i arbejdet med særlige målgrupper som fx unge i alderen 18-29 år
og ældre hjemløse og hjemløse grønlændere. Vidensafdækningen vil endvidere omfatte internationale
erfaringer fra lande som Norge og Finland.
Hjemløseområdet er prioriteret af aftaleparterne, som ønsker at udvikle området. Derfor er partierne
enige om, at der allerede nu afsættes midler til, at der i 2022-2023 kan følges op på både ovennævnte
afdækning af Housing First, samt erfaringerne fra den igangværende Handlingsplan til bekæmpelse af
hjemløshed, der indgik i aftalen om udmøntning af satspuljen for 2018-2021. Opfølgningen drøftes i
forbindelse med udmøntning af reserven for 2022.
Partierne præsenteres for en samlet vidensafdækning inden sommerferien 2021.
Der afsættes i alt 22,0 mio. kr. til indsatsen i perioden 2020-2023.
Side 7 af 21
Bedre rammer for overgangen til voksenlivet for unge med handicap
Overgangen til voksenlivet er særligt svært for unge med handicap. For det har ofte stor praktisk be-
tydning for deres hverdag, at de fylder 18 år og dermed formelt bliver myndige. For eksempel i forhold
til uddannelse, bolig og hjælp og støtte efter relevant lovgivning.
Derfor har disse unge brug for, at denne vigtige overgang bliver forberedt i god tid og med tæt inddra-
gelse af den unge og forældrene. Og de har brug for, at forberedelserne af voksenlivet sker koordineret
og velplanlagt, så der i god tid inden fødselsdagen er styr på, hvad der skal ske, når den unge fylder 18
år.
Derfor er partierne enige om, at kommunerne via en lovændring skal forpligtes til at påbegynde forbe-
redelsen af overgangen til voksenlivet, allerede når den unge fylder 16 år. Forberedelsen skal bl.a. un-
derstøtte kommunerne i at løfte deres eksisterende forpligtelse til at sikre, at unge med handicap får
den nødvendige hjælp og støtte efter relevant lovgivning – også i overgangen til voksenlivet. Dermed
kan både den unge og forældrene være trygge ved, at rammerne for denne vigtige overgang er på plads.
Parterne er endvidere enige om, at Socialstyrelsen – i tæt samarbejde med Danske Handicaporganisa-
tioner og KL - skal udvikle et inspirationsmateriale med konkrete redskaber, som skal understøtte
forberedelsen af den gode overgang og implementeringen af den nye lovbestemmelse.
Der afsættes i alt 6,5 mio. kr. til initiativet i 2020-2023 og 2,0 mio. kr. årligt fra 2024 og frem. De øko-
nomiske konsekvenser af initiativet skal, jf. DUT-princippet, forhandles med KL. Der kan derfor være
behov for at regulere på trækket af reserven.
Støtte til ungekrisecenter
Der er i dag en gruppe af unge, som oplever at være i krise, fx på grund af omsorgssvigt, overgreb eller
mistrivsel derhjemme, og som er i fare for at ende med at sove på gaden, i parker eller på sofaen hos
venner og bekendte.
Derfor er partierne enige om at afsætte midler til at støtte et forsøg med etablering og drift af et unge-
krisecenter, drevet af en eller flere private eller frivillige organisationer, der har indgået en samar-
bejdsaftale med en eller flere kommuner om etableringen af et sådant center. Midlerne udmøntes gen-
nem en ansøgningspulje, jf. bilag 2. Formålet er at afdække, om et sådant initiativ kan hjælpe til at nå
nogle unge, som ikke nås i dag, inden de ender på gaden.
Ungekrisecentret skal først og fremmest være et fysisk sted med gratis rådgivningstilbud for personlige
(evt. anonyme) henvendelser og skal således levere rådgivning og vejledning i trygge rammer for unge i
krise og kriselignende situationer. Derudover skal der være mulighed for, at unge i alderen 14 til 17 år
kan overnatte på stedet i akutte situationer i en kortere periode.
Hvis centret etablerer sengepladser, er det et krav, at tilbuddet godkendes som et anbringelsessted, og
den unge kan alene opholde sig på stedet i op til fem dage med mulighed for forlængelse i op til yderli-
gere to dage. Sengepladserne vil derudover alene kunne anvendes enten med samtykke fra forældre-
myndigheds-indehaver eller uden forældrenes samtykke i de tilfælde, hvor der bliver truffet en egentlig
afgørelse om en akut anbringelse af et barn på 14 år eller derover.
Derudover er partierne enige om at øremærke en del af midlerne til en erfaringsopsamling, som bl.a.
skal belyse antallet af brugere og deres karakteristika mv. samt belyse sammenhænge med øvrige til-
bud.
Der afsættes i alt 16,5 mio. kr. i perioden 2020-2023 til initiativet, heraf 0,5 mio. kr. til en erfaringsop-
samling.
Side 8 af 21
Kulegravning af reglerne om særlig støtte til børn og unge
Det er helt afgørende, at hjælpen til udsatte børn og unge gives rettidigt og er målrettet mod det enkel-
te barns behov. Det forudsætter derfor, at reglerne ikke spænder ben for, at kommunerne kan iværk-
sætte den rigtige hjælp, eller sikrer den fornødne inddragelse af barnet og familien.
Partierne konstaterer, at regeringen har aftalt med KL at iværksætte en kulegravning af reglerne om
særlig støtte til børn og unge. Kulegravningen skal se på, om reglerne i tilstrækkelig grad understøtter,
at barnets behov kan sættes i centrum. Som led i kulegravningen afholdes bl.a. workshops med kom-
munerne, ligesom der laves en kortlægning af de eksisterende regler. Aftalepartierne vil følge arbejdet,
der påtænkes afsluttet i foråret 2020.
Undersøgelse af udfordringerne i anbringelsessager
En anbringelse uden for hjemmet af et barn er et af de mest indgribende tiltag, som et samfund kan
foretage. Det er derfor helt afgørende, at grundlaget for sådanne beslutninger er i orden. Rapporter fra
bl.a. tænketanken Justitia peger på, at der er et forbedringspotentiale i sagsbehandlingen, bl.a. ift.
afgørelsernes juridiske kvalitet og den uensartede praksis for, hvordan og hvor meget børn og forældre
inddrages i udvalgets behandling af deres sag.
På den baggrund er aftalepartierne enige om, at foretage en undersøgelse af kommunernes anbringel-
sessager. Undersøgelsen foretages ved, at den kommende uafhængige retssikkerhedsenhed, der blev
aftalt med satspuljeaftalen for 2019, jf. bilag 4, gennemgår en række sager om anbringelse uden sam-
tykke. Dels sager, hvor Ankestyrelsen har ophævet afgørelsen om anbringelse, dels hvor Ankestyrelsen
har opretholdt afgørelsen om anbringelse. Formålet er at skabe overblik over, om der er mønstre i,
hvilke sager Ankestyrelsen ikke stadfæster samt synliggøre udfordringerne med udgangspunkt i kon-
krete sager. Undersøgelsen foretages i løbet af 2020.
Undersøgelsen vil blive sendt til det rådgivende organ, tilknyttet den uafhængige retssikkerhedsenhed.
Undersøgelsen vil blive præsenteret for og drøftet med Social- og Indenrigsudvalget og de centrale
aktører på området, herunder fagpersoner, organisationer, tidligere anbragte børn og unge og andre
med særlig ekspertise inden for anbringelsesområdet, så de får mulighed for at bidrage med deres
erfaringer og anbefalinger. Formålet er at sikre et bredt perspektiv på udfordringerne, og at børnene
selv får en stemme.
Der afsættes 1,0 mio. kr. i 2020 til initiativet.
Ramme til frivillige sociale indsatser
Partierne er enige om at afsætte driftsstøtte til en række indsatser, som er båret af frivillige kræfter,
som løfter vigtige opgaver på civilsamfundsområdet. Partierne er desuden enige om at skabe mere ro
om de økonomiske rammer for frivillige, sociale organisationer, så de i god tid ved, hvad de har med at
gøre med. Som led heri er partierne enige om, at der afsættes færre midler i støtteperiodens sidste år.
Midlerne udløber medio året. Det sker for at undgå, at organisationer, der modtager støtte til drift,
først kender deres økonomi for det følgende år, når de årlige finanslovsaftaler indgås ultimo året.
Partierne er enige om at afsætte midler til driftsstøtte til:
 FBU – ForældreLANDSforeningen
FBU er en landsdækkende, frivillig forening, som har til formål at samle, støtte og rådgive forældre,
hvis børn modtager særlig støtte efter serviceloven, herunder er anbragt uden for hjemmet. Det
sker blandt andet gennem telefonrådgivning, forældrekurser og netværksskabende aktiviteter. Der
afsættes 2,0 mio. kr. årligt i perioden 2021-2022 og 1,0 mio. kr. i 2023.
Side 9 af 21
 Projekt Unik – Børns Trivsel
Projekt UNIK er et efterværnsprojekt under foreningen Børns Trivsel. Målgruppen er tidligere an-
bragte unge mellem 18-30 år. Formålet med Projekt UNIK er at give tidligere anbragte unge en
bedre livskvalitet, støtte til at mestre eget liv, en målrettet indsats som udvikler de unges sociale
samt personlige færdigheder for at styrke deres sociale robusthed og livsduelighed. Der afsættes 2,5
mio. kr. årligt i 2020-2022 og 1,3 mio. kr. i 2023.
 GirlTalk
GirlTalk er en indsats målrettet unge piger med fx lavt selvværd, selvmordstanker, problemer med
ensomhed mv. GirlTalk tilbyder bl.a. online (chat) og telefonrådgivning og vejledning til unge piger
i alderen 12-24 år, foredrag mv. Der afsættes 0,3 mio. kr. årligt i 2020-2022 og 0,2 mio. kr. i 2023.
 OMBOLD
OMBOLD er en nonprofitorganisation, der siden 2003 har udviklet et fodboldkoncept, der specifikt
er målrettet samfundsgrupper, der ikke naturligt opsøger almindelige idrætsforeninger. OMBOLD
arrangerer blandt andet træning, stævner og mesterskaber med plads til alle. Formålet er at sikre
driften af OMBOLDs aktiviteter, så OMBOLD fortsat kan motivere socialt udsatte til engagement og
deltagelse i fysisk aktivitet. Der afsættes 2,0 mio. kr. årligt i 2020-2022 og 1,0 mio. kr. i 2023.
 Idræt for Sindet
Idræt for Sindet er en organisation under Dansk Arbejder Idrætsforbund. Idræt for Sindet består af
lokale idrætsforeninger drevet af borgere med psykiske vanskeligheder. Idræt for Sindet tilbyder et
fællesskab omkring idræt med henblik på at styrke sundhed og livskvalitet. Det er blandt andet
Idræt for Sindets mål at gøre medlemmerne parate til på længere sigt at deltage i ordinære idræts-
foreninger. Der afsættes 1,5 mio. kr. årligt i 2020-2022 og 0,8 mio. kr. i 2023.
 Linie 14 – Ét værested
Linie 14 er et værested for tidligere misbrugere i København. Formålet er at skabe rammer om stof-
fri fællesskaber og netværk for tidligere misbrugere af stoffer og alkohol, bl.a. gennem aktiviteter,
samvær og rådgivning. Der afsættes 0,5 mio. kr. årligt i perioden 2020-2022 og 0,3 mio. kr. i 2023.
 AmiAmi
AmiAmi er en organisation, der foretager opsøgende arbejder blandt potentielle ofre for menne-
skehandel blandt migrant sexarbejdere, blandt andet gennem sundhedstilbud, rådgivning mv. Der
afsættes 0,5 mio. kr. årligt i 2020-2021 og 2,5 mio. kr. i 2022.
 Peer-Netværket Danmark
Peer-Netværket Danmark er et uafhængigt, landsdækkende netværk af frivillige og lønnede peer-
støtter, der blev etableret i 2014 som landsdækkende netværk under LAP, SIND, Gallo Huset, Out-
sideren og Recovery Lab. Netværket arbejder med peer-støtte i regioner, kommuner, civilsamfund
og landsdækkende netværksaktiviteter. Der afsættes 1,5 mio. kr. årligt i 2021-2022 og 0,8 mio. kr. i
2023.
 KVINFOs mentornetværk
Målsætningen med Mentornetværket under KVINFO er at gøre det lettere for nytilkomne kvinder
herunder indvandrer- eller flygtningekvinder at finde vej ind på det danske arbejdsmarked og blive
en integreret del af det danske samfund. Der afsættes 2,0 mio. kr. årligt i 2021-2022.
Side 10 af 21
Løsning af grænsehindringer for førtidspensionister i rigsfælleskabet
Partierne er enige om at afsætte midler til at udmønte aftale i Rigsfællesskabet om lettelse af grænse-
hindringer, når personer, der er tilkendt førtidspension i en rigsdel, flytter til en anden rigsdel. Føl-
gende tre initiativer implementeres i hver rigsdels lovgivning:
1) Hver rigsdel vil skulle udveksle relevante oplysninger, der nedsætter sagsbehandlingstiden i forbin-
delse med behandling af sager om førtidspension ved flytning mellem rigsdelene.
2) Der indføres en overgangsordning, som indebærer, at førtidspensionister ved flytning mellem rigs-
delene kan medtage sin førtidspension, indtil der er truffet afgørelse i sagen, dog højst i 12 måneder.
3) Førtidspensionister, der er tilkendt højeste førtidspension i den fraflyttede rigsdel, tildeles automa-
tisk førtidspension i den tilflyttede rigsdel, og førtidspensionister, der er tilkendt førtidspension i
Danmark, tildeles automatisk højeste førtidspension ved flytning til andre rigsdele.
Der afsættes 1,0 mio. kr. årligt til ordningen fra 2020 og frem.
Døgnåbning af Livslinien
Livslinien tilbyder støtte og rådgivning til personer, der er i krise eller har tanker om selvmord. Med
aftale om udmøntning af satspuljen for 2016-2019 blev der afsat midler til at videreføre den eksiste-
rende natåbning af Livslinien. Satspuljemidlerne blev givet på baggrund af en evaluering fra 2015.
Denne evaluering viste, at Livslinien med natåbning i højere grad er i stand til at hjælpe selvmordstru-
ede, idet der gennemføres flere rådgivningssamtaler end forud for den udvidede åbningstid, og idet
samtalerne opfylder et særligt behov hos brugerne for rådgivning i nattetimerne, hvor andre selv-
mordsforebyggende tilbud har lukket.
Den nuværende bevilling, der gør det muligt at tilbyde rådgivning til kl. 04.00, udløber med udgangen
af 2019. Partierne er på den baggrund enige om at udvide åbningstiderne for Livsliniens telefonråd-
givning, så de fremover kan tilbyde rådgivning døgnet rundt.
Der afsættes i alt 8,0 mio. kr. til indsatsen i perioden 2020-2023.
Opfølgning på demenshandlingsplan 2025
Med den politiske aftale om den nationale demenshandlingsplan 2025 besluttede en enig satspulje-
kreds prioriteringen af 470 mio. kr. til 23 konkrete initiativer på demensområdet. Med demenshand-
lingsplanen opstillede man desuden tre nationale mål for demensindsatsen frem mod 2025:
1) Danmark skal have 98 demensvenlige kommuner,
2) Flere mennesker med demens skal udredes og 80 pct. skal have en specifik diagnose
3) En forbedret pleje- og behandlingsindsats skal nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin
blandt mennesker med demens med 50 pct.
Demenshandlingsplanen har bidraget til en positiv udvikling på området og gjort en reel forskel for
mennesker med demens og deres pårørende. En lang række af handlingsplanens initiativer har karak-
ter af forskellige færdigudviklede værktøjer, der også fremadrettet kan hjælpe centrale aktører som
kommuner og regioner med at give mennesker med demens og deres pårørende et trygt og værdigt liv
med demens. Samtidig er der også sidenhen igangsat en række initiativer til styrkelse af indsatserne på
demensområdet, som eksempelvis handlingsplan til bekæmpelse af udadreagerende adfærd på de-
mensområdet, udbredelse af LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende med særligt fokus på de-
mensområdet, forsøgsordning med befordring af mennesker med en demensdiagnose, bedre hjælp til
borgere med demens i det offentlige rum ved hjælp af demensbadge og frivillige tryghedspersoner til
mennesker med demens på sygehuse. Endvidere har en enig satspuljekreds igennem årene prioriteret
varige midler til demensområdet som eksempelvis permanente midler til Nationalt Videnscenter for
Demens og bedre mulighed for behandling af varigt inhabile. Det er alt sammen initiativer, der skal
Side 11 af 21
bidrage til opfyldelse af de nationale mål om, at Danmark bliver mere demensvenligt, at flere får en
specifik diagnose, samt at forbruget af antipsykotisk medicin reduceres.
Parterne er dog enige om behovet for fortsat at understøtte nogle af indsatserne i demenshandlings-
planen for at nå målene. Det drejer sig om indsatser inden for følgende tre temaer, der knytter sig op
på de tre mål for demensindsatsen:
 Bedre kvalitet i udredning af mennesker med demens
 Nedbringelse af forbruget af antipsykotisk medicin
 Meningsfulde hverdage for mennesker med demens og deres pårørende.
Aftaleparterne er derfor enige om konkret at afsætte midler til følgende:
 Mere specialiserede og tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder, som skal understøtte en
fortsat styrkelse af kvaliteten i udredning og behandling af demenssygdomme og bidrage til målet
om, at 80 pct. skal have en specifik diagnose (60 mio. kr.).
 Validering og udrulning af værktøj til almen praksis til brug for tidlig opsporing af demens til sik-
ring af rettidig udredning af demens i almen praksis (5 mio. kr.)
 Monitorerings- og læringsindsatser til nedbringelse af forbruget af antipsykotisk medicin til men-
nesker med demens samt læringsindsatser ift. smertelindring (4 mio. kr.).
 Udbredelse af ”I sikre hænder”, hvor Dansk Selskab for Patientsikkerhed rådgiver og oplærer med-
arbejdere i kommunerne i systematiserede arbejdsgange så eksempelvis medicinfejl minimeres (16
mio. kr.).
 Pulje til praksisnært kompetenceløft til nedbringelse af antipsykotisk medicin (24 mio. kr.).
 Videreførelse af demensrejsehold med særligt fokus på reduktion af forbruget af antipsykotisk me-
dicin til mennesker med demens (20 mio. kr.).
 Videreførelse af de eksisterende rådgivnings- og aktivitetscentre, som bl.a. tilbyder rådgivning og
støtte samt sociale og fysiske aktiviteter til mennesker med demens, herunder yngre med demens,
og deres pårørende (52 mio. kr.).
 Videreførelse og udbredelse af Nationalt Videnscenter for Demens’ værktøjskasse med materiale
målrettet demensramte, deres pårørende og fagpersoner, der rådgiver og underviser mennesker
med demens og deres pårørende (5 mio. kr.).
 Flere, bedre og mere fleksible aflastningstilbud til mennesker demens og deres pårørende, der skal
sikre pårørende et frirum fra sygdommen (40 mio. kr.).
 Udbredelse af gode erfaringer med fysisk træning og aktivitet, så flere kan få glæde af de erfaringer,
man allerede ved virker (2 mio. kr.).
 Pulje til lokale og landsdækkende demensvenlige aktiviteter, herunder demensvenlige boformer for
mennesker med demens sammen med deres pårørende (16 mio. kr.).
 Årets demenspris, som giver anerkendelse til medarbejdere, der har gjort en særlig indsats på de-
mensområdet. Samtidig uddeles en pris for Årets pårørende for at anerkende de mange pårørende,
som ligeledes gør en kæmpe indsats (0,4 mio. kr.).
Der afsættes i alt 244,4 mio. kr. til ovenstående indsatser i perioden 2020-2023. Parterne er enige om,
at initiativerne delvist finansieres med i alt 100 mio. kr. af de allerede afsatte midler til Handlingsplan
for det gode ældreliv.
Supplerende finansiering til at fjerne aldersloftet for tilskud til psykologbehandling af angst
I aftale om udmøntning af satspuljen på sundhedsområdet for 2019-2022 blev der afsat 23,0 mio. kr. i
2019 og 30,0 mio. kr. årligt herefter til at fjerne aldersloftet på tilskud til psykologbehandling af angst
på 38 år. Som følge af efterfølgende forhandlinger med Danske Regioner og KL blev det besluttet, at
regionerne og kommunerne tilsammen skal kompenseres yderligere med 1,2 mio. kr. årligt.
Side 12 af 21
Partierne er derfor enige om at afsætte 1,2 mio. kr. til efterreguleringen af bevillingen fra 2020 og
frem.
Supplerende finansiering til udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner
I aftale om udmøntning af satspuljen for 2019-2022 blev der afsat 14,0 mio. kr. årligt til finansiering af
ændringen af psykiatrilovens bestemmelser om udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, jf. lov nr.
506 af 1. maj 2019. Som følge af efterfølgende forhandlinger med Danske Regioner og KL blev det be-
sluttet, at regionerne og kommunerne tilsammen skal kompenseres yderligere med 13,6 mio. kr. årligt.
Partierne er derfor enige om at afsætte 13,6 mio. kr. til efterreguleringen af bevillingen fra 2020 og
frem.
Opfølgning på fasttilknyttede læger på plejecentre
Ordningen med fasttilknyttede læger på plejecentre blev indført med aftale om udmøntning af satspul-
jen for 2016-2019 med henblik på at forbedre den sundhedsfaglige behandling af beboere på plejecen-
tre, herunder at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og korttidsindlæggel-
ser samt forbedring af medicinhåndteringen mv. Ordningen indebærer dels, at de fast tilknyttede læ-
ger kan yde generel sundhedsfaglig rådgivning til personalet på plejecentre dels, at beboere på pleje-
centre bliver tilbudt at vælge den læge, som er fast tilknyttet plejecentret, og at den faste læge vareta-
ger behandlingen af de beboere, der har valgt denne.
I forlængelse af stadig kortere indlæggelsestider oplever kommunerne i stigende grad at skulle håndte-
re borgere med komplekse problemstillinger, hvorfor en videreførelse af ordningen er af stor betyd-
ning for kvaliteten i opgavevaretagelsen i kommunerne, herunder i forhold til medicinhåndtering fx i
forhold til antipsykotisk medicin til borgere med demens.
Partierne er derfor enige om fortsat at understøtte, at kommunerne kan honorere de faste læger på
plejecentre til at yde sundhedsfaglig rådgivning til personalet. Det gælder både kommuner, der har
indført ordningen på plejecentre i kommunen og allerede har gode erfaringer med initiativet og kom-
muner, der endnu ikke er helt i mål.
Der afsættes i alt 20,0 mio. kr. til indsatsen i perioden 2020-2021.
Videreførelse af Det Nationale Sorgcenter
Med aftale om udmøntning af satspuljen på sundhedsområdet for 2016-2019 blev der afsat midler til
oprettelsen af Det Nationale Sorgcenter, der skal sikre, at mennesker, som udviser en kompliceret
sorgreaktion, modtager kompetent hjælp til bearbejdning af sorgen, så deres og familiens liv ikke
hæmmes unødigt af sorgen. Centret skal understøtte dette ved at:
 styrke og koordinere forskning i forhold til udviklingen af konkrete evidensbaserede behandlings-
tilbud og tidlige indsatser.
 indsamle, systematisere og formidle viden til sorgområdets aktører i regioner og kommuner til
gavn for psykologisk behandling og rådgivning af efterladte.
 opbygge kompetencer og udbrede viden om tidlige indsatser og behandling af mennesker med
kompliceret sorg.
Partierne er enige om at videreføre bevillingen til Det Nationale Sorgcenter med i alt 8,0 mio. kr. i
perioden 2020-2023.
Opfølgning på demensboligpuljen
Med aftale om udmøntning af satspuljen for 2015-2018 blev der afsat i alt 50,0 mio. kr. til mere de-
mensegnede plejeboliger (demensboligpuljen). Det er efter udmøntningen af puljen konstateret, at en
række kommuner har afløftet udgifter til moms på et uretmæssigt grundlag. Momsudgifterne til de-
Side 13 af 21
mensindretning af plejeboligers bolig- og fællesarealer skulle enten have været dækket via puljen, hvor
midlerne er udmøntet, eller gennem huslejestigninger for beboerne.
Partierne er enige om at afsætte midler til at dække momsudgifterne fra demensboligpuljen, da husle-
jestigninger for beboerne ikke har været hensigten med puljen. I forbindelse med den endelige afreg-
ning af momsrefusion for 2019 i foråret 2020 skal de berørte kommuner foretage en korrektion af
deres indberetning, således at momsrefusion, der er hjemtaget på et uretmæssigt grundlag, tilføres til
ordningen.
Der afsættes i alt 8,0 mio. kr. til indsatsen i 2020.
Pulje til mere hjemlighed på plejehjem
Plejehjemmet er beboernes hjem. Et demensvenligt plejehjem er bl.a. kendetegnet ved hjemlighed,
genkendelighed og tryghed. At skabe et godt liv for plejehjemsbeboere handler i høj grad om hjemlig-
hed, værdighed og et velfungerende hverdagsliv. Det har desuden stor betydning for beboerne, at deres
familie opfatter plejehjemmet som et rart og vedkommende sted at komme på besøg. Et sted med sjæl
og hyggelige og hjemlige rammer, hvor der er tæt kontakt mellem personalet og de pårørende, og hvor
det er muligt for de pårørende at deltage i beboernes liv.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til en pulje, hvor kommuner, selvejende institutioner,
friplejeboligleverandører og andre, der ejer eller driver plejecentre og plejehjem, kan søge midler til at
skabe mere hjemlige og genkendelige rammer på plejehjem mv. med afsæt i beboernes ønsker.
På den baggrund er parterne enige om at afsætte i alt 20,3 mio. kr. i 2021-2022 til en pulje til mere
hjemlighed på plejehjem mv. Heraf afsættes 0,3 mio. kr. i 2022 til, at Sundhedsstyrelsen gennemfører
en ekstern evaluering.
Etablering af Whistleblowerordning i Center for Frivilligt Socialt Arbejde
Med aftale om udmøntning af satspuljen 2019 på det sociale området blev det aftalt at etablere en
whistleblowerordning på det frivillige sociale område. Ordningen er endnu ikke etableret. Partierne er
enige om, at ordningen hensigtsmæssigt kan etableres i sammenhæng med den rådgivende funktion,
som Center for Frivilligt Socialt Arbejde har på området for såvel små som store frivillige sociale for-
eninger. Der indsamles i forbindelse med ordningen relevant viden om antallet af henvendelser, bag-
grund for henvendelser mv. Der afsættes 0,5 mio. kr. årligt i perioden 2020-2022 til en whistleblower-
ordning i Center for Frivilligt Socialt Arbejde.
Forudsætninger for aftalen
I tillæg til udmøntningen af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsom-
rådet indgår en række forslag til omprioriteringer af eksisterende satspuljebevillinger, som en del af
forudsætningerne for aftalen.
Endvidere indgår finansiering på 10,0 mio. kr. i 2020 til Socialstyrelsen. Midlerne er overgangsfinan-
siering efter satspuljeforligets opsigelse og skal sikre, at Socialstyrelsen fortsat kan understøtte kom-
munerne i at føre en virksom socialpolitik.
Prioriteringer i denne aftale kan ikke omprioriteres i regeringens prioriteringsoplæg, bortset fra evt.
uforbrugte midler mv. Omprioriteringer forudsætter aftale i kredsen.
Partierne er enige i forudsætningerne for udmøntningen af aftalen for 2020.
Opgørelse af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet
Reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet svarer til de frigivne
midler i den tidligere satspulje, som er opgjort på baggrund af Aftale om udmøntning af satspuljen for
2019. Hertil er reserven tilført et årligt beløb svarende til niveauet for den gennemsnitlige årlige tilfør-
Side 14 af 21
sel til satspuljen som følge af uforbrugte midler og omprioritering af opsparing i perioden 2015-2019.
Endelig er reserven tilført midler som følge af tilbageførsel af midler vedr. sagen om bedrageri i Social-
styrelsen, jf. Aftale om at tilbageføre svindlede midler til satspuljen. Aftalepartierne anerkender prin-
cipperne for opgørelsen af den nye reserve.
Satspuljen betegner de midler, der som følge af satsreguleringsprocenten årligt blev udmøntet til for-
anstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring af vilkårene
for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper.
Partierne anerkender den historiske tilblivelse af satspuljen og bakker med aftalen op om at tilstræbe,
at midlerne i den nye reserve i enighed mellem partierne fordeles og anvendes til udsatte og svage
grupper. Der gives særlig prioritet til socialområdet, som derved modtager langt hovedparten af mid-
lerne.
Side 15 af 21
Bilag 1. Principper for udmøntning af reserven
Partierne bag aftalen er enige om, at ”reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmar-
kedsområdet” skal fungere som en katalysator for en bæredygtig, helhedsorienteret og forventet mere virk-
ningsfuld socialpolitik. Partierne er desuden enige om, at civilsamfundet spiller en helt afgørende rolle i den
sociale indsats.
Reserven anvendes til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsarbejdsmarkedsområdet mv., men i
overensstemmelse med Aftale om en ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opspa-
ring for overførselsmodtagere af 30. november 2018 vil der blive givet ”helt særlig prioritet til socialområ-
det, som dermed vil modtage langt hovedparten af midlerne”, ligesom det vil blive ”prioriteret at understøt-
te et velfungerende civilsamfund”. Reserven anvendes som altovervejende udgangspunkt til midlertidige
initiativer samt forsøgs- og udviklingsprojekter.
Partierne er enige om, at der frem mod næste års aftale om udmøntning af reserven skal forberedes en drøf-
telse af nogle principper for, hvordan reserven kan udmøntes, så den i videst muligt omfang kan fremme en
forventet mere virkningsfuld socialpolitik.
Som afsæt for forhandlinger om principperne for udmøntningen af reserven har partierne noteret sig følgen-
de:
 Udviklings- og Investeringsprogrammerne på henholdsvis børne- og voksenområdet er centrale katalysa-
torer for at udvikle og udbrede virkningsfulde indsatser, som er efterspurgt i kommuner og blandt andre
aktører på området. Programmerne understøtter en systematisk og strategisk prioritering af indsatser på
baggrund af faglige indstillinger fra kommuner, Socialstyrelsen mv.
Principperne skal understrege vigtigheden af at prioritere langsigtede og strategiske indsatser i forbin-
delse med udmøntning af reserven. Samtidig anerkendes det, at udvikling af socialområdet samlet set
også rækker ud over udvikling af konkrete metoder og indsatser, som det finder sted i fx Udviklings- og
Investeringsprogrammerne.
 I Danmark spiller civilsamfundet en ganske særlig rolle i den sociale indsats for udsatte og sårbare men-
nesker. Der er mange frivillige, sociale organisationer, herunder små organisationer, der dygtigt rækker
en støttende hånd ud til de mennesker, der har særligt brug for det. Samtidig er civilsamfundet en bæ-
rende kraft i innovationen af nye sociale indsatser og er også på den måde en del af infrastrukturen på
området samlet set.
Principperne skal afspejle et politisk ønske om, at civilsamfundet også fremover skal spille en væsentlig
rolle på det sociale område. Både i den nære relation og lokale forankring og i forhold til den sociale in-
novation og støtte. Samtidig anerkendes det, at der er behov for at målrette og prioritere støtten til civil-
samfundet, så der bliver skabt ro til at opnå de formål, som støtten er givet til.
 Der er over en årrække iværksat større og mindre indsatser for forskellige målgrupper. Midlerne er ofte
afsat for en midlertidig periode med henblik på, at den videre forankring finder sted i fx kommuner
el.lign.
Principperne skal understøtte et politisk ønske om at følge op på tidligere iværksatte indsatser til enkelte
målgrupper, så der bygges videre på gode erfaringer, og indsatser ikke tabes på gulvet. Samtidig aner-
kendes det, at det medfører et ansvar for tidligt i processen at gøre sig overvejelser om mulig forankring
og opfølgning på indsatserne.
Side 16 af 21
Bilag 2. Kriterier vedr. ansøgningspuljer på social- og indenrigsområdet
Styrket frivillig økonomi- og gældsrådgivning
Puljens formål er at støtte projekter, som tilbyder gratis økonomi- og gældsrådgivning, der hjælper socialt
udsatte mennesker med gældsproblemer og som kan yde forebyggende rådgivning til særligt udsatte mål-
grupper, herunder gældsrådgivning med forebyggende formål. Målgruppen er socialt udsatte mennesker,
som har en kombination af lav indkomst, gæld og lavt rådighedsbeløb samt særligt særlige målgrupper som
fx unge med en begyndende spillegæld eller mennesker, der står i en svær økonomisk situation og samtidig
skal håndtere livskriser som fx skilsmisse og spørgsmål om forældremyndighed. Ansøgerkredsen er frivillige
sociale foreninger og private organisationer, herunder almene boligorganisationer. Gældsrådgivningen sker i
forpligtende partnerskab mellem relevante og tværsektorielle aktører – fx mellem kommunale myndigheder,
frivillige foreninger og almene boligorganisationer. Gældsrådgivningen skal være uvildig og fortrolig og pri-
mært ydes af frivillige med relevante faglige kompetencer. Projekterne skal bygge bro og samarbejde med
relevante kommuner, myndigheder og andre civilsamfundsindsatser om en helhedsorienteret indsats. Der
kan søges støtte til etablering af nye frivillige gældsrådgivninger samt videreførelse eller udvidelse af eksiste-
rende frivillige gældsrådgivninger. Der vil blive lagt vægt på, at der er geografisk spredning mellem rådgiv-
ningerne, samt vægt på projekter, som dækker geografisk bredt, fx gennem lokale afdelinger. Ansøger for-
pligter sig til at arbejde efter kvalitetsstandarder om indhold i gældsrådgivning, kompetencer, etik og doku-
mentation fastsat og beskrevet i vidensfunktionen. Det er et krav, at tilskudsmodtagere afrapporterer, hvor
mange borgere som deltager i projektet. Yderligere ansøgningskriterier for puljen kan efterfølgende blive
fastsat af Social- og Indenrigsministeriet inden for puljens formål. Der kan med ansøgningspuljen opnås
støtte i op til fire år.
Der afsættes 12,0 mio. kr. i 2020 og 13,0 mio. kr. årligt i perioden 2021-2023 til puljen. Midlerne udmøntes
samlet i én ansøgningspulje i 2020. Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration af puljen.
Fritidspas til socialt udsatte børn og unge
Formålet med puljen er at styrke udsatte børn og unges sociale kompetencer og muligheder for at deltage i
foreningslivet gennem udbredelsen af fritidspas, bestående af en kombination af fritidsvejledning og økono-
misk støtte til børn og unge til kontingent og udstyr. Puljens ansøgerkreds er kommuner, der ikke har en
eksisterende fritidspasordning. Målgruppen er udsatte børn, unge, der ikke selv har mulighed for at deltage i
fritidsaktiviteter, og deres familier. Det er et kriterie for at få del i puljen, at foreningslivet i kommunen er
tænkt med i det lokale projekt. Det er desuden et kriterie for at få del i puljen, at en eller flere fritidsvejledere
tilknyttes projektet i kommunen. Projekterne skal ligge inden for den faglige ramme, som Socialstyrelsen
udarbejder på baggrund af eksisterende viden. Det er et krav, at tilskudsmodtagere afrapporterer, hvor man-
ge borgere som deltager i projektet. Yderligere kriterier for udmøntning af puljen kan fastsættes efterfølgen-
de af Social- og Indenrigsministeriet inden for puljens formål. Der kan med ansøgningspuljen opnås støtte i
op til fire år.
Der afsættes 13,1 mio. kr. i 2021, 3,6 mio. kr. i 2022 og 4,9 mio. kr. i 2023.
Midlerne udmøntes samlet i én ansøgningspulje i 2021. Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til an-
søgningspuljen til administration af puljen.
Støtte til julehjælp
Puljens formål er at støtte frivillige foreninger og organisationers uddeling af julehjælp til udsatte familier og
derigennem hjælpe familierne via deres sociale indsatser. Målgruppen er socialt udsatte familier med børn,
der er økonomisk klemte, og som ikke har råd til at holde jul med mad og gaver. Familierne skal have lovligt
ophold i Danmark. Ansøgerkredsen er landsdækkende frivillige foreninger og organisationer, som uddeler
julehjælp. Tilskuddet til de enkelte foreninger og organisationer fordeles på grundlag af en fordelingsnøgle.
Det er et krav, at tilskudsmodtagere afrapporterer, hvor mange borgere som deltager i projektet. Yderligere
kriterier for udmøntning af puljen kan fastsættes efterfølgende af Social- og Indenrigsministeriet inden for
puljens formål.
Side 17 af 21
Der afsættes 5,0 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til puljen.
Puljen udmøntes én gang hvert andet år med to års bevillinger. Projektperioden er toårig. Der kan reserveres
op til 3 pct. af bevillingen til administration af puljen.
Støtte til sommerferiehjælp
Puljens formål er at yde støtte til sommerferieophold for socialt udsatte familier med hjemmeboende børn
samt opfølgende sociale aktiviteter, så familierne kan få hjælp til at få hverdagen til at hænge bedre sammen
samt få udvidet deres sociale netværk. Målgruppen er socialt udsatte familier med hjemmeboende børn, som
ikke selv har mulighed for at komme på sommerferie. Familierne skal have lovligt ophold i Danmark. Ansø-
gerkredsen er frivillige sociale foreninger og organisationer samt almennyttige boligforeninger, der arrange-
rer og gennemfører sommerferieophold. Både forældre og børn skal deltage i sommerferieopholdet, og der
skal tilbydes minimum to opfølgende sociale aktiviteter for familierne efter sommerferieopholdet inden for et
år, som kan bidrage til at fastholde og udvikle familiernes kontakter og netværk og til at forbedre familiernes
trivsel. Det er et krav, at tilskudsmodtagere afrapporterer, hvor mange borgere som deltager i projektet.
Yderligere kriterier for udmøntning af puljen kan fastsættes efterfølgende af Social- og Indenrigsministeriet
inden for puljens formål.
Der afsættes 5,0 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til puljen.
Puljen udmøntes én gang hvert andet år med to års bevillinger. Projektperioden er toårig. Der kan reserveres
op til 3 pct. af bevillingen til administration af puljen.
Støtte til etablering af midlertidige nødovernatningstilbud
Puljens formål er at sikre oprettelse af midlertidige nødovernatningstilbud, som gadesovende hjemløse kan
benytte til akut overnatning i vintermånederne og dermed bl.a. modvirke de helbredsmæssige problemer,
som målgruppen af hjemløse ellers kan opleve. Målgruppen er gadesovende hjemløse med lovligt ophold i
Danmark, som har behov for et akut overnatningstilbud i vintermånederne. Ansøgerkredsen er frivillige for-
eninger og organisationer samt kommuner. Tilbud, der er oprettet efter § 110 i serviceloven, kan ligeledes
søge om midler fra puljen, hvis kapaciteten udvides med ad hoc pladser. Ved vurderingen af ansøgningerne
vil der blive lagt vægt på den geografiske fordeling af tilskud under hensyn til antallet af hjemløse i kommu-
nerne. Det er et krav, at tilskudsmodtagere afrapporterer, hvor mange borgere som deltager i projektet. Yder-
ligere kriterier for udmøntning af puljen kan fastsættes efterfølgende af Social-og Indenrigsministeriet inden
for puljens formål.
Der afsættes 5,0 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til puljen.
Puljen udmøntes én gang hvert andet år med to års bevillinger. Projektperioden er toårig. Der kan reserveres
op til 3 pct. af bevillingen til administration af puljen.
Exitpakke til mennesker i prostitution
Puljens formål er at give mennesker i prostitution mulighed for at få rådgivning om alternativer til et liv i
prostitution og evt. støtte til at forlade prostitution gennem en målrettet og helhedsorienteret indsats. Mål-
gruppen er danske såvel som udenlandske borgere over 18 år med lovligt ophold i Danmark, der er i prostitu-
tion og har sociale vanskeligheder som følge af prostitution. Hvis projekterne kommer i kontakt med potenti-
elle ofre for menneskehandel i Danmark henvises de til indsatser mod menneskehandel i regi af gældende
handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel. Ansøgerkredsen er kommuner i samarbejde med NGO’er.
Kommunerne kan etablere partnerskaber med flere kommuner. Rådgivningen og støtten skal varetages af
medarbejdere med relevante kompetencer til at arbejde med målgruppen og skal baseres på relevante meto-
der eller tilgange. Projekterne forpligter sig til at samarbejde med Socialstyrelsen om fx vidensopsamling og
formidling af projekternes erfaringer. Det er et krav, at tilskudsmodtagere afrapporterer, hvor mange borgere
som deltager i projektet. Yderligere kriterier for puljen kan efterfølgende blive fastsat af Social- og Inden-
rigsministeriet inden for puljens formål. Der kan med ansøgningspuljen opnås støtte i op til fire år.
Side 18 af 21
Der afsættes 6,8 mio. kr. i 2020, 14,5 mio. kr. i 2021, 14,6 mio. kr. i 2022 og 14,5 mio. kr. i 2023 til puljen.
Midlerne udmøntes samlet i én ansøgningspulje i 2020. Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til ad-
ministration af puljen.
Støtte til ungekrisecenter
Formålet med puljen er at støtte etableringen og driften af et ungekrisecenter, som skal give børn og unge
under 18 år et sted, hvor de kan gå direkte ind ”fra gaden” og få hjælp og vejledning, når de oplever at være i
krise. Derudover vil der være mulighed for, at unge i alderen 14 til 17 år kan overnatte på stedet i akutte situa-
tioner i en kortere periode.
Puljens ansøgerkreds er private og frivillige organisationer, og det forventes, at én organisation kan modtage
støtte fra ansøgningspuljen. Det er et krav til ansøgeren, at der er indgået en samarbejdsaftale med en eller
flere kommuner om etableringen. Målgruppen er sårbare og udsatte børn og unge under 18 år i krise eller
kriselignende tilstand. Det er et kriterie for at få del i puljen, at centret etableres som et fysisk sted, og tilbud-
det skal være gratis for børn og unge at benytte. Hvis centret etablerer sengepladser, er det et krav, at tilbud-
det godkendes som et anbringelsessted og alene anvendes enten med samtykke fra forældremyndighedsin-
dehaver, når der ikke foreligger en afgørelse om anbringelse fra kommunen, eller uden forældrenes samtykke
i de tilfælde, hvor der bliver truffet en afgørelse om en akut anbringelse af et barn på 14-17 år. Endeligt er det
et krav, at tilskudsmodtager forpligter sig på at afrapportere løbende på antal brugere af tilbuddet, deres
karakteristika mv. til brug for en samlet erfaringsopsamling af forsøget. Yderligere kriterier for udmøntning
af puljen kan fastsættes efterfølgende af Social- og Indenrigsministeriet inden for puljens formål. Der kan
med ansøgningspuljen opnås støtte i fire år.
Der afsættes 3,2 mio. kr. i 2020, 4,3 mio. kr. i 2021, 4,5 mio. kr. i 2022 og 4,0 mio. kr. i 2023 til puljen.
Midlerne udmøntes samlet i én ansøgningspulje i 2020. Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til ad-
ministration af puljen.
Side 19 af 21
Bilag 3. Oversigt over aftale om udmøntningen af reserven til foranstaltninger
på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2020-2023
Tabel 1
Aftale om udmøntningen af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2020-2023
Nr. Mio. kr., 2020-pl 2020 2021 2022 2023 Varigt I alt
Social- og Indenrigsministeriet i alt 86,6 126,4 135,9 127,8 20,0 476,7
1 Styrket frivillig økonomi- og gældsrådgivning 13,0 14,0 14,0 14,0 - 55,0
2 Fritidspas til socialt udsatte børn og unge - 13,8 3,6 4,9 - 22,3
3 Styrket infrastruktur på civilsamfundsområdet 10,0 8,0 17,2 17,2 - 52,4
4
Permanent støtte til julehjælp, sommerferiehjælp og nødovernatnings-
tilbud
15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 60,0
5 Videreførelse af BPA-rådgivningsfunktionen 1,0 1,0 1,0 1,0 - 4,0
6 Videreførelse af Levevilkårsundersøgelsen og Inklusionsmålingen 3,3 1,0 0,3 1,1 - 5,7
7 Videreførelse af Ordbog over Dansk Tegnsprog 0,8 0,8 0,8 0,8 - 3,2
8 Exitpakke til mennesker i prostitution 10,0 15,0 15,0 15,0 - 55,0
9
Mere investeringstankegang på det sociale område – Bedre viden om
økonomi og effekt af sociale indsatser
- 2,0 2,0 2,0 3,0 6,0
10
Landsdækkende behandlingstilbud til mennesker med senfølger efter
seksuelle overgreb i barndommen
- 11,0 11,0 11,0 - 33,0
11 Hjælp til udsatte børn og unge i Grønland 20,0 20,0 20,0 20,0 - 80,0
12 Støtte til udsatte grønlændere i Danmark - 4,1 4,1 4,1 - 12,3
13 Etablering af Whistleblowerordning i Center for Frivilligt Socialt Arbejde 0,5 0,5 0,5 - - 1,5
14 Styrket indsats for implementering af Housing First på hjemløseområdet 1,0 1,0 10,0 10,0 - 22,0
15 Bedre rammer for overgangen til voksenlivet for unge med handicap 0,5 2,0 2,0 2,0 2,0 6,5
16 Støtte til ungekrisecenter 3,2 4,4 4,6 4,3 - 16,5
17 Undersøgelse af udfordringerne i anbringelsessager 1,0 - - - - 1,0
18 Ramme til frivillige sociale indsatser 7,3 12,8 14,8 5,4 - 40,3
- Heraf FBU ForældreLANDSforeningen - 2,0 2,0 1,0 - 5,0
- Heraf Projekt Unik - Børns Trivsel 2,5 2,5 2,5 1,3 - 8,8
- Heraf GirlTalk 0,3 0,3 0,3 0,2 - 1,1
- Heraf OMBOLD 2,0 2,0 2,0 1,0 - 7,0
- Heraf Idræt for Sindet 1,5 1,5 1,5 0,8 - 5,3
- Heraf Linie 14 - Et værested 0,5 0,5 0,5 0,3 - 1,8
- Heraf AmiAmi 0,5 0,5 2,5 - - 3,5
- Heraf Peer-Netværket Danmark - 1,5 1,5 0,8 - 3,8
- Heraf Mentornetværket hos KVINFO - 2,0 2,0 - - 4,0
Beskæftigelsesministeriet i alt 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 4,0
19 Løsning af grænsehindringer for førtidspensionister i rigsfællesskabet 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 4,0
Sundheds- og Ældreministeriet i alt 99,2 101,1 101,0 66,6 14,8 367,9
20 Døgnåbning af Livslinien 2,0 2,0 2,0 2,0 - 8,0
21 Opfølgning på demenshandlingsplan 2025 57,4 72,3 66,9 47,8 - 244,4
22
Supplerende finansiering til at fjerne aldersloftet for tilskud til psykolog-
behandling af angst
1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 4,8
23
Supplerende finansiering til udarbejdelse af udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner
13,6 13,6 13,6 13,6 13,6 54,4
24 Opfølgning på fast tilknyttede læger på plejecentre 15,0 5,0 - - - 20,0
25 Videreførelse af Det Nationale Sorgcenter 2,0 2,0 2,0 2,0 - 8,0
26 Opfølgning på demensboligpuljen 8,0 - - - - 8,0
27 Pulje til mere hjemlighed på plejehjem - 5,0 15,3 - - 20,3
Aftale i alt* 186,8 228,5 237,9 195,4 35,8 848,6
*Heri indgår forudsætninger for forhandlingerne, herunder omprioritering af i alt 159,0 mio. kr. 2020-2023.
Side 20 af 21
Bilag 4
Fra aftale om udmøntning af satspuljen for 2019
1 Titel Styrkelse af borgernes retssikkerhed
2 Forslagsstiller -
3 Tilskudsmodtager -
4 Forslagets formål Formålet med initiativet er, at gennemsigtigheden og overvågningen af borgernes
retssikkerhed på det sociale område skal styrkes. De seneste offentliggjorte dan-
markskort viser således, at omgørelsesprocenterne for kommunernes afgørelse i
Ankestyrelsen er for høje.
5 Beskrivelse af initia-
tivet og aktiviteter
Der afsættes i alt 12 mio. kr. i perioden 2019-2022 til gennemførelse af initiativer der
skal bidrage til en styrkelse af borgernes retssikkerhed på det sociale område. For-
slag hertil skal indeholde en forankring af en styrket indsats i en institutionel enhed.
Enheden skal bl.a. arbejde med spørgsmål vedrørende kommuners praksis og en
sammenligning af praksis i kommunerne, herunder sagsbehandlingstider, oplysning af
sager, individuel vurdering af behov mv.
Forslagene forhandles med partierne bag satspuljeaftalen inden 1. marts 2019.
6 Forslagets succes-
kriterier
Succeskriteriet er at styrke gennemsigtigheden og overvågningen af borgernes rets-
sikkerhed på det sociale område.
7 Viden, evaluering
og opfølgning
Initiativet skal ikke evalueres særskilt.
Initiativet har ikke udvikling af ny viden som formål.
8 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Udmøntning
Initiativet skal ikke evalueres særskilt, men der følges op via danmarkskortene over
kommunernes omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen på socialområdet.
Tidsplan
Tid Aktivitet
1. kvartal 2019 Udarbejdelse af forslag, forhandling med satspulje-
kredsen
2. kvartal 2019 Arbejdet i enheden påbegyndes
9 Varighed og imple-
mentering
Initiativet er fireårigt og udmøntes i perioden 2019-2022.
10 Evt. efterregulering Behovet for efterregulering vil afhænge af de konkrete initiativer.
Mio. kr. i 2019-PL 2019 2020 2021 2022 I alt
Forslag i alt 3,0 3,0 3,0 3,0 12,0
Side 21 af 21
Bilag 5
Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Det Radikale Venstre er uenige i
regeringens fortolkning af forligsbindingerne vedrørende aftalen om fordelingen af midlerne fra satspuljen.
Satspuljen har gennem tiden været genstand for meget kritik, men er også grundlaget for sociale indsatser
for over 15 mia. kr. og vil løbende generere midler til fortsat prioritering på baggrund af den historisk lavere
regulering af overførselsindkomsterne.
Selv om vi accepterer, at regeringen har valgt at invitere flere partier til forhandlingerne om udmøntning, så
er det fortsat vores opfattelse, at forliget består af de partier, som har tilsluttet sig aftalen d. 21. december
2018, og at det fremadrettet alene er disse partier, som forligskredsen er forpligtet til at udmønte midlerne
sammen med.
4.11.2020 Kvinder på krisecentre får nu 10 timers gratis psykologhjælp
https://sim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2020/jun/kvinder-paa-krisecentre-faar-nu-10-timers-gratis-psykologhjaelp/ 1/2
Nyhed Pressemeddelelse Udsatte voksne
Kvinder på krisecentre får nu 10 timers gratis psykologhjælp
25-06-2020
Folketinget har vedtaget en lov, der sikrer ret til 10 timers gratis
psykologhjælp til beboere på kvindekrisecentre.
Der er bedre hjælp på vej til de mange kvinder, som udsættes for partnervold. Fra den 1. juli får alle kvinder, der indskriver sig på et
kvindekrisecenter, ret til 10 timers gratis psykologhjælp. Det skal sikre, at voldsudsatte kvinder kan få bearbejdet de svære oplevelser, så de
kan komme tilbage til en normal tilværelse.
Initiativet er en del af aftalen om Finansloven 2020, hvor regeringen, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet blev enige om at styrke
indsatsen mod vold på flere områder. I dag stemte et flertal i Folketinget for lovforslaget, så alle kvinder på krisecentre tilbydes 10 timers
gratis psykologhjælp.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag siger:
Der er afsat 55 mio. kr. i 2020 og 75 mio. kr. i årene frem til både gratis psykologhjælp og til oprettelsen af flere pladser på
kvindekrisecentrene.
Loven om psykologhjælp træder i kraft 1. juli, og herefter er kommunerne forpligtede til at tilbyde psykologhjælp til alle kvinder, der bliver
indskrevet på et kvindekrisecenter.
Ud over flere pladser og psykologhjælp på kvindekrisecentre er der afsat både varige og nye midler på finansloven til at styrke den ambulante
rådgivning til voldsudsatte og voldsudøvere.
Yderligere oplysninger
Social- og Indenrigsministeriets pressetelefon i, tlf.: 4185 1360 (modtager ikke SMS)
Alt for mange kvinder betaler en høj pris for at vælge en forkert partner. Det er ikke nok at få kvinder væk fra volden, hvis de går
tilbage til en voldelig mand efter et ophold på krisecenter. Med gratis psykologhjælp giver vi kvinder mulighed for at bearbejde de
svære oplevelser og bane vejen ud af voldens spiral.”
- Astrid Krag
“
4.11.2020 Kvinder på krisecentre får nu 10 timers gratis psykologhjælp
https://sim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2020/jun/kvinder-paa-krisecentre-faar-nu-10-timers-gratis-psykologhjaelp/ 2/2
Afgjort den 17. september 2020
286
Social- og Indenrigsministeriet. København, den 24. august 2020.
a. Social- og Indenrigsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til følgende dispositioner
som led i udmøntningen af 41,3 mio. kr. på § 15.75.32. Kvindekrisecentre:
– Overførsel af 2,5 mio. kr. i 2020 til § 15.72.01. Generelle udgifter vedrørende forsorgshjem mv.
vedrørende ret til psykologhjælp.
– Udmøntning af 38,8 mio. kr. i 2020 ansøgningspulje til etablering af pladser på kvindekrisecentre
på § 15.75.32. Kvindekrisecentre.
Udgifterne i 2020 finansieres af de på finansloven 2020 opførte midler under § 15.75.32. Kvindecen-
tre (Reservationsbev.) på 55,0 mio. kr.
b. Med Aftale om finansloven for 2020 blev der afsat 55,0 mio. kr. i 2020 og 75,0 mio. kr. årligt i 2021
og frem med henblik på at sikre, at kvinder i målgruppen for kvindekrisecentre hurtigt får den hjælp,
de har brug for. Midlerne blev afsat som en ramme med henblik på senere udmøntning til konkrete
indsatser efter aftale med partierne bag finanslovsaftalen.
Aftalepartierne har aftalt, at midlerne skal udmøntes til hhv. :
– Psykologhjælp til kvinder, der får ophold på krisecentre,
– og til etablering samt efterfølgende drift af flere kvindekrisecenterpladser.
Da midlerne på finansloven for 2020 er afsat som en ramme, er der ikke bevillingsmæssig hjemmel
til den konkrete udmøntning af midlerne. Der skal således etableres hjemmel, førend udmøntningen,
herunder udmeldingen af ansøgningspuljen til etablering af flere pladser på kvindekrisecentre, kan
igangsættes.
Partierne bag Aftale om finansloven for 2020 har tilsluttet sig, at bevillingen i 2020 udmøntes dels
2,5 mio. kr. til psykologhjælp til kvinder og dels 38,8 mio. kr. til etablering. Med aktstykket udmøn-
tes 41,3 mio. kr. af rammen på § 15.75.32. Kvindekrisecentre, der i alt udgør 55,0 mio. kr. i 2020. De
resterende 13,7 mio. kr. er udmøntet ved dels 11,0 mio. kr. i foråret 2020 til en midlertidig akut udvi-
delse af kapaciteten på udvalgte kvindekrisecentre som følge af COVID-19-situationen, jf. akt. 118
af 27. marts 2020 og dels 2,6 mio. kr. vedrørende Lov nr. 1058 af 25. juni 2020 om ændring af lov
Aktstykke nr. 286 Folketinget 2019-20
CY000638
om social service (Psykologbehandling til kvinder, der får ophold på krisecenter), jf. akt. 233 af 25.
juni 2020.
Ansøgningspulje til etablering af flere pladser
Ansøgningspuljen, hvor der udmøntes i alt 50,7 mio. kr., er fordelt med hhv. 38,8 mio. kr. afsat i
2020 samt 11,9 mio. kr. afsat i 2021. Midlerne i 2020 afholdes på § 15.75.32.20 Etableringspulje (ny
underkonto). Alle midlerne udmøntes samlet ved én ansøgningsrunde i 2020. Med udmøntningen i
2020 gives således tilsagn for udmøntningen af bevillingerne i både 2020 og 2021 på i alt 50,7 mio.
kr. Tilsagnet gives med forbehold for Folketingets vedtagelse af fremtidige bevillingslove.
Ansøgerkredsen for ansøgningspuljen er eksisterende kvindekrisecentre og aktører, der ønsker at eta-
blere et kvindekrisecenter efter servicelovens § 109. Målgruppen er kvinder i målgruppen for kvinde-
krisecentre og deres medfølgende børn. Tilskud tildeles med afsæt i en beregnet enhedsudgift pr.
plads. Med ansøgningspuljen forventes det, at der kan etableres ca. 100 pladser på kvindekrisecentre.
Der skal ske en geografisk fordeling af pladser. Der kan søges midler fra ansøgningspuljen til at dæk-
ke etableringsomkostninger. Etableringsomkostninger dækker ikke nybyggeri, men kan fx være re-
novering og indretning af eksisterende bygninger. Efter etablering skal pladserne godkendes af So-
cialtilsynet. Socialstyrelsen administrerer ansøgningspuljen.
Der anmodes endvidere om, at midlerne på § 15.75.32.20 Etableringspulje kan forudbetales, jf. Bud-
getvejledningens pkt. 2.2.13 med henblik på, at sikre at tilskudsmodtagerne ikke oplever likviditets-
mæssige udfordringer ift. at indgå i projektet.
Ret til psykologhjælp
Der er endvidere behov for at sikre hjemmel til statslig refusion i forbindeles med Lov nr. 1058 af
25. juni om ændring af lov om social service (Psykologbehandling til kvinder, der får ophold på kri-
secenter). Således overføres 2,5 mio. kr. i 2020 fra § 15.75.32. Kvindekrisecentre til § 15.72.01. Ge-
nerelle udgifter vedrørende forsorgshjem mv.
Tabel 1. Fordeling af bevilling afsat på § 15.75.32. Kvindekrisecentre i 2020
Mio. kr. (2020-pl) 2020
Etableringspulje 38,8
Psykologhjælp 2,5
I alt 41,3
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling i finansåret kan specificeres således:
Udgift
§ 15.72.01. Generelle udgifter vedr. forsorgshjem mv. (Lovbunden)
10. Generelle udgifter vedr. forsorgshjem mv.
42. Overførselsudgifter til kommuner og regioner 2,5 mio. kr.
§ 15.75.32. Kvindekrisecentre (reservationsbev.)
10. Kvindekrisecentre
46. Tilskud til anden virksomhed og investering-
stilskud
-2,5 mio. kr.
2
c. Sagen forelægges for Finansudvalget på nuværende tidspunkt med henblik på hurtigst mulig udmønt-
ning af ansøgningspuljen, således at midlerne nås udmøntet i indeværende finansår. Først efter ud-
møntningen af etableringspuljen kan etableringen af pladserne på kvindekrisecentre påbegyndes.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at der kan anvendes 38,8 mio. kr. i
2020 til en etableringspulje til flere pladser på kvindekrisecentre, som afholdes på § 15.75.32. Kvin-
dekrisecentre, mens 2,5 mio. kr. vedrørende ret til psykologbehandling overføres til § 15.72.01. Ge-
nerelle udgifter vedrørende forsorgshjem mv. Udgiften vil blive afholdt og finansieret af den på fi-
nansloven for 2020 opførte bevilling under § 15.75.32. Kvindekrisecentre (Reservationsbev.), således
at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2020 optages følgende:
Udgift
§ 15.72.01. Generelle udgifter vedr. forsorgshjem mv. (Lovbunden) 2,5 mio. kr.
§ 15.75.32. Kvindekrisecentre (reservationsbev.) -2,5 mio. kr.
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 24. august 2020
ASTRID KRAG
/ Ditte Rex
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af Finansudvalget den 17-09-2020 (udvalget med undtagelse af Det Konservative Folkepartis medlem af
udvalget og Liberal Alliances medlem af udvalget, der stemte imod aktstykket)
3
5.11.2020 Omkring 100 ekstra pladser på kvindekrisecentrene på vej
https://sim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2020/aug/omkring-100-ekstra-pladser-paa-kvindekrisecentrene-paa-vej/ 1/2
Nyhed Pressemeddelelse Udsatte voksne
Omkring 100 ekstra pladser på kvindekrisecentrene på vej
11-08-2020
Partierne bag finansloven for 2020 er blevet enige om et markant løft
til kvindekrisecentrene.
Der er bedre hjælp på vej til de mange kvinder, som udsættes for partnervold. Regeringen, Enhedslisten, De Radikale, SF og Alternativet er
blevet enige om at fordele midler til op mod 100 ekstra pladser på kvindekrisecentrene, så flere kan få hjælp. Pengene er varige midler, der
blev afsat med aftale om finansloven for 2020.
I dag er der omtrent 600 pladser på kvindekrisecentrene, og med de op til 100 ekstra pladser forøges kapaciteten mærkbart.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag siger:
Socialdemokratiets socialordfører Camilla Fabricius siger:
De Radikales socialordfører Rasmus Helveg Petersen siger:
SF’s socialordfører Trine Torp siger:
Enhedslistens socialordfører Pernille Skipper siger:
Når en kvinde flygter fra et voldeligt forhold, må hun aldrig møde en lukket dør. Alt for mange kvinder betaler en høj pris for at
vælge en forkert partner, og enkelte betaler den ultimative pris og bliver en del af drabsstatistikken. De kvinder skal hjælpes i tide,
og derfor løfter vi antallet af pladser mærkbart og giver langt flere kvinder mulighed for at komme væk fra volden.”
- Astrid Krag
“
Ingen fortjener at leve med vold. Når det alligevel sker, skal vi som samfund stå klar med nødvendige hjælp og rådgivning. Vold giver
ar på både krop og sjæl. Derfor er vi fra socialdemokratisk side glade for, at vi med denne aftale både får udvidet antallet af pladser
på landets kvindekrisecentre og tilbudt kvinderne psykologhjælp, så vi kan hjælpe flere og hjælpe bedre.”
- Camilla Fabricius
“
Hvis vi skal bekæmpe vold i nære relationer, skal vi først og fremmest sikre, at voldsudsatte kvinder kan komme væk og få hjælp.
Jeg er glad for, at vi med regeringen og de øvrige partier nu giver området et markant løft.”
- Rasmus Helveg Petersen
“
At tage springet ud af et forhold med vold, er i forvejen svært. Det skal ikke blive sværere af, at hjælpen og støtten ikke er der, når
man har behov for den. Derfor skal der bl.a. være de krisecenterpladser, der er brug for. Samtidig skal vi sørge for, at der den
nødvendige hjælp – også for voldsudsatte, som ikke kommer på krisecentre.”
- Trine Torp
“
Det var et særligt fokus for Enhedslisten i finanslovsforhandlingerne at sikre flere pladser på kvindekrisecentrene. De færreste
tænker over det, men der er tusinder af kvinder, der udsættes for vold, og der er et akut behov. Vi hører igen og igen om
voldsramte kvinder, der går forgæves, når de banker på døren til et krisecenter. De ca. 100 nye pladser og en ny ret til
psykologhjælp til voldsramte vil gøre en mærkbar forskel i mange menneskers liv.”
- Pernille Skipper
“
5.11.2020 Omkring 100 ekstra pladser på kvindekrisecentrene på vej
https://sim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2020/aug/omkring-100-ekstra-pladser-paa-kvindekrisecentrene-paa-vej/ 2/2
Alternativets socialordfører Torsten Gejl siger:
Pladserne fordeles i alle landets regioner, og udmøntes gennem en ansøgningspulje, som Socialstyrelsen opretter i løbet af 3. kvartal i år.
De op mod 100 ekstra pladser er et af en række initiativer på området. I april afsatte regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og
Alternativet 11 millioner kroner til etablering af 55 nødpladser på krisecentre over hele landet i forbindelse med COVID-19. I juni vedtog
Folketinget et lovforslag, der giver ret til 10 timers gratis psykologhjælp, når man indskrives på et krisecenter.
Ud over flere pladser og psykologhjælp på kvindekrisecentre er der på finansloven afsat midler til at styrke den ambulante rådgivning til
voldsudsatte og voldsudøvere.
Yderligere oplysninger
Camilla Fabricius, socialordfører, Socialdemokratiet, tlf.: 3337 4057
Rasmus Helveg Petersen, socialordfører, Det Radikale Venstre, tlf.: 6162 5541
Trine Torp, socialordfører, Socialistisk Folkeparti, tlf.: 6162 4594
Pernille Skipper, socialordfører, Enhedslisten, tlf.: 3337 5080
Torsten Gejl, socialordfører, Alternativet, tlf.: 6162 4651
Social- og Indenrigsministeriets pressetelefon, tlf.: 4185 1360 (modtager ikke sms)
I Alternativet mener vi, at kvinder, der udsættes for vold, skal have bedre hjælp. Nu får flere kvinder mulighed for at slippe væk fra
en voldelig partner, og med finanslovsaftalen sikrede vi desuden gratis psykologhjælp og en styrkelse af ambulante tilbud. Dermed
opfylder vi som samfund en af vores vigtigste opgaver.”
- Torsten Gejl
“
4.11.2020 Politisk flertal sikrer nødpladser på kvindekrisecentre
https://sim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2020/mar/politisk-flertal-sikrer-noedpladser-paa-kvindekrisecentre/ 1/2
Nyhed Pressemeddelelse Corona | COVID-19 Udsatte voksne
Politisk flertal sikrer nødpladser på kvindekrisecentre
24-03-2020
Social- og indenrigsminister Astrid Krag har indgået
aftale om oprettelse af omkring 55 nødpladser på kvindekrisecentre fordelt over hele landet.
Den 11. marts opfordrede statsministeren danskerne til så vidt muligt at blive hjemme.
Siden da er antallet af kvinder, der henvender sig for at få plads på et kvindekrisecenter, tilsyneladende vokset kraftigt. Det har medført øget
pres på landets kvindekrisecentre, og derfor fremrykker regeringen nu 11 mio. kr. fra finanslovsaftalen, så der kan oprettes op til 55
midlertidige pladser.
Aftalen er indgået med SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag siger:
Pengene til de nye pladser stammer fra finansloven for 2020, hvor regeringen sammen med støttepartierne afsatte 55 mio. kr. i år og derefter
75 mio. kr. årligt til bl.a. flere varige pladser på kvindekrisecentrene. De 11 millioner kr. rykkes nu frem, så der nu og her kan oprettes
midlertidige nødpladser.
Midlerne tildeles direkte til navngivne krisecentre, så pengene med det samme kan komme ud og gøre gavn for de kvinder og børn, der akut
har brug for en plads. Krisecentrene kan f.eks. bruge pengene på hotelværelser, der står tomme, hvis de ønsker det.
Ifølge Astrid Krag er netop hurtig hjælp til udsatte mennesker en af de vigtigste opgaver lige nu.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag siger:
Social- og Indenrigsministeriet har været i tæt dialog med sektoren om, hvor i landet pladserne vil gøre den største gavn. Der er desuden lagt
vægt på, at pladserne tildeles de krisecentre, der organisatorisk og fagligt allerede nu er klar til at håndtere de kvinder, der inden længe vil få en
nødplads.
De 55 pladser fordeles på følgende fem byer:
København - Danner i partnerskab med LOKK, Dansk Kvindesamfund og Kvindehjemmet (5 mio. kr. svarende til ca. 25 pladser)
Kolding Krisecenter (1 mio. kr. svarende til ca. 5 pladser)
Odense Krisecenter (2 mio. kr. svarende til ca. 10 pladser)
Holstebro Krisecenter (2 mio. kr. svarende til ca. 10 pladser)
Aarhus Krisecenter (1 mio. kr. svarende til ca. 5 pladser)
”Vold giver ar på krop og sjæl. Kvinder skal altid kunne komme væk fra en voldelig partner og bryde ud af den voldsspiral, som alt for
mange lever i. Jeg er glad for, at vi nu griber hurtigt ind og sikrer flere pladser til voldsramte kvinder. Jeg vil gerne rette en særlig tak
til SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet for endnu en gang at være med til at prioritere voldsramte kvinder. Vi afsætter
midler til, at der kan oprettes op til 55 midlertidige pladser fordelt over hele landet efter dialog med organisationerne på området
om behovet. Vi vil følge situationen nøje den kommende tid.”
- Astrid Krag
“
”Coronakrisen gør sårbare mennesker endnu mere sårbare. Det ser vi med hjemløse, udsatte børn, mennesker med handicap og
altså også voldsudsatte kvinder. Det er altafgørende, at vi hele tiden reagerer, når situationen udvikler sig, så vi trods
coronaepidemien griber de mennesker, der har det sværest.”
- Astrid Krag
“
4.11.2020 Politisk flertal sikrer nødpladser på kvindekrisecentre
https://sim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2020/mar/politisk-flertal-sikrer-noedpladser-paa-kvindekrisecentre/ 2/2
Yderligere oplysninger
Social- og Indenrigsministeriets pressetelefon, tlf. 41 85 13 60 (modtager ikke SMS)
Pernille Skipper, socialordfører, Enhedslisten, tlf.: 3337 5080
Rasmus Helveg Petersen, socialordfører, Det Radikale Venstre, tlf.: 6162 5541
Trine Torp, socialordfører, Socialistisk Folkeparti, tlf.: 6162 4594
Torsten Gejl, socialordfører, Alternativet, tlf.: 6162 4651
Camilla Fabricius, socialordfører, Socialdemokratiet, tlf.: 3337 4057
Afgjort den 27. marts 2020
118
Social- og Indenrigsministeriet. København, den 25. marts 2020.
a. Social- og Indenrigsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at anvende 11,0 mio. kr. i
2020 til akut udvidelse af kapaciteten i fire måneder på kvindekrisecentre, der aktuelt oplever kapaci-
tetsudfordringer under COVID-19.
Udgiften i 2020 afholdes af den på finansloven opførte bevilling på § 15.75.32. Kvindekrisecentre
(Reservertionsbev.) på 55,0 mio. kr.
b. Som følge af den nuværende COVID-19-situation er der behov at udvide kapaciteten på landets
kvindekrisecentre for at imødekomme den øgede efterspørgsel efter pladser blandt voldsramte kvin-
der, der ikke kan opholde sig hjemme. Sektoren, herunder den nationale enhed Lev Uden Vold, har
bl.a. meddelt, at der akut opleves kapacitetsproblemer.
Centrene oplever netop nu akutte kapacitetsproblemer, idet flere kvinder henvender sig til centrene,
hvorfor der hurtigst muligt er behov for at kunne oprette nødpladser. Der er på finansloven for 2020
ikke bevillingsmæssig hjemmel til at afholde udgiften på § 15.75.32. Kvindekrisecentre, hvor det
fremgår af anmærkningsteksten, at midlerne er afsat som en ramme til flere pladser på kvindekrise-
centre og psykologhjælp, og at udmøntningen af rammen skal drøftes med aftalepartierne i Social- og
Indenrigsministeriet. Bevillingen på § 15.75.32. Kvindekrisecentre er afsat med Aftale om finanslo-
ven for 2020.
Midlerne til akut udvidelse af kapaciteten på kvindekrisecentre udmøntes som direkte tilskud til fem
kvindekrisecentre, jf. tabel 1. Partierne bag Aftale om finansloven for 2020 har tilsluttet sig fordelin-
gen. De resterende 44,0 mio. kr. af bevillingen på § 15.75.32. Kvindekrisecentre er endnu ikke ud-
møntet. Udmøntningen drøftes med aftalepartierne, som oprindeligt forudsat.
Tabel 1. Modtagere af midlertidig driftstilskud til udvidelse af kapacitet
Mio. kr. (2020-pl) 2020
Danner i partnerskab med LOKK, Kvindehjemmet og Dansk Kvindesamfund 5,0
Kolding Krisecenter 1,0
Odense Krisecenter 2,0
Holstebro Krisecenter 2,0
Aktstykke nr. 118 Folketinget 2019-20
CY000405
Aarhus Krisecenter 1,0
I alt 11,0
Midlerne er målrettet kapacitetsudfordringer på centrene, herunder oprettelse og drift af midlertidige
pladser i op til fire måneder. Det skønnes, at oprettelse og drift af en gennemsnitsplads i fire måneder
koster 0,2 mio. kr.
Der anmodes endvidere om, at tilskuddene kan forudbetales, jf. Budgetvejledningens pkt. 2.2.13.
Forudbetaling.
Tilskuddene administreres af Socialstyrelsen.
c. Aktstykket forelægges for Finansudvalget på nuværende tidspunkt, da der under COVID-19-situatio-
nen er akut behov for at oprette nye pladser på kvindekrisecentrene i indeværende finansår som følge
af et stigende antal henvendelser til centrene.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at anvende 11 mio. kr. i 2020 til akut
udvidelse af kapaciteten i fire måneder på kvindekrisecentre, der aktuelt oplever kapacitetsudfordrin-
ger under COVID-19. Midlerne udmøntes som direkte tilskud til Danner i partnerskab med LOKK,
Kvindehjemmet og Dansk Kvindesamfund (5,0 mio. kr.), Kolding Krisecenter (1,0 mio. kr.), Odense
Krisecenter (2,0 mio. kr.), Holstebro Krisecenter (2,0 mio. kr.) og Aarhus Krisecenter (1,0 mio. kr.).
Udgiften i 2020 på 11,0 mio. kr. afholdes af den på finansloven opførte bevilling på § 15.75.32.
Kvindekrisecentre (Reservationsbev.) på 55,0 mio. kr.
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 25. marts 2020
ASTRID KRAG
/ Ditte Rex
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af Finansudvalget den 27-03-2020.
Venstres medlemmer af udvalget udtaler, at det for Venstre er afgørende, at vi som samfund reagerer så hurtigt og
effektivt som muligt for at begrænse såvel de menneskelige som økonomiske konsekvenser af Corona-krisen.
2
4.11.2020 Enigt folketing sender akut coronastøtte til hjemløseorganisationer
https://sim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2020/mar/enigt-folketing-sender-akut-coronastoette-til-hjemloeseorganisationer/ 1/2
Nyhed Pressemeddelelse Corona | COVID-19 Udsatte voksne
Enigt folketing sender akut coronastøtte til hjemløseorganisationer
31-03-2020
Et enigt folketing har indgået aftale om en
hjælpepakke til organisationer, der under coronakrisen skal hjælpe hjemløse med tag over hovedet og mad.
Udbruddet af corona har sat herberger og væresteder for hjemløse under pres. Mange tilbud har neddroslet aktiviteterne eller er helt lukket
ned, og samtidig skal hjemløse holde større afstand på tilbuddene.
Derfor er samtlige partier i Folketinget enige om at afsætte 5,5 mio. kr. i akut støtte til organisationer på hjemløseområdet.
Pengene gives direkte til ni organisationer, så de her og nu kan bruge midlerne til enten at udvide egne tilbud eller til at leje værelser på lokale
hoteller. Midlerne kan desuden gå til uddeling af måltider eller madpakker til hjemløse.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag siger:
Blandt de allermest sårbare er mennesker med et stofmisbrug, som har svært ved at være fastholdt i karantæne eller indlæggelse. Derfor har
social- og indenrigsminister Astrid Krag og sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke nu sendt brev til kommuner og regioner og
indskærpet, at misbrugsbehandling er en kritisk funktion, der skal opretholdes.
Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke siger:
Midlerne tildeles følgende organisationer:
KFUM's Sociale Arbejde– 1 mio. kr.
Kirkens Korshær – 1 mio. kr.
Blå Kors – 1 mio. kr.
Røde Kors – 500.000 kr.
KFUK's Sociale Arbejde– 500.000 kr.
Frelsens Hær – 500.000 kr.
HusForbi og Projekt Udenfor (i partnerskab) – 500.000 kr.
Mændenes Hjem – 500.000 kr.
Yderligere oplysninger
Social- og Indenrigsministeriets pressetelefon, tlf. 4185 1360 (modtager ikke SMS)
Sundheds- og Ældreministeriets pressetelefon, tlf.: 2132 4727 (modtager ikke SMS)
Camilla Fabricius, socialordfører, Socialdemokratiet, tlf.: 6162 5864
”Sårbare mennesker som hjemløse bliver dobbelt sårbare under coronakrisen. Derfor hjælper vi nu organisationerne direkte, så flere
hjemløse kan få tag over hovedet og et måltid mad. Tak til alle partierne, som endnu engang har handlet hurtigt for at hjælpe
udsatte mennesker i en svær situation.”
- Astrid Krag
“
”Vi ved, at mange hjemløse kæmper med stofmisbrug. Derfor er et tag over hovedet ikke nok. Vi skal derfor sikre dem
misbrugsbehandling, hvis de kommer i karantæne, og det gør vi nu kommuner og regioner særligt opmærksomme på.”
- Magnus Heunicke
“
4.11.2020 Enigt folketing sender akut coronastøtte til hjemløseorganisationer
https://sim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2020/mar/enigt-folketing-sender-akut-coronastoette-til-hjemloeseorganisationer/ 2/2
Anni Matthiesen, socialordfører, Venstre, tlf.: 6162 5172
Karina Adsbøl, socialordfører, Dansk Folkeparti, tlf.: 6162 5190
Rasmus Helveg Petersen, socialordfører, Det Radikale Venstre, tlf.: 6162 5541
Trine Torp, socialordfører, Socialistisk Folkeparti, tlf.: 6162 4594
Pernille Skipper, socialordfører, Enhedslisten, tlf.: 3337 5080
Brigitte Klintskov Jerkel, socialordfører, Det Konservative Folkeparti, tlf.: 6162 4915
Torsten Gejl, socialordfører, Alternativet, tlf.: 6162 4651
Mette Thiesen, socialordfører, Nye Borgerlige, tlf.: 3337 5813
Ole Birk Olesen, socialordfører, Liberal Alliance, tlf.: 3337 4908
LÆS MERE
Ministerbrev vedrørende indsatsen til hjemløse med misbrug under COVID-19

Afgjort den 2. april 2020
128
Social- og Indenrigsministeriet. København, den 31. marts 2020.
a. Social- og Indenrigsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der som følge af den
nuværende COVID-19-situation i 2020 overføres 10,5 mio. kr. til § 15.11.40. Tiltag som følge af
COVID-19 (nyoprettet hovedkonto) til udmøntning af:
– en nødpulje på 5,0 mio. kr. målrettet civilsamfundsorganisationer til økonomisk kompensation
vedrørende aflyste arrangementer.
– direkte tilskud på 5,5 mio. kr. til udvalgte organisationer på hjemløseområdet for at imødekomme
et øget pres på tilbud til målgruppen.
Udgiften i 2020 finansieres af de på § 15.75.06. Stærkere social mobilitet - et udviklings- og investe-
ringsprogram på voksenområdet opførte midler.
Der anmodes endvidere om tilslutning til, at der for § 15.11.40. Tiltag som følge af COVID-19 opta-
ges tekstanmærkning vedrørende administrationsgrundlaget.
b. Nødpulje målrettet civilsamfundsorganisationer
Civilsamfundsorganisationer, der yder en frivillig indsats på det sociale område, aflyser en række ar-
rangementer som følge af tiltagene i forbindelse med COVID-19-situationen.
Derfor søges tilslutning til, at der kan udmøntes en ansøgningspulje, hvor formålet er at sikre, at ci-
vilsamfundsorganisationer på socialområdet ikke efterlades med en stor økonomisk regning som føl-
ge af aflyste arrangementer under COVID-19-situationen, der i sidste ende kan medføre konkurs.
Puljens ansøgerkreds er civilsamfundsorganisationer, der yder en frivillig indsats på socialområdet,
og som har måttet aflyse et planlagt arrangement som følge af myndighedernes COVID-19-tiltag.
Der afsættes 5,0 mio. kr. i 2020 til ansøgningspuljen. Der kan opnås støtte på op til 100.000 kr. i
kompensation, dog maksimalt svarende til de faktiske udgifter ved aflysning af arrangementet.
Ansøgningspuljen udmøntes løbende efter et ”først til mølle”-princip. Princippet er valgt ud fra et
hensyn til hurtigt at få midlerne ud til foreningerne. Såfremt det på et senere tidspunkt besluttes at
tilføre puljen yderligere midler, kan rammen forhøjes uden fornyet udmelding af puljen.
Aktstykke nr. 128 Folketinget 2019-20
CY000418
De nærmere kriterier for udmøntning af puljen fastsættes af Social- og Indenrigsministeriet inden for
puljens formål.
I forbindelse med tildeling af midler foretages en individuel vurdering af det pågældende arrange-
ment. I det omfang, der ydes kompensation til civilorganisationer for tabte omkostninger ved aflys-
ning af arrangementer, der ikke udøves med gevinst for øje, vil der ikke være tale om statsstøtte.
Kompensation til arrangementer, der udøves med gevinst for øje, vil blive ydet foreneligt med stats-
støttereglerne, jf. de minimis forordningen (Fo. 1407/2013 af 18. december 2013).
Direkte tilskud til organisationer på hjemløseområdet
Som følge af den nuværende COVID-19-situation er der behov for at imødekomme et akut øget pres
på tilbud målrettet hjemløse, som en række organisationer tilbyder, ved et direkte tilskud på samlet
5,5 mio. kr. Det skyldes bl.a., at mange hjemløse er særligt udsat for smittefare og vil være særligt
sårbare over for virus på grund af nedsat immunforsvar og kronisk sygdom. Der er som følge af den
særlige COVID-19-situation stort pres på landets herberger og forsorgshjem (SEL § 110), ligesom de
organisationer, der har tilbud til og arbejder med hjemløse, oplever stor efterspørgsel efter, at de kan
være med til at sikre den fornødne kapacitet, herunder på grund af forsamlingsforbuddet.
Midlerne kan anvendes til, at organisationerne kan udvide egen kapacitet, indgå aftaler med lokale
hoteller eller andre om anvendelse af værelser til ophold, herunder til hjemløse, der har brug for at
kunne isolere sig på grund af smittefare. Midlerne kan ligeledes anvendes til at tilbyde måltider i for-
bindelse med ophold samt til uddeling af madpakker på gadeplan.
Midlerne udmøntes som direkte driftstilskud til følgende organisationer, jf. tabel 1.
Tabel 1. Modtagere af midlertidigt driftstilskud
Mio. kr. (2020-pl) 2020
KFUM 1,0
Kirkens Korshær 1,0
Blå Kors 1,0
Røde Kors 0,5
KFUK 0,5
Frelsens Hær 0,5
HusForbi og Projekt Udenfor (i partnerskab) 0,5
Mændenes Hjem i København 0,5
I alt 5,5
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2020 kan specificeres således:
Udgift
§ 15.11.40. Tiltag som følge af COVID-19 (Ny hovedkonto)(Reservationsbev.)
10. Nødpulje til kompensation til aflyste arrangementer
46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstil-
skud
5,0 mio. kr.
20. Direkte tilskud til organisationer på hjemløseområdet
46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstil-
skud
5,5 mio. kr.
Udgift
2
§ 15.75.06. Stærkere social mobilitet – et udviklings- og investeringsprogram
på voksenområdet (Reservationsbev.)
10. Stærkere social mobilitet – et udviklings- og investering-
sprogram på voksenområdet
46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstil-
skud
-10,5 mio. kr.
Socialstyrelsen administrerer ansøgningspuljen og driftstilskuddene. Der anmodes om tilslutning til,
at der kan foretages intern statslig overførsel fra § 15.11.40. Tiltag som følge af COVID-19 til §
15.11.30. Socialstyrelsen på op til 3 pct. af bevillingen til Socialstyrelsens administration af puljen,
dog maksimalt svarende til de faktiske administrationsomkostninger, jf. Budgetvejledningens pkt.
2.10.5.
Der anmodes endvidere om, at tilskuddene på § 15.11.40.20. Direkte tilskud til organisationer på
hjemløseområdet kan forudbetales, jf. Budgetvejledningens pkt. 2.2.13. Forudbetaling.
Der anmodes endeligt om tilslutning til, at der for § 15.11.40. Tiltag som følge af COVID-19 optages
tekstanmærkning under § 15. Social- og Indenrigsministeriet, hvorefter social- og indenrigsministe-
ren bemyndiges til at fastsætte regler om anvendelse af bevillingen, herunder ansøgningsform, tids-
frister, vilkår for tilskud, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud og renter, regnskab, revision
og rapportering om tilskud samt tilsyn og kontrol.
c. Sagen forelægges for Finansudvalget på nuværende tidspunkt, da ordningernes ikrafttrædelse ønskes
hurtigst muligt af hensyn til snarest at afhjælpe civilsamfundsorganisationernes økonomiske situa-
tion, samt kunne imødekomme den stigende efterspørgsel på tilbud hos organisationer på hjemløs-
eområdet.
d. Der er indhentet dispensation fra § 5 vedr. puljekalender og § 6 vedr. disponeringsregler, jf. Cirkulæ-
re om Statens-tilskudspuljer.dk (CIR1H nr. 10082 af 26/11/2019). Dispensation kan gives af Økono-
mistyrelsen.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at der overføre 10,5 mio. kr. til §
15.11.40. Tiltag som følge af COVID-19, fordelt med hhv. 5,0 mio. kr. som en ansøgningspulje til
økonomisk kompensation for aflyste arrangementer og 5,5 mio. kr. som direkte driftstilskud til orga-
nisationer på hjemløseområdet, således at der på forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret
2020 optages følgende:
Udgift (mio. kr.) Indtægt (mio.
kr.)
§ 15.11.40. Tiltag som følge af COVID-19 (Ny hovedkon-
to) (tekstanm. 111), (Reservationsbev.)
10,5 0,0
§ 15.75.06. Stærkere social mobilitet – et udviklings- og
investeringsprogram på voksenområdet (Re-
servationsbev.)
-10,5 0,0
3
Under henvisning til ovenstående anmodes samtidig om tilslutning til, at der på forslag til lov om
tillægsbevilling for finansåret 2020 optages følgende tekstanmærkning under § 15. Social- og Inden-
rigsministeriet:
Materielle bestemmelser
”Nr. 112 ad 15.11.40.
Social- og indenrigsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om anvendelse af bevilling, herun-
der ansøgningsform, tidsfrister, vilkår for tilskud, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud og
renter, regnskab, revision og rapportering om tilskud samt tilsyn og kontrol. Social- og indenrigsmi-
nisteren bemyndiges til at træffe beslutning om ydelse af tilskud, meddelelse om tilskud, afslag på
ansøgning om tilskud og genanvendelse af tilbagebetalte tilskud.
Stk. 2. Ministeren kan henlægge sine beføjelser til en institution under ministeriet. ”
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 31. marts 2020
ASTRID KRAG
/ Ditte Rex
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af Finansudvalget den 02-04-2020.
Venstres medlemmer af udvalget støtter aktstykket, men Venstre er skeptisk i forhold til finansieringen, særligt
henset til aktstykke 123, hvor finansministeren har fået hjemmel at finansiere ekstra udgifter i forbindelse med co-
rona-krisen.
Dansk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at det er vigtigt at sikre, at udbetalinger efter ordningen sker på
de korrekte vilkår.
4
Et stærkt civilsamfund både under og efter COVID-19
Hele Danmark står over for store udfordringer i en tid med COVID-19. Det er en vanskelig tid for
de fleste danskere. Men særligt for dem, der har allermest behov for fællesskabet. Socialt udsatte
har endnu mere brug for hjælp nu end i normale tider. Børn i familier, som måske ellers ikke er
sårbare, bliver sårbare. Ensomheden og utrygheden sniger sig ind på mennesker med handicap
og/eller psykiske lidelser. Og hjemløse er mere udsatte, end de plejer, fordi de ikke som os andre
kan isolere sig hjemme.
De frivillige sociale organisationer løfter vigtige velfærdsopgaver for de mest udsatte i vores
samfund. Vi har brug for den frivillige indsats mere end måske nogensinde før. De frivillige sociale
organisationer finder veje til at nå vores mest sårbare borgere også i en tid, hvor vi skal holde
sammen ved at holde afstand til hinanden.
Regeringen og V, DF, RV, SF, EL, K, LA og ALT har som det første haft fokus på at sætte ind, hvor
behovet er størst, og hvor udfordringerne er sværest. Der, hvor der akut har været brug for hjælp.
Derfor har regeringen sammen med FL20-partierne fundet midler til at støtte ni konkrete
foreningers arbejde med sårbare børn og deres familier, så deres hverdag fortsat hænger sammen.
Der er afsat penge til at oprette nødpladser på flere kvindekrisecentre.
Regeringen og alle Folketingets partier har endvidere afsat midler til en nødpulje, hvor foreninger
kan få støtte til at håndtere aflyste arrangementer. Og ekstra midler til en række
hjemløseorganisationer, der kan sikre at, der er flere hjemløse, der kan få en varm seng og et måltid
mad. Disse initiativer er igangsat med bred opbakning fra samtlige af Folketingets partier. Ligesom
der er etableret en kompensationsordning, som yder kompensation til udgifter til landsindsamlinger,
som skulle have været afviklet i marts 2020, og som aflyses eller ændres væsentligt som følge af
COVID-19. Dette bakkes op af regeringen og V, DF, RV, SF, EL, K, LA og ALT.
Partierne er enige om vigtigheden af, at de frivillige organisationers sociale arbejde kan fortsætte
både under og efter COVID-19.
De frivillige sociale organisationer har en sammensat økonomi, der ofte består af en blanding af
offentlige tilskud og takster, kommercielle aktiviteter som genbrugsbutikker og caféer, fondsstøtte,
private donationer og medlemsskaber mm. Organisationerne mærker derfor også de økonomiske
konsekvenser af nedlukningen af Danmark, samtidig med at de netop nu yder vigtige sociale
indsatser.
Partierne er derfor enige om en hjælpepakke til de frivillige organisationer på socialområdet.
Hjælpepakken indeholder 8 tiltag, der skal holde hånden under de frivillige sociale organisationer.
Alle frivillige sociale organisationer omfattes af den statslige lønkompensationsordning
Fordi de løfter vigtige velfærdsopgaver for socialt udsatte, modtager mange af de frivillige
organisationer mere end halvdelen af deres indtægter fra det offentlige. De er derfor ikke omfattet af
den generelle statslige kompensationsordning for faste omkostninger og
lønkompensationsordningen for virksomheder og foreninger.
Partierne er enige om at udvide ordningerne for kompensation for faste omkostninger og
lønkompensation, så de fremadrettet omfatter alle frivillige organisationer på socialområdet uanset
niveauet for offentlig støtte. Det betyder, at alle frivillige organisationer, som står over for at varsle
afskedigelser for mindst 30 pct. af deres medarbejdere eller mere end 50 ansatte som følge af
coronavirus i Danmark, kan modtage lønkompensation.
Alle frivillige sociale organisationer omfattes af den statslige kompensationsordning for faste omkostninger
Partierne er også enige om at udvide kompensationsordningen for faste omkostninger. Med
udvidelsen kan alle frivillige foreninger på socialområdet uanset niveau for offentlig støtte modtage
kompensation for faste omkostninger, hvis foreningens omsætning falder mindst 40 pct.
Omsætningsfald og kompensation beregnes på en forenings samlede indtægt for foreninger med
mindre end 50 pct. offentlig støtte. For foreninger med mindst 50 pct. offentlig støtte beregnes
omsætningsfald og kompensation på den markedsmæssige del af foreningens økonomi.
Regeringen vil søge Folketingets opbakning til at udvide de midlertidige statslige
kompensationsordninger for løn og faste omkostninger.
Kommunerne kan fortsat betale for socialøkonomiske virksomheder, der driver tilbud efter servicelovens §§
103 og 104
Parterne noterer sig, at socialøkonomiske virksomheder, som kommer i økonomiske problemer pga.
COVID-19, har mulighed for at søge kompensation fra EM’s kompensationsordninger for løn og
faste omkostninger.
Parterne er enige om at præcisere over for kommunerne, at hvis en kommune ønsker at blive ved
med at betale til et tilbud, fordi den vil sikre tilbuddets overlevelse på sigt af hensyn til fx
kommunens forsyningsforpligtelse efter serviceloven, giver de gældende regler mulighed for det.
Organisationer kan beholde statslige tilskud selvom aktivitetskravet ikke er opfyldt
Som en yderligere økonomisk håndsrækning til de frivillige organisationer er partierne enige om, at
frivillige organisationer ikke skal tilbagebetale de tilskud, som er anvendt, selvom projektet ikke
kan gennemføres som følge af coronavirus. Samtidig gælder det generelt, at ansøgninger om
forlængelse af en projektperiode mhp. senere at opfylde et aktivitetsmål el., som følger af den
aktuelle COVID-19-situation, vil blive betragtet som legitime af Socialstyrelsen.
Partierne opfordrer fonde og kommuner m.fl., som yder samme former for tilskud, til at gøre det
samme.
Ny rådgivningsfunktion for matchning mellem fonde og civilsamfundsorganisationer, foreninger m.fl.
Partierne noterer sig med glæde, at mange private fonde udviser stort samfundssind i denne
vanskelige tid og yder en markant støtte til de frivillige organisationer. Det er positivt og
kendetegnende for Danmark, at det offentlige og det private supplerer hinanden.
For at understøtte samarbejdet mellem frivillige foreninger og de private fonde, er partierne enige
om at etablere en ny telefonisk rådgivningsfunktion i Social- og Indenrigsministeriet, som kan
matche fonde med civilsamfundsorganisationer, foreninger mv. under corona-krisen.
Rådgivningsfunktionen kan endvidere anvendes til at vejlede og sparre med fonde og organisationer
mv. om, hvor der behov, og hvilke gode indsatser der kan iværksættes over for socialt udsatte.
Partierne ønsker at følge erfaringerne med hotlinen og på baggrund heraf vurdere, om den skal
videreføres i tiden efter krisen.
Mulighed for at hæve takster ved COVID-19-relaterede merudgifter
Partierne er enige om at præcisere over for de sociale tilbud, at der inden for gældende regler er
mulighed for at øge taksterne for sociale tilbud efter serviceloven som følge af COVID-19
relaterede ekstraudgifter. Hvis tilbuddene ikke kan afholde deres COVID-relaterede ekstraudgifter
inden for deres almindelige driftsbudget, kan de således hæve deres takster, også selv om det er
midt i året, så de får dækket deres merudgifter af kommunerne.
Udvidelse af periode for støtte til at håndtere aflyste arrangementer
Der er tidligere afsat en nødpulje, hvor foreninger med udgifter til aflysning af arrangementer som
følge af tiltag vedrørende coronavirus kan modtage kompensation. Nødpuljen udmøntes efter et
først-til-mølle princip. Der er enighed om at forlænge perioden, som der kan søges støtte for, til
pengene er brugt.
Et stærkt civilsamfund for socialt udsatte – også efter COVID-19
Der skal fortsat være et stærkt og sundt civilsamfund på den anden side af COVID-19. Partierne er
enige om behovet for at holde hånden under de frivillige sociale organisationer, så de vigtige
velfærdstilbud for socialt udsatte, organisationerne løfter, også er der på den anden side af corona-
krisen.
Hertil kommer, at regeringen og KL om har indgået en aftale om, at udgifter som følge af COVID-
19 ikke må fortrænge andre serviceudgifter til velfærd. Som led i aftalen har regeringen forpligtet
sig til at sikre, at der tages de fornødne skridt og er de nødvendige ressourcer til at finansiere
indsatser i 2020 i forhold til COVID-19.
Endnu er de statslige kompensationsordninger samt nødpuljer og hjælpepakker på det sociale
område ikke fuldt implementerede, og der er ikke endelig klarhed over de frivillige organisationers
økonomiske situation på den anden side af COVID-19. Hvis der efterfølgende viser sig at være
organisationer, som er i klemme på en måde, så det får konsekvenser for de socialt udsatte, er
partierne parate til finde nye løsninger.
Derfor afsættes 50 mio. kr. i 2020 til en kompensationspulje, som skal bidrage til at holde hånden
under de frivillige sociale civilsamfundsorganisationer. Midlerne skal anvendes til at yde målrettet
økonomisk støtte til civilsamfundsorganisationer, som varetager sociale tilbud målrettet bl.a.
sårbare børn, udsatte voksne og mennesker med handicap. Der vil være et særligt hensyn til
socialøkonomiske virksomheder og organisationer med genbrugsbutikker, som måtte falde igennem
de generelle ordninger. Det vil være en forudsætning, at der alene ydes støtte til udgifter, som ikke
dækkes af andre kompensationsordninger mv., og at der er tale om et konkret behov som følge af
COVID-19.
Regeringen vil drøfte udmøntning af puljen med aftalepartierne (V, DF, RV, SF, EL, K, LA og ALT),
når der foreligger et bedre overblik over, hvordan organisationernes økonomi konkret påvirkes af
COVID-19, de statslige hjælpepakker samt øvrige tilskud fra stat, kommuner og fonde mv.
Aftale om initiativer for sårbare og udsatte grupper i forbin-
delse med COVID-19.
Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, En-
hedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Alternati-
vet indgik den 17. april 2020 aftale vedrørende udvidelse af den første fase af en kon-
trolleret genåbning. Det er aftalt at:
• Der etableres partnerskaber på tværs af myndigheder, civilsamfund, kulturinstitu-
tioner, private aktører og den offentlige sektor, der kan udvikle initiativer, der
modvirker ensomhed, sårbarhed og støtter socialt udsatte børn og unge.
• Der findes nye metoder til at understøtte besøg fra familie og pårørende på en
sundhedsmæssigt forsvarlig måde.
• Partierne drøfter i de kommende dage de enkelte tiltag nærmere med de relevante
ressortministre og myndigheder.
På den baggrund har samme partier den 25. april 2020 indgået aftale om initiativer
for sårbare og udsatte grupper i forbindelse med COVID-19.
Aftalepartierne er enige om, at den aktuelle situation med COVID-19 indebærer ekstra
udfordringer for socialt udsatte børn og voksne og mennesker med handicap, som kan
have særligt svært ved at komme igennem hverdagen med social isolation og en foran-
dret hverdag. De nødvendige restriktioner og forandringer i hverdagen har for mange
medført ensomhed, angst og mistrivsel og en forværring af de udfordringer og proble-
mer, som de i forvejen har at slås med. Samtidig vil mange af disse mennesker i første
omgang kun i begrænset omfang få gavn af den gradvise genåbning af samfundet, fordi
en stor del af dem fortsat er yderst sårbare over for smitte og smittespredning.
Aftalepartierne er derfor enige om, at der er behov for at iværksætte en række tiltag,
som skal sikre særlig støtte for socialt udsatte børn og voksne og mennesker med han-
dicap med henblik på at mindske udfordringerne for de mest udsatte i den kommende
tid og få de mest sårbare bedst muligt igennem krisen. Tiltagene har afsæt i en tæt dia-
log med kerneaktører på området og i løbende tilbagemeldinger fra praksis.
Parterne er endvidere enige om, at der er behov for at iværksætte mere generelle tiltag
i forhold til nogle af de funktioner og tilbud, som har været underlagt særlige restrikti-
oner, nedjusteret eller lukket ned som følge af COVID-19.
Aftalen indeholder tre hovedelementer:
1. Etablering af tre partnerskaber
2
2. Øvrige initiativer til udsatte børn og unge, udsatte voksne og mennesker med
handicap
3. Genoptagelse af aktiviteter på det sociale område
1. Etablering af tre partnerskaber
Aftalepartierne er enige om, at der skal etableres tre nye partnerskaber, der under hele
genåbningen kan medvirke til at skabe tryghed og modvirke ensomhed, sårbarhed og
mental mistrivsel hos de udsatte grupper. Partnerskaberne, som skal fungere, indtil
genåbningen af samfundet er fuldt gennemført, etableres med afsæt i tre centrale mål-
grupper: Udsatte børn, udsatte voksne og mennesker med handicap.
De tre partnerskaber sammensættes af aktører på tværs af myndigheder, civilsamfund,
kulturinstitutioner, faglige- og interesseorganisationer private aktører og den offent-
lige sektor, som har særligt kendskab til målgrupperne på området og de særlige ud-
fordringer, der opstår i forbindelse med den gradvise genåbning af samfundet. Part-
nerskaberne skal desuden inddrage andre relevante lokale og landsdækkende aktører,
så partnerskaberne får det bedst mulige afsæt for deres arbejde med at afdække udfor-
dringer og finde gode løsninger, som kan skabe tryghed og trivsel for de udsatte grup-
per og deres pårørende og sikre en tryg tilbagevenden til fællesskabet. I hvert partner-
skab udpeges facilitatorer, som har et særligt ansvar for at igangsætte og koordinerer
partnerskabets arbejde. De tre partnerskabers inviterede medlemmer og facilitatorer
fremgår af bilag 1.
Som led i opgaven med at følge respektive områder for at identificere udfordringer og
foreslå mulige løsninger skal partnerskaberne blandt andet være opmærksomme på
mulighederne for at skabe nye samarbejder og sikre inddragelse af relevante repræ-
sentanter fra myndigheder og ’leverandører’ af sociale tilbud, som kan danne grundlag
for konkrete, lokale løsninger samt oprette lokale partnerskaber.
Udsatte grupper risikerer i denne tid at føle sig ensomme. For at imødekomme dette
problem får hvert partnerskab desuden til opgave at udarbejde en strategi for at mod-
virke ensomhed under COVID-19 hos den målgruppe, som partnerskabet omhandler.
Partnerskabernes strategier samles efterfølgende til én samlet ensomhedsstrategi på
tværs af de tre målgrupper.
Partnerskaberne skal også indsamle og formidle gode erfaringer og sikre, at disse erfa-
ringer deles så bredt som muligt. For at understøtte dette, er aftalepartierne enige om,
at der skal oprettes en fælles portal om tryghed og trivsel i forbindelse med genåbnin-
gen af samfundet, som skal sikre formidling af generel vejledning samt gode eksempler
på og nye ideer til håndtering af konkrete udfordringer til kommuner, fagfolk, perso-
nale, bruger- og pårørendeorganisationer og andre aktører. Portalen drives af Social-
styrelsen, som også driver den socialfaglige hotline om COVID-19.
Der afsættes i alt 0,75 mio. kr. i 2020, som fordeles med samlet 0,25 mio. kr. til facili-
tatorer, som varetager rollen med at igangsætte og koordinere arbejdet i hvert af de tre
partnerskaber.
Aftalepartierne følger løbende partnerskabernes arbejde.
3
2. Øvrige initiativer til udsatte børn og unge, udsatte voksne og mennesker
med handicap
2.1 Partnerskab på området for udsatte børn og unge og støtte til udvalgte organisatio-
ner
COVID-19 har ramt udsatte børn særligt hårdt, og der er meget, der tyder på, at tyng-
den af børnenes og familiernes problemer er taget til under den delvise nedlukning af
samfundet. Det betyder, at der er brug for særlige indsatser for at støtte børnene og fa-
milierne i den kommende tid, hvor samfundet langsomt åbnes op igen. Partnerskabet
på området for udsatte børn og unge skal spille en vigtig rolle i forbindelse med plan-
lægningen og gennemførelsen af nye indsatser og skal også have en aktiv rolle med at
drøfte og følge de initiativer, som allerede er igangsat eller som igangsættes med denne
aftale.
Der er således brug for, at der allerede nu - sideløbende med etableringen af partner-
skabet – afsættes midler til en række konkrete indsatser, som kan være med til at
støtte udsatte børn og unge i den kommende tid.
Udsatte børn skal godt tilbage i skole
Aftalepartierne er enige om at afsætte 60 mio. kr. i 2020. Midlerne skal anvendes til
lokale indsatser, der kan medvirke til at lukke udsatte elevers faglige huller som følge
af nedlukningen, som eksempelvis turboforløb, læringscamps, særligt tilrettelagte un-
dervisningsforløb på skolerne og ekstra lektiecafeer. Den nærmere udmøntning skal
afklares og forhandles i Børne- og Undervisningsministeriet med børne- og undervis-
ningsordførerne.
Socialt udsatte unge på FGU
Aftalepartierne er enige om at afsætte 14 mio. kr. i 2020 til FGU-institutionerne. Mid-
lerne skal anvendes til, at der lokalt kan iværksættes individuelle indsatser for elever,
der er særligt sårbare i forhold til at afbryde uddannelsen ved genoptagelsen af under-
visning på institutionen.
Tilskud til frivillige organisationer til støtte af udsatte børn og familier i dagtilbud og
skole
Aftalepartierne er enige om at afsætte 10 mio. kr. i 2020 til i tilskud til udvalgte frivil-
lige organisationer, idrætsforeninger og spejderkorps, herunder Lær for Livet, Jule-
mærkehjemmene og Muskelsvindfonden. Midlerne skal anvendes til at styrke forenin-
gernes og organisationernes opsøgende arbejde og indsatser med fokus på udsatte
børn og unges læring og trivsel i dagtilbud, skole- og fritidsliv, herunder til lektie- og
læringsaktiviteter, fritidspas, sommercamps, familievenner mv. Tilskuddet skal anven-
des inden for rammerne af de frivillige organisationers nuværende formål.
Støtte til børn og unge, der er pårørende til personer med alkohol- eller stofmisbrug
Aftalepartierne er enige om at afsætte 7 mio. kr. i 2020 til Foreningen TUBA, som til-
byder gratis hjælp, rådgivning og terapi til børn og unge, der er vokset op i hjem med
alkohol- eller stofmisbrug, og som dermed har erfaring med målgruppen. Midlerne
skal anvendes til at udvide åbningstiden for foreningens chat, der i øjeblikket blot er
åben tre timer dagligt.
4
Kontakt til børn fra familier med betydelig forældreuenighed
Aftalepartierne er enige om at pålægge Familieretshusets børnesagkyndige i kontakt-
personsordningen at kontakte de børn, hvor der er etableret kontakt mellem barnet og
den børnesagkyndige, men hvor en børnesamtale eller et møde er aflyst på grund af
nedlukningen. Formålet er gennem en håndholdt proces at sikre støtte og aflastning til
barnet og svare på barnets spørgsmål. Samtidig skabes indblik i barnets aktuelle situa-
tion og dermed mulighed for at handle, hvis der er behov for det.
Ekstra støtte til sårbare børn og unge efter COVID-19
Aftalepartierne er enige om at afsætte i alt 13,5 mio. kr. i 2020, der fordeles med 1,5
mio. kr. til hver af følgende organisationer: Mentorbarn, Børnehjælpsdagen, Børns Vil-
kår, Dansk Røde Kors, Blå Kors, Mødrehjælpen, KFUM’s sociale arbejde, Red Barnet
samt Kirkens Korshær. Formålet er at støtte de udsatte familier, der til daglig kæmper
med misbrug, ensomhed, psykiske eller økonomiske udfordringer, og som har haft det
særligt svært under COVID-19. Midlerne kan både bruges til rent praktiske ting som
basale fornødenheder, medicin og mad, men også til at nedbringe ventelister, øge or-
ganisationernes opsøgende arbejde og øge bemandingen til rådgivning, hjælp og
støtte.
Støtte til afholdelse af ferielejre
Aftalepartierne er enige om at afsætte 5 mio. kr. i 2020 til en pulje, som frivillige soci-
ale foreninger, idrætsforeninger og spejderorganisationer samt almennyttige boligfor-
eninger, højskoler og kulturinstitutioner, som afholder ferieophold for målgruppen,
kan søge om. Midlerne skal støtte ferieophold, endagsudflugter eller musik- og kultur-
arrangementer for familier, børn og unge i sommeren 2020, efteråret 2020 eller i vin-
teren 2020/2021. Formålet er, at socialt udsatte familier og anbragte børn også i år
kan komme på ferielejre eller få gode oplevelser på endagsudflugter og ved kulturar-
rangementer, på trods af de udfordringer COVID-19 har medført.
Øget indsats i Studenterrådgivningen
Aftalepartierne er enige om at afsætte 3 mio. kr. i 2020 til Studenterrådgivningen.
Midlerne skal anvendes til at iværksætte opsøgende aktiviteter samt skabe yderligere
muligheder for rådgivning af de allermest udsatte og psykisk sårbare grupper af stude-
rende samt til indsatser i forbindelse med den gradvise åbning af de videregående ud-
dannelsesinstitutioner og til øget synliggørelse af Studenterrådgivningens tilbud.
Opsøgende indsats fra studievejledningen på de videregående uddannelser for ud-
satte og sårbare studerende
Aftalepartierne er enige om at afsætte 2 mio. kr. i 2020 til studentervejledningen på de
videregående uddannelser, hvor behovet for en ekstra indsats i forbindelse med CO-
VID-19 er størst. Midlerne skal gå til at understøtte trivslen blandt sårbare og udsatte
studerende under COVID-19-situationen.
Socialt udsatte unge på STU
Aftalepartierne er enige om at afsætte 10 mio. kr. i 2020 til STU-institutionerne. Mid-
lerne skal anvendes til en styrket indsats for socialt udsatte unge gennem individuel
indsats for elever, som vurderes særligt udsatte i forbindelse med deres tilbagevenden
til STU-undervisningen på institutionen. Fordelingsmodellen afklares af Børne- og
Undervisningsministeriet i dialog med undervisningsordførerne.
5
Tilskud til organisationer, der støtter op om børn i familier med psykisk eller anden al-
vorlig sygdom
Aftalepartierne er enige om at afsætte 6 mio. kr. fordelt ligeligt til SIND, Psykiatrifon-
den, Bedre Psykiatri og Børn, Unge og Sorg, til organisationernes indsatser over for
børn og unge, der vokser op i familier, der er ramt af psykisk sygdom eller anden al-
vorlig sygdom. Midlerne skal gå til terapi, rådgivning og støtte til børn og unge med
forældre med psykisk eller anden alvorlig sygdom.
Tilskud til indsatser mod digitale krænkelser mod børn og unge
Aftalepartierne er enige om at afsætte 500.000 kr. til Red Barnets indsats mod digitale
krænkelser og overgreb mod børn og unge. Midlerne skal anvendes til at sikre rådgiv-
ning, vejledning og støtte over for børn og unge, der i den aktuelle situation er sårbare
over for at blive udsat for digitale krænkelser og seksuelle overgreb på nettet. Det kan
være børn, der bliver henvist fra Børns Vilkårs Børnetelefon, ligesom Børnetelefonen
kan henvise børn til Red Barnets indsatser.
Der afsættes i alt 131 mio. kr. til indsatserne på børn- og ungeområdet i 2020.
2.2 Partnerskab på området for udsatte voksne og støtte til udvalgte organisationer
Voksne med særlige sociale problemer og/eller psykiske lidelse har også været hårdt
ramt af de restriktioner, der er gennemført i forbindelse med indsatsen for at fore-
bygge spredningen af COVID-19. Kravene om social afstand har betydet store omvælt-
ninger for en række udsatte borgere, som har været afskåret fra at komme de steder,
som normalt danner rammen om deres sociale aktiviteter og fællesskaber.
Samtidig er dele af målgruppen både udsat for ekstra smittefare og særligt sårbare
over for coronavirus, fordi de i forvejen fx har svækket immunforsvar eller lider af kro-
nisk sygdom. Både de sundhedsfaglige forholdsregler og den betydelige smitterisiko
har betydet store omvæltninger i mange udsatte borgeres tilværelse og medført utryg-
hed, angst og social isolation og i nogle tilfælde også forværring af misbrug og konflik-
ter og vold i hjemmet.
Disse udfordringer betyder, at der er brug for særlige indsatser for at støtte de udsatte
grupper i den kommende tid, hvor samfundet langsomt åbnes op igen. Partnerskabet
på området for udsatte voksne skal spille en vigtig rolle i forbindelse med planlægnin-
gen og gennemførelsen af nye indsatser og skal også have en aktiv rolle med at drøfte
og følge de initiativer, som allerede er igangsat eller som igangsættes med denne af-
tale.
Der er således brug for, at der allerede nu - sideløbende med etableringen af partner-
skabet – afsættes midler til en række konkrete indsatser, som kan være med til at
støtte udsatte voksne i den kommende tid.
Styrket indsats på voldsområdet
Aftalepartierne er enige om at afsætte i alt 15 mio. kr. i 2020 fordelt med 5,1 mio. kr. til
Mødrehjælpen, 4,8 mio. kr. til Dialog Mod Vold, 2,1 mio. kr. til Danner samt 3 mio. kr.
til Mandecentret. Midlerne skal bruges til at øge kapaciteten hos ambulante behand-
lingstilbud til voldsramte mennesker og voldsudøvere samt til rådgivning og midlerti-
dige nødpladser i regi af Mandecentret målrettet mænd, der har været udsat for vold i
nære relationer.
6
Opsøgende indsats på misbrugsområdet
Aftalepartierne er enige om at afsætte i alt 5,0 mio. kr. i 2020 fordelt med 1 mio. kr. til
Kirkens Korshær, 1 mio. kr. til KFUK’s Sociale Arbejde, 1 mio. kr. til KFUM’s Sociale
Arbejde, 1 mio. kr. til Blå Kors, 0,5 mio. kr. til Kofoeds Skole og De Grønlandske Huse
(i partnerskab) og 0,5 mio. kr. til Mændenes Hjem, SAND, Gadejuristen og Brugernes
Akademi (i partnerskab). Midlerne skal bruges til at styrke den opsøgende og støt-
tende indsats over for udsatte borgere med aktivt misbrug, som i forbindelse med kri-
sen skal isolere sig og derfor kan have brug for abstinens- og substitutionsbehandling.
Forlængelse af nødovernatningstilbud
Aftalepartierne er enige om at afsætte 1,6 mio. kr. i 2020 til at forlænge nødovernat-
ningstilbud i maj og juni. Midlerne fordeles til de tilskudsmodtagere fra 2019-puljen til
nødovernatning i vintermånederne 19/20, der har forlænget deres nødovernatningstil-
bud i april 2020 med det formål fortsat at sikre den fornødne kapacitet til hjemløse
borgere.
Udvidet støtte til hjemløseorganisationer
Aftalepartierne er enige om at afsætte i alt 5,5 mio. kr. i 2020 fordelt med 1 mio. kr. til
KFUM’s Sociale Arbejde, 1 mio. kr. til Kirkens Korshær, 1 mio. kr. til Blå Kors, 0,5 mio.
kr. til Røde Kors, 0,5 mio. kr. til KFUK’s Sociale Arbejde, 0,5 mio. kr. til Frelsens Hær,
0,5 mio. kr. til Hus Forbi og Projekt Udenfor (i partnerskab) og 0,5 mio. kr. til Mænde-
nes Hjem. Midlerne skal bruges til udvide den støtte, der primo april 2020 blev givet
til en række hjemløseorganisationer, og kan bl.a. anvendes til, at organisationerne kan
udvide egen kapacitet eller indgå aftaler med lokale hoteller eller andre om anvendelse
af værelser til ophold. Midlerne kan ligeledes anvendes til at tilbyde måltider i forbin-
delse med ophold samt til uddeling af madpakker på gadeplan.
Opsøgende indsats og støtte til værestedsbrugere
Aftalepartierne er enige om at afsætte 2,5 mio. kr. i 2020 til Landsforeningen af Være-
steder. Midlerne skal bruges til, at værestederne kan styrke deres indsats for brugerne
gennem både mere opsøgende indsats og nye former for aktiviteter og støtte med det
formål at modvirke ensomhed og social isolation hos udsatte og psykisk sårbare bor-
gere.
Støtte til mindre patientorganisationer, der tilbyder rådgivning mv. til personer i risiko-
gruppen
Aftalepartierne er enige om at afsætte i alt 5 mio. kr. i 2020 fordelt med 1 mio. kr. til
Lungeforeningen, 1 mio. kr. til Scleroseforeningen, 1 mio. kr. til ALS-foreningen, 1
mio. kr. til Cystisk Fibrose Foreningen og 1 mio. kr. til Nyreforeningen. Midlerne skal
bruges til at styrke kapaciteten hos de mindre patientorganisationer, der tilbyder råd-
givnings- og støtteindsatser for risikogrupper som fx mennesker med kroniske syg-
domme, herunder evt. for deres børn, for at imødekomme den stigende efterspørgsel
på rådgivning og støtte via telefon, chat, mail mv.
Rådgivning til psykisk sårbare og udbredelse af gode erfaringer
Aftalepartierne er enige om at afsætte i alt 3 mio. kr. i 2020 fordelt med 1 mio. kr. til
SIND, 1 mio. kr. til Psykiatrifonden og 0,5 mio. kr. til Landsforeningen mod spisefor-
styrrelser og selvskade (LMS) til at styrke rådgivningskapaciteten hos tilbuddene. Der
afsættes dertil 0,5 mio. kr. til Socialt Udviklingscenter, der sammen med de tre organi-
7
sationer skal indsamle gode erfaringer med nye måder at opsøge og støtte psykisk sår-
bare på, herunder gennem peer-to-peer støtte, med henblik på videreudvikling og ud-
bredelse heraf.
Videokonsultation til egen læge for sårbare grupper
Aftalepartierne er enige om at understøtte, at det eksisterende tilbud om, at borgere
kan have kontakt med egen læge og speciallæge med brug af videokonsultationer igen-
nem app’en, MinLæge, i højere grad anvendes til socialt udsatte borgere.
Der afsættes i alt 37,6 mio. kr. til indsatsene på udsatte voksenområdet i 2020.
2.3 Partnerskab på handicapområdet og støtte til udvalgte organisationer
I lighed med de øvrige udsatte grupper i samfundet har mange mennesker med handi-
cap været hårdt ramt af COVID-19. Restriktionerne har betydet omvæltninger i hver-
dagen for mange af de borgere, der dagligt har brug for hjælp og støtte, både i forbin-
delse med hverdagens praktiske gøremål og i forbindelse med deltagelse i sociale akti-
viteter og fællesskaber.
Samtidig er dele af målgruppen både udsat for ekstra smittefare og er særligt sårbare
over for coronavirus, fordi de i forvejen fx har svækket immunforsvar eller lider af kro-
nisk sygdom. Både de sundhedsfaglige forholdsregler og den betydelige smitterisiko
har betydet store omvæltninger i dagligdagens rutiner for mange mennesker med han-
dicap, hvilket har medført utryghed, angst og social isolation og i nogle tilfælde også
forværring af de helbredsmæssige eller adfærdsmæssige udfordringer, borgeren også
til hverdag har at slås med.
Der er derfor behov for særlige indsatser for at støtte mennesker med handicap i den
kommende tid, hvor samfundet langsom åbnes op igen. Partnerskabet på handicap-
området skal spille en vigtig rolle i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen
af nye indsatser, og skal også have en aktiv rolle med at drøfte og følge de initiativer,
som allerede er igangsat eller som igangsættes med denne aftale.
Der er således brug for, at der allerede nu - sideløbende med etableringen af partner-
skabet – afsættes midler til konkrete indsatser, som kan være med til at støtte menne-
sker med handicap i den kommende tid.
Opsøgende indsatser over for mennesker med funktionsnedsættelse
Aftalepartierne er enige om at afsætte 25,0 mio. kr. til opsøgende indsatser over for
mennesker med funktionsnedsættelse. Aftalepartierne er enige om at afsætte 24,5 mio.
kr. i 2020 til Danske Handicaporganisationer. Midlerne skal bruges til at igangsætte
opsøgende indsatser, herunder telefonisk eller personlig kontakt med bl.a. information
om smitterisiko, sociale arrangementer, medlemsrettede aktiviteter m.v. med det for-
mål at understøtte, at mennesker med handicap kan vende tilbage til hverdagen og
fællesskabet. Aftalepartierne er endvidere enige om at afsætte 0,5 mio. kr. til Landsfor-
eningen LEV. Midlerne skal bruges til etablering af en kommunikationsguide til at
imødegå ensomhed og isolation blandt mennesker med udviklingshandicap.
Ekstra støtte til Udviklingshæmmedes Landsforbund
Aftalepartierne er enige om at afsætte 0,7 mio. kr. i 2020 til Udviklingshæmmedes
Landsforbund (ULF). Midlerne skal bruges til at dække det øgede behov hos forenin-
gens medlemmer, både for rådgivning og vejledning og for aktiviteter, som kan være
8
med til at bryde isolationen og støtte op om anderledes måder at være sammen på, ek-
sempelvis i form af digitale sociale arrangementer, kurser mv.
Særlig støtte til mennesker med synshandicap
Aftalepartierne er enige om at afsætte 10 mio. kr. i 2020 til Dansk Blindsamfund. Mid-
lerne skal bruges til at dække det øgede behov hos børn, unge, voksne og ældre med
synshandicap for støtte, rådgivning og for aktiviteter, som kan være med til at bryde
isolationen og støtte op om anderledes måder at være sammen på, eksempelvis i form
af digitale sociale arrangementer og hjælp, som kan understøtte synshandicappedes
deltagelse i aktiviteter uden for hjemmet. Midlerne tilvejebringes ved at omprioritere
midler afsat på FL19 i 2020 vedr. ledsageordningen til blinde og svagsynede. Der ar-
bejdes derudover fortsat på at finde en løsning, så intentionerne bag FL 19 kan blive
indfriet.
Der afsættes i alt 35,7 mio. kr. til indsatserne for mennesker med funktionsnedsættelse
i 2020.
2.4 Øvrige initiativer
Som følge af COVID-19 har mange kulturinstitutioner, idrætsforeninger, højskoler og
aftenskoler lukket ned for deres normale initiativer som følge af restriktionerne mod
spredning af smitte. Men der er et stærkt ønske hos mange af institutionerne, forenin-
gerne og skolerne om at bidrage med noget af det, de kan, omkring oplevelser, fysisk
aktivitet og samvær og fællesskab i en tid, hvor mange har det svært – ikke mindst sår-
bare børn og unge og svage grupper.
Aftalepartierne ønsker at bakke op om, at flere af disse engagerede kræfter kan gøre en
ekstra indsat for at støtte op om de udsatte grupper.
Højskolernes og kultur-, idræts- og foreningslivets sociale ansvar og engagement
Aftalepartierne er enige om at afsætte 10 mio. kr. i 2020 til en pulje til kultur-, idræts-
og foreningslivet, herunder Idræt for Sindet. Midlerne kan søges af højskoler, kulturin-
stitutioner og relevante foreninger og organisationer til at etablere aktiviteter og til-
bud, der kan medvirke til at afbøde virkningen af nedlukningen af samfundet og gen-
oprette udsatte gruppers deltagelse i lokale idræts- og kulturaktiviteter.
3. Genoptagelse af aktiviteter på det sociale område
Det sociale område er et kritisk område. Det betyder, at der i den seneste periode, hvor
samfundet i vidt omfang har været lukket ned på grund af COVID-19, fortsat har skul-
let tages hånd om de udsatte i samfundet, og at der kun efter en konkret vurdering, og
inden for fastsatte rammer, har kunnet ske tilpasning og nedskalering af hjælpen og
støtten.
Det betyder, at serviceloven, socialtilsynsloven og retssikkerhedsloven stadig er fuldt
gældende. Kommunerne skal stadigvæk iværksætte forebyggende foranstaltninger ef-
ter serviceloven, de skal træffe konkrete og individuelle afgørelser ud fra den enkelte
borgers behov, og de skal bruge servicelovens muligheder for hjælp og støtte som sæd-
vanligt. Adgangen til at klage over afgørelser efter serviceloven er også uændret. Kun
hvis sundhedsmyndighedernes faglige retningslinjer står i vejen, eller hvis kommuner
eller leverandører mangler personale på grund af sygemeldinger eller prioritering af
personalemæssige ressourcer til anden indsats mod COVID-19, kan de gældende reg-
ler fraviges.
9
Kommunale sagsbehandlere og administrative medarbejdere har dog i vidt omfang
skulle varetage deres opgaver hjemmefra, og der kan være konkrete sociale tilbud og
indsatser, som selv har truffet beslutning om at lukke helt eller delvist af hensyn til ri-
sikoen for smittespredning, for at imødekomme det fastsatte forsamlingsforbud, eller
fordi der har været behov for at prioritere personaleressourcer til andre COVID-relate-
rede opgaver.
Beboere på botilbud og anbringelsessteder har været omfattet af COVID-19 relaterede
restriktioner, da tilbuddene er omfattet af et generelt besøgsforbud.
Parterne er enige om, at der nu med den gradvise genåbning af Danmark er et akut be-
hov for at prioritere og overveje, hvordan det sociale område gradvist og under hen-
syntagen til de sundhedsfaglige retningslinjer kan vende tilbage til normale tilstande i
takt med, at de sundhedsfaglige retningslinjer og forholdene i øvrigt tillader det på en
måde, så det kan medvirke til at skabe tryghed og modvirke ensomhed, sårbarhed og
mental mistrivsel hos de udsatte grupper.
Parterne er også enige om, at den gradvise genåbning af Danmark ikke i første omgang
kan omfatte alle udsatte grupper, fordi mange fortsat er sårbare over for smitte og
smittespredning. Det er derfor væsentligt at tage hensyn til de spørgsmål og den utryg-
hed, som en genåbning af samfundet fører til hos disse grupper, samtidig med, at va-
righeden og udstrækningen af f.eks. besøgsrestriktioner bør overvejes nøje, da restrik-
tioner og forandringer i hverdagen medfører ensomhed, angst og mistrivsel.
På den baggrund kan parterne pege på, at der ved en gradvis tilbagevenden bør ske en
indledende prioritering af de grupper, der har været nogen af de mest sårbare over for
konsekvenserne af COVID-19 indsatsen i samfundet bredt set: Udsatte børn og unge,
voksne med særlige sociale problemer og/eller psykiske lidelser samt børn, unge og
voksne med handicap.
Parterne er enige om, at medarbejdere på området for udsatte børn og unge, som har
varetaget deres opgaver hjemmefra, gradvist igen skal (kunne) varetage deres arbejds-
opgaver ved fysisk fremmøde. Selv om der i perioden f.eks. har været foretaget fysiske
tilsynsbesøg og afholdt fysiske møder og samtaler, hvor dette har været vurderet kon-
kret akut og nødvendigt, gør den øgede tidsmæssige udstrækning af hjemsendelsen og
omstændighederne ved den delvise nedlukning af det danske samfund i øvrigt, at situ-
ationen er generelt kritisk. Det omfatter:
- Medarbejdere, der varetager arbejdsopgaver på området for ud-
satte børn og unge, som almindeligvis forudsætter fysisk fremmøde (besøg,
samtaler, møder, personrettet tilsyn), og som i perioden er blevet varetaget på
anden måde eller er udskudt, skal nu kunne arbejde ved fysisk fremmøde igen.
- Familieretshuset, skal kunne genoptage afholdelse af møder i de komplekse
forældreansvarssager (§ 7-sagerne), der er de tungeste sager, hvor børnene er
allermest udsatte. Dermed kan sagerne færdigbehandles i Familieretshuset og
oversendes til familieretten til afgørelse af forældrenes konflikt.
- Ankestyrelsen skal kunne genoptage deres børnemøder med fysisk frem-
møde, så forældre og børn over 12 år samt deres advokater igen får mulighed
for at fremføre deres synspunkter ved personligt fremmøde.
10
- Socialtilsynene skal kunne genoptage gennemførelse af fysiske tilsynsbesøg
på tilbud for både børn, unge og voksne og i plejefamilier, så de kan være i di-
rekte kontakt med beboerne og se de aktuelle forhold ved selvsyn. Socialtilsy-
nenes gennemførelse af fysiske tilsynsbesøg vil også være et centralt under-
støttende initiativ i forhold til tilbud, som har været helt eller delvist lukket
ned, og som nu gradvist åbner sig igen, og ikke mindst i forhold til de tilbud,
som er omfattet af besøgsrestriktioner.
Partierne er også enige om, at sociale tilbud og indsatser, hvor der i en periode har væ-
ret truffet beslutning om at nedjustere eller omlægge indsatserne eller helt eller delvist
at lukke ned, nu igen gradvist kan vende tilbage til normale forhold og tage imod børn,
unge og voksne med behov for hjælp og støtte – naturligvis under iagttagelse af gæl-
dende sundhedsfaglige retningslinjer.
Der er enighed blandt partierne om, at private og kommunale tilbud bør prioritere at
genoptage åbne tilbud og indsatser, som kan understøtte tryghed og trivsel hos bor-
gerne, særligt hos de grupper, som har været særligt hårdt ramt af restriktioner og ge-
nerel nedlukning. Det gælder bl.a.:
• væresteder,
• varmestuer,
• aktivitets- og samværstilbud,
• beskyttet beskæftigelse,
• socialpædagogisk støtte (§ 85) f.eks. til borgere i eget hjem, som i perioden
har været hårdt ramt af isolation og ensomhed og
• lektiecafeer.
Hvis sundhedsfaglige retningslinjer eller f.eks. forsamlingsforbud forhindrer, at et til-
bud kan holde åbent som sædvanligt, kan tilbuddet f.eks. overveje at tage borgere ind i
mindre hold og kortere tid eller finde andre løsninger, der gør, at det inden for de gæl-
dende retningslinjer og de eksisterende fysiske rammer kan lade sig gøre at holde
åbent. Metoder og anbefalinger, som kan anvendes af de konkrete tilbud skal ske in-
den for sundhedsmyndighedernes retningslinjer og kan bl.a. initieres og drøftes i part-
nerskaberne, ligesom VISO kan være med til at kvalificere disse.
Kommunerne skal være opmærksomme på, om der er børn, voksne eller familier, som
har behov for en ekstra indsats, f.eks. i form af forebyggende indsatser som f.eks. fami-
lieorienteret rådgivning (§ 11) og evt. ved opsøgende arbejde, på grund af problemer,
som er opstået eller forværret i perioden, og om der er behov for en særlig støttende
indsats for f.eks. børn og unge, der er startet i skole igen eller unge, der enten skal gen-
optage deres STU eller hvor deres STU endnu ikke er genåbnet. Partierne ønsker her-
med at sende et kraftigt signal om en sådan genoptagelse af centrale aktiviteter.
Opfordringen hertil vil blive fulgt op af en ændring af Social- og Indenrigsministeriets
bekendtgørelse om mulighed for midlertidig fravigelse af forpligtelser for det offentlige
og af privates rettigheder over for det offentlige på socialområdet som led i håndtering
af COVID-19, så kommunernes adgang til at træffe afgørelse om at undlade at levere
specifikke ydelser, som f.eks. bostøtte (§ 85), eller om at ændre indholdet af ydelsen,
begrænses. Det samme gælder for kommunernes mulighed for at suspendere anbragte
børns samvær med forældre og netværk. Dette skal ses i lyset af, at serviceloven fortsat
er gældende fuldt ud og skal anvendes som sædvanligt, hvis ikke kommune eller leve-
randør mangler personale.
11
Lempelse af besøgsrestriktioner på anbringelsessteder og botilbud
Parterne er enige om, at det gældende besøgsforbud på anbringelsessteder og botilbud
skal lempes på en måde, så de sundfaglige retningslinjer iagttages og risikoen for
smitte ikke øges, men så der kan dæmmes op for den ensomhedsfølelse, som bebebo-
ere på sociale tilbud oplever, fordi de ikke kan modtage besøg, og som er særligt hård
for beboere, som i forvejen slås med isolation og ensomhed.
Lempelserne skal sikre en større fleksibilitet og differentiering med mulighed for i vi-
dere omfang at træffe konkrete beslutninger ud fra lokale forhold og hensynet til, at
der kan være stor forskel på risikoen inden for målgrupperne.
Det konkrete forslag til lempelse udarbejdes af Social- og Indenrigsministeriet efter
drøftelse med sundhedsmyndighederne og aftalepartierne og skal sikre, at der kan
træffes lokale beslutninger om f.eks.
- 1-2 faste besøgspersoner blandt de nærmeste pårørende
- Besøgene afvikles som udgangspunkt på tilbuddenes udearealer på en sund-
hedsfagligt forsvarlig måde, der skærmer andre beboere og personalet
- De nødvendige ressourcer skal være til stede for, at besøgene kan afvikles på
en sundhedsfagligt forsvarlig måde, herunder personale, værnemidler og test
Lempelserne vil skulle understøttes og suppleres af udvikling af og information om
metoder til afholdelse af besøg på en sundhedsfagligt ansvarligt måde. Det kan f.eks.
være metoder til adskillelse af arealer til besøg, opsætning af telte og skillevægge, an-
befalinger til måden at tilrettelægge arbejdet på med henblik på, at få medarbejdere er
sammen med den enkelte beboer. Metoder og anbefalinger kan bl.a. initieres og drøf-
tes i partnerskaberne, ligesom VISO kan være med til at kvalificere dette, herunder
hvordan dette kan ske inden for de til enhver tid gældende regler og retningslinjer og
afstemt med sundhedsmyndighederne.
Kommunernes COVID-19 relaterede ekstraudgifter afholdes som led i aftalen mellem
regeringen og KL om, at COVID-19 relaterede tiltag ikke skal fortrænge udgifter til vel-
færd.
Slutteligt er parterne enige om, at der fortsat skal være et stærkt civilsamfund. Par-
terne ønsker endvidere at følge op på, om der som følge af COVID-19 skulle opstå
yderligere udfordringer på det sociale område.
Aftale om sommeraktiviteter for børn og unge mellem regeringen
og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, de frie grønne
løsgængere og Partiet Fremad
8. juni 2020
Regeringen har den 9. juni 2020 indgået aftale med Venstre, Radikale Venstre, So-
cialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, de frie grønne
løsgængere og Partiet Fremad om initiativer, der skal sikre, at børn og unge kan få
en aktiv sommerferie, som de kan glæde sig til efter et hårdt år med skoleluknin-
ger.
Aftalepartierne er meget opmærksomme på, at nedlukningen af vores samfund
har været svær for børn og unge. Dette gælder i særlig grad for de udsatte børn og
unge, som har været isolerede eller som har oplevet tiltagende konflikter i hjem-
met. En stor gruppe børn og unge står uden planer for sommerferien og med ri-
siko for ensomhed eller for at ende i negative eller kriminelle fællesskaber.
Aftalepartierne noterer sig ligeledes, at lukningen af landets skoler, institutioner og
fritidsaktiviteter har gjort, at børn og unge har savnet de normale faglige og sociale
fællesskaber, som de ellers finder her. Lukningen af skolerne har ligeledes med-
ført, at nogle børn og unge oplever at stå tilbage med forskellige faglige huller.
Det kan være en alvorlig udfordring i forhold til deres videre skolegang.
Aftalens initiativer skal ses i sammenhæng med, at der også er vedtaget en undta-
gelse fra forsamlingsforbuddet på op til 500 personer for sommeraktiviteter for
børn og unge. Aftalepartierne bakker op om, at der i samarbejde med sektoren
udarbejdes retningslinjer for afholdelse af sommeraktiviteter for børn og unge.
På den baggrund har partierne den 9. juni 2020 indgået aftale om initiativer, som
skal bidrage til at skabe et bredt udbud af aktiviteter for børn og unge i sommerfe-
rien. Aftalen har tre hovedelementer:
• Sommeraktiviteter for en bred gruppe af børn og unge i kommunerne
• Opsøgende og udgående indsatser for udsatte børn og unge
• Sommerlejre mv. for udsatte børn, unge og familier
Sommeraktiviteter for børn og unge, herunder sommerpas
Aftalepartierne er enige om at afsætte 200 mio. kr. til, at kommuner kan oprette
sommeraktiviteter for børn og unge. Sommeraktiviteterne skal henvende sig til en
bred målgruppe af børn og unge mellem 6-17 år og som udgangspunkt bestå både
faglige aktiviteter og fritidsaktiviteter med fokus på leg og læring. Det skal være
muligt for kommunerne at give sommerpas til bl.a. at dække evt. deltagerbetaling
Kommunerne kan samarbejde med foreningsliv, idræts- og civilsamfundsorganisa-
tioner, kulturinstitutioner mv. om afholdelse af sommeraktiviteterne.
Der oprettes et partnerskab med KL, der skal sikre et alsidigt udbud af sommerak-
tiviteter i alle landets kommuner.
Side 2 af 2
Opsøgende og udgående indsatser for udsatte børn og unge
Aftalepartierne er enige om at afsætte 10 mio. kr., som fordeles til en række navn-
givne organisationer, som laver opsøgende og udgående indsatser for at få kontakt
til udsatte børn, unge og familier, som har været isolerede under covid-19. Det
kan f.eks. være gennem boligsociale indsatser og opsøgende arbejde, der skal
hjælpe børnene til at deltage i sommeraktiviteter uden for hjemmet.
Sommerlejre mv. for udsatte børn, unge og familier
Aftalepartierne er enige om at afsætte 10 mio. kr. til en række konkrete navngivne
organisationer, som arrangerer sommerferielejre og -aktiviteter for udsatte børn,
unge og familier, så de kan opskalere deres tilbud så flere i år kan komme på ferie-
lejre og få gode oplevelser, på trods af de udfordringer COVID-19 har medført.